(2015, nr. 04) af
Psykologernes fagmagasin Nr. 04 | 2015 | 1. årgang Når man er for rask til at blive behandlet på ét psykiatrisk sygehus … … men syg nok til behandling på et andet, er der fejl i systemet 30 Tilbageblik (1992) "Jeres linje er psykoanalytisk. Er det fordi, I ved, det kan sælge?" Psykologernes fagmagsin "Forretningsmæssigt er det ikke den bedste linje. Vi har valgt det som konsekvens af Hans Reitzels oprindelige holdninger, og det freudianske og psykodynamiske er den holdning, vi selv gerne bære videre. Den jungianske psykologi skal ikke herind, for så slører vi vores billede. Men den jungianske psykologi sælger meget bedre." – Interview med Peter Thielst og Ole Gammeltoft, psykologiredaktører på Hans Reitzels Forlag, i Psykolog Nyt 1992. Nr. 04 | 2015 | 1. årgang Magasinet udgives af Dansk Psykolog Forening og udkommer 12 gange om året. Medlem af Danske Medier Næste nummer: 28. november 2015 Redaktion Ulrikke Moustgaard, redaktør Henning Due, journalist Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer Ansvarshavende ifølge medieansvarsloven: Claus Wennermark Kontakt: p-magasin@dp.dk Dette nummer Forside: e-Types Trykoplag: 10.765 ISSN 2445-6322: P (print) ISSN 2445-6330: P (online) DK ISSN: 0901-7089 Design og layout: e-Types Daily Tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S Annoncer Job- og produktannoncer: DG Media T: 3370 7694, epost@dgmedia.dk (skriv "P-magasin" i emnefelt) Rubrikannoncer: Heidi Strehmel, bladsekretær T: 3525 9706, p-magasin@dp.dk Annoncedeadlines: Nr. 5: 28.10 (produktannoncer) & 13.11 (job- og rubrikannoncer). Udgivelse: 28.11 Nr. 6: 11.11 (produktannoncer) & 27.11 (job- og rubrikannoncer). Udgivelse: 12.12 Nr. 1 (2016): 16.12 (produktannoncer) & 8.1 (job- og rubrikannoncer). Udgivelse: 23.1 Abonnement 1.350 kr + moms + forsendelse p-magasin@dp.dk Rettelser I artiklen Terapiens superstar får ridser i lakken i magasinet P no. 2 har vi givet Nicole Rosenberg forkert titel og arbejdssted. Hun er ikke ledende psykolog ved Institut for Klinisk Medicin i Region Midtjylland, men klinikleder i Region Hovedstadens Psykiatri, Psykiatrisk Center København. Udgiver Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade 27 2100 København Ø T: 3526 9955 www.dp.dk Trykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir. I artiklen Vi er nødt til at tale om forråelse har vi glemt at kreditere illustratoren. Hun hedder Stina Löfgren. Vi beklager fejlene /Redaktionen Artikler i P udtrykker ikke nødvendigvis Dansk Psykolog Forenings synspunkter. Indhold Hemmelig viden Deal med data Interview: Store medicinselskaber og toneangivende amerikanske psykiatere og forskere holder vigtig viden om ADHD-medicins skadelige, langsigtede effekter hemmelig for børn og forældre, mener videnskabsjournalist Robert D. Whitaker. Professionelle med tavshedspligt skal selv beskytte klienters datasikkerhed og kan ikke uden videre bruge smarte systemer som Dropbox eller Skype eller optage samtaler på mobiltelefon, skriver kronikør. 18 40 Nye cheftider Farvel til overlægeledelse og goddag til nye faggrupper ved roret i psykiatrien. Mød Cecilie Skule, psykolog og leder i helseværnet i Oslo. Jeg spørger dem, hvorfor de tror, at den vold, de har oplevet, er så grusom. Deres svar er meget vigtige, fordi det får dem til at føle sig som engagerede mennesker. 26 14 2015 | nr. 04 | | 3 Foto: Gregers Tycho Bag bostedet Fotograf Gregers Tychos barndomshjem lå i Smedegade i Roskilde. En helt almindelig villavej. Men på den anden side af vejen lå Sct. Hans Hospital eller som det hedder i dag Psykiatrisk Center Sct. Hans. Området omkring Sct. Hans var spændende og uhyggeligt at gå på opdagelse i for en nysgerrig dreng. Hvem var det, der boede der? Og hvorfor troede de, at mælkebøtter var jordbær? Som voksen er han taget tilbage til Sct. Hans og det socialpsykiatriske bosted Lindegårdshusene for at få stillet sin nysgerrighed. Billederne er taget i 2009–2010, men er i år udkommet i bogen Never Learned to Dance på forlaget MTHM Books. www.mthmbooks.com 6 | | nr. 04 | 2015 Adfærdsøkonomi Et lille politisk puf Af Henning Due, journalist Regeringen har med sit nye dagpengesystem sprunget på en international adfærdsteoretisk trend for at finde metoder, der kan omsættes til politiske tiltag, som ’puffer’ flere ledige i arbejde. Men ingen ved, om det virker på dagpengemodtagere. 2015 | nr. 04 | | 7 Adfærdsøkonomi – Det er en trend på verdensplan. Det er noget af det nyeste. Nej, ordene kom ikke fra en modeforsker eller en reklamemand, men fra formanden for regeringens dagpengekommission, økonomiprofessor Nina Smith, da hun i oktober forklarede den danske presse, hvilke tanker der lå bag kommissionens anbefalinger til et nyt dansk dagpengesystem. I de efterfølgende dage kunne man i landsdækkende nyhedsmedier læse historien om, at økonomerne i dagpengekommissionen – nogle af landets mest politisk indflydelsesrige – har vendt ryggen til en teori, der i årtier har været indbygget i de modeller, Finansministeriet bruger til at beregne effekter af nye politiske tiltag. I stedet har kommissionen erklæret troskab til en bastard af en forskningsdisciplin, der kaldes adfærdsøkonomi, og som henter tankegods fra både økonomisk teori, psykologi, sociologi og neurovidenskab. Alt sammen i den højere politiske sags tjeneste, der ifølge V-regeringen handler om at finde ud af, hvordan et dansk dagpengesystem kan få flere dagpengemodtagere kommer hurtigere i arbejde. Og Nina Smith har ret. Adfærdsøkonomi – eller på engelsk behavioral science – er i politiske cirkler noget af det nyeste og har de senere år inspireret en række vestlige regeringer til at nytænke, hvordan politiske mål kan omsættes til konkrete tiltag, som ændrer folks adfærd. I England har et statsfinansieret forskerhold kaldet ’Behavioral Insights Team’ i årevis arbejdet med adfærdsforskning med det officielle formål at ”tilskynde mennesker til at træffe bedre beslutninger for dem selv og samfundet”. I Australien og Tyskland pønser man på at oprette samme slags teams, og selv USA’s præsident Barack Obama har for nyligt udsendt et dekret med overskriften Using Behavioral Science Insights to Better Serve the American People, der opfordrer statslige amerikanske myndigheder og styrelser til at ansætte adfærdsforskere, som kan udtænke politiske tiltag, der ”skubber” amerikanske borgere på rette vej. Nudge At puffe folk til en bestemt adfærd. Den store elefant, som puffer den lille, prydede forsiden af Sunsteins & Thalers bestseller om nudging fra 2009. 8 | | nr. 04 | 2015 Skubbe er det afgørende ord. Centralt i forskerholdenes arbejde står den teoretiske antagelse, at man kan skubbe, ’puffe’ – eller på engelsk nudge – mennesker til en bestemt adfærd i en given situation. Nudging er en af de mest benyttede metoder fra den såkaldte anvendte adfærdsvidenskab og blev verdenskendt uden for forskerkredse på grund af den populærvidenskabelige amerikanske bestseller Nudge – Improving Decisions About Health, Wealth, and Happiness, som er skrevet af juristen Cass Sunstein og økonomen Richard Thaler, og som siden udgivelsen i 2009 har solgt mere end en million eksemplarer (se boks). – Det er en metode, adfærdsforskere bruger til at påvirke alle de ting, som ifølge klassiske adfærdsteorier ikke burde betyde noget i princippet, men som har vist sig at betyde noget i praksis, når menneskers handlinger og beslutninger skal forklares og forudsiges, forklarer Pelle Guldborg Hansen, adjunkt ved Roskilde Universitet og adfærdsforsker med speciale i nudging. For eksempel burde salatens placering ved en buffet ikke have nogen betydning, for om mennesker spiser den. – Klassisk adfærdsteori og økonomi forudser nemlig, at mennesker opsøger salaten af sig selv, fordi den er sund og god for dem. Men i virkeligheden har den slags praktiske detaljer vist sig at spille en stor rolle for menneskers beslutninger, og det forsøger nudging at tage højde for ved at undersøge, hvor salatskålen bør stilles på et buffetbord, så chancerne for at mennesker hælder den op på tallerkenen øges, siger Pelle Guldborg Hansen. Irrationel handlen I psykologforskerkredse er nudging ikke noget nyt og har teoretisk og eksperimentelt set årtier på bagen, men metoden fik fik ny vind, da det blev introduceret i slipstrømmen på adfærdsøkonomiens intellektuelle sejrsgang i internationale forskerkredse i løbet af 00’erne. Nudging tager udgangspunkt i et sæt indsigter i menneskers adfærd, som nyere adfærdsvidenskabelig forskning har afdækket, og som antager, at mennesker langt fra altid træffer rationelle beslutninger, der er i deres egen interesse. Mekanismerne blev elegant forklaret af en den amerikanske psykologiprofessor Daniel Kahneman, der efter årtiers forskning i området gjorde adfærdsøkonomi til en globalt anerkendt forskningsdisciplin og vandt Nobelprisen i økonomi i 2002. Adfærdsøkonomi Der er bare den lille hage, at polit ikernes klippefaste tiltro til tiltagenes effe kter står på tynd is rent videnskabelig t. Det lægger dagpengekommissionen sådan set heller ikke skjul på. – Det forskningsmæssige nybrud, som Kahneman og andre blev kendt for, var en indsigt i, hvorfor folk ikke gør, hvad der er i deres egen interesse. I 1970’erne og 80’erne studerede Kahneman og andre adfærdsforskere såkaldte anomalier – altså situationer, hvor folk ikke handler rationelt og søger at optimere egne interesser, sådan som klassisk økonomisk teori ellers har antaget at være tilfældet i årtier, forklarer Pelle Guldborg Hansen. Kahneman hentede sin inspiration fra dual process-teori og sendte mainstream økonomisk teori – såkaldt traditionel neoklassisk økonomi – over i skammekrogen, fordi den ifølge ham og andre forskere, forfejlet antager, at mennesker altid opfører sig rationelt i alle handlinger og beslutninger og altid søger at optimere økonomiske muligheder. Ifølge Kahneman benytter mennesker sig af et eller to systemer, når vi træffer valg. Et ’automatisk kognitivt system’, som vi altid benytter, og som fører til hurtige valg baseret på mavefornemmelser og tommelfingerregler eller udskydelse af beslutninger. Og et ’refleksivt kognitivt system’, som kører langsommere og tilstræber rationelle valg baseret på logisk tænkning og fx cost-benefit analyser. Den teori og en række adfærdsøkonomiske antagelser om menneskers adfærd er krumtappen i kommissionens anbefalinger og bør ifølge kommissionen” påvirke indretningen af incitamenterne i dagpengesystemet”. Nej til mavefornemmelser Antagelserne beskrives indledningsvist i kommissionens rapport til regeringen: vi træffer ofte ugennemtænkte beslutninger baseret på intuition og mavefornemmelser. Vi har forskellige kort- og langsigtede præferencer, som betyder, at vi udskyder handlinger, der skal foretages på bekostning af fx fritid. Vi har svag selvkontrol, som betyder, at vi vælger at udskyde vanskelige eller ubehagelige beslutninger. Vi lider af såkaldt tabsaversion – et begreb fra klassisk økonomisk teori, som dækker over, at omkostningen ved at tabe 100 kroner føles større end den tilsvarende gevinst ved at opnå en gevinst på 100 kroner. Og endelig har vi en tendens til at overvurdere os selv og vores evner. Ifølge et forskningsnotat, som kommissionen har brugt til sine overvejelser om indretningen af det nye dagpengesystem, gælder det specifikt for ledige, at de ofte træffer beslutninger baseret på mavefornemmelser. – Individer bruger især det automatiske system i forbindelse med såkaldt ’svære’ valg, dvs. i mere komplekse beslutninger, hvor mange forhold spiller ind. Det kunne fx være valg mellem (fortsat) ledighed og jobsøgning og mellem ledighed og at tage kortvarende, lavt betalte jobs, skriver Jon Kvist, professor i statskundskab ved Roskilde Universitet og medlem af dagpengekommissionen, der har forfattet notatet. – Begrænset rationalitet forhindrer ledige i altid at vide, hvad de vil, og begrænset selvkontrol forhindrer ledige i altid at gøre, hvad de vil. Begge dele fører til dårlige beslutninger eller udskydelse af beslutninger, skriver han i notatet. I den sammenhæng er nudging interessant, fordi det ifølge Jon Kvist er en metode, der ”gennem design af fx offentlige politikker kan få individer til at handle på ønskede måder”. En stor del af nudging-metodens politiske tiltrækningskraft handler om, at den er billig i drift. Det koster statskassen relativt lidt at gennemføre små praktiske ændringer som f.eks. dagpengekommissionens forslag om en digital ’beskæftigelseskonto’, som ledige kan logge ind på via en computer og se, hvor mange dage med dagpenge, de har tilbage. 2015 | nr. 04 | | 9 Adfærdsøkonomi økonomisk at r, se vi r se el øg rs de un e ig ill sk Ad ennesker, dårligt stillede mennesker, eller m , træffer relativt som er udfordret på andre måder Fx viser dårligere beslutninger end andre. omisk undersøgelser, at folk, der er økon utninger. pressede, træffer dårlige lånebesl – Pelle Guldborg Hansen, adfærdsfo rsker med speciale i nudging, Rosk Derfor var det heller ikke overraskende, da et bredt flertal i Folketinget få dage efter kommissionens præsentation stemte for vedtagelsen af regeringens dagpengereform, der stort set hentede alle sine nye ideer fra kommissionens anbefalinger. Der er bare den lille hage, at politikernes klippefaste tiltro til effekterne af tiltagene står på tynd is rent videnskabeligt. Det lægger dagpengekommissionen sådan set heller ikke skjul på. I kommissionens rapport står der blandt andet, at effekterne af et af de mest omtalte nye tiltag i dagpengesystemet – de såkaldte karensdage – ”er svære at skønne over” på grund af ”manglende empirisk grundlag”. Alligevel forventes de nye tiltag at have ”betydelige beskæftigelsesvirkninger og virkninger på de offentlige finanser”, ikke mindst på grund af ”mulige positive adfærdsøkonomiske effekter”, kan man læse i rapporten. Adfærd er ikke fast Den videnskabelige dokumentation optager også forskere med et kritisk blik på adfærdsøkonomi og nudging. En af dem er Magda Osman. Hun er seniorforsker i eksperimentel kognitiv psykologi ved Queen Mary University i London og har netop udgivet en bog med de seneste forskningsresultater inden for området, Future Minded – The Psychology of Agency and Control. – I psykologisk forskning ser vi mange eksempler, der bekræfter antagelserne om menneskers 10 | | nr. 04 | 2015 ilde Universitet. irrationelle beslutninger og handlinger, men de er ofte præget af metodeproblemer og kan ikke uden videre tages for gode varer. Blandt psykologer er der stor debat om, hvorvidt undersøgelserne er særligt valide, siger hun og fortsætter: – Du kan godt skabe en situation, hvor folk opfører sig irrationelt, men der er altid tale om en specifik situation, som man ikke kan generalisere ud fra. I praksis ser vi, at mennesker opfører sig forskelligt i forskellige situationer, men også forskelligt i de samme situationer. Man skal huske, at personligt bias, personlig erfaring, faktisk er brugbar i mange situationer, hvor et menneske skal træffe en beslutning. – Hvis man fx antager, at folk er dårlige til at udøve selvkontrol, må det første videnskabelige spørgsmål, der skal besvares, derfor være: ”hvilke konkrete dele af personens selvkontrol taler vi overhovedet om?, siger hun. Selvom de adfærdsøkonomiske antagelser ikke kan ophøjes til generelle love, mener Pelle Guldborg Hansen alligevel, at de har stor forklaringskraft. – Kommissionen formulerer sig muligvis lidt bastant, men adskillige undersøgelser viser, at mennesker der er pressede af fx stress, søvnmangel eller dårlig økonomi, træffer relativt dårligere beslutninger end andre. F.eks. træffer økonomisk pressede dårlige lånebeslutninger. Det er måske ikke en politisk korrekt sandhed, men det er ikke desto mindre videnskabeligt underbygget, siger han. Pelle Guldborg Hansen kalder det ”et stort skridt fremad”, at kommissionen og regeringen bruger Adfærdsøkonomi antagelserne som teoretisk fundament for de nye tiltag, fordi antagelserne hviler på bedre videnskabelig dokumentation end tidligere politiske tiltag, der har skullet få flere ledige i arbejde. Men også han peger på, at der er langt fra laboratoriet til virkeligheden. – Dagpengekommissionen siger, at nudging-tiltagene har en chance for at virke, og med den viden, vi har om tabsaversion og om karensdage, burde de virke. Men vi ved det ikke, for der findes ikke videnskabelige studier på det her område, siger Pelle Guldborg Hansen. – Hvis politikerne ikke undersøger, hvilke praktiske udfordringer ledige har i dagpengesystemet, og hvilke psykologiske barrierer, de møder som ledige, får man et uforudsigeligt resultat, siger han. Nuancer og etik Af samme grund mener formand for Dansk Psykolog Forening, Eva Secher Mathisen, at kommissionens rapport og den bagvedliggende analyse bærer præg af manglende viden om menneskelig motivation. Hun peger blandt andet på, at ledige mennesker i praksis står over for en række betydningsfulde og værdiskabende valg i tilværelsen, som ikke handler om økonomi. – Når ledige søger job, gør de det ikke kun ud fra en vurdering af, om det kan betale sig rent økonomisk. Der indgår mange parametre i den overvejelse. Ligger jobbet f.eks. inden for en geografisk radius, som ikke ødelægger hverdagen og netværket for den ledige? Den slags problemer vil helt fornuftigt indgå i vurderingen, siger hun. Eva Secher Mathiasen efterlyser også adfærdsøkonomiske analyser, der tager højde for lediges overvejelser omkring de negative langtidskonsekvenser af at få et kortvarigt arbejde. – Hvis man enten er overkvalificeret til jobbet eller slet ikke er uddannet til det, mister man jo værdi for det arbejdsmarked, som ens uddannelse egentlig er rettet mod, og hvor ens faglige kompetencer kan bruges, siger hun. Men nudging rejser også etiske problemstillinger, da nogle udgaver af metoden kan opfattes som en slags manipulation af mennesker, fordi de snydes til at handle på en bestemt måde, selvom de tror, de handler efter egen overbevisning. – Nudging opererer på en etisk skala, hvor man kan sige, at interventioner i den ene ende er svære at have indvendinger imod – f.eks. kampagner, der skal få folk til at smide affald i skraldespanden - men med dagpengereformen befinder vi os i et etisk grænseland, som kræver forsigtighed, vurderer Pelle Guldborg Hansen. – Hvis politikerne skal kunne forsvare at bruge nudging i dagpengesystemet, er de nødt til at være 100 procent åbne omkring, hvad de gør, og hvordan de gør det, siger han. Magda Osman er som sådan ikke modstander af, at politikere forsøger at ”puffe” borgerne i en positiv retning, men som forsker ser hun ofte, at kæden hopper af, når videnskabelige fund om nudging skal overføres til konkrete politikker i praksis. – Grundlæggende er verden og mennesker meget komplekse, og nudging er ganske enkelt et lidt for let trick. Jeg mener ikke, der er nogen vej uden om de lange, seje træk. Generelle adfærdsændringer starter i skolen. Hvis folk f.eks. skal leve sundere, er nøglen uddannelse og opdragelse, siger hun. | Når ledige søger job, gør de det ik ke kun ud fra en vurdering af, om det kan betale sig rent økonomisk. Der indgår m ange parametre i den overvejelse. – Eva Secher Mathiasen, formand for Dansk Psykolog Forening 2015 | nr. 04 | | 11 Nyheder om psykologi Aktuelt Af Redaktionen $ Norsk regering vil ansætte flere psykologer Øg tilskuddet til rekruttering af psykologer i kommunerne med 45 millioner kroner. Sådan lyder et af forslagene i den norske Høyre-regerings netop fremlagte statsbudget for det kommende år. Det betyder 150 nye årsværk, og samtidig foreslår regeringen at omlægge den såkaldte tilskudsordning til et årligt fast tilskud på 300.000 norske kroner per psykologårsværk. Den offentlige misbrugsbehandling får også et økonomisk løft med et forslag om en ramme på 2,4 milliarder kroner frem mod 2020, hvor kravet lyder, at den såkaldte tværfaglige, specialiserede rusbehandling prioriteres højere end den somatiske behandling. Sindslidelser: Mest omtalte folkesygdom Når danske medier skriver om sygdomme, var kræft indtil for nyligt den sygdom, der fik mest omtale i landsdækkende og regionale aviser samt webmedier. Sådan er det ikke længere – nu er sindslidelser det allermest omtalte. Det viser en analyse af omtale i perioden 1. januar 2013 til og den 30. juni 2015, som medieanalysebureauet Retriever har lavet for Dansk Kommunikationsforening. 27,4 % af alle sygdomsrelaterede omtaler i medierne handler om sindslidelser, 24,7 % handler om kræft. Først på tredjepladsen kommer den sygdom, som flest danskere dør af, nemlig hjerte-kar-sygdomme med 14,9% af alle omtaler. 12 | | nr. 04 | 2015 Torturofre stævner psykologer Tre mænd fra henholdsvis Tanzania, Libyen og Afghanistan, der blev kidnappet af den amerikanske efterretningstjeneste CIA og udsat for tortur under USA's krig mod terror, stævner nu de to amerikanske psykologer, der er blevet udpeget som ansvarlige for at udvikle CIAs torturmetoder. Det sker gennem organisationen American Civil Liberties Union (ACLU) og med et erstatningskrav på mindst 70.000 dollar. Stævningen kommer i kølvandet på skandalen om den amerikanske psykologforening APAs samarbejde med Bush-regeringen. EFPA Brug jeres kompetencer – hjælp flygtninge Mens tusinder af flygtninge, asylansøgere og migranter strømmer over de europæiske grænser, melder psykologforeninger i EU sig nu på banen: Hjælp dem. Det er nu, der er brug for psykologfaglighed. Opråbet kommer både fra den fælleseuropæiske psykologorganisation, EFPA, men også fra nationale foreninger. Sveriges psykologforening udsendte i oktober en officiel meddelelse til sine medlemmer. Den siger, at det er en pligt for psykologer at stille deres kompetencer til rådighed. I Danmark bakker Dansk Psykolog Forening op om opfordringen til, at også psykologer bidrager til en løsning af situationen. Granatchokket fylder 100 år I 2014 var det 100 år siden, at verdens hidtil blodigste krig, første verdenskrig, begyndte. Krigen kostede ni millioner soldater livet i Europa, og den blev også toneangivende for psykologien. Da et massivt antal soldater fik reaktioner som angst og hukommelsestab, skabte det krise i britisk militær og blev tilskrevet de granatnedslag, de havde været i nærheden af. Fænomenet optog den britiske læge og psykolog Charles Samuel Myers, der selv var med ved fronten. Året efter, i 1915, publicerede han den første videnskabelige artikel i tidsskiftet The Lancet om granatchok, forfaderen til PTSD. Specialistuddannelse i kognitiv terapi “Fælles om færdigheder” Mindwork og Cektos udbyder i fælleskabet en helt ny færdighedsorienteret specialistuddannelse i kognitiv terapi med danske og internationale eksperter. Vi forener kræfterne for sammen med et hold af kompetente og erfarne undervisere at kunne udbyde en uddannelse, der ikke blot adresserer de vigtigste og nyeste aspekter på det kognitive felt, men også søger at løse en af de mest centrale udfordringer i terapeut-uddannelse: overførslen af teoretisk viden til konkrete nye og bedre terapeutiske kompetencer. Forældrekompetenceundersøgelse ved Kari Killén Mindwork er meget stolt af at kunne byde Dr. Kari Killén velkommen på et 2 dages kursus om tilknytning, omsorgssvigt og forældrekompetenceundersøgelser. Vi har gennemgået den internationale forskning og identificeret de mest effektive metoder til at uddanne og opkvalificere terapeuter, og vi er stolte af at kunne præsentere et specialiseringsmodul i CBT med gennemgående fokus på: udvikling, optimering og tillæring af konkrete evidensbaserede terapeutiske metoder. Kick-off arrangement: 16. december 2015 Kursusstart: 1. februar 2016 45.000 kr. inkl. 90 t. undervisning og 60 t. supervision Psykofarmakologi i 2016 Kurset med speciallæge i psykiatri Christian Frøkjær Thomsen tilbyder basal viden om de vigtigste psykofarmakagrupper, deres anvendelsesområde, ønskede virkning og bivirkninger. Kursusdage: 17. og 18. marts 2016 Kursusdage: 9. - 10. december 2015 4.000 kr. fuld forplejning 4.500 kr. inkl. fuld forplejning Voksenmodulet 2016 Forskningsmodulet 2016 med Erik Simonsen Tre teoridage i april og maj 2016 samt supervision og vejledning i forbindelse med obligatorisk skriftlig opgave. Dagligt stilles der krav til psykologens kompetencer i forhold til at kunne foretage metodisk forsvarlige udredninger, stille, beskrive og formidle korrekte diagnoser og naturligvis indstille klienten til den rette form for behandling. Kursusstart: 19. april 2016 Klinisk psykologisk undersøgelsesmetodik 2016 Voksenmodulet er et samlet kursusforløb, der med temaerne assesment, differential diagnostik, personlighedsforstyrrelser- & teori, psykologiske behandlingsmetoder samt, lovgivning & etik netop adresserer det brede virke som psykolog på voksenområdet. Kurset giver både mulighed for at arbejde indgående med udvalgte tests samt indføring i rammerne for og strukturen i et undersøgelses- forløb, hvor såvel kognitive som personlighedspsykologiske forhold skal udredes. Voksenmodulet hos Mindwork er serveret praktisk, relevant og inspirerende af dygtige undervisere og formidlere som Christian Møller Pedersen, Mikkel Arendt, Michael Kaster og Sebastian Simonsen. 13.500 kr. inkl. godkendelse af obligatorisk skriftlig opgave. Kursusstart: 19. januar 2016 Kursusstart: 4. februar 2016 8.500 kr. inkl. fuld forplejning 21.500 kr. inkl. fuld forplejning 2015 | nr. 04 | | 13 Psykologer skal udfordre sig selv på fagidentiteten, mener den norske psykolog Cecilie Skule, der er leder for over 200 ansatte i det psykiske helseværn i Oslo. KOM IND I KAMPEN 14 | | nr. 04 | 2015 Ledelse Foto: Bo Mathisen Af Ulrikke Moustgaard, redaktør Hun træder ind i rummet som en hvirvelvind. Energien er hektisk – for hun kommer lige fra jobbet som chef i voksenpsykiatrien på Diakonhjemmet Sykehus i den norske hovedstad Oslo og kan lige nå et interview, inden hun skal videre i sit program. Men blikket er roligt og fast. Den 48-årige norske psykolog Cecilie Skule ryster ikke på hånden. Hverken når hun viser ministre rundt på sygehuset og fortæller om, hvordan hun og resten af medarbejderstaben på 220 fagfolk arbejder for at få borgere med psykiske lidelser tilbage på det norske arbejdsmarked. Eller når hun sidder til ledelsesmøder og træffer beslutninger – sammen med dem, det hele handler om. Patienter har ifølge norsk lov ret til at have en repræsentant siddende med omkring ledelsesbordet og blive spurgt og hørt. Nu sidder hun i mødelokalet i de norske psykologers forening. For at fortælle sine danske kollegaer om netop det: At være psykolog og chef for en afdeling i det psykiske helseværn. En psykolog i den stol er ikke helt almindeligt i Danmark, men bliver mere og mere almindeligt iNorge. For blot få årtier siden ville det have været nærmest utænkeligt. Det var dengang, alvorlige psykiske lidelser var forbeholdt lægevidenskaben, og chefer var mænd og overlæger. Som den norske fotograf, der skal tage billeder af Cecilie Skule til artiklen, siger: ”Det ville have glædet min afdøde psykolog-mor! At en psykolog er chef for læger.” Cecilie Skule leder en afdeling, hvor de ansatte tilhører mange faggrupper: Psykologer, læger, sygeplejersker, sundhedshjælpere og flere. Som leder har hun det faglige ansvar for, at patienterne får den behandling, de skal have. Til at bestride dét job har hun en god faglig baggrund: – Der er behov for mange fagligheder i det psykiske helseværn. Lægerne er for eksempel virkelig gode til at prioritere. Sygeplejerskerne mestrer både logistik og det at tænke hele mennesket med ind, de forstår sig på at varetage omsorg gennem et helt døgn. Vi psykologer er rigtig gode til relationer og til processer. Når man taler på individniveau i forhold til at snakke med de enkelte patienter. Men denne kompetence er også nyttig på ledelsesniveau siger hun. – Og hvad er det så, jeg har kunnet bruge af min faglighed som leder? Jo, jeg er vant til at etablere relationer og reflektere over relationer. Jeg er glad for min socialpsykologi. Jeg er også glad for min viden om gruppeprocesser, organisationer og de kræfter, der er i os mennesker – også det irrationelle i os, frygt for eksempel. Det er vigtigt at kunne forstå som leder. Motiveret ledelse Mennesker med psykiske lidelser har fulgt Cecilie Skule fra barnsben. Hun har fået psykiatri, eller psykisk helseværn, som i Norge er den offentlige og professionsneutrale betegnelse for spesialisthelsetjenesten for psykiske lidelser, ind med modermælken. Hendes forældre var begge ansat på et af Oslos gamle centraliserede sygehuse med døgnanbragte sindslidende patienter, og eftersom familien boede på området, voksede hun bogstaveligt talt op i psykiatrien. Hun har derfor også fulgt udviklingen i det psykiske helseværn fra første række. Fra gamle tiders tro på, at når man var alvorligt syg, skulle man indlægges i en seng på et sygehus – også når sygdommen var psykisk. Og til nye tiders tro på, at centralisering ikke er gud, men at borgere med psykiske lidelser skal være en del af samfundet, bo i egne hjem og behandles i egne hjem, som en del af det nye specialiserede psykiske helseværn i Norge går ud på. Med til de nye tider hører også erkendelsen af, at ikke kun læger egner sig til at være chefer i sundhedssektoren. – Læger kan være ledere. Psykologer kan være ledere. Andre faggrupper kan være ledere. Inden for vores felt, psykisk sundhed, er der jo ingen, der sidder med totalkompetencen. Så vi er helt afhængige af de forskellige faggrupper for at give patienterne bedst mulig behandling, siger Cecilie Skule. Selv har hun allieret sig med en række dygtige folk, der kan det, hun ikke selv kan – præcist som i enhver anden privat virksomhed. De er rådgivere. Den tidligere afdelingsoverlæge er for eksempel blevet hendes medicinsk-faglige rådgiver. Men erkendelsen og de nye chef-tider er ikke kommet af sig selv. Den norske psykologforening har skubbet gevaldigt på. Den har klædt psykologerne på til lederjob. Helse – og omsorgsdepartementet har fremhævet betydningen af ledelse på sygehuse og 2015 | nr. 04 | | 15 Inden for vores felt, psykisk sundhed, er der ingen, der sidder med totalkompetencen lagt klare regler for, hvordan ansvaret som leder skal varetages. Foreningen har siden 2007 tilbudt lederkurser til psykologer. – Heldigvis var det ikke ”psykologer er bedst”-kurser, men kurser i ledelse. ”Hvordan håndterer du de vanskelige samtaler?” eller ”hvordan skal du planlægge?” Og jeg er taknemmelig for, at det ikke var så professionsprotektionistisk. For det er der hverken fremtid eller ledelse i, siger Cecilie Skule. Lige så vigtigt var den norske psykologforenings samarbejde med Helseværnet. For man kan uddanne tusinder af kompetente ledere. Men hvis ikke det arbejdsmarked og system, de skal ud i, synes, at de er værdige og brugbare ledere, nytter det ingenting. Loven om psykisk helseværn sidestiller psykologspecialister med lægespecialister som specialister i psykisk helseværn. Psykologers kompetence gør dem i stand til at være fagligt ansvarlige for patientbehandling og have lederansvar i det psykiske helseværn. Det fremhæves i et notat og redegørelse om psykologers kompetencer, der blev lavet af den norske psykologforening. Loven fra 2001 var klar, men ikke alle dele af det psykiske helseværn havde taget det ind. Notatet tydeliggjorde myndighedernes politik og klare signaler. – Så politikken er helt klar, og sådan skal det være, siger Cecilie Skule. Nye toner Da Cecilie Skule begyndte at læse psykologi på universitetet, så det psykiske helseværn ikke ud som i dag. Hun kom ind i faget på et tidspunkt, hvor decentraliseringen af det norske psykiske sundhedssystem var i fuld gang, og nye faggrupper – som 16 | | nr. 04 | 2015 psykologer – allerede havde fået langt større plads i det norske sundhedsvæsen, end da hun selv voksede op tæt på den gamle psykiatri. Psykologer var kommet ind på områder, der ellers ikke havde tradition for psykologfaglighed som eksempelvis misbrugsbehandling. Et område, som Cecilie Skule i øvrigt har arbejdet meget med, før hun blev leder. Og som hun stadig beskæftiger sig med – når hun ikke leder og fordeler arbejdet på sit job, forsker hun i dobbeltdiagnoser i forbindelse med misbrug og depression. Og udviklingen i det psykiske helseværn fortsætter derudad. I dag opererer den norske psykiske helseværn med udstrakt brug af ambulante team. Det er klinikker, hvor læger, psykologer, socialrådgivere, sygeplejersker og andre fagpersoner arbejder med ambulante tiltag og i opsøgende teams, der tager ud til borgerne frem for, at borgerne skal komme til dem. Alt sammen med afsæt i et normaliseringsperspektiv, som har stor betydning for den enkelte patient, fordi han eller hun møder de professionelle i sine egne rammer og en normal kontekst, der ikke sygeliggør. Behandlingsmodellen, der kaldes F-ACT, har vist sig at have gode effekter: Mindre tvang, kortere indlæggelser og mindre dramatiske indlæggelser er nogle af dem. Det stiller nye krav til faggrupperne. Også psykologerne. I et tværfagligt team er man nødt til at give slip på den klassiske forestilling om den unikke og langvarige klient-psykolog-relation. Psykologiens rolle Da psykologien blev født som videnskab og som akademisk fag på universitetet, tog den sit udgangspunkt i det enkelte individ. Den forestilling – og psykologidentitet – vil Cecilie gerne modernisere. – Psykologidentiteten og psykologrollen har traditionelt været bundet op på individet. Hvis man begynder en behandling, fuldfører man behandlingen. Det har været kilde til mange frustrationer i det psykiske helseværn. Fordi der er ikke tid. Men man kunne også betragte psykologarbejdet på en anden måde, siger hun. – Når en borger bliver indlagt på sygehuset, er det sådan, at der bliver foretaget en vurdering af, hvor alvorligt, det er, og en behandling bliver sat i værk. Derefter overtager andre specialister måske. Det skal psykologer lære af og være en del af. Hvis psykologer skal have en vægtig og vigtig plads i sundhedssystemet, som jeg mener, at de bør have, så tror jeg, at man er nødt til at udfordre og videreudvikle psykologidentiteten, og vi må være særligt gode til at indgå i tværfagligt samarbejde, siger Cecilie Skule. I det sundhedssystem, hun gerne vil være fortaler for, arbejder faggrupperne sammen og byder ind, når de skal byde ind. Det er faggruppernes udfordring. De forstår ikke altid at afgrænse sig og levere patienten videre til en anden, der har et andet fagligt perspektiv. Det gælder også psykologer. – Hvis holdningen er, at man godt kan lide lange og individuelle relationer med masser af processer, så kan man arbejde privat og for sig selv. Men hvis man skal arbejde på for eksempel et hospital, så er det virkelig vigtigt, at faggrupperne kan arbejde sammen, og at man ved, hvem, der står for hvad. Her er psykologidentiteten blevet lidt udfordret, siger hun. | Dansk Psykolog Forening og BUPL’s Lederforening inviterer til en tværfaglig konference: TIDLIG INDSATS Kan vi gøre det bedre sammen? 2. december 2015 kl. 9.30-15.00 I Tivoli Congress Center I Arni Magnussons Gade 2, Kbh V. Kom og hør, hvorfor vi mener, at svaret er JA – og få konkret inspiration til, hvordan vi kan gøre det bedre! Konferencen retter sig mod PPR-psykologer & -ledere og mod ledere på dagtilbudsområdet. Også kommunale beslutningstagere og embedsmænd er velkomne. Det er gratis at deltage men tilmelding er nødvendig (begrænset antal pladser). Læs mere og tilmeld dig via: www.dp.dk/psykologkampagnens-arrangementer PROGRAM Moderator: Mette Walsted Vestergaard 09.30 – 10.00 Kaffe og croissant inden start 10.00 – 10.15 Velkomst Rie Rasmussen, bestyrelsesmedlem i Dansk Psykolog Forening og Sanne Lorentzen, formand for BUPL’s Lederforening 10.15 – 10. 50 Betydning af forebyggende indsatser i daginstitutioner Lektor Kirsten Elisa Petersen, Aarhus Universitet 10.50 – 11.25 Opmærksomhedspunkter for samarbejdet set fra et BKF-perspektiv Formand for Børne- og Kulturchefforeningens Dagtilbudsnetværk Ane Stallknecht 11.25 – 12.05 Etablering af åben konsultation som fast tilbud i daginstitutioner Herlev Kommune 12.05 – 12.45 Frokost 12.45 – 13.25 En styrket opmærksomhed på flygtningebørn Aarhus Kommune 13.25 – 13.40 Kaffepause 13.40 – 14.25 Samarbejdets betydninger. Hvordan kan PPR og pædagoger samarbejde relevant? Vicki Sieling, psykolog, supervisor og udviklingskonsulent 14.25 – 15.00 Ønsker til fremtidens samarbejde mellem PPR og dagtilbud Rie Rasmussen, bestyrelsesmedlem i Dansk Psykolog Forening og Sanne Lorentzen, formand for BUPL’s Lederforening) 15.00 Tak for i dag 2015 | nr. 04 | | 17 Sig sandheden om medicin 18 | | nr. 04 | 2015 Interview Psykiatere og medicinalindustri deler ikke forskning om ADHD-medicins negative langsigtede effekter med offentligheden for at beskytte deres marked, siger den amerikanske videnskabsjournalist Robert D. Whitaker. Af Simon Kratholm Ankjærgaard, journalist Illustration: Clara Ernst Han har i mange år skrevet om og analyseret medicinens skadelige effekter, og i september var han i København for at deltage i konferencen Psychiatric drugs do more harm than good, der var arrangeret af Peter Gøtzche – læge, forsker og leder af Det Nordiske Cochrane Center på Rigshospitalet. Både Whitaker og Gøtzche er meget kritiske over for medicinalindustrien og den – i deres øjne – overdrevne brug af psykofarmaka, som det blandt andet er beskrevet i Gøtzches aktuelle bog Dødelig psykiatri og organiseret fornægtelse, hvor han kritiserer psykofarmaka for at være så skadeligt, at det hvert år har en halv million menneskeliv på samvittigheden i USA og Europa blandt personer, der er mindst 65 år gamle. For Robert D. Whitaker handler det ikke om utilsigtede dødsfald, men om hvordan ADHD-diagnosticerede og -medicinerede børn på den lange bane får det værre af medicinen. Og om, hvordan det stadig ikke er noget, som forældrene bliver informeret om, når deres ADHD-diagnosticerede børn begynder at tage medicinen, særligt Ritalin. Stregen trækkes ved 14 måneder Og det er ikke fordi, dokumentationen ikke er der. Allerede i 1993 satte en gruppe ADHD-eksperter sig for at undersøge effekterne af medicinen på tre grupper af børn – finansieringen kom fra det ameri- kanske National Institute of Mentalt Health (NIMH). Den ene gruppe af børn fik ADHD-medicin af ADHD-eksperter, den anden gruppe fik medicin af deres egen læge, og den tredje gruppe fik adfærdsterapi. – Motivationen for at påbegynde studiet var ædel nok, siger Robert D. Whitaker og fortsætter: – Eksperterne sagde ved starten af studiet, at de nu i to årtier havde brugt medicinen, men intet bevis havde for virkningen på den lange bane. Studiet strakte sig over flere år, men det er i formidlingen af resultaterne, at det bliver en mudret affære, fortæller Robert D. Whitaker. – På den helt korte bane, inden for de første seks uger, er der ingen tvivl om, at medicinen virker. Børnene bliver mindre urolige og begynder at følge bedre med, siger han. – Efter 14 måneder viste undersøgelsen, at de børn, der havde fået medicin af ADHD-eksperterne, klarede sig lidt bedre end de øvrige to grupper i forhold til ADHD-symptomerne. Symptomerne blev mindre, og der var tegn på, at børnene klarede sig bedre med læsningen. Ergo var den officielle konklusion, at medicinen hjalp. Og hvis man i dag som forældre til et barn med en ADHD-diagnose slår op under effekten af ADHD-medicin, så henvises der til resultaterne efter 14 måneder. 2015 | nr. 04 | | 19 Interview Siden diagnosen af ADHD første gang blev konstrueret i 1980, har psykiaterne fortalt en helt særlig historie til offentligheden: Det her er en virkelig sygdom i hjernen, og vi har en tryg og sikker behandling: medicinen. I takt med at denne historie er blevet fortalt, har medicinalindustrien øget sin strøm af penge til psykiaterne. – Robert D. Whitaker, journalist og forfatter. Det bliver værre Men 14 måneders-markøren er forkert, mener Robert D. Whitaker. For NIMH-studiet fortsatte, også ud over de 14 måneder, og i takt med at månederne blev til år, blev billedet klarere og klarere. Efter tre års medicinering konkluderede studiet, at børnenes symptomer ikke blev bedre, men værre – og at de faktisk klarede sig dårligere end de børn, der ikke tog medicinen. Samme konklusion efter seks år. De medicinerede børn udviste større hyperaktivitet, øget impulsivitet og nedsat funktionsevne. – Vi troede, at de børn, der var på medicin i en længere periode, ville klare sig bedre. Det viste sig ikke at holde stik, har en af forskerne bag undersøgelsen, William Pelham fra University of Buffalo, USA, udtalt. – Der var ingen forbedrende effekter. Ingen. På den korte bane vil medicinen hjælpe børnene til at få det bedre, men det er ikke tilfældet på den lange bane. Og den information bør gøres tilgængelig for forældrene, sagde Wlliam Pelham videre. Men informationen blev ikke gjort tilgængelig for forældre. I stedet begyndte en strid mellem psykologerne og psykiaterne. – Psykologerne ønskede at få resultaterne for tre års- og seks års-markøren publiceret, men psykiaterne ville ikke. Derfor er det stadig i dag 14 20 | | nr. 04 | 2015 måneders markøren, der anvendes, siger Robert D. Whitaker. Og det selvom flere senere studier har vist de samme resultater som det store NIMH-studie. Det gælder blandt andet et studie, foretaget i Australien i 2009, hvor en af konklusionerne var, at medicinerede ADHD-børn havde ti gange større risiko for at præstere under deres aldersniveau, end de ikke-medicinerede ADHD-børn. Et tilsvarende studie i Quebec i 2013 tegnede et endnu mere dystert billede. Her var en af konklusionerne: "Øget medicinering resulterer i øget ulykkelighed og i en forværring af forholdet til forældrene. Disse emotionelle og sociale effekter ses primært hos piger, der også oplever øget angst og depression." Hos de medicinerede drenge kunne man se en øget risiko for, at de droppede ud af skolen. Samtlige studier af mangeårig medicinering beretter om en øget risiko for at udvikle yderligere diagnoser såsom OCD, psykoser, angst og bipolar lidelse. Konstruktionen af en diagnose Men hvorfor denne hemmeligholdelse af resultaterne på den anden side af de 14 måneder? Hvorfor denne strid mellem psykologerne og psykiaterne? Interview – Siden diagnosen af ADHD første gang blev konstrueret i 1980, har psykiaterne fortalt en helt særlig historie til offentligheden: Det her er en virkelig sygdom i hjernen, og vi har en tryg og sikker behandling: medicinen. I takt med at denne historie er blevet fortalt, har medicinalindustrien øget sin strøm af penge til psykiaterne, blandt andet for at bidrage til oplysningskampagner og for at betale udgifterne for læger, psykiatere og forskere, når de skulle deltage i de store konferencer. Samtidig er forskere inden for psykiatrien blevet hyret til at være talere, rådgivere og konsulenter for medicinalvirksomhederne og for diverse både offentlige og halvoffentlige institutioner, siger Robert D. Whitaker. – En af dem er psykiatriprofessor og chef for de kliniske og forskningsmæssige programmer inden for blandt andet ADHD ved Massachusetts General Hospital. Han har over tid modtaget penge fra 24 forskellige medicinalvirksomheder, der alle producerer ADHD-medicin. Han er blevet ved med at udgive rapporter, der fortæller, at medicinen virker – også på den lange bane, siger Whitaker. Men hele skævvridningen begyndte allerede ved formuleringen af diagnosen i 1980 – og ved de efterfølgende justeringer af den, mener han. – Der er jo tale om en diagnostisk konstruktion, som en række eksperter udarbejdede for 35 år siden. Vi ved jo ikke, hvad ADHD er. Der er ingen biologiske forklaringer – ingen patologi. Det er et spørgsmål om adfærd – og fortolkning af denne adfærd. Og det er i høj grad lærerne, der er med til at definere, hvem der er mistænkt for at have ADHD. Hvornår er man et forstyrrende element i klassen? Hvordan definerer du, om et barn tapper for meget med fingrene på bordet? Banker for meget med foden? Er ukoncentreret og hyperaktiv? Det er en konstruktion, hvor du hele tiden kan flytte grænserne, siger han. Forklaringen på dette skal findes i det DSM-system, som amerikanske læger diagnosticerer ud fra og som hele tiden justeres og opdateres. DSM står for Diagnostic and Statistical Manual, som i dag findes i en femte udgave, DSM-5. – Da ADHD-diagnosen blev formuleret og optrådte første gang i DSM-3 blev det angivet, at tre procent led af ADHD. Ved formuleringen af DSM-4, som den føromtalte psykiatriprofessor blandt andet var med til at udforme, var tallet steget til fem procent. I dag anslår eksperter, psykiatere især, at op mod 13 procent lider af ADHD, siger Robert D. Whitaker og fortsætter: – Hele tiden rykkes grænserne, og de, der rykker grænserne, har tætte bånd til medicinalvirksomhederne. Ved at rykke grænserne øger man antallet af de børn, der vurderes at have behov for medicinen. Man øger simpelthen markedet. Ifølge ham er løsningen ikke at medicinere børnene, men at fokusere på rammerne – særligt klasseværelset. – Brug fem minutter hver time på fysisk aktivitet, eksempelvis. Mange af de børn, der diagnosticeres med ADHD, har det ikke nødvendigvis. Og de træk, der tolkes som ADHD-symptomer, kan forsvinde, hvis de ikke hele tiden tvinges til at sidde stille på en stol, siger han. Tal fra Apotekerforeningen viser, at omkring 10.000 danske drenge under 15 år bliver behandlet med ADHD-medicin, hvilket er tre gange højere end i 2005. Det samlede salg af ADHD-medicin er nidoblet siden 2005, hvilket svarer til en stigning på 40 procent om året. "Jeg er yderst betænkelig ved, at man medicinerer disse børn. Det er for nemt at stille en diagnose, og efter min opfattelse sygeliggør man mange børn, der ikke er syge og som ikke burde behandles med medicin. ADHD-medicin har samme effekter som amfetamin, og når man udskriver medicinen, svarer det til at give børn speed på recept," har han sagt til hjemløseavisen Hus Forbi. | Robert D. Whitaker Amerikansk, prisbelønnet videnskabsjournalist, forfatter og tidligere underviser ved Safra Center for Ethics på Harvard University, USA. Står bag e-zinet madinamerica. com og har skrevet en række bøger, blandt andet den kendte Anatomy of an Epidemic om ADHD. 2015 | nr. 04 | | 21 Ny forskning Tema: Resiliens Af Dion Sommer, professor i psykologi, Aarhus Universitet Resiliensforskningens udvikling Resiliens som global sundhedsstrategi Resiliens er en fordanskning af det engelske ord resilience, som betyder elasticitet, spændstighed og evnen til at rette sig op. Resiliens defineres som en proces, der betegner relativt positiv udvikling på trods af udsættelse for signifikant risiko, stress eller traumer. Der skal være to betingelser til stede, for at der er tale om resiliens: 1) Udsættelse for signifikant risiko 2) Opnåelse af positiv udvikling på trods af risiko. Forskningen forklarer, hvorfor nogle mennesker med en stærk problempræget opvækst, klarer sig 'på trods' og 'bedre end forventet'. Empirisk resiliensforskning er beskeden i Danmark, hvorimod den internationalt er meget omfattende. Forståelsen af resiliens har ændret sig markant gennem mere end 40 år. Generelt har resiliensforskningen udfoldet sig i disse fire bølger: FORSKNING EKS. 1: Vi ser dagligt i medierne strømme af mennesker, familier med børn og unge, traumatiserede, måske torturerede, flygtende fra deres eget land. Andre bliver, hvor de er, men lever med store afsavn og trusler mod deres sunde udvikling. Det har øget interessen for resiliensforskning, da den både undersøger og baserer intervention på menneskers måder at håndtere risikable livsforhold på. At fremme beskyttende faktorer og skabe positive vendepunkter, fx i børns og unges liv, er her i fokus. Intervention betyder handling på flere niveauer, fra samfundsmæssige til lokale og individuelle. Jo flere man kan påvirke i en gunstig retning, desto større chance for at opbygge resiliens. En af de absolut førende resiliensforskere, Ann Masten fra University of Minnesota, USA, har for nylig fremlagt den første globale sundhedsstrategi med udgangspunkt i en ressourcetænkning – dvs. resiliens. Som noget nyt er forskningen begyndt at interessere sig for resiliens tværkulturelt og multikulturelt. Grunden er, at intervention ikke kan baseres på en universel manual, men skal indlejres i en kulturel kontekst. Fx i Basothokulturen i det sydlige Afrika blev man opmærksom på bhoto, en markant større vægt på gensidighed mellem mennesker (interdependens) end i vores vestlige individualiserede kultur (independens). Resiliente unge i Bashoto er meget tæt forbundet med supportsystemer (ressourcer) i lokalsamfundet. Desuden er de loyale over for Bashotos værdier, som kræver ubetinget respekt over for den ældre generation. Intervention i dét samfund over for børn og unge må nødvendigvis bygge på andre strategier end intervention i fx Danmark. 1. Usårlighed: Første bølge kom 1960-70'ernes forskning til udtryk i begrebet ego-resiliens. Resiliens blevet forstået som særlige personlighedstræk, der gør, at individet kan stå imod risici. I den periode talte man også om, at udsættelse for belastninger i livet ligefrem kunne have en hærdende effekt (steeling effect). 2. Sårbarhed og beskyttende faktorer: Anden bølge i 1980'erne forstod resiliens som langt mere kompliceret end en usårlig personlighed. Nu kom der fokus på at identificere og beskrive de mange sårbarheds-, men især beskyttende faktorer, som kan skabe resiliens. 3. Intervention: I tredje bølge i 1990'erne kom der øget fokus på intervention. Forskningens resultater blev nu brugt til konkrete indgreb eller forebyggelse, som kunne fremme resiliens. Fx ved at skabe 'positive vendepunkter' ved aktivt at fremme beskyttende faktorer. 4. I fjerde bølge, hvor forskningen nu befinder sig, ses en dynamisk og relationel forståelse af resiliens – kendetegnet er interdisciplinære forklaringsmodeller. Kilder Cicchetti, D. (2013). "Annual research review: Resilient functioning in maltreated children Past, present, and future perspectives." Journal of Child Psychology and Psychiatry, 54(4), 402-422. Fletcher, D., & Sarkar, M. (2013). "Psychological resilience: A review and critique of definitions, concepts, and theory." European Psychologist, 18(1), 12-23. 22 | | nr. 04 | 2015 Kilde Masten, A. (2014). "Global perspectives on resilience in children and youth." Child Development. 85 (1), 6-20. Mindfulness som resilensressource Fremtidens resiliensforskning? FORSKNING EKS. 2: Forskning forbinder mindfulness (bl.a. evnen til at være i nuet) med oplevelsen af fysisk og psykologisk velbefindende. Derfor er det interessant at undersøge, hvorvidt mindfulness kan virke som en resiliensressource for mennesker, som har oplevet traumer og depression. Det har en disputats fra Georgia State University, USA undersøgt. 529 deltagere blev rekrutteret. Hver enkelt blev undersøgt for deres udsættelse for trauma ved hjælp af Diagnostic Manual of Mental Disorders (DSM-5, APA 2013). Herefter udfyldtes Five Factor Mindfulness Questionnaire samt diverse test af resiliens samt forekomsten af depressive symptomer. Deltagerne blev herefter opdelt i grupper: En med og en uden traumesymptomer, samt en med og en uden tegn på depression. Undersøgelsen viste en sikker sammenhæng mellem mindfulness og traume- og depressionssymptomer. Når mindfulness steg, så faldt forekomsten af symptomerne signifikant. Resultatet støtter andre undersøgelser. De har vist, at en mindfulness tilgang til livets problemer reducerer stress og depressive symptomer. Desuden har øvelser i mindfulness, brugt som intervention, vist sig nyttig i behandlingen af psykologiske problemer. Forfatteren trækker nogle konsekvenser for forebyggelse af psykologiske problemer. Øvelser i og læring af mindfulness kan ruste mennesker til i tide at cope med problemer og kan derved fungere som en opbygning af personlig resiliens. Historisk anskuet har resiliensforskning stort set kun handlet om psykosociale miljøfaktorer. Nutiden er fremtiden i svøb, og der må forventes stigende indflydelse fra neurovidenskab. Ikke som monolitisk forskning, men indarbejdet i og relateret til psykogene forhold, hvor biologiske og psykologiske mekanismer kombineres og tillades inden for den samme forklaringsmodel. Dette gennembrud fører til helt nye typer tværvidenskabelige undersøgelser. Resiliensforskning er hermed begyndt at nedbryde traditionelle grænser mellem natur versus kultur, gener versus miljø, biologi og psykologi. Dette antages fx at hænge sammen i komplekse systemiske netværksforbindelser. Gottliebs model kan illustrere dette princip: Kilde Neelarambam, K. (2014). "Trait mindfulness as a mediator of resilience, depressive symptoms, and trauma symptoms." Doctoral Thesis. Atlanta, Georgia. MILJØ (fysisk, social , kulturel) ADFÆRD NEUTRAL AKTIVITET GENETISK AKTIVITET Modellens fire analyseniveauer repræsenterer genetisk aktivitet, neural aktivitet, adfærd (herunder psykisk virksomhed) samt miljø (fysisk, social og kulturel). Disse forskellige niveauer påvirker og kan i visse tilfælde transformere hinanden. Resiliens anskues her som en "multilevel"-proces, forstået som en del af individets udvikling. Fx undersøges nu miljøbetinget stress helt ned på, og i samspil med, celle- og genniveau. Kilder Bering, I. & Sommer, D. (in press). "Resiliens i fremtiden – integrative metateoretiske bidrag". Psyke & Logos. December 2015.Bowes, L., & Jaffee, S. R. (2013). "Biology, genes, and resilience: Toward a multidisciplinary approach." Trauma, Violence, & Abuse, 14(3), 195-208. 2015 | nr. 04 | | 23 Kroppen husker volden 24 | | nr. 04 | 2015 Flygtninge Psykologer i EU-lande skal hjælpe med at løse flygtningekrisen, siger deres europæiske organisation. I Italien, der i flere år har mærket det største pres fra migranter og flygtninge, arbejder psykologer med en etnopsykiatrisk tilgang, der bryder med traditionelle vestlige metoder. Foto: Sofie Amalie Klougart Af Henning Due, journalist – Når de ankommer hertil, taler de med hinanden. Om hvor mange, der er omkommet undervejs gennem ørkenen. Om de forfærdelige oplevelser. Om skyldfølelsen over at være kommet levende igennem helvede, mens mange andre er omkommet undervejs. Den følelse har mange af dem svært ved at håndtere. De spørger sig selv: 'Er jeg bedre eller stærkere end dem, der døde?' Lilian Pizzi har travlt i disse dage. Hun arbejder som psykolog for Læger Uden Grænser i Italien og forsøger at hjælpe de flygtninge og migranter, der har forladt deres hjem i lande som Eritrea, Sudan, Etiopien og Nigeria og har rejst tusindvis af kilometer på flugt fra krig og forfølgelse for at skabe sig et bedre liv i Europa. De er ansigterne på en af de største humanitære kriser i nyere tid, og når de ankommer til Italiens hovedstad, Rom, fra havnene i den sydlige del af landet, er Lilian Pizzi en af de første italienere, der tager sig tid til at tale med dem. Hun er psykolog på Læger Uden Grænsers PFA-projekt – et slags psykologisk førstehjælpsteam – og har siden 2008 arbejdet med migranter, som bor i Italien, Lampedusa og på Sicilien. Indtil for få måneder siden mødte Lilian Pizzi de nyankomne migranter og flygtninge i en ulovlig bosættelse i Ponte Mammolo i Rom, men lejren blev revet ned, og nu bor mange af dem enten i en midlertidig teltlejr, som Røde Kors har bygget, eller i Baobab – et migrationscenter ved siden af Tiburtina-togstationen, der drives af frivillige, og som ifølge Lilian Pizzis er et "meget interessant sted". – Der er ingen regler, centret er selvstyret og drives af migranter fra Afrika, der kommer dertil, fordi de har hørt, at de kan bo der et par dage og hvile sig, fortæller hun Magasinet P over en Skype-forbindelse. Migranterne, der kommer til Rom, bliver typisk boende i lejrene i få dage, mens de forsøger at gøre sig klar til at rejse videre mod deres endelige destination i Nordeuropa eller Storbritannien. Lilian Pizzi møder dem, når hun sammen med tre kolleger på PFA-holdet går rundt i lejrene og forsøger at få dem i tale – ofte i små grupper. Dybe oplevelser Samtalerne starter typisk med praktiske spørgsmål. – Først hjælper vi dem med at forstå, hvordan systemet fungerer. De ved ikke, hvor de skal gå hen, hvis de vil søge asyl eller rejse videre, og de tror ikke, at de har ret til lægehjælp, siger Lilian Pizzi. Men det egentlige formål med samtalerne er mere ambitiøst end blot udveksling af praktiske oplysninger – også selvom Lillian Pizzi ofte kun møder migranterne et par gange, inden de rejser videre. – Mange af dem er ikke i kontakt med deres følelser og deres krop på grund af det, de har været udsat for, og de føler ikke længere, at de har ret til at passe på sig selv. Derfor forsøger vi at skabe et rum, hvor de kan tale om det, de har lyst til, siger hun. Et af de emner, Lilian Pizzi bruger lang tid på at tale om, er, hvordan de forestiller sig, at deres nye liv i Europa kan blive. 2015 | nr. 04 | | 25 Flygtninge Hun bruger også en del af sin sparsomme tid sammen med migranterne på at tale om deres mentale styrke og deres problemer. Den metode beskrives i Læger Uden Grænsers officielle målbeskrivelse for PFA-projektet som "aktiv lytten," og målet med projektet er at støtte migranterne i "at genopbygge selvbevidstheden". – Men vi taler også om den vold og det kaos, de forlader. Om deres personlige oplevelser med Islamisk Stat (ISIL). Den slags kalder Lilian Pizzi for "dybe oplevelser". Hun gør sig ingen illusioner om at kunne yde egentlig samtaleterapi til dem, hun møder i lejrene, og hun screener dem heller ikke for traumer. – Det er ikke det rigtige sted og det rigtige tidspunkt, og jeg ved, at de fleste har været udsat for vold, siger hun. "Transients" – forbipasserende – er den betegnelse, som Læger Uden Grænser bruger til at beskrive dem, der kun opholder sig i lejrene i kort tid. – De er på vej videre, og de skal have mobiliseret en indre forsvarsstyrke til deres rejse, siger Lilian Pizzi. 26 | | nr. 04 | 2015 Kroppen husker vold – De har en stærk fornemmelse af, hvor kostbart livet er og tænker konstant over livet og døden på grund af de oplevelser, som de bærer rundt på. Men de har samtidig svært ved at sætte de rette ord på oplevelserne, fordi de er i deres følelsers vold. Så længe de er "på vej", er det svært for dem at reflektere over deres situation, siger Lilian Pizzi. Hun forklarer dem, at det er vigtigt, at de ikke gemmer deres oplevelser væk for altid. – Tortur får mennesker til at holde mund, og volden er forankret i deres kroppe. De begynder først at kunne mærke kroppen igen, når de føler sig trygge og kan begynde at tale om volden, siger Lilian Pizzi. Hun taler også med dem om ikke længere at føle sig som et menneske. – Det er vigtigt, at de forstår, at de ikke bare er objekter. Under flugten gennem ørkenen er de blevet behandlet som genstande, som ikke-mennesker. Tomme skaller, der kun har den værdi, som pengene i deres lommer repræsenterer. Når man bliver behandlet sådan i månedsvis, begynder man at opføre sig som et dyr, siger Lilian Pizzi. Den tilstand forsøger hun at hive dem ud af under samtalerne. Fra objekter til medforfattere – Jeg spørger dem, hvorfor de tror, at den vold, de har oplevet, er så grusom. Deres svar er meget vigtige, fordi det får dem til at føle sig som engagerede mennesker. Når de forklarer deres synspunkter, bliver de til aktive medforfattere af historien, siger hun. Den tilgang kalder Lilian Pizzi for "etnopsykiatrisk" og handler med hendes ord om at adressere migranters "interne følelser", men samtidig "tage samfundsforholdene, kulturen og den udefrakommende vold med i betragtning". – Med inspiration fra Frantz Fanon (caribisk født psykiater og filosof, red.) udarbejder vi en såkaldt situationsbaseret diagnose, hvor vi både vurderer personens mentale sundhed, men også Flygtninge Deres lidelser er ikke kun knyttet til deres krop, men også til deres politiske og juridiske situation. Når de ankommer til Italien eller et andet europæisk land, oplever de en ny vold, en symbolsk vold, fordi de ikke selv må bestemme, hvor de vil bo. observerer den sociale og geopolitiske kontekst, som migranten eller flygtningen bevæger sig i. Dels for at minimere risikoen for at fejldiagnosticere og dels for at undgå at psykologisere problemer, som først og fremmest er politiske, forklarer Lilian Pizzi. Ifølge hende giver den etnopsykiatriske tilgang mulighed for at foretage en kritisk revision af de traditionelle vestlige psykologiske og psykiatriske sygdomskategorier, der – set med Lilian Pizzis øjne – begrænser mulighederne for at rådgive og arbejde med flygtninge og migranter. – Tilgangen er brugbar for mig, fordi den anerkender værdien af andre terapimetoder end de vestlige, og fordi den anerkender andre måder at anskue lidelse og sygdom, siger hun. Retningen – der også omtales som 'transkulturel psykiatri' – opstod i 1970'erne og 1980'erne med forgangsmænd som psykoanalytikeren Tobie Nathan og psykiateren Roberto Beneduce. Sidstnævnte stod i spidsen for et forskningshold, der arbejdede med større, multikulturelle gruppekonsultationer med patienter fra ikke-vestlige lande, og metoden blev ført videre af George Devereuxcentret på universitetet Paris Nord, som fortsat uddanner behandlere i konsultations- og mediationsmetoder målrettet immigrantgrupper. Strukturel og politisk vold Den etnopsykiatriske tilgang handler i en fransk kontekst om at klæde psykologer og psykiatere på til bedre at kunne forstå og rådgive om de problemer, som migranter og flygtninge kæmper med, når de ankommer til et nyt land og en ny kultur. I den franske udgave af etnopsykiatri undersøgte Tobie Nathan grænserne mellem kultur og psyke og traditionelle afrikanske og vestlige psykoanalytiske teorier, mens Roberto Beneduce i sin italienske fortolkning undersøger og påviser det, han kalder "underliggende udtryk af racisme og fordomme", som ifølge ham fortsat præger de italienske sundhedsarbejderes holdninger til immigranter. I Roms migrantlejre bruger Lilian Pizzi tilgangen til at gøre dem, hun møder, mere bevidste om, hvad det er for en slags vold, de udsættes for på deres rejse op til – og inden for – Europas grænser. – Jeg spørger dem altid, om de sover dårligt og har mareridt, og det svarer de typisk ja til og spørger mig, hvordan jeg dog vidste det? Men vi taler også om den strukturelle og politiske vold, som de oplever på deres rejse mod Europa, og som samtidig opleves som personlig og privat vold, fordi den forhindrede dem i at leve et almindeligt liv derhjemme, inden de flygtede, siger hun. Lilian Pizzi ser det som sit job at gøre migranterne bevidste om begge aspekter ved deres situation. – Deres lidelser er ikke kun knyttet til deres krop, men også til deres politiske og juridiske situation. Når de ankommer til Italien eller et andet europæisk land, oplever de en ny vold, en symbolsk vold, fordi de ikke selv må bestemme, hvor de vil bo, men bliver sendt rundt mellem EU-landene. Det taler jeg med dem om, siger hun. – Det siger sig selv, at disse mennesker skal have et sted at sove og mad i maven, når de ankommer, og at sundhedsvæsenet selvfølgelig også skal adressere de psykologiske aspekter ved at være på flugt. Men for mig er det lige så vigtigt, at vi behandler migranter og flygtninge som stærke individer, der har truffet en modig beslutning. | 2015 | nr. 04 | | 27 Hogrefe har skiftet udseende • Hogrefe har fået nyt design og udseende d Nyhe • Se mere på vores nye hjemmeside www.hogrefe.dk • Vi har stadig alle de samme produkter – og adskillige nye Vejledning NRDLS NRDLS Af Susan Edwards m.fl Oversat af Helle Iben Bylander og Trine Kjær Krogh The New Reynell Developmental Scales Reynells sprogudviklingsskalaer er et klassisk og fundamentalt værktøj inden for det talepædagogiske område både i Danmark og internationalt og giver mulighed for kvantitativt og omfattende at teste barnets sproglige udvikling. New Reynell Developmental Language Scales er udviklet med henblik på vurdering og planlægning af den talepædagogiske indsats over for især børn med generelle indlæringsvanskeligheder, hvis sproglige udvikling ofte foregår i langsommere tempo, som skal hjælpes på vej. Susan Edwards m.fl. Denne nye 4. udgave af Reynell har mange fordele i forhold til tidligere versioner: Hogrefe Psykologisk Forlag Kongevejen 155 2830 Virum Tlf. 35 38 16 55 E-mail infohogrefe.dk 28 | www.hogrefe.dk | nr. 04 | 2015 • Der er tilføjet nye diagnostiske opgaver, som omfatter nye områder af sproget. • Der gives tydelige, konkrete eksempler på casebørn, så man lettere kan forholde sig til en eventuelt videre udredning. • Teoriafsnittene er blevet opdateret med en kort, men grundig gennemgang af nyeste forskningsevidens inden for fagfeltet. • Referencedata er erstattet af danske normer fra 2-6 år. • Materialerne er af bedre kvalitet. Min klassiker Børn som vidner Jeopardy in the Courtroom: A Scientific Analysis of Children's Testimony, Stephen J. Ceci & Maggie Bruck, 1995 Af Yvonne Duval Thomsen, ph.d. og erhvervspsykolog Jeg var på femte semester på psykologistudiet på Aarhus Universitet, da jeg mødte Stephen Cecis og Maggie Brucks bog om børn og vidnepsykologi. Den berørte et helt nyt fagområde for mig og gjorde stort indtryk på mig: Bogen satte kognitiv, socialog udviklingspsykologi ind i en retslig sammenhæng, og pludselig blev psykologien rasende samfundsrelevant. Det gav mening for mig og blev et anker for mig. Bogen handler om børn som vidner. Men også om hvordan hukommelse fungerer. Hvad ved vi om hukommelse og de udsagn, der gives, når mennesker for eksempel afhøres i en vidnekontekst? Hvordan påvirker det udsagnene, når man bliver afhørt af en autoritet? Hvad sker der med hukommelsen, når et vidne bliver afhørt flere gange og stillet de samme spørgsmål? Eller hvad betyder det, at man har været i en stresstilstand, mens man oplevede forbrydelsen eller gerningsøjeblikket, genoplever man den tilstand, når man bliver afhørt, og hvad betyder det for de udsagn, man giver? Bogen var med til at forme min faglige interesse i de kommende ti år. Jeg skrev ph.d. på området og var også i USA på Stephen Cecis forskningslaboratorium. I dag beskæftiger jeg mig ikke længere med området, men jeg trækker stadig på min viden. Det gjorde jeg, da jeg arbejdede med rekruttering i forsvaret, og det gør jeg nu, hvor jeg arbejder med erhvervspsykologi og ledelse. Jeg har for eksempel mange samtaleforløb, hvor det er væsentligt at have indblik i, hvordan man taler og hvilke signaler, man udsender. Og selvfølgelig: Hvilke spørgsmål, man stiller. Så vidnepsykologi har påvirket min faglighed meget. Klassiker-stafet Psykologer fortæller om en bog, der gjorde en forskel for deres virke. Yvonne Duval Thomsen giver stafetten videre til Susanne Bengtson, ph.d og psykolog, Institut for Klinisk Medicin - Afdeling for retspsykiatri, Aarhus Universitet. 2015 | nr. 04 | | 29 Danskere med psykiske lidelser fik sidste år en ny rettighed: Garanti for udredning og behandling. Men der er langt fra garanti til virkelighed. Ingen kan svare præcist på, hvornår man er syg nok til kræve sin nye ret, og det fører til lovbrud, vurderer ekspert i sundhedsret. Af Henning Due, journalist psykiatriens ingenmandsland 30 | | nr. 02 | 2015 2015 | nr. 04 | | 31 Foto: Cathrine Ertmann Psykiatri D et skulle egentlig have været en mærkedag for danskere med psykiske lidelser. Den 1. september trådte den såkaldte udredningsret i kraft, der betyder, at patienter skal undersøges og afklares for deres sygdom af et sygehus inden for 30 dage. "Et stort skridt fremad for patienterne", kaldte daværende sundhedsminister Astrid Krag (S) reglen, da Folketinget stemte ja til det bagvedliggende lovforslag og på papiret skrev et lille stykke sundhedspolitisk Danmarkshistorie. For første gang blev psykisk og fysisk syge ligestillet ved lovens ord, og psykisk syge danskere var nu også sikret ret til udredning, behandling og mulighed for frit sygehusvalg. Men for Marne Jensen var 1. september blot endnu en dag med en tom kalender. Han stod op, så tv-serier i fjernsynet, spillede lidt computer og ventede på, at kæresten kom hjem fra arbejde. Med små afbrydelser har hans liv set sådan ud, siden han mistede sin elevplads som kok for næsten ti år siden. – Jeg elskede jobbet, men jeg kunne ikke komme ud af sengen om morgenen. Jeg følte mig ikke værdig til jobbet, og jeg så meget ned på mig selv. Da jeg tog hen på jobbet for at melde mig syg, følte jeg mig ekstremt paranoid. Jeg kiggede mig konstant over skulderen, og jeg følte, at nogen rørte ved mig hele tiden, husker han. I ugerne efter begyndte Marne Jensen at overveje, om han skulle tage sit eget liv. I dag mener han selv, han har kæmpet med mindst én af sine psykiske lidelser – depressionen – siden han som 17-årig mistede sin mor i 1997. Først i 2006, da hans egen læge akuthenviste ham til Aalborg Psykiatriske Sygehus, fordi lægen hørte om hans selvmordsplaner, fik han stillet diagnoserne depression og angst. Marne Jensen skal igennem fire indlæggelser og flere akutbesøg på psykiatriske afdelinger i Region Nordjylland – to på grund af selvmordsplaner – før han otte år senere får en psykiaters ord for, at han også har bipolar lidelse. 32 | | nr. 04 | 2015 Efter flere gruppebehandlingsforløb, der ikke rigtig hjælper ham, bliver Marne Jensen et år senere i efteråret 2014 for første gang tilbudt et individuelt samtaleterapiforløb på Ambulatorium for Angst og Tvangssygdomme på Aalborg Psykiatriske Sygehus. Marne Jensen har godt nok hørt ord som "udredningsret" og "behandlingsgaranti" blive nævnt i aviser og i tv, men de siger ham ikke særlig meget. – Det er ikke ord, jeg tror på, siger han. For psykisk syge mennesker som Marne Jensen, der ikke har råd til at betale for private psykolog- eller psykiatertimer, skulle udredningsretten og behandlingsgarantien egentlig sikre gratis, hurtig og kvalificeret behandling, før deres hverdag bryder sammen og livet falder fra hinanden. I dag er det eneste, der giver Marne Jensen en smule ro, en ugentlig fisketur sammen med en god ven. Resten af tiden lider han af daglige angstanfald. Heller ikke det såkaldt udvidede frie sygehusvalg har gjort nogen forskel i Marne Jensens liv. På papiret sikrer retten patienter behandling på andet hospital, hvis hospitalet, som patienten henvises til, ikke kan tilbyde behandlingen inden for en eller to måneder, afhængig af sygdommens alvor. – Men virkeligheden for en angstramt person er, at man ikke kan rejse flere timer hver vej fra fx Aalborg, hvor jeg bor, og til Århus for at få behandling. Det er jeg simpelthen ikke i stand til på grund af min lidelse, for det skaber blot angst oven på min angst, siger han. Marne Jensen undrer sig over den behandling – eller mangel på samme – han er blevet tilbudt af de psykiatriske sygehuse gennem årene. – Det kan godt være, at jeg på papiret er udredt, men jeg har ikke fået den behandling, jeg har behov for, og udredningen af min sygdom har reelt stået på i årevis. De skulle have fanget min bipolar lidelse for mange år siden. Allerede da jeg første gang blev indlagt på et psykiatrisk sygehus, siger han. Marne Jensen undrer sig også over, at han efter så mange års kamp mod angsten pludselig tilbydes behandling for lidelsen på et psykiatrisk sygehus. Siden 2006 er han to gange blevet henvist af egen Psykiatri læge til psykiatriske afdelinger i Region Nordjylland for at blive udredt og behandlet for sin angst, men begge gange blev han afvist med den begrundelse, at han ikke lå inden for patientmålgruppen. Hvorfor Aalborg Psykiatriske Sygehus nu tilbyder ham behandling, når andre sygehuse tidligere ikke har villet, har han stadig ikke fået noget officielt svar på. Marne Jensen er tilsyneladende for rask til at blive tilbudt behandling på ét psykiatrisk sygehus, men syg nok til at blive tilbudt behandling på et andet. Uklare udvælgelseskriterier Hvad Marne Jensen ikke ved, er, at de psykiatriske sygehuse læner sig op ad en række uldent beskrevne retningslinjer, når det skal afgøres, om patienter som ham skal tilbydes – eller ikke tilbydes – behandling. Mens 'tunge' psykiatriske patienter med fx skizofreni og personlighedsforstyrrelse altid skal tilbydes både udredning og behandling på et psykiatrisk sygehus, er reglerne ikke helt så sort-hvide for patienter som Marne Jensen, der henvises af egen læge for 2015 | nr. 04 | | 33 Psykiatri at blive udredt og behandlet for såkaldt ikke-psykotiske psykiske lidelser. Magasinet P har derfor forsøgt at afdække, hvordan Danske Regioner, Sundhedsstyrelsen, Sundhedsministeriet og landets fem regioner afgør, hvilke patienter der skal tilbydes udredning og behandling på de psykiatriske sygehuse. I et skriftligt svar til Folketingets sundhedsudvalg fra marts måned forklarer Region Hovedstaden, at sygehusene bruger en "fælles målgruppeafgrænsning" til at vurdere, om en patient tilhører patientmålgruppen for den hospitalsbaserede psykiatri. Målgruppeafgrænsningen er udarbejdet i 2014 af de fem regioner i fællesskab, og ligesom andre regioner har Region Hovedstadens Psykiatri "operationaliseret" målgruppeafgrænsningen, "så der sikres en så standardiseret målgruppeafgrænsning som muligt", skriver Region Hovedstaden i svaret. På Region Hovedstadens Psykiatris hjemmeside kan man desuden læse, at målgruppen for behandlingen i hospitalspsykiatrien er patienter, der er "syg i moderat grad" og "syg i udtalt grad". 34 | | nr. 04 | 2015 Selve udvælgelsen – formelt kaldet visitationen – står en gruppe specialsygeplejersker og speciallæger i Region Hovedstadens Psykiatri for, som er ansat i regionens visitationsenhed, CVI, og som anvender et såkaldt målgruppeafgrænsningsskema. I skemaet er der opstillet fem sværhedsgrader, bl.a. for 'socialt funktionsniveau', 'symptom/sygdomsniveau' og 'belastningsgrad', og mens behandlingen af patienter med sværhedsgrad 2 ifølge skemaet "sjældent er hospitalsbaseret", er sværhedsgrad 3 "ofte hospitalsbaseret". CVI består af en administrativ visitationsenhed, der ser alle henvisninger, og som kan beslutte, om patienten skal indkaldes til en klinisk visitation, hvor patientens sværhedsgrad, symptomer og andet vurderes og holdes op mod informationerne i henvisningen. CVI oplyser til Magasinet P, at cirka en tredjedel af patienterne indkaldes til klinisk visitation. Region Midtjyllands Psykiatri – landets andenstørste – henviser i et skriftligt svar til Sundhedsstyrelsens Specialevejledning for psykiatri, men heller ikke i den findes en klokkeklar beskrivelse af, hvornår patienter er syge nok til at få tilbudt behandling på et psykiatrisk sygehus. Psykiatri – Der bør for de hyppigste sygdomme inden for psykiatri foreligge retningslinjer for samarbejdet og opgavevaretagelse mellem almen praksis og sygehusvæsenet, skriver Sundhedsstyrelsen blot i vejledningen. Ligesom de andre regioner henviser Region Midtjyllands Psykiatri også til en såkaldt målgruppebeskrivelse, som regionerne og deres interesseorganisation, Danske Regioner, har udarbejdet sammen. I beskrivelsen står der, at patienter, der skal tilbydes hospitalsbaseret udredning og behandling, skal have "adfærd præget af betydelig ustabilitet", "betydelig nedsættelse i funktion, hvad angår sociale og skole/arbejdsmæssige sammenhænge relateret til psykisk sygdom" og skal lide af "betydelig forpinthed". Ifølge beskrivelsen er det også en forudsætning, at der er "utilstrækkelig effekt af forudgående behandling i primærsektor" (hos egen læge, privatpraktiserende psykolog eller psykiater, red.). Danske Regioner henviser i øvrigt til en fælles henvisningsvejledning til praktiserende læger, som skal sikre "fyldestgørende henvisninger". I henvisningsvejledningen finder man samme beskrivelse af målgruppen som i regionernes målgruppebeskrivelse med fokus på "forpinthed", "forværring af symptomer" og patienternes "funktionsniveau". De uklare retningslinjer og målgruppekriterier skaber problemer for andre end Marne Jensen. I et skriftligt svar, som Danske Regioner oversendte til Folketingets Sundhedsudvalg i marts måned i år, fremgår det, at op mod hver fjerde henviste patient til landets psykiatriske sygehuse blev afvist i 2014. I svarene oplyser regionerne ikke præcist, hvor mange patienter, der – ligesom Marne Jensen – afvises med besked om, at de ikke ligger inden for de psykiatriske sygehuses behandlingsmålgruppe. Men Region Midtjylland oplyser, at voksenpsykiatrien i Region Midtjylland "tilbageviser" ca. 9 % af henvisningerne til almen praksis, og "af disse tilbagevises ca. ¼ grundet mangelfulde oplysninger og ca. ¾ grundet, at patienten ikke er vurderet til at tilhøre målgruppen". Psykiatrien i Region Sjælland svarer til Folketingets sundhedsudvalg at have afvist mellem 16-23 procent af de henviste patienter i 2014, og i regionen vurderes henviste patienter "på baggrund af den skriftlige henvisning". – I denne proces afvises - ud over patienter, for hvem der foreligger en ufuldstændig eller mangelfuld henvisning - patienter, der ikke hører til psykiatriens målgruppe, fx patienter med milde depressioner, skriver Region Sjælland til Folketingets sundhedsudvalg. Ulovlig praksis Men den praksis er ulovlig, fastslår Kent Kristensen, en af landets førende forskere i sundhedsret. – Det er ikke lovligt at tilbagevise en patient alene på grund af "manglende oplysninger" eller afvise en patient, hvis det kun begrundes med, at patienten ikke "ligger inden for målgruppen", siger Kent Kristensen. Han forklarer, at beslutninger om at afvise patienter altid skal træffes og begrundes ud fra konkrete og saglige vurderinger og henviser blandt andet til en udtalelse fra Sundhedsstyrelsen til Patientombuddet i en afgørelse af en patientklagesag fra december 2013. Kent Kristensen peger på flere eksempler, som han selv har indsigt i, hvor patienter er blevet afvist på et ulovligt grundlag. – En gymnasielev blev afvist, fordi det af henvisningen ikke fremgik, at patienten var "forpint". Det er ikke en sagligt begrundet beslutning, når det samtidig fremgår af henvisningen, at det er en gymnasieelev med OCD, og at eleven ikke er i stand til at passe sin skole og være sammen med sine venner, siger Kent Kristensen. I et andet eksempel blev en kvinde, der lider af social fobi og ikke er i stand til at gå uden for sin dør, afvist af et psykiatrisk sygehus, fordi patienten ifølge sygehuset skulle være forsøgt behandlet med mindst to præparater, før patienten kunne komme i betragtning. – Men det er også en begrundelse uden faglig substans, fordi man ikke konkret forholder sig til behovet for psykiatrisk behandling og fx ikke anviser et alternativt præparat, siger Kent Kristensen. Han peger på, at der juridisk set træffes en klinisk beslutning, så snart en psykiatrisk afdeling beslutter at afvise en patient, fx med udgangspunkt i en lægehenvisning. – Den beslutning står den ansvarlige sundhedsperson til ansvar for, og så kan patienten efterfølgende vælge at klage over beslutningen til enten Patientombuddet eller Disciplinærnævnet, siger han. Kent Kristensen undrer sig over, at de psykiatriske afdelinger vælger at afvise patienterne i stedet for at sætte dem på venteliste til en forundersøgelse. 2015 | nr. 04 | | 35 Psykiatri – Sådan burde man gøre det, men i stedet udsætter man sig selv for kritik. Patientombuddet har i flere sager allerede kritiseret, at patienter er blevet afvist på et løst og utilstrækkeligt grundlag, siger han. Brud på retssikkerheden Ifølge Kent Kristensen hænger den ulovlige praksis sammen med de løst formulerede målgruppekriterier. – Kriterierne er ganske enkelt ikke egnede til at visitere patienter efter. Det bryder med patienters og sundhedspersonalets grundlæggende retssikkerhed, når disse retningslinjer og målgruppekriterier anvendes til at vurdere, hvilke patienter der skal tilbydes behandling i hospitalspsykiatrien, siger han. Han understreger, at det ikke er ulovligt at afgrænse, hvilke patienter der hører til regionspsykiatrien og hvilke, der ikke gør, og prioritere, hvilke patienter der er mest syge og skal først i behandling. – Men kriterierne skal være formuleret på en måde, så man sikrer sig, at man ikke samtidig udelukker patienter, som også har behov for behandling. De nuværende målgruppekriterier er så upræcist formulerede, at det i praksis nærmest bliver tilfældigt, hvilke patienter, der får tilbud om behandling, og hvilke der bliver afvist, siger SDU-lektoren. Han vurderer, at problemet er opstået inden for de seneste fem år, og at det bliver stadigt større. Ifølge Kent Kristensen sker der i praksis det, at de psykiatriske sygehuse forsinker patienternes behandling og afkræver oplysninger fra patienterne, der ikke er relevante for behandlingen. – Det betyder, at man udsætter patienterne for unødvendig risiko ved at udskyde deres behandling, siger han. Skal problemet løses, skal der ske en klarere politisk prioritering på området, hvor bl.a. målgruppekriterierne strammes op, mener han. – Så længe målgruppekriterierne er så åbent formulerede som i dag og ikke er afstemt med de ressourcer, der er til rådighed, lander ansvaret for at prioritere patienterne hos behandlerne i sygehusvæsenet, siger Kent Kristensen. Magasinet P har forelagt sagen for Danske Regioners formand, Bent Hansen, der også er regionsformand i Region Midtjylland, men i et skriftligt svar afviser han, at målgruppekriterierne er problematiske. – Jeg kan ikke genkende billedet af, at vi har løse kriterier for hvilke, patienter der skal tilbydes behandling, og at der derfor kan være brud på retssikker36 | | nr. 04 | 2015 heden for patienter og behandlere, skriver Bent Hansen. – Jeg har en klar forventning om, at hvis der sker afvisning, så er det ud fra saglige og faglige begrundelser, eller fordi henvisningen trods fokus på en god klar henvisning alligevel er mangelfuld, skriver regionsformanden til Magasinet P. Formand for Dansk Psykolog Forening, Eva Secher Mathiasen, der repræsenterer 10.000 psykologer i Danmark, heraf tæt på 1.000 psykologer på landets psykiatriske sygehuse, ser sagen som en logisk konsekvens af de senere års besparelser i sundhedsvæsenet. – Når psykiatrien tilrettelægger arbejdet med at opfylde udrednings- og behandlingsret på den her måde, er det et udtryk for, at ressourcerne er for knappe, siger hun. – Det er ganske alvorligt, at politikerne har så flotte ambitioner om at ligestille psykiatri og somatik i lovgivningen - men ikke på finansloven. Det må ende galt, når krav og midler ikke følges ad, og det er ikke rimeligt for hverken patienter eller behandlere, siger Eva Secher Mathiasen. Pres og pakkeforløb Man kan altså hævde, at Marne Jensen er offer for omstændighederne. Eller nærmere bestemt udviklingen i den psykiatriske ende af det offentlige sygehusvæsen, der måske afspejles tydeligst i de henvisningsstatistikker, som landets psykiatriske afdelinger løbende regner sig frem til, og som i de seneste år har vist, at dæmningerne er ved at briste. Alene i Region Midtjyllands Psykiatri – landets andenstørste – blev der henvist flere end dobbelt så mange patienter til behandling for angst og depression i september måned 2014 sammenlignet med godt to år tidligere i juli måned 2012. Flodbølgen af nye patienter begyndte for alvor at rulle ind over de psykiatriske afdelinger i månederne frem til 1. september 2014, da første fase af udredningsretten trådte i kraft. Retten garanterede patienter en udredning af deres sygdom inden for to måneder fra den dag, sygehuset modtog henvisningen. Samtidig trådte den differentierede behandlingsret i kraft, der betyder, at psykiatriske patienter har ret til behandling inden for 30 eller 60 dage efter udredning, afhængigt af sygdommens alvor. De psykiatriske sygehuse og de politisk ansvarlige i landets regionsråd har forsøgt at minimere behandlingsventetiden ved at ansætte mere Psykiatri Hvorfor Aalborg Psykiatriske Sygehus nu tilbyder ham behandling, når andre sygehuse tidligere ikke har villet, har han stadig ikke fået noget officielt svar på. Marne Jensen er tilsyneladende for rask til at blive tilbudt behandling på ét psykiatrisk sygehus, men syg nok til at blive tilbudt behandling på et andet. personale til udredning og ved at indføre såkaldte pakkeforløb. Behandlingsforløbene blev introduceret i slutningen af 2012 til lettere, ikke-psykotiske lidelser som angst og depression og efterfølgende til tungere psykiatriske diagnoser som skizofreni. Tanken er, at sygehusene kan udrede og behandle flere patienter for samme antal kroner og ører, hvis behandlingen i højere grad standardiseres og køres som gruppeforløb. Ifølge Danske Regioners egen rammebeskrivelse består et typisk pakkeforløb af individuel og gruppebaseret behandling, hvor en såkaldt gruppebehandlertime er defineret ved otte patienter og to behandlere, mens en times individuel behandling svarer til fire timers gruppebehandling. Men rammebeskrivelsen indeholder ingen anbefaling til, hvor mange timer et pakkeforløb i praksis bør indeholde, og ifølge en medarbejder fra Region Hovedstadens Psykiatri, som Magasinet P har talt med, betaler patienterne i sidste ende regningen for de camouflerede besparelser. – På vores afdeling kører vi p.t. pakkeforløb til patienter med personlighedsforstyrrelser. Pakkeforløbene, der både indeholder færdighedstræning i gruppe og individuelle samtaleforløb, er sat til at vare i ni måneder. Men det er alt for kort tid til den type behandling, forklarer medarbejderen. – Denne gruppe patienter er ofte selvmordstruede og har typisk brug for to til tre års behandling for at blive raske nok til at komme i job eller starte uddannelse. Når vi nærmer os de ni måneder, sidder jeg med hjertet oppe i halsen, fordi jeg ved, at jeg skal ind og se patienterne i øjnene og fortælle dem, at jeg skal afslutte deres behandling, fortæller medarbejderen. – Man skal huske, at det ikke er colaflasker, vi arbejder med, men mennesker. Det er afgørende, at vi kan arbejde fleksibelt med de her patienter, fordi det tager tid at etablere en relation og skabe den tryghed, der er nødvendig for at forbedre patienternes tilstand, og det får vi ikke med pakkeforløbene, siger medarbejderen. Marne Jensen får tilbudt sit første pakkeforløb et års tid efter, han bliver indlagt for fjerde gang på Aalborg Psykiatriske Sygehus i efteråret 2013. Under indlæggelsen på Afdeling for Mani og Depression bliver han næsten udtrappet af den medicin, som han har taget dagligt for sin angst og depressive tilstand siden 2006. En psykiater på afdelingen har en teori om, at medicinen har holdt Marne Jensens bipolar lidelse nede, og derfor sættes hans daglige dosis ned fra 80 milligram om dagen til 15 milligram. Da han udskrives efter en måneds tid, er han stadig ikke blevet testet for bipolar lidelse. I stedet tilbydes Marne Jensen at komme i et gruppeforløb i en såkaldt antiselvmordsgruppe, men gruppesamtalerne hjælper ikke på hans tilstand, og efter nogle måneder beder han om at blive undersøgt for bipolar lidelse. Psykiateren, der tester ham, bekræfter mistanken, og Marne Jensen bliver sat i medicinsk behandling med lægemidlet lithium. Marne Jensen begynder i et pakkeforløb for patienter med bipolar lidelse, og forløbet kører i et 2015 | nr. 04 | | 37 Det er ikke lovligt at tilbagevise en patient alene på grund af "manglende oplysninger" eller afvise en patient, hvis det kun begrundes med, at patienten ikke "ligger inden for målgruppen". – Kent Kristensen, lektor, Juridisk Institut ved Syddansk Universitet. års tid og består af i alt fire gruppesamtaler, hvor Marne Jensen og andre patienter med samme diagnose bliver informeret om deres sygdom. Som en del af pakkeforløbet skal Marne Jensen også møde op til en månedlig samtale med en sygeplejerske, der tjekker, om hans lithium-niveau i blodet er optimalt, men i takt med, at den daglige lithium-dosis lægger en dæmper på Marne Jensens mani, tager angsttilstanden over. Da han forklarer det til sygeplejersken, sender hun ham videre til en samtale på Ambulatorium for Angst og Tvangssygdomme, der tilbyder ham et individuelt behandlingsforløb. Cirka to uger senere bliver han indkaldt til endnu en samtale. – Jeg mødte op til samtalen sammen med min mentor (støttekontaktperson, red.) fra Aalborg Kommune. Sygeplejersken kiggede på sin kalender og fortalte mig, at jeg skulle sætte et kryds i kalenderen den 26. oktober – et år senere. Først der ville de have tid til at behandle mig. Sidder fast Marne Jensen venter stadig på at komme i gang. Med samtaleterapiforløbet, med livet, som har stået mere eller mindre stille, siden han mistede sin elevplads i 2006. Han er 34 år gammel og er ikke i stand til at arbejde, som han har det i dag. Gennem årene har han fået stillet diagnoserne bipolar lidelse, depression, social angst, panikangst og generaliseret angst, og hans behandling består lige nu af en daglig dosis Lithium for bipolar lidelse, en dosis Lyrica og en dosis Citalopram for angsten og en dosis Seroquel, som egentlig bruges til behandling af skizofreni og psykotiske tilstande, men som Marne Jensen tager for at kunne sove om natten. I starten af 2015 søgte han om at få betalt privat psykologbehandling hos Aalborg Kommune. – Det afslog de i første omgang, men så talte jeg med min økonomiske sagsbehandler, der gik til den ansvarlige i kommunen, som så endte med at bevillige behandlingen. Aalborg Kommune har siden indvilliget i at betale for ti psykologbehandlinger, fortæller han. Brevet med bevillingen fra Socialcenter Central og Ung Aalborg dumpede ind ad hans brevsprække i april måned, men behandlingen er ikke gået i gang endnu, på grund af ventetid til den private psykologbehandling, som kommunen vil betale for. Marne Jensen har kun hørt fra Aalborg Psykiatriske Sygehus én gang siden efteråret 2014. Det var i maj måned i år, hvor han modtager et brev, hvori sygehuset beder ham svare på, om han stadig er interesseret i at få tilbudt det individuelle samtalebehandlingsforløb, ellers vil han blive slettet fra sygehusets venteliste. – Det mener jeg er en meget uheldig måde at kommunikere på, for der sidder mange rundt omkring og har det så dårligt, at de ikke når at reagere på den type henvendelser, inden det er for sent, siger han. Marne Jensen bliver ængstelig, når han tænker på fremtiden. Han føler, at han i årevis har været sparkebold mellem de psykiatriske sygehuse, og han er bange for, at han aldrig får den behandling, han har brug for. – 'Nu er du bipolar', 'nu er du angst'. Det er blevet gjort helt tydeligt for mig, at hvis man bliver tilbudt behandling på en psykiatrisk afdeling, går der straks kassetænkning i den. Så skal du enten passe i 'angst'eller 'depression'-kassen. Men hvad med alle os, der har flere diagnoser og ikke passer ind i en kasserne? | Udgivelser Kulturblik Af redaktionen Multimedie Out of The Darkness Noveller Levende begravet American Civil Liberties Union (2015) Sadeq Hedayat/Forlaget Vandkunsten (2015) Vi har hørt om skandalen, hvor den amerikanske psykologforening, APA, samarbejdede med Bush-regeringen om at udvikle torturmetoder i krigen mod terror. Men ofrene har vi ikke mødt. Før nu. I denne storstilede multimediefortælling kan man se videointerview med ofrene, lytte til musikken, der blev spillet under torturen, se tegnefilm om de metoder, psykologer udviklede, læse dokumenter og meget mere, der tilsammen tegner et billede af skandalen. www.aclu.org Iranske Sadeq Hedayat (1903-1951) var intellektuel og forfatter tilknyttet modernismen, og flyttede som ung til Europa. Hans kafkaske dystre noveller handler om at være fremmedgjort – "de psykologiske afgrunde lyses op, så man kan kigge hele vejen ned, og det er på en måde både et ubehageligt og et tilfredsstillende syn," som Politikens anmelder skriver. www.forlagetvandkunsten.dk Tidsskrift Social arv, ulighed og dagtilbuds betydning med henblik på mønsterbrydning Single Blodbaner. En familiehistorie om nazisme, mord og mørklægning Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift (2015) Mads Mariegaard/Berlingske (2015) Siden den første danske undersøgelse af forholdet mellem social baggrund og børnenes uddannelsesmuligheder så dagens lys for fire årtier siden, er der ikke sket nævneværdige forandringer. I dette nummer undersøger professor Bente Jensen forskningsspørgsmålet: Kan dagtilbud bidrage til mønsterbrydning, dvs. reducere gabet mellem socialt udsatte børns og andre mere privilegerede børns læring og trivsel. www.skolepsykologi.dk Podcast Spectacular Ability in a Sea of Disability": The Psychology of Savantism Darold Treffert/The Psychology Podcast (2015) De fleste husker den Oscar-belønnede film Rain Man fra 1988 om Charlie og hans bror Raymond, der lider af det såkaldte savant-syndrom. Psykolog Darold Treffert er førende ekspert i syndromet og var videnskabelig rådgiver på filmen. I denne over en time lange podcast fortæller han om syndromet fra utallige vinkler – lige fra hjernen til arbejdsmarkedet. www.thepsychologypodcast.com Hvor længe kan et traume vare i en familie? Under besættelsen medvirkede nazisten Aage Thomas Mariegaard til nogle af de værste forbrydelser i nyere danmarkshistorie. Efter befrielsen blev han fængslet og skudt. Historien blev et tabu i hans familie og nåede først frem til efterkommerne årtier senere. En af dem sætter sig i 2012 for at undersøge, hvilke spor gerningerne har sat. www.b.dk Kronik What has neuroscience ever done for us? Jonathan Roiser/The British Psychological Society (2015) Tempoet og fremskridtene inden for neurovidenskabelig forskning har været af ekstraordinær karakter de seneste 25 år. Hvorfor kan det ikke ses på den måde, vi forstår og behandler psykiske lidelser på, og hvorfor er standardbehandlingen stort set den samme som for årtier siden? Det skriver Dr. Jonathan Roiser fra University College London om i dette indlæg, der er det mest læste på den britiske psykologforenings side. www.thepsychologist.bps.org.uk 2015 | nr. 04 | | 39 Illustration: Matthew Custar Fagkronik Vi skal tage vare på klienters datasikkerhed Af Lars Schermer Didriksen, multimediedesigner og psykologistuderende At sikre klientoplysninger og IT-sikkerhed er et stigende problem for faggrupper med tavshedspligt – også psykologer. Når danske psykologer arbejder, er der retningslinjer for vores måde at forvalte vores profession på. Vi har for eksempel tavshedspligt. Vi skal følge de fællesnordiske etiske retningslinjer for psykologer. Men vi har ikke nogen retningslinjer for elektroniske systemer, der behandler klienters elektroniske oplysninger. Hvad sker der for eksempel, når vi deler optagelser af klientsamtaler på Dropbox med klienten eller optager samtaler med vores smartphone? Eller når vi køber en dyr hjemmeside, som kan kobles på (en) faktura og bruges til at kommunikere med klienten? Som lovgivningen er nu, er det os, der som professionelle har ansvaret for at sikre persondataoplysninger. Og derfor er IT-sikkerhed et stigende problem for faggrupper med tavshedspligt. I USA har man taget højde for problemet, da man indførte retningslinjerne HIPAA (Health Insurance Portability and Accountability Act). Det betyder, at hvis en anden aktør – altså en hjemmesideudbyder, Dropbox, Skype eller lignende – skal håndtere helbredsdata, så skal de godkendes og opfylde en række krav. Dette sikrer, at faggrupper som læger og psykologer kan nøjes med at benytte redskaber med HIPAA-certificering og ikke skal bekymre sig om datalæk, eller om andre har adgang til følsomme data. Sådan ser det desværre ikke ud i Danmark. Her er vi på egen hånd. Tag fx Dropbox. Problemet opstår, når man nærlæser de regler, man har sagt ja til, da man installerede redskabet. I Dropbox' terms and conditions står der fx: “Employees may access file metadata (e.g., file names and locations) when they have a legitimate reason, like providing technical support." Medarbejdere hos Dropbox kan altså få adgang til såkaldte metadata som filnavne eller lokationer. Metadata er i sig selv ikke problematisk, men over tid og i sammenhæng med andre filer, kan der tegne sig et problematisk billede. Hvis du altid uploader en tekstfil til Dropbox, når en specifik klients telefon er i nærheden, så er det ikke svært at regne ud, at den tekstfil omhandler netop den klient. Videre står der i betingelserne, man siger ja til hos Dropbox: “Like most online services, we have a small number of employees who must be able to access user data for the reasons stated in our privacy policy (e.g., when legally required to do so). But that's the rare exception, not the rule." Problemet her er, at hvis firmaet bag Dropbox har adgang til dine data, når de bliver bedt om det, så har de adgang til dine data på et vilkårligt tidspunkt fastsat udefra og altså uden for brugerens kontrol. 2015 | nr. 04 | | 41 Fagkronik En tredje sætning lyder: "Law & Order. We may disclose your information to third parties if we determine that such disclosure is reasonably necessary to (a) comply with the law; (b) protect any person from death or serious bodily injury; (c) prevent fraud or abuse of Dropbox or our users; or (d) protect Dropbox's property rights." Det interessante her er ikke, at Dropbox kan videregive information for at beskytte mennesker, men at de har adgang til informationer, de kan videregive til tredjeparter – tredjeparter kan være alt fra myndigheder til andre virksomheder, som Dropbox samarbejder med, fx i markedsføringsøjemed. Data er guld. Jo mere data, en virksomhed kan indsamle, desto mere målrettet kan virksomheden eller dens samarbejdspartnere, som køber eller får data af den, arbejde med markedsføring af produkter. Tilsvarende Terms and Conditions for Apple er på knap 13.000 ord, og Facebooks er cirka 11.000 – og det er stort set umuligt for en lægmand at gennemskue, hvad man faktisk giver lov til i begge meget lange, juridiske og svært læsbare tekster. At dine personlige oplysninger ender hos en virksomhed, der ikke er reguleret og dermed faktisk kan gøre, hvad den vil, er i øjeblikket måske kun problematisk i begrænset omfang. Du eller din klient får måske nogle reklamer på nettet eller prisen på de varer, I vil købe på nettet, justeres i forhold til jeres personprofil, så en flyrejse eller et par sko stiger eller falder i pris. Hvis du til gengæld har en klient, der er krigsveteran eller politisk flygtning, kan det naturligvis være interessant for nogle myndigheder at vide, hvad klienten foretager sig, hvad der tales om og med hvem, og så er det en smal sag at købe sig til disse oplysninger gennem de tjenester, man har givet adgang til sine data. For eksempel samler Facebook data om dine sms'er og kontakter, hvis du har installeret den på din smartphone. Mens Google ved, hvor du er. Men hvor stort et problem er det? Er det store fokus på datasikkerhed ikke blot udtryk for paranoia og overdrevne skrækscenarier? Ikke hvis man har fulgt med i medierne de seneste år og fx har fulgt debatten om det amerikanske The National Security Agency (NSA) og dets overvågningsaktiviteter. NSA har – blandt meget andet – angiveligt ikke blot haft adgang til metadata, emails, chatbeskeder, browserhistorik og lignende hos førende internettjenester som Google, Facebook og Apple i USA, men har også overvåget europæere, herunder i Danmark til klimatopmødet i 2009. Det er i hvert fald hvad whistleblowers som den tidligere NSA-ansatte Edward Snowden og en række toneangivende medier hævder at kunne dokumentere. Set fra en psykologfaglig vinkel er problemet også til at få øje på. Et af de argumenter, der er blevet brugt i Danmark og andre steder af regeringer for at indføre mere overvågning af data og digitale tjenester i den nationale sikkerheds tjeneste, er, at hvis du ikke har noget at skjule, har du heller ikke noget at frygte. Men ifølge en af de skarpeste datasikkerhedseksperter, den britiske journalist Glen Greenwald, der sammen med Edward Snowden afslørede NSA-skandalen, fordrer denne argumentation samtidig, at 1) hvis du insisterer på retten til privatliv, har du noget at frygte, og 2) kun hvis du er tilstrækkelig gennemsigtig og harmløs, kan du vide dig sikker på ikke at blive overvåget. Det er bekymrende. For det leder tankerne i retning af selvcensur. Og værker som Michel Foucaults Overvågning og straf eller Jeremy Benthams Panopticon. Vores arbejde som psykologer, læger og andre med tavshedspligt, er jo betinget af de informationer, vi får fra vores klienter, og vores arbejde hviler på, at de kan føle sig trygge ved, at deres oplysninger aldrig kommer videre. At bruge forskellige digitale tjenester, hvor du ikke kan beskytte dine klienters personlige oplysninger, er derfor stærkt problematisk. Og faktisk er nogle af tjenesterne ulovlige i Danmark. I 2011 undersøgte Datatilsynet Dropbox og konkluderede, at det ikke var lovligt at bruge Dropbox til personfølsom data. Det er ikke lovligt at overføre personfølsom data til lande uden for EU, eller til lande, der ikke er betegnet som "safe harbour". Hvis du har en klient, der er krigsveteran eller politisk flygtning, kan det naturligvis være interessant for nogle myndigheder at vide, hvad klienten foretager sig, hvad der tales om og med hvem, og så er det en smal sag at købe sig til disse oplysninger gennem de tjenester, man har givet adgang til sine data. 42 | | nr. 04 | 2015 Fagkronik Som lovgivningen er nu, er det os, der som professionelle har ansvaret for at sikre persondataoplysninger. Problemet her er, at data sendt til Dropbox ikke bevæger sig direkte fra brugerens computer til en server på grund af internettets grundlægende arkitektur, hvor en masse mellemstationer kan ligge hvor som helst, heriblandt i lande uden for EU – lande, der ikke betegnes som "safe harbor". Denne bevægelighed af data skal man også være opmærksom på, hvis man sender en mail. Her kan mailen ligge på en mailserver i flere år, og hvis ikke den er krypteret fra afsenders side, kan indholdet tilgås på mailserveren. Et andet udbredt problem er brugen af USB-nøgler. USB-nøgler er en af de største kilder til læk af data, fordi de nemt går tabt. Hvis man gemmer data om klienter på USB-nøgler, bør man ikke alene opbevare dem sikkert, man bør også kryptere de data, der er derpå, så de ikke kan læses af andre, hvis USB-nøglen forsvinder. Samt sørge for, at data bliver destrueret efter en årrække, efter at man er pensioneret eller har skiftet job. Men der er en måde at sikre sig selv og klienten på. Kryptering er svaret på mange af udfordringerne. Kryptering gør data ulæseligt, med mindre man har en nøgle til at afkode indholdet. Den simpleste form for kryptering kaldes chifferskrift. Her erstattes alle elementerne i en besked eller lignende med et andet element, som gør beskeden ulæselig. Et eksempel: Ordet "IBM" kan eksempelvis krypteres og skrives "HAL". I det her tilfælde skifter man bare alle bogstaver i beskeden ud med det næste i alfabetet, så H bliver til I, A bliver til B, og L bliver til M. Dette udgør dekrypteringsnøglen, som er nødvendig for at kunne læse den oprindelige besked. Når man køber et dyrt IT-system eller en hjemmeside, reklameres der ofte med, at der bruges sikre forbindelser, og termer som SSL (secure socket layer) bliver flittigt brugt. SSL er en god løsning til at sikre data, mens det transporteres, men det dækker kun transport af data. Det er dog ikke altid, at hjemmesideudbyderen eller den tjeneste, man bruger, opbevarer data sikkert. Ofte er det også tilfældet, at udbydere opbevarer data på en måde, så de kan tilgå den selv. En måde at løse dette problem på er at bruge såkaldt end-to-end kryptering (E2EE). Her bliver data krypteret på din enhed og først dekrypteret, når beskeden når sin destination. Det forhindrer ikke andre i at få fat på dine data, men det gør dataen næsten ubrugelig. Via programmer som Axcrypt og 7zip kan man på sin egen computer kryptere en fil og sikre den med et password. På den måde er det kun dem, der har dette password, som har adgang til din data, også selvom den ligger hos Dropbox eller andre. Man bør også være påpasselig med at installere alskens apps. Hvis man installerer en app på sin android telefon, bør man give sig god tid til at læse, hvilke ting app'en har adgang til på telefonen. Google maps har fx adgang til mikrofonen, så man kan styre GPS'en med sin stemme, men der findes mange andre programmer, som også har adgang til mikrofonen og mediafiler. Skaberne af disse apps udbyder dem ofte gratis, men har en forretningsmodel, hvor indtjeningen er videresalg af informationer. Når sådan en app har adgang til mikrofonen, betyder det, at den kan optage lyd og sende det til firmaet bag. Det samme gør sig gældende for optagelser, man har liggende på sin telefon, hvilket man har givet firmaet lov til, da man trykkede ok og installerede app'en – men det har klienten ikke. Derfor er det vigtigt at spørge sig selv, om et lommelygteprogram bør have adgang til mediafiler, mikrofon, GPS-koordinater og så videre, inden man installerer app'en. Det gælder også på iPhone. Apps som Facebook Messenger og andre beder om adgang til indholdet af dine sms'er og kontakter, også selv om du ikke bruger programmet til at kommunikere, men blot har det installeret. Dette er væsentligt at holde øje med, hvis man har kontakt med en klient via sms. Det enorme udbud af digitale tjenester, vi bruger som både borgere og professionelle, har skabt nye udfordringer. Udfordringer, der berører tusinder, som har mennesker og fortrolig data i deres hænder, og som er omfattet af en tavshedspligt, men som myndighederne endnu ikke har taget højde for. Beskyttelsen af persondata har hjemmel i persondatalovningen og i EU-direktiver – begge er længe blevet kritiseret for at være blevet overhalet indenom af den digitale virkelighed. Det ville være ønskeligt at få skabt et sæt retningslinjer for dataudbydere og app-udviklere, der sikrer forsvarlig opbevaring af data og forhindrer indsamling og videresalg deraf. En løsning kunne være et kvalitetsstempel, der gør det muligt for faggrupper som psykologer og læger, der ikke umiddelbart har en teknisk fundering, at benytte tjenester, som sikrer klientens fortrolige oplysninger. Man behøver ikke kigge langt efter lignende modeller. I USA kan professionelle som nævnt købe adgang til sms-tjenester, e-mail-services og videokonference-software, der er HIPAA certificeret og dermed sikrer, at klientens data forbliver fortrolig. Får vi ikke en løsning, risikerer vi et virtuelt panoptikon, hvor klienter ikke tør være åbne og ærlige af frygt for, hvem der lytter med. | 2015 | nr. 04 | | 43 Leder Børn er fremtidens råstof Af Eva Secher Mathiasen, formand for Dansk Psykolog Forening 44 | | nr. 04 | 2015 Vi skal arbejde mere. Vi skal blive længere tid på arbejdsmarkedet. Vores børn skal gå mere i skole. Vores unge skal hurtigst muligt igennem uddannelsessystemet. De af os, der står uden arbejde, skal nudges til at komme hurtigst muligt i job. De syge af os skal arbejdsprøves, selv hvis vi er sengeliggende. Antallet af politiske tiltag, reformer og nye regler, der har ramt Danmark i de senere år, er svimlende. Formålet er klart: Vi står midt i en svær tid, hvor økonomisk krise og stigende konkurrence i en globaliseret verden skaber store udfordringer for fremtiden. Især fordi vi lever på den del af kloden, hvor levealderen stiger, og fødselsraten er lav, så vi om få årtier vil have markant flere ældre end nogensinde før. Arbejdsstyrken vil altså ændre karakter, samtidig med at velfærdsopgaven vokser. Samtidig er vi udfordret på vores erhvervsmæssige konkurrenceevne: Vores virksomheder skal konkurrere på et globalt marked, hvor den økonomiske magtbalance har ændret sig i takt med, at lande som Kina og Indien har vokset sig stærke. Hvis vi skal klare os, skal der ske noget nyt, og vi skal alle sammen bidrage. Sådan lyder rationalet fra økonomer og politikere – og det med rette. Tallene og statistikkerne taler deres eget sprog. Store udfordringer venter forude, hvis samfundet skal holde sig oven vande. Men er opskriften den rigtige? I skærende kontrast til de mange tiltag om at producere og yde mere, står nemlig nogle andre klare tal og statistikker: Angst, stress og depression er blevet de nye folkesygdomme, slog Sundhedsstyrelsen fast i sin nylige rapport om sygdomsbyrden i Danmark, og disse lidelser koster ifølge styrelsen samfundet milliarder af kroner hvert år i tabt arbejdsfortjeneste, sygedagpenge osv. Den tendens kan man årsagsforklare på mange måder – men man kan ikke løbe fra den. Danskerne har det skidt. Og det er faktisk dårligt nyt for både vores økonomi, velfærd og konkurrenceevne. Det viser et storstilet tværfagligt forskningsprojekt, der blev publiceret af den britiske regerings videnskabskontor i 2008 og byggede på bidrag fra 450 eksperter fra 17 lande, som til sammen dækkede hele det videnskabelige spektrum fra økonomi over neurovidenskab, medicin og socialvidenskab til psykologi. De undersøgte, hvad individers mentale tilstand fra vugge til grav betyder for den økonomiske og samfundsmæssige udvikling. Konklusionerne var klare: Alt. Nøglebegrebet er ’mental kapital’ – altså de kognitive og følelsesmæssige ressourcer, vi har. Menneskers indlæringsevne, sociale kompetencer, følelsesmæssige intelligens og modstandsdygtighed (resiliens) er afgørende for, hvordan og hvor godt vi kan bidrage til samfundet. Jo større mental kapital, vi har, desto bedre trivsel på arbejdspladsen, højere produktivitet, større kreativitet og bedre værn mod fx stress eller depression. Eksempelvis kan børns ord- eller talblindhed få meget stor negativ indflydelse på deres livsforløb, hvis det ikke opspores tidligt og barnet ikke får den nødvendige støtte. Barnet vil få indlæringsvanskeligheder, som kan føre til, at det mister motivationen til at lære og gå i skole og bliver ramt på sit selvværd. Det kan igen føre til adfærdsproblemer, manglende uddannelse, social eksklusion, lav deltagelse på arbejdsmarkedet eller psykiske lidelser. Mental kapital betyder også noget for udviklingen af vores kognitive funktioner gennem et livsforløb. Forskningen viste fx, at ældre, som har et højt niveau af velvære, også har bedre kognitive funktioner, selv når man har justeret for socio-demografiske variabler, sundhed og livsstil. Så den måde, et samfund forvalter sin mentale kapital på, har betydelig effekt på dets økonomiske konkurrenceevne og velstand – og det hele P – kalender nov / dec vejen igennem hvert enkelt individs livsforløb. Og jo tidligere, vi har fokus på at højne den mentale kapital, jo bedre. Vi skal med andre ord prioritere vores børn, deres indlæring og trivsel. Kun på den måde kan vi få skabt de stærke, modstandsdygtige voksne, vi har brug for i fremtiden til at løse de kommende udfordringer. Potentialet er der for at skabe politikker, der understøtter den sunde gode udvikling. Vi ved, hvad der virker. Lad os derfor gøre det. Det kan ikke betale sig at lade være. | 8–13 nov 19–22 nov 2nd East African Regional Conference of Psychology (EARCP2015) Nairobi, Kenya www.psyske.org 8th International Congress of Clinical Psychology Granada, Spanien. www.aepc.es 11 nov European Semester: European Congres on Work and Organizational Psychology. Lissabon, Portugal www.psyes.eu 11–14 nov 45th Annual PSI Conference Dublin, Irland www.psychologicalsociety.ie Følg med i psykologien Er du interesseret i psykologiens rolle i samfundet, og vil du have indsigt i ny forskning og interessante problemstillinger på det psykologiske område, kan du begynde her. Tegn abonnement på magasinet P eller køb det i løssalg. Send en mail til p-magasin@dp.dk eller se mere på www.dp.dk 4 dec Ph.d.-forsvar ved Chalotte Glintborg. Grib mennesket – En konceptuel og empirisk undersøgelse af koordineret rehabilitering: objektivt bio-psyko-social udbytte for voksne med erhvervet hjerneskade samt klienters og pårørendes oplevelse af rehabiliteringen med og uden kommunal koordination Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet www.kommunikation.aau.dk/ 13 nov 9–10 dec Ph.d.-forsvar ved Hanne B. S. Knudsen: Reading comprehension and executive functions – the case of Danish children Aalborg Universitet www.kommunikation.aau.dk International Conference on Public Mental Health & Neurosciences Bengaluru, Inden www.sarvasumana.in 9–11 dec 19–21 nov 1st International Congress of Clinical and Health Psychology with Children and Adolescents Madrid, Spanien www.psicologiainfantil.umh. es/2015/en International Conference on Shared Parenting 2015 Bonn, Tyskland www.twohomes.org 11 dec European Semester European Conference on Psychology and Health Lissabon, Portugal www.psyes.eu 2015 | nr. 04 | | 45 >ĞĚŝŐĞLJĚĞƌŶƵŵƌĞƟůďĞƐčƩĞůƐĞ Ɖƌ͘ϭ͘ĂƉƌŝůϮϬϭϲ opslåes den 13. november 2015 på Dansk Psykolog Forenings hjemmeside: www.dp.dk/ydernummer/ På denne side kan du orientere dig om, hvor i landet, de ledige ydernumre befinder sig, hvilke krav, du som ansøger skal opfylde for at kunne komme i betragtning, ansøgningsprocedure m.v. Der skal benyttes særlige ansøgningsskemaer, som kan downloades fra siden. Husk altid at vedlægge kopi af dit autorisationsbevis og specialistbevis. 1%Selv om du har søgt om ydernummer på et tidligere tidspunkt, skal du indsende en ny ansøgning. 6LGVWHDQV¡JQLQJVIULVWHUGHQGHFHPEHU Senere indkomne ansøgninger vil ikke blive behandlet. Ansøgninger skal indsendes fysisk til Dansk Psykolog Forening, att.: Britt Vestskov-Møller, Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Du får svar på din ansøgning sidst i februar 2016 og vil skulle starte pr. 1.4.2016, hvis du har fået ydernummer. Det er Bedømmelsesudvalget, der behandler ansøgninger og fordeler de ledige ydernumre. Fordelingen sker på baggrund af ansøgeres kompetencer og ud fra regionernes krav til geografi. Alle rettidigt modtagne ansøgninger videresendes sammen med bilag til Bedømmelsesudvalget. Ansøgninger bliver alene bedømt på de oplysninger, som fremgår af ansøgningen. Har du problemer med at downloade materialet, eller har du spørgsmål til ansøgningsprocedure, er du velkommen til at kontakte sekretær Britt Vestskov-Møller, tlf. 35 25 97 22 eller på mail: bvm@dp.dk. 6HQLRUWU I QRYHPEHU Om at arbejde med mindreårige, uledsagede flygtninge i Dansk Røde Kors Tredje og sidste efterårsmøde i Seniortræf afholdes lørdag den 28. november 2015 fra kl. 10.30 til kl. 13.30. Som altid i Dansk Psykolog Forenings kantine i Stockholmsgade 27, København Ø. Vi har fået Nike Brandt Poulsen fra Selskabet Interkulturel Psykologi (SIP) til at komme og fortælle os om sit arbejde i Dansk Røde Kors med uledsagede, mindreårige drenge fra Afghanistan. Nike vil fortælle om arbejdet med drengene i gruppe, hvor de fortalte historier fra deres eget liv og fik det spillet tilbage umiddelbart (Playback Teatre). Oplægget har stof til mange generelle overvejelser om flygtninge, unge alene, tilhørsforhold og mening og måske også integration. Af hensyn til oplysning om dørkode og bestilling af smørrebrød skal tilmelding ske til Heidi Strehmel, tlf. 35 26 99 55. Sidste frist for tilmelding er onsdag den 25. november 2015. +DUGXHWIDJOLJWHPQHVRPGXJHUQHYLOKROGHHWRSO JRPK¡UHUYLPHJHW JHUQHIUDGLJ.RQWDNW+HLGL6WUHKPHOKVW#GSGNHOOHUWOI 'DWRHUIRUIRUnUHWVP¡GHULOLJJHUDOOHUHGHQXIDVW PDUWVDSULOVDPWMXQL6 WNU\GVLNDOHQGHUHQ Nina Koeller & Anne O. Wilhelm-Hansen ĂŶƐŬWƐLJŬŽůŽŐ&ŽƌĞŶŝŶŐŽŐĂŶƐŬWƐLJŬŝĂƚƌŝƐŬ^ĞůƐŬĂďŝŶǀŝƚĞƌĞƌƟůŬŽŶĨĞƌĞŶĐĞŶ͟sŝƌŬƐŽŵŵĞůƆƐŶŝŶŐĞƌƉĊƚǀčƌƐ͟ŵĞĚĨŽŬƵƐƉĊ ƌĞƐƵůƚĂƚĞƌŝďĞŚĂŶĚůŝŶŐƐŝŶĚƐĂƚƐĞŶĨŽƌŵĞŶŶĞƐŬĞƌŵĞĚƐĂŵƟĚŝŐƚŵŝƐďƌƵŐŽŐƉƐLJŬŝƐŬƐLJŐĚŽŵ͘ <ŽŶĨĞƌĞŶĐĞŶƐƟůůĞƌƐŬĂƌƉƚƉĊƟůƚĂŐŽŐĞƌĨĂƌŝŶŐĞƌ͕ĚĞƌŝƉƌĂŬƐŝƐĂůůĞƌĞĚĞŚĂƌǀŝƐƚŐŽĚĞƌĞƐƵůƚĂƚĞƌ͘<ŽŵŽŐŚƆƌŽŵĚĞǀŝƌŬƐŽŵŵĞ ůƆƐŶŝŶŐĞƌĨƌĂŝŶĚͲŽŐƵĚůĂŶĚ͘ DĂŶĚĂŐĚĞŶϭϰ͘ĚĞĐĞŵďĞƌŬů͘ϵ͘ϯϬͲϭϱ͘ϯϬƉĊ^LJĚĚĂŶƐŬhŶŝǀĞƌƐŝƚĞƚŝKĚĞŶƐĞ <ŽŶĨĞƌĞŶĐĞŶŚĞŶǀĞŶĚĞƌƐŝŐƟůĂůůĞŝŶƚĞƌĞƐƐĞƌĞĚĞWƐLJŬŽůŽŐĞƌ͕ƐĂŵƚƟůWƐLJŬŝĂƚĞƌĞ͕<ŽŵŵƵŶĂůĞůĞĚĞƌĞ ĨƌĂŵŝƐďƌƵŐƐĐĞŶƚƌĞŽŐďĞƐŬčŌŝŐĞůƐĞƐĐĞŶƚƌĞƐĂŵƚ<ŽŵŵƵŶĂůƉŽůŝƟŬĞƌĞ͘ &ŽƌƐŬĞůůŝŐĞĚĂŶƐŬĞƌĞŐŝŽŶĞƌŽŐŬŽŵŵƵŶĞƌĚĞůĞƌĚĞƌĞƐĞƌĨĂƌŝŶŐĞƌŵĞĚďĞŚĂŶĚůŝŶŐƐŝŶĚƐĂƚƐĞŶĨŽƌ ŵĞŶŶĞƐŬĞƌŵĞĚƐĂŵƟĚŝŐƚŵŝƐďƌƵŐŽŐƉƐLJŬŝƐŬƐLJŐĚŽŵ͘ƵǀŝůĨĊŝŶĚďůŝŬŝEŽƌŐĞƐĞƌĨĂƌŝŶŐĞƌŵĞĚĚĞŶ ŶĂƟŽŶĂůĞZKWͲƚũĞŶĞƐƚĞŽŐĂƌďĞũĚĞƚŵĞĚŬůŝŶŝƐŬĞƌĞƚŶŝŶŐƐůŝŶũĞƌ͘ >čƐŵĞŐĞƚŵĞƌĞŽŵŬŽŶĨĞƌĞŶĐĞŶŽŐƟůŵĞůĚĚŝŐ͗ǁǁǁ͘ĚƉ͘ĚŬͬƉƐLJŬŽůŽŐŬĂŵƉĂŐŶĞŶƐͲĂƌƌĂŶŐĞŵĞŶƚĞƌ 46 | | nr. 04 | 2015 STRESS BEHANDLINGS KONFERENCEN 08.01.2016 kl. 9.00-16.45 Arrangeret af Institut for Psykologi v. Københavns Universitet og Center For Psykisk Sundhedsfremme Stressbehandlingskonferencen 2016 Evidensbaseret stressbehandling udgør en central udviklingsopgave i disse år. Stressbehandlingsforløb udbydes på hospitaler, arbejdspladser, i kommunalt og privat regi, men en tværgående vidensudvikling om de tilgængelige behandlinger og deres resultater mangler. Formålet med Stressbehandlingskonferencen 2016 er at samle forskere og praktikere i dansk stressbehandling for at udvikle værdifuld viden og praksiserfaring. Oplægsholdere har ledende roller på danske stressforskningsenheder og stressbehandlingsenheder og præsenterer erfaringer og resultater om alt af relevans for behandlingen af stressproblematikker – fra rekruttering og assessment til indholdet i de forskellige eksisterende programmer – og udvikling af nye interventioner. Hvordan kan vi bedst vurdere behandlingsbehovet ved oplevelser eller symptomer på stress? Hvilke borgere frafalder typisk stressforløbene? Hvem får mest ud af dem? Hvad er de næste skridt for en fælles vidensudvikling? Hvad er de største udfordringer? Hvad kan antages at have en kausal virkning i de eksisterende forløb? Oplægsholdere Bo Netterstrøm og Pernille Rasmussen, COPEstress projektet Morten Willert, Arbejdsmedicinsk Klinik, Aarhus Universitetshospital Ole Carstensen, Arbejdsmedicinsk Klinik, Regionshospitalet Herning Iben Holbæk Lundager, Randers Sundhedscenter Hanne Knudsen, Arbejdsmedicinsk Klinik, Aarhus Universitetshospital Greta Lund, Arbejdsmedicinsk Klinik, Aarhus Universitetshospital Tine Norup, Center for Psykisk Sundhedsfremme Christian Gaden Jensen, Center for Psykisk Sundhedsfremme Yun Ladegaard, Institut for Psykologi, Københavns Universitet Vivi Imer Hansen, Arbejdsmedicinsk Klinik, Aalborg Universitetshospital Morten Kallehauge, Tidlig Indsats, Arbejdsmiljø København Posterbasar Hvis du ønsker at præsentere en poster kan du skrive dit forslag til info@stressbehandlingskonferencen.dk. Deadline for indsendelse af poster-forslag er 1. December 2015. Dit forslag skal være på en halv til en hel side og skal beskrive det essentielle indhold og formål for poster-præsentationen. Læs mere om konferencen og tilmeld dig på: www.stressbehandlingskonferencen.dk Pris: 995 kr. 2015 | nr. 04 | | 47 Børne- og Familiepsykologisk Selskab Inviterer til *HQHUDOIRUVDPOLQJRJIDJOLJWRSO J sĞůŬŽŵŵĞŶƟů WčĚĂŐŽŐŝƐŬĞWƐLJŬŽůŽŐĞƌƐ ĨĂŐůŝŐĞŬƵƌƐƵƐĨŽƌƉƐLJŬŽůŽŐĞƌ ƉĊ,ŽƚĞůELJďŽƌŐ^ƚƌĂŶĚ ĨƌĂĚĞŶϭϱ͘ƟůĚĞŶϭϳ͘ŵĂƌƚƐϮϬϭϲ <ƵƌƐĞƚŚĞŶǀĞŶĚĞƌƐŝŐƟůĨŽƌĞŶŝŶŐĞŶƐŵĞĚůĞŵŵĞƌƐĂŵƚ ĂůůĞƉƐLJŬŽůŽŐĞƌŝĂŶƐŬWƐLJŬŽůŽŐ&ŽƌĞŶŝŶŐ Vi Ɵlbyder aƩer i år 3 kvaliĮcerende spor Ɵl specialistuddannelse samt et kursus målreƩet ledergruppen. Ledelsessporet er dog ikke kun forbeholdt ledere, og alle interesserede kan Ɵlmelde sig. Kurserne er målreƩede og kvaliĮcerende Ɵl specialistuddannelserne som anført under det enkelte spor. Ud over de 4 kursusspor Ɵlbyder vi et fælles oplæg torsdag formiddag i år ved journalist og sociolog Aydin Soei. E Tirsdag aŌen den 15. marts 2016 kl. 19.30-21.00 aĬoldes Generalforsamling. Også ikke-medlemmer af PPF er velkomne. Onsdag aŌen er som sædvanlig vores festaŌen, hvor vi spiser en god middag sammen med eŌerfølgende mulighed for dans. <ƵƌƐĞƚƐĨĂŐůŝŐĞŝŶĚŚŽůĚ͗ ♦ Spor 1 Barbara Hoī Esbjørn: Angst hos børn: idenƟĮkaƟon og intervenƟon. Søges godkendt Ɵl specialistuddannelsen i Det Tværgående Modul 3.5. angst og depression. ♦ Spor 2 JyƩe Birk Sørensen: Kontakt i teori og praksis. Søges godkendt Ɵl specialistuddannelsen i Det Tværgående Modul 3.99. ♦ Spor 3 Den sårbare inklusion i dagƟlbud og skoler: Tirsdag: Tine Basse Fisker Onsdag: Helle Rabøl Hansen Søges godkendt Ɵl specialistuddannelsen i Det Tværgående Modul 3.99. ♦ LEDELSESSPORET Udbydes med 12 Ɵmer. dŝƌƐĚĂŐ͗ ChrisƟan Ørskov: Livsfarlig ledelse KŶƐĚĂŐ͗ Niels Åkerstrøm Andersen: Velfærdsledelse mellem styring og potenƟalisering dŽƌƐĚĂŐͲĨčůůĞƐĨŽƌĂůůĞ͗ Aydin Soei: Udsathed og modborgerskab blandt unge i udsaƩe boligområder. Tilmelding skal ske elektronisk via www.mitdp.dk Kursuspakke på enkeltværelse 5.300 kr. ekskl. moms Tillæg for ledelsesspor 500 kr. ekskl. moms Yderligere oplysninger ved sekretær MeƩe Gorski: Telefon: 35 26 99 55 / direkte: 35 25 97 20 - Mail: mg@dp.dk Komplet program på www.skolepsykolog.dk 48 | | nr. 04 | 2015 Selskabet inviterer hermed til at deltage i vores generalforsamling. Vi har i år besluttet os for at afholde en kort og effektiv generalforsamling, for at give plads til et fagligt oplæg med 6DEULQD-XVWHVHQ/HRQL, der vil fortælle om 0LQGIXOQHVVPHGE¡UQXQJH fra kl. 17.30-20.30 7LGRJVWHGTirsdag den 10. november 2015 kl. kl. 16.30-17.30. I Dansk Psykolog Forenings lokaler, Stockholmsgade 27, 2100 København Ø, lokale 2A. 'DJVRUGHQ 1. Valg af dirigent og referent 2. Godkendelse af dagsorden samt indkaldelsen 3. Fastsættelse af forretningsorden 4. Formandens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år ved Maria, forkvinden 5. Fastlæggelse af revideret regnskab til godkendelse. Ved Tina, Kasserer 6. Fastlæggelse af opgaver for det kommende år. Herunder ideer til eventuelle fyraftensmøder/kurser 7. Behandling af indkomne forslag 8. Fastlæggelse af budget og kontingent for år 2015 9. Valg af styrelse. 10. Eventuelt (Koordination med Lotte, vores nye administrative medarbejder, i fht. fremtidige kursustilmeldinger). 3nYHJQHDI%¡UQHRJIDPLOLHSV\NRORJLVNVHOVNDE0DULD+¡MHU1DQQHVWDG ´ 1/%#0&T25;%*T'4&+06+&-156$#41)&78+.*'.56$47)'&'02Í&+0-.+'06T '&&'66'7&56;4'4&7ET8=-(4#'057$.+/126#)'.5' #($Í&'$+..'&'1).;&T '56+.2Í814'5*,'//'5+&''..'4$'5?)'0#(814'5$76+--'4T 6RQ\3- +.$7&&'6)=.&'46+.1)/'&GET&'%'/$'4FNEI'..'45Í.=0)'.#)'4*#8'5T -HU[HZ[PZRTPRYVMVU :\ISPTP]HUZRLSPNILS`ZUPUN 0UKI`NNL[OHYKKPZR .LQJMXH 3L[ 3PSSL :[HIPS[ Samlet pris 5.790.SPAR 1.1 04.- Vejl. pris 6.894.- /HYK\IY\NMVY]LQSLKUPUNLSSLYL[WHYNVKLYrKLYK\TLYLLUK ]LSRVTTLU[PSH[YPUNL[PS4H[OPHZZVTLY]VYLZ:VU`HTIHZZHK¥Y 4H[OPHZOHYZ[VY]PKLUVNLYMHYPUNPUKLUMVYIY\NHMKLUUL[`WL\KZ[`Y 9PUN[PS4H[OPHZWr[SMLSSLYZLUKLUTHPS[PSOHTWr WZ`JO'RHTLYHO\ZL[KR :W¥YNNLYULVTLULUL[PTL KAMERA - VIDEO - OBJEKTIVER - LYD & LYS - KORT & BATTERIER - STATIVER - TASKER & REMME - TILBEHØR - KIKKERTER - PRINTER OG SCANNER - BRUGT UDSTYR KAMERAHUSET APS AMAGER CENTRET REBERBANEGADE 3, 2300 KØBENHAVN S TLF. 30 62 02 72 ac@kamerahuset.dk Åbningstider: Mandag - fredag Lørdag Søndag 10.00-19.00 10.00-17.00 11.00-16.00 KAMERAHUSET NÅR VIDEN ER VIGTIG ^^^RHTLYHO\ZL[KR KAMERAHUSET APS FREDERIKSSUNDSVEJ 17 2400 KØBENHAVN NV TLF. 35 83 82 50 kontakt@kamerahuset.dk Åbningstider: Mandag - torsdag 9.00-18.00 Fredag 9.00-18.00 2015 | nr. 04 | Lørdag 9.00-14.00| 49 Den 1. søndag i måneden 11.00-15.00 Skolen for Eksistentiel Psykologi og Psykoterapi Efteruddannelse i eksistentiel fænomenologisk psykoterapi med bl.a. professor Ernesto Spinelli Kilder til mening Seminar med Peter la Cour Efteruddannelsen består af 2 dages introduktionsseminar med professor i psykoterapi, Mick Cooper, London, 9 teoridage med professor i psykoterapi, Ernesto Spinelli, London, 4 dages teori med psykologerne Ulla Giersing (specialist i sundhedspsykologi og psykoterapi) og Peter la Cour (specialist i sundhedspsykologi) samt af supervision og praksis ved skolens grundlæggere, psykologer og specialister i psykoterapi Anne-Mette Mohr, Charlotte Sandros og Vibe Strøier. Mening i livet er af central betydning for det psykiske velvære, men meningsdimensionen har ofte været lidt svær at indarbejde i klinisk psykologisk sammenhæng – måske fordi det nemt er kommet til at handle om lidt hverdagsfjerne filosofiske overvejelser. Med tyskeren Tatjana Schnells empiriske arbejder over kilder til mening er der imidlertid givet en ny mulighed for at gå lidt mere konkret til værks rent teoretisk, og med den såkaldte SoMeCaM (kortmetode) kan man arbejde fokuseret og tidsafgrænset med, hvad der er kilder til mening i klienternes liv. I alt 96 timers teori, 60 timers supervision og 60 timers personligt udviklingsarbejde. Oplægget gennemgår både de teoretiske og praktiske sider af denne nye eksistentielle arbejdsmetode. Uddannelsen henvender sig til erfarne psykologer. Uddannelsen er godkendt af Dansk Psykolog Forening i henhold til specialistuddannelsen i psykoterapi. Peter la Cour er ph.d., specialist i sundhedspsykologi og til daglig leder af Videnscenter for funktionelle lidelser. Han har interesseret sig for og skrevet om eksistens og sundhed gennem mange år. PRIS: 75.000 kr. inkl. moms. Tilmelding senest 30. november 2015. STED: Københavnsområdet. TILMELDING: amm@psykologcentret-nv.dk DATO: 11. november 2015 TID: 14.30-17.00 STED: Sankt Knuds Vej 36, 1 sal, Frederiksberg PRIS: 550 kr. TILMELDING: amm@psykologcentret-nv.dk www.eksistentiel-skole.dk Dansk Psykoterapeutisk Selskab for Psykologer (DPSP) 7LOSV\NRORJHURJO JHU afholder kursus i 1\nULJJUXQGXGGDQQHOVHL NRJQLWLYHEHKDQGOLQJVIRUPHU Psykologen som konsulent – tværgående modul D. 15.-16. marts 2016 i Odense v. Vibe Strøier, cand. psych., specialist og supervisor Formålet med kurset er at give deltagerne de mest nødvendige forudsætninger for at bestride rollen som konsulent, herunder at opnå grundlag for at indgå i og gennemføre konsulentopgaver og at få indsigt i konsulentrollens muligheder, funktioner, psykologi og betydning. Kognitiv Center Fyn tilbyder ny uddannelse til voksenområdet. Vi er et behandlings- og kursussted med årelang og meget bred erfaring inden for kognitive uddannelser. Nu inddrager vi elementer fra 3. generations kognitiv terapi: Mindfulness, ACT, Compassionate Mind. Læs mere om kursusindhold, tilmelding og andre praktiske oplysninger ZZZNRJQLWLYFHQWHUI\QGN. Om underviseren: Vibe Strøier er cand.psych., specialist og supervisor i psykoterapi og arbejds- og organisationspsykologi. Hun har mange års erfaring med såvel psykoterapi som udviklingsprocesser i organisationer. 7LG12/9 2016 – 8/6 2018. Tid og sted: Tirsdag og onsdag d. 15.-16. marts 2016. 1. dag kl. 10-17, 2. dag kl. 9-16. Mødecenter Odense, Buchwaldsgade 48, 5000 Odense C. Se nærmere på www.moedecenter.dk. 7LOPHOGLQJSidste frist 1. maj 2016. 8QGHUYLVHUH Psykologerne og godkendte specialister i psykoterapi og supervision, Lene Iversen, Peter Hørslev Rasmussen og Lone Husby og speciallæge i psykiatri, MSc i kognitiv terapi fra Oxford, Bodil Andersen. 6XQGKHGVVW\UHOVHQSRLQWHUHULVLWUHIHUHQFHSURJUDPYLJWLJKHGHQDIDWNRJQLWLY DGI UGVWHUDSLLQGJnUVRPHWEHKDQGOLQJVWLOEXGWLOLNNHSV\NRWLVNHOLGHOVHU Deltagergebyr: Medlemmer af DPSP kr. 2800,- ikke medlemmer kr. 3300,-. EAN -fakturering er ikke mulig. Bindende tilmelding: Senest d. 5.2. 2016 via www.dpsp.dk., hvor der også er flere oplysninger om kurset. ,QGLYLGXHOWPLQGUHJUXSSH HOOHUHJHQWHUDSLWLOE\GHV Meritering: Kurset er godkendt under det tværgående modul, 3.17, på relevante specialistuddannelser. Kurset kan efter konkret ansøgning til fagnævnet også godkendes på specialistuddannelsen i psykoterapi. Arrangører: DPSP-Fyn v/ Henriette Rønhof Sloth (tlf. 61 77 47 64, e-mail: psykolog@henriettesloth.dk). 50 | | nr. 04 | 2015 6XSHUYLVLRQ +HQYHQGHOVHWLO 'HQLVH2KD\YFDQGSV\FKDXW 6SHFLDOLVWRJVXSHUYLVRUL 3V\NRWHUDSLRJ3V\NRWUDXPDWRORJL 0RELO ZZZSV\NRORJGHQLVHGN Selskabet for Psykologisk Psykiatri XGE\GHULVDPDUEHMGHPHG'DQVN3V\NRORJ)RUHQLQJ GDJVNXUVXVL.RJQLWLYUHPHGLHULQJ )UDQHXURSV\NRORJLVNHPnOLQJHUWLOEHKDQGOLQJVPXOLJKHGHU SÅ ER UDDANNELSEN ENDELIG I DANMARK! Bliv Certificeret Meta-kognitiv Psykolog! Den er den eneste der giver kvalifikationen Certificeret Metakognitiv Terapeut og er arrangeret af Institut for Metakognitiv Terapi MCT-I, i samarbejde med Pia Callesen og Sisse Find Nielsen fra MCT-I Danish Branch. Bliv undervist af manden bag metoden Prof. Adrian Wells. Prof. Wells og Nordahl som begge er ansvarlige for programmet og forløbet kan godkendes af Dansk Lægeforening og Dansk Psykolog Foreningen under specialistuddannelsen. (90 timers teoriundervisning og 60 timers gruppesupervision). 8QGHUYLVHUH /RQH9HVWHUDJHU3K'VSHFLDOLVWLSV\NRWHUDSL3V\NLDWULVN&HQWHU.¡EHQKDYQRJ 0DULDQQH0HODXVSO06F3K'DGMXQNW 7LG )UHGDJMDQXDU 6WHG 'DQVN3V\NRORJ)RUHQLQJ6WRFNKROPVJDGH.¡EHQKDYQ 3ULV NUIRUPHGOHPPHUDI6HOVNDEHWNUIRULNNHPHGOHPPHU 7LOPHOGLQJ6HQHVWMDQXDU .RJQLWLYHYDQVNHOLJKHGHUJ¡UVLJJ OGHQGHYHGHQU NNHSV\NLVNHOLGHOVHU0nO V WQLQJHQIRUNRJQLWLYUHPHGLHULQJHUEHGULQJDIIXQNWLRQVQLYHDXGDJOLJOLYVI¡UHOVH RJEHVN IWLJHOVH9LGHQVNDEHOLJHVWXGLHUKDUYLVWYHGYDUHQGHHIIHNWDINRJQLWLY UHPHGLHULQJSnVnYHONRJQLWLRQVRPIXQNWLRQ .XUVHWKHQYHQGHUVLJWLOSV\NRORJHUGHUDUEHMGHUPHGNOLHQWHUPHGNRJQLWLYHG\V IXQNWLRQHU'HOWDJHUQHRSIRUGUHVWLODWLQGVHQGHFDVHHNVHPSOHUPHGNRUWDQDPQH VHRJWHVWNRQNOXVLRQ8GIUDGHLQGVHQGWHNDVXLVWLNNHUXGY OJHVHWSDUVW\NNHU VRPJHQQHPJnHVSnNXUVHW 6HQGHVWLO6HOVNDEHWVPDLODGUHVVHSV\NRORJLVNSV\NLDWUL#KRWPDLOFRP )RU\GHUOLJHUHRSO\VQLQJHURPNXUVHWVDPWWLOPHOGLQJKHQYLVHVWLO6HOVNDEHWV KMHPPHVLGHSnZZZGSGN *HQHUDOIRUVDPOLQJ ,QGNDOGHOVHWLO*HQHUDOIRUVDPOLQJIUHGDJGHQMDQXDUNOLXPLGGHOEDU IRUO QJHOVHDIGHWRYHQIRUDQQRQFHUHGHNXUVXVRJVDPPHVWHG Sted: Avenue Hotel København. Pris: 4900 Britiske Pund – alt inkl. Mere info: pcallesen@gmail.com Læs mere her: http://mct-instituttet.dk/certificeringsuddannelse/ Dansk Sundhedspsykologisk Selskab 'DJVRUGHQ9DOJDIGLULJHQWRJUHIHUHQW*RGNHQGHOVHDIGDJVRUGHQ%HUHW QLQJRPVHOVNDEHWVYLUNVRPKHGLGHWIRUO¡EQHnU)RUHO JJHOVHDIUHYLGHUHWUHJQ VNDEWLOJRGNHQGHOVH)DVWO JJHOVHDIDUEHMGVRSJDYHUIRUGHWNRPPHQGHnU %HKDQGOLQJDILQGNRPQHIRUVODJ)DVWO JJHOVHDIEXGJHWRJNRQWLQJHQW 9DOJDIEHVW\UHOVH9DOJDIUHYLVRUHU%HUHWQLQJRPIDJQ YQHWVYLUNVRPKHG GHWIRUO¡EQHnU,QGVWLOOLQJDIPHGOHPPHUWLOIDJQ YQ(YHQWXHOW ,KMHUWHWDI,QGUH1¡UUHEUR indbyder til workshop i København: 3DWLHQWHUKDURJVnHQVHNVXDOLWHW HWNXUVXVLNOLQLVNVH[RORJL XGOHMHVQ\UHQRYHUHGHO\VHORNDOHU PDGJDQJWLOWRLOHWN¡NNHQYHQWHY UHOVHKRVSULYDWSUDNWLVHUHQGHO JH 'HVXGHQHIWHUQ UPHUHDIWDOH PXOLJKHGIRUDWJ¡UHEUXJDI NOLQLNNHQVLQIUDVWUXNWXU 8QGHUYLVHUÅshild Skogerbø, psykolog, specialist i klinisk sexologi og Ph.d. )RUQ UPHUHLQIR MNN#GDGOQHWGN 6WHGDansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. 7LGTorsdag 28. januar kl. 9.00-16.30 og fredag 29. januar 2016 kl. 9.00-15.30. Kurset vil fokusere på at give en teoretisk baggrund gennem overordnede psykosexologiske teorier og modeller. Kundskab om almensexologi vil være centralt, da dette er nøglen til god psykosomatisk forståelse af sygdomsbilleder. Sexologiske behandlingsstrategier for individ og parterapi vil indgå i kurset samt fokus på kommunikation. Der vil være cases fra både psykiatrien og fra almen praksis. Det vil også være naturligt at se på seksualitet i et 0-100 års perspektiv; hvor også kronisk sygdom og fysiske behandlingsskader efter blandt andet kræftbehandling og seksuelle følger vil indgå. FILOSOFISK SUPERVISION forpsykologer v.AndersFoghJensen ϐilosof,Ph.D. Undervisningen vil veksle mellem foredrag, rollespil og film. www.ϐilosoffen.dk Kurset foregår på norsk. Tilrettelagt for psykologer og læger. Andre faggrupper med relevante forudsætninger kan udgøre max 25 %. Max 25 deltagere. 3ULV 3.000 kr. for medlemmer, 3.300 kr. for ikke-medlemmer. 2700 kr. for studerende. Kursusbeløbet indsættes på konto 0400 - 401 25 76 779 i Lån & Spar Bank. Ved offentlig ansættelse skal EAN-nummer oplyses med henblik på betaling. 7LOPHOGLQJtil Eva Gall: eg@sundhedspsykologi.org. 7LOPHOGLQJVIULVW senest 18. januar 2016. Se mere om kurset m.v. på www.sundhedspsykologi.org. 683(59,6,217,/%<'(6 &HQWUDOWL.EKDIDXWRULVHUHWSV\NRORJRJ 6SHFLDOLVWL3V\NRWHUDSL.OLQLVN3V\NRORJL ,QGLYLGXHOLW[IRU W *UXSSHLW[IRU W .RQWDNW 0DULHǦ/RXLVH'HKQ#SV\NRORJHQQHW ZZZSV\NRORJHQQHW 6XSHUYLVLRQPHGKHQEOLNSn HUKYHUYHOVHDIDXWRULVDWLRQ Arbejder du i PPR eller i en lignende organisation og arbejder på at få din autorisation i hus, da tilbyder jeg supervision specifikt målrettet området og tilpasset dine behov. 'XNDQNRQWDNWHPLJSn RJO VHPHUHSn ZZZFKULVWLQHYDVVLQJGN Lokaleleje i KBH og Aarhus 35-95 kr./t. www.phuset.dk 7HUDSLORNDOHWLOOHMH HQWLOWRGDJHXJHQWOLJLYHO HWDEOHUHWK\JJHOLJWLQGUHWWHW NOLQLNL.¡EHQKDYQ. )RU\GHUOLJHUHLQIRUPDWLRQ NRQWDNWYHQOLJVW 'HQLVH2KD\Y 0RELO ZZZSV\NRORJGHQLVHGN 2015 | nr. 04 | | 51 Højt fagligt niveau! – i hyggelige omgivelser Vi har gjort det lettere for dig, som er i gang med specialistuddannelsen, da vi har samlet et stort antal specialistkurser under samme tag og med højt fagligt niveau! Workshop: Workshop: Dr. Chris Irons - februar 2016 3 dage Professor Russell Kolts – august 2016 2 dage An Introduction to Compassion Focused Therapy: Working with Shame and Self-Criticism. Compassion Focused Therapy working with anger from the Inside Out: The True-Strength Group Program Se programmet og tilmeld dig på vores hjemmeside www.kognitiv.dk LÆS MERE OM VORES UDDANNELSER OG TILMELD DIG PÅ: WWW.KOGNITIV.DK Kognitiv Terapi Center Århus | Møllestien 52 | 8000 Århus C | www.kognitiv.dk Højt fagligt niveau! – i hyggelige omgivelser Vi har gjort det lettere for dig, som er i gang med specialistuddannelsen, da vi har samlet et stort antal specialistkurser under samme tag og med højt fagligt niveau! Vi udbyder følgende specialistkurser: 2 årig specialistuddannelser: Kognitiv adfærdsterapi – Voksen eller B&U området Kognitiv adfærdsterapi og CFT (compassionfokuseret terapi) – Voksen området. Det tværgående modul: Modulet indeholder temaer, som er fælles for mindst to af specialistuddannelserne. Modulet består af 60 timers kursusvirksomhed. Klinisk psykologisk undersøgelsesmetodik: 30 timer – Formålet er, at psykologen opnår et kvalificeret vidensniveau og en kompetence inden for tilrettelæggelse og gennemførelse af en klinisk psykologisk undersøgelse. Voksenmodulet: Indhold: lovgivning og etik, psykoterapeutisk behandling, personlighedsforstyrrelser og personlighedsteorier, samt assessment CFT (compassionfokuseret terapi) Underviser Christina Schlander. Cool Kids (7-12 årige) og Chilled Cool Kids (13-17 årige) Underviser Lisbeth Jørgensen og Kristian Bech Arendt. NEO PI-3 – Certificeringskursus Undervisere: Louise Meldgaard Bruun, Claus Werchmeister, Christian Møller Pedersen, Torben Østergaard Christensen og Dorthe Petry. 3 dage Workshops: Dr. Chris Irons – februar 2016 – 3 dage Professor Russell Kolts – august 2016 – 2 dage Supervision, personlig udvikling og egenterapi: Individuelt eller gruppeforløb. LÆS MERE OM VORES UDDANNELSER OG TILMELD DIG PÅ: WWW.KOGNITIV.DK Kognitiv Terapi Center Århus | Møllestien 52 | 8000 Århus C | www.kognitiv.dk 52 | | nr. 04 | 2015 Kreds København-Frederiksberg Kreds København-Frederiksberg - Når positiv psykologi og klinisk psykologi krydser hinanden Kreative tilgange som terapeut og som supervisor v. psykolog Christian Møller Pedersen v. psykolog Grethe Bruun 10.-11. marts 2016, København. Pris kr. 2700 1.-2. marts 2016, København. Pris kr. 3200 Styrkebaseret psykoterapi (3.99) Formålet er, at deltagerne tilegner sig teorier og metoder fra positiv psykolog til brug i deres daglige kliniske arbejde. Udgangspunktet vil være Martin Seligmans teori om det behagelige, det engagerede og det meningsfulde liv. Kurset tilbyder metoder der udgør et godt supplement til andre terapiformer. Tilgange til afdækning og konsolidering af ressourcerne vil blive præsenteret og kombineret, med særlig vægt på opbygning af personlige styrker og resiliens. Underviser: Christian Møller Pedersen, cand.psych., specialpsykolog i psykiatri. Leder af Ambulatorium for Mani og Depression, AUH Risskov. Bliv inspireret til dit daglige arbejde med disse ideer, som ikke fordrer, du i forvejen arbejder ud fra en bestemt teoretisk retning. Vi eksperimenterer med brug af det fælles tredje: billeder, metafoer og kroppens narrativer og udvikler sammen en kreativ og legende tilgang til terapi og supervision. Grethe viser metoder og muligheder for en på én gang seriøs og legende tilgang til samtaler i terapi og i supervision. Metoderne trænes i mindre grupper. Underviser: Grethe Bruun, specialist og supervisor i psykoterapi og i børnepsykologi, privatpraktiserende psykolog i Næstved. Kurset er godkendt i Dansk Psykolog Forening med 12 timer i emneområde 3.99 øvrige, under tværgående modul. Kurset er godkendt i Dansk Psykolog Forening med 12 timer. Tilmelding via webben, hvor du også kan se den fulde annonce: www.lsrt.dk/kursus. Tilmelding via webben, hvor du også kan se link til den fulde annonce: www.lsrt.dk/kursus Har du spørgsmål til det praktiske, kan du kontakte kursusleder Louise Svendsen, kursus@lsrt.dk. Har du spørgsmål til det praktiske, kan du kontakte kursusleder Louise Svendsen via vores kursusadministration kursus@lsrt.dk. Børne- og familiepsykologisk selskab Sektionen for Privatansatte Psykologer arrangerer SPECIALISTUDDANNELSE i Mentaliseringsbaseret Terapi for Børn, Unge og deres Familier Psykoterapeutiske metoder - 14 dage af 6,5 timers undervisning, 91 timer 7HPDDIWHQ3nWY UVLRUJDQLVDWLRQHUY%LUJLWWH%RQQHUXS 30. november 2015 kl. 17.30-20.30 Som psykologer har vi en særlig viden om processer i og mellem mennesker også på arbejde. På tværs, er samarbejde på tværs af team, afdelinger, organisationer, en nødvendighed, der skaber udviklingsmuligheder men også problemer i organisationer. Arrangementet er gratis, og der vil være mad og drikke. Den sidste halve time er sat af til at sludre med de øvrige deltagere over en kop kaffe eller et glas vin. Du er velkommen til at medbringe din psykologkollega. Tilmelding: Så hurtigt som muligt via Mit DP. Har du spørgsmål vedr. tilmelding, kan du kontakte Winnie Kjeldsen wik@dp.dk ———— På baggrund af rigtig mange forespørgsler fra vores medlemmer, har vi sammensat en 1-årig specialistuddannelse i MBT, målrettet psykologer, der arbejder inden for børne-, unge- og familieområdet. Uddannelsen fordeler sig over 14 dage med i alt 91 timers undervisning på et specialiseringsniveau med de førende undervisere inden for området både fra Danmark og fra Anne Freud Instituttet i London. 1HWY UNVP¡GHRJ*HQHUDOIRUVDPOLQJ 2. december 2015 kl. 17.00 På netværksmødet vil vi få et foredrag v. Bolette Christensen, sektionen byder på et måltid mad og et glas gløgg, og vi vil afholde den årlige generalforsamling med dagsorden iflg. vedtægterne. Af hensyn til forplejningen har vi behov for, at du tilmelder dig via Mit DP. %HJJHRYHQVWnHQGHDUUDQJHPHQWHUDIKROGHVL 'DQVN3V\NRORJ)RUHQLQJ6WRFNKROPVJDGH.¡EHQKDYQ ——— Hvornår: Juni 2016 - Marts 2017. Pris: kr. 21.500 (plus moms) for medlemmer af selskabet. For yderligere informationer om indhold, tilmelding m.v., se selskabets hjemmeside på www.dp.dk/decentrale-enheder/ borne-og-familiepsykologisk-selskab/ *OHPLNNHJnKMHPP¡GHUQHRPO¡QIRUKDQGOLQJ MDQXDUkl. 17-20 Kulturmaskinen, Farvergården 7, 5000 Odense C. MDQXDU17-20 Fiskergade 41, 4. 8000 Århus C. MDQXDU17-20 Aalborg Hovedbibliotek Rendsburggade 2, mødelokale 4 9000 Aalborg Tilmelding via Mit DP. Kontakt Winnie Kjeldsen, hvis du har problemer med tilmeldingen, wik@dp.dk. 2015 | nr. 04 | | 53 Psykolog ved De Fynske Gymnasier og HF Psykologordningen ved De Fynske Gymnasier og HF søger en fuldtidspsykolog med interesse for unge-området. Psykologordningen betjener i alt 11 Fynske Gymnasier og Fyns HF-kursus og udgøres af to fuldtidsansatte psykologer samt en deltidstilknyttet sekretær. Arbejdsopgaverne består dels i elevkontakt i form af enkelte rådgivningssamtaler eller korte fokuserede samtaleforløb og dels i konsulentopgaver og supervisionsforløb samt forskellige undervisnings- og opkvalificeringsopgaver særligt i forhold til skolernes vejledere, men også andet personale. Ansættelsen sker ved Odense Katedralskole, hvor psykologerne har kontor, men betjeningsområdet er hele Fyn, hvorfor rejseaktivitet inden for dette område skal påregnes og egen bil er en nødvendighed. Vi kan bl.a. tilbyde dig • En dynamisk og spændende arbejdsplads • Varierende og meningsfulde arbejdsopgaver og muligheder • Frugtbare samarbejdsrelationer med engagerede vejledere og ledere • Fokus på ligeværdighed, samarbejde og trivsel • Faglige og personlige udviklingsmuligheder Vi forventer bl.a., at du • Har erfaring med unge og deres problemstillinger, også gerne fra psykiatrisk regi • Tænder på såvel supervisions- som undervisningsopgaver • Værdsætter tværfagligt samarbejde med engagerede vejledere • Behersker den kognitive tilgang eller andre relevante korttidsterapi-former • Er autoriseret og meget gerne også specialistgodkendt • Er ansvarlig og kan arbejde selvstændigt og struktureret • Er engageret og kan arbejde fleksibelt og udviklingsorienteret • Er psykisk robust og har høj stresstærskel Løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomst. Ansøgeren må påregne, at arbejdsåret tilrettes skolernes ferieplan. Tiltrædelse: 1. januar 2016 Ansøgningen stiles til rektor Jens Thodberg Bertelsen, Odense Katedralskole, Jernbanegade 34, 5000 Odense og sendes elektronisk sammen med relevante bilag til sekretær Gunhild Warming guwa@odensekatedralskole.dk senest kl. 12 fredag d. 13. november 2015. Ansættelsessamtaler forventes afviklet i uge 47-48. Såfremt ansøgeren ikke har hørt fra Odense Katedralskole senest mandag d. 30. november, er stillingen besat til anden side. Nærmere information om stillingen kan fås hos rektor på telefon 66122240 eller hos psykolog Tina Malchow-Møller på mobil 31250412. Se endvidere www.odensekatedralskole.dk og www.gymfyn.dk 54 | | nr. 04 | 2015 Ved Børne- og Familiecentret i Odder Kommune er et vikariat som psykolog i PPR-funktionen ledig til besættelse 1. januar 2016. Der er tale om en stilling på 30 ugentlige timer. Oplysninger om Børne- og Familiecentret kan findes på vores hjemmeside www.bfc.odder.dk I psykologgruppen er ansat 5 psykologer. Arbejdet er psykologarbejde i PPR-funktionen med et særligt fokus på inklusionsfremmende arbejdsmetoder. Der ydes såvel intern som ekstern supervision. For yderligere oplysninger henvises til stillingsopslaget på BFC’s hjemmeside eller Odder Kommunes hjemmeside www.oddernettet.dk Ansøgningsfrist er fredag d. 20. november kl. 12.00. Er du fagligt velfunderet, struktureret, velovervejet, samarbejdsorienteret og god til at skabe kontakt? KØBENHAVNS KOMMUNE PSYKOLOG TIL UNGETEAMET PsykologHuset for Børn og Unge er et ambulant tilbud i Socialforvaltningen i Københavns Kommune. Fuldtidsstillingen opslås i Ungeteamet, som er specialiserede i at arbejde med unge mellem 13-18 år. Teamet arbejder primært med individuel psykoterapi, men der arbejdes også med familiebehandling, forældrerådgivning, grupper, psykoedukation, supervision, konsultative opgaver og psykologiske undersøgelser. Teamet består af otte psykologer og en teamleder. ANSØGNINGSFRIST SØNDAG DEN 22. NOVEMBER 2015 Læs det fulde opslag på www.kk.dk/job – under arbejdsområde “Sagsbehandling” Københavns Kommune ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne KØBENHAVNS KOMMUNE hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner. www.kk.dk/job Psykolog, familieterapeut el.lign. søges til jobbet som behandlingsleder ved Børne- og Familiecentret i Nuuk, Grønland Psykolog ved PPR Jammerbugt PPR Jammerbugt søger heltids psykolog, som kan tiltræde den 1. januar 2016. Vi har 22 personer ansat ved PPR, heraf 11 psykologer. PPR har kontor på det tidligere rådhus i Fjerritslev. Vi arbejder ressource- og relationsorienteret i en kontekstuel referenceramme. Du kan finde yderligere oplysninger om PPR’s på www.jammerbugt.dk/ppr. Du er endvidere velkommen til at kontakte leder af PPR Jesper Lykke Christensen eller koordinator i psykolog-gruppen Pernille Skyum på tlf. 7257 7300. Ansøgning med relevante bilag sendes som e-mail til ppr@jammerbugt.dk og skal være os i hænde senest tirsdag 17. november 2015 kl. 12. Vi forventer at afholde samtaler i uge 48. Du bliver ansvarlig for den terapeutiske, behandlingsmæssige og socialpædagogiske indsats, der ydes til familier, som visiteres til Børne- og Familiecentret i Nuuk. Du vil herudover også skulle varetage projektledelse i forhold til udvalgte nye tiltag på børne- og familieområdet, fx et nyt bo- og behandlingssted i Nuuk. Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse, og at du har solid erfaring med helhedsorienteret familiebehandling, gerne i Grønland. Der er gode muligheder for faglig udvikling og supervision Der kan anvises personalebolig. Ansøgningsfrist 23. november 2015 kl. 12. FOR YDERLIGERE OPLYSNINGER KONTAKT: Helene Horsbrugh, tlf. +299 36 61 05/+299 56 45 62 Læs mere om stillingen på: sermersooq.gl/job KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ Forvaltningen for Børn, Familie og Skole Visionær afdelingsleder til Studenterrådgivningen i Aarhus/Aalborg Kan du lede 17 kompetente og engagerede medarbejdere og samtidig sætte dit præg på udviklingen af Studenterrådgivningen til gavn for studerende og samarbejdspartnere? Brænder du for høj faglighed, tværfagligt samarbejde og videndeling? Så er du måske Studenterrådgivningens nye afdelingsleder. Dine arbejdsopgaver består af: • Daglig ledelse og udvikling af Studenterrådgivningens afdeling i Aarhus og Aalborg • Bidrage til den overordnede ledelse og udvikling af organisationen • Udvikle samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne • Intern og ekstern videndeling og formidling Stillingen er på fuld tid, og vi ønsker den besat hurtigst muligt, dog senest pr. 1. februar 2016. Leder af PPR Gladsaxe Kommune søger en engageret og dygtig leder til at styrke PPR’s tværfaglige potentiale. Du har ledelseserfaring og er en inspirerende faglig kapacitet. Du skal stå i spidsen for, at PPR skaber resultater i et positivt samspil med ledere, medarbejdere, samarbejdspartnere og ikke mindst børnene og deres familier. Søg jobbet online på gladsaxe.dk, hvor du også kan læse meget mere om stillingen. Ansøgningsfrist 22. november 2015 Ansøgningsfristen er den 24. november 2015 kl. 12.00. Læs det fulde stillingsopslag på www.srg.dk Gladsaxe Kommune – en levende arbejdsplads med mange muligheder 2015 | nr. 04 | | 55 PSYKOLOGI I BØRNEHØJDE – til forældre, pårørende og fagfolk SE HELE SERIEN PÅ DPF.DK Af Else Marie Schmidt Andersen, Trine Hjorth Bønnerup og Rikke Mølbak 199 kr. pr. stk. Af Lucy Willetts og Polly Waite 149 kr. Af Christopher Dowrick og Susan Martin 149 kr. Af Bryan Lask og Lucy Watson 149 kr. ANDRE NYHEDER Af Tor Wennerberg 349 kr. Af Frode Nyeng 369 kr. Af Irene Oestrich 199 kr. Af Monica Tafdrup Notkin i Af Guy Winch samarbejde med Lone Spliid 299 kr. 299 kr. FOKUS PÅ KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI – SÆRTILBUD 99 KR. PER TITEL BESTIL PÅ INFO@DPF.DK Af Frank M. Dattilio Normalpris 239 kr. PSYKOLOGI ORGANISATION PÆDAGOGIK Af Maria Techow Normalpris 249 kr. Af Mette Bramsen m.fl Normalpris 129 kr. Af Melanie Fennell Normalpris 139 kr. Af Melanie Fennell Normalpris 199 kr. KNABROSTRÆDE 3, 1. SAL • 1210 KØBENHAVN K TLF.: 4546 0050 • INFO@DPF.DK • WWW.DPF.DK
© Copyright 2024