Nyhedsbladet Dansk Energi Nr. 3
Elbusser er fremtiden Fibernet er fremtiden - Vi er tilfredse med driftsstabiliteten. Børnesygdommene har været begrænsede, siger centerchef Søren Englund fra Movia efter et års drift af to kinesiske elbusser på linjer i København. Side 15 - Fibernet er en fremtidssikker infrastruktur og er en vigtig driver for innovation og nye tjenester, siger Anna Herold, kabinetssekretær for EU’s Kommissær for den digitale økonomi og det digitale samfund, på den årlige fiberkonference i Europa. Side 19 FOTO: OLE MALLING, BY & HAVN EN ER GI Nyhedsbladet Dansk Energi Gennembrud for gigantmølle på 8 MW Side 6 NR. 3 · 4. marts 2015 Trends: Danske møller bedre end tyske Side 12 Smarte løsninger i Nordhavnen skal bane vej for mere grøn energi Side 10-11 Der blæser nye vinde i energisektoren. CGI hjælper din virksomhed med forandringsprogrammer, der styrker din position på fremtidens energimarked. Kontakt Christina Jørgensen på tlf. 25 18 89 02 eller læs mere på cgi.dk/energi. LEDER Læs med H VER gang ! Tegn abonne ment på w w w.nyhed sbladet.dan skenergi.d k FOTO: THOMAS STEEN SØRENSEN ’Energiindustrien er en vægtig bidragsyder til den danske velstand og skal derfor også anskues som et erhverv i sig selv’ Af Lars Aagaard / adm. direktør / Dansk Energi Vi er en vigtig del af en vareeksport på 125 mia. kr. Dansk eksport i 2013 energi af høj kvalitet til danskerne – den er også meget mere end det. MILLIARDER KRONER ENERGIINDUSTRIEN 38 GRØN TEKNOLOGI Evnen til at omstille 125 30 58 ØVRIG TEKNOLOGI RÅSTOFFER Det er ikke nogen nyhed, at vindmøller, pumper, termostater og isolering til boliger er eksportvarer, som vi i Danmark tjener godt på. Langt de fleste ved også, at vi i Danmark gennem de seneste årtier har nydt godt af at hente olie og naturgas op af Nordsøen. Men at den samlede energiindustri er en af Danmarks største eksportindustrier, som i 2013 skaffede hver femte danske eksportkrone – svarende til 125 mia. kroner - fra vareeksport, vil nok være en nyhed for de fleste. El-, varme- og gassektoren udgør kun dele af denne enormt vigtige branche, men vi kan også selv have glæde af at løfte blikket og fokusere på den helhed, som vi er en vigtig del af. Det store billede viser nemlig med alt tydelighed, at energiindustrien bredt set ikke bare er central i forhold til at skaffe prisdygtig 5.280 MW I 2014 blev der opstillet 4.750 MW landmøller i Tyskland. Offshore blev der tilføjet 530 MW, så den samlede installation blev på 5.280 MW, hvilket er 430 MW mere end Danmarks samlede kapacitet. 2014 blev året, hvor Tysklands samlede offshore-kapacitet rundede de 1.000 MW. Læs mere på www.wind-energie.de/en EN ER GI 2 111. årgang Nyhedsbladet Dansk Energi Vodroffsvej 59 DK 1900 Frederiksberg C Telefon: (+45) 35 300 400 www.nyhedsbladet.danskenergi.dk Redaktion Jesper Tornbjerg (ansvarshavende) Telefon: 35 300 470 E-mail: jto@danskenergi.dk ENERGI NR. 3 · MARTS 2015 Abonnement Nyhedsbladet Dansk Energi koster 1.098 kr. incl. moms for en årgang med 14 numre. Studerende: Gratis. Pensionister: 539 kr. inkl. moms Tegning af abonnement Lotte Bøknæs, MailMak Tegning af abonnement Fabriksvej 6, 9490 Pandrup Lotte Bøknæs, MailMak Telefon: 96 44 45 05 Fabriksvej 6, 9490 Pandrup E-mail: danskenergi@mailmak.com Telefon: 96 44 45 05 E-mail: danskenergi@mailmak.com Det, der især kendetegner udviklingen i vores energisektor, er, at den evner at favne forandring. Omstillingsevnen har fx været i højsædet som en reaktion på oliekriserne i 1970’erne, som lagde grunden til nogle af verdens mest energieffektive kraftvarmeværker og fjernvarmen. Omstilling var også udnyttelsen af naturgassen fra Nordsøen til industri og opvarmning og – senest – omstillingen til grøn energi med vind og biomasse. De forandringer har ikke bare flyttet vores energisystem – de har også skabt spidskompetencer, som Danmark nyder godt af hver dag året rundt. Det er ikke tilfældigt, at fjernvarmeteknologi, ekspertise ud i olie- samt vindenergi er nogle af de eksportvarer, som fylder godt på indtægtssiden i det danske samfundsregnskab. Læg dertil, at det danske fokus på energieffektivitet i industri såvel som i boliger også har skabt et hjemmemarked på forkant. Dette fokus på energieffektivitet har en lang række energiteknologivirksomheder brugt aktivt til at lancere nye løsninger og produkter, som de dernæst har kunnet løfte til verdensmarkedet med klar evidens for værdien af dem. Endelig er det også tydeligt, at den danske evne til at forandre energisystemet har givet værdifuld viden. Det er ikke tilfældigt, at rådgivning og services også er væsentlige i billedet, når man kigger på energiindustriens værdiskabelse - uanset om det er energiselskaberne, som flytter erfaring med at effektivisere energi til udlandet, avanceret knowhow om olieudvinding eller indsigt i energiplanlægning. Værdi i sig selv Med en vareeksport på 125 mia. kroner i 2013 og med 56.000 ansatte i energiindustrien, er den meget mere end infrastruktur. Energiindustrien er en vægtig bidragsyder til den danske velstand og skal derfor også anskues som et erhverv i sig selv. Det er uhyre vigtigt, at energibranchen giver danskere og danske virksomheder stabil energi til en fornuftig pris. Men det er også afgørende for fremtiden, at lovgivere og energivirksomheder har øje for, at de skaber stor værdi bredt set for Danmark. Den samlede nytte for samfundet skal vi værne om, både når der laves energipolitik, og når der laves erhvervspolitik. Læs mere på side 4. Politisk Tvekamp Er energiunionen en vigtig del af svaret på EU's energipolitiske udfordringer? Margrete Auken vs. Bendt Bendtsen Side 20 Annoncer Niels Hass Rosendahls A/S’ Mediaservice Telefon (+45) 76 10 11 56 E-mail: nh@rosendahls.dk Layout og opsætning GREGORIUS ApS Telefon: 33 32 44 42 www.gregorius.dk Tryk: KLS Grafisk Hus A/S, der er miljøcertificeret efter ISO 14001 og EMAS. www.kls.dk Trykoplag: 4.000 eks. ISSN: 1903-7503 No. 001 KLIMA-NEUTRAL TRYKSAG Udgiver Dansk Energis holdninger fremgår af lederen. Bladets artikler afspejler ikke nødvendigvis foreningens holdninger. Dansk Energi ønsker livlig debat i bladet, men redaktionen forbeholder sig ret til at afvise debatindlæg, der er ærekrænkende og ikke overholder en sober tone fri for personangreb. Redaktionen vurderer debatindlæg ud fra relevans og aktualitet. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere debatindlæg. Artikler kan citeres med tydelig kildeangivelse. KORT NYT FOTO UDEFRA Følg dem på Twitter… DONG Energy @DONGEnergy 11.791MW vindkraft og 5.643MW kul- og gaskraft koblet til det europæiske elnet i 2014. @EWEA: http://www.ewea.org/pressreleases/detail/2015/02/10/wind-energyinstallations-outperform-gas-and-coalin-2014/ … #DKgreen #DKbiz #DKpol SchneiderElectricDK @SchnElecDK ESCO-aftale med Københavns Ejendomme baner vejen for store energibesparelser. #dkgreen #dkkomm #byggeri #ESCO http:// bit.ly/1FoVluT Rune Langhoff @runelanghoff Klimaforandringerne er verdens største markedsfejl, siger Klimarådets formand http://www.information.dk/524058 #dkpol #dkgreen Michael Minter @micminter Giver @rasmushelveg ret i, at vi må starte med at få forbruget ned. Men DK bør også have oliepenge-afvænningskur @ jakobnielsen #dkgreen UNFCCC @UNFCCC By next year, nearly half of global GDP to be covered by cap-and-trade programs http:// bit.ly/1CItRgw @ClimateDesk Massimo Varrone @MassimoVarrone #Efficiencyfirst in the building sector will lead Europe on the path to energy independence #EnergyUnion @BPIE_eu http://ow.ly/J6s7J C40 Cities @c40cities C40's peer-to-peer networks are helping members actively implement new district energy systems http://futureecon.org/ future-economy/sewer-heats-city/ … #FutureEconomy The Climate Group @ClimateGroup India to create a federation of 50 solar power-rich nations, says Union Minister @ PiyushGoyal: http://ow.ly/JfUYL Dansk Energi @DanskEnergi Hvilke #elbiler er på markedet i DK - og hvad kan de? @elbilalliancen har netop opdateret oversigten:http://www.danskelbilalliance. dk/~/media/DanskElbilAlliance/Dokumenter/ Elbiler_p%C3%A5_markedet_02-2015.ashx IEA @IEA The age and size profile of the globally installed coal fired power plant fleet http:// bit.ly/1A0gVoY #Coal ATOMAFFALD OPLAGRET PÅ ØEN LANYU UD FOR TAIWAN. I februar offentliggjorde Taiwan Power Company, der driver tre atomkraftværker, for første gang et udbud, hvor andre lande kan få mulighed for at oparbejde selskabets brugte atombrændsel i en aftale til omkring to milliarder kroner. Storbritannien, Frankrig, Rusland og Japan har kapacitet til at byde sig ind. I Danmark er spørgsmålet om opbevaring af atomaffald til debat. Ifølge planen skal Folketinget i år beslutte om affald fra Forskningscenter Risø skal opbevares i et slutdepot eller et mellemlager. FOTO: SCANPIX Udbud af kystnære havvindmøller Partnerskab mod strømtyveri Nu åbner Energistyrelsen for ansøgninger om at blive prækvalificeret til at byde på seks områder i de danske farvande med i alt 350 MW vindmøller. Fristen for at søge om opstilling af kystnære møller er den 26. maj 2015. Der må maksimalt være 200 MW i hvert område, undtagen på Bornholm, hvor der maksimalt må være 50 MW. Udbuddet er dermed mindre end det aktuelle storskalaudbud ved Horns Rev 3 og det tidligere udbud ved Anholt. Samtidig er det et såkaldt multisite-udbud, hvor flere områder konkurrerer med hinanden. Dermed ventes kun nogle af områderne at blive udnyttet. Gennem de seneste år har flere store sager om skunk-laboratorier og snyderi med magneter på elmålerne hos en gruppe af forbrugere sat el-tyveri i fokus hos SE. Syd- og Sønderjyllands Politi håndterer i flere sammenhænge den slags sager, og nu indgår SE og Syd- og Sønderjyllands Politi et partnerskab med særligt et præventivt fokus. - Vi håber, at syd- og sønderjyderne sætter fokus på, at nogle er kriminelle på det her område. Vi har brug for, at borgerne fortæller politiet om det, når nogen stjæler strøm fra fællesskabet, siger specialkonsulent Christian Østergård fra Det Kriminalpræventive Sekretariat ved Syd- og Sønderjyllands Politi. En typisk skunkproduktion bruger omkring 100.000 kWh, og energiselskaberne har ofte vanskeligt ved at inddrive pengene. - Regningen for den slags ender jo hos SE, og det vil vi ikke byde vores kunder hverken nu eller fremover. Det betyder ikke, at vi nu skal ud og overvåge vores ejere og kunder. Vi skal derimod hjælpe til, når politiet har brug for det, siger direktør Michael Østergaard fra SE Energinet. Læs mere på www.ens.dk Læs mere på www.se.dk NATO inspireret af Sønderborgs vej mod CO2-nul - Det har været utroligt nyttigt at besøge Sønderborg. Byen har en størrelse som en af vore mange baser, og her ser vi det omsat i praksis, som vi skal videre med, siger USA’s viceforsvarsminister Kathrine Hammacks, der bl.a. har ansvaret for U.S. Armys 2,2 mio. ansattes energiforbrug. Det gælder både dem, der er i kamp i verdens brændpunkter, og dem der er stationeret i ca. 120 militære byer i USA. Kathrine Hammack var den mest prominente af 60 deltagere på en NATO-forskningskonference, som i februar samlede militærfolk, erhvervsfolk og forskere fra ni lande på Syddansk Universitet i Sønderborg i samarbejde med ProjectZero. Fokus var på militærets store energi- og vandforbrug samt affaldshåndtering. - NATO er ved at flytte blikket væk fra ressourceforbruget udelukkende ud fra en sikkerhedsmæssig betragtning. Nu er det sig også bevidst, at det er et spørgsmål om også at spare væsentlige beløb, siger kontorchef Boie Skov Frederiksen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Der er brug for enorme mængder fossil energi til at drive krig. Et eksempel er, at ISAF-styrkerne i Afghanistan-konflikten, da den var på sit højeste, havde tusindvis af lastbiler undervejs for at transportere olie. Et feltstudie gennemført af marinekorpset viste, at det krævede syv liter olie at bringe en liter olie ud til fronten. Hidtil har fokus været på at minimere tabet af liv for de beskudte oliekonvojer. - I dag søges der efter løsninger, så transporten til en vis grad bliver overflødig. Det kan eksempelvis ske ved at udvikle solcelleprodukter, siger direktør Klaus Bolving fra CenSec. Læs mere på www.projectzero.dk Vækst på det tyske marked Neas Energy har underskrevet kontrakter for ekstra 1.390 MW vind- og solenergi i Tyskland. Kontrakterne omfatter både balancering og handel med el produceret af vindmøller og solcelleanlæg. Tyskland er nu Neas Energys største marked, oplyser selskabet. Læs mere på www.neasenergy.com. Portræt af adm. direktør Bo Lynge Rydahl på side 22. ENERGI NR. 3 · MARTS 3 POLITIK & REGULERING Ikke blot infrastruktur – også et stærkt erhverv Energiindustrien er som et af de største eksporterhverv en grundpille i det danske samfund. Industriens energiintensitet KG OLIEÆKVIVALENT PR. EUR1000 (2005-PRISER) Industriens energiintensitet 170 180 160 170 150 160 140 150 130 130 110 INDEKS, ÅR 1990 = 100 170 170 160 160 150 150 140 130 120 120 110 110 100 HOLLAND 100 90 HOLLAND SVERIGE 90 80 SVERIGE EU-28 80 70 STORBRITANNIEN EU-28 STORBRITANNIEN TYSKLAND 70 60 TYSKLAND DANMARK 60 50 2012 2012 2010 2010 20062006 20082008 2004 2004 2002 2002 20002000 1996 1996 1998 1998 1994 1994 1992 1992 DANMARK MERE END BARE INFRASTRUKTUR. Energisektoren er en vigtig sparringspartner for dansk industri, der har mindsket energiforbruget og dermed forbedret sin konkurrenceevne de seneste år. ILLUSTRATIONER: QUARTS+CO. I 2013 udgjorde energiindustrien hver femte krone i Danmarks vareeksport – hvad bør det give anledning til politisk? Jens Joel (S) Energiteknologien skaber arbejdspladser. Vi eksporterer for 68 mia. kr. og stigningen i 2013 var på knap 11 procent i forhold til 2012. Ikke mindst den grønne energiteknologi er populær og voksede med hele 17,6 procent. Danske virksomheder er førende, og det slår fast, at vores grønne investeringer ikke bare skaber en mere bæredygtig verden, men også giver os fremtidens arbejdspladser. 4 ENERGI NR. 3 · MARTS 2015 Lars Christian Lilleholt (V) Energiindustrien fylder, og vi kan altså meget mere end at levere stabil energi til en fornuftig pris. Derfor skal vi holde balancen mellem fortsat grøn omstilling og en realistisk pris. Det vil levne god plads til, at energiindustrien i både Nordsøen og den grønne sektor kan udvikle sig, samtidig med at vores øvrige erhvervsliv har ordentlige vilkår. Steen Gade (SF) Energiindustrien er Danmarks industripolitiske guldæg, hvor vi kan og skal skabe endnu flere job i de næste år – og gerne mange produktionsjob. Det kræver, at vi begynder at føre reel industripolitik med en langsigtet ambition om inden 2050 at blive storeksportør af el fra vind som erstatning for olieog gaseksporten samt satser på at udvikle underleverandørerne til vedvarende energi og energibesparelser. 2012 2008 2010 2012 2010 Apple har valgt at placere et nyt datacenter i Foulum ved Viborg plus et i Irland. Begge datacentre skal forsynes med 100 procent vedvarende energi, og alene det i Danmark kommer til at koste 6,3 mia. kr. Bag placeringen ligger en målrettet indsats fra bl.a. Invest in Denmark og Viborg Kommune. Det velfungerende, danske energisystem er et af de helt centrale argumenter for placeringen. - Vi har samarbejdet med Invest in Denmark om at få de mange forcer frem i lyset, som det danske energisystem har, når det kommer til at tiltrække datacentre til landet. Det har været fakta, som understreger, at vi er helt i top i Danmark, når det kommer til sikker strøm i stikkontakten – og prissammenligninger, som dokumenterer, at vi ikke bare har tårnhøj kvalitet, men også konkurrencedygtige priser, siger adm. direktør Lars Aagaard fra Dansk Energi. Apple fremhæver specifikt det danske energisystem med høj andel af vedvarende energi og høj energieffektivitet, som en af grundene til at de placerer den store investering i Danmark. Overskudsvarmen fra den massive køling i datacenteret vil også blive anvendt i fjernvarmenettet, og på den måde bliver det et fint eksempel på samtænkning på tværs af energisektoren. Nærhed til en større transformerstation og dermed det stabile danske elnet bliver også fremhævet som et plus, der mindsker behovet for nødstrøm. 2008 50 Apple lægger datacenter i Danmark 2004 60 2006 STORBRITANNIEN -27,6% 2012 2006 2010 2002 2008 2004 2006 DANMARK STORBRITANNIEN 70 50 2002 2004 TYSKLAND EU-28 80 60 1998 2002 SVERIGE STORBRITANNIEN 90 70 2000 44% DANMARK -9,5% SVERIGE HOLLAND EU-28 1998 EU-28 -17,9% STORBRITANNIEN -27,6% TYSKLAND -1,8% HOLLAND 100 80 1994 44% HOLLAND -20,3% TYSKLAND -1,8% 110 90 1996 EU-28 -17,9% FRA OLIEKRISE TIL EKSPORTEVENTYR 1996 HOLLAND -20,3% I: DANSK ENERGIINDUSTR 120 100 1992 SVERIGE -26,9% Udvikling i energisektorens Udvikling i energisektorens drivhusgasudledning pr. indbygger INDEKS, ÅR 1990 = 100 drivhusgasudledning pr. indbygger 50 140 120 2000 SVERIGE -26,9% DANMARK -9,5% ENERGIEFFEKTIVITET I TOP. Danmark er et af Europas mest 60 energieffektive industri mindre 2000 2002 lande. 2004 Vores 2006 2008bruger 2010 44 procent 2012 energi pr. produceret enhed end EU-gennemsnittet. 1990 1990 Eksporten af el udgjorde 2,6 mia. kr. i 2013, men det erSVERIGE råstofindvin-26,9% 150 160 dingen i Nordsøen, som virkelig fylder i regnestykket, når det gælder SVERIGE -26,9% 140 150 råstoffer. Selv om vigende oliepriser og faldende produktion aktuelt 140 mindsker den130 del af eksporten, så tjente den ikke desto mindre 60 mia. 120 130 -20,3% kr. hjem til Danmark i 2013. Fra den kant er der også rosHOLLAND til tanken om 110 120 at se energiindustrien som et hele: HOLLAND -20,3% EU-28 -17,9% 100 110mening i at tænke energi på tværs. Offshore - Der er god er jo EU-28 -17,9% TYSKLAND -1,8% både olie og vind og begge steder er der potentialer. 90 100 44%Danmark er en TYSKLAND -1,8% olienation, og80 vores olie- og gasproduktion har kolossal betydning for 90 44% STORBRITANNIEN -27,6% både dansk energiforsyning og for dansk økonomi og velfærd, siger 70 80 STORBRITANNIEN -27,6% DANMARK -9,5% Martin Næsby,60 direktør i Olie Gas Danmark. 70 - Potentialet ved olie og gas er fortsat stort, men felterne i Nordsøen DANMARK -9,5% 2002 2004 2006 2008 2010 2012 602000 er ved at være modne, så vi har brug for at kickstarte efterforskning 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 og produktion af mere marginale forekomster, ligesom vi skal forøge indvindingsgraden, fastslår han. Læs lederen side 2 200 220 190 210 180 200 170 190 160 180 150 170 140 160 130 150 120 140 110 130 100 120 90 110 80 100 70 90 60 80 2000 70 140 130 Ros fra indvindingssektoren 160 170 www.danskenergi.dk/energiindustrien 170 INDEKS, ÅR 1990 = 100 210 1994 Dansk Energi er den anden ’forældre’ til rapporten, der også zoomer ind på energisektorens performance og effektivitet. Her er resultaterne flotte, mener Lars Aagaard, adm. direktør i Dansk Energi – men det er ikke det vigtigste nybrud med den nye rapport. - Den nye Industriens rapport bekræfter, at vi roligt kan ranke ryggen i både el-, energiintensitet varme- og gassektoren, for ved at prisdygtig og stabil energi i KG OLIEÆKVIVALENT PR.energiintensitet EUR1000sikre (2005-PRISER) Industriens Danmark er KG vi OLIEÆKVIVALENT et vigtigt fundament for samfundet. Men for mig er det PR. EUR1000 (2005-PRISER) centrale i den nye rapport, at vi er meget mere end blot infrastruktur. 220 er faktisk et stærkt erhverv, som i sig selv leverer rigtig Energiindustrien 210 meget til det 220 danske samfund. Det er værd at notere, siger han. Det er således 200 210 betydelige summer, som energiindustrien eksporterer for. Alene eksporten af energiteknologi løb op i 68 mia. kr. i 2013 – der190 200 til skal lægges180 eksporten af råstoffer. 190 KG220 OLIEÆKVIVALENT PR. EUR1000 (2005-PRISER) 1992 Vi skal ses som et væsentligt erhverv Udvikling i energisektorens Læs mere på drivhusgasudledning pr. indbygger INDEKS, ÅR 1990 = 100 1990 Det giver mening at se samlet på hele energiindustriens bidrag til det danske samfund. Det mener Dansk Energi og DI Energi, som er gået sammen om en ny rapport om emnet. Det er analysefirmaet Quartz+Co, som har afdækket karakteristika ved den samlede danske energiindustri lige fra boreplatformene i Nordsøen over producenter af energiteknologi og -services og hen til energisektoren. Og tallene er da også store. De viser, at energiindustrien i 2013 var et af Danmarks største eksporterhverv, og at over 50.000 danskere tjener til dagen og vejen i energiindustrien. Det er store tal, som bør være stof til eftertanke, mener Troels Ranis, branchedirektør i DI Energi: - Energiindustrien udgør en grundpille i den danske eksport. I dag er det sådan, at når udenlandske virksomheder eller lande skal investere i den nyeste energiteknologi, så ser de i stigende grad mod Danmark. Det har resulteret i, at energiindustrien i dag henter meget store milliardbeløb hjem til Danmark og beskæftiger over 56.000 danskere, siger Troels Ranis. Den 24. februar lancerede Dansk Energi og DI Energi en fælles rapport om den danske energiindustri. Det skete ved et arrangement i Industriens Hus, hvor også klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen og de fire energipolitikere nedenfor diskuterede, hvordan den store nytte, Udvikling energisektorens som deti danske samfund har af enerdrivhusgasudledning pr. indbygger giindustrien kan fastholdes. 1990 AF JACOB ULLEGÅRD Fælles rapport om energiindustrien Læs mere på www.apple.com/pr/ library/2015/02/23Apple-to-Invest-17-Billion-in-New-European-Data-Centres.html TYSKLAND DANMARK POLITIK & REGULERING Store varmepumper får et løft MERE VÆRDI TIL VINDMØLLESTRØM: Statslige initiativer skal udbrede kendskabet til store varmepumper og støtte en række demonstrationsprojekter. AF JESPER TORNBJERG Varmepumper i decentrale kraftvarmeværker skal have et løft, mener et flertal i Folketinget. Energistyrelsen er derfor ved at oprette et rejsehold med en håndfuld medarbejdere, der de næste tre år skal rådgive kraftvarmeværker om, hvordan de kan integrere teknologien i deres drift. Samtidig er styrelsen ved at forberede en bekendtgørelse, så der senere i år kan uddeles penge fra en pulje på 27 mio. kr. til et demonstrationsprogram. Chefkonsulent Richard Schalburg fra Dansk Energi glæder sig over, at der nu snart bliver høstet flere erfaringer med store varmepumper i forhold til drift, økonomi og muligheder for fleksibilitetsydelser op mod et elsystem med 50 procent vindenergi i 2020. - Det vigtigste er at demonstrere varmepumpernes samspil med elsystemet, siger Richard Schalburg, der håber på en god geografisk spredning i demonstrationsprojekterne. Grundbeløbet bortfalder I Danmark er der installeret ca. 15 eldrevne varmepumper på i alt 17 MW på fjernvarmeværker, men udbygningen er nærmest gået i stå. Interessen forventes imidlertid at blive øget kraftigt de næste år, for i 2018 mister værkerne et grundbeløb. Derfor leder de allerede nu med lys og lygte efter muligheder for at optimere deres drift. En opgørelse fra PlanEnergi viser, at Rye Kraftvarmeværk snart sætter et anlæg baseret på grundvand i drift (2 MW), ligesom der er fremskredne planer hos bl.a. Augustenborg Fjernvarme (2 MW), Ans Kraftvarmeværk (1,5 MW) og Præstø Fjernvarme (3,7 MW). at der i forhold til fjernvarmeværker er behov for at optimere på de samlede løsninger. Karsten Pedersen påpeger, at varmepumperne vil fungere mere effektivt, hvis fjernvarmeværkerne sænker deres fremløbstemperaturer. Derudover er der behov for at udvikle økonomiske modeller, så også gevinsterne ved at håndtere vindmøllestrøm bliver inddraget. - Teknisk er der masser af åbne muligheder, som ligger klar til at blive udnyttet. I fjernvarmesystemerne kan varmepumpen ikke tjene så høj en pris for varmen, så det er nødvendig med en lidt mere langsigtet tilgang til investeringen end i industrien, siger Karsten Pedersen. Meget store varmepumper PIONER. Kraftvarmeværket i Brædstrup i Midtjylland er forsynet med varmepumpe såvel som solvarmeanlæg og sæsonvarmelager. FOTO: NILS ROSENVOLD Hvor mange anlæg, demonstrationsprogrammet kommer til at støtte, er endnu ikke afklaret. I Norge, Sverige og Finland er der etableret anlæg på et tocifret antal megawatt, men forventningen med den danske støtteordning er i første omgang anlæg fra 1 til måske op til 10 MW. Moden teknologi Teknisk chef Karsten Pedersen fra Cronborg, der sælger varmepumper og andre energieffektive løsninger til industrier og fjernvarmeværker, mener, at der med de store varmepumper er tale om moden teknologi. - Vi kan håndtere også de større projekter. Vi har været oppe på 1,2 MW et par gange i industrien. Store varmepumper til fjernvarme giver en oplagt mulighed for at få store mængder miljøvenlig energi pumpet ind i fjernvarmenettet. Udbyttet på 3 til 4 kWh miljøvenlig varme pr. kWh elforbrug er en energiressource- og miljømæssig rigtig god forretning, siger Karsten Pedersen og fastslår, Resultaterne fra demonstrationsanlæggene vil blive fulgt tæt også af nogle af de største spillere i fjernvarmebranchen – herunder i Aarhus og København, der snildt kan få brug for varmepumper på 50-100 MW. Adm. dir. Inga Thorup Madsen fra københavnske CTR mener, at det er helt afgørende for den grønne omstilling, at der også bliver udviklet meget store varmepumper - i første omgang som et supplement til og måske senere som en erstatning for biomassefyrede kraftvarmeværker. - Teknologien er der ikke endnu, så der er behov for nogle demonstrationsprojekter og nogle rammebetingelser, der kan gøre det attraktivt at investere, siger hun. LÆS MERE PÅ www.ens.dk www.danskfjernvarme.dk www.planenergi.dk LÆS MERE PÅ www.seas-nve.dk Temadag Lys og belysning 2015 Teknologisk Institut, Taastrup, den 19. marts Teknologisk Institut, Aarhus, den 26. marts Temadagen sætter fokus på lys, lyskilder, armaturer, energieffektivitet samt energibesparelser - både i forbindelse med renovering og ny installation. Der er også fokus på samspil mellem rum, lys, kunstlys, dagslysudnyttelse, bygningsæstetik og vinduer samt på ECO-design og aedte krav til lyskilder og markedskontrol. Mere information og tilmelding på: www.teknologisk.dk/k27376 eller tlf. 7220 3000 � ENERGI NR. 3 · MARTS 5 VINDENERGI Havmøllemesse forventer 8.000 gæster AF JESPER TORNBJERG TEST. MHI Vestas Offshore Wind har gennem længere tid afprøvet sin 8 MW-møller i Østerild i det nordlige Jylland. FOTO: SCANPIX Voksende tillid til gigantmølle DONG Energys valg af 8 MW-møller til endnu en britisk havmøllepark sender signal om skærpet konkurrence. AF JESPER TORNBJERG 8 MW kan være den nye standard for vindmøller på havet med de fordele, gigantmøllen giver i forhold til øget produktion og færre fundamenter, kabler mm. DONG Energy har udpeget MHI Vestas Offshore Wind som ’foretrukken leverandør’ til den første fase af havmølleparken Walney Extension og dermed sendt et signal om tillid til det fælles udviklingsprojekt for danske Vestas Wind Systems og japanske Mitsubishi Heavy Industries. Tilliden bygger på test af den såkaldte V164 8,0 MW-vindmølle, der er opstillet på Det Nationale Testcenter For Vindmøller i Østerild. Gigantmøllen har en navhøjde på 140 meter og en højde til den øverste vingespidse på 222 meter. De seneste par år har DONG Energy indgået i et fuldt partnerskab med MHI Vestas Offshore Wind om møllen i Østerild og dermed haft adgang til en stribe testresultater. Disse data er blevet spejlet op mod DONG Energys erfaringer med etablering og drift af havmølleparker – og sød musik er opstået. - V164 8,0 MW-vindmøllens performance har været afgørende for vores beslutning om at vælge denne vindmølle til første fase af Walney Extension-udviklingsprojektet, siger Samuel Leupold, der er executive vice president i DONG Energy Wind Power. 32 møller til Burbo Bank DONG Energy har allerede købt 32 møller á 8,1 MW fra den dansk-japanske duo, og de skal stilles op på den britiske havmøllepark 6 ENERGI NR. 3 · MARTS 2015 Burbo Bank i løbet af 2016 med idriftsættelse året efter. Vingerne vil blive serieproduceret på Isle og Wight, men det meste af resten skal sejles ud fra Danmark. Ifølge Randers Kommune er Vestas eksempelvis ved at ombygge og forberede et produktionsanlæg i den sydvestlige del af Randers for at producere styringsenheder til den nye havmølle. Næste milepæl for 8 MW-møllen kan blive Walney Extension Havmøllepark, som DONG Energy har besluttet at opdele i en fase 1 og 2 hver med en kapacitet på 330 MW. Endnu er der ikke truffet en endelig investeringsbeslutning, men planen er foreløbig at opføre parken inden udgangen af 2018. Med valget af MHI Vestas Offshore Wind som foretrukken leverandør til den første fase sender DONG Energy et signal om skærpet konkurrence til markedet for havmøller, der de seneste år har været domineret af Siemens Wind Power. Konkurrence på alle komponenter Samuel Leupold påpeger, at det er vigtigt at reducere prisen på energi fra havvind. Derfor er det afgørende for branchen at have et konkurrencedygtigt marked for alle komponenter. - Jeg værdsætter MHI Vestas Offshore Wind's indsats for at etablere produktionsfaciliteter tæt på siten og for at producere vingerne til Walney Extension-projektet på deres engelske fabrik på øen Isle of Wight. Jeg glæder mig til at fortsætte samarbejdet med MHI Vestas Offshore Wind og de andre virksomheder i vores forsyningskæde for at finde besparelser, der yderligere kan reducere prisen på energi fra havvindmøller, siger han. Storbritannien er et uhyre vigtigt marked for DONG Energy, der i forbindelse med offentliggørelsen af Walney Extension-valget af MHI Vestas Offshore kan citere Ed Davey, der er klima- og energiminister i Storbritannien, for at betegne offshore-vindindustrien som afgørende for forsyningssikkerheden og for skabelsen af tusindvis af grønne jobs. - Vi er verdens førende inden for investering i offshore vind, og vi ønsker en stærk forsyningskæde her i Storbritannien for at nedbringe omkostningerne og skabe endnu flere arbejdspladser. Jeg ser frem til, at MHI Vestas Offshore Wind realiserer deres ambitioner om at opbygge en bæredygtig britisk base for produktionen, siger Ed Davey. Walney Extension Havmølleparken ligger ca. 19 km ud for den engelske østkyst ved siden af den 367,2 MW store Walney Havmøllepark og nord for Burbo Bank/Burbo Bank Extension. DONG Energy endnu ikke peget på den foretrukne leverandør til anden fase af Walney Extension-udviklingsprojektet. DONG Energy er en af udstillerne på EWEA Offshore 2015 i Bella Center den 10.12. marts. Danmark viser vejen, når det handler om at udvikle havmølleparker, og den position vil blive befæstet, når Bella Center i København den 10.-12. marts lægger haller til messen/konferencen EWEA Offshore 2015. Ud af ca. 430 udstillere kommer knap 100 her fra landet, oplyser eventansvarlig Anders Mika Dalegaard fra Vindmølleindustrien. På messen vil de ca. 8.000 gæster, der forventes at komme, kunne dykke ned i tekniske detaljer fra den mindste dippedut over de større logistiske øvelser til indhøstning af viden om de størst mulige vindmøller på markedet lige nu. På en stribe konferencer spredt udover de tre dage vil branchen diskutere med sig selv, politikere og myndigheder, hvordan priserne på havmølleparker kan bringes ned, så elektricitet fra de mange milliarder kroner store projekter kan blive en uundværlig del af verdens energimiks. - Hovedbudskabet til politikerne er, at offshore-vind er en moden ung mand på vej mod toppen af karrieren. Vi er der teknologisk og industrielt – og det bliver bedre endnu. Børnesygdommene er ovre, siger Anders Mika Dalegaard. Op til EWEA Offshore 2015 er udenlandske gæster inviteret til rundtur i det danske land for at stifte bekendtskab med branchens samlede værdikæde. Under messen vil der blive arrangeret daglige ture til havmøllerne på Middelgrunden, ligesom der vil være forretningsmæssig ’speeddating’ og debat bl.a. om udviklingen af Østersøen som marked. Messen arrangeres af den europæiske vindenergibrancheforening (EWEA) med Vindmølleindustrien i Danmark som national partner. På virksomhedssiden er hovedpartnerne DONG Energy, MHI Vestas Offshore Wind og Siemens. LÆS MERE PÅ LÆS MERE PÅ www.dongenergy.com www.mhivestasoffshore.com www.ewea.org/offshore2015 VINDENERGI Nu starter byggemodningen af Horns Rev 3 Energistyrelsen og energiforligspartierne vurderer nu buddene på Danmarks næste havmøllepark. Energinet.dk er gået i gang med anlægsfasen for en infrastruktur til godt 1,5 mia. kr. AF JESPER TORNBJERG Bliver det DONG Energy, Vattenfall, E.on eller Statoil, der skal opføre Horns Rev 3? Samtidig med, at deadline for bud på at opføre havmølleparken er udløbet, er Energinet.dk gået i gang med anlægsfasen for infrastrukturen til det kommende energianlæg på 400 MW. - I et år har vi haft travlt med et hav af kontrakter. Alle store leverandører er valgt, og nu kan vi begynde at grave i jorden. Det er nu, der begynder at ske noget ude hos lodsejerne, siger chefprojektleder Søren Juul Larsen fra Energinet.dk, der skal have infrastrukturen klar den 31. december 2016. Horns Rev 3 bliver placeret på et ca. 80 kvadratmeter stort areal godt 32 km ud fra den jyske vestkyst lidt nord for de eksisterende parker Horns Rev 1 og Horns Rev 2. Hvad parken kommer til at koste, er endnu et åbent spørgsmål, men det står fast, at Energinet.dk har et budget på lidt over 1,5 mia. kr. til en transformerstation ude på havet, et søkabel samt landkabler og to stationer på land ved henholdsvis Blåbjerg og Endrup. Platformen til transformerstationen er ved at blive produceret i Holland, og entreprenører begynder her i marts at bore ned under klitterne på den jyske vestkyst. De næste måneder vil der også være anlægsaktiviteter ved Endrup, og i maj vil landkablerne fra Prysmian blive trukket. Det 33 km lange søkabel fra ABB bliver lagt i 2016. Ifølge Søren Juul Larsen sker der en løbende teknologisk udvikling af de enkelte komponenter, men i det store hele drejer det sig om ’hyldevarer, der dog skal tilpasses lokale omstændigheder’. Hvad angår lokale bundforhold er der umiddelbart gode nyheder for den fremtidige koncessionshaver. Sidste år sendte Energinet.dk dykkere ned i det iskolde vand ud for den jyske vestkyst i området omkring den kommende platform for at undersøge fem dimser, der kunne være – men ikke var – miner fra 2. verdenskrig. - Til sommer skal vi også lave en undersøgelse for søkablet, og inden den nye koncessionshaver lægger sig fast på et layout for parken, skal også han lave et survey for miner, oplyser Søren Juul Larsen. Energinet.dk har lavet omfattende miljøundersøgelser og en del ekstra analyser af støjgener ude på søen. Disse VVM-rapporter skal sikre, at Horns Rev 3 ikke skader dyrelivet, og alle de fornødne godkendelser er nu i hus. Under Energiaftalen fra 2012 blev alle Folketingets partier minus Liberal Alliance enige om at mere end fordoble kapaciteten på havet. Udover Horns Rev 3 på 400 MW drejer det sig om Kriegers Flak på 600 MW i Østersøen og i alt 450 MW kystnære parker til lige med 50 MW forsøgsmøller. O&M OFFSHORE EXPO 2015 LÆS MERE PÅ www.energinet.dk OPERATION ANd MAINTENANCE OFFSHORE EXHIbITION +OGIb INTERNATIONAL bUSINESS EVENT 2. - 3. jUNE 2015 AT MESSE C, FREdERICIA www.ONMOFFSHORE.COM OFFSHORE OIL ANd GAS INTERNATIONAL bUSINESS2bUSINESS EVENT 2015, jUNE 2 - 3, FREdERICIA, dENMARk Offshoreenergy.dk coordinates the OGIB 2015 B2B event in collaboration with O&M Offshore Expo. Visit www.OGIB.biz for more details VESTRE RINGVEj 101 | dk-7000 FREdERICIA | +45 75 92 25 66 | MESSEC@MESSEC.dk | www.MESSEC.dk ENERGI NR. 3 · MARTS 7 SOLCELLER Pulje til private husstande på op til 6 kW pr. husstand 2015 2016 Kapacitet 60 MW 20 MW Klarhed og fortsat forvirring Underpulje 1- lejeboliger 102 øre/kWh 88 øre/kWh (afdelinger i almene boligorganisationer og udlejere af private udlejningsejendomme) Underpulje 2 - private personer (ikke omfattet af underpulje 1) 102 øre/kWh 88 øre/kWh Underpulje 3 - Fælles anlæg organiseret i lav (opsat på tag eller integreret i bygning/ opsat på jord) 111/78 øre/kWh 94/72 øre/kWh Underpulje 4 - Fælles anlæg (afdelinger i almen boligorganisation, ejerforeninger mv., opsat på tag eller integreret i bygning/ opsat på jord) 111/78 øre/kWh 94/72 øre/kWh AF JESPER TORNBJERG FOTO: COLOURBOX Solceller står over for en lille og tidsbegrænset optur Formanden for Dansk Solcelleforening efterlyser mere enkle og langsigtede regler. AF JESPER TORNBJERG Efter lange diskussioner mellem Energistyrelsen og EU-kommissionen kan solcelleejere med anlæg etableret fra november 2012 nu få klarhed over, hvor mange øres pristillæg, de kan få for deres kilowatttimer, når de leverer dem ind på elnettet. Som udgangspunkt ydes et pristillæg på 60 øre pr. kWh i ti år efter nettilslutningen og 40 øre pr. kWh i de følgende ti år for den elektricitet, som fremstilles på et solcelleanlæg. Med de nye regler er der ifølge Energinet.dk mulighed for at opnå et forhøjet pristillæg, hvis en række betingelser er opfyldt. Om det er tilfældet afklares via en ansøgning til Energinet.dk for de enkelte anlæg. Nogle anlægsejere kan se frem til at modtage en betydelig efterbetaling – andre kan få en lang næse. - Vi er rigtig glade for, at der nu endelig kommer en afklaring efter lang ventetid, men vi havde gerne set en mere enkel håndtering af de forskellige regler. Det her er meget kompliceret at gennemskue for kunderne, siger Flemming V. Kristensen, der er formand for Dansk Solcelleforening og erhvervschef i EnergiMidt. 600 MW plus 80 MW Fremadrettet ser Flemming V. Kristensen frem til, at Energinet.dk den 16. marts åbner for ansøgninger til en række tidsbegrænsede puljer for nye, private solcelleanlæg. Rammen er sat til 60 MW i 2015 og 20 MW i 2016. Puljerne åbner dermed et lille, men tidsbegrænset boom for solcelleanlæg, der i samlet kapacitet netop har rundet 600 MW. Hvad der kommer til at ske, når de nuværende 8 ENERGI NR. 3 · MARTS 2015 regler udløber, er et åbent spørgsmål. De danske myndigheder skal fortsætte dialogen med EU-kommissionen, og i den proces appellerer Dansk Solcelleforening om at få strikket et logisk regime sammen. - Solceller bliver billigere og billigere – og kan måske blive dén billigste energiteknologi. Solceller kommer til at spille en stadig større rolle de næste 15-20 år, hvor vi skal over mod, at vedvarende energi dækker 100 procent af el- og varmeforbruget, siger Flemming V. Kristensen. Priserne rasler ned Den grønne omstilling kræver betydelige investeringer, og Flemming V. Kristensen opfordrer politikere og embedsmænd til at huske, at der skal skabes langsigtet sikkerhed - også for investorer i solcelleanlæg – hvis omstillingen skal lykkes. Som andre firmaer på markedet har EnergiMidt været ramt af de seneste års usikkerhed om afregningspriser for solcellestrøm, men ifølge Flemming V. Kristensen har den midtjyske energikoncern ikke givet op. - Priserne på solceller er faldet drastisk de seneste 5-7 år. Solceller er konkurrencedygtige med havvind, når man ser på de seneste udbud, og om ikke ret mange år, vil solceller ikke længere have behov for støtte, forudsiger Flemming V. Kristensen. LÆS MERE PÅ www.solcelleforening.dk ’Det er godt nok svært at forstå’. ’Det er noget rod’. Sådan lød nogle af kommentarerne fra deltagere på en velbesøgt temadag i februar i Fredericia om afregning af solcelleanlæg. Her væltede byger af spørgsmål ned fra elnetselskaber, elektrikere og investorer mod Energistyrelsen og Energinet.dk. Mange fra det spørgelystne publikum forlod temadagen med en fortsat forvirring - om end på et højere plan - men nu foreligger der i det mindste nogle regler. Den gode nyhed for solcelle-aktørne er, at der foreligger en bekendtgørelse om de elafregningsregler, der har svævet i det uvisse i flere år. Derudover åbnes der for en kontrolleret udbygning med solceller for 2015 og 2016. Bommen gik ned Baggrunden for usikkerhederne er 2012-boomet i salget af solceller. Folketinget greb ind, fordi et flertal skønnede, at det var for lukrativt at investere i solceller under den årsbaserede nettomålerordning. Den 19. november 2012 gik bommen ned, og markedet gik nærmest i stå fra den ene dag til den anden. Mange leverandører knækkede nakken. Folketinget vedtog nye takster for levering af solcellestrøm til elnettet i 2012 og 2013, men EU-kommissionen stillede en byge af spørgsmål til den danske regering. Reglerne var altså vedtaget i Folketinget, men de kunne ikke træde i kraft - med det resultat, at økonomien i en række etablerede anlæg har svævet i det uvisse i en længere periode. Nu gælder en række overgangsordninger, der blev sat i kraft onsdag den 11. februar. Dermed kan anlægsejere og investorer, hvor der foreligger en ubetinget og bindende købsaftale, søge Energinet. dk om et pristillæg oven i de 60 øre/ kWh, de får i øjeblikket. Også ikkeetablerede anlæg kan altså søge og måske få et forhøjet pristillæg. Eneste gyldige forbehold er imidlertid ifølge Energistyrelsen, hvis købsaftalen tager forbehold for ’smertensbarnet’: EU-godkendelse af de danske støtteregler. hvorunder der kan etableres 60 MW solceller i 2015. Senere følger 20 MW i 2016. Puljerne er opdelt i fire undergrupper og princippet om ’først til mølle’ gælder. Private personer (12 MW), solcellelav (15 MW), lejeboligers privatforbrug (18 MW) og fællesanlæg i boligforeninger (15 MW), som har planer om at købe solcelleanlæg, kan søge om forhøjet pristillæg under denne puljeordning. Som noget nyt skal kunderne have indgået en betinget købsaftale, inden de søger om pristillæg. Et eventuelt tilsagn fra Energinet.dk kan bruges i to år, fra det er givet. Afregningen er fastsat til 1,02 kr./ kWh i 2015 og 88 øre/kWh i 2016 for anlæg på maksimum 6 kW på private boliger og lejeboliger. Også husstandsmøller er omfattet af nye regler. Den forhøjede støtte til husstandsmøller betyder, at de kan få en afregningspris på 250 øre/kWh for møller på op til 10 kW og 150 øre/kWh for møller på op til 25 kW for den strøm, mølleejeren ikke selv bruger. Støtten vil gælde i 20 år. Temadagen i Fredericia var arrangeret i samarbejde mellem Dansk Energi, Energinet.dk, Dansk Solcelleforening og Tekniq. FORSKEL I KVALITET. Solceller er ikke bare solceller, og installation af solceller kan ske på smarte og usmarte måder. FOTO FRA GREEN TECH CENTER: NILS ROSENVOLD Fire underpuljer Udover overgangsordningerne åbner Energinet.dk den 16. marts for ansøgninger til nye puljer, LÆS MERE PÅ www.energinet.dk/solceller og www.ens.dk Temadag om solceller Dansk Energi arrangerer et kursus om installation af solceller den 13. april. Læs mere på www.danskenergi.dk/Uddannelse SOLCELLER Solceller tager toppen af elregningen Nordens største tagbaserede solcelleanlæg troner på taget af City 2 i Høje Taastrup. Det er det største af foreløbig otte Danica-ejede indkøbscentre, der får installeret solceller. AF JESPER WITH, JOURNALIST De store flade tage på landets indkøbscentre er velegnet til solcelleanlæg. Der er god plads, og man ser og hører dem ikke. Det mener Danica Pension, der investerer mere end 60 mio. kr. i solcelleanlæg på udvalgte storcentre. Porteføljen på foreløbig otte storcentre vil samlet set levere 5,6 mio. kWh årligt og dække en stor del af fællesforbruget i centrene. - City 2-anlægget vil levere 2,1 mio. kWh, og vi forventer, at det dækker ca. 35 procent af det samlede elforbrug. Indkøbscentre er velegnede, fordi de har åbent længe og i weekender, så forbruget er nærmest ugen rundt. Der er samtidig et perfekt sammenfald mellem høj elproduktion fra solcellerne og et stort behov for køling og aircondition om sommeren, siger underdirektør i Danica Ejendomme, Peter Mering. Danica Pension har indgået aftale med det danske firma GreenGo Energy A/S om etablering af solcelleanlæg på i alt 6 MW. I første fase er der sat 2,4 MW på fire store butikscentre – herunder 1,4 MW på Kolding Storcenter. City2 på 2,2 MW hører til fase to på yderligere i alt 3,6 MW. Projekterne for de otte storcentre er første del af en samlet solcelleløsning på Danica Pensions 16 indkøbscentre i Danmark. Totalløsning - Vi giver Danica Pension en produktionsgaranti og sikrer selskabet et afkast på ti procent pr. år. Danica står for den fulde investering som i tilfældet City 2 er på ca. 20 mio. kr. Tilbagebetalingstiden er ti år, siger adm. direktør Karsten Nielsen fra GreenGo Energy. Han peger på, at GreenGo Energy leverer en totalløsning, der er attraktiv for pensionsselskabet, da man tager sig af både hardware og software. GreenGo Energys specialister tager sig af alt fra installation over it-platformen for drift til afregning med indkøbscentrets lejere. Den producerede el på tagene bliver brugt direkte i centret og altså ikke leveret til elnettet. Det elbehov, man ikke selv kan dække, bliver købt hos energiselskaberne. Målsætningen for næste generation af solcelleanlæg er 40-50 procent lavere serviceomkostninger og 8-10 procent højere ydelse over hele levetiden. - Det vil føre hen mod en produktionspris på 40-42 øre pr. solcelle kWh i 2018 for store solcelleanlæg under danske indstrålingsforhold. Nås målene, vil det sikre en unik konkurrencedygtighed i det global marked, siger adm. direktør Karsten Nielsen fra GreenGo Energy, der har indgået aftaler med produktionsvirksomheder i Mexico og Tyrkiet. - Udgiftsfordelingen ligger i dag på 70 procent drift og 30 procent anlæg, men EL FRA SOLEN. Solcellemarkedet for parcelhuse står stille, men en del virksomheder investerer i større anlæg – fx har Danica Ejedomme sat solceller på City2. FOTO: GREENGO ENERGY det bliver stadig mere LEAN sådan, at vi går mod 50 procent drift og 50 procent anlæg om fem år. Det gør vores produkt billigere, siger Karsten Nielsen. Led i grøn strategi Danica Pension har ifølge Peter Mering valgt GreenGo Energys pakkeløsning, fordi den sikrer et godt afkast til en konkurrencedygtig pris. - De leverer en servicepakke, der gør det nemt og sikkert for os. Vi skal ikke selv ud at skifte en inverter, når den ryger. De leverer fx også en app, som lejerne kan sætte op i indkøbscentrene, så ansatte og kunder kan se, at centret er blevet grønnere, siger Peter Mering. Solcellerne står dog ikke alene. De indgår sammen generelle energioptimeringer som element i at gøre indkøbscentre og kontorejendomme mere klima- og miljøvenlige. - Vi ser solcellerne og de andre tiltag som energieffektiviseringer, der øger værdien af vores ejendomme og tilfredsstiller de mange kunder, der gerne vil have en grønnere profil. Når vi gør bygningerne tættere, er der også behov for ventilation med varmgenvinding, så indeklimaet bliver optimeret, siger Peter Mering. Hos store kunder – både private og offentlige - ser han mange gode business cases. Begge typer viser stor interesse, da mange gerne vil levere på den grønne del af CSR-regnskabet. - Vi er langt fra eksperter, men vi øver os på det. Derfor er vi også i gang med at formulere en forståelsesmæssig ramme i samarbejde med SE Big Blue, så den grønne strategi bliver forankret i vores koncept, fortæller han. LÆS MERE PÅ www.danicapension.dk www.greengoenergy.dk ENERGI NR. 2 · FEBRUAR 2015 9 SMART ENERGY Nordhavnen skal håndtere svingende elproduktion MERE VÆRDI TIL VINDMØLLESTRØM: EnergyLab Nordhavn skal udvikle konkrete løsninger på tværs af forsyningsarter og sætte Danmark på verdenskortet inden for smart energy. AF JESPER TORNBJERG Med et budget på 129 mio. kr. stævner EnergyLab Nordhavn snart fra kaj som et af verdens hidtil mest ambitiøse smart energy-projekter. Ved styrepinden for det nye storbylaboratorium står professor, centerleder Jacob Østergaard fra DTU Elektro. - Vi vil sætte fokus på samspillet mellem energisystemer og lagringsteknologier, siger 46-årige Jacob Østergaard, der er rundet af elforsyning og elteknologi - og nu som et lysende eksempel på udviklingen i tiden bliver omdrejningspunkt for det emne, der er varmt og nødvendigt: Samspil mellem el (ofte fra vind), opvarmning, 10 ENERGI NR. 3 · MARTS 2015 lavenergibygninger og transport. Jacob Østergaard er uddannet på DTU, men inden han i 2005 blev DTU’s på daværende tidspunkt yngste professor havde han tilbragt ni år i Dansk Energi Forskning & Udvikling (DEFU). I de forgangne ti år er det lykkedes ham og kollegerne på DTU Elektro at banke elektricitet op fra at være et hensygnende område til at være uomgængeligt. - Elektricitet er blevet hot igen, men det er jo også en generel samfunds-trend. Der er kommet mere fokus på elektricitet qua hele den grønne omstilling af energisystemet, siger Jacob Østergaard, der, når han går en tur rundt på instituttets gange, kan konstatere et rekord antal studerende på fyldte uddannelser, spændende laboratorier (bl.a. PowerLab) og en for længst passeret kritisk masse, hvad angår forskere og undervisere. en vigtig spiller i udviklingen af det danske energisystem. Nu skal al den opsamlede viden koncentreres, forædles og udvikles yderligere som en del af Nordeuropas største byggeprojekt, Nordhavnen, der skal have 40.000 boliger og 40.000 arbejdspladser. - Vi skal lave et ægte smart energy-projekt, siger Jacob Østergaard, der glæder sig over at have en stribe aktører med: Københavns Kommune, HOFOR, DONG Energy, By & Havn, ABB, Balslev, CleanCharge, METRO THERM, Glen Dimplex, flere DTU-institutter og PowerLab-faciliteterne. Desuden vil klyngeorganisationen CLEAN bidrage med inddragelse af især små- og mellemstore virksomheder, så de kan promovere deres løsninger for de mange gæster fra hele verden, der givetvis vil valfarte til den nye bydel i den danske hovedstad. Til en start har en skotsk delegation netop besøgt Nordhavnen for at høre mere, ligesom Jacob Østergaard har haft besøg af flere internationale grupper. Statslig støtte fra EUDP Ny bydel med 40.000 indbyggere DTU Elektro’s Center for El og Energi, som Jacob Østergaard leder, har knap 100 ansatte – heraf arbejder hovedparten med intelligente energiløsninger. Gennem de seneste år har centeret med deltagelse bl.a. i EcoGrid på Bornholm og smartgrid-projekterne Edison og iPower positioneret sig som Aktørerne bag EnergyLab Nordhavn stiller selv om kapital og arbejdskraft, men broderparten i form af 77 mio. kr. kommer fra EUDP. - Hvis vi skal udnytte Danmarks styrkeposition inden for intelligente energiløsninger, er der behov for store demonstrationsprojekter som EnergyLab Nordhavn, hvor SMART ENERGY Batterier falder i pris INTERNATIONAL OPMÆRKSOMHED. Nordhavnen vil blive udviklet under international opmærksomhed over de næste årtier, så der vil være mulighed for at tilføje nye løsninger, efterhånden som de dukker op. Professor Jacob Østergaard fra DTU påpeger, at der i øjeblikket fx foregår en rivende udvikling inden for batteriteknologi. FOTO: DTU BYUDVIKLING. Luftfoto af Nordhavnen mellem Hellerup og Langelinje. FOTO: OLE MALLING/BY & HAVN løsninger kan blive testet og tilrettet ude i den virkelige verden. Vi forventer, at projektet vil føre til nye patenterbare produkter og tiltrække energiteknologiske virksomheder, men også, at EnergyLab Nordhavn vil give stor international synlighed og promovere danske energiløsninger, sagde EUDP-formand Torkil Bentzen ved offentliggørelsen af bevillingen. Jacob Østergaard glæder sig til at teste de nye teknologier, mens indbyggerne og arbejdspladserne flytter ud i Nordhavnen. - Vi skal få de traditionelt lidt adskilte områder sammentænkt på en ny måde. Vi skal skabe et sammenhængende og optimeret energisystem i Nordhavnen - et system, der er integreret i vores samlede system, der skal håndtere rigtig meget vedvarende energi. Området skal levere al den fleksibilitet, der skal til, siger Jacob Østergaard. Nogle af virkemidlerne handler om at etablere lavtemperaturfjernvarme, smart styring af energieffektive bygninger, varmelagring i bygninger og ellagring i batterier. - Bygningerne skal opføres efter de nyeste standarder inklusive fleksibilitet, og infrastrukturen i området skal lægges allerede nu. Spørgsmålet er, hvordan vi kan lave en infrastruktur, der kan håndtere fremtidens behov samtidig med, at vi undgår overinvesteringer. Det er en spændende udfordring, siger Jacob Østergaard. Nordhavnen vil blive udviklet over de næste årtier, så der vil være mulighed for at tilføje nye løsninger, efterhånden som de dukker op. Jacob Østergaard påpeger, at der i øjeblikket fx foregår en rivende udvikling inden for batteriteknologi. Priserne er på vej ned, og Tesla har en fabrik på vej med serieproduktion af batterier til elbiler. - Det er indikationer på, at teknologien bliver billigere, så vi skal være klar, når prisen er i ’break even’, fastslår Jacob Østergaard. Ifølge DTU-professoren viser erfaringerne fra EcoGrid, Edison, iPower og andre smartgrid-projekter, at det er uhyre vigtigt at tænke brugerne og markeds- og forretningsmodeller ind sammen med teknologierne. - Der ligger ikke en kæmpe guldgrube og venter, men elsystemet har brug for øget fleksibilitet på forbrugssiden. Den kan komme fra varmepumper, batterier, kontorbyggerier og industrier, men for at få det til at hænge sammen økonomisk, må vi tænke forretningsmodellerne ud af boksen, siger Jacob Østergaard og giver et eksempel: Varmepumper kan styres efter elprisens udvikling, men de kan også overvåges og justere deres produktion ind efter vind og vejr, ligesom det kan lade sig gøre at opdage begyndende fejl eller behov for vedligeholdelse ud fra kørselsmønstrene. De mange forbrugsdata og kommunikationsløsninger kan også anvendes til at gøre det lettere at eje en varmepumpe. - Der kan altså være nogle gevinster, der er anderledes, end de direkte økonomiske fra det fleksible forbrug. Vi skal altså have nogle løsninger, hvor vi tænker bredere end det elektriske, siger Jacob Østergaard. Åbne systemer På baggrund af tidligere erfaringer står det også klart, at kunderne bliver motiveret vidt forskelligt. De fleste vil gerne have løsninger der gør deres hverdag lettere eller bedre. Nogle ønsker at spare penge, nogle ønsker at være grønne, nogle er teknisk interesserede. Disse forskellige udgangspunkter har betydning for selskabernes tilgang til kunderne. - Når vi ser på de tekniske løsninger, så står det også klart, at de skal være robuste og åbne. I princippet skal de være som en mobiltelefon der blot blive forsynet med et sim-kort fra den leverandør man ønsker og så være kørende, siger Jacob Østergaard. Professoren ser det som en af sine primære opgaver at få bragt aktørerne sammen for at få udviklet de sammentænkte, optimale løsninger på tværs af ’siloer’. Af vigtige aktører peger han på forsyningsselskaber, myndigheder, teknologileverandører, vidensinstitutioner, bygningsejere og slutbrugere. - Med EnergyLab Nordhavn skal vi vise i stor skala, at tænkning på tværs holder i virkeligheden, fastslår han. Den overordnede ambition med projektet er at udvikle løsninger, der vil kunne anvendes i fremtidens bæredygtige, tætbefolkede lavenergi-byer over hele verden. LÆS MERE PÅ www.elektro.dtu.dk www.ens.dk/ny-teknologi www.nordhavnen.dk VI VIL GØRE DANMARKS FORSYNINGSSEKTOR TIL VERDENS BEDSTE. Sonlinc tilbyder konstant forbedrede løsninger til forsyningsvirksomheder i bevægelse. Se hvad Sonlinc kan tilbyde din virksomhed. www.sonlinc.dk Forsyning i system ENERGI NR. 3 · MARTS 11 TRENDS Vindproduktion i procent af bruttoelforbrug Vækst inden for solceller (MW installeret og antal installeret) 70 100.000 700 90.000 60 600 80.000 50 500 70.000 60.000 40 400 50.000 30 300 40.000 30.000 20 200 20.000 10 100 10.000 0 HØJ VINDDÆKNING. Vindenergien dækkede lidt over 39 procent i 2014, men der er store udsving fra måned til måned. Både i 2013 og 2014 var januar en stærk måned. I 2013 lød den samlede vindmølleandel på 33 procent. KILDE: DANSK ENERGI PÅ BAGGRUND AF DATA FRA ENERGINET.DK jan/2015 nov/2014 jul/2014 sep/2014 maj/2014 jan/2014 mar/2014 nov/2013 jul/2013 sep/2013 maj/2013 mar/2013 jan/2013 nov/2012 jul/2012 sep/2012 maj/2012 jan/2012 mar/2012 nov/2011 jul/2011 sep/2011 maj/2011 jan/2011 0 mar/2011 jan 2015 dec 2014 nov 2014 okt 2014 sep 2014 aug 2014 jul 2014 jun 2014 maj 2014 apr 2014 feb 2014 mar 2014 jan 2014 dec 2013 nov 2013 okt 2013 sep 2013 aug 2013 jul 2013 jun 2013 maj 2013 apr 2013 mar 2013 jan 2013 feb 2013 0 STRØM FRA SOLEN. Antallet af solcelleanlæg i Danmark er nu nået op på 90.020 stk. Den samlede kapacitet ligger på 609 MW. Energinet.dk har netop åbnet for ansøgninger til et pristillæg for anlæg etableret siden reglerne blev lavet om i slutningen af 2012 (se side 8). KILDE: ENERGINET.DK Vi stiller bedre møller op end tyskerne Hvis vi vil integrere vindenergi i meget stor skala, bør der fokuseres mindre på hvor mange MW, der bliver stillet op og mere på, hvor mange MWh vi får ud af dem. AF KARSTEN CAPION, KONSULENT, DANSK ENERGI Den europæiske vindenergibrancheorganisation EWEA offentliggør i marts sin prognose for vindkraft i Europa. Desværre fokuserer den alene på hvor mange MW, der kommer op, og ikke hvor mange MWh, der kommer ud af vindmøllerne. Det er forståeligt, da indtjeningen i branchen primært afhænger af hvor mange MW, der bliver solgt, men uheldigt set fra et samfundsperspektiv, da det er produktionen, der egentlig er det interessante tal i den grønne omstilling. Der er ellers potentiale for at EWEA kunne bryste sig af, at teknologien har udviklet sig, så vi får mere el ud af hver MW. Nye landmøller i Danmark producerer ca. 50 procent mere per MW end gamle (3.000 fuldlasttimer for nye mod 2.000 fuldlasttimer for gamle møller). Derfor kan vi indfri vores mål om 50 procent vindkraft i elsystemet i 2020 med en mindre vindkraftkapacitet. Fordelene ved færre MW’er er mange. Bl.a. kan vi nøjes med færre kabler, der bliver udnyttet mere effektivt, og vi har en højere værdi af vindkraften, da den produceres mere jævnt hen over året. Netop ’højere værdi’ er et nøglebegreb. Vindmøllerne gør det svært for hinanden ved at producere samtidig, hvilket resulterer i at vindkraft i de seneste tre år har fået en afregningspris 10-15 procent under den gennemsnitlige årlige markedspris. Kigger man nærmere på tallene, vil man se, at størstedelen af dette prispres opstår i de timer, hvor det virkelig blæser. Ikke overraskende, da det er i disse timer, at der virkelig er et stort udbud af vindkraft. Kapacitet Rotordiameter Generator/rotorforhold Produktion Fuldlasttimer KARSTEN CAPION: De danske møller er mere effektive end de tyske, når det ikke blæser alt for meget. FOTO: THOMAS STEEN SØRENSEN 2 MW 3 MW 100 m 100 m 255 W/m2 382 W/m2 6.000 MWh 7.000 MWh 3.0002.333 STØRRE PRODUKTION – FÆRRE FULDLASTTIMER. Figuren viser vindmøller, der er ens bortset fra generatorstørrelsen. Hvis møllerne opstilles på et site med lav vind vil de første 2 MW opnå ca. 3.000 fuldlasttimer, mens den sidste ekstra MW kun får 1.000 fuldlasttimer, hvilket bringer det samlede antal fuldlasttimer ned på 2.333 for 3 MW vindmøllen. 12 ENERGI NR. 3 · MARTS 2015 Effekten er mest udtalt i Tyskland, hvis nye landvindmøller kun trækker knap 2.300 fuldlasttimer. I de 1.000 timer af 2014, hvor vindkraftproduktionen var størst oplevede vindmøllerne i Tyskland en markedspris, der var 40 procent lavere end den årlige gennemsnitspris. For Vestdanmark var det tilsvarende tal 24 procent for de 1.000 timer med højest produktion. En oplagt forklaring er, at vi i Danmark har en mere jævn produktion med fladere spidser, så systemet er mindre presset i de timer, hvor der produceres mest. Nærhed til norske og svenske vandkraftmagasiner er også med til at stabilisere prisen. Et interessant nøgletal for vindmøller er forholdet mellem generatorens mærkeeffekt (MW) og det areal (m2), som vingerne overstryger. Sidstnævnte er et mål for, hvor meget vind vindmøllen fanger, mens førstnævnte er et mål for, hvor meget af den vind, der maksimalt kan omsættes på tidspunkter, hvor det blæser meget. Hvis forholdet er lavt (altså lille generator i.f.t. det overstrøgne areal), vil vindmøllen opnå sin maksimale produktion ved en relativ lav vindhastighed, fx 10 m/s. Hvis forholdet er højt, vil møllen kunne producere ekstra ved højere vindhastigheder og når derfor først sin maksproduktion ved fx 12 m/s. Når man skal vælge vindmølle til et projekt, skal det derfor overvejes, hvor stor en generator der skal investeres i. Det er her vigtigt at holde sig for øje, at en stor vindmølle ikke nødvendigvis behøver at have en stor generator. En 2 MW vindmølle kan sagtens syne af det samme som en 3 MW vindmølle i landskabet, hvis de har samme rotorstørrelse. På land blæser det sjældent mere end 10 m/s, så det er begrænset hvor meget ekstra produktion, der kan hentes ved at gå fra f.eks. en 2 MW til en 3 MW vindmølle. For et givent site kan det tænkes, at produktionen stiger fra 6.000 MWh til 7.000 MWh. Altså 1.000 MWh ekstra produktion for 1 MW ekstra generator. Ekstra produktion der stort set vil falde i de 1.000 timer med højest vindkraftproduktion og dårligst afregning. Tyskland opstillede 4.750 MW nye landvindmøller i 2014 med en gennemsnitlig kapacitet på ca. 350 W/m2 overstrøget areal. Til sammenligning havde de danske vindmøller opstillet i 2014 kun 300 W/m2. Dette på trods af, at vindressourcen er væsentligt bedre i Danmark. De danske møller er altså mere effektive, når det ikke blæser alt for meget. Mens vi er på vej mod 50 procent vindkraft i vores elsystem i 2020, er vores store nabo mod syd på vej mod 50.000 MW landvindmøller i 2020 og 6.500 MW havvindmøller. I det fælleseuropæiske elmarked vil de også presse priserne for de danske vindmøller. I konkurrencen står de danske vindmøller dog bedre, da en større del af deres produktion ligger i timer med lav vind. I 2014 dækkede vindkraft ti procent af EU's elforbrug. Når den andel i de kommende år stiger yderligere, bliver der behov for at integrere vindkraften. Det skal ske både gennem flere udlandskabler og fleksibelt forbrug, men hvis vi vil have rigtig meget vindkraft, bør vi i Europa begynde at interessere os mere for hvor meget energi, der kommer ud af hver MW. Udviklingen mod lavere generator/rotor-forhold er i gang - spørgsmålet er, om den går hurtigt nok? Den nye danske støtteordning til landvind, der trådte i kraft sidste år, tilskynder til mere jævn produktion og bidrager til, at der bliver opstillet vindmøller, som er samfundsøkonomisk mere fordelagtige. Forhåbentlig kan ordningen inspirere regulatorer i resten af Europa. KORT NYT OM TEKNOLOGI Kombinerer vindog bølgeenergi Floating Power Plant (FPP) i Nakskov er i samarbejde med Siemens Industry, Fritz Schur Energy, m.fl. gået med i et internationalt konsortium, der også omfatter energiselskaber, offshoreselskaber og venture fonde fra andre europæiske lande. Konsortiet får til opgave at slut-designe og bygge den kommercielle udgave af Floating Power Plant’s flydende vindmølleplatform, P80, der kombinerer vind- og bølgeenergi. Konsortiet skal også stå for konstruktionen af P80-anlæg til en specifikt udpeget europæisk produktionssite, såvel stå for driften af potentielt op til 30 anlæg. Sideløbende med dette forbereder konsortiet en EU-ansøgning om op til 70 procent EU-finansiering af den første P80-demonstrationsenhed, der ventes sat i drift i 2017/2018. Når de højt profilerede selskaber i konsortiet har valgt at satse på Floating Power Plant’s flydende vindmøllefundament skyldes det bl.a. anlæggets lave LCOE (levelized cost of energy) i forhold til andre lignende teknologier, at anlægget er nemt at drive og servicere, samt ikke mindst at anlægget har gennemgået omfattende offshore test, hvis resultater er veldokumenterede af internationalt anerkendte uvildige 3. parts virksomheder, oplyser firmaet på sin hjemmeside. DEMONSTRATIONSANLÆG. Test af 37 meter lang model ved Vindeby nord for Lolland. FOTO: FLOATING POWER PLANT Renseanlæg kan producere energi Det kræver energi at levere rent vand til danskerne og rense det, når det kommer retur. Men ikke nødvendigvis så meget energi, som der bliver brugt i dag. Faktisk kan den danske spildevandssektor gå fra at være energiforbrugende til at være energiproducerende. Det viser Miljøministeriets rapport ’Analyse af potentialer for ressourceudnyttelse i vand- og spildevandsforsyningen’. - Danske vandværker rykker konstant grænsen for, hvor effektivt man kan drive vandsektoren. Jeg vil tillade mig at kalde det verdensklasse, at nogle vand- og spildevandsforsyninger nu igen går forrest og har indrettet anlæg, så de bliver energiproducerende. At vandsektoren går foran betyder, at vi får udviklet ny teknologi, som vi kan sælge ude i verden, og det kan skabe flere danske job, siger miljøminister Kirsten Brosbøl (S) i en pressemeddelelse, der også nævner, at den danske eksport af vandteknologi nu udgør 15,1 mia. kr. Læs mere på www.mim.dk Europæisk alliance skal gøre havvind billigere Seastar Alliance er navnet på et nyt fælleseuropæisk initiativ, der skal hjælpe med at sænke omkostningerne for vindenergi til havs og fremme udbygningen. Omdrejningspunktet er Nordsøen, og i første omgang er det da også repræsentanter fra Danmark, England, Tyskland og Holland, der er med. Strategien fokuserer på omkostningsreduktioner, deling af viden og udvikling af fælles infrastruktur. - Den primære omkostningsreduktion for havvind skal komme fra industrien selv, og her er det positivt, at Offshoreenergy.dk for nyligt har etableret et netværk mellem de førende danske aktører på markedet for netop at drive den udvikling (omtalt i Nyhedsbladet Dansk Energi nr. 1/2015, red.). Men vi ser samtidig, at både national og EU-lovgivning indeholder krav, der fordyrer etablering af havvindparker unødigt, og det vil være Seastar Alliances mål, at denne type lovgivning indrettes mere hensigtsmæssigt, siger Jørgen Skovmose Madsen, der leder Dansk Energis kontor i Bruxelles og er en af grundlæggerne af det nye samarbejde. I øjeblikket kan der være forskellige krav til fx støjreduktion afhængigt af, om man agerer på det danske, tyske eller britiske marked. Det kan være et fordyrende element, og det er Seastar Alliance allerede i dialog med EU-kommissionens generaldirektorat for energi om. - Seastar Alliance kan forhåbentligt udvikle sig til et forum, hvor industrien kan tale direkte med beslutningstagere i Bruxelles. EU-kommissionen har som erklæret mål, at EU skal være verdensførende inden for vedvarende energi, og vi oplever stor interesse for en tættere dialog med de virksomheder, der skal få den ambition til at lykkes, siger Jørgen Skovmose Madsen. Målet er, at samarbejdet kan være med til at sikre projekter på mindst 34,5 GW frem til 2025. Alliancen præsenterer sig selv på EWEA Offshore 2015 i Bella Center den 10.-12. marts. Læs mere på www.floatingpowerplant.com Rekord på Skagerrak 4 ABB har sat en ny rekord: Denne gang gælder det under Nordsøen mellem Danmark og Norge, hvor den 240 kilometer lange højspændingsforbindelse Skagerrak 4 nu overfører energi på et spændingsniveau op til 500 kV. Samlet er der nu en overføringskapacitet mellem Norge og Danmark på 1.700 MW. Læs mere på http://new.abb.com/skagerrak-hvdc-link og www.energinet.dk Tal for strømsvigt cementerer dansk topplacering Nye tal fra sammenslutningen af europæiske energiregulatorer, CEER, viser, at Danmark har en fast plads i toppen blandt Europas mest stabile lande, hvad angår strøm i stikkontakterne. I 2013 oplevede en gennemsnitlig dansk elforbruger kun godt 20 minutters afbrud i elforsyningen, og kun Luxembourg har færre afbrud blandt de 26 lande, der indgår i undersøgelsen. Udvides billedet til de seneste fem år, er konklusionen den samme; nemlig at den danske elforsyningssikkerhed er i absolut topklasse med 21 minutter om året uden strøm. Til sammenligning må elforbrugerne i Sverige, Norge og Finland døje med strømafbrud i mellem to og tre timer hvert år. Samtidig har de danske elforbrugere nogle af de laveste distributionstariffer i EU. - Tallene sætter en tyk streg under, at de danske elnetselskaber gør et fremragende stykke arbejde med at sikre en stabil forsyning af strøm til lave priser til gavn for både virksomheder og private forbrugere. Den kvalitet i elnettet og den lave pris for ydelsen er der mange i Europa, der misunder os, siger vicedirektør i Dansk Energi Anders Stouge. Læs mere på www.ceer.eu Læs mere på www.ewea.org/offshore2015 ENERGI NR. 3 · MARTS 13 TEKNOLOGI OG INNOVATION Supersygehus med dobbelt el-sikkerhed Nyt OUH Der skal være ekstra høj forsyningssikkerhed i hele elsystemet på det nye universitetshospital Nyt OUH i Odense. AF BODIL ROHDE, JOURNALIST Et elforsyningsnet svarende til en mindre provinsby, dobbelt forsyningssikkerhed og en kapacitet på 24 MW. Det er, hvad Energi Fyn er i gang med at planlægge til Region Syddanmarks nye universitetshospital i Odense. Nyt OUH, som det hedder, bliver bygget på en bar mark i udkanten af byen. Her skal der om små otte år til at ligge et supersygehus med 714 senge og et nyt psykiatrisk hospital, og der skal også bygges en tilhørende serviceby samt en række administrationsområder. Samlet kommer sygehusbyggeriet til at dække et areal på 237.000 kvm. - Vi skal sørge for elforsyningen i hele området, og det er Region Syddanmarks ønske, at der for sygehusets vedkommende skal være en ekstra høj forsyningssikkerhed, oplyser projektchef May-Britt Aaskov Jakobsen fra Energi Fyn. - Derfor planlægger vi at bygge et forsyningsnet til en belastning på 12 MW, men med dobbelt kapacitet. Det vil sige redundans på transformere og hele 10 kV-nettet, og dertil kommer et nødstrømsanlæg på 16 MW. Fremtidssikret forsyning I de kommende år skal der bygges to 60/10 kV-stationer i området. De skal forsyne både sygehuset og bl.a. et nyt sundhedsfagligt fakultet, som Syddansk Universitet, SDU, bygger mellem universitet og Nyt OUH. I Energi Fyns planlægning er elforsyningen fremtidssikret, så kapaciteten kan øges i takt med kommende udvidelser af sygehuset. - Vi fremtidssikrer ved at bygge elforsyningsnettet, så der kan indsløjfes en tredje hovedstation, og det er der allerede nu afsat areal til, siger May-Britt Aaskov Jakobsen. Stationerne skal have en to-sidet 60 kV-forsyning, så strømmen fortsat kan flyde, hvis der sker fejl. Stationerne kommer til at indgå i en samlet plan for udbygningen af 60 kV-nettet i Odense. Nødstrømsanlægget bliver bygget i forbindelse med 60/10 kV-stationen, der skal forsyne Nyt OUH. Fuld redundans Sygehuset skal bygges i klynger med hver sin specialfunktion, og her vil der være stor forskel på elforbruget i fx operationsstuer og sengestuer. 10/0,4 kV transformerstationerne og nettet i terræn, så anlæggene er let tilgængelige for drift og vedligehold. - Nyt OUH skal forsynes fra 24 stk. 10/0,4 kV-stationer. De bliver indsløjfet på dobbelte ringforbindelser mellem 60/10 kV-stationerne, så der er fuld redundans på nettet, siger May Britt Aaskov Jakobsen. Der er også redundans på transformerne i de 24 stationer. De vil ikke blive belastet med mere end 50 procent af deres kapacitet under normal drift. Hvis der er nedbrud i den ene transformer, vil belastningen på lavspændingssiden kunne overtages af den ’For at understøtte, at de nye sygehuse opnår en klimavenlig og energieffektiv profil blev der i 2012 etableret en lånepulje på 1 milliard kroner, som regionerne kan søge, hvis et sygehusbyggeri bygges efter de skrappeste energikrav til byggeri, bygningsklasse 2020’ Det er Region Syd, som bygger det nye universitetshospital, Nyt OUH, i Odense, og det kommer til at ligge umiddelbart syd for Syddansk Universitet, SDU. Hospitalet kommer sammen med et nyt psykiatrisk hospital til at dække et område på 237.000 kvadratmeter. Det bliver bygget i klynger og får plads til 714 patienter. Omfattet bliver 32 operationsstuer, 10 dagkirurgiske operationsstuer, 10 endoskopistuer og 6 undersøgelsesrum til kardiologien. Efter planen skal Nyt OUH være klar til at modtage patienter 2022. Læs mere på www.regionsyddanmark.dk Byggerier for 41,4 mia. kr. Regionerne investerer i de kommende år 41,4 mia. kr. i nybyggeri, udbygning og renovering af sygehuse, oplyser Danske Regioner. Målet er bedre og mere sammenhængende patientforløb, øget patientsikkerhed, effektivisering og højere kvalitet. Læs mere på www.godtsygehusbyggeri.dk Kilde: Danske Regioner anden, og dermed vil der ifølge projektchefen være fuld redundans på transformerne. Travle byggeår Sygehusbyggeriet er blevet forsinket, men om et år skal Energi Fyn være klar med byggestrømmen til det store område, og så får energiselskabet nogle meget travle byggeår. - Det bliver det største byggeri i Region Syddanmark nogensinde, og dermed også det absolut største projekt, Energi Fyn har haft. Så vi kan se frem til mange spændende udfordringer og nogle år med stor byggetravlhed fra 2017 og frem til 2022, hvor sygehuset skal være færdigt, siger May-Britt Aaskov Jakobsen. LÆS MERE PÅ www.energifyn.dk FOTO: ARC Amager Bakke er halvvejs 14 ENERGI NR. 3 · MARTS 2015 For to år siden blev der taget det første spadestik til det affaldsfyrede kraftvarmeværk Amager Bakke. Nu er byggeriet nået halvvejs, og Amager Ressourcecenters kommende anlæg begynder for alvor at skyde i vejret. Byggeriet involverer over 80 danske leverandører fra hele landet. Samtidig er Amager Bakke en international showcase, der er med til at bane vejen for millionordrer til danske virksomheder. For eksempel har Vølund netop vundet to store opgaver i Skotland, hvor Amager Bakke har været brugt som referencecase, oplyser ARC. I februar modtog ARC den første store maskindel til Amager Bakke – en røggasvasker på 60 ton. Den er 37 meter lang og 6 meter i diameter. Røgvaskeren er blevet transporteret fra Antwerpen i Belgien til Amager Bakke bl.a. ved hjælp af en lastbil med 120 hjul. Røggasvaskeren skal rense røgen fra forbrændingen for svovl, saltsyre, dioxiner og NOx og samtidig udnytter restvarmen i røggassen til at producere endnu mere fjernvarme. I alt skal der installeres otte røggasvaskere på Amager Bakke. De installeres i løbet af denne måned. LÆS MERE PÅ www.a-r-c.dk https://vimeo.com/119853361 TEKNOLOGI OG INNOVATION Fx har busserne støjet mere end forventet. I Kina kører der mange elbusser rundt bl.a. i millionbyen Shenzhen, men kinesiske og europæiske standarder er ikke ens. Derfor forsøger de kinesiske teknikere også at lære af de københavnske erfaringer, så niveauet kan blive hævet. Søren Englund er ikke i tvivl om, at anden generation er langt bedre end de 1.G’er, der kører rundt i den danske hovedstad. Løbende opladning Demonstrationsprojektet fortsætter i år med natlig opladning af elbusserne, så de kan stå klar med 325 kWh på batterierne om morgenen. I 2016 regner Movia, Trafikstyrelsen, Københavns Kommune og øvrige projektpartnere med at teste det, der bliver kaldt ’opportunity charge’. Altså småopladning i 3-5 minutter ved endestationer eller løbende opladning ved induktion. - Udfordringen er, at det kræver meget infrastruktur. Bussernes fordele i forhold til tog er, at de er meget fleksible og derfor stadig kan nå områder med mange mennesker, siger Søren Englund og peger på, at de næste skridt primært drejer sig om at bygge bro mellem producenter af batteri- og hybridbusser og operatørerne af de enkelte buslinjer. At opbygge tillid til, at batterierne holder i mere end et par år er afgørende, vurderer han. ’Vi byder på 5A’ ELBUS. Movia er godt til freds med de foreløbige driftserfaringer med elbusser i København. FOTO: MOVIA Gode erfaringer med drift af elbusser Movia har 1.400 dieseldrevne busser på gaden hver dag. To kinesiske elbusser dokumenterer netop nu, at eldrift er et lovende alternativ for busdrift i grønne kommuner. AF JESPER TORNBJERG Salg af større portioner el til busselskaber kan blive en realitet for elhandelsselskaber inden for få år. Et års drift af elbusser på linjer i København, lige nu på linje 3A i Københavns indre by og 141/149 på Vestegnen, har givet Danmarks største trafikselskab, Movia, mod på mere eldrift. - Vi er tilfredse med driftsstabiliteten. Børnesygdommene har været begrænsede, siger centerchef Søren Englund fra Movia. Gennem de seneste år har der kørt nogle småbusser rundt i Københavns snævre gader, men disse ellers ganske udmærkede italienske mini-elbusser bliver nu solgt, da ruten bliver nedlagt på grund af for få passagerer. Kinesiske modeller Siden nytår 2014 har to 12 meters elbusser fra det kinesiske firma BYD kørt rundt i Storkøbenhavn under et demonstrationsprojekt med deltagelse af Movia, Trafikstyrelsen og Københavns Kommune. Arriva og Keolis er operatører på de to linjer. Ifølge Søren Englund blev BYD valgt som projektpartner, fordi selskabet på det tidspunkt var det eneste, der kunne garantere en rækkevidde på op mod 250 kilometer på fyldte batterier. - Siden er der sket rigtig meget – udviklingen har været voldsom, fortæller Søren Englund og nævner batterierne som et eksempel. Mens batterierne i BYD’s to busser vejer over tre tons, så kan mindst samme rækkevidde nu nås med 1,7 tons. Samtidig er en stribe busproducenter ved at komme på banen med rene elbusser og forskellige hybridløsninger. Det gælder etablerede spillere som Volvo og Mercedes såvel som en ny producent som hollandske EbusCo. - Elbusser kan være en af de veje, vi kan gå i fremtiden. Andre alternativer kunne være gas/biogas og brint. Fordelen ved el er, at busserne ikke forurener der, hvor de kører, påpeger Søren Englund, der også kan glæde sig over, at miljø- og klimabelastningen fra den danske elproduktion falder år for år takket være mere vindenergi og fyring med biomasse i stedet for kul. Busser i hovedstadsområdet kører op mod 400 kilometer om dagen, men elbusser kan i princippet stå for 40 procent af linjerne med den teknologi, der er tilgængelig dag, oplyser Søren Englund. De tungt belastede A-busser er typisk lange busser, så de er endnu ikke i spil, da elbusserne foreløbig kun produceres som 12 meters busser. - Det kommer, men det er vigtigt, at vi ikke øver os i stor skala, for så kan det ende med at gå udover kunderne. Vores ejere (de sjællandske regioner og kommuner, red.) skal have tryghed, fastslår han. Undgå vand i batterierne Forsøget i København bliver fulgt meget tæt af busoperatørerne, Movia og teknikere fra Kina. En af de største udfordringer har været en læk i en batterikasse, for hvis der er noget, batterier ikke kan holde til, så er det vand. - Teknologien virker, men både chauffører og værksteder skal vænne sig til, at elbusser er noget nyt. Vi skal alle lære, hvordan teknologien virker, og det tager bare tid, siger Søren Englund. Mens kunderne i det store hele har vendt tommelfingeren opad, så har ’anmeldelserne’ fra chaufførerne været mere blandede. Udviklingen i København, der har en politisk ambition om i 2025 at erklære sig som verdens første CO2-neutrale hovedstad, tiltrækker sig international opmærksomhed. Fx er ABB og Volvo interesseret i at teste ’opportunity charge’ allerede på linje 5A, der er i udbud i øjeblikket: - Vi i ABB har udviklet hurtigladere til elbiler, og i slutningen af 2015 kan vi være klar med de første installationer til busser. Vi byder på Movias udbud, fastslår salgschef Jonas M. Kehr fra ABB’s danske afdeling. Med opladning i hver ende kan elhybridbusserne fra Volvo køre 70 procent på ren el på en normal bybuslinje, oplyser han. Volvos nulserier inden for elhybridbusser bliver testet i Gøteborg-området, og en serieproduktion af 12 meter-busser er planlagt til 2016. Volvos elhybridbusser ruller i kommerciel linjetrafik i Hamburg og kommer i linjetrafik i Stockholm i denne måned. Her erstatter otte elhybridbusser samtlige nuværende busser på linje 73. Snart følger også de længere ledbusser i en hybrid-udgave. - Linje 5A er interessant, fordi det er den linje i København, der er mest trafikkeret, har flest pasagerer og dermed størst energiforbrug. I udbuddet er der ikke særlige incitamenter for elbusser. Det er fair nok, men den reducerede forurening har værdi, ligesom elbusser vil have længere levetid, fordi motoren ikke bliver slidt på samme måde som en dieselmotor, siger Jonas M. Kehr. Elbusser på linie 5A vil være konkurrencedygtige, vurderer han, hvis man ser på en levetid på 12 år og også indregner energibesparelser og miljøgevinster… herunder støjreduktion. - I ABB tror vi på, at vi inden for en kort årrække vil se elbusser i kommerciel brug i Danmark, siger Jonas M. Kehr. LÆS MERE PÅ www.movia.dk www.byd-auto.net www.abb.dk ENERGI NR. 3 · MARTS 15 RENDEZVOUS BRUXELLES EU’s energiunion: Den sorte boks er åbnet AF JØRGEN SKOVMOSE MADSEN, LEDER AF DANSK ENERGIS KONTOR I BRUXELLES Snakken om EU’s energiunion er gået lystigt i og omkring Berlaymont-bygningen – EU-kommissionens hjemsted i Bruxelles – i de seneste måneder. Mest af alt er snakken gået om, hvad en energiunion mon præcist ville indeholde. Onsdag i sidste uge blev spændingen så forløst, da en handlingsplan for EU’s energipolitik for de kommende tre år blev præsenteret. Og det er ikke småting kommissæren for energiunionen, slovakiske Maroš Šefčovič, har i støbeskeen. Det indre marked for energi spiller en central rolle i forslaget, og her vil Kommissionen allerede til sommer præsentere et helt nyt markedsdesign for elsektoren. Det vil blandt andet fokusere på, hvordan vedvarende energi bedre integreres i markedet, hvordan forbrugerne kan spille en mere aktiv rolle, ligesom man overvejer at lave en europæisk model for kapacitetsmarkeder. Det præcise indhold til forslaget må vi vente til sommer med at se, men det er allerede klart, at Kommissionen ønsker at give den europæiske energiregulator ACER større beføjelser til at sikre implementering og håndhævelse af EU’s regler for det indre energimarked. ACER skal simpelthen være EU’s energisherif, som Børsen meget rammende har omtalt det. Hvis sheriffen bliver tilstrækkeligt våbenfør, vil det forhåbentligt være med til at løse op for den type ’kunstige’ flaskehalse, som man har i transmissionsnettet ved den JØRGEN SKOVMOSE MADSEN: Både vedvarende energi og energieffektivitet er centralt placeret i energiunionen. FOTO THOMAS STEEN SØRENSEN dansk-tyske grænse, og som betyder tabt eleksport på op mod 500 mio. kr. om året. Tanken om en fælles europæisk energiunion er ikke mindst drevet af usikkerheden om gasforsyninger som følge af situationen i Ukraine i det seneste års tid. Derfor har der været spekuleret meget i, om Kommissionen ville foreslå oprettelsen af et ’agentur’, der vil kunne stå for fælles gasindkøb for hele EU. I den endelige version er teksten blevet udvandet markant, så man alene vil undersøge muligheden for at lave frivillige aftaler om fælles gasindkøb. Både vedvarende energi og energieffektivitet er centralt placeret i energiunionen. Kommissionen følger således op på præsident Junckers første tale i EU-parlamentet i juli måned sidste år, hvor han erklærede, at EU skulle være verdens nummer 1 på vedvarende energi. Konkret vil man i 2016 præsentere ny lovgivning, hvor der bl.a. vil være særlig fokus på biomasse. Initiativer til at fremme energieffektivitet vil især blive forfulgt i boligsektoren og i transportsektoren. I sidstnævnte understreges særligt potentialet for elektrificering. I Parlamentet er man naturligvis også interesserede i energiunionen, men samtidig kører lovmøllen, og her var i sidste uge en lille, men væsentligt sejr til den klimavenlige fløj. Det skete, da man fik samlet et flertal for en mere omfattende reform af kvotehandelssystemet, end det oprindelige forslag fra Kommissionen lagde op til. Miljøudvalget stemte således for at overføre 900 mio. backloadede kvoter til en nyetableret markedsreserve. Normalt ville disse kvoter være auktioneret i 2019 og 2020. Reaktionen fra markedet var prompte. Samme dag som afstemningen fandt sted, steg kvoteprisen til det højeste niveau i tre år. Afstemningen skabte især splid i den store kristendemokratiske gruppe, hvor Bendt Bendtsen siden valget har stået ret alene med en ambitiøs fane på klima- og energipolitikken. Det gør han ikke længere. I hvert fald ikke, hvis man kan tage afstemningen i Miljøudvalget som et pejlemærke. De kristendemokratiske medlemmer af Miljøudvalget støttede overførslen af de backloadede kvoter til reserven og en tidligere indfasning af forslaget. Det har uden tvivl ikke faldet i god jord hos eksempelvis de polske medlemmer af gruppen. For den danske energisektor er det til gengæld positivt, at der lader til at være dannet en progressiv kaffeklub i Parlamentets største gruppe. Både energiunion og kvotehandelssystemet vil blive genstand for politiske forhandlinger i løbet af de kommende år, hvor der vil være både udfordringer og muligheder for den danske energisektor, men udviklingen i den seneste måneds tid har for begges vedkommende været positiv. Hver gang trækker vi lod om 2x3 flasker rødvin og 3x2 billetter til Energimuseet. Vindere fra nr. 2/2015: Harald Kvist, Tranbjerg Ebbe Jakobsen, Fredericia Grete Feldbech Kjeldsen, Toftlund Alice Rabjerg, Skive Jørgen Lind Thomsen, Hjørring Til lykke! Skriv løsningsordet på kuponen og send den til: Nyhedsbladet Dansk Energi Rosenørns Alle 9 1970 Frederiksberg C eller send løsningen pr. mail til: jto@danskenergi.dk Skriv “Energi-X” på kuverten/ i emnefeltet. Vi skal have løsningen senest d. 16. marts 2015. 16 ENERGI NR. 3 · MARTS 2015 INTERNATONALT UDSYN Verden er klar til grønne løsninger State of Green har vist 130 delegationer med over 2.100 deltagere rundt i det danske energi- og miljølandskab i 2014. Ikke mindst den kinesiske interesse er stor. AF JESPER TORNBJERG Grøn energi og forsyningssikkerhed har været argumenter for Apples beslutning om at investere over 5 mia. kr. i et datacenter ved siden af en transformerstation i Tjele uden for Viborg. Også mange andre udenlandske virksomheder og politikere vender imidlertid blikket mod den danske energimodel. - Vi oplever en enorm interesse fra udlandet. Det er meget opløftende, siger direktør Finn Mortensen fra det offentlig-private samarbejde State of Green, der i 2014 havde besøg af over 130 delegationer bestående af mere end 2.100 deltagere. I alt var 39 lande repræsenteret under besøg på grønne danske virksomheder. Ifølge statistikken fra State of Green var interessen især varm fra Kina, Indonesien, Japan og USA. Lige under dette førerfelt fulgte gæster fra bl.a. Frankrig, Mexico og Tyrkiet. - Antallet af delegationer og ’hoveder’ er steget ganske flot i 2014, ligesom der har været en fin geografisk spredning, konstaterer Finn Mortensen og nævner vedvarende energi og energieffektivitet som de to emner, gæsterne helst vil høre noget om. Dog er der også en stigende interesse for vand/miljø og ’livable cities’ – altså smarte byer med høj livskvalitet. På gæstelisten står ofte borgmestre, og Finn Mortensen ser klare tegn på, at eksempelvis kinesiske byer opstiller ’tilsyneladende ambitiøse mål’. I den kinesiske virkelighed er vand ofte forurenet og folk trækker vejret i storbyer med massiv luftforurening, ligesom Kina har overhalet USA som verdens største DANSKE KOMPETENCER. En delegation fra Skotland har lige været i Danmark for at studere cykelparkering og andre bidrag til den grønne omstilling. Virksomheder, der ønsker at promovere sig i en international sammenhæng, kan registrere sig på www.stateofgreen.com/join. FOTO: STATE OF GREEN CO2-udleder. Borgmestre og andre lokale magthavere er derfor under stigende pres fra regeringen i Beijing – og befolkningen - for at løse problemerne ved at etablere ’low carbon cities’. Også nogle af Kinas største medier har været i Danmark for at lave indslag og artikler, og eksponeringen har ifølge Finn Mortensen været betydelig. - Generelt kommer de udenlandske gæster for at se, hvordan vi tackler udfordringerne i København, Aarhus, Sønderborg, Samsø og andre steder. I Danmark kan de se, hvordan man selv med små greb og lokal forankring kan gennemføre noget, der har betydning. - Danmark bliver også ofte brugt som reference i taler, og vi sender løbende nyheder ud på kinesisk. En af historierne blev retweetet 40.000 gange, siger Finn Mortensen fra State of Green, der i forhold til fremstød i Kina har haft opbakning af kongehuset og skiftende regeringer. En stribe aftaler understøtter samarbejdet, og her i 2015 er det 65 år siden, at der blev etableret officielle forbindelser mellem Kina og Danmark. Det vil blive markeret i Kina og styrke relationerne yderligere, forventer Finn Mortensen. Han er netop vendt hjem fra en konference i Irland, hvor Apple har valgt at placere sit andet europæiske datacenter. På en irsk konference fik Finn Mortensen mange spørgsmål om, hvordan vi i Danmark formår at skabe lokal og national opbakning til de grønne initiativer, for også den irske virkelighed er ofte en helt anden end den danske. Direktøren erklærer sig ’lamslået’ over at høre, at de irske vandselskaber ofte skal arbejde under politibeskyttelse for at installere vandmålere ude hos kunderne. Livlig trafik på hjemmeside State of Green tilbyder virksomheder og andre, der ønsker at profilere sig, at de kan lægge informationer op på hjemmesiden. Besøgstallet på den danske platform har rundet 30.000 om måneden. De interesserede potentielle kunder kommer fra hele verden, men State of Green melder om særlig stor interesse fra USA, Indien, Kina, England og Norge. Gennemsnitlig opholder brugerne sig på sitet i fire minutter. Over 500 grønne aktører med flere end 1.100 løsninger er set af internationale beslutningstagere og journalister. Læs mere på www.stateofgreen.com og www.stateofgreen.com/cn Midtjysk knowhow til Østeuropa EnergiMidt er et af de danske energiselskaber, der forsøger at eksportere energirådgivning. AF JAKOB ULLEGÅRD Danske energiselskaber har unikke kompetencer inden for energieffektivitet takket være den danske energisparemodel. De kompetencer er udviklet over flere år og flere selskaber begår sig som kommercielle aktører på de udenlandske markeder. - Med krisen i Ukraine og diskussionen om energiafhængighed er energieffektivisering rykket op på dagsordenen i Østeuropa. Erhvervslivet er ganske enkelt blevet mere opmærksomt på, at der er penge at hente. Den mulighed i markedet skal vi være skarpe til at udnytte, siger Elena Markova, business manager hos EnergiMidt. Selv om de danske selskaber har kompetencer inden for energirådgivning, er det mere Danmarks image og ry som et grønt og energieffektivt land, der åbner døre. Det betyder også, at gode oplevelser med andre danske aktører smitter af i udlandet – ganske som negative oplevelser. Det har EnergiMidt erfaret på godt og ondt, og derfor bruger de meget krudt på at stille med gennemførlige løsninger. Fx har EnergiMidt arbejdet med en tyrkisk-ejet aluminiumsproducent i Bulgarien, som sparer energi årligt svarende til over 2 mio. kr. via projekter sat i søen efter energirådgivning. Med en kort tilbagebetalingstid på blot to år er det en god case: - En reduktion af omkostningen til energi ses i stigende grad som en mulighed for at forbedre virksomhedernes konkurrenceevne på tværs af EU-landene. Vores fokus er EU’s nye medlemslande i Central- og Østeuropa, hvor vi startede i EU’s mest energiintensive industri, Bulgarien. Nu fortsætter vi med projekter for industrivirksomheder i Polen, Østeuropas største økonomi, siger Elena Markova. LÆS MERE PÅ Inspiration til øget energieffektivitet EU’s klima- og energikommissær Miguel Arias Cañete deltager den 5. marts i et seminar i Bruxelles om energieffektivitet arrangeret af Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, State of Green og Dansk Energi. Udover en række oplæg også fra bl.a. klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen (R), adm. direktør Michael Mikkelsen fra Scanenergi og vicedirektør Anders Stouge fra Dansk Energi, markerer seminaret også den officielle lancering af hvidbogen ’Unlocking the sustainable future of a competitive industry’. Publikationen dokumenterer, at energieffektivitet skaber forretning samtidig med, at løsningerne ude i industrierne er med til at styrke deres bundlinje og konkurrenceevne. Krydret med gode eksempler giver hvidbogen gode råd til at komme i gang med at udnytte ’the first fuel’, som Det Internationale Energiagentur (IEA) kalder energieffektivitet. Læs mere på https://stateofgreen.com/wp-energyefficiency-in-industry.pdf www.energimidt.dk/english ENERGI NR. 3 · MARTS 17 INTERNATIONALT UDSYN Grønnere himmel med el Airbus arbejder med at udvikle et eldrevet fly, E-Fan, og det lille fly kom første gang på vingerne i april 2014 fra Bordeaux-Merignac-lufthavnen i Frankrig. Erfaringerne fra dette og det ligeledes eldrevne Solar Impulse blev for nylig fremlagt på et seminar om grønne teknologier arrangeret af luftfartsorganisationen ICAO. På konferencen var der også en stribe oplæg om grønnere lufthavne. Læs mere på www.icao.int energi til at kunne sælge det videre til andre virksomheder. Det drejer sig blandt andre om Air France, som i forlængelse af lufthavnen har opført store lokaler til vedligeholdelse af deres fly. Det gælder også hotellerne Ibis og Hilton samt biludlejere som Avis og Hertz, forklarer Alexandre Frenal. Rustet til fremtiden GRØNNERE LUFTHAVNE. En række lufthavne verden over har fundet ud af, at der er både økonomiske og miljømæssige gevinster forbundet med at skifte til vedvarende energi. Det gælder blandt andre Aèroport Paris-Orly, som har investeret i sit eget geotermiske anlæg. FOTO: FREE IMAGES Flyv med bedre samvittighed Ved at omstille sig til grøn energi bliver det ligeledes muligt for Aèroport Paris-Orly at reducere sin udledning af CO2 med 9.000 tons om året. Dermed påtager lufthavnen sig et eksemplarisk miljøansvar. - Geotermisk energi rummer ikke bare en økonomisk, men også en miljøgevinst, idet denne grønne energiform tillader os at reducere vores udledning af drivhusgasser. Dermed er vi med til at skabe en mere vedvarende fremtid, siger Sandrine Prieur fra lufthavnens energiafdeling. Hun tilføjer, at omstillingen til grøn energi er sket på initiativ fra lufthavnen selv i ønsket om at forberede sig på de lovgivningsmæssige miljøstramninger, der højst sandsynligt vil berøre luftfartsindustrien i den nærmeste fremtid. Solceller til eldrevne tog Under Aèroport Paris-Orlys landingsbaner ligger en værdifuld ressource, som gør det muligt for lufthavnen at sænke sit energiforbrug og højne sin grønne profil. Geotermi er blot en af de energikilder, verdens lufthavne tager i brug. AF PERNILLE LE MARC, JOURNALIST, PARIS Sidst på året er Paris vært for FN’s 21. klimakonference (COP21), og så vil verdens øjne hvile på franskmændene og deres klimaprofil. Nogle af de mange tusinde gæster vil lande i Aèroport Paris-Orly, der har investeret ca. 12 mio. euro i et geotermisk anlæg, som nu bruges til opvarmning af hele den sydlige og vestlige terminal. Dermed har Paris-lufthavnen sluttet sig til en voksende skare af lufthavne, der gør en indsats for miljøet samtidig med, at de økonomiske nøgletal ser fornuftige ud. Det geotermiske anlæg er koblet op på varmtvandsreservoiret Le Dogger, der ligger 1,7 kilometer under jordens overflade. Det 15.000 kvadratkilometer store bassin kan dateres 170 mio. år tilbage, men blev først opdaget under en olieboring i 1950’erne. Snart fandt man ud af, at reservoiret skabte gunstige geologiske betingelser for geotermisk energi, og i dag er Aèroport Paris-Orly derfor langt fra ene om at drage 18 ENERGI NR. 3 · MARTS 2015 nytte heraf. Faktisk kan området Val-de-Marne, som vandreservoiret ligger under, prale af at have den højeste forekomst af geotermiske operationer i verden. Helt konkret er der 34 foretagender, der udnytter Le Dogger - herunder bl.a. kosmetikfirmaet L’Oreal, som opvarmer sit hovedkvarter med geotermi. Et lukket kredsløb I lufthavnen pumpes varmen fra undergrunden op med en temperatur på godt og vel 75 grader. Herefter udledes energien, hvormed temperaturen daler til omkring 35 grader. Det afkølede vand føres tilbage til bassinet, og således genereres ren energi i et lukket kredsløb uden at reservoiret tømmes for vand. - Målet er, at det geotermiske anlæg inden 2020 skal dække 30 procent af lufthavnens varmeforbrug. Den øvrige varme henter vi dels fra gas, dels fra biomasse. Derudover arbejder vi netop nu på et pilotprojekt inden for solceller med henblik på også at integrere solenergi i vores varmeproduktion inden for den nærmeste fremtid, forklarer Alexandre Frenal fra lufthavnens energiafdeling. Økonomiske gevinster Med det geotermiske anlæg bliver det muligt for Aèroport Paris-Orly at sænke sine energiudgifter med 900.000 euro årligt. - Takket være anlægget er vores energiudgifter nu betydeligt lavere og ikke mindst mere stabile, end hvis vi for eksempel benyttede os af fossile brændstoffer, som stiger i pris i tide og utide, siger Alexandre Frenal. Og som om det ikke var godt nok, at lufthavnen kan spare betydelige summer, har det geotermiske anlæg også vist sig at være en interessant indtægtskilde. - Faktisk producerer vi tilstrækkelig med Selvom geotermisk energi har opvarmet ejendomme i store dele af Paris siden 1960’erne, er det første gang, at teknologien bruges på en fransk lufthavn. I et internationalt perspektiv er Aèroport Paris-Orly derimod langt fra ene om at satse på geotermi. Både Oslo Lufthavn Gardermoen, Flughafen Zürich og East Midlands Airport får ligeledes store dele af deres energiforsyning fra geotermiske anlæg, ligesom Calgary International Airport netop nu investerer 1,4 mia. dollar i et geotermisk anlæg. Andre vedvarende tiltag på lufthavne verden over omfatter solenergi og vindenergi. Det gælder blandt andre i München, hvor solceller producerer 500.000 kWh om året samt Adelaide Airport, som med sine 760 solceller installeret på toppen af Terminal 1 besidder Sydaustraliens næststørste energiproducerende tag. Hvad angår solceller er det imidlertid Denver International Airport, der tager prisen. På lufthavnens grund er der opført tre anlæg. Det første åbnede i 2008 lige ved lufthavnens indgang og leverer i dag 50 procent af energien til det togsystem, der forbinder terminalerne. Året efter opførte man det andet anlæg, som leverer 100 procent af energien til lufthavnens opbevaringslokaler, og i 2011 indviede man det sidste, som leverer yderligere 6,9 mio. kWh energi om året. INTERNATIONALT UDSYN UNGE KRÆVER FIBERNET. På den årlige konference om fibernet viste unge polakker, hvordan de kommunikerer – og hvad de kræver af fremtiden. FOTO: FTTH COUNCIL EUROPE. Asien udfordrer Europa på bredbånd Dansk Energi med i ny alliance for europæiske fiberoperatører Fibernettet vokser i EU, men udviklingen går hurtigere i Sydkorea, Japan og Kina. AF CHRISTIAN BERG, CHEFKONSULENT, DANSK ENERGI, WARSZAWA - Fibernet er en fremtidssikker infrastruktur og er en vigtig driver for innovation og nye tjenester. Vi begynder at se behovet for gigabit-hastigheder i Europa. Derfor står investeringer i fibernet højt på EU’s dagsorden. Budskabet var klart, da Anna Herold, kabinetssekretær for Günther Oettinger, EU’s Kommissær for den digitale økonomi og det digitale samfund, var med til at åbne den årlige fiberkonference i Europa. Konferencen fandt sted i Warszawa og tiltrak næsten 3.000 deltagere. Arrangøren var FTTH Council Europe - en europæisk brancheorganisation, som repræsenterer over 150 leverandører af aktivt og passivt udstyr til fibernetværk Sydøstasien fører an På konferencen blev en ny måling af de mest fiberparate lande i verden præsenteret – den såkaldte FTTH Global Ranking. Sydkorea, Japan og Hongkong ligger i front, hvor over halvdelen af alle husstande og virksomheder har en fibertilslutning til internet. Kina har overhalet USA og Europa (EU28) på fiberoptag. Næsten hver syvende kinesiske husstand er nu tilkoblet internet via en fibertilslutning. Den kinesiske centralregering skubber på og har blandt andet fastsat regler om fibernet i alt nybyggeri. USA ligger lige efter Kina, og oplever en stor interesse for gigabit i mange delstater. Interessen er kommet i kølvandet på Googles fiberudrulning i flere amerikanske byer – den såkaldte ’Google Fiber effekt’. Europa fortsat i slæbespor I Europa er antallet af fibertilslutninger steget fra 10 mio. til 15 mio. tilslutninger det seneste år. Alligevel udgør fibernet kun seks procent af de europæiske bredbåndsforbindelser – resten bygger fortsat på det gamle kobbernet og kabel-tv net. Hovedparten af de tidligere telemonopoler i EU foretrækker at opretholde betydelige indtægter fra det for længst afskrevne kobbernet frem for at iværksætte langsigtede investeringer i fibernet. Danmark taber terræn Danmark indtager en midterposition blandt de europæiske lande, hvilket alene skyldes energiselskabernes fiberudrulning de seneste ti år. På trods af, af fibernet er den bredbåndteknologi i Danmark med både flest nye abonnementer og den største relative vækst, taber Danmark alligevel terræn i forhold til andre lande. Udviklingen skyldes i høj grad TDC's opbremsning af fibernet i hovedstadsområdet og Nordsjælland, som tæller over en tredjedel af samtlige husstande og virksomheder i Danmark. Det fremgår af Erhvervs- og Vækstministeriets nye analyse af konkurrencen på bredbåndsmarkedet, at antallet af husstande på TDC's fibernet faldt fra ca. 15.000 i 2010 til godt 11.000 i 2013. Det går med andre ord den forkerte vej. En forudsætning for at Danmark kravler længere op af listen over de mest fiberparate lande i verden er altså, at der iværksættes en omfattende fiberudrulning i hovedstaden. Dansk Energi indgår i en ny europæisk alliance for lokale fiberoperatører for at fremme udbredelsen af fibernet i Europa. Vejen frem er større investeringer og mere konkurrence på bredbånd. Alliancen hedder European Local Fibre Alliance (ELFA). Bag ELFA står en række brancheforeninger fra otte forskellige lande, herunder BREKO og Buglas i Tyskland og Stadsnät i Sverige. ELFA ønsker at sikre større indflydelse på EU’s teleregulering, hvor de tidligere telemonopoler i dag sidder tungt på den europæiske dagsorden i Bruxelles. EU-kommissionen har netop iværksat en revision af EU’s telereguleringsdirektiver, som regulerer bredbåndskonkurrencen i alle medlemsstater. ELFA forventer at indgå i denne revision. ELFA blev lanceret på et pressemøde i forbindelse med den europæiske fiberkonference i Warszawa i februar. Hovedbudskabet var, at lokale og regionale fiberoperatører er med til at sikre en effektiv konkurrence i EU som kan bane vejen for større investeringer i fiberinfrastruktur. LÆS MERE PÅ www.ftthcouncil.eu ENERGI NR. 3 · MARTS 19 Fast panel DEBAT MF MEP Villum MEP Margrete Auken Bendt Bendtsen Christensen (SF) (LA) (K) MF Per Clausen (EL) MF Mikkel Denker (DF) MF Jens Joel (S) MF Lars Christian Lilleholt (V) MF Andreas Steenberg (R) POLITISK TVEKAMP: Er energiunionen en vigtig del af svaret på EU's energipolitiske udfordringer? JA JA Hvis det bliver en grøn energiunion, og hvis den udformes rigtigt, så kan den blive en vigtig del af svaret på EU’s energipolitiske udfordringer Der skal ikke meget fantasi til at forestille sig, hvorfor det er en god idé, at vi udnytter europæisk energi bedre end i dag. MARGRETE AUKEN (DE GRØNNE/SF) BENDT BENDTSEN (K/EPP) Energiunionen skal være et flagskib for EU de kommende år. Men det kommer minsandten an på om den er ambitiøs nok. Hvis vi virkelig vil styrke EU’s forsyningssikkerhed, skabe grønne job og puste liv i EU’s økonomi - samtidig med at vi gør vores for at hindre klimaforandringerne - skal formålet med energiunionen være en fælles energipolitik i EU baseret på vedvarende energi og energieffektivitet. Med andre ord er det vigtigt, at vi ikke bare får en energiunion, men en grøn energiunion. Kun sådan vil den være en fremtidssikret løsning på EU’s mange kriser. Først og fremmest gælder det om at omstille EU’s energiforsyning til noget nær 100 procent vedvarende energi i 2050. Det er velkendt, at vi i EU bruger 400 mia. euro om året på import af fossile brændsler. Penge, som kunne være brugt mere langsigtet til at styrke jobskabelsen i EU. En tredjedel af EU’s olie- og gasimport kommer fra Rusland. Faktisk aftager EU hele 79 procent af Gazproms eksport, og EU’s medlemsstater sikrer altså Ruslands vigtigste indtægt. Der er mange grunde til at mindske afhængigheden af Rusland, heriblandt den højaktuelle krise i Ukraine. Det er dog også vigtigt at investere i EU’s egen energiproduktion og infrastruktur. Det vil bidrage til større tryghed for EU's borgere særligt i Østeuropa, hvor Putins luner især er plagsomme. Ideen om en energiunion er oprindeligt fra os Grønne (2007), så selvsagt støtter vi den. Men i den udgave, hvor det mest drejer sig om, at medlemsstaterne skal samarbejde om energiindkøb og om øget energiproduktion inden for EU OG hvor medlemsstater som fx Polen og Storbritannien bruger den aktuelle forsyningssikkerhedssituation til at fremme både skifergas og atomkraft, så holder den ikke. Hverken for klimaet eller økonomien! Selv hvis alle fossile reserver i EU blev fuldt udnyttet, ville de ikke kunne dække vores energibehov. Hvis EU bliver en grøn leder globalt, kan EU øge eksporten med 25 mia. euro om året og i år 2050 spare 350 mia. euro på energiregningen årligt. Energiunionen skal derfor først og fremmest sætte rammen for en gennemført investeringsstrategi for bæredygtige løsninger. Fossile brændsler skal fases ud på lidt længere sigt, og første skridt er at udfase støtten til fossile brændsler og atomkraft øjeblikkeligt. Endelig skal vi redde EU’s CO2-kvotesystem hurtigst muligt, og det kræver blandt andet en høj minimumspris på CO2-kvoter. Med en aggressiv russisk præsident Putin med hånden på Europas gashane og et skrantende klima er det helt oplagt, at vi tager et fælles ansvar for at sikre Europas energiforsyning. Men lad os være ærlige: At vi skal være mere fælles om vores europæiske energi er ikke en ny tanke, så lad mig fremhæve et par indsatspunkter, som jeg tror, er forudsætninger for at realisere energiunionen – og som hver især også udgør svar på EU’s energipolitiske udfordringer: Den ansvarlige forbruger: Til min store tilfredshed får energieffektivitet helt sikkert en central rolle i energiunionen. Jeg ved også personligt, hvor stor forskel energieffektivitet gør – ikke kun for samfundet, men også for privatøkonomien. Men energieffektivitet kræver en anderledes bevidst europæisk forbruger. Opvarmning er et oplagt sted at sætte ind, når 40 procent af vores europæiske energiforbrug går til energi til bygninger, og 85 procent af den energi bliver brugt til opvarmning. Derfor skal vi selvfølgelig energirenovere vores huse, men i mange tilfælde er det også tilstrækkeligt at elektrificere energiforbruget – for eksempel ved ikke at bruge gas til at opvarme hele huset, men få en elektrisk varmepumpe i stedet. Dén form for bevidsthed hos energi-forbrugerne, tror jeg, er grundlæggende for, at projektet om energiunionen lykkes. Og så skal forbrugerne have det bedst mulige grundlag for at træffe fornuftige beslutninger – eksempelvis en bedre energimærkning af produkternes ydeevne. Fair konkurrence: Hvis det skal lykkes at skabe en energiunion, er der et andet grundlæggende forhold, som skal være på plads - fair konkurrence. I dag er solenergi fra Den Iberiske Halvø afskåret fra resten af det europæiske marked på grund af en protektionistisk og kortsigtet fransk enegang. Vi kan risikere at rende ind i samme problem med dansk vindenergi, nemlig at det simpelthen ikke kan afsættes, fordi nogle lande har konkurrenceforvridende mekanismer. Derfor må EU-kommissionen ud af starthullerne og rette op i de lande, som blokerer for, at vi kan have fri handel med strøm og andet energi på tværs af Europas grænser. Håndhævelse af de regler, vi allerede har vedtaget, er fundamental, og det bliver afgørende for, om energiunionen lykkes. Bendt Bendtsen er medlem af EU-parlamentet for Det Konservative Folkeparti og har plads i den gruppe, der hedder EPP. Margrete Auken er medlem af EU-parlamentet for SF og har plads i den gruppe, der hedder De Grønne. Forslaget til Energiunionen blev fremlagt onsdag den 25. februar. Margrete Auken og Bendt Bendtsen har skrevet deres klummer, før det konkrete indhold var kendt i detaljer. 20 ENERGI NR. 3 · MARTS 2015 NYHEDSBLADET DANSK ENERGI: CA. 15.000 LÆSERE BØRSEN: CA. 147.000 L ÆSERE INDS TIK: DEN 18/6 OG 18 / 11 EN: INGENIØR 00 0 . 9 4 1 . A C L ÆSEIKR: E INDS T DEN 18/9 ANNONCÉR I NYHEDSBLADET DANSK ENERGI: DIN INDGANG TIL ENERGIBRANCHEN + TO STÆRKE MÅLGRUPPER Nu kan du ramme flere købedygtige målgrupper på én gang! Nyhedsbladet Dansk Energi samarbejder i år både med dagbladet Børsen og ugebladet Ingeniøren. Tegn en annonce i Nyhedsbladet Dansk Energi og send samtidig dit budskab ud til Danmarks erhvervsliv og/eller Danmarks mange ingeniører. Læs mere på www.nyhedsbladet.danskenergi.dk Ring straks til Niels Hass på tlf. 76 10 11 56 og book en god placering! ÉN ANNONCE – TO ELLER TRE MEDIER Jespers Blog AKTUELT PORTRÆT BO LYNGE RYDAHL: Fremtiden ser mere lovende ud end nogensinde for vores virksomhed. FOTO: NEAS ENERGY Fælles sag for røde og blå politikere Nordjysk elhandler skaber vækst i udlandet Med flere hundrede medarbejdere, milliardomsætning og et stigende aktivitetsniveau på en række internationale markeder har Bo Lynge Rydahl, administrerende direktør i Neas Energy A/S, for nylig kunne fejre 50 års fødselsdag med en bevidsthed om, at han har været - og er - med til at skabe vækst for Nordjylland og Danmark. Bo Lynge Rydahl er født og opvokset i Østervrå i Nordjylland og bor i dag i Frejlev vest for Aalborg med sin hustru Lene og de to yngste af parrets i alt tre børn. Siden afslutningen af HD studiet i Finansiering og Kreditvæsen fra Handelshøjskolen i Aarhus i 1994 har Bo Lynge Rydahls karrierer været centreret om finansiering og energi. I 1995 blev jobs som investeringsrådgiver i banksektoren afløst af en stilling som erhvervsrådgiver hos Realkredit Danmark efterfulgt af to år som investeringsrådgiver i Sydbank. En mulighed i det norske energihandelsselskab Markedskraft, der med liberalisereingen af det fælles nordiske energimarked i 1999 etablerede kontor i Danmark, førte til en stilling som porteføljeforvalter og partner i Markedskraft Danmark A/S i perioden fra 1999 til 2002. Entreen på energimarkedet blev en milepæl i Bo Lynge Rydahls professionelle liv. - Det var helt nyt, at energimarkederne i Europa skulle liberaliseres. Det nordiske 22 ENERGI NR. 3 · MARTS 2015 marked var forgangsmarked og var dengang et umodent marked. Der var masser af udviklingspotentiale, og for mig var det enormt spændende at være med til at sætte ’best practice’ standarder for handel og risikostyring af energi for vores kunder, fortæller Bo Lynge Rydahl. De første erfaringer med energihandel blev suppleret med en diplomuddannelse i ’Financial Energy Analysis’ fra Norges handelshøjskole i Bergen. Bo Lynge Rydahl skabte med sine erfaringer fra den finansielle sektor nye instrumenter og produkter til risikostyring af energihandel. Sammen med en lille håndfuld andre energihandlere må Bo Lynge Rydahl betragtes som en af pionererne inden for energihandel i Danmark. På henvendelse fra elhandelsselskabet Nordjysk Elhandel - stiftet af fire nordjyske forsyningsselskaber - takkede Bo Lynge Rydahl i 2002 ja til jobbet som administrerende direktør for en lille flok på syv medarbejdere, der skulle varetage indkøb af strøm på den nordiske elbørs Nord Pool. Forretningsaktiviteterne blev hurtigt udvidet til køb og salg af strøm for decentrale kraftvarmeværker og vindmøller. På grund af lovmæssige restriktioner for kommunale virksomhedsaktiviteter blev Nordjysk Elhandel i 2011 solgt til en gruppe investorer. Virksomheden skiftede kort herefter navn til Neas Energy for at imødekomme flere internationale aktiviteter. Neas Energy har i dag kunder inden for produktion af vedvarende energi, kraftværker (bl.a. Amagerværket) samt kraftvarmeværker i både Norden, Tyskland og Storbritannien samt handelsaktiviteter på 18 europæiske markeder for el og gas. Virksomheden, der har hovedsæde i Aalborg og beskæftiger mere end 200 medarbejdere, nåede i 2013 en omsætning på 5,8 mia. kr. For Bo Lynge Rydahl stopper ekspansionen dog ikke her: - Jeg har nu beskæftiget mig med energihandel i 15 år, og fra min stol ser fremtiden mere lovende ud end nogensinde for vores virksomhed - og for de frie energimarkeder som helhed. Der er en utrolig dynamik på markederne nu, hvor en stor del af produktionen kommer fra vejrafhængig vedvarende energi. Der er bevægelser på markedet hele tiden, og det handler om at være fleksibel og klar til at foregribe og reagere på disse bevægelser, for at opnå den optimale udnyttelse af både vind, vand, sol og kraftværkernes produktion på markedet, forklarer Bo Lynge Rydahl. LÆS MERE PÅ www.neasenergy.dk I Danmark vrimler det hvert år med nysgerrige energi- og miljøturister, der søger inspiration til at gøre deres byer/lande grønnere og rarere at leve i. Vi har et fantastisk ’brand’ som foregangsland på baggrund af de seneste 40 års ihærdige, men også til tider slingrende indsats. Det gode omdømme bygger på, at vi har formået at skabe et energieffektivt land med høj grad af vedvarende energi i el- og varmesystemet. Vi er kendt for at drive udviklingen inden for vindenergi, både hvad angår møller og indpasning af vindenergi i det samlede system. Når Apple nu vælger at slå sig ned med et datacenter i Danmark, har det rigtig meget med den førte energi- og klimapolitik at gøre – en politik, der har gjort Danmark grønnere samtidig med, at leveringssikkerheden er i top og energien til at betale. Her i 2015 skal vi have valg til Folketinget, og forhåbentlig får vi en valgkamp, der mere handler om, hvordan vi kommer videre, end hvordan vi bremser op. Og vi SKAL videre, for de fossile brændsler dækker fortsat tre fjerdedel af det samlede energiforbrug. Kullene fylder meget i elproduktionen, men ved at omstille kraftværkerne til biomasse og bruge store varmepumper er det til at se en ende på kulforbruget, inden for 10-15 år. En langt større opgave har vi i forhold til transportsektoren. Oliekriserne i 1970’erne gjorde det klart, hvor skrøbelige vi var overfor politisk motiveret brud af olievåbnet, men vi er fortsat dybt afhængige af olie til transport. Olie er kilde til uro og krige i Mellemøsten, der også er arnested for udbredelse af både statsstøttede og mere private ideologier meget langt fra vores værdigrundlag. Jeg har svært ved at se, hvorfor en konsekvent oliebefrielsespolitik ikke skulle kunne samle et bredt flertal i Folketinget. Elektrificeringen af togdriften bliver forhåbentlig ført til ende i løbet af de næste 5-10 år. Derudover bør både lands- og lokalpolitikere gribe de landvindinger, der foregår inden for eldrift af busser, færger, personbiler og cykler, med kyshånd. Internationalt går udviklingen hurtigt inden for batterier, og selv om vi ikke har større kompetencer her, står døren på vid gab i forhold til at være det laboratorium, hvor private selskaber, det offentlige og befolkningen viser, hvordan de nye teknologier både kan give livskvalitet, mindre klimapåvirkning og mere business. Uanset resultatet af folketingsvalget bør politikerne slås for at holde Danmark i den grønne førertrøje. Vi ER et forbillede for verden, og det vil simpelthen være kreperligt, hvis vi få måneder før FN’s uhyre afgørende 21. klimakonference i Paris skruer ned for ambitionerne og sender et signal om ligegyldighed. At sikre livet på vores fælles blågrønne planet burde være en mærkesag både for røde og blå politikere – uden slinger i valsen. Send navnestof til Annette Bull på ab@danskenergi.dk NAVNE Kommunikationschef i DONG Energy Martin Barlebo, 44 år, er tiltrådt som kommunikationschef i DONG Energy. Siden 2010 har han været kommunikationschef i den børsnoterede medicinalvirksomhed ALK Abello. Tidligere har han gennem ti år rådgivet virksomheder og organisationer som konsulent og partner i Holm Kommunikation, og han har desuden fire års erfaring som fuldmægtig i Erhvervsfremmestyrelsen. Om valget af Martin Barlebo som ny kommunikationschef siger Jakob Askou Bøss, vice president for Corporate Strategy & Stakeholder Relations: - Martin Barlebo er en dygtig kommunikatør og erfaren kommunikationschef. Han har omfattende kommunikationserfaring både fra en børsnoteret virksomhed, som mangeårig rådgiver inden for virksomhedskommunikation og fra centraladministrationen, og han får en vigtig opgave i at sikre en god kommunikation og dialog med medierne og vores omverden. KALENDER 2015 KONFERENCER, MESSER & EVENTS 10.-12. marts 2015 EWEA OFFSHORE www.ewea.org/offshore2015/conference København 12. marts 2015 Læs mere på www.donenergy.com Dansk Energi Lederforum: Temadag www.delederforum.dk Grundfos, Bjerringbro Direktør for fibernet SEAS-NVE og NRGi’s nye selskab, Fibia, har ansat Casper Holst-Christensen som adm. direktør, og derved får han ansvaret for kundeoplevelsen i Danmarks største fibernetselskab. Fibias nye topchef har overtaget ansvaret for milliardinvesteringen i fibernettet. - Det er en fantastisk mulighed og en stor udfordring at få lov til at stå i spidsen for udbygningen af det digitale Danmarkskort. Fibia er skabt i et vækstmarked, og der er en utrolig efterspørgsel på selskabets produkter. Jeg glæder mig derfor til at indfri kundernes forventninger til lynhurtige og stabile internetforbindelser, siger Casper Holst-Christensen. De seneste to år har han som senior vice president været ansvarlig for Falck Assistance på det danske marked. Casper Holst-Christensen er cand. merc. jur. fra Copenhagen Business School og har over ti års erfaring fra den danske telebranche. Fibias ejerselskaber har netop indsat to nye eksterne bestyrelsesmedlemmer: Jesper Theil Eriksen har en lang baggrund som adm. direktør i internationale teleselskaber og som privatkundedirektør i TDC, og Ole Lindstrøm Simonsen har bl.a. en baggrund som adm. direktør i Stofa og Telia Stofa. Fibia er en fusion af foreløbig to energiselskabers fiberaktiviteter. De involverede virksomheder har igennem hele fusionsprocessen været åbne om, at andre energiselskaber er meget velkomne i Fibia, der har potentiale til at samle branchen i en slagkraftig enhed. Tre nye hos rådgiverfirma 25.-26. marts 2015 PlanEnergi har ansat tre nye medarbejdere. Morten Hofmeister, 43 år, er uddannet civilingeniør i international teknologiplanlægning, Energi, fra Aalborg Universitet i 1998 og master i Energiret fra Aarhus Universitet i 2010. Han kommer fra en stilling som projektchef i fjernvarmetænketanken Grøn Energi. Daniel Møller, 31 år, er civilingeniør med speciale i energiplanlægning fra Aalborg Universitet. Han har tidligere arbejdet med bæredygtigt forbrug og produktion i det europæiske miljønetværk PREPARE, med integration af vedvarende energi hos IEA i Paris og i Grøn Energi. Søren A. Nielsen, 54 år, er uddannet konstruktionsingeniør og har over 25 års erfaring fra rådgiverbranchen inden for byggeri. Han kommer fra en stilling som bygningsrådgiver hos Lindgaard A/S, Aalborg. www.ibceuroforum.dk Vejle Det Intelligente Energisystem 22.-24. april 2015 The European Power Innovation Congress (EPIC 2015) www.europeanpowerinnovation.com Prag, Tjekkiet 27.-28. maj 2015 Across boarders – HVDC Systems and Market Integration www.malmokongressbyra.se/cigre Lund, Sverige 3.-14. juni 2015 Læs mere på www.planenergi.dk Optakt til COP21 www.unfccc.int Bonn, Tyskland 18. juni 2015 Medlemmer i Energitilsynet Går det grønne i sort? Energiens Topmøde 2015 Klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen har udpeget nye medlemmer til Energitilsynet: Bjarke Pålsson kommer med direktør- og chefstillinger i Naturgas Fyn og DONG Energy i bagagen, Holger Blok er direktør i EnergiMidt, og Birgitte Sloth, der vil fungere som suppleant i tilsynet, er professor og prodekan på Københavns Universitet. 30. november - 11. december 2015 www.danskenergi.dk TAP1, København Klimatopmøde, COP21 www.unfccc.int Paris, Frankrig Læs mere på www.energitilsynet.dk Læs mere på www.fibia.dk KURSER & SEMINARER FN’s klimapanel skal have ny formand IEA får ny generalsekretær 9.-10. marts 2015 FN’s klimapanel (IOCC) skal have ny formand. Indtil videre opererer viceformand Ismail El Gizouli som fungerende formand efter, at Rajendra K Pachauri efter 13 år på posten er fratrådt et halvt år før berammet tid – angiveligt på grund af helbredsproblemer. IPCC leverer videnskabelige input til FN’s klimaforhandlinger, der er planlagt til at være særdeles vigtige på COP21 i Paris sidst på året. En hyppig gæst i Danmark, dr. Fatih Birol, er udnævnt som den næste direktør for Det Internationale Energiagentur (IEA) i Paris. Til august afløser han Maria van der Hoeven, der da har været topchef for IEA i fire år. Fatih Birol er kendt verden over som den veltalende cheføkonom og direktør for global energiøkonomi, der hvert år præsenterer IEA’s World Energy Outlook. Fatih Birol har været ansat i IEA siden 1995, han er tyrkisk statsboger, født i Ankara i 1958, uddannet på universiteter i Istanbul og Wien - og en glødende tilhænger af Galatasaray Football Club. www.danskenergi.dk/Udannelse.aspx Kolding Læs mere på www.ipcc.ch Læs mere på www.iea.dk Elmontør A 10. marts 2015 Installation af solcelleanlæg www.danskenergi.dk/Udannelse.aspx Kolding 11. marts 2015 Temadag om intelligent bygningsstyring www.danskenergi.dk/Udannelse.aspx Kolding 16.-17. marts 2015 50 år Klar og tydelig kommunikation og høj grad af inddragelse er sammen med et stort operationelt gen de væsentligste ledelsesredskaber for Jette Hedegaard Post, der står i spidsen for over 200 mand i TREFOR Entreprise. Direktør Jette Hedegaard Post, der også sidder i koncernledelsen for TREFOR, blev 50 år den 11. februar. - Nu tænker I nok, hvad ved hun om vores verden. Og I har fuldstændig ret, jeg har ikke en teknisk baggrund, men jeg kan noget andet, og sammen kan vi flytte tingene, lød det fra Jette Hedegaard Post, da hun første dag indkaldte til gårdmøde for TREFOR Entreprises blandede flok af smede, elektrikere, vvs’ere, montører, teknikere og en række andre faggrupper. Og mantraet skabte respekt for og anerkendelse af den høje, veltrænede kvinde på de sylespidse stilletter, der siden 1. december 2011 har stået i spidsen for TREFOR Entreprise og den succesfulde turnaround, selskabet har gennemgået. Jette Hedegaard Post har en baggrund som erhvervssproglig korrespondent fra Handelshøjskolen i Kolding og en karriere inden for salg og senere HR ved bl.a. DMV Danmark og Merrild Kaffe og senest som HR- og kundedirektør i TREFOR. Læs mere på www.trefor.dk Salgsdirektør i CLEVER Projektering af transformerstationer Niels Kaalund Retbøll er ansat som salgsdirektør i CLEVER, hvor han skal være med til at sikre selskabets position som markedsleder af opladning til elbiler. Niels Kaalund Retbøll har mange års erhvervserfaring inden for forretningsudvikling og salg af komplekse teknologiske produkter bl.a. fra FLOS Lighting og Asmo Electric Aps samt senest som medstifter og adm. direktør i IMAT ASIA - et selskab, der kombinerer funktioner som rådgivning, produktudvikling og distribution af komplekse glasfiber materialer primært til den europæiske vindmølleindustri. Afsætning af kabler Læs mere på www.clever.dk www.danskenergi.dk/Udannelse.aspx Fredericia 25. marts 2015 www.danskenergi.dk/Udannelse.aspx Haslev 13. april 2015 Installation af solcelleanlæg www.danskenergi.dk/Udannelse.aspx Fredericia 14.-15. april 2015 Kabelmontage www.danskenergi.dk/Udannelse.aspx Kolding ENERGI NR. 3 · MARTS 23 5 minutter OM MIN FORRETNING VITAL INFRASTRUKTUR. Fibernet vækster i de kommende år og kommer til at overhale elnet-området i økonomisk værdi, forudsiger Peder Kjeldgaard fra Nord Energi. Fakta om Nord Energi Omsætning: 515 mio. kr. Ejerform: Andelsselskab med 92.000 ejere/kunder Medejer af: Energi Nord (elhandel og forbrugerafregning), Energi Danmark, Bredbånd Nord, Waoo! og Nianet. Antal ansatte: 140 Hovedkontor: Hjørring – og afdelinger i Nørresundby og Skagen Hjemmeside: www.nordenergi.dk Kunderne kræver fibernet AF JESPER TORNBJERG Nyhedsbladet: Hvad optager dig lige nu? - Vi er ved at lave årsafslutning og årsrapport 2014. Det er gået stort set som forventet – alle vores aktiviteter er gået stort set som budgetteret, siger adm. direktør Peder Kjeldgaard fra Nord Energi, hvis elnet servicerer 92.000 kunder, over 300 vindmøller, tre små vandkraftværker, 40 kraftvarmeværker og godt 3.200 solcelleanlæg. Selskabet sørger også for gadelys i hele Hjørring Kommune. På fibernet har Nord Energi i efteråret 2014 revurderet sine planer på grund af forøget efterspørgsel. - Vi speeder op investeringsmæssigt. Før skulle vi overbevise kunderne om, at det er den bedste bredbåndsteknologi, men det ved folk godt nu - især de unge. Efterspørgslen er så voldsom, at vi ikke kan følge med, så ja… der er venteliste, fortæller Peder Kjeldgaard, der også erklærer sig optaget af at holde omkostningerne nede både på elnet og fibernet, ligesom bestyrelsesarbejdet for resten af 2015 skal planlægges. Nord Energi er i gang med at udskifte ca. 62.000 elmålere, så alle kunder har fået installeret fjernaflæste elmålere medio 2015. Derudover skal Nord Energis entrepriseselskab til at etablere reserveforsyning til Læsø efter, at Energinet.dk har taget den ældre KontiScan-forbindelse ud af drift. Læsø bliver fortsat forsynet fra fastlandet, men hvis søkablet fx bliver beskadiget eller revet over af et anker, skal der være et alternativ. Nord Energi er derfor ved at indkøbe dieselgeneratorer, ’der forhåbentlig aldrig kommer i brug’, som Peder Kjeldgaard formulerer det. Nyhedsbladet: Hvilke mål har I på 3-5 års sigt? - Vi har en 2020-plan med fuld kabellægning af elnettet. Vi er færdige på lavspænding og 10 kV, men mangler stadig små 100 kilometer på 60 kV, siger Peder Kjeldgaard. Fortsat fokus på omkostninger og en god benchmark op mod andre elnetselskaber - og dermed intet tab af indtægtsramme - er også et ønske fra bestyrelsen. - På fibernet har vi i 2020-planen et mål om at nå 80 procent af kunderne, og også på dette område søger vi omkostningsreduktioner. Fibernet vækster i de kommende år og kommer til at overhale elnet-området i økonomisk værdi, forudsiger Peder Kjeldgaard, der dog forventer, at det først vil ske på den anden side af 2020. Nord Energi opkøbte i 2014 transformerforeningen i Taars og fik dermed ekstra 1.000 kunder. Tidligere er der blevet diskuteret fusion mellem Nord Energi, Nyfors og HEF, men ’Vi speeder op investeringsmæssigt. Før skulle vi overbevise kunderne om, at fibernet er den bedste bredbåndsteknologi, men det ved folk godt nu - især de unge’ Peder Kjeldgaard, adm. direktør, Nord Energi den blev ikke realiseret. Peder Kjeldgaard forventer dog yderligere konsolideringer i skaren af elnetselskaber: - Hvornår konsolideringen fortsætter, ved vi ikke, men der er et generelt pres for bedre og billigere infrastruktur. Vores økonomi i Nord Energi ligger i den gode ende, så vi har handlefrihed og bliver ikke tvunget til fusion, siger den nordjyske direktør. Nyhedsbladet: Hvad går dig på lige nu? - Energitilsynet. Vi kan ikke få en udmelding om vore indtægtsrammer helt tilbage til 2004, og det irriterer mig voldsomt. Da vi blev fusioneret til Nord Energi var der forskellig regnskabspraksis i de to oprindelige selskaber, men det er fortsat uafklaret, hvordan det skal håndteres. Vi har for længst indleveret en ansøgning til Energitilsynet, skrevet til dem flere gange og har afholdt møde, men det har ikke taget stilling endnu, konstaterer Peder Kjeldgaard og påpeger, at det kan dreje sig om millioner af kroner – penge, som kunderne enten skal af med eller have retur.
© Copyright 2024