publikationen
/ P R I VAT B L A D E T Nº 7 2015 HK-PRIS HAR DU DANMARKS BEDSTE KOLLEGA? Netværk styrker fagligheden Lillian Bigum, underviser i eventplanlægning ⁄⁄ Som projektleder skal du være tilgængelig, klar til at træffe beslutninger og have nødløsninger i baghånden. VI BINDER DANMARK SAMMEN Udgiver HK/Privatbladet udgives af HK/Privat Ved sektorformand Simon Tøgern i samarbejde med HK Danmark Weidekampsgade 8 2300 København S Telefon: 70 11 45 45 redaktionen-privat@hk.dk H K / P R I VA T K O N G R E S 2 0 1 5 Ansvarshavende redaktør Aage Lundgaard (DJ) Telefon: 33 30 47 24 aage.lundgaard@hk.dk Redaktionssekretær Dorthe Nerving (DJ) Telefon: 33 30 47 35 dorthe.nerving@hk.dk Journalister Anders Høj Eggers (DJ) Telefon: 33 30 41 03 44ae@hk.dk Annemette Schou Refsgaard (DJ) Telefon: 33 30 44 75 annemette.schou. refsgaard@hk.dk Emma Rose Haas (DJ) Telefon: 33 30 44 85 emma.rose.haas@hk.dk Jesper Pedersen (DJ) Telefon: 33 30 47 40 jesper.pedersen@hk.dk HK Danmark Medlemskommunikation & Markedsføring Lone Søe (DJ) Telefon: 33 30 48 73 lone.soee@hk.dk /12 Administration/distribution Anitta Winther Mikkelsen Telefon: 33 30 47 23 anitta.winther.mikkelsen@ hk.dk / LÆS NYT FRA Tryk Colorprint HK’ERNE BINDER DANMARK SAMMEN HK/Privats kongres i efteråret, som du her ser logoet til, fokuserer på HK’ernes faglighed og deres afgørende betydning i enhver virksomhed. Grafisk tilrettelægning Pernille Kleinert Telefon: 33 30 44 76 kleinep@gmail.com Forside Jeppe Carlsen Oplag 94.700 Dette blad omdeles med Post Danmark 28.-29. august. Næste nummer udkommer 25. september 2015. Indlæg til dette nummer skal være redaktionen i hænde 2. september 2015. Redaktionen påtager sig intet ansvar for stof, der indsendes uopfordret. SE MIDTERSIDERNE 2 / / Foto Jacob Carlsen INDHOLD /38 DET VAR RART AT FÅ NOGET TEORI OG METODE PÅ DET, JEG GØR Ghita Hjarne trængte til at fordybe sig. Så hun tog en merkonomuddannelse i kommunikation og formidling. 14 / HK/PRIVAT ER I GOD FORM Formand Simon Tøgern og næstformand Marianne Vind mener, at HK/Privat står stærkere end længe forud for kongressen til efteråret. 16 / DANMARKS BEDSTE KOLLEGA Vi tilbringer mange timer på arbejde. Derfor betyder det meget at have gode kolleger. Og gode kolleger skal anerkendes. Derfor kårer HK Danmarks Bedste Kollega. /34 18 / FÅ SUCCES MED DIT EVENT Du skal tænke vilde ideer. Samtidig skal du holde tid, omfang og budget i stram snor, forklarer ekspert i oplevelseskommunikation Lillian Bigum. 24 / NY LO-FORMAND FÅR STORE UDFORDRINGER At genvinde tidligere tiders politiske indflydelse er en af de største udfordringer for den kommende LO-formand, mener arbejdsmarkedsforsker Søren Kaj Andersen. KEND DIN KUNNEN Er du bevidst om, hvad du kan, står du meget stærkere, når du skal skrive en ansøgning eller forhandle løn. Så invester nogle timer i at lave en kompetenceprofil. 27 / FEM SPØRGSMÅL TIL LO’S FORMANDSKANDIDATER Redaktionen har sendt fem spørgsmål til de tre kandidater, som på nuværende tidspunkt har meldt sig ind i kampen om posten som LO-formand. Læs deres svar. 32 / HVAD MÅ DU UNDER EN SYGEMELDING? Så længe du ikke laver noget, som forhindrer dig i at blive rask, er der meget få restriktioner på, hvad du må foretage dig under et sygefravær. Fo to Li sb e th ten Hol I HVERT NUMMER KORT NYT / 4 + 6 ⁄⁄ Med støtte fra HK/Privat LEDER + STRIBE / 5 MÅNEDENS GREJ / 22 KRYDSORD + SUDOKU / 23 BREVKASSE / 30 KORT & GODT / 36 DET SKER I DIN AFDELING / 40 KIMS KLUMME / 43 /8 er det dig som medlem, der skal facilitere et netværk, for du kender dit fag bedre end nogen anden Faglig konsulent Pernille Beck Poulsen, ansvarlig for netværksarbejdet i HK/Privat HK⁄PRIVATBL AD ET N º 7 2 01 5 ⁄ 3 / KORT NYT FIND OS PÅ HK.DK/PRIVAT RYANAIR GAV OP Udsigten til konflikt med den danske fagbevægelse fik i midten af juli luftfartsselskabet Ryanair til at omlægge sin ruteplan og droppe sine baser i Danmark - Det var glædeligt, at den danske aftalemodel virkede, og at vi kunne varsle og planlægge en så effektivt konflikt, at Ryanair ikke turde møde os i den. Det var kedeligt, at Ryanair kunne flygte, nedlægge baserne i Danmark og fortsætte flyvirksomheden andre steder i Europa - stadig uden overenskomst. Sådan konkluderer Simon Tøgern, formand for HK/Privat, OM RYANAIRS BESLUTNING OM AT LUKKE SIN BASE I BILLUND oven på Ryanair-sagen. Den begyndte, da det irske lavprisselskab i foråret meddelte, at Ryanair ville etablere sig med en base i Københavns Lufthavn. Flyvebranchens Personale Union (FPU) ville gerne tegne en overenskomst for de kabineansatte og piloterne hos Ryanair, men det afviste flyselskabet blankt. Derfor bad FPU og LO Arbejdsretten om at afgøre, om de havde ret til at prøve at få en aftale på plads ved at konflikte. Og det havde de, afgjorde Arbejdsretten, der gav Serviceforbundet grønt lys for at gå i konflikt med Ryanair. HK/Privat og seks andre LO-fagforeninger sendte derefter sympatikonfliktvarsler til Ryanair, så flyselskabet hverken ville kunne få håndteret deres bagage eller biletter, ligesom Ryanairs fly heller ikke ville blive tanket op. Ryanairs reaktion var at i løbet af nogle få dage at lægge deres ruteplaner om og flytte deres baser til Litauen, så selskabet undgik konflikt fra den 18. juli. Formanden for Simon Tøgern konkluderer: I denne sag var det nødvendigt at sætte hårdt mod hårdt, for Europas største flyselskab skyer ingen midler for at holde omkostningerne nede på et minimum, ikke mindst personalemæssigt. Og desuden er det jo ren konkurrenceforvridning, hvis vi har overenskomst med en stor del af flybranchen, men lader en meget stor aktør som Ryanair slippe. ⁄⁄ For bare 37 kro- ner ekstra per billet kunne Ryanair få overenskomst. Når Ryanair ikke vil have overenskomst, så er den næstbedste løsning, at de flytter basen til et andet land. Formand for HK Privat Sydjylland Henny Fiskbæk, der repræsenterer de HK-ansatte i Billund Lufthavn Telefonnumre til HK LEJ EN FERIEBOLIG TIL MEDLEMSPRIS ARBEJDSMILJØPRISEN 2015 LEJ EN FERIEBOLIG i enten Danmark, HAR DIN ARBEJDSPLADS Sverige, Frankrig og Barcelona i Spanien til medlemspris. Tilbuddet gælder alle medlemmer af HK/Privat. Der er stadig masser af ledige uger helt frem til uge 17 næste år. Find feriehusene her: gjort en særlig indsats for at forbedre jeres arbejdsmiljø - og kan I vise konkrete resultater - kan I være med i kapløbet om at vinde ArbejdsmiljøPrisen 2015 i en af de fire kategorier: bit.ly/hkferiehus 15 % af danskerne har inden for de sidste 14 dage ofte eller hele tiden følt sig stressede Kilde: Videncenter for Arbejdsmiljø 4 / ⁄ Reduktion af arbejds ulykker ⁄ Muskel-skeletpåvirkninger ⁄ Bedre psykisk arbejdsmiljø ⁄ Samarbejde om arbejdsmiljø Læs mere og indstil her: bit.ly/1L7AZd6 Hovednummer 70 11 45 45 HK’s a-kasse 70 10 67 89 Direkte numre: HK Hovedstaden It, medie & industri 33 30 29 45 imihk@dk www.imi.hk.dk HK Hovedstaden Service 33 30 29 55 service@hk.dk www.hkservice.dk Bornholm 56 95 06 08 HVER SYVENDE FØLER SIG STRESSET ⁄ Jobbet er den primære årsag til, at hver syvende føler sig stresset. Det viser den nyeste udgave af undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred blandt 27.000 beskæftigede danskere, som Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø foretager hvert andet år frem til 2020. Undersøgelsen skal danne grundlag for forbedring af arbejdsmiljøet på danske arbejdspladser. HK Trafik & Jernbane 33 30 43 00 Husk at rette dine oplysninger på MitHK, hvis du flytter, får nyt job, arbejdsplads, mailadresse eller telefonnummer. Det gør du ved at gå på hk.dk og logge ind på MitHK. Derefter går du i ”Min profil” og opdaterer der. / LEDER AF S I M O N TØ G E R N , FORMAND FOR H K / P R IVAT I DE FØRSTE DAGE af november holder HK/ Privat sin tredje ordinære kongres i Kolding. Kongressen holdes under overskriften ”Vi binder Danmark sammen”. Bag dette stolte udsagn gemmer sig den kendsgerning, at HK/Privats medlemmers daglige indsats får tusindvis af danske virksomheder til at fungere. Uden deres indsats ville Danmark gå i stå! Kongressens tema er netop denne daglige indsats. Hvad er det helt præcist, at HK/Privats medlemmer laver? Hvori består jobbet? I hvilke retninger udvikler jobbene sig? Hvilke krav vil vi blive mødt med i fremtiden? Hvilke job falder væk? Hvor kommer der nye typer jobfunktioner? Hvilken placering kan HK/Privats medlemmer få i virksomhedernes værdikæder i fremtiden? Og ikke mindst: Hvad kan HK/Privat gøre som faglig organisation for at understøtte, at medlemmerne får de mest attraktive og fremtidssikre job? Hvilke aktiviteter skal vi tilbyde medlemmerne? Hvilke mål skal vi gå efter i forhold til vores grund- og efteruddannelser? Kort sagt, hvad er HK/Privats fagstrategi? Forud for kongressen er der sat et større udredningsarbejde i gang. Her prøver vi at opgøre, hvor mange medlemmer der er beskæftiget med områder som økonomi, salg, markedsføring, kommunikation osv. I forlængelse heraf forsøger vi ved hjælp af en lang række interview med medlemmer og arbejdsgivere at af- Foto Lisbeth Holten VI BINDER DANMARK SAMMEN dække de vigtigste udviklingstræk i virksomhedernes krav til HK/Privats medlemmer. Det er vigtigt, at vi får et dybere kendskab til de mange fagområder, som HK/Privats medlemmer repræsenterer. Siden efteråret har HK/Privat tilbudt alle medlemmer en lang række aktiviteter, som retter sig mod nogle af de mere almene kompetencer, som HK/Privats medlemmer forventes at beherske: forhandlingsteknik, interkulturel kommunikation, lean, mødeledelse, præsentationsteknik, projektledelse, storytelling og meget andet. Disse aktiviteter vil fortsætte og løbende blive udviklet. Efter kongressen skulle vi gerne være blevet i stand til at sætte turbo på mere specifikke emner med relevans for mere afgrænsede grupper. Ambitionen er også, at vi i forlængelse af kongressen bliver i stand til at etablere en række medlemsdrevne netværk, som løbende kan bidrage til at igangsætte og udvikle disse aktiviteter yderligere. Der er således ikke grund til at frygte, at de kongresdelegerede kommer til at kede sig! De står nemlig med en vigtig og meget konkret fagpolitisk opgave foran sig: udviklingen af HK/Privats fagstrategi. facebook.com/simontoegern @simontoegern simon.toegern@hk.dk HK⁄PRIVATBL AD ET N º 7 2 01 5 ⁄ 5 / KORT NYT FØLG OS PÅ FACEBOOK.COM/HKPRIVAT SYG FIRMAKULTUR SKRÆMMER ANSATTE VÆK Har du sagt farvel og tak til et job, fordi den var gal med måden, folk behandlede hinanden på i virksomheden? Så er du langtfra alene, viser en ny undersøgelse blandt over 1.200 medlemmer af HK/Privat, som Epinion har lavet. MERE END HVER TREDJE, 36 procent, har nemlig kvittet et job på grund af kulturen på arbejdspladsen. Det bør få alarmklokkerne til at vække selv den mest tunghøre leder. - Når medarbejderne på den måde flygter fra firmaer på grund af kulturen, er det nok på tide, at den ansvarlige leder tænker sig godt om. For hvem gider være et sted med dårligt arbejdsmiljø, siger Marianne Vind, næstformand for HK/Privat. Og det er langtfra småting som et manglende HAR DU NOGENSINDE SKIFTET JOB, FORDI DU IKKE BRØD DIG OM KULTUREN PÅ EN BESTEMT ARBEJDSPLADS? ”god morgen” eller en snuppet p-plads, medlemmerne har måttet lægge ryg til. Det er både diktatoriske chefer, skideballer foran kollegerne og bagtaleri fra ledelsen, som får ansatte til at sige stop, afslører udsagn fra undersøgelsen: ”Ledelsen accepterede mobning”, ”en psykopatisk chef dirigerede stemningen,” og ”Der var en kultur fra ledelsen, at alle kunne smides ud i morgen”, er bare nogle få af dem. - Det her er et skræmmende eksempel på, hvad dårlig ledelse er skyld i, siger Marianne Vind. - Én ting er, at så mange tager deres gode tøj og går på grund af en dårlig kultur på arbejdspladsen. Det er under al kritik. Men det er endnu værre, at der er så mange dårlige ledere rundt omkring på virksomhederne, som enten ikke gør noget ved problemerne eller selv skaber dem, siger hun. ⁄⁄ VED IKKE 2% NEJ 62 % TOTALT 100 % JA 36 % Kilde: Epinion for HK/Privat. PRIVAT I PRESSEN CALLCENTRE UDNYTTER UNGE I firmaet Schroll-Pilsgaard Marketing fik ansatte halveret deres garantiløn på 10.000 kroner, fordi de gik med på chefens forslag om at holde fri i juleferien, hvis de tog ekstra vagter og ”knoklede igennem” i resten af december, skriver Avisen.dk. - De udnytter unge, som ikke siger fra eller sætter sig til modværge, fordi de typisk ikke har erhvervserfaring og kun har jobbet i kort tid, siger René Knudsen, formand for HK Service Hovedstaden. DEN DANSKE MODEL ER FÆLLESSKAB For nylig konstaterede man i tv, at mange i dag vælger fællesskabet til. Som medlem af en LO-fagforening er du en del af et fællesskab, der forhandler aftaler for dig og kollegerne. Vi kan glæde os over, at danskerne igen tænker mere i fællesskaber. Det gør den danske model endnu stærkere, så vi sammen kan give urimelige arbejdsforhold landingsforbud i Danmark, skriver Lone Thomhav, formand for HK/Privat Midt, i Fredericia Dagblad. 1218 medlemmer deltog i undersøgelsen 3 KR. stiger et HK/Privatfuldtidsmedlemskab for henholdsvis fagforening og a-kasse pr. 1. september 6 / KONTINGENTET STIGER ⁄ Kontingentet for et fuldtidsmedlemskab af HK’s a-kasse stiger med 3 kr. om måneden 1. september 2015, så det fremover koster 470 kr. Kontingentet for fuldtidsmedlemskab af fagforeningen stiger med 3 kr., så det koster 427 kr. om måneden at være medlem af HK/ Privat. Alle beløbene er fradragsberettigede, så den reelle udgift til medlemskabet er mellem 35 og 40 % lavere efter skat. HK giver Skat besked, så du skal ikke selv gøre noget for at få fradraget. PENSIONSORDNINGER ER TRUET Regeringen har nedlagt Pensionskommissionen, som skulle redde en million danskere fra at spare op forgæves. Hvis problemet ikke løses, forsvinder fagforeningernes motivation for at forhandle pensionsordninger med arbejdsgiverne, mener Simon Tøgern, formand for HK/Privat. Han forventer, at regeringen løser problemet før næste overenskomstforhandling i 2017, siger han til Ekstra Bladet. MINDEORD På vegne af ansatte og tillidsvalgte har Viggo Thinggaard, fællesformand for HK Østjylland, sendt følgende mindeord om Frederik Vester, formand for HK Privat Østjylland, der er død. DET ER MED STOR SORG, at HK Østjylland har modtaget besked om, at formand for HK Privat Østjylland Frederik Vester er død - 56 år gammel. Frederik Vester blev valgt som formand for HK Frederik Vester. Privat Østjylland i 2010. I sin opstillingstale gjorde han det klart, at han ville skabe løsninger. Vi skal simpelthen være mere fagforening og mindre forsikring, sagde han. Et mål, han gennem hele sin formandsperiode ikke afveg fra. Både internt og blandt HK Østjyllands samarbejdspartnere var Frederik Vester kendt som en stålsat person. Men trods den kontante facon var han et menneske med et stort hjerte. Det kunne man ikke være i tvivl om. Han brændte for de mange mennesker i vores samfund, der har brug for en hjælpende hånd for at klare sig gennem livet. Han brændte for stærke fællesskaber. Og han brændte især for at sikre en god uddannelse til alle unge. Siden maj 2010 har han repræsenteret HK Østjylland i bestyrelsen på Aarhus Business College. Og netop uddannelsesområdet har altid haft Frederik Vesters store bevågenhed. Både når det drejede sig om implementeringen af den nye erhvervsskolereform, og om hvordan man får flere unge til at vælge en erhvervsfaglig grunduddannelse. Frederik Vester var uddannet grafisk trykker og arbejdede som sådan på Scanprint i Viby. Gennem 20 år var han aktiv som tillidsrepræsentant, formand for den lokale brancheklub It, Medie og Kommunikation Østjylland og medlem af HK Privat Østjyllands bestyrelse, inden han selv overtog formandsstolen. Gennem hele sin formandsperiode har han haft særlig fokus på at sikre en øget medlemsinddragelse. Derfor lyttede han, når medlemmer påpegede et proble, eller gjorde opmærksom på særlige udfordringer. Som formand var han igen og igen den, der gik foran for at skabe forandringer og prøve nye veje. Senest fik han pustet nyt liv i Freelancer.dk - et netværk for freelancere. Det gjorde han, fordi han kunne se, at en del af HK’s medlemmer arbejder som frie fugle og derfor hverken har overenskomster eller kolleger at støtte sig op ad. Frederik Vester har med stor dygtighed og engagement repræsenteret HK Østjylland i en række bestyrelser, blandt andet som medlem af HK/Privats forbundssektorbestyrelse samt HK Danmarks hovedbestyrelse. Lokalt engagerede han sig i det tværfaglige arbejde og repræsenterede således HK Østjylland i LO Aarhus’ bestyrelse. Trods sin sygdom insisterede Frederik Vester på at passe sine poster i og for HK. Det er med stor respekt, at hans arbejde nu videreføres. HK Østjylland har mistet en afholdt kollega. Vores tanker går til Frederik Vesters efterladte. Æret være hans minde. FÅ STYR PÅ E-POSTEN FRA HK HK og HK’s a-kasse sender breve til din elektroniske postkasse på Mit HK. Gå ind på Mit HK via HK.DK og tilmeld dig sms- og e-mailservice. Så er du sikker på at få besked om vigtig information og påmindelser fra din fagforening og a-kasse. HK.DK Flere deltagere på det første hold af netværksfacilitatorer har etableret netværk i HK-regi efter at have taget uddannelsen. Nogle af dem kan du læse mere om på næste opslag. 8 / A F E M M A R OS E H A A S / FOTO L ISB ET H HO LTEN Netværk samler medlemmer om faget HK/Privats nye uddannelse til netværksfacilitator giver medlemmerne værktøjerne til at kunne drive netværk. Netværk, der skal samle og styrke medlemmerne i deres fag og faglighed - I faglige netværk kan I sparre om faglige udfordringer, dele viden og udveksle erfaringer med andre, der sidder i samme funktion som jer selv, fortæller Pernille Beck Poulsen, der er ansvarlig for netværksarbejdet i HK/Privat. A T VÆRE MED i et netværk er en god måde at højne sin faglighed på. For her mødes medlemmer, der har samme interesseområde, for at videndele og sparre inden for netop deres arbejdsfelt. Det har fået HK/Privat til at satse på faglige netværk, og fagforeningen tilbyder derfor en gratis netværksfacilitator-uddannelse til medlemmer, der har ideer og ild nok til at kunne fyre op for fagligheden i et netværk. For ethvert netværk kræver en eller flere uformelle ledere, der har tilstrækkelig viden og engagement til at kunne inspirere de andre i netværket til at mødes, dele viden og få ideer. - Med støtte fra HK/Privat er det dig som medlem, der skal facilitere et netværk, for du kender dit fag bedre end nogen anden. Vi kan kun gætte os til, hvad der er brug for. Men du ved det, siger Pernille Beck Poulsen, der er ansvarlig for netværksarbejdet i HK/Privat. GOD OG GRATIS UDDANNELSE Lige før sommerferien blev det første hold netværksfacilitatorer udklækket, og der er et hold mere på vej. Denne gang bliver den gratis uddannelse tilbudt HK/ Privat-medlemmer, der hører til i HK Sjælland eller i HK It, medie & industri Hovedstaden. Undervisningen er meget praktisk orienteret og tager udgangspunkt i at klæde hver deltager på til at etablere og drive et fagligt netværk. Målet er, at alle deltagere har startet et netværk - der mødes ansigt til ansigt op i løbet af uddannelsesforløbet. Som en del af uddannelsesforløbet får deltagerne mulighed for at få personlig sparring på sit netværksprojekt. EN DEL AF HK/PRIVATS FAGSTRATEGI Udviklingen af faglige netværk er en del af HK/Privats fagstrategi, der sætter særligt fokus på faglighed og faglige fællesskaber. HK/Privats formand, Simon Tøgern, summerer op: - HK/Privat favner meget bredt med rigtig mange forskellige fagligheder. Så det er helt naturligt, at mange medlemmer ligger inde med viden og faglig indsigt, som vi ikke nødvendigvis har. Derfor opfordrer HK/Privat nu alle faggrupper til at komme i gang med at etablere faglige netværk, som vi støtter op om med viden, faciliteter og andre ting, vi kan være behjælpelige med. ⁄⁄ HK⁄PRIVATBL AD ET Nº 7 2 01 5 ⁄ 9 VIL DU NETVÆRKE? Uddannelsen har allerede resulteret i flere faglige netværk: ⁄ Tolkenetværk ⁄ Netværk for forretningskonsulenter ⁄ Netværk for forhandlere ⁄ Netværk for servicedesk-medarbejdere ⁄ Netværk for kommunikationsmedarbejdere ⁄ Netværk for aktive freelancere ⁄ Netværk for nye freelancere Netværksmedlemmerne mødes med jævne mellemrum i Københavnsområdet. Læs mere om disse og andre netværk på hjemmesiden: hk.dk/omhk/sektorer/ privat/netvaerk HELLE TOLSTOJ BALVITS I KOMMUNIKATIONSNETVÆRKET KAN DU SPARRE HELLE TOLSTOJ BALVITS, der studerer skriftlig kommunikation på KEA, har oprettet et netværk for kommunikationsmedarbejdere efter at have været med på HK/Privats uddannelse til netværksfacilitator 10 / UDDANNELSEN HAR LÆRT MIG, hvad en netværksfaci- litator er. En facilitator af et netværk er nemlig ikke en leder for en gruppe, men en del af gruppen, der har nogle særlige værktøjer og derfor kan sørge for, at netværket skaber værdi og opnår sit mål. Jeg har fået en stor værktøjskasse med gode råd til, hvordan man vedligeholder et netværk. Noget så logisk som, hvordan et lokale gør sig bedst, og hvordan man indimellem skal huske at komme op i et helikopterperspektiv, tage en snak om snakken og sørge for at få alle personligheder med. Selv er jeg ganske almindelig HK’er, der har beskæftiget mig med mere og mere kommunikation. Men jeg har ikke papir på det, og jeg tænker, at der må være andre ligesom mig. Derfor har jeg oprettet et netværk for kommunikationsmedarbejdere. Skulle man sidde med en opgave, der lyder på at skrive en pressemeddelelse, men ikke ved, hvor man skal gå hen med det, så kunne vi sparre om det i netværket. Vi skal dele erfaringer og tale om uddannelse og efteruddannelse. Netværket har opstartsmøde torsdag 10. september i HK Hovedstaden. Man kan melde sig til igennem HK’s hjemmeside, men har man ideer eller spørgsmål, må man meget gerne sende en mail til mig på kom_net@balvits.dk. UDDANNELSEN TIL NETVÆRKS FACILITATOR I EFTERÅRET får medlemmer af HK/Sjælland og HK It, medie og industri Hovedstaden mulighed for at deltage i uddannelsen til netværksfacilitator. Den er gratis og består af tre moduler á to dage. Første modul er den 28.-29. september, og så er der to supplerende undervisningsdage i foråret. Uddannelsen er en blanding af teori og praksis, hvor man undervejs skaber et fagligt netværk. DU ANSØGER ved at sende en mail til netvaerk@hk.dk, senest 7. september kl. 9, hvori du skriver lidt om følgende tre punkter: ⁄ Hvilket netværk kunne du tænke dig at etablere og facilitere i forbindelse med uddannelsen? ⁄ Hvorfor vil du gerne etablere netop det netværk? ⁄ En kort beskrivelse af dig selv og din faglige baggrund. Læs mere på bit.ly/hkfacilitator MALIK HUSSAIN TOLKENETVÆRK GIVER EN FORM FOR KOLLEGASKAB MALIK HUSSAIN er selvstændig tolk og har taget HK/ Privats uddannelse til netværksfacilitator og oprettet et netværk for tolke og oversættere IGENNEM MIT ARBEJDE har jeg før været igangsætter af forskellige netværk. Med uddannelsen har jeg fået mere teori på det praktiske, jeg har lavet i mange år. Jeg har fået kommunikative teknikker til at skabe netværk, og jeg har lært, hvordan man får mest muligt ud af netværksmøderne. Blandt andet hvordan møderne styres, hvordan man måler mødets såkaldte temperatur og skyder små aktiviteter ind, når energien falder. Netværket, jeg har oprettet, er for tolke og oversættere. I det kan vi sparre, få inspiration, blive klogere på juridiske regler, for eksempel tavshedspligt, og videreudvikle faget. Som selvstændig tolk har man ikke kolleger på samme måde, som andre har. Derfor kan man i et kvalificeret netværk få en slags kollegaskab og høre om nogle af erfaringerne, de andre har gjort sig. Alle, nye som erfarne, er altså velkomne. Netværket har allerede afholdt de første to møder, hvor der er blevet talt om tegnsprogstolke og netværkets formål. Til det tredje møde 2. september skal det handle om tolkeetik og tolkeuddannelsen, og man er stadig meget velkommen til at deltage. Det gør man via HK, men man kan også ringe eller maile til mig på 31 88 01 47 eller radiosalamdk@yahoo.dk. HK⁄PRIVATBL AD ET Nº 7 2 01 5 ⁄ 11 HK’ERNE BINDER DANMARK SAMMEN HK/Privats kongres i efteråret fokuserer på HK’ernes faglighed og deres afgørende betydning i enhver virksomhed 12 / A F J E S P E R P E D E RSEN H K / P R I V A T D A HK/PRIVAT for fire år siden afsluttede sin anden ordinære kongres, var det med en grafiker i formandsstolen og en laborant som politisk næstkommanderende. Eksponenter for to tydelige og klart definerede fagområder. Det er ifølge de to selv en væsentlig - om end ikke den eneste - forklaring på, at HK/ Privats tredje kongres har fået sloganet ”Vi binder Danmark sammen”. Et slogan, som dækker over en ambition om at højne HK’ernes faglighed og image. Om at sætte fo- K O N G R E S kus på, hvordan lige præcis HK’ernes jobfunktioner er helt afgørende for virksomhedernes drift og udvikling. For både formand/grafiker Simon Tøgern og næstformand/laborant Marianne Vind har i deres arbejdsliv oplevet, hvordan fællesskabet gennem faget har stor betydning - og giver styrke. - Den store ambition er at få tydeliggjort værdien af en HK’er. For vi må sige, at det er en ren tilståelsessag, at med hensyn til fokus på fagligheden har vi ikke været gode nok på de mere klassiske HK-områder, siger Simon Tøgern. Marianne Vind supplerer: - Vi har i årevis netop brugt udtrykket ”den klassiske HK’er”. Men der er jo kæmpe forskel på, om man inden for den samme virksomhed sidder i receptionen, som indkøber, i bogholderiet eller i HR-afdelingen. Det er vidt forskellige arbejdsområder, og der er behov for vidt forskellige uddannelsestilbud. Alligevel har vi i høj grad lagt dem i samme pulje. HØJERE LØNNINGER På kongressen, der løber over tre dage fra 1.-3. november, er der afsat en hel temadag til 2 0 1 5 at diskutere og udvikle denne nye fagstrategi. Helt spritny er den dog ikke. HK/Privat er allerede i fuld gang med at folde ambitionerne ud med ikke mindst en lang række fagspecifikke kurser til medlemmerne. Det er da heller ikke sådan, at temadagen skal bruges til at beslutte en ny retning. Den er lagt. - Vi vil bruge temadagen på at brede ejerskabet ud og få flere involveret i diskussionerne. Vi skal løbende gøre tilbuddene mere og mere fagspecifikke, og det er ambitionen, at de skal være på et ret højt fagligt niveau. Så vi har brug for kvalificeret viden om de enkelte fagområders faglige udfordringer, siger Simon Tøgern. Alt sammen for at styrke bevidstheden om faglighed blandt HK’erne. - Det er desværre ofte kendetegnende, at HK’erne sjældent råber særlig højt. De er tit usynlige, selv om de ofte er kittet, der binder afdelingerne sammen. Når de kan få en faglig udvikling gennem deres fagforening, så skal det på sigt også gerne give bedre lønog ansættelsesvilkår. Det er først der, det for alvor batter, siger Marianne Vind. ⁄⁄ HK/PRIVATS KONGRES ⁄ HK/Privat holder kongres hvert fjerde år. Siden første ordinære kongres i 2007 er dette således sektorens tredje ordinære kongres. Derudover blev der i 2003 afholdt stiftende kongres, da HK/Service og HK/Industri blev slået sammen til HK/Privat. ⁄ Kongressen bliver afholdt i Kolding fra 1. til 3. november 2015. ⁄ I alt 375 HK/Privat-medlemmer deltager i kongressen. Foruden sektorbestyrelse, bestyrelserne for branchesektionerne og tværgående landsforeninger, forbundsformand og næstformand samt en repræsentant fra HK Ungdom bliver der fordelt 211 delegerede fra HK’s lokalafdelinger efter antallet af medlemmer. ⁄ Interesserede medlemmer af HK/Privat kan i begrænset omfang overvære kongressen uden tale- og stemmeret. Hvis du ønsker at være tilhører, skal du kontakte din lokalafdeling og blive tilmeldt derigennem. Du kan tilmelde dig som tilhører indtil 15. oktober. HK⁄PRIVATBL AD ET N º 7 2 01 5 ⁄ 13 HK/PRIVAT ER I GOD FORM Formand Simon Tøgern og næstformand Marianne Vind mener, at HK/Privat står stærkere end længe forud for kongressen til efteråret. Og dermed er i rigtig god forfatning til at opfylde store mål om flere overenskomster, bedre arbejdsmiljø til medlemmerne og anløb mod uligelønnen Næstformand for HK/Privat Marianne Vind. F IRE ÅR med to overens- komstforhandlinger. De helt store krav er HK/Privat ikke nået i mål med, men opfyldelsen er rykket nærmere. Samtidig er der ifølge HK/Privats formandskab, formand Simon Tøgern og næstformand Marianne Vind, en ny optimisme i sektoren - ikke mindst båret af medlemsfremgang. - Årene omkring 2011 (forrige kongres, red.) var lidt nogle skrækår. Der var økonomisk krise i samfundet, og vi oplevede medlemstilbagegang i HK. Der var ærlig talt ikke en skidegod stemning i organisationen. Uden at skulle bebrejde nogen, så var der en rådvildhed i hele HK. Nu er vi i en situation, hvor vi har fået greb om os selv, og på flere pa- 14 / A F J E S P E R P E D E RSEN / A R KIVFOTO L ISB ETH HO LTEN rametre er vi i fremgang, siger Simon Tøgern. Den nyfundne optimisme skal bruges til at rykke endnu mere på de områder, hvor HK/Privat gennem mange år har kæmpet. Ved den seneste kongres i 2011 hed sloganet ”Lige om lidt” - og spillede på ligestilling i form af ligeløn og en afskaffelse af den diskriminerende 50 %-regel, som betyder, at HK/Privat alene kan kræve overenskomst, hvis halvdelen af de ansatte inden for HK-området faktisk er medlem af HK. En regel, ingen andre fagforeninger er belemret med. Men hvordan er det egentlig gået med det? - Ja, vi trækkes jo stadig med 50 %-reglen, siger Simon Tøgern. H K / P R I V A T K O N G R E S 2 0 1 5 BÅDE SIMON OG MARIANNE GENOPSTILLER Efter fire år i spidsen for HK/Privat er hverken Simon Tøgern eller Marianne Vind færdige med at ville sætte deres præg på sektoren. De genopstiller begge: Simon Tøgern som formand og Marianne Vind som næstformand. Og foreløbig har ingen andre kandidater meldt sig. De to stillede op imod hinanden til formandsposten ved kongressen i 2011. Den post vandt Simon Tøgern som bekendt, hvorefter Marianne Vind gik efter, og blev valgt til, næstformand. - Der skal nok sidde nogle og tænke: Nå, hvordan er det så gået, når nu de stillede op imod hinanden? Og der må vi sige, at det er gået ganske godt. Vi skulle selvfølgelig lige kigge hinanden an og fornemme hinandens dagsorden. Men vi har fundet - både på det formelle og det uformelle plan - en arbejdsdeling, hvor jeg synes, at vi komplementerer hinanden rigtig godt, siger Simon Tøgern. I HK/Privatbladets september-nummer kan du læse interview med hver af de to kandidater om, hvad de agter at gøre for HK/Privats medlemmer i de kommende fire år. - Og uligelønnen, stemmer Marianne Vind i. - Men i forhold til 50 %-reglen og vores muligheder for at tegne overenskomster for vores medlemmer, så har vi vundet nogle forpostfægtninger. Og vi har skaffet nogle redskaber, som betyder, at vi har haft en pæn succes med at få flere virksomheder overenskomstdækket i de seneste år, siger Simon Tøgern, der også er overbevist om, at HK/Privat i hele taget står stærkere end tidligere, når der skal forhandles overenskomster næste gang i 2017. - HK/Privats medlemmer fylder simpelthen mere, fordi vi med succesfulde OK-kampagner har fået flere til at deltage i afstemningen - og har vist, at vi med store flertal kan stemme både ja eller nej. Det bliver bemærket, både hos arbejdsgiverne og vores venner i fagbevægelsen, og det betyder, at vores krav i højere grad bliver hørt. BEVIDSTHED OM ULIGELØN OG ARBEJDSMILJØ I forhold til uligelønnen, som ikke mindst næstformand Marianne Vind kæmper en brav kamp imod, så har den ikke rykket sig gevaldigt de senere år. - Men vi har været med til at skabe den forskel, at der er flere, som er bevidste om det. Og det er et sindssygt vigtigt skridt. For hvis ikke folk anerkender, at den er der, så kommer der ikke nogen løsninger. Det samme kan man egentlig sige om arbejdsmiljøet. Der Formand for HK/Privat Simon Tøgern. er blevet skabt et helt andet fokus på betydningen af et godt arbejdsmiljø, og jeg mærker et brændende engagement i hele HK for netop det, siger Marianne Vind, der som et konkret initiativ peger på, at alle medarbejdere i HK/Privats afdelinger er blevet efteruddannet i at rådgive medlemmerne om, hvordan de kan forbedre deres arbejdsmiljø. - Det kommer til at betyde rigtig meget. Hver gang en HK-medarbejder kommer ud på en arbejdsplads - uanset hvad det drejer sig om - vil det være helt naturligt at tale om, hvordan det står til med trivslen. Endelig er det ifølge de to politisk valgte værd at nævne, at HK/Privat i de foregående fire år har opnået resultater på ud- dannelsesområdet. Rent politisk er lovgivningen omkring erhvervsakademierne faldet på plads, og det samme er en erhvervsuddannelsesreform. - Det har muligvis ikke været nogen folkesag, men den løfter det faglige niveau i kontoruddannelsen, og det er helt afgørende for HK’ernes fremtidige placering på arbejdsmarkedet. Oveni er HK blevet pænt placeret i udvalg og bestyrelser over hele landet, siger Simon Tøgern, der også hæfter sig ved vægtige uddannelsesmæssige fremskridt i overenskomsterne. - Vi har fået udvidet rettighederne. Specielt dét, at du kan akkumulere din selvvalgte uddannelse, og at du kan tage fat på den allerede i din opsigelsesperiode. ⁄⁄ HK⁄PRIVATBL AD ET N º 7 2 01 5 ⁄ 15 HAR DU DANMARKS BEDSTE KOLLEGA? SÅDAN NOMINERER DU DIN KOLLEGA Du kan nominere din kollega til Danmarks Bedste Kollega på HK’s hjemmeside, hk.dk. Her skal du kort fortælle, hvorfor din kandidat fortjener prisen, og beskrive en situation, der viser det. Det er et krav, at I stadig er kolleger og altså arbejder på samme arbejdsplads. 16 / Vi tilbringer mange timer på arbejde. Derfor betyder det meget at have gode kolleger. Og gode kolleger skal anerkendes. Derfor kårer HK Danmarks Bedste Kollega. Er det din kollega, der skal have prisen? HAR DU EN KOLLEGA, som du sætter særlig stor pris på? En af dem, du glæder dig til at komme på arbejde med. En der altid er klar til at hjælpe, er engageret og tager ansvar for, at fællesskabet på arbejdspladsen fungerer, så I både har det sjovt sammen og kan glæde jer over at levere et godt stykke arbejde? Så er det nu, du skal slå til. Fra 31. august til 4. oktober kan du nominere din kollega til prisen som Danmarks Bedste Kollega. En særligt nedsat jury vil herefter bedømme de indstillede, og finde frem til vinderen, som bliver kåret ved et awardshow i Cirkusbygningen i København 17. november. Det foregår samtidig med kåringen af Danmarks Bedste Arbejdspladser, som Great Place to Work står bag. Den kollega, som ender med at blive kåret til Danmarks Bedste Kollega, får ud over titlen også en præmie, der består i et arrangement eller en aktivitet for op til 25.000 kr. for vedkommende selv og kollegerne. Juryen består af underdirektør i Dansk Erhverv, Rikke B. Ørum, forhandlingschef i KL Marianne Brinch-Fischer, HK Danmarks næstformand, Mette Kindberg og arbejdsmiljørepræsentant Ken Lund. ⁄⁄ DEN GODE KOLLEGAKARMA FORTSÆTTER Tusindvis af HK’ere og deres kolleger har de seneste måneder spredt god kollega karma og gjort det sjovere og bedre at komme på arbejde. Du kan fortsat være med til at gøre arbejdsdagen bedre for både dig selv og dine kolleger ved at deltage i 10 dage med god kollegakarma via HK’s hjemmeside. Kig også forbi HK’s Facebookside ”KollegaKarma” og se de mange kreative bud på, hvordan arbejdsmiljøet kan blive endnu bedre. HK⁄PRIVATBL AD ET Nº 7 2 01 5 ⁄ 17 18 / SÅDAN FÅR DU SUCCES MED DIT EVENT Du skal tænke vilde ideer og søge anderledes input hos folk, der ikke ligner dig selv. Samtidig skal du holde tid, omfang og budget i stram snor. Det er balancegangen i det succesfulde event, forklarer ekspert i oplevelseskommunikation Lillian Bigum, der på de næste sider giver dig en lille eventguide A F KIRST EN M ARIE JUEL JENSEN ⁄ F OTO JEPPE CARLSEN HK⁄PRIVATBL AD ET Nº 7 2 01 5 ⁄ 19 resultatet højst sandsynligt ikke gøre indtryk på målgruppen, siger Lillian Bigum. E N WORKSHOP for kolleger. En konference. Et Åbent Hus-arrangement. Eller en stand på folkemødet på Bornholm. Et event kan have mange former. Uanset hvad, kræver eventplanlægning systematik og plads til vilde ideer, og så skal du have tid, penge og støtte i ryggen fra din arbejdsgiver. Det mener Lillian Bigum, kommunikationskonsulent ved Professionshøjskolen Metropol og underviser i oplevelseskommunikation. - Man starter med et budskab, der skal formidles. Og hvis man tænker, et event kan være den rette løsning, skal man herefter sætte ord på formål og målgruppe for eventet. Vil vi ændre arbejdsmiljøet internt på arbejdspladsen? Har vi brug for flere kunder i butikken? Eller vil vi ud med et politisk budskab? Og er det medarbejderne internt eller et helt nyt kundesegment, vi vil nå?, siger hun. FÅ STYR PÅ BUDGETTET Hvis din arbejdsgiver sætter dig i spidsen som projektleder for eventet, er det vigtigt, du fra begyndelsen kender det budget og det antal timer, du må bruge på det. - Man kan godt lave noget fedt med få penge. Men ledelsen er nødt til at vise, at den prioriterer eventet - med budgettet, opbakningen eller friheden til at bruge tid på det. For hvis eventplanlægningen bliver presset til at foregå som venstrehåndsarbejde, kan det være ligegyldigt. Så vil SÆT ET SAMMENSAT HOLD Når du har de ydre rammer på plads, skal der sættes et hold til eventplanlægningen. Hvis du selv får lov at vælge, bør du gå efter folk, som er fagligt eller personligt anderledes end du. - Hvis man sammensætter flere forskellige kompetencer, vil man ikke bare få flere forskellige ideer på bordet, men også adgang til flere forskellige netværk og slutbrugere. Så har man flere at trække på, når der skal findes en leverandør eller oplægsholder, og når eventet skal markedsføres. Måske kan du endda finde en anden virksomhed eller organisation at holde eventet sammen med, som er meget anderledes end din arbejdsplads. Så kan endnu flere kompetencer og netværk komme i spil, siger Lillian Bigum BYG EVENTET OP OM EN FORTÆLLING Når I sammen skal vælge den idé, som skal forme eventet, skal I begynde med at lade alt være i spil. Brug brainstorm og workshops. - Intet er for skørt, urealistisk eller dyrt i første omgang, råder Lillian Bigum. Først derefter kan I begynde at vælge ud og lægge jer fast på en eventidé, som passer til budskab, målgruppe og budget. Den allerbedste idé er bygget op om en fortælling - for så kommer resten af planlægningen næsten af sig selv. - Jeg har selv haft gavn af at bygge en idé op om en metafor, som kan bruges som et billede eller en fortælling, alle herefter arbejder ud fra. For eksempel har jeg skabt en messestand ud fra ideen om et herreværelse, etableret en strandbar midt på folkemødet, og jeg har også arbejdet med en luftskibsmetafor. Det har gjort det nemt at vælge, om der skulle være øl eller drinks, farver eller striber, gaver til gæsterne eller vin til oplægsholderne, siger Lillian Bigum. Når alle er enige om fortællingen, bliver det i øvrigt nemmere for dig at uddelegere opgaver og alligevel føle, at du har føling med hele processen. BRUG PENGE PÅ WAUW-EFFEKTEN Hvis budgettet er stramt, så prioriter det, 2 0 / A F K IRST E N M A R I E J UEL J EN SEN FOTO J EP P E CA RLSEN 3 VIGTIGE REDSKABER TIL EVENT PLANLÆGNING ⁄ Et overskueligt regnskabsprogram løbende opdatering af budget ⁄ Kreative udviklingsmodeller - som brainstorm og andre faciliteringsmetoder ⁄ Digitale sparringsgrupper - på Facebook eller andre sociale medier, hvor du kan få input fra både intern og ekstern side GRATIS KURSUS I EVENTPLANLÆGNING HK/Privat holder kurset ”Få succes med dit event” til efteråret, hvor Lillian Bigum, kommunikationskonsulent på Professionshøjskolen Metropol i København, underviser i både København, Odense, Aarhus og Herning. Tjek ledige pladser her: bit.ly/gratiskursertildig ⁄⁄ Intet er for skørt, urealistisk eller dyrt i første omgang. Lillian Bigum, underviser i oplevelsesøkonomi som kan have en wauw-effekt. - Det duer ikke automatisk at blive Spare-Dorthe og kun købe de billigste servietter og den billigste kaffe. Vurder i stedet hver udgiftspost: Er dette noget, der bringer ekstra værdi til eventet? Ofte giver det bedre mening at satse pengene på en isskulptur eller en dj, der gør indtryk på gæsterne, og droppe kaffen og Karen Volf-småkagerne, som de plejer at få, siger Lillian Bigum. GLEM IKKE VÆRTSROLLEN Når alt er planlagt, bestilt og tilrettelagt, er det vigtigt, du ikke synker ned i den første og bedste lænestol på selve eventdagen. - Der vil altid være teknik, der ikke fungerer, mad, som ikke er kommet, eller fly, der er forsinket med oplægsholdere. Som projektleder skal du være tilgængelig, klar til at træffe beslutninger og have nødløsninger i baghånden. Og så er det supervigtigt, at du har et hold af hjælpere, som kan træde til, og at du har sammensat et værtsteam, der sørger for, at folk føler sig godt tilpas, og at der ikke mangler noget, siger Lillian Bigum. EVALUER MED ÅBNE SPØRGSMÅL Selv når dagen er omme, er det stadig for tidligt at sætte sig ned. For nu står den på evaluering. - Måske har du nogen til at hive fat i folk ved udgangen og få dem til at svare på et elektronisk spørgeskema, måske laver du en konkurrence, hvor evalueringen indgår, eller også lægger du spørgsmål ud på eventets Facebook-side. Uanset metoden, så får du de bedste og mest brugbare svar ved at spørge helt åbent. Det kan være sværere at behandle, men det giver en større chance for at få input, du ikke selv har tænkt på. Derefter er evaluering internt i projektgruppen også en god idé, siger hun. NU må du slappe af. I hvert fald indtil det næste event skal planlægges. ⁄⁄ TI TRIN TIL AT FÅ SUCCES MED DIT EVENT ⁄ Formuler budskab, formål og målgruppe for eventet ⁄ Sammensæt en projektgruppe med forskellige mennesker ⁄ Læg et realistisk budget. Sørg for en buffer på 10 % ⁄ Vælg tid og sted ⁄ Udvikl indhold og rammer. Byg eventet op om en fortælling ⁄ Find frivillige hjælpere til event-dagen ⁄ Gå i gang med produktion og udvikling. Alt - fra pynt og forplejning til oplægsholdere og indslag - skal følge den valgte fortælling ⁄ Få bredere markedsføring ved at vælge oplægsholdere eller projektgruppemedlemmer efter, hvor stort og relevant netværk de har. ⁄ Husk værtsrollen på eventdagen ⁄ Evaluer med åbne, kvalitative spørgsmål. HK⁄PRIVATBL AD ET Nº 7 2 01 5 ⁄ 21 / MÅNEDENS GREJ TELEFONEN / FOR 139 ÅR SIDEN blev verden en lille smule mindre, da Alexander Graham Bell opfandt telefonen. Den så godt nok meget anderledes ud end dem, vi kender i dag. Det var blot et enkelt ”rør”, som man både lyttede og talte ind i. Sidenhen har telefonen undergået flere opgraderinger. Fra håndsving til drejeskive (ca. 1927) til trykknappen (ca. 1972) og videre til mobiltelefonen (ca. 1973), der i dag har langt flere funktioner end bare opkald. ⁄⁄ Lad Dem ikke helt beherske af Deres Telefon, men sæt den ud af Virksomhed under et Maaltid sammen med Gæster og under en vigtig Samtale. Kun alt for ofte sker det, at man lader betydningsfulde Forhandlinger afbrydes, og deres Traad tabes, maaske for bestandig, for at modtage en ganske ligegyldig Forespørgsel i Telefonen. Emma Gad, Takt og Tone, 1918 EN SLÆBBAR TELEFON Da telefonen fandt vej ind i de danske hjem, kunne den kun installeres hængende på væggen. Det blev senere muligt at få en, der kunne stå på et hvilket som helst bord, men først i 1973 blev den første håndholdte mobiltelefon skabt. Det var Martin Cooper, projektmanager hos Motorola, der skabte en såkaldt DynaTac, der var håndholdt og ”kun” vejede 1,14 kg. BETJEN DEN ORDENTLIGT / I 1960’erne var DR ude med opdragende videoer for at lære danskerne at håndtere telefonen rigtigt. Rådene bød blandt andet på, at man straks skulle tage telefonen, når den ringede. Og desuden at tage den med venstre hånd mod venstre øre, så højre hånd er fri til notater. 11.600.000 opkald fik frøken Klokken i sit første år som telefonisk ur-tjeneste (1939). Boks og kiosk / Før mobiltelefonen dominerede markedet for telefoner, var der telefonboksen. Den mest kendte er nok den britiske røde boks, som blev indført i London i 1920. Men de kommer i alle størrelser, former og farver. I Danmark var den første ”telefonboks” telefonkiosken, hvor man både kunne ringe og købe kioskvarer i. Høje krav til telefonistinder / I telefoncentralens tid sad unge telefonistinder og stillede de mange opkald igennem til modtageren. Men det var ikke alle, der kunne tage jobbet som telefonistinde. Det var nemlig et krav, at kvinderne var mindst 163,5 cm høje, ellers kunne de ikke betjene telefonbordet. De skulle desuden have lægens ord for, at de ikke var nervøse. ORDENTLIGE ARBEJDSFORHOLD / I 1910 og de efterfølgende år kæmpede telefonistinderne en brav kamp for at måtte organisere sig. Telefondirektør Frederik ”Fritz” Johannsen var en af hovedmodstanderne, og han nedlagde forbud mod overhovedet at måtte tale om fagforening på arbejdspladsen. Kvinderne fik i 1913 ret til at organisere sig, men havde stadig det problem, at de skulle være ugifte, hvis de ville arbejde for telefonselskabet. Det fik de lavet om på i 1920. /// TELEFONENS HISTORIE //////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////// 1876 Alexander Graham Bell får tildelt patent for sin opfindelse, telefonen. 1881 Kjøbenhavns Telefon Selskab åbner Danmarks første telefoncentral. Der er 22 abonnenter. 2 2 / A F E M M A R OS E H A A S 1898 Danskeren Valdemar Poulsen opfinder verdens første telefonsvarer. Den kom aldrig i produktion. 1926 Det første trans atlantiske opkald bliver foretaget fra London til New York. 1960 Kjøbenhavns Telefon Selskab, KTAS, har nu en halv million abonnenter. 1973 Martin Cooper skaber den første håndholdte mobiltelefon, der vejer 1,14 kg. 2015 I 1990 har 95 % af husstandene i Danmark en fastnet telefon, mens det i 2015 kun er to ud af fem. selvstændighed forhold dimittender tone ør / KRYDSORD & SUDOKU DEN LETTE ilt ufarligt ødelagt patte Find løsningen på www.hk.dk/privat HK/PRIVAT HOLDER KONGRES TIL NOVEMBER. HVAD ER SLOGANET FOR KONGRESSEN? tosseri _ i mål lyst bolig trækdyr spøg optrådte Østrig sorbet to ens mundtlige små slag udelukket romertal jammer neon fremsige påstandene kæledyr DEN SVÆRE Sværhedsgrad: middel let forslår stjernen findes kritik småting fred _ _ stedord fyr _ flød _ drik _ _ dyr meter linje gnedet radon griner dyr land Udfyld de tomme felter, således at alle tallene 1-9 forekommer i hver række og kolonne. Desuden skal hvert af de ni kvadrater også indeholde tallene 1-9. klø Sværhedsgrad: svær enkel damp kostbar forestillingerne kæles selskab kropsdel smerte nanosekund ens verandaen Send krydsordsløsningen til HK/Privatbladet Weidekampsgade 8, 0900 København C Mærk kuverten ”krydsord”, eller send en mail til krydsord-privat@hk.dk. Mailen skal være forsynet med løsningen samt navn og adresse. Løsningen skal senest være os i hænde 3. september 2015. VINDERE AF KRYDS NUMMER 6, 2015 LØSNING AF KRYDS NUMMER 7, 2015 Gavekort på 200 kroner til Matas: Jette Pedersen, Morbærvej 12, 9500 Hobro Kodeordet: Gavekort på 150 kroner til Matas: Bent Jensen, Kastanjens Kvt. 1 C, 2620 Albertslund Gavekort på 100 kroner til Matas: Lis Baasch, Akacievej 41, 2791 Dragør Fornavn: Efternavn: Adresse: Postnr.: By: Telefon: KODEORDET I KRYDS NR. 6 VAR: OVERENSKOMSTSTRIDIG HK⁄PRIVATBL AD ET Nº 7 2 01 5 ⁄ 23 NY LO-FORMAND STÅR FORAN STORE UDFORDRINGER 24 / Tre kandidater til formandsposten i LO har meldt sig på banen: Kim Simonsen (som i dag er HK’s formand), Lizette Risgaard (der er næstformand i LO) samt Flemming Vinther (som er formand for Hærens Konstabel- og Korporalforening). At genvinde tidligere tiders politisk indflydelse er en af de største udfordringer for den kommende LO-formand. Det kræver, at medlemstabet stoppes og nok også dannelsen af en ny hovedorganisation, mener arbejdsmarkedsforsker Søren Kaj Andersen N ÅR DE DELEGEREDE samles til LO’s kongres i okto- ber, skal de vælge ny formand efter Harald Børsting, der på det tidspunkt er fyldt 63 år og ikke kan genvælges på grund at den vedtagne aldersgrænse. Foreløbig har tre kandidater meldt sig - og dermed klar til af påtage sig ansvaret for at komme med lønmodtagernes forslag til løsning af væsentlige udfordringer. Søren Kaj Andersen fra Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) på Københavns Universitet forsker blandt andet i aftalesystemet og arbejdsmarkedsorganisationerne. I 2013 var han med til at udarbejde den såkaldte ”Hovedorganisationsundersøgelse”, der skulle danne grundlag for debatten om HK’s tilhørsforhold til en hovedorganisation. Han peger på fire centrale udfordringer, som en kommende LO-formand kommer til at stå over for. EN HALV MILLION FÆRRE MEDLEMMER Siden 1995 er medlemstallet i LO-fagforbundene dalet med næsten en halv million. Ifølge Søren Kaj Andersen er der gode forklaringer ”et stykke hen ad vejen”, for beskæftigelsesstrukturen i Danmark forandrer sig, så der er færre, der arbejder inden for de områder, som LO-forbundene organiserer. - Det forklarer dog ikke hele den nedgang, som LO har oplevet. Der er også nogle, der fravælger LO. Enten fordi de helt undlader at melde sig ind i en fagforening, eller de vælger en såkaldt gul organisation, siger Søren Kaj Andersen. Han mener, at det er urealistisk at tale om et stigende antal medlemmer i LO-forbundene. Men at stoppe medlemstaAF L ARS F RIIS / F OTO SIF MEINCKE HK⁄PRIVATBL AD ET Nº 7 2 01 5 ⁄ 25 bet kunne måske godt være et mål for en ny formand i en situation, hvor de relativt velorganiserede ældre lønmodtagere er på vej ud af arbejdsmarkedet, og det så i høj grad handler om at være i stand til at hverve de unge. ⁄⁄ AT GENSKABE DEN INDFLYDELSE, SOM LANDETS STORE HOVEDORGANISATION HAR HAFT OG ER BERETTIGET TIL AT HAVE, ER EN CENTRAL OPGAVE FOR DEN KOMMENDE FORMAND. Arbejdsmarkedsforsker Søren Kaj Andersen EN NY HOVEDORGANISATION KAN GENSKABE INDFLYDELSEN Imod LO-organisationernes ønsker er reglerne for dagpenge og efterløn blevet strammet, og LO har generelt været kørt ud på sidelinjen for politisk indflydelse, mener Søren Kaj Andersen. - Man er ikke blevet hørt i samme omfang samme som tidligere. At genskabe den indflydelse, som landets store hovedorganisation har haft og er berettiget til at have, er en central opgave for den kommende formand. Det fører videre til spørgsmålet om at styrke den samlede fagbevægelse organisatorisk, som forskeren ser som den tredje store udfordring for LO i de kommende år. - Et af svarene på spørgsmålet om den manglende indflydelse kan være dannelsen af en ny, stærk hovedorganisation ved en fusion af LO og FTF. Det projekt er sat på skinner, og hvis projektet falder fra hinanden efter de to kongresser i LO og FTF her i efteråret, vil der sandsynligvis være nogle organisationer, der begynder at orientere sig i andre retninger. UDENLANDSKE LØNMODTAGERE SKAL INTEGRERES Den fjerde og sidste store udfordring handler ifølge Søren Kaj Andersen om fagbevægelsens position i et åbent Europa. - I forbindelse med at udenlandsk arbejdskraft i stigende grad bevæger sig ind over vores grænser, er der nogle problemer, der har fyldt meget i debatten i de senere år. Det er en opgave for fagbevægelsen at formulere sig i forhold til den problematik. De kollektive aftalesystemer er smuldret andre steder i Europa, men i de nordiske lande er de i højere grad blevet tilpasset nye udfordringer. Men man er ikke nået ret langt på den mere positive vej - at integrere udenlandske lønmodtagere og virksomheder i det danske aftalesystem. Det bliver en opgave for den nye LO-formand at bidrage til den proces, siger Søren Kaj Andersen. ⁄⁄ 26 / 5 SPØRGSMÅL TIL LO’S FORMANDSKANDIDATER Redaktionen har sendt fem spørgsmål til de tre kandidater, som på nuværende tidspunkt har meldt sig ind i kampen om posten som LO-formand. Her er deres svar ? LIZETTE RISGAARD, 55 ÅR næstformand for LO LO-organisationerne har næsten en halv million medlemmer færre end for 20 år siden. Hvordan kan den udvikling vendes? Ved at forbund, fagforeninger, ja, os alle har fokus på de faglige fællesskaber. Vi skal tilbyde de unge at være en del af fagbevægelsen, for de ved ofte slet ikke, hvad vi laver. Vi har i nu næsten fire år kørt OK-kampagne, og den skal fortsætte/styrkes. Desuden skal vi i endnu højere grad støtte og uddanne vores tillidsrepræsentanter/arbejdsmiljørepræsentanter. De er uundværlige i det faglige arbejde. Arbejdsmarkedsforskere mener, at LO ikke har samme politiske indflydelse som tidligere. Er du enig, og hvordan kan du være med til at sikre LO mere indflydelse? LO har i flere omgange overdraget formel beslutningskompetence til forbundene. Den decentralisering har jeg det fint med. Når det gælder LO’s politiske indflydelse, så er vi utroligt stærke, når vi står sammen, og mindre stærke, når vi ikke gør det. Kampen mod Ryanair er et eksempel på, at vi kan stå sammen, når det gælder! Trepartsforhandlingerne i 2012 var et eksempel på det modsatte. Sammenhold er LO’s suverænt stærkeste kort, og det giver respekt. Og når vi kan indgå aftaler med arbejdsgiverne, er der stort set intet, der kan slå os af banen. Hvad er din holdning til dannelsen af en ny hovedorganisation? Vi arbejder hen imod en ny hovedorganisation, og vi skal trykke på knappen, når vi har det rette grundlag. Vi kan blive en endnu stærkere politisk og fagpolitisk interessevaretager. En ny, stor slagkraftig hovedorganisation bestående af LO og FTF’s medlemsorganisationer vil repræsentere ca. 1,5 millioner medlemmer - hvem vil overhøre dem? Et stigende antal udlændinge lægger pres på danske løn- og arbejdsvilkår. Hvordan vil du bidrage til at tackle de udfordringer, det medfører? Jeg bruger en stor del af min arbejdsdag på at støtte op om LO’s forbund, hvad enten vi taler om kampen mod social dumping eller ønsket om en overenskomst eller bedre arbejdsmiljø. Jeg er også stolt af de klare forbedringer i kampen imod social dumping, som vi gennem en vedholdende indsats har opnået under SR-regeringen, og som de regionale LO-sektioner de senere år har fået gennemtrumfet i kontakterne med politikere/embedsfolk i kommuner og regioner. Hvilke erfaringer og/eller personlige egenskaber vil du bringe i spil på posten som LO-formand? Jeg har mere end 25 års erfaring med fagligt arbejde, hvor jeg bl.a. har været afdelingsformand for den største enkeltfagforening i Danmark i 7 år, næstformand for det tværfaglige fællesskab, nu LO Hovedstaden, i 7 år og LO’s næstformand i næsten 8 år. Jeg har et stærkt landsdækkende netværk i fagbevægelsen, og jeg er god til at samle, skabe resultater og til at engagere folk. Jeg lytter altid, men jeg er ikke bange for konflikter. For mig er fællesskabet det vigtigste. HK⁄PRIVATBL AD ET Nº 7 2 01 5 ⁄ 27 FLEMMING VINTHER, 52 ÅR formand for Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF) LO-organisationerne har næsten en halv million medlemmer færre end for 20 år siden. Hvordan kan den udvikling vendes? Ved at sikre nærværende fagforeninger med synlige tillidsrepræsentanter. Det virker i HKKF, hvor vi har en medlemsprocent på 90. Arbejdsmarkedsforskere mener, at LO ikke har samme politiske indflydelse som tidligere. Er du enig, og hvordan kan du være med til at sikre LO mere indflydelse? Heldigvis har LO stadig indflydelse, men vi skal arbejde mere for den i dag, og vi er oppe mod store organisationer som DA og DI, tænketanke osv. Jeg vil sikre indflydelse ved at samle fagbevægelsen om stærke mandater, så LO har den nødvendige slagkraft. Med analyser og argumenter vil jeg sætte dagsordenen, og som ”lønmodtagernes detektor” vil jeg slå ned, hver gang jeg møder en påstand om, at danskerne er dovne, udygtige eller andet vås. Hvad er din holdning til dannelsen af en ny hovedorganisation? Efter lange overvejelser er jeg i dag overbevist om, at en ny hovedorganisation reelt vil gøre os lønmodtagere stærkere. Den styrke skal vi bruge til at levere resultater. Et stigende antal udlændinge lægger pres på danske løn- og arbejdsvilkår. Hvordan vil du bidrage til at tackle de udfordringer, det medfører? Jeg vil fastholde fokus på social dumping og sikre en oplyst debat, der peger frem mod reelle løsninger. Jeg vil aldrig gå efter den enkelte arbejder, men jeg vil gå benhårdt efter grådige firmaer, som udnytter udenlandske arbejdere og undergraver den danske model. Hvilke erfaringer og/eller personlige egenskaber vil du bringe i spil på posten som LO-formand? Som formand for et lille forbund ved jeg, at ”ret er ikke noget, man har, det er noget, man får”. Jeg er vant til at inddrage andre og skabe opbakning til fælles synspunkter. De erfaringer vil jeg bruge i samarbejdet med medlemsorganisationer, LO-sektioner og tillidsvalgte. Og det ér muligt at skabe enighed. I mine tre ”omgange” som topforhandler for ansatte i staten har jeg vist, at jeg kan samle vidt forskellige organisationer, og jeg har opnået gode resultater efter forhandlinger med finansministre fra både Venstre og Socialdemokraterne - også i krisetider. Jeg har vist, at jeg kan kommunikere i et sprog, som både medlemmer og modpart forstår. Som LO-formand vil jeg være synlig, når jeg taler lønmodtagernes sag, og når vi tager fat på vigtige udfordringer som dagpenge, trepart og social dumping. Valget af ny formand for LO er vigtigt. Det handler ikke bare om, hvem man bedst kan lide, men om hvem der kan styrke og samle lønmodtagere, levere resultater og være en skarp profil i medierne. Jeg stiller op, fordi jeg har lysten og kompetencerne. Jeg har viljen til fornyelse og modet til forandring. 28 / LO-organisationerne har næsten en halv million medlemmer færre end for 20 år siden. Hvordan kan den udvikling vendes? Vi har mistet medlemmer, og det er et problem. Men i HK har vi faktisk vendt udviklingen, og i år har vi medlemsfremgang for første gang i 20 år. Vi gør det ved at ”give fagforeningen tilbage til medlemmerne”, så de er med til at beslutte, hvad vi skal lave og mene. Og det gør vi ude på arbejdspladserne. Det er bestemt ikke raketvidenskab, men det virker for HK. LO skal ikke vende udviklingen - det er op til forbundene. Men LO skal støtte dem i deres arbejde, og så skal LO’s formand gå foran, skabe politiske resultater og tale alle medlemmernes sag udadtil. KIM SIMONSEN, 54 ÅR formand for HK Arbejdsmarkedsforskere mener, at LO ikke har samme politiske indflydelse som tidligere. Er du enig, og hvordan kan du være med til at sikre LO mere indflydelse? Der er ingen tvivl om, at LO har mistet indflydelse gennem de seneste år. Tænk bare på ændringerne af efterlønnen og dagpengene. Her gjorde vi det bare ikke godt nok. Vi skal blive bedre til at arbejde sammen med alle partier på Christiansborg, som arbejder for lønmodtagernes interesser, og så skal LO være partipolitisk uafhængig. Og vi skal være en langt stærkere stemme på den internationale scene. Hvad er din holdning til dannelsen af en ny hovedorganisation? Det korte svar er, at vi skal skabe en ny hovedorganisation for at få mere indflydelse. Derfor handler det for mig om at styrke fællesskabet mellem de kortuddannede og dem med længere uddannelser, mellem offentligt og private ansatte og mellem arbejdere og funktionærer. Og selvfølgelig skal der være tid til at snakke det igennem. Men vi må ikke snakke det ihjel. Et stigende antal udlændinge lægger pres på danske løn- og arbejdsvilkår. Hvordan vil du bidrage til at tackle de udfordringer, det medfører? For mig er svaret enkelt: Vi skal byde udlændige velkomne i Danmark, men de skal altså arbejde på danske vilkår. Tidligere så vi, at arbejdsgivere flyttede arbejdspladser til lande med dårligere arbejdsforhold. Nu ser vi, at arbejdsgivere forsøger at flytte de dårligere arbejdsforhold til Danmark. Derfor skal vi arbejde for mere effektiv kontrol og blive ved med at kæmpe, som vi fx gjorde med Ryanair. Hvilke erfaringer og/eller personlige egenskaber vil du bringe i spil på posten som LO-formand? Min ambition er at være repræsentant for en million engagerede og involverede mennesker. LO skal sætte den politiske dagsorden og være en stærkere stemme i samfundsdebatten. Det handler om at lytte, involvere og engagere. Fagbevægelsens styrke kommer nedefra - fra aktive og engagerede medlemmer. Og så handler det om at lede og skabe et godt samarbejde mellem alle organisationerne i LO. Det lyder måske som store ord, men jeg synes faktisk, at det handler om at give LO tilbage til medlemmerne. HK⁄PRIVATBL AD ET Nº 7 2 01 5 ⁄ 29 / BREVKASSE PÅ ARBEJDE I FERIEN JEG ER TILLIDSREPRÆSENTANT på en større HK-arbejdsplads, og min erfaring er, at mine HK-kollegaer er meget fleksible med deres arbejdstid - måske for fleksible - i deres ferie. Typisk er det mine kollegaer, som er på funktionsløn, der fortæller, at de har svaret på arbejdsmail i deres ferie. Hvad kan HK foreslå i den forbindelse? Bedste hilsner Rasmus KÆRE RASMUS Udgangspunktet er, at det er en uskik at besvare arbejdsmails eller arbejdstelefoner i sin ferie. Ferie er ferie, og her er arbejde i princippet ”forbudt”. Ferien har et rekreativt formål, og arbejde i ferien er ferieforhindrende. Og det er uanset, om medarbejderen er ansat med eller uden funktionsløn i henhold REGLER FOR FERIE OG SYGEMELDINGER til overenskomsten. Ferien er ”hellig” – funktionsløn eller ej! Der fremgår også klart af ferieloven. Kolleger, der frivilligt ”forbryder” sig mod denne regel, skal selvsagt opfordres til at passe på sig selv - og altså undgå at checke mail i ferien. Så rådet til kollegaerne, der ikke kan lade være med at tjekke mails er, at de lader være med at tage computeren med på ferie og slukker for arbejdsmobilen. Medarbejderne skal tillade sig selv og sine omgivelser holde ferie. Hvis det er virksomheden, der pålægger medarbejderen at besvare mails eller telefoner i sin ferie, sidestilles det med at tage på arbejde. Og det er en overtrædelse af ferieloven. Venlige hilsner Kim Jung Olsen I SENESTE NUMMER (nr. 6 i juni) bragte vi i brevkassen et indlæg om, hvordan reglerne er, når man bliver indkaldt til en planlagt operation på et tidspunkt, hvor man ellers havde aftalt med sin arbejdsgiver at holde ferie. I eksemplet var forudsætningen, at man sygemeldte sig fra og med operationsdagen, der lå nogle dage inde i ferien. Men man bliver syg og sygemelder sig, inden ferien er påbegyndt, gælder der imidlertid helt andre regler. I så fald er man jo sygemeldt, inden ferien begyndte - og derfor har man ikke påbegyndt sin ferie og har den således til gode. Redaktionen GYMNASTIKOPVISNING OG KINDKYS TIL FIRMAFESTEN Min afdelingsleder skal snart i aktion igen, for det er snart firmafesttid. Til alle arrangementer, der involverer alkohol, ”underholder” en af min afdelingsledere. Han har en fortid i militæret og lægger altid ud med at udfordre vores mandlige kolleger i, hvem der kan tage flest armbøjninger, gå længst ned i spagat osv. Når han så har hældt lidt mere indenbords, går han over til at afkræve kindkys af de kvindelige kolleger, der er minimum 20 år yngre end ham selv. Flere kolleger - både 30 / mandlige og kvindelige - føler sig vældigt intimiderede, men kan ikke rigtig stille noget op, for han er en mand med magt - både til hverdag og til fest. De øverste i hierarkiet trækker bare på smilebåndet, og om mandagen er altid glemt. Jeg (og mange andre) er imidlertid ved at være træt af at se dette absurde cirkus udfolde sig minimum to gange om året. Kan vi stille noget op? Med venlig hilsen Rosa KÆRE ROSA Det lyder da ganske forfærdeligt eller helt utroligt - alt efter temperament. I kunne jo snakke sammen om at blive væk fra den slags festivitas. For det, går jeg ud fra, er en mulighed. Vi lever i et frit land, så I kan vel vælge fra? Alternativt kan I henvende jer til de øverste i hierarkiet og fortælle dem, at for jer er det ikke ren morskab og brillant underholdning, men som du skriver: det er intimiderende. Hvilket lyder som et arbejdsmiljøproblem. Kan arbejdsmiljørepræsentanten gå forrest i et sådant møde? Det handler også om, hvilken kultur ledelsen ønsker at fremme på arbejdspladsen. Naturligvis må en fest gerne være festlig, men jeg går ud fra, at deltagerne afgør, hvordan den er det. En enkeltperson kan leve sine egne behov for opmærksomhed ud så mange andre steder - f.eks. den lokale bodega. Med venlig hilsen Kitty Dencker VI SKAL HELT UD PÅ VEJEN FOR AT RYGE HVEM SKAL HAVE AT VIDE, AT JEG ER SYG, NÅR JEG ER LEDIG? PÅ MIN ARBEJDSPLADS bliver det snart forbudt at ryge på hele matriklen. Hidtil har rygerne været henvist til en rygeskur udenfor, men det bliver nu nedlagt. Begrundelsen lyder, at det ikke ser pænt ud. Vi rygere har nu mere på fornemmelsen, at beslutningen skyldes vores nye administrerende direktør, der er fanatisk ikke- ryger. Vi har forsøgt at bibeholde rygeskuret, men uden held. Det vil sige, at vi nu skal helt ud på vejen. Jeg og andre rygere tvivler for det første på, at det kommer til at se pænere ud. Og så er vi selvfølgelig irriterede over beslutningen, fordi vi så skal stå uden overdækning i al slags vejr. Vi er ret trætte af hetzen mod rygere, og vi ved godt, at vi hverken har tiden eller lovgivningen med os. Hvad mener HK/Privat egentlig? Med venlig hilsen Benjamin JEG ER LIGE BLEVET LEDIG og får udbetalt dagpenge. Hvis jeg bliver syg, hvem skal jeg så fortælle det? Da jeg var i arbejde, fik jeg udbetalt min løn, men hvad sker der, nu når jeg får dagpenge? Hilsen Bettina KÆRE BENJAMIN Jeg kan godt forstå din frustration over ikke at blive anderkendt som en del af fællesskabet på jeres arbejdsplads, fordi I ryger. HK arbejder for, at alle skal føle sig som en del af fællesskabet, og jeg er rigtig ærgerlig over, at jeres arbejdsmiljøorganisation ikke har taget jeres anmodning alvorligt. Det er rigtigt, at der ikke står noget i arbejdsmiljøloven om rygeskur eller lignende. Men alle arbejdspladser skal udarbejde en skriftlig rygepolitik. Udarbejdelsen skal ske i samarbejde med medarbejderne og kan fx ske i arbejdsmiljøorganisation eller jeres samarbejdsudvalg, hvis I har sådan et? På den måde kunne I få en ny mulighed for at få indflydelse på, fx hvor rygningen skal foregå, hvilke foranstaltninger der skal være, og om der måske kunne etableret et andet skur eller rygeplads med en mere diskret placering? Derudover kan I måske få indført rygestopkurser for de ansatte? Mange ledere undervurderer det kit og de sociale relationer, der opstår i de små fællesskaber på arbejdspladsen, fx et rygerfællesskab. Og det er et godt argument for at styrke trivslen og det psykiske arbejdsmiljø til gavn for alle på arbejdspladsen. Bedste hilsner June Halvorsen KÆRE BETTINA Hvis du bliver syg, mens du er ledig, så skal du fortælle jobcenteret det. Det gør du ved at gå ind på ’Min side’ på www.jobnet.dk og sygemelde dig. Vi får herefter en underretning fra jobcenteret om din sygemelding. Siden 5. januar 2015 har det været sådan, at hvis du er fuldt ledig, så udbetaler vi dagpenge under de første 14 dages sygdom. Tidligere var det kommunen, der stod for det. Hvis du er syg ud over de 14 dage, fortæller vi det til din bopælskommune, og du får herefter udbetalt sygedagpenge fra kommunen. Hvis du arbejder på nedsat tid, skal du have sygedagpenge fra kommunen fra 1. sygedag. Når du er frisk igen, går du endnu engang ind på ”Min side” på www.jobnet.dk og raskmelder dig. Venlige hilsener Flemming Fischer HK/ Privats brevkassepanel svarer på FLEMMING FISCHER alle spørgskonsulent i a-kassen mål, men kan ikke gå i dybden med mere specielle forhold. KIM JUNG OLSEN Svarene kan derfor faglig chef ikke altid være helt fyldestgørende. Er du i tvivl om, hvorvidt et KITTY DENCKER svar også gælder dine arbejdspsykolog arbejdsvilkår, bør du kontakte din HK-afdeling. Hvis der mangler spørgsCLAUS AGØ HANSEN mål fra læserne, udarbejder uddannelseskonsulent redaktionen brevkasseindlæg om relevante emner i samarbejde med eksperterne. Har du spørgsmål til panelet, så MORTEN SKOV mail til: redaktionen-privat@hk.dk konsulent på pensionsområdet JUNE HALVORSEN arbejdsmiljøkonsulent HK⁄PRIVATBL AD ET N º 7 2 01 5 ⁄ 31 HVAD MÅ DU UNDER EN SYGEMELDING? Så længe du ikke laver noget, som forhindrer dig i at blive rask, er der meget få restriktioner på, hvad du må foretage dig under et sygefravær D ENGANG MOR BESTEMTE, og jeg med mere eller mindre gyldige grunde forklarede hende, at jeg var alt for syg til at gå i skole, så var reglerne glasklare. Ingen venner på besøg, ingen leg udenfor og absolut ingen ungdomsklub. Sådan var det måske også for dig. Men hvad nu, hvis du melder dig syg på arbejdet i en kortere eller længere periode? Hvad må du så? Må du besøge vennerne? Handle ind? Tage i biografen? Tage i sommerhus - eller måske til Barcelona? - Du må faktisk rigtig meget langt hen ad vejen, lyder det korte svar fra Klara Elisabeth Hoffritz, der er advokat i HK/ Privat. - Når du er sygemeldt, er du forpligtet til at vende tilbage til din arbejdsplads så hurtigt som muligt. Så den afgørende grundregel er, at du ikke må foretage dig noget, som forhindrer eller forhaler din 32 / A F J E S P E R P E D E RSEN / IL LUSTR AT IO N M O RTEN VOIGT helbredelse. Så det er altid en afvejning, i forhold til hvad det er, du er sygemeldt med. Klara Elisabeth Hoffritz understreger, at en forudsætning for alt gyldigt sygefravær er, at du med en lægeerklæring kan dokumentere, at du reelt er syg - hvis din arbejdsgiver kræver det. Men så er der altså heller intet galt i at tage op i sommerhuset og pleje en influenza. Ligesom der ikke er noget i vejen med at humpe ud og se sønnike spille fodbold, selv om du lider af seneskedehindebetændelse på grund af musebrug, og lægen har forbudt dig at nærme dig en computer i fire uger. - Og så må du selvfølgelig også altid gerne tage ned og handle og hente dine børn i institutionen. Det kan man jo ikke bare lade være med i en uge, fordi man ligger i sengen med influenza, siger Klara Elisabeth Hoffritz. Hvis du er sygemeldt, kan du ikke ⁄⁄ Generelt ser vi flere og flere sager, hvor en arbejdsgiver føler sig trådt over tæerne efter at have spottet aktiviteter på Facebook. Advokat Klara Elisabeth Hoffritz samtidig bruge dine eventuelle feriepenge. Du kan altså ikke både få sygedagpenge og feriepenge eller feriegodtgørelse. - Hvis du vil holde ferie - og det ikke forhindrer din helbredelse - så kan du blive midlertidigt raskmeldt. Det ser de færreste arbejdsgivere et problem i. Hvis du eksempelvis er sygemeldt med stress, så er der jo intet galt i at holde badeferie i Thailand. Nærmere tværtimod, siger Klara Elisabeth Hoffritz. Til gengæld er der ikke noget problem i at tage på storbyferie i Rom eller Barcelona - også med sygedagpenge. Du må nemlig godt opholde dig midlertidigt i lande inden for EU og EØS (foruden EU-landene også Norge, Island og Lichtenstein), selv om du er sygemeldt. Du behøver altså ikke at raskmelde dig. - Grundlæggende handler det om ikke at gøre noget, som forhindrer din arbejdsgiver i at få refusion for sygedagpengene. Selv om du befinder dig i Rom, skal du sørge for at leve op til dine forpligtelser i sygedagpengeloven. Det betyder, at du skal kunne svare på indkaldelser til samtaler, møde op til eventuelle samtaler og skaffe lægeerklæringer, hvis det ønskes, siger Klara Elizabeth Hoffritz. - Det er i det hele taget en god idé at snakke med din sagsbehandler i kommunen, inden du tager af sted, så du altid er på den sikre side. PAS PÅ FACEBOOK Det er alt sammen juraen. Alt det, du skal tage hensyn til, hvis du vil undgå at åbne op for, at din arbejdsgiver med retten på sin side har mulighed for at afskedige dig under sygefraværet. Men der er også et fremtidigt kollegaskab og emsige chefer at tage hensyn til, mener Klara Elisabeth Hoffritz. Der er ikke nogen grund til at fremprovokere sure og bitre miner, hvis det kan undgås. - Uanset at du har lovligt fravær og ikke foretager dig noget, som forværrer din sygdom, så skal du være påpasselig med at opdatere de sociale medier med, hvad du laver under dit sygefravær. Mange glemmer, at arbejdsgivere i dag har vid adgang til at se, hvad du laver, og generelt ser vi flere og flere sager, hvor en arbejdsgiver føler sig trådt over tæerne efter at have spottet aktiviteter på Facebook, siger Klara Elisabeth Hoffritz. - Ligesom kolleger kan føle sig stødt over, at du har overskud til at lave forskellige ting, men ikke til at gå på arbejde. Også selv om du ikke gør noget, som forhindrer din helbredelse. Det gælder måske ikke mindst med sygemeldinger i forbindelse med det psykiske velbefindende. Det er mindre synligt og langt mere diffust. - Hvis du er sygemeldt med stress eller en depression, så er det måske godt for dig at løbe, tage i fitness center og deltage i sociale arrangementer i stedet for at sidde derhjemme og kigge ind i væggen. Men det skaber bare så nemt misforståelser, hvis du lægger det hele op på de sociale medier. Så pas på med det. ⁄⁄ VI HAR TALT MED KLARA ELISABETH HOFFRITZ, advokat i HK/Privat HK⁄PRIVATBL AD ET Nº 7 2 01 5 ⁄ 33 KEND DIN KUNNEN Er du bevidst om, hvad du kan fagligt og personligt, står du meget stærkere, når du skal skrive en ansøgning eller forhandle løn. Så invester nogle timer i at lave en kompetenceprofil 3 4 / A F B IR G IT T E A A BO VED DU, HVILKE KOMPETENCER DU HAR? Hvis ikke, kan du trøste dig med, at rigtig mange af dine fagfæller også har svært ved at sætte ord på det. Men du skal ikke trøste dig så meget, at du ikke gør noget ved det. - Jeg oplever rigtig mange HK’ere, som er tøvende over for, hvad de egentlig har tilegnet sig af kompetencer gennem deres arbejdsliv. Det er mere reglen end undtagelsen, fortæller jobvejleder i HK Hovedstaden Henning Jørgensen. Han har hjulpet mange med at lirke rustne værktøjskasser op, tage et dybt blik i den og sammensætte en kompetenceprofil ud fra indholdet. For ved du ikke engang selv, hvad du har at byde på, skal du ikke forvente, at du kan overbevise en arbejdsgiver om, at du er den rette at ansætte. RYGSÆKKEN PÅ VRANGEN Specielt når du har været i samme job i mange år, kan det være svært at få øje på, hvad du har lært. Mit råd er at spole filmen tilbage og se dig selv, da du var færdig med folkeskolen, med en tom rygsæk over skulderen. Din opgave er at finde ud af, hvad der er lagt i den gennem årene. Tøm derefter rygsækken ud på bordet og se nærmere på indholdet. For de fleste er det et uoverskueligt sammensurium, men det er der råd for. - Indholdet skal struktureres. Hvis man ser det som en lagkage og deler op i bidder, går det nemmere. Bidderne kan handle om uddannelse, om kurser, om sproglig kunnen, om it, om sagsbehandling, administration osv. Gå det igennem punkt for punkt, så får man gradvist åbnet for erindringerne og får elementerne til kompetenceprofilen samlet sammen, forklarer vejlederen. Ikke kun det, du kan dokumentere, som kurser og efteruddannelse, skal med. Tænk over, hvad du har lært af dine kolleger, ved selvstudier eller ved at prøve dig frem. Det hele skrives ned og udgør din kompetenceprofil, som giver dig overblik over, hvad du har at byde ind med. Du skal bruge oversigten til at plukke fra, når du skriver cv og ansøgning til en bestemt stilling, for det kan naturligvis variere, hvad der skal lægges vægt på. FÅ DET GJORT! Hvis du tænker, at det kan du altid gøre, hvis det bliver aktuelt, bør du ifølge Henning Jørgensen tænke om igen. At blive afklaret om sine kompetencer må ikke undervurderes: - Alle bør løbende holde sig bevidste om deres kompetenceprofil og være opmærksom på, om den får huller i forhold til det, arbejdsmarkedet efterspørger. Det kan også hjælpe dig til at indse, at der faktisk ikke skal så meget til, hvis du gerne vil søge en anden type arbejde. Henning Jørgensen fortsætter: - Jeg oplever ofte, at HK’ere finder ud af, at de kan mere, end de regnede med. Nogle har noget i rygsækken, som de helt har glemt, måske er det lidt rustent, men kan åbne nye døre med et kursus, der giver dem en opdatering. Det kan for eksempel være, hvis du gerne vil rykke til et job i en reception, hvor man også skal være regnskabskyndig i et vist omfang. Er du helt blank på regnskab, eller ligger der noget i rygsækken, som er let at bygge oven på, når du får kigget efter? Måske skulle du overveje at gøre det, selv om din arbejdsgiver ikke vil betale for et kursus. Jobvejlederen fortæller om en samtale, han for nylig havde med et medlem, der gerne vil være advokatsekretær. Det ville koste hende cirka 15.000 kr. at tage et kursus, der ville give hende de manglende kompetencer. Men hun var i tvivl, om det var for dyrt. Det er klart, at det er en overvejelse, men tendensen er, at den enkelte bliver mere ansvarlig for egne kompetencer end tidligere, hvis ikke man er ansat med en overenskomst, som indeholder ret til uddannelse. Derfor bliver det nødvendigt selv at investere i sin markedsværdi. Det kan være i form af egen tid, men også i nogle tilfælde i form af egne penge, konkluderer jobvejleder Henning Jørgensen. ⁄⁄ KORTLÆG DINE KOMPETENCER En kompetenceprofil er en beskrivelse af de faglige og personlige kompetencer, som du har erhvervet dig gennem uddannelse, de forskellige job, du har haft gennem tiden, og de udfordringer, du i øvrigt har klaret. Del op i kategorier, så du ikke glemmer noget: fx it-viden, viden om projekter, sproglig kunnen osv. Kompetenceprofilen skal bruges som dit eget værktøj, som du blandt andet kan bruge, når du søger en stilling eller lægger dit cv på LinkedIn eller en jobbank. Når du søger en stilling, så vægt de oplysninger fra kompetenceprofilen, som er mest relevante for netop det job. Din ansøgning skal fortsat bestå af et traditionelt cv og en ansøgning, som tilsammen skal præsentere dine kompetencer bedst muligt. En kompetenceprofil er altså ikke et ekstra stykke papir i ansøgningen, men derimod en fleksibel og dynamisk størrelse, som du selv er bevidst om og trækker på, når du vil søge et job. Download HK’s folder ”Sæt ord på dit job” via denne genvej: bit.ly/hkprofil VI HAR TALT MED HENNING JØRGENSEN, jobvejleder i HK Hovedstaden HK⁄PRIVATBL AD ET Nº 7 2 01 5 ⁄ 35 / KORT & GODT ARBEJDSMARKEDET DRÆBER KVINDERS LYST TIL AT BLIVE TOPCHEFER ⁄ Kvinder, der er nye på arbejdsmarkedet, har en højere ambition om at blive topchefer end mænd. For kvinders vedkommende har 43 procent ambitionen, mens det for mænd ”kun” er 34 procent. Men når de først har været på arbejdsmarkedet i to år eller mere, så ser det helt anderledes ud. De erfarne mænd har præcis den samme ambition om at blive topchef, mens det for kvinder er mere end halveret til kun 16 procent. Det viser i hvert fald en undersøgelse blandt amerikanske mænd og kvinder lavet af konsulentfirmaet Bain & Company, skriver Harvard Business Review. LANGT TIL ARBEJDE KAN GIVE UDBRÆNDTHED ⁄ Lang og besværlig transport til arbejde kan give stress og i værste fald føre til udbrændthed. Det viser en ny undersøgelse fra Université de Montréal i Canada. Har du mere end 20 minutters pendlen til arbejde hver dag, så stiger risikoen for udbrændthed. Og skal du desuden igennem flere større byer, kan turen opleves endnu mere stressende. Undersøgelsen omfatter 1.942 mennesker i alderen 17-69 år, der arbejder på 63 forskellige arbejdspladser i Quebec-provinsen. Undersøgelsen viser også, at har du mere end 35 minutters transport hver vej, stiger risikoen for at få et mere kynisk syn på dit job. Skal effektiviteten oppes og stressen holdes nede, kan det altså godt betale sig at bo tæt ved sit arbejde. GODE RÅD TIL BEDRE WORK-LIFE BALANCE ⁄ Forfatter og blogger Eric Barker giver sine fem gode råd til en bedre work-life balance. - Det er ikke simpelt, og det vil ikke være løst i morgen, men du kan blive meget bedre med tiden, skriver han på observer.com. Hans vigtigste pointe er, at man kan gøre hvad som helst, når først man stopper med at forsøge at gøre alting. Alt er ikke lige vigtigt. ⁄ Gør færre ting, og gør dem ordentligt. ⁄ Bestem dig for, hvad dine værdier er og hvordan de prioriteres ⁄ Gør de ting, der får uforholdsmæssige resultater ⁄ Fokuser på de ting, kun du kan gøre. ⁄ Gør de vigtige ting, som skal gøres nu 5 Kilde: observer.com TIPS TIL AT FÅ RO OG NEDBRINGE MOBIL-IRRITATIONEN ⁄ Indfør mobilfrie møder ⁄ Indfør, at mobiler sættes på lydløs ⁄ Undgå snak i mobiltelefonen i store, åbne kontorlandskaber ⁄ Forventningsafstem din tilgængelighed på mobilen ⁄ Opmuntr hinanden til at bruge de tekniske muligheder, I har på arbejdspladsen, til at håndtere og sortere information 3 UD AF 5 HAR EN RUSMIDDELPOLITIK PÅ DERES ARBEJDSPLADS Kilde: webundersøgelse blandt 800 abonnenter på HK/Privats nyhedsbrev 36 / GO’ APP MIN HOVEDPINE ⁄ I appen Min Hovedpine kan du registrere dine hovedpiner med flere detaljer, der blandt andet hjælper dig til at få styr på, om der er noget særligt, der trigger den. Appen er udviklet af Pfizer med hjælp fra Dansk Hovedpine-center, Glostrup Hospital og kan downloades gratis til både iPhone og Android. ⁄⁄ Hvis arbejdsgiverne KOLLEGA-MOBNING ØGER RISIKOEN FOR DEPRESSION ⁄ Risikoen for depression er ni gange større, hvis man er blevet mobbet af kolleger. Det viser en ny ph.d.-afhandling af Maria Gullander ved det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. Resultatet har startet en diskussion om, hvorvidt offeret bliver skrøbeligt, fordi det mobbes, eller om offeret var skrøbeligt, og derfor mobbes. Forskeren Maria Gullander afviser dog til BAR Social & Sundhed, at mobningen starter hos den mobbede selv. fravælger den traditionelle aftalevej og i stedet vælger at lade markedskræfterne bestemme, så siger man til helvede med lighed og tryghed. Så bliver det social darwinisme, hvor den stærkeste overlever. Arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen, Aalborg Universitet, til Ugebrevet A4 Kilde: BAR - Social & Sundhed Del dine gode ideer med kollegerne ⁄ Du har fået en god idé, eller du har været på et spændende kursus. Du ligger i hvert fald inde med noget viden, du gerne vil dele med dine kolleger. Men vi er ikke alle født til at stille os op foran en forsamling og tale. Den gode nyhed er, at du kan øve dig i at blive en god taler. Kommunikationsrådgiver Anders Stahlschmidt giver 5 gode råd til at holde et godt oplæg for dine kolleger. ⁄ Brug et eksempel Når du forbereder dig, er det en god idé at bygge oplægget op om et eksempel. skal dækkes eller løses. Start med at fortælle om ”problemet”, før du fortæller om din idé, der er ”løsningen”. ⁄ Forbered den vigtigste pointe Det er umuligt at få sagt alt det, du gerne vil. Så udvælg det vigtigste på forhånd. ⁄ Henvend dig direkte Det gælder om at få folk til at føle, at man taler til lige netop dem. Det gælder også, hvis du vil lægge op til diskussion. ⁄ Problemet først, løsningen bagefter En god idé kommer typisk af et behov eller et problem, der ⁄ Brug et minimum af teknologi Du må ikke gemme dig bag din PowerPoint-præsentation. 60% ⁄ HAR FØLT SIG PRESSET TIL AT TAGE EN OPGAVE, DE IKKE HAVDE TID TIL Kilde: Wilke A/S for Avisen.dk HK⁄PRIVATBL AD ET Nº 7 2 01 5 ⁄ 37 DET VAR RART AT FÅ NOGET TEORI OG METODE PÅ DET, JEG GØR Efter mere end 20 år i forskellige organisationer trængte Ghita Hjarne til at fordybe sig i teori og metode, som samtidig ville se godt ud på cv’et. Derfor tog hun en merkonomuddannelse i kommunikation og formidling GHITA HJARNE Alder: 52 år Nuværende stilling: Afdelingsrådgiver i boligforeningen AAB for bestyrelserne i boligafdelingerne Uddannelse: Toårig korrespondentuddannelse i engelsk og fransk fra 1986 VIDEREUDDANNELSE PÅ AKADEMINIVEAU ⁄Akademiuddannelser henvender sig til dig, der har en erhvervsuddannelse inden for et relevant fagområde eller en gymnasial uddannelse. I alle tilfælde skal du også have erhvervserfaring. Har du overenskomst med kompetencefond, kan du tage akademifag som selvvalgt uddannelse. Læs mere her: selvvalgtuddannelse.dk Tjek på vores hjemmeside, hvilke uddannelser der vil være relevante med din jobprofil, og hvilke muligheder du har. Du skyder genvej med denne adresse: bit.ly/uddannelsesvej HVORDAN FANDT DU PÅ AT VIDEREUDDANNE DIG? Jeg er oprindeligt sproguddannet og har interesse for kommunikation, og så synes jeg, det kunne være rart at få noget teori og metode på det, jeg gør. HVILKEN UDDANNELSE HAR DU TAGET? Fra 2008-2010 tog jeg en merkonomuddannelse i kommunikation og formidling på Niels Brock med fagene: ”Kommunikation i praksis”, ”Global kommunikation”, ”Virksomhedskommunikation” og ”Coaching i organisationer”. HVAD LÆRTE DU? Noget, jeg husker, er det retoriske kompas, hvor man ser en stjerne for sig med modtageren i centrum, og hver tak er noget, man skal overveje: Hvilken kontekst er personen i? Hvilket medie skal du bruge? Hvilken genre skal du bruge? Jeg har lært coachingteknikker og at stille åbne spørgsmål i stedet for lukkede - fx hvem, hvad eller hvor - som giver folk mulighed for at svare andet end ja eller nej. Og så har jeg lært en mere analytisk tilgang til opgaverne, som jeg tænker igennem fra start til slut. 3 8 / A F M A LE N E M Ø LGA A R D / FOTO JA KO B CA R L SEN HVAD KAN DU BRUGE DET TIL I DIN DAGLIGDAG PÅ JOBBET? Jeg tænker altid på, hvem jeg henvender mig til. Hvordan jeg kan skrive, så modtageren har mindst muligt besvær med at forstå det, og hvad vi gerne vil have dem til at gøre. HVOR MEGET TID HAR DU BRUGT? To-tre timer om ugen på undervisning og lige så meget på at læse fra gang til gang. Men så kommer der oven i det en projektopgave. Vi mødtes i gruppen hele dage og i weekenderne, men vi var også meget ambitiøse. HVAD ER DIN STØRSTE UDFORDRING? At det kom til at fylde rigtig meget mentalt, ⁄⁄ Videreuddannelse er godt at have på sit cv. Jeg har skiftet job to gange, siden jeg startede på merkonomuddannelsen, og det har været noget, der har givet pluspoint. GHITA HJARNES RÅD TIL ANDRE, DER VIL LÆSE VIDERE: Overvej, hvor meget tid du gerne vil bruge på det, og læg så ambitionsniveauet efter det. Sørg for at få en aftale med din arbejdsgiver om frihed, hvis ikke du har det i overenskomsten. og jeg havde hele tiden dårlig samvittighed over ikke at have læst nok. I to af opgaverne var det mig, der lagde arbejdsplads til som case. Det var spændende, men også lidt anstrengende, når man kom i skudlinjen. HVAD ER DET SJOVESTE VED AT LÆSE? At lære noget nyt og omsætte det til praksis. Det sjoveste og samtidig det hårdeste var at lave projekter og have gruppearbejde. Men det er det, jeg har fået mest ud af. HVAD SYNES DU OM AT GÅ TIL EKSAMEN? Det synes jeg ikke er specielt fedt. Men det var alligevel vigtigt for mig at tage noget uddannelse med eksamen. Jeg ville gerne kunne skrive det på mit cv, og jeg trængte til noget faglig fordybelse. HVEM BETALTE? Da jeg startede på uddannelsen, betalte min arbejdsgiver modulerne og bøgerne og gav lov til at afspadsere undervisningen, som lå fra kl. 17 til 20, på et andet tidspunkt. Efter to moduler skiftede jeg job. Min nye arbejdsgiver betalte for undervisningen. De gav ikke afspadsering, men fri til eksamen. DE KOMMER VIDERE I denne serie taler vi med medlemmer om, hvordan det er at videreuddanne sig, og hvad de får ud af det. Interviewet i dette nummer runder serien af. HK⁄PRIVATBL AD ET Nº 7 2 01 5 ⁄ 39 / DET SKER I DIN AFDELING • Skagen Du kan altid ringe til HK på 70 11 45 45 • Hjørring • Frederikshavn HK Nordjylland • Nykøbing Bornholm • Rønne • Hobro • Viborg • Holstebro • Randers HK Østjylland HK MidtVest grønland • Nuuk • Grenaa • Silkeborg • aarhus • herning • Hillerød HK Hovedstaden • roskilde • Esbjerg • Lillebælt • kolding HK Sydjylland • københavn HK Sjælland • ODENSE • slagelse HK Midt • Rødekro Se flere arrangementer i HK MidtVest og tilmeld dig på: hk.dk/kalender ⁄ BØR JEG LAVE ÆGTEPAGT ELLER TESTAMENTE? • Aalborg • Thisted • Skive ⁄ HK MIDTVEST • Svendborg • nykøbing falster ⁄ HK NORDJYLLAND Se flere arrangementer i HK Nordjylland og tilmeld dig på: hk.dk/kalender Hvem skal arve dig - dine, mine eller vores børn? Deles opsparing og pension ved skilsmisse? TID: Tirsdag 8. september kl. 19-21.30 STED: HK MidtVest, Havnen 14, Nykøbing M TILMELDINGSFRIST: 1. september TID: Tirsdag 29. september kl. 19-21.30 STED: HK MidtVest, Fredericiagade 27, 7500 Holstebro TILMELDINGSFRIST: 21. september ⁄ LÆR MERE OM LINKEDIN Optimer din LinkedIn-profil til jobsøgning TID: Tirsdag 15. september 2015 kl. 19-2.1.30 STED: 3F Skjern afd., Trykkerivej 8, 6900 Skjern TILMELDINGSFRIST: 7. september ⁄ BLIV VEJLEDT OM EFTERUDDANNELSE Bestil en personlig samtale. TID: Mandag 28. september kl. 13-16 STED: HK MidtVest, Fredericiagade 27, Holstebro Vestergade 43, 7400 Herning Boyesgade 3, Viborg Jægervej 12, Skive TILMELDINGSFRIST: 20. september ⁄ OPSAGT FOR NYLIG? KOM TIL HK KVIKSTART-MØDE Sær turbo på jobsøgningen og få tjek på reglerne. TID: Tirsdag 6. oktober, kl. 17-19 STED: HK MidtVest, Vestergade 43, 7400 Herning TILMELDINGSFRIST: 28. september ⁄ KVIKSTART FOR NYOPSAGTE Kend dine rettigheder og muligheder i opsigelsesperioden og få tjek på a-kasseregler og jobsøgning. TID: Mandag 14. september kl. 16-19 STED: HK Nordjylland, Gartnervej 30, Aalborg SV MÅLGRUPPE: HK-medlemmer i opsigelsesperioden TILMELDINGSFRIST: 9. september. hktilmeld.dk/45 ⁄ HK ØSTJYLLAND ⁄ SUND MAD OG GOD MADKULTUR PÅ JOBBET Møderne i Randers og Aarhus er for nyudlærte og snart udlærte. TID: Mandag 7. september kl. 18-20 STED: HK Østjylland, Østervold 18, Randers TILMELDINGSFRIST: 5. september TID: Mandag 14. september kl. 19-20 STED: HK Østjylland, Sødalsparken 22, Brabrand TILMELDINGSFRIST: 11. september Hør om næringsstoffer og fødevarer, der giver overskud hele arbejdsdagen. TID: Mandag 7. september kl. 19-21 STED: HK Nordjylland, Gartnervej 30, Aalborg SV MÅLGRUPPE: HK-medlemmer TILMELDINGSFRIST: 3. september. hktilmeld.dk/295 ⁄ LIVSFARLIG LEDELSE Se flere arrangementer i HK Østjylland og tilmeld dig på: hk.dk/kalender ⁄ BLIV KLOGERE PÅ LØN, KONTRAKTER OG DAGPENGE Ledelsesrådgiver Christian Ørsted gør i dette foredrag op med moderne ledelse. TID: Torsdag 17. september 19-21 STED: HK, Gartnervej 30, Aalborg SV MÅLGRUPPE: HK-medlemmer TILMELDINGSFRIST: 14. september. hktilmeld.dk/314 ⁄ GENERALFORSAMLING I BRANCHESEKTIONSKLUB PRODUKTION ⁄ HK-LØBET 2015 ⁄ STUDIETEKNIK FOR ELEVER Motionsløb for hele familien. TID: Onsdag 9. september STED: HK Nordjylland, Gartnervej 30, Aalborg SV MÅLGRUPPE: Alle kan deltage LÆS MERE OG TILMELDING: hklobet.dk ⁄ STRESS AF MED TV-LÆGEN Foredrag med Peter Qvortrup Geisling. TID: Torsdag 10. september kl. 19-21 STED: HK Nordjylland, Gartnervej 30, Aalborg SV MÅLGRUPPE: HK-medlemmer TILMELDINGSFRIST: 4. september. hktilmeld.dk/296 4 0/ Generalforsamling efterfulgt af rundvisning og spisning i Musikhuset Aarhus. TID: Tirsdag 22. september kl. 17.30-21 STED: Musikhuset Aarhus, Thomas Jensens Alle 2, Aarhus C TILMELDINGSFRIST: 14. september TID: Mandag 28. september kl. 17-21 STED: HK Østjylland, Sødalsparken 22, Brabrand TILMELDINGSFRIST: 27. september TID: Onsdag 30. september kl. 17-21 STED: HK Østjylland, Østervold 18, Randers TILMELDINGSFRIST: 29. september ⁄ TEMADAG OM ”DEN BEDSTE ELEVTID” Målgruppe er elever og elevansvarlige/ledere. TID: Onsdag 18. november kl. 8.30-16 STED: HK Østjylland, Sødalsparken 22, Brabrand TILMELDINGSFRIST: 10. november ⁄ HK SYDJYLLAND ⁄ HK SJÆLLAND ⁄ SKAL DU SNART PÅ EFTERLØN? ⁄ JOBSØGNINGSKURSUS Se flere arrangementer i HK Sydjylland og tilmeld dig på: hk.dk/kalender Orienteringsmøde om blandt andet efterlønsbeviset, den skattefrie præmie, og hvordan efterlønsordningen fungerer. TID: 3. og 22. september kl. 16.30-18 STED: HK Sydjylland Kolding og Rødekro TILMELDINGSFRIST: Kolding: 1. september/Rødekro: 21. september ⁄ TEMADAG OM TRIVSEL OG ARBEJDSGLÆDE Med udgangspunkt i deltagernes egen viden, erfaringer og ønsker sætter vi fokus på, hvordan vi skaber mere trivsel og arbejdsglæde - for os selv og i fællesskab på arbejdspladsen. TID: Lørdag 19. september kl. 9-16 STED: HK Sydjylland, Jupitervej 1, Kolding TILMELDINGSFRIST: 6. september ⁄ JOBSØGER? SLIP FRI AF VANENS MAGT Tænk i nye baner og nye muligheder. Et motivationsforedrag for jobsøgere af landets (måske) mest forandringsparate medarbejder, Michael Svendsen, der blandt andet har kompetencer som slagtøjsspiller, guide, steward, fabriksarbejder, sælger, HR-konsulent, foredragsholder og familiefar. TID: Mandag 21. september kl. 13-14.30 STED: HK Sydjylland Kolding, Jupitervej 1, Kolding TILMELDINGSFRIST: 18. september ⁄ PEPTALK OM ”DET LILLE EKSTRA” Et foredrag om at ændre holdning og gøre bare en lille forskel hver dag. Større arbejdsglæde giver flere tilfredse kunder og borgere. TID: Mandag 28. september kl. 19-21 STED: HK Sydjylland, Borgergade 2-4, Esbjerg TILMELDINGSFRIST: 25. september Se flere arrangementer i HK Sjælland og tilmeld dig på: hk.dk/kalender Få et nyt job med sproget som værktøj. TID: Mandag 14. september kl. 8.30-16 STED: HK Sjælland, Valbyvej 65, Slagelse TILMELDINGSFRIST: 7. september ⁄ COACHING SOM REDSKAB I HVERDAGEN Bliv trænet i at stille spørgsmål, der kan guide dig selv og andre til at få mere ud af livet. TID: Mandag 21. september kl. 8.30-15 STED: HK Sjælland, Guldborgsundcentret 6, Nykøbing F TILMELDINGSFRIST: 14. september KURSUS OM ARBEJDSPLADSENS FÆLLESSKAB For tillidsvalgte. Få ideer til mere fællesskab i klubben, og hvordan du øger din synlighed og får større gennemslagskraft. TID: 6.-7. oktober kl. 9.30-16 STED: HK Sjælland, Valbyvej 65, Slagelse TILMELDINGSFRIST: 2. oktober ⁄ JOBSØGNINGSKURSUS Få et nyt job med sproget som værktøj. TID: Mandag 12. oktober kl. 8.30-16 STED: HK Sjælland, Hersegade 13, Roskilde TILMELDINGSFRIST: 5. oktober ⁄ GRUNDKURSUS I HJEMMESIDER Lær at skabe et nyt website med HTML og CSS. TID: Torsdag 29. og fredag 30. oktober kl. 9-15 STED: HK Sjælland, Valbyvej 65, Slagelse TILMELDINGSFRIST: 9. oktober ⁄ HK MIDT ⁄ HK HOVEDSTADEN ⁄ FÅ EN PERSONLIG SAMTALE OM KARRIERE OG UDDANNELSE ⁄ HK CLASSIC - KEND DIN RET Se flere arrangementer i HK Midt og tilmeld dig på: hk.dk/kalender - med en uddannelsesvejleder fra Tietgen KompetenceCenter TID: Flere datoer og tider. Søg på ”Karriere & Uddannelse” i kalenderen STED: HK Midt, Mødecenter Fabrikken, Lumbyvej 11, Odense ⁄ FUCK, JEG ER FLYTTET HJEMMEFRA Tips og tricks til dig som ung, der lige er flyttet hjemmefra. TID: Onsdag 16. september kl. 17-20 STED: Kantinen hos UCL, Tolderlundsvej 5, 5000 Odense TILMELDING: 10. september ⁄ PUTTING IT TOGETHER Kom med i teateret (fortrinsret for medlemmer af Sundhed & Velvære). TID: Mandag 21. september kl. 19- 21.45 STED: Odense Teater, Jernbanegade 21, 5000 Odense TILMELDING: 1. september ⁄ ARBEJDSRELATERET STRESS - så gør dog noget ved det! TID: Torsdag 24. september kl. 19-21 STED: HK Midt, Mødecenter Fabrikken, Lumbyvej 11, Odense TILMELDING: 1. september ⁄ RUNDT OM ARBEJDSMILJØ OG UDDANNELSE Fleksibelt program: Deltag hele dagen, eller kom til fyraften. TID: Onsdag 21. oktober kl. 12-21.15 STED: HK Midt, Mødecenter Fabrikken, Lumbyvej 11, Odense TILMELDING: 14. oktober Se flere arrangementer i HK Hovedstaden og tilmeld dig på: hk.dk/kalender Har jeg ret til at gå til lægen i arbejdstiden, og hvordan er det nu, hvis jeg bliver syg i min ferie? Det kan være svært at have svar på alle de spørgsmål, der hurtigt kan opstå i et ansættelsesforhold. Hvis du vil sikre dig dine rettigheder, er det et must, at du kender dem. TID: 17. september kl. 17-20 STED: HK Hovedstaden, Svend Aukens Plads 11, 2300 København S ⁄ HJEMMESIDER - WEB MED SHAREPOINTDESIGNER - 2 DAGE Lær selv at skabe et nyt Website. Du vil også arbejde med at kunne lægge tekster, billeder etc. ud på siden. Du lærer at redigere og tilpasse det, som skal på hjemmesiden. FORUDSÆTNINGER: Grundlæggende it. TID: 9. og 10. september, begge dage kl. 9-15 STED: HK Hovedstaden, Svend Aukens Plads 11, 2300 København S ⁄ RUNDVISNING PÅ CHRISTIANIA Rundvisningen varer ca. 1,5-2 timer, og vi vil få et indblik i Christianias turbulente historie og livet, som den enkelte beboer oplever - og meget mere. TID: Lørdag 19. september kl. 11-13 STED: Vi mødes i ”Galopperiet”, til højre for Christianias hovedindgang i Prinsessegade. TILMELDING OG FLERE TILBUD Du tilmelder dig arrangementerne og kan se endnu flere tilbud på hk.dk/kalender HK⁄PRIVATBL AD ET N º 7 2 01 5 ⁄ 41 Er dine børn forsikret hvis uheldet er ude? Som medlem får du 10% rabat på ulykkesforsik ringen Med en børneulykkesforsikring er dine børn dækket 24 timer i døgnet, både på vej til og fra - og mens de er i institution, skole eller fritidsklub. Forsikringen dækker også skader på tænderne. UDNYT DINE MEDLEMSFORDELE. RING 70 12 14 16 ELLER GÅ IND PÅ ALKA.DK / KIMS KLUMME HK ER KLAR TIL EN NY POLITISK SÆSON nyvalgte folketing sammen efter en god, lang sommerferie. Jeg håber, de har haft en lige så god sommerferie, som jeg har. For der bliver meget at tage fat på. Der bliver brug for overskud og evne til at samarbejde. Det er ikke nogen hemmelighed, at det nye folketing ikke er verdens nemmeste at arbejde med for regeringen. Det vil stille store krav til viljen til at finde løsninger og være en del af dem. Der er meget på spil for HK’s medlemmer i den kommende politiske sæson. Derfor har vi længe forberedt os, så vi kan bidrage med forslag til nogle af de meget afgørende udfordringer, arbejdsmarkedet står over for. Jeg har allerede opfordret regeringen til at forny trepartssamarbejdet, hvor arbejdsmarkedets parter - altså fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer - sammen med politikerne finder løsninger. Det vil give os meget mere holdbare og stabile løsninger, end snævre politiske flertal på Christiansborg kan skabe. For HK’s medlemmer og alle andre arbejdstagere betyder det en større tryghed i jobbet. Og arbejdsgiverne vil også få gavn af et stabilt arbejdsmarked, så de kan planlægge og drive virksomhed på betingelser, de kan regne med. For Danmark vil det skabe de bedste muligheder for at udnytte det økonomiske opsving, der endelig har vist sig, og som skal sikre vores velfærd. Hvad er det så, vi har på programmet? Det er blandt andet de emner, som HK’s medlemmer allerede før valget bad os om at holde fokus på: dagpenge, efter- og videreuddannelse og arbejdsmiljøet. Flere end 50.000 mennesker har mistet retten til dagpenge. 6.000 af dem er medlem af HK. Det viser med al ønskelig tydelighed, at systemet har slået fejl. Hvis vi er enige om, at dagpengesystemet skal skabe tryghed på arbejdsmarkedet, så skal vi skabe et nyt dagpengesystem, hvor færre mister retten, og flere kan få den tryghed, ret til dagpenge giver. De nye job, opsvinget vil give, kræver kloge hænder og kloge hoveder. Det er Danmarks stærkeste våben i den internationale konkurrence, som handler om andet end løn. Hvis vi skal bevare eksportarbejdspladser i Danmark, så skal vi være dygtigere og bedre end vores konkurrenter. Vi skal sikre et godt arbejdsmiljø, så medarbejderne trives på arbejdspladsen og ikke bliver fysisk og psykisk nedslidte. Det er nødvendigt, hvis vi skal arbejde, til vi bliver 70. Som sagt er vi veludhvilede efter ferien og klar til de mange udfordringer. Det håber vi også, regeringen og Folketinget er. Jo før, jo bedre! Foto Lisbeth Holten OM GODT EN MÅNED træder det AF KI M S I M ONS E N, F ORM AND FOR HK DANM AR K HK⁄PRIVATBL AD ET Nº 7 2 01 5 ⁄ 43 HAR VI DIN MAILADRESSE? ⁄ Det er meget vigtigt for dig og for os, at vi har din korrekte e-mail-adresse. Vi bruger den til at sende dig vigtigt nyt og tilbyde dig gratis kurser og arrangementer. Så gå på hk.dk log ind via MitHK og tjek, om du er opdateret.
© Copyright 2024