Sygeplejerskens støtte til patienter med KOL som er
http://www.enhaandmedpaavejen.dk/ Sygeplejerskens støtte til patienter med KOL som er præget af eksistentiel angst The nurse’s aid to patients with COPD, who are marked by existential anxiety Ekstern prøve - Bachelorprojekt Udarbejdet af: Maria Brun Christensen (152055) Michelle Drøscher Gadegaard Hansen (163992) Maria Alslev Pahle (201017) Modul: 14 Hold: SIHS11-S-1 Fag: Sygepleje Vejleder: Susanne Krogh Voldum-Clausen - lektor, sygeplejerske, Cand. Pæd.Soc., PD. Antal tegn: 79.839 Afleveringsdato: 05.01.2015 VIA CHR. UNIVERS ITY M. COLLEGE ØSTERGAARDSVEJ SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN 4 , 87 00 HORSENS I HORSENS Maria B. Christensen (152055) Titel: Michelle D. G. Hansen (163992) Maria A. Pahle (201017) Sygeplejerskens støtte til patienter med KOL som er præget af eksistentiel angst Titel på engelsk: The nurse’s aid to patients with COPD who are marked by (ba-eksamen) existential anxiety Ekstern prøve Prøvens art (ekstern/intern): Modul: 14 Måned /år: 05.01.2015 Vejleder: Susanne Krogh Voldum-Clausen Anslag/ tegn: 79.839 Lektor, sygeplejerske, Cand. Pæd.Soc., PD Studerendes navn(e): Maria Alslev Pahle Hold: SIHS11-S-1 Michelle Drøscher Gadegaard Hansen Maria Brun Christensen Jeg (alle gruppemedlemmer) bekræfter hermed, at opgaven/projektet er udfærdiget uden uretmæssig hjælp (jf. BEK nr 1519 af 16/12/2013 § 19 stk. 6) Underskrift: ---------------------------------------------------------------------------------- ---------------------------------------------------------------------------------- ---------------------------------------------------------------------------------- Ophavsret: Denne opgave er udarbejdet af en studerende/en gruppe studerende ved VIA University College, Sygeplejerskeuddannelsen Horsens. Opgaven er udtryk for den/de studerendes egne synspunkter, der ikke nødvendigvis deles af skolen. Kopiering eller anden gengivelse af opgaven, eller dele af den, er kun tilladt med forfatterens /-ernes tilladelse. Maria B. Christensen (152055) Michelle D. G. Hansen (163992) Maria A. Pahle (201017) Resumé Baggrund: Patienten med KOL oplever eksistentiel angst og en mangelende evne til at mestre sin sygdom. Lungemedicinske sygeplejersker er engagerede, men ønsker et øget kundskab til KOL via kompetenceudvikling. Problemformulering: ’Hvordan oplever sygeplejersken, at hun kan støtte patienten med kronisk obstruktiv lungesygdom i at mestre eksistentiel angst under en eksacerbation?’. Formål: At få større indsigt i, samt redskaber til, hvordan vi kan støtte patienten og muliggøre debat på afdelingerne samt argumentere for en relevant problemstilling. Teori: Anvendte teoretikere er overvejende humanvidenskabelige og beskæftiger sig med kommunikation, pædagogik, mestring, læring og kompetenceudvikling. Metode: Gennem fænomenologi og hermeneutik udføres en datastyret analyse på baggrund af semistrukturerede interviews med fire lungemedicinske sygeplejersker. Resultater: Sygeplejersken kan støtte ved aktiv lytning, patientinddragelse og sygdomsindsigt hvor hendes erfaring og viden vigtig. Nøgleord: Kronisk obstruktiv lungesygdom, eksistentiel angst, mestring, kompetenceudvikling og lungemedicinsk sygeplejerske. Abstract Background: The patient with COPD experiences existential anxiety and an inability to cope with his disease. Pulmonary medicine nurses are dedicated, but wish for an increased knowledge of COPD through development of competence. Problem statement: ‘How does the nurse experience, that she can support the patient with chronic obstructive pulmonary disease to cope with existential anxiety during an exacerbation?’. Aim: To gain greater insight, and tools for, how we can support the patient, allow debate on the wards, and argue for a relevant issue. Theory: Used theorists are predominantly humanities and are dealing with communication, pedagogy, coping, learning and development of competence. Method: Through phenomenology and hermeneutics are a data-driven analysis performed based on semistructured interviews with four pulmonary medicine nurses. Results: The nurse can support by active listening, patient involvement and disease insight where her experience and knowledge are important. Keywords: Chronic obstructive pulmonary disease, existential anxiety, coping, development of competence and pulmonary medicine nurse. Maria B. Christensen (152055) Michelle D. G. Hansen (163992) Maria A. Pahle (201017) Indholdsfortegnelse 1. Indledning (Fælles) ....................................................................................................... 1 1.1. Problemindkredsning .............................................................................................. 2 1.1.1. Afgrænsning..................................................................................................... 5 1.1.2. Problemformulering ......................................................................................... 6 1.2. Formål..................................................................................................................... 6 1.3. Begrebsafklaring..................................................................................................... 6 1.3.1. Patienten med kronisk obstruktiv lungesygdom .............................................. 6 1.3.2. Sygeplejersken ................................................................................................. 6 1.3.3. Lungesygeplejerske med specialfunktion ........................................................ 6 2. Metode (Fælles) ............................................................................................................ 6 2.1. Litteratursøgning .................................................................................................... 7 2.1.1. Søgeprofil og –strategi ..................................................................................... 7 2.1.2. Valg af databaser.............................................................................................. 8 2.1.3. Inklusions- og eksklusionskriterier .................................................................. 9 2.1.4. Kritisk vurdering .............................................................................................. 9 2.2. Videnskabelig tilgang ........................................................................................... 10 2.2.1. Humanvidenskab ........................................................................................... 10 2.2.2. Fænomenologi ............................................................................................... 11 2.2.3. Hermeneutik................................................................................................... 11 2.2.4. Forforståelse................................................................................................... 12 2.3. Indsamling af empiri............................................................................................. 12 2.3.1. Udarbejdelse og anvendelse af interviewguide.............................................. 13 2.3.2. Rammer for interviewet ................................................................................. 13 2.3.3. Udvælgelse af informanter............................................................................. 14 2.3.4. Etiske og juridiske overvejelser ..................................................................... 15 2.3.5. Transskribering .............................................................................................. 16 2.4. Analytisk fremgangsmåde .................................................................................... 16 2.4.1. Analysemetode............................................................................................... 16 2.4.2. Valg af teorikere ............................................................................................ 17 3. Analyse (Fælles).......................................................................................................... 18 3.1. Meningskondensering........................................................................................... 18 3.2 Hermeneutisk meningsfortolkning ........................................................................ 19 3.2.1. Hvilke kommunikative og pædagogiske redskaber anvender sygeplejersken? ................................................................................................................................. 20 Maria B. Christensen (152055) Michelle D. G. Hansen (163992) Maria A. Pahle (201017) 3.2.2. Hvordan inddrager sygeplejersken patienten i pleje og behandling? (Michelle)................................................................................................................. 23 3.2.3. Hvordan oplever sygeplejersken at patienten forstår sin sygdom? ................ 26 (Maria P.) ................................................................................................................. 26 3.2.4. Hvilke kompetencer har sygeplejersken i arbejdet med patienten? ............... 28 (Maria B.)................................................................................................................. 28 4. Diskussion (Fælles) ..................................................................................................... 31 4.1. Diskussion af metode ........................................................................................... 31 4.2. Diskussion af resultater ........................................................................................ 33 5. Konklusion (Fælles) .................................................................................................... 34 6. Perspektivering (Fælles).............................................................................................. 35 Referenceliste .................................................................................................................. 37 Bilagsfortegnelse ............................................................................................................. 41 Maria B. Christensen (152055) Michelle D. G. Hansen (163992) Maria A. Pahle (201017) 1. Indledning (Fælles) Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) er en kronisk sygdom, som i dag er en af de store folkesygdomme i Danmark (Lange, Moll & Dahl 2011 s. 19). Statistisk materiale viser, at cirka 436.000 danskere har KOL, og medfører omkring 23.000 indlæggelser årligt. KOL medfører derfor store udgifter til medicin i det danske sundhedsvæsen. Derudover koster sygehus- og sygesikringsomkostninger omkring tre milliarder kroner årligt, og set fra et samfundsfagligt perspektiv skaber dette en økonomisk byrde (Iversen 2011 s. 79). Denne store patientgruppe med mange indlæggelser medfører, at sygeplejersken er i tæt kontakt med disse patienter. Vi mener derfor, at sygeplejersken har en god position til at kunne støtte patienten med KOL under behandlingsforløbet. KOL er resultatet af en genetisk disposition og en miljømæssig eksposition (Vestbo 2011 s. 27). KOL er en følge af kronisk bronkitis eller emfysem, men typisk en kombination af begge, som karakteriseres ved en fremskredet nedbrydning af lungevævet, som gradvist medfører tiltagende vejrtrækningsbesvær og tab af lungefunktion (Laursen 2011 s. 271, Kristensen, Greve & Rubak 2014 s. 8). På baggrund af vores kliniske undervisning har vi dannet et kendskab til patienter med KOL. Ud fra vores erfaring og forforståelse er denne patientgruppe særdeles præget af angst og forværring af KOL, også kaldet eksacerbationer, som er en følge af sygdommen (Laursen 2011 s. 273-275). Angst har stor indflydelse på sygdomsforløbet samt gentagne indlæggelser. Der er ingen tvivl om, at KOL er en svært invaliderende sygdom, som kan føre til en tilstand af frustration, håbløshed og hjælpeløshed der fremmer angsten, som kan opstå på grund af manglende håndtering af sygdommen (Lange, Moll 2011 s. 162). Den manglende håndtering giver sygeplejersken en udfordring i sygeplejen til den kronisk syge patient med KOL i den stabile fase under en indlæggelse. Kronisk sygepleje fokuserer blandt andet på støtte og vejledning i forhold til psykisk omsorg og mestring (Region midtjylland 2006 s. 13). De store menneskelige og økonomiske omkostninger som sygdommen medfører, har nødvendiggjort en øget opmærksomhed og behandlingsindsats (Lange, Moll & Dahl 2011 s. 19). Vi mener, at dette emne er relevant set i et samfundsfagligt- patientologiskog curologisk perspektiv, da disse bliver berørt af ovennævnte problematikker. Side 1 Maria B. Christensen (152055) Michelle D. G. Hansen (163992) Maria A. Pahle (201017) 1.1. Problemindkredsning Ved hjælp af faglitteratur og videnskabelige forskningsartikler vil vi i det følgende, ud fra et samfundsfagligt-, patientologisk- og curologisk perspektiv, tydeliggøre og vurdere angst som en problematik samt, hvilke behov patienten med KOL har i forhold til mestring af angst under en eksacerbation. Derudover vil vi sammenfatte, hvilke kompetencer sygeplejersken har til at kunne støtte denne patientgruppe, og om disse kompetencer stemmer overens med patientens behov. Som nævnt i 1. indledningen er der 23.000 indlæggelser om året, heraf er 20.000 indlæggelser forårsaget af eksacerbation. Patienter med svær eller meget svær KOL har typisk 2-3 eksacerbationer om året. Eksacerbationer forårsages primært af luftvejsinfektion med enten bakterier eller virus, som giver patienten en fornemmelse af utilstrækkelig lufttilførsel, hvilket kan medføre angst med risiko for yderligere forværring (Laursen 2011 s. 274-275, Hansen, Moll & Laursen 2011 s. 124). De mange indlæggelser udgør ikke kun en økonomisk omkostning set ud fra et samfundsfagligt perspektiv, men har også en psykisk og fysisk konsekvens hos den enkelte. Ifølge ’Forløbsprogram for kronisk obstruktiv lungesygdom’ beskrives angst som en velkendt følge af KOL. Endvidere fastslås vigtigheden, af at personalet har fokus på psykisk pleje af patienten (Kristensen, Greve & Rubak 2014 s. 44). En svensk kvalitativ dybdegående interviewundersøgelse af Strang et al. beskriver patienter med svær KOL’s oplevelser af angst. Informanterne beskrev, at udsigten til at leve et liv med dyspnø og andre symptomer på KOL forårsagede et højere angstniveau, end selve tanken om at dø af sygdommen gjorde. Informanterne oplevede, at svær KOL skabte en følelse af hjælpeløshed og angst, som medførte bekymringer omkring mestring af livet. Informanterne oplevede, at KOL indskrænkede deres liv og både de fysiske og psykiske begrænsninger medførte en fortvivlende eksistens. Informanterne oplevede, at sundhedspersonalet behandlede, angst der opstod i forbindelse med åndenød, selvom årsagen til at informanterne søgte hjælp, var en angst for livet, der defineres som en angst for det uforudsigelige og det ukendte. Forskerne i undersøgelsen konkluderer blandt andet, at hvis behandling og mestringsstrategier bliver tilpasset patientens angst for livet, kan det være med til at reducere patientens lidelse (Strang, Ekberg-Jansson & Henoch 2013). Resultaterne i undersøgelsen er interessante, fordi det patientologiske perspektiv bliver opstillet, og problematikken omkring angst bliver Side 2 Maria B. Christensen (152055) Michelle D. G. Hansen (163992) Maria A. Pahle (201017) analyseret og diskuteret. Informanterne oplyser, at det er behandling af angst i forhold til det eksistentielle, de har behov for. I Strang et al.’s undersøgelse beskriver informanterne angsten for livet som en større bekymring end angsten for døden (Strang, Ekberg-Jansson & Henoch 2013). Denne angst sammenligner vi med Jean-Paul Sartres beskrivelse af eksistentiel angst, som tager udgangspunkt i menneskets egen ansvarlighed for handlinger og valg i livet (Sartre 2007 s. 21). Eksistentiel angst er ikke et symptom på sygdom, som kræver psykofarmakologisk eller psykoterapeutisk behandling, men er derimod led i en eksistentiel konflikt med dilemmaer og valg, som er nødvendig for at skabe mening i tilværelsen. Eksistentiel angst kan opstå på baggrund af alvorlig sygdom, der påfører radikale ændringer i den berørtes liv (Rosenberg 2013 s. 152-153). På baggrund af dette forestiller vi os, at den eksistentielle angst er mindre synlig for sygeplejersken, hvilket er problematisk, da det ikke stemmer overens med, patientens tidligere nævnte behov. Vi undrer os over, hvorfor sygeplejerskerne i Strang et al.’s undersøgelse ikke handler på den eksistentielle angst, og det kunne være interessant at undersøge hvordan sygeplejersken oplever at hun kan støtte patienten i at mestre den eksistentielle angst. En kvalitativ irsk undersøgelse af Cooney et al. beskriver, med udgangspunkt i Grounded Theory, patienter med KOL’s behov for at sundhedsprofessionelle støtter og styrker dem ved at give dem viden, ressourcer, færdigheder og selvtillid til at håndtere sygdommen (Cooney, et al. 2012). Undersøgelsen giver os et indblik i, hvilke behov patienten har, og om de stemmer overens med sygeplejerskens kompetencer til at give patienten de ovennævnte redskaber. Undersøgelsens struktur og design er stringent og gennemsigtig hvilket gør, at artiklens formål, metode og resultater bliver overskuelige og åbenlyse. Opgavens metode er baseret på Grounded Theory, hvor formålet er at skabe ny viden og udvikle en teori udelukkende ud fra indsamlet empiri (Thisted 2012 s. 194). Denne metode er ikke egnet til vores opgave, da ønsker at forstå og fortolke oplevelser. I Cooney et al.’s undersøgelse giver informanterne udtryk for, at de har behov for yderligere viden, ressourcer, færdigheder og selvtillid til at håndtere sygdommen (Cooney, et al. 2012). Dette tolker vi som overførbart til den israelsk-amerikanske professor i medicinsk sociologi Aaron Antonovsky’s beskrivelse af mestring i form af komponenterne håndterbarhed, meningsfuldhed og begribelighed, hvor tilstrækkelige Side 3 Maria B. Christensen (152055) Michelle D. G. Hansen (163992) Maria A. Pahle (201017) ressourcer er et krav, for at være i stand til at håndtere stimuli fra ens indre og ydre miljø. Uden motivation reageres der ikke på stimuli, verden bliver ubegribelig og man drives ikke til, at søge efter ressourcer som er nødvendige for, at mestre situationen (Antonovsky 2003 s. 33-50). Vi vurderer at patientens manglende viden, ressourcer, færdigheder og selvtillid, vil føre til manglende mestring af sygdommen. Ifølge Andersen et al., som har foretaget et norsk kvalitativt studie med en fænomenologisk og hermeneutisk tilgang, stiller sygeplejerskerne store krav til sig selv i arbejdet med patienten med KOL. Sygeplejerskerne giver udtryk for, at kompetencer giver dem mulighed for at nærme sig patienten med angst og formidle samt genkende den hjælp, den enkelte patient har behov for. En øget kundskab om KOL er derfor vigtig. Artiklens informanter er sygeplejersker på en lungemedicinsk afdeling, hvor omsorg i forhold til angst bliver beskrevet som en palliativ opgave (Andersen, Ytrehus & Grov 2011). Metoden i dette studie har givet inspiration til vores undersøgelse, da forskerne er kommet frem til resultater, som afspejler et curologisk perspektiv, hvor sygeplejerskernes opfattelser og oplevelser bliver beskrevet. Det er væsentligt i forhold til vores emne at se på studiets valg af informanter, da sygeplejersken på lungemedicinsk afdeling har en tæt kontakt til patienter med KOL, og det er derfor relevant at vælge informanter fra en lignende afdeling til vores undersøgelse. Vi har i vores opgave fravalgt palliation, da tilbud om palliation til patienter med KOL ikke er veletableret i Danmark (Pinnock, Wilcke 2011 s. 191). Ifølge en engelsk diskussionsundersøgelse af Fletcher og Dahl (2013) er KOL et stigende problem på verdensplan. Forfatterne henviser til allerede eksisterende studier, som beskriver, at sygeplejersken har en unik position til at påtage sig den ledende rolle i håndteringen af KOL, da de ofte har den første og vedvarende kontakt med patienten under sygdomsforløbet. Undersøgelsen konkluderer, at sygeplejersken bliver nødt til at styrke deres rolle i planlægning og strategier for, at kunne forbedre livskvaliteten for patienter med KOL, og reducere den byrde som sygdommen medfører (Fletcher, Dahl 2013). Selvom artiklen ikke er bygget op efter IMRAD standarden, og ikke fremstår som en forskningsartikel, er det diskuterede emne relevant i forhold til vores undersøgelse (Markussen 2004). Den beskriver håndteringen af KOL som en sygeplejefaglig problemstilling, da den lægger vægt på, at sygeplejersken har en central rolle i håndteringen af KOL, som samtidig kræver yderligere kompetenceudvikling for at blive styrket. Side 4 Maria B. Christensen (152055) Michelle D. G. Hansen (163992) Maria A. Pahle (201017) I det ovennævnte afsnit er problematikken omkring KOL blevet beskrevet ud fra et samfundsfagligt-, patientologisk- og curologisk perspektiv. Ud fra Strang et al.’s undersøgelse oplever patienter med KOL en angst for livet som en del af sygdommen, og de giver udtryk for, at kun angst i forhold til de fysiske symptomer bliver behandlet af sygeplejerskerne (Strang, Ekberg-Jansson & Henoch 2013). Vi vurderer at patienten ifølge Cooney et al. og Antonovsky, har en manglende evne til, at mestre sin sygdom trods et ønske om, at være i stand til dette (Cooney, et al. 2012, Antonovsky 2003). I Andersen et al.’s undersøgelse beskrives lungemedicinske sygeplejersker som engagerede med ønske om et øget kundskab til KOL gennem kompetenceudvikling (Andersen, Ytrehus & Grov 2011). Fletcher og Dahl beskriver kompetenceudvikling som en nødvendighed for, at sygeplejersken kan styrke sin rolle i planlægning og strategier, for at forbedre livskvaliteten og reducerer den byrde, som sygdommen har både hos patienten og samfundet (Fletcher, Dahl 2013). Ud fra dette finder vi det nødvendigt, at undersøge og analysere det curologiske perspektiv i forhold til, at kunne støtte patienten med KOL i at mestre eksistentiel angst, ved brug af et kvalitativt design med en fænomenologisk tilgang til indsamling og kondensering af data, samt en hermeneutisk tilgang til den efterfølgende fortolkning (Norlyk, Martinsen 2008, Kvale, Brinkmann 2009 s. 227-240). 1.1.1. Afgrænsning Opgaven afgrænses til at undersøge, hvordan den lungemedicinske sygeplejerske oplever at hun kan støtte patienten med KOL i at mestre eksistentiel angst. Andre former for angst og andre symptomer i forbindelse med KOL undersøges ikke. Derudover er sygepleje til den akut syge patient fravalgt, da det er patienten i den stabile fase vi har fokus på (Region midtjylland 2006 s. 10-13). Det sygeplejefaglige perspektiv i primærsektoren er fravalgt, da vi vil undersøge, hvordan sygeplejersken oplever at hun kan støtte mestring af eksistentiel angst hos patienten med KOL under en indlæggelse. Vores undersøgelse er overvejende humanvidenskabelig, da vores problemindkredsning ligger op til denne tilgang. Vi er opmærksomme på, at der er en samfundsvidenskabelig tilgang i vores problemformulering, men denne fravælges, da vi ønsker at undersøge det curologiske perspektiv. Side 5 Maria B. Christensen (152055) Michelle D. G. Hansen (163992) Maria A. Pahle (201017) 1.1.2. Problemformulering Hvordan oplever sygeplejersken, at hun kan støtte patienten med kronisk obstruktiv lungesygdom, i at mestre eksistentiel angst under en eksacerbation? 1.2. Formål Som nævnt i 1. Indledning er interessen for denne undersøgelse opstået i forbindelse med vores kliniske undervisningsperioder. Vi har hver især stået i situationer, hvor vi manglede redskaber til, at kunne støtte patienten i at mestre angst under en eksacerbation. Formålet med denne undersøgelse er at få større indsigt samt redskaber til, hvordan vi kan støtte denne patientgruppe, og muliggøre debat på afdelingerne samt argumentere for en relevant problemstilling. Desuden vil vi udfordre vores forforståelse for at opnå yderlig viden og en udvidet forståelse. 1.3. Begrebsafklaring 1.3.1. Patienten med kronisk obstruktiv lungesygdom Vi har fokus på patienten med kronisk obstruktiv lungesygdom og alle referencer i resten af opgaven, som omhandler ’patienten’ eller ’patienter’, henviser til denne patientgruppe. Patienten vil ligeledes blive omtalt som ’han’. 1.3.2. Sygeplejersken Alle vores informanter er sygeplejersker på en lungemedicinsk afdeling og alle henvisninger til ’sygeplejersken’ omhandler sygeplejersken på denne afdeling. Sygplejersken vil ligeledes blive omtalt som ’hun’. 1.3.3. Lungesygeplejerske med specialfunktion Vi har interviewet en lungesygeplejerske med specialfunktion. Hun vil i resten af opgaven blive refereret som ’lungesygeplejersken’. 2. Metode (Fælles) I de følgende afsnit, vil vi redegøre for vores litteratursøgningsproces, dokumentere for valg, relevans og brug af videnskabelig tilgang, uddybe den valgte metode til indsamling af empiri, for til sidst at redegøre for vores analytiske fremgangsmåde. I undersøgelsen har vi taget udgangspunkt i Steinar Kvale og Svend Brinkmanns ’de 7 faser af en interviewundersøgelse’ (Kvale, Brinkmann 2009 s. 22), for at sikre struktur og stringens. Side 6 Maria B. Christensen (152055) Michelle D. G. Hansen (163992) Maria A. Pahle (201017) 2.1. Litteratursøgning I dette afsnit beskrives vores litteratursøgning, som har ført os frem til de fundne forskningsartikler, som vi anvender i vores undersøgelse. Vi startede med en søgning på de brede, almene søgeord ’KOL’, ’angst’, ’behandling’, ’sygepleje’ og ’eksacerbation’ med fokus på både det curologiske og patientologiske perspektiv, som en del af den første ’problemindkredsende fase’. Disse søgeord byggede på inspiration fra vores tidligere erfaringer som beskrevet i 1. Indledning. Dette gjorde os i stand til, at præcisere vores brede søgning på bibliotekets hylder, hvor vi fandt relevante fagbøger. Vores brede almene søgning på internettet ledte os frem til artikler, samt foreningerne ’Danmarks Lungeforening’ og ’PAVI – videncenter for rehabilitering og palliation’, hvor vi fik et indblik i hvilke emner, der er i fokus for tiden. Denne søgning gav os et indblik i mængden af eksisterende viden samt ideer omkring eventuelle og relevante problemstillinger. Ligeledes brugte vi søgningen som inspirationskilde til de søgeord, som skulle indgå i vores søgeprofil1 i den systematiske søgning (Hørmann 2013 s. 36). 2.1.1. Søgeprofil og –strategi I vores søgeprofil indgik de danske faglige termer ’mestring’, ’eksacerbation’, ’KOL’, ’angst’ og ’sygeplejerske’ samt synonymer og beslægtede begreber (Hørmann 2013 s. 36). For at systematisere søgeprofilen opstillede vi den i blokke med udgangspunkt i ’Niels Buus et al.’ bloksøgnings model (figur 1). Figur 1: Dansk eksempel på vores opstilling af blokke, og brug af den boolske operatør ’OR’, som blev brugt til vores litteratursøgning (Buus et al. 2008). Denne opbygning hjalp os med at bevare overblikket i søgningen, og resulterede i en struktureret søgning, der var nem at dokumentere. Vi justerede herefter søgeprofilen ud 1 Bilag 1: Søgeprofil Side 7 Maria B. Christensen (152055) Michelle D. G. Hansen (163992) Maria A. Pahle (201017) fra de engelske databasers tesaurus, for at opnå den korrekte oversættelse og en øget forståelse for termernes betydning (Buus et al. 2008). I de enkelte blokke blev termerne kombineret med den boolske operatør ’OR’ (Figur 1), og i vores søgestrategi kombinerede vi vores blokke med den boolske operatør ’AND’ (Figur 2). På denne måde kombinerede vi udvidelse og indsnævring i vores søgningen (ibid.). Derudover opstillede vi afgrænsninger, som vil blive beskrevet i 2.1.3. inklusions- og eksklusionskriterier. Figur 2: Eksempel på vores engelske bloksøgning med den boolske operatør ’AND’ i Cinahl, hvor vores opstillede afgrænsninger ligeledes kan ses. 2.1.2. Valg af databaser I vores systematiske litteratursøgning ønskede vi, at undersøge både det samfund samfundsfaglige-, patientologiske- og curologiske perspektiv, vi søgte derfor efter forskningsartikler i forskellige sundhedsvidenskabelige databaser for at få så mange varierende perspektiver som muligt. Vi fravalgte det patientologiske- og samfundsfaglige perspektiv, da de var velbeskrevet. Vi valgte det curologiske perspektiv, da vi ønskede at have fokus på sygeplejerskens oplevelser, som var mindre velbeskrevet. Vi har søgt i The Cochrane Library, som indeholder undersøgelser inden for forebyggelse, diagnostik, behandling og pleje. Derudover søgte vi Cinahl, som indeholder kvalitativ- og kvantitativ forskning samt artikler om patienterfaringer og – Side 8 Maria B. Christensen (152055) Michelle D. G. Hansen (163992) Maria A. Pahle (201017) oplevelser. SweMed inkluderede vi, da det er en fælles skandinavisk database, der både inkluderer læge- og sygeplejefaglige tidsskrifter (Hørmann 2013 s. 42-43). Desuden har vi søgt artikler fra Sygeplejersken på Dansk Sygeplejeråds hjemmeside, som både indeholder fag- og forskningsartikler (Sygeplejersken 2014). Vi har brugt disse databaser, da de alle indeholder essentielle artikler, som kan indsnævre og tydeliggøre vores problemstilling. 2.1.3. Inklusions- og eksklusionskriterier For at opnå en litteratursøgning med høj grad af evidens, og for at afgrænse mængden af resultater havde vi opstillet nogle inklusions- og eksklusionskriterier2. Vi inkluderede artikler, som er peer-reviewed og opstillede en tjekliste, for at sikre et højt videnskabelige grundlag, som vil blive uddybet i 2.1.4. Kritisk vurdering (Buus et al. 2008). Ligeledes inkluderede vi artikler fra Europa og USA skrevet på dansk, svensk, norsk eller engelsk, for at opnå en vis sammenlignelighed med det danske sundhedsvæsen og for at sikre, at intet gik tabt på grund af sproglige barrierer. Artikler som omhandlede både kvindelige og mandlige patienter, blev inkluderet, da vi ikke ønskede at undersøge forskelle i køn. Derudover inkluderede vi artikler med både det samfundsfaglige-, patientologiske- og curologiske perspektiv sammen med både kvantitative og kvalitative studier. Artikler ældre end 2009 blev fravalgt, da KOL er en af de sygdomme, som er kommet i fokus i de seneste år. Vi ønskede derfor den nyeste viden på området (Lange, Moll & Dahl 2011 s. 19). Artikler som omhandlede børn og pårørende blev ligeledes ekskluderet i søgningen, fordi vi ønskede at finde artikler hvor patienten med KOL var i fokus. 2.1.4. Kritisk vurdering Vores systematiske litteratursøgning3 blev foretaget den 15. oktober, og gav 1.413 resultater. I første led vurderede vi artiklernes relevans ud fra titel. Herved blev 1.373 artikler sorteret fra ud fra overskrift, og 19 artikler blev sorteret fra, fordi de var gengangere (Buus et al. 2008). Dette resulterede i 21 artikler, som blev udvalgt til nærmere gennemlæsning. I andet led blev artiklerne vurderet ud fra abstraktets indhold, og IMRAD standarden som mange medicinske tidsskrifter er bygget op efter (Markussen 2004). I denne gennemlæsning og vurdering blev yderligere 13 artikler sorteret fra. 2 3 Bilag 2: Inklusions- og eksklusionskriterier Bilag 3: Litteratursøgning Side 9 Maria B. Christensen (152055) Michelle D. G. Hansen (163992) Maria A. Pahle (201017) I sidste led blev otte artikler udvalgt til en kritisk vurdering. Det er nødvendigt at foretage en kritisk vurdering af artikler, da studierne kan have begrænsninger, som kan have indflydelse for resultaternes troværdighed og gyldighed (Buus et al. 2008). For at lave en ensartet vurdering, udarbejdede vi en fælles tjekliste4 for kritisk og dybere læsning af vores artikler (Buus et al. 2008, Rienecker, Stray Jørgensen 2012 s. 155). Vi endte ud med to artikler, som levede op til vores forventninger, og blev godkendt til brug i undersøgelsen. Under udarbejdelse af vores problemindkredsning blev vi opmærksomme på, at der ikke var tilstrækkelige artikler vedrørende det sygeplejefaglige perspektiv. Derfor foretog vi en yderligere bloksøgning den 24. oktober, med fokus på sygeplejerskens kompetencer inden for KOL. Dette resulterede i én artikel, som blev godkendt til undersøgelsen. Derudover ledte vores problemindkredsning frem til problematikken omkring eksistentiel angst. Da ingen af vores fundne artikler beskæftigede sig med dette emne, blev en yderligere bred litteratursøgning foretaget d. 3. november. Dette førte frem til én relevant artikel, som blev inkluderet efter en kritisk gennemgang. 2.2. Videnskabelig tilgang I vores undersøgelse har vi valgt et kvalitativt design med en kombination af fænomenologi og hermeneutik. I de følgende afsnit vil vi præsentere vores videnskabelige tilgang, samt uddybe hvordan fænomenologi og hermeneutik blev anvendt i undersøgelsen, for til sidst at redegøre for hvordan vi håndterede vores forforståelse. 2.2.1. Humanvidenskab Det kvalitative design har en metodisk sensitivitet, som giver en dybere forståelse af fænomenernes kvaliteter, som informanten udtaler sig om. Det kvalitative design søger ikke at generalisere viden, men at få det unikke frem i konkrete situationer (Thisted 2012 s. 99-100). Designet har sin oprindelse i den humanvidenskabelige tradition, som er karakteriseret ved sin fortolkende tilgang til det undersøgte. Der søges en erkendelse af verden, som bygger på forståelse af menneskelige livssammenhænge gennem fortolkning (ibid. s. 48). Formålet med vores undersøgelse var, at undersøge sygeplejerskens personlige oplevelse i forhold til fænomenerne mestring og eksistentiel angst hos patienten. 4 Bilag 4: Tjekliste for kritisk og dybere læsning Side 10 Maria B. Christensen (152055) Michelle D. G. Hansen (163992) Maria A. Pahle (201017) Fænomenologi og hermeneutik er kernebegreber i den humanvidenskabelige tradition og vi har anvendt begge begreber i vores undersøgelse for at være i stand til at forstå og fortolke vores indsamlede data. Begge begreber vil blive yderligere beskrevet i de følgende afsnit (ibid. s. 48-57). 2.2.2. Fænomenologi Fænomenologi som filosofi blev grundlagt af den tyske filosof Edmund Husserl, og betyder viden om fænomener. Fænomenerne er det som fremstår i vores bevidsthed, og fænomenologi er filosofisk refleksion over, hvordan verden fremstår for den enkeltes bevidsthed. Formålet med fænomenologien er at lade fænomenerne tale for sig selv uden teori og hypoteser (Norlyk, Martinsen 2008). Det ses ofte, at fænomenologisk forskning opdeles i en deskriptiv- og en fortolkende tradition. Vi har i vores undersøgelse valgt at anvende Reflective Lifeworld Research (RLR), der er en fænomenologisk deskriptiv tilgang, som er udviklet af Dahlberg et al.. RLR tager udgangspunkt i menneskets livsverden. Det er i denne tilgang vigtigt på forhånd, at gøre sig klart hvilket fænomen der ønskes undersøgt. Vi har valgt fænomenerne eksistentiel angst og mestring (ibid.). Metoden til dateindsamlingen skal i RLR være åben for individualitet, og det semistruktureret interview blev derfor valgt til indsamlingen af empirien. Valg af informanter kan ske på baggrund af, at forskellige syn på fænomenet bør være fremtrædende. Vi vores undersøgelse inkluderede, én lungesygeplejerske, én specialeansvarlig sygeplejerske, én koordinator og én sygeplejerske med bachelor i sygepleje som faglig reference. Således blev der rig mulighed for at undersøge fænomenet ud fra forskelle i faglighed (ibid.). Empirien blev analyseret ud fra en fænomenologisk analyse, som resulterede i seks overordnede hovedtemaer (ibid.). Denne analytiske fremgangsmåde kalder Kvale og Brinkmann meningskondensering, hvilket vi uddyber i 2.4.1. Analysemetode. 2.2.3. Hermeneutik Ophavsmanden til hermeneutikken er den tyske filosof Hans-Georg Gadamer, og grundidéen er den hermeneutiske cirkel, hvorfra erkendelsesprocessen udspringer. Gennem den hermeneutiske cirkel sker der en konstant vekselvirkning mellem del og helhed. Dette kom til syne i vores undersøgelse, da vi beskæftigede os med det Side 11 Maria B. Christensen (152055) Michelle D. G. Hansen (163992) Maria A. Pahle (201017) indsamlede empiriske materiale fra interviews som en helhed, hvor vi udtog dele i form af citater. Herefter bidrog delene gennem vores teoretisk analyse til en ny helhed. Vi var igennem hele processen opmærksomme på at behandle informanternes udsagn med autonomi, ved at være loyale mod hele det transskriberede interview, som de udplukkede citater oprindelige kom fra (Kvale, Brinkmann 2009 s. 23). Gennem meningskondenseringen, som blev beskrevet i 2.2.4. Fænomenologi, identificerede vi fire temaer, som vi analyserede gennem en hermeneutisk fortolkning, hvor formålet var at komme fra konkrete beskrivelser til en meningsfortolkning. Meningsfortolkningen uddybes i 2.4.1. Analysemetode. 2.2.4. Forforståelse Ved udarbejdelsen og udførelsen af vores interviewguide var vi opmærksomme på ikke, at inkludere begreber fra vores problemformulering som vi søgte svar på. For at møde fænomenerne, som viste sig i interviewet, med åbenhed, var vi opmærksomme på at tøjle vores forforståelse, som blev nævnt i 1. Indledning. Vi bruger ordet tøjle i den forstand, at det kan være svært at sætte sin forforståelse fuldstændig til side og dermed være fordomsfri (Norlyk, Martinsen 2008). Hensigten var, at informanternes egne oplevelser blev beskrevet gennem perspektivisk subjektivitet (Kvale, Brinkmann 2009 s. 236). Ved indsamling og håndtering af data var vi åbne over for udsagnene fra vores informanter, også selvom det ikke bekræftede vores forforståelse (ibid. s. 93). 2.3. Indsamling af empiri Vi arbejdede ud fra Kvale og Brinkmanns metode om det kvalitative forskningsinterview, som har til formål at forstå verden ud fra informanternes synspunkter frem for videnskabelige forklaringer (Kvale, Brinkmann 2009 s. 17). Vi indhentede beskrivelser af informanternes oplevelser gennem det semistrukturerede livsverdensinterview, med henblik på at fortolke betydningen af de beskrevne fænomener (ibid. s. 19). Denne metode var ideel, da vi ønskede at undersøge sygeplejerskens oplevelser. Da vores undersøgelse tog udgangspunkt i empirien, var der lagt op til et induktiv studie, hvor vores indhentede data, efterfølgende blev analyseret i forhold til teoretiske begreber. Side 12 Maria B. Christensen (152055) Michelle D. G. Hansen (163992) Maria A. Pahle (201017) 2.3.1. Udarbejdelse og anvendelse af interviewguide Ved udarbejdelsen af vores interviewguide5 arbejdede vi med en mindmap, som gav overblik og gjorde interviewguiden struktureret (Thisted 2012 s. 186). I det semistrukturerede livsverdensinterview indeholder interviewguiden en oversigt over emner, der skal afklares og forslag til spørgsmål. Kvale og Brinkmann anbefaler at udarbejde to interviewguider med henholdsvis tematiske forskningsspørgsmål og interviewspørgsmål udtrykt i informanternes dagligsprog. Vi udformede en række forskningsspørgsmål, som blev undersøgt via interviewspørgsmål med henblik på at få nuanceret og varieret information omkring informanternes oplevelser. Interviewspørgsmålene blev tilpasset formålet med undersøgelsen (Kvale, Brinkmann 2009 s. 151-154). Efter interviewene fik hovedintervieweren feedback fra medintervieweren på interviewteknikker, for at forbedre specielt spørgeteknikken til de efterfølgende interview. Derudover justerede vi problemformuleringen efter første interviewdag, da en af informanterne gjorde os opmærksomme på, at en mere præcis formulering ville give bedre resultater. 2.3.2. Rammer for interviewet Interviewene blev foretaget i perioden den 10. – 17. november 2014, på en lungemedicinsk afdeling og havde en varighed på 18 – 27 minutter. For at undgå forskellige grader af sensitivitet og at interviewerens viden om emnet påvirkede vores resultat, valgte vi at have den samme hovedinterviewer under alle interviewene. De resterende gruppemedlemmer var på skift medinterviewere (Kvale, Brinkmann 2009 s. 49). Hovedinterviewerens opgave er, ifølge Kvale og Brinkmann, at have viden omkring brug af interviewteknikker, samt kendskab til forskellige former for spørgsmål og en god bedømmelse af hvordan informanten kan hjælpes med at udvikle sine fortællinger. Da vi stadig er uerfarne interviewere, valgte vi at have en medinterviewer, der kunne overtage nogle af hovedinterviewerens opgaver. Hovedintervieweren kunne således koncentrere sig om dialogen og relationen i interviewet (ibid. s. 188-190). Interviewene blev registreret på diktafon og understøttet af noter. Da det kan være distraherende at tage omfattende noter under et interview, var dette en af 5 Bilag 5: Interviewguide Side 13 Maria B. Christensen (152055) Michelle D. G. Hansen (163992) Maria A. Pahle (201017) medinterviewerens opgaver (ibid. s. 201). Nye temaer som kom frem i løbet af interviewet blev noteret, så dette kunne uddybes afslutningsvis (ibid. 189). Vores interview blev introduceret med en briefing, hvor hovedintervieweren beskrev rammerne og formålet omkring interviewet, og informanterne fik mulighed for at stille afklarende spørgsmål (ibid. s. 148-149). Herefter blev samtykkeerklæringen6 udleveret, gennemgået og underskrevet inden interviewets start. Inden interviewets afslutning blev der fulgt op med en debriefing, hvor informanten fik mulighed for at komme med afsluttende bemærkninger (ibid. s. 148-149). Interviewet blev udført i et lukket samtalerum, som blev stillet til rådighed på afdelingen. 2.3.3. Udvælgelse af informanter Som nævnt i 1.1 problemindkredsning blev vores valg af informanter inspireret af Andersen et al.’s undersøgelse, som bestod af informanter fra lungemedicinsk afdeling. Tal viser, at omkring 25 procent af alle indlæggelser på medicinske afdelinger skyldes KOL, og vi forestiller os at sygeplejersken på disse afdelinger, har en tæt kontakt med patienterne (Laursen 2011 s. 271). På baggrund af ovenstående valgte vi, at vores informanter skulle være sygeplejersker fra en lungemedicinsk afdeling. Vi udarbejdede ansøgningsmateriale7 med inklusion- og eksklusionskriterier, der blev sendt til afdelingssygeplejersken på den pågældende afdeling. Et kendskab til informanterne er vigtigt, når de bedst egnede skal vælges. Vi vurderede, at afdelingssygeplejersken havde et større kendskab til sygeplejerskerne på afdelingen og dermed bedre mulighed for at udvælge de rette informanter (Glasdam 2013 s. 101). På baggrund af vores kriterier blev fire sygeplejersker med 2 – 14 års erfaring udvalgt til et interview. På grund af travlhed og sygdom blev kun tre sygplejersker interviewet. Derudover vurderede vi, efter transskriptionerne, at vi havde nået et mætningspunkt, hvor vores undersøgelse ikke ville få tilført ret meget ny viden gennem yderligere interviews, da vores informanter var samarbejdsvillige, velmotiverede og gode til at uddybe deres svar med lange sammenhængende beskrivelser (Kvale, Brinkmann 2009 s. 133-187). 6 7 Bilag 6: Samtykkeerklæring Bilag 7: Ansøgningsmateriale Side 14 Maria B. Christensen (152055) Michelle D. G. Hansen (163992) Maria A. Pahle (201017) Vi valgte også at interviewe en lungesygeplejerske, som er tilknyttet den lungemedicinske afdeling. Formålet med dette var at indhente ekspertviden på området. Kvale og Brinkmann beskriver interview med eksperter som et eliteinterview, hvor det er særligt vigtigt, at hovedintervieweren har erhvervet et bredt kendskab til emnet og ekspertens arbejdsområde. En lungesygeplejerske er vant til at ytre sin mening og tanker, og hovedintervieweren skal derfor forsøge at udfordre hendes udtalelser (ibid. s. 167). Da vores hovedinterviewer har viden i forhold til interviewrammer, -emne, -spørgsmål og bestemmer, hvilke af informantens svar som følges op på, samt hvornår interviewet afsluttes, kan der opstå en asymmetrisk magtrelation mellem hovedinterviewer og sygeplejersken (ibid. s. 51). Den asymmetriske magtrelation der kan opstå under et interview, opstår ifølge Kvale og Brinkmann ikke under et eliteinterview, da magtrelationen bliver opvejet af ekspertens stilling (ibid. s. 167). 2.3.4. Etiske og juridiske overvejelser Sygepleiernes Samarbeid i Norden (SSN) har opstillet en række videnskabsetiske retningslinjer for sygeplejeforskning, som bygger på de etiske principper, der bliver beskrevet i FN’s menneskerettighedserklæring og Helsinkideklarationen (Sykepleiernes Samarbeid i Norden 2003 s. 5-8). Vi har, ud fra SSN’s etiske principper, taget stilling til etiske og juridiske overvejelser i vores undersøgelse. I 1.1. Problemindkredsning beskrev vi, sygeplejerskens behov for yderligere kompetenceudvikling og kundskab til KOL. Vi mener, at vores undersøgelse kan have fordelagtige følger, for de informanter som deltager i undersøgelsen, da der er mulighed, for at det åbner op for en debat på afdelingen (ibid. s. 6). Informationsmaterialet8 blev på forhånd udleveret af afdelingssygeplejersken, så informanterne var velinformeret omkring interviewundersøgelsens formål. Ved interviewets start udleverede og gennemgik hovedintervieweren den på forhånd udarbejdede skriftlige samtykkeerklæring9. Efter interviewet blev den underskrevne samtykkeerklæring opbevaret på afdelingssygeplejerskens kontor. For ikke at belaste arbejdsbyrden valgte vi at interviewe over flere dage (ibid. s. 7). 8 9 Bilag 8: Informationsmateriale Bilag 6: Samtykkeerklæring Side 15 Maria B. Christensen (152055) Michelle D. G. Hansen (163992) Maria A. Pahle (201017) Hovedintervieweren og medintervieweren har ingen tilknytning til undersøgelsens deltagere, og fremstår neutrale i interviewet. Resultaterne blev prioriteret lige højt, og der blev ikke set bort fra visse resultater og lagt vægt på andre. Derved opnåede vi en, om muligt, fuldstændig og neutral undersøgelse af fænomenerne under interviewet (Kvale, Brinkmann 2009 s. 93). I vores undersøgelse lagde vi stor vægt på anonymitet og fortrolighed i omgangen med de givne oplysninger, som vi havde indsamlet i interviewene (Sykepleiernes Samarbeid i Norden 2003 s. 7). Det var kun hovedintervieweren og de to medinterviewere, der havde adgang til det indsamlede materiale, som blev forsvarligt opbevaret, og vil blive slettet efter endt eksamen (Christensen 2014 s. 3-4). Informanternes identitet blev sløret ved at give dem et nummer (Kvale, Brinkmann 2009 s. 87). En undtagelse er lungesygeplejersken, som nævnes ved titel. Derudover er hospital og område ikke nævnt i undersøgelsen, og afdelingen er blot nævnt i forhold til speciale. 2.3.5. Transskribering Interviewene blev transskriberet af enten hovedintervieweren eller de to medinterviewere (Kvale, Brinkmann 2009 s. 202). Da interviewene ikke blev transskriberet i fællesskab, udformede vi en skabelon til vores 10 transskriptionsprocedure . Hensigten var at transskriptionerne blev ensartede uden store afvigelser (ibid. s. 202-204). Formålet med transskriberingen var at gengive det fulde indhold af den verbale og non-verbale kommunikation under interviewet, samt at gengive det sagte på skrift således at dette kan læses og forstås (Glasdam 2013 s. 107). 2.4. Analytisk fremgangsmåde I de følgende afsnit vil vi redegøre for vores meningskondensering, som vi brugte som datastyret analysemetode efterfulgt af en hermeneutisk meningsfortolkning, for til sidst at præsentere de teoretikere, som blev anvendt i meningsfortolkningen. 2.4.1. Analysemetode Vi valgte at arbejde ud fra Kvale og Brinkmanns interviewanalyse, som bruges til at organisere interviewteksterne og koncentrere indholdet. Dette gøres ved hjælp af meningskondensering (Kvale, Brinkmann 2009 s. 223). 10 Bilag 9: Transskriptionsprocedure Side 16 Maria B. Christensen (152055) Michelle D. G. Hansen (163992) Maria A. Pahle (201017) Kvale og Brinkmann opstiller analysemetoden meningskondensering i fem trin, som vi valgte at følge. Først læste vi transskriberingerne grundigt igennem flere gange, så vi fik en fornemmelse af helheden, og herefter kunne informanternes naturlige oplevelser bestemmes. I det tredje trin opstillede vi udsagnene i temaer for at skabe struktur. Bagefter stillede vi spørgsmål til udsagnene ud fra vores formål og problemformulering. Til sidst tilknyttede vi et deskriptivt udsagn, som passede til hver af de enkelte temaer (ibid. s. 227-230). Herefter lavede vi en sammenfatning af hovedtemaer, som blev gjort til genstand for en grundig hermeneutisk meningsfortolkning (ibid. s. 227-230). I den hermeneutiske meningsfortolkning blev der ud fra informanternes udsagn dannet en teoretiske ramme med udgangspunkt i teoretisk forståelse som fortolkningskontekst, hvor udsagnenes mening fortolkes. Derudover er kritisk commonsense-forståelse anvendt for at forstærke og berige meningsfortolkningen. Grundlaget for den hermeneutiske meningsfortolkning er de syv hermeneutiske fortolkningsprincipper (ibid. s. 233-240). 2.4.2. Valg af teorikere I dette afsnit præsenteres de anvendte teoretikere samt deres relevans for vores undersøgelse, hvor det er empirien, der har styret valg af teoretikere til analysen. Teoretikerne beskæftiger sig overvejende med den humanvidenskabelige tilgang, som blev valgt til undersøgelsen. 2.4.2.1. Sygeplejerskens kommunikative tilgang til patienten Hilde Eide (1953) er en norsk dr. phil. og førsteamanuensis i sygepleje, psykologi og kommunikation. Tom Eide (1951) er en norsk dr. phil. og førsteamanuensis i værdibaseret ledelse (Eide, Eide 2010). Vi har i meningsfortolkningen anvendt deres teori om kommunikation. 2.4.2.2. Fokus på patientstøtte gennem mestring (Michelle) Den israelske medicinske sociolog, Aaron Antonovsky (1923-1994), har skrevet bogen ’Helbredets mysterium – at tåle stress og forblive rask’. Han har udviklet en mestringsteori, som indeholder tre kognitive komponenter; begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed (Antonovsky 2003 s. 9-10). 2.4.2.3. Patienten som centrum i pleje og behandling (Michelle) Brasiliansk professor i pædagogik, Paulo Freire, (1921-1997), har skrevet bogen ’De undertryktes pædagogik’ fra 1973 (Christiansen 2013 s. 144-145). Han udviklede nogle Side 17 Maria B. Christensen (152055) Michelle D. G. Hansen (163992) Maria A. Pahle (201017) undervisningsprincipper, som endte ud i teorien, ’frigørende erfaringspædagogik’ (Freire 1997). 2.4.2.4. Patientens mestring af KOL (Maria P.) Richard Lazarus (1922-2002) var en amerikansk professor i psykologi. Lazarus’ følelses- og problemfokuserede mestringsteori samt hans beskrivelse af forsvarsmekanismer blev anvendt i meningsfortolkningen (Lazarus 2006). 2.4.2.5. Patientens tilegnelse af ny viden (Maria P.) Knud Illeris (1939) er en dansk professor i uddannelsesforskning og livslang læring. Jeg har i meningsfortolkningen anvendt Illeris’ læringsteori og teori om transformativ læring herunder fejllæring og identitetsforsvar (Illeris 2013, Illeris 2009). 2.4.2.6. Sygeplejerskens kompetenceudvikling på forskellige niveauer (Maria B.) Patricia Benner (1942) er en amerikansk sygeplejeforsker, hvis teorier er blevet særdeles udbredt i dansk sygeplejepraksis. Benner er mest kendt for sin teori om klinisk kompetenceudvikling, som fremstilles i bogen: Fra novice til ekspert (Brykczynski 2011 s. 149-179). 3. Analyse (Fælles) I dette afsnit vil vi redegøre for vores fænomenologiske meningskondensering efterfulgt af vores hermeneutiske meningsfortolkning, hvor vi analyserede de udvalgte temaer med udgangspunkt i ovenstående teoretikere. 3.1. Meningskondensering Som nævnt i 2.4.1. Analysemetode, valgte vi at følge Kvale og Brinkmanns fem analysetrin i vores meningskondensering11 (figur 3). Vi valgte at arbejde videre med fire af de seks temaer i en hermeneutisk meningsfortolkning (ibid. s. 233-240). Temaerne ’angst’ og ’mestring’ blev fravalgt, da vi mener, at de fungerede som undertemaer for de øvrige temaer og ikke alene kunne besvare vores problemformulering. 11 Bilag 10: Meningskondensering Side 18 Maria B. Christensen (152055) Michelle D. G. Hansen (163992) Maria A. Pahle (201017) Figur 3: Eksempel på meningskondensering under temaet 'hvilke kommunikative og pædagogiske redskaber anvender sygeplejersken?' (Kvale, Brinkmann 2009 s. 228-230) 3.2 Hermeneutisk meningsfortolkning I den hermeneutiske meningsfortolkning tog vi udgangspunkt i de syv hermeneutiske fortolkningsprincipper, som også er nævnt i 2.4.1. Analysemetode. I vores meningsfortolkning arbejdede vi ud fra følgende temaer: ’Hvilke kommunikative og pædagogiske redskaber anvender sygeplejersken?’, ’Hvordan inddrager sygeplejersken patienten i pleje og behandling?’, ’Hvordan oplever sygeplejersken at patienten forstår sin sygdom?’ og ’Hvilke kompetencer har sygeplejersken i arbejdet med patienten?’. Vi valgte at arbejde videre med problematikken omkring eksistentiel angst, da vi i 1.1. Problemindkredsning havde identificeret patientens behov for yderligere psykisk pleje. Sygeplejerske 3: ”Hvis ikke de kan få luft så tænker de ’nu er det ved at være jeg skal dø, så nu dør jeg reelt set’ og det er jo en skrækkelig tanke at have. Men også det at gå derhjemme og tænke på hvad fremtiden skal bringe. [….]. Altså angsten for hvordan hverdagen den skal fungere derhjemme med den her KOL sygdom [….]”. Side 19 Maria B. Christensen (152055) Michelle D. G. Hansen (163992) Maria A. Pahle (201017) Det ovenstående citat viser tre af de forskellige former for angst: ’angst for at dø’, ’angst for fremtiden’ og ’angst for at leve med KOL’. I 1.1.1. Afgrænsning fravalgte vi andre former for angst. Vi har i de følgende analyseafsnit lagt vægt på problematikken omkring eksistentiel angst. 3.2.1. Hvilke kommunikative og pædagogiske redskaber anvender sygeplejersken? Dette tema blev analyseret ud fra Eide og Eides kommunikationsteori, hvor begrebet ’bekræftende kommunikation’, som bygger på indlevelse bliver anvendt. Sygeplejersken opnår indlevelse gennem aktiv lytning, som er en sammensat færdighed af både verbale og nonverbale teknikker. Dette kan, ifølge Eide og Eide, opfylde patientens eksistentielle og psykologiske behov for tilknytning og nærhed (Eide, Eide 2010 s. 220). Informanterne nævnte nærvær som et vigtigt fokus i plejen og behandlingen. Sygeplejerske 3: ”Så skal man være nærværende, det der med at være inde hos patienten og holde dem i hånden, hvis det er det de har behov for [….]”. Nærhed kan ifølge Eide og Eide vises ved berøring, hvilket sygeplejerske 3 også beskriver i citatet ovenfor ved at holde patienten i hånden (ibid. s. 220). Berøring er en del af den nonverbale kontakt, som sygeplejersken bruger, i den bekræftende kommunikation og er et responderende sprog, som udtrykker ro, tilstedeværelse og interesse (ibid. s. 198-211). Denne ro kan sygeplejersken overføre til patienten ved at signalere rolighed, så han slapper af og føler sig bedre tilpas (ibid. s 209). Ifølge sygeplejerske 3 bliver denne form for nonverbal kommunikation også anvendt. Sygeplejerske 3: ”Det er trygheden med, at det hele nok skal gå, som de hungre efter og det er den vi skal give dem, ved at være en spejling, ’vi har styr på tingene’”. Formålet med nonverbal kommunikation er, at sygeplejersken møder patienten på en bekræftende måde for at tillid, tryghed og motivation kan opbygges (ibid. s. 198-199). For at opnå dette, kræver det ifølge Eide og Eide, kongruens som er overensstemmelse mellem det sagte, og det sygeplejersken udtrykker uden ord. Ved inkongruent kommunikation vil grundlaget for nærhed og tillid mellem sygeplejersken og patienten blive betydeligt svækket (ibid. s. 199-200). Inkongruens vil skabe utryghed hos patienten og deres behov for tryghed, som sygeplejerske 3 i ovenstående citat nævner, vil derfor ikke forekomme. Når patientens behov ikke bliver opfyldt, kan det virke demotiverende for ham og derved gøre mestring af angst sværere at opnå (ibid. s. 57). Side 20 Maria B. Christensen (152055) Michelle D. G. Hansen (163992) Maria A. Pahle (201017) Nonverbal kommunikation kan være et hjælpemiddel til at stimulere patienten til at bruge sine ressourcer bedst muligt (ibid. s 198-199). Sygeplejerske 1 giver udtryk for, at hvis det nonverbale sprog ikke er til stede, kan det være svært at få patienten i gang. Sygeplejerske 1: ”Hele tiden vente, støtte, holde på, være der, være enormt nærværende hele tiden. Det er du simpelthen nødt til med denne type patienter, for ellers kan det være rigtig svært at få dem i gang [….]”. For at få patienten i gang kræver det tillid, som er afgørende for motivation (ibid. s 203). Ved at sygeplejersken i samarbejde med patienten sætter realistiske mål, kan han blive motiveret. Når disse mål opnås, kan en følelse af mestring og mening fremkomme, som yderligere styrker motivationen. Hvis målene derimod er urealistiske, kan det virke demotiverende for patienten. Hvis patienten ikke er klar til forandring og ikke har motivation til at opstille realistiske mål i samarbejdet med sygeplejersken, er det en sygeplejefagligopgave at styrke patientens selvtillid ved at vise interesse, tillid og vilje i samarbejdet (ibid. s 57). At blive mødt med tillid styrker motivationen, og omvendt, vil mistillid svække patientens selvtillid og motivation (ibid. s. 158). Sygeplejerske 2: ”Så der bruger vi meget energi på at fortælle dem og hjælpe dem på vej med, at de godt kan klare tingene [….] jeg syntes egentlig, at det er en meget pædagogisk opgave [….].” Som sygeplejerske 2 udtrykker i ovenstående citat er kommunikation en prioriteret opgave. Ifølge Eide og Eide bør professionel sundhedsfaglig kommunikation altid være hjælpende med et sundhedsfagligt formål, som er fagligt velbegrundet og til gavn for patienten (ibid. s 18). Evnen til at lytte aktivt består af flere verbale teknikker, så som verbale opmuntringer og spørgsmål, og er formentlig den vigtigste og grundlæggende færdighed i professionel kommunikation (ibid. 23). Inden for verbal kommunikation er dialog et kommunikativt bindeled til pædagogikken, da den blandt andet giver patienten en mulighed for at opleve meningsfuldhed, hvis sygeplejersken formår at formidle og gøre viden anvendelig (Vedtofte 2013b s. 61). Sygeplejerske 1:”[….] noget med hele tiden at guide og forklare, sætte dig ned og holde på dem, røre ved dem og sige ’se på mig og slap af’ [….]”. Sygeplejerske 1 beskriver ovenfor i citatet, hvordan hun agerer, når patienten oplever angst, i denne situation, for åndenød. Hun lægger vægt på at guide og forklare, hvilket Side 21 Maria B. Christensen (152055) Michelle D. G. Hansen (163992) Maria A. Pahle (201017) hænger sammen med den pædagogiske tilgang til undervisning og læring. Sygeplejersken kan derfor gøre sig nogle didaktiske overvejelser, i forhold til, hvordan hun vil kommunikere med den enkelte patient. Da angst kan opstå pludseligt, er det en hjælp for sygeplejersken, at hun på forhånd har taget stilling til didaktikken. Efterfølgende kan hun undervejs tilpasse didaktikken til den enkelte patient (Vedtofte 2013a s. 80). Dog skal sygeplejersken være opmærksom på, at ikke alle patienter finder mening i at skulle lære, da nye handlemønstre kan opfattes som en trussel mod identiteten. En sådan barriere vil, af sygeplejersken, blive opfattet som problematisk og patienten vil fremstå forstyrrende og uproduktiv i forhold til de ønskede mål (Vedtofte 2013c s. 153-155). Ifølge Eide og Eide er formålet med bekræftende kommunikation, at sygeplejersken virker anerkendende og udviser respekt for patienten (Eide, Eide 2010 s. 220). Lungesygeplejerske: ”Jeg tror det handler rigtig meget om anerkendelse. At anerkende patientens følelser uanset hvad slags følelser det er. [….] at blive anerkendt for det man føler, det er rigtig vigtigt”. Ifølge Eide og Eide kan patienten opleve, at det kan være svært at give udtryk for sine følelser og problemer. Anerkendelse af disse følelser og problemer, i form af verbale tilbagemeldinger, kan virke støttende og bekræftende for patienten og kan eventuel reducere angsten (ibid. s 223). Dette stemmer overens med lungesygeplejerskens udtalelse i citatet ovenfor. Anerkendelse kan virke beroligende, skabe tryghed og styrke selvfølelsen hos patienten. Sygeplejersken skal være forsigtig og realistisk, når hun anerkender patienten. Dette kan virke støttende og betryggende, men nogle patienter kan også opleve, at sygeplejersken forsøger at påvirke udfaldet i en bestemt retning, hvilket kan føre til unødigt personligt nederlag og nedsat selvfølelse hos patienten. Hvis patienten oplever anerkendelsen som urealistisk, svækkes tilliden (ibid. s. 224). I denne analysedel fik vi indblik i sygeplejersken kommunikative og pædagogiske tilgang til patienten, og vi syntes, at det kunne være interessant at undersøge, hvordan sygeplejersken kan inddrage patienten i pleje og behandling. 3.2.1.1 Delkonklusion Ved at anvende Eide og Eide’s kommunikationsteori kan vi konkludere, at sygeplejersken bruger aktiv lytning som et kommunikativt redskab i interaktionen med patienten, hvor hun anvender nærhed, nonverbal- og verbal kommunikation, motivation Side 22 Maria B. Christensen (152055) Michelle D. G. Hansen (163992) Maria A. Pahle (201017) og anerkendelse som kommunikative teknikker. Ingen af informanterne var kritiske overfor egne metoder, og hvilke konsekvenser det ville have for patienten, hvis ikke ovenstående kommunikative teknikker var til stede. Vi forholdt os derfor kritiske over for vores resultater ved hjælp af teorier fra Eide og Eide. Dette afsnit kunne også være analyseret ved hjælp af Joyce Travelbee’s teori om ’kommunikation’ og ’menneske-tilmenneske-forholdet’ (Travelbee 2010 s. 123-198). 3.2.2. Hvordan inddrager sygeplejersken patienten i pleje og behandling? (Michelle) Dette tema blev analyseret ud fra Freires frigørende erfaringspædagogik og hans præg på empowerment samt elementer af Antonovskys mestringsteori (Antonovsky 2003, Freire 1997). Freires frigørende erfaringspædagogik har været med til at sætte sit præg på nutidens begreb ’empowerment’, som indeholder meget af Freires tankegang. Empowerment defineres ’bemyndigelse’, og tanken går på, at patienten skal have større indflydelse på sit liv og være mindre afhængig af sygeplejersken. Det er et samarbejde mellem sygeplejerske og patient, hvor målet er at øge patientens kompetencer og kontrol, så han bliver i stand til at tage ansvar for eget helbred (Christiansen 2013 s. 147-149). I dette samarbejde bruger Freire begrebet ’dialog’, som indeholder ’ordet’. Ordet består af refleksion og handling, som er afhængige af hinanden (Freire 1997 s. 62-68). Når patienten oplever dyspnø, kan eksistentiel angst opstå, og en trussel mod eksistensen kan forekomme. Når patienten ikke har meget luft og kan have svært ved at udtrykke sig, er det ofte få ord patienten udtrykker (Strang, Ekberg-Jansson & Henoch 2013). Sygeplejerske 3: ”Angsten den er der jo. De har åndenød og så kommer angsten, og den kommer jo fordi de ikke kan få vejret”. Sygeplejerske 3 gør opmærksom på, at når patienten bliver dyspnøisk, så følger angsten med. Når sygeplejersken skal kunne støtte patienten i at mestre angsten, skal hun være opmærksom på, hvad patientens behov er (ibid.). Det hænger sammen med, hvad Freire siger, at sygeplejersken skal være progressiv og tage udgangspunkt i patientens situation, og i de ord patienten evner at udtrykke (Freire 1997 s. 62-68). For at patienten kan tage kontrol og ansvar for eget helbred, kræver det også, at sygeplejersken er opmærksom på sit eget sprogbrug og dermed ikke anvender forkortelser eller betegnelser, som kan skabe forvirring og afstand til patienten. Hvis ikke sygeplejersken Side 23 Maria B. Christensen (152055) Michelle D. G. Hansen (163992) Maria A. Pahle (201017) formår dette, vil der ifølge Freire blive gjort brug af ’sparekasseundervisningen’, som han tager afstand fra (ibid. s. 44-61). Det er derfor vigtigt, at sygeplejersken og patienten har en dialog om, hvilke ord patienten bruger, når han oplever angst og dyspnø samt betydningen af disse ord, for at sygeplejen kan støtte patienten bedst muligt. Sygeplejerske 2: ”[….] så der bruger vi meget energi på at fortælle dem og hjælpe dem på vej med, at de godt kan klare tingene [….]”. Citatet fra sygeplejerske 2 indikerer, at sygeplejersken gør meget for at fortælle og hjælpe patienten. For at det, ifølge Freire, kan ske skal sygeplejersken som sagt være i dialog med patienten, så der kan tages udgangspunkt i hans livssituation (ibid. s. 62-68). Lungesygeplejerske: ”Jeg har en patient, han går sgu ikke så meget op i sygdom, han tager det medicin, jeg har sagt han skal tage, han gør det jeg har sagt [….]. [….]. Og der tænker jeg, ja det er jo også en form for patientinddragelse, netop det der med at sige, jamen vi må tilpasse det den enkelte”. I ovenstående citat fremhæver lungesygeplejersken, at patientinddragelse skal tilpasses den enkelte patient. Hun har haft en dialog med patienten og har taget udgangspunkt hans problemstilling, de behov han har og hans ressourcer, som Freire fastslår er vigtigt (ibid. s. 62-68). Til trods for dette eksempel, mener både lungesygeplejersken og de øvrige informanter, at patienterne generelt har et ønske om at deltage aktivt i behandlingen, og som lungesygeplejersken siger i det nedenstående citat, så forventer hun, at patienten bliver meget mere aktive i fremtiden. Lungesygeplejerske: ”Men jeg har en forventning om, at fremtidens patient bliver meget mere aktiv”. Empowerment kan øge patientens bevidsthed om sin mestringsevne i forhold til forskellige elementer i sygdommen. For at dette kan lade sig gøre, skal sygeplejersken, ifølge Freire tage udgangspunkt i den enkelte patient, så han kan blive styrket i sin bevidsthed, ansvar og magt over sin egen situation (ibid. s. 40-41). Når man snakker om empowerment, er magtbegrebet essentielt, da der både afgives og tages magt. Sygeplejersken skal turde afgive sin magtposition som ekspert men samtidig bibeholde sin faglige ekspertise, så patienten kan tage magten over sit eget liv og dermed styrke sin egen autonomi (Christiansen 2013 s. 148-149). Side 24 Maria B. Christensen (152055) Michelle D. G. Hansen (163992) Maria A. Pahle (201017) Lungesygeplejerske: ”[….] jeg tror også det handler lidt om, at autonomi kan være svær at udøve på en afdeling hvor man siger, ’nu skal du stå ud af sengen og nu skal du det og nu skal du det’”. Lungesygeplejersken udtrykker i ovenstående citat, at det kan være svært for sygeplejersken at opretholde patientens autonomi, når der er så mange ting, sygeplejersken skal samarbejde med patienten om i løbet af en dag. I henhold til Freire skal magten ligge hos patienten og ikke hos sygeplejersken (Freire 1997 s. 54-61). For at patienten kan komme til at mestre den eksistentielle angst, er det vigtigt, at sygeplejersken hele tiden fortæller og forklarer, hvad der kommer til at ske. Sygeplejerske 1: ”[….] den her gruppe af patienter de er enormt styret af angst og har brug for tid [….]. Så det er noget med at planlægge, tilrettelægge, guide, vejlede og have tålmodighed”. Ifølge sygeplejerske 1 er patienten meget styret og præget af angst, og det er vigtig at have forudsigelighed i plejen, så de ved, hvad de kan forvente. Ifølge Antonovsky henviser begribelighed til, om patienten opfatter indre og ydre stimuli som strukturerede og ordenlige eller kaotiske og uforklarlige. Det er vigtigt, at sygeplejersken sørger for, at patienten ikke oplever uoverskuelige udfordringer, men at gøre det forudsigeligt således patienten kan få en stærk oplevelse af begribelighed (Antonovsky 2003 s. 3435). Sygeplejerske 2: ”[….] mange KOL patienter vil gerne have, at det foregår præcis som det plejer, der skal ikke være udfordringer, der skal ikke være noget der ændres i deres dagligdag, så går de nogle gange helt i panik”. Også sygeplejerske 2 forklarer, at patienten har brug for forudsigelighed i sin hverdag, for at undgå at opleve noget ubegribeligt og gå i panik eller blive angst (ibid. s. 40-41). Ifølge Antonovsky afhænger komponenten håndterbarhed af, hvordan den enkelte opfatter at ressourcer står til rådighed (Antonovsky s. 35-36). Ressourcer kan indbefatte viden, og derved sygdomsindsigt, som vil blive set nærmere på i næste analysedel. 3.2.2.1. Delkonklusion Jeg fandt frem til, at informanterne forsøger at gøre patientinddragelsen individuel. De bruger empowerment i deres tilgang til patienten, men er godt opmærksomme på, at det kan være svært at værne om patientens autonomi, når der er så mange ting, som Side 25 Maria B. Christensen (152055) Michelle D. G. Hansen (163992) Maria A. Pahle (201017) sygeplejersken og patienten skal samarbejde om. Informanterne var bevidste om, at patienten har brug for forudsigelighed for at gøre sin hverdag begribelig, som blev analyseret ud fra Antonovskys mestringsteori (Antonovsky 2003). 3.2.3. Hvordan oplever sygeplejersken at patienten forstår sin sygdom? (Maria P.) I denne analysedel vil jeg arbejde videre med patientens sygdomsindsigt. Ud fra Illeris’ læringsteori og Lazarus’ mestringsteori om følelses- og problemfokuseret mestring, vil jeg analysere informanternes udsagn om patientens sygdomsindsigt (Illeris 2009, Lazarus 2006). Sygeplejerske 3: ”Jeg syntes, det er det der med, at de har den store viden omkring deres sygdom, der er altafgørende. For hvis de har det, så er de bedre til at passe på sig selv og bedre til at overholde behandlingen, og har en større viden, til hvordan de både kan hjælpe sig selv i akutte situationer, men også hvordan de kan forebygge”. Som sygeplejerske 3 fortæller ovenfor, er patientens viden en vigtig del af behandlingen og en god hjælp for sygeplejersken. Grundlaget for læring hos patienten er at den nye viden, som skal tilegnes, skal være meningsfuld og betydningsfuld. Dette er nødvendigt i en situation, som ellers for patienten kan føles meningsløs (Vedtofte, Christiansen 2013 s. 117). Illeris mener dog, at det er vigtigt at lægge vægt på, at patienten selv skal have viljen til at lære (Illeris 2009 s. 98-102). Modvilje mod læring kan ifølge Illeris komme til udtryk ved manglende motivation, følelser og vilje til at lære fordi patienten ikke finder det hensigtsmæssigt eller nødvendigt at tilegne sig ny viden (ibid. s. 165175). Sygeplejerske 3: ”Jo mere viden de har omkring deres sygdom, og hvad de kan gøre ved deres sygdom, og hvordan de kan forebygge, at de forværrer deres sygdom, jo bedre er de stillet i forhold til ikke, at få eksacerbationer og blive indlagt så ofte. Jo mere oplyst jo bedre”. Ovenfor nævner sygeplejerske 3, hvordan patienten, ved at tilegne sig viden, kan handle på og forebygge forværring af sygdommen. Lazarus’ teori om følelses- og problemfokuseret mestring retter sig mod netop dette. Som nævnt tidligere, er patientens følelser en vigtig del af viljen til at tilegne sig ny viden. Den følelsesfokuserede mestring omhandler patientens regulering af egne følelser i forhold til sygdommen. Følelsesfokuseret mestring ændrer ikke situationen, men ændre dens Side 26 Maria B. Christensen (152055) Michelle D. G. Hansen (163992) Maria A. Pahle (201017) betydning. Inden for følelsesfokuseret mestring findes patientens forsvarsmekanismer, som er patientens ubevidste men nødvendige følelsesreaktioner. Den problemfokuserede mestring retter sig mod, at patienten selv indhenter viden, således at hensigtsmæssige handlinger kan iværksættes (Lazarus 2006 s. 128-158). Netop en bestemt metode til indhentning af viden er noget, som lungesygeplejersken har udtrykt nedenfor. Lungesygeplejerske: ”Jeg tror det er lidt mere den yngre generation, der begynder at være meget på nettet og selv undersøger muligheder og så videre. [….]men når det så er sagt, så er der selvfølgelig også nogle af vores ældre patienter, der er meget på nettet og søger alt mulig viden”. Som beskrevet ovenfor, er specielt internettet blevet en vigtig del af den problemfokuserede mestring. Dette kan overføres til Lazarus’ problemfokuserede mestring ’at søge information’. Informationssøgning kan ifølge Lazarus være angstreducerende, da det giver en følelse af kontrol. Ud over søgning på internettet kan informationssøgning ske i bøger, hos fagpersonale samt fra andre i samme situation (ibid. s. 128-158). Lungesygeplejerske: ”[….]hvis patienten selv søger en masse viden, og bliver meget aktiv og kommer til at søge viden som han misforstår, eller noget som ikke helt relaterer sig til hans situation. [….]det kunne selvfølgelig være en ulempe[….]”. Når en patient i forbindelse med sygdom skal skabe nye vaner og handlemåder samt ændre måden som livet leves, er det ifølge Illeris transformativ læring. Ved transformativ læring bliver følelser, tanker og handlinger grundlaget for, hvordan patienten fremover bedst kan handle, da formålet er udvikling af forståelses- og adfærdsmønstre (Illeris 2013 s. 17-33). Når patienten i en læringssituation, som lungesygeplejersken beskriver ovenfor, lærer noget andet end tiltænkt skyldes det en forhindring, fordrejning eller barriere. Dette kaldes et forsvar mod læring og knytter sig til det. som Illeris kalder identitetsforsvar. Identitetsforsvaret udvikles sammen med identiteten og varierer ud fra identitetselementernes betydning for helheden af patientens identitet (ibid. s. 147-158). I situationen ovenfor har forsvaret ifølge Illeris skabt en fejllæring. Hvis der ikke bliver handlet på en fejllæring, kan det have stor betydning for patienten og den ene fejllæring kan foranledige den næste. Der er dog ofte Side 27 Maria B. Christensen (152055) Michelle D. G. Hansen (163992) Maria A. Pahle (201017) kun tale om en mindre misforståelse, som patienten selv eller i samarbejde med sygeplejersken kan rette op på (Illeris 2009 s. 166-167). Sygeplejerske 1: ”Så jeg vil sige at fordelene er, at når de er her, at man kan bruge noget tid på, at give dem sygdomsforståelse og mestringsevne [….]”. Sygeplejerske 1 beskriver ovenfor, netop den unikke position som sygeplejersken har under en indlæggelse, i forhold til at tage fat i patientens sygdomsforståelse og mestringsevne, der vil derfor i næste analyseafsnit blive set nærmere på sygeplejerskens kompetencer i forhold til at kunne støtte patienten. 3.2.3.1. Delkonklusion I denne analysedel, er jeg kommet frem til at patientens vilje, følelser og motivation for læring, ifølge Illeris er nødvendig, for at læring kan finde sted, og patienten kan tilegne sig ny viden. Patientens viden er ifølge informanterne en stor hjælp og en medvirkende årsag til øget sygdomsindsigt, som kan forebygge forværring samt hospitalsindlæggelse. Informanterne nævner også, hvordan patienten søger information på nettet, hvilket jeg har overført til Lazerus’ teori om følelses- og problemfokuseret mestring. Jeg kan ud fra analysen ligeledes konkludere, at patienten skal igennem det, som Illeris kalder transformativ læring, hvilket kan medføre en ændring af identiteten, som fører til et forsvar mod læring. 3.2.4. Hvilke kompetencer har sygeplejersken i arbejdet med patienten? (Maria B.) Jeg vil i dette afsnit, ved hjælp af Benners teori ”fra novice til ekspert”, analysere udsagn fra informanterne, for at kunne fortolke sygeplejerskens kompetencer (Benner 2013). I vores undersøgelse interviewede vi tre sygeplejersker med 2 - 14 års erfaring inden for lungemedicinsk regi, samt en lungesygeplejerske med ekspertviden på området. Dreyfusmodellen, som Benner har taget udgangspunkt i, påstår, at en studerende vil passere fem niveauer i sin erhvervelse og udvikling af færdigheder. De fem niveauer er novice, avanceret nybegynder, kompetent, kyndig og ekspert (ibid. s. 29). Som novice eller avanceret nybegynder mangles erfaringer med visse situationer (ibid. s.29). Side 28 Maria B. Christensen (152055) Michelle D. G. Hansen (163992) Maria A. Pahle (201017) Sygeplejerske 2: ”Inde i E-dok ligger der retningslinjer for alt. [….] vi har nogle læringskonferencer en gang om ugen, hvor man kan tage et emne op [….]. Jeg syntes egentlig vi gør meget ud af at undervise [….]”. Ifølge sygeplejerske 2 kan retningslinjer, for stort set alt, findes i E-dok. Benner kalder retningslinjer for handlingsprincipper med erfaringsbaserede og meningsfulde elementer, og som ny må man ofte koncentere sig om disse. Benner mener, at man som novice og avanceret nybegynder, er så styret af lærebøgernes indhold, at ens adfærd bliver begrænset og usmidig. Ifølge Benner kan regler dog begrænse ens mulighed for en god indsats. (ibid. s.35). Sygeplejerske 3:”Mine kompetencer er meget på de praktiske kompetencer, det er det jeg ser, de ting jeg lærer når jeg er inde hos patienten. Man kan læse en masse ting i bøger, men det er ikke det man husker, når man er ved patienterne, man husker hvad der har hjulpet førhen og så har man også nogle medmenneskelige kompetencer”. Som sygeplejerske 3 nævner ovenfor, er hendes kompetencer praktiske og ikke styret af indholdet fra lærebøgerne. Benner påpeger, at sygeplejersken kan have tilegnet sig mange færdigheder uden, at hun altid kan gøre teoretisk rede for denne viden (ibid. s. 21). Som beskrevet i 3.2.2. ’Hvordan inddrager sygeplejerskens patienten i pleje og behandling?’ er dialog et vigtigt redskab, når sygeplejersken skal kunne støtte patienten under dyspnø og angst. Ifølge Eide og Eide er dialog en kunst og en kundskab, som man kan tilegne sig gennem praksis, gode vaner og forbilleder (Eide, Eide 2010 s. 69-70). Dette kan være en udfordring som ny i faget, hvor der er behov for støtte (Benner 2013 s. 38). Når sygeplejersken har været beskæftiget under de samme forhold i to-tre år, når hun niveau tre, kompetent (ibid. s. 35). Dette niveau befinder sygeplejerske 3 sig på, i nedenstående citat, på. Sygeplejerske 3: ”[….] selvom man kun har været her i to år og det ikke lyder af meget, når man er ny sygeplejerske, oplever man noget hver eneste dag og hver eneste dag, tager man en ny ting med hjem. Hver gang man kommer ind til en med åndenød, får man nogle nye redskaber med, og man bruger de gamle. Jeg syntes egentlig, at man har redskaberne”. Side 29 Maria B. Christensen (152055) Michelle D. G. Hansen (163992) Maria A. Pahle (201017) På dette niveau begynder sygeplejersken at lade sine handlinger styre af langsigtede mål eller planer. Ifølge Benner giver planen den kompetente sygeplejerske et perspektiv og er bygget på bevidst, abstrakt og analytisk overvejelse af problemet. Den kompetente sygeplejerske har en fornemmelse af at magte situationen, men mangler dog den kyndige sygeplejerskes hurtighed og smidighed (ibid. s. 40). Sygeplejerske 2: ” [….] jo flere patienter du ser, jo flere erfaringer får du og dem tager du med, og så stille og roligt finder du ud af, hvad der fungerer bedst for dig, og hvad der fungerer bedst for størstedelen af de patienter du møder”. Som sygeplejerske 2 nævner i ovenstående, får man med tiden flere erfaringer. Benner mener, at den kyndige sygeplejerske vil opfatte situationer som helheder snarere end udtryk og aspekter. Den kyndige sygeplejerske behøver ikke længere at tænke sig frem til perspektivet, men dette vil give sig selv på basis af erfaringer og oplevelser. På dette niveau ved sygeplejersken gennem erfaring, hvilke typiske begivenheder man kan vente sig i visse situationer, og hun er i stand til at revidere hendes planer som følge heraf. Den forståelse, som hun besidder, vil gøre hende til en bedre beslutningstager. Den kyndige sygeplejerske vender tilbage til et kompetent niveau, når hun bliver stillet over for en ny situation eller nye krav (ibid. s. 40-42). Sygeplejerske 1: ”[….] efter så mange år som sygeplejerske, har jeg efterhånden en god viden, og jeg har også en specialeansvarlig stilling heroppe, så jeg er meget inde i de ting.” Som sygeplejerske 1 nævner ovenfor, har hun med mange års erfaring, og en stilling som specialeansvarlig, opnået en god viden på området. Ligesom lungesygeplejersken har sygeplejerske 1 passeret de fire første niveauer og nået niveau fem, ekspert. Med sin erfaringsbaggrund har hun fået et intuitivt greb om hver enkelt situation og kan identificere nøjagtige problemstillinger. Sygeplejersken er ikke længere bevidst om enkelte træk og er ikke bundet af regler. Hendes præstation vil derfor blive flydende, smidig og præget af en stor færdighed. Som nævnt i 3.2.3. ’Hvordan oplever sygeplejersken at patienten forstår sin sygdom?’ er patientens viden en vigtig del af behandlingen, og sygeplejersken har en unik position til at tage fat i patientens sygdomsforståelse. Undervisnings- og indlæringsprocesser kræver store færdigheder, og ekspertsygeplejersken har lært at kommunikere og undervise i ekstreme situationer. Derudover er det vigtigt, at kunne genkende patientens villighed til at lære, og det er Side 30 Maria B. Christensen (152055) Michelle D. G. Hansen (163992) Maria A. Pahle (201017) afgørende at vise smidighed, for at kunne gribe ind på det rigtige tidspunkt (ibid. s. 8081). 3.2.4.1. Delkonklusion På baggrund af denne analyse kan jeg konkludere, at erfaring er nøgleordet, når det gælder sygepleje. Som en af informanterne nævnte, oplever man nye ting hver dag, og man får nye redskaber. Derudover nævnte en af de informanter, at erfaring og viden er en nødvendighed under en dialog med en patient. Ifølge Benner fremlægger teorien det, der kan udtrykkes og gøres formelt, men den kliniske verden er altid mere kompleks, og byder ofte på langt flere realiteter, end teorien kan rumme. En sygeplejerske der har haft kontakt med mange patienter, opbygger en bred viden på baggrund af erfaringer, som ifølge Benner, ikke udtrykkes i hverken abstrakte principper eller udtrykkelige retningslinjer (ibid. s. 47-48.) 4. Diskussion (Fælles) I dette afsnit vil vi diskutere og forholde os kritisk til vores valg af metode og resultater samt sammenligne vores resultater med problemindkredsningens resultater. 4.1. Diskussion af metode I vores undersøgelse anvendte vi et kvalitativt design, da vi ønskede at forstå og fortolke sygeplejerskens oplevelser og synspunkter, frem for et kvantitativt design, som søger at forklare og afdække den videnskabelige objektive virkelighed (Thisted 2012 s. 98, Kvale, Brinkmann 2009 s. 17). Da vores undersøgelse blev udarbejdet på baggrund af vores forforståelse, valgte vi at adskille fænomenologi og hermeneutik for at tøjle vores forforståelse, så den ikke prægede indsamlingen af empiri og meningskondensering. Det blev dog klart under vores interviews, at dette var en udfordring, da hovedintervieweren hele tiden skulle være opmærksom og påpasselig med at fortolke hermeneutisk. Ligeledes vurderede vi, at vi som nye interviewere, ville have svært ved at kombinere to tilgange under indsamling af empiri. Vi ville oprindeligt have brugt det første interview som et pilotstudie, men det blev ikke muligt, da vi udførte vores andet interview umiddelbart lige efter. Spørgsmål som kunne forbedres blev ikke justeret, og det blev ikke muligt at øge kvaliteten af interviewguiden. Medintervieweren gav hovedintervieweren feedback efter hvert interview, men til trods for forbedring undervejs, antager vi, at yderligere udvikling kan føre til bedre resultater. Derudover oplevede hovedintervieweren vanskelighed ved at Side 31 Maria B. Christensen (152055) Michelle D. G. Hansen (163992) Maria A. Pahle (201017) løsrive sig fra interviewguiden, og udsagn blev ikke uddybet, da fokus lå på næste udformede spørgsmål. Netop kunsten at frigøre sig fra interviewguiden er en velkendt problematik for novicer (Glasdam 2013 s. 99). Medinterviewerens opgave var at opfange nye temaer, som skulle uddybes i afslutningen af interviewet. Dette var dog en udfordring, idet medintervieweren havde svært ved at leve sig ind i samtalen, da hun ikke var en del af den relation, som blev skabt mellem hovedintervieweren og informanten. Under det ene interview var der gentagne forstyrrelser. Hovedintervieweren oplevede at tabe tråden, og vi var opmærksomme på, at dette kunne have betydning for informantens udsagn, da brugbart information kunne være mistet. Under interviewet med lungesygeplejersken oplevede hovedintervieweren, at lungesygeplejersken svarede bredt på vores spørgsmål og forholdt sig kritisk til vores interviewguide. På trods af viden omkring interview og interviewteknikker, var specielt punktet som Kvale og Brinkmann kalder ’styrende’, en svær teknik for hovedintervieweren at udøve under dette interview (Kvale, Brinkmann 2009 s. 189). Hovedintervieweren havde besvær med at udfordre lungesygeplejersken som ekspert, hvilket stemmer overens med Kvale og Brinkmanns beskrivelse af et eliteinterview, som blev uddybet i 2.3.3. Udvælgelse af informanter. Lungesygeplejerskens kritik af vores interviewguide dannede grundlag for en refleksion over vores formulering, udarbejdelse og valg af spørgsmål, som kunne være mere præcise og enkle. På baggrund af denne refleksion overvejede vi, om en separat interviewguide med andre spørgsmål til lungesygeplejersken skulle være udarbejdet, da vi ikke oplevede denne problematik hos de øvrige informanter. Vi valgte i vores hermeneutiske meningsfortolkning at lade data styre vores analyse. Kvale og Brinkmann påpeger, at hvis teoretikere først udvælges i analysefasen, som vi havde gjort i vores undersøgelse, kan interviewene mangle nødvendig information, som skal bruges til en fortolkning på baggrund af en teori (Kvale, Brinkmann 2009 s. 266). Når vi ser tilbage, kunne der være risiko for, at der ikke kunne opbygges en teoretisk ramme omkring vores resultater. Vi oplevede dog ikke, at dette var et problem i vores analyse. Side 32 Maria B. Christensen (152055) Michelle D. G. Hansen (163992) Maria A. Pahle (201017) 4.2. Diskussion af resultater Vi valgte i analysen udelukkende at arbejde videre med eksistentiel angst, selvom vi fandt frem til andre følelser, som kunne opstå hos patienten under en eksacerbation. Ved at udelukke disse følelser risikerede vi at udelukke andre perspektiver, som kunne bidrage til en større helhed. Vi konkluderede i analysen, at sygeplejersken anvendte aktiv lytning som et kommunikativt redskab. Informanterne oplyste, at deres tilegnelse af kommunikative færdigheder skete gennem erfaring. Vi vurderer, at nye sygeplejersker formodentlig ikke besidder samme færdigheder, som en erfaren sygeplejerske. Som nævnt i 3.2.2. Hvordan inddrager sygeplejersken patienten i pleje behandling?, er det ikke alle patienter, der ønsker at blive inddraget i plejen. Vi forestiller os, at det ikke er alle patienter, som kan inddrages, for eksempel på grund af kognitive vanskeligheder, men sygeplejersken skal stadig udvise respekt, værdighed og integritet for den enkelte (Eide, Eide 2010 s. 382-384). Vi forestiller os, at kognitive vanskeligheder også kan være en hindring, når patienten søger viden og sygdomsindsigt. En anden hindring kan opstå, hvis patienten føler, at ny viden kan blive en trussel mod hans identitet. En trussel mod identiteten tolker vi som en trussel mod eksistensen, og dette skal sygeplejersken være opmærksom på, når hun formidler viden til patienten (Vedtofte 2013d s. 158-160). Vi vurderer, at den erfarne sygeplejerske har en fordel, når hun skal individualisere patientinddragelsen og formidle viden, da hun besidder en smidighed, som ikke findes hos nye sygeplejersker. Som nævnt i 3.2.1. Hvilke kommunikative og pædagogiske redskaber anvender sygeplejersken?, er den nonverbale kontakt en kilde til ro, tilstedeværelse og interesse, som kan overføres til patienten. Vi antager, at manglende erfaring og usikkerhed hos den nye sygeplejerske kan resultere i inkongruens, hvilket kan medføre utryghed hos patienten. I 1.1. problemindkredsning fandt vi frem til, at patienterne oplever, at kun angst i forhold til de fysiske symptomer bliver behandlet, på trods af, at det er angst for livet med KOL, som de ønsker støtte til. Vores informanter gav udtryk for, at de ofte handlede på angst som opstod på grund af dyspnø, men de var dog opmærksomme på tilstedeværelsen af eksistentiel angst. Side 33 Maria B. Christensen (152055) Michelle D. G. Hansen (163992) Maria A. Pahle (201017) Vi vurderede i 1.1. problemindkredsning, at patienterne havde en manglende evne til at mestre deres sygdom, trods et ønske om at være i stand til dette. Ifølge vores informanter ønsker patienten at deltage i pleje og behandling. Derudover søger patienten viden og er aktiv i tilegnelse af sygdomsindsigt, som kan føre til mestring af sygdommen. Informanterne fra Andersen et al. har et ønske om kompetenceudvikling i arbejdet med patienter med KOL (Andersen, Ytrehus & Grov 2011). Fletcher og Dahl ligger vægt på kompetenceudvikling som en nødvendighed for at styrke sygeplejersken (Fletcher, Dahl 2013). Vores informanter oplevede, at de havde mange ressourcer til rådighed og den nødvendige erfaring, men giver dog udtryk for, at man altid kan udvikle sig. Informanterne gav ikke udtryk for et ønske om yderligere tiltag i forhold til kompetenceudvikling. Igennem hele undersøgelsen har vi gennemgået en udvikling, hvor undersøgelsens enkelte afsnit har gjort os klogere på undersøgelsens helhed. Som nævnt i 2.2.3. Hermeneutik, sker der gennem den hermeneutiske cirkel en konstant vekselvirkning mellem del og helhed. Dette oplevede vi også gennem udarbejdelsen af undersøgelsen, da ny viden gav os en ny forståelse og dermed ændrede vores daværende forforståelse. Vi er opmærksomme på, at denne proces kan fortsætte selv når undersøgelsen er færdig (Mathar 2013 s. 49). 5. Konklusion (Fælles) Undersøgelsens problemformulering var ’hvordan oplever sygeplejersken, at hun kan støtte patienten med kronisk obstruktiv lungesygdom, i at mestre eksistentiel angst under en eksacerbation?’. Vi kan konkludere, at sygeplejersken oplever at hun kan støtte patienten ved at anvende aktiv lytning som et kommunikativt redskab, hvor nærhed, nonverbal- og verbal kommunikation, motivation og anerkendelse er essentielle teknikker. Derudover kan vi konkludere, at informanterne i denne undersøgelse forsøger, at gøre patientinddragelse individuel ved at anvende empowerment i deres tilgang til patienten samtidig med, at de forsøger at værne om patientens autonomi, til trods for, at dette kan være vanskeligt. Informanterne er bevidste om patientens behov for forudsigelighed i plejen og behandlingen, som medfører begribelighed i hverdagen. Vi kan konkludere at Side 34 Maria B. Christensen (152055) Michelle D. G. Hansen (163992) Maria A. Pahle (201017) realistiske mål kan motivere patienten, og når disse opfyldes kan følelsen af mening og mestring styrkes. Patientens vilje, følelser og motivation er nødvendig for, at læring kan finde sted, således at patienten kan tilegne sig ny viden. Vi kan konkludere, at sygeplejersken har gavn af patientens viden, som kan øge sygdomsindsigten og forebygge forværring af sygdommen. Endvidere konkluderer vi, at erfaring og viden er vigtig, når det gælder sygepleje til denne patientgruppe og er en fordel i dialogen med patienten. Som beskrevet i 4.1. Diskussion af metode var det en udfordring at være udelukkende fænomenologisk og tøjle vores forforståelse, men vi endte ud med brugbare resultater til vores undersøgelse, som kan anvendes i vores virke som sygeplejerske. Vi er opmærksomme på, at vores resultater ikke kan generaliseres globalt, men kan overføres til lignende situationer (Kvale, Brinkmann 2009 s. 288). Vi kan konkludere, at det var en udfordring at være ny interviewer, og at erfaring kunne være en fordel. Ved undersøgelsens start var vores forforståelse, at patienter med KOL var særdeles præget af angst og eksacerbationer. På baggrund af undersøgelsens resultater kan vores forforståelse omkring angst og eksacerbationer blive bekræftet. Vi er dog blevet opmærksomme på, at angst kan forekomme i flere forskellige former. Derudover søgte vi redskaber til at kunne støtte patienten i at mestre eksistentiel angst under en eksacerbation, og vi er blevet mere bevidste omkring sygeplejerskens tilgang til denne patientgruppe, som vi kan lade os inspirere af. 6. Perspektivering (Fælles) I dette afsnit perspektiveres resultaterne til tre af sygeplejerskens virksomhedsområder (Rath 2009 s. 83). Som nævnt i 5. Konklusion kom vi frem til, at sygeplejersken skal tage udgangspunkt i den enkelte patient og individualisere pleje og behandling. Dette er en del af det ’at udøve sygepleje’, hvor sygeplejersken blandt andet skal yde professionel omsorg og tage udgangspunkt i patientens situation. Derudover skal sygeplejersken kommunikere og samarbejde med patienten med tillid som grundlag (ibid. s. 83 - 84). Vores resultater viser, at informanterne er opmærksomme på at kommunikation og patientinddragelse er vigtig, når hun skal kunne støtte patienten. Endvidere viser vores resultater, at patienten Side 35 Maria B. Christensen (152055) Michelle D. G. Hansen (163992) Maria A. Pahle (201017) har behov for forudsigelighed i pleje og behandling, og vi forestiller os, at sygeplejersken kan støtte patienten yderligere ved at afstemme hans ønsker og behov for inddragelse ved indlæggelsens start.. Da undersøgelsens problemstilling omhandler patienter og angst, kunne det patientologiske perspektiv eventuelt have bidraget til yderligere viden og forståelse samt flere synsvinkler og muligvis andre resultater. Inden for sygeplejeforskning og ’udvikling’ mener vi, at det fremadrettet kan være relevant og interessant, at undersøge det patientologiske perspektiv og efterfølgende sammenligne med vores resultater, for at undersøge om sygeplejerskens oplevelse af angst hos patienten, stemmer overens med patientens egen oplevelse. Dette kan være en del af et udviklingsprojekt eller en arbejdsopgave for en udviklingssygeplejerske (ibid. s. 84 - 85). Formålet med denne undersøgelse var blandt andet at skabe mulighed for debat på afdelingerne ved at ’formidle’ vores resultater og argumentere for en relevant problemstilling (ibid. s. 84). Hvis resultaterne i undersøgelsen skal implementeres, skal de ifølge Terje Ogden, omdannes til et produkt. Vi forestiller os, at en retningslinje kunne være et scoringsskema udelukkende for eksistentiel angst med en vejledningsprotokol, hvor bestemte handlemuligheder var udformet (Ogden 2013 s. 108-110). Side 36 Maria B. Christensen (152055) Michelle D. G. Hansen (163992) Maria A. Pahle (201017) Referenceliste Andersen, I.H., Ytrehus, S. & Grov, E.K. 2011, "Palliativ sykepleie til pasienter med kronisk obstruktiv lungesykedom (KOLS)", vol. 1, no. Klinisk Sygepleje, pp. 4855. Antonovsky, A. 2003, Helbredets mysterium - At tåle stress og forblive rask, Hans Reitzels Forlag, Denmark, pp. 9-177. Benner, P. 2013, Fra novice til ekspert - mesterlighed og styrke i klinisk sygeplejepraksis, 2nd edn, Munksgaard, København, pp. 11-49. Brykczynski, K.A. 2011, "Patricia Benner: Fra novice til ekspert: Mesterlighed og styrke i klinisk sygeplejepraksis" in Sygeplejeteoretikere - bidrag og betydning for moderne sygepleje, eds. A.M. Tomey & M.R. Alligood, 1st edn, Munksgaard, pp. 149-179. Buus, N., Munch Kristiansen, H., Tingleff, E.B. & Blach Rossen, C. 2008, Litteratursøgning i praksis: begreber, strategier og modeller, Dansk Sygeplejeråd, Kbh, pp. 2-8. Christensen, T.F. 2014, 10.10.2014, last update, Juridiske retningslinjer for indsamlingaf patientdata til brug i opgaver og projekter [Homepage of VIA University College], [Online]. Available: http://www.viauc.dk/sygeplejerske/horsens/uddannelsen/uddannelsesdokumenter/D ocuments/Overordnede%20uddannelsesdokumenter/Juridiske-retningslinjerfor%20indsamling-af-patientdata-til-brug-i-opgaver-og-projekter.pdf [2014, 22.12], pp. 1-5. Christiansen, K.L. 2013, "Erfaring og reflektion" in Pædagogik - for sundhedsprofessionelle, ed. D.I. Vedtofte, 2nd edn, Gads Forlag, pp. 135-151. Cooney, A. & et al. 2012, "Life with chronic obstruktive pulmonary disease: striving for 'controlled co-existence'", vol. 22, no. Journal of Clinical Nursing, pp. 986-995. Eide, H. & Eide, T. 2010, Kommunikasjon i relasjoner - samhandling, konfliktløsning, etikk, 2nd edn, Gyldendal, Oslo, pp. 11-28, 31-62, 65-96, 99-126, 129-162, 197216, 219-247, 381-397. Fletcher, M.J. & Dahl, B.H. 2013, "Expanding nursing practice in COPD: key to providing high-quality, effective, and safe patient care?", vol. 22, no. Primary Care respiratory journal, pp. 230-233. Freire, P. 1997, De undertryktes pædagogik, 1st edn, Christian Ejlers' Forlag, pp. 15102 Glasdam, S. 2013, "3.2.1 Semistrukturerede interviews af enkeltpersoner" in Bachelorprojekterinden for det sundhedsfaglige område - indbliki videnskabelige metoder, ed. S. Glasdam, 1st edn, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, Denmark, pp. 95-108. Side 37 Maria B. Christensen (152055) Michelle D. G. Hansen (163992) Maria A. Pahle (201017) Hansen, E.F., Moll, L. & Laursen, L.C. 2011, "KOL-eksacerbation" in KOL - sygdom, behandling og organisation, eds. L. Moll, P. Lange & B.H. Dahl, 1st edn, Munksgaard Danmark, København, pp. 123-135. Hørmann, E. 2013, "Litteratursøgning" in Bachelorprojekter inden for det sundhedsfagligeområde - indblik i videnskabelige metoder, ed. S. Glasdam, 1st edn, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S, , pp. 36-46. Illeris, K. 2009, Læring, 2nd edn, Roskilde Universitetsforlag, Danmark, pp. 89-107, 165-184. Illeris, K. 2013, Transformativ læring og identitet, 1st edn, Samfundslitteratur, Frederiksberg, pp. 17-33, 47-55. Iversen, B.R. 2011, "Sygepleje til patienter med lungelidelse" in Sygeplejebogen 4 klinisk sygepleje, ed. B.K. Nielsen, 3rd edn, Gads Forlag, pp. 79-105. Kristensen, J.S., Greve, E. & Rubak, J.M. 2014, 30.01.2014-last update, Forløbsprogram for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom [Homepage of Region Midtjylland], [Online]. Available: http://www.regionmidtjylland.dk/sundhed/sundhedstilbud+og+forebyggelse/kronis k+sygdom/forl%C3%B8bsprogrammer/forl%C3%B8bsprogram+for+kol [2014, 10.20], pp. 3-52. Kvale, S. & Brinkmann, S. 2009, INTERVIEW - introduktion til et håndværk, 2nd edn, Hans Reitzels Forlag, København, pp. 13-366. Lange, P. & Moll, L. 2011, "Komorbiditet ved KOL" in KOL - sygdom, behandling og organisation, eds. L. Moll, P. Lange & B.H. Dahl, 1st edn, Munksgaard Danmark, København, pp. 157-164. Lange, P., Moll, L. & Dahl, B.H. 2011, "Introduktion" in KOL - sygdom, behandling og organisation, eds. L. Moll, P. Lange & B.H. Dahl, 1st edn, Munksgaard Danmark, København, pp. 19-20. Laursen, L.C. 2011, "Lungesygdomme" in Basisbog i Sygdomslære, ed. Schulze, Svend og Schroeder, Torben V., 2. udgave edn, Munksgaard Danmark, København, pp. 271-297. Lazarus, R.S. 2006, Stress og følelser, Akademisk forlag, pp. 128-158. Markussen, K. 2004, "Læsning og vurdering af forskningsartikler", vol. 33, Sygeplejersken, pp. 34-39. Mathar, H. 2013, "Videnskabsteori og pædagogik" in Pædagogik - for sundhedsprofesionelle, ed. D.I. Vedtofte, 2nd edn, Gads Forlag, , pp. 35-57. Norlyk, A. & Martinsen, B. 2008, "Fænomenologi som forskningsmetode", vol. 13, Sygeplejersken, pp. 70-73. Side 38 Maria B. Christensen (152055) Michelle D. G. Hansen (163992) Maria A. Pahle (201017) Ogden, T. 2013, Evidensbaseret praksis i arbejdet med børn og unge, 1st edn, Forlaget Klim, pp. 107-139. Pinnock, H. & Wilcke, T. 2011, "Terminale KOL-patienter" in KOL - sygdom, behandling og organisation, eds. L. Moll, P. Lange & B.H. Dahl, 1st edn, Munksgaard Danmark, København, pp. 191-199. Rath, U. 2009, "Virksomhed som sygeplejerske" in Sygeplejebogen 1 1. del patientologi, sygeplejens værdier og virksomhedsfelt, ed. S. Pedersen, 3rd edn, Gads Forlag, , pp. 79-93. Region midtjylland 2006, Forløbsprogram for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Kliniske retningslinjer, tjeklister og vejledninger, Region Midtjylland, Danmark, pp. 3-62. Rienecker, L. & Stray Jørgensen, P. 2012, "Kap. 5 - Litteratur- og informationssøgning til opgaven" in Den gode opgave: håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser, 4. udgave edn, Samfundslitteratur, Frederiksberg, pp. 141-161. Rosenberg, R. 2013, "Angst og depression" in Klinisk sundhedspsykologi, eds. E.F. Hasché, L. Frostholm & A. Schröder, 2nd edn, Munksgaard, København, pp. 139158. Sartre, J. 2007, Eksistentialisme er en humanisme, 5th edn, Hans Reitzels Forlag, Danmark, pp. 15-22. Strang, S., Ekberg-Jansson, A. & Henoch, I. 2013, "Experience of anxiety among patients with severe COPD - A qualitative, in-depth interview study", , no. Palliative and Supportive Care, pp. 1-8. Sygeplejersken 2014, 01.05.2014-last update, Formål [Homepage of DSR], [Online]. Available: http://www.dsr.dk/Sygeplejersken/OmSygeplejersken/Sider/Formaal.aspx [2014, 22.12.2014], pp. 1 Sykepleiernes Samarbeid i Norden 2003, Etiske retningslinjer for sygeplejeforskning i Norden, 70th edn, Vård i Norden, Oslo, pp. 5-8. Thisted, J. 2012, Forskningsmetode i PRAKSIS - Projektorienteret videnskabsteori og forskningsmetodik, 1st edn, Munksgaard, København, pp. 48-64, 79-101, 168-193, 194-214. Travelbee, J. 2010, Mellemmenneskelige aspekter i sygepleje, 2. udgave edn, Munksgaard Danmark, Kbh, pp. 123-198. Vedtofte, D.I. 2013a, "Didaktik - tilrettellæggelse af undervisning" in Pædagogik - for sundheddsprofessionelle, ed. D.I. Vedtofte, 2nd edn, Gads Forlag, pp. 69-90. Vedtofte, D.I. 2013b, "Information, vejdledning og undervisning - tre centrale pædagogiske begreber" in Pædagogik - for sundhedsprofessionelle, ed. D.I. Vedtofte, 2nd edn, Gads forlag, pp. 59-67. Side 39 Maria B. Christensen (152055) Michelle D. G. Hansen (163992) Maria A. Pahle (201017) Vedtofte, D.I., Christiansen K.L. 2013 "Læring" in Pædagogik - for sundhedsprofessionelle, ed. D.I. Vedtofte, 2nd edn, Gads forlag, pp. 117-134. Vedtofte, D.I. 2013c, "Når der ikke sker læring" in Pædagogik - for sundhedsprofessionelle, ed. D.I. Vedtofte, 2nd edn, Gads forlag, pp. 153-165. Vestbo, J. 2011, "Ætiologi og patogenese" in KOL - sygdom, behandling og organisation, eds. L. Moll, P. Lange & B.H. Dahl, 1st edn, Munksgaard Danmark, København, pp. 27-33. Side 40 Maria B. Christensen (152055) Michelle D. G. Hansen (163992) Maria A. Pahle (201017) Bilagsfortegnelse Bilag 1: Søgeprofil Bilag 2: Inklusions- og eksklusions kriterier Bilag 3: Litteratursøgning Bilag 4: Tjekliste for kritisk og dybere læsning Bilag 5: Interviewguide Bilag 6: Samtykkeerklæring Bilag 7: Ansøgningsmateriale Bilag 8: Informationsmateriale Bilag 9: Transskriptionsprocedure Bilag 10: Meningskondensering Side 41 Bilag 1: Søgeprofil DSR Blok 1. Konteksten: patienter med KOL KOL OR Kronisk obstruktiv lungesygdom OR Kronisk syg Cinahl Blok 1. Konteksten: Patienter med KOL COPD OR Chronic Obstructive Pulmonary Disease OR Chronically ill PubMed Blok 1. Konteksten: Patienter med KOL COPD OR Chronic Obstructive Pulmonary Disease OR Chronically ill Blok 2. Tilstand: Eksacerbation Blok 3. Fænomen: Angst Blok 4. Fænomen: mestring Blok 5. Perspektiv: curologisk Eksacerbation OR Forværring OR Forringelse Angst OR Frygt OR Ængstelig Mestring OR Håndtering OR Strategier Sygeplejerske OR Sygepleje Blok 2. Tilstand: Eksacerbation Blok 3. Fænomen: Angst Blok 4. Fænomen: Mestring Blok 5. Perspektiv: Curologisk Exacerbation OR Deterioration Anxiety OR Fear OR Anxious Coping OR Strategies Nurse OR Nursing Blok 2. Tilstand: Eksacerbation Blok 3. Fænomen: Angst Blok 4. Fænomen: Mestring Blok 5. Perspektiv: Curologisk Exacerbation OR Deterioration Anxiety OR Fear OR Anxious Coping OR Strategies Nurse OR Nursing Bilag 1: Søgeprofil The Cochrane Library Blok 1. Blok 2. Konteksten: Tilstand: Patienter med Eksacerbation KOL COPD Exacerbation OR OR Chronic Deterioration Obstructive Pulmonary Disease OR Chronically ill Svemed Blok 1. Konteksten: Patienter med KOL KOL OR Kronisk obstruktiv lungsjukdom OR Kronisk sjukdom Blok 3. Fænomen: Angst Blok 4. Fænomen: Mestring Blok 5. Perspektiv: Curologisk Anxiety OR Fear OR Anxious Coping OR Strategies Nurse OR Nursing Blok 2. Tilstand: Eksacerbation Blok 3. Fænomen: Angst Blok 4. Fænomen: Mestring Blok 5. Perspektiv: Curologisk Exacerbation Ångest Mestring OR Anpassning OR Hantering Sjuksköterska OR Vård Kilde: Buus, N., Munch Kristiansen, H., Tingleff, E.B. & Blach Rossen, C. 2008, Litteratursøgning i praksis: begreber, strategier og modeller, Dansk Sygeplejeråd, Kbh. Bilag 2: Inklusions- og eksklusions kriterier Kriterier til at inkludere eller ekskludere artikler – 1. proces Inklusionskriterier og eksklusionskriterier: • • • • • • • Diagnose: COPD – svær KOL Forskningsartikler: fra 2009-2014 Sprog: dansk, engelsk, svensk, norsk Geografisk: Europa og USA Køn: begge Alder: voksne Studie: både kvalitativ og kvantitativ Bilag 3: Litteratursøgning Antal artikler som kom frem efter en systematisk søgning i Cinahl, Svemed, Cochrane Library og DSR, med de opstillede limits. 1.413 Antal artikler som blev sorteret fra overskrift Antal artikler som blev sorteret fra fordi det var gengangere 1.373 19 Antal artikler som blev medtaget ud fra overskriften 21 Artikler som blev sorteret fra på grund af indhold eller fordi de ikke levede op til de krav som blev stillet 13 Artikler som blev medtaget til kritisk gennemgang 8 Artikler som blev sorteret fra efter den kritiske gennemgang 6 Artikler som blev godkendt til opgaven 2 Bilag 4: Tjekliste for kritisk og dybere læsning • Er der tydeligt beskrevet et formål? o Hvad er undersøgelsens formål? • Er der tydeligt beskrevet en metode? o Hvilken metode er anvendt? • Bliver der beskrevet hvem informanterne er, hvordan de er valgt ud og hvem der er valgt fra? o Hvilke informanter er med i undersøgelsen? o Hvilke informanter er ikke med i undersøgelsen? o Hvordan er de valgt ud? • Er det valgt en analysemetode? o Hvilken analysemetode er valgt? • Er der valgt en teori? o Hvilken teori er valgt? • Er resultaterne tydeligt beskrevet? o Hvad er undersøgelsens resultater? • Er der en konklusion? o Hvad er konklusionen? • Forholder undersøgeren sig kritisk til bl.a. svagheder ved resultater, undersøgelsen, metode og teori? o Hvad skrives der om resultaterne? o Hvad skrives der om undersøgelsen? o Hvad skrives der om den valgte metode og teori? Kilde: Buus, N., Munch Kristiansen, H., Tingleff, E.B. & Blach Rossen, C. 2008, Litteratursøgning i praksis: begreber, strategier og modeller, Dansk Sygeplejeråd, Kbh. Rienecker, L. & Stray Jørgensen, P. 2012, "Kap. 5 - Litteratur- og informationssøgning til opgaven" in Den gode opgave: håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser, 4. udgave edn, Samfundslitteratur, Frederiksberg, pp. 382 sider. Bilag 5: interviewguide Problemformulering: Hvordan oplever sygeplejersken at støtte patienten, med kronisk obstruktiv lungesygdom, i at mestre eksistentiel angst efter en eksacerbation? Indledende forskningsspørgsmål: Hvad er sygeplejerskens erfaring med patienter med KOL og hvilken funktion har sygeplejersken på afdelingen? Indledende interviewspørgsmål: Hvor mange års erfaring har du på lungemedicinsk afdeling? • • Har du nogle specielle interesseområder i arbejdet med patienter med KOL Hvordan oplever d u at yde sygepleje for p atienter med KOL, som er indlagt efter en eksacerbation? Forskningsspørgsmål: Oplever sygeplejersken at støtte patienten i at mestre eksistentiel angst når denne opstår? Forskningsspørgsmål: Oplever sygeplejersken at have de nødvendige ressourcer til rådighed i forhold til at støtte patienten med KOL? • • • Kan du uddybe disse følelser? Hvordan støtter du patienten i at håndtere disse følelser? Kan du give et eksempel på dette? Forskningsspørgsmål: Oplever sygeplejersken at samarbejde med patienten i forløbet efter en eksacerbation? Interviewspørgsmål: Oplever du nogle generelle følelser h os patienten efter en eksacerbation? Interviewspørgsmål: Hvad oplever d u at patienten har brug for n år disse følelser opstår? • • • • Oplever du at have de rette kompetencer til at støtte patienten? Hvis nej, hvordan kan du opnå de rette kompetencer? Hvis ja, kan du uddybe dem nærmere? Hvordan har du erfaret dem? Interviewspørgsmål: Oplever du at patienten har et ønske om at deltage i behandlingsforløbet? • • Hvordan involverer du patienten i behandlingsforløbet? Kan du beskrive fordele/ulemper ved at involvere patienten? Bilag 5: interviewguide Kilde: Thisted, J. 2012, Forskningsmetode i PRAKSIS - Projektorienteret videnskabsteori og forskningsmetodik, 1st edn, Munksgaard, København. Kvale, S. & Brinkmann, S. 2009, INTERVIEW - introduktion til et håndværk, 2nd edn, Hans Reitzels Forlag, København. Bilag 6: Samtykkeerklæring Samtykkeerklæring i forbindelse med opgaver/projekter i sygeplejerskeuddannelsen Vedrørende opgave/projekt: Bachelorprojekt på modul 14 Udarbejdet af: Maria Brun Christensen, Maria Alslev Pahle og Michelle Drøscher Gadegaard Hansen Formålet med opgaven/projektet: Vi har hver især stået i situationer, hvor vi manglede redskaber til at fremme mestring og håndtering hos patienter, som oplever eksistentiel angst som følge af en eksacerbation. Så derfor er formålet med denne opgave, at få større indsigt i, hvordan vi kan hjælpe denne patientgruppe i sygeplejen og som et bidrag til den kliniske viden, samt skabe mulighed for debat på afdelingerne. Opgavens/ projektets problemformulering: Hvordan sygeplejersken oplever at fremme mestring og håndtering af eksistentiel angst hos patienten, med kronisk obstruktiv lungesygdom, efter en eksacerbation. Jeg giver hermed samtykke til, at jeg vil deltage i ovenstående opgave/projekt. I den forbindelse kan mine oplysninger m.v. bruges af den/de studerende, der udarbejder opgaven/projektet. Jeg er blevet informeret om: 1. At deltagelse er frivillig, og det er uden konsekvenser at sige nej til deltagelse. 2. At jeg på et hvilket som helst tidspunkt kan trække mig fra deltagelse. 3. At ingen informationer gives videre i en sådan form, at min identitet kan genkendes. 4. At fortrolige oplysninger slettes/makuleres efter at prøven er afsluttet. 5. At der ingen risici er ved at deltage i projektet. Navn: Underskrift: Dato: Kilde: http://www.viauc.dk/sygeplejerske/horsens/uddannelsen/uddannelsesdokumenter/Sider/ uddannelsesdokumenter.aspx Bilag 7: Ansøgningsmateriale Ansøgning til klinisk uddannelsessted om tilladelse til at foretage dataindsamling i forbindelse med opgaver og projekter i/på: I perioden: 10.11.14-14.11.14 Opgave/projekt: Bachelorprojekt på sygeplejerskeuddannelsen i Horsens Formål: Vi har hver især stået i situationer, hvor vi manglede redskaber til at fremme mestring og håndtering hos patienter, som oplever eksistentiel angst som følge af en eksacerbation. Så derfor er formålet med denne opgave, at få større indsigt i, hvordan vi kan hjælpe denne patientgruppe i sygeplejen og som et bidrag til den kliniske viden, samt skabe mulighed for debat på afdelingerne. Problemformulering: Hvordan sygeplejersken oplever at fremme mestring og håndtering af eksistentiel angst hos patienten, med kronisk obstruktiv lungesygdom, efter en eksacerbation. Dataindsamlingsmetode: (sæt x) Interview af enkelt X personer: Gruppeinterview: Spørgeskema: Observation: Andet: Deltagere: Beskriv typer og antal Hvilken gruppe? Fagpersonale Hvor mange? Sygeplejersker med minimum 2 års erfaring med patienter med KOL i 3-4 lungemedicinsk regi. Én KOL Case Manager, 1 tilknyttet lungemedicinsk afdeling – hvis muligt. Formand: Jonna Frølich, UCN Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg og Hjørring. Selma Lagerløfsvej 2, 9220 Aalborg Øst Tlf: 72 69 00 00 • Mobil: 72 69 10 50• E-mail: jof@ucn.dk Bilag 7: Ansøgningsmateriale Patienter i et bestemt afsnit eller med en bestemt diagnose Andre Information til deltagerne Hvornår? Hvem informerer? Der gives mundtlig information Umiddelbart før interview Hvornår udleveres det? Interviewer Hvem udleverer det? Der gives skriftlig information Før interview Afdelingssygeplejerske på P7 Med venlig hilsen Navn og Studienummer: Maria Brun Christensen 152055 Maria Alslev Pahle 201017 Michelle Drøscher Gadegaard Hansen 163992 Uddannelsessted: VIA University College Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens Chr. M. Østergaards Vej 4, 8700 Horsens E-mail adresse og telefon: Maria Brun Christensen: 152055@viauc.dk, 31135390 Maria Alslev Pahle: 201017@viauc.dk, 29728278 2 Bilag 7: Ansøgningsmateriale Michelle Drøscher Gadegaard Hansen: 163992@viauc.dk, 28775937 Ovenstående er godkendt af Vejleder: (underviser) Susanne Krogh Voldum-Clausen Uddannelsessted: VIA University College Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens Chr. M. Østergaards Vej 4, 8700 Horsens E-mail adresse og telefon: SKVC@via.dk, 87551316 Vejleders underskrift:______________________________ Den ansvarlige kliniske leder: Undertegnede imødekommer hermed ovennævnte ansøgning: Dato:_______ Navn:___________________________ Undertegnede kan desværre ikke imødekomme ovennævnte ansøgning Dato: _______ Navn:___________________________ VIA, SFH Sygeplejerskeuddannelsen Kilde: http://www.viauc.dk/sygeplejerske/horsens/uddannelsen/uddannelsesdokumenter/Sider/ uddannelsesdokumenter.aspx 3 Bilag 8: Informationsmateriale Information om deltagelse i opgaver og projekter i sygeplejerskeuddannelsen Dato: 10.11.14-14.11.14 Vi er studerende ved VIA University College Sygeplejeuddannelsen i Horsens, Chr. M. Østergaards Vej 4, 8700 Horsens. I forbindelse med vores studie er vi i gang med at udarbejde et bachelorprojekt, der omhandler: Formål: Vi har hver især stået i situationer, hvor vi manglede redskaber til at fremme mestring og håndtering hos patienter, som oplever eksistentiel angst som følge af en eksacerbation. Så derfor er formålet med denne opgave, at få større indsigt i, hvordan vi kan hjælpe denne patientgruppe i sygeplejen og som et bidrag til den kliniske viden, samt skabe mulighed for debat på afdelingerne. Problemformulering: Hvordan sygeplejersken oplever at fremme mestring og håndtering af eksistentiel angst hos patienten, med kronisk obstruktiv lungesygdom, efter en eksacerbation. Vi har til dette formål brug for at få kontakt med 3-4 lungemedicinske sygeplejersker og evt. én KOL Case Manager, som vi kan interviewe. Vi vil spørge om du vil deltage i bachelorprojekt på følgende betingelser: • Din deltagelse er frivillig, og du kan til enhver tid trække dig fra deltagelse. Hvis du trækker dig, vil ingen af de informationer, du har bidraget med blive anvendt. • Dine oplysninger vil blive behandlet fortroligt og anonymt. • Oplysninger der indgår i opgaven/projektet vil blive opbevaret forsvarligt indtil opgaven/projektet er afsluttet. Herefter slettes/makuleres alle oplysninger. • Der er ingen risici forbundet ved deltagelse i opgaven/projektet. Såfremt du har spørgsmål og eller problemer i forbindelse med din deltagelse, kan du kontakte: Maria Brun Christensen: 152055@viauc.dk, 31135390 Maria Alslev Pahle: 201017@viauc.dk, 29728278 Michelle Drøscher Gadegaard Hansen: 163992@viauc.dk, 28775937 Såfremt du vil deltage bedes du underskrive en samtykkeerklæring. Denne vil blive opbevaret hos din leder på afdelingen. Bilag 8: Informationsmateriale Med venlig hilsen Maria Brun Christensen, Michelle Drøscher Gadegaard Hansen, Maria Alslev Pahle Vejleder er: Navn: Susanne Krogh Voldum-Clausen Underskrift: _______________________________ Arbejdstelefonnummer: 87551316 Arbejds- E-mail: SKVC@via.dk Kilde: http://www.viauc.dk/sygeplejerske/horsens/uddannelsen/uddannelsesdokumenter/Sider/ uddannelsesdokumenter.aspx 2 Bilag 9: Transskriptionsprocedure • Alle udsagn i interviewene transskriberes så ordret som muligt. • Parenteser med 3 punktummer angiver at den transskriberende ikke kan høre hvad der bliver sagt, (…) • Alle ”Ja” og ”Mmm” fra hovedintervieweren eller medintervieweren undlades, da det ikke har nogen betydning for forståelsen og sammenhængen. • Hvis der bliver grint under interviewet, skrives der (L) • Hvis der er længere pauser undervejs, skrives der (P) • Hvis der bliver grædt under interviewet, skrives der (G) • Hvis der refereres til personer under interviewet, nævnes de med anførelses tegn foran og bagefter et stort tilfældigt bogstav, ”K” • Hvis der sker afbrydelser under interviewet, skrives dette i parentes, (døren bliver åbnet). • Alle ”øhh” eller ”hmm” fra den hovedinterviewer, medinterviewer eller informanten undlades, da det ikke har noget betydning for forståelsen og sammenhængen. • Alle ubevidste gentagelser og stammen af et enkelt ord undlades fra hovedinterviewer, medinterviewer og informanten. Kilde: Kvale, S. & Brinkmann, S. 2009, INTERVIEW - introduktion til et håndværk, 2nd edn, Hans Reitzels Forlag, København. Bilag 10: Meningskondensering Naturlig enhed Centralt tema 1. 1. Sygplejerske 1: ”Altså efterhånden som man lærer dem at Sygeplejerskens kende, så forstår man jo at den her gruppe af patienter de er oplevelser af angst hos enormt styret af angst og har brug for tid, så de to patienter med KOL. hovedpunkter vil jeg sige at man virkelig skal lærer at gå ind i, [….] men de har en meget stor psykisk overbygning i Spørgsmål: form af angst”. Hvilken angst oplever sygeplejersken hos Sygeplejerske 2: ”Jamen det er jo angst for at bevæge sig patienten med KOL? og angst for at spise og angst for at gøre alt muligt fordi de ikke kan få luft”. Hvilken rolle spiller angsten hos patienten Sygeplejerske 3: ”Angst for ikke at få luft, angst for hvad ifølge sygeplejersken? som skal ske når man kommer hjem og hvis man ikke kan få luften. Sådan for både det der sker nu og for det der skal ske i fremtiden”. ”De har ikke det der med at de kan gå ud og handle, som vi måske ser som en lille ting, men for dem er det måske en stor ting, at jeg faktisk godt kan gå ud og handle”. ”Hvis ikke de kan få luft så tænker de ’nu er det ved at være jeg skal dø, så nu dør jeg reelt set’ og det er jo en skrækkelig tanke at have. Men også det at gå derhjemme og tænke på hvad fremtiden skal bringe. [….]. Altså angsten for hvordan hverdagen den skal fungere derhjemme med den her KOL sygdom [….]”. ”Angsten den er der jo. De har åndenød og så kommer angsten, og den kommer jo, fordi de ikke kan få vejret”. 2. 2. Sygeplejerske 1: ”[….] det der med at de ligger og bliver Sygeplejerskens oplevelse kvalt og der snakker vi så meget om at man jo kan leve af patienternes mestring. Bilag 10: Meningskondensering mange, mange år med den her sygdom og mestre den med de hjælpemidler vi nu engang har”. Spørgsmål: Hvordan kan ” [….] da jeg så forklarede hende at, jamen hun skulle sygeplejersken styrke sætte sig ned og hun kunne selv gøre nogle ting og så patientens mestring? fortælle at der er noget som hedder selvhjælp, hvad kan du egentlig selv gøre i de her tilfælde [….]”. Sygeplejerske 3: ”[….] og vejlede dem i deres sygdom, når de ved lidt mere om deres sygdom, så giver det også lidt mere ro”. Lungesygeplejerske: ”Man kan sige at mit fokus og udgangspunkt i forhold til patienterne er meget [….] patientens mestring og den der sundhed”. 3. 3. Sygeplejerske 1: ”Hele tiden vente, støtte, holde på, være Hvilke kommunikative og der, være enormt nærværende hele tiden. Det er du pædagogiske redskaber simpelthen nødt til med denne type patienter, for ellers kan anvender sygeplejersken?. det være rigtig svært at få dem i gang [….]”. Spørgsmål: ”[….] det man sådan konkret gør er at gå hen og tage fat i Hvilke kommunikative og den her patient på hånd og på arm og sige ’rolig nu, træk pædagogiske nu vejret stille og roligt ind og prøv at slappe af og jo du kompetencer gør kan godt få luft, nu går du med mig hen til stolen og sætter sygeplejersken brug af? dig ned og så trækker du lige vejret igennem, prøv at få lidt ro på’ [….]”. Hvordan gør sygeplejersken brug af ”[….] noget med hele tide at guide og forklare, sætte dig kommunikative og ned og holde på dem, røre ved dem og sige ’se på mig og pædagogiske slap af’ [….]”. ”[….] det handler om at man kan kommunikere vil jeg kompetencer? Bilag 10: Meningskondensering sige, en kombination af at kommunikere men også have viden, selv opdatere sig selv”. Sygeplejerske 2: ”Så der bruger vi meget energi på at fortælle dem og hjælpe dem på vej med, at de godt kan klare tingene [….] jeg syntes egentlig, at det er en meget pædagogisk opgave [….].” ”Men så er det jo vores pædagogiske opgave, ligesom at fortælle dem at du får ikke noget ud af at være sengeliggende – altså vi skal have dig i gang og det syntes jeg jo egentlig at vi bruger rigtig meget energi på”. ”Altså man er nødt til at være til stede når man er derinde, selvom at man ved at den næste venter på dig, altså det er man nødt til at lære sig selv” ”Men jeg syntes at vi gør meget ud af at fortælle hjemmehjælpere og hjemmesygeplejerskerne, altså hvad det vil sige at have KOL, [….]”. Sygeplejerske 3: ”Det er meget det her nærværende ting, så hvis man så har travlt og man så går ud, så mangler man nogle gange lidt den her nærværende ting syntes man selv”. ”Så skal man være nærværende, det der med at være inde hos patienten og holde dem i hånden, hvis det er det de har behov for [….]”. ”Så det her med at støtte dem i, prøv at trække vejret ordentligt igennem, og få den gennem verbalt hvordan vejret, måske vise dem det fysisk (sygeplejersken holder hånden på maven og trækker vejret dybt og puster Bilag 10: Meningskondensering langsomt ud) give dem den her ro”. ”Jeg skal være motiverende over for patienten hele tiden, oplyse dem om hvorfor de er her [….]”. ”Det er trygheden med, at det hele nok skal gå, som de hungre efter og det er den vi skal give dem, ved at være en spejling, ’vi har styr på tingene’”. Lungesygeplejerske: ”Så det er meget tilgangen til patienterne. Hvordan er det vi samarbejder med de her patienter, hvordan er vores tilgang til dem. Det kan jo være på mange plan”. ” [….] men jeg syntes især i forhold til KOL patienterne, at man på en eller anden måde har en fordom, der siger at de er på en bestemt måde, og det er ikke min oplevelse”. ”Jeg tror det handler rigtig meget om anerkendelse. At anerkende patientens følelser uanset hvad slags følelser det er. [….] at blive anerkendt for det man føler, det er rigtig vigtigt”. ”Anerkendelsen af den situation man er i og at det ikke bare er noget pjat, men det er virkelig noget der fylder meget for dig nu”. ”Hvor tit når man at gå ind og sætte sig og snakke lidt med patienten og hører hvordan har du det. Det er efterhånden, desværre blevet en by i Rusland på et hospital”. ”Men det er vigtigt at få pointeret over for patienter at du jo ikke kan få en 100% lungefunktion igen når først skaden er Bilag 10: Meningskondensering sket. Så er det jo noget med at være ærlig og at turde gå ind i det, og ikke have berøringsangst i forhold til at fortælle folk at det jo er en alvorlig sag det her”. ”Så jeg tror også det er meget med at være ærlig, at få meldt ud, så de har et ordentlig grundlag at beslutte ud fra”. ”Der tror jeg også vi har et stort ansvar, et stort pædagogisk ansvar i forhold til, nu som lungesygeplejerske, når man har den der en til en kontakt med patienterne [….]. At vi har det ansvar at oplyse patienter om hvad de er oppe imod”. ”Men jeg siger aldrig til folk, du skal holde op med at ryge, der er aldrig løftet pegefinger, fordi det duer simpelthen ikke. Så tilgangen er vigtig. Og den åbne tilgang, i forhold til også at signalere at jeg vil dig, jeg vil gerne dig, jeg vil gerne hjælpe dig, så er der lukket op for et samarbejde med patienten”. ”Altså spørge interesseret ind til det. Det er den samme mekanisme, som jeg syntes er vigtig [….]. Der bliver du mødt og der er et andet menneske der gider interessere sig for hvordan du har det”. 4. Sygeplejerske 4. 1: ”[….] efter så mange år som Hvilke kompetencer har sygeplejerske, har jeg efterhånden en god viden og jeg har sygeplejersken i arbejdet også en specialeansvarlig stilling heroppe, så jeg er meget med patienten. inde i de ting.” Spørgsmål: ”Man kan jo altid blive bedre, det skal man jo ikke bilde Oplever sygeplejersken at sig selv ind at man ikke kan, men jeg syntes i de fleste have de rette tilfælde har jeg været i stand til at kunne håndtere det og få kompetencer? Bilag 10: Meningskondensering et godt resultat ud af at tage snakken med patienterne [….]”. Hvilke kompetencer har sygeplejerskerne og ”At du kan sige ting som rent faktisk er rigtigt ikke, at du hvordan har de tilegnet ikke bare siger en masse ting du tror, men du siger en sig dem? masse ting du ved og du kan levere det på en selvsikker og professionel måde, så du giver en ro ene og alene også på dette”. Sygeplejerske 2: ” [….] jo flere patienter du ser, jo flere erfaringer får du og dem tager du med, og så stille og roligt finder du ud af, hvad der fungerer bedst for dig, og hvad der fungerer bedst for størstedelen af de patienter du møder”. ”Inde i E-dok ligger der retningslinjer for alt. [….] vi har nogle læringskonferencer en gang om ugen, hvor man kan tage et emne op [….]. Jeg syntes egentlig vi gør meget ud af at undervise [….]”. Sygeplejerske 3: ”[….] selvom man kun har været her i to år og det ikke lyder af meget, når man er ny sygeplejerske, oplever man noget hver eneste dag og hver eneste dag, tager man en ny ting med hjem. Hver gang man kommer ind til en med åndenød, får man nogle nye redskaber med, og man bruger de gamle. Jeg syntes egentlig, at man har redskaberne”. ”Mine kompetencer er meget på de praktiske kompetencer, det er det jeg ser, de ting jeg lærer når jeg er inde hos patienten. Man kan læse en masse ting i bøger, men det er ikke det man husker, når man er ved patienterne, man husker hvad der har hjulpet førhen og så har man også Bilag 10: Meningskondensering nogle medmenneskelige kompetencer”. Lungesygeplejerske: ”Jeg tror såmænd egentlig at folk generelt har kompetencer til at tage sig af tingene, men der er jo så også en anden ting der spiller ind og det er den travlhed [….]”. ” [….] jeg tror egentlig at der er mange af personalet der dybest set besidder kompetencer til at varetage, det vi kalder den psykiske pleje, men der er bare sjældent tid til at gå så meget i dybden med sådan nogle ting”. ”Også fordi det handler ikke kun om uddannelse, det handler faktisk også om personligheder [….]. Det handler også meget om hvem man er som person, hvordan man ser på tingene og hvad man finder vigtigt og hvad man har evner til. Sådan naturlige evner i forhold til at have den der empati. For nogle der er der empati medfødt næsten, og for andre der er det noget man skal lære”. 5. 5. Sygeplejerske 1: ”[….] den her gruppe af patienter de er Hvordan inddrager enormt styret af angst og har brug for tid [….]. Så det er sygeplejersken patienten i noget med at planlægge, tilrettelægge, guide, vejlede og pleje og behandling? have tålmodighed”. Spørgsmål: ”[….] da jeg så forklarede hende at, jamen hun skulle sætte Hvordan inddrager sig ned og hun kunne selv gøre nogle ting, og så fortælle at sygeplejersken patienten i der er noget som hedder selvhjælp, hvad kan du egentlig pleje og behandling? selv gøre i det her tilfælde [….].” Hvilken betydning har inddragelsen for Sygeplejerske 2: ”[….] og hele familien næsten støtter dem patienterne? i at de ikke kan noget, fordi de har åndenød og mor skal passes på fordi hun ikke kan noget og få luft og sådan Hvad har betydning for Bilag 10: Meningskondensering noget”. ”[….] så der bruger vi meget energi på at fortælle dem og hjælpe dem på vej med, at de godt kan klare tingene [….]”. ”[….] hvis jeg kan se og læse at hun er vandt til at gå med rollator eller vandt til selv at gå på toilet, så ved jeg jo at det kan hun og så fortæller jeg hende at, så stille og roligt, at jeg syntes vi skal prøve at gå ud på toilettet i stedet for at bruge bækkenstolen [….]”. ”Og mange er meget, meget interesseret i, altså de ved jo præcis hvad der skal ske, altså de ved hvilken behandling de skal og hvad for noget antibiotika de skal have og hvilken medicin de skal have og hvad blodprøverne skal være før de bliver udskrevet og hvad saturationen må være. Så jeg syntes egentlig de er meget engagerede [….]”. ”[….] altså vi instruerer dem jo i at hvis de får noget gult ekspektorat så skal de starte med at tage antibiotika hjemme og så har de en recept til at ligge. Altså, så de er jo også instrueret i hvornår de skal søge læge og hvad de selv kan gøre [….]”. ”[….] mange KOL patienter vil gerne have, at det foregår præcis som det plejer, der skal ikke være udfordringer, der skal ikke være noget der ændres i deres dagligdag, så går de nogle gange helt i panik”. ”Så det at folk godt selv er med, det hjælper jo også os nogle gange [….]”. ”[….] altså man fortæller dem jo planen dagligt, hvad skal inddragelsen? Bilag 10: Meningskondensering der gøres inden du skal hjem og så snakker vi også med dem om, jamen fungere det hjemme og hvordan har det fungeret siden sidste gang [….]”. Sygeplejerske 3: ”[….] vi skal også have de pårørende med ind og deres netværk med ind over hvis det sker, for de er ligeså bange hvis det sker derhjemme. Så de er med til at støtte patienten, for når de først er angste for patienten, så er det svært for dem at bevare en kontrol [….] og så er det godt at deres netværk ved hvad de skal gøre”. Lungesygeplejerske: ”Men jeg har en forventning om, at fremtidens patient bliver meget mere aktiv”. ”Jeg har en patient, han går sgu ikke så meget op i sygdom, han tager det medicin, jeg har sagt han skal tage, han gør det jeg har sagt [….]. [….]. Og der tænker jeg, ja det er jo også en form for patientinddragelse, netop det der med at sige, jamen vi må tilpasse det den enkelte”. ”Men jeg oplever da at de helst vil være derhjemme og det vil vi allesammen, men jeg tror også det handler lidt om den der autonomi kan være svært at udøve på en afdeling hvor man siger, at nu skal du stå ud af sengen og nu skal du det og nu skal du det”. ” [….] jeg tror også det handler lidt om, at autonomi kan være svær at udøve på en afdeling hvor man siger, ’nu skal du stå ud af sengen og nu skal du det og nu skal du det’”. 6. 6. Bilag 10: Meningskondensering Sygeplejerske 1: ”Det handler jo meget om at prøve at få Hvordan oplever dem til at få noget sygdomsforståelse i forløbet [….]”. sygeplejersken at patienten forstår sin ”[….] det kan være sådan noget som deres sygdom? inhalationsmedicin, som er en utrolig vigtig del af deres hverdag, at gå ind og snakke med dem om den [….]. Spørgsmål: Spørge ind til hvor meget de egentlig ved om det og der er Hvordan oplever faktisk ufattelig mange der ikke ved ret meget [….]”. sygeplejersken at patienten forstår sin ” [….] det er en kæmpe fordel, hvis de vil sætte sig ind i sygdom? det, fordi at nogle gange så dramatiserer de jo [….], og selvom det er en grim sygdom så bliver den nogle gange Hvad kan sygeplejersken lidt overdramatiseret, så de tror ting som ikke er reelle, gøre for at øge patientens [….] altså de har mange virkelig mørke tanker om det sygdomsindsigt? [….]”. Hvad kan patienten selv ”Nogle de kan jo blive så fikseret i det så at de nærmest gøre for at øge sin anskaffer sig iltmålere derhjemme og render og måler ilt sygdomsindsigt? konstant og så at de begynder at hænge så meget fast i det at det bliver så meget i deres hverdag så det bliver den anden grøft, at de interesserer sig for meget for det, at der ikke er plads til noget andet, men altså de fleste kan godt finde den der gyldne middelvej”. ”Så jeg vil sige at fordelene er, at når de er her, at man kan bruge noget tid på, at give dem sygdomsforståelse og mestringsevne [….]”. ”Du kan aldrig tage angsten 100 procent men du kan lindre ved at give dem noget viden, fordi angst for at dø, den har man jo lige til det sidst, men de bliver mere bevidste om at det ikke nødvendigvis kommer til at foregå sådan som de har det inde i hovedet”. Bilag 10: Meningskondensering Sygeplejerske 2: ”Jamen jeg syntes jo at det vigtigste er at de kender deres sygdom, at hvad det er at de skal reagere på [….]”. Sygeplejerske 3: ”Altså jeg fortæller dem jo meget om, hvad det er for en sygdom de har, det er jo en sygdom som man ikke kan gøre noget ved, andet end man kan hjælpe med medicin og sådan noget, men man vil aldrig nogensinde kunne give dem nogle raske lunger igen. Det er er man nødt til at fortælle dem”. ”Jo mere viden de har omkring deres sygdom, og hvad de kan gøre ved deres sygdom, og hvordan de kan forebygge, at de forværrer deres sygdom, jo bedre er de stillet i forhold til ikke, at få eksacerbationer og blive indlagt så ofte. Jo mere oplyst jo bedre”. ”Jeg syntes, det er det der med, at de har den store viden omkring deres sygdom, der er altafgørende. For hvis de har det, så er de bedre til at passe på sig selv og bedre til at overholde behandlingen, og har en større viden, til hvordan de både kan hjælpe sig selv i akutte situationer, men også hvordan de kan forebygge”. Lungesygeplejerske: ”Jeg tror det er lidt mere den yngre generation, der begynder at være meget på nettet og selv undersøger muligheder og så videre. [….] men når det så er sagt, så er der selvfølgelig også nogle af vores ældre patienter, der er meget på nettet og søger alt mulig viden”. ”Desværre har en del patienter en ikke realistisk forventning, fordi nogle af dem jo stadig tror at de kan få Bilag 10: Meningskondensering det rigtig godt igen og deres lungefunktion kan komme tilbage til hvad den var engang. Så det kræver jo også en indsats hvis det er den forventning de har. [….] I dag er der jo masser af håb og masser af hjælp og masser af muligheder for forbedringer af situationen”. ”Jo mere viden du som patient har, jo mere rolig bliver du også, jo mere ved du om hvad du fejler, jo mere afklaret bliver du jo med det og jo mere ved du hvad du selv skal gøre for at få det bedre”. ” [….] hvis patienten selv søger en masse viden, og bliver meget aktiv og kommer til at søge viden som han misforstår, eller noget som ikke helt relaterer sig til hans situation. [….] det kunne selvfølgelig være en ulempe [….]”.
© Copyright 2024