Anvendelse af sekundavand
ANVENDELSE AF SEKUNDAVAND ERFARINGER, MULIGHEDER OG BARRIERER MARIANNE B. MARCHER JUHL 07/05/2015 INDHOLD I SESSIONEN Indlæg – Del 1 Spørgsmål og refleksioner – Del 2 • Baggrund for indlægget • Hvad er sekundavand? Hvad er der i det for kommunerne? • Brug af sekundavand – 4 cases • Hvad kan brug af sekundanvand bidrage til hos jer i forhold til klimatilpasning, vandkredsløb, vandforbrug og bæredygtig vandbalance? • Eksisterende boliger • Industrielle symbioser • Vandkiosker • Nye byområder • Teknologi og økonomi • Kan øget anvendelse af sekundavand stimulere vækst og erhvervsudvikling? • Hvordan kan barrierer overkommes? • Perspektivering 07/05/2015 BAGGRUND FOR INDLÆGGET Projekter for Naturstyrelsen: • Pilotpartnerskab om genanvendelse af vand og brug af sekundavand i industrien • Brug af regnvandsanlæg i Danmark – Erfaringsopsamling • Udredning om brug af sekundavand i Danmark • Partnerskab om anvendelse af sekundavand 07/05/2015 HVAD ER SEKUNDAVAND? • Sekundavand: vand af anden kvalitet end drikkevandskvalitet, der kan erstatte brugen af drikkevand eller på anden vis kompensere for anvendelsen af drikkevand. • Drikkevand: Anvendelse, der kræver drikkevandskvalitet skal fortsat baseres på rent grundvand Sekundavand er IKKE: - Produktion af drikkevand ud fra sekundavand! - Anvendelse af gråt spildevand 07/05/2015 HVORFOR FOKUS PÅ SEKUNDAVAND? Fordi vi skal sikre: • Smartere benyttelse af vandet • Bæredygtighed og miljøhensyn • Grøn omstilling (bedre natur og grøn energi) • Vækst og jobskabelse (via innovation) • Eksportfremme • En bedre global verden 07/05/2015 KILDER TIL SEKUNDAVAND • Vand fra grundvandssænkninger • Drænvand • Vand fra afværgepumpninger • Havvand • Overfladevand fra vandløb og søer • Processpildevand fra virksomheder • Renset spildevand • Regnvand fra tage og andre befæstede arealer 07/05/2015 ANVENDELSE AF SEKUNDAVAND • Toiletskyl • Tøjvask • Rekreativt brug: svømmebade, vandelementer i byen • Industrielt brug: køling, proces, vask • Brandbekæmpelse • Kloakspuling • Park og veje: vanding, fejebiler • Grundvandsdannelse Forhold af betydning ved kobling mellem kilder og anvendelse: • Vandkvalitet og vandrensning • Vandmængder • Variation i levering fra kilden • Variation i forbruget • Afstand mellem kilde og forbruger • Energiforbrug • Arbejdsmiljø • Afledning/udledning af sekundavand 07/05/2015 CASE 1: GENANVENDELSE AF VAND I EKSISTERENDE BOLIGER • REGNVANDSANLÆG I ETAGEBYGGERI • KLORIDHOLDIGT GRUNDVAND I ETAGEBYGGERI • LAR I STEDET FOR SEKUNDAVANDSANLÆG I BOLIGFORENING 07/05/2015 TOILETSKYL OG TØJVASK Aktivitet Vandforbrug liter pr. Døgn pr. person Personlig hygiejne 44 Toiletskyl 33 (25 %) Tøjvask 19 (15 %) Opvask og rengøring 17 Mad og drikke 9 Øvrigt 8 I alt 130 Regnvandsanlæg 07/05/2015 ERFARINGER – SEKUNDAVAND TIL TØJVASK OG TOILETTER I BOLIGER • Anlæg til toiletskyl og tøjvask fungerer med minimale problemer og minimale omkostninger til drift og vedligehold. • Risiko for kortslutning af luftgab for at undgå vandplask. • Tilladelser og dialog med myndighederne foregår nemt, da praksis er kendt. • Stor signalværdi i at være bæredygtig og genbruge sekundavand. • Brug af regnvand til tøjvask reducerer forbrug af strøm og sæbe og giver et mindre slid på vaskemaskiner. • Rådgiver er en hjælp i fasen, indtil anlægget er etableret. • Der mangler viden om anlæggene ved udskiftning af driftsfolk og ved salg af boliger/lejligheder. 07/05/2015 OPLEVEDE BARRIERER - BOLIGFORENINGER • Dyre anlæg, hvis der ikke gives tilskud. • Tilbagebetalingstid på ca. 3-15 år • Dyre anlæg i forhold til LAR-løsninger • Få kilder: Kun regnvand fra tage må bruges i boliger • Få anvendelser: Kun toiletskyl og tøjvask • Anlæggene opfattes som teknisk vanskelige og kan være svære at vedligeholde • Forsyningerne skal stadig levere drikkevand i tørre perioder 07/05/2015 HVILKE GENANVENDELSER AF SEKUNDAVAND ER MULIGE I DAG I BOLIGER? Muligt Ikke tilladt Regnvand fra tage til toiletskyl og tøjvask • Enfamiliehuse • Etageboliger efter tilladelse Institutioner, hospitaler, plejehjem og andre institutioner for særligt følsomme grupper (Drikkevandsbekendtgørelsen). Regnvand fra tage til toiletskyl • Enfamiliehuse • Etageboliger efter tilladelse • Institutioner og bygninger med offentlig adgang efter tilladelse og drøftelse med sundhedsstyrelsen Institutioner, hospitaler, plejehjem og andre institutioner for særligt følsomme grupper (Drikkevandsbekendtgørelsen). Regnvand til havevanding og bilvask • På egen ejendom uden tilladelse Må ikke kobles på vandinstallationer som fx udendørshaner eller lignende. 07/05/2015 REGULERINGSFORHOLD - BOLIGER Tilladelser Regnvand til tøjvask og toiletskyl Tilladelse til etablering af anlæg for alle andre end enfamiliehuse Lov VFL Reguleres efter…. Drikkevandsbekendtgørelsen Bygningsreglementet Rørcenter-anvisning 003: Brug af regnvand til wc-skyl og vaskemaskiner i boliger 07/05/2015 HVORDAN FREMMES GENBRUG AF VAND I EKSISTERENDE BOLIGER? • Brug af regnvand opsamlet fra andre flader end tage fx terrasser, stier, p-pladser. • Brug af sekundavand fra andre kilder fx salt grundvand eller drænvand. • Brug af sekundavand til andre formål end tøjvask og toiletskyl fx bilvask og vanding. • Reduktion i afledningsafgiften for den opsamlede regnvandsmængde. • Vejledning om de juridiske forhold og mulighed for dispensation. • Retningslinjer for brug af sekundavand og vandkvalitetskrav til konkrete formål. • Mere uddannelse og obligatorisk tilsynsordning a la ”Skorstensfejerordning”. 07/05/2015 CASE 2: GENBRUG AF VAND I INDUSTRIELLE SYMBIOSER • KALUNDBORGSYMBIOSEN • FORURENET GRUNDVAND TIL VIRKSOMHEDER I ESBJERG • VAND FRA GRUNDVANDSSÆNKNINGER PÅ AMAGER 07/05/2015 INDUSTRIELLE SYMBIOSER - KALUNDBORG Kalunborg Symbiosen leverer på 3 bundlinjer: • Økonomi: Omkostningsminimering og forbedret bundlinje og konkurrenceevne • Miljø: Ressourceeffektivisering gennem øget genanvendelse og reduceret indtag af nye materialer. • Innovation og udvikling: Forbedret introduktion og adgang til ny teknologi og F&U, jobskabelse og regional udvikling 07/05/2015 KALUNDBORG SYMBIOSEN • Det handler om vandkvalitet ikke vandets oprindelse. • Procesvand er ikke spildevand før det blandes med spildevand. • Tilledning af sekundavand i separate ledninger. • Generelt vil der ske en behandling af vandet før genbrug. • Alt vand betragtes som en ressource. 07/05/2015 ERFARINGER • Store potentialer for at spare på drikkevandet ved genbrug af vand på tværs af virksomheder. • Virksomheder kræver en tilbagebetalingstid på 2-3 år før projektet har interesse. • Visse brancher ønsker/kan ikke deltage af hensyn til branchekrav eller forbrugertillid/image: • Fødevarebranchen • Medicinalindustrien • Vigtigt at holde vandstrømmene separate så længe som muligt. • Nødvendigt at kortlægge vandstrømme (kvaliteter, mængder, variationer) i hver virksomhed og dele informationer på tværs. 07/05/2015 OPLEVEDE BARRIERER • Hvor findes vandkilder til sekundavand? • Hvilke virksomheder har hvilke vandkvaliteter og vandmængder hvor? • Hvilke andre sekundavandskilder findes i nærheden? • Samarbejde og aftaleforhold • Hvem tager initiativet og ledelsen af projektet? • Fortrolighed og konkurrencehensyn – hvad tør/vil vi dele? • Hvordan prissættes vandet ved køb og salg mellem virksomheder? • Bindingsperioder – hvad gør vi, hvis de ikke overholdes? 07/05/2015 OPLEVEDE BARRIERER • Myndigheders krav om dokumentation for miljøpåvirkninger ved udledning af genbrugt vand: • Dyre • Komplicerede • Styrelsers vejledning til projekter om genbrug af vand: • Tvivler og vælger ofte den sikre løsning -> Drikkevand • Skal der betales afgift for ledningsført vand mellem virksomheder? 07/05/2015 REGULERINGSFORHOLD Mellem virksomheder Mellem vandselskab og virksomheder Tilladelser Lov Vær opmærksom på… Tilladelse til indvinding og evt. behandling af grundvand/overfladevand VFL Søg om fritagelse for afledningsafgift hos én virksomhed og evt. ekstra afledningsafgift hos en anden Tilladelser til udledning af spildevand fra den/de virksomheder, der udleder spildevand til kloak/recipient MBL Afgift for ledningsført vand: skal afklares hos SKAT Tilladelse til indvinding og evt. behandling af grundvand/overfladevand VFL Salg af sekundavand fra vandselskab er underlagt regler for tilknyttede aktiviteter i hht. Vandsektorloven. Tilladelser til udledning af spildevand fra den/de virksomheder, der udleder spildevand til kloak/recipient MBL Afgift for ledningsført vand: skal afklares hos SKAT 07/05/2015 HVILKE GENANVENDELSER AF VAND ER MULIGE I DAG? Muligt Ikke tilladt Mellem to eller flere virksomheder Vand til produktions- og proces formål med eller uden vandbehandling Vand til formål, som omfattes af husholdningsbrug inkl. vand til toiletskyl og tøjvask (Drikkevandsbekendtgørelsen) Mellem vandselskab og en eller flere virksomheder Vand til produktions- og proces formål med eller uden vandbehandling Vand til formål, som omfattes af husholdningsbrug inkl. vand til toiletskyl og tøjvask (Drikkevandsbekendtgørelsen) Mellem virksomheder og boliger Opsamlet regnvand fra tage m. tinglysning af ledninger på tværs af matrikler Vand af ikkedrikkevandskvalitet excl. opsamlet regnvand fra tage Mellem vandselskab og boliger Vand af ikkedrikkevandskvalitet: ikke omfattet af gældende regulering for almene vandforsyningsanlæg 07/05/2015 HVORDAN FREMMES GENBRUG AF VAND I INDUSTRIELLE SYMBIOSER? • Nemmere identifikation af vandkilder/forbrug: • Del af kommunal planlægning & erhvervsstruktur • Erhvervssamarbejder – også om vand • Husk indberetninger til Jupiterdatabasen om grundvandssænkninger m.v. • Guide til prisfastsættelse af sekundavand – særligt for vandselskaber • Skabelon for samarbejder og aftaler om genbrug af vand i erhvervssymbioser inkl. bestemmelser ved udtrædelse. • Klarlægge reguleringsforhold vedr. genbrug mellem virksomheder/vandselskaber og boliger • Skabelon for risikovurdering, som kan ligge til grund for styrelsers vurderinger • • • • Sundhed Arbejdsmiljø Miljø/natur Byggeri/installationer 07/05/2015 CASE 3: GENBRUG AF VAND I VANDKIOSKER • LETTERE FORURENET GRUNDVAND I KØBENHAVN • REGNVAND OG EVT. RENSET SPILDEVAND • VAND FRA REGNVANDSBASSIN TIL VANDING I BOLIGOMRÅDE 07/05/2015 VANDKIOSKER • Særlige sikrede tapsteder, hvor fx slamsugere og gartnere kan hente vand. • Etableres primært af hensyn til drikkevandssikkerheden for at undgå risiko for tilbageløb af beskidt vand til drikkevandsledninger. • Sekundavand kan bruges i stedet for drikkevand. Lettere forurenet grundvand Regnvand og evt. renset spildevand 07/05/2015 ERFARINGER • Store potentialer for at spare på drikkevandet ved genbrug af vand fra forurenede og lukkede drikkevandsboringer, grundvandssænkninger og opsamlet regnvand. • Stor signalværdi i ikke at belaste drikkevandssystemet til formål, der ikke kræver drikkevandskvalitet. • Potentiale for at undgå kontaminering af drikkevandssystemet. • Få brugere! 07/05/2015 OPLEVEDE BARRIERER • Miljøpåvirkninger ved udledning af genbrugt vand: • Kompliceret proces • Manglende retningslinjer • Arbejdsmiljøpåvirkningerne ved brug af sekundavand: • Uklare • Manglende vejledning • Uklart hvordan vandet skal prissættes Foto: Københavns Kommune 07/05/2015 HVILKE GENANVENDELSER AF SEKUNDAVAND ER MULIGE I DAG? Sekundavand i form af Grundvand fra Lukkede drikkevandsboringer Grundvandssænkninger Drænvand Overfladevand Søer Vandløb Regnvandsbassiner Muligt Ikke tilladt Såfremt der kan meddeles Brug af sekundavand der kan skade miljøet • Indvindingstilladelse • Udledningstilladelse Brug af sekundavand der kan skade menneskers sundhed Brug af renset spildevand til manuel spuling (kloakarbejder) 07/05/2015 VURDERING AF MILJØPÅVIRKNINGERNE Indvindingstilladelse (VFL): Udledningstilladelse (MBL): • • Generel beskrivelse af projektet, herunder lokalitet og vandmængde • Beskrivelse af spildevandsoplandet • Vurdering af nødvendige renseforanstaltninger Generel beskrivelse af projektet, herunder lokalitet, vandmængde og formål med indvindingen • Redegør for vandkvaliteten – fremmedstoffer og evt. nødvendige renseforanstaltninger • Redegør for hvilke aktiviteter der foregår inden for det område, vandet opsamles fra. • Grundvandsboringer anmeldelsespligtig jf. VVM-bekendtgørelsen bilag 2, punkt. nr. 2c: Dybdeboringer, vandforsyningsboringer Vurdering af recipientens påvirkning fra udledningen – risikovurdering • Kendte jord- og grundvandsforureninger, der kan få indflydelse på udledningen Konkret risikovurdering 07/05/2015 ARBEJDSMILJØET 1. Undersøg vandkvaliteten – identificer fremmedstoffer 2. Lav konkret vurdering af arbejdsmiljømæssige risici Ved tvivl – kontakt Arbejdstilsynets hotline på 70 12 12 88 Vejledning i fx • At-vejledning C.0.1, Stoffer og materialer. • At-vejledning C.0.18, Udsættelse for bakterier, svampe og andre mikroorganismer • At-vejledning D.2.20, Brug af vandtryk til rengøring, afrensning, skæring mv. • Berøring • Aerosoler/indånding • Dokumenter sikkerhedsforanstaltninger og instruér medarbejdere 3. Beskyt jer mod det, der er farligt! • Vaccination • Værnmidler fx handsker/masker 07/05/2015 HVORDAN FREMMES GENBRUG AF VAND I VANDKIOSKER? • Retningslinjer for vurdering af miljø og arbejdsmiljøpåvirkningen. • Skabelon for risikovurdering, som kan ligge til grund for myndighedernes vurderinger • Miljø/natur • Arbejdsmiljø • Certificeringsordning! Ex: Certificeringsordningen for transportable konstruktioner (cirkus, tivolier og lign), der erstatter kravet om byggetilladelse • Guide til prisfastsættelse af sekundavand – særligt for vandselskaber • Fastsættelse af kvalitetskrav til sekundavand 07/05/2015 CASE 4: BRUG AF SEKUNDAVAND I NYE BYOMRÅDER • NORDHAVNEN I KØBENHAVN • STENLØSE SYD I EGEDAL KOMMUNE 07/05/2015 NYE BYOMRÅDER Lokal indvinding af lettere forurenet grundvand Afsaltning af havvand til toilet og tøjvask Afsaltning af havvand til drikkevandskvalitet Regnvand og gråt spildevand suppleret med drikkevand 07/05/2015 ERFARINGER – NYE BYOMRÅDER • Ikke mange praktiske erfaringer – mest analyser, beregninger og forprojekter, men stort potentiale. • Mindre tekniske problemer kan opleves, så anlægget er ude af drift. • Interviews viser, at borgerne generelt er positive over for brug af sekundavand til formål, der ikke kræver vand af drikkevandskvalitet. • Beregninger viser, at med den nuværende teknologi og pris på drikkevand er anlæg til sekundavand dyrere end traditionel vandforsyning. • Borgerne mener, at prisen på sekundavand skal være den samme eller mindre end prisen på drikkevand. • Det kræver vilje fra politikere og myndigheder at bruge sekundavand i nye byområder 07/05/2015 OPLEVEDE BARRIERER – NYE BYOMRÅDER • Kun regnvand opsamlet på tage kan anvendes. • Kan vand af ikke-drikkevandskvalitet bruges i to-strengede systemer? • Kan lokal rensning af sekundavand til drikkevandskvalitet leveres i et et-strenget system? • Sekundavand er dyrere end traditionel vandforsyning. • Bygherre er ikke fremtidig driftsherre. Dyre sekundvandsanlæg mindsker fortjeneste. • Takster og regler for forsyning med sekundavand fra Forsyningsselskaber er uklare. • Borgerne skal tilvendes til to vandtyper i boligerne. • Der er ikke sammenhæng mellem planer i kommunerne og anvendelse af regnvand i boliger (fx grønne tage >< LAR >< brug som sekundavand). 07/05/2015 HVILKE GENANVENDELSER AF SEKUNDAVAND ER MULIGE I DAG I NYE BYOMRÅDER? Muligt Ikke tilladt Regnvand fra tage til toiletskyl og tøjvask • Enfamiliehuse • Etageboliger efter tilladelse • Institutioner og bygninger med offentlig adgang efter tilladelse og drøftelse med sundhedsstyrelsen (Kun toiletskyl). Institutioner, hospitaler, plejehjem og andre institutioner for særligt følsomme grupper (Drikkevandsbekendtgørelsen). Vand af drikkevandskvalitet fra andre kilder end almene vandværker: • Hvis vandet har eller kan renses lokalt til drikkevandskvalitet • • • • • Brakvand Havvand Lettere forurenet grundvand Regnvand fra andre flader Drænvand 07/05/2015 REGULERINGSFORHOLD – NYE BYOMRÅDER Tilladelser Regnvand til tøjvask og toiletskyl Tilladelse til etablering af anlæg for alle andre end enfamiliehuse Lov VFL Vær opmærksom på…… Drikkevandsbekendtgørelsen Bygningsreglementet Rørcenter-anvisning 003: Brug af regnvand til wc-skyl og vaskemaskiner i boliger Vand af drikkevandskvalitet Tilladelse til indvinding VFL Tilladelse til vandbehandling VFL Indvinding af havvand kræver tilladelse fra Miljøministeriet Sundhedsmyndighederne skal inddrages 07/05/2015 HVORDAN FREMMES GENBRUG AF VAND I NYE BYOMRÅDER? • Brug af regnvand opsamlet fra andre flader end tage. • Brug af sekundavand fra andre kilder fx brakvand, lettere forurenet grundvand eller drænvand. • Brug af sekundavand til andre formål end tøjvask og toiletskyl. • Differentieret definition af husholdningsforbrug i ”konsum” og ”andet”. • Kvalitetskrav til sekundavand. • Mere kommunikation og viden om genbrug af vand. • Obligatorisk tilsynsordning a la ”Skorstensfejerordning”. • Politisk vilje, visioner og planer målrettet brug af sekundavand. 07/05/2015 TEKNOLOGI Erfaringer: Behov for udvikling: • Teknologien findes, men har ikke været anvendt i stor stil i Danmark. • Samle kendt teknologi i standardløsninger. • Der mangler erfaringer med indkøring, drift og vedligholdelse af mindre sekundavandsanlæg. • Udvikle installationsmaterialer som gør sekundavandsanlæg billigere og højner sikkerheden. • Udvikling af specialuddannelser, tilsynsordning og anmeldeordning. • Bæredygtig og brugervenlig teknologi til desinfektion af stillestående vand. • Koordinere og samtænke løsninger inden for regnvandshåndtering og genbrug af vand. • Optimeret teknologi til rensning af regnvand ift. sundhedsskadelige stoffer og driftssikkerhed efter tørvejrsperioder. 07/05/2015 ØKONOMI • Økonomi opleves som barriere for at etablere sekundavandsanlæg • Hvornår kan det betale sig? • Hvad er tilbagebetalingstiden? • Forskellige priser for vand og afløb samt tilskudsordninger i forskellige forsyningsområder • Mulighed for at opveje økonomi i forhold til andre aspekter – miljøprofil, klimatilpasning m.v. 07/05/2015 REGNEARK TIL ØKONOMIBEREGNING FINDES PÅ WWW.NST.DK • Overslagspriser • Så generelt som muligt for brugervenlighed -> usikkerhed! • ”Huskeliste” til primære komponenter i anlæg Usikkerhed • Mulighed for manuelle op/nedjusteringer i forhold til overslagspriser • Mulighed for indtastning af egne, specifikke priser 0 10 30 100 m3/t 07/05/2015 OPLYSNINGER, DER SKAL INDTASTES • Opsamlede vandmængder (sekundavand) • Tagareal og hældning • Forventet forbrug af sekundavand til erstatning for drikkevand • Afstande • Dybde af boringer • Længde af vandindtag v. overfladevand • Nedgravede ledninger • Ledninger i bygninger • Evt. vandbehandlingsmetode og størrelse af anlæg • Lokale priser • vand, afledning og el • Tilskud • Årlig nedbør, lokalt • Forventet levetid af anlæg • Maks. opbevaringstid af opsamlet vand i beholder 07/05/2015 EKSEMPEL FOR ENFAMILIEHUS 07/05/2015 BESPARELSER – EKSEMPEL PÅ REGNVANDSANLÆG 07/05/2015 HVORDAN KAN BARRIERERNE OVERKOMMES? Fokus på 3 muligheder: • Tydeligere regulering med flere muligheder for genbrug af vand inkl. økonomiske incitamenter. • Lokal identifikation af kilder til sekundavand og potentielle forbrugere. • Skabe praksis for koblinger mellem klimatilpasningstiltag og genbrug af vand. 07/05/2015 TYDELIGERE REGULERING • Vandforsyningsloven: Definition af sekundavand og pligt til indberetning af sekundvandsressourcer til fx GEUS’ Jupiterdatabase. • Drikkevandsbekendtgørelsen: Udvide mulighederne for at bruge andet vand end tagvand som sekundavand og i flere typer ejendomme. Indføre krav om anmeldelse og tilsyn med sekundavandsanlæg og fastlægge kvalitetskrav til sekundavand. • Vandsektorloven: Fastlægge mulighed for at vandselskaber kan levere sekundavand og fastlægge regler for at prissætte sekundavand. • Bekendtgørelse om afgift på ledningsført vand: Tydeliggøre om afgift for ledningsført vand gælder for sekundavand. • Bekendtgørelse om kloakarbejder: Fjerne bestemmelsen om at ”Renset spildevand ikke må benyttes til manuel spuling,” og begræns reguleringen af mulighederne herfor i arbejdsmiljøreguleringen. • Miljøbeskyttelsesloven: Indføre en certificeringsordning for brugere af sekundavand fra vandkiosker som alternativ til krav om udlednings- eller nedsivningstilladelse samt standardisere risikovurderingen af udledningen af vand. 07/05/2015 TYDELIGERE REGULERING - FORTSAT • Spildevandsbekendtgørelsen: Lette mulighederne for at føre sekundavand på tværs af matrikler og præcisere, at bekendtgørelsen alene finder anvendelse på vand, der afledes med henblik på bortskaffelse og ikke på vand, der afledes med henblik på genbrug/genanvendelse hos andre forbrugere. • Planloven: Indføre mulighed for at fastsætte retningslinjer for beliggenheden af områder til virksomheder, hvor der af hensyn til at begrænse belastningen på drikkevandsressourcerne må stilles særlige krav fx til genbrug af vand på tværs af virksomheder. • Vejledning for genbrug af vand/sekundavand: • Klare henvisninger til eksisterende materialer eller nye vejledninger om vurdering af risikoparametre i vandet i relation til anvendelsen, herunder sundhed og miljøpåvirkning ved brug og udledning. • Udarbejde skabelon til risikovurdering, som ansøger skal udfylde ved ansøgning om tilladelse til brug af sekundavand. • Præcisering af, i hvilket omfang der skal føres tilsyn med sekundavandsanlæg. 07/05/2015 LOKAL IDENTIFIKATION AF KILDER OG FORBRUGERE • Udvikle model, hvor kommuner og forsyninger samarbejder. • Kommunerne har viden om vandkilder, da de giver tilladelser til indvinding og udledning/afledning/nedsivning af vand. • Forsyningerne afregner med deres kunder og har viden om forbruget af drikkevand og afledte mængder spildevand. • Kortlægge vandstrømme og -kvaliteter hos de mest vandforbrugende virksomheder. 07/05/2015 KOBLING MELLEM KLIMATILPASNING OG GENBRUG AF VAND • Genbrug af vand kan i større grad indarbejdes i lokal håndtering af regnvand • Tilbagebetaling af tilslutningsbidrag for regnvand er et økonomisk tilskud til et regnvandsanlæg. • Større samarbejde mellem spildevandsforsyning, vandforsyning og kommune. • Tilpasning af sektorplaner og måske andre planer. 07/05/2015 GENBRUG AF VAND – MULIGHED ELLER NØDVENDIGHED? • Genbrug af vand er ikke “top of mind” i Danmark. • Det er interessant, men ikke en nødvendighed. • Der er generelt ikke vandressourcemangel i Danmark, og vi er kommet langt med vandbesparelser. • Reguleringen af vandområdet er fokuseret på brug af uforurenet grundvand til drikkevand og udledning af spildevand efter rensning. • Danmark har en stærk position inden for vand internationalt set. • God ekspertise inden for genbrug af vand herhjemme kan derfor øge eksport til udlandet. 07/05/2015 HVORDAN SER KOMMUNERNE PÅ ANVENDELSE AF SEKUNDAVAND? Hvad kan brug af sekundavand bidrage til hos jer i forhold til klimatilpasning, vandkredsløb, vandforbrug og bæredygtighed? 07/05/2015 HVORDAN SER KOMMUNERNE PÅ ANVENDELSE AF SEKUNDAVAND? Kan øget anvendelse af sekundavand stimulere vækst og erhvervsudvikling og hvordan? 07/05/2015 HVAD TAGER I MED HERFRA? Marianne Marcher Juhl Rambøll Vand Tlf: 6151 6428 Mail: mbmj@ramboll.dk 07/05/2015
© Copyright 2024