Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Niels Peter Utoft Nielsen Koldbromøllevej 27 9750 Østervrå Via mail: utoft.agro@gmail.com Tel.: +45 98 45 50 00 post@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk CVR-nr. 29189498 Dato: 31. marts 2015 Tilladelse til ændring af husdyrproduktionen på ejendommen Koldbromøllevej 34, 9750 Østervrå Frederikshavn Kommune giver hermed tilladelse efter § 10 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug1 til ændring af dyreholdet på ejendommen Koldbromøllevej 34, 9750 Østervrå. Kommunen har vurderet, at tilladelsen kan meddeles uden yderligere vilkår, idet det forudsættes, at projektet gennemføres i overensstemmelse med den indsendte ansøgning - se nedenstående projektbeskrivelse. Offentliggørelse Tilladelsen vil blive offentliggjort på Frederikshavn Kommunes hjemmeside den 31. marts 2015. Flere oplysninger Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte undertegnede på telefon 9845 6272 eller e-mail: anmh@frederikshavn.dk. Projektbeskrivelse Tilladelsen er givet på grundlag af den indsendte ansøgning og efterfølgende tilpasninger. Projektets væsentligste elementer er følgende: 1 Husdyrproduktionen ændres fra 82 malkekøer, 20 småkalve (0-6 mdr.) og 70 kvier (6 mdr. – kælvning) til fremover 156 kvier, st. race (6 mdr. – kælvning). Alle kreaturer både før og efter ændringen er af stor race. Omregnet til DE (dyreenheder) er der tale om en reduktion af dyreholdet fra 148,07 DE til fremover 74,29 DE. Ændringen gennemføres indenfor ejendommens eksisterende produktionsbygninger og der er således ikke nybyggeri i forbindelse med ændringen. Kvier opstaldes i sengestald med fast gulv efter ændringen. Der er ikke foretaget vægt- eller foderkorrektioner og der er ingen dyr på græs efter ændringen. Husdyrgødning opbevares i ejendommens to eksisterende gylletanke. Der er flydelag på de to gylletanke. Al husdyrgødning udbringes på arealer hørende til bedriften. Bedriftens udbringningsarealer reguleres i miljøgodkendelse for ejendommen Koldbromøllevej 27, 9750 Østervrå. Hjørring Kommune er myndighed på denne godkendelse. Frederikshavn Kommune har afgivet høringssvar til Hjørring Kommune, for så vidt angår arealer beliggende i Frederikshavn Kommune. Lovbekendtgørelse nr. 1486 af 4. december 2009 Center for Teknik og Miljø Sagsnummer: 15/1740 Sagsbehandler: Anne Marie Henriksen Direkte telefon.: 9845 6272 Mail: anmh@frederikshavn.dk Placeringen af dyreholdet fremgår af nedenstående kortudsnit: Høringer Forud for denne tilladelse har Frederikshavn Kommune foretaget en høring af ejendommens matrikulære naboer. Der er ikke kommet bemærkninger fra naboer i forbindelse med denne nabohøring. Idet anlægget ligger tæt på grænsen til Hjørring Kommune, har sagen været i høring i Hjørring Kommune. Høringssvaret fra Hjørring Kommun er vedlagt som bilag. Udkast til afgørelsen har været i partshøring hos ansøger og dennes konsulent. Konsekvensradius for lugt er beregnet til 158 meter. Der er ingen naboer indenfor konsekvensradius. Der er ikke kommet bemærkninger i forbindelse med partshøringen. Kommunens vurdering Kommunen finder, at de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forurening ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik er truffet og at husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne. Kommunen vurderer endvidere, at til- og frakørsel til anlægget kan ske uden væsentlige miljømæssige gener for de omboende. Frederikshavn Kommune skønner, at projektet ikke i øvrigt vil forringe levevilkårene for dyre- og plantearter i nærmeste Natura2000-område eller dyr og planter i øvrigt der er omfattet af Habitatdirektivets bilag IV. Projektet er ligeledes vurderet at have en neutral effekt på fredninger i området. Kommunen har desuden vurderet, at projektet ikke vil føre til en væsentlig påvirkning af naturarealer, herunder kategori 1-, 2- og 3-natur. Side2/10 Anvendelsen af bedste tilgængelige teknologi Det fremgår af vejledningen til Husdyrloven (Skov- og Naturstyrelsen), at når det gælder kravet om anvendelse af bedste tilgængelige teknik, i sager der behandles efter §10 i Husdyrloven, er det udgangspunktet, at den generelle regulering er tilstrækkelig, når der ikke er særlige forhold i forbindelse med beliggenheden. På den baggrund vurderes det at den ansøgte udvidelse lever op til kravet om anvendelse af BAT. Anlæggets indvirkning på landskab og naboer Der er ingen nybyggeri i forbindelse med den ansøgte ændring af husdyrproduktionen og dermed ingen påvirkning af landskabet. Nærmeste nabo ligger i en afstand af ca. 270 meter og der er over 500 meter til samlet bebyggelse, lokalplanlagte områder i landzone, sommerhusområder samt eksisterende eller planlagt byzone. Det er kommunens vurdering, at det ansøgte projekt ikke vil give anledning til væsentlige gener i forhold til naboer. Påvirkning af natur fra anlægget Den omkringliggende natur består af enge, moser og overdrev. Der er ingen fredninger i nærheden af anlægget. Baggrundsbelastningen i dette område af Frederikshavn Kommune er på 15 kg N/ha/år. Der er foretaget beregninger af ammoniakdepositioner på de nærmeste naturarealer, i de forskellige retninger samt til de naturarealer hvor der forventes at kunne være en problemstilling. På den baggrund er der foretaget en vurdering af hvilken kategori (1, 2, 3 eller øvrig natur beskyttet efter naturbeskyttelseslovens §3) de forskellige naturarealer hører til og til projektets naturpåvirkning generelt. Og der er foretaget en besigtigelse af de relevante naturarealer. Ifølge § 9 i bekg. om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug skal beskyttelsesniveauerne i bilag 3 til bekendtgørelsen overholdes. Nedenstående skema viser kommunens beregninger af ammoniakdepositioner. Placeringen af de enkelte punkter fremgår af det efterfølgende kortbilag Pkt. Potentiel kategori Naturtype Beregnet merdep. Beregnet totaldep. (kg N/ha/år) (kg N/ha/år) 1 2 Sø 0,1 0,2 2 2 Sø 0,0 0,1 3 2 Sø 0,0 0,1 4 2 Sø 0,0 0,2 5 2 Sø 0,0 0,2 6 2 Sø 0,0 0,0 7 2 Mose 8,6 15,7 8 2 Mose 0,0 0,1 9 2 Mose -0,2 0,6 10 2 Mose 0,0 2,1 11 2 Overdrev 0,0 0,1 12 3 Hede 0,0 0,2 Side3/10 Side4/10 Der er ingen kategori 1-natur i nærheden af anlægget. Den maksimalt tilladte ammoniakdeposition på kategori 2 natur er 1,0kg N/ha/år. Nærmeste potentielle kategori 2-natur ligger 40m nord for anlægget. Punkt 7 modtager 15,7 kg N/ha/år og punkt 10 modtager 2,1 kg N/ha/år i totaldeposition. Begge punkter er registreret som moser og dermed potentiel kategori 2-natur. Arealerne er derfor besigtiget. Ved besigtigelsen blev det fastslået at punkt 7 og 10 ikke er højmoser, og at arealerne derfor ikke er kategori 2 natur. De øvrige potentielle kategori 2-naturarealer overholder alle afskæringskriteriet og er derfor ikke besigtiget. Ammonialfølsomme naturtyper, der ikke er omfattet af kategori 1 og 2, er kategori 3 natur. I forhold til kategori 3 natur skal kommunen foretage en konkret vurdering af om der skal fastsættes krav. Kommunen kan tillade en merdeposition, der er >1,0 kg N/ha/år, men ikke stille krav om en merdeposition <1,0 kg N/ha/år. Punkt 10 og 12 er kategori 3 natur, men da arealerne modtager en merdeposition på 0,0 kg N/ha/år, stiller kommunen ingen krav. Punkt 7 er kategori 3 natur og modtager hhv. 8,6 kg N/ha/år i merdeposition, og arealet er besigtiget. Mosen ved punkt 7 er kalkrig og har et tålegrænseinterval på 15-25 kg N/ha/år. Tilstanden for mosen er vurderet som en ringe naturtilstand. På arealet blev der fundet en række arter som engkabbeleje (*), tagrør, vorterod og karse. Tagrør var en dominerende art. Tilstedeværelsen af disse arter betyder, at mosen er ikke følsom – moderat følsom overfor ammoniakpåvirkning og at tålegrænsen for denne mose ligger i øvre ende af tålegrænseintervallet, dvs. 21,5-25 kg N/ha/år. Mosen får en merbelastning på 8,6 kg N/ha/år og en baggrundsbelastning på 15 kg N/ha/år. Dermed er tålegrænseintervallet ikke overskredet, og der stilles ingen krav. Øvrig natur beskyttet efter naturbeskyttelseslovens §3 Ifølge DMU er den faglige vurdering, at det vil være vanskeligt at påvise en effekt på et naturområde, som følge af belastning fra en enkelt kilde, ved en merbelastning på <1kg N/ha. Det er altså Frederikshavns kommunes vurdering, at §3 i naturbeskyttelsesloven umiddelbart vil være overholdt ved en ammoniak merbelastning på <1kg N/ha/år til naturarealer. Mosen ved punkt 7 er beskyttet efter §3 og ligger i den øvre ende af tålegrænseintervallet for ammoniakdeposition, 21,5-25 kg N/ha/år. Derfor vurderes det, at mosen kan tåle en merdeposition på 8,6 kg N/ha/år uden at det vil medføre en tilstandsændring i mosen. De nærliggende beskyttede naturområder, herunder heden i pkt. 12, modtager alle <1,0 kg N/ha/år og det vurderes derfor at tilstanden på naturarealerne ikke vil ændres som følge af det ansøgte. Natura 2000 områder, bilag IV-arter Det nærmeste internationale naturbeskyttelsesområde er nr. 217, Nymøllebæk og Nejsum Hede. Området ligger omkring 4,7 km sydøst for anlægget. Grundet afstanden vurderer Frederikshavn Kommune, at belastningen fra stald og lager ikke vil være til ugunst for udpegningsgrundlaget i det internationale beskyttelsesområde. En række dyr og planter omfattet af habitatdirektivets bilag IV kan have levested, fødesøgningsområde eller sporadisk opholdssted på egnen omkring det ansøgte anlæg. På baggrund af faglig rapport nr. 635 fra DMU samt øvrigt kendskab til området vurderes umiddelbart, at det kunne være: spidssnudet frø, markfirben, løgfrø, odder, dværgflagermus, skimmelflagermus, langøret flagermus, vandflagermus og gul stenbræk. Det ansøgte projekt vurderes at have en neutral effekt på levesteder samt yngle- og rasteområder for de nævnte arter. Dette tilskrives, at projektet vurderes ikke at medføre nogen ændring i naturtilstanden af nærliggende naturarealer. Potentiel forekomst i området af de nævnte bilag IV-arter vurderes knyttet til områdets beskyttede naturarealer, småskove, vandløb og udyrkede arealer i øvrigt. Frist for udnyttelse Denne tilladelse bortfalder hvis den ikke er udnyttet inden 2 år fra dags dato. Tilladelsen anses for udnyttet ved iværksættelse af bygge- og anlægsarbejder. Hvis denne tilladelse ikke har været helt eller delvis udnyttet i 3 på hinanden følgende år, bortfalder den del af tilladelsen, der ikke har været udnyttet i de seneste 3 år. Klagevejledning Kommunens afgørelse kan inden 4 uger efter annonceringen, dvs. senest den 28. april 2015, påklages til Natur- og Miljøklagenævnet, jf. vedlagte klagevejledning. Hvis afgørelsen bliver påklaget bliver du orienteret. En klage over denne afgørelse har som udgangspunkt ikke opsættende virkning, medmindre klagenævnet bestemmer andet. Afgørelsen må gerne udnyttes inden klagefristen udløber. Andre tilladelser Under forudsætning af, at opbevaring og håndtering af husdyrgødning m.v., samt indretning af anlæg til samme sker i overenestmemsle med husdyrgødningsbekendtgørelsen anses anmeldelse efter §§ 35-36 i Side5/10 husdyrgødningsbekendtgørelsen for at være indgivet. Kommunen har ingen indsigelser til anmeldelsen. Denne afgørelse omfatter ikke byggetilladelse. Vær opmærksom på, at byggetilladelser skal søges digitalt gennem Byg og Miljø. Med venlig hilsen Anne Marie Henriksen Center for Teknik og Miljø Bilag: Høringsvar fra Hjørring Kommune Klagevejledning Kopi til: LandboNord, att: Karoline Holst – via mail: kho@landbonord.dk Naturstyrelsen, Haraldsgade 53, 2100 København Ø – via nst@nst.dk Sundhedsstyrelsen, Embedslægerne Nordjylland, Nytorv 7, 2. sal, Postboks 1826, 9000 Aalborg – via senord@sst.dk Danmarks Fiskeriforening, Nordensvej 3, Taulov, 7000 Fredericia – via mail@dkfisk.dk Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark , Kirkedalsvej 4, Vedslet, 9732 Hovedgård – via nb@ferskvandsfiskeriforeningen.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Reventlowsgade 14, 1., 1651 København V – via ae@aeraadet.dk Forbrugerrådet, Fiolstræde 17, Postbox 2188, 1017 København K – via fbr@fbr.dk Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø – via: dnfrederikshavn-sager@dn.dk Danmarks Naturfredningsforening, Frederikshavn Afdeling, v/ Eigil Torp Olesen, Langthjemvej 10, 9900 Frederikshavn – via frederikshavn@dn.dk Danmarks Sportsfiskerforbund, Worsaaesgade 1, 7100 Vejle – via: post@sportsfiskerforbundet.dk Danmarks Sportsfiskerforbunds miljøkoordinator Per Michael Sonnesen, Asgård 48, 9700 Brønderslev – via: per.sonne@mail.tele.dk Friluftsrådet, v/Thomas Elgaard Jensen, Kragkærvej 5, Astrup, 9800 Hjørring – via: vendsyssel@friluftsraadet.dk Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade 140, 1620 København V – via natur@dof.dk Dansk Ornitologisk Forening, v/Kurt Rasmussen, Frismosevej 27, 9330 Dronninglund – via frederikshavn@dof.dk Lystfiskerforeningen for Frederikshavn og Omegn, v/Jens R. Larsen, Harald Lunds Gade 31, 9900 Frederikshavn – via formand@lystfisker.frhavn.dk Det Økologiske Råd, Blegdamsvej 4B, 2200 København N – via husdyr@ecocouncil.dk Vendsyssel Historiske Museum, Museumsgade 3, 9800 Hjørring – via vhm@vhm.dk Voer Å Sportsfiskerforening, v/Nicolai Jørgensen, Skævevej 15, 9352 Dybvad – via lmjnj@mail.dk Side6/10 Bilag 1 Høringssvar fra Hjørring Kommune Hjørring Kommunes vurdering af ændring på Knagholt Hjørring Kommune har vurderet ansøgningen om miljøtilladelse på Koldbromøllevej 34, Østervrå idet anlægget ligger mindre end 300 m fra kommunegrænsen. Der er ingen udspredningsarealer i Hjørring Kommune hørende til ejendommen. Hjørring Kommune har vurderet, om der i forbindelse med ændringen er behov for beskyttelse af naturen med dens bestand af vilde planter og dyr og deres levesteder, herunder områder, der er beskyttet mod tilstandsændringer, udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde eller udpeget som særligt sårbart over for næringsstofpåvirkning2. Kommunen har konkret vurderet, om der er naturområder, der efter Kommunens vurdering ikke beskyttes tilstrækkeligt af beskyttelsesniveauerne i Husdyrgodkendelsesloven3. Endvidere har Kommunen vurderet, om det ansøgte projekt i sig selv eller tilsammen med andre planer og projekter kan påvirke Natura 2000-områder og/eller yngle- eller rasteområder for habitatdirektivets bilag IV-arter væsentligt4. Herved har Kommunen sikret sig, at husdyrbruget kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, der er uforenelige med hensynet til omgivelserne5. Hjørring Kommunes vurdering af ændringens påvirkning af naturen, herunder beregninger af ammoniakafsætning, omfatter hele husdyrbruget, dvs. både eksisterende og nye anlæg. Kategori 1- natur Screening Husdyrbruget ligger mere end 11 km fra nærmeste Natura 2000 område i Hjørring Kommune. Da driften af husdyrbruget ikke omfatter arealer indenfor internationale naturbeskyttelsesområder, vurderer Kommunen, at ammoniakfordampning igennem luftbåren ammoniak umiddelbart er den eneste potentielle påvirkning af terrestriske naturtyper og arter, der er udpegningsgrundlag for det nævnte Natura 2000 område. Med henvisning til stor afstand og eksponentielt aftagende ammoniakbelastning med afstand fra kilden, er det ikke fundet relevant at beregne bidrag til luftbåren ammoniakbelastning i det nævnte område. Bedriftens andel af den luftbårne ammoniakbelastning af terrestriske naturtyper i området vil være marginal og øget ammoniaktab som følge af udvidelsen medfører ikke nogen beregningsmæssig øget ammoniakbelastning. Konsekvensvurdering & Konklusion Kommunen konkluderer på ovenstående baggrund, at det ikke er nødvendigt at foretage en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000områder. Kategori 2- natur I nærheden af ejendommen er der ikke registreret kategori 2-natur. Nærmeste kategori 2-natur er et overdrev over 2,5 hektar beliggende mere end en kilometer fra husdyrbruget. 2 Jf. § 23 stk. 2 i Husdyrgodkendelsesloven Jf. § 29 i Husdyrgodkendelsesloven 4 Jf. §§ 7, 8 og 11 i Bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (habitatbekendtgørelsen). 5 Jf. § 19 stk. 2 i Husdyrgodkendelsesloven 3 Side7/10 Kategori 3- natur I nærheden af husdyrbruget er der registreret flere overdrev, moser, enge og vandhuller beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3 (Fig. 1). For kategori 3-natur gælder, at kommunen ikke kan fastsætte krav om en samlet, maksimal merdeposition på mindre end 1,0 kg N/ha per år, men kan dog efter konkret vurdering tillade mere end 1 kg N/ha per år. Naturpunkt 1: En mose på ca. 0,6 ha, der er omfattet af Naturbeskyttelsesloven § 3. Mosen er beliggende i en lavning langs et tilløb til Voers Å. Arealet er en mosaik af enge, vandhuller og mose langs bækken. Arealet ligger i område udpeget som værdifuldt naturområde i Kommuneplan 2013. Tålegrænsen for moser ligger i intervallet 15 - 25 kg N/ha/år, men afhænger af en konkret vurdering af det aktuelle areals naturkvalitet og artssammensætning. Den generelle baggrundsbelastning for arealet er 14,7 kg N/ha per år. Tålegrænsen for naturtypen er derfor ikke overskredet ved den generelle baggrundsbelastning. Det er i dette tilfælde ikke er nødvendigt at stille krav til den maksimalt tilladte merbelastning med ammoniak på arealet, da denne ikke overskrider 1,0 kg N/ha per år, hvilket er det skrappeste krav kommunen kan stille til kategori 3- natur. Ved ændringen tilføres 0,1 kg N/ha per år fra stald og lager (Tabel I), hvilket ikke overskrider den tilladte merbelastning på 1,0 kg N/ha per år for kategori 3- naturen. Påvirkning af yngle- og rasteområder for bilag IV arter Yngle- og rasteområder for arter opført på habitatdirektivets bilag IV, er beskyttet mod beskadigelse og ødelæggelse. Screening Hjørring Kommune har ikke registreret arter omfattet af EF-habitatdirektivets bilag IV i nærheden af husdyrbruget, men følgende arter omfattet af bilag IV kan have yngleeller rasteområder på arealer i nærheden. Odder Lutra lutra og flere arter af Flagermus findes udbredte i det meste af kommunen. Arterne vurderes dog ikke at blive negativt påvirket af øget ammoniakbelastning eller af andre forhold i forbindelse med udvidelse af husdyrbrug. Spidssnudet frø Rana arvalis, Løgfrø Pelobates fuscus, Strandtudse Bufo calamita, Stor vandsalamander Triturus cristatus og Markfirben Lacerta agilis, findes alle i dele af Kommunen. Disse arter kan potentielt alle blive negativt påvirket af øget ammoniaktilførsel til deres yngle- og rasteområder. Eksempelvis kan dette medføre forringet vandkvalitet i ynglevandhuller for padder eller det kan skabe øget tilgroning af lysåbne naturtyper, hvilket bl.a. medfører et ændret mikroklima med lavere temperatur, samt forringelser i fødeudbuddet til skade for både padder og firben. Yngle- og rasteområder for disse arter i området vil normalt begrænse sig til områder beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3. Nærmeste registrerede forekomst af kvælstoffølsomme bilag IV - arter ligger mere end 2,8 km fra husdyrbruget. Det er derfor ikke fundet relevant at beregne bidrag til luftbåren ammoniakbelastning. Konsekvensvurdering & Konklusion Kommunen konkluderer på ovenstående baggrund, at det ikke er nødvendigt at foretage en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på de nævnte bilag IV arter. Side8/10 Øvrige bemærkninger Vurderingen bygger på tolkning af luftfoto, beregning af ammoniakbelastning i husdyrgodkendelse.dk samt viden om tilstanden af konkrete naturarealer og udbredelsen af planter og dyr. Tabel I: Beregnet ammoniakbelastning i udvalgte naturpunkter. Naturpunkt 3 Naturtype Mose Natur-kategori 3 Vurderingsmetode* C Tålegrænse (kg N/ha per år) 15 – 25 Baggrundsbelastning (2012) (kg N/ha per år) 14,7 Merdeposition fra stald og lager (kg N/ha per år) 0,1 Tilladt merdeposition (kg N/ha per år) (1,0) Totalbelastning fra stald og lager (kg N/ha per år) 0,3 Tilladt totalbelastning (kg N/ha per år) - Afstand fra stald og lager til naturpunkt (m) 490 Planstatus Værdifuldt naturområde Vurderingen er foretaget ud fra metode C) naturvurdering kontor (på basis af luftfotos, topografi, tidligere besigtigelser, planstatus mv.). Afstand fra stald og lager er opgivet som kortest afstand til naturpunktet. Side9/10 Side10/10 Figur 1. Husdyrbrugets (blå markering) beliggenhed i forhold til naturpunkt 1 (rød prik)
© Copyright 2024