1. No category

Tema
DEN KOMBINEREDE
UNGDOMSUDDANNELSE
Efter en usikker start er skoler og lærere ved at finde
deres ben, men KUU kan være en usikker forretning
UDDANNELSESBLADET
#07 2015
Vil du vide noget om dine elevers fortid
eller give dem en ny chance?
Er 93 procent det naturlige tal?
Interview med den nye undervisningsminister
Relations
– grundbog til avu
Talking
grammar
Udgivelsen er opdelt i emnerne:
• Manners and Respect
• Children and Parents
• Singles and Couples
Lisbeth Jacobsen
• Friends and Bullies.
iBog®
I iBogsversionen er teksterne
suppleret af oplæsninger ved
native speakers og opgaver til
træning af læse­ og kommuni­
kationsstrategier, skriftlighed og
mundtlig præsentation.
relations.systime.dk
1 og 2
Licenspriser fra kr. 15,­
Bog
208 sider | Kr. 210,­
Nu
Talking Grammar giver en kort­
fattet, lettilgængelig præsenta­
tion af den engelske grammatik.
Som en unik tilgang giver for­
fatteren en mundtlig gennem­
gang af reglerne via tavlecasts.
Eleverne kan således se og høre
de grammatiske regler blive gen­
nemgået, til stor gavn for især de
læsesvage elever.
Til alle grammatiske emner er
der niveauopdelte interaktive
opgaver.
Berliner
Leben
Desuden er der mange inter­
aktive opgaver til træning af
ordforråd og grammatik.
Udgivelserne træner via korte
tekster, grammatik, oplæsninger
ved native speakers, øvelser og
interaktive opgaver en grundlæg­
gende kompetence på tysk. Tek­
sterne spænder i sværhedsgrad
fra niveau F til D.
Berliner Leben 1 handler om unge
menneskers hverdag, fx skole,
musik og fritid.
Se priser og licenser på shop.systime.dk
Læs systime.dk | Ring 70 12 11 00 | Skriv systime@systime.dk | Deltag lab.systime.dk
Henvender dig til niveau
og
så
G og D.
so
Lisbeth Jacobsen
iBog®
tg.systime.dk
Licenspriser fra kr. 18,­
Bog
135 sider | Kr. 150,­ ex moms
Køb 100 stk. for kr. 120,- pr. stk.
Berliner Leben 2 handler om
politik, fodbold, muren, hverdags­
fortællinger m.m.
Elke Meierjohann
iBog®
berlinerleben.systime.dk
Licenspriser fra kr. 20,­
m
tr
yk
tb
og
13
KORT NYT
Så mange - eller få - medlemmer af Uddannelsesforbundet har valgt at få overført deres pensionsopsparing fra PFA til Lærernes Pension.
De medlemmer, der har deres overenskomstmæssige pensionsordning i PFA, kunne frem til 30. september i år vælge at få ordningen overført til Lærernes Pension fra
1. januar 2016.
af Lucas V. Engell
Helle Thorning
i global skolekommission
Tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) er sammen med en række
andre forhenværende statsledere og regeringschefer udpeget som medlem af en
ny kommission, der skal arbejde for, at flere unge verden over får en uddannelse.
Kommissionen med navnet International Commission on Financing Global Education Opportunity har den tidligere britiske premierminister Gordon
Brown som formand, og første møde blev holdt 29. september i forbindelse med
FN's Generalforsamling i New York.
Kommissionen skal finde nye måder at finansiere uddannelser globalt, og
den skal i september 2016 aflevere en rapport til FN's generalsekretær Ban Kimoon med anbefalinger til, hvordan uddannelse over de næste 15-20 år kan føre
til øget økonomisk vækst og bedre global sikkerhed.
Helle Thorning-Schmidt kommer i selskab med blandt andre fem tidligere
præsidenter og regeringsledere samt tre nobelprismodtagere.
Danmarks Læringsfestival
samler hele uddannelsessektoren om det nyeste inden for it og læring. Der er nyt for både grundskole, ungdomsuddannelser og voksenuddannelser.
Et stort tema for festivalen i 2016 er det 21. århundredes kompetencer, og den finder sted den 15. og 16. marts 2016 i Bella Center. Arrangører: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling i samarbejde med Center for Undervisningsmidler i Danmark.
På festivalen uddeler undervisningsministeren også Undervisningsmiddelprisen, som Uddannelsesbladet sponserer sammen med magasinerne Folkeskolen, Gymnasieskolen og Frie Skoler. Prisen gives til et undervisningsmiddel af bemærkelsesværdig høj kvalitet beregnet
til undervisning i grundskole, ungdomsuddannelser eller voksenundervisning i Danmark. I år er ansøgningsfristen den 6. november 2015.
Læs mere på uvm.dk
15 MIO. KR.
Følg finansloven
puttede undervisningsministeriet i en pulje, der i september blev tildelt erhvervsskolerne til deres arbejde med at forbedre det
faglige og sociale miljø på erhvervsuddannelserne, herunder at bringe motion og
bevægelse ind i undervisningen. Puljen er
en del af eud-reformen.
Regeringens finanslovsforslag lægger op til besparelser på to procent om året
i de næste fire år på alle uddannelsesinstitutioner. Det betyde, at skolerne skal
spare millioner allerede næste år, hvis forslaget bliver til lov.
Partierne forhandler i løbet af november, og Uddannelsesbladet følger forhandlingerne. Du kan i løbet af den næste måned læse mere om, hvad finansloven kommer til at betyde for din skoleform på www.uddannelsesforbundet.dk
eller ved at følge Uddannelsesforbundet på Facebook.
UDDANNELSESBLADET 07 / 2015 3
NOVEMBER 2015
mener:
VI ØNSKER ET NYT OG BEDRE DAGPENGESYSTEM
- UDEN KARENSDAGE!
UDDANNELSESFORBUNDET MENER, AT der er mange
Af Børge
Pedersen,
næstformand
i Uddannelsesforbundet
gode takter i Dagpengekommissionens længe ventede forslag til et nyt dagpengesystem. Men der er
dele af forslaget, som vi må tage klart afstand fra.
Det er helt afgørende for Uddannelsesforbundet,
at det bliver lettere for vore medlemmer at optjene
og genoptjene ret til dagpenge og at fastholde denne
ret. Og at det for vore ledige medlemmer bliver lettere at forlænge dagpengeperioden gennem en mere
fleksibel genoptjening.
Med kommissionens egne ord forfølger man tre
overordnede mål. Det ene er at skabe tryghed for den
enkelte forsikrede ledige. Det andet er at øge fleksibiliteten, så det i højere grad end i dag understøtter
ledige i at tage alle typer af job. Det tredje er, at modernisere dagpengesystemet, så det bliver enklere,
mere gennemskueligt og lettere at administrere.
UDDANNELSESFORBUNDET HILSER DET velkommen,
at der skabes større tryghed. Siden dagpengeforliget
i 2010, hvor dagpengeperioden blev halveret fra fire
til to år, har det været usikkert for den enkelte ledige,
om man risikerede at være blandt de mange tusinder, der faldt ud af systemet. Vi har sammen med akasserne gjort, hvad vi kunne for at råbe politikerne
op og få fjernet de helt urimelige og utilsigtede virkninger af dette dagpengeforlig.
Ligeledes hilser Uddannelsesforbundet det velkommen, at der kommer en mere fleksibel genoptjening, der betyder, at den ledige opnår retten til at forlænge dagpengeperioden i op til yderligere et år. Det
er godt, at også helt korte beskæftigelser - som for eksempel vikariater i få timer eller dage – tæller med i
genoptjeningen, og at reglerne for beregning af dagpengesatsen ændres, så man ikke nødvendigvis ryger på en lavere dagpengesats, blot fordi man har haft
en kortere beskæftigelse til lavere løn end tidligere.
klart
afstand fra kommissionens forslag om karensdage.
Tanken er, at den ledige skal tilskyndes til at tage kortere beskæftigelse i ledighedsperioder, så man udskyder karensdagene. Men karensdage bringer ikke nogen ledig i arbejde. Og det er dybt urimeligt, at de ledige, der har sværest ved at finde arbejde, skal betale
for forbedringer andre steder i dagpengesystemet.
DERIMOD TAGER UDDANNELSESFORBUNDET
stå ved deres ansvar og lave et
anstændigt dagpengesystem, som retter op på de
fejl, de lavede i 2010, og som medførte, at titusinder
er faldet ud af dagpengesystemet.
Det var en katastrofe for den enkelte ledige, men
det var også en bombe under dagpengesystemet, som
skulle sikre, at så mange som muligt bevarede en tæt
tilknytning til arbejdsmarkedet, så de var klar til
at tage jobbene, når der igen blev brug for mere arbejdskraft. Fleksibilitet og tryghed - flexicurity - er
et grundlag for den danske model.
POLITIKERNE MÅ NU
kraftigt
opfordre politikerne fra blandt andre SF og Dansk
Folkeparti, som under valgkampen var villige til at
finde de ekstra penge til dagpengesystemet, og ikke
mindst politikerne fra Socialdemokraterne, som nu
siger det samme, til at stå ved deres løfter, så vi kan få
et nyt og bedre dagpengesystem. Uden karensdage! •
UDDANNELSESFORBUNDET SK AL DERFOR
UDDANNELSESFORBUNDET
Nørre Farimagsgade 15, 1364 København K, tlf. 7070 2722, info@uddannelsesforbundet.dk, www.uddannelsesforbundet.dk. Telefontid: mandag-torsdag kl. 9.00-12.00 og 12.30-15.30, fredag kl. 9.30-12.00. Formand: Hanne Pon­toppidan. Næstformand: Børge Pedersen. Sekretariatschef:
Birgitte Johansen.
UDDANNELSESBLADET
Redaktion: ansv. redaktør Lucas V. Engell (DJ), journalist Dorthe Plechinger (DJ), journalist Marie Begtrup (DJ), journalist Marie
Dissing Sandahl (DJ). Henvendelser til redaktionen: Uddannelsesbladet, Nørre Farimagsgade 15, 1364 ­K øbenhavn K, tlf. 7070 2722,
blad@uddannelsesforbundet.dk. Design, produktion og tryk: Datagraf. Svanemærket trykkeri, licens 541-166. Annoncer: Allan Christensen,
AC Annoncer, tlf. 8628 0315, ac@ac-annoncer.dk. Annoncepriser, udgivelsesplan, deadlines mv. se www.uddannelsesforbundet.dk. Oplag 11.013.
Kontrolleret af Specialmediernes Oplagskontrol.
Abonnement: Marianne Jørgensen, maj@uddannelsesforbundet.dk, tlf. 7070 2722.
indhold
08
Hvor meget taler
du om dem?
UDDANNELSESBLADET #07 2015
06ARBEJDSMILJØ:
Bestyrelsen på Svendborg Erhvervsskole
vil lytte mere til lærerne
08 BAGGRUNDSVIDEN
08Skal man som lærer kende sine elevers fortid?
10
Meningerne er delte - også på det enkelte lærerværelse
Undervisere skal altid være lidt i tvivl
TEMA: Den kombinerede ungdomsuddannelse
En usikker forretning
14 Hvor er KUU lige nu?
18Efter turbulent start er det ved at køre
på Elsesminde Odense Produktions-Højskole
22 Elever troede, det var noget andet
24 En del ledige pladser
12
12
18
26 FORSKNING:
Når frafald er en succes
30 PAUSEN
32INTERVIEW med Danmarks nye undervisningsminister
36UDVIKLING:
Det giver mening at efteruddanne lærere og ledere sammen
39 LÆSERBREVE
32
40 NYE BØGER & ANMELDELSER
45 STILLINGER
46INTERVIEW med professor emeritus om
at ændre det psykiske arbejdsmiljø
46
FORSIDEFOTO: HUNG TIEN VU
SVENDBORG ERHVERVSSKOLE:
BESTYRELSEN VIL LYTTE
MERE TIL LÆRERNE
Problemer med lærernes arbejdsmiljø har ført til fyring af direktøren
på Svendborg Erhvervsskole. Problemerne skyldes blandt andet, at
ledelsen og bestyrelsen har haft for travlt med at implementere fuld
tilstedeværelse for lærerne. Nu vil bestyrelsen lytte mere.
AF MIKKEL KAMP
OPSIGELSER BLANDT LÆRERNE. Direktø-
ren arbejder ikke længere på skolen, og nu
skal ledelsen til at lytte mere til lærerne.
Sådan lyder nogle af konsekvenserne af,
at lærerne på Svendborg Erhvervsskole
gennem længere tid har haft store problemer med arbejdsmiljøet. Det har ført
til, at lærere er gået ned med stress, og en
stor del af lærerstaben er blevet udskiftet.
Problemerne skyldes blandt andet, at ledelsen har haft travlt med at implementere arbejdstidsregler, der kræver fuld tilstedeværelse af lærerne, vurderer bestyrelsesformanden.
- I virkeligheden tror jeg, at problemerne i Svendborg meget er de samme
som på mange andre erhvervsskoler. Det
var et stort skifte med OK 13, hvor man gik
fra et miljø, hvor man i grove træk kunne
komme og gå, til nu at have tæt på fuld tilstedeværelse. Vi må erkende, at det har
været en større omvæltning, end vi troede på daværende tidspunkt, siger Finn
Boye Rasmussen, der er formand for bestyrelsen på Svendborg Erhvervsskole.
Bestyrelsen har dog lært af processen og vil derfor fremover lytte mere til
medarbejderne.
- Når man oplever så stort et skifte i sit
arbejdsliv, har man brug for dialog hele tiden. Vi fik sat processen hurtigt i gang, og
det kunne nok være gjort anderledes. Vi
kan spørge os selv, om det var det rigtige
tempo, og det var det måske ikke, konstaterer bestyrelsesformanden.
6 UDDANNELSESBLADET 07 / 2015
Dialogen foregår blandt andet i samarbejdsudvalget (SU).
- Vi prøver at inddrage medarbejderne
mere. I SU-regi lægger vi op til at forbedre
arbejdsmiljøet på alle skolens afdelinger,
hvor man sætter fokus på, hvad der generer, og hvad medarbejderne gerne vil ændre på, siger han og tilføjer, at situationen
ikke er den samme på hele skolen.
- Som ledelse og bestyrelse sætter vi
rammerne, og vi har kunnet fornemme
hen ad vejen, at der har været udfordringer. Men det er svært det her. Afdelingerne arbejder ikke ens, og udfordringerne er heller ikke ens. God ledelse er at
behandle alle forskelligt for at behandle
dem ens. Nogle afdelinger har taget det til
sig, og det går godt, mens det andre steder
ikke er tilfældet, siger han.
Direktøren fyret
I begyndelsen af september fratrådte direktør Jens Jacobsen sin stilling efter
”gensidig aftale” med bestyrelsen, efter
at han ikke kunne blive enig med bestyrelsen om skolens ”fremtidige retning".
Problemerne med, hvordan arbejdsmiljøet skal tackles fremover, har spillet ind
på beslutningen.
- Jens Jacobsen har gjort det fremragende og har været med til at lave en
kæmpe turnaround på skolen. I bestyrelsen hæfter vi os ved læringen på skolen, og
at eleverne på Svendborg Erhvervsskole
klarer sig bedst på hele Fyn. Men vi var
ikke enige om, hvordan vi skulle agere i
det videre forløb. Det handler blandt andet om implementeringen af OK 13, og
hvor meget ledelsen skal lytte til medarbejderne, siger Finn Boye Rasmussen.
Det er dog ikke nyt, at der er problemer på skolen.
- På et strategimøde for et år siden rettede vi opmærksomhed på, om arbejdet
med implementering af OK 13 var godt
nok. Og i efteråret 2014 satte vi et projekt
i gang for at undersøge, hvordan det gik.
Vi ville vide, hvilke trædesten der fungerer, og hvilke snublesten som skal væk,
forklarer Finn Boye Rasmussen.
Dengang kom det frem, at der var problemer med arbejdsmiljøet, og medarbejderne kom med en række bud på, hvordan
det kunne blive bedre. Et af ønskerne var
en kortere kommandovej.
- Det har vi efterkommet. Vi har fjernet et ledelseslag, så medarbejderne nu er
tættere på den øverste ledelse, siger han.
Medarbejderne efterlyste også bedre
kommunikation fra ledelsen.
- Det har ledelsen forsøgt at komme
i møde ved at indføre såkaldte tavlemøder, som er korte møder, hvor man står
op, mens man får information og kan
stille spørgsmål, fortæller Finn Boye
Rasmussen. •
TIL DANSKUNDERVISNINGEN
BEGYNDERSYSTEMER
Til modul 1 og 2 og ’Arbejdsmarkedsrettet Dansk’
DU3:
På vej til dansk – trin for trin
Videre mod dansk – trin for trin
DU2:
Vi taler dansk 1
Vi taler dansk 2
DANSK UDTALE
BREVE/SKRIFTLIG
FREMSTILLING
DANSK
TALESPROG
Alle bøger er velegnede ved klasseundervisning, differentieret undervisning, selvstændigt
arbejde, gruppe- eller pararbejde.
Læs mere på www.synope.dk
Randager 90, 2620 Albertslund
7020 2810, forlaget@synope.dk
www.synope.dk
SKAL ELEVEN
VÆRE ET
VELBESKREVET
BLAD ELLER
ET BLANKT
STYKKE PAPIR?
Nogle undervisere vil vide mest muligt om nye elevers tidligere
nederlag og problemer. Andre vil hellere give eleven mulighed
for en frisk start og vil derfor ikke vide meget om fortiden.
Holdningerne er delte – også på det enkelte lærerværelse.
AF MIKKEL KAMP – TEGNING: NIELS POULSEN
på stolen og har svært
ved at koncentrere sig. Emma er blottet for selvtillid, mens Lars få uger inde i skoleåret pludselig er
holdt op med at følge med i timerne. Når elever har
problemer, kan det være en fordel for undervisere at
kende til elevers fortid, problemer og nederlag, når
de begynder på en ny skole, mener nogle lærere. Andre vil helst ikke vide så meget på forhånd, fordi de
vil give eleverne mulighed for at begynde på en helt
frisk, uden at lærerne forventer, at de får problemer
eller opfører sig på en bestemt måde.
Den diskussion foregår blandt andet på Ballerup Herlev Produktionshøjskole, hvor Bent Schmidt er vejleder.
- Vi snakker om, hvorvidt vi kan skrive det ind i perSØREN VIPPER KONSTANT
8 UDDANNELSESBLADET 07 / 2015
sonalehåndbogen, men det kan vi ikke, for det er individuelt. For den helt almindelige unge, der kommer
og skal have lidt støtte til at komme videre, kan det
være uvedkommende for os, om de har haft nederlag
i folkeskolen, og det kan være fint med en frisk start
for den unge. Får vi på den anden side en pige med
borderline ind, kan der gå værdifuld tid tabt, fordi vi
ikke ved det, og derfor ikke har de bedste betingelser for at støtte eleven, siger han.
Som erfaren vejleder får Bent Schmidt ofte oplysninger fra de unge selv.
- Det er vigtigt, at der opstår et tillidsforhold, så
de unge ikke skal opleve, at det, de siger, kan bruges
imod dem, så det gør vi ikke. Men vi går til dem og
stiller uddybende spørgsmål. Samtidig tager vi dem
Det er vigtigt,
at der opstår
et tillidsforhold, så de
unge ikke skal
opleve, at det,
de siger, kan
bruges imod
dem ..."
alvorligt og går meget op i, at de bliver set og hørt,
når de går her på skolen, siger han.
Forskellige tilgange på samme lærerværelse
Pia Hæstrup, der underviser i dansk og engelsk
på VUC Lyngby, har ikke brug for at kende elevernes baggrund, når de træder ind i klasseværelset.
- Vi skal ikke have alt muligt at vide om eleverne, for så er der risiko for, at vi sætter dem i
bås. Samtidig skal vi også vinde deres tillid. Men
når de har voldsomme diagnoser, er det væsentligt, at vi får det at vide, siger hun.
Det betyder dog langt fra, at hun ikke ved noget
om sine elever.
- Jeg spørger ikke studievejlederne, om ele-
verne eksempelvis har en diagnose, men som underviser får jeg hurtigt en fornemmelse af det.
Og i nogle tilfælde fortæller de mig det, siger Pia
Hæstrup og understreger, at uanset om eleverne
har en diagnose eller ej, er hendes tilgang, at hun
møder dem som mennesker.
- Jeg respekterer deres diagnose, men det er
ikke en undskyldning for ikke at nå deres mål,
siger hun.
Også hendes kollega Maria Bjørn, der underviser på samme afdeling på VUC Lyngby, møder
eleverne, som de mennesker de er. Hun vil dog
helst vide mest muligt om eleven.
- Generelt er der delte meninger i lærerkollegiet. Nogle siger, at eleverne skal have mulighed
UDDANNELSESBLADET 07 / 2015 9
for at begynde på en frisk, uden at de risikerer at
få et mærkat på sig. Jeg mener, at jo mere jeg ved
om elevernes forudsætninger, desto mere kan jeg
hjælpe, og desto hurtigere kan jeg komme i gang
med hjælpeforanstaltninger, hvis én for eksempel har svært ved at læse.
Maria Bjørn fortæller, at VUC siden kontanthjælpsreformen og 95 procent-målsætningen har
oplevet, at gruppen af kursister har ændret sig,
så en del af eleverne som i dag går på VUC ikke
ville have gjort det for ti år siden. Især i forhold
til den gruppe er det en fordel med en høj grad af
viden om eleverne.
- Vi har en elev på holdet, der har gået på specialskole og modtaget en til en-undervisning
hele sin skoletid. Efter jeg fik det at vide, har jeg
bedre kunnet flytte hende. Det er min kerneopgave som lærer, og det er netop det, jeg bruger informationerne til, siger Maria Bjørn.
Viden er grundlag for relationer
På Heltidsskolen Langemosen i Nyborg har man
stor viden om eleverne, inden de begynder. Det er
fast procedure, at der først bliver afholdt et overleveringsmøde, hvor blandt andre en psykolog, en
socialrådgiver og lærere fra skolen sidder med ved
bordet, fortæller lærer Stine Beedholm Poulsen.
- Det er en faglig overlevering, hvor vi får at
vide, om eleven for eksempel har kognitive problemer eller andre svagheder, vi kan arbejde med,
fortæller hun.
Inden eleven begynder på skolen, er der et opstartsmøde, hvor eleven deltager sammen med
sine forældre. Her har eleven selv mulighed for
at fortælle om problemer og deres styrker. Den
store viden om eleverne får ikke Stine Beedholm
Poulsen til at sætte eleverne i bås, mener hun.
- Vi forsøger at gøre det modsatte af de fleste
andre skoletyper. Vi har så få regler som muligt,
og vores fokus er i første omgang ikke på elevernes faglige evner, men på relationskompetencen.
Når relationen er på plads, går vi i dialog om de
andre ting, siger hun.
Her kan det være en fordel at vide meget om
eleven, fortæller hun og giver et eksempel.
- I sidste uge havde en elev haft en dårlig weekend, fordi hun havde slået op med sin kæreste.
Jeg vidste det godt, og det fortalte jeg hende, og
så kunne vi tage den derfra. Det betyder noget for
relationsopbygningen, at vi ikke begynder helt
forfra. Eleverne ved, at vi ved noget om dem, men
vi tager stadig udgangspunkt i, at de begynder på
en frisk, siger Stine Beedholm Poulsen og tilføjer, at hun oplever, at hendes viden om eleverne
er en vej til at opbygge et tillidsforhold.
Kan se, om eleverne ikke gider
På Herning Produktionsskole står Søren Høj Pedersen for at screene nye elever. Her bruger han
i nogle tilfælde den viden, han kan få fra elevernes tidligere skoler.
- Som udgangspunkt tænker jeg, at når andre
professionelle har gjort et stykke arbejde med at
beskrive eleverne, så kan vi også bruge det. Vi
skal ikke lukke øjnene for, hvad der er sket tidligere, siger han.
Det betyder dog ikke, at han nødvendigvis læser om eleverne, og han har ikke tjekket deres papirer, første gang han møder dem.
- Men når jeg screener eleverne, klarer nogle
af dem sig dårligt på nogle punkter. Så kan jeg
bruge det til at se, om de reelt har problemer, eller om de måske bare ikke gider den dag.
Har de nye elever problemer og eventuelt en
diagnose, bliver de i Søren Høj Pedersens optik
ikke sat i bås.
- Som professionel skal jeg se igennem diagnosen. Jeg møder ikke en diagnose, men et menneske, siger han.
Sussie Jensen, der er vejleder på Aarhus Tech,
mener, at det er for simpelt at mene, at man enten
ikke skal vide noget eller omvendt vide meget.
- Som professionel lærer må man gå på to ben.
Man skal passe på Rosenthal-effekten, hvor forventningen til et andet menneske bliver en selvopfyldende profeti, men det er ikke enten eller –
snarere både og. Ofte behøver lærerne ikke at
vide så meget, men hvis en elev har en kraftig
diagnose, er det relevant at underrette læreren
om det, siger hun. •
Som udgangspunkt
tænker jeg,
at når andre
professionelle
har gjort et
stykke arbejde
med at beskrive
eleverne, så
kan vi også
bruge det."
Rosenthal-effekt, forsøgsledereffekt, selvopfyldende profeti; det fænomen, at en persons
forventninger til en andens præstationer har en tendens til at blive opfyldt. Undersøgelser har påvist, at for eksempel læreres positive eller negative forventninger (deres bias,
forudindtagethed) over for de forskellige elever i en skoleklasse har indvirkning på elevernes præstationer uanset deres potentialer for at lære.
Kilde: denstoredanske.dk
10 UDDANNELSESBLADET 07 / 2015
UNDERVISERE SKAL
ALTID VÆRE LIDT I TVIVL
Der er gode argumenter både for og imod, at undervisere skal kende
til elevers nederlag og problemer, når de unge begynder på en ny skole,
mener Nanna Brink Larsen fra professionshøjskolen Metropol.
AF MIKKEL KAMP – TEGNING: NIELS POULSEN
entydigt at bekende dig
til den ene eller anden tilgang. Se hellere
nuanceret på den konkrete situation. Sådan lyder Nanna Brink Larsens bedste
råd, når hun skal svare på, om undervisere bedst kan hjælpe deres elever ved at
kende til deres fortid og problemer, eller
om de tværtimod ikke skal vide for meget, hvis de skal kunne give de unge mulighed for en frisk start.
- Er det en fordel at have forskellige
kategorier – som diagnoser – at se elever igennem? På den ene side er der risiko for, at læreren kan blive låst i de billeder, han har fået overleveret fra andre
eller fra et generelt billede af, hvad det vil
sige at have en bestemt diagnose eller en
svær social situation. På den anden side
er der også en risiko for, at hvis man ser
bort fra eksempelvis diagnoser, så kommer man alligevel til at kategorisere og
stemple eleverne blot med mindre bevidste hverdagskategorier, hvor man for
eksempel kan se en elev som irriterende,
for smart eller som en, der burde tage sig
sammen, i stedet for at se på, hvorfor eleverne agerer som de gør, siger lektoren fra
professionshøjskolen Metropol.
LAD VÆRE MED
Elever udvikler sig
I en konkret læringssituation kan læreren, der ikke interesserer sig for ADHD,
være skyld i, at en ung med ADHD ikke lærer så meget, hvis man for eksempel insisterer på, at eleven ikke må holde pauser,
mener Nanna Brink Larsen.
- På den anden side er der mange, der
har fået diagnosen ADHD – måske for
mange – og der findes også folk, der diagnostiserer sig selv. Samtidig skal man
være opmærksom på, at det faktum, at
en elev har ADHD, ikke betyder, at han
tænker eller opfører sig som den elev med
ADHD, man havde sidste år, siger Nanna
Brink Larsen.
En væsentlig grund til at undervisere
skal undgå at sætte elever i bås med en
etiket, de måske har fået af andre, er, at
eleverne udvikler sig.
- Mennesker er ikke statiske. Selv om
de passer ind i en kategori på et tidspunkt,
er det ikke sikkert, at det bliver ved med
at være deres væsentligste side. Og særligt ikke når vi taler om unge mennesker,
der kan ændre sig hurtigere end voksne,
siger Nanna Brink Larsen.
Viden kan støtte den unge
Ifølge eud-lærere i en nylig undersøgelse
kan viden om for eksempel ADHD hjælpe
lærere til at støtte eleverne i at deltage i
en konkret læringssituation sammen med
andre elever. Lærerne bruger blandt andet
deres viden til at hjælpe eleverne med at
strukturere samarbejdet, mener Nanna
Brink Larsen.
Det kan også have stor betydning for
unge mennesker, der har skullet kæmpe
med andre udfordringer, at man kan huske deres historie og viser forståelse for,
hvad den betyder.
- Hvis den unge ved, at historien faktisk
er skrevet ned i en journal eller lignende,
kan de med en vis rimelighed forvente, at
man har læst journalen, så de ikke behøver at fortælle om det, de er mindst glade
for, igen og igen til de nye professionelle,
de skal samarbejde med. Lærernes viden
må dog ikke overskygge deres nysgerrighed over for andre sider af eleven, siger
Nanna Brink Larsen.
Det er altid noget uforudsigeligt
Samtidig skal man huske at læse den information, man som professionel får viderebragt fra andre professionelle med
forbehold for, at det kun er ét perspektiv
på den unge.
- Jeg tror ikke, at der findes professionelle, som er helt fri for subjektivitet. Man
ser alting ud fra sin faglighed, sin opgave
og mange gange også påvirket af sine personlige holdninger. Det er et grundlæggende vilkår i menneskebehandlende arbejde, og det skal man være opmærksom
på, når man får viderebragt viden fra andre, siger Nanna Brink Larsen.
I det hele taget skal underviseren holde
skarpt fokus på det menneske, hun arbejder med.
- Man skal altid lade sig være i tvivl
om, hvilken kategori af udfordringer, ressourcer og andre træk, man skal se mennesker igennem. Ingen er kun enten diagnose, dreng eller pige, etnisk dansk eller
minoritetsdansk eller socialt stillet på en
bestemt måde. Det er altid lidt uforudsigeligt, hvad der har mest betydning i den
enkeltes liv, siger lektoren. •
UDDANNELSESBLADET 07 / 2015 11
TEMA:
DEN KOMBINEREDE
UNGDOMSUDDANNELSE
EN USIKKER
FORRETNING
AF DORTHE PLECHINGER
12 UDDANNELSESBLADET 07 / 2015
Det kan blive dyrt for skolerne at involvere sig i den
toårige kombinerede ungdomsuddannelse – især hvis
der kommer færre elever end ventet. Og to procents
besparelsen også vil ramme her.
PÅ LANDSPLAN MANGLER der stadig om-
kring 400 unge for at få den centralt tildelte kvote på 1250 elever på den kombinerede ungdomsuddannelse (KUU) fyldt
op. Det er måske forventeligt, da uddannelsen er så ny. Men det gør den i forvejen
dårlige forretning, som KUU har vist sig
at være for mange skoler, værre, og forfølger den de første to år, hvis der ikke sker
ændringer. Med den kommende finanslov er der endda udsigt til en yderligere
besparelse på to procent.
- Det er så trivielt at tale økonomi, når
det gælder en ny, god uddannelse, som der
virkelig er behov for. Men jeg bliver nødt
til at sige, at fordi den er ny, under udvikling og ikke rigtigt løbet i gang endnu, og
fordi vi i forvejen er økonomisk udfordret på den, ville jeg nok undlade at lade
den to-procents-besparelse, der ruller ud
over hele uddannelsesmøllen, ramme her,
siger Anita Lindquist Henriksen, udviklingschef på KVUC, det københavnske
VUC, der er tovholder for KUU i det københavnske og bornholmske område. Et
område, hvor kun cirka halvdelen af de
tildelte pladser er fyldt op.
Ingen logisk sammenhæng
Hun bakkes op af John Rundstrøm, der
er leder af KUU-forløbet KANON i det
nordfynske område og medlem af Produktionsskoleforeningens Koordinationsudvalg for KUU. Heller ikke på Nordfyn har man tilnærmelsesvist fået fyldt
KUU-holdene op.
- At starte en ny skoleform op koster
penge, og de er ikke fulgt med. Samarbejde mellem de forskellige uddannelsesinstitutioner er heller ikke gratis. Der vil
typisk være perioder med udgifter til to
lærere. Og et halvt år efter, at vi er star-
tet, er der ovenikøbet krav om, at alle uddannelser skal skæres med to procent. På
den måde er der ikke nogen logisk sammenhæng mellem intentionerne, kravet
om samarbejde og økonomien, siger han
og tilføjer, at han håber, at billedet bliver
anderledes efter 1. januar.
Tankerne bag den kombinerede ungdomsuddannelse er ellers ambitiøse nok:
at tage det bedste fra de forskellige skoler,
der arbejder med målgruppen, og sætte det
sammen til et forløb af op til to års varighed for unge, der ikke har forudsætninger for en ordinær ungdomsuddannelse.
Fastlåste skoler
Men den økonomiske styring spænder
ben og adskiller sig i det hele taget fra andre ungdomsuddannelser på flere måder:
Mens andre uddannelser kan regne med
et gennemsnitligt antal årselever, er den
tildelte kvote på KUU låst til den enkelte
elevs cpr.nr., ligesom der kun er to optag
om året: i august og januar. Det vil sige, at
hvis kvoten ikke er fyldt op ved de halvårlige optag, er det bare ærgerligt: Man
er som skole låst:
- Det er det største problem ved KUUmodellen. Hvis man havde budgetteret
med en tildelt kvote, og hvis man ikke
har nået den, er der ikke nogen mulighed for kompensation. Skolerne går reelt ind og løfter opgaven uden at have et
økonomisk incitament eller en sikkerhed,
siger Per Ullner Nielsen, formand for
produktionsskolelærerne i Uddannelsesforbundet.
Og John Rundstrøm fra KUU KANON siger:
- Elever kan jo også gå ud af KUU af
positive grunde. Jeg har lige haft en elev,
der har fået en elevplads. Det er vældig
positivt for hende, men jeg står med det
problem, at der er et hold, der bliver mindre og mindre, og et taxameter, der også
gør. Det betyder, at vi står med noget ledig kapacitet, og det er dyrt.
Dumt at begrænse
Per Ullner Nielsen mener, at hvis man i
ordningen kunne overføre ikke forbrugte
cpr.nr. til optaget i den næste kvote, ville
det løse en del af problemet. Og Anita
Lindquist Henriksen fra KVUC håber, at
man finder en anden model, så skolerne
må tage et vist antal årselever ind på et
år i stedet for at bruge cpr.nr.-modellen.
- Det er en god uddannelse, som det er
virkelig dumt at begrænse, hvis der er et
behov. Det er jo heller ikke sådan, andre
uddannelser fungerer. Det er bare endnu
en måde at gøre institutionerne sårbare
økonomisk, siger hun og tilføjer, at det er
meget vigtigt for KVUC at få den fulde
volumen på KUU op at køre.
- Men vi mangler stadig elever. Og det
er kritisk for os, for vi har sat hele apparatet op og er klar til at modtage dem. Derfor arbejder vi tæt sammen med kommunerne og jobcentrene om at få den her uddannelse ud at leve blandt de vejlerede og
sagsbehandlere, der møder de unge, siger
Anita Lindquist Henriksen. •
UDDANNELSESBLADET 07 / 2015 13
TEMA: Den kombinerede ungdomsuddannelse
HVOR ER DU
LIGE NU, KUU?
TEKST: DORTHE PLECHINGER
Nogle kalder den kombinerede ungdomsuddannelse for et kludetæppe,
andre insisterer på at bruge det mere
kunstneriske udtryk patchwork, men
uanset hvad man kalder den, er den
toårige, praktisk orienterede ungdomsuddannelse, som cirka 850 unge lige nu
prøver af som de første, rimpet sammen
af vidt forskellige skoleforløb fra forskellige skoleformer. Uddannelsen er tonet
efter de lokale behov for professionelle
ufaglærte – erhvervsassistenter – og
er derfor bygget forskelligt op i landets
20 KUU-områder. Da KUU-loven blev
fremsat, frygtede Uddannelsesforbundet, at den ville blive en blindgyde for
eleverne. Men hvordan står det til nu
cirka to måneder efter start?
Vi har spurgt
Anita Lindquist Henriksen, udviklingschef fra KVUC, der er tovholder for KUU
i københavnsområdet og Bornholm
John Rundstrøm, leder af KUU KANON
på Nordfyn og medlem af koordinationsudvalget for KUU i Produktionsskoleforeningen
Mark Jensen, formand for Ungdommens Uddannelsesvejledning Danmark
Per Ullner Nielsen, formand for produktionsskolelærerne i Uddannelsesforbundet
14 UDDANNELSESBLADET 07 / 2015
VEJLEDNING ER INDGANGEN
Normalt kan skoler selv reklamere og tiltrække elever, men
til KUU skal eleverne visiteres gennem UU eller jobcentre.
Der er 1250 pladser per halvår, men kun 850 af dem er blevet besat, så har vejlederne solgt varen godt nok?
Mark Jensen:
Vi føler os bestemt ikke skyldige i, at pladserne ikke er fyldt
op. Det er en vejledningsopgave at finde de rette til KUU, men
man skal ikke slæbe dem derhen. KUU er jo kun en del af den
vifte, der også består af blandt andet specialpædagogiske forforløb til erhvervsuddannelserne, egu og stu.
Jeg tror, at de, der er i KUU’s målgruppe, også er gået i gang
med den. Det ligner lidt for meget skole for dem, der er trætte
af skole, og for dem, der er mere praktisk orienterede, ligner
det for meget en fortsættelse af produktionsskolen, de allerede
har gået på. Det er også en ny uddannelse, man ikke kender. Og
vi er oppe imod, at de unge, der gerne vil have arbejde, nu kan
få det. Alle jobcentre mærker jo, at tilstrømningen af unge ledige er sløjet af. Jeg har hørt fra vores lokale jobcenter, at de,
der sidder tilbage, har så store udfordringer, at skolebænken
ikke er svaret for dem. Heller ikke KUU.
Anita Lindquist Henriksen:
Vi har haft flere møder med UU-vejlederne, der generelt er gode
samarbejdspartnere, men alene i Københavns Kommune er
der mere end 100, og de skal lige lære uddannelsen at kende
for at finde det rette match. Det er klart lettere nu, hvor den er
i gang, så vi har noget at vise dem.
John Rundstrøm:
Hvis holdene skal fyldes op til januar, skal vi gøre et stykke
salgsarbejde. Vi kan ikke regne med, at eleverne kommer af sig
selv, eller at UU-vejlederne finder dem. Det arbejde er også sat
i gang, men jeg tror, at der – lidt frækt sagt – er nogle i kommunen, der endnu ikke er klar over, at dette tilbud findes. Set ud fra
et kommunalt økonomisk synspunkt burde holdene være fyldt
til bristepunktet, da KUU er statsfinansieret, og de unge får SU.
HVEM ER DEN
ÆGTE KUU-ELEV?
Beskrivelsen af målgruppen er forvirrende: Eleverne skal være for svage til
at kunne klare sig i det ordinære uddannelsessystem,
men skal samtidig være så
stærke, at de kan opfylde en
række krav. Men så kunne de
måske lige så godt mestre en
erhvervsuddannelse?
Mark Jensen:
Jeg tror, at med KUU's faglige profil er de udmeldte tal
urealistiske. Jeg har stor respekt for, at man gerne vil lave
en uddannelse, hvor der er
klassesammenhold, og hvor
man arbejder med en tilknytning, men når der er krav om,
at man i dansk skal nå op på
D-niveau, stejler mange unge.
De kunne måske også godt
have ønsket sig, at der var
mere praktik. De unge, vi står
over for, er simpelthen meget
trætte af skolen. Og KUU ligner skole for meget.
NYT SAMARBEJDE KRÆVER TID
KUU er anderledes bygget op, fordi forskellige uddannelsesinstitutioner skal arbejde sammen om de toårige forløb. Det kræver møder og tid, og det er der ikke taget
højde for økonomisk – måske derfor har de ikke alle steder været lige højt prioriteret.
Per Ullner Nielsen:
Vi havde jo håbet på, at man i loven lagde vægt på den røde tråd og samarbejdet mellem lærergrupperne, og at man skulle have en fælles pædagogisk retning: Jo større
forarbejde, des større succesrate. Men det er der ikke sat penge af til.
Anita Lindquist Henriksen:
Der er ikke god nok tradition for at samarbejde, selv om vi møder den samme type unge
i hverdagen og har forskellige styrker i forhold til denne målgruppe. Det har været det
interessante her: Nu går aktørerne i gang med en helt konkret opgave, og det kan have
positiv, afsmittende virkning på alt muligt andet, vi laver sammen.
Det var tydeligt, at vi talte meget forskellige sprog og havde forskellige tilgange på
skolerne, så vi hev nogle dage ud i foråret og tog væk og talte kun KUU. Vi er simpelthen nødt til at forstå hinanden for at kunne lave noget meningsfyldt sammen. Vi er
meget forskellige, men har målgruppen til fælles, og så har vi budt ind med, hvad vores styrker hver især er. Vi skal spille sammen, så der bliver en rød tråd.
John Rundstrøm:
Jeg vil ikke prale af de store resultater, når det gælder lærersamarbejdet, og det fungerer forskelligt fra område til område. Men det er noget af det, jeg prøver at lave om.
Alfa og omega er, at vi møder hinanden og får oplevelsen af, at det er de samme problematikker, vi kæmper med: manglende fremmøde, hashrygning og problemer med
depressioner og angst.
Anita Lindquist Henriksen:
Uddannelsen vil så meget
på én gang, og vi har brug
for at få præciseret målgruppen - at få en mere positiv og klar målgruppebeskrivelse. Vi kan se på dem,
vi har fået ind, at mange har
af brudte uddannelser bag
sig. Nogle har også relativt
gode formelle kompetencer,
men de mangler de personlige og sociale, og det får de
mulighed for at udvikle her.
De har måske bare brug for
en mere håndholdt indsats.
Vi har diskuteret meget, om
D-niveauet er for højt. Men
jeg synes, det er fint, at man
bruger de to år på at blive så
god, som man kan. Man skal
ikke aflive det ambitiøse krav
fra starten.
ET SPØRGSMÅL OM KASSER
Produktionsskolen er betalt via staten og et kommunalt tilskud. Egu betales af kommunen. Stu betales af staten gennem bloktilskud. Og så kommer KUU, der kører
efter statsligt taxameter. Det er jo det rene miskmask, som én kalder det, og oveni
får eleverne vidt forskellig løn. Lægger det ikke op til kassetænkning?
Per Ullner Nielsen:
Det er et problem, at vi har så forskellige finansieringer. Det vil være en fordel, hvis
man én gang for alle fik set på de forskellige veje, og at der var en ensartet finansieringsmodel for de forskellige tilbud. Der er en fare for kassetænkning med det her.
Mark Jensen:
Det er godt, at politikerne har fokus på tilbud til unge, der ikke kan klare ordinære uddannelser. Men måske er vi ved at være der, hvor man skal rydde mere op og se samlet
på området i stedet for at blive ved at lave knopskydninger, hvor det kan være svært
for udenforstående at skelne den ene uddannelse fra den anden. Det er et miskmask,
vi har nu. Vi bliver nødt til – i en tid, hvor økonomien spiller så stor en rolle i kommunerne – at se på finansieringen af de enkelte tilbud. De forskellige finansieringsmuligheder er måske med til at sløre, om man får de rette hen til det rette sted. Måske
skulle man overveje at poole økonomien og gøre det hele statsfinansieret og lave nogle
bredere uddannelser, der lidt mere var tilrettet de unge.
UDDANNELSESBLADET 07 / 2015 15
TEMA: Den kombinerede ungdomsuddannelse
HVAD KAN KUU?
Har KUU allerede vist sig at kunne noget? Er der brug for dette tilbud om en praktisk orienteret, toårig
ungdomsuddannelse?
John Rundstrøm:
Nogle har kaldt det en kludetæppeuddannelse, og det er det vel også, men intentionerne om at tage det bedste
fra alle uddannelser og slå det sammen i én uddannelse, tror jeg faktisk, der kommer noget godt ud af. Præcis som med lærersamarbejdet: Når man taler sammen om eleverne, finder man ud af, at der er mange af de
samme ting, man slås med i de forskellige skoleformer. På den måde tror jeg, at KUU kan blive berigende. Jeg
er lidt i tvivl om målgruppebeskrivelsen, men jeg tror helt bestemt på uddannelsen, og behovet for den er jeg
ikke et øjeblik i tvivl om.
Anita Lindquist Henriksen:
Der er brug for en uddannelse, der giver de praktisk orienterede unge en længere løbebane for et afklarings- og
modningsforløb, før de vælger retning, ligesom de bogligt orienterede har i gymnasiet. En uddannelse, der giver dem et stykke papir i hånden, som de kan komme videre med. Det kan KUU noget af, men politisk skulle
man lægge vægt på, at det var dét, den skulle. Lige nu har den et jobsigte som sit primære mål, og det ville jeg
godt have var omvendt. Det ligger mig meget på sinde, at vi arbejder nationalt på at få uddannelsen brandet som
den gode, praktisk orienterede ungdomsuddannelse. Jeg vil meget gerne tale den frem og op, så det ikke bliver
en uddannelse for restgruppen, men en reel ungdomsuddannelse.
DE SKAL TRÆNE ARBEJDSMUSKLEN
Eleverne skal uddannes til såkaldte erhvervsassistenter. Det vil i realiteten sige ufaglærte, der lærer at begå sig på arbejdsmarkedet. Det skal
undervisningen i samarbejds-, arbejdsplads- og erhvervslære samt erhvervstræning på lokale arbejdspladser lære dem. Kritikerne har været nervøse for, hvordan de vil blive modtaget. Men hvis praktikken kan
give et fingerpeg, har arbejdsgiverne foreløbig taget vel imod.
John Rundstrøm:
Det, som vi dybest set uddanner de unge til, er at blive i stand til at gå ud og
tage et ufaglært arbejde. De pladser er der ikke mange af, så det er godt at
have noget med i bagagen. De får faglig viden inden for et område, samtidig med at de får trænet arbejdsmusklen og bliver i stand til at begå sig på
en arbejdsplads. Der har ikke været problemer med at finde erhvervstræningspladser. Jeg kommer lige fra Odense Lufthavn, hvor man var meget
interesseret i et samarbejde.
Mange er skeptiske over for, om der er arbejde til de unge bagefter. Men
det lokale erhvervsliv er meget positivt og kan godt se fornuften i, at nogle
tager de uddannelser. Vi har selvfølgelig også valgt erhvervstemaer ud fra
lokale behov.
Anita Lindquist Henriksen:
Vi har talt med arbejdsgivere og LO om, hvordan vi gør det her meningsfyldt,
så vi ikke konkurrerer med de faglærte. Produktionsskolerne har allerede
opbygget et godt netværk, fordi de har praktik i deres forløb; det trækker vi
på, når de unge skal have erhvervstræning. Vi spørger også arbejdsgiverne
om, hvordan de kan forestille dig at bruge de unge, når de kommer ud efter
uddannelsen. Det handler først og fremmest om at finde meningsfyldt erhvervstræning. Vi har skrevet ind i ansøgningerne om uddannelsen, at vi
laver et Advisory Board, for vi vil gerne have arbejdsgiverne med ved bordet.
16 UDDANNELSESBLADET 07 / 2015
FAKTA OM KUU
Den kombinerede ungdomsuddannelse er et
resultat af Aftale om bedre og mere attraktive
erhvervsuddannelser fra februar 2014 mellem alle
Folketingets partier undtagen Enhedslisten.
KUU er rettet mod unge, der har svært ved at klare de faglige krav på eud.
KUU er for unge under 25 år, der ikke har forudsætninger for at gennemføre en eud eller en gymnasial uddannelse.
KUU er målrettet beskæftigelse på det lokale arbejdsmarked og sammensættes lokalt inden for
en række erhvervstemaer, så den unge får papir
på at være erhvervsassistent. Under alle omstændigheder skal de have papir på deres kompetencer – også hvis de forlader uddannelsen før tid.
KUU kan give grundlag for at fortsætte i en kompetencegivende uddannelse.
Det er muligt at stige af og på uddannelsen, der
samlet kan vare op til to år.
Ungdommens Uddannelsesvejledning afgør, om
ansøgeren er i målgruppen for uddannelsen.
Gør tanke til handling
VIA Videreuddannelse
Vil du skabe vejledning
i verdensklasse?
Så er diplomuddannelsen i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning noget for dig. Du er garanteret masser
af ny viden, effektive redskaber og inspirerende metoder, der gør dig i stand til at udvikle din egen praksis og
yde en mere målrettet og kvalificeret vejledning af børn, unge eller voksne.
- Nyeste viden om karrierevejledning, vejledningsmetoder
og -teorier.
- Effektive redskaber og teknikker til såvel individuelle som
kollektive vejlednings samtaler og -aktiviteter.
- Kompetencer i at anvende digitale medier i vejledningen.
- Mulighed for specialisering i bestemte emner, fx, mentorskab, job og uddannelse i grundskolen, gruppevejledning
eller digitale medier.
- Inspirerende netværk med andre vejledere fra forskellige
brancher.
Din profil
Diplomuddannelsen er for dig, der arbejder med vejledning
af børn, unge eller voksne på fx en uddannelsesinstitution,
i et studievalgscenter, i Ungdommens Uddannelsesvejledning, i et jobcenter, en a-kasse eller en faglig organisation.
Ønsker du fokus på udvikling af kollektive
vejledningsformer?
Modulet ”Vejledning i fællesskaber og gruppevejledning” giver
dig kompetencer til at imødekomme de nye krav i lovgivningen.
Modulet kan indgå i diplomuddannelsen, du kan tage det som
enkeltfag eller det kan tilrettelægges som et skræddersyet forløb
for en gruppe af medarbejdere.
Vil du vide mere
Læs mere om uddannelsen, se det aktuelle udbud af
moduler og tilmeld dig på via.dk/vejleder
Har du spørgsmål, så kontakt studievejleder Rita Buhl
på telefon 8755 1832 eller mail ribu@via.dk
6802 - ilh - 09.2015
Dit udbytte
TEMA: Den kombinerede ungdomsuddannelse
NU TAGER VI
LIGE EN TIMEOUT
A F D O R T H E P L E C H I N G E R - F OT O : H U N G T I E N V U
Efter en turbulent start på den kombinerede ungdomsuddannelse
på Elsesminde Odense Produktions-Højskole på grund af for få
elever og hold, der er blevet slået sammen, regner lærerne med at
finde deres ben, mens eleverne er i erhvervstræning. Der er mange
ting, der skal på plads, men nu er der kommet erfaringer at bygge på.
DEN ENE ELEV er dødtræt af mere skoleundervisning af samme
skuffe, som alle de andre steder, hun er droppet ud fra. Den anden elev er meget vred over, at man kalder KUU for en uddannelse. De lærer jo ikke noget, mener han, da holdet som afslutning på det første forløb inden erhvervstræningen denne torsdag hygger sig med kager og meloner og leger børnelege, som
han vrængende kalder det.
KUU står for den nye kombinerede ungdomsuddannelse. Og
ja, eleverne er nok ikke blevet fortalt tydeligt nok, hvad KUU
er for en størrelse, og hvad der kræves af dem. Det erkender
Lene Rasmussen, der er kontaktperson og underviser i dansk
og matematik.
- Der har været et fantastisk samarbejde med UU-vejlederne
(Ungdommens Uddannelsesvejledning, red.), som skal visitere
eleverne, så jeg vil ikke hænge dem ud; men de har været meget i
tvivl om, hvem KUU-eleverne er. Så vi vil have nogle elever, der
troede, at KUU måske var fire dage med transport, logistik og
lager, og én dag med dansk og matematik. Det er det ikke. Det
kan være derfor, de er skuffede, siger hun.
Begyndervanskeligheder og logistiske udfordringer
Vi er på besøg på Elsesminde Odense Produktions-Højskole og
besøger KUU-holdet i den bygning, hvor de 33 elever er samlet.
Der er meget stille her, for de mere end 200 andre elever på Elsesminde - der går på almindelige produktionsskoleforløb eller
erhvervsgrunduddannelsen egu - holder fri på grund af pædagogiske dage. Af samme grund har der været lidt panik om madsituationen i den fælles kantine, men det løser sig hurtigt. Og
det er de fire lærere, som lidt efter lidt samles i mødelokalet til
18 UDDANNELSESBLADET 07 / 2015
en kop kaffe, også overbeviste om, at udfordringerne med KUU på stedet vil gøre.
Der har nemlig været mange begyndervanskeligheder. Blandt andet fordi
der kun kom 45 af de 79 tildelte elever, og
fordi man derfor blev nødt til at slå holdene
sammen, så gartner- og landbrugseleverne lidt ulogisk er sammen med kultur-, handels- og serviceeleverne. Det har
heller ikke været alle elever, der har vist
sig at være i KUU-målgruppen, så nogle
har forladt den igen.
Oveni har det været et puslespil at få
logistikken i skemaerne for lærere fra fire
forskellige erhvervsskoler til at passe med
KUU-skemaet. Og endelig er der kommet en ny leder for KUU-forløbet KANON for elever fra Kerteminde, Assens,
Nyborg, Odense og Nordfyns kommuner
- deraf navnet.
Alligevel er KUU-lærerne og faglæreren fra Transport og Logistik på Syddansk Erhvervsskole (SDE), der arbejder
her i dag, fortrøstningsfulde, fortæller de
over kaffen. Og mens eleverne i de efterfølgende dage skal i erhvervstræning, får
de selv mulighed for at tage et pusterum
og finde ud af, hvad der fungerer, og hvad
der ikke gør.
UDDANNELSESBLADET 07 / 2015 19
TEMA: Den kombinerede ungdomsuddannelse
- Jeg bød ind med det samme, da KUUstillingerne blev slået op, fortæller Lene
Rasmussen, der på det tidspunkt dels var
vikar, dels sad i en vejlederstilling på Elsesminde.
På KUU underviser hun i dansk og matematik indtil nytår, da hun som den eneste er uddannet folkeskolelærer.
- Jeg kan godt lide at starte noget nyt.
Og jeg har en grundlæggende lyst til at arbejde sammen med andre faglærere fra erhvervsskolerne om de samme elever. De
er på mange måder livlinen til erhvervsskolerne, og forhåbentlig kan vi nå dertil, at vi får eleverne nurset færdige til at
blive leveret videre til dem, siger hun og
fortæller, at de forskellige lærergrupper
også i det daglige trækker på hinanden:
- En af entreprenøreleverne kom og
sagde til mig, at ”Min lærer ude på SDE
siger, at det første, du skal lære mig, er at
beregne arealer.” Det er jo super, at han
bruger os på den måde.
- Og altså den måde, Palle, som eleverne
beskrev din undervisning på millimeterpapir … det var helt fantastisk, siger hun
og nikker anerkendende over mod faglærer Palle Bülow.
Han smiler lidt stolt og forklarer, at han
lod eleverne tegne et lager op på millimeterpapir – set fra oven – som de skulle fylde
20 UDDANNELSESBLADET 07 / 2015
med bestemte varegrupper. Med tiden er
det selvfølgelig meningen, at de både skal
besøge hans undervisningslokaler på Syddansk Universitet samt se, hvordan lagre
og logistik fungerer i virkeligheden.
Nogle elever passer bedre til egu
Palle Bülow har arbejdet mange år med
egu, og det er på mange måder den samme
type elever på KUU. Det var en af grundene til, at han spurgte sin chef, om han
måtte gå ind i arbejdet med også KUUeleverne, fortæller han. Og faktisk har
man arbejdet en del på KANON med at
finde netop forskellen på KUU-elever og
egu-ditto. Blandt andet også for at kunne
forklare mere præcist til UU-vejlederne,
hvem de skal visitere til KUU, forklarer
Lene Rasmussen:
- Den helt store forskel er, at KUU-eleverne skal kunne tåle at sidde inde og høre
på oplæg – selv om jeg tilstræber, at min
matematikundervisning bliver en lidt anden, hvor eleverne i højere grad kan gå ud
af lokalet og for eksempel måle vinkler,
beregne rumfang og den slags. De skal
også kunne klare, at der sidder så mange
elever, og at de så måske ikke får dækket
deres behov lige nu, siger hun.
Af den grund har der allerede nu vist
sig at være et par elever, der vil være bedre
Der har været
et fantastisk
samarbejde med
UU-vejlederne,
som skal visitere
eleverne, så jeg vil
ikke hænge dem ud;
men de har været
meget i tvivl om,
hvem KUUeleverne er.”
Tv.: "Vi kunne sagtens have siddet og
planlagt på forhånd, men vi havde ikke
noget at planlægge ud fra andet end
nogle små beskrivelser. Vi vidste ikke,
hvad det var, vi skulle gøre, og hvem
der kom. Derfor tror jeg, det giver mere
mening at sætte os sammen nu og
hjælpe hinanden med informationen
om, hvad vi har, og hvad vi skal videre
med," siger produktionsskolelærer
Kjeld Pedersen (yderst th.) i samtale
med kollegerne (fra venstre) Lene
Rasmussen, Palle Bülow og Lene
Larsen.
"Vi har også
skullet finde
ud af, hvordan
de tre fag skal
integreres i
undervisningen.
Det er et diffust
fag, og hvis
vi som lærere
synes det, kan
vi heller ikke
andet end sende
det signal videre
til eleverne,"
siger Lene
Rasmussen om
samarbejds-,
arbejdspladsog erhvervslære.
Th.: "Jeg kan godt forstå, hvis nogle
elever har troet, det her var noget
andet. Vi vidste jo heller ikke, hvad
det var, før vi gik i gang," siger John
Rundstrøm, leder af KUU KANON.
hjulpet af en egu, hvor eleverne – som Palle
Bülow fortæller – maksimalt kan tage
teori ind 10-15 minutter ad gangen, før
de skal ud og foretage sig noget praktisk.
Ikke alle elever er motiverede
Det har i det hele taget vist sig at være en
meget blandet gruppe elever, der er visiteret til KUU. Mange af dem har været
udsat for massive svigt, andre er måske
bare stærkt ordblinde og har ikke fået itrygsækken tidligt nok. Lene Rasmussen
lavede en test den første dag for at finde
ud af, hvilket niveau hver enkelt elev var
på. Nogle af dem kan ikke gange med 10
(”Gange med 10?! Det er eddermame et
stort tal.”). Andre har måske fået 10 i
dansk og matematik, men er så hæmmede
socialt, at de har svært ved at klare sig.
Den store udfordring er, at ikke alle
KUU-elever har vist sig at være så motiverede eller stabile, som de forventes at
være. For eksempel skulle Palle Bülow
denne torsdag have ti elever. Han har tre.
Ugen før var det fem ud af de ti, der mødte
frem. Modsat har Lene Rasmussen i dag
første gang oplevet, at alle hendes elever
er kommet. Op ad dagen ...
- Men at være mødestabil er jo ikke
ensbetydende med, at eleven kan møde
hver dag klokken otte. Lærerne skal bare
kunne se en positiv udvikling – at eleven kommer, selv om hun ikke har nået at spise
morgenmad eller ikke har sovet om natten. Ude på erhvervsskolerne vil de måske sige,
at hvis du ikke er mødestabil nu, kan du lige så godt droppe ud. Her har vi en længere
line til at arbejde på den proces.
Lene Rasmussen og den anden kontaktperson, som også hedder Lene, men Larsen,
understreger, at det for KUU-eleverne handler meget om rutiner og faste personer.
Hver onsdag har de for eksempel stået ude på Kold College klokken otte og afleveret
eleverne til læreren der. Det har vist sig at være nødvendigt. Der er to afdelinger med
500 meter imellem, og eleverne fik oprindelig printet et kort med en gangrute tegnet
ind. Men så stod der nogle ved den forkerte afdeling.
- Og selv om vi sagde, at "Nu bliver I stående ved cykelskuret, hold godt fast, så henter vi jer der," så tog de hjem. Det er ikke pjæk, men de magter det ikke.
Nu har vi noget at tale udfra
Men hvordan har samarbejdet mellem lærere fra forskellige skoleformer fungeret?
Med ét ord: Godt. Med ét mere: Nu. Der har nemlig været begyndervanskeligheder,
og som Palle Bülow siger:
- I bund og grund synes jeg ikke, at KUU har fået den bedste start. Der har været
meget med: Hvad skulle erhvervsskolerne, og hvad skulle I? Hvad var jeres forventninger til os? Vi burde have lavet en plan helt fra starten.
De to Lene'r erklærer dog, at det jo aldrig er for sent.
- Nu har vi øvet os i at få sat noget i gang det første stykke tid. Intentionerne er der,
og vi vil det rigtig, rigtig gerne, fordi vi holder af de unge og gerne vil have, at det går
dem godt, siger Lene Larsen.
Kjeld Pedersen, der er kontaktperson og lærer på satellitafdelingen i Nyborg, tilføjer, at han har reflekteret over de første måneder med KUU og konkluderet, at lærerne
har lært rigtig meget af forløbet, og det er dét, de skal til at bruge nu.
- Så måske giver det bedre mening, at vi sætter os sammen nu, hvor uddannelsen er
skudt i gang, og hvor vi har noget at tale ud fra. Vi kunne sagtens have siddet og planlagt på forhånd, men vi havde ikke noget at planlægge ud fra andet end nogle små beskrivelser. Vi vidste ikke, hvad det var, vi skulle gøre, og hvem der kom. Derfor tror jeg,
UDDANNELSESBLADET 07 / 2015 21
TEMA: Den kombinerede ungdomsuddannelse
Eleverne:
det giver mere mening at sætte os sammen nu og hjælpe hinanden med informationen om, hvad vi har, og hvad vi skal videre med, siger han.
For eksempel har kontaktpersonerne
skullet finde ud af, hvad det nye fag samarbejds-, arbejdsplads- og erhvervslære
overhovedet var for en størrelse. Men nu
har man aftalt at mødes med den anden
tovholder-institution på Fyn i Svendborg
for at høre, hvordan de har grebet det an.
- Vi har også skullet finde ud af, hvordan de tre fag skal integreres i undervisningen. Det er et diffust fag, og hvis vi
som lærere synes det, kan vi heller ikke
andet end sende det signal videre til eleverne, siger Lene Rasmussen.
Nu går eleverne i erhvervspraktik eller -træning i fire uger, og det givet mulighed for en timeout.
- Det er der, hvor vi kan sige, hvad vi
har gjort de første to måneder, hvad der
skal justeres, hvad der skal ind og hvad
ud. Vi har undervejs alle tænkt, at det og
det ikke var rigtigt, men vi har manglet
rummet til at få snakket sammen. Det vil
vi bruge noget af tiden i de fire uger på.
Lene Larsen indskyder, at når uddannelsen på så mange måder er så løst beskrevet, så kan vi gå i den retning, vi vil,
så det bliver det rigtige tilbud.
Vi greb fat i et hjørne
Lederen af KANON, John Rundstrøm,
der lige kommer ind efter et meget positivt møde med en lokal arbejdsgiver, som
seriøst vil overveje at bruge KUU-eleverne senere, er også sikker på, at KUU
nok skal finde en form. Man har ikke haft
mulighed for at gøre tilbuddet fagrettet
mod for eksempel service, handel og kontor på første forløb. Men efter nytår regner han med at indgå et samarbejde med
den odenseanske musikfestival Tinderbox, hvor der vil blive lagt en masse praktisk arbejde ind, fortæller han.
- Jeg kan godt forstå, hvis nogle elever
har troet, det her var noget andet. Vi vidste jo heller ikke, hvad det var, før vi gik i
gang. Vi greb fat i et hjørne, så ankom eleverne, og så har vi justeret lidt undervejs. •
22 UDDANNELSESBLADET 07 / 2015
VI TROEDE, DET
VAR NOGET ANDET
Rikke Mortensen,
21 år, føler sig ikke
uddannelsesparat.
Simon Kofoed, 19 år,
vil gerne gøre noget
færdigt nu.
45 ELEVER ER begyndt på den nye kombinerede
ungdomsuddannelse – også kaldet KUU KANON – på Nordfyn (Kerteminde, Assens, Nyborg, Odense og Nordfyns kommuner).
12 af dem går i Nyborg, 33 på Elsesminde
Odense Produktions-Højskole. Der er fire erhvervstemaer: Kultur, handel og service, Transport og lager, Entreprenør samt Landbrug og
gartneri. Nogle af linjerne er dog slået sammen.
Lærerne på produktionsskolen arbejder sammen med Tietgenskolen, Kold College, Syddansk
Erhvervsskole, Social- og Sundhedsskolen Fyn
og Elsesminde Odense Produktions-Højskole. Vi
har spurgt to af eleverne efter de første to måneders undervisning om, hvad de synes om KUU.
Kort fortalt har Rikke Mortensen, 21 år, siden folkeskolen været på produktionsskole, forsøgt sig på handelsskolens grunduddannelse
HG to gange samt VUC én gang. Men hun er –
med sine egne ord – ikke uddannelsesparat, hun
er på KUU, fordi det var den eneste mulighed.
Simon Kofoed, 19 år, har gået på Kold College på anlægsgartnerlinjen, på Syddansk Erhvervsskole som web-integrator samt på produktionsskole. Herefter har han gået hjemme
i tre måneder, før han begyndte på KUU, fordi
han gerne vil gøre noget færdigt nu.
I har begge mange erfaringer med det andet uddannelsessystem; er der er noget,
der er anderledes her?
- Det er ikke som de andre steder, hvor
man fra dag ét – bang! – bare kører derudaf. Her kører det stille og roligt ud, så
man kan følge med. Det har jeg brug for.
Men jeg troede, det var sådan mere folkeskoleagtigt ..., siger Simon Kofoed.
Rikke Mortensen:
- Det har jeg så fået at vide, at det ikke
var: som i folkeskolen og på andre uddannelser. Men jeg synes, det her er lige så kedeligt som alt det andet, jeg har prøvet. Jeg
havde forventet noget mere praktisk, og at
jeg skulle lære mere om kontor og handel
og service. Men sådan er det ikke.
Dagen er organiseret, så der er undervisning fra klokken 8.15 til 11.30. Herefter halvanden time med mad og motion i
form af en gå- eller cykeltur eller en tur
i stedets fitness- og gymnastikrum. Om
eftermiddagen er der igen faglig undervisning. En af dagene adskiller sig ved, at
der enten kommer en underviser fra en af
de andre skoler til Elsesminde, eller ved
at eleverne selv tager ud på de skoler, der
er knyttet til. I Simon Kofoeds og Rikke
Mortensens tilfælde kommer der en lærer fra den odenseanske Tietgenskolen
og underviser dem.
- Onsdag er fedest. Her bliver vi undervist i afsætning. Og det er mest interessant, siger Rikke Mortensen.
Simon Kofoed er for eksempel meget glad for, at de har været ude at besøge
butikker og har skullet fremlægge det på
skolen bagefter.
Forude venter lige nu fire ugers erhvervstræning, hvor alle på KUU-holdet har fået pladser. De glæder sig begge
til den del af forløbet. Rikke Mortensen
VALENCIA - ALICANTE - MADRID
BARCELONA - MALLORCA
MALAGA - ANDALUSIEN - SEVILLA
sPAnien
skal i en blomsterbutik i Næsby, Frøken
Viola, og Simon Kofoed skal arbejde på
Shell-tanken i Assens.
- Det bliver en lettelse. Jeg bor i Assens
og har til daglig ellers en times transport
hver vej til og fra skole, som han siger.
Har I gjort jer tanker for fremtiden?
- Jeg skal måske snart begynde på egu i
stedet, og det bliver helt sikkert inden for
handel og kontor, siger Rikke Mortensen.
Simon Kofoed tror, at han har fundet
sin hylde med KUU:
- Mit mål er at gøre denne uddannelse
færdig og arbejde bagefter. •
Ofte tænker man på Barcelona og Madrid når talen falder på
studeirejser til Spanien. Der er dog mange andre og meget
spændende muligheder - endda til priser, hvor alle kan være
med.
AlicAnte - 5 dAge frA kr. 2.498,BArcelonA - 5 dAge frA kr. 2.398,grAnAdA - 6 dAge frA kr. 2.498,MAdrid - 5 dAge frA kr. 2.098,MAlAgA - 5 dAge frA kr. 2.298,MAllorcA - 4 dAge frA kr. 2.998,rundrejse AndAlusien - 6 dAge frA 3.698,Kontakt en af vores erfarne rejsekonsulenter for en uforpligtende snak om jeres studierejse. Vi laver altid et skræddersyet og uforpligtende rejseforslag, som er tilpasset netop jeres
gruppe. Ring GRATIS 80 20 88 70.
Lise S. Pedersen
Juliane Vad
Louise Fog
LÆS MERE PÅ:
www.alfatravel.dk/studierejse-spanien/
info@alfatravel.dk · alfatravel.dk · 8020 8870
UDDANNELSESBLADET 07 / 2015 23
TEMA: Den kombinerede ungdomsuddannelse
“Der har manglet en uddannelse som KUU, hvor der er holdundervisning, og hvor
det er muligt både at opkvalificere på fagfaglige, arbejdsmarkedsrelaterede og
sociale områder - for eksempel hvordan man indgår i en gruppe. Det er det, man
gør på KUU med de tre fag erhvervslære, samarbejdslære og arbejdspladslære,
som sammen med dansk og matematik giver de unge bedre muligheder for
at komme videre med job eller uddannelse. For nogle vil der givet åbne sig
muligheder i det ordinære uddannelsessystem, fordi de får en eksamen i
dansk og matematik.
Vi havde en lidt langsom start, men har generelt ikke haft
problemer med at finde egnede elever – tværtimod.
Vi har sagt nej til flere, som godt kunne have
tænkt sig en plads, og det er ærgerligt.”
56 BESAT
0 LEDIGE
Uddannelsesleder Ole Rude,
KUU Nordjylland
18 BESAT
49 LEDIGE
“Man kan undre sig over,
hvorfor man ikke i en stor by
som Aarhus kan finde 69 unge
mennesker, der matcher den
nye ungdomsuddannelse.
Vores oplevelse er, at det ikke
er håndholdt nok. Der har
ikke været den tætte dialog
mellem dem, der tilbyder
uddannelsen, og dem, der har
de unge. Nu har vi holdt møde
med kontanthjælpssystemet og
aftalt, at vi laver en fællesdag
med sagsbehandlere for at blive
klogere på, hvad det er for en
ungegruppe, vi arbejder med,
og hvad det er for et tilbud, vi
har, og hvordan vi kan mødes.
Vi tilbyder også, at de unge kan
komme og se vores tilbud, nu har
jo noget at vise frem.
Vi gør, hvad vi kan for at få
flere elever til januarholdet, men
det er svært, for i en stor by som
Aarhus er der en masse andre
tilbud.”
49 BESAT
0 LEDIGE
Forstander Claus Bentsen,
Århus Produktionsskole
47 BESAT
1 LEDIG
51 BESAT
0 LEDIGE
41 BESAT
2 LEDIGE
60 BESAT
7 LEDIGE
54 BESAT
0 LEDIGE
37 BESAT
14 LEDIGE
(medio september)
Landkortet viser udbudsområderne, hvor hver farve illustrerer et udbudsområdes geografiske udstrækning.
Bemærk, at Bornholm er i udbudsområde sammen
med København, Frederiksberg, Tårnby og Dragør.
24 UDDANNELSESBLADET 07 / 2015
45 BESAT
23 LEDIGE
75 BESAT
2 LEDIGE
45 BESAT
34 LEDIGE
29 BESAT
0 LEDIGE
EN DEL LEDIGE
PLADSER PÅ NY
UDDANNELSE
Den kombinerede ungdomsuddannelse er på landsplan
normeret til 2500 elever om året fordelt på optag i august og
januar. Ved studiestart i august var der omkring 400 ledige
pladser. Ansøgningsfristen blev forlænget til udgangen af
september, men der er stadig tomme stole flere steder. Især
har det været svært at fylde pladserne i de større byer.
33 BESAT
25 LEDIGE
T E KST: M A R I E B E GT R U P
(medio september)
25 BESAT
0 LEDIGE
5 BESAT
38 LEDIGE
69 BESAT
25 LEDIGE
91 BESAT
82 LEDIGE
“
Vi har lagt vægt på (og det har været UU's opgave),
at eleverne skulle være i målgruppen og skulle være
motiverede for job og uddannelse. Vi er ikke bare blevet
brugt som en mulighed for dem, kommunerne ikke
vidste, hvor de ellers skulle placere. Konsekvensen er så,
at holdene ikke er fyldt op. Det giver en pædagogisk og
økonomisk udfordring for nogle af hjemstedsskolerne.
Men vi har prioriteret at gøre det med god kvalitet, og så
må det hellere tage lidt tid at få det fulde volumen.”
Uddannelseschef Michael Jensen,
souschef for eud, CPH West
34 BESAT
19 LEDIGE
58 BESAT
5 LEDIGE
“
Det har ikke været ubetinget let at finde alle eleverne ud fra målgruppevurderingen.
En afgørende faktor for, at vi kom i mål, var hårdt benarbejde fra alle involverede og en tæt
kommunikation. Udfordringen er nu at fastholde elevernes motivation til at blive. Uddannelsen
er for mange meget abstrakt. Der er ikke konkrete opgaver, som når man går på arbejde eller på
produktionsskole. Der er meget faglig og teoretisk undervisning, som for mange er forbundet med
dårlige oplevelser og nederlag. Og samtidig er det et toårigt forløb, som er for lang tid for mange
at overskue. Så den motivation, der var, da de startede, kan let forsvinde. Det er, ligesom når man
køber et par løbesko og beslutter sig for at løbe ti kilometer, og første dag, det regner, ændres planen.
Det stiller ikke kun store krav til eleverne, men også til alle os andre.
Underviserne skal bære fanen ind, tro på det og være energiske. Og de skal kunne analysere
situationen, relationen og konteksten, og det kræver, at de er knivskarpe didaktisk.”
Uddannelses- og driftsleder Ene Wolfsberg,
Kombineret Ungdomsuddannelse, Syd- og Midtfyn
UDDANNELSESBLADET 07 / 2015 25
NÅR
FRAFALD
ER EN
SUCCES
Vi bør genoverveje frafald som andet end et
udtryk for fiasko. Det er oplagt at se på de
unges liv over længere tid, for frafald kan
også være udtryk for modning, afklaring
og gode valg. Det mener antropolog og ph.d.
Anne Mia Steno, der har lavet feltarbejde
på to erhvervsskoler for at kortlægge
de unges driblerier mellem personlige
problemer, praktikpladsmangel og masser
af McDonalds-mad.
For at komme tæt på de
unges virkelighed benyttede
antropologen Anna Mia Steno
den forskningsmetode, hvor
man bogstaveligt talt flytter ind
hos dem, man vil studere. Hun
tilbragte derfor måneder på to
erhvervsuddannelser:
kok og automekaniker.
26 UDDANNELSESBLADET 07 / 2015
A F M A R I E D I S S I N G SA N DA H L
F OTO : M I K K E L Ø S T E R G A A R D
DE VOKSNE FORSKERE, lærere og eksperter i uddan-
nelsessystemet taler ofte om unge på uddannelserne
som målrettede og rationelt handlende individer,
som har en strategi for, hvad de gør i livet. Men frafald kan ikke kun ses som bevidste, rationelle valg,
mener Anne Mia Steno, der er antropolog, og som
med måneders feltarbejde blandt erhvervsskoleelever og to år med adskillige timers interview er kommet helt tæt på de unges rå virkelighed.
På den baggrund vil hun gerne nuancere debatten
om det høje frafald på erhvervsuddannelserne og insistere på, at frafaldet ikke kun er udtryk for noget negativt. Det handler om øjnene, der ser, forklarer hun.
- På gymnasierne er der mulighed for et helt andet rum for afklaring end på erhvervsuddannelserne.
Her er det legitimt for de unge at være uafklarede i tre
år og udskyde beslutningerne i deres liv. Det samme
rum findes på grund af den anderledes struktur ikke
på erhvervsuddannelserne, så eleverne skaber selv
det rum, hvor de kan få lov at være forvirrede, ved at
"drible" imellem uddannelser, forklarer hun.
Driblende sagsbehandlersprog
"Driblerier" er både en del af titlen på den ph.d.-afhandling, som feltarbejdet resulterede i, men også
et centralt begreb i det anderledes blik på erhvervsuddannelser, som Anne Mia Steno præsenterer. De
unge dribler uden om problemer, væk fra kærester
og mellem uddannelser. For de unges valg er ikke afkoblet andre mennesker, men foregår i et samspil –
eller en dribling – med familie og venner og den sociale baggrund, de er vokset op i.
- Driblerier er eksempelvis at være på en uddannelse helt indtil grundforløbsprøven, før man falder fra. Og sammen med sagsbehandleren eller kontaktpersonen at finde det næste forløb, de skal starte
på, siger hun.
Og de gør det også ved at skabe et sagsbehandler-
venligt sprog - "Nu er jeg på vej" eller "Det handler
om at tage ansvar for sig selv" - som de kan tilfredsstille de voksnes trang til at dokumentere de unges
(selv)udvikling med.
Her mere end tre år efter, at projektet gik i gang,
er mange i gang eller allerede i mål med en ny uddannelse eller har en anden holdbar plan for deres liv, selv
om der også er en gruppe, der ikke er blevet afklarede.
- På papiret ligner det, at mange er faldet fra firefem gange, men det er netop min pointe: Vi skal forstå frafald på en anden måde: Det kan også være en
måde at blive afklaret på og ikke bare et tal, der måler succes eller fiasko, siger Anne Mia Steno.
Hun foreslår derfor, at det lange lys slås til, så det
ikke kun er frafaldsstatistik, men også de unges valg
og hele arbejdsliv i et længere tidsperspektiv debatten baserer sig på.
Overraskende mange sårbare unge
Driblerierne skal ikke forstås negativt, forklarer antropologen. Det er ikke en måde at undvige på, det er
en måde at reagere, når der er ting i ens liv, som man
ikke nødvendigvis har kontrol over. De ungdomstypiske som skænderier med forældrene eller kærestesorger. Det strukturelle problem, at mange ikke får
praktikplads. Og så de ting, der overraskede Anne
Mia Steno under sine ophold på erhvervsskolerne:
Der var et meget stort antal i klasserne, der var så
socialt udsatte og så psykisk sårbare, at de havde
dårlige udsigter til at gennemføre grundforløbet. Og
undersøgelser fra TrygFonden bekræfter Anne Mia
Stenos oplevelse, at mere end hver femte erhvervsskoleelev har så store psykiske problemer, at det er
svært at gennemføre uddannelsen.
Det får hende til at stille et spørgsmål, der på
mange måder bryder med flere generationers uddannelses- og arbejdsmarkedspolitik: Er uddannelse det rigtige for alle?
UDDANNELSESBLADET 07 / 2015 27
Masser af McDonalds
Den særlige forskningsmetode, hvor antropologen i bogstaveligste forstand flytter ind hos de mennesker, hun ønsker at studere, gav også en
helt særlig kropslig erfaring, som en forsker ellers ikke ville have opdaget. Anne Mia Stenos vægt steg under opholdene på skolehjemmene, og
hun begyndte at ryge og blev afhængig af sukkerfix i pauserne og McDonalds-mad om aftenen.
I skolehjemmenes kantine var kolde pastaskruer og chicken nuggets på
menuen, og huslæreren uddelte halvanden liter Coca Cola som præmie
for rengøring på værelserne. Rygning var adgangsnøglen til det sociale liv, og alkoholen flød både onsdag og torsdag aften. Og langsomt skete
der en ændring med Anne Mias egen krop.
- Jeg blev meget træt og faldt i søvn hele tiden - også under undervisningen i de boglige fag. Rent kropsligt følte jeg, at jeg trængte til sukker i pausen. Jeg har virkelig mange feltnoter, hvor jeg har skrevet "Det her er det
mest røvsyge, jeg nogensinde har hørt om". Hele min krop har været sur
og træt og ville meget hellere have mere Cocio, siger hun.
- Med kontanthjælpsreformen og eud-reformen mangler der plads til ikke at være
boglig dygtig. Det kan på den ene side være
en god ide at højne niveauet på eud og tiltrække nogle andre typer af elever, men
der er nogle tilbage, der har det svært bogligt. Der er en stor risiko for at komme til
at overse, at der er nogle, der har det svært
socialt og indlæringsmæssigt, og at det
ikke bare er et spørgsmål om at tage sig
sammen, siger hun.
Her spiller folkeskolen en stor rolle.
Men det gør erhvervsuddannelserne også,
for det har tidligere været et sted, der rummede mange af den slags unge. Og dem risikerer man at miste med de nye karakterkrav, forklarer Anne Mia Steno, der
understreger, at hun ikke kender svaret
på spørgsmålet.
- Man skal også passe på med at romantisere ufaglært arbejde, for der er dårlige
28 UDDANNELSESBLADET 07 / 2015
arbejdsbetingelser, lav løn og stor jobusikkerhed. Men vi er nødt til at tænke større,
hvis vi skal gøre op med paradigmet om,
at alle skal have en uddannelse, for så er
der behov for nogle helt andre forhold at
arbejde ufaglært under og en helt anden
type af arbejdsmarked, siger hun.
Ugennemskuelig undervisning
Det er svært for mange af eleverne at
knække skolekoden og regne ud, hvordan de skal opføre sig på skolen, er Anne
Mia Stenos oplevelse fra feltarbejdet. Det
dækker over alt fra ikke at forstå meningen med uddannelsesplanerne, misforstå hensigten med kompetenceafklaring,
at fare vild i skema og lokaler og ikke at
kunne afkode forventet opførsel. Og det
kan skolerne blive bedre til, mener hun.
Ugennemskueligheden kan være en del
af forklaringen på frafaldet, mener Anne
Læs mere på nettet:
Anne Mia Stenos konkrete råd til, hvordan man som
lærer eller vejleder kan blive bedre til at arbejde med
afklaring og undervisning
af unge på erhvervsskolen:
uddannelsesforbundet.dk/
uddannelsesbladet
Mia Steno. For mange af de frafaldne
unge siger selv, at de ikke forstår, hvorfor de falder fra. Der findes nogle implicitte forståelser af, hvad den gode elev er,
som ikke altid bliver kommunikeret særlig klart. Eleven får konkret at vide, hvor
og hvornår de skal møde op, og at de skal
forstå noget materiale, men der er flere
uudtalte forventninger end det, forklarer Anne Mia Steno.
- På automekanikerforløbet handler
det om at være "en frisk dreng", som en
lærer kalder det på lærerværelset. Det
handler om at vise initiativ og tage ansvar, arbejde for at få en praktikplads og
at have et levende blik i øjnene, siger Anne
Mia Steno. •
Ku’ det ikke være skønt at
få lidt mere ud af dine penge?
Som medlem af Uddannelsesforbundet kan du få en lønkonto med
hele 5% i rente. Det er Danmarks højeste rente og betyder, at du
får mere ud af dine penge.
LSBprivat®Løn giver dig 5% i rente på de første 50.000 kr. Og ja,
så er der 0% på resten. Du skal ikke betale nogen gebyrer for at
Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.
have en lønkonto i Lån & Spar.
Sådan får du 5% på din lønkonto – Danmarks højeste rente
Du skal være medlem af Uddannelsesforbundet – og have
afsluttet din uddannelse.
Du skal samle hele din privatøkonomi hos os. LSBprivat®Løn er
en del af en samlet pakke af produkter og services. Og vi skal
kunne kreditvurdere din økonomi i forhold til den samlede pakke.
Dubehøverikkeiførsteomgangatflyttediteksisterende
realkreditlån, men nye lån og eventuelle ændringer skal
formidles gennem Lån & Spar og Totalkredit.
Rentesatserne er variable og gældende pr. 4. marts 2015.
Fokus på det, der er vigtigt for dig
Hos Lån & Spar får du en personlig rådgiver,
som investerer tid til at høre dine behov og
ønsker og du får klar besked.
Hvis det er det du kigger efter, så ring til
os direkte på 3378 1965 – eller gå på
lsb.dk/uddannelsesforbundet og vælg
’book møde’, så kontakter vi dig.
Lån & Spar har eksisteret siden 1880.
Vi har altid sørget for, at helt almindelige
mennesker kan gøre bankforretninger på
ordentlige betingelser.
Ring til Lån & Spar: 3378 1965
eller book møde på:
lsb.dk/uddannelsesforbundet
UDDANNELSESBLADET 07 / 2015 29
Vi skal forstå frafald som en måde at blive afklaret på.
30 UDDANNELSESBLADET 07 / 2015
Få op til 49.600 kroner om måneden – tegn FTF-A Lønsikring. Du får de første tre måneder
til HALV PRIS. Få mere at vide om FTF-A Lønsikring. Sms* Lønsikring til 1980,
så ringer vi dig op. Eller ring direkte til os på 70 13 13 00. Læs mere på ftf-a.dk
A-KASSE FOR UDDANNELSESFORBUNDET
MÅSKE ER 93
PROCENT DET
NATURLIGE TAL
Måske har vi nået det naturlige tal for, hvor mange unge der skal tage en
uddannelse, og der er snarere for mange tilbud end for få, mener Danmarks nye
undervisningsminister. I dette tiltrædelsesinterview siger hun også, at vi skal
have en frafaldsdiskussion, fordi nogle institutioner måske tager opgaven med at
fastholde de unge lidt for bogstaveligt. Og så ser hun en klar fremtid for AMU.
A F L U C A S V. E N G E L L
I forbindelse med regeringsdannelsen i juni
2015 blev danskuddannelser for udlændinge,
indvandrere og flygtninge overført fra undervisningsministeriet til Styrelsen for International
Rekruttering og Integration. Det er en styrelse
under Inger Støjbergs udlændinge-, integrationsog boligministerium.
Derfor meddelte Ellen
Trane Nørby inden dette interview, at hun ikke
ville svare på spørgsmål
om danskuddannelser,
danskundervisning og
sprogcentre.
32 UDDANNELSESBLADET 07 / 2015
MÅSKE ER DET for at beholde ordet og undgå for
mange spørgsmål fra journalisten. Måske er det
udtryk for engagement og for meget på hjerte til
den skarpt afmålte tid. Måske er det begge dele.
I hvert taler hun meget hurtigt og meget længe.
Hun er den nye minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby. Stedet er
ministerens kontor ved Frederiksholms Kanal.
Anledningen er et velkomstinterview til Uddannelsesbladet. Og det er dagen før Venstre-regeringens finanslovsforslag offentliggøres.
Vi har netop lagt ud med at spørge, om 95 procent målsætningen stadig gælder efter regeringsskiftet, og ministeren svarer ved at henvise til,
hvor mange der i de senere år har uddannet sig.
- Siden 2011 og under hele min forgængers tid
har tallet ligget omkring 93 procent. Det gør det
også i de tal, jeg lagde frem i sidste uge. En række
børnepsykologer og forskere siger, at når tallet
er gået i stå, er det nok ikke, fordi der mangler
initiativer, men måske fordi det er et naturligt
tal. Det har jeg læst med interesse, for hvad er
det, man definerer som uddannelse?
- Da vi sad i regering sidst, lavede vi stu (særligt tilrettelagt uddannelse for unge, red.), fordi
vi har en gruppe, som ikke passer ind i det almene
uddannelsessystem. Vi ønskede at give dem et
mere veltilrettelagt uddannelsesforløb, så de
kunne komme i arbejde og få flere muligheder i
livet. Vi skal evaluere stu'en, for man kan se, at
der er meget stor kvalitetsforskel ude i landet nogle steder er der enormt høj kvalitet og enormt
højt fokus på, at man enten skal i beskæftigelse
eller videre i uddannelse og ernære sig selv bagefter. Andre steder er det måske blevet tre års
hygge og beskæftigelsesterapi, men ikke nødvendigvis det, der har et større kvalifikationssigte.
Man kan i hvert fald ikke sige, at forudsætningen for, at vi kan nå op på 95 procent, er at se på
grunden til, at den er stagneret på 93 procent i
al den tid, Antorini har siddet her.
Forældre skal ændre syn
Men ellers mener ministeren ikke overraskende,
at målet er, at så mange unge som muligt får en
ungdomsuddannelse. Hun understreger, at det
er forskellige typer af ungdomsuddannelse, de
skal have, og at forudsætningen for at få flere
igennem er, at de unge er i stand til at knække
den negative sociale arv og lærings- og læseproblemerne i folkeskolen.
Ellen Trane Nørby vil ikke revidere hverken 95 procent-målsætningen eller målet om,
at 30 procent skal tage en erhvervsuddannelse.
- Det står jo i vores regeringsprogram; jeg uddybede bare diskussionen. Vores målsætning
er, at 95 procent af en årgang skal have en ungdomsuddannelse. Man må bare konstatere, at
tallet er stagneret, og at forskere har peget på,
at der nok skal noget andet til. Også 30 procent-
Ellen Trane Nørby
•m
inister for børn, undervisning og
ligestilling siden 28. juni 2015
• f ødt 1. februar 1980 i Herning, opvokset i
Nørre Nissum
•d
atter af biolog og fhv. borgmester i Lemvig
Jørgen Andreas Nørby (V) og arkitekt MAA
Merete Nørby.
•m
edlem af Folketinget for Venstre siden 8.
februar 2005
• t idligere politisk ordfører samt medie-,
social-, ligestillings- og kulturordfører.
• c and.mag. i kunsthistorie og sidefag i
samfundsfag fra Københavns Universitet
•h
ar skrevet bogen Smag på Europa - med
honning og chili (2004) og redigeret bogen
Flere med - nye regler (2004)
målsætningen på eud er skrevet ind i regeringsprogrammet.
- Vi lavede eud-reformen sammen med
en stor del af Folketingets partier under
den tidligere regering. Den skal nu foldes ud, og vi skal synliggøre over for de
unge og deres forældre, at det at tage en
erhvervsuddannelse er en rigtig god investering i fremtiden. Det giver arbejde og så kan man i modsætning til tidligere
bruge den til at læse videre.
- Der skal bygges bro over kløften mellem, hvad man kan bruge en eud til, og
hvad de unge eller deres forældre har af
syn på den. Det er en af forudsætningerne
for, at vi kan få flere unge til at vælge den
vej. Vi skal synliggøre, at en industritek-
niker ikke står i blå kedeldragt med olie
på fingrene, men arbejder med højteknologisk it og robotter.
- Jeg tror, mange af os forældre vejleder vores børn i retning af en boglig uddannelse, fordi vi måske har en frygt for
nedslidning eller andet, der relaterer sig
til arbejdsmarkedet, som det var tidligere,
og ikke til de højt kvalificerede erhvervsuddannelser, som vi har behov for i vores
industri og eksportvirksomheder.
Der er for mange tilbud
Undervisningsministeren vil i dette efterår nedsætte et ekspertudvalg, der skal
se på sammenhængen mellem ungdsomuddannelserne og på overgangen fra fol-
keskolen. Kommissoriet er næsten klar,
men der er ikke sat navne på udvalgets
medlemmer.
- Men uanset hvem der skal sidde i det,
så skal de jo ikke sætte sig ind i et lukket
rum, så der er heldigvis mange af aktørerne på området, som jeg har haft møder
med, eller som har budt sig til, og som meget gerne må være med til at kvalificere
arbejdet. Det er enormt vigtigt, at man
ikke bare ser det som en ekspertgruppe,
der skal sidde bag lukkede døre, men som
nogle, der også kan trække på den viden
og de erfaringer, der er i sektoren.
Da vi spørger, om udvalget også skal
se på, om det er de rigtige uddannelser,
vi har, bliver der for første gang en pause
i talestrømmen. Og så kommer det mere
nølende:
- Altså .... det kommer an på, hvad du
mener med, om det er de rigtige uddannelser, vi har.
Jeg mener, at der jo stadig er nogle unge,
der ikke kommer med på vognen, så det
kunne være, der mangler det rigtige tilbud til nogle af dem?
- Jeg synes, der er mange, der fortæller mig, at der er alt for mange tilbud. Så
mange, at de ikke kan finde rundt i det.
Og de, der skal hjælpe dem, kan ikke selv
UDDANNELSESBLADET 07 / 2015 33
navigere rundt i det. Der mangler det forkromede overblik og den indbyrdes sammenhæng. Det er måske så et godt afsæt
at sige, at noget af det, ekspertudvalget i
hvert fald skal se på, er frafald.
- Elevorganisationer peger entydigt
på, at når man først er kommet ind på en
uddannelse, så kræver det død og pine
sin mand og kvinde at få lov til at skifte.
Institutionerne har taget det til sig med
en ære at fastholde de unge - og det skal
de også - men institutionerne skal være
bevidste om, at vi ikke uddanner for institutionernes skyld, men for de unges
skyld. Hvis man i 1.g eller efter grundforløb 2 kan se, at det nok var en anden
uddannelse, man skulle tage for at få det
job og nå de mål, man gerne vil, så bør det
være en lige så stor opgave for en uddannelsesinstitution at sørge for, at den unge
kommer godt i vej på en naboinstitution.
Siger du, at uddannelsesinstitutionerne
har taget beskeden om at bekæmpe frafaldet så godt til sig, at de måske kommer til
at modarbejde det, der er hensigten?
- Det synes jeg, vi hører fra nogle af eleverne. De føler, at frafaldsdiskussionen
bliver institutionsorienteret i stedet for
at være orienteret mod, at alle unge skal
have en ungdomsuddannelse.
Kan det skyldes, at direktørernes resultatlønskontrakter blandt andet er bundet
op på mindre frafald?
- Det er der jo nogle, der har peget på.
Men det er bestyrelserne, der bestemmer det, det er jo selvejende instutioner
mange af dem. Det er bare for at sige, at
en fastholdelsesmålsætning også kan
handle om "godt på vej, godt overleveret
til naboinstitutionen". Nogle er bedre til
det end andre. Det er jo bare en konstatering af, at den unge hører bedre til på en
anden institution.
Men det bliver registreret som frafald ...
- Det er også derfor, at det er vigtigt at
få en frafaldsdiskussion, som ikke handler
om institutionerne, men om, hvor mange
unge vi får igennem. For det er ikke frafald, hvis man efter et halvt år og introforløbet på et alment gymnasium skifter til en eud.
- Derfor vil vi også understøtte hele
campus-tankegangen. De steder, hvor
man bor under samme tag og deler kan-
34 UDDANNELSESBLADET 07 / 2015
tine, der bliver de unges valg lettere, fordi
det ikke længere bliver et fravalg af den sociale kreds, man har været en del af i folkeskolen, hvis man alligevel møder dem
på samme institution. Så kan flere som
ung vælge den vej, der matcher deres ønsker og kvalifikationer.
Skal der så ændres på loftet over det antal valgmuligheder, de unge har?
- Der er jo fem valgmuligheder, og det
er for at begrænse antallet af SU-ryttere. Man skal passe på ikke at rode tingene sammen. Jeg tror også, at nogle unge
har brug for, at nogen afklarer dem, før de
starter på det ene og det andet og tredje.
Vi har kunnet se over en lang årrække, at
nogle kun tilmelder sig, fordi de så kan få
SU. SU-ryttere har jeg intet til overs for,
så man skal ikke tage initiativer, der genindfører det system.
- De nye grundforløb på erhvervsuddannelserne skal netop gøre, at man ikke
har behov for først at starte som tømrer
og så som elektriker og så som smed og så
som bager. De nye grundforløb giver mulighed for at stifte bekendtskab med hele
den palet af uddannelser og fagretninger, der ligger i eud-systemet. Man bliver afklaret, ligesom man på gymnasierne i mange år via introforløb har kunnet stifte bekendtskab med både studieretninger og uddannelsesvalg.
Uheldig brug af skattekroner
Samtidig med eud-reformen skal der nu
spares to procent om året på grund af omprioriteringspuljen. Er det ikke dårlig timing at skulle spare lige nu?
- Jeg tror aldrig, man finder nogen, der
synes, det er dejligt at skulle spare og effektivisere ...
Men når man nu samtidig skal løbe en
ambitiøs reform i gang?
- Det ændrer jo ikke på, at Rigsrevisionen så sent som i sidste uge pegede på, at
der nogle steder har været en mildt sagt
uhensigtsmæssig omgang med offentlige midler. Jeg tror aldrig, det er dårlig timing eller skidt at gøre sig selv den øvelse,
at når det er offentlige penge, så gør man
sig lige en ekstra tanke for at se, om de
kan strække længere eller bruges bedre.
Men hvad med de nye ting i reformen
med talentpleje og så videre?
- Det er klart ... og det er også derfor, vi
har afsat midler til eud-reformen, for der
skal ske en opgradering. Men kommer vi
derhen, hvor 25 procent af en ungdomsårgang tager en eud i 2020 og 30 procent
i 2025, så kommer der en helt anden økonomi på området, for størstedelen af bevillingen er jo taxameterdrevet - og aktivitets-taxameterdrevet vel at mærke.
Inklusion skal tænkes bredt
Ellen Trane Nørby har talt meget om, at
inklusionen i folkeskolen måske er gået
for vidt, og at hun vil se opmærksomt på
det. Selv om hun mener, at situationen er
anderledes på ungdomsuddannelserne, så
er hun opmærksom på, at det også der kan
være gået for vidt - især på eud. Så hun slår
fast, at inklusionseftersynet skal tænkes
bredt. Det er også vigtigt at se på, hvordan
inklusionen er i daginstitutioner.
- Børn starter jo ikke med at have inklusionsudfordringer den dag, de starter i
skole. Det starter tidligere. Lige så vel som
det heller ikke nødvendigvis stopper efter
niende klasse, når de går til gymnasiet, på
eud, eller hvor de nu går hen.
- Der er ingen tvivl om, at der en gruppe
unge, som har udfordringer ud over faglig læring, og som der skal tages godt hånd
om. Og jo før, jo bedre får de det. Så inklusionseftersynet børe have et bredt sigte.
Problemerne – også de faglige – vokser
sig store, hvis de ikke får den rette opbakning undervejs. Det vil sige, at kan
En række
børnepsykologer og
forskere siger, at når
tallet er gået i stå, er
det nok ikke, fordi der
mangler initiativer,
men måske fordi det er
et naturligt tal.
(OM 95 PROCENT-MÅLSÆTNINGEN)
vi få det styrket både i daginstitutioner
og i folkeskolen, så tror jeg også, at vi får
bedre rustede unge ud i den anden ende.
Det sker ikke fra den ene dag til den
anden, men de kommuner, der har arbejdet meget målbevidst med inklusion, har
markant færre problemer, fordi de unge
får nogle redskaber til selv at håndtere
noget af det. Vi kan ikke rydde alle sten
af vejen, men vi kan være med til at give
dem nogle redskaber, så de kan takle problemerne, hvad enten det er aggressivitet,
frustration eller andet.
Det kræver gode overgange fra folkeskole til ungdomsuddannelser. Er det noget, du vil se på? For det fungerer måske
helt tilfredsstillende i øjeblikket ...
- Det gør det ikke! Så ja, det skal der
kigges på. Det er også noget af det, ekspertudvalget skal kigge på. De kommuner, der har turdet at lægge alt fra 10.
klasse til eud-10. på en erhvervsskole eller i et ungdomsuddannelsesmiljø har
fået nogle helt andre resultater end de
institutioner, der ser 10. klasse som en
afslutning på folkeskolen. Det er en vigtig lære at tage med. Det er kommunerne,
der driver folkeskolen, men meningen er
ikke, at vi skal have kasseopdelte systemer. Målet er, at vi skal have en mere smidig overgang. Særligt for de unge, som er
mindst afklarede, har det altså en effekt
at komme ind i et andet miljø: Man bliver
set af nogle andre lærere, der ikke putter
en ind i den rolle, man har fået siden børnehaveklassen, hvor man har fået stemplet som ham, der er på tværs. Måske skal
man blot have at vide, at "Nu stopper du!"
fra kammeraterne.
Ministeren banker i bordet, mens hun
siger det.
- Andre gange skal man have et klap på
skulderen, for det har man behov for for
at kunne fungere. Så jeg er stor tilhænger af, at det ikke er afslutningen af en
folkeskole, men starten på en ungdomsuddannelse. Derfor tror jeg, der er meget
perspektiv i, hvor man placerer sine 10.
klasser og sine eud-10'er og i det hele taget
tænker det sammen og tænker brobygning
ind i udskolingen. Den åbne skole handler jo ikke kun om virksomheder og kulturinstitutioner i lokalområdet, men også
om brobygning til ungdomsuddannelser
- ikke mindst for den gruppe, som lærer
bedre, hvis det er anvendelsesorienteret.
Klar fremtid for AMU
Vi springer til noget helt andet i denne
tour de force rundt i uddannelsessystemet, for AMU styrtbløder og har i årevis
forsøgt at råbe politikerne op. Nu er det
så slemt, at hvis ikke der sker noget meget snart, så må nogle dreje nøglen om.
Den nye undervisningsminister henviser til, at det "i høj grad" kommer til at
indgå i de kommende trepartsforhandlinger. Hun kan dog ikke sige, om der er
en takstreform på vej.
- Men jeg kan sige, at mange af parterne har peget på, at det vil være et oplagt emne at diskutere i fællesskab. Der
er det jo ikke mig, der sidder for bordenden. Men man bliver nødt til at diskutere,
hvordan AMU-kurserne også er med til at
understøtte den vækst, der er regionalt og nogle steder er eksplosiv. Så man skal
være mere brancheorienteret og turde
indrette sig mere i retning af både at være
virksomhedsforlagt og i højere grad også
se på, at det godt kan være, at der også kan
være brug for en pop up-uddannelse, som
jeg hørte nogen kalde det.
Ser du en fremtid for AMU? Eller er den
på vej til at blive lukket?
- Nej! Jeg ser en klar fremtid for AMU.
Men jeg tror, man med fordel kan se på,
hvordan man bliver den raske dreng i klassen, der kan være med til at styrke den regionale vækst ...
Lærere skal byde sig til
Ellen Trane Nørby gav i forbindelse
med sin udnævnelse udtryk for, at hun
vil samarbejde med lærerne. Mange lærere - og deres organisationer - synes, at
samarbejde var en mangelvare under
den forrige undervisningsminister. Så
vi beder den nye minister om at definere
det kommende samarbejde.
- Det betyder, at man kan byde sig til.
Alle de besøg, jeg har haft på institutioner rundt omkring, der har jeg talt med
både ledere og elever og lærere - og sådan
set også haft rigtig gode møder med lærernes organisationer. Det tror jeg er vigtigt, for der ligger jo den menneskelige kapital, der gør, at vores uddannelsesinsti-
Jeg synes, der er mange,
der fortæller mig, at der
er alt for mange tilbud.
Så mange, at de ikke
kan finde rundt i det.
Og de, der skal hjælpe
dem, kan ikke selv
navigere rundt i det.
(OM DE UNGE, DER IKKE FÅR UDDANNELSE)
tutioner ikke bare er uddannelsesinstitutioner, men reelt set har en merværdi at
byde på. Vi ved også, at jo mere lokalt engagement, desto bedre resultater. Jeg vil
i hvert fald som minister være med til at
understøtte, at man kan skabe nogle stærkere lokale initiativer.
- Det er mest relevant på folkeskoleområdet, hvor der meget har været een type.
Hvad enten det er eud eller en af de øvrige
ungdomsuddannelser, så har man jo tonet sin institution meget i forhold til det
område, man ligger i, og samarbejdet ud
fra det, hvorimod man på folkeskoleområdet måske har haft færre muligheder.
Bag åbne døre
Ellen Trane Nørby er lidt mere klar i mælet, når det gælder samarbejde på det centrale plan. I hvert fald skal lærerne og deres
organisationer ikke regne med at komme
med i ekspertgrupper og udvalgsarbejde.
- Det er ikke meningen, at ekspertgrupper skal sidde bag lukkede døre. Det
er meningen, man skal inddrage erfaringer - herunder fra lærerside. Men man skal
passe på, at man ikke får skabt fora, der er
så store, fordi alle tror, de skal sidde omkring et bord og være repræsenteret, at
man ikke kan få ordentlige resultater ud
af det, fordi man har lavet kompromiser
på det hele. Men det betyder jo ikke, at
man ikke skal være inddraget.
- Jeg kan godt forestille mig, at kompetente lærere også kan indgå. Det gælder så ikke det aktuelle udvalg om ungdomsuddannelserne, men det kan gælde
andre udvalg. •
UDDANNELSESBLADET 07 / 2015 35
LÆRING ER EN
RISIKABEL AFFÆRE
AF DORTHE PLECHINGER
Det giver mening at udvikle og efteruddanne lærere
og ledere sammen i den daglige praksis, men det giver
også store udfordringer. Sådan lyder erfaringerne fra
projektet Udvikling af AVU, som netop er færdigt.
og -lederne de nye og meget forskellige målgrupper på VUC, og hvordan håndterer man de
nye og voksende krav bedst muligt? Det gør
man blandt andet ved at efteruddanne lærere og ledere sammen – gennem den daglige praksis. Og skal man det, kræver det
blandt andet åbenhed i forhold til ens egen
undervisning og ledelse og til, at man kan
lære noget andet.
Det er nogle af erfaringerne fra kompetenceudviklingsprojektet Udvikling af AVU,
som Uddannelsesforbundet og VUC-lederforeningen for et år siden fik sat i gang med
penge fra Kompetencesekretariatet, som
er de statslige overenskomstparters fælles sekretariat for kompetenceudvikling.
- Hele uddannelsessystemet står over
for et paradigmeskifte, og den centrale udfordring for VUC er helt andre målgrupper, som blandt andet med eud-reformens
krav og 95 procent-målsætningen ofte står
med ryggen mod muren, sagde Lisbeth Pedersen, projektleder fra University College
Lillebælt om baggrunden for projekt Udvikling af AVU, da hun og den anden projektleder, Hanne Nørlem fra University College
Capital, fremlagde de foreløbige resultater på en konference i Odense i begyndelsen af september: Med så forandrede kursistgrupper og et stigende krav om undervisningsdifferentiering er det nødvendigt at udvikle tilsvarende læringsmiljøer,
pædagogik og didaktik.
HVORDAN TAKLER AVU-LÆRERNE
The hot snot
Tre VUC’er har været involveret i eksperimentariet for pædagogisk udviklingsar-
36 UDDANNELSESBLADET 07 / 2015
bejde. Og de har blandt andet brugt aktionslæring – eller ”the hot snot”, som Lisbeth Pedersen kaldte metoden. Det vil sige,
at de har taget praktiske udfordringer op,
der har "naget og plaget” i hverdagen, og forsøgt at finde en løsning på dem. Sammen.
Der har været flere udfordringer i projektet. Blandt andet rent ledelsesmæssigt. Der
er tale om højt kvalificerede videnmedarbejdere, der ofte bliver tændt mere af opgaven, faget og fagligheden end organisationen, sagde Lisbeth Pedersen. Vedkommende går derfor mindre op i hierarkiske positioner, for holdningen er ofte, at ”Det kan
godt være, du leder her, men jeg har mit fag”:
- At lede fagligt kompetente medarbejdere kræver en ledelsesform, der går på to
ben: selvstyre og kontrol. Nærvær og fravær. Den balance er en udfordring, og det
kræver rigtig meget kyndig dømmekraft,
sagde Lisbeth Pedersen, men gjorde opmærksom på, at videnmedarbejdere ganske vist er krævende, men også indeholder
en stor ressource. Derfor har projektet fokuseret på, hvordan ledere kan sætte denne
store viden i spil, så det bidrager til endnu
mere læring af kursisterne.
Der er meget på spil
Fordi projektet har handlet om, hvordan
man udvikler professionelle læringsfællesskaber med en høj grad af refleksion,
har det også handlet om afprivatisering –
af både lærere og lederes praksis. Og det er
et meget sårbart punkt:
- Som lærere har vi i mange år vænnet
os til, at vi hver især er ansvarlige for 28 timers undervisning. Det er mig, der skal un-
dervise, mig, der skal planlægge. Og pludselig skal man
arbejde sammen med nogen og have nogen til at observere ens undervisning, for at vi kan få data på, hvordan
dét, man gør, virker. Det er et radikalt brud med den
måde, man er socialiseret på som lærer, understregede
Hanne Nørlem.
- Men ledelsen skal også åbne op for deres ledelse. Når
lærere og ledere skal arbejde sammen, sker der også en
større viden om, hvad ledelse er.
En anden gensidig udfordring har været, at voksne
generelt – lærere, ledere, kursister – gerne vil lære noget. Bare ikke for meget. Læring kan være en risikabel
affære; man risikerer, at man skal lave noget om – at man
skal revidere sine forståelser, måske sine grundantagelser og fagprofessionelle etik.
- Der er meget på spil her, som Lisbeth Pedersen sagde.
Risky business
skitur 2016
Derfor har man arbejdet meget med begrebet passende
forstyrrelser: Hvis man skal lære noget nyt, skal man
forstyrres passende, ellers lukker man af. Vi åbner kun,
hvis det giver mening. Vi siger også, at vi er lukket for
anden fornuft end den, vi selv skaber. Så projektet har
handlet om, hvordan man skaber mening, forståelse,
læring og ikke mindst kompetenceudvikling sammen.
Det kræver, at man for eksempel ikke tror, man har patent på sandheden.
- Man skal søge at forstå, hvad det er for mening, vi
skal udvikle sammen, og hvad det har af nytteværdi for
deltagerne. Voksne mennesker har, når vi skal lære noget, et ønske om, at det skal flytte noget i vores praksis –
ellers har det ingen nytteværdi, sagde hun blandt andet.
Men projektets altoverskyggende konklusion er, at
det giver bedst mening, at de to grupper – lærere og ledere – udvikler sig sammen i stedet for hver for sig og
meget gerne i den daglige praksis. Og selv om et års projekt er utroligt lidt i forhold til de store processer, der
skal til for at udvikle avu, og at det derfor er ”risky business” at komme med et bud, er læringsudviklingsprojekter mellem lærere og ledere vejen frem, lød det fra de
to projektledere:
- Og det, vi bliver bedømt på eksternt, er, om vi leverer varen. Ellers bliver vi lukket. Derfor er kardinalspørgsmålet også, hvordan vi kan blive endnu dygtigere til hver for sig og sammen at skabe læring for kursisterne, og hvad de organisatoriske betingelser skal
være, for at det kan ske. •
Læs i næste nummer, hvad lærere og ledere selv siger om
projektet.
grupperejsen begynder på
www.unitasrejser.dk
NYHED! Skiom
råde Maniv
a i It
”
alien med ophol
Prisen inkluder
d på Chalet Man
er transport i la
iva
ngtursbus fra D
i flersengsvære
anmark - Maniv
lser, halvpensio
a
t/
r,
n,
3
4
rejsegarantifond
overnatninger
dage alpin skile
je, 4 dage liftkor
en
t samt bidrag til
Pris fra kun kr
. 3.195 pr. pers
on v. 50 person
er
Tlf. 8723 1245
Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborg
www.unitasrejser.dk • rejser@unitas.dk
e, at jeg
Jeg tror faktisk ikk
levet bedre
op
r
ha
e
nogensind
tur
die
betjening af en stu
d Kondrup,
Forstander Ole Conra
Efterskole
ts
Slo
ve
ha
Ryd
UDDANNELSESBLADET 07 / 2015 37
SIG DIN MENING PÅ FACEBOOK
www.facebook.com/uddannelsesforbundet
Bland dig i debatten og sig din mening om
uddannelsespolitikken, pædagogikken,
lærernes arbejdsvilkår eller andet relevant på
Uddannelsesforbundets Facebook-side. Her får
du også nyheder fra vores verden og omegn.
Gik du glip af …
Facebook-debat om overgange
fra folkeskole til ungdomsuddannelser
Uddannelsesforbundet er med i undervisningsministerens hurtigtarbejdende arbejdsgruppe, som skal komme
med konkrete forslag til bedre udskoling fra folkeskolen
og dermed bedre overgange til ungdomsuddannelserne.
Pluk fra batten på Uddannelsesforbundets Facebook-side i den anledning:
Man kunne jo så passende kigge på det hele og overveje, om man kunne indføre et
niveau, der er lavere end i dag. Der kommer mange unge, som ikke kan følge med
på basisniveau, fordi de ikke har haft det basale i folkeskolen af forskellige årsager.
- Susanne Kristensen
Man kunne jo starte med en ordentlig UU-vejledning. Den er efterhånden skåret
ned til ingenting, og opgaverne er blevet pålagt udskolingslærerne - uden nogen
form for efteruddannelse. Se, det er kvalitet og god rådgivning!
- Thomas Roy Larsen
Husk de uformelle uddannelser produktionsskolen, ungdomsskolen, oplysningsforbund og daghøjskoler. Disse skoler er rigtig gode til at møde de unge i øjenhøjde.
- Leif Mikkelsen
Følg Uddannelsesforbundet på Facebook:
facebook.com/Uddannelsesforbundet
38 UDDANNELSESBLADET 07 / 2015
DEBAT
Fleksibilitet skudt årtier tilbage
Udtalelse
Fuld tilstedeværelse i 37 timer per uge. Jeg ved såmænd
ikke, hvad ledelsen tror, den får ud af det. Den tror måske
på fuld kontrol over, hvad medarbejderne laver. Ledelsen
tror måske, at der arbejdes optimalt når medarbejderne er
på pladsen i 7,4 timer per hverdag, 37 timer per uge, hverken mindre eller mere. Det minder om en fabriksarbejder,
der skærer sildefileter ud og putter i glas.
Fleksibiliteten er skudt adskillige årtier tilbage og måske helt mod noget, der kan ligne diktaturstater. Hjemmearbejde og weekendarbejde er totalt forbudt, og det bevirker, at en del arbejde ikke kan udføres. For eksempel kan
censorater til naboskoler ikke lade sig gøre, hvis forberedelsen ikke kan afvikles inden for ”normal arbejdstid”.
Samtidig er vi en del lærere, der sidder og stirrer lidt
tomt ud i luften efter en lang undervisningsdag, slapper
af, prøver at forberede næste dag, og egentlig kun venter
på at kunne slukke for tidsregistreringen og gå hjem. Gå
hjem for at fjerne alt lærerarbejdet i hovedet? Nej, det kan
jeg ikke. I gamle dage var det netop hjemme efter undervisning, at der virkeligt blev forberedt. Tja, en rigtig lærer har
aldrig fri! Nu må næste morgen starte forberedelsen igen.
Hvad? Jeg kan ikke la’ vær’. Jeg er faglærer - også 24 timer i døgnet! Jeg har respekt for de kolleger, der egentlig
ønsker et lærerjob fra 8:00 til 15:24, men hvorfor skal det
gå ud over mig og ligesindede?
Det forunderlige er, at flere og flere skoler erkender problemet og går bort fra fuld tilstedeværelse. Samtidig kan
jeg opleve, at mange kolleger flygter til andre job, og det er
sørgeligt, at der forsvinder dygtige lærere med undervisningserfaring. Hvad koster det for skolen at ansætte en ny
erhvervsskolelærer?
Uddannelsesforbundets Lærerforening ved Københavns Tekniske Skole udtaler fra sin generalforsamling den 23. september
2015 bekymring over, at et stigende pres på lærernes arbejdstid
vil medføre nedslidning og dalende kvalitet i uddannelserne.
Vi har på KTS hidtil gennem dialog med ledelsen undgået de
værste følger af den omlægning af arbejdstidsreglerne, der var
en følge af det berygtede lovindgreb i overenskomstforhandlingerne i 2013, men nu mærker vi et øget pres for at få den enkelte
lærer til at levere flere undervisningslektioner, uden at der gives
den nødvendige tid til forberedelse.
Presset er stort både i fag, hvor en hastig teknologisk udvikling kræver en stor indsats af lærerne for at være opdaterede, og
på områder, hvor en ændret elevsammensætning og sammenlægning af hold med forskellige specialer kræver nye pædagogiske tiltag og en undervisningsdifferentiering, der strækkes
til det yderste.
Den netop igangsatte reform af erhvervsuddannelserne har
medført, at der mangler lærere i almene fag som dansk og engelsk.
I den forbindelse oplever vi, at lærere i håndværksfagene presses
til at varetage denne undervisning uden at være uddannet til det.
Situationen forværres af, at der som følge af en uigennemtænkt
anvendelse af begrebet New Public Management i stigende grad
ansættes ledere uden den nødvendige pædagogiske baggrund og
indsigt i de fag, hvis uddannelser de skal lede.
Vi medvirker gerne til effektiviseringer af skolens drift, men
de skal gennemføres i dialog med de ansatte. Hvis man som nu
prøver at indkassere en økonomisk rationaliseringsgevinst, inden der er skabt nye, mere effektive arbejdsgange og dermed en
mindskelse af arbejdsbyrden, vil resultatet blive forringede uddannelser og nedslidte lærere, der må tage fritiden til hjælp for
bare at være nogenlunde forberedte til deres undervisning.
Derfor opfordrer vi skolens ledelse til at styrke dialogen med
de ansatte om skolens udvikling. Vi har i den forbindelse store
forventninger til det løft i lærernes uddannelsesniveau, der er et
led i reformen af erhvervsuddannelserne. På KTS skal omkring
150 lærere have pædagogisk efteruddannelse på diplomniveau
svarende til 10 ECTS-point eller seks ugers heltidsstudium.
Her er en lejlighed til i samarbejde mellem ledelse og medarbejdere at finde løsninger, der gør, at vi kan ”work smarter, not
harder” og på den måde imødekomme samfundets krav til vore
uddannelser og den økonomiske ramme omkring dem.
I den forbindelse vil generalforsamlingen sende en særlig tak
til foreningens afgående formand og fællestillidsrepræsentant
Arne Christensen for en stor indsats for erhvervsskolelærernes
uddannelse og på mange andre områder, både lokalt og på landsplan, gennem de seneste mange år.
Søren Herthoni Hansen
EUC Sjælland
Hjemmearbejde er forbudt
Jeg har arbejdet ulovligt - igen. Jeg har arbejdet hjemme
uden tilladelse, men jeg har ikke snydt med timer, og jeg
har registeret medgået tid. Måske opdager kontrollen, og
måske bliver jeg fyret?
Jeg har igen været nødt til at anvende mit private bibliotek for at kunne udføre mit arbejde som lærer. Denne gang
handler det om undervisning af GF2 elektriker i fysik. Jeg
kan ikke finde noget nyt materiale, der dækker emnerne.
Enten er det på for lavt niveau eller på et for højt niveau, men
mine gamle slidte annaler er stadig anvendelige, heldigvis.
Søren Herthoni Hansen
EUC Sjælland
Poul-Henning Laursen
faglærer og tillidsrepræsentant
på vegne af Uddannelsesforbundets Lærerforening
ved Københavns Tekniske Skole
UDDANNELSESBLADET 07 / 2015 39
ANMELDELSER
Redaktionen har modtaget følgende bøger.
Nogle af dem vil blive anmeldt i kommende
numre af Uddannelsesbladet.
TYRKIET 1923-2013 - fra Atatürk til Erdogan
FAGBØGER
Mens denne anmeldelse skrives, melder radioen om nye tyrkiske flyangreb ind over
grænsen til Syrien, hvor man også rammer
kurdiske landsbyer! Mere relevant kan indholdet af denne bog ikke være... Samtidig
skal man ikke ret langt ind i bogen for at erfare forfatternes klare holdning til politisk
betændte emner som armenernes skæbne
og de kurdiske spørgsmål.
I årtier har vi i hele Vesteuropa diskuteret, om Tyrkiet er en del af Europa eller Asien, om landet tilhører den vestlige verden eller de asiatiske kulturer - og ikke mindst, om
Tyrkiet skal optages i EU.
Kritikerne af det moderne Tyrkiet har
bl.a. understreget de efter nogles mening
voldsomme kulturforskelle mellem Vesteuropa og de fjerne tyrkiske provinser, de
problematiske forhold med menneskerettigheder og frihedsrettigheder - og ikke mindst
det omstridte folkemord på armenere og den
langvarige konflikt med kurderne.
Omvendt har mange vesterlændinge i de
senere år oplevet det moderne Tyrkiets nye
ansigter : de omfattende ferieområder med
moderne hoteller og den enorme metropol
i form af Istanbul med talrige kulturhistoriske attraktioner og fascinerende historie.
Bogen her giver et langt mere nuanceret
billede af Tyrkiet, end vi er vant til i andre
gængse fremstillinger. Dermed udfylder bogen et stort savn: Vi har manglet en bog med
en grundig fremstilling på et niveau passende for vore ungdomsuddannelser.
Første kapitel giver en glimrende klar og
overskuelig gennemgang af landets historie fra oprettelsen af republikken i 1923 til i
dag. Her kan vore elever få et grundigt indblik i den tyrkiske statsideologi kemalismen,
afskaffelsen af sharia og indførelse af sekularisme. Dernæst et grundigt kapitel om demokratiets udvikling i skyggen af de hyppige militærkup - med mange gode og spændende eksempler. De følgende om samfundet mellem landsbykultur og vestlig storbykultur, om islam og sekularisering og om den
største religiøse minoritet, alevierne kunne
gerne have være længere og med flere kilder
og billeder. Bogens sjette kapitel om kurderne er blandt bogens bedste og tungeste, her
får man både detaljer og oversigter, både individets og gruppens skæbne.
Alt for kort virker kapitlet om Tyrkiets
forhold til EU til gengæld. Her savner denne
VIDENSKABSTEORI. En indføring for praktikere
Af Jens Guldager. Akademisk 2015. 208 s. 300 kr.
DIAGNOSER. Perspektiver, kritik og diskussion
Af Svend Brinkmann & Anders Petersen, red. Klim
2015. 392 s. 299,95 kr.
SAMFUNDSSTATISTIK 2015
– med den digitale håndbog
Af Henrik Arbo-Bähr m.fl., red. Columbus 2015.
160 s. 108 kr.
SVÆRT BARN HAR MANGE NAVNE
Af Camilla Louise Johnson. Gyldendal 2015. 312
s. 299,95 kr.
ROLLESPIL
Af Matthijs Holter & Ole Peder Giæver. Turbine
2015. 62 s. 249,95 kr.
KUNSTEN AT TEGNE
Turbine 2015. 239 s. 299,95 kr.
AUTONOM PUSHER MENTOR.
Portræt af Søren Lerche
Af Ulrik Dahlin. Gyldendal 2015. 276 s. 299,95 kr.
FAGDIDAKTIK I SAMFUNDSFAG
Af Torben Spanget Christensen, red. Frydenlund
2015. 190 s. 249 kr.
UNDERDANMARKS JÆGERSOLDATER.
Om at hjælpe brændte børn til at bryde mønsteret
Af Lisbeth Zornig Andersen m.fl. Gyldendal 2015.
240 s. 299,95 kr.
VEJE TIL MERE CHANCELIGHED I UDDANNELSE
Af Karin Løvenskjold Svejgaard & Anne Lund.
Professionshøjskolen Metropol 2015. 130 s. Pris
ikke opgivet
SKØNLITTERATUR
GENERATION A. Unge
Af Nikolaj Theil. Turbine 2015. 222 s. 269,95 kr.
FLYD SOM EN SOMMERFUGL, STIK SOM EN BI. Unge
Af Elin Nilsson. Turbine 2015. 260 s. 279,95 kr.
PAMPA BLUES. Unge
Af Rolf Lappert. Turbine 2015. 277 s. 279,95 kr.
JEG BLOGGER DIG VÆK! Unge
Af Agnes Hammer. Turbine 2015. 170 s. 249,95 kr.
TAVS. Børn og unge
Af Harald Nortun. Turbine 2015. 212 s. 269,95 kr.
FORTÆL MIG OM KÆRLIGHEDEN. Unge
Af Beate Teresa Hanika. Turbine 2015. 152 s.
249,95 kr.
BANKRØVERIET. Emil Wern detektiv. Børn
Af Anna Jansson. Turbine 2015. 86 s. 249,95 kr.
40 UDDANNELSESBLADET 07 / 2015
Af Deniz B. Serinci & Serdal Benli.
Frydenlund 2013. 112 s. 129 kr.
anmelder flere nøgletal om varesamhandelen mellem EU og Tyrkiet og egentlige analyser af argumenterne for og imod landets
optagelse i EU.
Blandt bogens absolut bedste kapitler hører det sidste om landets rolle i Mellemøsten.
Her viser de to forfattere stort overblik både
over de historiske forhold og over de aktuelle,
ofte modsatrettede analyser. Endelig slutter
bogen med en aldeles glimrende liste: Hvem
er hvem? plus et meget anvendeligt kronologisk overblik. Litteraturlisten er lidt usædvanlig, derved at den rummer både bøger, artikler, tv- og web-henvisninger. Godt gjort!
De fleste kapitler og afsnit er korte og
skrevet i et klart og enkelt letforståeligt
sprog. Hertil kommer en lang række glimrende fotografier - ofte meget gamle. Men
en del billeder er ganske enkelt for gnattede - fx s. 28, 65 og 72. De små størrelser kan
gå an ved portrætter, men altså ikke med en
større flok soldater eller demonstranter. Man
kan jo intet se!
Bogen er oprindeligt skrevet til undervisning i faget historie eller i undervisningsfag i
relation hertil. Det spændende indhold med
de klare (politiske) holdninger vil klart kunne give elever og studerende et langt bedre
og detaljeret indblik i dette fjerne (og med fly
dog så nære) lands historie og moderne udvikling. Bogen kan med omtanke bruges på
alle vore ungdomsuddannelser, på avu, KVU,
stx m.fl. Og står der Tyrkiet på næste års studietur, er denne bog ganske enkelt et must!
Ole Fournais
HF & VUC
- målgrupper, pædagogik og udvikling
Af Gunna Funder Hansen m.fl., red.
Dansklærerforeningen/Systime 2014.
256 s. 296 kr. Også som iBog m/video,
skemaer mv.
Denne bog er en samling af fjorten artikler,
der giver kvalificerede bud på at møde pædagogiske og politiske udfordringer i voksenundervisningen anno 2015. Ifølge denne bog har VUC knap 31.000 årskursister og
mere end 110.000 deltagere. VUC udbyder
basal og kompetencegivende uddannelse til
voksne og udgør derfor en særdeles vigtig
faktor i dansk uddannelsespolitik. I disse år
står VUC over for helt nye pædagogiske udfordringer. For eksempel udgør 80 % af kursisterne nu unge under 30 år. Traditionelt
blev voksenundervisning først og fremmest
søgt af voksne – ofte med dårlige skoleerfaringer – der havde været ude i arbejdslivet i
flere år. Der er også etableret flere forskellige
tilbud i voksenundervisningen, og heldigvis
indledes bogen med en oversigt over, hvad de
mange bogstaver dækker: VUC, OBU, IKV m.fl.
HF og VUC henvender sig til undervisere af kursister med denne nye målgruppe. De
fjorten artikler kommer vidt omkring. Til illustration kan nævnes kapitler om Klasseledelse på nye betingelser, Faglig læsning og skriftlighed, Motivationskrise, Ordblindeundervisning og FVU. Alt i alt er bogen en oplagt guide
for undervisere. Hvert kapitel indledes med en
kort introduktion, så den travle læser hurtigt
kan danne sig et overblik over indholdet. Ved
afslutningen af hver artikel er der desuden en
fin opsamling af stoffet.
Der er god grund til at fremhæve specielt
bogens sidste artikel, der omhandler Inklusion – hvilke typer logikker er der på spil? Efter
at have fremlagt, diskuteret og opstillet konkrete ideer til undervisning afslutter redaktørerne med denne artikel, der går lige i flæsket
på flere af nutidens store og komplekse udfordringer: Får det politiske krav om, at flest mulige af en ungdomsårgang skal gennemføre en
ungdomsuddannelse, betydning for undervisningens faglige niveau?
Kan man være inkluderet fysisk uden at
være det psykisk og socialt? Er al undervisning
og uddannelse ikke på forhånd ekskluderende,
eftersom der altid forudsættes bestemte forudsætninger og indsats?
Når de politiske mål om inklusion i skole
og uddannelse skal omsættes til praksis, bliver der ofte efterlyst brugbare metoder. Drejer
det sig i virkeligheden om, at alle parter forsøger at unddrage sig ansvar? ”Inklusion er ikke
bare noget, man gør/ikke-gør, men noget, der
sker, opstår og konstrueres i praksis”. (s. 232)
Sprog og begreber i teksterne er tilgængelige, og både diskussion og temaer er kendte og aktuelle uden for skolemiljøet. Og så får
vi et pædagogisk begreb i dets rette sammenhæng: Håndholdt undervisningsmetode. Det
var i hvert fald nyt for undertegnede, men ganske beskrivende.
Som sagt i indledningen, vil denne bog gøre
mægtig god fyldest som pædagogisk guide.
Både fordi den forklarer begreber og nogle erfaringer fra virkeligheden. Den præsenterer
nyt, samler op, diskuterer og trækker gamle,
men gode ideer som Blooms Taksonomi og Læringsspiralen frem af glemslen, for herefter at
produktudvikle dem på smukkeste vis.
Artiklerne i HF og VUC kan med fuldt udbytte læses i tilfældig rækkefølge; det gjorde undertegnede. Men læs endelig dem alle
sammen.
Marianne Bindslev
FLIPPED LEARNING - vejen til engageret læring
Af Jonathan Bergmann & Aaron Sams.
Turbine Akademisk 2015. 203 s. 299,95 kr.
Flipped learning er en ny måde at organisere undervisning. Det hedder sig, at forholdet
mellem kursusaktiviteter og lektier vendes
om. Det vil sige, at instruktionen ikke foregår
i klasserummet, men formidles uden for klassen: hjemme, via en video og tilgængelig over
internettet. Videoen laves af klassens lærer.
Det, der ellers var lektier – eller for den sags
skyld alle mulige andre aktiviteter - foregår i
klasserummet.
De to begejstrede forfattere holder flipped
learning op mod såkaldt traditionel undervisning, hvor en lærer formidler stoffet fra kateder
til elever, der sidder i rækker. Tilegnelsen af enkelt huske- og forståelsesstof skal ikke foregå
i klassen ifølge det nye koncept. Det fremhæves som en pointe, at tiden med eleverne skal
bruges til (hvad forfatterne kalder) at analysere, at vurdere og at skabe.
Min første reaktion på denne bogs mange
sider var at være frygtelig udmattet, og jeg følte mig ligefrem lille og forkert. Uha!
Den uskyldigt udseende bog kan give mig
så stærke følelser, fordi den mest af alt ligner et altforløsende evangelium. Igen og igen
kommer man til at læse om en lærer, der først
kun praktiserede kedsommelig tavleundervisning, men efter en faglig og pædagogisk krise
og en kortvarig anstrengelse genopstod læreren som en flipped-underviser, og straks var
alt godt! At jeg ikke har flipped min undervisning for længst, fik mig til at føle mig så elendig. Parallellen til visse nyomvendte religiøse
personer, der kan fortælle, at først levede de et
udsvævende, syndigt liv, så blev de lykkeligvis
vakt, og efter en indre kamp kom de til at leve
et nyt og rent liv, er slående.
Efter en stund at have følt mig lille og forkert, satte jeg et par kritiske briller på egen
næse og genlæste. Ideen om flipped learning
ligger i forlængelse af begreber om individualiseret læring under elevansvar. Disse begreber videreføres kritikløst. Bogens forfattere
gør sig det alt for nemt, når de hele tiden bruger en lærercentreret envejs-kommunikerende undervisning som kontrast til flipped undervisning. Så ærgrer det mig, at bogens cases er
meget uhåndgribelige.
Der berettes om lærere, der har brugt metoden i forskellige fag, men selvmodsigelserne kommer til at stå i kø. Især slår det mig, at
flipped learning angiveligt skulle give eleverne både frihed og demokrati, men samtidig anbefales, at eleverne fører journal, hvor de selv
angiver, hvor mange læringsmål, de har nået i
løbet af en dag. For mig er det det samme som
at manipulere eleverne til at internalisere læringsmål. Det modsatte af, hvad jeg forstår ved
demokrati. Om læringsmålene ikke bliver voldsomt forsimplede, når de skal listes op i et skema, berøres heller ikke.
Der tales om, at eleverne skal pålægges ansvar for læringen. Her kunne det være interessant med en diskussion af, om dette flotte slagord ikke bare dækker over, at læreren tørrer
formidlingsmæssige og pædagogiske problemer af på eleverne. Men bogen er overhovedet
ikke på sådan et refleksionsniveau. Hvad man
egentlig laver, når man i klassen skal ”analysere, vurdere og skabe”, hører vi desværre heller
ikke meget konkret om.
Over hele undervisningssystemet lægges
et stadig større pres i disse år. Optimering er
det store ord. Mere progression for færre penge, lyder det fra politikerne. Derfor får vi nu bøger som denne, der udelukkende handler om effektivisering af undervisningen. Desværre er
effektiviseringen oftest blind. Spørgsmål om,
hvad der skal læres og hvorfor, er på vej ud. De
nye spørgsmål handler kun om, hvordan undervisningen effektiviseres, og hvordan læringen
yderligere kan individualiseres. Om selve metoden flipped learning har gode kvaliteter, skal
jeg ikke tage stilling til her. Men bogen Flipped Learning er desværre et kritikløst udtryk
for den både naive og kyniske bølge af quick fixpædagogik, der overvælder uddannelsesinstitutionerne i disse år. Det kan gøre det udmattende at være underviser.
Steen Gottlieb
KOORDINERING, KVALITETSSIKRING
OG DOKUMENTATION
Af Jean Hagstrøm, red. Munksgaard 2013.
240 s. 295 kr.
Forlaget Munksgaard har lanceret en serie på
i alt seks bøger til social- og sundhedsuddannelserne med en bog til hvert fag, således som
fagene er beskrevet i den nye uddannelsesordning fra 2013. Denne bog om koordinering, kvalitetssikring og dokumentation er tænkt som
rammen for det samlede arbejde som socialog sundhedsassistent, idet forfatterne fremhæver, at disse fagområder både binder uddannelsen sammen og rummer det, der angiver, hvilke vilkår man arbejder under.
Den (for) lange titel antyder det brede emneområde, som uddybes i følgende vældig
gode kapitler: Etik og kvalitetssikring; Autoriseret sundhedsperson; Lovgiving; Indgreb i
selvbestemmelsesretten; Sammenhængende
UDDANNELSESBLADET 07 / 2015 41
ANMELDELSER
patientforløb; Kvalitetssikring; Dokumentation; Ledelse og ledelsesteorier; Kulturen på arbejdspladsen; Voldspolitik og kriseberedskab;
Velfærdsteknologi og innovation.
De korte kapitler er alle let læselige, og de
naturlige fremmedord og fagudtryk er yderst
pædagogisk forklaret. Selve layoutet er tiltalende med tydelige farveforskelle og tynde streger omkring de forskellige tekststykker. Desuden findes rundt i bogen en række ikoner med
forskellig betydning som fx henvisning til andre bøger i serien, en refleksionsopgave, en faktaboks, en case - eller en opsamling. Teksterne
er ledsaget af talrige illustrationer - fotografier, tegninger og figurer, som alle virker meget
velvalgte og indgår maget naturligt i sammenhængen. Det hele virker særdeles vel gennemtænkt og tyder på stor erfaring hos forfatterne.
Selv svære og yderst komplicerede emner
bliver grundigt forklaret og beskrevet i velstrukturerede formuleringer. Desuden har bogen en særlig kvalitet, idet den giver et tværgående perspektiv, som er med til at bygge bro
mellem de forskellige fag i uddannelsen. Med
de mange emneområder får eleven muligheden
for at udvikle sine faglige og personlige kompetencer, således at man kan arbejde både selvstændigt og i samarbejde med andre fagfolk i
sundhedssektoren.
Forlagets koncept for denne serie er, at til
hver papirbog findes også en i-bog med en masse ekstra muligheder og opgaver: den samme
tekst som i papirbogen, egen notesbog, digital
søgefunktion, lydfiler, quizzer og opgaver, oversigter ved særlige fokusområder samt interne
links og til supplerende viden.
Alt i alt en glimrende fagbog til et indtil
nu lidt underforsynet uddannelsesområde og forlaget fortjener megen ros for dette initiativ. En enkelt, men alligevel meget alvorlig
anke skal dog nævnes: Det er absolut god tone,
at man i slutningen af hvert kapitel både har en
liste med overskriften Hvis du vil vide mere - og
lige efter en liste med referencer. Men det virker helt og aldeles overflødigt, ja, næsten meningsløst eller latterligt, at de indeholder stort
set det samme!
Kapitel for kapitel rummer disse hver for
sig udmærkede lister næsten det samme både
i form af litteratur, hjemmesider og love/bekendtgørelser. Her burde forfatterne have fået
bedre vejledning fra forlaget; dette er bare ikke
godt nok!
Bortset herfra kan bogen anbefales på det
varmeste.
Ole Fournais
42 UDDANNELSESBLADET 07 / 2015
VANDETS VOGTER
Af Emmi Itäranta. Turbine 2015. 312 s.
299,95 kr.
Vandets vogter er på mange måder en usædvanlig ungdomsbog. Science-fiction og fantasybøger har som bekendt appelleret stærkt
til den læsende ungdom i mange år. Både den
rigtig velskrevne roman, den mindre lødige og
tegneserien. Her får vi så en bog, der har alt,
hvad man kan ønske – både som ung læser og
som voksen vejleder og lærer, der kigger med
over skulderen.
Vandets vogter er særdeles velskrevet med
en spændende og veldisponeret handling.
Clouet er stærkt, politisk og relevant, ”en hård
overlevelseskamp (i en fremtidsverden) med
mangel på alt – ikke mindst
den allervigtigste næringskilde: vand” (citat fra forlagets pressemeddelelse).
Handlingens univers er henlagt til en
skræmmende fremtid, hvor den globale opvarmning er endt med en total katastrofe. Alle
ressourcer er meget knappe og stort set al den
tekniske viden, vi kender i dag, er gået tabt. Et
hensynsløst overforbrug har sammen med store naturkatastrofer kastet menneskene ud i en
krævende overlevelseskamp.
Som i de fleste gode fortællinger er der en
hovedperson og en handling, som læseren kan
identificere sig med. Her er det den 20-årige
Noria, der lever i en lille landsby højt mod nord
i Den Skandinaviske Union. Hun bor sammen
med sin far og mor. Faren er temester, og Noria er for tiden under oplæring i dette ærefulde erhverv. I dette fremtidssamfund tilbedes og
respekteres vandet med en traditionel teceremoni. Der er knaphed på vandreserver. Vandet
tildeles borgerne i afmålte portioner, og ulovlig besiddelse straffes hårdt. Det politiske system er totalitært, og hæren slår nådesløst ned
på dem, der snyder med tildeling af vand. Beboernes huse får påmalet det frygtede cirkelsymbol malet på hoveddøren. Synderne brændemærkes således for livet og tørster langsomt
ihjel. Læseren følger Noria og hendes veninde
Sanja, da de sammen udtænker en modig plan.
De vil kæmpe for at redde landsbyen, hvor de
bor. De kæmper hårdt for at finde frem til informationer om, hvor der stadig findes frodige
områder med vand nok til alle.
Forfatteren har benyttet sig af et usædvanligt sprog, selv om medierne ofte serverer kernen i handlingen – ung piger med særlige talenter kæmper med allieret veninde mod en truende og uforstående omverden. De unge får en
indsigt, der hjælper dem frem mod målet. Undervejs møder de forskellige benspænd og for-
hindringer, som de sammen overvinder. Læseoplevelsen bliver trods det helt usædvanlig,
fordi historien aldrig bliver som en kliche, og
sproget, den fortælles med, er fuld af sanselig
substans. Et sigende citat fra Norias afgangseksamen som temester: ”Afgangseksamen var
længere end en almindelig teceremoni. Ud over
teen og kagerne hørte der også et let måltid til,
og det kunne vare adskillige timer. Samtalen var
ordknap. Jeg faldt ind i en hidtil ukendt, adstadig rytme af den slags, som man forestiller sig,
at de druknede finder ind til, idet havet tager
over og bærer vægten af deres lemmer”. (s. 133)
Kan varmt anbefales.
Marianne Bindslev
POLITIK - kultur, konflikt og konsensus
Af Jesper Hjarsbæk. Columbus 2014. 205 s.
138,40 kr.
"Demokratiet er den dårligste styreform, bortset fra alle de andre, som er blevet prøvet fra
tid til anden."
Med dette citat fra en tale af Winston Churchill i det britiske underhus 1947 fanger forfatteren, Jesper Hjarsbæk, mange elementer i
denne på alle måder gedigne fagbog. Hjarsbæk
forsøger at forene to af samfundsfagets kernestofområder: politik og sociologi. Det kan også
formuleres således, at politisk sociologi er den
del af sociologien, som undersøger og analyserer relationerne mellem politik og samfund altså placerer politik i samfundsmæssig sammenhæng ved at analysere relationerne mellem sociale og politiske strukturer, institutioner og adfærd.
Med følgende kapitler kommer bogen grundigt omkring de vigtige stofområder: magt i demokratiet, det politiske system, politisk deltagelse, moderne politik, medierne i det politiske spil, politisk kultur samt legitimitet og politisk stabilitet.
Gennem alle emner præges bogen af et letlæseligt og letforståeligt sprog og ikke mindst
af nogle letforståelige forklaringer. Det gør bogen yderst anvendelig for dens målgrupper,
som er ungdomsuddannelserne.
De gode tekster ledsages af meget velvalgte
fotos af nyere politikere som fx John M. Keynes
og af gode tegninger af ældre politiske tænkere som John Locke og Adam Smith m.fl. Desuden præges bogen af de mange særdeles gode
tabeller og figurer. De farvelagte figurer fremmer forståelsen hos de måske lidt svagere elever. Endelig har bogen - som næsten altid hos
Columbus - et fint indeks, men henvisninger
til litteratur findes kun på bogens hjemmeside. Det burde være taget med i papirudgaven!
En enkelt anke skal nævnes: Forfatteren er
uden tvivl en meget erfaren underviser og bruger derfor naturligt nok et par velvalgte landeeksempler i form af de for vore elever letgenkendelige lande som Storbritannien, Tyskland
og USA. Men kunne man ikke i en undervisningsbog som denne også inddrage lande som
Rusland og Kina, som begge i langt højere grad
er blevet en hyppig del af vores hverdag?
Summa summarum: en yderst anvendelig
bog på mange undervisningsniveauer som fx
hf, avu, htx, stx og KVU. Den bør købes til alle
skoler med uddannelse på sådanne niveauer.
Ole Fournais
HISTORIE I BRUG
- fra historieskabt til historieskabende
Af Winnie Færk & Jan Horn Petersen.
Frydenlund 2013. 147 s. 169 kr.
Gennem mange år har vi - forældre, skole og
samfund - hævdet, at vore børn og unge bliver
mere og mere historieløse. Der er jo nok noget om snakken, men hvor ofte forholder vi os
til årsagerne hertil? Kan det måske skyldes, at
mange af vore historiske fremstillinger bygger
på vore traditionelle bøger og materialer - for
længst ude af trit med nutiden?
Denne glimrende bog er et særdeles godt
bud på, hvordan man muligvis kan gøre unge
mere interesserede i begrebet historie. Bogens
læsere provokeres fra begyndelsen via kontante udsagn som: Hvad er historie? Hvad er historisk metode? Hvordan bruger vi historie som
individer, som samfund og som fag?
Gennem hele bogen giver forfatterne en
lang række glimrende eksempler til belysning
af de opstillede spørgsmål - og hver gang giver
de en række yderst overbevisende forklaringer.
De letlæselige tekster ledsages af nogle ganske
enkelt fremragende billeder - dette kunne andre forfattere og forlag lære noget af!
Desuden rummer bogen adskillige gode og
velgennemarbejdede opgaver, som fremhæves
via de farvelagte blokke, så eleverne og de studerende er klare over, hvad der er fremstilling,
og hvad der er opgaver. Godt pædagogisk fif!
ogen indeholder disse meget gedigent gennemarbejdede kapitler: Historiebrug, Identitetsskabende historiebrug, Legitimerende historiebrug, Misbrug af historie, Underholdende historiebrug, Metodisk-kritisk historiebrug,
Historiske forklaringer. Historiesyn, Littera-
turliste, Kildetekster og Stikord - de tre sidstnævnte ganske forbilledligt detaljerede.
Bogens gennemgang af en række metodiske og historieteoretiske problemstillinger giver eleverne mulighed for at træne deres færdigheder i at udforme historiske projekter, bearbejde forskelligartet historisk materiale og
forholde sig metodisk-kritisk til de mange former for historiebrug i hverdagen, på skolen og
i samfundet. På vore skoler vil vi kunne bruge
bogens glimrende emner - helt eller delvist på adskillige niveauer som avu, hf, htx, kvu o.l.
Men når alt dette meget positive om bogen er nævnt - og det skal det absolut - sidder
man alligevel med en lille vigtig anke: Er bogens samlede tone for akademisk eller for akademiserende ?
På trods af denne anke skal bogen dog anbefales på det varmeste - i omhyggeligt udvalgte sammenhænge.
På et særligt punkt skal forlaget dog ubetinget have ros; Bogens omslag er ganske enkelt fremragende og appetitvækkende! Sådan
kan det gøres.
Ole Fournais
Få en udbytterig studierejse
Skal I se på mode i Milano, bygningsværker i Beijing eller tyde
teater på Broadway?
Vi tilrettelægger studierejser til hele verden ud fra jeres ønsker
og behov og er med jer under hele processen - fra idé til den veloverståede rejse. Vi kan lave et komplet program til jer, som sikrer
en god pris og at det faglige indhold på turen er i top.
New York i 7 dage
Prisen er inklusiv:
• Flybillet København – New York t/r
• 6 overnatninger inkl. morgenmad
fra kun kr.
5.595
pr. pers. i en gruppe
Andre eksempler på studierejser m/fly
Rom, 5 dage
fra kun kr. 2.495
Barcelona, 5 dage
fra kun kr. 2.595
Beijing, 8 dage
fra kun kr. 5.995
London, 6 dage
fra kun kr. 1.995
Priserne er frapriser og er pr. pers. v/min. 10 pers.
Læs mere på www.jr.dk
NR_02_Uddannelsesbladet_178x111mm.indd 1
Studlieherleevejsrdeenr
ti
Rejsekonsulent
Carsten Banke Hansen
”Jeg har rejst i 27 lande og har speciale i
studierejser. Ring eller skriv til mig og få hjælp
til at sammensætte en studierejse der passer til
netop jeres ønsker og behov.”
Kontakt: 86 20 77 80 | cabh@jr.dk
70 20 19 15
www.jr.dk
22-01-2015 10:24:45
UDDANNELSESBLADET 07 / 2015 43
KURSER, MØDER M.M.
DTL Seniorer - Skolebesøg
Kompagnistræde 32 · Postboks 2225 · 1018 København K
Skolebesøg for medlemmer af DTL Seniorer med ledsager
Tlf: 7010 0018 · Fax: 3314 3955 · Email: via hjemmesiden · www.dlfa.dk
Tid:
Sted:
Formand
Lærer Gordon Ørskov Madsen
Træffes I sekretariatet efter aftale
Sekretariatschef
Lærer Frank A. Jørgensen
Hovedkontor
Kompagnistræde 32
Postboks 2225
1018 København K
Tlf: 7010 0018
Fax: 3314 3955
Email: via hjemmesiden
www.dlfa.dk
Kontaktoplysninger
Regionscentrene har åbent for personligt
fremmøde i a-kassens kontakttid.
Vil du have en personlig samtale, aftaler
du en tid ved at ringe på tlf. 7010 0018.
Du kan også sende en mail via hjemmesiden
Regionscentre
Odense
Klaregade 7, 1.
5000 Odense C
Tlf: 7010 0018
Esbjerg
Skolegade 81, 3.
6700 Esbjerg
Tlf: 7010 0018
Århus – Risskov
Ravnsøvej 6
8240 Risskov
Tlf: 7010 0018
Aalborg
C. W. Obels plads 1 B, 1.
9000 Aalborg
Tlf: 7010 0018
København
Hestemøllestræde 5
1464 København K
Tlf: 7010 0018
Torsdag den 19. november 2015 kl. 10.00.
Roskilde Tekniske Skole, Sdr. Mellemvej 4, 4000 Roskilde
Program:
10.00 Velkomst, kaffe og brød
10.45 Rundvisning på skolen
12.30 Frokost og afslutning, hvor der fortælles om skolen
og besvares spørgsmål
Tilmelding: Senest søndag den 15. november 2015 kl. 18.00 til
Bent Ousted
Tlf. 4494 4938, mobil 2345 7240,
baousted@hotmail.com
Mogens Larsen
Tlf. 3026 3814
jetmog@gfnet.dk
På bestyrelsens vegne
Mogens Larsen / Bent Ousted
Åbningstider
Man - tors: 10.00–15.30
Fre: 10.00–14.30
Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018
BLOKADE
MOD UCPLUS'
SPROGCENTERVIRKSOMHED
BERLINSPECIALISTEN
Vi er specialister på
grupperejser til Berlin
Berlin 4 dage/3 nætter
Inkl. morgenmad,
ophold i flersengsværelser på valgt
indkvartering samt
bus t/r
Lærernes Centralorganisation har iværksat blokade
over for UCplus' sprogcentervirksomhed i forlængelse af gentagne mislykkede forsøg siden primo 2012 på
at opnå overenskomstdækning med UCplus.
Blokaden omfatter samtlige medlemmer af LC's medlemsorganisationer - herunder Uddannelsesforbundet
- og indebærer, at intet medlem må søge eller lade sig
ansætte i stillinger ved UCplus. Blokaden trådte i kraft
ved døgnets begyndelse den 10. juni 2014.
Det samme gælder for Dansk Magisterforening og GL,
som har iværksat sympatiblokader.
fra kr. 790
pr. person
www.berlinspecialisten.dk
Lillehøjvej 2 • 8600 Silkeborg
Tlf. 8646 1060 • info@berlinspecialisten.dk
44 UDDANNELSESBLADET 07 / 2015
Annoncer i Uddannelsesbladet:
AC Annoncer · 86 28 03 15 · ac@ac-annoncer.dk
STILLINGER
Lærdansk Vordingborg søger undervisere i Dansk som Andetsprog
Lærdansk Vordingborg slår dørene op for et helt nyt sprogcenter 1.
januar 2016. Kan du gøre danskuddannelse for voksne udlændinge
levende og relevant? Så har vi brug for dig og din pionerånd til vores
nye afdeling, hvor vi bliver omkring 12 medarbejdere og 300 kursister.
Vi er
Lærdansk Fyn & Sjælland er en professionel uddannelsesinstitution, der
tilbyder undervisning til flygtninge og familiesammenførte samt tilflyttere, som
er i Danmark for at arbejde eller studere. Vi er i alt cirka 110 undervisere i
Odense, Svendborg, Middelfart, Nyborg, Ringsted og Vordingborg.
Du er
•
•
•
•
Cand. mag. eller lærer med speciale i sprog
En dygtig, målrettet og engageret underviser
Fortrolig med brug af multimedier og IT i undervisningen
Indvandrerlærer eller uddannet underviser i dansk som andetsprog for
voksne (eller villig til at tage uddannelsen)
• Gerne erfaren sprogcenterlærer.
Vi tilbyder
• Motiverede og spændende kursister fra store dele af verden
• En udviklingsorienteret arbejdsplads
• En stor vifte af moderne undervisningsmidler bundet sammen
af Google Apps for Education.
• Gode kolleger, der hurtigt vil få dig til at finde dig til rette
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst med Lærernes
Centralorganisation.
Ansøgning og videre proces
Ansøgningsfristen er den 16. november klokken 12.00. Samtaler foregår den
23. november i Ringsted.
Send dit CV og en kortfattet, motiveret ansøgning via hjemmesiden www.
laerdansk.dk/job. Bemærk, at vi kun modtager ansøgninger via vores online
rekrutteringssystem og ikke via e-mail.
Du finder flere oplysninger på vores hjemmeside www.laerdansk.dk eller ved
at kontakte afdelingsleder Cecilie Sandbjerg på telefon 52 19 90 14 eller
email cecilie.sandbjerg@adm.laerdansk.dk.
Lærdansk er en del af Dansk Flygtningehjælp. Med 10.000 kursister og
400 medarbejdere fordelt på 15 skoler er vi landets største leverandør af
danskuddannelse for voksne udlændinge, og Lærdansk er en vigtig del af
Dansk Flygtningehjælps aktive arbejde for bedre integration.
Lærdansk
UDDANNELSESBLADET 07 / 2015 45
TRIVSELSPOLITIK
GIVER IKKE GODT
ARBEJDSMILJØ
Tage Søndergård Kristensen, professor emeritus
var fra 1994-2008 forsker ved Arbejdsmiljøinstituttet (nu: Det
Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø), først som seniorforsker og siden 2000 som professor, dr.med.
Siden pensioneringen i 2008 har han drevet den private konsulentvirksomhed Task-Consult.
Blandt nyere opgaver er en håndbog i "Professionel kapital på
gymnasieuddannelserne" for GL Den kan ses på gl.org. Desuden
er han med i et forskningsprojekt om "Engagement eller mistillid i folkeskolen" finansieret af Arbejdsmiljøforskningsfonden.
Og i september i år holdt han oplæg om "Psykisk arbejdsmiljø på
erhvervsskolerne - udfordringer og løsninger" på Uddannelsesforbundets TR-kursus for erhvervsskolelærere.
46 UDDANNELSESBLADET 07 / 2015
Et dårligt psykisk arbejdsmiljø er - ud over de menneskelige konsekvenser
- også dyrt for skolerne og for samfundet. Men hvis man for alvor skal
ændre arbejdsmiljøet og skabe varige forbedringer, så er det ikke stress og
trivsel, man skal fokusere på. Sådan lyder det overraskende budskab fra
Tage Søndergård Kristensen, der er tidligere professor ved det Nationale
Forskningscenter for Arbejdsmiljø, og som har været med til at tegne
forskningen i arbejdsmiljø både i Danmark og internationalt.
A F M A R I E D I S S I N G S A N D A H L – F O TO : M I K K E L Ø S T E R G A A R D
med trivselspolitikken, der hænger på lærerværelset, er
resultatet af en temadag to år tidligere.
Den første uge, efter papiret blev hængt
op, gik det godt med at huske det, men
siden er de konkrete opfordringer til at
mindske stress og forbedre trivslen blevet glemt. Og papiret hænger der nu mest
som en hånlig påmindelse om tidligere tiders håb om forandring.
De fleste kan nok genkende den karikerede historie om arbejdet med at forbedre det psykiske arbejdsmiljø, som
ikke er så ligetil som at udskifte asbesten i taget. Tidligere professor ved det
Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Tage Søndergård Kristensen, forklarer her, hvorfor det er tillid og retfærdighed i samarbejdet mellem ansatte og
ledere, som er vejen til godt arbejdsmiljø.
DET GULNEDE PAPIR
Hvad kan man som ganske almindelig
lærer gøre for at forbedre arbejdsmiljøet på sin egen arbejdsplads?
- Når vi snakker psykisk arbejdsmiljø, så
gælder det, at ”vi er hinandens arbejdsmiljø”. Det betyder, at alle er en del af de
andres arbejdsmiljø. Man kan ikke sidde
og gemme sig nogen steder. Det betyder
også, at det hele begynder forfra hver morgen. Når det gælder det psykiske arbejdsmiljø, er der altså ikke problemer, der er
løst én gang for alle. Det er med andre ord
sådan, at alle har et ansvar for et godt arbejdsmiljø. Men når det er sagt, så må det
retfærdigvis tilføjes, at det er ledelsen, der
har det største ansvar, hvilket jo hænger
uløseligt sammen med ledelsesretten.
Det er ledelsen, der har mest at sige med
hensyn til rammer og vilkår, og det er ledelsen, der har pligt til at gribe ind, når
der forekommer mobning eller chikane.
Hvordan forbedrer man det psykiske
arbejdsmiljø?
- Det har vist sig, at man ikke forbedrer
det psykiske arbejdsmiljø ved at fokusere på trivsel, fravær, stress og den slags.
Hvis der er en effekt af et trivselsprojekt,
er den næsten altid meget kortvarig. Det
hjælper heller ikke ret meget med handleplaner og politikker, som ser flotte ud på
papiret, men som ikke ændrer noget ved
dagligdagen. Sagt meget kort, så ved vi nu,
at arbejdspladser med høj social kapital
har et godt psykisk arbejdsmiljø. Så ved
at fokusere på kerneopgaven - nemlig undervisning - og på tillid og retfærdighed
vil man kunne forbedre det psykiske arbejdsmiljø på en varig og holdbar måde.
Tilliden mellem ledelsen og de ansatte
er i bund på mange skoler efter lov 409
og lockout. Èn ting er, at ledelserne skal
være samarbejdsvillige, men hvad er
dit råd til, hvordan lærergruppen kan
være medvirkende til at genetablere
tillid og samarbejde?
- Tillid og samarbejde går begge veje. Så
hvis ledelsen ønsker at etablere et samarbejde baseret på tillid og retfærdighed, så
skal man naturligvis tage imod den frem-
strakte hånd. Men hvis ledelsen bygger på
kontrol og mistillid, kan det jo være svært
for lærerne at vise tillid.
Hvorfor opleves det ofte som, at det
psykiske arbejdsmiljø er det vanskeligste at ændre?
- Som sagt ændrer man ikke det psykiske
arbejdsmiljø én gang for alle. Det kræver
stadig opmærksomhed. Man skal ikke tro,
at det kan sammenlignes med det fysiske
arbejdsmiljø, hvor man én gang for alle kan
støjdæmpe eller fjerne skadelige stoffer.
Der er mange, der kortlægger det psykiske arbejdsmiljø - i reglen ved hjælp af meget dårlige spørgeskemaer. Men det viser
sig, at man sjældent handler konsekvent,
når man har fået resultaterne. I de fleste
tilfælde træder handleplanerne i stedet
for handlingerne. I stedet for handleplaner er der brug for forpligtende beslutninger, klare mål og konsekvente handlinger.
Hvad er konsekvenserne af et dårligt arbejdsmiljø på skolerne på længere sigt?
- Dårligt psykisk arbejdsmiljø har tre konsekvenser: For det første lav trivsel, stress,
højt fravær og personaleflugt blandt de ansatte. For det andet lav produktivitet og
kvalitet, når vi ser på kerneopgaven. Og
for det tredje lavere tilfredshed og trivsel blandt kursister og elever. Et dårligt
arbejdsmiljø er derfor både dyrt for skolerne og for samfundet. •
UDDANNELSESBLADET 07 / 2015 47
magasinpost-SMP · ID NR. 42162