1. No category

Referat: Den Kommunale Sundhedsstrategiske gruppe (DKS)
Tid & Sted:
3. marts 2015, kl. 13-15
Viborg Rådhus, Prinsens Allé 5, 8800 Viborg, Multisalen
Evt. afbud sendes til Sine Møller Sørensen, ssim@aarhus.dk
1. Strategi for telesundhed
Indstilling
At
DKS drøfter kommunernes ønsker til en tværsektoriel strategi for telesundhed
Sagsfremstilling
Telesundhedsområdet har gennem de sidste fem år været præget af stor dynamik. Staten, regionerne, almen praksis og kommuner har igangsat en mængde telesundhedsprojekter på tværs af landet.
MedCom har lavet et elektronisk landkort over de telemedicinske tiltag, der er iværksat i Danmark (link
til telemedicinsk landkort: https://medcom.medware.dk/tm/kort).
Foruden de konkrete tiltag har Regeringen, DR og KL hver for sig og i fællesskab udformet strategier
for området. De væsentligste bidrag i denne sammenhæng er den nationale handlingsplan for udbredelse af telemedicin fra juni 2012, den nationale strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet 20132017 – ”Digitalisering med effekt” og Region Midtjyllands strategi for udvikling af telemedicin fra 2011.
De enkelte kommuner har i varierende omfang også rammesat telesundhed.
Der har imidlertid ikke været en fælles tværkommunal og – sektoriel strategi for telesundhed, der kan
binde de enkelte indsatser sammen. KOSU har derfor på møde 6. februar besluttet at tage initiativ til,
at der nedsættes en tværsektoriel arbejdsgruppe, der skal arbejde med udviklingen af en ny strategi
for området.
På mødet i DKS ønskes en drøftelse af hvilke ønsker, kommunerne har til en ny tværsektoriel strategi
for telesundhed.
Punktet indledes med et oplæg om aktuelle udfordringer og projekter på det telemedicinske område.
Bilag: Udkast til kommissorium for arbejdsgruppe om strategi for telesundhed
Referat
Anders Kjærulff, Holstebro Kommune, indledte punktet. Oplæg fra mødet er vedlagt.
Der var opbakning til, at der udarbejdes en tværsektoriel strategi for telesundhed, og det blev tilkendegivet, at telesundhed er et område, hvor der er behov for i højere grad at sætte en fælles retning.
I forhold til det videre arbejde blev en række opmærksomhedsområder fremhævet:
1





Strategien skal have et særligt fokus på implementering
Der er behov for at sikre overblik over de initiativer, der sættes i gang på området, så ressourcerne anvendes målrettet, og parallelle tiltag undgås.
Telesundhed er et område, som med fordel kan opprioriteres.
Arbejdet skal også kobles til strategiarbejdet i KL om telesundhed
De praktiserende læger og temagruppen for sundheds-IT skal tænkes ind i strategiarbejdet.
Strategien udarbejdes i et samarbejde med Region Midtjylland.
Kommuner, der ønsker at deltage i arbejdsgruppen for den tværsektorielle strategi for telesundhed, skal hurtigst muligt melde mulige deltagere ind til Mads Venø Jessen på jmav@aarhus.dk
KOSU-sekretariatet varetager sekretariatsfunktionen i forhold til arbejdsgruppen.
2. Implementering af sundhedsaftalen på akutområdet
Indstilling
At
DKS drøfter milepæle for implementering af sundhedsaftalen på akutområdet
Sagsfremstilling
Akutindsatsen er et centralt område i arbejdet med det nære sundhedsvæsen, og er derfor udpeget som et indsatsområde i implementeringen af sundhedsaftalen 2015-18.
Af sundhedsaftalen fremgår en række indsatser inden for akutområdet, der skal arbejdes med i aftaleperioden. Indsatserne skal bidrage til at opfylde de politiske mål om, at flere borgere er trygge i
sektorovergange, og at behovet for akutte indlæggelser reduceres.
De centrale punkter i sundhedsaftalen vedrørende akutindsatsen er:
 Implementering af TOBS (Tidlig Opsporing af Begyndende Sygdom)
 Samarbejde om kommunale akutfunktioner, praksisplanaftale, udvikling af subakutte hospitalsfunktioner, samarbejde om telefonisk rådgivning
 Rammeaftale for delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed på tværs af sektorgrænser (fx mellem behandlingsansvarlig læge i almen praksis og på hospitalet og kommunale medarbejdere)
 Ensartet praksis i forhold til egenbetaling
Akutområdet har været behandlet på Sundhedsstyregruppens møde 6. februar, og skal også drøftes i Sundhedskoordinationsvalget på møde 27. marts 2015.
Af drøftelserne i Sundhedsstyregruppen fremgår det, at der skal udarbejdes en række milepæle
for indsatserne i Sundhedsaftalen vedrørende akutområdet. Milepælene skal ses som en metode
til at sikre fremdrift og synlighed på processen med implementeringen af sundhedsaftalen.
Sundhedsstyregruppen har peget på disse milepæle:

TOBS 2015
2





Telefonisk rådgivning
Lægedækning akutpladser – 2015
Opfølgende hjemmebesøg - implementering i bund 2015
Begrebsafklaringer
Standardiseringer
Foruden en drøftelse af milepæle blev spørgsmålet om prioritering drøftet. I Sundhedsstyregruppen var der enighed om, at der skal fokus på at sikre tilgængelighed til de enkelte akuttilbud og
herunder også at sikre en smidig visitation. I forlængelse heraf blev det drøftet, hvorledes der kan
tilvejebringes et mere optimalt flow mellem de enkelte sektorer på akutområdet, så der bliver en
bedre udnyttelsesgrad af de tilgængelige kapaciteter.
I prioriteringen af konkrete indsatser var der fra kommunal side især fokus på lægedækningen af
de kommunale akuttilbud.
Sundhedsstyregruppen blev ligeledes bedt om at forholde sig til hvilke opmærksomhedspunkter,
der kan være i forbindelse med implementeringen af indsatserne op akutområdet. Der blev her
peget på, at det er nødvendigt sikre, at der er et tilstrækkeligt kendskab til tilbuddene på akutområdet. Dette er afgørende for, at der kan etableres og opretholdes den nødvendige tillid blandt de
forskellige aktører, der skal gøre brug af akuttilbuddene. Et andet opmærksomhedspunkt er behovet for en dybdegående implementering af indsatserne. Et tredje opmærksomhedspunkt er et forsat fokus på de økonomiske rammer for akutindsatserne og herunder også spørgsmålet om tilvejebringelse af tilstrækkelig kapacitet.
Temagruppen for behandling, pleje, genoptræning og rehabilitering får på baggrund af drøftelserne i sundhedsstyregruppen nu til opgave at konkretisere milepælene for de enkelte indsatser indenfor akutområdet.
Kommunerne har en stor andel i de indsatser, der er skitseret i sundhedsaftalen for akutområdet.
Det er derfor relevant, at DKS overvejer hvilke milepæle, man fra kommunal side ønsker opstillet
for indsatserne på akutområdet.
På mødet ønskes derfor en drøftelse af følgende:



Tempoet i implementeringen af indsatserne
Forudsætninger, der skal være opfyldt, hvis kommunerne i fællesskab med regionen og almen praksis skal opfylde ambitionerne på området
Behovet for at gentænke og/eller nyskabe de organisatoriske og faglige rammer for
at løse opgaven. Skal der fx iværksættes mere tværkommunalt samarbejde?
Overvejelserne fra DKS vil blive inddraget i temagruppens oplæg om akutområdet til mødet i
Sundhedskoordinationsudvalget 27. marts 2015.
Referat
Anders Kjærulff, Holstebro Kommune indledte punktet med et oplæg om akutområdet og samspillet mellem de forskellige sektorer og aktører på området. Oplæg fra mødet er vedlagt.
3
Det blev drøftet, hvordan kommunerne kan bidrage til at opfylde sundhedsaftalens mål om, at flere
borgere er trygge i sektorovergange, og at behovet for akutte indlæggelser reduceres.
Der blev peget på, at der er mange tiltag i gang i forhold til akutområdet, og at der er et behov for
videndeling på tværs af kommunerne om igangværende tiltag og effekten af de forskellige indsatser. Det blev foreslået, at der laves en kortlægning af området – evt. med afsæt i tidligere kortlægninger blandt de midtjyske kommuner.
Et udviklingsområde er også at tænke borgere med psykisk sygdom ind i forhold til akutfunktionerne.
Endvidere blev det fremhævet, at det udover de akutte forløb også er vigtigt at have fokus på den
omlægning, der sker på hospitalerne til ambulant behandling. De ambulante forløb er også et område, hvor der er behov for at stille krav til regionen i forhold til kommunikation og koordinering i de
konkrete forløb.
3. Rammepapir for voksenpsykiatri
Indstilling
At
DKS drøfter udkast til rammepapir for voksenpsykiatriområdet
Sagsfremstilling
For at omsætte den fjerde KKR-målsætning om en sammenhængende indsats på voksenpsykiatriområdet har KOSU og DASSOS besluttet, at kommunerne i fællesskab skal udarbejde et rammepapir, der tegner et samlet billede af, hvordan kommunerne sikrer en sammenhængende indsats på psykiatriområdet.
På denne baggrund er der nedsat en bredt funderet styregruppe, der dækker sundheds-, socialog beskæftigelsesområdet samt almen praksis. Styregruppen har udarbejdet et udkast til rammepapir for voksenpsykiatriområdet.
Rammepapiret tager afsæt i en fælles forståelse af, at bedre sammenhænge inden for voksenpsykiatrien skal bidrage til, at den enkelte borger får en behandling af høj kvalitet og effektive forløb. Konkret skal mere sammenhængende forløb understøtte, at flere borgere bliver i
stand til at mestre eget liv og fastholde deres tilknytning til uddannelse og beskæftigelse.
I rammepapiret beskrives fire fælles indsatsområder i kommunerne:
 Samarbejde
 Mestring
 Tidlig indsats afstemt i forhold til den enkelte
 Den inkluderende indsats i arbejdsliv og civilsamfund
Rammepapiret fokuserer primært på indsatser i kommunerne, da de tværsektorielle udviklingsområder allerede er beskrevet i Sundhedsaftalen 2015-18.
4
Udkastet til rammepapir har været sendt til faglig kommentering i styregruppen for voksenpsykiatri
samt drøftet i KOSU og forretningsudvalget for DASSOS.
Rammepapiret forventes behandlet i KKR Midtjylland på møde 17. april eller 12. juni 2015.
Bilag: Udkast til rammepapir for voksenpsykiatriområdet
Referat
Jens Peter Hegelund, Silkeborg Kommune, præsenterede udkastet til rammepapir for voksenpsykiatriområdet. Fokus i rammepapiret er på kommunernes indsatser, og rammepapiret skal fungere
sammen med sundhedsaftalen.
Der var stor anerkendelse af arbejdet med rammepapiret, der giver et godt afsæt for udviklingen
af psykiatriområdet i kommunerne. Det er fx positivt, at der i rammepapiret også er fokus på forebyggelses- og beskæftigelsesindsatsen.
Det blev bemærket, at det i det videre arbejde bliver vigtigt at få viden om forebyggende indsatser
ud og virke i praksis, og at der er opmærksomhed på sundhedsaftalens indsatser i forhold til tryghed i sektorovergange og øget integration mellem somatik og psykiatri. Udbredelse af elektronisk
kommunikation er fortsat et vigtigt indsatsområde. Der kan også være behov for at få fx udkørende teams på psykiatriområdet, og læger tilknyttet botilbud.
Endelig blev der peget på, at det på sigt også vil være relevant med et rammepapir i forhold til
børn og unge med psykisk sygdom.
4. Kommunal monitorering af indsatsen for borgere med kronisk sygdom
Indstilling
At
det aftales, at et udvalg af kommuner, der anvender MoEva, arbejder videre med monitorering af kronikerdata i forhold til de opsatte effektmål
Sagsfremstilling
KOSU behandlede på møde 6. februar 2015 et forslag om at igangsætte et pilotprojekt omkring
fælles kommunal monitorering på effektmål af kronikerindsatsen. Forslaget var udarbejdet af den
implementeringsgruppe, der blev nedsat på DKS 2. juni 2014 i behandlingen af KKRmålsætningen om kvalitet i kronikerindsatsen.
KOSUs vurdering var, at der på det foreliggende grundlag ikke skal igangsættes et konkret pilotprojekt til afprøvning af en model for fælles monitorering af kronikerindsatsen på tværs af de 19
kommuner. Hovedbegrundelsen for vurderingen er, at omkostningerne og de potentielle gevinster
ved etablering af en fælles model ikke er tilstrækkelig belyst og vil kræve yderligere afdækning.
5
En central udfordring for en tværkommunal monitorering er, at kommunerne har forskellige eller
ingen data- og monitoreringssystemer til belysning af effekten af kronikerindsatsen. Afdækningen
fra implementeringsgruppen viser imidlertid, at 11 ud af 19 midtjyske kommuner anvender MoEva
til bl.a. monitorering af kronikerindsatsen. MoEva systemet er et valideret system, der indeholder
indikatorer, som kan afdække de opstillede effektmål.
KOSU-sekretariatet og implementeringsgruppens formand, Ulla Svendsen, Ringkøbing-Skjern
Kommune har været i dialog om den videre proces. Der er opnået enighed om at anbefale, at et
mindre antal af de kommuner, der anvender MoEva-systemet arbejder videre med fælles monitorering af effekten af kronikerindsatsen.
Referat
Ulla Svendsen, Ringkøbing-Skjern Kommune, redegjorde for arbejdet i implementeringsgruppen
med at udarbejde en manual for fælles kommunal monitorering af kvaliteten i kronikerindsatsen.
Arbejdet er en udmøntning af KKR-målsætningen om kvalitet i de kommunale tilbud for borgere
med kronisk sygdom.
Det har ikke været muligt at anbefale en fælles model for monitorering, der kan fungere på tværs
af de forskellige IT-systemer, der anvendes i kommunerne. Det foreslås i stedet, at et antal kommuner, som anvender systemet MOEVA, arbejder videre med en monitorering af kronikerdata i
forhold til de opsatte effektmål.
Forslaget blev drøftet, og der blev blandt andet peget på, at det er vigtigt med dokumentation på
området, men at IT-understøttelsen er en udfordring. Erfaringerne med MOEVA er positive, men
det er et omfattende spørgebatteri, der indgå i dette system.
Det blev besluttet, at der arbejdes videre med mulighederne for monitorering på effektmålene i et
antal kommuner, der anvender MOEVA. KOSU-sekretariatet tager initiativ til dette.
5. Analyse af styringsmuligheder og praksisplan på fysioterapiområdet
Indstilling
At
DKS tager status for arbejdet med praksisplanen for fysioterapi til efterretning
Sagsfremstilling
Udkast til praksisplan for fysioterapi har været i høring frem til 5. februar 2015. Udkastet viser
blandt andet, at kommunernes udgifter til fysioterapi ved praktiserende fysioterapeuter har været
stigende de sidste år, og et centralt tema i kommunernes høringssvar er behovet for styringsmuligheder på området.
Endvidere har KD-net på møde 30. januar 2015 drøftet styringsmuligheder på fysioterapiområdet.
I KD-net var der enighed om, at problemstillingen bør løftes op på nationalt niveau. Det blev aftalt,
6
at KOSU afsøger handlemuligheder på området, herunder hvordan Region Midtjylland kan bidrage til arbejdet.
På mødet gives en status på arbejdet med at analysere styringsmuligheder samt arbejdet medpraksisplanen for fysioterapiområdet.
Referat
Sine Møller Sørensen, KOSU-sekretariatet, redegjorde for indgange til styring i forhold til vederlagsfri fysioterapi samt det igangværende arbejde med praksisplanen for fysioterapi. Oplæg fra
mødet er vedlagt.
I forhold til den vederlagsfrie fysioterapi arbejdes der aktuelt i 3 spor:
1. Høringssvar indarbejdes i praksisplan for fysioterapi. Alle 19 kommuner har givet høringssvar
til praksisplanen.
2. Analyse af styringsmuligheder med henblik på at kunne løfte problemstillingen på nationalt
plan (som besluttet af KD-net på møde 30. januar).
3. Administrativt spor – øget controlling og gennemsigtighed i forhold til administration og opfølgning på området.
På mødet blev det bemærket, at et vigtigt indsatsområde også er at få mere viden om kvalitet og
effekter af vederlagsfri fysioterapi.
Undervisning af praktiserende læger, erfaringer fra frikommuneforsøgene på området og adgang
til individdata er også centrale indsatsområder. Disse emner indgår i arbejdet med praksisplanen
og tages også op til drøftelse i netværket om vederlagsfri fysioterapi, hvor nøglepersoner på området fra de midtjyske kommuner deltager.
6. Praksisplan for almen praksis
Indstilling
At
DKS tager status for arbejdet med praksisplanen for almen praksis til efterretning
Sagsfremstilling
På mødet gives en status på arbejdet med praksisplanen for almen praksis, herunder mulige modeller for økonomistyring.
Referat
Kate Bøgh, Favrskov Kommune, orienterede om status for praksisplanen for almen praksis. Fokus
er primært på at få en aftale om oprydning i FMK, sygebesøg og samtaleterapi i almen praksis.
RLTN og PLO har indgået aftale om decentral økonomi for overenskomsten. Den kommunale finansiering af de forskellige aftaleområder i praksisplanen er beskrevet i vedlagte oplæg fra mødet.
7
7. Revidering af forløbsprogrammer
Indstilling
At
DKS drøfter status på revidering af forløbsprogrammerne for type 2 diabetes, KOL og
hjertekarsygdom
Sagsfremstilling
De nuværende forløbsprogrammer for borgere i Region Midtjylland med type 2 diabetes, KOL og
hjertekarsygdom blev udviklet i 2007. Siden da har kronikerområdet gennemgået en udvikling,
som der skal tages højde for i forløbsprogrammet tage højde for. Her kan blandt andet nævnes
Sundhedsstyrelsens nye generiske model for forløbsprogrammer, resultaterne fra kronikerpuljeprojekterne, nye Nationale Kliniske Retningslinjer, sundhedsaftalen og de konkrete erfaringer med
de første forløbsprogrammer.
Der er på denne baggrund igangsat en revision af de tre forløbsprogrammer. Der er tale om en
revision, der også kan betyde, at nye sektorområder inddrages og ændrede snitflader og arbejdsdeling mellem sektorerne på sundhedsområdet. Eksempelvis drøftes det aktuelt i forløbsprogramgruppen for diabetes om al patientundervisning fremover skal samles i kommunalt regi.
Forslag til reviderede forløbsprogrammer udarbejdes i regi af de tre tværsektorielle forløbsprogramgrupper for henholdsvis type 2 diabetes, KOL og hjertekarsygdom. Formandskabet i hver
gruppe består af en repræsentant fra hospitalerne, kommunerne og almen praksis.
Forslag til reviderede forløbesprogrammer forventes at blive sendt i administrativ/faglig høring i
maj.
På mødet præsenteres kort de temaer og problemstillinger, som der er fokus på i revisionen af forløbsprogrammerne.
Referat
Inge Lise Katballe, Ikast-Brande Kommune, orienterede om den igangværende revidering af forløbsprogrammet for hjertekarsygdom. Noget af det, som drøftes i forløbsprogramgruppen er,
hvorvidt den non-farmologiske del af rehabiliteringen i fase 2 borgere med hjertekarsygdom skal
overdrages til fra hospitalerne til kommunerne. Viborg og Skive Kommuner har overtaget disse
opgaver pr. 1. februar 2015.
DKS tilkendegav, at der er en række positive perspektiver i at arbejde videre med en omlægning
af rehabiliteringen i fase 2 af borgere med hjertekarsygdom. Det skal dog sikres, at de nødvendige
kompetencer er til stede. Der blev endvidere lagt vægt på, at en kommunal indsats skal bevirke,
at udgifterne til specialiseret genoptræning reduceres i forhold til borgere med hjertekarsygdom.
Birgitte Holm Andersen, Favrskov Kommune, orienterede om revideringen af forløbsprogrammet
for type 2 diabetes. I forløbsprogramgruppen drøftes det, om al patientundervisning i forhold til diabetes fremover skal samles i kommunalt regi. En udfordring ved det nuværende tilbud i hospitals-
8
regi er, at mange hold aflyses. Afstanden til hospitalerne kan have betydning for, at nogle borgere
fravælger patientundervisning. En samling af patientundervisningen vil betyde øgede udgifter for
kommunerne til patientundervisning. Det skal dog ses i forhold til, at der er store omkostninger
forbundet med følgerne af diabetes, og at der er et potentiale for forebyggelse på området. Holstebro Kommune har gennemført forløb for prædiabetikere. Her var prisen ca. 1200 kr. pr forløb.
Estimat vedr. omfanget af diabetikere og behov for patientundervisning er vedlagt.
Det blev tilkendegivet, at det vil være relevant at analysere de sundhedsøkonomiske konsekvenser af en samling af patientundervisningen nærmere, inden der træffes beslutning i forhold til forløbsprogrammet for diabetes.
8. Orienteringspunkter
8.a. Spareplan for Region Midtjylland
Region Midtjylland skal udarbejde en spareplan for årene 2016-19 på 660 mio. kr..
KOSU-formandskabet og sekretariatet er i dialog med den regionale ledelse omkring spareplanen.
Regionen har tilkendegivet, at kommunerne vil blive rettidigt inddraget på de punkter af spareplanen, der får betydning for den kommunale indsats.
Af de samlede besparelser på 660 mio. kr. er 337 mio. kr. ekstraordinære produktivitets- og sparekrav. De indgår som finansiering af regionens investeringsplan og er tidligere meldt ud til hospitalerne. Dermed er 323 mio. kr. nye besparelser.
Besparelserne skal gennemføres indenfor 8 temaer, hvor der er nedsats arbejdsgruppen med
koncern- og sygehusdirektører som formænd. Her er fastlagt rammer for besparelsen indenfor de
8 temaer i () er angivet den økonomiske ramme for besparelsen:








Akutområdet (102-110 mio. kr.)
Planlagte patientforløb (80-100 mio. kr.)
Praksisområdet (15-30 mio. kr.)
Psykiatrien (28-45 mio. kr.)
Klinisk service (40-60 mio. kr.)
Ikke kliniske områder (86-225 mio. kr.)
Medicin (10-25 mio. kr.)
Arbejdsgange og forenkling (25-100 mio. kr.)
I kommissorierne for de enkelte arbejdsgrupper er det nævnt, at der i arbejdet i nødvendigt omfang skal tages højde for påvirkningen af kommunesamarbejdet og kommunernes opgaveløsning.
Især besparelserne i forhold til akutområdet, planlagte patientforløb, praksisområdet og psykiatrien kan få konsekvenser for kommunerne.
Tidsplanen for udarbejdelsen af spareplanen er følgende:
28. januar
Regionsrådet godkender de økonomiske rammer, principper og tidsplan for
midlertidige besparelser i budget 2015, samt spareplan for budget 2016 og
9
overslagsårene 2017-2019
17. & 25. februar
Uge 18
(Midt i april)
Forretningsudvalget /Regionsrådet forelægges forslag til nødvendige budgetreguleringer i 2015 med henblik på sikring af økonomisk balance
Sparekatalog sendes i høring i MED-systemet med frist for at aflevere høringssvar den 8. maj
12. maj
Ekstraordinært møde i Regions-MEDudvalget
20. maj
Budgetseminar for Regionsrådet, hvor sparekataloget fremlægges
9. juni
Møde i kredsen bag budgetforlig 2015 om sparekataloget inden behandling i
Forretningsudvalg / Regionsråd
16. & 24. juni
Forretningsudvalget / Regionsrådet fastlægger de økonomiske rammer for
budget 2016 og årene 2017-2019. Herunder beslutning om, hvilke spareforslag der skal indarbejdes i budgettet
14. & 26.august
Forretningsudvalget / Regionsrådet 1. behandler forslag til budget 2016 og
årene 2017-2019
2. september
22. & 30. september
Budgetforligsdrøftelser
Forretningsudvalget / Regionsrådet 2. behandler forslag til budget 2016 og
årene 2017-2019
8.b. Fælles pjece om kommunale akutpladser
Som besluttet på møde i DKS 2. juni 2014 er der udarbejdet en elektronisk pjece om kommunale
akutpladser. Pjecen indeholder generel information om, hvad kommunerne kan tilbyde på akutpladserne, og kan anvendes i dialogen med fx praktiserende læger og andre samarbejdspartnere.
Pjecen er ved at blive bearbejdet, men vil hurtigst muligt blive lagt på www.sundhedimidt.dk
8.c. Debatoplæg om fremtidens nære sundhedsvæsen
På baggrund af drøftelsen i DKS 22. december 2014 er debatoplægget blevet rettet til. Oplægget drøftes administrativt med DASSOS, Sundhedsstyregruppen, Børne- og Kulturchefforeningen m.fl. så
forskellige perspektiver i forhold til det nære sundhedsvæsen bliver bragt i spil.
Temaer fra oplægget inddrages desuden på fælles møde for de kommunale udvalgsformænd og
næstformænd på sundhedsområdet 7. april 2015.
8.d. Kommunikationspakke om sundhedsaftalen
Der er udarbejdet en kommunikationspakke om sundhedsaftalen, som ledere og andre nøglepersoner
kan anvende i arbejdet med at implementere sundhedsaftalen. Pakken indeholder film, dialogkort og
powerpoint om sundhedsaftalen, der vil blive lagt på www.sundhedsaftalen.rm.dk i uge 9.
Materialet er målrettet ansatte på hospitaler, i kommuner og praksissektor.
10