Billund Kommune meddeler tilladelse til udledning af renset

Billund Vand A/S
Grindsted Landevej 40
7200 Grindsted
Dato: 22. september 2015
Tilladelse til udledning af spildevand fra Grindsted Renseanlæg
Billund Vand A/S har den 11. juni 2015 ansøgt om ny tilladelse til udledning af
renset spildevand fra Grindsted Renseanlæg.
Baggrund
I henhold til Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2011-2018 for Billund Kommune er
det planen at nedlægge Billund Renseanlæg og overføre spildevandet herfra til
Grindsted Renseanlæg ved etablering af en transportledning mellem Billund og
Grindsted.
1
Projektet er anmeldt i henhold til VVM-bekendtgørelsens § 2 den 11. september
2014 og Billund Kommune traf den 22. oktober 2014 afgørelse om at en realisering heraf ikke forudsætter, at der tilvejebringes en VVM-redegørelse.
Teknik og Miljø
Natur og Miljø
Jorden Rundt 1
7200 Grindsted
Tlf. 7972 7200
www.billund.dk
Sagsnr.: 14/31057
Sagsbehandler:
Aleksandar Knezevic
Tlf. 7972 7102
akn@billund.dk
Samtidig ønskes landsbyen Urup kloakeret og spildevandet afskåret til Grindsted
Renseanlæg ved etablering af en ny trykledning. Et projekt herom er anmeldt i
henhold til VVM-bekendtgørelsens § 2 den 28. maj 2015 og Billund Kommune har
den 10. juni 2015 truffet afgørelse om, at projektet ikke er VVM-pligtigt.
Anlæggets beliggenhed og indretning m.m.
Grindsted Renseanlæg, der er et mekanisk, biologisk og kemisk anlæg, er beliggende Grindsted Landevej 40, 7200 Grindsted på matr. nr. 3l Jerrig By, Grindsted, jfr. bilag 1.
I henhold til spildevandsplanen har Grindsted Renseanlæg en teknisk kapacitet
på 70.000 PE og modtager spildevand fra flere oplande.
Efter afskæring af spildevandet fra Billund og Urup vil Grindsted Renseanlæg, i
overensstemmelse med spildevandsplanen, modtage spildevand fra følgende
hovedoplande:
-
1
Grindsted (hovedopland GR), der er delvist separatkloakeret, delvist fælleskloakeret,
Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1184 af 6. november 2014
Side 1/11
-
Billund (hovedopland BI), der er delvist separatkloakeret, delvist fælleskloakeret,
Nollund (hovedopland NO), der er spildevandskloakeret med lokal nedsivning af tag- og overfladevand,
Loft (hovedopland LO), der er spildevandskloakeret med lokal nedsivning
af tag- og overfladevand,
Eg (hovedopland EG), der er spildevandskloakeret med lokal nedsivning
af tag- og overfladevand, og
Urup (hovedopland UR), der spildevandskloakeres, idet tag- og overfladevand fortsat nedsives lokalt.
Oplandene er karakteriserede i form af mellemstore og mindre bysamfund, og det
afledte spildevand fra oplandene består hovedsagligt af sanitært spildevand, som
i perioder er opspædet med regnvand.
Renseanlægget modtager endvidere perkolat fra Grindsted Affalds- og Genbrugscenter samt spildevand fra Billund BioRefinery.
Ifølge ansøgningen er belastningen på henholdsvis Grindsted Renseanlæg og
Billund Renseanlæg i 2014 opgjort til:
PE
Grindsted Renseanlæg
BI5
TN
TP
8.873
16.876
11.006
PE
Billund Renseanlæg
BI5
TN
TP
5.997
9.970
5.595
Indretningen af Grindsted Renseanlæg med tilhørende processer fremgår af bilag
2.
Det rensede spildevand udledes til Grindsted Å (UTM-koordinater: X=491.408,
Y=6.179.956). Udledningen har hidtil været omfattet af følgende vilkår, fastsat i en
af Ribe Amt meddelt tilladelse af 21. november 1989:
Parameter
3
Q-tørvejr (m /døgn)
3
Q-tørvejr (m /time)
Q-regnvejr (l/sek)
BI5, modificeret (mg/l)
Total-P (mg/l)
Ammoniak-kvælstof (mg/l)
Suspenderet stof (mg/l)
pH
Temperatur (°C)
Iltprocent
Grænseværdi
10.381
883,7
430
15
1,5
2
30
6,5 – 8,5
30
60
Kontrolmetode
Absolut (maks.)
Absolut (maks.)
Absolut (maks.)
Tilstandskontrol
Transportkontrol
Tilstandskontrol
Transportkontrol
Absolut (min./maks.)
Absolut (maks.)
Absolut (min.)
Slam fra renseanlægget bortskaffes til Billund BioRefinery, hvor det efter afgasning afsættes til jordbrugsformål.
Renseanlægget er udstyret med instrumenter for online detektering af status i
luftningstankene for kvælstof og SS-indhold i afløb fra efterklaringstankene til at
varsko om evt. slamflugt.
Side 2/11
Derudover udtages daglige prøver til analyse af indhold af ammonium, nitrat af
opløst fosfor i udløb samt indhold af aktiv slam i luftningstankene.
I egenkontrollen analyseres der for indholdsstoffer i henhold til spildevandsbekendtgørelsens bilag 1:
 Total-kvælstof,
 Total-fosfor,
 BI5 modificeret,
 COD,
 Suspenderet stof
 NH3-N
Det eksterne laboratorium, der varetager analysearbejdet, analyserer fast for følgende parametre:
 Bundfald efter 2 timer,
 pH,
 Glødetab, suspenderet stof,
 Nitrit,
 Chlorid,
 Alkalinitet
 BI5
Recipientforhold
Det rensede spildevand fra Grindsted Renseanlæg udledes til Grindsted Å. Oplandet indgår i Vandplan 2009-2015 som en del af Hovedopland 1.10 – Vadehavet.
Miljømålet for Grindsted Å er god økologisk tilstand med faunaklasse (DVFI) 5.
På grundlag af resultaterne af de undersøgelser, der lå til grund for vedtagelsen
af vandplanen er det vurderet, at miljømålet er opfyldt nedstrøms udledningen fra
renseanlægget.
Grindsted Å er en del af Varde Å-systemet, som udmunder i Vadehavet i Grådyb
tidevandsområde, hvor miljømålet er fastsat til god økologisk tilstand. Miljømålet
er ikke opfyldt, idet den økologiske tilstand er angivet som værende dårlig på
grund af for stor tilførsel af næringsstoffer.
Der er i Vandplan 2009-2015 ikke fremsat specifikke indsatskrav vedrørende
Grindsted Renseanlæg.
I henhold til Billund Kommunes forslag til Vandhandleplan af 24. februar 2015
foreligger der ikke planer om at iværksætte nye tiltag på renseanlægget i 1. vandplanperiode, idet fokus her vil blive rettet mod de regnvandsbetingede udløb i
renseanlæggets opland.
Natura 2000-områder og bilag IV–arter
Som led i sagens behandling i henhold til VVM-bekendtgørelsen har Grontmij A/S
i et notat af 10. september 2014 foretaget en vurdering af, om projektet vil kunne
medføre en væsentlig påvirkning af Natura 2000-områder, herunder de vandområder af EF-habitatområde nr. 77 (Nørholm Hede, Nørholm Skov og Varde Å øst
Side 3/11
for Varde) og nr. 78 (Vadehavet med Ribe Å, Tved Å og Varde Å vest for Varde),
som er fjernrecipienter for spildevandsudledningen.
På grundlag heraf vurderer kommunen, at projektet, herunder tilladelse til udledning af renset spildevand til Grindsted Å, ikke i sig selv eller i kumulation med andre planer og projekter vil kunne påvirke Natura 2000-områder væsentligt, og at
projektet ikke vil kunne beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder i det
naturlige udbredelsesområdes for dyrearter optaget i habitatdirektivets bilag IV
eller ødelægge plantearter, som er optaget i habitatdirektivets bilag IV.
Der skal derfor ikke foretages en nærmere konsekvensvurdering af afgørelsens
virkninger på Natura 2000-områder eller på konkrete bilag IV-arter, jfr. habitatbe2
kendtgørelsen .
Indhentet udtalelse og partshøring
Et udkast til afgørelse har været forelagt Billund Vand A/S til kommentering.
Billund Kommune har den 7. september 2015 modtaget Billund Vand A/S’ kommentar og disse er indarbejdet i den endelige tilladelse.
Vurdering
Ansøgningen er vedlagt et forslag til fremtidige udlederkrav for Grindsted Renseanlæg. Det fremgår bl.a. heraf, at kravene til spildevandets indhold af BI5, Total-N
og suspenderet stof skærpes til henholdsvis 10 mg BI5/l, 6 mg N/l og 15 mg SS/l.
Endvidere fremgår, at udledningen vurderes at kunne finde sted under overholdelse af de hidtil gældende grænseværdier for maks. udledte vandmængder.
Billund Kommune har fundet at kunne imødekomme det ansøgte, herunder forslaget om skærpelse af grænseværdierne for BI5, Total-N og suspenderet stof.
Der er med henvisning hertil fastsat grænseværdier for udledningen, som dels er i
overensstemmelse med de grænseværdier, der fremgår af spildevandsbekendtgørelsens § 17, dels modsvarer de i ansøgningen indeholdte forslag til skærpelse
af grænseværdierne, idet omfanget af egenkontrollen er fastsat i overensstemmelse med spildevandsbekendtgørelsens bilag 1. Der er endvidere fastsat krav til
anlæggets indretning og drift m.m.
Med baggrund i de i ansøgningen indeholdte oplysninger om de enkelte oplande
og spildevandets sammensætning findes der ikke grundlag for at forvente, at udledningen vil være til hinder for opfyldelse af gældende miljøkvalitetskrav, jfr. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1022 af 25. august 2010 om miljøkvalitetskrav
for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller
havet.
Det er sammenfattende kommunens vurdering, at udledningen af renset spildevand fra anlægget, under overholdelse af de stillede vilkår, hverken vil være til
hinder for opfyldelse af gældende miljømål for de berørte vandområder eller vil
kunne påvirke Natura 2000-områder væsentligt.
2
Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007
Side 4/11
Tilladelse
Billund Kommune meddeler hermed tilladelse i henhold til miljøbeskyttelseslo3
vens § 28, stk. 1 til udledning af renset spildevand til Grindsted Å. Tilladelsen
meddeles på følgende vilkår:
1. Renseanlæggets indretning og drift skal til en hver tid modsvare de oplysninger, der ligger til grund for afgørelsen.
2. Der må kun tilledes spildevand til anlægget i overensstemmelse med de i
spildevandsplanen angivne oplande for anlægget (inkl. senere udbygninger/udvidelser i oplandene) op til en maksimal belastning på 70.000 PE.
3. Udledningen af renset spildevand til Grindsted Å skal finde sted under
overholdelse af de i tabellen nedenfor anførte grænseværdier.
Kontrolvariable
3
Q-tørvejr (m /døgn)
3
Q-tørvejr (m /time)
Q-regnvejr (l/sek)
BI5, modificeret (mg/l)
COD (mg/l)
Total-P (mg/l)
Total-N (mg/l)
Ammoniak-kvælstof (mg/l)
Ammoniak-kvælstof (mg/l)
Suspenderet stof (mg/l)
pH
Ilt
Grænseværdi
1)
10.300
1)
835
1)
430
10
75
1,5
6
2
5
15
6,5 – 9,0
60 %
Kontrolmetode
Absolut (maks.)
Absolut (maks.)
Absolut (maks.)
Transportkontrol
Transportkontrol
Transportkontrol
Transportkontrol
Tilstandskontrol
Absolut (maks.)
Tilstandskontrol
Absolut (min/maks.)
Absolut (min.)
1)Vejledende værdi
4. Kontrolperioden er identisk med kalenderåret, 1. januar – 31. december,
for alle kontrolvariable. Indtil der foreligger en hel kontrolperiode fra det
tidspunkt, hvor spildevandet fra Billund er tilsluttet anlægget, finder kontrollen sted i overensstemmelse med de hidtil gældende grænseværdier
og kontrolmetoder, jfr. tilladelsen af 21. november 1989.
5. Der skal i hver kontrolperiode udtages 24 prøver i udløbet fra renseanlægget, der analyseres for de i vilkår 3 anførte parametre. I tilløbet til renseanlægget skal der i hver kontrolperiode udtages 12 prøver, der analyseres for BI5, mod., COD, Total-N og Total-P. Prøverne skal udtages jævnt
fordelt over kontrolperioden.
6. Prøveudtagningen skal ske som vandføringsvægtede døgnprøver i overensstemmelse med den til en hver tid gældende bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger (p.t. bekendtgørelse nr. 231 af 5. marts 2014),
jfr. vilkår 7.
3
Lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010
Side 5/11
7. Billund Vand A/S kan selv udtage prøver som led i egenkontrollen uden
at være akkrediterede til det, hvis DANAK’s forskrifter følges, hvilket bl.a.
indebærer, at der skal udarbejdes en kvalitetshåndbog.
8. I prøvetagningsdøgnet registreres følgende parametre: vandmængden,
nedbør, temperatur og iltmætning. Data påføres prøvetagningsformular
og overføres af laboratoriet til analyserapport.
9. Analyser, som led i egenkontrollen, skal foretages af et akkrediteret firma/laboratorium i overensstemmelse med den til enhver tid gældende
bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger.
10. Analyseresultaterne sendes til tilsynsmyndigheden senest 14 dage efter
prøvetagningen har fundet sted. Forsyningsselskabet skal endvidere foranledige, at analyseresultaterne inddateres i PULS, idet resultaterne fra
hele kontrolperioden, senest 3 uger efter periodens udløb, skal være tilgængelige for tilsynsmyndigheden.
11. Kontrollen med overholdelse af kravværdierne foretages efter den til en
hver tid gældende danske standard (p.t. DS 2399).
12. Ved vurdering af kravoverholdelsen for ammoniak-kvælstof kan tilsynsmyndigheden afgøre, at der skal ses bort fra analyseresultater større end
grænseværdien, hvis vandtemperaturen i anlægget har været lav i en periode forud for prøvetagningen. En forudsætning herfor vil være, at anlægget har været drevet optimalt med henblik på opnåelse af bedst mulig
nitrifikation, og at der er foretaget kontinuerlig registrering af temperaturen.
13. Prøverne, som led i egenkontrollen, skal udtages uanset eventuelle driftsforstyrrelser på anlægget. Driftsforstyrrelser og/eller uheld skal anføres på
analyseblanketten og en eventuel beslutning om, at en prøve kan udgå af
kontrollen træffes af tilsynsmyndigheden, som samtidig afgør om der skal
udtages erstatningsprøver.
14. Såfremt resultaterne af egenkontrollen viser overskridelser af de angivne
grænseværdier, skal tilsynsmyndigheden snarest muligt orienteres herom, herunder om de tiltag, der evt. måtte være iværksat for at imødegå
fremtidige overskridelser.
15. Tilsynsmyndigheden skal sikres uhindret adgang til anlægget.
16. Anlægget skal være forsynet med døgnovervåget alarm(er), som i tilfælde
af driftsstop, der kan medføre overskridelse af grænseværdierne, tilgår
den ansvarlige for anlæggets drift.
17. Tilsynsmyndigheden skal snarest muligt orienteres om unormale driftsforhold på anlægget, herunder om tidspunktet for forholdets konstatering,
årsag, forventet varighed og iværksatte foranstaltninger.
Side 6/11
18. Der skal føres journal med angivelse af alle relevante oplysninger om anlæggets drift. Journalen skal være tilgængelig for tilsynsmyndigheden.
19. Anlægget skal inspiceres mindst én gang dagligt. Tidspunktet herfor skal
angives i driftsjournalen.
20. Såfremt der tilledes septisk slam og/eller spildevand fra samletanke til anlægget skal den tilledte mængde og tidspunktet herfor angives i driftsjournalen.
21. Anvendte flowmålere skal mindst én gang årligt gennemgå et servicetjek
med tilhørende kalibrering. Dokumentation for servicetjek/kalibrering skal
fremgå af driftsjournalen.
Ikrafttrædelse
Tilladelsen træder i kraft 22. september 2015 og erstatter tilladelsen af 21. november 1989 når spildevandet fra Billund er tilsluttet anlægget, jf. dog vilkår 4.
Klagevejledning
Afgørelsen, der er truffet i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 28 stk.1, kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet af:
- ansøgeren
- enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald
- Sundhedsstyrelsen
- foreninger og organisationer, i det omfang de har klageret over den konkrete
afgørelse, jf. miljøbeskyttelseslovens §§ 99 og 100
Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af www.nmkn.dk.
Klageportalen ligger på www.borger.dk og www.virk.dk. Du logger på
www.borger.dk eller www.virk.dk, ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen
sendes gennem Klageportalen til Billund Kommune og skal være tilgængelig for
kommunen senest den 20. oktober 2015.
Når du klager, skal du betale et gebyr på 500 kr. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen.
Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer
uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at
blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning
til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender
herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om,
hvorvidt din anmodning kan imødekommes.
Vejledning om gebyrbetalingen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets
hjemmeside.
Gebyret bliver tilbagebetalt hvis:
- klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves,
- klageren får helt eller delvis medhold i klagen, eller
Side 7/11
-
-
klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence.
Gebyret bliver dog ikke tilbagebetalt, hvis den eneste ændring af den påklagede afgørelse er forlængelse af frist for efterkommelse af afgørelse, som
følge af den tid, der er medgået til klagenævnets sagsbehandlingstid.
I henhold til Miljøbeskyttelseslovens § 96 har en klage over en tilladelse ikke opsættende virkning, med mindre klagenævnet bestemmer andet. Udnyttelse af tilladelsen sker på ansøgerens eget ansvar og indebærer ingen begrænsninger i
klagemyndighedens adgang til at ændre eller ophæve en påklaget afgørelse.
Søgsmål
Søgsmål til prøvelse af afgørelser om forhold, der er omfattet af miljøbeskyttelsesloven, skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt. For
afgørelser der offentliggøres regnes søgsmålsfristen fra datoen for offentliggørelsen.
Bilag
1. Kort, der viser beliggenheden af Grindsted Renseanlæg
2. Beskrivelse af Grindsted Renseanlægs indretning og virkemåde
Med venlig hilsen
Aleksandar Knezevic
Miljøsagsbehandler
Kopi af afgørelsen er sendt til:
Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Syddanmark, syd@sst.dk
Ferskvandsfiskeriforeningen, nb@ferskvandsfiskeriforeningen.dk
Danmarks Fiskeriforening, mail@fiskeriforeningen.dk
Danmarks Naturfredningsforening, dnbillund-sager@dn.dk, dn@dn.dk
Dansk Ornitologisk Forening, natur@dof.dk
Friluftsrådet, trekantomraadet@friluftsraadet.dk
Danmarks Sportsfiskerforbund, post@sportsfiskerforbundet.dk
Side 8/11
Bilag 1. Kort, der viser beliggenheden af Grindsted Renseanlæg
Side 9/11
Bilag 2. Beskrivelse af Grindsted Renseanlægs indretning og virkemåde
Side 10/11
Side 11/11