1. No category

Bachelorprojekt i sygepleje
Christina Dahlgård Andersen (167828)
Sarah Roger Hoppe (151521)
Emilie Manniche Baltzer (149702)
Antal tegn i alt inkl. mellemrum: 79.910
Christina Dahlgård Andersen: 26.464
Sarah Roger Hoppe: 26.849
Emilie Manniche Baltzer: 26.597
Vejleder: Tina Hartvigsen, adjunkt, cand. Pæd. Soc.
Afleveringsdato: 12-01-2015
Det accelererede patientforløb
Sygeplejerskens oplevelse af relationen til patienten.
(Foto: Sarah Roger Hoppe, Christina Dahlgård Andersen og Emilie Manniche Baltzer)
VIA University College
Sygeplejerskeuddannelsen i Randers
Jens Otto Krags Plads 3, 8900 Randers C
Undertegnede bekræfter hermed, at denne opgave er udfærdiget uden
uretmæssig hjælp og i fuld overensstemmelse med gældende love og regler for
opgaveskrivning på VIA University College – Sygeplejerskeuddannelsen i Randers.
D. 12. Januar 2015
Christina Dahlgård Andersen
Sarah Roger Hoppe
Emilie Manniche Baltzer
Resumé
Projektet omhandler sygeplejerskens oplevelse af relationen til den kirurgiske
patient i et accelereret forløb. Vi anvender en fænomenologisk-hermeneutisk
tilgang, hvor empirien er indsamlet via et fokusgruppeinterview.
Ricoeurs analysemodel er anvendt til at bearbejde vores tre analysefund; ”Når
kommunikationen styrker trygheden i relationen”, ”Når gensidighed har
betydning for relationen” og ”Når to verdener støder sammen”.
Disse diskuteres med Kari Martinsens Omsorgsteori, Joyce Travelbees teori om
Mellemmenneskelige aspekter, Eide & Eides kommunikations teori og andet
relevant sundhedsfaglig forskning.
Det konkluderes, at sygeplejersken oplever at kommunikation, nærvær og at yde
åndelig omsorg, er væsentligt for relationen, men også at kunne se patienten
som et helt menneske.
Det handler om at give sig tid til det væsentlige såsom at informere tilstrækkeligt
og være til stede i nuet. Relationen skades når patienten ikke efterlever
sygeplejerskens krav i det accelererede forløb.
Abstract
The project concerns the nurse's experience of the relationship to the surgical
patient in an accelerated program. We use a phenomenological hermeneutic
approach where empiricism is collected through a focus group interview.
Ricoeurs analysis model is used to process our three analysis results; " When
communication strengthens confidence in the relationship," " When reciprocity
is important for the relationship " and " When two worlds collide."
These are discussed with Kari Martinsen's Caring Theory, Joyce Travelbees
theory of Interpersonal aspects, Eide & Eide's communication theory and other
relevant health-related research.
It concludes that the nurse experiencing communication and contact, as well as
providing spiritual care, is essential for the relationship, but also to see the
patient as a whole person.
Indholdsfortegnelse
1 Begrundelse for - og præsentation af den kliniske sygeplejefaglige
problemstilling ......................................................................................................... 1
2
Problembeskrivelse ........................................................................................... 2
2.1
Det accelererede patientforløb .................................................................. 2
2.2
Ensretning af sygeplejen ............................................................................. 4
2.3
Sygeplejerskens oplevelse af accelererede forløb ..................................... 6
2.4
Patientologisk perspektiv på accelererede forløb ...................................... 7
2.5
Pårørende i det accelererede forløb .......................................................... 9
3
Problemafgrænsningen ................................................................................... 10
4
Problemformulering ........................................................................................ 11
5
Begrebsafklaring af relation ............................................................................ 11
6
Metode ............................................................................................................ 12
6.1
7
8
Videnskabsteoretisk position................................................................... 13
6.1.1
Fænomenologien ............................................................................... 13
6.1.2
Hermeneutikken ................................................................................ 14
6.2
Forforståelse ............................................................................................. 15
6.3
Fokusgruppeinterview .............................................................................. 15
6.3.1
Informanter ........................................................................................ 16
6.3.2
Etiske overvejelser ............................................................................. 16
6.4
Litteratursøgning ...................................................................................... 18
6.5
Begrundelse for anvendt teori.................................................................. 25
6.5.1
Kari Marie Martinsen (1943) .............................................................. 25
6.5.2
Joyce Travelbee (1926-1973) ............................................................. 25
6.5.3
Hilde Eide (1953) & Tom Eide (1951) ................................................. 26
Analysemodel .................................................................................................. 27
7.1
Den naive læsning..................................................................................... 27
7.2
Strukturanalysen ....................................................................................... 28
7.3
Kritisk analyse og diskussion..................................................................... 29
Kritisk analyse og diskussion ........................................................................... 29
8.1
Tema 1: Når kommunikation styrker trygheden i relationen................... 29
8.1.1
At se det hele menneske .................................................................... 30
8.1.2
Patientcentreret sygepleje ................................................................. 31
8.1.3
Sammenfatning af tema 1 .................................................................. 36
8.2
8.2.1
At indgå uselvisk i relationen ............................................................. 36
8.2.2
Nærvær .............................................................................................. 39
8.2.3
Sammenfatning af tema 2 .................................................................. 41
8.3
9
Tema 2: Når gensidighed har betydning for relationen ........................... 36
Tema 3: Når to verdener støder sammen ................................................ 42
8.3.1
Den ”vanskelige” patient ................................................................... 42
8.3.2
Det asymmetriske magtforhold ......................................................... 44
8.3.3
Sammenfatning af tema 3 .................................................................. 47
Kritisk diskussion af metodevalg ..................................................................... 48
9.1
Dataindsamling ......................................................................................... 48
9.2
Analyse ...................................................................................................... 49
9.3
Reliabilitet og validitet .............................................................................. 49
10 Konklusion ....................................................................................................... 51
11 Perspektivering ................................................................................................ 53
12 Referencer ....................................................................................................... 56
13 Bilagsfortegnelse ............................................................................................. 66
Christina
1 Begrundelse for - og præsentation af den kliniske
sygeplejefaglige problemstilling
Vi har alle tre i vores kliniske undervisningsperioder arbejdet med patienter i det
accelerererede forløb.
Her fik vi en oplevelse af, at sygeplejerskens kontakt til den kirurgiske patient var
kortvarig.
Dette fik os til at reflektere over om sygeplejersken har tid til at yde individuel
sygepleje.
Vi oplevede, at kontakten mellem sygeplejersken og patienten primært foregik
under indlæggelsessamtalen, som var præget af informationer om det
forestående forløb.
Derudover oplevede vi, at sygeplejersken havde mest fokus på patientens første
mobilisering efter operationen, hvorefter kontakten mellem sygeplejersken og
patienten mindskedes.
Sarah
Vi har i den forbindelse reflekteret over, om det accelererede forløb tilgodeser
den sygepleje, vi under vores uddannelse har lært, at vi skal yde.
For at blive bevidste om, hvilken indflydelse vores forforståelse kan have for
vores problemformulering og besvarelsen heraf, er det vigtigt at gøre vores
forforståelse tydelig.
Vores forforståelse er, at sygeplejerskerne oplever det problematisk at skabe en
relation til den kirurgiske patient i et accelereret forløb, at relationen til
patienten formindskes, og omsorgen reduceres i det korte forløb.
1
Emilie
Yderligere er vores forforståelse, at sygeplejersker bruger mere tid på at
informere og dokumentere - og er mere bevidste om deres kommunikation til
patienterne.
Formålet med vores undersøgelse er at give sygeplejersker et nyt perspektiv på og bidrage til, at de bliver mere bevidste om betydningen af relationen til den
kirurgiske patient.
Vi har i litteraturen ikke fundet mange udgivelser, der undersøger
sygeplejerskens oplevelse af relationen, og det har endvidere været bidragende
til vores valg af emne.
Christina
2 Problembeskrivelse
2.1 Det accelererede patientforløb
Begrebet det accelererede forløb blev implementeret i midten af 1990’erne i
forbindelse med optimeringen af det kirurgiske behandlingsforløb.
Professor Henrik Kehlet introducerede begrebet i Danmark og har stået for
forskning på området med formålet at skabe ny viden og evidens (Egerod & Rud
2006).
Det er beskrevet i litteraturen, at patienter, der indgår i det accelererede forløb,
hurtigere genvinder deres funktionsniveau, så de kan udskrives 2-3 dage
postoperativt mod 7-10 dage, som det sås i det konventionelle forløb (Jakobsen,
Hallin & Kehlet, 1999).
Kerneområderne i det accelererede forløb er præoperativ information,
stressreduktion, smertebehandling, mobilisering samt tidlig enteral ernæring.
Disse elementer er en integreret del af regimet, uanset operationstypen (Kehlet
2001).
2
Sarah
Ydermere beskrives det, at der er sket en reducering af de somatiske opgaver,
men en stigning i de informative.
Derudover er plejebehovet målt per dag blevet større de få dage patienten er
indlagt, da der skal bruges mere tid på information og motivering (Jakobsen,
Sonne & Kehlet 2000).
(Dahl & Kehlet 2003)
Wilmore (2002) beskriver, hvordan det accelererede forløb er et multifaktorielt
og multidisciplinært behandlingskoncept, som ydermere er en standardiseret
kirurgisk plejeform, som reducerer hospitaliseringstiden og rekonvalescensen, og
på den måde er med til at nedsætte hospitalsressourcer.
3
Emilie
Henrik Kehlet (2001) vurderede det accelererede forløb til at være
kvalitetsforbedrende og økonomisk besparende.
Inden for den elektive kirurgi forudså Kehlet (2001) en reduktion af
hospitaliseringsbehovet og mulighed for frigørelse af ressourcer på op imod 1520%.
Ved de accelererede patientforløb gælder de samme udskrivningskriterier som
ved traditionelle patientforløb, men forskellen mellem det konventionelle og det
accelererede forløb er, at patienten opfylder kriterierne tidligere (Kehlet 2001).
For at sikre, at patienter kommer igennem de accelererede forløb, er det
nødvendigt, at der på de enkelte afdelinger er udarbejdet standarder for
sygeplejeprocedurer i det accelererede forløb, som skal leve op til de kliniske
retningslinjer.
De kliniske retningslinjer udspringer fra Den Danske Kvalitetsmodel, der har til
formål at højne kvaliteten i plejen og sikre patientsikkerheden.
Man kunne forestille sig, at det accelererede forløb helt eller delvist honorerer
kvalitetsmodellens krav til beskrivelserne af de kirurgiske patientforløb (Ikas
2006, Kjærgaard et al 2004 p. 89)
Christina
2.2 Ensretning af sygeplejen
Implementeringen af standarder blev til for at sikre, at sygeplejen blev udført på
baggrund af evidensbaseret viden - ikke den individuelle sygeplejerskes viden og
erfaring (Jørgensen 2011).
Dermed arbejder man hen imod at undgå; spild, dårlig ressourceudnyttelse,
lange ventetider, flaskehalse samt hindring af unødvendige gentagelser, lavere
mortalitet, sikre at patienten får en oplevelse af sammenhæng, kontinuitet og
helhed i mødet med sundhedsvæsenet (Danske regioner 2011, Sst 2002)
4
Sarah
Ifølge Bjørnsson (2010) oplever sygeplejerskerne at have mere tid sammen med
patienterne, og at de nemmere kunne danne sig et overblik over, hvad deres
kollegaer dokumenterer, hvordan smertebehandlingen virker samt større
sikkerhed, fordi de med hjælp fra delelementerne for det accelererede forløb
føler, at de har været omkring hele patienten.
Dog må det også overvejes, om det accelererede forløb har et andet perspektiv
og, hvordan sygeplejersken oplever det at arbejde med en ensrettet sygepleje.
En undersøgelse fra 2002 viser, at sygeplejerskerne var skeptiske over for det
accelererede regime.
De var bekymrede for, at den psykiske pleje, omsorg og information ikke kunne
tilgodeses ordenligt ved korttidsindlæggelse (Wagner & Carlslund 2002).
Emilie
Et studie viser omsorgens og individets plads i det accelererede forløb ud fra en
paradigmecase og empiri.
Og yderligere peger studiet på, at de standardiserede plejeplaner er med til at
gøre sygeplejen standardiseret, så sygeplejerskerne risikerer at glemme at yde
individuel sygepleje, fordi rammerne i plejeplanerne kan være svære at forene
med den relationelle og dermed individuelle del af sygeplejen (Holmberg &
Poulsen 2007).
Jævnfør Holmberg og Poulsen (2007) kunne dette skyldes, at sygeplejersken
fokuserer for meget på de mål, der er i det accelererede forløb frem for at se
patienten og forsøge at opnå en relation til ham.
I henhold til sygeplejerskernes bekymring for den psykiske pleje og omsorg,
finder vi det relevant at undersøge sygeplejerskens oplevelse af det accelererede
forløb.
5
Christina
2.3 Sygeplejerskens oplevelse af accelererede forløb
Sygeplejersken er i sin pleje af patienten forpligtet af elementerne i det
accelererede forløb og flere faktorer kan have betydning for, hvordan hun
forvalter sin sygepleje.
Jævnfør Wagner og Carlslund (2002), kan sympati med patienten få
sygeplejerskerne til at afvige fra standarderne i de kliniske vejledninger, hvilket
kan betyde, at patienterne risikerer at få de komplikationer, det accelererede
forløb skulle forhindre.
Ifølge undersøgelsen udviser plejepersonalet en positiv indstilling til de
accelererede forløb.
De mener, at standardisering og fast struktur gør deres arbejdsopgaver
gennemskuelige, og det er deres erfaring, at patienterne hurtigere får det bedre
end tidligere, hvor man var indlagt i længere tid (Wagner & Carlslund 2002).
Sarah
Personalet er bevidste om, at information er centralt for det accelererede forløb.
Udover de strukturerede samtaler sker en mere uformel kommunikation under
indlæggelsen (Wagner & Carlslund 2002).
Jævnfør Wagner & Carlslund (2004) erfarer sygeplejerskerne, at i de
accelererede forløb, handler det om hurtigt at få kontakt til patienterne og finde
ud af hvilke individuelle hensyn, der skal tages, og at redskabet med afkrydsning
ikke er tilstrækkeligt kommunikerende.
Yderligere beskrives det i undersøgelsen, at sygeplejerskerne erfarer ikke at have
tilstrækkelig tid, og at kontakten til patienten bliver upersonlig, samt at de ikke
kan give den psykiske omsorg, de mener, der ligger i deres arbejde som
sygeplejersker.
I en undersøgelse af Anette Have (2007), har sygeplejerskerne en følelse af at
være utilstrækkelige, og de har et ønske om at bruge deres tid sammen med
patienten.
Yderligere har de en oplevelse af ikke at være på sengestuerne i det omfang, som
de ønsker.
6
Emilie
Kravet til sygeplejerskernes faglige kompetencer skal ifølge Have (2007) øges,
idet de hurtigt skal vurdere hvilke sygeplejeopgaver, der har højest prioritet eller,
hvor sygeplejersken eventuelt kan gå på kompromis med sin sygepleje.
Ansvaret for overblikket forudsætter yderligere et kendskab til den enkelte
patient, da overblik uden kendskab til patienten let kan blive overfladisk (Ibid).
Ovenstående afsnit viser at sygeplejerskerne ikke føler, at de har tilstrækkeligt
med tid til patienten og, at der er fare for at kontakten til patienten bliver
upersonlig.
Vi vil i følgende afsnit belyse om patienten oplever, at dette kan være
medvirkende til, at relationen bliver påvirket.
Christina
2.4 Patientologisk perspektiv på accelererede forløb
Som sygeplejersker bør vi fokusere på patientens oplevelse af det accelererede
forløb, og vi vil i følgende afsnit påpege flere problematikker.
Annelise Norlyk (2009) beskriver, at patienterne føler et ønske om at være den
gode, samarbejdsvillige patient, der prøver at leve op til programmet.
Norlyk (2009) fandt, at det at være patient i et accelereret forløb kan være
vanskeligt og udfordrende.
Årsagerne hertil skyldes, at patienter oplever et stort forventningspres, idet de
forsøger at deltage aktivt i deres behandling – og hermed nå de opsatte mål.
Norlyk (2009) fandt, at når patienter oplever ikke at kunne leve op til de
opstillede mål som eksempelvis mobilisering, giver det ofte anledning til
bekymring samt en følelse af at skulle undertrykke sine følelser og bekymringer
over for sygeplejersken.
7
Sarah
Yderligere beskrives det, at patienterne føler sig tingsliggjort i et rutinepræget
forløb med lav grad af indflydelse, og det kan skabe underen for mange
patienter, at programmet og tidsrammen er ens for alle.
Dog har patienterne også en oplevelse af, at det, at skulle følge et fast program
med en fastsat tidsramme, giver en fornemmelse af kontrol, idet de ved, hvad
fagpersonalet forventer (Norlyk 2004).
Norlyk (2004) beskriver at patienter bliver mødt med forventninger af
fagpersonalet, og at de derfor pålægger sig at skulle leve op til dem, for at være
den gode og samarbejdsvillige patient, og dette påvirker relationen til
fagpersonalet.
Der er ifølge Norlyk (2004) en potentiel risiko for, at patienten bliver inddraget
på programmets præmisser frem for sine egne, hvorfor patienterne efterlyser
medmenneskelig opmærksomhed, nærvær og dialog.
Yderligere kan en risiko være, at patienterne oplever et asymmetrisk
magtforhold mellem dem selv og sygeplejerskerne, fordi de føler en ringe
indflydelse - og på baggrund af dette asymmetriske magtforhold oplever et
konstant pres om at gøre, hvad der bliver sagt (ibid).
Emilie
Plejepersonalet prøver at fremme patienternes vilje ved at presse dem. Det er
uklart, om denne måde at indgå i relationen til patienten påvirker deres evne til
at mobilisere vilje i positiv eller negativ retning.
Norlyk (2004) fandt at patienterne oplever accelererede forløb som værende
”fabriks”- og ”samlebåndsagtigt”, og et medmenneskeligt engagement i form af
følelsesmæssig involvering af personalet mangler.
Dette knytter Norlyk til patienternes lave selvbestemmelse og oplevelsen af ikke
at blive mødt som et ligeværdigt menneske med egne synspunkter.
Som omtalt oplever patienterne lav selvbestemmelse og et ønske om
medmenneskelig kontakt, og dette får os til at tænke på, om de pårørende kan
inddrages i plejen af deres kære og hvilke konsekvenser, det ville have for
patienterne og de pårørende i det accelererede forløb.
8
Christina
2.5 Pårørende i det accelererede forløb
Den danske regering offentliggjorde i 2014 deres nye sundhedsudspil, hvori de
blandt andet ønsker at øge medinddragelsen af patienten og dennes pårørende.
Sundhedsudspillet har til formål at øge patientens og de pårørendes deltagelse
og inddragelse i beslutninger om behandling (Ministeriet for sundhed og
forebyggelse 2014).
Jævnfør Martinsen & Norlyk (2012) oplever de pårørende et stort ansvar for
patientens velbefindende efter udskrivelsen. De pårørende fandt det meget
problematisk at skulle yde den sundhedsfaglige opgave derhjemme, samtidig
med at skulle være den omsorgsfulde og støttende partner.
Der opstår derfor let uenigheder mellem patienten og de pårørende, da de
pårørende har en stor lyst til at hjælpe, men ofte ikke føler, at deres evner er
tilstrækkelige (ibid).
Sarah
Yderligere fandt Martinsen & Norlyk (2012), at de pårørende oplever, at det kan
være svært at opretholde en normal dagligdag, og derfor føler sig udmattede af
den plejebyrde, der hviler på dem. Det er derfor vigtigt at se de pårørende som
en gruppe, der har omsorgsbehov også for sig selv.
Ligeledes beskriver Houldin (2007) i et kvalitativt studie, at pårørende i høj grad
oplever stress som følge af at prøve at imødekomme patientens behov.
Flere pårørende beretter om, at patienter bliver ramt af glemsomhed, og de
derfor er nødt til at påtage sig en sekretærrolle med at huske praktiske
informationer vedrørende forløbet (Junge et al 2010).
9
Emilie
Sygeplejerske Connie B. Berthelsen har i sin ph.d. afhandling arbejdet med
pårørende i det accelererede knæ-og hofteforløb.
Her fandt hun, at de pårørende spiller en væsentlig rolle for den enkelte patient,
når de involverer sig praktisk og emotionelt.
Sammenfattende fandt Berthelsen (2013) frem til, at de pårørendes involvering i
ældre patienters accelererede operationsforløb, var af stor betydning.
Ph.d. afhandlingen viser yderligere, hvordan pårørende har aktive
baggrundsroller, hvor de viser respekt for patientens selvbestemmelsesret og
tilpasser sig sundhedspersonalets regler for at kunne være ved patienten
(Berthelsen 2013).
Christina
3 Problemafgrænsningen
Vi er gennem vores indledende litteratursøgning og forforståelse opmærksomme
på, at der findes mange aspekter inden for vores problemområde.
Vi ved, at nogle af elementerne i det accelererede forløb både påvirker vores
arbejde, patienternes- og de pårørendes oplevelse.
Vi har i vores problembeskrivelse beskrevet de vilkår, som sygeplejen skal ydes
under i et kirurgisk accelerereret regi, samtidig med at sygeplejersken skal yde
helhedsorienteret sygepleje.
Sarah
Undersøgelserne viser, at patienterne finder det at indgå i et accelereret forløb
vanskeligt og udfordrende, og at de af fagpersonalet bliver mødt med
forventninger.
De pålægger sig derfor at skulle leve op til forventningerne, for at være den gode
og samarbejdsvillige patient, og dette kunne se ud til at påvirke relationen til
fagpersonalet.
10
Vi finder det bekymrende, at relationen mellem patienten og sygeplejersken kan
være i risiko ved standardisering og yderligere, at den individuelle sygepleje
forsvinder.
Emilie
Formålet med denne opgave er at belyse, hvordan sygeplejersken oplever
relationen til den kirurgiske patient i et accelereret forløb.
Vi har i vores litteratursøgning forsøgt at finde sygeplejerskens oplevelse af
relationen til patienten i det accelererede forløb, vi har dog måtte sande at vi
ikke har kunne finde tilstrækkeligt litteratur.
Ovenstående fører os frem til følgende problemformulering:
4 Problemformulering
Hvordan oplever sygeplejersken relationen til den kirurgiske patient i et
accelereret forløb?
Christina
5 Begrebsafklaring af relation
Omsorg er at knytte bånd og at indgå i relationer (Martinsen 2006, Overgaard
1997).
Når vi fremadrettet omtaler begrebet relation, vil det skulle forstås ud fra Kari
Martinsens omsorgsteori, hvor hun beskriver relationen på den måde, Martinsen
selv mener, sygeplejen skal opfattes; ”Vi er ikke kun os selv, vi er derimod altid i
en relation til hinanden - ”forviklet” med hinanden” (Overgaard 1997 p. 18).
Til dette siger Martinsen yderligere, at en mere negativ opfattelse af relationen
til et andet menneske også eksisterer.
11
Her går man ud fra sig selv som centrum, og opfatter alt, hvad der sker omkring
én som noget, man selv kan påvirke (Overgaard 1997 p. 18).
Sarah
Sygeplejersken vil som noget helt centralt formidle, at sygepleje er omsorg, fordi
sygepleje altid foregår i en relation (Overgaard 1997).
Den personorientererede professionalitet handler ifølge Martinsen (2000) ikke
kun om lønningsarbejde - altså arbejde med en forventning om at få noget igen.
Det handler derimod om et engagement i at ville investere noget af sig selv i
mødet.
Det handler om at være forpligtet til at gøre sit bedste for at hjælpe, passe eller
pleje.
Emilie
Det handler endvidere om en forståelse af, at patienten er sat ind i en
livssammenhæng, som vil kræve noget af en som sygeplejerske – og om at sætte
patienten i centrum. Denne definition er det, Martinsen (2000 p. 14) identificerer
som kaldet.
Ydermere siger Martinsen (2000), at mennesker er skabt afhængige og
relationelle.
Omsorg er grundlæggende for menneskelivet. Som mennesker lever vi ikke blot i
fællesskab med hinanden, men indgår også i relationer med dyr og med naturen.
Det er altså et grundlæggende behov for mennesket at indgå i en relation
(Alvsvåg 2011, Martinsen 2000 p. 10).
6 Metode
I det følgende afsnit vil den videnskabsteoretiske position blive præsenteret. Vi
vil derudover redegøre for overvejelser og valg af metode.
12
Sarah
6.1 Videnskabsteoretisk position
For at besvare opgavens problemformulering benytter vi den
humanvidenskabelige tilgang.
Vi bruger den fænomenologiske-hermeneutiske tilgang, da vi ønsker at opnå en
forståelse af, hvordan sygeplejersken oplever relationen til patienten i det
accelererede forløb.
Christina
6.1.1 Fænomenologien
Fænomenologien blev grundlagt omkring år 1900 af filosoffen Edmund Husserl
og blev videreudviklet af Martin Heidegger – og senere i eksistentiel og dialektisk
retning af Jean-Paul Sartre og Maurice Merleau-Ponty (Birkler 2006 p. 93-116,
Kvale & Brinkmann 2009 p. 44).
Inden for fænomenologien anvendes begrebet livsverden, og det handler om at
beskrive, hvordan det tages ud for individet. Livsverden karakteriseres som det
enkelte menneskes levede verden og danner udgangspunkt for dennes aktivitet
(Birkler 2006 p. 93-116, Thisted 2010).
Emilie
Formålet med vores opgave er som nævnt at opnå en forståelse af
sygeplejerskers oplevelse af relation, oplevelser og erfaringer med accelererede
forløb.
Vi har under interviewet forholdt os fænomenologiske, da vi har været åbne
overfor informanternes udsagn uden at være fortolkende.
I fænomenologien forsøger man ikke at undersøge det, man umiddelbart kan se,
derimod er man interesseret i at undersøge selve oplevelsen af et fænomen.
Sarah
Det handler altså om at forstå fænomenerne, det der viser sig og ikke om at
forklare dem (Rendtorff 2004).
Dette betyder, at vi har lagt vores forforståelse fra os for at forholde os åbne
overfor sygeplejerskernes livsverden.
13
Christina
6.1.2 Hermeneutikken
Hans-George Gadamer var en af hermeneutikkens grundtænkere. Han arbejdede
med forforståelsesprocessen af menneskets livsverden ud fra en hermeneutisk
cirkel, hvor delene skal forstås ud fra helheden, og helheden skal forstås ud fra
delene.
Ved hermeneutikken forstås det, at man som menneske altid tager
udgangspunkt i sin forforståelse, når man tilegner sig ny viden (Birkler 2006 p.
93-116).
Sarah
I opgaven bruger vi hermeneutikken som analyseredskab til vores
transskriberede fokusgruppeinterview.
For at opnå en forståelse af, hvordan sygeplejersker oplever at skabe en relation
til patienter i de accelererede forløb, er det nødvendigt at sætte vores
forforståelse i spil og således være åbne og ydmyge i forhold til, om vores
resultater be- eller afkræfter vores forforståelse (Birkler 2006 p. 96-98).
Principperne for den hermeneutiske cirkel bruges i analysen af sygeplejerskernes
oplevelser.
Emilie
Man har en helhedsforståelse, som bliver revurderet af en delforståelse, der
fører til horisontudvidelse. Denne horisont er det, som alt bliver fortolket ud fra.
En proces Gadamer kalder horisontsammensmeltning.
I analysen er vi opmærksomme på, om vi overser eller mistolker resultater, data
eller vores interviewcitater, idet man ofte leder efter forskning eller empiri, der
bekræfter vores forforståelse (Ibid).
14
Christina
6.2 Forforståelse
Vi har i vores begrundelse for - og præsentation af - den kliniske sygeplejefaglige
problemstilling præsenteret vores forforståelse – og den vil derfor ikke fremgå
her.
6.3 Fokusgruppeinterview
Vi har i udarbejdelsen af vores opgave valgt at lave et fokusgruppeinterview 1,
hvilket er en forskningsmetode, hvor data produceres ud fra en
gruppeinteraktion.
Den kendetegnes altså ved at være en kombination af gruppeinteraktion og
forsker-bestemt emne-fokus. Det er denne kombination, der gør metoden
særligt velegnet til at producere empirisk data og siger noget om
betydningsdannelse i grupper (Halkier 2009 p. 9-10).
Halkier (2009) beskriver, at en styrke ved fokusgruppeinterview er den sociale
interaktion som kilde til data.
Deltagerne vil sammenligne deres erfaringer og forståelser af et fænomen og på
den måde producere viden om kompleksiteter fra praksis.
Før interviewet har vi taget stilling til, hvordan interviewguiden skulle opbygges.
Vi har i formuleringen heraf forsøgt at sætte vores forforståelse i parentes og
yderligere valgt at opbygge den efter tragtmodellen, som er en kombination,
hvor man starter åbent og slutter mere struktureret (Halkier 2009 p. 41).
Sarah
Vi har, for at få sygeplejerskerne til at fortælle om deres egne erfaringer, stillet
meget åbne og beskrivende startspørgsmål og herefter mere specifikke og
målrettede opfølgningsspørgsmål (Halkier 2009 p. 38-46).
F.eks. starter vi interviewet med et bredt og åbent spørgsmål, hvor vi spørger
informanterne, hvad ordet relation får dem til at tænke på.
1
Vores transskriberede fokusgruppeinterview kan rekvireres hos
149702@viauc.dk
15
Vi har under interviewet benyttet os af en moderator, der har til opgave at skabe
en bestemt form for socialt rum, hvor interviewpersonernes erfaringer og
fortolkninger kan komme til udtryk i dialog med intervieweren.
Moderatorens rolle er at få informanterne til at tale sammen og kunne takle
sociale dynamikker blandt deltagerne (Halkier 2009 p. 48-51).
6.3.1 Informanter
Vi har i samarbejde med afdelingssygeplejersken på den pågældende afdeling,
fået stillet tre sygeplejersker til rådighed, der kunne udgå af plejen den
pågældende dag.
Jævnfør Halkier (2009 p. 33) er det normale omfang for en fokusgruppe seks til
tolv personer, dog kan mindre grupper på tre til fire personer også med fordel
benyttes.
I udvælgelsen af sygeplejerskerne, havde vi fokus på deres erfaring inden for det
konventionelle forløb samt det accelererede forløb for at få et indblik i deres
tanker og oplevelser af relationen i det accelererede forløb.
Emilie
6.3.2 Etiske overvejelser
Vi har i udarbejdelsen af interviewet anvendt Halkiers (2009 p. 63-69) fire
overordnede etiske punkter i forbindelse med fokusgruppeinterview.
1. Vi har sikret deltagernes anonymitet, ved at nummerere deltagerne på
forhånd, som de sad i lokalet, og ved at det kun er projektets
medlemmer, der bearbejder det uanonymiserede materiale. Yderligere
sikres deltagernes anonymitet ved ikke at oplyse afdelingens placering.
2. Deltagerne skal inden interviewet oplyses om projektets formål og, hvad
det skal bruges til, dette er overholdt ved at udlevere en
samtykkeerklæring, som de tre sygeplejersker og afdelingssygeplejersken
16
har underskrevet.
3. Af taknemmelighed og respekt for afdelingens hjælp, har vi overholdt de
aftaler, vi har indgået, og herunder har vi tilbudt afdelingen en kopi af
vores færdige opgave.
4. Ifølge Halkier (2009) skal man opføre sig ordentligt og med respekt, dette
indebærer ikke at tale ned til informanterne og ydermere havde vi Eide &
Eides teori om kommunikation in mente, og lagde vægt på at anvende et
åbent kropssprog og aktiv lytning (Eide & Eide 2007).
Derudover medbragte vi kage for at bidrage til en mere uformel og
afslappet atmosfære.
17
Christina
6.4 Litteratursøgning
Vi har inddelt vores litteratursøgning i to dele; den indledende søgning og en
søgning til udarbejdelse af vores diskussion.
Søgningen er foretaget i perioden september 2014 til Januar 2015.
Vi har i vores indledende litteratursøgning opstillet inklusions -og
eksklusionskriterier for søgningen:
Inklusionskriterier
Eksklusionskriterier
Kvalitativ metodetilgang
Dansk, engelsk, norsk eller svensk
litteratur
Sprog der ikke indgår i
inklusionskriterierne
Undersøgelses perspektiv:
sygeplejersker, patienter, pårørende
Andre informanter end sygeplejersker,
patienter og pårørende
Sygepleje til patienter i accelererede
patientforløb
18
Vores søgeord fremgår af nedenstående matrix (Lindahl & Juhl 2007 p. 56-59):
Sarah
Sygeplejerske
n.dk
Hits
Public
eret
Anvendt litteratur
Type
publikation
Publiceret i
Artikel
Sygeplejersken
Standardpleje
planer
33
2010
”Udfordringen:
standardplejeplaner
gav mere tid til
patienterne”
Accelererede
forløb
2
1999
”Nye plejeprincipper Fagredaktørb
efter kolonkirugi” edømt artikel
Sygeplejersken
2006
”En pakkeløsning til
patienten –
Accelererede
operationsforløb og
kliniske
vejledninger”
Fagredaktørb
edømt artikel
Sygeplejersken
2002
”Koncentreret
sygeplejepraksis”
Fagredaktørb
edømt artikel
Sygeplejersken
Public
eret
Anvendt litteratur
Type
publikation
Publiceret i
Forsknings
artikel
Journal of
Advanced
Nursing
103
Accelereret
Cinahl
Hits
Caregiver*
AND
Experince*
AND fast-track
(Fra: år 2000)
1
2012
”The extended arm
of health
professionals?
Relatives’
experiences of
patient’s recovery in
a fast-track
programme”
Vård i Norden
Hits
Public
eret
Anvendt litteratur
Type
publikation
Publiceret i
2004
”Accelererede forløb
i forbindelse med
abdominal
hysterektomi –
sygeplejerskers
erfaring med ny
klinisk praksis”
Forsknings
artikel
Vård i Norden
Accelerated
AND recovery
2
19
Biblotek.dk
Relatives +
Fast-track
Accelereret
patientforløb
Hits
2
Public
eret
Anvendt litteratur
2013
”Relatives in older
patients’ fast-track
treatment programmes
during total hip or knee
replacement. A grounded
theory study”
2009
”After colonic surgery: a
phenomenological study
of participating in a fasttrack programme”
2004
”At balancere på en
knivsæg: kolonopererede
patienters oplevelse af et
accelereret forløb”
2007
”Accelererede
operationsforløb ved total
hofte- eller
knæalloplastik”’
2002
”Kvinder og
korttidsindlæggelser: en
kvalitativ evaluering af
hysterektomerede
kvinders og personalets
erfaringer med accelereret
regime: Gynækologisk
afdeling 420, 5-døgns
afsnittet”
16
Type
publikation
Publiceret i
Ph.d.
Afhandling
Section of
Nursing
Science,
Aarhus
University
Ph.d.
Afhandling
Section of
Nursing
Science,
Aarhus
University
Kandidat
afhandling
Section of
Nursing
Science,
Aarhus
University
Ph.d.
Afhandling
Section of
Nursing
Science,
Aarhus
University
Kvalitativ
evaluering
Universitets
hospitalern
es Center
for
Sundheds
faglig
Forskning
20
Klinisk Sygepleje
Hits
Plejeplaner
3
Kædesøgning
Der er foretaget
kædesøgning i
Anette Haves
kandidatstudie
Ugeskrift for
Læger
Accelererede
patientforløb
Hits
58
Accelererede
operations
forløb
53
Google.dk
Hits
Kvalitet +
sundhed
821.
000
Enhed for
perioperativ
sygepleje
1560
Public
eret
Anvendt litteratur
”For(t)rykte
2007 plejeplaner – er de
gode nok?”
Type
publikation
Fagbedømt
forsknings
artikel
Publiceret i
Klinisk
sygepleje
Public
eret
Anvendt litteratur
Type
publikation
Publiceret i
2002
” From Cuthbertson
to fast track surgery:
70 years of progress
in reducing stress in
surgical patients.”
Forsknings
artikel
Annals of
surgery
Public
eret
Anvendt litteratur
Type
publikation
Publiceret i
2010
”Hoved-hals-kræftpatienters oplevelse Forsknings
af accelererede
artikel
patientforløb”
”Accelererede
operationsforløb. En
Forsknings
2001
faglig og
artikel
administrativ
udfordring”
Public
Type
Anvendt litteratur
eret
publikation
2011
Publikation
”Kvalitet i sundhed” udgivet af
–Danske regioner danske
regioner
2010
”Accelererede
operationsforløb –
hvem, hvad, hvor?”
Publikation
udgivet af
Rigshospitale
t
Ugeskrift for
læger
Ugeskrift for
læger
Publiceret i
Danske
Regioner
Rigs
hospitalets
hjemmeside
21
Christina
De danske søgetermer har vi oversat til engelsk ved hjælp af skolens online
sundhedsfaglige ordbog, endvidere har vi benyttet os af databasernes tesaurus,
som på følgende databaser hedder MESH terms (PubMed) og Cinahl headings.
Ydermere har vi i søgningen benyttet os af trunkering og booleske operatorer for
både at udvide og indsnævre vores søgning (Buus et al 2008).
Afsluttende har vi foretaget en kædesøgning. Dette har vi gjort for at øge
søgningens genfinding ved at tage udgangspunkt i andres referencer, som vi
fandt relevante (Ibid).
Til udarbejdelse af vores diskussion har vi søgt litteratur ud fra følgende skema
og følgende eksklusions- og inklusionskriterier:
Inklusionskriterier
Eksklusionskriterier
Sygeplejeteori om relation, at se det
hele menneske, omsorg,
kommunikation, magtforholdet
Litteratur fra lande med minimale
samfundsmæssige- og kulturelle
sammenlignelige forhold.
Litteratur om den vanskelige patient,
nærvær, brug af humor, information
Kvantitativ metode
Dansk og international litteratur fra
lande med sammenlignelige
samfundsmæssige- og kulturelle
forhold.
22
Emilie
Cinahl
Hits
Public
eret
Anvendt litteratur
Type
publikation
Humor AND
relationships
121
2001
”Importance of
humor to clientForskningsartik
nurse relationships
el
and clients’ wellbeing
Sygeplejersken
Hits
Public
eret
Anvendt litteratur
Hvornår lykkes
information
56
2002
”Hvornår lykkes
informationen?”
Brug af humor
Bibliotekerne.vi
a.dk
Den vanskelige
patient
Sygeplejeteori
(bred søgning)
157
Hits
20
2007
”Sygeplejerskens
brug af humor”
Type
publikation
Publiceret i
International
Journal of
Nursing
Practice
Publiceret i
Fagredaktørbed Sygeplejerske
ømt artikel
n
Fagredaktørbed Sygeplejerske
ømt artikel
n
Public
Type
Anvendt litteratur
eret
publikation
Kommunikation i
den primære
sundhedstjeneste:
en kvalitativ
undersøgelse af
2006
relation og
Ph.d.
interaktion mellem
hjemmesygeplejer
sken og den
”vanskelige”
patient
Publiceret i
Afdeling for
sygeplejevide
nskab, Århus
Universitet
2010
Joyce Travelbee:
Mellemmenneskeli
ge aspekter i
sygepleje
Bog
Munksgaard
Danmark
2000
Kari Martinsen:
Øyet og Kaldet
Bog
Munksgaard
Danmark
165
23
Sarah
Google.dk
Bred søgning:
”Kommunikation
sygepleje” BAprojekt:
Christensen, T.,
& Engkebølle, L.
”Sygeplejerskers
overvejelser
omkring brugen
af humor”
Kædesøgning i
forhold til
anvendt
litteratur om
kommunikation
Eide & Eide
bøger
Kari Martinsen
Kari Martinsen
Hits
Publiceret Anvendt litteratur
Type
Publiceret
publikation
Kommunikasjon i
relasjoner:
2007 samhandling,
Bog
konfliktløsning og
etikk
Gyldendal
124
Kari Martinsen:
”Kunsten at være
2003
langsom i det
korte møde”
Tidsskrifte
artikel
Asterisk
124
Kari Martinsen:
”Samtalen,
2006
skønnet og
evidensen”
Bog
Gad
107.000
24
Christina
6.5 Begrundelse for anvendt teori
6.5.1 Kari Marie Martinsen (1943)
Martinsen er sygeplejerske og filosof, født og opvokset i Oslo.
Både som almen og psykiatrisk sygeplejerske, blev hun bekymret over den
sociale ulighed og de ulige muligheder i sundhedsvæsenet (Alvsvåg 2011).
Ifølge Alvsvåg (2011) stiller Martinsen sig kritisk over for
”hvordan sygeplejersker kan drage omsorg for det syge menneske,
når lægevidenskaben først og fremmest forholder sig til fysiske
sygdomme?”
Sarah
Hun stiller sig altså kritisk over for, hvordan vi som sygeplejersker kan drage den
rette omsorg for patienten, når vi er så tæt allieret med en videnskab, der gør
patienten til en genstand. Hun siger yderligere, at omsorg er en treenighed: ”på
én gang relationel, praktisk og moralsk” (Ibid).
Emilie
Martinsens omsorgsteori er i vores projekt relevant, da den beskæftiger sig med
livets og sygeplejens grundlæggende fænomener og kan fortolkes som relevant
for patienter generelt (Ibid).
Martinsens omsorgsteori er en grand theory, da den rummer få, men brede
begreber og favner hele sygeplejen (Chinn & Kramer 2005 s. 119).
Christina
6.5.2 Joyce Travelbee (1926-1973)
Travelbee var en amerikansk sygeplejerske, der udgav sine værker især i bogen
”Interpersonal Aspects of Nursing”.
Hendes teorier omhandlede blandt andet smerte, håb, lidelse, terapeutisk brug
af selvet og kommunikation. (Tomey 2011 s. 94).
Emilie
Ifølge Tomey (2011 p. 95) mener Travelbee, at gennem menneske-til-menneskeforholdet, blev sygeplejen realiseret. Her talte hun om fem faser, hvor den første
er det indledende møde, hvor forholdet udvikler sig gennem stadier af
25
synliggørelse af identiteter, udvikling af en empatisk forståelse og siden sympati,
indtil sygeplejersken og patienten opnår en gensidig forståelse af hinanden og
kontakt i det sidste og femte stadium (Ibid).
Sarah
Ifølge Tomey (2011 p. 95) har Travelbees beskrivelse af omsorg især vægt på
empati, sympati, forståelse og det følelsesmæssige aspekt af sygeplejen.
Menneske-til-menneske-forholdet er en grand theory, da den fungerer som en
overordnet referenceramme for sygeplejerskens arbejde.
Den kan endvidere også betragtes som en midrange theory, da den er
handlingsorienteret (Chinn & Kramer 2005 s. 119).
Christina
6.5.3 Hilde Eide (1953) & Tom Eide (1951)
Hilde Eide blev uddannet sygeplejerske I 1979 (EACH) og Tom Eide er professor i
ledelse, etik og litteratur ved fakultet for sundhedsvidenskab (HBV 2013).
Sammen har de skrevet bogen “Kommunikation i relationer” (2007), som
beskriver to hovedsynspunkter; “at kommunikation I relationer er
grundlæggende I sygepleje” og ”at kommunikationsfærdigheder kan udvikles
gennem systematisk træning” (Eide & Eide 2007).
Sarah
Formålet med deres bog er at bidrage til bedre forståelse af, hvad god
kommunikation forudsætter og indebærer, og at lægge et teoretisk og praktisk
grundlag for udvikling af den enkeltes kommunikationsfærdigheder (Ibid).
Emilie
Vi er klar over at Eide og Eides teori om kommunikation ikke er en sygeplejeteori,
dog finder vi den relevante til diskussion af vores analysefund, eftersom den
anvendes på sygeplejerskeuddannelse som en kommunikationsteori.
26
Christina
7 Analysemodel
Vi anvender i opgaven en Ricoeur-inspireret analysemodel til fortolkning af vores
interview.
Pointen i Ricoeurs fænomenologiske hermeneutik er at analysere teksten i en
dialektisk proces mellem forklaring og forståelse, for at læseren forstår, hvad der
siges og forklare, hvad der tales om - og gennem forklaringen opnå en dybere
forståelse af teksten.
Ved transskriberingen får man det sagte sat på papir, og det bliver derigennem til
en tekst.
Herefter analyseres, tolkes og bringes nye meninger og sammenhænge om
sygeplejerskernes livsverden frem.
Fortællingen kommer i denne analysemodel gennem den hermeneutiske spirals
menings- og betydningsfortolkning, og på den måde udledes nye horisonter af
det sagte.
Analysemetoden består af tre dele: naiv læsning, som er den første
helhedslæsning.
Strukturanalyse, hvor de overordnede spørgsmål stilles: Hvad siges der? Og hvad
tales der om?
Og afslutningsvis en analyse og diskussion. Analysemetoden bevæger sig altså fra
en overfladetolkning til dybdetolkning (Dreyer 2010 p. 91-103).
Emilie
7.1 Den naive læsning
Den naive læsning er den første læsning, hvor vi skaber os et overblik over
fortællingen.
I denne del af analysen stiller vi os åbne over for, hvad sygeplejerskerne
beskriver i forhold til relationen til patienten, og dette rejser spørgsmål i relation
til teksten, hvilket åbner for og fører til gisninger og formodninger om, hvad
teksten siger i relation til vores problemformulering (Dreyer 2010 p. 98).
27
7.2 Strukturanalysen
Efter den naive læsning følger strukturanalysen. Her læses teksten igen, hvor
man forsøger at sætte sig ind i tekstens retning, eller det Ricoeur kalder for
direction (Dreyer 2010 p. 98).
Dette er en dialektisk proces mellem forståelse og forklaring.
I denne del af analysen har vi læst teksten hver for sig og inddelt tekstens
struktur i meningsenheder (hvad der siges) og relateret det til de første
antagelser, vi udledte fra den naive læsning.
Fra disse meningsenheder vil vi søge forklaringer på, hvad der siges til, hvad der
tales om, dette kalder Ricoeur betydningsenheder, og ud fra disse vil vi udlede de
færdige temaer (Ibid)
Nedenstående matrix er et udpluk af vores strukturanalyse. Den fulde
strukturanalyse er vedlagt som bilag.
Meningsenhed
Betydningsenhed
Sygeplejerskerne fortæller
”(…) så man skal kunne
at kommunikationen skal
formidle de ting på en
situationsafstemmes, for at
sådan måde at patienten
man ikke taler hen over
forstår det man har tænkt
hovedet på patienten. Det
sig at fortælle. Altså ikke
er som sygeplejerske vigtigt
bare det jeg kunne tænke
at gøre brug af de rigtige
mig, at patienten forstår,
kommunikative redskaber,
men at jeg også ser efter
så patienten føler sig tryg i
bagefter om patienten
situationen, og her kan man
faktisk har forstået det
fx anvende humor, hvis
jeg gerne ville formidle.”
patienten er med på dette.
Tema
Når kommunikationen
styrker trygheden i
relationen.man fx
anvende humor, hvis
patienten er med på
dette.
28
7.3 Kritisk analyse og diskussion
I sidste del af analysen vil vi fortolke og diskutere de temaer, vi har fundet ved
hjælp af strukturanalysen.
Gennem fortolkningsprocessen åbnes en ny indsigt i og forståelse af, hvordan
sygeplejerskerne oplever relationen til patienten.
Dette sker ved at inddrage teorier og undersøgelsesresultater, som vi mener er
egnede til at perspektivere og udfolde meningsenhederne i teksten (Dreyer 2010
p. 99).
Christina
8 Kritisk analyse og diskussion
I de følgende afsnit vil vi analysere og diskutere de udvalgte fund fra vores
strukturanalyse. Vi har udvalgt tre hovedtemaer og til hver af disse 2 subtemaer:
•
”Når kommunikation styrker trygheden i relationen”
- At se det hele menneske
- Patientcentreret sygepleje
•
”Når gensidighed har betydning for relationen”
- At indgå uselvisk i relationen
- Nærvær
•
”Når to verdener støder sammen”
- Den vanskelige patient
- Det asymmetriske magtforhold
8.1 Tema 1: Når kommunikation styrker trygheden i relationen
I strukturanalysen har vi fundet, at tema 1 handler om brugen af nonverbal
kommunikation, og at have en anerkende tilgang i mødet med patienten, styrker
relationen.
29
Kommunikationen er et væsentligt element i relationen mellem sygeplejersken
og patienten.
8.1.1 At se det hele menneske
”Man har ikke lang tid til at snakke rundt om, man skal ret hurtigt
til sagens kerne, altså hvad er det det drejer sig om, man sætter
også nogle åbne spørgsmål direkte til patienten, hvordan har du det
med at du skal opereres inden for kort tid?”
(Sygeplejerske 1)
Vores informanter giver udtryk for, at alle patienter er unikke og har hver deres
forhistorie, som sygeplejersken anerkender. Ud fra dette fund har vi en hypotese
om, at dette kan have indflydelse på, hvordan patienten forholder sig til
indlæggelsen.
Sarah
Yderligere finder vi, at hvis sygeplejersken ikke spørger ind til, hvordan patienten
har det med at skulle opereres og forholder sig til det, skal ske, kan det skade
relationen. Et tillidsbånd skabes når sygeplejersken viser interesse for det, der er
væsentligt i nuet for patienten.
Emilie
I forsknings- og udviklingsartiklen ”For(t)rykte plejeplaner – er de gode nok?”,
beskrives det ligeledes, at hvis sygeplejersken behersker at se det hele
menneske, vil der være base for tillid i relationen på baggrund af engagement og
indlevelse (Holmberg & Poulsen 2007).
Dette understøtter vores analysefund; når sygeplejersken ser patienten bag
diagnosen, og anvender kommunikative redskaber såsom nonverbal
kommunikation, anerkendelse og humor 2, styrkes relationen i det korte møde.
2
Vil fremgå senere i tema 1
30
Christina
Om dette siger Travelbee (2010 p. 123-130) i sin teori om menneske-tilmenneske-forholdet, at den primære forudsætning for at kommunikere med
patienten er, at sygeplejersken har fokus på individet.
Det kan være vanskeligt at blive klar over, hvad der kommunikeres, hvis man ikke
har denne evne til at sætte individet i fokus.
Endvidere siger Travelbee (2010 p. 123-130), at en sygeplejerske ikke kan kende
de syge, hvis hun forudsætter, at alle syge ligner hinanden.
Dette understøttes af informanterne, da de udtrykker at en patient med én
lidelse nødvendigvis ikke kan følge samme program som sin medpatient, der har
den samme diagnose.
Sarah
Kari Martinsens (2000 p. 40-41) omsorgsteori, sætter spørgsmålstegn ved, hvor
stor en plads klassificerings-sygepleje skal have, hvis vi samtidig skal kunne se det
hele menneske og ikke bare opfatte patienten reduceret til sin sygdom.
Emilie
Til at besvare Martinsens undring, inddrages forskningsartiklen ”Hvornår lykkes
informationen”, der beskriver, at personalet oplever, at kvaliteten af
patientinformationen hang sammen med deres kendskab til den enkelte patients
situation og patientens forestillinger og bekymringer i relation til sin sygdom
(Christensen et al. 2002).
Vi vurderer ud fra Martinsens (2010 p. 40-41) teori, at klassificerings sygepleje
ikke bør have en stor plads i sygeplejen, da det vil tage fokus fra det unikke i
mennesket og netop reducere patienten til sin sygdom, dog er vi klar over,
jævnfør vores problembeskrivelse, at det er et vilkår i det danske
sundhedsvæsen.
Christina
8.1.2 Patientcentreret sygepleje
I forbindelse med at informere patienten, har vi ovenfor nævnt sygeplejerskens
brug af førnævnte kommunikative redskaber. Om disse siger sygeplejerske 3 at:
31
”Når man møder patienten så afkoder man ret hurtigt, hvad det er
for en type og hvad man kan ”tillade” sig her, nogen kan man godt
tage lidt pis på, og nogen kan man godt have lidt sjov med, hvor der
også er nogen der er så nervøse, at man tænker at det så ikke lige
det jeg skal her.”
(Sygeplejerske 3)
I ovenstående citat, fortæller sygeplejerske 3, at det er vigtigt at gøre brug af de
rigtige kommunikative redskaber, så patienten føler sig tryg i situationen, og her
kan man anvende humor som et redskab for at understøtte relationen til
patienten.
I den forbindelse mener sygeplejerske 2, at når man udstråler en glæde ved sit
arbejde, understøttes relationen til patienten.
Sarah
Vi vurderer, at sygeplejerskerne finder det værdifuldt at grine med patienten og
vi formoder at det styrker relationen og tilliden mellem sygeplejerske og patient.
Nedenstående citat understøtter dette:
”…jeg synes da det har noget at sige, det er da meget mere, at man
kan med patienten og du selv er glad og udstråler glæde ved dit
arbejde, det gør måske også at relationen bliver bedre med
patienten, end hvis du har en sur og vranten patient, der er svær at
nå ind til.”
(Sygeplejerske 2)
Ligeledes understøttes vores analysefund med den kvalitative evaluering,
”Kvinder og korttidsindlæggelser – en kvalitativ evaluering af hysterektomerede
kvinders og personalets erfaringer med accelererede regime”, hvor patienterne
på afdelingen endvidere finder, at en god stemning ofte understøttes af humor
(Wagner & Carlslund 2002).
Emilie
Informanterne fortæller, at informationen gives på patientens præmisser, og at
sygeplejersken må tilrettelægge sin sygepleje ud fra, hvordan hun har afkodet
patientens kropssprog.
32
”Det er noget med kropssprog, hvordan du sætter dig overfor
patienten. Hvis patienten ligger med dynen helt op over hovedet og
ikke har lyst til at snakke med dig…”
(Sygeplejerske 2)
Ydermere finder sygeplejerskerne det betydningsfuldt at være anerkendende i
sin tilgang til patienten. Dette ser vi, da sygeplejerske 2 og 3 beretter, at:
”Ja, vi kan alle sammen godt lide komplimenter og ros (…)
Anerkendelse og det er noget med at have en anerkendende tilgang
til rigtig meget i virkeligheden.”
(Sygeplejerske 3)
Vi forstår med dette, at når man anerkender og roser patienten, sætter man
patienten i centrum.
I forskningsartiklen ”Hoved-hals-kræft-patienters oplevelse af accelererede
patientforløb”, beskrives det, at patienter vægter patientcentreret
kommunikation og –information, suppleret med empati og det at blive mødt
som et menneske, højt (Junge et al 2010).
Ud fra dette og ovenstående citat forstår vi, at hvis sygeplejersken formår at yde
patientcentreret sygepleje, hvor hun benytter redskaber som eksempelvis ros og
anerkendelse, møder hun også patienten som et menneske og har dermed en
empatisk tilgang til relationen.
Christina
Ifølge Travelbee (2010 p. 128) er det vigtigt, at sygeplejersken er lydhør overfor,
hvad patienten kommunikerer, for at kunne opnå en mere personlig kontakt.
For at kende patienten, er det altså vigtigt at møde, opfatte, reagere på og
respektere det enestående ved ham, og ovenstående understøtter vores
antagelse, om at sygeplejersken oplever at få en relation til patienten, når hun
yder en patientcentreret sygepleje.
Sarah
Jævnfør Eide og Eide (2007 p. 242-243) er humor i sygeplejen et vigtigt redskab.
Det kan bidrage til et nyt perspektiv i en situation, der kan virke fastlåst.
33
Humor kan være en måde at udfordre patienten på, det kan reducere spænding,
ikke mindst i situationer, hvor det psykiske pres har været særligt stort.
Humor og latter kan endvidere være vigtig for patientens velbefindende, for
trivslen på arbejdspladsen og som en mestringsstrategi både for sygeplejersken
og for patienten.
Emilie
Eide og Eide siger endvidere, at humor ikke er til at spøge med. Det er ikke alle
patienter der er modtagelige for humor, og visse situationer kan være
ømtålelige.
Om dette beretter informanterne i interviewet som tidligere nævnt, at de er klar
over, at det ikke er alle patienter, de kan grine med, og at det handler om ”at
stikke en finger i jorden, og situationsafstemme” hvilken type patient, de har
med at gøre.
Christina
Dette understøttes af forskningsartiklen ”Importance of humour to client – nurse
relationships and clients well-being”.
I denne understøttes informanternes påstande om brugen af humor.
I artiklen beskrives det, at brugen af humor bør være individuel og afhænger af
situationen.
Sygeplejersker bør kende deres patient og dennes holdning til brugen af humor,
før de benytter sig af dette.
Sygeplejersken skal sørge for at humoren er patientorienteret og kompatibel
med plejesituationen (Isola et al. 2001).
Vores antagelse om brugen af humor i relationen strider dog imod artiklen
”Sygeplejerskens brug af humor”, hvor det beskrives at humor kan anvendes,
men ikke er en forudsætning for at opnå en relation.
Det er ikke en italesat eller umiddelbar signifikant del af idealsygeplejen.
I denne forbindelse er det sygeplejersken, der har den reelle magt til at forvalte
humor i sygeplejen (Gillberg, Meng & Steenfeldt-Jensen 2009).
34
Sarah
Om nonverbal kommunikation siger Eide og Eide (2007 p. 200-201), at det
signalerer hvilken relation, man har til hinanden.
Det nonverbale fortæller hvilke følelser, der er på spil, og ofte kommer det
nonverbale til udtryk før den egentlige kommunikation.
Hertil uddyber de, at den nonverbale kommunikation endvidere kan være
vanskelig at fortolke, da signalerne kan være flertydige.
Informanterne i vores undersøgelse fortæller, at de er opmærksomme på,
hvornår patienten er modtagelig for information.
Sygeplejerskerne responderer på de signaler, patienten udsender, som i
beskrivelsen af en patient, der trækker dynen over hovedet.
Vi har i vores analyse fundet, at sygeplejersken viser, at hun anerkender
patienten, når hun læser hans nonverbale signal om ikke at være modtagelig for
information i dette øjeblik.
Når sygeplejersken læser nonverbale signaler, anvender hun hjælpende
kommunikation.
Emilie
Om dette siger Eide og Eide (2007 p. 12-13), at det kræver en lang række
færdigheder som sygeplejerske.
Behersker man disse, hjælper det patienten til at nære tillid til sygeplejersken, og
det vil føre noget godt med sig.
Tillid er gerne en forudsætning for nærhed, kontakt, og dermed også for en god
relation, og den giver mulighed for at give en god hjælp og støtte.
Eide og Eide (2007 p. 12-13) uddyber dog, at hjælpende kommunikation er
sammensat og komplekst. Endvidere siger de, at man aldrig bliver færdig med at
udvikle sine kommunikative evner.
Man skal være anerkendende, aktivt lyttende, åben og direkte for at skabe tillid
og dermed en god relation.
Informanterne siger i interviewet, at dette kræver erfaring, og at man skal have
prøvet en situation nogle gange, for at føle at man har overblikket (ibid).
35
Christina
8.1.3 Sammenfatning af tema 1
På baggrund af ovenstående refleksioner og diskussion om vores fund, kunne det
se ud til, sygeplejerskerne oplever, at nonverbal kommunikation, anerkendelse
og humor kan styrke trygheden i relationen.
Vi har fundet, at sygeplejerskerne oplever, at når relationen er etableret, kan
man tillade sig at anvende humor over for patienten, men samtidig er det ikke en
forudsætning for at opnå en relation.
Endvidere erfarer vi, at relationen, styrker tilliden mellem sygeplejersken og
patienten.
Emilie
Sygeplejerskerne i vores undersøgelse erfarer, at hvis de ser det hele menneske,
og opfatter individet som værende unikt, kan de skabe et tillidsbånd, og viser på
den måde interesse for det, der er væsentligt i øjeblikket for patienten.
Sarah
8.2 Tema 2: Når gensidighed har betydning for relationen
Når sygeplejersken i en god dialog, har skabt tryghed for patienten, opstår der en
gensidighed i samtalen. I nedenstående citat fortæller sygeplejerske 3 om den
relation, der opstår i gensidigheden.
Christina
8.2.1 At indgå uselvisk i relationen
”Det er altid et fag, hvor man altid får at vide, at man aldrig skal
forvente at få noget igen, men det er virkelig i den relation, man får
noget igen. En god relation, der oplever man jo, at patienterne de
vokser med den opgave de nu engang får”.
(Sygeplejerske 3)
Sygeplejerske 3 beskriver, at idet patienten mærker, at sygeplejersken ikke
forventer at få noget igen i samspillet, opstår meningen i relationen.
Vi forstår, at sygeplejerskefaget er et kald, hvor man aldrig forventer at få noget
igen fra patienten og yderligere, at det er her, patienten kan ytre sine
bekymringer, og at sygeplejersken uselvisk indgår i relationen.
36
Endvidere vurderer vi, at når der opstår en gensidighed, giver sygeplejersken
også noget af sig selv.
Sarah
Wagner & Carlslund (2002 p. 82) beskriver, hvordan begge parter gør sig umage
for at opfylde modpartens forventninger i situationen.
I forlængelse af dette, siger sygeplejerske 3 yderligere, at det i mødet med
patienten handler om hurtigt at afkode, hvad man forventer af hinanden.
I disse forventninger menes at være de mål, der er opsat for det accelererede
forløb og ikke en forventning om, at der i gensidigheden også skal lyttes til
sygeplejerskens bekymringer - og dermed har sygeplejersken ikke en forventning
om at få noget igen. Nedenstående citat understøtter dette:
”De får jo også deres informationer. De får jo deres pjecer om
afdelingen. ”Velkommen i afdelingen”. Der står hvad vi forventer af
dem, men der står også til det accelererede forløb. Når nu du er
lap. Colon fx, så forventer vi sådan og sådan af dig, og du skal gøre
det og det og det. ”
(Sygeplejerske 2)
Emilie
I relation til vores fund om forventninger i relationen, siger Travelbee (2002 P.
128), at sygeplejersken er i stand til at adskille sine egne behov og ønsker fra
behov og ønsker hos modtageren af hendes omsorg.
Sygeplejersken går ikke ud fra som givet, at de syge ønsker at blive behandlet på
samme måde, som hun ville ønske at blive behandlet, hvis hun var syg.
Hun forsøger heller ikke at sætte sig selv i den syges sted. Hun stræber derimod
efter at forstå meningen med erfaringen, som den fortolkes af det individ, der
gennemgår det.
Christina
I forlængelse af dette siger Martinsen om at indgå i en relation, at omsorg er, at
man er til stede og er nærværende og forholder sig både til nærheden og
afstanden (Lindskov 2003).
Altså at man respekterer patientens grænser og stiller sig forstående over for, at
ikke alle ønsker samme behandling.
37
Informanterne fortæller, at alle patienter modtager en pjece ved indlæggelsen
om det forløb, de skal gennemgå.
Det er på forhånd afgjort hvilke mål, der er klarlagt for den enkelte patient.
Der er fare for, at man glemmer individet i det accelererede forløb, og hertil
mener Martinsen, at produktivitet og effektivitet er nøgleord i nutidens
sundhedsvæsen, og dette har konsekvenser for omsorgen (Ibid).
Dette finder vi går igen fra det tidligere fund, hvor Martinsen endvidere stiller sig
kritisk over for, hvor stor en plads klassificering skal have i sygeplejen.
Sarah
Som tidligere nævnt modtager patienten en pjece ved indlæggelsen.
Han skal som udgangspunkt gennemgå det accelererede forløb på lige fod med
medpatienterne. Der er som sagt opsat mål for, hvad patienten skal gennemgå
de enkelte dage i forløbet.
Man kan undre sig over, hvordan man yder individuel sygepleje til en patient, der
gennemgår et accelereret forløb, da sygeplejersken i følge Martinsen er
opfordret til at hjælpe ud fra den enkeltes egenart, og altså ud fra hvordan den
enkelte har brug for hjælp.
Sygeplejersken skal ifølge Martinsen (2000 p. 27) se patientens lidelse og blive
berørt af denne. Det er kærlig bekymring som er omsorgens vugge.
Emilie
Vores antagelse om, at sygeplejersken indgår uselvisk i relationen til patienten,
er ifølge Travelbee en utopi, da forholdet mellem patienten og sygeplejersken er
betydningsfuldt og meningsfuldt, fordi både sygeplejersken og patienten har
behov, der bliver dækket som følge af deres fælles erfaring.
Vi har gennem analysen fundet at sygepleje er en uselvisk handling, hvor
patientens behov altid går forud.
Dog er dette jævnfør Travelbee (2010) urealistisk, da sygeplejersken er et
menneske med behov. Hun ophører ikke med at have behov i sin vagt, og at
forvente dette er urealistisk.
38
Formaningen om, at opfylde patientens behov, men ikke sine egne lyder meget
nobelt og medmenneskeligt, men følges dette slavisk, fører det til en
afhumanisering af sygeplejersken.
Det er ikke muligt for sygeplejersker at få nogen form for tilfredsstillelse ved
arbejdet, medmindre de kan få nogle af deres egne behov opfyldt i
arbejdssituationen.
Det vil sige, at vores antagelse om at gensidigheden skabes, når sygeplejersken
giver noget af sig selv, strider imod, hvad Travelbee (2010) siger om mennesketil-menneske-forholdet.
Sarah
Hertil siger Travelbee (2010 p. 161), at det er en gensidig proces, og denne
etableres ikke af sygeplejersken alene.
Både patient og sygeplejerske etablerer forholdet efterhånden, som de går
gennem de faser, der ligger før kontakten.
Ansvaret om etablering og vedligeholdelse ligger dog ved sygeplejersken.
Christina
8.2.2 Nærvær
I analyseprocessen fandt vi endvidere, at nærvær har betydning for
gensidigheden i relationen. Sygeplejerske 1 siger hertil:
”Den der nærvær man skaber hos en person man ikke kender, den
kan man skabe inden for to minutter, hvis du kan være der, og hvis
du bare viser, at du er nærværende i ti minutter, så kan det være
nok. Der er nogle, der har en forestilling om, at man skal være
nærværende i to timer. Man skal sætte sig ned på en stol, og det
kan de slet ikke rumme sådan nogle patienter. Men er du der i ti
minutter, hvor du ER der - og man stiller sig til rådighed og tør
spørge om de ting, der kan være svære at spørge om for os som
personale, så er det godt givet ud”
(Sygeplejerske 1)
Vi forstår, at sygeplejerskens nærvær skaber gensidighed i relationen, når
sygeplejersken giver sig tid til at yde åndelig omsorg for patienten.
Her kan sygeplejersken skabe rum for de bekymringer, der er nærliggende.
39
Sarah
Yderligere vurderer vi, at med det at ”være der” menes, at hun er til stede i nuet
og viser patienten, at hun har tid til at være der.
Vi kunne være bekymrede for, at sygeplejersken i en travl hverdag ikke altid har
tid til at sætte sig ned og ”være der”, til dette uddyber sygeplejerske 1 dog:
”Og man kan sagtens selvom det hele brænder omkring en, så kan
man godt blive god til at sætte sig ned og så vise her er jeg nu
ligegyldigt hvad der sker. Det kan man sagtens…
Det er helt sikkert. ”
(Sygeplejerske 1)
Vores antagelse om nærværets betydning for relationen understøtter Anette
Have (2007).
Hun beskriver, hvordan det for patienten er vigtigt at opleve nærvær fra
sygeplejersken, og at hun vægter den individuelle behandling - og yderligere
tager udgangspunkt i den enkelte patient, ved at vægte det menneskelige.
Emilie
Omsorg er et livsfænomen, og på den måde ikke til at komme uden om. Men
omsorgen har trange kår i en tid hvor produktivitet og effektivitet har overtaget
scenen (Lindskov 2003).
I artiklen ”At være langsom i det korte møde” beskrives, hvad der kan gå galt,
når sygeplejen bliver for målrettet og mister blikket for situationen.
Det, Kari Martinsen efterlyser i sygeplejen, er en besindelse på at være langsom.
De hurtige kundskaber som at måle blodtryk eller at benytte sig af andre
standardisererede teknikker og klassificeringssystemer er vigtige, men de kan
komme til at presse de langsommere erfaringskundskaber (Lindskov 2003).
Informanterne giver udtryk for, at deres nærvær og omsorg ikke er tidsbestemt,
men derimod tager udgangspunkt i at vise, at de er til stede i nuet.
Omsorg er ifølge Martinsen nært forbundet med tid, rum og refleksion. Det
handler om at tage tiden, holde den i rummet og være nærværende. Kunsten er
at være langsom i det korte møde (Ibid).
40
Christina
Martinsen siger i artiklen (2003), at ”det er en ”fortravlethedskultur” i
sundhedsvæsenet, som gør, at vi løber med uden at tænke over hvorfor” (Ibid).
Travelbee (2010 p.156) er dog uenig med informanterne og Martinsen i, at man
kan opnå en relation i det korte møde.
Sarah
Travelbees (2010 p. 156) teori om menneske-til-menneske-forholdet bygger på
en idé om, at det er en tidskrævende proces at opnå en relation.
Ifølge hende gennemgår patienten og sygeplejersken 5 faser, der til sidst
kulminerer i en gensidig forståelse og etablering af et menneske-til-menneskeforhold.
Christina
8.2.3 Sammenfatning af tema 2
På baggrund af ovenstående analyse og diskussion kunne det se ud til, at
sygeplejersken kan fornemme, at patienten mærker at sygeplejersken ikke
forventer at få noget igen i samspillet, og at det er her, meningen med relationen
opstår.
Sarah
Ud fra Martinsens teori må sygeplejersken og patienten respektere hinandens
grænser og forskelligheder.
Det at skulle rumme patienternes forskellighed i det accelererede forløb, er
ifølge Martinsen med risiko for at sygeplejersken glemmer individet, da
sundhedsvæsenet har fokus på effektivitet og produktivitet.
Emilie
Derudover kunne det se ud til, at informanterne formentligt jævnfør Martinsen,
oplever at kunne skabe en relation til patienten i det korte møde.
Vores antagelse om, at sygeplejersken indgår uselvisk i relationen til patienten
er ifølge Travelbee en utopi.
Dette skyldes at både patienten og sygeplejersken har behov, og hvis
sygeplejerskens behov ikke opfyldes, kan det medføre en afhumanisering af
sygeplejen.
41
Vores formodning om at gensidigheden skabes når sygeplejersken giver noget af
sig selv, strider i mod hvad Travelbee siger om menneske-til-menneskeforholdet, da hun mener at det er en gensidig proces, men at ansvaret ligger hos
sygeplejersken.
Christina
8.3 Tema 3: Når to verdener støder sammen
I gensidigheden fokuseres der på både sygeplejerskens -og patientens
perspektiv.
Vi vil i dette afsnit belyse, hvad der sker, når deres verdener støder sammen.
Emilie
I dette afsnit vil vi præsentere og diskutere, hvad sygeplejersken mener om det
patientologiske perspektiv af det at indgå i en relation i det accelererede forløb.
8.3.1 Den ”vanskelige” patient
”Ej, men jeg tænker fx på en patient vi havde inde på 19, ikke også?
Altså der kan jeg godt tænke lidt, at der var… altså der stod vi rigtig
meget, og det blev nødvendigvis ikke til et accelereret forløb, men
det var meningen, det skulle have været til at starte på. Og der
tænker jeg egentligt, at øh den relation der egentlig var imellem os,
var bedre mellem os, hvis vi lod ham ligge.”
(Sygeplejerske 3)
I ovenstående citat fortæller sygeplejerske 3 om et forløb med - og relation til en
patient, der endte med at være indlagt i længere tid end planlagt i det
accelererede forløb.
Vi forstår gennem dette, at sygeplejersken mener, at den bedst mulige relation
med den pågældende patient kun bevares, hvis de ikke forholdt sig til ham, hans
forudsætninger og problematikker eller bekymringer, der kunne ligge til
baggrund for hans manglende arbejdsvilje.
42
Christina
De tager afstand til patienten, og vi vurderer derfor, at relationen opstår, når
sygeplejersken ikke tager kampen op i tilfælde af, at patienten ikke efterlever
sygeplejerskens krav.
Vi finder, at det accelererede forløb er et på forhånd fastlagt forløb, hvor
patienten skal passe ind – og lever han ikke op til kravene, betragtes han af
sygeplejersken som værende ”en vanskelig patient”, og relationen
vanskeliggøres som følge.
Vi vurderer endvidere, at i dette tilfælde er der ingen gråzone for sygeplejersken.
Hun befinder sig i et dilemma, hvor hun kommer til at vælge mellem en relation
til patienten, hvor han ikke opfylder målene i forløbet – eller at hun må bryde
relationen for at målene kan nås.
Sarah
Relationen til den ”vanskelige” patient, beskrives i et ph.d. studie af Jette Joost
Michaelsen.
Hun mener, at det ikke afhænger af patienten, men også af de problemer
sygeplejersken oplever i sit private liv.
Ved at skabe distance til den ”vanskelige” patient, placerer sygeplejersken
skylden for den besværlige relation på patienten.
Sygeplejersken overvejer ikke, hvilke årsager der kan være til at de oplever
patienten som vanskelig.
Dette kan betyde at mange vigtige observationer går tabt, eller at
sygeplejerskerne ikke handler på deres observationer, fordi patienten er
omfattet af så mange negative følelser, at der ikke er overskud eller plads til at
forholde sig professionelt og tage patienten alvorligt (Michaelsen 1999).
Christina
Ifølge Martinsen (2000 p. 24-25) er sygeplejersken og patienten lige. De er
befinder sig begge i en fælles verden og etisk sammenhæng.
Dog uddyber hun, at der er en forskel. Sygeplejersken har magten i sin faglighed,
hun er faguddannet for at kunne hjælpe.
43
For at kunne forstå den ”vanskelige” patient må sygeplejersken jævnfør
Martinsen (2000 p. 24-25) forstå, at langt mere står på spil for patienten.
Hans udsathed og sårbarhed er fysisk og eksistentielt langt mere påtrængende.
Martinsen (2000 p. 24-25) har oplevet, at patienter ofte møder sine omgivelser
med en betydningsfuld mangel på orden, og at sygdommen kan medføre
bekymringer og en følelse af utilstrækkelighed.
Emilie
Vores informanter beretter, at de undgår patienten på stue 19, da de vurderer,
at relationen til ham er bedst sådan.
Ifølge Michaelsen (1999) er undgåelsen det, der får de mest vidtrækkende
konsekvenser for sygeplejersken og patienterne. Distancerer sygeplejerskerne sig
bevidst eller ubevidst, betyder det at patientens problemer ikke tages alvorligt
eller helt ignoreres.
Man kan derfor frygte, at sygeplejerskens distancering fra patienten vil skade
relationen til patienten.
Christina
8.3.2 Det asymmetriske magtforhold
”Ja nu skal i høre. Nu kommer der endnu mere propaganda her”
(Alle tre sygeplejersker griner.)
” Det føles ligesom at være i et system , der klipper og syr, og nu er
du rask. Du kommer op på et samlebånd, og her er der afsat to
dage, så stopper samlebåndet, for så skal man hjem. Jeg sidder ikke
og plæderer for, de skal have tid til lange samtaler, men det er
noget med mere menneskelig opmærksomhed, man skal også
opfattes som et menneske.
- Og det er blandt andet noget af det som jeg tænker rigtig meget,
har været problemet tidligere. (…)”
(Sygeplejerske 3).
Ovenstående er et citat oplæst af sygeplejerske 3, og hendes respons hertil.
Dette kæder vi sammen med det førnævnte citat.
Sarah
Sygeplejersken her læser et citat op, der handler om en patients dårlige
oplevelse af og med det accelererede forløb.
44
Vi vurderer at denne patient, der oplever forløbet som værende fabriksagtigt,
har haft en dårlig oplevelse og yderligere, at han har haft en dårlig relation til
den sygeplejerske, der har passet ham.
Vi finder, at samme dilemma som i forrige citat, muligvis har været gældende i
denne situation, hvor patienten enten har fået presset målene ned over hovedet
uden omtanke for relationen, frem for at prioritere relationen, og i den
forbindelse opfylde målene i samarbejde med sygeplejersken.
Emilie
Vi vurderer, at sygeplejerske 3 opfatter patientens oplevelse som værende
fejlplaceret, og at hun ubevist kommer til at bagatellisere patientens oplevelse af
at indgå i et accelereret forløb. Hun mener ikke, at dette længere har betydning
for relationen i det accelererede forløb.
Vi udleder af sygeplejerskens ordvalg, her ordet propaganda 3, at det er en
anklage hun før har hørt og ordet propaganda, måske er et udtryk for dette, og
hertil forestiller vi os, at hun mener, at patientens oplevelse måske er en
enkeltstående oplevelse, som andre patienter ikke nødvendigvis deler.
Christina
Vi vurderer at forløbet bliver fabriksagtigt, når sygeplejersken ”ignorerer”
relationen til patienten og i stedet fokuserer på målene, og at hun i den
forbindelse oplevede en frustration, når patienten ikke passede ind i de
standarder, der er opsat i det accelererede forløb.
Vi undrer os derfor over, om det i virkeligheden er muligt at opnå en relation
samtidig med, at patienten opfylder de daglige mål i forløbet, da sygeplejerske
og patient har to forskellige oplevelser af det accelererede forløb.
Sarah
Patientens oplevelse af det accelererede forløb undersøges i Norlyks
kandidatstudie ”At balancere på en knivsæg: Kolonoperererede patienters
oplevelse af et accelereret forløb”.
3
Et negativt ladet ord, hvor man sigter efter at ændre modtagerens holdning og
adfærd ud fra ens egen opfattelse (Den Store Danske)
45
Norlyk (2004 p. 47) fandt, at patienterne vægter den medmenneskelige kontakt
og nærværet fra sygeplejerskerne.
Ligeledes fandt Anette Have (2007 p. 63), at sygeplejersker i det
hofteaccelererede forløb, var frustrererede over ikke at have den ønskede tid
med patienterne. De oplevede, at omsorgspraksissen var begrænset, og at der
var en ubalance mellem krav og sygeplejerskernes ressourcer.
Emilie
Dette finder vi interessant, eftersom informanterne i vores undersøgelse finder,
at tiden for dem ikke forekommer problematisk.
De mener, at man kan yde omsorg med de elementer, der er i det accelererede
forløb. Sygeplejerske 1 siger:
”Det der nærvær man skaber hos en person, man ikke kender, det kan man skabe
inden for 2 minutter, hvis du kan være der”.
(Sygeplejerske 2)
Christina
Det kan altså tyde på, at sygeplejersker med tiden enten har udviklet en
tolerance over for det accelererede forløb, eller at forbedringer er sket i takt
med, at accelererede forløb er under kontinuerlig kvalitetsudvikling - og kontrol,
eller at der ikke længere forekommer en ubalance mellem krav og
sygeplejerskernes ressourcer.
Emilie
Endvidere viser Norlyks (2004 p. 79) undersøgelse:
”at programmet i det accelererede forløb kunne skubbe det
asymmetriske magtforhold til fordel for det faglige personale - dels
gennem elementerne i programmet og dels af patienterne selv i
kraft af den rolle, de påtog sig.
Dermed er der risiko for, at programmet i det accelererede forløb
kan præge magten i relationen, således at rangforholdet bliver
magt over sag og ikke omvendt.”
Christina
Informanterne beretter, at de sommetider oplever, at patienterne kan give lidt
modstand i forhold til det, at sygeplejerskerne kommer til dem med en intention
om at gennemføre målene, da det er for patientens eget bedste.
46
Endvidere beretter de, at de ikke ønsker at fratage patienterne deres autonomi,
men at sygeplejerskerne ved bedst ud fra deres faglige formåen.
Martinsen (2006 p. 155-156) siger om asymmetriske magtforhold, at
autoritetsstruktur bygger på en svag paternalisme, som forudsætter, at
sygeplejersken har en faglig kunnen, som patienten ikke har, og at hun i
vanskelige situationer er påkrævet at tage en afgørelse ud fra indlevelse og en
sensitivitet om at gavne den enkelte patient bedst muligt. Hun har en standard i
sine handlinger netop ud fra sin faglige kunnen.
Sarah
Endvidere siger sygeplejerske 3 i vores undersøgelse, at det oplæste citat er
propaganda.
Dette forstår vi ud fra Martinsens begreb om ”Klassificeringssygepleje”, hvor
sygeplejerskerne, der arbejder i det accelererede forløb, er skolet i at skulle
udføre standardiseret sygepleje (Lindskov 2003).
Dermed ser det ud til, at det accelererede forløb udgør en risiko for at reducere
sygeplejen til problemløsning eller service ved at fremme en orientering, som
fjerner opmærksomheden fra det enkelte menneske og i stedet fokuserer på at
nå målene og følge programmet, hvorved patientens integritet trues (Norlyk
2004 p. 79).
Emilie
8.3.3 Sammenfatning af tema 3
På baggrund af vores analysefund og diskussion udleder vi, at sygeplejerskerne
oplever den vanskelige patient som problematisk at arbejde med, og dermed få
en relation til, da hun ubevidst befinder sig i et dilemma, hvor hun kommer til at
vælge mellem den gode relation og at skulle yde en form for svag paternalisme
for at nå de opstillede mål - og dermed skade relationen.
Vores underen om hvorvidt, det er muligt, at opnå en god relation i det
accelererede forløb kan holdes op mod vores fund om, at sygeplejerskerne med
47
tiden har udviklet en form tolerance over for forløbet eller, at der ikke længere
er en ubalance mellem ressourcer og krav.
Christina
9 Kritisk diskussion af metodevalg
I dette afsnit diskuteres de anvendte metoder til dataindsamling og analyse.
9.1 Dataindsamling
Som tidligere nævnt i opgaven, har vi anvendt fokusgruppeinterview som
dataindsamlingsmetode.
Fordelene ved denne metode er, at den sociale interaktion er en kilde til data, og
at deltagerne sammenligner deres erfaring og forståelse af et fænomen, og på
den måde producerer viden.
Ulemperne er, at deltagernes meninger og holdninger kan blive farvede af de
øvrige deltageres, og at der sker en social kontrol (Halkier 2009 p. 14).
Vi har i interviewsituationen forsøgt at være opmærksomme på disse ulemper
ved at stille opfølgende spørgsmål til de enkelte informanter.
På interviewdagen opstod der en smule forvirring om tidsrammen, da den blev
ændret fra 45 til 25 minutter.
Sarah
Dette fik indflydelse på interviewsituationen, da vi måtte skynde os igennem
spørgsmålene, for at nå dem alle.
Vi tog i udvælgelsen af informanter naturligvis højde for, at vi skulle bruge
sygeplejersker, der var på arbejde, hvorfor deres tid ville gå fra afdelingens
ressourcer.
Fokusgruppeinterview anses for at være en tidsbesparende metode, der kan
producere koncentreret data (Halkier 2009 p. 14-15).
Det tidsmæssige aspekt i forhold til sygeplejerskernes medvirken har været et
vigtigt parameter i vores metodiske overvejelse.
48
Emilie
Skulle man overveje at benytte en anden dataindsamlingsmetode, kunne dette
være individuelle interviews.
Ved anvendelse af denne metode vil den enkelte informant have mulighed for at
sige mere, og der er bedre mulighed for at spørge ind til forståelse og erfaring
(Halkier 2009 p. 15).
Til gengæld skaber vores valgte metode gensidige refleksioner informanterne
imellem, som ikke ville være opstået ved individuelle interview, og dette kan
medvirke til at afdække flere sider af informanternes oplevelser og tanker (Ibid).
Christina
9.2 Analyse
Vi har anvendt den fænomenologisk-hermeneutiske Ricoeur-inspirerede model
til bearbejdelse af vores data. Vi fandt, at denne model gav god mening for os, og
den har givet analysen en god gennemsigtighed.
Sarah
Skulle vi vælge en anden analysemodel, kunne vi have anvendt enten en
udelukkende fænomenologisk eller en hermeneutisk analysemetode.
Emilie
Vores valg af analysemetode giver et så beskrivende billede af sygeplejerskens
oplevelser og tanker som muligt.
Vi finder derfor den fænomenologiske-hermeneutiske analysemetode mest
relevant til bearbejdelsen af de indsamlede data.
Christina
9.3 Reliabilitet og validitet
Undersøgelsens pålidelighed kaldes også dens reliabilitet.
Reliabilitet handler i den kvalitative metodiske tilgang, om at sikre at måden
opgavens bearbejdning af data fremstår eksplicit og gennemskueligt for læseren
(Halkier 2009 p. 109)
Reliabiliteten har vi sikret ved at sørge for gennemsigtighed i analysen.
Vi har i opgaven beskrevet, hvordan vi har bevæget os på de forskellige trin, og
vedlagt vores strukturanalyse som bilag.
49
Vores empiriske data har vi indsamlet via et fokusgruppeinterview. Det er
anderledes at generalisere på baggrund af kvalitative data, der produceres på et
lille antal informanter (Halkier 2009 p. 111).
Sarah
Projektets validitet kaldes også dens gyldighed eller troværdighed, der fortæller
om der i opgaven gives svar på det, problemstillingen handler om ud fra vores
metode.
I undersøgelser med fokusgrupper, handler validitet overordnet om at lave et
systematisk stykke håndværk og gøre det gennemskueligt for andre, samt om at
argumentere analytisk overbevisende nok til, at andre accepterer ens resultater
(Ibid).
For at højne validiteten har vi yderligere sørget for at bygge små strategier ind i
løbet af hele projektet.
Det vil sige, at vi i vores overvejelse af informanter har haft et ønske om, at de
skulle have en bestemt faglig baggrund, men ikke udtrykt et ønske om bestemte
informanter som vi har haft kendskab til.
En anden strategi vi benyttede os af i fokusgruppeinterviewet, var at stille
opfølgende spørgsmål til informanterne for at sikre, at betydningen af deres svar
stemte overens med, hvad vi forstod af det sagte (Halkier 2009 p. 110).
Emilie
Vi har i udarbejdelsen af analysen samarbejdet, for at øge undersøgelsens
validitet, da vi er tre personer, der har fundet frem til de samme resultater.
Endvidere har vi inddraget flere perspektiver og teorier til analyse- og
fortolkningsprocessen (Høstrup et al 2009).
Vi har i vores opgave valgt ikke at differentiere mellem de forskellige kirurgiske
specialer, men valgt at se overordnet på det accelererede forløb.
Vi er yderligere opmærksomme på, at sygeplejen og relationen til de forskellige
patientgrupper kan afhænge af sygdommens art og udfald.
50
Vores undersøgelse må menes at være overførebart, da vi formoder at andre
sygeplejersker vil kunne genkende en del af de oplevelser informanterne har
beskrevet i vores projekt.
Dog kan vores projekt ikke generaliseres nationalt, eftersom det ikke er et
kvantitativt studie, vi har foretaget, og på baggrund af mængden af informanter i
vores undersøgelse.
Sarah
10 Konklusion
Problemformuleringen i dette projekt er, hvordan sygeplejersken oplever
relationen til den kirurgiske patient i et accelereret forløb.
Den fænomenologiske-hermeneutiske analyse førte frem til tre hovedtemaer:
Når kommunikation styrker trygheden i relationen, når gensidighed har
betydning for relationen og når to verdener støder sammen.
I disse tre hovedtemaer fandt vi seks subtemaer: At se det hele menneske og
patientcenteret sygepleje. At indgå uselvisk i relationen og nærvær. Den
vanskelige patient og det asymmetriske magtforhold.
Samlet set tegner temaerne et billede af, hvordan sygeplejersken oplever
relationen og, hvad der kendetegner relationen til en kirurgisk patient, der
indgår i et accelereret forløb.
Igennem udarbejdelsen af opgaven har vi flere gange kunnet læse, at
patienterne oplever en mangel på medmenneskelig kontakt, og at de føler, at
forløbet er samlebåndsarbejde.
Dette adskiller sig dog fra vores analysefund, hvor vi erfarer, at sygeplejerskerne
oplever, at relationen ikke påvirkes og at sygeplejerskerne ikke behandler
patienterne som samlebåndspatienter, men derimod er meget opmærksomme
på, at hver patient er forskellig fra den næste.
51
Tillidsbåndet mellem sygeplejersken og patienten skabes, når sygeplejersken
viser interesse for det, der er væsentligt i øjeblikket for patienten.
Vi har fundet, at sygeplejerskerne fortæller, at I det korte møde styrkes
relationen yderligere, når sygeplejersken ser patienten bestående af fysiske,
psykiske og sociale dele og ved anvendelsen af nonverbal kommunikation,
anderkendelse og humor.
De finder det betydningsfuldt at være anerkendende i deres tilgang til patienten
og strategiske i deres måde at kommunikere på.
Sygeplejersken synes, at nærvær skaber gensidighed i relationen, når hun giver
sig tid til at yde åndelig omsorg.
Sygeplejerskerne finder det vigtigt at være til stede i nuet – og det finder de, at
de har tid til, også i det korte møde.
Vi har fundet at relationen skades, når patienten ikke lever op til de
forudbestemte standarder, der findes i det accelererede forløb, og når patienten
ikke efterlever sygeplejerskens krav.
Til patientens oplevelse af fabriksarbejde og standardisering af patienten i det
accelererede forløb, finder sygeplejerskerne det usandt, og at det først bliver
fabriksagtigt, når sygeplejersken ignorerer relationen og i stedet fokuserer på
målene.
De finder det frustrerende, når patienten ikke passer ind i de standarder, der
forefindes i det accelererede forløb.
Afslutningsvis har vi fundet, at sygeplejerskerne mener, at nærværet er noget,
man kan skabe inden for få minutter, hvis man viser, at man er til stede.
52
11 Perspektivering
Christina
Vi har i vores projekt undersøgt, hvordan sygeplejersken oplever relationen til
den kirurgiske patient i et accelereret forløb.
Vi har i opgaven konkluderet at kommunikation og information har en stor
betydning for relationen til patienten.
Som vi tidligere i opgaven har nævnt jævnfør afsnit 2.1, bruges der i det
accelererede forløb mere tid på information og motivering end tidligere.
Der er sket en reducering af de somatiske opgaver, men en betydelig stigning i
de informative (Jakobsen, Sonne & Kehlet 2000).
Sygeplejerskerne i Wagner & Carlslunds undersøgelse (2004) beskrev, hvordan
de mente at tiden hos patienten var begrænset og at dette var et problem.
Vi har i vores opgave kunne konkludere at sygeplejerskerne på den pågældende
afdeling, mener at tiden hos patienten er tilstrækkelig og at det handler om at
give sig tid til det væsentlige.
Viser man patienten, at man har tid til dem, vil reduceringen i tiden hos
patienten ikke være problematisk.
Dette fører os til at anskue vores opgaves problemstilling med tiden som et
perspektiv.
Sarah
Det er beskrevet i litteraturen at information vægtes højt både af
sygeplejerskerne og patienterne i det accelererede forløb. (Christensen et al
2002).
De accelererede forløb er en standardiseret praksis, hvor man som
udgangspunkt går ud fra at alle patienter kan få samme behandling.
Det perioperative team mener, at patienterne får den bedste behandling, uanset
hvilket hospital de bliver indlagt på, når pleje og behandling yderligere
standardiseres i fremtiden (Enheden for perioperativ sygepleje 2012).
53
Når vi medtænker den nutidige debat om sygeplejerskers tidsforbrug på
dokumentation i forhold til vores undersøgelsesresultater, kunne det være
interessant at lave en videre undersøgelse af dette.
Vi undrer os over, om tidsforbruget på dokumentation går ud over plejen og
relationen til patienten anno 2015.
Vi har læst at dokumentation er med til at sikre patientsikkerheden og kvaliteten,
og vi ved at det kræves af sygeplejersken i forhold til DDKM.
Vi har yderligere fundet i litteraturen, at sygeplejefaglig dokumentation er vigtig.
Gennem arbejdet med vores problemområde har vi fundet frem til, at jo bedre
sygeplejersken kender patienten, desto bedre vil man kunne informere og
motivere ham.
Man kommer ikke udenom, at relationen vil spille en væsentlig rolle i det
accelererede forløb.
Emilie
Man kunne rejse spørgsmål om det øgede krav til effektivisering og
dokumentation vil påvirke sygeplejerskers syn på relationen, men også fratage
dem sit faglige skøn.
I henhold til tidsaspektet, har vi fundet et nyt tiltag på Randers Regionshospital.
Her er en intelligent seng blevet præsenteret og skal være med til at give større
frihed til patienten og mere tid til sygeplejersken.
Dette tiltag kunne i fremtiden være interessant at undersøge, da denne vil kunne
sørge for at øge patientens mobilitet, så patienten undgår at ligge i sengen for
længe, hvilket er optimalt i henhold til målene i det accelererede forløb.
I det patienten selv kan vende sig og sætte sig op i den intelligente seng,
reduceres risikoen for tryksår og patienterne vil kunne føre en mere ligeværdig
dialog i øjenhøjde med personalet.
Eftersom patienterne med hjælp fra sengen, vil blive mere selvhjulpne, er det til
gavn for dem selv, men for sygeplejerskerne betyder det, at en del tid frigøres
f.eks. vil det mindske travlheden på afdelingerne.
Sengen vil betyde, at sygeplejerskerne skal bruge mindre tid på at få patienten i
54
og op af sengen, og arbejdstiden vil kunne udnyttes mere effektivt.
I fremtiden stræber man efter rent teknologisk at forbedre sengen, så den vil
kunne registrere hændelser af patientens ophold i sengen. Disse data vil i
fremtiden automatisk blive registreret i den elektroniske patientjournal (Danske
Regioner 2014).
55
12 Referencer
Alvsvåg, H. 2011, ”Kari Martinsen – omsorgsfilosofi” in Sygeplejeteoretikere:
bidrag og betydning for moderne sygepleje, ed. A. Marriner Tomey & M. Raile
Alligood, Munksgaard, København K
pp. 181-205
24 sider
Berthelsen, C.B. 2013, Relatives in older patients’ fast-track treatment
programmes during total hip or knee replacement. A grounded theory study,
[Ph.d] Århus Universitet, Århus
179 sider
Birkler, J. 2006, Videnskabsteori – en grundbog, Munksgaard Danmark, 1.
Udgave, 2. Oplag, København
pp. 93-116
23 sider
Bjørnsson K. 2010, ”Udfordringen: standardplejeplanen gav mere tid til
patienterne” Sygeplejersken, Vol 8, Dansk sygeplejeråd, København K, pp. 40-41
2 sider
Buus, N., Kristiansen, H.M., Rossen, C., & Tingleff, E. 2008, ”Litteratursøgning i
praksis – begreber, strategier og modeller” , Sygeplejersken, vol. 10, Dansk
sygeplejeråd, København K,
11 sider
56
Chinn, P.L. & Kramer, M.K. 2005, Udvikling af kundskaber i sygeplejen,
Akademisk, København. pp. 115-148
33 sider
Christensen, J., Christiansen, K.L., Gjersøe, P., & Qvist, P. 2002, ”Hvornår lykkes
informationen?” i Sygeplejersken nr. 38, Dansk sygeplejeråd, København K, pp.
20-26
7 sider
Dahl, J.B., & Kehlet H. 2003, ”Anaesthesia, surgery and challenges in
postoperative recovery” I Lancet ;362: pp.1921-1928
8 sider
Danske regioner. 2011, Kvalitet i sundhed [Online], Danske regioner.
Available at: http://www.e-pages.dk/regioner/11/
[Lokaliseret d. 4-11-14]
16 sider
Danske Regioner. 2014, ”Intelligent” hospitalsseng er klar til fremtidens
sundhedsvæsen [Online], Danske Regioner
Available at:
http://www.godtsygehusbyggeri.dk/Aktuelt/2012/Intelligent%20hospitalsseng%
20er%20klar%20til%20fremtidens%20sundhedsvaesen.aspx
[Lokaliseret d. 6-01-2014]
1 side
57
Den store danske – Gyldendals store encyklopædi. 2014. ”Propaganda” [Online],
Gyldendal, København K
Available at:
http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Stilistik,_retorik_og_
metrik/propaganda?highlight=propaganda
[Lokaliseret d. 09-01-2015]
1 side
Dreyer, P. 2010, ”Fortællingen” i Patientologi – at være patient, Gads forlag, 1.
Udgave, 2. Oplag. København
pp. 91- 105
14 sider
European Association for Communication in Healthcare. Ukendt udgivelse,
Norway: National Representative Hilde Eide (Deputy National Representative
Aslak Steinsbekk) [Online], Buskerud University College, Drammen
Available at: http://www.each.eu/about-us/steering-committee/norwaynational-representative-pal-gulbrandsen-deputy-national-representative-hildeeide/
[Lokaliseret d. 9-01-2015]
1 side
Egerod, I., & Rud, K. 2006 ”En pakkeløsning til patienten – Accelererede
operationsforløb og kliniske vejledninger” Sygeplejersken nr 17, Dansk
sygeplejeråd, Kbh pp. 42-48.
7 sider
Eide, H., & Eide, T. 2007, Kommunikasjon i relasjoner: samhandling,
konfliktløsning og etikk, 2. Udgave, Gyldendal Akademisk forlag. Oslo
pp. 11-29; 198-219; 220-247
58
66 sider
Enheden for perioperativ sygepleje. 2012, Status og udfordringer 2004-2012
[Online], København
Available at:
http://www.rigshospitalet.dk/menu/AFDELINGER/Enheder+paa+tvaers/Enhed+f
or+Perioperativ+Sygepleje/
[Lokaliseret d. 6-01-15]
45 sider
Gillberg, A., Meng, L. & Steenfeldt-Jensen, P. 2009, ”Sygeplejerskens brug af
humor” i Sygeplejersken, nr. 20, Dansk Sygeplejeråd, København K, pp. 52-55
4 sider
Halkier, B. 2009, Fokus grupper, Samfundslitteratur, Frederiksberg C
pp. 9-122
113 sider
Have, A. 2007. Patienter og sygeplejersker i det hofte accelererede patientforløb.
[Kandidat studie] Århus Universitet, Århus
88 sider
Holmberg M, Poulsen, N.S. M. 2007, For(t)rykte plejeplaner - er de gode nok?
Klinisk Sygepleje. Årgang 21 (nr.4), pp.73-83
11 sider
Houldin A.D. 2007, ”A qualitative study of caregivers’ experiences with newly
diagnosed advanced colorectal cancer”, Oncology Nursing Forum 34(2), pp. 323330
59
9 sider
Højskolen i Buskerod og Vestfold. 2013, Tom Eide [Online]
Available at: http://www.hbv.no/om-hbv/kontakt-oss/ansatte/tom-eidearticle29479-6688.html
[Lokaliseret d. 9-01-2015]
1 side
Høstrup, H., Schou, :, Poulsen, I. & Lyngsø, E. 2009, Vurdering af kvalitative
studier – VAKS [Online]
Available at: Dasys.dk/images/VAKS-danskversion.pdf
[Lokaliseret d. 2-01-2015]
8 sider
Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet, DDKM Kvalitet i
bevægelse, [Online], Århus N.
Available at: http://www.ikas.dk/Sundhedsfaglig/Materialer.aspx
[Lokaliseret d. 7-01-2015]
9 sider
Isola, A., Kervinen, U., Tammentie, T., & Åstedt-Kurki, P. 2001, ”Importance of
humor to client-nurse relationships and clients’ well-being” i International
Journal of Nursing Practice, nr. 7
pp. 119-125
7 sider
Jakobsen D.H., Hallin, M., Kehlet, H. 1999, ”Nye plejeprincipper efter
kolonkirurgi” i Sygeplejersken vol 46, Dansk Sygeplejeråd, København K, pp. 3639
4 sider
60
Jakobsen, D.H, Sonne, E., & Kehlet, H. 2000, ”Koncentreret sygeplejepraksis”.
Sygeplejersken vol. 14., Dansk sygeplejeråd, København K, pp. 46-49
4 sider
Junge, G., Risør, M., Toustrup, K., Grau, C. 2010, ”Hoved-hals-kræft-patienters
oplevelse af accelerede patientforløb” i Ugeskrift for læger, vol. 172/4,
ugeskriftet, København, pp. 274-278
5 sider
Jørgensen, C. 2011, Accelererede patientforløb – er det for alle? – en systematisk
litteraturgennemgang af hvilke evidens der er for om ældre og patienter med
komorbiditet kan deltage i accelererede patientforløb [Kandidat studie], Århus
Universitet, Århus
74 sider
Kehlet, H. 2001, ”Accelererede operationsforløb. En faglig og administrativ
udfordring” i Ugeskrift for læger, vol 163. Ugeskriftet, København, pp. 420-424
5 sider
Kjærgaard, J., Mainz, J., Jørgensen, T., Willaing, I. 2004, Kvalitetsudvikling i
sundhedsvæsenet. Munksgaard, København. pp. 15-21; 87-143
62 sider
Kvale, S. & Brinkmann, S. 2009, Interview – introduktion til et håndværk, 2.
Udgave, 4. Oplag, Hans Reitzels Forlag, København K
pp. 41-65, pp. 183-198, pp. 199-211
51 sider
61
Lindahl, M., & Juhl, C. 2007, ”Litteratursøgning” i Den sundhedsvidenskabelige
opgave, vejledning og værktøjskasse, FADL’s forlag A/S, København. pp. 56-59
4 sider
Lindskov, A., 2003, ”Kunsten at være langsom i det korte møde” i Asterisk, nr.
12
pp. 26-27
2 sider
Martinsen, K. 2000, Øyet og Kallet, Fagbokforlaget Vigmostad & Bjørke AS,
Bergen
pp. 9-46
35 sider
Martinsen, K. 2006, Samtalen, skønnet og evidensen, 1. Udgave, 4. Oplag, Gads
forlag. København pp. 143-174
31 sider
Martinsen, B. & Norlyk, A. 2012, ”The extended arm of health professionals?
Relatives’ experiences of patient’s recovery in a fast-track programme”, i Journal
of advanced nursing 69(8), pp. 1737-1746
11 sider
Michaelsen, J.J. 1999, Kommunikation i den primære sundhedstjeneste: en
kvalitativ undersøgelse af relation og interaktion mellem hjemmesygeplejersken
og den ”vanskelige” patient [Ph.d], Århus Universitet, Århus
185 sider
62
Ministeriet for sundhed og forebyggelse 2014, Jo før – jo bedre, København S
[Online]
Available at: http://www.stm.dk/multimedia/Sundhedsudspil_Jo_f_r__jo_bedre.pdf
[Lokaliseret d. 23-9-2014]
40 sider
Norlyk, A. 2009, After Colonic surgery. A phenomenological study of participating
in a fast-track programme, [Ph.d], Århus Universitet, Århus
112 sider
Norlyk, A. 2004, At balancere på en knivsæg – Kolonopererede patienters
oplevelse af et accelererede forløb [Kandidat studie], Århus Universitet, Århus
93 sider
Overgaard, A.E. 1997, ”Kari Martinsen – Sanselig sygepleje” i Sygeplejersken, vol.
7, Dansk Sygeplejeråd, København K, pp. 18-22
5 sider
Rendtorff, J.D. 2004, ”Fænomenologien og dens betydning” in Videnskabsteori i
samfundsvidenskaberne: på tværs af fagkulturer og paradigmer, 2. Ed., Roskilde
Universitetsforlag, Roskilde. pp. 277-309
32 sider
Sundhedsstyrelsen. 2002, National strategi for kvalitetsudvikling i
sundhedsvæsenet [Online] Albertslund pp. 5-12
Available at:
http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/Publ2002/national_strategi/pdf/NS_indhold.p
df
63
[Lokaliseret d. 9-01-2015]
8 sider
Tomey, A.M. 2011, ”Sygeplejeteoretikere af historisk betydning” in
Sygeplejeteoretikere: bidrag og betydning for moderne sygepleje, ed. A. Marriner
Tomey & M. Raile Alligood, Munksgaard, København K
pp. 94-95
2 sider
Thisted, J. 2010, ”Den humanvidenskabelige tradition” in Forskningsmetoder i
praksis – projektorienteret videnskabsteori og forskningsmetodik. Munksgaard
Danmark, København. pp. 48-64
16 sider
Travelbee, J. 2002, Mellemmenneskelige aspekter I sygepleje, 2. Udgave, 2.
Oplag, Munksgaard Danmark København. pp. 123-152; 153-198
74 sider
Wagner, L., & Carlslund, AM. 2002, “Kvinder og korttidsindlæggelser: en
kvalitativ evaluering af hysterektomerede kvinders og sygeplejerskers erfaringer
med acceleret forløb: Gynækologisk afdeling 420: 5-døgnsafsnittet: Hvidovre
Hospital”. Kbh.: Universitetshospitalernes Center for Sygepleje- og
omsorgsforskning, s. 1-92
94 sider
Wagner, L., & Carlslund, A.M. 2004, ”Accelererede forløb i forbindelse med
abdominal hysterektomi. Sygeplejerskers erfaring med ny klinisk praksis” i Vård i
Norden, Oslo, pp. 21-25
5 sider
64
Wilmore DW. 2002, ”From Cuthbertson to fast track surgery: 70 years of
progress in reducing stress in surgical patients.” i Annals of surgery vol. 236, No
5, pp. 643-648
6 sider
ANTAL SIDER I ALT: 1648
65
13 Bilagsfortegnelse
1
Samtykkeerklæring ............................................................................................ I
2
Dokumentation for litteratursøgning til problembeskrivelsen ........................ III
3
Interviewguide .................................................................................................. IX
4
Strukturanalyse.................................................................................................. X
66
1 Samtykkeerklæring
I
II
2 Dokumentation for litteratursøgning til
problembeskrivelsen
Søgested
Søgeord
Afgrænsning
Hits
Anvendte publikationer
”Patienter og
sygeplejersker i det hofte
accelererede patientforløb”
”Kvinder og
korttidsindlæggelser: en
kvalitativ evaluering af
hysterektomerede kvinders
og personalets erfaringer
med accelereret regime:
Gynækologisk afdeling 420,
5-døgns afsnittet, Hvidovre
hospital”
Biblotek.dk
Accelererede
patientforløb
%
11
”Accelererede patientforløb
– er det for alle? En
systematisk
litteraturgennemgang af
hvilke evidens der er for om
ældre og patienter med
komorbiditeter kan deltage
i patientforløb”
”Accelererede patientforløb
– er det for alle? En
systematisk
litteraturgennemgang af
hvilke evidens der er for om
ældre og patienter med
komorbiditeter kan deltage
i patientforløb”
III
Søgested
Søgeord
Pårørende og
accelererede
patientforløb
Relatives Fasttrack
Afgrænsning
Hits
Anvendte publikationer
%
0
0
%
”Relatives in older patients’
fast-track treatment
2 programmes during total
hip or knee replacement. A
grounded theory study”
”After colonic surgery: a
phenomenological study of
paticipating in a fast-track
programme: PhD
dissertation”
Biblotek.dk
Accelereret
patientforløb
%
16
”Accelererede patientforløb
– er det for alle? En
systematisk
litteraturgennemgang af
hvilke evidens der er for om
ældre og patienter med
komorbiditeter kan deltage
i patientforløb”
Sygeplejerske,
relation og
accelererede
patientforløb
%
0
0
IV
Søgested
Søgeord
Afgrænsning
Hits
Anvendte publikationer
Accelererede
%
6
0
2
”Relatives in older patients’
fast-track treatment
programmes during total
hip or knee replacement. A
grounded theory study”
Relatives Fasttrack
%
”After colonic surgery: a
phenomenological study of
paticipating in a fast-track
programme: PhD
dissertation”
Klinisk
sygepleje
Accelereret
patientforløb
%
16
”Accelererede patientforløb
– er det for alle? En
systematisk
litteraturgennemgang af
hvilke evidens der er for om
ældre og patienter med
komorbiditeter kan deltage
i patientforløb”
Sygeplejerske,
relation og
accelererede
patientforløb
%
0
0
V
Søgested
Søgeord
Afgrænsning Hits
Anvendte
publikationer
Standardplejeplaner
Artikler
33
”Udfordringen:
Standardplejeplaner
gav mere tid til
patienterne”
Accelererede forløb
Artikler
2
”Nye plejeprincipper
efter kolonkirugi”
Accelereret
patientforløb
”En pakkeløsning til
patienten –
Accelerede
operationsforløb og
kliniske vejledninger”
Artikler
103
Ӯndret plejebehov
efter kolonkirugi”
”Koncentreret
sygeplejepraksis”
Sygeplejersken
Fast-track
Artikler
16
”Ph.D. afhandling:
Accelerede
operationsforløb ved
total hofte- eller
knæalloplastik”
Accelereret kirugi
Artikler
0
0
Accelererede kirugi
Artikler
0
0
Optimeret
Artikler
39
0
Optimeret
patientforløb
Artikler
19
0
Optimeret kirugi
Artikler
0
0
Sygeplejerske
relation
1293
0
0
Sygeplejerske
relation accelererede
patientforløb
Artikler
18
0
VI
Søgested
Søgeord
Afgrænsning
Caregivers
AND
Experinces
Caregivers
AND
Experinces
Caregivers
AND
Experinces
AND Fasttrack
Caregivers*
AND
Experince*
AND Fasttrack
Fra: År 2000
Anvendte publikationer
3394
0
2872
0
Fra: År 2000
0
Fra: År 2000
”The extended arm of
health professionals?
1 Relatives’ experiences of
patient’s recovery in a
fast-track programme”
Fast-track
AND surgery
Cinahl
Hits
228
0
0
Nurse* AND
Experince*
AND Fasttrack*
Fra: År 2000
15
0
Nurse* AND
Attitude*
AND Fasttrack*
Fra: År 2000
6
0
Nurse* AND
Attitude*
AND Fasttrack* AND
Relation*
Fra: År 2000
2
0
Nurse* AND
Patient* AND Fra: År 2000
Relation*
24662
0
Nurse* AND
Patient* AND
Relation*
Fra: År 2000
AND Fasttrack*
10
0
VII
Søgested
Søgeord
Afgrænsning
Hits
Anvendte publikationer
Accelerated
AND Recovery
%
2
”Accelererede forløb i
forbindelse med
abdominal hysterektomi
– sygeplejerskers
erfaring med ny klinisk
praksis”
Accelereret AND
sygepleje
%
2
0
Vård i norden
Tripdatabase
Caregivers +
Experience
483
0
Caregivers +
Experience +
Qualitative
16
0
Caregivers +
Experience +
Qualitative+
Fast-track
9
0
Accelererede
patientforløb
%
58
”Hoved-hals-kræftpatienters oplevelse af
accelererede
patientforløb”
53
”Accelererede
operationsforløb. En
faglig og administrativ
udfordring”
Ugeskrift for
læger
Accelererede
%
operationsforløb
PubMed
Google.dk 0511-2015
Fast-track
%
35
0
Caregivers +
Experiences
%
168
0
Accelerated
AND Nurse
%
60
0
Accelerated
AND Nurse AND %
Fast-track
2
0
Accelerated
%
157
0
Kvalitet +
Sundhed
%
821.000
”Kvalitet i sundhed” –
Danske regioner
Enhed for
perioperativ
sygepleje
%
1560
”Accelererede
operationsforløb –
hvem, hvad, hvor?”
VIII
3 Interviewguide
1. Hvad får ordet relation dig til at tænke på?
-
Kan du uddybe det?
Hvordan vil du definere en god relation?
2. Hvad betyder det for din arbejdsglæde at skabe en god relation til patienten?
-
Snakker i om relationer i dagligdagen på afdelingen?
3. Hvad betyder det for dig at skabe en god relation?
-
Hvordan arbejder du bevidst med relationen til patienten?
4. Har i oplevet situationer hvor dit arbejde med sygeplejefaglige mål, har
forhindret relationen?
-
Kan du uddybe det?
Citater:
”Det er da meget sådan… lidt fabriksagtigt, man kommer ind, bliver opereret, og
så skal man følge det program og så ud igen og helst alle sammen på samme tid”
”… Hun gav sig mere tid og havde en ro over sig, og det hjalp. Det var rigtig rart,
og hun fik lokket mig ud af sengen flere gange”
”Det føles ligesom at være i et system, der klipper og syr, og nu er du rask. Du
kommer op på et samlebånd, og her er der afsat to dage, så stopper
samlebåndet, for så skal man hjem. Jeg sidder ikke og plæderer for, de skal have
tid til lange samtaler, men det er noget med mere menneskelig opmærksomhed,
man skal også opfattes som et menneske”
IX
4 Strukturanalyse
Meningsenheder
Betydningsenheder
”God relation. Så skal der være en
åben dialog, der skal være
mulighed for at stille spørgsmål
Sygeplejersken skaber
uden at blive stoppet, der skal
tryghed ved at formidle sin
være en god kemi, man skal være
faglige viden til patienten.
tryg i den situation der sker.”
Her er det vigtigt at der
bliver givet plads til at stille
”Hvis man er tryg har man også
spørgsmål, og indrømme
nemmere ved, at sige ”jamen det
at man ikke har forstået
forstod jeg ikke kunne du måske
den information der er
prøve at sige det på en anden
blevet givet.
måde eller prøve at gentage det”
At give rum og plads til
”Have en viden omkring det man
spørgsmål, er med til at
står med. Patienterne, de bliver
patienten føler sig tryg.
trygge, hvis de kan mærke, at man
Tryghed er ifølge
ved hvad man snakker om.”
sygeplejerskerne med til at
skabe en god relation.
”Så er det det der med at prøve at
Yderligere er det at støtte
lave et netværk for dem, når de
patienten i det at komme
kommer hjem, hvis ikke de har
hjem, tryghedsskabende.
familie eller pårørende, som
Ved at sygeplejersken
støtter op om dem. Jamen så er vi
sørger for et trygt
også lidt på forkant, i forhold til at
netværk, mindskes
få sat noget hjemmepleje på, og
patientens fysiske og
skabe noget tryghed den vej. For
psykiske belastninger efter
jo, det er ikke lang tid, 2 dage
udskrivelse.
efter en stor colon resektion. Det
er det ikke… Så er 2 dage
ingenting”
Tema
At skabe
tryghed
X
Meningsenheder
”Skabe rum for det, der
giver en tryghed, at man
ved, at der ikke kommer
100 mennesker farende ind
og ud af døren.”
”Når man møder patienten
så afkoder man ret hurtigt,
hvad det er for en type og
hvad man kan ”tillade” sig
her, nogen kan man godt
tage lidt pis på, og nogen
kan man godt have lidt sjov
med, hvor der også er
nogen der er så nervøse at
man tænker at det så ikke
lige det jeg skal her.”
”ja, og
situationsfornemmelse,
stikke en finger i jorden og
så lige fornemme hvad det
er der sker her, og samtidig
prøve at skærme dem lidt i
forhold til hvis der er andre
patienter, vi har rigtig store
stuer og det har selvfølgelig
også betydning for hvordan
man som patient vil sige
nogle ting hvis man nu
ligger på en 4 sengs stue ”
Betydningsenheder
Tema
Sygeplejerskerne fortæller
at de har begrænset tid til
at skabe den første
relation, og udtrykker, at
det derfor er vigtigt at
kunne aflæse den patient
de har med at gøre, og
hvilke følelser der er på
spil.
De fortæller yderligere at At bruge sin
man med fordel kan drage faglighed i
nytte af personlige
mødet med
erfaringer ved lidt
patienten
vanskelige situationer med
patienten, og at man
yderligere i denne situation
ikke bør tvinge sin
faglighed ned over
patienten, men man må
føle sig frem i stedet, og
vurdere hvad patienten er i
stand til/villig til.
XI
Meningsenheder
Betydningsenheder
”Ja nu skal i høre.. Nu
kommer der endnu mere
propaganda her: det føles
lidt ligesom at være i et
system, der klipper og
syer, og nu er du rask. Du
kommer op på et
Man må som
samlebånd, og her er der sygeplejerske acceptere,
afsat to dage, så stopper
at patienterne ikke altid
samlebåndet, for så skal
følger det regelrette
man hjem. Jeg sidder ikke forløb, og her fortæller de
og plæderer for, de skal
at man at skal kunne
have tid til lange samtaler, håndtere, og ikke opgive
men det er noget med
patienten, hvis de er
mere menneskelig
anerledes. Endvidere
opmærksomhed, man skal anvender sygeplejersken
også opfattes som et
sin faglige viden på en
menneske. – og det er
måde, der gør at
blandt andet noget af det
patienten ikke føler et
som jeg tænker rigtig
unødvendigt pres.
meget, har været
Ydermere er det ikke alle
problemet tidligere.”
patienter der passer ind i
det accelererede forløb.
”Det er noget med
Her er det fortæller
kropssprog hvordan du
sygeplejerskerne om
sætter dig overfor
vigtigheden i at anvende
patienten hvis patienten sin faglighed , for at tyde
ligger med dynen helt op
om man har en patient,
over hovedet og ikke har
der er for dårlig til at
lyst til at snakke med dig, udføre de daglige mål, og
så er det ikke der, så er
derfor har brug for
det ikke nu man skal tage længere tid til at komme
den snak, det er noget
sig.
med også at sortere, vi
kan godt have et behov
for at aflevere en hel
masse informationer til en
patient men patienten er
slet ikke kommet der til
hvor han kan modtage det
Tema
Når to
verdener
støder
sammen.
XII
endnu eller overhoved
tænke i de spørgsmål vi
har lyst til at få svar på og
det igen den der
situationsfornemmelse,
stik fingeren i jorden”
”Ej, men jeg tænker fx på
en patient vi havde inde
på 19, ikke også? Altså der
kan jeg godt tænke lidt, at
der var. Altså der stod vi
rigtig meget, og det blev
nødvendigvis ikke til et
accelereret forløb, men
det var det meningen det
skulle have været til at
starte på. Og der tænker
jeg egentligt at øh, den
relation der egentlig var
imellem os, var bedre
mellem os, hvis vi lod ham
ligge.”
”Vi kommer da heller ikke
udenom at selvom vi står
med alle vores talenter og
siger at vi kører de her
optimererede forløb, men
hvis der sker nogle
komplikationer, og det gør
der jo, så er det også en
frustration: hvad er det
XIII
jeg gør galt siden det her
det ikke lykkedes, og jeg
kan køre det der
regelrettet forløb. Og der
kan vi godt opleve at
patienterne bliver lidt
modstand i forhold til det
at vi kommer sådan lidt;
Nu skal du op og gå,
Jensen. ”Jamen det gjorde
jeg jo sidste gang, og der
gik det hele i stykker”
XIV
Meningsenheder
”Når man møder patienten
så afkoder man ret hurtigt,
hvad det er for en type og
hvad man kan ”tillade” sig
her. Nogen kan man godt
tage lidt pis på, og nogen
kan man godt have lidt sjov
med, hvor der også er
nogen der er så nervøse at
man tænker at det så ikke
lige det jeg skal her.”
”Kommer jeg og fortæller
dig hvordan det her skal
være. Der kan man bruge
kommunikationen på
rigtigt mange måder og
sådan få ham til at grine
lidt eller gøre et eller andet
sådan få det løsnet op så
det ikke bliver det der
firkantet”
”Man har ikke lang tid til at
snakke rundt om, man skal
ret hurtigt til sagens kerne,
altså hvad er det drejer sig
om, man sætter også nogle
åbne spørgsmål direkte til
patienten, hvordan har du
det med at du skal
operereres inden for kort
tid?”
”(…) jeg synes da det har
noget at sige, det er da
meget mere, at man kan
med patienten og du selv
er glad og udstråler glæde
ved dit arbejde, det gør
Betydningsenheder
Tema
Sygeplejerskerne
fortæller at
kommunikationen skal
situationsafstemmes,
for at man ikke taler
hen over hovedet på
patienten. Det er som
sygeplejerske vigtigt at
gøre brug af de rigtige
kommunikative
redskaber, så
patienten føler sig tryg
i situationen, og her
kan man fx anvende
humor, hvis patienten
er med på dette. De
fortæller yderligere at
man skal være lydhør
overfor hvad
Når
patienterne siger, og kommunikationen
ikke bare trumfe sine styrker trygheden
informationer nedover
i relationen
dem.
Man skal vise
patienten at man
gerne vil støtte dem og
er villig til at indgå
kompromiser, og
samarbejde om at nå
målene i stedet for at
anvende en sygepleje,
der ikke er åben for
forhandling.
Sygeplejersken er godt
klar over, at der er
mange informationer,
og at der stilles mange
krav til patienten, og
det kan være svært at
få patienten til at
XV
måske også at relationen forstå vigtigheden af at
bliver bedre med
komme op og gå når
patienten, end hvis du har
de har smerter og
en sur og vranten patient, kvalme. Det er derfor
der er svær at nå ind til.”
vigtigt at
sygeplejersken støtter
”Det er noget med
og hjælper patienten i
kropssprog hvordan du
dette, og respektere
sætter dig overfor
patientens grænser,
patienten hvis patienten hvis der er tidspunkter,
ligger med dynen helt op
hvor han siger fra.
over hovedet og ikke har
lyst til at snakke med dig,
så er det ikke der, så er det
ikke nu man skal tage den
snak, det er noget med
også at sortere, vi kan godt
have et behov for at
aflevere en hel masse
informationer til en patient
men patienten er slet ikke
kommet der til hvor han
kan modtage det endnu
eller overhoved tænke i de
spørgsmål vi har lyst til at
få svar på og det igen den
der situationsfornemmelse,
stik fingeren i jorden”
”Ja, vi kan alle sammen
godt lide komplimenter og
ros (…) anerkendelse og
det er noget med at have
XVI
en anerkendende tilgang til
rigtigt meget i
virkeligheden.”
”(…) så man skal kunne
formidle de ting på en
sådan måde at patienten
forstår det man har tænkt
sig at fortælle, altså ikke
bare det jeg kunne tænke
mig, at patienten forstår,
men at jeg også ser efter
bagefter om patienten
faktisk har forstået det jeg
gerne ville formidle.”
XVII
Meningsenheder
Betydningsenheder
Tema
”Kommer man og udsætter eller
aflyser så er det også tit de siger ”
Som sygeplejerske må man
det ikke dig jeg er sur på men jeg
være indstillet på at skulle
havde lige brugt en masse energi
rumme patientens
på at forberede mig, og så er det
frustrationer og vrede over
ligesom det de reagere på, og det
afvigelser fra
skal man kunne rumme”
behandlingsbeløbet.
Sygeplejerskens opgave er
”Vi kommer da heller ikke udenom
blandt andet at kunne
at selvom vi står med alle vores
rumme dennes
talenter og siger at vi kører de her
frustrationer. I svære
optimererede forløb, men hvis der
situationer er det vigtigt at
sker nogle komplikationer, og det
vise patienten, at man har
gør der jo, så er det også en
tid til at lytte, og at man
Det er
frustration: hvad er det jeg gør
viser interesse i det
sygepleje at
galt siden det her det ikke
patienten fortæller, og ikke
kunne
lykkedes, og jeg kan køre det der
fokusere på det arbejde,
rumme
regelrettet forløb. Og der kan vi
man ikke når andetsteds.
godt opleve at patienterne bliver
I samtalen, hvor patienter
lidt modstand i forhold til det at vi
fortæller om deres
kommer sådan lidt; Nu skal du op
bekymringer, skal
og gå, Jensen. ”Jamen det gjorde
sygeplejersken kunne
jeg jo sidste gang, og der gik det
rumme disse og kunne
hele i stykker”
samle patienten op igen,
hvis de knækker. Dette
”Man skal også turde være i den
indebærer at de sætter sig
situation.
selv til side og
Mange snakker om svære ting.
udelukkende fokuserer på
Ja, kunne holde til at nogle
den pågældende patient.
knækker fuldstændig
Ja, og kunne samle dem op igen”
XVIII
Meningsenheder
”I det accelererede forløb, der har
du ikke ret lang tid og du skal
aflevere en hel masse information
inden for meget kort tid så der er
det noget med lynhurtigt at få”
forventningsafstemt hvad
forventer patienten af mig og hvad
kan vi tilbyde.”
”Det er det der kan være det at
være nærværende i de minutter.
De der 10 min det der kvarter.
give dem lidt luft og sige når din
kone kommer i eftermiddag, hvis i
nu har brug for at snakke har i så
brug for snakke om det vi har
drøftet her i formiddag så kan vi
her kl. tre eller fire eller når det er
og så ringer de kl. tre eller kvart i
tre når konen kommer og så er det
ikke altid man kommer de samme
steder hen, når man så kommer
hen og snakker, men så kan man
nogle gange følge op på nogle
ting.”
Betydningsenheder
Tema
Man må som sygeplejerske
prioritere sin tid i løbet af
dagen, for at give
patienterne en oplevelse af
at være til stede i nuet. På
en afdeling er der
begrænset med tid til hver
patient, så derfor er det
med at udnytte den tid
man har, i stedet for at
være mindre nærværende i
samtalen. Det kræver
øvelse for en sygeplejerske
at være i samtalen i nuet,
så patienten oplever sig
selv som en ”ener” Det
handler om at have
opstillet et indre mål for
hvor langt man vil nå i
samtalen, og så arbejde
hen imod det, i den
begrænsede tid man har til
rådighed.
At være
tilstede i
nuet
XIX
Meningsenheder
Betydningsenheder
Tema
”Det er altid et fag, hvor man altid
får at vide, at man aldrig skal
forvente at få noget igen, men det
er jo virkelig i den relation, at man
får noget igen. En god relation, der
oplever man jo, at patienterne de
vokser med den opgave de nu
engang får.”
”I det accelererede forløb, der har
du ikke ret lang tid og du skal
aflevere en hel masse information
inden for meget kort tid så der er Ifølge sygeplejersken går
det noget med lynhurtigt at få
det begge veje, når der
forventningsafstemt hvad
skal
forventer patienten af mig og hvad forventningsafstemmes.
kan vi tilbyde”
Sygeplejersken kan
opleve ”vanskelige”
”Du tør være i situationen og tage
patienter, der ikke vil
de trælse snakke også igen det der
følge hendes
med at afkode hurtig, hvad
anvisninger, og her må
Når
forventer i og hvad forventer jeg”
hun udtænke en ny
gensidighed
strategi for at indgå i en har betydning
”De får jo også deres
relation til patienten. Her
for
informationer. De får jo deres
er sygeplejersken i
relationen.
pjecer om afdelingen.
tidspres, og skal på en
”Velkommen i afdelingen” der står begrænset tid finde ud
hvad vi forventer af dem, men der
af, hvad patientens
står også til det accelererede
tanker er om forløbet og
forløb. Når nu du er lap colon
endvidere blive enige
f.eks. så forventer vi sådan og
om, hvor mange af
sådan af dig, og nu skal du gøre
forventningerne, der er
det og det og det.”
realistiske.
”Ja helt bestemt, det der er lige nu
og her nu skal vi ha noget tøj på og
så kan man faktisk godt bruge
noget tid på at snakke med dem
om det de skal ned og opleve for
det er det der fylder mest i deres
hoved der om morgen det er det
der med at de skal bedøves og
sådan noget, det er fantastisk det
der med at nå de er godt
XX
informeret nede fra ambulatoriet
giver det rigtig meget mening for
dem”
”Og så handler det om at
patienten ikke forstår, eller ikke vil
forstå den information man giver,
og så kan det da godt påvirke den
relation man har til patienten. Det
kan det godt”
”Det der nærvær man skaber hos
person man ikke kender, den kan
man skabe inden for 2 minutter,
hvis du kan være der. Og hvis du
bare viser at du er nærværende i
10 min, så det kan det være nok,
der er nogen der har en forestilling
om at man skal være nærværende
i 2 timer, man skal sætte sig ned
på en
stol, og det kan de slet ikke sådan
nogle patienter. Men er du der i
10 min hvor du ER der, og man
stiller sig til rådighed og tør spørge
om de ting der kan være svære at
spørge om for os, som personale,
så er det godt givet ud”
”Og man kan sagtens selvom det
hele brænder omkring en, så kan
man godt blive god til at sætte sig
ned og så vise her er jeg nu
ligegyldigt hvad der sker. Det kan
man sagtens…
Det er helt sikkert. ”
XXI