Vital oktober 2015 (pdf 12 MB)
· AARHUS KOMMUNE O KTO B E R 2015 // N R . 5 TEMA NÆSTEKÆRLIGHED … er når vi fjerner fokus fra os selv, mener Aarhus’ nye biskop TEMA Netværk: Kun for kvinder VINTERSUND Hjælp hjerne og hjerte godt gennem de mørke måneder Hjemmeplejen aarHus Kommune alTID I nÆrHeDen Hjemmeplejen aarHus Kommune tilbyder kompetent og omsorgsfuld hjælp. På dine præmisser. Vi holder til på dit lokalcenter og er altid i nærheden. I Hjemmeplejen aarHus Kommune arbejder vi tæt sammen i teams, og der er altid en hjemmehjælper, der kender din situation. Menneskeligt nærvær betyder meget for os ansatte. Derfor har vi valgt at arbejde i Hjemmeplejen aarHus Kommune. Her er trygge rammer for både dig og os. Vi er mange faggrupper, som samarbejder om at give den bedste hjælp på et højt fagligt niveau. Din hjemmehjælper kan altid spørge vore sygeplejersker, terapeuter og øvrige ansatte til råds på dine vegne. Lægger du vægt på personlig hjemmehjælp, er du i gode hænder. Vi er her for dig og planlægger hjælpen ud fra dine ønsker. Kontakt det nærmeste lokalcenter, hvis du vil vide mere. sIDe 50 60 Se oversigten over lokalcentre på SIDE INDHOLD 06 Tema: Næstekærlighed 18 Tema: Vintersund 32Byhaver 34Demens 36 SOS til pårørende 42Kvindeklub Vital udsendes til alle borgere over 60 år og til førtidspensionister i Aarhus Kommune. FASTE SIDER 46 Bibliotekaren anbefaler 50 Frit valg 52 Førtidspensionist 54 Nyt fra Aarhus Kommune Læse mere på vital.dk Oplag: 60.000 Udgivet af: Aarhus Kommune, Afdeling for Sundhed og Omsorg Redaktion: Pernille Bonne Bjarke Østergaard (Ansvarshavende) Allan Witte Ingrid Terkelsen Thomas Chemnitz Eva Lai Kromann Kristensen Henvendelse om redaktionelt stof: Sundhed og Omsorg, Vital, Rådhuset, 8100 Aarhus C, Tlf.: 4185 5050 pebor@aarhus.dk Henvendelse om annoncer: Line Bluhme tlf. 8781 2075 lbb@bording.dk Grafisk Produktion: Circle Line Graphic Design Tryk: Bording A/S Næste nr. udkommer d. 11. december 2015 ING N OR D I MILJØMÆ R KN SK 5041-0004 TRYKSAG – nej tak 16 Vær mod din næste – og vær mod dig selv Efteråret står traditionelt i landsindsamlingernes tegn, og har man lyst til at give en håndsrækning til andre, er der rig mulighed for det. Men uanset om du lader skægget stå for at støtte mænds helbred i ”Movember”, giver en tyver til Røde Kors eller donerer din tid til frivilligt arbejde, kan selv de bedste intentioner komme under pres, når forandringerne banker på. Vital har både kigget på frivilligt arbejde og talt med Aarhus’ nye biskop Henrik Wigh-Poulsen om at praktisere næstekærlighed i en omskiftelig tid. Magasinets andet tema denne gang står i mørkets tegn. På den gode måde. Vinteren står for døren, og når morgenerne er dystre, har humøret det med også at blive det. Men mørket inviterer også til fordybelse og hygge, så hvorfor ikke gøre noget godt for dig selv og dyrke det? 24 36 42 God fornøjelse Pernille Bonne, redaktør Hvis du af den ene eller anden grund ikke ønsker at modtage Vital, kan du afbestille magasinet på nettet. Det kan du gøre på www.aarhus.dk/vital V I TA L N R . 5 O K TO B E R 2 0 1 5 3 25% rabat til alle over 60 år Inkluderer stel, glas og tilvalgsmuligheder Bestil synstest på louisnielsen.dk Aarhus C · Ryesgade 18 · Telefon 9632 5078 Aarhus V · City-Vest · Telefon 9632 5079 Tilst · Bilka Tilst · Telefon 9632 5054 Hvis du er over 60 år får du 25% rabat ved køb af stel fra 195 kr. Rabatten gives også på glas med glidende overgang fra 700 kr. og på eventuelle tilvalgs-muligheder. Kan ikke kombineres med KompletPris, 2for1 og tilbud. KompletTilfreds gælder 3 måneder fra køb. ©2015 Specsavers. Lige NU 2 Kend din by 1 – og oplev naturen i efterårsfarver TEKST OG FOTO: ALLAN WITTE 3 4 Denne gang har vi valgt en række fotos, der giver et bud på, hvad du kan opleve udendørs, mens du får rørt dig. Kan du kende stederne? Et lille tip er, at de er taget i den samme del af byen. Kan du gætte, hvor det er? 5 SE LØSNINGEN OG FORKLARINGERNE PÅ SIDE 57 V I TA L N R . 5 O K TO B E R 2 0 1 5 5 Tema: Næstekærlighed Tema: Næstekærlighed Højtflyvende og filosofisk – eller let og ligetil? Det handler om næstekærlighed, og umiddelbart er det ikke så svært, mener hverken Aarhus’ nye biskop Henrik Wigh-Poulsen eller de mange frivillige, der hver dag giver en hjælpende hånd til andre. Alligevel kan selv de bedste intentioner komme under pres, når forandringerne banker på. 6 V I TA L N R . 5 O K TO B E R 2 0 1 5 V I TA L N R . 5 O K TO B E R 2 0 1 5 7 Tema: Næstekærlighed Den svære NÆSTEKÆRLIGHED Det burde være ligetil: Vær mod andre, som du gerne vil, at de skal være mod dig. Alligevel er det umuligt at være næstekærlig i alt, hvad vi gør. For virkeligheden trænger sig altid på. 8 V I TA L N R . 5 O K TO B E R 2 0 1 5 TEKST: PERNILLE BONNE FOTO: DAVID BERING ”Din ’næste’ er alle mennesker – også dem, du hader.” Aarhus’ nye biskop Henrik Wigh-Poulsen taler sig ind på emnet. Starter i det gamle testamente, svinger forbi det nye, tager en række nutidige perspektiveringer med på vejen og konkluderer til sidst med et kort og præcist budskab. Emnet er næstekærlighed. Som han selv forsøger at udøve ved at være et ordentligt menneske. At efterkomme det, Jesus siger, men med en erkendelse af, at det ikke altid lader sig gøre. ”Jeg går også forbi en hjemløs uden at invitere ham hjem at bo, og jeg møder alle steder mennesker, som jeg ikke formår at give den trøst, de har brug for. Vi kan ikke være næstekærlige i alt, hvad vi gør,” siger Henrik Wigh-Poulsen. Der er ingen fortrydelse i stemmen, biskoppen konstaterer blot fakta. En indirekte opfordring til at droppe den dårlige samvittighed, som vi ellers er slemme til at slå os selv oven i hovedet med – fordi der altid er mere, vi kunne have gjort: Besøgt en gammel tante lidt oftere, hjulpet en nabo på vejen, givet flere penge til velgørenhed, og så videre. Men vi kan ikke redde hele verden. Pres på næstekærligheden Og slet ikke, når samfundet omkring os er under pres, som vi oplever det lige nu med den aktuelle flygtningesituation. Henrik Wigh-Poulsen blev indsat som biskop 1. september og opfordrede i sin indsættelsesprædiken i Aarhus Domkirke blandt andet til næstekærlighed ved at huske at se flygtningene som mennesker og ikke som en anonym og anmassende masse. ”Når samfundet er under pres, er næstekærligheden det også, men det betyder ikke, at vi må tilsidesætte den,” siger Henrik Wigh-Poulsen, der dog ikke er blind for dilemmaet i situationen: ”Det kan virke hårdt, når vi hører politikere tale om at sende flygtningene hjem; videre – væk, men vi må også erkende, at hvis vi vil opretholde vores samfunds standarder, så kan vi ikke rumme så mange flygtninge, som vi har udsigt til at få i fremtiden,” siger Henrik Wigh-Poulsen og opfordrer derfor til, at vi ikke kun lader os gribe af den spontane næstekærlighed, men til også at tænke langsigtet næstekærlighed. ”Det er en dejlig og stærk manifestation, når folket rejser sig og udviser vilje til at hjælpe gennem indsamlinger, velkomstarrangementer og ved at huse flygtninge. Men husk også at tænke på den lange bane; hvordan kan vi hjælpe, både når det bliver hverdag igen, og ikke mindst, hvordan kan vi hjælpe der, hvor flygtningene kommer fra, så de ikke føler sig nødsaget til at flygte?” spørger biskoppen. ”På den måde bliver næstekærligheden også et spørgsmål om politik, for i det store perspektiv er en enkelt næstekærlig handling ikke nok. Her handler næstekærlighed om at støtte de partier V I TA L N R . 5 O K TO B E R 2 0 1 5 9 Tema: Næstekærlighed at opfordre til at udvise næstekærlighed i alt, hvad vi gør,” siger Henrik Wigh-Poulsen og bevæger sig væk fra flygtningedebatten. Hverdagsnæstekærlig og organisationer, man har størst tillid til,” fortsætter biskoppen, der blev kritiseret for at være netop politisk i sin indsættelsesprædiken. Præst, ikke politiker ”Det kom faktisk bag på mig. Jeg er ikke politiker, men både kirken og jeg som biskop skal forholde os til den verden, vi lever i, og de emner, der fylder i samfundet. Jeg blander mig ikke i, hvad folk stemmer, og jeg dømmer ikke, hvordan de udøver næstekærlighed. Min og kirkens rolle er at formidle kristne budskaber ind i aktuelle dagsordener. Og det er blandt andet For næstekærlighed handler i høj grad også om, hvordan vi opfører os i hverdagen. ”Det er faktisk ofte nemt at gøre andres liv bedre. Et venligt smil til naboen, et klap på skulderen til en kollega, lægge øre til din gode vens problemer – være forstående overfor andres situation. Det handler i bund og grund om omsorg. For sin familie, sine venner og alle, vi møder på vores vej,” mener han og kan ikke dy sig for at stikke lidt til tidens selfietrend. ”Hvis du gør noget for andre af et oprigtigt hjerte, bliver det ikke mere ægte af, at du tager et billede af det og lægger det på Facebook,” siger han og advarer mod den ’egoistiske næstekærlighed’, som er, når vi gør noget for andre for at promovere os selv. Biskoppen holder fast i fotometaforen og leverer sit sidste budskab lige så præcist som det første: ”Næstekærlighed er der, hvor du får fokus væk fra dig selv. Glemmer dig selv et øjeblik for at hjælpe et andet menneske.” Hvad kan jeg gøre? Aarhus’ nye biskop Henrik Wigh-Poulsen talte i sin indsættelsesprædiken blandt andet om den aktuelle flygtningesituation og oplever, at mange gerne vil hjælpe de flygtninge, der kommer til Aarhus. Men hvilken slags hjælp er der egentlig brug for? Tøj, legetøj, mad… eller hvad? Ifølge Pernille Brandt, frivilligkoordinator i Integration og Fleksjob i Aarhus Kommune, er der særligt brug for bekendtskaber: ”De flygtninge, der får opholdstilladelse i Aarhus Kommune, har blandt andet brug for nogen, der har lyst til at øve dansk med dem, ledsage til læge, tandlæge og andre praktiske gøremål.” Har du lyst til at være frivillig på integrationsområdet, er du velkommen til at kontakte Pernille Brandt. Som frivilligkoordinator er hendes opgave at formidle kontakt til relevante tiltag både internt og eksternt i kommunen. Pernille Brandt, mobil: 21 19 07 92 10 V I TA L N R . 5 O K TO B E R 2 0 1 5 Verden er fuld af lyde og bliver endnu smukkere, hvis du hører dem ordentligt IS T A R G T S E T E HØR id allerede t Book i dag Hørelsen bliver ofte svækket, når vi bliver ældre. Det bliver sværere at følge med og forstå, når flere taler samtidig, og vi skruer højere op for radioen og fjernsynet. Flere og flere lyde forsvinder og det går ud over livskvaliteten. Heldigvis er der en nem løsning på problemet. Små, diskrete høreapparater, som du næsten ikke mærker, før du hører forskellen. Lidt ligesom at få briller og se verden med nye øjne. Velkommen til Audium. Med høj kompetence og kvalitetsprodukter med den seneste teknik garanterer vi dig en bedre hørelse. Bestil tid til en gratis høretest allerede i dag. Ring på 7171 0901. Telefon 7171 0901 www.audium.dk Skejbycenteret, Skelagervej 5, 8200 Aarhus N - Stenvej 19, 8270 Højbjerg Tema: Næstekærlighed Frivillighed n e d i t m e r for f Kald det altruisme, kald det frivillighed, kald det kærlighed: Alle har brug for at være noget for nogen, og antallet af frivillige er støt stigende. For den enkelte frivillige er det berigende – for samfundet er det nødvendigt. 12 V I TA L N R . 5 O K TO B E R 2 0 1 5 TEKST: PERNILLE BONNE ILLUSTRATION: NIKOLAJ LAURITZEN Når du klipper din hæk, napper du måske også lige fru Hansens nede ad gaden. Fru Hansen passer til gengæld børn for en familie i kvarteret, mens samme familie lufter hund for hr. Pedersen, der har brækket benet, og sådan spreder de gode gerninger sig som ringe i vandet. Eksemplet er tænkt, men for mange er det en selvfølge at hjælpe hinanden, og for omkring 40 procent af danskerne endda så meget, at de gør det i form af frivilligt arbejde. Alene inden for Aarhus Kommunes magistratsafdeling for Sundhed og Omsorg er 3.000 frivillige med til at berige eller lette livet for aarhusianske ældre. Det gør de gennem alt lige fra rickshaw-kørsel og udflugter med madkurv og minibus over musikarrangementer og madklubber, til besøgsvenner, flyttehjælp og vågekoner. Interessen for at udføre frivilligt socialt arbejde er støt stigende, og antallet af frivillige vokser betragteligt i volumen, hvis vi også tæller de mange store og små foreninger med, der udfører frivilligt arbejde. Frivillig for mig Den voksende interesse glæder formanden for Frivilligrådet i Sundhed og Omsorg Bo Nordby. ”Vores motiver for at udføre frivilligt arbejde er forskellige. For nogle er glæden ved at gøre noget for andre belønning nok i sig selv, mens det for andre kan handle om selv komme ud af ensomhed. Motivationen kan også være helt konkret i form af en gratis festivalbillet, eller fordi de manglede trænere i børnenes fodboldklub. Men uanset, hvad der driver en, så er det fælles for alle, at man bliver glad af at gøre noget for andre,” siger han og understreger, at alle motivationer er lige gode: ”På den måde er frivillighed jo en gevinst for alle.” Spar op på frivilligkontoen Alligevel leger Bo Nordby med tanken om velfærdsværnepligt og frivillig banker. ”Fordi vi som individer bliver rigere af det, og fordi vi som samfund i fremtiden måske ikke har råd til andet,” lyder den korte forklaring. Obligatorisk velfærdsværnepligt ligger nok noget ude i fremtiden, erkender han, men rundt om i verden eksperimenteres der allerede med at udvide den føromtalte egennytte. I England findes der for eksempel såkaldte frivilligbanker, hvor man kan spare op af gode gerninger. Det fungerer nogenlunde sådan: Når du klipper fru Hansens hæk, sætter du to timers god gerning ind på kontoen. Næste gang du har brug for en god gerning, måske hjælp til at male huset, hæver du den i frivilligbanken. Fru Hansen betaler hækkeklipning af med børnepasning, og måske er hr. Pedersen med det brækkede ben pensioneret professor og betaler hundeluftning af med ekstraundervisning af studerende. En slags formaliseret spredning af ringene i vandet, kan man kalde det. Af næstekærlighed, om man vil. For uanset om vi hjælper for vores egen, for velfærdsamfundets eller for andres skyld, så gør det en forskel. Bo Nordby bevæger sig fra drømme om velfærdsværnepligt helt ned på jorden igen: ”Næstekærlighed og frivilligt arbejde handler i bund og grund om at være noget for nogen. Det er selvfølgelig helt fint lejlighedsvist at give 100 kroner til en indsamling eller at lade skægget stå i november for at støtte op om en sag – bare man også har det som en livsstil resten af året.” Hvordan bliver jeg frivillig? På Vitals redaktion oplever vi interesse for det at være frivillig – nogle har læst om et specifikt område i magasinet og vil gerne være med til at hjælpe, andre er nysgerrige på mulighederne. På aarhus. dk/frivillig finder du masser af information om frivillighed i Aarhus Kommune, blandt andet: Aktiviteter og indsatsområder Frivilligkoordinatorer Frivilligråd Foreningsbutikken.dk, der samler over 500 foreninger i Aarhus og udover det har en ressourcebank for frivillige. Andre frivillige organisationer Masser af organisationer, store som små uden for kommunen, arbejder med frivillige. Det gælder for eksempel almennyttige foreninger som Ældre Sagen, NGO’er som Røde Kors og Red Barnet og humanitære organisationer som Lions Club, Rotary og Round Table. V I TA L N R . 5 O K TO B E R 2 0 1 5 13 TEMA: Næstekærlighed Ofte har folk allerede svaret i sig selv Karen Marie Kristensen: ”Min rolle er at være sparringspartner, der kan hjælpe folk med deres bekymring.” 14 V I TA L N R . 5 O K TO B E R 2 0 1 5 For Karen Marie Kristensen er det en win-win situation at være en del af SINDs pårørenderådgivning TEKST OG FOTO: ALLAN WITTE ”Mange af dem, der ringer, er i en kaotisk situation, hvor de ikke kan overskue tilværelsen. De har brug for at få skabt et overblik. Min opgave er at stille spørgsmålene, og så viser det sig ofte, at de har svaret i sig selv.” Mindst en gang om ugen bruger Karen Marie Kristensen, hvad der svarer til en almindelig arbejdsdag på at sidde ved telefonen i SINDs pårørenderådgivning og rådgive mennesker, der er kørt fast i psykiske problemer – enten hos sig selv eller hos nogle af deres nærmeste. Karen Marie Kristensen er 68 år, tidligere sygeplejerske og valgte at blive frivillig i SINDs pårørenderådgivning, da hun for nogle år siden gik på pension. SINDs pårørenderådgivning består både af en telefonlinje og en åben rådgivning, hvor man kan møde op personligt efter aftale. Det handler om den pårørende ”Vi får henvendelser både fra pårørende til sindslidende og fra personer, der selv er i en psykisk sårbar situation,” siger Karen Marie Kristensen, der på en typisk vagt taler med 8-12 mennesker. ”Når pårørende ringer, handler det tit om et familiemedlem, men det kan også være venner og kolleger, der er bekymrede. Problemerne kan være meget forskellige. Nogle gange kan vi hjælpe med at guide folk de rette steder hen – for eksempel til egen læge eller til andre steder i det offentlige system. Mange gange har folk brug for et overblik over deres situation og for at få afklaret deres tanker, og min opgave er meget at lytte og stille de rigtige spørgsmål. De har brug for at få skabt en struktur på deres situation, og tit viser det sig, at de selv har svarene, når vi får talt deres situation igennem,” fortæller Karen Marie Kristensen. Skyldfølelse Hverken hun eller hendes frivillige kolleger giver sig af med at stille diagnoser eller hjælper med at klage. ”Min rolle er at være sparringspartner, der kan hjælpe folk med deres bekymring, og det er den pårørende, der er i centrum. Ofte handler det ikke om den, der har den psykiske lidelse, men om hvordan den pårørende har det. Jeg spørger for eksempel: ’Hvad gør det ved dig som pårørende’, og ’hvordan kan du handle, når du føler dig utryg’,” forklarer Karen Marie Kristensen og understreger, at det er vigtigt, at den pårørende er opmærksom på egne behov og reaktioner, og kan se de sunde ressourcer hos den psykisk sårbare: ”Mennesker med en psykisk lidelse har også brug for at vise, de kan tage vare på sig selv i en lang række almindelige dagligdags handlinger.” ”Skyldfølelse fylder meget hos mange, der ringer. Det er vigtigt for os at få dem til at forstå, at de ikke skal føle skyld. Heldigvis er holdningen til psykiske lidelser ændret i de seneste år, så man erkender, at der er mange andre ting end gener og miljø, der afgør, hvordan vi har det,” understreger Karen Marie Kristensen. En samfundsmæssig funktion Hendes baggrund som sygeplejerske spillede ind, da hun skulle finde et område at være frivillig indenfor, da hun forlod arbejdsmarkedet. ”Jeg har aldrig arbejdet inden for psykiatrien, men har altid syntes, det var et spændende område. For mig var det afgørende, at mit frivillige arbejde havde en samfundsmæssig funktion. Jeg kan godt lide at være engageret, og jeg møder en masse spændende mennesker gennem mit frivillige arbejde. Og så er det selvfølgelig dejligt, når man oplever, at den rådgivning, man har ydet, gør at man har hjulpet nogen i en vanskelig situation. Så for mig er det en win-win situation. Jeg hjælper andre og får også selv noget ud af det,” konstaterer Karen Marie Kristensen. SINDs pårørenderådgivning er en undergruppe af Landsforeningen SIND, der er en interesseorganisation, der beskæftiger sig med psykiske lidelser. Før man kan blive frivillig i SINDs pårørenderådgivning, kommer man gennem en grundig introduktion, som løbende følges op med uddannelse og kurser, og de frivillige samles jævnligt til supervision, så de svære samtaler gennemgås og man som frivillig ikke tager problemerne med hjem. SINDs pårørenderådgivning har telefontid hver dag undtagen lørdag. Læs mere på www.sind.dk V I TA L N R . 5 O K TO B E R 2 0 1 5 15 TEMA: Næstekærlighed Eneste krav er, at du har lyst til at gøre en forskel Som frivillig i Red Barnet giver du den tid, du har og bruger de kompetencer, du har lyst til. 16 TEKST OG FOTO: PERNILLE BONNE Lige nu står lokalerne på Park Allé tomme, men genåbner som genbrugsbørnetøjsbutik i november. Eller deromkring. ”Når vi har fået nøglerne, skal vi have den indrettet og have tøjet på plads. Det skal se ordentligt ud. Og vi har jo kun den tid, vi har,” forklarer Anne Grethe Borghelt, der sammen med Birgit Stensgaard er pri- V I TA L N R . 5 O K TO B E R 2 0 1 5 mær drivkraft bag Red Barnet Aarhus’ nye butik, der skal sælge brugt børnetøj af god kvalitet til aarhusianske børnefamilier. Fra barn til barn Begge er for nyligt stoppet på arbejdsmarkedet og har valgt at bruge en god portion af deres tid på det frivillige arbejde med at få butikken i gang. Overskuddet fra butikken går til børn af socialt udsatte familier i Aarhus og resten af landet og til børn i katastroferamte egne af verden. ”Det er en smuk tanke, at tøjet på den måde bliver til glæde for flere børn – først for dem, der har haft det, så for dem, der køber det og ikke mindst for de børn, der for eksempel får mulighed for at komme på sommerlejr med Red Barnet eller er med i foreningens familieoplevelsesklubber. Det er en dejlig fornemmelse at kunne bidrage El-scooter til,” siger Anne Grethe Borghelt, der ikke tidligere har været aktiv i foreningen. ”Jeg tror, der er mange, der gerne vil gøre noget til gavn for andre, men det er lige med at finde en form, der passer til en. I Red Barnet er der nogle, der arbejder direkte med børn, mens andre samler penge ind gennem forskellige aktiviteter. For mig er det en spændende udfordring at stå for butikken,” forklarer hun. Frivilligt fællesskab De to kvinder er i gang med at rekruttere personale. ”Vi lægger vægt på, at det skal være muligt at hjælpe ved siden af det liv, man ellers lever, så når vi skal kunne bemande butikken med to personer i hele den almindelige åbningstid, selv stå for rengøring og så videre; så kræver det nogle folk,” smiler Birgit Stensgaard. Udover glæden ved at gøre noget for børn både lokalt og ude i verden er butikken også en mulighed for at bruge og udvikle personlige kompetencer og at indgå i et fællesskab med andre frivillige. -Scooterbanken Danmarks største showroom • Køb, leje og finansiering. • Besøg Danmarks største showroom. • Mere end 200 nye og brugte scootere. • Bestil gratis bog om Pegasus el-scootere. • Service og salg i alle landets 98 kommuner. • Bestil en gratis salgsfremvisning på din bopæl. • Ring 70 27 27 18. SIND SIND Vil du være frivillig “Bedste” for et barn? der lever i en familie, hvor der er psykisk sygdom SIND Pårørenderådgivning afholder kursus for frivillige, som ønsker at være frivillig ”Bedsteforældre” for et barn der lever i en familie, hvor der er psykisk sygdom. Kurset omhandler blandt andet følgende emner: Frivillig butiksmedarbejder? Kundebetjening, klargøring af tøj, legetøj og møbler, pris sætning, mærkning og så videre. Opgaverne i Red Barnets butik på Park Allé fordeles efter lyst, kvalifikationer og behov. Har du lyst til at høre mere om mulighederne, så skriv til genbrugaarhus@redbarnet.dk eller ring på 2166 0203 Red Barnet Lokalforening Aarhus Oplevelsesklubber, familieklubber, sommerlejre, julegaveindsamling, æbleskivesalg, støttekoncerter og meget mere. Læs mere om aktiviteter og frivilligt arbejde på redbarnet.dk/AarhusLokalforening • Undervisning i psykiske sygdomme • Psykisk sygdoms betydning for forældrerollen • Særlige udfordringer for børn i familier med psykisk sygdom • Kommunikation • Lovgivning Kurset forløber over fire gange og afholdes i dagtimerne i Aarhus. Du behøver ikke at bo i Aarhus for at deltage. Efter kurset er der mulighed for at blive frivillig Bedste for et barn, som har et nærtstående familiemedlem med psykiske vanskeligheder. Er du interesseret i at deltage eller få yderligere informationer er du velkommen til at kontakte : Koordinator Sara Abildgaard, mail: sa@sindspaa.dk, telefon: 2382 3708 eller Kursusansvarlig Karen Marie Gjengedal, mail: kmg@sindspaa.dk Kursus for bedsteforældre, der har børnebørn, som er pårørende • Har dit barnebarn en forælder eller søskende med psykisk sygdom? • Kan du blive i tvivl om, hvordan du støtter dit barnebarn bedst uden at blande dig for meget? • Vil du vide mere om, hvordan det kan være for børn at vokse op i familier med psykisk sygdom? • Ved du, hvordan du kan tale med dit barnebarn om psykisk sygdom? • Ønsker du at møde andre bedsteforældre i lignende situation? Hvis spørgsmålene har vakt din interesse, kan du ringe og høre nærmere eller tilmelde dig kurset. Kurset starter i efteråret. Kurset er gratis og foregår i Aarhus. Du behøver ikke at bo i Aarhus for at deltage. Henvendelse 23 27 65 22 mail: adp@sindspaa.dk SIND Pårørenderådgivning tilbyder også åben rådgivning, grupper for børn og voksne, telefonrådgivning og bisidderfunktion. SIND Pårørenderådgivning Skovagervej 2. indgang 76 8240 Risskov Tlf.: 86 12 48 22 www.sindspaa.dk V I TA L N R . 5 OKTOBER 2015 17 Tema: Vintersund r e t Vin tema 18 V I TA L N R . 5 O K TO B E R 2 0 1 5 d n u s Når mørket falder på, får vi lyst til at krybe sammen under dynen. Og det er slet ikke så dumt endda. Kroppen har nemlig brug for mere søvn i vinterhalvåret. Mange bliver også mere trist til mode i mørket, og hvad gør man så? Vi ser nærmere på, hvad der sker med krop og sind, når solen er en sjælden gæst. Og ikke mindst på, hvad der holder hjerte og hjerne glade i vinterhalvåret. V I TA L N R . 5 O K TO B E R 2 0 1 5 19 Tema: Vintersund Væk med vintertristhed Hold kroppen glad i de mørke måneder med lys, luft, motion og vitaminer. TEKST: PERNILLE BONNE Om sommeren går det næsten helt af sig selv: Sollyset lokker os udenfor, danner d-vitamin i kroppen og er på alle mulige måder med til at gøre os glade – selv kosten er nemmere at holde sund om sommeren, hvor det bugner med indbydende bær og saftigt grønt. Men når dagene bliver mørke, skal der arbejdes for det gode humør. Læge og sundhedskonsulent i Aarhus Kommune Bo Schou Jensen deler viden og tips til at holde både krop og sind vintersunde. Vinterdepression Mangel på energi, øget søvnbehov, modløshed og mismod - jo længere vi bevæger os væk fra ækvator, jo flere rammes af vinterdepression i vinterhalvåret. 20 V I TA L N R . 5 O K TO B E R 2 0 1 5 I Danmark lider cirka fem procent af befolkningen af vinterdepression, heraf flest kvinder. Symptomerne kan påvirke både arbejdsevne og livskvalitet. Rådene på siderne her kan afhjælpe symptomerne, eventuelt suppleret med lysterapi fra specielle lamper. Tal med din læge, hvis du har svære/vedvarende symptomer på depression. Vintertristhed Vintertristhed er en noget mildere og hyppigere udgave af vinterdepressionen og anslås til at være to-tre gange så udbredt – man kan nærmest tale om, at vi som befolkning sænker vores kollektive grundhumør lidt om vinteren. Vintertristhed kan både forebygges og behandles helt uden piller ved at følge rådene på siderne her. Snyd hjernen til et smil Den korteste vej mellem to mennesker er et smil, lyder et gammelt mundheld. Men hvad med den korteste vej til smilet selv? Prøv at tage en blyant i munden på den lange led og bid i den – så er det umuligt ikke at smile. Og det bedste er, at selv et ’snydesmil’ frigiver (efter to minutters kunstig smilen) lykke-givende endorfiner i hjernen. Prøv også at hoppe lidt på stedet og se, hvad der sker med humøret. D-vitamin Sollys Mange danskere lider af d-vitaminmangel, der også er skidt for knoglerne, og som blandt andet kan komme til udtryk som træthed. Når det skorter på sollys, er det vigtigt at vi får d-vitamin gennem andre kilder, for eksempel fede fisk eller en daglig d-vitaminpille suppleret med kalktabletter. Apotekets farmaceuter kan rådgive dig i forhold til netop dine behov. Solen giver varme, energi og d-vitamin og har en god effekt i forhold til sundheden. Kom udenfor i døgnets lyse timer og sørg for ikke at dække dig helt til – selvfølgelig skal du holde varmen, men jo mere hud, solen rammer, jo mere d-vitamin kan kroppen danne. Men intet lys uden mørke, og mørket har vi også brug for til at kunne danne søvnhormonet melatonin og skabe en god døgnrytme. (Læs mere om lys og døgnrytme i Vital nr. 4 2015 eller på vital.dk) Kost Søvn Giv bare efter, når dynen lokker i vinterhalvåret. I norden har vi traditionelt set haft et højt aktivitetsniveau om sommeren. Med indførelsen af det elektriske lys har vi holdt fast i aktivitetsniveauet i vinterhalvåret, men faktisk er det ok at kompensere ved at sove lidt ekstra om vinteren og lade batterierne op til sommeren. De generelle kostråd gælder hele året, men der er ingen grund til at købe dyrt importgrønt for at leve op til ’seks om dagen’. Æbler, rodfrugter, rød-, hvid-, spids- og grønkål og andre grove grøntsager er klassisk husmands(vinter)kost og rummer lige præcis de vitaminer og mineraler, kroppen har brug for. Sørg for at få kød (også fisk og fjerkræ), der udover protein indeholder B12- og andre vitaminer, du ikke får fra grønt. Spiser du rigtigt, har du ikke brug for tilskud, men er du i tvivl om du får, hvad du har brug for, skader en multivitaminpille ikke. Savner du inspiration til at lave mad med sæsonens frugt og grønt, er der masser af hjælp at hente på nettet – googl dig frem eller prøv for eksempel firmaet Aartidernes opskriftsbank. Du kan også hente inspiration i Vital nr. 2 2015 eller på vital.dk V I TA L N R . 5 O K TO B E R 2 0 1 5 21 Tema: Vintersund Motion Dans, hop og syng med børnebørnene eller tag trappen op og ned i hurtigt tempo. Fysisk aktivitet er ikke bare vigtig for at forebygge hjerte-kar- og andre livsstilssygdomme, men i høj grad også for humøret. Motion frigiver endorfiner, også kaldet lykkehormon – hop på stedet et par gange og du vil opdage, at det er umuligt ikke at smile. Den officielle anbefaling lyder, uanset alder, på 10.000 skridt om dagen og 20 minutters aktivitet ugentligt, hvor pulsen kommer så højt op, at du bliver forpustet. Kom ud i naturen Mennesket er designet til at være i naturen, og faktisk kan bare det at være i kontakt med naturen behandle stress: En gåtur i skoven giver anledning til ro og fordybelse, men også almindeligt havearbejde giver hjernen hvile ved at fjerne os fra kunstige stimuli som radio, fjernsyn og computere. Ro, fordybelse og hygge Når det alligevel er her, kan vi lige så godt dyrke mørket og den ro og fordybelse, vinterhalvåret indbyder til. Tænd lidt hyggeligt lys (men helst de moderne LED-alternativer til stearin, da osen er usund for helbredet), lav en kande te og kryb sammen under tæppet. Invitér familie og venner på besøg, lav frivilligt arbejde og dyrk på den måde relationer til andre: Socialt samvær er godt for humøret og bare det at gå i biografen, teatret eller en tur rundt om karreen med andre er ofte den bedste medicin mod nedtrykthed. Læs mere på vital.dk : Sæson for depressioner Det naturlige lys Lad der være lys Indret dit hjem med lys (og mørke) 22 V I TA L N R . 5 O K TO B E R 2 0 1 5 99% af borgerne er tilfredse med hjælpen fra Aleris hjemmepleje Hjemmepleje fra Aleris Aleris har i flere år med stor succes drevet Aleris-Hamlet Hospitaler i Aarhus og vi glæder os nu til, at tilbyde hjemmepleje til borgerne i Aarhus pr. 1. maj 2015. I Aleris er vi optaget af, at du skal opleve en forskel. Derfor har vi servicemindede og kompetente medarbejdere, som har fokus på dig og aldrig går på kompromis med kvaliteten. Aleris prioriterer en respektfuld og åben dialog med dig, dine pårørende og kommunen. Har du lyst til at høre mere om Aleris Omsorg kan du kontakte: •Kvalitetschef Karin Kappel tlf. 4174 1708, mail karin.kappel@aleris.dk •Leder Bitten Hansen tlf. 3078 5494, mail bitten.hansen@aleris.dk Aleris Omsorg og Aleris-Hamlet Hospitaler udgør tilsammen en af Danmarks største virksomheder inden for pleje og behandling. Aleris Omsorg har de seneste 15 år drevet både hjemmepleje, plejecentre, genoptræningscentre og handicapbotilbud i flere andre danske kommuner. www.aleris.dk Tema: Vintersund Kan den spises? Efteråret er svampetid, og i skovene omkring Aarhus er der masser at vælge imellem - men ikke alt kan spises. 24 V I TA L N R . 5 O K TO B E R 2 0 1 5 Oplev efteråret udendørs Svampesæsonen lakker mod enden i slutningen af oktober, eller når nattefrosten sætter ind. Men der er stadig masser af muligheder for at komme i skoven og ud i resten af naturen. Skovstierne er skabt til løbe- og cykelture, mens løvet falder, og der er også masser af muligheder for vandreture. Enten på egen hånd eller sammen med andre – for eksempel Dansk Vandrelaug (www.dvl.dk) eller Fodslaw (www.aarhusfodslaw.dk) TEKST OG FOTO: ALLAN WITTE Mælkehat, skørhat, slørhat, fluesvamp, knippesvamp, kantarel – kær svamp har mange navne. Og mange af dem blev taget i brug en flot sensommerdag i september, hvor naturvejleder Torben Gang Rasmussen havde inviteret på svampetur i skovene omkring Skovmøllen. Op mod 50 mennesker var mødt op – de fleste bevæbnet med svampekurve – og det gennemgående spørgsmål, når der var fundet en svamp, var: ”Kan den spises?” I langt de fleste tilfælde måtte Torben Gang Rasmussen skuffe: Mange af de svampe der blev fundet, var uspiselige enten på grund af dårlig smag, eller fordi de var giftige. Gratis natur-ture Flotte champignons Én af deltagerne havde spændt fyldt sin kurv med store, flotte, hvide svampe, og lyste i første omgang op, da naturvejlederen kunne fortælle, at hun havde fundet champignons, men glæden varede kun, indtil en nærmere undersøgelse viste, at det ikke var de Torben Gang Rasmussen er biolog og naturvejleder og tilbyder året rundt gratis oplevelser i naturen. ”Jeg er på efterløn, så jeg må jo ikke rigtigt tjene noget, og hvis jeg skulle holde ture gennem et oplysningsforbund, ville der blive tale om tilmelding og kontingenter. Jeg kan godt lide at gøre det på min måde, hvor det er gratis, og hvor folk bare kan møde op. I efteråret har Torben Gang Rasmussen planlagt en række ture med overskriften ”Historiske løvfaldsture”. LØVFALDSTUR I THORSKOV Mandag den 2. november kl. 14 - 16 Varna, Ørneredevej 3, 8000 Aarhus C LØVFALDSTUR I SKÅDE SKOV Mandag den 9. november kl. 14 - 16 Ørnereden , Ørneredevej 55, 8270 Højbjerg LØVFALDSTUR I MOESGÅRD STORSKOV Mandag den 16. november kl. 14 - 16 Moesgård Gårdsplads, Moesgård Alle 20, 8270 Højbjerg LØVFALDSTUR I DYREHAVEN & SKALBJERG SKOV Mandag den 23. november kl. 14 – 16 Vilhelmsborg, Vilhelmsborg Alle 1, 8320 Mårslet Alle ture er gratis – tilmelding er ikke nødvendig. Se nærmere på www.torbengang.dk V I TA L N R . 5 O K TO B E R 2 0 1 5 25 Tema: Vintersund spiselige markchampignons, men en karbol-champignon, der ikke er egnet til at spise. Kun en sidegevinst For Torben Gang Rasmussen er det afgørende ikke, om svampe er spiselige eller ej: ”Jeg ser svampen som et utroligt spændende fænomen, så for mig er det kun en sidegevinst, om en svamp kan spises. Jeg kan glæde mig lige så meget over en sjælden eller særlig smuk svamp, og så er det mindre vigtigt, om den skal tages med hjem i køkkenet.” Denne svampetur starter med, at Torben Gang Rasmussen viser en 26 V I TA L N R . 5 O K TO B E R 2 0 1 5 række forskellige svampe frem, som han har fundet, og fortæller om deres særlige kendetegn, inden deltagerne bliver sluppet løs i skovbunden. Efter en god times svampejagt er der fundet mindst lige så mange forskellige svampe, som der er deltagere på turen. De gode spisesvampe Mange af deltagerne er nybegyndere på svampeområdet, mens andre er mere garvede. En af dem, der ved meget om svampejagt, er Bernard Chapelle, og selvfølgelige var det også ham, der gjorde dagens bedste fangst: en håndfuld kantareller. ”Jeg fandt dem på en skråning ved Giber å, fordi jeg ved, hvor jeg skal lede – på skråninger, hvor det ikke er for mørkt. Jeg går efter de gode spisesvampe som kantareller eller Carl-Johan, og forleden kom jeg hjem med en hel kasse kantareller,” konstaterer Bernard Chapelle med tilfredshed. Ingen af deltagerne fik samlet nok spiselige svampe til et aftensmåltid, men alle blev klogere på den store mangfoldighed, der er inden for svampeverdenen. Hertil kommer glæden ved en god tur med frisk luft og for manges vedkommende mod på at sætte sige mere ind i svampenes verden. Vil du ha’ hjælp, du kan ha’ tillid til? Pleje og praktisk hjælp Vi giver dig stabil pleje og praktisk hjælp, der tilgodeser dine individuelle behov. Har du behov for gåture, tryghedsbesøg eller andre ekstra serviceydelser – tilbyder vi de muligheder mod egenbetaling. Tillid Det kræver tillid at lukke et nyt menneske indenfor sin dør. BR Service lægger stor vægt på, at alle medarbejdere er dygtige, ærlige og grundige i deres arbejde. Tryghed Vi tilstræber, at det er det samme team af hjælpere, der kommer i dit hjem hver gang – en tryghed for dig. Omsorg Hjælp i hjemmet er at drage omsorg for de mennesker, der bor der. Det er vi bevidste om hos BR Service. Vores medarbejdere arbejder med omtanke for dig – uanset om dit behov er pleje eller rengøring. Træning Vi har medarbejdere, der er særlig gode til at støtte op om rutinemæssig fysisk og /eller kognitiv træning i forbindelse med rehabilitering. De medarbejdere er gode til at opnå en god personlig relation, som vi mener, er en forudsætning for en optimal træning. Ring til os på telefon 86 57 12 59 så aftaler vi sammen en tid, hvor vi kan komme på et uforpligtende besøg hos dig og her, kan vi snakke om netop dine behov. Med venlig hilsen Birtha Rasmussen. BR-Service A/S, Dybdalsvej 5, 8660 Skanderborg, info@brservice.dk BR Tema: Vintersund I den gamle kryptkirke under Vor Frue Kirke blev nogle af de første vikinger kristnet for 800 år siden. I dag kommer besøgende i både natkirke og i kirkens almindelige åbningstid for at nyde kirkens ro. Tid til eftertanke Når mørket falder på og dagene bliver korte, går mange af os lidt mere ’ind i os selv’. Og hvorfor egentlig ikke bruge anledningen til at dyrke de mørkere sider og dykke ind i sindet? TEKST: PERNILLE BONNE FOTO: ALLAN WITTE Mørket har sænket sig, og fredagens byliv tager til med al sin puls, musik og lys. Der er mennesker på gaden – nogle fortravlede, andre feststemte. Indenfor i Vor Frue Kirke ved Klostertorv er alt elektrisk lys slukket, men levende lys brænder i hele kirken. Scenen er sat til natkirke, en uformel ’drop ind’-gudstjeneste, hvor de klassiske kirkelige handlinger fylder mindre, mens ro og fordybelse fylder mere. Den tredje fredag i hver måned 28 V I TA L N R . 5 O K TO B E R 2 0 1 5 holder Vor Frue Kirke åbent fra 20-24, men udover en kort nadver, andagt, lidt salmer og musik sker der ikke meget. Og det er netop pointen. Mærket af mørket ”Mørket sætter tempoet ned og skaber en følelse af højtidelighed. Det er tydeligt at se, når folk komme ind ad døren. Mørket gør noget ved folk,” siger sognepræst Jesper Kiil Jørgensen. Orglets toner overdøver ord og trivielle tanker. Sætter følelser i gang, og binder - i samspil med en salme i ny og næ – de besøgende sammen. Ellers bliver stilheden kun brudt af sagte tale på bænke, i hjørner og med præsten, hvis rolle er nedtonet i natkirken – mest af alt er han bare til stede for dem, der har lyst til at tale. ”Nogle vil gerne vide lidt om kirken, mens andre tager eksistentielle spørgsmål op eller reflekterer over det liv, de lever,” siger Jesper Kiil Jørgensen og fortæller, at skyld er et af de emner, der fylder meget hos natkirke-gængerne. Fordybelse Derudover er de mellem 80 og 100 Psykologen forklarer Mindful i vintermørket besøgende, der kigger ind i løbet af en aften, en blandet flok. ”Tilbuddet er tænkt til dem, der ikke ellers kommer i kirken, men der kommer også faste kirkegængere, og alle er velkomne,” siger Jesper Kiil Jørgensen og fortæller, at uanset om de besøgende bliver en halv eller alle fire timer, skriver en bøn, går rundt og kigger eller bare sidder i stilheden, kommer de fleste for fordybelsen. ”Som mennesker har vi brug for eftertænksomhed og fordybelse, og særligt om vinteren er det som om, vi har brug for at gå ind i os selv,” siger han. Natkirke, taizé, meditation og meget mere Folkekirken har over en årrække fornyet sig selv og sine tilbud. Fra at være centreret omkring klassiske gudstjenester, begravelser, bryllupper og dåb, har mange kirker i dag tilbud som børnesalmesang, spaghettiaftener og frilufts-, fest- og forfattergudstjenester. For slet ikke at tale om koncerter, kunstforeninger, markeder og andre sociale samlingspunkter. Søger du fordybelsen, har flere af byens kirker både natkirke og andre former for gudstjenester, der inviterer til eftertanke og fordybelse – for eksempel har Vor Frue Kirke i midtbyen blandt andet også korte meditationsgudtjenester og taizé-musikandagter på programmet. Besøg din lokale (og byens øvrige) kirkes hjemmesider for at se, hvilke tilbud, der findes. ”Særligt om vinteren er det, som om vi har brug for at gå ind i os selv,” siger sognepræst Jesper Kiil Jørgensen i artiklen på side 28. Men hvorfor er det mon sådan? Psykolog og sundhedskonsulent i Folkesundhed Aarhus Anne-Louise Agerskov forklarer hvorfor og giver et bud på, hvordan vi kan bruge det konstruktivt: ”Mange oplever, at de om vinteren kommer i kontakt med træthed og følelser som tristhed, sorg og melankoli og får lyst til at ´gå lidt i hi´. Som mennesker er det naturligt, at vi gerne vil undgå livets mørkere følelser. Men samtidig er smerten også en del af livet, og ligesom med vinteren er den ikke til at komme uden om. Derfor kan vinteren være en anledning til at øve dig i at være nærværende overfor dig selv og mærke efter, hvordan du har det. Sørg for eksempel for, når du tager en kop kaffe om morgenen, at bruge et øjeblik på at være bevidst nærværende, mens du drikker den. Det er det, man med et fagudtryk kalder mindfulness eller ’at være mindful’. Det handler om at være i nuet og slippe de tanker, der har det med at trække os væk fra nuet. Brug et par minutter på at mærke efter, hvordan du har det og vær opmærksom - uanset om det er melankolien, angsten, glæden eller behaget ved kaffens varme og smag, man mærker. Ofte vil vi gerne handle os ud af en ubehagelig følelse, men her handler det om blot at prøve at mærke den, have fokus på, hvordan og hvor den fornemmes i kroppen. V I TA L N R . 5 O K TO B E R 2 0 1 5 29 Tema: Vintersund e n r e l g u k g n i l Bow men , e r e g n u er t e m m a s n e d r e glæden Kammeratskab og konkurrence går hånd i hånd i bowlingklubben. TEKST OG FOTO: ALLAN WITTE ”Nogle af os har spillet bowling i 15 år, og det er ikke fordi, vi bliver bedre til det med årene – det er ligesom om, kuglerne bliver tungere og tungere.” Inge Ansbjerg slår en høj latter op. Hun er som sædvanlig mødt op i Aarhus Bowlinghal til en times bowling og hyggeligt samvær. Hun er tidligere formand for klubben og har en god forklaring på, hvorfor mange af dens medlemmer har spillet bowling i op mod 15 år: ”Vi har et smaddergodt kammeratskab, så det er helt sikkert det sociale, der betyder mest. Og så er vi rigtig gode til at tage gas på hinanden.” Det mærker den nye formand Leif Simonsen også, mens han er ved at fortælle Vital om foreningen. ”Husk nu at fortælle pressen, at din kone vandt over dig i går,” afbryder én af de andre spillere med et smil. Drilleriet bliver modtaget i den kammeratlige ånd, det er givet. Men det er ikke kun for sjov, medlemmerne mødes til bowling to gange om ugen. ”Vi synes ikke, det skal være tant og fjas det hele, så derfor har vi hver gang en konkurrence, hvor vi tæller point og antallet af spares og strikes sammen. Vi putter lidt penge i en fælles kasse, og ved sæsonafslutning uddeles der præmier til de tre bedste,” forklarer Leif Simonsen, inden han griber en bowlingkugle og kaster sig ind i dysten. Han skulle jo nødig tabe til hustruen igen. 30 V I TA L N R . 5 O K TO B E R 2 0 1 5 Vil du vide mere? Ældre Sagens bowlingklub er blot ét af de mange bowlinghold for seniorer, der er i kommunen. Du kan læse mere bowlingklubber og alle andre foreninger på hjemmesiden www.aarhusseniorklubber.dk V I TA L N R . 5 O K TO B E R 2 0 1 5 31 Byhaver Intet er for småt til grønne fingre I Aarhus Ø kan alle få deres egen lille have. 32 V I TA L N R . 5 O K TO B E R 2 0 1 5 TEKST OG FOTO: ALLAN WITTE I foråret gik Anne-Kirsten Broslet og hendes mand Anton en tur i det nye havneområde Aarhus Ø. De kiggede blandt andet på et af byggerierne, som skulle rumme deres fremtidige hjem, men de fik også øje på en masse plantekasser, hvor blomster og grøntsager myldrede frem. ”Det var lige noget for os, og så blev vi skrevet op til vores egen lille have. Vi regnede ikke med, at der ville ske noget foreløbig, men der gik ikke lang tid, før vi fik tilbud om vores egen have,” fortæller Anne-Kirsten Broslet med tilfredshed. Selv om de på det tidspunkt stadig boede i Viby, fik de stor glæde af haven, der består af fire kasser placeret på paller. ”Vi startede med kartofler, dild og andre grøntsager – og det væltede op. Efter høstsæsonen kunne vi stadig få glæde af haven og plantede kasserne til med blomster, som vi nyder nu.” Ud over glæden ved at dyrke sine egne urter og blomster har ægteparret også glæde af det fællesskab, der eksisterer omkring Ø-haven. Haveejerne mødes og deler erfaringer og har deres egen Facebook-gruppe, hvor de udveksler tips og tricks, og hvor man aftaler med hinanden at passe haverne, hvis der er nogen, der har ferie. Fakta om Ø-Haven Ø-Haven ligger helt ude på spidsen af Aarhus Ø midt imellem Lighthouse og Isbjerget. Der findes ca. 300 haver bygget op på paller og med plantekasser. Indtil nu har det været gratis at få en have på stedet, men fra næste år kommer der formentlig brugerbetaling. Der er stor rift om haverne, og lige nu er der cirka 300 på venteliste til en have. Læs mere på www.ø-haven.dk V I TA L N R . 5 O K TO B E R 2 0 1 5 33 Demens ”Anton” siger bedstefar, ”som din mor har fortalt dig, har jeg en sygdom, der hedder demens. Det er demensen, der gør, at jeg glemmer, og at jeg laver fjollede og sære ting en gang i mellem. Selv det at børste tænder er svært for mig, og nogle gange glemmer jeg det. Hvilket jo ikke er så godt, hvis jeg har spist lakridser sammen med dig.” Forsvundne lakridser lærer børn om demens TEKST: EVA LAI KROMANN KRISTENSEN ILLUSTRATION: HUUSMANN MEDIA I ”Anton og Lakridsmysteriet” har Antons bedstefar demens, hvilket gør, at han ind i mellem lægger vækkeuret i kommoden, eller glemmer hvor han har lagt lakridserne. Anton og lakrids- mysteriet er en ny app til smartphones, som skal give børn forståelse af og viden om demens. Det er en børnevenlig og sjov historie, som kan være med til at gøre børn i indskolingsalderen i stand til at forstå, hvad der sker, når enten forældre eller bedsteforældre får demens. 90.000 med demens I dag lever 90.000 danskere med en demenssygdom, og hundredtusindvis af nære pårørende bliver påvirket. Spe34 V I TA L N R . 5 O K TO B E R 2 0 1 5 cielt børn kan have svært ved at forstå de forandringer, der sker som følge af demenssygdommen. Aarhus Kommune har derfor fået udviklet app’en Anton og Lakridsmysteriet. App’en er en e-bog til højtlæsning og kan bruges til læringsmateriale om demens. Anton forebygger Antallet af danskere med en demenssygdom vil stige markant de kommende år. Derfor handler historien om Anton og bedstefar også om at forebygge demens. ”En undersøgelse i 2014 viste, at 40 procent af den danske befolkning tror, at demens er en naturlig følge af at blive ældre. Denne misforståelse kan vi ændre, blandt andet ved hjælp af Anton og Lakridsmysteriet. Samtidig med at vi lærer børn om demens, vil vi gerne øge bevidstheden om, at demens kan forebygges med sund livsstil og motion. Vi vil gerne være med til at give børnene nogle gode vaner, der holder resten af livet,” siger Lissie la Cour, chef for Demens- og HjerneCentrum Aarhus. Derfor giver Anton og Lakridsmysteriet også gode råd til, hvordan man kan forebygge demens, samt hvordan man kan hjælpe personer med demens. App’en er gratis og kan hentes allerede nu i App Store og Google Play. Vil du vide mere? Læs mere om forebyggelse af demens i Vital udgave 1-2015 eller på vital.dk Smarte inkontinens underbukser Cafeens formål er at give demensramte familier gode oplevelser, dels sammen og dels sammen med ligestillede. Hensigten er også at give støtte og vejledning til den raske ægtefælle samt skabe netværk mellem pårørende til demente. Bukserne er egnet til let dag-inkontinens og kan suge et uheld eller to. De kan vaskes på 60 grader. Med venlig hilsen Inga Hansen, Inger Nabe-Nielsen og Hilda Hass Demenscafeen er åben den sidste fredag i måneden kl. 14.30 – 16.30. Tilmelding på 3066 6014 - onsdagen før. Kaffe og kage 20,- Program for 2. halvår 2015 28. August - Sangeftermiddag 24. September - Fristedet, Plantagevej 14, Skæring 23. Oktober - Min Grønlandsrejse ved Lehn Dahlstrøm 20. November - Julefrokost. Pris 70,- Nu også er til kvind Vester Alle 8, 8000 Aarhus C www.dryandcool.dk Klinisk Tandtekniker Anne-Mette Bennetsen Tandproteser fra fagfolk – din tryghed • På klinikken fremstilles og indsættes alle typer tandproteser • Tilretning af nuværende tandproteser • Reparationer udføres samme dag • Tryklåsproteser – tandprotesen som sidder fast • Hjemmekonsultation • Tand abonnement kr. 0,00 i rente og gebyr • Overenskomst med Aarhus kommune • Fri parkering ved begge adresser VI FEJRER FØDSELSDAG 27 ÅR I ÅBYHØJ Olav hvilestol med regulerbar ryg og fodskammel 3 forskellige stof farver stel bøg eller mahogni Før 3.995,- Nu NYHED! 2.995,- Læder drejestol m. vip og skammel bøg ell. mahogni, 4 forsk. læderfarver før 5.300,- Nu 4.300,- 2 stk. 7.900,- Viktor El-stol Med sædeløft, regulerbar ryg og indbygget fodskammel. Stof eller læder. Før 7.900,- Fra 4.500,- Komplet otium seng Tidsbestilling tlf. 8616 6030 Klinisk tandtekniker Anne-Mette Bennetsen Otte Rudsgade 84, 8200 Aarhus N Bystævnet 1, 8520 Lystrup (onsdag) www.aarhus-tandteknik.dk Med elbund og posefjedermadras. Fås i hvid, bøg og brunbejdset. Fås i mange forsk. størrelser Før kr. 8.400,- Nu kun 6.400,- Stort udvalg i Otium sofagrupper Mange modeller i stof, læder eller microfiber. Nu fra 8.900,- Silkeborgvej 268/bagbygn. Man-fre 8230 Åbyhøj 9.30-17.30 Tlf. 86 15 31 11 Lørdag V I TA L N R . 5 O K TO B E R 2 0 1 5 35 www.gissel-moebler.dk 10.00-14.00 Pårørende SS til pårørende Sygdom rammer ikke kun den, der bliver syg. Derfor har Folkesundhed Aarhus et tilbud til dem, der står den syge nærmest. i februar blev ramt af en blodprop i hjernen midt i søndagens rundstykke-kø ved bageren. ”Det har været en kæmpe omvæltI en stor vinkelsofa i en lejlighed på ning. Bent har anden sal i Aarhus altid været den, midtby sidder ægder havde styr på teparret Elly Melddet hele. Den, der gaard Andersen, 77, og Bent Møller På mange måder er man som handlede ind og lavede mad. Nu Dahl, 78. I hver sin pårørende lige så sorgfuld in- tager jeg mig af ende, ligesom de alting. På et splitplejer. Lejligheden den i, som patienten selv er” sekund går man fra har de haft i mange én situation til en år, og bortset fra et radikalt helt anden,” siger Elly Meldpar diskrete ergonomiske træningsredgaard Andersen, der dog ikke tager de skaber på spisebordet ser den ud, som ekstra arbejdsopgaver så tungt. den altid har gjort. Ægteparret ligner ”Det praktiske er, hvad det er - det også nogenlunde sig selv. Men meget er anderledes, efter at Bent Møller Dahl værste er, at Bent ikke længere er den TEKST: PERNILLE BONNE FOTO: NIELS ÅGE SKOVBO 36 V I TA L N R . 5 O K TO B E R 2 0 1 5 V I TA L N R . 5 O K TO B E R 2 0 1 5 37 Pårørende ”Det handler om at få hverdagen til at fungere godt,” siger Elly Meldgaard Andersen efter at hendes mand, Bent Møller Dahl, fik en blodprop i hjernen. Et forløb for pårørende hos Folkesundhed Aarhus har hjulpet både hende og hendes mand videre i deres nye liv, hvor sygdom er en del af tilværelsen. samme som før. Han er meget afhængig af mig og bliver utryg, hvis jeg ikke er der. Psykisk er det rigtig svært. På mange måder er man som pårørende lige så sorgfuld inden i, som patienten selv,” siger hun og tilføjer: ”Man vil gerne være der og klare det hele, men man bliver også frustreret. Og så ryger proppen nogle gange af... Det er hårdt, og man har rigtig meget brug for nogen at snakke med.” i – og henvender sig til alle pårørende, uanset hvilken kronisk sygdom, de er berørt af. ”Psykologen var god til at få åbnet for snakken om, hvad det er, der er svært. Der er mange ting, der er ens for pårørende, og gennem samtalerne bliver man mere bevidst om, hvordan man skal håndtere situationen,” siger Elly Meldgaard Andersen, der gennem forløbet blandt andet har erkendt og accepteret, at uanset hvor meget han træner, bliver Bent aldrig helt den samme igen: ”Men jeg har sat mig nogle mål. For eksempel at få en indholdsrig hverdag sammen igen. Bent er heldigvis god til at sige ja til mine ideer, så jeg tror på, det nok skal lykkes.” Trøst, støtte og forståelse For Bent Møller Dahl betød blodproppen lammelse af højre side af kroppen, med gangbesvær, taleudfordringer og masser af genoptræning til følge. Udover massiv fysisk træning er han blevet tilbudt taletræning og psykologhjælp, mens hans hustru først et halvt år efter ulykken blev opmærksom på Folkesundhed Aarhus’ tilbud: Samvær – omsorg – støtte til pårørende. Psykologhjælp og ligesindede Tilbuddet består af psykologsamtaler og et gruppeforløb med andre i samme situation og er gratis at deltage 38 V I TA L N R . 5 O K TO B E R 2 0 1 5 SOS til pårørende – et tilbud fra Folkesundhed Aarhus Som ægtefælle, familiemedlem eller nær ven til en sygdomsramt kan det være af stor betydning at tale med andre om både praktik i hverdagen og om følelser. ’SOS til pårørende’ består både af gruppeforløb og tilbud om samtaler med en psykolog. Tilbuddet henvender sig til dig, der er pårørende til en person med kronisk fysisk sygdom, alvorlig fysisk sygdom eller på anden vis er udfordret på helbred eller fysik. Kontakt psykolog Lene Dernert hos Folkesundhed Aarhus Telefon: 8713 4035 E-mail: folkesundhed@mso.aarhus.dk · Hjemmeside: www.FolkesundhedAarhus.dk bevare smilet – hele livet røntgen Medbring annoncen og du får et fuldkæberøntgen, hvis forundersøgelsen kræver det. (Værdi 618 kr.) på større behandlinger. Læs mere på www.smilet.dk Basisimplantat Spar 30%* Spar Metalkeramikkrone 40%* Inkl. røntgen, bedøvelse og porcelænskrone: Kontant kr.: Inkl. røntgen og bedøvelse: Kontant kr: Tilskud fra Danmark gruppe 1 og 2: 5.693 kr. Tilskud fra Danmark gruppe 1 og 2: 1.343 kr. 12.500,- Tandlægerne Grundtvigsvej 18 | Viby J Tlf.: 8614 6203 | www.smilet.dk 4.000,- Finansiering Det nu muligt for dig at få financiering behandlinger. Læs mere på KRONEkonto.dk Folkestedet Efterårets arrangementer på Folkestedet 25. oktober 2015, kl. 14:00 21. og 22. november 2015, kl. 11.00-16.00 Tunø Festival præsenterer: Mikael K og Klondyke Pris: 100,- Billetter købes på www.yourticket.dk Julemarked på Folkestedet Pris: Gratis - tilmelding ikke nødvendig 7. november 2015, kl. 10.00-16.00 21. november 2015, kl. 14.00 Konference: Europa og klima Pris: Gratis – tilmelding (medio oktober) på Europabevægelsens hjemmeside www.eubev.dk. Aarhus Jazz Orchestra (Julekoncert) Pris: Gratis - tilmelding ikke nødvendig 22. november 2015, kl. 13.00 10. november 2015, kl. 13.00-15.00 ”Os, med god tid i hverdagen” Temaeftermiddag målrettet yngre førtidspensionister, fleksjobbere og langtidssygemeldte Pris: Gratis – programbeskrivelse se www.folkestedet.dk 15. november 2015, kl. 14:00 Tunø Festival præsenterer: Irish 5 Pris: 100,- Billetter købes på www.yourticket.dk 19. november 2015, kl. 18.30 Beaujolais aften med Claude Chichon Pris: 150,- inkl. mad og ét glas vin. Tilmelding på tlf. 41 85 94 95 eller folkestedet@folkestedet.dk. OS, MED GOD TID I HVERDAGEN Er du førtidspensionist, fleksjobber, langtidssygemeldt eller har du et overskud af tid i hverdagen, som du gerne vil fylde med noget meningsfuldt? Der findes rigtig mange aktivitetstilbud i Aarhus, men det kan være svært at overskue og finde præcis de tilbud, der passer lige til dig – eller at finde én at følges med. Måske har du en idé til en ny aktivitet eller en drøm om at skabe et netværk af mennesker, som kan samles om noget specielt? Så mød op til: Temamøde på Folkestedet Carl Blochs Gade 28, 8000 Aarhus C Tirsdag den 10. november kl. 13.00-15.00 Pris: Gratis Dagen arrangeres i samarbejde mellem Folkestedet og FF Aarhus (Foreningen for fleksjobbere, langtidssyge og førtidspensionister i Aarhus) 40 V I TA L N R . 5 O K TO B E R 2 0 1 5 Tonny Trifolikoms juleshow Pris: Gratis - tilmelding på tlf. 41 85 94 95 eller folkestedet@folkestedet.dk (af hensyn til overraskelser til børnene) 13. december 2015, kl. 13.00-16.00 Læs mere om de enkelte arrangementer på folkestedet.dk under ’Det sker’. Her finder du også information om efterårets gratis Mambo-aftener med afro-cubansk selskabsdans samt Folkestedets gratis spilcafé Victory Point. Du finder Folkestedet på Carl Blochs Gade 28, 8000 Aarhus C Julegudstjeneste og julehygge Pris: Gratis - tilmelding ikke nødvendig 24. december 2015, kl. 18.00 Juleaften Beskrivelse følger – hold øje med folkestedet.dk og kalenderen på vital.dk HVAD SKAL DU LAVE JULEAFTEN? • Kunne du tænke dig at holde jul med andre? • Vil du gerne være med til at skabe en jul, hvor samvær og hygge er det vigtigste? • Kan du julens salmer udenad, bager du de bedste brunkager eller er der andet, du har lyst til at dele? Så er du hermed inviteret til at holde juleaften på Folkestedet, torsdag den 24. december, kl. 13.00-22.00 PRIS: kr. 100,- for voksne - kr. 50,- for børn Dagen starter med frokost og forberedelser - der skal laves mad, dækkes bord, pyntes træ - og så skal der hygges med spil, banko og sjov for alle aldre. Vi holder juleaften med and, flæskesteg og risalamande, juletræ, salmer og gaver til de mindste. For tilmelding eller mere information, er du velkommen til at kontakte daglig koordinator Susanne Brøchner Væring på tlf. 41 85 42 13 eller suvae@aarhus.dk KOM TIL HÆGTERNE PÅ SAXILD STRAND NYD ET OPHOLD I SMUKKE OMGIVELSER - Få inspiration til nye motionsformer - Få vejledning af dygtige fysuoterapeuter - Lær at bruge en iPad - Hør spændende foredrag - Få lækker og veltilberedt mad - Mød andre seniorer LÆS MERE PÅ WWW.SAXILD-STRAND.DK ELLER BESTIL EN BROCHURE PÅ 86-554055 SAXILD STRAND SUNDHED VELVÆRE NÆRVÆR OPLEVELSER SAXILD STRAND SUNDHED VELVÆRE NÆRVÆR OPLEVELSER CHRISTIAN PETERSENSVEJ 1 ∙ 8300 ODDER ∙ TELEFON 86554055 ∙ INFO@SAXILD-STRAND.DK ∙ WWW.SAXILD-STRAND. DK Savner du dit gamle smil? SAXILD STRAND SUNDHED VELVÆRE NÆRVÆR OPLEVELSER Kom og få hjælp hos os! Smilet er en vigtig del af din personlighed, og selvom du har behov Det findes hos os! for en tandprotese, skal du ikke vinke farvel til et naturligt smil. Via gamle billeder af dit smil og med naturlige farvenuancer på både tænder og tandkød kan vi genskabe det mest naturtro tandsæt og dit gamle smil. Kig forbi og få en gratis undersøgelse og rådgivning. Ring og bestil en tid allerede i dag! SAXILD STRAND SUNDHED VELVÆRE NÆRVÆR OPLEVELSER billedet illustrerer en hel overmundsprotese lavet hos MinTandtekniker MinTandtekniker Naturtro tandproteser skabt til dig MinTandtekniker · Sundhedshuset Park Allé 15, 1 tv. · 8000 Aarhus C Tlf. : 8613 4343 · www.mintandtekniker.dk Kvindegrupper Kvindeklub Nye netværk for kvinder har fået overvældende opstart. TEKST: PERNILLE BONNE FOTO: NIELS ÅGE SKOVBO Mændene har haft dem længe - netværk og mandeklubber på lokalcentrene. Men kvinderne ville også være med, og nu har de første formaliserede kvindeklubber set dagens lys. Mere end 200 kvinder sprang til med det samme, da lokalcentrene i den nordlige del af kommunen startede de første grupper op. En af dem er Margit Villadsen. ”Mens jeg arbejdede, havde jeg hverken tid eller overskud til at lære de andre lokale at kende,” siger hun. Til trods for sine 77 år har hun arbejdet som tjener på Gæstgivergården i Hornslet indtil 1. juni i år. ”Så da jeg gik på pension, var jeg lidt bekymret for, hvad jeg skulle få tiden 42 V I TA L N R . 5 O K TO B E R 2 0 1 5 til at gå med,” siger hun med et smil og tilføjer: ”Og når jeg ikke havde været ude at servere om lørdagen, så havde jeg jo tilmed lidt mere overskud om søndagen!” Overskuddet bruger hun nu blandt andet i den nyetablerede kvindeklub på lokalcentret i Skødstrup, hvor opstarten har været så populær, at det blev nødvendigt at oprette tre grupper – for ’virksomhederne er altså ikke så vilde med, at man er meget mere end 30 med på et besøg’, som en anden kvinde i gruppen forklarer. Flere med i fællesskabet Ved siden af hende sidder Kirsten Sørensen. De to kender hinanden fra ’gamle dage’, men har ikke set hinanden i årevis. ”Der var fyldt op ved Hjortshøj-bordet, da jeg kom, og da jeg kiggede efter et andet sted at sidde, fik jeg øje på Margit,” siger Kirsten Sørensen. ”Det er jo noget af det dejlige ved sådan noget som det her – at genfinde gamle venner og bekendte. Og der kommer også nye bekendtskaber til. Jeg er i forvejen med i mange aktiviteter på lokalcentret, og selv om man siger, at kvinder er gode til at samles, så er der alligevel kommet nogle med her, som jeg aldrig har set før,” siger hun, før hun og Margit Villadsen genoptager snakken og ivrigt sludrer videre resten af eftermiddagen. Aros med mere I alt er der i området, der tæller lokalcentrene i Trige, Hjortshøj, Skød- ”Min søster Armgard og jeg har altid været tætte. Vores forældre mødte hinanden Spanien, hvor vi voksede op i en søskendeflok på syv. Vi blev begge gift med danske sømænd og har rejst rundt i hele verden. Nu bor vi her, og når en af os en dag ikke er her længere, så er det jo rart at have et netværk uden for familien også. Ja, og så vil vi i det hele taget ikke bare sidde hjemme at glo! Der skal ske noget!” siger Terna Nordensø, 85, om hvorfor hun fik lyst til at være med i en kvindegruppe på lokalcentret. V I TA L N R . 5 O K TO B E R 2 0 1 5 43 Kvindegrupper Margit Villadsen og Kirsten Sørensen er gamle kolleger, men har ikke set hinanden i mange år, før begge takkede ja til tilbuddet om at være med i en kvindegruppe. strup, Skæring og Lystrup oprettet otte kvindegrupper. Normalt mødes de hver for sig, men denne dag er repræsentanter for alle otte samlet på Lokalcenter Bjørnshøj i Trige for at dele foreløbige erfaringer. ”Vi har aftalt at mødes første mandag i måneden,” fortæller én, da grupperne præsenterer i plenum, mens andre fortæller, at de mødes hver fjortende dag. Stort set alle har planer om besøg på kunstmuseet Aros, men ellers spænder aktiviteterne fra virksomhedsbesøg over fælles motion og oplæg om sundhed og andre emner, der optager kvinderne. For alle Om du er folkepensionist, efterlønner, førtidspensionist, alene eller gift spil44 V I TA L N R . 5 O K TO B E R 2 0 1 5 ler ingen rolle. Eneste fællesnævner for flokken er, at alle er kvinder. Nå ja, og lidt oppe i årene. ”En del af dem, der er med, er enker, og det understreger jo netop behovet for også at lave grupper for kvinderne. Hidtil har vi fokuseret på mændene, fordi vi troede, kvinderne selv fandt ud af at finde sammen. Det gør de også et langt stykke hen ad vejen, men at SÅ mange har vist interesse for grupperne viser, at vi sagtens kan gøre endnu mere for kvinderne,” fortæller de to tovholdere; forebyggelseskonsulent Anne Dorthe Hviid Johansen og frivilligkoordinator Marianne Keiser. Netværk i nærheden af dig? ’Kun for Kvinder’ findes i skrivende stund på lokalcentrene i Trige, Hjortshøj, Skødstrup, Skæring og Lystrup, men frivilligkoordinatorer og forebyggelseskonsulenter i flere af kommunens øvrige områder tripper for at sætte flere grupper i gang. Er du interesseret i at være med i en kvindegruppe i dit lokalområde, er du velkommen til at spørge din lokale frivilligkoordinator om mulighederne i nærheden af dig. Du finder kontaktoplysninger på frivilligkoordinatorer på aarhus.dk/frivillig Den sunde måde at sidde på® SØNDAGSÅBENT 1. NOV. 11-15 EFTERÅRSKAMPAGNE Vores fysioterapeut Kamilla Nørgaard er i forretningen søndag 1. nov. kl. 11-15 ... på alle Farstrups hvilestole med MOOD ULDBETRÆK. Vælg frit mellem 20 stoffarver og 10 træfarver. Tilbuddet gælder indtil 1. december 2015 MODEL PLUS DANSK TOPKVALITET 10 ÅRS STELGARANTI MODEL JUPITER MODEL LUX MODEL PLUS Med drejefod. MODEL CANTATE MED LÆKKERT DANSK ULDBETRÆK S PA R O P TI L 2 . 5 0 0,- HVILESTOL EFTER MÅL Nakkestøtte At vi er specialister i hvilestole er ikke nogen hemmelighed. Vi tilpasser stolen, så den passer til din krop. Det giver den optimale siddekomfort. Træfarver og betræk vælger du selv, så din nye stol passer ind i stuen. VI KOMMER I HELE DANMARK Rygstøtte VÆLG MELLEM 10 TRÆFARVER Lændestøtte Siddevinkel Sædedybde Sædehøjde SIDDEKOMFORT Vi tilpasser stolen. RING OG REKVIRER BROCHURER FÅ GRATIS BESØG AF STOLEBUSSEN Vi kommer med stolebusser i hele Danmark og demonstrerer stole i eget hjem. SE ALLE PRISERNE PÅ FARSTRUP-COMFORT.DK MODEL PLUS Med elektrisk sædeløft. Aarhus C: Silkeborgvej 39 • Hjørnearkaden • Tlf. 86 13 35 88 Man-fre kl. 10.30-17.30 • Lørdag kl. 10-14 • Søndag 1/11 kl. 11-15 Gratis parkering foran butikken • www.farstrup-comfort.dk MODEL SCALA Med indbygget fodhviler. BØGER: Bibliotekaren anbefaler aktuelle bøger, som kan lånes på biblioteket - og reserveres på www.aakb.dk Bibliotekarerne anbefaler: 46 Træfældning med nordjysk dialekt Farverig roman om italienske immigranter i USA Skovhuggeren Kanel er i Vendsyssel for at hjælpe med at rydde op efter en storm. Hun er ikke den mest snakkesalige, og falder godt ind i mændenes direkte og til tider grovkornede facon. Mens træer skæres op, tænker hun som en rasende. På alt og intet, og hele tiden har man fornemmelsen af, at der er noget hun undgår at tænke på. De lokale og kollegerne kryber langsomt ind under huden på hende og på læseren. Fordi at er en dejlig roman. Sproget flyder og man kan slet ikke lade være med at holde af personerne. Så lærer man også noget om, hvor meget man skal have med i betragtning, når man skal fælde træer + lidt om den nordjyske dialekt. Mette Sø: Fordi at Er man til underholdende familie- og kærlighedsromaner, er Skomagerens hustru lige den roman man skal læse her i efteråret. Den har det hele, store følelser, kærlighed, tragedier og opera! Ciro og Enza møder hinanden i deres hjemegn i de italienske alper, da de kun er store børn. De skilles og ses først igen i USA efter mange år og mange forviklinger. Ciro er blevet en dygtig skomager og Enza syerske på Metropolitan Operaen, de gifter sig flytter til Minnesota. Men Ciro er mærket af sin deltagelse i 1. Verdenskrig og livet bliver ikke let for de to og deres familie. Kærligheden mellem dem er dog usvækket og den bærer dem gennem sorger og glæder. Adriana Trigiani: Skomagerens hustru V I TA L N R . 5 O K TO B E R 2 0 1 5 Noveller om forladte mænd Tænk hvis der fandtes et apparat, der kunne måle sorg. Hvad ville det vise og hvor kraftigt ville det slå ud over tabet af en, man elsker? Sådan tænker en af de mandlige hovedpersoner i Murakamis novellesamling. Det sker, da han i sit voksenliv mister en af sine ungdomskærester. Hun begår selvmord, og til hans overraskelse brister hans hjerte over tabet. Hun var ikke den eneste ene, men viser sig alligevel at være den kvinde, som har sat de dybeste spor i ham. I de syv noveller trækker den japanske forfatter os ind i forladte mænds sind. Her er lige dele realisme og magi. Her er klassisk musik, katte, jazz på vinyl, hemmelighedsfulde personer og andre af Murakamis elskede plotelementer. Det er underholdende, velskrevet, tankevækkende og formidabelt gjort. Haruki Murakami: Mænd uden kvinder Rundvisninger i Dokk1 Hver torsdag kl. 16.15-17.30. Gratis, men billetbestilling på www.aakb.dk/dokk1rundvisning. Vi mødes ved nederste trin på Rampen. Læs højt - for børnebørnene Er du vild med Litteratur? Jon Kalman Stefánsson Dokk1 4. november Sibina Erbillior Tranbjerg Bibliotek 8. november Mød verden gennem litteraturen Authors in Aarhus er regionens internationale forfatterscene. I november kan du møde: A.S. Byatt Dokk1 13. november Adda Djørup Åby Bibliotek 14. november Sæsonens bøger Lystrup Bibliotek 16. november Seje onkler Familier kan være meget forskellige og det gælder også onkler. 7-årige Leo har kammerater, der alle har seje onkler, men Leo har ingen – det ville han ønske at han havde. Leo har mor, mormor og mormors kæreste Arne og en dag fortæller mormor, at Leo snart vil få sit ønske opfyldt. En sød lille historie fortalt i et enkelt sprog af norske Tiril Valeur, der også har illustreret i en let karikeret streg, hvor Leos ansigtstræk fint afspejler alle de følelser han gennemlever. Tiril Valeur: Leo vil have en onkel Moby Dick Højbjerg Bibliotek 24. november Islandske Jón Kalman Stefánsson, der er nomineret til Nordisk råds litteraturpris Meld dig ind i Litteraturklubben, så holder vi dig orienteret om disse og mange andre arrangementer og gode tiltag for dig, der er vild med litteratur. Onsdag den 4. november kl. 19.30, DOKK1 Se mere og meld dig ind på www.aakb.dk/litteraturklubben eller spørg på dit lokale bibliotek Fredag den 13. november kl. 17.00, DOKK1 Kærlig hilsen Biblioteket Britiske Antonia Byatt i samtale med hjerneforsker Morten Kringelbach Læs mere og køb billet på www.aakb.dk/authorsinaarhus V I TA L N R . 5 O K TO B E R 2 0 1 5 47 Ældrerådet ”I de gode, gamle dage…” TEKST: KATE RUNGE, FORMAND FOR ÆLDRERÅDET Når man taler om fællesskaber, siger de fleste, at det er som i de små landsbyer. Men fællesskaber kan være alle steder, hvor man vil det. Mange af os ældre har sikkert oplevet fællesskaber, hvor vi har følt os trygge. Jeg er vokset op på Islands Brygge i København, mens det endnu var en brygge, hvor havnearbejderne lossede og lastede skibene, som lagde til kaj. Vi boede i en lille lejlighed på 2. sal i Thorshavnsgade. Vi havde et godt fællesskab. Vi hjalp hinanden. Alle de små butikker, som ikke længere findes i Thorshavnsgade, var en del af vores legeplads. Vi slog søm i gamle sko nede hos skomageren, og vi besøgte ofte fuglehandleren, mens møbelhandleren, som havde stor butik på hjørnet, ofte tog os børn med på sin ladcykel (der kunne sidde tre-fire stykker) til Christianshavn, hvor han havde sit store værksted. Der var god plads til at lege. Som nabo til skolen lå Sundholm, en stor institution for alkoholiserede mennesker. ”Spritterne” som vi kaldte dem. De færdedes rundt i kvarteret, og det skete, at de sov under trappen i opgangen. Vi var ikke bange for dem, de var en del af hverdagen. De ringede af og til på døren for at bede om penge, men i stedet fik de en madpakke med fire spegepølsemadder. Det hændte, at de ringede på én gang til og bad om fire stykker mere. Når præsten og hans kone skulle i byen, blev min søster og jeg, som var ældre end præstens to børn, spurgt, om vi ville sove sammen med dem, så de ikke var alene. Vi delte køkkentrappe med præstefamilien. Her i Aarhus bor jeg på Kalendervej. Også her har vi et godt fællesskab. Vi har holdt vejfester, vi mødes fortsat til runde fødselsdage, og vi kender hinanden og hjælper hinanden, når der er brug for det. Der var mange jævnaldrende børn på vejen tidligere. Vi var tre mødre, der skiftedes til at passe vore tre sønner, når de kom fra skole. Når jeg var forhindret, tog min svigermor over: Børnene ventede på farmor, når hun kom med rutebilen fra Sabro, og så fulgtes de hjem til os, hvor hun bagte pandekager. Vi har holdt ferie med børnene, haft besøg af forældrene i ferien, og det sammenhold fortsætter. Børnene, som nu er over 40 år, ser vi fortsat. Jeg ved godt, at Aarhus Kommunes Medborgerskabspolitik er meget mere ambitiøs end fællesskabet i min barndom og ungdom. Nu er det blevet en offentlig opgave at skabe fællesskab. Den koster også en masse penge. Vores fællesskab kostede ingenting. Vi tog hånd om hinanden. Medborgerskabspolitik Når Ældrerådet sætter ’fællesskab’ på dagsordenen, er det ikke mindst på baggrund af Aarhus Kommunes nye ”Medborgerskabspolitik”, der netop har været i høring. Visionen er blandet andet, at alle borgere i Aarhus Kommune skal kunne: Bruge sine evner og udnytte sine muligheder Skabe aktiviteter, som inkluderer hinanden som medborgere Omsætte værdifuld viden til værdifuld praksis Hjælpe hinanden med at få økonomiske, sociale og miljømæssige forhold til at gå op i en højere enhed Opleve sig selv som en del af fællesskabet. Læs mere om medborgerskabspolitikken på medborgerskabiaarhus.dk Ældrerådet i Aarhus Kommune Tlf. 86 14 07 47 · aeldreraadet@post.tele.dk · www.aeldreraadaarhus.dk Kender du Ældrerådets hjemmeside? Klik ind på aeldreraadaarhus.dk 48 V I TA L N R . 5 O K TO B E R 2 0 1 5 JUL, NYTÅR ELLER FORÅR med dansk rejseleder STORT jule katalog Be s 70 11 4til på 7 riisrejse11 el. r.dk Nytårsrejser KRYDSTOGT BERLIN LÜBECK BERLIN Skønt flodkrydstogt på Rhinen. Vi sejler julen i møde på den smukke, romantiske del af Rhinen. Busrejse, krydstogt, lækker helpension om bord, drikkevarer til julemiddagen, dansk rejseleder og udflugter er inkluderet. Rejs d. 22/12. Hold jul i Tysklands dejlige hovedstad. Berlin præsenterer sig flot til jul med fantastisk julebelysning og hyggelige julemarkeder. Busrejse, hotel m. morgenmad, julemiddag, udflugter og dansk rejseleder er inkluderet. Rejs d. 23/12. Kom med til Nytårsfest på Holiday Inn hotel i Lübeck. Fra hotellets terrasse kan vi nyde den flotte udsigt ind over Lübeck, når nytåret skydes ind. Busrejse, hotel med halvpension, nytårsfest, udflugter og dansk rejseleder er inkluderet. Rejs d. 30/12. Ønsker man et flot og festligt nytår er Berlin den rette by at besøge. Nytårsfesten er inklusiv drikkevarer, middag og showunderholdning. Busrejse, nytårsarrangement, halvpension, udflugter og dansk rejseleder er inkluderet. Rejs d. 30/12. 3 dage. Fra kr. . . 3.695,- 4 dage. Fra kr. . . 6 dage. Fra kr. . . 6.895,- 4 dage. Fra kr. . . 3.395,- 4.495,- Hollands forårsblomster Storby til foråret PUTTEN KRYDSTOGT AMSTERDAM PARIS Forårsrejse til det blomstrende Holland. Besøg i bl.a. Amsterdam og den imponerende blomsterpark i Keukenhof. Busrejse, hotel med halvpension, udflugter og dansk rejseleder er inkluderet. Rejs 20/3, 24/3, 28/3, 4/4, 11/4, 18/4, 25/4, 2/5 el. 9/5. Oplev fra søsiden det smukke, blomstrende forår fra Amsterdam over Antwerpen med besøg i den imponerende blomsterpark Keukenhof. Inkl. busrejse, krydstogt med helpension, dansk rejseleder og udflugter. Rejs d. 9/5. Flot forårsrejse til pragtfulde Amsterdam med skønne udflugter og besøg ved byens attraktioner. Desuden udflugt til blomsterparken Keukenhof. Busrejse, godt hotel med morgenmad, udflugter og dansk rejseleder er inkluderet. Rejs fx 20/3, 28/3, 11/4, 18/4, 25/4. Oplev den herlige forårsstemning i de små snævre gader, det pulserende storbyliv på de brede boulevarder, Eiffeltårnet, Mona Lisa og aftenstemning på Montmartre. Busrejse, rejseleder, udflugter og centralt hotel er inkluderet. Rejs fx 20/3, 10/4, 24/4, 1/5, 15/5. 5 dage. Fra kr. . . . 2.895,- 5 dage. Fra kr. . . . 6.795,- 5 dage. Fra kr. . . 3.395,- 7 dage. Fra kr. . . 4.995,- Telefon 7011 4711 - www.riisrejser.dk GODT REJSESELSKAB Forbehold for trykfejl og udsolgte afgange Julerejser Frit Valg Kontakt dit lokalcenter Har du spørgsmål til dit lokalcenter – eller noget, du er utilfreds med, så kan du altid ringe, skrive eller sende en mail. Det er også på lokalcentret, du kan besøge din lokale sundhedsklinik. Det kan være, hvis du har behov for hjælp til at få doseret medicin, blodtryksmåling, øjen- og øredrypning, rådgivning om ernæring, motion og aktiviteter, demens, smerter, kredsløbssygdomme, sukkersyge, forebyggelse m.m. De 37 lokalcentre er organiseret i 9 områder. Nord VejlbyRisskov Vest Christiansbjerg HasleÅbyhøj Midtbyen Marselisborg VibyHøjbjerg Syd Du kan her se de 9 områder, som lokalcentrene hører under: Område Nord Lokalcentrene Bjørnshøj, Hjortshøj, Rosenbakken, Skæring, Sønderskovhus Sommersmindevej 2, 8250 Egå Telefon 8713 2900 omraade-Nord@mso.aarhus.dk Område Vejlby-Risskov Lokalcentrene Hørgården, Skelager, Vejlby Hørgårdsvej 17, 8240 Risskov Telefon 8713 5200 omraade-Vejlby-Risskov@mso.aarhus.dk Område Viby-Højbjerg Lokalcentrene Holme, Viby, Skåde Kongsgårdsvej 6, 8260 Viby J Telefon 8713 5000 omraade-Viby-Hoejbjerg@mso.aarhus.dk 50 V I TA L N R . 5 O K TO B E R 2 0 1 5 Område Hasle-Åbyhøj Lokalcentrene Gellerup, Toftegården, Åbygård, Hasle Rymarken 120, 8210 Aarhus V Telefon 8713 5757 omraade-Hasle-Aabyhoej@mso.aarhus.dk Område Christiansbjerg Lokalcentrene Trøjborg, Bjerggården, Abildgården, Fuglebakken Kirkegårdsvej 53, 8000 Aarhus C Telefon 8713 3200 omraade-Christiansbjerg@mso.aarhus.dk Område Midtbyen Lokalcentrene Carl Blochs Gade, Møllestien, Vestervang Grønnegade 10, 8000 Aarhus C Telefon 8713 4600 omraade-Midtbyen@mso.aarhus.dk Område Marselisborg Lokalcentrene Dalgas, Rosenvang, Marselis og Sundheds- og Kulturcenter Frederiksbjerg og Langenæs Ankersgade 21, 8000 Aarhus C Telefon 8713 4800 omraade-Marselisborg@mso.aarhus.dk Område Vest Lokalcentrene Sabro, Søholm, Næshøj, Brabrand Sundheds og Kulturcenter Havkær Mosealléen 1-3, 8381 Tilst, Telefon 8713 4700 omraade-Vest@mso.aarhus.dk Område Syd Lokalcentrene Bøgeskovhus, Eskegården, Kildevang, Koltgården, Solbjerg, Tranbjerg Skovlundgårdsvej 51, 8260 Viby J. Telefon 8713 3000 omraade-Syd@mso.aarhus.dk Frit valg Andre steder du kan kontakte: Hvis du allerede har kontakt til en borgerkonsulent, henvender du dig til vedkommende. Telefonnummer Aarhus Kommune har godkendt en række virksomheder som leverandører af pleje, praktisk hjælp, madservice og indkøb. Borgere visiteret til hjemmepleje kan udover kommunen vælge mellem tre private leverandører af pleje og praktisk hjælp. Område Nord 8713 8950 Område Vejlby - Risskov 8713 5309 Leverandører af pleje og praktisk hjælp: Område Christiansbjerg 8713 2800 Område Midtbyen 8713 3590 Område Vest 8713 4678 Område Hasle - Åbyhøj 8713 5745 ALERIS: Telefon 3078 5494 · www.aleris.dk BR SERVICE: Telefon 8657 1259 · www.brservice.dk HJEMMEHJÆLPEN AARHUS: Telefon 7020 5844 · www.hhaarhus.dk Område Marselisborg 5157 6614 Område Viby - Højbjerg 8713 5050 Leverandører af madservice: Område Syd 8713 4300 DET DANSKE MADHUS: Telefon 7070 2646 · www.detdanskemadhus.dk Administrativ Service Kan kontaktes, hvis det drejer sig om personlige hjælpemidler f.eks. støttestrømper, parykker, proteser, mv.: Administrativ Service træffes på 8713 1613 eller mail: admservice@mso.aarhus.dk Hvis du ikke har kontakt til en borgerkonsulent, eller din henvendelse drejer sig om: Handicapbiler Boligindretning BPA (borgerstyret personlig assistance) Boligansøgninger for under 65-årige Sagsbehandling for borgere, der bor på specialinstitutioner Hjælpemidler til børn Kørsel Omsorgstandpleje Skal du henvende dig til: Sundheds- og Omsorgslinjen, tlf. 8713 1600, alle hverdage kl. 8-15, E-mail: visitationen@mso.aarhus.dk Er du i tvivl om hvilket område du tilhører, kan du finde det her: www.egade.aarhuskommune.dk Borgerkonsulenten vurderer sammen med dig, hvilken hjælp du har brug for. Vurderingen tager afsæt i dine behov og ressourcer, samt hvad du vil kunne opnå med træning. Der vil også blive lagt vægt på, om du har en rask ægtefælle eller andre nærtstående, som kan hjælpe dig. Når du skal have besøg af borgerkonsulenten, er du altid velkommen til at have et familiemedlem eller en god ven med til samtalen. Det kan ofte være en god ide at have ”et par ekstra ører” med, men det er alene dit valg. Leverandører af indkøb: IPOSEN: Telefon 6966 9222 · www.iposen.dk LETKØB: Telefon 8614 5432 · 8614 0179 KØBMAND SMEDEGAARD: Telefon 8612 1269 www.k-smedegaard.dk Åben træffetid hos Jette Skive Sundheds- og omsorgsrådmand Jette Skive har åben træffetid for alle borgere en gang i kvartalet. Har du en konkret sag inden for ældre- eller sundhedsområdet, som du gerne vil drøfte med rådmanden, så kom og få en snak med hende. Kommende træffetider: 13. januar kl. 9.00-10.30 20. april kl. 9.00-10.30 24. august kl. 9.00-10.30 16. november kl. 9.00-10.30 Træffetiderne foregår på Jette Skives kontor på: Rådhuset, 4. sal, værelse 467, Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C. For at undgå, at nogen går forgæves, bedes interesserede ringe god tid i forvejen på tlf. 8940 6501 og aftale tidspunkt samt oplyse, hvad de gerne vil snakke med rådmanden om. V I TA L N R . 5 O K TO B E R 2 0 1 5 51 Førtidspensionister Om hvordan en sommerfugl fik kræfter til at bruge sine vinger TeksT: Kirsten Pierobon FoTo: Lisbeth nygaard Pedersen Efter mange års kamp med en svær psykisk lidelse har Shirley nu fået sin egen lejlighed, sit ønskejob og skriver bøger i sin fritid. For 34 år siden blev shirley født med en hjerneskade, som medførte nedsat hø relse, en mindre hjertefejl og natte blindhed. hun havde allerede som barn psykiske problemer og blev undersøgt på børnepsykiatrisk afdeling første gang da hun var 7 år. som 19 årig blev hun anbragt på en ung domsinstitution. hun fik diagnosen personlighedsforstyrrelse af typen bor derline. de næste 1012 år røg hun ind og ud af psykiatriske afdelinger og insti tutioner for svært sindslidende. shirley hørte stemmer, havde hallucinationer og forsøgte flere gange at tage sit eget 52 V I TA L N R . 5 O K TO B E R 2 0 1 5 liv. som 22 årig blev hun tilkendt førtidspension, da hun overhovedet ikke kunne klare en almindelig hverdag på egen hånd og slet ikke nogen form for arbejde. En behandler ændrede alt gennem alle disse år har shirley levet i et helvede og ikke rigtig følt, at hun blev forstået. hun boede en årrække på den psykiatriske døgninstitution Katrine bjergcentret. i 2007 fik beboerne besked om, at stedet skulle lukkes, hvorefter hun gik helt i sort. hun blev da henvist til behandling hos en psykolog på Psykiatrisk hospital i risskov. nu fik shirley en behandler, som hun følte forstod hende. Psykolog en mente, at shirley slet ikke led af per sonlighedsforstyrrelse, men af organ isk hallucinose som en følge af den hjerneskade, hun fik under fødslen. Psykologens vurdering førte til, at shir ley kom i en anden form for medicinsk behandling, ligesom hun forsatte be handlingsforløbet ved psykologen de næste 4 år. ”Jeg er nede på bunden”, sagde hun ”så klatr op til overfladen”, hviskede han ”Jeg er halvvejs, men magter ikke mere – Jeg kan ikke se dig mere – fem minutter længere nede er ensomheden” ”Men du er en sommerfugl”, sagde han ”hvorfor bruger du ikke dine vinger” Fra digtsamlingen ”Lyde under vand” af Shirley Ankerstjerne I egen lejlighed shirley kunne endelig flytte i egen lej lighed i 2012, og da hun efter den nye be handling havde fået det meget bedre, fik hun også energi og lyst til at udrette noget. hun fik overskud til at komme ud blandt andre mennesker og væk fra en hverdag, der kredsede om sygdom. hun har været ude i forskellige virksom hedspraktikker uden helt at finde sin rette hylde. shirley har altid haft lyst til at lære nyt. hun har arbejdet meget på sin computer, interesseret sig for at lave hjemmesider og skrevet både digte og prosa. Job på Litteraturcentret så en dag siger hendes gode ven, søren, til hende ” du skal da ha’ et job på Lit teraturcentret, shirley. det er lige dig ”. som sagt, så gjort. shirley startede i praktik på aarhus Litteraturcenter på godsbanen og er nu i job med løntilskud som projektmedarbejder 10 timer om ugen. hun laver blandt andet plakater og brochurer og lægger nyheder og pres semeddelelser på hjemmesiden. hun har selv lært sig at bruge de komplicere de computerprogrammer, som hun bru ger til tekst og billedbehandlingen. shirley får udbetalt ca. 1000 kr. om må neden efter skat oveni sin pension, og hun får stadig den samme boligstøtte. Fakta om arbejde og førtidspension Forfatter med egen virksomhed Almindeligt arbejde shirley elsker sit job, nyder at udrette noget, der giver mening og er også glad for de 1000 kr. ekstra om måneden. sin fritid bruger shirley på at skrive bøger. hun har blandt andet udgivet børne bogen ”Fantasia & andre historier” og digtsamlingen ”Lyde under vand”, som netop er udkommet i en udvidet udgave med 14 nye digte. bøgerne sætter hun selv op til tryk og udgivelse på onlinefor lag som bod (books on demand) og saxo.com. hun laver desuden hjemme sider for private og mindre firmaer. du må gerne arbejde mens du er førtidspensionist. din indtægt kan betyde noget for hvor meget pension du får udbetalt. din pen sion kan sættes i stå i en periode, hvor du arbejder og tjener nok til at forsørge dig selv. selv om shirley har fået det godt og kla rer sig helt uden bostøtte, har hun sta dig dage, hvor hun græder fra morgen til aften, dage hvor hun ikke er i stand til at tage på arbejde, og dage hvor hun ikke magter helt almindelige gøremål. Job med løntilskud – tidligere kaldet skånejob i et job med løntilskud arbejder du det antal timer om ugen, som du kan klare, og som du aftaler med arbejdsgiveren. du kan selv finde en arbejdsgiver, eller du kan få hjælp til det på jobcentret. Fleksjob hvis du er i fleksjob kan du ikke samtidig få førtidspension. din pension bliver sat i stå, mens du er i fleksjob. Læs mere på www.aarhus.dk V I TA L N R . 5 O K TO B E R 2 0 1 5 53 Nyt fra Kommunen Alle har ret til en bisidder Med en bisidder er det lettere at få stillet alle spørgsmålene og forstå alle svarene Hvor bliver mit nye kørekort af…? Når du skal have fornyet dit kørekort, kan der være flere årsager til, at sagsbehandlingen tager lidt længere tid, end du forventer. Hvis du ønsker at forny dit kørekort, når du er mellem 70 og 75 år, behøver du som udgangspunkt ikke at have en lægeattest med. Her henvender du dig blot hos Borgerservice eller NemBS på udvalgte lokalbiblioteker med et nyt billede, og der vil efterfølgende blive bestilt et nyt kørekort. Du skal have lægeattest med, hvis du skal have fornyet til kategori 2 (erhverv, bus og lastbil), hvis du har et tidsbegrænset kørekort, eller hvis du er blevet 75 år. Hvis din læge har gjort bemærkninger i din lægeattest, skal sagen sendes videre til Midt og Vestjyllands politi, hvor sagsbehandlingstiden varierer meget. I nogle tilfælde skal embedslægen involveres, hvilket yderligere forlænger sagsbehandlingen. Borgerservice i kommunen har ingen indflydelse på sagsbehandlingstiden efter at sagen er sendt videre. Mens du venter på at få din ansøgning behandlet, vil du få udleveret et midlertidigt kørekort. Du kan læse mere om kørekort og reglerne for kørekort på borger.dk Har du spørgsmål til processen, kan du også henvende dig til Borgerservice på telefon 89 40 22 22. ’Hvad var det nu min sagsbehandler sagde?’ ’Har jeg udfyldt de papirer jeg skal?’ ’Nu glemte jeg igen at spørge lægen om noget.’ Det kan være svært at få hold på alle detaljerne i de samtaler, som har betydning for vores hverdag. Derfor kan det mange gange være en god hjælp at have en bisidder med, når man for eksempel skal møde offentlige myndigheder, visitator, læge, banken eller advokaten. Alle har ret til at tage en bisidder med til et møde. Bisidderen kan være en ven eller pårørende, men det kan også være en frivillig bisidder. De frivillige bisiddere er mennesker med overskud og livserfaring. De har været på kursus i at hjælpe som bisidder og er upartiske over for dig og din sag. I Aarhus Kommune tilbyder lokalcentrenes brugerråd og Ældre Sagen gratis bisidderhjælp til alle borgere. Sundhed og Omsorg og Ældre Sagen har lavet en pjece, der fortæller om bisidderordningen og om, hvordan du kommer i kontakt med en frivillig bisidder. Du kan få folderen hos Ældre Sagen eller på lokalcentrene, eller du kan se den på Aarhus Kommunes hjemmeside www.aarhus.dk – skriv ”bisidder” i søgefeltet. 54 V I TA L N R . 5 O K TO B E R 2 0 1 5 Koncert på Rådhuset med Dario Campeotto og Aarhus Jazz Orchestra Onsdag den 25. november – kl 14.00 – 16.00 Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune inviterer til koncert, når den populære sanger Dario Campeotto indtager Rådhushallen sammen med byens store bigband – Aarhus Jazz Orchestra. Eftermiddagen starter med kaffe, kage og hyggeligt samvær i Rådhushallens foyer, inden rådmand for Sundhed og Omsorg Jette Skive byder velkommen. PROGRAM: Kl. 14.00 – 15.00: Kaffe og kage i Rådhushallens foyer og velkomst ved rådmand Jette Skive Kl. 15.00 – 16.00: Koncert med Dario Campeotto og Aarhus Jazz Orchestra Koncerten er gratis – tilmelding på tlf. 41 85 94 95 mellem kl. 9.00 -12.00 på hverdage senest onsdag d. 4. november 2015. Er du førtidspensionist? Og har du lyst til at arbejde? Vi skaber og fastholder kontakten mellem arbejdssøger og arbejdsplads gennem opkvalificerings- og etableringsforløbet. Vores målgruppe er førtidspensionister med et følsomt sind og ressourcer til at varetage et meningsfuldt og nyttigt arbejde. Vi bistår gennem vejledning, opkvalificering og praktik - enten med løntilskud eller på ordinære vilkår. Vi følger forløbet tæt hele vejen, har løbende tæt kontakt til arbejdspladsen og arbejdssøgeren og står til enhver tid til disposition med råd og vejledning. Jobbanken formidler “godt, meningsfyldt arbejde til mennesker med et følsomt og skrøbeligt sind Fhv. statsminister Poul Nyrup Rasmussen V I TA L N R . 5 O K TO B E R 2 0 1 5 Revalgade 1 | Århus C | T: 86213064 | E: post@job-banken.nu | www.job-banken.nu - vejen videre 55 Nyt fra Kommunen Frivillighuset flytter Frivillighuset i Skt. Pauls Gade har med sine 40 forskellige foreninger i mange år være omdrejningspunkt for et rigt aktivitetsliv for seniorer i Aarhus med tilbud om alt fra computer-kurser til motion. I sommer blev Frivillighuset opsagt af dets udlejer, der havde andre planer for bygningen. Husets foreninger ønskede fortsat at have fælles tag over hovedet, da det giver god mulighed for samarbejde og synergi. Forskellige løsningsforslag har været på bordet, og missionen er lykkedes: Fra 1. april 2016 flytter husets samlede aktiviteter til Lokalcenter Trøjborg på Kirkegårdsvej 53. ”Vi er overraskede, lettede og glade for, at der er fundet nye lokaler. Vi havde nok ikke forventet, at kommunen BORGERMÆGLER Aarhus Kommune har etableret en ekstern borgermægler ville finde et sted, hvor vi kunne rykke hen samlet, men løsningen på Trøjborg er fantastisk,” siger H.C. Vartenberg, bestyrelsesformand i Frivillighuset, mens rådmand for Sundhed og Omsorg Jette Skive både er begejstret for løsningen og for potentialet for lokalcentret: ”Så mange brugere af huset kommer til at øge aktiviteten på Trøjborg betragteligt. Det kan smitte af på områdets beboere, unge som gamle. Vi får mulighed for at skabe fremtidens lokalcenter, hvor aktive seniorer blander sig i endnu højere grad i skabelse af aktiviteter på tværs af generationer.” Læs mere om Frivillighuset, aktiviteter og flytning på paulsgade.dk Borgermægleren kan hjælpe med at skabe en bedre dialog mellem borger og kommune, hvis der er behov for det. Hvis du oplever, at det er svært at få nogen i kommunen til at forstå, hvad der er vigtigt for dig, kan borgermægleren måske være en mulighed for dig. Borgermægleren er uafhængig og neutral. Alle borgere i Aarhus Kommune kan gratis kontakte borgermægleren. Læs mere om Borgermægleren på www.aarhus.dk/borgermægler eller ring på 3058 3502. AppsCaféen kommer rundt i hele Aarhus For mange kan simple apps til smartphones og tablets gøre en stor forskel i hverdagen. Det kan være som hjælp til alt fra at finde vej, huske på aftaler og få læst beskeder højt. Mulighederne er mange. For at hjælpe dig med at finde vej i de talrige apps, der findes, afholder Aarhus Kommune hver uge AppsCafé på udvalgte lokalcentre i byens ni lokalområder. På AppsCaféerne kan du både som borger og medarbejder i Aarhus Kommune får vejledning i, hvordan du får mere gavn og glæde af din smartphone eller tablet i 56 V I TA L N R . 5 O K TO B E R 2 0 1 5 hverdagen. Vi tager altid afsæt i, hvad du har brug for, og hvad du gerne vil blive bedre til. Og støder du på nye udfordringer derhjemme, efter du har været i AppsCafé, så er der altid en AppsCafé ugen efter igen. Der er ingen tilmelding, og AppsCaféen er gratis og åben for alle, der bor i Aarhus Kommune. Se hvornår der er AppsCafé i nærheden af dig på aarhus.dk/appscafe På vital.dk kan du læse tidligere omtale af AppsCafé. Carsten Sommer Brugerrådsvalg den 5. november klinisk tandtekniker Tre lokalcentre holder kampvalg, mens der er fredsvalg 31 steder Torsdag den 5. november vælges der brugerråd på de aarhusianske lokalcentre. Forud for valget har der været holdt opstillingsmøder, hvor kandidaterne er blevet valgt. Ved tre lokalcentre har det ikke været muligt at opstille kandidater nok, hvorfor der ikke holdes valg. Det er på lokalcentrene Trøjborg, Rosenvang og Marselis. På 31 lokalcentre er der opstillet det antal kandidater, der passer til et brugerråd, og der holdes derfor fredsvalg. På tre lokalcentre – Bjerggården, Møllestien og Kildevang, er der kandidater nok til, at der holdes kampvalg. Valgstederne holder åbent fra kl. 10 – 17. Både her og på de steder, hvor der holdes fredsvalg, markeres dagen med valgstemning i caféerne, hvor der ved frokosttid serveres en særlig valgmenu – som regel gule ærter og valgflæsk. Lang tradition Der vælges brugerråd ved lokalcentrene hvert andet år. I Aarhus Kommune er der en lang tradition for at give borgerne indflydelse på lokalcentrene gennem demokratisk valgte brugerråd. De første brugerråd opstod i midten af 1980’erne, og i dag er der brugerråd ved næsten alle lokalcentre. Brugerrådene har indflydelse på lokalcentrenes aktiviteter og daglige drift, og kan i øvrigt give deres besyv med omkring alt, hvad der foregår i lokalområdet. Alle borgere over 60 år og førtidspensionister kan stille op til brugerrådsvalget og har stemmeret. Det sker som udgangspunkt ved lokalcentret i det område, man bor i. Kend din by Harald Jensens Plads 17 8000 Århus C. Brug for ny tandprotese eller bare en opdatering af din nuværende ? * Vi fremstiller alle typer tandproteser * & udfører reparationer * Her er gode adgangsforhold * & fri parkering * Forhør om dine tilskudsmuligheder tlf. 86 12 14 82 åben fra kl. 9 * Bedst efter telefonisk aftale Hverdagsmad hjem til dig Vil du gerne være fri for at lave mad nogle dage om ugen? - eller Fra side 5 Denne gang var vi i den sydlige bydel med nogle kendte og mindre kendte perler: 1. Forstbotanisk Have Er et åndehul mellem Marselisborg Slot og væddeløbsbanen. Her er fred og ro og ikke mindst træer og buske, som er samlet fra hele verden. 2. Mindeparken Byder på masser af muligheder for motion – for eksempel sammen med børnebørnene eller ved de udendørs fitness-redskaber. 3. Marselisborg Slotspark Når dronningen eller hendes familie ikke bor på slottet, er haven åben for alle. I den velholdte park findes en række skulpturer, hvoraf nogle er udført af Prins Henrik. Er du visiteret til en madordning gennem din kommune? Det Danske Madhus laver god, velsmagende og hjemmelavet mad til alle. Vi bruger primært danske råvarer og sammensætter menukortet efter årstiden. Vi ved, at det er en tillidssag og en stor beslutning hvem, der skal lave din mad. Du kan prøve vores mad helt gratis, hvis du er visiteret gennem kommunen - og derefter tage beslutningen. Ring til os på tlf. 7070 2646 og hør mere! 4. Marselisborgskovene Er en perle, hvor der kan motioneres både på cykel og til fods, og så indbyder vandet både til vinterbadning og ture i robåd eller kajak. Det Danske 5. Stadionsøerne I den lille skov er der gode muligheder for vandreture, og det er oven i købet tilladt at fiske i søerne. – Hverdagsmad hjem til dig Læs mere om os på www.detdanskemadhus.dk V I TA L N R . 5 O K TO B E R 2 0 1 5 57 Nyt fra Kommunen Kommunen sparer – rammer det mig? I september indgik et flertal i byrådet forlig om budgettet for 2016. Til trods for et generelt sparekrav i kommunen, blev der afsat flere penge til både den varme mad, mere rengøring og flere aktiviteter. Regeringens sparekrav til kommunerne må ikke gå ud over de borgernære services,” lød opfordringen fra rådmand for Sundhed og Omsorg Jette Skive. Og efter budgetforhandlinger kunne rådmanden glæde sig over, at det med forliget blev muligt at give både mad og rengøring hos borgere i eget hjem et løft, ligesom der blev sat penge af til flere atriumgårde og vinterhaver i plejeboligerne. Varm mad og mere rengøring Varm mad tilberedt på det enkelte plejehjem er tæt på at være en realitet i hele kommunen, og med budgetforliget får også borgere i egen bolig mulighed for igen at få leveret et varmt måltid mad – en mulighed, der ophørte, da den hidtidige udbyder trak sig fra kontrakten tidligere på året. Samtidig får borgere med visiteret rengøring mulighed for fremover at vælge, om de vil have gjort rent hver anden eller hver tredje uge. For de borgere, der i dag har en rengøringshjælp, der svarer til 45 minutter hver tredje uge, vil der fremover være mulighed for at vælge mellem 40 minutters rengøring hver anden uge eller 60 minutters rengøring hver tredje uge. Velfærd ved hjælp af teknologi Med budgetforliget fik også kommunens arbejde med at indføre teknologi, der øger borgernes livskvalitet, et væsentligt løft. Velfærdsteknologi er teknologi, der gør det muligt, til trods for hæmmet bevægelse og styrke, selv at klare for eksempel toiletbesøg, at komme ud af sengen og at kunne komme rundt ved egen hjælp. ”Det vigtigste for mig er den tryghed og frihed, vi kan være med til at give borgerne ved hjælp af teknologien. 58 V I TA L N R . 5 O K TO B E R 2 0 1 5 Hvordan smager den såkaldte ’ældremad’ egentlig? I Aarhus Festuge stillede både medier og menigmand skarpt på maden. En håndfuld plejehjemskøkkener dystede i en tv-transmitteret konkurrence, og i en streetfood-bod på Officerspladsen langede personale fra plejehjemmet Koltgårdens køkken karbonader over disken – og kunne melde om udsolgt inden dagen var omme. Med budgetforliget for 2016 fortsætter fokusset på den gode mad. Men det er fint, at teknologien samtidig er med til at spare både penge og tid for personalet - penge og tid, som så kan blive brugt på andre gode formål for de ældre,” siger Jette Skive. sorg, og rådmand Jette Skive udtalte efter forhandlingerne, at de vil komme borgerne til gode i form af ”øget bemanding, mere liv i plejeboligerne og forebyggelse af ensomhed.” Hvad blev der af ældremilliarden? Besparelser på administration Regeringen tildelte tidligere på året kommunerne en såkaldt ’ældremilliard’. I Aarhus lyder den konkrete andel for 2016 på 45,1 millioner kroner, og også disse penge indgik i forhandlingerne i byrådet. Forligspartierne valgte at tildele pengene til Sundhed og Om- Kommunens ældreområde går dog ikke fri af besparelser, men Jette Skive forventer at finde løsninger for det kommende år, der rammer borgerne så lidt som muligt – for eksempel i administration og gennem effektiviseringer. Pssst… Hvordan velfærdsteknologi er med til at øge livskvaliteten, som vi nævner i teksten her på siden, kan du læse mere om i artiklerne ’Selvhjulpen er velhjulpen’ og Selvstændighed i stedet for lykkepiller’, som du finder på vores nye hjemmeside vital.dk vital.d k ANNONCE Jeg sov mig til et bedre liv Ann og Kenneth Knochenhauer har fået en ny og bedre hverdag uden smerter og muskelkramper!! A nn, 63 år, lever i dag et aktivt liv. Hun går daglige gåture med hunden og bruger meget tid på havearbejde. Men sådan har det ikke altid været. I en alder af bare 62 år, satte store knæsmerter til sidst en stopper for hendes job som sygeplejerske. Desuden medførte de mange smerter og muskelkramper en rigtig dårlig søvn og som naturlig følge: dårligt humør, med lange dage uden energi! Smerter og muskelkramper ”Jeg plejede at være meget øm og træt i mine ben om morgenen, hvorimod jeg i dag nærmest hopper ud af sengen”, ler Ann. Smerter og muskelkramper er nu fortid, og den gode nattesøvn er tilbage. Ann beretter med munter stemme, at efter Ring på tlf. blot 4-5 nætter på hendes nye VelloFlex madras fik hun hurtig og effektiv smertelindring. Ny hverdag Ann’s hverdag er i dag blevet væsentlig forbedret uden hun er præget af smerter og træthed. Førhen kunne alene det, at komme i bad og i tøjet om morgenen være et større projekt. ”Nu går alting jo meget bedre, da jeg kan strække, bøje og bruge hele kroppen uden gener” fortæller Ann smilende. ”Selv en sund joggetur bliver det til i ny og næ og lange gåture med vores hund Buster, er igen blevet en fornøjelse”. mand Kenneth til at prøve madrassen. ”Selv min mands kolde og følelsesløse fødder har fået varmen igen”. Kenneth var som udgangspunkt noget skeptisk overfor magnetterapeutisk behandling, men måtte sande at det rent faktisk havde en positiv effekt på ham også. ”Jeg er ikke i tvivl om at VelloFlex magnetterapi har en positiv effekt ”Selv min mands kolde og følelsesløse fødder har fået varmen igen” Bedre blodcirkulation Ann havde svært ved at skjule sin begejstring, så hun GØR EN POSITIV FORSKEL! opfordrede VelloFlex’s højkvalitetsmadrasser er udsin ”Magnetfelter genopretter energien og påvirker kroppen positiv. Vores celler kommunikerer elektromagnetisk, og magnetfelter styrker vævene og forbedrer ilttilførslen. Magnetfelter har god virkning på gigt, kredsløb, smerter i muskler/led og søvnforstyrrelser”. Citat, Carsten Vagn-Hansen, Læge på blodcirkulationen – jeg kan varmt anbefale de som døjer med muskel- og ledsmerter en VelloFlex madras”. VelloFlex Madras fra kr. 1.248,- flere model ler SUND SØVN viklet til dig som har brug for at optimere din søvn og naturlige restitutionsproces. De forskellige modeller er tilpasset ethvert behov, men fælles for dem alle er, at de er indsyet med magnetterapeutisk behandling til smertelindring, kramper og ubehag. Herved får man et 2-i-1 produkt for en optimeret søvn og bedre velvære. FRAGTFRI I DANMARK GRATIS BROCHURE OM MAGNETTERAPI TIL SMERTELINDRING! BESTIL DEN IDAG 75 21 11 10 eller bestil på: www.vello.dk Modelfoto Lægens ord: Medlem af Landsforeningen af Kliniske Tandteknikere i Danmark Vil du have tænder hele livet ... du skal ikke gå tandløs! Har du mistet én eller flere naturlige tænder? RixTANDteknik er specialist i fremstilling af alle typer tandproteser, som fremstilles på eget laboratorium – dette er din garanti for professionel og individuel vejledning – og det til yderst rimelige priser. Er du pensionist kan du få op til 85% tilskud til tandprotesen. Vi hjælper dig med ansøgningen til kommunen. Finansiering tilbydes – uden renter og gebyrer. Du kan vælge at fordele udgiften over en kortere eller længere periode – små afdrag. Kontakt klinikken for gratis og uforpligtende konsultation. Har du behov for konsultation i hjemmet, kommer vi gerne til dig. w w w. R i x TA N D t e k n i k . d k AARHUS: ODDER: Behandling i hjemmet ... det kan sagtens lade sig gøre! 86 19 94 88 Tlf. 86 54 38 37 Frederiksgade 74 A , Tlf. Holsteinsgade 15 C,
© Copyright 2024