1. No category

Anders Christensen og Timmi Jensen
Campus Roskilde, Sygeplejerskeuddannelsen
Navne: Anders Christensen (sr11s074) og Timmi
Jensen (sr11s073)
Opgavetype: Bachelor – Modul 14 – Hold A
Afleveringsdato: 5. januar 2015
Vejleder: Palle Larsen
Antal tegn: 65.888
De kønsspecifikke værdier
- Eller hvordan?
Anders Christensen
Timmi Jensen
Vi bekræfter hermed med, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp, jfr. Ministeriet for
Forskning, Innovation og Videregående uddannelser, 2013.
Denne opgave er udarbejdet af to sygeplejestuderende ved UCSJ Sygeplejerskeuddannelsen. Dette
eksemplar af opgaven er ikke rettet eller kommenteret fra uddannelsens side. Opgaven er udtryk for
de sygeplejestuderendes synspunkter og deles ikke nødvendigvis af UCSJ Sygeplejerskeuddannelsen.
Kopiering eller anden gengivelse af opgaven eller dele af denne er kun tilladt med opgaveskrivernes
tilladelse, jævnfør gældende dansk lov om ophavsret.
Side 1 af 86
Anders Christensen og Timmi Jensen
Indholdsfortegnelse
Resume .................................................................................................................................................... 4
Abstract ................................................................................................................................................... 5
1.
Indledning........................................................................................................................................ 6
2.
Begrebsafklaring.............................................................................................................................. 7
3.
Problembeskrivelse ......................................................................................................................... 8
3.1 Den mandlige sygeplejerske i et historisk perspektiv ................................................................... 8
3.2 Stereotype opfattelser .................................................................................................................. 9
3.3 Sygeplejerskeuddannelsens værdigrundlag ................................................................................ 10
3.4 Mandlige og kvindelige værdisæt – Kønsspecifik sygepleje ....................................................... 11
4. Afgrænsning ...................................................................................................................................... 13
5. Problemformulering .......................................................................................................................... 14
6. Formål ............................................................................................................................................... 14
7. Metode .............................................................................................................................................. 15
7.1 Litteratursøgning ......................................................................................................................... 15
7.2 Mixed methods ........................................................................................................................... 16
7.3 Etiske og juridiske overvejelser ................................................................................................... 17
8. Kvantitativ metode ............................................................................................................................ 18
8.1 Målgruppe ................................................................................................................................... 18
8.2 Stikprøve og repræsentativitet ................................................................................................... 18
8.3 Spørgeskemaets opbygning ........................................................................................................ 19
8.4 Spørgsmål .................................................................................................................................... 19
8.5 Dataindsamling............................................................................................................................ 20
8.6 Analysemetode ........................................................................................................................... 20
9. Kvantitativ analyse ............................................................................................................................ 22
9.1 Dataopremsning .......................................................................................................................... 22
9.2 Deskriptiv statistik ....................................................................................................................... 23
9.3 Fortolkning .................................................................................................................................. 30
9.4 Vurdering af datakvalitet og validitet ......................................................................................... 32
Side 2 af 86
Anders Christensen og Timmi Jensen
10. Kvalitativ metode ............................................................................................................................ 33
10.1 Tematisering.............................................................................................................................. 34
10.2 Design ........................................................................................................................................ 34
10.3 Interview ................................................................................................................................... 35
10.4 Transskription............................................................................................................................ 35
10.5 Analysemetode ......................................................................................................................... 36
10.6 Verifikation ................................................................................................................................ 37
10.7 Rapportering ............................................................................................................................. 37
11. Kvalitativ analyse og diskussion ...................................................................................................... 38
11.1 Præsentation af informanter .................................................................................................... 38
11.2 Den naive forståelse .................................................................................................................. 38
11.3 Strukturanalysen ....................................................................................................................... 38
11.4 Den sammenlagte forståelse..................................................................................................... 40
12. Konklusion ....................................................................................................................................... 44
13. Perspektivering................................................................................................................................ 45
14. Litteraturliste ................................................................................................................................... 46
14.1 Sekundær litteratur ................................................................................................................... 52
Bilag 1 – Historisk perspektiv af kaldstanken ........................................................................................ 54
Bilag 2 – Søgeprotokol........................................................................................................................... 55
Bilag 3 – CASP (Critical Appraisal Skills Programme)............................................................................. 60
Bilag 4 – VAKS-modeller (Vurdering Af Kvalitative Studier) .................................................................. 68
Bilag 5 – Randomiseret udvælgelse af afdelinger til kvantitativ undersøgelse .................................... 75
Bilag 6 – Ansøgning til dataindsamling.................................................................................................. 76
Bilag 7 - Følgebrev ................................................................................................................................. 79
Bilag 8 – Samtykkeerklæring ................................................................................................................. 81
Bilag 9 – Spørgeskema .......................................................................................................................... 82
Bilag 10 – Fordeling af besvarelser ....................................................................................................... 83
Bilag 11 – Procentvis fordeling af besvarelser ...................................................................................... 85
Side 3 af 86
Anders Christensen og Timmi Jensen
Resume
Denne bachelor belyser, hvordan patienter oplever, at der tages højde for deres værdier i
kommunikation og reaktion ved sygdom, samt hvilken betydning, det har for patienter, at deres
individuelt vigtigste værdier inddrages når de er indlagt.
Eksisterende litteratur påpeger, at der er en forskel mellem mænd og kvinder i kommunikation og
deres reaktionsmønstre ved sygdom. Således var formålet, at undersøge forskellen mellem mandlige
og kvindelige patienter, og deres oplevelser.
For at kunne besvare problemformuleringen, er der anvendt mixed methods til indsamling af
empirisk data. Dette er gjort gennem kvantitative spørgeskemaer og kvalitative interviews.
Resultaterne fra den kvantitative undersøgelse analyseres, og danner udgangspunkt for den
kvalitative undersøgelse. Fundene i den kvalitative undersøgelse analyseres, hvorefter de
kvantitative resultater integreres i den sidste del af den kvalitative analyse. Pierre Bourdieu og Joyce
Travelbee anvendes som teoretisk referenceramme.
Bacheloren udmunder i en konklusion, der peger på, at værdierne ikke er kønsbundne, men
snarere persons og situationsbundne. For at sygeplejersken kan identificere den enkelte patients
værdier, bør sygeplejersken tilstræbe at etablere et menneske-til-menneske-forhold.
Søgeord: Værdier, køn, kønsspecifik, sygepleje, kommunikation, reaktion ved sygdom, mixed
methods
Side 4 af 86
Anders Christensen og Timmi Jensen
Abstract
This bachelor examines the ways that patients experience their individual values during
communication, and their reaction to illness is taken into account, and furthermore the impact it has
on patients that their most important values are involved whilst being hospitalized.
Existing literature suggests that males and females are different, both in their ways of
communicating, and their reaction patterns during illness. Thus the purpose is to examine the
difference between male and female patients, and their personal experiences.
In order to answer our problem definition, mixed methods are used whilst collecting empirical data.
This is done by quantitative questionnaires and qualitative interviews. The results from the
quantitative research are analyzed, and form the foundation for the qualitative research. Thus the
results from the qualitative research are analyzed, and then the quantitative results are integrated in
the final part of the qualitative analysis. Pierre Bourdieu and Joyce Travelbee are utilized as
theoretical frame of reference.
This bachelor reaches a conclusion, that suggest that values are not specifically linked to gender,
but rather linked to the individual and their personal situation. In order for the nurse to identify the
individual’s values, the nurse should seek to establish a human-to-human-relationship.
Key words: Values, gender, gender-specific, nursing, communication, reaction to illness, mixed
methods
Side 5 af 86
Anders Christensen og Timmi Jensen
1. Indledning
Dette bachelorprojekt beskæftiger sig med, hvordan patienterne oplever, at der tages højde for
deres ’kønsspecifikke’ værdier i kommunikation og reaktion ved sygdom. Historisk set er
sygeplejefaget domineret af kvinder og kvindelige værdier. Patienter har forskellige værdier og
reaktionsmønstre ved sygdom, og det er derfor relevant at medtænke den enkeltes værdier i
sygeplejen. Endvidere belyser denne bachelor, hvordan vi som sygeplejersker – uanset køn – kan
optimere sygeplejen til den individuelle patient.
Inspirationen til dette projekt, udspringer af vores egne kliniske erfaringer, hvor vi har oplevet, at
de ’mandlige værdier’, vi har medbragt i sygeplejen, har været til gavn for både mandlige og
kvindelige patienter. Således finder vi det interessant at undersøge, hvordan ’kønsspecifik sygepleje’,
kan gavne den enkelte patient.
Side 6 af 86
Anders Christensen og Timmi Jensen
2. Begrebsafklaring
Kvindelige værdier forstås i denne opgave, som traditionelle biologiske værdier, karakteriseret ved
opretholdelse af medmenneskelige forhold, omsorg og hensynsfuldhed (1).
Mandlige værdier forstås i denne opgave, som traditionelle biologiske værdier, karakteriseret ved
selvstændighed, handlingsorientering og selvbestemmelse (1, 2).
Kønsspecifik sygepleje forstås i denne opgave, som sygepleje, hvor der fra sygeplejerskens side,
tages højde for patientens køn, og hvor de kønsspecifikke værdier medtænkes i sygeplejen.
Side 7 af 86
Anders Christensen og Timmi Jensen
3. Problembeskrivelse
3.1 Den mandlige sygeplejerske i et historisk perspektiv
Sygeplejen har udviklet sig fra et kristent livssyn, til at have et holistisk menneskesyn. Frem til 1957
blev sygeplejen betragtet som et religiøst kald. Desuden ansås omsorg for at være indlejret i kvindens
natur. Kaldstanken i dag har ikke rod i det religiøse, men anses som et grundmenneskeligt kald, og
omsorgen er ikke kønsbundet (3, 4, 5). Den historiske udvikling af kaldstanken er skematiseret i Bilag
1.
Historisk set har sygeplejefaget altid været domineret af kvinder og er det i dag til stadighed. I tiden
efter 2. verdenskrig, var der stor mangel på sygeplejersker i Danmark. Således fik mænd i 1951
mulighed for at uddanne sig til sygeplejerske. De første mandlige sygeplejersker var
færdiguddannede i 1954 (6). På trods af, at mænd har kunnet uddanne sig til sygeplejersker i mere
end 60 år, er kun ca. tre procent af alle sygeplejersker i Danmark mænd. Der er en markant forskel på
procentdelen af mandlige sygeplejersker i Danmark sammenlignet med fx Italien, hvor 25 % af
sygeplejerskerne er mænd (7). Dette fører til en undren over, om værdierne i sygeplejen kan have
indflydelse på antallet af mandlige sygeplejersker i de forskellige lande. Kunne det tænkes, at flere
mandlige værdier i sygeplejen, medfører flere mandlige sygeplejersker?
97%
100%
90%
85%
80%
75%
70%
64%
60%
Mandlige sygeplejersker
50%
Kvindelige sygeplejersker
40%
30%
25%
20%
10%
15%
3%
6%
0%
Danmark
Norge
Tyskland
Italien
Figur 1 – Tabellen viser den procentvise fordeling mellem mandlige og kvindelige sygeplejersker.
Side 8 af 86
Anders Christensen og Timmi Jensen
En kvantitativ undersøgelse af Tænketanken VM – Viden om Mænd, påpeger, at op mod 70 % af
danske sygeplejersker efterlyser flere mandlige kolleger (8). Ligeledes peger en kvalitativ
undersøgelse fra Tænketanken VM – Viden om Mænd på, at patienterne sommetider foretrækker en
mandlig sygeplejerske (8).
Ovenstående tabel og undersøgelser fører til en undren over, hvorfor der er så få mandlige
sygeplejersker i Danmark sammenlignet med de andre lande. Skyldes det sygeplejens værdigrundlag
eller skyldes det måske den stereotype opfattelse af, at den mandlige sygeplejerske er homoseksuel?
3.2 Stereotype opfattelser
I det danske samfund eksisterer der et stereotypt kønsrollemønster, når det kommer til valg af
uddannelse. De stereotype opfattelser fastholdes i samfundet, når mønsterbrydere peges ud,
eksempelvis når en mand vælger sygeplejeuddannelsen og der sættes spørgsmålstegn ved dette.
Mandlige sygeplejersker udsættes jævnligt for mere eller mindre bevidst skepsis (9). Kan denne
skepsis og de stereotype opfattelser, måske være en del af forklaringen på, hvorfor der er så få
mandlige sygeplejersker i Danmark?
En mandlig sygeplejerske beskriver en række oplevelser i hans erhverv som sygeplejerske. Han
beskriver, hvordan patienter har haft større tillid til ham end hans kvindelige kolleger:
”Min viden var ikke større end mine kollegers, men af en eller anden grund havde
patienterne større tillid til det, der kom ud af min mund end af deres. Jeg måtte
besidde en eller anden form for autoritet (…)” (10).
Citatet fører til en undren over, hvorfor patienter har større tillid til det den mandlige sygeplejerske
siger. Kan det skyldes, at den mandlige sygeplejerske også inddrager mandlige værdier i
kommunikationen med patienter af begge køn?
Sammenfattende eksisterer der en række stereotype opfattelser i samfundet og i stor udstrækning
i sygeplejefaget. Især mandlige sygeplejersker mødes med stereotype opfattelser, da sygeplejen
traditionelt set er et kvindedomineret fag. Der eksisterer måske en stereotyp opfattelse af, at man
som mand ikke kan være sygeplejerske.
Side 9 af 86
Anders Christensen og Timmi Jensen
3.3 Sygeplejerskeuddannelsens værdigrundlag
I uddannelsen er både teoretisk og klinisk undervisning baseret på kvindelige værdier. Dette gør sig
gældende for sygeplejeteorier, praktisk undervisning i demonstrationstuen og de kliniske perioder.
De kvindelige værdier udgør således arenaen for læring i uddannelsen (11).
Fælles for sygeplejeteorierne i uddannelsen er, at de alle er skrevet af kvinder. Der stiftes bl.a.
bekendtskab med Kari Martinsens filosofi om at faglig dygtighed ikke læres gennem videnskab, men
gennem eksempellæring som vores formødre har vist os det (12).
For mandlige sygeplejerskestuderende kan det synes problematisk at identificere sig med denne
tænkning, som ekskluderer mænd som køn ved udelukkende at forbinde omsorg med vores
formødre. Derved negativiseres mandlige værdier, samtidig med at kvindelige værdier hyldes (13).
I en kvalitativ undersøgelse, fortæller en række mandlige sygeplejersker om, hvordan de mener, at
deres kvindelige kolleger har en dobbeltgevinst, som kommer til udtryk ved, at de besidder både et
medfødt og et tillært omsorgspotentiale. Derimod mener de mandlige sygeplejersker, at de selv kun
besidder det tillærte omsorgspotentiale (1, 11).
Dette fører til en undren, om hvorvidt det mandlige værdisæt inkluderer den traditionelle
opfattelse af omsorg eller ej. Kunne det tænkes, at omsorgspotentiale og værdierne i sygeplejen
udelukkende bunder i herkomst og habitus (14)?
En kombineret observations- og interviewundersøgelse påpeger nuanceforskelle i mandlige og
kvindelige sygeplejerskers ageren, primært betinget af deres herkomst og habitus (15). Således afgør
biologien ikke de praktiske handlinger i klinisk praksis, men derimod danner habitus baggrund for
sygeplejerskernes værdisæt, som sygeplejen udøves på baggrund af. Habitus inkorporeres af den
sociale og kulturelle baggrund, som er forskellig blandt mænd og kvinder. Således vil det mandlige og
kvindelig værdisæt differentiere sig fra hinanden.
Sammenfattende hviler sygeplejerskeuddannelsen på kvindelige værdier. Dette kommer til udtryk
ved, at arenaen for læring domineres af kvindelige værdier, kvindeligt personale og kvindelige
teoretikere. En kvalitativ undersøgelse åbner op for idéen om at omsorg ikke nødvendigvis er
indlejret i kvindens natur, men i stedet bunder i habitus og herkomst.
Side 10 af 86
Anders Christensen og Timmi Jensen
3.4 Mandlige og kvindelige værdisæt – Kønsspecifik sygepleje
Både det mandlige og kvindelige værdisæt er væsentlige at medtænke i sygeplejen, for at kunne
tilgodese den mangfoldige patientgruppe. I 2013 var ca. 44 % af alle indlagte patienter mænd (16).
Mænd og kvinders reaktioner ved sundhed og sygdom er forskellige. Mange mænd har
tilsyneladende symptomer, som de vælger ikke at reagere på. Derimod reagerer kvinder oftere på
gener og symptomer (17). Den mandlige patient reagerer ud fra mandlige værdier, når han rammes
af sygdom. Selvbestemmelse, autonomi, kontrol og distancering er centrale elementer i den
mandlige patients måde at håndtere sygdom på (18, 19). Simon Sjørup Simonsen definerer
distancering, som en række processer, som har til formål at holde sygdom og sundhed på afstand
(19).
Dette fører til en undren over, om inddragelse af begge værdisæt i sygeplejen, ville optimere
sygeplejen til den individuelle patient, da sygeplejerskerne måske bedre ville kunne forstå både den
kvindelige og den mandlige patient.
Nogle kvindelige sygeplejersker kan opfatte det som et nederlag, hvis ikke de formår at skabe en
følelsesmæssig kontakt til deres patienter (20). En kvindelig sygeplejerske udtaler:
”Som sygeplejersker vil vi gerne have en reaktion fra mændene. De skal blive kede af
det på en eller anden måde, synes vi. Græde eller måske krybe ind i sig selv - eller ned
under dynen. Bare en eller anden reaktion. (…) Vi sygeplejersker føler stor
magtesløshed, når de mandlige kræftpatienter reagerer helt anderledes, end vi
forventer af dem. Så synes vi, at vores sygepleje ikke er god nok.” (21).
Flere sygeplejersker er bevidste omkring, at mænd og kvinder er forskellige, men indrømmer, at
yde omsorg uden at tage hensyn til patientens køn (22). Sygeplejens fundament bygger på kvindelige
værdier, men når kvindelige værdier pålægges den mandlige patient, kan dette opleves, som en slags
overgreb på den mandlige patient, fx når den kvindelige sygeplejerske, i en god mening, forsøger at
få den mandlige patient til at tale om sin sygdom og sine følelser (23). De mandlige patienter kan
opfatte sygeplejen, som omklamrende, fordi de fornemmer, at skulle håndtere deres sygdom ud fra
det kvindelige værdisæt (20). Tages der ikke højde for patientens værdier, anses dette som værende
ikke-omsorg og umoralsk (24).
I kommunikationen med de mandlige patienter kan der være særlige kønsspecifikke elementer som
de kvindelige sygeplejersker ikke har med sig fra uddannelsen, og heller ikke besidder biologisk (21).
Side 11 af 86
Anders Christensen og Timmi Jensen
Vidensgrundlaget for den kønsspecifikke sygepleje er således utilstrækkeligt, da der ikke er forsket
fyldestgørende i bl.a. kommunikationsformer i sundhed og sygdom der tilgodeser mænds behov (18).
For bedst at kunne imødekomme den enkelte patient, er det derfor essentielt at medtænke
patientens køn i sygeplejen (25).
For at muliggøre dette, vil det være nødvendigt, at både de kvindelige og mandlige værdisæt
sættes i spil. Opfattelsen af kvindelige og mandlige værdisæt som adskilte, kan være problematisk i
sig selv. Begge værdisæt er nødvendige i sygeplejen og der kan drages paralleller til Gadamers
horisontsammensmeltning, hvor de kvindelige og mandlige værdisæt smelter sammen til en ny
forståelseshorisont, som fordrer begge værdisæt i sygeplejen (11).
Det fremstår måske som en simpel opgave, at inddrage begge værdisæt i sygeplejen, hvorfor man
kan undre sig over, hvorfor dette ikke hidtil er prioriteret. En undersøgelse viser, at sygeplejerskens
køn og dermed også sygeplejerskens værdisæt er en kompleks størrelse:
”(..) når det gælder sygeplejerskernes rolle og relation til patienten, er køn en faktor,
der kommer og går, der fylder meget og lidt, der skaber en bedre og dårligere
behandler, der disciplinerer og frisætter omgangstonen – alt sammen på samme tid og
i samme rum.” (8, s. 18).
Sygeplejen bygger på kvindelige værdier og sygeplejens kerne er blevet defineret som omsorg af
flere sygeplejeteoretikere, bl.a. Kari Martinsen (11). Denne definition, der udelukkende bygger på
kvindelige værdier, trænger måske til en revurdering, for at tilgodese den mangfoldige patientgruppe
og den enkelte patients værdier, samt for at kunne udøve kønsspecifik sygepleje. Iflg. de
sygeplejeetiske retningslinjer skal sygeplejersken varetage patientens tarv, så pleje og behandling
sker under hensyn til individuelle omstændigheder, behov og værdier (26). Handler det i
virkeligheden om at holde spejlet op foran egen profession og nå frem til en koncensusafklaring af
sygeplejeprofessionen, for at sikre løbende udvikling af kvaliteten af sygeplejen, som Den Danske
Kvalitetsmodel foreskriver (27)?
Sammenfattende har mænd og kvinder forskellige reaktionsmønstre ved sundhed og sygdom.
Derfor er det vigtigt at medtænke begge værdisæt i sygeplejen. Den mandlige patient kan opfatte
sygeplejen som omklamrende, hvis sygeplejen udelukkende baseres på kvindelige værdier. For at
udøve den optimale sygepleje til den enkelte patient, bør en horisontsammensmeltning mellem
mandlige og kvindelige værdier tilstræbes.
Side 12 af 86
Anders Christensen og Timmi Jensen
4. Afgrænsning
Historisk set har omsorg været anset for at være indlejret i kvindens natur. I dag tager omsorgen
udgangspunkt i det grundmenneskelige kald, som ikke er kønsbundet. Dog ses der tendenser til, at
omsorgen til stadighed opfattes som en kvindelig værdi. De første mandlige sygeplejersker i Danmark
blev uddannet i 1954, men i dag er blot ca. 3 % af de danske sygeplejersker mænd. I det danske
samfund eksisterer der til stadighed en række stereotype opfattelser af at være mandlig
sygeplejerske. Sygeplejerskeuddannelsen er domineret af kvindelige værdier, hvilket præger
professionen. De kvindelige værdier kan være svære at forene med de mandlige patienter og deres
værdier. I 2013 var ca. 44 % alle indlagte patienter i Danmark mænd. Mænd har anderledes
reaktionsmønstre ved sundhed og sygdom end kvinder har. Således er det væsentligt, at medtænke
mandens reaktioner og mandens værdier i sygeplejen, for at kunne udøve den optimale sygepleje til
den enkelte patient, hvor der tages højde for patientens køn og værdier. Både det kvindelige og
mandlige værdisæt bør være en central del af sygeplejen. De kønsspecifikke værdier er
fremtrædende i kommunikation og reaktion ved sygdom, da mænd og kvinder her er forskellige.
Det er således relevant at afdække, i hvilken grad patienterne oplever, at der tages højde for de
kønsspecifikke værdier i kommunikation og reaktioner ved sygdom. I denne sammenhæng, er det
væsentligt at undersøge både mandlige og kvindelige patienter, for at belyse omfanget af, hvor
mange kvindelige og/eller mandlige patienter der oplever, at der tages højde for de kønsspecifikke
værdier. For at opnå en dybere forståelse for problemstillingen, vil det ligeledes være relevant at
udvælge nogle informanter til en kvalitativ undersøgelse.
Side 13 af 86
Anders Christensen og Timmi Jensen
5. Problemformulering
I hvilken grad oplever patienterne, at der tages højde for de kønsspecifikke værdier i
kommunikationen og reaktioner ved sygdom, og hvilken betydning har det for patienterne, om
patientens køn og dennes kønsspecifikke værdier medtænkes?
6. Formål
Denne bachelors primære formål er at belyse forskelle og ligheder mellem, hvordan mandlige og
kvindelige patienter oplever, at der tages højde for deres kønsspecifikke værdier i kommunikation og
reaktion ved sygdom, samt hvilken betydning det har for patienterne, om der tages højde for disse
værdier. Det sekundære formål er at kaste lys over, hvorvidt de mandlige værdier ville være gavnlige
i sygeplejen eller ej.
Forforståelsen i denne bachelor er, at den optimale sygepleje indeholder både mandlige og
kvindelige værdier. Ved at inddrage begge værdisæt i sygeplejen, opnås der en dybere forståelse for
den mangfoldige patientgruppe, og derved også en højnet kvalitet af sygeplejen til den enkelte
patient. Endvidere hersker der i denne opgave en forforståelse af, at mandlige patienter har flere
mandlige værdier end kvindelige patienter, samt at kvindelige patienter har flere kvindelige værdier
end mandlige patienter.
Side 14 af 86
Anders Christensen og Timmi Jensen
7. Metode
7.1 Litteratursøgning
Der er i litteratursøgningen søgt systematisk ved at anvende relevante søgeord og kombinere dem.
Når en søgning blev foretaget, blev titlerne først læst igennem. Søgninger blev specificeret og
efterfølgende blev abstracts gennemlæst. På baggrund af dette, blev relevant litteratur udvalgt.
Denne søgeteknik er anvendt for at finde teoretisk viden om problemet (28). Der er søgt på
forskellige internetdatabaser og biblioteker fx CINAHL, PubMed, Google Scholar og Sygeplejersken.
Væsentlige søgeord har været: Mandlige sygeplejersker, maskulinitet, male nurses, values og female
nurses. Der er søgt litteratur fra de seneste 15 år, for at belyse emnet med opdateret litteratur. Der
er anvendt boolske operatorer som fx AND (se bilag 2).
Desuden er der søgt yderligere litteratur ved kædesøgning, hvor allerede kendt litteraturs
referencer gennemses for anden relevant litteratur. Anvendelse af kædesøgning kan medvirke til en
vis kvalitetskontrol. Dog bliver funden litteratur gennem kædesøgning ældre og ældre (28). Således
er der ikke kædesøgt litteratur, der er ældre end 15 år.
Der er fundet artikler, projektrapporter, kandidatspecialer, et review og relevante bøger med teori.
CASP og VAKS-modellen er anvendt til vurdering af kvalitative studier (se bilag 3, 4)(29). Dog har det
ikke været muligt at anvende VAKS-modellen på fx projektrapporter, da disse ikke er fyldestgørende.
Side 15 af 86
Anders Christensen og Timmi Jensen
7.2 Mixed methods
Abbas Tashakkori og John W. Creswell definerer mixed methods således:
”Research in which the investigator collects and analyses data, integrates the findings
and draws inference using both quantitative and qualitative approaches or methods in
a single study or program of inquiry.” (30, s. 264).
Mixed methods gennemgår til stadighed metodeudvikling og det tilstræbes at nå frem til en
konsensusafklaring om, hvad mixed methods kan indebære (30). Mixed methods er tidligere kaldt
bl.a. det tredje forskningsparadigme, hvilket tydeligt indikerer det klare skæl og afgræsning mellem
naturalismen og positivismen – en polariseret affære (30). Inden for mixed methods afvises tanken,
om at skulle vælge mellem naturalismen og positivismen (30). I stedet integreres både naturalisme
og positivisme i mixed methods. De respektive metoders begrænsninger elimineres til dels herved,
hvorimod deres styrker består (30, 31).
Mixed methods har afsæt i pragmatisme, hvilket medfører, at forskningsspørgsmålet styrer alting
og problemstillingen belyses pluralistisk. Pragmatismen kendetegnes ved at være praktisk, dvs.
anvendelse af metode og fremgangsmåde, som leder til bedste evidens (30). Fordelen ved mixed
methods er, at den er komplementær, praktisk og forstærker troværdigheden (30). Komplekse
problemstillinger i sygeplejen forventes besvaret med et komplekst forskningsdesign. Når kvantitativ
metode har mulighed for at forstærke kvalitativ metode eller omvendt, og når kvantitative resultater
er forvirrende og kan være svære at tolke, er det hensigtsmæssigt at anvende mixed methods, da
kvalitative fund kan bidrage til fortolkning (30). Således anvendes mixed methods i denne bachelor,
da problemstillingen er kompleks og ikke tilstrækkeligt kan besvares, når den kvantitative eller den
kvalitative metode står alene. I denne bachelor vil de kvantitative og kvalitative data indsamles og
analyseres i en parallel dataanalyse, hvor analyse af begge datasæt sker separat (30). Da denne
bachelor anses, som værende et pilotstudie, er det ikke muligt, at anvende en mixed methods
analysemetode, da de kvalitative data fx ikke kan kvantificeres, grundet de få informanter. Herefter
vil resultaterne af de separate analyser integreres i den sammenlagte forståelse, som er den sidste
del i den fænomenologiske hermeneutiske analyse (32).
Tidligt i forskningsprocessen blev det besluttet, at anvende et fast design i henhold til en
forudbestemt plan. Der blev valgt et allerede beskrevet design, hvor den kvantitative undersøgelse
udføres forud for den kvalitative undersøgelse. Den kvantitative undersøgelse laves indledningsvis,
for at afdække omfanget af problemstillingen. Herefter følges der op på den kvantitative
undersøgelse, og dernæst foretages den kvalitative undersøgelse med afsæt i de kvantitative
Side 16 af 86
Anders Christensen og Timmi Jensen
resultater, for at belyse problemstillingen på den bedste og mest praktiske måde (30).
Til denne bachelor anvendes det forklarende sekventielle design, som forløber i to separate faser. I
første fase indhentes kvantitative data, som analyseres. Derefter foretages den kvalitative
undersøgelse med udgangspunkt i resultaterne fra første fase. Den kvalitative undersøgelse designes,
så der opnås dybere indsigt og forståelse, således at det kvantitative resultat kan forklares – se figur
2 (30).
Kvantitativ
dataindsamling og
analyse
Opfølgning
Kvalitativ
dataindsamling og
analyse
Tolkning
Opfølgning
Figur 2 – Det forklarende sekventielle design (30).
7.3 Etiske og juridiske overvejelser
Jævnfør de juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter
opbevares indhentede data fortroligt, i et aflåst pengeskab, utilgængeligt for andre end afsenderne.
Informanterne blev informeret om, at deltagelsen var frivillig og uden konsekvenser for informanten.
Alle besvarelser anonymiseres i opgaven, således, at ingen informanter kan identificeres (33).
Etiske overvejelser sker kontinuerligt gennem alle opgavens faser (34). De etiske overvejelser for
den kvantitative undersøgelse tager udgangspunkt i SSN’s etiske retningslinjer for sygeplejeforskning
i Norden, som beskriver fire etiske principper (35). Princippet om autonomi handler om at respektere
menneskets selvbestemmelsesret (35). I denne bachelor indhentes informeret samtykke fra samtlige
informanter for at respektere individets autonomi. Princippet om at gøre godt, retter sig mod at gøre
potentiel nytte, for den undersøgte gruppe, ved at fremme og genoprette sundhed, forebygge
sygdom og lindre lidelse (35). Formålet med denne bachelor er at optimere sygeplejen for den
enkelte patient, og dermed bidrage til at genoprette sundhed. Princippet om ikke at gøre skade
fordrer, at informanterne ikke påføres skadelige påvirkninger (35). I denne bachelor er
informanterne anonyme, og alt dataindsamling foregår udelukkende mellem forsker og informant.
Princippet om retfærdighed handler om at beskytte de svage grupper, som ikke kan varetage egen
autonomi (35). Derfor er fx demente patienter ekskluderet i denne bachelor.
Side 17 af 86
Anders Christensen og Timmi Jensen
8. Kvantitativ metode
For bedst muligt at kunne besvare den kvantitative del af problemformuleringen, foretages en
kvantitativ spørgeskemaundersøgelse. Spørgeskemaundersøgelser er hensigtsmæssige, når man
ønsker at sige noget om udbredelsen af et fænomen – i dette tilfælde i hvilken grad patienterne
oplever, at der tages højde for kønsspecifikke værdier i kommunikation og reaktion ved sygdom (36).
Formålet med den kvantitative undersøgelse, er at afdække udbredelsen af problemstillingen ved
bl.a. at se, om der er forbindelse mellem forskellige variabler (37). Den kvantitative undersøgelses
resultater danner grundlag for en kvalitativ undersøgelse af problemstillingen. Begge undersøgelsers
resultater udgør den dybere analyse i en integration af disse (30).
8.1 Målgruppe
Målgruppen i den kvantitative undersøgelse inkluderer patienter i Region Sjælland i alderen 18+, da
børn og unge, muligvis vil have svært ved at besvare spørgsmål omhandlende værdier. Ydermere
inkluderes patienter af begge køn, for at kunne belyse de kønsspecifikke værdier. For at opnå et
udførligere billede af problemstillingen, inkluderes tre sygehuse i regionen. De udvalgte sygehuse er
valgt på baggrund af antallet af afdelinger. Dog har der været en række eksklusionskriterier, bl.a.
eksluderes intensive, børne- og akutte afdelinger, da patienter på disse afdelinger ofte vil have
vanskeligheder ved at forstå og besvare spørgsmålene. Af afdelinger på disse sygehuse, er der
foretaget en randomiseret udvælgelse af én afdeling på hvert af de tre sygehuse vha. kodning i
regneark (se bilag 5). Af hensyn til anonymitet nævnes afdelingerne ikke.
8.2 Stikprøve og repræsentativitet
Stikprøven bør være repræsentativ for den gruppe man ønsker at sige noget om, for at kunne
generalisere undersøgelsens resultater – i dette tilfælde bør informanterne tilstræbe at kunne
repræsentere den procentvise fordeling af mandlige og kvindelige patienter. For at tilstræbe, at
informanterne i den kvantitative undersøgelse er repræsentative for totalpopulationen, er
afdelingerne – og dermed informanterne – randomiseret udvalgt (38). Et vigtigt element ift.
repræsentativiteten er at medtænke, hvem der reelt deltager i undersøgelsen. Adspurgte deltagere,
som vælger ikke at deltage eller på anden vis ikke har mulighed for at deltage kaldes frafald (38).
Side 18 af 86
Anders Christensen og Timmi Jensen
For at begrænse bortfaldet, uddeles spørgeskemaerne personligt. Informanterne informeres om
undersøgelsen og baggrunden for denne, og samtidigt får informanterne mulighed for at stille
spørgsmål efter behov. Ved personligt fremmøde i forbindelse med spørgeskemaerne, kan den
individuelle informant tilgodeses. Dette betyder imidlertid, at dataindsamlingen bliver mere
tidskrævende, men kan tænkes at begrænse bortfaldet. Svarprocenten dækker over procentdelen af
informanter ud af alle mulige deltagere. En svarprocent på minimum 70 % anses som tilfredsstillende
ift. repræsentativiteten (38).
8.3 Spørgeskemaets opbygning
Spørgeskemaets længde, målgruppe, sprog samt spørgsmålenes type og rækkefølge er væsentlige
faktorer at medtænke ved udarbejdelse af et spørgeskema (39). Da undersøgelsens informanter er
patienter, som måske ikke har ressourcer og/eller overskud til at besvare et længere spørgeskema,
indeholder denne undersøgelses spørgeskema kun få lukkede spørgsmål, som står på samme side.
Således fremstår det overskueligt, og spørgeskemaet er lettere at besvare og er mindre tidskrævende
(40). Spørgsmålene er udarbejdet med henblik på, at alle i den mangfoldige målgruppe, kan læse og
forstå spørgsmålene.
Der blev foretaget en pilotundersøgelse med spørgeskemaer, for at afprøve kvaliteten af
spørgsmålene, forståeligheden, længden samt typer af spørgsmål og rækkefølge. Pilotundersøgelsen
viste forskelle mellem hvad der var ’need to know’ og ’nice to know’ (39). I kategorien ’nice to know’
blev en række spørgsmål fravalgt, fx spørgsmål om indlæggelsesperiode. Desuden blev rækkefølgen
af spørgsmål ændret, således at konteksten giver bedre mening for informanterne.
8.4 Spørgsmål
Det bør gøres klart, om man vil undersøge informanternes adfærd, holdning eller viden. Ydermere er
det relevant at opdele informanterne i forskellige undergrupper ved at stille baggrundsspørgsmål, for
fx at kunne differentiere kvinder og mænds holdninger (40). I denne undersøgelse stilles der
baggrundsspørgsmål til køn og alder, for at kunne belyse forskelle og ligheder i værdier blandt
kvinder og mænd i forskellige aldersgrupper. Endvidere stilles der baggrundsspørgsmål til
sygeplejerskens køn, for at kunne belyse forskelle og ligheder i den udøvede sygepleje. Værdier i
sygeplejen handler om holdninger hertil. Når informanters holdninger undersøges, er spørgeskemaer
eller interviews oftest den eneste kilde man har (40).
Generelle spørgsmål har til formål at skabe en bred og overordnet indsigt i en problematik,
hvorimod specifikke spørgsmål er mere velegnet til at indsnævre problematikken (40). Denne
undersøgelse har til formål at indsnævre problematikken med henblik på at danne baggrund for den
Side 19 af 86
Anders Christensen og Timmi Jensen
kvalitative undersøgelse. Således stilles der specifikke spørgsmål til den enkelte informants værdier.
Svarmuligheder, som fx ’ved ikke’ eller ’andet’ er fravalgt i dette spørgeskema, da mange
informanter kan være tilbøjelige til ikke at besvare selve spørgsmålet (40).
8.5 Dataindsamling
Der blev taget kontakt til afdelingssygeplejerskerne på de forskellige afdelinger, hvor information
samt mundtlig samtykke blev givet. Ved fremmøde på afdelingen underskrev
afdelingssygeplejerskerne en tilladelse til at iværksætte dataindsamlingen (se bilag 6).
Et følgebrev med information om undersøgelsen og juridiske retningslinjer blev udarbejdet kort,
klart, frit for stavefejl og venligt, hvilket kan bidrage til en højere svarprocent (41).
Da spørgeskemaet i denne undersøgelse er ikke er særligt tidskrævende, uddeles følgebreve,
samtykkeerklæringer og spørgeskemaer ved personligt fremmøde (se bilag 7, 8, 9). Informanterne får
herefter tid til at udfylde spørgeskema og samtykkeerklæring, som efterfølgende igen indsamles
personligt.
8.6 Analysemetode
Når resultaterne fra den kvantitative undersøgelse er indsamlet og indtastet, er det relevant at lave
en dataanalyse, således at grunddata sammenfattes og komprimeres, hvilket danner et samlet
billede af det indsamlede datamateriale (42). Dataanalysen inddeles i fire faser; dataopremsning,
deskriptiv statistik, fortolkning og vurdere datakvalitet og validitet.
-
Dataopremsning har til formål at opsummere undersøgelsens resultater.
-
I analysens næste fase, deskriptiv statistik, udregnes fx gennemsnit, middelværdier og
procentvise fordelinger.
-
Hefter kommer fortolkningsfasen, hvor undersøgelsens resultater bruges til at besvare den
kvantitative del af problemformuleringen.
-
Endeligt vurderes kvaliteten og validiteten af data ved bl.a. at identificere bias, confounding
og frafald (43).
Det er vigtigt i fortolkningen af data, at være opmærksom på bias. Bias er et udtryk for systematiske
fejl, der kan forekomme i undersøgelsen. Der findes flere former for bias, fx selektions- og
informationsbias. Selektionsbias dækker over en skævvridning mellem informanter og
totalpopulationen, således at informanterne ikke er repræsentative for hele den gruppe, man ønsker
at sige noget om (43). I denne undersøgelse er informanterne randomiseret udvalgt, for at minimere
selektionsbias. Informationsbias kan fx opstå ved brug af upræcise eller forkerte måleinstrumenter,
Side 20 af 86
Anders Christensen og Timmi Jensen
fx ved spørgsmål, som kan være vanskelige at besvare (43). Informationsbias i denne undersøgelse
forsøges minimeret ved præcise spørgsmålsformuleringer.
Confounding kan ligesom bias skævvride resultaterne, hvis det forsøges, at årsagsforklare et givent
fænomen. Desuden er det vigtigt, at datamaterialet gennemgås for korrekte og forkerte
registreringer, åbenlyse fejl, m.m. Således er det vigtigt at forholde sig kritisk til metodevalg og
stringens (43).
Side 21 af 86
Anders Christensen og Timmi Jensen
9. Kvantitativ analyse
9.1 Dataopremsning
Der blev uddelt spørgeskemaer på tre afdelinger. 41 blev adspurgt om deltagelse. Heraf besvarede
31 spørgeskemaet. Af disse var 15 mænd og 16 kvinder. Der var 4 informanter i aldersgruppen 18-29
år, 3 informanter mellem 30 og 49 år, 15 informanter i aldersgruppen 50-69 og 9 informanter i
aldersgruppen 70+. Af de 15 mænd havde 11 modtaget pleje af både en mandlig og en kvindelig
sygeplejerske. Blot 8 af de 16 kvinder havde ligeledes modtaget pleje af en sygeplejerske af begge
køn. De vigtigste værdier for informanter er fordelt således:

Selvstændighed – 8 mænd, 7 kvinder, i alt 15

Omsorg – 13 mænd, 15 kvinder, i alt 28

Medmenneskelige forhold – 11 mænd, 10 kvinder, i alt 21

Hensynsfuldhed – 11 mænd, 10 kvinder, i alt 21

Handlingsorientering – 9 mænd, 8 kvinder, i alt 16

Selvbestemmelse – 5 mænd, 10 kvinder, i alt 15
Informanternes svar på i hvilken grad, der var taget højde for deres værdier i kommunikation blev
inddelt i fem grader. Én kvinde svarede slet ikke, 3 kvinder svarede i ringe grad, 3 mænd og 3 kvinder
svarede i nogen grad, 9 mænd og 7 kvinder svarede i høj grad og 3 mænd og 7 kvinder svarede i
meget høj grad. Samme skala blev brugt til spørgsmålet om, i hvilken grad der blev taget højde for
informanternes værdier i reaktion ved sygdom. 2 kvinder svarede slet ikke, 1 kvinde svarede i ringe
grad, 2 mænd og 7 kvinder svarede i nogen grad, 11 mænd og 3 kvinder svarede i høj grad og
endeligt svarede 2 mænd og 3 kvinder i meget høj grad. Informanternes svar til om der var nogen af
værdierne, der ikke blev taget højde for, er fordelt således:

Selvstændighed – 7 mænd og 5 kvinder, i alt 12

Omsorg – 2 mænd og 2 kvinder, i alt 4

Medmenneskelige forhold – 5 mænd og 2 kvinder, i alt 7

Hensynsfuldhed – 4 mænd og 5 kvinder, i alt 9

Handlingsorientering – 6 mænd og 4 kvinder, i alt 10

Selvbestemmelse – 10 mænd og 6 kvinder, i alt 16
For en samlet oversigt over besvarelserne fordelt mellem mænd og kvinder – se bilag 10 og 11.
Side 22 af 86
Anders Christensen og Timmi Jensen
9.2 Deskriptiv statistik
For overskuelighedens skyld, er alle procentsatser i dette afsnit afrundet til 1 decimal.
Den procentvise fordeling mellem de mandlige og kvindelige informanter, var henholdsvis 48,4 %
mænd og 51,6 % kvinder. De fleste informanter tilhørte aldersgruppen 50-69 og udgjorde 48,4 % af
informanterne. 29 % var 70+, 12,9 % tilhørte aldersgruppen 18-29 og 9,7 % var mellem 30 og 49 år.
Af informanterne var der 61,3 % der havde modtaget pleje af både en mandlig og en kvindelig
sygeplejerske, og 38,7 % havde kun modtaget pleje fra sygeplejersker af samme køn.
Den vigtigste værdi for informanterne var omsorg med hele 90,3 % af besvarelserne, hvorimod
selvstændighed og selvbestemmelse fik de laveste procentsatser – dog med hele 48,4 % hver. Blot
12,9 % svarer, at der ikke tages højde for omsorg, hvorimod hele 51,6 % svarer, at der ikke tages
højde for selvbestemmelse. Nedenstående diagram viser fordelingen af svarene på de vigtigste
værdier for informanterne, samt værdier, der ikke tages højde for i procent.
Den mangfoldige patientgruppes værdier i procent
100
90,3
90
80
67,7
70
60
50
40
54,8
48,4
38,7
30
20
67,7
22,6
29,0
32,3
48,451,6
Vigtige værdier
Værdier, der ikke tages
højde for
12,9
10
0
Figur 3 – Procentvis fordeling mellem besvarelser af de vigtigste værdier, samt værdier, der ikke tages
højde for.
Side 23 af 86
Anders Christensen og Timmi Jensen
De vigtigste værdier for de mandlige informanter er omsorg, medmenneskelige forhold og
hensynsfuldhed. Selvbestemmelse synes, at være den mindst vigtige værdi for de mandlige
informanter – dog svarer hele 33,3 % af dem, at selvbestemmelse er en af de vigtigste værdier for
dem. Hos de kvindelige informanter er omsorg og selvbestemmelse, de vigtigste værdier med
henholdsvis 93,8 % og 65,5 %. Selvstændighed synes at være den mindst vigtige værdi for kvinderne
– dog svarer 43,8 %, at selvstændighed er en af de vigtigste værdier for dem. Nedenstående diagram
viser de vigtigste værdier fordelt mellem de mandlige og kvindelige informanter.
Procentvis fordeling af de vigtigste værdier
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
86,7
93,8
73,3
73,3
62,5
53,3
43,8
62,5
65,5
60,0
50,0
Mænd
33,3
Kvinder
Figur 4 – Procentvis fordeling af de vigtigste værdier for de mandlige og kvindelige informanter.
Generelt var der flere mænd end kvinder, der besvarede spørgsmålet om, hvilke værdier, der ikke
tages højde for. I fem ud af de seks værdier, mente flere mænd end kvinder, at der ikke var taget
højde for disse. Hos mændene er selvbestemmelse, selvstændighed og handlingsorientering de
værdier, der tages mindst højde for med henholdsvis 66,7 %, 46,7 % og 40 %. Blot 13,3 % af
mændene mener ikke, at der tages højde for omsorg. Hos de kvindelige informanter svarer 37,5 %, at
der ikke tages højde for selvbestemmelse, 31,3 % svarer, at der ikke tages højde for hensynsfuldhed
og 25 % svarer, at der ikke tages højde for handlingsorientering. Kun 12,5 % af de kvindelige
informanter mener ikke, at der tages højde for omsorg og medmenneskelige forhold. Nedenstående
diagram viser den procentvise fordeling mellem værdier, der ikke tages højde for, fordelt mellem
mandlige og kvindelige informanter.
Side 24 af 86
Anders Christensen og Timmi Jensen
Procentvis fordeling af værdier, der ikke tages
højde for
80
70
60
50
40
30
20
10
0
66,7
46,7
40,0
33,3
13,3
13,3 12,5
26,7
31,3
37,5
25,0
Mænd
Kvinder
12,5
Figur 5 – Procentvis fordeling af værdier, der ikke tages højde for, fordelt mellem mænd og kvinder.
De vigtigste værdier fordelt på aldersgrupperne viser, at informanterne i aldersgruppen 18-29
vægter handlingsorientering og selvbestemmelse højere end informanterne i de andre
aldersgrupper. I aldersgrupperne 50-69 og 70+ vægter informanterne hensynsfuldhed og
selvstændighed højere end informanterne i aldersgrupperne 18-29 og 30-49. Tilsyneladende vægtes
forskellige værdier højest i de forskellige aldersgrupper. Dog er det vigtigt, at medtænke at
fordelingen mellem informanter i de forskellige aldersgrupper, ikke er ligeligt fordelt. Fx er der i
aldersgruppen 30-49 blot 3 informanter, hvorimod der i aldersgruppen 50-69 er 15 informanter.
Aldersgruppe
18-29
30-49
50-69
70+
Selvstændighed
25,0
0,0
46,7
77,8
Omsorg
75,0
100,0
86,7
100,0
Medmenneskelige forhold
75,0
66,7
60,0
77,8
Hensynsfuldhed
50,0
33,3
66,7
88,9
100,0
33,3
46,7
55,6
75,0
33,3
46,7
44,4
Handlingsorientering
Selvbestemmelse
Figur 6 – Procentvis fordeling af de vigtigste værdier, fordelt på aldersgrupperne.
Side 25 af 86
Anders Christensen og Timmi Jensen
Figur 7 viser den procentvise fordeling af værdier, der ikke tages højde for, fordelt mellem
informanter, der har modtaget pleje af både en mandlig og en kvindelig sygeplejerske, og
informanter, der kun har modtaget pleje af sygeplejersker af samme køn. Blandt informanterne, der
har modtaget pleje af både en mandlig og en kvindelig sygeplejerske, er selvbestemmelse med
47,4 %, selvstændighed og handlingsorientering med 42,1 % hver, de værdier, som flest har svaret, at
der ikke tages højde for. Blandt informanterne, der kun har modtaget pleje af sygeplejersker af
samme køn, er selvbestemmelse med 58,3 %, selvstændighed med 33,3 % og handlingsorientering
med 16,7 %, de værdier, som flest har svaret, at der ikke tages højde for.
Det er bemærkelsesværdigt, at i fire ud af de seks værdier, er procentdelen af besvarelserne blandt
informanter, der har modtaget pleje af både en mandlig og en kvindelig sygeplejerske, højere end
procentdelen af informanter, der kun har modtaget pleje af sygeplejersker af samme køn. Dog skal
det nævnes, at fordelingen af informanter ikke er ligeligt fordelt mellem informanter, der har
modtaget pleje af sygeplejersker af begge køn og informanter, der kun har modtaget pleje af
sygeplejersker af samme køn.
Procentvis fordeling af værdier, der ikke tages
højde for
70
58,3
60
50
40
42,1
33,3
42,1
26,3
30
10
16,7
15,8
20
5,3
8,3
47,4
Modtaget pleje af
spl. af begge køn
Kun modtaget pleje
af spl. af samme køn
8,3
0,0
0
Figur 7 – Procentvis fordeling af værdier, der ikke tages højde for, fordelt mellem informanter, der har
modtaget pleje af sygeplejersker af begge køn, og informanter, der kun har modtaget pleje af
sygeplejersker af samme køn.
Side 26 af 86
Anders Christensen og Timmi Jensen
Den procentvise fordeling af, i hvilken grad, der tages højde for informanternes værdier i
kommunikation viser, at flest informanter i begge grupper, har svaret, at der i høj grad tages højde
for deres vigtigste værdier i kommunikation. I gruppen af informanter, der har modtaget pleje af
både en mandlig og en kvindelig sygeplejerske, svarer hele 57,9 %, at der i høj grad tages højde for
deres vigtigste værdier i kommunikation. I gruppen med informanter, der kun har modtaget pleje af
sygeplejersker af samme køn, svarer 41,7 %, at der tages højde for deres vigtigste værdier i
kommunikation. I nogen grad og i meget høj grad opnår begge 25 % af besvarelserne i samme
gruppe. I gruppen med informanter, der har modtaget pleje af både en mandlig og en kvindelig
sygeplejerske, har 15,8 % svaret i nogen, og 10,5 % har svaret i meget høj grad. I samme gruppe
svarer 5,3 %, at der slet ikke tages højde for deres vigtigste værdier i kommunikation. Dog skal det
nævnes, at de 5,3 % kun udgør én informant.
Procentvis fordeling af, i hvilken grad, der er
taget højde for informanternes vigtigste
værdier i kommunikation
70
57,9
60
50
41,7
40
Modtaget pleje af
spl. af begge køn
30
25,0
20
Kun modtaget pleje
af spl. af samme køn
15,8
10,5
10
25,0
5,3
10,5
8,3
0,0
0
Slet ikke
I ringe grad
I nogen grad
I høj grad
I meget høj
grad
Figur 8 – Procentvis fordeling af, i hvilken grad der er taget højde for informanternes vigtigste værdier
i kommunikation, fordelt mellem patienter, der har modtaget pleje af sygeplejersker af begge køn og
informanter, der kun har modtaget pleje af sygeplejersker af samme køn.
Side 27 af 86
Anders Christensen og Timmi Jensen
Den procentvise fordeling af, i hvilken grad, der tages højde for informanternes vigtigste værdier i
reaktion ved sygdom viser, at næsten lige mange procent i begge grupper, har svaret, at der i meget
høj grad tages højde for deres vigtigste værdier i reaktion ved sygdom. I gruppen med informanter,
der har modtaget pleje af både en mandlig og en kvindelig sygeplejerske, har 15,8 % svaret, at der i
nogen grad tages højde for deres vigtigste værdier, og 57,9 % har svaret, at der i høj grad tages højde
for deres vigtigste værdier. I gruppen med informanter, der kun har modtaget pleje af sygeplejersker
af samme køn, har hele 50 % svaret, at der i nogen grad tages højde for deres vigtigste værdier, og
25 % har svaret, at der i høj grad tages højde for deres vigtigste værdier. I samme gruppe svarer
10,5 %, at der slet ikke tages højde for deres vigtigste værdier i reaktion ved sygdom. Dog skal det
nævnes, at de 10,5 % blot dækker over to informanter.
Procentvis fordeling af, i hvilken grad, der er
taget højde for informanternes vigtigste
værdier i reaktion ved sygdom
70
57,9
60
50,0
50
40
Modtaget pleje af
spl. af begge køn
30
Kun modtaget pleje
af spl. af samme køn
25,0
20
15,816,7
15,8
10,5
8,3
10
0,0
0,0
0
Slet ikke
I ringe grad
I nogen grad
I høj grad
I meget høj
grad
Figur 9 – Procentvis fordeling af, i hvilken grad der er taget højde for informanternes vigtigste værdier
i reaktion ved sygdom, fordelt mellem patienter, der har modtaget pleje af sygeplejersker af begge
køn og informanter, der kun har modtaget pleje af sygeplejersker af samme køn.
Side 28 af 86
Anders Christensen og Timmi Jensen
For at skabe overblik over, i hvilken grad der tages højde for de vigtigste værdier for informanter i
kommunikation og reaktion ved sygdom, udregnes gennemsnittet herfor. Dette er gjort ved at tildele
de forskellige grader værdier fra 1 til 5. Herefter er besvarelserne multipliceret i de forskellige grader
med den tildelte værdi. Disse tal er adderet og efterfølgende divideret med antallet af informanter.
Nedenstående tabel viser informanternes besvarelser fordelt på de forskellige grader, opdelt i køn.
Gennemsnittet, både i kommunikation og reaktion ved sygdom, ligger højere for mænd end for
kvinder. Det samlede gennemsnit for mænd og kvinder i kommunikation er 3,7 og i reaktion ved
sygdom ligeledes 3,7. Disse gennemsnit placerer dem et sted mellem i nogen grad og i høj grad.
Kommunikation
Slet ikke I ringe grad I nogen grad
I høj grad I meget høj grad
Tildelt værdi
1
2
3
4
5 Gennemsnit
Mænd
0
0
3
9
3
4,0
Kvinder
1
3
3
7
2
3,4
I alt
1
3
6
16
5
3,7
Reaktion ved sygdom
Slet ikke I ringe grad I nogen grad
I høj grad I meget høj grad
Tildelt værdi
1
2
3
4
5 Gennemsnit
Mænd
0
0
2
11
2
4,0
Kvinder
2
1
7
3
3
3,3
I alt
2
1
9
14
5
3,6
Figur 10 – Overblik over informanternes besvarelser på, i hvilken grad, der tages højde for deres
vigtigste værdier i henholdsvis kommunikation og reaktion ved sygdom, samt gennemsnit fordelt på
mænd og kvinder.
Side 29 af 86
Anders Christensen og Timmi Jensen
9.3 Fortolkning
Samlet set er de kvindelige værdier vigtigst for informanterne. De mandlige værdier har fået færrest
besvarelser fra informanterne. Det er måske ikke overraskende, at de kvindelige værdier, og især
omsorg, er i højsæde. Sygdomsramte patienter ofte vil opleve usikkerhed, sårbarhed og afhængighed
(44). Således har informanterne brug for kvindelige værdier, som fx omsorg. Ca. halvdelen af
informanterne svarer dog, at de mandlige værdier også er blandt de vigtigste for dem. Samtidigt
svarer informanterne, at de mandlige værdier, er dem der tages mindst højde for. Således må de
mandlige værdier ikke negligeres, da disse også er vigtige for informanterne.
Fordelingen mellem mandlige og kvindelige informanter viser, at de mandlige informanter vægter
de kvindelige værdier højere end de mandlige værdier – faktisk svarer flere mænd end kvinder, at
medmenneskelige forhold og hensynsfuldhed er blandt deres vigtigste værdier. Omvendt vægter
kvinderne selvbestemmelse væsentligt højere end mændene – faktisk svarer 32,2 % flere kvinder end
mænd, at denne værdi er blandt deres vigtigste og mere end en tredjedel af kvinderne svarer, at der
ikke tages højde for selvbestemmelse. Blandt de mandlige informanter svarer to tredjedele, at der
ikke tages højde for selvbestemmelse. Der rejser sig et spørgsmål om, hvorvidt værdierne er
kønsbundne, når mændene vægter de kvindelige værdier højest, og når kvinderne omvendt vægter
en mandlig værdi højere end mændene selv. Det kunne tænkes, at værdierne for det enkelte individ
ændres ved sygdom.
Uanset om informanterne har modtaget pleje af både en mandlig og kvindelig sygeplejerske eller
kun har modtaget pleje af sygeplejersker af samme køn, tegner der sig et billede af, at der ikke tages
højde for de mandlige værdier. I gruppen, der har modtaget pleje af både en mandlig og en kvindelig
sygeplejerske, er procentsatsen i to ud af de tre mandlige værdier højere end i gruppen, der kun har
modtaget pleje af sygeplejersker af samme køn.
Fordelingen af, i hvilken grad, der tages højde for de vigtigste værdier for informanterne i
kommunikation viser, at der i kategorien ’i meget høj grad’ er en klar overvægt af besvarelser fra
gruppen, der kun har modtaget pleje af sygeplejersker af samme køn. Omvendt er der i kategorien
’i høj grad’ en klar overvægt af besvarelser fra gruppen, der har modtaget pleje af sygeplejersker af
begge køn. Således afgør sygeplejerskens køn sandsynligvis ikke, hvilke værdier der tages højde for.
Side 30 af 86
Anders Christensen og Timmi Jensen
Fordelingen af, i hvilken grad, der tages højde for de vigtigste værdier for informanterne i reaktion
ved sygdom viser, at der i kategorien ’i høj grad’ er en klar overvægt af besvarelser fra gruppen, der
har modtaget pleje af sygeplejersker af begge køn. Omvendt er der i kategorien ’i nogen grad’ en klar
overvægt af besvarelser fra gruppen, der kun har modtaget pleje af sygeplejersker af samme køn.
Dette rejser atter spørgsmålet om, hvorvidt det handler om kønnet og de kønsspecifikke værdier,
eller om det nærmere handler om, hvilke værdier, der er vigtigt for det enkelte individ i den enkelte
situation, og om sygeplejersken agerer ud fra den enkeltes patients værdier.
På baggrund af den kvantitative undersøgelse og analyse, er det ikke muligt at redegøre for de
kønsspecifikke værdier i kommunikationen og reaktioner ved sygdom. Undersøgelsens resultater
peger på, at patienternes værdier ikke er kønsspecifikke, men nærmere persons og
situationsbundne. Endvidere kunne det tænkes, at de forskellige værdier hos den enkelte patient,
vægtes anderledes, når patienten rammes af sygdom. Undersøgelsens informanter vægter de
’kvindelige’ værdier højest, men de ’mandlige’ værdier er også vigtige for dem, og må således ikke
forsømmes.
Dog er det imidlertid muligt, at svare på, om patienterne oplever, at der tages højde for deres
individuelt vigtigste værdier i kommunikation og reaktion ved sygdom. Gennemsnitsværdien for, i
hvilken grad, der tages højde for informanternes vigtigste værdier i kommunikation er 3,7 og placerer
sig således et sted mellem ’i nogen grad’ og ’i høj grad’. Gennemsnitsværdien for, i hvilken grad, der
tages højde for informanternes vigtigste værdier i reaktion ved sygdom er 3,6 og placerer sig således
også et sted mellem ’i nogen grad’ og ’i høj grad’. Gennemsnitsværdierne i både kommunikation og
reaktion ved sygdom kunne tyde på, at sygeplejerskerne ikke tilstrækkeligt agerer ud fra den enkelte
patients værdier.
Side 31 af 86
Anders Christensen og Timmi Jensen
9.4 Vurdering af datakvalitet og validitet
Bias
Informanterne kan have svært ved at forstå spørgsmålene, og dermed kan netop spørgsmålene ses
som en informationsbias. Specielt spørgsmålene om de vigtigste værdier for informanterne og
værdier, der ikke tages højde for, kan være svære at forstå af flere årsager. Først og fremmest kan
spørgsmålenes formulering vanskeliggøre forståelsen af spørgsmålet. Endvidere kan begrebet
’værdier’ være uhåndgribeligt for mange patienter, dels fordi, at mange ikke er bevidste omkring
deres værdier, og dels fordi, at informanterne måske ikke har ressourcer til at tage stilling til
værdiernes kompleksitet.
Undersøgelsens informanter er randomiseret udvalgt, for at minimere selektionsbias. Dog har
undersøgelsen alligevel haft enkelte selektionsbias. Da informanterne er randomiseret udvalgt,
tegnes et tilfældigt billede af de udvalgte informanter fx ift. køn og alder. Således er det ikke sikkert,
at informanterne er repræsentative for alle patienter. Desuden kan ekskluderede patienter tænkes,
at have bidraget til at tegne et anderledes billede af informanterne.
Confounding
Alle besvarelser er gennemgået for åbenlyse fejl og forkerte registreringer. Flere informanter havde
ikke udfyldt spørgsmålet om værdier, der ikke blev taget højde for, hvilket kan bidrage til et uklart
billede af informanterne. Da den kvantitative undersøgelse efterfølges af en kvalitativ undersøgelse,
er der ikke søgt efter bestemte resultater i denne undersøgelse, da den kvantitative undersøgelse
ikke står alene i denne opgave. Den kvantitative undersøgelse har til formål, at skabe overblik over
problemstillingen, som skal danne baggrund for den kvalitative undersøgelse.
En anden confounder kan være, at værdier undervejs i undersøgelsen, har været anset som
værende kønsspecifikke. Undersøgelsens resultater peger dog på, at værdierne ikke er
kønsspecifikke, men snarere persons og situationsbestemte.
Frafald
Forud for dataindsamlingen blev en række patienter sorteret fra ud fra de opstillede
inklusionskriterier. På de forskellige afdelinger, ekskluderede personalet under dataindsamlingen en
række patienter fx demente patienter, og en enkelt patient med commotio cerebri. Oftest var
årsagerne til eksklusionen af patienter dog uklar. I alt blev 41 patienter adspurgt om deltagelse i
undersøgelsen og heraf besvarede 31 spørgeskemaet. Dette giver en svarprocent på 75,6 %. Blandt
de ti patienter, som ikke ville deltage, var der både mænd og kvinder. Således anses det uplanlagte
frafald ikke, som havende betydning for undersøgelsens resultater.
Side 32 af 86
Anders Christensen og Timmi Jensen
10. Kvalitativ metode
Den kvalitative undersøgelses videnskabsteoretiske grundposition tager udgangspunkt i
fænomenologi og hermeneutik. Videnskabsteoretisk muliggøres det at sammenkæde
fænomenologiens teori om livsverden med hermeneutikkens fokus på tolkning og forståelse, ved at
lave interviews, som transskriberes og dermed kan tolkes (32). Ambitionen i fænomenologien er at
nå frem til en nøjagtig skildring af et fænomen, sådan som det præsenterer sig for bevidstheden (45).
Fænomenologiens teori om livsverden bygger på den levede verden, og hvordan det enkelte individ
oplever denne (46). I denne undersøgelse søges en forståelse af informanternes værdier, og hvilken
betydning, det har for dem, om disse værdier medtænkes i kommunikation og reaktion ved sygdom.
Ambitionen i hermeneutikken er at opnå ny forståelse via fortolkning. I hermeneutikken fortolkes
verden ud fra forforståelsen, som danner baggrund for den forståelseshorisont verden anskues
igennem. For at nå frem til ny viden i hermeneutikken, sættes forforståelsen i spil. Således vil en ny
delforståelse, som kan opnås fx gennem interviews, kunne revidere helhedsforståelsen og dermed
opnås en horisontsammensmeltning (46). Denne cirkularitet skaber den hermeneutiske cirkel eller
spiral, som henviser til, at det er en uendelig proces (45).
Med afsæt i de kvantitative resultater, foretages en kvalitativ interviewundersøgelse, for at opnå
dybere forståelse for problemstillingen. Det er hensigtsmæssigt at anvende det kvalitative interview,
når det ønskes at opnå forståelse for et fænomen (47). Formålet i dette tilfælde er at opnå forståelse
for, hvilken betydning det har for patienterne, om deres vigtigste værdier medtænkes i
kommunikation og reaktion ved sygdom. Den kvalitative undersøgelses data analyseres og fortolkes,
og integreres sammen med de kvantitative data i den dybere analyse.
Side 33 af 86
Anders Christensen og Timmi Jensen
10.1 Tematisering
Den første fase af interviewets i alt syv faser er tematisering (48). Formålet med den kvalitative
interviewundersøgelse, er at nå frem til en dybere forståelse for, hvilken betydning det har for
informanterne, om der tages højde for deres vigtigste værdier i kommunikation og reaktion ved
sygdom. På baggrund af den kvantitative undersøgelses resultater, er fokus flyttet fra kønsbundne
værdier til persons og situationsbundne værdier. Temaerne for interviewene vil således være
værdier for den enkelte informant, samt værdier i kommunikation og reaktion ved sygdom.
10.2 Design
Der er valgt et semistruktureret livsverdensinterview, som søger at indhente fænomenologiske
beskrivelser af informantens livsverden med henblik på at fortolke betydningen. Det
semistrukturerede interview er valgt til denne undersøgelse, da formålet og de tematiske rammer for
interviewet er beskrevet forud for udførelsen af selve interviewet (49). Det semistrukturerede
interview muliggør en åben tilgang til interviewet og informanternes livsanskuelse. I det
semistrukturerede interview udarbejdes en interviewguide med en række åbne spørgsmål.
Spørgsmålsrækkefølgen kan ændres undervejs i interviewet, således, at interviewet bibeholder en vis
fleksibilitet og det bliver en flydende dialog (47).
Af de tre afdelinger fra den kvantitative undersøgelse, udvælges en afdeling randomiseret til den
kvalitative undersøgelse, således at vores forforståelse for de forskellige afdelinger ikke præger
udvælgelsen.
Side 34 af 86
Anders Christensen og Timmi Jensen
10.3 Interview
Kvalitativ forskning bygger på bl.a. tillid og empati og det er derfor essentielt, at intervieweren
etablerer en tryg atmosfære for informanten (50). Således er det er vigtigt at medtænke både de
fysiske rammer, såvel som de rammer der skaber selve interviewet. Det tilstræbes, at interviewene
finder sted i enerum. Interviewene indledes med en briefing, hvor der kort redegøres for
undersøgelsen. Endvidere spørges informanterne, om de har nogle spørgsmål forud for selve
interviewet (49).
Herefter følger selve interviewet, hvor intervieweren bør lytte aktivt, således, at informanterne
føler sig godt tilpas. Spørgsmålene bør være åbne, korte og let forståelige, for at undgå, at
spørgsmålene bliver for specifikke til, at informanterne kan udfolde deres egen livsverden (49).
Interviewet afrundes med en debriefing, hvor der fortælles mere om undersøgelsens formål og
design (49).
10.4 Transskription
Interviewene lydoptages, således, at interviewene kan transskriberes. Ved transskription bliver
interviewene ’oversat’ fra talesprog til skriftsprog. Transskriptionen foretages ordret og med
noteringer, af det observerede kropssprog (51).
Transskriptionerne opbevares fortroligt, og makuleres senest tre uger efter eksamen. Således
indgår interviewudskrifter ikke i opgaven, jævnfør de juridiske retningslinjer for indsamling af
patientdata til brug i opgaver og projekter (33).
Side 35 af 86
Anders Christensen og Timmi Jensen
10.5 Analysemetode
Til analyse af de kvalitative data anvendes den fænomenologiske hermeneutiske analysemetode,
som indeholder tre faser. Den første fase, den naive forståelse, handler om den første
overfladetolkning af tekstens intention, som giver den umiddelbare forståelse af fænomenet. For at
muliggøre denne umiddelbare tolkning, skal der tages udgangspunkt i en fænomenologisk indstilling,
der tillader, at man lader sig berøre af teksten (32).
Den næste fase, strukturanalysen, har til formål at forklare teksten, som en helhed (32).
Teksten dekontekstualiseres ved en meningskodning, hvor teksten splittes op i meningsbærende
dele, og inddeles i nogle på forhånd opstillede overordnede kategorier, som er udtryk for de
forskellige fænomener (32, 52). Dette udgør en forudsætning for at tilegne sig tekstens intention,
frem for interviewerens intention, hvilket muliggør en forklaring af teksten (32). I dette tilfælde
bruges kommunikation, reaktion ved sygdom og værdier som koder i meningskodningen.
Herefter foretages en meningskondensering, hvor de meningsbærende enheder, omformuleres
med få ord, men med samme hovedbetydning. Lange udsagn sammenfattes således til kortere og
mere præcise formuleringer ud fra informanternes synspunkt, men som intervieweren forstår det
sagte (52). Endeligt abstraheres de meningsbærende dele, således at betydningen formuleres for
hver af de tre koder.
I den tredje og sidste fase, den sammenlagte forståelse, rekontekstualiseres teksten for at nå frem
til en dybere helhedsforståelse af fænomenet. Der reflekteres over den naive forståelse,
strukturanalysens forklaring i henhold til interviewerens forforståelse, samt relevant teori ift.
fænomenet. Tolkningen fokuserer på at ’være i verden’ ud fra, hvad teksten siger om fænomenet. I
denne fase bør interviewerens forforståelse synliggøres, for at øge troværdigheden i tolkningen.
Dette gøres ved at være bevidst om sin forforståelse, sætte den i parentes, og dermed være åben for
fænomenet ift., hvad teksten afdækker (32). Brugen af den hermeneutiske cirkel bidrager til
valideringen af relationen mellem helheden og de enkelte dele. Denne validitet styrkes af en
overensstemmelse mellem delene og helheden. Ved at diskutere teksten med relevant litteratur og
forholde sig kritisk til forforståelsen, øges troværdigheden ift. tolkningen (32).
Side 36 af 86
Anders Christensen og Timmi Jensen
10.6 Verifikation
Verifikation handler om validitet, reliabilitet og generalisering. Validiteten bør dog ikke begrænses til
denne ene fase, men være gennemgående i alle interviewets syv faser (53). I tematiseringen beror
validiteten på logikken og sammenhængen mellem afledninger fra teori til problemformuleringen. I
designfasen handler validiteten om metodernes hensigtsmæssighed til produktion af viden ift.
undersøgelsens formål. I denne bachelor er metoden mixed methods valgt på et velovervejet
grundlag ift. undersøgelsens formål, som både omfatter at afdække, i hvilken grad patienterne
oplever, at der tages højde for deres vigtigste værdier i kommunikation og reaktion ved sygdom,
samt at opnå en dybere forståelse for betydningen af, at der tages højde for værdierne. Validiteten i
interviewfasen omhandler, troværdigheden af informanternes udsagn, samt kvaliteten af
interviewforløbet. I forbindelse med interviewene i denne bachelor vil der være stor opmærksomhed
på, ikke at stille ledende spørgsmål, som kan forlede informanterne til at svare på baggrund af
interviewerens forforståelse. Ydermere er det relevant at sikre sig, at informanterne forstår
spørgsmålenes betydning. Der stilles uddybende spørgsmål, hvor spørgsmålene omformuleres, dog
med samme mening, for at sikre informanternes forståelse for spørgsmålet. Således kontrolleres
validiteten af de indsamlede data kontinuerligt. I transskriptionsfasen beror validiteten på den
præcise gengivelse af interviewet. I analysefasen handler validiteten om, hvorvidt logikken i
tolkningen er gyldig, samt at fortolkninger er holdbare. I interviewets sidste fase beror validiteten på
beskrivelsen af undersøgelsens fund (53).
10.7 Rapportering
Det endelige slutprodukt skal igennem alle faserne overvejes, således at man ikke kommer ud på et
sidespor i interviewene. Dette gøres for at kunne besvare problemformuleringen metodologisk og
veldokumentet. Endvidere bidrager tidlig fokusering på slutproduktet, at det vil blive læseværdigt
(54).
Side 37 af 86
Anders Christensen og Timmi Jensen
11. Kvalitativ analyse og diskussion
11.1 Præsentation af informanter
- Den mandlige patient er 72 år, har modtaget pleje af sygeplejersker af begge køn, og er indlagt på
anden dag.
- Den kvindelige patient er 70 år, har kun modtaget pleje af sygeplejersker af samme køn, og er
indlagt på 11. dag.
11.2 Den naive forståelse
Den første gennemlæsning af de transskriberede interviews, giver en overfladisk forståelse for, at
værdier er forskellige mellem informanterne. Både den mandlige og den kvindelige informant
besidder ’kvindelige’ såvel som ’mandlige’ værdier, men vægter dem umiddelbart forskelligt. Dette
bekræfter tilsyneladende de kvantitative resultater, der viser, at værdier ikke er kønsbundne, men
snarere personsbundne. Betydningen af, at der blev taget højde for den enkelte informants værdier i
kommunikationen og reaktionen ved sygdom, synes forskellig fra den ene informant til den anden.
Den mandlige informant udtrykker generelt større tilfredshed end den kvindelige informant.
Umiddelbart betyder det meget for begge informanter, at deres værdier medtænkes, men det
kommer klarest til udtryk hos den kvindelige informant, da hun ikke føler, at hendes værdier
medtænkes i især kommunikationen.
11.3 Strukturanalysen
De vigtigste værdier synes generelt, at være information, handlingsorientering, at sygeplejerskerne
agerer professionelt, samt at sygeplejerskerne er venlige, respektfulde og taler ordentlig til
patienten. Ydermere beretter den mandlige informant om, at medinddragelse og omsorg er vigtige
værdier for ham.
Indenfor koden kommunikation, fremstår det, at værdiernes medinddragelse i kommunikationen er
meget vigtig. Informanterne giver udtryk for en række vigtige værdier i kommunikationen;
information, handlingsorientering og respekt. Som den mandlige informant udtrykker det:
”Jamen det er, at få af vide hvad jeg fejler jo, ikke. Og hvordan det skal foregå, ikke.
Det jeg skal helbredes for, ikke. Det er jo yderst vigtigt, ikke.”
Ovenstående citat vidner om vigtigheden af information om sygdom og behandling. Det har stor
betydning for den mandlige informant, at netop informationen er et bærende element i
kommunikationen. Informationen er en af de vigtigste værdier for den mandlige informant. Den
Side 38 af 86
Anders Christensen og Timmi Jensen
kvindelige informant giver udtryk for, at ikke alle sygeplejersker er lige gode til at informere om, hvad
der skal ske:
”Øh, sygeplejerskerne, nogle af dem, er rimelig gode til, at fortælle hvad der skal ske.”
Dette kunne tyde på, at ikke alle sygeplejersker er lige gode til at identificere patienternes værdier
og dermed medtænke dem i kommunikationen med den enkelte patient. Den kvindelige informant
udtrykker ikke samme tilfredshed som den mandlige informant ift., at deres vigtigste værdier
inddrages i kommunikationen. Endvidere giver den kvindelige informant udtryk for, at der kan
skelnes mellem to forskellige dele i kommunikationen; ’det private plan’ og ’det professionelle plan’.
Hun udtrykker meget klart, at hun ikke har behov for kommunikation med sygeplejerskerne på det
private plan, da hun vægter det professionelle plan højest. Hun har brug for, at der er fokus på
hendes behandling, så hun kan blive rask og komme hjem igen:
”(…) Det får vi jo besøg om aftenen, eller hvornår de nu kommer, ikke. Alt det andet,
det kan jeg ikke bruge til noget. Det handler jo trods alt om at blive rask og komme
hjem. Og en sengeplads ledig. Næste.”
I reaktionen ved sygdom er handlingsorientering en helt essentiel værdi for begge informanter.
Ovenstående citat bevidner, at handling er meget vigtig for den kvindelige informant, når hun
rammes af sygdom og bliver indlagt. Overordnet set reagerer informanterne forskelligt ved sygdom.
Den kvindelige informant føler ikke, at der er taget højde for hendes værdier i hendes reaktion ved
sygdom:
”(…) Og nu sidder jeg her i dag, og er ikke et skridt videre.”
Hun beskriver et behandlingsforløb, hvor hun ikke føler, der har været nok fokus på handling. Dette
fører til, at hun bliver irriteret og rasende over den manglende handlingsorientering. Den mandlige
informant føler, at der tages højde for hans vigtigste værdier i reaktion ved sygdom. Dog beskriver
han, hvordan manglende handlingsorientering ville kunne føre til nervøsitet. En anden vigtig værdi
for den mandlige informant er medinddragelse. Han beskriver dog, at han lytter til sygeplejerskerne,
da han føler, at det er bedst for ham. Det kunne tyde på, at han mener, at sygeplejerskerne ved
bedst qua deres faglige viden.
Side 39 af 86
Anders Christensen og Timmi Jensen
Generelt er den mandlige informant mere tilfreds med inddragelsen af værdier i reaktion ved
sygdom, end den kvindelige informant. Dette kunne muligvis skyldes, at afdelingens sygeplejersker
ikke er lige gode til at identificere den enkelte patients værdier i reaktion ved sygdom. Således vil
sygeplejerskerne ikke kunne tage højde for den enkelte patients vigtigste værdier i reaktion ved
sygdom.
11.4 Den sammenlagte forståelse
I den naive forståelse er det beskrevet, hvordan den første umiddelbare læsning, gav et indtryk af, at
informanterne havde forskellige værdier, og at de vægtede dem forskelligt. Ydermere var den
umiddelbare forståelse, at den kvindelige informant vægtede inddragelse af hendes værdier i
kommunikation og reaktion ved sygdom, højere end den mandlige informant. Strukturanalysen
peger dog på, at dette er meget vigtigt for begge informanter. Ydermere viser strukturanalysen, at
informanterne har flere af de samme værdier, men at de vægter dem forskelligt. Eksempelvis vægter
den mandlige informant information højest, hvorimod den kvindelige informant vægter
handlingsorientering højest.
Forforståelsen forud for den kvantitative undersøgelse var, at mandlige patienter havde flere
’mandlige’ værdier end kvindelige patienter og vice versa. Samtidigt herskede der en forforståelse af,
at begge værdisæt skulle inddrages i sygeplejen. På baggrund af den kvantitative undersøgelses
resultater ændredes denne forforståelse radikalt. Resultaterne påpegede, at værdierne ikke var
bundet til køn, men snarere, at værdierne er personsbundne. Med denne forforståelse blev den
kvalitative undersøgelse foretaget. Den herskende forforståelse i den kvalitative analyse vil derfor
være, at sygeplejerskerne skal identificere de personsbundne værdier hos den enkelte patient, for at
kunne yde den optimale sygepleje.
Den kvantitative undersøgelse viser, at 48,4 % af informanterne anså selvbestemmelse, som
værende en af deres vigtigste værdier. Netop selvbestemmelse og det, at have indflydelse på sit eget
liv, er en af de værdier, som der fra politisk og ledelsesmæssig side, menes at skulle gøre sig
gældende i sundhedsvæsenet (55). En anden af disse værdier er, at blive mødt åbent og respektfuldt,
som den kvindelige informant i den kvalitative undersøgelse vægter meget højt. Hun mener desuden,
at der ikke tages tilstrækkelig højde for netop denne værdi. Den kvantitative undersøgelse viser, at
der er flere værdier, der ikke tages højde for. Eksempelvis svarer 38,7 %, at der ikke tages højde for
selvstændighed, og hele 51,6 % mener ikke, at der tages højde for selvbestemmelse.
En australsk undersøgelse fra 2009 viser, at sygeplejersker var optaget af at følge procedurer og
rutiner, hvilket havde den konsekvens, at sygeplejerskerne ikke ydede individuel og personcentreret
Side 40 af 86
Anders Christensen og Timmi Jensen
sygepleje. Sygeplejerskerne vurderede ud fra, hvad de opfattede, som værende vigtigt for patienten,
og patienternes egne fortolkninger blev således ikke inddraget. Undersøgelsens resultater
overraskede de involverede sygeplejersker, da de havde en selvforståelse af, at de ydede individuel
sygepleje (56).
Det kan tænkes, at det samme muligvis gør sig gældende i det danske sundhedsvæsen, da både den
kvantitative og kvalitative undersøgelse peger på, at der er flere værdier, der ikke tages højde for i
kommunikation og reaktion ved sygdom.
En række centrale aktører i det danske sundhedsvæsen har udarbejdet en række anbefalinger for
bl.a. kommunikation i mellemmenneskelige relationer. Den første anbefaling omhandler inddragelse
af patientens værdier, holdninger og tankegang, hvilket fordrer effektiv kommunikation mellem
sygeplejerske og patient (57). Endvidere har mennesker krav på at blive mødt i deres reaktioner ved
sygdom (55). Imødekommelse af patientens reaktion ved sygdom og den effektive kommunikation,
fordrer indgående kendskab til patientens selvopfattelse og værdier. Dette kræver, at sygeplejersken
ser patienten, som et unikt individ, og ikke blot som en patient med en sygdom. Ydermere fordrer
det, at sygeplejersken repræsenterer et holistisk menneskesyn, hvor forskellige værdier ligestilles
(55). Både den kvantitative og den kvalitative undersøgelses resultater viser, at informanterne
vægter forskellige værdier højest. Det er således vigtigt, at sygeplejersker formår at identificere den
enkelte patients værdier, og at sygeplejersken ikke agerer ud fra en forudindtaget opfattelse af
patientens værdier, samt betydningen af disse.
Resultaterne fra den kvantitative undersøgelse viser, at 22,6 % – altså mere end hver femte
informant – ikke mener, at der tages højde for medmenneskelige forhold. Desuden svarer hele 29 % altså næsten en tredjedel af informanterne – at der ikke tages højde for hensynsfuldhed. Dette
kunne tyde på, at sygeplejerskerne ikke tilstrækkeligt formår, at identificere den enkelte patients
værdier.
For at kunne identificere den enkelte patients værdier i kommunikation og reaktion ved sygdom, er
det vigtigt, at sygeplejersken ’lærer den syge at kende’ ved etablering af et menneske-til-menneskeforhold (58). For at ’kende’ nogen, skal sygeplejersken møde, opfatte, reagere på og respektere det
enestående hos den enkelte patient (59). Den kvindelige informant i den kvalitative undersøgelse,
føler ikke, at hun bliver mødt med respekt. Dette kunne tyde på, at sygeplejerskerne ikke har
formået, at ’lære hende at kende’, og derved heller ikke har kunnet identificere og tage højde for
hendes værdier. Den mandlige informant tilkendegiver, at der ikke er nogen værdier, der ikke er
taget højde for. Således kan det tænkes, at sygeplejerskerne bedre har evnet at identificere og
inddrage hans værdier i kommunikation og reaktion ved sygdom. Sygeplejersken kan naturligvis ikke
Side 41 af 86
Anders Christensen og Timmi Jensen
’kende’ den enkelte patient, hvis hun tager udgangspunkt i, at alle patienter ligner hinanden (59).
Både den mandlige og den kvindelige informant udtrykker, at en af deres vigtigste værdier er, at
sygeplejerskerne agerer professionelt. Iflg. Joyce Travelbee kan den professionelle sygeplejerske
skelne mellem egne behov og ønsker fra patientens behov og ønsker (59). Eftersom den kvindelige
informant generelt er mere utilfreds end den mandlige informant, kan det tænkes, at nogle af
sygeplejerskerne ikke har formået at skelne mellem egne behov og patientens behov. Ved at se det
unikke ved den enkelte patient, går sygeplejersken ikke ud fra, at patienten har de samme værdier,
behov og ønsker, som sygeplejersken selv ville have, hvis hun ’var i patientens sted’. I stedet for at
forsøge det umulige – at sætte sig i patientens sted –, bør sygeplejersken tilstræbe, at forstå den
enkelte patient, og hvordan patienten oplever og fortolker egen situation og sygdom (59). Ved
etablering af et menneske-til-menneske-forhold bliver det muligt for sygeplejerskerne at identificere
den enkelte patients værdier, så disse kan inddrages i kommunikation og reaktion ved sygdom. Den
kvalitative undersøgelse viser, at det er vigtigt for begge informanter, at der tages højde for deres
individuelt vigtigste værdier i kommunikation og reaktion ved sygdom.
Både den kvantitative og den kvalitative undersøgelse påpeger, at patienter har forskellige værdier
og vægter dem forskelligt. Ligeledes viser undersøgelserne, at patienterne reagerer forskelligt ved
sygdom. Pierre Bourdieu søger med sine begreber habitus, felt og kapital, at forklare fænomener i
praksis (14). Habitusbegrebet forholder sig til den måde man agerer på i forskellige situationer og
retter sig mod to samtidige og interagerende processer. Den ene er internalisering af objektive
strukturer, som gør individet i stand til at handle meningsfuldt ud fra den tilegnede viden. Den anden
proces er eksternalisering af de internaliserede strukturer. Altså individets tilegnede viden, omsat til
praktiske handlinger (60). Individer vil internalisere forskellige objektive strukturer, afhængigt af fx
bopæl, familieforhold, sociale relationer, erhverv og uddannelse. Den kvantitative undersøgelse
viser, at forskellige værdier er dominerende i de forskellige aldersgrupper. Habitusbegrebet kan
bidrage til forklaringen af, hvorfor informanterne har forskellige værdier og vægter dem forskellige
samt, hvorfor informanterne reagerer forskelligt ved sygdom. Således vil alle have forskelligt habitus,
og dermed være unikke individer, hvilket understøtter, at det er vigtigt, at se den enkelte patient
som unik, for at kunne identificere den enkelte patients værdier i henhold til Joyce Travelbee.
Bourdieus begreb om felt beskriver de sociale arenaer, som praksis udspiller sig i (60). Feltbegrebet
dækker bl.a. over kontekst og lokalitet. Et felt defineres af Bourdieu, som et system af positioner, der
får betydning gennem relationer til andre positioner i feltet (14). Således vil individer agere forskelligt
i forskellige felter. Det kan tænkes, at den enkelte patients værdier vægtes anderledes, når de
rammes af sygdom og dermed bevæger fra et felt til et andet. Når individet indlægges og de pludselig
Side 42 af 86
Anders Christensen og Timmi Jensen
befinder sig i ’patientfeltet’, kan det tænkes, at andre værdier end fx hjemme gør sig gældende. I den
kvantitative undersøgelse svarer hele 90,3 % af informanterne, at omsorg er en af de vigtigste
værdier for dem. Det kunne tænkes, at omsorg ikke var ligeså vigtig en værdi i andre felter, fx
hjemme eller på arbejdspladsen.
Begrebet om kapital relaterer sig til de ressourcer og kilder til indflydelse, som individer besidder.
Bourdieu beskriver fire former for kapital: økonomisk, kulturel, social og symbolsk kapital. Den
sociale kapital dækker over fx relationer og netværker, og er dermed den kapitalform, der gør sig
mest gældende indenfor kommunikation og reaktion ved sygdom (51). I den kvalitative undersøgelse
fortæller den mandlige informant, at der ikke er nogen værdier, der ikke er taget højde for. Derimod
udtrykker den kvindelig informant, at ikke alle sygeplejersker er lige gode, samtidigt med at hun ikke
føler, at der er taget højde for hendes værdier. Den sociale kapital kan bidrage til en forklaring af,
hvorfor nogle sygeplejersker tilsyneladende bedre end andre formår, at identificere den enkelte
patients værdier. Sygeplejersker med stor social kapital kan tænkes at have lettere ved at identificere
patientens værdier gennem de kommunikative redskaber de besidder.
Simon Sjørup Simonsen beskæftiger sig med reaktioner ved sygdom, og præsenterer på baggrund
af hans undersøgelser, distanceringsbegrebet. Han definerer distancering, som en række processer,
der har til formå at holde sygdom og sundhed på afstand. Distancering anses som værende en
mandlig reaktion ved sygdom (61). Både den kvantitative og den kvalitative undersøgelse viser, at
mænd og kvinder har forskellige værdier. Den indledende forforståelse om, at mænd havde flere
’mandlige’ værdier end kvinder og vice versa, er på baggrund af undersøgelserne forandret til, at
værdier ikke er bundet op på køn, men på individer. Undersøgelserne har vist, at de kvindelige
informanter også besidder og vægter ’mandlige’ værdier højt. Således kan det måske tænkes, at det
ikke kun er mænd, der reagerer med distancering, når de rammes af sygdom.
Side 43 af 86
Anders Christensen og Timmi Jensen
12. Konklusion
Det primære formål med denne bachelor var, at belyse forskelle og ligheder mellem hvordan
mandlige og kvindelige patienter oplever at der tages højde for deres kønsspecifikke værdier i
kommunikation og reaktion ved sygdom, samt at belyse, hvilken betydning det har for patienterne,
om disse værdier medtænkes. Problemformuleringen lyder således:
I hvilken grad oplever patienterne, at der tages højde for de kønsspecifikke værdier i
kommunikationen og reaktioner ved sygdom, og hvilken betydning har det for patienterne, om
patientens køn og dennes kønsspecifikke værdier medtænkes?
Tanken omkring, at værdierne var kønsspecifikke, er på baggrund af undersøgelsernes resultater,
blevet afkræftet. Den kvantitative undersøgelse viser dog, at de ’mandlige’ værdier, som
selvstændighed, selvbestemmelse og handlingsorientering, er vigtige værdier for informanterne, og
må således ikke negligeres. Resultaterne fra begge undersøgelser viser imidlertid, at værdierne er
individuelle for den enkelte patient. Resultaterne har vist, at der er forskelle og ligheder blandt
værdier hos mandlige og kvindelige patienter. Dog kan der ikke konkluderes noget generelt om
hverken de mandlige eller de kvindelige patienter, da værdier varierer fra den enkelte patient og i
forskellige situationer. I den kvalitative undersøgelse giver informanterne udtryk for andre vigtige
værdier, end dem der er anvendt i den kvantitative undersøgelse, hvilket understøtter, at alle
patienter er individuelle, og at der ikke kan generaliseres ift. patienternes værdier.
Den kvantitative undersøgelse viser, at informanterne gennemsnitligt ligger et sted mellem ’i nogen
grad’ og ’i høj grad’. Det kan således konkluderes, at sygeplejerskerne ikke tilstrækkeligt agerer ud fra
den enkelte patients værdier. Den kvalitative undersøgelse viser, at det har stor betydning for
patienterne, at deres individuelt vigtigste værdier medtænkes i kommunikation og reaktion ved
sygdom. Således bør det tilstræbes, at den enkelte patients værdier identificeres af sygeplejersken og
inddrages i kommunikation og reaktion ved sygdom.
Da informanterne har forskellige værdier og vægter dem forskelligt, kan undersøgelsernes
resultater ikke generaliseres på en sådan måde, at der kan laves guidelines, eller noget der minder
om det. Slutteligt kan det konkluderes, at det er afgørende, at sygeplejersken er i stand til at
identificere den enkelte patients værdier, så disse kan medtænkes i kommunikation og reaktion ved
sygdom, for at højne kvaliteten af den individuelle sygepleje.
Side 44 af 86
Anders Christensen og Timmi Jensen
13. Perspektivering
Gennem hele sygeplejerskeuddannelsen undervises studerende i filosofisk sygeplejeteori, som bl.a.
Kari Martinsen. På trods af, at Kari Martinsen selv tager afstand fra sine tidlige værker, er det dog
stadig en del af undervisningsmateriale på uddannelsen. Der undervises ydermere i ’den gyldne
regel’, hvor det umulige forsøges. Nemlig at ’sætte sig i den andens sted’, og gøre mod patienten,
som du selv ville have, der skulle gøres mod dig, hvis du var patienten. Dette står dog i kontrast til at
kunne identificere individets værdier, og dermed yde individorienteret sygepleje. I praksis betyder
det, at de studerende mangler redskaber til identificering af den enkelte patients værdier. Det
fremstår meget problematisk, at undervisningsmaterialet hindrer den individorienterede sygepleje.
For at give de studerende og dermed fremtidens sygeplejersker mulighed for at kunne yde individuel
sygepleje, kræver det en radikal ændring i uddannelsesreformen, så der fokuseres mere på den
enkelte patient i sygeplejen.
Problematikken afgrænses dog nødvendigvis ikke kun til sygeplejen, men gør sig måske gældende i
hele sundhedssektoren. At ryste grundvolden i hele sundhedssystemet er måske en nødvendighed,
for at kunne tilgodese det enkelte individ. Ikke bare i sygeplejen, men også i andre professioner, som
fx fysioterapeuter og læger. Uanset hvor i sundhedssektoren individet kommer i kontakt med
sundhedsfagligt personale, kan det tænkes at en mere individorienteret tilgang kunne fremme
sundhed, samt højne kvaliteten i de forskellige professioner.
Denne bachelors sygeplejefaglige fokus ligger på værdier i kommunikation og reaktion ved sygdom,
men det kunne tænkes, at kunne brede sig ud over disse områder, samt til andre professioner.
Denne bachelor anses som værende et pilotstudie, og kan således være springbræt til en større,
mere omfattende videnskabelig undersøgelse. En landsdækkende og tværfaglig undersøgelse med
fokus på den individorienterede tilgang, vil kunne skabe et større vidensgrundlag, som kan fremme
kvaliteten i sundhedsvæsenet, samt øge patienttilfredsheden.
Side 45 af 86
Anders Christensen og Timmi Jensen
14. Litteraturliste
(1) Dansk Sygeplejeråd, 2001. Skyllerumssladder og kvindelig dominans. Lokaliseret d. 07.10.2014 på:
http://www.dsr.dk/Sygeplejersken/Sider/SY-2001-09-30-1-Maend_i_sygeplejen.aspx 5 sider
(2) Agger, N. P. og Ølgod, J. Mænd og kræft. Anbefalinger og handlingskatalog til alle der arbejder
med mandlige kræftpatienter. Kræftens Bekæmpelse; 2001. 30 sider
(3) Honoré, K. Værdier og værdigrundlag i sygeplejen. I: Pedersen, S. (red.) Sygeplejebogen 1, 1. del.
Gads Forlag. 3. udgave, 1. oplag. Danmark; 2009. 26 sider
(4) Dansk Sygeplejeråd, 1998. Kaldet – Et ophøjet ord for lidenskab. Lokaliseret d. 28.10.2014 på:
http://www.dsr.dk/Sygeplejersken/Sider/SY-1998-47-34-1-Videnskab_og_sygepleje.aspx 18 sider
(5) Horton, K. et. Al. The Value of Nursing: A literature review. I: Nursing Ethics. 2007. 26 sider
(6) Dansk Sygeplejeråd, 2010. Historien om de mandlige sygeplejersker. Lokaliseret d. 07.10.2014 på:
http://www.dsr.dk/Artikler/Sider/Fag/Sygeplejehistorie/Historien-om-de-mandligesygeplejersker.aspx 7 sider
(7) Dansk Sygeplejeråd, 2014. Flere mænd i sygeplejen. Lokaliseret d. 16.10.2014 på:
http://www.dsr.dk/Nyhedsbreve/Synergi/Sider/Synergi-Aargang-10/Nr.17/Kongressen-Flerem%C3%A6nd-i-sygeplejen.aspx 1 side
(8) Tænketanken VM – Viden om Mænd 2014. Flere mænd i sygeplejen – Hvordan? Lokaliseret d.
07.10.2014 på: http://www.dsr.dk/Nyheder/Sider/Flere-m%C3%A6nd-i-sygeplejen---hvordan.aspx 37
sider
(9) Dansk Sygeplejeråd, 2001. Rigtige mænd er ikke sygeplejersker. Lokaliseret d. 07.10.2014 på:
http://www.dsr.dk/Sygeplejersken/Sider/SY-2001-09-29-1-Maend_i_sygeplejen.aspx 2 sider
(10) Dansk Sygeplejeråd, 2001. Det er altid godt, når der kommer en mand! Lokaliseret d. 07.10.2014
på: http://www.dsr.dk/Sygeplejersken/Sider/SY-2001-09-8-1-Maend_i_sygeplejen.aspx 5 sider
(11) Martensen, S. H. En kvindelig verden – En kvalitativ undersøgelse af fem mandlige
sygeplejerskers erfaringer som mænd i sygeplejefaget. Aarhus Universitet. Danmark; 2000 111 sider
(12) Martinsen, K. Omsorg i sygeplejen – En moralsk udfordring. I: Schou, A. (red.) Samtalen, skønnet
og evidensen. Gads Forlag; 2006. 32 sider
Side 46 af 86
Anders Christensen og Timmi Jensen
(13) Dansk Sygeplejeråd, 2012. Omsorg og maskulinitet er svært forenelige størrelser. Lokaliseret d.
07.10.2014 på: http://www.dsr.dk/Sygeplejersken/Sider/SY-2012-02-92-1-Omsorg-ogmaskulinitet.aspx 7 sider
(14) Wilken, L. Bourdieus begreber. I: Wilken, L. Bourdieu for begyndere. Forlaget Samfundslitteratur.
2. udgave. 2011. 32 sider
(15) Jensen, C. J. Hvorfor tror vi der er så meget forskel på kvindelige og mandlige sygeplejerskers
praktiske handlinger? – Et opgør med denne tænkning. Aarhus Universitet. Danmark; 2008. 116 sider
(16) Danmarks Statistik, 2013. Sygehusbenyttelse. Lokaliseret d. 24.10.2014 på:
http://www.dst.dk/da/Statistik/emner/sundhed/sygehusbenyttelse.aspx 1 side
(17) Kruse, M. og Helweg-Larsen, K., 2004. Kønsforskelle i sygdom og sundhed. Statens Institut for
Folkesundhed for Minister for Ligestilling. Lokaliseret: 14.10.2014 på: http://www.sifolkesundhed.dk/upload/konsforskelle_rapport.pdf 19 sider
(18) Madsen, S. Aa., 2007. Manden som køn og patient. Akademiske sygeplejersker nr. 4. Side 4-12.
10 sider
(19) Simonsen, S. S. Ronkedormodellen. I: Mænd, sundhed og sygdom – Ronkedorfænomenet.
Aarhus, Forlaget Klim. Aarhus; 2006. 27 sider
(20) Dansk Sygeplejeråd, 2002. Når omsorg er omklamrende. Lokaliseret d. 14.10.2014 på:
http://www.dsr.dk/Sygeplejersken/Sider/SY-2002-11-18-1-Tema_Maend_og_kraeft.aspx 2 sider
(21) Dansk Sygeplejeråd, 2002. De skal da blive kede af det. Lokaliseret d. 14.10.2014 på:
http://www.dsr.dk/Sygeplejersken/Sider/SY-2002-11-20-1-Tema_Maend_og_kraeft.aspx 2 sider
(22) Dansk Sygeplejeråd, 2011. Sygepleje til mænd skal være anderledes. Lokaliseret d. 08.10.2014
på: http://www.dsr.dk/Sygeplejersken/Sider/SY-2011-3-62-Sygepleje-til-maend-skal-vaereanderledes.aspx 2 sider
(23) Dansk Sygeplejeråd, 2007. Respektér mandens reaktioner på sygdom. Lokaliseret d. 14.10.2014
på: http://www.dsr.dk/Sygeplejersken/Sider/SY-2007-16-40-1-Koen_og_sygepleje.aspx 5 sider
(24) Austgard, K. I. What characterizes nursing care? A hermeneutical philosophical inquiry. I:
Scandinavian Journal of Nursing Sciences. 2007. 6 sider
Side 47 af 86
Anders Christensen og Timmi Jensen
(25) Dansk Sygeplejeråd, 2011. Kompetenceudvikling af sygepleje til mandlige kræftpatient.
Lokaliseret d. 15.10.2014 på: http://www.dsr.dk/Sygeplejersken/Sider/Sy-2011-16-64-1FAG.aspx 5 sider
(26) Sygeplejeetisk Råd, 2014. De sygeplejeetiske retningslinjer. Lokaliseret d. 26.10.2014 på:
http://www.dsr.dk/_layouts/download.aspx?SourceUrl=%2FDocuments%2FFag%2FEtik%2FSERr
etsf2014.pdf&Source=http%3A%2F%2Fwww.dsr.dk%2Fser%2FSygeplejeetiskeRetningslinjer%2F
Sider%2FSygeplejeetiskeRetningslinier.aspx 12 sider
(27) Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet, IKAS, 2013. Akkrediteringsstandarder
for Sygehuse. 2. version, 2. udgave. Lokaliseret d. 26.10.2014 på:
http://www.ikas.dk/Admin/Public/DWSDownload.aspx?File=%2fFiles%2fFiler%2fSygehuse+2.+versio
n%2fDDKM-Akkrediteringsstandarder-for-sygehuse-2-version_-2-udgave.pdf 10 sider
(28) Hørmann, E. Litteratursøgning. I: Glasdam, S. (red.) Bachelorprojekter inden for det
sundhedsfaglige område – indblik i videnskabelige metoder. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. 2.
oplag. København; 2013. 12 sider
(29) Willman, A. og Stoltz, P. Metasyntese. I: Henricson, M. (red.) Videnskabelig teori og metode – fra
idé til eksamination. Munksgaard. København; 2014. 14 sider
(30) Borglin, G. Mixed Methods – en introduktion. I: Henricson, M. (red.) Videnskabelig teori og
metode – fra idé til eksamination. Munksgaard. København; 2014. 20 sider
(31) Creswell, J. W., et. al. Best Practices for Mixed Methods Research in the Health Sciences.
Lokaliseret d. 26.11.2014 på:
http://obssr.od.nih.gov/scientific_areas/methodology/mixed_methods_research/pdf/Best_Practices
_for_Mixed_Methods_Research.pdf 39 sider
(32) Persson, C. og Sundin, K. Fænomenologisk og hermeneutisk analysemetode – en dialektisk
tilgang. I: Henricson, M. (red.) Videnskabelig teori og metode – fra idé til eksamination. Munksgaard.
København; 2014. 16 sider
Side 48 af 86
Anders Christensen og Timmi Jensen
(33) Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk, 2013. Juridiske retningslinjer for indsamling af
patientdata til brug i opgaver og projekter. Revideret senest d. 14.06.2013. Lokaliseret d. 26.11.2014
på:
http://www.regionsjaelland.dk/sundhed/geo/psykiatrien/om_psykiatrien/uddannelse/grnduddannel
ser-psykiatrien/Documents/Juridiske%20retningslinjer%20UCSJ.pdf 12 sider
(34) Nørregård-Nielsen, E., et. al. Etiske overvejelser. I: Hansen, N-H., et. al. Spørgeskemaer i
virkeligheden. Forlaget Samfundslitteratur. 2008. 12 sider
(35) Sygeplejerskernes Samarbejde i Norden. Etiske retningslinjer for sygeplejeforskning i Norden.
Lokaliseret d. 26.11.2014 på:
http://www.dsr.dk/_layouts/download.aspx?SourceUrl=%2Fser%2FDocuments%2FSSNs%2520etiske
%2520retningslinjer.pdf&Source=http%3A%2F%2Fwww.dsr.dk%2Fser%2FSygeplejeetiskeRetningslinj
er%2FSider%2FSygeplejeetiskeRetningslinier.aspx 4 sider
(36) Nørregård-Nielsen, E., et. al. Indledning. I: Hansen, N-H., et. al. Spørgeskemaer i virkeligheden.
Forlaget Samfundslitteratur. 2008. 10 sider
(37) Bilhult, A. og Gunnarsson, R. Kvantitative undersøgelsesdesign og stikprøver. I: Henricson, M.
(red.) Videnskabelig teori og metode – fra idé til eksamination. Munksgaard. København; 2014. 15
sider
(38) Hansen, N-H. og Nørregård-Nielsen, E. Stikprøver og repræsentativitet. I: Hansen, N-H., et. al.
Spørgeskemaer i virkeligheden.. Forlaget Samfundslitteratur. 2008. 20 sider
(39) Jeppesen, D. S. og Rosenmeier, S. L. Spørgeskemakonstruktion. I: Hansen, N-H., et. al.
Spørgeskemaer i virkeligheden. Forlaget Samfundslitteratur. 2008. 10 sider
(40) Rosenmeier, S. L. og Jeppesen, D. S. Spørgeskemaets spørgsmål. I: Hansen, N-H., et. al.
Spørgeskemaer i virkeligheden. Forlaget Samfundslitteratur. 2008. 24 sider
(41) Marckmann, B., et. al. Indsamling via papir og telefon. I: Hansen, N-H., et. al. Spørgeskemaer i
virkeligheden. Forlaget Samfundslitteratur. 2008. 10 sider
(42) Billhult, A. og Gunnarsson, R. Frafaldsanalyse og beskrivende statistik. I: Henricson, M. (red.)
Videnskabelig teori og metode – fra idé til eksamination. Munksgaard. København; 2014. 10 sider
Side 49 af 86
Anders Christensen og Timmi Jensen
(43) Vagner, H. og Nyland, A. H. Det klinisk kontrollerede forsøg. I: Glasdam, S. (red.)
Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område – indblik i videnskabelige metoder. Nyt
Nordisk Forlag Arnold Busck. 2. oplag. København; 2013. 9 sider
(44) Bastøe, L-K, H. og Andersen, W. A. Reaktioner og strategier i bearbejdningen af sygdom og
ulykke. I: Sygeplejebogen 1, 1. del. Gads Forlag. 3. udgave, 1. oplag. 2009. 26 sider
(45) Mathar, H. Videnskabsteori og pædagogik. I: Vedtofte, D. I. (red.) Pædagogik – For
sundhedsprofessionelle. Gads Forlag. 2. oplag. 2009. 23 sider
(46) Birkler, J. Forståelse. I: Videnskabsteori – en grundbog. Munksgaard. 1. udgave, 9. oplag.
København; 2013. 24 sider
(47) Danielson, E. Kvalitativt forskningsinterview. I: Henricson, M. (red.) Videnskabelig teori og
metode – fra idé til eksamination. Munksgaard. København; 2014. 14 sider
(48) Kvale, S. og Brinkmann, S. Tematisering og design af en interviewundersøgelse. I: Kvale, S. og
Brinkmann, S. Interview – Introduktion til et håndværk. Hans Reitzels Forlag. 2. udgave, 1. oplag.
København; 2009. 24 sider
(49) Kvale, S. og Brinkmann, S. Udførelse af et interview. I: Kvale, S. og Brinkmann, S. Interview –
Introduktion til et håndværk. Hans Reitzels Forlag. 2. udgave, 1. oplag. København; 2009. 20 sider
(50) Kvale, S. og Brinkmann, S. Etiske spørgsmål i forbindelse med interview. I: Kvale, S. og
Brinkmann, S. Interview – Introduktion til et håndværk. Hans Reitzels Forlag. 2. udgave, 1. oplag.
København; 2009. 20 sider
(51) Kvale, S. og Brinkmann, S. Transskription af interview. I: Kvale, S. og Brinkmann, S. Interview –
Introduktion til et håndværk. Hans Reitzels Forlag. 2. udgave, 1. oplag. København; 2009. 12 sider
(52) Kvale, S. og Brinkmann, S. Interviewanalyser med fokus på mening. I: Kvale, S. og Brinkmann, S.
Interview – Introduktion til et håndværk. Hans Reitzels Forlag. 2. udgave, 1. oplag. København; 2009.
20 sider
(53) Kvale, S. og Brinkmann, S. Den sociale konstruktion af validitet. I: Kvale, S. og Brinkmann, S.
Interview – Introduktion til et håndværk. Hans Reitzels Forlag. 2. udgave, 1. oplag. København; 2009.
26 sider
Side 50 af 86
Anders Christensen og Timmi Jensen
(54) Kvale, S. og Brinkmann, S. Rapportering af interviewviden. I: Kvale, S. og Brinkmann, S. Interview
– Introduktion til et håndværk. Hans Reitzels Forlag. 2. udgave, 1. oplag. København; 2009. 26 sider
(55) Jørgensen, K. Kommunikation i sundhedsvæsenet. I: Jørgensen, K. (red.) Kommunikation – for
sundhedsprofessionelle. Gads Forlag. 2. udgave, 1. oplag. 2012. 19 sider
(56) Bolster, D. og Manias, E. Person-centred interactions between nurses and patients during
medication activities in an acute hospital setting: Qualitative observation and interview study.
International Journal of Nursing Studies; 2009. Lokaliseret d. 17.12.2014 på: http://ac.elscdn.com.ez-ucs.statsbiblioteket.dk:2048/S0020748909001801/1-s2.0-S0020748909001801main.pdf?_tid=5d87c182-85d9-11e4-901b00000aab0f6c&acdnat=1418813115_2882a066138fbe2033a6a0f357c95d7e 12 sider
(57) Amtsrådsforeningen, et. al. De samlede anbefalinger. I: Amtsrådsforeningen, et. al. Patientens
møde med sundhedsvæsenet. 10 sider
(58) Travelbee, J. Begreb: Menneske-til-menneske-forholdet. I: Travelbee, J. Mellemmenneskelige
aspekter i sygepleje. Munksgaard. 2. udgave, 1. oplag. København; 2010. 44 sider
(59) Travelbee, J. Begreb: Kommunikation. I: Travelbee, J. Mellemmenneskelige aspekter i sygepleje.
Munksgaard. 2. udgave, 1. oplag. København; 2010. 30 sider
(60) Wilken, L. Bourdieus begreber. I: Wilken, L. Pierre Bourdieu. Roskilde Universitetsforlag. 2006.
24 sider
(61) Simonsen, S. S. Ronkedormodellen. I: Simonsen, S. S. Mænd, sundhed og sygdom –
ronkedorfænomenet. Forlaget Klim. Aarhus; 2006. 27 sider
I alt 1194 sider
Side 51 af 86
Anders Christensen og Timmi Jensen
14.1 Sekundær litteratur
-
Hundborg, S. og Hall, E. O. C. At være i en kvindelig verden. Vård i Norden 2/2003. Publ. no.
68 vol. 23 5 sider
-
Harding, T. et. al. Sexualizing Men’s Touch: Male Nurses and the Use of Intimate Touch in
Clinical Practice. Research and Theory for Nursing Practice: An International Journal, Vol. 22,
No. 2, 2008 15 sider
-
Dansk Sygeplejeråd, 2009. Sygeplejerskens brug af humor. Lokaliseret d. 14.10.2014 på:
http://www.dsr.dk/Sygeplejersken/Sider/SY-2009-20-52-1-Humor_i_sygeplejen.aspx 3 sider
-
Dansk Sygeplejeråd, 2002. Hellere handling end tårer. Lokaliseret d. 14.10.2014 på:
http://www.dsr.dk/Sygeplejersken/Sider/SY-2002-11-17-1-Tema_Maend_og_kraeft.aspx 3
sider
-
Simonsen, S. S. Mænds sundhed og sygdom. I: Simonsen, S. S. Mænd, sundhed og sygdom –
ronkedorfænomenet. Forlaget Klim. Aarhus; 2006. 22 sider
-
Simonsen, S. S. Mænd og maskulinitet. I: Simonsen, S. S. Mænd, sundhed og sygdom –
ronkedorfænomenet. Forlaget Klim. Aarhus; 2006. 29 sider
-
Simonsen, S. S. Overreaktion, ægtefæller og den positive distancering. I: Simonsen, S. S.
Mænd, sundhed og sygdom – ronkedorfænomenet. Forlaget Klim. Aarhus; 2006. 8 sider
-
Esmark, K. Bourdieus uddannelsessociologi. I: Pierre Bourdieu – En introduktion. Hans
Reitzels Forlag. København; 2006. 44 sider
-
Prieur, A. En teori om praksis. I: Pierre Bourdieu – En introduktion. Hans Reitzels Forlag.
København; 2006. 48 sider
-
Travelbee, J. Sygeplejens natur. I: Travelbee, J. Mellemmenneskelige aspekter i sygepleje.
Munksgaard. 2. udgave, 1. oplag. København; 2010. 20 sider
-
Travelbee, J. Begreb: Sygdom. I: Travelbee, J. Mellemmenneskelige aspekter i sygepleje.
Munksgaard. 2. udgave, 1. oplag. København; 2010. 13 sider
-
Travelbee, J. Begreb: Lidelse. I: Travelbee, J. Mellemmenneskelige aspekter i sygepleje.
Munksgaard. 2. udgave, 1. oplag. København; 2010. 17 sider
-
Travelbee, J. Begreb: Håb. I: Travelbee, J. Mellemmenneskelige aspekter i sygepleje.
Munksgaard. 2. udgave, 1. oplag. København; 2010. 8 sider
-
Collin, F. Socialkonstruktivisme og den sociale virkelighed. I: Järvinen, M. og Bertilsson, M.
(red.) Socialkonstruktivisme – Bidrag til en kritisk diskussion. Hans Reitzels Forlag.
København; 1998. 27 sider
Side 52 af 86
Anders Christensen og Timmi Jensen
-
Järvinen, M. Social konstruktivisme i kønsforskningen. I: Järvinen, M. og Bertilsson, M. (red.)
Socialkonstruktivisme – Bidrag til en kritisk diskussion. Hans Reitzels Forlag. København;
1998. 17 sider
-
Rosenbeck, B. Konstruktion af kvindelighed. I: Järvinen, M. og Bertilsson, M. (red.)
Socialkonstruktivisme – Bidrag til en kritisk diskussion. Hans Reitzels Forlag. København;
1998. 24 sider
-
Christensen, U. et. al. Det kvalitative forskningsinterview. I: Vallgårda, S. og Koch, L. (red.)
Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. Munksgaard. 3. udgave, 2. oplag. København;
2008. 26 sider
I alt 329 sider
Side 53 af 86
Anders Christensen og Timmi Jensen
Bilag 1 – Historisk perspektiv af kaldstanken
Periodisering af kaldstanken i dansk sygepleje 1900-1990
Overordnet
Kald/erhverv
Sygeplejeløftet
Egenskaber
fagligt princip
Køn og
sygepleje
1900 -
Kaldstanken: at
1932
tjene næsten
1933 -
Kaldstanken: at
Primært: religiøst
1957
tjene næsten
kald
Religiøst kald
Religiøst løfte
Uegennyttighed i
Kvindens
(fra 1913)
form af opofrelse
natur
Religiøst løfte
Uegennyttighed i
Kvindens
form af opofrelse
natur
Sekundært:
erhverv
1958 -
En teori: 1958 -
1989
1979
Menneskets
behov
Flere teorier:
Erhverv
Standsløfte
Samvittighedsfuld Ikke
kønsbundet
Kaldet erklæres
dødt ca. 1976
Erhverv
Intet løfte
Selvoptagethed
1980 – 1989
Ikke
kønsbundet
Problemløsning
1990 -
Kaldstanken: at
Et
2014
tjene næsten
grundmenneskeligt
kald
Intet løfte
Uegennyttighed
Engagement
Ikke
kønsbundet
Nærhed
Kilde: (24) Dansk Sygeplejeråd, 1998. Kaldet – Et ophøjet ord for lidenskab
Side 54 af 86
Anders Christensen og Timmi Jensen
Bilag 2 – Søgeprotokol
Database Søgeord
Hits
Sygeplejer Mandlige
113
sken.dk
sygeplejersker
historie
I artiklen
"Historien
om de
mandlige
sygeplejersker"
I artiklen
"Historien
om de
mandlige
sygeplejersker"
Kønsroller
27
Maskulinite
17
t
Maskulinite
17
t
Mænd i
1788
sygepleje
Mænd i
sygepleje
tænketanken
Sygepleje
til mænd
Sygepleje
til mænd
Kompetenceudvikling
sygepleje
mandlige
patient
Mandlige
sygeplejersker
procent
2014
Inklusionskriterier Udvalgt litteratur
Artikler
Historien om de mandlige
sygeplejersker
Lokaliseret
7. oktober
2014
Artikler
Det er altid godt, når der kommer 7. oktober
en mand!
2014
Artikler
Skyllerumssladder og kvindelig
dominans
7. oktober
2014
Omsorg og maskulinitet er svært
forenelige størrelser
Rigtige mænd er ikke
sygeplejersker
7. oktober
2014
7. oktober
2014
Flere mænd i sygeplejen Hvordan?
7. oktober
2014
Artikler
Artikler
Artikler
Projektrapporter/
forskningsprojekter
7 Projektrapporter/
forskningsprojekter
1648 Artikler
29 Artikler (nøgleord: Sygepleje til mænd skal være
patient, pårørende anderledes
omsorg,
information,
samarbejde,
forskning)
8 Artikler
Kompetenceudvikling af sygepleje
til mandlige kræftpatient
2 2014
Flere mænd i sygeplejen
8. oktober
2014
15. oktober
2014
16. oktober
2014
Side 55 af 86
Anders Christensen og Timmi Jensen
Sygeplejeetiske
retningslinjer
Fra kald til
profession
UCviden.d Mandlige
k
sygeplejersker
historie
Mandlige
sygeplejersker
historie
Google
Mandlige
Scholar
sygeplejersker
Mandlige
og
kvindelige
sygeplejersker
Mandlige
og
kvindelige
sygeplejersker +
kompetencer
Mandlige
og
kvindelige
sygeplejersker
forskelle og
ligheder
kompetencer
Cinahl
Male
nurses
Male
nurses
Male
nurses
Male
nurses
151 Artikler
De sygeplejeetiske retningslinjer
26. oktober
2014
9 Artikler
Kaldet - et ophøjet ord for
lidenskab
At være i en kvindelig verden
29. oktober
2014
7. oktober
2014
9 Undersøgelse
En kvindelig verden
7. oktober
2014
69 Artikler
986 2009-2014
980 2009-2014
378 2009-2014
151 2009-2014
Hvorfor tror vi der er så meget
7. oktober
forskel på kvindelige og mandlige 2014
sygeplejerskers praktiske
handlinger?
2260 2004-2014 + full
text
1917 2006-2014 + full
text
1447 2008-2014 + full
text
597 2008-2014 + full
text + gender male
Side 56 af 86
Anders Christensen og Timmi Jensen
PubMed
Male
nurses AND
stereotyping
Male
nurses AND
female
nurses
Male
nurses AND
female
nurses AND
stereotyping
Nursing
AND values
AND review
Best
Practices
for Mixed
Methods
Research in
the Health
Sciences
What
characterises nursing
care? A
hermeneutical
philosophical inquiry
Personcentred
interaction
s between
nurses and
patients
during
medication
activities in
an acute
hospital
setting:
Qualitative
observatio
n and
interview
study
37 2008-2014 + full
Sexualizing men's touch
text + gender male
7. oktober
2014
122 Full text
7 Full text
206 Full text + abstract
available
The Value of Nursing: a literature
review
28. oktober
2014
1 Full text + abstract
available
Best Practices for Mixed Methods 26.
Research in the Health Sciences
november
2014
1 Full text + abstract
available
What characterises nursing care?
A hermeneutical philosophical
inquiry
1 Full text + abstract
available
Person-centred interactions
17.
between nurses and patients
december
during medication activities in an 2014
acute hospital setting: Qualitative
observation and interview study
29. oktober
2014
Side 57 af 86
Anders Christensen og Timmi Jensen
Bachelorpr I "Det
ojekter
sygeplejefaglige
møde
mellem
den
kvindelige
sygeplejerske og den
mandlige
patient
I "Det
sygeplejefaglige
møde
mellem
den
kvindelige
sygeplejerske og den
mandlige
patient
I "Det
sygeplejefaglige
møde
mellem
den
kvindelige
sygeplejerske og den
mandlige
patient
Det
sygeplejefaglige
møde
mellem
den
kvindelige
sygeplejerske
og den
mandlige
patient
1 Artikler/forsknings Respektér mandens reaktioner på 14. oktober
projekter
sygdom
2014
1 Artikler/forsknings Når omsorg er omklamrende
projekter
14. oktober
2014
1 Artikler/forsknings De skal da blive kede af det
projekter
14. oktober
2014
1 Artikler/forsknings Manden som køn og patient
projekter
14. oktober
2014
Side 58 af 86
Anders Christensen og Timmi Jensen
I "Den
kønsspecifikke
omsorg en
kvalitativ
undersøgel
-se af
”ronkedorfænomenet
"
I "Den
kønsspecifi
kke omsorg
- en
kvalitativ
undersøgel
se af
ronkedorfænomenet
"
I
"Patienternes
oplevelse
af de
mandlige
sygeplejersker og
deres
personlige
kompetencer
1 Artikler/forsknings Hellere handling end tårer
projekter
14. oktober
2014
1 Artikler/forsknings Kønsforskelle i sygdom og
projekter
sundhed
14. oktober
2014
1 Artikler/forsknings Sygeplejerskens brug af humor
projekter
14. oktober
2014
Side 59 af 86
Anders Christensen og Timmi Jensen
Bilag 3 – CASP (Critical Appraisal Skills Programme)
En kvindelig verden af Martensen, S. H.
Screening Questions
1. Was there a clear statement of the aims of the research? Yes No 
Consider:
– What the goal of the research was
– Why it is important
– Its relevance
2. Is a qualitative methodology appropriate?

Yes No 
Consider:
– If the research seeks to interpret or illuminate
The actions and/or subjective experiences of
research participants
Is it worth continuing?
Detailed questions
Appropriate research design
3. Was the research design appropriate to
address the aims of the research?
Consider:
– If the researcher has justified the research
design (e.g. have they discussed how they
decided which methods to use?)
Comments: Der reflekteres og argumenteres for metodevalg ift. formålet.
Sampling
4. Was the recruitment strategy appropriate
to the aims of the research?
Consider:
– If the researcher has explained how the
participants were selected
– If they explained why the participants they
selected were the most appropriate to provide
access to the type of knowledge sought by the
study
– If there are any discussions around recruitment
(e.g. why some people chose not to take part)
Comments: Der argumenteres for udvælgelsen af informanter.
Side 60 af 86
Anders Christensen og Timmi Jensen
Data collection
5. Were the data collected in a way that
addressed the research issue?
Consider:
– If the setting for data collection was justified
– If it is clear how data were collected (e.g. focus
group, semi-structured interview etc)
– If the researcher has justified the methods
chosen
– If the researcher has made the methods explicit
(e.g. for interview method, is there an indication
of how interviews were conducted, did they
used a topic guide?)
– If methods were modified during the study. If so,
has the researcher explained how and why?
– If the form of data is clear (e.g. tape recordings,
video material, notes etc)
– If the researcher has discussed saturation of
data
Comments: Dataindsamlingen er velbeskrevet, og der argumenteres velbegrundet for metode, etc.
Reflexivity (research partnership relations/recognition of researcher bias)
6. Has the relationship between researcher and
participants been adequately considered?
Consider whether it is clear:
– If the researcher critically examined their own
role, potential bias and influence during:
– Formulation of research questions
– Data collection, including sample recruitment
and choice of location
– How the researcher responded to events during
the study and whether they considered the
implications of any changes in the research
design
Comments: Der bliver ikke tilstrækkelig redegjort for egen rolle i undersøgelsen.
Side 61 af 86
Anders Christensen og Timmi Jensen
Ethical Issues
7. Have ethical issues been taken into
consideration?
Consider:
– If there are sufficient details of how the research
was explained to participants for the reader to
assess whether ethical standards were
maintained
– If the researcher has discussed issues raised by
the study (e. g. issues around informed consent
or confidentiality or how they have handled the
effects of the study on the participants during
and after the study)
– If approval has been sought from the ethics
Comments: Der reflekteres over etiske aspekter og juridiske retningslinjer er overholdt.
Data Analysis
8. Was the data analysis sufficiently rigorous?
Consider:
– If there is an in-depth description of the analysis
process
– If thematic analysis is used. If so, is it clear how
the categories/themes were derived from the
data?
– Whether the researcher explains how the data
presented were selected from the original
sample to demonstrate the analysis process
– If sufficient data are presented to support the
findings
– To what extent contradictory data are taken
into account
– Whether the researcher critically examined their
own role, potential bias and influence during
analysis and selection of data for presentation
Comments: Analysen er omfattende og fyldestgørende. Der argumenteres for, at der er nok
informanterne til at underbygge undersøgelsens fund.
Side 62 af 86
Anders Christensen og Timmi Jensen
Findings
9. Is there a clear statement of findings?
Consider:
– If the findings are explicit
– If there is adequate discussion of the evidence
both for and against the researcher’s arguments
– If the researcher has discussed the credibility of
their findings (e.g. triangulation, respondent
validation, more than one analyst.)
– If the findings are discussed in relation to the
original research questions
Comments: Undersøgelsens fund er velbeskrevne og diskuterede.
Value of the research
10. How valuable is the research?
Consider:
– If the researcher discusses the contribution the
study makes to existing knowledge or
understanding (e.g. do they consider the
findings in relation to current practice or policy,
or relevant research-based literature?)
– If they identify new areas where research is
necessary
– If the researchers have discussed whether or
how the findings can be transferred to other
populations or considered other ways the
research may be used
Comments: Ny viden skabes gennem undersøgelsen og analysen. Der argumenteres for, at
yderligere forskning bør foretages, samt at undersøgelsens fund kan benyttes i andre
sammenhænge.
Kandidatspecialet vurderes validt og dermed brugbart.
Side 63 af 86
Anders Christensen og Timmi Jensen
Hvorfor tror vi der er så meget forskel på kvindelige og mandlige sygeplejersker praktiske
handlinger? Et opgør med denne tænkning af Jensen, C. J.
Screening Questions
1. Was there a clear statement of the aims of the research? Yes No 
Consider:
– What the goal of the research was
– Why it is important
– Its relevance
2. Is a qualitative methodology appropriate?

Yes No 
Consider:
– If the research seeks to interpret or illuminate
the actions and/or subjective experiences of
research participants
Is it worth continuing?
Detailed questions
Appropriate research design
3. Was the research design appropriate to
address the aims of the research?
Consider:
– If the researcher has justified the research
design (e.g. have they discussed how they
decided which methods to use?)
Comments: Der reflekteres og argumenteres for metodevalg ift. formålet med undersøgelsen.
Sampling
4. Was the recruitment strategy appropriate
to the aims of the research?
Consider:
– If the researcher has explained how the
participants were selected
– If they explained why the participants they
selected were the most appropriate to provide
access to the type of knowledge sought by the
study
– If there are any discussions around recruitment
(e.g. why some people chose not to take part)
Comments: Udvælgelsen af informanter er velbeskrevet, og der er argumenteret herfor.
Side 64 af 86
Anders Christensen og Timmi Jensen
Data collection
5. Were the data collected in a way that
addressed the research issue?
Consider:
– If the setting for data collection was justified
– If it is clear how data were collected (e.g. focus
group, semi-structured interview etc)
– If the researcher has justified the methods
chosen
– If the researcher has made the methods explicit
(e.g. for interview method, is there an indication
of how interviews were conducted, did they
used a topic guide?)
– If methods were modified during the study. If so,
has the researcher explained how and why?
– If the form of data is clear (e.g. tape recordings,
video material, notes etc)
– If the researcher has discussed saturation of
data
Comments: Dataindsamlingen er velbeskrevet, og der argumenteres velbegrundet for metode, etc.
Reflexivity (research partnership relations/recognition of researcher bias)
6. Has the relationship between researcher and
participants been adequately considered?
Consider whether it is clear:
– If the researcher critically examined their own
role, potential bias and influence during:
– Formulation of research questions
– Data collection, including sample recruitment
and choice of location
– How the researcher responded to events during
the study and whether they considered the
implications of any changes in the research
design
Comments: Der bliver redegjort fyldestgørende for egen position i undersøgelsen.
Side 65 af 86
Anders Christensen og Timmi Jensen
Ethical Issues
7. Have ethical issues been taken into
consideration?
Consider:
– If there are sufficient details of how the research
was explained to participants for the reader to
assess whether ethical standards were
maintained
– If the researcher has discussed issues raised by
the study (e. g. issues around informed consent
or confidentiality or how they have handled the
effects of the study on the participants during
and after the study)
– If approval has been sought from the ethics
Comments: Der reflekteres over etiske aspekter og juridiske retningslinjer er overholdt.
Data Analysis
8. Was the data analysis sufficiently rigorous?
Consider:
– If there is an in-depth description of the analysis
process
– If thematic analysis is used. If so, is it clear how
the categories/themes were derived from the
data?
– Whether the researcher explains how the data
presented were selected from the original
sample to demonstrate the analysis process
– If sufficient data are presented to support the
findings
– To what extent contradictory data are taken
into account
– Whether the researcher critically examined their
own role, potential bias and influence during
analysis and selection of data for presentation
Comments: Analysen er omfattende og fyldestgørende. Der argumenteres for, at der er nok
informanterne til at underbygge undersøgelsens fund.
Side 66 af 86
Anders Christensen og Timmi Jensen
Findings
9. Is there a clear statement of findings?
Consider:
– If the findings are explicit
– If there is adequate discussion of the evidence
both for and against the researcher’s arguments
– If the researcher has discussed the credibility of
their findings (e.g. triangulation, respondent
validation, more than one analyst.)
– If the findings are discussed in relation to the
original research questions
Comments: Undersøgelsens fund er velbeskrevne og diskuterede vha. casekonstruktioner.
Value of the research
10. How valuable is the research?
Consider:
– If the researcher discusses the contribution the
study makes to existing knowledge or
understanding (e.g. do they consider the
findings in relation to current practice or policy,
or relevant research-based literature?)
– If they identify new areas where research is
necessary
– If the researchers have discussed whether or
how the findings can be transferred to other
populations or considered other ways the
research may be used
Comments: Ny viden skabes gennem undersøgelsen og analysen. Der argumenteres for, at
undersøgelsen rejser en række nye spørgsmål, der bør forfølges.
Kandidatspecialet vurderes validt og dermed brugbart.
Side 67 af 86
Anders Christensen og Timmi Jensen
Bilag 4 – VAKS-modeller (Vurdering Af Kvalitative Studier)
”En kvindelig verden – En kvalitativ undersøgelse af fem mandlige sygeplejerskers erfaringer som
mænd i sygeplejefaget” af Steen Hundborg Martensen
Formelle krav
Baggrunden for undersøgelsen er beskrevet via
eksisterende litteratur.
Vurdering
Helt uenig___________helt enig
1
2
3
4
x
Det fremgår hvorfor undersøgelsen er relevant.
x
Det er beskrevet hvordan informeret samtykke,
frivillighed og anonymisering af data er overholdt
(Helsinkideklarationen).
x
Det er beskrevet om der er relevante
godkendelser (fx Datatilsyn, Etisk komité).
- Litteraturen
var sparsom,
men
eksisterende
litteratur er
anvendt
x
Forskerne har beskrevet hvordan undersøgelsen
kan påvirke informanterne.
Forskeren har beskrevet hvad man vil gøre, hvis
undersøgelsen påvirker deltagerne
uhensigtsmæssigt.
Kommentarer
og
begrundelser
x
x
I alt point: 19 (3,16)
Side 68 af 86
Anders Christensen og Timmi Jensen
Troværdighed
Vurdering:
Helt uenig___________helt enig
1
2
3
Kommentarer
begrundelser
og
4
Formålet er klart beskrevet.
x
Metoden er beskrevet.
x
Metoden er begrundet.
x
x
Metoden er velvalgt ift. formålet.
Der er en beskrivelse af hvordan data blev
registreret (digitalt, video, notater, feltnoter osv.).
x
x
Der er anvendt triangulering.
- Anvender
teoritriangulering
x
Forskningsprocessen er beskrevet.
I alt point: 26 (3,71)
Overførbarhed
Vurdering
Helt uenig___________helt enig
1
2
3
Der er en beskrivelse af informanterne.
Konteksten (det sted og den sammenhæng
forskningen foregår i) er beskrevet.
Det er beskrevet hvilket tilhørsforhold
forskeren/forskerne har til konteksten samt til
informanterne.
4
x
Udvælgelse af informanter eller kilder er beskrevet.
Det er begrundet hvorfor disse informanter skal
deltage.
Kommentarer
og
begrundelser
x
x
x
x
I alt point: 16 (3,2)
Side 69 af 86
Anders Christensen og Timmi Jensen
Konsistens
Der er beskrevet en logisk sammenhæng mellem
data og de temaer, forskeren har udviklet.
Helt uenig___________helt enig
1
2
3
Kommentarer
og
begrundelser
4
x
Der er en beskrivelse af analyseproces.
x
Der er en klar fremstilling af fundene.
x
Fundene er troværdige.
x
Eventuelle citater er resonable/understøttende for
tolkningen.
x
Der er overensstemmelse mellem undersøgelsens
fund og konklusioner.
x
I alt point: 23 (3,83)
Transparens
Forskeren har beskrevet sin baggrund og sine
antagelser eller forforståelse.
Vurdering
Helt uenig___________helt enig
1
2
3
4
x
Der er henvist til en teori/teoretiker (man kan se
hvem der har inspireret til analysen).
x
Der er en beskrivelse af, om temaer udsprang af
data eller om de var formuleret på forhånd.
x
Det er beskrevet hvem der gennemførte
undersøgelsen.
x
Der et beskrevet hvordan forskeren deltog i
forskningsprocessen
x
Forskeren har beskrevet, om hans/hendes
position har betydning for fundene.
Kommentarer og
begrundelser
x
I alt point: 19 (3,16)
Side 70 af 86
Anders Christensen og Timmi Jensen
Denne artikel score i alt: 17,06 Point og kan hermed anbefales.
Kan du anbefale denne artikel?
Anbefales (≥ 15)
Anbefales med forbehold (≥ 10 < 15)
Anbefales ikke (< 10)
Side 71 af 86
Anders Christensen og Timmi Jensen
”Hvorfor tror vi der er så meget forskel på kvindelige og mandlige sygeplejerskers praktiske
handlinger? – Et opgør med denne tænkning” af Carsten Juul Jensen
Formelle krav
Baggrunden for undersøgelsen er beskrevet via
eksisterende litteratur.
Vurdering
Helt uenig___________helt enig
1
2
3
x
Det er beskrevet hvordan informeret samtykke,
frivillighed og anonymisering af data er overholdt
(Helsinkideklarationen).
x
Forskerne har beskrevet hvordan undersøgelsen
kan påvirke informanterne.
x
Forskeren har beskrevet hvad man vil gøre, hvis
undersøgelsen påvirker deltagerne
uhensigtsmæssigt.
x
Metoden er beskrevet.
Metoden er begrundet.
- Manglende
informeret
samtykke til
interviews
x
Det er beskrevet om der er relevante
godkendelser (fx Datatilsyn, Etisk komité).
Formålet er klart beskrevet.
4
x
Det fremgår hvorfor undersøgelsen er relevant.
Troværdighed
Kommentarer
og
begrundelser
I alt point: 12 (2)
Vurdering:
Helt uenig___________helt enig
1
2
3
Kommentarer
begrundelser
4
x
- Manglende
videnskabsteoretisk
position
x
x
x
Metoden er velvalgt ift. formålet.
Der er en beskrivelse af hvordan data blev
registreret (digitalt, video, notater, feltnoter osv.).
x
Der er anvendt triangulering.
x
Forskningsprocessen er beskrevet.
x
I alt point: 24 (3,42)
Side 72 af 86
og
Anders Christensen og Timmi Jensen
Overførbarhed
Vurdering
Helt uenig___________helt enig
1
2
3
Kommentarer
og
begrundelser
4
x
Udvælgelse af informanter eller kilder er beskrevet.
Der er en beskrivelse af informanterne.
x
Det er begrundet hvorfor disse informanter skal
deltage.
x
Konteksten (det sted og den sammenhæng
forskningen foregår i) er beskrevet.
x
Det er beskrevet hvilket tilhørsforhold
forskeren/forskerne har til konteksten samt til
informanterne.
x
I alt point: 16 (3,2)
Konsistens
Der er beskrevet en logisk sammenhæng mellem
data og de temaer, forskeren har udviklet.
Helt uenig___________helt enig
1
2
3
4
x
Der er en beskrivelse af analyseproces.
x
Der er en klar fremstilling af fundene.
x
x
Fundene er troværdige.
Eventuelle citater er resonable/understøttende for
tolkningen.
Der er overensstemmelse mellem undersøgelsens
fund og konklusioner.
Kommentarer
og
begrundelser
x
x
I alt point: 20 (3,33)
Side 73 af 86
Anders Christensen og Timmi Jensen
Transparens
Vurdering
Helt uenig___________helt enig
1
2
3
4
Forskeren har beskrevet sin baggrund og sine
antagelser eller forforståelse.
x
Der er henvist til en teori/teoretiker (man kan se
hvem der har inspireret til analysen).
x
Der er en beskrivelse af, om temaer udsprang af
data eller om de var formuleret på forhånd.
x
Det er beskrevet hvem der gennemførte
undersøgelsen.
x
Der et beskrevet hvordan forskeren deltog i
forskningsprocessen
x
Forskeren har beskrevet, om hans/hendes
position har betydning for fundene.
Kommentarer og
begrundelser
x
I alt point: 19 (3,16)
Denne artikel score i alt: 15,11 Point og kan hermed anbefales.
Kan du anbefale denne artikel?
Anbefales (≥ 15)
Anbefales med forbehold (≥ 10 < 15)
Anbefales ikke (< 10)
Side 74 af 86
Anders Christensen og Timmi Jensen
Bilag 5 – Randomiseret udvælgelse af afdelinger til kvantitativ
undersøgelse
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
1
2
3
4
5
6
7
8
9
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
Roskilde Sygehus
Hæmatologisk afdeling H60
Kardiologisk afdeling B32
Kardiologisk afdeling B71
Kirurgisk sengeafsnit A13
Kirurgisk sengeafsnit A33
Onkologisk afdeling O81
Lungemedicinsk sengeafsnit B77
Nyremedicinsk sengeafsnit B72
Plastikkirurgisk sengeafsnit P93
Plastikkirurgisk sengeafsnit P33
Urologisk sengeafsnit D11
Urologisk sengeafsnit D31
Udvalgt afdeling
X
Køge Sygehus
Kirurgisk sengeafsnit A1
Kirurgisk sengeafsnit A2
Medicinsk sengeafsnit M1
Medicinsk sengeafsnit M2
Medicinsk sengeafsnit M5
Medicinsk sengeafsnit M6
Ortopædkirurgisk sengeafsnit H1
Ortopædkirurgisk sengeafsnit H3
Øre, næse-, hals og kæbekirurgisk sengeafsnit E1
Udvalgt afdeling
Y
Holbæk Sygehus
Kirurgisk sengeafsnit 09-5
Kirurgisk sengeafsnit 12-5
Gastroenterologisk sengeafsnit 03-5
Hjertemedicinsk sengeafsnit 43-3
Hjertemedicinsk sengeafsnit 42-3
Lungemedicinsk sengeafsnit 09-4
Nefrologisk/endokrinologisk sengeafsnit 04-4
Intern medicinsk sengeafsnit 43-4
Ortopædkirurgisk sengeafsnit 09-4
Ortopædkirurgisk sengeafsnit 12-4
Udvalgt afdeling
Z
Af anonymitetshensyn er de udvalgte afdelinger benævnt som X, Y og Z.
Side 75 af 86
Anders Christensen og Timmi Jensen
Bilag 6 – Ansøgning til dataindsamling
Ansøgning til klinisk uddannelsessted om tilladelse til at foretage
dataindsamling i forbindelse med opgaver og projekter i/på:
I perioden:18/11-2014 t.o.m. 18/12-2014
Opgave/projekt: Bachelor i sygepleje
Formål: Formålet er at belyse værdierne i sygeplejen.
Problemformulering: Hvor stort er omfanget af patienter, der (ikke) oplever, at der tages
højde for de kønsspecifikke værdier i kommunikationen og reaktioner ved sygdom, og
hvilken betydning har det for patienterne, om kønnet og de kønsspecifikke værdier
medtænkes?
Dataindsamlingsmetode: (sæt x)
Interview af enkelt
(X)
afdeling, hvor der laves interview med en eller flere
personer:
patienter.
Gruppeinterview:
Spørgeskema:
Efter spørgeskemaundersøgelsen, udvælges en
X
Observation:
Andet:
Deltagere: Beskriv typer og antal
Hvilken gruppe?
Hvor mange?
Alle
Alle
Fagpersonale
Patienter i et bestemt afsnit
eller med en bestemt
diagnose
Andre
Side 76 af 86
Anders Christensen og Timmi Jensen
Information til deltagerne
Hvornår?
Hvem informerer?
Der gives mundtlig
På dagen, hvor
De studerende
information
undersøgelsen finder sted.
Hvornår udleveres det?
Hvem udleverer det?
Der gives skriftlig
På dagen, hvor
De studerende
information
undersøgelsen finder sted.
Side 77 af 86
Anders Christensen og Timmi Jensen
Med venlig hilsen
Navn og Studienummer: Anders Christensen, sr11s074 og Timmi Jensen, sr11s073
Uddannelsessted: UCSJ Roskilde
E-mail adresse og telefon:
Anders Christensen – sr11s074@ucsj.dk, tlf.: xx xx xx xx
Timmi Jensen – sr11s073@ucsj.dk, tlf.: xx xx xx xx
Ovenstående er godkendt af:
Vejleder: Palle Larsen
Uddannelsessted: UCSJ Roskilde
E-mail adresse: xxx@ucsj.dk
Vejleders underskrift:
Den ansvarlige kliniske leder:
Undertegnede imødekommer hermed ovennævnte ansøgning:
Dato:_______ Navn:___________________________
Undertegnede kan desværre ikke imødekomme ovennævnte ansøgning
Dato: _______ Navn:___________________________
Side 78 af 86
Anders Christensen og Timmi Jensen
Bilag 7 - Følgebrev
Information om deltagelse i opgaver og projekter i sygeplejerskeuddannelsen
Dato:_________
Vi er studerende ved Sygeplejerskeuddannelsen i Roskilde
I forbindelse med vores studium er vi i gang med at udarbejde en opgave/et projekt, der
omhandler:
Værdier i sygeplejen. Problemformuleringen lyder således:
Hvor stort er omfanget af patienter, der (ikke) oplever, at der tages højde for de
kønsspecifikke værdier i kommunikationen og reaktioner ved sygdom, og hvilken
betydning har det for patienterne, om kønnet og de kønsspecifikke værdier medtænkes?
Vi har til dette formål brug for at få kontakt med patienter som vi vil:
Uddele spørgeskemaer til, til brug i en senere analyse
Vi vil spørge, om du vil deltage i opgaven/projektet på følgende betingelser:

Din deltagelse er frivillig, og du kan til enhver tid trække dig fra deltagelse. Hvis
du trækker dig, vil ingen af de informationer, du har bidraget med blive anvendt.

Dine oplysninger vil blive behandlet fortroligt og anonymt.

Oplysninger der indgår i opgaven/projektet vil blive opbevaret forsvarligt indtil
opgaven/projektet er afsluttet. Herefter slettes/makuleres alle oplysninger.

Der er ingen risici forbundet ved deltagelse i opgaven/projektet.
Side 79 af 86
Anders Christensen og Timmi Jensen
Såfremt du har spørgsmål og eller problemer i forbindelse med deltagelsen, kan du
kontakte:
Anders Christensen, tlf.: xx xx xx xx eller Timmi Jensen, tlf.: xx xx xx xx
Såfremt du vil deltage bedes du underskrive en samtykkeerklæring. Alt materiale
destrueres når opgaven er bedømt.
Med venlig hilsen
______________________________
______________________________
Anders Christensen
Timmi Jensen
Vejleder er:
Navn: Palle Larsen
Arbejds- E-mail: xxx@ucsj.dk
Underskrift:
Side 80 af 86
Anders Christensen og Timmi Jensen
Bilag 8 – Samtykkeerklæring
Samtykkeerklæring i forbindelse med opgaver/projekter i
sygeplejerskeuddannelsen
Vedrørende opgave/projekt: Bachelor i sygepleje
Udarbejdet af: Anders Christensen og Timmi Jensen
Formålet med opgaven/projektet: Formålet er at belyse værdierne i sygeplejen.
Opgavens/ projektets problemformulering: Hvor stort er omfanget af patienter, der (ikke)
oplever, at der tages højde for de kønsspecifikke værdier i kommunikationen og
reaktioner ved sygdom, og hvilken betydning har det for patienterne, om kønnet og de
kønsspecifikke værdier medtænkes?
Jeg giver hermed samtykke til, at jeg vil deltage i ovenstående opgave/projekt. I den
forbindelse kan mine oplysninger m.v. bruges af de studerende, der udarbejder
opgaven/projektet.
Jeg er blevet informeret om:
1. At deltagelse er frivillig, og det er uden konsekvenser at sige nej til deltagelse.
2. At jeg på et hvilket som helst tidspunkt kan trække mig fra deltagelse.
3. At ingen informationer gives videre i en sådan form, at min identitet kan
genkendes.
4. At fortrolige oplysninger slettes/makuleres efter at prøven er afsluttet.
5. At der ingen risici er ved at deltage i projektet.
Navn:
Underskrift:
Dato:
Side 81 af 86
Anders Christensen og Timmi Jensen
Bilag 9 – Spørgeskema
Denne spørgeskemaundersøgelse er en del af en bachelor i sygepleje, som handler om værdier i
kommunikation og reaktioner ved sygdom. Afdelingen er udvalgt tilfældigt og vi er interesserede i
DIN besvarelse. Besvarelsen er anonym og dine svar kan til hver en tid tilbagetrækkes uden
forklaring.
Hvad er dit køn?
Mand
Kvinde


Hvad er din alder?
18-29
30-49


50-69
70+


Har du modtaget pleje af både en mandlig- og en kvindelig sygeplejerske?
Ja
Nej


Hvilke(n) af disse værdier er vigtigst for dig? Sæt gerne flere krydser.
Selvstændighed
Omsorg
Medmenneskelige forhold


Hensynsfuldhed

Handlingsorientering

Selvbestemmelse


I hvilken grad er der blevet taget højde for disse værdier i kommunikationen?
Slet ikke
I ringe grad
I nogen grad
I høj grad
I meget høj grad





I hvilken grad er der blevet taget højde for disse værdier i din reaktion ved
sygdom/indlæggelsesårsag?
Slet ikke
I ringe grad
I nogen grad
I høj grad



I meget høj grad


Er der nogen af disse værdier, der ikke er taget højde for? Sæt gerne flere krydser.
Selvstændighed
Omsorg
Medmenneskelige forhold

Hensynsfuldhed


Handlingsorientering


Selvbestemmelse

Side 82 af 86
Anders Christensen og Timmi Jensen
Bilag 10 – Fordeling af besvarelser
Mænd
Kvinder
I alt
16
15
16
3
3
6
4
4
3
15
9
8
8
19
12
7
15
10
10
8
10
15
28
21
21
17
15
I hvilken grad er der blevet taget højde for disse værdier i kommunikationen?
Slet ikke
0
I ringe grad
0
I nogen grad
3
I høj grad
9
I meget høj grad
3
1
3
3
7
2
1
3
6
16
5
I hvilken grad er der blevet taget højde for disse værdier i din reaktion ved
sygdom/indlæggelsesårsag?
Slet ikke
0
I ringe grad
0
I nogen grad
2
I høj grad
11
I meget høj grad
2
2
1
7
3
3
2
1
9
14
5
Hvad er dit køn?
Mand
Kvinde
Hvad er din alder?
18-29
30-49
50-69
70+
15
1
0
9
5
Har du modtaget pleje af både en mandlig og en kvindelig sygeplejerske?
Ja
11
Nej
4
Hvilke(n) af disse værdier er vigtigst for dig? Sæt gerne flere krydser.
Selvstændighed
8
Omsorg
13
Medmenneskelige forhold
11
Hensynsfuldhed
11
Handlingsorientering
9
Selvbestemmelse
5
Side 83 af 86
Anders Christensen og Timmi Jensen
Er der nogen af disse værdier, der ikke er taget højde for? Sæt gerne flere krydser.
Selvstændighed
7
5
Omsorg
2
2
Medmenneskelige forhold
5
2
Hensynsfuldhed
4
5
Handlingsorientering
6
4
Selvbestemmelse
10
6
12
4
7
9
10
16
Side 84 af 86
Anders Christensen og Timmi Jensen
Bilag 11 – Procentvis fordeling af besvarelser
Mænd
Kvinder
I alt
51,6
48,4
51,6
9,7
9,7
19,4
12,9
12,9
9,7
48,4
29,0
Har du modtaget pleje af både en mandlig og en kvindelig sygeplejerske?
Ja
35,5
Nej
12,9
25,8
25,8
61,3
38,7
Hvilke(n) af disse værdier er vigtigst for dig? Sæt gerne flere krydser.
Selvstændighed
25,8
Omsorg
41,9
Medmenneskelige forhold
35,5
Hensynsfuldhed
35,5
Handlingsorientering
29,0
Selvbestemmelse
16,1
22,6
48,4
32,3
32,3
25,8
32,3
48,4
90,3
67,7
67,7
54,8
48,4
I hvilken grad er der blevet taget højde for disse værdier i kommunikationen?
Slet ikke
0,0
3,2
I ringe grad
0,0
9,7
I nogen grad
9,7
9,7
I høj grad
29,0
22,6
I meget høj grad
9,7
6,5
3,2
9,7
19,4
51,6
16,1
I hvilken grad er der blevet taget højde for disse værdier i din reaktion ved
sygdom/indlæggelsesårsag?
Slet ikke
0,0
I ringe grad
0,0
I nogen grad
6,5
I høj grad
35,5
I meget høj grad
6,5
6,5
3,2
29,0
45,2
16,1
Hvad er dit køn?
Mand
Kvinde
Hvad er din alder?
18-29
30-49
50-69
70+
48,4
3,2
0,0
29,0
16,1
6,5
3,2
22,6
9,7
9,7
Side 85 af 86
Anders Christensen og Timmi Jensen
Er der nogen af disse værdier, der ikke er taget højde for? Sæt gerne flere krydser.
Selvstændighed
22,6
16,1
Omsorg
6,5
6,5
Medmenneskelige forhold
16,1
6,5
Hensynsfuldhed
12,9
16,1
Handlingsorientering
19,4
12,9
Selvbestemmelse
32,3
19,4
38,7
12,9
22,6
29,0
32,3
51,6
De procentvise fordelinger er afrundet til 1 decimal
Side 86 af 86