1. No category

Juni
•
Juli
•
August
•
2011
•
Nr. 2
•
24. årgang
Langenæs Kirke & Sogn
Til samtlige husstande
Sommer og sol og en duft af caprifol
Der findes foldere og brochurer om de
enkelte arrangementer i sognegårdens
forhal.
Endelig kommer tiden, vi har længtes efter.
Tiden kalder man også for agurketid. Agurkerne
Du er altid velkommen til at kontakte de
kan nemlig plukkes på solvendte altaner eller i
ansatte i kirken for nærmere oplysninger.
drivhuse; men det er nu ikke det, der tænkes på.
Agurketid henviser til noget helt andet, nemlig
Læs mere på www.langenaeskirken.dk
det, at der ikke sker så meget i sommertiden, at
eller skriv til langenaeskirken@yahoo.com
det er værd at skrive om. Folketinget holder jo
ferie sammen med mange offentlige institutiofor nyheder pr. e-mail.
ner, og det er derfor svært for pressen at finde
nyheder. Man må opfinde nogle. Det behøver vi
dog ikke.
Deadline
Selv om der ikke sker så meget i LangeStof til næste nummer af Langenæs Sogn
næskirken i sommermånederne udover ugens
og Kirke sendes til Luise Faurholt i kirken
gudstjenester, så kan vi dog se frem til Skt. Hans
eller på mail: luisefaurholt@yahoo.dk
fest og sommermøder samt en sogneudflugt i
august. Læs mere om det hele i bladet.
senest den 1. juli 2011 pga sommerferie.
Vi ønsker alle i Langenæs sogn en god sommer.
Med venlig hilsen redaktionen
Inge Frydenlund, Niels Peter Gadegaard Frandsen, Leif Bjerre Nielsen,
Kim Lenler Nielsen, Niels Kjær, Luise Faurholt og Niels Berthelsen.
Navne og adresser
Langenæskirken, Kirkedammen 2, 8000 Århus C
Sognepræst
Niels Berthelsen
Rungstedvej 16, 8000
Århus C. Tlf.: 8614 7033,
E-mail: nbe@km.dk
Træffes ikke fredag
Kordegn
Jenny Thaysen Kjær
Kirkedammen 2.
Tlf.: 8614 7423, Fax: 8614 8345.
E-mail: jtkj@km.dk. Man.-tors.
9-12, ons. till. 16-18. Fre. lukket
Kirketjener
Morten Zacho Jørgensen
Tlf.: 8614 2577
og 5177 2077. E-mail:
mzj.langenaes@gmail.com
Sognepræst
Anne Ehlers
Dyrehavevej 41, 8000
Århus C. Tlf.: 8614 4358,
E-mail: aeh@km.dk
Tlf.: i kirken: 8614 4426
Træffes ikke mandag
Organist
Dorte Tilma
Tlf.: 2618 5345
E-mail: dorte@tilma.dk
2. Kirketjener,
PR og kreativ medarbejder
Luise Faurholt
Tlf.: 5098 9601. E-mail:
luisefaurholt@yahoo.dk
Sygehuspræst
Kirsten Dalager Buur
Tlf.: 8622 6560
E-mail: kdb@km.dk
Tlf.: 3092 2481
Sognemedhjælper
Hanne Raabjerg
Tlf.: 2135 0727.
E-mail: hbr.langenaes@mail.dk
Menighedsrådsformand
Inge Frydenlund
E-mail:
inge.frydenlund@stofanet.dk
Langenæsen
(Menighedsinstitution),
Langenæs Allé 54, 8000 Århus C.
Tlf.: 8713 8049. E-mail:
langenaes.alle54@bu.aarhus.dk
Langenæs Sogns Lokalarkiv
Grete Christensen (kontaktperson)
Tlf.: 8614 5946 eller 4086 9846
Børnekorleder
Christine Toft Kristensen
Ansat i Langenæskirken
og Sankt Lukas Kirke
Trinitatis
Hvad er det? Langt de fleste vil nok spørge
sådan. Ligesom mange sikkert har taget sig
til hovedet og grublet over den underlige
forside på sidste kirkeblad. Hvad er det?
Jo, billedet på forsiden af sidste nummer
af Langenæs Kirke og Sogn, som også kan
ses på denne side, det er såmænd Langenæskirkens klokketårn set indvendigt, oppe
fra klokkerne og ned gennem trappespiralen – lyset vælder ind af den åbne dør
forneden.
Men hvad har det dog med trinitatis at
gøre? Hvad er trinitatis?
Vi har et kalenderår med tolv måneder;
men vi har også et kirkeår med forskellige
tider. Trinitatis er en tid i kirkeåret.
Tiden er lineær fremadskridende. Vi
tæller vore år – nu 2011, så 2012 osv. Året
er cirkulært. Det går i ring. Forår glider over
i sommer, efterår og vinter. Årstiderne gentages år efter år på den fremadskridende
tidslinje, hvorpå vi fødes, ældes og forgår.
Det er vores erfaring med tiden.
Ind i den erfaring hører vi så med kirkeåret, at vi i vores forgængelighed er taget
med i fremtidens begyndelse. Kirkeårets
mange gudstjenester søndage og helligdage minder os om Guds tidligere handlinger.
Vi fejrer deres virkninger i nutiden som en
indgang mod fremtiden.
Kirkeåret er ikke kun rundt som det
verdslige år, hvor alt gentages uforanderligt. Kirkeåret, det er heller ikke bare som
en linje, hvor fortiden er forladt, og nuet
forsvinder og straks bliver fortid, og det
ukendte er foran. Nej, kirkeåret har både
cirkel og linje i sig, det runde og fremadstræbende. Cirkel og linje er så at sige
sammenføjet.
Går man igennem kirkeår efter kirkeår,
bevæger man sig både frem og rundt som
i en spiral og føres frem mod et lyst mål
trods tidens tand. Der
er grobund for håb
i årenes vandring
gennem kirkeår efter
kirkeår.
Fortid, nutid og fremtid hænger nemlig
sammen ifølge det budskab, vi spejler
vort liv i. Der er som på billedet lys forude
med den tidslige vandring rundt og rundt
gennem kirkeårene. Kirkeåret skal minde
os om, at vores tid er bundet sammen med
Vorherres tid. Hans tid på jorden er vores
tid nu og altid.
Kirkeåret begynder med advent. Så
kommer jul, helligtrekonger, faste, påske
og pinse. I den tid fortælles Guds historie,
der kom til verden i sin Søn. Han levede et
menneskeliv, led, døde og opstod påskemorgen, fór til himmels og sendte i pinsen
sin Helligånd, altså sin styrke og mod og
kærlighed til apostlene, for at den historie kunne gives videre til håb og mod for
verdens slægter og generationer.
Med pinsen har Gud i Kristus begyndt
sin gode gerning i os. Nu skal der i trinitatistiden forkyndes om ham, der delte sit liv
og skæbne med os, at han også vil fuldføre
den gerning for os. Kort fortalt fortælles
der i trinitatistiden om, at livet her på jord
både er en gave og en opgave, og at det
kan nytte at tage det vilkår på sig.
Ordet trinitatis er latin og betyder trehed
eller treenighed. Et udtryk for de tre personer, der hører til Guds væsen. Gud Skaber
eller Fader, Gud Søn og Gud Helligånd.
Sådan taler vi om Gud. Hvad den trehed
betyder i dit og mit liv udfoldes søndag
efter søndag i trinitatistiden.
Nu ved du lidt om trinitatis.
Niels Berthelsen
Langenæsen
– en lille daginstitution med glade børn og stor forældreindflydelse
Langenæsen er en lille selvejende institution (beliggende på Langenæs Allé 54) med 45
børn i alderen fra 0 til 6 år. Vi har i de seneste numre beskæftiget os en del med Langenæsens 50 års jubilæum. Her fortæller dagtilbudsleder Jørgen Tingsgård i en samtale
med Niels Kjær om institutionens nutid og fremtid.
- I forbindelse med jeres
nyligt overståede jubilæum
har I på forskellig måde
set tilbage på de 50 år, der
er gået siden Langenæs
Menighedsbørnehave
startede i 1961. Kan I på
nogen måde bruge fortidens
traditioner i en moderne, nutidig institution?
Vi synes, at det er vigtigt at kende rødderne.
Historisk har vi jo en tilknytning til Langenæskirken. Denne tilknytning har vi valgt at
bibeholde, idet vi går til børnegudstjeneste i
forbindelse med påske, høst og jul. I forbindelse med jubilæet snakkede vi med børnene
om de 50 år, der er gået, og børnene lavede
selv fem påklædningsdukker med tøj og frisurer fra hvert af de fem årtier. Når vi synger og
læser, blander vi også nyt og gammelt. Fx har
vi både MGP, Halfdan Rasmussens børnerim
og Peter Pedal med på repertoiret.
- Aarhus Kommune måler med jævne mellemrum brugertilfredsheden. Af den seneste
undersøgelse fremgår det, at forældrene til
børnene i Langenæsen er endog meget tilfredse med jer. I ligger et pænt stykke højere
end gennemsnittet. Hvad er forklaringen på
det, tror du?
Vi er en selvejende institution og dermed
et lille, selvstændigt dagtilbud. Hos os har
forældrene derfor stor medbestemmelse. I en
tid med stadig større enheder sætter vores
forældrekreds virkelig pris på at have maksimal indflydelse på deres børns hverdag. Her
kender vi alle sammen hinanden, og ledelsen
er synlig både for børn, forældre og personale. Alt dette skaber tryghed og giver glade
børn og tilfredse forældre.
- I vore dage taler politikerne ellers hele tiden
om fordelene ved at sammenlægge de små
institutioner til store enheder. Har en lille
daginstitution som Langenæsen overhovedet
en rolle at spille i fremtidens Aarhus?
Jeg tror, at det er godt, hvis man som forældre har flere valgmuligheder. Vi synes selv, at
vi er et godt alternativ til de store dagtilbud.
Vi har et lavt sygefravær blandt personalet,
og derfor bliver der lidt flere timer ude hos
børnene. Samtidig har vi et nært samarbejde
med seks andre selvejende institutioner, der
sikrer, at Langenæsen lever op til de forventninger, som forældrene og kommunen med
rette stiller til en daginstitution.
- I ligger her midt på Langenæs. Giver det jer
nogle særlige muligheder?
Vi har jo en fantastisk beliggenhed lige ved
de grønne arealer i Langenæsparken, som vi
bruger året rundt til fysiske udfoldelser som
fx boldspil eller vinterlege. Samtidig ligger
vi nær ved skov og strand, men også tæt på
byens museer, som vi ofte besøger. Fx Aros,
Naturhistorisk Museum og Kvindemuseet.
- Hvordan ser du jeres rolle i forhold til det
nye børnebyggeri på Langenæs?
I vores høringssvar til Aarhus Kommune har
vi tilkendegivet, at vi glæder os til at indgå i
samarbejdet om at benytte de spændende
faciliteter, der bliver skabt i forbindelse med
det nye børnebyggeri. Vi er glade for, at Læssøesgades Skole overlever, og vi vil gerne
fortsat indgå i det gode lokale samarbejde
i vores skoledistrikt. Således håber vi at
kunne bidrage til at sikre Langenæs-kvarterets mangfoldighed med plads til både børn,
erhvervsaktive og ældre.
Sommercafé
3 onsdage i løbet af sommeren byder
Langenæskirken på sommercafé kl. 14
i dagligstuen eller gårdhaven – men vi
satser selvfølgelig på sol og dejligt vejr.
Der vil være kaffe, sang og hygge samt
evt. et let program, og en af onsdagene
tager vi på udflugt.
Udflugt for
menigheden
Årets sommerudflugt søndag den 14. august.
Turen går til Signesminde Kro, hvor vi spiser
middagsmad. Derefter kører vi gennem det
smukke landskab til Kunstcentret Silkeborg
Bad.
Eftermiddagskaffen nydes under vejs.
Kom og vær med.
6. juli
20. juli
3. august
Udflugten begynder med gudstjeneste i
Langenæskirken kl. 10.00.
Vi kører samlet i bus fra Langenæskirken
efter gudstjenesten.
Pris: 200 kr. (incl. mad og 1 ”genstand”)
Der er begrænset plads på turen, så tilmelding er nødvendig senest den 4. august på
tlf. 21350727 eller 86147423.
Udstilling med hjemmelavede
heksekoste
I Sct. Hans ugen, fra den 20. til d. 27. juni vises
i Langenæskirkens glasgang en udstilling med
fantasifulde koste i pil og pilekviste, lavet af
pilefletter Hanne Vistisen, Vonge.
Hanne har i de sidste 13 år ledet kursus-og piledyrknings centret Hærvejens Pileflet. På ca. 4
hektar dyrkes økologisk flettepil, og hun underviser i flet i Danmark og i andre lande. Hun har
deltaget i en mængde udstillinger og markeder i
ind og udland samt haft undervisnings projekter
i Norge og Burkina Faso i Afrika.
6
På vinger af håb – Jesu ord på korset
Den 12. april 2011 kunne Langenæskirken
med glæde præsentere uropførelsen af
“På vinger af håb” med ord og toner af
Lisbeth Smedegaard Andersen og Erling
Lindgren.
Begge var mødt op sammen med omkring 200 andre for at overvære de 2 kor og
solisterne i en smuk opsætning af det helt
nye påskeoratorium.
Det var en stor oplevelse med veloplagte
musikere og ikke mindst publikum, som fik
de 3 fællessalmer til at bruse gennem hele
kirkerummet.
Efterfølgende er oratoriet blevet opført
på Færøerne og i Astrup Kirke.
Medvirkende i Langenæs:
Det færøske kor, Ljómur
Langenæskirkens kor.
Sopransolist: Lisbet Molt Krogsøe
Tenorsolist: Jonas Rasmussen
Bassolist: Kim Jepsen
Tværfløjte: Linda Bergaplass
Organist: Gunver Rosenkrantz Riber
Dirigent: Dorte Tilma
7
4. del af artiklen
Marselis-slægten
Af Kim Lenler Nielsen
Kontakt med det danske kongehus
Den fremmede slægts indvandring til Danmark
I 1673 døde Gabriel Marselis den Yngre. To af hans
sønner, Vilhelm og Constantin, bosatte sig i Danmark.
Gabriel Marselis havde testamenteret Skumstrup
(Vilhelmsborg) og Moesgård til Vilhelm, og Havreballegård (Marselisborg gods) samt Stadsgård (Constantinsborg) til Constantin.
Vilhelm blev som den første af slægten medlem af
det nye aristokrati, der skabtes i 1671 ved indførelse
af en greve- og barontitel. Med sin aristokratiske titel
fik han navnet Güldencrone. Samme år, som han var
kommet til Danmark, blev han viet i København til den
13-årige Regitze Sophie Vind.
Hans efterslægt slog rod i Danmark, hvor de
virkede som danske godsejere, diplomater og
embedsmænd. I årene 1776-78 lod Vilhelms sønnesøn,
Christian Frederik Güldencrone et lystslot bygge, som
er Moesgårds nuværende hovedbygning.
Havreballegård var den største og mest betydningsfulde af de ejendomme, Gabriel Marselis den Yngre
ejede. Gårdens historie kan føres tilbage til 1200-tallet
i katolsk tid, hvor den fungerede som bispesædets
avlsgård syd for byen.
Historisk set har gården op mod reformationen 1536
ført en tilbagetrukket tilværelse, indtil bygningerne og
jorderne tilfaldt kronen efter at have været i kirkens
besiddelse.
I november 1583 opholdt Frederik II (1559-88) sig for
fjerde gang på Havreballegård. Han havde et ønske
om at lade gården istandsætte som bolig.
8
Christian IV fremsatte lignende ytringer under sine
utallige ophold på gården, der ind imellem havde
mindre velkomne gæster. Den frygtede feltherre
Albrecht v. Wallensteins tropper besatte gården den
6. oktober 1621 og i 1643-45 under Torstenssonfejden
led bygningerne stor overlast.
Constantin Marselis (1647-99) blev optaget i den friherrelige stand den 23. februar 1680 og fik Havreballegård ophøjet til baroniet Marselisborg, hermed kom
navnet Marselis ind i den århusianske topografi. Kort
før sit bryllup med Sophie Elisabeth Charisius i 1670
var han avanceret til kammerjunker hos Christian V.
Stadsgårds smukke beliggenhed ved Brabrand
Sø var en væsentlig årsag til at han byggede en
ny hovedbygning, der var tre gange større en den
nuværende. Ombygningen var færdig i 1677, i den
anledning ændrede Constantin Marselis godsets navn
til Constantinsborg.
Kronen havde betinget sig, at hvis ægteparret ikke fik
børn, gik den ind som tvangsarving til Marselisborg.
Ægteskabet blev barnløst.
Det lykkedes for enkebaronessen den 9. februar
1703 at få oprettet stamhuset Constantinsborg af
Stadsgård gård og gods 900 tdr. htk., der i over 100 år
tilhørte familien Charisius. Sophie Elisabeth giftede
sig igen knap 60 år gammel i 1703 med den 41-årige
gehejmeråd Peter Rodsten.
Der findes flere håndgribelige minder om slægten i
det århusianske område.
Ved Malling Kirke findes en mindelund for Gyldenkronerne, og i Århus Domkirke kan ses et stort gravmæle
for Marselis’erne udført af den flamsk-nederlandske
billedhugger Thomas Quellinus i 1702-04.
I slutningen af det 18. århundrede var Århus by
kommet i pladsnød og havde brug for at udvide mod
syd. Byrådet indledte derfor forhandlinger med den
daværende ejer indenrigsminister H.P. Ingerslev, der
drev Marselisborg gods som mønsterbrug.
Der blev indgået den overenskomst, at Århus Kommune skulle have forkøbsret til hele godset med
tilhørende jorder efter Ingerslevs død.
Sognene Sct. Pauls, Sct. Lukas og Langenæs er
opstået på det store areal, som udmatrikuleredes af
det tidligere Marselisborg gods jorder, og her lever
navnet Marselis topografisk i dag i bedste velgående.
Beviserne på slægtens tilstedeværelse i Århus kan
ses ved Malling Kirke, hvor Gyldenkronerne ligger
begravet, og i Århus Domkirke, hvor der findes et stort
epitafium over den danske del af Marselis-slægten.
Resumé
Gabriel Marselis den Ældre, stamfaderen til den del af
Marselis-slægten som får stor betydning for Danmark
i 1600-tallet fødtes i 1575 i provinsen Brabrant i det
nuværende Belgien. Et kvart århundrede senere
befandt han sig i Rotterdam, hvortil han var flygtet
fra de uroligheder der prægede Nederlandene under
Spaniens herredømme og religionsforfølgelser.
Omstændighederne tvang ham, hans kone og deres
to børn videre helt til Hamburg, hvor han startede et
handelsfirma. Familien trivedes i de nye omgivelser og
forøgedes med yderligere tre børn.
De første kontakter til Danmark blev etableret i
1626, da Christian IV henvendte sig til købmændene
Gabriel Marselis og Berns i København, gennem
hvem han bad zaren af Rusland om tilladelse til køb
af korn.
Da Albert Baltzer Berns giftede sig med Marselis’
datter Elizabeth, fusionerede de to firmaer.
Svenskekrigene 1643-45 og 1657-60 finansierede
Berns og Marselis, ved at yde kolossale lån, som
det var umuligt for den slukne danske statskasse at
tilbagebetale.
Krongodserne var den eneste måde Danmark kunne
afregne kreditten på, derfor fik Gabriel Marselis den
Yngre i 1660 skødet på adskillige større og mindre
gårde beliggende bl.a. i den sydlige udkant af Århus.
Imidlertid dør Gabriel Marselis den Yngre i 1673 og
to af hans sønner, Vilhelm og Constantin kom til landet
for at overtage de århusianske besiddelser.
Begge gør hoftjeneste og optages i den friherrelige
stand, samtidig med at et par af deres godser ophøjes
til baronier.
Litteraturliste
”Efter 300 år mødtes slægterne”
Af Georg Andrésen.
Aarhuus Stiftstidende den 28. november 1976.
”Marselis-slægten”
Af Poul Harris
Blade af dens historie.
Forlag: Centrum 1980.
”Familien Marselis kom til Danmark”
Af Ejler Haugsted
Aarbøger udgivet af historisk samfund for Aarhus stift.
8. årgang 1915.
Forlag: De forenede bogtrykkerier.
”Hvad var Marselisborg ?”
”Hvem var Marselis ?”
Af Ejler Haugsted.
Marselianeren 1. december 1946.
”Danmarks Historie 1”
”Fra Oldtid til 1750”
Af Henrik Horstbøll m.fl.
Forlag: Gjellerup & Gade 1988.
”Venlig tanke til en hånd negl”
”Strejftog”
Af Bent Langfeldt
Aarhuus Stiftstidende den 8. oktober 1967.
9
Ridderne fra Langenæs
Af Niels Kjær
Fodbold er en vidunderlig sport,
der kan spilles og nydes på alle
niveauer fra Champions League til
serie 6.
På Langenæs er vi så heldige at
have vores helt egen fodboldklub
med fem herrehold, to damehold
og tre oldboyshold. Officielt hedder klubben Århus 1900, men i
daglig tale kalder førsteholdet, der
spiller i serie 2, sig aldrig andet
end ”Ridderne fra Langenæs”.
Spillerne har heller ikke almindelige, kedelige efternavne.
Nej, i holdopstillingen optræder de under
malende navne som Jernmanden, Fantomet, Praktikanten og Sjakalen. Og holdets
superfarlige angriber hedder såmænd The
Smiling Assasin (”Den smilende snigmorder”). Så er modstanderne advaret!
Hjemmebanen ligger i Langenæsparken
med klubhus for enden af Augustenborggade. Det er en fornøjelse på en lun forårsaften at følge de rødklædte spillere, der
i stil og spilledragt til forveksling ligner FC
Liverpool. Der bliver faktisk spillet ganske
smuk angrebsfodbold på den grønne plæne. For nogle år siden lå klubbens førstehold og rodede nede i serie 4, men tilgang
af nye, friske spillere har siden resulteret i
et par oprykninger, der giver håb om mere.
Den helt store triumf blev opnået forrige år
under Festugen, da ”Ridderne fra Langenæs” (se foto) på selveste Rådhuspladsen
i byens hjerte vandt Ӂrhusmesterskabet i
Strandfodbold” foran alle byens divisionsklubber – efter en uhyre spændende finale
mod Skovbakkens divisionshold.
10
”Det kunne da være sjovt at komme
endnu højere op i rækkerne”, udtaler
klubbens formand Christian Krohne til
undertegnede, hvorefter han tilføjer: ”Vi
har bestemt sportslige ambitioner, men vi
lægger også stor vægt på at hygge os og
feste, når fodboldkampene er slut.”
Humoren fejler i hvert fald ikke noget,
hvilket man kan forvisse sig om ved at
læse nogle af de meget underholdende
kampreferater på klubbens hjemmeside.
Læs fx følgende selvudslettende karakteristik af holdets præstationer: ”Ridderne
fra Langenæs har opnået uhørt popularitet
i denne sæson, hvor de har henrevet alle
fodboldromantikere med deres inspirerende lækkerier.”
Kort sagt kære læser: Und dig selv at
overvære en flot fodboldkamp i Langenæsparken. Det er gratis, og du risikerer ikke at
blive slået ned bagefter af en flok berusede
hooligans!
11
Ny kordegn i Langenæs sogn
Jeg hedder Jenny Thaysen Kjær og bor to
minutters gang fra Langenæskirken – sammen med min mand Niels og vores to børn
Silas og Ruth. Jeg har indtil nu arbejdet 4
år som kordegnevikar og kordegn, senest
ved Holme Kirke. Den 3. april havde jeg
min første arbejdsdag i Langenæskirken,
og jeg glæder mig meget til at virke som
kordegn her i sognet, hvor jeg bor og føler
mig hjemme.
I hverdagene arbejder jeg på kirkekontoret,
og på søn- og helligdage medvirker jeg ved
gudstjenesterne i Langenæskirken. For
mig betyder både den daglige kontakt med
sognets beboere på kirkekontoret og søndagens fællesskab omkring gudstjenesten
rigtig meget. Det er efter min mening denne
kombination, der gør arbejdet som kordegn
spændende og meningsfuldt.
Hos StatsBos afdeling 3 i Åbenrågade, her skal bygningen gøres
en etage højere. Man påregner at påbegynde byggeriet i april dette år
Ifølge afdelingsformanden Erling Sørensen, ”har boligorganisationen i mange år
talt om at bygge en ekstra etage oven på
bygningen i Åbenrågade, men desværre
har dette ikke resulteret i et positivt resultat på grund af hjemfaldsklausul og andre
forhindringer.”
Bygningen er tegnet af arkitekterne
Richter og Kjær og opført i 1963.
Som Erling Sørensen skriver i sin mail,
“at det arkitektoniske i bygningen blev
stærkt reduceret da afdelingens altaner
blev “indpakket”, men nu er der mulighed
for at forbedre den ved at bygge en etage
mere på huset.”
12
“Den nye fjerde etage kommer til at rumme 17 lejligheder som hovedsagelig skal
udlejes til medlemmer der er over +55 år.”
Der er tale om 4 stk. 2-værelses og 13 stk.
3-værelses lejligheder. Boligerne opføres
som præfabrikeret modulbyggeri, og alle
boliger får en stor sydvendt altan.
Boligerne opføres med ensidig taghældning så lejlighederne åbner sig mod syd,
hvor rumhøjden bliver op til 3,3 meter. Der
brydes igennem ved 4 opgange nr. 1-5-1519. Desuden etableres der personelevator
med et stop.
Man regner med at lejlighederne er klar
til indflytning i december 2011.
Nyt fra Menighedsrådet
Ansættelse af kordegn
Jenny Thaysen Kjær er ansat som kordegn
pr. 1. april 2011
Vi byder Jenny velkommen i jobbet.
Udtrædelse af menighedsrådet
Som nævnt i sidste kirkeblad er kontaktperson/næstformand Marianne Hagelquist
udtrådt af menighedsrådet. Marianne har
siddet i menighedsrådet i 2 perioder som
menigt medlem, samt 2 år i 3. periode som
kontaktperson/næstformand.
Vi takker for det store arbejde Marianne
har lagt i Menighedsrådet igennem 10 år.
Ny kontaktperson/næstformand
Ved menighedsrådsmøde den 24. februar
d.å. valgtes til næstformand Niels Berthelsen. På samme møde besluttedes det, at
opgaven som kontaktperson deles mellem
Anne Ehlers og Inge Frydenlund således at,
den daglige ledelse i kirken varetages af
Anne Ehlers og det administrative varetages af Inge Frydenlund.
Sognemedhjælper Hanne Raabjerg
Efter Grethe Vestergaards pensionering
har dele af Grethes job stået i stampe.
Pr. 1. oktober 2010 blev plejehjems- og
hospitalsgudstjenester samt koordinering
af menighedsplejen underlagt Hanne Raabjergs stilling, samtidig med at ansvaret
for sognets kirke-blad, hjemmesiden og PR
blev underlagt Luise Faurholt.
Pr. 1. marts øgedes Hanne Raabjergs
job med besøgstjenesten og sogneturen i
maj/juni måned.
Tilsvarende er Hannes timer opgraderet,
så de passer til jobbet.
Nye skolebibler
Det danske Bibelselskab har udgivet en ny
skolebibel pr. 9. marts d.å. Denne indeholder Bibelen i den autoriserede oversættelse, Den nye Aftale (Det nye Testamente
på moderne dansk), et bibelleksikon, en
illustreret bibelguide. Eleverne får med
skolebibelen mulighed for at se bibelens
fortællinger i perspektiver fra jødedom og
islam.
Pga. en favorabel pris har menighedsrådene ved Sct. Pauls Kirke, Skt. Lukas kirke
og Langenæskirken i fællesskab købt og
leveret klassesæt af skolebibelen til Rudolf
Steiner skolen, Forældreskolen, Fjordsgades Skole og Læssøesgades Skole.
Inge Frydenlund
Skriv til langenaeskirken@yahoo.com for at få nyheder om foredrag, koncerter,
kirkehøjskole, udstillinger, Levende Julekalender og meget mere.
Eller følg med på Facebook på facebook.com/langenaes.
13
Langenæskirkens
arrangementer
Torsdag den 23. juni
Sankt Hans Aften på græsplænen
Grillen er klar kl. 19.00 og båltalen holdes
kl. 20.00. Læs mere s. 5.
Onsdag den 6. juli
Kl. 14: Sommercafé. Læs mere s. 6.
Onsdag den 20. juli
Kl. 14: Sommercafé. Læs mere s. 6.
Onsdag den 3. august
Kl. 14: Sommercafé. Læs mere s. 6.
Søndag den 14. august
Kl. 11: Sommerudflugt. Læs mere s. 7.
Tirsdag den 6. september
Efterårets tirsdage begynder med et besøg
i Ellevang Kirke, Jellebakken 42,
8240 Risskov. Vi får en rundvisning i kirken.
Der er mulighed for fælles transport fra
Langenæskirken kl. 18.45.
Efter rundvisningen kører vi tilbage til
Langenæskirken og drikker kaffe.
Pris: 25. kr. for hele aftenen
Tirsdag den 13. september
Kl. 19: Sogneaften med biskop Kjeld Holm:
Møde med mennesker.
Tirsdag den 20. september
Kl. 19: Sogneaften med Dorte Tilma og
Anette Kjær om H.C. Andersen.
Læs mere på
www.langenaeskirken.dk
Langenæskirkens besøgstjeneste
Ønsker du at besøge et andet menneske, eller har du behov for besøg,
er du velkommen til at henvende dig til sognemedhjælper Hanne Raabjerg.
Tlf. 2135 0727, mail:
hbr.langenaes@mail.dk
14
Løbende
arrangementer Arrangementer i nabosognene
Sykreds
Holder pause i juni, juli og
august. Sykredsen starter
igen efter sommerferien
torsdag den 8. september
kl. 10.00.
Litteraturgruppen
Den første torsdag i
måneden kl. 14.00 dog den
9. juni, pga. Kristi Himmelfartsdag. Mødes ikke i juli
og august.
Sct. Pauls Kirke
Skt. Lukas Kirke
Søndag den 19. juni kl. 10
– Diakonindvielse. Prædikant Kjeld Holm, indvielse
Jens Maibom Pedersen,
liturg Erik Møller
Mandag den 13. juni kl. 11
– Gudstjeneste for alle
sanser. Friluftsgudstjeneste
på de grønne arealer v.
Marselisborg Gymnasium v.
Vibeke Houmøller
Søndag den 28. august
kl. 15
– Festugekoncert m.
guitarkvartet og musikskoleelever.
Mere information på
www.sctpauls.dk
Langenæsklubben
Langenæsklubben holder
sommerferie og starter
op igen mandag den 5
september.
Onsdag den 13. juli kl. 22
– Jazzgudstjeneste. En anderledes gudstjeneste, hvor
ordet og musikken smelter
sammen til en helhed over
temaet “kærlighed”.
Mere information på
www.sktlukaskirke.dk
Gudstjenester i sognet
Juni
Juli
August
Tirsdag den 28. kl. 10.30
Plejeboligerne Augustenborggade
Ingen gudstjenester i juli
Tirsdag den 30. kl. 10.30
Plejeboligerne Augustenborggade
Tirsdag den 28. kl. 13.00
Plejeboligerne Husumvej
Tirsdag den 30. kl. 13.00
Plejeboligerne Husumvej
Onsdag den 29. kl. 15.00
Langenæshus
Onsdag den 31. kl. 15.00
Langenæshus
15
Gudstjenester
Juni
Torsdag den 2. kl. 10.00
Anne Ehlers
Kristi Himmelfarts dag.
Mark. 16,14-20
Søndag den 5. kl. 10.00
Anne Ehlers
6. s.e. påske. Johs. 15,26-16,4
Søndag den 12. kl. 10.00
Niels Berthelsen
Pinsedag. Johs. 14,22-31
Mandag den 13. kl. 10.00
Anne Ehlers
2. pinsedag. Johs. 3,16-21
Søndag den 19. kl. 10.00
Niels Berthelsen
Trinitatis søndag. Johs. 3,1-15
Juli
Søndag den 3. kl. 10.00
Niels Berthelsen
2. s.e. trin. Luk. 14,16-24
August
Søndag den 7. kl. 10.00
Anne Ehlers
7. s.e. trin. Luk. 19,1-10
Søndag den 10. kl. 10.00
Niels Berthelsen
3. s.e. trin. Luk. 15,1-10
Søndag den 14. kl. 10.00
Anne Ehlers
8. s.e. trin. Matt. 7,15-21
Søndag den 17. kl. 10.00
Anne Ehlers
4. s.e. trin. Luk. 6,36-42
Søndag den 21. kl. 10.00
Niels Berthelsen
9. s.e. trin. Luk. 16,1-9
Søndag den 24. kl. 10.00
Anne Ehlers
5. s.e. trin. Luk. 5,1-11
Søndag den 28. kl. 10.00
Niels Berthelsen
10. s.e. trin. Luk. 19,41-48
Søndag den 31. kl. 10.00
Niels Berthelsen
6. s.e. trin. Matt. 5,20-26
Søndag den 26. kl. 10.00
Anne Ehlers
1. s.e. trin. Luk. 16, 19-31
September
Søndag den 4. kl. 10.00
Anne Ehlers
11. s.e. trin. Luk. 18,9-14
Prædikantliste med forbehold
Kirkebil
Hvad gør man ved:
Kører hver søndag efter følgende plan:
Augustenborggade 21A kl. 9.40, kører videre til nr. 23, 25 og 27.
Du kan ringe til kirkekontoret på tlf.: 8614 7423,
hvis du ønsker kirkebilen på andre tidspunkter
eller på en anden adresse.
Fødsel, dåb, navngivelse,
navneændring, konfirmation,
vielse og dødsfald.
Henvendelse kan ske til
kirkekontoret tlf. 8614 7423.