1. No category

posten
vand
medlemsblad for foreningen af vandværker i danmark
februar nr. 197 2015
Nytå
rshil
sner
fra
regio
nern
e
Ny direktør:
Jeg vil dyrke
dialogen
Arden Vandværk:
Fra BAM til boring
Læs også :
Minitema om vandspild
Din partner
- FRA MINDRE FORBEDRINGER TIL STORE RENOVERINGER
Eksempler fra nogle af vores forbedringer
og renoveringer:
Nr. Jernløse Vandværk - ny styretavle m. SRO
& MyConnect, nyt vandforsyningsanlæg, etablering af automatisk pejling af boring, dæksel
alarm mv.
St. Lyngby - renoveret rentvandstank, gravearbejde, installation af vandforsyningsanlæg m.
rørarbejde samt udskiftning af skyllepumpe.
Baunehøj Boosterstation - Nyt anlæg i lille
mandehul
www.flygt.dk
Vi tilbyder alt fra
komponent leverancer til
større renoveringer af de
mindre vandværker.
Så næste gang du har en
opgave - så få et tilbud fra
os - for det kan der jo ikke
ske noget ved, vel?
Indhold
Vandposten er medlemsblad
for Foreningen af Vandværker i
Danmark - FVD.
Udkommer fem gange årligt:
Februar, april, juni, september og
november.
Oplag:
7.100 eksemplarer.
Trykt på Multiart Silk 115 g
Trykt med miljøvenlige
vegetabilske farver.
Ansvarshavende redaktør:
Allan Weirup
Redaktion:
Pernille Weile, Robert Jensen,
Julie Rabølle Knudsen, Susanne
Witten, Niels Grann, Stine
Bærentzen, Mette Kingod.
Redaktion afsluttet:
9. februar 2015.
Layout:
Mette Kingod
Tryk:
Zeuner Grafisk
FVD
Solrød Center 20 C, 1. sal
2680 Solrød Strand
56 14 42 42, fvd@fvd.dk
www.fvd.dk
CVR nr. 95 13 96 55
Bank Reg.nr. 2233
Kontonr. 1260 260916
Telefontid: Mandag til torsdag
kl. 9-14, fredag kl. 9-13.
Abonnementspris for 2015:
Kr. 245,- (ekskl. moms).
Opsigelse af abonnement på
Vandposten og/eller medlemskab af FVD skal ske skriftligt
med min. 3 måneders varsel til
årsskiftet.
Indholdet i Vandposten kan
frit citeres mod tydelig kildeangivelse.
Medlemsskab
Nye medlemmer optages ved
henvendelse til FVD’s sekretariat
eller en region.
Telefontid
Mandag – torsdag kl. 9 -14
Fredag kl. 9 -13
Forsidefoto: Arden Vandværk er en stationsby
og ligger nord for Hobro. Det skildres tydeligt
på vandværkets vægmaleri med et IC3-tog til
venstre.
Foto: Niels Toftegaard
leder
4
Højt aktivitetsniveau på mange fronter viser at FVD er i topform
forsikring
6
Vidste du, at du kan sikre dit vandværk mod dyre sagsomkostninger?
kort nyt
8
Indberetning, Udstilling i Aars fredag 20. marts m.m.
foreningsnyt
12
14
22
25
26
28
Ny direktør i FVD
Allan Weirup: Jeg vil dyrke dialogen med medlemmer og interessenter
Nytårshilsner fra regionerne
Udstilling: 400 vandværksfolk hentede inspiration i Roskilde
Udstilling: Foredrag: Skab et godt samarbejde om tilbagestrømningssikringer
UV-behandling: Vi skal turde at bruge UV-teknologien
Vandets Dag 2015: Kampagnen ”Sprøjtefri have”
teknisk råd
30
32
Sådan bør den gode prøvehane være
Kort nyt fra Teknisk Råd
34
36
Nye projeker på vej i VTU-fonden
Nyt innovativt projekt: Vi ved ikke, hvordan man ’skal’ gøre
vtu-fonden
minitema: vandspild
38
40 42
Fjernaflæste sektionsmålere gør det lettere at finde vandspild i Hyllinge
Find frem til lækagen ved at sektionere
Vandspild: Hvad kan man gøre?
nyt fra sagsbehandlerne
43
44
46
48
Vandafgifter: Takster for 2015
Vandplaner 2015-2021
Honorar for arbejde i vandforsyning modregnes i efterløn
Skattefri godtgørelse til bestyrelsesmedlemmer
kurser
50
51
Vandværket skal informere kommunen om kvalitetssikring. Men hvordan?
Mange ønsker at efteruddanne sig
52
Tethys sætter hverdagen i system
ledelsessystem
vandsektorloven
54
56
Ny konteringsvejledning skal skabe grundlag for bedre benchmarking
Hvad makværk er, skal makværk kaldes
månedens vandværk
58
Arden Vandværk: Fra BAM til ny boring
nyt om navne
63
leder
Højt aktivitetsniveau på mange
fronter viser at FVD er i topform
Så vender vi kalenderbladet fra 2014 til 2015, og hvor har 2014 dog været et begivenhedsrigt
år. Helt sikkert fordi, der er så mange engagerede vandværksfolk, der bidrager til det høje
aktivitetsniveau i foreningen – både lokalt, regionalt og på landsplan.
AF OLE WIIL, LANDSFORMAND, FVD
Når så mange
mennesker
investerer deres
sparsomme tid
og villigt stiller
deres kompetencer til rådighed
og deler af deres
viden, ja, så kan
jeg ikke lade
være med at
være stolt over at stå i spidsen for en
forening, som man vist godt kan sige
er i topform.
ne bidrager til et godt og konstruktivt
samarbejde vandværkerne imellem
og mellem kommunerne og vandværkerne.
Tag nu det nyetablerede Teknisk Råd,
hvis medlemmer med ildhu har løbet
FVD’s videnbank i gang. Rådet undersøger, debatterer og formidler kompetent, relevante tekniske og faglige
problemstillinger, som vedrører alle
vandværksfolk.
Efterspørgsel på FVD’s hygiejne- og
driftskurser er stor – og det er godt.
Ikke kun fordi loven kræver det, men
fordi vi alle sætter en ære i at drive
vandværker af høj faglig kvalitet. Det
skylder vi forbrugerne.
Derfor skal der lyde en stor tak til alle
medlemmer af rådet. Tak for engagementet og jeres iver efter at dele
viden med os alle. Det er værdifuldt og
bidrager til at højne professionalismen
i foreningen.
I marts måned er der igen valgmøder
til Teknisk Råd i de fem regioner, og
det er mit store håb, at rigtig mange vil
bakke op om Teknisk Råd.
Der skal også lyde en stor tak til de
mange vandværksfolk, der i vandråde4
Aktivitetsniveauet er højt i vandrådene,
og man fristes til at ønske sig mere af
det. Under alle omstændigheder vil
jeg her benytte lejligheden til at takke
de vandværksfolk, der bruger deres
dyrebare tid i dette regi.
Hvor er det også dejligt at se, at så
mange vandværkfolk uddanner sig.
Personligt er mit store ønske, at vi kan
komme så langt, at vandværkerne får
bemyndigelse til selv at træffe beslutning om at bruge UV-behandling, når
det er hensigtsmæssigt som en sikkerhedsbarriere overfor vores forbrugere.
Vandets Dag
I marts fejrer vi traditionen tro Vandets
Dag, og mange vandværker benytter
dagen som en anledning til at invitere
forbrugerne indenfor. I år er FVD i
samarbejde med DANVA og flere kommuner og vandråd gået sammen om
kampagnen ”Sprøjtefri have”.
Kampagnen, som netop lanceres på
vandets internationale mærkedag, er
målrettet private havejere, som opfordres til at lade sprøjtemidlerne stå og
i stedet bruge hakkejernet, når ukrudt
skal bekæmpes.
Videregående vandbehandling
Ser vi fremad, så har jeg store forventninger til, at 2015 bliver året, hvor kommunerne får ensartede retningslinjer
for, hvordan de behandler ansøgninger
om brug af videregående vandbehandling på vandværkerne.
Vi har alle et ansvar for at værne om
vores grundvandsressource – så
opfordringen herfra skal lyde: Tag del i
kampagnen. Der kan bestilles kampagnepjecer via FVD til husstandsomdeling.
Erfaringen viser, at der er stor forskel
i kommunernes tilgang til dette. Året
starter med indledende forhandlinger
mellem Naturstyrelsen, Dansk Miljøteknologi, DANVA og FVD for at finde
operationelle løsninger, der kan række
ind i fremtiden.
Vandsektorloven
Vandsektorloven – smertensbarnet for
131 af de største forbrugerejede vandværker – er stadig en massiv udfordring, der koster forbrugerne dyrt. De
politiske forhandlinger brød sammen
kort før årsskiftet, og intet tyder på, at
vandposten
|
november 2014
leder
der kommer skred i reelle forhandlinger foreløbigt.
At det ikke lykkedes at nå en politisk
aftale om vandsektorens fremtid er
svagt, men det kunne have været
værre med et forlig på baggrund af
regeringens forhandlingsoplæg.
Det bød nemlig ikke på de højt ønskede lempelser for de forbrugerejede
vandværker, men blot mere af det
samme og dyre administrative bøvl.
Flere politikere har da også tilkendegivet, at de ønsker at medvirke til at løfte
de forbrugerejede vandværker ud af
vandsektorloven.
”dejligt
Hvor er det også
at se, at så
mange vandværkfolk
uddanner sig.
Mød direktøren
Til sidst vil jeg byde velkommen til
FVD’s nye direktør Allan Weirup.
Allan kommer med et solidt kenskab til
branchen og er vældig godt klædt på
til at varetage den decentrale vandforsynings interesser og i særdeleshed til
at udvikle FVD til en endnu stærkere
interesseorganisation.
Der bliver rig lejlighed til at træffe Allan
Weirup på foreningens udstillinger og
regionernes generalforsamlinger i løbet af foråret. Jeg er sikker på, at Allan
nok skal blive et trækplaster – tag godt
imod ham.
Godt nytår, velkommen til et aktivt
2015 og på gensyn.
Spar værdifulde ressourcer
med avanceret måleteknologi!
Hver dråbe tæller
Ultralyds vandmåler
Intelis
Volumetrisk vandmåler
Aquadis+
Kontakt os venligst for yderligere information
FLONIDAN A/S - Islandsvej 29 - DK-8700 Horsens - Tel +45 7561 88888 - www.flonidan.dk
november 2014
|
vandposten
5
forsikring
aktiviteter
Vidste du, at du kan sikre dit
vandværk mod dyre
sagsomkostninger?
Retshjælpsforsikringen kan dække sagsomkostninger i aktuelle og konkrete tvister mellem
vandværker og dets leverandører.
AF STINE BÆRENTZEN, FVD
Hvis dit vandværk bliver sagsøgt eller
selv sagsøger, kan det hurtigt blive
dyrt i sagsomkostninger. Derfor er det
en god idé at have en retshjælpsforsikring.
Som medlem af FVD kan dit vandværk
tegne en retshjælpsforsikring i tillæg til
den basisforsikring, som FVD tilbyder i
samarbejde med Tryg.
Forsikringen er skræddersyet til vandværker, og kan dække sagsomkostningerne i aktuelle og konkrete tvister,
der danner baggrund for et civilretsligt
søgsmål. Vandværker kan få brug for
forsikringen, hvis der for eksempel
opstår problemer med lejeforhold,
uoverensstemmelser med tidligere
ansatte eller tvister med leverandører.
Retshjælpsforsikringen er ifølge formanden i Rønnede Vandværk god at
have.
”Vi har ingen tvister hængende over
hovedet, men hvis der en dag opstår
én, er det vigtigt at have en retshjælpsforsikring”, siger Arne Skovby fra Rønnede Vandværk, der netop har tegnet
forsikringen.
Tegn forsikringen før du får behov
for den
Retshjælpsforsikringen dækker kun,
hvis den tegnes inden vandværket
bliver vidende om, at der kan opstå en
konkret og aktuel sag. Hvis dit vandværk vil undgå at betale alle sagsomkostningerne selv, er der derfor vigtigt,
at I tegner den inden I får brug for den.
Du kan tegne Retshjælpsforsikringen
på www.fvd.dk > Forsikring, hvor
du også finder flere oplysninger om
priser, selvrisiko m.m.
Foto: Colourbox
6
Husk at tegne Retshjælpsforsikringen, inden du
får viden om, at der kan opstå en konkret og
aktuel uoverensstemmelse to parter imellem.
vandposten
|
februar 2015
UV i beredskabsplanen?
Selv på det mest velfungerende vandværk
kan uheldet være ude, og der kan opstå en
pludselig bakteriologisk forurening.
For at være på forkant, kan et UV udlejnings­
anlæg med fordel indgå som en del af vand­
værkets beredskabsplan.
En beredskabsplan med et UV­desinfektions­
anlæg fra SILHORKO giver en række helt
konkrete fordele.
Komplet og klargjort anlæg leveret i stål­
ramme og på hjul.
Tilslutningskit altid med nye slanger.
En erfaren servicetekniker forestår drifts­
instruktion og igangsætning.
SILHORKO leverer den nødvendige
dokumentation og udfører myndigheds­
ansøgning.
Bakteriefrit drikkevand med det samme,
og i løbet af få dage kan kogeanbefaling
ophæves.
SILHORKO-EUROWATER A/S
Jylland/Fyn: +45 87 93 83 00
Sjælland:
+45 48 20 10 00
info@silhorko.dk
www.silhorko.dk
foreningsnyt
indberetning til FVD
Indberetning af
2014-tal er åben
Du kan indberette vandværkets nøgletal for 2014 til FVD. Tallene bruger vi til at fastsætte vandværkets kontingent samt
forsikringspræmie.
Vi skal bruge tre tal
1) Antal forbrugere:
Forbrugere = husstande, virksomheder, gårde, børnehaver osv.
Det registrerede antal husstande for området kan hentes hos kommunen, hvis vandværket ikke selv har en oversigt over,
hvor mange forbrugere/husstande, der er tilsluttet ledningsnettet.
2) Antal målere:
Det antal hovedmålere, der er sat op hos forbrugerne.
Der kan være flere husstande under én hovedmåler for eksempel i en beboelsesejendom med flere lejligheder.
3) Udpumpede vandmængde:
Alt vand, der går gennem vandværkets hovedmåler.
Det gælder både oppumpet vand, spild på ledningsnettet og eventuelt købt vand fra andre vandværker.
Indberetningen åbnede 1. februar, og du kan
indberette tallene frem til 15. maj 2015.
Indberet via ’Din side’
Du kan indberette tallene via ’Din Side’på www.
fvd.dk – klik på den blå login-knap øverst til højre,
indtast dit brugernavn og kodeord og vælg derefter
menupunktet ’Indberetning’.
Administrator
Kun Administrator kan indberette
FVD har tildelt én person fra vandværket rollen som
Administrator på ’Din Side’ på fvd.dk.
Det er altså Administratoren, der skal indberette de tre tal. Hvis du skriver et forkert tal, har du mulighed for at rette en
enkelt gang.
Hvis FVD har givet rollen som Administrator til den forkerte person fra vandværket, skal du ringe til FVD’s sekretariat – så
sørger vi for at ændre det.
Glemt dit brugernavn og kodeord?
Hvis du har glemt dit brugernavn og/eller kodeord, så tryk på linket ’Glemt kodeord’ og indtast din e-mail-adresse. Så
modtager du automatisk dit kodeord via mail.
HUSK: Ekstra vigtigt at indberette korrekt, hvis I har forsikringer via FVD/Tryg
Det er vigtigt at indberette de korrekte tal.
Hvis vandværket indberetter for lave tal, risikerer I, at forsikringen kun dækker delvist, hvis uheldet er ude.
8
vandposten
|
februar 2015
kort nyt
foreningsnyt
n
mme
o
k
l
e
V
e
til ny er
m
lem
med
Nye vandværker
Nyt dansk drikkevandsmærke
Fra og med den 1. januar 2015 vil de danske drikkevandskrav til rørledninger uden for bygninger være dækket af en
ny certificeringsordning med navnet DK-VAND.
Hyllebjerg Vandværk
Midtmors Vandforsyning
Nye firmamedlemmer
Grønbech & Sønner A/S
VVS Installatør Johnny Rasmussen ApS
Det nye drikkevandsmærke anvendes sammen med Nordic
Polymark.
DS - Dansk Standard har valgt at afhænde deres aktiviteter
i DS Certificering A/S. Der er derfor brug for en ny ordning
pr. 1. januar 2015. Den nye ordning svarer fuldt og helt til
de betingelser og krav i den eksisterende DS mærkningsordning, der udløber ultimo december 2014.
Den nye certificeringsordning administreres af ”Dancert”,
der er et datterselskab til Teknologisk Institut.
Der er nedsat en styregruppe for vedligeholdelse og ikke
mindst udvikling af DK-VAND. I styregruppen er repræsentanter for de danske plastrørsproducenter, Teknologisk
Institut og DANVA.
Når du efter 1. januar køber et drikkevandsrør, hvor
den eneste forskel i rørmærkningen er, at DS mærket er
udskiftet med DK-VAND, står du med et rør af tilsvarende
kvalitet.
TABT ARBEJDSFORTJENESTE
Udbetaling af tabt
arbejdsfortjeneste
Udbetaler vandværet tabt arbejdsfortjeneste til dig, når du deltager i
vandværksrelaterede kurser?
Hvis ja, så skal du være opmærksom på, at:
• Vandværket udbetaler kompensationen
som almindelig A-indkomst
• Du har SELV pligt til at indberette til SKAT
VTU-fonden: Ny ansøgningsrunde åbner 1. februar
Bestyrelsen i Vandsektorens Teknologiudviklingsfond har ved udgangen af 2014
udvalgt fem nye projekter, som modtager tilsagn om finansiel støtte.
På side 34 kan du læse om de nye projekter.
2014-puljen var begrænset i form af tematisering om automatisering og styring af processer, ressourceudnyttelse og
renseteknologier.
Puljen er åben fra 1. februar i 2015 med ansøgningsfrist den 2. marts. Læs mere på www.vtu-fonden.dk.
februar 2015
|
vandposten
9
foreningsnyt
udstilling i aars 2015
Udstilling:
Vi pakker bilen og
kører til Aars
Vi arbejder på højtryk for at få alt gjort klar til FVD’s årlige vandværksudstilling
fredag den 20. marts 2015 i Messecenter Vesthimmerland.
Du kan møde 65 virksomheder, der leverer ydelser og produkter
til branchen. I det vedlagte udstillingskatalog, kan du se hvilke
virksomheder, du kan møde på udstillingen.
Vi glæder os til at se alle udstillere, bestyrelsesmedlemmer, driftsledere, formænd, kasserer – ja alle er velkomne.
Program
Kl. 8.00-9.00
Kl. 9.00
Kl. 10.00-10.30
Kl. 12.00-13.30
Kl. 14.00-14.30 Kl. 16.00 Morgenbuffet
Udstillingen åbner
Foredrag om tilbagestrømningssikring
Frokost
Foredrag om tilbagestrømningssikring
Udstillingen lukker
Tilmelding senest 16. marts
Tilmelding samt bestilling af forplejning og foredrag sker via FVD’s hjemmeside.
Der er åbent for tilmelding til og med mandag den 16. marts.
Du kan altid komme ind
... også selv om du ikke har tilmeldt dig på forhånd. Vi
registrerer dig blot ved indgangen og sørger for, at du får
udleveret navneskilt.
Stribevis af gode messetilbud
FVD har pakket bilen med en stribe gode messetilbud,
som kan købes eller bestilles ved FVD’s stand nr. 178 eller ved
tjek ind: stand nr. 100
Vel mødt i Messecenter Vesthimmerland fredag den 20.
marts 2015.
10
vandposten
|
februar 2015
fvd’s medier
1) Bladrefunktion: Klik på pilene enten
øverst eller i siderne. Du kan også klikke på
miniature siderne nederst.
Læs Vandposten på farten
Nu kan du også læse Vandposten på din smartphone eller
tablet, når du er på farten.
Gå ind på fvd.dk > Meldemsfordele > Vandposten.
Her kan du se og læse Vandposten som online publikation.
Til højre kan du læse om nogle af mulighederne.
(Du kan fortsat hente Vandposten som pdf-fil).
foreningsnyt
2) Forstør siden: Forstør eller formindsk
siden ved at trække frem og tilbage.
3) Del Vandposten på sociale medier.
Videresend bladet i en email.
Hent et link (embed), så du kan lægge
Vandposten på din egen hjemmeside eller
download Vandposten til din pc, tablet eller
smartphone.
Bemærk, mulighederne under punkt 3 kræver, at du
opretter en profil på E-paperløsningen ISSUU.com.
Det er gratis at oprette en profil.
Får du FVD’s ugentlige nyhedsbrev?
Det er let at tilmelde sig nyhedsbrevet - og hver uge får du en lille hilsen fra FVD direkte i din mailboks.
Nyhedsbrevet indeholder seneste nyt om vandbranchen, arrangementer i FVD og henvisninger til lovgivning og vejledninger, som er populære lige for tiden.
Derudover vil hvert nyhedsbrev indeholde et overblik med de vigtigste historier, som medierne i den
forgangne uge har bragt om vandværker og vandsektoren.
Tilmelding:
Skriv din e-mailadresse i feltet på FVD’s hjemmeside - scroll allernederst - og tryk på OK. Så er du tilmedlt.
Nyhedsbrevet er gratis, og alle og enhver kan modtage det. Og hvis du ikke
længere ønsker at modtage det, kan du lige så let afmelde det igen.
februar 2015
|
vandposten
11
foreningsnyt
ny mand i direktørstolen
Ny direktør i FVD
Allan Weirup:
Jeg vil dyrke dialogen med
medlemmer og interessenter
AF METTE KINGOD, FVD
Allan Weirup har netop sat sig i direktørstolen i Foreningen af Vandværker i
Danmark. Den første tid vil Allan rejse
landet tyndt for at møde medlemmer
og interessenter.
Hvad glæder du dig allermest til i dit
nye job?
”Jeg ser meget frem til at komme
rundt og hilse på medlemmerne. Jeg
er meget nysgerrig efter at høre om
de udfordringer medlemmerne står
med, og hvad der i det hele taget rører
sig i deres hverdag. Jeg er som ny
direktør optaget af, hvordan medlemmerne oplever FVD, og hvordan, de
mener, vi kan blive bedre. Jeg vil lytte
opmærksomt og opfordre til dialog.
Forhåbentlig får jeg en masse gode
input , som jeg vil bassere et oplæg til
en foreningsstrategi på”.
”Det er helt umuligt at nå at besøge
alle 2.000 vandværker. Men jeg vil i
foråret rejse rundt til generalforsamlingerne i FVD’s fem regioner og deltage
på udstillingerne i Roskilde og Aars.
Her er jeg sikker på, at jeg kommer til
at møde rigtig mange af vandværksfolkene og naturligvis også firmamedlemmerne”.
”Men helt generelt vil jeg opfordre
medlemmerne til at komme frem med
de synspunkter og ideer, de har. En
mail eller et opkald er altid velkomment”.
12
Hvordan vil medlemmerne opdage, at
du sidder i direktørstolen?
”De input jeg får, skal danne baggrund
for et oplæg til en strategi, som jeg vil
præsentere for bestyrelsen. Jeg mener,
det er vigtigt, at foreningen er synlig –
her tænker jeg i forhold til den service,
som medlemmerne med rimelighed
kan forvente at få for kontingentet.”
”Men FVD bør også være mere synlig i
offentligheden – pressen, beslutningstagerne og befolkningen generelt – de
forbrugerejede vandværker leverer jo
vand til næsten halvdelen af danskerne”.
”FVD-strategien skal skabe klarhed
over foreningens indsatsområder og
udstikke den retning, som FVD skal gå
i de kommende år. I det arbejde ligger
der også en benhård prioritering af de
indsatsområder, som FVD vil markere
sig på. Et medlem kan mene, at FVD
og sekretariatet skal beskæftige sig
med et emne, mens et andet medlem har et helt andet fokus og behov.
Derfor vil jeg gøre mit til at afstemme
forventningerne til service og ydelser,
som kontingentet giver adgang til. For
medarbejderne i sekretariatet kommer en klar kurs til at betyde en mere
effektiv opgaveløsning”.
Hvad tror du bliver den eller de største
udfordringer i dit nye job?
”De forbrugerejede vandværker har
mange udfordringer – at drive en forretning er udfordrende. Derfor er det
så vigtigt for mig at sætte foreningens
strategiske arbejde på dagsordenen
– herunder en klar kommunikationsstrategi. Mere synlighed i pressen og
over for politikere, embedsmænd og
organisationer er efter min overbesvisning vejen frem for at skabe mere
respekt om og lydhørhed over for
FVD’s synspunkter”.
”Vi skal dyrke og styrke de gode kontakter, vi har til vores interessenter. I
foreningen har vi en stærk faglig base,
som vi skal omsætte til den politiske
dagsorden. Og her tror jeg på, at jo
mere synlig FVD er, jo lettere bliver det
at trænge igennem med vores synspunkter”.
”Jeg har allerede en række møder med
politikere, embedsmænd og organisationer i kalenderen. Mange af de
uløste udfordringer, de forbrugerejede
vandværker står med, skal der findes
politiske løsninger på. Jeg tænker især
på vandsektorloven og på skatteproblematikken, som skal på dagsordenen
på mine kaffemøder.
Men også andre sager så som en
ændret holdning til brugen af udvidet
vandbehandling bliver en sag, jeg vil
have opmærksomhed på”.
vandposten
|
februar 2015
ny mand i direktørstolen
foreningsnyt
”Det er en aftale”.
Håndtryk bekræfter aftalen mellem Allan Weirup,
ny FVD-direktør, og Ole Wiil, landsformand i FVD.
Foto: Palle Christensen
Hvad er det vigtigste budskab til DANVA?
”DANVA og FVD deler en række fælles udfordringer, og hvis
branchen formår at stå sammen, så tror jeg, vi kan rykke noget.
Faktisk vil jeg mene, at DANVA og FVD er enige om 90 procent af
de fælles udfordringer, der følger med at drive vandforsyning. Så
samarbejdet med vores søsterorgansaition skal helt klart styrkes”.
Generationsskifte – hvordan skal FVD tackle den udfordring i
årene, der kommer?
Hvad bruger du din fritid til?
Når dagen på kontoret i Solrød Strand er slut, kører Allan hjem til
Næstved, hvor han bor sammen med sin kone Kirsten. Familien
tæller endvidere 3 børn på henholdsvis 20, 18 og 14 år.
Fritiden bliver bl.a. brugt på familie og venner, og når lejligheden
byder sig, så spiller Allan golf, cykler og står på ski.
februar 2015
|
vandposten
Foto: Privat
”I de kommende år vil mange af vores vandværker blive konfronteret med et generationsskifte. Det er helt centralt, at FVD er klar
med et koncept med rådgivning og information, der kan bane
vejen for et smidigt og levedygtigt generationsskifte i vandværksbestyrelsen. Igen vil jeg betone synlighed. I dette tilfælde,
skal vi hjælpe med at fortælle historien om, at det er attraktivt at
beklæde en bestyrelsespost i det lokale vandværk”.
Blå bog
Allan Weirup er 50 år og kommer fra et job som direktør i Guldborgsund Forsyning.
Allan er uddannet civiløkonom fra CBS og har efterfølgende suppleret med en MBA - Master of Business and
Administration fra Syddansk Universitet.
Hertil kommer lederuddannelse samt efteruddannelse
indenfor især kommunikation, medietræning og HR.
13
foreningsnyt
nytårshilsen region nord
Illustration: Colourbox
Nytårshilsen fra Region Nord
AF PER ROTH, FORMAND, REGION NORD
Året 2014 er nu afsluttet, og det er tid
til at se tilbage på året, som er gået. For
vandværksforeningen har det været et
spændende år med mange opgaver.
Teknisk Råd
Landsforeningen har i 2014 etableret
et Teknisk Råd, og i det råd har Region
Nord to repræsentanter, Morten Hansen, Ulsted Ålebæk vandværk og Per S.
Havbro, Års vandværk. Hvis der nogen,
der har spørgsmål til Teknisk Råd, kan
man rette dem til en af de to.
Vi arrangerede i 2014 to firmabesøg,
et todages besøg til Silhorko, Uponor
og Danfoss i Gråsten med overnatning i Flensborg, samt en endagstur til
Grundfos og Kamstrup. Til begge ture
var der en rigtig god tilslutning.
14
Jeg vil ønske, at 2015 må blive et år,
hvor mange vandværksfolk vil være
med til at udvikle vandværkerne og
vores forening ved at deltage aktivt i
vandværksmøder, kurser, vandråd og
udstillinger. Kurser, der var planlagt i
foråret 2014, måtte vi desværre aflyse
på grund af manglende tilslutning,
hvorimod kursus i efteråret var overtegnet, så vi håber, at denne trend vil
fortsætte.
Vi er de frivillige
Når der i de landsdækkende medier er
tale om frivillige og alle dem, der gør
en frivillig indsats, så er det alle jer i
vandværksbestyrelserne, der bl.a. bliver
tænkt på.
Det er et meget stort stykke frivilligt arbejde, der bliver ydet i forbindelse med
vandværksarbejde og drift af vandværker. Det at være vandværksmand, er vel
nærmest en livstil.
Danmark er et land med mange
forskellige vandværker og vandværksbestyrelser.
Rigtig mange bestyrelser har i 2014
arbejdet med spørgsmålet om betaling
af målerdata fra de kommunale vandselskaber. Vi i regionen har foreslået,
at der ikke laves aftaler med nogen
kommunale vandselskaber, før Østre
Landsret har afgjort sagen fra Bornholm, og at man så retter sig efter
den. De vandværksbestyrelser, der har
overladt aflæsning af vandmålere til
de kommunale vandselskaber, håber
vi i foreningen, har gennemtænkt den
aftale, de har indgået.
Tanker om sammenlægninger?
En del vandværkers bestyrelser går
med tanker om at lægge sig sammen
med nabovandværket. Det kan også
være en god ide, hvis forbrugerne også
synes, det er en god ide, men en del
bestyrelser glemmer, at der også er den
mulighed, at man kan arbejde sammen
med nabovandværket om de regler,
der er blevet indført og på den måde
blive ved med at være herre i eget hus.
Vandsektorloven
Det lykkedes ikke i 2014 at få de forbrugerejede vandforsyninger, der er
underlagt vandsektorloven ud af loven,
der er et bureaukratisk monster. Vi håber stadig, at det vil lykkes efter næste
folketingsvalg.
Ydermere har Folketinget hævet afgiften på vand i 2015-2017 til 6,53 kr. pr
m³ inkl. 0,67 kr. i drikkevandsbidrag.
vandposten
|
februar 2015
nytårshilsen region nord
Masser af arrangementer i 2015
2015 vil byde på en del vandværksaktivitet i Region Nord bl.a. regionsvandrådsmøde den 27. februar, udstilling i
Aars den 20. marts, og lørdag den 11.
april afholdes Region Nords generalforsamling på Hotel Comwell Sport i
Rebild.
Kurser, temamøder og firmabesøg vil
blive annonceret særskilt i Vandposten
og/eller ved direkte mail.
Bestyrelsen håber, at rigtig mange
vandværker vil støtte op om kurser og
arrangementer i 2015.
foreningsnyt
Region Nord inviterer til generalforsamling
Region Nord afholder ordinær generalforsamling den 11.april 2015 kl. 14.00 på
Hotel Comwell Sport Rebild Bakker, Rebildvej 36, 9520 Skørping.
I forbindelse med generalforsamlingen vil bestyrelsen bestræbe sig på, at det
bliver en faglig og festlig dag.
Vores landsformand Ole Wiil vil orientere om foreningens arbejde, politisk og
fagligt.
Den kendte skuespiller og standupkomiker Amin Jensen vil underholde under
festmiddagen, hvor også MOKASINO vil spille hyggemusik og senere op til dans.
For ledsagerne kommer Mama Doc og fortæller om sine udsendelser som
krigslæge til brændpunkter rundt omkring i verden.
Rigtig hjertelig velkommen til en faglig og festlig dag.
På Regionbestyrelsens vegne vil jeg
ønske alle vandværker i Region Nord
et rigtig Godt Nytår.
Med venlig hilsen
Region Nords bestyrelse
Hele arrangementet:
• Eftermiddagskaffe og
underholdning for ledsagere.
• Eftermiddagskaffe for deltagere i generalforsamlingen.
• Velkomstdrink i foyeren
• Festmiddag - 3 retters menu
• Kaffe/the og småkager
• Hygge- og dansemusik
• Professionel underholdning
Pris
Kun 450 kr. pr deltager.
Indbydelse med tilmelding vil blive udsendt primo marts.
februar 2015
|
vandposten
15
foreningsnyt
nytårshilsen fra region fyn
Nytårshilsen fra Region Fyn
Illustration: Colourbox
Nytår – i sandhed et forpligtende, men også håbefuldt ord
AF PALLE CHRISTENSEN, FORMAND,
REGION FYN
Forpligtende, fordi året, der er et nyt og
helt ubrugt, året, der skal passes på og
fyldes med ting til glæde for os alle.
Håbefuldt, fordi der ikke er foruddiskonterede problemer, der kan ødelægge hele året, inden vi er kommet i
gang.
Vandsektor i fokus
I 2014 har der været sagt og skrevet
meget om vandsektoren, og der er
mange uløste problemer, som bør
løses i det nye år.
Vore kære politikere burde kende det
ordsprog, der siger: ”At forsvare en fejl
er at fejle igen!”
16
I foreningen
Internt har direktørskiftet jo også været
med til at belaste os alle på den ene
eller anden måde.
Nu tegner det lyst, hvor vi har ansat en
ny direktør - Allan Weirup - som har en
række opgaver foran sig. Opgaver, der
skal løses, for at vi får en velfungerende
ledelse af vores forening.
Som medlem af ansættelsesudvalget
er jeg ikke et øjeblik i tvivl om, at det vil
lykkes for Allan og vore dygtige medarbejdere i sekretariatet.
Året i region Fyn
I region Fyn har vi også haft noget at
se til gennem 2014.
Kurser i håndbog 3, 4, 5 og 6, valg til
Teknisk Råd, generalforsamling og 14
møder i henholdsvis FVD og i regionen.
Tre områdemøder, der igen i år trak
rigtig mange medlemmer. Det giver jo
et vist forventningspres på os i bestyrelsen med hensyn til at gøre det lige
så godt i 2015!
Hvad synes du?
Men kommunikation med regionens
medlemmer bliver jo ikke bedre, end
de ønsker vi får fra medlemmerne. Så
kære medlem: Hen til pc’en og send os
en mail om ting, som I/du kunne ønske
at få bragt op i de forskellige fora.
Her i begyndelsen af året vil vi i regionen gennemføre en ”mini” tilfredshedsmåling blandt medlemmerne, for at få
en retningspil på hvilken vej, vi skal gå
i fremtiden.
Jeg ønsker jer alle velkommen i det
nye år og håber på et godt og resultatbringende samarbejde.
Generalforsamling
Region Fyn
Onsdag, den 22. april 2015 kl. 19.00
på CENTROVICE, Damsbovej 11,
5492 Vissenbjerg
Se indkaldelse og dagsorden på:
www.fvdfyn.dk
vandposten
|
februar 2015
nytårshilsen region syd
foreningsnyt
Illustration: Colourbox
Nytårshilsen fra Region Syd
Region Syd ønsker alle et godt nytår
AF OLE WIIL, FORMAND, REGION SYD
Kære Medlemmer!
Så har vi taget hul på et nyt år. Vi byder
velkommen til et aktivt 2015 og takker
for mange gode stunder i den decentrale vandforsynings tjeneste i det
forløbne år. Det arbejde, der lægges for
dagen af vores engagerede vandråd er
dybt imponerende, og der opnås da
også mange gode resultater i samarbejdet med kommunerne og de kommunalt ejede forsyningsselskaber.
Jeg tror stadig på dialogen. Ved at
sætte sig om et bord over en kop
kaffe, kan man nå langt med gode
og saglige argumenter. Regionen har
med glæde deltaget i en lang række af
vandrådenes fællesmøder og har her
fornemmet den gode stemning og det
vigtige sammenhold imellem vandværkerne.
Også i 2015 vil regionen gennemføre
en lang række arrangementer.
På kursussiden er det jo bestyrelseskurser i vandværksdrift, regnskab og
hygiejne, så bestyrelsen sættes i stand
til at træffe de rigtige beslutninger. Her
februar 2015
|
vandposten
til kommer jo de obligatoriske kurser
for de driftsansvarlige på vandværkerne - her skal vi jo huske, at der senest i
sommer skal meldes til kommunen om
gennemførelse af kursus og indførelse
af ledelsessystem på vandværket.
På leverandørsiden skal vi på firmabesøg ved Grundfos og ved Eurofins
og så gennemfører vi en temaaften i
august, hvor vi har inviteret tre firmaer
til at komme med spændende indlæg.
Her håber vi på stor opbakning og
fremmøde i Haderslev.
I marts er der årsmøde i Teknisk Råd.
Her skal der vælges et medlem og en
suppleant til det vigtige råd, som nu
har fungeret et år med drøftelse og
information til medlemmerne om en
række spændende emner. Vi håber,
at rigtig mange møder på og hører
Teknisk Råds årsberetning.
Og glemmes må jo heller ikke regionens generalforsamling den sidste
lørdag i maj, som nu for tiende år i træk
gennemføres på det hyggelige Hotel
Harmonien i Haderslev. Også her håber
vi på sædvanlig massiv opbakning.
Endelig er der jo udstillingen i Fredericia den første fredag i oktober, som
hvert år trækker mange deltagere. Ud
over muligheden for en god snak med
de mere end 60 udstillere, er der også
arrangeret foredrag ved Teknisk Råd.
Fra regionens side skal lyde en stor tak
for den opbakning, vi føler fra medlemmerne til vores arbejde.
Velkommen til gode stunder sammen
i 2015.
Regi
on S
yd
Gene
ra
30. mlforsamling
aj 20
15
17
foreningsnyt
nytårshilsen fra region øst
Regi
on Ø
st
Gene
ralfo
9. ap rsamling
ri
l 201
5
Illustration: Colourbox
Nytårshilsen fra Region Øst
AF SØREN HVILSHØJ, FORMAND,
REGION ØST
Regionsbestyrelsen forventer sig rigtigt
meget af 2015, hvor foreningens nye
direktør starter. Det forgangne år var
præget af stor aktivitet på kursus- og
aktivitetsfronten og krævede flere
meget store beslutninger især i landsbestyrelsen.
2014 bød også på to meget sørgelige
begivenheder. Umiddelbart efter sommerferien modtog regionsbestyrelsen
besked om Hans Erik Ravn-Jensens alt
for tidlige bortgang. Hans Erik havde
i en meget lang årrække været aktiv i
vandværksforeningen og var en sikker
garant for kursusaktiviteter på LollandFalster, ligesom han deltog aktivt i
både bestyrelsesarbejdet og i vores
faglige diskussioner.
Bare ugen efter modtog regionsbestyrelsen endnu en sørgelig besked,
idet tidligere regions- og landsformand Solveg Nilsson gik bort. Solveg
var i mange år en markant frontfigur
for landsforeningen og medvirkede
til mange nye tiltag. Æret være Hans
Erik Ravn-Jensens og Solveg Nilssons
minde.
18
Faglige aktiviteter
Blandt de faglige aktiviteter i 2014 vil vi
fremhæve arbejdet omkring kvalitetsledelsessystemer, hvilket vi naturligvis
håber på, at I alle har taget fat i nu.
Flere i region Øst har lagt et kæmpe
arbejde i implementeringen af Tethys,
men vi vil især gerne sige stor tak til
Neel Ploug, som har været en meget
aktiv formand for foreningens Tethysarbejdsgruppe. Da vi måtte erkende, at
ikke alle vandværker har taget Tethys
til sig, valgte foreningen at tilbyde
et alternativ i form af et traditionelt
ringbindssystem. Begge dele har regionsbestyrelsen informeret om på flere
arrangementer.
Kvalitetsledelse
Selvom de fleste forhåbentlig har taget
fat i kvalitetsledelse, så er alle måske
ikke i mål endnu. Derfor vil vi fortsat
tilbyde vandrådene i Region Øst, at vi
kommer ud til jer og forklarer den nye
bekendtgørelse. Jørgen Østermark var
således i 2014 rundt i mange vandråd
for at berette om de krav til kvalitetsledelse, som trådte i kraft i januar måned
og ikke mindst konsekvenserne ved
ikke at have et ledelsessystem.
Ligeledes var kvalitetsledelse på
programmet til vores velbesøgte
regionsvandrådsmøde i september og
på temalørdagene både i Nykøbing
Falster og Roskilde.
Temadage
Regionens temalørdage var som altid
meget velbesøgte, og vi fik meget
positiv respons fra deltagerne og fra
indlægsholderne. Vi hørte om forurening af forsyninger ved Hans-Martin
Friis Møller fra Kalundborg Forsyning
og om arbejdet i det nyoprettede i
Teknisk Råd ved formand Niels Rasmussen fra Guldborgsund Forsyning.
Begge sørgede for, at vi fik en meget
livlig debat om forsyningssikkerhed,
videregående vandbehandling og
vandværkshygiejne.
Frivilligt arbejde
Blandt de lidt mere utraditionelle
indlæg på temalørdagene var seniorforsker Torben Fridberg fra det Nationale Forskningscenter for Velfærd - SFI.
Seniorforskeren har for nyligt skrevet
en rapport om udviklingen i frivilligt
arbejde: Hvad der får folk til at støtte
op om frivilligt arbejde, og om hvilken værdi det frivillige arbejde har. En
af konklusionerne var, at det ikke er
sværere nu end for ti år siden at få folk
til at stille op til frivilligt arbejde, og at
mange ikke-aktive bare mangler en
venlig opfordring til at stille op.
Så med denne glædelige besked om,
at frivilligt arbejde stadig lever i bedste
velgående, ønskes I alle et godt og
aktivt nytår.
vandposten
|
februar 2015
Lækagesporing
Året - Døgnet - Danmark rundt
En håndfuld løsninger
·
Online lækageovervågning
·
Lækagesporing og ledningssøgning
·
Udstyr, kurser og løsninger
·
Kalibrering og servicering
·
Året, døgnet, Danmark rundt
Almos Leak© - Brugervenlig adgang fra alle
platforme med Internetadgang
Også på plast- og andre ikke metalliske materialer
Alt fra håndlyttere, spindelsøgere og ledningssøgere til
komplet udrustede målevogne
På eget autoriserede værksted
Sikkerhed for service
Du kan altid få løst akutte opgaver via døgnvagten
Leif Koch A/S - Rugvænget 31 - 2630 Taastrup
www.leifkoch.dk - (+45) 70 23 98 98
®
foreningsnyt
nytårshilsen region midt
Nytårshilsen fra Region Midt
AF HANS CHR. RAVN, FORMAND,
REGION MIDT
Illustration: Colourbox
Med det gamle år bag os og allerede
halvanden måned inde i det nye år
vil bestyrelsen i Region Midt takke
alle vore medlemmer for året, der er
gået. Vi håber at alle føler, at bestyrelsens virke i 2014 er gået i den rigtige
retning, og at de for os mulige mål,
hvor vi har haft indflydelse, er blevet
opfyldt, samt ikke mindst at tilliden fra
kollegaer er intakt, ligesom vi som jeres
valgte repræsentanter har forvaltet de
økonomiske midler fornuftigt og til
gavn for foreningens virke.
Kvalitetssikring
2014 var det år, hvor myndighedernes krav til vores virke blev yderligere
strammet ved implementering af
bekendtgørelsen om ”Kvalitetssikring
på almene vandforsyningsanlæg”.
Kravene pålægger vandværker, der
leverer mere end 17.000 m3 vand pr. år
at indføre en ledelsesmæssig ramme,
der sammen med ”Uddannelse af den
driftsansvarlige”, skal sikre systematiske
arbejdsrutiner med henblik på at forebygge forurening af drikkevand.
Det har bestyrelsen i Region Midt
prioriteret højt og har gjort til årets
vigtigste opgave. En satsning, som forhåbentlig har været til glæde og støtte
for de mange vandværksbestyrelser.
20
Årsskiftet er en travl tid
Ved indgangen til 2015, har vi alle i
vores lokale vandforsyninger haft travlt
med aflæse målere, med at udregne
kommende budgetter og ikke mindst
med at forberede den kommende
generalforsamling. Desuden må vi ikke
glemme implementeringen af myndighedernes krav og prioritere dette
højt.
Vis at der er styr på sagerne
En god ide til den årlige generalforsamling på vandværket kan være, at
præsentere bestyrelsens ”Ledelsessystem”, og derved demonstrere at
”driften er sat i system” eller med andre
ord ”at der er dokumentation og styr
på tingene”. Denne præsentation
kan på anden vis også være nyttig,
eksempelvis ved ansættelse af nyt
driftspersonale eller vandværkspasser,
og måske være medvirkende til at løse
”den vigende interesse for bestyrelsesarbejde i de mindre samfund”.
Et ledelsessystem med nedskrevne
detaljer om værkets drift, rutiner og arbejdsgange vil uden tvivl kunne tilføre
viden - eller åbne op for viden - om
vandværkdrift og bestyrelsesarbejde,
som mange yngre savner og givetvis
derfor afholder mange fra at lade sig
opstille og vælge til bestyrelsen.
I mange bestyrelser ligger denne viden
hos få ildsjæle, og traditionen tro ikke
nedskrevet.
Os ældre husker, hvor famlende vi selv
var som nytilkomne bestyrelsesmedlemmer, og at vi med meget besvær
skulle spørge os til viden, uden mulighed for ved læsning at sætte os ind i
de forhold, som er en forudsætning for
at deltage aktivt i beslutningstagningen og derved opleve at bidrage aktivt
i bestyrelsesarbejdet
Udvikling af ledelsessystem er forsat en prioritet
Bestyrelsen i Region Midt vil i 2015
fortsat prioritere uddannelse samt
ajourføring og forbedring af det papirbaserede ledelsessystem, som regionen har udarbejdet. Systemet kan frit
hentes fra FVD’s hjemmeside.
Masser af temadage i regionen
Region Midt vil også videreføre traditionen fra de foregående år med at
holde temamøder rundt om i regionen. Vi vil arbejde på at bibringe de
mange mindre og lidt anonyme vandvandposten
|
februar 2015
25 ÅRS
ERFARING MED
VANDVÆRKER!
Vandværksstyringer med PC-baseret
overvågning og “harmonisk indvinding”.
Regi
on
Midt
Gene
ralfo
18. a rsamlin
g
pri
l 201
5
• Fjernstyring og overvågning
med PC, tablets og smartphones.
• GSM/GPRS kommunikation med boringer,
trykforøgere og målerbrønde m.m.
• Intelligent trykstyring og energioptimering.
• Logning af driftsdata (m³, tryk, niveauer m.m.).
• Rapporter, dag, måned og år.
• Alarmering via SMS og mail.
• Sektionsmålerbrønde.
• Pumper og pumpeanlæg med trykstyring.
• Tryk- reduktion/forøgning.
Alle styre- og
fordelingstavler
bygges på eget
værksted.
Ring og få et uforpligtende besøg!
Aarhusvej 38, 4800 Nykøbing F
w w w . contech -a utom at i c . dk
tlf.: 54 88 44 40
værker oplevelsen af, at bestyrelsen
også gør en indsats for de vandværker,
der ikke plejer at deltage i regionens
aktiviteter og arrangementer.
Foto af Helga Olga A´
Der er rigeligt med relevante emner,
der kan tages op på temamøderne.
Det er ikke de ”forkromede” løsninger,
der er i højsæde på temamøderne,
men mere erfaringsudveksling og
muligheden for at sætte ord på de udfordringer, som mange har tæt på livet.
Bestyrelsen forsøger bevidst, at lade
medlemmerne komme til orde på
temamøderne. Bestyrelsen viderebringer kun, hvad der kan forventes, og
ofte viser det sig, at der i forsamlingen
er personer med en supplerende
viden, der med fordel kan formidles til
alles tilfredshed.
Med ønsket om et godt nytår ser
bestyrelsen frem til at vi mødes i det
nye år til temaaftner, kurser og generalforsamling, der igen i år afholdes i april
måned.
Husk at tilmelde jer via FVD’s hjemmeside.
februar 2015
|
vandposten
21
foreningsnyt
udstilling i roslikde
60 virksomheder stod klar til at hilse på vandværksfolkene og fortælle om de tekniske og
administrative løsninger, som de tilbyder.
400 vandværksfolk hentede
inspiration i Roskilde
Over 400 vandværksfolk fik sig en dag med gode snakke, foredrag om tilbagestrømningssikringer
og inspiration, da de besøgte FVD’s udstilling i Roskilde. Her stod 60 udstillere klar til at
præsentere tekniske og administrative løsninger til driften af vandværket.
22
vandposten
|
februar 2015
udstilling i roskilde
foreningsnyt
TEKST OG FOTO: STINE BÆRENTZEN, FVD
Hallen summede af stemmer og netværksaktiviteter, da FVD’s årlige vandværksudstilling i Roskilde løb af stablen
i Roskilde Kongres- og Idrætscenter.
Her mødtes godt 400 vandværksfolk
og 60 virksomheder til en dag med
frisk inspiration til driften af vandværket.
”Jeg er her for at se, om der er nogle
spændende nyheder. Samtidig er det
sjovt at komme ud og snakke med andre vandværksfolk, som jeg kender fra
drift- og hygiejnekurserne”, siger Niels
Lång, der er driftsleder på Hjorthøj
Vandværk.
Ny direktør fik gode input
Foreningens nye direktør, Allan Weirup,
bruger den første tid i jobbet på at
rejse landet tyndt for at møde medlemmer af FVD og interessenter. Som
ny direktør er han optaget af at hente
gode input, som han vil basere et oplæg til en ny foreningsstrategi på.
I selskab med formanden for FVD’s
landsbestyrelse, Ole Wiil, gik han rundt
på udstillingen og mødte medlemmerne.
”Jeg har talt med rigtig mange udstillere og vandværksfolk i dag, og de
har givet mig nogle input til, hvordan
medlemmerne opfatter FVD og hvordan FVD kan blive endnu bedre”, siger
Allan Weirup.
”Samtidig har dagen givet mig nogle
gode muligheder for at lære medlemmerne at kende og sætte ansigter på”,
siger han.
februar 2015
|
vandposten
Karsten Mildahl fra Mildahls Maskinværksted (stående) har deltaget på alle FVD-udstillinger siden 1987.
Kommende
udstillinger
Aars den 20. marts
Fredericia den 2. oktober.
Den nye direktør i FVD, Allan Weirup (th.), og formanden i landsbestyrelsen, Ole Wiil, gik sammen
rundt på udstillingen og talte med vandværksfolk og virksomheder.
Karsten Mildahl fra Mildahls Maskinværksted
har deltaget på alle FVD-udstillinger siden
1987. På billedet står han som nummer to fra
højre.
Få styr på
Boringer
Rensning af boringer med
trykluft samt aktivering med
tryk- og flowsyring
Dykpumper
Vandværksadministrationen
- og få mere tid til bestyrelsesarbejdet
• Al bogføring
• Flytteopgørelser
• Kontrol af indbetalinger
• Udsendelse af áconto opkrævninger
• Årsregnskaber
• Betaling af fakturaer
Kort sagt
Vi klarer enhver administrativ opgave
Næstved Brøndboring ApS
Kontor: Vestre Kaj 16 • 4700 Næstved
Tlf. 55 72 02 34 • Fax. 55 72 91 34
Lager og værksted: Tlf. 55 45 62 33
Kontorhjælpen’s
Vandværksadministration
v/ Joan Lindbjerg
Elmevej 8 . Glyngøre . 7870 Roslev
Tlf. 97 74 12 00
E-mail: post@vandvaerksadministration.dk
www.vandvaerksadministration.dk
24
vandposten
|
februar 2015
foredrag på fvd-udstilling
foreningsnyt
Skab et godt samarbejde om
tilbagestrømningssikringer
Ved at gå i dialog med vvs’ere og store kunder, kan dit vandværk forebygge forurening, der er
forårsaget af manglende tilbagestrømningssikringer. Sådan lød hovedbudskabet i foredraget
på Vandværksudstillingen i Roskilde, hvor formanden for Teknisk Råd satte fokus på de vigtige
tilbagestrømningssikringer.
TEKST OG FOTO: STINE BÆRENTZEN, FVD
en tilbagestrømningssikring hos en
forbruger?
”Nøgleordet er rettidig omhu. Vi bliver
nødt til at være på forkant med de problemer, der kan opstå”, siger formanden for Teknisk Råd, Niels Rasmussen,
da han i januar holdt foredrag om de
vigtige tilbagestrømningssikringer.
Formanden for Teknisk Råd, Niels Rasmussen,
talte om de vigtige tilbagestrømningssikringer
på årets Vandværksudstilling i Roskilde.
En tilbagestrømningssikring forhindrer,
at vand med kemikalier og bakterier
fra for eksempel amerikanerkøleskabe,
bilvaskehaller eller rensningsanlæg
presses ind i forbrugerens vandinstallationer og videre ind i vandværkets
ledningsnet med rent drikkevand.
Den slags forureninger kan ske, hvis
vandtrykket ved forbrugeren er højere
end i ledningsnettet.
Selvom det er forbrugerens eget ansvar, at tilbagestrømningssikringerne
er monteret, er det i alles interesse, at
vi har rent drikkevand i vores ledningsnet. Så hvordan kan vi forebygge, at
der alligevel opstår en forurening i
vores ledningsnet, fordi der mangler
februar 2015
|
vandposten
Dialog med vvs’ere og store kunder
Niels Rasmussen foreslår, at vandværker tager kontakt til de store kunder for
at forebygge problemer med manglende tilbagestrømningssikringer.
”Tag en snak med dem, gå ud og kig
på deres anlæg og motiver dem til at
sætte tilbagestrømningssikringen på,
hvis den mangler. For det kan jo godt
være, at de ikke er bevidste om, hvad
en tilbagestrømningssikring er”, siger
Niels Rasmussen.
Men hvordan motiverer man de mindre forbrugere til at montere tilbagestrømningssikringer? Det gør man via
vvs-folkene.
”Det er typisk vvs-firmaer, der tager ud
til de mindre kunder for at reparere og
sætte nye anlæg op. Så det er dem,
der skal se efter, om tingene er, som
de skal være. Og hvis der ikke er en
tilbagestrømningssikring, koster det
penge at sætte den op. Derfor gælder
det om at motivere vvs’erne, så de har
de gode argumenter med, når de står
hos kunderne”, siger han.
Gik du glip af foredraget om tilbagestrømningssikringer? Så har du også
mulighed for at se det på Vandværksudstillingen i Aars og Fredericia.
Læs mere om tilbagestrømningssikringer
• Tilbagestrømningssikring af
vandforsyningssystemer
”Rørcenter-anvisning 015 ”
• Sikring mod forurening af drikkevand i vandinstallationer, samt
generelle krav til tilbagestrømningssikring ”DS/EN 1717”
Sådan kan du skabe et godt samarbejde med vvs’erne
På Teknisk Råds sider på www.fvd.dk, kan du hente inspiration til, hvordan
du etablerer et godt samarbejde om tilbagestrømningssikringer med vvs’ere.
Klik dig ind på fvd.dk -> Drift og administration -> Teknisk Råd -> Spørgsmål
og svar -> Samarbejde om tilbagestrømningssikring
25
foreningsnyt
videregående vandbehandling
UV-behandling:
Foto: Niels Toftegaard
Vi skal turde at bruge
UV-teknologien
I værste fald kan det koste liv, at der ikke eksisterer en klar holdning til, hvornår et vandværk
må bruge UV-behandling som en ekstra sikkerhedsbarriere. Mens nogle kommuner giver lov,
giver andre kommuner afslag. FVD mener, at det er helt forkert, at vandværkerne forhindres i
at give forbrugerne ekstra sikkerhed, fordi man frygter, at brug af UV-teknologien kan blive en
sovepude.
AF METTE KINGOD, FVD
26
Nu bliver branchen inddraget i arbejdet med at formulere ensartede retningslinjer, som kommunernes sagsbehandling kan tage afsæt i. Det i sig selv
er godt, for der eksisterer ikke nogen
rød tråd i de 98 kommuners tilgang til
sagsbehandlingen af ansøgninger om
brug af videregående vandbehandling,
herunder UV-belysning.
bruge UV-behandling som en sikkerhedsbarriere.
FVD ønsker mere
Men FVD ønsker at gå videre. Efter FVD
opfattelse bør den nuværende ansøgningsmodel erstattes med en informationsnorm: Vandværket informerer
kommunen, når det vurderer, at det
er hensigtsmæssigt og nødvendigt at
”I virkeligheden forhindrer myndighederne os i at give forbrugerne høj
sikkerhed af frygt for, at vi sætter os på
hænderne. Intet er mere forkert. Alle
vandværksprofessionelle, som jeg kender, sætter en ære i levere drikkevand
uden nogen som helst sundhedsrisiko.
Myndighedernes argument for at være
restriktive i forhold til brug af UVbelysning er, at man frygter, at det kan
blive en sovepude for det systematiske
arbejde på vandværket med kvalitet
og hygiejne.
Forbrugerne skal have tillid til at vandet er rent og kan drikkes uden forbehold. Det gælder også de svageste
forbrugere så som spædbørn, ældre
og syge”, siger Ole Wiil, landsformand
i FVD.
Tillid efterlyses
Ole Wiil efterlyser mere tillid fra myndighedernes side. Han understreger, at
en simpel anmeldeordning vil betyde
færre bureaukratiske forhindringer for
vandværket. Dermed vil vandværket
kunne reagere hurtigt og effektivt i
forureningssituationer. Forbrugerne
vil undgå dårlig mave og det, der er
værre, og slippe for besværet med at
vandposten
|
februar 2015
videregående vandbehandling
koge vandet.
”Jeg ser intet problem i, at de vandværker, der allerede arbejder struktureret
med kvalitetssikring og risikovurderinger på et dokumenteret grundlag,
selv træffer beslutninger om brug af
UV-belysning og så blot informerer
kommunen om det”.
Ekstra sikkerhed redder liv
I bilbranchen har indførelse af ekstra sikkerhedsudstyr reddet liv – for
eksempel har ABS- bremser skånet
mange menneskeliv. Det samme kunne gøre sig gældende i vandbranchen,
og derfor bør UV-teknologien bruges i
større udstrækning. Det skal være slut
med myndighedernes fodslæbene
holdning til UV-belysning.
foreningsnyt
FVD efterlyser
erfaringer
Hvis dit vandværk har søgt jeres
kommune og har fået afslag på at
bruge UV-behandling inden for
de seneste tre år, så vil FVD meget
gerne høre fra dig.
... i sager om UV-behandling
Dine eksempler kan bidrage til:
- at få overblik over, på hvilke
grundlag kommunerne giver afslag
om brug af UV-behandling.
- at indsamle et baggrundsmateriale, som Naturstyrelsen kan
bruge til at udarbejde ensartede
retningslinjer til kommuneres
sagsbehandling.
2-nov.:Layout 1
Få hjælp hos FVD
12/01/09
HUSK, at FVD kan hjælpe dig med
at løfte sagen op på et politisk
niveau i kommunen for eksempel ved at skrive et brev
til borgmesteren eller hjælp til
pressemeddelelser.
Ring 56 14 42 42 eller send en mail
til fvd@fvd.dk
12:31
Side 46
Regnskabskontor Nord er specialister
i at håndtere den regnskabsmæssige
del af arbejdet for vandværker!
februar 2015
|
vandposten
27
foreningsnyt
kampagne: sprøjtefri have
Vandets Dag 2015
Kampagnen Sprøjtefri have
FVD lancerer sammen med en række samarbejdspartnere kampagnen ”Sprøjtefri have” på
Vandets Dag. Kampagnen skal opfordre private haveejere til at droppe sprøjtemidlerne til glæde
for grundvandet.
AF METTE KINGOD, FVD
Vi fejrer FN’s Internationale Vanddag
hvert år den 22. marts 2015.
I år er FVD med til at lancere kampagnen ’Sprøjtefri have’, som skal være
med til at engagere haveejerne til at
værne om miljøet og blive bevidste
om, at det har konsekvenser at bruge
sprøjtegifte i private haver.
Sprøjtemidler hører ikke hjemme i
private haver.
Vandværkerne kan spille en aktiv rolle
i at være med til at sprede budskabet
lokalt. Budskabet om at vi skal passe på
vores grundvand.
Åbent hus med giftfrit fokus
Vandets Dag er en glimrende anledning til at åbne vandværket for
forbrugerne.
Har I tanker om at holde et åbent husarrangement, kan det være relevant at
slå et slag for, at vi alle har et ansvar for
at passe på vores drikkevand, og at vi
skal værne om det - også haveejerne.
Og netop nu, hvor havesæsonen står
for døren, er det ekstra relevant at
sætte fokus på, at lade sprøjtegiftene
stå til gavn for vores grundvand.
Kampagnemateriale
Kampagnematerialet til husstandsomdeling består af:
• Folder:
Sprøjtefri have.
• Indstik til opslagstavlen:
Giftfri have.
Gode råd til at holde ukrudt nede
uden brug af giftstoffer.
• Klistermærker - 6 stk. pr. ark.
Klistermærkerne kan sættes på postkassen, havelågen eller redskabskuret.
• Pixibog om ukrudtsbekæmpelse.
Pixibogen kan hentes på nettet.
Bestil kampagnematerialer hos FVD
Folder og indstik samt klistermærker kan forudsbestilles i FVD Butik.
Sæt med folder, indstik og klistermærker
koster 1,00 kr. pr. stk. ekskl. moms og porto
Folder/indstik og klistermærker kan bestilles særskilt:
- Folder/indstik: 0,50 kr. pr. stk.
- Klistermærker: 0,50 kr. pr. ark
(Priser er ekskl. moms og porto).
Trykklart materiale
Folder, indstik og klistermærker findes også i en trykklar
fil, som kan hentes på fvd.dk.
Det kan være relevant, hvis I
ønsker, at få trykt vandværkets logo på folderen.
Gå ind på fvd.dk > Butik.
28
vandposten
|
februar 2015
kampagne: sprøjtefri have
TIL OPSLAGSTAVLEN
TIL OPSLAGSTAVLEN
Giftfri have
e synes du, at det er besværligt at
Måsk
e
Giftfri hav
fri for ukrudt og skadedyr?
holde haven
er.n
sprøjtemidl
ativer
have
altern
t attil holde
ærlig
besv
det erder
at findes
s du, vis
Måske syneHeldig
edyr?
skad
og
dt
terrasse eller sti?
fri for ukru
Skal du anlægge nyler.
til sprøjtemid
sdug under fliser og ral,
Heldigvis findes der alternativerLæg ukrudtger
du ukrudt mellem fliserne.
foreningsnyt
Spred budskabet
et, græsslåmaskinen
Sæt klistermærket på redskabsskur
og andre steder, hvor det bliver set
Spred budskabet
uret, græsslåmaskinen
Sæt klistermærket på redskabssk
og andre steder, hvor det bliver set
så forebyg
Fej hver uge med en stiv kost,
de sti?
af eller
mangese
gerterras
ge ny
det ødelæg
Skal du anlæg
r.
splantefliser
og ral,
ukrudt
små
under
tsdug
Læg ukrud
m fliserne.
melle
t
så forebygger du ukrud
med en stiv kost,
Fej hver uge
Hold ukrudtet nede,
af de
mang
det ødelæ
rigtigefat.
det får
førgger
ter.efter regnvejr.
tsplan
ukrudt
Fjern
små ukrud
Det er nemmest af fjerne
ukrudtet, når jorden er fugtig.
Et eller andet payoff
Have
Et eller andet payoff
Husstand
Et eller andet payoff
Husstand
Et eller andet payoff
Have
Hold ukrudtet nede,
før det får rigtig fat.
slipper
- så
ejr.
bar jord
regnv
Undgå
t efter
Fjern ukrud
arbejde.
en del
du forest
af fjerne
Det er nemm
og flis
ækkeplanter
Bunddjorden
. .
fugtig
er
når
ukrudtet,er et godt værn mod ukrudt
Et eller andet payoff
Have
jord - så slipper
Undgå bar
Fugle og insekter hjælper med at
del arbejd
Et mejsepar med unger
du for enholde
haven. e.
og flis
r på et år.
ter
insekte
eplan
5 kg
spiser
Bunddækk
rne,
er til insekte
t.
blomst
ukrud
for
mod
Sørg
værn
godt
er et
vinterfoder til fuglene.
fuglekasser og
Et eller andet payoff
Husstand
Et eller andet payoff
Husstand
Et eller andet payoff
Have
Et eller andet payoff
Have
Et eller andet payoff
Husstand
Fugle og insekter hjælper med at
holde haven. Et mejsepar med unger
spiser 5 kg insekter på et år.
Sørg for blomster til insekterne,
e.
fuglekasser og vinterfoder til fuglen
Ideer til aktiviteter
Et eller andet payoff
Have
Et eller andet payoff
Husstand
Vandværkerne kan være med til at
sprede kampagnebudskabet ved:
• Åbent hus-arrangementer
(enten i forbindelse med Vandets
Dag eller ved andre anledninger).
Side
1-4
• Vandværkets generalforsamling
• Husstandomdeling til haveejere
Materialet er udviklet af
VPU - vandværkerne i Aarhus.
• Samarbejde med
grundejerforening
ri
Se www.facebook.com/Sprojtef
• Byfester
Et eller andet payoff
Have
Samarbejdspartnere
Kampagnematerialer
Materialet er udviklet af VPU vandværkerne i Århus.
meget stolte af.
I Danmark har vi noget, vi kan være
, rent drikkevand.
Vi har masser af billigt og dejligt
at have.
med
ved
blive
vi
skal
det
Og
- gør haven sprøjtefri.
Der er brug for en fælles beslutning
februar 2015
|
vandposten
Samarbejdspartnere
I arbejdsgruppen bag genudsendelsen af kampagnen medvirker:
Skanderborg Kommune, Skanderborg Forsyning, Vandrådet i
Skanderborg, Kolding Kommune,
Dansk Naturfredningsforening,
DANVA og FVD.
29
teknisk råd
prøvehane
Sæt mærkater på alle prøvehaner – så er det
lettere for prøvetager at finde den rigtige prøvehane, lyder et af rådene fra Teknisk Råd.
Foto: Guldborgsund Forsyning
Sådan bør den
gode prøvehane
være
Med en god prøvehane kan dit vandværk undgå fejl i vandprøverne. Teknisk Råd giver 11
praktiske input til, hvordan den gode prøvehane bør være
AF STINE BÆRENTZEN, FVD
1
5
8
2
6
9
Den gode prøvehane har en ordentlig
teflonpakning, så prøvehanen er sikret mod,
at uønskede stoffer trænger ind.
Prøvehanen skal være lavet i et
materiale, der kan tåle at blive desinficeret
ved hjælp af en flamme.
3
For at sikre vandprøven mod mikroorganismer, høje kim-tal mm., skal prøvehanen
bestå af en rustfri kuglehane for at undgå
korrosion.
4
Prøvehanen skal have en spids tud for
at undgå, at der sidder dråber på den. Den
slags dråber kan forurene vandprøven med
bakterievækst.
30
Hvis du sætter mærkater på alle
prøvehaner, kan prøvetageren lettere finde
frem til den rigtige prøvehane.
Placer prøvehanen så tæt som muligt
på det sted i ejendommen, hvor vandstikket
kommer ind. Et vandværks ansvar for vandet
stopper ved skellet til forbrugeren, og derfor
er det praktisk, at prøvehanen bliver placeret
så tæt på skellet som muligt.
7
Du bør undgå at benytte en almindelig
vandhane ude på det sted, hvor vandprøven
bliver taget. Et billigt blandingsbatteri kan
i værste fald udskille stoffer, der kan måles
i vandprøven. Derfor er det en god idé
at montere egne prøvehaner i udvalgte
ejendomme.
Den gode prøvehane tager i bedste
fald vandet fra midten af vandledningen,
hvor vandet løber hurtigst.
Vandet fra prøvehanen må ikke løbe
direkte ned på gulvet, fordi det giver en
risiko for, at vandet sprøjter op og forurener
vandprøven. Monter gerne en slange ved
prøvehanen, hvis der ikke er et afløb under
hanen.
10
Lad vandet løbet et stykke tid,
inden du tager vandprøven. Det giver et
mere nøjagtigt resultat på vandprøven.
11
Benyt en skyllekasse med en god
prøvehane, hvis vandprøven tages ved
ledningsarbejder. Læs mere om skyllekassen
på side 32.
vandposten
|
februar 2015
Inline-kontrol af Siemens flowmålere afslører de usynlige fejl
Siemens Field Service
I tvivlsspørgsmål kan man vælge at sende
sin magnetisk induktive måler til kontrol
i et flowlaboratorium. Dette vil give et
præcist billede af hvor god måleren er
under laboratoriebetingelser. De installationsbetingede påvirkninger vil derimod
ikke følge med og blive taget i betragtning.
Med den patenterede inline-kontrol fra
Siemens kan vore magnetisk induktive
flowmålere testes i installationen. Denne
test kan afsløre fejl i og omkring måleren,
som ikke ville være blevet afsløret på en
prøvestand.
En inline-kontrol kan ikke erstatte et flowlaboratorium, men ofte give et mere reelt
billede af hvad der påvirker målerens
nøjagtighed.
Selve testen består af 3 individuelle test
• En test af signalomsætteren
• En test af installationen
• En test af sensoren
Testen afsluttes med et dokument, der
indeholder alle relevante målerdata og
naturligvis angivelse af ok/ikke ok for
hvert af de gennemførte testforløb.
Testen udføres af Siemens Field Service
personale – i forbindelse med opstart og
indregulering eller i forbindelse med den
årlige kontrol.
Siemens Inline-kontrol kan give et
billede af hvad der påvirker flowmålerens nøjagtighed
For mere information kontakt os på
44 77 48 44, tast 2
www.siemens.dk/pi
februar 2015
|
vandposten
31
teknisk råd
kort nyt
Kort nyt fra Teknisk Råd
Haster – sæt flueben i feltet
Haster det med at få svar på dit spørgsmål til
Teknisk Råd?
Så er du altid velkommen til at sætte flueben ud for
feltet ’Haster’, når du indsender dit spørgsmål via
kontaktformularen på:
Hvad drøfter Teknisk Råd?
Hvis du ønsker at læse om alle de ting, som
medlemmerne af Teknisk Råd drøfter, kan du
kigge i referaterne af deres møder.
Du finder referaterne på www.fvd.dk -> Drift
og administration -> Teknisk Råd -> Referater
www.fvd.dk -> Drift og administration -> Teknisk
Råd -> Spørgsmål og svar.
Når du sætter flueben i knappen ’Haster’, drøfter
medlemmerne af rådet dit spørgsmål med det
samme.
Hvis du ikke markerer, at det haster, drøftes dit
spørgsmål på det følgende møde i Teknisk Råd.
Skyllekasse
Hent inspiration fra to hygiejneforskrifter
Foto: Guldborgsund Forsyning
Guldborgsund Forsyning har udarbejdet to hygiejneforskrifter for at undgå
forurening af drikkevandet. Den ene hygiejneforskrift fokuserer på hygiejnen
på vandværker og den anden på ledningsnettet.
Hygiejneforskrifterne skal følges af alle – også alle entreprenører og deres
medarbejdere, der arbejder på Guldborgsund Forsynings vandværker eller
ledningsnet.
32
Her kan entreprenøren blandt andet læse, at han skal desinficere sine hænder
med vådservietter eller håndsprit, inden han skærer hul på en vandledning.
Inden entreprenørerne og deres medarbejdere begynder arbejdet på vandværket eller ledningsnettet, skal de skrive under på, at de har læst og forstået
forskrifterne.
Mangler du en god løsning til,
hvordan du tager gode vandprøver
ved ledningsarbejder?
På Guldborgsund Forsynings
hjemmeside finder du de to
hygiejneforskrifter.
Så kan du kigge på denne såkaldte
skyllekasse, som Guldborgsund
Forsyning har udarbejdet.
Her kan du også se to korte
videoer, der præsenterer
forskrifterne:
Skyllekassen er en aluminiumskasse,
hvor der er monteret en kontraventil, vandmåler og prøvehane.
www.guldborgsundforsyning.dk > Vand >
Hygiejneforskrifter
Skyllekassen er i princippet et transportabelt tilbagestrømningssikringanlæg, som blandt andet entreprenører låner ved byggeprojekter m.v.
vandposten
|
februar 2015
Gå ikke over åen
efter vand.
Vores løsninger inden for økonomistyring, bogholderi og
revision giver dig mulighed for at fokusere på det vigtigste.
Kontakt Dorte Bøgelund Olsen på 30 93 55 63 eller
doolsen@deloitte.dk for at høre mere.
Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu
it værktøjer til
vandforsyninger
Rambøll har udviklet en række fleksible og brugervenlige it værktøjer
til vandforsyninger. Det betyder, at data om forbrugsafregning,
finansbogholderi, målerstyring, ledningsregistrering og hjemmeside
altid er lige ved hånden. Kontakt projektchef, Jan Nielsen,
for yderligere info: jnn@ramboll.dk, 5161 5912.
www.Ramboll.DK
februar 2015
|
vandposten
33
vtu fonden
nye projekter
Nye projeker på vej i VTU-fonden
AF SEKRETARIATSCHEF RIKKE HANSEN,
VTU-FONDEN
Stimuleret Biologisk Behandling
Projektbeskrivelse:
Stimulering af de biologiske processer med sporstoffer er en
helt ny indgangsvinkel til optimering af vandrensningen.
Projektet vil i første omgang fokusere på spormineraler som
f.eks. bor, cobolt, krom, molybdæn, kobber og fosfor, men
kan afhængig af resultaterne også omfatte f.eks. vitaminer.
Projektpartnerne er Krüger A/S, DTU Miljø v. Hans-Jørgen
Albrechtsen, Strandhuse Nr. Bjert Vandværk, Esbjerg Forsyning
A/S, Søren Tygesen.
Klimabassiner med driftsoptimal stoffjernelse ved alle
regnintensiteter
Projektbeskrivelse:
Der udvikles ny, modulær teknologi til rensning af
regnvand, der kan være med til at sætte standarden
for fremtidens regnvandsrensning. Et koncept der let
kan tilpasses et stærkt varierende behov for rensning,
og som kombinerer lav driftsomkostning med høj
renseeffektivitet. Modulerne designes ved en kombination af CFD simuleringer og laboratorieforsøg.
Projektpartnerne er Aalborg Forsyning, Kloak A/S,
Aalborg Universitet og Envidan A/S.
Real-time vandkvalitetsmåling ved elektrisk detektering
Projektbeskrivelse:
Sensorløsningen i dette projekt kan måle alle bakterier i vandet, og ikke kun et lille udvalg, i real-time. I projektet
anvendes elektriske modstandsmålinger, i stedet for typiske hurtiganalysemetoder baseret på forskellige former for
optisk detektering. Den store nyhedsværdi i projektet ligger i sensorernes forventede lave pris og lange serviceinterval,
hvilket muliggør opsætningen af et stort antal sensorer i forsyningsnettet.
Projektpartnerne er SBT Aqua, Guldborgsund Forsyning, Verdo Vand A/S, Svendborg Vand A/S og Sønderborg Vandforsyning A/S.
Intelligent og miljømæssig
bæredygtig energieffektivisering
af renseanlæg – Emissionsminimering af drivhusgasser
On-line NMR sensor til
bestemmelse af tørstof,
kulstof, nitrogen og fosfat i
spildevandsslam (NPC sensor)
Projektets overordnede mål er at gennemføre udviklingstiltag, der samlet leder til et sagligt og dokumenteret
spildevandsrenseanlæg med meget lav CO2-udledning
uden et betydeligt utilsigtet bidrag fra lattergas. Projektet
fokuserer på lattergas integreret beluftningsstyring med
balanceret CO2-emission, lattergas integreret kulstofbalance og belastningsstyring, forbedret (de)nitrifikations rate
styring og fase styring til lattergas minimering.
Projektbeskrivelse:
Projektet NPC-Guard handler specifikt om udvikling af en on-line sensor til måling af indhold af
tørstof-, kulstof-, fosfor- og uorganisk nitrogen
i biogas/rådnetanke eller i de væsker man fodrer
processen med. Den ønskede sensor tænkes
baseret på kernemagnetisk resonans (NMR) målinger lignende det der i stigende grad udvikles
og blandt andet anvendes i olieindustrien.
Projektdeltagerne er Unisense Environment A/S, Aarhus
Vand og DHI.
34
Projektpartnerne er NanoNord A/S og Aalborg
Forsyning, Kloak A/S.
vandposten
|
februar 2015
Spa
r op
t
i
på e l 50 %
n
m ergi
ed e forbr
u
t SP
-anl get
æg
SP-dykpumpe
energieffektivitet
i verdensklasse
Den nye 4″ SP-dykpumpe:
• Overgår kravene i Ecodesign med 5 %
• Sandtætte lejer er standard
• Fås i tre kvaliteter rustfrit stål
Hvad er EcoDesign-direktivet, og hvad betyder det for dig?
• Fra1/1iårerkraveneblevetmererestriktiveogstegettilenMEI-værdipå0,40.Derudovermåca.40%afalle
pumperkøbtførden1/12013ikkelængeresælgespådeteuropæiskemarked.
• DeneuropæiskebenchmarkerfastsattilMEI≥0,70.
Grundfos dK A/s • CVr-nr.: 19 34 27 35 • grundfos.dk
vtu fonden
nye projekter
For iværksætter-trekløveret Christian Bertelsen,
Gustav Skads og Frederik Aalund er det
afgørende, at sensoren kan måle det, de siger,
den kan.
En innovativ forretningsidé kan sagtens opstå ud af et universitetsprojekt, der handler om
noget helt andet. I hvert fald for de tre ambitiøse iværksættere fra SBT Aqua, som fik idéen til
en sensor, der kan måle bakteriekoncentrationen i drikkevand i realtid. En idé så god, at SBT
Aqua vandt Venture Cup 2013, søger patent og nu har modtaget støtte fra VTU-Fonden til at
færdigudvikle sensoren.
Foto: Jens Astrup
Vi ved ikke, hvordan
man 'skal' gøre
nyt projekt tester sensorer
Iværksætter og CEO i SBT Aqua Gustav
Skands og studiekammeraten Christian Bertelsen blev tilknyttet forskningsgruppen NaBIS på DTU, hvor
impedans-spektroskopi var udgangspunktet – en metode, man blandt
andet bruger til målinger af menneskets celler.
”Vi snakkede om, hvordan man ellers kunne bruge teknologien, og så
opstod idéen om at måle bakterier
i
drikkevand – for bakterier minder en
del om menneskeceller”, fortæller
Gustav Skands.
Derefter gik det stærkt. Christian Bertelsen og Gustav Skands besluttede at
afprøve idéen i iværksætterkonkurrencen Venture Cup – som de endte med
at vinde, inklusive præmien på 250.000
kroner.
”Det var et kæmpe skulderklap at
vinde, og det gav os modet til at
springe ud som selvstændige, da vi
havde gjort vores uddannelse færdig”,
siger Gustav Skands.
En tredje medejer, Frederik Aalund,
som står for softwareteknologien, har
efterfølgende sluttet sig til SBT Aqua
med henblik på at sikre høj kvalitet og
optimal sammenhæng mellem hardware og software.
Overvågning af drikkevandskvalitet
SBT Aqua arbejder i projektet på en
løsning, der skal sikre rent, forureningsfrit drikkevand på baggrund
af kontinuerlig monitorering af den mikrobielle drikkevandskvalitet. Metoden skal
give vandværkerne mulighed for at
tage langt flere prøver af drikkevandet,
end de gør i dag.
”Lige nu findes der ikke en løsning som
vores, der automatisk kan måle drikkevandskvalitet i realtid. Prøvetagning på
vandværkerne kræver, at en medarbejder manuelt tager en prøve og enten
udfører en hurtiganalyse, som i løbet
af en times tid kan vise bakterieantallet
i drikkevandet, eller at prøven sendes
til laboratorieanalyse. Processen er
tidskrævende og dyr, og en eventuel
forurening i drikkevandssystemet
februar 2015
|
vandposten
vtu fonden
Innovation i enkeltheden
Innovationen i SBT Aquas sensor skal
findes i dens metodiske enkelthed
samt i muligheden for hyppige målinger i realtid – hvert 10. minut, døgnet
rundt.
”At der måles med stor præcision og
med korte intervaller døgnet rundt,
betyder, at der kan dannes et retvisende billede af vandkvaliteten. Sensorens
fornuftige indkøbspris giver mulighed
for, at den kan placeres mange steder
på vandværket og i ledningsnettet og
dermed give et komplet overblik over
vandkvaliteten hos det enkelte forsyningsselskab”, forklarer Gustav Skands.
”De fleste tilgængelige løsninger
til at
måle bakteriekoncentrationen
i drikkevand bruger enten optiske komponenter eller tilfører kemikalier for at
manipulere de bakterier, man ønsker at
måle på”, fortæller Gustav Skands.
Hyppige målinger flere steder på ledningsnettet medfører, at man vil kunne
handle hurtigt, hvis bakteriemængden
stiger, spore og identificere oprindelsen af forureningen og forhindre, at
det forurenede vand når ud til borgerne.
SBT Aquas sensor bygger på principper
fra impedans-spektroskopi og anvender elektriske modstandsmålinger, i
form af en vekselvirkning
i MHz-området, til at detektere og differentiere
mellem bakterier og ikke-biologiske
partikler såsom rust eller kalk. Sensoren
er robust, måler automatisk og har ikke
delkomponenter, der skal serviceres.
Alt sammen faktorer, der betyder, at
sensoren kan udvikles til en meget
fornuftig pris, ifølge SBT Aquas CEO.
”Derudover vil man kunne identificere
læk i forsyningsnettet, hvis der opstår
stor forskel på bakteriekoncentrationen mellem to sensornoder, ligesom
man på sigt vil kunne bruge de større
mængder af data, der dannes fra monitoreringen, til forskellige analyser”,
uddyber Gustav Skands.
kan nå helt ud til forbrugeren, inden
prøvesvaret foreligger”, forklarer Gustav
Skands.
”Der er mange med biologisk baggrund, der har forsøgt at løse problemet med automatisk måling af vandkvaliteten før os. Vi er ikke biologer, så
vi ved ikke, hvordan man ’skal’ gøre, og
arbejder nok fra en anden vinkel, end
en biolog ville gøre”, forklarer Gustav
Skands og fortsætter:
”Christian og jeg er uddannet civilingeniører i fysik og nanoteknologi fra
DTU, og vi har observeret en teknologi,
der giver mulighed for at måle den
mikrobielle vandkvalitet på en effektiv
og meget enkel måde. Kombinationen
af fagdiscipliner i biologi og fysik har
skabt innovationen i vores projekt”.
Grundteknologien i orden
SBT Aquas sensorløsning skelner ikke
mellem typer
af bakterier og kan således ikke specifikt detektere eksempelvis E. coli-bakterier. Sensoren måler
derimod den samlede bakteriemængde – og de tre iværksættere forventer,
at den vil kunne detektere 99 procent
af alle bakterier i drikkevand.
Han understreger, at der er lang vej
endnu, inden sensoren kan introduceres på markedet. For én ting er udviklingen af sensoren, noget andet er den
praktiske anvendelse på et vandværk
og de mange andre forhold, der skal
gå op i en højere enhed, før man står
med et færdigt produkt.
”Det har været vigtigt for os, at sensoren kan måle det, vi siger, den kan,
inden vi gik videre med projektet. Christian har brugt meget tid i laboratoriet
på at udvikle og teste sensoren, så
vores grundteknologi er i orden, inden
vi inddrager samarbejdspartnere.
Næste skridt er at få praktiske detaljer
og ønsker fra samarbejdsparterne på
plads. Dette projekt støtter VTU-Fonden.
SBT Aqua samarbejder med Guldborgsund Forsyning og vandselskaberne
Verdo Vand i Randers, Sønderborg
Vandforsyning samt Svendborg Vand.
Der bliver således opsamlet erfaringer
og ønsker fra værker med forskellige
kapacitet og behov. Sensoren testes
første gang på et vandværk hos Verdo
Vand i Randers i april 2015.
37
tema
vandspild
Fjernaflæste sektionsmålere gør det
lettere at finde vandspild i Hyllinge
Hyllinge Vandværk har monteret fjernaflæste flowmålere på ledningsnettet, så det er lettere
at finde de dyre lækager. Formanden for vandværket mener, at målerne giver en større
tryghedsfornemmelse.
38
vandspild
tema
TEKST OG FOTO: STINE BÆRENTZEN, FVD
Tilbage i 2010 var det en stor og næsten uoverskuelig opgave for Hyllinge
Vandværk at indkredse et brud på ledningsnettet. Vandværket havde netop
fusioneret med tre andre vandværker,
og rådede nu over et 73 km langt drikkevandsnet. Og det drikkevandsnet var
meget større end det, de var vant til.
”Skrækscenariet var, hvis der kom et
brud på ledningsnettet. Med vores
gamle system, ville det tage op til tre
nætter at indkredse et brud”, siger
Elmer Jacobsen, der er formand og
vandværksbestyrer for Hyllinge Vandværk.
Bestyrelsen besluttede sig derfor for at
finde et værktøj til at overvåge vandspildet i ledningsnettet, der forsyner
de 600 andelshavere med vand. Og
det værktøj fandt de, da de fik øje på
en annonce for handels- og ingeniørfirmaet Fagerberg i Vandposten.
Aflæser målere hjemmefra
Fagerberg monterede fem decentrale
flowmålere af typen Waterflux fra
Krohne på vandværkets ledningsnet.
Målerne sender data til en internetbaseret server, der hedder WebKGA.
Driftspersonalet i Hyllinge Vandværk
kan logge sig ind på WebKGA hjemmefra og aflæse flowet af drikkevand
i ledningsnettet, og hver morgen
modtager de en rapport om flowet fra
WebKGA. Målerne kommer i anvendelse i det øjeblik, at personalet via AQA
<<
Formand og vandværksbestyrer Elmer Jakobsen
fra Hyllinge Vandværk (t.v.) og salgsingeniør
Michael Nielsen fra Gustaf Fagerberg A/S står
ved målerbrønden Marvede. Målerne har indtil
videre hjulpet dem med at finde fem lækager
på forbrugernes egne rør, og det har sparet
forbrugerne for store regninger.
<<
Hyllinge Vandværk i Næstved har monteret
en decentral flowmåler af typen Waterflux fra
Krohne i fem forskellige målerbrønde. Hvert 15.
sekund sender målerne data til serverløsningen
WebKGA.
februar 2015
|
vandposten
Elmer Jacobsen behøver ikke at løfte målerbrøndenes dæksler, hver gang måleren skal aflæses. Målerne
kan aflæses hjemmefra.
2000 konstaterer et forhøjet natforbrug
af vand, og det sker som oftest ved en
sms-alarm.
Mails, lytteudstyr og opmærksomme øjne og ører
Hyllinge Vandværk har opdelt sit drikkevandsnet i fem sektioner med hver
sin flowmåler. Med de fem flowmålere
på ledningsnettet, kan Hyllinge Vandværk se, om lækagen er i den ene eller
den anden sektion, og det hjælper
dem godt på vej i arbejdet med at
indkredse bruddet.
Når vandværket har fundet sektionen med bruddet, sender de i første
omgang en mail til de forbrugere, der
bor i området med lækagen. På den
måde har forbrugerne mulighed for
at undersøge, om der er en lækage på
et af deres private rør. Derefter tager
driftspersonalet ud på selve ledningsnettet for at finde bruddet. Indtil videre
har vandværket fundet fem lækager
ved at benytte elektronisk lytteudstyr
og opmærksomme øjne og ører.
En af lækagerne fandt formandens
kone Bodil, da hun gik en tur langs den
del af ledningsnettet, som bruddet var
indkredset til. Pludseligt kunne hun
høre en høj plaskende lyd, som kom
fra en lækage under et kommunalt
springvand, og det sparede kommunen for en masse penge.
”En kæmpe hjælp for os”
Formanden i Hyllinge Vandværk glæder sig over de fjernaflæste målere.
”Jeg synes, at målerne har været en
kæmpe hjælp for os. De har godt nok
kostet os nogle penge, men omvendt
giver de os en stor tryghedsfornemmelse. For nu kan vi overskue det store
ledningsnet, og sparer samtidig os
selv for flere ugers natarbejde, hvis der
skulle ske et brud i en af de landsbyer,
vi leverer vand til”, siger Elmer Jacobsen.
39
tema
vandspild
Sektionering gør det lettere at finde bruddet på
forsyningsledningen og isolere en forurening i
ledningsnettet.
Foto: FVD
Find frem til lækagen
ved at sektionere
Hvis dit vandværk deler forsyningsnettet op i flere sektioner, bliver det lettere at finde den
ledning, der lækker vand. Teknisk Råd giver her et indspark til, hvordan man sektionerer.
AF TEKNISK RÅD OG STINE BÆRENTZEN FVD
Hvis dit vandværk vil minimere
vandspild i ledningsnettet, er der flere
metoder, som kan tages i brug. En af
dem er sektionering.
Hvis dit vandværk overvejer at sektionere, har Teknisk Råd to konkrete
eksempler på, hvordan du kan bære
dig ad:
vandcentrets GIS-kort, er det muligt at
overvåge vandforbruget i de enkelte
sektioner, ved at benytte en helt almindelig iPad.
Sektionering går ud på, at det enkelte
vandværk deler forsyningsområdet op
i flere sektioner for hurtigere at kunne
finde bruddet på en forsyningsledning.
Løsning indkredser lækage med
online-data
Med iPaden kan vandcentret finde en
lækage ved at flytte rundt på veje og
dele af sektionerne på det digitale kort
– ligesom når du flytter en brik i et puslespil. Når vandcentret flytter en del af
en sektion, flytter informationerne om
vandforbruget og vandspildet med.
”Du får to gevinster ved at sektionere.
For det første giver sektionering et
godt datagrundlag, der gør det lettere
at finde frem til vandspild. For det
andet bliver det lettere at isolere en
forurening i ledningsnettet, og således
forhindre at den ikke breder sig til hele
ledningsnettet”, siger formand i Teknik
Råd Niels Rasmussen.
40
Vandcenter Djurs er et
større forsyningsselskab,
der benytter sektionering til at indkredse det
område i Grenå – helt ned til vejniveau
- hvor der lækkes vand.
1
Konkret deler Vandcenter Djurs sit
forsyningsområde op i otte sektioner.
Til hver sektion findes en målerbrønd
med en flowmåler og et sim-kort. Simkortene sender data til SRO-systemet,
og ved hjælp af data fra sim-kortet og
Vandcentret kan for eksempel dele
en sektion op i to brikker. Når vandcentret flytter på den første brik,
følger vandspildet ikke med, og derfor
konkluderer de, at vandspildet ikke
findes i dette område. Når vandcentret
flytter den anden brik, følger vandspildet med, og derfor ved de, at de har
vandposten
|
februar 2015
fat i det område, hvor der lækkes vand.
Vandcentret har mulighed for at dele
brikken med vandspild op i mindre og
mindre brikker, for at finde den mindst
mulige brik, hvor vandspildet følger
med. Til sidst finder de frem til den vej i
Grenå, hvor lækagen er.
om, og åbner for ledningen, der kører
gennem brønden, og dermed gennem
måleren.
Flowet på de enkelte brønde i sektionerne sammenlignes og aflæses hver
dag, og vandcentret benytter dagligt
sektioneringen til at måle tryk, temperatur, ledningsevne og flow i de enkelte
sektioner.
”Det er en prisbillig og lavpraktisk
måde at finde en lækage på”, siger
driftsleder i Hjerting El- og Vandforsyning Dennis Henneberg Schrøder, der
også er medlem af Teknisk Råd.
”Vi anvender den løsning, der er helt
rigtig for os. Når vi er så store, som vi er,
kan vi ikke overvåge ledningsnettet på
andre måder, siger direktør af Vandcenter Djurs Henrik Harregaard Jordalen,
der også er medlem af Teknisk Råd.
”Men det giver nok kun mening at
anvende denne løsning, hvis man
driver et vandværk med et større forsyningsnet. Ellers kommer man hurtigt
til at skyde gråspurve med kanoner”,
fortsætter han.
Lavpraktisk løsning i den billige
ende
Hjerting El- og Vandforsyning benytter sig af
en løsning i den billigere
ende, og sektionerer kun
2
efter behov.
Her overvåger man vandspildet over
SRO’en, og hvis vandforsyningen ser en
uventet stigning i forbruget, begynder
de at sektionere.
For at få et fingerpeg om, hvor lækagen er, kigger de først på oversigten
over anlægget. Oversigten viser, hvor
gamle de enkelte dele af anlægget er
og hvornår de er vedligeholdt.
Dernæst benytter de sig af målerbrønde med fjernaflæste målere, som
er opstillet i hele byen. Ledningsnettet
ved brøndene er lagt på en måde, så
vandet enten ledes forbi eller igennem
målerbrønden. Normalt ledes vandet
forbi målerbrønden, men når vandforsyningen begynder at sektionere,
lukker de for ledningen, der kører uden
februar 2015
|
vandposten
På den måde kan Hjerting El- og Vandforsyning hurtigt finde frem til området
med en utæthed.
Hvornår giver det mening at sektionere?
Sektionering er en god løsning for
nogle, men en dyr og tidskrævende
løsning for andre. Derfor anbefaler
Teknisk Råd, at du gør dig visse overvejelser, inden dit vandværk går i gang
med at sektionere.
Først kan du overveje, om vandværket i det hele taget har behov for at
sektionere for at løse problemer med
vandspild eller forurening.
Dernæst kan du vurdere, om dit vandværk har ressourcer til at sektionere,
fordi det for eksempel kan være dyrt
at sætte målerbrønde op eller tidskrævende at varetage den daglige opgave
med sektionering.
Det er også en god idé at overveje, om
dit vandværk er stort nok til, at det kan
betale sig at sektionere.
”Hvis du har et vandværk med et lille
ledningsnet, er det næsten at betragte
som en sektion i sig selv”, uddyber formand for Teknisk Råd, Niels Rasmussen.
Og måske kan det bedre betale sig at
lægge nye vandforsyningsledninger
for at mindske vandspildet end at
sektionere, hvis dit vandværk er et af de
mindre.
?
vandspild
tema
Valg til Teknisk Råd
Valgmøder i regionerne:
Region Nord
10. marts - Hotel Søparken
Region Øst
12. marts - Comwell Køge Strand
Region Syd
16. marts - Hotel Harmonien
Region Midt
17. marts - Pejsegården
Region Fyn
18. marts - Fjeldsted Kro
Medlemmerne i Teknisk Råd
bliver valgt på de fem regionale
valgmøder, hvor hvert vandværk i
regionen har én stemme. Der kan
ikke stemmes med fuldmagt.
Valget til Teknisk Råd gælder for
to år ad gangen, således at et
medlem er på valg i hver region
hvert år.
Valget som suppleant gælder for et
år ad gangen.
Læs mere på FVD’s hjemmeside
www.fvd.dk > Drift-og-administration > Teknisk Råd
Valgmøder
Her kan du også læse vedtægter og
om Teknisk Råds arbejde.
Du er altid velkommen til at
stille spørgsmål til Teknisk Råd
på rådets side på www.fvd.dk
41
tema
vandspild
Vandspild: Hvad kan man gøre?
Naturstyrelsen har fra efteråret 2014 gennemført et projekt, som skal forsøge at udrede, hvilke tekniske muligheder der
bedst kan nedsætte vandspildet på et vandværk.
Både DANVA, Dansk Miljøteknologi og FVD har deltaget i arbejdet.
En stor udfordring at få hold på er imidlertid, hvordan målerunøjagtigheder skal håndteres - ikke mindst fra
hovedmåleren for vandet ab vandværk.
Rapporten ligger i skrivende stund i et forslag, og endnu er der ikke beskrevet, hvilke tiltag et vandværk kan
gennemføre, for at få nedsat vandspildet.
Når rapporten er klar, vil vi i Vandposten gennemgå de forskellige anbefalinger, rapporten indeholder.
PW
Donslab
R. Dons’ Vandanalytisk Laboratorium A/s
Brug jeres laboratorium
Lær os
at kende - dialog
med laboratoriet
er vigtig...
Morten Due Civ. ing., Adm. dir.
Karin Due Spanggaard EH, laborant
➜ Besøg jeres laboratorium
➜ Få laboratoriet på besøg
➜ Gå-hjem møde (hos os/hos jer)
Tak for besøget
i Roskilde
den 30. januar
Lejrvej 29 • Kr. Værløse • 3500 Værløse
Tlf.: 45 80 31 33 • info@donslab.dk • www.donslab.dk
Akkrediteret siden 1976. Analyser siden 1915.
42
vandposten
|
februar 2015
vandafgigt
nyt fra rådgiverne
Vandafgifter: Takster for 2015
Nye takster på
afgifter på vej
Der har været tvivl om, hvilke
vandafgifter der gælder.
Få klarhed her
Et lovforslag, som er fremsat i
Folketinget, foreslår imidlertid,
at taksterne for grundvandskortlægning ændres, fordi staten og
kommunernes forpligtigelser til
grundvandskortlægning bortfalder
i løbet af de kommende år.
Lovforslaget fastsætter derfor, at
der:
Ledningsført vand
Som forholdene er nu, skal der for
ledningsført vand betales:
2015 og frem til 2017:
5,86 kr. pr. m3
Fra 2018:
6,18 kr. pr. m3
Fra 1. januar 2016 og frem til 31.
december 2017:
0,39 kr. pr. m3
Dette beløb er eksklusiv afgiften
til grundvandskortlægning.
Grundvandskortlægning
Beløbet, der opkræves, skal dække
kommunernes arbejde med at
udarbejde indsatsplaner, samt
statens arbejde med at vedligeholde datagrundlaget og supplere
med yderligere kortlægning.
Afgiften til grundvandskortlægning:
0,67 kr. pr. m3
Fra 1. januar 2018 til 31. december
2020:
0,19 kr. pr. m3
Beløbet, der opkræves, skal dække
udgifter til statens arbejde med at
vedligeholde datagrundlaget og
supplere med yderligere kortlægning.
Det er mange tal og mange ændringer. FVD vil følge behandlingen af lovforslaget og vil på denne
baggrund opdatere hjemmesiden.
Se de gældende takster på FVD’s
hjemmeside:
www.fvd.dk
> Drift og administration
> Vandafgift
pw
I snart 100 år har vi bragt verdens
bedste vand op til overfladen.
Det har vi tænkt os at blive ved med.
Teknisk indsigt, kombineret med solid viden om geologiske forhold,
sikrer optimale resultater hver gang. Vi stiller gerne vores mangeårige knowhow
til rådighed - til glæde for vore kunder ...og det gode danske vand.
Totalløsninger til vandværk:
■
■
■
■
■
■
■
Vandværksboringer
Drift / Serviceaftaler
Rørføringer i rustfri stål
Eftersyn af pumper
Måler- og loggerudstyr
Rensning / Desinficering
med Carela-produkter
Renovering / Nybygning
af værker
■
■
■
■
■
■
Boringsrenoveringer
Filter / Udpumpningsanlæg
Råvandsstationer
Hydropuls
TV-inspektion
SRO styretavler
Mads Eg Damgaards Vej 52 . 7400 Herning
Tel. 97 12 02 22 . info@a-hoejfeldt.dk
www.a-hoejfeldt.dk
A_Hoejfeldt_Ann_221x148mm.indd 1
februar 2015
|
vandposten
29/01/15 14:15
43
nyt fra rådgiverne
vandplaner
Vandplaner 2015-2021
Den nye generation af vandplaner er nu tilgængelig på Naturstyrelsens hjemmeside. I
modsætning til de første vandplaner, som omfattede 23 delplaner, er der nu kun tale om fire
områdeplaner. De omfatter henholdsvis Jylland og Fyn, Sjælland og Bornholm og endelig det
internationale vandområdedistrikt, som strækker sig langs grænsen til Tyskland.
AF PERNILLE WEILE, FVD
Grundvandsbeskyttelsen
I alle fire vandområdeplaner bliver det
fremhævet, at det generelle miljømål
for grundvand er i god tilstand. Det
mål er efter planen nået, når både den
kvantitative tilstand og den kemiske
tilstand er god.
Hvad betyder det for vandværkerne?
Påvirkningen af naturen
- den kvantitative tilstand
For det første skal kommunen undersøge, hvordan vandværket påvirker
det omgivne miljø. Det fremgår af den
tilhørende miljørapport, som er et
bilag til vandområdeplanen.
Når vandværket skal have en ny tilladelse til at indvinde vand, skal kommunen også vurdere, hvilken betydning
indvindingen vil få på grundvandets
vandbalance eller grundvandets
påvirkning af overfladevand, herunder
om miljømålene i vandløb kan nås.
Når vandværkerne indvinder vand i
den volumen, vi kender i dag, foregår
dette på en miljøforsvarlig måde, eller
som der står i planerne: ”Det omgivne
miljø påvirkes ikke af vandindvinding.
Fremover skal kommunerne altså
kontrollere, at det også skal gælde for
fremtidige indvindingstilladelser.
Det er altså det, vandværk skal være
opmærksom på, når værket fremover
skal have en ny indvindingstilladelse.
Vurderingen er, at de allerfleste værker
44
kan opnå nye tilladelser på fornuftige
vilkår, fordi det generelt er fastslået,
at vandindvinding ikke har den store
påvirkning af naturen.
Forurening i grundvandet
- den kemiske tilstand
Ud over påvirkningen af naturen
fastsætter planerne endvidere, at
grundvandets kemiske eller kvalitative
tilstand skal være i orden. Det vil sige,
at grundvandet ikke må være forurenet, hverken med nitrat, pesticider eller
andre miljøfremmede stoffer.
Som noget glædeligt fremgår det af
alle fire planer, at grundvandsovervågningen godtgør, at den eksisterende
generelle regulering til beskyttelse
af grundvandets kemiske tilstand er
tilstrækkelig til at sikre at et eventuelt
indsatsbehov på længere sigt opfyldes.
Nedadgående kurver
I det yngre grundvand er indholdet
at både nitrat og pesticider faldende.
Årsagen er, at de generelle regler er
skærpet de senere år. Det er både
pesticidlovgivningen og reglerne om
harmonikrav for husdyrbrug, den offentlige indsats overfor jordforurening
samt de kommunale indsatsplaner for
grundvandsbeskyttelsen.
Det er meget glædeligt. Og selvom
dette ikke løser de forureninger, der allerede er sevet ned i jorden, er der gået
fremad for grundvandsbeskyttelsen.
Hvad kan det betyde?
Igennem de seneste år er reglerne om
yderligere beskyttelse af grundvandet
til brug for drikkevandsindvinding
stedse blevet skærpet. Først med
udvidelsen af sikringszonen rundt om
indvindingsboringerne til 25-meter,
og senere med det statslige tilskud til
kommunerne til at få anlagt en konkret
BNBO omkring boringerne til drikkevandsindvinding.
Fortsat dialog
I lyset af de nye planer, vil FVD’s sekretariat være opmærksom på, hvilke konsekvenser de nye vandplaner generelt
kan have for vandværkerne i forhold til
allerede supplerende restriktioner, der
arbejdes med.
Det gælder først og fremmest kommunernes udpegning af BNBO’er og
udarbejdelse af indsatsplaner.
I lyset af de nye vandplaner vil sekretariatet opfordre Vandrådene til at
diskutere grundvandsbeskyttelsen
med kommunerne.
Vandplanerne er i høring indtil
den 23. juni 2015 og kan ses på
Naturstyrelsens hjemmeside:
www.naturstyrelsen.dk >
Vandmiljø > Vandplaner
vandposten
|
februar 2015
vandplaner
nyt fra rådgiverne
Illustration: Naturstyrelsen
februar 2015
|
vandposten
45
nyt fra rådgiverne
efterløn
Foto: Colourbox
Honorar for arbejde i
vandforsyning
modregnes
i efterløn
Er du efterlønner, og arbejder du i vandværksbestyrelsen eller er ansat som driftsansvarlig, skal
du være opmærksom på, at dit honorar eller løn bliver modregnet i din efterløn.
AF JULIE RABØLLE, FVD
Ansat på timeløn
Din efterløn bliver modregnet time
for time, hvis du arbejder et fast antal
timer om ugen.
Den højeste efterlønsats
Hver gang du har arbejdet en time,
bliver din efterløn modregnet med:
111,75 kr. pr. time.
Den laveste efterlønsats
(91 % dækning)
Hver gang du har arbejdet en time,
bliver din efterløn modregnet med:
101,75 kr. pr. time.
A-indkomst
Din løn bliver udbetalt som Aindkomst, og det er vandværket, der
indberetter til SKAT.
46
Vær opmærksom på
Hvis din timeløn er under 220,50 kr. (omregningssatsen), bliver du modregnet lidt
mere lempeligt i din efterløn for de første 36.331 kr. Arbejdet skal være kontrollabelt.
Fradraget beregnes ved at omregne indtægten til timer ved brug af en
omregningssats (timeløn x antal arbejdstimer : 220,50) = timer til modregning.
Eksempel
Du arbejder 20 timer om ugen og modtager 120 kr. pr. time.
Men du bliver ikke modregnet time for time.
Som det fremgår af omregningsmodellen ovenfor ser regnestykket sådan ud:
20 timer x 120 kr. = 2.400 kr. / 220,50 kr.
= 10,88 timer.
Det vil sige, at du bliver modregnet 10,88 timer i stedet for de 20 timer, du
arbejdede.
vandposten
|
februar 2015
RENSNING OG INSPEKTION AF RENTVANDS TANKE
Frivillig og modtager af honorar
Hvis du er frivillig bestyrelsesmedlem får du
udbetalt et honorar - typisk pr. år.
Et honorar dækker din arbejdsindsats, hvor
der ikke er aftalt et fast antal arbejdstimer
(ukontrollabelt arbejde).
Honorar modregnes også i din efterløn.
Se eksempel i boksen.
Eksempel
Beregningensmodellen ser sådan ud:
honorar / 220,50 kr. = modregningstimer.
Et bestyrelsesmedlem modtager et honorar på
20.000 kr. pr. år:
20.000 / 220,50 = 90,70 timer pr. år.
Læs mere på www.jh-dyk.dk
• Rensning + videoinspektion + tilstandskontrol af vandtanke og vandbeholdere
• Spuling + desinficering af vandtanke og vandbeholdere
Rensning, herefter videoinspektion og tilstandskontrol af vandtanken udført af en dykker, dette sker samtidig med at værket er i drift.
Vi udfører også spuling og desinficering af vandtanke.
Samtidig foretages et grundigt tjek af vedligeholdelsestilstanden.
Alt sammen dokumenteret i en rapportmappe.
JH-DYK har siden 2001 udarbejdet tilstandskontroller
for vandværker i hele landet.
Hvis du modtager den højeste sats bliver din
efterløn modregnes med 10.135,73 kr. pr. år.
Hvis du modtager den laveste sats bliver din
efterløn modregnet med 9.228,73 kr. pr. år.
I eksemplet bliver efterlønnen modregnet:
20.000 x 220,50 = 90,70 timer på årsbasis.
Skal – skal ikke?
Kan det så betale sig at arbejde, når du er på
efterløn?
Ja, det kan det. Eller måske?
Det hele afhænger af, hvor høj en timeløn,
du får udbetalt.
På hjemmesiden borger.dk kan du beregne
din efterløn og se, hvad aflønningen betyder
for dig.
Gå ind på:
borger.dk > Pension og efterløn
> Beregn din efterløn
februar 2015
|
vandposten
Bjarkevej 12 - Skovby - 8464 Galten - Tlf.: 4082 3000
jh@jh-dyk.dk - www.jh-dyk.dk
Håndtering af
okkerslam
HedeDanmark er markedsledende i håndtering af okkerslam fra vandværkerne til
genanvendelse i bl.a. biogasanlæg – miljørigtigt og til en konkurrencedygtig pris.
• Vi sikrer en komplet håndtering af slammet
fra det er afhentet til det er slutdisponeret
• Vi sikrer papirdokumentationen og indgåelse af aftaler med slutbruger
• Genanvendelse af restprodukter er sund
fornuft
Kontakt os for at høre om mulighederne for at
håndtere jeres slam på en sikker og miljørigtig
måde.
HedeDanmark
Salgs- og markedsansvarlig
Bjarne Sørensen
bjs@hededanmark.dk
M: 20 34 90 41
47
godtgørelse og skat
Foto: Colourbox
nyt fra rådgiverne
Skattefri godtgørelse til bestyrelsesmedlemmer
AF JULIE RABØLLE, FVD
Skattefri udbetaling
Hvis du er bestyrelsesmedlem i en vandforsyning og har
udgifter forbundet med dit arbejde, kan du få udbetalt et
nærmere defineret beløb i kompensation.
Reglerne og taksterne er beskrevet i en bekendtgørelse og
beskriver et skattefrit maksimumbeløb for hver af følgende
poster. I 2015 er satserne:
Madudgifter (1-dags arrangement): Internet og telefon: Transportudgifter (op til 20.000 km): Administrative omkostninger: 70 kr.
2.300 kr.
3,70 kr./ km
1.400 kr.
Vær opmærksom på:
Hvis du får udbetalt en kompensation, der er højere end det
tilladte maksimumbeløb, skal hele godtgørelsen beskattes.
Gælder kun ulønnet arbejde
Bekendtgørelsen omhandler kun bestyrelsesmedlemmer,
som arbejder frivilligt.
Er en vandforsyning en forening
eller et selskab?
Det kommer an på en individuel vurdering i hvert
enkelt tilfælde.
Men SKAT har i en tidligere afgørelse sidestillet et privat
vandforsyningsselskab med en forening.
Dermed er private vandforsyninger i 99 pct. af alle
tilfælde omfattet af reglerne om skattefri udbetaling af
kompensation.
Bekendtgørelsen
Bekendtgørelse 961 af 25. september 2014 om udbetaling af skattefri godtgørelse til ulønnede bestyrelsesmedlemmer eller til frivillige, ulønnede medhjælpere.
Omvendt, hvis du er lønnet medarbejder, er det de alminelige skatteretlige regler for udbetaling af løn, der gælder.
48
vandposten
|
februar 2015
Xergi a/s forsyner
de danske vandværker
med sikkerhed...
aQa2000P - automatik til udpumpning
aQa2500
- automatik til råvandsstyring
aQa3000
- Integreret løsninger til mindre vandværker
aQa-web
- Overvågning
aQa5000
- sRO anlæg
automatik til råvands stationer
automatik til sektionsbrønde
automatik til trykforøgere
Engageret rådgivning
og effektive løsninger
•
•
•
•
Teknisk rådgivning
Tilstandsvurderinger
Individuelle løsninger
Optimering af vandforsyningen
Standardtavle
for 4 pumper 2,2 kW
Xergi a/s er en aktiv og fleksibel
samarbejdspartner for både store og
små vandforsyninger.
Vi har egen software udvikling
og tilbyder vandværkerne optimal sikkerhed
for service, kvalitet og udvikling af effektive
løsninger på vandforsyningsområdet
AQA3000 Komplet hovedtavle
•
•
•
•
•
•
•
•
Hovedtavle med AQA2000 og AQA2500
Komplette vandværksstyringer
Xergi A/S
Hermesvej 1 • 9530 støvring • Tlf. 99 35 16 00
Fax: 99 35 16 99 • mail@xergi.com • www.xergivand.dk
februar 2015
|
vandposten
Døgnvagt
+45 40 70 16 00
49
kursus
kvalitetssikring og information til kommunen
Vandværket skal informere
kommunen om kvalitetssikring.
Men hvordan?
Vandforsyningen skal senest seks måneder efter, at den har indført kvalitetssikring, informere
kommunen. Men hvad skal kommunen vide? Læs her, hvad du skal gøre.
AF NIELS GRANN, FVD
Årsskiftet til 2015 markerede samtidig
fristen for at indføre kvalitetssikring på
almene vandværker.
Vandværket har pligt til at informere
kommunen om, at det har indført
kvalitetsledelse samt hvilket system,
vandværket arbejder efter.
Det skal I oplyse
• Den driftsansvarlige har gennemført
de obligatoriske kurser, som loven kræver. Husk at oplyse kursusudbyderen.
• Vandværket har gennemført en
kortlægning og risikovurdering af
forsyningen.
• At der er udarbejdet en handleplan.
Alternativt at der er indført ISO 22.000,
DDS eller lignende. Husk at henvise til
det system, som I arbejder efter.
• Vandforsyningens navn.
• Vandforsyningens CVR-nummer.
• Underskrift og dato for indførelsen.
Hvem i kommunen skal have oplysningerne?
Vandforsyningen kan, udover at sende
oplysningerne til kommunens hovedadresse, også sende en kopi til den
afdeling og/eller person i kommunen,
der fører tilsyn med vandforsyningen.
Hvordan kan du sende oplysningerne?
Informationen kan sendes pr. mail eller
brev.
Skal der sendes dokumentation
med?
Det er ikke nødvendigt at sende kursusbeviser, den udarbejdede kort
lægning eller handleplan eller anden
dokumentation til kommunen.
Dokumenterne skal opbevares i vandforsyningen og kunne vises frem ved
det kommunale tekniske tilsyn.
Bekendtgørelsen
om kvalitetssikring
Jf. bekendtgørelsens § 5, skal
et alment vandforsyningsanlæg
underrette kommunalbestyrelsen
om indførelse af kvalitetssikring
jf. §§ 2-4 og arten af denne senest
6 måneder efter indførelsen.
Jf. bekendtgørelsen § 6, skal kvalitetssikring være indført senest
31. december 2014.
Teknikhus - råvandsoverbygning
Alfred Priess A/S tilbyder markedets mest fleksible og holdbare råvandsoverbygning til optimal sikring af kildepladser.
Alfred Priess A/S er Danmarks førende producent af transformerstationer, pumpe- og
teknikhuse og har mere end 30 års erfaringer med udvikling og produktion af overbygninger
i høj kvalitet. Mere end 18.000 enheder er solgt til danske elselskaber, pumpe- og forsyningsvirksomheder.
Vi ser frem til at være jeres sparingspartner i valg af fremtidige løsninger indenfor teknik- og
pumpehuse.
Besøg www.priess.dk for yderligere oplysninger eller kontakt Salgsingeniør Carsten Skov
på tel.: 2962 8262.
50
vandposten
|
februar 2015
kursustravlhed
kursus
Mange ønsker at
efteruddanne sig
Mange driftsansvarlige på vandforsyningerne har uddannet sig i 2014. Ligeså har der været travlt
med indføre kvalitetssikring rundt omkring. Men også hygiejnekurserne, der er skræddesyet til
håndværkerne, er efterspurgte.
AF NIELS GRANN, FVD
Rigtig mange vandforsyninger har
benyttet sig af FVD’s kursustilbud. Det
gælder både flerdages kurser og selvstudieforløbet, og de driftsansvarlige
på vandværkerne lever nu op bekendtgørelsens krav om efteruddannelse.
Håndværkerhygiejnekurser med
succes
I efteråret 2014 lancerede FVD tre
kurser for håndværkere. Det var en bragende succes, og FVD fortsætter med
at udbyde flere kurser for håndværkere.
ning. Det er helt op til den enkelte
vandforsyning at stille sådan et krav.
FVD fortsætter med at udbyde både
flerdages drifts- og hygiejnekurser og
selvstudie til de driftsansvarlige, der
ikke nåede at komme på kursus inden
udgangen af 2014.
Kurserne finder sted lokalt i vandråd
eller vandværkssamarbejder, som
har inviteret lokale håndværkere til at
deltage.
Få kurset ud til vandrådet
Ønsker dit vandråd at holde et lokalt
håndværkerhygiejnekursus kan det
sagtens lade sig gøre.
Lovgivningen kræver ikke at håndværkere skal gennemføre sådan et kursus
for at kunne arbejde i en vandforsy-
FVD kan stå for hele kursusarrangementet: Undervisning, kursusmaterialer, sted og forplejning.
Ligesom FVD naturligvis ønsker, at betjene de nye driftsansvarlige, der måtte
komme i fremtiden.
På FVD’s hjemmeside kan man se de
planlagte kurser og tilmelde sig.
Hygiejnekurser til håndværkere?
Send en mail ng@fvd.dk til
kursusleder Niels Grann eller ring
tlf. 56 14 42 42 og hør nærmere.
Det kan også være, at den enkelte
håndværker ønsker større viden på
området.
Vi kan også aftale, at FVD står for
undervisning og kursusmaterialer, og
vandrådet selv arrangerer for lokale og
forplejning.






































februar 2015
|
vandposten
51
tehtys
kvalitetssikring i praksis
Tethys sætter hverdagen i system
Mange Tethys-brugere er kun lige gået i gang og går måske og tænker på, hvad de egentlig får
ud af det her? Altså ud over at overholde reglerne. Læs en Tethys-brugers bekendelser.
AF NEEL PLOUG OLSEN,
MARIELYST VANDVÆRK
På Marielyst Vandværk har vi brugt
Tethys i to år. Vi har en lang statistik
over arbejdsopgaver, udførelsen og
ikke mindst muligheden for at se, om
vi kan overholde de tidsrammer, som
vi blev enige om, da vi lagde opgaverne ind i Tethys.
så vi kan præsentere forslag til bestyrelsen, inden de udarbejder budgettet
for det efterfølgende år.
Indtil nu har vi oplevet, at flere opgaver skulle ind i systemet. Vi har også
fået integreret administrationen, og
endelig har vi haft fornøjelsen af at
foretage den lovpligtige risikovurdering. Samtidig har vi løbende tilrettet
en del af opgaverne.
Tethys en naturlig del af vores hverdag
Risikovurdering gav indsigt
Risikovurderingen gav os et par gode
dage, hvor vi var ude i området og se
til vores boringer, sektionsbrønde, og
overvejede de risici, der er i nærheden
af vores indvindingsområder.
Samtidig gennemgik vi produktionsdelen: Filtre, udpumpningssystem,
overvågning og hygiejne. Risik ovurderingen gav os også en mulighed for
at se, om vi har formuleret opgaverne
godt nok, og om tidsintervallerne er
realistiske.
Der er ingen tvivl om, at vi godt ved,
hvordan vores system er sammensat,
men en samlet gennemgang gav et
større overblik.
Risikovurderingen gav især et godt
overblik over, hvor vi skal investere det
næste år. Derfor har vi valgt at sætte risikovurdering ind som en årlig opgave,
som skal udføres i god tid,
52
Tethys har ikke bare givet os et system,
der kan registrere, hvilke opgaver vi
skal løse, og hvornår vi skal gøre det.
Marielyst Vandværk er et større vandværk med ca. 5.400 andelshavere og
tre fastansatte på vandværket.
Derfor har Tethys været en naturlig del
af vores arbejdsdag. På ugentlige møder har vi brugt en halv times tid på at
tale om, hvem der bedst kan udføre
opgaverne, og om vi kan ændre på de
sædvanlige processer.
I forbindelse med risikovurderingen,
har jeg, der ikke selv er teknisk udannet, fået meget ud af, at vi har beskrevet både indvinding, produktion og
distribution meget grundigt. Og jeg er
sikker på, at andre i samme situation
kan få et lignende udbytte.
Effektiviteten på dagsordenen
Min oplevelse er, at vi har fået sat gang
i nogle kreative tanker om effektivitet i hverdagen. Ikke alene ved egen
hjælp, men også tanker om, hvem vi
kan arbejde sammen med for at gøre
hverdagen lettere.
Vandsektorloven giver os et element
mere i den daglige drift, som vi skal
forholde os til. Det betyder også, at vi
hele tiden
skal være i stand til at drive Marienlyst
Vandværk mere og mere effektivt.
Jeg er derfor meget afhængig af at få
gode input fra mine dygtige teknikere.
Tethys holder os ajour med alle opgaverne, så ikke vi glemmer noget. Når
vi er bagud med at udføre opgaverne,
så tvinges vi faktisk til at tænke kreativt
over, hvordan vi kan få klaret opgaverne samtidig med, at vi deltager i
arbejdet med investeringer, slår græsset og fjerner ukrudtet.
Tethys – også god til administrationen
Vi har valgt at lægge administrationsopgaver ind i Tethys: Det giver mig
mulighed for at vise mine teknikere,
hvor mange opgaver, der reelt er i at
administrere et vandværk.
Alt i alt har Tethys medført et bedre
overblik i dagligdagen og et mere
nuanceret billede af, de opgaver der i
virkeligheden udføres på et vandværk.
Vores erfaring med Tethys betyder
også, at vi kan redegøre for, hvornår
det bedst kan lade sig gøre at udføre
en bestemt investering. På den måde
kan vi planlægge året bedre end før.
Vandværket har hele tiden været
drevet på en fornuftig måde, og vi har
altid sørget for, at forbrugerne har fået
rent vand til en fornuftig pris.
Kvalitetssikring sætter tingene i perspektiv og tvinger os til at se på,
hvordan vi driver vandværket,
og om vi fortsat gør det fornuftigt nok.
vandposten
|
februar 2015
Lækager registreret allerede
ved første kontrolaflæsning
Intelligente vandmålere
Hjerting El- og Vandforsyning
Hjerting El- og Vandforsyning er blevet en af frontløberne inden for vandmåling. De var et af
de første vandværker, der blev præsenteret for Kamstrups vandmåler MULTICAL® 21. Efter
installationen af 3000 nye målere foretog vandværket flere kontrolaflæsninger, og allerede ved den
første kontrolaflæsning af 255 målere blev der registreret tre lækager.
“Vi er stolte og glade over at være en af frontløberne inden for den nyeste teknologi.”
Dennis Schrøder, driftsleder Hjerting El- og Vandforsyning
kamstrup.com/hjerting
Fra kilde til hane…
I Vand og Teknik følger vi udviklingen
udviklingen nøje i vandbranchen,
så vi kan være med
med til at skabe fremtidssikrede løsninger.
Se filmen som viser Ulvskovværket
Ulvskovværket bygget på 3
minutter på www.vandogteknik.dk
Kontakt os og hør hvordan vi kan hjælpe dit vandprojekt!
Vand og Teknik A/S | Michael Drewsens vej 23, 8270 Højbjerg | Tlf.: 8744 1055 | www.vandogteknik.dk
februar 2015
|
vandposten
53
vandsektorlov
benchmarking
Ny konteringsvejledning
skal skabe grundlag for
bedre benchmarking
FVD-vandværker har sat solide fingeraftryk på den nye konteringsvejledning, som skal bidrage
til en forbedret benchmarking af vandsektorlovs-vandværker.
AF NEEL PLOUG OLSEN, MARIELYST VANDVÆRK OG ROBERT JENSEN, FVD
Forsyningssekretariatet har igangsat et
arbejde med at revidere den benchmarkingmodel, der gælder for de selskaber,
som er omfattet af vandsektorloven.
Det er hensigten, at den skal gælde fra
2018.
Både FVD og DANVA har kritiseret den
nuværende benchmarkingmodel for
at være baseret på uensartet opgjorte
driftsomkostninger. Retningslinjer for
at opgøre driftsomkostninger forud for
indberetning til Forsyningssekretariatet
er derfor blevet efterspurgt.
Foto: Colourbox
For at sikre et forbedret datagrundlag
blev den nye konteringsvejledning
offentliggjort i november 2014. Både
Marielyst og Nybrovejens Vandværker
har deltaget aktivt i den arbejdsgruppe, som har stået for udarbejdelsen af
vejledningen. Konteringsvejledningen
er således den første vejledning i arbejdet omkring revidering af benchmarkingmodellen.
Konteringsvejledningen skal vejlede
selskaberne om, hvilke driftsomkostninger der hører til de enkelte costdrivere. Den præciserer derfor om en
omkostning skal betragtes som en
driftsomkostning eller en investering,
54
samt hvornår en omkostning kan
aktiveres i henhold til årsregnskabsloven og vejledningen. Det skyldes, at
sammenligneligheden i benchmarkingmodellen også påvirkes af forskellig praksis i forhold til aktivering af
omkostninger blandt selskaberne.
Vigtigt at bruge vejledningen
Konteringsvejledningen skal bruges til
registrering og indberetning af driftsomkostninger for 2015. Retningslinjerne i vejledningen bør så vidt muligt
følges, da det vil forbedre datagrundlaget i benchmarkingmodellen. Af
samme grund er det også vigtigt, at
såvel store som små selskaber indberetter driftsomkostninger i forhold til
konteringsvejledningen.
På den måde bliver det muligt for
Forsyningssekretariatet at analysere,
hvordan der kan tages højde for små
som store selskaber i benchmarkingmodellen.
Sådan bruges vejledningen
Med konteringsvejledningen får selskaberne vejledning og tid til at skabe
klarhed over arbejdsopgaverne i 2015 i
forbindelse med fordeling af selskabets
driftsomkostninger.
Tidligere er selskaberne blevet bedt
om at fordele driftsomkostningerne på
costdriverne efter året er afsluttet.
Denne gang kan selskaberne fordele
driftsomkostningerne på costdriverne
i løbet af året, så selskaberne ved årets
start ved, hvilke costdrivere driftsomkostningerne skal fordeles ud på. Dermed sikres et forbedret datagrundlag
til den fremtidige benchmarking.
Forslag til kontoplan
Marielyst Vandværk har udarbejdet et
forslag til en kontoplan, der kan benyttes sammen med den nye konteringsvejledning. Dette forslag til kontoplan
kan bruges som udgangspunkt og inspiration til at udarbejde egne kontoplaner tilpasset de konkrete forhold på
det enkelte vandværk.
Hent på fvd.dk
Vejledningen og forslag til
kontorplan (excelark) kan hentes
på FVD’s hjemmeside:
www.fvd.dk
> Drift og administration
> Vandsektorlov
vandposten
|
februar 2015
WATER TECHNOLOGIES
Krüger – servicepartner
til de private vandværker
• Serviceogvedligehold
• Tilstandsvurdering
• Overvågningafvandanalyserogproceskemi
• Mobileløsningertilstyringogovervågning
• Hurtigassistance
www.kruger.dk Tlf: 3969 0222
februar 2015
|
vandposten
55
vandsektorlov
debatindlæg
Vandsektorloven:
Hvad makværk er,
skal makværk kaldes
§
§§
§
§
§
§ §
§ §
Det er ufatteligt, at man politisk kan blive ved med krampagtigt at fastholde at vandsektorloven
fra 2009 er verdens 8. vidunder!
AF PALLE CHRISTENSEN, REGION FYN
Sandheden er jo, at mage til politisk
makværk skal man lede længe efter, og
nu er man vel nået til det punkt, hvor
ingen vil indrømme, at loven er noget
juks. Man taber jo ansigt, hvis man går
ud i medierne og indrømmer, at man
aldrig skulle have vedtaget vandsektorloven.
Hvorfor nu det brok fra en vandværksmand, der ikke i sit vandværk er ramt af
det famøse regelset.
Jo, i min egenskab af hovedbestyrelsesmedlem i FVD og formand for
region Fyn, synes jeg, det er på sin
plads at pege på nogle helt åbenbare
tåbeligheder i lovgivningen:
Lovgivningen omfatter alle almene
vandforsyninger med et ”salg” på
200.000 m3, det vil i runde gennemsnitstal sige: Vandværker med 2.000
forbruger eller derover.
• Vandværkerne må ikke ”lægge penge
• Vandværkernes bestyrelser må ikke
selv kalkulere, hvad kubikmeterprisen
skal være.
• Vandværkernes bestyrelser må ikke
selv bestemme effektiviteten i driften.
• Andelshaverne (ejerne) må ikke være
med i nævnte beslutninger.
Sådan kunne jeg blive ved, men lad
mig lige nævne et eksempel.
Vandværk X har gennem nogle få år
planlagt at bygge om på vandværket
for at højne leveringssikkerheden og
holde prisniveauet på et acceptabelt
niveau.
Næhhh nej – nu skal vandværket afvikle den opsparede kapital over 10 år
ved at nedsætte kubikmeterprisen.
Hvis den førnævnte ombygning skal
ske til gavn for alle forbrugerne i forsyningsområdet, ja så skal vandværket
LÅNE penge til det!
Lånet skal jo betales tilbage med renter og rentes renter plus andre lån
omkostninger. Men hvor skal pengene
komme fra? Rigtigt, vi hæver da kubikmeterprisen igen. Det turde være logik
for perlehøns, at det er ”bad business”,
men det preller helt af på lovgiverne.
Hvile-i-sig-selv
Vandforsyningslovens § 52 siger, at
driften skal hvile i sig selv - javel.
FVD fortolker ”hvile-i-sig-selv” som
rettidig omhu. Rettidig omhu i forhold
til at drive vandværket effektivt under
hensyntagen til drikkevandssikkerhed
og forsyningssikkerhed, så forbrugerne
får rent drikkevand til rimelige priser.
Men det kan politikerne slet ikke acceptere, for hvis de gør det, vil det jo
være ensbetydende med at give de
forbrugerejede og forbrugerstyrede
vandværker ret til at fortsætte den
effektive driftsform, der har eksisteret i
mange år – og som har givet alle vandforbrugere et meget lavt prisniveau.
til siden” til efterfølgende investeringer.
C
Thvilum WebGIS giver dig let
adgang til dine ledningsdata. Mangler
du hjælp til din ledningsregistrering,
har vi en brugervenlig løsning uanset
værkets størrelse.
M
Y
CM
MY
CY
CMY
K
RØNHØJVEJ 12
8300 ODDER
TLF 86 54 62 33 KONTOR@THVILUM.DK
56
vandposten
|
februar 2015
Kvalitet for miljøets sKyld
Brøndboring:
Vandværksdrift:
boring i dimensioner fra
ø160 til ø800 mm. via:
• Lufthæveboringer
• Skylleboringer
• Tørboringer
• Snegleboringer
• Overboringafeksisterendeboringer.
Boring/Råvandsstationer:
• Regenereringafboringer
• Monteringellerrenoveringaf
råvandspumper
• Nyeråvandsstationer
• Videoinspektion
• Renovering/nybygningafvandværker
• Hovedentrepriseellerdelentreprise
• Filteranlæg
• Kvalitetssikring
Udpumpningsanlæg
• Eftersynogreparationafpumperog
andretekniskeinstallationer
• Rensningafrentvandstanke,
iltningstrapperogåbnefiltrem.m.
• Salgogudskiftningafflowmålere
kompressorer,blæsereogaffugtere
Styringer:
Sro anlæg – fjernstyring og
overvågning
Fremtid:
• Service-ogvedligeholdelsesplan
• Serviceaftale
• Energioptimering
• Fremtidssikring
Andet:
• Rådgivningogdimensionering
• Miljøundersøgelser
• Grundvandssænkning
• Kontakttiloffentligemyndigheder
NYHED!
regenerering af
boringer - Hydropuls
VideoinSpeKtion
Kontakt os - vore erfarne medarbejdere står
gerne til rådighed med yderligere oplysninger.
Mangler I hjælp til kvalitetssikring?
post@godtvand.dk • www.godtvand.dk
Kvalitet for miljøets skyld
Søren PederSen
NORDJYLLANDS
brøndboring
BRØNDBORINGAS
nordjyllAndS
SØREN PEDERSEN
brøndboring
BRØNDBORING AS
Tlf. 96 86 90 41
Tlf. 86 96 42 61
Haurum byvej 7, Haurum · 8450 Hammel
Håndværkervej 1, Haverslev · 9610 nørager
Tlf. 86 96 Haurum
42 61 Byvej 7 • Haurum
Tlf. 86 96 42 61
8450 Hammel
www.godtvand.dk
februar 2015
|
vandposten
visitkort_simon_oplæg.indd
1
17-03-2004, 13:36
57
månedens vandværk
ny boring
Den BAM-lukkede boring. BAM er nedbrydningsprodukt
fra ukrudtsmidlet dichlobenil, som blev markedsført
under navnene Prefix og Caseron. Selvom midlet blev
forbudt i 1996 er BAM et af de hyppigst fundne
pesticider i grundvandet.
Arden Vandværk:
Fra BAM til ny boring
Brug af ukrudtsmiddel gav BAM i Arden Vandværks ene boring. Nu er en ny på plads, men der har
været mange hensyn at tage.
TEKST OG FOTO: NIELS TOFTEGAARD
58
vandposten
|
februar 2015
ny boring
For en ganske almindelig forbruger
uden kendskab til vandværksdrift er
Arden Vandværks lange vægmaleri nok
det mest interessante. Fra stationsbyens IC3-tog i venstre side over kulturhuset og kirken til dyreparken skildres
byen i farvestrålende penselstrøg.
Vandværkets nye stolthed set med
vandværksbriller er imidlertid den nye
boring et par minutter fra byens vestlige produktionsenhed.
”Vi fik for meget BAM i vandet. Vi
prøvede at pumpe os ud af det, men
det blev ved med at være der. Så
den eneste løsning var at finde en ny
kildeplads og etablere en ny boring,”
fortæller Søren Christoffersen, vandværkets formand.
Tæt ved vandværksbygningen havde
vandværket to boringer. De ligger der
stadig, men er nu taget ud af drift.
”I 4-5 år kørte vi med begge boringer.
Den ene tog BAM’en, som blev afledt
til kloak, mens den anden leverede
vand under grænseværdien. Men det
var ikke holdbart i længden, og til sidst
var kommunen heller ikke helt tilfreds
med den løsning,” fortæller Søren
Christoffersen.
Nemmere sagt end gjort
Derfor gik arbejdet i gang med at
etablere en ny råvandsboring.
Det var dog ikke helt lige til. Først skulle en ny kildeplads findes, og dernæst
et egnet sted at placere boringen. Og
den øvelse var lettere sagt end gjort.
”Den ene vej er der et naturområde,
og i den anden retning kom vi for tæt
på et industriområde,” fortæller Søren
Christoffersen.
månedens vandværk
en tredje placering. Løsning blev i
sidste ende en anelse besværlig.
”Boringen er endt indenfor 300 meter
af en nedsivningsbrønd. Det må man
ikke, så derfor har vi betalt erstatning
for at få den sløjfet og etableret en ny
til den pågældende lodsejer. Vi kunne
sikkert godt have protesteret, men
så ville det nok have taget et års tid
mere, og nu ville vi bare godt have den
boring,” siger formanden.
Det er også det værd, mener han.
”Den er 144 meter dyb, og vandmagasinet ligger godt beskyttet under et 80
meter tykt lerlag. Og så har vi igen 2
kildepladser i hver sin ende af byen, og
det er rart.”
Fortsættes næste side
Så vandværkets bestyrelse måtte finde
Arden er stationsby og ligger nord for Hobro.
Det skildres tydeligt på vandværkets vægmaleri
med et IC3-tog til venstre.
februar 2015
|
vandposten
59
månedens vandværk
ny boring
FAKTA
Den nye boring, som går 144 meter
ned i jorden, hvor grundvandet er
godt beskyttet af et hele 80 meter
tykt lerlag.
BAM, 2,6-dichlorbenzamid, nedbrydningsprodukt af ukrudtsmidlet dichlobenil (bl.a. solgt under
navnene Prefix og Casoron).
BAM udvaskes meget let til
grundvandet; atrazin med nedbrydningsprodukter samt BAM fra
dichlobenil er de hyppigst fundne
pesticider i grundvand. Begge er
nu forbudte, dichlobenil fra 1996.
Dichlobenil har været anvendt
som totalukrudtsmiddel på
gårdspladser og andre udyrkede arealer. Det har også været
anvendt omkring vandboringer.
Kilde: Den store danske,
Gyldendals åbne encyklopædi
Placeringen af den nye boring var alt andet end let
for Arden Vandværk og formand Søren Christoffersen.
I baggrunden ligger et naturområde, hvor den ikke
kunne placeres, og et andet sted ligger der er et industriområde, som vandværket heller ikke ville for tæt på.
Arden Vandværk
Udpumpet vandmængde: 148.000 m3
Antal forbrugere: 1.080
Pris for den nye boring inkl. alt: 1,5 mio.
kr.
Arden Vandværk består af to produktionsenheder – en i den vestlige og en i
den østlige del af byen.
I øjeblikket er vandværket ved at udskifte
målere til fjernaflæste ultralydsmålere.
60
vandposten
|
februar 2015
Telefon: 44 94 33 08
Mail: info@kalkknuser.dk
www.kalkknuser.dk
Kalk i grundvandet koster vandværkerne og
forbrugerne mange penge og belaster miljøet!
Et antal Kalkknusere
monteres på udvalgte vandrør og tilsluttes en styreenhed
- så enkelt er det at få bugt med kalken.
Der er mange gode grunde for
at installere en Kalkknuser:
n
Det er slut med tilkalkede
varmelegemer i vaskemaskiner
og opvaskemaskiner, som
forkorter maskinernes levetid
og giver ekstra EL-forbrug.
n
Det er fortid med kalkaflejring
i WC-cisterner, som løber og
koster mange penge.
n
Kalkknuseren ændrer vandet,
så forbrugerne kan reducere
forbruget af sæbe og vaskemidler.
n
Investeringen tjener sig hjem
på nogle få år, og alle sparer
mange penge i årene frem.
- kontakt os allerede i dag for
økonomiens og miljøets skyld!
Telefon: 44 94 33 08
Mail: info@kalkknuser.dk
Det høje kalkindhold i grundvandet giver vandværker og husstande store
økonomisk- og miljømæssig udfordringer - løsningen er overraskende enkel.
Den unikke Kalkknuser fra AMTechAquaMiljø monteres nemt på vandværkets
hovedforsyningsledning. Nu vil lyd fra Kalkknuseren påvirke og behandle
vandet i hele systemet, så kalkkrystallerne bliver nedbrudt. Herved fjernes
kalkens evne til at opbygge kalkaflejringer i rør, vandhaner, wc-cisterner,
varmelegemer i kaffemaskiner, opvaskemaskiner, vaskemaskiner m.v.
Ifølge Teknologisk Institut kræver det op til 6 gange så
meget energi, at pumpe vand igennem rør med kalkaflejringer - så her kan vandværket opnå en betydelig EL-besparelse med Kalkknuseren.
- ja, det lyder næsten for godt til at være sandt,
men over 50 tilfredse vandværker og videnskabelig
dokumentation beviser, at Kalkknuseren virker.
Jesper Højland, Driftleder
Ulvshale Vandværk
”Vi har i flere år kørt med en Kalkknuser på vores
ledningsnet. Tidligere var vi plaget af meget kalk i
vandet, men det er fortid. Vi havde også problemer
med tilkalkede rør og T-stykker, men nu er vores
ledningsnet helt rent uden kalkaflejringer.
Forbrugere har også tilkendegivet, at de nu har
mindre kalkslør ved rengøring og at tilkalkning af
EL-kedler mv. er ophørt”.
AMTechAquaMiljø ApS § Herlev Hovedgade 119, 1. § 2730 Herlev § Tlf. 44 94 33 08 § info@kalkknuser.dk § www.kalkknuser.dk
annonce



YWPDK: Netværk for unge
vandprofessionelle
Arbejder du i den danske vandsektor, eller er du i gang med at
uddanne dig inden for vandforsyning og vandforvaltning, så er
netværket Young Water Professionals Denmark ( YWPDK) sikkert
noget for dig?
Netværket henvender sig meget
bredt til alle under 35 år, der
beskæftiger sig med den danske
vandsektor.
Du har måske en teknisk baggrund
og har erfaring ude fra ”marken”,
eller måske har du et akademisk
afsæt som for eksempel f.eks.
ingeniør, biolog, eller lignende.
Bliv medlem og være med til:
• At skabe og vedligeholde et
netværk for unge, der læser eller
arbejder i den danske vandsektor.
• At skabe relationer på tværs, der
fremme videndeling og innovation
i vandsektoren.
• At påvirke morgendagens dagsorden inden for vandforvaltning
og vandforsyning på alle niveauer.
• At bidrage til at udvikle vandsektoren bl.a. ved at forbedre
karrieremulighederne for unge
vandprofessionelle.
• At bidrage i et diskussionsforum
for medlemmerne med teknisk og
akademisk baggrund.
YWPDK holder to-dages
konference
YWPDK holder 10.-11. marts 2015 en 2-dages konference i Odense.
På konferencen får du fyldt videntanken op gennem oplæg fra medlemmer og eksterne eksperter,
workshops og virksomhedsbesøg – og der bliver rig
mulighed for at udvide dit netværk.
62
Noget for dig?
Det er gratis at være med i
netværket, og alle uanset faglig
baggrund kan være med når blot,
du er under 35 år og er bosat eller
arbejder i Danmark.
Meld dig ind
Hvis du synes det lyder interessant, så meld dig ind på hjemmesiden www.ywp.dk.
Her finder du også nyeste information om aktiviteter m.v.
Ønsker du at deltage aktivt i
netværket, kontakt da netværkets frivilligkoordinator på mail:
volunteer@ywp.dk.
Konferencen fokuserer på fem overordnede temaer:
• Vand og klimaforandringer
• Vandteknologi og Innovation
• Vand og miljø
• Vand i byerne
• Vandforvaltning – er vi godt nok klædt på til at
håndtere en holistisk vandforvaltning?
Pris: 250 kr. inkl. gallamiddag.
Læs mere om konferencen og tilmeld dig på
www.ywp.dk.
vandposten
|
februar 2015
Navnenyt i FVD
40 års jubilæum
navne og aktiviteter i fvd
Nyt o
runde fø m
dselsdag
e,
jubilæer,
nye drift
sledere o
g
bestyrels
esmedlem
mer
Meld g
e
navnes rne
tof ind
til FVD
p
fvd@fv å
d.dk
Den 30. januar 2015 havde Preben Pedersen 40 års jubilæum som bestyrelsesmedlem i
Assens Vandværk.
Preben blev valgt ind i bestyrelsen den 30. januar 1975 og har siden 1982 været kasserer.
Preben har gennem alle årene lagt et stort arbejde i foreningen, og bestyrelsen takker
for et godt samarbejde og håber, Preben vil fortsætte sit virke i Assens Vandværk i årene
fremover.
Bestyrelsen i Assens Vandværk
Ny medarbejder i FVD
Stine Bærentzen
Journalist
Jeg er uddannet journalist og cand.public. fra Syddansk Universitet i 2012, og har blandt
andet arbejdet som projektansat journalist på Personaleweb.dk og kommunikationsmedarbejder i Vallensbæk Kommune.
Som kommunikationsmedarbejder i FVD kommer jeg især til at skrive artikler til Vandposten
og formidle arbejdet i Teknisk Råd. Og jeg glæder mig til at møde endnu flere af jer og skrive
alle de gode historier fra vandværkerne.
Jeg er altid på udkig efter gode historier. Derfor er du meget velkommen til at skrive eller
ringe til mig på stb@fvd.dk eller 5614 4242, hvis du for eksempel har været med til et nyt og
spændende projekt på vandværket eller tænker: ”Det her emne er spændende”.
Dansk Miljø- & Energistyring A/S
www.dme.as
februar 2015
|
vandposten
God service siden 1988
www.dme.as
63
Leverandørfortegnelse
Administrativwe
EDB-systemer
Forsikring
A. Højfeldt A/S
Mads Eg Damsgaards Vej 52,
7400 Herning, Tlf 97 12 02 22
info@a-hoejfeldt.dk, www.a-hoejfeldt.dk
Microwa
Sverigesvej 1, 8450 Hammel
Tlf. 70 25 99 22, microwa@microwa.dk
Forbrugsafregning
FVD forsikring (TRYG)
Vandværksforsikringen
Tlf. 56 14 42 42, www.fvd.dk
Hjemmeside
Rambøll Danmark A/S
Projektchef Jan Nielsen
Tlf. 51 61 59 12, jnn@ramboll.dk
AlsBogføring.dk
Møllegade 71, 6400 Sønderborg
Tlf. 7442 1314, vand@alsbogforing.dk
Videnporten
Vandværkernes webredaktør
Tlf. 60 21 55 88, www.videnporten.dk
Mail: kontakt@videnporten.dk
Rambøll Danmark A/S
Projektchef Jan Nielsen
Tlf. 51 61 59 12, jnn@ramboll.dk
Rambøll Danmark A/S
Projektchef Jan Nielsen
Tlf. 51 61 59 12, jnn@ramboll.dk
Winko Software
Østrøjel 5, 2670 Greve
Tlf.: 43 90 28 12, kb@winko.dk
Deloitte
Få en total serviceløsning til alle de
administrative opgaver i vandværket.
Dorte Bøgelund Olsen, Tlf. 30 93 55 63
Mail: doolsen@deloitte.dk
Ledelsessystem
Microwa
Sverigesvej 1, 8450 Hammel
Tlf. 70 26 93 26, abc@microwa.dk
Tethys
Digitale ledelsessystem til vandværker
Tlf. 72 30 10 79, Mail: info@tethys.dk
www.tethys.dk
Brøndboring
Næstved Brøndboring ApS
Vestre Kaj 16, 4700 Næstved
Tlf. 55 72 02 34, nb@nbdrill.dk
Brøndboringsfirmaet Brøker
Spånnebæk 7, 4300 Holbæk
Tlf. 59 44 04 06, thomas@broeker.dk
64
Deloitte
Få en total serviceløsning til alle de
administrative opgaver i vandværket.
Dorte Bøgelund Olsen, Tlf. 30 93 55 63
Mail: doolsen@deloitte.dk
Ledningsregistrering
Thvilum A/S
Rønhøjvej 12, 8300 Odder
Tlf. 86 54 62 33, www.thvilum.dk
Mail: kontor@thvilum.dk
vandposten
|
februar 2015
Målere og kontraventiler
Aura Energi
Web-baseret ledningsregistrering.
Opmåling med nyeste GPS-udstyr.
Tlf. 87 92 55 55, opmaaling@aura.dk
mal-tek
GPS-opmåling og digital ledningsregistrering. Gratis program til at se og
printe digitale kort på PC, IPad
eller smartphone.
Malene Enevold, Tlf. 86 55 00 72
www.mal-tek.dk, Mail. info@mal-tek.dk
Kamstrup
Industrivej 28, 8660 Skanderborg
Tlf. 89 93 10 00, www.kamstrup.dk
FLONIDAN
Flonidan A/S
Islandsvej 29, 8700 Horsens
Tlf. 75 61 88 88, www.flonidan.dk
Deloitte
Daglig bogføring, afstemninger,
økonomistyring, revision og deltagelse
på generalforsamlingen.
Peter Søndergaard, Tlf.: 30934625
Mail: psoendergaard@deloitte.dk
Redmark
Aalborg • Aars • Aarhus • København
Tlf. + 45 98 18 33 33
M: fn@redmark.dk, www.redmark.dk
Kontorhjælpens
Vandværksadministration
- Få styr på administrationen
Tlf. 97 74 12 00
Rambøll Danmark A/S
Projektchef Jan Nielsen
Tlf. 51 61 59 12, jnn@ramboll.dk
Diehl Metering
Glentevej 1, 6705 Esbjerg Ø
76 13 43 00, info-dmdk@diehl.com
www.diehl.com/metering
Ernst & Young
Partner Søren Peter Nielsen
Tlf. 25 29 45 59,
E-mail: soeren.p.nielsen@dk.ey.com
Lynbeskyttelse
Roskilde El-Montage
Lynbeskyttelse, Tlf. 50 55 73 09
www.roskildeelmontage.dk
Lækagesøgning
Vandmand
Adelgade 29, 8400 Ebeltoft
Tlf. 86 34 36 00, www.vandmand.dk
Rør, ventiler, tilbehør
Regnskab og revision
Regnskabskontor Nord
-nøglen til et godt regnskab
Tlf. 96 39 91 00
SOCLA
Tlf.: 86 52 00 32, www.socla.com,
socladk@socla.com
Leif Koch
Rugvænget 31, 2630 Taastrup
Tlf. 70 23 98 98, M: mailto@leifkoch.dk
Ankers Lækagesøgning
Nygårdspark 71, 3520 Farum
Tlf. 70 25 31 71
februar 2015
|
vandposten
Microwa
Sverigesvej 1, 8450 Hammel
Tlf. 70 26 93 26, abc@microwa.dk
Kurt Jensen Maskinfabrik A/S
Tlf. +45 64 82 26 57,
kjm@kjmas.dk, www.kjmas.dk
65
Tankinspektion- og rensning
Vandmand
Adelgade 29, 8400 Ebeltoft
Tlf. 86 34 36 00, www.vandmand.dk
Styring, regulering og
overvågning (SRO)
JH Dyk ApS
Bjarkevej 12, 8464 Galten
Tlf. 40823000, www.jh-dyk.dk
HOLST VANDSERVICE A/S
A/S
Horsensvej
8660
Skanderborg
Horsensvej
6A,6A,
8660
Skanderbrog
Telefon 8651 1690
Telefon 8651 1690
FYNS VANDVÆRKS - & LEDNINGSSERVICE APS
Tlf. 65 94 25 81 · Fax 64 47 41 66
65942581@mail.dk
www.fvls.dk · CVR.nr. 29839476
Danwatec
Energivej 3, 4180 Sorø
Tlf. 20 62 73 50, info@danwatec.dk
www.danwatec.dk, www.danwatec.dk
Silhorko
Tlf. 87 93 83 00, info@silhorko.dk
www.silhorko.dk
JH Dyk ApS
Bjarkevej 12, 8464 Galten
Tlf. 40823000, www.jh-dyk.dk
Industrivej 12 · 5492 Vissenbjerg
Xergi A/S
Tlf. 99 35 16 00, mail@xergi.com
www.xergi.com.
Vand og Teknik
Tlf. 87 44 10 55, mail@vandogteknik.dk
www.vandogteknik.dk
Silhorko
Tlf. 87 93 83 00, info@silhorko.dk
www.silhorko.dk
Tilbagestrømningssikring
Danvan A/S
Cikrievej 4, 5220 Odense SØ
Tlf. 63167600, Mail: danvan@danvan.dk
Fyns Vandværks- og ledningsservice ApS
Industrivej 12, 5492 Vissenbjerg
Tlf. 65 94 25 81, mail: 65942581@mail.dk
Danwatec
Energivej 3, 4180 Sorø
Tlf. 20 62 73 50, info@danwatec.dk
www.danwatec.dk, www.danwatec.dk
AMTech Aqua Miljø ApS
Tlf. 44 94 33 08, info@kalkknuser.dk
www.kalkknuser.dk
Vandværksfirmaer
- udførende
DME
Fabersvej 7, 7500 Holstebro
Tlf. 97 40 3111, www.dme.as
Vand og Teknik
Tlf. 87 44 10 55, mail@vandogteknik.dk
www.vandogteknik.dk
A. Højfeldt A/S
Mads Eg Damsgaards Vej 52,
7400 Herning, Tlf 97 12 02 22
info@a-hoejfeldt.dk, www.a-hoejfeldt.dk
Contech Automatic ApS
Tlf. 54 88 44 49, Fax 54 86 14 92
www.contech-automatic.dk
66
vandposten
|
februar 2015
Region
Nord
Region
Midt
Region
Syd
Region
Fyn
Per Roth
Sv. Schous Allé 9
9560 Hadsund
Tlf. 98 57 34 78
Mob. 29 49 01 23
per@fvdnord.dk
Niels Christian Ravn
Ribesvej 4
7470 Karup
Tlf. 97 10 21 04
Mob. 20 73 48 85
nielsravn@skylinemail.dk
ncrregmidt@gmail.com
Ole Wiil
Granvej 16
6840 Oksbøl
Tlf. 75 27 21 87
Mob. 21 75 72 44
ow@fvd.dk
Palle Christensen
Kåsvænget 44, Strib
5500 Middelfart
Tlf. 64 40 17 89
palle@fvdfyn.dk
Erik R. Skjøtt
Tværgade 20
9270 Klarup
Tlf. 98 31 90 30
Mob. 24 12 98 29
erik@fvdnord.dk
Martin N. Andersen
Tuerbak 8, Klitmøller
7700 Thisted
Tlf. 97 97 54 24
Mob. 21 41 57 94
martin@fvdnord.dk
Albert Veggerby Andersen
Hasselvænget 2
9670 Løgstør
Tlf. 24 61 46 41
albert@fvdnord.dk
Palle L. Nielsen
Havremarken 14
9690 Fjerritslev
Tlf. 98 21 21 14
Fax: 96 50 04 40
Mob. 22 96 19 70
palle@fvdnord.dk
Villy Dahl Andersen
Åvænget 37B
7480 Vildbjerg
Tlf. 97 13 38 35
Mob. 40 38 63 41
Fax. 97 13 38 35
97133835@mail.dk
Willy Tang
Frøkærparken 102
8320 Mårslet
Tlf. 86 29 08 88
Mob. 23 49 97 99
willytang@
mail.tele.dk
Jens Ole Skovgaard
Jensen
Vejlebakken 17, Låstrup
8832 Skals
Tlf. 86 69 44 94
Mob. 61 27 29 10
josjensen@live.dk
Anders Kaa
Bygvænget 5
8340 Malling
Tlf. 40 41 80 36
anders@mallingvand.dk
Peter Storgaard
Jens Thuesensvej 44
Taulov
7000 Fredericia
Tlf. 75 56 31 81
Mob. 40 25 11 81
b.p.storgaard@c.dk
Lorens Jessen
Ahornvej 2, Kliplev
6200 Åbenrå
Tlf. 74 68 73 13
Mob. 30 54 73 17
region-syd@mail.dk
Steen Thomsen
Ahornvej 8, Abild
6270 Tønder
Tlf. 74 72 66 60
Tlf.arb. 72 54 85 29
Mob. 28 99 30 17
ingesteen@bbsyd.dk
Thorkild Jensen
Nagbølvej 40
6640 Lunderskov
Tlf. 75 58 60 31
Mob. 40 26 86 22
thors-hammer@os.dk
Christian Ermose
Fleningevej 5, Korinth
5600 Faaborg
Tlf. 62 65 23 65
Mob. 23 60 85 31
christian@fvdfyn.dk
Søren Andersen
Stengade 35
5953 Tranekær
Tlf. 62 50 17 80
Mob. 40 68 17 80
soren@fvdfyn.dk
Frede Jensen
Østergade 31
5881 Skårup
Tlf. 62 23 17 90
Mob. 24 22 99 58
frede@fvdfyn.dk
Jens Larsen
Assensvej 506, Faldsled
5642 Millinge
Tlf. 62 68 22 77
Mob. 23 35 42 77
jens@fvdfyn.dk
Region Øst
Søren Hvilshøj
Ålekæret 29
3450 Allerød
Tlf. 48 14 03 09
Mob. 51 61 82 45
s_hvilshoej@yahoo.com
Peter Grønvall
Gudhjemvej 17
3760 Gudhjem
Tlf. 56 49 81 37
Mob. 24 26 90 92
oesterlarsvand@dlgmail.dk
Ebbe Stub
Lykkebrovej 8
4672 Klippinge
Tlf. 56 57 86 84
Mob. 41 42 86 84
ebbe.stub@get2net.dk
Thomas Stokholm
Elmens Kvarter 4
4320 Lejre
Mob. 50 90 87 00
kirkebjerg-vand@mail.dk
Jørgen Østermark
Nordskovvej 12
4295 Stenlille
Tlf. 57 80 47 40
Mob. 21 62 41 01
jooetech@mail.dk
Christian Christiansen
Smutvejen 2
4200 Slagelse
Tlf. 58 85 85 90
Mob. 26 27 85 91
chr-chr@c.dk
Ole Sørensen
Ronesbanke 12A Skibinge
4720 Præstø
Tlf. 55 99 11 73
Mob. 22 77 00 73
cokse@adr.dk
Kurt Black Jensen
Irisvej 12
4920 Søllested
Mob. 40 94 12 84
kbjblack48@gmail.com
februar 2015
|
vandposten
67
- på naturens betingelser!
No Dig
•
•
•
•
•
•
Styret Underboring
Jordfortrængning
Rørtryk
Pipebursting
Få gener for omgivelserne
Effektiv metode - pris / resultat
Daglig Drift
• Ledningssøgning
• Lækagesøgning - jordmikrofon,
korrelator, logger
• Digital ledningsregistrering GPS
• LER oplysninger
• SRO anlæg
Anlægsarbejde
•
•
•
•
•
•
Ledningsrenoveringer
Nye anlæg
Rørrensning
Interim forsyning
Sektioneringsbrønde
Rentvandstanke
Teknik
•
•
•
•
•
•
Autoriseret VVS-installatør
DDS håndtering
Certifikatsvejsning PE & Rustfri
Montagearbejde
Rustfri stålmontage
Mobilt vandværk - flere størrelser
SHT Vand & Miljø ApS • Strandsegårdsvej 1 • DK 3310 Ølsted
tlf. +45 47 77 77 53 • info@sht.as • www.sht.as