1. No category

RYGNING PÅ
FRISØRSKOLEN
CPH WEST
Et pilotprojekt i samarbejde mellem Røgfrit København 2025, Frisørskolen
CPH WEST, konsulentfirmaet Krydsfelt & Folk og netværket Tranevej20.
Januar 2015
Grafisk udarbejdelse
Signe Mårbjerg Thomsen
Dette pilotprojekt og nærværende rapport er tilrettelagt og udført af
Tue Bo Cand.mag i Filosofi og Videnskabsteori
Stephanie Østergaard Christiansen Cand.mag i Filosofi og Medievidenskab
Thomas Røddik Konradsen Cand.comm i Plan, By og Proces
Signe Mårbjerg Thomsen Cand.design i Interaktionsdesign
Med rådgivning af
Søren W. Jensen Udviklingskonsulent og cand.soc
For yderligere information
Ring til +45 61 31 91 11
Skriv til signemaarbjerg@gmail.com
Samarbejdspartnere
#1 Indledning
6
#2 Politik, strategi og initiativer
8
#3 Teoretisk og metodisk udgangspunkt
11
#4 Empiri
14
#5 Analyse af problematikker
17
#6 Kvantitativ basis for personaer
20
#7 Ændring af Frisørskolens rygekultur
26
#8 Skaleringspotentiale
31
RESUMÉ
På baggrund af forskelligt datamateriale og efterfølgende analysearbejde vil nærværende rapport
præsentere en kompleksitet i den samlede rygeproblematik på Frisørskolen CPH WEST. På
baggrund af dette nuancerede problemfelt præsenteres i det afsluttende potentialeafsnit en
række mulige valg, som Frisørskolen kan vælge at træffe, for at skabe ikke blot umiddelbare,
men også varige forandringer i skolens rygekultur. Rapporten kommer desuden med en samlet
anbefaling til Frisørskolen med henblik på et større fremtidigt og løsningsimplementerende
projekt. Mængden af forandringsidéer kan altså ses som et idékatalog, hvorfra projekt-teamet
har foretaget en kvalificeret samlet anbefaling til videre handling. Rapporten præsenterer
overordnet en metode for en praksisorienteret og adfærdspåvirkende brobygning mellem
rygning og eksisterende rygestoptilbud. Der er basis for en frugtbar viderebygning på dette
fundament, ikke bare i form af et senere hovedprojekt på Frisørskolen, med prototypeudvikling
og implementering af konkrete løsninger, men også i undersøgelser af KRAM1-relaterede
problematikker på andre uddannelsesinstitutioner og lignende.
1
Kost, Rygning, Alkohol og Motion.
#1
INDLEDNING
Frisørskolen CPH WEST2 ligger på Glentevej i det københavnske Frisørskolen danner altså den ufrivillige ramme for
Nordvestkvarter og er en erhvervsuddannelsesinstitution en udpræget rygekultur, som eleverne imidlertid ofte
med cirka 350 elever. I skolens umiddelbare nabolag finder medbringer, når de kommer på skolen, men som de
man flere privatskoler, blandet erhverv og i mindre grad forventeligvis også bringer med sig ud i erhvervslivet, når
beboelse.
de forlader skolen. Denne fortsættelse af rygekulturen vil
Skolen har følgende uddannelsesforløb: Frisør, Kosmetiker, Frisørskolen gerne tage aktiv del i at bremse, og det er
Fitness, HG Beauty & Body og en 10.klasse, hvor de yngste dette pilotprojekts formål, at undersøge mulighederne for
elever er at finde.
nye former for intervention og handling. Herudover har
Elevernes alder starter altså omkring de 16, men er for Frisørskolen problemer med, at rygerne ikke benytter det
Frisør- og Kosmetikeruddannelserne oftest lidt højere. En område, som skolen har anvist til rygning. I stedet benyttes
generel gennemsnitsalder ligger omkring de 20 år. Af denne området omkring skolens hovedindgang og nabomatrikler
elevgruppe, hvoraf langt hovedparten er kvinder, ryger af rygerne, hvilket medfører en række problemer og gener.
omkring 50 %.3 Dette placerer skolen langt over det nationale Det er også dette pilotprojekts hensigt, at finde muligheder
gennemsnit for rygere. I MULD-rapporten fra 2008 er kun for forbedring af dette problem, og eventuelt at samle
cirka 25% af kvinderne på samme alderstrin rygere.4 På trods problematikkerne omkring rygning på Frisørskolen i en
af, at denne undersøgelse er 7 år gammel, så er forskellen helstøbt strategi.
så stor, at der er rimelig grund til at tro, at tallene stadig Projektets indledende formål og metode
afslører en markant forskel mellem Frisørskolens elever og Formålet med dette pilotprojekt er at definere udviklingsdet nationale gennemsnit.
og løsningspotentialer, der kan udbygges og afprøves
empirisk i et senere hovedprojekt. Et indirekte mål er
at igangsætte den bevidstgørelse omkring sundhed og
2
Herefter benævnt Frisørskolen.
rygning på Frisørskolen, som er en central drivkraft i den
3
Dette tal er dels baseret på tidligere rundspørger foretaget
forandringsproces, som i et eventuelt senere hovedprojekt
på Frisørskolen, og bekræftet ved den spørgeskemaundersøgelse, som
vil kunne blive understøttet af praktiske designforandringer
nærværende pilotprojekt har foretaget. Tallet inkluderer, ligesom de
baseret på nudge-teori eller andre indsigter. På lang sigt er
andre angivne procental, både faste rygere og lejlighedsrygere.
4
I spredning fra 16-20 år er gennemsnittet 25,1 %. Dette
tal ligger tæt på tallet for unge kvinder under erhvervsuddannelse,
hvor tallet dog er lidt højere på 26,8 %. Se evt s. 20-24 på: http://
sundhedsstyrelsen.dk/publ/Publ2009/CFF/Unge/MULD2008.pdf
6
det målet, dels at ændre rygeadfærden og dels at mindske
antallet af rygere på Frisørskolen, gennem praktisk-fysiske
og kulturelt-normative forandringer. Dette pilotprojekt vil
afsøge mulighederne for disse langsigtede mål.
Uddannelse af lærere, information og rygestop-events
#2
Frisørskolen har fået uddannet to lærere som
rygestopinstruktører. Deres arbejde består blandt andet i
at afholde rygestop-events og rygestopkurser.
POLITIK, STRATEGI
OG INITIATIVER
•
Rygestop-events: I samarbejde med 2-3 unge frivillige
fra Kræftens Bekæmpelse afholdes der jævnligt
rygestop-events. Disse rygestop-events består i at stå
foran hovedindgangen. tale med de rygende elever og
invitere dem til rygestopkurser.
•
Rygestopkurser: Der er blevet afholdt rygestopkurser
i spisefrikvartererme, hvor elever har kunnet komme
og få en gratis sandwich og kildevand, og hjælp til at
holde op med at ryge.
CPHWEST er med i partnerskabet Røgfrit København
2025. Visionen er, at hovedstaden skal være røgfri i 2025.
Ved hvert nyt elevoptag (hver 8. uge) samles eleverne og
København skal være en foregangsby for røgfrihed – en
rygereglerne repeteres.
sund og grøn metropol, hvor børn og voksne kan færdes
I Frisørskolens partnerskabserklæring med Røgfrit
uden at blive udsat for tobaksrøg, hvor nye generationer
København 2025 understreges desuden følgende
ikke begynder at ryge, og hvor mennesker, som ryger, kan
emnespørgsmål:
få hjælp og støtte til at blive røgfri.
a) Tager jeg på, hvis jeg holder op med at ryge?
CPHWEST vil arbejde for at realisere visionen om et Røgfrit
b) Hvorfor bliver afstanden mellem sund og usund større
København i 2025 på alle skolens adresser. Skolen vil give
og større?
de studerende et alternativ til at ryge, således hygge og
c) Hvordan skaber vi andre sociale fællesskaber?
kammeratligt samvær bliver naturligt uden cigaretten som
samlende midtpunkt.
Citat fra: http://www.cphwest.dk/da/frisorskolen/
Documents/Roegfrit_KBH.pdf
2.1 Frisørskolens rygestopstrategi
Frisørskolens rygestopstrategi er baseret på en nultolerancepolitik, dvs. at der ikke må ryges på skolens matrikel. Denne
politik blev besluttet i 2013 på baggrund af et samarbejde
med Folkesundhed København.5
Argumenterne for nultolerance-politikken er:
•
Frisørskolens ansigt udadtil, i henhold til kunder og
lokalområde.
•
Signalværdien overfor elever på frisørskolen. Rygning
skal helst være så usynlig som mulig, fordi ”rygning
Gården
For at få rygerne væk fra hovedindgangen, har Frisørskolen
opfordret eleverne til at gå om i gården for at ryge. Blandt
andet ved brug af gårdvagter, som gelejder elever væk fra
hovedindgangen og ved hjælp af skilte.
Gården er desuden blevet indrettet med borde- og bænkesæt,
for at gøre gården mere attraktiv.
smitter”.
De konkrete tiltag i Frisørskolens rygestopstrategi er:
5
Røgfrit København 2025 er en kampagne under
Folkesundhed København.
8
9
Sundere profil og alternativer til rygning
•
Mottokonkurrence: Frisørskolen har afholdt en
mottokonkurrence, som har haft til formål at brande
skolen og gøre årgangen 13/14 til ambassadører for et
røgfrit miljø. Mottoet, som vandt konkurrencen, var
#3
”Hvor er luften bedst, Uden røg på CPHWEST”. Mottoet
er blevet trykt på t-shirts, og er blevet uddelt til lærere
og bruges som arbejds-t-shirts af kosmetikereleverne.
Frisøreleverne bruger dem ikke.
•
Opfordring til bevægelse: Opsætning af instruktioner
TEORETISK
OG METODISK
UDGANGSPUNKT
om bevægelsesøvelser, samt placering af hulahopringe,
ved trappeafsatserne.
•
Indretning af ”hyggeområde” i bunden af kantinen med
sækkestole, brætspil og computerpuder.
På trods af gode intentioner, kæmper Frisørskolen med
De ovenstående tiltag fra Frisørskolens side har har haft
Frisørskolen forsøger at arbejde med identitetsskabelse
en del udfordringer i forhold til den nuværende strategi.
den intention at gøre det sværere for eleverne at ryge, og at
gennem et fokus på sundhed, ved opsætning af hulahopringe
Frisørskolens egne betragtninger omkring den hidtidige
sende et signal både internt og eksternt om at skolen ikke
og forslag til bevægelsesøvelser. Samtidig hjælper
indsats, kommer til udtryk i disse overskrifter:
støtter op om en rygekultur. Derudover har formålet været
Frisørskolen de elever som gerne vil stoppe med at ryge
at skabe en bevidsthed omkring det aktive valg eller fravalg
gennem rygestopkurser og events.
•
Manglende tilslutning til rygestopkurser
omkring rygning. Tesen er at rygning smitter og det har
Vi mener at der ligger et potentiale i ikke at lade West stå
•
Eleverne ryger stadig foran hovedindgangen
derfor været intentionen at minimere rygekulturen mest
alene som teoretisk fundament, men derimod at supplere
•
Eleverne går over på andre firmaers matrikler for at
muligt, for derved at minimere antallet af elever som ryger.
med viden fra adfærdsdesign (nudging), kommunikation
ryge.
Psykologen Robert West (Professor i Health Psychology
og psykologisk-antropologiske indsigter (persona-
Gårdvagterne bliver ufrivillige politimænd
ved University College London) har gennem mange år
begrebet mv.). Wests ekspertviden fokuserer på at forstå
forsket i rygeadfærd og afhængighed. Han taler blandt
afhængighed som fænomen og herudfra formulere hvilke
Disse betragtninger ligger til grund for den senere analyse af
andet om rygeudløsere (triggers) som er med til at fastholde
interventioner der sandsynligvis kan komme afhængigheden
problematikker vedrørende Frisørskolens rygestopstrategi.
mennesker i afhængighed.6 Frisørskolens strategi kan ses
til livs. De typer af interventioner West lægger vægt på er:
som et forsøg på at undgå nogle af disse rygeudløsere: a) at
uddannelse (viden og forståelse), overtalelse (ved hjælp af
se andre ryge og b) ikke at have noget at lave (kedsomhed
god kommunikation), incitament (forventning om belønning),
og rastløshed). Førstnævnte undgås ved at fjerne rygerne
negativ sanktion/tvang (forventning om straf eller udgift),
fra hovedindgangen og derved gøre dem mere usynlige, og
træning (bibringe færdigheder), restriktion (at etablere
sidstnævnte blandt andet ved etableringen af hyggeområdet
regler som gør det sværere at udøve afhængigheden/den
i kantinen.
uønskede adfærd), ændring af fysisk og social kontekst, at
West opstiller forskellige faktorer som er væsentlige for at
skabe forbilleder, og at gøre det nemmere at stoppe med
holde op med at ryge, heriblandt
at ryge (skabe bedre muligheder).
•
Frisørskolens interventionsstrategi kan i forhold til
a) at påtage sig en ny identitet (identitetsskabelse),
West anskues som primært at fokusere på restriktion
b) professionel hjælp/råd og
(nultolerance-politik), overtalelse (gennem rygestop-events
c) at undgå rygeudløsere.
hvor rygestopinstruktørerne taler med eleverne, samt
information på opslagstavle om konsekvenser ved rygning),
6
10
http://www.rjwest.co.uk/slides.php
11
negativ sanktion (jargonen i materialet på opslagstavlen:
3.1 Nudging
”hvis du ryger, får du lungecancer”) og at gøre det nemmere Både Robert West og Richard Thaler/Cass Sunstein
at stoppe med rygning (rygestopkurser).
(forfatterne bag bogen Nudge)7 baserer deres forståelse af den
menneskelige kognition på psykologen Daniel Kahnemans
COM B – modellen
teori omkring to kognitive systemer; det automatiske og det
West arbejder med denne model for adfærd, kaldet
reflektoriske.8 Mødet mellem Wests specifikke forskning i
COM B – modellen:
rygeafhængighed og Thaler/Sunsteins praktisk orienterede
beslutningsarkitektur danner i samkvem et teoretisk og
metodisk grundlag for dette pilotprojekt.
Nudging handler om at påvirke adfærd, gennem
omstruktureringer af det miljø, som en given adfærd
Capability
Motivation
I dette pilotprojekt vil konkrete nudge-løsningsmodeller
eller beslutning udføres i. Denne påvirkning kan forstås
Behavior
Opportunity
ikke blive udviklet og testet, men potentialer blot anvist.
metaforisk som et blidt puf, deraf ordet og begrebet
Vi vil imidlertid her præsentere fem metodiske greb
nudge. Nudging er blidt i den forstand at det ikke består af
og med dem kort eksemplificere mulige forandringer:
tvang eller incitamentstrukturer i en klassisk økonomisk
forstand. Nudging, som er et begreb der dækker over en
lang række forskelligartede indgreb, forsøger at påvirke en
irrationel eller spontan beslutningsproces.9 Præmissen for
Nudging-løsninger er, at mennesker ofte ikke reflekterer
West vil med denne model indkredse hvordan vi kan i hverdagssituationer, men i stedet handler irrationelt
forstå forskellig adfærd, herunder rygning. Der eksisterer eller automatisk og altså mod deres egne reflekterede
og udholdenhed), Motivation (Refleksiv og automatisk nudge-metoden bruger, til at skabe adfærdsændrende
Fra rygeforskning og adfærdsanalyse til implementerede
motivation; planer, evaluering, begær og impulser) og løsninger ud fra. Dette er en opsummeret beskrivelse af
nudge-løsninger
Mulighed (Fysisk og social mulighed; tilgængelighed). nudging. I det følgende ser vi nærmere på metodens rolle
Rygning er en handling, der med rodfæste i en biologisk
Derudover har kapacitet og mulighed også stor indvirkning som praktisk overbygning på rygeforskningen.
afhængighedsdannelse, indskriver sig i det automatiske
på selve motivationen. Denne model, sammen med rækken
kognitive systems beslutningssfære. Beslutningen om at
Sunstein, Cass R. og Thaler, Richard H., Nudge: Improving
ryge en given cigaret er sjældent en overvejet, men snarere
og påvirkning af rygeadfærd, men leverer imidlertid ikke Decisions about Health, Wealth and Happiness. 2008 Yale University
en rutinemæssig beslutning. Den klassiske sundheds- og
særligt konkrete handlingsanvisninger til at implementere
informationskampagne prøver at imødekomme denne
en given intervention. Her kommer nudging ind i billedet 8
med sin mere løsningsorienterede tilgang.
Se bl.a.: Kahneman, Daniel, Thinking Fast and Slow. 2011
Farrar, Straus and Giroux.
9
Denne påvirking kan være mere eller mindre subtil, hvilket
kan give anledning til etiske overvejelser. I den ene ende af spektret
vil en nudge-løsning agere på det subliminale eller i hvert fald
mangel på overvejelse ved at levere saglig information, som
den rygende kan basere et informeret valg om rygestop på. I
tillæg til denne strategi kan man kategorisere de advarende
infoboxe, som er placeret på cigaret- og tobakspakker.
subtile niveau, og i den anden ende af spektret vil nudge-løsningen
Nudge-løsninger tager en ofte mere indirekte vinkel på
stå tydeligt frem i beslutningsmiljøet og med sit design opfordre til
påvirkning – en vinkel hvor det konkrete miljø omkring en
refleksion.
beslutning analyseres, og hvor en løsning skræddersyes, til
de udfordringer miljøet stiller beslutningstageren. Rygning
er en særligt svær type adfærd at påvirke, grundet den
biologiske afhængighedsdannelse, og det er en misforståelse
at antage, at nudging direkte kan facilitere et rygestop. I
stedet ser vi nudging som en metode der kan bygge en
nødvendig bro mellem uformulerede intentioner om sundhed
hos rygeren og de rygestoptilbud, som kan gå i brechen med
rygeren og dennes afhængighed.
12
•
Synlighed
•
Materiel understøttelse
•
Nudge-baserede overtalelsesstrategier
træffe det ønskede valg. Dette valg kan både referere til at
Kapacitet (Fysisk og psykisk kapacitet; viden, evne, styrke tommelfingerregler, og det er viden om disse regler, som
Press.
Handlingsanvisning
Disse fire greb skal i samspil gøre det nemt og tydeligt at
altså tre parametre som har indvirkning på adfærden: præferencer. Mennesket kan siges at benytte kognitive
af interventioner, skaber en generel ramme for forståelse 7
•
ryge i gården frem for andetsteds, at foretage sig andet i et
frikvarter end at ryge og så videre. Den afgørende præmis,
som de fire begreber peger mod er, at det er nødvendigt med
et strømlinet og gennemtænkt design af et beslutningsrum,
for at kunne regne med at få systematisk indflydelse på en
type beslutning.
•
Priming
Dette begreb handler om, på subtil vis, at skabe rammerne
for nye tanker og ny adfærd. De symboler og tegn vi
omgiver os med, leverer stof til både løse tanker, følelser
og refleksioner. Priming er et begreb der refererer til
en påvirkning af den implicitte, frem for den explicitte
hukommelse, dvs. en påvirkning i det ubevidste. Et eksempel:
Hvis man skal stemme om en skatteforhøjelse for at føre
midler til skolesystemet, så er det sandsynligt at flere
borgere stemmer Ja, hvis valghandlingen foregår på en
skole. På Frisørskolen vil det være oplagt at se på, om et
re-design af de eksisterende symboler og tegn kan blive
en medspiller i en bred strategi, som sigter på at gøre det
nemmere og mere umiddelbart tiltalende at deltage i et
rygestopkursus, eller bare at skære ned på rygningen.
13
4.2 Observation: Flow
#4
Formelt set har vi udført tre observationer i området
omkring Frisørskolen. De to første observationer foregik
i Frisørskolens frikvarterer fra 9.30-9.50 og 11.20-11.50,
EMPIRI
hvor vi placerede os fire steder i området, henholdsvis til
Indsigter
højre for hovedindgangen/Tranevej, foran hovedindgangen/
•
Ud af alle adspurgte elever, er 36,2 % daglige rygere Glentevej, til venstre for hoved indgangen/ved rundkørslen
og 15,5 % lejlighedsrygere.
og kiosken, og ved indgangen til gården/Vibevej/bageren.
•
Ud af gruppen af daglige rygere, ryger 18,6 % 1-5 Den tredje observation foregik om morgenen, fra 7.50cigaretter, 30 % 5-10 cigaretter og 51,4 % over 10 8.10, som er det tidsrum hvor eleverne møder ind. Her
cigaretter.
•
placerede vi os to steder, henholdsvis til højre og til venstre
Ud af gruppen af lejlighedsrygere, ryger 33,3 % på for hovedindgangen.
skolen, 30 % i fritiden og 70 % til fest. Som tallene En mere uformel observation har bestået i at vi, projektteamet,
viser, ryger en del af eleverne i flere af disse tilfælde.
•
Vores dataindsamling har taget udgangspunkt i at få et billede af, hvor mange elever der ryger, hvornår de
succeskriterierne for pilotprojektet:
Ud af gruppen af lejlighedsrygere, ryger 10 % kun på udsigt til Frisørskolen, samt dagligt bevæger os i området.
skolen.
Indsigter
ryger, hvor ofte og hvor meget, og hvordan fordelingen af
•
rygere er på de forskellige faglinjer. Vi har efterfølgende
•
dagligt har til huse i lokaler på Tranevej og derfor har direkte
med adgang gennem parkeringskælderen. Derudover er
At udrede forskellige grupper/typer af rygere på ladet datamaterialet fra spørgeskemaundersøgelsen danne
i alt 6 elever set ryge i gården i løbet af frikvartererne.
Frisørskolen, som kan ligge til grund for udvikling af grundlag for seks forskellige potentielle personaer. Det
forskellige personaer.
•
Disse elever havde enten undervisning i et lokale med
kvantitative datamateriale fra spørgeskemaerne er altså
egen udgang til gården, eller kom fra skolens showroom,
At få et overblik over elevernes bevægelsesmønstre tiltænkt at blive udbygget med kvalitativt data i et senere
hvor der ligeledes er en direkte udgang til gården.
i området omkring Frisørskolen, for at samle data til projekt, før deciderede personaer kan konstrueres.10
Således blev ingen, hverken elever eller lærere, set
løsning af problemet med rygning foran Frisørskolens
benytte den offentlige indgang til gården.
hovedindgang.
•
At kortlægge problematikker omkring den overordnede
•
10
Personaer er fiktive personer, som beskriver forskellige
rygestopstrategi, for at angive mulige potentialer i den brugergrupper, hvilke kan bruges til at målrette forskellige produkter,
fremtidige indsats.
ydelser eller kampagner. Begrebet vil blive forklaret yderligere senere
•
At få en forståelse for de rygende elevers belastning af i rapporten.
9.30-9.50.
Rygernes opholdssteder i pauserne.
Cirklernes størrelser angiver mængden af elever.
•
fortovet (se kort). Især foretrækkes indgangene ved
Nordea Ejendommes bygning (se kort).
•
observation af rygeadfærd og bevægelsesmønstre (flow)
på arealerne omkring Frisørskolen. Vi vil i dette afsnit
gennemgå vores empiri og datamateriale, og indsigter
knyttet til disse, som ligger til grund for den senere analyse.
Eleverne står ofte i små grupper rundt omkring, mange
forsøger at finde en måde hvorpå de kan sidde ned, og
henholdsvis kvantitativt data, i form af spørgeskemaer, og
rygestopinstruktører og lærere. Vi har desuden foretaget
Hvis eleverne ikke opholder sig foran hovedindgangen,
står de på naboernes matrikler, ved kiosken eller på
løsninger.
kvalitativt data, i form af interviews med naboer, ledelse,
Mange elever står stadig foran hovedindgangen og ryger,
især om morgenen inden de møder og i frikvarteret fra
de omkringliggende matrikler, med henblik på mulige
For at opfylde disse succeskriterier, har vi benyttet os af
I løbet af frikvarterne benyttede kun én lærer gården,
ved dårligt vejr - et sted at stå i læ.
•
I morgentimerne er bageren, der ligger 200 meter
fra Frisørskolens hovedindgang, velbesøgt. Hen af
frokosttid er det kiosken og pizzeriaet, der særlig får
besøg af eleverne - de ligger begge i samme gåafstand
som bageren.
4.1 Spørgeskemaer: Personaer
For at få indsigt i hvilke typer af rygere der er at finde
på Frisørskolen, udarbejdede vi et spørgeskema til
eleverne. Ud af skolens 350 elever, deltog 193 elever i
spørgeskemaundersøgelsen. Vi ønskede med spørgeskemaet
14
15
4.3 Interviews: Naboer, ledelse og lærere
De forskellige interviews har haft forskelligt sigte. Interviews
med ledelse og rygestopinstruktører har haft til formål at
kortlægge den nuværende rygestopstrategi, samt praktiske
tiltag og initiativer, og problematikker knyttet til disse.
Derudover var vi interesserede i at tale med to lærere, som
begge røg, for at høre om Frisørskolens rygestopstrategi
set fra deres side.
Den sidste gruppe af informanter var Frisørskolens naboer.11
Disse blev interviewet med henblik på at få en indsigt i deres
#5
eventuelle problemer i henhold til Frisørskolens elever og
at skabe en positiv dialog om mulige løsninger.
ANALYSE AF
PROBLEMATIKKER
Indsigter
•
Der er forskel på frekvensen af rygere på de forskellige
linjer: Meget få på fitnesslinjen og relativt få på
kosmetikerlinjen. De fleste rygere er fra frisørlinjen
og HG.
•
Der er manglende tilslutning til rygestopkurser.
•
Der er ikke enighed omkring rygestopstrategien internt
Frisørskolens to ideelle mål kan groft skitseres således:
mellem at ryge i gården, foran hovedindgangen (hvilket de
ikke må for skolen), eller på tilstødende matrikler (hvor
i lærergruppen, og derfor manglende opbakning til
Rygestop: sundere profil og dermed færre rygere.
skolen ikke har autoritet til at diktere eller forbyde adfærd).
rygestopinstruktørernes arbejde og ledelsens initiativer.
Rygernes placering: at få rygerne væk fra hovedindgangen
Eftersom adgangen til gården er besværliggjort af flere
Naboerne er stærkt generet af Frisørskolens elever i
og naboernes matrikler.
faktorer, så bliver denne løsning yderst sjældent brugt.
Det er ikke lykkedes at få eleverne til at bruge gården
Disse to mål overlapper på nogle fronter, men er distinkt
Problemer vedrørende gården
til rygning.
forskellige.
Adfærdsforskning viser entydigt, at mennesker, så vidt
Gården deles med legende børn fra Nørrebros
Overordnet set, så ser vi en lang række større eller mindre
muligt, søger enkle løsninger. Ruten som eleverne skal gå
Privatskole.
problemer opstå omkring den nuværende rygestopstrategi,
for at komme til bunden af gården (hvor de må ryge), er
heriblandt på grund af konflikter mellem løsningerne på
for det første relativt lang, i forhold til dét formål at ryge
Ovenstående datamateriale og indsigter herfra, ligger
de to ovenstående målsætninger. Vi vil i det følgende
en cigaret. De fleste elever vil kunne nå at ryge en halv
til grund for den følgende analyse af problematikker og
gennemgå rækken af disse problemer, for herefter at
cigaret inden de når gårdens begyndelse. Frisørskolens
potentialer i henhold til Frisørskolens rygestopstrategi.
foreslå potentialer og idéer til en alternativ strategi.
elever har ikke mulighed for at benytte de direkte udgange
•
forbindelse med disses rygning.
•
•
12
til gården fra skolens bygning, da disse udgange ligger i
11
Interviews er foretaget med repræsentanter for: Nørrebros
Privatskole, AB Consult, Servisio, KHRS Aps og Vibevej 20's vice-vært.
Problemer vedrørende hovedindgangen
forbindelse med henholdsvis et klasseværelse, Frisørskolens
Vi starter gennemgangen ved det mest åbenlyse problem,
store showroom og et computerlokale. Frisørskolen har før
rygningen foran hovedindgangen og ved tilstødende
forsøgt at lade rygerne gå igennem showroomet for at ryge,
matrikler. Denne adfærd afspejler dels, at rygegården ikke
men dette mentes forstyrrende, og derfor blev denne udgang
bliver brugt og at rygning er udbredt på skolen. Omkring
droppet igen. Eleverne bliver derfor nødt til at gå rundt om
skolens entré og hovedindgang er der adskillige skilte, der
bygningen og igennem den sektor af gården, som den lille
på forskellig vis indikerer at rygning er usundt eller forbudt.
naboprivatskole bruger som skolegård to gange dagligt.
Samtidig er der imidlertid også et stationært, udendørs
Lærere på Frisørskolen fortæller, at elever er blevet bedt
askebæger ved hovedindgangen, hvilket forvirrer signalerne.
om at slukke deres cigaret imens de passerer de legende
Skolen har en rygepolitik, der tvinger eleverne til at vælge
børn. Et par af eleverne udtrykker i spørgeskemaerne et
ubehag ved at skulle stå og ryge i samme gård som legende
12
Mange af disse, men muligvis ikke alle, vil være skolen
bekendt, men de skal med her dels for fuldstændighedens skyld, og
for at levere grundlaget for de efterfølgende potentialeovervejelser.
16
børn: ”Man gider ikke ryge i gården, når der er fyldt med
små børn!”. Det skal her nævnes, at selvom privatskolens
17
frikvarterer ikke overlapper med de officielle frikvarterer
Problemer vedrørende lærer/elevrelationen mv.
på Frisørskolen, foregår rygepauser på Frisørskolen ofte
I den nuværende situation opstår et par negative forhold
uden for de officielle frikvarterer.
omkring lærerne, heriblandt de rygende lærere. Det første
Herudover er gården ikke særligt indbydende, på trods af de
forhold opstår i forbindelse med lærernes rolle som
borde- og bænkesæt, som er installeret. Gården har altså i
”rygepoliti”, altså som håndhævere af forbuddet mod at
sin nuværende forfatning meget trange kår i forhold til at
ryge foran hovedindgangen. Af særlig betydning er her
tiltrække rygere fra Frisørskolen.
den dobbeltrolle, som de to rygestopansvarlige lærere får,
Vi mener at den besværlige adgang til gården er et absolut
ved både at skulle agere rygepoliti den ene dag, formidle
centralt element i problematikken omkring rygning foran
rygestop-events den anden, og være almene lærere på
hovedindgangen og på de øvrige matrikler.
Frisørskolen den tredje.
Et andet problematisk aspekt drejer sig om de rygende
læreres rolle og handlingsrum. De rygende lærere er ikke
blevet inddraget konstruktivt i udarbejdelsen af skolens
rygestopstrategi og fremstår i stedet fremmedgjort, som
en del af problemet, i fællesskab med de rygende elever,
frem for som en del af et strategisk enigt lærerkollegium.
Herudover vil de rygende lærere gerne kunne ryge
andetsteds end sammen med eleverne, både for at få en reel
pause, og for nogens vedkommende for at undgå at fremstå
som en rygende rollemodel. Denne sidstnævnte motivation
En af bevægelsesinstruktionerne på en trappeafsats.
er helt oplagt også meningsfuld og interessant ud fra et
rygestopstrategisk perspektiv. Som det er nu, ryger lærerne
enten i gården, eller på matriklen ved Områdefornyelse
Fuglekvarteret,13 hvor der er en bænk, som de har fået
Problemer vedrørende naboer og offentligt image
Naboproblematikken er perifer i forhold til målsætningen
om at nedbringe antallet af rygere på Frisørskolen, men
tilgengæld meget central i forhold til Frisørskolens rolle
i lokalsamfundet. I den nuværende hverdag bebyrder
skolens rygende elever sine naboer med deres tydelige
18
lov til at benytte. Det skal nævnes, omend det er åbenlyst,
at lærerne i modsætning til eleverne, er permanente
aktører på Frisørskolen, og derfor er særligt vigtige i
forhold til kulturforandringer og langsigtede strategier.
13
Glentevej 70B
Problemer vedrørende rygestop-events, information og
rygestopkurser
Der er generelt manglende tilslutning til rygestopkurserne.
Der dukker kun få op til startkurset, endnu færre til det
andet og næsten ikke nogen til de følgende. Mange kommer
bare for at få en sandwich og en gratis vand, og fordi de får
ti minutter tidligere fri fra time. Rygestopinstruktørerne
har ofte held med at overtale elever til at komme til et
rygestopkursus, men når tiden for kurset oprinder, dukker
tilstedeværelse og affødte effekter af denne. Disse effekter
eleverne ofte ikke op. Rygestopinstruktørerne mener selv,
inkluderer røg-gener, skrald, støj og negativ påvirkning af
at det er fordi eleverne ikke er oprigtigt motiverede til at
kunder. Herudover foretages fortrolige samtaler i stueplan
deltage, men gerne vil gøre lærerne glade og derfor siger
overfor Frisørskolen, som forstyrres af højrøstede rygere.
ja når de bliver spurgt.
Frisørskolen som problem er et narrativ hos naboerne, som
Den visuelle rygestopkampagne på Frisørskolen består
efter naboudsagn har eksisteret i mange år. Dette har ført til
af forskellige skilte, bevægelsesinstruktioner, artikler og
førnævnte klager, og dette negative fortegn for naboskabet
plakater som sætter fokus på de negative konsekvenser
lader ikke til at mildnes foreløbig, med mindre skolen tager
ved rygning. Udtrykket i denne kommunikation, opleves
hånd om sine elevers rygeadfærd.
fragmenteret og belærende. Der mangler et mere samlet og
Udover disse problemer, så kendetegner Frisørskolens rygere
konsekvent udtryk, som er at finde på hele skolen, er mere
gadehjørnerne i nabolaget, hvilket medskaber fortællingen
subtilt og som kommunikerer til målgruppen.
om rygning som dominerende kultur på skolen. Dette er et
Afsluttende skal det bemærkes, at det er et problem for
centralt krydsfelt mellem de to ledende målsætninger, hhv.
frisørskolens strategi, at elevholdene jævnligt skiftes
flytning af rygeadfærd og rygestop. At flytte rygningen til
ud. Det er svært at etablere en blivende bevidstgørelse
eksempelvis gården, må altså forstås som værende helt
gennem motto-konkurrence og årgangsambassadører, da
centralt.
eleverne hurtigt forlader skolen igen, og nye kommer til.
19
#6
KVANTITATIV
BASIS FOR
PERSONAER
STOR-RYGEREN
Vigtige indsigter
•
Det store forbrug af cigaretter påvirker især denne gruppe økonomisk og
sundhedsmæssigt.
•
Da denne gruppe ryger over 10 cigaretter dagligt, må det antages at eleverne
i denne gruppe alle er nikotin-afhængige,14 dvs. fysisk afhængige af rygning.
•
Antallet af personer der ønsker at stoppe er stigende med antallet af cigaretter
de ryger, hvilket påpeger at denne gruppe er bevidste om og påvirkede af
de negative sider af deres cigaretforbrug.
Potentiale
Der ligger et oplagt potentiale i denne gruppe, da de fleste har et ønske om at
Ryger 10+ cigaretter
om dagen
Ser sig selv som
afhængig
Personaer er fiktive personer, som repræsenterer forskellige
potentialer i denne data, som er relevante i forhold til en mere
brugergrupper. Personaer udvikles på baggrund af både
målrettet rygestopstrategi. Disse potentialer vil vi redegøre
kvantitativ og kvalitativ data, og er et redskab til at målrette
for løbende, som vi gennemgår de enkelte persona-skitser.
produkter, ydelser eller kampagner til en mere specifik
Det overordnede potentiale i at videreudvikle personaer,
målgruppe. I stedet for at forsøge at ramme den brede
som redskab i rygestopstrategien på Frisørskolen, uddybes
masse, søger man at ramme forskellige typer af brugere.
senere i rapporten.
Ved at opbygge en fiktiv person med bestemte typer af
interesser, forbrugsmønstre, sociale forhold mm., kan man
Et fællestræk ved disse persona-skitser er, at de alle er
danne sig et narrativt billede af hvordan netop denne person
kvinder, da Frisørskolen primært udgøres af kvinder. På
reagerer i forskellige situationer, hvilke behov han har, og
baggrund af datamaterialet, har vi valgt at inddele eleverne
hvilke værdier som appellerer til ham.
i 6 forskellige grupper, som virker relevante for en videre
10-15 cigaretter:
57% har planer om at
stoppe
15-20 cigaretter:
78% har planer om at
stoppe
stoppe med at ryge. Der eksisterer allerede rygestopkurser på Frisørskolen og
grundmaterialer til rygestop er allerede udarbejdet, blandt andet af Kræftens
Bekæmpelse. Potentialet ligger derfor i at undersøge hvilke barrierer der gør, at
denne gruppe ikke dukker op til rygekurser, og i at forbedre mulighederne for,
at de forfølger ønsket om at holde op med at ryge, så afstanden mellem tanke
og handling bliver mindsket.
Spørgsmål til et videre hovedprojekt
•
Hvad er tilmeldelsesproceduren til rygestopkurser og hvordan skal den
justeres?
•
Hvorfor bliver deltagerne ikke fastholdt i rygestopkurserne, når de har et
ønske om at stoppe?
14
Se https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/generelt/tilstande-
og-sygdomme/tobak/rygning/
rygestopstrategi:
I dette afsnit vil vi præsentere kvantitative skitser til
personaer på Frisørskolen, som kan videreudvikles i et
senere hovedprojekt. Vores sigte har her været at skabe
et fundament, baseret på kvantitative data, som skal
suppleres med kvalitative data fremadrettet. I udvælgelsen
af de forskellige persona-skitser, har vi valgt at fokusere
på hvornår eleverne ryger, hvor ofte og hvor meget, hvor
vidt eleverne ser sig selv som afhængige, og om de ønsker
at holde op med at ryge. Vi mener, at der allerede ligger
20
21
LEJLIGHEDS-RYGEREN
Vigtige indsigter
•
Denne gruppe ryger ikke hver dag og vælger derfor aktivt hvornår de har
lyst til en cigaret.
•
DEN FASTE RYGER
vurderes, at de ikke er nikotin-afhængige.
Vigtige indsigter
•
•
Den faste ryger udgøres af en bred gruppe, som spænder fra at ryge 1
som kun ryger på skolen, og igen andre, som ikke har nogen fast struktur
afhængige eleverne i denne gruppe er. Fællestrækket er imidlertid, at man
i deres rygning, dvs. både i skolen og i fritiden.
•
det lave antal af cigaretter gør, at gruppen ikke ser deres rygning som et
Da denne gruppe ryger under 10 cigaretter om dagen, er der sandsynlighed
problem.
Dét, at en overvejende del af denne gruppe ikke har til hensigt at stoppe
med at ryge, selvom de ser sig selv som afhængige, indikerer at de hviler
i deres identitet som rygere hvilket gør dem sværere at påvirke med
Ryger 1-10 cigaretter
om dagen
Vi antager, at denne gruppe går under radaren for rygestopkampagner da
afhængighed, i form af indgroede vaner, ritualer, hygge og selskabelighed.
for at størstedelen ikke er nikotin-afhængige.
•
Gruppen består både af elever som kun ryger til fest eller i fritiden, andre
og helt op til 10 cigaretter om dagen. Derfor vil der være forskel på hvor
ryger hver dag, og at der derfor eksisterer en vis form for rutine og psykisk
•
På baggrund af det lave antal af cigaretter som denne gruppe ryger må det
rygestopkampagner.
Potentiale
Ryger ikke hver dag
Potentiale
Ryger kun få cigaretter
på skolen
Gruppen af lejlighedsrygere udgør et vigtigt potentiale. For det første er der
Ser ikke sig selv som
afhængig
tale om en gruppe, som ikke umiddelbart er nikotin-afhængige, således at andre
parametre som sociale normer, identitet, etc, står tilbage som særligt væsentlige.
Lejlighedsrygerne adskiller sig fra de faste rygere ved at rygningen ikke har
nogen rutine; de ryger ikke hver gang de er i skole, eller hver gang de har fri.
Ser sig selv som
afhængig
Da gruppen ikke anser deres rygning som problematisk, vil den væsentlige indsats
Ved at lave en kvalitativ analyse af denne gruppe, bliver det muligt at få indblik
i første omgang være at skabe en bevidsthed hos de faste rygere, om deres aktive
i nogle af de årsager som gør, at de fra- eller tilvælger en cigaret på givne
1-5 cigaretter:
50% har ikke planer om
at stoppe
valg om at ryge. Fordi størstedelen af gruppen ikke nødvendigvis er nikotin-
tidspunkter. Der ligger altså en interessant viden gemt i denne gruppe. Derudover
afhængige, handler det i højere grad om at ændre på deres tankesæt, ritualer
er lejlighedsrygerne vigtige at henvende sig til gennem kampagner, da de har
og sociale koder. Dette vil skulle gøres gennem en positiv dialog, hvor sundhed
nemmere ved at stoppe end andre grupper, og for at fange dem inden de bliver
og skønhed kan være målet. Negative kampagne-typer omkring konsekvenser
faste rygere. Da denne gruppe ikke ser sig selv som afhængige af rygning, måske
ved lungekræft vil ikke hjælpe, da denne gruppe sandsynligvis mener, at de godt
ikke engang som rigtige rygere, er det, ligesom med de faste rygere, vigtigt, at en
kan stoppe med at ryge hvis de har lyst, at de ikke ryger nok til at få KOL, og
kampagne rettet imod denne gruppe fokuserer på positiv opfordring, baseret på
desuden ikke ønsker at stoppe.
nudging. Således vil en del af undersøgelsen i et videre hovedprojekt overlappe
5-10 cigaretter:
57% har ikke planer om
at stoppe
med undersøgelsen af de faste rygere.
Spørgsmål til et videre hovedprojekt
22
•
Hvilken betydning har rygning for denne gruppe, socialt, rituelt osv.?
Spørgsmål til et videre hovedprojekt
•
Hvornår ryges størstedelen af cigaretterne: på skolen eller i fritiden?
•
Hvad får denne gruppe til at fravælge oplagte rygepauser?
•
Hvordan forstår denne gruppe sundhed? Er det en værdi for dem?
•
Hvad betyder de sociale normer for denne gruppes rygeadfærd?
•
Hvordan forstår denne gruppe skønhed?
•
Hvilke faktorer er afgørende for deres beslutning om at til- eller fravælge
•
Hvad er denne gruppes forhold til deres faglighed?
cigaretten?
•
Hvilken betydning har rygning for denne gruppe, socialt, rituelt osv.?
•
Hvordan forstår denne gruppe sundhed? Er det en værdi for dem?
•
Hvordan forstår denne gruppe skønhed?
•
Hvad er denne gruppes forhold til deres faglighed?
23
DEN RYGENDE
IKKE-RYGER
Vigtige indsigter
•
Gruppen ser ikke sig selv som afhængig, på trods af, at de ryger det samme
antal cigaretter som de faste rygere.
•
Gruppen har viljestyrke og har tidligere handlet på deres refleksioner,
jævnfør deres nedskæring i cigaretforbruget.
Potentiale
Gruppen har allerede udvist viljestyrke i forhold til at de har nedjusteret antallet
af daglige cigaretter, hvilket viser at skridtet til at stoppe helt med at ryge
ikke er så fjernt. Ligesom med lejlighedsrygeren og størstedelen af de faste
rygere, kunne man forvente at denne gruppe ikke oplever, at de traditionelle
rygestopkampagner henvender sig til dem. Derfor må en kampagne også her
Røg mere før
Ser ikke sig selv som
afhængig
bestå af positive skub hen imod en sundere identifikation.
IKKE-RYGEREN
Vigtige indsigter
•
På fitnesslinjen og kosmetikerlinjen er størstedelen af de studerende ikkerygere. Det må derfor tænkes, at de sociale normer på disse linjer gør
Spørgsmål til et videre hovedprojekt
det mindre attraktivt at være ryger. Dette understøttes desuden af vores
•
Har denne gruppe i processen mod et lavere cigaretforbrug, haft en røgfri
interviewmateriale, hvor årsagen blandt andet begrundes med fokus på
periode?
henholdsvis krop og sundhed på fitnesslinjen og et wellness-fokus på
•
Hvorfor er denne gruppe ikke helt røgfri?
kosmetikerlinjen.
•
Hvordan kan storrygerne og rygerne drage nytte af denne gruppes erfaringer
Potentiale
i forhold til at skære ned på deres forbrug?
Potentialet hos denne gruppe ligger i, at udrede de sociale normer, værdier og
holdninger, der gør sig gældende på fagene, så de kan sammenlignes med de
Ryger ikke
EX-RYGEREN
Vigtige indsigter
•
Da denne gruppe førhen har været rygere, har de en forståelse for, hvad det
Har aldrig røget
andre fag. Dette vil give en indsigt i, hvorfor rygeadfærden på de to ovennævnte
fag er forskellig fra de andre linjer på skolen.
Spørgsmål til et videre hovedprojekt
•
blandt de studerende på Kosmetiker og Fitness linjen?
vil sige at være ryger. De har prøvet på egen krop, hvordan det er, at have
lyst til en cigaret og hvordan det er, at stoppe med at ryge.
Hvilke sociale normer, selvforståelser og fællesidentiteter gør sig gældende
•
Hvilke faktorer er medvirkende til, at fagene har forskellige
rygeadfærdsprofiler?
Potentiale
Ex-rygerne har en vigtig viden, som kan være brugbar, når rygestopkampagner
skal udarbejdes og formidles. Med deres erfaringer er denne gruppe potentielle
ambassadører og skal derfor forsøges inddraget i forhold til at mindske rygning
på Frisørskolen. Styrken ligger i, at de selv er en del af Frisørskolesegmentet, og
muligvis kan sætte ord på de overvejelser, som førte til deres rygestop.
Ryger ikke
Har tidligere røget
Spørgsmål til et videre hovedprojekt
•
Hvordan kan man bruge de erfaringer som ex-rygerne har, i forhold til en
rygestopstrategi?
•
24
Hvad skal der til for at denne gruppe bliver gode ambassadører?
25
#7
West og COM B modellen
Set igennem COM-B modellen, så kan Kapacitet forstås som det, der blandt andet udvikles af Røgfrit
København og Kræftens Bekæmpelse, herunder materialer og apps, som skal styrke elevernes evne til
ÆNDRING AF
FRISØRSKOLENS
RYGEKULTUR
Selvom Robert Wests analyse af rygeadfærd og afhængighed
Personaer som udgangspunkt for adfærdsindsigter og
skaber et solidt udgangspunkt for intervention og forandring
kommunikation
(se tidligere afsnit), mener vi at der stadig er en del
Vi mener, at der ligger et potentiale i at gøre kommunikationen,
ubesvarede spørgsmål i henhold til den praktiske facilitering:
og i bred forstand beslutningsarkitekturen omkring
Hvordan etablerer man en ny identitet? Hvordan skaber man
rygergruppen, mere individualiseret på basis af personaer.
en sundhedsprofil som målgruppen kan relatere til? Hvordan
Rygere er på mange måder ikke ens og derfor er det oplagt,
kommunikerer man bedst muligt med målgruppen? Hvordan
at en kvalitativt funderet indsats vil kunne ramme sin
formidles den professionelle hjælp og rådgivning? Hvordan
målgruppe mere præcist.
motiverer man målgruppen til at deltage i rygestopkurser?
I et eventuelt senere projekt, vil vi anbefale, at de skitser til
Vi mener, at det er væsentligt at besvare disse spørgsmål,
personaer, som er præsenteret tidligere i denne rapport,
før en virksom strategi kan forventes at tage form.
bliver uddybet og fyldt ud på baggrund af en serie grundige
Selvom West udlægger hvilke typer af interventioner
undersøgelser. Målet med dette er, at få en indsigt, der
som er væsentlige for at komme en afhængighed til livs,
omend den ikke beskriver en enkelt ryger helt præcist,
forbliver spørgsmålet om hvordan disse interventioner
dog beskriver en række fællestræk på tværs af en gruppe
implementeres på en effektfuld måde stadig ubesvaret.
rygere – fællestræk som kvantitativ data ikke kan forventes
Dette vil vi give et par bud på i nærværende afsnit, ved at
at indfange. En kvalitativ indsigt vil være værdifuld i
afdække de specifikke potentialer vi ser på Frisørskolen.
bestræbelserne på at forstå adfærd, motivation, norm- og
7.1 Potentialer
værdisæt, idealer med videre. Som beskrevet tidligere, findes
der væsentlige potentialer i hver gruppe af rygere, som har
En grundlæggende pointe, som vi gerne vil indlede dette
betydning for den konkrete strategi; om eleverne ser sig som
afsnit med er, at en positiv forandring i Frisørskolens
afhængige, om de er fysisk afhængige af nikotin eller om det
rygekultur ikke kan forventes, hvis der ikke iværksættes
primært er en psykisk afhængighed etc. Hvis disse skitser
en helhjertet proces, som både inkluderer praktisk-fysiske
gøres til fuldendte personaer, med interesser, værdier,
forandringer og mere langsigtede identitetsmæssige
forbilleder med mere, vil det være muligt at målrette
forandringer.
kampagnematerialet på skolen endnu bedre.
26
at klare et rygestop-forløb. Motivation kommer fra menneskets reflekterede selv. Derfor er det vigtigt at
gøre motivationen til elevernes egen. Dette vil vi gerne bidrage til, ved at skabe flere sundhedsmarkører
på skolen som henvender sig til målgruppen og fokuserer på eksempelvis skønhed. Motivationen må tage
udgangspunkt i det, der driver denne målgruppe. Igen er det vigtigt, at motivationen ikke tilskyndes i form
af løftede pegefingre, men derimod ved hjælp af identifikation. Dog må den løbende motivation under et
rygestop tage udgangspunkt i den ekspertviden som er knyttet til det specifikke forløb. Mulighed ser vi som
dét at gøre valget om at blive røgfri nemmere og mere tilgængeligt. I forhold til målgruppen vil det måske
være en fordel at kunne imødekomme mere spontane overvejelser/beslutninger om et rygestop – at gribe
momentet inden det forsvinder. Man kunne derfor overveje at ændre på proceduren omkring tilmelding til
rygestopkurser og selve kursets form.
En ny identitet – en helhjertet kulturforandring
så den er mindst muligt synlig.
Robert West skriver, at sociale normer har stor betydning
I forlængelse af dette vil vi lægge op til en anden diskurs
for om man bliver afhængig og om hvorvidt man kan komme
end den man møder i Frisørskolens nuværende entré,
ud af sin afhængighed. Sociale normer hænger sammen
eksemplificeret i følgende associative ord:
med fælles identiteter, hvorfor vi mener at det er vigtigt at
skabe mulighed for en ny fælles identitet for Frisørskolens
Sundhed, cancer, lungefunktion og konsekvenser
elever gennem det de har tilfælles; skolen og fagligheden.
erstattet med ord som
Herigennem kan de sociale normer på sigt ændres. Man
Sundhed, skønhed, faglighed og velvære.16
bliver dog nødt til at have in mente, at mange allerede er
en del af en række sociale normer uden for skolen, som
Der er altså et potentiale i at skabe en mere positivt
er svære at ændre på gennem en indsats på Frisørskolen.
orienteret interventionsstrategi. Vi foreslår at overtalelsen i
De unges identitet er en foranderlig størrelse i denne periode
sin kommunikationsform baseres langt mere på incitament
af deres liv, og Frisørskolen bliver medskaber af denne
end på negative sanktioner, gennem blandt andet positive
kontinuerlige identitetsskabelse, og har derfor også en
rollemodeller. Herudover vil et langt mere subtilt udtryk
potentiel mulighed for aktivt at påvirke den. Det handler
være anbefalelsesværdigt. Vi mener at det overordnede
om at skabe en faglig identitet omkring de forskellige
potentiale ligger i at redefinere Frisørskolens identitet ved
linjer på Frisørskolen, som knytter an til spørgsmålet om
hjælp af ændringer i det fysiske miljø, og ved hjælp af en
sundhed. Denne identitet skal dog tale til de unge på de
specifik formidling tilegnet henholdsvis de faglige linjer og
unges præmisser, og ikke baseres på restriktioner, forbud og
forskellige personaer som eksisterer på skolen.
pegefingre. I stedet vil vi anbefale at fokusere på at inspirere
og prime15 eleverne i retningen af en sundhedsidentifikation,
knyttet til deres fag og til skolen. Det er derfor også i denne
henseende at foretrække, at rygningen kommer om i gården,
16
Det er ikke et tilfælde, at ordet sundhed optræder i begge
sætninger. Konteksten omkring et ord bestemmer dets tolkning, og
15
Dette refererer til begrebet priming, som blev beskrevet i
det tidligere afsnit om nudging.
sundhed kan som eksemplet viser både virke henholdvis inspirerende
og som et puritansk og begrænsende dogme.
27
Lærergruppen
I forbindelse med implementeringen af en helhjertet
fremtidig strategi, så bør det samlede lærerkollegium
inddrages positivt som medspillere og deltagende aktører,
Gården og generelt re-design
Der skal ske en række håndgribelige forandringer, for at
sandsynliggøre at rygerne vil begynde at bruge rygegården.
Disse forandringer vil kræve et eller flere skift i den
gældende politik, men det er vores samlede vurdering,
at den nuværende nul-tolerance strategi ikke opnår det
ønskede resultat, men i stedet fastholder en række negative
forhold omkring skolen og rygning.
Et lækkert og indbydende gårdmiljø vil gøre, at der rent
faktisk er andet at lave udenfor end at ryge. Dette vil ikke
kun tiltrække rygerne til gården, men også give mulighed
for at designe dette gårdmiljø, så det appellerer til ikkerygende sociale handlinger. For nuværende har eleverne
ingen incitamenter til at gå udenfor, og den friske luft
associeres derfor udelukkende med rygning. I øjeblikket
har Frisørskolen sat sig i en position, hvor det ikke lykkes
at tage hånd om rygesituationen. Hvis gården designes
og kan tiltrække rygerne, så kan gården også danne basis
uanset om disse er rygere eller ej. Dette er en nødvendig
forudsætning for at få den opbakning bag forandringerne,
som kan hæve strategien op over en klassisk rygestopdiskurs
og ind i en generel og ny identitet omkring sundhed, positive
tilvalg etc..
En ikke ubetydelig følgeslutning af denne strategiske retning
er, at gøre en indsats for at skabe et særligt rygeområde
for de rygende lærere, eksempelvis på svalegangen.17
Der er to argumenter for dette potentielle brud med
nul-tolerance overfor de rygende lærere. For det første
rollemodelsproblematikken, hvilket består i at skabe rummet
for, at disse lærere kan ryge uden at fremstå som direkte
rollemodeller. Dernæst behovet for at indlemme de rygende
lærere i skolens rygepolitik, frem for blot at ekskludere dem
og sidestille dem med eleverne. Dette kan nemt føre til en
ukonstruktiv intern relation og positionering.
17
Frisørskolen har på 2.sal en svalegang, der med enkelte
omstruktureringer kan gøres til et rygeområde for en begrænset
for sundhedsbevidstliggørende nudges. Dette bygger på
gruppe rygere, såsom lærergruppen. Vi har her særligt tanke på den
samme teori og tankesæt som Frisørskolens opsætning
ende af svalegangen, der løber forbi et kontor, og ikke den del, der
af bevægelsesøvelser og hulahopringe, men vil kunne
passerer et af kosmetikernes store undervisnings- og behandlingsrum.
gøres mere helhjertet og overbevisende ude i den fri luft.
Herudover vil det være et fornuftigt og konsistent træk
at flytte askebægeret foran hovedindgangen om i gården.
Rygernes eksistens er, og vil i en betragtelig grad forblive,
en realitet, men hvis de bruger gården, så vil de dermed
blive fjernet fra hovedindgangen hvor de er med til at
definere Frisørskolens umiddelbare image. En attraktiv
gård er imidlertid ikke nok. En nemmere adgang til gården
er afgørende, hvis eleverne skal gide at gå derom for at
ryge, og der må etableres en form for adskillelse imellem de
rygende frisørskolelever og de legende børn fra privatskolen.
Derudover er en mere letaflæselig skiltning nødvendig. Også
her vil nudge-relateret positiv psykologi være et fornuftigt
basis for design, frem for de forbud og løftede pegefingre,
som dominerer Frisørskolens nuværende skiltning. Hvis
det lykkes at trække de fleste rygere om i gården vil det
samtidig løse de ulmende nabokonflikter, og hermed fjerne
28
rygning som emne og gene for nabolagets interessenter.
29
Opsummering
Kompromisset som udgangspunkt for forandring og
modet på store forandringer
Dette pilotprojekts samlede strategiske anbefaling beror på
to generelle forudsætninger, hhv erkendelsen af behovet
for en mere nuanceret fremgangsmåde end den hidtidige
nul-tolerance politik, og villigheden til at gå helhjertet ind
i implementeringen af en ny strategi.
#8
For at opsummere fremhæver vi disse centrale og konkrete
forandringspotentialer:
•
SKALERINGSPOTENTIALER
At forbedre adgangen til gården og gøre denne mere
attraktiv. Dette vil indebære at undersøge forskellige
muligheder for at etablere en ny udgang til gården, som
rygerne vil kunne benytte.
•
At indrette gården på en måde, der inviterer til sund og
rekreativ væren, frem for blot rygning.
•
At lave en form for adskillelse i gården, mellem de
rygende frisørskoleelever og de legende børn fra
privatskolen.
•
At re-designe skiltning på Frisørskolen, med henblik på
den samlede strategi som præsenteret her.
•
At re-definere Frisørskolens image og miljø ud fra
positive idealer, som kan forlene elevoplevelsen og
fagligheden med værdier, der står i kontrast til rygning
og kulturen omkring samme.
•
At tilpasse rygestoptilbud og kommunikation til
kvalitativt definerede personaer, for herved at opnå
et bedre match mellem rygestoptilbud og den store
procentdel af rygerne, der efter eget udsagn går med
planer om at holde op med at ryge.
Eksempel på nudge-skiltning fra Københavns Lufthavn.
•
At sikre et enigt og involveret lærerkollegium som
udgangspunkt for forandring.
Dette pilotprojekt bygger på den forudsætning, at indsigter
Vi definerer de ønskede mikrohandlinger og lokaliserer
i adfærd og et bredt perspektiv på konteksten omkring
hermed centrale udviklingspotentialer fra den hidtidige
en given adfærd, såsom rygning, er nødvendige for at
adfærd til den fremtidigt ønskede adfærd. Dette faciliterer
kunne formulere og iværksætte en god og virkningsfuld
en effektiv intervention.
forandringsproces. Det metodiske udgangspunkt for
Vores metode er kendetegnet ved at bygge bro mellem
dette pilotprojekt og dets intenderede hovedprojekt er
forskningsbaserede indsigter, det specifikke miljø og den
reproducerbart og kan opsummeres i følgende overskrifter:
gældende adfærd.
1. Udgangspunkt for projekt
Vores fokus i nærværende rapport er specifikt orienteret
•
Den ønskede adfærd defineres i samråd med klienten/
omkring den unikke målgruppe som eleverne udgør på
institutionen.
Frisørskolen CPH WEST og det nuancerede problemfelt
•
Kortlægning af problematikker.
som er at finde netop her. Rygeadfærden på Frisørskolen
•
Evaluering af klientens hidtidige strategi.
vil forventeligt være sammenlignelig med andre
erhvervsuddannelser på en del punkter: det drejer sig om
2. Adfærdsobservation og -analyse
unge mennesker, der hersker en udpræget rygekultur, der er
•
Mikrohandlinger defineres, på baggrund af den
en stor udskiftningsfrekvens blandt eleverne o.l. Derudover
iagttagede adfærd.
vil potentialerne knyttet til de kvantitative data, som inddeler
Indsamling af kvantitativ data som et vidensmæssigt
rygerne i forskellige grupper, også være relevante for andre
fundament.
ungdomsuddannelser, og anvendelige i forhold til en mere
Indsamling af kvalitativ data med henblik på at skitsere
nuanceret kampagnestrategi. De kvalitative data, som vil
personaer.
lægge til grund for den endelige udvikling af personaer,
Interessentinterviews med inddragelsesproces som
kan forventes at variere fra sted til sted.
mulighed.
I vores analyse af Frisørskolens rygestopstrategi og
•
•
•
anvisning af potentialer, peger vi på metodiske greb
3. Helhedsorienteret løsningsmodel
30
som anvendes i nudging: handlingsanvisning, synlighed,
31
materiel understøttelse, priming, og forskellige
overtalelsesstrategier. Disse metodiske greb skal blandt
andet medvirke til at forbedre rygestopkampagner på
Frisørskolen, i henhold til de forskellige rygergrupper. Ved
at anvende disse metodiske greb, vil skiltning, strategisk
opsætning af kampagnemateriale, tilmeldelsesprocedurer
til rygestopkurser, kursernes form osv. kunne forbedres, og
fungere som en slags prototyper, som kan anvendes på andre
institutioner – dog i samspil med institutionens konkrete
målgruppe og miljø. Således vil en del af de løsninger som
udvikles i et eventuelt hovedprojekt kunne reproduceres, i
sin form, til andre erhvervsskoler og ungdomsuddannelser.
Der er med andre ord basis for en frugtbar viderebygning
på fundamentet af dette relativt spartanske pilotprojekt,
ikke bare i form af et senere hovedprojekt på Frisørskolen,
med prototypeudvikling og implementering af konkrete
løsninger, men også i undersøgelser af KRAM-relaterede
problematikker på andre uddannelsesinstitutioner og
lignende.
Der foreligger en righoldig litteratur, som understøtter
behovet for interventioner på eksempelvis den afhængighed
som rygning er forbundet med. Der er imidlertid behov for
stedsspecifikke analyser og målrettede løsningsmodeller, for
at kunne forvente at en intervention rammer sit intenderede
publikum i øjenhøjde. Udviklingen af personaer, som i
dette pilotprojekt kun antyder potentialet, er et oplagt
redskab til at målrette kommunikationen på frugtbar vis.
Nudge-løsninger kan ikke stå alene i forhold til en så stærkt
rodfæstet adfærd som rygning er, men kan understøtte
og danne bro til de klassiske rygestoporienterede tilbud.
Nudging er med andre ord en oplagt medspiller, som kan
bidrage til at få flere tvivlere til at reflektere over deres
rygning, og give et rygestoptilbud en ekstra chance.
32
34