1. No category

FLIS- OG BRÆNDSELSPILLEGRUPPEN SAMT HAMLGRUPPEN
FJERNVARMENS
UDVIKLING
Kim Behnke Vicedirektør
Dansk Fjernvarme
kib@danskfjernvarme.dk
10. november 2015
INDHOLD
Fjernvarmens aktuelle status
• Dansk Fjernvarmes position
Fjernvarmen og ny regulering
• Evolution frem for revolution
Fjernvarmen i Europa
• Energieffektivitet og eksportmuligheder
Fjernvarmens udfordringer
• Der er spændende tider foran os
FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS
Dansk Fjernvarmes positioner
Nyt Energi-, Forsynings- og Klimaministerium
• Nye muligheder for samarbejde i forsyningssektoren
Nyt Dansk Fjernvarme kontor i København
• Nye muligheder for alliancer bl.a. med DANVA og DAF.
Medlemmerne bliver multiforsyning
• Herunder ejere af store produktionsanlæg (HOFOR, Fjernvarme Fyn,
AffaldVarme Aarhus, Aalborg Forsyning, Helsingør, Hillerød mfl.).
Krav om effektivisering af fjernvarmesektoren
• Udvalgsrapport og 500 mio. kr. krav i 2020.
Ny aftale om energibesparelser
• Omkostningerne er blevet alt for store.
Den politiske regulering – herunder skatter og afgifter
• Afgørende for vellykket grøn omstilling.
Investeringer i grøn omstilling
• Solvarme, biomasse kedler osv. med 5 mia. kr. årligt.
SOLVARME I FJERNVARME – DET NYE VÆKSTOMRÅDE
SUPPLERENDE VEDVARENDE VARME
Omstilling af varmeproduktionen
• Centrale anlæg ombygges til biomasse
Amagerværket, Avedøreværket, Studstrupværket, Skærbækværket og delvis Fynsværket
Fortsat kul på Nordjyllandsværket, Esbjergværket og delvis Fynsværket
• Mellemstore anlæg er uafklaret – mange vil vælge biomasse
Store værker som Silkeborg (110 MWe) og Viborg (60 MWe), til de mindste er fortsat på naturgas
• Mindre anlæg omstilles til solvarme (83 anlæg) og biomasse til kedler
• Langsom udvikling inden for udbredelse af varmepumper og elpatroner
Fjernvarmelevering pr. år – termisk energi
39,5 TWh
Solvarme i 2015
0,6 %
0,2 TWh
Solvarme i 2020
4%
1,6 TWh
Elpatroner i 2015
450 MWe x 250 h
0,1 TWh
Elpatroner i 2020
900 MWe x 450 h
0,4 TWh
Varmepumper i 2015
5,2 MWe x 7000 h x 3,5
0,1 TWh
Varmepumper i 2020 *
158 MWe x 5000 h x 3,5
2,7 TWh
* Energistyrelsens estimat på 10 PJ giver 158 MW ved 5000 h og 114 MW ved 7000 h.
UDVIKLINGEN INDEN FOR BIOMASSEOMRÅDET
Vigtige pejlemærker
LCP-BREF
• EU er på vej med forordning om miljøregulering af store fyringsanlæg.
Skærpede krav til emissioner – også fra biomasse. Leverancer via
Euroheat & Power og Miljøstyrelsen.
Alternative flisbrændsler
• SEGES udarbejder en rapport til Energistyrelsen om energipil. Dansk
Fjernvarme kom med i styregruppen. Rapport i december 2015.
Teknologikataloget
• FORCE har fået til opgave at sikre opdatering med faktiske priser.
Bæredygtig biomasse
• Fra fyringssæsonen 2016-17 skal der for anlæg > 20 MW t dokumenteres at
mindst 40 % af flis eller brændselspiller er bæredygtige.
Biomassekedler til 85 barmarksværker
• 1 MW t kedler i 8000 timer = 8 GWh varmeproduktion.
Forsyningssikkerhedsafgiften
• Afgiften blev afskaffet – men afgift kan komme på dagsordenen igen.
Stabile priser
• Udviklingen i prisen på biomasse har været stabil, trods øget efterspørgsel.
OVERLEVER KRAFTVARME I DANMARK ?
460 værker leverer fjernvarme
• Varmeværker, kraftvarmeværker og industrielle
anlæg. Centrale og decentrale værker.
Mange forskellige brændsler
• Kul, biomasse, naturgas, affald, sol og biogas.
Stor udbredelse
• 60.000 km fjernvarmenet.
• 65 % af boligerne er fjernvarmekunder.
Kilde: Energistyrelsen
ENERGIAFTALEN 2012
ENERGIBESPARELSER
Omstilling til vedvarende energi
Forpligtelse for hele brancher
• Udbygning af vind og andet VE.
• Energispareaftale indgået i 2006 og gælder i
10 år. Flere ændringer, senest november 2012
• Omlægning til biomasse.
• Strategisk energiplanlægning.
• Udarbejdelse af analyser for fjernvarme, el, gas
og biomasse, samt skatter og afgifter.
• Udbygning af biogas.
• Øget krav til energibesparelser.
• Alle energiselskaber er forpligtet til at lave
energibesparelser. El, Olie, Gas og
Fjernvarme.
• Fjernvarme skal levere 3,7 PJ
energibesparelser i 2014 stigende til 4,3 PJ pr.
år fra 2015 og frem til 2020.
• Besparelser hos slutkunder og ved renovering
af ledningsnet bør suppleres med eldrevne
varmepumper.
• Stort administrativt arbejde med indberetning,
kvalitetssikring og anden administration.
• Etablering af DFH (Dansk Fjernvarmes
Handelsselskab).
FJERNVARMEANALYSEN – LANDEDE GODT
Energistyrelsens analyser
• Fjernvarmen rolle i det fremtidige energisystem, frem til 2035 og
perspektiver frem til 2050.
• Der gennemføres også analyser af el og gas samt biomasse
områderne.
• Fjernvarmeanalysen anbefaler udbygning af fjernvarmen.
• Fjernvarme skal dække 62 % af varmebehovet i 2035 (nu 54 %).
• Ingen kul og olie efter 2030 (udfasning af oliefyr).
• Ingen fossile brændsler efter 2035 (naturgaskonvertering).
• Naturgasområder skal omlægges til fjernvarme eller individuelle
varmepumper.
• Analyser ud fra vind- eller biomassescenarie.
AMBITIØS DANSK ENERGIPOLITIK
Danmark har målsætning om 100 % vedvarende energi (VE) i de samlede energisystemer i
2050 – inkl. transportsektoren!
• Allerede fra 2035 skulle alt el og varme være 100 % baseret på vedvarende energi.
2014
2020
2030
39 % vind
48 % VE
50 % vind
70 % VE
0 % kul
og olie
elforsyning
Politiske planer og aftaler
elforsyning
elforsyning + varme
2035
100 % VE
elforsyning + varme
2050
100 % VE
energi inkl.
transport
100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK
Sammenhængende effektive energisystemer – med optimal samdrift for bæredygtig
energiforsyning - Smart Energy.
• Energieffektivitet – mindre er mere!
• Vindkraft, solceller, biomasse, biogas, termisk
solvarme, affald fra renovation, og naturgas er
primære energi ressourcer.
El
Transport
• Elektrificering af energi services og
markedsintegration med stærke
udlandsforbindelser.
• Naturgas infrastrukturen og lagerkapacitet kan
blive anvendt for både N-metan og B-metan.
Mulighed for brint.
• Transport med elbiler og biobrændstoffer.
• Varme fra mange ressourcer i effektive
fjernvarmesystemer. Fjernvarme er et effektivt
energilager for fluktuerende elproduktion fra vind
og sol.
Varme
Gas
FJERNVARMENS PUNKTER TIL MINISTERIERNE
Punkter til hurtig handling
• Afgiftsanalysen af energisektoren.
• Ny regulering af fjernvarmesektoren.
• Grundbeløb for decentrale kraftvarmeværker.
• Beskatning af varmepumper – varme fra el løsninger.
• Konsolidering af fjernvarmesektoren.
• Fremme af udvikling og grønne investeringer.
• Afgifter på brændsler.
• PSO-tarif systemet.
• Energibesparelserne.
Ny energikommission må ikke blive syltekrukke.
EFFEKTIVISERING I FJERNVARMESEKTOREN
Tværministeriel arbejdsgruppe
•
•
•
•
Udregne et effektiviseringspotentiale.
Udarbejde fælles regnskabsstandarder og kontoplan.
Årlige benchmarking med ny model.
Vurdere behovet for en ændret regulering af sektoren for at indfri effektiviseringspotentialet.
• Ib Larsen er formand (fra EFKM), Malte Lisberg Jensen var sekretariatsleder (fra EVM) og konsulenter
fra Copenhagen Economics, EY mfl. Prof. Peter Bogtoft har udarbejdet modellen.
• Rapport udkom den 28. oktober 2015. Nu følger den politiske proces.
Maj 2015 kom den forrige regering med Vækstinitiativ 2015 – adopteret af den nye regering
Ny regering har adopteret og fastholdt kravet om effektivisering
DANSK FJERNVARMES INDSPIL TIL UDVALGSARBEJDET
Fastholde non-profit reguleringen
Fastholde fjernvarmens konkurrenceevne
• Effektivisering af fjernvarmesektoren skal ikke
blandes unødvendigt sammen med ny
regulering af sektoren.
• Benchmarking skal også være et styrings og
ledelsesværktøj for selskaberne.
• Fjernvarmesektoren kan effektiviseres inden for
gældende lovgivning, mens ny regulering med
ekstra bureaukrati kan spænde ben for
effektiviseringer.
• Fastholde mulighed for kommunelån eller
kommunegaranterede lån.
• Der kan være gode synergi ved at harmonisere
reguleringen af varmesektoren med inspiration
fra vandsektoren.
• Kommunale selskaber bliver til aktieselskaber,
mens mindre fjernvarmeselskaber fortsat har
andelsselskaber som den bærende
ejerskabsform.
• Indskudskapital skal fortsat kunne forrentes i
henhold til gældende regler.
• Mindst muligt bureaukrati ved ny regulering og nye
indberetninger.
• Fjernvarmeselskaberne bliver i stigende omfang
multiforsyningsselskaber, ny regulering skal tage højde
for dette.
• Konsolidering af og i fjernvarmesektoren skal ikke
begrænses. Særligt skatteregler er i dag en hindring.
• Fjernvarmesektoren skal udvikles inden for rammerne
af den grønne omstilling.
• Effektiviseringsgevinster skal komme
fjernvarmeselskaberne til gode – og dermed kunderne.
• Tilknyttede kommercielle aktiviteter – accessorisk
virksomhed – skal være muligt, så længe
fjernvarmekunderne værnes mod tab.
DANSK FJERNVARMES INDSPIL TIL UDVALGSARBEJDET
Fastholde non-profit reguleringen
Fastholde fjernvarmens konkurrenceevne
• Effektivisering af fjernvarmesektoren skal ikke
blandes unødvendigt sammen med ny
regulering af sektoren.
• Benchmarking skal også være et styrings- og
ledelsesværktøj for selskaberne.
• Fjernvarmesektoren kan effektiviseres inden for
gældende lovgivning, mens ny regulering med
ekstra bureaukrati kan spænde ben for
effektiviseringer.
• Fastholde mulighed for kommunelån eller
kommunegaranterede lån.
• Der kan være gode synergi ved at harmonisere
reguleringen af varmesektoren med inspiration
fra vandsektoren.
• Kommunale selskaber bliver til aktieselskaber,
mens mindre fjernvarmeselskaber fortsat har
andelsselskaber som den bærende
ejerskabsform.
• Indskudskapital skal fortsat kunne forrentes i
henhold til gældende regler.
• Mindst muligt bureaukrati ved ny regulering og nye
indberetninger.
• Fjernvarmeselskaberne bliver i stigende omfang
multiforsyningsselskaber, ny regulering skal tage højde
for dette.
• Konsolidering af og i fjernvarmesektoren skal ikke
begrænses. Særligt skatteregler er i dag en hindring.
• Fjernvarmesektoren skal udvikles inden for rammerne
af den grønne omstilling.
• Effektiviseringsgevinster skal komme
fjernvarmeselskaberne til gode – og dermed kunderne.
• Tilknyttede kommercielle aktiviteter – accessorisk
virksomhed – skal være muligt, så længe
fjernvarmekunderne værnes mod tab.
FJERNVARMESEKTOREN SKAL LEVERE 500 MIO. KR.
Ny regulering – forslag fra udvalgsrapporten
• Bekendtgørelser og beskeden lovændring. Non-profit princippet baseret på
nødvendige omkostninger fastholdes.
• Behov for yderligere analyser bl.a. vedr. projektbekendtgørelsen,
tilslutningspligt og forrentning af fjernvarmeselskaber.
• Krav om effektivisering for 0,5 mia. kr. i 2020. Realiseres i 2018 og 2019 ud fra
basisår (måske 2013).
• Energitilsynet bliver regulator, der skal indsamle data og udmønte krav.
• Krav om fælles regnskabsår, harmonisering af nøgletal, omkostninger og
afskrivninger samt fælles kontoplan.
• Der indføres en ny omkostningsramme, der vil indeholde følgende elementer:
Driftsomkostninger, afskrivninger, udvikling i brændselspriser m.v. Med
følgende justeringer: Ændret aktivitetsniveau/opgaver, forrentning/overskud
samt effektiviseringskrav.
• Der indføres et benchmarking system baseret på data fra
fjernvarmeselskaberne og en ny model . Systemet skal anvendes ved
beregning af effektiviseringskrav.
• Varmetransport (transmission og distribution) får individuelle
effektiviseringskrav fra benchmarking. (Kraft)varmeproduktion får generelle
effektiviseringskrav. Gælder både investeringer og driftsomkostninger.
• Bagatelgrænse for antal selskaber der bliver omfattet.
Ved en grænse på 50 TJ
eller 14 GWh for
varmelevering vil ca.
210 fjernvarmeselskaber
blive omfattet lig med 95
% af varmeleveringen.
DANSK FJERNVARME VIL HAVE FOKUS PÅ
Dansk Fjernvarme indsatsområder;
• Fjernvarme skal have en central rolle i den grønne
omstilling.
• Fjernvarme giver vækst, eksport og arbejdspladser.
• Fjernvarme skal være et konkurrencedygtigt produkt.
• Behov for udvikling af grøn varmeforsyning i de større
byer (hvor der ikke er plads til solvarme og biomasse).
• Bortfald af grundbeløbet ultimo 2018 må ikke medføre at
varmekunderne skal løfte hele byrden.
• Fjernvarmens fremtidig regulering – med inspiration fra
vandsektorens nye regulering.
• Strategiske samarbejder i forsyningssektoren, f.eks. med
DANVA og DAF mfl.
• Fjernvarmen på den Europæiske dagsorden.
FJERNVARME ER NU MED I EU ENERGIPOLITIKKEN
Fjernvarme har en vigtig rolle i Energi Unionen
– kapitel om;
Øget energieffektivitet i byggesektoren
”Opvarmning og afkøling er den
største kilde til energiefterspørgsel i
Europa og størstedelen af Europas
gasimport anvendes til disse formål. Der
kan høstes enorme effektiviseringsgevinster ved brug af fjernvarme og
fjernkøling, hvilket Kommissionen vil
udarbejde en strategi for.”
Dette giver eksportmuligheder for Danmark.
Februar 2015 – EU kommissionen holder første store fjernvarme konference
HVORFOR ER FJERNVARME MED I ENERGIUNIONEN?
EU energiafhængighed 2014
• EU har energiimport på over € 500 mia.,
svarende til 53 % af energibehovet.
• 94 % af EU transport er oliebaseret.
• Udfasning af kul, olie og a-kraft øger
energiafhængigheden.
• 75 % af ejendomme i EU er energi ineffektive –
energien skal anvendes mere effektivt.
• EU omsætningen i brancher for VE var på € 129
mia. i 2014.
• EU har behov for € 1 billion investeringer i
energiteknologier frem mod 2020.
Kilde: Eurostat
EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGIER GÅR GODT
Eksportsucces med energi
• Energiteknologier tegner sig for 75 mia. kr.
eksport i 2014.
• Mest markant vækst i de grønne
energiteknologier til 45 mia. kr.
• Fjernvarmeteknologi tegner sig for ca. 6
mia. kr. med forventet vækst til over 10 mia.
kr. i 2020.
• Nærmarkederne i EU udgør klart den
største andel.
• Fornuftigt at satse på øget eksport af
fjernvarmeteknologi til Tyskland og UK.
Kilde: Energistyrelsen, Dansk Energi og DI Energi
EKSPORTMULIGHEDER I EU – OG RESTEN AF VERDENEN
Samarbejde om eksport
• Komponentindustri, rådgivere og leverandører af
fjernvarmeløsninger.
• Samarbejde i en række organisationer for at fremme
dansk eksport.
• Både fokus på de nære markeder i EU og på eksport til
udvalgte lande.
• Udenrigsministeriet har prioriteret lande som UK,
Tyskland og Kina.
EKSPORT AF FJERNVARMESYSTEMER
Dansk Fjernvarme vil;
• Fokus på den europæiske dagsorden for fjernvarme gennem
Euroheat & Power.
• Deltagelse i europæiske F&U projekter, der kan styrke de
danske positioner (ofte gennem Grøn Energi).
• Styrket samarbejde med DI Energi og medlemskab af State
of Green.
• Grøn Energi og DI Energi bliver vært for en workshop med
konkrete handlinger i Q1 2016.
• Åbne varmeforsyningsloven og kommunalfuldmagten så
enkelte fjernvarmeselskaber kan etablere datterselskaber
med henblik på deltagelse i systemeksport.
Fordobling af eksporten i 2020 er realistisk.
DEN AKTUELLE POLITISKE DAGSORDEN
Indsatsen fra Dansk Fjernvarme
Varmepumper i decentral kraftvarmeforsyning
•
o
o
o
o
Udspil sammen med Dansk Energi med fire punkter;
En generel lempelse af elafgiften.
PSO systemet skal flyttes til finansiering fra finansloven.
Anlægsstøtte op til 50 % og fastholdelse af Energistyrelsens rejsehold.
Tilskudspulje for virksomheder og decentrale naturgasfyrede kraftvarmeværker
for lempelse af elafgiften for overskudsvarmeprojekter.
Energispareaftalen
• Vil ikke forlænge gældende aftale.
• Vil have eldrevne varmepumper med i ordningen.
Grundbeløbet – decentral kraftvarme
• En ny ordning haster for over 200 værker, op til 25 MW e, som mister 1,5 mia. kr.
• Bortfald af Forsyningssikkerhedsafgiften, NOx afgift og tilladelse til 1 MW
biomassekedler for 85 meget små værker er hilst velkommen, men er ikke
dækkende.
Ny regulering af fjernvarmesektoren – rapport udkommet
• Fastholdelse af non-profit reguleringen.
• Benchmarking – uden nyt bureaukrati.
• Bagatelgrænse på 50 TJ varmelevering.
FJERNVARME – OGSÅ EN DEL AF FREMTIDEN
Et hjul?
Det er da et varmerør!
Ha ha ha
TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN
Dansk Fjernvarme
Fjernvarmens Hus
Merkurvej 7
6000 Kolding
Tlf. 76 30 80 00
Fax 75 52 89 62
mail@danskfjernvarme.dk
Ekstra
STATUS FOR STORE EL-VARMEPUMPER I FJERNVARMEN
5
20
18
16
14
12
10
8
6
4
2
0
Antal
4
3
2
1
0
2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014
Antal
28
Samlet varmeydelse (MW):
MW-varme
Eldrevne varmepumper i fjernvarmesystemerne
HVAD BREMSER EL-VARMEPUMPER I FJERNVARME?
Projekterede ”store” varmepumper
Navn
Varmekilde
Varmeydelse
Bemærkning
Ans Kraftvarmeværk
Søvand fra Tange Sø
1,5 MW
Indklaget til Natur- og Miljøklagenævnet
Augustenborg Fjernvarme
Havvand
2,0 MW
Forventes installeret i foråret 2016
Broager Fjernvarmeselskab
Grundvand
4,0 MW ?
Der bores efter grundvand
Frederikssund Varmeværk
Røggas fra naturgas
?
?
Gram Fjernvarme
Damvarmelager (sol)
0,9 MW
Afventer etablering af damvarmelager
Løgumkloster Fjernvarme
Damvarmelager (sol)
1,3 MW
Projektforslag godkendt
Præstø Fjernvarme
Grundvand
3,7 MW
Der bores
Rye Kraftvarmeværk
Grundvand
2,0 MW
Sættes i drift i 2015
Skejby Sygehus
Spildvarme fra sygehuset (kølevand)
7,0 MW
VP installeret, afventer varmekilde
Skårup Fjernvarme
Røggas fra naturgasmotor og –kedler
0,3 MW
Sættes i drift i 2015
29
Kilde: PlanEnergi
STATUS FOR STORE EL-VARMEPUMPER I FJERNVARMEN
I Energistyrelsens Fjernvarmeanalyse er der beregnet en fjernvarmeproduktion fra varmepumper på
ca. 10 PJ i 2020. Med 5.000 driftstimer pr. år kræver det en varmekapacitet på 555,6 MWth.
600
MW-varme
500
400
300
555,6
200
100
0
107,8
16,7
I alt + udbygning
2015
2016
ENS 2020
2017
2018
2019
Bemærk: Elsystemet har plads til 900-1.000 MWel eldreven varmepumpekapacitet i 2020, svarende til
omkring 3.000 MWth termisk output fra varmepumpekapaciteten.
30
AFGIFTER, TARIFFER, PSO OG ENERGIBESPARELSER
Varmepris for varme produceret med en varmepumpe
500
kr pr MWh-varme
400
300
? ?
200
100
Biomassekedel
Tariffer
31
PSO
Stor varmepumpe
Afgift
Varmepumpe - med 40 %
anlægstilskud
Øvrige variable omkostninger
El og brændsel
Varmepumpe - nyt forslag til PSO
og nettariffer
Afskrivninger