1. No category

FOND
VÆR
KTØJ
ER
VÆRKTØJER
TIL DIN FONDSANSØGNING
INDHOLD
3
4
8
9
11
LÆGMANDSBESKRIVELSE
PROJEKTBESKRIVELSE
CURRICULUM VITAE
BUDGETSPØRGSMÅL
SPROGLIGE TIPS OG RETORISKE KNEB
VÆRKTØJER TIL DIN
FONDSANSØGNING
LÆGMANDSBESKRIVELSE
3
LÆGMANDSBESKRIVELSE
Lægmandsbeskrivelsen er en forskers ultimative kommunikationsudfordring. Du er vant til
at bruge fagudtryk til at vise, at du har styr på dit stof, og forstår nuancerne i dit forskningsfelt.
Derfor kan det føles grænseoverskridende, når du skal lægge disse fagtermer fra dig, og
forklare dit projekt uden det sprog, du normalt bruger til at vise dine kvalifikationer.
Lægmandsbeskrivelsen er en enkel og letforståelig beskrivelse
af projektet. Beskrivelsen skal henvende sig til personer, der
ikke har ekspertviden inden for dit fagområde, og være egnet til
offentliggørelse. Mange fondes evaluatorer bruger lægmandsbeskrivelsen som redskab til at grovsortere og udvælge, hvilke
ansøgninger der falder inden for fondens formål, og derfor bør
gå videre til egentlig behandling. I nogle fonde vil dit projekt
aldrig blive vurderet af en fagperson, men udelukkende ud fra
din lægmandsbeskrivelse. Derfor er det vigtigt, at du formidler
dit projekt klart og tydeligt i denne tekst.
Når du skriver din lægmandsbeskrivelse, skal du undlade videnskabelige fagudtryk og forkortelser. Forestil dig, at du skriver til
et af de danske dagblade og husk, at du skal prøve at ”sælge”
dit projekt.
Hvis du kan sætte tal på effekten af dine resultater, er det ofte
et letforståeligt og overbevisende argument. Det kan eksempelvis være, hvis virksomheder eller institutioner kan spare tid eller
penge ved at optimere deres processer, hvis chancen for at
overleve en farlig sygdom kan øges, eller hvis du kan mindske
kvælstofudledningen. Ikke alle projekter sigter efter et resultat,
der kan gøres op i tal. I så fald forklar hvilken effekt dit projekt vil
have på samfundet.
Hvis dit projekt ikke har en direkte effekt, så forklar læseren,
hvilke afledte effekter det kan have. Det kan for eksempel være
at åbne døre for nye forskningsprojekter, udvide flaskehalse i
forskningsprocesser eller lave et teoretisk fundament for en senere praktisk anvendelse af dine resultater. Hvis dit projekt slet
ikke har en praktisk dimension, så fortæl hvorfor det er vigtigt, at
vi får den viden, du genererer.
•
•
•
Undlad fagudtryk og forkortelser
Forestil dig at du skriver til et af de
danske dagblade
Husk at du skal ”sælge” dit projekt ved at vise
effekten af dine resultater og relevansen for
samfundet
OPBYGNINGEN AF EN LÆGMANDSBESKRIVELSE
Følg altid fondens anvisninger i forhold til længden af lægmandsbeskrivelsen. Hvis der ikke er en klar angivelse, bør du
begrænse beskrivelsen til ½ - 1 side. Hvis lægmandsbeskrivelsen er det eneste dokument du indsender, kan den godt fylde
1½ - 2 sider.
Lægmandsbeskrivelsen bør sammenfatte
ansøgningens vigtigste aspekter, og du bør
med udgangspunkt i din projektbeskrivelse,
kunne svare på følgende spørgsmål:
• Hvad er formålet med projektet?
(Her er det oplagt at præsentere en eventuel hypotese)
• Hvorfor er netop du særligt kvalificeret til at udføre
projektet?
• Hvorfor skal du lave undersøgelsen nu (og ikke for eksempel om 5 år)?
• Hvordan vil du løse problemet/efterprøve din hypotese?
• Hvilke resultater leverer projektet, og hvilken effekt vil
resultaterne få?
Hvis du kan svare på disse spørgsmål i en sammenhængende og let læselig tekst, er du godt på vej til at have
skrevet en god lægmandsbeskrivelse.
Hvis du har svært ved at finde svarene på disse
spørgsmål i din projektbeskrivelse, eller synes
du har behov for hjælp til at finpudse din
lægmandsbeskrivelse, kan du altid henvende dig
til Forskningsstøtteenheden
www.au.dk/fse
4
VÆRKTØJER TIL DIN
FONDSANSØGNING
PROJEKTBESKRIVELSE
PROJEKTBESKRIVELSE
• Hvilken problemstilling vil du løse med dit projekt?
• Hvorfor er det lige nu, projektet skal laves?
• Hvorfor er dit forslag det bedste til at løse problemet?
Projektbeskrivelsen skal beskrive projektets formål, hypoteser,
perspektiver, baggrund, metode og omfang. Den skal også
forklare, hvorfor det er dig, der skal udføre projektet, hvorfor
det lige er nu, projektet skal laves, og hvorfor det er din fremgangsmåde, der er den bedste til at løse problemet. Det er altid
en god idé at undersøge, hvem der sidder i bedømmelsesudvalget, så du kan tilpasse projektbeskrivelsens faglige niveau
til disse personer. Hvis du ikke kan finde den information, skal
projektbeskrivelsens faglige niveau tilpasses, så den henvender sig til et bedømmelsesudvalg bestående af personer med
en videnskabelig (lægelig, teknisk, naturvidenskabelig, samfundsvidenskabelig eller humanistisk) baggrund, men som ikke
nødvendigvis har indblik i dit specifikke forskningsområde. Din
ansøgning bør desuden målrettes fondens specifikke fokusområde.
Her kan du se vores forslag til, hvordan du kan
strukturere din projektbeskrivelse til de ansøgninger, der IKKE er underlagt specifikke formkrav fra
bevillingsgiveren.
• Titel
• Resumé/abstract
• Formål, forventede resultater og perspektiver
• Baggrund/State-of-the-art
• Metode
• Praktisk gennemførlighed
• Formidling af resultaterne
• Tids- og aktivitetsplan
• Etiske aspekter
TITEL
Titlen skal præsentere dit projekt så klart og præcist som muligt.
I forbindelse med sundhedsvidenskabelige projekter behøver
titlen på din forskningsansøgning ikke nødvendigvis at være
identisk med titlen på din protokol. En god titel kan være kort og
informativ:
“Development of medicine against diabetes”
Men du må også gerne lave en alternativ eller kreativ titel, f.eks.
med et ordspil – så bliver dit projekt i hvert fald husket:
”Man har en hofte til man får en ny; hvordan har patienter
med slidgigt i hoften det efter at have fået en kunstig hofte?”
Hvis du laver et akronym af titlen, så prøv at gøre det fængende. Akronymet skal kunne udtales, og skal gerne kunne
relateres til projektet.
Et akronym dannes ud fra begyndelsesbogstaver- eller dele
af ord fra projektets titel. F.eks.: Laser: “Light Amplification
by Stimulated Emission of Radiation”, NATO: “North Atlantic
Treaty Organization”, AIDS: “Acquired Immune Deficiency
Syndrome” og LEGO = ”LEg GOdt”
RESUMÉ/ABSTRACT
Du bør indlede din ansøgning med et helt kort resumé, hvor du
opsummerer formålet med projektet, hvilke resultater du forventer, og hvilken effekt resultaterne vil få. Resuméet skal ikke
forveksles med en indledning eller en appetitvækker – den skal
være en koncentreret gengivelse af din ansøgning som helhed,
og skal som sådan kunne læses som en ultrakort, selvstændig
version af ansøgningen.
Ansøgningens struktur skal være genspejlet i resuméet, så informationerne kommer i samme rækkefølge som i den samlede
ansøgning. Hvis du formår dette, vil du gøre det meget lettere
for din læser at bevare overblikket over din ansøgning, da vedkommende kan bruge resuméet som en form for læsevejledning. Det vil også være tilsvarende lettere for læseren at huske
din ansøgning, hvilket kan være forskellen mellem succes eller
fiasko, når din ansøgning er én blandt flere hundrede andre på
evaluatorens skrivebord.
Hvis der ikke er angivet andet, skal resuméet være mellem 10
linjer og en halv side, og være skrevet på et let tilgængeligt
sprog uden for mange fagudtryk. Selvom resuméet skal vedhæftes først i ansøgningen, bør du først skrive det, når du har
resten af ansøgningen på plads.
PROJEKTBESKRIVELSE
FORMÅL, FORVENTEDE RESULTATER OG PERSPEKTIVER
I dette indledende afsnit præsenterer du læseren for det forskningsområde og den problemstilling, som projektet behandler. I
afsnittet skal du fremhæve projektets formål, hypoteser, nyhedsværdi, de forventede resultater og projektets perspektiver.
Alle fonde modtager mange flere ansøgninger end de kan
bevilge penge til, og har sjældent mulighed for at læse dem
alle lige grundigt. Derfor er det helt essentielt, at bevillingsgiveren fanges af din idé og projektets formål i løbet af de første 10
linjer. Disse linjer skal indeholde de informationer, som er nødvendige, for at bevillingsgiveren kan tage stilling til, om projeket
falder inden for fondens rammer. Første side er ofte den side,
som bevillingsgiverne vender tilbage til, når de skal bedømme
ansøgningerne. Det er her du skal ”sælge” projektet!
For at beskrive projektets formål skal du definere det problem
eller den udfordring du ønsker at løse:
”Antallet af danskere der dør af hjertesygdomme er steget med
75 % over de sidste 25 år. ”
”Om 50 år vil der ikke blive produceret nok fødevarer hvis den
nuværende udvikling fortsætter. ”
”Danske børn klarer sig 25 % dårligere i matematiktests end
kinesiske børn. ”
Dernæst er det vigtigt at du beskriver dit løsningsforslag til problemet eller udfordringen:
”Jeg vil udvikle en mere effektiv screeningsmetode til at påvise
åreforkalkninger i hjertets blodforsynende kar, så vi opdager
symptomerne før blodproppen. ”
”Jeg vil fertilisere sandjorden i det centrale Afrika så der kan
dyrkes fødevarer lokalt. ”
”Jeg vil udvikle en ny undervisningsmetode i matematik. Metoden skal tage højde for forskelligheder i børnenes måder at
tilegne sig ny viden.”
Hvilke resultater forventer du at have til rådighed, når projektet er afsluttet? Vær konkret og realistisk og forhold dig gerne
til muligheden for, at du ikke kan påvise din hypotese eller
gennemføre dit projekt. Er der i så fald delelementer af dit
projekt, der stadig vil kunne bruges? Det er en god idé at sætte
problemet ind i et samfundsperspektiv, og om muligt beskrive
problemets omfang med håndgribelige tal eller statistikker.
VÆRKTØJER TIL DIN
FONDSANSØGNING
5
Når du beskriver perspektiverne for dit projekt, skal du forholde
dig til hvilken effekt projektet får for målgruppen, eller hvad
der bliver muligt når projektets resultater anvendes og/eller
implementeres:
”Efter implementeringen af min nyudviklede screeningsmetode, forventer jeg at se et fald på 2 % i dødeligheden af blodpropper i hjertet. ”
”Jeg forventer, at min metode vil hjælpe til fertiliseringen af
1000 km2 sandjord, og gøre lokalbefolkningen i stand til at
blive selvforsynende med hirse. ”
”Efter forsøgets afslutning vil jeg have defineret og udviklet
den bedste undervisningsmetode i matematik, samt have lavet
et skøn på hvor stor en forbedring en implementering af denne
undervisningsmetode kan føre til. ”
Det er ikke alle projekter, der har en direkte, umiddelbar nytteværdi. Men du skal som et minimum altid kunne vise, hvad
der er ny viden, og hvem denne nye viden er relevant for. Hvis
der er tale om grundforskning, kan man ofte også henvise til et
projekts afledte værdi; eksempelvis hvis det kan åbne dørene
for andre forskningsprojekter.
BAGGRUND/STATE-OF-THE-ART
Baggrundsafsnittet beskriver projektets videnskabelige og teoretiske grundlag. Afsnittet demonstrerer det faglige rationale for
at gennemføre studiet. Her præsenterer du den foreliggende viden inden for forskningsfeltet (”state-of-the-art”), med fokus på
hvordan dit projekt udfylder et hul i den eksisterende forskning.
I dette afsnit skal du vise, hvor dit projekt placerer sig i dit forskningsområde. Du skal forholde dig til eventuelle modsigelser
eller andre kritiske retninger indenfor feltet.
Det kan være relevant at argumentere for, hvorfor dit projekt
skal gennemføres netop nu og ikke om for eksempel fem år:
”Problemstillingen er en ”flaskehals” eller er politisk fokusområde.”
”Projektet skal koordineres med andre uopsættelige forhold,
som for eksempel en solformørkelse, et Fodbold-VM eller en
igangværende oplysningskampagne. ”
6
VÆRKTØJER TIL DIN
FONDSANSØGNING
METODE
I dette afsnit skal du mere konkret beskrive hvordan du vil udføre projektet. Her skal din faglige og tekniske ekspertise skinne
igennem. Der er stor forskel på, hvor omfattende dette afsnit
skal være, alt efter hvilken fond du søger. Undersøg på forhånd
hvilke krav fonden har til dit metodeafsnit. Hvis fondens evaluatorer selv er forskere, skal dit metodeafsnit som udgangspunkt
være mere detaljeret.
I metodeafsnittet skal du demonstrere, at du har indgående
kendskab til anvendelse af de valgte metoder og motivere
hvorfor det netop er disse metoder, du har valgt. Hvis du benytter dig af en ny metode du selv har udviklet, skal du beskrive
hvordan den adskiller sig fra den gængse metode.
PROJEKTBESKRIVELSE
samt hvem der har ansvar for de enkelte delelementer af projektet (F.eks.: projektleder, daglig leder, klinisk ansvar, vejledning – og uddannelsesansvar, teknisk ansvar).
Du skal demonstrere, at projektgruppen besidder de kompetencer, som er nødvendige for at gennemføre projektet, og
præsentere eventuelle partnere og samarbejdsaftaler: Hvilket
udbytte forventer du, og hvad er fordelene ved netop dette
samarbejde? Hvordan fordeles roller og ansvar? Hvad er
beslutningsstrukturerne i projektet? Hvem tilfalder eventuelle
patenter, hvis det er relevant?
Kontakt AUs Technology Transfer Office for hjælp i forbindelse med samarbejdsaftaler og patenter. http://tto.au.dk
HEALTH
Når du beskriver dit forsøgsdesign, kan du beskrive studiets
randomisering samt inklusions- og eksklusionskriterier helt
overordnet. Et flowdiagram eller en figur kan skabe klarhed
over f.eks.: randomisering og inklusion af forsøgspersoner,
patienter eller forsøgsdyr, prøvetagninger og analyse af
materiale eller forsøgsdesign (antal besøg/undersøgelser,
målinger, tidspunkter).
Når du laver kvantitative kliniske undersøgelser, skal du angive antallet af forsøgspersoner, der skal indgå i projektet.
Hvis muligt baseres antallet på en styrkeberegning.
Hvis du laver kvalitative undersøgelser, bør du beskrive
hvilke teorier og metoder du vil anvende til analyse og
fortolkning af de indsamlede data. Præcisér både navn og
princip bag den pågældende teori eller metode.
ARTS / BSS
Inden for humanistiske og samfundsvidenskabelige fag
vil man ofte bruge mere plads på den teoretiske analyseramme end beskrivelsen af metoderne.
En ansøgning har ofte større gennemslagskraft, hvis du har et
bredt netværk og internationale samarbejdspartnere. Pas dog
på med at ”name-droppe”. Udvælg kun de vigtigste samarbejdspartnere, der forventes at bidrage til projektet og beskriv
kort hvilke kompetencer, de bidrager med.
Du skal ikke kun argumentere for, at det er din forskergruppe,
der er særligt kvalificeret til at udføre projektet - det er også
vigtigt, at du har adgang til den fornødne infrastruktur. Du skal
derfor også beskrive hvor projektet finder sted, og hvad der
gør dette sted særligt velegnet til at udføre projektet. Det kan
for eksempel være særligt udstyr, gode faglige fællesskaber,
tilknyttet administrativt personale eller lignende.
HEALTH
I projekter, hvor der inddrages patienter, forsøgspersoner
eller interviewpersoner, bør du argumentere for rekrutteringsprocessen – det skal fremgå, at det er realistisk at
indsamle de nødvendige data i løbet af projektperioden.
Du bør ligeledes estimere det forventede frafald af forsøgsdeltagere og redegøre for din plan B, hvis det ikke lykkes at
inkludere det nødvendige antal deltagere, evt. inklusion af
flere klinikker.
Man kan med fordel diskutere det projekt med fagfæller
eller Forskningsstøtteenheden.
PRAKTISK GENNEMFØRLIGHED
Afsnittet skal overbevise bedømmelsesudvalget om, at projektet er realistisk og gennemførligt indenfor projektperioden.
Hvis du skal arbejde i en gruppe, bør du præsentere projektgruppens medlemmer. Hvis du ikke har deres navne endnu, så
præsenter dem med titler. Fortæl hvor arbejdet skal udføres,
FORMIDLING AF RESULTATERNE
Hvor skal resultaterne publiceres og præsenteres? Nævn
gerne eksempler på relevante tidsskrifter, som du forventer at
publicere i. Tænk ud over peer-reviewed publikationer. Er der
relevante interessenter, som resultaterne skal formidles til? Det
kan for eksempel være patientforeninger, industrien, politikere,
sundhedssektoren, forbrugere, borgere, undervisningssektoren
etc. Hvilket udbytte får interessenterne af at anvende resultatet af din forskning? Du kan sagtens sige, at du ønsker at gøre
PROJEKTBESKRIVELSE
VÆRKTØJER TIL DIN
FONDSANSØGNING
7
opmærksom på din forskning gennem dagbladene, populærvidenskabelige udgivelser eller elektroniske medier.
i hvilken grad det vil være relevant for forskere inden for andre
områder.
TIDS- OG AKTIVITETSPLAN
I tidsplanen for projektet skal du vise, hvem der laver hvad og
hvornår, så læseren får en fornemmelsen af, hvordan projektets delelementer understøtter hinanden. En let måde at
tydeliggøre en projektplan på er ved at inkludere et såkaldt
Gantt-diagram, der angiver tidspunkter for start og afslutning
af projektets forskellige faser. Store projekter kan med fordel
opdeles i delprojekter/work packages (WP). Brug illustrationer
til at skabe overblik over projektet for bedømmerne, dig selv og
projektgruppen. Det giver indtryk af, at projektet er gennemtænkt, grundigt planlagt og gennemførligt. Der skal være en
klar sammenhæng mellem beskrivelse af projektet, tidsplanen
og budgettet. Gantt- eller PERT-diagrammer (Project Evaluation
Review Technique) kan desuden afspejle den indbyrdes afhængighed mellem delstudier, arbejdspakker eller aktiviteter.
Nyttige links til institutioner, der behandler etiske
problemstillinger:
• De Videnskabsetiske Komitéer – behandler ansøgninger om
godkendelse af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter.
Du kan finde information om hvad der definerer et sundhedsvidenskabeligt forskningsprojekt her.
• Datatilsynet – er den centrale uafhængige myndighed, der
fører tilsyn med, at reglerne i persondataloven overholdes.
Projekter der indeholder personfølsomme data, som direkte
eller indirekte kan identificeres, skal anmeldes til Datatilsynet.
Læs mere her
• Arbejdsstilsynet – her skal du anmelde genteknologisk
arbejde. Find mere information her.
• Dyreforsøgstilsynet – behandler ansøgninger om tilladelse
til at udføre dyreforsøg.
• Sundhedsstyrelsen – find vejledning til ansøgning om tilladelse til kliniske forsøg med lægemidler på mennesker her.
• Antropologi.
• Helsinki-deklarationen beskriver etiske principper for
medicinsk forskning med mennesket som forsøgsperson.
Gantt-diagram (eksempel)
Projektnavn
2015
2016
2017
2018
2019
2020
1 2 3 4 1 2 3 4 1 2 3 4 1 2 3 4 1 2 3 4 1 2 3 4
Aktivitet 1
Aktivitet 2
HEALTH
Aktivitet 3
Aktivitet 4
Aktivitet 5
Aktivitet 6
Aktivitet 7
Alle relevante anmeldelser og registreringer skal fremgå af
afsnittet, og for allerede opnåede godkendelser og tilladelser skal du angive journalnumre. I tidsplanen skal du tage
højde for den tid, det tager at opnå godkendelser.
Aktivitet 8
Aktivitet 9
Aktivitet 10
Aktivitet 11
Aktivitet 12
ETISKE ASPEKTER
Hvis din forskning involverer brug af informeret samtykke (fra
f.eks. patienter, børn, frivillige, brug af genetisk/biologisk materiale), forskning med humane embryoer/fostre, privatliv (f.eks. sporing eller observation af mennesker, brug af genetiske ellerpersonfølsomme oplysninger), forskning med dyr eller mennesker
(laboratorieforsøg, transgene eller klonede dyr, primater etc.),
forskning der involverer udviklingslande (f.eks. brug af lokale
ressourcer (planter, dyr etc.), kapacitetsopbygning osv.), ”dual
use” (potentielt militært formål, risiko for misbrug af terrorister/
kriminelle), miljøhensyn (brug af miljøfarlige produkter, arbejde
med truet flora/fauna, beskyttede naturområder etc.),
skal du beskrive hvilke etiske hensyn du skal tage. Forskere
inden for sundhedsvidenskaben vil altid skulle adressere de
etiske aspekter af et forskningsprojekt, mens det er varierende
Du kan hente hjælp i forbindelse med tilrettelæggelse og
gennemførsel af kliniske lægemiddelforsøg og forsøg med
medicinsk udstyr i henhold til dansk lovgivning og ”Good
Clinical Practice” (GCP) hos GCP-enhederne
(www.gcp-enhed.dk).
GCP-enheden yder gratis assistance i op til 100 timer til
forskerinitierede lægemiddelforsøg og forsøg med medicinsk udstyr, der udføres i regi af Region Midtjylland og
Aarhus Universitet (http://clin.au.dk/forskning/forskningssamarbejde/gcp-enheden/praesent/priser).
Mange tidsskrifter stiller krav om registrering af kliniske
studier i offentligt tilgængelige forsøgsdatabaser, før de vil
antage en artikel til publikation. Registrering kan foretages
her: www.ClinicalTrials.gov, www.isrctn.com eller
www.clinicaltrialsregister.eu.. Der er endvidere mulighed
for at offentliggøre resultater, der ikke publiceres i et tidsskrift f.eks.: via www.ClinicalTrials.gov eller
www.clinicaltrialsregister.eu
8
VÆRKTØJER TIL DIN
FONDSANSØGNING
STRUKTURER DIT CURRICULUM VITAE
STRUKTURER DIT CURRICULUM VITAE
Det CV, du medsender en fondsansøgning, skal du målrette
så CV’et illustrerer, at du har de rette faglige, forsknings – og
ledelsesmæssige kompetencer til at gennemføre projektet.
Med andre ord adskiller det sig fra et brutto-CV og det CV, du
ville anvende i forbindelse med jobansøgninger. Præsentér dit
CV i omvendt kronologisk rækkefølge. Det er oftest de senest
erhvervede kompetencer, der er mest relevante for ansøgningen. Opstil gerne dit CV i tabelform med rækker og kolonner,
det gør det ofte lettere at overskue for læseren.
RELEVANTE CV-PUNKTER
Navn og fødselsdato, evt. ORCID
Uddannelse (Hvornår? Hvad? Hvorfra?)
• Fokusér på den videnskabelige uddannelse
Ansættelser (Hvornår? Hvad? Hvorfra?)
• Fokusér på de videnskabelige ansættelser
Videnskabelige kompetencer
•Forskningsområde
• Fagligt relevante kurser
Priser og æresbevisninger (Hvornår og hvad/hvorfra?)
Ledelseskompetencer og administrative opgaver (udvalgte)
• Projektledelse, evt. relevante kurser
• Bestyrelser/paneler/råd/reviewer
Videnskabelige publikationer
• Total antal publikationer ”Publiceret i high-impact
journals såsom xx og yy”.
• Første- og sidsteforfatter på [x] publikationer
(peer review)
• Medforfatter på [x]publikationer (peer review)
• Total antal citationer, H-index [x]
• Lærebøger, tekstsamlinger, bogkapitler, undervisnings og formidlingsmateriale
Præsentationer
• Total antal præsentationer. Fremhæv evt. 5-10 udvalgte
• Internationale/nationale konferencer (oral eller poster)
• Internationale/nationale faglige selskaber og møder
• Inviteret til [x] internationale præsentationer i perioden [xxxx]-[yyyy] (plus [x] præsentationer fra studenter og postdoc’er)
Patenter
• Registreringsnummer
• Kort beskrivelse af pågældende patent
Nuværende forskningsbevillinger
• År, projekttitel, bevillingsgiver, tildelt beløb, din rolle i
projektet
Vejledning af studerende og øvrigt personale
• Færdiggjorte: [x] specialestuderende, [x] ph.d., [x] postdoc
• Igangværende: [x] specialestuderende, [x] ph.d., [x] postdoc
• Øvrigt personale
[x]undervisningsassistent, [x] forskningsassistent,
[x] laboranter/teknisk personale, [x] administrator
• Nævn gerne hvis nogle af dine tidligere studerende i dag
har faste stillinger ved stærke institutioner. Hvis du har vejledt
en person, der nu er ansat ved John Hopkins eller Stanford, så fortæller det noget om dine kompetencer som vejleder
Nuværende undervisningsopgaver
PUBLIKATIONSLISTEN
Husk at markere dit navn tydeligt i din publikationsliste og
fremhæv evt. titlen og/eller tidsskriftet. Hermed henleder du læserens opmærksomhed på din rolle i forbindelse med udarbejdelse af publikationen, arbejdets fokus samt publikationssted.
Hvis din publikationsliste endnu ikke er så omfattende, kan du
indsætte en kort beskrivelse af din rolle samt af den effekt publikationen har eller har haft. Det kan være med til at fremme en
ellers tynd publikationsliste.
BUDGET
VÆRKTØJER TIL DIN
FONDSANSØGNING
9
BUDGETSPØRGSMÅL
Gode spørgsmål, som kan hjælpe dig med at strukturere dit
budget, og indtænke de omkostninger, der er relateret til projektet.
Hvilke lønudgifter er forbundet med udførelse af dit projekt? På
hvilket tidspunkt falder lønudgifterne? Hvor mange timer/måneder/år er den pågældende medarbejder knyttet til projektet? Er projektgruppens medlemmer navngivne eller skal de rekrutteres? Husk at indregne årlig lønstigning eller karrierespring.
Du kan f.eks. have udgifter til følgende personalegrupper:
•Seniorforskere
•Postdocs
• Ph.d.-studerende (type 5+3/4+4/kandidat)
• Andet VIP personale (forskningsassistent etc.)
•Laboranter
• Administrativt personale
• Andre TAP-udgifter (studentermedarbejdere etc.)
•Gæstestipendiater
Hvilke driftsudgifter er relateret til projektets aktiviteter? F.eks.:
• Udstyr/apparatur (primært for projekter på Science and
Technology og Health)
• Adgang til databaser eller biblioteker
• Forsøgsdyr
• Engangsmaterialer/utensilier
• Stationære/bærbare computere
• Software og licensaftaler vedrørende software
• Omkostninger relateret til forsøgspersoner (befordring, ydelser
for projektdeltagelse, forplejning)
• Analyse af f.eks. biologisk materiale
• Studieafgift til ph.d.-studerende
Hvilke møder, kurser og formidlingsaktiviteter er forbundet med
projektet? F.eks.:
• Feltarbejde (destination, deltagere, længde, år, specielle
udgifter)
• Konferencedeltagelse (antal konferencer årligt per deltager,
destination hvis muligt (mindst Europa/oversøisk). Påtænkt
deltagelse i kendte konferencer bør nævnes med navn.)
• Konferencer organiserede af projektet (antal, år, antal deltagere, sted)
• Publikationer (bøger udgivet på dansk forlag, artikler herunder ”Open Access”)
• Formidlingsaktiviteter (websider, bøger, konferencer, videoer,
andet)
• Internationale møder/seminarer/workshops (antal/år, forventede antal deltagere)
Dækker din institution projektrelaterede udgifter (medfinansiering)? F.eks.:
• Tid investeret af seniorforskere, medfinansiering af ph.d.’er og
postdocs, angiv tid i måneder/år
• Drift og vedligeholdelse af udstyr og apparatur
• Kontorplads
• Softwarelicenser
Har du modtaget bevillinger til projektet?
• Søgte eksterne fonde eller allerede opnåede bevillinger til
projektet
10
VÆRKTØJER TIL DIN
FONDSANSØGNING
[Projekt navn] – Detaljeret budget
2018
2017
2016
2015
BUDGET
Søges ved
Enhed /
mandemåned
Løn
ph.d.-stud. (1)
Drift
Uddannelsestakst (2)
Konferencedeltagelse (3)
Laptop computer (4)
Laboratoriumanalyser (5)
Totalbudget
Har givet støtte
[FOND]
[FOND]
[FOND]
Søges
[FOND]
[FOND]
Andetsteds
0
0
0
0
0
0
0
I alt 2015
0
Løn
ph.d.-stud.
Drift
Uddannelsestakst
Konferencedeltagelse
Laboratoriumanalyser
0
I alt 2016
0
Løn
ph.d.-stud.
Drift
Uddannelsestakst
Konferencedeltagelse
Laboratoriumanalyser
Publikation (6)
I alt 2017
Løn
ph.d.-stud.
Drift
Uddannelsestakst
0
Konferencedeltagelse
Laboratoriumanalyser
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
Publikation
0
0
I alt 2018
0
0
0
0
0
0
0
Direkte omkostninger i alt
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
Overhead / administrationsgebyr (7)
I alt
0
44%
(1) Løn inkluderer nettoløn, tillæg, pension, feriepenge, jobbidrag og 3% lønfremskrivning pr. år.
(2) Standard uddannelsestakst ved eksternt finansieret forskeruddannelse på Aarhus Universitet.
(3) Der regnes med deltagelse ved én international konference pr. år. Prisen er udregnet efter ”tjenesterejsecirkulæret” + deltager gebyr.
(4) Estimeret pris for en laptop computer.
(5) Omkostninger til laboratorieanalyser estimeret til 100.000 pr. år. Pris inkluderer consumables, kemikaler og analyser.
(6) Pris pr. publikation inkluderer estimerede omkostninger til oversættelse, sproglig korrektur samt gebyr til tidsskrift.
(7) Overhead sat til 44% - Ph.d.-projektet foregår ved Aarhus Universitet.
0
SPROGLIGE TIPS OG RETORISKE KNEB
VÆRKTØJER TIL DIN
FONDSANSØGNING
SPROGLIGE TIPS OG RETORISKE KNEB
Din læser går ikke i dybden med din tekst. Derfor skal indholdet være letforståeligt og
tilgængeligt ved første øjekast. Bedømmerne læser mange ansøgninger, og du kan derfor
imødekomme din læser ved at sikre, at din tekst er klar og dit budskab er præcist.
FJERN DET SNØRKLEDE SPROG
• Komplicerede ord og lange sætninger får din læser til at
snuble i teksten.
• Undgå også for mange indskudte sætninger, da det kan blive
meget tungt at læse.
• Undgå fyldord og ”gummiord”: Alt for længe (hvor længe er det?), i rimeligt omfang (hvor stort er det?), så vidt muligt
(hvem afgør det?), mange, flere, et stort antal (hvor mange er
det?)
HVEM SKRIVER OG HVORFOR ER DET RELEVANT FOR MIG?
Din læser skal bevilge dig penge. Derfor er det vigtigt, at han
eller hun kan identificere sig med dit projekt. Et retorisk kneb,
som kan få læseren til at identificere sig, er at bruge sprog, som
skaber nærhed fremfor distance. Passivt sprog og indforstået
sprog skaber distance, mens aktivt sprog gør teksten mere personlig og vedkommende for din læser.
Passivt sprog: Prøverne analyseres derefter…
Sproget er passivt og distanceret: Der er ikke noget subjekt bag,
som handler.
DET FORMELLE
• Overhold altid de formelle krav, som fonden stiller
• Læs derfor vejledninger og ansøgningsskemaer
grundigt igennem
• Overhold maksimumsgrænser for tekstlængde, sideantal, skrifttype og –størrelse, størrelse af margin etc.
• Send hverken færre – men heller ikke flere – bilag end
fonden kræver
• Brug samme overskrift/titel i alle dokumenter
• Anvend et overskueligt layout
• Brug logiske og klare overskrifter, så bedømmerne hurtigt kan få overblik over din ansøgning
• Brug samme format til henholdsvis overskrifter og underoverskrifter gennem hele dokumentet
• Spring en linje over når du starter på et nyt afsnit
• Brug en læsevenlig skrifttype og –størrelse (12 punkt) til
hovedteksten
• Brug figurer – en visuel forståelse kan være stærkere
end en tekstligt beskrivelse
Aktivt sprog: Jeg analyserer derefter prøverne… drager
læseren ind i teksten, der er ingen tvivl om hvem der handler.
JEG VIL VIDERE I TEKSTEN – IKKE BLADRE TILBAGE
Påpegende stedord som ”denne”, ”dette” og ”disse” er ofte
overflødige og gør sproget tungt. Stedordene leder læseren
”tilbage” i teksten i stedet for frem.
Når en læser møder en forkortelse, skal han bruge tid på at
afkode og genkende, før han kan læse videre. Du sparer måske
tegn, men bremser samtidig din læser – og muligvis han velvilje.
Husk, at bedømmerne læser rigtig mange ansøgninger og
derfor sætter pris på, at teksten er klar og let at gå til.
NYTTIGE LINKS
www.ordbogen.com
www.sproget.dk
11
FORSKNINGSSTØTTEENHEDEN (ANSØGNING)
Vi rådgiver forskere på Aarhus Universitet, Aarhus Universitetshospital og regionshospitalerne i Region Midtjylland i forbindelse
med udarbejdelse af ansøgninger om eksterne forskningsmidler.
Vi er tre teams i Forskningsstøtteenheden, Ansøgning: Health
(herunder AUH og regionshospitalerne), Arts/School of Business
and Social Science og Science and Technology, som hver i sær
rådgiver forskere tilknyttet de pågældende fakulteter og hospitaler.
Hvis du kontakter Forskningsstøtteenheden for at få hjælp til en
ansøgning, så kontakt en fundraiser, som sidder i det team, der
hjælper netop dit fakultet eller dit hospital.
Kontakt din fundraiser via www.au.dk/fse
FONDSDATABASE
Forskningsstøtteenheden giver forskere let adgang til information
om aktuelle nationale og internationale opslag om forskningsmidler gennem fondsdatabasen på: www.researchfunding.net
Databasen er gratis for forskere på AU, AUH, Hospitalsenhed Vest
(Herning og Holstebro), Hospitalsenhed Midt (Viborg, Silkeborg,
Hammel og Skive), Hospitalsenheden Horsens og Regionshospitalet Randers.
HUSK
Jo før i ansøgningsprocessen du kontakter os, jo bedre kan vi
hjælpe dig.
Aarhus Universitet
Telefon: 8715 0000
Forskning & Eksterne Relationer
Fax: 8715 0201
Forskningsstøtteenheden (Ansøgning)
E-mail: adm.au.dk
Katrinebjergvej 89F
www.au.dk/fse
8210 Aarhus N