Fagligt Selskab for Undervisende Sygeplejersker

Fagligt Selskab for
Undervisende Sygeplejersker
NR. 3 · 25. ÅRGANG 2014
UDDANNELSESNYT
FSUS
24
BOGANMELDELSE
Videnskabsteori
– lærebog for
sundhedsprofessionelle
27
side
Kompetenceudvikling
i koblinger mellem
uddannelse og
forskning
side
side
9
Bestyrelsesvalg
FSUS 2015
Indholdsfortegnelse
Fagligt Selskab for
Undervisende Sygeplejersker
22
3
Leder
Af Lisbeth Vinberg Engel
4
Indkaldelse til generalforsamling i FSUS
5
Studieliv
Af Mette Braad og Marianne Ibsen
9
Kompetenceudvikling i koblinger mellem uddannelse og forskning
Af Bettan Bagger, Kitt Vestergaard, Karen Margrethe Maglekær, Tove Grønvold,
May-Britt Jonasson og Kathrine Krageskov Eriksen
14
Erfaring med Effektiv Gruppevejledning styret af facilitator
Af Inge Bork Hansen , Inge Schultz Jørgensen og Birte Kaiser
17
Undervisningsdifferentiering i professionsbacheloruddannelserne
Af Eva Ulstrup, Anette Judithe Madsen, Thea Bollerup-Jensen og Jette Rasmussen
23
Opfordning fra Redaktionen.
Boganmeldelser:
24
Obstetrik – en grundbog.
Anmeldt af: Lærke Vinberg Rasmussen, Jordemoder
25
Tab og sorg . En grundbog for professionelle.
Anmeldt af: Anna Marie Møller Lidegaard. Lektor, sygeplejerske og Cand. pæd. pæd
26
Videnskabsteori – lærebog for sundhedsprofessionelle.
Anmeldt af: Camilla Bernild, Cand.mag., Ph.d. studerende ved RUC og NOH
27
Information om bestyrelsesvalg
29
Notits fra netværket for kliniske vejledere
30
Forårskonference i Bergen
UDDANNELSESNYT NR. 3 · ÅRGANG 2014
Leder
Af: Lisbeth Vinberg Engel · lisbeth.vinberg.engel@gmail.com
Året går på hæld, og du sidder nu med årets sidste nummer af Uddannelsesnyt.
Det har været et forrygende år i Uddannelsesnyt. En ny redaktion er blevet født og har fostret tre
nye udgivelser. Tak til alle fordi I er så aktive at indsende kvalificerede artikler og boganmeldelser, så
bladet kan fremstå som det gør; læsevenligt og inspirerende for undervisende sygeplejersker.
I dette nummer kan du læse ”Studieliv” skrevet af studievejleder Mette Braad og Marianne Ibsen fra
sygeplejerskeuddannelsen i Ålborg. Mette og Marianne zoomer ind på professionsbachelorstuderendes trivsel – særligt
de studerende, som har dumpet en prøve, de efterfølgende består. Læs hvilke særlige udfordringer, disse studerende
har.
Bettan Bagger og hendes team fra UCSJ og Geriatrisk afdeling på Næstved sygehus zoomer ind på, hvordan forskning
og uddannelsesforløb kan kobles, så de studerendes kompetencer øges. Det gør de i artiklen ”Kompetenceudvikling i
koblinger mellem uddannelse og forskning”.
I artiklen “Effektiv Gruppevejledning” fra Intensiv afdeling på Sydvestjysk sygehus kan du læse om, hvordan man kan
vejlede flere personer på en gang. En vejleder udtaler, at ”gruppevejledning giver nye ideer og øger min kreativitet som
vejleder. Metoden stimulerer til nytænkning og pædagogisk udvikling”. Artiklen er et resultat af et samarbejde med UC
Syddanmark.
Hvad stiller man op over for et hold studerende med meget forskellige forudsætninger? Det zoomes der ind på i
artiklen “Undervisningsdifferentiering i professionsbacheloruddannelserne”. Uddannelsesnyt giver plads til, at UC
Lillebælts Ergoterapeutuddannelse får mulighed for at præsentere foreløbige resultater fra et aktionslæringsprojekt.
Metoderne til undervisningsdifferentiering kan inspirere til kompetenceudvikling inden for alle professionsuddannelser.
Foruden ovenstående artikler kan du læse 3 boganmeldelser samt alle gode grunde til, at netop du skal deltage aktivt i
valg til bestyrelsen af FSUS og selv overveje at stille op til valget i marts måned!
God læselyst!
Lisbeth Vinberg Engel
Ansvarshavende redaktør
3
FAGLIGT SELSK AB FOR UNDER VISENDE SYGEPLE JESKER
FSUS
Generalforsamling
Indkaldelse til
Generalforsamling
i Fagligt Selskab for Undervisende Sygeplejersker
10. marts 2015 kl. 17.00
Blangstedgårdsvej 4, 5240 Odense
Forslag til behandling på Generalforsamlingen
skal være formanden i hænde senest 06. februar 2015
4
UDDANNELSESNYT NR. 3 · 24. ÅRGANG 2014
Studieliv
Af Mette Braad, Lektor og studievejleder, Cand. Scient. San.,
Sygeplejerskeuddannelsen i Aalborg, University College
Nordjylland
Marianne Ibsen, Studievejleder, Cand. Scient. San.,
Sygeplejerskeuddannelsen i Aalborg,
University College Nordjylland.
Emneord: Frafald, trivsel, professionsbachelor, studerende, kvalitative interview
Studerende med særlige udfordringer (fx mønsterbrydere og sensitive/sårbare studerende) er vanskelige
at identificere tidsnok til at kunne forebygge studie­
mæssige problematikker som fx ikke-beståede prøver,
stigmatisering, stress og depression. Problematikker der
kan føre til personlige nederlag og mistrivsel og i sidste
ende føre til, at de studerende er frafaldstruede og/eller
frafalder (1-3). En række publicerede artikler giver mere
eller mindre direkte bud på, hvilke særlige udfordringer
studerende kan have undervejs i studiet, og hvilken
betydning disse udfordringer har for deres trivsel. Disse
artikler fokuserer på og identificerer variable, der er associeret med fastholdelse og/eller frafald (4-8), hvor frafald
sjældent skyldes en enkelt årsag men er multifaktoriel
(9-13).
Studievejledning skal i uddannelsesforløbet støtte den
studerende fra valg af uddannelse til gennemførelse af
studiet (14). Som studievejledere er vi dermed optagede
af at kunne identificere studerende, som har særlige udfordringer undervejs i studiet. Vi har en klar men udokumenteret oplevelse af, at der bliver flere studerende, der
har vanskeligt ved at begå sig både fagligt og socialt.
Erfaringsmæssigt tager disse studerende sjældent selv
initiativ til at kontakte studievejledningen tidsnok til at
forebygge studiemæssige problematikker, hvorved risikoen for frafald øges. Som studievejledere har vi som
opgave at hjælpe den studerende til at skabe gennemsigtighed i studiet og øge muligheden for at træffe begrundede valg i forhold til egen læring og trivsel (14).
Den studerendes trivsel er dermed et væsentligt omdrejningspunkt i studielivet. Trivsel er et udtryk for velbefindende, der giver det enkelte menneske følelsen
af overskud, gåpåmod, handlekraft og glæde ved livet.
Trivsel er et personligt aspekt ved tilværelsen, som ska-
Resumé
Studerende med særlige udfordringer er vanske­
lige at identificere tidsnok til at kunne forebygge
studiemæssige problematikker som ikke-beståede
prøver og stress. På denne baggrund undersøgte
vi, hvilke særlige udfordringer studerende på pro­
fessionsbacheloruddannelser, der har dumpet
en prøve, som de efterfølgende har bestået har,
og hvilken betydning disse udfordringer har for
de studerendes trivsel. Vores undersøgelse be­
stod af interview og desk-reseach. Vi udledte af
interviewene to temaer (”Kulturchok”/”Det er min
egen skyld”) og genfandt disse fund i eksisterende
viden på området. Det står tilbage at afklare,
hvilke studiestøttetilbud, der imødekommer disse
særlige udfordringer – begrebet self-efficacy kan
i denne sammenhæng være interessant at under­
søge.
bes af erfaringer og mødet med omgivelserne. Trivsel er
i de senere år blevet et vigtigt redskab i vurderingen af
de livsvilkår og den livskvalitet, der udvikles i omsorg for
sårbare grupper (15).
I et forsøg på at indfange hvilke særlige udfordringer
studerende på professionsbacheloruddannelser har,
valgte vi at interviewe studerende, der har dumpet en
prøve, som de efterfølgende har bestået. Vi formodede,
at disse studerende ville være åbne og reflekterende i
forhold til, hvorfor de dumpede første gang og bestod
5
FAGLIGT SELSK AB FOR UNDER VISENDE SYGEPLE JESKER
anden gang. Dermed antog vi, at vi kunne få viden om
de studerendes udfordringer og disse udfordringers
betydning for deres trivsel (15).
På denne baggrund interviewede vi fire tilfældige
studerende (to sygeplejestuderende og to datamatikerstuderende), som alle havde dumpet mindst én
prøve, som efterfølgende var bestået. De studerende
blev interviewet ud fra en interviewguide udarbejdet
med inspiration dels fra vores mangeårige erfaring som
studievejledere, og dels fra den baggrundslitteratur vi
primært havde orienteret os i (1-3, 16-18). Ved analysen
af interviewene havde vi – inspireret af Kvale og Brinkmann – en hermeneutisk tilgang med fokus på at forstå
den mening de interviewede udtrykte (19).
Interviewene blev suppleret med en systematisk litteratursøgning i relevante databaser. Søgningen gav 194
artikler. Af disse blev 25 artikler identificeret som relevante for undersøgelsen.
Fund
Ved analyse af interviewene fandt vi frem til to hovedtemaer. Det ene tema kaldte vi ”Kulturchok”, og det
andet tema kaldte vi ”Det er min egen skyld”. Begge
benævnelser blev valgt, fordi det er udtryk, de studerende selv anvendte.
Kulturchok
Alle informanterne beskrev, at der er stor forskel på at
læse på gymnasiet og på en videregående uddannelse.
Det er en stor og ukendt forandring. Det kom bag på
dem, hvor meget teori der skulle læres, hvor seriøs man
skulle være, og hvor svært det hele var. Dette illustreres
af følgende citater:
Før jeg startede havde jeg overhovedet ikke overvejet, hvor
hårdt studiet herude var, og hvor mange ressourcer, der
skulle afsættes.
Altså, det var et nederlag at dumpe første gang, også fordi
jeg har aldrig dumpet noget før, så det var jo lige et slag i
maven, man blev lidt, du ved, ked af det.
Jamen ….da jeg startede herude, fik jeg nok lidt af et kulturchok, over hvor meget den her uddannelse kræver af
en…….vi var mange der sådan, hold da op, blev blæst omkuld - havde slet ikke forventet så mange lektier
Disse udsagn understøttes af flere undersøgelser, hvor
de studerende angiver, at arbejdsmængden har en stor
indflydelse på deres liv og kan være en medvirkende årsag til frafald (6, 20).
6
I en kvalitativ undersøgelse fra 2012 anvender flere af
de studerende, der blev individuelt interviewet netop
ordet ”kulturchok” om det at starte på en videregående
uddannelse. Ligeledes belyses det, at de studerende
ikke vidste, hvad de gik ind til (20), at det er hårdt at
studere (21), og begrebet ”tranfer-shock” anvendes (22).
Det kom nok lidt bag på mig, at det er så akademisk og så
evidens,… at der var så meget i det…. Det har i hvert fald
påvirket det første år rigtig meget, for det var jo komplet
anderledes studieforløb end jeg havde regnet med, og jeg
havde ikke troet, at teorien ville være så svær.
Jeg havde ikke lige tænkt over så meget svær teori, der
egentlig var, så det tror jeg også var noget, der kom bag på
mig der til modul 1 prøven, hvor meget man egentlig skal
kunne efter 10 uger. Så ja jeg havde nok et lidt forvrænget
billede i starten.
Anden gang vidste jeg, hvad der blev forventet af mig [til
omprøve].
Disse citater understøttes af et review fra 2011, hvor det
går igen, at de studerende angiver, at de er overvældede
over de akademiske krav (9).
Et af spørgsmålene, der blev stillet i interviewet, lød:
hvad har du med i rygsækken fra tidligere? Det var et
åbent spørgsmål og dermed op til informanterne selv at
vælge ud, hvad de ville fortælle:
Min far er uddannet i butik og min mor SOSU hjælper, så
det har nok været en faktor, som jeg har haft lidt imod mig.
….. hvis man kommer fra et mere lavt uddannet miljø, hvor
det i bund og grund mest handler om at få et job og mad
på bordet – på den måde har mit udgangspunkt været
lidt anderledes end nogen der kommer fra højtuddannelse
familier….Jeg har ikke kunnet spørge mine forældre til råds,
hvis jeg har siddet og været frustreret over et eller andet, jeg
ikke kunne finde ud af.
Jeg har gået mange år hvor jeg sådan set ikke rigtig har
vidst hvad det egentlig vil sige at studere på en hensigtsmæssig måde. Det hjælper selvfølgelig ikke så meget
på situationen.
Det er min egen skyld
Det fremgår af mange udsagn fra informanterne, at
de oplever, det er deres egen skyld, at de ikke trives i
uddannelsen, og at de ikke kan følge med i undervisningen eller bestå prøverne. De udtrykker sig på forskellig måde om, hvad det er, de oplever, der har været
medvirkende til dette, og hvordan de påvirkes af ikke at
bestå en prøve:
UDDANNELSESNYT NR. 3 · 24. ÅRGANG 2014
Jeg ville ha skiftet til noget, der var knapt så højt i systemet
[inden omprøve] fra en videregående uddannelse så til en
erhvervsuddannelse.
Altså den der følelse af nederlag, gjorde at jeg ikke, måske
ikke havde så meget mod på uddannelsen mere……….
Når jeg ikke kunne bestå modul 1……så følte jeg lidt, hvad
laver jeg herude agtigt, fordi jeg tydeligvis ikke er klog nok til
at være her. Sådan havde jeg det.
Jeg lærer aldrig at udnytte de kompetencer, jeg nu engang
lærer med årene.
Jeg er på en måde konkret tænkende og har brug for, at den
bliver serveret. Jeg har det bedst med ting, der kan placeres i
kasser. Hvis det bliver diffust, bliver jeg let forvirret.
…….der er nogle undervisere, hvor det går tjep tjep tjep, og
noterne på tavlen ikke er noget, man kan finde hoved og
hale i altid. Det er også med til man tænker “Wow, det kan
jeg jo ikke det her”, og bliver også sådan lidt “Jeg kunne lige
så godt være blevet hjemme, jeg forstår det ikke alligevel”.
…..så jeg havde ikke rigtigt overskud til at skulle sidde, som
jeg nu godt ved, jeg skulle have gjort, det gjorde jeg ikke, så
det er 100 procent min egen skyld, fordi vi blev godt informeret.
Undersøgelser viser, at der er tendenser til, at de stude­
rende der frafalder finder de akademiske krav svære at
forstå (7, 22, 23). Dette underbygges med følgende citat
fra en af artiklerne: ”And you are like sitting there just
feeling totally stupid, so you just like keep quiet and
just don´t admit you haven´t got a clue” (7). Et dårligt
prøveresultat kan være nok til at få studerende til at
tænke katastrofetanker og give dem ideen om, at de
ikke er gode nok, og at studiet aldrig vil lykkes (22, 23).
Selv om der er store udfordringer, og informanterne kan
fortælle om disse, siger de samtidig, at de har svært ved
selv at opsøge hjælp eller bede om hjælp fra andre.
Flere undersøgelser viser, at det er vigtigt at have støtte
fra familie, venner/medstuderende og undervisere/
studievejledere i forhold til at gennemføre en uddannelse (9, 21, 24). Støtte fra medstuderende har den
betydning, at studerende erkender, at andre studerende
har de samme oplevelser som dem selv (9).
Uddannelsesmæssige perspektiver
De studerende er ofte modvillige overfor at spørge om
hjælp, fordi de ser dette som en falliterklæring. Derimod sætter de studerende pris på, når studievejledere/
undervisere tilbyder deres hjælp (23). Denne tendens
genfindes hos undervisere/studievejledere, der oplever,
at de studerende, der har behov for støtte ikke dukker
op, når der er mulighed for at få støtte (7).
Der findes meget begrænset litteratur om effekten
af forskellige studiestøttetilbud, og disse få studier er
baseret på en bred række af tilgange (10, 12, 17, 25). I
litteraturen findes indikationer for, at studerendes robusthed er vigtig i forhold til at kunne gennemføre en
uddannelse (4, 9). Det er ligeledes vigtigt at have et mål
med den uddannelse, man er i gang med (4, 6, 21). Selfefficacy bliver hermed et relevant begreb at kigge nærmere på, da det ifølge Bandura handler om personens
tro på egen evne til at kunne udføre en given opgave.
Hvis man har en stærk følelse af self-efficacy, fremmer
det, ifølge Bandura, ydeevne og velvære, fordybelse og
interesse. Det betyder også, at den enkelte opstiller udfordrende mål for sig selv og udviser et stærkt engagement. Det er alt sammen elementer, der har betydning
for udbyttet af læring og udvikling (26, 27).
Det bliver på denne baggrund interessant at finde et
eller flere relevant(e) studiestøttetilbud, der imødekommer de særlige udfordringer, som dels de studerende
udtrykker i interviewene, og som genfindes i litteraturen. Studiestøttetilbud der kan øge de studerendes
self-efficacy (28, 29).
Der skulle meget til for at jeg ville opsøge studievejledningen i starten. Det er en prestigeting at gå gennem sine
tests og bestå.
Jeg har nok ændret mig til at spørge om hjælp nu – det er
jeg blevet bevidst om, jeg kan være nødt til.
…….vejledning kan hjælpe en del på det. Det er en god
måde at få indbygget tingene på, men hvis man så ikke er
særlig god til at spørge om hjælp, så hjælper det heller ikke
særlig meget……
7
FAGLIGT SELSK AB FOR UNDER VISENDE SYGEPLE JESKER
Referencer
1. Björg J. Birgisdóttir, Sigríður Hulda Jónsdóttir, Anna
Sigurðardóttir. WATCH: En brugsbog i gruppevejledning. 1. ed. Valby: Schultz; 2012.
2. Nielsen JC, Sørensen NU. Når det er svært at være
ung i DK: Viden og råd om unges trivsel og mistrivsel. Kbh.: CeFU, Center for Ungdomsforskning;
2011.
3. Thorsteinsson HG, Malmstrøm Jensen B. “Jeg kommer heller ikke i dag”: Om støtte af sårbare unge i
uddannelse. 1. ed. København: Undervisningsministeriet; 2010.
4. Crombie A, Brindley J, Harris D, Marks-Maran D,
Thompson TM. Factors that enhance rates of completion: What makes students stay? Nurse Educ Today. 2013;33(11):1282-7.
5. Evans DB. Examining the influence of noncognitive
variables on the intention of minority baccalaureate nursing students to complete their program of
study. J Prof Nurs. 2013;29(3):148-54.
6. Hamshire C, Willgoss TG, Wibberley C. Should I stay
or should I go? A study exploring why healthcare
students consider leaving their programme. Nurse
Educ Today. 2013;33(8):889-95.
7. Williamson GR, Health V, Proctor-Childs T. Vocation,
friendship and resilience: A study exploring nursing
student and staff views on retention and attrition.
Open Nurs J. 2013;7:149-56.
8. Nnedu CC. Recruiting and retaining minorities in
nursing education. ABNF J. 2009;20(4):93-6.
9. Cameron J, Roxburgh M, Taylor J, Lauder W. An integrative literature review of student retention in programmes of nursing and midwifery education: Why
do students stay? J Clin Nurs. 2011;20(9-10):1372-82.
10. Dante A, Petrucci C, Lancia L. European nursing students’ academic success or failure: A post-bologna
declaration systematic review. Nurse Educ Today.
2013;33(1):46-52.
11. Loftin C, Newman S, D., Gilden G, Bond M, Lou,
Dumas B, P. Moving toward greater diversity: A review of interventions to increase diversity in nursing
education. J Transcult Nurs. 2013;24(4):387-96.
12. Eick SA, Williamson GR, Heath V. A systematic review
of placement-related attrition in nurse education.
Int J Nurs Stud. 2012;49(10):1299-309.
13. Urwin S, Stanley R, Jones M, Gallagher A, Wainwright P, Perkins A. Understanding student nurse
attrition: Learning from the literature. Nurse Educ
Today. 2010;30(2):202-7.
14. Bekendtgørelse Om Uddannelsen Til Professionsbachelor i Sygepleje, BEK nr. 29 af 24/01/2008. Uddannelses- og Forskningsministeriet.
15. Gyldendal. Den store danske [Internet]. København K: Gyldendal [cited 2014.10.29]. Available
from: http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_
og_sundhed/Psykologi/Psykologiske_termer/
trivsel?highlight=trivsel.
8
16. Blume Jensen K, Kolodziejczyk C, Pilegaard Jensen
T. Frafald på professionsbacheloruddannelserne:
Hvordan klarer uddannelsesinstitutionerne sigKbh.:
AKF -Anvendt kommunalforskning; 2010.
17. Danmarks Evalueringsinstitut. Fastholdelse på professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser:
Overblik over bredden af fastholdelsesindsatser og
indblik i arbejdet med at opstarte og evaluere dem.
Kbh.: Danmarks Evalueringsinstitut; 2011.
18. Strange K. Frafaldsundersøgelser på professionsbacheloruddannelserne: Inspiration til jer der vil
i gang med at lave frafaldsundersøgelser, eller vil
have mere ud af de frafaldsundersøgelser I laver.
Kbh.: Danmarks Evalueringsinstitut; 2010.
19. Kvale S, Brinkmann S. Interviews: Learning the craft
of qualitative research interviewing. 2. ed. Thousand
Oaks, Calif.: Sage Publications; 2009.
20. Fowler J, Norrie P. Development of an attrition risk
prediction tool. Br J Nurs. 2009;18(19):1194-200.
21. Knight J, Corbett A, Smith C, Watkins B, Hardy R,
Jones G. “What made me stay?” A review of the reasons student nurses enrolled in a bachelor of nursing programme completed their studies: A descriptive phenomenological study. Nurse Educ Today.
2012;32(8):e62-5.
22. Williams MG. Attrition and retention in the nursing major: Understanding persistence in beginning nursing students. Nurs Educ Perspect.
2010;31(6):362-7.
23. Poorman SG, Webb CA, Mastorovich ML. Students’
stories: How faculty help and hinder students at risk.
Nurse Educ. 2002;27(3):126-31.
24. Pitt V, Powis D, Levett-Jones T, Hunter S. Factors influencing nursing students’ academic and clinical
performance and attrition: An integrative literature
review. Nurse Educ Today. 2012;32(8):903-13.
25. Mathar H. Frafald og fastholdelse af studerende i sygeplejerskeuddannelsen. Kbh.: Dansk Sygeplejeråd;
2011.
26. Bandura A. Self-efficacy: The exercise of control.
New York: Freeman; 1997.
27. Tolstrup M. Ressourcefokuseret vejledning. [Internet]. Kbh.: Nota; 2014.
28. Breso E, Schaufeli W, Salanova M. Can a self-efficacybased intervention decrease burnout, increase
engagement, and enhance performance? A quasiexperimental study. Higher Education: The International Journal of Higher Education and Educational Planning. 2011;61(4):339-55.
29. Davidson OB, Feldman DB, Margalit M. A focused
intervention for 1st-year college students: Promoting hope, sense of coherence, and self-efficacy. J
Psychol. 2012;146(3):333-52.
Tak til Finn Nordbjerg for interview
af datamatikerstuderende
UDDANNELSESNYT NR. 3 · 24. ÅRGANG 2014
Kompetenceudvikling i koblinger mellem
uddannelse og forskning
Af Bettan Bagger, forskningsmedarbejder, ph.d.-stud.,
Kitt Vestergaard, forskningsmedarbejder, ph.d.-stud.,
Karen Margrethe Maglekær, lektor, cand. cur.,
Tove Grønvold, klinisk uddannelseskonsulent,
master i voksenuddannelse,
May-Britt Jonasson, klinisk vejleder, SD, Geriatrisk afd.,
Sygehus Næstved,
På billedet fra venstre til højre ses
Tove, Kitt, Bettan og May-Britt
Kathrine Krageskov Eriksen, forskningsprogramleder,
ph.d. University College Sjælland.
Nøgleord: Kompetence, forskning og udvikling, adjunktforløb, studerende-involvering, nye kliniske eksamensformer, innovation, brobygning, teori-praksis.
Resumé
Nye sygeplejersker skal ifølge uddannelsens mål
Uden Grænser (LUG)). Herefter fokuseres på et
bl.a. kunne udvikle sygepleje, skabe fornyelse og
enkelt projektnedslag med det formål at eksem­
anvende kendt viden i nye sammenhænge samt
plificere, hvordan det konkrete forskningsforløb
følge, anvende og deltage i forskningsarbejde
skaber nye koblinger på tværs af institutioner
inden for sundhedsområdet (1). Denne artikel
og sektorgrænser, og hvordan dette knyttes til
præsenterer et konkret bud på, hvordan ud­
og kvalificerer adjunktkvalificering og forløb for
dannelse og forskningsforløb kan kobles således,
grunduddannelsesstuderende.
at de studerendes mulighed for at udvikle denne
flekteres og perspektiveres der til den betydning,
type af kompetencer styrkes. Artiklen beskriver
sådanne projekter og koblinger har for fremtidens
således koblingen mellem grunduddannelse, ad­
professionsbacheloruddannelser.
Afsluttende
re­
junktkvalificering og et aktuelt forskningsprojekt
delvist finansieret af Den Europæiske Fond for
Regionaludvikling og udført i et samarbejde mel­
lem University College Sjælland, Roskilde Univer­
sitet og konkrete sundhedsfaglige praksisfelter.
Formålet med projektet er empirisk at undersøge
samarbejdet omkring patientforløb for den vok­
sende gruppe af kroniske og såkaldte komplekse
patienter på tværs af grænser mellem sektorer og
faggrupper. Endvidere - med afsæt i analyserne
af den indsamlede empiri - at samarbejde med
relevante aktører fra praksis om at udvikle for­
slag til nye veje til at fremme forløbskvaliteten,
omfattende såvel den sundhedsfaglige som den
patientoplevede kvalitet. Artiklen giver indled­
ningsvist en kort introduktion til projektet (Læring
Indledning
University College Sjælland (UCSJ) kører i 2013-14 det
EU-regionalfondsstøttede projekt LUG: Læring Uden
Grænser - nye koblinger mellem velfærdsuddannelser, virksomheder, borgere og myndigheder i Region Sjælland i samarbejde med Roskilde Universitet (2). Projektet omfatter
4 større underprojekter, hvor det beskrevne projekt har
følgende omdrejningspunkt: Forskning i og udvikling af
nye veje til at styrke kvaliteten af forløb og indsatser for
de voksende grupper af kroniske og såkaldte komplekse
patienter. Projektet har således fokus på læring og innovation på tværs af grænser mellem aktører og de forskellige dele af sundhedsvæsenet via etablering af koblinger mellem aktører og praksissammenhænge, der er i
et direkte eller indirekte afhængighedsforhold i forhold
til udformning af en given ydelse. Metodisk arbejdes
der med nye former for netværk, videndelings- og samarbejdsplatforme der, på tværs af sektor- og professionsgrænser og på tværs af bruger-, praksis-, forsknings- og
9
FAGLIGT SELSK AB FOR UNDER VISENDE SYGEPLE JESKER
uddannelsesperspektiver, skal øge den tværgående
forståelse af og udviklingssamarbejde om kvaliteten af
sammenhængende forløb (2). Vi giver indledningsvist
en kort introduktion til projektet (Læring Uden Grænser
(LUG)) og fokuserer herefter på et enkelt projektnedslag
med det formål at eksemplificere, hvordan det konkrete
forskningsforløb skaber nye koblinger på tværs af institutioner og sektorgrænser, og hvordan dette knyttes til og kvalificerer adjunktkvalificering og forløb for
grunduddannelsesstuderende.
Forskningsspor i projektet
De konkrete forskningsspor i projektet er etableret
i samarbejde med tre udvalgte praksissammenhænge, hvor der er et eksisterende fokus på at skabe
tværgående sammenhæng og på at styrke borgerinvolveringen i eget forløb. Dette omfatter: 1) Sammenhængende indsats for borgere med demens og deres
pårørende (i samarbejde med Roskilde Kommune), 2)
det tværsektorielle samarbejde ift. borgere med KOL
(KOL-Kompetencecenteret, Region Sjælland) og 3) den
genindlagte skrøbelige geriatriske patient med medicinsk sygdom (Geriatrisk Afdeling, Næstved Sygehus). I
de tre forskningsspor arbejdes empirisk med at udvikle
forståelsen af sammenhæng og kvalitet med afsæt i
såvel de professionelles som borgerne og de pårørendes perspektiv via interviews og observationsstudier. I
hvert nedslag er etableret en projektgruppe med forskere fra UCSJ, repræsentanter fra praksis samt adjunkter
fra UCSJ’s grunduddannelser. Adjunkterne er tilknyttet
projektgrupperne som led i deres adjunktkvalificerings­
forløb (3) ud fra interesse, og der er tilstræbt en vis diversitet i forhold til deltagernes uddannelsesbaggrund
og den professionsbachelor-grunduddannelsesretning,
de hver især er tilknyttet. Studerende-involvering sker
ved involvering af sygeplejerskestuderende i 12. modul
og sundhedsprofessionsbachelorstuderendes bachelorprojekter. På tværs af de tre forskningsspor sam­arbejdes
med Roskilde Universitet.
Som beskrevet vil vi her diskutere, hvordan projektets
kobling mellem forskningsdel, adjunktkvalificering og
grunduddannelse eksemplificerer nye interessante
tilgange til udvikling af fremtidens professionsbacheloruddannelser. Vi vil som afsæt for den generelle diskussion dykke lidt dybere ned i de konkrete erfaringer fra
projektet ved at fokusere særligt på sporet om tværsektorielle forløb for den skrøbelige geriatriske patient med
medicinsk sygdom, hvor der er arbejdet med særligt fokus på faktorer af betydning for genindlæggelse/uhen­
sigtsmæssig indlæggelse.
10
Etablering af forskningssamarbejde med
Geriatrisk Afdeling, Næstved Sygehus
Et af sundhedsvæsenets helt store udfordringer er at
sikre patienterne et sammenhængende forløb. Det
være sig både i sekundær sektor internt imellem sygehuse og afdelinger og på tværs af primær og sekundær sektor. Særlige udfordringer ses i forhold til den
ældre ofte sårbare medicinske patient (4). Ifølge Sundhedsstyrelsens rapport Styrket indsats for den ældre medicinske patient - fagligt oplæg til en national handlingsplan
(2011), skal indsatsen styrkes for den ældre medicinske
og kronisk syge patient med henblik på forebyggelse
af genindlæggelser. Der peges bl.a. på mere sammenhæng i de sundhedsfaglige indsatser, øget patientinddragelse og reduktion af antallet af både indlæggelser
og genindlæggelser (4). På Geriatrisk Afdeling på Næstved Sygehus har man siden 2010 haft fokus på mere
effektive og mere sammenhængende patientforløb.
Endvidere har afdelingen i et samarbejde med UCSJ,
og som del af et overordnet projekt mellem Region
Sjælland og UCSJ om udvikling af nye kliniske læringsformer, søgt at kombinere kvalitetsudvikling af det sammenhængende patientforløb med udviklingen af en ny
klinisk undervisnings- og eksamensform på de sygeplejerskestuderendes modul 12 (5). Ifølge Bekendtgørelse
om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje
(1), skal de studerende medvirke til at skabe kontinuitet på tværs af sektorer i pleje- og behandlingsforløb,
og på modul 12 skal de studerende især arbejde med
komplekse patient-/borgerforløb, ledelse og udvikling
af sygeplejen i klinisk praksis. Geriatrisk Afdeling har
gennem uddannelsesudviklingsprojektet haft anledning til at sætte fokus på, hvordan udskrivelsesforløbet
fra af­delingen til eget hjem forløber med fokus på det
sammenhængende patientforløb (5).
UCSJ og Geriatrisk Afdeling har således haft et flerårigt
tæt samarbejde omkring afvikling af modul 12-studerendes eksamen, der altså via LUG-projektet blev udbygget med en forskningsmæssig fokusering på kvali­
tetsudvikling af tværsektorielle forløb for den skrøbelige
geriatriske patient med medicinsk sygdom med særligt
fokus på faktorer af betydning for genindlæggelse eller
uhensigtsmæssig indlæggelse.
Forskningsmetodiske overvejelser
i meget korte træk
Selvom fokus for nærværende artikel ikke er det forsk­
ningsmetodiske, vil vi for forståelsen af konteksten
kort skitsere det etablerede forskningssamarbejde
lidt nærmere. Som sagt sigter det mod at undersøge
sammenhænge i tværsektorielle forløb og har derfor
særligt fokus på kritiske faktorer i sektorovergange ift.
genindlæggelser/uhensigtsmæssige indlæggelser, be-
UDDANNELSESNYT NR. 3 · 24. ÅRGANG 2014
lyst ud fra deltagende aktørers perspektiv; borger og
pårørende samt de sundhedsprofessionelles. Projektet
stiller dermed spørgsmålene:
■ Hvordan vurderer geriatriske patienter med medicinsk sygdom selv deres udskrivelsesforløb fra Geriatrisk Afdeling til eget hjem med fokus på oplevet
sammenhæng?
■ Hvordan vurderer de forløbsinvolverede sundheds­
professionelle udskrivelsesforløbet/overdragelsesforløbet fra Geriatrisk Afdeling til eget hjem med
fokus på det sammenhængende patientforløb?
I projektet arbejdes bl.a. med varianter af ’sneboldmetoden’ (6), som i sin oprindelige form tager udgangs­
punkt i en konkret nutidssituation. I forhold til den
genindlagte svage ældre patient søges der informationer bagudrettet om betydningsfulde begivenheder i
det aktuelle forløb. Der foretages interview med genindlagte ældre svagelige medicinske patienter og deres
pårørende med henblik på at få deres beskrivelser af
deres sidste udskrivelse, deres hjemkomst og de personer, der har været involveret i udskrivelsen. Dette er
med henblik på at etablere forståelse af begivenhedsfor­
løbet i forhold til patienternes og de pårørendes forklaring af forløbet fra udskrivelsen; over hjemkomst og til
genindlæggelse som en sekvens af (meningsgivende)
hændelser. Vi skal her spare læseren for mere uddybede
metodiske og etiske overvejelser, der naturligvis indgår i
projektet, og fokuserer på omdrejningspunktet i denne
sammenhæng, nemlig hvordan adjunkter og stude­
rende konkret involveres i projektet.
Adjunktinvolvering
Som led i lektorkvalificeringsprocessen (3) skal adjunkter
ansat i professionshøjskolesektoren arbejde med både
undervisnings- og forsknings- og udviklingsopgaver.
Adjunkter fra UCSJ’s grunduddannelser er tilknyttet
LUG-projektet med dette sigte. I det følgende præsenteres de særlige muligheder, en tilknytning til et større
og længerevarende forskningsprojekt giver for såvel adjunkternes egen kompetenceudvikling samt for udviklingen af grunduddannelserne.
Desk-research
Det er en naturlig del af ethvert forskningsprojekt at
forholde sig til eksisterende viden på området. Adjunkterne har i LUG-projektet indgået i en indledende
desk-research med henblik på kortlægning af eksisterende undersøgelser, anbefalinger og projekter på området både nationalt og internationalt. De abstracts,
der er fund­et og udvalgt via søgedatabaser og internetsøgning ud fra de aftalte inklusions- og eksklusions­
kriterier, er læst og diskuteret i projektgruppen. Dette er
med henblik på, at artiklerne kan indgå i senere analyser
og diskussioner sammen med de øvrige forskningsfund.
Det er en erfaring fra projektet, at dette er en givtig
proces i forhold til adjunkternes forskningskompetenceudvikling. Dybdeanalyse og kvalitetsbedømmelse af
artikler udgør ikke nødvendigvis en stor del af et mastereller et kandidatstudie, og det er derfor vigtigt at etablere erfaringer med denne proces som del i lektorkvalificeringsforløbet, særligt da dette jo er kompetencer,
der skal fremmes hos de studerende jf. Bekendtgørelsens målsætninger om, at færdiguddannede sygeplejersker skal kunne udvikle og anvende viden (1). Et sådant
mål fordrer, at de studerende har udviklet kompetencer
på et vist niveau til at udvælge og vurdere forsknings­
artikler, herunder at de i nogen grad kan forholde sig
kritisk til de præmisser, der ligger til grund for artiklers
konklusioner. Adjunkternes eget kompetenceløft kan
her ses som direkte løftestang til, at den udarbejdelse
af en desk-research, der indgår i de studerendes bache­
lorprojektproces kvalificeres. Og måske åbnes for flere
nye typer af bachelorprojekter, hvor de studerende udfordres til fx at udarbejde et systematisk review?
Empiriske studier
Adjunkterne i projektet indgår endvidere i empiriindsamling fra praksis, i det konkrete tilfælde udførelse af
kvalitative interviews med den ældre svagelige patient
med medicinsk sygdom og med dennes pårørende.
Adjunkterne indgår her i et forskningsfællesskab og
kompetenceudvikles ift. konkrete metoder, her udarbejdelse af interviewguides, information og etik ift.
deltagere, det konkrete interview- og transskriptions­
arbejde osv. Kompetencer, der analogt til litteratursøgnings- og vurderingskompetencer er vigtige for
adjunkternes opgaver i grunduddannelsesregi, både i
forhold til vejledning af bachelorforløb og i forhold til
det generelle arbejde med udvikling af de studerendes metodekompetencer igennem hele uddannelsen.
Konkret vil adjunkterne formodentlig stille større krav
til den studerendes metodiske overvejelser og pro­
jektdesign. Ligeledes får adjunkterne udbygget deres
kendskab til metoder og værktøjer – i dette projekt fx
i forhold til transskription, programmer som professionelle anvender osv., hvilket igen kan kvalificere deres
vejledning af studerende.
Forskningsværksted
Som led i projektet afholder UCSJ i samarbejde med
Roskilde Universitet forskningsværksteder. Her diskuteres metodevalg, analyser og teoretiske perspektiver.
Forskningsværkstederne medvirker til viden- og er­
faringsdeling på tværs af projektets underspor og til at
sikre en gennemgående kvalitet i forskningsprojektet.
Adjunkterne deltager naturligvis og får her konkret sparring og erfarer selv den akademiske kvalificeringsproces.
11
FAGLIGT SELSK AB FOR UNDER VISENDE SYGEPLE JESKER
Samlet opnår adjunkten via deltagelse i et sådant større
forskningsprojekt en bred kompetenceudvikling. En udvikling, der kan medvirke til, at man som vejleder ikke
bare vælger den sikre metode, som er velkendt for en
selv, og som man måske kan være tilbøjelig til at vejlede
den studerende hen imod, men at man tværtimod tør
prøve noget nyt. Dermed transformeres erfaringerne
fra forskningsprojektet over i adjunktens daglige virke
som underviser, hvilket jo i sidste ende er medvirkende
til at sikre udviklingen af de studerendes kompetencer i
forhold til de øgede krav i praksisfeltet om systematisk
udviklingsarbejde, evidensbasering osv.
Studerende-involvering
Dataindsamling
Som beskrevet i det forrige interviewes patienter og
sundhedsprofessionelle således at der, med inspiration fra ”sneboldmetoden”, forsøges at rulle en snebold
tilbage lag for lag med henblik på at finde ud af, hvad
der kunne ligge til grund for, at de respektive patienter
blev genindlagt. Supplerende dette skal de tilknyttede
studerende foretage en art ”brugerrejse” med patienten
i dennes udskrivelsesforløb. Man kan sige, at snebolden
dermed rulles forlæns, idet de studerende indsamler
data i forhold til et igangværende patientforløb via observationsstudier med særligt fokus på patientens forløb
og procedurerne i overgangen mellem sekundær og
primær sektor. Dataindsamlingsprocessen superviseres
af den kliniske vejleder og indgår som en del af baggrunden for eksamen på modul 12, hvor de stude­rende
præsenterer og diskuterer deres dataanalyser over for
(selvfølgelig) den kliniske vejleder og interessenter i
forhold til det fulgte patientforløb fra primær og sekundær sektor.
De indsamlede data indgår endvidere i og kvalificerer
det samlede analysearbejde i forskningsprojektet.
Fremtidsperspektiver
Som pointeret indledningsvist, så er det ikke selve forsk­
ningen og de forventede forskningsresultater, der er
i fokus i denne artikel - omend vi med stor spænding
ser frem til analysearbejdet, resultaterne og dermed viden om faktorer af betydning for kvaliteten af udvalgte
forløb for den ældre skrøbelige patient med medicinsk
sygdom. Et afsæt, der kan føre til praksisudvikling og
bedre patientoplevet kvalitet.
Formålet med denne artikel er derimod at pege på
de perspektiver og muligheder, der ligger i sådanne
forskningsprojekter med hensyn til kvalificering af adjunktforløb og involvering af studerende i konkrete
forskningsforløb. Og dermed i sidste ende pege på,
12
hvordan professionshøjskolernes forskningsopgaver og
kravene til adjunktforløb medvirker til at sikre kvaliteten
af grunduddannelserne. Sygeplejerskeuddannelsen skal
kvalificere den studerende til at kunne fungere selvstændigt som sygeplejerske, indgå i et fagligt og tværfagligt
samarbejde. Sygeplejersker skal imidlertid også besidde
kompetencer til at kunne udvikle sygepleje, skabe fornyelse og anvende kendt viden i nye sammenhænge
samt følge, anvende og deltage i forskningsarbejde
inden for sundhedsområdet. Involvering i forskningssamarbejde i samarbejde med praksis, som der her er
redegjort for, vil kunne fremme disse kompetencer og
sikre sammenhængen mellem uddannelsens teori- og
praksisdimensioner.
Samtidig synes der at ligge store og uudnyttede potentialer i en tænkning, hvor de studerende ses som
værende væsentlige aktører i generering af viden, der
kan medvirke til at udvikle kvalitet i forhold til patienten
og fx i overgangene mellem sektorer. Dette hænger
blandt andet sammen med, at de studerende ikke er
dybt forankrede i praksis, men at den perifere deltagelse
tillader, at de kan fremkomme med mange innovative
ideer til oplevede problemstillinger. De studerende kan
ses både som lærende individer og som videngene­
rerende ”medarbejdere”, der kan indhente viden om og
i praksis og bringe denne viden i spil. Både med henblik
på den direkte kvalitetsudvikling og i forhold til at skabe
potentiale for etablering af nye konkrete forsknings­
projekter, der igen kan skabe forandring i praksis og
fremme kvalitet i forløb og sammenhænge. Også den
kliniske vejleder erhverver et kompetenceløft gennem
samarbejdet med adjunkten ift. at arbejde med konkrete
forskningsmetoder. Dette kvalificerer kliniske vejleders
konkrete vejledning i forhold til de studerendes udarbejdelse af deres udviklingsprojekt på 12. modul. Disse
udviklingsprojekter vil formodentlig så i flere tilfælde
igen danne baggrund for professionsbachelorprojektet og på den måde sikre en klinisk forankring. Der er
således tale om en gensidig win-win situation og en uddannelse og en praksisudvikling, der følger med tidens
krav og behov. Her ligger en nøgle til skabelse af mere
sammenhæng i uddannelsen, mere autencitet og større
sammenhængskraft mellem teori- og praksisfeltet.
Som det fremgår af ovenstående, fremmes kompetenceløftet i koblinger mellem uddannelse, praksis og
forskning og risikoen mindskes for, at uddannelserne
fungerer som simpel reproduktion. Deltagelse i et forsk­
ningsfællesskab er ikke blot en gevinst for den enkelte,
men også en gevinst for professionsudvikling og praksisfeltet og kan medvirke til at sikre, at uddannelsen ikke
blot konserverer, men fremmer de nye sygeplejerskers
kompetencer til at udvikle sygepleje, skabe fornyelse
UDDANNELSESNYT NR. 3 · 24. ÅRGANG 2014
og anvende kendt viden i nye sammenhænge samt
følge, anvende og deltage i forskningsarbejde inden for
sundhedsområdet. Og deltagelse i forskning i et samarbejde med og rettet mod praksisfeltet er med til at
fremme sammenhængskraften imellem teori og praksis
og dermed bidrage til uddannelsernes praksisrelevans
også i et praksisudviklingsperspektiv. Det giver øget
kvalitet i uddannelsen og for de målgrupper, der modtager sundhedsvæsenets ydelser. Det bliver praksisnær
udvikling af sygepleje baseret på forskning og til det
bedste for patienten.
Referencer
1. Bekendtgørelse om uddannelsen til uddannelsen
til professionsbachelor i sygepleje https://www.
retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=114493
2. LUG: Læring Uden Grænser
http://ucsj.dk/forskning/projekter/lug/
3. Bekendtgørelse om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler
og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. BEK nr
249 af 18/03/2014 https://www.retsinformation.dk/
Forms/R0710.aspx?id=162234
4. National handlingsplan for den ældre medicinske
patient (2011) http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/
Publ2011/BOS/DenAeldreMedicinskePatient/DAEMP.pdf
5. Baggrundsrapport for Projekt: ”Nye læringsformer” i
klinikken, September 2011, rev. oktober 2011)
6. Hjern, B. og Porter, D. (1981): Implementation Structures. A New Unit of Administrative Analysis. Organization Studies. (OS) 2(3):211-227.
7. Express Sribe www.nch.com.au/scribe
13
FAGLIGT SELSK AB FOR UNDER VISENDE SYGEPLE JESKER
Erfaring med Effektiv Gruppevejledning
styret af facilitator
Af Inge Bork Hansen a, intensiv sygeplejerske
og klinisk vejleder
Inge Schultz Jørgensen a, uddannelsesog udviklingssygeplejerske.
Birte Kaiser b, lektor, ph.d.
a
b
Indledning
Denne artikel beskriver en pædagogisk udvikling på
Intensivt afsnit på Sydvestjysk Sygehus med udgangs­
punkt i gruppen af vejledere, der havde det mest
bekvemt i roller som eksperter, rådgivere, mentorer og
undervisere. Vejledergruppen var spændt hårdt for. Der
var begrænset tid til vejledning, og vejlederne havde en
oplevelse af, at de tog et stort ansvar for læringen, og at
der ikke var tid nok til vejledning. En forandringsproces
blev sat i gang. Målet var en tydeligere ansvarsfor­deling
mellem vejleder og den lærende. Desuden var der behov for at optimere og effektivisere vejledningen. En
vejleder foretager nu vejledning af flere lærende på en
gang, i relevante og mulige situationer, med øget fokus
på læringsprocessen og relationen de lærende imellem.
Gruppen holder pitstop ved Effektiv Gruppevejledning (1).
Den naturvidenskabelige
diskurs udfordres
Intensivt afsnit uddanner meget nyt personale, herunder sygeplejersker under specialuddannelse i intensiv
sygepleje og sygeplejestuderende. Når sygeplejersker
og studerende møder det intensive speciale, rammes
de umiddelbart af den naturvidenskabelige diskurs, der
hersker i det tætte samarbejde mellem sygeplejersker
og læger. Med denne diskurs fremstilles faglige pro­
blematikker effektivt ud fra lineære og logiske principper.
Den faglige uddannelse fungerer i veltilrettelagte rammer, der understøttes af afdelingens instrukser og Den
Danske Kvalitetsmodel. Der var i afdelingen enighed om
vigtigheden af høj faglighed, men at faglighed ikke kan
stå alene, da sygeplejen skal bygge på tre ben (4). Ud
over sygeplejerskens faglighed ville vi styrke sygeplejersken i, hvordan hun bruger sin personlighed i det professionelle område og udvikle en pædagogisk metode,
som hun kan se sin praksis igennem.
14
Intensiv Afsnit på Sydvestjysk Sygehus
Udvikling og forskning, UC Syddanmark
Afsnittes vejledergruppe blev, sammen med uddan­
nelses- og udviklingssygeplejersken og den eksterne
lektor og Ph.d. i vejledning, udset til at være den styrende koalition i forhold til at bringe den pædagogiske
metode og den professionelle personlighed mere ind.
En proces sættes i gang
Der blev arbejdet med at omformulere læringsstrukturen og ændre læringskulturen med øget fokus på
pædagogisk og psykologisk opmærksomhed. Målet var
at kvalificere vejlederens personlige udvikling og læring
gennem forskellige former for kommunikative strategier og dertil hørende repertoire af relationsformer.
Vejlederen skulle indtage nye positioner og ikke altid
være den rådgivende ekspert endsige den følsomme
følgesvend. Hun skal også være den faciliterende leder,
der styrer processen effektivt frem mod nye kompetencer (2). Det er netop, hvad den Effektive Gruppevejledning
giver mulighed for at afprøve og udvikle.
Fra 2009 og over en længere periode blev visionen
formidlet og kommunikeret med vejledergruppen og
ledelsen i enhver situation, for grundlaget for handling skulle skabes på en bred basis. Der skulle skabes
åbenhed for nødvendigheden af - også at arbejde med
pædagogisk metode og den professionelle adfærd i relationer for at opnå høj faglighed og kvalitet.
To af vejlederne i gruppen gik foran mht. at afprøve nye
tiltag i praksis, inden resten af vejlederne fulgte med. Ca.
20 kursister og 35-40 sygeplejestuderende har deltaget
flere gange i den del af processen, der omhandler Ef­
fektiv Gruppevejledning. De har deltaget i grupper på
mellem 2 og 6 deltagere, sammen med en vejleder.
UDDANNELSESNYT NR. 3 · 24. ÅRGANG 2014
Metoden Effektiv Gruppevejledning
Effektiv Gruppevejledning bygger på ideen, at vejlederen
eller facilitatoren, som vi foretrækker at benævne hende,
gennem stærk styring af processen i gruppen, på kort
tid fører den enkelte deltager frem mod resultater, der
har varig karakter, netop fordi målene er nået i et fællesskab med andre, der kan bevidne fremskridtene.
Effektiv gruppevejledning
FFAST modellen Jane Westergaard (2012)
· Fokus - Der vælges et fokus eller emne for
gruppesessionen på grundlag af en præcis vurdering
af deltagernes lærings- og udviklingsbehov
· Formål - Der fastlægges et formuleret klart formål
for sessionen. Der fastsættes også læringsmål, som
er knyttet sammen med sessionens formål. Lærings­
målene giver et klart fingerpeg om, hvilke resultater
deltagerne vil opnå gennem processen
· Aktiviteter - Der planlægges aktiviteter, som er relevante for emnet og som har retning mod lærings­
målene. Aktiviteterne udvælges ud fra deltagernes
forudsætning og behov.
· Struktur - Der opstilles en struktur for sessionen
for at sikre, at vejledningen både giver deltagerne
forskellige læringserfaringer og bygger på tidligere
erfaringer. Vejledningen bør have en logisk, rationel
struktur, som deltagerne kan følge gennem hele processen, og som fremstår konsekvent og tydeligt for
dem
· Teknologi - Når alt det ovenstående er fastlagt,
gennemfører vejlederen gruppevejledningen og
anvender hertil diverse teknikker og kompetencer,
som fremmer læringen
Gruppevejledningen består af facilitators forarbejde,
implementeringsfasen og opfølgningsfasen. Indholdet
bygges op over fem forhold: fokus, formål, aktiviteter,
struktur og teknikker. En Effektiv Gruppevejledning kan
vare fra 20 minutter til et par timer afhængig af antallet
af deltagere. Uanset tidsfaktoren har facilitator nøjagtigt
fordelt tiden, således at aktiviteterne kan realiseres, når
udenomssnak undgås. Gruppevejledningens fokus er
tydelig, og de opsatte mål er synlige og opnåelige for
alle. Deltagerne er tændte og presses let på tempoet af
facilitator. De forskellige pædagogiske redskaber ligger
klar på bordet – lige til at bruge sammen med et kortfattet evalueringsskema, som primært spørger til processen. Til en væsentlig del af Effektiv Gruppevejledning
hører, at deltagerne er bekendt med indholdet, formålet og aktiviteterne, der skal føre frem til målet. Dette
gøres helt klart i opstarten af vejledningen i en kontraktlignende form samtidig med, at en kontakt etableres.
Det er facilitators opgave at sikre, at dette sker, samtidig med at hun også umiddelbart skal have deltagerne
på banen. Hensigten er, at der gennem den Effektive
Gruppevejledning skabes rammer for, at kolleger lytter til
hinandens udfordringer og indgår i en fælles problemeller konfliktløsende proces – styret af facilitator.
Erfaringer med
Effektiv Gruppevejledning
Vi har nu gennemført mange Effektive Gruppevejledninger. Fokus for vejledningen blev besluttet i vejledergruppen. Den første Effektive Gruppevejledning blev
tilrettelagt ud fra et mål for, at sygeplejestuderende
og kursister skulle skrive mere i deres individuelle uddannelsesplan henholdsvis logbog. Vejlederne oplevede, at de uden disse noter havde svært ved at bygge
videre på de allerede opnåede erkendelser og dermed
fastholde et udviklingsperspektiv. En anden gruppe­
vejledning havde fokus på forbindelsen mellem ople­
velser i praksis, faglitteraturen og sygeplejestuderendes
læringsudbytte og kursisternes mål. En tredje fik fokus
på ”Den besværlige patient”. Vejlederne havde lagt
mærke til, at visse patienter i afdelingen blev stigma­
tiserede som besværlige. Da det er helt uacceptabelt, og
formentlig bunder i sygeplejerskernes og de sygepleje­
studerendes egen utilstrækkelighed, blev det besluttet
at holde dette fokus i gruppevejledningen.
Fem af de effektive gruppevejledninger blev optaget
på video og analyseret, hvorefter klip fra optagelserne
blev vist for samtlige vejledere på Intensiv afsnit med
henblik på at samskabe en forståelse af mulighederne i
den nye vejledningsmetode. Rollen som facilitator blev
endevendt, og vi så, at det kræver stor opmærksomhed
og høje kommunikative kompetencer og forhandlingsevner at fordele ansvar og positioneringer (3). For flere
af vejlederne blev det udfordrende at se sig selv i rollen
som procesfacilitator, der på en og samme tid skal være
styrende i forhold til processen og det planlagte indhold, og samtidig lade processen udvikles deltagerne
imellem. Det blev synligt for alle, at rollen som den præcise facilitator fordrer mod, viden og styrke og kræver
kommunikative kompetencer. Vejlederne har også alle
selv været deltagere i Effektive Gruppevejledninger for
også at have viden om processen fra deltagersiden.
Pitstop
Efter at have stiftet bekendtskab med Jane Vestergaards metode Effektiv Gruppevejledning anvender afsnittets vejledere nu denne som et fint supplement til
individuelle vejledningssamtaler, og bidrager hermed
til udvikling af kursisternes og de sygeplejestuderendes selvstændighed og faglige relationer. En vejleder
udtaler, at ”gruppevejledning giver nye ideer og øger min
kreativitet som vejleder. Metoden stimulerer til nytænkning
og pædagogisk udvikling”.
15
FAGLIGT SELSK AB FOR UNDER VISENDE SYGEPLE JESKER
I specialuddannelsen i intensivsygepleje har gruppevej­
ledningen givet muligheden for mere vejledning, da den
enkelte vejleder nu vejleder flere kursister ad gangen.
Sparringen kursisterne imellem øges, og de udfolder
deres refleksioner over deres sygepleje i et ligeværdigt
miljø med vejlederen i rollen som facilitator og den der
stiller de gode spørgsmål, der hjælper kursisterne videre
i deres refleksionsproces. Vejlederen sætter igennem
metoden Effektiv Gruppevejledning fokus på kursistens faglighed såvel som professionelle personlighed i
forhold til emner omkring sygepleje, kommunikation,
etik, patientsikkerhed, samarbejde, ledelse mm. Samtidig med denne proces udvikler og øger kursisterne
deres relationskompetence igennem det samspil, der
forløber med deres medkursister undervejs i gruppe­
vejledningen. Flere kursister udtaler – ”gruppevejledningen var udfordrende, interessant og jeg har lært nogle
ting, som gør en forskel for mig”.
terende. Videokameraet har været inddraget, været
uundgåeligt og ufatteligt lærerig – både for den enkelte,
der var på og for fællesskabets samskabende processer.
I sygeplejerskeuddannelsens kliniske del på Intensiv Afsnit ses Effektiv Gruppevejledning som en vigtig
del af den kliniske vejledning. I den tætte relation, der
op­
bygges mellem vejleder og sygeplejestuderende,
kan den kliniske vejleder erfare, at hun påtager sig an­
svaret for den sygeplejestuderendes del af læringen. I
Effektiv Gruppevejledning positionerer vejlederen sig
som tydelig leder af vejledningsprocessen, mens de
sygepleje­studerende beholder ansvaret for læringens
indhold. Metoden kan konkret anbefales til en refleksion
over, hvordan sygeplejestuderende kan arbejde med
læringsudbyttet på det enkelte afsnit og som refleksionsmodel over praksisbeskrivelse. For at sætte fokus
på den studerendes personlige udvikling er metoden
anvendt i en refleksion over, hvad der motiverer den
lærende. Desuden som metode til fordybelse i nye
kompetencer såsom formidling, koordinering og ledelse. Ved evalueringen af en Effektiv Gruppevejledning,
hvor fokus var den individuelle studieplan, udtaler en
modul 11 sygeplejestuderende, at ”det er spændende,
lærerigt og en mulighed for at lære at reflektere”. En
syge­plejestuderende, der for første gang skal til at skrive
individuel studieplan, siger, ”man tænker, snakker og
skriver ned. Så har man lidt bedre en ide om, hvordan man
kan gøre det”.
1. Westergaard, Jane. Effektiv gruppevejledning,
København: Schultz Forlag; 2012.
2. Borgmann, Lars og Ørbech, Michael. Velfungerende grupper og team. Grundbog om facilitering i
organisation og ledelse, København: Hans Reitzels
Forlag; 2013.
3. Jørgensen, Per Schultz. Den personlige underviser –
i et vidensamfund, kroppens sprog. Kroppens sprog
i professionel praksis, Værløse: Billesø & Baltzar; 2012.
4. Haslebo, Gitte og Haslebo, Maja Loua. Etik i organisationer, Virum: Dansk Psykologisk Forlag; 2007.
Afslutning - At vejlede er også at lede
Vi startede denne artikel med at beskrive en pædagogisk udviklingsproces på Intensivt afsnit på Sydvestjysk
Sygehus med udgangspunkt i gruppen af vejledere,
der mest påtog sig roller som eksperter, rådgivere,
mentorer og undervisere. Herfra gik bevægelsen med
stor usikkerhed over i en mere lyttende og spejlende,
anerkendende position og fortsatte derfra mod en kon­
flikthåndterende rolle, for til sidst at ende i det facili­
16
Vejledergruppen har udviklet deres relationskompetence, og der er nu stor åbenhed for nye projekter og
forandring af arbejdsmåder i afdelingskulturen. Udviklingsprocessen har skabt et udviklings- og læringsrum
med åbenhed for nye erkendelser. Der er formuleret
en læringsstruktur og etableret et tydeligt læringsmiljø.
Vigtige midler til at sikre udvikling og kontinuitet er etableret.
Rejsen startede i 2009. Der har været konflikter under­
vejs. Men også konflikter kommer til deres ret i for­
andringsmiljøer, når der er en kompetent facilitator til
stede, så rejsen ønskes fortsat.
Referencer
UDDANNELSESNYT NR. 3 · 24. ÅRGANG 2014
Undervisningsdifferentiering
i professionsuddannelserne
Af Eva Ulstrup, cand.mag. Ph.d. studerende,
Roskilde Universitet, evul@ruc.dk
Anette Judithe Madsen, lektor
udviklingskoordinator, MScOT
Ergoterapeutuddannelsen University College Lillebælt,
anjm@ucl.dk
Thea Bollerup-Jensen, cand.pæd.it,
pædagogisk konsulent, juridisk fakultet, KBH Uni
Jette Rasmussen, ergoterapeut, MHH, Ergoterapeutuddannelsen University College Lillebælt, jera@ucl.dk
Ergoterapeutuddannelsen i University College Lillebælt (UCL) har i 2013 modtaget en bevilling fra Statens Center for
Kompetenceudvikling (SCK) og har igangsat et aktionslæringsprojekt, der har fokus på udvikling af principper, metoder
og redskaber til uddannelsesdifferentiering. Projektet, der implementeres i perioden 2013-15, danner rammen om
nærværende artikel. Artiklen er således udarbejdet på baggrund af de foreløbige resultater.
Introduktion
Denne artikel handler om undervisningsdifferentiering
på professionsuddannelserne med udgangspunkt i
konkrete erfaringer fra Ergoterapeutskolen UCL. Artiklen
er skrevet på baggrund af et aktionslæringsprojekt, der
er finansieret af Statens Center for Kompetenceudvikling (SCK)i. Projektet er forløbet som et samarbejde
mellem undervisere, udviklingskoordinator og leder
på Ergoterapeutskolen på UCL samt ekstern konsulent
cand.mag. ph.d. stud. Eva Ulstrup. Projektet forventes afsluttet i sommeren 2015.
Formålet med projektet har været at øge undervisernes
kompetencer i forhold til at håndtere undervisningsdifferentiering. Behovet for dette afstedkommer dels af, at
underviserne har oplevet en stigende diversitet blandt
de studerende. Dette har givet pædagogiske udfor­
dringer ift. til at kunne støtte og udfordre den enkelte
studerende, når man havde store hold med stude­
rende med meget forskellige forudsætninger. Behovet
har også kunne ses i de studerendes evalueringer, hvor
nogle gav udtryk for at savne faglige udfordringer, mens
andre tilkendegav, at de havde svært ved at følge med.
I projektet har underviserne udviklet og afprøvet forskellige undervisningsformer, der på forskellig vis tager
højde for de studerendes forskelligheder. Undervejs i
projektet har underviserne deltaget i kurser i under-
visningsdifferentiering, modtaget individuel supervision
fra ekstern konsulent og løbende ydet hinanden sparring og feedback i læringsgrupper (se faktaboks). Underviserne har desuden systematisk indsamlet evalueringer
fra studerende og endvidere løbende analyseret og reflekteret over forløbene via e-læringsportfolio.
Artiklen diskuterer de udfordringer, undervisere oplever,
når de skal undervise studerende, som hver især har
forskellige forudsætninger for at tage en uddannelse,
og der argumenteres for nødvendigheden af, at undervisere medtænker de studerendes forskelligheder i
forhold til viden, færdigheder, erfaring og kompetencer,
når undervisning planlægges og afholdes. Endvidere
præsenteres nogle af de differentierede undervisnings­
metoder, der er blevet udviklet i perioden fra august
2013 til juni 2014 i projektets første fase.
17
FAGLIGT SELSK AB FOR UNDER VISENDE SYGEPLE JESKER
Projektforløb
1.runde
Aug.-dec. 2013
· Kort introduktion til projektet, undervisnings differentiering og opstart af E-læringsportfolio
Jan-juli 2014
· Afholdelse af 1. seminar med fokus på læringsstile
og Cooperative Learning
· Udvikling og afprøvning af principper, metoder
og redskaber til undervisningsdifferentiering med
individuel supervision og brug af E-læringsportfolio
· Kollegial sparring i læringsgrupper
2.runde
Aug.-dec. 2014
· Afholdelse af 2. Seminar med fokus på undervisningsdifferentiering via feedback
· Udvikling og afprøvning af principper, metoder og
redskaber til undervisningsdifferentiering med individuel supervision og brug af E-læringsportfolio
· Kollegial sparring i læringsgrupper
Jan-juli 2015
· 3. Seminar med fokus på vidensdeling og fremtidig
udvikling
· Faglige og pædagogiske møder og løbende evaluering
· Løbende formidling og evaluering
Projektet falder i to runder. Denne artikel baserer sig på
første runde. I den efterfølgende runde afprøves metoder
hvor feedback bliver et element i den differentierede
undervisning.
Hvad er undervisningsdifferentiering
Undervisningsdifferentiering tager udgangspunkt i,
at studerende er forskellige individer. Undervisningsdifferentiering er et princip for, hvordan underviseren
tilrettelægger undervisningen således, at den enkelte
studerendes viden, færdigheder og kompetencer udvikles samtidig med, at man bevarer hold-fællesskabets
muligheder. Ordet differentiering er udledt af det engelske ´different´ (forskellig), og en undervisning, der er
tilrettelagt ud fra variationen i de studerendes forudsætninger, vil ideelt set styrke og udvikle den enkelte
studerendes læringsmuligheder og forudsætningerne
for at samarbejde og løse opgaver i fællesskab. I undervisningsdifferentiering tages der eksempelvis højde for
de studerendes faglige og øvrige kompetencemæssige
niveauforskellige, for deres forskellige præferencer i
forhold til læring eller for grundigheden i deres forberedelse.ii
18
I folkeskolen fokuseres der i disse år på, at lærerne skal
kunne tilrettelægge undervisningen således, at alle
elever bliver udfordret og udvikler sig fagligt uanset
udgangspunkt. Folkeskolen har altså en målsætning
om, at alle elever skal have en kontinuerlig opadgående
læringskurve, og undervisere i folkeskolen må bestræbe
sig på fortløbende at planlægge og udføre undervisning
i forhold til indfri denne målsætning.
På lange og mellemlange uddannelser har man ikke i
samme grad haft dette fokus, og der findes da også kun
sparsom litteratur om differentieret undervisning for
unge og voksne. Behovet er dog ikke mindre, for stude­
rende på professionsuddannelser er forventeligt ganske
forskellige på en lang række områder.
En nylig udgivelse af Gitte Sommer og Søren Gytz
Olesen med titlen `På vej til professionerne´ viser, at de
studerende på mellemlange videregående uddannelser
adskiller sig markant fra studerende på universiteterne
hvad angår både social baggrund og kulturelle ressourcer.iii
De studerende på professionsuddannelserne starter
endvidere deres studier med meget forskellige forstå­
elser og forventninger til, hvordan forholdet mellem
teori og praksis afvejes i undervisningen. Nogle studerende forventer metoder og teoretiske værktøjer til
løsninger af praktiske problemstillinger, mens andre
studerende har en forventning om, at teorien først og
fremmest skal udvikle og udfordre dem selv og deres
evne til begrebsliggørelse og rationel forståelse.iv
Underviserne på Ergoterapeutskolen UC Lillebælt oplever, at forskelle blandt de studerende er en stor og central udfordring at håndtere i den daglige undervisning.
Dette er en klassisk pædagogisk udfordring som mange
undervisere står overfor, for studerende er forskellige på
mange område fx viden, færdigheder og studiekompetencer eller blot i tilgang til at forberede sig.v
Metoder til undervisningsdifferentiering
Nogle af de undervisningsdifferentierede metoder,
underviserne på Ergoterapeutskolen på UC Lillebælt
har afprøvet i 1. runde, præsenteres i det følgende.
Metoderne er bl.a. baseret på såkaldte ´læringsstile´ jvf.
begreber udviklet af læringsforskerne Rita Dunn og Kenneth Dunnii, samt på undervisningsformen betegnet
’Cooperative Learning’. Den begrebsmæssige baggrund
vil indledningsvis blive skitseret for læringspræferencer
og Cooperative Learning:
UDDANNELSESNYT NR. 3 · 24. ÅRGANG 2014
Læringspræferencer
Der findes forskellige ’læringsstile’ (eller ’læringspræ­
ferencer’ som under-kategori), der kan bidrage til at
beskrive, hvad der influerer vores læreprocesser. At man
har en bestemt præference indenfor et område betyder
ikke, at man kun kan lære på den måde, men at lærings­
processerne kan gøres nemmere og mere effektive, når
præferencen imødekommes.
Det skal nævnes, at forfatterne til denne artikel argumenterer for, at undervisere kan lade sig inspirere af
teorien med henblik på at imødekomme de forskellige
studerendes læringsbehov, men at man skal undgå at
bruge læringsstilsteorien dogmatisk eller som ensidig
optik.
I nærværende artikel inddrages tre forskellige præferencer indenfor læringsstile:vi
i). Perceptuelle præferencer: Disse præferencer henviser til
hvilke sanser, vi bedst lærer gennem. Man har den auditive præference (høresansen), hvor man bedst lærer
ved at lytte og evt. tale selv, den visuelle præference
(synssansen) hvor det er via det billedvisuelle og tekstvisuelle, at man bedst lærer. Man kan endvidere tale om
at have kinæstetisk præference, hvor man lærer bedst,
når ens finmotorik bliver stimuleret ved fx at skulle røre
’læringsstoffet’ med hænderne, og endelig er der den
kinæstetiske præference, hos den der lærer bedst, når
hele kroppen kan være aktiv i læringsprocessen;
ii).Sociale præferencer: Dertil kommer, om man lærer
bedst alene eller i et fællesskab med andre, og om man
har behov for en autoritet (leder) undervejs i læringsprocessen;
iii).Psykologiske præferencer: Nogle mennesker er i
læringssammenhænge ret impulsive. De handler hurtigt, taler før en tanke er tænkt til ende og er måske er
lidt utålmodige i deres tilgang til ny læring. Andre er
mere refleksive, og har typisk brug for lidt mere tid til at
reflektere i tilegnelsen af nyt stof.vii
Cooperative Learning
Nogle af underviserne i projektet har udviklet metoder
efter principper indenfor undervisningsformen betegnet Cooperative Learning. Begrebet betegner en undervisningsmetode, hvor de studerende samarbejder efter
bestemte principper. Læringssynet indenfor Cooperative Learning er socialkonstruktivistisk, hvor læring skal
forstås som en social proces, der finder sted i interaktion
med andre, og hvor det er via sproglig interaktion, at
den enkelte erkender og konstruerer læring. Det bliver
således den enkeltes aktive læringsarbejde, der udgør
læringsprocesserne - og altså ikke underviseren der
på traditionel vis ’giver’ læring eller viden fra sig, mens
de studerende passivt tager imod. Indenfor Cooperative Learning inddrages hver enkelt studerende aktivt i
læringsaktiviteterne og kommer derved til både at få og
tage del i læreprocesserne. Denne tilgang er velegnet i
arbejdet med undervisningsdifferentiering, netop fordi
alle studerende er aktive i undervisningsaktiviteter med
udgangspunkt i deres individuelle faglige styrke, for­
beredelsesgrad m.v.viii
Eksempler på differentierede
undervisningsforløb
I de følgende afsnit vil tre af de konkrete, anvendte
undervisningsmetoder blive præsenteret, og der redegøres de studerendes oplevelser i forhold til at arbejde med differentieret undervisning. Metoderne har til formål at afprøve, hvordan man bedst
muligt udfordrer og støtter den enkelte studerende
fagligt, og hvorledes underviseren favner de studerendes forskellige faglige niveau, studieegnethed, og andre
karakteristika mv.
Metode 1 – Gruppearbejde
Inddeling af grupper efter forberedelses-niveau
og de studerendes evalueringer
En typisk udfordring, man som underviser kan møde,
er graden af de studerendes forberedelse. Nogle
studerende har læst og forstået teksterne inden undervisningen, nogle har læst noget og forstået lidt, og
andre har slet ikke læst. Hvis underviseren har planlagt
gruppearbejde i klassen og vilkårligt sammensætter
grupperne uden at tage hensyn til den enkeltes faglige
udgangspunkt og forberedelse, kan læringsudbyttet
blive ganske utilfredsstillende for alle parter. Under­
viserens udfordring er at bestemme, hvordan der lægges et niveau således, at alle får udbytte af gruppesamarbejdet.
En af de metoder, der blev udviklet og afprøvet, tog
udgangspunkt i at gruppere de studerende ud fra deres
forberedelsesgrad til en given undervisningstime. Det
betød i praksis at de, som havde læst og forstået teksten
kom i én gruppe, og at de studerende, som havde læst
og haft svært ved at forstå det, kom i en anden, samt at
de, som slet ikke havde læst, kom i en tredje. Formålet
med gruppearbejdet var at få de studerende til at disku­
tere teoretiske begreber, der indgik i den læste teori. Det
er en øvelse, der kan ende i tidsspild og frustration for
alle parter, hvis de studerende inddeles i grupper, der
er vilkårligt sammensat. Hvis en studerende, der på forhånd ikke har læst, kommer i gruppe med en, som har
læst og forstået teksten, kan læreprocesserne for begge
parter være begrænsede.
19
FAGLIGT SELSK AB FOR UNDER VISENDE SYGEPLE JESKER
Ved at inddele de studerende ud fra deres forberedelsesgrad kunne diskussionsspørgsmålene tilrettelægges
således, at de i højere grad kunne målrettes hver enkelt
studerendes forudsætninger og derved skabe de bedst
mulige rammer for læring.
De studerende er i overvejende grad positive i deres
evalueringer, og mange giver udtryk for, at denne
undervisningsmetode får dem til at reflektere over deres
forberedelse og læring. En af de studerende reflekterer
i sin evaluering af undervisningsformen og skriver bl.a.,
at `hvis jeg ved, der bliver lavet gruppeøvelser, motiverer det
mig til at læse`. En anden skriver, at inddeling af grupper
i henhold til forberedelsesniveau havde stor indflydelse
på hendes ansvarsfølelse overfor de andre studerende,
og en anden får lyst til at lære mere, fordi hun får lov til
at ´sætte egne ord på det læste´. En studerende skriver, at
´normalt ligger niveauet ift. at folk ikke har læst, og hun
konstaterer, at hun ´rent faktisk får noget ud af at have
læst teksterne´, idet hendes gruppe nu kan arbejde ud
fra samme niveau og udgangspunkt.
Udfordringen ved at gruppere de studerende alt efter
om de har læst eller ej kan være, at den uforberedte
gruppe føler sig stigmatiseret som de ´dovne´ og set
ned på af underviser og medstuderende. Dog viser
evalueringerne, at underviseren kan imødekomme
den risiko ved at tilrettelægge fagligt meningsfulde
gruppeopgaver i de respektive grupper. Nogle af de
studerende i grupperne, som ikke havde forberedt sig,
oplevede, at opgaverne var for lette og stillet som om,
at disse studerende ´var dumme´. Studerende i både de
forberedte og de uforberedte grupper efterspørger altså
høje faglige krav og tydelige mål. Når målene for de enkelte opgaver er tydelige, og når de møder fagligt udfordrende krav (med udgangspunkt i deres grad af for­
beredelse), oplever de større udbytte af gruppearbejdet.
Desuden viser deres evalueringer, at deres motivationsfaktor og ansvarlighed overfor deres egen læring øges.
Mange studerende bærer endvidere på erfaringer fra
tidligere skoleforløb, hvor de har oplevet det som flovt
og stigmatiserende ikke at være på fagligt niveau med
deres medstuderende. Det er derfor vigtigt, at underviserne arbejder på at opbygge et lærings-miljø, hvor
det er socialt accepteret, at der i en klasse er forskellige faglige niveauer, således at underviseren kan udfordre de studerende med faglige spørgsmål, der tager
udgangspunkt i deres faglige forskelligheder.
Metode 2 – Gruppearbejde
At skrive i fællesskab
Den næste metode har til hensigt at skabe progression
i den enkelte studerendes evne til at analysere skrift-
20
ligt. Øvelsen er inspireret af Cooperative Learning, og
de studerende skal på tid skrive en del-besvarelse på
en opgave stillet af undervisere og dernæst sende pa­
piret videre til en anden i gruppen. Den næste i gruppen
læser den forudgående besvarelse, skal selv besvare et
nyt del-spørgsmål og skriver sin besvarelse på sammen
stykke papir.
I det nedenstående beskrives øvelsen mere detaljeret.
Forud for selve øvelsen har underviseren givet klassen til opgave, at de (hele klassen) skal lave én skriftlig
aflevering, som de skal skrive i fællesskab. Opgaven skal
skrives med udgangspunkt i en videooptagelse med en
borger, der bliver interviewet om sin helbredsmæssige
tilstand og mere generelle livssituation. De studerende
inddeles i grupper, og hver gruppe skal arbejde sammen om at skrive et del-bidrag til den samlede opgave,
som skal returneres til underviseren. Underviseren giver
derefter formativ feedback til klassen, som de enkelte
grupper skal søge at inkorporere i deres delbidrag. I
dette tilfælde handlede feedbacken om, at de studerende ikke anvendte nok teori i et bestemt analyseafsnit.
Frem for kun at formidle feedbacken til de studerende,
udviklede underviseren en øvelse, der kunne træne de
studerendes evne til at inddrage teoretiske begreber i
deres analyse.
I øvelsen opdeles de studerende i grupper med tre i
hver. Hver gruppe får tildelt et analyse-emne, som tager
udgangspunkt i den samlede opgave, som hele klassen
arbejder på at lave. Analyse-emnerne tager udgangs­
punkt i ergoterapeutens arbejde, og spørgsmålene
er formuleret ud fra, at grupperne skal beskrive borgeren ud fra hhv. fysiske, kognitive og affektive kompo­
nenter. Grupperne får indledningsvist fem minutter til
at repetere de grundlæggende begreber indenfor den
komponent, deres gruppe skal arbejde med. Hver enkelt af de tre gruppemedlemmer får så en underopgave
formuleret ud fra en af de tre komponenter, som de skal
reflektere over skriftligt. En underopgave kunne være
at beskrive hvilke udfordringer, borgeren har relateret
til sin kognitive funktion, og en anden kunne være at
beskrive hvilke kognitive ressourcer, han har. Øvelsen
går dernæst ud på, at hver enkelt studerende skriftligt
besvarer opgaven indenfor en kort tidsfrist. Herefter
sendes papiret videre til et andet gruppemedlem. Man
modtager også selv et nyt spørgsmål, som et andet
gruppemedlem forudgående har svaret på. Når alle i
gruppen har bidraget skriftligt til alle underspørgsmål,
laver underviseren en fælles opsamling på hver komponent, hvor de studerendes besvarelser inddrages.
Den formative feedback på dette delafsnit af opgaven
UDDANNELSESNYT NR. 3 · 24. ÅRGANG 2014
bliver altså i vid udstrækning udarbejdet af de stude­
rende selv. Samtlige studerende får dermed trænet
deres analyseevner, og underviserens rolle bliver at få
tydeliggjort de studerendes svar og supplere de steder,
hvor der er behov.
I evalueringen af denne opgave beskriver de stude­
rende, at de kommer mere i dybden og mere på banen,
når de skal skrive og forholde sig til de andres bidrag. Øvelsen er ligeledes med til at tydeliggøre for dem, hvad en
analyse skal indeholde. Endvidere oplever mange af de
studerende, at opgaven får dem til at reflektere over
egen læring og over hvilke læringsaktiviteter, de får
størst udbytte af. Dem som sjældent blander sig i diskus­
sionerne i plenum, oplever at få sagt mere i mindre
grupper og synes godt om de afvekslende samarbejds­
processer med både at skulle skrive og dernæst diskutere mundtligt. Flere oplever at lære noget ved at læse
de andres bidrag og høre de andres meninger, og det
opfattes som konstruktivt og lærerigt at blive tvunget til
at bruge sine faglige og teoretiske vurderinger.
I denne øvelse kommer Cooperative Learning i spil
samtidig med, at alle sociale læringspræferencer bliver
tilgodeset, da man både arbejder individuelt og i grupper. Desuden får dem med refleksiv præference mere tid
end under almindelig gruppearbejde, hvor de impulsive
tit fører ordet. Desuden vil det ´sociale pres´, der ligger på
den enkelte ift. at andre i gruppen skal læse det, man har
skrevet, være med til at øge motivations- og ambitions­
niveauet, hvilket også kommer frem i evalueringerne.
Hvis man er fagligt udfordret, vil man desuden kunne
lære af at læse andres beskrivelser, og hvis man har
fagligt overskud, vil man kunne sigte mod at højne det
fælles niveau. Idet mange af de sociale læringspræferencer kan understøttes, når Cooperative Learning- øvelser
anvendes, er det særskilt vigtigt, at man som underviser
afsætter den nødvendige tid til øvelserne, hvilket også
tydeliggøres i de studerendes evalueringer. Metode 3 – Gruppearbejde
Workshops
Underviseren arbejder i denne øvelse med de stude­
rendes perceptuelle præferencer, altså hvilke sanser de
studerende hver især bedst lærer igennem. De stude­
rende formidler teori til hinanden via workhop og aktiv
inddragelse.
Klassen bliver introduceret til Dunn og Dunns lærings­
stile, hvorefter de inddeles i grupper, og underviseren
stiller dem til opgave at formidle forskellige dele af en
teori for resten af klassen. Grupperne skal i fællesskab
diskutere deres forståelse af teorien og dernæst vælge
en formidlingsform, som skal danne rammen om en 15
minutters mini-workshop, grupperne hver især skal afholde for resten af klassen dagen efter. Formidlingsformen kan eksempelvis være rollespil (for de kinæstetiske),
video (for de visuelle) eller planche/skulptur (for de
taktile og visuelle). Alle workshops skal desuden inde­
holde formidling af en forskningsartikel om emnet,
og hver gruppedeltager skal bidrage med mundtlige
oplæg eller instruktion, så de studerende med auditiv
præference også tilgodeses.
Dagen efter deles grupperne i to hold – hold A og B.
Optimalt set er alle gruppernes forskellige formidlingsformer repræsenteret på begge hold. Grupperne i hold
A afholder nu deres workshops for grupperne på hold
B. Det vil sige, at grupperne formidler og modtager 1 til
1. Hver gruppe afholder deres workshop med en anden
gruppe som tilskuer, således at der er flere workshops i
gang på samme tid forskellige steder i lokalet. Hver gang
en workshop er færdig, går tilskuergrupperne videre til
en ny workshop. Således bliver tilskuerne præsenteret
for forskellige aspekter af teorien på forskellige måder,
og hvor alle perceptuelle præferencer tilgodeses –
enten ved videopræsentation, en planche eller rollespil
samt mundtlige oplæg og dialog. Efterfølgende afholder grupperne på hold B deres workshop for grupperne
i hold A.
Når de studerende afholder deres workshop, skal de
altså flere gange gentage deres præsentation og gå
i dialog med tilskuerne, hvilket gør at alle får trænet
deres kommunikative færdigheder. Når de studerende
er tilskuere, vil de få repeteret samme emne på flere
forskellige måder, hvorved flere forskellige perceptuelle
læringsstile tilgodeses.
De studerende er meget positive overfor at arbejde
med workshops som en metode til differentieret undervisning. Flere udtaler, at det var fedt´ og inspirerende at
have undervisning på den måde, at ´det var skægt at
lære uden underviserens styring, og flere studerende
tilkendegiver, at de blev positivt overrasket over at
opleve at lære ved at afholde og deltage i workshops.
Der kan således ligge en stor styrke i at identificere sine
læringspræferencer i et formelt læringsrum, da det er en
erfaring, man som studerende vil kunne drage fordel af
videre på sin uddannelse og måske også, når man star­
ter i et job og skal lære nyt i arbejdslivet.
Projektet viser, at det konkret og i praksis godt kan lade
sig gøre at lave differentieret undervisning, og især at
det ikke kræver særlige forudsætninger for at tilrette­
lægge sin undervisning differentieret. Det understreges
21
FAGLIGT SELSK AB FOR UNDER VISENDE SYGEPLE JESKER
yderligere, at hvis man som underviser ønsker at tilrette
sin undervisning differentieret, kan man variere det på
rigtig mange måder.
Overordnet set viser projektet frem til nu, at der findes
mange potentialer ved at tilrettelægge sin undervisning
differentieret. Projektet viser tydeligt, at undervisningsdifferentieret i mange tilfælde har en positiv effekt på de
studerendes læring og generelle motivation for at lære
- uanset baggrund og studieforudsætninger, ligesom
differentieret undervisningsforløb influerer positivt på
de studerendes mulighed for at deltage aktivt i egne
læreprocesser. En anden fordel, som man kan udlede af
projektet, er at de studerende oplever en øget refleksion
over egen læring og har været med til, at de reflekterer
over deres bidrag til egne læreprocesser.
Underviserne kan således med undervisningsdifferentiering være med til at skabe rammer indenfor hvilke, de
studerendes forskelle og karakteristika bliver naturlige
dele af et fælles læringsmiljø.
Metoderne til undervisningsdifferentiering, som
beskrives i artiklen, er blevet udviklet på Ergoterapeutskolen UC Lillebælt, men metoderne sigter mod
en bred anvendelse indenfor voksenundervisning, især
professionsuddannelser, og det er artiklens forhåbning
at vække interessen for differentieret undervisning
blandt flere faggrupper og medvirke til fortsat kompetenceudvikling indenfor undervisningsdifferentiering.
Det er endnu sparsomt med viden indenfor området,
og der er brug for langt mere forskning og udvikling, og
det er projektgruppens forhåbning, at dette projekt vil
bidrage til øget fokus og engagement på området.
Referencer
ihttp://ucl.dk/uddannelser/ergoterapeutuddannelsen/projekter-og-udvikling/differentieret-undervisning-og-handtering-af-studieaktivitetsmodellen-pa-ergoterapeutuddannelsen/
ii
http://www.uvm.dk/Den-nye-folkeskole/Udviklingaf-undervisning-og-laering/Inklusion-og-undervisningsdifferentiering
iii Harrits, Gitte S. & Olesen, Søren G. (2012): På vej til
professionerne, (1.udg) ViaSystime, Århus
iv Haastrup, Lisbeth et al,(2013): Brobygning mellem
teori og praksis i professionsuddannelserne, Sammenfattende rapport. Udgivet af KORA (Nationale
Institut for Kommuner og Regioners Analyse og
Forskning)
22
v Johannsen, Bjørn F., Ulriksen, Lars og Holmegaard,
Henriette T. (red) (2013): Deltagerforudsætninger. I
Rienecker et.al: Universitetspædagogik. Samfundslitteratur
vi Boström, Lena & Schmidt, Svend Erik (2011):
Læringsstile. Munksgaard, Danmark
vii Bostrôm, Lena (2006): Læringens stil. I: Andersen,
Peter (red.): Læringens og tænkningens stil. Billesø
& Baltzer Forlagene.
viii Kagen, Spencer & Stenlev, Karen (2009) Cooperative
Learning - Undervisning med samarbejdsstrukturer,
(1.udg) Alinea
UDDANNELSESNYT NR. 3 · 24. ÅRGANG 2014
Opfordring!
HAR DU LYST TIL
AT FORTÆLLE OM EN
ARBEJDSDAG
Som noget nyt vil Uddannelsesnyt fremover bringe mindst en ”case” fra ”det virkelige liv” som
underviser/vejleder, hver gang et nyt nummer af Uddannelsesnyt udkommer. Fokus kan være et
vejlednings- eller undervisningsforløb, som har gjort særligt indtryk på dig, og som du mener, at
andre undervisende sygeplejersker kan have glæde af at læse.
Hvis du har lyst til at bidrage med en fortælling fra din hverdag,
skal du sende den til redaktionen. Kontaktoplysninger findes bagest i bladet.
23
FAGLIGT SELSK AB FOR UNDER VISENDE SYGEPLE JESKER
Boganmeldelse
Obstetrik – en grundbog
Red. Niels Uldbjerg, Peter Damm og Jan Stener Jørgensen. Munksgaard 2014
Niels Uldbjerg klinisk professor ved Aarhus Universitetshospital, Peter Damm professor og overlæge ved Rigshospitalet og Jan Stener Jørgensen specialeansvarlig overlæge, forskningslektor og ph.d. ved Odense Universitetshospital
har for nylig udgivet ”Obstetrik – en grundbog” som afløser den tidligere lærebog af Jørgen Falck Larsens ”Obstetrik”.
Som beskrevet i bogens forord, er bogen primært henvendt til medicin- og jordemoderstuderende. Bogen giver
et hurtigt overblik over obstetrikken og arbejdet med de gravide, fødende og barslende. Jeg synes, det er interessant, at denne bog ikke kun beskriver håndtering af obstetrikken i Danmark og inddrager opdateret anbefalinger
fra Sund­hedsstyrelsen og Sandbjerg guidelines, men bogen kommer også ind på obstetrik i udviklingslande. Et helt
afsnit kommer ind på mødredødelighed og specielle metoder inden for ulandsobstetrik, som er relevant at have
med i denne bog for at gøre den tidssvarende og yderst relevant for de mange studerende og uddannede, som
rejser ud i verden med faget.
Afsnittene og opbygningen minder meget om Falck Larsens ”Obstetrik”. De er velskrevet og forståelige for sundheds­
personalet. Jeg finder ikke stor forskel på ”Obstetrik – en grundbog” og ”Obstetrik”, dog synes jeg, at hvert emne og
afsnit i takt med fagets udvikling er mere uddybende beskrevet. Der er i ”Obstetrik” tilføjet ”søgeord” til læseren efter
hvert emne, Disse søgeord er fjernet helt fra ”Obstetrik – en grundbog”, og i stedet har enkelte forfattere forslag til
supplerende litteratur. Der er i ”Obstetrik – en grundbog” gjort mere plads til fokus på de psykologiske aspekter ved
graviditet, fødsel og barsel i forhold til kvinden og familiedannelsen, samt den socialbelastede gravide og hendes
partner.
Jeg mener bogen fungerer som et godt opslagsværk med flotte illustrationer og er let tilgængelig. For sundhedspersonalet, der ønsker mere uddybende viden om et bestemt emne, er den dog ikke fyldestgørende, og man må
forvente, at skulle supplere emner op med yderligere lærebøger. Som noget nyt finder man en kode på indersiden
af bogen, som giver tilgang til en digital version af bogen på nettet. Denne i-bog er tilgængelig i 48 måneder fra
aktiveringstidspunktet. I-bogen giver blandt andet mulighed for at se illustrationer og se videoklip med optagelse af
den gravide, amning, kopforløsning og kejsersnit.
Det er et godt opslagsværk for alle, der skal arbejde med gravide, fødende eller barslende, om
man er studerende, sygeplejerske, læge eller jordemoder.
Lærke Vinberg Rasmussen, Jordemoder
24
UDDANNELSESNYT NR. 3 · 24. ÅRGANG 2014
Boganmeldelse
Tab og sorg. En grundbog
for professionelle
Mai-Britt Guldin · Hans Reitzels Forlag, København, 2014. 1 udgave, 1 oplag
Der findes flere grundbøger for sundhedsprofessionelle omhandlende sorg, og der har gennem tiden været mange
psykologiske forklaringsmodeller knyttet til forståelsen af sorg. (Psykolog) Mai-Britt Guldin er i 2014 udkommet med
en ny bog, der illustrerer et bredere og mere nuanceret billede af sorg. Bogen har ikke fokus på et bestemt perspektiv
men rummer både moderne teori (tosporsmodellen) og forskning om sorg og herudover, hvordan professionelle
kan benytte denne viden til at hjælpe sørgende. Bogen konkretiserer forskellige niveauer i sorgintervention, således
at den, der har opsøgt hjælpen, får netop den hjælp, der er relevant.
Udgaven er 320 sider lang og er i paperback. Bogen er inddelt i to dele. Første del omhandler teori og forskning, om
hvad sorg er, og anden del om, hvordan sorg behandles.
Bogen er rettet mod professionelle og studerende, der arbejder med sorg i deres hverdag, eksempelvis sygeplejersker og sygeplejestuderende på modulerne 7-9 samt læger, pædagoger, socialrådgivere, lærere og jordemødre.
Bogen er tænkt som en grundbog og er inddelt i 9 kapitler, hvilket giver en god oversigt over, hvor man kan finde
den viden, man har brug for. Herudover er der mange underafsnit, der gør bogen let anvendelig som opslagsværk.
Bogens første del, som omfatter 5 kapitler, indeholder emner som: Sorgens udtryk, sorg som en kompleks proces:
mangfoldighed og forskellighed, teoretiske modeller, diagnostisk kategorisering af sorg og behandlingskrævende
sorg.
Bogens anden del har overskrifterne sorgintervention, centrale temaer i sorgintervention, den evidensbaserede
sorgintervention og sluttelig sorg som læringsagent og aftryk i livet. I denne del illustreres eksempelvis niveauer
i sorgintervention, hvor der fremstår elementer til en afklarende sorgsamtale. Herved kan den sørgende således
screenes, om der er behov for støtte, psykoedukation, rådgivning eller psykoterapeutisk behandling.
Bogen præsenterer nogle af de kvalitative undersøgelser, der er blevet foretaget indenfor de seneste 20 år og fremstår derfor med opdateret viden om sorg og dens behandling. Der fokuseres både på den normale sorg samt den
behandlingskrævende sorg, hvor differencial diagnoser som depression, PTSD og kompliceret sorg fremgår.
Bogen viser tydeligvis, at der har været nogle til- og fravalg i forhold til sorg og alder. Jeg har specielt lagt mærke til,
at spædbørn, førskolebørn og skolebørn ikke specifik er uddybet iht. sorgreaktioner, intervention, og der figurerer ej
heller udtalelser og praksiseksempler omkring disse aldersgrupper i bogen.
Bogen er holdt i et letlæseligt sprog, og de forskellige kapitler er lette at gå til. Kapitlerne er kompletteret med illustrationer, citater fra sørgende, praksiseksempler og screeningsspørgsmål. Herudover er væsentligste perspektiver highlightet, og forfatteren pointerer, hvad læseren især skal lægge mærke til i forhold til ny viden om sorg. Herudover er
der forslag til videre læsning samt ordsprog, der på en positiv måde giver læseren mulighed for yderligere refleksion.
Jeg kan bestemt anbefale bogen ”Tab og sorg”, der trods den tunge titel formår, at få et smil
frem hos læseren.
Anna Marie Møller Lidegaard. Lektor, sygeplejerske og Cand. pæd. pæd
25
FAGLIGT SELSK AB FOR UNDER VISENDE SYGEPLE JESKER
Boganmeldelse
Videnskabsteori – lærebog for
sundhedsprofessionelle
Red. Niels Uldbjerg, Peter Damm og Jan Stener Jørgensen. Munksgaard 2014
Denne bogs ærinde er at give sundhedsprofessionelle eller måske særligt sundhedsprofessionsstuderende en videnskabelig ballast, således de på kvalificeret vis kan forholde sig til sundhedsvidenskabernes metoder og resultater.
Forfatterne præsenterer sundhedsvidenskab som en disciplin, hvis emneområde er menneskets sygdomme og
sund­hed i bred forstand og hvor der metodisk og videnskabsteoretisk trækkes på natur-, social- og humanviden­
skabelige traditioner. Således er der lagt op til en bred og refleksiv introduktion til videnskabsteori i flere forskellige
perspektiver, hvilket er mere end velkomment inden for sundhedsområdet. Det er særligt bemærkelsesværdigt, at
bogen også beskriver de antirealistiske positioner, herunder socialkonstruktivisme og kritisk teori.
Bogen er bygget op i temaer og kommer rundt om videnskabens mål, idealer, erkendelse, metoder, positioner,
rammer og processer. Det tredje kapitel drejer sig eksempelvis om centrale begreber indenfor videnskabsteori,
såsom sandhed, objektivitet, intersubjektivitet, evidens osv. Begreberne i især dette kapitel behandles primært ud
fra en positivistisk tilgang, dog uden at forfatterne selv fortæller, at de har denne tilgang. På denne måde falder de
social- og humanvidenskabelige perspektiver ud og fremstår, trods grundig beskrivelser i efterfølgende kapitler,
som tjenestepiger til den alfaderlige naturvidenskab. Og de antirealistiske positioners potentiale, til at udfordre den
naturvidenskabelige sandhed om sygdom og sundhed, tages ikke for alvor op i denne bog. Man kan selvfølgelig
sige, at den naturvidenskabelige forrang i nogle af bogens kapitler blot afspejler den sundhedsfaglige praksis og på
den måde er et ”fint billede” af virkeligheden. Det er bare ærgerligt, at forfatterne ikke gør det tydeligt for læseren,
at det forholder sig sådan. For på denne måde reproducerer forfatterne implicit og ”bag nybegynderens ryg” natur­
videnskabens indiskutable øverste placering i evidenshierarkiet.
Personligt savner jeg desuden et forfatterindeks, særligt da bogen er temainddelt og derfor ikke opbygget efter de
forskellige positioner og deres centrale tænkere. Eksempelvis kan man læse om hermeneutik og fortolkning i både
kapitel 4 ”Videnskabelig erkendelse” og i kapitel 5 ”Videnskabelige metoder”, men hvor der kun et enkelt sted henvises til Hans-Georg Gadamer (1900-2002), uden han dog indgår i litteraturlisten.
Når det er sagt, er der i kapitel 5 og 6 udmærkede og klare gennemgange af hhv. natur-, social- og humanvidenskabens metoder og positioner. Og skal man i gang med at skrive en opgave, hvor der indgår empirisk materiale eller
vurdere andres empiriske undersøgelser, er bogen relevant og nem tilgængelig. Bogen er generelt skrevet i læse­
venligt sprog, og de mange eksempler undervejs gør det muligt at begribe, hvordan de abstrakte begreber kan
forstås i forhold til en konkret virkelighed. For den studerende er bogens sidste kapitel ”Opgaveskrivning og den videnskabelige grundmodel” særlig relevant og kan anbefales til stude­
rende, der skal i gang med fx bacheloropgaver, hvor også kapitlet om videnskabelig etik ville
være højst relevant.
Camilla Bernild, Cand.mag., Ph.d. studerende ved RUC og NOH
26
UDDANNELSESNYT NR. 3 · 24. ÅRGANG 2014
Bestyrelsesvalg Fagligt Selskab
for Undervisende Sygeplejersker 2015
Ifølge foreningens vedtægter afholdes bestyrelsesvalget inden
generalforsamlingen den 10. marts 2015.
Derfor indkaldes der nu kandidater, som har lyst til at opstille som kandidater til
Fagligt Selskab for Undervisende Sygeplejerskers bestyrelse.
Kun medlemmer af FSUS kan opstille til bestyrelsesvalget.
Ønsker du at opstille til bestyrelsen, fremsendes opstillingsblanket valgoplæg til Inger Just senest
mandag den 9. februar 2015.
Blanket til opstilling og oplysninger om valget finder du på FSUS.dk
Vil du høre mere om bestyrelsesarbejdet, er du meget velkommen til at kontakte undertegnede
såvel på telefon, e-mail eller brev.
Valget vil foregå skriftligt blandt foreningens medlemmer i perioden 16. – 28. februar 2015.
Bestyrelsen består af 7 medlemmer, og man vælges for 2 år ad gangen.
I 2015 vælges 4 bestyrelsesmedlemmer.
På valg er:
■ Birgith Sletting, Lektor cand. pæd, Professionshøjskolen, Metropol, Modtager ikke genvalg
■ Inger Lise Elnegaard, Uddannelsesansvarlig sygeplejerske, Odense Universitetshospital
■ Lene Iskov Thomsen, Afdelingsleder, UC Nordjylland – sygeplejerskeuddannelsen i Hjørring Modtager ikke genvalg
■ Inger Just, Lektor Modtager ikke genvalg
På bestyrelsens vegne
Inger Just, Odensevej 37, 5260 Odense
Formand
Mail: ingerjust@galnet.dk
Tlf: 23448602
27
FAGLIGT SELSK AB FOR UNDER VISENDE SYGEPLE JESKER
Orientering om valg
og bestyrelsens arbejde
Vil du bidrage til at:
Styrke fagligheden og fremme samarbejdet omkring sygeplejefaglig og pædagogisk udvikling inden for uddannelse
Være et inspirerende og udviklende netværk for sygeplejersker, der arbejder med undervisning og vejledning
Styrke læringsmiljøet i sygeplejerskeuddannelsen
Sætte fokus på sygeplejefaglig og uddannelsesmæssig udvikling
Skabe nationale og internationale kontakter af relevans for sygeplejefaglig og uddannelsesmæssig udvikling
Fungere som erfarings- og vidensbank for forsknings- og udviklingsaktiviteter
Hvis ovenstående tiltaler dig, skal du overveje at blive en del af fagligt Selskab for Undervisende Sygeplejerskers
bestyrelse.
Fagligt Selskab for Undervisende Sygeplejersker, FSUS, afholder valg til bestyrelsen i februar 2015
Det specielle ved næste års valg er, at 3 personer forlader bestyrelsen, det er formand, næstformand og Webmaster,
jeg vil derfor opfordre medlemmer af FSUS til at stille op til valget, og betingelsen for at du er valgbar er, at du har
været medlem af FSUS i 1 år.
Bestyrelsens arbejde.
Bestyrelsen holder ca. 6 møder om året. 2 af møderne afholdes i forbindelse med forårs- og efterårskonferencen, 1
møde afholdes i august, øvrige møder planlægges for 1 år ad gangen ofte i forbindelse med andre aktiviteter, som
bestyrelsen deltager i.
Opgaverne i bestyrelsen er fordelt således, at hvert medlem har en specialistopgave som f. eks, webmaster, kasserer
eller kontakt til konferencestederne.
Bestyrelsen i FSUS har indtil nu selv varetaget alle opgaver i forbindelse med de aktiviteter, der har været i FSUS,
vel vidende at der er mulighed for at betale for at få opgaverne lavet uden for bestyrelsen. Derfor har FSUS en god
økonomi, hvor bestyrelsen har mulighed for at give økonomisk støtte til både medlemmers og bestyrelsens del­
tagelse i internationale konferencer.
FSUS samarbejder desuden med norske undervisere, som er medlem af ”Fagforbundet for undervisning, faglig udvikling og forskning”, som er en del af Norsk Sykeplejeforbund. Samarbejdet omhandler udveksling af erfaringer og
udvikling på uddannelsesområdet, desuden afholder vi hvert andet år en fælleskonference i enten Norge eller Danmark. I maj 2015 afholdes den fælles konference i Bergen.
Fagligt og politisk samarbejder bestyrelsen med DSR og ledernetværket for sygeplejerskeuddannelsen.
Desuden har bestyrelsen etableret et netværk for kliniske vejledere. Et samarbejdsforum for kliniske vejledere/undervisere hvor der arbejdes for udvikling af forhold, der er specifikke for de faglige og pædagogiske funktioner for sygeplejersker, der arbejder med klinisk uddannelse af sygeplejestuderende.
FSUS er aktiv på mange områder, blandt andet i forbindelse med undersøgelsen ” Klinisk vejledning på sygeplejerskeuddannelsen - en undersøgelse blandt kliniske vejledere i regionerne”.
Desuden har repræsentanter fra bestyrelsen deltaget i projekter i forbindelse Uddannelsesfremsyn for de sund­
hedsfaglige professionsuddannelser samt Sundhedskartellets uddannelsesprojekt om videreudvikling og for­
bedring af sundhedsuddannelserne. Det er et område, som bestyrelsen det næste års tid vil have meget fokus på og
samarbejde med både ledernetværket for sygeplejerskeuddannelsen og DSR om.
28
UDDANNELSESNYT NR. 3 · 24. ÅRGANG 2014
FSUS har også taget initiativ til en undersøgelse af erfaringerne med kombinationsstillinger på tværs af sygepleje­
rskeuddannelserne i Danmark. En kombinationsstilling er en stilling, hvor man både er ansat på en uddannelsesinstitution og et klinisk uddannelsessted. Rapporten udkommer i efteråret 2014.
Derudover har bestyrelsen de sidste mange år afholdt en forårs- og efterårskonference, samt en temadag for kliniske
vejledere/undervisere.
FSUS udgiver også fagbladet Uddannelsesnyt og samarbejder i den forbindelse med redaktionsgruppen, som er
ansvarlig for det faglige indhold i Uddannelsesnyt.
Hvis denne indsigt i bestyrelsens arbejde har inspireret dig til at stille op til forårets valg, kan du hente en opstillingsblanket på www. FSUS.dk.
Hvis du vil høre mere om bestyrelsens arbejde, er du velkommen til at kontakte undertegnede.
Venlig hilsen
Inger Just
Formand
FSUS
Tlf. 23448602
Mail: Ingerjust@galnet.dk
NOTITS
TIL UDDANNELSESNYT FRA NETVÆRKET FOR KLINISKE VEJLEDERE
Netværket er blevet etableret mhp. et samarbejdsforum for kliniske vejledere. Netværket arbejder for udvikling af
forhold, der er specifikke for de faglige og pædagogiske funktioner for sygeplejersker, der arbejder med klinisk uddannelse af sygeplejestuderende.
Netværket blev dannet i 2012, og her er kliniske vejledere fra forskellige uddannelsesområder repræsenteret. Netværket er berammet til en gruppe på 8 personer, bredt repræsenteret fra hele landet. I Netværksgruppen er der
aktuelt 6 medlemmer, hvilket betyder, gruppen har plads til 2 medlemmer mere.
Netværket arbejder med vidensdeling, formidling af idéer, udveksling af erfaringer på landsplan, gensidig inspiration, og med hvordan diverse uddannelsesdokumenter kan fortolkes. Netværket er desuden optaget af, hvordan
det kan formidles videre ud i organisationer. Netværket arbejder ligeledes for at gøre sin indflydelse gældende på
uddannelsesområdet; pædagogisk og politisk.
Er du interesseret i at være en del af dette arbejde kan du kontakte:
Inger Lise Elnegaard, bestyrelsesmedlem FSUS
29
FAGLIGT SELSK AB FOR UNDER VISENDE SYGEPLE JESKER
Fagligt Selskab for
Undervisende Sygeplejersker
Bergen den 7. og 8. maj 2015
Velkommen til NSF FUFF`s FSUS`s
Norsk – danske konference
Konferencen har på nuværende tidspunkt arbejdstitlen:
Pasientsikkerhet,
en utfordring i/for utdanningen?
Program, priser og tilmelding annonceres
senere på hjemmesiden www.fsus.dk
30
Redaktionen
Fagligt Selskab for
Undervisende Sygeplejersker
Ansvarshavende redaktør,
Lisbeth Vinberg Engel
Professionshøjskolen Metropol
Institut for sygepleje
Tagensvej 86, 2200 København N
Tlf: 72282920
email: lisbeth.vinberg.engel@gmail.com
Redaktør
Hélène Kelly
UC Sjælland
Slagelsevej 7, 4180 Sorø
Tlf: 72482747
email: hke@ucsj.dk
Redaktør
Karen Steenvinkel Pedersen
UC Lillebælt
Sygeplejerskeuddannelsen i Odense
Blangstedgårdsvej 4, 5220 Odense SØ - Tlf. 24964202
e-mail: ksep@ucl.dk
Redaktør
Camilla Bernild
Roskilde Universitet
Nordsjællands Hospital
Tlf. 31624930
e-mail: bernild@ruc.dk
Indlæg til ’Uddannelsesnyt’ skal
være redaktionen i hænde senest:
15. januar, 15. april, 15. juli og 15. oktober.
Boganmeldelser samt bøger modtaget i redaktionen se: www.fsus.dk
Bestyrelsesmedlemmer i F.S.U.S: se: www.fsus.dk
Layout og grafisk produktion: KOSMOSGRAFISK.DK · 66139075
Published by ISSUU.COM · ISSN: 2246-2155 · Titel: Uddannelsesnyt (Online)
31