Brancheanalyse for tømrer
Inspiration til succes Brancheanalyse af tømrerog snedkerbranchen Januar 2015 2 Brancheanalyse af tømrer- og snedkerbranchen Indhold Indledning: Et centralt erhverv 4 Tømrer- og snedkerbranchen 5 Konklusion på nøgletalsanalysen 5 Udvikling i branchen 6 Fokuserede styringsværktøjer 8 Aktuelle forhold og tendenser i branchen 10 Analysebaggrund13 Nøgletalsdefinitioner 13 Moms- og afgiftsregler for byggebranchen 14 Moms 14 Afgiftsregler 18 Du finder PwC i hele Danmark – kontaktinfo 19 Disclaimer: PwC tager forbehold for trykfejl, pris- og datoændring samt aflysning og flytning. © 2015 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Alle rettigheder forbeholdes. I dette dokument refererer ”PwC” til PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, som er et medlemsfirma af PricewaterhouseCoopers International Limited, hvor hver enkelt virksomhed er en særskilt juridisk enhed. Brancheanalyse af tømrer- og snedkerbranchen 3 Et centralt erhverv Den danske tømrer- og snedkerbranche er præget af få store virksomheder og mange små og mellemstore virksomheder. Virksomhederne er geografisk fordelt i hele landet. Branchen er kendetegnet ved at være konjunkturfølsom og historisk følger tømrer- og snedkervirksomhederne den generelle samfundsmæssige udvikling. Virksomhederne påvirkes af politiske beslutninger vedrørende offentlige investeringer samt politiske indgreb. Der har været en række politiske indgreb, som har haft en positivt betydning for branchen. Offentlige udbud i kommunerne er blevet mere åbne for små og mellemstore virksomheder (SMV’er) samt indførelse af håndværkerfradraget i de seneste år, men som nu er afskaffet for 2015. Branchen har i 2013/14 vist positive tendenser i form af en forbedret indtjening, stigende omsætning og færre virksomheder med underskud. Det skyldes ikke mindst de mere gunstige konjunkturer. Vi har specialiseret os i tømrer- og snedkerbranchen og vil gerne bidrage med at forbedre din virksomhed. Vi har stor erfaring som revisorer for mange tømrer- og snedkervirksomheder – både store og små virksomheder. Vi rådgiver inden for regnskab, revision og skat, men assisterer også med generationsskifte af virksomheder, køb/salg af virksomheder, moms og afgifter m.v. Vi besvarer gerne spørgsmål eller uddyber analysen og du er velkommen til at kontakte os for et uforpligtende møde. God fornøjelse. Søren Petersen Brancheleder Bygge & anlæg T: 5575 8745 E:spe@pwc.dk 4 Brancheanalyse af tømrer- og snedkerbranchen Michael Krath Brancheansvarlig Bygge & anlæg T: 5575 8756 E:mlk@pwc.dk Tømrer- og snedkerbranchen 2015 Konklusion på nøgletalsanalyse Ud fra de analyserede tømrer- og snedkervirksomheder i hele Danmark kan det overordnet konkluderes, at den procentvise indtjening er stabil de seneste 2 år, men hvor mindre virksomheder under f.eks. 20 mio. kr. i nettoomsætning i gennemsnit tjener mere på sagerne i % kontra større virksomheder. Ud fra den gennemsnitlige soliditetsgrad hos tømrerog snedkervirksomhederne fremstår virksomhederne som solide og rustede til fremtidens udfordringer. Forventningerne til de kommende år er, at de positive tendenser fra 2013/14 vil fortsætte. Branchen kan med fordel fastholde et fokus på at optimere processer og forretningsgange, ligesom især de store spillere kan have god gavn af en klar forretningsstrategi om, hvilke typer af byggeopgaver man vil gå efter. Selvom håndværkerfradraget i 2013 og 2014 har påvirket branchen positivt, vil afskaffelsen af håndværkerfradraget for 2015 sandsynligvis give en nedgang i opgaver fra foråret 2015. Det forventes også, at der i de kommende år bliver en branchekonsolidering for de mellemstore virksomheder, hvor virksomheder vil blive lagt sammen og fortsætte som en forbedret og større organisation. Herved vil de blive bedret rustet til at byde på større opgaver og mulighederne for vækst vil blive større. Brancheanalyse af tømrer- og snedkerbranchen 5 Dækningsgrad 2 25 % 23 % Udvikling i dækningsgrad 22 % 20 % 15 % 12 % 13 % 10 % 5% 0% Jylland/Fyn Foregående regnskabsår Sjælland Seneste regnskabsår Vi har analyseret på dækningsgraden 2 (indtjening på sagerne i procent) for de medvirkende tømrer- og snedkervirksomheder i hele Danmark, og udviklingen er stort set uændret, når der analyseres på virksomhedernes sidste 2 regnskabsår. Dækningsgraden er en vægtet beregning og i beregning af dækningsgraden er medtaget alle personaleomkostninger inkl. funktionærlønningerne, da vi ikke har grundlag for at kunne opdele lønningerne i produktionslønninger og funktionærlønninger. Grafen for Jylland/Fyn og Sjælland er ikke helt retvisende, da de jyske og fynske virksomheder ikke tjener 10 % point mere på deres sager kontra de sjællandske virksomheder. I vores population indgår der flere større virksomheder på Sjælland mod færre større virksomheder i Jylland og Fyn. Der tegner sig et billede af, at mindre virksomheder i gennemsnit har en højere dækningsgrad kontra større virksomheder. Mindre virksomheder på f.eks. under 20 mio. kr. i nettomsætning tjener i gennemsnit mellem 22 % - 30 %, mens større virksomheder tjener mellem 11%-17 %. Dækningsgraden for Jylland og Fyn er faldet fra 23 % til 22 % og omfatter primært mindre virksomheder, mens dækningsgraden er steget for Sjælland fra 12 % til 13 %, hvor der indgår flere større virksomheder. Dækningsgraden er stort set uændret selvom der er en omsætningsstigning på henholdsvis 11 % i Jylland og Fyn og en omsætningsstigning i København og Sjælland på 18 %. Soliditetsgrad Udvikling i soliditetsgrad 45 % 40 % 39 % 36 % 38 % 37 % 35 % 30 % 25 % 20 % 15 % 10 % 5% 0% Jylland/Fyn Foregående regnskabsår 6 Brancheanalyse af tømrer- og snedkerbranchen Sjælland Seneste regnskabsår Soliditetsgraden er et udtryk for hvor solid og velkonsolideret en virksomhed er, og udviklingen i soliditetsgraden for tømrer- og snedkervirksomheder er et mindre fald fra sidste år til i år. Men overordnet set er den gennemsnitlige tømrer- snedkervirksomhed godt rustet til fremtiden og den gennemsnitlige soliditetsgrad ligger på ca. 37 % over hele Danmark. Hertil kan suppleres, at der er flere virksomheder, som har positive resultater og gennemsnitlig er virksomhedernes resultater steget fra sidste år til i år. Omsætning pr. ansat 450 1,6 400 1,4 350 1,2 1,0 250 Mio. kr. Mio. kr. 300 200 0,6 150 0,4 100 0,2 50 0 0,8 0,0 Jylland/Fyn Foregående regnskabsår Sjælland Seneste regnskabsår Omsætning pr. ansat Foregående regnskabsår Seneste regnskabsår Udvikling i omsætning pr. ansat Vi har valgt at medtage nøgletallet, omsætning pr. ansat, selvom der kan være forskel på tømrer- og snedkervirksomhederne, om hvorvidt de anvender egne ansatte eller underleverandører. Det er vores forventning, at virksomhederne er konstante i deres anvendelse af enten egne ansatte eller underleverandører, hvorfor udviklingen i nøgletallet kan anvendes. Omsætning pr. ansat er steget fra TDKK 1.217 til TDKK 1.393, hvilket er en stigning på 14 %, og som kan være et udtryk for en mere effektiv forretningsgang og forbedret produktivitet hos virksomhederne. Afkastningsgrad 25 % 20 % Udvikling i afkastningsgrad 19 % 20 % 15 % 10 % 10 % 11 % Afkastningsgraden er et udtryk for, hvor stort et afkast virksomheden modtager for hver investeret krone. Afkastningsgraden er svagt stigende i Jylland og Fyn fra 19 % til 20 %, mens afkastningsgraden for Sjælland er steget fra 10 % til 11 %. Forskellen fra Jylland og Fyn til Sjælland hænger sammen med forskellen i dækningsgraden og hvor der reelt ikke er 10 % point forskel på afkastningsgraden fra Jylland og Fyn til Sjælland. Forklaringerne på forskellen er de samme som for dækningsgraden, hvorfor vi henviser hertil. 5% 0% Jylland/Fyn Foregående regnskabsår Sjælland Seneste regnskabsår Brancheanalyse af tømrer- og snedkerbranchen 7 Fokuserede styringsværktøjer Det er afgørende at have de rette styringsværktøjer i en branche med høj konkurrence og store udsving i aktivitetsniveauet. Følgende parametre har vi udpeget som væsentlige for at øge indtjeningen: Løbende rapportering Regelmæssig rapportering – fx en oversigt med de væsentligste nøgletal – øger muligheden for løbende at rette op på de områder af forretningen, hvor indtjeningen kan forbedres. Undlad kun at se på driften én gang om året i forbindelse med årsregnskabet. Foretag en løbende rapportering ugentligt eller månedligt og inddrag kvalificerede sparringspartnere som revisor og bestyrelse. Høj detaljeringsgrad Specificér omsætning og omkostninger ud på laveste niveau i råbalance/månedsrapporten. Kunsten ligger i at have en tilstrækkeligt høj detaljeringsgrad uden samtidig at miste overblikket. Her er det vigtigt at få et overblik over de igangværende sager, således at disse nøje kan følges, hvilket reducerer risikoen for fejlslagne sager og dårlig indtjening. Få, men stærke styringsnøgletal En øget detaljeringsgrad forbedrer muligheden for at styre forretningen efter de parametre, der er selve kernen i tømrer- og snedker virksomhedens daglige drift. • Dækningsgrad 2 (Bruttoavance/omsætning *100) – Dækningsgrad 2 udtrykker hvor meget bruttoavancen udgør af omsætningen. Bruttoavancen opgøres som nettoomsætning fratrukket vareforbrug, underleverandører og personaleomkostninger (produktionslønningerne). Dækningsgraden 2 måler indtjeningen på den enkelte sag i % og procenten afhænger af virksomhedens størrelse. Dæknings graden 2 kan bruges som målestok ved afgivelse af tilbud samt til løbende opfølgning på den enkelte sag og afslutningsvist til efterkalkulation af sagen. • Nettoomsætning pr. ansat (nettoomsætning / gns. antal ansatte) – Nettoomsætning pr. ansat kan bruges som benchmark værktøj, hvor den enkelte virksomhed kan sammenligne sig med de ”bedste” i branchen og vurdere omfanget og behovet af antal ansatte. Her skal der tages hensyn til anvendelsen af underleverandører, som kan give et misvisende nøgletal afhængigt af omfanget af underleverandører frem for egne ansatte. 8 Brancheanalyse af tømrer- og snedkerbranchen • Soliditetsgrad (egenkapital/ passiver i alt * 100) – Soliditetsgraden er et vigtigt nøgletal, som udtrykker hvor konsolideret en virksomhed er. Soliditetsgraden er et vigtigt parameter, når banker m.fl. vurderer risikoen i virksomheden og nøgletallet har også indflydelse på bankers fastsættelse af renter, gebyrer m.v. Bankers nuværende niveau for en tilfredsstillende soliditetsgrad ligger på mellem 30 %-35 %. Det er derfor et vigtigt nøgletal for virksomheder at forsøge at optimere soliditetsgraden i virksomheders årsrapport. Det er derfor en god ide inden virksomhedens årsafslutning at se på, hvorledes soliditetsgraden kan forbedres ved f.eks. balancetilpasning. Vi har nogle klare bud på, hvordan din virksomhed kan få optimeret balancen og virksomhedens nøgletal: • Nedbringelse af leverandørgæld med overskudslikviditet • Tilpasning/afregning af koncerninterne mellemregninger • Inddrivelse af tilgodehavender fra kunder inden regnskabsårets udløb Brancheanalyse af tømrer- og snedkerbranchen 9 Aktuelle forhold og tendenser i branchen Arbejdsgarantier Der er desværre inden for de senere år sket en forøgelse af omkostningerne til arbejdsgarantier samtidig med, at garantistillerne i visse tilfælde har stillet krav om større sikkerhedsstillelse m.m. for arbejdsgarantierne. Dette har medført et nødvendigt større samarbejde mellem virksomhederne i branchen og stillerne af arbejdsgarantier. 3 gode råd til Tømrer- og Snedkervirksomhederne • sikre en tilfredsstillende arbejdsgarantiramme i god tid inden indgåelse af kontrakt • løbende konstruktiv dialog med garantistillerne samt • sikre en rettidig nedskrivning af stillede arbejdsgarantier Budget for arbejdsgarantirammen, dialog med arbejdsgarantistiller kan bidrage til at fortsætte det gode samarbejde mellem Tømrer- og Snedkervirksomhederne samt med garantistiller. Opnå en permanent skattebesparelse Igangværende arbejder opgøres på virksomhedens årsafslutningstidspunkt og salgsværdien af de igangværende arbejder indregnes i årsrapporten. I salgsværdien af de igangværende arbejder indgår en a´conto avance, men skattemæssigt kan virksomheder udskyde beskatning af a´conto avancen indtil afleveringstidspunktet. Det medfører, at den indregnede a´conto avance på de igangværende arbejder først bliver beskattet det efterfølgende år eller senere. Herved opnås en reduceret skattebetaling for det enkelte år samt en likviditetsfordel. Da selskabsskattesatsen er faldende fra 24,5 % i 2014 til 23,5% i 2015 og 22 % i 2016, vil en udskydelse af beskatning af a’conto avancen på de igangværende arbejder medfører en permanent skattebesparelse for den enkelte virksomhed. 10 Brancheanalyse af tømrer- og snedkerbranchen Brancheanalyse af tømrer- og snedkerbranchen 11 12 Brancheanalyse af tømrer- og snedkerbranchen Analysebaggrund Foranstående analyse er udarbejdet på baggrund af officielle årsrapporter for PwC’s kunder inden for den pågældende branche. Endvidere er der også på et aggregeret niveau medtaget oplysninger om nettoomsætning og der indgår i beregningerne også tal for vareforbrug, personaleomkostninger mv. Analysen omfatter virksomheder med NACE-kode 433200. Der udarbejdes ikke analyser på populationer på under 25 virksomheder, hvorved det sikres, at det ikke er muligt at identificere tal fra enkeltvirksomheder. Virksomheder der på grund af størrelse i forhold til gennem-snittet af populationen eller med specielt store positive eller negative afvigelser vil kunne påvirke analysen uforholdsmæssigt meget, er ligeledes frasorteret i analysen. Analysen er udarbejdet på baggrund af de senest tilgængelige årsrapporter indsendt i perioden 1. januar - 31. oktober 2014. Nøgletalsdefinitioner Nettoomsætning: Omsætningen eksklusiv moms og punktafgifter. Også kaldet Omsætning. Nettoomsætning pr. ansatte: (Omsætning/Antal ansatte) Udtrykker hvor meget medarbejderne i gennemsnit har bidraget med til omsætningen. Soliditetsgrad: (Egenkapital/Samlet balance ekskl. likvider og værdipapirer) * 100 Udtrykker hvor stor en del af den samlede kapital, der er fremkommet ved egenfinanisering. Afkastningsgrad: (Primært resultat/Samlet balance) * 100 Udtrykker hvor stor den samlede kapitals afkast er gennem den primære aktivitet. Dækningsgrad 2: (Bruttoavance/Omsætning) * 100 Udtrykker hvor meget bruttoavancen udgør af omsætningen. Bruttoavancen er opgjort som nettoomsætning fratrukket vareforbrug, underleverandører og personaleomkostninger. Brancheanalyse af tømrer- og snedkerbranchen 13 Moms- og afgiftsregler for byggebranchen Med virkning fra 1. januar 2011 blev der indført nye regler for moms i forbindelse med fast ejendom. De nye regler har medført en gennemgribende ændring af momsforholdene i branchen, og de påvirker en lang række dispositioner. Derudover er byggebranchen generelt underlagt komplekse regler, og det betyder, at mange virksomheder ikke behandler moms og afgifter korrekt og optimalt. Moms 1. Bygges der for egen eller fremmed regning? Virksomheder, der beskæftiger sig med opførelse (herunder til- og ombygning) af fast ejendom, skal først og fremmest gøre sig klart, om byggeriet sker for fremmed regning eller for egen regning. Salg af en helt almindelig entrepriseydelse er byggeri for fremmed regning. Herudover er der tale om byggeri for fremmed regning, hvis den bindende aftale med køber indgås før påbegyndelsen af støbning af fundament (ved nybyggeri) eller før påbegyndelsen af det egentlige ombygningsarbejde 1.1 Byggeri for fremmed regning Byggeri for fremmed regning er det almindelige udgangspunkt, og som nævnt ovenfor håndteres det momsmæssigt som en entrepriseydelse. Entrepriseydelser er generelt momspligtige, og det indebærer, at den aftalte entreprisesum skal tillægges moms. 1.2 Egen regning Hvis der bygges for egen regning, finder de særlige regler om pålægsmoms (eller byggemoms) anvendelse. Pålægs- 14 Brancheanalyse af tømrer- og snedkerbranchen momsen er alene relevant for det arbejde, der udføres af virksomhedens egne ansatte i forbindelse med byggeriet (herunder også projekteringen såsom arkitekt og ingeniør). Arbejde udført af tredjemand skal således ikke medregnes ved opgørelsen af pålægsmomsen. Pålægsmomsen er indført for at udligne den momsmæssige konkurrencefordel, som man ellers ville få, hvis man ansatte medarbejdere til at udføre ydelsen frem for at købe ydelsen ude i byen. Pålægsmoms Pålægsmomsen er en moms på værdien af (1) eget arbejde og (2) egne materialer. Ved byggeri for egen regning er momsgrundlaget virksomhedens almindelige salgspris for en tilsvarende leverance til tredjemand eller en kalkuleret salgspris (inkl. avance), hvis der ikke findes en almindelig salgspris. Pålægsmomsen er således en teknisk salgsmoms, som virksomheden selv skal angive. Hvis pålægsmomsen opgøres i forbindelse med momspligtige leverancer, har virksomheden fradragsret for pålægsmomsen. 2. Kort om moms ved salg af fast ejendom Den ”nye” moms på fast ejendom rammer følgende situationer: 1. Salg af byggegrunde (herunder særskilt salg af en bebygget grund) 2. Salg af nye bygninger, herunder tilbygninger 3. Salg af væsentligt ombyggede ejendomme Selv om reglerne har været gældende i godt 4 år, så er der stadig en lang række vanskelige områder, som virksomhederne skal være opmærksomme på. 2.1 Hvad er en byggegrund? Der var oprindeligt lagt op til, at afgrænsningen af begrebet ”byggegrund” skulle ske med udgangspunkt i planlovgivningen. Som praksis har udviklet sig, er der i dag et selvstændigt momsretligt byggegrundsbegreb, der rammer meget bredere end planlovgivningens bestemmelser. Det er således i dag fx underordnet, om et areal er lokalplanlagt eller ej. Hvis det blot principielt er egnet til bebyggelse, så er der risiko for, at der skal pålægges moms ved salg. 2.2 Salg af ”gamle” bygninger med henblik på udvikling Salg af ”gamle” bygninger (dvs. bygninger opført før 1/1-11) er fritaget for moms ved salg. Det gælder dog ifølge SKAT ikke, hvis den gamle bygning sælges med nedrivning for øje. SKAT’s praksis på dette område er væsentligt skærpet gennem det seneste 1½ års tid. Hvis køber således ikke køber ejendommen for bygningens skyld, men derimod med henblik på at udvikle ejendommen, vil SKAT med stor sandsynlighed omkvalificere salget til et momspligtigt salg af en byggegrund. Dette kan også gælde, selv om det ikke er hele bygningen, der nedrives. 2.3 Hvornår er en bygning ”ny” En bygning er ”ny” (dvs. momspligtig ved salg), hvis (1) salget sker inden første indflytning, eller (2) førstegangssalget sker inden 5 år fra bygningens færdiggørelse. Herudover gælder der særlige forhold, hvis der sker salg mellem interesseforbundne parter. Hvis bygningen således er ældre end 5 år, skal der ikke pålægges moms ved salget. Brancheanalyse af tømrer- og snedkerbranchen 15 2.4 Væsentligt ombyggede ejendomme Hvis en ejendom væsentligt ombygges (fx i forbindelse med en konvertering fra erhverv til bolig), skal der pålægges moms ved salget. SKAT har en restriktiv tilgang, og vi anbefaler generelt, at der søges råd. En ombygning anses for væsentlig, hvis værdien af ombygningen (ekskl. moms) overstiger 25 % af (1) den offentliggjorte ejendomsvurdering med tillæg af ombygningsværdien eller (2) salgsprisen. Hvis det alene er bygningen, der sælges, er procentsatsen 50. 3. Fradragsret En virksomhed har fradragsret for moms i det omfang, at momsen kan allokeres til momspligtige aktiviteter. Dette gælder selvfølgelig ved den almindelige entrepriseydelse (byggeri for fremmed regning), men det gælder nu også i de tilfælde, hvor salget af fast ejendom er momspligtigt, jf. de ”nye” regler. Vi ser en lang række projekter, hvor der ikke er tilstrækkeligt fokus på de mange problemstillinger, der ligger i ombygningsprojekter. Hvis salget er momspligtigt efter de ”nye” regler, har virksomheden fuldt momsfradrag - herunder også for den teknisk beregnede pålægsmoms. Det er i den forbindelse særligt vigtigt at være opmærksom på, at ombygningsværdien skal vurderes på den enkelte ejerlejlighed og sættes i forhold til salgsprisen for den enkelte ejerlejlighed. Det indebærer, at der meget ofte i disse projekter er såvel momsfritagne lejligheder som momspligtige lejligheder. 3.1 Særligt om reguleringsforpligtelser Hvis virksomheden indledningsvist har vurderet, at der er fuldt momsfradrag for en udgift, men det efterfølgende viser sig ikke at være tilfældet, træder de særlige reguleringsregler i kraft. Der bør reelt ikke træffes beslutning om et ombygningsprojekt, før følgende er analyseret i bund: 1. Anskaffelsessum 2. Ombygningsværdi og fordeling på de enkelte lejligheder 3. Salgspriser for hver enkelt lejlighed (det er ikke nok med en gennemsnitlig salgspris) 4. Forventninger til prisudvikling 5. Uforudsete udgifter 6.Lejeniveauer 2.5 Momsfritaget anvendelse Hvis der opføres fast ejendom med henblik på momsfritaget anvendelse (fx udlejning til boligformål), og ejendommen efterfølgende sælges, kan dette salg efter omstændighederne være fritaget for moms. Det forudsætter dog, at opførelsen af ejendommen udelukkende er sket med henblik på udlejning, og at der ikke er taget fradrag i forbindelse med projektet. 16 Brancheanalyse af tømrer- og snedkerbranchen Disse regler skal sikre, at en virksomhed ikke uberettiget opnår en momsfordel i en situation, hvor det efterfølgende viser sig, at der ikke er ret til fuldt momsfradrag. Reguleringsreglerne gælder i 10 år ved nyopførelse samt til-/ombygning af fast ejendom og 5 år ved reparation/ vedligeholdelse af fast ejendom (> 100.000 kr.). 4. Opsummering Det er vigtigt, at virksomhederne er opmærksomme på de særlige momsregler, der gælder inden for byggeri og salg af fast ejendom. Særligt de nye regler er stadig underlagt betydelige usikkerheder, og det er nødvendigt med rådgivning, hvis man har projekter, hvor disse regler er relevante. Brancheanalyse af tømrer- og snedkerbranchen 17 Afgiftsregler for byggebranchen Et solidt fundament til at beregne godtgørelsen af dine energiafgifter Der er i de senere år sket markante ændringer på afgiftsområdet. Afgiftssatserne ændres generelt, ligesom mulighederne for godtgørelse af afgifter ændres. Elektricitet Byggevirksomheder har mulighed for at få godtgjort en andel af afgiften af elektricitet. Anvendelsen af elektricitet er afgørende for, hvor stor en andel af elafgiften virksomhederne kan få godtgjort. Registrering for afgift af elektricitet Bruges der en generator på mindst 50 kW på byggepladserne, er der mulighed for at blive registreret efter elafgiftsloven. Dette er en fordel, som betyder, at virksomheden får godtgjort energiafgiften på dieselolie eller gas mod i stedet at beregne elafgift. Virksomheder, der anvender elektricitet, kan få godtgjort en væsentlig del af afgiften på den elektricitet, som bruges ved byggeri f.eks. til drift af værktøjer eller redskaber på pladsen. Virksomhederne kan kun få godtgjort en mindre andel af afgiften af elektricitet anvendt til opvarmning af rum og vand samt komfortkøling. For at opnå denne godtgørelse skal elforbruget til opvarmning af rum og vand samt komfortkøling som udgangspunkt opgøres ved måling. Brændsler Energiafgifter på brændsler godtgøres som udgangspunkt ikke. Men hvis brændslet anvendes til varefremstilling, er der en lang række forskellige anvendelser, kaldet procesforbrug, hvor energiafgiften på forbruget kan godtgøres. Såfremt forbruget til opvarmning af rum og vand samt komfortkøling ikke måles, er der en risiko for, at virksomheden slet ikke kan få godtgjort afgifter. Det tillades dog at anvende standardmetoder til at opgøre den del af afgiften, som virksomhederne ikke kan få godtgjort: Byggevarme Byggeentreprenører har i forbindelse med nybyggeri og byggerenovering mulighed for at få godtgjort en andel af afgiften af energi anvendt til varmekanoner og radiatorer, hvis opvarmningen har det formål at udtørre byggematerialer eller opretholde en for byggeriet nødvendig temperatur. 1. Afgift på 10 kr. pr. m² pr. måned i 12 måneder – dækker både rumvarme og komfortkøling, men ikke opvarmning af vand. 2. Komfortkølingsafgift på 10 kr. pr. m² pr. måned i 4 måneder, hvis det kan dokumenteres, at virksomheden kun køler i 4 måneder årligt (gælder påbegyndte måneder). 3. Den fremstillede mængde varme opgjort efter varmemåler, ganget med 1,1. 4. Den installerede effekt ganget med 350 timer pr. måned i 12 måneder – dækker både rumvarme, opvarmning af vand og komfortkøling. 5. Den installerede effekt ganget med den faktisk målte driftstid – dækker både rumvarme, op varmning af vand og komfortkøling. 18 Brancheanalyse af tømrer- og snedkerbranchen Vand Virksomhederne kan få godtgjort vandafgiften og drikkevandsbeskyttelsesbidraget. Det er underordnet for godtgørelsen, hvad virksomhederne bruger vandet til. Forbrugeren af energien Byggeentreprenører har mulighed for at få godtgjort energiafgiften på energi, der forbruges i forbindelse med byggeriet. Muligheden er dog afhængig af, hvad der er aftalt i byggekontrakten vedrørende omkostninger til energi. Det kan derfor i flere tilfælde være en fordel at vurdere dette nærmere inden underskrivelse af kontrakten, da ikke alle typer af virksomheder har mulighed for at opnå godtgørelse af energiafgifter. Du finder PwC i hele Danmark Vi er lige i nærheden. Skal vi ses? Hos PwC har vi specialister, som står klar med de rette værktøjer til at forbedre organiseringen og processerne for din tømrer- og snedkervirksomhed. Vi har lokalkontorer i hele landet og vil meget gerne mødes og drøfte din virksomheds behov og udfordringer. Vi vil også gerne fortælle dig meget mere om, hvordan vores totalrådgivningskoncept kan give dig og din virksomhed succes. Det behøver ikke tage mere end en times tid. Ring og fortæl, hvor og hvornår du vil mødes. Eller bestil et uforpligtende møde på www.pwc.dk. København Strandvejen 44 2900 Hellerup T: 3945 3945 Hillerød Milnersvej 43 3400 Hillerød T: 4825 3500 Næstved Toldbuen 1 4700 Næstved T: 5575 8686 Skive Resenvej 81 7800 Skive T: 9615 4900 Sønderborg Ellegårdvej 25 6400 Sønderborg T: 7342 3232 Esbjerg Stormgade 50 6700 Esbjerg T: 7612 4500 Holbæk Ahlgade 63 4300 Holbæk T: 5158 4300 Odense Rytterkasernen 21 5000 Odense C T: 6314 4200 Skjern Østergade 40 6900 Skjern T: 9680 1000F Trekantområdet Herredsvej 22 7100 Vejle T: 7921 2700 Herning Rønnebærvej 17 400 Herning T: 9660 2500 Holstebro Hjaltesvej 16 7500 Holstebro T: 9611 1800 Ringkøbing I.C. Christensens Allé 5 6950 Ringkøbing T: 9674 3100 Slagelse Ndr. Ringgade 70C 4200 Slagelse T: 3945 9544 Aalborg Skelagervej 1A 9000 Aalborg T: 9635 4000 Aarhus Jens Chr. Skous Vej 1 8000 Aarhus C T: 8932 0000 Brancheanalyse af tømrer- og snedkerbranchen 19 www.pwc.dk Succes skaber vi sammen ... Revision. Skat. Rådgivning.
© Copyright 2024