1. No category

Indledning og problemformulering
Naturen gør noget ved os mennesker, det er der ingen tvivl om. Temaet om naturens
indvirkning på mennesket er noget som har fascineret os i løbet af uddannelsen til
pædagog, og dette tema er blevet et genstandsfelt til videre undersøgelse og analyse i
denne opgave. Undersøgelser har påvist at dine kognitive færdigheder styrkes (fx
koncentrationsevnen, hukommelsen), ved at tage en gåtur i et naturområde (Berman,
Jonides, Kaplan 2008). Endvidere har en undersøgelse påvist at menneskers sociale
adfærd ændres når disse opholder sig i naturen. Denne ændring viste sig ved, at personer
som havde deltaget i undersøgelsen, og altså opholdt sig i naturen, efter turen blev spurgt
om de ville donere nogle penge til en anonym deltager. Alle bidrog med dette og ville gerne
dele ud. Dermed kunne det konkluderes at alle blev mere generøse overfor
gruppemedlemmerne. Ifølge Andrew Przybylski (forsker i menneskets adfærd www.andrewprzybylski.me) hænger dette sammen med, at mennesket kommer i kontakt
med deres “autentiske selv”. Fx beretter nogle af testpersonener en større følelse af
autonomi - “jeg kan virkelig være mig selv” når disse opholdt sig i naturen
(www.rochester.edu). En fagperson som har opdaget samt udnytter denne viden indenfor
det pædagogiske arbejde er naturvejleder og socialpædagog Benny Jensen. Han arrangerer
naturture for psykisk sårbare personer som er tilknyttet socialpsykiatrien. I sit materiale
“Tør du kysse skrubtudsen?” (Jensen, 2014) beretter han, at nogle af formålene ved
naturturene er, at den enkelte opnår en større forståelse for sig selv, samt at denne opnår
en højere livskvalitet. Denne vinkel finder vi utrolig interessant! Ifølge Arne Næss, bør vi i
dag i højere grad have fokus på livskvalitet i stedet for levestandard (Solum 2009). Dette
leder os frem til følgende problemformulering:
!
“Hvordan kan pædagogen anvende naturoplevelsen i det pædagogiske
arbejde med livskvalitet hos psykisk sårbare personer?”
!
!
!
!
!
!
!
— 1! —
Begrundelse for valg af teori
Til vores opgave har vi indhentet vores teori i faglitterære bøger og antologier.
Teoriafsnittet er delt op i forskellige tematikker, over- og underskrifter.
Første tema - Naturoplevelsen
Naturoplevelsen og æstetik og natur
Vi vil først belyse, hvad naturoplevelsen er for en størrelse. Til dette vil vi anvende Lasse
Edlev’s og Annette Bischoff’s forståelse. Lasse Edlev er lærer og naturvejleder og har det
meste af sit liv beskæftiget sig med natur og naturoplevelser, fordi han mener at disse har
en terapeutisk effekt, samt at disse kan støtte selvudvikling. Grundet sin viden og erfaring,
fandt vi hans materiale relevant for vores analyse (www.edlev.info). Annette Bischoff er
institutleder ved institut for idræt-og friluftslivsfag i Norge. Hun har undervist i
friluftslivspædagogik, friluftsliv, kultur og samfund og fjeld og skov. Hun har i sin
doktorafhandling beskæftiget sig med naturoplevelsen i et fænomenologisk perspektiv.
Dette fandt vi særligt relevant da dette hænger godt sammen med vores egne
epistemologiske overvejelser (www.hit.no). Vi vil i forlængelse af dette belyse hvordan
naturoplevelsen hænger sammen med det æstetiske element. Til dette vil vi også anvende
Lasse Edlev.
!
Naturens restituerende effekt på menneskets sind
For at belyse hvordan naturen kan have en restituerende effekt på mennesket, vil vi
anvende Johan Ottosson’s forskning. Johan Ottosson har været impliceret i en ulykke som
gjorde ham hjerneskadet. I den forbindelse har han udarbejdet en introspektiv analyse af
sin bedring, hvor naturoplevelser har spillet en særlig rolle for ham. Dette materiale har
han stillet til rådighed som et kvalitativt forskningsmateriale. Introspection er en handling
hvormed den enkelte observerer sig selv. Denne metode er meget anvendt indenfor det
hermeneutiske felt, men også indenfor hjerneforskningen er denne metode anvendt. Dette
kritiseres dog af den lægefaglige forståelse, da denne ikke rummer objektive data, som kan
måles og vejes (Larsen 2010), (Ottosson 2007 s. 21). Dette er et udtryk for det komplekse
forhold mellem to vidensforståelser - den hermeneutiske og den positivistiske. Johan
Ottosson er i dag ansat på Sveriges Landbrugsuniversitet og beskæftiger sig med økonomi,
arbejdsvidenskab og miljøpsykologi (www.slu.se). Da vi vil undersøge naturoplevelsens
restituerende effekt, fandt vi dette materiale yderst interessant. Ottosson har i sin analyse
forsøgt at belyse hvordan naturens elementer påvirker mennesket. I sin analyse referer han
— 2! —
meget til Harold Searles som er psykoanalytiker med speciale indenfor psykiatriske
diagnoser - bl.a skizofreni og borderline (www.isps.org).
!
Naturoplevelser og stress og de to opmærksomhedsformer
I forlængelse af dette vil vi fremhæve en undersøgelse foretaget af Johan Ottosson og
Patrik Grahn. De har undersøgt hvordan naturoplevelser påvirker mennesker, som oplever
stress. Da vores primære målgruppe er psykisk sårbare personer, fandt vi dette relevant da
det, at være psykisk sårbar i høj grad kan vurderes som en stresset situation. Patrik Grahn
er professor, beskæftiger sig med økonomi, arbejdspsykologi og miljøpsykologi på Sveriges
Landbrugsuniversitet (www.slu.se). I forlængelse af denne undersøgelse vil vi fremhæve,
hvordan stress siges at påvirke hjernens funktioner. Til dette vil vi anvende Kjeld Fredens
forståelse. Kjeld Fredens er læge, hjerneforsker og tidligere lektor ved Neurobiologisk
Institut ved Aarhus universitet (Fredens 2012). Endvidere vil vi gå dybere ind i og forsøge
at belyse hvordan naturen siges at kunne have en restituerende effekt. En af teorierne som
forsøger at belyse hvordan naturen restituerer mennesket omhandler den spontane og den
styrede opmærksomhed. Til dette har vi anvendt Stephen Kaplan og Rachel Kaplan’s
forståelse. De har beskæftiget sig med hvordan omgivelserne, i dette tilfælde naturen, kan
have restituerende effekter. Stephen Kaplan og Rachel Kaplan er begge psykologer og
beskæftiger sig med miljøpsykologi, naturens indvirkning på menneskets sundhed og
relationer samt menneskets opmærksomhed (www.apa.org). I forlængelse af dette vil vi
belyse begrebet neantisering.
!
Det sociale element
Her anvendes Lasse Edlevs teori der siger at aktiviteter i naturen er med til at udvikle og
fremme både menneskets sociale- og følelsesmæssige kompetencer. Edlev er bl.a. forfatter
til en bog om natur og miljø og hvordan dette inddrages i det pædagogiske arbejdet med
børn, og i en vis udstrækning i det socialpædagogiske arbejde med unge og voksne. Edlev
har det meste af sit liv arbejdet med naturvejledning, undervisning m.m. og har pt.
fastansættelse i Slagelse Kommune som projektleder hvor målet er bæredygtig udvikling
indenfor bl.a. natur, sundhed m.fl. (www.edlev.info).
!
Grupper og roller
Her har vi anvendt teori fra Bjørn Tordsson (f. 1953). Han er ansat som førsteamanuensis
(færdiguddannet kandidat i midlertidig stilling) på masterstudiet i friluftslivsfag ved
— 3! —
institut for idræts- og friluftslivsfag ved Højskolen i Telemark i Norge (www.hit.no). Her
får vi ved hjælp af Tordsson uddybet hvorfor netop den lille gruppe indeholder et særligt
potentiale for det pædagogiske udviklingsarbejde.
!
Pædagogens rolle
Til at belyse pædagogens rolle har vi hovedsageligt anvendt Bård Bakke som er lektor i
naturfag og uddannet biolog i 1994. Han er pt. ansat på University College Syddanmark,
Campus Kolding, Danmark hvor han underviser både pædagogstuderende og PAU-elever
og har mange års erfaring i at implementere Værksted, Natur og Teknik (fag på
pædagoguddannelsen). Desuden i brugen af friluftsliv i det pædagogiske arbejde.
Vi har endvidere anvendt Bjørn Tordsson, da han også taler om hvad man må være særligt
opmærksom på i den pædagogiske praksis og den rolle man dermed både indtager, og har i
arbejdet med aktiviteter i naturen m.m..
!
Friluftslivsformer
Til sidst har vi valgt at diskutere friluftsformer, dette gør vi hovedsageligt ved hjælp af teori
fra Søren Andkjær, som er lektor ved Institut for Idræt og Biomekanik (www.sdu.dk), og
Bård Bakke.
!
Andet tema: Livskvalitet
Livskvalitet
Vi anvender her Siri Næss' definition af livskvalitet som er begrundet indgående i hendes
forskning om det gode liv. Siri Næss er forsker ved det Norske institut for forskning af
opvækst, velfærd og aldring (www.hioa.no). Vi har fundet Siri Næss' definition særlig
relevant fordi denne er af fænomenologisk karakter og understøtter dermed vores egne
epistemologiske overvejelser.
!
Den befriende magt
Desuden ligger vi op til en diskussion omkring magtforholdet i den pædagogiske praksis
idet, at vi inddrager Bjarne Lenau Henriksens teori omkring den befriende magt i arbejdet
med livskvalitet. Bjarne Lenau Henriksen (f. 1948) er teolog og har været frivillig
medarbejder i Kirkens Korshær i 42 år, i 24 år som chef. Har har forfattet flere bøger og
har gennem tiden undervist på bl.a. pastoralseminariet, sociale højskoler m.fl. (Schelde
2010).
— 4! —
!
Det praktiske element
Vi vil nu præsentere de personer og aktiviteter der har gjort sig til genstand for vores
empiriindsamling, desuden vores praktiske overvejelser:
Naturtur med et socialpsykiatrisk værested
Vi tog kontakt til et socialpsykiatrisk værested for psykisk sårbare voksne for, at forhøre os
om der var nogle naturaktiviteter, vi kunne få lov til at komme med på og fik derefter en
aftale i hus, om at tage med nogle brugere og en turleder/personale med på en tur til et
naturområde, et såkaldt vådområde med masser af fugleliv med dertilhørende udkigstårn
og nærliggende strandlinje. Vi var ni mennesker afsted, fem brugere (Ca. i alderen 30-60
år), et personale fra værestedet og tre pædagogstuderende. Målet var at opnå et større
indblik i og viden om praksis, for at på denne måde at blive klogere på både målgruppen og
os selv i det pædagogiske arbejde i relationen til det enkelte psykiske sårbare menneske og
arbejdet med denne i naturen.
!
Interview med naturvejleder Benny Jensen
Benny Jensen er naturvejleder, socialpædagog og psykoterapeut. Han arbejder derudover
som konsulent på Psykiatrisk Informationscenter. Han arrangerer naturture for psykisk
sårbare personer som har tilknytning til socialpsykiatrien og har gode erfaringer med dette
(Jensen 2014).
!
Til interviewet med Benny Jensen udførte vi også en interviewguide som rettesnor for
vores interview. Spørgsmålene lød således:
!
• Hvordan vil du definere naturoplevelsen?
• Hvilket potentiale ser du i naturoplevelsen som pædagogisk redskab til psykisk sårbare?
• Hvordan tænker du, at naturoplevelser kan bidrage til livskvalitet og selvværd?
• Hvordan vil du definere livskvalitet? Og er dette et mål i dit pædagogiske arbejde?
• Hvordan oplever du at naturoplevelser påvirker den enkelte psykisk sårbare?
!
Anne
Rikke (studerende) stiftede bekendtskab med Anne i sin tredje praktikperiode, hvor Anne
var indlagt på Børnepsykiatrisk afdeling. Rikke er pt. ansat af kommunen som
hjemmepasser for Anne tre timer ugentlig. Hun er 12 år, psykisk sårbar og har diagnoserne
— 5! —
OCD1 og ADHD2. I forbindelse med en tidligere opgave har vi udført en aktivitet med Anne
omhandlende Land Art. Vi har valgt at inddrage empirien om dette, da vi synes at de
udsagn som Anne udtrykker i hendes efterfølgende refleksioner fortæller noget særligt om
at være psykisk sårbar og samtidigt anvender naturen som et pusterum fra hendes
psykiske sårbarhed. Med henblik på kravet om anonymitet er “Anne” er et pseudonym.
Interviewguide til efterfølgende refleksion på aktivitet udført med Anne:
• Hvad tænker du, når jeg siger naturoplevelser?
• Du har fortalt at din OCD ikke er så fremtrædende, når du er i skoven, kan du
forklare mere om det?
Interview med Ib
Ib er bruger af det socialpsykiatriske værested. Vi kalder ham “Ib” af hensyn til et krav om
anonymitet. Han er en mand på 52 år, med en psykisk lidelse. Ib har formået på trods af
sin lidelse, at få et godt og aktivt liv, derfor fandt vi det relevant at interviewe ham og få
indblik i denne proces.
Vi tilrettelagde vores interview med brugeren Ib på den måde, at vi kontaktede ham for at
høre om han havde lyst til at deltage i et interview. Vi foreberedte derefter nogle
spørgsmål, som vi sendte til ham et par dage før interviewet, for at give ham mulighed for
at tænke over spørgsmålene, og hvis der var tvivlsspørgsmål, havde han mulighed for at
vende tilbage til os. På denne måde mente vi, at kvaliteten af interviewet kunne højnes. Vi
optog interviewet for at kunne transskribere interviewet efterfølgende. Transskriptionen
blev sendt til Ib, så han kunne godkende det. Vi valgte at gøre dette i henhold til validiteten
af interviewet. Vi har opstillet spørgsmålene i interviewet følgende, for på denne måde, at
kunne undersøge hvad livskvalitet kan være for den enkelte. Interviewguiden indeholdt
følgende spørgsmål:
• Præsentation af dig selv.
• Hvad er med til at give dig livskvalitet?
• Er værestedet med til at bidrage til din livskvalitet? (hvis ja hvordan, hvis nej, hvorfor
ikke?)
• Hvordan håndterer du din psykiske sårbarhed?
1
“Obsessive compulsive disorder” (www.who.int)
2“Attention-deficit
hyperactivity disorder” (www.sundhed.dk)
— 6! —
!
Videnskabsteoretisk fundament for
empiriindsamlingsmetoder
Fænomenologi
Fænomenologien er en videnskabsteoretisk retning som opstod tilbage i 1800-tallet. Det er
en del af human- og samfundsvidenskaberne. Retningen har en kvalitativ forskningsoptik
som beskæftiger sig med hvordan vi som mennesker oplever og erfarer. Indenfor det
pædagogiske område har fænomenologien siden 1960’erne haft en renæssance. Efter 2.
verdenskrig var der et stort fokus på at samfundet skulle indrettes på et videnskabeligt og
rationelt grundlag, derfor fik positivismen en særlig plads i forskningen, der derfor
udfordrede human- og samfundsvidenskaberne - og som opposition til naturvidenskaben,
blev bl.a. fænomenologien en fremtrædende modspiller. Fænomenologien interesserer sig
ikke for objektive ting, men for fænomener - her bliver opgaven at beskrive et fænomen på
en så fordomsfri vis som mulig. Fænomenet kan være et menneske, en ting, en følelse eller
en oplevelse m.fl. (Brinkkjær og Høyen 2011 s. 79-81).
Maurice Merleau-Ponty (1908-1961) udgav i 1945 “Kroppens Fænomenologi” som har
udviklet et livsverdensbegreb. Udgangspunktet er at vores krop er en forudsætning for at vi
eksisterer - og dermed oplever os selv som subjekter der lever og eksisterer i verden. Den
levende krop er i udgangspunktet social, og forholder os til andre mennesker, både som
objektive og subjektive eksistenser. Menneskets krop er dets tilgang til verden - hvilket
også betyder, at hvis vores krop ændrer sig, forandres også vores oplevelser af verden.
Hovedpointen er her: Vi oplever forskelligt, og vores kroppes individuelle udgangspunkt
gør at vores forhold til verden og vores væren i verden er forskellig fra menneske til
menneske (Brinkkjær og Høyen 2011 s. 79-81).
Epistemologiske overvejelser
Det skal med stor vigtighed pointeres at praksisfortællingerne og de to interviews i denne
opgave hører under den kvalitative tilgang som hører under en større videnskabsteoretisk
forståelse. Den kvalitative tilgang gør det muligt for os at justere vores pædagogiske linse
ind på det subjektive og meningsfyldte for på den måde at give et nuanceret billede af den
pædagogiske virkelighed der udspiller sig i relationen til det enkelte menneske i praksis.
Disse empiriindsamlingsmetoder hører ind under humanvidenskaben som netop har til
hensigt at “forstå handlingers subjektive meningsfuldhed” (Hjerrild i Kastrup Jensen 2014
— 7! —
s.217 l. 17). Der er endvidere en hermeneutisk tilgang idet vi ikke undersøger og fortolker
objektive forhold men den enkeltes forståelse (Hjerrild i Kastrup Jensen 2014 s. 213-217).
Vi ser det vigtige i at bestræbe os på, at indøve en bevidsthed omkring vores form for
erkendelse som vi udøver i både indhentning af empiri og i de teoretisk-praktiske
refleksioner. Vi er desuden opmærksom på at de teoretisk-praktiske refleksioner er et
resultat af vore egne faglige fortolkninger.
Metode for empirisk dataindsamling
Vi har indhentet vores empiriske informationer ved hjælp af deltagende observation,
praksisfortællinger og interview.
Praksisfortællinger
Praksisfortællingen er en metode og redskab som hører under den fænomenologiske
tradition “der anerkender det enkelte individs oplevelse af sin verden” (Idun Mørch 2004
s. 23 l. 33). I en praksisfortælling er der lagt vægt på den oplevede virkelighed. Det er
subjektivitet der styrer når et genstandsfelt undersøges (Idun Mørch 2004 s. 23).
Genstandsfeltet for vores produktion af praksisfortællinger er Anne og brugere fra det
socialpsykiatriske værested.
Deltagende observation
Deltagende observation er en kvalitativ dataindsamlingsmetode, som hører under den
antropologiske disciplin, det går ud på at identificere de kulturelle og sociale processer der
udspiller sig mellem brugere og pædagoger i den pædagogiske praksis (Rasmussen i
Hamre og Høyer 2011 s. 142-144).
Deltagerobservation som begreb peger på den rolle vi tager på os når vi sammen med
brugere fra værestedet begiver os ud i pædagogiske aktiviteter - i dette tilfælde ture ud i
naturen. Her befinder vi os en dobbeltrolle da vi på den ene side skal observere handlinger,
ritualer og ytringer, og på den anden side skal deltage i det sociale fællesskab, på én og
samme tid. Det er pædagogens rolle at være bevidst om sin egen position og løbende
reflektere over sin rolle i det sociale fællesskab, da både alder, køn og erfaring, sociale
position m.m. har en betydning for den praktiske virkelighed der så udspiller sig når vi er
på tur sammen med brugerne (Rasmussen i Hamre og Høyer 2011 s. 144).
— 8! —
Det kvalitative, semistrukturerede forskningsinterview
Vi har valgt at gøre brug af det kvalitative semi-strukturerede interview. Denne
empiriindsamlingsmetode giver mulighed for at komme tættere på den enkeltes oplevelser.
Denne slags interview “har til formål at indhente beskrivelser af den interviewedes
livsverden med henblik på at meningsfortolke de beskrevne fænomener” (Brinkmann
2014 s. 39, l. 10-12). Formålet er her dybt inspireret af vores problemformulering, vi har en
agenda med vores samtale med informanten (den interviewede) - det er på baggrund af
vores problemformulering at vi har udført en mindre eller større række punkter med
spørgsmål. Vi har til formål at indhente det beskrevede - altså hvordan informanten
oplever verden, begivenheder og episoder. Vi har desuden forsøgt at afklare deskriptive
spørgsmål først, for derefter at gå til de mere abstrakte og refleksive spørgsmål (når
nødvendigt). Når vi vil forsøge at indhente beskrivelser af den interviewedes livsverden er
dette et forsøg på at forstå informantens oplevede virkelighed som meningsfyldt.
Livsverden er et begreb fra Edmund Husserl der i 1939 i sin bog “Die Krisis der
europäischen Wissenschaften und die transzendentale Phänomenologie” formulerede
betegnelsen som “den fælles, intersubjektive meningsfulde verden, i hvilken mennesker
lever deres liv og oplever signifikante fænomener (Husserl, 1954).“ (Brinkmann 2014 s.
40 l. 20-22).
Interviewstilen bærer præg af, at være en dialog, dog med den undtagelse, at intervieweren
har forberedt en række spørgsmål - en interviewguide, som har det formål at være en
rettesnor for samtalen, på denne måde sikrer vi os at vi har gennemgået alle de relevante
temaer som vi gerne vil have viden om (Brinkmann 2014 s. 84-85).
I analysen af vores data indhentet i de forskellige interviews bruger vi transskription
(nedskrivning af optaget dialog) som redskab, og vi er bevidste om, at det allerede er ved
denne nedskrivning at vi er igang med at analysere på givne tidspunkt da der allerede sker
en meningsfortolkning fra det sagte til det skrevne ord. Vi har dog forsøgt at holde os til en
ordret transskription - det vil sige at vi har bestræbet os på, at nedskrive stort set alle
detaljer i informantens udsagn inkluderet “øh”, “hm” etc. (Brinkmann 2014 s. 86).
!
Udgangspunkt for empiriafsnit
Vi bearbejder vores empiriske data ved at drage paralleller mellem det teoretiske
fundament og det praktiske bestanddel i praksisfortællingerne og interviewcitater. De
gældende praksisfortællinger og interviewudsagn er udvalgt efter vores vurdering af hvad
— 9! —
der er relevant i forhold til den teori vi anvender. Vores samlede refleksioner af teori og
praksis skal ses som vores fortolkning af relevante pointer. For at beskytte borgernes
anonymitet og desuden overholde kontrakt for tavshedspligt med det socialpsykiatriske
værested, er navne i praksisfortællinger og interview ændret (på nær interviewet med
Benny Jensen).
Begrebsafklaring - Psykisk sårbar
Dette er betegnelsen for det menneske, som for en kortere eller længere periode er psykisk
syg. Poul Nyrup Rasmussen (tidligere socialdemokratisk statsminister) startede i 2009
Foreningen Det Sociale Netværk der har til sinde at fjerne fordomme omkring psykiske
lidelser. Der forsøges at almengøre det, at være psykisk syg og han peger på det faktum, at
vi alle kan rammes af psykisk sygdom. At betegne et menneske som psykisk sårbar istedet
for psykisk syg har ifølge Poul Nyrup Rasmussen en vigtig signalværdi, da psykisk sygdom
let kan forbindes med det at være uhelbredeligt syg. At være psykisk sårbar giver derimod
håb for fremtiden, og en mulig helbredelse (Nyrup Rasmussen 2011).
Naturoplevelsen
Naturoplevelsen kan defineres som et sanseligt møde med omverdenen, hvor mennesket
både oplever naturen og det naturen gør ved denne, ifølge Lasse Edlev, er dette krævet for
at opnå en naturoplevelse. Man kan altså tale om en oplevelse som har en eksistentiel
betydning for menneskets selvforståelse og hvordan mennesket anskuer livet. Ens følelser
og nysgerrighed bliver aktiveret eller stimuleret på en særlig eller uventet måde, som
danner grobund for at mennesket kan fortolke og skabe mening i det enkelte, men også se
livet i et større perspektiv (Lasse Edlev 2008 s. 14-27).
Anette Bischoff har i sin ph.d.-afhandling beskæftiget sig med emnet om mennesker og
naturen og kredset temaet yderligere ind til mennesket og stien. Ifølge Bischoff forbinder
stien mennesket og dets kultur med skoven, hvor det er mødet mellem menneskets
iboende kultur og naturen der bliver hendes primære genstand for analyse og fortolkning
(Eichberg 2013). Hendes metodiske refleksion tager udgangspunkt i oplevelsesanalysen
som giver mulighed for at rumme den kompleksitet der ligger i det enkelte menneskes
oplevelser set som en helhed, for ifølge Lorenzer oplever mennesket ikke verden i opdelte
segmenter men derimod i helheder (Bischoff 2012 s. 28).
— 10
! —
Bischoff forsøger at indkredse naturoplevelsens essens via udsagn fra samtalepartnere på
fællesture ud i naturen og ind i skoven. Hun erfarede, at naturen og dets elementer har
forskellige betydninger for det enkelte menneske. Endvidere mener hun at når vi går
sammen med andre, bliver vi medskabere af hinandens oplevelser. Med udgangspunkt i
hendes samtalepartneres refleksioner omkring deres naturoplevelser kan der uddrages
følgende kendetegn for indholdet af en naturoplevelse; det kan både være en oplevelse af
følelsesmæssig, mental og endda åndelig karakter. Endvidere kan oplevelsen både være
ekstraordinær og hverdagsagtig. Oplevelsen bærer sjældent præg af høj grad af
tilrettelægning og giver også en oplevelse af relation og et slægtsskab med naturen.
Naturoplevelsen bærer yderligere også præg af frihed, balance og flow og en oplevelse af
selvet i mødet med naturen (Bischoff 2012 s. 169-195).
Bischoff kommer gennem hendes dialog med sine samtalepartnere tættere på hvad skoven
besidder af egenskaber og kendetegn for naturoplevelsen. Skoven er her et større økologisk
samspil som der både kan være mørk, farverig, dyb, rolig, stille og lun, samt give tryghed
og ly. Der tales om at når man går ind i skoven, går man ind i sig selv forstået på den måde,
at det åbner et rum for refleksion hos det enkelte menneske. Men skoven kan også virke
angstfremkaldende og utryg for nogle. Bischoff har ydermere for øje, at den enkeltes
naturoplevelse er styret af dennes tidligere erfaring og historie med naturen, det er derfor
vigtigt ikke at forholde sig til naturen på kun én måde alene. Der vil være forskellige
mennesker med deres personlige forhold til naturen, som giver forskellige muligheder for
oplevelsen af at være i naturen (Bischoff 2012 s. 169-195).
Dermed bliver det at opleve en måde at danne sig konkrete erfaringer på.
!
Æstetik og natur
Filosofisk anskuet kan naturoplevelsen forstås som sammensat af flere forskelige og
skiftende elementer. Disse kan karakteriseres med ord som; æstetisk, mystisk,
guddommelig osv. Ordet æstetik kan oversættes til fornemmelser, sanser og følelser,
altså en erkendelse gennem en sansemæssig oplevelse (Edlev 2004 s. 115).
Æstetisk virksomhed er knyttet til begrebet æstetik , som er baseret på sanser,
oplevelser og følelser som udtrykkes gennem former der kan sanses. Den æstetiske
virksomhed kan fremstilles som en model, der beskrives på følgende måde:
— 11
! —
Mennesket modtager sansepåvirkninger, altså modtager denne indtryk eller skaber
udtryk. For at sansepåvirkningen virker på den enkelte samt giver mening for
denne, skal hjernen integrere og tolke påvirkningerne, dette kaldes perception.
Bearbejdningen giver den enkelte en æstetisk oplevelse. Denne oplevelse er særlig
og er knyttet til den enkeltes følelser og sanser. De erfaringer oplevelsen har ført
med sig lagres hos den enkelte, erkendelsen kan både være bevidst og ubevidst. Og
kan være svært at ”måle”. Når den enkelte har bearbejdet processerne, har den
æstetiske læreproces fundet sted. I den skabende proces vil der være et dialektisk
forhold mellem at modtage indtryk og skabe udtryk. Når den enkelte fx maler et
billede af søen i skoven, vil dennes sanser og følelser blive påvirket af noget denne
tidligere har mødt og set, fx fra en tur i skoven. Som tilskuer til en æstetisk
oplevelse, er der sjældent mulighed for at skabe udtryk, men derimod er der rig
mulighed for at modtage mange indtryk, som kan skabe indre billeder, tanker og
følelser, der på et tidspunkt kan føre til udtryk (Ringsted 2008 s. 25).
Naturen har et kæmpe potentiale i forhold til den æstetiske virksomhed, da denne
giver rig mulighed for sansemæssige indtryk og oplevelser. Ligesom i æstetisk
virksomhed, bruger man i naturoplevelsen både sanser og intuition til en
sansemæssig erkendelse. (Edlev 2009 s. 128-129)
!
— 12
! —
Eksempel fra praksis (praksisfortælling samt interviewcitat), Anne 12 år
Det der går forud for understående episode med Anne, omhandler Annes tid på
børnepsykiatrisk afdeling. Når Anne mødte for mange udfordringer, havde hun det ofte
med at løbe væk fra afdelingen, hun løb altid ned i skoven. En dag fandt jeg Anne nede i
skoven, hvor vi så nogle rådyr, vi fulgte efter dem, og det lykkes at finde deres “rede”, vi var
inde i den og kunne mærke varmen derinde. Ved en anden lejlighed byggede Anne og jeg
en hule i skoven, som skulle være hendes tilflugtssted, en dag da vi kom ned til hulen, lå
der et rådyr derinde.
“Rikke: Hvad tænker du, når jeg siger naturoplevelser?
Anne: At komme ud i naturen, hvor man kommer til at mærke noget indeni, det kunne
være at man mærker glæde, fordi dagen har været dårlig, ved at komme ud og se noget i
skoven. Der på sygehuset, kan du huske da vi så de der rådyr nede i skoven, der var det
en dårlig dag, men så så vi rådyrene, og så blev jeg glad. Det var total vildt da vi fandt
rådyrhulen. Ej kan du huske dengang hvor der var et rådyr i den hule, vi byggede nede i
skoven? Det er det sejeste jeg nogen sinde har set Rikke!”
Refleksion - naturoplevelse og æstetik
Anne giver udtryk for en et sanseligt møde med naturen, idet hun “kommer til at mærke
noget indeni”. Naturoplevelsen for Anne, gør at hun får en bedre dag, og dette kan ifølge
Lasse Edlev forklares ved at, Anne bliver stimuleret på en særlig og uventet måde, idet
oplevelsen med rådyrene finder sted. Endvidere vælger pædagogen at deltage i Annes
naturoplevelse, fremfor at fokusere på at få hende tilbage til afdelingen. Dermed bliver den
pædagogstuderende medskaber af Annes naturoplevelse. Annes udsagn ovenfor fortæller
netop noget om det som Bischoff er inde på, nemlig at når man går ind i skoven, går man
ind sig selv. Når man forstår Annes oplevelse både ud fra den ovenstående
praksisfortælling sammensat med citatet fra Anne, kan man udlede at det netop er skoven
der virker på Anne på sådan en måde, at denne giver tryghed og ly. Dette er noget særligt
ved Anne, og ifølge Bischoff er det ikke alle der oplever skoven/naturen på samme måde,
da nogle også finder den angstfremkaldende og utryg. Anne har altså udviklet et personligt
forhold til naturen der gør at dette bliver hendes fristed, og i dette tilfælde med fundet af
rådyrene opstår der en ekstraordinær oplevelse. I forhold til æstetikken, som handler om
en sansemæssig erkendelse, kunne man argumentere for, at en æstetisk proces har fundet
sted i denne oplevelse.
— 13
! —
Naturens restituerende effekt på menneskets sind
Det har været kendt gennem århundreder, at naturen har en positiv effekt på menneskets
sundhed. Førhen var det et krav at sygehuse lå i naturskønne områder pga. denne viden
(Jakobsen og Kröger 2012). Der findes i dag en lang række forskning, som underbygger
dette fænomen - altså naturens genopbyggende effekt på menneskets krop og sind. Johan
Ottosson refererer i sin analyse til Harold Searles som argumenterer for at mennesker i en
livskrise har behov for stabile omgivelser at læne sig op ad, for at opnå en bedring. I den
forbindelse mener han at mennesket har behov for at læne sig op ad de mere simple
relationer, da mere komplekse relationer kan være for meget for den enkelte at håndtere.
Relationen til andre mennesker ses her som den mest komplekse relation, hvorimod
relationen til objekter i naturen ses som den mest simple relation. Searles mener at det
menneske som befinder sig i en krise, har behov for progressivt at bevæge sig fra det
simple til det mere komplekse, for at opnå bedring. Progressionen kunne ser ud:
!
!
Mineraler (fx sten) og vand —> planter og træer —> dyr —> mennesker
I følge Searles’ erfaringer og oplevelser, kan kontakten til dyr og natur bidrage til en
bedring af kritiske situationer i vid udstrækning. Denne kontakt kan sætte gang i kreative
processer, som er vigtige i en bedringsproces. Denne kan envidere føre til en reduktion af
angst og smerte, genoprette selvfølelsen, forbedre opfattelsen af virkeligheden, samt at
katalysere tolerance -og forståelsesevnen (Searles i Ottosson 2007 s. 28-32). Når flygt/
kæmp mekanismen er dominerende, som den er i en livskrise, er vi ikke særligt
modtagelige for kognitive impulser, fx en kammerats beroligende ord. Her kan naturen
invitere til en følelse af sikkerhed, ved at vi bruger sanserne, som kan “fortælle” at
omgivelserne er sikre og faren er forsvundet. Denne udvikling kan ifølge Ottosson finde
sted, da mennesket som art har gennemgået nogle af de samme udviklinger som dyreriget
(fx i fosterstadiet). Endvidere mener han at der i vores hjerne findes forhistoriske
elementer som er bevaret, som påvirker vort ubevidste samspil med naturen. Derved kan
naturen fordre en dialog mellem det bevidste og det ubevidste, da mennesket bliver
påvirket af stabiliserende signaler fra omgivelserne - bevidst eller ubevidst.
Jeg vil nu belyse hvordan enhederne i progressionen kan siges at påvirke mennesket, ved
at anvende Ottosson’s introspektive analyse af disse enheder. Ottosson sammenligner sine
oplevelser af disse med skønlitterært materiale, samt andre personers oplevelser af disse
(Ottosson 2007 s. 32-34).
— 14
! —
!
Fase ét: mineraler
Ottosson beskriver sin relation til stenen på denne måde:
!
“The stones did not speak to him in words, but in feelings, which made the relationship
both deep and strong. The feelings calmed him and filled him with harmony. His own
situation became less important. The stone had been there long before the first human
being had walked past. Countless generations, each with lives and fates of their own, had
passed by.” (Ottosson 2007 s. 32 l. 36-41)
!
Han beskriver at denne intense oplevelse med stenen, var meget ny for ham og svær at
sætte ord på. Derudover var det en udfordring for ham at turde stå ved sin oplevelse og
forevige den på skrift, så andre kunne læse det. Til hans store overraskelse, var det
oplevelsen omkring stenen, som mange af hans læsere var mest optagede af og mange
kunne identificere en ligende oplevelse hos dem selv. Der er en af Ottoson’s læsere som
beskriver hvordan stenene hjalp ham med at komme i kontakt med sig selv og sin sorg,
pga. sygdom i familien:
!
“They rested heavily in their environment and could do nothing else. They moved like an
emotional shock right into my heart and made my pulse rise. They opened me up for
memories of things that have been too big, difficult and just too much for me to tackle
myself” (Ottosson 2007 s. 34 l. 14-17)
Jeg har ofte hørt personer tale om deres negative følelser (angst, sorg, vrede), som “sten” i
maven eller i brystet. Når disse forløses - forsvinder “stenen”. Dette belyser eksemplet
ovenfor. Stenen bliver et symbol på den sorg vi bærer rundt på som mennesker, men
stenen i naturen hjælper ham til en forløsning, idet at han mærker sorgen ved at han
relaterer til stenen i naturen, som giver ham trøst. Stenen suger hans sorg til sig.
Derudover er stenen hård og på sin vis “usårlig” - den vil altid eksistere på trods af
mennesket. Stenens alder og tidsløshed, sætter menneskets eksistens i perspektiv.
Endvidere kræver stenen ikke noget af den som betragter den, den ligger bare der og hviler
tungt, og kan den gøre andet? (Ottosson 2007 s. 33-35) Endvidere belyser Ottosson’s eget
eksempel, det ubevidste samspil som finder sted mellem menneske og natur. Stenene taler
til ham, ikke med ord, men gennem følelser og intuition.
— 15
! —
Relationen til vandet
Relationen til vandet hører ind under samme kategori som stenen, som værende den mest
simple relation. Det nævnes at stenen og vandet har det til fælles, at de repræsenterer en
urkraft i naturen. Han belyser denne urkraft med havet som eksempel. At trives ved havet
og stranden, er noget mange mennesker kan genkende, især lyden af havet beroliger
mange. Relationen til havet, sammenligner Ottosson med relationen mellem et spædbarn
og dets moder. Havet er en evig pulserende kraft med en evig frekvens, som en moders
puls. Noget som er og altid har været, som indgyder til en følelse af tryghed og sikkerhed “Moder Natur” og “Moder Jord” er nogle gode betegnelser for denne oplevelse, som mange
har delt gennem tiderne (Ottosson 2007 s. 36).
Fase to: relationen til planter og træer
Vi bevæger os nu et trin videre i progressionen til anden fase. Dette omhandler relationen
til træer og planter. Denne relation forudsætter at personen har nok mental energi til at
bevæge sig fra den første fase til den næste. Denne udvikling afhænger ifølge Ottosson af
kvaliteten af naturoplevelsen. Mennesker vil have forskellige forudsætninger for dette, da
dette i høj grad afhænger af personens tidligere erfaringer med naturen, fx hvor de er
vokset op etc. (Ottosson 2007 s. 37).
Store træer har i denne fase en stor betydning og værdi. Dette oplevede Ottosson især med
de beretninger han fik fra sine læsere. For ham var relationen til stenen af mere signifikant
betydning, men for mange af sine læsere gjaldt dette især relationen til træet. Han tolker
dette som et udtryk for at træer ofte forbindes med mere positive oplevelser, hvorimod
stenen forbindes med traumatiske oplevelser og sorg. Endvidere fandt han ud af, at træet i
sig selv, sjældent havde den største betydning, men at skoven derimod mindede om
barndommen og trygheden ved at stå i læ under en stor trækrone, blandt mange. Dette
giver mange en følelse af sikkerhed. Derudover finder mange mennesker træer smukke.
Træer er på mange måder altid inviterende (Ottosson 2007 s. 37-40).
Fase ét + to = natur
Ottosson sammenfatter fase ét og to som grundelementer i naturoplevelsen og kommer
med en en generel beskrivelse af relationen til denne - altså naturen som helhed,
sammenfattet af disse elementer. Naturens rå kræfter fik ham til at føle sig lille og
hjælpeløs - i mødet med naturen er vi alle lige og selv den stærkeste må bøje sig for
naturens kræfter. Men i naturen følte han sig ikke “mindre” end andre mennesker. Han
blev oftere mindet om hans skade i selskabet med andre mennesker, dette var dog ikke
— 16
! —
tilfældet i naturen. Han henholder dette til, at vi i vores kultur er meget
præstationsorienteret, og dette mærkede han ikke i sine intense naturoplevelser. Som
nævnt tidligere, behandler naturen alle ens (Ottosson 2007 s. 40-41).
Fase tre: relationen til dyr
Her skelner Ottosson mellem relationen til et tamt kæledyr og relationen til vilde dyr som
lever i naturen. Relationen til et kæledyr er ofte mere krævende og kompliceret, men kan
også give meget igen. Relationen til de vilde dyr gjorde et indtryk på ham. Dyrene i naturen
respekterer de krav naturen stiller og efterlader ingen “ar” på naturen. Han sammenligner
de vilde dyr, med en puls som går igennem det hele. Dette gav ham samme følelse af
tryghed som stenen. Han blev dog overrasket over den manglende respons på oplevelsen af
dyr fra sine læsere og han tolker det på denne måde, at mange mennesker ikke medregner
dyr som en faktor i relationen til natur (Ottosson 2007 s. 42-43).
Fase fire: relationen til mennesker
I følge Searles er relationen til mennesker den mest krævende, her kaldet fase fire. Denne
relation kræver både mentalt og følelsesmæssigt overskud, som sjældent er tilfældet hvis
en person befinder sig i en kritisk situation (Searles i Ottosson, 2007 s. 43). Ottosson
beretter i sin analyse om, at det var svært for ham at håndtere mennesker. Han foretrak at
være i naturen alene. Naturen krævede ikke at han var aktiv, og naturen havde i sig selv en
mere passiv og adaptiv rolle (Ottosson, 2007 s. 48). Han turde ikke dele sine intense
oplevelser med andre, da han var bange for, at hvis han skulle til at forklare dette med
intellektet, at dette ville tage “fortryllelsen” ud af sine oplevelser. Han beretter at
fortryllelsen kom af den “emotionelle tone” som naturen satte for ham. Denne gav ham en
følelse af harmoni og ro som mennesker ikke kunne gøre, da mennesker kan være
uforudsigelige og ikke mindst, meget forskellige. Naturen er som den altid har været (stort
set) (Ottosson 2007 s. 46-48).
Et eksempel fra praksis (deltagerobservation) - naturtur med
socialpsykiatrisk værested
Vi er på naturtur med det socialpsykiatriske værested. Vi går på stien og kigger ud
over havet. Den pædagogstuderende går sammen med en af turdeltagerne (35 år) og
spørger:
Pædagogstuderende: “Er du altid med på de planlagte naturture?”
— 17
! —
Den psykisk sårbare: “Ja jeg er, det er rigtig godt med de her ture.”
Pædagogstuderende: “Hvad gør naturen ved dig?”
Den psykisk sårbare: “Den giver mig ilt til hjernen. Hjernen bliver fyldt op af ilt.”
Pædagogstuderende: “Ja naturen kan gøre mange gode ting ved én.”
Den psykisk sårbare: “Vi mennesker er så små og sårbare i naturen. Den er enorm,
og vi er meget små.”
Refleksion - naturens restituerende effekt
Her giver turdeltageren udtryk for sin fascination af naturens størrelse og kræfter i
det at han siger, at vi er meget små i forhold til den. På trods af dette føler
turdeltageren ikke ubehag ved at færdes i naturen, men dette giver ham “ilt til
hjernen”. Dette hænger i god tråd, med Ottosson’s oplevelse af at være i naturen nemlig den, at han på trods af naturens kræfter ikke føler sig ringeagtig i forhold til
denne. Dette eksempel belyser også Ottoson’s pointe omkring at naturen behandler
alle ens og derfor er den enkelte hverken “mere eller mindre” i forhold til den, eller
andre mennesker.
Et eksempel fra praksis (deltagerobservation) naturtur med
socialpsykiatrisk værested
Vi går på stranden og kigger efter sten. Vi hører havets brusen og vindens susen,
ellers bliver der ikke talt meget med hinanden. Jeg bøjer mig ned og tager en sten og
går hen ved siden af en turdeltager (54 år). Vi går lidt sammen i stilhed. Han kigger
på mig og tager sig til hovedet og siger: “Ja, at være her ude sammen, det giver en
pause heroppe”.
Refleksion - naturens restituerende effekt
Dette er godt eksempel på at naturen først og fremmest taler til den enkeltes følelser
og intuition via sanserne, som Ottosson giver udtryk for i hans oplevelse med
stenen. Dette ses især når turdeltageren siger at det giver ham en pause i hovedet at
være i naturen. Dette kan tolkes som om at han i naturen kan bruge sine sanser og
sin krop og dette giver ham en pause i hovedet.
!
— 18
! —
Et eksempel fra praksis (interviewcitat) - Anne 12 år
Pædagogstuderende: ”Du har fortalt at din OCD ikke er så fremtrædende, når du
er i skoven, kan du forklare mere om det?
Anne: ”Når jeg er i skoven, giver det ro indeni. Når jeg går nede i byen, blandt
mennesker og trafik, er der meget støj, og så føles det som kaos indeni mig, så kan
jeg mærke at OCD’en driller. Når jeg er i skoven, er der ikke støj, der er lyde, det er
gode lyde.”
Pædagogstuderende: ”Hvad får de gode lyde dig til at føle så?”
Anne: ”De får mig til at føle mig fri, hvis man kan sige det sådan, jeg tænker ikke
så meget over alt det jeg plejer at tænke på, og så forsvinder OCD’en faktisk helt
væk. Så er der ro indeni min krop.
Pædagogstuderende: Hvorfor tror du at det hjælper på OCD’en at være i skoven?
Anne: Jeg tror det er fordi der er så roligt, og fordi der ikke er nogen der kigger på
mig, så bliver jeg også rolig indeni. Der er også mange spændende og sjove ting at
lave i skoven, og man bliver ikke forstyrret. Jeg synes også det er sejt at man kan
se mange dyr, både søde dyr men også dem der er lidt ulækre.
Refleksion - naturens restituerende effekt
Anne forklarer at naturoplevelser påvirker hende - det giver hende ro indeni,
modsat byen, som giver hende en oplevelse af kaos i hendes krop. Her ses tydeligt
hvordan naturen har en stabiliserende og beroligende effekt på hende. Anne
fortæller endvidere at OCD’en faktisk er helt væk, når hun befinder sig i skoven.
Dette hænger godt sammen med Ottosson’s oplevelse, nemlig den, at han fandt
frem til den slutning, at hans skade ikke var lige så tydelig i nærværet med naturen.
Anne forklarer endvidere hvordan hun inde i byen bliver udsat for støj, altså en
negativ sansepåvirkning, hvorimod i skoven bliver hun udsat for lyde i stedet for en positiv og stabiliserende sansepåvirkning. Her ses et eksempel på den tese at at
mennekser hvor flygt/kæmp mekanismen er dominerende, er mere påvirkelige af
“usikkerheder” i omgivelserne, som kommer til syne inde i byen blandt mennesker,
men ikke i skoven. Skoven, som Anne går ind i, giver hende tryghed - som Ottosson
forklarer, er træer ofte associeret med positive oplevelser og det et søge tryghed
under trækronen og “Moder Natur”. Hun nævner endvidere at hun ikke bliver
— 19
! —
forstyrret i skoven, med alle de ting man kan lave. Skoven er for hende en fri
legeplads og et frirum hvor hun kan udfolde sig - uden at OCD’en driller.
Naturoplevelser og stress
Johan Ottosson og Patrik Grahn3 har i deres kvantitative undersøgelse: “The Role of
Natural Settings in Crisis Rehabilitation”, sammenlignet personer som er påvirket af en
krise (fx en skilsmisse, sygdom, død etc.), med dem som er mindre påvirket af en krise og
derfra undersøgt hvordan denne har indflydelse på deres naturoplevelse (Ottosson &
Grahn 2008 s. 51) og omvendt. De fandt dettte område interessant, da der ikke findes
mange undersøgelser som har fokuseret på personers fysiske omgivelser og hvordan disse
har indflydelse på den enkeltes helbred (Grahn & Stigsdotter, 2003 s. 60). Derudover fandt
vi det relevant fordi vores primære målgruppe orientering er psykisk sårbare. De lavede et
spørgeskema som blev besvaret af 567 personer. Spørgsmålene indeholdt temaer om 35
forskellige tegn på stress/krise - muskulære symptomer (fx spændinger), autonomiske
symptomer (fx vejrtrækning, hjertebanken) og mentale symptomer (fx hukommelse,
“tankemylder”). Endvidere spørgsmål om hvor stor indflydelse krisen/stressen havde på
deres hverdag, deres “reorientering” som handler om den enkelte kan acceptere tabet og/
eller den forandring der har fundet sted. Derudover spørgsmål om den enkeltes
restitutionsmuligheder og hvordan disse havde indflydelse på den enkelte (Ottosson &
Grahn 2008 s. 56-58). Der var 257 personer som blev vurderet til at være påvirket af en
krise i middel/moderat grad og 217 personer som blev vurderet til at være påvirket af en
krise i høj grad. Det viste sig at der ikke var stor forskel i de to gruppers køn, socioøkonomiske status og stress. De undersøgte hvor ofte begge grupper foretog restituerende
aktiviteter. I den gruppe som var påvirket af en krise i middel/moderat grad, var
restitutionsaktiviteterne primært at opholde sig i, og betragte naturen og disse havde en
positiv effekt på den enkeltes symptomer på stress, men ikke på deres reorientering.
Gruppen som var vurderet til at være påvirket af krise/stress i høj grad, viste det sig at
naturoplevelser havde en mere intensiv positiv effekt på både symptomer på stress samt
deres reorientering. Dvs. at denne gruppe reagerede stærkere på naturoplevelser som
restitution i forhold til den anden gruppe, dermed spiller naturoplevelsen en mere
signifikant rolle i denne gruppe. Dette kan dermed tolkes som et udtryk for at
naturoplevelser har størst positiv effekt på mennesker som i høj grad er påvirket af krise/
stress symptomer. I forlængelse af dette fandt de ud af at de mennesker som ofte havde
— 20
! —
naturoplevelser var mindre påvirket af deres krise og den stress det kan medføre (Ottosson
& Grahn 2008 s. 58-63).
Stress påvirker hjernen
I følge Kjeld Fredens har langvarige stress symptomer en indvirkning på hjernens
funktioner. Dette kan ses på skanninger af hjernen, som viser at Hippocampus på længere
sigt skrumper og Amygdala vokser (Haugaard 2012):
(www.sakkyndig.com)
Amygdala: er den del af hjernen som håndterer frygt. I forbindelse med langvarig stress
eller langvarig depression, sender Amygdala stresshormoner ud i andre dele af hjernen bl.a Hippocampus, som på længere sigt kan skade denne. Derfor vokser Amygdala.
Hippocampus: Hippocampus spiller en rolle i forhold til vores hukommelse samt vores
refleksionsevne. Ved intens stress eller langvarig depression vil denne på længere sigt blive
mindre, pga. stresshormonernes indvirkning på denne del af hjernen.
Dette kan have store konsekvenser hvis ikke disse får lejlighed til at restituere. Da
personen vil blive “trænet” til at være bange og stresset, men det at Hippocampus bliver
mindre, kan medføre at dette bliver en ond cirkel - da denne del af hjernen styrer
refleksionsevnen. Hvis refleksionsevnen bliver svækket (altså Hippocampus) kan det være
svært at finde nye løsninger på de problemer, som først og fremmest skabte denne
indvirkning. Denne problemstilling kan dog løses. Naturoplevelsen kan have en vældig god
effekt på lige disse dele af hjernen. Det er påviseligt at naturen har en positiv effekt på
Hippocampus’ størrelse og funktionsdygtighed og naturen kan dermed anvendes i
behandlingen af stress og psykiske lidelser.
— 21
! —
Amerikansk forskning viser at en restitutionsmulighed kan være at hjernen trænes til at
være i den spontane opmærksomhed (Kjeld Fredens i Jakobsen og Kröger 2012).
Et eksempel fra praksis (interviewcitat) - interview med Benny Jensen
“med det samme du kommer ud i naturen, så starter der nogle biologiske
mekanismer inde i kroppen på dig. De starter simpelthen med det samme du
færdes og det gør at der kommer en form for selvhelbredelse. Det stammer helt
tilbage fra urtidsmennesket, så det vil sige alle de gener der nu ligger i os, de ruller
nu tilbage og samler ligesom op, altså en form for backup og det øjeblik hjernen
går ind og ser alle de indtryk; billeder - smukke naturbilleder på nethinden osv. Så
begynder den at lagre og det er typisk oppe i hjernefrontallappen og det er typisk i
Amygdala og Hippocampus.”
Refleksion over praksis - stress påvirker hjernen
Benny Jensen sammenligner her naturoplevelsen med det at der sker en
selvhelbredelse. Så denne alene har ifølge Benny Jensen en restituerende effekt på
menneskets krop. Dette hænger i god tråd med Kjeld Freden’s viden, nemlig den, at
naturoplevelser hjælper med at øge visse hjernefunktioner, som bliver skadet ved
langvarig stress (Hippocampus og Amygdala). Dette hænger også i god tråd med
Ottosson og Grahn’s kvantitative analyse, som viser at personer med mange stress
symptomer har størst gavn af naturoplevelserne som restitutionsmetode mod disse.
De to opmærksomhedsformer
I forlængelse af det foregående vil vi nu belyse to former for opmærksomhed, som menes
at være én af årsagerne til naturens restituerende effekter. Ifølge Rachel Kaplan og Stephen
Kaplan, er ét af de ting som restitueres fra, er det de kalder en tilstand af “mental fatigue”.
Denne tilstand opstår når den enkelte fx har ydet en intensiv indsats for at opnå en effekt i
et projekt, haft en periode med bekymringer og frygt eller har prøvet mange nye ting i en
periode. Dette vil selvfølgelig opleves individuelt, men pointen er, at du har brugt en masse
energi på noget i en begrænset periode. Dette oplever de fleste mennesker i større eller
mindre grad i deres liv. Heraf opstår mental fatigue. Her menes dog at er der i en vis grad
bør skelnes mellem stress og mental fatigue, da stress optår når en planlagt hændelse
bliver vurderet som skadelig eller truende. Selvom mental fatigue godt kan opstå under
disse forhold, kan dette også opstå ved at den enkelte gør ting som er fornøjelige - fx et
— 22
! —
inspirerende projekt man arbejder hårdt på. Men her er ingen trusler eller negative
evalueringer. Dermed er mental fatigue et bredere begreb end stress, fordi stress godt kan
skabe mental fatigue, men det kan positive oplevelser også. Det der sker er, at den enkelte
får svært ved at rette sin opmærksomhed mod noget uinteressant, men at rette
opmærksomheden mod noget som har stor interesse er ikke nogen udfordring. Det sker
ofte i vores liv, at vi for en stund bliver nød til at rette opmærksomheden mod noget vigtigt,
men som ikke lige er interessant og det kan så sandelig være en udfordring. I denne proces
kan der identificeres to former for opmærksomhed, som første gang blev identificeret af
William James i 1892 (James i Kaplan & Kaplan s. 179, 1989). En type af disse, som kaldes
for ufrivillig opmærksomhed refererer til den form for opmærksomhed som ikke kræver
en indsats. Som modstående til denne form, har vi den styrede opmærksomhed. Her
forcerer den enkelte sin opmærksomhed mod noget bestemt som ikke lige synes at være
interessant, som nævnt tidligere kan dette være en udfordring. De stimuli som siges at
fremkalde en ufrivillig opmærksomhed har en “direct exciting quality”. Eksempler på dette
kan være: underlige ting, bevægende ting, smukke ting, vilde dyr, skarpt lys, ord etc. etc.
etc. Den styrede opmærksomhed, i kontrast hertil, er ikke knyttet til bestemte stimuli. Her
handler det mere om at lukke andre stimuli ude. Derfor er den største trussel mod den
styrende opmærksomhed andre konkurrerende stimuli, som kan påvirke den enkeltes
fokus. Dermed gøres der her en stor indsats for at lukke andre ting ude (Kaplan & Kaplan
1989 s. 178-180). I en artikel udgivet i Science i 1984 af Roger Ulrich (professor i arkitektur
ved “Center for Healthcare Building Research at Chalmers University of Technology” i
Sverige og adjunkt ved Aalborg Universitet) (www.healthdesign.org) indikerer han at
mennesker som er blevet opereret og som har adgang til en udsigt ud af et vindue til noget
natur, kommer sig hurtigere end andre som ikke havde denne mulighed. Han fandt
endvidere ud af, at kroppen reagerer spontant og refleksivt i løbet af brøkdele af sekunder,
på naturens elementer, hvorimod elementer som veje og huse ikke triggede den samme
hurtige og stærke reaktion (Ulrich i Ottosson & Grahn 2008 s. 54) (Ulrich 1984 s.
420-421). Dette kan tolkes som om, at den ufrivillige opmærksomhed (eller spontane
opmærksomhed) har et stort potientiale i naturoplevelser og friluftsliv, som dermed har en
stærk restituerende effekt på menneskets sind. Dette kalder Kaplan & Kaplan for
“restorative experience” (Kaplan & Kaplan 1989 s. 182). Pointen i dette er, at den styrende
opmærksomhed hurtigt trættes, især i stressede situationer. Den spontane opmærksomhed
kræver ingen indsats af den enkelte og denne har en restituerende effekt på den styrede
opmærksomhed.
— 23
! —
I forbindelse med dette vil vi fremhæve et citat fra Arne Næss: “Our spontaneous
experience is far richer than any abstractions about it” (Devall og Drengson 2008 s. 18)
De to opmærksomhedsformer kunne deles således op:
Den styrede opmærksomhed: analytisk tænkning, problemløsning og rutine, fokus på
detaljer, arbejdsopgaver, forbruger fysisk, psykisk og social energi.
Den spontane opmærksomhed: kreativ tænkning, åben for nye indtryk og overraskelser,
fokus på helhed, fritidsfornøjelser, opbygger fysisk, psykisk og social energi (Jakobsen og
Kröger 2012).
Et eksempel fra praksis (praksisfortælling) - naturtur med
socialpsykiatrisk værested
Da vi går tilbage mod vores mødested ved parkeringspladsen, går vi langs
stranden. Forinden gåturen langs strandkanten sad vi i madpakkehuset og var i
lystig snak om alverdens ting, og ligeså på gåturen ned mod stranden. Da vi alle
befandt os ved vandet opstod der en slags koncentreret ro. Vi delte os op i flere
små øer. Nogle gik for sig selv, andre to og to og nogle flere sammen - sådan
skiftede vi alle roller fra skiftevis at gå alene fordi det lige var det man følte for,
eller fordi man blev optaget af en flot sten, vandmænd, drivtømmer, eller
udsigten. Småsnakken gik på livet løs og her var det okay at gå for sig selv, trods
vi var en samlet gruppe afsted, som om havet og omgivelserne var en
tilfredsstillende kompagnon i sig selv. Målet for turen var oprindeligt at kigge på
trækfugle, men vi fandt hurtigt ud af at det var lidt sent på sæsonen, så da vi går
der langs stranden og en af deltagerne får øje på en stor og flot musvåge, peger
han og alle vender sig, kikkerten bliver taget frem for at studere den nærmere.
Refleksion - de to opmærksomhedsformer
I eksemplet ovenfor, ses tydeligt hvordan den spontane opmærksomhed kommer til
syne. Turdeltagerne går allesammen og er optaget af det som lige fanger deres
opmærksomhed - sten, drivtømmer, udsigten, musvågen osv. De små opdagelser
bliver også til fælles projekter, som inspirerer til yderligere undersøgelser og
opdagelser. Dette er hele kernen i teorien omkring den spontane opmærksomhed den enkelte opdager noget spændende og dette kræver ikke nogen yderligere indsats
af den enkelte. Dette har en restituerende effekt på menneskets mentale tilstand. En
— 24
! —
anden vigtig pointe er at mennesket reagerer meget stærkt på de naturlige
elementer, og disse siges at have en større gavnlig effekt for mennesker som har
mentalt underskud, som fx det at have en sindslidelse. Dermed kan naturen, som
belyst i eksemplet ovenfor, give rig mulighed for den spontane opmærksomheds
udfoldelse og denne giver et psykisk overskud.
Byen eller skoven?
Ifølge Bjørn Tordsson er det, at tage bussen i myldretiden en udfordring for mange. For at
kunne udholde at leve i et moderne livsmiljø der er fuld af stimuli, må vi tage skyklapper
på, gøre os selv tonedøve, farveblinde samt ufølsomme overfor dufte, farver, former og
udtryk. Mennesket reagerer på de stærke signaler; sirener, hylende bremser, rødt lys mm.
Det er noget mennesket lærer og efterhånden bliver det automatiseret – mængden af
erfaringerne nedfældes til en rettet og styret opmærksomhed. Altså en benægtelse af
indtryk og i alarmeret beredskab for handling, som kaldes neantisering. Naturoplevelsen
drejer sig ofte om; befrielse fra den anstrengelse det kræver, at holde verden på afstand.
Mennesket opdager at denne ikke længere behøver bruge energi på ikke at sanse, erfare
samt opleve. Man kan tænke på ingenting i naturen og lade indtrykkene bundfælde sig.
Sanserne kan på den måde hvile ud i tomheden på de indtryk, mennesket har modtaget
(Tordsson 2006 s. 66-67).
Det sociale element
Vi har nu belyst ét af kvaliteterne ved anvendelsen af naturoplevelsen, nemlig dens
restituerende effekter på mennesket. Vi vil nu belyse en anden kvalitet i arbejdet med
naturoplevelsen som omhandler de sociale aspekter i naturoplevelsen og anvendelsen af
denne i det pædagogiske arbejde:
I det pædagogiske arbejde er der en udbredt opfattelse af at aktiviteter i naturen mindsker
konflikter og fremmer udviklingen af sociale færdigheder samt følelsesmæssige
kompetencer. Ifølge Lasse Edlev er det nødvendigt at tilegne sig en række sociale
færdigheder såsom at kunne samarbejde, være fleksibel og udvise initiativ, for at kunne
begå sig i et fællesskab. (Edlev 2008 s. 76)
”Vi træder i samspil med naturen og hinanden i processer, der involverer krop, følelser,
forestillinger, associationer, leg, håndværk, eksperimenter, refleksion, fantasi,
— 25
! —
kreativitet, æstetik, kommunikation, empati, kulturhistorie, relationer og fællesskab”.
(Edlev 2008 s. 76)
Edlev har udarbejdet nogle muligheder, hvorigennem udeliv kan styrke de sociale
færdigheder;
Forløse og bearbejde: Individet får mulighed for at bearbejde og forløse følelsesmæssige
spændinger gennem enten fysisk udfoldelse eller blot det at væres stille i naturen. Det
bliver muligt at genoprette indre fysiologiske og følelsesmæssige balancer samt fremdrage
personlige ressourcer. Endvidere kan naturen give mulighed for at få afløb for og udtrykke
følelser, give fornyet lyst og mod på livet, en øget indre balance, skabe overskud samt give
parathed til at involvere sig socialt.
Styrke personlig integritet og autonomi: Ved at opholde og bevæge sig rundt i et større og
varieret uderum, får den enkelte mulighed for at finde resonans for indre følelser og
tanker, søge sine behov opfyldt, udfordre sig selv. Naturen giver plads til at opleve og
afprøve mangfoldige sider af sig selv.
Skabe indhold i et fællesskab: Naturens mangfoldighed og dens mange
udfoldelsesmuligheder giver noget at forundres over, opleve sammen og udrette i et
fællesskab. Dette kan give en form for indhold at samles om, hvilket kan give anledning til
at engagere sig i aktiviteter og emner, som nødvendiggør udvikling af relationer og
fællesskaber.
Give plads til jævnbyrdige relationer: Uforudsete oplevelser kan være med til at opbløde
fastlåste roller og åbne mulighed for en større ligeværdighed mellem deltagerne. De roller,
vaner og rammer der normalt medvirker til at fastholde os i rigide rollemønstre, har ikke
nødvendigvis samme gyldighed her, hvor udfordringerne og spillerummet er forskelligt fra
det vanlige. Der forekommer ofte utraditionelle forslag til løsninger, enhver af deltagerne
kan byde ind med ideer, forslag og initiativer. Deltagerne kan herigennem få nye indsigter i
både sig selv og i hinanden (Edlev 2008 s. 77-78).
Grupper og roller
Ifølge Björn Tordsson kan friluftslivet give anledning til at udvikle sociale og
medmenneskelige kvaliteter. I friluftslivet er den lille gruppe en praktisk arbejdsform, idet
der her findes forudsætninger for nære, åbne og personlige relationer mellem deltagerne.
Man vil i den lille gruppe opleve at deltagerne er mere interesseret i hinanden som
— 26
! —
mennesker, end man vil opleve hvis man tager på tur med en større gruppe. Det er de små
grupper der har størst betydning for mennesket, da man gennem deltagelse i små grupper,
lærer at forholde sig til andre i relationer som indbefatter det intime, gensidige og
følelsesladede. I den lille gruppe kan der etableres stærke og positive bånd mellem
deltagerne. Tordsson mener at hvis vi skal have en mulighed for at møde den enkelte i
nære og personlige relationer, er det nødvendigt at arbejde i små grupper. Det er her der er
mulighed for at finde menneskelig tilkendegivelser, forståelse og tryghed. (Tordsson, 2014
s. 174-188) Endvidere mener Tordsson at det er i og gennem tilhørighed til en lille gruppe,
at den enkelte har de bedste forudsætninger for at blive engageret, medansvarlig og aktiv
(Tordsson 2014 s. 195).
Størrelsen af gruppen hører sammen med rolleteorierne . Fra et sociologisk synspunkt
indebærer det at samfundet tilbyder den enkelte en række færdige måder at reagere på,
som denne tager til sig og indøver, altså hører rolleteorierne sammen med den opfattelse
af, at der findes forskellige ”lag” i den enkeltes personlighed.
Begrebet ”rolle” kan anvendes til at definere de forventninger som andre har til den
enkelte, og som er forskellige i de forskellige livsperioder og som varierer med de forskelige
situationer denne møder og de funktioner denne har i forskelige sammenhænge. Altså er
roller skiftende, noget der tilpasses omstændighederne, noget man kan gå ind og ud af,
noget man ”spiller”, og som man kan være mere eller mindre tilfreds med. Rollerne er det
”ydre”, dermed antydes der at der i ethvert menneske findes det ”indre”, altså noget bag de
skiftende roller. (Tordsson 2014 s. 188-189)
Roller er en nødvendighed i mange sammenhænge – en vigtig del af det vi lærer i livet, er
at fungere i og gennem roller. At starte et bål, at bygge en lejrplads, eller at sejle en båd
kræver en arbejdsfordeling, koordinering og dermed roller. Enhver gruppe har en form for
struktur, ingen gruppe er så homogen at individerne forsvinder helt (Tordsson 2014 s.
192-194).
Et eksempel fra praksis (interviewcitat) - interview med Benny Jensen
“Vi havde aftalt med ham der har det derude, at der skulle være låst op i en af husene. Så
gik vi ind i en af husene, hvor det hele var møbleret med pelse. Her stod køerne og fårene,
her sov de og her havde de bålsted. Vi snakkede stort set ikke sammen i to timer. Vi
tænkte bare.”
— 27
! —
!
Refleksion over praksis - det sociale element
Eksemplet fra Benny Jensen viser et af Edlevs pointer om at naturen giver mulighed for at
forløse og bearbejde, ved blot at være stille I naturen. De små grupper giver plads til det
intime, samtidig med at naturoplevelsen fremmer refleksionsevnen. Dette kommer især til
udtryk idet Benny Jensen siger: “vi snakkede stort set ikke sammen i to timer. Vi tænkte
bare”.
Et eksempel fra praksis (interviewcitat) - interview med Benny Jensen
“Men de skal lære, også dem der kan det. Du skal også socialisere dig, det er ikke kun
dem der har det allerværst. Så det skal blive sådan en god forenelighed, derfor er det tit
3-timers ture, indeholdende mad på bålet hvor folk altså skal slå træ i stykker og skal der
noget fiskemad på bordet, så skal vi altså ud og fange dem. Det vil sige at så er der nogle
andre der gør det, og nogle de begynder at skære grøntsager, på den måde opstår sådan
en gensidig respekt for hinandens arbejde.”
Refleksion over praksis - det sociale element
Ovenstående eksempel viser Edlevs synspunkt om at naturen rummer mange
udfoldelsesmuligheder, hvor fællesskabet får mulighed for at udrette og opleve. Endvidere
får den enkelte en funktion i fællesskabet, gennem opgaver såsom madlavning, bålpasning
mm. Den rolle den psykisk sårbare ofte er fastlåst i, har ikke nødvendigvis den samme
gyldighed i naturen, den enkelte får i stedet mulighed for at opleve nye sider af sig selv i et
fællesskab. Derudover rummer naturen mange ting gruppen kan være fælles om, som
styrker følelsen af at være sammen om noget – dette kunne være en fælles fascination af
naturfænomener, vejret osv. Endvidere understreger Benny Jensen vigtigheden i at
socialisere sig - ikke kun for dem som har svært ved det men for alle. Her har naturen et
kæmpe potientiale, da denne kan rumme mange forskellige udfoldelser i fællesskab.
Et eksempel fra praksis (deltagerobservation) - naturtur med værested
Jeg går med en turdeltager på stien langs havet. Vi går lidt i tavshed. Jeg spørger
turdeltageren om, hvad det er han godt kan lide ved at være med på naturture. Han svarer:
“Jamen, jeg kan godt lide det at komme væk hjemmefra og se noget andet og det at være
sammen om noget med nogle andre”.
— 28
! —
!
Refleksion over praksis - grupper og roller
Her fortæller turdeltageren at han især får gavn af det sociale som finder sted på
naturturene, idet han fortæller at han godt kan lide at være sammen med andre om noget.
Dette “noget” kunne tolkes som naturen og oplevelsen af denne i fællesskab. Endvidere
fortæller han at han godt kan lide det at komme væk hjemmefra og se noget andet. Dette
kunne tolkes som om, at naturturene giver ham mulighed for at opleve sig selv i
fællesskabet på en anden måde, end det han oplever når han er derhjemme. Men dette er
der, i følge Tordsson, størst mulighed for i de mindre grupper da det primært er her de
intime relationer kan skabes, trygheden i denne samt det mere følelsesladede kan komme
til udtryk. Dette mener vi at alle eksempler belyser.
Naturen som det fælles tredje
“Det sker, at mennesker, to eller flere, er sammen om en oplevelse, eller om en opgave,
der skal udføres. Noget, der ikke vedrører disse personer og deres indbyrdes relationer,
men er noget udenfor. Noget fælles tredje.” (Husen 1996 s. 1 l. 23-25)
!
Dermed er det fælles tredje noget der sker, når man i relationen er sammen om noget som
ikke vedrører denne. I følge Benny Andersen (Andersen 2004 s. 36) kan en relation ikke
dannes før denne forholder sig til noget udenfor sig selv. Her mødes to livsverdener i en
fælles oplevelse.
Naturoplevelsen og det der sker i denne i fællesskab kan i høj grad siges at være et fælles
tredje. Fx på naturturen med det socialpsykiatriske værested bliver de individuelle
opdagelser til fælles projekter og forundringer. Endvidere det at være sammen om at løse
forskellige opgaver på en naturtur må siges at være et fælles tredje. Dermed kan
naturoplevelserne give gode forudsætninger for relationsdannelse og fællesskab.
!
Pædagogens rolle - i arbejdet med naturoplevelsen
Vi inddrager pædagogens rolle ift. betydningen for den enkeltes oplevelse af naturture.
Naturen kan bidrage til både personlig og social udvikling, men det er ikke ensbetydende
med at aktiv pædagogik kan undværes (Edlev 2008 s. 78-79). Dermed er det vigtigt at gøre
sig nogle overvejelser omkring hvordan pædagogen vælger at facilitere en naturoplevelse,
da dette afhænger af den rolle du som pædagog vælger. Dette omhandler ikke alene
— 29
! —
målsætninger, men også værdier og holdninger til det pædagogiske arbejde med friluftsliv
og naturoplevelsen.
Bakke mener, at hvad man oplever ude i naturen afhænger af de værdier og den
forståelse individet møder naturen med. Endvidere taler han om at det er vigtigt, at
pædagogen er autentisk i sin rolle som vejleder, har praktiske færdigheder,
fornemmelse for det æstetiske samt en ydmyghed i kommunikationen med det psykisk
sårbare menneske. Det er også vigtigt at have for øje at nogle aktiviteter er
grænseoverskridende for den psykisk sårbare, og derved vil de ikke opnå følelsen af en
positiv oplevelse, men derimod følelsen af ikke at kunne mestre det der bliver
forventet (Bakke 2011 s. 60-63). Endvidere er Bakke fortaler for det traditionelle
nordiske friluftsliv.
Under naturture er det vigtigt at pædagogen sørger for, at hver enkelt fra tid til anden,
oplever at være centrum for gruppens opmærksomhed. Det deltagerne møder og erfarer
på turen, skal give anledning til en fælles drøftelse og samtale, hvor pædagogen giver
”ordet” til deltagerne, stiller spørgsmål, beder om synspunkter, hvor de lidt mere
”anonyme” bliver løftet ind i gruppen. (Tordsson 2014 s. 195) Endvidere mener Tordsson
at det er vigtigt at pædagogen tør angive tonen, da denne derved signalerer den tryghed og
sikkerhed, som indebærer at gruppen bliver til et fællesskab. Tydelighed, åbenhed og
interesse for deltagerne fra pædagogens side, er en forudsætning for aktiv deltagelse.
Selvom det er pædagogen der angiver tonen, gælder det om at være åben over for
deltagernes interesser, hensigter, vurderinger og væremåder. Pædagogen skal have in
minde at alle deltagerne skal føle sig trygge og tilpasse. (Tordsson 2014 s. 182)
Endvidere mener Torvald Wermelin, at pædagogens rolle bør indbære et lederskab, fordi
denne kan føre til en personlig modning hos den enkelte. I forbindelse med dette mener
han at der er forskellige mål man som leder bør stræbe efter at opnå:
• At stræbe efter at øge deltagernes mod og selvfølelse
• At skabe en ligeværdig relation til hver enkelt deltager, interessere sig for dem, med det
syn på deltagerne at alle rummer vigtige erfaringer og værdifulde evner
• At frigøre de skabende egenskaber som findes i ethvert menneske (Wermelin 2014 s.
227).
— 30
! —
Dermed er der et komplekst forhold mellem det at lede og guide, og det at have
brugerperspektivet for øje i sin tilrettelægning og sin udførelse af pædagogiske aktiviteter i
naturen.
Et eksempel fra praksis (interviewcitat) - interview med Benny Jensen
“Jeg træner med en mand der er 30 år gammel, måske 35, i en kajak, inde i sandet først,
og det lykkes mig at få ham ud på 10 cm vand, og han er bange og meget medicineret.
Han ryster og jeg sider overskrævs på kajakken i mine vaders, og giver ham bare god
tid. Der går nok 15-20 minutter, så pludseligt så sidder han helt stille og det undrede mig
så meget. Så er det jeg rejser mig op og bare holder den med fingrene og siger; “du sidder
selv i den nu, hvad skete der lige her?” “Ja” siger han; “For 11 år siden blev jeg syg, men
inden da, der sejlede jeg masser af ture til Gudenåen og sejlede havkajaksejlads på
fjorde”. Jeg sagde, “jamen skal du ikke ud og sejle så?” Han svarede jo, og så sagde jeg
“så gå ind og hent din vest og en pagaj og tag en tur”. Og det gjorde han bare. To timer
så kom han tilbage. Og det er så der hvor man går ind og rammer førlivet. Vi der er med
som behandlere og andet, vi bliver jo også helt høje over det.”
Refleksion - pædagogens rolle
Her er et godt eksempel på en meget grænseoverskridende situation for den psykisk
sårbare. Denne situation bliver dog vendt om til at blive en særdeles givende og god
oplevelse for den enkelte. Dette, sådan som vi ser det, er muligt fordi Benny Jensen udviser
en stor portion tålmodighed. Han venter faktisk i 15-20 minutter, hvilket er ret lang tid,
bare at sidde og vente, med en mand som er rigtig bange og har det dårligt. Dette hænger i
god tråd med Bård Bakke’s påstand om at nogle aktiviteter kan være grænseoverskridende
for den enkelte. Her må der altid ske en nøje afvejning af situationens karakter. For
hvornår er grænsen nået? Det at Benny Jensen udviser sin ro og tålmodighed, og troen på
at den psykisk sårbare godt kan klare at tage ud at sejle i kajakken alene, gør at denne
ubehagelige oplevelse bliver en positiv og givende oplevelse for den psykisk sårbare.
Endvidere det at den psykisk sårbare kommer i kontakt med en “glemt” ressource gør også
dette muligt, da Benny Jensen griber chancen for at udnytte denne. Man kunne tænke sig,
at pædagogen ellers kunne have valgt ikke tage ud at sejle, men Benny Jensen vælger at
gøre det på trods af ubehaget i starten. Dermed er det en balancegang for pædagogen at
“læse” situationen og personens udfordringer, samt dennes ressourcer og hvordan disse
kan anvendes.
— 31
! —
Et eksempel fra praksis (interviewcitat) - interview med Benny Jensen
“Jamen det kommer helt klart, fordi du er en del af et hold og når jeg arbejder følger vi
altid den der går aller langsomst. Der er ingen der får lov at gå foran. Det kan der godt
komme nogle konflikter over.”
Refleksion - pædagogens rolle
Her understreger Benny Jensen Bjørn Tordsson’s påstand om at det er vigtig at turde sætte
tonen i gruppen for at skabe tydelighed, åbenhed og interesse. Dette er en forudsætning for
deltagelse. Det er dermed vigtigt at pædagogen tør at sætte disse værdier i spil i gruppen,
for at gruppen kan opnå gode muligheder for et godt socialt fællesskab. Det at turde sætte
tonen, giver også, ifølge Tordsson, en tryghed og sikkerhed i gruppen.
Et eksempel fra praksis (interviewcitat) - interview med Benny Jensen
“Ja, altså opfylde ønsker, det er meget vigtigt at det ikke er mine ønsker vi koncentrerer
os om. Jeg beskriver deres ønsker, og så er det også vigtigt at spørge dem; ”er det godt
nok?”
Refleksion - pædagogens rolle
Her understreger Benny Jensen vigtigheden af, ikke alene at turde sætte tonen i gruppen
er nok. Det er i særdeleshed vigtigt at lytte til gruppens ønsker og interesser og planlæge
turen derefter. Dermed er brugerperspektivet meget centralt i udførelsen af en naturtur.
Et eksempel fra praksis (interviewcitat) - interview med Benny Jensen
“Det er små slag for nogen, aldeles små slag. De skal have lov til at prøve sig lige så
forsigtigt frem, men der hvor du går i parken fordi du er fuldstændig panisk angst for at
være i naturen, det kan være for fluer, eller bare det de ser en bi, men ved at de så får lov
til at se at bien er omkring os og ser at jeg står helt stille, fordi det er så det jeg gør. Jeg
står helt stille fordi så kommer den ikke hen til mig. Så får man oplevelse på oplevelse og
det gør at lige pludselig så er de altså med på gåtur.”
Refleksion - pædagogens rolle
Naturen er ikke en tryg oplevelse for alle. Som Benny Jensen understreger, kan det tage tid
for den enkelte at føle sig tryg i den. Her har pædagogen en meget central rolle idet at
turde vise, at pædagogen selv er tryg. Endvidere det at kunne give den enkelte
— 32
! —
handlemuligheder til at håndtere de svære ting i naturen er centralt. Bård Bakke’s påstand
om, at det er vigtigt at den enkelte opnår en følelse af at kunne mestre de forventninger en
naturtur stiller. Her skal pædagogen guide og gå foran.
Et eksempel fra praksis (interviewcitat) - interview med Benny Jensen
“Men det gode fokuserer man på først. Det handler om at højne personen-individet på
alle punkter.”
Refleksion - pædagogens rolle
Her understreger Benny Jensen vigtigheden af, at støtte op omkring den enkeltes
ressourcer på alle punkter. Her ser vi også Torvald Wermelin’s punkter afspejlet i Benny
Jensen’s argumentation. Som psykisk sårbar har du ikke altid en tro på dig selv eller dine
egne evner. Derfor mener Benny Jensen at det er vigtigt at støtte op omkring den enkelte,
så de skabende kræfter kan frigøres og deres evner komme til udtryk i en tryg
sammenhæng. Det er her pædagogens opgave at forsøge at lade dette komme til udtryk,
ved at højne personen og interessere sig for dem og deres evner.
Friluftslivsformer
Vil vil herunder fremlægge og diskutere to retninger inden for dansk friluftsliv, hhv.
traditionelt nordisk friluftsliv og adventure. Vi finder dette centralt, da der indenfor disse
to retninger er indlejret en særlig pædagogik - altså hvordan anvendes naturoplevelsen i
det pædagogiske arbejde, og hvilke formål findes der vigtige. Hermed ændres pædagogens
rolle alt efter hvilken retning den professionelle vælger. Man kunne argumentere for, at
naturoplevelsen er en individuel sansemæssig proces, hvorimod friluftslivet, og
retningerne indenfor disse bestemmer rammerne for hvordan naturoplevelsen anvendes i
det pædagogiske arbejde.
Traditionelt nordisk friluftsliv er kendetegnet ved at have fokus på selve turen, tiden og det
enkle liv. Der er en indlejret bevidsthed om miljøet, og en vis grad af vejledning er også til
stede (Andkjær 2005 s. 74).
Ifølge Bård Bakke har det denne slags friluftsliv nogle pædagogiske potentialer for den
enkelte og gruppen. Han stiller spørgsmål ved forholdene: Konkurrence kontra fællesskab
og sætter fokus på arrangørerernes/hjælpernes værdier og holdninger overfor natur og
friluftsliv. Den gode oplevelse må være det centrale mål når man begiver sig sammen ud i
naturen. Den gode oplevelse har nemlig en værdi i sig selv og har indlejret potentialer
såsom at kunne arbejde med de sociale relationer og at give den enkelte en tro på sig selv
— 33
! —
og en plads i fællesskabet i kraft af at have noget at byde ind med, uanset hvilket
funktionsniveau man må have på det givne tidspunkt.
Det er vigtigt at have for øje, at etablere en turkultur baseret på værdierne hentet fra det
traditionelle nordiske friluftsliv, og denne har vejlederen/arrangøren et ansvar for. Det må
være målet, men også udfordringen, at få de enkelte medlemmer i gruppen til at føle sig
inkluderede, værdifulde og respekterede trods deres, i dette tilfælde, psykiske sårbarhed
(Bakke 2011 s. 60-67).
!
Et større politisk perspektiv kan hentes i den norske friluftslivspolitik. Den norske
regerings stortingsmelding nr. 39 fra 2000-2001, “Friluftsliv - en vej til højere
livskvalitet”, kap. 2.1 - “Friluftsliv - indhold og værdier” udtrykker bl.a. følgende mål og
værdier. Friluftslivspolitikken lægger hovedvægt på ikke at være præget af konkurrence,
ikke-motoriserede fritidsaktiviteter. Der bliver desuden udtrykt at det centrale i
friluftslivet er miljøvenligheden og det helsefremmende. De udtrykker egenværdien i
friluftslivet i form af den umiddelbare glæde ved naturoplevelser, naturaktiviteter og
friluftslivets muligheder for rekreation, afkobling og samvær med andre (Stortingsmelding
nr. 39 2000-2001).
!
Adventure som modsætning til traditionelt nordisk
friluftsliv
Når man i forsøget på at definere adventure som fænomen kan man nævne nogle
karakteristika der er kendetegnende for adventure-tankegangen. Der skal være en form for
oplevet risiko, deltagerne må gøre en indsats for at klare en opgave eller udfordring og der
er en form for uvished om resultatet af aktivitet(erne). Målet er personlig vækst og
udvikling og kan have sit fokus på både de interpersonelle relationer såsom i teambuilding,
eller/og fokus på de intrapersonelle relationer såsom personlig udvikling m.m.. Tesen er,
at der må ligge nogle skjulte potentialer for at udvikle den enkelte gennem psykiske og
fysiske udfordringer. Ideen er så at der ligger en transferværdi fra de udfordringer man
kan overkomme i naturen, der så gør det nemmere at overkomme udfordringer i
hverdagen (Bentsen 2009 s. 67-69). B.S. Christiansen og Carsten Mørck, der begge er
tidligere jægersoldater, står for denne slags adventure-gren. B.S. Christiansen har lavet
mange tv-programmer hvor han eksponerer en gruppe mennesker for nogle udfordringer
som de skal overkomme, i største adventurestil (www.bschristiansen.dk). Carsten Mørck
— 34
! —
er bedst kendt for at afholde teambuildingkurser hvor de skal afslutte dagen med at slå
kaniner ihjel og spise dem (Banke 2008).
Indenfor pædagogisk forskning, viser det sig at læring er kontekstafhængig og at læren i en
kontekst ikke uden videre kan overføres til en anden. Dermed svageliggøres legitimeringen
for brug af adventure-baserede pædagogiske tiltag (Bentsen 2009 s. 70).
!
Oplevelsen af livskvalitet
Vi vil nu definere hvad livskvalitet er for en størrelse. Siri Næss definerer “livskvalitet som
psykisk velvære, som en opplevelse av å ha det godt.” (Næss 2011 s.15 l. 5-6). Hun har en
fænomenologisk tilgang til livskvalitet da denne defineres som et psykologisk/subjektivt
fænomen - det er oplevelsen af at have det godt der er i centrum. Det er det positive aspekt
som gives fylde, og det er altså mere end bare fravær af lidelse (Næss 2011 s. 15-20).
Ved Næss’ definition af livskvalitet er der lagt vægt på den enkeltes subjektive oplevelser,
både de negative og de positive. Livskvaliteten er høj når et menneskes oplevelser er af
positiv art. Livskvaliteten er derimod mindre når menneskets oplevelser er af overvejende
negativ art (Næss 2011 s. 15-20).
Der skelnes med kognitive og affektive oplevelser. De kognitive oplevelser er de som
indeholder opfattelser, vurderinger og tanker. De affektive oplevelser er de følelsesmæssige
tilstande men som mennesker går igennem. Man hverken bør, kan eller skal adskille
mellem de kognitive og affektive oplevelser da der både vil være følelsesmæssige og
vurderende aspekter i en given oplevelse, positiv eller negativ.
Der synes der at være beviser for, at den kognitive del er af en relativ stabil størrelse
hvorimod at følelser kan variere (Næss 2011 s.15-20).
!
Siri Næss mener at følgende fire punkter og de indeholdende elementer er vigtige for et
menneskes livskvalitet. I desto højere grad disse elementer er repræsenteret i et
menneskes liv, desto højere oplevelse af livskvalitet vil de siges at have (Lenau Henriksen
2007 s. 26-28).
!
1. Aktiv
Hvorvidt er det enkelte menneske aktivt? Dette handler om graden af interesse og
engagement, som en person har i noget uden for sig selv som opleves som værende
meningsfyldt. Det handler om at have energi og overskud til at forfølge interesser.
— 35
! —
Oplevelsen af selvkontrol og frihed til at vælge er helt central - der må ske en
selvrealisering, altså en brug og udvikling af egne evner.
!
2. Samhørighed
At høre til. At opleve en følelse af at være en del af et større fællesskab og et tilhørsforhold
til en eller flere grupper (kollegaer, venner etc.).
Desuden vægtes det højt at have mindst ét varmt og nært forhold til en andet menneske da
det at opleve venskab og loyalitet er helt essentielt.
!
3. Selvfølelse
Det at kunne acceptere sig selv, at være sikker på sine egne evner og dygtighed, at kunne
leve op til sine egne normer, at have en følelse af at mestre, at føle sig som nyttig og at have
et fravær af skyld- og skamfølelse er nogle af de vigtigste menneskelige træk der skal til for
at opnå en tilstrækkelig eller decideret god selvfølelse.
!
4. Grundstemning af glæde
At have en følelse af at livet er givtigt og at har nok at byde på er vigtig for at opnå en
grundstemning af glæde. Af andre elementer kan nævnes det at være fyldt med lyst og
velvære og at have intense oplevelser af skønhed og en forbundethed med og indsigt i
naturen. Det at have et fravær af følelser som nedtrykthed, ubehag, tomhed og smerte er
også med til nemmere at opnå grundstemningen af glæde (Lenau Henriksen 2007 26-28).
!
Den befriende magt i arbejdet med livskvalitet
Pædagogen indgår i det vi kan kalde et hjælpeforhold til den psykisk sårbare. Der er i
relationen mellem hjælper (pædagogen) og den der har behov for hjælp (den psykisk
sårbare) et magtforhold som kan være mere eller mindre styrende i relationen. Når et
menneske har brug for hjælp kan det hurtigt blive til, at denne er den svage, hvorimod den
der hjælper, er den stærke. Når man får rollen som den svage, kan der let komme biroller
til, såsom den afhængige og den uselvstændige.
Lenau Henriksen giver en kritik af både det offentlige og det private systems iboende logik
og handlemåder. Det koster mindre og er lettere, at have nogle færdige løsninger klar til
dem der skal hjælpes, end det er at give hjælp til selvhjælp, som derimod er både
langsommere og dyrere. Faren er, at den billige løsning bliver til en umyndiggørende hjælp
— 36
! —
som passiviserer og slukker menneskets selvstændighed, selvvirkeliggørelse og
selvansvarlighed (Lenau Henriksen 2007 s. 35-36).
“Vi har en magt! Og vi skal have en holdning til den.” (Lenau Henriksen 2007 s. 40 l.
26-27). Idet vi sætter os for at hjælpe et andet menneske, er der et udtrykt socialtmenneskeligt rangforhold. Pædagogen er som denne hjælper repræsentant for det “gode”,
“sunde”, “pæne” og det “rigtige” liv. Netop det som den psykisk sårbare, i deres største
time af nød, ikke har. Hjælperen må se sit ansvar i øjnene, at gøre sig klar over den magt
man står inde med i kraft af den magt som det overordnede hjælpesystem repræsenterer.
Der må bestræbes, ikke bare at skabe et velment og varmt afhængighedsforhold som er
baseret på den hjælpendes betingelser, men et forhold, en relation, hvor hjælperen kan
udøve sin magt sådan at den psykisk sårbare kan finde sin egen magt, styrke og integritet.
Pædagogen må stille sig ved siden af den man vil hjælpe, være sammen med dem,
acceptere dem som de er og yde dem nødvendig omsorg for på den måde, at give dem
samvær og fællesskab på den psykiske sårbares egne betingelser. Dette kan give dem et
reelt håb, mening og indhold og er ifølge Lenau Henriksen, et udtryk for livskvalitet og
eksemplet på at vores magt og ansvar kan være befriende for den psykisk sårbare dog
skridtene for det meste kan være små og usynlige for den det blotte øje (Lenau Henriksen
2007 s.42-43).
!
Eksempel fra praksis (interviewcitat) – Interview med Benny Jensen
Benny Jensen: “Livskvalitet for mig er at du har et godt liv, og du ved hvorfor du har et
godt liv. Og hvis du fx lever med en psykisk sygdom, så er det i første omgang
behandlerens opgave og gå ind i samtaler med den syge og der får vedkommende til at
fange livskvaliteten (…) Er der noget af alt det her du kunne tænke dig så? Så lad os gå
ud og finde det og så gå hjem og kigge på det, eller se på det derude. Og det kan være
noget så enkelt som; Én, han er fuldstændig bidt af 2. verdenskrig (…)”
!
Refleksion over praksis - livskvalitet og den befriende magt
Benny Jensen taler her om at fange livskvaliteten, som for ham tolkes som, at få den
enkelte til selv at finde de ting i livet der betyder noget for denne. Som Lenau Henriksen
udtrykker, idet han lægger vægt på at den hjælpende, altså pædagogen, må stille sig ved
siden af, og være sammen med dem på den psykiske sårbares betingelser. Benny Jensen
— 37
! —
formår, idet han griber fat i ”den syges” egne interesser, at tage sin magt i brug på en måde
der højner den psykisk sårbares egen magt, styrke og integritet.
Dette kan også sættes op mod Næss’ definition af oplevelsen af at have det godt som her
nemt kan sammenlignes med Benny Jensens definition som udtrykker at livskvalitet er at
have et godt liv. Næss’ første punkt om at være aktiv kan her findes i Benny Jensens tilgang
til ”den syge”. Her formår han ved at støtte den psykisk sårbare i at være aktiv ved at få
person til selv at finde og forfølge egne interesser – han igangsætter på denne måde en
selvrealisering som den psykisk sårbare kan få gavn af på længere sigt.
!
Eksempel fra praksis (interviewcitat) - interview med Ib
I: Jamen, cool, så kommer vi egentlig videre til næste spørgsmål. Hvad er med til at give
dit liv og dig livskvalitet?
!
Ib: Det er, det der at, hvad det er jeg gerne vil. Og det har jeg nok ikke været opmærksom
på førhen. Før det gik galt for mig, hvad det er jeg gerne vil. Bare det at tåge derudaf i
stedet for at nyde livet. Jeg kan godt lide naturen og motion. Det giver mig faktisk sådan
et meget, det giver mig velvære. Det er måske fordi jeg har været afhængig af så mange
ting. Påvirkninger og, så jeg finder ro til mig selv ude i naturen og igennem sporten.
!
Refleksion over praksis - Livskvalitet
Ib fremhæver her, at livskvalitet for ham er hvad HAN gerne vil. Det er at nyde livet og
fremhæver derefter naturen og motionen som de ting der giver ham velvære. Velvære er
netop en af underpunkterne i Næss’ fjerde punkt om en grundstemning af glæde. Når Ib
finder ro i naturen kan det her tolkes som en udvikling mod en større grundstemning af
glæde da han opnår denne velvære igennem en forbundethed med naturen. Han fortæller
at han i naturen finder en ro som ligger i kontrast til at de påvirkninger han ellers er udsat
for. Dette hænger godt sammen med at grundstemningen af glæde også lettere opnås når
der er et fravær af ubehag m.m.. Igen er her også Næss’ andet punkt om at være aktiv til at
få øje på. Ib formår nemlig at finde noget uden for sig selv, gennem sporten og naturen
som han finder meningsfyldt. Han formår at finde den energi og overskud til at forfølge
hans interesser og opnår på denne vis en større oplevelse af frihed og selvkontrol.
!
!
— 38
! —
Sammenhæng mellem livskvalitet og naturoplevelser
Vi vil til sidst fremhæve en undersøgelse præsenteret i Søren Ventegodts publikation fra
Forskningscenter for livskvalitet under Rigshospitalet fra 1993. Resultaterne er blevet til
på baggrund af en omfattende spørgeskemaundersøgelse hvor 9682 mennesker blev
spurgt og 6127 mennesker besvarede spørgeskemaundersøgelsen. Spørgsmålene berører
både subjektive forhold (fx oplevelsen af at have det godt) samt objektive forhold (fx
arbejde). I Ventegodts afsnit om livskvalitet og forholdet til naturen finder han, at den
gruppe som beskriver sit forhold til naturen som værende godt - de havde det 5-10% bedre
end dem som beskrev at de havde et dårligt forhold til naturen. Dem som havde et mindre
godt forhold til naturen havde det 10-20% dårligere (Ventegodt 1993 s. 12 og 367). Dermed
kan det konkluderes at at forhold til naturen kan bidrage til livskvalitet hos den enkelte.
!
Konklusion
Naturoplevelsen er kendetegnet ved et sanseligt møde med omverdenen. Denne vækker
nysgerrigheden og den enkelte bliver stimuleret på en særlig eller uventet måde ligesom i
eksemplet med Anne hvor hun sammen med en pædagogstuderende finder et rådyr.
Denne oplevelse er meget individuel - altså ikke alle oplever naturen ens. Gennem dialogen
med den enkelte kan man komme tættere på hvad skoven besidder af kvaliteter for den
enkelte. Fx kan skoven opleves forskelligt fra person til person og åbner for nogle et rum til
refleksion. Da æstetik betyder sanselig erkendelse, giver naturoplevelsen nogle gode
forudsætninger for den æstetiske virksomhed, da man i naturoplevelsen bruger både
sanser og intuition til en sansemæssig erkendelse. Dermed åbner naturoplevelsen op for
sanserne og refleksionen. Dette er meget centrale punkter i naturens restituerende
effekter. Ifølge Johan Ottosson og Harold Searles har mennesker som er i en stresset
situation behov for stabile omgivelser at læne sig op ad, for at opnå en bedring. Med dette
menes der at mennesket har behov for at læne sig op af de mere simple relationer, som
naturen kan tilbyde - fx relationen til vand, sten og træer. Mennesket er den mest
komplekse relation. Det at være psykisk sårbar må siges at være en stresset situation.
Naturen fordrer den æstetiske erkendelse som kan restituere menneskets krop og sind.
Dette kan lade sig gøre fordi, at når mennesker hvor flygt/kæmp mekanismen er styrende,
ikke er særligt modtagelig overfor kognitive impulser. Naturen har den kvalitet at den først
og fremmest taler til sanser, følelser og intuition, som modstående til de kognitive
impulser. Disse erfaringer gjorde Johan Ottosson sig i sin bedringsproces efter en
hjerneskade. Naturen fik ham til at føle sig mere ligeværdig med verden - naturen
— 39
! —
behandler alle ens og dens rå kraft er fascinerende. Dette giver en turdeltager også udtryk
for, ved at sige at vi som mennesker er så små og sårbare i forhold til den. Men naturen er
også med til at give ham “ilt til hjernen”, dermed er der ikke angst forbundet med dette. I
forlængelse af dette giver en anden turdeltager udtryk for at naturturene giver ham en
pause i hovedet. Endvidere fortæller Anne at OCD’en ikke “driller” når hun er i skoven,
men føler sig fri. Derudover er der kun gode lyde i skoven og ikke støj som inde i byen.
Dette er et eksempel på, at hun modtager en stabiliserende sansepåvirkning, som giver
hende ro i kroppen. Disse eksempler understreger Johan Ottosson’s forskning. Johan
Ottosson og Patrik Grahn’s undersøgelse viser, at mennesker som oplever stress har størst
gavn af naturoplevelserne, da disse nedsætter symptomer på stress. Endvidere viser
forskning at stress påvirker hjernens funktioner og naturoplevelser kan genoprette disse.
Dette understreger Benny Jensen ved at argumentere for, at lige så snart at du kommer ud
i naturen, sker der en selvhelbredelse. En teori som understøtter dette, er teorien om den
styrede og den spontane opmærksomhed. Den spontane opmærksomhed kræver ikke en
indsats fra den enkelte, men sker helt automatisk og uventet. Denne form for
opmærksomhed har gode forudsætninger i naturoplevelsen, da den er kendetegnet ved at
blive stimuleret på en særlig eller uventet måde. Dette ser vi tydeligt på naturturen hvor de
små fund bliver til fælles projekter - fx at finde sten, en fugl som så spændende ud osv.
Denne opmærksomhedsform giver psykisk overskud og “oplader” den styrede
opmærksomhed, så du bedre kan klare hverdagens udfordringer. Naturoplevelsen drejer
sig ofte om at befrielse fra den anstrengelse det kræver at holde andre stimuli ude - dermed
er den styrede opmærksomhed i fokus når vi er i byen. I naturen kan den enkelte give slip
på denne anstrengelse. Her behøver du ikke bruge energi på at sanse, erfare og opleve.
Endvidere rummer naturoplevelsen en anden særlig kvalitet i forhold til det sociale.
Naturen kan bidrage til mange ting i et fællesskab, fordi der er meget at være fælles om - et
fælles tredje, som kan give indhold at samles om. Endvidere er der mulighed for via
naturoplevelsen at udfordre og opleve andre og måske nye sider af sig selv i en rolig
atmosfære. Naturens mangfoldighed bidrager til denne proces. Den lille gruppe i
friluftslivet har de bedste forudsætninger for at danne et stærkt fællesskab, der står for
nære, åbne og personlige relationer, dermed kan fastlåste roller blive udfordret. Jensen
fremhæver vigtigheden af at den psykisk sårbare lærer at indgå i fællesskaber og naturen i
høj grad bidrager til denne. Endvidere beretter en turdeltager at han i høj grad får gavn af
det sociale som foregår når de er afsted på naturturene. Men det er ikke alene nok bare at
“være” i naturen - en aktiv pædagogik kan ikke undværes. Pædagogen må fordre bestemte
— 40
! —
værdier ifølge Bård Bakke. Disse omhandler at pædagogen i naturoplevelsen udviser
autencitet og ydmyghed i kommunikationen med den psykisk sårbare. Dermed er det
vigtigt at pædagogen ikke overskrider dennes grænse, men forsøger at tilpasse
udfordringerne til den enkelte så denne opnår en følelse af mestring. Ligesom i eksemplet
med den psykisk sårbare i kajakken. Endvidere er det vigtigt at pædagogen i fællesskabet
tør at sætte tonen og fordre disse værdier i gruppen deltagerne i mellem. Dette kan føre til
en personlig modning hos den enkelte. Ligesom i eksemplet hvor Jensen understreger at
når han er afsted, altid følger den som går langsomst, for at alle kan være med. Ydermere
fortæller Jensen vigtigheden i at opfylde de ønsker gruppen måtte have af bestemte
naturaktiviteter. Dermed er brugerperspektivet centralt. Når vi har valgt at inddrage
former for friluftsliv, er det fordi vi under vores arbejde med opgaven har fået for øje, at
netop det traditionelle nordiske friluftsliv har nogle helt særlige potentialer for netop vores
målgruppe, de psykisk sårbare mennesker. Det er oplevelsen, nærmere sagt, den gode
oplevelse, der ifølge Bakke har en værdi i sig selv, og hvis vi som pædagoger lægger os op
ad denne værdi, bliver det klart at adventuretankegangen må vige pladsen til fordel for det
traditionelle nordiske friluftslivs traditioner. Idet vi fjerner konkurrenceelementet og den
oplevede risiko som mål for pædagogiske aktiviteter i naturen, skaber vi en tryg atmosfære
hvor der er plads til alle, plads til at få en plads og komme til syne i fællesskabet og
muligheden for samvær og social udfoldelse.
Vi er kommet med et bud på livskvalitet som værdi og begreb og fandt, at livskvalitet er en
oplevelse som kun den enkelte kan definere – det er en oplevelse af, at have det godt, som
er central når vi som pædagoger skal arbejde med livskvaliteten hos den enkelte. Næss’ fire
punkter for livskvalitet er nogle gode pejlemærker for de indsatsmarkører man kan stille
op i den daglige praksis sammen med den psykisk sårbare, men i sagens natur, at det er
den enkeltes oplevelse der er i centrum, må man altså tage den psykisk sårbares ønsker og
udsagn alvorlige, da man ellers let kan misbruge sin magt. Ved at sætte viden om
livskvaliteten op mod Lenau Henriksens’ begreb om den befriende magt får vi virkelig
pointeret, at vi har en magt og at denne må vi have en holdning til. Vi har fået for øje, at vi
må foretage etiske overvejelser over vores pædagogiske rolle som vi står med og i, sammen
med den enkelte psykisk sårbare. Vi må hjælpe den enkelte, gennem en relation der styrker
denne til at finde frem til sine egne styrker og på denne måde hjælper vi til selvhjælp, som
befrier dem til at tage magten over sit eget liv. Vi har via Jensens og Siri Næss’ beskrivelse
af livskvalitet fundet konsensus i Jensens mangeårige praksiserfaring og desuden Ib’s, en
bruger af det socialpsykiatriske værested, erfaring med det at være psykisk sårbar. Jensen
— 41
! —
mener, ligesom Lenau Henriksen, at det må være pædagogens opgave at hjælpe den
enkelte selv til at finde sig egen vej mod en højere livskvalitet. Desuden forstærker Ib’s
udsagn om naturen og motionen (jf. Næss punkt om at være aktiv), at der i naturen og
oplevelser i og med denne, ligger et stort potentiale gemt for den psykisk sårbares
livskvalitet.
At naturoplevelser er med til at højne den enkeltes livskvalitet kan forhåbentlig ses i vores
analyse af ovenstående empiri i form af de psykisk sårbares udsagn om deres forhold til
naturen. Ved bevidst, at inddrage naturaktiviteter og dermed naturoplevelser i det
pædagogiske arbejde kan man med bedste intention skabe en højere livskvalitet hos den
enkelte psykisk sårbare, i hvert fald når man som vi, vælger at læne os op ad Siri Næss’ fire
punkter nemlig, at det giver livskvalitet at være: aktiv, at have samhørighed, at opnå
selvfølelse og en grundstemning af glæde. At være aktiv repræsenteres bl.a. når vi i
afsnittet om pædagogens rolle henviser til vigtigheden af (med hjælp fra eksemplet med
Jensen), at højne den enkelte ved at interessere og støtte op om dennes interesser og
ressourcer som den psykisk sårbare i kraft af sin position, ikke altid selv har for øje. At
have samhørighed repræsenteres bl.a. i afsnittet om det sociale element hvor vi, igen med
refleksion over praksiseksempel fra Jensen sammenholdt med viden fra både Edlev og
Tordsson kan se vigtigheden af den lille gruppe og den pædagogiske værdi i denne, da den
psykisk sårbare får mulighed for en funktion i fællesskabet (i form af at passe bål, lave mad
etc.) - på denne vis kommer der en såkaldt sidegevinst i form af en højere selvfølelse (jf.
Næss’ tredje punkt), hvis denne rolle formås udfyldt af den psykisk sårbare, og dette er
som sagt her hvor pædagogens rolle bliver meget tydelig og essentiel for det enkelte
pædagogiske projekt. Til sidst er Næss’ fjerde punkt om en grundstemning af glæde opfyldt
ved bare det at være i et med naturen, og dermed føle sig som en del af noget større denne virkning er bl.a. beskrevet i afsnittet omkring de to opmærksomhedsformer hvor
der pointeres vigtigheden af, at opøve den spontane opmærksomhed, ved hjælp af
aktiviteter i naturen, da denne opmærksomhedsform giver et psykisk overskud, da denne
ikke kræver den store indsats for den enkelte. Endvidere giver Ottosson et godt bud på,
hvad naturen kan tilbyde en person i en svær krise. Relationen til naturen er simpel og har
en mere adaptiv rolle, som er nemmere at forholde sig til end mennesker, når den enkelte
er i en stresset eller sårbar position.
— 42
! —
Vi har i det ovenstående redegjort for det faktum, at naturoplevelser og dermed at befinde
sig i naturlige omgivelser, har en positiv og restituerende effekt på, især, det psykisk
sårbare menneske.
Perspektivering
Vi har i Danmark en stærk tradition for, at det er gavnligt for børn, at opholde sig i naturen
og være ude. Det startede i 1940’erne med naturbørnehaver i Danmark og tog fart i
1980’erne. Der er en stærk tro på, at det er godt for børn at være i naturen, men dette har
ikke haft stor forskningsmæssig interesse i Danmark. Niels Ejbye-Ernst er cand. pæd. og
har skrevet sin ph.d.-afhandling om pædagogers naturformidling i daginstitutioner. Han
havde den forforståelse, at børn som var i naturbørnehaver havde en større naturforståelse
end andre, men dette viste sig ikke at være tilfældet. Det som Ejbye-Ernst observerer er, at
pædagogerne har samme natursyn som børnene - den er finalistisk og konkret. Men sådan
er naturen ikke, og dette kan gøre det vanskeligt for børn at forstå naturen. Han beretter
om et eksempel hvor pædagogen er ude ved en bæk, sammen med nogle børn. Her bliver
dyrene omtalt som “pigefisk” eller “kravl”. Det er ikke meningen at pædagoger skal være
videnskabsfolk for at arbejde med naturformidling, men en vis interesse, engagement og
nysgerrighed i forhold til naturen omkring os. En vis grundviden er nødvendig. EjbyeErnst mener, at der er mange ting den enkelte pædagog kan gøre for at ændre adfærden,
men stiller spørgsmålet om uddannelsen har behov for en ændring på dette område. Han
henviser til en undersøgelse som viser at faget Værksted, Natur og Teknik ikke hænger
sammen på uddannelsen. Der er meget lidt tid til undervisning og refleksion og der er for
stor fokus på aktivitetsdelen. Forståelsesdelen halter og dette går ud over pædagogens
naturformidling (Hansen 2012).
!
!
!
!
!
!
!
— 43
! —
Litteraturliste
Bøger
Andersen, Flemming: Kap 2. - “Relationen, det fælles tredje og det personlige
narrativ” I: Ritchie, Tom “Relationer i praksis - Perspektiver på pædagogisk tænkning”,
1. udg., 1. opl., Gyldendals akademiske bogklubber, 2004.
!
Andkjær, Søren: “Nye trends og tendenser i friluftslivet” i Andkjær, Søren: “Friluftsliv
under forandring”, 1. udg., Forlaget Bavnebanke, 2005.
Bakke, Bård: ”Tradisjonelt nordisk friluftsliv kan gi gode opplevelser for alle – hvis
man er tradisjonen tro!” i ”Friluftsliv – for mennesker med nedsat funktionsevne”.
Handicapidrættens Videnscenter, 1. udg., 1. opl., 2011.
Bentsen, Peter m.fl.: Kap. 4 - “Friluftsliv, internationalisering og globalisering”.
Bentsen, Peter m.fl.: I: “Friluftsliv - Natur, samfund og pædagogik”. 1. udg. 1. opl.,
Munksgaard Danmark, 2009.
Bischoff, Annette: ”Mellom meg og det andre finds det stier – en avhandling om stier,
mennesker og naturopplevelse”. Philosophiae doctor (ph.d.) avhandling, Institut for
matematiske realfag og teknologi, Universitetet for miljø- og biovitenskab, 2012.
Brinkkjær, Ulf og Høyen, Marianne: “Videnskabsteori for de pædagogiske
professionsuddannelser”. 1. udg. 1. opl., Hans Reitzels Forlag, 2011.
Brinkmann, Svend: “Det kvalitative interview”, 1 udg. 1. opl., Hans Reitzels Forlag,
2014.
Devall, Bill og Drengson, Alan: Kun s. 18 - “The Ecology of Wisdom - Writings by
Arne Naess”, Publishers Group West, 2008.
!
Edlev, Lasse: ”Natur og miljø i det pædagogiske arbejde”. 2. udgave, 1. oplag,
Munksgaard Danmark, København, 2008.
Edlev, Lasse: “Natur og miljø i det pædagogiske arbejde”. 1. udgave, 1. oplag,
Munksgaard Danmark, København, 2004.
Edlev, Lasse: “Natur og miljø i det pædagogiske arbejde”. 2. udgave, 2. oplag,
Munksgaard Danmark, København, 2009.
— 44
! —
Fredens, Kjeld: “Mennesket i hjernen”. 2. udg. 1. opl., Forfatterne og Hans Reitzels
Forlag, 2012
Hjerrild, Margrethe: Kap. 5.1 - “Hvordan får vi øje på magten? Om at kaste et kritisk
reflekterende blik på sit pædagogiske arbejde.” Kastrup Jensen, Anja: I: “Morgendagens
pædagoger.” 1. udg. Akademisk Forlag, København, 2014.
!
Idun Mørch, Susanne: Kap. 1 - Pædagogiske praksisfortællinger. Idun Mørch, Susanne:
I: “Pædagogiske praksisfortællinger.” 1. udg. Forfatterne og Academic, 2004.
!
Jensen, Benny: “Tør du kysse skrubtudsen - naturvejledning for brugere af
psykiatrien”, udgivet af Sundhedsnetværket - et netværk af professionelle der
interesserer sig for natur, sundhed, trivsel og livskvalitet, marts 2014.
!
Kaplan, Rachel og Kaplan, Stephen: Kap. 6 - “The restorative environment” i “The
experience of nature - A psychological experience”. Cambridge University Press, 1989.
!
Lenau Henriksen, Bjarne: Kap. 2 - “Begrebet livskvalitet - om at forklare det
uforklarlige.” Kap.3 - “Virkelighed og fantasi - om livskvalitet i hjælpeforholdet” Kap.4 “Magt og afmagt - om mere livskvalitet i hjælpeforholdet”, Lenau Henriksen, Bjarne: I:
“Livskvalitet - en udfordring.” 2. udg. Gads Forlag, København, 2007.
!
Næss, Siri: Kap. 2 - “Språkbruk, definisjoner”. Næss, Siri m.fl.: I: “Livskvalitet Forskning om det gode liv.” 1. udg. Fagbokforlaget Vigmostad & Bjørke AS, 2011.
!
Ringsted, Suzanne og Froda, Jesper: “Plant et værksted”. 3. udg. 2. opl., Forfatterne
og Hans Reitzels Forlag, 2008.
!
Tordsson, Bjørn: Kap. 6 - “Den lille gruppe i friluftsliv” i Tordsson, Bjørn:
“Perspektiv på friluftslivets pædagogik”, 2. udg., Books on Demand GmbH, København,
Danmark, 2014.
!
Tordsson, Bjørn: Kap. 3 - “Hvad er det, naturmødet gør ved os?” i Tordsson, Bjørn:
“Perspektiv på friluftslivets pædagogik”, 1. udg., CVU Sønderjylland University College,
2006.
— 45
! —
!
Ventegodt, Søren: Kun s. 12 og 367 - “Livskvalitet i Danmark - Resultater fra en
befolkningsunderssøgelse”, 1. udg., 1. opl., Forskningscentrets Forlag, 1995.
!
Wermelin, Torvald: Kap. 7 - “Lederskab og friluftsliv” i Tordsson, Bjørn:
“Perspektiv på friluftslivets pædagogik”, 2. udg., Books on Demand GmbH, København,
Danmark, 2014.
!
Elektroniske artikler
Banke, Peter: “Kanindræberen vender tilbage: Opsang til det danske folk”. I:
www.sondagsavisen.dk, 10. okt. 2008, set. d. 29. dec. kl. 16.35
http://sondagsavisen.dk/kendte/2008-10-10-kanindraeberen-vender-tilbage-opsang-tildet-danske-folk/
!
Berman, Marc G., Jonides, John og Kaplan, Stephen: “The Cognitive Benefits of
Interacting With Nature”, I: Psychological Science - Vol. 19 Nr. 12 2008, set d. 3. jan. 2015
kl. 11.46
http://www-personal.umich.edu/~jjonides/pdf/2008_2.pdf
!
Clay, Rebecca A.: “Green is good for you”, I: American Psychological Association - Vol.
32 No. 4 April 2001, set d. 3. jan. 2015 kl. 13.29
www.apa.org/monitor/apr01/greengood.aspx
!
Eichberg, Henning: ”Stiens fænomenlogi – friluftsliv mellem natur og kultur:
Om en ph.d.-afhandling fra Norge”. Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk
Universitet, 2013, set d. 29. dec. 2014 kl. 12.16
http://idrottsforum.org/eichen_bischoff130212/
!
Grahn, Patrik og Stigsdotter A., Ulrika: “What makes a garden a healing
garden?”, Journal of Therapeutic Horticulture, 2003
— 46
! —
http://www.protac.dk/Files/Filer/
What_makes_a_garden_a_healing_garden_Stigsdotter_U__Grahn_P.pdf set d. 6
jan. 2015 19.41
Hansen, Regner: “Forskerinterview: Pædagoger ser naturen på samme måde
som børn”, Børn & Unge Nr. 18, 2012
http://www.bupl.dk/internet/boernogunge.nsf/
0/886A79BF319CBDC7C1257A9A003FF69E?opendocument
Haugaard, Suna: “Hjernen skrumper ved stress”, Berlingske - Buisness Karriere, 2012
http://www.business.dk/navne/hjernen-skrumper-ved-stress set d. 6. jan. 2015
19.46
Husen, Michael: “det fælles tredje”, I. www.michaelhusen.dk, 1996
!
http://www.michaelhusen.dk/Padagogik/det-faelles-tredje, set d. 7. jan. kl. 11.45
!
Jakobsen, Jesper og Kröger, Trine: “Natur på Hjernen” i DMJX - Natur,
2012, set d. 6. jan 2015 19.08
http://psyk-info.regionsyddanmark.dk/dwn283300
Larsen Led, Jonathan: “Bevidsthedsforskere tager nye våben i brug”. I:
www.videnskab.dk, 10. jun. 2010, set d. 9. dec. 2014 kl. 11.12
http://videnskab.dk/krop-sundhed/bevidsthedsforskere-tager-nye-vaben-i-brug
!
M.D. S. Silver, Ann-Louise: “Harold Searles”. I: www.isps.org, set d. 11. dec. 2014 kl.
13.23
http://www.isps.org/index.php/component/k2/item/47-harold-searles
!
Nyrup Rasmussen, Poul: “Psykisk sårbar eller “psykisk syg”?” I: www.etik.dk, 17. maj
2011, set d. 15. dec. kl.14.21
http://www.etik.dk/sprog-og-etik/psykisk-s%C3%A5rbar-eller-psykisk-syg
!
— 47
! —
Ottosson, Johan: “The Importance of Nature in Coping - creating increased
understanding of the importance of pure experiences of nature to human health ”, Faculty
of Landscape Planning, Horticulture and Agricultural Science, Department of Work
Science, Business Economics and Environmental Psychology, Alnarp, Doctoral thesis,
Swedish University of Agricultural Sciences, 2007
http://pub.epsilon.slu.se/1616/ set d. 6. jan. 2015 klokken 19.37
!
Ottosson, Johan og Grahn, Patrik: “The Role of Natural Settings in Crisis
Rehabilitation: How Does the Level of Crisis Influence the Response to Experiences of
Nature with Regard to Measures of Rehabilitation?”, Swedish University of Agricultural
Sciences, Sweden, Landscape Research,Vol. 33, No. 1, 51 – 70, 2008
http://agnesvandenberg.nl/crisis.pdf set d. 6. jan. 2015 kl. 19.36
!
Rasmussen, Trine: Del. 2 “Et antropologisk blik på pædagogik” i Hamre, Bjørn
og Høyer, Bodil “Pædagoguddannelsen på tværs”, 1. udg., 3. opl., Frydenlund og
forfatterne, 2008.
Schelde, Nanna: “Bjarne Lenau Henriksen: “Jeg har ikke forsøgt at frelse nogen”. I:
www.kristeligt-dagblad.dk, 2. nov. 2010, set d. 14. dec. 2014, kl. 10.47
http://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/bjarne-lenau-henriksen-jeg-har-ikke-fors
%C3%B8gt-frelse-nogen
!
Solum, Øyvind: “Om dypøkologi, selvrealisering og redselen for å være dum”. I:
www.holisme.no, 2009, set d. 3. jan. 2015 kl. 14.22
http://www.holisme.no/nb/node/62
!
Ulrich, Roger: “View through a window may influence recovery from surgery”,
Science, New Series, Vol. 224, Issue 4647, 1984
http://www.majorhospitalfoundation.org/pdfs/View%20Through%20a%20Window.pdf
set d. 6. jan. 2015 kl. 19.58
!
!
!
!
— 48
! —
Internetadresser
!
Andrew K. Przybylski Ph.D.: “About me”. I: www.andrewprzybylski.me, set d. 3. jan.
2015 kl. 12.04
http://www.andrewprzybylski.me/
!
Annette Bischoff: www.hit.no/nor/HiT/Forskning/Forskningssamarbeid/Senter-forkultur-og-idrettsstudiar/Forskarar/Annette-Bischoff, set d.3. jan. 2015 kl. 13.45
!
Billede af hjerne: www.sakkyndig.com/psykologi/artikler/gener.htm, set d. 7. jan. kl.
11.40
Bjørn Tordsson: http://www.hit.no/nor/HiT/Forskning/Forskningssamarbeid/Senterfor-kultur-og-idrettsstudiar/Forskarar/Bjoern-Tordsson, set. d. 5. jan. 2015 kl. 10.38
!
B.S. Christiansen: www.bschristiansen.dk/idd2.asp, set d. 5. jan. 2015 kl. 10.37
!
Definition af ”ADHD”: https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/
boernepsykiatri/tilstande-og-sygdomme/udadrettet-adfaerd/hyperkinetiskeforstyrrelser/, set d. 7. jan. kl. 11.30
Definition af ”OCD”: http://www.who.int/classifications/icd/en/GRNBOOK.pdf, set d.
7. jan. kl. 11.30
Lasse Edlev: www.edlev.info/side5.html, set d. 3. jan 2015 kl. 13.36
!
Siri Næss: https://www.hioa.no/tilsatt/sina, set. 3. jan 2015 kl. 15.32
!
SLU - Sveriges Lantbruksuniversitet: “Johan Ottosson”. I: www.slu.dk, set. d. 18.
dec. 2014 kl. 13.29
http://www.slu.se/en/about-slu/contact-slu/search/search-employee/personpresentation/?emp=E55F552703D8F0BA574253BDC2F3145B
!
SLU - Sveriges Lantbruksuniversitet: “Patrik Grahn”. I: www.slu.se, set d. 18. dec. kl.
13.28
— 49
! —
http://www.slu.se/en/about-slu/contact-slu/search/search-employee/personpresentation/?emp=9030AE00DA30E31758B3F85381F04837
!
St.meld. nr. 39 (2000-2001): “Friluftsliv - Ein veg til høgare livskvalitet”. I:
www.regjeringen.no, set. d. 29. dec. 2014 kl. 12.42
https://www.regjeringen.no/nb/dokumenter/stmeld-nr-39-2000-2001-/id194963/?
docId=STM200020010039000DDDEPIS&q=&navchap=1&ch=2
!
Søren Andkjær: http://findresearcher.sdu.dk:8080/portal/da/persons/soerenandkjaer(6f0b9482-4b06-4828-b9c4-62de1e674be3)/cv.html?id=105102259, set 7. jan.
kl. 22.21
The Center for Health Design: “Roger S. Ulrich, Ph.D., EDAC”. I:
www.healthdesign.org, set. d. 18. dec. 2014 kl. 13.23
https://www.healthdesign.org/chd/about/board-directors/roger-s-ulrich-phd-edac
!
University of Rochester: “Nature makes us more caring study says”, set d. 3. jan. 2015
kl. 12.04
http://www.rochester.edu/news/show.php?id=3450
— 50
! —