her - Dansk Erhverv
DANSK ERHVERV DE DANSKE HOTELLER – 360º KOLOFON OM DENNE PUBLIKATION ”De danske hoteller – 360º” er Dansk Erhvervs gennemgang og analyse af den danske overnatningsbranche i almindelighed og de danske hoteller i særdeleshed. Analysen er udarbejdet sommeren 2014. Det er tilladt at citere fra denne publikation med tydelig kildeangivelse og henvisning til Dansk Erhverv. KVALITETSSIKRING Troværdigheden af tal og analyser fra Dansk Erhverv er afgørende. Dansk Erhverv gennemfører egne spørgeskemaundersøgelser i overensstemmelse med de internationalt anerkendte guidelines i ICC/ESOMAR, og alle analyser og beregninger gennemgår en kvalitetssikring. Denne publikation er offentlig tilgængelig via Dansk Erhvervs hjemmeside. Skulle der beklageligvis og trods grundig kvalitetssikring forefindes fejl i analysen, vil disse blive rettet hurtigst muligt og den rettede version lagt på nettet. KONTAKT Henvendelser angående publikationen og dens indhold kan ske til Chef for Turisme og Oplevelsesøkonomi Susanne Nordenbæk på sno@danskerhverv.dk eller tlf. 3374 6243 eller til: Dansk Erhverv Børsen Slotsholmsgade 1b 1217 København K +45 3374 6000 REDAKTION Politisk konsulent Morten Jarlbæk Pedersen, cand. scient. pol. (red.); analysemedarbejder Anne Sofie Lind, stud. merc.; chef for turisme og oplevelsesøkonomi Susanne Nordenbæk, cand. scient. pol.; chefkonsulent Mira Lie Nielsen, cand. oecon.; analysemedarbejder Jonas Spendrup Meyer, stud. polit. og grafisk designer Tine Larsen. DANSK ERHVERV 2 DANSK ERHVERV DE DANSKE HOTELLER – 360º FORORD Denne brancheanalyse er udgivet af Dansk Erhverv. Analysen præsenterer den danske hotelbranche og giver et omfattende billede af den danske hotelbranche og dens bidrag til dansk økonomi. Turisme er et afgørende væksterhverv for Danmark, og har en betydelige samfundsøkonomisk betydning. Turismesektorens andel af Danmarks bruttonationalprodukt er 2,1 pct. I 2012 stod turisterne for en omsætning på 87,2 mia. kr. og skabte 122,500 arbejdspladser i Danmark. Der var i alt 44,4 mio. overnatninger i 2013 – heraf 22,9 mio. danske og 21,8 mio. udenlandske. Hotelbranchen fylder meget i dansk turisme. De danske hoteller arbejder hver dag på den internationale scene for at tiltrække et stigende antal turister – forretnings- såvel som ferierejsende. I 2013 var der 12,9 mio. overnatninger på de danske hoteller, og omsætningen udgjorde en tredjedel af den samlede omsætning. De sidste 10 år er antallet af overnatninger steget med 40 pct., så det er set over tid en branche i vækst. Det stigende antal gæster har været medvirkende til udvidelse af kapaciteten særligt i hovedstadsområdet, men desværre har væksten ikke været medvirkende til at forbedre hotellernes overskudsgrad i samme omfang. Dette skyldes blandt andet den finansielle og økonomiske krise, men også et højt afgifts- og skatteniveau i Danmark. I denne hotelanalyse belyser vi hotelbranchen som helhed, hvor vi kigger på vigtige parametre herunder turismens samfundsøkonomiske betydning, beskæftigelsen i branchen, gæsternes nationalitet og hotellerne som forretning. Vi fremlægger også vores bud på, hvad der bør gøres for dette vigtige erhverv, såfremt der skal skabes mere vækst og flere arbejdspladser. Vi håber, at analysen vil være interessant læsning for interesserede i og uden for branchen. God læselyst! DANSK ERHVERV 3 DANSK ERHVERV DE DANSKE HOTELLER – 360º INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning ................................................................................................... 6 Om denne rapport ............................................................... 6 Et par metodiske og begrebsmæssige bemærkninger ....... 7 Turismens samfundsøkonomiske betydning............................................. 10 Turismen betydning for dansk og europæisk økonomi ..... 10 Turisme er eksport! ............................................................. 12 De danske hoteller ...................................................................................... 15 Hvor mange hoteller er der i Danmark .............................. 15 Værelserne ........................................................................... 17 De ansatte ................................................................................................... Beskæftigelsen i branchen generelt .................................... Beskæftigelsen gennem krisen ........................................... Hvad tjener de ansatte? ...................................................... Hvem er de ansatte – køn, alder og uddannelse ................ 22 22 24 25 26 Gæsterne ..................................................................................................... Det store billede .................................................................. Hvor kommer gæsterne fra? ............................................... Forretningsrejsen eller feriegæst? ...................................... Potentialet i dansk turisme ................................................. 34 35 37 43 44 Hotellet som forretning .............................................................................. Omsætningen i overnatningsbranchen .............................. Priser.................................................................................... Overskudsgraden ................................................................ 50 50 52 53 De danske hoteller i dag og i fremtiden ..................................................... 57 Konklusion: to hovedpointer .............................................. 57 Turismen skal tages seriøst! ............................................... 58 Metodisk appendiks.................................................................................... 63 DANSK ERHVERV 4 INDLEDNING DANSK ERHVERV DE DANSKE HOTELLER – 360º INDLEDNING Turismen har stor betydning for dansk økonomi og dansk beskæftigelse. For det første er der tale om et eksporterhverv, og for det andet er der tale om et erhverv, der udfylder en kritisk rolle for beskæftigelsen mange steder i Danmark. Virksomheder, der lever af turismen, er virksomheder, der i den grad bidrager til Danmarks økonomiske velbefindende. De danske hoteller er gode eksempler på slige virksomheder. Hotellerne har en central og uomgængelig rolle i dansk turisme både i dag og i fremtiden. Derfor kigger denne rapport nærmere på, hvad de danske hoteller faktisk er for en størrelse. Dette indledende kapitel består af to mindre afsnit: Om denne rapport: Dette afsnit opsummerer rapportens struktur og indhold ganske kort. Et par metodiske og begrebsmæssige bemærkninger: En gennemgang af den danske hotelbranche fordrer selvsagt, at man er helt med på, hvad man taler om. I dette afsnit defineres en række centrale begreber, der anvendes i resten af rapporten. Om denne rapport Denne rapport består – udover dette indledende kapitel – af seks kapitler, og i dette afsnit opsummeres disse seks kapitler. Hvert af rapportens seks kapitler belyser de danske hoteller ud fra ét tema. Kapitlerne består hver især af flere afsnit, der – inden for det tema, som kapitlet belyser – går i dybden med en enkelt vinkel på dette tema. Hvert kapitel indledes med et kort resumé af de afsnit, som indgår i kapitlet. Det første kapitel omhandler den danske turismeøkonomi i almindelighed. Turismen har nemlig stor betydning i Danmark, og det er ingenlunde usandsynligt, at turismen kommer til at få endnu større betydning over tid. Turisme er også et eksporterhverv, idet udenlandske turisters forbrug i Danmark jo er en direkte indsprøjtning af udenlandsk kapital til dansk økonomi. Derfor bør turismen anskues og behandles med samme samfundsøkonomiske vigtighed som den ”almindelige” eksport. Det andet kapitel fokuserer overordnet på hotellerne. Nøgleordene her er erhvervsdemografi – dvs. udviklingen i nye og ophørte firmaer – og udviklingen i værelseskapaciteten. Konklusionen er, at den erhvervsdemografiske udvikling har været negativ i en lang periode (med undtagelse af tiden under det økonomiske boom, der gik forud for krisen), men at antallet af hotelværelser omvendt har været stigende over de seneste 20 år – og at det særligt er i København, at der er kommet nye værelser til. DANSK ERHVERV 6 DANSK ERHVERV DE DANSKE HOTELLER – 360º Det tredje kapitel drejer sig om hotellernes ansatte. Den manuelle service – og dermed de ansatte – betyder alverden i turismesektoren og på hotellerne. Beskæftigelsen på de danske hoteller har været kraftigt ramt af krisen, og ligeledes har lønsummen. Udviklingen var dog særlig negativ i de første kriseår, men har siden rettet sig en del. I den danske overnatningssektor er der i øvrigt en overvægt af unge og kvinder, og det formelle uddannelsesniveau er lavere end i det omgivende samfund. Det fjerde kapitel har gæsterne som omdrejningspunkt. Især de udenlandske turister har betydning; dette skyldes, at udenlandske turister i gennemsnit har et langt højere døgnforbrug end indenlandske turister. Ikke desto mindre har udviklingen gået mod færre udenlandske turister. De danske hoteller er dog undtagelsen, idet man på hotellerne – modsat resten af den danske overnatningsbranche – faktisk har formået at følge trop med den internationale vækst. Dette gør sig ikke mindst gældende i hovedstadsområdet. Det femte kapitel kigger nærmere på hotellernes erhvervsøkonomiske situation. Denne er i sagens natur meget afhængig af gæsterne, hvorfor konklusionen her er meget lig den ovenstående: Overnatningsbranchen som helhed har visse udfordringer, men der er meget, der tyder på, at hotellerne specifikt klarer sig bedre. Det sjette kapitel opsummerer rapportens konklusioner og ser på hvad, der skal til, hvis dansk turisme skal kunne indfri det potentiale, der er for vækst og videre udvikling. Det er målet, at disse seks kapitler tilsammen kan give et 360-graders billede af den danske overnatningsbranche i almindelighed og de danske hoteller i særdeleshed. Et par metodiske og begrebsmæssige bemærkninger Denne brancheanalyse bygger i overvejende grad på materiale fra Danmarks Statistik. I dette afsnit opridses en række centrale begreber fra dette materiale. Materialet fra Danmarks Statistik stammer fra virksomhedernes egne indberetninger. Dette betyder dog, at analysen i store træk er afhængig af Danmarks Statistiks metodologi, f.eks. hvad angår brancheinddeling. Det har en række lavpraktiske konsekvenser. DANSK ERHVERV 7 DANSK ERHVERV DE DANSKE HOTELLER – 360º Figur 1 Kommentarer til brug af data fra Danmarks Statistik Da langt fra alt datamateriale findes i tilstrækkelig detaljeret grad, skelnes der i det følgende mellem ”den danske overnatningsbranche” og ”de danske hoteller”. Den danske overnatningsbranche svarer til branchegruppen ”55.00.0 Hoteller m.v.”, der også omfatter campingpladser, feriehuse og deslige. De danske hoteller svarer til enkeltbranchen ”55.00.00 Hoteller”, der alene omfatter ordinære hoteller. Skelnen mellem ”overnatningsbranchen” og ”hotellerne” Der tages i videst mulige omfang udgangspunkt i enkeltbranchen, men hvor dette ikke har været muligt, anvendes branchegruppen; enkelte steder anvendes gruppen ”I Hoteller og restauranter”. Når en bredere gruppe end enkeltbranchen ”55.00.00 Hoteller” anvendes, er dette anført. Det skal dog bemærkes, at hotellerne udgør langt størstedelen af den danske overnatningsbranche (dvs. branchegruppen ”55.00.0 Hoteller m.v.”). Sammenlignelighed på tværs af datakilder Selvom de samme branchereferencer (dvs. branchegruppen ”55.00.0 Hoteller m.v.” eller enkeltbranchen ”55.00.00 Hoteller”) anvendes gennem hele rapporten, kan der godt opstå problemer med sammenligneligheder på tværs af tabeller fra Danmarks Statistik. Det betyder, at steder, hvor flere datakilder anvendes, kan resultaterne være behæftet med mindre unøjagtigheder. Fuldtidsbeskæftigede Mange steder anvendes kilden ”Danmarks Statistik: Beskæftigelse for lønmodtagere (særkørsel)”, der bygger på virksomhedernes indberetninger til e-indkomst. I dette datamateriale er antallet af beskæftigede omregnet til det tilsvarende antal fuldtidsbeskæftigede, og det er denne parameter – antal fuldtidsbeskæftigede – der generelt anvendes i rapporten. Kilde: Dansk Erhverv og Danmarks Statistik. Nærmere bemærkninger til metode og de enkelte datakilder kan findes som noter under de relevante tabeller og figurer samt i det metodiske appendiks. DANSK ERHVERV 8 TURISMENS SAMFUNDSØKONOMISKE BETYDNING TURISMENS SAMFUNDSØKONOMISKE BETYDNING Det er svært at opgøre turismens samlede samfundsøkonomiske præcist: Skal man kun kigge på hoteller, restauranter og forlystelser? Skal man skelne mellem indenlandske og udenlandske turister? Hvordan skelner man mellem turister og lokale gæster? Hvad med alt det, turister køber i f.eks. detailhandlen? Ikke desto mindre er der udbredt enighed om, at turismens betydning for den danske indtjening og beskæftigelse er stor. Ikke mindst de udenlandske turister har stor betydning, da deres forbrug jo udgør en direkte kapitalindsprøjtning til dansk samfundsøkonomi. De danske hoteller betyder selvsagt meget for netop turismen i Danmark. En velfungerende hotelbranche er på sæt og vis tæt knyttet til en velfungerende turismeøkonomi. Dette kapitel fokuserer på turismens samfundsøkonomiske betydning helt overordnet; kapitlet består af to afsnit: Turismens betydning for dansk økonomi: Turister har både direkte og indirekte betydning for den hjemlige økonomi. Direkte køber turisten en række turismerelaterede ydelser som f.eks. et hotelophold, men indirekte har turismen også betydning for f.eks. detailhandlen, idet turister jo også er kunder her. Turismen står for ca. 2,1 pct. af det danske bruttonationalprodukt. Turisme er eksport: Salg til udenlandske turister – uanset om der er tale om salg af direkte turistydelser eller om f.eks. salg til turister i detailhandlen – er at betragte som en direkte indsprøjtning af udenlandsk kapital til Danmark. Turismen er derved et stort og for Danmark vigtigt eksporterhverv. Turismens betydning for dansk og europæisk økonomi Turismen har både direkte og indirekte betydning for dansk økonomi. I dette afsnit vises, hvor stor en direkte betydning turismen har for samfundsøkonomien i Danmark og Europa, og den indirekte betydning diskuteres kort. Direkte har turismen betydning, da en lang række virksomheder – herunder naturligvis mange hoteller – lever direkte af turisternes forbrug; det afføder et direkte samfundsøkonomisk afkast i form af indtjening, skatter og andet. Indirekte har turismen betydning, da turisterne naturligvis også har et forbrug andre steder end i de ”rent” turistorienterede virksomheder – herunder f.eks. i den almindelige detailhandel og transportsektoren. Ser man på den overordnede samfundsøkonomiske betydning af turismen, kan man let konstatere, at erhvervet har stor betydning – både i Danmark og i Europa. I EU som helhed kunne ca. 3,7 pct. af det samlede bruttonationalprodukt i 2010 tilskrives turismesektoren. DANSK ERHVERV 10 Figur 2 Turismesektorens andel af BNP, 2010 12% 10% 8% 6% 4% 0% Belgien Bulgarien Cypern Danmark Estland EU Finland Frankrig Grækenland Irland Italien Kroatien Letland Litauen Luxembourg Malta Nederlandene Norge Polen Portugal Rumænien Schweiz Slovakiet Slovenien Spanien Storbritannien Sverige Tjekkiet Tyrkiet Tyskland Ungarn Østrig 2% Kilde: EY (2013): The Hospitality Sector in Europe – An Assesment of the Economic Contribution of the Hospitality Sector Across 31 Countries, p. 2. I Danmark er andelen en smule mindre (2,1 pct. i 2010), men det skyldes ikke mindst, at der i den samlede EU-opgørelse også indgår en række meget store, traditionelle turistdestinationer. Således udgjorde turismesektoren over 5 pct. af det samlede bruttonationalprodukt i syv af de 28 EU-lande (Cypern, Grækenland, Kroatien, Malta, Portugal, Spanien og Østrig). Turismen har med andre ord stor betydning for den europæiske økonomi, hvis velbefindende igen har stor betydning for dansk økonomi – også i andre brancher end inden for turismeerhvervene. Direkte kan dette aflæses i f.eks. beskæftigelsen; i 2013 var der i den danske overnatningsbranche – hoteller, feriehuse, feriecentre, campingpladser m.m. – således over 12.600 fuldtidsbeskæftigede. Dertil kommer den afledte beskæftigelse i f.eks. restaurationsbranchen, oplevelsesøkonomien generelt (forlystelsesparker, museer m.m.) og i detailhandlen. DANSK ERHVERV 11 Turisme er eksport! Når de fleste folk hører ordet eksport, så tænker man på en virksomhed, der fabrikerer en vare, der bliver solgt i udlandet. I dette afsnit vises det, hvordan turisme kan betragtes som eksport på lige fod med den ”traditionelle” vareeksport. Det er nemlig desværre en forsimplet opfattelse udelukkende at se eksport som en vare, der krydser en grænse. Eksport handler jo helt generelt om at hive udenlandsk valuta hjem til Danmark. Eksport af tjenesteydelser er også eksport i denne relevante forstand, og eksport af tjenesteydelser opdeler man i fire forskellige typer. Figur 3 Oversigt over forskellige typer af serviceeksport Type Beskrivelse En bruger i andet et land modtager en service fra Danmark Type 1: via telekommunikation eller post, f.eks. analyserapporter, Grænseoverskridende levering software, arkitekturtegninger eller rådgivning, telemedicin eller distanceundervisning Type 2: Forbrug i udlandet Type 3: Handelsmæssig tilstedeværelse Type 4: Fysiske personers midlertidige tilstedeværelse Borgere fra et land kommer (midlertidigt) til Danmark som eksempelvis turist, studerende eller patient for at modtage de respektive tjenesteydelser En given tjenesteydelse leveres gennem et i udlandet etableret, men dansk styret kontor eller afdeling f.eks. en bankfilial eller et hotel En dansk borger leverer en midlertidig tjenesteydelse i et andet land f.eks. som konsulent Kilde: World Trade Organisation: Definition of Services Trade and Modes of Supply. I WTO: GATS Training Module, senest lokaliseret 20. marts 2014 via: http://www.wto.org samt Dansk Erhverv (2010): Tabt serviceeksport for milliarder koster vækst og jobs. Dansk Erhvervs Perspektiv nr. 2010-11, p. 3. Turismen falder ind under type 2. Når udenlandske borgere således kommer til Danmark som turister og derved forbruger som turister – overnatning, restaurantbesøg, attraktionsbesøg, forbrug i detailhandlen m.m. – er det således udenlandsk valuta til dansk økonomi. Når udenlandsk valuta flyder til Danmark på den måde, er det eksport, og den eksport er stor: VisitDenmark har eksempelvis anslået, at turisterne i Danmark købte for i alt 87,2 mia. kr. i 2012. De udenlandske turister stod 41 pct. af dette forbrug; det svarer til, at de turismeerhvervet eksporterede for 35,7 mia. kr. i 2012. DANSK ERHVERV 12 Figur 4 Turisternes samlede forbrug (mia. kr.), 2012 Udenlandske turisters forbrug = eksport, type 2 35,7 51,5 Kilde: VisitDenmark (2014): Turismens økonomiske betydning i Danmark 2012 (revideret udgave), s. 5. Ifølge VisitDenmark stod turismen således for 3,6 pct. af den samlede, danske eksport i 2012. Hotellernes andel af det samlede turismeforbrug i Danmark er ganske betydelig. Hotelgæsterne står alene for 26,3 mia. kr. svarende til knap 30 pct. af det samlede turismeforbrug. To tredjedele af hotelforbruget kan tilskrives erhvervsturister, mens dens sidste tredjedel kan tilskrives ferieturister. Til sammenligning skaber gæster i lejede feriehuse det næstestørste forbrug på 10,6 mia. kr. DANSK ERHVERV 13 DE DANSKE HOTELLER DANSK ERHVERV 14 DE DANSKE HOTELLER Turismen fylder godt i dansk økonomi, og en ekstremt vigtigt del af turismeøkonomien er selvsagt den danske overnatningsbranche. De danske hoteller udgør langt størstedelen af denne branche – hotellerne udgør f.eks. næsten 70 pct. af både lønsum og beskæftigelse inden for den danske overnatningsbranche – og derfor er de danske hoteller en fundamental del af den danske turismeøkonomi. Dette kapitel fokuserer på hotellerne som sådan; hotellernes ansatte, gæster og økonomiske formåen behandles i de følgende kapitler. Dette kapitel består af to afsnit: Hvor mange hoteller er der i Danmark: I dette afsnit fokuseres på den almindelige erhvervsdemografi i den danske overnatningsbranche – dvs. antallet af hoteller m.m. samt udviklingen i antal nye og ophørte firmaer i branchen. Værelserne: Dette afsnit opgør antallet af hotelværelser i Danmark – både overordnet og i gennemsnit pr. hotel. I afsnittet vises også fordelingen af værelser geografisk. Hvor mange hoteller er der i Danmark? For at kunne opretholde en eksport på et tocifret milliardbeløb, skal turisterne i Danmark have tilstrækkelig med adgang til overnatningsmuligheder. I dette afsnit gives et kort overblik over størrelsen på den danske overnatningsbranche i almindelighed, og den danske hotelbranche i særdeleshed. Der er ca. 700-750 hoteller i Danmark. Dertil skal lægges en række nært beslægtede overnatningsfaciliteter som f.eks. konferencecentre og kursusejendomme. Inden for gruppen hoteller m.m. er der således ca. 1.500 fysiske arbejdssteder i Danmark. Disse ca. 1.500 arbejdssteder er fordelt på lidt færre virksomheder. Det overordnede billede af hotelvirksomhederne i Danmark er således, at de fleste hotelvirksomheder kun driver ét hotel, og at hotelkæderne er mindre (under 10 hoteller). DANSK ERHVERV 15 Figur 5 Oversigt over overnatningsarbejdssteder i Danmark, 2012 1.600 Overnatningsbranchen (Hoteller m.v.) 1.400 1.200 1.000 800 600 400 200 Andre overnatningsfaciliteter Campingpladser Ferieboliger m.m. Konferencecentre og kursusejendomme Hoteller 0 Antal Kilde: Danmarks Statistik: ERH20. Note: Figuren viser antal arbejdssteder inden for branchegruppen ”55.00.0 Hoteller m.v.”; for ferieboligernes m.m. vedkommende betyder det, at figuren ikke angiver antallet af ferieboliger, men antallet af ferieboligudlejningsarbejdssteder. Dette antal overnatningsfirmaer har været faldende over en årrække. Dette skyldes, at antallet af ophørte firmaer inden for hoteller m.m. overstiger antallet af nye firmaer – ikke, at der ikke kommer nye firmaer til. Figur 6 Flere ophørte end nye firmaer i den danske overnatningsbranche, 2002-2011 Samlet antal nye firmaer Samlet antal ophørte firmaer Nettoudvikling 1.023 1.141 ÷ 118 Kilde: Danmarks Statistik: DEMO1 og egne beregninger. Note: Figuren viser udviklingen i nye og ophørte firmaer inden for branchegruppen 55.00.0 Hoteller m.v., der også indbefatter feriehuse, campingpladser m.m.. Denne udvikling har fundet sted over en årrække, og nedgangen i antallet af firmaer inden for hoteller m.m., har således været stabil over de seneste 10 år. Årene 2005, 2006 og 2007 er undtagelserne; i disse tre år var antallet af nye firmaer større end antallet af ophørte firmaer. DANSK ERHVERV 16 Figur 7 Nettoudviklingen i antallet af firmaer i den danske overnatningsbranche, 2002-2011 30 Økonomisk boom 20 Økonomisk krise 10 0 -10 -20 -30 -40 -50 -60 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Kilde: Danmarks Statistik: DEMO1 og egne beregninger. Note: Figuren viser antal nye firmaer fratrukket antallet af ophørte firmaer inden for branchegruppen ”55.00.0 Hoteller m.v.”, der også indbefatter feriehuse, campingpladser m.m.. Dette billede kan skyldes to ting: At hoteller m.m. følger den generelle udvikling i økonomien, og at branchen oplever en større konsolidering. Begge dele er sandsynligvis faktorer, der spiller ind i den faktiske udvikling: Branchen følger den generelle udvikling i økonomien: Det er ingen overraskelse, at krisen fra 2008/2009 og frem var særdeles hård; dette afspejler sig i det store fald i 2009. At faldet i 2010 stadig var højere end i f.eks. årene 2002-2004, tyder på, at krisen stadig ikke havde sluppet sig tag, og at ”kriseeffekten” da var større end ”konsolideringseffekten” på udviklingen i antallet af firmaer. Dette ses med modsat fortegn i årene 2005-2007. Større konsolidering i branchen: Branchen oplever en bevægelse mod færre og større spillere på markedet. Værelserne At der er over 700 hoteller i Danmark siger dog ikke så meget om den samlede kapacitet, idet hotellerne jo har svingende størrelser. Dette afsnit fokuserer derfor nærmere på værelseskapaciteten i Danmark. I Danmark var der i 2012 ca. 43.000 hotelværelser. Det giver stort set et hotelværelse pr. kvadratkilometer i hele landet. Antallet af hotelværelser i Danmark har været kraftigt stigende over de seneste 20 år. I perioden 1993 til 2012 steg antallet af hotelværelser i Danmark således med 42,3 pct. – det svarer til, at der hvert år siden 1993 er kommet næsten 2 pct. flere hotelværelser i Danmark. Og det skal tilføjes, at der i denne opgørelse kun indgår hoteller med mindst 40 gæstesenge; den reelle stigning er således derfor sandsynligvis større endnu. DANSK ERHVERV 17 At værelseskapaciteten har været konstant stigende, selvom den erhvervsdemografiske udvikling har været negativ, understreger i øvrigt blot, at branchen har oplevet en større konsolidering mod færre og større spillere på markedet. Figur 8 Udvikling i antal hotelværelser i Danmark, 1993-2012 45.000 40.000 35.000 30.000 25.000 20.000 15.000 10.000 5.000 0 Samlet Hovedstaden Kilde: Danmarks Statistik: HOTEL6. Note: Figuren angiver kun udviklingen i antal hotelværelser på hoteller med mindst 40 gæstesenge. Udviklingen i antallet af hotelværelser har dog ikke været ligeligt fordelt over hele landet. Der er således sket en større stigning i antal hotelværelser i hovedstadsområdet end i resten af landet. I 2012 udgjorde hotelværelserne i Region Hovedstaden således ca. 47 pct. af det samlede antal hotelværelser i hele Danmark (på hoteller med mindst 40 gæstesenge vel at mærke). DANSK ERHVERV 18 Figur 9 Fordeling af hotelværelser i Danmark, 2012 Kilde: Danmarks Statistik: HOTEL6 og egne beregninger. Note: Bemærk, at kun hoteller med mindst 40 gæstesenge indgår i opgørelsen. Overvægten af hotelværelser i Region Hovedstaden er kun blevet mere udtalt gennem de sidste 20 år. Hvor hotelværelserne i Region Hovedstaden i 1993 udgjorde ca. 41 pct. af det samlede antal hotelværelser i Danmark, udgjorde de altså over 47 pct. i 2012. Det svarer til, at antallet af hotelværelser i Region Hovedstaden steg med hele 63 pct. fra 1993 til 2012. I Region Nordjylland – hvor udviklingen har været den langsomste – er antallet af hotelværelser kun steget med lige under 9 pct. i samme periode. DANSK ERHVERV 19 Figur 10 Udvikling i antal hotelværelser i de danske regioner, 1993-2012 170 160 150 Region Hovedstaden 140 Hele landet 130 Region Syddanmark 120 Region Midtjylland 110 Region Sjælland Region Nordjylland 100 90 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 80 Kilde: Danmarks Statistik: HOTEL6 og egne beregninger. Note: Bemærk, at kun hoteller med mindst 40 gæstesenge indgår i opgørelsen. Værelseskapaciteten i Region Storkøbenhavn har gennem de seneste 20 år oplevet to ”boom”: Det første i perioden 1999/2000 og til 2003, og det andet siden 2007. Udbygningen af hotelværelser har også taget til i fart i Region Midtjylland siden 2007. Værelseskapaciteten i Region Syddanmark har været stort set stabilt stigende i hele perioden fra 1993 til 2012; fra 2011 til 2012 oplevede man dog et mindre fald. Omvendt har antallet af værelser kun ændret sig i mindre grad i Region Sjælland, mens man i Region Nordjylland har oplevet betydelige op- og nedgange i hotelværelseskapaciteten i regionen over de seneste 20 år. Det er værd at bemærke, at den økonomiske krise stort set ikke kan aflæses direkte i udviklingen i værelseskapaciteten. Det er derfor nærliggende at konkludere, at udbygningen i værelseskapaciteten er et udslag af en generelt større efterspørgsel, som transcenderer krisen; dog er det ikke usandsynligt, at værelseskapaciteten var blevet udbygget endnu mere, dersom krisen ikke havde ramt Danmark så hårdt, som tilfældet var. DANSK ERHVERV 20 DE ANSATTE DANSK ERHVERV DE DANSKE HOTELLER – 360º DE ANSATTE For ethvert hotel er de ansatte alfa og omega, idet den service, som hotellerne lever af, i høj grad leveres af de ansatte. Selv hvis de fysiske rammer er fuldkommen fejlfri, kan en gæst sagtens få en negativ oplevelse af det enkelte hotel, hvis den service, som medarbejderne leverer, ikke lever op til gæstens forventninger. Dette kapitel fokuserer derfor på hotellernes ansatte. Kapitlet består af fire afsnit: Beskæftigelsen i branchen generelt: Dette afsnit fokuserer på de overordnede beskæftigelsestal både i den danske overnatningsbranche (hoteller m.m.) og på hotellerne specifikt. Beskæftigelsen gennem krisen: I dette afsnit kortlægges den beskæftigelsesmæssige betydning af den økonomiske krise, der ramte Danmark fra 2008/2009. Det vises, at størstedelen af beskæftigelsesfaldet i den danske overnatningsbranche fandt sted allerførst i krisen, og at faldet siden er aftaget og det seneste år vendt til en svag stigning. Hvad tjener de ansatte: Dette afsnit fokuserer på branchens samlede lønsum og den gennemsnitlige lønsum pr. fuldtidsbeskæftiget samt de sæsonudsving, der er i både lønsum og beskæftigelse. Både lønsum og beskæftigelse faldt under krisen, men bevægelsen er igen opadgående. Hvem er de ansatte – køn, alder og uddannelse: Dette afsnit viser, at beskæftigelsen i den danske overnatningsbranche og på de danske hoteller er præget af yngre medarbejdere med kortere uddannelser end resten af befolkningen, og at kvindelige ansatte fylder mere på hotellerne, end de gør i almindelighed. Beskæftigelsen i branchen generelt Den danske overnatningsbranche – hoteller m.m., campingpladser, feriehuse m.m. – havde i 2013 det, der svarer til ca. 12.600 fuldtidsbeskæftigede medarbejdere, hvilket er ca. 160 flere end i 2012. I dette afsnit undersøges beskæftigelsen i den danske overnatningsbranche helt overordnet. Hotellerne udgør langt størstedelen af denne gruppe, og næsten 7 ud af 10 af overnatningsbranchens medarbejdere finder man derfor på hotellerne. I den danske hotelbranche var der i 2013 således det, der svarer til ca. 8.800 fuldtidsbeskæftigede. Da der i Danmark var ca. 720 hoteller i 2013, svarer det til, at hvert fysisk hotel i gennemsnit havde ca. 12 fuldtidsbeskæftigede medarbejdere. DANSK ERHVERV 22 DANSK ERHVERV DE DANSKE HOTELLER – 360º Figur 11 Fuldtidsbeskæftigelse i den danske overnatningsbranche i almindelighed og på de danske hoteller i særdeleshed, 2013 Hoteller specifikt Arbejds- Fuldtids- Fuldtidsbeskæftigede pr. steder beskæftigelse arbejdssted (gns.) 726 8.767 Ca. 12 1.503 12.632 Ca. 8 Hoteller m.m. (overnatningsbranchen som helhed) Kilde: Danmarks Statistik: Beskæftigelse for lønmodtagere (særkørsel) og Danmarks Statistik: ERH20 samt egne beregninger. Anlægger man et lidt længere perspektiv, ses det tydeligt, at tallene ovenfor er udtryk for en beskæftigelsesudvikling, der har været positiv i en længere årrække. Umiddelbart før krisen – dvs. i 2008 – beskæftigede den danske overnatningsbranche således ca. 48 pct. flere danskere end i 1966, hvorfra de ældste tal i Danmarks Statistiks statistikbank stammer. Til sammenligning var det samlede antal beskæftigede i Danmark kun steget med ca. 26 pct. i samme periode. Figur 12 Udvikling i antal beskæftigede, 1966-2008 (1966 = 100) 160 150 140 130 120 110 100 90 80 Overnatningsbranchen Samlet beskæftigelse Kilde: Danmarks Statistik: NAT18N egne beregninger. Note: 1966 er anvendt som basisår, da den anvendte tabel fra nationalregnskabet i Danmarks Statistiks statistikbank går tilbage til netop 1966. Bemærk, at udregningen er sket på baggrund af antal beskæftigede, dvs. ikke omregnet til fuldtidsbeskæftigede. Hvor den samlede beskæftigelse led et større tilbageslag i løbet af 1980’erne var den danske overnatningsbranche – herunder de danske hoteller – slet ikke ramt på samme hårde måde. Og siden omkring 1990 er beskæftigelsesudviklingen i den danske overnatningsbranche i den grad løbet fra den samlede beskæftigelsesudvikling. DANSK ERHVERV 23 DANSK ERHVERV DE DANSKE HOTELLER – 360º Beskæftigelsen gennem krisen Beskæftigelsen på de danske hoteller og i resten af den danske overnatningsbranche blev dog hårdt ramt af krisen, og i dette afsnit søges krisens beskæftigelsesmæssige konsekvenser kortlagt. I 2008 – før krisen for alvor satte ind – beskæftigede den danske overnatningsbranche det, der svarer til ca. 14.600 fuldtidsbeskæftigede; fuldtidsbeskæftigelsen i 2013 lå ca. 13 pct. under dette niveau. Ser man alene på de danske hoteller, faldt fuldtidsbeskæftigelsen fra 2008 til 2013 med næsten 12 pct.; til sammenligning faldt antallet af fuldtidsbeskæftigede i den danske økonomi som helhed ”kun” med 6,8 pct. fra 2008 til 2013. Figur 13 Udvikling i antal fuldtidsansatte på de danske hoteller 2008-2013 2009-2013 2012-2013 Hoteller ÷ 12,0 pct. ÷ 2,9 pct. 1,0 pct. Hoteller m.m. ÷ 13,6 pct. ÷ 4,8 pct. 1,1 pct. Dansk økonomi som helhed ÷ 6,4 pct. ÷ 2,9 pct. ÷ 0,2 pct. Kilde: Danmarks Statistik: Beskæftigelse for lønmodtagere (særkørsel) og egne beregninger. Note: Beregningerne er foretaget på baggrund af det gennemsnitlige antal ansatte omregnet til fuldtidsansatte i løbet af årets fire kvartaler. Det er dog tydeligt, at størstedelen af det beskæftigelsesfald, som krisen afstedkom, fandt sted fra 2008 til 2009; for hotellernes vedkommende udgør faldet fra 2008 til 2009 næsten 80 pct. af det samlede beskæftigelsesfald, der fandt sted i hele perioden fra 2008 til 2013. Ydermere har både overnatningsbranchen som helhed og hoteller specifikt oplevet en moderat beskæftigelsesfremgang fra 2012 til 2013. DANSK ERHVERV 24 DANSK ERHVERV DE DANSKE HOTELLER – 360º Figur 14 Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen på de danske hoteller, 2008-2013 10500 10000 9500 9000 8500 8000 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Kilde: Danmarks Statistik: Beskæftigelse for lønmodtagere (særkørsel). Note: Figuren viser beskæftigelsen i enkeltbranchen 55.00.00 Hoteller omregnet til fuldtidsansatte. Beregningerne er foretaget på baggrund af det gennemsnitlige antal fuldtidsansatte i løbet af årets fire kvartaler. Hvad tjener de ansatte? I en branche, der er så afhængig af den manuelle arbejdskraft, betyder lønsummen alverden. I dette afsnit kigges derfor nærmere på udviklingen i lønsummen i den danske overnatningsbranche og på de danske hoteller – både overordnet og pr. fuldtidsbeskæftiget. De næsten 9.000 fuldtidsbeskæftigede på de danske hoteller havde i 2013 en samlet lønsum på over 2,7 mia. kr.; det svarer til, at en fuldtidsbeskæftiget på de danske hoteller i gennemsnit tjente ca. 312.000 kr. i 2013. Figur 15 Lønsum og fuldtidsbeskæftigelse, 2013 Fuldtidsbeskæftigelse Lønsum Lønsum pr. fuldtidsbeskæftiget (gns.) Hoteller 8.758 2.732 mio. kr. 312.018 kr. Hoteller m.m. 12.603 3.991 mio. kr. 316.651 kr. 2.138.874 876.536 mio. kr. 409.812 kr. Dansk økonomi som helhed Kilde: Danmarks Statistik: Beskæftigelse for lønmodtagere (særkørsel) og egne beregninger. Turismesektoren er en sektor, hvor en stor del af virksomhedernes udgifter er bundet i løn, da sektoren er meget arbejdskraftintensiv. Samtidig er turismesektoren i sagens natur yderst konjunktur- og sæsonpræget. Dette kan man ikke mindst se i beskæftigelsen og dermed også i lønsummen. Hotellerne er bestemt ingen undtagelse herfor. DANSK ERHVERV 25 DANSK ERHVERV DE DANSKE HOTELLER – 360º Figur 16 Lønsummen og fuldtidsbeskæftigelse 2008K1-2013K4 (2008K1 = 100) på de danske hoteller, 125 120 115 110 105 100 95 90 85 80 75 Lønsum Fuldtidsbeskæftigelse Kilde: Danmarks Statistik: Beskæftigelse for lønmodtagere (særkørsel) og egne beregninger. Note: Figuren viser lønsummen i enkeltbranchen 55.00.00 Hoteller. Tendenslinjerne er begge et udsnit af andengradspolynomier; tendenslinjen for lønsummen har R2-værdi på 0,1551, og tendenslinjen for fuldtidsbeskæftigelsen har R2-værdi på 0,2814. Beregningen er foretaget i faste priser (2013K4-priser). På de danske hoteller er det således tydeligt, at lavsæsonen, hvad angår lønsum og fuldtidsbeskæftigelse, ligger i første kvartal, mens højsæsonen, hvad angår lønsum og fuldtidsbeskæftigelse, ligger i andet og tredje kvartal. Dette er en mindre overraskende konklusion. Samtidig kan man konstatere, at både lønsummen og fuldtidsbeskæftigelsen på de danske hoteller gradvist faldt gennem 2009, 2010 og noget af 2011, men siden da er gået en smule opad igen. Lønsummen er dog tilsyneladende steget med en større hast end fuldtidsbeskæftigelsen, og denne udvikling betyder derfor, at den gennemsnitlige lønsum pr. fuldtidsbeskæftiget på de danske hoteller er steget med næsten 6 pct. på fem år (fra 2009 til 2013). Dette er en lønsumsudvikling, der er en smule lavere end den, man finder i økonomien som helhed. Hvem er de ansatte – køn, alder og uddannelse Én ting er, hvad branchens lønniveau er; noget andet er medarbejdersammensætningen. Dette afsnit kortlægger overnatningsbranchens medarbejdere ud fra tre centrale parametre: køn, alder og uddannelse. DANSK ERHVERV 26 DANSK ERHVERV DE DANSKE HOTELLER – 360º Blandt de beskæftigede i den danske overnatningsbranche, der domineres af hotellerne, er der en overvægt af kvindelige ansatte. I 2013 var således lidt under 6 ud 10 beskæftigede i den danske overnatningsbranche kvinder. Figur 17 Kønsfordelingen i den danske overnatningsbranche og beskæftigelsen som helhed, 2013 Kønsfordeling i den danske overnat- Kønsfordeling i ningsbranche beskæftigelsen som helhed 47,7% 43,6% 56,4% 52,3% blå = andel mænd; rød = andel kvinder Kilde: Danmarks Statistik: RAS150 og egne beregninger. Note: Figuren viser kønsfordelingen for branchegruppen ”55.00.0 Hoteller m.v.”, der også indbefatter feriehuse, campingpladser m.m.. Kvinderne fylder dog mindre i branchen i dag, end de tidligere har gjort: Hvor kvinderne i 2009 udgjorde 58,2 pct. af det samlede antal beskæftigede inden for hoteller m.m., udgjorde de altså ”kun” 56,4 pct. i 2013. Figur 18 Samlet andel kvinder hhv. mænd i den danske overnatningsbranche (2009 = 100) 106 104 102 100 98 96 94 92 2009 2010 Andel mænd 2011 2012 2013 Andel kvinder Kilde: Danmarks Statistik: RAS150 og egne beregninger. Note: Figuren viser udviklingen i de to køns respektive andele af den samlede beskæftigelse inden for branchegruppen ”55.00.0 Hoteller m.v.”, der også indbefatter feriehuse, campingpladser m.m.. DANSK ERHVERV 27 DANSK ERHVERV DE DANSKE HOTELLER – 360º Denne overvægt af kvinder er spredt godt ud over alle aldersgrupper. Der er dog en vis tendens til, at der blandt både de yngste og de ældste medarbejdere i overnatningssektoren – dvs. dem under 20 år og dem over 60 år – er en overvægt af mænd. Blandt de 16- til 19-årige beskæftigede på de danske hoteller m.m. er andelen af mænd således ca. 0,9 procentpoint større end andelen af kvinder; og blandt de medarbejdere, der har rundet de 67 år, er andelen af mænd over 1,5 procentpoint større end andelen af kvinder. Omvendt er situationen blandt de 20- til 30-årige og især blandt de 40- til 50-årige, hvor andelen af kvinder er markant større end andelen af mænd. Figur 19 Forskel mellem andel mænd hhv. kvinder fordelt på aldersgrupper (procentpoint) 2,0 Overvægt af mænd 1,5 1,0 0,5 Overvægt af kvinder 0,0 -0,5 -1,0 -1,5 -15 år 16-19 år 20-24 25-29 30-34 35-39 40-44 45-49 50-54 55-59 60-64 65-66 67+ år år år år år år år år år år år Kilde: Danmarks Statistik: RS150 og egne beregninger. Note: Figuren viser andelen af de forskellige aldersfordelinger for de to køn for branchegruppen ”55.00.0 Hoteller m.v.”, der også indbefatter feriehuse, campingpladser m.m. for 2013. Samtidig er branchen en ung branche forstået på den måde, at der er en klar overvægt af yngre medarbejdere, når man sammenligner med beskæftigelsen generelt. Således fylder de 20- til 24-årige eksempelvis mere end dobbelt så meget blandt de beskæftigede på de danske hoteller m.m., end de gør i beskæftigelsen generelt. DANSK ERHVERV 28 DANSK ERHVERV DE DANSKE HOTELLER – 360º Figur 20 Aldersfordeling af medarbejderne beskæftigelsen generelt i overnatningsbranchen og i 20% 18% 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% -15 år 16-19 år 20-24 år 25-29 år 30-34 år 35-39 år Hoteller m.v. 40-44 år 45-49 år 50-54 år 55-59 år 60-64 år 65-66 67+ år år Beskæftigelse, samlet Kilde: Danmarks Statistik: RAS150 og egne beregninger. Note: Figuren viser aldersfordelingen for branchegruppen ”55.00.0 Hoteller m.v.”, der også indbefatter feriehuse, campingpladser m.m. for 2013. Omvendt er der ikke særlig mange over 35 år beskæftiget i den danske hotelbranche. Alle aldersgrupper over 35 år er således underrepræsenteret i medarbejderskaren på hotellerne m.m., når man sammenligner med beskæftigelsen generelt. Hotelbranchen adskiller sig også fra erhvervslivet generelt ved at have en større andel medarbejdere uden en kompetencegivende uddannelse – dvs. en større andel medarbejdere med enten grundskolen eller en gymnasial uddannelse som den højeste, fuldførte uddannelse. Dette skyldes, at megen service i hotelbranchen er manuel service – f.eks. rengøringspersonale og piccoloer m.fl. – og så hænger det også sammen med skævvridningen i alderssammensætningen. Der er således en sandsynlig sammenhæng mellem det faktum, at hotelbranchen overvejende beskæftiger unge medarbejdere og det faktum, at hotelbranchen har en større andel medarbejdere uden en kompetencegivende uddannelse. DANSK ERHVERV 29 DANSK ERHVERV DE DANSKE HOTELLER – 360º Figur 21 Uddanelsesniveauet hos de beskæftigede på hoteller og restauranter Forskeruddannelse Lang videregående Bachelor Mellemlang videregående Kort videregående Erhvervsuddannelse Erhvervsgymnasial Almen gymnasial Grundskole 0% 10% Beskæftigelse, samlet 20% 30% 40% 50% Hoteller og restauranter Kilde: Danmarks Statistik: KRHFU2 Note: Bemærk, at figuren viser uddannelsesniveauet for både hoteller og restauranter (branchegruppen ”I Hoteller og restauranter”), hvorfor uddannelsessammensætningen i den danske overnatningsbranche og på hotellerne specifikt kan afvige fra ovenstående. Bemærk, at denne opgørelse også medregner beskæftigelsen på restauranterne, hvorfor de specifikke tal for hotellerne alene kan afvige fra det her angivne. Det er dog næppe sandsynligt, at det generelle billede af uddannelsesniveauet på hotellerne afviger voldsomt; det må med andre ord forventes, at der også på hotellerne – i lighed med i mange andre servicefag, der gør brug af manuel service – er en overrepræsentation af beskæftigede med kortere uddannelsesforløb bag sig. Over tid har andelen af de beskæftigede inden for hotel og restauration med alene en grundskoleafslutning dog været faldende; til gengæld er særligt andelen med en gymnasial uddannelse eller en videregående uddannelse stigende. Alene inden for de seneste fem år er andelen, der alene har en grundskoleuddannelse, således faldet med 4,6 procentpoint. Dette følger den generelle tendens i samfundet. DANSK ERHVERV 30 DANSK ERHVERV DE DANSKE HOTELLER – 360º Figur 22 Højeste fuldførte uddannelse inden for hotel og restauration og i beskæftigelsen som helhed, 2009 og 2013 Højeste fuldførte uddannelse Hoteller og restauranter Beskæftigelsen som helhed 2009 2013 2009 2013 Grundskole 35,6 pct. 30,9 pct. 20,0 pct. 16,4 pct. Gymnasial 15,2 pct. 18,2 pct. 6,8 pct. 6,9 pct. Videregående 10,2 pct. 11,6 pct. 32,6 pct. 36,7 pct. Kilde: Danmarks Statistik: KRHFU2 og egne beregninger. Note: Bemærk, at figuren viser uddannelsesniveauet for både hoteller og restauranter (branchegruppen ”I Hoteller og restauranter”), hvorfor uddannelsessammensætningen på hotellerne alene kan afvige fra ovenstående. Gymnasial uddannelse dækker over både almene gymnasiale og erhvervsgymnasiale uddannelser; videregående uddannelse dækker over både korte, mellemlange, bachelor- og lange videregående og forskeruddannelser. Det er både mænd og kvinder, der fylder blandt de beskæftigede inden for hotel og restauration, der alene har en grundskoleuddannelse. Kvinderne fylder dog en smule mere blandt de beskæftigede, der ikke har en kompetencegivende uddannelse og blandt de beskæftigede, der har en kort- eller mellemlang videregående uddannelse. Figur 23 Mænd og kvinders uddannelsesniveau inden for hotel og restauration, 2013 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% Mænd Kvinder 0% Kilde: Danmarks Statistik: KRHFU2. Note: Bemærk, at figuren viser uddannelsesniveauet for både hoteller og restauranter (branchegruppen ”I Hoteller og restauranter”), hvorfor uddannelsessammensætningen på hotellerne alene kan afvige fra ovenstående. Blandt de, der ikke har en kompetencegivende uddannelse, er der ikke overraskende DANSK ERHVERV 31 DANSK ERHVERV DE DANSKE HOTELLER – 360º også en stor overvægt af yngre personer. Således udgør personer med alene en grundskole eller en gymnasial uddannelse over 99 pct. af de 15- til 19-årige beskæftigede inden for hotel og restauration. Ligeledes mindre overraskende er det, at andelen af personer med en erhvervsuddannelse har oplevet et mindre fald, og at andelen af de beskæftigede inden for hotel og restauration, som har en videregående uddannelse, er højere blandt de lidt yngre end blandt de ældre. Dette følger også den generelle samfundsudvikling. Figur 24 Fordeling af uddannelse blandt de beskæftigede inden for hotel og restauration efter alder, 2013 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% Videregående uddannelse Erhvervsuddannelse 30% Gymnasial uddannelse 20% Grundskole 10% 0% Kilde: Danmarks Statistik: KRHFU2 og egne beregninger. Note: Bemærk, at figuren viser uddannelsesniveauet for både hoteller og restauranter (branchegruppen ”I Hoteller og restauranter”), hvorfor uddannelsessammensætningen på hotellerne alene kan afvige fra ovenstående. Gymnasial uddannelse dækker over både almene gymnasiale og erhvervsgymnasiale uddannelser; videregående uddannelse dækker over både korte, mellemlange, bachelor- og lange videregående og forskeruddannelser. Andet er dog mere opsigtsvækkende: Andelen af de beskæftigede, der har alene har en grundskoleuddannelse i bagagen, er faldende, men denne gruppe udgør mindst 25 pct. i alle aldersgrupperne. Det er således hverken et nyt eller et gammelt fænomen, at det formelle uddannelsesniveau inden for hotel- og restauration ikke er det højeste. DANSK ERHVERV 32 GÆSTERNE DANSK ERHVERV DE DANSKE HOTELLER – 360º GÆSTERNE Antallet af overnatninger i den danske overnatningsbranche er den vigtigste indikator, når der skal gøres status over, hvordan det står til i den danske turismebranche. Samtidig hermed er overnatningsbranchen langt den største del af den danske turismebranche, både hvad angår omsætning og beskæftigelse. Dette kapitel fokuserer på overnatningerne i den danske overnatningsbranche. Kapitlet består af fire afsnit: Det store billede: Dette kapitel fokuserer på udviklingen i det samlede antal overnatninger i Danmark gennem de seneste ti år. Det viser, at finanskrisen har haft en stor og negativ betydning for turismen i Danmark, men det viser også, at udviklingen i overnatninger siden 2009 har været positiv. Udviklingen i antal turistovernatninger i Danmark har dog ikke været stabil fremgangsrig, men derimod præget af en vis stagnation i al fald op til midten af 00’erne. Omvendt har udviklingen i antal turistovernatninger på de danske hoteller specifikt gennemgået en mere vedvarende og langt større fremgang. Hvor kommer gæsterne fra? Af dette kapitel fremgår det, at fordelingen mellem overnatninger foretaget af danskere og udlændinge har ændret sig gennem de seneste ti år: De udenlandske overnatninger fylder stadig mindre i billedet, og udviklingen i turistovernatninger i Danmark er primært båret af et stigende antal indenlandske overnatninger. Der er dog forskel på overnatningsbranchen som helhed og hotellerne specifikt, idet hotellerne specifikt har klaret sig markant bedre i tiltrækningen af de udenlandske turister. De udlændinge, der kommer til Danmark, kommer primært fra vore nabolande og især fra Tyskland, men andre markeder – f.eks. visse af de store vækstmarkeder – har oplevet en markant fremgang. Forretningsrejsende eller feriegæster? Dette kapitel viser fordelingen mellem feriegæster og forretningsrejsende, og hvorledes fordelingen kun har ændret sig ganske lidt gennem de seneste ti år. Omkring 2/3 dele af det samlede antal overnatninger foretages af feriegæster. Potentialet i fremtiden: Dansk turisme har et stort potentiale. Dette skyldes ikke mindst, at udviklingen i turismen i Danmark i en årrække har ligget under det, der ellers kunne forventes. Kan dette potentiale realiseres, vil det have en yderst positiv effekt både på eksporten – da turisme jo er eksport – og på beskæftigelsen. DANSK ERHVERV 34 DANSK ERHVERV DE DANSKE HOTELLER – 360º Det store billede Der foretages hvert eneste år i omegnen af 40-45 mio. turistovernatninger i Danmark, og i dette afsnit kigges der nærmere på udviklingen i det samlede antal overnatninger både i overnatningsbranchen generelt og på de danske hoteller specifikt. Den finansielle og økonomiske krise ramte den danske overnatningsbranche ganske hårdt: Det samlede antal turistovernatninger i Danmark faldt med over 2,5 mio. fra 2008 til 2009; det svarer til et fald på 5,7 pct. fra det ene år til det næste. Siden 2009 har det samlede antal overnatninger i Danmark dog igen været stigende efter dette meget markante fald fra 2008 til 2009. I 2013 blev det således til ca. 45,2 mio. turistovernatninger. Figur 25 Antal turistovernatninger i Danmark, 2004-2013 Krisen rammer for alvor 46000000 45000000 44000000 43000000 42000000 41000000 40000000 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Kilde: Danmarks Statistik: TURIST Anlægger man et lidt længere perspektiv, bliver det klart, at både antallet af turistovernatninger i perioden lige op til finanskrisen og antallet af turistovernatninger i dag faktisk begge ligger langt over det niveau, man tidligere har set: Over de seneste 20 år har antallet af turistovernatninger i Danmark nemlig kun oversteget 44 mio. i de ”vilde” år før finanskrisen – og så igen fra 2011 og frem til i dag. Lavpunktet over de seneste 20 år finder man ej heller i kølvandet på finanskrisen, men derimod i 2001. Ser man derfor alene på antallet af turistovernatninger i Danmark, kom den danske overnatningsbranche sig således ganske hurtigt oven på den finansielle og økonomiske krise; allerede i 2011 var man – hvad angår antal overnatninger – således på niveau med årene, før krisen ramte. DANSK ERHVERV 35 DANSK ERHVERV DE DANSKE HOTELLER – 360º Figur 26 Samlet antal turistovernatninger i Danmark, 1994-2013 46.000.000 45.000.000 44.000.000 43.000.000 42.000.000 41.000.000 40.000.000 39.000.000 Kilde: Danmarks Statistik: TURIST Hvor det samlede antal turistovernatninger i Danmark har oplevet en samlet, men ustabil og begrænset fremgang over de seneste 20 år, har udviklingen på hotellerne været anderledes entydig: Hvor det samlede antal turistovernatninger i Danmark steg med 5,8 pct. i 20-årsperioden 1994-2013, så steg antallet af turistovernatninger på hoteller med mindst 40 gæstesenge med hele 62 pct. i samme periode. Figru 27 Turistovernatninger 1994-2013 (1994 = 100) 175 165 155 145 135 125 115 105 95 85 75 Turistovernatninger i alt Turistovernatninger på hoteller Kilde: Danmarks Statistik: TURIST. Note: Opgørelsen over antal turistovernatninger på hoteller dækker kun hoteller med mindst 40 gæstesenge. DANSK ERHVERV 36 DANSK ERHVERV DE DANSKE HOTELLER – 360º De danske hoteller med mindst 40 gæstesenge står for ca. 29 pct. af det samlede antal turistovernatninger i Danmark. Da ca. 70 pct. af beskæftigelsen inden for den danske overnatningsbranche findes på hotellerne, kan det altså udledes, at hotelgæster i gennemsnit har en større samfundsøkonomisk betydning end andre turister. Hvor kommer gæsterne fra? Det er vigtigt at undersøge, hvor gæsterne i den danske overnatningsbranche kommer fra, og med hvilket formål de rejser til Danmark. Der er nemlig stor forskel på gæstens forbrug under opholdet i Danmark, alt efter om den rejsende er fra Danmark eller udlandet. Udenlandske turister har således et højere døgnforbrug end indenlandske turister. I dette afsnit granskes vægten mellem indenlandske og udenlandske turister, og turisternes nationalitet og de mest betydningsfulde markeder kortlægges. Figur 28 Gennemsnitligt døgnforbrug, indenlandske og udenlandske turister Gennemsnit: hotelgæster Indenlandske gæ- Udenlandske gæ- ster ster 1.401 kr. 1.780 kr. 1.591 kr. 489 kr. 567 kr. 528 kr. 880 kr. 1.087 kr. 984 kr. Gennemsnit Gennemsnit: feriecenter-, feriehus-, campingog vandrehjemsgæster m.fl. Gennemsnit, total Kilde: VisitDenmark (2013): Turismens økonomiske betydning i Danmark 2011 (revideret udgave). Senest lokaliseret 25. marts 2014 på: http://www.visitdenmark.dk/sites/default/files/vdk_images/PDF-and-otherfiles/Analyser/2013/turismens_oekonomiske_betydning_i_danmark_2011_revideret_udgave.pdf, p. 34 samt Danmarks Statistik: PRIS6 og egne beregninger. Note: Gennemsnittet for hotelgæster er det gennemsnitlige døgnforbrug for ferie- hhv. forretningsgæster på hoteller; alle tal er oprindeligt i 2011-priser, som i figuren er opregnet til 2013-priser. Hvor indenlandske gæster i gennemsnit altså havde et døgnforbrug på 880 kr., havde udenlandske gæster et gennemsnitligt døgnforbrug på over 1.000 kr. – og igen skal man huske, at de udenlandske gæsters forbrug er at betragte som eksport. Det er i øvrigt også værd at bemærke, at hotelgæster i gennemsnit – uanset nationalitet – har et langt højere døgnforbrug end eksempelvis feriehusgæster. På denne baggrund er det uheldigt, at de udenlandske turisters andel af den samlede turisme gennem en årrække har været nedadgående i Danmark. I 2013 foretog udenlandske turister næsten 22 mio. overnatninger i Danmark, men ser man på de forrige 10 år – perioden 2004-2013 – bliver det klart, at hvor udlændinge i 2004 udgjorde broderparten af det samlede antal turistovernatninger, var der i 2013 en overvægt af indenlandske overnatninger. DANSK ERHVERV 37 DANSK ERHVERV DE DANSKE HOTELLER – 360º Figur 29 Udviklingen i andelen af danske hhv. udenlandske overnatninger, 20042013 54% 53,1% 53% 51,3% 52% 51% 50% 49% 48% 48,7% 47% 46% 46,9% 45% 44% 43% 2004 2005 2006 2007 2008 Indenlandske 2009 2010 2011 2012 2013 Udenlandske Kilde: Danmarks Statistik: TURIST og egne beregninger. Man kan også med lethed konstatere, at frem til år 2005 udgjorde overnatninger foretaget af udenlandske gæster den største andel af det samlede antal turistovernatninger, men at fordelingen siden da har været omvendt. Denne udvikling skyldes, at selvom det samlede antal turistovernatninger i Danmark er steget over de seneste 20 år, så er antallet af udenlandske overnatninger i Danmark faktisk faldet – og det med over 17 pct. fra 1994 til 2013! Den stigning, der samlet set har fundet sted, skyldes altså, at danskerne selv rejser rundt i Danmark – ikke at der tiltrækkes udenlandske turister. Faldet i de udenlandske overnatninger har været mere eller mindre konstant over de seneste 20 år. I gennemsnit faldt antallet af udenlandske turistovernatninger i Danmark med næsten 1 pct. pr. år i hele 20-årsperioden fra 1994 til 2013. Selvom man siden 2009 har oplevet en fremgang i de udenlandske turistovernatninger, har denne fremgang langt fra været nok til at bryde den langvarige tendens. Til sammenligning steg antallet af indenlandske turistovernatninger med ca. 1,9 pct. i gennemsnit pr. år i samme periode. DANSK ERHVERV 38 DANSK ERHVERV DE DANSKE HOTELLER – 360º Figur 30 Turistovernatninger i Danmark fordelt på nationalitet, 1994-2013 28.000.000 26.000.000 24.000.000 22.000.000 20.000.000 18.000.000 16.000.000 14.000.000 12.000.000 10.000.000 Indenlandske Udenlandske Kilde: Danmarks Statistik, TURIST og egne beregninger. Note: Tendenslinjen for de udenlandske overnatninger er lineær og viser en klar og faldende tendens. R2 for den viste linje er 0,8015. Denne negative udvikling har dog ikke ramt de danske hoteller: Udviklingen i antallet af turistovernatninger på de danske hoteller har både for indenlandske og udenlandske gæster været mere positiv end det samlede billede. Ser man alene på antallet af udenlandske turistovernatninger på de danske hoteller, er dette antal faktisk steget med 43 pct. på de 20 år, hvor det samlede antal udenlandske overnatninger altså er faldet med henved en femtedel. Stigningen i antal udenlandske turistovernatninger på de danske hoteller har især fundet sted fra 2009 og frem, men udviklingen indtil da var også langt mere positiv, end udviklingen i antal udenlandske turistovernatninger generelt. Der er med andre ord store forskelle på, hvor i den danske overnatningsbranche man har været i stand til at tiltrække udenlandske turister, og hvor udviklingen omvendt har stået i stampe eller endda været negativ. DANSK ERHVERV 39 DANSK ERHVERV DE DANSKE HOTELLER – 360º Figur 31 Turistovernatninger i alt og på hotel, 1994-2013 (1994 = 100) 190 170 150 130 110 90 70 50 Indenlandske i alt Indenlandske, hotel Udenlandske i alt Udenlandske, hotel Kilde: Danmarks Statistik: TURIST og egne beregninger. Man finder også forskelle geografisk. Ser man alene på den seneste femårsperiode (2009 til 2013), hvor udviklingen både samlet set og på hotellerne specifikt har været positiv, kan man konstatere, at der er store forskelle mellem de fem regioner i Danmark. Generelt er udviklingen i antallet af turistovernatninger på hotellerne positiv i alle fem regioner i Danmark, mens det samlede billede, der også inkluderer eksempelvis feriehuse og campingpladser, er mindre entydigt: På Fyn og i Sønderjylland står udviklingen i stampe; i Midtjylland har udviklingen samlet set været positiv, men begrænset; og på Sjælland uden for hovedstadsområdet og i Nordjylland finder man et blandet billede. I alle disse fire regioner har hotellerne specifikt oplevet en markant større fremgang end den samlede overnatningsbranche. Figur 32 Udviklingen i turistovernatninger fordelt på regioner, 2009-2013 Samlet Hovedstaden Sjælland Kun hoteller Indenlandske Udenlandske Indenlandske Udenlandske 18,4 pct. 41,4 pct. 26,1 pct. 46,8 pct. ÷ 12,0 pct. 3,8 pct. 17,2 pct. 16,7 pct. Syddanmark 0,6 pct. 0,8 pct. 10,7 pct. 27,5 pct. Midtjylland 4,3 pct. 4,1 pct. 25,2 pct. 36,4 pct. Nordjylland ÷ 4,2 pct. 4,0 pct. 16,9 pct. 20,2 pct. Hele landet 4,4 pct. 10,1 pct. 20,2 pct. 40,9 pct. Kilde: Danmarks Statistik: TURIST og egne beregninger. DANSK ERHVERV 40 DANSK ERHVERV DE DANSKE HOTELLER – 360º Anderledes er billedet i hovedstadsområdet, hvor hotellerne i denne region på fem år har været i stand til at tiltrække næsten 47 pct. flere udenlandske turistovernatninger. Det er med andre ord i særlig grad byturismen i Danmark, der oplever fremgang, mens kystturismen er anderledes udfordret. Af de udenlandske gæster, der vælger Danmark som rejsemål, kommer den største gruppe ikke overraskende fra Danmarks nabolande – ikke mindst Tyskland. I 2013 foretog tyske turister således næsten 12,5 mio. overnatninger i Danmark. Det er over halvdelen af det samlede antal udenlandske turistovernatninger, der blev foretaget i Danmark det år. Det er derfor afgørende for den danske turismebranche, at Danmark fortsat opfattes som et attraktivt rejsemål for de tyske turister. Figur 33 Hvor kommer de udenlandske gæster fra?, 2009-2013 2010 2011 2012 2013 Danmark 22.212.004 2009 22.171.536 22.717.558 22.708.143 23.179.210 Tyskland 12.397.127 12.662.332 13.010.970 12.911.144 12.458.835 Norge 2.111.543 2.254.319 2.412.793 2.412.062 2.465.836 Sverige 1.409.159 1.601.472 1.772.172 1.793.574 1.903.698 Holland 1.103.353 1.113.939 1.040.293 920.278 921.573 Storbritannien 477.493 528.101 592.163 611.916 671.175 Italien 201.798 218.067 216.832 224.030 247.998 Frankrig 151.002 173.469 199.267 206.622 210.442 Finland 132.224 152.017 181.114 214.389 201.151 Schweiz 122.630 133.811 175.928 183.505 183.324 Spanien 141.315 156.883 154.962 135.897 135.162 Polen 118.103 114.402 112.067 107.018 119.057 Belgien 72.095 81.298 99.607 97.518 103.948 Østrig 35.108 50.690 54.093 61.934 67.897 USA 360.175 381.373 408.078 424.333 451.692 Kina 54.443 70.816 85.110 114.103 152.670 Rusland 53.678 64.571 76.694 95.928 111.920 Japan 84.352 92.100 92.686 93.114 87.940 Øvrig verden 544.884 638.902 741.165 818.266 838.359 Øvrige Europa 403.130 476.001 513.252 614.145 649.210 Kilde: Danmarks Statistik: TURIST og egne beregninger. Antallet af overnatninger foretaget af tyske gæster har gennem de seneste fem år været svagt stigende, men når man tager de tyske turisters andel af det samlede marked i betragtning, er udviklingen en anden: De tyske turister udgjorde i 2013 27,6 pct. af det samlede antal overnatninger, hvilket er den laveste andel i hele perioden 2009 til 2013. Norge og Sverige er efter Tyskland de største markeder for overnatningsbranchen. I DANSK ERHVERV 41 DANSK ERHVERV DE DANSKE HOTELLER – 360º 2013 foretog norske turister 2,5 mio. turistovernatninger i Danmark, og for de svenske turister var der tale om 1,9 mio. turistovernatninger. Antallet af norske og svenske gæster var generelt stigende i perioden 2009-2013. Der er ikke blot tale om en stigning i absolutte tal, men også en stigning i disse to markeders andel af det samlede marked. Det er dog værd at bemærke, at det tyske marked i 2013 stadig fyldte næsten tre gange så meget som de norske og svenske markeder tilsammen. Udviklingen i antallet af gæster fra Holland var gennem femårsperioden fra 2009 til 2013 faldende. I modsætning hertil har vigtige markeder som USA og Storbritannien oplevet positiv vækst i samme periode. Antallet af overnatninger foretaget af gæster fra Kina steg meget markant i perioden fra 2009-2013. Antallet af kinesiske overnatninger var i 2013 steget med 180 pct. i forhold til 2009 Det er meget positivt for dansk turisme, at Danmark er i stand til at tiltrække netop kinesiske turister. I forhold til andre markeder udgør de stadig en lille del, men omvendt er erfaringen, at kineserne er blandt de turister, der har det største forbrug, når de rejser, og samtidig er Kina det turismemarked som i absolutte tal vokser mest. Figur 34 Andel af det samlede antal overnatninger, 2009-2013 2010 2011 2012 2013 Danmark 52,7 pct. 2009 51,4 pct. 50,9 pct. 50,7 pct. 51,3 pct. Tyskland 29,4 pct. 29,4 pct. 29,1 pct. 28,9 pct. 27,6 pct. Norge 5,0 pct. 5,2 pct. 5,4 pct. 5,4 pct. 5,5 pct. Sverige 3,3 pct. 3,7 pct. 4,0 pct. 4,0 pct. 4,2 pct. Holland 2,6 pct. 2,6 pct. 2,3 pct. 2,1 pct. 2,0 pct. Storbritannien 1,1 pct. 1,2 pct. 1,3 pct. 1,4 pct. 1,5 pct. Italien 0,5 pct. 0,5 pct. 0,5 pct. 0,5 pct. 0,5 pct. Frankrig 0,4 pct. 0,4 pct. 0,4 pct. 0,5 pct. 0,5 pct. Finland 0,3 pct. 0,4 pct. 0,4 pct. 0,5 pct. 0,4 pct. Schweiz 0,3 pct. 0,3 pct. 0,4 pct. 0,4 pct. 0,4 pct. Spanien 0,3 pct. 0,4 pct. 0,3 pct. 0,3 pct. 0,3 pct. Polen 0,3 pct. 0,3 pct. 0,3 pct. 0,2 pct. 0,3 pct. Belgien 0,2 pct. 0,2 pct. 0,2 pct. 0,2 pct. 0,2 pct. Østrig 0,1 pct. 0,1 pct. 0,1 pct. 0,1 pct. 0,2 pct. USA 0,9 pct. 0,9 pct. 0,9 pct. 0,9 pct. 1,0 pct. Kina 0,1 pct. 0,2 pct. 0,2 pct. 0,3 pct. 0,3 pct. Rusland 0,2 pct. 0,2 pct. 0,2 pct. 0,2 pct. 0,2 pct. Japan 0,1 pct. 0,1 pct. 0,2 pct. 0,2 pct. 0,2 pct. Øvrig verden 1,3 pct. 1,5 pct. 1,7 pct. 1,8 pct. 1,9 pct. Øvrige Europa 1,0 pct. 1,1 pct. 1,1 pct. 1,4 pct. 1,4 pct. Kilde: Danmarks Statistik: TURIST og egne beregninger. DANSK ERHVERV 42 DANSK ERHVERV DE DANSKE HOTELLER – 360º Hvis man i stedet for de samlede overnatninger kun ser på hotelovernatningerne, så tegner sig et lidt andet billede af gæsternes nationalitet. Svenskere og Nordmænd samt englændere er de udlændinge som i størst omfang bor på hotel i Danmark. Figur 35 Andel af hotelovernatninger fordelt på gæsternes nationalitet, 2009-2013 2009 2010 2011 2012 2013 57,3 pct. 55,4 pct. 54,8 pct. 53,8 pct. 53,3 pct. Sverige 7,2 pct. 7,9 pct. 8,1 pct. 7,9 pct. 7,9 pct. Norge 7,6 pct. 7,6 pct. 7,7 pct. 7,6 pct. 7,2 pct. Storbritannien 4,2 pct. 4,2 pct. 4,3 pct. 4,2 pct. 4,6 pct. Tyskland 4,2 pct. 4,4 pct. 4,3 pct. 4,3 pct. 4,0 pct. Italien 1,6 pct. 1,6 pct. 1,5 pct. 1,5 pct. 1,6 pct. Holland 1,7 pct. 1,7 pct. 1,6 pct. 1,5 pct. 1,5 pct. Finland 1,0 pct. 1,1 pct. 1,2 pct. 1,4 pct. 1,3 pct. Frankrig 1,1 pct. 1,2 pct. 1,2 pct. 1,2 pct. 1,2 pct. Schweiz 0,8 pct. 0,8 pct. 1,0 pct. 1,0 pct. 1,0 pct. Spanien 1,2 pct. 1,3 pct. 1,2 pct. 1,0 pct. 0,9 pct. Polen 0,4 pct. 0,4 pct. 0,5 pct. 0,5 pct. 0,5 pct. Belgien 0,4 pct. 0,5 pct. 0,5 pct. 0,5 pct. 0,5 pct. Østrig 0,2 pct. 0,3 pct. 0,3 pct. 0,4 pct. 0,4 pct. 3,3 pct. Danmark USA 3,5 pct. 3,4 pct. 3,3 pct. 3,2 pct. Kina 0,5 pct. 0,6 pct. 0,7 pct. 0,9 pct. 1,1 pct. Rusland 0,5 pct. 0,5 pct. 0,6 pct. 0,7 pct. 0,8 pct. Japan 0,8 pct. 0,8 pct. 0,7 pct. 0,7 pct. 0,7 pct. Øvrig verden 2,8 pct. 3,0 pct. 3,2 pct. 3,7 pct. 4,1 pct. Øvrige Europa 2,9 pct. 3,3 pct. 3,2 pct. 3,8 pct. 4,0 pct. Kilde: Danmarks Statistik: TURIST og egne beregninger. Forretningsrejsende eller feriegæst? Udover gæsternes nationalitet, er det også relevant at undersøge gæsternes formål med en overnatning. Dette er særlig relevant for hotellerne, idet de ofte lægger seng til forretningsrejsende, der har en anden profil end ferierejsende. Forretningsrejsende har eksempelvis et højere døgnforbrug. Dette korte afsnit kigger derfor nærmere på fordelingen mellem forretnings- og feriegæster på de danske hoteller. Især udenlandske forretningsgæster har et højt, gennemsnitligt døgnforbrug, idet de bruger over 2.100 kr. pr. døgn i gennemsnit. Forretningsrejsende fra Danmark har et højere døgnforbrug end udenlandske hotelferiegæster. Der er altså god ræson i at tiltrække forretningsgæster, hvad enten der er tale om indenlandske eller udenlandske gæster. DANSK ERHVERV 43 DANSK ERHVERV DE DANSKE HOTELLER – 360º Figur 36 Gennemsnitligt døgnforbrug for forretnings- hhv. feriegæster på hoteller Indenlandske Udenlandske Gennemsnit 1.690 kr. 2.139 kr. 1.914 kr. Forretning Ferie Gennemsnit Kilde: VisitDenmark (2014): 1.113 kr. 1.422 kr. 1.267 kr. 1.401 kr. 1.780 kr. 1.591 kr. Turismens økonomiske betydning i Danmark 2012. http://www.visitdenmark.dk/sites/default/files/vdk_images/PDF-and-otherfiles/Analyser/2014/turismens_oekonomiske_betydning_i_danmark_2012_-_rev.pdf p. 61 samt Danmarks Statistik: PRIS6 og egne beregninger. Note: Alle tal er oprindeligt i 2011-priser, som i figuren er opregnet til 2013-priser. Når fordelingen mellem antallet af forretningsrejsende og feriegæster tages i betragtning, konstateres det, at fordelingen gennem de seneste ti år har været meget stabil. Næsten to tredjedele af overnatningerne i Danmark foretages af feriegæster, mens den resterende tredjedel foretaget af forretningsrejsende. Figur 37 Udviklingen i andelen af forretningsrejsende og feriegæster 12.000.000 10.000.000 8.000.000 6.000.000 4.000.000 2.000.000 0 2004 2005 2006 Ferie 2007 2008 2009 Forretning 2010 2011 2012 2013 Andet Kilde: Danmarks Statistik: HOTEL7 og egne beregninger. Potentialet i dansk turisme Det store billede af dansk turisme er således, at det har været muligt at øge turismeøkonomien. Antallet af overnatninger ligger i dag markant højere, end det gjorde i 1990’erne og 00’erne. Udfordringen ligger dog i, at en stor del af stigningen skyldes en øget indenlandsk turisme. Den er naturligvis intet problem i sig selv – problemet er, at den danske tiltrækningskraft på de udenlandske turister ikke har kunnet følge helt med – antallet af udenlandske turistovernatninger i Danmark er som vist gradvist faldet over de seneste ca. 20 år. Dette afsnit kigger derfor nærmere på det potentiale, der er i danske turisme; hvordan ville billedet se ud, hvis vi formåede at tiltrække flere turister, end vi faktisk gør i øjeblikket? DANSK ERHVERV 44 DANSK ERHVERV DE DANSKE HOTELLER – 360º Da de udenlandske turister i den grad er vigtige for både turisme- og samfundsøkonomien – de har et højere forbrug end indenlandske turister, og deres forbrug er en direkte indsprøjtning af udenlandsk kapital – bør øjnene da også være særlig rettet mod netop disse turister. Fortsætter udviklingen, som den gjorde i perioden fra 1994 til 2013 – de udenlandske turistovernatninger i Danmark falder med ca. 1 pct. pr. år, og de indenlandske turistovernatninger stiger med ca. 1,9 pct. pr. år – betyder det et fortsat fald af udenlandske overnatninger, men en fortsat stigning af de indenlandske. I 2030 vil det svare til næsten 9 mio. flere indenlandske turistovernatninger – men næsten 3,5 mio. færre udenlandske turistovernatninger i Danmark! Figur 38 Fremskrivning af antal turistovernatninger i Danmark: Hvis udviklingen fortsætter 35.000.000 30.000.000 25.000.000 20.000.000 15.000.000 10.000.000 5.000.000 0 Indenlandske Udenlandske Kilde: Danmarks Statistik: TURIST og egne beregninger. Dette scenario bliver så meget desto mere uønsket, når det påtænkes, at den internationale organisation for turisme – UNWTO – forventer en stigning i turismen på 2,2 pct. i Nordeuropa frem til 2020 og en stigning på 1,4 pct. fra 2020 til 2030. Antager man, at man i Danmark vil være i stand til at følge den udvikling – der betyder en aftaget stigning i de indenlandske turistovernatninger, men en markant stigning i de udenlandske turistovernatninger – ser billede noget anderledes ud. Såfremt udviklingen følger UNWTO´s skøn, så vil det betyde at der i 2030 i stedet for 18.6 mio. vil være 29,4 mio. udenlandske overnatninger – dvs. en stigning på knap 11 mio. overnatninger. Antallet af indenlandske overnatninger vil i dette scenarie falde fra 32,1 mio. til 31,0 mio. i 2030. DANSK ERHVERV 45 DANSK ERHVERV DE DANSKE HOTELLER – 360º Figur 39 Fremskrivning af antal turistovernatninger i Danmark: Hvis udviklingen følger UNWTO’s skøn for turismeudviklingen i Nordeuropa 35.000.000 30.000.000 25.000.000 20.000.000 15.000.000 10.000.000 5.000.000 0 Indenlandske (UNWTO) Indenlandske (som hidtil) Udenlandske (UNWTO) Udenlandske (som hidtil) Kilde: Danmarks Statistik: TURIST og World Tourism Organisation (2013): Tourism Highlights 2013 Edition, p. 15 samt egne beregninger. Der er med andre ord et betydeligt potentiale for turisme, som i langt højere grad er blevet indfriet i vore nabolande, end det er i Danmark. I Tyskland, Holland, Finland, Sverige og Norge steg det samlede antal indenlandske turistovernatninger med gennemsnitligt 2,1 pct. pr. år i hele perioden fra 1994 til 2011, og de udenlandske turistovernatninger steg med gennemsnitligt hele 2,5 pct. pr. år i hele denne periode. DANSK ERHVERV 46 DANSK ERHVERV DE DANSKE HOTELLER – 360º Figur 40 Gennemsnitlig udvikling i turistovernatninger, 1994-2011/2013 U d e n l Indenlandske a n d s k e 2 , 2 1 , Finland 9 p p c c t t. . 2 , 2 5 , Holland 6 p p c c t t. . 3 , 0 3 , Norge 5 p p c c t t. . 1 , 6 Sverige p c t DANSK ERHVERV 3 , 1 p c t. 47 DANSK ERHVERV DE DANSKE HOTELLER – 360º . 0 , 3 9 , Tyskland 6 p p c c t t. . 2 , 1 Gennemsnit af nabolande p c t . 2 , 5 p c t . ÷ 1 , 1 9 , Danmark 0 p c p t c . t . Kilde: Danmarks Statistik: TURIST og Eurostat: tour_occ_ninat samt egne beregninger. Note: Eurostats data for de fem nabolande dækker kun perioden frem til 2011, hvorfor beregningerne for disse lande er foretaget for perioden 1994-2011; for Danmark er beregningen foretaget for 20-årsperioden 1994-2013. Var Danmark i stand til at opnå vækstrater i dette format, ville billedet se markant anderledes ud, end hvis den hidtidige tendens blot fortsætter. Følger vi nabolandendes udvikling frem mod 2030 vil det medføre mere end en fordobling i antallet af udenlandske overnatninger, som vil stige fra 18,6 mio. til hele 40,4 mio. Samtidig vil de indenlandske stige med 0,9 mio. overnatninger. Figur 41 DANSK ERHVERV 48 DANSK ERHVERV DE DANSKE HOTELLER – 360º Fremskrivning af antal turistovernatninger i Danmark: Hvis udviklingen følger den hidtidige udvikling hos Danmarks nabolande 45.000.000 40.000.000 35.000.000 30.000.000 25.000.000 20.000.000 15.000.000 10.000.000 5.000.000 0 Indenlandske (som nabolande) Indenlandske (som hidtil) Udenlandske (som nabolande) Udenlandske (som hidtil) Kilde: Danmarks Statistik: TURIST og Eurostat: tour_occ_ninat samt egne beregninger. Note: Eurostats data for de fem nabolande dækker kun perioden frem til 2011, hvorfor fremskrivningen tager udgangspunkt i data for disse lande for perioden 1994-2011. Som vist er der dog markant forskel på udviklingen i turistovernatninger i alt og udviklingen hos hotellerne. Størstedelen af turismepotentialet skal således realiseres andre steder i overnatningsbranchen end på de danske hoteller, da hotellerne – i al fald i et vist omfang – allerede har øget deres tiltrækning af udenlandske turister. Dette gælder mindre overraskende særligt for hovedstadsområdet. DANSK ERHVERV 49 HOTELLET SOM FORRETNING DANSK ERHVERV DE DANSKE HOTELLER – 360º HOTELLET SOM FORRETNING Flere dele af den danske overnatningsbranche har siden finanskrisen ramte Danmark været meget udfordret. I dette kapitel er der fokus på hotellet som forretning, og kapitlet består af tre afsnit: Omsætningen i overnatningsbranchen: Omsætningen i overnatningsbranchen kunne i begyndelsen af 00’erne ikke følge med væksten i økonomien som helhed, men under det økonomiske opsving før finanskrisen var væksten i overnatningsbranchen større end i den samlede økonomi. De seneste offentliggjorte regnskabstal viser, at branchen nu følger i samme vækstspor som økonomien som helhed. Priser: Prisniveauet i overnatningsbranchen determineres i høj grad af udbud og efterspørgsel i markedet. Justering af prisen er således et redskab, der ofte benyttes i konkurrencesituationer. Priserne har gennem de senest ti år fulgt en overordnet opadgående trend, men udviklingen viser også, at der i 2012 og 2013 har hvilet et pres på priserne, der har udviklet sig i en negativ retning. Overskudsgrad: Overnatningsbranchen har gennem en lang årrække oplevet faldende overskudsgrad, og det er tvivlsomt, at denne tendens udelukkende skyldes finanskrisen og dennes eftervirkninger. Omsætningen i overnatningsbranchen Omsætningen i den danske overnatningsbranche bestemmes af antallet af overnatninger og det aktuelle prisniveau i branchen. I dette afsnit ses nærmere på udviklingen i omsætningen både før, under og i efterdønningerne af den finansielle og økonomiske krise, der ramte Danmark fra efteråret 2008. I årene fra 2004-2007 var der – som det fremgår af afsnittene om udviklingen i antal turistovernatninger – stor efterspørgsel i markedet. Den kraftige efterspørgsel, som ikke mindst skyldtes en kraftig indenlandsk efterspørgsel, medførte en generel prisstigning. Denne prisudvikling skabte gunstige forhold for overnatningsbranchen i Danmark., og de gunstige tider medførte, at flere hotelprojekter blev sat i gang i forventningen om fortsat fremgang i økonomien. Også overnatningsbranchen i Danmark byggede således i perioden umiddelbart før krisen, og det udvidede selvsagt værelseskapaciteten i Danmark. Denne udvidelse af kapaciteten skabte udfordringer efter finanskrisens indtog i Danmark, da udbuddet var meget stort, mens efterspørgslen omvendt var faldende. Disse omstændigheder har på den længere bane langt et nedadgående pres på priserne i overnatningsbranchen. DANSK ERHVERV 51 DANSK ERHVERV DE DANSKE HOTELLER – 360º Det er klart, at disse forhold havde konsekvens for overnatningsbranchens evne til at skabe omsætning, og omsætningen i branchen var da også faldende årene 2008 til 2010. I 2010 og 2011 oplevede den danske overnatningsbranche dog, at omsætningen steg svagt som følge af den begyndende genopretning af dansk økonomi. I disse to år, 2010 og 2011, fulgte udviklingen i omsætningen i den danske overnatningsbranche den samme tendens som udviklingen i omsætningen i resten af økonomien. Figur 42 Samlet omsætning i den danske overnatningsbranche, 2000-2011 (2000 = 100) 160 150 140 130 120 110 100 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 Overnatningsbranchen 2011 Hele økonomien Kilde: Danmarks Statistik: NATNO1 og REGN1 og egne beregninger. Note: Den danske overnatningsbranche omfatter branchegruppen 55.00.0 Hoteller m.v., der også indbefatter f.eks. feriehuse, feriecentre, campingpladser m.m.; figuren viser tal frem til 2011, da Danmarks Statistiks tabeller pr. marts 2013 ikke har nyere data. Dette billede – faldende omsætning efter krisen, men stigende fra 2010 – kan man også se, når man kigger på den gennemsnitlige omsætning pr. arbejdssted inden for den danske overnatningsbranche. Figur 43 Gennemsnitlig omsætning pr. overnatningssted (mio. kr.), 2008-2011 2011 8,17 2010 7,78 2009 8,45 2008 7,2 7,4 7,6 7,8 8,0 8,2 8,4 8,6 8,78 8,8 9,0 Kilde: Danmarks Statistik: ERH20 og REGN1 og egne beregninger. Note: Figuren bygger på omsætningstal fra regnskabsstatistikken og antal arbejdssteder inden for branchegrupen ”55.00.0 Hoteller m.v.”, der også indbefatter f.eks. feriehuse og feriecentre. DANSK ERHVERV 52 DANSK ERHVERV DE DANSKE HOTELLER – 360º Priser Omsætningen på de danske hoteller og i overnatningsbranchen i almindelighed hænger tæt sammen med prisniveauet. Derfor har dette afsnit fokus på denne for de enkelte virksomheder meget afgørende forretningsparameter. Prisniveauet i overnatningsbranchen fulgte i perioden fra 2004-2013 en overordnet opadgående trend. Krisen gjorde dog et stort indhak: Hvor prisindekset for overnatningsbranchen i perioden 2004-2008 steg og endda lå over det generelle forbrugerprisindeks, oplevede man fra 2008 til 2010 et kraftigt fald i prisindekset for overnatningsbranchen. Siden 2010 har priserne i overnatningsbranchen haft svært ved at følge med udviklingen i det generelle prisindeks. I 2011-2012 oplevede overnatningsbranchen igen kortvarigt stigende priser, men denne positive udviklingen blev dog hurtigt afløst af en negativ udvikling i 2012-2013. Samme negative effekt af den finansielle og økonomiske krise er ikke at spore, når man ser på det overordnede forbrugerprisindeks, idet dette indtil for nylig ellers har fulgt en mere konstant opadgående trend på trods af krisen. Figur 44 Udviklingen i priserne i overnatningsbranchen, 2004-2013 (2004 = 100) 125 120 115 110 105 100 2004 2005 2006 2007 2008 Forbrugerpriser generelt 2009 2010 2011 2012 2013 Overnatningsbranchen Kilde: Danmarks Statistik: PRIS6 og egne beregninger. Priserne i overnatningsbranchen bestemmes selvsagt af det samlede udbud og den aktuelle efterspørgsel. Når efterspørgslen ikke er særligt stor, kan mange overnatningssteder blive nødt til at sælge værelser til en langt lavere pris, end hvad de normalt ville have gjort. Det er selvsagt positivt for gæsterne, der under lavkonjunktur kan købe den samme vare relativt billigere, men det har omvendt stor konsekvens for virksomhederne i overnatningsbranchen. Prisen er også et redskab, der kan bruges til at øge konkurrencen, når efterspørgslen i branchen er knap, eller når udbuddet, dvs. værelseskapaciteten, er for stor. DANSK ERHVERV 53 DANSK ERHVERV DE DANSKE HOTELLER – 360º Netop disse to forhold – nødvendig tilpasning til en faldende efterspørgsel og mere intens konkurrence som følge af et større udbud – kan være forklaringen på de meget markante prisfald, som overnatningsbranchen oplevede i årene efter finanskrisen. Ser man isoleret på de danske hoteller, er der dog noget, der tyder på, at billedet er anderledes end det generelle billede i overnatningsbranchen: På hotellerne steg gennemsnitsprisen fra 2012 til 2013 nemlig med 2,8 pct., mens gennemsnitsprisen i overnatningsbranchen som helhed var faldende i samme periode. Det er derfor nærliggende at antage, at forskellen i prisudviklingen mellem overnatningsbranchen som helhed og de danske hoteller specifikt er parallel med udviklingen i turistovernatningstallene: Hotellerne har med andre ord været bedre til at udnytte den øgede turisme både nationalt og internationalt, end man har andre steder i den danske overnatningsbranche. Figur 45 Pris, belægningsprocent og revPAR for de danske hoteller, 2012 og 2013 Gennemsnitspris pr. værelse Belægningsprocent Omsætning pr. tilgængeligt værelse (revPAR) 2012 2013 726 kr. 746 kr. 64,3 pct. 65,5 pct. 466 kr. 489 kr. Kilde: Benchmarking Alliance Note: Benchmarking Alliances tal stammer fra indberetninger fra hotellerne selv; Benchmarking Alliance dækker pr. 31. januar 2013 34,9 pct. af den samlede hotelværelseskapacitet i Danmark. Dette bekræftes også af udviklingen i belægningsprocenten, der for hotellernes vedkommende gik i den rigtige retning fra 2012 til 2013. Disse to ting kombineret – en højere gennemsnitspris og en højere belægningsprocent – giver udslag i en højere omsætning pr. tilgængeligt værelse (revPAR), som er en parameter, der for mange hoteller er et centralt styringsredskab. Denne forretningskritiske parameter, hvori der tages højde for, at ikke alle værelser er tilgængelige (f.eks. på grund af renovering eller lignende), steg med hele 9,5 pct. fra 2012 til 2013. Den øgede efterspørgsel manifesterer sig altså i en for hotellerne mere gunstig udvikling, end man finder i overnatningsbranchen som helhed – og igen er dette billede mest udtalt i hovedstadsområdet. Overskudsgraden Som tydeligt vist i både overnatningstallene, omsætningsudviklingen og prisudviklingen har den danske overnatningsbranche haft det svært i kølvandet på den finansielle og økonomiske krise. Dette afsnit kigger på konsekvenserne af udviklingen ved at undersøge branchens overskudsgrad. DANSK ERHVERV 54 DANSK ERHVERV DE DANSKE HOTELLER – 360º Dette manifesterer sig logisk set også i en faldende overskudsgrad, som indikerer, at det har været svært for hotellerne at tjene penge. Værst så det ud i 2010, hvor overskudsgraden lå helt nede på 3,0 pct., hvilket er noget mindre end i 2000, hvor den lå helt oppe på 12,8 pct.! Figur 46 Overskudsgraden i den danske overnatningsbranche, 2000-2011 Kilde: Danmarks Statistik: REGN1 og egne beregninger Note: Tendenslinjen viser en nedadgående tendens og har en R 2-værdi på 0,4711. 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Selvom den finansielle og økonomiske krise uden tvivl skabte mange udfordringer for overnatningsbranchen og for turismen i Danmark generelt, er det dog tydeligt, at den nedadgående udvikling desværre ikke er nogen nyhed. Overskudsgraden i den danske overnatningsbranche har med få undtagelser været faldende i hvert fald siden 2000. Den faldende overskudsgrad er overraskende set i lyset det stigende antal danske og udenlandske gæster. Den faldende overskudsgrad er især bemærkelsesværdig, idet de udenlandske gæsteovernatninger er steget i perioden, og disse har som tidligere beskrevet en større økonomisk betydning end danske, da udenlandske gæsters døgnforbrug er højere. Samtidig har prisudviklingen på overnatning, med undtagelse af 20082010, været svagt stigende over de sidste 10 år, hvilket også har gunstig økonomisk betydning for hotellernes drift. Den øgede aktivitet og stigende priser har dog ikke været kraftig nok til at rette op på branchens faldende overskudsgrad. Det kan altså konkluderes, at hotellerne har svært ved at tjene penge på trods af flere gæster og en over tid positiv prisudvikling. En nærliggende forklaring på dette er, at det er dyrt at drive hotelvirksomhed i Danmark. Det danske skatte- og afgiftsniveau er højt sammenlignet med flere af vores konkurrentlande. Eksempelvis er de danske energiafgifter væsentligt højere end i vores nabolande(Sverige og Tyskland). Dertil kommer, at vi generelt har et højt momsnivaeu. I Danmark har vi haft en lavere momsafløftning for DANSK ERHVERV 55 DANSK ERHVERV DE DANSKE HOTELLER – 360º erhvervsrelateret overnatning end vores nabolande, hvilket dog bliver udlignet per 1. januar 2015, hvor der er indført fuld momsafløftning. Til gengæld er der kun 25 pct. momsafløftning for bespisning, hvilket er lavere end i vores nabolande. Den manglende momsafløftning har stillet hotellerne dårligere ift. at tiltrække flere af de attraktive forretningsgæster. Alt i alt er rammevilkårene medvirkende til, at der er meget høje omkostninger forbundet med at drive hotelvirksomhed i Danmark. Dette er med til at udhule konkurrencekraften, og stiller de danske hoteller svagere i kampen om at tiltrække flere gæster fra både ind- og udland. DANSK ERHVERV 56 DE DANSKE HOTELLER I DAG OG I FREMTIDEN DANSK ERHVERV DE DANSKE HOTELLER – 360º DE DANSKE HOTELLER I DAG OG I FREMTIDEN Denne rapport opsummerer nogle af de væsentlige konklusioner og ser på, hvordan turismen i Danmark kan videreudvikles i tre: Konklusion: To hovedpointer I dette afsnit opsummeres rapportens to hovedpointer: At de danske hoteller klarer sig bedre end resten af overnatningsbranchen, og at turismen i almindelighed spiller en meget stor rolle på mange forskellige måder. Turismen har et stort vækstpotentiale I dette afsnit beskrives Danmarks stærke udgangspunkt som turistdestination i Norden. Samtidig belyses det vækstpotentiale, som turisme har som erhverv for hele Danmark. Turismen skal tages seriøst: I dette afsnit præsenteres en række af de udfordringer, som dansk turisme i almindelighed og de danske hoteller i særdeleshed står over for. I dette afsnit skitseres en række af de tiltag, der vil kunne medvirke til at imødegå disse udfordringer og udnytte vækstpotentialet, der er beskrevet i afsnittene ovenfor. Konklusion: To hovedpointer På baggrund af denne rapport kan man fremhæve to generelle pointer om turismen i Danmark, den danske overnatningsbranche og de danske hoteller. For det første står det klart, at turismen i Danmark har nogle udfordringer. Det kan man bl.a. se af overnatningstallene og udviklingen i antal udenlandske overnatninger, som gradvist er faldet over de seneste 20 år. Men også de mere forretningsmæssige parametre taler deres tydelige sprog. Det står dog klart, at udfordringerne ikke er ligeligt fordelt i den danske turismesektor. Der er således stor forskel på, hvordan den danske overnatningsbranche som helhed og de danske hoteller klarer sig. Hvor overnatningsbranchen generelt har udfordringer i forhold til de udenlandske overnatninger, så er billedet et andet, når man isoleret set kigger på hotellerne. Hotellerne har nemlig udvist en positiv udvikling hvad angår væksten i danske og udenlandske gæster. I forlængelse af dette er det også tydeligt, at udfordringen ej heller er ligeligt fordelt geografisk. Selvom Danmark som helhed har set et fald i antallet af udenlandske overnatninger, så har dele af Danmark oplevet en udvikling, der ligger et godt stykke over UNWTO’s vækstskøn. Det står således klart, at hovedstadsområdet i den grad har været den motor, der har holdt udviklingen nogenlunde oven vande. For det andet står det klart, at turismen har stor betydning. Ifølge tal fra VisitDenmark DANSK ERHVERV 58 DANSK ERHVERV DE DANSKE HOTELLER – 360º forbruger turisterne for 87,2 mia. kr. årligt, og 40 pct. heraf er direkte eksportindtægter i form af de udenlandske gæsters forbrug. Hotellernes betydning for dansk turisme er ganske betydelig, idet hotelgæsternes andel af det samlede forbrug udgør tæt på en tredjedel. Turismens betydning illustreres også af, at man i turismeerhvervene har oplevet en bedre udvikling i beskæftigelsen gennem en længere årrække, end den udvikling man har set i beskæftigelsen generelt. Dertil kommer, at turismeerhvervene– herunder ikke mindst de danske hoteller – i høj grad lever af manuel service, og derfor beskæftiger en række befolkningssegmenter, der ellers får sværere og sværere ved at finde beskæftigelse som følge af f.eks. globalisering, afindustrialisering, automatisering, digitalisering og hastigt stigende krav om formelle uddannelsespapirer inden for f.eks. industrien. Turismen har et stort vækstpotentiale I Danmark har turisme altid fyldt mere end hos vores nordiske naboer. Danmark har næsten ligeså mange udenlandske turister som Norge og Sverige tilsammen, så udgangspunktet er altså stærkt. Sammenholdt med det faktum, at turisme internationalt set stiger med 4-5 pct. om året, så er der store muligheder for at turismen kan udgøre et af fremtidens vækstlokomotiver for økonomisk vækst og beskæftigelse i Danmark. Med regeringens udpegelse af turisme som et af fremtidens væksterhverv er anerkendelsen af turismens betydning stigende. Hvis vi kan indfri turismens vækstpotentiale, kan vi mere end fordoble antallet af vores gæster inden for en årrække på 15 år, hvilket i høj grad vil gavne dansk økonomi og beskæftigelse. Turismen skal tages seriøst! Turismen er et af Danmarks vigtige eksporterhverv, og turismen fortjener derfor samme opmærksomhed og anerkendelse, som gives til andre vægtige eksporterhverv – ikke mindst begrundet med turismens åbenlyse vækstpotentiale. Dette afsnit opsummerer ganske kort nogle af de barrierer, der er for gode rammevilkår for turisme i Danmark. Turismen er noget særligt: Siden 1960’erne er beskæftigelsen inden for eksempelvis industrien faldet ganske markant – det er ikke en tendens, som den økonomiske krise fra 2008/2009 og frem satte i gang – mens den inden for eksempelvis turisme er steget ganske markant. Turismeerhvervet – og herunder ikke mindst de danske hoteller – står dog ikke i en situation uden udfordringer. Selvom de danske hoteller generelt har klaret sig godt i konkurrencen om tiltrækningen af udenlandske gæster, har den samlede danske tiltrækningskraft på udenlandske turister været nedadgående i mange år, og der er i Danmark desuden meget store regionale forskelle i evnerne til at få flere turister til at kigge forbi. Den internationale konkurrence er også stigende, og derved bliver administrative byr- DANSK ERHVERV 59 DANSK ERHVERV DE DANSKE HOTELLER – 360º der, skævvridende energiafgifter og generelt højere skatter og afgifter end i nabolandene til centrale forretningsparametre for de danske hoteller og resten af den danske overnatningsbranche. I Dansk Erhverv har vi derfor nogle forslag til, hvordan hverdagens kan lettes betragteligt for de danske hoteller, således at vi kan styrke deres konkurrencekraft. DANSK ERHVERV 60 DANSK ERHVERV DE DANSKE HOTELLER – 360º Figur 48 Fem forslag til øget konkurrenceevne i dansk turisme Forslag Uddybning Det er positivt, at der er indført fuld momsafløftning for erhvervsrelaterede overnatninger med virksning fra 1. januar 2015. Dog er Fuld momsafløftning momsafløftningen for bespisning kun på 25 pct. Dansk Erhverv opfordrer til fuld momsafløftning for forretningsrelateret bespisning, så vi kan komme på omgangshøjde med vores konkurrentlande. Den danske overnatningsbranche betaler en markant højere afgift på eksempelvis varme end andre eksporterhverv. Eksempelvis er energiafgifterne for rumvarme til overnatning på hoteller ca. 16 Lavere afgifter på energi gange højere ende den procesvarmeafgift, som industrien betaler. Vi har tre konkrete forslag: - Hoteller skal betale procesvarmeafgift og ikke rumvarmeafgift - Afgift til komfortkøling (AC) skal afskaffes. - Afskaf afgifter til brug af overskudsvarme. Den globale konkurrence om at tiltrække turister stiller nye krav til markedsføringen af Danmark. Midlerne til international markedsføring af dansk turisme har været faldende i en årrække, hvorfor Dansk Erhverv anbefaler, at der afsættes flere midler. Samtidig skal Større synlighed indsatsen gøres mere effektiv og innovativ, og tage udgangspunkt i gæsternes adfærd. Arbejdet skal koordineres bedre for at sikre bedst mulig sammenhæng mellem markedsføringen nationalt, regionalt og kommunalt. Slutteligt skal erhvervet inddrages bedre, således at der er et tæt offentligt privat samspil. Danmark skal fremstå som et åbent land for gæster fra alle kulturer. Helt overordnet skal det være let at rejse til og fra Danmarks, såvel som rundt i Danmark, hvad end det er med fly, bil, færge eller tog. Den danske infrastruktur skal derfor målrettet styrkes og gøres tilgængelig for udenlandske gæster. Bedre tilgængelighed - Danske visumregler skal sikre let adgang for gæster fra relevante nye markeder. - Der skal arbejdes for at tiltrække nye direkte flyruter til Danmark. - Erhvervsudviklingen i Femern bælt regionen skal styrkes med henblik på at sikre lettere adgang til det tyske og polske marked. Bookingportaler er vigtige for hotellernes mulighed for at gøre deres produkter synlige og tilgængelige overfor et stort internationalt Bookingportaler publikum. Det er vigtigt, at bookingportalerne agerer fair og ikke hæmmer konkurrencen. Dansk Erhverv opfordrer derfor de danske myndigheder til at kigge bookingportalerne efter i sømmene og samtidig arbejde for, at dette også tages op i EU. DANSK ERHVERV 61 DANSK ERHVERV DE DANSKE HOTELLER – 360º Kilde: Dansk Erhverv. De fem tiltag vil på forskellig vis medvirke til tre ting: at gøre turismeerhvervene i Danmark mere konkurrencedygtige, at skabe bedre grobund for videre udvikling – både af eksisterende successer og af de steder, hvor udfordringerne er størst – og sidst, men ikke mindst kan tiltagene bidrage til, at turismeerhvervet til stadighed vil være i stand til at løfte den store beskæftigelsesopgave, som erhvervet har. Alle disse tre ting er efterspurgte i en verden, hvor den internationale konkurrence – ikke mindst hvad angår turismen – blot bliver hårdere og hårdere. DANSK ERHVERV 62 METODISK APPENDIKS DANSK ERHVERV DE DANSKE HOTELLER – 360º METODISK APPENDIKS I dette kapitel findes en række relevante metodiske kommentarer til de enkelte afsnit. Appendikset er opbygget parallelt med selve rapporten, så det er let at finde de metodiske kommentarer til det eller de relevante afsnit. Rapporten består af syv kapitler (Indledning, Turismens samfundsøkonomiske betydning, Hotellerne i Danmark, De ansatte, Gæsterne, Hotellet som forretning, De danske hoteller i dag og i fremtiden), der tilsammen dækker over 19 afsnit: 1. 2. Om denne rapport Et par metodiske og begrebsmæssige bemærkninger 3. 4. Turismen betydning for dansk og europæisk økonomi Turisme er eksport! 5. 6. Hvor mange hoteller er der i Danmark Værelserne 7. 8. 9. 10. Beskæftigelsen i branchen generelt Beskæftigelsen gennem krisen Hvad tjener de ansatte? Hvem er de ansatte – køn, alder og uddannelse 11. 12. 13. 14. Det store billede Hvor kommer gæsterne fra? Forretning eller ferie? Potentialet i dansk turisme 15. Samlet omsætning 16. Priser 17. Overskudsgrad 18. Konklusion: to hovedpointer 19. Turismen skal tages seriøst! De metodiske kommentarer til disse 19 afsnit består af både en oplistning af de anvendte kilder, eventuelle kommentarer til disse kilder (fejlkilder og begrænsninger) og eventuelle gennemgange af anførte beregninger. Om denne rapport Dette afsnit har ikke indhold, der giver anledning til metodiske kommentarer. Et par metodiske og begrebsmæssige bemærkninger Dette afsnit har ikke indhold, der giver anledning til (yderligere) metodiske kommentarer. DANSK ERHVERV 64 DANSK ERHVERV DE DANSKE HOTELLER – 360º Turismen betydning for dansk og europæisk økonomi Til dette afsnit er anvendt data fra EY (2013): The Hospitality Sector in Europe – An Assesment of the Economic Contribution of the Hospitality Sector Across 31 Countries, p. 2. Der er tale om en troværdig sekundær kilde, og data fra denne kilde er direkte videreformidlet og ikke yderligere behandlet. I afsnittet henvises desuden til den samlede beskæftigelse i den danske overnatningsbranche; for de metodiske kommentarer hertil henvises til kommentarerne til afsnittet ”Beskæftigelsen i branchen generelt” og ”Beskæftigelsen gennem krisen”. Indholdet i dette afsnit giver ikke anledning til yderligere metodiske kommentarer. Turisme er eksport! I den del af afsnittet, hvori turismens eksportbegrebsmæssigt indplaceres, er anvendt materiale fra følgende: World Trade Organisation: Definition of Services Trade and Modes of Supply. I WTO: GATS Training Module, senest lokaliseret 20. marts 2014 via: http://www.wto.org Dansk Erhverv (2010): Tabt serviceeksport for milliarder koster vækst og jobs. Dansk Erhvervs Perspektiv nr. 2010-11, p. 3. Materialet fra disse to kilder er ikke bearbejdet i særlig stort omfang, men primært blot videreformidlet. Det skal bemærkes, at den anden kilde (Dansk Erhverv (2010): Tabt serviceeksport for milliarder koster vækst og jobs. Dansk Erhvervs Perspektiv nr. 2010-11) i høj grad bygger på materiale fra netop den første kilde, der derfor er at anskue som primær kilde til det fremstillede eksportbegrebsapparat. I afsnittet anvendes desuden materiale fra VisitDenmark (2013): Turismens økonomiske betydning i Danmark 2011 (revideret udgave), p. 5, til at belyse omfanget af den af turismen inducererede eksport. Der er her tale om VisitDenmarks store analyse af turismens betydning; denne analyse er blandt de største og mest gennemarbejdede, der foretages i Danmark, hvorfor anvendelse af data herfra ikke giver anledning til metodiske kommentarer. For uddybning af baggrunden for VisitDenmarks tal henvises til VisitDenmark. Hvor mange hoteller er der i Danmark? Til opgørelse over antallet af hoteller i Danmark er taget udgangspunkt i antallet af arbejdssteder, der er klassificeret i branchegruppen ”55.00.0 Hoteller m.v.”; dette er sket på baggrund af Danmarks Statistik: ERH20. Det bemærkes, at der kan være diskrepans mellem den population, der i denne tabel DANSK ERHVERV 65 DANSK ERHVERV DE DANSKE HOTELLER – 360º udgør den danske overnatningsbranche, og den population, der i andre tabeller udgør den danske overnatningsbranche. Dette skyldes forskellige indberetnings- og beregningsgrundlag for de forskellige tabeller hos Danmarks Statistik. Til opgørelsen af den erhvervsdemografiske udvikling er anvendt materiale fra Danmarks Statistik: DEMO1. Denne tabel opgør antal nye hhv. ophørte firmaer fordelt på brancher (her: branchegruppen ”55.00.0 Hoteller m.v.”). Et firma tælles som nyt, hvis alle arbejdsstederne, der er tilknyttet firmaet, er nye, eller hvis firmaet er ændret så meget (enten i form af afhændelse eller modtagelse af arbejdssteder), at det kan betragtes som nyt. Samme definition gør sig gældende med antal ophørte firmaer (blot med modsat fortegn). Det bemærkes, at denne opgørelse tager udgangspunkt i antallet af arbejdssteder og ikke eksempelvis antal nyregistrerede selskaber. Denne tabel er valgt, da den alene tager udgangspunkt i reelt aktive virksomheder (dvs. virksomheder, hvor der præsteres en arbejdsindsats på mindst 0,5 årsværk). For yderligere information henvises til tabellens kvalitetsdeklaration, der kan findes på via Danmarks Statistiks hjemmeside. Værelserne I dette afsnit tages udgangspunkt i Danmarks Statistik: Hotel6, der opgør værelseskapaciteten i Danmark. Det er her værd at bemærke, at tabellen alene baserer sig på indberetninger fra hoteller med mindst 40 værelser. Den samlede hotelværelseskapacitet i Danmark er – når man medregner hoteller med færre end 40 værelser – således noget større end den i dette afsnit angivne. Denne fejlkilde betyder sandsynligvis, at især antallet af hotelværelser uden for hovedstadsområdet er undervurderet, idet mange hoteller i mindre byer er mindre end hoteller i hovedstadsområdet. Dette betyder med andre ord, at den vægt og betydning, der er i afsnittet tillægges hovedstadsområdet, er en smule overvurderet. Dette ændrer dog sandsynligvis ikke på, at udviklingen er gået mod, at hovedstadsområdets værelseskapacitet fylder mere og mere i det samlede billede. Beskæftigelsen i branchen generelt Dette afsnits opgørelse over den samlede beskæftigelse omregnet til antal fuldtidsbeskæftigede i nyere tid (fra 2008 og frem) baserer sig på en særkørsel af tabellen ”Beskæftigelse for lønmodtagere” fra Danmarks Statistik. Denne tabel bygger på virksomhedernes indberetninger til e-indkomstregistret og opgør virksomhedernes beskæftigelse (omregnet til fuldtidsansatte) og lønsum kvartalsvis og på det mest detaljerede brancheniveau muligt (her: ”55.00.00 Hoteller”). Datasættet offentliggøres med cirka et kvartals forsinkelse og med det seneste kvartal som en midlertidig opgørelse. Opgørelsen af fuldtidsbeskæftigelsen i 2013 er fundet som et gennemsnit af de fire kvartaler fra dette datasæt. Opgørelsen af fuldtidsbeskæftigelsen pr. hotel er fundet ved en kombination af opgørelsen af fuldtidsbeskæftigelsen pr. år og antallet af arbejdssteder i branchen. Antallet af arbejdssteder er fundet via Danmarks Statistik: ERH20, og DANSK ERHVERV 66 DANSK ERHVERV DE DANSKE HOTELLER – 360º for kommentarer til denne tabel henvises til de metodiske bemærkninger til afsnittet ”Hvor mange hoteller er der i Danmark?”. Den historiske opgørelse af beskæftigelsen i branchen baserer sig på nationalregnskabet (Danmarks Statistik: NAT18N), der opgør det samlede antal beskæftigede (ikke omregnet til fuldtidsansatte) fordelt på branchegrupper (her: ”55.00.0 Hoteller m.v.”). De to opgørelser er således ikke direkte sammenlignelige, hvorfor der anvendt en indekseret oversigt over udviklingen, når der anvendes data fra nationalregnskabet. Fokus i den historiske opgørelse er udviklingen – ikke det absolutte niveau. Beskæftigelsen gennem krisen Dette afsnit fokuserer alene på beskæftigelseseffekten af den finansielle og økonomiske krise, der begyndte i 2008. Til dette formål er anvendt den tidligere beskrevne særkørsel af tabellen ”Beskæftigelse for lønmodtagere” fra Danmarks Statistik, og der henvises derfor til de metodiske bemærkninger til afsnittet ”Beskæftigelsen i branchen generelt”. Hvad tjener de ansatte? Hele dette afsnit bygger på den tidligere beskrevne særkørsel af tabellen ”Beskæftigelse for lønmodtagere” fra Danmarks Statistik, og der henvises derfor til de metodiske bemærkninger til afsnittet ”Beskæftigelsen i branchen generelt”. Det skal dog understreges, at lønsummen pr. fuldtidsbeskæftiget er udtryk for en beregnet størrelse, idet fuldtidsbeskæftigelsen jo er fremkommet som en omregning af den samlede beskæftigelse til det tilsvarende antal fuldtidsansatte. Lønsummen pr. fuldtidsansat er altså ikke det samme som gennemsnitslønsummen pr. beskæftiget. Hvem er de ansatte – køn, alder og uddannelse Dette afsnits opgørelse af kønsfordelingen i branchen tager udgangspunkt i Danmarks Statistik: RAS150, der er en registerbaseret opgørelse, som baserer sig på virksomhedernes indberetninger til e-indkomstregistret. Datagrundlaget i denne del af analysen af medarbejdersammensætningen er altså det samme som datagrundlaget i dele af opgørelsen af beskæftigelsen og hele opgørelsen af lønsummen (se de metodiske bemærkninger til afsnittene ”Beskæftigelsen i branchen generelt”, ”Beskæftigelsen gennem krisen” og ”Hvad tjener de ansatte?”). DANSK ERHVERV 67 DANSK ERHVERV DE DANSKE HOTELLER – 360º Opgørelsen over uddannelsesniveauet og uddannelsesniveauet fordelt på alder hhv. køn stammer fra Danmarks Statistik: KRHFU2, der er et uddannelsesregister, der bygger på flere forskellige kilder. Det skal her bemærkes, at opgørelsen kun findes på hovedgruppeniveau, dvs. for hovedgruppen ”Hoteller og restauranter”. Afsnittets opgørelse over uddannelsesniveauet i branchen er således upræcist, idet den gengivne opgørelse også omfatter restauranter og lignende. Der er dog intet, der tyder på, at den overordnede konklusion – at uddannelsesniveauet i overnatningsbranchen og på hotellerne er en smule lavere end i befolkningen som helhed – kompromitteres af den grund; det skyldes, at overnatningsbranchen i høj grad er præget af manuel service, hvis udførsel ikke altid fordrer formelle kompetencer. Det store billede Dette afsnit anvender alene data fra Danmarks Statistik: TURIST. I denne tabel opgøres antallet af turistovernatninger fordelt på overnatningsform (henholdsvis hotel og feriecentre, hoteller, feriecentre, camping, vandrehjem, lystbådehavne og feriehuse). Opgørelsen sker på baggrund af indberetninger fra overnatningsstederne selv. Bemærk, at der i opgørelsen over antallet af overnatninger på hoteller kun indgår hoteller med mindst 40 værelser. Dermed er opgørelsen i dette afsnit underlagt samme fejlkilde, som opgørelse i afsnittet ”Værelserne”. Det samlede, reelle antal turistovernatninger både i alt og på hoteller er således større end det i afsnittet angivne. Denne fejlkilde betyder – igen i lighed med opgørelsen af værelseskapaciteten i afsnittet ”Værelserne” – også, at antallet af turistovernatninger nok især er undervurderet i områderne uden for de større byer og især uden for hovedstadsområdet. Fejlkilden ændrer dog næppe på den samlede udvikling og det samlede billede. I afsnittet henvises endvidere til hotellerne andel af den samlede beskæftigelse i den danske overnatningsbranche; for kommentarer til dette henvises til de metodiske kommentarer til afsnittet ”Beskæftigelsen i branchen generelt”. Hvor kommer gæsterne fra? Dette afsnit indledes med at dokumentere, hvorfor gæsternes oprindelse har stor betydning i en samfundsøkonomisk kontekst. Dette gøres på baggrund af opgørelser over det gennemsnitlige døgnforbrug for forskellige grupper af turister, som er foretaget af VisitDenmark. Denne opgørelse kan findes hos VisitDenmark (2014): Turismens økonomiske betydning i Danmark 2012. Opgørelsen af dette gennemsnitlige forbrug er sket på baggrund af en omfattende spørgeskemaundersøgelse fra 2011. VisitDenmarks 2012-tal er derefter blevet fremskrevet med den almindelige udvikling i forbrugerpriserne (Danmarks Statistik: PRIS6) for at finde det tilsvarende forbrug i 2013-priser. Den samlede opgørelse af den respektive vægt af udenlandske hhv. indenlandske tu- DANSK ERHVERV 68 DANSK ERHVERV DE DANSKE HOTELLER – 360º ristovernatninger i Danmark både generelt og på hotellerne specifikt er opgjort på baggrund af Danmarks Statistik: TURIST. Sammenligningen mellem den generelle udvikling i antal uden- hhv. indenlandske overnatninger generelt og på hotellerne er sket ved hjælp af en simpel indeksering af antallet af turistovernatninger fordelt på nationalitet (indenlandske hhv. udenlandske) og overnatningsform (generelt hhv. hoteller). Også den regionale fordeling af overnatninger efter nationalitet og overnatningsform er fremkommet på baggrund af Danmarks Statistik: TURIST. Opgørelsen over den regionale fordeling er kun medtaget tilbage til 2009 for alene at fokusere på de seneste fem år, hvor den samlede udvikling har været positiv. Det skal også bemærkes, at opgørelsen over antallet af turistovernatninger fordelt på regioner ikke er fyldestgørende, når man undersøger datagrundlaget fra før 2007 (det kan konstateres, at summen af antal turistovernatninger i regionerne ikke stemmer overens med det samlede antal turistovernatninger), hvilket er endnu en årsag til at fokusere på nyere tal, når der kigges på den regionale fordeling af antallet af turistovernatninger. Fordelingen af antal turistovernatninger efter specifikke nationaliteter er også fundet ved hjælp af Danmark Statistik: TURIST. De specifikke nationaliteter, der er fokuseret på, er udvalgt er turistfagkyndige, og fokus har været at udvælge de vigtigste markeder efter størrelse (f.eks. Tyskland, de nordiske lande og flere europæiske lande) og prægnans og potentiale (f.eks. Kina). For yderligere kommentarer til Danmarks Statistik: TURIST henvises til de metodiske kommentarer til afsnittet ”Det store billede”. Forretning eller ferie? I dette afsnit indeholder en opgørelse over det gennemsnitlige forbrug fordelt på overnatningstype (ferie hhv. forretning). Opgørelsen stammer fra VisitDenmark (2013): Turismens økonomiske betydning i Danmark 2011 (revideret udgave), og der henvises til de metodiske kommentarer til afsnittet ”Hvor kommer gæsterne fra” for kommentarer til dette materiale. Ydermere anvendes materiale fra Danmarks Statistik: HOTEL7, der anvender samme kildegrundlag som tabellen HOTEL6, og opgørelsen indeholder således kun hoteller med mindst 40 værelser. Dette er også parallelt til problemstillingen ved anvendelse af data fra Danmarks Statistik: TURIST. Konsekvensen er, at antallet af overnatninger sandsynligvis er en smule undervurderet. For yderligere uddybning af konsekvenserne heraf henvises til de metodiske kommentarer til afsnittene ”Værelserne” og ”Det store billede”. DANSK ERHVERV 69 DANSK ERHVERV DE DANSKE HOTELLER – 360º Potentialet i dansk turisme Dette afsnit indledes med en mekanisk fremskrivning af antallet af turistovernatninger i Danmark (indenlandske hhv. udenlandske), hvis udviklingen indtil 2030 følger samme gennemsnitlige spor, som udviklingen i 20-årsperioden 1994-2013 gjorde. Denne mekaniske fremskrivning sammenlignes herefter med udviklingen indtil 2030, hvis antallet inden- hhv. udenlandske overnatninger følger den udvikling, der forventes af den internationale turismeorganisation UNWTO. Disse forventninger er lokaliseret i World Tourism Organisation (2013): Tourism Highlights 2013 Edition. Senest lokaliseret 3. april 2014 på: http://mkt.unwto.org/publication/unwto-tourism-highlights2013-edition, p. 15. Den mekaniske fremskrivning er også sammenlignet med udviklingen i antallet af turistovernatninger i fem nabolande (Norge, Sverige, Finland, Tyskland og Holland). Data fra disse fem lande er fundet via Eurostat: tour_occ_ninat. Bemærk venligst, at udviklingstrendene, der sammenlignes med (UNWTO’s skøn og den hidtidige udvikling i fem nabolande), i denne potentialeberegning appliceres separat på inden- hhv. udenlandske turistovernatninger. Dette skyldes, at udviklingerne i inden- hhv. udenlandske turistovernatninger har været så forskellige, som tilfældet er, og at den økonomiske betydning på de to overnatninger er så markant forskellig gennemsnitligt set. Ideelt set appliceredes en separat udviklingstrend for hhv. indenlandske og udenlandske overnatninger, men data tillader ikke dette (UNWTO’s skøn er f.eks. kun ét samlet skøn på den totale udvikling). Det medfører, at potentialeberegningerne selvsagt er behæftet med en vis usikkerhed. Ydermere skal det bemærkes, at potentialeberegningerne ikke tager højde for regionale forskelle i Danmark, som jo er udtalte (jf. afsnittet ”Hvor kommer gæsterne fra”). Samlet omsætning Afsnittet indledes med et overblik over udviklingen i den samlede omsætning i overnatningsbranchen. Omsætningen er opgjort på baggrund af data fra Danmarks Statistik: REGN1. Udviklingen i overnatningsbranchen sammenlignes med udviklingen i hele økonomien på baggrund af data fra Danmarks Statistik: NATNO1. De to datagrundlag er ikke direkte sammenlignelige, hvorfor data er indekseret med det formål at sammenligne den procentvise udvikling. I samme afsnit er den gennemsnitlige omsætning pr. hotel beregnet. Udviklingen i den samlede omsætning er divideret med antallet af overnatningssteder i Danmark for hvert år. Den samlede omsætning opgjort på baggrund af Danmarks Statistik: REGN1, og antallet af hoteller er fundet på baggrund af data fra Danmarks Statistik: ERH20, hvor antallet af arbejdssteder fordelt på brancher er opgjort. For uddybning heraf henvises til de metodiske kommentarer til afsnittet ”Hvor mange hoteller er der i Danmark?”. DANSK ERHVERV 70 DANSK ERHVERV DE DANSKE HOTELLER – 360º Priser I dette afsnit indledes der med et overblik over udviklingen i prisniveauet i overnatningsbranchen på baggrund af tal fra Danmarks Statistik: PRIS6, der er en tabel over udviklingen i forbrugerpriserne i Danmark. Priserne i overnatningsbranchen sammenlignes med den generelle udvikling i prisniveauet på tværs af brancher i Danmark. Data stammer ligeledes fra Danmarks Statistik: PRIS6. Da Danmarks Statistik opgør forbrugerpriserne på månedlig basis, er forbrugerpriserne på årsbasis beregnet ved et simpelt gennemsnit af værdierne for de givne år. Tallene er tillige indekseret for at skabe baggrund for sammenligning af den procentvise udvikling. Dette afsnit indeholder også en oversigt over udviklingen i pris, belægningsprocent og omsætning pr. tilgængeligt værelse (revPAR) for hotellerne. Data stammer fra Benchmarking Alliance, som hotellerne selv indberetter til. Benchmarking Alliance dækker pr. 31. december 2014 i alt 34,9 pct. af den samlede værelseskapacitet i Danmark. Bemærk, at denne dækningsgrad er beregnet på baggrund af Danmarks Statistiks opgørelse over den samlede kapacitet, der indeholder den samlede kapacitet for hoteller med mindst 40 senge; den reelle dækningsgrad er således en smule lavere end den angivne. Se også de metodiske kommentarer til afsnittet ”Værelserne”. Overskudsgrad I dette afsnit er overskudsgraden beregnet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik: REGN1. Overskudsgraden beskriver virksomhedens indtjeningsevne, da overskudsgraden er et udtryk for, hvor stor en del af virksomhedens omsætning, der bliver til overskud. Overskudsgraden er beregnet er beregnet ved at dividere resultatet af den primære drift med den samlede omsætning. Dette afsnit indeholder tillige en et overblik over andelen af innovative virksomheder i overnatningsbranchen og i det danske erhvervsliv generelt. Data er fra Danmarks Statistik: INN02 og omfatter både hotel- og restaurationsbrancherne, hvorfor innovationsgraden i den danske overnatningsbranche og mere specifikt på hotellerne kan afvige fra det angivne. Konklusion: to hovedpointer Dette afsnit har ikke indhold, der giver anledning til metodiske kommentarer. Turismen skal tages seriøst! I dette afsnit er henvist til beskæftigelsesudviklingen inden for industrien og inden for turismen. Der tages udgangspunkt i nationalregnskabets opgørelse over antal beskæftigede fordelt på brancher siden 1966 (NAT18N), der også anvendes i afsnittet ”Beskæftigelsen i branchen generelt”. Industrien er i denne sammenhæng defineret som hovedafdelingen C Industri i Dansk Branchekode 2007 (DB07). Sammenligningen er foretaget på baggrund af en simpel indeksering. DANSK ERHVERV 71
© Copyright 2024