1. No category

M E DL E M SBL A D FOR DA NSK E K R E DS / E N V I R K SOM H E DSK R E DS I F I NA NSFOR BU N DET / SE P T E M BE R 2015
IBM TUR – RETUR
Banken tager flere outsourcede it-opgaver tilbage fra IBM.
LÆS SIDE 2
FORMANDEN
FOR BESTYRELSEN/4
JEG FØLTE MIG UDNYTTET /10
VI BRINGER
VIRKELIGHEDEN IND /14
2
INSOURCING
Af freelancejournalist Jakob Thomsen
IBM
tur-retur
Banken tager flere outsourcede it-opgaver tilbage fra IBM. Bedre
kontrol og hurtigere service er blandt årsagerne til, at foreløbig 44
medarbejdere tager opgaver som Service Management,
sikkerhedsadministration og Helpdesk med hjem til Danske Bank
Ude var godt, men nu er hjemme bedre.
Derfor skal en række it-funktioner, som
for 11 år siden blev outsourcet til IBM,
nu igen løses inden for koncernens egne
vægge. Banken byder derfor også velkommen til 44 både nye og ’gamle’ kolleger fra IBM. Allerede den 1. juli blev
Teknisk Helpdesk sammen med andre
dele af it-infrastrukturen ført tilbage til
banken, men også sikkerhedsadministrationen, netværk, dele af Service Management og hele pc-platformen med standardprogrammer som mail, kalender,
browser og Office-pakke har fremover
base i banken.
Banken tager it-funktionerne tilbage
for at få bedre kontrol med driften af
den tekniske platform.
”It-platformen – både de forretningsmæssige løsninger som for eksempel netbank og MobilePay og de værktøjer, vi stiller til rådighed for vores
medarbejdere – er i dag så afgørende
for bankens succes, at det er vigtigt, at
vi har fuld kontrol over hvilke værktøjer
og hvilke teknologier, vi bruger. Vi skal
fuldstændig selv kunne bestemme hvor
meget, hvor og med hvilke parter eller
produkter, vi ønsker at investere for at
kunne levere super service til både ban-
kens kunder og medarbejdere i den takt,
det efterspørges”, forklarer Chief Technology Officer - Executive Vice President, Jan Steen Olsen.
For selv om Jan Steen Olsen understreger, at samarbejdet med IBM fortsætter på serverområdet og hele bankens
mainframe, så var modellen med en
stor, internationalt organiseret, ekstern
leverandør blevet for ufleksibel. Og det
gav problemer i forhold til brugere og
kunder.
”Nu kan vi fokusere hundrede procent på de behov, banken har og skal
ikke tilpasse os en generel model med
overleveringer mellem to kommercielle
parter. Vi har så at sige kortere vej fra
behov til at kunne levere en løsning.
Tænk også på, at vores nye kolleger i
Helpdesken, og dem der leverer pc’erne
til medarbejderne, selv er brugere af de
samme ydelser og sidder i samme organisation. Rent konkret så har vi allerede
oplevet, at Helpdesken har analyseret
hvilke fejl, der ofte opstår og har bedt
kollegerne, der arbejder med pc-platformen om at rette dem. Det giver færre
opkald i Helpdesken, og kunderne får
en bedre oplevelse. Træerne vokser
selvfølgelig ikke ind i himlen, og det
vil tage os et stykke tid, før vi får rettet
op på alt det, vi gerne vil”, siger Jan
Steen Olsen.
Lidt som at komme hjem Pr. 1. december 2004 outsourcede banken en række it-opgaver til IBM. Mange
medarbejdere havde reelt ikke anden
mulighed end at følge med opgaverne
ud af banken til den nye leverandør. En
af dem, der tog med på rejsen fra begyndelsen, er it-koordinator i Group IT, Per
Holm Arvedsen.
”Det var en underlig fornemmelse, for
det kan være noget af en blandet oplevelse nærmest at blive tvunget til at flytte
til en anden arbejdsplads. Nogle syntes,
det var ubehageligt, og andre syntes, det
var en spændende forandring. Jeg selv
syntes i begyndelsen, at det var en interessant mulighed for at komme til en ny
stor, international it-virksomhed,” siger
Per Holm Arvedsen, der havde arbejdet
17 år i Danske Bank, da han og kollegerne skulle vænne sig til, at det nu var
IBM, der var arbejdsgiveren og kollegerne i banken, der var rigtige kunder.
”I begyndelsen var det ikke den store
omvæltning. Vi var en stor gruppe af kolleger, som blev flyttet, og vi havde vores
INSOURCING
”Både professionelt og personligt er
det lidt som at komme hjem. Jeg har
selv oplevet, hvordan servicen af
vores kunder har været problematisk,” siger Per Holm Arvedsen.
arbejdsopgaver med. Kompleksiteten i
arbejdet blev naturligvis større, fordi vi
både skulle operere på IBM’s systemer
og på bankens for at servicere brugerne,”
siger Per Holm Arvedsen, der til daglig
arbejder i Client Technology, som er ansvarlig for klientplatformen.
Foto: Jasper Carlberg
Utryghed er et vilkår
Senere skulle Danske Bank-delen af
IBM-organisationen tilpasses for at opnå
gevinsterne ved at overtage opgaverne
i den internationale koncern, som bygger på at samle og specialisere forskellige typer af processer i driftscentre i forskellige lande.
”Det har ikke været smertefrit, for det
er ikke altid, at processerne har passet til
opgaverne. Det har betydet, at tingene
nogle gange har taget meget lang tid at få
gennemført, og det er gået ud over brugerne i banken. Derudover har mange af
os i den senere tid skulle oplære udenlandske kolleger, så de på et tidspunkt
kunne overtage vores arbejdsopgaver.
Det skaber en stor utryghed og en dårlig stemning,” siger Per Holm Arvedsen
om tiden i IBM.
Derfor tog han også positivt imod nyheden om, at han og kollegerne skulle
flyttes tilbage til banken.
”Både professionelt og personligt er
det lidt som at komme hjem. Jeg har
selv oplevet, hvordan servicen af vores
kunder har været problematisk. Nu
bliver det lettere og hurtigere at få ting
gennemført, fordi beslutningerne kan
tages inhouse. Og personligt har jeg altid oplevet banken som en god arbejdsplads,” siger Per Holm Arvedsen selv om
den utryghed, der var blandt medarbejderne i IBM også ser ud til at være et
uundgåeligt vilkår i banken.
”Desværre har banken jo også set sig
nødsaget til få flere opgaver løst i udlandet. Det er ærgerligt, at det åbenbart
ikke kan betale sig økonomisk at holde
”Nu kan vi fokusere hundrede
procent på de behov, banken har,
siger Jan Steen Olsen.
arbejdspladserne herhjemme. Derfor er
der også i banken mere utryghed end
før i tiden, og det påvirker stemningen.
Det er dog ikke noget, der har overrasket mig, da det er en generel tendens
i branchen,” siger han.
Set fra bankens synspunkt ændrer
erfaringerne fra hele IBM-rejsen heller
ikke noget ved de planer, som allerede
ligger for placering af opgaver i for eksempel Litauen og Indien. De opgaver
bliver som følge af Global Teams netop
udført inhouse, forklarer Chief Technology Officer -Executive Vice President,
Jan Steen Olsen.
”Der er væsentlig forskel på outsourcing til tredje part og på at samarbejde
internt i globale teams. Når vi samarbejder globalt med kolleger i Indien og Litauen, arbejder vi mod et fælles mål ved
at holde fokus på kunderne og skabe simple og effektive løsninger. At det foregår
på tværs af landegrænser er en naturlig
del af det at være en international koncern”, siger han.
I løbet af efteråret kommer yderligere
seks til otte medarbejdere til banken
fra IBM.
3
4
FORMAND FOR BESTYRELSEN
Af journalist Carsten Rasmussen
”Historien er så, at jeg
sagde op den dag, jeg
var bankuddannet”
Vores største udfordring er at forbedre kundetilfredsheden,
siger bestyrelsesformand Ole Andersen, der kalder det
naivt, hvis man ikke forstår, at det at varetage aktionærernes
interesse også indebærer tilfredse kunder, som igen kræver
motiverede medarbejdere. Tingene hænger sammen
Bestyrelsesformanden har ganske meget
at skulle have sagt, men det bliver hurtigt en uskik, hvis han i tide og utide
udtaler sig om bankens drift, fordi han
så går ind over direktionens opgaver. I
den forstand er Ole Andersen en moderne formand, der føler et stort ansvar og
bidrager med et særdeles aktivt bestyrelsesarbejde, som det er kendt fra kapitalfondene, og hvor han har godt fat i
det lange seje træk, der skal bringe Danske Bank helt fri af finanskrisen, der jo
har kostet både kunder og image.
Ole Andersen kommer fra kapitalfonden EQT og med en tradition for,
at bestyrelsen går tæt på og bestemmer
mere end før i børsnoterede selskaber.
Foreløbig har han siddet i Danske Banks
bestyrelse siden 2010 og er dermed det
medlem, der har siddet længst, når man
ser bort fra to af de fire medarbejdervalgte – og det giver naturligvis en vis
magt at være formand, indrømmer han,
da Danske Kreds’ udsendte møder op
på hans kontor på Sankt Annæ Plads:
”Bestyrelsesformanden har selvfølgelig en vis indflydelse over banken, men
det er ikke sådan en personlig magt. Alle
beslutninger bliver truffet efter samtaler
med de øvrige bestyrelsesmedlemmer og
efter forudgående diskussioner, så bestyrelsesformanden kan ikke bare majorisere egne synspunkter igennem. Men
føler bestyrelsesformanden virkelig for
et spørgsmål, giver stillingen mulighed
for at drive det spørgsmål ganske langt,
men hvis de øvrige ikke er enige, kan
det ikke gennemføres”, siger Ole Andersen og henviser til vigtigheden af at
sammensætte en bestyrelse med forskellige kompetencer:
”Jo stærkere bestyrelsen er, jo sværere
vil det være for bestyrelsesformanden bare
at gennemtrumfe egne synspunkter.”
Først bankelev
Hvilken betydning har det, at du kommer fra en kapitalfond, der jo har ry for
at gå tæt på selskabet og bestemme mere?
”De 6-7 år fra en kapitalfond er blot
en del af den bagage, jeg har med. Det,
jeg bringer til bordet, er summen af alle
de erfaringer, jeg har gjort mig gennem
både mit personlige liv og mit professionelle virke, som også tæller ti år i revisions- og konsulentbranchen samt et
par år i industrien. Desuden har jeg nogle personlige værdier og holdninger at
trække på, når vi sidder og skal træffe
beslutninger og analyserer på tingene.”
Nu er det ikke sådan, at Ole Andersen
sidder med en manual fra kapitalfondsverden, men den måde, man gjorde tingene på i kapitalfondene for 10-15 år
siden, har vundet indpas i dagens børsnoterede selskaber. Det er en tankemåde,
hvor man forsøger at drive tingene fremad og er meget bevidst om at repræsentere aktionærerne, siger Ole Andersen
og kalder det naivt, hvis man ikke forstår,
at det at varetage aktionærernes interesse også indebærer tilfredse kunder,
FORMAND FOR BESTYRELSEN
Bestyrelsesformanden
har selvfølgelig en vis
indflydelse over banken,
men det er ikke sådan en
personlig magt. Alle beslutninger bliver truffet efter
samtaler med de øvrige
bestyrelsesmedlemmer
som igen kræver motiverede medarbejdere. De ting hænger sammen.
”Nu er jeg jo bankmand af baggrund,
og jeg har beskæftiget mig med forskellige typer af bankvirksomhed i femten
år. Det meste af tiden i SEB.”
Du startede som bankelev efter gymnasiet?
”Historien er så, at jeg sagde op den dag,
jeg var bankuddannet. Senere vendte jeg
tilbage til banksektoren.”
Foto: Danske Bank
Tilfredse kunder
Da Ole Andersen i 2010 fik en forespørgsel om at være med i bestyrelsen for Danske Bank Koncernen, var banken i alvorlig krise, så man hverken tjente penge
eller gav afkast til aktionærerne:
”På det tidspunkt, hvor jeg gik ind
i banken, havde vi medarbejdere, som
af naturlige årsager ikke var topmotiverede, utilfredse kunder og sidst og
ikke mindst havde vi alt for høje omkostninger - også kapitalomkostninger. Der-
for har det været et mål at forbedre vores
kredit rating, så vi ikke har dyrere finansieringsomkostninger end vores konkurrenter”, siger Ole Andersen og forklarer:
”Helt fundamentalt er vi fuldstændig
enige om i bestyrelse og direktion, at
vi skal varetage kundens interesse. Der
har jo været et stort tillidstab, ikke bare
til Danske Bank men til sektoren som
helhed, og på den lange bane bliver vi
nødt til at sikre, at kunderne har en opfattelse af, at vi rent faktisk giver en rådgivning, som er i deres interesse”, siger
Ole Andersen om det tab af image, som
der ikke findes hurtige løsninger på at
samle op. Man kan hurtigt ødelægge sit
renomme, mens det tager meget lang
tid at bygge det op igen.
Så den største udfordring er kundetilfredsheden:
”Forudsætningen for at have tilfredse
kunder er selvfølgelig, at vi udvikler de
rigtige produkter, at vi er innovative, men
5
6
FORMAND FOR BESTYRELSEN
Af journalist Carsten Rasmussen
Det er også nødvendigt at have kompetente medarbejdere,
som er motiverede og som hver morgen, når de står op, er
parat til at gå en ekstra mil for banken.
det er også nødvendigt at have kompetente medarbejdere, som er motiverede
og som hver morgen, når de står op, er
parat til at gå en ekstra mil for banken”,
siger Ole Andersen og tilføjer, at motiverede medarbejdere selvfølgelig stiller
krav om en ledelse, som har forståelse
for det, og ”derfor er det en af bestyrelsens vigtige opgaver at sørge for, at
vi har en rigtig dygtig ledelse i banken.”
Vi skal udvikle os
Danske Bank skal tænke bank på en ny
måde, og man har sat rigtig mange ressourcer ind på at skabe fremtidens digitale, finansielle services.
”Nu ser vi nye aktører, der prøver
at ’stjæle’ fra vores forretninger, men
heldigvis er vi i en god gænge med en
positiv udvikling. Man bliver nødt til
hele tiden at have den indbyggede utålmodighed og den nysgerrighed på fornyelse, for det er bedre, at vi selv fornyer –
disrupter – vores egen forretning, end
andre gør det.”
59 år, bestyrelsesformand i Danske Bank
Andre hverv
• Bestyrelsesformand i Bang & Olufsen, Chr. Hansen Holding
• Medlem af NASDAQ OMX Nordic Nomination Committee
• Medlem af Kommitéen for god selskabsledelse
• Adjungeret professor ved CBS
Tidligere ansættelser
EQT Partners, SEB, Alfred Berg, Skandinavisk Holding, etc.
Uddannelse
Statsautoriseret revisor
Hvordan sammensætter man en velfungerende bestyrelse?
”Vi forsøger at vurdere, hvad er det for
et sæt af kompetencer, vi har brug for
til virkelig at støtte udviklingen af banken. Vi skal ikke kun som i gamle dage
sidde og kontrollere ledelsen, for det
er også spørgsmål om at give sparring
med ledelsen og inspiration og kunne
diskutere i nogenlunde i øjenhøjde, og
det stiller krav til kompetencer og erfaringer i bestyrelsen.”
”Der er også vigtigt med rette personlige egenskaber, fordi det gerne skulle
være sådan, at de mennesker, der sidder i bestyrelsen, også kan holde ud at
være i lokale sammen. Måske oven i købet kan lide at være sammen en gang
imellem, så bestyrelsen virkelig fungerer
som et team og ikke som tolv solister”,
siger Ole Andersen om sin forholdsvise nye bestyrelse, der faktisk fungerer
rigtig godt, og ”vi har været fuldstændig enige om retningen for genopretningen af Danske Bank - selv om ordvalget lyder lidt hårdt.”
Hvad vil du sige til koncernens medarbejdere, hvis de sad her foran dig?
”At vi er fuldstændig på det rene med, at
forudsætningen for, at vi kan skabe et fornuftigt afkast til vores aktionærer, er for
det første tilfredse kunder, men forudsætningen for at have tilfredse kunder
er, at vi har en medarbejderstab, som
er veluddannede og kompetente, og
som er motiverede, så jeg vil sige til alle
medarbejderne, hvis de sad lige her: I er
forudsætningen, og det er jer, der i virkeligheden afgør, om vi lykkes eller ej.”
Foto: Danske Bank
Om vi lykkes eller ej
Bestyrelsen har selvfølgelig nogle mål
for omkostningsprocenter og egenkapitalforrentning, der jo handler om mere
end omkostninger. Det er også toplinien.
”Der har været en lang periode, hvor
vores aktionærer ikke har fået afkast, og
vi kan ikke drive en bank, hvis vi ikke har
tillid fra vores aktionærer, for en gang
imellem har vi brug for nye penge, og så
må vi jo gå ud til dem med hatten i hånden, og hvis ikke de tror, at de får et fornuftigt afkast af deres investering, giver
det ikke mening for dem at investere”,
siger bestyrelsesformanden.
OLE ANDERSEN
Vær førstevælger i dit arbejdsliv!
Sæt fokus på din karriere med udgangspunkt i dine drømme og ønsker for dit arbejdsliv på Finansforbundets
nye digitale platform Worklife Investment Universe. Her kan du gennem en række karriereafklaringsøvelser
få input og inspiration til at udarbejde din personlige karriereplan, samt booke en karrieresamtale.
ter,
Virker på compu
il.
ob
tablet og m
Login
er for alle.
Introduktionsforløbet
spor,
Vælg ét af seks karriere
.
der passer bedst på dig
Få en hurtig tilbagemelding
på din karrieresituation.
Og lav din egen karriereplan
- bag login.
amtalen
Karrieres ennem
es g
kan book løbet
fo
hele r
de
Der er en række målrette
login.
g
ba
r
karriereafklaringsøvelse
rsonlig
samles på en pe
op
er
at
lt
su
re
Alle
ulighed
også tilbyder m
er
d
,
an
pl
re
ie
.
karr
af karrieremål
for oprettelse
Link til CV på LinkedIn.
Hvad enten du ønsker at bevare dit nuværende job,
ønsker nye udfordringer eller er i tvivl om, om dine kompetencer matcher
fremtidens behov, så kan Worklife Investment Universe vise dig vej.
Tjek det ud på www.worklifeInvestment.dk
8
KARRIERE
Af journalist Carsten Rasmussen
Helle FOR Helle
Helle Buus er karriererådgiver i Finansforbundet,
og så er hun selv en karrierehistorie i Danske Bank
Efter nøjagtig 40 års arbejde i Danske
Bank med uddannelse og kompetenceudvikling som den røde tråd, måtte
Helle Buus tage imod en fratrædelse
og holde sit jubilæum og sin afskedsreception den selv samme første augustdag, som hun 40 år tidligere var begyndt
som elev.
”Jeg nærmede mig de 60 år og fik tilbudt en aftale om en fratrædelsesordning, aftalen kom i stand i fuld fordragelighed, men indrømmet, jeg havde ikke
selv valgt det. ”
Men da Finansforbundet kort tid
efter søgte medarbejdere til sin nye
satsning Worklife Investment – et projekt der giver medlemmerne karriererådgivning og hjælp til kompetenceudvikling – sendte Helle en ansøgning.
”Jeg havde aldrig haft brug for at
skrive en ansøgning eller et cv, men jeg
har set og læst tusindvis af ansøgninger
og gennemgået lige så mange cv’er, og
nu skulle jeg selv til det.”
Helle fik jobbet som karriererådgiver
i Finansforbundet, og hun er alt andet
end bitter:
”I dag er jeg faktisk glad for at det
KARRIERE
OM HELLE BUUS
•
•
•
•
•
61 år – karriererådgiver i Finansforbundet
Startede som elev i Danske Bank i 1974
Uddannelsesafdelingen fra 1977 – 1989
Personalekonsulent i HR 1989 -1999
Group HR 1999 – og stoppede i banken i
august 2014.
skete, det har givet mig en ny og spændende epoke i mit arbejdsliv. Jeg er dybt
taknemmelig for de mange år, jeg har
været i Danske Bank, fordi den rygsæk,
jeg har fået med mig, er en kæmpe hjælp
i mit nye job i Finansforbundet, og det
bedste er følelsen af igen at blive brugt
på den rigtige måde,” siger Helle.
Ned med pyramiderne
I 1974 blev Helle Buus ansat i Danske Bank som bankelev, og kort efter
de to år som elev kom Helle til Uddannelsesafdelingen, hvor hun underviste
nye elever i salg og kundebetjening.
”Jeg interesserede mig meget for service og kundebetjening, så jeg gravede
mig ned i det med at tale med kunderne
og opbygge en samtale på en god måde,
men efterhånden blev det mere og mere
undervisning i salg og til sidst kommunikation, det handlede om,” fortæller
Helle, der var i Uddannelsesafdelingen
fra 1977 frem til 1989 og sluttede som
leder af afdelingen.
I 80’erne havde SAS-direktøren Jan
Carlson indset problemet med den hierarkiske beslutningsstruktur, så han ville
stille pyramiden på hovedet og talte samtidig om de 12 plusser, der skulle opveje
et minus, når en kunde havde fået en
dårlig behandling. Og i samme periode
kom Claus Møller med sin timemanager,
hvor det drejede sig om at udnytte tiden
effektivt og ikke få stress.
”Vi kørte servicekurser i, hvordan
du agerer over for kunderne. Der var
meget peptalk, og vi havde medarbejderne igennem hvert andet år,” fortæller
Helle Buus, der efterhånden blev sådan
en superinstruktør, der gennemførte pi-
lotprojektet, inden et nyt tiltag blev godkendt af ledelsen.
Det blev også til to år som leder af Uddannelsesafdelingen, hvor hun sad med
budgetter og udviklingssamtaler. Det var
spændende at prøve, men Helle indså,
at hun i længden savnede at være underviser selv og være en del af et team.
De følgende ti år var Helle personalekonsulent og besøgte mange af Danske
Banks filialer på Sjælland.
Vi skulle være færre
I 1992 kom prikkerunden, hvor Danske
Bank gjorde alt for at gøre det på en ordentlig måde.
”Vi skulle være færre, fordi banken
skulle skære ned, og ikke fordi medarbejdernes kvalifikationer var dårlige. Det
år fik jeg talt med rigtig mange om, atkomme videre i deres arbejdsliv. ”
I de år havde man ingen dybere analyse af hvilke kompetencer, banken havde
brug for, eller hvilke kompetencer den
enkelte havde. Det var mere et spørgsmål
om, man fungerede i jobbet, og om
kunderne var glade for én.
”Jeg har altid været glad for mit job
og synes, jeg har tilpasset mig de forandringer, der kom. At sidde i HR er krævende, og man skal hele tiden være med
på de nye trends,” fortæller Helle, der
kom til at savne den undervisning, man
lagde ud til eksterne konsulenter.
I afdelingen bliver der efterhånden
ansat flere og flere unge akademikere,
mens Helle nærmest er autodidakt. Jobbet krævede mere og mere projektledelse og projektstyring, og hun følte ikke,
at hun blev brugt på den rigtige måde.
”Det er vigtigt for dit selvværd at
få brugt dine kompetencer. Min chef
gjorde alt for at give mig de opgaver,
der gav mening for mig.”
”Så kom sparerunden i november
2013, og jeg blev præsenteret for en fratrædelse med virkning fra august 2014.”
Inden Helle stoppede, udviklede hun
et kursus ’Kommunikation og Kunden’,
som hun nåede at gennemføre for 145
medarbejdere i Danske Direkte:
”Så jeg sluttede i banken på en god
måde med det, jeg allerbedst kunne lide
ved mit arbejde. ”
Helle for Helle
Hvis man går ind på Finansforbundets
digitale selvbetjeningsplatform ”Worklife
Investment Univers” kan man gå igennem en række karriereafklaringsøvelser
og booke en karrieresamtale, hvor man
han være heldig at møde Helle:
”Mange medlemmer tager måske deres liv op til revision, fordi der er pres på
derude med store krav om salg, andre
begynder måske at tvivle på, om deres
kompetencer egentlig er gode nok fremadrettet. Så er det fint at komme ind
til os og få lavet en kompetenceafklaring,” siger Helle med en opfordring til
alle medlemmer om at tage sig tid til at
arbejde med egen karriere og bruge Finansforbundets Worklife-univers til at få
vendt nogle tanker, omkring eget videre
karriereforløb eller for eksempel rette
henvendelse til os, inden man sender
en ansøgning:
”Det med bare at skrive, at du selv
trænger til nye udfordringer, er ikke nok.
Det er vigtigt at kunne beskrive hvilke
kompetencer, du har, der kan skabe
værdi for virksomheden,” slutter Helle.
9
10
UDFLYTNING AF OPGAVER
Af kommunikationskonsulent Thilde Lejre
Jeg følte
mig udnyttet
Annette Estrup blev sagt op, efter hun havde været
med til at oplære de nye litauiske medarbejdere. Hun
vidste, at nogen skulle opsiges, men følte sig misbrugt
efter at have lagt ekstra kræfter i oplæringen
I starten af 2013 fik medarbejderne i
Group Services at vide, at nogle af deres opgaver skulle flyttes til Litauen,
og at det ville koste nogle af de danske medarbejdere deres job. Annette
Estrup arbejdede dengang i Danske
Bank som Business Supporter i Group
Services og havde været i banken i 10
år. Og hun fortæller, at udmeldingen
om, at opgaver skulle flyttes til Litauen,
fik stor betydning for medarbejderne
i Group Services.
”Der opstod en generel usikkerhed,
fordi alle vidste, at nogle skulle opsiges
på et tidspunkt. Det gik ud over arbejdsmiljøet, for der kom til at herske
en opfattelse af, at det var alles kamp
mod alle. Alle ville vise deres værd og
beholde deres job,” fortæller Annette
Estrup.
Hun blev spurgt om at være med
til at oplære litauerne, da de kom på
besøg i Danmark i maj 2013. Det var
mange af hendes opgaver, som skulle
sendes til Litauen. Annette havde
tidligere været med til at oplære nye
medarbejdere i Irland og Finland og
følte sig tryg ved opgaven.
”Da jeg har en bachelor i engelsk,
var jeg ikke urolig for, at det skulle
foregå på engelsk og tænkte, at det
Det var, som om man lige
skulle presse det sidste ud af
mig,” forklarer Annette Estrup.
måske var derfor, jeg blev valgt. Jeg investerede meget i oplæringen, for jeg
ville så gerne have, at de litauiske medarbejdere lærte det ordentligt. Jeg kom på
arbejde på min ugentlige fridag, og jeg
arbejdede meget over i den periode og
blev ofte spurgt om at blive efter arbejdstid. Jeg gik virkelig op i det,” fortæller
Annette Estrup.
Derfor var det også ekstra ubehage-
ligt, da Annette, en uge efter oplæringen var overstået og litauerne var rejst
hjem, blev sagt op.
”Det er jo aldrig sjovt at blive sagt op.
Men jeg følte mig faktisk lidt misbrugt,
fordi jeg havde været med i oplæringen. Og på det tidspunkt, jeg blev opsagt, kørte processen stadig, hvor vi støttede litauerne i forhold til opgaverne.”
”Jeg er med på, at man ikke kunne
beholde os alle – nogle skulle jo siges
op. Men jeg synes ikke, processen blev
håndteret på en ordentlig måde. Det er
underligt at blive valgt ud til at oplære
og give sine evner videre for derefter
at blive opsagt. Det var, som om man
lige skulle presse det sidste ud af mig,”
forklarer Annette Estrup.
Hun synes, det var en rigtig hård oplevelse at blive opsagt og appellerer til,
at banken husker på det menneskelige
aspekt undervejs i processen.
”Jeg overvejede efter min opsigelse
at skrive en mail til ledelsen med en opfordring til at tænke over processen. Vi
var jo ikke bare oplæringsmaskiner –
der var mennesker bag. Jeg synes stadig den dag i dag, at Danske Bank var
et godt sted at være, men hele den her
proces, den var slet ikke ordentlig,” slutter Annette Estrup.
Af journalist Carsten Rasmussen og kommunikationskonsulent Thilde Lejre
UDFLYTNING AF OPGAVER
Tillidsmændene Lone
Nørgaard Sørensen (th.) og
Lone Elmer Jensen fra hhv.
Lån og Kredit og Business
Control.
Usikkerheden vokser, når
opgaver sendes ud af landet
Foto: Nana Reimers
Danske Bank i Litauen, som arbejder med backoffice
funktioner, er der cirka 750 medarbejdere. Nogle
medarbejdere, der har oplært og understøttet litauerne i
deres nye job, er efterfølgende blevet opsagt. Det skaber
stor usikkerhed, siger to tillidsmænd
En trykket stemning, usikkerhed i jobbet
og stor travlhed. Det er virkeligheden i de
afdelinger, som afgiver jobs til Litauen.
Samtidig bliver nogle medarbejdere
bedt om at oplære de litauiske medarbejdere i de opgaver, der bliver sendt
ud af landet. Det kan mærkes på arbejdsmiljøet, fortæller tillidsmændene
Lone Nørgaard Sørensen og Lone Elmer Jensen fra hhv. Lån og Kredit og
Business Control.
”Selvfølgelig opstår der er en dårlig stemning, når der er blevet fyret så
mange medarbejdere. Folk siger ikke
ret meget, og der er en stor usikkerhed
for alle. Mange frygter ved slutningen
af hver måned, at der kommer endnu
en afskedigelsesrunde”, fortæller Lone
Elmer Jensen og uddyber, at antallet er
medarbejdere er skåret voldsomt ned
siden 2013.
De afskedigelser, vi havde i foråret,
gjorde rigtig ondt. Vi mistede nogle
rigtig dygtige medarbejdere, fortæller
Lone Nørgaard Sørensen og Lone Elmer Jensen og derefter fik de beordret
merarbejde i Lån & Kredit. For der var
ikke mindre at lave på det tidspunkt, opsigelserne kom.
Bedste kompetencer
HR-direktør Henriette Fenger Ellekrog,
der kom til Danske Bank sidste år, siger
om flytning af opgaver og oplæring af
litauiske medarbejdere:
”Det er altid beklageligt, når vi må
sige farvel til gode og dygtige medarbejdere. Men det er ikke sådan, at vores aktiviteter i Litauen er skabt for at flytte
arbejdspladser fra Danmark til Litauen.
Vi har opbygget en organisation i Litauen, hvor vi lægger opgaver som itsupport og backup fra alle de lande, vi
i øvrigt opererer i, så der er ikke tale om
stillinger, der er overført – én til én - fra
Danmark” siger Henriette Fenger Ellekrog og tilføjer, at Litauen er et EU land
tæt på de nordiske lande med et højt
kompetenceniveau, hvor omkostningsniveauet samtidig er lavere.
Når I flytter opgaver til Litauen, er det, fordi
de er dygtigere end danske medarbejdere?
”Vi forsøger at være en så konkurrencedygtig bank som muligt, og derfor kikker vi på, hvor vi kan blive mere
effektive ved at samle opgaver fra ••
11
12
UDFLYTNING AF OPGAVER
flere lande, så vi kan gøre det bedst muligt i forhold til både omkostninger og
kvalitet.”
Hvad får det af konsekvenser for medarbejdere og arbejdsmiljø?
”Når der sker forandringer på den måde,
så kan man desværre nok ikke helt undgå usikkerhed. Fra bankens side prøver
vi sammen med vores tillidsmænd og
vores ledere at kommunikere så meget
som muligt for at minimere utrygheden
og usikkerheden.”
Nogle medarbejdere er blevet opsagt, efter at
de har været i Litauen og oplære.
”Vi forsøger at begrænse de situationer,
hvor folk har undervist og efterfølgende
er blevet opsagt fra banken. Men der
er eksempler på det, og jeg har stor
forståelse for, at det opleves som ubehageligt”, siger Henriette Fenger Ellekrog, der vil bruge erfaringerne til at
gøre det bedre næste gang:
”Jeg kan ikke garantere, at vi helt kan
undgå det sammenfald, hvor undervisere
efterfølgende bliver opsagt. Men det
er noget, som vi virkelig bestræber os
på at undgå.”
Hvad er de længere perspektiver i at flytte
opgaver til udlandet?
”Vi er jo i dag en international virksomhed med aktiviteter i 15 lande, og det
betyder, at vi også fremover vil se, hvor
i koncernen opgaver løses mest hensigtsmæssigt i forhold til kompetencer
og omkostninger. Vi får stadig mange opgaver, der skal løses af vores medarbejdere i Danmark, men hvis vi skal lykkes
med at være en stor bank i Danmark, skal
vi også være konkurrencedygtige. Det
skal være effektive enheder, og derfor
vil der også være udflytning af opgaver
i fremtiden, men vi vil fortsat være en
stor finansiel arbejdsplads i Danmark”,
siger Henriette Fenger Ellekrog.
Telefonen ringer
Ingen af de to tillidsmænd er særligt begejstrede for beslutningen om at rykke
opgaver til Litauen, men har accepteret,
at virkeligheden ser sådan ud. Men de op-
”Jeg kan ikke garantere, at vi helt kan undgå det sammenfald, hvor undervisere
efterfølgende bliver opsagt. Men det er noget, som vi virkelig bestræber os på
at undgå”, siger Henriette Fenger Ellekrog.
lever en del udfordringer under oplæringen og i det efterfølgende samarbejde
med litauerne
”Vi har en del opgaver, der bliver
sendt tilbage til os, fordi de ikke kan
løses i Litauen. Og så understøtter vi
stadig litauerne meget i forhold til de
opgaver, de skal lave, også selv om opgaverne helt er flyttet til Litauen. Litauerne er dygtige medarbejdere, men
de har en anden kultur, som gør, at de
er mere bange for at lave fejl og derfor
mere usikre. Derfor ringer de meget for
at sikre, at de løser opgaverne på den
rigtige måde. Men da flere opgaver ikke
løses dagligt af os, mister vi lidt efter lidt
kompetencerne, og har sværere ved at
hjælpe afdelingerne.”
”Med nogle opgaver finder man også
ud af, at det er mere komplekst, end
man troede, og så ender vi med at lave
opgaverne alligevel, efter der er brugt
en del tid på at sende dem til Litauen,
så jeg tvivler på, om besparelsen altid
er så stor, som koncernen havde regnet
med”, siger Lone Nørgaard Sørensen.
Saver sin gren over
En anden udfordring i forhold til over-
dragelsen af opgaver til Litauen er, at
involveringen i at oplære de nye kollegaer giver en endnu større usikkerhed
hos de danske medarbejdere.
”Litauerne er gode kollegaer, som vi
har et fint samarbejde med, men det kan
jo ikke ændre på, at mange af de danske
medarbejdere føler, at de saver den gren
over, de sidder på. De fleste er sådan set
glade for at være med til at oplære og
synes, det er spændende at komme til
Litauen og opleve den nye afdeling tæt
på. Men det er ubehageligt, at man ikke
kender sin situation, når man kommer
tilbage,” fortæller Lone Elmer Jensen,
som har oplevet, at nogle medarbejdere
bliver opsagt, kort tid efter de har været
i Litauen for at oplære.
De to tillidsmænd mener også, at
ledelsen har været for hurtig til at afskedige medarbejdere, før opgaverne
reelt er forsvundet. Det betyder, at afdelingerne har været præget af stor travlhed, mens medarbejderne har skullet
forholde sig til opsigelser. Og de mange
opsigelser oven i hinanden betyder også,
at meget viden er forsvundet ud af banken, mener Lone Nørgaard Sørensen.
MEDLEMSMØDER
Det handler om
dit arbejdsliv
Møder du i dagligdagen udfordringer på dit arbejde, som du ønsker at drøfte
med dine kollegaer, eller har du gode input, som hele din afdeling kan have
gavn af? Så har du mulighed for sammen med din afdeling at holde jeres eget
medlemsmøde i efteråret.
Medlemsmøderne er en god anledning til at være sammen med kollegaer både
om det faglige og sociale. Desuden er møderne en mulighed for at påvirke
Danske Kreds’ arbejde. Danske Kreds deltager på alle medlemsmøderne og
får derfor mulighed for at komme helt tæt på jeres udfordringer og få et indblik i, hvilke problemstillinger I står overfor i dagligdagen og på længere sigt.
Det giver os viden om, hvad vi skal arbejde videre med, så vi bedst muligt kan
imødekomme jeres interesser.
Ønsker I at holde et medlemsmøde i jeres afdeling i efteråret, skal I tage kontakt til jeres tillidsmand, som vil arrangere mødet.
Danske Kreds håber på at se rigtig mange af jer til medlemsmøder i efteråret.
14
MEDARBEJDERVALGT
Af journalist Carsten Rasmussen
Vi bringer virkeligheden
ind i bestyrelsen
Det er 40 år siden, at medarbejderne ved lov fik ret til at
vælge repræsentanter til virksomhedens bestyrelse. De
medarbejdervalgte kender deres rolle, når de tager
bestyrelseskasketten på, siger Kirsten Ebbe Brich
Den danske ordning med medarbejdervalgte i bestyrelsen kan fejre 40-års jubilæum. I 1973 stemte alle folketingets
partier for en ændring af aktieselskabsloven, som gav medarbejderne ret til at
vælge to repræsentanter til selskabets
bestyrelse. I 1979 fik man forøget de to
bestyrelsespladser til en tredjedel af bestyrelsespladserne.
I en spørgeskemaundersøgelse af
næsten 500 medarbejdervalgte foretaget
af professor Caspar Rose og Hans Kvist
fra CBS i 2006 er en af konklusionerne,
”at medarbejderne tør tage et medansvar
og vitterligt søger indflydelse på beslutningerne i bestyrelsen, for eksempel i udformningen af virksomhedens strategi,
hvor de i kraft af deres interne viden om
virksomheden kan styrke grundlaget for
bestyrelsens beslutninger.”
Undersøgelsen viste også, at de medarbejdervalgte tager nogle andre og bredere hensyn end de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer, som kan
have en tendens til at tænke for meget
på kortsigtet økonomisk afkast.
I Danske Bank sidder fire medarbejdervalgte, og ifølge Kirsten Ebbe Brich,
valgt ind i 2014, har de medarbejdervalgte andre indfaldsvinkler og kompe-
tencer end de bestyrelsesmedlemmer,
der vælges på den årlige generalforsamling.
”Vi bidrager med et kendskab til virksomheden, og vi bidrager med medarbejdernes synspunkt. Som bestyrelsesmedlem i Danske Kreds har jeg et stort
netværk fra hele virksomheden, som jeg
trækker på, og som giver mig input til,
hvordan ledelsen bliver oplevet. Det er
et ’reality check’, så når der kommer
ledere fra koncernen og siger, det går
fantastisk godt, og medarbejderne er
glade, kan vi medarbejdervalgte supplere eller korrigere og bidrage til, at
beslutninger bliver truffet på så oplyst
et grundlag som muligt”, siger Kirsten
Ebbe Brich og tilføjer, at de medarbejdervalgte ikke sidder der for at kloge
sig på solvensprocenter og reguleringer
eller regnskabstekniske detaljer.
”Som bestyrelsesmedlem sidder man
for at tilgodese virksomhedens tarv - ikke
aktionærernes eller medarbejdernes
eller ledelsens. Jeg har så den holdning,
at det i høj grad gavner virksomheden
både på kort og langt sigt, at medarbejderne trives, og det er min vinkel på bestyrelsens dagsorden”, siger Kirsten Ebbe
Brich om de bestyrelsesmøder, hvor alt
Som bestyrelsesmedlem
sidder man for at tilgodese
virksomhedens tarv - ikke
aktionærernes eller medarbejdernes eller ledelsens.
Kirsten Ebbe Brich
MEDARBEJDERVALGT
Når der er medarbejdervalgte i bestyrelseslokalet, kan det
lægge en dæmper på en direktør, som kunne være fristet til
at fortælle en lidt for rosenrød historie.
Professor Casper Rose
Demokratisk
medbestemmelse
I årene op til 1973 havde Danmark en
hård politisk debat, inden medarbejderne ved lov fik ret til at vælge repræsentanter til virksomhedens be-
foregår på engelsk, og mødematerialet
er op mod 900 sider.
De medarbejdervalgte er helt på det
rene med, at der er forskel på at sidde i
samarbejdsudvalget(SU) og i bestyrelsen,
hvor det i SU handler om konkrete sager
i den danske del af virksomheden, handler det i bestyrelsen om hele koncernens
strategi og fremtidige retning.
”Somme tider oplever jeg at tale med
en tillidsmand, der har den opfattelse, at
vi da må kende til for eksempel en konkret
fyringsrunde, men det er slet ikke på dagsordenen”, siger Kirsten Ebbe Brich.
Foto: Danske Bank
Pligter og rettigheder
De medarbejdervalgte har præcis samme
pligter og rettigheder, som de aktionærvalgte bestyrelsesmedlemmer. Professor
Caspar Rose understreger, at netop den
kombination af eksterne specialister og
medarbejdervalgte i bestyrelseslokalet faktisk kan skabe værdi for virksomheden.
”De medarbejdervalgte har detaljeviden om virksomheden. Husk på, at hvis
man kommer som eksternt bestyrelsesmedlem og er såkaldt uafhængig, har
man ikke en tilknytning til virksomheden, så man ved, hvad der sker i krogene, eller hvad der bliver hvisket om –
ud over at man har sin faglige baggrund.
Så det største aktiv for en bestyrelse er
samspillet mellem de uafhængige, som
kan have nogle spidskompetencer, og
de medarbejdervalgte. Og så skal man
huske, at når der er medarbejdervalgte
i bestyrelseslokalet, kan det lægge en
dæmper på en direktør, som kunne være
fristet til at fortælle en lidt for rosenrød
historie”, siger Caspar Rose.
Systemet med medarbejdervalgte i
bestyrelsen er kommet for at blive, siger
Caspar Rose. Der har været lidt tabu omkring ordningen fra begge sider af det
politiske spektrum.
”Man skal ikke bruge partipolitiske
briller på det her, for det har en langt
mere vigtig funktion. De medarbejdervalgte er per definition ikke uafhængige,
men de har en anden rolle, bare se på
valgperioden – de vælges for fire år og
ikke hvert år som anbefalingerne i god
selskabsledelse”, forklarer Caspar Rose.
Det er godt for den finansielle sektor,
at fagforeningen sørger for at opretholde
den demokratiske plads, de fik tilkæmpet for 40 år siden.
styrelse. Debatten drejede sig om
Socialdemokratiets ideer om økonomisk demokrati((ØD) og fagbevægelsens diskussion om demokrati på arbejdspladsen. Tanken var, at for at
få virkelig indflydelse på arbejdslivet
måtte lønmodtagerne have del i ejendomsretten, og derfor så især arbejdsgiverne og de borgerlige partier forslaget som et frontalt angreb på den
private ejendomsret.
Som juraprofessor Alf Ross skrev i
Berlingske Tidende:
”Forslaget er genialt udtænkt af skarpe
hjerner, der har sat sig for, at nu skal
den marxistiske socialisme gennemføres i Danmark, sukret og svøbt ind i
fraser om lighed i ejendomsbesiddelse
og medarbejderdemokrati.”
Der viste sig at være en massiv modstand i befolkningen mod ØD, og planerne blev taget af bordet. Til gengæld
blev et nyt system med medarbejdervalgte i bestyrelsen støttet af arbejdsmarkedets parter, og i 1979 fik man
forøget de to bestyrelsespladser til,
at de ansatte har ret til at vælge en
tredjedel af pladserne i bestyrelsen.
Siden har den demokratiske medbestemmelse stort set levet sit eget stille
liv – ved siden af fagforeningernes arbejde for at sikre medlemmernes lønog ansættelsesvilkår.
15
16
PROFILEN
Af kommunikationskonsulent Thilde Lejre
Jeg har altid haft behov for
at udfordre mig selv
Jesper Elfving arbejder som it-konsulent i banken,
men i fritiden snører han løbeskoene og begiver sig ud
på ekstreme løbeture på op til 100 km ad gangen eller
over 19 timers varighed
Der er dem, der løber, og så er der Jesper Elfving. For ham er en motionstur
på fem kilometer, efter arbejdsdagen er
slut, slet ikke nok. Når der rigtigt skal
trænes til de store løb, kan Jesper finde
på et løbe et maraton efter arbejde –
bare som træning. Og han slider 3-4 par
løbesko op om året.
Jesper Elfving er it-konsulent i banken, og i sin fritid har han brug for større
sportslige udfordringer end de fleste.
Derfor har han gentagne gange valgt
at udfordre sig selv i mere ekstreme løb.
I løbetermer hedder det, som Jesper
dyrker, ultraløb og trail-løb. Betegnelsen
ultraløb dækker over løb, der er længere end maratondistancen, eller hvor
man løber så langt, man kan inden for
en periode på 6, 12 eller 24 timer. Trailløb handler om at løbe på tværs af landskaber, uden for afmærkede stier eller i
svære fremkommelige områder.
Jesper fik allerede som dreng vakt
interessen for løb ,da han gik til karate
og her brugte løb som en del af træningen. Senere kom han i militæret, hvor
løb også var en hyppig træningsform. Og
her fandt Jesper ud af, at udholdenhed
var hans stærke side:
”Jeg var ikke en af dem, der løb hurtigst, men jeg fandt ud af, at når de andre var trætte, så kunne jeg fortsætte med
at løbe i meget længere tid,” siger han.
Der er altid et løb, der er
længere eller vildere, end
det man løb sidst. Så der er
ingen grænser.
150 maratonløb
Jesper Elfving løb sit første maraton som
22-årig. Nu har han rundet de 53 år, det
ene maraton har i mellemtiden taget
det andet, og han har nu løbet i alt 150
maraton og flere ekstremløb, end de
fleste bare tør drømme om.
”Efter en masse maratonløb, var ultraløb det næste naturlige skridt for mig.
Det der med hele tiden at udfordre sig
selv har ligget til mig hele livet,” siger
Jesper, som finder energi i at løbe lange
ture i flotte omgivelser.
Derfor har han blandt andet løbet 100
km-løb på Samsø og Bornholm, bjergløb i Schweiz og på Mallorca og 24-timers-løb i Viborg, hvor det gjaldt om
at løbe så langt som muligt på 24 timer.
Desuden har Jesper krydset målstregen
i Hamburg Marathon 27 år i træk, han
har gennemført syv maraton på seks dage
og har rundet de godt 42 km i byer som
Washington, Venedig og Berlin.
” Det giver mig en ro at løbe. Når
jeg er ude at løbe, skal jeg ikke tænke
på arbejde og alle de praktiske ting derhjemme. Jeg nyder at være i nuet, når jeg
løber. Så jeg hører heller aldrig musik
imens. Men jeg får øje på rigtig mange
ting i naturen under en løbetur. At se
og opleve den flotte natur, er noget af
det, som er med til at holde mig i gang
på de længere ture. Når der kører en
kamp inde i hovedet om, hvorvidt man
skal stoppe eller fortsætte med at løbe,
er det vigtigt at have et lyst felt. For ellers
bliver det for surt. Jeg bruger naturen
som mit lyse felt,” fortæller han.
Fik vendt krise til sejr
Når Jesper Elfving har kastet sin kærlighed på løb, hænger det også sammen med, at det er en sportsgren, der
er meget frihed i. Jesper kan tage sine
løbesko med i kufferten på alle ferier
og løbe alene eller sammen med andre,
alt efter hvad der passer ham bedst den
pågældende dag. Han kan også løbe de
33 km, han har til arbejde eller tage en
lang træningstur om aftenen. Det vigtigste er, at det hele tiden er udfordrende.
Og der må siges at være udfordringer i
PROFILEN
Privatfotos
de løb, Jesper kaster sig over.
”De vildeste løb, jeg har løbet, må
være bjergløb i Schweiz og på Mallorca. På Mallorca løb jeg over 19 timer
i træk. På det varmeste tidspunkt på dagen, skulle vi løbe over Mallorcas højeste
bjerg. Der var jeg nede at gå en time,
før jeg kunne komme i gang igen. Det
var min største krise, så derfor blev det
også en kæmpe sejr at gennemføre det
løb,” fortæller Jesper.
Jesper er ikke bange for, om han kan
blive ved med at finde løb, som han kan
udfordre sig selv med og har planlagt en
række løb, han skal deltage i i fremtiden.
”Jeg udvælger nogle anderledes løb
og løber som regel ikke de samme løb
mange gange. I den nærmeste fremtid skal jeg blandt andet løbe Budapest
Marathon og et løb på 120 km på Mallorca med knap 5000 højdemeter. Der
er altid et løb, der er længere eller vildere, end det man løb sidst. Så der er
ingen grænser,” siger Jesper, som ikke
har planer om at drosle ned for løbeplanerne lige foreløbigt.
Jesper Elfving har nu løbet i alt
150 maraton og flere ekstremløb,
end de fleste bare tør drømme om.
17
18
SPØRGEHJØRNET
Danske Kreds’ faglige konsulenter, Lisbeth Hansen, Elin Bech og Malia Barrou giver svar
på medlemshenvendelser, som typisk relaterer sig til virksomhedsoverenskomsten,
Funktionær- eller Ferieloven.
Ensformigt arbejde
i Kundelinjen eller som servicerådgiver/
Jeg synes, at min arbejdsdag er meget travl,
kundesupporter i Servicepunktet
Pausernes form og varighed aftales lokalt.
Hvad skal du selv gøre?
og at jeg er meget bundet til min plads, hvor
• Når du har monotont overvågningsar-
jeg servicerer koncernens kunder. Er der
bejde, f.eks. når du overvåger edb-tra-
Behovet for pauser er forskelligt. Du har
ikke noget med, at jeg har ret til flere pau-
fikken
derfor et ansvar for at gøre opmærksom
ser, når jeg ikke bare kan gå fra min plads?
• Når dealeren følger udviklingen i marke-
på dit behov og lave aftaler med din ledelse
det på dataskærme. Det stiller konstante
om at holde pauser i løbet af arbejdsdagen.
Det er vigtigt, at man holder sine pauser
krav til opmærksomhed, koncentration,
Koncernen har i dialog med Arbejdsmiljø-
for at modvirke slid på krop og sjæl. Pau-
syn og hørelse når du har deadlines el-
udvalget udarbejdet en dialogpakke med
ser er med til at forebygge belastnings-
ler ventende kunder i lange køer.
titlen ”DIALOG om arbejde i kassearbejds-
skader og sygdom samt fastholde trivslen.
pladsen: Variation og pauser.” DialogpakPå daværende tidspunkt blev der define-
ken kan også bruges ved andre former for
Danske Kreds og Danske Bank var i for-
ret ensformigt arbejde i f.eks.:
ensidigt gentagende arbejde.
bindelse med indgåelse af virksomheds-
• Telefonekspedition i Koncernkundeli-
overenskomsten i 2008 enige om, at der
skulle indføres ekstra pauser for medarbejdere, der har ensformigt arbejde. De
nien og Help Desk
• Backoffice-funktionerne i Retail Services, Nordania Leasing mfl.
Jeg kan anbefale, at du med din leder aftaler at gennemgå dialogpakken på et møde,
så du med dine kollegaer kan drøfte be-
• Servicerådgiverne i Danske Banks af-
hovet for pauser og ikke mindst få drøftet,
delingsnet (afhængig af lokale forhold)
hvorledes det skal håndteres i din afdeling.
* at medarbejdere med ensformigt arbejde
MEN! Arbejdsopgaver, der normalt ikke
Dialogpakken finder du på HR-Portalen
skal have mulighed for afbryde arbejdet i
karakteriseres som ensformigt, kan i pe-
under Arbejdsmiljø og Sikkerhed, Arbejds-
løbet af dagen for at ændre fysisk og psy-
rioder med stærkt øget intensitet få ka-
miljø og Dialog og roller.
kisk belastningsniveau af krop og hjerne.
rakter af ensformigt arbejde, så medar-
blev i den forbindelse enige om:
* hvilke kriterier der karakteriserer ensformigt arbejde
Kriterier for ensformigt arbejde
bejderen i disse perioder kan have behov
Danske Bank har også udarbejdet en Vej-
for at holde pauser.
ledning om ensformigt arbejde, som du fin-
Ensformigt arbejde skal forstås som ensi-
der på HR-Portalen under Arbejdsmiljø og
digt, gentagende arbejde, arbejde i fastlå-
Pausernes længde
sikkerhed, Arbejdsmiljø, Fysisk arbejds-
ste arbejdsstillinger og opmærksomheds-,
Har man ensformigt arbejde, har man ret
miljø og i afsnittet Variation, variation og
koncentrations-, syns- og hørekrævende
til betalte pauser i arbejdstiden. Pauserne
variation findes linket ”ensformigt arbejde”.
arbejde.
fordeles hen over arbejdsdagen med en
samlet varighed på max. 20 min. Fuldtids-
Ensformigt arbejde forekommer i koncer-
ansatte har krav på minimum 10 min. pause
Tvangsafholdelse af flekssaldo
nen i følgende situationer:
pr. dag.
Min leder har fortalt mig, hvornår han gerne
• Når du verificerer tal eller data eller arbej-
vil have, at jeg holder nogle fleksfridage.
der med dokumenter, der udelukkende
Pauserne kan både være meget korte pau-
kræver informationer fra skærmen/e.
ser, hvor man kobler fra et øjeblik eller læn-
Den type arbejde kaldes også ensidigt
gere pauser, hvor der f.eks. er tid til gym-
Nej – det kan din leder ikke.
gentaget arbejde (EGA) når du arbej-
nastikaktiviteter.
Fleks er en del af timebanken. Flekstid kan
der i fastlåste og bundne stillinger, f.eks.
Kan min leder bestemme det?
alene afspadseres, mens de øvrige timer
19
i timebanken enten kan afspadseres el-
ferieåret, så ferien kan blive placeret. Jeg
gen. Jeg har nu været sygemeldt i to uger.
ler udbetales.
vil hellere anvende min ferie spontant. Kan
Jeg har ferie i næste uge – det har været
min chef kræve, at al min restferie place-
planlagt længe – men jeg når nok ikke at
res allerede nu?
blive klar, da jeg fortsat har mange smer-
Ønsker du af afspadsere dine timer, skal du
aftale med din leder, hvornår det vil være
ter i ryggen. Kan jeg udskyde ferien til et
passende. Din leder kan afslå dit forslag,
Ja, det kan din leder godt.
hvis det ikke er foreneligt med koncernens
Efter ferielovens bestemmelser er det din
drift. Du har dog krav på at afspadsere op
leder, der efter aftale med sine medarbej-
Ja det kan du godt, for hvis du er syg, kan
til tre sammenhængende dage, og du skal
dere fastsætter, hvornår ferien skal holdes.
du ikke få det rekreative udbytte af din ferie.
have dine fridage senest tre måneder ef-
Kan der ikke opnås enighed, er det lede-
Indtræder din sygdom/uarbejdsdygtig-
ter, at du har fremsat dit ønske. Timerne
ren, der i sidste ende bestemmer, hvornår
hed, inden ferien er på påbegyndt, kan du
afholdes med lønkompensation til den ak-
ferien skal afholdes. Så længe, at ferie-
få erstatningsferie, som kan afholdes på
tuelle timesats inklusiv pension.
varslet på 1 måned (hvad angår restferie)
et andet tidspunkt, efter nærmere aftale
er overholdt.
med din leder. Husk blot at sygemelde dig
Foto: Christoffer Regild
Ferieønsker
andet tidspunkt?
efter de sædvanlige regler i din afdeling.
Min leder har bedt mine kollegaer og mig
Sygdom og ferie
om at komme med ferieønsker for resten af
Jeg er faldet af en hest og har slået ryg-
20
POLITISK KOMMENTAR
Going Global –
det afgørende spørgsmål og svar
Af næstformand Carsten Eilertsen
Gennem flere år har koncernen flyttet
opgaver rundt og typisk væk fra Danmark. Det har rejst og rejser mange
spørgsmål. Spørgsmål som er stillet i
alle sammenhænge – direkte fra medarbejder til leder, i større sammenhænge
som f.eks. mødet med direktionen ved
tillidsmandsseminaret og ved mødet i
Samarbejdsudvalget (SU) i starten af august i år. I starten af 2015 har alle haft
mulighed for at stille deres spørgsmål
via deres tillidsmand, og Danske Kreds
har samlet alle spørgsmål. Vi troede, at
når vi samlede alle spørgsmål i 6 kategorier og stillede dem officielt i forummet (SU), som er skabt til debat, involvering og konsultation, så gav det resultat – altså svar. Det gjorde det også, bare
ikke særligt fyldestgørende. Vi står tilbage med mange ubesvarede spørgsmål
fra medarbejderne.
Vi spørger så os selv: Hvad ved vi?
På lønområdet, som omfatter de fleste
medarbejdere, ved vi at i Danmark betaler koncernen ca. mellem kr. 265.000
og kr. 800.000 afhængig af jobniveau, i
Indien betaler koncernen ca. mellem kr.
25.000 til kr. 200.000 tilsvarende afhængig af jobniveau, i Litauen betaler koncernen ca. mellem kr. 90.000 og 565.000
tilsvarende afhængig af jobniveau, og i
de skandinaviske lande er lønniveauet
stort set som i Danmark.
Behøver vi så spørge om mere? Ja, vi
vil fortsat gerne kende til andre vilkår
end lønnen. F.eks. i Litauen har koncernen ikke en overenskomst, da stort
set alt er reguleret via lovgivning. Tilsvarende i Indien. Hver enkelt har sin egen
Men svaret på det helt store
spørgsmål – hvorfor koncernen flytter arbejdspladser
til lavtlønslande – er netop
indbygget i spørgsmålet.
At spare på omkostninger
til vores løn og få et større
overskud.
kontrakt. Hvad kender vi så til de øvrige
vilkår, som gælder i Indien og Litauen?
Danske Kreds’ formand og næstformand (Steen Lund Olsen og jeg) blev
i hhv. efteråret 2012 og august 2015
inviteret til med egne øjne og ører at
besigtige forholdene i hhv. Indien og
Litauen. Og hvad så vi? Tilfredse og engagerede medarbejdere. Der er markedskonforme lønninger og en god medarbejderpolitik. Vi lærte, at personaleplejen
med fordel kunne kopieres i Danmark.
Det har vi fremført og sætter vores lid
til, at netop personaleplejen på alle plan
bliver forbedret i Danmark.
Vi så også udfordringer ved flytning af
opgaver og arbejde på tværs af grænser.
Noget der giver rigtigt store udfordringer
og frustrationer primært i Danmark.
Hvor går grænsen for at flytte arbejdsopgaver til lavtlønslande? Meget tyder på, at grænsen er ved at være nået.
Vi ser at indiske it-medarbejdere udgør
op mod 1.000 M/K, og at litauiske medarbejdere inden længe udgør ca. 600700 i Operations og godt 500 i IT. Alt i
alt godt 10% af samtlige medarbejdere,
men ca. 50% af medarbejderne i IT og
Operations.
Hvad får investorerne ud af det? Arbejdet bliver udført til en langt lavere
pris, som fremgår af ovenstående, og
der bliver et større overskud til aktionærerne. En årlig besparelse/et større
overskud på mellem en halv og en hel
milliard kroner.
Vi har fortsat en masse spørgsmål, som
vi savner svar på. Har koncernen tænkt
på dette og hint? Alt sammen noget vi
benhårdt fortsat vil forsøge at få svar på.
Men svaret på det helt store spørgsmål –
hvorfor koncernen flytter arbejdspladser
til lavtlønslande – er netop indbygget i
spørgsmålet. At spare på omkostninger
til vores løn og få et større overskud.
Danske Kreds ønsker fortsat, at der
bevares og skabes danske arbejdspladser
– også set i lyset af, at det er her, bruttoindtjeningen stammer fra. Vi tror, at danske arbejdspladser er et vigtigt led i kundefokus, som vi ser udfordret, når opgaver
flyttes udenfor kultur- og sprogområde.
MÅNEDENS TEGNING
21
22
FERIELEJLIGHED
Af Journalist Carsten Rasmussen
Turen gik til Paris
Pariserne går meget ud, ualmindeligt meget ud. Peter Keld
Christensen besøger en storby hvert år – i år lånte han
Danske Kreds’ lejlighed i Paris
Det er herligt at rejse til Paris, der tager
lige så godt mod førstegangsturister
som mod den garvede frankofile. Der
er i den franske hovedstad en overflod
af oplevelsesmuligheder. Ikke bare fantastiske museer, men også helt tilfældige sanseindtryk.
”Jeg vil gerne til en storby en gang om
året, og jeg blev meget positivt overrasket
over, hvordan Paris er, så det er helt sikkert, at jeg kommer tilbage”, siger Peter
Keld Christensen, der lånte lejligheden
af Danske Kreds en lille uge i april.
”Lejligheden er fantastisk og ligger
fem minutter fra en metrostation, og du
kan gå til Eiffeltårnet på tyve minutter”,
siger Peter Keld Christensen,
”Lige da vi kom til boligkomplekset,
der har adresse ud til en trafikeret gade,
tænkte jeg, at jeg ikke vil få lukket et øje.
Men man går igennem en dør og kommer ind i en flot gård, hvor der er fuldstændig stille og rolig.”
Lejligheden er super-duper med vinduer ud til den fredelige gård, og med
sine Ilva møbler er indretningen helt
nordisk, siger Peter Keld Christensen.
De 42 m2 er fordelt på to åbne rum og
et mindre køkken, og den ligger i et
kvarter med en del små butikker og hyggelige spisesteder:
”De fleste turister går ud og spiser,
men vi lavede selv mad hjemme i det
lille køkken, hvor der er, hvad du skal
bruge til at lave mad.”
Pariserne går meget ud, ualmindeligt
meget ud. Og ikke kun for at spise. De
23
Fakta om lejligheden
• Lejligheden er beliggende i 15e arrondissement tæt på Tour Montparnasse – Frankrigs højeste bygning med panoramaudsigt fra toppen af bygningen.
• Lejligheden er indrettet til fire personer
fordelt på to åbne rum, badeværelse med
badekar og køkken.
• Der er tv med dvd, radio og cd-afspiller
• Lejligheden ligger i et boligkompleks på
1.sal i en fredelig gård.
mødes også til en hurtig lille kaffe eller
et enkelt glas vin.
Byen kommer til dig
”Vi tog rundt og så det, man skal se i
Paris, og vi lærte, at du kan lade storbyen komme til dig. Du kan vælge bare
at drive formålsløst rundt og lade lyst og
tilfældigheder bestemme, som da vi sad
oppe på Sacre-Coeur i to timer og bare
så på mennesker. Paris kommer til én”,
siger Peter Keld Christensen.
Med sin beliggenhed på toppen af
Montmartre er Sacre-Coeur-kirken for
længst blevet en uundværlig del af Paris’
profil. Hvert år besøger næsten ti millioner mennesker, og det bringer kirken
op i samme kategori som de største attraktioner som Louvre og Notre-Dame.
Det er nemt at bevæge sig rundt
Udgiver:
Danske Kreds
Carl Gustavs Gade 2, 2 sal
2630 Taastrup
Telefon 45 14 01 11
Telefax 45 14 99 15
mail@danskekreds.dk
www.danskekreds.dk
i Paris’ gader, siger Peter Keld Christensen, der var i byen i april med 25 graders varme. Afstande føles ikke så slemt,
fordi der sker noget hele vejen og nye
ting dukker op.
Også den parisiske undergrunds 301
metrostationer gør det let at bevæge sig
rundt, møde hinanden og blive beriget
og inspireret af byens kulturelle tilbud.
På turen under jorden støder man først
og fremmest på berømte kunstnere og
videnskabsmænd som Picasso og Pasteur. Står du af på Pasteur, er du lige
ved den lejlighed, som medlemmer af
Danske Kreds kan låne.
Redaktion:
Steen Lund Olsen (ansv.)
Carsten Rasmussen
Design:
Katrine Kruckow,
Finansforbundet
Redaktionen afsluttet:
01.09. 2015
Bidrag sendes til Danske Kreds att:
Kommunikation
Tryk:
Aller
Forsidefoto:
Jasper Carlberg
Oplag:
13.500
Udgives af Danske Kreds
Den faglige organisation i ­
Danske Bank-koncernen
24
LEDER
Medarbejdernes
stemme skaber værdi
Over 40 år er der gået, siden medarbejderne fik ret til at sidde
i selskabsbestyrelserne, hvilket der er gode grunde til, og det
kan du læse mere om i bladet.
I Danske Bank har medarbejderne valgt fire repræsenter til
bankens bestyrelse, og jeg er selv en af de fire. Vi kommer fra
tillidsmandssystemet – tre fra bestyrelsen i Danske Kreds og
en områdetillidsmand – så vi har et fintmasket netværk ud i
hele koncernen og dermed også en finger på pulsen i forhold
til, hvad medarbejderne føler og oplever. Og via det internaSteen Lund Olsen
Formand
tionale samarbejdsudvalg og Danske Unions, hvor vi samarbejde med fagforeningerne i de andre lande, har vi føling
med koncernen i alle lande.
Det er en viden, vi bidrager med i bestyrelseslokalet. For os er det vigtigt, at medarbejderoplevelsen kommer ind i beslutningsgrundlaget, der hvor det giver mening.
Men selv med vores store kompetencer ud i livet som Danske Bank-medarbejdere
er det ikke os fire, der bestemmer virksomhedens retning. Vi har de samme pligter
og rettigheder som alle andre i bestyrelsen,
og vi har stor respekt for de kompetencer
og erfaringer fra virksomhedsverdenen,
som de aktionærvalgte bringer ind i bestyrelsen. Til gengæld har vi en væsentlig indsigt i bankens daglige drift, som de øvrige
bestyrelsesmedlemmer ikke har.
Kommer vi så til orde i bestyrelseslokalet? Lytter folk fra toppen af dansk og
internationalt erhvervsliv, som har til opgave at varetage aktionærernes interesser
til sådan nogen som os?
Da jeg sidste år blev valgt til bestyrelsen, kunne jeg på dårlige dage være bekymret for, om vi medarbejdervalgte mest af alt blev betragtet som et ’nødvendigt onde’.
Heldigvis blev mine bekymringer ikke til noget.
Der bliver lyttet til os i bestyrelsen, og det forventes, at vi byder ind med den
viden, vi nu engang har. Og det gør der blandt andet, fordi bestyrelsen også forstår,
at motiverede medarbejdere er grundlaget for en god forretning, som bestyrelsesformand Ole Andersen fortæller i dette blad.
Med vores briller giver medarbejdernes ret til at vælge repræsentanter til virksomhedernes bestyrelser derfor rigtig god mening. Så lad os kippe med flaget og ønske
tillykke med de første 40 år.
”Der bliver lyttet til os i
bestyrelsen, og det forventes, at vi byder ind med den
viden, vi nu engang har.”