om forebyggelse - Dialog
12 | 2015 om forebyggelse TEMA b ø l r o f s e s l e g g Foreby Vi samarbejder om forebyggelsesforløb AF AFDELINGSCHEF MADS CHRISTIAN HAUGAARD, REGION SYDDANMARK OG ENHEDSCHEF JETTE JUL BRUUN, SUNDHEDSSTYRELSEN Forebyggelse og sundhedsfremme er sammen med lighed i sundhed højt på den politiske dagsorden i disse år. Nationale mål sætter retning for danskernes sundhed og lokalt følges der op med tilbud om forebyggelse, behandling og pleje til borgerne. I Danmark har de fleste borgere én eller anden form for risikoadfærd for sygdom. Samtidig får flere danskere kroniske sygdomme og uligheden i sundhed vokser. Mange borgere vil gerne støttes i sund livsstil og have viden om, hvad de selv kan gøre for at forbedre deres helbred. Sundhedspersonale har gode anledninger til at tale forebyggelse med borgerne og afdække borgernes behov og motivation for forebyggelsestilbud. Syddanmark har netop lagt sidste hånd på sundhedsaftalen for år 2015-18. Forebyggelse har fået et særligt fokus både som selvstændigt indsatsområde og som en del af de øvrige initiativer. Der er et stort forebyggelsespotentiale i at opspore tidlige tegn på risikoadfærd, tidlige tegn på sygdom, forværring af sygdom eller nedsat funktionsevne hos borgerne. Borgerne skal helst opleve sammenhæng mellem de tilbud de får på sygehuse, i almen praksis og i syddanske kommuner. Derfor styrkes den tidlige opsporing og sammenhængen i tilbuddene. Det sker bl.a. som led i projekt 'Tidlig Opsporing og Forebyggelse' (TOF), i lokale projekter på sygehuse, i kommuner og i almen praksis, hvor der er en velfungerende ordning med praksiskonsulenter. 2 DIALOG OM FOREBYGGELSE Sundhedsstyrelsen ønsker høj kvalitet i forebyggelsesforløbene fx ved, at det er nemt at få overblik og nemt at henvise til forebyggelsestilbud i kommunerne. Det er vigtigt, at der er forebyggelsesforløb for alle borgere, både de borgere der kan selv og dem, der har brug for mere støtte. Det er især svært i overgange mellem sektorer, hvor borgerne kan risikere at falde mellem to stole. Noget af det der kan styrke forebyggelsesforløbene er inddragelse af borgernes perspektiver, fælles kompetenceudvikling på tværs af sektorer og jævnlig dialog om forebyggelses(sam)arbejdet. Sundhedsstyrelsen udgiver netop i denne tid nye materialer om forebyggelsesforløb i kommuner og almen praksis, samt patientfolder, ledelsesfolder og guide til sundhedspersonale på sygehuse og i almen praksis. Vi ønsker med dette nummer at beskrive rammer og initiativer indenfor forebyggelsesforløb både lokalt og nationalt. Vi håber, det vil inspirere til det videre samarbejde om gode og effektive forebyggelsesforløb til gavn for borgerne! God læselyst! Formål: Dialog om forebyggelse har til formål at understøtte rådgivning til kommunerne i Region Syddanmark om forebyggelse og bidrage til øget inspiration, spredning af viden, tværsektorielt samarbejde og udvikling. Tidsskriftet kan rekvireres hos: Specialkonsulent Birgitte Lund Møller på tlf. 29 20 12 12 E-mail: blm@rsyd.dk FOREBYGGELSESFORLØB – HVORDAN OG HVORFOR? 4 6 9 13 15 Udgiver: Afdelingen for Sundhedssamarbejde og Kvalitet, Region Syddanmark Journalist: Connie Mikkelsen Tegninger: Niels Bo Bojesen Foto: Heidi Lundsgaard og Jonas Ahlstrøm Redaktionsgruppe: Chefkonsulent Kurt Æbelø Specialkonsulent Birgitte Lund Møller Journalist Connie Mikkelsen Udgivelser: 2 gange årligt Design og produktion: OPENING Papir: MultiArt Silk Oplag: 800 stk. ISSN: 1904-0164 Ny sundhedsaftale 2015-2018 Luk op for alle sluser! Målet er flere raske 'Det skal de ikke bestemme!' Et ekstra lag på ledelsesopgaven SYDDANSKE EKSEMPLER FRA PRAKSIS 16 En intelligent form for opsporing 20 Kolding klæder lægerne på 21 Roadshow og dialog i Varde 23 Lavpraksis der virker 24 27 28 31 34 36 38 En udvidet hjælpepakke Opsporing ad andre kanaler Sammen om færre rygere P.S. Vi ved du kan! Én hjerteskole på tværs af sektorer Sikker nok til hjemsendelse? Taburettens tredje ben AKTUELT 41 Aktuelt om forebyggelse i Region Syddanmark RÅDGIVNING 44 Rådgivning om forebyggelse og kontaktinformation 3 FOREBYGGELSESFORLØB – HVORDAN OG HVORFOR? SYDDANMARK Ny sundhedsaftale 2015-2018 Efter næsten halvandet års arbejde er den nye sundhedsaftale for Region Syddanmark og de syddanske kommuner nu på plads. Aftalen stiller skærpede krav til det tværsektorielle forebyggelses- og opsporingsarbejde i perioden 2015-18, og i modsætning til tidligere er der nu kun én aftale i Syddanmark, ikke én for hver kommune. Samarbejdet om sundhed er kommet langt i Syddanmark. Derfor bygger sundhedsaftalen 2015-2018 i høj grad også videre på de rammer og aftaler, vi kender, og som vi ved, virker. For eksempel samarbejdsaftalen om borger- og patientforløb, SAM:BO. – Fra politisk side har der imidlertid også været et stort ønske denne gang om at få fokus på forebyggelse. Ikke mindst fordi den tidlige forebyggelse er en afgørende forudsætning for, at der også i fremtiden bliver råd til et velfungerende sundhedsvæsen, som chefkonsulent Annette Lunde Stougaard fra Region Syddanmarks Afdeling for Sundhedssamarbejde og Kvalitet forklarer. Forebyggelse er obligatorisk… Forebyggelse er et af sundhedsaftalens obligatoriske indsatsområder. Det overordnede formål er at sikre, at alle borgere og patienter i Region Syddanmark med behov for forebyggelse systematisk tilbydes en sammenhængende forebyggelsesindsats af høj kvalitet og efter individuel vurdering. Som der står i aftalen: 'Parterne er enige om, at borgere og patienter i kontakten med både kommune, almen praksis og sygehus skal opleve, at deres behov og motivation for forebyggende indsatser vurderes individuelt og under hensyntagen til social baggrund og levevilkår, og at der koordineres på tværs af sektorer ved behov.' Herudover er der aftalt en række prioriterede indsatser: ernæringsscreening, hygiejne, faldforebyggelse, forebyggelse forud for operation, opsporing af borgere med misbrug af rusmidler samt deres familier og tidlig opsporing og indsats overfor mennesker med en sindslidelse. …og en del af udviklingsaftalen Det særlige forebyggelsesfokus kommer også til udtryk i udviklingsaftalen, som handler om at afprøve konkrete, prioriterede projekter og efterfølgende vurdere deres udbredelsespotentiale. Ud over forebyggelse og tidlig opsporing gælder det fastholdelse af borgere i job og uddannelse, den rehabiliterende tilgang, mental sundhed, telemedicin og borgerorienterede kvalitets- og effektmål, der fokuseres på frem mod 2018. – Alle er enige om, at de prioriterede indsatser skal følges og udbredes, hvis de viser sig at have effekt, siger Annette Lunde Stougaard og nævner det regionale 4 DIALOG OM FOREBYGGELSE forsknings- og samarbejdsprojekt TOF – Tidlig Opsporing og Forebyggelse, som et af de udviklingsprojekter, der vil blive fulgt med interesse. Læs mere om det på side 16. Tillid som bærende princip Sundhedsaftalen gennemgår også kriterierne for sammenhængende forebyggelsesforløb. Opgaven kan anses for bestået, når der foregår relevant registrering og henvisning, når kommunikation og samarbejde foregår på tværs af de involverede sektorer, og når den enkelte borger involveres aktivt i overvejelserne omkring en eventuel forebyggelsesaktivitet. Det fastslås samtidig, at samarbejdet omkring forebyggelsesindsatserne skal bygge på gensidig tillid imellem almen praksis, kommunerne og sygehusene, samt at alle parter så vidt muligt søger at sikre implementeringen af de prioriterede indsatser indenfor egen sektor samt at eliminere dublerende tilbud. I aftaleperioden er målet derudover, at alle kommuner kun skal have én indgang for henvisning til forebyggelsestilbud for at forbedre kommunernes mulighed for at udpege det mest relevante rehabiliteringsforløb for den enkelte borger i tæt samarbejde med borgeren selv, og som en ikke uvæsentlig sidegevinst for at lette henvisningsproceduren. Øvrige indsatsområder Udover forebyggelse består sundhedsaftalen Sundhedsaftale sådan •Formålet med sundhedsaftalerne er at bidrage til at sikre sammenhæng og koordinering af indsatserne i de patientforløb, der går på tværs af sygehuse, almen praksis og kommuner, så den enkelte patient og borger modtager en indsats, der er sammenhængende og af høj kvalitet uanset antallet af kontakter eller karakteren af den indsats, der er behov for. •Sundhedsaftalen er en politisk aftale, som indgås mellem regionsrådet og alle kommunalbestyrelser i regionen. Rammerne for aftalen er fastlagt i sundhedsloven, og Sundhedsstyrelsen skal godkende alle aftaler. naturligvis også af andre indsatsområder som behandling og pleje, genoptræning og rehabilitering. Hertil kommer tværgående temaer om kvalitet på tværs af sektorer, økonomi, koordinering, velfærdsteknologi og telemedicin. Fælles for alle indsatser er, at sundhedsaftalen beskriver rammen for samarbejdet på tværs af sektorer, og på alle felter bliver disse rammer i den kommende tid fyldt ud med handlingsanvisende strategier for de mennesker, der hver dag samarbejder om patienter og borgere på tværs af sundhedsvæsenet. Sundhed med sammenhæng •H ovedmålene med den nye sundhedsaftale for Region Syddanmark er at skabe sundhed for alle, sundhed med sammenhæng i samarbejde med den enkelte borger samt sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren. Der skal tænkes helhedsorienteret, så tilbud om forebyggelse, sundhedsfremme, behandling, rehabilitering og træning hænger sammen på tværs af grænserne mellem kommuner, sygehuse og almen praksis. •P å forebyggelsesområdet er hovedmålet at sikre, at borgere og patienter i Region Syddanmark med behov for forebyggelse systematisk tilbydes en sammenhængende forebyggelsesindsats af høj kvalitet. •S e mere på http://www.regionsyddanmark.dk/wm277954 •Aftalen fastsætter rammer og målsætninger for det tværsektorielle samarbejde mellem sygehuse, kommuner og praksissektor. •Sundhedskoordinationsudvalget er det øverste politiske organ i udformningen af sundhedsaftalerne. Udvalget består af repræsentanter fra Region Syddanmark, de syddanske kommuner samt de praktiserende læger i regionen. Almen praksis er ikke en aftalepart, men en vigtig aktør i forbindelse med udarbejdelsen og implementeringen af sundhedsaftalen. •Implementering af aftalen sker primært via de lokale samordningsfora. •I aftaleperioden følger Sundhedskoordinationsudvalget løbende op på aftalens temaer og indsatsområder. 5 FOREBYGGELSESFORLØB – HVORDAN OG HVORFOR? SUNDHEDSSTYRELSEN Luk op for alle sluser! Kommunerne har investeret mange ressourcer i at få etableret forebyggelsestilbud til borgerne, men udnyttelsesgraden kan blive bedre, siger overlæge i Sundhedsstyrelsen, Barbara Hjalsted. Derfor giver Sundhedsstyrelsen nu en hjælpende hånd til et tættere samarbejde imellem kommunerne og almen praksis. Næsten syv gange om året går gennemsnitsdanskeren til egen læge, og tal fra PLO, Praktiserende Lægers Organisation, viser, at de danske praksislæger tilsammen ser ikke mindre end 80-85 procent af befolkningen i løbet af et år. Der er rigtig mange borgere, der vil kunne få glæde af de forebyggelsestilbud, som kommunerne allerede har. OVERLÆGE BARBARA HJALSTED, SUNDHEDSSTYRELSEN – Det er rigtig mange sammenlignet med næsten alle andre lande. De praktiserende læger i Danmark nyder stor tillid i befolkningen, og det er blandt andet den kontakt og den tillid, vi gerne vil bygge på i forebyggelsesarbejdet, fastslår Barbara Hjalsted, overlæge i Sundhedsstyrelsens afdeling for Forebyggelse og Borgernære Sundhedstilbud. En håndsrækning fra styrelsen Det er også i den kontekst, at Sundhedsstyrelsens nye informationsmateriale, som blev sendt på gaden kort før jul, skal forstås. Barbara Hjalsted har været projektleder i udarbejdelsen af web-pjecen ’Samarbejde om forebyggelse – anbefalinger og inspiration til almen praksis og kommuner’, og hun forklarer, at materialet er tænkt som en håndsrækning til kommuner og praktiserende læger, når forebyggelsessamarbejdet skal styrkes som led i udmøntningen af de nye 6 DIALOG OM FOREBYGGELSE sundhedsaftaler, og i det hele taget på grund af den ændring i fordeling af opgaver, der sker i disse år fra sygehuse til kommuner og praktiserende læger. – Det er derfor helt centralt, at kommuner og almen praksis har et godt og smidigt samarbejde, også om at skabe gode forebyggelsesforløb, understreger Barbara Hjalsted, der kalder Sundhedsstyrelsens nye materiale for et dialog- og implementeringsværktøj i forhold til bl.a. den nye sundhedsaftale, forløbsprogrammer og forløbsplaner. Kogebog for samarbejdet I pjecen kan man hente praktiske tips til, hvordan samarbejdet med fordel kan gribes an, ligesom der er formuleret en række anbefalinger til, hvordan man kan sikre et højt, gensidigt informationsniveau og en faglig forståelse imellem parterne. Mere konkret handler det om, hvordan forebyggelsesbehov identificeres hos borgerne, og hvordan man kan henvise, registrere og afrapportere på en hensigtsmæssig måde, der understøtter de sammenhængende forløb. – Hensigten er, at borgerne skal opleve et samarbejdende og inddragende sundhedsvæsen, hvor forebyggelsesbehov systematisk afdækkes og følges op med relevant rådgivning, mulighed for refleksion over egen sundhed og relevante tilbud om forebyggelse, forklarer Barbara Hjalsted. Dialogen skal styrkes Udgangspunktet er, at almen praksis har mange gode anledninger til at tale forebyggelse med patienterne og henvise relevante patienter til kommunale forebyggelsestilbud, men flere kommuner oplever, ifølge Barbara Hjalsted, at deres tilbud ikke bliver benyttet nok. Årsagerne hertil kan være mange. – Måske kender lægerne ikke til de tilbud, der er, eller også synes de, der mangler relevante tilbud. Måske oplever de, at det er for tidskrævende at skaffe overblik over og henvise til udbuddene, eller måske har de ikke nogen fornemmelse af, at det gavner patienterne, fordi de ingen tilbagemeldinger får, nævner hun. Alt sammen forhold, der kan gøres noget ved, hvis man prioriterer at få problemerne løst. – Det handler om at styrke dialogen og kommunikationen om forebyggelsesarbejdet på tværs af forskellige kulturer, forskellige fagligheder og forskellige organisationsformer, siger Barbara Hjalsted. – Man skal huske på, at det ikke er borgeren, der er barrieren for at tale om livsstil. Det ved vi fra diverse patienttilfredshedsundersøgelser. Borgerne vil gerne tale livsstil, og de vil gerne have et bedre helbred, understreger Barbara Hjalsted. Ansvaret for at få sat forebyggelse på dagsordenen påhviler med andre ord de sundhedsprofessionelle i dialog med patienten, men Sundhedsstyrelsen giver altså en hånd med, hvis man er interesseret i at styrke og inspirere samarbejdet. Borgerne vil gerne… Hvis opgaven lykkes, vil mange flere borgere kunne få glæde af de forebyggelsestilbud, der allerede eksisterer, er hun overbevist om. – Kommunerne har investeret mange ressourcer i at få etableret gode forebyggelsestilbud. Nu skal de bare komme nogle flere til gavn, understreger Barbara Hjalsted. Det kræver samtidig, at både personalet i almen praksis og kommunale sundhedsarbejdere i højere grad tager livsstilsemner op med borgere og patienter, så de kan vise videre til et forebyggelsestilbud, når det skønnes relevant. Kun 15 % har ikke kontakt til egen læge De praktiserende læger leverede cirka 41 millioner konsultationsydelser i dag- og vagttid i 2012. Hver dansker har i gennemsnit kontakt til sin egen læge næsten syv gange om året. Kun cirka 15 % af befolkningen har ikke kontakt med egen læge inden for et år. Det viser tal, som PLO, Praktiserende Lægers Organisation, har opgjort. Forebyggelsesforløb er… mange ting! Et forebyggelsesforløb omfatter opsporing, information, registrering, motivation samt henvisning til – og deltagelse i – forebyggelsestilbud. Det kan fx dreje sig om: • En borger, der ryger, og som ønsker et rygestop • En borger med KOL, der får tilbudt patientuddannelse som led i sin rehabilitering • En usikkert gående borger, som har brug for afdækning af forebyggelsesbehov • En borger, der har behov for et alkoholbehandlingstilbud Kilde: 'Samarbejde om forebyggelse – anbefalinger og inspiration til almen praksis og kommuner'. December 2014. 7 FOREBYGGELSESFORLØB – HVORDAN OG HVORFOR? Konkrete anbefalinger og eksempler Den nye web-pjece fra Sundhedsstyrelsen rummer en lang række konkrete anbefalinger og eksempler på god praksis både med hensyn til samarbejdet om forebyggelsesforløb for den enkelte borger og i forhold til det overordnede organisatoriske samarbejde mellem almen praksis og kommune. Hensigten er at sikre de bedst mulige betingelser for at opnå sammenhængende, tværsektorielle forebyggelsesforløb, og for overskuelighedens skyld har man i første omgang valgt kun at fokusere på samarbejdet mellem almen praksis og kommuner. Du finder pjecen ’Samarbejde om forebyggelse – anbefalinger og inspiration til almen praksis og kommuner’ på www.sst.dk SAMARBEJD – anbefalinger E OM FOREB og inspiration YGGELSE til almen praksi s og kommun er Når det gælder forebyggelse, som er et obligatorisk indsatsområde, er formålet med sundhedsaftalen, at alle borgere, som har behov for og ønsker det, bliver tilbudt et sammenhængende, effektivt, tilgængeligt og målrettet forløb. FRA SUNDHEDSSTYRELSENS PJECE ’SAMARBEJDE OM FOREBYGGELSE’ Sygehusfokus i anden runde Senere i 2015 vil Sundhedsstyrelsen udgive et materiale om forebyggelsesarbejdet på sygehuse og i almen praksis og deres fælles bidrag til gode forebyggelsesforløb. At der ikke er fokus på sygehusenes rolle i samarbejdet i den allerede offentliggjorte web-pjece er et helt bevidst valg i følge Barbara Hjalsted. – Vi har ikke fokus på sygehusene her i første omgang, fordi vi mener, at der er rigeligt at gøre med at styrke samarbejdet imellem kommuner og almen praksis, forklarer hun. 8 DIALOG OM FOREBYGGELSE Det nye materiale kommer til at bestå af en praktisk spørgeguide til sundhedspersonale på sygehus og i almen praksis, en folder til ledere og beslutningstagere på sygehus og i almen praksis og en patientfolder om livsstilens betydning for helbred og behandlingsresultat. Formålet med materialet bliver at understøtte, at forebyggelsespotentialet udnyttes mere optimalt i alle patientkontakter. Herunder at patienterne får et forebyggelsestilbud i alle de tilfælde, hvor det skønnes relevant som led i deres behandling. VIDEN OM FOREBYGGELSE Målet er flere raske leveår Danmark er sakket bagud, når det gælder udviklingen i middellevetid og antal raske leveår, og ifølge professor Finn Diderichsen, Københavns Universitet, er det ikke så mærkeligt. Vi har været meget længe om at udnytte den viden, vi har, om effektiv forebyggelse på tobaks- og alkoholområdet, så nu er en indsats på alle fronter nødvendig. I 1990 lå vi nummer 12 på listen over sammenlignelige lande, når det gjaldt middellevealder. Dengang kunne en nyfødt dansker i gennemsnit forvente at blive 75,2 år gammel, imens både hollændere, islændinge, australiere, canadiere, østrigere, belgiere, englændere, tyskere, franskmænd og svenskere levede længere. Tyve år senere, da IHME (Institute for Health Metrics and Evaluation) udgav deres Global Burden of Disease-undersøgelse i 2010, var Danmark overhalet af endnu to lande, nemlig Finland og Irland. Kun Taiwan klarede sig marginalt dårligere i den samme gruppe af lande med en middellevetid på 78,8 mod Danmarks 78,9 år i gennemsnit. Danmark undgik altså kun med det yderste af neglene en placering som nummer sjok, og det samme gjaldt opgørelsen over det forventelige antal raske leveår, hvor kun finnerne klarede sig dårligere end os. Var der én, der ikke var overrasket over det resultat, var det speciallæge og professor dr.med. Finn Diderichsen fra Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet. En logisk sammenhæng – Vi kender præcis forklaringen. I Danmark har vi været meget langsomme til at udnytte den viden, vi har om skadevirkningerne ved alkohol og tobak og om effektiv forebyggelse, siger han. For eksempel var vi et af de sidste lande, der vedtog en tobakslov, og priserne på tobak er stadig lavere i Danmark end i mange andre lande set i forhold til befolkningens købekraft, forklarer Finn Diderichsen. – Derfor er det ikke spor mystisk, at vi halter bagefter på middellevetiden, mener han. – Vi ved fra mange studier, at noget af det mest effektivt forebyggende er at mindske tilgængeligheden til tobak og alkohol og hæve priserne. Især i forhold til unge og andre sårbare grupper. Men i Danmark har den slags været ’no go rent politisk i mange år’, konstaterer Finn Diderichsen. Der er blevet malet en modsætning op imellem effektiv forebyggelse og menneskers muligheder for at leve det liv, de vil. Men i virkeligheden forholder det sig jo omvendt. FINN DIDERICHSEN, PROFESSOR INSTITUT FOR FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB, KØBENHAVNS UNIVERSITET Misforstået modsætning Efter hans oplevelse er der blevet malet en modsætning op i befolkningen imellem effektiv forebyggelse og menneskers muligheder for at leve det liv, de vil, og den holdning har præget de politiske beslutningstagere her hjemme. – Men i virkeligheden forholder det sig jo omvendt, pointerer han. Forstået på den måde, at det nærmere er de livsstilssygdomme, vi pådrager os ved et ’frit’ forbrug af nydelsesmidler, som potentielt forhindrer os i at leve livet, fordi disse sygdomme jo mere end noget andet begrænser menneskers frihed til at leve det liv, de sætter pris på. Efter Finn Diderichsens opfattelse er det påståede modsætningsforhold blevet lanceret for os op igennem 1960’erne og frem, hvor vi har taget det budskab til os, at et ubegrænset forbrug af alkohol og tobak er nærmest synonymt med personlig frihed. – Og den opfattelse er jo ikke kommet ud af den blå luft. Den er vokset ud af det motto, som turistindustrien brugte til at trække svenskerne og nordmænd 9 FOREBYGGELSESFORLØB – HVORDAN OG HVORFOR? til landet: ’Kom til Danmark og bliv behandlet som et voksent menneske’, gengiver han. Underforstået, at her kan du ryge og drikke, til du segner, uden at nogen blander sig. I modsætning til i vore nordiske broderlande og såmænd også i Australien, hvor restriktioner og afgifter har været et fremherskende værktøj i folkesundhedsarbejdet i mange årtier. Hvilket ifølge Finn Diderichsen er det, man nu ser afspejlet i, at man i de lande har en meget lavere dødelighed i de erhversaktive aldersgrupper end i Danmark. Så det kan godt være, det har givet ekstra indtægter til den danske statskasse med det image, vi har haft, men det har også kostet dyrt både i leveår og i form af øgede sundhedsudgifter for samfundet, understreger han. Da Gorbatjov lukkede for vodkahanerne Et af de mest klokkeklare eksempler på, at restriktioner hjælper, finder Finn Diderichsen i det tidligere Sovjetunionen under Mikhail Gorbatjov. Da han beordrede landets vodkaproduktion halveret midt i 1980’erne, havde det en omgående effekt på folkesundheden. – I løbet af kort tid faldt antallet af alkoholrelaterede dødsfald blandt landets unge mænd med flere tusinde om måneden, hvilket jo var ganske interessant, ikke mindst, fordi tallet straks steg igen med over 10.000 alkoholrelaterede dødsfald om måneden, da Boris Jeltsin kom til og skruede op for vodkaproduktionen, fortæller den danske sundhedsprofessor. Cirka samme effekt – dog lige knapt så voldsom – så man i Danmark i 1917, da socialdemokraterne firedoblede spritpriserne under første verdenskrig. Hensigten var, at spare på korn, kartofler og brændsel for at sikre fødeforsyningen til landets befolkning. Den markante sideeffekt var, at det gennemsnitlige alkoholforbrug faldt fra lige knapt 10 liter til 3-4 liter årligt pr. indbygger over 14 år. Et forbrug, der holdt sig på det niveau helt til 1950’erne. Da spritpriserne blev firedoblet i Danmark i 1917 faldt det årlige alkoholforbrug pr. indbygger fra 10 liter til 3-4 liter. Det lavere forbrug holdt sig helt til 1950’erne, hvor det for alvor gik opad igen, og i 1970 var vi tilbage på samme niveau som i 1910. Det danske alkoholforbrug har siden 1980 været omtrent dobbelt så stort som det svenske. Nordmændenes forbrug er vokset siden 1990 og lå i 2010 på 7 liter alkohol pr. indbygger pr. år ifølge tal fra WHO. Svenskerne mister færre leveår til tobaksrygning og alkohol – Af figuren på side 11 over risikofaktorernes sygdomsbyrde ses det, at svenskerne først og fremmest ryger og drikker meget mindre end danskerne, siger Finn Diderichsen og forklarer, at årsagen hertil skal findes i de skrappere restriktioner i Sverige med begrænset 10 DIALOG OM FOREBYGGELSE adgang til alkohol, højere aldersgrænser for køb af alkoholiske drikke plus at svenskerne var langt tidligere ude med bl.a. røgfrie miljøer og forbud mod tobaksreklamer. Risikofaktorernes sygdomsbyrde DALY per 100.000.GBD 2010 Figuren viser DALY pr. 100.000 borgere, det vil sige antal leveår tabt i sygdom og for tidlig død i henholdsvis Danmark og Sverige henført til specifikke årsager. Tobaksrygning Usund kost Forhøjet blodtryk Overvægt Fysisk inak:vitet Sverige SE Alkohol Danmark DK Forhøjet fasteglukose Forhøjet kolesterol Arbejdsmiljø LuTforureninger Kilde: Institut for Folkesundheds videnskab, Københavns Universitet Illegale stoffer 0 SST220914 500 1000 1500 2000 2500 3000 3500 4000 4500 Department of Public Health, UCPH 8 Få årsager dominerer sygdomsbyrden Tobaksrygning spiller en væsentlig rolle for udviklingen af kræft, hjertekarsygdom og åndedrætslidelser og en mindre rolle i udviklingen af muskelskeletsygdomme. Vil man forebygge hjertekarsygdom, vil et rygestoptilbud derfor være af størst betydning, imens det også betaler sig at se på kost og overvægt, graden af fysisk aktivitet og stressoplevelsen. Opvækst og alkoholindtag spiller en mindre rolle. Udregnet på basis af populationen i Københavns Kommune vil det reducere antallet af borgere med hjertesygdom med 1956, imens 237 færre vil få lungeKræft Hjertekar- sygdom Psykiske lidelser kræft og 652 færre vil blive ramt af KOL, hvis man fik nedbragt antallet af rygere til 4 % i år 2028. Hvis ingen borgere i Københavns Kommune drikker mere end Sundhedsstyrelsens anbefalede genstandsgrænser (14/21), vil man have 245 færre hjertesyge borgere i 2028 og 499 færre tilfælde af apopleksi (hjerneblødning eller blodpropper i hjernen). Hvis man kan reducere antallet af svært overvægtige med 50 % inden 2028, vil 664 tilfælde af hjertesygdom og 287 slagtilfælde kunne undgås. Muskel- skelet Diabetes Åndedræt Skader Tobak Alkohol Kost/overvægt Fysisk aktivitet Stress Opvækst Fysisk miljø Kilde: Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet 11 FOREBYGGELSESFORLØB – HVORDAN OG HVORFOR? Hvorfor skal vi forebygge? Fordi det altid er bedre at undgå sygdom end at få den, og fordi forebyggelse er omkostningseffektivt. FINN DIDERICHSEN, PROFESSOR INSTITUT FOR FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB, KØBENHAVNS UNIVERSITET Hvad giver mest sundhed for pengene? Forbud mod alkoholreklamer og øget beskatning på tobak og alkohol er ifølge professor Finn Diderichsen de mest omkostningseffektive forebyggelsestiltag opgjort i hvor mange leveår tabt i sygdom og for tidlig død man sparer (=DALY), ligesom røgfrie miljøer for børn og voksne scorer højt på både omkostningseffektivitet og sikkerhed i effekt. Intervention Omkostningeffektivitet Sikkerhed i effekt Alkohol Screening og korte motiverende samtaler ++ +++ Forbud mod alkoholreklamer +++ +++ Øget beskatning eller minimum priser +++ +++ Restriktioner i antallet af udskænkningstilladelser ++ ++ Kort rådgivning og støttesamtale + ++ Håndhævelse af aldersgrænser ved salg og servering ++ +++ Uddannelse af serveringspersonale til ansvarlig servering ? +++ Opfælgende samtaleforløb 0 ++ Kort motiverende samtale ++ +++ Øget beskatning +++ +++ Rygestop linjer ++ +++ ? ++ +++ +++ Henvisning af risikogrupper til kommunale tilbud fra almen praksis + ++ Tilbud om rygestoprådgivning til alle borgere + ++ Tobak Aktivt opsøgende og målgruppetilpassede rygestoptilbud Røgfri miljøer for børn og voksne +++ = omkostningsbesparende (= udgifter mindre end besparelser) ++ = meget omkostningseffektiv (0-50.000 kr. pr forebygget DALY ) + = omkostningseffektiv (50-250.000 kr. pr. forebygget DALY) Kilde: Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet 12 DIALOG OM FOREBYGGELSE XXXXXXX VIDEN OM FOREBYGGELSE XXXXXXXXXX 'Det skal de ikke bestemme!' På mange punkter er danskerne et mere regelstyret folkefærd end svenskerne. Blot ikke når det gælder, hvad vi skal indtage af nydelsesmidler. Her har vi svært ved at acceptere begrænsninger, og derfor er forebyggelsesudfordringen større i Danmark end i vort naboland, siger professor Signild Vallgårda, Københavns Universitet. Allerede i 1970 blev emnet bragt på dagsorden i det danske Folketing. Det var socialdemokraterne, der mente, det ville være fornuftigt med regler for udformningen af tobaksreklamer og med oplysning om cigaretrygningens skadelige virkning. Men forslaget blev afvist og først vedtaget som lov i 2001, altså 30 år senere. Dog efter at der i en årrække havde været frivillige aftaler med tobaksindustrien. I mellemtiden havde svenskerne for længst indført lovgivning på tobaksområdet. For eksempel regler om røgfrie miljøer og forbud imod rygning på skoler i 1993, imens de svenske restriktioner på alkoholområdet med begrænset salg igennem Systembolaget og skrappe aldersgrænser har været svensk sundhedspolitik igennem mange flere år. – Det er svært at forestille sig tilsvarende begrænsninger på alkoholområdet i Danmark, men det paradoksale er, at på mange andre områder finder danskerne sig i indgreb i større omfang, end svenskerne, siger Signild Vallgårda, cand.mag., dr.med. og professor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab, Afdelingen for Sundhedstjenesteforskning på Københavns Universitet. Den selektive selvforståelse Ifølge Signild Vallgårda er det en form for selektiv selvforståelse eller kollektivt selvbedrag, når danskerne tror, at de ikke kan leve med forbud, om end vi dog tydeligvis har sværere ved at affinde os med regler og restriktioner i forhold til røg og alkohol end vore nordiske brødre. Hvad tobaksrøgen angår, har den generelle holdning omsider flyttet sig i Danmark, så vi i dag næsten matcher vore nordiske naboer, men restriktioner på alkoholområdet i form af højere afgifter og begrænsninger af adgangen til at købe vin og spiritus støder fortsat på en mur af modstand. – Danskerne har et selvbillede, der siger, at de går op i den personlige frihed og derfor ikke kan leve med den slags begrænsninger, siger Signild Vallgårda. Paradokset ligger i, at vi samtidig accepterer både hastighedsgrænser og promillegrænser, overholder påbud om sikkerhedsseler og hjelme, gladelig tager imod graviditets- og andre helbredsundersøgelser, sundhedsplejerskebesøg i hjemmene og sundhedssamtaler på arbejdspladserne. Og meget mere, der nøgternt set også kan betragtes som ’indgreb i den personlige frihed’. 13 FOREBYGGELSESFORLØB – HVORDAN OG HVORFOR? – I Danmark oplever du for eksempel også fodgængere troligt stå og vente på grønt lys ved fodgængerfeltet midt om natten på en biltom gade, fordi det er forbudt at gå over for rødt. Hvorimod svenskerne i større omfang går over for rødt, selv om det egentlig er forbudt, siger hun. Den svenske allemandsret – altså den frie adgang til at færdes i naturen, som vi ikke har på samme måde i Danmark – er et andet eksempel på et område, hvor restriktionerne er skrappere i Danmark end i Sverige. Og danske skilte med påskriften ’Al færdsel forbudt på isen!’ – Sådan nogle skilte ser du ikke i Sverige. Her er påskriften i stedet ’Varning för svag is’, hvorefter folk selv må vurdere, om isen er usikker, nævner Signild Vallgårda. Til trods for disse nuanceforskelle, er den relativt høje grad af lovlydighed kendetegnende for alle nordiske lande. – Vi har et meget positivt forhold til staten både i Danmark, Norge og Sverige. Vi mener generelt, at Danskerne har et selvbillede, der siger, at de går op i den personlige frihed og derfor ikke kan leve med den slags begrænsninger. SIGNILD VALLGÅRDA, PROFESSOR INSTITUT FOR FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB, KØBENHAVNS UNIVERSITET Alkohol – danskernes akilleshæl I sin bog med titlen ’Folkesundhed som politik. Danmark og Sverige fra 1930 til i dag’ udgivet i 2003 gennemgår Signild Vallgårda forskelle og ligheder i forebyggelsespolitikken i de to lande. Hendes konklusion er, at den statslige regulering 14 DIALOG OM FOREBYGGELSE staten vil os det godt, siger Signild Vallgårda. På masser af områder studser vi knapt nok over, at staten blander sig i vores livsførelse, undtagen når det kommer til vores indtag af alkohol. Det finder vi os ikke i! Danske unge er mere udsatte • I Sverige vedtog man i 1993, at stort set alle arbejdspladser, også private, skulle være røgfri. Samtidig blev det forbudt at ryge på skoler og i daginstitutioner og forbudt at sælge tobak til børn under 18 år. • I Danmark kom loven om røgfrie miljøer i offentlige lokaler i 1995, forbud mod rygning på private arbejdspladser i 2007, og et forbud for elever under 15 år mod at ryge i offentlige skoler så sent som i år 2000. • I Sverige er det forbudt for unge under 20 år at købe øl, vin og spiritus, og alkohol sælges særskilt via Systembolaget. • I Danmark er de tilsvarende aldersgrænser henholdsvis 16 år for køb af øl og vin og 18 år for spiritus, og alkohol sælges stort set overalt. I begge lande er aldersgrænsen for køb af øl, vin og spiritus på restauranter 18 år. på sundhedsområdet både i Danmark og Sverige er blevet mere og mere omfattende, og at grænserne for den politiske indblanding i borgernes liv er blevet flyttet betragteligt i perioden. Alligevel er skrappere restriktioner på alkoholområdet fortsat næsten et politisk tabu i Danmark, imens vi på tobaksområdet trods alt er kommet næsten på omdrejningshøjde med svenskerne. VIDEN OM TVÆRSEKTORIELT SAMARBEJDE Et ekstra lag på ledelsesopgaven Tværsektorielt samarbejde er nødvendigt for at sikre sammenhængende behandlingsforløb. Det er alle enige i. Men vejen fra teori til praksis er brolagt med barrierer, som det kræver særlige lederevner at overvinde. Man kan godt blive modløs, når man ser på de strukturelle og organisatoriske barrierer, der er for kommuner og hospitalers tværsektorielle samarbejde. Det medgiver seniorprojektleder Martin Sandberg Buch, der bl.a. er medforfatter til rapporten ’Ledelse over grænser’ udgivet af KORA – Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning – i november 2014. Overordnet er der skæve økonomiske incitamenter og lovgivning der reelt straffer dem der går langt i det tværsektorielle samarbejde, og samtidig er der barrierer i form af ressourcepres og manglende tid, silotænkning og enhedsegoisme, fagkonflikter og kulturforskelle, som er velbelyst i litteraturen om tværsektorielt samarbejde. Så udfordringer er der nok af, fastslår Martin Sandberg Buch. Et krydspres Tværsektoriel ledelse er også stadig et understuderet område rent forskningsmæssigt. Vi ved kort sagt ikke ret meget om, hvordan lederne på en realistisk og tidseffektiv måde kan løfte de tværsektorielle ledelsesopgaver. – Det litteraturen peger på er, at tværsektoriel ledelse tilfører en ekstra dimension til ledelsesarbejdet, som skal løses parallelt med de traditionelle lederopgaver i en hierarkisk organisation, siger han. Lederne skal altså både levere sammenhæng på tværs og synlige resultater i deres egen organisation, hvilket let giver et krydspres, fordi resultaterne af det tværgående samarbejde ofte er usynlige og diffuse sammenlignet med de resultater lederne skal præstere i deres egen organisation, forklarer Martin Sandberg Buch. Fokus og vedholdenhed Alligevel er der chefer, der lykkes med at få det tværsektorielle samarbejde til at fungere på nye måder. – I undersøgelsen, kan vi se at nogle kommuner og sygehuse har løftet samarbejdet ved at sætte borgeren i centrum for samarbejdet. Vi kan se, at det element har været en stærk drivkraft for de ledere, det lykkes for. De har brugt brugervinklen til at sparke døre ind og skabe nye veje for samarbejdet, også der hvor der i udgangspunktet ikke ser ud til at være en vej, siger Martin Sandberg Buch. Desuden kendetegner det de succesfulde ledere på dette felt, at de er gode til at opstille klare mål for samarbejdet og til at følge op på, om målene overholdes i praksis. Begge dele er med til at motivere personalet. Forløbsledelse kræver særlige kompetencer Tålmodighed og mod til forandring: Fordi forhandling og kompromis fylder langt mere, når der arbejdes tværsektorielt. Evnen til at håndtere usikkerhed i processen er derfor også nødvendig. Relationelle kompetencer: Det er vigtigt, at man er i stand til at lytte til og forstå samarbejdsparten i det daglige, samt at man udviser tillid, samarbejdsvilje og hjælpsomhed overfor de parter der samarbejdes med. Tværsektoriel forståelse: Hvis lederen kender og anerkender arbejdet i den sektor, man skal samarbejde med, øger det chancen for succes. Læs mere! toriel r grænser – erfaringer med tværsek KORA-rapporterne ’Ledelse ove på jde eratur om ledelse af samarbe ledelse i sundhedsvæsenet’ og ’Litt a.dk .kor www på senet’ kan downloades tværs af sektorer i sundhedsvæ 15 SYDDANSKE EKSEMPLER FRA PRAKSIS REGION SYDDANMARK En intelligent form for opsporing Et nyt syddansk forsknings- og samarbejdsprojekt kaldet TOF (Tidlig Opsporing og Forebyggelse) ruller ud over rampen til foråret. Det handler om systematisk opsporing af borgere med usund livsstil og om en graduering af indsatsen, så de med størst behov får det mest udbyggede tilbud. I alt vil 130.000 borgere i Region Syddanmark modtage et spørgeskema fra egen læge i løbet af de tre år, interventionen varer. 16 Det har været længe undervejs, men i 2015 vil det såkaldte TOF-projekt i Region Syddanmark blive rullet ud. I første omgang i en pilottest i tre kommuner – Esbjerg, Varde og Haderslev – og dernæst, når pilotprojektet er evalueret, i fuld skala i alle ti deltagende kommuner. Det vil sige Sønderborg, Aabenraa, Middelfart, Kerteminde, Nyborg, Svendborg og Langeland foruden de tre pilotkommuner. Projektet handler om at få opsporet de borgere, der har øget eller let øget risiko for at udvikle type 2-diabetes, hjertekarsygdom eller kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), om at give de pågældende et tilbud, de ikke kan sige nej til, og i sidste ende at støtte dem i at ændre vaner, så de ikke udvikler de livsstilssygdomme, som både forringer den enkelte borgers livskvalitet og udfoldelsesmuligheder og skaber et massivt pres på hele det danske sundhedsvæsen. Ud fra besvarelsen af spørgeskemaet vil hver enkelt borger herefter blive kategoriseret som rød, gul eller grøn alt efter risikoen for livsstilssygdom, og de grønne borgere er i denne forbindelse de mindst interessante rent forebyggelsesmæssigt. – Det er dem, der selv fortæller, at de lever sundt og derfor ikke har behov for vores hjælp for at holde sig raske. De bliver henvist til mere ’hjælp til selvhjælp’, forklarer Kurt Æbelø, der betegner TOF-projektet som en ny form for intelligent opsporing. Fordi der ikke spildes dyrebare ressourcer på dem, der klarer sig udmærket i forvejen. De grønne sorteres fra Sammen med sin kollega, specialkonsulent Arne Gårn fra samme afdeling, håber Kurt Æbelø, at TOF-projektet kan bidrage med en større grad af systematik i opsporingsarbejdet samt en sikring af, at ressourcerne bruges der, hvor de gør mest gavn. Hvilket vil sige i forhold til den gruppe af borgere, der ikke på eget initiativ kan forventes at rette op på en usund livsstil. Udgangspunktet for en mere effektiv udnyttelse af forebyggelsesressourcerne bliver et spørgeskema om sundhedsadfærd, som i alt 130.000 borgere i alderen 30-49 år vil få tilsendt over de tre år, hvor projektets intervention finder sted. • Formålet med TOF-projektet er at udvikle en systematisk metode til at opspore og forebygge livsstilssygdomme i almenbefolkningen ved at motivere flere borgere til en sundere livsstil. Konceptet afprøves på 30-49 årige, fordi denne målgruppe vurderes at besidde det største potentiale for forebyggelse. DIALOG OM FOREBYGGELSE Rød og gul gevinst Borgere, der havner i den røde kategori med den største risiko for at udvikle livsstilssygdomme, Hvad går TOF ud på • Samtidig skal der gøres forsøg med en ensartet indgang til alle kommunale forebyggelsestilbud, så de praktiserende læger kan henvise generelt, hvorefter en kommunal sundhedsprofessionel tager over. Den tidlige opsporing er helt central. Hvis vi skal have stoppet den udvikling, der er i gang med flere og flere kronisk syge borgere, bliver vi nødt til at sætte ind på en mere effektiv måde end hidtil. KURT ÆBELØ, CHEFKONSULENT I REGION SYDDANMARKS AFDELING FOR SUNDHEDSSAMARBEJDE OG KVALITET opfordres til at få tjekket helbredet hos egen læge, og om de skal vises videre herfra til en kommunal sundhedssamtale og siden til et forebyggelsestilbud, vurderer lægen og borgeren i fællesskab. – Borgerne i den røde gruppe, det vil sige fx rygere og svært overvægtige, er også dem, lægerne traditionelt har koncentreret sig om i forebyggelsesarbejdet. Men hvor forebyggelsesindsatsen i almen praksis hidtil ikke har været sat i nogen systematisk ramme, skabes der nu en model, hvor alle borgere i denne gruppe får chancen for at møde op, forklarer Arne Gårn. Det systematiske opsporingsarbejde forventes at medføre en betydelig sundhedsgevinst for rød gruppe under ét, ligesom de gule borgere også kan forvente et plus på sundhedskontoen. Kommunerne ser i forvejen både borgere fra rød og gul gruppe i forskellige kommunale forebyggelsestilbud. Men en finkornet stratificering skal hjælpe kommunerne til at skelne både røde og gule borgere, der selv er i stand til at ændre sundhedsadfærd, fra dem, der har færre forudsætninger for at gennemføre en livsstilsændring på egen hånd. – Dermed vil de kommunale ressourcer blive brugt, hvor de gør mest gavn. Nemlig i forhold til de borgere, som har størst behov for en håndsrækning, forklarer Kurt Æbelø. Fokus på mestringsevne Netop for at vurdere mestringsevne og personlige ressourcer vil alle gule borgere i TOF-undersøgelsen blive tilbudt en snak med en sundhedsprofessionel fra kommunen. Siger borgeren ja tak til tilbuddet, bliver han eller hun ringet op. Ellers ikke. Formålet med den indledende telefonsamtale er at opspore de mere ressourcestærke borgere i den gule gruppe, som ikke behøver noget videre Hvem står bag • TOF er et udviklings- og forskningsprojekt med mange parter involveret: Region Syddanmark, SDU og DAK-E (Dansk Almenmedicinsk Kvalitets Enhed) i samarbejde med ti kommuner og almen praksis. Styregruppen bag projektet består af repræsentanter for de ovennævnte instanser med Lars Bruun Larsen, DAK-E/SDU og Signe Skaarup Andreassen, Region Syddanmark, som projektledere, samt Trine Thilsing, DAK-E/SDU, som forskningskoordinator. • Regionsrådet har afsat 37 millioner kroner til projektet over en treårig periode bl.a. til honorering af de praktiserende læger og til projektledelse, mens der søges ekstern finansiering til projektets forskningsdel. Kommunernes bidrag • Kommunerne skal tilbyde røde borgere en indledende sundhedssamtale i det omfang de henvises fra egen læge og til gule borgere i det omfang, de har sagt OK til at blive kontaktet af en kommunal sundhedsprofessionel. • Kommunerne forpligter sig også til at have forskellige sundhedstilbud klar med fokus på KRAM-faktorerne og bekæmpelse af overvægt. Den nærmere indsats fastlægger kommunerne selv inden for de rammer, der er udstukket af styregruppen i TOF-projektet. 17 SYDDANSKE EKSEMPLER FRA PRAKSIS Forskernes bidrag • Er det muligt at ændre fordelingen af røde, gule og grønne borgere som følge af TOF-projektets interventioner? Er der flere borgere i grøn gruppe efter tre år, end der var ved baseline, og kan der spores en nedgang i andelen af borgere med øget risiko for at få en livsstilsrelateret sygdom i løbet af projektperioden – altså de røde borgere? • Disse og andre spørgsmål vil SDU’s Forskningsenhed for Almen Praksis søge at finde svar på i løbet af de kommende år, imens Center for Sundhedsøkonomisk Forskning – også på SDU – vil undersøge de sundhedsøkonomiske effekter af TOF-projektet i samarbejde med KORA (Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning). Statens Institut for Folkesundhed varetager også en del af forskningen i projektet, bl.a. om organisering og implementering. forebyggelsestilbud, og de mindre ressourcestærke, som til gengæld inviteres ind til en grundigere sundhedssamtale i kommunen. Den længerevarende sundhedssamtale foregår face-to-face, og formålet fra kommunens side er at afdække, hvorvidt borgeren er motiveret for at ændre adfærd, og hvilket forebyggelsestilbud, der i givet fald matcher borgerens behov, ressourcer og parathed bedst. Enten i kommunalt eller privat regi. – Samtalerne skal – af hensyn til, at projektet er et randomiseret kontrolleret forsøg – helst foregå på et kvalificeret og nogenlunde ensartet niveau i alle ti projektkommuner, og for at sikre det, bliver der også planlagt et kompetenceudviklingsforløb for medarbejderne som en del af TOF-projektet, forklarer Arne Gårn. Dette skal supplere de gode kompetencer, kommunerne i forvejen har, når det gælder samtaler med borgerne om livsstil. De borgere i den røde gruppe, der henvises til kommunen fra lægen, kontaktes lige som de gule telefonisk og kan derfra komme ind til en grundigere sundhedssamtale. 18 DIALOG OM FOREBYGGELSE Spændt på frafaldet Kurt Æbelø og Arne Gårn erkender, at den frivillige deltagelse på én gang er et grundvilkår og et risikomoment i TOF-projektet, ikke mindst fordi der ofte ses en vis social skævhed i frafaldet ved denne type interventioner. – Det bliver spændende at se, hvor mange der vælger at besvare spørgeskemaet fra egen læge, og hvor mange der siger ja tak til den indledende samtale med kommunen. Det er blandt andet det, pilotprojektet skal give os et indtryk af, siger Kurt Æbelø. Ud fra det kan de øvrige projektkommuner dimensionere deres indsats i det store TOF-projekt, der forhåbentlig kommer til at bidrage med vigtige erfaringer i forhold til, hvordan man differentierer en forebyggelsesindsats bedre end i dag. Rød, gul eller grøn? Først kategoriseres 130.000 borgere som røde, gule eller grønne alt efter om de har forøget risiko, let forøget risiko eller ingen risiko for udvikling af livsstilssygdomme som type 2-diabetes, hjertekarsygdom eller KOL. D e grønne borgere opmuntres til at fortsætte den gode livsstil, som de allerede fører, og derudover bliver de henvist til selvhjælp. e gule borgere tilbydes først en indledende D telefonsamtale i kommunalt regi og dem, der vurderes at have behov for det, vises videre til en længere sundhedssamtale i kommunen og videre igen herfra til et forebyggelsestilbud. D e røde borgere tilbydes en helbredsundersøgelse og en samtale hos egen læge, hvorfra de eventuelt kan vises videre til et kommunalt forebyggelsestilbud i et forløb lige som de gule borgere. Pointen er, at indsatsen gradueres i forhold til borgerens forudsætninger, så de borgere, der selv formodes at kunne iværksætte en livsstilsændring, tilbydes mindst, imens borgere med ringere forudsætninger for at tage ansvar for eget helbred, men dog med motivation for at ændre livsstil, guides ind i et passende forebyggelsesforløb. 19 SYDDANSKE EKSEMPLER FRA PRAKSIS Mødet med gatekeeperen I mange kommuner har man erkendt, at det gode samarbejde med de praktiserende læger ikke kommer af sig selv. At der skal prioritering til for at få oparbejdet den tætte dialog og de relationer, der er nødvendige for en effektiv forebyggelsesindsats. Spørger man rundt om i kommunerne, hvordan de griber udfordringen an, får man forskellige svar, men det overordnede mål er det samme: at skabe sammenhæng og gode forløb på tværs af sektorer. KOLDING KOMMUNE Kolding klæder lægerne på I Kolding Kommune har man en bred formidlingsstrategi i forhold til praksislægerne, og resultatet er blandt andet, at praksislægerne i Kolding er de bedste i hele regionen til at benytte elektronisk sygehushenvisning til kommunale forebyggelsestilbud. Når man nu har en række rigtig gode – og gratis – sundhedstilbud til borgerne, så skulle pokker da stå i, at man ikke også lagde kræfter i annonceringen. For Lone Bach Kristensen, der er leder af Kolding Kommunes afdeling for Sundhedsfremme og Forebyggelse, virker det som en logisk konsekvens. – Jeg synes, at det er vores opgave at gøre opmærksom på de tilbud, vi har. Derfor har vi prioriteret at blive synlige overfor de praktiserende læger, som jo er indgangsporten til mange af vores tilbud, siger hun. At lægerne kan slå tilbuddene op på sundhed.dk er nemlig ikke nok. Der skal et mere bredspektret informationsarbejde til for at lægerne husker de henvisningsmuligheder, der rent faktisk er, og at det tager tid og kræver prioritering at få budskabet udbredt, er en erkendelse, man i hvert fald har gjort i Kolding. Bredspektret formidling Lone Bach Kristensen påpeger, at kommuner og praksislæger ikke har en lang tradition for at samarbejde på samme måde som praksis- og sygehuslæger. Derfor skal der mere til at opbygge de gode relationer. – Dialogen og den personlige kontakt er vigtig. Derfor har de medarbejdere, der arbejder med patientrettede tilbud og rygestop været på rundtur 20 DIALOG OM FOREBYGGELSE til alle de lægehuse, der ville have besøg af os, for et lille års tid siden, siger Lone Bach Kristensen. Alle steder oplevede de at blive godt modtaget. – Og mange af lægerne var faktisk overraskede over alle de tilbud, vi har, siger hun og remser kommunens øvrige formidlingstiltag op overfor praksislægerne. For eksempel modtager alle lægehuse et nyhedsbrev en gang i kvartalet. Emnerne udvælges i samarbejde med praksiskonsulenten, så indholdet er relevant for målgruppen. Infoskærmene i lægernes venteværelser benyttes også, og desuden er der blevet trykt plakater og flyers med en oversigt over de kommunale sundhedstilbud. – Vi har erfaret, at det ikke er nok, at tilbuddene kan slås op elektronisk. Der er også behov for papir. Det siger lægerne selv, påpeger Lone Bach Kristensen, der er overbevist om, at kommunen får flere relevante henvisninger som følge sin formidlingsindsats, end de ellers ville have fået – og at flere borgere dermed får glæde af kommunens sundhedstilbud. Kommune Kolding Vejle Vejen Fredericia Sønderborg Antal lægepraksis i kommunen i alt – Det er jo ikke fordi de praktiserende læger ikke vil henvise til vores tilbud, men de har også travlt i hverdagen, så det skal gøres så nemt for dem som muligt, siger hun. Antal, der anvender elektronisk henvisning i november 2014 30 27 8 16 23 Anvendelsesgrad i november 2014 (%) 18 10 3 5 5 60 37 37 31 21 Det er langt fra alle praksislæger, der benytter den elektroniske sygehushenvisning, når borgere skal vises videre til et kommunalt forebyggelsestilbud. Den seneste opgørelse fra november 2014 viser, at de praktiserende læger i Kolding Kommune har den højeste anvendelsesgrad i Region Syddanmark, nemlig 18 ud af 30 lægepraksis, imens Vejle, Vejen, Fredericia og Sønderborg kommuner følger efter på en regional top fem, som altså kun gælder for november. Lone Bach Kristensen fra Kolding Kommune påpeger, at i løbet af hele 2014 har 28 ud af kommunens 30 praktiserende læger benyttet den elektroniske henvisning i varierende omfang. VARDE KOMMUNE Roadshow og dialog i Varde – Det er godt at mødes face to face en gang imellem. Det giver en bedre dialog, siger en af de praktiserende læger, som har haft besøg af Varde Kommunes rullende sundheds- og samarbejdspatrulje. Lægerne i Oksbøl og Ansager har haft besøg. Det samme har Jacobilægerne i Varde, Agerbæk Lægehus og Lægerne i Oksbøl, og nu er turen kommet til Ølgod Lægehus. Som aftalt foregår mødet imellem de tre praksislæger og repræsentanterne for Varde Kommunes rullende roadshow i frokostpausen, så der ikke går tid fra lægehusets patienter, som praksislæge Lasse Johansson påpeger. – Vi har bedt om at få foretræde i en halv time, men lægerne tilrettelægger selv, hvordan rammerne skal være, så glider vi bare ind, forklarer Rigmor Jensen, sygeplejeleder i Varde Kommune. Sammen med visitationsleder Anette Førgaard føler hun sig godt modtaget, ligesom de har gjort alle de andre steder på rundturen, hvor ni af kommunens 13 lægehuse har takket ja til et visit. Klar effekt – Vi er jo afhængige af hinanden, så det er væsentligt, at vi arbejder godt sammen, påpeger Rigmor Jensen, der på denne rundtur har planlagt at 21 SYDDANSKE EKSEMPLER FRA PRAKSIS Tillid og gode relationer mellem almen praksis og Varde Kommune smitter af på samarbejdet om borgere, der har behov for forebyggelsesindsatser. Fordi parterne kender hinandens navne og omtaler hinanden som samarbejdspartnere, giver det borgerne en oplevelse af tryghed og sammenhæng i deres forebyggelsesforløb. Det har også betydning for den vejledning og de tilbud, som borgerne får, da det er nemmere for både lægerne og kommunens sundhedsfaglige medarbejdere at henvise til hinanden, når der er tillid og en tro på, at kvaliteten af det, som 'de andre' kan tilbyde borgeren, er høj. UDDRAG FRA SUNDHEDSSTYRELSENS PJECE ’SAMARBEJDE OM FOREBYGGELSESFORLØB’ gennemgå kommunens visitationsregler og sygeplejens nye akutfunktion, som praksislægerne endnu ikke helt har taget til sig. – Og antallet af henvisninger til akutfunktionen er steget markant, efter at vi har været rundt til de fleste af lægerne, så mit indtryk er helt klart, at det har en effekt, siger sygeplejelederen, der også benytter lejligheden til at forklare praksislægerne i Ølgod, at hjemmesygeplejerskerne i akutfunktionen også laver faldudredninger som en del af den forebyggende indsats. Forebyggelsesarbejdet vinder nemlig også indpas i de fælles drøftelser, og forudsætningerne for et tættere samarbejde også på dette punkt bliver bedre som følge af den opsøgende virksomhed, vurderer Rigmor Jensen. En bedre dialog Den vurdering er praktiserende læge Lasse Johansson fra Ølgod Lægehus enig i. – Generelt er det jo en fordel med en tættere kontakt, når man skal samarbejde i det daglige. Det giver en bedre dialog, når man mødes face to face engang imellem, så jeg synes, det er fint at få besøg fra kommunen, fastslår han. Anette Filtenborg, AC-medarbejder i Varde Kommunes sundhedsteam, oplyser, at der også har været afholdt arrangementer, hvor praksislægerne var inviteret til et fælles, fagligt oplæg og 22 DIALOG OM FOREBYGGELSE efterfølgende havde mulighed for at stifte bekendtskab med et bredt udsnit af kommunens sundhedsmedarbejdere. De såkaldte dialogmøder betragtes som en stor succes af begge parter og KLU, det Kommunalt Lægelig Udvalg i Varde Kommune, har besluttet at gentage arrangementet i 2015. – Det at mødes ansigt til ansigt er altid godt for relationerne. Det bliver nemmere at tage kontakt til hinanden for eksempel i forbindelse med henvisninger, siger Anette Filtenborg. Rundturen til kommunens lægehuse med nyt fra den kommunale sundhedsverden gentages derfor også i 2015. Denne gang med lederen af den kommunale sundhedspleje og en repræsentant for Jobcentret som de aktuelle budbringere. NORDFYNS KOMMUNE Lavpraksis der virker I Nordfyns Kommune har de praktiserende læger og hjemmeplejen holdt faste møder hver 14. dag i mange år. I starten var fokus primært på den svage, ældre medborger, men i dag er der også kommet forebyggelse i en bredere forstand på programmet. Ud over at være fremsynede har de også været begunstiget af en hensigtsmæssig geografi i Nordfyns Kommune. Lægehusene i Morud, Søndersø, Bogense og Otterup dækker stort set det samme geografiske område som hjemmesygeplejens distrikter, hvilket gør det ulig mere logisk at fastholde den mødetradition, som er blevet oparbejdet siden år 2000. – I en større kommune som Odense, havde det nok ikke kunnet lade sig gøre, for der kan borgerne i et distrikt vel være tilknyttet en 30-40 forskellige lægehuse. Det bliver jo helt uoverskueligt, siger Pia Kristensen, leder af Nordfyns Kommunes sygepleje. Men når man nu bor i en lille landkommune, kan man lige så godt udnytte de fordele, dét giver, fortsætter hun og forklarer, at de såkaldte 14-dages møder med praksislægerne i de fire lægehuse er en fast forankret del af det nordfynske sundhedssamarbejde. Emnefeltet vokser Chefkonsulent Flemming Lassen fra Nordfyns Kommunes Sundhed- og Rehabiliteringsafdeling forklarer, at tanken om 14-dagesmøderne med lægerne opstod i sin tid, fordi der var behov for bedre koordinering omkring den svage borger. – Men efter kommunalreformen er behovet for at mødes kun vokset, fordi kommunen har overtaget flere sundhedsopgaver. I dag er forebyggelsen og den tidlige opsporing således også en del af opgaveporteføljen, og her har både vi og lægerne jo en stor interesse i at hjælpe borgerne så effektivt som muligt, siger han. I dag bruger kommunen derfor også 14-dages møderne som en naturlig platform for formidling af nye forebyggelsestilbud og indsatser. Masser at snakke om – For eksempel har vi lige fået ansat en specialsygeplejerske på hjerte-karområdet i vores sundhedsklinik, og for nylig fik vi en specialuddannet KOLsygeplejerske. Det kan jo være vigtigt for lægerne at vide, så de kan henvise deres patienter, forklarer Pia Kristensen, der mener, at samarbejdet er til stor glæde for alle parter. – Vi har altid masser at snakke om i den halve time, møderne er berammet til, og efterhånden er det næsten alle kommunens praksislæger, der er med i ordningen, siger hun. Af samme grund mener Flemming Lassen ikke, der er behov for at opfinde nye samarbejdsflader for at styrke forebyggelsessamarbejdet på tværs imellem sektorerne, for samarbejdet fungerer allerede. – Ordningen med 14-dages møderne er simpelthen lavpraksis, der virker, fastslår han. Sundhedsstyrelsen anbefaler • Gør det nemt for almen praksis og kommunerne at komme i kontakt med hinanden. • Sørg for, at personale og medarbejdere i både almen praksis og kommunerne har kompetencer til at udnytte forebyggelsespotentialet i patient-og borgerkontakter. • Overveje fælles kompetenceudvikling. • Anvend det Kommunalt Lægelige Udvalg til løbende at drøfte forebyggelsesarbejdet og samarbejdet herom. 23 SYDDANSKE EKSEMPLER FRA PRAKSIS NORDFYNS KOMMUNE En udvidet hjælpepakke I Nordfyns Kommune har man besluttet at koble en psykolog og en diætist på det såkaldte MOST-tilbud til borgere, der behøver en særlig håndsrækning for at ændre livsstil. Det udvidede tilbud skal skabe bedre odds for en langtidseffekt, og det er de praktiserende læger, der vurderer, hvem der skal have plads på holdet. 52-årige Britta Kjær Kristoffersen stiger ud af romaskinen og går videre til træning af ryg- og mavemuskler. Det er anden gang i denne uge, at hun er til Deltagere siger selv, at de har brug for hjælp til at komme i gang. Det gør næsten alle. MOST = MOTION og KOST ordene MOST er en sammentrækning af e i Nordfyns ger motion og kost. Et tilbud til bor oblem eller er i Kommune, der har et livsstilspr fare for at få det. LENA LIND, FYSIOTERAPEUT træning i Søndersø Fysioterapi og Fitness, og hun kan tydeligt mærke på sin krop, at den bliver brugt på en anden måde, end hun er vant til. – Jeg kan mærke, jeg har muskler. Det er en helt ny fornemmelse, siger hun og lægger alle kræfter i. FOTO Heidi Lundsgaard – Jeg vil jo gerne stadig være her, den dag mine børn og børnebørn skal giftes og konfirmeres, og jeg vil også kunne klare mig selv, når jeg bliver ældre, siger 52-årige Britta Kjær Kristoffersen om årsagen til, at hun sagde ja tak til at blive henvist. 24 DIALOG OM FOREBYGGELSE For at blive mere rask Britta Kjær Kristoffersen kan nævne adskillige gode grunde til, at hun er blevet henvist af sin læge til det MOST-hold, som startede op i november 2014. Forhøjet blodtryk og for højt kolesteroltal for eksempel. – Desuden har jeg dårlig ryg og vejer for meget, så det er alt i alt for at blive mere rask, at jeg går her. Det vil sige få kolesteroltallet ned, lægge blodtrykspillerne væk, og så for at tabe mig! Britta Kjær Kristoffersen fortæller, at vægten viste 115 kilo, da hun startede på holdet for en lille måneds tid siden. Den skal mindst 10 kilo ned i løbet af de fire måneder, MOST-forløbet varer, og på længere sigt er det hendes mål at smide måske 50 kilo. – Jeg vil jo gerne stadig være her, den dag mine børn og børnebørn skal giftes og konfirmeres, siger hun med en stemme, der pludselig bæver lidt. – Og jeg vil også gerne kunne klare mig selv, når jeg bliver ældre. Det er jeg bange for, at jeg ikke kan, hvis jeg bliver ved med at være lige så kraftig. FOTO Heidi Lundsgaard – Jeg fik konstateret for højt blodtryk for tre-fire uger siden, jeg er i en ekstremt dårlig kondition, og så gjorde det nok heller ikke noget, hvis jeg tabte mig lidt, siger 68-årige Karl Verner Christiansen, der godt kan lide at lægge kræfterne i. Her med 90 kg i benpres. Det skal kun være borgere, som kan profitere af tilbuddet og som er motiverede for at yde en indsats, der skal henvises. I den forbindelse har vi brugt vores praksiskonsulent Agnete Uhrenfeldt til dialogen med lægerne. FLEMMING LASSEN, CHEFKONSULENT Derfor besluttede jeg, at NU skulle det være, siger hun. Gal med blodtrykket For 68-årige Karl Verner Christiansen er det også blodtrykket, den er gal med. Da han var til lægen for en måneds tid siden, var det pludselig for højt. Det rystede ham lidt. – Jeg har ellers fået målt blodtryk jævnligt, samtidig med at jeg har fået tjekket blodsukker, siger han og forklarer, at han er nervøs for, at han er arveligt belastet, fordi flere i hans familie har diabetes 2. Af samme grund mente Karl Verner Christiansens læge også, at et forløb på MOST-holdet var en god idé. – Jeg så en pjece om det i hans venteværelse og spurgte, om jeg ikke kunne komme i betragtning, og så henviste han mig, fortæller Karl Verner Christiansen, der er glad for at være startet. – Jeg vil gerne være mere aktiv i min hverdag, og jeg kan godt lide at styrketræne. Så kan man da mærke, at man lever, siger han med et svedigt smil. Fra passiv til aktiv Fysioterapeut Lena Lind, der er en af de to, der står for træningen i Søndersø, forklarer, at kriterierne for at blive henvist til et MOST-hold er, at man er truet af en eller flere livsstilssygdomme, og at man er motiveret for at ændre en passiv adfærd til en aktiv. – MOST-holdene er for folk, der slet ikke er i træning, understreger hun og forklarer, at de fleste holddeltagere har brug for en hjælpende hånd til at komme i gang samt mental støtte til at fastholde en aktiv livsstil. Det er her, den tilknyttede psykolog kommer ind i billedet som en udvidelse af MOSTtilbuddet fra 2015. Mental oprustning – Vi hørte fra Sønderborg Kommune, at det havde en god effekt at koble en psykolog på et forløb som dette, så det håber vi, holder stik, siger Flemming Lassen, chefkonsulent i Nordfyns Kommunes afdeling for Sundhed og Rehabilitering. Den mentale oprustning skal dels sikre et mindre frafald, dels en mere holdbar langtidseffekt, når deltagerne atter skal stå på egne ben. 25 SYDDANSKE EKSEMPLER FRA PRAKSIS Alle MOST-deltagere får lavet en personlig sundhedsprofil ved start og slut. Profilen sendes herefter til egen læge. I dette tilfælde ses en markant fremgang med forbedret hvilepuls, lavere blodtryk, et markant dyk i BMI og en konditionsfremgang på næsten 37 %. Kun med lægehenvisning • Det er egen læge, der henviser til MOST-forløb. Kriterierne er, at deltagerne skal være motiverede for livsstilsændringer i relation til KRAM-faktorerne og efter lægens vurdering kunne profitere af et forløb. • Afdækningen af motivation foregår på basis af lægens skøn. • Nordfyns Kommune har indtil videre bevilget penge til, at der i hhv. 2014 og 2015 er 120 borgere, der får tilbuddet. • Forløbet består af fire måneders holdtræning med en fysioterapeut, fem gange kostvejledning hos en diætist og fra 2015 et opstartsforedrag ved en psykolog om de udfordringer, man skal være forberedt på, når man vil ændre livsstil. – Vi ved, at det kan være voldsomt angstprovokerende at ændre livsstil. Derfor tror vi på, at den mentale støtte kan gøre en forskel, siger Flemming Lassen, der dog også kan dokumentere et fornuftigt resultat af indsatsen indtil nu. 85 % af dem, der gennemførte et MOST-forløb i første halvår af 2013, tabte sig med op til 15 kilo, og i gennemsnit forbedrede de deres kondition med 12 % i løbet af de fire måneder, oplyser han. •V ed start og slut får hver deltager lavet en personlig sundhedsprofil, som sendes til egen læge. Sundhedsprofilen indeholder bl.a. målinger af BMI og fedtprocent, blodtryk, resultatet af en konditest og en personlig motionsplan. •D er er MOST-hold i Søndersø Fysioterapi & Fitness, Bogense Fysioterapi og Otterup Fysioterapi og Træningsklinik, og hidtil har der ikke været rekrutteringsproblemer. Sundhedsstyrelsen anbefaler • Almen praksis afdækker borgerens livsstil og registrerer risikofaktorer og forebyggelsesbehov. • Almen praksis laver en samlet vurdering af, om borgeren skal henvises til et forebyggelsestilbud. • Kommunen sender slutstatus til almen praksis, med bl.a. oplysninger om udbytte og evt. behov for opfølgning, når borgeren ophører med forebyggelsestilbuddet. 26 DIALOG OM FOREBYGGELSE VARDE KOMMUNE Opsporing ad andre kanaler Hvis op mod en kvart million danskere lider af KOL uden at vide det, skal der måske nye opsporingsmetoder til. I Varde Kommune tænkte man ud af boksen og indledte et samarbejde med den lokale landbrugsforening med et fint resultat. hun og AC-medarbejder Anette Filtenborg fra Varde Vidste du, at du også kan få KOL, selvom du ikke Kommunes sundhedsteam enige om. ryger? At KOL også ses i forbindelse med flere typer – Målgruppen af ældre landmænd ville sandsynligvis erhverv, hvor der findes støvpartikler og gasser i ikke være kommet, hvis det havde været Center luften som for eksempel i svine-, kvæg- og fjerkræfor Sundhedsfremme, der alene havde henvendt stalde? Som landmand, medhjælpende hustru eller sig. Men fordi opfordringen blev bragt igennem landbrugsmedarbejder kan du altså være udsat for deres eget medlemsblad, var interessen og tilliden støv på en måde, der påvirker dine lunger. Så har formentlig en anden, vurderer Anette Filtenborg. du svært ved at få vejret og har du været generet af Center for Sundhedsfremme i Varde arbejder nu hoste i en længere periode, kunne det måske være videre med, hvad der skal ske i forbindelse med en god idé at få målt din lungefunktion? grobund 10 Lungedagen 2015. Noget i den stil var budskabet i den annonce, som VÆRD AT VIDE Varde Kommunes Center for Sundhedsfremme lod indrykke i fjor i Jysk Landbrugsrådgivnings medlemsblad, ’Grobund’. Annoncen var tænkt som en opfordring til medlemDet var ikke kun de merne af foreningen – de lokale landmænd – om at lokale landmænd, der henvendte sig på er dine lunger i fin form møde op enten hos egen læge eller på kommunens baggrund af annoncen ell er skal de tjekkes? sundhedscenter og få testet lungerne i forbindelse i deres eget fagblad, Som landmand, medhjælpende hustru eller landbrugsmedarbejder Har kan du være udsat for støv, du mødt vild der påvirker dine lunger. tlevende med Lungedagen 2013, og det tilbud var der cirka ’Grobund’ i efterHar du svært ved at få vejret, kan det skyldes, at du har KOL. Sygdommen KOL forbindes oftest med rygning, og derfor året 2013. Også kaldeson Ca. detdans 1 i dagligkere milli tale for rygerl leve r unger, 35, der tog imod. Et resultat som sundhedskonsulent medmen sesom en KOL ogsåi lungerne sygd i forbindelse med flere typer . af erhverv, hvor der findes støvpartikler og medhjælpende Man For nylig flere ge. Og gasser uden er to vildsv det gør atdervide det. i svine-, in blevet skudt lidt syd for kvæg-, og fjerkræstalde. Delt ag på Lung og projektleder for KOL-området i Varde Kommune,Tarm. Nuhustruer ener20. går jagten ind viste sig artsf at æller Hvisedag på eventuelle du ryger, se hvor du inov. på særlig 2013 www risiko for at få KOL, men du – af hensyn til faren for smitt kan .lunge.dk/333 altså godt få KOL, selvom du ikke ryger. esprefor dningat være i farezone Jeanette Elbek, synes er OK. Naturs vildsvin? udvikle KOL. tyrelsen giver nu ejere af ejendom me, hvor der er fritlevende vildsvin, påbud om at bortskyde vildsvin Ejerne orienteres naturligvis grundig ene inden for to måneder. t om baggrunden for påbuddet, og samtidig gives de en særlig tilladelse til at regulere svinene ved: beskydning 1 1/ time før solopga ng og 1 1/ time efter solnedg ang anvendelse af kunstigt skjul anvendelse af kunstigt lys og beskydning ved foderplads Baggrunden er, at Naturstyrelse n Blåvandshuk er blevet bekend t med, at der i slutningen af septem ber blev skudt to vildsvin lidt syd Tarm. for få et gratis LUNgETJEK du bør få målt din lungefunktio n, hvis – du har daglig hoste genne En anden tillid m flere måneder – du har slim i luftvejene – du let bliver forpustet ved Jeanette Elbek oplyser, at af de 35 landmænd, der arbejde eller eksempelvis trappegang reagerede på annoncen, var det knapt halvdelen Du kan få målt din lungefunktio n hos din egen læge. En lungef VIN unktionsunde D EN rsøgelseEL� er en nem CYog hurtig KE L Ministeriet for Fødevarer, Landbr undersøgelse, som er uden ug og Fiskeri har meddelt Naturubehag for dig. der ’bonnede ud på skalaen’, som hun siger, og ud styrels Deltag i lodtrækninge en, at der er risiko for, at vildtlev n ende om vildsvin en Kildemoes Classic el-cykel med kan overføre smitsomme sygdomme til besætn inger af tarmsvin, og ministeriet 7 gear. opfordrer derfor til at lade vildsvin gå ind på www.lunge.dk/345 indhegne eller nedlægge. af denne gruppe var der igen seks personer, der Naturs tyrelsen Blåvandshuk vil meget gerne orienteres, hvis nogen har eller får kendskab til vildtlev ende vildsvin. Kun ved at vide, LuNGedaG hvilke ejendomme, det drejer sig om, efterfølgende blev startet op i KOL-behandling via spredn kan man imødegå faren for smitteing ved at give ovennævnte påbud. 20. november 2013 KOL kan ikke helbredes, men med hjælp og vejledning egen læge. kan du få det bedre. Kl. 9:00 www.lunge.dk Esbjerg Jerne apotek – Vi fulgte op på de pågældende i tre måneder fra Erling Christensen Strandby Kirkevej 80, 6705 Esbjerg Ø. Stem personligt på sundhedscentrets side, men derefter slap vi dem, Kl. 14:00 nr. 10 på listen Grindsted apotek i Billund Borgergade 29, 7200 Grinds siger Jeanette Elbek, der derfor ikke kan sige noget ted Udvikling, sammenhold og fremdr ift. Sagsbehandlingstider og genere l om, hvordan det er gået personerne siden. økonomi i kommunen. varde Kommune sætter Udnyttelse af de tilstedeværend e midler Men at samarbejdet med landboforeningen om en bedst fokus på KOl muligt til gavn for borgerne. Er du borger i Varde Komm Ungeområdet une kan du hele uge 47 n få målt din lungefunktion på alternativ form for KOL-opsporing var en succes, erfår vi de unge på– hvorda banen? Center for Sundhedsfremme. Værdi 13.499 kr. ’Like’ Danmarks Lungeforening på Facebook. Gå ind på www.facebook.com/lungeforen ingen Se: http://www.lunge.dk/kol-arrang ementer/region-syddanmark/1 477 ✗ l l l l Ring på 7994 6060 og book en tid. 27 SYDDANSKE EKSEMPLER FRA PRAKSIS HADERSLEV, TØNDER, AABENRAA OG SØNDERBORG KOMMUNER Sammen om færre storrygere Inden udgangen af 2017 forventes 1100 storrygere i fire sønderjyske kommuner at påbegynde et rygestopforløb. 80 % forventes at gennemføre forløbet og halvdelen heraf at blive røgfri. Nøglen til at nå målet er et tættere samarbejde imellem sektorerne, en forenklet henvisningsstruktur fra sygehuse og praksislæger og en koordineret offensiv fra kommunerne. Selv om tre af de fire sønderjyske kommuner kunne bryste sig af pænt faldende andele af dagligrygere i den seneste sundhedsprofil for Region Syddanmark, så har Haderslev, Tønder, Aabenraa og Sønderborg ikke hvilet længe på laurbærrene. For der er stadig en hård kerne af storrygere, som det ikke er lykkedes så godt at få i tale. Andelen af storrygere – altså folk der ryger mere end 15 cigaretter om dagen – ligger således over landsgennemsnittet i alle fire sønderjyske kommuner; fra 10,8 % i Tønder til 9,0 % i Sønderborg, imens gennemsnittet er 8,2 % for hele landet. Men i 2017, når den næste sundhedsprofil udkommer, vil tallene formentlig se anderledes ud. Det har de fire kommuner, Sygehus Sønderjylland og praksislægerne i området i hvert fald givet hinanden håndslag på i det netop søsatte storrygerprojekt, ’Sønderjylland knækker tobakken sammen’. 28 DIALOG OM FOREBYGGELSE Stærk ledelsesforankring Klare mål og enkle midler • Styregruppen for projekt ’Sønderjylland knækker tobakken sammen’ består af ledelsesrepræsentanter fra alle fire kommuner og fra Sygehus Sønderjylland. Gruppens medlemmer er rekrutteret fra SOF i Syd (Samordningsforum i Syd) og forankret i undergruppen ASF (Arbejdsgruppen med fokus på Sundhedsfremme og Forebyggelse). • Det overordnede formål med det sønderjyske storrygerprojekt er, at flere borgere bliver røgfrie, samt at der sikres sammenhæng og dialog mellem sektorerne i den tværgående rygestopindsats. • Projektet følges dermed tæt på ledelsesniveau i alle tre sektorer. • De involverede parter er Haderslev, Tønder, Aabenraa og Sønderborg kommuner, Sygehus Sønderjylland og praksislægerne i området. • Projektets arbejdsgruppe, der har ansvar for praksis og implementering, består af projektlederen, tobakskoordinatorer fra de fire kommuner samt repræsentanter fra sygehus og almen praksis. • Projektet forudsætter, at der udvikles en klar og ensartet henvisningsprocedure, eventuelt under den fælles informationsplatform SAM:BO, som sygehuse og praksislæger i forvejen benytter ved henvisning til kommunal rehabilitering og kronikertilbud. Det er ikke besluttet endnu. • Samarbejdet i projektet bygger videre på det netværk til videndeling og erfaringsudveksling, som tobakskoordinatorerne fra de fire kommuner etablerede i 2007. Netværksgruppen mødes fortsat fire gange årligt. • Desuden sikres en proaktiv rygestopindsats i kommunerne, der afprøves rygestopmedicin til storrygere med særlige behov og udvikles medarbejderkompetencer i forhold til kort rådgivning om rygestop. Systematik og forenkling Projektleder Bettina Bødker Meyer, der er fysisk placeret i Sønderborg Kommune, forklarer, at en mere systematisk rekruttering af storrygere til de kommunale rygestoptilbud er vigtigt for at nå målet, og et væsentligt skridt i den forbindelse er, at gøre det lettere for sygehus- og praksislæger at henvise patienter til de kommunale tilbud. – Det skal ikke længere være sådan, at praksis- og sygehuslægerne skal bruge tid på finde ud af, hvilke tilbud der findes lige p.t. i en borgers hjemkommune, og hvilke der eventuelt kunne være relevante. • De kommunale rygestoptilbud tilrettelægges, så de også henvender sig målrettet til borgere tilknyttet socialpsykiatrien. • Projektperioden er fra 1. december 2014 til udgangen af 2017 og det samlede budget er på 4,6 millioner kroner, heraf 3,4 millioner kr. fra satspuljemidlerne. Lægen skal bare sende en elektronisk henvisning afsted – med borgerens accept naturligvis – så vil borgeren kort efter blive kontaktet af en 29 SYDDANSKE EKSEMPLER FRA PRAKSIS rygestoprådgiver fra kommunen, forklarer Bettina Bødker Meyer. Rygestoprådgiverens opgave er, at afdække borgerens motivation og behov for rygestop og på den baggrund visitere videre til det tilbud, der matcher behovet bedst. Bettina Bødker Meyer er overbevist om, at den opsøgende arbejdsform – eller den proaktive tilgang, som det også kaldes – i sig selv vil gøre en forskel. Hidtil har det nemlig været op til borgeren selv at kontakte og tilmelde sig kommunens rygestoptilbud, hvilket en del storrygere formentlig ikke har følt sig videre tilskyndet til. Uddannelse og variation Storrygerprojektet går samtidig ud på at udvikle et mere varieret og fleksibelt udbud af rygestopkurser og individuelt tilpassede forløb, så man bliver bedre i stand til at imødekomme svage gruppers behov. Blandt andet vil det blive undersøgt, hvorvidt udlevering af gratis rygestopmedicin til de mest afhængige og dårligst stillede storrygere har betydning for gennemførelsesprocent og succesrate. Desuden vil centrale medarbejdergrupper gennemgå et kort kompetenceløft i forhold til tidlig opsporing, så de kan varetage en kort rådgivning til borgerne, ligesom der i alle fire kommuner vil blive uddannet flere medarbejdere, der kan varetage rygestopundervisningen både på gruppe- og individniveau, eftersom det jo forventes at antallet af borgere til rygestop vil øges kraftigt i projektperioden. – I forhold til evalueringen bliver det en udfordring, at vi skal afprøve så mange forskellige tiltag, men bortset fra det, er projektets bredde en fordel, siger Bettina Bødker Meyer, der synes, at projektet som sådan giver ’vildt god mening’. – Det gør det, fordi vi får udbygget samarbejdet imellem sygehuse, praksislæger og kommuner, vi får indført én indgang til de kommunale forebyggelsestilbud for rygere, forhåbentlig med det resultat, at vi får flere eksrygere og dermed mere sunde borgere i løbet af de næste tre år, opsummerer hun. 30 DIALOG OM FOREBYGGELSE Hvem gør hvad? • Den primære rolle for almen praksis og sygehus i storrygerprojektet er at arbejde bevidst og systematisk med korte, motiverende samtaler og eventuelt henvisning til rygestop. • Kommunens ansvar er hurtigt at kontakte henviste borgere, fortælle om mulighederne for et rygestopforløb og – hvis borgeren er motiveret – henvise til det aftalte forløb. Sundhedsstyrelsen anbefaler • Arbejd med én kommunal indgang til forebyggelsestilbud • Sørg for at personalet i almen praksis og kommunale medarbejdere har kompetencer til at udnytte forebyggelsespotentialet i patient- og borgerkontakter, overvej fælles kompetenceudvikling. ODENSE UNIVERSITETSHOSPITAL P.S. Vi ved, du kan! Et gavekort til rygestop er sidste skud på stammen i et mere finmasket samarbejde omkring rygeafvænning, som Odense Universitetshospital, kommunerne på Fyn og de praktiserende læger aftalte i 2013. På Lungemedicinsk Afdeling J på Odense Universitetshospital har der i mange år været fokus på patienternes rygestatus inklusiv tilbud om hjælp til rygestop, men indførelsen af DDKM og standarden vedrørende sundhedsfremme og forebyggelse stiller krav om screening af alle hospitalets patienter for KRAM faktorer. Indsatsen er derfor mere systematiseret i dag, end den var før 2009. Ikke bare i forhold til lunge,KOL,- og kredsløbspatienter, hvor det er oplagt at spørge til patientens rygevaner, men i forhold til alle patientgrupper. – Spørgsmål om rygning indgår nu i hver eneste konsultation på OUH. Alle hospitalets patienter skal screenes for rygning og motiveres for rygeophør, fastslår udviklingssygeplejerske Birthe Hellqvist Dahl fra Lungemedicinsk Afdeling J. Det er sund fornuft, at det lange, seje træk med rygeafvænning ligger ude i kommunerne og ikke i sygehusregi. Vores opgave er at henvise. BIRTHE HELLQVIST DAHL, UDVIKLINGSSYGEPLEJERSKE OUH, LUNGEMEDICINSK AFD. J Risikovurdering Hun forklarer, at indsatsen i forhold til rygerne foregår på basis af en risikovurdering, der inddrager patientens samlede situation, graden af nikotinafhængighed og rygningens betydning for det aktuelle behandlingsforløb. – Indlagte rygere tilbydes gratis nikotinsubstitution, og i alle andre tilfælde vurderes patientens individuelle behov for rygestoptilbud og opfølgning. Vi har ikke længere rygestopkurser på OUH. Den opgave har kommunerne overtaget, fastslår Birthe Hellqvist Dahl. Gavekort til rygestop Hun mener, det er sund fornuft, at det lange, seje rygeafvænningstræk ligger hos kommunerne, da ændring og fastholdelse af livsstilsændringer ofte er en længerevarende proces, som er oplagt at varetage i nærmiljøet. – Der er pres på, imens de er her. Derfor er sygehusets opgave primært at opspore og informere om de store fordele ved rygeophør og om, hvor man kan søge forskellige former for hjælp, forklarer Birthe Hellqvist Dahl. For eksempel ved at udlevere gavekort til et rygestopforløb, som dét Odense Kommune lancerede i 2014. GAVEKORT VÆRDI: HJÆLP TIL RYGESTOP Når man ringer til 8031 3131, er det stopliniens rådgivere, man kommer i kontakt med. Vurderer de ud fra den indledende snak, at man er motiveret for et rygestopkursus, finder de et relevant rygestoptilbud i éns hjemkommune. Man kan også selv gå ind på www.stoplinien.dk og tilmelde sig. 31 SYDDANSKE EKSEMPLER FRA PRAKSIS Gavekortet skal gøre det nemmere for sygehuspersonalet, så de ikke behøver at kunne hele paletten af kommunale rygestoptilbud. BIRTHE HELLQVIST DAHL, UDVIKLINGSSYGEPLEJERSKE OUH, LUNGEMEDICINSK AFD. J – Gavekortet er det sidste nye skud på stammen af tilbud. Det er en meget positiv tilgang til at bringe en nødvendig livsstilsændring på banen, som vi blandt andet benytter os af på Lungeafdelingen, siger Birthe Hellqvist Dahl, der ikke har noget overblik over, hvor meget kortet benyttes på sygehusets øvrige afdelinger. varetager forebyggende arbejde) er led i en oprustning af tobaksindsatsen, som Odense Kommune vedtog tidligere i 2014. Målet var, at 200 borgere skulle på rygestopkursus i løbet af året, og det blev nået godt og vel. Mindst 330 borgere har været igennem et forløb i det forgangne år, og Louise Bæk Thomsens vurdering er, at omkring 35 % er kommet ud som røgfrie fra kurserne med fysisk fremmøde, imens effekten ikke er registreret af det digitale rygestoptilbud Xhale, som over halvdelen af de 330 tilmeldte har benyttet sig af. Hvor mange af dem, der er henvist fra sygehuset, kan Louise Bæk Thomsen heller ikke se på nuværende tidspunkt, men hun håber at den type data kan udtrækkes, når systemet videreudvikles. En god icebreaker Ifølge tobakskoordinator Louise Bæk Thomsen fra Odense Kommune, er gavekortet endnu ikke taget i brug på alle afdelinger på OUH. – Foreløbig har jeg været ude at holde oplæg om det på ti afdelinger, siger hun. Det er derfor for tidligt at sige, om gavekortet i sig selv betyder flere kunder i butikken på de odenseanske rygestopkurser. – Kortet har også kun været ude i et lille års tid, så det er for tidligt at konkludere på effekten af at uddele det på OUH, men jeg synes, det har givet god genklang. Det er en god icebreaker i forhold til rygerne. Et positivt budskab med en grad af nudging, siger Louise Bæk Thomsen. Nemmere for personalet Den store fordel ved gavekortet er desuden, at gøre det nemt for sygehuspersonalet at henvise. – Så behøver de ikke at kunne hele paletten af kommunale rygestoptilbud. De kan nøjes med at udlevere gavekortet, hvorefter patienten selv kan ringe til Stoplinien og derigennem blive henvist til et relevant tilbud. Odense Kommune benytter primært Stoplinien som henvisningsvej, forklarer hun. Både gavekortet og tre nyoprettede stillinger (Louise Bæk Thomsen som tobakskoordinator og to tobaksrådgivere, der bl.a. underviser på rygestopkurser og 32 DIALOG OM FOREBYGGELSE JEG TÆNDER IKKE PÅ DIG MERE Det kræver mo at vinke farvel til d et forhold. Men vi ved langt , du kan – for du er ikke alene. GRATIS RYGESTOP-T ILBUD Sms RYGEST OP til 1231* eller ring på tlf. 80 31 31 31. alm. sms-takst * Se tilbuddet 'Kære Cigaret – jeg slår op!' Budskabet på plakater og gavekort er udviklet af Københavns Kommune, men Odense Kommune har fået lov at ’låne’ idéen, fortæller tobakskoordinator Louise Bæk Thomsen. Et differentieret tilbud Hvem gør hvad? OUHs rygestoprådgivning er differentieret i forhold til tre patientkategorier. Kategori 1 og 2 tilbydes akut nikotinsubstitution, når det skønnes nødvendigt af hensyn til behandlingsresultatet, imens kategori 3 orienteres om mulighederne for rygeafvænning i hjemkommunen. Det var Samordningsforum Fyn (SOFF), der i oktober 2013 klarlagde hvem, der har ansvar for hvad i forhold til rygeafvænningsforløb. Kommunerne skal sørge for, at deres rygestoptilbud er lettilgængelige for borgerne, samt at de praktiserende læger og sygehuspersonalet har nem adgang til henvisning. Kategori 1: Ambulante og indlagte patienter med sygdom, hvor rygning har direkte betydning for behandlingsforløbet, fx ved planlagt kirurgi. Almen praksis skal sikre, at rygere, der henvises til operation, senest seks uger forinden får tilbudt individuel rygestopvejledning. Har desuden ansvar for at følge op på farmakologisk rygestopbehandling iværksat på sygehuset. Kategori 2: Indlagte patienter med akut sygdom, hvor rygning har betydning for forløbet, fx ved KOL, diabetes, iskæmisk hjertesygdom, astma, kræft, apopleksi. Kategori 3: Patienter, hvor rygning ’kun’ har generel sundhedsmæssig betydning. I forbindelse med det øgede fokus på rygestoprådgivning på OUH har alle sundhedsfaglige medarbejdere fået tilbudt introduktion til ’Den motiverende samtale’. Alle afdelinger har desuden valgt nøglepersoner, som har modtaget en mere dybdegående undervisning. Sygehuset giver udvalgte patientgrupper et farmakologisk rygeafvænningstilbud – dvs nikotinsubstitution – i de tilfælde, hvor det vurderes nødvendigt af hensyn til behandlingsresultatet. Patientens egen læge orienteres om dette. I de tilfælde, hvor rygningen ikke umiddelbart har betydning for et behandlingsforløb, skal sygehuset skabe motivation for rygestop, informere om mulighederne og henvise til relevante tilbud i hjemkommunen. Sundhedsstyrelsen anbefaler Kommunen tilstræber én kommunal indgang til forebyggelsestilbud. 33 SYDDANSKE EKSEMPLER FRA PRAKSIS KOLDING SYGEHUS Én hjerteskole på tværs af sektorer Selv om forløbet består af seks uger i sygehusregi og seks uger i kommunalt regi, lanceres hjerteskolen på Kolding Sygehus som et sammenhængende 12 ugers tilbud, men 15-20 % falder fra i overgangen imellem de to sektorer, og det skal der gøres noget ved, siger fysioterapeut Kirsten Madsen. Både på sundhed.dk og overfor patienterne lanceres hjerteskolen ved Kolding Sygehus som et samlet forløb, der normalt tager omkring tre måneder. Selv om halvdelen af forløbet foregår i sygehusregi og den anden halvdel i patientens hjemkommune, er det vigtigt, at tilbuddet fremstår som en helhed. – Vi siger altid til patienterne, at det, de nu skal i gang med, er et 12 ugers forløb, og vi gør meget ud af at understrege vigtigheden af en kontinuerlig træningsindsats, siger fysioterapeut Kirsten Madsen fra Kolding Sygehus’ terapiafdeling. Alligevel er der altid patienter, der ser overgangen fra sygehus til kommune som en anledning til at springe fra og stoppe genoptræningen. Ifølge Kirsten Madsen omkring 15-20 %. – Det er lidt ærgerligt og en af de udfordringer, vi står overfor i det tværsektorielle samarbejde omkring hjerteskoleforløbene, konstaterer hun. Vigtigt at få ansigt på Kirsten Madsen forklarer, at Kolding Sygehus har overtaget hjerteholdene fra Fredericia Sygehus i foråret 2014, således at der nu deltager patienter fra både Kolding, Fredericia, Middelfart og Vejen kommuner. En form for stordrift, der indebærer både fordele og ulemper. – Fordelen er, at vi løbende har fire-fem hjertehold om ugen nu mod to til tre førhen, og det betyder, at vi kan differentiere vores tilbud mere i forhold til den enkeltes behov, forklarer hun. Ulempen er til gengæld, at fysioterapeuterne fra oplandskommunernes hjerterehabiliteringer har fået sværere ved lige at smutte forbi og præsentere sig, når et hjertehold nærmer sig sin afslutning i sygehusregi. Noget der ellers har virket fint siden 2009, 34 DIALOG OM FOREBYGGELSE da ordningen med det tværgående rehabiliteringsforløb blev indført. – Det er altid godt at få sat ansigt på, så patienterne ved, hvem de nu skal ud til i kommunen, efter at vores del er gennemført, forklarer Kirsten Madsen. Hun er derfor lidt ked af, at centraliseringen har sat en delvis stopper for denne form for brobygning, fordi fysioterapeuterne fra nogle af oplandskommunerne ikke kan afse transporttid til det personlige fremmøde. – Nu overvejer vi i stedet, om vi kan lade patienterne hilse på deres kommunale fysioterapeut via Skype. Hvis det kan lade sig gøre, kan vi måske få frafaldsprocenten minimeret, håber hun. Kittet i samarbejdet Også i det tværfaglige samarbejde imellem rehabiliteringspersonalet i kommunerne og på sygehusene i trekantområdet er det personlige kendskab af stor betydning, vurderer Kirsten Madsen. Hun og andre fra Kolding Sygehus har således mødtes hver fjerde måned med kolleger fra Kolding Kommune for at diskutere fælles udvikling og konkrete caseforløb. – Vi har haft et tæt samarbejde siden 2007, hvor kommunesammenlægningen blev en realitet, og på den måde er vi kommet til at kende hinanden personligt. Det har vi helt sikkert haft gavn af, mener hun. – Vi har også været ude og deltage på hinandens hold for selv at opleve, hvad det er, patienterne mødes med hos den anden part, fortsætter Kirsten Madsen, der er overbevist om, at det gensidige kendskab er med til at kitte ordningen sammen til den helhed, den er tænkt som. På regionalt plan er der også et tværfagligt og tværsektorielt samarbejde omkring hjerterehabiliteringen, og både praksislægerne og Hjerteforeningen deltager her med hver en repræsentant. Intentionen er, at hjerterehabiliteringen bliver mere ensartet i hele Region Syddanmark med udgangspunkt i de nye kliniske retningslinjer fra 2013 samt i den nye Sundhedsaftale. Det betyder bl.a., at arbejdet med at ensrette forløbene i kommunerne bliver intensiveret fra foråret 2015. Fælles hjerteskole • Hjerteskoleforløbet på Kolding Sygehus og i kommunalt regi har eksisteret i den nuværende form siden 2009 med seks ugers genoptræning i sygehusregi efterfulgt af seks uger i patientens hjemkommune. Hjertesvigtpatienter har dog et længere forløb med 8 uger på sygehusets hjerteskole og 6-12 uger i kommunerne. • Ud over fysioterapeuten, der står for de fysiske tests og et træningsforløb fordelt på 11 træningspas bidrager en sygeplejerske, en læge, og en diætist til indholdet i hjerteskoleforløbet. • Målgruppen er patienter med påvist hjertesvigt eller iskæmisk hjertesygdom, herunder patienter, der er bypass-opererede, hjerterklapopererede og patienter, der har gennemgået en ballonudvidelse. Funktionsevne før sygdom (obl) Pensioneret taxachauffør. For mange år tilbage cyklet en del. Går ture ca 2-3 km er nødt til at holde pause grundet smerter i benene. Intensiteten er ca BORG12-13. Generet af svimmelhed ved stillingsskift. Har ikke brystsmerter siden PCI. • Formålet er at lette patienternes overgang til hverdagen efter sygdomsdebut, at motivere og hjælpe til ændring af livsstil, at bevidstgøre patienten om hvad kronisk sygdom indebærer og at sikre lægefaglig opfølgning på rehabiliteringsforløbet. •H envisningen foregår oftest via det sygehus, der har opereret eller diagnosticeret patienten. Efter endt forløb orienteres patientens egen læge, der evt. kan tilbyde en forebyggelsessamtale. Træningsforløbet på hjerteskolen i Kolding indledes og afsluttes med en cykeltest, der viser patientens arbejdskapacitet. Disse og andre oplysninger fremgår af den genoptræningsplan, som følger patienten over i kommunalt regi sammen med patientens egne notater om personligt mål, træningsindsats og resultater. 35 SYDDANSKE EKSEMPLER FRA PRAKSIS SYGEHUS LILLEBÆLT Sikker nok til hjemsendelse? På akutmodtageafdelingen FAM på Sygehus Lillebælt i Kolding bliver alle patienter screenet for genoptræningsbehov allerede ved indlæggelsen, og fysioterapeut Kirsten Madsen er også med til at sikre, at ingen ældre patienter sendes hjem, hvis de er for usikre på benene. Fysioterapeut Kirsten Madsen lægger en støttende hånd på ryggen af den ældre herre med den kunstige hofte. Med forsigtige skridt går han hen ad hospitalsgangen på Sygehus Lillebælt i Kolding, hvor han blev akut indlagt forleden med en hofte, der var gået af led. – Vi skal jo helst undgå, at noget lignende sker igen, siger Kirsten Madsen, imens hun guider patienten til at dreje om hjørnet med sin rollator. Det er vigtigt, at fodstillingen er rigtig, når man vil ændre kurs, forklarer hun og konstaterer, at tempoet ganske vist ikke er så højt, men at fodarbejdet til gengæld virker OK. Kirsten Madsens konklusion er, at den ældre herre godt kan udskrives senere på dagen til kommunal genoptræning som planlagt med den samme støtte fra hjemmeplejen som før indlæggelsen. – Vi skal bare sikre os, at stolene i hjemmet ikke er for lave. Hvis man bøjer for meget i hoften, er der risiko for, at hoften går af led igen. Så det FOTO Jonas Ahlstrøm Det er vigtigt, at fodstillingen er rigtig, når man drejer om hjørner. Ellers risikerer man, at hoften går af led igen, forklarer Kirsten Madsen. 36 DIALOG OM FOREBYGGELSE handler også om at optimere forholdene hjemme hos patienten som led i det forebyggende arbejde, forklarer hun. Stopklods og facilitator Kirsten Madsen har haft sin faste gang på akutmodtageafdelingen FAM i Kolding siden 2011. Hun er her cirka fire timer dagligt blandt andet for at lave gangtests, vurdere genoptræningsbehov og øvrige støtteforanstaltninger i samarbejde med en ergoterapeut, inden patienterne sendes hjem igen. 70-80 procent af afdelingens primært ældre, medicinske patienter sendes hjem indenfor 18 timer, med mindre Kirsten Madsen og hendes kollega vurderer, at balance eller funktionsevne er for dårlig. Når alle medicinske faktorer er rettet, så laver jeg en balancetest og en gangtest i de tilfælde, hvor jeg skønner det relevant, og hvis resultatet ikke er godt, kan jeg anbefale yderligere medicinsk udredning inden udskrivelsen, forklarer hun. En anden mulighed er at sørge for forskellige støtteforanstaltninger, så en hjemsendelse alligevel kan forsvares. – Hvis jeg for eksempel kan se, at en ældre patient ikke kan tåle at have hovedet nedad, kan jeg foreslå, at vedkommende tildeles hjemmehjælp ved bad, eller jeg kan sørge for, at der udlånes en kørerstol, hvis patienten er for usikker på benene, fortsætter hun. På den måde fungerer Kirsten Madsen både som stopklods og facilitator. Screener selv Fysioterapeutens rolle er med andre ord at være en slags fremskudt dige i forhold til det forebyggende arbejde. – Det handler ofte om de patienter, der udskrives fra akutafdelingen indenfor 48 timer, men hvor man ser en begyndende skrøbelighed, og hvor iværksættelse af kommunal genoptræning kan være afgørende for, at borgeren kan genoprette eller forbedre sin funktionsevne i hjemmet. Ofte vil sygeplejersken også bestille hjemmehjælp, men vi er i høj grad med til at validere om der er behov eller ej, forklarer Rikke Quist Rossen, der er godt tilfreds med, at det er fysioterapeuten og ergoterapeuten, der i fællesskab vurderer, hvem de skal tilse og eventuelt teste. – Vi har valgt, at vi selv er opsøgende og screener alle indlagte for ergo- og fys-behov, fremfor at få tilsendt henvisninger fra det øvrige personale. Det fungerer godt, at vi selv definerer, hvor vi kan gøre en forskel, siger hun. FOTO Jonas Ahlstrøm Som fysioterapeut på akutmodtageafdelingen FAM i Kolding er det Kirsten Madsens opgave at sikre, at ingen patienter sendes hjem, hvis de er for usikre på benene. Derfor laver hun blandt andet gangtests som her med en ældre patient, der har haft sin kunstige hofte af led. – Vi har et andet fokus end det øvrige sygehuspersonale. Det er dér, jeg synes, vi udfylder en vigtig rolle, siger Kirsten Madsen. Frem for at fokusere på fysiske symptomer som smerter og infektionstal, så er det primært patienternes mobilitet og evne til at udføre dagligdags gøremål, som hun og ergoterapeuten på FAM-afdelingen koncentrerer sig om. Rikke Quist Rossen, afdelingsterapeut i Terapiafdeling for Sygehus Lillebælt i Fredericia og Kolding, forklarer, at der er særligt fokus på den ældre, medicinske patient, der har været ude for et fald i hjemmet eller vurderes som tiltagende skrøbelig med faldende funktionsniveau. Vi har et andet fokus end det øvrige sygehuspersonale. Det er dér, jeg synes, vi udfylder en vigtig rolle. KIRSTEN MADSEN, FYSIOTERAPEUT, SYGEHUS LILLEBÆLT, KOLDING Gør det en forskel? I løbet af 2015-16 vil fysioterapeut og ph.d.studerende Inge Hansen Bruun kunne slå fast, om det særlige fysioterapitilbud på akutmodtageafdeling FAM på Sygehus Lillebælt i Kolding gør en forskel eller ej. I det randomiserede studie ‘The effect on physical performance of a functional assessment and immediate rehabilitation of acutely admitted elderly patients with reduced functional performance: the design of a randomised clinical trial’, vil Inge Hansen Bruun dels undersøge effekten af at have en fysioterapeut tilknyttet akutafdelingen, dels om hurtig opstart af genoptræning i kommunalt regi gør en forskel. 528 medicinske patienter over 65 år vil blive inkluderet, og patienternes status ved indlæggelsen og tre uger efter vil blive undersøgt i det tværsektorielle studie med deltagelse af Kolding Sygehus, Kolding Kommune og Fredericia Kommune. Projektet støttes af Region Syddanmark, Forskningsrådet, Sygehus Lillebælt og Danske Fysioterapeuters Fond for forskning, uddannelse og praksisudvikling. 37 SYDDANSKE EKSEMPLER FRA PRAKSIS PRAKSISKONSULENTORDNINGEN Taburettens tredje ben Da praksiskonsulentordningen blev opfundet på Fyn for over 20 år siden, var der to parter i spil: sygehusene og de praktiserende læger. Siden er kommunerne også kommet stærkt på banen, og i dag er de kommunale praksiskonsulenter et uundværligt led i samarbejdet. I bund og grund er udfordringen den samme i dag, som i starten af 1990’erne, da praktiserende læge Per Grindsted opfandt den fynske praksiskonsulentordning for at bedre kommunikationen imellem sygehuslægerne og de praktiserende læger. En ordning der siden blev udbredt til det meste af landet. – Det handler stadig om rettidig kommunikation, og om at få udviklet nogle fælles redskaber, så patienternes forløb kan blive så gode som muligt. Men behovet for at skabe rammer om samarbejdet og sætte regler op for, hvordan vi snakker sammen, er blevet meget større, fordi der er flere spillere på banen i dag. Ikke mindst ude i kommunerne, siger Gritt Nyhegn, der er praksiskonsulent i Middelfart Kommune og repræsentant for alle regionens kommunale praksiskonsulenter i den regionale PKO-gruppe. Den regionale PKO-gruppe Region Syddanmark har en fælles praksiskonsulentordning (PKO) for sygehuse, kommuner og almen praksis. På møderne deler deltagerne viden på tværs af kommuner og sparrer om de kommunale praksiskonsulenters opgaver... Kommunerne har udpeget en kommunal praksiskonsulent til at indgå i den regionale PKO-gruppe for at bidrage med kommune-praksisperspektivet og for at være brobygger og videnformidler til de kommunale praksiskonsulenter... UDDRAG FRA SUNDHEDSSTYRELSENS PJECE ’SAMARBEJDE OM FOREBYGGELSE’ 38 DIALOG OM FOREBYGGELSE En overbygning på netværket Hun forklarer, at den regionale PKO-gruppe er det sidste skud på stammen i det veludviklede net af praksiskonsulenter og koordinatorer, som i dag dækker alle større specialer på OUH, Sygehus Lillebælt, Sydvestjysk Sygehus, Sygehus Sønderjylland og i Psykiatrien foruden de 22 kommuner i Region Syddanmark. Det overordnede samarbejdsforum for alle regionens praksiskonsulenter blev etableret i fjor som følge af det øgede behov for tværgående koordinering. For eksempel omkring udviklingen af det fælles medicinkort (FMK) som et operationelt redskab, optimeringen af forløbsprogrammer, formuleringen af retningslinjer for effektiv kommunikation i journaler og epikriser og meget mere. ’Meget meningsfuldt’ – Vi er også ved at planlægge en temadag i foråret, hvor alle regionens praksiskonsulenter kan mødes og udveksle gode historier, så vi ikke alle sammen behøver opfinde den dybe tallerken, fortæller Gritt Nyhegn, der finder sin rolle som praksiskonsulent, både i hjemkommunen og i den regionale PKOgruppe utroligt meningsfuld. – I dag er kommunerne blevet centrale medspillere i forhold til planlægningen af de gode patientforløb. Hvor det i starten kun var sygehusene og de praktiserende læger, der skulle samarbejde, er kommunerne blevet et uundværligt tredje led, forklarer hun. I den kommende fireårs periode vil samarbejdet også i højere grad end hidtil komme til at dreje sig om forebyggelsesforløb, som den nye sundhedsaftale foreskriver. – Men samarbejdet er relevant på alle de områder, hvor der er snitflader imellem kommunen, almen Kommunale praksiskonsulenter • Kommunale praksiskonsulenter er ansat af kommunen til at styrke samarbejdet og informationsudvekslingen mellem kommunen og almen praksis blandt andet i forbindelse med implementeringen af forebyggelsesforløb. • Ofte deltager praksiskonsulenten i de Kommunalt Lægelige Udvalgsmøder, som kan bidrage til at sætte retning for praksiskonsulentens arbejde og strategiske rammer for, hvordan samarbejdet lokalt bør udvikle sig. praksis og sygehusene, understreger Gritt Nyhegn. – I dag begynder man jo at planlægge patientens udskrivelse allerede ved indlæggelsen, så kommunerne kommer mere og mere i spil, og forløbsprogrammerne skal derfor også til stadighed udvikles og forbedres, forklarer hun og betegner sig selv som et bindeled imellem de tre instanser: kommunerne, praksiskollegerne og kollegerne på sygehusene. Det tredje ben, der sikrer, at taburetten ikke vælter. 'Den personlige kontakt er vigtig' Morgenkonferencen på H.C. Andersens Børnehospital på OUH i Odense er netop overstået, og ledende overlæge Arne Høst og praksiskonsulent Dorthe Licht har en hel time sat af til fælles drøftelser. Præcis som de har haft en eller to gange om måneden de sidste tre år, hvor Dorthe Licht har FOTO Heidi Lundsgaard Praksiskonsulent Dorthe Licht og ledende overlæge Arne Høst mødes på H.C. Andersens Børnehospital i Odense en eller to gange om måneden og drøfter fælles anliggender. Det fungerer fortrinligt, mener de. været praksiskonsulent for børnehospitalet ved siden af sit arbejde som praktiserende læge i Næsby. – Vi skal have opdateret nogle fælles instrukser, planlagt vores mødedatoer for det næste halve år, og så skal vi gennemgå et antal henvisninger fra almen praksis og nogle af vore egne epikriser, siger Arne Høst. Det sidste er noget han og praksiskonsulenten er blevet bedt om som led i et stykke regionalt kvalitetssikringsarbejde. 20 epikriser og 20 henvisninger skal de to gennemgå som en stikprøvekontrol, der samtidig er en slags evaluering af børnehospitalets samarbejde med praksislægerne. Sammen har Arne Høst og Dorthe Licht nemlig lagt en del arbejde i at få præciseret kravene til den gode epikrise og den gode henvisning, ligesom de lægger mange fælles kræfter i at formulere klare forløbsbeskrivelser for udvalgte områder med relevans for børnehospitalets 11 subspecialer. – Det skal fremgå kort og præcist, hvilke patienter, vi som praktiserende læger selv skal tage os af, og 39 SYDDANSKE EKSEMPLER FRA PRAKSIS FOTO Heidi Lundsgaard 10-årige Nikolaj Christian Lerche fra Svendborg er på børnehospitalets ambulatorium sammen med sine forældre for at blive udredt for astma. Sammen med ledende overlæge Arne Høst har praksiskonsulent Dorthe Licht været med til at fastlægge fælles retningslinjer for udredning og behandling af børn med astma og allergi og fælles forløbsbeskrivelse for, hvornår børnene kan varetages i praksis, og hvornår de bør Relationer og tillid Forskning i sundhedsvæsenet viser, at fundamentet for gode relationer er fælles mål, fælles sprog, viden, gensidig respekt og tillid. Helt konkret betyder det, at parterne kommunikerer regelmæssigt, rettidigt og præcist. Den gode kommunikation er også konstruktiv, så man taler sig til rette og finder en fælles løsning på eventuelle problemer. UDDRAG FRA SUNDHEDSSTYRELSENS PJECE ’SAMARBEJDE OM FOREBYGGELSE’ hvilke patienter, de gerne vil se på sygehuset, siger Dorthe Licht. – Husk på, at det koster samfundet 132 kroner at have et barn i konsultation hos mig, imens prisen for en sygehuskonsultation formentlig skal ganges med ti, understreger hun. De præcise forløbsbeskrivelser er således med til at sikre, at ressourcerne bruges rigtigt, men det vigtigste er nu alligevel den personlige kontakt, mener Dorthe Licht. 40 DIALOG OM FOREBYGGELSE henvises til Børnehospitalets ambulatorium. Forebyggelsen af astma hos børn omfatter også intervention i hjemmemiljøet med henblik på at undgå de miljøfaktorer, man ved, bevirker opståen og forværring af astma. Det drejer sig især om dårligt indeklima og rygning. Derfor er samarbejde om motivering af forældre til rygestop meget vigtig ved astma hos børn, understreger Arne Høst. Sundhedsstyrelsen anbefaler • Gør brug af kommunale praksiskonsulenter i forebyggelsessamarbejdet mellem almen praksis og kommunen • Overvej at lave et netværk for kommunale praksiskonsulenter og sæt forebyggelse på dagsorden • Brug sundhedsaftaler, praksisplaner og de Kommunalt Lægelige Udvalg til at sikre gode rammer og aftaler for forebyggelsessamarbejdet – Den betyder, at vi hurtigt kan få vigtige budskaber bredt ud og foretage korrektioner, hvor det er nødvendigt, siger hun og tilføjer, at praksiskonsulentordningen også bliver nyttig i fastlæggelsen af fælles forebyggelsesforløb. Det samme mener Arne Høst: – Inden for alle fagområder er det en fornuftig måde at samarbejde om patientforløb, siger han. M O T L E U T AK I E S L E G G Y FOREB K R A M N A D D REGION SY Kurser i sundhedspædagogik for patientundervisere foråret 2015 Et nyt værktøj indenfor patientuddannelse skal være med til at skabe mere lighed i behandlingen overfor sårbare patienter. I projekt 'Ulighed i Sundhed' er der udviklet nye sundhedspædagogiske værktøjer til at inddrage sårbare patienter. Det gælder særligt sårbare patienter med kroniske sygdomme som lider af fx KOL, diabetes eller hjertesygdom. Det kræver en særlig indsats af patienterne og de sundhedsprofessionelle patientundervisere. Derfor tilbyder Region Syddanmark nu to 2-dages kurser i anvendelsen af de nye sundhedspædagogiske værktøjer. Kurserne vil blive afholdt april-maj 2015 med plads til 20 deltagere pr. hold. Læs mere om kurserne og tilmelding, og find materialerne på Dialog-Net.dk eller kontakt specialkonsulent Birgitte Lund Møller på blm@rsyd.dk for at høre nærmere. Puljemidler til Det Digitale Sundhedscenter Projektet Det Digitale Sundhedscenter har modtaget 3 mio. kr. fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Det overordnede formål med projektet er at integrere digitale løsninger i sundhedscentrenes tilbud. Tanken bag dette er at øge tilbuddenes tilgængelighed og fleksibilitet, så flere borgere nås, og tilbuddene bedre tilpasses den enkelte borger. Projektet skal i første omgang udvikle og afprøve et digitalt tilbud om patientuddannelse til borgere med type 2-diabetes og hjertekarsygdom. Sideløbende hermed vil parterne bag projektet søge midler til en udvidelse af projektet med fx flere målgrupper og andre delprojekter, hvor digitale virkemidler kan styrke sundhedscentrenes tilbud. Partnerne bag projektet er Varde Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune, Diabetesforeningen og Region Syddanmark. For mere information om projektet kan du kontakte projektkoordinator Anna-Britt Krogh fra Syddansk Sundhedsinnovation på tlf. 30 43 31 72 eller via anna-britt.krog@rsyd.dk 41 Kronisk sygdom De eksisterende patientforløbsprogrammer for kronisk hjertesygdom, diabetes type 2, kronisk obstruktiv lungesygdom og kronisk rygsygdom fra 2010 er ligesom den tværsektorielle kronikerstrategi fra 2008 ikke mere tidssvarende. Derfor udvikler kommunerne og regionen i 2015 i fællesskab nye rammer for samarbejdet om personer med kronisk sygdom. Beslutningen er truffet af Det Administrative Kontaktforum i forbindelse med udarbejdelsen af den nye sundhedsaftale. Baggrunden er bl.a. et ønske om tidligere patientinddragelse og større fokus på multisygdom. I starten af 2015 vil der blive taget stilling til, hvilke målgrupper, der fremover skal udarbejdes nye forløbsprogrammer eller samarbejdsaftaler for. Læs mere om processen og arbejdsgruppen med repræsentanter fra alle sektorer på www.regionsyddanmark.dk/kronisksygdom eller kontakt specialkonsulent Janne Horsbøl på jh@rsyd.dk for at høre nærmere. Puljemidler til projekt om pårørende inddragelse og tidlig opsporing Region Syddanmark har indgået partnerskab med Region Hovedstaden, Diabetesforeningen og Steno Center for Sundhedsfremme og at udvikle og afprøve et nyt sundhedspædagogisk koncept til familier, hvor mindst en person har type 2-diabetes. Projektet modtager midler fra Ministeriet for Forebyggelse og Sundhed og herud over har hver part en egenfinansiering. Formålet er at støtte og rådgive familiemedlemmer og personer med type 2-diabetes og dermed medvirke til at forebygge, støtte og styrke egenomsorgen og opspore sygdom. Formålet er også at udvikle et koncept for kompetenceudvikling for sundhedsprofessionelle patientundervisere, så de klædes på til at arbejde med denne opgave. Kompetenceudviklingen udgør en essentiel del af det, der er formålet med projektet. Kontakt specialkonsulent Birgitte Lund Møller på blm@rsyd.dk for at høre nærmere. Nordisk projekt om social ulighed i sundhed De nordiske lande har set en stigende social ulighed i sundhed de senere år. Det til trods for øget viden om såvel årsagsmekanismer som effektive indsatser. Det rejser spørgsmålet om indsatsen har været prioriteret tilstrækkeligt og forsøgt implementeret systematisk indtil nu. En nordisk ekspertgruppe samarbejder om at indsamle viden og erfaringer med implementering af effektive indsatser i nordiske kommuner. Konklusionerne bliver samlet i en rapport med konkrete anbefalinger, målrettet det kommunale niveau. Rapporten 42 DIALOG OM FOREBYGGELSE udkommer i forbindelse med en nordisk konference om social ulighed i sundhed i København i december 2015. De nordiske sundhedsstyrelser og kommuneorganisationer står bag projektet. Professor Finn Diderichsen ved Københavns Universitet leder ekspertgruppens arbejde. Region Syddanmark varetager sekretariatsfunktionen. Kontakt projektkoordinator Ingvild Little på igl@rsyd.dk for at høre mere om projektet. lse og Strategi for forebygge domme behandling af livsstilssyg Puljemidler til 'Livsstilsguider i praksis' Region Syddanmark sætter nu fokus på at reducere social ulighed i sundhed specifikt i forhold til mennesker med en sindslidelse. Det sker som led i implementering af en tværsektoriel strategi for forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme hos målgruppen. Strategien er indgået mellem Region Syddanmark, de 22 kommuner og almen praksis. Projekt ’Livsstilsguide i praksis' udspringer af strategien og Region Syddanmark har fået 3 millioner kr. fra Ministeriet for Forebyggelse og Sundhed til at gennemføre projektet i årene 2015-2017. Projektet, der er et partnerskabsprojekt mellem Region Syddanmark, de 22 syddanske kommuner og Steno Center for Sundhedsfremme, består af både en udviklingsdel og en undervisningsdel. Udviklingsdelen er brugerdrevet for at øge kvalitet og anvendelighed af projektets leverancer. Målgruppen for uddannelsesdelen er sundhedsprofessionelle i kommuner og på sygehuse. Formålet med uddannelsen er at give de sundhedsprofessionelle et kompetenceløft i forhold til at understøtte og motivere psykisk syge til at ændre deres livsstil. mark sindslidelse i Region Syddan 2013 for mennesker med en De 22 kommuner i Region Syddanmark Læs mere om det tværsektorielle initiativ på ligesund.dk. Her kan du finde materiale, som kan bruges til at understøtte indsatserne omkring ulighed i sundhed og se filmen om Søren og Sanne. Filmen er lavet, fordi undersøgelser viser, at det sundhedsfaglige personale og social- og sundhedsmedarbejdere ofte ikke kender til problematikken om overdødelighed for folk med psykiske lidelser. Filmen kan vises på personalemøder og danne udgangspunkt for debat og sætte ulighed i sundhed på dagsordenen sammen med brug af materialer fra en kommunikationspakke. Kontakt Marianne Lauritzen på marianne. lauritzen@rsyd.dk for at høre mere. Kontakt projektleder Dorthe Høj Nielsen på Dorthe.Hoj.Nielsen@rsyd.dk for at høre nærmere om projektet. 43 OPENING.DK . 14952 M O G N I N V I RÅDG E S L E G G Y B FORE Ring og få en uforpligtende snak om dine muligheder for rådgivning Kurt Æbelø, chefkonsulent Tlf. 29 20 12 32 kae@rsyd.dk Formålet med rådgivningen om forebyggelse er, at understøtte god planlægning og praksis i kommunerne, samt udvikle samspillet mellem Region Syddanmark og kommunerne i regionen om den patientrettede forebyggelse. Birgitte Lund Møller, specialkonsulent Tlf. 29 20 12 12 blm@rsyd.dk Vi tilbyder en række aktiviteter i rådgivningen: • Deltagelse i udviklings- og forskningsprojekter • Workshops • Individuel rådgivning efter den enkelte kommunes behov • Tidsskriftet Dialog om forebyggelse og Dialog-Net.dk Arne Gårn, specialkonsulent Tlf. 29 20 12 81 arne.gaarn@rsyd.dk Peter Lund Kristensen, adjunkt Tlf. 20 58 50 87 plkristensen@rsyd.dk Susanne Vangsgaard, konsulent Tlf. 51 70 97 32 susanne.vangsgaard@rsyd.dk
© Copyright 2024