Skrillingeskolens læsepolitik Indholdsfortegnelse Grundlaget for skolens læsepolitik ....................................................................................................................... 4 Udgangspunktet for skolens læsepolitik ............................................................................................................... 4 Om faget ................................................................................................................................................................... 4 Fagets kerne .............................................................................................................................................................. 4 Skrillingeskolens læsepolitik ................................................................................................................................. 4 Mål ............................................................................................................................................................................ 4 Handleplan ................................................................................................................................................................ 5 Undervisningsmetoder og –materialer ..................................................................................................................... 5 Pædagogiske evalueringsredskaber og standardiserede tests ................................................................................. 5 Løbende evaluering og videndeling .......................................................................................................................... 6 Videreudvikling af skolens læsepolitik: ................................................................................................................. 6 Bilag 1- kommunikation ....................................................................................................................................... 7 Det at kunne blive forstået ....................................................................................................................................... 7 At afdække behov ..................................................................................................................................................... 7 Målsætning ............................................................................................................................................................... 7 Kommunikationsmetode/-former: ........................................................................................................................... 8 Kommunikationsgruppe............................................................................................................................................ 9 Bilag 2 – LUS (Læse Udviklings Skema) ................................................................................................................ 10 Indledning: .............................................................................................................................................................. 10 De tre faser i læseudviklingen ................................................................................................................................. 11 Illustration af LUS – Den udforskede fase, Fase 1 ................................................................................................... 12 LUS – Læseudviklingsskema – elevens oversigt ...................................................................................................... 13 LUS Læseudviklingsskemaet – lærerens oversigt ................................................................................................... 15 LUS Punkt 1 ............................................................................................................................................................. 17 LUS Punkt 2 ............................................................................................................................................................. 19 LUS Punkt 3 ............................................................................................................................................................. 21 LUS Punkt 4 ............................................................................................................................................................. 23 LUS Punkt 5 ............................................................................................................................................................. 25 LUS Punkt 6 ............................................................................................................................................................. 27 LUS Punkt 7 ............................................................................................................................................................. 29 LUS Punkt 8 ............................................................................................................................................................. 31 LUS Punkt 9 ............................................................................................................................................................. 33 LUS Punkt 10 ........................................................................................................................................................... 35 LUS Punkt 11 ........................................................................................................................................................... 37 2 Skrillingeskolens læsepolitik LUS Punkt 12 ........................................................................................................................................................... 39 LUS Punkt 13 ........................................................................................................................................................... 41 LUS Punkt 14 ........................................................................................................................................................... 43 LUS Punkt 15 ........................................................................................................................................................... 45 LUS Punkt 16 ........................................................................................................................................................... 47 LUS Punkt 17 ........................................................................................................................................................... 49 LUS Punkt 18a ......................................................................................................................................................... 51 Evalueringsværktøjer .............................................................................................................................................. 53 Bilag 3 – 123 Cirkus ABC ..................................................................................................................................... 54 3 Skrillingeskolens læsepolitik Grundlaget for skolens læsepolitik De ministerielle krav Vores syn på læsning At gøre læseundervisningen overskuelig for den enkelte lærer i det enkelte fag At sikre kontinuitet i læseundervisningen At opnå progression i den enkelte elevs læseudvikling Udgangspunktet for skolens læsepolitik Skolens læsepolitik tager sit udgangspunkt i den vejledende lokale læseplan for specialskoler vedr. faget dansk: Om faget På specialskolen er det vigtigt, at faget indgår som et delelement i en helhedsundervisning. Det betyder, at danskaktiviteterne indgår som et element i alle undervisningsaktiviteter – ikke mindst de, der tager udgangspunkt i den enkelte elevs kommunikative og sproglige kompetence. Fagets kerne Danskundervisningens grundlæggende færdigheder er at se, lytte, tale, skrive og læse. At udvikle sproglige kompetencer og evner til kommunikation er grundlaget for undervisningen for specialskoleeleven, og disse kompetencer skal her forstås i bredest mulig forstand. At udvikle skriftsproglige kompetencer skal ligeledes forstås bredt, dvs. disse kompetencer rummer ethvert for eleven relevant – færdighedsniveau med hensyn til læsning og skrivning. De centrale indholdsområder er verbalt sprog og kommunikation samt det skriftsproglige udtryk inklusiv litterære oplevelser. Skrillingeskolens læsepolitik Mål - At læselyst og læseglæde er nøgleord. At skabe ”den røde tråd” således, at der bliver sammenhæng mellem: Nonverbal kommunikation -> sprog /tale -> læse/skrive Det har vist sig, at man ved at arbejde systematisk, struktureret og med langsom progression kan bringe eleven til et fagligt niveau, som vi ikke tidligere troede var muligt. Eleven vil med dette opnå optimal udnyttelse af sine kompetencer og potentialer i forhold til læsning og forudsætningerne herfor. 4 Skrillingeskolens læsepolitik Handleplan Vi vil arbejde på at opnå kontinuitet i læseundervisningen under hele skoleforløbet. Dette gøres ved at lave en målrettet indsats inden for nedenstående områder: 1. kommunikation (se bilag 1) Nonverbal 2. sprog/tale (se bilag 2) Sproglig bevidsthed og opmærksomhed/fonologisk bevidsthed og opmærksomhed 3. læsning (se bilag 3) Bogstavlyd, afkodning og læseforståelse Undervisningsmetoder og – materialer Kommunikation Læs Med Symboler (LMS) Tegnediktat 123 Cirkus ABC Lydbilledlæsning (Jesper Ege) Læse-skrive undervisning Pædagogiske evalueringsredskaber og standardiserede tests Funktionstest SVKS (Skema til Vurdering af Kommunikation og Sprog) TRAS (Tidlig Registrering Af Sprogudvikling) LUS (LæseUdviklingsSkema) OS (ordstillelæsningsprøve) SL (sætningslæseprøve) TL (tekstlæsningsprøve) 5 Skrillingeskolens læsepolitik Ved undervisningen ”flettes” de enkelte områder: kommunikation, LMS (Læs Med Symboler), 123 Cirkus ABC (herunder ”ugens lyd”), tegnediktat, lydbilledlæsning (Jesper Ege) og læse/skrive således, at den enkelte elev undervises ud fra sine kompetencer / potentialer inden for sit kommunikative og skriftsproglige udviklingsniveau. Den enkelte elevs læse- skriveudvikling følges ud fra LUS-kompendiet mht.: Bøger, kendetegn ved fasen og udvikling af de enkelte punkter. Løbende evaluering og videndeling Evaluering: Elevernes sproglige og skriftsproglige udvikling evalueres løbende ud fra Funktionstest/ SVKS/TRAS/LUS samt standardiserede tests. Ovennævnte føres ind i den enkelte elevs læringsplan. TRAS/LUS resultaterne samles to gange årligt på elev-, klasse- og skoleniveau. Videndeling: Tilbud fra læsevejlederen/kommunikationsudvalget om workshops hvor idéudveksling, præsentation af nye materialer og videndeling foregår. Løbende idéudveksling/sparring på relevante møder omkring praksiserfaring med mere. HUSK: Alle elever kan være med på hvert sit plan med hver sin læringsstil. Alle elever får undervisning i læsning eller forudsætninger herfor mindst 3 gange om ugen. Alle elever har ret til en læsebog. Alle elever tilbydes lånemuligheder af bøger/materialer svarende til deres TRAS / LUS niveau på skolens mediatek. Videreudvikling af skolens læsepolitik: Danskudvalget med repræsentanter fra hver afdeling, tale-hørelærer og læsevejleder samt sparring fra ledelse og kommunikationsudvalg sikrer en løbende evaluering og videreudvikling af skolens læsepolitik samt udveksling af ideer og nye tiltag. Skolen har således fokus på, at det er en fortløbende proces at videreudvikle læsepolitik. 6 Skrillingeskolens læsepolitik Bilag 1- kommunikation Det at kunne blive forstået Er talen ikke tilstrækkelig i kommunikationen med andre, kan alternativ kommunikation erstatte eller supplere talen. Det at kunne udtrykke sig, er tæt knyttet sammen med oplevelsen af selvstændighed, selvrespekt og eget værd. Det er vigtigt, at man kan fortælle, hvad man gerne vil, ikke har lyst til og sætte ord på følelser og behov. Det at kunne blive forstået, hvis ikke første gang, så helst anden eller tredje gang gør, at eleven ikke taber lysten/modet til at kommunikere. De oplever samspillet/dialogen, der opstår, når man taler sammen og bliver forstået. Det øger deltagelsen i det sociale samvær mellem skole, familie, kammerater og andre, som er en del af elevens hverdag. Kommunikationslærernes mål er at være konsultativ i forhold til elevens kontaktlærer/kontaktpædagog og sikre, at de alternative kommunikationsformer inddrages i undervisningen og elevens hverdag. Kontaktlærer og – pædagog udarbejder bilag til læringsplanen. (se skema). Det er hensigten, at indholdet, der arbejdes med, på sigt, skal implementeres i dagligdagen. Dette opnås ved tæt samarbejde med kontaktlærer/pædagog. At afdække behov Når eleven starter på skolen, afdækkes behovet for alternativ kommunikation. Det foregår i samarbejde mellem indskolingsudvalget, kontaktlæreren, kontaktpædagogen, talehørelærer og kommunikationsudvalget (bilag i læringsplanen udfyldes). Der skal skabes et individuelt kommunikativt miljø for den enkelte elev med udgangspunkt i elevens kompetencer. Dette vil løbende blive evalueret, og er der behov, bliver der arbejdet med kommunikation i hele elevens skoleforløb. Målsætning Alternativ kommunikation har 2 målsætninger når taleevnen mangler: 1. At fremme og støtte elevens tale. 2. At sikre en alternativ kommunikationsform, hvis eleven ikke udvikler evnen til at gøre sig forståelig med talesproget. 7 Skrillingeskolens læsepolitik Kommunikationsmetode/-former: Tegn til tale En kommunikationsform, der primært anvendes hos børn, hvis ekspressive sprog er mangelfuldt/ikke eksisterende eller svært at forstå. Det understøtter talen at sætte tegn på de meningsbærende ord. (Tegn til tale kræver en rimelig finmotorik) Symboler Læsebøger/opgaver/materialer med symboler. Billeder hjælper sprogsvage elever, som ofte har problemer med forståelse, hukommelse og arbejdsstrategier. Læsebøger med symboler kan lette tilgangen til at læse og dermed give eleven øget livskvalitet. Kommunikationsbøger Kommunikationsbøger (ex. PODD) bruges som redskab/støtte til at få en kommunikation/dialog i gang. Hvis elevens talesprog ikke er forståeligt, kan det at pege på et billede give mening for andre børn/voksne. Bogen skal være individuel, så eleven også har mulighed for at fortælle om oplevelser hjemmefra, om familie medlemmer, interesseområder m.m. PECS (Picture Exchange Communication System) En metode som udvikler elevens spontane kommunikation, og som er systematisk sat op. Det er et udvekslingssystem, hvor eleven og den voksne udveksler billeder/symboler eller fotos. Eleven opnår en given ting/handling/aktivitet ved at udveksle et billede. Konkreter Ting bliver symbol for det, man skal. Eleven tager eller modtager en ting inden en given aktivitet. For eksempel kan en ske symbolisere, at eleven skal spise. IKT Der er mange former for IKT hjælpemidler. Eksempler herpå kan være o o o o o o talemaskine, som er en trykfølsom maskine, der er inddelt i et givent antal felter/lag med eksempelvis symboler og indtalinger. computerprogrammer taleklodser 0-1 kontakter diverse former for tastaturerstatning … Totalkommunikation Alle brugbare kommunikationsformer, metoder og hjælpemidler, som er tilgængelig for den enkelte elev, tages i brug for at sikre forståelsen mellem parterne. Eksempler herpå kan være: o o o o 8 kropssprog øjenkontakt lyde berøring Skrillingeskolens læsepolitik o o o o mimik udpegninger mundaflæsning … Kommunikationsgruppe For elever, som har behov for ekstra indsats udover undervisningen i klassen, kan tilbydes undervisning i en kommunikationsgruppe med det mål, at opgaven på sigt kan løses netop i klasseregi. I kommunikationsgruppen arbejdes der med diverse kommunikationsredskaber. Gennem forskellige øvelser/opgaver/sange/historier /leg med videre sættes der fokus på, at eleverne bliver motiveret til at bruge deres kommunikative evner. De oplever sig selv som aktive, får succesoplevelser og føler, at de er en del af det sociale fællesskab. KOMMUNIKATION OG SAMSPIL MED ANDRE MENNESKER ER EN LIVSNØDVENDIGHED JO MERE KOMMUNIKATION/SPROG - JO STØRRE SOCIALE KOMPETENCER. 9 Skrillingeskolens læsepolitik Bilag 2 – LUS (Læse Udviklings Skema) Indledning: Læseudviklingsskemaet LUS er et beskriveværktøj for lærere i deres arbejde med det enkelte barns læseudvikling. LUS bygger på tankerne i bogen ”læseudvikling – bogen om ny LUS” af Birgitta Allard, Margaret Rudquist og Bo Sundblad. Det er tanker, hvor der fokuseres på barnets kompetencer og potentialer frem for fejlfinding. Vi forestiller os, at man som kontaktlærer med henblik på læsning gennem siderne i dette kompendium kan få en lille indsigt i, hvad LUS er, og hvad den kan bruges til. Det skulle på den måde blive muligt at følge barnets læseudvikling og bruge det som afsæt til at snakke om næste udviklingstrin og om, hvordan man bedst støtter udviklingen i den retning. Da alle børn på Skrillingeskolen endnu ikke er nået til 1. trin i 1. fase i LUS, henviser vi til en model, TRAS-cirklen, der omhandler mestringsmål for børn i alderen 2-3 år, 3-4 år og 4-5 år med henblik på sproglig stimulering. Den findes i bogen ”Principper for god læseundervisning” af Jørgen Frost. De enkelte LUS punkter er samlet i en PIXI udgave, der indeholder facts om punktet, bøger, der kan anvendes på dette trin, kendetegn ved fasen, eksempler på, hvordan elevens videre læseudvikling kan foregå samt relevant litteratur for læreren. 10 Skrillingeskolens læsepolitik De tre faser i læseudviklingen 11 Skrillingeskolens læsepolitik Illustration af LUS – Den udforskede fase, Fase 1 12 Skrillingeskolens læsepolitik LUS – Læseudviklingsskema – elevens oversigt 13 Skrillingeskolens læsepolitik 14 Skrillingeskolens læsepolitik LUS Læseudviklingsskemaet – lærerens oversigt 15 Skrillingeskolens læsepolitik 16 Skrillingeskolens læsepolitik Fase 1: Den udforskende fase LUS Punkt 1 Læser (finder) og skriver (tegner) sit eget navn. Facts: Oftest i børnehaveklassen Emergent reading Kendetegn ved fasen: Det er ikke nødvendigvis barnets eget navn. Det kan også vælge et andet ord end sit navn f.eks. mor. Ikke krav om korrekt stavning eller korrekte bogstaver. Skriveretningen ikke vigtig for barnet. Kan let genkende navnet bagfra. Barnet opfatter sandsynligvis ikke bogstaverne, men skriver/tegner hele navnet. Logografiske læsning. Kan genkende sit navn blandt andre ordbilleder Hvordan udvikles punktet: Skriftsproglige miljøer - vægkort, alfabetet på væggen, højtlæsning, samtale om det skrevne sprog osv. Brug af navnekort med elevernes navne. Relevant litteratur for læreren: 17 Skrillingeskolens læsepolitik Fase 1: Den udforskende fase Læser (finder) og skriver (tegner) sit eget navn. Bøger: 18 Det kunne være alle bøger som barnet finder interessant - ”yndlings historien” Skrillingeskolens læsepolitik Fase 1: Den udforskende fase LUS Punkt 2 Kender læseretningen, at man læser fra venstre mod højre, oppefra og nedad og ved, hvordan man skifter linje. Facts: Oftest i børnehaveklassen Emergent reading Kendetegn ved fasen: Ikke krav om at barnet kan adskille ordene. Viden om, hvordan man læser en bog, at linjerne læses fra venstre med højre og hvordan man skifter linje. I begyndelsen er læseretningsreglerne ved linjeskift det, som barnet har sværest ved at forstå. Barnet kan til tider glemme læseretningen. Når de kommer i tanke om det, retter de sig selv. Hvordan udvikles punktet: Anvendelse af stor-lillebog. Læreren guider eleven gennem. Peger med pind/finger mens man arbejder sig gennem teksten og hele tiden bruger begreberne ord, linje, forfra, bagfra. Spørger f.eks.: ”Er der nogen som kender et ord i 2. linje? Begyndende børnestavning. Relevant litteratur for læreren: ”Veje ind i skriftsproget” af Caroline Liberg, Gyldendal 1999 (kap. 3) 19 Skrillingeskolens læsepolitik Fase 1: Den udforskende fase Kender læseretningen, at man læser fra venstre mod højre, oppefra og nedad og ved, hvordan man skifter linje. Bøger: 20 Det kunne være alle bøger som barnet finder interessant - ”yndlings historien” Skrillingeskolens læsepolitik Fase 1: Den udforskende fase LUS Punkt 3 Har opdaget og viser, at det skrevne ”kan man sige” Facts: Trinmål ved slutningen af børnehaveklassen Emergent reading Kendetegn ved fasen: Barnet legelæser og ”læser” højt af en bog. Ofte med hjemmedigtet indhold og speciel oplæserstemme. Senere lyder det som om barnet læser flydende. Barnet kan bogen udenad. Barnet peger på ord og spørger: ”Hvad står der, der?”. Kobling mellem det skrevne og talte. Barnet begynder at vise interesse for bogstaver, som det selv skriver og beder den voksne læse. Barnet bruger forforståelsen som den eneste strategi i læsningen (ikke kun forforståelsen konkret knyttet til den enkelte bog!) Læser billeder. Barnet viser på forskellige måder interesse for bøger, bogstaver og skrevne ord. Ingen en-en korrespondance. Det betyder, at der kan komme for mange ord på. f.eks.: ”han har sko på” kan blive læst som ”Han har store beskidte sko på” Hvordan udvikles punktet: Stor-lille bog Læse, læse, læse kendte tekster (der skal ikke nævnes en bestemt, det gælder mange bøger, og e er angivet i bogafsnittet) Den voksnes højtlæsning, godnatlæsning, højtlæsning i institutioner, søskende etc. Samtalen om bogens indhold f.eks.: ”Hvad tror du der sker på næste side?”, ”Hvorfor blev Bamse ked af det?” eller ” Var han ond?” Relevant litteratur for læreren: ”Veje ind i skriftsproget” af Caroline Liberg, Gyldendal 1999 (kap. 3) Lærervejledningen til ”Vilde dyr” fra Maaholm 21 Skrillingeskolens læsepolitik Fase 1: Den udforskende fase Har opdaget og viser, at det skrevne ”kan man sige” Bøger: 22 Bogkassen A, Intervention Press Bogkassen B, Intervention Press Kiwi-bøgerne, Læsekasse 1, Alinea Bøgerne og Læsefidusen fra Dansklærerforeningen f.eks. De små Danskbøger og Værkstedsfidusen Læselysten Myggen, Mallling Beck Mille og Malte bøgerne med en prik, Alinea PaLET-bøgerne, Maaholm Solstrålebøgerne, Maaholm HU hej- Vild med dyr, Maaholm Vilde dyr – Vild med dyr, Maaholm Alle højtlæsningsbøger – de bøger forældre eller andre voksne læser for barnet Hvis børnene selv skal forsøge sig med bøger på dette punkt, skal det være bøger med stor billedstøtte og max 2 tekstlinjer, det kunne f.eks. være stjernebøger. Skrillingeskolens læsepolitik Fase 1: Den udforskende fase LUS Punkt 4 Læser kendte ord i tekster ved hjælp af ordbilleder helordslæsning Facts: Ofte fra 1.kl Emergent reading Etablering af læsestrategier Kendetegn ved fasen: Barnet støtter sig til forforståelsen. Genkender visse ordbilleder(enkelte ord i en løbende tekst og på ordkort). Barnet kan pege på enkelte ord og f.eks. sige: ” Der står Bamse”. Ikke krav om at barnet skal kunne ordet i alle sammenhænge Er meningssøgende frem for ”bogstavtro”. Ved selvstændig læsning vælger det bøger som det har et godt kendskab til. Forskellen på pkt.3 og pkt.4 - nu graver barnet sig dybere ned i teksten. Hvordan udvikles punktet: Leg med ordkort. Sproglig opmærksomhed. Hvad er et ord, en sætning osv. Picturwalk Puslehistorier Spørg barnet: ”Er der nogle ord, du kender på siden”? Barnet peger på ordene, den voksne er ”læsemaskinen”, stopper med at læse når barnet ikke peger. Læser det som barnet peger på. Derved trænes en-en korrespondancen. Relevant litteratur for læreren: www.bogkassendk/lettal 23 Skrillingeskolens læsepolitik Fase 1: Den udforskende fase Læser kendte ord i tekster ved hjælp af ordbilleder helordslæsning Bøger: 24 Bogkassen A, Intervention Press Bogkassen B, Intervention Press Kiwi-bøgerne, Læsekasse 1, Alinea Bøgerne og Læsefidusen fra Dansklærerforeningen f.eks. De små Danskbøger og Værkstedsfidusen Læselysten Myggen, Mallling Beck Mille og Malte bøgerne med en prik, Alinea PaLET-bøgerne, Maaholm Solstrålebøgerne, Maaholm HU hej- Vild med dyr, Maaholm Vilde dyr – Vild med dyr, Maaholm Skrillingeskolens læsepolitik Fase 1: Den udforskende fase LUS Punkt 5 ”Lister ud nye ord” ved hjælp af ord, der kendes i forvejen Facts: Ofte fra 1.kl Emergent reading Etablering af læsestrategier Kendetegn ved fasen: Det er svært at vide/høre når barnet er her. Kendte ordbilleder anvendes som udgangspunkt, når barnet drager konklusioner om nye ord. Når barnet f.eks. har ordbilledet jul, kan det udlede/konstruere det ukendte ord juleaften i teksten ud fra det kendte ordbillede jul. Barnet benytter sit forkendskab/forforståelse til teksten og dens indhold for at kunne læse. Udnytter bogens kontekst og de allerede kendte ordbilleder. Genkender og anvender flere ordbilleder i sin læsning. Barnet læser for at finde mening. Bliver interesseret i nye ord, som giver mening. Barnet vælger ofte kendte eller vel ”forberedte” bøger, når de selv læser. Hvordan udvikles punktet: Bevidstgørelse om ligheder og forskelle ved at sammenligne de skrevne ordbilleder med hinanden f.eks. halen - hagen, det er kun det midterste bogstav der adskiller de to ord. Vigtigt for at videreudvikle strategien til punkt 6. Lave eksperimenter med bogstaver/ord. Sproglig opmærksomhed generelt. Rim og remser Tag lyd væk - sæt lyd på. Hvad sker der med ordet kugle når jeg tager k’et væk? Hvad sker der, når jeg sætter v- foran ordet arm? Relevant litteratur for læreren: www.bogkassendk/lettal 25 Skrillingeskolens læsepolitik Fase 1: Den udforskende fase ”Lister ud nye ord” ved hjælp af ord, der kendes i forvejen Bøger: Bogkassen A, Intervention Press Bogkassen B, Intervention Press Kiwi-bøgerne, Læsekassen 1, Alinea Bøgerne og Læsefidusen fra Dansklærerforeningen f.eks. De små Danskbøger og Værkstedsfidusen Læselysten Myggen, Mallling Beck Mille og Malte bøgerne med 1 prik, Alinea PaLET-bøgerne, Maaholm Solstrålebøgerne, Maaholm HU hej- Vild med dyr, Maaholm Vilde dyr – Vild med dyr, Maaholm ”Stjerne bøgerne” Kendetegn ved bøgerne: Bøger på dette punkt, som barnet selv kan forsøge sig med, er bøger med stor billedstøtte og max. to tekstlinjer. 26 Skrillingeskolens læsepolitik Fase 1: Den udforskende fase LUS Punkt 6 Bruger bogstavlyden, ofte det første bogstavs lyd, for at afkode nye ord i teksten - korrigerer undertiden sig selv. Facts: Ofte fra 1. kl. Emergent reading Etablering af læsestrategier. Mestrings fasen Kendetegn ved fasen: Viden om bogstavlyden, specielt den første bogstavlyd i et ord. Kendskab til teksten er fortsat den bærende strategi + kendte ordbilleder + fokus på begyndelsesbogstavet i ukendte ord. Læsning fungerer fint, når teksten i bogen er velkendt og støttes af indholdsbærende billeder. Foretrækker bøger med kendt indhold. Kan adskille ordene, en til en korrespondance. Begynder at grave sig ned i teksten dvs. interessere sig for detaljer i teksten. Læser billeder ligeså meget som tekst, er de usikre, vinder billedet. Begyndende selvkorrektion Barnet har behov for at høre, hvad det læser. Læser derfor højt for sig selv. Hvordan udvikles punktet: Bruge redskaberne fra Reading Recovery Bogstavkendskab f.eks. ordbanko, bogstavsang, følebogstaver. Arbejde fra helhed til detaljen (fra sætning til ord) Barnet siger m... morgen. Spørg barnet, hvordan det fandt ud af ordet. Synliggør barnets strategier. Brug f.eks. læsefiduserne, uglerne fra AKEA, Billy i bogen. Gør barnet bevidst om hvilke strategier det anvender sig f.eks.: ”Det var smart, jeg kan høre, at du brugte ordets første lyd til at læse ordet”. Relevant litteratur for læreren: 27 www.bogkassendk/lettal Læsefiduserne Uglerne fra AKEA (www.akea-produkt.dk - læsestrategier) Billy i bogen, Alinea Skrillingeskolens læsepolitik Fase 1: Den udforskende fase Bruger bogstavlyden, ofte det første bogstavs lyd, for at afkode nye ord i teksten - korrigerer undertiden sig selv. Bøger: Bogkassen A, Intervention Press Bogkassen B, Intervention Press Kiwi-bøgerne, Læsekassen 1, Alinea Bøgerne og Læsefidusen fra Dansklærerforeningen f.eks. De små Danskbøger og Værkstedsfidusen Læselysten Myggen, Mallling Beck Mille og malte bøgerne med 1 prik, Alinea PaLET-bøgerne, Maaholm Solstrålebøgerne, Maaholm HU hej- Vild med dyr, Maaholm Vilde dyr - Vild med dyr, Maaholm Lydrette bøger som f.eks. Søren og Mette. Stjernebøgerne. Kendetegn ved bøgerne: Bøger på dette punkt som barnet selv kan forsøge sig med er bøger med stor billedstøtte og max. to tekstlinjer. Man skal være opmærksom på at Lettallene i de enkelte serier kan variere meget, det er derfor langtfra sikkert at barnet kan læse alle bøgerne fra serien. 28 Skrillingeskolens læsepolitik Fase 1: Den udforskende fase LUS Punkt 7 Bruger efter behov bogstavernes lyde effektivt i læsningen - selvkorrektion er sædvanlig Facts: Ofte fra 1.kl Emergent reading Etablering af læsestrategier. Mestrings fasen Kendetegn ved fasen: Stadig afhængig af en god forforståelse, den er vigtigere end bogstaverne. Barnet lyderer begyndelsen af ordet og siger derefter hele ordet, når det kommer i tanke om, hvad det drejer sig om. I starten kan barnet højest overskue at lydere 3-4 bogstaver Senere kan det læse uventede og ukendte ord, bogstav for bogstav, lyd for lyd. Har behov for at høre, hvad det læser, læser derfor teksten højt for sig selv. Specielt bøger med barnets specialinteresser klares nu. Er bogen for svær opleves den som kedelig. Hvordan udvikles punktet: Synliggør barnets strategier ved brug af f.eks. ”Læsefiduserne”, Uglerne fra Akea eller ”Billy i bogen”. Iagttag/skriv ned mens barnet læser og gør efterfølgende barnet opmærksom på, hvilke strategier det anvender ved f.eks. at sige: ”Det var smart, jeg kan høre, du brugte de første lyde før du gættede på, hvad der står” eller ”Jeg kan høre, at du glider ind i ordet”. Opøv barnet i at fortælle sammenhængende, holde den røde tråd i den mundtlige fortælling. Ved at arbejde med den skriftsproglige udvikling f.eks. børnestavning. Fortællebøger. 4 niveauer af fortællebøger; 1. Bog med trykt billede fra bogen. Teksten skrives direkte af. 2. Ord udvælges fra teksten. Barnet formulerer selv. 3. Barnet skriver frit til billedet. 4. Bogens titel bibeholdes. Barnet laver sin egen bog over titlen. Anvend et stykke bukseelastik. Hiv ordene fra hinanden. O-r-d Bevidstgør barnet om bogstavernes lyde. Brug spejl, mærk lyden, hvor dannes lyden i munden. Brug Caroline Libergs tanker omkring ”Det grammatiske bad” Relevant litteratur for læreren: www.bogkassendk/lettal ”Veje ind i skriftsproget”, Caroline Liberg, Gyldendal. 29 Skrillingeskolens læsepolitik Fase 1: Den udforskende fase Bruger efter behov bogstavernes lyde effektivt i læsningen - selvkorrektion er sædvanlig Bøger: Bøger fra Danskfidusen, Dansklærerforeningen f.eks.: - ABEse- bøgerne - Alfred B. Christensen - Eventyr - I gamle dage - Fem fede fabler - Drømme - Drengen og kufferten - Kongen og duen Læsekassen C, Intervention Press Læsekassen D, Intervention Press Kiwi-bøgerne, Læsekasse 2, Alinea Mille og Malte bøgerne med to prikker, Alinea Solstrålebøgerne, Maaholm Fart på fantasien, Maaholm På sporet af dyr. Maaholm Lydrette bøger, som f.eks.: - Søren og Mette - Den første læsning - Godt på vej Kendetegn ved bøgerne: Der skal fortsat være megen billedstøtte, og ikke tekstmængden skal ikke være større end, den kan læres udenad. 30 Skrillingeskolens læsepolitik Fase 1: Den udforskende fase LUS Punkt 8 Kan erstatte en tale-lytte situation med en skrive læse situation Facts: Ofte fra 1.kl Emergent reading Etablering af læsestrategier. Mestrings fasen. Kendetegn ved fasen: Barnet viser indsigt i, at det kan lade sig gøre at kommunikere ved at skrive og læse Barnet begynder at forstå, at der bag en tekst findes en person - en afsender. Barnet er på egen hånd i stand til at udlydere det svar, de skal skrive på den eventuelle seddel. Nu skriver barnet, bogstaverne kan stadig spejlvendes. Der er ikke krav om, at ordet staves rigtigt, men det skal kunne læses af andre. Har behov for at høre, hvad det læser barnet læser derfor fortsat højt. Hvordan udvikles punktet: Skriv beskeder til klassen på tavlen. Sig dem ikke. Lad børnene forstå, at de udløser en handling. Tal om, hvem der har skrevet bogen man læser. Have forskellige billedordbøger i klassen. Der skal skrives, skrives og skrives. Logbogen, formbogen, foldebøger, tegneserier. Stilladssering. Opbyg en historie vha. faste punkter. (Hvem, hvad, hvor etc.) Hen evt. inspiration i Arne Tragetons ideer ved. ”at skrive sig til læsning” Lave foldebøger. Lave fælles form/tema- bøger for hele klassen. Det enkelte barn tilføjer i den fælles bog. Bøgerne hænges op rundt i klassen. Relevant litteratur for læreren: www.bogkassendk/lettal Arne Trageton ”At skrive sig til læsning” 31 Skrillingeskolens læsepolitik Fase 1: Den udforskende fase Kan erstatte en tale-lytte situation med en skrive læse situation Bøger: Bogkassen C, Intervention Press Bogkassen D, Intervention Press Kiwi-bøgerne, Læsekassen 2, Alinea Bøger fra Danskfidusen, Dansklærerforeningen f.eks.: - ABEse- bøgerne - Alfred B. Christensen - Eventyr - I gamle dage - Fem fede fabler - Drømme - Drengen og kufferten - Kongen og duen Mille og Malte bøgerne med to prikker, Alinea Solstrålebøgerne, Maaholm Fart på fantasien, Maaholm På sporet af dyr. Maaholm Lydrette bøger, som f.eks.: - Søren og Mette - Den første læsning - Godt på vej Frilæsning til ”Den første læsning”, Alinea Kendetegn ved bøgerne: Der skal fortsat være megen billedstøtte, og ikke tekstmængden skal ikke være større end, den kan læres udenad. 32 Skrillingeskolens læsepolitik Fase 1: Den udforskende fase LUS Punkt 9 Bruger bogstavernes lyde effektivt i læsningen af længere, ukendte ord Facts: Trinmål ved slutningen af 1.klasse Ved en OS 64 vil barnet være en sikker læser. Emergent reader Guided reading Etablering af læsestrategier. Mestrings fasen Kendetegn ved fasen: Øget fokus på bogstaverne. Koden er knækket. Men strategierne lykkes ikke på alle ord Barnet flytter fokus fra de første 3 bogstaver til nu at kunne lydere hele ordet, når der er tale om kortere ord med to måske tre stavelser. Barnet har nu fokus på hele ordet. Det staver / lyderer / glider gennem første og anden stavelse. Har behov for at høre, hvad det læser. Læser derfor højt for sig selv. Hvordan udvikles punktet: Mange bøger i nærheden af barnet dvs. oprette et klassebibliotek/indskolingsbibliotek. Bøger til udstilling Præsenter bøgerne på en sjov og anderledes måde f.eks. lyserød kiste med pigebøger etc. At læse bøger i den rigtige sværhedsgrad - og læse mange af dem. Daglig læsning. Læsekontrakter, læsedagbog, læsebarometer. Højtlæsning Anbefale bøger til hinanden i klassen. Relevant litteratur for læreren: www.bogkassendk/lettal 33 Skrillingeskolens læsepolitik Fase 1: Den udforskende fase Bruger bogstavernes lyde effektivt i læsningen af længere, ukendte ord Bøger: Bogkassen C, Intervention Press Bogkassen D, Intervention Press Kiwi-bøgerne, Læsekassen 2, Alinea Bøger fra Danskfidusen, Dansklærerforeningen f.eks.: - ABEse- bøgerne - Alfred B. Christensen - Eventyr - I gamle dage - Fem fede fabler - Drømme - Drengen og kufferten - Kongen og duen Mille og Malte bøgerne med to prikker, Alinea Solstrålebøgerne, Maaholm Fart på fantasien, Maaholm På sporet af dyr. Maaholm Alle lydrette bøger. F.eks.: - Søren og Mette bøgerne - Den første læsning - Godt på vej Frilæsningsbøgerne til ”Den første læsning” fra Alinea Bo-bøgerne fra Spf Siv-bøgerne fra Spf Nis-bøgerne, Specialpædagogisk Forlag Tante Fjas, Specialpædagogisk Forlag Kendetegn ved bøgerne: Bøger på dette punkt, som barnet selv kan forsøge sig med, er bøger med stor billedstøtte og få tekstlinjer. OBS! Lettallene i de enkelte serier kan variere meget, det er derfor langtfra sikkert at barnet kan læse alle bøgerne fra samme serie. 34 Skrillingeskolens læsepolitik Fase 1: Den udforskende fase LUS Punkt 10 Anvender og skifter mellem formålsbestemte strategier i en efterhånden funktionel læsning af enkle tekster. Facts: Ofte fra 2. klasse Emergent reader Guided reading Konsolidering af læsefærdigheden Kendetegn ved fasen: Bruger forskellige strategier på en formålstjenlig måde for at få en funktionel læsning. Barnet har alle strategier. Koden er nu knækket. Læser enkle tekster med stort udbytte. selv læser nye tekster i kendt sammenhæng, hvor der er god forforståelse. Lydering indarbejdet. Kan lydere alle bogstaver. Får ofte fat i ordet inden da. Læsningen stopper ofte, barnet har brug for at rette fokus mod afkodningen. . Læser ordet meget nøje for at begribe. Stopper op efter en sætning for at tænke over indholdet – giver det mening? Barnet styres mere af teksten end af billedet. Tror mest på teksten. Har behov for at høre, hvad det læser. Læser derfor højt for sig selv. Hvordan udvikles punktet: Barnet har brug for at læse meget i bøger, som de oplever som letlæste. Stort udbud af individuelle læsebøger. Relevant litteratur for læreren: www.bogkassendk/lettal 35 Skrillingeskolens læsepolitik Fase 1: Den udforskende fase Anvender og skifter mellem formålsbestemte strategier i en efterhånden funktionel læsning af enkle tekster. Bøger: Basse på tur af Hans Chr. Hansen, Gyldendal Lille Dingo Otto vand-hund af Hans Chr. Hansen, Gyldendal Lille dingo 2000 Lasse taber en tand af Marie Hansen, Højers Forlag 2000 Bo-serien, Special pædagogisk forlag Siv-serien, Special pædagogisk forlag Kalle-bøgerne, Gyldendal lille dingo Otto-bøgerne, Special Pædagogisk forlag ABEse-bøgerne m.fl., Danskfidusen Basse-bøgerne, Gyldendal lille dingo 1 – 0 til Otto, Gyldendal Lille dingo Magia-bøgerne, Flachs Silke, Alinea Kendetegn ved bøgerne: Der er flere tekstlinjer på siden, men disse er korte. Der er afstand mellem linjerne og teksten er med store bogstaver. Der skal ikke stå for meget på siden. Typografien er åben, og der er megen billedstøtte. Siden skal være indbydende og overskuelig for barnet. Bogen skal ikke være for tyk. 36 Skrillingeskolens læsepolitik Fase 1: Den udforskende fase LUS Punkt 11 Støtter sig fortsat til indholdet under anvendelsen af funktionelle læsestrategier for at få fat i meningen, stopper op bliver hængende i afkodningen, der kræver megen opmærksomhed Læsningen går langsomt. Facts: Emergent reader Guided reading Konsolidering af læsefærdigheden Kendetegn ved fasen: Det som adskiller pkt. 10, 11 og 12 er tekstmængden, sværhedsgraden af bogen og hvor flydende barnet læser Pga. de sværere tekster får barnet brug for at fokusere på hvert enkelt ord i læsningen. Kan falde tilbage til at overgeneralisere lyderingsstrategien. Overgeneralisering af stavningen, hvilket gør, at det er plagsomt at høre barnet læse. Hvis man ikke passer på, kommer man let til at overtage læsningen fra barnet. Barnet taber let lysten, fordi det er så svært at komme gennem en bog. Mange hviler ved at læse de ”gamle små bøger” Har behov for at høre, hvad det læser. Læser derfor højt for sig selv Hvordan udvikles punktet: Læse sammen med nogen, en forælder, en søskende der kan læse, en kammerat eller læreren. Giv tid! Inden den øvede læser siger noget eller hjælper barnet, skal man lige tælle til 10. Lad barnet selv prøve sine strategier af, inden man afbryder. Varier organiseringen af læseundervisningen. Vennelæsning, gruppelæsning, nye gruppekort, Der skal nurses/tages hånd om læsningen. Relevant litteratur for læreren: www.bogkassendk/lettal 37 Skrillingeskolens læsepolitik Fase 1: Den udforskende fase Støtter sig fortsat til indholdet under anvendelsen af funktionelle læsestrategier for at få fat i meningen, stopper op bliver hængende i afkodningen, der kræver megen opmærksomhed Læsningen går langsomt. Bøger: Basse på tur af Hans Chr. Hansen, Gyldendal Lille Dingo Skynd dig, Palle af Jørn Jensen, Alrune 1997 Frede og Fie får hævn af Bent Faurby, Gyldendal 2000 Et bjerg med 100 heste af Sys Matthiesen, Borgen 2001 Nissen, Jas og den hvide engel af Bent Rasmussen. Læse dansk bøgerne, Alinea 2000 Leif-bøgerne, Alrune Ole og Ib-serien, Alrune Er Jakob en helt? Alrune Palle-bøgerne, Alrune Magia-bøgerne, Flachs Gert gru serien fra Flachs Prinsesse Kira, AVESA Gido bøgerne fra AVESA Gert Gru serien fra AVESA Kendetegn ved bøgerne: Barnet begynder at opsøge tykkere bøger. I starten bøger med få linjer på hver side, stor afstand mellem linjerne og tiltalende billeder. Lidt de samme kendetegn som under LUS10 bare lidt sværere og lidt tykkere. 38 Skrillingeskolens læsepolitik Fase 1: Den udforskende fase LUS Punkt 12 Læser selvstændigt en ukendt tekst af et vist omfang inden for egen erfaringsverden, afkodningen kræver fortsat opmærksomhed, læsningen går i stå under afkodningen af ukendte ord i den løbende læsning, læsningen er endnu ikke flydende. Facts: Trinmål for 2. klasse. Ved en OS 120 vil barnet være en hurtig og sikker læser. Emergent reader Guided reading Konsolidering af læsefærdigheden Kendetegn ved fasen: Barnet har vænnet sig til de sværere tekster. Må endnu lægge megen energi i selve afkodningen. Læser 2-3 ord i træk. Stopper op. Læser videre. Stopper op osv. Det begynder at flyde. Stopper ved ord de ikke forstår. Staver dem. Læser flere ord før pauser. Der kan være lange pauser imellem læsning af ordene. Langsom læsning. Har behov for at høre, hvad det læser. Læser derfor højt for sig selv Hvordan udvikles punktet: Lad barnet læse sammen med nogen, en forælder, en søskende der kan læse, en kammerat eller læreren. Giv barnet mulighed for at læse høj for sig selv Vær tålmodig, når barnet læser. Giv tid Lad ikke barnet læse højt for mange børn. Barnet har brug for hjælp til at vælge bøger. Gerne bøger inden for dets interesseområder. Relevant litteratur for læreren: www.bogkassendk/lettal 39 Skrillingeskolens læsepolitik Fase 1: Den udforskende fase Læser selvstændigt en ukendt tekst af et vist omfang inden for egen erfaringsverden, afkodningen kræver fortsat opmærksomhed, læsningen går i stå under afkodningen af ukendte ord i den løbende læsning, læsningen er endnu ikke flydende. Bøger: Karl og Yrsa af Lene Eilstrup, Alrune Den lille ridder og dragen af Rune Fleischer, Alrune 2002 Bølle-Bob og Leslie af Gunnar Geertsen, Forlaget Bødker Mia og Mette i kamp af Jørn Jensen, Alinea 2001 Bedste venner af Rune Fleicher, Cadeau 2001 Den nat Ivan fløj væk. Irma Lauridsen. Læse dansk bøgerne Alinea 2000 Den lille ridder og dragen. Rune Fleischer. Alrune 2002 Kaptajn Rødskæg af Orla Klausen, Gyldendal 1989 Ånden Øjvind. Bent B. Nielsen. Alrune A/S 2003 Bobo – bøgerne fra Mini Zoom-serien. Forlaget Forum Adam bøgerne, Alrune Ane-bøgerne, Alrune Kasper-bøgerne, Alinea Den lille heks, Alrune Peter Pirat, Alrune Fie-bøgerne, Alinea Palle-bøgerne, Alrune Ole og Ib. Forlaget Alrune Roselil og den mørke skygge, Alrune Sagaen om Sigurd af Josefine Ottesen, Alrune Kendetegn ved bøgerne: Der bliver mere og mere tekst på siderne og bogstaverne bliver mindre. Afstanden mellem linjerne formindskes. 40 Skrillingeskolens læsepolitik Fase 2: Den ekspanderende fase LUS Punkt 13 Læser mere flydende, stopper fortsat en gang imellem Facts: Early reader Automatisering af læsefærdigheden Kendetegn ved fasen: Barnet stopper til tider op for at se på det ord, der skal læses for derefter at læse det. Læsningen flyder lettere, og der bliver længere mellem ord, som barnet stopper ved.(en hel linje eller afsnit) Barnet er til tider svær at lokke op på dette trin. Det foretrækker 5 tynde bøger fra LUS12 frem for én tyk bog fra LUS13. Det er ikke længere ”plagsomt” at høre på læsningen. Nogle børn er på dette punkt i lang tid. Barnet skal kunne læse hele bogen og fortælle om indholdet for at være på dette punkt. Har behov for at høre hvad det læser. Læser derfor højt for sig selv. Hvordan udvikles punktet: Der skal typisk læses 20-30 bøger for at komme videre. Læsning i fritiden. Boganmeldelser. Gerne både mundtlige og skriftlige. Når man læser med barnet kan man samtale om bogen: ” Hvad skete der lige før?”, ”Hvad handler dem om?”, ”hvad tror du nu der sker?” Genfortælle bøger for hinanden. Evt. før bibliotekstimen For at komme videre til næste punkt, skal barnet begynde at stillelæse. Barnet har ikke længere så stort et behov for at læse højt. Kan nu rummer historien indhold uden at sige det højt. Begyndende opløsning af makker læsning til fordel for individuel læsning. Der sættes fortsat tid af til læsning både hjemme og i skolen. Relevant litteratur for læreren: www.bogkassendk/lettal 41 Skrillingeskolens læsepolitik Fase 2: Den ekspanderende fase Læser mere flydende, stopper fortsat en gang imellem Bøger: Heltesagn, Rolf og Adils. Orla Klausen. Alrune 1999 Jerko – Buhlgors rytter af Orla Klausen, Alrune 2004 Drageherren del 1. Dragens offer. Josefine Ottesen. Alrune 2000 Hjælp – et mord! Af Hans F. Jensen, Alinea 2003 Enya af Josefine Ottesen, Alrune. Mettes drøm. Dorte Roholte. Zoom ind Forum 1997 Viggo vampyr serien, Dingo Den klonede dreng fra serien ”læs dansk gys” af Irma Lauridsen, Alinea 2002 Spøgelset fra den sorte mose fra serien ”Let gys” af Michael Næsted Nielsen, Cadeau 2004 Forlænget spilletid af Jenny Oldfield, Kick off. Mette og Marie. Hvem gider heste? af Bent Haller, Høst & Søn 1994 De jernhårde babies af Bent Faurby, Forums Zoom in serie Saturn og skumbananer, Zone 5 serien af Sally Altschuler, Forlaget Sesam Monster- Akademiet fra serien Monsteragenter af Martin Widmark, Forlaget Sesam Den hestetossede prinsesse, Flachs Tyggegummibanden fra serien om Kwiatkowski af Jürgen Banscherus, CDR-Forlag Kagemysteriet fra serien om LasseMajas detektivbureau af Martin Widmark, Sesam 2003 Sofie går model af Jørn Jensen, Alinea Viggo Vampyr, Dingo Gyldendal Den lyseblå Baron, Alrune Pony & Co, serie af Kirsten Sonne Harild, Gyldendal Blive kærester af Thomas Halling, Sesam Alle elsker Sigge, serie af Lin Hallberg, Gyldendal Dreamteam mod nye mål, serie af Glenn Ringtved, Gyldendal De forsvundne børn fra serien Koldt blod af Jørn Jensen, Alinea Vi vil vinde, serie om Fodboldkliken af Jørn Jensen, Alinea Kendetegn ved bøgerne: Der er nu tale om tykkere kapitelbøger. Layoutet i bogen skal være let og luftigt, ellers virker det uoverskueligt for barnet at komme igennem denne ”tykke” bog. Der er ikke så mange tegninger, på flere af siderne er de helt udeladt. Man skal være opmærksom på at alle bøgerne i en serie ikke er lige lette at læse, sværhedsgraden målt i LET tal eller Lix tal kan variere meget. 42 Skrillingeskolens læsepolitik Fase 2: Den ekspanderende fase LUS Punkt 14 Søgelæsning - finder hurtigt ønskede oplysninger både i kendt og ukendt tekst Facts: Early reader Automatisering af læsefærdigheden Kendetegn ved fasen: Det er læsemåden, der afgør, om punktet er nået. Barnet lader øjnene løbe ned langs en tekst og finder oplysninger. Punktlæsning Når barnet besvarer spørgsmål mundtligt/skriftligt skal det selv kunne søge eller finde svaret i teksten. Søger tilbage i teksten for at bevise, at en påstand var rigtig. Læser gåder og finde svaret et andet sted i bogen. Læser Quizbøger Finder ”frække bøger” og lede efter ”frække” ord. Lærer at stille spørgsmål til teksten Hvordan udvikles punktet: Gådebøger og Quizbøger. Læreren giver gåden. Eleven finder svaret. Læs- og forstå materiale. Tilbudsaviser: finde oplysninger Leksikon. Finde oplysninger Gyldendals ”De små fagbøger”. Der findes spørgsmål til disse bøger på Gyldendals hjemmeside. Slå det op! TDC Bogkassen.dk har spørgsmål til rigtig mange bøger. Alinea har spørgsmål til alle PS-bøgerne på hjemmesiden. Skærmlæsning. Finder oplysninger. Eksempel på opgave til søgelæsning på skærmen: - Gå ind på www. ...dk - Skim teksten. - Find svar på følgende spørgsmål (hvordan? hvorfor? hvor mange?). - Mail svarene; Skærmlæsning til ”mailadresse”. Relevant litteratur for læreren: www.bogkassendk/lettal ”Læs og skriv fagtekster 1” af Ingelise Moos, LR Uddannelse. ”Læsningens landskab” af Kirsten Jacobsen, Alinea 43 Skrillingeskolens læsepolitik Fase 2: Den ekspanderende fase Søgelæsning - finder hurtigt ønskede oplysninger både i kendt og ukendt tekst Bøger: 44 Heltesagn, Rolf og Adils. Orla Klausen. Alrune 1999 Jerko – Buhlgors rytter af Orla Klausen, Alrune 2004 Drageherren del 1. Dragens offer. Josefine Ottesen. Alrune 2000 Hjælp – et mord! Af Hans F. Jensen, Alinea 2003 Enya af Josefine Ottesen, Alrune. Mettes drøm. Dorte Roholte. Zoom ind Forum 1997 Viggo vampyr serien, Dingo Den klonede dreng fra serien ”læs dansk gys” af Irma Lauridsen, Alinea 2002 Spøgelset fra den sorte mose fra serien ”Let gys” af Michael Næsted Nielsen, Cadeau 2004 Forlænget spilletid af Jenny Oldfield, Kick off. Mette og Marie. Hvem gider heste? af Bent Haller, Høst & Søn 1994 De jernhårde babies af Bent Faurby, Forums Zoom inn serie Saturn og skumbananer, Zone 5 serien af Sally Altschuler, Forlaget Sesam Monster- Akademiet fra serien Monsteragenter af Martin Widmark, Forlaget Sesam Den hestetossede prinsesse, Flachs Tyggegummibanden fra serien om Kwiatkowski af Jürgen Banscherus, CDR-Forlag Kagemysteriet fra serien om LasseMajas detektivbureau af Martin Widmark, Sesam 2003 Sofie går model af Jørn Jensen, Alinea Viggo Vampyr, Dingo Gyldendal Den lyseblå Baron, Alrune Pony & Co, serie af Kirsten Sonne Harild, Gyldendal Blive kærester af Thomas Halling, Sesam Alle elsker Sigge, serie af Lin Hallberg, Gyldendal Dreamteam mod nye mål, serie af Glenn Ringtved, Gyldendal De forsvundne børn fra serien Koldt blod af Jørn Jensen, Alinea Vi vil vinde, serie om Fodboldkliken af Jørn Jensen, Alinea Skrillingeskolens læsepolitik Fase 2: Den ekspanderende fase LUS Punkt 15 Læser flydende med god forståelse –foretrækker stillelæsning Facts: Slutningen af 3. kel Early reader Automatisering af læsefærdigheden Kendetegn ved fasen: Læser bøger, hvor indholdet udelukkende bæres frem ved hjælp af tekst. Begynder at læse stille Barnet korrigerer sig selv, hvilket betyder, at det forstår hvad det læser. Kan læse lange tekster uden at give op Læser bedre stillelæsning end højtlæsning Afkoder alle ord Læser med betoning, holder pause ved punktum mv. Hvordan udvikles punktet: Barnet er selv med til at vælge bøger Indgå aftaler om antal bøger pr. tidsinterval. Lade eleverne udarbejde instruktioner skriftligt. Relevant litteratur for læreren: www.bogkassendk/lettal 45 Skrillingeskolens læsepolitik Fase 2: Den ekspanderende fase Læser flydende med god forståelse – foretrækker stillelæsning Bøger: Doktor Skræk og de gale af Henrik Einspor, Blå Dingo fra Gyldendal Sortskæg. Pirat på de syv have. Rune Fleischer, Flachs Eva og Adam - Kærlighed og kammerater. Måns Gahrton, Bogfabrikken 2004 Oldefar er en kat af Dan Greenburg, Gyldendal Alex og Kenny serien af Hans Chr. Hansen, Alrune Bedste veninder af Inger Frihansson, Forglemmigej serien fra Gyldendal Skelettet på hjul. Louis Jensen Brødrene Løvehjerte. Astrid Lindgren Mio min Mio. Astrid Lindgren Gullivers Rejser af Jonathan Swift, Leon der slalomdribler, serien Fodboldrødder af Joachim Masannek, Flachs. My little Pony. Forlaget Høst & Søn W.i.t.c.h. Havet ild. Forlaget Egmont Tempo Roselil og den lille drage af Josefine Ottesen, Sesam Øjet i stenen fra Spiderwick fortællingerne af Tony Diterlizzi, Gyldendal Eira – pigen fra skoven af Camilla Gripe, Forum 1995 Forglemmigej-serien. Gyldendal Zoom Ind klassiker. Forum Blå Dingo. Klassikere. Gyldendal Kendetegn ved bøgerne: Det lette og luftige layout forsvinder til fordel for den mere mættede opsætning. Nu er det tekstsider med almindelig typografi, tæt tekst, lille linjeafstand og næsten ingen billeder. Kapitelbøger omkring 100 sider 46 Skrillingeskolens læsepolitik Fase 2: Den ekspanderende fase LUS Punkt 16 Instruktionslæsning - læser en instruktion, arbejdsbeskrivelse, opskrift eller matematikopgave i flere led og viser forståelse gennem handling Facts: Trinmål for 4. klasse Early reader Videreudvikling af læseforståelsen og læsehastigheden Kendetegn ved fasen: Eleven kan læse en instruktion og udføre en ukendt arbejdsgang inden for sin erfaringsverden f.eks. spilleregler, bageopskrifter, instruktionerne i opgavebøgerne, kan selv læse og udføre forsøgene i N/T og fysik etc. Punktet kan ikke vurderes ved højtlæsning men ved handling Hvordan udvikles punktet: Fokus på læsning i alle fag. Håndarbejdslæreren og N/T læreren skal også lære børnene at læse en instruktion. Aftale i lærerteamet hvem der tager sig af hvad. Tag klassen med i hjemkundskab. Lav pandekager efter opskrift. Tal om hvad der sker, hvis man ikke læser opskriften. Regler til spil Værkstedsbeskrivelser, hvor eleverne læser sig til, hvad de skal lave. Øve læsehastighed. Fartkort, PC programmer, f.eks. ”Dansk arbejde”. 5- 5-5 læsning. Se tekstede film. Relevant litteratur for læreren: Læsedetektiven” bog 2 af Elizabeth Arnbak, Alinea (Afsnittet om instruktionslæsning) ”Læs med”, Dansklærerforeningen 47 Skrillingeskolens læsepolitik Fase 2: Den ekspanderende fase Instruktionslæsning - læser en instruktion, arbejdsbeskrivelse, opskrift eller matematikopgave i flere led og viser forståelse gennem handling Bøger: 48 Doktor Skræk og de gale af Henrik Einspor, Blå Dingo fra Gyldendal Sortskæg. Pirat på de syv have. Rune Fleischer, Flachs Eva og Adam - Kærlighed og kammerater. Måns Gahrton, Bogfabrikken 2004 Oldefar er en kat af Dan Greenburg, Gyldendal Alex og Kenny serien af Hans Chr. Hansen, Alrune Bedste veninder af Inger Frihansson, Forglemmigej serien fra Gyldendal Skelettet på hjul. Louis Jensen Brødrene Løvehjerte. Astrid Lindgren Mio min Mio. Astrid Lindgren Gullivers Rejser af Jonathan Swift, Leon der slalomdribbler, serien Fodboldrødder af Joachim Masannek, Flachs. Mig littel Ponni. Forlaget Høst & Søn W.i.t.c.h. Havet ild. Forlaget Egmont Tempo Roselil og den lille drage af Josefine Ottesen, Sesam Øjet i stenen fra Spiderwick fortællingerne af Tony Diterlizzi, Gyldendal Eira – pigen fra skoven af Camilla Gripe, Forum 1995 Forglemmigej-serien. Gyldendal Zoom Ind klassiker. Forum Blå Dingo. Klassikere. Gyldendal Skrillingeskolens læsepolitik Fase 2: Den ekspanderende fase LUS Punkt 17 Forstår indholdet i udenlandske film og naturprogrammer ved hjælp af underteksterne Facts: Læsehastighed 140-150 ord pr. min Videreudvikling af læseforståelsen og læsehastigheden Kendetegn ved fasen: Det handler om læsehastighed. Har eleven automatiseret sin læsning så meget, at hastigheden nærmer sig flydende læsning svarende til 150 ord i minuttet med forståelse. Med den hastighed vil eleven være i stand til at følge teksterne på TV – begge linjer, alle ordene. TV filmene skal passe til aldersgruppen. Hvordan udvikles punktet: Gennem megen læsning af skønlitteratur med fokus på læseforståelse og læsehastighed Relevant litteratur for læreren: ”Læs med”, Dansklærerforeningen ”Læs på”, Dansklærerforeningen 49 Skrillingeskolens læsepolitik Fase 2: Den ekspanderende fase Forstår indholdet i udenlandske film og naturprogrammer ved hjælp af underteksterne Bøger: Her kan man anvende de samme bøger som til LUS 15, når eleven har læst mange af disse, kan man begynde at kigge efter de letteste bøger på LUS18a listen. 50 Skrillingeskolens læsepolitik Fase 2: Den ekspanderende fase LUS Punkt 18a Læser med udbytte såvel skønlitterære bogserier i større omfang som faglige tekster og kan anvende læsefærdigheden til forskellige formål. Facts: Trinmål for 6.klasse Læsehastighed 250 ord pr. min (målet efter 9. klasse) Kendetegn ved fasen: Læser på linjen. Beskriver personer, tid, sted og miljø. De mest enkelte elementer. Kan genfortælle en handling Hvordan udvikles punktet: Litteratursamtaler Relevant litteratur for læreren: 51 Skrillingeskolens læsepolitik Fase 2: Den ekspanderende fase Læser med udbytte såvel skønlitterære bogserier i større omfang som faglige tekster og kan anvende læsefærdigheden til forskellige formål. Bøger: 52 Spredt for alle vinde af Joan Lowery Nixon, Sommer og Sørensen 1987 Dværgene fra Dværgenes krønike af Jacob Hedegaard Pedersen, Hovedland, 2003 (Fantacy) Løvindens sang fra Alanna serien af Tamora Pierce, Tellerup 2003 (Fantacy) Stilhedens Skov fra serien Detroras bælte af Emily Rodda, Borgen 2003 (rollespil, fantacy) En herskers sjæl fra trilogien En herskers hjerte, Nicklas Krog, Sesam 2002 (Fantacy) Verdens navle, Sally Altsculler, Gyldendal 2002 (fantacy) Uhyrernes by af Isabel Allende, Gyldendal (fantastisk fortælling) Historien om Mira, serie af Josefine Ottesen, Høst 2006 (fantacy) På den yderste ø fra serien Krigeren af Josefine Ottesen, Høst og Søn 2004 Den anden sommer fra serien Piger i jeans af Ann Bersheres, Forlaget Carslen Vølvens datter fra serien om Jarastavens vandring af Saga Borg, Vintens Paperbacks 2001 Hvad floden bragte fra serien om Yaxhiri af Anne Lilmoes, Høst og Søn Tårepersersøen fra serien ”En ulykke kommer sjældent alene” af Lemony Snicket, Sesam 2004 Vikingeskattens hemmelighed af Gunnar Staalesen, Borgen 1992 Operation Delta af Dieter Winkler, Fremad 2000 Karlas kabale af Rene Toft Simonsen, Politiken Skrillingeskolens læsepolitik Evalueringsværktøjer 53 Skrillingeskolens læsepolitik Bilag 3 – 123 Cirkus ABC Se vedhæftede fil. 54
© Copyright 2024