Postadresse: Natur & Miljø Frederiksgade 9 - 4690 Haslev Telefon 56 20 30 00 Telefax 56 20 30 01 www.faxekommune.dk Kontoradresse: Industrivej 2 4683 - Rønnede Direkte: 56 20 30 45 Mail: nbonk@faxekommune.dk Dato 24-04-2015 j./sagsnr. 09.02.04-P19-1-15 Kvalitetssikret af mahvb Udkast til revurdering af miljøgodkendelse til A/S Mortalin Bråbyvej 74-76, 4690 Haslev Miljøgodkendelsen er udarbejdet af Nina Bonke Mikkelsen Side 1 af 26 Dato: xx. xxxx 2015 Sags nr.: 09.02.04-P19-1-15 Godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens1 kapitel 5 Godkendelsen omfatter: Modtagelse, oplag og forsendelse af kemiske skadedyrsbekæmpelsesmidler i brugskoncentrationer, hvor oplaget kan give anledning til væsentlig forurening. Dato: ____________________ Godkendt: ______________________ Nina Bonke Mikkelsen Godkendelsen er annonceret på kommunens hjemmeside den xx. Xxxx 2015 Klagefristen for afgørelsen udløber den xx. xxxx 2015 Søgsmålsfristen udløber den xx. xxxx 20xx 1 Lov nr. 879 af 26. juni 2010 om miljøbeskyttelse. Side 2 af 26 1. Kort resumé A/S Mortalins eksisterende miljøgodkendelse af 7. november 1995 er ikke længere tidssvarende, eftersom virksomheden i medio 2013 skiftede listepunkt fra det, som tidligere hed listepunkt D62 til D 201. Virksomhedens aktivitet er konkret overgået fra produktion af biologiske bekæmpelsesmidler, i form af gyllefluelarver, samt produktion af kemiske bekæmpelsesmidler, til modtagelse, oplag og forsendelse af bl.a. kemiske bekæmpelsesmidler i brugskoncentrationer. Grundet den tidligere produktion af kemiske bekæmpelsesmidler, blev der tidligere oplagret en del kemikalier i koncentrat, hvilket ikke længere forekommer. 2. Dokumenter i sagen Oplysninger om virksomhedens drift, fremsendt af A/S Mortalin den 9. februar 2015. Miljøgodkendelse af A/S Mortalin, Bråbyvej 74-76, Haslev af 7. november 1995. Vilkårsændring i miljøgodkendelse af 7. november 1995 til Mortalin Produktion ApS af 21. august 2000. E-mail-korrespondance mellem A/S Mortalin og Faxe Kommune af den 3. februar 2015 til den xx. xxxx 2015. Mødereferat for møde mellem A/S Mortalin og Faxe Kommune af den 4. marts 2015. ”Anlæg for fremstilling, aftapning og pakning af bekæmpelsesmidler”, jf. den historiske bekendtgørelse nr. 794 af 9. december 1991 om godkendelse af listevirksomhed, bilag 1. 2 Side 3 af 26 Indhold 1. Kort resumé ...................................................................................................................3 2. Dokumenter i sagen ....................................................................................................3 3. Faxe Kommunes afgørelse .........................................................................................5 3.1 Virksomhedens lovmæssige relationer ........................................................................................................ 5 3.2 Afgørelse ........................................................................................................................................................... 5 3.3 Vilkår ................................................................................................................................................................... 6 3.4 Andet ................................................................................................................................................................. 9 3.5 Udtalelser ......................................................................................................................................................... 10 3.6 Offentliggørelse .............................................................................................................................................. 10 27. Miljøteknisk beskrivelse ............................................................................................. 11 4.1 Virksomhedsbeskrivelse................................................................................................................................. 11 4.2 Virksomhedens aktivitet ................................................................................................................................ 13 4.3 Forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger .................................................................... 14 5 Miljøteknisk vurdering ................................................................................................... 15 5.1 Virksomhedens lovmæssige relationer ...................................................................................................... 15 5.2 Virksomhedens placering............................................................................................................................. 16 5.3 Planforhold ...................................................................................................................................................... 16 5.4 Indretning og drift .......................................................................................................................................... 16 5.5 Virksomhedens aktivitet ................................................................................................................................ 16 5.6 Forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger .................................................................... 18 Bilag 1 Klagevejledning ..................................................................................................... 20 Bilag 2 Liste over oplagrede aktivstoffer ......................................................................... 21 Bilag 3 Oversigtstegning over A/S Mortalins bygninger ................................................ 22 Bilag 4 Kloaktegning over Bråbyvej 74-76 ....................................................................... 23 Bilag 5 Jordforureningskort over Bråbyvej 74-76 ............................................................ 24 Bilag 6 Vilkår i fornyet godkendelsen vs. gamle vilkår .................................................. 25 Side 4 af 26 3. Faxe Kommunes afgørelse 3.1 Virksomhedens lovmæssige relationer 3.1.1. Godkendelsesbekendtgørelsen3 A/S Mortalins oplag af kemiske skadedyrsbekæmpelsesmidler er omfattet af listepunkt D 201 i godkendelsesbekendtgørelsens bilag 2. D 201: Oplag af organiske eller uorganiske kemiske stoffer, produkter eller mellemprodukter, herunder enzymer, hvor oplaget kan give anledning til væsentlig forurening. Der er ikke udarbejdet standardvilkår for listepunkt D 201. 3.1.2. VVM-bekendtgørelsen4 A/S Mortalin er omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 2, punkt 6χ. Eftersom der i forbindelse med revurderingen af miljøgodkendelsen ikke sker ændringer eller udvidelser af driften, som efter Faxe Kommunes vurdering kan medføre forøget forurening, miljøpåvirkning eller skade på miljøet (punkt 14 i bilag 2), er der ikke foretaget en VVM-screening. 3.2 Afgørelse Faxe Kommune meddeler på baggrund af revurderingen fornyet miljøgodkendelse til A/S Mortalins oplag af kemiske bekæmpelsesmidler. Virksomheden er beliggende Bråbyvej 74-76, 4690 Haslev, på matr. nr. 7ab TROELSTRUP BY, HASLEV. Faxe Kommune meddeler godkendelsen med hjemmel i § 41, jf. § 41b, stk. 1 i miljøbeskyttelseslovens kapitel 5. Godkendelsen meddeles A/S Mortalin, som er ansvarlig for, at virksomhedens aktiviteter sker i overensstemmelse med denne godkendelse. Virksomheden er ikke omfattet af bilag 1 i bekendtgørelse om standardvilkår 5 og der er derfor ikke standardvilkår for virksomhedens drift. Ved revurdering af virksomhedens miljøgodkendelse, er vilkår fra den tidligere miljøgodkendelse videreført i det omfang, de stadig er relevante. Faxe Kommune har kun tilføjet enkelte vilkår udover de eksisterende. Disse omfatter hhv. vilkår om maksimal oplagsstørrelse af kemiske bekæmpelsesmidler, derunder en maksimal oplagsstørrelse for produkter indeholdende aluminiumphosphid; vilkår vedr. aktiviteter omfattet af risikobekendtgørelsen; vilkår om støj; vilkår om ophør af driften; vilkår om opbevaring m.v. af kemiske stoffer og vilkår til øvrig sikring mod forureningsfare. Afgørelsen kan, inden 4 uger fra den er meddelt, påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagefristen fremgår af godkendelsens side 2. Klagevejledning fremgår af bilag 1. 3 Bekendtgørelse nr. 669 af 18. juni 2014 om godkendelse af listevirksomhed. 4 Bekendtgørelse nr. 1184 af 6. november 2014 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning af miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. 5 Bekendtgørelse nr. 682 af 18. juni 2014 om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed. Side 5 af 26 A/S Mortalin vil få besked, hvis der kommer klager over afgørelsen. En klage over afgørelsen har opsættende virkning, medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet. Ved endelig ikrafttrædelse af denne afgørelse, bortfalder miljøgodkendelse af 7. november 1995 for Mortalins vedkommende. Godkendelsen gives på baggrund af de oplysninger som administrerende direktør Anders Kildemoes har fremsendt og på følgende vilkår: 3.3 Vilkår Faxe Kommune godkender hermed ansøgte på nedenstående vilkår. Vilkår mærket med * repræsenterer supplerende vilkår. Vilkår mærket med # er uden ændringer overført fra den tidligere godkendelse (dog kan der være foretaget mindre opdateringer). Tal i parentes angiver det tilsvarende vilkårsnummer i den tidligere miljøgodkendelse af 7. november 1995. Jf. bilag 6 for sammenstilling af vilkårene i denne godkendelse og den tidligere. 3.3.1 Generelle forhold 1. Et eksemplar af godkendelsen skal til enhver tid være tilgængeligt på virksomheden for de personer, der har ansvaret for virksomhedens indretning og drift.* 2. Virksomheden skal indrettes og drives i overensstemmelse med den miljøtekniske beskrivelse. (1.1) # 3. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen "befæstet areal" menes en fast belægning, der giver mulighed for opsamling af spild og kontrolleret afledning af nedbør. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen "tæt belægning" menes en fast belægning, der i løbet af påvirkningstiden er uigennemtrængelig for de forurenende stoffer, der håndteres på arealet.* 4. Såfremt virksomheden ønsker, at oplagre så store mængder af nogen art af kemisk bekæmpelsesmiddel, at oplaget i så fald vil være omfattet af risikobekendtgørelsen, kræver det forudgående tilladelse fra tilsynsmyndigheden.* 3.3.2 Renere teknologi 5. Virksomheden skal tilstræbe, at tilrettelægge oplag og håndtering af kemiske bekæmpelsesmidler efter den reneste teknologi indenfor bekæmpelsesmiddelbranchen. (1.3) #/* 3.3.3 Indretning og drift 6. Portene i produktions- og lagerbygning skal lukkes ved arbejdstids ophør og påmonteres 30 cm høj kant til tilbageholdelse af evt. slukningsvand. (1.6) # 7. Virksomheden må kun modtage, oplagre og håndtere nedenstående arter af kemiske bekæmpelsesmidler, jf. tabel 1. Virksomheden må maksimalt oplagre de mængder, som fremgår af tabel 1. Oplagring skal ske på en miljømæssigt forsvarlig måde, jf. de øvrige vilkår, og i henhold til beredskabsplan af 15. januar 2011. Oplagring skal desuden ske i henhold til de eventuelle særlige krav til opbevaring og i de oplagsområder, der fremgår af tabel 1. (1.4) #/* Side 6 af 26 Tabel 1. Art af kemisk bekæmpelsesmiddel Maksimal oplagsstørrelse (tons) 2 tons Aluminiumphosphid* Eventuelle særlige krav til opbevaring, ud over de øvrige vilkår Separat oplagring. Gnaverbekæmpelsesmidler (fast stof) Ingen krav Miljømæssigt forsvarligt. Insektbekæmpelsesmidler (fast stof – geler og pulvere) Ingen krav Miljømæssigt forsvarligt. Oplagsområder, jf. bilag 3 Lager 2 Produktions- og lagerbygning eller lager Produktions- og lagerbygning eller lager Produktions- og lagerbygning Produktions- og lagerbygning eller lager Insektbekæmpelsesmidler Ingen krav Miljømæssigt forsvarligt. (flydende stof) Øvrige, kemiske bekæmpelsesmidler (fast Ingen krav Flydende stoffer kun på tæt belægning. og flydende stof) Totalt oplag af kemiske 40 tons Se beskrivelser. Se ovenfor bekæmpelsesmidler *) Denne art bekæmpelsesmiddel er defineret ud fra det meget brandfarlige og meget giftige indholdsstof aluminiumphosphid og ikke artens anvendelse. 3.3.4 Støj 8. Virksomhedens støjbelastning må udendørs uden for eget skel ikke overstige følgende værdier, som svarer til de vejledende grænseværdier angivet i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 Ekstern støj fra virksomheder6: (3.1) #/* Tabel 1. Støjgrænser Tidsrum Område Boligområder for åben og lav bebyggelse Områder for blandet bolig og erhverv Enkeltboliger i det åbne land og landsbyer der skal forblive i landzone Rekreative områder Mandag - fredag kl. 7.00 – 18.00 Lørdag kl. 7.00 – 14.00 Mandag – fredag kl. 18.00 – 22.00 Lørdag kl. 14.00 – 22.00 Søn- og helligdage kl. 7.00 – 22.00 Alle dage kl. 22.00 – 07.00 45 dB 40 dB 35 dB 55 dB 45 dB 40 dB 55 dB 45 dB 40 dB 40 dB 35 dB 35 dB 9. Hvis tilsynsmyndigheden finder det påkrævet, dog højst 1 gang årligt, skal A/S Mortalin ved målinger eller beregninger dokumentere overfor tilsynsmyndigheden, at støjgrænserne er overholdt. Støjmålinger eller støjberegninger skal foretages af et firma/laboratorium, der er akkrediteret af DANAK eller godkendt af Miljøstyrelsen til at udføre ”miljømålinger – ekstern støj”. Målinger skal udføres efter retningslinjerne i den til enhver tid gældende vejledning om måling af ekstern støj fra virksomheder udsendt af Miljøstyrelsen, jf. vejledning nr. 6/1984 7. Beregninger skal udføres efter den Nordiske beregningsmetode for ekstern støj fra virksomheder, jf. vejledning nr. 5/19938.* Vejledning nr. 5 af 1984 Ekstern støj fra virksomheder. Vejledning nr. 6 af 1984 Måling af ekstern støj fra virksomheder. 8 Vejledning nr. 5 af 1993 Beregning af ekstern støj fra virksomheder. 6 7 Side 7 af 26 3.3.5 Lugt 10. Virksomheden må ikke give anledning til lugt uden for virksomhedens eget areal, som efter tilsynsmyndighedens opfattelse er væsentligt generende. Hvis der konstateres lugtgener i omgivelserne kan tilsynsmyndigheden kræve, at der træffes nødvendige foranstaltninger for at eliminere eller reducere lugtgenerne. (2.3) #/* 3.3.6 Støv 11. Virksomheden må ikke give anledning til støvgener uden for virksomhedens område, der er væsentlige efter tilsynsmyndighedens vurdering. Hvis der konstateres støvgener i omgivelserne kan tilsynsmyndigheden kræve, at der træffes nødvendige foranstaltninger for at eliminere eller reducere støvgenerne. (2.2) #/* 3.3.7 Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand 12. Flydende, kemiske bekæmpelsesmidler skal opbevares i tætte, lukkede beholdere, der er mærket, så det tydeligt fremgår, hvad beholderen indeholder. Øvrige, kemiske bekæmpelsesmidler skal opbevares i lukkede beholdere, der er mærket, så det tydeligt fremgår, hvad beholderen indeholder.* 13. Flydende, kemiske bekæmpelsesmidler skal opbevares under tag og beskyttet mod vejrlig på en tæt belægning. Oplagsområder skal være indrettet således, at spild kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, grundvand, overfladevand eller kloak, jf. vilkår 17 og 19. Øvrige, kemiske bekæmpelsesmidler skal ligeledes opbevares under tag og beskyttet mod vejrlig og på enten fast eller tæt belægning.* 14. Alle udendørs arealer, hvor der håndteres flydende kemikalier eller foregår aktiviteter med disse, skal være etableret med fast belægning eller være tilsvarende beskyttet mod nedsivning i tilfælde af uheld. (5.4) #/* 15. Befæstede og tætte arealer skal være i god vedligeholdelsesstand. Utætheder skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret.* 16. Virksomheden skal mindst 1 gang årligt foretage en visuel kontrol af arealer med tæt belægning, øvrige befæstede arealer samt gulvet i oplagsbygninger og udbedre eventuelle skader. Resultatet af besigtigelse og udbedringer skal noteres i driftsjournalen, jf. vilkår 22. Tilsynsmyndigheden kan højst hvert tredje år kræve, at virksomheden lader en uvildig sagkyndig foretage dette eftersyn.* 17. Brandslukningsvand fra produktions- og lagerbygningen skal kunne opsamles. Brandslukningsvandet skal bortskaffes efter aftale med tilsynsmyndigheden. (5.5) #/* 18. De 2 samlebrønde på henholdsvis spildevands- og regnvandsledning (jf. bilag 3) skal kunne afspærres jf. beredskabsplan af 15. januar 2011. (5.6) #/* 3.3.8 Spildevand 19. Afløb fra oplagsfaciliteter for kemiske bekæmpelsesmidler i produktions- og lagerbygning skal være afspærrede. (4.1) #/* 20. Spildevand fra de sanitære installationer skal ledes til offentlig spildevandsledning. (4.2) # Side 8 af 26 3.3.9 Egenkontrol og driftsjournal 21. Virksomheden skal på tilsynsmyndighedens foranledning oplyse om produktsammensætningen af lagerbeholdningen af kemiske skadedyrsbekæmpelsesmidler, derunder om mængden af hvert oplagret produkt. Der skal derunder kunne redegøres for produkternes individuelle, oplysningspligtige9 aktivstoffer og anvendelse. (8.6) #/* 22. Virksomheden skal føre driftsjournal med registrering af: Resultatet af besigtigelse og udbedringer på arealer med tæt belægning, øvrige befæstede arealer samt gulvet i oplagsbygninger, jf. vilkår 16. Art, fraktion og mængde af bortskaffet, farligt affald, med angivelse af modtager og transportør. Evt. spild af kemikalier på adressen, med angivelse af hvad der er spildt, hvilken mængde der er spildt, hvor spildet fandt sted og hvilke foranstaltninger der er gjort for at afværge eller begrænse forurening. Driftsjournalen skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og skal være tilgængelig for tilsynsmyndigheden. (8.6) #/* 3.3.10 Driftsforstyrrelser og uheld 23. Virksomheden skal indrettes sådan, at spild og andet ukontrolleret udslip af forurenende stoffer forhindres eller forebygges, og sådan at skadens omfang begrænses, hvis der alligevel sker uheld. (7.1) #/* 24. Spild af kemikalier skal straks opsamles. Alt opsamlet spild af kemikalier, inkl. opsugningsmateriale, skal opbevares og bortskaffes som farligt affald. Der skal til enhver tid forefindes opsugningsmateriale på virksomheden. (7.2) #/* 25. Beredskabsplan af 15. januar 2011 skal indarbejdes i alle led på virksomheden. (7.3) # 3.3.11 Ophør af driften 26. Ved ophør af virksomhedens drift skal virksomheden træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at efterlade stedet i tilfredsstillende tilstand. En redegørelse for disse foranstaltninger skal fremsendes til tilsynsmyndigheden senest 3 måneder, før driften ophører.* 3.4 Andet Udover vilkårene i nærværende godkendelse, er virksomheden omfattet af Faxe Kommunes Regulativ for Erhvervsaffald10. Virksomheden er desuden omfattet af beredskabsplan af 15. januar 2011. Henvisninger til beredskabsplan i vilkårene er korrigeret i forhold til dette. Virksomheden er omfattet af miljøbeskyttelseslovens § 33, stk. 1, der bl.a. bestemmer, at listevirksomheder ikke må udvides eller ændres bygningsmæssigt eller driftsmæssigt, herunder med hensyn til affaldsfrembringelsen, på en måde, som indebærer forøget forurening, før udvidelsen eller ændringen er godkendt. 9 Anmeldepligtige i henhold til risikobekendtgørelsen. Regulativ for erhvervsaffald i Faxe Kommune af 14. november 2013 (eller nyere udgaver). 10 Side 9 af 26 Virksomheden er omfattet af miljøbeskyttelseslovens § 71, stk. 1, der bestemmer, at virksomheden straks skal underrette tilsynsmyndigheden i tilfælde af, at der opstår væsentlig forurening eller overhængende fare for væsentlig forurening. Tilsynsmyndigheden skal i denne forbindelse underrettes om alle relevante aspekter af situationen. Dette gælder også i tilfælde af en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade. Virksomheden har fortsat et naturgasfyret energianlæg. Dette anlæg er bl.a. omfattet af lovbekendtgørelse nr. 556 af 2. juni 2014 om gasinstallationer og gasmateriel, samt Sikkerhedsstyrelsens Gasreglement. 3.5 Udtalelser Udkastet til godkendelse har været til udtalelse hos: A/S Mortalin, Bråbyvej 74-76, 4690 Haslev Der er indkommet følgende bemærkninger …… 3.6 Offentliggørelse Godkendelsen er den xx. xxxx 2015 offentliggjort på Faxe Kommunes hjemmeside, www.faxekommune.dk. Afgørelsen er sendt til: Danmarks Naturfredningsforening, lokal Faxe, dnfaxe-sager@dn.dk Friluftsrådet, lokal Faxe, poulp@get2net.dk Sundhedsstyrelsen, Embedslægerne Sjælland, seost@sst.dk Dansk Ornitologisk Forening, DOF Storstrøm, natur@dof.dk og faxe@dof.dk Side 10 af 26 27. Miljøteknisk beskrivelse Den miljøtekniske beskrivelse bygger primært på oplysninger fra ansøger. 4.1 Virksomhedsbeskrivelse 4.1.1 Ansøger og ejerforhold Ansøger A/S Mortalin Bråbyvej 74-76 4690 Haslev CVR-nr. 24385914 P-nr. 1009157162. 4.1.2 Ejer Produktionsselskabet af 28.4.1970 Bråbyvej 74-76 4690 Haslev Kontaktperson Adm. direktør Anders Kildemoes Æblevej 4 4690 Haslev Tlf. 23 38 36 76. Virksomhedens art Virksomheden har en biaktivitet med oplag af kemiske skadedyrsbekæmpelsesmidler mod insekter, gnavere, snegle og mikroorganismer. Der oplagres udelukkende færdigvarer. 4.1.3 Placering Virksomheden er beliggende i landzone syd for Haslev By (figur 1). Der er ingen kommuneplanramme for området. I virksomhedens nærområde findes områder til hhv. blandet bolig og erhverv, bolig, samt offentlige og rekreative formål. Området til blandet bolig og erhverv har kommuneplanrammenummer Å-BE3. Boligområderne har hhv. kommuneplanrammenummer H-B30, H-B28, H-B26, H-B3, H-B13 og H-B29. Områderne til offentlige formål har hhv. kommuneplanrammenummer H-O9 og H-O10. Områderne til rekreative formål har hhv. kommuneplanrammenummer Å-R4 og H-R2. Side 11 af 26 Figur 1. Kort over A/S Mortalins placering (gul cirkel) i forhold til de omkringliggende områder, derunder Haslev By og Bråby. Farver og koder angiver områdeklassificering og kommuneplanrammenumre i henhold til Faxe Kommuneplan 2013. 4.1.4 Indretning Virksomheden råder over færre bygninger end tidligere, eftersom to af bygningerne nu tilhører en anden virksomhed (Muscaedo A/S). Virksomhedens bygninger er ”kontorbygning”, ”produktion og lager”, ”lager” (laden), samt ”lager 2” (lille lager til særligt brandfarlige kemikalier), jf. bilag 3. Produktions- og lagerbygningen benyttes i dag primært som lager, og der foregår som sagt ingen produktion. På alle lagre, undtaget lager 2, oplagres både kemiske bekæmpelsesmidler og en stor andel af fysiske skadedyrsbekæmpelsesmidler i form af fælder m.v. 4.1.5 Til- og frakørselsforhold samt intern transport Virksomheden har til- og frakørsel ad Bråbyvej (Haslev mod nord, Bråby mod syd). Virksomheden foretager derudover intern transport af varer mellem produktions- og lagerbygningen og lageret (dog ikke flydende kemikalier, se afsnit 4.2.6). Side 12 af 26 Frem til 2003 udførte virksomheden dagrenovation, hvilket medførte en del tung kørsel. Til- og frakørsel på virksomheden begrænser sig nu til 1-2 fragtbiler i driftstiden i led med virksomhedens levering af serviceydelser. 4.2 Virksomhedens aktivitet 4.2.1 Drift Produktion af bekæmpelsesmidler ophørte medio 2013. Der sker ikke længere produktion af bekæmpelsesmidler på virksomheden. Virksomheden modtager, oplagrer og forsender (kort sagt: håndterer) varer i form af kemiske bekæmpelsesmidler og diverse udstyr (fælder m.v.). Der opbevares ingen råvarer eller koncentrater af kemikalier, kun produktet i brugskoncentrationer. Der sker ingen omemballering eller lignende af produkterne. 4.2.2 Oplag af kemiske bekæmpelsesmidler Virksomheden håndterer udelukkende færdigvarer i brugskoncentrationer, som modtages, oplagres og videreforsendes i original emballage. Der sker en smule intern transport af bekæmpelsesmidler på tværs af gårdspladsen. Bilag 2 rummer en udtømmende liste over de aktivstoffer, som virksomheden kan oplagre til et givent tidspunkt. Listen er sammensat af to opgørelser af lagerbeholdning fra hhv. februar og april 2015, for at tage højde for sæsonvariation i oplagets sammensætning og størrelse. A/S Mortalin opbevarer ikke stoffer eller kategorier af stoffer i mængder, der er større end eller lig med de angivelser der fremgår af risikobekendtgørelsens11 bilags del 1 eller 2 – såvel kolonne 2 som kolonne 3. A/S Mortalin er derfor ikke omfattet af den pågældende bekendtgørelse. Virksomheden har tilkendegivet, at der til et givent tidspunkt oplagres 25-40 tons kemiske bekæmpelsesmidler. Der er en vis sæsonvariation, både i forhold til sammensætningen og mængden af oplagrede bekæmpelsesmidler. F.eks. oplagres der i sommerhalvåret flere insektbekæmpelsesmidler end i vinterhalvåret. A/S Mortalin har inddelt de kemiske bekæmpelsesmidler i nedenstående arter: 1. Aluminiumphosphid (denne kategori er defineret ved det meget brandfarlige og meget giftige indholdsstof aluminiumphosphid, i modsætning til, at være defineret af artens anvendelse). 2. Gnaverbekæmpelsesmiddel (fast stof). 3. Insektbekæmpelsesmiddel (fast stof – geler og pulvere). 4. Insektbekæmpelsesmiddel (flydende stof). 5. Øvrige, kemiske bekæmpelsesmidler mod f.eks. snegle og mikroorganismer (flydende eller fast stof) Virksomheden har kapacitet til at oplagre op til 2 tons kemikalier indeholdende aluminiumphosphid. Det bemærkes, at virksomheden i opgørelsen fra februar (lagerbeholdning per 31. december 2014) oplagrede 1242 kg bekæmpelsesmiddel indeholdende aluminiumphosphid, og at lagerbeholdningen i april 2015 var på 1067 kg. Lagerbeholdningen var i begge tilfælde fordelt på to produkter mod hhv. lagerskadedyr og muldvarpe/mosegrise. 11 Bekendtgørelse nr. 1666 af 14. december 2006 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer. Side 13 af 26 4.3 Forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger 4.2.3 Støj og vibrationer Støjkilder på virksomheden er transport af varer i fragtbiler, både i forbindelse med til- og frakørsel og intern transport. Støjkilderne er minimeret siden 2003, hvor virksomheden ophørte med at udføre dagrenovation. Der er ingen vibrationskilder på virksomheden. 4.2.4 Luftforurening og lugt Der er ikke længere nogen kilder til luftforurening eller lugt på virksomheden og virksomheden har ikke længere luftafkast (ikke siden 2013). Tidligere var der kilder til luftforurening og lugt i forbindelse med produktion af kemiske bekæmpelsesmidler. 4.2.5 Affald Virksomheden frembringer erhvervsaffald i form af pap, plastfolier, kontorpapir og husholdningsaffald. Der kan i særlige tilfælde opstå farligt affald, fx i tilfælde af spild af kemiske bekæmpelsesmidler. I så tilfælde bortskaffes affaldet til genbrugspladsen. Affaldsproduktionen er minimeret siden 2013, hvor produktionen af kemiske bekæmpelsesmidler ophørte. Det medfører, at der ikke længere bortskaffes olie, brugte filtre fra luftafkast og tomme pesticidemballager. Der opstår som sagt kun i sjældne tilfælde farligt affald i form af rester af bekæmpelsesmidler og kemikalier. 4.2.6 Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand Produktions- og lagerbygningen er som hidtil indrettet med 30 cm høje afspærringer ved døre og porte samt aflukkede gulvafløb, der gør, at bygningen uden for driftstiden udgør et bassin, som evt. slukningsvand kan opsamles i. Endvidere er der mulighed for spærring af afløb ved de to samlebrønde (se bilag 3 og 4). Afspærringerne er oprindeligt etableret, fordi der tidligere har været oplag af store mængder tromler med opløsningsmidler og flydende koncentrater af antikoagulanter (rottegift) og pyrehtrum (insektmiddel). I laden er der ikke etableret afspærringer, eftersom der aldrig har været oplagret tilsvarende stoffer dér, men kun kemiske bekæmpelsesmidler i brugskoncentrationer, samt diverse udstyr (fælder m.v.). Det er sikret, at håndtering og transport af kemiske bekæmpelsesmidler ikke giver anledning til væsentlig risiko for forurening af jord, grundvand og overfladevand. Flydende kemikalier transporteres aldrig internt imellem bygninger, men leveres direkte til produktions- og lagerbygningen på fast, impermeabel belægning. Der håndteres ikke længere større mængder af flydende koncentrater, men derimod beholdere på 300-1000 ml med ukoncentrerede, flydende bekæmpelsesmidler. En del af Bråbyvej 74-76 er V1-kortlagt (19.330 m2), mens mindre områder af A/S Mortalins område er V2-kortlagt (620 m2)(se bilag 5). V2-kortlægning blev meddelt i 2002, mens V1-kortlægning blev meddelt den 24. juni 2008. V2-kortlægningen skyldes, at jordforureningsundersøgelser i 1993 og 1995 dokumenterede forurening med DDT, petroleum og tjærestoffer. Eftersom undersøgelserne ikke var tilstrækkeligt fyldestgørende, og den hidtidige drift på adressen (hhv. betonfabrik og pesticidhåndtering og –produktion siden 1961) kan medføre forurening med pesticider, tungmetaller, kulbrinter og opløsningsmidler, har Region Sjælland kortlagt et større areal på V1niveau. Side 14 af 26 4.2.7 Spildevand Spildevandsforholdene er uændrede i forhold til den tidligere godkendelse. Der opstår intet processpildevand, kun virksomhedens sanitære spildevand. Tag- og overfladevand afledes via regnvandskloak, jf. bilag 4. Noget nedbør kan dog også forventes at nedsive, eftersom visse dele af virksomhedens areal ikke er befæstede. 4.2.8 Renere teknologi Produktions- og lagerbygningen er som hidtil indrettet med spærringer ved døre og porte samt aflukkede gulvafløb, der gør, at bygningen uden for driftstiden udgør et bassin, som slukningsvand kan opsamles i. Endvidere er de mulighed for spærring af afløb ved to samlebrønde. 5 Miljøteknisk vurdering Den miljøtekniske vurdering er lavet af Faxe Kommune. I det følgende vurderer kommunen det ansøgte projekt mht. miljømæssige påvirkninger. 5.1 Virksomhedens lovmæssige relationer 5.1.1 Godkendelsesbekendtgørelsen A/S Mortalins oplag af bekæmpelsesmidler er omfattet af listepunkt D 201 i godkendelsesbekendtgørelsens bilag 2. D 201: Oplag af organiske eller uorganiske kemiske stoffer, produkter eller mellemprodukter, herunder enzymer, hvor oplaget kan give anledning til væsentlig forurening. Listepunktet er ikke omfattet af bekendtgørelse om standardvilkår, bilag 1. I henhold til godkendelsesbekendtgørelsens § 21, stk. 1, skal vilkårene sikre, at kravene i bekendtgørelsens § 18 opfyldes, og de skal i relevant omfang fastsætte krav som angivet i § 21, stk. 1, nr. 1-13. Faxe Kommune har stillet vilkår i henhold til dette. Godkendelsen er ikke tidsbegrænset. 5.1.2 VVM-bekendtgørelsen A/S Mortalin hører under VVM-bekendtgørelsens bilag 2, punkt 6χ: Anlæg til oplagring af olie samt petrokemiske produkter og kemiske produkter. A/S Mortalins godkendelsespligtige aktivitet udgør mere specifikt modtagelse, oplag og forsendelse af kemiske produkter, uden nogen former for omemballering af produkterne. Ved revurderingen af miljøgodkendelsen bliver der ikke længere produceret kemiske skadedyrsbekæmpelsesmidler12, og oplaget omfatter ikke længere kemiske råvarer i koncentrat, men kun kemiske skadedyrsbekæmpelsesmidler i brugskoncentrationer. På baggrund af ovenstående, vurderer Faxe Kommune, at oplaget af kemiske produkter dermed ikke indebærer udvidelser eller ændringer, der kan medføre forøget forurening, miljøpåvirkning eller skade på miljøet (punkt 14 i bilag 2). Der er derfor ikke foretaget en VVM-screening. 12 Produktion af biologiske bekæmpelsesmidler i form af gyllefluelarver er overgået til virksomheden Muscaedo A/S. Side 15 af 26 5.2 Virksomhedens placering Virksomheden er placeret i umiddelbar nærhed af beboede områder, samt § 3-beskyttet natur (eng, sø, vandløb og mose), bl.a. Tranemosen og Søbæk. Virksomheden er dermed omgivet af forureningsfølsomme områder, især i forhold til støj og udslip af forurenende/miljøfarlige stoffer. Virksomheden har bestået på adressen i over 20 år og har i løbet af de senere år ændret driften således, at virksomheden nu vurderes, at medføre en reduceret risiko for forurening af de omkringliggende områder. Virksomhedens placering vurderes uproblematisk. 5.3 Planforhold Der er ingen kommuneplanramme eller lokalplan for virksomhedens adresse. Virksomheden er beliggende i landzone. I forhold til planmæssige forhold, er der intet til hinder for virksomhedens fortsatte beståen eller drift på adressen. 5.4 Indretning og drift Der er tilføjet et vilkår til sikring af, at der til enhver tid er et eksemplar af nærværende godkendelse til stede på virksomheden for det relevante personale. Det tidligere vilkår 1.2 udgår, eftersom miljøbeskyttelseslovens § 33, stk. 1 dækker det forhold, at udvidelser eller ændringer, der medfører forøget forurening, kræver tilsagn fra tilsynsmyndigheden. Der er dog tilføjet et vilkår om, at virksomheden ikke må påbegynde aktiviteter, der er omfattet af risikobekendtgørelsen, uden forudgående tilladelse fra tilsynsmyndigheden. Der er tilføjet et vilkår med definitionen af hhv. ” befæstet areal” og ”tæt belægning”. 5.4.1 Daglig driftstid Den daglige driftstid ligger indenfor hvad man kan betragte som almindelig arbejdstid. Den daglige driftstid vurderes ikke, at kunne give anledning til gene for de omkringboende, og der er ikke stillet vilkår til regulering af den daglige driftstid. 5.4.2 Til- og frakørselsforhold samt intern transport Der sker kun begrænset transport til og fra virksomheden. Der forekommer kørsel med lastbil og almindelig bil indenfor almindelig arbejdstid. Dertil forekommer en smule intern transport med gaffeltruck, af varer imellem to bygninger (produktions- og lagerbygning og lade). Til- og frakørsel samt intern transport vurderes ikke, at medføre nogen former for gener for de omkringboende. Der er ikke stillet vilkår til regulering af transporten til og fra, samt internt på virksomheden. 5.5 Virksomhedens aktivitet 5.5.1 Oplagringskapacitet Virksomheden har kapacitet til at oplagre ca. 25-40 tons kemiske bekæmpelsesmidler ad gangen. Mængden af oplagrede, kemiske bekæmpelsesmidler præges af en vis sæsonvariation. Der oplagres også større mængder af fysiske bekæmpelsesmidler, bl.a. forskellige typer fælder til bekæmpelse af skadedyr. Disse indgår ikke i godkendelsen, da der ikke er tale om en godkendelsespligtig aktivitet. Faxe Kommune har noteret sig en fornuftig indretning af oplagene af hhv. kemiske og fysiske bekæmpelsesmidler. Virksomheden oplagrer kemiske bekæmpelsesmidler indeholdende de aktivstoffer, som er angivet i bilag 2. Side 16 af 26 I forbindelse med revurdering af miljøgodkendelsen, er det relevant, at betragte de kemiske bekæmpelsesmidler i forhold til deres miljøfarlighed. Faxe Kommune har, med baggrund i standardvilkår for et sammenligneligt listepunkt13 (K 203: Oplagring af farligt affald), stillet vilkår for den maksimale oplagsstørrelse af hhv. produkter indeholdende aluminiumphosphid, samt den samlede mængde af bekæmpelsesmidler. Der er kun fastsat en individuel, maksimal oplagsstørrelse for produkter indeholdende aluminiumphosphid, eftersom dette stof er meget brandfarligt og meget giftigt, og oplagres adskilt fra andre produkter. De øvrige, kemiske bekæmpelsesmidler anses det ikke for nødvendigt, at sætte individuelle grænser for, og der er derfor kun sat en yderligere grænse for max. oplag for det samlede oplag. Således er der en indirekte maksimal oplagsstørrelse for kemikalier udover de, som indeholder aluminiumphosphid. 5.5.2 Oplysninger om driftsforstyrrelser og uheld Driftsforstyrrelser og uheld i forhold til de oplagrede, kemiske bekæmpelsesmidler, kan udgøre en risiko for væsentlig forurening af eksempelvis, jord, grundvand og overfladevand. Der er tilføjet vilkår, inspireret af standardvilkår for listevirksomheder der også kan håndtere kemikalier m.v. (f.eks. K 203) om sikkerhedsforanstaltninger til forebyggelse, forhindring eller begrænsning af forurening i tilfælde af miljømæssige uheld. Det tidligere vilkår 7.4 er ikke overført, da forhold vedr. underretning af tilsynsmyndigheden i tilfælde af væsentlig forurening eller miljøskade m.m. er omfattet af miljøbeskyttelseslovens § 71, stk. 1, se afsnit 3.4. 5.5.3 Ophør af drift Der er stillet vilkår om, at virksomheden skal informere tilsynsmyndigheden senest 3 måneder før et eventuelt ophør af virksomhedens drift. Formålet med dette er, at sikre, at tilsynsmyndigheden kan stille krav til korrekt oprydning på virksomhedens areal, samt krav til korrekt bortskaffelse af eventuelt affald eller rester af bekæmpelsesmidler. 5.5.4 Bedste tilgængelige teknik (BAT) Virksomhedens aktiviteter er omfattet af listepunkt D 201 på bilag 2 i godkendelsesbekendtgørelsen. Der er ikke udarbejdet standardvilkår. Ved ansøgning om miljøgodkendelsen skal virksomheden derfor redegøre for bedste tilgængelige teknik. Hvis der for listepunktet på Miljøstyrelsens liste14 over referencer til BAT-vurdering ved miljøgodkendelser, er anført en reference for renere teknologi, som er relevant for virksomheden, skal der redegøres for mulighederne for at anvende de teknikker, der er beskrevet. På referencelisten er der for listepunkt D 201 følgende: Retningslinjer: Evt. ”Bekendtgørelse om begrænsning af emissionen af flygtige organiske forbindelser fra anvendelse af organiske opløsningsmidler i visse aktiviteter og anlæg" (VOC-bekendtgørelsen) (denne bekendtgørelses aktuelle navn er: Bekendtgørelse nr. 1452 af 20. december 2012 om anlæg og aktiviteter, hvor der bruges organiske opløsningsmidler). Referencer til RT: EU BREF ”Emissioner fra større oplag af farlige stoffer” (herunder transport og håndtering af farlige stoffer, (kap 4 og 5), 2005 13 Jf. godkendelsesbekendtgørelsen og standardvilkårsbekendtgørelsen. Listepunkt K 203 m.fl. betragtes som sammenlignelige med D 201 i forhold til oplag og håndtering af farlige stoffer. 14 Referencer til BAT vurdering ved Miljøgodkendelser, Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 2 2006. Side 17 af 26 EU BREF ”Spildevands- og luftrensning og dertil hørende styringssystemer”, 2003 Anden litteratur Miljøprojekt, 884 (2004) "Substitution of Cobalt Driers and Methyl Ethyl Ketoxime" Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, 45/2003 "Substitution af alkylphenolethoxylater (APEO)" Helcom Chemical industry waste water (23/11), 2002 http://www.helcom.fi/recommendations/reclist.html Ovennævnte referencer er ikke umiddelbart relevante for virksomhedens drift, da der ikke længere udledes luft via afkast, eller forekommer nævneværdige emissioner fra de oplagrede kemikalier. Den ”anden litteratur” i øvrigt, omhandler emner, der ikke er omfattet af virksomhedens drift. Det er Faxe Kommunes vurdering, at det ansøgte under overholdelse af de fastsatte vilkår, vil svare til BAT på området. Dog er der fastsat vilkår om, at virksomheden på egen hånd skal søge, at tilrettelægge virksomhedens drift efter bedste, tilgængelige teknik. 5.6 Forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger 5.6.1 Støj og vibrationer Eftersom virksomheden ikke længere producerer varer, men udelukkende oplagrer og på anden vis håndterer varer, er støjpåvirkningen fra virksomheden minimeret. Den væsentligste støjkilde fra virksomheden stammer fra transport af varer til og fra virksomheden, samt intern transport af varer med en mindre gaffeltruck. Der er stillet vilkår for støjpåvirkning over for de omgivende områder i henhold til Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser for virksomheder6. De nuværende kommuneplansområders numre fremgår af den miljøtekniske beskrivelse. Der er ligeledes stillet vilkår for, at tilsynsmyndigheden op til 1 gang om året kan kræve dokumentation for overholdelse af støjvilkårene i form af støjberegninger eller – målinger. Virksomhedens drift vurderes ikke, at give anledning til vibrationer, der kan give anledning til gene for de omkringboende. Der er derfor ikke stillet vilkår med grænseværdier for vibrationer. 5.6.2 Lugt og støv Eftersom virksomheden ikke længere producerer varer, men udelukkende oplagrer og på anden vis håndterer varer, er luftforurening og lugt fra virksomheden minimeret i forhold til tidligere. Der er ikke længere afkast på virksomheden til udledning af luft. Der vil altid kunne forventes støv fra udendørs arealer, og der er derfor stillet vilkår vedr. dette. Vilkår fra den tidligere godkendelse, som omhandler afkast er udgået. Der er stillet vilkår til sikring af, at såfremt virksomhedens drift giver anledning til lugt- eller støvgener udenfor eget areal, som efter tilsynsmyndighedens vurdering er til væsentlig gene, kan tilsynsmyndigheden kræve, at lugt- eller støvgener bringes til ophør. Faxe Kommune har fundet det rimeligt, at supplere de oprindelige vilkår med bestemmelsen om, at kommunen kan skride ind over for eventuelle væsentlige gener. 5.6.3 Affald Virksomheden producerer stort set kun ikke-farligt erhvervsaffald i form af pap, plastfolier, kontorpapir og husholdningsaffald. Evt. farligt affald opstår kun i forbindelse med utilsigtede hændelser som spild af kemikalier. Side 18 af 26 Vilkår vedr. affaldssortering og –bortskaffelse udgår, da de er omfattet af gældende lovgivning, inkl. Faxe Kommunes Erhvervsaffaldsregulativ. 5.6.4 Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand Der er overført vilkår fra den tidligere godkendelse, til sikring af, at virksomhedens drift ikke medfører væsentlig risiko for forurening af jord, grundvand og overfladevand. Der er overført vilkår fra den tidligere godkendelse, til sikring af, at der i tilfælde af brand og dermed forekomst af brandslukningsvand, ikke kan ske udslip af slukningsvand forurenet med kemiske bekæmpelsesmidler til jord, grundvand og overfladevand. Dette indebærer både lukning af døre i produktions- og lagerbygningen; påmontering af 30 cm høj kant ved denne bygnings døre; samt mulighed for afspærring af 2 samlebrønde (jf. bilag 3 og 4). Der har aldrig været afspærringer i lagerbygningen (laden), og eftersom der kun opbevares ikke-vandopløselige bekæmpelsesmidler på fast form, vurderes det ikke nødvendigt, at stille krav om afspærringer her. Der stilles derfor kun krav om afspærringer m.v. i produktions- og lagerbygningen. Der er tilføjet vilkår, inspireret af standardvilkår for sammenlignelige listepunkter (f.eks. K 203), til sikring af miljøforsvarlig opbevaring af kemiske produkter, dertil vilkår om, at der skal være opsugningsmateriale til stede. Dette indgik ikke i den tidligere miljøgodkendelse, men Faxe Kommune har vurderet det rimeligt at stille vilkår om dette. Virksomheden har siden meddelelsen af den tidligere miljøgodkendelse fået udarbejdet en ny beredskabsplan af 15. januar 2011. Der er stillet vilkår om, at beredskabsplanen skal indarbejdes i alle led på virksomheden. Alle henvisninger til beredskabsplan i vilkårene er korrigeret. 5.6.5 Spildevand Virksomheden frembringer intet processpildevand. Der er kun sanitært spildevand fra virksomheden, samt tag- og overfladevand. Der er overført vilkår fra den tidligere godkendelse, til sikring af, at virksomhedens sanitære spildevand ledes til renseanlæg. 5.6.6 Egenkontrol Der er overført vilkår om, at virksomheden skal føre kontrol med, at eventuelt spild af kemikalier opsamles straks. Der er overført vilkår om, at virksomheden skal kunne oplyse om størrelsen og sammensætningen af oplaget af kemiske bekæmpelsesmidler, og desuden føre driftsjournal over bortskaffelse af farligt affald. Vilkår om fremsendelse af rapport for tilsyn med naturgasfyret energianlæg udgår, da det ikke forekommer relevant. Naturgasfyrede energianlæg hører under Sikkerhedsstyrelsen. Side 19 af 26 Bilag 1 Klagevejledning Afgørelsen kan, inden 4 uger fra den er meddelt, påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagefristen fremgår af godkendelsens første sider. De klageberettigede er15: Ansøger Enhver med individuel væsentlig interesse i afgørelsen. Sundhedsstyrelsen. Landsdækkende organisationer og foreninger. Lokale foreninger, der forinden har meddelt Faxe Kommune, at de ønsker klageret. Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Natur- og Miljøklagenævnet. Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af www.nmkn.dk. Klageportalen ligger på www.borger.dk og www.virk.dk. Du logger på www.borger.dk eller www.virk.dk, ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på kr. 500. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Gebyret betales tilbage, hvis 1. klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves, 2. klageren får helt eller delvis medhold i klagen, eller 3. klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. Søgsmål Ønskes afgørelsen prøvet ved en domstol skal et eventuelt sagsanlæg i henhold til § 101 i miljøbeskyttelsesloven, være anlagt inden 6 måneder efter at afgørelsen er meddelt, dvs. senest den xx. xxxx 2015, eller, hvis sagen påklages, inden 6 måneder efter at endelig afgørelse foreligger i sagen. 15 Se miljøbeskyttelseslovens §§ 98-100. Side 20 af 26 Bilag 2 Liste over oplagrede aktivstoffer Aktivstofferne i nedenstående tabel indgår i de kemiske bekæmpelsesmidler mod insekter, gnavere, snegle og mikroorganismer, som virksomheden opbevarer. Oplagrede aktivstoffer 3-iodo-2-propynylbutyl carbamat Imidacloprid Alfachloralose Isopropylalkohol, nonioniske tensider, natriumchlorit Aluminiumphosphid Jern(III)phosphat Azamethiphos Kaliumklorat Borater Kaliummonopersulfat Brodifacoum Lambda-cyhalothrin Bromadiolon Lineær Alkylbenzen Sulfonat Butan-1-ol Maleinsyre Chloralose Methyl sammensat kondensatprodukt af arylsulfonsyre Coumatetralyl Natriumlaurylsulfat Cyfluthrin Permethrin Cyromazin Piperonylbutroxid Deltamethrin Polyalkylenoxid modificeret heptamethyltrissiloxan Diefthialon(PT14) Propioconazol Difenacoum Pyrehtrin Difenacoum(PT14) Pyrehtrin I og II Diflubenzuron Spinosyn A / Spinosyn D Fipronil Tebuconazol Glutaraldehyd Thiametoxam Glycoler Triflumuron Side 21 af 26 Bilag 3 Oversigtstegning over A/S Mortalins bygninger Side 22 af 26 Bilag 4 Kloaktegning over Bråbyvej 74-76 Side 23 af 26 Bilag 5 Jordforureningskort over Bråbyvej 74-76 Side 24 af 26 Bilag 6 Vilkår i fornyet godkendelsen vs. gamle vilkår Nyt vilkårsnummer Gammelt vilkårsnummer 1 2 1.1 1.2 3 4 5 6 7 8 1.3 1.5 1.6 1.4 2.1 3.1 9 10 11 2.3 2.2 12 13 4.3 4.4 5.1 5.2 5.3 14 5.4 15 16 17 5.5 18 5.6 19 20 21 22 23 6.1 6.2 4.1 4.2 8.6 8.6 7.1 Kort vurdering/begrundelse Vilkår sikrer, at godkendelsen er tilgængelig for relevant personale. Inspireret af standardvilkår. Fastsat i overensstemmelse med tidl. godkendelse. Udgår. Er omfattet af gældende lovgivning. Vilkår definerer betydning af fast og tæt belægning. Inspireret af standardvilkår. Vilkår sikrer, at udvidelse af oplag til en størrelse, der medfører omfatning af risikobekendtgørelsen, kræver tilsagn fra tilsynsmyndigheden. Fastsat i overensstemmelse med tidl. godkendelse. Dog er aktivitet opdateret. Udgår. Der forekommer ikke længere afkast. Fastsat i overensstemmelse med tidl. godkendelse. Vilkår sætter grænser for oplagsstørrelse og krav til opbevaring. Udgår. Der forekommer ikke længere afkast. Omformuleret og tilpasset virksomhedens drift. Vilkår sikrer, at tilsynsmyndigheden kan kræve dokumentation for overholdelse af støjvilkår. Omformuleret, præciseret og tilpasset virksomhedens drift. Omformuleret, præciseret og tilpasset virksomhedens drift. Vilkår sikrer miljøforsvarlig opbevaring og mærkning af kemikalier. Inspireret af standardvilkår. Vilkår sikrer opbevaring af kemikalier under tag og på enten fast eller tæt belægning. Inspireret af standardvilkår. Udgår. Der benyttes ikke længere olie- og benzinudskiller. Udgår. Produktionen er ophørt. Udgår. Der forekommer ikke længere tankanlæg. Udgår. Der forekommer ikke længere tankanlæg. Udgår. Der forekommer ikke længere tromler til opløsningsmidler. Fastsat i overensstemmelse med tidl. godkendelse. Dog opdateret. Inspireret af standardvilkår. Vilkår sikrer god vedligeholdelsesstand af belægninger. Inspireret af standardvilkår. Vilkår sikrer jævnligt eftersyn af belægninger. Inspireret af standardvilkår. Fastsat i overensstemmelse med tidl. godkendelse. Dog præciseret. Fastsat i overensstemmelse med tidl. godkendelse. Dog opdateret. Udgår. Er omfattet af gældende lovgivning. Udgår. Er omfattet af gældende lovgivning. Omformuleret og tilpasset virksomhedens drift. Fastsat i overensstemmelse med tidl. godkendelse. Omformuleret og tilpasset virksomhedens drift. Omformuleret og tilpasset virksomhedens drift. Omformuleret og tilpasset virksomhedens drift. Side 25 af 26 24 7.2 25 7.3 7.4 26 8.1 8.2 8.3 8.4 (støj) 8.4 (partikler) 8.4 (luft) 8.5 9.1 9.2 9.3 Omformuleret og tilpasset virksomhedens drift. Fastsat i overensstemmelse med tidl. godkendelse. Dog opdateret i forhold til seneste beredskabsplan. Udgår. Er omfattet af gældende lovgivning. Vilkår sikrer, at tilsynsmyndigheden kan stille krav om tilstrækkelig oprydning og bortskaffelse af affald inden ophør. Inspireret af standardvilkår. Udgår. Irrelevant vilkår. Udgår. Er omfattet af gældende lovgivning. Udgår. Der forekommer ikke længere afkast eller filtre. Udgår. Vilkår for støjmålinger er inkluderet andetsteds. Udgår. Der forekommer ikke længere afkast og der udledes ikke partikler. Udgår. Der forekommer ikke længere afkast. Udgår. Der er ikke længere noget at måle. Vilkår vedr. støjmålinger er inkluderet andetsteds. Udgår. Der forekommer ikke længere afkast og vilkår vedr. støjmålinger er inkluderet andetsteds. Udgår. Der er ikke længere noget at afrapportere. Vilkår vedr. støjmåliger er inkluderet andetsteds. Udgår. Der er stadig naturgasfyret energianlæg, men det er irrelevant at tilsynsrapport skal fremsendes. Side 26 af 26
© Copyright 2024