Redderen nr. 9 2014
Redderen Nr. 9 › November 2014 ‹ 37. årgang RAV i Honduras s.14 2 Redderen › 37. årgang Kolofon Indhold Redderen Håb på Sjælland udgives af Reddernes Landsklub Både medarbejdere og ledelse tror på succes, når Region Sjælland omkring årsskiftet afgør ambulanceudbuddet Redaktion: Redaktør og Fællestillidsmand Morten Andersen Ringstedgade 128 4700 Næstved Mobil........ 20 76 17 22 E-mail: moa@falck.dk Adresseændring kan foretages via hjemmesiden Redder.dk, eller ved henvendelse til redaktøren. Journalist: Flemming Frederiksen Kyster (DJ) Langesøvej 67 - 7000 Fredericia Mobil........ 28 91 29 80 E-mail: journalist@redder.dk Side 4 Vejen frem Det handler om fremtiden på assistanceområdet både på Falcks midtopslag og i Vagn Flinks indlæg i ”Formandens Hjørne” Side 9 Produktion: PE offset A/S, Varde www.peoffset.dk Annoncesalg: Winnie Vagtborg, wv@peoffset.dk, tlf: 76 95 17 17 Oplag: 4.500 stk. - Redderen læses af reddere, brandmænd, ledere og andre medarbejdere i Falck koncernen, AMU-centre, tekniske skoler, hos pitaler og politikere samt beredskabs- og forvaltningschefer. Tekst og billeder i Redderen og på redder.dk er copyright Reddernes Landsklub og må kun anvendes ud over privat øjemed med tilladelse fra redaktionen. ISSN nr. 1603-1660 Veteran i Bremen Den gamle Scania er ikke rygraden hos Drusche i Bremen – det er derimod bortkørsel af ulovligt parkerede biler Side 17 Stor spænding i Region Sjælland . . . . . . . . . . . . . . . . 4 En velovervejet beslutning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 Udfordringer i assistance . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 Temadag hos Falck Teknik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 Tillidsfolk mødtes med Bios . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 Uforglemmelige dage i Honduras . . . . . . . . . . . . . . . . 14 Forhold omkring forsikring og pension . . . . . . . . . . . . . 16 Besøg hos Drusche . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 Nyhedsbrev fra RUS: Spændende sommer i Kristiansand . . . . . . . . . . . . . . 19 3 Nr.9 › November ‹ 2014 Leder God slutspurt Det er en spændende tid, vi har foran os – ikke mindst vore ambulancekolleger i Østdanmark. Inden eller kort efter årsskiftet ventes ambulanceudbuddene i hovedstaden og Sjælland at være afgjort, og så kan vi gøre status over de fem regioners udbud, der har kørt i år. Det startede så godt i Nord og Midt, og så gik det som bekendt helt galt i Region Syddanmark, hvor spørgsmålene antalsmæssigt stadig langt overgår svarene. Trods et møde med Falck-tillidsfolkene (og en lille reklamefilm på deres hjemmeside), ved vi stadig ikke meget om, hvad hollændernes planer og visioner er. Forhåbentlig ved de det selv. På Sjælland har Falck og redderne de seneste år klaret en kæmpe omkalfatring af det præhospitale landskab med blandt andet mange flere paramedicinere. En rapport har lovprist denne indsats, som har givet mere tryghed og hurtigere hjælp, så hvis der er nogen retfærdighed til, så bør Falck have lov at fortsætte denne innovative udvikling. Også i Hovedstaden – hvor højst fire ud af seks områder kan vindes af samme byder - har korpset præsteret flot i kontraktperioden, ikke mindst takket være hårdtarbejdende reddere. Vi krydser fingre for, at udbudsrækken – set fra et Falck-perspektiv – slutter godt af øst for Storebælt, så vi kan tage hul på 2015 med løftet hoved. OBS Har du en god historie? Fagbladet Redderen modtager gerne tips til historier eller emner, som vi kan tage op. Ambulanceområdet fylder af naturlige årsager en del i bladet. Men vi har et stærkt ønske om at afspejle hele reddergruppen i bladet, så ikke mindst kolleger fra assistance- og brandområdet opfordres til at komme med input. Henvendelse kan ske til redaktør Morten Andersen (se kontaktdata i kolofonen side 2). Husk at melde adresseændring Husk at melde adresseændring til ”Redderen”, når du flytter, så du fortsat kan få bladet på din nye adresse. Manglende adresseændring giver forgæves arbejde, spildte portokroner og ærgrelse over, at bladet ikke dukker op. Reddere kan nemt foretage adresseændring på redder.dk under ”Medlemsservice”, ”Adresseændring”. Øvrige læsere kan også få rettet adressen gennem redder.dk. Vælg ”Kontakt os” og ”Bladet Redderen”. 4 Redderen › 37. årgang Stor spænding i Region Sjælland 17. november afleveres bud på ambulancekørslen – afgørelse ventes omkring årsskiftet Regionsdirektør Sean Bisgaard og fællestillidsmand Morten Andersen giver håndslag på et godt resultat i ambulanceudbuddet. 2015 starter med en ret skæbnesvanger afgørelse for alle med tilknytning til Falcks akutrør i Region Sjælland. Her ventes det nemlig offentliggjort, hvem der har vundet regionens ambulancekørsel i de tre udbudte områder, som svarer til de gamle Vestsjællands, Storstrøms og Roskilde Amter. Desuden er akutbilskørslen i hele regionen i udbud. Så der er meget på spil, når regionsdirektør Sean Bisgaard mandag den 17. november klokken 12 afleverer Falcks bud på kontrakterne, som træder i kraft februar 2016 og løber otte år frem. - Vi antager, at der er en håndfuld potentielle aktører. Om nogle af dem så vælger ikke at byde, eller ikke at byde på det hele, det får vi at se – men uhyggeligt spændende er det under alle omstændigheder, fastslår Sean Bisgaard. Tror på det Også blandt medarbejderne fylder udbuddet utroligt meget, oplever regionsdirektøren. - Mange af dem har prøvet at tabe det hele, dengang med Samariten. Og selv om det ikke blev til noget, så sidder 5 Nr.9 › November ‹ 2014 følelsen og usikkerheden stadig dybt i mange. Begivenhederne i Region Syd har naturligvis heller ikke mindsket nervøsiteten, påpeger Sean Bisgaard. Han kan selvsagt ikke love medarbejderne sejr i udbuddet, men han tror oprigtigt på et godt resultat, og det samme gør fællestillidsmand Morten Andersen, Slagelse. - Jeg synes, vi både fra A- og B-side med ro i sindet kan sige, at vi har gjort ALT for at kunne aflevere det bedst mulige bud, lyder det fra Morten Andersen. Arbejdsgruppe Han har sammen med fire tillidsfolk fra forskellige dele af regionen siddet i en arbejdsgruppe, som blandt andre havde ambulancechefen og planlægningschefen på den anden side af bordet. Gruppen har nøje gennemgået udbudsbetingelserne og har lavet de tilretninger, der skal til for at kunne byde ind på opgaverne. - Det har været en lang og besværlig, men også konstruktiv proces. Der er blevet givet og taget, men vores grundlæggende værdier – blandt andet den sociale ansvarlighed – er ikke blevet sat over styr, understreger fællestillidsmanden. - Det er jo sådan, at hvis vi vinder udbuddet, så vil nogle mene, vi har givet køb på for meget. Og hvis vi taber, vil nogle tænke, at vi stod for stejlt. Men jeg og de øvrige tillidsfolk kan 100 procent se kollegerne i øjnene og sige, at vi har gjort alt for at skabe det bedst mulige udgangspunkt, fortæller Morten Andersen. Skarp pris Prisen vægtes med 55 procent i udbuddet, og Sean Bisgaard føler sig overbevist om, at Falcks pris er konkurrencedygtig. Han er meget tilfreds med, at regionen har udarbejdet et kontrolbud – for det betyder, at eventuelle ”urealistiske bud”, som måtte ligge langt under kontrolbuddet, vil blive afkrævet en rigtig god forklaring på, hvordan man vil få økonomien til at løbe rundt. Et flot produkt - Hvad angår kvalitet og leveringssikkerhed (vægtet med henholdsvis 35 og 10 procent, red.), så er der slet ingen diskussion om, at vi er godt kørende. Det nye præhospitale set-up med blandt andet markant flere paramedicinere har trukket store veksler på mange reddere, men vi har leveret et produkt, som de og vi alle sammen kan være virkelig stolte af, mener Sean Bisgaard. Ros til regionen Både regionsdirektøren og fællestillidsmanden roser Region Sjælland for et udbud, som befæster og fortsætter den ambitiøse linje, man har lagt på det præhospitale område. - Region Sjælland fortsætter med at hæve uddannelsesniveauet blandt kollegerne. Selvfølgelig giver det nogle udfordringer og et pres, men vi kan kun bifalde, at regionen hæver barren for reddernes kompetencer, siger Morten Andersen. Han nævner, at regionen fortsat vil bruge paramedicinere på skadeklinikker, lige som der er planer om at de kan tage EKG, blodprøver med videre ude i borgeres hjem. Desuden vil regionen anvende paramedicinere til flere interhospitale transporter. - Det er første gang, at der laves kurser i dette for reddere, selv om muligheden i en snes år har været stede qua bekendtgørelsen. Men også her går Region Sjælland altså foran, bemærker Sean Bisgaard. Han understreger, at Falcks medarbejdere på regionens vagtcentral også er meget vigtige elementer i korpsets samlede bud. * QUICK-STEP * One size – Nemme at montere Passer til alt fodtøj op til str. 42 Kr. 49,- * BERGSTEIGER * Model i 4 Størrelser: S = Str. 35 – 37 M = Str. 38 – 43 L = Str. 44 – 47 XL = Str. 47 – Kr. 149,Bestil på: mail@safe-tec.eu Priserne er ex. moms og forsendelse gældende i november 2014, eller så længe lager haves. SAFE-TEC · Industrivej 17B · 4683 Rønnede Tel. + 45 56 31 58 10 · www.safe-rec.eu shop: www.safe-tec.eu · mail@safe-tec.eu 6 Redderen › 37. årgang En velovervejet beslutning ttørens spunkt" udtrykker deba (Bemærk: Indlæg til "Syn holdning.) Reddernes Landsklubs og ikke nødvendigvis Dette er et svar på ambulancelæge Jesper Broesbys indlæg ”Åbent brev til Region Syddanmark”, som har været bragt i Redderen nr. 8 samt i Fyens Stiftstidende Af udvalgsformand Thyge Nielsen (V), Præhospitaludvalget i Region Syddanmark Regionsrådet i Region Syddanmark besluttede i august, at BIOS Danmark og Responce skal køre de syddanske ambulancer fra 1. september 2015 og ti år frem. Vi har haft opgaven i offentligt udbud, og valget er faldet på de to selskaber, fordi de - ud fra en samlet vurdering på økonomi, kvalitet og leveringssikkerhed - havde givet de mest fordelagtige tilbud. Valget af især hollandske BIOS har givet anledning til en del bekymring i offentligheden. En bekymring, der blandt andet er kommet til udtryk i en kronik i Fyens Stiftstidende fra 16. september. Her beskriver Jesper Broesby vores nye aftale med BIOS og Responce som en fejl, der spiller hasard med de syddanske borgeres sikkerhed. Det er tydeligt, at vores kommende samarbejde med BIOS og Responce vækker stærke følelser hos Jesper Broesby. Han beskriver Falck som en stor familie og regionsrådet som en samling politiske hasardspillere. Det mener jeg ikke er fair. Jeg har stor forståelse for, at det er svært at skulle sige farvel til gode kollegaer, man har arbejdet sammen med i en årrække. Men når han skriver, at regionen er i færd med at bombe den præhospitale sammenhængskraft i regionen tilbage til stenal- deren, så er det simpelthen ikke rigtigt. For er der noget, jeg som formand for regionens præhospitale udvalg arbejder for at fremtidssikre, så er det netop den service, de syddanske borgere kan forvente, hvis de kommer til skade og skal have hjælp. Og jeg kan love, at vi får det samme antal ambulancer, akutbiler og lægebiler, som vi har i dag. De bliver placeret de samme steder som i dag. Og syddanskerne vil opleve, at den tid, der går, fra de ringer efter en ambulance, til den kommer, ikke ændrer sig. Samme service Desværre får Jesper Broesby det nærmest til at fremstå som om, Region Syddanmark fuldstændig hensynsløst ødelægger Falck i Danmark. Men i sagen om regionens fremtidige ambulancebetjening har alle virksomheder budt på præcis samme vilkår, og de skal kunne levere den samme service. Vi har sikret os, at kvaliteten er i orden ved at stille en række mindstekrav til personale, udstyr og levering, som gælder alle tilbudsgivere. BIOS kom med det mest fordelagtige tilbud på tre delaftaler, og i følge udbudsreglerne betyder det, at BIOS får tildelt kontakterne. Var det mest fordelagtige tilbud kommet fra Falck, havde vi valgt dem. Vi har nemlig altid haft et rigtigt godt samarbejde med Falck, men vi må følge spillereglerne, der gælder ved udbud. Udbuddet har i dette tilfælde medført, at vi har fået en given vare til lavere pris. Det er for mig at se i vores fælles interesse. Og jeg kan forsikre om, at vi ikke, som Jesper Broesby antyder, sætter patientsikkerheden over styr ved at vælge BIOS og Responce. Medarbejderne i de to selskaber skal nemlig leve op til nøjagtigt det samme krav om uddannelse, som Falck-redderne skal i dag. Så jeg er sikker på, at man som borger vil opleve samme gode og professionelle behandling af fremtidens ambulancefolk, som vi kender i dag. I kronikken fra 16. september stiller Jesper Broesby desuden spørgsmålstegn ved BIOS størrelse, erfaring og nuværende arbejdsopgaver. Her er det vigtigt for mig at understrege, at alle, der ønskede at komme i betragtning til at byde på ambulancetjenesten, inklusiv BIOS, selvfølgelig har dokumenteret en række mindstekrav af økonomisk, finansiel og teknisk/faglig karakter. De har desuden skulle fremsende en attest fra en af firmaets kunder om tilfredsstillende udført arbejde. Firmaet BIOS kører ambulancetjeneste i Rotterdam-Rijnmond regionen i 7 Nr.9 › November ‹ 2014 Holland, der har et befolkningsgrundlag lig det i Region Syddanmark på 1,2 millioner borgere. De har 60 ambulancer, akutbiler og udfører desuden liggende patienttransport. Selve firmaet er ikke så stort som Falck, det er rigtigt, men som Jesper Broesby selv skriver i kronikken den 16. september, så startede Falck også ud som et lille nationalt firma, der sidenhen udviklede sig til en stor international virksomhed. Overenskomst med 3F Det bekymrer også Jesper Broesby, at det nye samarbejde med BIOS og Responce kommer til at berøre 800 Falckmedarbejdere. Jeg forstår selvfølgelig godt, at vores beslutning har skabt usikkerhed i mange redder-hjem. Heldigvis har både BIOS Danmark og Responce meldt ud, at de er meget interesserede i at ansætte folk fra Falck. Derfor forestiller jeg mig ikke, at det, at vi får nye selskaber til at køre ambulancerne, kommer til at betyde ledige hænder i branchen. For yderligere at sikre de kommende ansattes arbejds- og lønforhold, har regionen sat som krav, at de kommende leverandører skal sikre, at de ansattes løn og ansættelsesforhold ikke er dårligere end andre på området. Det gælder både for leverandøren selv og eventuelle underleverandører. Og så har de kommende ambulanceoperatører i øvrigt begge to indgået overenskomst med 3F. I forhold til selve den besparelse som regionen kan opnå ved det nye samarbejde, forventer vi at spare omkring 52 mio. kr. om året de første fem år og omkring 79 mio. om året de sidste fem år. Besparelsen baserer sig på de bud, vi har fået fra de to leverandører. De bud er regnet ud på baggrund af de priser, de to tilbudsgivere er kommet med. Vi har indtryk af, at de nye leverandører har været meget omhyggelige i deres beregninger. Derfor er skønnet af, hvad vi kommer til at spare, efter min mening, både solidt og realistisk. Jesper Broesby anfægter i den forbindelse besparelserne, som han mener vil ligge i området af én million kroner pr. ambulance. I den forbindelse vil jeg tillade mig at gøre opmærksom på, at besparelserne ikke kan stilles så firkantet op. For det første har vi på de travleste tider af døgnet omkring 80 ambulancer i gang og ikke kun omkring 50, som Broesbys beregninger går på. Derudover er det ikke kun på ambulancerne, at besparelserne er regnet ud. De vil også kunne findes på vores liggende patienttransport, akut- og lægebiler. Overordnet viser de seneste ugers skriverier i pressen og i Broesbys kronik, at Falck opfattes som et tryghedselement i hverdagen. Netop derfor har vi også fra regionens side et klart fokus på at sikre, at den overlevering og overgangsperiode, der vil blive i forbindelse med at BIOS og Responce overtager opgaven fra næste september, bliver så smidig som muligt. Begge leverandører har heldigvis prøvet det før, men da det er en stor opgave, de nye leverandører påtager sig, har vi også afsat et helt år til at overgå til de nye kontakter. Her til sidst vil jeg blot sige: Jeg ved godt, det er en større proces og en ændring, vi skal i gang med. Herfra skal min opfordring være: At alle parter medvirker til, at overgangen bliver så smidig og gnidningsløs som mulig - heldigvis giver de meldinger, jeg har fået indtil nu, heller ikke grund til at tro andet. Læs RL's kommentar til dette indlæg på s. 9 > Vind 4 stk. Ferno Flex Splints Like Ferno Norden Danmark på FB, og deltag i lodtrækningen om 6x4 stk. Ferno Flex Splints Vi udnævner 6 heldige vindere på vores FB side den 24. november 2014 www.facebook.com/FernoNordenDenmark BRANDMÆND MED BEHANDLERUDDANNELSE THULE AIR BASE - GRØNLAND Til senere udrejse optages igen brandmænd med behandleruddannelse i vores emnebank. For dig kan det måske betyde et udfordrende job i et spændende miljø og fine fritidsaktiviteter. LÆS MERE PÅ WWW.GC.GL ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------ Yderligere oplysninger kan fås hos Finn Kjær Hansen på telefon 3634 8000. Lav din ansøgning på www.gc.gl eller send den til nedenstående adresse. Indiavej 1 · Postboks 2669 · 2100 København Ø www.gc.gl 9 Nr.9 › November ‹ 2014 Udfordringer i assistance I forbindelse med overenskomstforhandlingerne 2014 drøftede parterne tillægsaftalen for redderarbejde. Med henblik på at stoppe den faldende omsætning og færre ansatte på området, samt sikre Falcks fortsatte konkurrenceevne på området, blev der nedsat et udvalg, som senest den 31. december skal komme med indstillinger til OK-parterne. Udvalget består af: FTR Henrik V. Andersen, Region H, Hans Jørgen Jensen, Region Nord og landsklubformand Vagn Flink. Fra ledelsen deltager personaledirektør Steen H. Larsen, analysechef Michael H. Andersen, planlægningschef Paul N. Pedersen og projektchef Charlotte S. Sejr. Udvalget har været samlet en enkelt gang, så der er ingen konklusioner på udvalgets arbejdet endnu, men udvalget er enige i de udfordringer, som er omtalt på midtersiderne af dette blad (annonce fra Falck). Vi har svært ved at finde løsninger, det kan matche bilfabrikanternes mobilitetsgaranti i forhold til pris, for det er gratis for nye bilejere. Det samme er tilfældet for de forsikringsselskaber, der tilbyder enten gratis auto abonnement til deres kunder, eller et abonnement med stor rabat - ja faktisk så stor rabat, at det er billigere end et personale abonnement. Vi har sammenlignet overenskomsterne for området og kan konstatere en lille forskel i timelønnen, og en forskel i fleksibiliteten på de forskellige overenskomster. Der er efter vores opfattelse flere store udfordringer på assistance- og skadeserviceområdet. På assistanceområdet er den store forskel, at nogle af konkurrenterne kun betaler timeløn for selve opgaven, mens ventetid ikke honoreres. Vi undersøger muligheder for at finde noget indtægtsgivende arbejde, som kan udføres mellem opgaverne for kunderne, og her må I alle kollegaer gerne komme med forslag til udvalgets medlemmer. Organiseringen af assistanceområdet er løbende blevet justeret, vi undersøger om det er muligt, at Falck hjemtager mere af det kørsel, andre udfører i dag, ved en anden tilrettelæggelse af området. Kommentar til Thyge s. 6-7 Bladet Redderen har valgt at bringe et svarskrift fra Thyge Nielsen (se side 6-7) som reaktion på et indlæg, vi havde i forrige nummer af Redderen. Udtalelserne står alene for Thyge Nielsen egen regning og er bestemt ikke et udtryk for RL’s holdning. Farcen omkring udbuddet af ambulancekørslen i Region Syd vil åbenbart ingen ende tage, og jeg synes, politikere hver gang de udtaler sig, bekræfter os i den antagelse, at de slet ikke har forstået opgaven. Indrøm nu bare, I har sørget for, at det billigste tilbud vandt – og at ingen har undersøgt rigtigheden af de forskellige tilbudsgiveres oplysninger. Thyge Nielsen erklærer i førnævnte svarskrift: ”Jeg kan love, at vi får samme antal ambulancer, akutbiler og lægebiler som vi har i dag.” Thyge – for pokker, regionen har udbudt opgaven med faste beredskaber, modsat i dag, hvor kontrakten er på responstid, og borgerne i Region Syd får IKKE samme antal ambulancer som i dag. Der er i udbuddet 67 ambulancer med mulighed for tilkøb af tre mere. Det er betydeligt færre end det antal ambulancer, der kører rundt i dag - det højeste tal jeg har fået oplyst er 93 ambulancer, så servicen bliver dårligere for borgerne. hjørne Formandens På skadeserviceområdet er den største udfordring nok at skaffe mandskab, når store katastrofer som vand og storm optræder, det forholder udvalget sig også til. Fra arbejdstagersiden er vi indgået i dette udvalgsarbejde for at medvirke til, at vi forsat har andre jobmuligheder i Falck når/hvis der mistes andre opgaver i Falck. Vi er meget opmærksomme på, at konkurrence forbedringer ofte giver negative ændringer for den enkelte kollega. Vi fortæller jer mere gennem de sædvanlige kanaler, når der foreligger noget mere konkret fra udvalgsarbejdet. Formand for Reddernes Landsklub Vagn Flink 10 Redderen › 37. årgang Temadag hos Falck Teknik Forskellige indlæg belyste emnet ”Fastholdelse af medarbejdere” CSR, eller i daglig tale ”social ansvarlighed”, gennemsyrer hele Falck organisationen, og emnet blev nærmere belyst på temamødet i Skovlunde efter et ønske fremlagt i Samarbejdsudvalget. Fire oplægsholdere Fastholdelsespolitik var på dagsordenen, da der den 24. september blev afholdt temadag for Falck Tekniks medlemmer af Samarbejdsudvalget samt ledere med personaleansvar. Der var inviteret fire oplægsholdere til at bidrage med inspiration og forskellige vinkler på emnet ”Fastholdelse af medarbejdere”. Mette Marie Andersen, personalechef i Falck, lagde ud med en gennemgang af Falcks politik og retningslinjer omkring arbejdsfastholdelse, og hvordan disse Snakken gik livligt på temamødet hos Falck Teknik, hvor der var CSR/ arbejdsfastholdelse på dagsordenen. (Foto: Morten Andersen). bør fortolkes. Hun fortalte også om de ”spilleregler”/procedurer, der er på området – hvem gør hvad og hvornår? Morten Andersen, fællestillidsmand i Region Sjælland, har mange års erfaring med CSR-arbejde til fordel for kollegerne. Han fortalte på temamødet om den praktiske udførsel af social ansvarlighed, og han gav også nogle gode tips til, hvordan man kan tackle samarbejdet med kommunerne bedst muligt. Falck Healthcare Direktør Lars Henrik Jensen lyttede interesseret med på budskaberne fra de fire oplægsholdere. (Foto: Morten Andersen). Efter en god debat bordet rundt om de muligheder, der er i forbindelse med fastholdelse af medarbejdere – og en såkaldt ”dilemmaopgave” – var det tid for sidste indlæg på temadagen. Det havde overskriften ”Hvordan kan Falck Healthcare (Pension DK) bidrage til fastholdelse af medarbejdere?”. Socialrådgiver Karen Simonsen og sygeplejerske/udredningskoordinator Benja von Brumbkow berettede omkring indsats mod sygefravær og tværfaglige forløb målrettet tilbagevenden til arbejdsmarkedet (tværfaglig behandling, hurtig diagnose og psykologisk rådgivning inkl. guide til sundhedsvæsenet). 11 Nr.9 › November ‹ 2014 Tillidsfolk mødtes med Bios Møde i Odense med hollandske Bios gav ikke mange svar Odense Congress Center dannede rammen, da alle tillidsfolk i Region Syd var inviteret til møde med Bios Ambulance. Det hollandsk-baserede selskab skal som bekendt fra 1. september 2015 køre ambulancer i hele Region Syddanmark minus Trekantområdet. Den store vinder af ambulanceudbuddet har hidtil ikke fortalt så meget om, hvordan de agter at gribe opgaven an, så tillidsfolkene havde på kollegernes vegne naturligt nok mange spørgsmål med til Odense. Det var dog småt med svar på mødet, mener John Larsen, fællestillidsmand i Region Syd: - De erkendte også selv, at de egentlig ikke var klar til at møde os, for der var for mange uafklarede punkter. Men de mente, det alligevel var relevant lige at se hinanden an, fortæller John Larsen. Deltid eller fuldtid Til stede ved mødet var blandt andre en direktør og en HR-chef fra Bios i Holland – begge engelsktalende – samt en repræsentant fra Dansk Erhverv, Palle Thirstrup fra 3F og Nikolaj Dickmeiss fra konsulentfirmaet BDO, som hjælper Bios med at implementere kontrakten. Ifølge John Larsen virkede Bios-repræsentanterne ikke til at være voldsomt velbevandrede i danske arbejdsmarkedsforhold på ambulanceområdet. - Det var lige før, de spurgte os lige så meget, som vi spurgte dem. De talte eksempelvis meget om deltidsansættelser, indtil vi gjorde det klart, at ingen var interesserede i at gå fra fuld tid hos Falck til deltid hos Bios. Det fik dem til at love, at hvis man havde fuld tid hos Falck, så får man det også hos Bios, hvis man får ansættelse dér, siger John Larsen. En anden pudsighed var, at når Bios talte om, at redderne skulle ansættes ”lokalt”, så mente de i Danmark – ikke på den lokale station, som tillidsfolkene først troede. Imødegik historier - Men det var da flinke mennesker med en ydmyg attitude. Skal man være lidt kynisk, så kan man sige, at hvordan skal de ellers agere, når de skal bruge 550 mand? Det er nok nærmere, hvis det knirker i driften og økonomien presser, at man skal se, hvor dybt de pæne ord stikker, bemærker John Larsen. Han understreger dog, at han ikke har grund til at betvivle de gode hensigter, som Bios fremkom med på mødet. Og der var plus i bogen for, at Bios prøvede at give svar på nogle af de historier om blandt andet karteldannelse og dårlig økonomi, som har været fremme efter udbudsafgørelsen. - De fortalte blandt andet ærligt, at økonomien på et tidspunkt havde været trængt, men at man i dag var i en meget bedre økonomisk forfatning end for få år siden, beretter John Larsen. klar over, at medarbejderne dér skulle tilbringe mange timer på vagt. Overordnet set − virkede det hele professionelt i dine øjne? - Nej, det synes jeg faktisk ikke. Men nu må vi se, hvad der sker. De tilkendegav, at de ville indkalde til stormøde i november, men her en uge ind i november har vi intet hørt, konstaterer fællestillidsmanden. Bios tilkendegav også på mødet, at man ville afholde møder med tillidsfolk og reddere ude på de lokale stationer/ mindre delområder, men heller ikke dette er der i skrivende stund nyt om. Mangler du ultimativt lys på din cykel, en kraftig dykkerlygte eller håndlygte? Så kig forbi Lygteshoppen.com Vi giver 10% rabat til alle vores kolleger. Lygteshoppen drives af to Falck reddere. Rabatkode: 53783 for 10% Stormøde? Blandt de ting, som mødet i Odense trods alt GAV svar på, var blandt andet, at Bios agter at benytte samme køretøjer som ambulance – Mercedes Sprinter 316 – som Falck havde på tegnebrættet, hvis korpset havde vundet udbuddet. Det fremgik også, at hollænderne har engageret en dansk mæglerkæde til at leje, købe eller opføre de omkring 30 ambulancestationer, som skal etableres. Bios-folkene tilkendegav, at stationerne ville få en god standard, da man var Eksempel på Bronte RC25-S Redderen › 37. årgang Assistance mod nye tider Vi har oplevet store forandringer på Ambulanceområdet det sidste års tid, hvor vi har arbejdet med udbud i regionerne og forsøgt at optimere Falck, så kunderne har lyst til at vælge os igen. Vi har set for nylig i Region Syd, hvor stort behovet er for at tilpasse Falck hele tiden og gøre os konkurrencedygtige på markedet i kampen mod vores konkurrenter. Historien er ikke meget anderledes på Assistanceområdet, hvor markedet og spillereglerne ændrer sig, og Falck må udvikle sig og optimere for at følge med. Bo Uggerhøj supplerer til konkurrencesituationen: ”I situationer, hvor markedet pludseligt ændrer sig, skal vi være vanvittig hurtige til at ændre os. Hvis vi tror, at vi bare lige kan klare det ved at gøre lidt her og der, så bliver det bare meget værre på den lange bane. Hvis ikke vi er kvikke på aftrækkeren, går det ud over arbejdspladserne.” Det er ikke længere en selvfølge at have et Falck abonnement Selvom kundetilfredsheden er stor, har vi ikke længere den samme loyalitet hos vores kunder. Vi kan ikke regne med, at bare fordi vi er Falck, så vil kunderne handle med os. Finanskrisen har medført behov for optimering af økonomien alle steder, der resulterer i store afgangstal både hos privatkunder og erhvervskunder. Samtidig indlemmer forsikringsselskaber, mobilitetsgarantier, leasingselskaber og værksteder den klassiske vejhjælp i deres produkter. Administrerende direktør for Assistance divisionen, Bo Uggerhøj, fortæller om udfordringerne: ”Grundlæggende er udfordringen det, at forsikringsselskaberne og bilfabrikkerne er begyndt at bundle vejhjælp ind i deres produkter og enten giver det gratis væk eller til halv pris. Det udfordrer vores porteføljer af kunder, hvor vi tager fuld pris. Vi kan jo ikke fjerne bilfabrikker og forsikringsselskaber, så vi må indstille os på, at dette er vores nye markedsvilkår.” Kunderne vil have en billigere pris og konkurrenterne kan levere varen Vejhjælp er blevet et ”commodity” produkt, hvilket betyder, at kunderne simpelthen opfatter vejhjælpsprodukterne ens og derfor primært ser på prisen. Det gælder lige fra privatkunden til virksomheder og op til forsikringsselskaberne, mobilitetsaftalerne og leasingselskaberne. Jo større kunde, jo billigere skal det være. Når vi byder på store mobilitetsaftaler eller forsikringsselskaber mødes vi af konkurrenter, hvor vi ser stor pris og kvalitetskonkurrence. Selvom kunderne er glade for Falck, har de også en forretning, der skal hænge sammen, og derfor falder valget ofte på den billigste konkurrent, når kvaliteten opleves som værende den samme. På sygekørselsområdet står det endnu værre til. Markedet er præget af meget hård konkurrence og vi konkurrerer med lokale vognmænd, der ikke betaler sin chauffør for at holde stille, og hvor mor styrer vagtcentralen. Vi har i tidligere udbud være dobbelt så dyre som konkurrenten. Udbuddene inden for sygekørsel handler kun om pris, og vi taber alt inden for området. Ofte vælger vi slet ikke at byde på disse opgaver. Selvom kunderne er yderst tilfredse med Falck redderen, er det i sidste ende prisen, der tæller. Skadeservice og vejservice er vejen frem… Bo Uggerhøj fortæller, at Assistances nye strategi nu handler om at bekæmpe den nye markedsmæssige situation ved at gå længere op i kvalitet, skabe mere værdi i produkterne og dermed differentiere sig fremadrettet: ”Falck er langt bedre på kvalitet end konkurrenterne og det skal vi udnytte. Vejservice er et godt eksempel på, hvordan vi kan indbygge merværdi, der har betydning for vores kunder, så de kan komme hurtigt videre i deres egen bil. Vi kigger i øjeblikket på, hvilke produkter vi fremadrettet skal tilbyde Familien Danmark både til bilen, til familien og til boligen med lignende merværdi, hvor vi kan drage nytte af vores kompetencer.” Vejservicevognene (VSV) har været en stor succes og modtages særdeles positivt af vores kunder. Folk i dag har travlt i deres hverdag, og en bil, der ikke vil køre, kan ødelægge ikke bare planlægningen i familien, men fx også virksomheders indtjening. Derfor er værdien af at kunne køre videre efter en reparation på stedet uvurderlig. Samtidig er det sværere for vores konkurrenter at kopiere konceptet, så det vil give os en konkurrencemæssig fordel i hvert fald på den korte bane. Vi skal derfor føre konceptet videre og udbrede det til at kunne klare flere reparationer på stedet end i dag. 13 Nr.9 › November ‹ 2014 Skadeservice i Falck er også et strategisk vigtigt udviklingsområde. Vi har i dag en aftale med et forsikringsselskab og målet er at indgå aftaler med flere. Alene fra 2013 til 2014 forventes en aktivitetsstigning på 19 % og skadeservice er nu det tredje største aktivitetsområde i Redning. Vi vil gerne være med helt fra start til slut i en skadesag, så vi ikke kun kommer og pumper vand, men fx også kan håndtere løsøre og indbo. Udfordringen på skadeservice er mangeskadesituationerne som fx storme og skybrud, der betyder et pludseligt behov for ekstra mandskab og materialer. For at være absolut mest effektiv, er det yderligere vigtigt, hvis en skadessag strækker sig over flere dage, at kunne mønstre det samme mandskab til at udføre opgaven, så de ved hvor langt, de er kommet, og kan planlægge hvordan opgaven løses bedst. For at være en attraktiv samarbejdspartner skal vores organisation være parat til både at kunne håndtere de daglige hændelser, og vi skal kunne ”trække harmonikaen ud” ved mangeskadesituationer, ligesom at fundamentet til en udvidelse af arbejdsfelterne skal være på plads. Vi ønsker os i den sammenhæng at skabe nogle flere faste arbejdspladser, men det kræver nytænkning af vores muligheder i overenskomsten, hvor vores konkurrenter har meget større fleksibilitet og færre begrænsninger uden faste vagtformer og med beredskabsvagter til de tilfælde, hvor der opstår akut behov for at tilkalde ekstra mandskab. …men vi må optimere hele vejen rundt for at komme derhen Vi er nødt til sammen at gøre vores forretning attraktiv ikke kun for Assistance divisionen, men mest af alt for kunderne, der skal have lov at nyde godt af Falcks høje kvalitet og dygtige reddere i mange år frem. Bo Uggerhøj siger om forventningerne til Redning: ”I og med at Redning er den operative del af Assistance, er vores forventning, at Redning kan arbejde hurtigere, bedre, mere fleksibelt og billigere i fremtiden. Ellers løber konkurrenterne med vores indtjening. Det er et usædvanligt flot arbejde, der leveres i dag, og vi er slet ikke utilfredse, men vi ser bare en ny markedsudvikling, der udfordrer os og kræver forandring.” Forandringen indebærer bl.a. at vi må kigge på overenskomsten og gøre vores ansættelsesvilkår og vagtplanlægning mere fleksibel, så vi har de samme muligheder som vores konkurrenter for at lægge arbejdstiden der, hvor aktiviteten er størst. Vi vil gerne reducere væksten af timelønnede, som vi er nødt til at hente ind i dag for at klare opgaverne. Vi vil gerne reducere underleverandørforbruget. Vi vil gerne tage flere og nye opgaver ind bl.a. på skadeserviceområdet. Det kan vi ikke uden ændringer i overenskomstforholdene. Vi må optimere på alle relevante områder for at gøre Falck konkurrencedygtig, hvilket er et arbejde, der allerede har pågået gennem et stykke tid. • Sammenlægningen af assistancedisponeringerne i Øst og Vest giver mulighed for en optimeret disponeringstilgang, en mere ensartet leverance til kunden og en bedre kvalitet med lavere produktionsomkostninger som følge heraf. • Nye disponeringssystemer vil yderligere udbygge optimeringsmulighederne. • VSV konceptet giver færre assistancer og mere kompetent hjælp til kunden, så de kan køre videre med det samme. Salg af servicepakker fra bilen bliver et vigtigt element fremadrettet. • Intelligente indkøb af køretøjer skal give besparelser. • Serviceredderaftalen, der benyttes til aftalen med Region Hovedstaden, gav mulighed for at vinde en stor kundeaftale på et konkurrencepræget marked. • Brændstofbesparende aktiviteter er sat i gang med fokus på bedre motorer, hastighedsfokus, fjerne tagskilte fra ladvogne, Sirius samt målrettet føreruddannelse. Stærke kompetencer og vores værdier er fortsat kernen af vores kundeservice Vi skal sideløbende med optimeringen sikre kompetenceudviklingen af den enkelte redder, så vi hele tiden bliver dygtigere og i stand til at klare flere typer af opgaver, så vi kan byde på nye opgaver, hvor vi kan differentiere os på kvaliteten. Vores værdier lever, og det mærkes også helt ude ved kunderne. Falck er stadig stærkest på kvalitet og det skal ikke være anderledes. Lars Vester Pedersen Redningsdirektør Skadeservice er et af de områder, Falck satser på i de kommende år. 14 Redderen › 37. årgang Uforglemmelige dage i Honduras Behandler Allan Nielsen fra Esbjerg og assistent Lisann Lauber fra Vesterbro var i september 2014 udsendt i Honduras med Redder Af Verden (RAV). Med ved deres side var Rikke Søndergård, uddannet brandmand via Beredskabet, flydende i spansk, og tidligere bosat i netop Honduras Af Lisann Lauber, st. Vesterbro Spændingen og forventningen − både til os som personer, men ikke mindst til de kommende dages undervisning, var ikke til at tage fejl af, da vi den første dag mødte ind på brandstationen i El Porvenir. Alle frivillige var kaldt til stationen for at dække ind, så de 8 fastansatte i bredest muligt omfang kunne deltage i undervisningen. Dog var vi klar over, at skulle der komme en udrykning, enten til brandbilen eller ambulancen, så ville vi miste en del at eleverne, da alle frivillige er under 18 år, og derfor ikke kan køre bilerne. Denne gestus med at kalde alle mand ind, viste dog med stor tydelighed, hvor alvorligt de tog vores kursus/undervisning, og selvom man havde arbejdet i 24 timer i træk, mødte man stadig op til 8 timers undervisning den efterfølgende morgen kl. 8. Fantastisk entusiasme Undervisningen blev gået til med fantastisk entusiasme og taknemmelighed, og selv “tørre” emner som hygiejne blev taget imod med dyb koncentration. Allerede dagen efter sås resultatet af denne undervisning, da vi mødte ind på stationen til en flok arbejdende drenge, som var i gang med den store hovedrengøring af ambulancen. V R AF ERDE DE N RE D Praktisk anlagt DANMARK Ingen tvivl var der dog om, at det bedste udbytte af undervisningen, var når de kom op af stolene, og selv skulle arbejde med deres hænder. Her snakker vi om udpræget håndværkere, hvor mange af dem kun har meget sparsom skolegang, og derfor er meget praktiske anlagt. En af de første dage havde vi gennemgang af kroppens forskellige organer, og disses placering. Til dette havde vi valgt at medbringe et par beskyttelsesdragter, som brugt på ambulancerne herhjemme, og så skulle de ellers påtegne hvert enkelt organ på vores krop. Dette var til stor læring, gav os et indblik i hvor dybt vi skulle gå i den ana- tomiske undervisning − OG var en glimrende isbryder til at smide hæmninger og formaliteter, og bare grine lidt sammen. − Kan bestemt anbefales til senere udsendelser. Byg-dit-eget-spineboard En anden ting som var en stor succes, var vores projekt “Byg-dit-eget-spineboard”. På stationen havde de et gammelt aflagt spineboard fra USA. Dette var dog i stærk forrådnelse, og havde hverken seler eller puder til hovedet. Så behovet for et nyt var højt på listen! Hjemmefra havde vi dog erkendt, at tanken om at medbringe et spineboard var uoverskueligt, så vi byggede videre på en anden ide vi havde hørt om ... Vi valgte at aftegne et spineboard på et stykke voksdug, og så var det brandfolkenes opgave, sammen med os, at få bygget et par nye spineboards op ud fra denne skabelon. Og her blomstrede håndværkerne i fuld flor − det tog dem ikke mange timer at få flettet de to flotteste spinboards sammen! Fantastisk proces Et godt stykke solidt træ blev skåret til, huller blev boret og slebet, skruer blev sat i til fastspændelse af seler, og slutteligt mangler blot en lakering, som de (forhåbentlig) får foretaget efter vi er rejst?! Puderne til hovedet blev produceret af to stykker træ pakket i vat og stof, og ansigts-stropper blev nogle lange velcro- 15 Nr.9 › November ‹ 2014 førte, hvis ikke vi havde haft den fulde opbakning fra de frivillige − ja, mildt sagt fra hele byen. Mange stillede op som figuranter, og det lykkes os endda at få en motortaxi (lille taxi bygget op om en knallert), til at stå til rådighed til en fingeret ulykke mellem en lastbil og en motortaxi. Det var alt i alt en fantastisk dag, og brandfolkene var os meget taknemmelige, da de selvsagt ikke oplever så mange forskellige ting i hverdagen. Den store ceremoni Vores sidste dag med holdet fra El Porvenir brandstation, var dagen hvor diplomer skulle overrækkes og taler skulle holdes. Dette er ikke en dag der går stille af sig i Honduras, og det var meget højtideligt og flot. Brandfolkene mødte op i deres stiveste puds, kommandanter fra alle de omkring liggende brandstationer var mødt talstærkt op, regions-generalen fra Bomberos de Honduras, chefen fra den nationale brandskole, en repræsentant fra lufthavnen, byens viceborgmester samt en masse af byens “spidser” og frivillige fra de forskellige organisationer i byen − alle i deres pæneste tøj. Det var i sandhed en storslået dag, med en masse fine ord, og diplomer på kryds og tværs. Vi modtog sågar et diplom for god undervisning ... Desværre var Allan og Lisann lidt tabt i hele denne fortryllende dag, da ingen af os forstår spansk, ingen af dem snakker engelsk, og Rikke ikke kunne følge med til at oversætte. Men vi ved, at det var stort! bånd. Et sæt seler var blevet doneret af Falck hjemmefra, mens et andet blev lavet af gamle sikkerhedsseler med nye hængsler. I sandhed en fantastisk proces at følge, og stoltheden var stor, da de dagen efter kunne fremvise to helt færdige spineboards. Vidt omkring Dagene fløj afsted, og vi kom omkring utrolig mange emner − samt naturligvis et par “røverhistorier” fra hverdagen. Som dagene skred frem, blev stemningen heldigvis noget mere afslappet, men koncentrationen og engagementet var aldrig til at tage fejl af. Der blev undervist i så vidt forskellige emner som HLR, Heimlick, stabilt sideleje, psykisk førstehjælp og krisens 4 faser, førstehjælperens 4 hovedpunkter (dog en lidt revideret version), kinematik, traumer, sygdomslære, SHOCK og en masse andet. Dag med cases Vi sluttede de i alt 9 dages undervisning af med en dag kun med cases, hvilket var en kæmpe oplevelse. Igen må understreges den utrolige entusiasme og opfindsomheden, som bliver brugt, når de ikke har meget at gøre godt med i ambulancen. Brandfolkene gik til opgaverne med dyb koncentration, og var meget opmærksomme ved den efterfølgende evaluering. Var der noget, de kunne have gjort bedre? Hvad ville vi havde gjort? Var de hurtige nok? ect. ect. Masser af frivillige Disse cases kunne på ingen måde været blevet så virkelighedstro og gennem- Tak tak tak ... Igen vil vi gerne takke RAV for at give os mulighed for at komme til Honduras, og gøre en stor forskel, og give os denne fantastisk oplevelse. Vi vil gerne takke brandfolkene i El Porvenir for at tage så utroligt godt og hjertevarmt imod os, og særlig tak til Alexander Gomes (chefen) for alt hans planlægning og gæstfrihed. Tak til “Honduras Child Alliance” (HCA) for at stille bolig til rådighed, og for at bidrage så ivrigt med frivillige til vores cases. Også tak til “Finding Hope” for hjælp til cases. Og sidst, men bestemt ikke mindst: Tak til Rikke, for i første omgang at forelægge dette projekt for RAV, og senere for at bistå os som tolk og kollega på vores uforglemmelige rejse. 16 Redderen › 37. årgang Eventuelt skift til anden arbejdsgiver – forhold omkring forsikring og pension Af Jan Heine Lauvring, RL´s konsulent på forsikringsog pensionsområdet Hermed en orientering der beskriver den ændring, der vil fremkomme for den enkelte redder ved evt. overgang til anden ambulanceoperatør end Falck. Dette i forhold til såvel pension som forsikring, herunder obligatoriske og evt. frivillige ordninger, der pt. er gældende for dig som redder i Falck. Dette i tilfælde af ulykke, dødsfald, kritisk sygdom, mistet erhvervsevne m.v.. Overenskomstmæssig arbejdsmarkedspension i Pension Danmark Den overenskomstmæssige arbejdsmarkedspension vil fortsætte med dækningen på transportområdet i Pension Danmark, idet der er indgået overenskomst mellem 3F og Dansk Erhverv for såvel Responce som BIOS (og SOS i fald dette måtte blive aktuelt i kommende udbud). Indbetalingen vil fortsat være på 12% af den skattepligtige løn, men dækningen i tilfælde af bevilget offentlig førtidspension, ændres fra det nuværende årlige beløb på kr. 66.000 som en Falckredder er omfattet af, til standardbeløbet indenfor transportområdet på kr. 48.000. I begge tilfælde med individuel mulighed for at vælge dækningen såvel op som ned. Ved ”Falckbeløbet” på 66.000 kroner, op til kr. 99.000 eller ned til kr. 33.000. Ved standardbeløbet på 48.000 kroner op til kr. 72.000 eller ned til kr. 24.000. Præmien ændres forholdsmæssigt i forhold til evt. individuelt valgt beløb. Nuværende sundhedsordning (tværfaglig behandling mv.) fortsætter også som for nuværende, dog med den forskel at arbejdsgiver betaler det fulde beløb for Falckansatte, hvor præmien for øvrige udredes via præmiebetaling gennem arbejdsmarkedspensionen med lidt mindre opsparing til følge. Den særlige dækning for reddergruppen, med en midlertidig ydelse i op til 18 mdr., efter 3 måneders uafbrudt sygdom (erhvervsevnetab), er kun gældende for Falckansatte og bliver således ikke gældende for ansatte ved øvrige ambulanceoperatører. Dækninger gennem Forenede Gruppeliv via Falcks Personaleforening Forsikringsdækninger via obligatorisk medlemskab af Falcks Personaleforening, tegnet i Forenede Gruppeliv, bortfalder når du fratræder din nuværende stilling i Falck. Det drejer sig om dødsfaldssum, ægtefælledækning, børnesum, dækning ved visse kritiske sygdomme samt dækning ved visse kritiske sygdomme til børn. Bortset fra nævnte ægtefælle/børnedækning, kan virkningen af bortfaldet af dødsfalds-/kritisk sygdomsdækning dog delvis undgås. Dette gennem muligheden for individuelt at forhøje den personlige dækning i den overenskomstmæssige arbejdsmarkedspension i Pension Danmark. Alternativt kan du i op til 6 måneder efter fratræden, evt. tegne en individuel fortsættelsesforsikring i Forenede Gruppeliv, men kun i forbindelse med egen dødsfaldsdækning. Den individuelle ”fortsættelsesforsikring” omfatter ikke ægtefælle- og børnedækning. Præmien fastsættes for 1 år ad gangen på baggrund af forsikringstagers alder og Forenede Gruppelivs standardtariffer. Overenskomstmæssig kollektiv ulykkesforsikring Den overenskomstmæssige kollektive ulykkesforsikring (paragraf 11, stk. 6 i Falckoverenskomsten) tegnet i forsikringsselskabet Tryg, gælder kun de der arbejder under denne overenskomst. Her er der udover en sum-udbetaling ved méngrad eller død ved ulykke, blandt andet også tandskadedækning og dækning ved tyggeskader med påvist fremmedlegeme m.v.. Forsikringen dækker i hele verden og 24 timer i døgnet og derved såvel i arbejdstiden – fx ved arbejdsskader – som skader i fritiden. Dog er der både i Responce-, SOSog BIOS overenskomsten, ligeledes en pligt for arbejdsgiver til at tegne en overenskomstmæssig kollektiv ulykkesforsikring for de ansatte. Indholdet og dækningen i nævnte selskaber er i skrivende stund ikke kendt af undertegnede! Dækningen bør i givet fald undersøges og sammenlignes med nuværende dækning, ved eventuel overgang til ansættelse i et af disse selskaber. Forsikringen må i øvrigt ikke forveksles med den lovpligtige arbejdsskades- 17 Nr.9 › November ‹ 2014 forsikring enhver arbejdsgiver i Danmark lovgivningsmæssigt er underlagt og husk, anmeldelse skal ske særskilt. Dækninger igennem 3F medlemskab Kollektiv gruppelivsdækning gennem 3F forbund, fortsætter uændret ved fortsat medlemskab af 3F. Kollektiv fritidsulykkesforsikring gennem 3F afdeling fortsætter uændret ved fortsat medlemskab af 3F. Bemærk dog at denne forsikring er frivillig og dermed kan være fravalgt af den enkelte. Tab af erhvervsevne m.v. i Danica Sluttelig skal blot nævnes den frivillige individuelle "lønsikring" i Danica – den såkaldte "Kaj Friberg" ordning – mange reddere fortsat har. Den vil umiddelbart kunne fortsætte uændret. Dog skal man huske at præmien betales via lønseddel i Falck (LArt/306 på lønseddel). I fald den ønskes fortsat skal man derfor sørge for at betaling sker gennem ny arbejdsgiver, eller at præmien betales på anden måde, så der ikke sker afbrydelse af præmieindbetalingen. Dette SKAL derfor meddeles/aftales med Danica og evt. ny arbejdsgiver. Håber ovenstående kan hjælpe dig med at få overblik over, hvordan man forsikrings- og pensionsmæssig umiddelbart er stillet, hvis situationen er at man evt. overgår til anden arbejdsgiver indenfor redderområdet. Ved evt. fejl og/eller mangler i denne orienterende vejledning, vil det som altid være forsikringsbetingelserne i respektive selskaber, der er gældende. Jeg er fortsat meget gerne til rådighed for evt. yderligere uddybning og/eller afklaring. Spørgsmål kan ske under Forsikring og Pension på Reddernettet, via mail jhl@falck.dk eller på mobil tlf. 4042 1450. Indtal evt. besked med navn og tlf. ved evt. manglende svar og jeg vil kontakte dig snarest muligt. Er der behov herfor, deltager jeg fortsat gerne i reddermøder o.lign., hvor emnet "Forsikring og Pension" er på programmet. Ifald der måtte ske ændringer i forhold til det i skrivende stund kendte, vil der blive udsendt fornyet information herom gennem ”Redderen” og/eller nyhedsbrev fra landsklubben. Besøg hos Falcks Sværvognsklub besøgte kolleger i Bremen Efter besøget hos Grove mobilkraner i Wilhelmshafen, som producerer op til 450 tons mobilkraner til hele verden, satte Falck Sværvognsklubs studietur dagen efter kursen mod en aktør med en lidt mere overskuelig forretning. Drusche Abschlepp- und Bergungsdienst i Bremen udfører omkring 75008000 assistancer og opgaver årligt inden for vejhjælp, bjærgning og bortkørsel af ulovligt parkerede biler. Sidstnævnte områder fylder ganske meget, idet firmaet har en kontrakt med Bremen Kommune. 10-15 biler om dagen, som skal køres væk, er ikke ualmindeligt, oplyser indehaver Volker Gliem. I forbindelse med store fodboldkampe eller andre store arrangementer, eksem- 18 pelvis marathonløb, bortkøres endnu flere biler, og det koster 250 Euro at få køretøjet tilbage, bemærker Volker Gliem. Stabil Scania I gården havde han et bjærgningskøretøj stående, som tiltrak betydelig nostalgisk interesse fra de danske gæster. Det var en Scania fra 1988, som ifølge indehaveren har vist sig nærmest uopslidelig. - Den har rundet 400.000 kilometer. Og når hver tur typisk er på 30-40 kilometer, så kan man regne ud, at det er utrolig mange indsatser, den har deltaget i, konstaterer han. I dag er Scania’en dog mere backupkøretøj – og så er den blevet blikfang og maskot/logo for virksomheden, som blandt andet har fået den malet på væggen i gården. Vokset støt Drusche blev etableret i 1968 med et par ansatte. I starten af 1970’erne blev det første bjærgningskøretøj indkøbt, og fra midt-firserne var Falck også fra tid til anden bestiller af Drusches tjenester. I dag er der 24 mand i firmaet og lidt flere køretøjer af varierende størrelse og type. Rettelse Vi skrev i sidste nummer, at et obligatorisk 10 års-eftersyn af en af de helt store mobilkraner kan løbe op i et syvcifret beløb. Men det var lige højt nok: Afhængig af kranstørrelse ender regningen typisk omkring 200.000-250.000 kroner, oplyser Jørgen Andersen, salgschef hos UN Mobilkraner i Sorring. Redderen › 37. årgang Nr.9 › November ‹ 2014 Nyhedsbrev fra RUS 19 Spændende sommer i Kristiansand Af Sarah Katrine Rasmussen Datoen for endt uddannelse nærmede sig og udsigterne til job i ambulancerøret var noget usikre, måske ST, måske arbejdsløs, ikke den fremtid jeg havde tænkt mig. En kollega sendte mig et link til et jobopslag – Sommervikariat i Kristiansand. Muligheden blev vendt og drejet med min kæreste og jeg endte med at sende en ansøgning, og havde lidt mail korrespondance med nogle af danskerne i Kristiansand. Blev kort efter ringet op og tilbudt stillingen, og så gik det ellers løs. Sideløbende med svendeprøveforløb i Esbjerg, skulle der klares en masse praktisk for at kunne arbejde i Norge. Første udfordring; ansøgning om udrykningsbevis kræver lægeerklæring lavet af en norsk læge i Norge. Måtte hive en weekend ud af kalenderen og ”tage et smut” til Kristiansand. Det var fedt at møde nogle af de kommende kollegaer og komme med ud som observatør. Til alt held var der en venlig vagtlæge som ville lave lægeerklæringen for mig, selvom det var weekend. I maj, ugen efter jeg var færdigudlært, tog jeg til Kristiansand. De første uger var ret så hektiske. Jeg skulle igennem kurser, prøver (praktisk og teoretisk) og sidemandsoplæring, og skulle også have styr på de procedurer der køres efter. Efter 14 dage havde jeg de kompetencer der kræves for at køre som ambulansearbeider. I løbet af små 3 uger var jeg blevet udlært ambulanceassistent hjemme i Danmark og nu kørte jeg så med kompetencer på behandler niveau (nogle ting endda på paramediciner niveau). Det føles altså rimelig vildt! Må indrømme at jeg i starten var lidt nervøs for det kæmpe ansvar, men efter oplæringen følte jeg mig rimelig godt rustet. Det giver lidt ”hår på brystet” og det har været noget af en oplevelse. I starten var det svært at være taget ”alene” til Norge med kæreste, familie og venner tilbage i Danmark. Selvom jeg blev taget enormt godt imod af både danske og norske kollegaer, er der ingen tvivl om at det havde været dejligt hvis der var startet andre samtidig med mig, nogle at dele sine frustrationer og oplevelser med. Fik dog hurtigt skabt nogle relationer med en håndfuld kollegaer, relationer som holdes ved lige selvom jeg er tilbage i Danmark. Tiden er fløjet af sted. De fleste vagter bliver der kørt rigtig mange ture og der er masser at gøre i fritiden; ud i skjærgården, rundt på mountainbike og topture, masser gratis arrangementer i byen og selvfølgelig alle de ting vi gør hjemme i Danmark i de dejlige sommermåneder. Efter 3,5 mdr. valgte jeg at tage hjem til Danmark. Jeg havde det godt i Norge, havde mødt nogle skønne mennesker, jobbet var udfordrende og spændende. Jeg havde på mange områder enormt meget lyst til at blive, men hjemveen vandt i denne omgang og det er dejligt at være hjemme hos kæreste, familie og venner igen. Det sagt, så vil jeg bestemt ikke udelukke at jeg pakker tasken igen og tager nogle måneder i Kristiansand. Det jeg har lært og oplevet denne sommer kan slet ikke beskrives, det skal bare prøves. Jeg tog en chance og har ikke fortrudt et sekund. Kan kun anbefale andre at tage turen til Kristiansand, med vores uddannelse er vi godt rustet og de ting man ikke kan lærer man hurtigt, også sproget. ! Eventuell e komme ntarer eller spø rgsmål ti l siden her bede s rettet til RUS' sek retariat. Hvis du har spørgsmål til Reddernes Udviklingssekretariat, kan du sende dem til en af konsulenterne, og vi vil svare her i bladet. Mikkel Andersen Mobil: 40 19 20 51 Email: mikkel.andersen@3f.dk Afsender: Redderen, Ringstedgade 128, 4700 Næstved UMM ID-nr. 42 506 Nicaragua 2015 Ansøgning I 2015 følger vi den gode indsats fra 2014 op med, at sende kollegaer til Nicaragua. Projektet, som nu har kørt i over 10 år, er inde i en spændende udvikling, hvor regeringen har fået lavet en egentlig lovgivning på brand og ambulance området. Der er en forventning om, at man i løbet af 2016 vil kunne se den slå igennem på flere fronter. I år har vi haft 6 hold afsted, hvor man har arbejdet ud fra tre hovedemner: 1.Reddere med erfaring i udveksling på skadestuer og kendskab til ambulancesupervision. 2.”Eksperter” i branduddannelse og gerne med kendskab til opbygning af undervisningsplaner. 3.Faglige funderet, med gode egenskaber inden for faglige klubber og personalefore-ninger. Dette koncept er der kommet rigtig gode rapporter ud af, og det tænkes videreført i 2015, dog med det for øje, at vi stadigvæk snakker udveksling som primær indsat. I skal regne med, at opholdet i Nicaragua vil vare i ca. 14 dage inkl. rejsen. Der udbetales ikke løn, så der skal aftales frihed i form af afspadsering eller ferie, med de respektive DPC’er. 3F har Jens Harder Larsen ansat i Managua, og han vil være jeres kontaktperson, og sammen laver I en plan for opholdet. Han taler spansk og følger jer rundt på de forskellige stationer. For at komme i betragtning skal du ud over at kunne genkende dig fra et af de tre punkter: • Være åben over for andre kulturer og skikke. • Have overskud og overblik til at kunne klare situationer, der er meget anderledes end i Danmark. • Besidde pædagogiske evner. • Være positivt nysgerrig og i besiddelse af en god portion tålmodighed. • Kunne begå sig på engelsk. Kollegaer der tidligere har søgt bedes venligst søge igen, såfremt interessen og kvalifikationerne stadig er tilstede. Interesserede kan rekvirere et ansøgningsskema gennem Ftr. Region Øst, Karsten Bendix Jakobsen: karj@falck.dk Ansøgningsfristen er fredag d. 12. dec. 2014 Til jeres orientering skal de heldige udvalgte kunne deltage i et informationsmøde torsdag den 22. januar 2015 hos 3F i Odense fra kl. 10.00 – 14.00
© Copyright 2024