Diagnose: Sorg
Psykologernes fagmagasin Nr. 01 | 2015 | 1. årgang Diagnose: Sorg Er vi ved at gøre det syge normalt og det normale sygt, spørger forskere. 6 Tilbageblik (1975) "Vi har blandt andet en tillidsmand, der er kommunist. Han er en fin medarbejder. Jeg sætter stor pris på ham. Han er da også kun interesseret i at få det hele til at glide. Når psykologistuderende er venstreorienterede, så mener jeg med venstreorienteret, at de er samfundsnedbrydende. Jeg mener med andre ord, at jeg ikke kan gå ind for destruktive synspunkter." – Direktionssekretær Jørgen Larsen, Helsingør Værft A/S, i Dansk Psykolog Nyt 1975 i interviewserien Hvad mener andre om psykologer Psykologernes fagmagsin Nr. 01 | 2015 | 1. årgang Magasinet udgives af Dansk Psykolog Forening og udkommer 12 gange om året. Medlem af Danske Medier Næste nummer: 26. september 2015 Redaktion Ulrikke Moustgaard, redaktør Henning Due, journalist Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer Ansvarshavende ifølge medieansvarsloven: Claus Wennermark Kontakt: p-magasin@dp.dk Dette nummer Forside: Sara Andreasson (www.saraandreasson.se) Trykoplag: 10.953 ISSN 2445-6322: P (print) ISSN 2445-6330: P (online) Design og layout: e-Types Daily Tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S Annoncer Job- og produktannoncer: DG Media T: 3370 7694 epost@dgmedia.dk (skriv "P-magasin" i emnefelt) Rubrikannoncer: Heidi Strehmel, bladsekretær T: 3525 9706 p-magasin@dp.dk Annoncedeadlines: Nr. 2: 26.8 (produktannoncer) og 2.9 (job- og rubrikannoncer). Udgivelse: 26.9 Nr. 3: 16.9 (produktannoncer) og 23.9 (job- og rubrikannoncer). Udgivelse: 17.10 Nr. 4: 7.10 (produktannoncer) og 14.10 (job- og rubrikannoncer). Udgivelse: 7.11 Abonnement 1.350 kr. + moms (løssalg 80 kr + forsendelse) p-magasin@dp.dk Udgiver Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade 27 2100 København Ø www.dp.dk Trykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir. Artikler i P udtrykker ikke nødvendigvis Dansk Psykolog Forenings synspunkter. Indhold Det stof, der slukker alt De fleste misbrugere efterspørger det. De færreste får det: Psykologbehandling for misbrug. Feature om Sofia, om dansk misbrugsbehandlingsbehandling og om, hvordan Norge gør det modsatte af Danmark. 16 "En kvindelig kollega fra USA satte sig i klientstolen midt i den kæmpestore cirkelrunde sal. Hun havde mistet sin mand for otte år siden og kunne slet ikke finde noget at leve for. Det var, som om en magisk terapeutisk skærm lukkede sig om de to." 29 Bølge, bølge! Vi introducerer: Bevidstheden De sagde deres job op for at starte et iværksætterprojekt om psykisk sundhed og meditation – mod stress. Nu har de taget Danmark med storm. Er det noget i hjernen, er den levende, sidder den i sjælen? Dansk professor i neuropsykologi samler op på bevidsthedsforskningen. 12 32 2015 | nr. 01 | | 3 Psykologi i billeder Øverst tv. Martin Bergmann, professor i psykologi. Øverst th. Kirkland C. Vaughans, psykolog, New York City. Foto: Sebastian Zimmermann Nederst tv. Kate Bar-Tur, psykoanalytiker. Nederst th. Jamieson Webster, psykolog, SoHo, New York City. Det terapeutiske rum Hvordan indretter terapeuter det arbejdsrum, der skal danne ramme om samtaler med klienter? På hvilken måde kommer deres personlige præferencer og faglige orientering til udtryk gennem valg af møbler, dekorationer og indretningsstil? Det ser den amerikanske fotograf og psykiater Sebastian Zimmerman nærmere på. Han har besøgt 50 terapeuter i New York, USA, og portrætterer dem og deres samtalerum i bogen 50 shrinks (2014). 2015 | nr. 01 | | 5 Sorg er ingen sygdom Diagnoser Illustration: Sara Andreasson Af Henning Due, journalist Sorg er meget mere end en potentiel sygdomstilstand, der kræver behandling. Det mener ph.d. stipendiat og psykolog Ester Holte Kofod, der analyserer sorg som fænomen i en ny antologi om diagnosesamfundet. Flere og flere danskere går fra et besøg hos deres læge med en psykiatrisk diagnose, recept og behandlingshenvisning i hånden. De seneste skøn fra patientorganisationer lyder, at omkring 50 procent af befolkningen opfylder kriterierne for mindst én psykiatrisk diagnose i løbet af livet, mens cirka 25 procent vil gøre det i løbet af et år. Udviklingen har stået på siden 1990'erne og trækker ikke længere de store overskrifter i aviserne, men forskere kæmper stadig med at forklare, hvordan vi skal forstå den. Er eksplosionen i antallet af diagnoser et udtryk for en tiltagende sygeliggørelse af naturlige følelsestilstande og reaktioner, eller afspejler tallene simpelthen en psykisk sygdomsepidemi, der vælter store dele af befolkningerne i de senmoderne samfund, hvor individualisering, præstationskrav og selvrealisering i alle livets forhold har erstattet arbejdersolidaritet og kapitalkritik? I en ny antologi med titlen Diagnoser: Perspektiver, kritik og diskussion giver en række forskere med sociologisk, antropologisk, psykologisk og medicinsk baggrund forskellige bud på en forklaring. I bogens indledning bruger to af bidragsyderne, professor Svend Brinkmann og lektor Anders Petersen fra Aalborg Universitet, begreber som "diagnosekultur" og "usynlig revolution" til at forklare, hvorfor diagnoser, der oprindeligt blev udviklet som et arbejdsredskab til lægers og psykiateres værktøjskasser, i dag bruges til alt fra regulering af orlov til pensioner og adgang til behandling i sundhedsvæsenet. Eller som de skriver: "Stadig flere af tilværelsens områder (i skoler, arbejdsliv, familien, det sociale system, fængsler og selvfølgelig klinikker og hospitaler) præges af en diagnostisk logik, når det konstateres, at mennesker har problemer." I antologien fremhæves de seneste 10-20 års stigninger i antallet af depressions- og ADHD-diagnoser som de tydeligste eksempler på diagnosekulturen, men også mindre kendte – psykiatriens og psykologiens stigende interesse for sorg som en psykiatrisk diagnose – får spalteplads. "Forlænget sorgforstyrrelse" Under overskriften sorg som grænsediagnose kaster Ester Holte Kofod, cand. psych. og ph.d.-stipendiat ved Aalborg Universitet et kritisk socialpsykologisk blik på fænomenet, og i kapitlet undersøger hun, hvordan sørgende ser på udsigten til en fremtidig, psykiatrisk sorgdiagnose. For udenforstående lyder diskussionen måske en anelse teoretisk, men for blot to år siden var sorg et mulehår fra at blive optaget i den femte og seneste udgave af den toneangivende, amerikanske diagnosemanual, DSM-5, der udgives af American Psychiatric Association. Forslaget blev forkastet i sidste øjeblik, og foreløbigt står sorg beskrevet i manualen som "en tilstand for yderligere studier". I Danmark foregår der en lignende udvikling i disse år. Om to år udsender Verdenssundhedsorganisationen (WHO) sin nye udgave af diagnosesystemet ICD, som anvendes af det danske sundhedsvæsen, og det forventes, at ICD-manualen optager begrebet 'forlænget sorgforstyrrelse' som en selvstændig diagnose til efterladte, der ifølge WHO's definition "efter mindst seks måneder stadig oplever intens sorg". Ester Holte Kofod ser sorgdiagnosen som udtryk for en bredere samfundstendens, hvor det syge – eller patologiske – normaliseres, mens det normale sygeliggøres. – Det psykiatriske blik rettes mod flere og flere af menneskers livsforhold, og sundhed er ikke længere bare fravær af sygdom, men noget, vi også selv som borgere skal opretholde aktivt. Derfor overvåger vi vores egne symptomer, om det så er sorg, angst, stress eller noget helt fjerde, siger Ester Holte Kofod. Påvirkningen går altså begge veje. Diagnosekulturen udspringer både fra sundhedssystemet til individet, men også fra en stigende folkelig interesse i at bruge diagnoser til at forstå egne livsproblemer. I det foreløbige udkast til ICD-11 beskrives fænomenet 'forlænget sorg' med, at den sørgende "efter seks måneder stadig oplever intens længsel og savn hver dag, eller næsten hver dag, i en grad, der medfører væsentlig forringelse af personens funktionsevne". Men den slags biomedicinske definitioner af sorg er problematiske, mener Ester Holte Kofod. – Kompliceret sorg bør ikke ses som en individuel problematik, men som et relationelt og kontekstafhængigt fænomen. Både i forhold 2015 | nr. 01 | | 7 Diagnoser til den afdøde og i forhold til omverden, der ofte spiller en væsentlig rolle for, hvordan de efterladte oplever sorgen. Hun kalder det "en illusion" at forestille sig, at man kan trække linjen mellem det sunde og usunde så skarpt op. – Efter seks måneder er de færreste sørgende forældre afklaret følelsesmæssigt. Ofte er de først lige gået i gang med at overveje, om de overhovedet tør prøve at få et barn mere, siger Ester Holte Kofod. Blåstempling af følelser Hun har selv praktisk erfaring med sørgende fra et tidligere job som rådgiver i Landsforeningen Spædbarnsdød, hvor hun i fem år hjalp forældre og pårørende, der har oplevet at miste et barn. – Jeg arbejdede som rådgiver, før jeg gik i gang med mit ph.d.-projekt, og det gjorde stort indtryk på mig at se, hvordan mennesker sørger. Mine oplevelser betød, at jeg var meget forsigtig med at forhåndsdømme, hvad der er sundt og usundt, når mennesker sørger, fortæller Ester Holte Kofod, da Magasinet P møder hende på hjemmeadressen på Nørrebro i København. – Jeg har været vidne til utrolig mange forskellige måder at håndtere det at miste nogen på. Både i forhold til intensiteten af sorgen, varigheden og belastningens tyngde. Det normale lader til at have stor variation, siger hun. Ester Holte Kofod var med egne ord "ret kritisk", da hun begyndte med sit ph.d.-projekt, hvor hun undersøger sorg som diagnoseobjekt. I dag er hendes syn på sorgdiagnosen mere nuanceret. Ikke mindst fordi flere af de forældre, som hun interviewede som en del af ph.d.afhandlingen, ser sorgdiagnosen som noget brugbart og positivt. – Det blev tydeligt for mig, at sørgende mennesker kæmper med, om deres reaktioner er normale. Nogle er bekymrede for, om de fortrænger deres sorg, mens andre kæmper med, at de ikke kommer videre hurtigt nok. De oplever en ensomhedsfølelse, når familie og venner mister tålmodigheden og sætter en begrænsning på, hvor længe man må sørge. Flere af dem lægger vægt på, at en diagnose kan være med til at blåstemple deres følelser, og som systemet er indrettet i dag, kan en diagnose desuden sikre sørgende adgang til professionel hjælp og støtte, siger Ester Holte Kofod. 8 | | nr. 01 | 2015 Når hun alligevel er betænkelig ved at indføre en officiel sorgdiagnose, er det ikke fordi, hun underkender, at sorg kan være smertefuldt og lidelsesfuldt. – Min indvending skyldes, at den psykiatriske diagnose og det biomedicinske perspektiv er for snævert, siger hun. Det samme mener hun om et klassisk psykologisk syn på sorg, hvor sorg betragtes som en slags tilpasningsreaktion. – Sorg er ikke bare en entydig reaktion på en oplevelse af tab, der lidt groft kan sammenlignes med, at en billardkugle bliver ramt af en kø og reagerer ved at ryge i hullet, siger Ester Holte Kofod. Sorg er bånd Hun forklarer, at psykologien tidligere betragtede sorg som en velafgrænset, følelsesbearbejdende proces, der starter ét sted og slutter et andet, men at sorg i dag betragtes som en proces, der kan vare ved hele livet og kan betyde permanente ændringer af den sørgendes hverdagsliv og identitet. – Sorg er både noget, der sker for os – noget, der kan overmande og overrumple os – men det er også noget vi "gør", fordi vi hele tiden forholder os til vores egne reaktioner og til, hvordan vi ønsker at forvalte vores sorg. Samtidig påvirkes vi konstant af normer og kulturen omkring os, og det betyder, at vores reaktioner, vores handlinger og vores identitet vikles sammen i sorgprocessen, siger Ester Holte Kofod. Hun kalder det paradoksalt, at sørgende forældre på den ene side griber ud efter en diagnose i deres søgen efter at føle sig normale, mens de samtidig afviser, at sorg er noget, der kræver behandling. – Jeg spurgte forældrene, om de havde lyst til at tage en pille, der fik deres smerte til at forsvinde. Det havde de ikke. Hos dem kan sorg ikke sammenlignes med en fysisk smerte i knæet. De fleste brugte ordet "kærlighed" til at beskrive deres sorg. Sorg er altså ikke bare en meningsløs lidelse, men er uløseligt knyttet til den kærlighed, man har til den afdøde, fortæller Ester Holte Kofod. En mor forklarede, at hun egentlig godt kan lide at være ked af det, fordi hun på den måde føler sig tæt på sin datter. "Så er hun her," forklarede moren. Efter interviewene med de sørgende forældre stod det klart for Ester Holte Kofod, at sorg Diagnoser De fleste brugte ordet "kærlighed" til at beskrive deres sorg. Sorg er altså ikke bare en meningsløs lidelse, men er uløseligt knyttet til den kærlighed, man har til den afdøde. besidder en dobbelthed, fordi den har rod i tilknytningen til det afdøde barn. Derfor bør sorgbearbejdning ikke kun være et anliggende for sundhedsvæsenet, mener hun. – Vi kan finde gode inspirationskilder i både filosofien, teologien og kunsten. F.eks. betragtede filosoffen K.E. Løgstrup sorg som en livsytring og ikke udelukkende som et onde, og i Romantikken dyrkede kunstnere sorgen som en hyldest til de bånd og den hengivenhed, der eksisterede mellem de efterladte og den afdøde. Ikke alt kan fikses Ester Holte Kofod ser flere tegn på, at vi i dag er i gang med at genopdage de romantiske idealer og forestillinger om sorg. – De efterladte forældre, som jeg interviewede, tager afstand fra udtryk som "at komme over sorgen" og fortæller, at det døde barn altid vil have en plads i deres hjerter. Vi ser også, at flere og flere sørgende til afdøde børn f.eks. stiller bamser på gravpladserne, og at Facebookprofiler kører videre som en slags digitale mindesten til de afdøde. Alt sammen kan det tolkes som et udtryk for en modkultur til et diagnostisk syn på sorg, mener Ester Holte Kofod. – Et andet eksempel fra civilsamfundet er foreningslivet. I Landsforeningen, hvor jeg arbejdede, tales der helt åbent om sorg, og kriteriet for at deltage er blot, at du har oplevet at miste et barn. Der gradbøjes sorg ikke, og der handler det om at møde andre og få et sprog til at beskrive ens oplevelser, siger hun. Men psykologien bør fortsat også spille en aktiv rolle i den offentlige og sundhedsfaglige debat om, hvordan sorg skal forstås og tackles. – Historisk set har vores fag været med til at problematisere tavsheden omkring sorg og tab. Så sent som i 1970'erne blev sorg betragtet som noget skamfuldt. Dengang blev et afdødt spædbarn bogstaveligt talt pakket ind i et lagen på hospitalet, mens forældrene blev sendt hjem med en pille i hånden. I dag er samtalen blevet en anerkendt måde at forstå og gå til sorg på, og det er blandt andet psykologiens fortjeneste, siger Ester Holte Kofod. At mønten har en bagside, er hun ganske bevidst om. – Vi risikerer at bidrage til at skabe et uhensigtsmæssigt stor fokus på følelser og sindstilstande, når vi løsriver dem fra en moralsk og politisk kontekst. Det, som nogen kalder psykologiseringen af samfundet. – Jeg mener ikke, psykologer skal bidrage til illusionen om, at lykken er gjort, så længe vi går rundt med behagelige følelser i krop og sind. Det kan blandt andet få den konsekvens, at vi kun kan debattere sorg som mulig diagnose og som noget, der enten er sundt eller usundt. Vi bør også kunne tale om sorg som et uundgåeligt eksistentielt vilkår, der følger af at være gensidigt forbundne, sårbare og dødelige væsner. Men det er en moralsk fordring, som klinger dårligt med samtidens toner, mener Ester Holte Kofod. – Vi lever i en tid, hvor samfundet har svært ved at tolerere, at noget ikke kan fikses, og at alting ikke har et udviklingspotentiale, som kan anvendes til noget positivt, men måske er vi nødt til at anerkende, at tilværelsen rummer lidelse, som man ikke kan – og måske ikke engang ønsker – at komme sig over. I stedet for at flytte folk bør vi nogle gange huske på det kirkegaardske ideal "at gå ved siden af", siger hun. – Tabet af et barn eller en nær er muligvis det mest skelsættende, der kan ske i et menneskes liv, og derfor må vi som samfund spørge os selv, om vi kan være det bekendt, at anerkendelse og støtte til sørgende efterladte kun skal kunne opnås via en psykiatrisk diagnose? | 2015 | nr. 01 | | 9 Nyheder om psykologi Aktuelt Af Redaktionen Psykisk sundhed på skoleskemaet i Norge Psykologbehandling hjælper barnløse Psykologisk behandling kan både hjælpe ufrivilligt barnløse par med at håndtere stress og depression i forbindelse med barnløshed og kan endda medvirke til at forbedre chancen for at blive gravid ved behandling for barnløshed. Det viser en ny undersøgelse fra Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet, der for nylig blev offentliggjort i det internationale tidsskrift BMJ Open. Forskerne har gennemført et såkaldt meta-studie, som er baseret på 39 undersøgelser med resultater fra mere end 3400 ufrivilligt barnløse patienter. EFPA Portugiser ny formand for europæiske psykologer Telmo Mourinho Baptista, præsident i den portugisiske psykologforening, er blevet valgt som ny præsident for det europæiske psykologforbund, EFPA. Portugiseren lå i tæt slutspurt med Norsk psykologforenings præsident, Tor Levin Hofgaard, som fik 51 stemmer mod Baptistas 56 stemmer ved valgkampen under EFPA's generalforsamling i Milano den 12. Juli. 10 | | nr. 01 | 2015 Norske skoleelever skal fremover lære mere om deres tanker, følelser og adfærd, hvis det står til seks medlemmer af det norske Arbeiderpartiet. I juni måned fremsatte de et forslag i det norske Stortinget, hvori de kræver, at psykisk sundhed kommer på skoleskemaet. Forslaget lægger op til, at viden om psykisk sundhed skal integreres i den eksisterende sundhedsundervisning i skolen, der i dag kun fokuserer på fysisk sundhed. København sparer på misbrugsbehandling En lægeklinik bliver lukket, og to misbrugsambulatorier samles til ét tilbud. Det er det foreløbige resultat af en spareøvelse, som Københavns Kommunes borgerrepræsentation har vedtaget. I alt forventer kommunens socialforvaltning at spare 7,5 mio. kroner i 2015 og 2016 med forslaget, der officielt hedder Fremtidig organisering af misbrugsområdet. Københavns Kommune har i alt afsat 244 mio. kroner til misbrugsbehandling i 2015. Nye millioner til internetpsykiatri Syddanmark kan se frem til mere internetbaseret psykologbehandling i 2016 og 2017. Psykiatriog socialudvalget i Region Syddanmark indstillede i juni måned, at regionen afsætter to mio. kroner til at fortsætte arbejdet med internetbaseret psykiatrisk behandling, som oprindeligt blev lanceret som et projekt i 2012 under Den Nationale Handlingsplan for Telemedicin. P-listen Mød de psykologiforskere, der citeres mest i internationale videnskabelige tidsskrifter Arnold Bakker Mahzarin R. Banaji Professor i arbejds- og organisationspsykologi, Erasmus University Rotterdam, Holland & King Abdulaziz University, Saudi Arabien Professor i socialpsykologi, Harvard University, USA Roy Baumeister Tyrone Cannon Avshalom Caspi Professor i socialpsykologi, Florida State University, USA & Abdulaziz University, Saudi Arabien Professor i psykologi og psykiatri, Yale University, USA Professor i psykologi og neurovidenskab, Duke University, USA & King's College London, Storbritannien Pim Cuijpers Randall Engle James Gross Professor i klinisk psykologi, Vrije Universiteit Amsterdam, Holland Professor i psykologi, Georgia Institute of Technology, USA Professor i klinisk psykologi, Stanford University, USA David Mackinnon Terrie E. Moffitt Professor i psykologi, Arizona State University - Tempe, USA Professor i psykologi og neurovidenskab, Duke University, USA & King's College London, Storbritannien Kilde: Thompson Reuters, 2014. www.isihighlycited.com Highly Cited Researchers 2014 represents some of world’s leading scientific minds. Over three thousand researchers earned the distinction by writing the greatest numbers of reports officially designated by Essential Science Indicatorssm as Highly Cited Papers—ranking among the top 1% most cited for their subject field and year of publication, earning them the mark of exceptional impact. 2015 | nr. 01 | | 11 Rolig revolution Han har droppet en lovende forskerkarriere, hun et godt, fast arbejde i psykiatrien. Sammen har de satset alt på drømmen om at lære stressede borgere meditation – og står nu i spidsen for en historisk, offentligt satsning på psykisk sundhed. 12 | P | nr. 11 | 2015 Iværksættere Af Ulrikke Moustgaard, redaktør Foto: Ty Stange K øbenhavn er godt i gang. Aalborg har lige fået det. Fem andre kommuner er interesserede. Og borgere fra hele landet skriver for at spørge: Hvornår kommer det til os? Det handler om gratis offentlige meditationskurser for folk, der lider af stress. De kan med en lægehenvisning i hånden deltage i et ni ugers kursusforløb, hvor de en gang om ugen i tre timer mødes i hold på 14 personer, der med en specialuddannet psykolog som underviser lærer at håndtere stress og at forbedre den psykiske sundhed. Det er første gang nogensinde, at en kommune – med Københavns Kommune i front – tilbyder så lange, systematiske og evidensbaserede stressforløb. – Jeg synes, at det er på høje tid, at vi tager københavnernes psykiske sundhed lige så alvorligt som deres fysiske. Det skal være lige så legalt at få hjælp til at få det bedre psykisk som at få hjælp til genoptræning af et brækket ben, som Københavns sundhedsborgmester Ninna Thomsen (SF) sagde, da man gik ud med nyheden. Programmet, der hedder Åben og Rolig, består af to enkle hovedprincipper og bygger på forskning i meditation og stress. Hovedarkitekten er psykolog Christian Gaden Jensen (foto), der har udviklet programmet som led i sin ph.d. fra Rigshospitalets Neurocenter i samarbejde med Harvard University. Sammen med makkeren Tine Norup (foto), psykolog og specialist i psykoterapi, har han etableret Center for Psykisk Sundhedsfremme, der udbyder programmet, og indtil videre har de skabt 15 nye arbejdspladser til psykologer, fordi de har insisteret benhårdt på vigtigheden af, at det er psykologer, der kører stressforløbene i kommunerne. Men vejen har også været lang og sej. Især for to, der kom fra henholdsvis forskningsverdenen og psykiatrien og aldrig før havde prøvet hverken at stable en organisation på benene eller at "sælge" landets største kommune et stort anlagt kursusprogram. 2015 | nr. 01 | | 13 Iværksættere Læreprocesser Det var forskningsresultaterne fra Christian Gaden Jensens ph.d., der gav Københavns Kommune blod på tanden. I et samarbejde med 20 læger undersøgte han effekten af Åben og Rolig i forskellige formater på stressramte og sammenlignede med en kontrolgruppe, der fik de behandlinger, lægerne normalt plejer at tilbyde stressramte. Den positive effekt af meditationsprogrammet var markant på alle parametre – også i den opfølgende måling tre måneder efter endt behandling. Næsten samtidig med at resultaterne lå klar i foråret 2014, havde den københavnske sundhedsborgmester en kronik om sundhedspolitik i Berlingske Tidende, hvor hun bekendtgjorde, at kommunen nu ville oprette stressklinikker. – Så skyndte jeg mig at ringe: Hvornår kan jeg komme ind og præsentere det her, jeg har brugt tre år på, for jer? Og de var virkelig positive, fortæller Christian Gaden Jensen. Mange måneder, møder og en del arbejdstimer senere kunne parterne åbne døren for de første Åben og Rolig-pilotprojekthold. Og for den uddannelse, psykologerne, der skal køre kurserne, skal gennemgå. Men forløbet var alt andet end roligt. – Vi forhandlede i syv måneder med Københavns Kommune, før projektet kom igennem. Det kunne selvfølgelig være ekstremt frustrerende og demotiverende til tider – men jeg har kun rosende ord at sige om kommunen, for de gjorde det rent faktisk, og de har gjort det stort. Men det kommunale system er bare en stor maskine. Da vi havde været i gang i syv måneder, var det hele også pludselig meget tæt på at ryge på gulvet på grund af jura, fortæller Christian Gaden Jensen. – Og jeg havde lige sagt mit job op…, siger Tine Norup, der i dag er ledende psykolog på Center for Psykisk Sundhedsfremme. – Ja, og jeg havde afsluttet min forskningskarriere. Jeg kunne have fået en post doc i Aarhus og i København. Og så står man der og tænker: okay?!, siger Christian Gaden Jensen og fortsætter: – Vi tog den lige med det samme: 'Stop, stop, stop. Vi står et helt hold her, der er klar, 14 | | nr. 01 | 2015 vi har arbejdet hårdt og længe, lagt budgetter for fire år og har fået hjælp alle mulige steder fra. Hvad er det, I har brug for?' Der var de og de problemer, sagde de. 'Vi går i tænkeboks hele weekenden, og så mødes vi på mandag, hvor vi har tre nye løsningsmodeller med.' Kommunen sagde ja. I løbet af weekenden blev budgettet skåret ned med flere millioner kroner, organisationen blev lavet om og nye tilbud lavet. – Det vigtigste for os var bare, at vi skulle have foden indenfor. Vores timeløn er ikke helt, hvad den burde være. Men vi er kommet i gang, siger Christian Gaden Jensen. Tine Norup nikker. – Faktisk endte det med at blive det bedste udgangspunkt for os. Fordi vi blev nødt til at skære ind til benet. Både på den ene og den anden måde. Det har givet en frihed til at bygge en masse ting op. Nedefra. Vi er jo nye i feltet. Jeg har været offentligt ansat hele mit arbejdsliv som psykolog, og Christian har været forsker. Så på den måde er vi i en kæmpe læringsproces – også i forhold til at begå fejl, siger hun. Enkelhed og faglighed Filosofien bag Åben og Rolig er enkelthed. Christian Gaden Jensen har selv dyrket meditation, siden han var barn, men har altid syntes, at det hurtigt kunne blive meget komplekst med de mange traditioner, retninger og aspekter, der knytter sig til praksissen. – Jeg har følt mig lidt fremmedgjort over for de der ord på sanskrit og svære forklaringer på tingene, som alligevel bliver opfattet og tolket så forskelligt fra person til person, når man kan sige det mere enkelt: Det handler om vejrtrækninger og om at have en opmærksomhed, hvor man ikke anstrenger sig, siger han. Samtidig ønskede Christian Gaden Jensen at få videnskabelighed mere ind. Inspireret af Harvard Universitets stressprogram, Relaxation Response Resiliency Programme, som er baseret på meditation og har 40 års forskning på bagen, begyndte forskeren at udvikle sit eget program i samarbejde med andre psykologer – for eksempel kropsterapeuter, psykologer med erfaring med smertepatienter og Tine Norup, der kom fra den kliniske verden og er Iværksættere Da vi havde været i gang i syv måneder, var det hele ved at ryge på gulvet; de ringede en dag og sagde: nu sætter vi det hele i udbud, og vi starter helt forfra – Christian Gaden Jensen, psykolog, Åben og Rolig specialiseret i psykoterapi. Arbejdet mundede ud i Åben og Rolig, der har fokus på tre områder: Det fysiske, det psykiske og det sociale. Det er de tre områder, stressramte borgere vil arbejde med. Nu er projektet en realitet. Resultaterne har været gode. Ventelisterne til et forløb i Københavns Kommune er vokset så meget, at ekstra forløb er blevet iværksat – og ekstra psykologer, der skal uddannes og herefter lede kurserne, er blevet ansat. Psykologfagligheden betyder alt, siger makkerparret. Dels kræver visitationsdelen til forløbene et diagnostisk – og differentialdiagnostisk – indblik. Og dels kræver interventionsdelen, at man forstår og kan gruppeterapeutiske processer, har samtaleterapeutiske færdigheder, og at man kan rumme og agere i, at stress for nogle ikke bare er overload, men også eksistentielle kriser. – Meditation er en intrapsykologisk arbejdsform. En intens psykologisk proces. Derfor går det ikke, at det for eksempel er en sundhedsmedarbejder med fire dages efteruddannelse i stress, der sidder over for borgeren. På kursusgang tre eller fire kan der være en, der bryder sammen, eller det kan komme op i en individuel samtale, at det her er meget større og dybere, end nogen overhovedet troede. "Det var ikke bare fordi, at jeg havde tre ekstra opgaver, at jeg var stresset. Men fordi jeg føler, at jeg ikke er noget værd, og min identitet er væk og …" Dér er en psykolog klædt på fagligt på en helt anden måde end andre faggrupper, siger Christian Gaden Jensen. Psykologien er også med på forskningsniveau. Fordi hele tanken bag programmet er, at det skal være evidensbaseret, er det i løbende udvikling. Professorer fra to universiteter har indtil videre fået midler til at granske forskellige aspekter af effekt og praksis. Specialestuderende fra psykologistudiet er også tilknyttet Center for Psykisk Sundhedsfremme. På finansloven om fem år De to iværksætteres arbejde tog for alvor fart i maj, da TV2 bragte nyheden om de nye københavnske stressklinikker, der vil køre forløb med Åben og Rolig. Snart væltede det ind med forespørgsler fra andre kommuner, borgere og private virksomheder, der for eksempel godt kunne tænke sig et Åben og Rolig-kursus til deres ledergruppe. Til virksomhederne lød svaret nej tak. Projektet, de to iværksættere har sat i søen, er altruistisk forstået sådan, at det er non-profit, og at det udelukkende er målrettet det offentlige system, så borgerne kan få gratis støtte til at forbedre deres psykiske helbred. Målet er at få Åben og Rolig ud til så mange som muligt, og drømmen er at komme på finansloven om fem år. – Stress er noget, vi skal tage alvorligt. Folk med stress kan have det lige så svært som folk, der bliver diagnosticeret med angst, en depression, eller de kan have det meget sværere. Retorikken om at stress er individuelt er simpelthen forfejlet. Den er uetisk. Fordi mange af de mennesker, der er stressede, er dem, der føler et personligt ansvar. Det er de sygeplejersker, der tager ekstra godt hånd om deres patienter eller tager flere nattevagter. Eller de folkeskolelærere, der arbejder under en ny reform. Derfor er det en samfundsmæssig problematik og et samfundsmæssigt ansvar at løse den, siger Christian Gade Jensen. Indtil videre ser det ud til, at samfundet giver ham ret. Inden længe lancerer to af de største kommuner Danmarks hidtil største offentlige satsning på psykisk trivsel og sundhedsfremme via meditation til borgerne. | Læs om Åben og Rolig på www.åbenogrolig.dk og om non-profit-centeret på www.cfps.dk 2015 | nr. 01 | | 15 MAN I K REPA 16 | | nr. 01 | 2015 KAN K E RERE Af Henning Due, journalist Foto Klaus Holsting Stofmisbrugere ønsker mere individuel samtaleterapi, men selvom lovgivningen giver mulighed for det, har flere og flere kommuner skåret den type tilbud væk. I Norge har specialiseret misbrugsbehandling været lovkrav i årevis. 2015 | nr. 01 | | 17 Feature der i årevis har indhyllet Sofias hukommelse og det meste af hendes hverdag. Den slags historier kender Anja Plesner-Bloch alt for godt. "D ig dér!" Sofia vender sig om og ser en stor, mørklødet mand gå direkte hen mod sig. Hun sidder ved et bord og spiller backgammon på hjemløseinstitutionen Mændenes Hjem på Istedgade i København, og før hun når at svare, tager manden hårdt fat i hendes krave og trøje og knalder hendes 45 kilo tunge krop gennem en glasrude med hovedet først. Hun når lige at tage hænderne op foran ansigtet, inden hun rammer ruden, og da hun kommer op på benene igen ude på gaden, løber hun alt, hvad hun kan. Da hun igen stopper op, går det op for hende, at der sidder et langt stykke glas fast i hendes knæ. Hendes tøj er fyldt med blod, og da hun så småt begynder at humpe hjemad mod det opholdssted, hvor hun sover, er hun skræmt. Hun ved ikke, hvorfor hun blev smidt ud gennem ruden, eller hvem manden er, men hun er sikker på, at det må have noget at gøre med, at hun 18 | | nr. 01 | 2015 sælger stoffer i Istedgade. Det har hun gjort i en måneds tid for at finansiere sit eget forbrug. Sofia (foto) er 16 år, hjemløs og afhængig af heroin. Hun har taget stoffet første gang nogle måneder forinden sammen med sin søster. – Da heroinen begyndte at virke, kan jeg huske, at jeg kiggede på min søster og sagde: "Det er jo det her, vi har ledt efter hele vores liv. I vodkaflasker, i hash, i piller. Et stof, der kan slukke for det hele", fortæller hun i dag, 10 år senere. Episoden på Mændenes Hjem får hende til at stoppe med at sælge stoffer, men ikke med at tage heroin. Misbruget har styret hendes liv siden, og i løbet af de seneste 10 år er hun røget ind og ud af forskellige kommunale behandlingsforløb. Hvor mange kan hun ikke længere huske. Måske er det syv, måske er det ti. Nogle af behandlingsstederne kan hun stadig huske navnene på. Dem, der gav hende et håb om at få det bedre. Andre navne har fortabt sig i de hash– og medicintåger, Mangel på behandling I et baghus på Værnedamsvej i København sidder hun ved et træbord i det beskedne kaffekøkken, der også udgør et mødelokale. Hun er leder af Brugernes Akademi – en interesseorganisation for stof– og metadonbrugere, der har hovedkvarter i bygningen. Gennem årene har hun hørt mange historier, der let kunne forveksles med Sofias. Det kunne hendes egen sådan set også. Anja Plesner-Bloch har været stofbruger det meste af sit liv og kom også i behandling for stofmisbrug som 16-årig. Det var tilbage i 1987, og i de følgende år blev hun indskrevet i flere end 20 forskellige døgnbehandlingstilbud i 14 forskellige byer. For fem år siden vandt hun sin egen kamp mod heroinmisbruget, og siden har hun brugt sine erfaringer som brændstof i en politisk kamp for at ændre det danske misbrugsbehandlingssystem. Når hun skal forklare, hvordan det lykkedes hende at hive sig selv op og skabe sig et nogenlunde velfungerende liv sammen med sin søn, fremhæver hun to ting: gratis metadon-behandling og systematisk psykologbehandling. – Man skal ikke tro, man kan reparere alt, men da jeg blev afgiftet fra heroin og kom på metadon, fik jeg overskud til at modtage psykologhjælp, og det gav mig en selvindsigt, der gjorde, at jeg blev i stand til at stoppe med de ting, jeg havde svært ved at stoppe med. Jeg har lært at leve med de ar, jeg har på sjælen, og jeg har accepteret, at min fortid, præget af vold og incest, ikke forsvinder, siger hun. Som leder af Brugernes Akademi har hun skubbet på for at få lavet den brugerundersøgelse, som Rådet for Socialt Udsatte gennemførte blandt 220 stofbrugere fra 16 danske behandlingssteder og udsendte i foråret i år. Den viser, at selvom stofmisbrugere ofte efterspørger psykologbehandling, er der langt mellem kommuner, som Feature Mange bliver stofbrugere for at behandle eksistentielle smerter, og i den forstand er stofbrug en ganske rationel måde at forsøge at behandle psykiske problemer på. – Liese Recke, leder af Blindern Rehabiliteringssenter, Oslo tilbyder det. Omkring halvdelen af de adspurgte har på et tidspunkt ønsket kontakt med en psykolog. Men 72 procent har aldrig haft kontakt med en psykolog på et behandlingssted. Samme mønster går igen i tidligere undersøgelser. I 2009 kortlagde Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) den sociale stofmisbrugsbehandling i de danske kommuner og konkluderede, at "en betydelig del af brugergruppen (stofmisbrugere, red.) ønsker psykologsamtaler". Men blot 27 procent af de adspurgte stofmisbrugere modtog rent faktisk psykologsamtaler, mens 77 procent svarede, at de modtog samtaler med andet personale. SFI-undersøgelsen viste også, at det mest var yngre stofbrugere og brugere af hash og centralstimulerende stoffer som kokain, der fik psykologsamtaler, mens opiat-misbrugere (heroin, red.) i mindre grad fik psykologbehandling. Mislykket terapi Sofias problemer begyndte ikke med stofferne, men stofferne var hendes første forsøg på at løse dem. Som 10-årig begyndte hun at sniffe lightergas og stjæle piller fra sin mors medicinskab. Moren led af fibromyalgi og havde morfin– og valiumpiller liggende. Når hun var syg, fik Sofia besked på ikke at tale. Det var moren det meste af tiden. – Jeg kom hjem fra skole med 11– og 13-taller, men det var ikke nok til at imponere min mor og stedfar. De anerkendte mig aldrig, og efterhånden blev jeg til en sten. Følelser var ikke noget, vi talte vi om derhjemme. Som 12-årig røg Sofia hash første gang. Hun prøvede det ude i sin mors garage sammen med sine to søstre, der på det tidspunkt var blevet fjernet fra hjemmet. Samme år bad hun kommunen om også at blive fjernet fra hjemmet, men uden held. Fire gange forsøgte hun forgæves at blive anbragt uden for hjemmet. – Min mor slog mig ikke fysisk, og jeg var ikke gammel nok til at forklare kommunen, hvad der foregik. Jeg vidste ikke, hvad psykisk terror var dengang, siger hun. Først som 14-årig kom hun væk, da hun begyndte på en efterskole. Den dag, hun rejste, fik hun af vide af sin mor, at hun ikke skulle komme hjem igen. Da efterskoleopholdet sluttede, var Sofia hjemløs. Hun boede forskellige steder, indtil Københavns Kommune sendte hende i behandling for hashmisbrug på en døgninstitution – og et halvt år senere til et bosted. Et ophold, der kun varede få måneder, før hun blev sendt væk igen. Denne gang til et liv på gaden. Der skulle et mislykket selvmordsforsøg til, før kommunen tilbød Sofia at flytte ind på et opholdssted for unge. Der prøvede hun rygeheroin for første gang. – Da jeg vågnede dagen efter, tænkte jeg: 'ok, nu er jeg heroinnarkoman.' Jeg gik ind i det med åbne øjne. Det har i virkeligheden nok altid været mit mål, og det lyder nok lidt mærkeligt, men den eneste metode, jeg har lært i mit liv, som kan give mig ro og slukke mine følelser, når de løber af med mig, er at ryge heroin. Jeg lærte meget lort derhjemme, men ikke at tøjle mine følelser, siger hun. På opholdsstedet, hvor Sofia sov, bankede en fremmed mand en dag på hendes dør, og hun fik at vide, at hun kunne vælge mellem at blive smidt ud eller tage med den fremmede mand på et afvænningsophold i Jylland. Efter tre måneder vendte hun tilbage til København i 'afgiftet' tilstand og flyttede ind på et behandlingssted, hvor hun fik tilbudt samtaleterapi for første gang. Men det var ingen succes. Terapeuten var kæreste med lederen af behandlingsstedet, og ham stolede Sofia ikke på. – Terapeuten spurgte mig kun om, hvordan jeg havde det, og hvordan det gik med min clean time (konstant ædruelighed, red.). Hun spurgte hverken ind til min fortid eller til mine følelser og problemer. Sådan fortsatte det i et par måneder, og Sofia fik aldrig opbygget en tillid til terapeuten. Derefter stoppede behandlingsstedet de individuelle samtaler, og Sofia blev tilbudt gruppe-terapi. – Men det fik jeg heller ikke noget ud af, husker hun. Sofia havde ikke røget heroin i et år, da hun på sin 18 års fødselsdag blev smidt ud af behandlingsstedet og parkeret på et otte kvadratmeter stort værelse på et bosted på Amager. Der var intet personale, hun kunne tale med, og hendes kæreste måtte ikke besøge hende. Den dag begyndte hun at ryge heroin igen. 2015 | nr. 01 | | 19 Feature Når Rådet for Socialt Udsatte laver en brugerundersøgelse, der viser, at stofbrugerne efterlyser psykologbehandling, er det deres fortolkning, at stofbrugerne specifikt skulle efterlyse behandling hos en psykolog. – Vinnie Thomsen, formand for Centerlederforeningen Flest pædagoger Anja Plesner-Bloch fra Brugernes Akademi møder ofte stofmisbrugere, der dropper ud undervejs af kommunale behandlingsforløb, fordi de oplever, at den terapi, de får, ikke virker. Den seneste opgørelse på området fra 2011 fra Center for Rusmiddelforsknings database, danRIS, viser, at under halvdelen af de borgere, der blev udskrevet samme år fra et stofmisbrugsbehandlingsforløb, gennemførte forløbet. Anja Plesner-Bloch medgiver, at manglende effekt af behandlingen ikke er den eneste årsag til, at misbrugere stopper i et behandlingsforløb, men hun mener, det er en stor del af forklaringen. – Terapien, som kommunerne tilbyder i dag, handler ofte mest om skyld og skam og om at skræmme brugerne fra at tage stoffer, men trusler ruster altså ikke en stofbruger til at stoppe, siger hun. – I 2008, da kommunalreformen trådte i kraft, blev kommunerne pålagt at overtage ansvaret fra amterne for den offentlige stofmisbrugsbehandling, og det betød, at de offentlige behandlingstilbud skulle startes op igen forfra. I den periode blev tilbuddene renset for psykologer og fyldt med socialpædagoger og privatuddannede DAC-terapeuter fra Danish Addiction Counselers, der udførte gruppeterapi og individuelle samtaler. Den seneste kortlægning af området blev udarbejdet i 2009 af SFI og viser, at langt hovedparten af behandlere i den 20 | | nr. 01 | 2015 sociale del af kommunernes stofmisbrugsbehandling er socialpædagoger, socialrådgivere og sygeplejersker, der typisk har taget efteruddannelser og kurser inden for forskellige terapeutiske retninger – specielt kognitive terapiformer. Blandt de 109 behandlingssteder, som SFI undersøgte, var 49 procent af fuldtidsstillingerne besat af pædagoger, mens kun syv procent af stillingerne var besat af psykologer og psykiatere og blot fire procent af læger. Jurist Nanna Gotfredsen kalder fraværet af specialiserede behandlere i de kommunale behandlingstilbud "dybt kritisabelt". Hun har i 16 år ydet retshjælp til stofmisbrugere og andre socialt udsatte grupper hos Gadejuristen, og har i lige så lang tid kæmpet for at få ændret kommunernes praksis på området. – De manglende tilbud til stofbrugerne er både i strid med lovgivningen og med de politiske intentioner bag lovgivningen, siger hun. I Serviceloven står der, at en stofmisbruger, der modtager lægelig behandling, efter behov altid skal tilbydes en social behandlingsindsats. I Servicelovens paragraf 101, den såkaldte "behandlingsgaranti", og i den tilhørende vejledning står der specifikt, at stofmisbrugere har krav på et individuelt tilrettelagt behandlingstilbud, som "forudsætter en socialpædagogisk eller psykologisk funderet indsats", og at der "til løsning af behandlingsforpligtelsen" i kommunerne "bør være knyttet en række ydelser, herunder individuel rådgivning ved socialfaglige personer, læge, psykolog." – Det er altså mod bedre vidende, når der i mange kommuner slet ikke er adgang til psykologforløb, ligesom der alt for ofte i stedet allerhøjst tilbydes gruppesamtaler med f.eks. pædagoger til dybt traumatiserede mennesker, som ofte har et akut behov for specialiserede, individuelle terapiforløb, siger Nanna Gotfredsen. – Når vi ser en så udtalt mangel på fagspecialister i kommunernes stofbehandling, skyldes det først og fremmest et markant fravær af faglighed på såvel ledelsesniveau som på medarbejderniveau. "Bør" ikke "skal" Hos Kommunernes Landsforening (KL), afviser konsulent Rafai Atai, der har speciale i misbrugsbehandling, at kommunerne bevæger sig på den forkerte side af loven. – Sådan kan man ikke fortolke lovgivningen. Der står højt og tydeligt, at det er en "kan", ikke en "skal" opgave. Det er helt ude i hampen, når Gadejuristen påstår, at kommunerne bryder loven, siger han. – Kommunerne har ikke fået midler til de opgaver, og hvis de fulgte vejledningens "kan" og "bør"-punkter, ville Feature de opleve en kæmpestor opgaveglidning, som ville vælte budgetterne, og det kan jo ikke være hensigten med loven. Rafai Atai påpeger, at kommunerne desuden mangler specialiserede psykologer, som kan tilbyde den form for behandling, men han understreger, at flere specialister ikke nødvendigvis er en gangbar løsning. Han mener, der er behov for at finde andre løsninger, og at de psykiatriske sygehuse bør spille en større rolle. – Kommunerne har brug for hjælp fra både psykiatrien og Sundhedsstyrelsen til at løfte denne opgave, siger han. Centerlederforeningen, der repræsenterer lederne i kommunernes misbrugscentre, bekræfter, at behandlingscentrene i dag bruger færre psykologer i kommunernes misbrugsbehandlingstilbud, når man sammenligner med tiden før kommunalreformen. Men formand Vinnie Thomsen mener ikke, at kommunerne bryder lovgivningen, når de ikke tilbyder stofmisbrugere samtaleterapi hos en psykolog. – Når Rådet for Socialt Udsatte laver en brugerundersøgelse, der viser, at stofbrugerne efterlyser psykologbehandling, er det deres fortolkning, at stofbrugerne specifikt skulle efterlyse behandling hos en psykolog, siger Vinnie Thomsen. Hun mener ikke, betegnelsen 'specialist' er forbeholdt psykologer og peger på, at misbrugsbehandlere godt kan være specialiserede uden at være psykolog- eller psykiateruddannede. – Specialisering knytter sig ikke til bestemte faggrupper, og kommunernes behandlere har i dag forskellige uddannelsesmæssige baggrunde, herunder psykologuddannelsen, siger Vinnie Thomsen. Hvor godt de enkelte kommuners behandlingstilbud virker, findes der i dag intet overblik over. Hverken Socialstyrelsen eller Sundhedsstyrelsen, der tilsammen sætter retningslinjerne for stofmisbrugsbehandlingen, ved, om de kommunale behandlingstilbud har gavnlig effekt på de indskrevnes stofmisbrug. Blandt andet fordi Stofmisbrugsdatabasen, som kommunerne i en årrække har skullet indrapportere behandlingsdata til, ikke fungerer. Og i 2009, da SFI undersøgte området, kunne behandlingslederne fra 109 kommunale stofmisbrugsbehandlings-tilbud ikke svare på, om deres behandlingstilbud havde nogen effekt på misbrugerne. – Kun i meget begrænset omfang sker der en egentlig dokumentation af de forskellige tilganges effektivitet i behandlingen, og metodeudviklingen er således erfaringspræget, konkluderer SFI i undersøgelsen. Vinnie Thomsen ser gerne en kortlægning af effekten af de enkelte kommuners behandlingstilbud. Hun påpeger, at der er store forskelle på stofscenerne i de enkelte områder i landet, og at unge i dag i højere grad søger misbrugsbehandling for hash og centralnervestimulerende stoffer 2015 | nr. 01 | | 21 Feature (kokain m.m., red.) end for heroinmisbrug. – I kommunerne har vi siden 2001 arbejdet systematisk med målopfyldelse ud fra forskellige parametre, bl.a. stoffrihed, skadesreduktion og stabilisering efter endt behandling. De indsatser danner sammen med bl.a. kommunernes egne brugerundersøgelser grundlag for en effektiv misbrugsbehandling, siger hun. Helt så rosenrødt et billede maler psykolog Liese Recke ikke af det danske misbrugsbehandlingssystem. I ti år arbejdede hun som leder i både amtslige og kommunale misbrugsbehandlingstilbud i Danmark og flyttede i 2011 til Norge, hvor hun siden har arbejdet i det offentlige misbrugsbehandlingsystem. Liese Recke er ikke i tvivl om, at tandhjulene kører mest velsmurt i det norske misbrugsbehandlingssystem. Norske specialister Det norske misbrugsbehandlingssystem har i de seneste ti år gennemgået noget, der ligner en modsat udvikling af den danske. I 2004 gennemførte den norske regering den såkaldte rusreform, som betød, at den norske stat overtog ansvaret for behandling af stof– og alkoholmisbrug fra flere end 400 norske kommuner. Systemet kaldes Tverrfaglig spesialisert behandling av rusavhengighet (TSB) og adskiller sig blandt andet fra det danske system ved, at både kommunernes 22 | | nr. 01 | 2015 socialforvaltninger, læger og psykologer kan henvise til misbrugsbehandling i den såkaldte spesialisthelsetjeneste. Desuden er udbuddet af behandlingstilbud større i Norge. Spesialisthelsetjenesten tilbyder specialiseret døgnbehandling på akutafdelinger, kortog langtids-behandling af misbrug, dagsbehandling og såkaldt lægemiddelassisteret rehabilitering, LAR. Rusreformens krav om øget specialisering af den norske misbrugsbehandling har blandt andet betydet, at antallet af psykologer med specialistuddannelse i misbrugsbehandling i 2011 var oppe på 126. I dag er en ny gruppe i gang med at uddanne sig via den femårige specialistuddannelse, og i januar måned så en ny speciallægeuddannelse i misbrugs– og afhængighedsmedicin dagens lys. En anden markant forskel på de to systemer er ifølge Liese Recke, at den norske stat anerkender, at rehabilitering kan indebære substitutionsbehandling og socialfaglig rehabilitering resten af livet. – Det betyder i praksis, at stofbrugere har mulighed for både at få medicinsk substitutionsbehandling og længerevarende psykologbehandling i specialisthelsetjenesten eller på et distriktspsykiatrisk center, når der er behov for det, siger Liese Recke. – Der findes heller ingen begrænsninger på tilbud om døgnbehandling. Det er et helt andet behandlingsniveau end i Danmark, hvor mange kommuner er små og ikke har nok ressourcer og volumen til at opbygge en tilstrækkelig faglig specialisering. I Danmark er misbrugsbehandling en profession uden professionelle, siger hun. Liese Recke arbejder i dag som leder på døgninstitutionen Blindern Rehabiliteringssenter i Oslo, hvor tidligere stofbrugere kan bo i et år eller længere tid, mens de forsøger at stable et liv på benene uden et misbrug. Beboerne kommer typisk fra et døgnbehandlingssted eller direkte fra fængslet, og de er i forvejen blevet udredt for eventuelle psykiske lidelser og modtager substitutionsbehandling. "Social og psykologisk stabilisering" kalder Liese Recke institutionens faglige opgaver, og det kan med dagligdagssprog oversættes til ro, tryghed og forudsigelighed. – Beboerne er svært traumatiserede på grund af omsorgssvigt i barndommen, dårlige oplevelser i plejefamilier, overfald, voldtægt og alt muligt andet. De fleste har symptomer på traumer, massiv angst og depression, og det er afgørende for dem, at deres nervesystem får ro i længere tid til at blive genopbygget, siger hun. For mange af beboerne er problemet dobbelt, fordi de både har en psykisk lidelse og et stofmisbrug, som de har behov for at få behandlet. – Mange bliver stofbrugere for at behandle eksistentielle smerter, og i den forstand er stofbrug en ganske rationel måde at forsøge at behandle psykiske problemer på. I Danmark er kommunerne også blevet opmærksomme på de problemer, som de såkaldte dobbeltdiagnoser medfører for stofmisbrugere. – Et af de største problemer lige nu i kommunernes misbrugsbehandling er at hjælpe stofmisbrugere, der også har en psykisk lidelse, siger Rafai Atai. – Det er de psykiatriske sygehuses ansvar at behandle psykiske lidelser hos stofmisbrugere, men det er en kæmpe udfordring for kommunerne at finde ud af, hvad disse mennesker fejler. I dag er Feature der ganske enkelt ikke nok specialiserede fagfolk i kommunerne til at lave reelle udredninger af psykiske lidelser hos stofmisbrugerne. Fokus på følelser Det kan Helge Børven snakke med om. Han har gennem to årtier mødt og behandlet stofmisbrugere i Københavns Kommune. Indtil for få år siden arbejdede han sammen med fire andre psykologer i landets største kommunale misbrugscenter, der i dag hedder Borgercenter Voksne – Misbrugsbehandling med adresse på Nørreport Station i København. I dag sidder han alene tilbage, og det er blandt andet hans job at screene alle borgere under 31 år, som ikke har fået en psykiatrisk udredning inden for det seneste år, og som henvender sig til kommunen for at komme ud af et stofmisbrug. Alene i de seneste fem år har Helge Børven screenet mellem 300 og 400 mennesker, og især to fællestræk springer ham i øjnene. For det første opfylder cirka 80 procent af dem kriteriet for at have en eller flere psykiske belastninger eller psykiske lidelser. For det andet oplever Helge Børven, at de fleste stofmisbrugere faktisk har en klar idé om, hvad de vil med deres liv. – De fleste fortæller, at de gerne vil reducere deres stofforbrug, de vil have det bedre med deres familie, de vil i job eller tage en uddannelse, eller de vil gerne have det bedre psykisk. Men de mangler at finde vejen til deres mål, siger han. – Den hjælper jeg dem med at finde. Dels via et samtaleforløb, hvis de ønsker det. Dels via en behandlingsplan, som vi udarbejder sammen, og hvor vi kortlægger ned til timeplan, hvad de ønsker at opnå at konkrete, små dagligdagsmål. Isoleret liv Det er længe siden, Sofia (foto) sidst har været på besøg hos et behandlingscenter, men hun ved godt, hvad hun vil. Øverst på listen står målet om at stoppe med at ryge hash, fordi det giver hende angst og paranoia. Hun vil også gerne arbejde som forfatter en dag, men når hun forsøger at gå i gang med at skrive, kommer der altid noget i vejen. Sofia er træt. Når hun tager telefonen, har hun grus på stemmen, selvom klokken er tre om eftermiddagen. En gang i mellem, når hun sidder og taler, lukker hendes øjne sig ufrivilligt i. Tonelejet sænkes, strømmen af ord fra hendes mund går næsten i stå, og udtalen sløres. Nogle gange har hun en tændt cigaret i hånden, mens hun døser hen. Måske skyldes det pillerne med metadon og benzodiazepin, som ligger foran hende på stuebordet i gennemsigtige plastikposer, og som hun tager hver dag. Måske skyldes det, at hun ikke kan sove. Lige så længe, hun kan huske tilbage i sit liv, har Sofia været bange for at sove. I årevis har hun kæmpet med flashbacks og mareridt, men indtil for nylig lykkedes det hende som regel at falde i søvn, når morgenlyset erstattede nattens mørke og sneg sig ind på hendes værelse gennem sprækkerne mellem gardinet og ruden. Sådan er det ikke længere. – Jeg går som regel kun uden for min dør om mandagen, når jeg skal hente min medicin. Jeg er 100 procent afhængig af min kæreste. Han handler ind og klarer alt det praktiske. Jeg har siddet her i mit soveværelse i snart tre-fire år, siger hun. Det er et år siden, at Sofias seneste behandlingsforløb blev afsluttet, men hun håber stadig på, at hun kan få hjælp og få det bedre. Hun har fået tilknyttet en sagsbehandler fra kommunen, som hun godt kan lide, og som arbejder på at få Sofia i et ambulant dagsbehandlingstilbud eller i et døgnbehandlingstilbud. Måske vil det lykkes for hende denne gang. | Sofias navn er ændret i artiklen, red. Stofmisbrugsbehandling i Danmark > 1996 < 1996 > 2000 < 2000 < 2007 < 2010 Kommunerne har ikke overblik over antallet af misbrugere, og stofmisbrugsbehandling består hovedsageligt af lægeordination af metadon. Amterne overtager stofmisbrugsbehandlingen, der kommer politisk fokus på området, og staten bruger millioner på behandlingsindsatsen. Debatten bølger: skal der gives metadon? Rene kanyler til misbrugere? Det vigtige ord er "skadesreduktion", også p.g.a. hiv/aids-epidemien og hepatitis. Nye substitutionsprodukter i stedet for metadon kommer til. Samtidig kommer der ny retorik i kommuner og amter – farvel til tanken om, at misbrugsbehandling er afgiftning, og unge bare skal væk, f.eks.på skoleskibet Fulton, eller have noget at rive i. Goddag til systematiske behandlingsprogrammer med manualer og differentieret behandling. Strukturreformen træder i kraft. Amterne nedlægges, kommunerne får igen ansvaret for misbrugsbehandling. Kommunerne møder kritik af deres indsats, bl.a. kvaliteten, udredningen og deres aftaler med private leverandører. Kommunernes Landsforening (KL) laver derfor i 2009 et inspirationskatalog til misbrugsbehandling. Misbrugsområdet får øget opmærksomhed i KL, der er bl.a. stort fokus på psykiske lidelser hos misbrugere, fordi de fleste misbrugere har dobbeltdiagnoser. 2015 | nr. 01 | | 23 Nye udgivelser Kulturblik Af Redaktionen Longread: The Worst Parents Ever Michael J. Mooney, D Magazine (2015) En junidag for to år siden kører en fuld 16-årig amerikaner, Ethan Crouch, ind i fire personer med sin lastbil og dræber dem på stedet. Under retssagen mod ham siger en psykolog, at hændelsen skyldes "affluenza" – en betegnelse for de psykologiske problemer, der kan ramme børn, som vokser op i en familie med mange penge. Dette longread (meget lang artikel, red.) går bag om historien. www.dmagazine.com Dokumentarfilm: Bonnie og de 1000 mænd Mette Korsgaard, Kragefilm (2015) Ny dansk dokumentar om Bonnie, som var 18 år, da hun begyndte i prostitution. I dag, 20 år senere, er hun mor til tre børn, bor i provinsen og arbejder på bordel under navnet Patricia. Hun er stolt af sit arbejde, men er alvorligt syg af bl.a. anorexi. Arbejdet forværrer lidelsen, men hun kan ikke stoppe. Hun har brug for at være Patricia. Filmen får premiere på DR1 20. september. www.kragefilm.dk Faglitteratur: Bogreolen Magasinet P (2015) Følg med i – og få et overblik over – hvilke nye bøger, der bliver udgivet på det psykologiske fagområde på en lang række af de danske forlag. Redaktionen her på magasinet får hver måned tilsendt nye, aktuelle udgivelser fra forlagene og samler de nyeste udgivelser i en bogliste, som ligger på nettet og bliver opdateret løbende – og hvor du også kan læse boganmeldelser. www.dp.dk 24 | | nr. 01 | 2015 Podcast: Childhood bullying Professor Louise Arseneault & Dr Andrea Danese, Brainwaves/Institute of Psychiatry, Psychology & Neuroscience, King's College London (2015) Brainwaves er en podcast-serie, hvor fagfolk undersøger og forklarer ny forskning inden for psykisk sundhed og neurovidenskab fra det britiske universitet King's College London. I denne podcast står diskussionen om langtidskonsekvenser af mobning i barndommen. www.soundcloud.com TED-talk: Everything you think you know about addiction is wrong Johann Hari. TED-talk (2015) Hvad skaber egentlig afhængighed – af alt lige fra kokain til mobiltelefoner? Det spørgsmål har den britiske journalist været på jagt efter i hele verden. Han har researchet på misbrug og narkopolitik i flere år og har på personligt plan været tæt på mennesker, der kæmpede mod misbrug. www.ted.com Tidsskrift: Testningens mange betydninger i skoler og daginstitutioner Kristine Kousholt & Maja Røn Larsen, Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift no. 3 (2015) Testning er kommet på dagsordenen i både folkeskoler og daginstitutioner – og i den offentlige debat. Men testning er også genstand for kritik. I dette temanummer sætter otte artikler fokus på fænomenet fra forskellige perspektiver. www.ppt.dk Min klassiker 1-0 til mennesket Hubert L. Dreyfus og Stuart E. Dreyfus, Mind Over Machine: The Power of Human Intuition and Expertise in the Era of the Computer, 1986. Af Lene Tanggaard, professor, Aalborg Universitet Brødrene Dreyfus' bog blev ret formativ for min psykologiske tænkning om menneskelige læreprocesser. Den er skrevet af to brødre, den ene er filosof, den anden professor i informationsvidenskab. Bogen viser, hvorfor den menneskelige bevidsthed er maskiner overlegen. Man kan programmere en computer til at kalkulere store mængder data, men computere er ikke skarpe til kreativ tænkning ud over det, de er programmeret til; de er ikke spontane, som vi mennesker er. For mig satte det det særlige menneskelige ved tænkning og læring i perspektiv. Jeg læste den på 7., 8. eller 9. semester på et tidspunkt, hvor jeg var interesseret i kognition og indlæringspsykologi og i, hvordan menneskelig tænkning er indrettet. Jeg var optaget af, hvordan vi lærer, og hvad læreprocesser er. Både i skolen og uden for skolen. For læring er jo ikke bare at tage imod information fra læreren – og så har vi lært dét. Jeg havde brug for en teori, der kunne få fat i de aspekter, der handler om erfaring, om hvad vi lærer gennem praksis og noget, der kunne pege på de intuitive aspekter af den menneskelige erkendelse. Jeg var meget optaget af eksperter dengang. Hvordan bliver man rigtig god til noget? Jeg havde lavet empiriske studier med eksperter inden for produktudvikling – ingeniører typisk – for at undersøge, hvilken rolle uddannelse spiller i udviklingen af ekspertise. De sagde alle det samme: 80 procent handler om erfaring, mavefornemmelse, fingerspitzengefühl osv. Bogen peger på det samme. Den dygtige kirurg, der skal lære en ung læge op, kan ikke bare fortælle hvad han gør. Den unge skal med på operationsstuen for at se, hvordan kirurgen gør det, der skal gøres lige i dén situation, der udspiller sig, og meget er tavst. Eksperter trækker på intuition og en enorm erfaring, når de handler kompetent. Derfor kan eksperter heller ikke altid forklare, hvorfor de gør, som de gør. Klassiker-stafet Psykologer fortæller om en bog, der gjorde en forskel for deres virke. Lene Tanggaard giver stafetten videre til Lars Hem, lektor emeritus og fil.dr., Aarhus Universitet. 2015 | nr. 01 | | 25 – er psykoterapi? 26 | | nr. 01 | 2015 Fagessay Af Bo Jacobsen, psykolog Familiestrukturer, angst og længsel. Psykologer fra hele verden deler fag og arbejde. Spørgsmålet er, om de også har samme erfaringer, klienter og relationer – fra Kina til Portugal. E r angst det samme i Danmark og i Argentina? Hvad er ensomhed i Kina? Og længslen efter et frit liv – er den ens rundt omkring i verden? I maj mødtes hundreder af psykologer fra hele verden i London til den første verdenskongres for eksistentielt orienteret terapi nogensinde, herunder et pænt antal fra Danmark. Jeg stod bag et symposium, hvor fem psykologer fra Argentina, Kina, Rusland, Portugal og USA fremlagde hver sin typiske klienthistorie og fortalte om, hvordan de arbejder med deres klienter. Vi skulle finde ud af, om vores klienter og vores terapeutiske arbejde var ens, eller om det var forskelligt som følge af vores forskellige kulturer og politiske systemer. Om vi terapeuter danner den samme slags relation til vores klienter med samme slags empati, emotionalitet og professionel holdning, eller om relationen varierer alt efter kultur. Den argentinske klient, Arthuro, er ved at tage livet af sig selv. En overvægtig arkitekt fra Buenos Aires, der har et enormt alkoholforbrug, ryger konstant og har andre former for misbrug. I beruset tilstand har han haft en del ulykker Oprindelig var der en bror, som døde et halvt år før Arthuro blev født. Da Arthuro som ung voksen besøger sin afdøde brors gravsten, får han et chok. Han opdager her for første gang, at han selv har fået sin afdøde brors navn. "Min døde bror er også mig", udbryder han. Her tager hans mangeårige misbrug og selvdestruktion virkelig fat. Psykologen spørger, om han ikke har et mellemnavn. Jo, Martino. Psykologen og klienten begynder nu at bruge dette navn og se på, hvordan de kan udfolde hans eget liv og identitet og finde ud af, hvad han selv som menneske skal her i verden. Den russiske klient, Maria, er en nygift 27-årig biolog, der arbejder på sin ph.d. Hun bor i svigermors lejlighed sammen med sin mand, hans mor og hans lamme bedstemor. Maria og hendes mand bor i et værelse, der engang tilhørte mandens nu afdøde far; faderens ting, tøj og møbler er stadig i værelset. Moderen ignorer alle grænser, hun går ind på værelset uden at banke på og sover i deres seng, når de er på ferie. Maria føler sig altid anspændt og nervøs. Maria klæder sig som en teenager og fremstår selvsikker. Hun smiler og joker og viser aldrig følelser, selv ikke når hun taler om åbenlyse frustrationer. Hun har svært ved at sætte ord på sine følelser. Hun taler modsætningsfyldt, det er svært at finde ud af, hvad hun vil, fortæller den russiske psykolog. Maria siger: "Jeg forstår ikke, hvorfor jeg altid føler mig så deprimeret og træt. Alt er jo ok i mit liv. Tidligere levede jeg under meget værre forhold, og der havde jeg det ikke sådan." Marias far begik selvmord, da hun var lille. Familien flyttede på et børnehjem, hvor moderen var lærer, men Maria var den, der måtte tage sig af sin mor. Når psykologen siger, at det lyder som en svær og smertefuld opvækst, svarer Maria, at hendes barndom bestemt var helt fin. "Hun er ikke klar over alle sine selvmodsigelser," siger psykologen. "På ti minutter kan hun sige ét og så det fuldstændigt modsatte." Den kinesiske klient, Xuengu, er 42 år og fra Beijing. Hun blev født i en lille landsby i det nordøstlige Kina, men blev straks sendt hjem til sin mors forældre. Som 12-årig kom hun tilbage til forældrene. Det tog hende lang tid at komme sig over sorgen og tabet af sine bedsteforældre, og hendes mor tillod hende ikke at tage tilbage for at se dem. Xuengu forsøgte af alle kræfter at få et godt forhold til sine forældre. Men moderen var hård og krævende. Hendes far var distanceret fra familien. Forældrene havde et tæt forhold til hendes bror, der voksede op hos dem, mens hun blev sendt væk. "Før hun kom til mig, havde hun prøvet alle mulige former for terapi og behandling," siger psykologen, der er privatpraktiserende i Beijing. Hendes forældre indlagde hende, fordi de mente, hun var psykotisk. Hun var indlagt på forskellige hospitaler og fik forskellige diagnoser. Hun opsøgte også kirker og blev her betragtet som stigmatiseret. 2015 | nr. 01 | | 27 Fagessay "For mig ser det ud som om, at hendes personlighed er blevet delt i to. Ofte virker hun som en person med et normalt selv, hun taler venligt, er samarbejdsvillig og lydhør. Men pludselig dukker en anden personlighed op under samtalen. Hun er ikke længere en kvinde, men en mand. Også hendes muskler er i opposition. For eksempel kæmper hendes to hænder. Den ene hånd vil slå hende, den anden hånd vil stoppe bevægelsen." "Da jeg talte med hende første gang, blev hun pludselig til denne anden person. Jeg forsøgte at bevare roen, men jeg blev lidt bange. Et par minutter senere blev hun sig selv igen. Men til den anden eller tredje samtale forsøgte jeg at tale til personen inde i hende, og vi kunne have lange samtaler. Hvis vi bevarer relationen, og jeg ikke sætter en etiket på hende, tror jeg, at vores relation vil udvikle sig, og konflikten vil kunne løse sig." Den portugisiske klient, Maria, er 35 år og journalist. Hun har boet alene i Lissabon i nogle år. Hun er meget deprimeret, da hun kommer første gang, fortæller psykologen. Hun har været hos en psykiater og er blevet medicineret. Hun lider af voldsom hovedpine. Hun har sagt et nyt, godt job op. "Jeg føler virkelig, at jeg lider, men jeg ved ikke hvorfor," fortæller hun. Hun ryger joints for at slappe af og føle sig bedre tilpas. "Jeg vil gerne finde ud af mig selv, hvad det er, der sker inden i mig." Marias familie driver en cafe i Sydportugal. Hun begyndte at arbejde i cafeen som 12-årig. Hendes far kritiserede hende altid. Moren var meget deprimeret, kunne ikke stå på egne ben som person og var defineret af sin rolle i ægteskabet. "Jeg tænker på min terapi med Maria som det at give hende chancen for at udvikle nye måder at relatere sig til folk på og nye måder at opfatte sig selv på," siger psykologen. "Terapien skal skabe et nyt relationelt hjem for hende. Et sted, hvor hun kan føle sig tryg og afslappet og frit kan udtrykke, hvad hun føler og tænker." "Når jeg tænker på Maria", fortsætter psykologen, "spørger jeg mig selv: Hvor meget betyder familienormerne? Og det at få en uddannelse? Jeg har mange klienter omkring 35 år, som stadig kæmper med at finde deres autonomi og med at frigøre sig fra deres familie og dens regionale tradition." Den amerikanske klient, Tim, kommer til psykolog i Arizona. Han fremtræder som en stiv person med rødt, krøllet hår, men venlig og nærværende. Han er irsk, 28 | | nr. 01 | 2015 har været gift tre gange og drikker. Hans far, en meget succesrig professor på et godt universitet i New York, var alkoholiker. Hjemme var faderen voldelig; han slog børnene i ansigtet og smed dem ud af huset. Moderen var uden emotionel kontakt og reagerede ikke på sin mand. "Tim er tidligere oberst i den amerikanske hær og var en central skikkelse i det korps, der invaderede Afghanistan," fortæller psykologen. "Tim mener selv, der er noget i vejen med hans personlighed. Jeg tænkte under vores første samtale: 'Kan han og jeg overhovedet få ægte terapeutisk kontakt? Jeg var selv modstander af invasionen, og han havde den der meget militære udstråling. Men jeg kunne også mærke mildhed hos ham. Han fortalte ærligt, at han var fuld af vrede, som gik ud over tilfældige trafikanter." Psykolog og klient har gode samtaler, Tim bliver berørt og er åben og ærlig om sit liv. Han fortæller om den dag, Afghanistan bliver invaderet. Tim sidder i et lokale og ser det første angreb fra hangarskibe og også de missiler, der sendes ind over en afghansk landsby. "Og man kunne se kroppene; eksplosioner og kroppe; man vidste ikke, om disse kroppe var børn eller ej, talebanere eller ej. Alle mændene i rummet råbte "Go, get him, get'im!," og Tim råbte sammen med dem. Han hørte sig selv råbe, men måtte forlade lokalet, for han vidste, at disse kroppe var mennesker, og han fik tårer i øjnene. Så manden var fuld af paradokser. På samme tid opfatter han sig selv som morder og er en person, der lider dybt og følsomt med andre; han er selv et offer for et liv i en familie med en alkoholisk og voldelig far." Tim ender i øvrigt med at blive aktiv og læserbrevsskrivende krigsmodstander. Danske psykologer vil formentlig nikke genkendende til de psykiske og relationelle særpræg, der træder frem i de fem historier. Hvis man er i det diagnostiske hjørne, vil man kunne sætte betegnelser på tilstandene. Hvis man mere er tilhænger af at møde klienten åbent og udvikle en helende relation til klienten, vil man også kunne se sig selv i det. Nogle steder i verden betyder familiestrukturen, økonomiske forhold eller religiøse traditioner klart noget andet end hos os. Men næppe mere end at vi har mulighed for at forstå og leve os ind i det. Personligt var jeg forbavset over så mange fællestræk, der kom frem, og så fint de fem terapeuter kunne leve sig ind i hinandens klienter. Mange grundlæggende psykiske, eksistentielle og relationelle forhold synes at dukke op over alt i verden i en lidt forskellig kulturel klædedragt. Men som vor Fagessay En del russiske kolleger arbejder ud fra en menneskeforståelse hentet fra Dostojevskij. Kinesiske og koreanske kolleger arbejder med at forene en østlig menneskeforståelse hentet fra taoismen med en vestlig psykologiforståelse. kinesiske kollega understregede: Vi psykologer bør konstant udvikle vores kulturelle sensitivitet og indbygge denne i vores faglighed. Psykologfagligheden udformes lidt forskelligt rundt omkring alt efter de nationale traditioner, også selv om vi læser de samme bøger. De latinamerikanske kolleger lægger stor vægt på passioner, én arbejder under mottoet: For et passioneret liv sammen (por una co-existencia apasionada). En del russiske kolleger arbejder ud fra en menneskeforståelse hentet fra Dostojevskij. Kinesiske og koreanske kolleger arbejder med at forene en østlig menneskeforståelse hentet fra taoismen med en vestlig psykologiforståelse. Denne integrationsbestræbelse følges op af kendte californiske kolleger, herunder Kirk Schneider, der i sit foredrag i London sagde: "Fra østen får vi trangen til harmoni, samordning og balance. Fra vesten får vi trangen til eventyr, udforskning og nye opdagelser … Hvad kan være mere optimalt end at integrere disse to sider af menneskelivet og kulturen?" Fælles for os alle her på jorden er, at vi ved, vi skal dø en dag. "Dødsangsten kan gemme sig bag rigtig mange symptomer," fremhævede Irvin Yalom, der betonede, hvor vigtig en varm, empatisk og personlig relation mellem terapeut og klient er for al terapi. Hans seneste bog med klientfortællinger, Creatures of a Day, rummer strålende eksempler på dette. Mødet med døden rejser spørgsmålet om livets mening. Den kendte østrigske kollega, Alfried Längle viderefører og videreudvikler traditionen fra Viktor Frankl. Han afsluttede kongressen i London med en live terapi med mange hundrede tilskuere. "Det går aldrig," tænkte jeg, "det bliver udvendigt og udstilling." Men det gik ufattelig godt og blev utroligt smukt. En kvindelig kollega fra USA satte sig i klientstolen midt i den kæmpestore cirkelrunde sal. Hun havde mistet sin mand for otte år siden og kunne slet ikke finde noget at leve for nu. Livets mening var væk. Längle lyttede empatisk og talte med hende i tre kvarter i åndeløs stilhed blandt de mange hundrede. Det var som en magisk terapeutisk skærm lukkede sig om de to. Uendelig følsomt og respektfuldt demonstrerede han sine eksistentielle samtalemetoder, og uendelig følsomt og trygt tog hun et vigtigt skridt frem mod en ny måde at være i verden på. Jeg blev stolt og glad på mit fags vegne. Tænk at tilhøre en profession med så vigtige ting at udrette og så mange muligheder for at gøre det. Over hele verden. | Bo Jacobsen er privatpraktiserende psykolog samt professor emeritus ved Københavns Universitet. Han underviser, superviserer, forsker og laver klientarbejde i eksistentiel psykologi og terapi. 2015 | nr. 01 | | 29 Videnskab Ny forskning Af Dion Sommer, professor i psykologi, Aarhus Universitet Er statusbehovet fundamentalt for mennesket? Social kompetence – arv eller miljø? Den såkaldte status-hypotese siger, at ønsket om status er et dybtliggende menneskeligt motiv. Status kan defineres som den respekt, anerkendelse og beundring, som andre frivilligt tillægger et individ. Status er forskellig fra f.eks. magt, økonomisk succes og social tilhørighed. Men hvor udbredt og fundamentalt er behovet for at have status egentligt hos mennesket? En ny gennemgang af den samlede empiriske forskning har nu bekræftet status-hypotesen. Men ikke blot er behovet for at have status et centralt motiv. Det at have status har desuden en række positive konsekvenser for indehaveren: Den subjektive følelse af selvværd, mental og fysisk velbefindende er forbundet med den status, individet bliver tillagt af andre. Mennesker engagerer sig i en lang række aktiviteter for at regulere og vedligeholde deres statusposition, når de er sammen med andre. F.eks. hvis det skulle være nødvendigt at fastholde sin popularitet og ankerkendelse fra andre. Samtidig udvælges og foretrækkes miljøer, som giver højere status, og der reageres negativt på eventuelle status-trusler. Status-hypotesen er blevet undersøgt i mange forskellige sammenhænge: Hos mænd og kvinder, børn og voksne, i forskellige kulturer, personlighedspsykologisk osv. Lægges disse undersøgelsers resultater sammen, støtter det universaliteten af status-motivet. Heraf konkluderer denne forskningsgennemgang, at status-ønsket virkelig både er særdeles udbredt samt et fundamentalt behov hos mennesket. Socialt kompetente mennesker er gode til at skabe varige og nære personlige relationer til andre. Mangler i sociale evner, derimod, er forbundet med en række negative konsekvenser, f.eks. konflikter med andre, aggressiv adfærd og større risiko for misbrug og kriminalitet. Omsorg, altså miljøet, er her blevet anset for at være en nøgleforklaring på udvikling af social kompetence. Hvis forældrene er konsistente responsive baser, skaber de 'indre arbejdsmodeller', hvor barnet opfatter samspil med andre som sikkert og fornøjeligt. Hermed startes en positiv udviklings-spiral mod stigende social kompetence. Men nu har et nyt adoptionsstudie påvist, at miljøforklaringen ikke kan stå alene. Man fulgte 361 børn bortadopteret ved fødslen til skolealderen, hvor børnenes sociale kompetencer blev målt. Kvaliteten af adoptionsforældrenes omsorg blev også observeret. Desuden blev den sociale kompetence hos barnets biologiske forældre grundigt undersøgt. Resultater: Når kvaliteten af adoptivforældrenes sensitivitet og responsitivitet var lav – men hvor de biologiske forældres sociale kompetencer var gode – var børnene mere socialt kompetente, end hvis de biologiske forældres sociale kompetencer var beskedne. Modsat forudsagde adoptivforældres sensitivitet og responsitivitet social kompetence hos børnene, uanset om de biologiske forældres sociale kompetencer var meget beskedne. Så hvad angår udviklingen af social kompetence, er der altså ikke tale om enten arv eller miljøpåvirkninger, men om et samspil. Kilde Anderson, Cameron; Hildreth, John Angus D.; Howland, Laura (2015). "Is the desire for status a fundamental human motive? A review of the empirical literature". Psychological Bulletin, Vol 141(3), 574-601. Kilde Van Ryzin, M.J., Leve, L.D., et al. (2015). "Genetic Influences Can Protect Against Unresponsive Parenting in the Prediction of Child Social Competence". Child Development, Volume 86, Number 3, 667-680. 30 | | nr. 01 | 2015 Videnskab Store daginstitutioner producerer problembørn til skolen Leg påvirker og udvikler hjernen Store daginstitutioner er et relativt nyt fænomen i Danmark. Det kan f.eks. være en institution, hvor børnene har en mindre fysisk base, og hvor resten af institutionen så er defineret som 'fællesarealer'. Det vil sige, at det lille barns omgangskreds bliver stor og skiftende, hvor barnet møder mange forskellige voksne og børn i hverdagen. Store daginstitutioner breder sig nu hastigt i Danmark, uden at man kender konsekvenserne af eksperimentet. Hvad betyder det f.eks. for børnene? Det har en ny dansk og en norsk undersøgelse uafhængigt af hinanden nu givet svar på. Den danske undersøgelse viser, at den pædagogiske kvalitet er højere i små institutioner end i store. Der er mere positiv kontakt mellem pædagoger og børn i de små institutioner, hvor man bedre kender hinanden. Med andre ord er der konstateret 'her-og-nu' problemer med kvaliteten i store daginstitutioner. Den norske undersøgelse har også sammenlignet små og store daginstitutioner, i alt 850 fireårige i 153 forskellige institutioner. Desuden er børnene blevet fulgt til 1. skoleklasse. Som i den danske undersøgelse konstateres mindre pædagog-barn kvalitetstid i de store institutioner samt mere problemadfærd. Dette fortsætter til skolen, hvor lærer-barn konflikter er hyppigere, men kun hvis børnene kommer fra store daginstitutioner. Ergo produceres problembørn til skolen. Hvilken "funktion" har legen? Nogle har ment, at leg er en nytteløs overskudsaktivitet, hvor andre har tillagt legen vigtige funktioner for både socialisering, udvikling og læring. En reviewartikel har nu demonstreret, at leg har mange forskellige vigtige funktioner for forskellige arter, inklusiv mennesket. Dyreforsøg viser, at leg direkte påvirker hjernens opbygning i specifikke områder. I forsøg med unge rotter, vokset op i isolation, fandt forskerne: Daglig deltagelse i social leg med jævnaldrende er nok til signifikant at øge væksten og forgreningen af dendritter i medial præfrontal cortex (mPFC). Hertil kommer, at hvis dyrene i perioder er sammen med mange sociale partnere, øges dendrit-forgreningen tillige i orbifrontal cortex. Altså områder i hjernen, som er forbundet med en lang række kognitive og socio-emotionelle funktioner hos både dyr og mennesker. Ydermere viser studierne, at den lege-inducerede mPFCforandring resulterede i øget hjernefleksibilitet og miljøtilpasning senere i livet. Med andre ord styrkede den sociale leg resiliens over for senere oplevelser. Man fandt desuden dette tankevækkende resultat: Giv en isoleret rotte lov til at interagere med en legekammerat en time om dagen i barndommen, så vil mange af de negative effekter af isolation på adfærd og kognition blive reduceret. Disse dyrestudier er måske ikke direkte overfør bare til mennesket, men lege-socialisering med jævnaldrende ser ud til at være særlig vigtig i opvæksten. Dette har anden forskning i menneskebørn da også klart dokumenteret. Det er således påvist, at specifikke miljøoplevelser og –aktiviteter (social leg) aktivt påvirker hjernens udvikling. Kilder Skalická, V., Belsky, J. et al. (2015). "Preschool-Age Problem Behavior and Teacher-Child Conflict in School: Direct and Moderation Effects by Preschool Organization". Child Development, Volume 86, Number 3, 955-964. Kragh-Müller, G. & Ringsmose, Ch. (2015). "Pædagogisk kvalitet i store og små daginstitutioner". Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet. Kilde Pellis, S. G., Pellis, V. C. & Himmler, B. T. (2014). "How Play Makes for a More Adaptable Brain. A Comparative and Neural Perspective". The American Journal of Play. Volume 7, number 1, 73-98. 2015 | nr. 01 | | 31 Jagten på bevidstheden Af Thomas Møller Larsen, journalist Bevidsthedsforskerne leder med lys og lygte efter bevidstheden. Flere og flere mener, at den er en slags naturkraft på niveau med tyngdekraften. 32 | | nr. 01 | 2015 Forskning Illustration: Nina Flagstad Kvorning P å trods af hjerneforskningens landvindinger står videnskaben stadig på bar bund over for en af universets største gåder: bevidstheden. Det meste af det, vi troede, vi vidste, er baseret på fejlagtige metoder. Sådan lyder den kontante melding fra Morten Overgaard, bevidsthedsforsker og professor i neuropsykologi ved Aarhus Universitet. Han har sammensat den nye bog Behavioral Methods in Consciousness Research. Bogen – den første, der giver et overblik over metoder og tilgange til at studere bevidsthed – rummer en skarp kritik af den hidtidige bevidsthedsforskning. Og i bogen kommer forskere fra hele verden med nye bud på, hvordan bevidsthedsforskningen kan genstartes via nye metoder. Ifølge Morten Overgaard stikker bevidsthedsforskningen aktuelt "i 1.000 forskellige retninger". – Vi har stadig ingen anelse om, hvad det er for nogle kriterier eller principper i den fysiske verden, der afgør, om du er ved bevidsthed eller ej, fortæller han. Joel Krueger, filosof og forsker i bevidsthed ved University of Exeter i Storbritannien, har gjort sig den samme betragtning: – Der har været en næsten religiøs antagelse af, at vi vil finde neurale korrelater til bevidsthed (de processer i hjernen, der er ansvarlige for bevidstheden, red.), hvis bare vi leder længe nok. Dét blev bare betragtet som et faktum, og al vores energi har været brugt på at finde ud af, hvordan hjernen genererer bevidsthed. Men i de senere år er denne antagelse blevet udfordret. Der er både empiriske og teoretiske grunde til at være mistænksom over for det standpunkt, at bevidsthed udelukkende er et neurologisk fænomen. På Center for Subjektivitetsforskning ved Københavns Universitet bekræfter leder og professor i filosofi, Dan Zahavi, at bevidsthedsforskningen aktuelt er præget af udbredt rådvildhed. – Hvis vi spørger, om der er noget, alle bevidsthedsforskere er enige om, så er svaret: ganske lidt, siger han. Den frie viljes comeback Et af de spørgsmål, bevidsthedsforskerne arbejder med, er af den helt fundamentale slags: Har vi en fri vilje? Er bevidstheden en slave af ubevidst og automatisk kognition i hjernen, og er den frie vilje dermed en illusion? Eller er bevidstheden en reel aktør, en årsag i sig selv og ikke blot en effekt af noget andet? Mange studier har igennem tiden indikeret førstnævnte: at bevidstheden er en slave af ubevidste processer i hjernen – et såkaldt epifænomen; en magtesløs beskuer. Men ifølge Morten Overgaard bør man være meget varsom over for de studier, der hævder at underbygge denne position. Tag for eksempel et klassisk gættestudie efter følgende model: Man placerer en forsøgsperson foran en skærm. I et splitsekund viser skærmen en geometrisk figur. Man spørger så personen, om han så figuren eller ej. Derefter får han vist et nyt, stationært skærmbillede med forskellige geometriske figurer – én af disse figurer svarer til den figur, der blev vist tidligere i et splitsekund. Han skal nu udpege den rette figur på det nye skærmbillede. Sagen er, at forsøgspersoner er tilbøjelige til at gætte den rigtige figur, selvom om de hævder, at de ikke så den figur, der blev vist i et splitsekund. Det ser altså ud til, at ubevidst kognition 'producerer' forsøgspersonernes bevidste gæt, uden de selv er klar over det. Altså at den bevidste beslutning er en slave af automatiske processer. Men ifølge Morten Overgaard får man det modsatte resultat, hvis man ændrer lidt på fremgangsmåden. I stedet for at bede personen om et ja eller nej skal man – med udgangspunkt i en fire punkt-skala – blot spørge ham om, i hvilken grad han så en geometrisk figur på skærmen. Gør man det, kommer man frem til, at han kun kan gætte den rigtige figur, hvis han som minimum har en svag bevidsthed om at have set figuren, da den blev vist for sig selv i et splitsekund. 2015 | nr. 01 | | 33 Forskning Panpsykister mener, at der eksisterer et potentiale for bevidsthed alle steder i universet, men at dette potentiale kun bliver realiseret, når de rette fysiske omstændigheder er til stede – på samme måde som at tyngdekraften kun opstår dér, hvor der er masse. Den første metode indikerer altså, at forsøgspersonens bevidste beslutning styres af ubevidst kognition. Det andet studie indikerer derimod, at den bevidste beslutning hele vejen igennem er, netop, bevidst. Den slags modsatrettede resultater er typiske for bevidsthedsforskningen, fortæller Morten Overgaard. – Ved at forvandle en to punkt-skala til en fire punkts-skala får vi altså det modsatte resultat. Og hvis vi på den måde ved at ændre lidt på metoderne kan nå frem til modsatte resultater, så kan vi i hvert fald konkludere, at der er en meget stor usikkerhed på området. Det viser, at vores ideer om, at bevidsthed er et epifænomen, i virkeligheden er inficeret med meget dårlige målemetoder, siger han. På samme måde står mange andre gamle dogmer for fald, hævder professoren. – For eksempel ved vi med ret stor sikkerhed, at folk med en hjerneskade kan genvinde en tabt funktion, uden at det tabte hjerneområde kommer igen. Så vi ved, at der ikke er et 1:1-forhold mellem hjerneproces og mental tilstand, siger han. Flere bider også mærke i, at det trods tusinder og atter tusinder af hjernescanninger ikke er lykkedes nogen at udpege bestemte centre eller strukturer, der skaber bevidsthed. Er bevidsthed en naturkraft? Mange af de store, fundamentale spørgsmål står således fortsat ubesvarede hen, forklarer 34 | | nr. 01 | 2015 Dan Zahavi fra Center for Subjektivitetsforskning: – Et af de omdiskuterede spørgsmål i bevidsthedsfilosofien er af metafysisk art: Hvilken slags stof er bevidstheden lavet af? Hvilken slags entitet er bevidstheden fundamentalt set? Siden 1990'erne er mængden af teorier på området eksploderet, fortæller han. Teorierne kan groft sagt inddeles i dualistiske og monistiske teorier. De dualistiske teorier hævder, at bevidstheden er væsensforskellig fra den materielle natur. Omvendt hævder de monistiske teorier typisk, at virkeligheden grundlæggende set er materiel, og at bevidstheden derfor også må være materiel. Der er dog flere former for materialistisk monisme. Én form, den såkaldte reduktive materialisme, eller fysikalisme, hævder, at fysikken på et tidspunkt vil blive i stand til forklare alt, hvad der er værd at vide om bevidsthed. En anden form, den såkaldte ikke-reduktionistiske materialisme, hævder, at den materielle virkelighed består af forskellige kompleksitetsniveauer, og at højere kompleksitets-niveauer, herunder vores bevidsthedsliv, ikke kan forklares udtømmende af de lavere kompleksitets-niveauer. Så selv om bevidstheden er materiel, er det ifølge denne position ikke sådan, at den vil kunne forklares af fysikken eller kemien. Et andet bud, som får mere og mere medvind, lægger sig mellem materialisme og dualisme. Det er den såkaldte panpsykisme. Panpsykisterne hævder, at bevidsthed er et helt fundamentalt træk ved verden på linje med tyngekraften. Nogle af dem mener, at der er bevidsthed i forskellige Forskning varianter overalt, og at selv en sten kan have en minimal bevidsthed. Andre panpsykister mener, at der eksisterer et potentiale for bevidsthed alle steder i universet, men at dette potentiale kun bliver realiseret, når de rette fysiske omstændigheder er til stede – på samme måde som at tyngdekraften kun opstår der, hvor der er masse. Den amerikanske filosof og bevidsthedsforsker David Chalmers er blevet verdensberømt for sit arbejde med sidstnævnte teori. I sine ph.d.-dage samarbejdede Morten Overgaard netop med David Chalmers. Overgaard understreger, at hans nye bog "ikke forsøger at postulere det ene eller andet om noget teoretisk," men tilføjer: – Mine egne teorier er meget inspireret af David Chalmers. Hans bog The Conscious Mind var grunden til, at jeg overhovedet begyndte at beskæftige mig med bevidsthed. Jeg opdagede, at spørgsmålet om bevidsthed er så grundlæggende, at jeg enten måtte ignorere det, eller også skulle det være det, jeg ville beskæftige mig med. – Det, jeg har tænkt mig at bruge en stor del af resten af min karriere på, er at undersøge: Hvad er det for nogle fænomener, egenskaber eller principper, der gør det muligt at realisere bevidsthed? Altså den videnskabelige pendant til David Chalmers filosofi, siger Morten Overgaard. Vi spørger Dan Zahavi, om panpsykismen er en udbredt teori blandt bevidsthedsforskere. Han svarer: – For 20 år siden var dualismen og panpsykismen positioner, som ingen rigtig tog seriøst. Men forunderligt nok har en form for dualisme fået en slags revival, og på det seneste har flere fremtrædende bevidsthedsfilosoffer udtrykt sympati for panpsykismen. Én af grundene til at disse teorier i stigende grad igen diskuteres er nok, at flere og flere finder de øvrige muligheder mangelfulde og utilstrækkelige. Hvis de modeller, vi opererer med, ikke kan levere det, vi søger, så er vi nødt til at kigge andre steder hen. Og det vil være tåbeligt på forhånd at afskrive sig bestemte positioner, bare fordi de udfordrer ortodoksien. Bevidstheden er mærkværdig og gådefuld, og det er muligt, at en forklaring af den fordrer en revision af vores virkelighedsforståelse. Væk fra hjernen Bevidsthedsforskningen bevæger sig i det hele taget væk fra årtiers ensidigt fokus på hjernen, fortæller Dan Zahavi. – Forskningen er på vej væk fra det, man kunne kalde en form for neurocentrisme – altså ideen om, at bevidsthedens fysiske fundament udelukkende udgøres af hjernen. Man taler om en 4E-udvikling inden for kognitionsforskningen: Embodied, Enactive, Extended og Embedded. Det, der er ideen her, er at hvis vi skal forstå bevidsthed og kognition, så skal vi ikke blot kigge på hjernen som et isoleret organ, men se den som noget, der hører til i en krop, som er indlejret i en verden, som du interagerer med. Bevidstheden og kognitionen stopper ikke ved kraniet. Og mit bud vil være, at hvis vi skal forstå bevidsthed, så bliver vi nødt til at fokusere på hele denne sammenhæng. En hjerne i et kar er i dét perspektiv ikke særlig interessant. Morten Overgaard begynder også at inkludere kroppen mere og mere i sin bevidsthedsforskning. "Jeg er begyndt at mene, at de informationer, der er i vores bevidsthed, er dem, der er adfærdsmæssigt eller kognitivt tilgængelige, siger han. Nogenlunde samme toner lyder fra Joel Krueger. – Jeg er især interesseret i forbindelsen mellem følelser og bevidsthed. Som Heidegger siger det, så er vi ikke bare indlejret i eller 'kastet ind i' verden – vi har også foretaget en emotionel investering i verden; vi tager interesse i, bekymrer os om og handler på ting, der sker omkring os. Og der er masser af interessante studier, der indikerer, at der er en dyb forbindelse mellem bevidsthed, følelser og handling, forklarer han. Joel Krueger peger blandt andet på nylige studier af det såkaldte Möbius syndrom: en medfødt lidelse, der gør det umuligt at bevæge ansigtets muskler. Og han peger på studier af Bells Parese – en anden lidelse, der på samme måde 'fryser' ansigtet, om end kun i en periode. Studier viser, at mennesker med disse lidelser har alvorligt handicappede følelsesliv – at deres bevidsthedstilstande er kraftigt påvirkede af deres manglende evne til at udtrykke følelser. – Vi ved også, at vores bevidsthedstilstande former, hvordan verden viser sig for os, rent perceptionsmæssigt. For eksempel har et interessant studie vist, at mennesker, der blev bedt om at vurdere en skrånings hældning, vurderede skråningen til at være stejlere, jo trættere eller jo mere følelsesmæssigt drænede, de var. Og et andet studie viste, at forsøgspersoner vurderede en skråning som stejlere, hvis de var alene, end hvis de var i selskab med en partner, som støttede dem emotionelt, eller endda hvis de forestillede sig at være i selskab med en partner, der støttede dem. Så der er en dyb forbindelse mellem vores følelser og vores oplevelse af verden, siger han. | 2015 | nr. 01 | | 35 Leder Af Eva Secher Mathiasen, formand for Dansk Psykolog Forening 36 | | nr. 01 | 2015 Do no harm Da den amerikanske psykolog James Mitchell i december sidste år stod frem på tv og åbent fortalte, hvordan han har medvirket til tortur under afhøringer af fængslede, mistænkte terrorister, gjorde det massivt indtryk på psykologkolleger i både USA og resten af verden. Mitchell havde ikke bare været hovedarkitekt på CIA’s forhørsprogram på Guantanamo-basen. Han havde selv waterboardet en række indsatte, herunder Khalid Sheikh Mohammed, der af USA anses for at være hjernen bag terrorangrebet i New York i 2001. APA, den amerikanske psykologforening, tog straks afstand fra Mitchell og fordømte hans handlinger. Kort tid forinden var APA selv blevet ramt af alvorlige anklager om at have samarbejdet med det amerikanske forsvarsministerium under Bush-regeringen og have ændret ved sine etiske retningslinjer, så psykologer kunne deltage i afhøringer med såkaldt enhanced interrogation techniques (forbedrede forhørsteknikker) af mistænkte terrorister. Ændringen skulle være sket i forbindelse med, at APAs etiske komité arbejdede med og udsendte en rapport om psykologers arbejde i forhold til national sikkerhed – et emne af stor national interesse. Formuleringerne i rapporten, lød anklagen, var lavet sådan, at man gav grønt lys til psykologers deltagelse i tortur. Og de formuleringer var kommet i stand i et tæt samarbejde mellem APA og forsvarsministeriet. Det nægtede APA, men iværksatte en stor uafhængig advokatundersøgelse af sagen. 10. juli kom så rapporten. Den bekræftede desværre anklagerne. Sagen har efterladt psykologer over hele verden i chok. Det kan ikke understreges nok, at tortur og psykologprofession absolut intet har med hinanden at gøre. Kernen i vores virke og faglige identitet er at udvikle mennesker, ikke at skade og nedbryde. Do no harm som et af de bærende principper i APAs eget etiske regelsæt siger. Også i Danmark er vi chokerede over den amerikanske sag. Etik og etisk handlen er rygraden i psykologernes virke. Do no harm finder sin pendant i vores egne etiske retningslinjer, der handler om at sikre klientens autonomi og integritet og beskytte ham mod skadelig intervention. For psykologi er kraftfuld, også i de forkerte hænder. Med psykologprofessionen følger derfor, for os alle, ansvaret for at sikre at fagets styrke ikke misbruges mod de mennesker, som vi arbejder med. Og vi mener de etiske retningslinjer alvorligt. Bryder et medlem af Dansk Psykolog Forening principperne, kan det i sidste ende føre til eksklusion af foreningen. Ironisk nok var det de amerikanske psykologers etiske regelsæt, der i sin tid inspirerede de nordiske lande til at udarbejde et eget regelsæt. Dengang var APA pionér på området. Og man kan derfor spørge sig selv, hvad der siden gik galt for amerikanerne. Det giver rapporten også et svar på. En af konklusionerne, som har skabt furore blandt APAs medlemmer, var at motivet til at indgå det rystende samarbejde med forsvarsministeriet var at højne psykologprofessionens omdømme i ministeriet – det var et attraktivt jobmarked for psykologer at komme ind på. Ligesom APA arbejder DP også for at skabe nye psykologarbejdspladser. Derfor er netop dette motiv vedkommende og skræmmende. Nogle af vores amerikanske kollegaer valgte at sælge ud af anstændigheden og etikken for at få adgang til magtens bonede gulve. Den skamplet, der nu sidder på amerikanske psykologers faglige omdømme, bliver svær at vaske af. Vi kan alle lære af den tragiske sag. I Europa har den europæiske psykologsammenslutning EFPA, som vi deltager i, udtrykt forfærdelse over konklusionerne i rapporten og sætter nu gang i en undersøgelse af, hvad vi kan gøre for at forebygge, at noget lignende kunne ske hos os. Men sagen er på forhånd ganske klar: Danske psykologer i DP vil aldrig komme til at deltage i tortur eller 'forbedrede forhørsteknikker'. Vi vil gerne skabe arbejdspladser, og vi sidder gerne med ved rundbordet i ministerierne. Men hvis adgangsbilletten er at give køb på etik, fagetik og menneskerettigheder, er svaret herfra et klart nej tak. | P – kalender aug / sep 17–23 aug 31 aug–03 sep 9th Triennial Conference of the European Society for the Cognitive Sciences of Music European Association for Behavioural and Cognitive Theapies (ABCT) Manchester, England Jerusalem, Israel www.icmpc.org www.isas.co.il/eabct2015 24 aug 01–05 sep Ph.d-forsvar ved Irene Lundkvist-Houndoumadi Mixed methods in clinical child and family studies – rationale, principles, advantages and limitations. Aarhus Universitet www.psy.au.dk 29th Conference of the European Society of Health Psychlogy 24 aug Følg med i psykologien Er du interesseret i psykologiens rolle i samfundet, og vil du have indsigt i ny forskning og interessante problemstillinger på det psykologiske område, kan du begynde her. Ph.d-forsvar ved Mads Bank Brugerdrevne standarder og affektiv subjektering. En undersøgelse af styringsstrategier i pædagogisk og socialt arbejde. Københavns Universitet www.psy.ku.dk 24–26 aug 7th International Asian Association of Indigenous and Cultural Psychology (AAICP) Conference Bandung, Indonesien aaicp7.psikologi.unpad.ac.id Limassol, Cypern www.ehps2015.org 08–17 sep 17th European Conference of Developmental Psychology Braga, Portugal ecdpbraga2015.com 11 sep Afskedsforelæsning ved lektor Lars Hem En videnskabelig psykologi er en humanistisk psykologi. Aarhus Universitet. www.psy.au.dk 17–19 sep World Psychological Forum 2015 – Crossroads of Interdisciplinarity Prag, Tjekkiet Tegn abonnement på magasinet P eller køb det i løssalg. Send en mail til p-magasin@dp.dk eller se mere på www.dp.dk 26 aug www.wpforum.eu Konference om moderne klinisk hverdagspsykologi, 17–20 sep www.psykologi.aau.dk 19th European Society of Cognitive Psychology (ESCoP Conference) 30 aug–02 sep Paphos, Cypern Aalborg Universitet 9th World Psychotherapy Conference Asia www.escop2015.org Sarawak, Malaysia counselingmalaysia.com 2015 | nr. 01 | | 37 International meeting Psychiatric drugs do more harm than good £ Wednesday 16 September 2015, from 8 am to 5 pm Bethesda, Rømersgade 17, København (Israels Plads) At this meeting, Peter C Gøtzsche, award winning author and scientist; Robert Whitaker, award winning science journalist and member of the Safra Center for Ethics at Harvard University in Boston; and psychiatrist Peter Breggin, Ithaca, New York, who has published many books critical of psychiatric drug use and has been an expert witness in many US court cases about drug harms, will explain what is wrong with biological psychiatry and how to practice psychiatry with very little use of drugs and without using forced treatment. In addition, six women who lost a daughter, son or husband to an antidepressant drug that there was no good reason to prescribe to them will tell their stories. £ See the full programme here: www.deadlymedicines.dk Please register now, as the number of seats are limited. E-mail to anderslykkemark@hotmail.com with the subject line ”Psychiatry meeting 16 Sept” and with your full name in the body of the e-mail. We will respond by e-mail and tell you how to transfer the payment (700 kr, which includes lunch and coffee). You are finally registered when we have received your payment. Bogen udkommer den 1. september på engelsk og dansk og kan bestilles på www.saxo.com og købes på mødet Professor, dr. med. Peter C. Gøtzsche dokumenterer i bogen, på et evidensbaseret grundlag, hvorfor den måde, vi i øjeblikket bruger psykofarmaka på, gør langt større skade end gavn. Psykofarmaka er den tredjehyppigste dødsårsag efter hjertesygdomme og cancer, og vi kunne reducere vort nuværende forbrug med 98%, og samtidig forbedre patienternes mentale og fysiske sundhed og overlevelse. Det kan imidlertid være svært at stoppe med medicinen, idet mange mennesker bliver afhængige af den. Da abstinenssymptomerne kan være alvorlige, langvarige og endda farlige, er en langsom nedtrapning sædvanligvis nødvendig. I sin bog afliver Gøtzsche de mange myter førende psykiatere – meget ofte på medicinalindustriens lønningsliste - har skabt og næret gennem årtier for at skjule det faktum, at den biologiske psykiatri i det store og hele har været en fiasko. Den biologiske psykiatri ser psykofarmaka som ”løsningen” på stort set alle problemer, i skærende kontrast til patienternes synspunkter. 'DQVN6HOVNDEIRU.OLQLVN+\SQRVH GDJHVZRUNVKRSPHGSV\NRORJ*UHWKH%UXXQ Hypnose og supervision Erickson inspireret hypnose fænomenologi – kreativitet - ressourcearkæologi ^ Selskab for Evidensbaseret Coaching KURSUS: +\SQRVHHUHWDUEHMGVUXPKYRUEUXJDIWUDQFHWLOVWDQGHQNRPELQHUHVPHGGH ¡YULJHDUEHMGVPHWRGHUVRPGHOWDJHUQHDQYHQGHULVXSHUYLVLRQ Lørdag d. 24. oktober 2015 kl. 9.30 til søndag d. 25. oktober 2015 kl. 16.00. Hotel HUSET, Hindsgavl Allé 2, 5500 Middelfart. Kurset er for dig, som har været på hypnosekurser og ønsker at udvide din palet som supervisor med aktiv brug af hypnose. .XUVXVSULV 3.500,00 kr. inkl. måltider og overnatning, 4.100,00 kr. for ikke-medl. 6S¡UJVPnORPNXUVXVLQGKROGPsykolog Grethe Bruun, mobil 21 65 42 94, grethe@psykologgruppen-naestved.dk. 7LOPHOGLQJRJ¡YULJHVS¡UJVPnO: Randi Abrahamsen, mobil 21 27 42 58, randiabrahamsen@hotmail.com. <GHUOLJHUHRSO\VQLQJHURPDUUDQJHPHQWHW Se www.hypnoseselskabet.dk. !" # $! "%&"' ! ! (! ! & ) "!& ) *+**+,+-++&!& !" #" " BEHANDLING AF STRESSRAMTE BASERET PÅ NY FORSKNING OG BEDSTE METODE MÅLGRUPPE Psykologer (klinikere og arbejds- og organisationspsykologer) eller medlemmer af selskab for Evidensbaseret coaching. UDBYTTE Du får en lang række effektfulde og enkle værktøjer, du kan bruge med det samme ad hoc eller som et helt forløb. Efter kurset har du bl.a. også viden om: ∗ Hvordan du opbygger et virkningsfuldt samtaleforløb for stressramte fra A-Z ∗ Den nyeste forskning i Danmark inden for stressbehandling ∗ Skelnen mellem stress og andre problematikker ∗ Coachingmetodens styrker og begrænsninger i forhold til stress ∗ Enkelte mindfulnessøvelser som metode til stressreducering og forebyggelse ∗ En helhedsorienteret tilgang til stress – fysiologi og psykologi ∗ Sygemelding – hvorfor og hvor længe? ∗ Samarbejde med arbejdspladsen/lederen og andre faggrupper ∗ Håndtering af depression og arbejdsnarkomani ∗ Godt tilbage i job - de 10 trin FORM OG INDHOLD Kurset varer 2 dage og veksler mellem oplæg, værktøjsintroduktion og diskus-sion. Kurset tager afsæt i Pernille Rasmussens arbejde og erfaringer gennem 4 år i Stressklinikken, Hillerød Hospital, samt et stort forskningsprojekt (Copestress) på Bispebjerg Hospital v. Bo Netterstrøm. GODKENDELSE Kurset er godkendt med 12 timer til specialistuddannelsen: ”Anden teoretisk referenceramme” 12.4.4.2.3. og 12 timer til ”Arbejds- og Organisationspsykologi” 18.4.4.2.6.5. UNDERVISER Cand.psych.aut. Pernille Rasmussen + gæsteunderviser Bo Netterstrøm. Pernille har arbejdet med stress i 12 år og har firmaet Grow People, hvor hun har samtaleforløb med stressramte og underviser og rådgiver arbejdspladser. Pernille er medudvikler af behandlingsprogrammet Copestress og forfatter til 3 bøger om stress. 6HQLRUWU I VHSWHPEHU Vil du holde et oplæg? Første efterårsmøde i Seniortræf afholdes lørdag den 26. september 2015 fra kl. 10.30 til kl. 13.30. Som altid i Dansk Psykolog Forenings kantine i Stockholmsgade 27, København Ø. De to efterfølgende møder afholdes hhv. 31. oktober og 28. november – disse møder annonceres efterfølgende i P Psykologernes fagmagasin. Aktuelt har ingen tilmeldt sig listen som fremtidig oplægsholder ved et Seniortræf, hvorfor vi nu kan tilbyde dig - psykolog eller psykologistuderende - en mulighed for at møde op med et emne eller en problemstilling, der interesserer dig. Dansk Psykolog Forenings kantine er ikke ’Speakers Corner’, men du vil møde et interesseret, positivt og veloplagt publikum, der er klar til at lytte til dig og give en kvalificeret feed-back. Du har chancen for “at stille op” allerede på det kommende møde den 26. september. Aftale herom træffes ved henvendelse til Heidi Strehmel, Dansk Psykolog Forening på tlf. 35 26 99 55. Dit emne vil i så fald blive annonceret på Seniortræfs hjemmeside på www.dp.dk, da annoncering i magasinet ikke kan nås inden mødet. PRIS Kr. 6.895 kr. ekskl. moms. 10 % rabat til medlemmer af SEBC. Prisen inkluderer 2 af underviserens bøger (værdi 450kr.), 3 test, kursusafgift og -materiale, fuld forplejning og kursusbevis. Deltagere sørger selv for evt. overnatning. PRAKTISK INFO Kurset er arrangeret af SEBC via Pernille Rasmussen og afholdes hos Dansk Psykolog Forening i Århus og København. TID: KØBENHAVN: Mandag d. 21. september kl. 10-17 og tirsdag d. 22. september kl. 9-16, 2015. HOOHU ÅRHUS: Mandag d. 30. november kl. 10-17 og tirsdag d. 1. december kl. 9-16, 2015. TILMELDING Pr. e-mail: pernille@growpeople.dk. Begrænset antal pladser. Tilmeldingen er bindende. KONTAKT Pernille Rasmussen, 2611 5021, pernille@growpeople.dk. www.growpeople.dk. ————————— Ang. oplæg til de sidste to efterårsmøder, kontakt da Heidi snarest, så du og dit oplæg kan fremgå af mødernes annoncering. For almindelig deltagelse i mødet d. 26. september bedes tilmelding foretaget på tlf. 35 26 99 55 senest onsdag den 23. september af hensyn til bestilling af smørrebrød samt oplysning om dørkode. Nina Koeller & Anne O. Wilhelm-Hansen Meget praksisnært og umiddelbart tilgængelige metoder/værktøjer. Kan bruge min nye indsigt fra i morgen. Stor faglig kompetence fra underviserne. MARIANNE BYRGESEN, PSYKOLOG Et dejligt kursus med fin balance mellem forskningsresultater, teori og øvelser. LENE UHRENHOLT, PSYKOLOG 2015 | nr. 01 | | 39 DANSK PSYKOLOG FORENING Fra eksamen til job Hvordan bygger du bro mellem studiet og dit første job? Temadag for næsten færdige studerende og for nye kandidater Hvordan ser arbejdsmarkedet ud? Hvad kan du forvente at få i løn? Hvad er etik på jobbet? Hvilken efteruddannelse bør du have/tage/satse på? Kom til spændende temadag for nye og næsten færdige kandidater. Dagen er for medlemmer af Dansk Psykolog Forening og er gratis, inkl. forplejning; morgenmad en halv time før kursusstart. Tid og sted: København: torsdag 3. september 2015 kl. 10-15. Tilmeldingsfrist 26. august 2015. Aarhus: mandag 7. september 2015 kl. 10-15. Tilmeldingsfrist 31. august 2015. Begge dage i Dansk Psykolog Forenings lokaler. Tilmelding: www.dp.dk > ’Mit DP’ Praktisk: Praktiske oplysninger på Facebook eller www.dp.dk > Uddannelse & Karriere > Arrangementer for ledige og nyuddannede. Eventuelle spørgsmål mailes til Mie von Holstein-Rathlou, mhr@dp.dk. DANSK PSYKOLOG FORENING Sådan får du jobbet! Kursus for nye kandidater på jagt efter et job. Lær de traditionelle redskaber – og få fif til de utraditionelle Hvordan skriver du en ansøgning? Hvilke fælder skal du undgå? Hvordan sikrer du, at din ansøgning bliver læst? Hvordan opstiller du dit CV? Hvordan forløber jobsøgningens øvrige processer? Og alternativer: Uopfordrede ansøgninger, netværk, sociale medier? Kom til spændende dag i din fagforening og få tips og tricks til at skrive den perfekte ansøgning og mere end det. Dagen er for medlemmer af Dansk Psykolog Forening (nye og næsten færdige kandidater) og er gratis, inkl. forplejning; morgenmad en halv time før kursusstart. 40 | | nr. 01 | 2015 Tid og sted: København: tirsdag 25. august 2015 kl. 9-16. Tilmeldingsfrist 17. august 2015. Aarhus: mandag 2. september 2015 kl. 9-16. Tilmeldingsfrist . september 2015. Begge dage i Dansk Psykolog Forenings lokaler. Tilmelding: www.dp.dk > ’Mit DP’ Praktisk: VIGTIGT: Læs mere om deltagerforudsætninger og Praktiske oplysninger på Facebook eller www.dp.dk > Uddannelse & Karriere > Arrangementer for ledige og nyuddannede. Eventuelle spørgsmål mailes til Mie von Holstein-Rathlou, mhr@dp.dk. Grundkursus/Externship P:\L1VOUZVUZ,TV[PVUHSS` -VJ\ZLK*V\WSLZ;OLYHW`,-; Emotionsfokuseret Parterapi (EFT) er en evidensbaseret struktureret metode, der anvendes i parterapi. Metoden er udviklet af dr. Susan M. Johnson, og baserer sig på mere end 20 års forskning og klinisk praksis. .Y\UKR\YZL[,_[LYUZOPW[Y¤UPUNLUMVYS¥ILYV]LYÄYLKHNLVNOLU]LUKLYZPN[PSWZ`RVSVNLY MHTPSPLVNWZ`RV[LYHWL\[LYVNHUKYLKLY¥UZRLYH[\KKHUULZPNP,-;TL[VKLU7rR\YZL[ får du en indsigt i EFT modellens enkelte faser og trin samt de interventioner, man anvender PHYILQKL[TLKWHY+\MrYPUKISPRPIL[`KUPUNLUHM]VRZLU[PSRU`[UPUNZVTLUYHTTLMVY MVYZ[rLSZLHMR¤YSPNOLKVNMVYVWI`NUPUNLUHM[Y`NNLYLSH[PVULYPWHYMVYOVSK2\YZL[LY NVKRLUK[HM[OL0U[LYUH[PVUHS*LU[LYMVY,_JLSSLUJLPU,TV[PVUHSS`-VJ\ZLK;OLYHW` ^^^PJLLM[JVTVNLYM¥YZ[LKLSHM\KKHUULSZLVNL]LU[\LSJLY[PÄJLYPUNPUKLUMVY,-; Kursusdatoer: 5.-8. Oktober 2015, København 12.-15. Oktober 2015, Oslo 20.-23. April 2016, København (Forbeholdt psykologer) 27.-30. April 2016, København Prisen er dkr. 8.200,- @KLYSPNLYLPUMVYTH[PVURHUÄUKLZWr^^^KRJLM[KR+\RHUVNZrRVU[HR[L:[LLU9HZZPUN ]PHTHPSZY'Z[LLUYHZZPUNKRMVY[PSTLSKPUNLSSLY`KLYSPNLYLPUMVYTH[PVU 2\YZL[HMOVSKLZHMJHUKWZ`R Jette Simon (www.jettesimon. com), der er ICEEFT-godkendt EFT instruktør og –supervisor. Jette har mere end 30 års erfaring i at arbejde med par over hele verden, og er direktør i Washington DC Training Institute for Integrative Couples Therapy og Adjunct Professor ved Palo Alto Universitetet. Højt fagligt niveau! – i hyggelige omgivelser Vi har gjort det lettere for dig, som er i gang med specialistuddannelsen, da vi har samlet et stort antal specialistkurser under samme tag og med højt fagligt niveau! Vi udbyder følgende specialistkurser: 2 årig specialistuddannelser: Kognitiv adfærdsterapi – Voksen eller B&U området Kognitiv adfærdsterapi og CFT (compassionfokuseret terapi) – Voksen området. Det tværgående modul: Modulet indeholder temaer, som er fælles for mindst to af specialistuddannelserne. Modulet består af 60 timers kursusvirksomhed. Klinisk psykologisk undersøgelsesmetodik: 30 timer - Formålet er, at psykologen opnår et kvalificeret vidensniveau og en kompetence inden for tilrettelæggelse og gennemførelse af en klinisk psykologisk undersøgelse. Voksenmodulet: Indhold: lovgivning og etik, psykoterapeutisk behandling, personlighedsforstyrrelser og personlighedsteorier, samt assessment. CFT (compassionfokuseret terapi) Underviser Christina Schlander. 30 timer Introduktion til kognitiv adfærdsterapi B&U angstog depression: Underviser Lisbeth Jørgensen og Ellen Stenderup. 30 timer. Cool Kids (7-12 årige) og Chilled Cool Kids (13-17 årige): Underviser Lisbeth Jørgensen og Kristian Bech Arendt. NEO PI-3 – Certificeringskursus: Undervisere Louise Meldgaard Bruun, Claus Werchmeister, Christian Møller Pedersen, Torben Østergaard Christensen og Dorthe Petry. 3 dage. Workshops: Dr. Chris Irons - februar 2016 – 3 dage Professor Russell Kolts – august 2016 – 2 dage. Supervision, personlig udvikling og egenterapi: Individuelt eller gruppeforløb. LÆS MERE OM VORES UDDANNELSER OG TILMELD DIG PÅ: WWW.KOGNITIV.DK Kognitiv Terapi Center Århus | Møllestien 52 | 8000 Århus C | www.kognitiv.dk 2015 | nr. 01 | | 41 Region Hovedstadens Psykiatri udbyder en ny uddannelse til specialist i psykoterapi Specialistuddannelse i kognitiv adfærdsterapi for psykiatere og psykologer » Fra september 2015 til december 2017 afholdes en ny specialistuddannelse i kognitiv adfærdsterapi. » Uddannelsen består af 2 moduler. » Alle undervisere og supervisorer er godkendte. » Uddannelsen forventes godkendt i DP og DPS. Omfang af Modul 1: 96 timers teori og metode (16 workshops) 60 timers gruppesupervision Omfang af Modul 2: 64 timers teori og metode (10 workshops) 60 timers gruppesupervision, heraf 19 timers supervision af supervision 45 timers feedback på egen stil 5 timers vejledning i skriftligt arbejde Målgruppe: Psykologer med autorisation og speciallæge i psykiatri. Desuden for andre faggrupper, der arbejder aktivt med kognitiv terapi (max 25% af sidstnævnte målgruppe). Sted: Region Hovedstadens Psykiatri Kristineberg 3, 2100 København Ø Pris pr. modul: 28.000 kr. for interne og 38.000 kr. for eksterne Tilmeldingsfrist: 26. august Program og tilmelding: https://kursusportalen.regionh.dk – søg efter specialist i psykoterapi Skolen for Evidensbaseret Psykoterapi 42 | | nr. 01 | 2015 2-årig uddannelse i Acceptance and Commitment Therapy (ACT) for psykologer og læger – 2016-2018 Kelly Wilson (US" tRobyn Walser (US" t/JLMBT TörneLe (SvFSJHF t,JSL4USPTBIM6SA) PBUSJDJBRobinson (US" t TIPNBT(VTUavsson (SvFSJHF tBFOKBNJO4DIPFOEPSfG$BOBEB 3JLLF,KFMHBBSESvFSJHF t0MF TBHHBBSE/JFMTFO%BONBSL "$5%BONBSLPH"$5,MJOJLLFOVECZEFSJHFOFO2-årig efteruddannelse i ACTGPSQTZLPMPHFS PHMHFS1ÌVEEBOOFMTFOVOEFSWJTFSJOUFSOBUJPOBMUBOFSLFOEUFUSOFSFJOEFOGPS"$5 6EEBOOFMTFOTUBSUFSJBQSJMPHBGIPMEFTJ,CFOIBWO6EEBOOFMTFOTVQFSWJTJPO FSHPELFOEUJQTZLPMPHFSOFTTQFDJBMJTUVEEBOOFMTFVOEFSTQFDJBMJTFSJOHTNPEVMFU 3FUOJOH,PHOJUJWBEGSETUFSBQFVUJTL1SJNSTVQFSWJTPSFS0MF5BHHBBSE/JFMTFO NFE3PCZO8BMTFSPH/JLMBT5ÚSOFLF 'PSNFSFJOGPSNBUJPOXXXBDUEBONBSLEL 7HUDSLJUXSSHIRUSV\NRORJHU 9HGSV\NRORJHUQH,QJH%DOVOHYRJ%RGLO1\JnUG0LNNHOVHQ+M¡UULQJ Udgangspunktet vil være at arbejde med den enkeltes livshistorie. Focus vil være på egen psykologrolle. Vi arbejder ud fra narrative- og hypnoterapeutiske metoder, hvor fokus på forankring af ressourcer er centralt. Vi vil benytte fælles øvelser og træningsopgaver. Start: Mandag den 5. oktober 2015 og herefter første mandag i måneden kl. 15-18 – i alt 8 gange. Antal deltagere: 6 personer. Pris: 1200 kr. pr. gang. Sted : Strømgade 8, Hjørring. Tilmelding senest 18. september 2015 til: bodilnygaardmikkelsen@gmail.com For yderligere oplysninger, kontakt: Bodil N Mikkelsen: 2926 3620 eller Inge Balslev: 2144 9887 'HMOLJWORNDOHL+LOOHU¡G /RNDOHWLOOHMHLYHOIXQJHUHQGH .OLQLNI OOHVVNDE .OLQLNNHQHUKDQGLFDSYHQOLJPHG HOHYDWRUI OOHVYHQWHY UHOVHRJ N¡NNHQ8GOHMHVKHOHOOHUKDOYWLG .RQWDNW%HDWH67KRPVHQ 7OI SV\NRORJEHDWHVW#JPDLOFRP mplary t an exe en ”This is , with excell the d m progra p leaders an that o h worksh llow throug t n f fo kind o e a permane ctice. ak can m ce in your pra .” d n differe commende re es Highly C. Hay n e v te S !"## #$#%! & & & $ ' ( ) $ * + , - . , . ., Støttearrangement til fordel for Angstforeningen 3UDNVLVORNDOHPHGXGVLJWRYHU.¡EHQKDYQVWDJH Mini-introduktionskursus i metakognitiv terapi v/Specialist i Psykoterapi Pia Callesen. Primært for fagpersoner. Gavebidrag til Angstforeningen: 200 kr. På Kompagnistræde i hjertet af byen udlejes et lyst, istandsat praksislokale i nyetableret kontorfællesskab. Prisen er 5500 kr. alt inklusiv. Endvidere mulighed for leje af møbleret lokale en dag om ugen til 1400 kr. om måneden. Mandag 21. september 2015 kl. 15-17. Amagerbrogade 114, 1., 2300 Kbh S. Se mere på www.cektos.dk Kontakt Mia fra Pårørendepsykologerne Forsling & Høst på mia@forslinghost.dk eller 31 70 61 62. 2015 | nr. 01 | | 43 Selvstændige Psykologers Sektion Selskab for Psykopatologi hos Børn og Unge/SPBU ,QGNDOGHOVHWLOJHQHUDOIRUVDPOLQJ Indkaldelse til ordinær generalforsamling /¡UGDJNO 7HPDGDJ)UHGDJNO 6WHG,PSHULDO+RWHO9HVWHU)DULPDJVJDGH.EK9 'DJVRUGHQ 9DOJDIGLULJHQWHU )DVWV WWHOVHDIIRUUHWQLQJVRUGHQ %HUHWQLQJRPVHNWLRQHQVYLUNVRPKHG )RUHO JJHOVHDIVHNWLRQHQVUHJQVNDE ,QGNRPQHIRUVODJ )DVWO JJHOVHDIIRUVODJWLONRPPHQGHKDQGOLQJVSURJUDP )DVWO JJHOVHDIIRUVODJWLOGULIWVEXGJHW 9DOJDIVW\UHOVHVIRUPDQGKYHUWnULOLJHnU 9DOJDIVHNWLRQVVW\UHOVH ,QGVDPOLQJRJGLVNXVVLRQDIIRUVODJWLOSXQNWHUSn'DQVN3V\NRORJ)RUHQLQJV NRPPHQGH*HQHUDOIRUVDPOLQJ ,QGVDPOLQJRJGLVNXVVLRQDIIRUVODJWLONDQGLGDWHUWLO'DQVN3V\NRORJ)RU HQLQJVEHVW\UHOVH (YHQWXHOW 2SVWLOOLQJWLOVW\UHOVHVPHGOHPI¡OJHUGHWLOHQKYHUWLGJ OGHQGHUHJOHUIRUYDOJWLO EHVW\UHOVHMI'DQVN3V\NRORJ)RUHQLQJVORYH.DQGLGDWHUWLOVW\UHOVHQVNDO Y UHIRUPDQGHQLK QGHVHQHVWXJHUI¡UJHQHUDOIRUVDPOLQJHQ )RUVODJWLOGDJVRUGHQHQVSXQNWHUVNDOY UHIRUPDQGHQLK QGHVHQHVWXJHU LQGHQJHQHUDOIRUVDPOLQJHQMI'DQVN3V\NRORJ)RUHQLQJVORYH Selskabet afholder ordinær generalforsamling mandag d. 16. november 2015 kl. 17.00-18.00 i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Foreløbigt forslag til dagsorden: Dagsorden til ordinær generalforsamling i SPBU: Valg af dirigent og referent Godkendelse af referat Vedtagelse af dagsorden og indkaldelse af punkter til eventuelt Formandens beretning v/ Pusjka Helene Cohn Styrelsens arbejdsopgaver i det kommende år Regnskab for 2014 v/ kasserer Linette Fröhlich Møller Budget for 2016 v/ kasserer Linette Fröhlich Møller Fastsættelse af kontingent for 2016 v/ kasserer Linette Fröhlich Møller Behandling af indkomne forslag. Forslag til vedtægtsændring (mhp. model for valg af repræsentant for uddannelsespsykologerne). Genvalg af medlemmer af styrelsen samt evt. valg af nye medlemmer til styrelsen. Eventuelt 7HPDGDJ)UHGDJNO 2SO JVKROGHU3URIHVVRU+HQULN+¡JK2OHVHQIUDcUKXV8QLYHUVLWHW 7HPD2QGVNDERJ*RGKHG 'HUYLONRPPHPHGGHOHOVHXGRPWLOPHOGLQJVHQHUH 3nVW\UHOVHQVYHJQH .LUVWHQ%MHUUHJDDUG.ULVWLDQVHQIRUPDQG (PDLOE\HQVSUDNVLV#JPDLOFRP Forslag til øvrige dagsordenspunkter skal være formanden i hænde senest 8 uger inden GF (dvs. uge 39/2015), på helecohn@rm.dk. Organisationspsykologisk Selskab Dansk Psykolog Forenings Selskab for Børnesagkyndige LQYLWHUHUWLOVHPLQDURJJHQHUDOIRUVDPOLQJ L0LGGHOIDUW Inviterer til heldagsarrangement ”Aktionslæring” v. Kirsten Bro Aktivesterne tilbyder nu en unik mulighed for at få “hands on” kendskab til Aktionslæring sammen med en af de førende inden for VIA modellen, nemlig psykolog Kirsten Bro, som har mange års erfaring både som underviser og organisationspsykolog. De seneste år har Kirsten fordybet sig i aktionslæring som metode til både individuel og organisatorisk udvikling. Kursusdagen vil have som formål: at præsente aktionslæring som metode til kompetence og organisationsudvikling. at gøre erfaringer med at fungere som aktionslæringsgruppe at gøre erfaringer med at være/agere som aktør Programmet for dagen vil - i aktionslæringens ånd - bestå af oplæg, at deltagerne arbejder som aktionslæringsgruppe og som aktører samt løbende refleksioner over metoden og erfaringer vi har fået i læringsgruppen. Målet for den enkelte kursist er at: Skabe et meningsfuldt aktionslæringsprojekt Finde frem til en konkret handling og en konkret kontekst, der kan handles i. Trække en læring ud af processen Det forventes at deltagerne ønsker at være aktør og indgå i aktionslæringsgruppen på dagen, mens der ikke er krav om forberedelse. Der sendes forud for kurset forslag til materiale man kan vælge at orientere sig i. Kurset søges godkendt til specialistuddannelsen. Tid, sted og pris: Mandag 14. september 2015 kl. 9.00-16.00. Arosgården, Fiskergade 41, 4. Sal, 8000 Aarhus. Pris for medlemmer af OSiDP: 1500,- (inkl. moms). Pris for ikkemedlemmer: 2000,- (inklusiv moms). Tilmelding: Sker på www.shop.osidp.dk - og er efter ”først til mølle”, da der er begrænsede pladser. Tilmeldingsfrist 7. september 2015. 44 | | nr. 01 | 2015 Prof., specialist i klinisk psykologi fra Norge, Leder af Enheden for Kognitiv Udviklingspsykologi (EKUP) Annika Melinder vil undervise i E¡UQHVDJN\QGLJWDUEHMGHPHWRGHEUXJRJNYDOLWHWVVLNULQJ Annika Melinder har igennem mange år beskæftiget sig med børnesagkyndigt arbejde og er medlem af den norske psykologforenings udvalg for sagkyndige, har været medlem af den retsmedicinske kommission, det udvalg, som kvalitetssikrer sagkyndighedserklæringer i straffesager, og er involveret i evalueringen af Den Børnesagkyndige Kommission. Seminaret vil tage udgangspunkt i Annika Melinders bog ”Sakkyndighetsarbeid” fra 2014. Annika Melinder vil uddybe de juridiske aspekter ved det børnesagkyndige arbejde, hvordan der laves undersøgelser i Norge, samt hvordan sagerne håndteres til barnets bedste. På seminaret vil der være en gennemgang og uddybning af metoder til brug ved børnesagkyndige undersøgelser, samværsobservationer og børnesamtaler. Annika Melinder vil ligeledes gennemgå aspekter ved mægling, herunder hvilke sager, der egner sig til mægling. Endvidere orientering om den særlige norske kvalitetssikring i forhold til det børnesagkyndige arbejde. Kurset vil være en blanding af oplæg, fælles-/gruppedrøftelser med udgangspunkt i cases. 6WHG 6WDUW 6OXW Comwell Kongebrogården, Kongebrovej 63, 5500 Middelfart. 13. november 2015 kl. 10.00 14. november 2015 kl. 14.00 3UDNWLVNFredag 13. november 2015 kl. 17.45 afholdes generalforsamling for Dansk Psykolog Forenings Selskab for Børnesagkyndige. Herefter er der middag. Pris: 4200 kr. for medlemmer af selskabet. 4500 kr. for ikke medlemmer af selskabet. Prisen inkluderer kursusdeltagelse, forplejning og overnatning på Kongebrogården. Kursustilmelding: Sker ved senest 10. september at indbetale kursusafgift til Lån & Spar Bank reg.nr. 0400, kontonr. 4014178207; navn og medlemsnummer i Dansk Psykolog Forening bedes fremgå af tekstlinjen. Registrering sker efter ”først til mølle princippet”. Tilmeldingen er bindende. Kurset afholdes jf. Dansk Psykolog Forenings retningslinjer for kursusafholdelse. (JHQWHUDSLLJUXSSH Pædiatriske Psykologers Selskab Indkaldelse til Generalforsamling I efteråret 2015 og foråret 2016 vil jeg oprette en egenterapigruppe med basis i Århus. Gruppen vil mødes en gang i måneden, med 12 timer hver gang, i alt 96 timer fordelt på 8 gange. Den enkelte gang vil have 4 sessioner a 3 timer. En session torsdag aften, to sessioner fredag, en session lørdag formiddag, i ugerne 41, 46, 51 i 2015 og ugerne 3, 6, 10, 15, 20 i 2016. Gruppen vil have min 5, max 8 deltagere. Prisen er kr. 30.000 for hele forløbet. Terapien sker på et bredt psykodynamisk og oplevelsesorienteret grundlag, og gruppen ledes af fil.dr. Lars Hem, specialist i psykoterapi. Der afholdes generalforsamling i Pædiatriske Psykologers Selskab torsdag d. 1. oktober 2015 kl. 15.00. Generalforsamlingen afholdes på Odense Universitetshospital i forbindelse med selskabets årsmøde. Dagsorden ifølge vedtægterne. Forslag til behandling på generalforsamlingen skal sendes til formand Anne-Kirstine Thuen senest 4 uger før generalforsamlingen. Medlemmerne modtager tillige indkaldelse og dagsorden via mail og for yderligere oplysninger kan formand Anne-Kirstine Thuen kontaktes på anne-kirstine.thuen@midt.rm.dk. Vi håber at se rigtig mange! På styrelsens vegne, Anne-Kirstine Thuen, Psykolog Børneafdelingen, Regionshospitalet Viborg Tlf. +45 7844 5451 E-mail: anne-kirstine.thuen@midt.rm.dk Tilmelding senest 21.9.2015 til Lars Hem, larsarhus@gmail.com, hvortil henvendelse om uddybende information også kan rettes. 0HQWDOLVHULQJVEDVHUHWNRUWWLGVSV\NRWHUDSL PHGE¡UQRJIRU OGUH Social & Beskæftigelsespsykologisk Selskab Selskabet indkalder hermed til generalforsamling og temadag fredag d. 20. november 2015 for selskabets medlemmer Dagsorden ifølge Dansk Psykolog Forenings vedtægter for faglige selskaber. Forslag til dagsordenspunkter skal være selskabets formand Peter Damby Hahn i hænde på peter@dambyhahn.dk senest 8 uger inden afholdelsen. Selve stedet og det præcise tidspunkt vil blive meddelt snarest, men det vil formentlig blive i Odense, og generalforsamlingen vil ligge i forbindelse med en temadag - indholdet af denne samt tilmeldingsprocedure vil blive offentliggjort snarest. Selskabsstyrelsen DANSK PSYKOANALYTISK SELSKAB UDDANNELSE TIL IPA-GODKENDT PSYKOANALYTIKER Nyt kandidathold påregnes at starte januar 2017. Læs mere om uddannelsen: www.psykoanalytisk-selskab.dk > uddannelse KORTERE KURSER EFTERÅR/VINTER 2015/2016 Assessment – Systematisk klinisk udredning og vurdering Godkendt til Specialistuddannelsen, voksenmodul: 10.2 (48 timer) Start September 2015 Supervisionsteori Godkendt til Supervisoruddannelsen: 19.2.4 (30 timer) Med muligt tilvalg af 20 timers supervision af supervision i gruppe Start November 2015 Psykoanalytisk Perspektiv - Psykoanalysen før og nu Godkendt til Anden Teoretisk Referensramme: 12.4.4.2.3 (30 timer) Start Januar 2016 Yderligere information: www.psykoanalytisk-selskab.dk > kurser. ,QWURGXNWLRQVNXUVXVSn)UHGHULNVEHUJ (UIDUQHNOLQLNHUHRJIRUVNHUHIUD(ULFDVWLIWHOVHQXQGHUYLVHUQRYHPEHU .XUVHWIRUYHQWHVJRGNHQGWWLOVSHFLDOLVWXGGDQQHOVHUYHGUE¡UQ0XOLJKHGIRU HWDEOHULQJDIHWO QJHUHXGGDQQHOVHVIRUO¡EL'DQPDUNYHGPLQGVWGHOWDJHUH 6HPHUHSnZZZSV\NRORJEZMGN .RQWDNWSV\NRORJ%LUJLWWH:HGHO-¡UJHQVHQSn EZM#SV\NRORJEZMGN♦0RELO Kreds Roskilde Temadag: Introduktion til NARM Neuroaffektiv Relations Model ved psykolog Tove Mejdahl På denne introduktionsdag bliver principperne for NARM behandling og teorien, der ligger til grund herfor, præsenteret. I NARM-tilgangen arbejdes der med udviklingstraumer på det fysiske og mentale niveau. Der er fokus på samspillet mellem identitet og kapacitet til at forbinde sig med andre mennesker, og hvordan det enkeltes menneskes overlevelsesstil er bestemmende for, hvad der opleves i nu'et. Tid og sted: Torsdag d. 5. november 2015 kl. 9-16 (morgenmad fra kl. 8.45) på Roskilde Vandrerhjem, Vindeboder 7, 4000 Roskilde. Pris: 1000 kr. inkl. forplejning. Tilmelding: 10. september 2015. Deltagere optages efter ”først til mølle”princippet, og man tilmelder sig ved at sende en mail til styrelsesmedlem Susanne Zajac på sbzajac@live.dk og samtidigt indbetale kursusgebyret via netbank til reg.nr. 0400 kontonr. 4012390187 mrk. ”NARM temadag”. Husk navn og adresse på indbetalingen. Ønskes der betaling via EAN, oplyses EAN nr. i mailen. 2015 | nr. 01 | | 45 Børne- og Familiepsykologisk Selskab Afholder 4-dages kursus: CHILD ATTACHMENT INTERVIEW (CAI) Underviser: Yael Shmueli Goetz fra Anna Freud Instituttet i London. .¡EHQKDYQ&HQWUXP ²²²²²²²²²²²²²²²²²²²²²²²²²²²²²² +\JJHOLJHP¡EOHUHGHORNDOHUWLOVDPWDOHWHUDSLXGOHMHV .¡NNHQRJYHQWHY UHOVH+XVOHMHDOWLQNOIUD NUSUPnQHGIRUpQKYHUGDJSUXJH 5LQJHOOHUVH KWWSORNDOHUSV\NRORJNRQWDNWGN WAIS-IV metodekursus Y3HWHU-.UDJ 3KGVSHFLDOSV\NRORJ VSHFLDOLVWRJVXSHUYLVRULSV\NRWHUDSL Lokaleleje i KBH og Aarhus Indhold: Child Attachment Interview (CAI) fokuserer på aktuelle erindringer og vurderer børns opfattelse af deres tilknytningsfigurers aktuelle tilgængelighed og omsorgsfulde lydhørhed, ved at fremkalde indre repræsentationer af tilknytningspersonerne. Interviewet indeholder udviklingsmæssigt passende stilladserede spørgsmål og tager højde for såvel nonverbale som verbal kommunikation i analysen af fortællingerne. Kurset har til formål at deltagerne får indblik i baggrunden og teknikken bag CAI, således at de selv kan udføre kvalificerede Child Attachment Interviews som et redskab til at vurdere forældre-barn relationen (for 8-15-årige børn). Merit: Kurset et forhåndsgodkendt til 21 timer i 12.4.4.2.1 Psykoterapi børn, 19 timer i 12.4.4.2.1 Psykoterapi voksne, samt 21 timer i 6.4.4.2.2. Klinisk børnepsykologi. .UDOWLQNO 35-95 kr./t. Yderligere information: SV\NRORJNXUVXV#JPDLOFRP RJ ZZZSHDUVRQDVVHVVPHQWGN www.phuset.dk Dansk Selskab for Psykotraumatologi 2-dages kursus: Psykologisk Debriefing Torsdag den 24. og fredag den 25. september 2015 På Hotel Kong Arthur, Nørre Søgade 11, 1370 København K Psykologisk debriefing er en struktureret støttesamtale, som kan benyttes i bistanden til ramte efter kritiske hændelser. Målsætningen er, at bearbejde hændelsen ved systematisk, at gennemgå fakta, tanker, indtryk og reaktioner, således at oplevelsen bedre kan integreres og at unødige stressreaktioner hos berørte kan forebygges. Kurset giver en teoretisk og praktisk gennemgang af psykologisk debriefing som metode. For at sikre høj grad af erfaringsoverføring indgår praktiske øvelser som en større del af oplæringen. Høj grad af egenaktivitet vil give kursusdeltagerne et bedre udbytte af kursusdagene. Underviser: Jacob Inge Kristoffersen, Specialist i Klinisk Psykologi, Senter for Krisepsykologi i Bergen. Deltagerpris: Kr. 5900 (inkl. moms) for medlemmer af selskabet. Kr. 6250 (inkl. moms) for andre. Tilmelding: Send mail om tilmelding til: berithbro@mail.dk samt indbetal kursusgebyr evt. via netbank til Konto: reg. 0400 konto nr. 4012641066 i Lån og Spar Bank mærket: kursus september 2015. Husk navn og adresse. Kursusleder: Cand.psych. Berith Bro, tlf. +45 40 53 38 05, e-mail: berithbro@mail.dk. Kursustidspunkt: Torsdag kl. 10-17. Fredag kl. 9-16. 46 | | nr. 01 | 2015 Dato og tid: 16.-19. februar 2016. Pris: 6.500 kr. for medlemmer af selskabet. For yderligere informationer: Se selskabets hjemmeside på www.dp.dk. Psykologfagligt Selskab for Klinisk Hypnose ORDINÆR GENERALFORSAMLING 2015 Psykologfagligt Selskab for Klinisk Hypnoses årlige ordinære generalforsamling med dagsorden i henhold til selskabets vedtægter afholdes Onsdag d. 25. november 2015 kl. 18.00 - ca. 19.30 i Dansk Psykolog Forenings lokaler, Stockholmsgade 27, 2. sal, 2100 København Ø Forslag til dagsordenens punkter skal være formanden i hænde senest 8 uger inden generalforsamlingen på mail: ingeguldal@hotmail.com. Kandidatur til styrelsesmedlem skal være formanden i hænde 6 uger før generalforsamlingen, på mail: ingeguldal@hotmail.com. Efter generalforsamlingen vil der være fælles spisning, som er gratis for medlemmerne. Såfremt du ønsker at deltage i den efterfølgende spisning, bedes du venligst meddele dette til selskabets formand Inge Guldal senest d. 15. november 2015 på mail: ingeguldal@hotmail.com. Selskabsgeneralforsamlingens dagsorden indeholder følgende faste punkter: 1) 2) 3) 4) 5) 6) 7) 8) Valg af dirigent Godkendelse af dagsorden Beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år Forelæggelse af revideret regnskab Behandling af indkomne forslag Fastlæggelse af budget og kontingent Valg af styrelse/suppleant Eventuelt 3V\FKLDWULFGUXJVGRPRUHKDUPWKDQJRRG Wednesday 16 September 2015, from 8 am to 5 pm Bethesda, Rømersgade 17, København (Israels Plads) See the full programme here: www.deadlymedicines.dk Kreds Fyn Arrangerer .XUVXVLOHJHWHUDSLPRGXO,, v/ klinisk psykolog Jytte Mielcke, specialist og supervisor i børnepsykologi og psykoterapi, d. 24. og 25. september 2015 i Odense C Internationalt møde arrangeret af professor, dr. med. Peter C. Gøtzsche, som i bogen ”Dødelig psykiatri og organiseret fornægtelse”, der udkommer 1. september 2015 dokumenterer, at psykofarmaka er den tredjehyppigste dødsårsag efter hjertesygdomme og cancer, og at vi kunne reducere vort forbrug med 98%, og samtidig forbedre patienternes mentale og fysiske sundhed og overlevelse. Modulet er nr. 2 ud af i alt fire moduler om legeterapi. Modul II vil handle om legeterapeutisk intervention og adfærdsforstyrrelser/eksternaliseret adfærd. Der arbejdes med forskellige legeterapeutiske traditioner, metoder og diagnostiske problemstillinger, relationsarbejde og grænsesætning. Deltagelse på modul II forudsætter normalt deltagelse på modul I. Bogen påviser, at den biologiske psykiatri, som ser psykofarmaka som "løsningen" på stort set alle problemer, i skærende kontrast til patienternes synspunkter, i det store og hele har været en fiasko. 6WHG Skibhus 17:48. Buchwaldsgade 48, 5000 Odense C. Kommunalt Ansatte Psykologers Sektion KAPS 7LOPHOGLQJ Tilmelding sker via mail til dp.kreds.fyn@gmail.com med oplysning om navn, medlemsnummer - skriv ”Legeterapi” i emnefeltet på e-mailen. Pladserne bookes efter ”først til mølle princippet”, indtil alle pladser er besat. Indkaldelse til Generalforsamling for kommunale psykologer Der afholdes Generalforsamling i KAPS på Vingstedcentret, Vingsted Skovvej 2, 7182 Bredsten, tirsdag 22. september 2015 kl. 19.30 - ca. 21.30. Generalforsamlingen afholdes i forbindelse med det årlige Vingsted Kursus, se KAPS’ hjemmeside på www.dp.dk. Dagsorden efter gældende vedtægter. Vel mødt, Styrelsen for Kommunalt Ansatte Psykologers Sektion Psykologfagligt Selskab for Supervision Ordinær generalforsamling og fagligt arrangement Selskabet indkalder hermed til Generalforsamling onsdag den 11. november 2015 kl. 17.00 – 19.00 i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København Ø Eventuelle forslag, der ønskes til afstemning, skal være formanden i hænde senest 5 uger før generalforsamlingen dvs. den 7. oktober 2015. Forslag sendes til Benedicte Schilling på e-mail: bs@schillingcts.com. Endelig dagsorden med bilag vil kunne ses på vores hjemmeside www.psfs.dk. Fagligt arrangement kl. 19.00 – 21.30 Oplysninger herom følger senere. 7LG Torsdag d. 24.09. kl. 10.00-17.00 Fredag d. 25.09. kl. 9.00-16.00 'HOWDJHUJHE\USUPRGXO kr. 4050 for medlemmer i Kreds Fyn samt medlemmer af øvrige kredse i DP. Medlemmer i Kreds Fyn har fortrinsret. EAN-fakturering er ikke mulig. Kursusgebyret overføres til kontonummer 0400 4012612198 i Lån & Spar Bank. Skriv ”leg”, hvilket modul du betaler for, og dit navn i emnefeltet ved overførslen af gebyret. 0HULWHULQJ Kurset er godkendt hos Dansk Psykolog Forening til specialistuddannelsen. )RU\GHUOLJHUHRULHQWHULQJYHGUNXUVHW Se DP Kreds Fyns hjemmeside www.dp.dk/decentrale-enheder/kreds-fyn/ Arrangør: DP Kreds Fyn v/Alice Fabech og Sille Schandorph Løkkegaard Kreds København-Frederiksberg Klienter der koster samfundet millioner Hvad at gøre??? v. psykolog Steen Guldager 18. november 2015 kl. 9-16, København Pris kr. 1100 inkl. moms Vi kender dem alle – dem der koster flere hundrede tusinde om måneden, fordi de er farlige, har særlige behov, eller måske de blot ikke er ordentligt udredt? Faktisk er der noget at gøre for dem, alle de andre har opgivet…. Steen Guldager er manden, der har gjort det! Kom og hør mere om en anderledes måde at lave assessment på. Denne dag er for alle, der har lyst til at få vendt verden på hovedet, pudset brillerne og se tingene fra en ny vinkel! Tilmelding: Vi vil rigtig gerne have din tilmelding til generalforsamlingen, så vi kan planlægge i forhold til madindkøb. Du tilmelder dig ved at sende en mail med navn og adresse til kasserer Carina Lim Kruse på e-mail: kimca@mail.dk. Underviseren: Aut. cand.psych. Steen Guldager. Steen har egen praksis og har siden 2007 været specialist for VISO, Socialstyrelsen og har gennem mange år bidraget til arbejds- og ekspertgrupper i Kommunernes Landsforening, Socialministeriet/-Styrelsen og Sundhedsministeriet/-Styrelsen. Tilmeldingsfrist: Fredag den 6. november 2015. Tilmelding: Via webben, hvor du også kan se den fulde annonce www.dp.dk/kbhfrb.kalender - tryk på det arrangement i kalenderen, som du ønsker at se mere om. Der bliver budt på sandwich, frugt og drikkevarer. På Styrelsens vegne Benedicte Schilling, Formand Har du spørgsmål til det praktiske, kan du kontakte kursusleder Louise Svendsen, LS@LSRT.dk. 2015 | nr. 01 | | 47 Kreds Sønderjylland Dansk Psykologisk Selskab for Kropspsykoterapi )RUI¡UVWHJDQJL'DQPDUN Kursusdag med psykolog Susan Hart 1HXURDIIHNWLYXGYLNOLQJVSV\NRORJLRJQHXURDIIHNWLYH NRPSDVVHUVRPQDYLJDWLRQVUHGVNDERJLQWHUYHQWLRQ 7LGOnsdag d. 23. september 2015 kl. 9.30-16.30. 6WHGFjordlyst Hotel og Camping, Sønderskovvej 100, DK 6200 Aabenraa. På kursusdagen vil Susan Hart gennemgå, hvordan vi i praksis kan vurdere en familie, barn eller voksens behov for intervention ud fra ”What Works for Whom?”. Som udgangspunkt vil hun benytte de neuroaffektive kompasser som navigationsredskab, der består af det autonome-, det limbiske- og det præfrontale kompas. Igennem disse kompasser vil hun gennem videoklip vise eksempler på ”den nærmeste udviklingszone”, og hvordan man kan benytte kompasserne som en model til: a) at tilrettelægge et interventionsforløb b) undervejs i interventionen vurdere om interventionen skaber den ønskede personlighedsudvikling c) ved afslutningen vurdere, hvor meget indsatsen har skabt den ønskede forandring 3ULV1150,- kr. inkl. moms. Morgenmad fra kl. 9, buffet til frokost, kage og frugt til kaffe. Endvidere almindelig vand, kaffe/te hele dagen og 1 sodavand til frokost. 7LOPHOGLQJSenest 9. september 2015 til: dpsyddk@gmail.com. På tilmeldingen bedes oplyst navn og om man er medlem af kredsen. For ansatte, hvor arbejdsgiveren betaler, skal desuden opgives EAN- nummer og navn på arbejdsstedets kontaktperson. 6RPDIVOXWQLQJSnNXUVXVGDJHQLQYLWHUHU.UHGVVW\UHOVHQNUHGVHQVPHGOHP PHUWLOHWGLDORJP¡GHYHGULGHHUWLO'DQVN3V\NRORJ)RUHQLQJVDUEHMGV SURJUDPIRUVRPVNDOYHGWDJHVSnQ VWHJHQHUDOIRUVDPOLQJ Dialogmødet finder sted kl. 16.45-18 samme sted, og tilmelding skal ske på dpsyddk@gmail.com. Oplæg til dialogmøde sendes ud på mail til alle medlemmer af kredsen inden mødet. Kredsens medlemmer er meget velkomne til at deltage i dialogmødet, selvom man ikke har mulighed for at deltage på kursusdagen. Tilmelding skal ske som noteret ovenfor. 3DW2JGHQ3K' 7UDXPDDQGDWWDFKPHQWH[SHULHQFHVFDQSHUPDQHQWO\DOWHUSV\FKRORJLFDOELROR JLFDODQGVRFLDOUHDOLWLHVUHVXOWLQJLQWKHIRUPDWLRQRILQVHFXUHDWWDFKPHQWVDQGRU LQWKHDOWHUQDWLRQRUVLPXOWDQHRXVDURXVDORIHYROXWLRQDULO\SUHSDUHGSV\FKRELROR JLFDOV\VWHPVRIGHIHQVHDQGDWWDFKPHQW ,QWKLVZRUNVKRS'U2JGHQZLOOEULHIO\LQWURGXFHFKDUDFWHUWKHRU\QLQHVWUDWHJL HVDQGWKHWKHRU\RIVWUXFWXUDOGLVVRFLDWLRQRIWKHSHUVRQDOLW\ERWKKLJKO\UHOHYDQW IRUXQGHUVWDQGLQJDQGWUHDWLQJWUDXPDUHODWHGDWWDFKPHQWGLVWXUEDQFHV 7KHZRUNVKRSWRSLFVLQFOXGHWKUHHOHYHOVRILQIRUPDWLRQSURFHVVLQJSURFHGXUDO OHDUQLQJPLQGIXOQHVVWKHZLQGRZRIWROHUDQFHDQGDQLPDOGHIHQVHVLQFOXGLQJ GLVWLQJXLVKLQJWKHIUHH]HGHIHQVHIURPIHLJQHGGHDWKFROODSVHGHIHQVH,QWHUYHQ WLRQVZLOOEHLOOXVWUDWHGIRUZRUNLQJZLWKDWWDFKPHQWFDWHJRULHVPRGXODWLQJ G\VUHJXODWHGDURXVDOFRQWUDVWLQJDQGLQWHJUDWLQJWRSGRZQDQGERWWRPXSLQWHU YHQWLRQVDQGGHYHORSLQJDVRPDWLFVHQVHRIVHOI6HQVRULPRWRU3V\FKRWKHUDS\LV FRQGXFWHGZLWKLQDSKDVHRULHQWHGWUHDWPHQWDSSURDFKDQGWKLVSUHVHQWDWLRQZLOO DGGUHVVLQWHUYHQWLRQVIRUDOOWKUHHSKDVHVVWDELOL]DWLRQDQGV\PSWRPUHGXFWLRQ ZRUNZLWKPHPRU\WUDXPDWLFDQGQRQWUDXPDWLFDQGLQWHJUDWLRQ 3DW2JGHQer leder af Psychorimotor Psychotherapy Institute© i Boulder, Colorado, og er hovedforfatter til bogen: ”Trauma and the Body. A Sensorimotor Approach to Psychotherapy” fra 2006. 7LGOnsdag d. 23. september 2015 kl. 10-17. 6WHGHal C, Arsenalvej 6, 1436 København K (Holmen). 2EV'HUHUNXQIn3SODGVHUQ UPHVWHUGHQYHG2SHUDHQ'HUJnUEXVIUD +RYHGEDQHJnUGHQRJ&KULVWLDQVKDYQV7RUY 3ULV1.300 kr. for medlemmer, 1.500 kr. for gæster, studerende og pensionister ½ pris. Frokost, kaffe m.v. er inkluderet i beløbet. 7LOPHOGLQJtil anne.traulsen@yahoo.dk og ved at indbetale kursusbeløbet til 0400 4012612201 i Lån & Spar Bank med angivelse af dit navn + ”Pat Ogden”. Dansk Psykologisk Selskab for Kropspsykoterapi 6SURJHWI¡UVSURJHW².URSSHQLSV\NRWHUDSLPHGYRNVQH To Kursusdage med Marianne Bentzen psykoterapeut MPF 0DULDQQH%HQW]HQhar siden sidst i 90’erne udviklet psykoterapeutiske principper og metoder baseret på den neuroaffektive udviklingspsykologi, i nært samarbejde med cand.psych. Susan Hart og har været somatisk psykoterapeut siden 1980 samt har afholdt professionelle efteruddannelseskurser for psykoterapeuter, psykologer og psykiatriske behandlergrupper internationalt siden 1982. Har skrevet mange artikler om neuroaffektive og kropslige indfaldsvinkler til psykoterapi og ledelse. Med Susan Hart har hun skrevet ”Jagten på de nonspecifikke faktorer i psykoterapi med børn”, og alene ”Den neuroaffektive billedbog”. MB sætter fokus på den praktiske inddragelse af kropslige interventioner og den nonverbale dialog i psykoterapi med voksne og starter med at give en kort praktisk introduktion til, hvordan den neuroaffektive udviklingsforståelse kan bruges i psykoterapi med særligt fokus på nonverbale aspekter af den terapeutiske alliance og den interpersonelle resonans og regulering. På resten af kurset arbejdes med selvagens gennem bevidstheds- og interaktionsøvelser beregnet til at udforske og nuancere somatiske selvreguleringskompetencer og den limbisk-følelsesmæssige afstemningsproces. Eftersom psykoterapeutisk integration af somatisk udforskning sker i fælles sproglig mentalisering, vil vi desuden beskæftige os med to forskellige former for sproglig integration med forskelligt integrativt sigte, nemlig den biografisk-narrative og den eksistentielt-indsigtsorienterede. Der vil være øvelser, diskussion og korte teorioplæg fra Marianne, samt korte supervisionsspørgsmål og mulighed for demonstrationsterapi. Medbring behageligt tøj, liggeunderlag og en lille pude, samt evt. et tæppe. 7LG19.-20. oktober 2015 kl. 10-17. 6WHG Astrologihuset, Teglværksgade 37, 4, 2100 Kbh. Ø. 3ULV 2.600 kr. for medlemmer, 2.800 kr. for gæster, stud. og pensionister ½ pris. Frokost, kaffe mv. er inkluderet i prisen. 7LOPHOGLQJtil anne.traulsen@yahoo.dk og ved at indbetale kursusbeløbet til 0400 4012612201 i Lån & Spar Bank med angivelse af dit navn + ”Marianne Bentzen”. 48 | | nr. 01 | 2015 Evidensbaseret behandling af PTSD med Professor Edna Foa 3URORQJHGH[SRVXUHHUHQHYLGHQVEDVHUHWEHKDQGOLQJVPHWRGHWLOSRVWWUDXPD WLVNEHODVWQLQJVUHDNWLRQ 'HQEHQ\WWHVLIRUVYDUHWSV\NLDWULHQRJNULVHFHQWUH3URORQJHGH[SRVXUHKDU JRGHIIHNWSnRIUHIRU376'VRPI¡OJHDIXO\NNHUYROGVHNVXHOOHRYHUJUHERJ NULJVWUDXPHU3nVHVVLRQHUNDQDOYRUOLJ376'EHKDQGOHV 0¡GYHUGHQVEHU¡PWHSURIHVVRU(GQD)RD WLOZRUNVKRSL.¡EHQKDYQPDUWV 'HUYLOJnIOHUHnUI¡U(GQD)RDNRPPHUWLOEDJHWLO.¡EHQKDYQLJHQ VnNRPPHGGHQQHJDQJ 'HDGOLQHIRUWLOPHOGLQJRNWREHU 3ULVNUSOXVPRPV 7LOPHOGLQJPHUHLQIRUPDWLRQZZZFDVSHUDDHQFRP Center for Dialektisk Adfærdsterapi og PTSD www.casper-aaen.com Selskabet Danske Neuropsykologer Generalforsamling torsdag den 29. oktober 2015 kl. 16.00 Generalforsamlingen afholdes i forbindelse med selskabets årskursus på Hotel Nyborg Strand. Dagsorden ifølge vedtægter. Forslag til dagsordenspunkter og forslag til nye styrelsesmedlemmer skal være styrelsen i hænde senest 4 uger før generalforsamlingen. +YHU7LPH7 OOHU HVER TIME TÆLLER når katastrofen rammer 5KD\DnU)LOLSSLQHUQH BLIV INDSAMLER %/,9,1'6$0/(5 søndag den 6. september Foto: Foto otto: Jonathan Jon Jona ona naHyams/Red tthan han an Hyams/Red Hyam Hyams yam /Re yam /Red Red R Re d Barnet Barne B Bar arne rrne n t Foto: Jonathan Barnet søndag den 6. september Vi ved ikke, hvor den næste katastrofe rammer, men vi ved, at den kommer. Vi ved også, at det er helt afgørende, at hjælpen er hurtigt fremme. Hver time tæller og kan afgøre, om børn overlever eller ikke gør. VVPV7,/0(/'WL PV7 7,/0(/'WL Søndag den 6. september er det din tid, der tæller. Når du samler ind, er du med til at redde liv. UHGEDUQHWGNLQGVDPOHU UHGEDUQHWGNLQGVDPOHU I år går pengene fra Red Barnets landsindsamling blandt andet til børn i katastrofer. WWOI OI MELD DIG SOM INDSAMLER på www.redbarnet.dk/indsamler Praksiskandidat søges til privat praksis TRAVL OG VELFUNGERENDE PSYKOLOGPRAKSIS I TÅRNBY (100M. FRA TÅRNBY ST.) SØGER EN KOLLEGA, SOM ER I STAND TIL AT ARBEJDE SELVSTÆNDIGT. Arbejdsopgaverne vil primært bestå i samtaleterapi med voksne. Der er også øvrige psykologopgaver i et vist omfang. Du tilbydes supervision og at deltage i vores Mindfulness kurser. Kendskab til eller interesse for Mindfulness, ACT og kognitiv terapi er en fordel. Tiltrædelse 1.11.2015. Ansøgningsfrist er d. 20. sept. og ansøgningen sendes pr. mail til info@psykisksundhed.dk med CV (helst med billede), eksamensbevis og evt. referencer. Psykolog Center for Spiseforstyrrelser – Klinik 9LV¡JHUHQYHONYDOL¿FHUHWSV\NRORJWLOLQWHUHVVDQW RJG\QDPLVNDUEHMGVRPUnGHL&HQWHUIRU6SLVHIRUVW\UUHOVHUNOLQLN±5RVNLOGHHOOHUVQDUHVW GHUHIWHUWLPHUSUXJH$IGHOLQJHQY JWHU JUXQGLJXGUHGQLQJSV\NRWHUDSHXWLVNDUEHMGHRJ IRUVNQLQJK¡MW $QV¡JQLQJVIULVW 07.09.15 Se hele stillingsopslaget på www.regionsjaelland.dk/job, quicknr. 17487. WWW.REGIONSJAELLAND.DK Yderligere oplysninger: Læs mere om os på www.psykisksundhed.dk Psykisk Sundhed v/Kenan Hansen Tårnby Torv 7, 1. sal, 2770 Kastrup, tlf. 2181 2292. 2 PSYKOLOGER TIL KALUNDBORG KOMMUNE 1 PSYKOLOG TIL FOREBYGGELSE OG PPR , PR. 1. NOVEMBER 2015 Psykologerne i PPR har en central rolle i understøttelsen af inklusionsopgaven i relation til skole og daginstitution. For at kunne gøre dette så kvalificeret som muligt har vi fokus på en videreudvikling af PPR´s kerneydelser. Denne skal forstås i spændet mellem det konsultative arbejde og en udviklingspsykopatologisk forståelse. I FORBINDELSE MED OPNORMERING OG UDVIDELSE AF FAMILIEBEHANDLINGENS YDELSER SØGES 1 VISIONÆR OG UDVIKLINGSORIENTERET CAND. PSYCH. / CAND. PÆD. PSYCH TIL FAMILIEBEHANDLINGSENHEDEN, PR. 1. OKTOBER ELLER SNAREST DEREFTER Familiebehandlingen er en dynamisk enhed, der på daglig basis arbejder med at udvikle en tilbudsvifte, som matcher familiernes behov for indsatser. ASSOCIATE PROFESSORSHIP IN SOCIAL SCIENCE DRUG AND ALCOHOL RESEARCH – 742369 $FOUSFGPS"MDPIPMBOE%SVH3FTFBSDI%FQBSUNFOU PG1TZDIPMPHZBOE#FIBWJPVSBM4DJFODFTBU"BSIVT 6OJWFSTJUZJOWJUFTBQQMJDBUJPOTGPSBQPTJUJPOJOTPDJBM TDJFODFESVHBOEBMDPIPMSFTFBSDIBU"TTPDJBUF 1SPGFTTPSMFWFM Familiebehandlingens ydelser er fleksible og mangeartede. Vi sætter det tværprofessionelle og det tværsektorielle samarbejde højt og har et tæt samarbejde med bl.a. egne kollegaer, faglige koordinatorer, sagsbehandlere, PPR, dagtilbud, skole, familier og netværk. 3FBEUIFGVMMWBDBODZBOEBQQMZPOMJOFBU BVELPNTUJMMJOHFS Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Application deadline: Ansøgningsfrist 7. september 2015 Se begge annoncer på www.kalundborg.dk "BSIVT6OJWFSTJUZPžFSTBOJOTQJSJOHFEVDBUJPOBOESFTFBSDIFOWJSPO NFOUGPSTUVEFOUTBOENFNCFSTPGTUBžFOTVSJOHSFTVMUT PGBIJHIJOUFSOBUJPOBMTUBOEBSE5IFCVEHFUFEUVSOPWFSGPS BNPVOUTUP%,,CJMMJPO5IFVOJWFSTJUZÃTTUSBUFHZBOEEFWFMPQNFOU DPOUSBDUBSFBWBJMBCMFBUXXXBVELFO 50 | | nr. 01 | 2015 Mindwork Psykologisk Center søger en dygtig autoriseret psykolog, der kan løse mangfoldige opgaver i vores virksomhed Børnesagkyndigt samarbejde med Retten i Svendborg Vi forventer, at du: t % VIBSBVUPSJTBUJPOPHFSUSOFUVEEBOOFUJPHIBS erfaring med kognitive terapier. t %VIBSFSGBSJOHNFEBUBSCFKEFNFEJOEJWJEVFMMFQTZLPMPHJTLF VOEFSTHFMTFSPHJOUFSFTTFGPSBUBSCFKEFNFEGPSMESF kompetenceundersøgelser. t %VFSFOTUSLGPSNJEMFSCÌEFNVOEUMJHUPHTLSJGUMJHU t %VFSLVOEFPSJFOUFSFUPHJOETUJMMFUQÌBUZEFQSPGFTTJPOFM TFSWJDFUJMWPSFTLVOEFSLMJFOUFSPHTBNBSCFKETQBSUOFSF Retten i Svendborg ønsker at knytte et antal psykologer til sig for at optimere og forbedre behandling af sager, der involverer børn. 7JUJMCZEFS Målgruppen har følgende profil: Ř $XWRULVDWLRQVRPSV\NRORJPHGVSHFLDOLVWJRGNHQGHOVHVRP børnepsykolog eller tilsvarende. Ř $NWXHOOHDUEHMGVIRUKROGDIEºUQHIDJOLJNDUDNWHU Ř 0XOLJKHGIRUDWPºGHLUHWWHQPHGNRUWYDUVHO Ř (UIDULQJPHGDWXGDUEHMGHEºUQHVDJN\QGLJHHUNO¨ULQJHU Ř 0XOLJKHGIRUDWXGI¨UGLJHEºUQHVDJN\QGLJHHUNO¨ULQJHU i løbet af højst 3 måneder. t U JMLOZUOJOHUJMFOWJSLTPNIFEJIVSUJHVEWJLMJOHPHWLTU t NVMJHIFEGPSFOCSFEWJGUFBGLMJOJTLFPQHBWFSCÌEFQÌ individ og gruppeniveau. t GBHMJHTQBSSJOHPHTVQFSWJTJPONFECÌEFEBOTLFPH internationale kapaciteter. t HPEFWJEFSFVEEBOOFMTFTNVMJHIFEFSNFEIFOCMJLQÌ specialistgodkendelse. Yderligere information hos 0ó DF.BOBHFS4JMWJB'POUBOBTJG!NJOEXPSLELIWPSBOTHOJOH PH$7TFOEFTTFOFTUEFOTFQUFNCFS Der er ved retten et stigende behov for at samarbejde med sagkyndige til børnesamtaler, udleveringssager og udfærdigelse af børnesagkyndige erklæringer. Vi ønsker derfor, at der skabes et overblik over, hvilke psykologer, der er interesseret i at fortsætte eller indlede samarbejde med retten. Den nye ordning vil træde i kraft den 1. januar 2016. Hvis der er spørgsmål, herunder om honorering, kan der rettes henvenGHOVHWLOGRPPHU$QQL%UL[2OHVHQS§PDLODGUHVVHQDQER#GRPVWROGN Interesserede anmodes om at skrive til Retten i Svendborg, Tinghusgade 43, 5700 Svendborg eller som sikker mail på PDLODGUHVVHQVYHQGERUJ#GRPVWROGN Henvendelsen skal indeholde en begrundelse for interessen og YHGO¨JJHVNRSLDIDXWRULVDWLRQHURJFY Fristen for besvarelsen er den 1. oktober 2015. Kræftens Bekæmpelses Psykosociale Forskningsudvalg Støtte til forskning i psykosociale og sociale aspekter ved kræft Kræftens Bekæmpelses Psykosociale Forskningsudvalg indkalder ansøgninger om støtte til psykosociale kræftforskningsprojekter. Ansøgninger inden for alle forskningstraditioner er velkomne. Forskningsprojektet, der ønskes støtte til, skal have et velde½neret psykosocialt indhold i relation til kræftforløb og sygdomme i bred forstand. Projekter vurderes på den ene side på videnskabelig kvalitet, fornyelse og gennemførlighed og på den anden side på ”psykosocial kræftrelevans”, hvilket indebærer en vurdering af 1. Genstandsområde: I hvor høj grad projektet beskæftiger sig med psykologiske, eksistentielle, sociale, kulturelle, økonomiske og organisatoriske aspekter af kræftforløb. 2. Forskningsmetode: I hvor høj grad projektet tager udgangspunkt i socialvidenskabelige, humanistiske og tværvidenskabelige forskningstraditioner og metoder i belysningen af genstandsområdet 3. Anvendelsesperspektiv: I hvor høj grad projektet åbner interessante muligheder for – på kortere eller længere sigt – udvikling af praksis i håndteringen af psykosociale aspekter af kræftforløb. Der kan søges støtte til projektudgifter, forberedelsesstipendier og skolarstipendier. Se det fulde opslag på vores hjemmeside: www.cancer.dk/forskning/ støtte til forskning. Bliv frivillig rådgiver på Livslinien - på vores telefonrådgivning eller net- og chatrådgivning Livslinien søger frivillige rådgivere til vores selvmordsforebyggende rådgivning. Vi sørger for, at du som frivillig er klædt på til den selvmordsforebyggende og medmenneskelige kontakt, inden du starter som rådgiver, og vi giver dig løbende faglig support i hverdagen. Du vil træde ind i et velfungerende tværfagligt miljø, hvor kvalitet og empati er i fokus. Livslinien forebygger selvmord og selvmordsforsøg gennem rådgivning varetaget af vores 230 frivillige rådgivere. Vi har kontakt med mere end 15.000 mennesker årligt, som enten kontakter os på vores telefonrådgivning eller net- og chatrådgivning. Som frivillig på Livslinien er du med til at gøre en positiv forskel for mennesker i krise. Søg ind som frivillig rådgiver på enten vores telefonrådgivning eller net- og chatrådgivning senest 8. september 2015. Du kan søge via vores hjemmeside www.livslinien.dk Kræftens Bekæmpelse Bevillingssektionen 2015 | nr. 01 | | 51 Kursus i den nye Reynell 4. udgave Underviser: Helle Iben Bylander Tidspunkt: Torsdag 1. oktober 2015, kl. 10.00-16.00 Sted: Virum Pris: 895 kr. ekskl. moms Tilmelding: info@hogrefe.dk eller 35381655 senest 15. september. Underviser: Helle Iben Bylander, MA i sprogtilegenelse, tale-, høre- og læselærer, lektor ved UCC. Indhold: • Præsentation af den nyeste udgave af Reynell (NRDLS) • Gennemgang af udviklingen i Reynell-testene over tid og af, hvor NRDLS adskiller sig fra de tidligere versioner. • Gennemgang af de omfattende ændringer, man finder i materialet, kombineret med refleksioner over, hvordan såvel forskning som praksis har ændret sig markant. • Gennemgang af, hvordan man benytter materialet korrekt – med brug af case-historier –samt overvejelser over, hvordan man kommer videre med udredningen af et barn efter testningen. • Gennemgang af de nye informationer man kan uddrage fra resultatet af NRDLS bl.a om sensitivitet og specificitet i forhold til både den produktive og den receptive skala.
© Copyright 2024