Distortion – En kommunikationsplan for promoveringen af gadearmbåndet Bilag Indholdsfortegnelse BILAG 1: INTERVIEWGUIDE TIL FOKUSGRUPPERNE ............................................................................................................ 2 Opvarmningsøvelse ............................................................................................................................................................... 2 Ordøvelse .................................................................................................................................................................................... 2 BILAG 2: TRANSSKRIBERING AF FOKUSGRUPPE 1 ............................................................................................................... 5 BILAG 3: TRANSSKRIBERING AF FOKUSGRUPPE 2 ............................................................................................................ 34 BILAG 4: INTERVIEWGUIDE MED DISTORTION .................................................................................................................. 58 BILAG 5: INTERNETINTERVIEW MED DISTORTION .......................................................................................................... 60 Bachelorprojekt Humanistisk-‐Teknologisk Bacheloruddannelse Roskilde Universitet Forår 2015 1 Distortion – En kommunikationsplan for promoveringen af gadearmbåndet Bilag 1: Interviewguide til fokusgrupperne Opvarmningsøvelse Billedøvelse om Distortion -‐ vælg billeder der passer til din opfattelse af Distortion 1. Hvad forbinder du med Distortion -‐ find 3 billeder? a. Hvad betyder billederne for dig? b. Hvorfor har du valgt de forskellige ord? c. Hvorfor deltager du på Distortion? 2. Find i fællesskab 5 billeder der betegner Distortion. a. Hvorfor har I valgt disse? Viden -‐ den viden respondenterne kommer med 1. Hvor kender I Distortion fra? a. Sociale relationer, medier o.l. 2. Hvor får du information om Distortion fra? 1. Kender I til gadearmbåndene på Distortion? 1. Hvordan kender I til dem? 2. Hvor kan man købe gadearmbånd? a. Hvor køber I dem? 3. Hvad kan man ved køb af gadearmbånd? 4. Hvorfor tror I gadearmbåndene er der? 2. Hvilke støtteorganisationer kender I? 1. Støtter I nogle af disse? a. Hvilke og hvorfor? Ordøvelse 1. Hvilke ord forbinder i med at støtte noget frivilligt -‐ vælg tre ord? a. Hvad betyder ordene for dig? b. Hvorfor har du valgt de forskellige ord? 2. Find i fællesskab 5 ord der betegner dét at støtte noget frivilligt. a. Hvorfor har I valgt disse? Bachelorprojekt Humanistisk-‐Teknologisk Bacheloruddannelse Roskilde Universitet Forår 2015 2 Distortion – En kommunikationsplan for promoveringen af gadearmbåndet Mening -‐ hvad har de af meninger? 1. Hvorfor tror I, at folk deltager i Distortion? 2. Hvad forstår I ved dette budskab: “Buy the Gadearmbånd -‐ so you can lose control while we keep it” (Distortion)?" a. Er det et godt budskab? b. Er det okay at smide sit skrald på gaden, hvis man har dette budskab in mente/købt gadearmbåndet? 3. Hvad er jeres holdning til at gøre brug af gratis tjenester, som man oprindeligt skal betale for? (Popcorn-‐Time, Youtube-‐downloads osv..). a. Hvad gør I brug af og hvorfor? b. Hvorfor betaler I ikke? c. Hvor mener I, at grænsen går? (hvad er rigtigt, og hvad er forkert?) 4. Hvilke andre alternativer kunne man gøre brug af i stedet for gadearmbånd? Gøren 1. Hvorfor har du (ikke) købt gadearmbånd? a. Synlighed 2. Hvad skulle der til for, at du skulle købe gadearmbånd? a. Flere goder b. Mere information c. Storytelling -‐ Kendisser d. Oplevelsesøkonomi 3. Hvilke organisationer har du støttet frivilligt og hvorfor? a. Hvor har i støttet de organisationer i har? b. Hvad kunne I finde på at støtte med og hvorfor? c. Hvor kender I de organisationer fra? d. Hvor får I viden fra omkring disse organisationer? Afsluttende 1. Hvordan har denne fokusgruppe ændret dit syn? a. Vil du nu købe et gadearmbånd? b. Kan du relatere til gadearmbåndene nu? Bachelorprojekt Humanistisk-‐Teknologisk Bacheloruddannelse Roskilde Universitet Forår 2015 3 Distortion – En kommunikationsplan for promoveringen af gadearmbåndet Bachelorprojekt Humanistisk-‐Teknologisk Bacheloruddannelse Roskilde Universitet Forår 2015 4 Distortion – En kommunikationsplan for promoveringen af gadearmbåndet Bilag 2: Transskribering af Fokusgruppe 1 Transskribering af fokusgruppeinterview med deltagere, der før har købt gadearmbånd. Tirsdag den 24. Marts 2015 Præsentation projektgruppen, respondenter, interviewets formål samt forklaring af billedøvelsen. Tobias: Det kunne være denne her (billede af unge mennesker) – det kunne være noget med sammenhold og fællesskab. Så dette her (billede af FUN), da det er sjovt – noget udendørs graffiti agtig. Og øldåsen. Daniel: Jeg har også valgt denne her (de unge mennesker) pga. Sammenholdet og det ser hyggeligt ud -‐ fest i gaden. Så har jeg valgt denne her (billede af GRATIS), da man bare er i gaden, og det ikke koster noget som udgangspunkt. Og det sidste billede er sprut – og jeg behøver ikke sige så meget. Josefine: Jeg havde også øllen pga. det samme. Og derefter skraldet. Og så den lille derover (peger på billedet) med musik og koncerter med mere. Loa: Jeg har også tænkt på denne her FUN mest fordi, at det er enormt sjovt at være med til Distortion. Så har jeg valgt ham, der tisser, da der er rigtig mange der tisser rundt i naturen, og der er ikke så mange toiletter, så man tisser lidt, hvor man kan. Og så har jeg også valgt vodka flaskerne. Rasmus: Jeg har også valgt denne her (billede af unge mennesker), da det er meget med det sociale og fællesskabet i alt, hvad der foregår omkring distortiondagene. Om at stå sammen og man er sammen om at skabe en god fest med orden og ro efter. Så har jeg valgt denne her (billede af mennesker, der danser til koncert) som egentlig er Distortions oprindelige ånd, hvis man kan sige det sådan? Natklubben og nattelivet. Ikke at jeg selv er så deltagende på de sene aftentimer. Bachelorprojekt Humanistisk-‐Teknologisk Bacheloruddannelse Roskilde Universitet Forår 2015 5 Distortion – En kommunikationsplan for promoveringen af gadearmbåndet Amalie: Jeg har valgt denne her, fordi det er sådan en gadefest med mange mennesker. Så har jeg valgt ham der tisser, fordi det nemlig er en af de ting, jeg tænker mest på, når jeg er til Distortion ”hvor skal jeg tisse?”. Og så den med øllen, fordi vi drikker rigtig mange øl, når vi er der. Intervieweren forklarer, at respondenterne skal find fem billeder i fællesskab. Tobias: Altså denne her er taget fra Distortion (gadefesten). Rasmus: Der er også denne her på Skt. Hans Torv Amalie: Jeg synes virkelig denne her (tissebilledet), for det er virkelig et stort problem for piger. Man bliver meget kreativ og meget ligeglad. Tobias: Kan vi slippe uden om denne her? (øldåsen) Rasmus: Vi var jo flere om fællesskabet? Tobias: Ja, fællesskabet Amalie: Ja denne her (fællesskabsbillede) Rasmus: Så var der også nogle, der havde noget om skrald i hvert fald. Loa: Ja, en af de der to (peger på billeder med skrald). Tobias: Der er både en positiv og negativ side af det. Bachelorprojekt Humanistisk-‐Teknologisk Bacheloruddannelse Roskilde Universitet Forår 2015 6 Distortion – En kommunikationsplan for promoveringen af gadearmbåndet Amalie: Skal vi ikke tage denne her så? Rasmus: Jo, det er trods alt positivt, at de prøver at ramme skraldespanden. Tobias: Og her (peger på et billede), der kommer de frivillige så og tager. Interviewer: Hvorfor deltager I selv til Distortion? Amalie: Jeg synes, det er skide sjovt. Jeg er ret vild med idéen om, at det er gadefest, hvor alle kan komme. Jeg går ikke så meget selv til koncerterne, men jeg synes det er fedt, at man kan vælge det. Jeg tager fri for arbejde for at komme med til det. Rasmus: Personligt er det fordi, at det er en lang tradition faktisk med alle gutterne og veninderne. Vejret plejer sandsynligvis at være rigtig godt. Og så bare fællesskabet og det sociale i det egentlig. Det har lidt udviklet sig fra bare at være deltagende til klubfesterne til at deltage på alle dagene. Man møder random folk over hele byen. Det er et nyt område hver dag. Det er nok mere det spontane, der tiltaler mig i hvert fald. Loa: Ja, det er også mest fordi, at det er rigtig sjovt, at jeg er med. Der er rigtig god stemning, og folk er glade og imødekommende, og åbne over for hinanden. Man fester sammen selvom man ikke kender hinanden. Og så for musikkens skyld – det er god musik. Josefine: Det samme – sol, sommer, det er lige inden sommerferien. Jeg tror bare, at man trænger til at hygge sig, drikke nogle øller, og man møder en masse man kender. Høre noget god musik, solen skinner – som regel. Det er bare det. Daniel: Generelt er der rigtig god stemning på gaden. Jeg tror aldrig, at jeg har set en slåskamp. Så er det bare sjovt. Det er meget fedt, hvis man ikke undersøger, hvilket musik, der spiller, og så lige pludselig dukker, der er kunstner op. Så ja, også den der spontanitet ”så gør vi det”. Det er meget at leve i nuet. Bachelorprojekt Humanistisk-‐Teknologisk Bacheloruddannelse Roskilde Universitet Forår 2015 7 Distortion – En kommunikationsplan for promoveringen af gadearmbåndet Tobias: Idéen med at samle så mange mennesker på gaden, med musik og hvad der nu hører til. Man møder en masse mennesker, som man ikke snakket med, men er bekendte med. Interviewer: Hvor kender I Distortion fra? Rasmus: Jeg hørte det igennem en ven for nogle år siden. Rigtig mange år siden efterhånden, hvor han sagde ”denne her fede fest, hvor de hæver Langebro, og sænker den igen, og så er det ét minuts rave ude på broen”. Det lød jo helt vildt fedt, og så fandt jeg ud af efterfølgende, at det var en fire dages fest med en ny bydel hver dag. Og så blev det bare til, at folk kom til random, nød dagene og det var godt vejr. Og så har det vokset lige siden egentlig. Amalie: Jeg kan huske, at min første Distortion oplevelse, der var jeg til tøseaften, hvor vi så skulle i byen inde omkring indre by, hvor der var en milliard mennesker og jeg tænkte ”hvad fanden laver de? De er pisse irriterende”. Jeg hadede faktisk bare Distortion lige der, men det var først der, jeg fandt ud af, hvad det egentlig var, ellers havde jeg overhovedet ikke hørt om det før. Ellers var jeg ikke taget i byen den dag. Men det var først, da jeg mødte Rasmus, og han så tog mig med, hvor jeg fandt ud af, hvad det egentlig gik ud på, og så var jeg total hooked. Selvom det var irriterende, når man skulle tisse. Tobias: Jeg tror, jeg var der første gang for fire år siden med min storebror og nogle af hans venner. Min storebrors venner har et galleri, hvor de var en del af det, og åbnede stedet, hvor de spillede musik. Daniel: Jeg var med der også første gang. Tobias: Nu er det blevet lidt af en tradition, så vi tager derned hver gang Josefine: Jeg tror også bare, at jeg hørte om det fra nogle veninder, så prøvede vi det. Garanteret også for min søster. Man tog bare ind for at hygge, og så fandt man ud af, at det var virkelig hyggeligt. Og man tager fri fra arbejde lige på det tidspunkt, fordi man bare gerne vil være der alle dagene. Bachelorprojekt Humanistisk-‐Teknologisk Bacheloruddannelse Roskilde Universitet Forår 2015 8 Distortion – En kommunikationsplan for promoveringen af gadearmbåndet Tobias: Det bliver hurtigt en tradition. Josefine: Og krydser fingre for, at eksamenerne ikke ligger på det tidspunkt. Loa: Det er også relativt nyt for mig. Jeg har vidst det i nogle år, men jeg har aldrig rigtig tænkt videre over, hvad det var. Det var først for et par år siden, hvor man virkelig fandt ud af, hvad det var. Jeg tror også bare, at jeg har hørt det gennem folk, som har deltaget, og at jeg skulle tage at komme med. Amalie: Men det fede ved Distortion er også bare, at der er plads til det hele. Hvis du har lyst til at chille, gør du det. Hvis du gerne vil feste helt vildt, så kan du også gøre det. Hvis du ikke kan lide den ene musik, kan du bare gå over på den anden gade. Altså jeg synes, at det er et virkelig godt koncept. Der er plads til det hele. Ved at tage en stor bydel, så er der også fysisk plads til det hele. Rasmus: Lidt mere civiliseret end Roskilde. Amalie: Nu har jeg ikke været på Roskilde, men jeg tænker stadig alt der der tisseri. Interviewer: Hvor får I jeres informationer til Distortion? Loa: Facebook. Jeg tilmelder mig bare eventet, og så ser jeg, hvad de lægger op omkring det. Daniel: Jeg holder ikke øje med det, jeg synes bare, at der er meget sjovt at blive overrasket, når man kommer. Amalie: Du har altid rimelig godt tjek på det (peger på Rasmus). Rasmus: Bachelorprojekt Humanistisk-‐Teknologisk Bacheloruddannelse Roskilde Universitet Forår 2015 9 Distortion – En kommunikationsplan for promoveringen af gadearmbåndet Ja, jeg tjekker også deres hjemmeside. Det er meget godt at have sådan nogle pejlepunkter ”her, dér spiller han”, så man har et godt overblik. Og ellers så tjekker man egentlig bare der, hvor man ender. Amalie: Jeg kan også huske, at man kunne hente app’en på et tidspunkt. Så kunne man have et overblik over, hvor toiletterne var. Josefine: Det vidste jeg ikke, at man kunne. Tobias: Den brugte jeg også. Loa: Jeg troede også bare, at der var en hjemmeside. Josefine: Jeg har i hvert fald ikke tænkt videre over at søge mere information omkring det. Amalie: Men nu kan man også finde ud, hvor de der busser kører. Rasmus: Ja, de der Distortion special events, hvor der kører en bus rundt og samler folk op i weekenderne før. Det er sådan noget, hvor man hopper ind i en bus, og så drikker man sig pilhamrende fulde, og vælter rundt – bliver stoppet af politiet og kører videre. Ej men, det er så fedt. Der er lavet dj-‐pult og diskokugler inde i bussen. Josefine: Jeg vidste faktisk ikke, at der kørte sådan nogle busser. Jeg hørte først om det sidste år, at der kørte sådan nogle busser til og fra Refshaleøen. Vi var faktisk ikke rigtig klar over det, indtil vi var sådan ”Hvordan fanden kommer vi herfra indtil byen?”. Tobias: Det kunne du godt have sagt lidt før – jeg gik hele vejen derude fra sidste år. Amalie: Det var en lang gåtur. Bachelorprojekt Humanistisk-‐Teknologisk Bacheloruddannelse Roskilde Universitet Forår 2015 10 Distortion – En kommunikationsplan for promoveringen af gadearmbåndet Tobias: Det var der mange, der gjorde. Loa: Jeg tror man kan tage til Christianshavns metrostation, og så går de derfra der ud. Amalie: Tager det tre kvarter eller sådan noget? Rasmus: Sikkert mere, men det tager jo nok to timer i en brandert. Interviewer: Hvor har I hørt om gadearmbåndene fra og hvad kender I til dem? Amalie: Jeg fandt ud af det fra Rasmus, så kan jeg ikke sige mere. Loa: Vi har en fælles veninde på Facebook, der have skrevet, at vi skulle købe et. Josefine: Ja, jeg tror, at det var gennem min veninde, Hun sagde, at det skulle man gøre, og man skulle støtte det. Hun fortalte mig, hvor godt det var, og så tænkte jeg ”okay, det gør jeg så”. Interviewer: Hvorfor sagde hun, at du skulle støtte det? Amalie: Toiletter, rengøring og så videre. Det er i hvert fald mit indtryk, at pengene går til det. Daniel: Det var det samme med mig. Der var der også en eller anden, som stod og pressede mig helt vildt til at købe det. Jeg var fuld, og tænkte ”ja ja, bare tag mine penge”. Det tænkte jeg ikke over. Josefine: Jeg købte det inden jeg var fuld – inden Distortion. Bachelorprojekt Humanistisk-‐Teknologisk Bacheloruddannelse Roskilde Universitet Forår 2015 11 Distortion – En kommunikationsplan for promoveringen af gadearmbåndet Daniel: Jeg købte det bare, fordi han aldrig ville lukke røven ham dér. Loa: Er der ikke noget med, at man kan få en gratis øl eller sådan noget? Josefine: Jo, vi kom gratis ind på Refshaleøen, og så fik man en gratis cocktail eller øl. Rasmus: Det kørte også et år, at man kunne få en 6-‐pack for 30 kr., hvis du havde et armbånd den ene dag. Og det var god motivation for mig. Tobias: Ja, det ville være meget godt, hvis de kørte sådan nogle tilbud. Jeg vil gerne støtte dem, men man skal lige skubbes lidt. Amalie: Hvis man er studerende, så er 100 kr. rigtig meget at bruge på noget, som man ser som ingenting. For man kan jo være ligeglad med, om de gør rent, med mindre det er ude foran din hoveddør. Hvis man bare kunne få en 10’er i rabat eller rabat resten af dagen. Rasmus: Men jeg tror ikke, at armbåndene decideret er noget man hører om. Enten så ser man en have det på, eller også ser man en af de der boder, hvor man kan købe Distortion armbånd. Interviewer: Så man kan købe dem i boderne? Rasmus: Jeps, på selv dagen. Og vist også i 7-‐eleven? Josefine: Ja, jeg købte mit i 7-‐eleven, men det er ikke så brandet, i forhold til hvor meget Distortion er brandet. Tobias: Det kunne man sagtens gøre noget ved. Bachelorprojekt Humanistisk-‐Teknologisk Bacheloruddannelse Roskilde Universitet Forår 2015 12 Distortion – En kommunikationsplan for promoveringen af gadearmbåndet Josefine: Nu så jeg det også fordi min gamle veninde arbejde i Soulland, hvor jeg lagde mærke til det, ellers så brander de det jo ikke særlig meget. Amalie: De kunne faktisk godt inde på deres Facebook events lave en nyhed ”husk at købe armbånd, så støtter i …” et eller andet. Loa: Der kunne godt være noget mere information omkring, hvorfor de var der. Daniel: Også hvis de kører med de der tilbud, så kunne de godt skilte noget mere med det. Så man blev opmærksom på det – jeg har aldrig været opmærksom på det. Så hvis det rent faktisk er win-‐win for begge parter, så skilt med det. Amalie: Man kan jo sige, at 60 kr. for en 6-‐pack. Man kan jo gå i 7-‐eleven og få den til samme pris, men når man er fuld, så gider man ikke gå så langt. Det synes jeg er fint. Interviewer: Hvad tror I, at gadearmbåndene støtter op om? Tobias: Jeg tror helt klart, at det støtter op om næste års Distortion. Hvis der ikke er nogen, som køber dem, så er der de færre penge til rengøring. Amalie: Betaler de for at lukke bydelen af? Tobias: Der er ret meget debat frem og tilbage med kommunen. Amalie: Men det går til rengøring og til toiletterne. Og med rengøring, så skal det nemlig være fjernet kl. 8 eller sådan noget næste dag. Der skal bare være ryddet. Josefine: Er det ikke noget med, at de går til de hjemløse? Bachelorprojekt Humanistisk-‐Teknologisk Bacheloruddannelse Roskilde Universitet Forår 2015 13 Distortion – En kommunikationsplan for promoveringen af gadearmbåndet Loa: Jeg har også hørt, at de går til noget velgørenhed? Josefine: At det er de hjemløse, der går og rydder op, og får penge for det, eller får noget for det. Amalie: Der er flaskesamlerne, men de er der alligevel. Josefine: Jeg tænker på dem, der bor på et herberg. Jeg er ikke sikker. Rasmus: Jeg ved, at for 3-‐4 år siden, der foregik alle fester i byen – forskellige bydele. Jeg tror det ene år var i Kødbyen. Jeg tror, de kørte med underskud i et par år, så de blev nødt til at flytte det ud for byen – ud på Refshaleøen. Og det er jo to af dagene, hvor det er derude. Det er jo ren underskudsforretning, hvis frivillige ikke hjælper, og man køber et armbånd. Loa: Der er heller ikke det samme antal mennesker, som der er på for eksempel Nørrebro. Rasmus: Ja, der er problemer med at få folk derud. Amalie: Når gangbroen bliver færdig kunne man godt forestille sig, at der kom flere derud. Men indtil da. Tobias: Der er bare heller ikke den samme stemning som på Nørrebro eller Vesterbro. Loa: Går det ikke også til musikerne, der skal spille, tænker jeg? Amalie: Nej, det tror jeg ikke. De er frivillige. Bachelorprojekt Humanistisk-‐Teknologisk Bacheloruddannelse Roskilde Universitet Forår 2015 14 Distortion – En kommunikationsplan for promoveringen af gadearmbåndet Tobias: Jeg har hørt, at der var en mand for rigtig mange år siden, der startede det, og han skulle have brugt rigtig mange penge på det, fordi der er det underskud. Interviewer: Tror I at årsagen til, at folk ikke kom ud til Refshaleøen var fordi, at man skulle have et gadearmbånd? Daniel: Helt klart. Amalie: Der er helt sikkert nogle, som er nærrige, og kun vil have deres egne øl med fra netto, og ikke gider købe armbånd. Josefine: Man må ikke have alkohol med derude, men skal købe. Amalie: Jeg ville ikke have noget imod at købe fra de lokale boder, men jeg ville blive sådan lidt over, at man SKAL købe det der. Så ved man også, at priserne er højere. Det gider jeg ikke, så står jeg bare udenfor i stedet for – uden for grænsen. Loa: Men stemningen er også bare en anden inde i gaderne. Også når nogle bor der, så er man lige ovre at sige hej til folk. Tobias: Præcis, det er også konceptet – gadefest. Det er det ikke ude på den der ø. Rasmus: Skulle man ikke bare have armbånd for at komme ind til festen? Loa: Nej, man skulle have armbånd for at komme ind på øen. Rasmus: Var dét ikke åbent fredag? Bachelorprojekt Humanistisk-‐Teknologisk Bacheloruddannelse Roskilde Universitet Forår 2015 15 Distortion – En kommunikationsplan for promoveringen af gadearmbåndet Loa: Nej. Rasmus: Okay, så husker jeg meget forkert. Jeg troede, kun det var til Final Party, hvor det kostede penge. Loa: Det er det også. Det er så om lørdagen. Rasmus: Der skal man både have armbånd og Final Party armbånd? Loa: Ja, du skal have en billet eller armbånd for kommer ind. Josefine: Jeg ved ikke, om man også skal have almindeligt armbånd? For jeg kan huske, at min veninde købte ét, fordi hun ikke kunne komme ind. Interviewer: Hvilke andre støtteorganisationer kender I til? Amalie: Der er jo mange. Rasmus: Altså Amnesty International og sådan noget? Interviewer: Ja, frivillige støtteorganisationer, og hvorfor I måske også støtter dem? Loa: Jeg tror ærlig talt ikke, at jeg støtter nogen. Tobias: Jeg støtter Red Barnet Amalie: Når de lige fanger dig ved din hoveddør? Bachelorprojekt Humanistisk-‐Teknologisk Bacheloruddannelse Roskilde Universitet Forår 2015 16 Distortion – En kommunikationsplan for promoveringen af gadearmbåndet Tobias: Nej, altså hver måned. De bankede sikkert på en eller anden dag, og jeg ville gerne støtte noget, og så blev det lige det. ”Red nogle børn i Afrika” det ville jeg da gerne hjælpe med. Daniel: Jeg betaler også for en eller anden i Afrika – eller det gør jeg ikke, men min far gør. Jeg fik det i julegave. Så lå der nogle billeder af nogle afrikaner børn. Det fik jeg, og så betalte min far for mig. Rasmus: Så er der jo Kræftens bekæmpelse. Den tror jeg, vi alle har støttet på et tidspunkt. Knæk Cancer. Amalie: Støt Brysterne. Loa: Ja, de der armbånd, når man lige var i Matas. Josefine: Ja, Støt Brysterne, det tror jeg, er det, jeg har støttet. Det eneste måske. Amalie: Altså sådan noget som Fairtrade. Jeg gik meget op i det i en periode på et halvt år. Så blev det lidt dyrt. Rasmus: Det er jo mere sådan et brand. Amalie: Når du støtter Fairtrade produkter, så støtter du også de bønder, der plukker kakao, kaffen og så videre. Rasmus: Men det er ikke på samme måde, hvor man donerer. Bachelorprojekt Humanistisk-‐Teknologisk Bacheloruddannelse Roskilde Universitet Forår 2015 17 Distortion – En kommunikationsplan for promoveringen af gadearmbåndet Amalie: Jo. Rasmus: Nå, er det det? Jeg troede bare, at man kunne købe sit produkt med et Fairtrade mærke på. Amalie: Ja, men så er der en organisation, der sørger for det. Rasmus: Det er bare ikke samme koncept som fx Kræftens Bekæmpelse, hvor det er 100% donation. Amalie: Men det er en støtte. Interviewer: Hvorfor vælger I at støtte, dem I gør? Amalie: Det går jo altid til et godt formål. Der, hvor jeg har støttet mest, det er, når jeg har købt et eller andet, som det var forbundet med – et armbånd i Matas. Ellers så har jeg egentlig ikke andet end at smide en 20’er en gang imellem til en hjemløs. Jeg synes, det er for besværligt, det gad jeg ikke. Loa: Det tror jeg, du har ret i, at man gør det, når man alligevel gør noget andet. Man går ikke kun ud for kun at donere nogle penge, så gør man det i stedet i forbindelse med et køb. Daniel: Ved mange, at der er alt for mange administrationsomkostninger ved det. Så når man donerer 100 kr., så når 30 kr. frem. Amalie: Jeg gik med min søster på Strøget, hvor jeg blev for forarget da jeg snakkede med en til Støt Dyrene eller sådan noget. Han stod og viste os en masse billeder, og vi havde lidt travlt, så jeg spurgte, om vi ikke bare kunne gå ind på nettet og ordne det, hvor han sagde, at det måtte han ikke sige til folk, for så fik han ingen løn. Der tænkte jeg bare, ”jeg skal aldrig Bachelorprojekt Humanistisk-‐Teknologisk Bacheloruddannelse Roskilde Universitet Forår 2015 18 Distortion – En kommunikationsplan for promoveringen af gadearmbåndet støtte jer – nogensinde”. Jeg var dybt forarget. Så jeg tror også bare, at den har ligget i baghovedet, at jeg ikke skal give løn til nogen. Intervieweren præsenterer og forklaring af ordøvelsen. Amalie: Jeg har god gerning, da dét at donere noget, tager jeg som en at gøre en god gerning. Så har jeg valgt impulsiv, fordi jeg tror ikke jeg gad at gå ind på en hjemmeside for at tilmelde mig et eller andet. Det skal ske lige her og nu. Og så har jeg valgt utroværdig, da jeg har en ret stor mistillid til mange af de organisationer. Medmindre jeg har været inde at researche. Så de tre for mig hænger sammen. Rasmus: Jeg har valgt relation som det første. Det skal være noget, jeg selv kan relatere til eller en donation, som jeg kan stå inde for. At det ikke er et eller andet kommunistisk halløjsa jeg støtter. Så har jeg valgt impulsiv, da det er det ret tit – på gaden, når man kommer til at skrive under på, at man gerne vil modtage sms’er eller andet mærkeligt. Og så har jeg valgt en god gerning selvfølgelig. Loa: Jeg har også valgt god gerning, fordi lige meget hvad man støtter, så er det altid en god gerning. Så har jeg valgt selviscenesættelse, fordi jeg har en idé om, at der er mange, der gør det på grund af netop det. For at folk kan vise, hvor gode mennesker de er. Og så har jeg også valgt relation, fordi for det ville også være nemmere for mig at støtte noget, hvis jeg havde en relation til det. Josefine: Jeg har også god gerning. Så har jeg valgt tilhørsforhold, da man skal have et forhold til det som regel. Hvis man støtter Kræftens Bekæmpelse, så kender man som regel en, der har haft kræft. Og så har jeg taget sympati. Jeg tænker lidt, at man har sympati for børn i Afrika for eksempel. Daniel: Selviscenesættelse også. Jeg føler, at folk ofte tager et billede af det, og lægger op på de sociale medier ”se hvad jeg har gjort”. Det er lidt tamt synes jeg. Så har jeg valgt innovativ, da der hele tiden er folk, der kommer med nye sager, men de minder egentlig alle sammen om hinanden. Det skal være noget nyt, før jeg overvejer at støtte det. Og den sidste er relation. Der tænker jeg mere i form af PR. Ikke fordi man selv relaterer til det, men man Bachelorprojekt Humanistisk-‐Teknologisk Bacheloruddannelse Roskilde Universitet Forår 2015 19 Distortion – En kommunikationsplan for promoveringen af gadearmbåndet har større tillid til det, når ens venner eller familie har snakket om det, frem for en eller anden reklame. Amalie: Det er jeg helt enig i. Tobias: Jeg har taget god gerning og prioritering, fordi jeg tænker, at det er en prioriteringssag. Og jeg ser det som en god gerning, når man støtter op om folk, der har det værre end en selv, og det vil jeg gerne give lidt til, selvom det måske kun er de 30 kr. ud af de 100 kr. Også utroværdigt, viden, da viden tit er noget, man mangler omkring det. Amalie: God gerning kan vi vist godt blive enige om. Tobias: Jeg tror, vi er meget blandet. Amalie: I var også mange, der sagde relation, for det er rigtigt nok, at man skal have en relation. Jeg ville nok ikke støtte Kræftens Bekæmpelse, hvis jeg ikke selv kendte en, der havde haft kræft. Og på den anden side ville jeg nok heller ikke støtte noget, med mindre jeg havde en ven, der havde sagt god for denne her organisation. Loa: Var der ikke også en del af os, der nævnte troværdigt? Amalie: Jeg nævnte utroværdigt. Tobias: Dem kan man godt sætte lidt sammen. Rasmus: Hvad med selviscenesættelse? Var der ikke nogle stykker? Amalie: Hvad med viden? Altså ville I støtte noget I ikke vidste noget om? Bachelorprojekt Humanistisk-‐Teknologisk Bacheloruddannelse Roskilde Universitet Forår 2015 20 Distortion – En kommunikationsplan for promoveringen af gadearmbåndet Loa: Ja, den er måske ret vigtig. Amalie: Hvis der nu kommer nogle, der siger, at de ville støtte nogle afrikanere, og du ikke vidste mere – ville du så støtte dem? Tobias: Nej nej, selvfølgelig ville jeg ikke det. Amalie: Det var lidt det, jeg tænkte. Hvis man har noget viden om det, så kan man vælge. Tobias: Så lad os tage den som både god og dårlig. Daniel: Hvad med impulsiv? For eksempel hvis der lige pludselig kommer en tsunami – det er meget impulsivt at man sender penge af sted. Amalie: Det er det samme med armbånd – matas og Støt Brysterne. Tobias: De her to (relation og impulsiv) taler bare lidt til min dårlige samvittighed. Altså at man kun skal støtte, når det er impulsivt og man kan relatere til det. Amalie: Nu støtter du jo en gang om måneden, men man kan sige, at du ville støtte mere, hvis der stod en og sagde ”jeg har ingen penge, og jeg er sulten”. Tobias: Ja ja, det er netop den impulsive måde at gøre det på. Daniel: Skal vi tage selviscenesættelse? Bachelorprojekt Humanistisk-‐Teknologisk Bacheloruddannelse Roskilde Universitet Forår 2015 21 Distortion – En kommunikationsplan for promoveringen af gadearmbåndet Amalie: Den er jeg så ikke enig i, men hvis I er fire, så synes jeg godt at vi kan tage den. Men jeg er bare ikke enig. Tobias: Altså de kan jo alle sammen bruges afhængig af, hvilken side man ser det fra. Loa: Det er bare, det der med, at folk skal skilte med at de gør det. Det synes jeg tit er en ret skidt tendens, der er. Tobias: Lige præcis. Amalie: For at tage Distortion armbåndene – I har jo også en veninde, der skilter med dem, der har gjort, at I også støtter det. Loa: Men jeg synes stadig, at der er forskel på at fortælle det fra mund til mund end i forhold til at skrive ”se hvad jeg har gjort på Facebook”. Der er forskel på at dele eller reklamere med, hvad man har gjort. Daniel: Det der med, at man gør en god gerning bare for at alle andre skal se, hvor god man er. Josefine: En status ting. Daniel: Det har ikke skid at gøre med, hvad man støtter. Amalie: Vi kan godt tage den med, når man mener det som en status ting. Tobias: Ja, det behøver ikke være positivt. Bachelorprojekt Humanistisk-‐Teknologisk Bacheloruddannelse Roskilde Universitet Forår 2015 22 Distortion – En kommunikationsplan for promoveringen af gadearmbåndet Interviewer: Hvorfor tror I, at andre folk deltager i Distortion? Amalie: Af præcis samme årsag som vi selv gør. Daniel: Festen. Loa: Festen, den gode oplevelse, sammenholdet. Josefine: Øllerne, solen. Tobias: Jamen også det der med, at det er anderledes. Det er ikke bare noget, der sker hver weekend. Josefine: Sidste år sad jeg med eksamen, og vi skulle faktisk aflevere under Distortion. Der SKULLE vi bare have den færdig før, så vi kunne deltage. Vi skyndte os bare at blive færdige, og vi kunne i princippet nok have lavet en endnu bedre opgave, men vi blev færdige bare for at være med. Tobias: Ja, det er blevet en tradition. Josefine: Det er bare én gang om året, det er der, og man går bare og ser frem til det. Allerede nu glæder man sig. Forklaring af Distortion slogan ”Buy the gadearmbånd – so you can loose control, while we keep it”. Loa: Det synes jeg er utrolig dårligt formuleret. Bachelorprojekt Humanistisk-‐Teknologisk Bacheloruddannelse Roskilde Universitet Forår 2015 23 Distortion – En kommunikationsplan for promoveringen af gadearmbåndet Tobias: Skal det forstås som, at vi bare kan gå helt amok, og så skal de nok holde sammen på det? Det er et meget mærkeligt budskab. Amalie: Men det er det de hentyder til det er, at man kan gå amok, og så sørger de for, at det kommer næste gang. Det tror jeg de vil frem til, men det er bare noget volapyk. Loa: Enig. Interviewer: Forstår I budskabet? Daniel: Jeg forstå det sådan, at når du har købt et armbånd, så kan du gøre, hvad der passer dig. Tobias: Sådan tænker jeg det også. Amalie: Så har de rigtig lavet et ordspil med loose og keep. Total dårligt! Interviewer: Hvad tænker I om budskabet? Daniel: Jeg tænker, at der er praktikanten, der har skrevet det. Tobias: Tanken er fin. Daniel: Jeg tror mere de skulle komme ind på noget med, at man skal købe armbåndet for, at det kan komme igen til næste år. Støt det – ellers så forsvinder det måske næste år Amalie: Jeg synes det ville være bedre, hvis der bare stod ’støt Distortion’ ikke andet. Så ved folk godt, hvad det går til. Der er ingen tvivl om, at der er, hvad distortion laver. Bachelorprojekt Humanistisk-‐Teknologisk Bacheloruddannelse Roskilde Universitet Forår 2015 24 Distortion – En kommunikationsplan for promoveringen af gadearmbåndet Daniel: Jeg tror bare folk vil glemme alt arbejdet bag. Amalie: Jeg troede til at starte med, at armbåndet bare var der for merchandise, der ikke havde noget med noget at gøre – og ikke støttede. Dér købte jeg det ikke. Men da jeg fandt ud at, at det støttede, så ville jeg gerne købe det. Derfor tænker jeg, at det bare er bedre at skrive ’støt Distortion’. Loa: Budskabet opfordrer måske også bare folk til at gå ekstra amok, fordi de selv skriver det. Det er lidt åndssvagt set fra deres synspunkt. Tobias: De burde prøve at give noget information og viden. Jeg tror ikke, at der er så mange, der egentlig ved, hvad de støtter. Rasmus: I hvert fald ikke ud fra denne tekst. Tobias: Også bare generelt. Mangler der noget viden? Josefine: Ja, og det er igen der det med dårlig branding. Amalie: Det er i hvert fald ikke noget, man vil huske i morgen. Rasmus: Det er fint nok det står på engelsk – men altså vi er i Danmarks hovedstad, og 99% er måske danskere, der deltager, så det er lidt mærkeligt, at de skriver det på engelsk på. Det virker lidt kommercielt også, at man gør det på den måde. Intervieweren forklarer om vores fortolkning af budskabet. Hvad synes I om det? Bachelorprojekt Humanistisk-‐Teknologisk Bacheloruddannelse Roskilde Universitet Forår 2015 25 Distortion – En kommunikationsplan for promoveringen af gadearmbåndet Amalie: Det synes jeg er helt fint, men jeg synes stadig ikke, at de skal skrive det i deres budskab. Alle der deltager er jo pisse ligeglade alligevel. De smider jo bare skraldet alligevel ligesom alle andre. Og vi ved jo godt, at de kommer og rydder op. Man skal være virkelig blank til Distortion, hvis man ikke ved, at der bliver ryddet op bagefter -‐ efter min mening. Rasmus: Man skal jo aldrig sige, at det bare er fint nok at smide skraldet. Det er ikke dét, som man skal skrive ud til folk. Men samtidig har København kapaciteten til at rumme alt det skrald, så kan man stille nogle kæmpe containere op, hvor folk bare kan kaste deres ting i. Det man ikke kan, så der skal ryddes op. Men man behøver ikke opfordre til bare at kaste med skrald. Josefine: Men ofte så er skraldespandene fyldte. Rasmus: Så lægger man det ved siden af. Amalie: Hvis der er et arrangement ovre i Fælledparken,og om sommeren er der jo også bare smadret derovre med engangsgrill, poser og alt muligt. Jeg tror, at folk er ligeglade med, om det er et budskab, for de smider det bare alligevel. Interviewer: Tror I der er forskel på om man har købt gadearmbånd eller ej? Tobias: Nej. Josefine: Nej. Loa: Overhovedet ikke. Bachelorprojekt Humanistisk-‐Teknologisk Bacheloruddannelse Roskilde Universitet Forår 2015 26 Distortion – En kommunikationsplan for promoveringen af gadearmbåndet Rasmus: Mentaliteten er måske en lille smule anderledes. Det der med, at man støtter et projekt, og så tror jeg ikke bare, at man går rundt og sviner byen til. Det ville være lidt to forskellige mindsets. Loa: Der vil nok være nogen, der køber armbånd, som vil gå mere op i det. Også på grund af køber skraldet, og så vil der være nogen, der køber det for at støtte op om det og stadig smide med skraldet. Tobias: Det sidste du sagde, tror jeg er størstedelen er menneskene. Loa: Man gider jo heller ikke gå rundt og lede efter en skraldespand. Josefine: Ligesom man skal lede efter et sted at tisse. Interviewer: Hvordan har I det med gratis tjenester? Amalie: Det er nice, hvis det er gratis. Fedt. Jeg gør brug af det, hvis det er gratis. Josefine: Ja. Interviewer: Så I henter popcorn time med flere? Amalie: Det er jo ulovligt, så det gør jeg ikke. Det er jo at stjæle. Det er noget andet. Facebook er gratis. Interviewer: Hvad er Jeres holdninger omkring at benytte gratis tjenester? Bachelorprojekt Humanistisk-‐Teknologisk Bacheloruddannelse Roskilde Universitet Forår 2015 27 Distortion – En kommunikationsplan for promoveringen af gadearmbåndet Rasmus: Alt hvad der er gratis, er vel okay et eller andet sted. Dem der udspørger tjenesten sørger vel selv for at få en profit på en eller anden måde. At de så ikke vælger at gøre det ved, at du downloader, det er jo op til dem, der tilbyder det. Facebook er jo heller ikke helt gratis, for de bruger jo alle dine billeder, og alt hvad du søger på. Amalie: Jamen der er jo også reklamer på. Det er det samme som at hente en gratis app, så gider du jo ikke kigge på reklamer hele tiden. Daniel: Hvis der er et alternativt til noget som man normalt skal bruge boksen på, så synes jeg det er fint. Josefine: Jeg har lige et mærkeligt forhold til det, for i princippet synes jeg ikke, det er okay, men jeg gør det selv. Jeg synes stadig, at musikerne skal have deres penge – og nu har jeg Spotify, men samtidig har jeg også Popcorn Time på min computer, hvor jeg ser gratis film. Man har jo muligheden. Amalie: Hvis nu Netflix havde filmen, og du havde abonnement på det, så ville du jo bare se den på Netflix. Josefine: Ja, men på Popcorn Time, der kommer der hele tiden nye film. Og jeg har haft Netflix, men bruger faktisk mest Popcorn Time, fordi udvalget bare er meget bedre. Loa: Hvis nu Netflix havde været mere opdateret, så havde man bare brugt det, men det er det jo ikke. Hvis man nu følger med i en serie skal man vente i 100 år på næste sæson, hvor man bare kan se den på Popcorn med det samme. Interviewer: Hvor mener I, at grænsen går? Daniel: Der er en hårfin grænse. Bachelorprojekt Humanistisk-‐Teknologisk Bacheloruddannelse Roskilde Universitet Forår 2015 28 Distortion – En kommunikationsplan for promoveringen af gadearmbåndet Rasmus: Hvis du downloader en film fra nettet – det er der jo mange der gør. Men hvis du begynder at dele den ud på en USB og få penge for det, så synes jeg man går klart over min personlige grænse. Josefine: Ja, så længe det er til eget brug, så går det nok. Rasmus: Sådan har jeg det også. Daniel: Samtidig fryder man sig også lidt, for man synes de andre er lidt dumme, når de betaler penge for det. Interviewer: Hvilke andre alternativer kunne man anvende i stedet for et gadearmbånd? Amalie: Mobilepay. Et skilt hvor der stod ”støt distortion – smid 100 kr. med Mobilepay”. Josefine: Jeg synes egentlig, at armbåndet er en meget god idé. Tobias: Ja, det synes jeg også. Ved Mobilepay så fjerner du selviscenesættelsen. Amalie: Ja, det er rigtigt – det gør man. Men så skulle man gøre det muligt at betale med Mobilepay. For mit vedkommende vil jeg meget hellere betale med Mobilepay end med kort, for så skal man ikke have kortet op af lommen, det har jeg nemlig ikke lyst til. Så bruger jeg penge, og det gør jeg ikke på min telefon. Rasmus: Du vil stadig gerne have armbåndet, bare med betaling via Mobilepay? Bachelorprojekt Humanistisk-‐Teknologisk Bacheloruddannelse Roskilde Universitet Forår 2015 29 Distortion – En kommunikationsplan for promoveringen af gadearmbåndet Amalie: Yes! Altså jeg køber det jo -‐ om det er med Mobilepay eller ej, men jeg tænker bare, at det også kunne være deres egne boder, der sælger øl, at man kunne betale med Mobilepay – altså generelt under Distortion. Ligesom ham der den hjemløse, der sad med et Mobilepay nummer. Han fik et eller andet sindssygt beløb ind i forhold til, hvad han normalt gjorde, fordi folk bruger Mobilepay meget mere. Loa: Man kunne for eksempel give nogle rabatter, når man køber armbåndet. For eksempel 10% rabat på alle øl, så kunne man sætte øllene lidt op, og så ville de i princippet koste det samme, som de gør nu, men så er der måske flere, der vil købe dem, hvis man sparer 10%. Rasmus: Det var sgu en meget god idé Amalie: Det kunne også være et par Distortion solbriller. Loa: Eller en kasket eller t-‐shirt. Daniel: Man mangler altid en hat. Rasmus: Men det er jo også gået fra at være nogle hårde plastik armbånd til at være nogle tynde Roskilde stofarmbånd, som falder af efter to dage. Der har de jo nedgraderet det hårde plastik. Jeg tror, at det er fordi, at det er billigere at producere. De hårde plastik armbånd koster mere. Interviewer: Er det i orden at deltage til Distortion gratis? Amalie: Ja! Josefine: Ja. Bachelorprojekt Humanistisk-‐Teknologisk Bacheloruddannelse Roskilde Universitet Forår 2015 30 Distortion – En kommunikationsplan for promoveringen af gadearmbåndet Tobias: Det er op til ens egen samvittighed kan man sige. Intervieweren giver en forklaring af gratis app med reklamer over for Betalings app. Loa: Så tror jeg, at folk skal have noget ud af at købe den. Fire dage med reklamer, det overlever man nok. Man skal have noget ud af det. Eventuelt vise at man har app’en, så kan de scanne en kode, og så får man et eller andet. Ligesom det samme med, at man køber et armbånd til Støt Brysterne, fordi man får noget ud af det. Interviewer: Skal der være flere fordele? Amalie: Det kunne jo være, at man synes armbåndet var fedt, når det var lavet af silikone. Jeg tror godt, at jeg ville købe et par solbriller. Daniel: Ja, man gider jo ikke tage dem med, som man har derhjemme. Amalie: Nogle man ligesom kan tåle at tabe, og så er det okay, at man brugte 100 kr. På dem til Distortion. Det kunne jeg godt finde på Tobias: Det er meget med at vise, at man støtter. Loa: Jeg tror aldrig, at jeg ville købe et par solbriller, så tror jeg hellere, at jeg ville købe et armbånd. Ellers kunne mange gøre begge dele, så kan det være at man rammer flere. Tobias: Du kan få en helt pakke – både paraply, solbriller. Amalie: En startpakke – 300 kr. med et lille vattæppe måske også. Bachelorprojekt Humanistisk-‐Teknologisk Bacheloruddannelse Roskilde Universitet Forår 2015 31 Distortion – En kommunikationsplan for promoveringen af gadearmbåndet Loa: Men jeg tror heller ikke, at jeg ville bruge penge på en app. Rasmus: Man får ikke noget ud af at fjerne information fra folk. Josefine: Og man skal nok også finde informationen, når man er der alligevel, fordi man virkelig går op i at planlægge sin tid, selvom det som regel aldrig holder. Interviewer: Har fokusgruppen ændret Jeres syn på at købe gadearmbånd? Josefine: Ja. Tobias: Jeg vil hellere købe det nu. Nu har vi snakket så meget om det, så vil jeg gerne have det Rasmus: Helt sikkert! Amalie: Jeg vil så også sige, at jeg tror ikke jeg kommer med i år, så gider jeg ikke købe det. Men det er fordi jeg har eksamen lørdag eller søndag, så gider jeg ikke komme. Interviewer: Hvor mange gange har I købt gadearmbånd? Loa: En gang. Josefine: En gang. Daniel: En gang ja. Tobias: En eller to gange. Bachelorprojekt Humanistisk-‐Teknologisk Bacheloruddannelse Roskilde Universitet Forår 2015 32 Distortion – En kommunikationsplan for promoveringen af gadearmbåndet Amalie: Jeg tror, det er tre gange. Tobias: Jeg kan ikke huske det – der mangler altså noget information. Rasmus: Lige da de lancerede det, der tror jeg, at man fik gratis adgang til, at klubfesterne også. Jeg tror, at jeg købte det der, så fire gange i alt. Jeg har tre års armbånd derhjemme. Det første år var det et plastik et, som gik i smadder. Bachelorprojekt Humanistisk-‐Teknologisk Bacheloruddannelse Roskilde Universitet Forår 2015 33 Distortion – En kommunikationsplan for promoveringen af gadearmbåndet Bilag 3: Transskribering af Fokusgruppe 2 Transskribering af fokusgruppeinterview med deltagere, der ikke har købt gadearmbånd. Tirsdag den 26. Marts 2015 Præsentation projektgruppen, respondenter, interviewets formål samt forklaring af billedøvelsen. Morten: Skal man vide, hvad der er på billederne? Interviewer: Nej. Interviewer: Har i alle sammen fundet billederne? Frederikke: Jeg har valgt det her billede (Tuborgdåse), fordi man drikker øl. Så har jeg kigget lidt på det her billede (et billede af en koncert), fordi der er meget musik og man danser. Det er ret vildt. Og det sidste det er hernede (billede af veninder), det er bare fordi, jeg tit er der med mange af mine veninder. Gulliver: Jeps, jeg har også valgt billedet med Tuborgdåsen, fordi jeg også synes, at det er en stor del af Distortion. Så har jeg taget det der, som jeg ser som en sådan gadefest og festival, og så har jeg valgt billedet af København, fordi jeg tror, at det er sådan den eneste by, hvor jeg tror der er sådan en reel by/gadefestival, hvad jeg lige kan komme i tanke om i hvert til fald. Amalie: Jeg har også taget billedet af øllen, sjovt nok af samme grund, fordi det er et meget godt symbol af Distortion, synes jeg også. Jeg har også valgt billedet af pigerne, fordi jeg sjovt nok også er der med mine veninder tit. Og det der billeder (billede af en af gadefesterne fra Distortion), som jeg gætter på nok er fra Distortion, fordi det også er et symbol, og fordi man bare har set, de der billeder så mange gange, hvor hele gaden bare er proppet, og når man selv står der, og der er mennesker over det hele. Bachelorprojekt Humanistisk-‐Teknologisk Bacheloruddannelse Roskilde Universitet Forår 2015 34 Distortion – En kommunikationsplan for promoveringen af gadearmbåndet Morten: Jeg tænker øl, og så tænker jeg det der billede (en mand der tisser), fordi jeg også en gang skulle tisse på Distortion, og så kom jeg ind imellem nogle parkeret kassevogne, og så stod der en hobe af piger og sagde: ”Nej, du må ikke komme ind!” fordi der sad én i midten, og tissede og var meget hemmelige, så jeg ventede til de var færdige, og da hun så var færdig, var der en altan med 12 drenge på 4. Sal som stod og klappede af hende. Men jeg synes, at det er pisse irriterende, at man ikke kan tisse nogle steder. Og så… samler dem dér skrald op? (Interviewer nikker) Jamen, så vælger jeg det der (billede af en skraldemand, der samler skrald på gaden). Maiken: Jeg har også valgt ølbilledet, fordi det kan jeg godt lide. Også har jeg valgt gadefesten, hvor der er massere af mennesker, og så det der (gadebillede uden noget skrald), fordi når det har været et sted, så kan man slet ikke se det dagen efter. Katrine: Jeg har også valgt øllen. Det synes jeg, karakteriserer det ret godt, fordi det er stort set altid det, der bliver drukket frem for alt muligt andet sprut. Så jeg har også valgt billedet med rigtig mange mennesker, det synes jeg også karakteriserer det rigtig godt. Der er altid alt for mange mennesker på en alt for lille gade og alt for lille område. Så har jeg valgt sådan sammenhold (billed af mange mennesker sammen), jeg synes, jeg møder alle mine venner. Alle dem jeg ikke har set i de sidste tre år, så jeg synes altid, at der er en stor fest, når man tager afsted og mødes med mange mennesker. Interviewer: Find tre billeder i fællesskab. Maiken: Jeg tænker øllen, hahaha. Morten: Det undrer mig lidt, at der ikke er nogen tøser, der har taget det der billede (mand der tisser). Det kan godt være, det er fordi, det er en mand, der tisser på billedet. Jeg synes da altid, at det er tøserne, der har svært ved at finde et sted og tisse til Distortion. Katrine: Jeg synes måske også, at den der passer godt ind eller en af de andre billeder. Gulliver: Det der blev også nævnt et par gange. Morten: Så er der de søde piger. Bachelorprojekt Humanistisk-‐Teknologisk Bacheloruddannelse Roskilde Universitet Forår 2015 35 Distortion – En kommunikationsplan for promoveringen af gadearmbåndet Katrine: Jeg tænker helt klart også skraldet. Maiken: Men de symboliserer bare to meget forskellige ting. Fordi den der, ligner noget, der ikke bliver ryddet op, og der er pisse ulækkert over det hele og den der, den er mere, altså sådan som jeg opfatter det, at der ligesom bliver ryddet op. Morten: Altså jeg kan bare se, at sådan der ser der ud under Distortion. Jeg kommer aldrig ind i København efter Distortion, der ligger jeg bare på en sofa og spiser pizza. Men hvis der er pænt, så er det jo nok nærmere bare den der. Amalie: Ja, sådan har jeg det også. Det har jeg i hvert til fald også oplevet, at der er, og de gør jo noget ved det. De forsøger for så vidt muligt at få ryddet op. Morten: Skal vi så ikke tage den? Frederikke: Jeg synes måske også den der tisser, som du sagde, at der ikke er noget sted og tisse, så skal man altid stå i sådan en lang kø, hvor man skal købe en øl eller sådan et eller andet. Interviewer: Hvor kender i Distortion fra, hvad ved I om det og hvorfra får i Jeres informationer? Gulliver: Jeg får mine informationer igennem Facebook. Maiken: Jeg kan ikke huske, hvor jeg har hørt om det fra. Amalie: Jeg tænker, at det er uundgåeligt at høre om i en eller anden grad, ikke? Frederikke: Sådan i gymnasiet, hvor alle de andre tog derhen, så ville man jo også gerne afsted. Katrine: Jeg synes ikke, jeg hørte om det, da jeg gik i gymnasiet. Jeg tror lige pludselig, da jeg flyttede til København, så gik det op for mig, at det var der. Bachelorprojekt Humanistisk-‐Teknologisk Bacheloruddannelse Roskilde Universitet Forår 2015 36 Distortion – En kommunikationsplan for promoveringen af gadearmbåndet Amalie: Hvor lang tid har det været her. Gulliver: Jeg tror, at jeg var til det første gang i 7. eller 8. klasse. Der var det ikke særlig stort i forhold til, hvad det er nu. Katrine: Jeg tror faktisk, at jeg hørte om for nylig, at det faktisk var rigtig mange år gammelt, men det bare har været meget mindre. Morten: Jeg opdagede det første gang, da jeg trådte ind i en HT-‐bus, hvor de holdte pre-‐Distortion Party, det var sygt nok. Det var meget underligt. Men altså de der Distortion ting.. Jeg hører ikke om det. Kun fra venner og bekendte, der spørger, om jeg ikke skal med, men jeg hører ikke rigtig om noget musik, eller hvem der spiller, eller hvordan det foregår. Den eneste grund til, at jeg ved, hvor Distortion er, er fordi mine venner ringer og spørger, om jeg ikke kommer med, og fortæller mig hvor vi skal mødes. Gulliver: Der synes jeg meget, at jeg får mine informationer i gennem Facebook, og alle de event de laver. Der står, vi holder denne her scene på denne her gade, og så kan man ligesom se, hvem der kommer der. Amalie: Jeg plejer også at deltage i Distortions officielle event på Facebook, fordi så kan man ligesom se, hvilke dage de er hvor, og så ser jeg egentligt ikke mere til det, synes jeg, før de lige på dagen laver en opdatering med det. Frederikke: Jeg går også ind på deres hjemmeside og tjekker ud, hvad der sker hvornår. Interviewer: Hvad kender I til gadearmbåndene? Maiken: Jeg var slet ikke klar over, at de var der. Jeg fandt ud af det, da Maria hun sagde det til mig i forbindelse med det her. Frederikke: Skal man ikke bruge dem dér ude på Refshaleøen? Bachelorprojekt Humanistisk-‐Teknologisk Bacheloruddannelse Roskilde Universitet Forår 2015 37 Distortion – En kommunikationsplan for promoveringen af gadearmbåndet Katrine: Jo, sidste år. Men forrige år var det ikke. Gulliver: Der er også sådan nogle efterfester, som armbåndene er til. Katrine: Det er vist nogle andre armbånd eller turpas. Amalie: Det er gummiarmbåndene ikke? Katrine: Altså jeg ved, at der er et sted, hvor man kan købe billigere øl, hvis man har et armbånd. Gulliver: Jeg synes bare, at man hele tiden får at vide ”køb de her armbånd, ellers eksisterer vi ikke længere”. Morten: Ja, jeg synes også mest de bliver brugt til at give mig dårlig samvittighed. Gulliver: Ja, præcis! Morten: Det gider jeg ikke. Amalie: Jeg har også altid hørt, at de der 100 kr. de koster, går til oprydning bagefter, så de kan blive ved med at være der, så gaden ikke ligner lort bagefter. Jeg har også ville købe et, men så gik jeg ind i fire forskellige 7-‐eleven, hvor de alle steder var udsolgt, hvor jeg var sådan, okay, nu giver jeg op så. Det er hvad jeg ved om dem. Interviewer: Men ved i hvor man kan købe dem? Nu nævnte du selv 7-‐eleven. Gulliver: Er der ikke sådan nogle boder, der sælger dem? Eller er jeg helt væk der? Amalie: Måske har jeg set dem. Bachelorprojekt Humanistisk-‐Teknologisk Bacheloruddannelse Roskilde Universitet Forår 2015 38 Distortion – En kommunikationsplan for promoveringen af gadearmbåndet Morten: Jeg har absolut ingen ide. Frederikke: Men jeg tror også, at ligesom 7-‐eleven så har Distortion også deres egne boder, og så sælger de dem der. Amalie: Hvor de også sælger deres øl? Frederikke: Ja, præcis. Amalie: Og måske på hjemmesiden, hvor man kan bestille dem. Ej, jeg ved det ikke. Interviewer: Ved I, hvad pengene fra gadearmbåndene går til? Maiken: Nææh. Morten: Pas. Gulliver: Er det ikke ud til Refshaleøen eller sådan noget? Morten: Jo, det troede jeg også. Gulliver: Det troede jeg sådan lidt var konceptet i det. Katrine: Men går pengene ikke også til en eller anden organisation eller sådan noget? Amalie: Jeg har altid tænkt, at pengene gik til oprydning, og så de ligesom kan eksistere og få det hele til at køre. Bachelorprojekt Humanistisk-‐Teknologisk Bacheloruddannelse Roskilde Universitet Forår 2015 39 Distortion – En kommunikationsplan for promoveringen af gadearmbåndet Frederikke: Jo, jeg synes også, at jeg har hørt om oprydning. Morten: Man skulle lade dem gå til Københavns Kommune! Det ville være godt. Gulliver: Så tror jeg slet ikke, at der ville være nogen, der ville købe dem! Morten: Så kunne man lade kommunen rydde op. Så kunne de bare negle overskuddet Interviewer: Hvilke støtteorganisationer kender I til, og støtter I selv nogle? Morten: Alle dem der banker på døren. Katrine: Jeg har en, jeg støtter med penge en gang om måneden. Det var faktisk en del år siden. Det var en af mine veninder, der stoppede mig på gaden, så sagde jeg ja, og så jeg har aldrig fået meldt mig ud igen, så det er egentligt bare det. Morten: Det lyder som mit første fitness abonnement. Amalie: Ikke noget,at jeg støtter sådan månedligt, men jeg som sagt, når de banker på døren, så tager jeg, hvad jeg lige har af små penge, men ikke sådan månedligt. Gulliver: Det samme her. Når jeg også lige er nede med pant nogle gang, så kan jeg godt donere det til den grønne knap, eller hvad det hedder. Maiken: Jeg støttede på et tidspunkt Amnesty International, fordi jeg blev hijacket på gaden, og så kunne jeg ikke sige nej. Jeg synes det lød meget fornuftigt, de ting de gik ind for. Interviewer: Introduktion og forklaring af ordøvelsen Morten: Vi skal tænke over det vi føler, når vi støtte eller.. Bachelorprojekt Humanistisk-‐Teknologisk Bacheloruddannelse Roskilde Universitet Forår 2015 40 Distortion – En kommunikationsplan for promoveringen af gadearmbåndet Interviewer: Hvilke ord du tænker over, når du støtter. Hvad du forbinder med det? Katrine: Jeg har valgt sympati først og fremmest, fordi det er ofte noget jeg føler, at jeg sympatiserer med. Og så en god gerning. Jeg synes altid, at det er en god gerning, når man støtter, og så har jeg valgt impulsiv. Det er ikke noget, jeg planlægger, at i dag skal jeg støtte noget. Det er meget impulsivt, når jeg støtter. Maiken: Sympati har jeg også valgt af samme årsag, og så har jeg valgt uoverskueligt, fordi nogen gange synes jeg, at man godt kan føle, at man gerne vil redde hele verden, men der er så mange organisationer for det ene, det andet og det tredje, så det er svært at vælge, hvad man skal. Men den sidste synes jeg var lidt svær. Det må også være en god gerning, måske lige egoistisk, men man får det bedre med sig selv, når man har hjulpet. Morten: Nu bliver jeg nok buhet ud af stuen, men jeg har valgt prioritering, fordi hvis man vil give 50 kr. til Red Barnet, det er jo bare en pakke cigaretter, du ikke skal ryge, siger de. Så har jeg valgt selviscenesættelse, fordi jeg hader facere. Nu har jeg selv gået på RUC og læst kultur og sprog medstudier, hvor alle tager til Afrika og redder hele verden, og jeg synes bare, at de brander sig meget på at gøre og patronisere dem, der ikke gør det. Jeg har valgt mentalitet fordi, at folk der gør det er folk, der har den mentalitet, at de gerne vil støtte en organisation med 50 kr. eller et eller andet. Jeg har en anden mentalitet. Jeg kunne godt tænke mig at ændre det, men på en anden måde. Men så synes jeg, at man skal stemme det ind politisk. Amalie: Jeg har også valgt sympati fordi, at jeg synes man gør det af sympati for andre mennesker med at hjælpe dem. Så har jeg også valgt en god gerning, hvor man kan sige, ja det er også egoistisk, fordi man tænker også, at man får det bedre, men det er jo en god gerning, at man hjælper med 50 kr. om måneden eller propper nogle penge i en bøtte nogen gange, det kan man jo ikke komme uden om. Og så har jeg valgt normer, fordi jeg synes der ligger enormt mange normer inden over, at det skal man, og det føler man, at man burde og alle de her ting, men også facere, som kommer og propper det op i hoved på dig fordi, at det skal du fordi, at du ikke kan lade være. Gulliver: Jeg har valgt prioritering, fordi jeg synes det er det, det er. Som regel har jeg ikke selv lyst til det, men hvis jeg har økonomisk overskud, så skader det vel ikke nogen. Så synes jeg også det er uoverskueligt, fordi jeg synes, at der ikke er så meget gennemsigtighed med, hvordan pengene bliver formidlet hos mange af de der velgørenhedsorganisationer. Jeg har også valgt god gerning, Bachelorprojekt Humanistisk-‐Teknologisk Bacheloruddannelse Roskilde Universitet Forår 2015 41 Distortion – En kommunikationsplan for promoveringen af gadearmbåndet fordi det synes jeg i princippet det er, når man donerer penge til andre, som man selv har arbejdet for. Frederikke: Jeg har også valgt sympati, ligesom jer andre, fordi man har sympati overfor andre mennesker. Og så har jeg valgt relation, fordi man vel får en relation til det på en eller anden måde, og tit det man støtter er fordi, at man har en eller anden relation til det. Man støtter bare ikke et eller andet, man ikke ved hvad er. Og så valgt jeg også implusiv, fordi det ikke lige er noget, jeg lige tit tænker over at gøre. Interviewer: Så skal I så blive enige om fem ord sammen. Morten: Hvis folk kan gå med på det, så ville jeg gerne gå med på uoverskueligt, fordi det synes jeg, at du har ret i. I dobbelt betydning faktisk, hvis først man har sagt ja til at støtte et eller andet, så har man jo lige som sagt, at man er et godt menneske, så synes jeg også, at det bliver uoverskueligt, fordi der er cirka 4. mio. støtteorganisationer, og de siger alle sammen “jamen det er jo bare 50 kr. mere om måneden”. Så den synes jeg også vi skal have med. Gulliver: Jeg tror også, at god gerning og sympati hurtigt ryge over i. Jeg kan faktisk også godt gå med på den der selviscenesættelse. Det ved jeg ikke om i andre er helt imod? Men jeg kan huske, at jeg var formand for OD-‐udvalget da jeg gik i gymnasiet, og det var egentligt bare fordi, jeg gerne ville have sådan et lidt cool image. Maiken: Jeg tænker egentligt også den der prioritering, som I også havde oppe at vende. Amalie: Jeg tænker også den der selviscenesættelse, der er rigtig mange, der ligesom skriver på Facebook og Instagram, at nu er de lige gået i gang. Nu støtter de altså med 50 kr. om måneden, eller nu har de lige proppet 100 kr. i denne her bøtte, eller et eller andet billede af, at nu har de lige støttet Kræftens Bekæmpelse til en eller anden galla. Morten: Dem der, som bliver ved med at lægge videoer af torturerede dyr ud på Facebook, så skulle seriøst være ulovligt. Amalie: Det er rigtig meget selviscenesættelse. Bachelorprojekt Humanistisk-‐Teknologisk Bacheloruddannelse Roskilde Universitet Forår 2015 42 Distortion – En kommunikationsplan for promoveringen af gadearmbåndet Amalie: Der var to på prioritering, men der var også noget impulsivt. Gulliver: Det må vel være en af de to. Morten: Jeg kan også være med på impulsivt. Jeg støtter som sagt, når de kommer og ringer på døren. Interviewer: Det handler om Jeres meninger. Hvorfor I tror, at folk deltager til Distortion? Hvorfor I tror andre gør det. I må også gerne komme med, hvorfor i selv gør det. Morten: Jeg tror, at vi kan finde en af hovedårsagerne med deltagelsen i Distortion i blandt billederne. Altså jeg tænker øl! Katrine: Det sociale. Gulliver: Det er en kæmpe fest. Det er skide sjovt. Amalie: Også fordi hvornår er der ellers plads til, at man er samlet så mange mennesker på et sted, ikke? Altså det er jo virkelig en oplevelse i sig selv at stå proppet i den der gade helt hele vejen ned…. Gulliver: Uden man skal betale for det, ikke? Amalie: Ja, lige præcis. Der er altså også noget i det, at det er gratis og så kan man købe de der armbånd, men du kan jo stadig være til alle festerne, selvom du ikke har et armbånd. Frederikke: Også det der med, at det er alle typer, der kommer der, ikke? Gulliver: Ja, lige præcis. Der er ikke rigtig nogen dresscode. Jeg kan ikke rigtig huske, hvem der sagde det der med, at man møder en masse, som man ikke har snakket med i tre fire år og så har man det egentligt meget sjovt med dem, fordi alle er fulde og sådan noget. Bachelorprojekt Humanistisk-‐Teknologisk Bacheloruddannelse Roskilde Universitet Forår 2015 43 Distortion – En kommunikationsplan for promoveringen af gadearmbåndet Amalie: Jeg synes egentlig også, at der har være plads til alle, ikke? Frederikke: Jeg synes også, at man sådan mødes på et andet plan. Amalie: Man er der af en grund. Gulliver: Jeg synes også, der er sådan en dejlig fredelig stemning over det. Jeg synes ofte i byen, at man kan opleve sådan, at… Fordi man skal være lidt cool og spille lidt smart og sådan. Og der (Distortion) er det sådan “Folk hygger sig bare”. Amalie: Til gengæld var jeg ikke så langt fra, der hvor ham der fik kastet den der flaske i hovedet. Jeg kan ikke huske om det var sidste år eller forrige år. Folk var lynhurtige til at få hevet de der mennesker ned der stod, og kastede de der flasker ud over de der containere. Folk var lynhurtige til af få hevet dem ned og var sådan “det der, det stopper I bare lige nu”, så det var bare sådan en fælles ide om, at det der, det var bare ikke okay. Det var også fedt. Når det så går galt, så er folk, der ligesom til at sige “det der, det er ikke i orden”, eller hvad man nu skal sige. Gulliver: Det er vel også noget folk vil kæmpe for at bevare, ikke? Amalie: Jo. Gulliver: Måske ikke ved at købe et armbånd, men så at opføre sig ordentligt. Morten: Så har vi stået lige ved siden af hinanden. Amalie: Ja! Ej, jeg stod lidt derfra ikke, men jo. Morten: Ja, jeg er ikke enig. Jeg synes, at der er for mange mennesker. Altså de gange, hvor jeg har haft det hyggeligst, det var inde på Sønder Boulevard, de der grønne områder, der sad vi helt vildt mange mennesker på nogle tæpper, som vi havde bredt ud, så vi havde massere plads. Ja, jeg bor der, men Bachelorprojekt Humanistisk-‐Teknologisk Bacheloruddannelse Roskilde Universitet Forår 2015 44 Distortion – En kommunikationsplan for promoveringen af gadearmbåndet jeg kender ikke København så godt, det var sådan en eller anden plads, hvor de spillede noget reggae musik, hvor der var noget legestativ, der var heller ikke så mange mennesker. Men jeg synes, at det er vildt pres, de der steder, hvor man står vildt tæt, ens mobil virker ikke, og man bliver væk fra hinanden på halvandet sekundet. Så jeg synes, at der er lidt for mange mennesker. Amalie: Jeg tror det, det handler om for mig, det er at vide, hvad jeg går ind til. Vide at der kommer til at være proppet med mennesker, fordi så kan jeg bedre magte det inde i hovedet, synes jeg. Når jeg ved, at gaden kommer til at være fuldstændig proppet frem for, hvis jeg lige regnede med, at jeg lige kunne cykle forbi, og lige skulle videre til et eller andet andet, så er man fanget i tre timer, fordi man ikke kunne komme igennem. Morten: Men det er også derfor, at jeg er ikke så vild med at høre musikken. Jeg vil hellere bare sidde et eller andet sted og drikke nogle øl og snakke uanset, hvad der spiller. Jeg var inde og høre Suspekt, og du kunne ikke høre særlig meget, og du kunne ikke komme i nærheden af det. Vi hørte også Medina, og der stod vi to kilometer væk og kunne se noget lys, det var sådan lidt. Gulliver: Men det er vel egentlig også meget fedt, at det så både rummer folk, der gerne vil ind og se sådan noget og store højtaler. Morten: Ja, helt klart. Gulliver: Og så nogen der vil sidde og hygge med en øl på et tæppe, ikke? Interviewer: Hvorfor har I ikke valgt at købe gadearmbånd? Amalie: Ja altså, jeg opgav jo, som sagt, fordi de var alle udsolgt. Jeg blev så gjort opmærksom på, at de der armbånd. Jeg tror det var på den sidste dag, faktisk, så tænkte jeg, at jeg må nok hellere købe det, fordi jeg vil gerne have, at det er her igen til næste år, og så var de som sagt udsolgte over det hele og så opgav jeg efter i fire 7-‐eleven og så tænkte jeg, okay, så dropper jeg det. Men det var måske bare et godt tegn på, at de var blevet solgt de der armbånd, tænker jeg. Men derfor købte jeg ikke. Frederikke: Jeg tror mere, det bare er sådan, når det er gratis, så gider jeg ikke betale penge for det. Bachelorprojekt Humanistisk-‐Teknologisk Bacheloruddannelse Roskilde Universitet Forår 2015 45 Distortion – En kommunikationsplan for promoveringen af gadearmbåndet Morten: Altså jeg troede de første par år, at man bare købte det, og så kunne man komme ind til, det der Refshaleøen-‐hallø,j og det gad jeg ikke. Efterfølgende eller på et eller andet tidspunkt. Jeg tror, at det var to år siden. Var der nogen, der sagde, at det var i fare for at blive lukket, fordi man skulle rydde op efter sig, og det var der ikke blevet gjort, så nu solgte de så, de der armbånd, og så ville der så blive ryddet op? Der overvejede jeg det faktisk, indtil der var folk, der kom og ville give mig dårlig samvittighed og sagde, hvorfor har du ikke armbånd på, så skulle jeg bare være på tværs, og så skulle jeg ikke have noget armbånd. Katrine: Jeg kunne ikke være der særlig meget sidste år, så der valgte jeg ikke at købe det. Maiken: Jeg vidste ikke, at det var der. Jeg har aldrig hørt om det. Morten: Det er også svært at købe det, hvis man ikke aner, at det eksisterer. Maiken: Men jeg tror, at mine overvejelser ville være, lige som du siger det, at hvis man ikke ved, hvor meget man skal være der, hvorfor skal man så bruge penge på det? Nu har jeg heller ikke været til Distortion så mange gange, fordi jeg altså har været på arbejde, så det er ikke fordi, at jeg har prøvet det én milliard gange. Frederikke: Jeg har også været ude på Refshaleøen med mine veninder, jeg troede også, at det gik til det. Katrine: Jeg synes heller ikke, at det er så fedt. Det var meget federe dengang, det var i indre by, men det kan også godt være, det bare var fordi, jeg var lidt sur over det sidste år. Gulliver: Det har bare været sådan en prioritering. Jeg havde ikke rigtig lyst til at købe det. Dem der har lyst, de køber det jo nok, og så kan jeg ligeså godt lade være. Interviewer: Forklaring af Distortions budskab omkring gadearmbåndet. Gulliver: Er det sådan ment som i tvetydigt? Som i, at de bevarer Distortion eller er det kontrollen? Bachelorprojekt Humanistisk-‐Teknologisk Bacheloruddannelse Roskilde Universitet Forår 2015 46 Distortion – En kommunikationsplan for promoveringen af gadearmbåndet Interviewer: Hvad forstår I ved det? Amalie: Altså køb det, så i bare kan have det fedt, og ikke svine ad helvede til, men bare altså sådan ligesom, have det nice og så sørger vi for, at det er pænt igen dagen efter. Maiken: Ja, og man kan beholde festen. Gulliver: Jeg forstå det sådan lidt som et ordspil. At de både bevarer Distortion og kontrollen ligesom omkring det, netop så man kan gå amok. Amalie: Det skal jo ikke indbyde til, at folk bare sådan smider flasker over det hele, vel. Men alligevel, at der er nogen til at rydde op. Interviewer: Synes I det er et godt budskab? Morten: Jeg synes, det er godt. Jeg synes ikke, at det er så belærende, som det kunne være. Katrine: Jeg synes ikke, at det er så godt. Gulliver: Jeg synes godt, at de kunne sælge lidt flere på det budskab. Altså finde noget der giver mere lyst til at købe det. Katrine: Det siger ikke rigtig meget noget. Det er sådan en lidt underlig blanding af dansk og engelsk, buy the gadearmbånd, det er der ikke noget, der hedder. Det irriterer mig lidt. Jeg synes godt, at de kunne være lidt mere klare i spyttet. Intervieweren forklarer om vores fortolkning af budskabet? Synes I om det? Katrine: Nej. Bachelorprojekt Humanistisk-‐Teknologisk Bacheloruddannelse Roskilde Universitet Forår 2015 47 Distortion – En kommunikationsplan for promoveringen af gadearmbåndet Amalie: Det synes jeg, slet ikke er okay! Overhovedet! Slet ikke med flasker og dåser som går i stykker og er pisse farlige. Jeg ved ikke lige, om man falder, men om ikke andet folk, der skal cykle senere hen så cyklen punkterer. Jeg ville synes, at det var enormt irriterende, hvis gaden bare flød fuldstændig, fordi det flyder nok i forvejen om aften, så jeg kunne ikke finde på bare at slippe det hele og så bare være pisse ligeglad. Gulliver: Det ville også være virkeligt naivt, hvis man tror, at hvis man har et eller andet gummiarmbånd, at man så bare kan gå rundt og kaste med flasker. Morten: Jeg tror ikke, at det gør den store forskel. Jeg tror, at dem der kaster glasflasker på gaden, de vil blive ved med det. Amalie: De gjorde det også før, de fik armbåndene, ikke? Maiken: Ja. Morten: Og dem der sidder på et tæppe et eller andet sted og samler sammen, når de går, der er nok bare godt opdraget, og de ville nok også gøre det, selvom de havde købt et armbånd. Interviewer: Så gadearmbåndet har ikke noget at skulle have sagt om, hvordan man opfører sig? Morten: Nej det tror jeg sgu ikke. Amalie: For nogen tror jeg. Morten: Jeg tror, at det er et spørgsmål om opdragelse. Amalie: Det kan også have noget med det slogan at gøre. Altså fordi det kunne godt tolkes lidt hen i; nåh, men så gøre du bare lige det der passer dig. Og det er også forkert. Det er også et farligt slogan at have, tænker jeg. Hvis de ligesom kunne pege i retningen af -‐ det er fint nok. Det er lige meget. Vi skal nok rydde op. Du smider bare, hvad du har lyst til. Det er ikke helt heldigt, vel? Bachelorprojekt Humanistisk-‐Teknologisk Bacheloruddannelse Roskilde Universitet Forår 2015 48 Distortion – En kommunikationsplan for promoveringen af gadearmbåndet Maiken: Jeg tænker også bare, hvor meget man sådan læser. Om man skal sidde sådan og analysere det. Kan jeg forholde mig til det her? Hvad tolker jeg ud fra det her? Jeg tror sgu ikke, man tænker så meget over det på den måde. Gulliver: Altså jeg har ikke stødt på det slogan før. Men jeg tænker stadig, hvis det står et eller andet sted, så kan det da godt være, at man ikke lige læser det så meget, men det giver da en eller anden ide om, hvad får jeg ud af det her armbånd. Og jeg synes ikke, at man får noget ud af det dér slogan. Katrine: Jeg får heller ikke noget ud af det slogan. Jeg tror tværtimod, at jeg ville vælge ikke at købe det. Morten: Jeg tænker også, det der med; while we keep it, referede til kontrol, der tænker jeg, det kontrol der er fra… Det er så ikke arrangørerne, men det kontrol, der er til Distortion, det er politiet, der står for det. Jeg tvivler på, at overskuddet går til dem. Amalie: Ja, lige præcis. Det er ikke Distortion selv, der står for kontrollen. Morten: Altså de står bare for oprydningen. Kontrollen har jo sådan set ikke noget med dem af gøre. Amalie; Så er det vel også bare; While we keep it, i forbindelse med Distortion. Altså det kommer igen næste år, men det er mærkeligt formuleret. Maiken: Ja, det tænker jeg også. Morten: Ja det er fjollet formuleret. Interviewer: Hvad er Jeres holdning til gratis tjenester som man oprindeligt skal betale for? Hvordan har I det med at downloade og gøre brug af tjenester? Amalie: Jeg bruger Popcorn Time, men det er det eneste, jeg har, og det er det eneste, jeg har lyst til at have. Min søster havde alle mulige forskellige og mærkelige programmer som var pisse ulovlige. Men jeg Bachelorprojekt Humanistisk-‐Teknologisk Bacheloruddannelse Roskilde Universitet Forår 2015 49 Distortion – En kommunikationsplan for promoveringen af gadearmbåndet har ikke rigtig haft sådan noget med musiktjenester. Jeg fandt rimelig hurtig ud af, at Spotify var rigtig nice, men Popcorn Time, der er jeg hoppet i med begge ben, men det er fandme også effektivt. Alle nye film ligger der jo, det er så dumt, og det er så fedt at have. Så jeg er totalt dobbeltmoralsk, når det kommer til det punkt. Morten: Jeg vil sige, at jeg er nede med det. Jeg har downloadet ting siden det hed Napster. Gulliver: Jeg vil også sige, at for eksempel med musik dér er der også nogle musikere og kunstnere, hvor jeg også har lidt respekt for dem, men hvis det er sådan nogen, der alligevel sælger for en milliard, så har jeg ikke noget samvittighed over for at downloade noget. Morten: Der har jeg det på samme måde. Jeg har købt alle D.A.D.’s plader, selvom jeg har downloadet det. Interviewer: Men hvor går grænsen så? Gulliver: Den er sådan lidt flydende. Morten: Jeg vil sige, nu har jeg jo så selv et arbejde, hvor vi står med præcis samme problematik med gratis nyheder, så der er ikke nogen, der læser avis længere og streaming-‐tjenester, så der er ikke nogen, der køber plader længere. Der vil jeg sige; jeg har det sådan, at så må det være op til dem, der laver produktet og tilpasse sig virkeligheden. Den eneste grund til Spotify er så populært det er, at det ikke koster en skid. Altså 80 kr. for alt det musik du vil have, det synes jeg ikke er dyrt. Og jeg lover dig for, at Netflix ville kunne dræbe Popcorn Time 100 % ved at have de samme film, fordi så ville jeg da betale for det. Den eneste grund til jeg downloader, det er fordi det er hurtigere. Amalie: Det er kun fordi Netflix bare er. Gud, hvor er det dårligt. Der er ingen film. Morten: Men man gider heller ikke sidde og vente på det kommer ud, jo. Amalie: Nej. Jeg vil så også sige, at jeg er virkelig god til at gå i biografen. Jeg tror jeg har været afsted seks gange i denne måned, eller sådan noget. Jeg synes også virkelig, det er nice. Jeg ser også virkelig mange film på Popcorn Time. Men jeg ville også klart hellere have Netflix, hvis de havde lige så mange film, men det har de bare ikke. Bachelorprojekt Humanistisk-‐Teknologisk Bacheloruddannelse Roskilde Universitet Forår 2015 50 Distortion – En kommunikationsplan for promoveringen af gadearmbåndet Gulliver: Altså når Popcorn Time virker så godt, som det gør, så tror jeg, at det bliver svært for Netflix. Men jeg har haft begge ting, hvilket faktisk var lidt dumt. Amalie: Jeg er stoppede hurtig med Netflix igen, der er ikke så mange sæsoner af de serier, jeg ser og heller ikke film. Man venter alligevel på det kommer ud. Frederikke: Jeg synes egentlig ikke så godt om dét at downloade gratis ting, men jeg gider ikke betale for ting, jeg kan få gratis. Jeg er lidt for nærig, tror jeg. Interviewer: Hvilke alternativer kunne der være til gadearmbåndet? Gulliver: Kunne man ikke sætte en eller anden afgift på øllen i de der boder? Morten: Jeg skulle til at sige det samme. Gulliver: Hvis man kunne købe en øl og så støtte et godt formål samtidig, så tror jeg, at jeg ville gøre det. Katrine: Tror du så ikke, at folk ville købe øllene, nogle andre steder? Amalie: Når folk bliver tilpas fulde, så gider de ikke gå ret langt, og hvis den nærmeste bod er en distortionbod, så kan de jo lige få rakt sådan én over disken. Gulliver: Jeg orker da ikke at gå i supermarked under Distortion, hvis ikke jeg har det med, når jeg kommer, så køber jeg det bare i boderne, selv om det koster lidt mere. Katrine: Med der er jo også andre boder, der er der, som ikke er distortionboder, som bare er nogle andre boder. Bachelorprojekt Humanistisk-‐Teknologisk Bacheloruddannelse Roskilde Universitet Forår 2015 51 Distortion – En kommunikationsplan for promoveringen af gadearmbåndet Gulliver: Så kunne man måske pålægge dem, at de også skulle gøre det eller et eller andet. Det tror jeg ikke, at folk synes er propanering. Amalie: Det betyder vel heller ikke noget for dem, men det ved jeg ikke. Morten: Nej, de kan vel være ligeglade. Amalie: Hvis de får samme pris for deres øl, og der så bare lige ligger nogle kroner oveni, som går videre. Morten: Ja, 10 kr. for en 6-‐pack eller sådan noget. Jeg er altid meget principfast omkring ølpriser. Jeg køber ikke øl til over 100 kr. rammen, det gider jeg ikke. På Roskilde Festival, når mine øl er varme, så giver jeg gerne 220 kr. for en ramme øl, jeg er fudstændigt ligeglad, og det ville jeg også gøre på Distortion. Hvis en 6-‐pack kostede 60 kr. så ville jeg ikke tænke 2 gang over det. Amalie: Slet ikke når man er lidt fuld, vel? Morten: Nej. Amalie: Så er det bare sådan, nå ja. Gulliver: Når man alligevel betaler 100 kr. for en sjus, når man er i byen, så kan man godt betale 60 kr. for en 6-‐pack. Interviewer: Hvad hvis man fik noget oveni gadearmbåndene? En gratis øl eller et par solbriller? Morten: Det kommer an på, hvad det er. En gratis øl? Nej. Gulliver: Jeg tror heller ikke solbriller, ville gøre man købte det. Bachelorprojekt Humanistisk-‐Teknologisk Bacheloruddannelse Roskilde Universitet Forår 2015 52 Distortion – En kommunikationsplan for promoveringen af gadearmbåndet Morten: Så skulle man finde på noget fedt, men billigt. Gulliver: Jeg synes, da godt der kan være et par ting, der bliver gratis. Morten: Sådan en care-‐package. Amalie: Så skulle man lave sådan ét, som man kunne bruge på dagen, ikke? En lille solcreme. Morten: Et par solbriller og en hat fra Kina og hovedpinepiller. Frederikke: Distortion-‐kit. Amalie: Det er ikke nogen dårlig ide. Fordi så kunne man også bare smide de der solbriller væk, hvis det var. Morten: Ja og solcreme ville være en god ide, fordi der vælter altid folk rundt omkring til Distortion, og spørger efter solcreme, og det er der aldrig nogen der har. Gulliver: Men det er lidt lige som før at sætte noget ovenpå ølpriserne, så er det bare omvendt her, hvor det bare er køb armbåndene og få noget med. Men hvis jeg kunne købe en ramme øl for 200 kr. og så få et armbånd med, ville jeg synes, at det var et godt tilbud. Morten: Også ville rammen kun koste 100 kr. næste gang du gik der over, så skulle du bare vise dit armbånd. Det ville være fint. Gulliver: Ja, det ville være fedt. Men koster armbåndene ikke mere end 100 kr. i forvejen? Eller er det bare mig, der tror det? Katrine: Sælger de overhoved hele rammer? Bachelorprojekt Humanistisk-‐Teknologisk Bacheloruddannelse Roskilde Universitet Forår 2015 53 Distortion – En kommunikationsplan for promoveringen af gadearmbåndet Morten: Ja, ja. Amalie: Jeg har kun set 6-‐packs. Gulliver: Jeg købte en ramme sidste år, men det tror jeg ikke var en distortionbod, det var vist bare en bod. Amalie: Men jeg tror ikke, at et Distortion-‐kit ville få mig til at købe armbåndet. Det ville være; det er meget fedt at have noget solcreme og en pakke plaster, men det ville ikke være noget, der ville gøre, at jeg ville købe det alligevel. Morten: Jeg tror også, at jeg ville vente til, der var en anden, der købte det og så låne noget solcreme. Maiken: Jeg tror bare, at der skal være noget mere viden omkring det. Nu har alle i andre hørt om det, og det har jeg ikke, så jeg synes faktisk, at det er lidt irriterende. Det er ikke brandet på en klar måde. Så det virker heller ikke som om, at det er noget, de selv føler super meget for. Amalie: Jeg synes heller ikke, at det slogan fortæller os. Vi er stadige ikke enige om, hvad det der slogan skal stå for vel? Maiken: Det er ikke så klart. Interviewer: Tror I det ville ændre Jeres syn på det, hvis det var mere synlighed omkring gadearmbåndene? Maiken: Jamen også mere, hvad det var, det gik ud på det der armbånd. Så kunne man da godt overveje det. Amalie: Ja, for at få en forklaring på det, uden det er en roman, der står et eller andet sted. Gulliver: Men de der armbånd er ikke dem, der giver adgang til sådan nogle efterfester eller hvad? Bachelorprojekt Humanistisk-‐Teknologisk Bacheloruddannelse Roskilde Universitet Forår 2015 54 Distortion – En kommunikationsplan for promoveringen af gadearmbåndet Interviewer: Jo, sidste år gav det indgang til sidste års efterfest ude på Refshaleøen. Gulliver: Jeg tænker også sådan senere på aften. Katrine: Jeg er ret sikker på, at der skal man have sådan et turpas-‐agtigt. Interviewer: Jeg tror, at der er to forskellige -‐ et til at komme ud på øen og et til afterpartyet. Morten: Det har jeg det faktisk lidt underligt med. Det er faktisk derfor, at jeg aldrig har købt et armbånd. Jeg ville gerne købe et, så de kunne gøre byen ren, men bare tanken om, at nogen holder fester, jeg ikke har tænkt mig at komme til, det gider jeg ikke. Jeg gider ikke betale for, at andre kan have det sjovt, det må de selv ligge og rode med. Interviewer: Ville mere opmærksomhed og mere information omkring gadearmbåndene gøre, at I gerne ville købe det? Katrine: Og et andet slogan. Amalie: Jeg er total lemming-‐type, så hvis jeg så alle andre have det, så ville jeg også bare sådan, “uuha nej, nu må jeg altså også hellere gå ud at købe det”. Men altså hvis jeg så alle andre mennesker havde det, så ville jeg også købe det. Gulliver: Det kunne da godt køre det lidt som sådan et guild-‐trip, hvor det lidt bliver til sådan en ting, hvor folk skuler lidt til en sådan “nå okay, du har ikke et armbånd” fordi, at det skal man bare gøre. Morten: Så ville jeg aldrig købe et. Så kunne det koste en 5 kr. så ville jeg aldrig købe et. Gulliver: Men der findes så mange usikre sjæle, det er helt vildt. Bachelorprojekt Humanistisk-‐Teknologisk Bacheloruddannelse Roskilde Universitet Forår 2015 55 Distortion – En kommunikationsplan for promoveringen af gadearmbåndet Maiken: Men det synes, at jeg er noget forkert noget at slå ned på. At folk skal rende rundt og have det dårligt. Interviewer: Hvad skulle der til for, at I gad at bruge penge på at købe et gadearmbånd? Katrine: Vi skal have af vide, hvad det præcis er vi betaler for, hvad pengene går til, og hvorfor de skal få os til at købe det. Så sige; Distortion er her ikke næste år, hvis i ikke køber det, eller hvad ved jeg. Amalie: Lige være gode for 5 punchlines eller sådan noget, ikke en roman, men det er fedt fordi.. Gulliver: Det tror jeg også, er en god ide. Morten: Også hvis der var en quick-‐kø til de der ølboder, så kunne dem med armbånd få hurtigere betjening. Interviewer: Har fokusgruppen været med til at ændre Jeres syn på køb af gadearmbånd? Maiken: Jeg er blevet nysgerrig. Frederikke: Jeg har da også lyst til at vide mere om det. Katrine: Jeg har nok lyst til at vide, hvad det står for. Det synes jeg stadig er noget rod. Amalie: Jeg vil gerne købe det, men det ville jeg jo også sidste år. Fordi jeg tænker det støtter oprydning. Gulliver: Jeg ville ikke købe det, fordi jeg synes, at det er grimt med et stofarmbånd. Det er sådan lidt ligesom med folk, der beholder deres roskildearmbånd på bagefter. Det skal stoppes! Bachelorprojekt Humanistisk-‐Teknologisk Bacheloruddannelse Roskilde Universitet Forår 2015 56 Distortion – En kommunikationsplan for promoveringen af gadearmbåndet Morten: Ej, hvis de lavede det om til sådan en life-‐stronge armbånd, og det kun gik til oprydning, så ville jeg købe det. Interviewer: Hvad hvis det havde været solbriller? Gulliver: Så kunne jeg nok godt finde på det. Amalie: Du kunne jo også købe det, og så først tage det på til Final Party. Gulliver: Ja, men det tror jeg ikke. Bachelorprojekt Humanistisk-‐Teknologisk Bacheloruddannelse Roskilde Universitet Forår 2015 57 Distortion – En kommunikationsplan for promoveringen af gadearmbåndet Bilag 4: Interviewguide med Distortion Interviewguide til internetinterview Generelt om Distortion 2015 1. Hvordan kommer Distortion til at forløbe i 2015 til forskel fra 2014? 2. Hvad er Jeres nye overordnet strategi for Distortion? a. Hvilke tiltag har I foretaget jer i forhold til sidste år? b. Andre ændringer eller ting I har forbedret, og hvilke slags undersøgelser har I brugt som belæg for de ændringer og forberedelser? c. Hvad er årsagen til ændringerne? 3. Hvad er Distortions mål med gadefesterne? a. Hvilke metoder bruger I for at nå de mål? Gadearmbånd 1. Hvad har I tidligere gjort for at promovere gadearmbåndene? 2. Hvad ville være et tilfredsstillende mål med hensyn til antal af solgte af gadearmbånd? 3. Har I overvejet en anden løsning end gadearmbåndet til at opnå den forventede økonomisk støtte? a. Hvis ja, hvilke og med hvilke formål? b. Hvis nej, hvorfor? 4. Hvad er jeres holdninger og meninger om de festivalgængere, der (ikke) benytter sig af armbåndene? a. Hvordan henvender I jer til den gruppe af deltager, der ikke køber gadearmbånd? b. Hvordan henvender I jer til den gruppe, der har købt gadearmbånd, så de bliver ved med at købe? Sociale medier 1. Hvilke sociale medier anvender I? 2. Hvilke medier har I jeres primære kommunikation på? a. Hvilke nogle medier bruger I ellers? 3. Hvordan gør I brug af de forskellige kanaler? 4. Hvilke bliver prioriteret højest? a. Hvilke nogle medier bruger I ellers? b. Hvorfor? Bachelorprojekt Humanistisk-‐Teknologisk Bacheloruddannelse Roskilde Universitet Forår 2015 58 Distortion – En kommunikationsplan for promoveringen af gadearmbåndet 1. Hvilke andre kommunikationsformer gør I brug af/ hvilke har I overvejet? a. Hvor stor en betydning har jeres kommunikation mht. socialt netværk? b. Hvor stor en del spiller mund til mund-‐kommunikation for jer og hvorfor? Frivilligt arbejde 1. Hvordan skaffer I frivillige til at arbejde? 2. Hvordan fastholder I jeres frivillige? Bachelorprojekt Humanistisk-‐Teknologisk Bacheloruddannelse Roskilde Universitet Forår 2015 59 Distortion – En kommunikationsplan for promoveringen af gadearmbåndet Bilag 5: Internetinterview med Distortion Internetinterview med Simone Degen Generelt om Distortion 2015 Hvordan kommer Distortion til at forløbe i 2015 til forskel fra 2014? Vi har i år rekord mange gadefester, nemlig hele 85. Dermed kan man sige at det bliver meget større end i 2014. Derudover har vi lanceret et nyt projekt er hedder ’Voksen Distortion’, som kommer til at forgå i Nansensgade i Indre By, hvor elektronisk musik vil være forbudt og der vil være en mere afslappet stemning, med Københavner Middag, Jazz, Swing og afrikansk dans. Derudover har vi ligeledes i år lanceret Distortion Ø, der kommer til at fungere som en 2 dags festival på Refshaleøen. Denne vil fungere som en erstatning af Hanvefesten og Finalparty. Her kan man købe en 2 dags billet til 375,-‐ og musik profil vil være mere seriøs end de andre år. Derudover kan man sige at Distortion er blevet mere voksne og har lært en masse gennem de sidste år. Derfor regner vi med at festivallen vil gå meget mere smerte frit end de andre år. Hvad er jeres nye overordnet strategi for Distortion? ● Hvilke tiltag har I foretaget jer i forhold til sidste år? ○ Se overstående ● Andre ændringer eller ting i har forbedret og hvilke slags undersøgelser har i brugt som belæg for de ændringer og forbedrelser? ○ Der blev lavet en eventanalyse i 2013 (http://www.visitcopenhagen.dk/sites/default/files/asp/visitcopenhagen/Cor porate/PDF-‐filer/Analyser/distortion_eventanalyse_final.pdf) ○ Derudover lavet vi evalueringer med Streethosts hvert år, hvilket også er belæg for udvkling. ● Hvad er årsagen til ændringerne? ○ Årsagen til ændringerne er at Distortion har vokset helt ekstremt de sidste par år og dermed bliver festivallen også nødt til at udvikle sig. Vi vil gerne ramme ALLE Københavnere, både små som gamle, derfor har vi f.eks. udviklet Voksen Distortion. Hvad er Distortions mål med gadefesterne? Vores mål for gadefesterne er at vise, hvad København som by kan tilbyde. Og så selvfølgelig at skabe et sjovt, skævt og professionelt event som vi kan være stolte af. Bachelorprojekt Humanistisk-‐Teknologisk Bacheloruddannelse Roskilde Universitet Forår 2015 60 Distortion – En kommunikationsplan for promoveringen af gadearmbåndet ● Hvilke metoder bruger i for at nå de mål? ○ Vi sørger for at nedsætte visioner for årets festival, lave milepælsplaner og evalueringer som kan være med til at vi når vores mål. Gadearmbånd Hvad har I tidligere gjort for at promovere gadearmbåndene? Vi har forsøgt os med mange forskellige metoder til at promovere Gadearmbåndene siden de kom ud i 2011. ”God stil armbånd”, ”Keep the Streets Clean” & ”Keep the Street Parties alive”. Men disse har hurtig kunne virke som en løftet pegefinger, hvilket ikke får folk til at købe armbåndene. I år kører vi med sloganet ”Share your Love”. Her opfordres det til at sprede kærligheden til alle gæsterne, dem der slider og slæber bag kulisen, rengørings crewet, de frivillige, sikkerhedscrewet de lokale og streethost’ne der holder festerne. Det skal sprede budskabet om at vi står sammen om at passe på vores by og beholde vores fester. I år får man når man har købt armbåndet ingen gratis adgang til Refshaleøen, som man gjorde i 2014 med Havnefesten, men i stedet Gratis øl ved Distortions egne Gadearmbåndsscener. Hvad ville være et tilfredsstillende mål med hensyn til antal af solgte af armbånd? Sidste år blev der solgt omkring 15.000 armbånd og i år vil vi være uendeligt glade, hvis vi nåede op på 20.000. Har I overvejet en anden løsning end gadearmbåndet til at opnå den forventede økonomisk støtte? Det ved jeg ikke. Man kan sige at vi måske prøve at opnå en større økonomisk støtte ved at lancere Distortion Ø, hvor vi regner med at kunne tjene en del mere end vi kunne på Final Party og den gratis Havnefest. ● Hvis ja, hvilke og med hvilke formål? ● Hvis nej, hvorfor? Hvad er jeres holdninger og meninger om de festivalgængere, der (ikke) benytter sig af armbåndene? Der bliver ikke set ondt på festivalgængere der ikke købe Gadearmbåndet. Men der er selvfølgelig kæmpe thumbs up til alle dem der køber det. ● Hvordan henvender i jer til den gruppe af deltager, der ikke køber armbånd? ○ Vi prøver selvfølgelig at få vores kampagne omkring Gadearmbåndene til at nå ud til så mange som muligt også dem der ikke plejer at købe det. Vi prøver i år med en ny slags kampagne, der ikke er en slags løftet pegefinger, dette håber vi vil gøre at flere vil købe armbåndet. Derudover har vi gjort mere ud af at Bachelorprojekt Humanistisk-‐Teknologisk Bacheloruddannelse Roskilde Universitet Forår 2015 61 Distortion – En kommunikationsplan for promoveringen af gadearmbåndet armbåndene bliver solgt en masse forskellige butikker/caféer/barer og bliver gjort mere synlig i bybilledet. ● Hvordan henvender i jer til den gruppe der har købt armbånd, så de bliver ved med at købe? ○ Vi henvender os på samme måde som vi gør til dem der ikke plejer at købe armbånd. Der er ikke en separat kommunikationsstrategi for dem der plejer at købe armbånd og de der ikke gør. Men vi håber da, at dem der plejer at købe er nogle trofaste festivalgængere. Men som sagt er der ingen gratis fest i år for dem med Gadearmbånd, dette kan måske gøre at vi mister nogle af dem, der udelukkende købte armbåndet sidste år for at komme ind til Havnefesten, men vi køber at de stadig vil købe armbåndet ud fra den nye kampagne. Sociale medier Hvilke sociale medier anvender I? ● Hvilke medier har i jeres primærer kommunikation på? ○ Facebook og vores hjemmeside er vores primære kanal til kommunikation. ○ Hvilke nogle medier bruger i ellers? ■ Derudover benytter vi os af Instagram og sender pressemeddelelser ud til diverse medier. ● Hvordan gør I brug af de forskellige kanaler? ○ Facebook bruger vi til at announce nyheder, vi udbredt vores events og street hosts events. På Instagram poster vi billeder fra hverdagen på Distortion og det er tit der man kan få nyhederne først. Derudover kører vi hver torsdag med en ’torsdags takeover’, hvor en Distortion medarbejder overtager Distortions Instagram og viser, hvad der forgår i deres afdeling. ○ Derudover sender vi pressemeddelelser ud til diverse medier. Har announcer vi store nyheder, som gadefest programmet, Distortion Ø programmet, Voksen Distortion, store bookinger og guides til Distortion. ○ Vi lancerer i samarbejde med Soundvenue hvert år et gratis magasin, med en masse guf om Distortion. ○ Vi har i mandag d. 4. Maj, lanceret vores nye hjemmeside; gadearmbaand.dk, det er første gang vi har lavet en hel separat hjemmeside for Gadefesterne. Her findes en beskrivelse af alle festerne, fllyers, link til Facebook Events og der kommer ligeledes et kort op, så man kan få et overblik om, hvor alle de seje fester er. ● Hvilke bliver prioriteret højest? ○ Facebook & hjemmesiden. ○ Hvorfor? Bachelorprojekt Humanistisk-‐Teknologisk Bacheloruddannelse Roskilde Universitet Forår 2015 62 Distortion – En kommunikationsplan for promoveringen af gadearmbåndet ■ Fordi det er vores primære kanaler og vi forventer at det er igennem, dem vi kan nå ud til flest. ● Hvilke andre kommunikationsformer gøre i brug af/ hvilke har I overvejet? ○ Står lidt under et af de overstående spørgsmål. ○ Hvor stor en betydning har jeres kommunikation mht. socialt netværk? ■ Forstår ikke helt spørgsmålet. Men... Mange af dem der kommer til Distortions gadefester, er unge mennesker som har Facebook og Instagram. Derfor har de sociale medier en kæmpe betydning for Distortion. ■ Hvor stor en del spiller mund til mund-‐kommunikation for jer og hvorfor? ● Ved ikke i forhold til festivalgæster. Men det betyder en del ift. samarbejdspartnere, da det er vigtigt at vi har et godt ry, så folk vil være med igen år efter år. Frivilligt arbejde Hvordan skaffer I frivillige til at arbejde? Vi har to slags frivillige. Først skaffer vi en række frivillige projektledere, der skal stå for forskellige projekter. Her er det generelt, folk der gerne vil have noget erfaring, have et ben inden for og få noget på CVet. De frivillige kalder vi for ’Street Captain’, da dette lyder lidt mere fancy og som om man har mere ansvar. Vi har desuden en hel frivillighedsafdeling, der sidder fuldtid og skaffer alle de frivillige Distortion skal bruge. Måden der bliver skaffe frivillige på er hovedsageligt over Facebook og mund til mund. Vi skal gerne op at have 1.500 frivillige og det plejer heller ikke at være noget problem at skaffe, da Distortion efterhånden er en etableret og anerkendt festival. Hvordan fastholder I jeres frivillige? Vi kan desværre ikke tilbyde vores frivillige specielt meget, men de får en gratis t-‐shirt, gratis mad under festivalen og selvfølgelig erfaring. Hvert år efter Distortion er slut, holder vi en kæmpe fest for alle ansatte og alle frivillige. Dette er efterhånden en berygtet fest, som bliver ’the talk of the town’ blandt Distortion entusiaster ;) Dette kan selvfølgelig være en faktor der spiller ind. Bachelorprojekt Humanistisk-‐Teknologisk Bacheloruddannelse Roskilde Universitet Forår 2015 63
© Copyright 2024