Vejens kvaliteter – under forandring Paneldebat på Vejforum 2015, torsdag den 3. december kl. 14.15-15.30, sal A-B Ordstyrer Christian Schou, DR P1 Foto: Lars E Andreasen © Type 1 Christian Schou Christian Schou er født 1962 og uddannet journalist i 1984 fra Danmarks Journalisthøjskole med praktik på Dagbladet i Roskilde. Som skrivende har han arbejdet på Ugens Rapport, reklamebureauet Wunderman og Søndagsavisen, før han i 1990 begyndte som reporter som på TV-avisen 1990. Herfra gik turen til DR2 som vært på blandt andet det politiske magasin "Indefra", indtil han i 2001 forlod DR for at drive egen virksomhed med tvproduktion og medietræning/kommunikationsrådgivning. I 2009 kom han tilbage til DR som vært på P1 Debat. Paneldeltagere Niels Nielsen, Dansk Byggeri · Anders Hundahl, Asfaltindustrien · Per Jacobsen, Vejdirektoratet · Jens Sandager Jensen, FRI · Søren Gais Kjeldsen, KTC · Klaus Bondam, Cyklistforbundet Paneldeltagerne indleder med kort at give deres synspunkter på, hvordan strukturændringer i vores måde at organisere og lede sektoren på vil få indflydelse på vejens kvaliteter. Herefter vil Christian Schou stille spørgsmål til paneldeltagerne indenfor tre centrale områder, der kan påvirke den faglige udvikling og dermed vejens kvaliteter.
© Copyright 2025