Boldbasis – GI-Kursus 2015 - Bjarke Andreasen BOLDBASIS 2015 1 Boldbasis – GI-Kursus 2015 - Bjarke Andreasen Indledning Boldbasis – en kort læringsteoretisk indføring Boldbasis er i dag en integreret del af idrætsundervisningen i gymnasiet, ligesom det i forskellige forklædninger er en del af boldspilsundervisningen på landets idrætsuddannelser. Historisk er boldbasis opstået i slutningen af 1970érne som en konsekvens af den kritik, der med spørgsmålene hvad, hvorfor og hvordan var opstået omkring boldspilsundervisningen. Indtil da havde undervisningen været stærk præget af det naturvidenskabelige paradigme og derfor overvejende baseret sig på det deduktive undervisningsprincip med primært formelle arbejdsformer valgt ud af fra additionsmodellen (Halling m.fl. 2005). Der har således været tale om et meget reaktivt læringssyn, hvor læring ses som reaktioner på eksterne påvirkninger (Beck m.fl. 2014). 2 Boldbasis – GI-Kursus 2015 - Bjarke Andreasen En anden problemstilling var stoftrængsel. Mens de klassiske store boldspil beholdte deres tiltrækningskraft, kom der til stadighed nye og spændende discipliner til. Idrætsbegrebet var ved at blive udvidet, og et af svarerne var den didaktiske konstruktion boldbasis. I boldbasis skal eleverne lære at spille frem for at lære et spil. Det vil sige, at der lægges vægt på den transfer, der er mellem de forskellige spil (løbemønstre, opdækning, kommunikation, etc.). Senere har tankerne omkring refleksion hæftet sig fast til begrebet, og eleverne skal således ikke længere blot lære at gribe – de skal begribe. Samlet kan boldbasis således både ses som en aktivitet med sin egen værdi, men også som en aktivitet, der kan sikre at eleverne får et fælles udgangspunkt og en fælles terminologi til den fremtidige boldspilsundervisning. Eksempelvis kan de boldsvage elever forhåbentlig opnå en praktisk og teoretisk basisviden, mens de boldstærke kan få udvidet deres begrebsapparat. Læringsteoretisk understøttes det første af eksempelvis Lave og Wengers tanker om situeret læring og praksisfælleskaber, hvor det handler om at bevæge sig fra at være en perifer til en fuldgyldig deltager (Lave og Wenger 1999). Det andet punkt handler meget om italesættelse af den tavse praktiske kunnen, hvilket eksempelvis understøttes af Donald Schöns tanker om den refleksive praktiker, hvor man via refleksion kan gå fra viden i handling mod refleksion i og over handling (Donald Schön 1987). Herved bevæger vi os også mod et højere taksonomisk niveau eller fra K1 mod K3 (Dale). I dag består boldbasis ofte af en lang række af mere eller mindre etablerede spil, boldtilvænningsøvelser, spiljusteringer og spilkonstruktion. Læringsteoretisk bevæger vi os dermed mod det aktive og det interaktive læringssyn (Beck m.fl. 2014), hvor læringen i højere grad sker henholdsvis indefra og imellem mennesker. Med boldbasis bevæger boldspilsundervingen sig således mod en mere induktiv og elevcentreret undervisning med mere åbne læringsmål. 3 Boldbasis – GI-Kursus 2015 - Bjarke Andreasen Boldbasis – Den gode anderledeshed Et andet godt argument for at udskifte dele af den traditionelle boldspilsundervisning med boldbasis finder man i begrebet god anderledeshed af Thomas Ziehe og (Halling 2005, Ziehe 2014). Med udgangspunkt i en beskrivelse af konsekvenserne af den frisatte ungdom og det han kalder skolens identitets-diskurs, opstiller han en tese, der går på, at der ofte opstår en fordrejet alliance mellem de unges kulturelt forstærkede egocentrisme og skolernes forsøg på at ”ramme” de unge. Denne uheldige alliance resulterer i en for tidlig identitetslukning og en modstand mod det nye og anderledes. Ziehes tese er, at der er et produktivt element i anderledeshed. Skolen skal være overraskende og overført til boldspil betyder det, at undervisningen ikke nødvendigvis skal ligge i forlængelse af det, som eleverne kender fra eksempelvis foreningslivet. Elever forekommer bekendte med alt, og den gode lærers opgave er, at provokere dem og ryste deres visheder. Læring i, om og gennem boldspil Som beskrevet rummer begrebet boldbasis rigtig mange elementer, og det kan derfor i endnu højere grad en vanligt være nødvendigt, at gøre sig selv og eleverne bevidste om, hvad målene er for undervisningen. Når man skal tale om læring i boldspil bruges ofte termerne læring i, om og gennem boldspil (se eksempelvis Ronglan og Ertesvåg 2009). Læring i boldspil handler om det, der kommer til udtryk igennem selve aktiviteten. Det kan eksempelvis være teknisk og taktisk kunnen. Læring om boldspil handler om at lære sig regler, taktiske principper og kunne sætte boldspil i en større sammenhæng. Læring gennem boldspil handler om, hvordan boldspil kan bruges som redskab til at opnå viden om eksempelvis samarbejde, kommunikation eller kreativitet. I boldbasis kan man arbejde med alle tre dimensioner alt efter, hvordan man betoner sit forløb. Læring I boldspil vil især komme til udtryk under boldtilvænningsøvelser og spil mens læring om og gennem boldspil vil komme til udtryk under refleksionsopgaver, spiludvikling og evt. teamudviklingsforløb. 4 Boldbasis – GI-Kursus 2015 - Bjarke Andreasen Boldspilsfamilierne I arbejdet med læring om boldspil er det oplagt at inddrage opdelingen af boldspil i boldspilfamilier. Det åbner op for gode diskussioner af de forskellige spils ligheder og forskelle indenfor formål, rum og kommunikation samt en diskussion af, hvilke personlighedstyper der kan lide hvilke spil og hvorfor? Bemærk i øvrigt at inddelingen i boldspilfamilier er anderledes end den der bruges i gymnasieskolen, hvor eksempelvis badminton ikke hører under boldspil. (modellen er her fra Idræt C, Estrup m.fl 2009) 5 Boldbasis – GI-Kursus 2015 - Bjarke Andreasen Reglernes betydning og spillenes kompleksitet En ofte anvendt model til at diskutere regler og lave spiludvikling er spilhjulet, som sikrer, at man som lærer og elev kommer omkring de forskellige elementer. Igen er det vigtigt, at man holder sig for øje, hvad man ønsker at justere hen imod eller konstruere. Her er det illustreret som hjulets centrum, og her kan man som lærer med fordel inddrage tankerne om læring i, om og gennem boldspil. En anden brugbar model, som Halling m.fl. opstiller på baggrund af brødrene Dreyfus kompetenceudviklingstrin, er læringstrinmodellen. Modellen tager udgangspunkt i at alle boldspilssituationer kan simplificeres til at bestå af handlingsprocesserne opfatte, vurdere, beslutte og handle og beskriver hvordan begynderen skal bruge langt mere tid til disse processer. Min erfaring er, at modellen er god til at belyse forskellen mellem spil. Eksempelvis er der i et net/vægspil som volleyball ikke nær så meget, der skal opfattes, vurderes og besluttes, som der er i et kaosspil som basket. Det kan gøre det mere overskueligt og trygt for begynderen. Til gengæld er selve handlingen sværere set i forhold til at få spillet til at fungere idet baggerslag og fingerslag er sværere og mere uvant end kaste og gribe. Her er der altså åbnet op for nogle justeringsmuligheder. I basket kan kompleksiteten nedsættes ved at spille tre mod tre og i volleyball kan der indføres gribeslag som det kendes fra kids- og teenvolley. Forskelle i kompleksitet ses også indenfor boldspilfamilierne. Eksempelvis betyder forsvarsreglerne i ultimate, at begynderen automatisk får mere tid til at opfatte, vurdere, beslutte og handle end eksempelvis i fodbold. Modellen kan således bruges til at gennemtænke forskellige spils regler i forhold til om de er inkluderende eller ekskluderende ved uhomogene målgrupper. 6 Boldbasis – GI-Kursus 2015 - Bjarke Andreasen Spiludvikling I forbindelse med spiludvikling er det ud over Spilhjulet oplagt at tage udgangspunkt i Spiludviklingsmodellen, der kan tjene som en guide for eleverne i deres arbejdsproces. Ofte vil flere af elementerne imidlertid være låste eller bestemt af læreren for at sikre alsidighed, udfordringer og kreativitet. En anden nyttig model er Det didaktiske koncept, som beskriver fire forskellige tilgange til undervisningen: Legen (det eksperimenterende), iscenesættelsen (lokationer/kultur/roller), fordybelsen (teknik/taktik) og kampen. Desuden viser modellen, at alle aktiviteter skal overvejes i forhold til den pågældende gruppe. Begge modeller er fra Bolden i Spil (Halling 2005). 7 Boldbasis – GI-Kursus 2015 - Bjarke Andreasen Eksamen og forløbsprøver Eksamen i idræt på B-niveau har et stærkt fokus på egenfærdigheder, og det kan virke svært, at nå at teste eksempelvis elevernes kreative evner på de 9 minutter man har per disciplin. Personligt er jeg derfor af den opfattelse, at forløb i boldbasis egner sig bedst til idræt på C-niveau, hvor man med årskarakteren nemmere kan opstille og belønne nogle processuelle læringsmål, der eksempelvis inddrager refleksioner, kreativitet og basale færdigheder. Hvis man ønsker at lave forløb på B-niveau kræver det nok, at den didaktiske indgang er fordybelsen, således at læringsmålene primært består af almene tekniske og taktiske elementer. I den seneste tid har der med blandt andet Hatties tanker om synlig læring og GI´s arbejde med forløbsprøver været meget fokus på, hvad det egentlig er, der udløser karakteren i idræt på C. Jeg er langt hen af vejen tilhænger af dette arbejde, men vil gerne råbe vagt i gevær, og opfordre til, at man til tider husker at opstille nogle læringsmål, der passer sammen med det aktive- og interaktive læringssyn. Eksempelvis elevernes evne til at reflektere og diskutere forskelle og ligheder mellem forskellige boldspilsfamilier eller elevernes evne til at justere og udvikle spil i forhold til forskellige formål. 8 Boldbasis – GI-Kursus 2015 - Bjarke Andreasen Skitse til forløb i boldbasis på C-niveau (med fokus på Kaosspil) 1 2 3 Fokus: reglernes betydning for de forskellige spil. Aktiviteter: Opvarmning alene med bold. Partibold med justeringer Keglemål Ringspil Fokus: med udgangspunkt i Læringstrinmodellen diskuteres tiden for at opfatte, vurdere, beslutte og handle i forskellige spil. Efter hvert spil laves der fælles refleksion og eventuelle ønskede ideer og justeringer afprøves. Aktiviteter: Opvarmning to sammen om en bold Korsvejen Mixbold Kombibold Speedball Fokus: med udgangspunkt Forvalterbold er der fokus på spilbarhed, omstilling og opdækningsformer. Efter hvert spil laves der fælles refleksion og eventuelle ønskede ideer og justeringer afprøves. Aktiviteter: Opvarmning tre sammen med en bold Boldstafet Forvalterbold 4 Fokus: spiludvikling 5 Fokus: afprøvning, justering og evaluering af spil ud fra spillenes formål 6 Evt. fortsættelse af 5 Det eller de hold der ikke spiller laver små opgaver, hvor de lægger taktik ud fra de læste begreber. Aktiviteter: Eleverne udvikler spil med forskellige formål i grupper Teori: Spilhjulet Teori: Læringstrinmodellen Teori: Om spilbarhed, omstilling og opdækningsformer. (Se Boldbasis af Eiberg og Siggaard 2000) Teori: Spiludviklingsmodellen Aktiviteter: Elevernes spil afprøves, justeres og evalueres. De enkelte grupper står selv for afviklingen med de andre elever som kaniner. Læringsmål Indgå i og omstille sig mellem forskellige typer af spil (viden i boldspil). Reflektere og diskutere forskellige spil og deres regler med udgangspunkt i spilhjulet og læringstrinmodellen (viden om boldspil). Udvikle, afprøve og justere spil med forskellige formål (viden om og delvis gennem boldspil) 9 Boldbasis – GI-Kursus 2015 - Bjarke Andreasen Skitse til forløb i boldbasis på C-niveau (med fokus på boldspilsfamilierne) 1 Fokus: Kaosspil 2 Fokus: Slagspil 3 Fokus: Net/vægspil 4 Fokus: Træfspil 5 Fokus: Spiludvikling, eksempelvis med følgende opgaver: Et kaosspil med fokus på afleveringer (køn/niveau) (fordybelse) Et Slagspil i et skovområde (Iscenesættelse) Et net/væg spil med en legende tilgang (legen) Et træfspil med fokus på kamp og konditionstræning (kampen) 6 7 Afprøvning og evaluering af spil Evt. fortsættelse af 6 Aktiviteter: Opvarmning tre sammen om en bold. Partibold med justeringer Forvalterbold Aktiviteter: Opvarmning alene sammen med en bold Finsk rundbold Finsk stikbold Aktiviteter: Opvarmning 2 sammen med en bold Kinball Teori: Boldspilsfamilierne Evt fra Idræt C (Estrup m.fl 2009) Aktiviteter: Opvarmning 2 sammen med en bold Boldspilsstafet Kanonbold Disc eller fodboldgolf Den didaktiske model og Spiludviklingsmodellen fra Bolden i Spil (Halling 2005) Læringsmål Indgå i spil fra forskellige boldspilsfamilier. (viden i boldspil) Reflektere og diskutere over forskelle og ligheder mellem de forskellige boldspilsfamilier. Hvilke tiltrækningskræfter har de forskellige spil? (viden om boldspil) Udvikle, afprøve og justere spil af forskellige typer og med forskellige formål (viden om og delvis gennem boldspil) 10 Boldbasis – GI-Kursus 2015 - Bjarke Andreasen Opvarmning med bolde I det følgende afsnit vil der være beskrivelser af forskellige opvarmningsøvelser med bold. Samtlige øvelser kan både tjene som opvarmning og som boldtilvænning. Alene med bold (gerne volley) Mellem hver øvelse dribler man rundt mellem hinanden med skiftevis højre og venstre hånd + sidelæns, baglæns, gadedrengeløb og spurt. Mavebøjninger, bolden sættes mellem fødderne og fødderne føres op over hovedet, hvorefter man atter tager bolden i hænderne og lægger fødderne ned Lig på maven, lav rygbøjninger, bolden trilles under brystet til modsatte hånd Stå i bredstående, hold bolden mellem benene, den ene hånd forfra den anden bagfra skift hånd uden at bolden rammer jorden Håndstandsliggende, drible med højre hånd - skift hånd efter lidt tid – kig op og smil Lig på ryggen, lad bolden kører i ottetaller mellem benene – kan du kigge op? Kast bolden op i luften og grib den siddende eller rygliggende - man må meget gerne glide på ryggen først. Bolden kastes bagud mellem benene - man vender sig om og griber eller kaster bolden hen over hovedet Kast bolden op med spin – vend dig om, lad den hoppe over dig og grib den. Eller kast den bagover med spin – så den hopper over dig! Finalen. Bolden slippes og gribes med begge hænder - som kommer ind mellem benene bagfra. Man ruller op på skuldrene og putter bolden under lænden. Herefter ruller man op over bolden og kommer op at stå. Man har nu bolden i begge hænder bag ryggen, og man kaster den op over hovedet og griber den foran kroppen. 11 Boldbasis – GI-Kursus 2015 - Bjarke Andreasen To sammen om en bold (evt. volley). Trippe og lave afleveringer Mavebøjninger. Lig med hovederne samlet og aflever bolden til makker med fødderne Hælspark og afleveringer Rygbøjninger. Lig på maven og kast til makker Sprællemand og afleveringer Håndstandsliggende – drible til hinanden Skiløb og afleveringer Kropsvridninger - Aflever i ottetal Kombiner skiløb og sprællemand og afleveringer Stå med ryggen mod hinanden – aflever oppe og nede Aflevering – man skal både gribe og kaste i luften Kaste bold med fødderne til makker – evt. via håndstand Aflevering – kast og grib i luften – men nu med studs Stå over for hinanden. Smid bolden til siden, lav side forflytning og grib den ved at klemme den mellem henholdsvis højre og venstre hånd fra hver person efter at den har rørt gulvet en gang. Kan også laves hvor man ender med at sidde eller ligge. Klem bolden mellem panderne. Slip, vend Jer om og grib den med bagdelen. Kan laves med eller uden at bolden hopper. 12 Boldbasis – GI-Kursus 2015 - Bjarke Andreasen Tre sammen om en bold To mand stiller sig med en afstand af ca. 5 meter. Den tredje stiller sig i midten med spredte ben. Bolden trilles gennem benene på manden i midten, og ham der trillede løber ind i midten. Manden i midten løber ud og tager den ledige plads. Det er vigtigt at få tempo og rytme i øvelsen. Øvelsen varieres ved at manden i midten indtager forskellige stillinger. Stå på alle fire med siden til boldretning Stå på alle fire igen – nu med ryggen mod gulvet Afsæt med samlede ben Håndstandsliggende - front mod boldretning. Spredte arme - samlede ben. Lav afsæt med benene når bolden kommer Håndstandsliggende - front mod boldretning. Samlede arme - spredte ben. Lav afsæt med armene når bolden kommer. Håndstand Find selv på flere variationer 13 Boldbasis – GI-Kursus 2015 - Bjarke Andreasen Korsvejen (træner blandt andet splitvision og parathed) 1. 4 grupper med tre personer i hver. Grupperne står over for hinanden i en afstand af 34 meter, så de danner et kors. Stil gerne en kegle. De fire forreste har en bold. Forreste mand i hver række dribler tværs over, afleverer bolden, og stiller sig bagerst i rækken. Hermed opstår et kaosfelt på midten, som kræver splitvision. 2. Opstilling som før, men nu er grupperne sammen to og to om én bold. Bolden afleveres til rækken overfor, og man løber efter afleveringen og stiller sig bagi rækken. 3. Samme som 2 men nu med 4 bolde 4. Kombiner således at der er en driblebold og en kastebold i hver række. 5. Som 4 men med 2 kastebolde i hver række (+ evt. 2 driblebolde efter niveau) 6. Opstilling som før men kun 2 bolde. Nu er boldene hos de to forreste i 2 rækker, som står over for hinanden. Start på samme tid med at aflevere bolden mod højre og løb mod venstre således, at den der afleverer, kaster til den der står forrest i rækken til højre, og selv løber over i rækken til venstre og stiller sig bagerst. På signal skiftes retning 14 Boldbasis – GI-Kursus 2015 - Bjarke Andreasen Alene med en lille top-kegle og en volleyball Kast fra højre til venstre (bolden må hoppe) + bevægelse Kast bolden højt, løb en stor runde og grib den igen Kast, jongler (hoved, skulder, lår etc.) og grib med modsat hånd To sammen med to kegler og to bolde Kast højre til højre og skift hånd + bevægelse Stå med 10-15 meters afstand. Kast bolden lige op og løb over og grib makkerens bold. Samme men hvor man stiller sin kegler så makkeren skal have fat i den + udfordre Kast til makker, heade, gribe med modsat hånd Samme men grib siddende Stå tæt: kast v til h og h til v og skift hånd – boldene skal køre hurtigt rundt i en lille firkant 15 Boldbasis – GI-Kursus 2015 - Bjarke Andreasen Boldstafet Stå på en række. Man skal drible slalom op gennem rækkerne og stille sig for enden. Bolden skal kastes tilbage gennem rækken – alle skal røre ved bolden. Afstanden må ikke værre større end man kan nå hinanden. Boldene starter bagerst. Lig på ryggen. Tag bolden med fødderne og aflever den til den næste i rækken – som skal modtage den med fødderne. Når sidste mand har modtaget bolden skal han løbe ned og lægge sig i starten af rækken. Boldene starter forrest. Liggende på mave. Tæt sammen med siden til ”løberetning”. Når bolden kommer skal man gå i håndstandsliggende og røre bolden med både højre og venstre hånd. Når man har afleveret, skal man løbe med bolden frem ved at springe over alle dem, der ligger ned. Afstanden må ikke være større end at man kan lave løbespring. Boldene starter forrest. I alle tre øvelser er der tre bolde i spil. Det betyder at de tre første er klar med hver deres bold. Det giver meget mere bevægelse, samarbejde og kaos. 16 Boldbasis – GI-Kursus 2015 - Bjarke Andreasen Forskellige basisspil og udviklingsmuligheder Partibold En form for basisspil hvor det gælder om at holde bolden i egne rækker To hold spiller mod hinanden. Det gælder om at have bolden. Der må ikke dribles, og der må ikke tages skridt (pivotering tilladt). Spil evt. med ultimateregler således at bolden altid overtages ved interception. Start evt. med 5 mod fem på en volleyballbane. Variationer: o o o o o 12 afleveringer i træk giver 1 point (hvis man ikke tæller højt mister man bolden) Skift mellem forskellige typer af bolde Der må laves studsafleveringer Der må dribles Der må ikke tales Refleksioner: Hvad kendetegner den gode aflevering? Hvad kan man gøre for at modtage bolden? Øjenkontakt eller intern forståelse Kalde på bolden – verbalt eller med kropssproget Lave finter – eksempelvis V-cut Lave temposkift Løbe mod de frie rum – udnyt banen Løbe tilbage mod boldholder (den sikre) Hvad kan man gøre for at lave en god aflevering? Præcision Finte – lade som om man kaster den ene vej – og kaster den anden (husmand) Studs, hård, høj… Den rigtige længde, den rigtige vinkel Den gode aflevering er relationel. Timingen sker mellem to personer (eller flere). Man skal kende hinandens styrker og svagheder (hurtighed, hårde bolde, etc.) 17 Boldbasis – GI-Kursus 2015 - Bjarke Andreasen Refleksioner: Hvilken betydning har reglerne? Hvordan er forholdet mellem angreb og forsvar (og hvorfor)? o Ultimateregler gør det lettere for forsvaret at erobre bolden o En større bane gør det ofte nemmere for angrebet Hvilken betydning har det at man ikke må tage skridt/drible? o Ingen skridt og driblinger sikrer ofte masser af bevægelse og holdspil o Man behøver ikke at spille med tacklinger Ultimate = ingen skridt og ingen tacklinger Håndbold = tre skridt og tacklinger Amerikansk fodbold = frie skridt og hårde tacklinger Sker der noget med spillet når man skifter bold? o Håndbolde giver ofte flere lange afleveringer og basketbolde giver korte o Håndbolde afleveres ofte med en hånd og basket med to Hvilken betydning har studsafleveringer? o Studsaflevering gør det nemmere for de mindre spillere o Det er nemmere at komme af med bolden når man er dækket tæt Hvilken betydning har det, at der ikke er mål? o Der trænes primært grundspil (ingen gennembrudsspil) o Det er svært at dække op – da man ikke kan dække zoner o Spillet kan virke mere kaotisk – og kræve mere kommunikation o Det er ofte meget hårdt Diskuter også reglerne i forhold til niveau. Hvor svært er spillet? Brug evt. modellen med opfatte-vurdere-beslutte-handle. 18 Boldbasis – GI-Kursus 2015 - Bjarke Andreasen Dobbeltmål To hold spiller mod hinanden på en bane. I hver ende er der to mål, lavet af kegler. Man scorer ved at lægge bolden på linjen inde i målet. Der må ikke tages skridt, og der må ikke dribles. Spil med opdækningsregler som i basket eller evt. håndbold. Variationer: o o o o Hvert hold har et mål i hver ende (over for hinanden) Hvert hold har et mål enden og et på sidelinjen Der må dribles Der må tages tre skridt Refleksioner: Hvad betyder placeringen af målene for spillet? Hvilken betydning har det, at der er to mål i stedet for et? o Det breder ofte spillet ud o Det ændre måden man skal spille forsvar på Hvilken betydning har det, at der er mål over for hinanden? o Man kan lave skift i angrebet o Det kræver mere kommunikation o Spillet bliver mere komplekst Keglemål Regler som i dobbeltmål. I stedet for mål står der 5 kegler i hver ende. Man scorer ved at vælte keglen. Man må gerne kaste. Når man har scoret, tager man keglen med hjem, og stiller den på sin egen linje. Refleksioner: Hvordan dækker man bedst op? Personligt eller zone? Hold bredt fokus (split vision) Stor understøttelsesflade og lavt tyngdepunkt 19 Boldbasis – GI-Kursus 2015 - Bjarke Andreasen Stereobold På en bane af varierende størrelse spiller to hold mod hinanden efter samme regler som i Partibold. De har hver sin bold, og det gælder om at komme i besiddelse af begge bolde på en gang. Man skal altså spille angreb og forsvar samtidig. Når man har erobret begge bolde, skal man lave en aflevering. Det giver et point og derefter startes forfra. Variation: spil en gang med basket og en gang med håndbold Refleksion: hvordan prioriterer man mellem forsvar og angreb? 20 Boldbasis – GI-Kursus 2015 - Bjarke Andreasen Ringspil På en bane spiller to hold mod hinanden. Rundt på banen er der placeret ca. 6 hula-ringe. Man scorer ved at studse bolden i en af ringene til en medspiller. Når man har bolden, skal man stå stille, og der kan ikke scores i den samme ring to gange i træk. Det er en god ide at have flere ringe end spillere. Variation: der må dribles. Kombibold To hold af ca. 6 – 10 spillere. Spil på håndboldbane med mål i begge ender. Der spilles med fodbold. Holdene forsvarer og angriber hvert sit mål. Halvdelen af hvert hold skal være indenfor banen og de øvrige udenfor henholdsvis bag- og sidelinjer. De spillere, der er udenfor linjerne, må kun spille bolden med hænderne. De må kaste bolden til medspillere inden- og udenfor banen, men de må ikke score. Spillerne på banen spiller fodbold. Der byttes roller undervejs. 1. 2. 3. 4. Målene vendes om, så der kun kan scores bagfra. Der må kun scores på hovedstød. Bolden skal spilles til en udespiller, inden den må spilles over midterlinjen. Udespillerne må ikke kaste til hinanden. Mixbold To hold af ca. 4 - 8 spillere på et område af omkring 10x10 m. Det ene hold spiller med en fodbold, det andet med en håndbold. Holdet med håndbolden må ikke drible, og skal forsøge at ramme fodbolden. Lykkes det gives der point. Man får også point når fodbolden ryger ud af det markerede område. På signal skiftes bolde og roller. Se evt. hvem der kan få flest point indenfor en given tid ( ca. 5 min). Variation: Max tre berøringer Der kan spilles med 2 håndbolde Tæl antal afleveringer med fodbolden 21 Boldbasis – GI-Kursus 2015 - Bjarke Andreasen Omstilling Når man spiller kræver det, at man hele tiden tænker over regler, teknik og taktik. Følgende spil stiller skærpende krav til dette, da de kræver stor og hurtig omstilling. Dette kan også skabe en form for stress tilstand, fordi det er svært både at tænke og bevæge sig rationelt. Alternative boldspil Følgende spil er på større bane (håndbold) og er ofte mere komplekse. Herved er de umiddelbart ikke helt så inkluderende. Speedball To hold af 5 – 8. Spil på en håndboldbane med en fodbold. Midtbane Forsvarszone Mål Bolden kan spilles på to måder: 1. Jordbold – her spilles fodbold 2. Luftbold – her spilles basket, men uden driblinger Bolden bliver til en jordbold når den rammer jorden. Bolden bliver til en luftbold, når den bliver spillet direkte fra foden op til en griber – enten en medspiller eller modspiller. 1 point opnås, hvis bolden som luftbold afleveres til en medspiller som kan lægge bolden på baglinjen uden for målet. 2 point opnås hvis bolden som jordbold spilles i mål fra en position uden for modstanderens forsvarszone. 3 point opnås, som ved 1 point, blot skal bolden lægges i målet. Kampen startes fra midterlinjen, ved at en spiller løfter bolden op i luften med foden. 22 Boldbasis – GI-Kursus 2015 - Bjarke Andreasen Forvalterbold Der spilles på håndboldbane, med basketkurve i siderne og mål i enderne. Der spilles med to hold af 6 – 8 spillere. Bolden er en fodbold. Ideen er, at veksle mellem håndbold, fodbold og basket ved hjælp af en forvalter. Hvert hold har således en forvalter, der er placeret i en zone bag en af sidelinjerne (ved den basketkurv som holdet forsvarer). Når han bliver spillet, kan han ændre spillet. Han kaster bolden tilbage og siger hvilket spil der skal spilles. 23 Boldbasis – GI-Kursus 2015 - Bjarke Andreasen Splitvision Begrebet splitvision dækker over evnen til at kunne overskue banen, med- og modspilleres placering - evt. samtidig med at man har bolden under kontrol. Man skal altså dele synet. Et godt boldøje og overblik kan stimuleres ved hjælp af langt de fleste spil i boldbasis, og alt efter ønske kan man vælge spil, der træner splitvision ved forsvar, angreb eller kontrol med bolden mens man ”ser op”. Grissefodbold To hold spiller fodbold mod hinanden, mens de holder hvide plastkrus uden bund for øjnene. Da de hvide plastikkrus ødelægger spillernes splitvision, er spillet godt til at understrege vigtigheden af dette – samtidig med at det er sjovt. Kanonbold To hold spiller mod hinanden. Hvert hold står bag en linje. I midten ligger en bold. Det gælder nu om at de to hold skal kaste bolde efter kanonbolden, så den triller over modstanderens linie. Hvert hold må udnævne en til at trille bolde tilbage til kasterne. Denne person må kun tage bolde på holdets side af banen, og må selvfølgelig ikke stoppe bolde der er kastet efter kanonbolden. Udvikling: spil med 4 hold der forsvarer hver sin side af et kvadrat spil med 2 hold der forsvarer 2 sider hver 24 Boldbasis – GI-Kursus 2015 - Bjarke Andreasen Høvdingebold To hold spiller mod hinanden med en skumbold. Der kan evt. spilles på volleybane. Spillet går ud på at skyde hinanden ned. De to hold skal stå på hver deres side af midterlinjen + hvert hold skal have en høvding, som skal stå bag modstanderens baglinje (man kan evt. spille med at pladsen mellem de to tremeterlinjen er ingenmandsland). Hvis man rammer en spiller, skal han gå ned til sin høvding – bliver der grebet er det kasteren der dør. Hvis kastet kommer fra høvdingeland udløses en befrier, som er den der døde først. Når alle er døde er høvdingen fri. Refleksioner: hvilken boldspilsfamilie tilhører høvdingebold? 25 Boldbasis – GI-Kursus 2015 - Bjarke Andreasen Slagspil Finsk rundbold Materialer: 5 kegler, 1 tennisbold og et slagbræt Deltagere: 10 – 20 Spillet ligner rundbold: deltagerne deles op i et ude og et indehold. Banen er afgrænset af fire kegler, og den femte kegle står ved opgiveren. De specielle regler for spillet er: Når man har slået, løber man rundt på ydersiden af keglerne. For hver kegle man runder, får man et point. Når man er tilbage, kan man score ekstra point ved skiftevis at hoppe over og kravle under sine medspillere, som enten står i bro eller buk. Når man er over alle medspillere, kan man fortsætte rundt. Der tælles point indtil bolden er tilbage ved opgiveren. Udeholdet skal vælge en der skal sige stop. Når bolden er blevet slået ud, skal den samles op og trilles mellem benene på alle markspillere, før den må kastes ind til stopperen. Hvis bolden gribes, må man lægge den ned og spilleren skal selv hente sin bold ude i marken. Bolden må ikke slås ud over sidelinjen. Ved fejlslag er der selvhenter (og tiden går). Der spilles på tid. Eksempelvis 2 gange 5 minutter til hvert hold. Finsk Stikbold Som i rundbold, blot kastets der med en blød bold. Når bolden er kastet ud i marken, må der løbes. Der gives et point for hver kegle der passeres. Man må løbe alle de runder man kan. Udeholdets opgave er at få fat i bolden. Derefter skal alle røre bolden (afleveringer), og til sidst skal løberen stikkes. Udeholdet må ikke løbe med bolden, men de må gerne aflevere til hinanden. Løberen scorer point indtil han bliver ramt. Han må maksimalt undvige løbebanen med en meter. Hver hele runde udløser 3 bonuspoint. Spil enten på tid (evt. 8 min.) eller tæl runder (to pr deltager). Ved fejlslag er der selvhenter. 26 Boldbasis – GI-Kursus 2015 - Bjarke Andreasen Kinball Historien om en ny sport Kinball er opfundet i Quebec i 1986 af Mr. Demers, som har en kandidatgrad i idræt. Formålet var at konstruere et spil, der kunne virke inkluderende i skolen. Værdierne er blandt andet fairplay og samarbejde. Eksempelvis skal alle røre bolden, når den sættes i spil. Mange skoler verden over har spillet på programmet, og der afvikles mesterskaber, hvor danmark ofte er repræsenteret. KIN-BALL® SPORT - REGLER Antal spillere: Tre hold med fire spillere. Hvert hold er repræsenteret med hver sin farve (sort, blå og grå). Bold: KIN-BALL® indendørs bold har størrelsen Ø 120 cm V: 960 g (sort, grå eller pink). KIN-BALL® udendørs bold har størrelsen Ø: 102 cm V: 1000 g (blå). Udendørsbolden er mindre, da den produceres i et stærkere materiale, der øger vægten lidt. Bane: Den officielle banestørrelse er 21,40 m X 21,40 m. (en halv håndboldbane). Det anbefales, at banestørrelsen varieres afhængig af deltagernes fysiske ressourcer og de fysiske omgivelser. 27 Boldbasis – GI-Kursus 2015 - Bjarke Andreasen KIN-BALL® tælletavle: Tælletavlen markerer de tre holds farver, og gør det overskueligt for holdene at være opdateret med såvel egne som de andre holds point. Dette har også betydning for holdenes strategiske beslutninger. Se evt. under tilladt angrebstaktik. Spilletid: Officielt spilles KIN-BALL® 3 x 10 minutter - med 5 minutters pause mellem hvert sæt. Det anbefales, at spilletiden varieres og tilpasses deltagerne og situationen. En ny spilletidsregel hedder ”3 af 7”, hvor man spiller perioder af 7 min (i det sidste minut af hver periode stoppes tiden hver gang der begås en fejl). Der findes her en vinder af hver periode. Første hold der vinder 3 perioder vinder kampen. Udgangsposition: Ved start trækkes der lod om hvilket hold, der skal sætte spillet i gang med en serv. Udgangspositionen for en serv er, hvor de øvrige to hold danner fire hjørner rundt om det hold, der skal serve. En spiller fra hvert hold - i hvert af de fire hjørner. Serv: Idet bolden serves, skal server råbe ”OMNIKIN!” – og farven på et af de to andre hold. Bolden skal serves, så den har en lige eller opadgående bevægelsesbane. Bolden kan serves ved, at man slår eller skubber bolden med to hænder. Når man slår til bolden kan man også bruge ”to-arms-slaget, hvor hænderne foldet, armene har skulderhøjde og man står med let bøjede ben. Kroppen drejes 90 grader væk fra bolden for efterfølgende at returnere til bolden, hvor de foldede hænder og arme vil ramme bolden. Når bolden serves, skal de tre øvrige spillere på holdet røre bolden. Det er de tre øvrige spillere, der holder bolden oppe fra jorden og gør bolden tilgængelig for serveren. Serven skal mindst flyve to meter og forsvaret skal være mindst to meter væk. De fire spillere på hvert hold skal skiftes til at serve. Sker det, at den samme person server to gange i træk, tæller det for fejl, og de øvrige hold modtager et point hver. Holdet skal røre bolden med 3 mand inden for 10 sek. Så snart de tre øvrige spillere berører bolden, skal holdet serve inden for 5 sek. Det er ikke tilladt at serve bolden ud af banen. Dette tæller for en fejl og de to øvrige hold scorer et point hver. Tilladt angrebstaktik: Det førende hold skal altid råbe farven på det hold, der har samme pointscore eller som ligger på anden pladsen. Det vil sige, at det ikke er tilladt at 28 Boldbasis – GI-Kursus 2015 - Bjarke Andreasen kalde farven på et hold hvor der er to eller flere point i forskel, medmindre det er det førende hold. Skulle det ske, at det førende hold skal serve, og at de to øvrige hold ligger på delt 2. plads, kan det førende hold frit vælge, hvilket hold de vil råbe (= Man må aldrig serve til det hold med færrest point). (Bjarke: denne regel kan med fordel undlades, da den gør spillet lidt passivt for det tabende hold. Desuden er det vigtigt, at der kaldes i god tid). Modtagelse: Når der kaldes en farve, skal det respektive hold forsøge at gribe bolden inden bolden rører jorden. Bolden kan modtages/gribes af en eller flere fra holdet med hvilken som helst kropsdel. Fx må en spiller gerne lade bolden ramme foden, så den rebounder til en medspiller fra holdet, der efterfølgende kan gribe bolden med to hænder. Så længe der kun er én eller to spillere, der berører bolden, må holdet flytte bolden hvorhen på banen, de vil serve fra, dog stadig med 10 sekunders servereglen for øje. Idet den tredje spiller berører bolden, må spillerne kun pivotere med bolden. Dvs. en fod (pivoterings foden) skal bevare kontakten med gulvet, mens den anden kan flyttes rundt og løftes fra gulvet. Det er tilladt at modtage bolden på stregen. Så længe en spiller fx har én fod på stregen og den øvrige del af kroppen er uden for stregen/banen, er bolden stadig i spil. Sker det, at bolden under modtagelsen rammer et objekt (væg, loft, kurv) uden for banen og rebounder, er bolden ude, og der er begået en fejl. De to øvrige hold modtager et point, og modtagerholdet server en ny bold. Point: Der kan scores point, når et af holdene begår en fejl under serven eller ved modtagelsen. De to øvrige hold modtager et point hver. Holdet, der begår fejlen, fortsætter med en ny serv. Fejl: Fejl dømmes hvis: ∙ Bolden rammer jorden ∙ En eller flere fra holdet mangler at røre bolden under serv ∙ Der laves skridt med bolden ∙ 5 og/eller 10 sek. reglen overskrides ∙ En eller flere spillere "låser" bolden fast mellem armene for at undgå at tabe bolden ∙ Bolden serves uden for banen, nedad eller under to meter ∙ Det er den samme spiller, der server to gange i træk 29 Boldbasis – GI-Kursus 2015 - Bjarke Andreasen Træningsøvelser Transport: 2 personer klemmer bolden – det er vigtigt at trykke halvhårdt lige på ækvator. Lav to gange to rækker. De to forreste løber over til modsatte række og afleverer bolden. Serv: De tre andre skal røre ved bolden – husk at fingrene skal pege ind mod boldens midte, så de ikke brækker bagover. Det er også vigtigt, at dukke hovedet. Hold bolden lavt. ∙ ∙ ∙ Skub med 2 hænger 1 arms serv (pas på albuen) 2 arms baseball (klap hænderne sammen og slå med oversiden af den ene arm) Stå fire og fire over for hinanden – spil frem og tilbage. Forsvar: ∙ ∙ Med armene – skub bolden hen mod dine medspillere eller tag farten ud af bolden Med fødderne – spark med strakt ben og fod – ram på skinnebenet En dobbeltrække med forsvarsspillere – 6-8 meter imellem. Underviseren slår bolden ud, og de to forsvarsspillere transportere den tilbage og laver en tee. DOBBELT CIRKEL En gruppe af mennesker danner to cirkler af spillere – en lille cirkel indvendig og en stor cirkel udvendig. Spillerne i de to cirkler skal stå face-to-face, og afstanden mellem den udvendige og den indvendige cirkel skal være præcis så stor, at den store Kin-Ball uden problemer kan passere hele vejen rundt i denne korridor af mennesker. Herefter kan følgende lege sættes i gang: ”Indiana Jones”. En spiller sendes ind i korridoren af mennesker, og stiller sig diagonalt i forhold til den store bold. På ”NU” sættes bolden i gang, og spilleren skal så forsøge at stikke af fra bolden, mens de øvrige spillere ved brug af armene skal forsøge at ramme spilleren/Indiana Jones. 30
© Copyright 2024