1. No category

Handlingsplan
for en sammenhængende
indsats i forhold til
ungdomskriminaliteten
i Aarhus Kommune
Juni 2015
1
Forord
Bünyamin Simsek, Rådmand for Børn og Unge
Thomas Medom, Rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse
Unge i Aarhus fortjener ros for i stadig stigende grad at holde sig væk fra kriminalitet. Ud af de
i alt 26.470 unge i alderen 10-17 år blev 377 individer sigtet for et kriminelt forhold i 2014.
Antallet af sigtelser har aldrig været lavere. Samtidigt ses der generelt et fald i antallet af anmeldelser på 8% i samme periode.
Der er grund til at anerkende den betydning og det ansvar, som medarbejdere og især forældre påtager sig i denne forbindelse.
Med handlingsplanen her tegnes et billede af nogle af de fælles indsatser, som ligger bag den
positive udvikling. En væsentlig del er forankret i samarbejdet i Lokalråd Aarhus SSP imellem
skoler, sociale myndigheder og politiet. Det er dog også helt centralt, at handlingsplanens indsatser skal ses i forlængelse af det brede, forebyggende arbejde med børn og unge i Aarhus
Kommune.
Ungdomskriminalitet er en alvorlig sag, der kan have store konsekvenser senere i livet. Det er
nødvendigt at fortsætte det målrettede arbejde for at nedbringe kriminaliteten yderligere for at
skabe en tryg by. Handlingsplanen udpeger derfor en række indsatsområder, hvor Lokalråd
Aarhus agter at skærpe kursen: Det gælder situationel forebyggelse, forældreansvar og udsatte boligområder. Det skal sammen med den øvrige indsats imødekomme vores overordnede
mål om, at andelen af børn og unge i Aarhus, som sigtes, fortsat skal falde.
God læselyst!
2
Ydre vilkår, grundlag og strategi
Ifølge Folketingets vedtagelse af den såkaldte ’Ungepakke’ i 2010, skal kommunerne som en
del af en sammenhængende børne- og ungepolitik udarbejde en plan for en sammenhængende indsats i forhold til ungdomskriminalitet.1
I forlængelse af Retsplejelovens §113 skal der i hver kommune etableres lokalråd, der varetager den tætte kontakt til lokalsamfundet. Det fremgår også, at lokalrådets opgaver navnlig vil
være drøftelse af den kriminalitetsbekæmpende og kriminalpræventive indsats i lokalområdet,
herunder i tilknytning til SSP-samarbejdet. Af lokalrådscirkulæret (dec. 2006) fremgår det, at
Lokalrådet også vil kunne bidrage med udarbejdelsen af en handlingsplan. Handlingsplanen
har derfor fokus på den indsats, som kommunen og politiet er fælles om.
I Aarhus Kommune har Byrådet besluttet at delegere beslutningskompetencen til rådmanden
for Børn og Unge samt rådmanden for Sociale forhold og Beskæftigelse.
Handlingsplanen udarbejdes i regi af Lokalråd Aarhus SSP i et samarbejde mellem Østjyllands
Politi og Aarhus Kommune.
Da der er tale om en årlig handlingsplan, vil en sådan have til formål at prioritere det kriminalitetsforebyggende arbejde fremadrettet. Hermed ligger fokus på udvikling.
Det skal her pointeres, at de indsatser, som fremhæves i handlingsplanen, skal ses i forlængelse af det brede forebyggende arbejde, der har til sigte at styrke det forebyggende, foregribende og indgribende arbejde. Denne bredde betyder også, at dokumentet her ikke skal ses
som et forsøg på at lave en udtømmende liste over samtlige indsatser, tiltag og projekter, der i
sidste ende bidrager til den samlede kriminalitetsforebyggende indsats i Aarhus.2
Aarhus Byråd vedtog i sommeren 2012 Forebyggelsesstrategien. Der arbejdes i strategien med
et sæt af indikatorer (tegn) på, at et barn/en ung er i øget risiko for at udvikle risikoadfærd.
Det kan defineres som adfærd, hvor der er risiko for, at man på kort eller lang sigt påfører sig
selv eller andre skader af psykisk, fysisk og/eller social karakter.
Der er en klar sammenhæng mellem en høj grad af risikofaktorer og graden af risikoadfærd.
En nylig rapport fra SFI vedrørende risikoen for kriminalitet blandt unge understøtter denne
tilgang. I rapporten identificeres forhold og begivenheder i opvæksten, som enten øger eller
mindsker sandsynligheden for, at en ung begår kriminalitet.3
Resultaterne viser blandt andet, at udsathed i en tidlig alder øger børnenes sandsynlighed for
at begå ungdomskriminalitet. Der er øget risiko for at begå kriminalitet som 15-årig, når fx
forældre har fået en betinget eller ubetinget dom eller, hvis moren har et alkoholproblem.
1
Servicelovens §19, stk. 2 og 3
2
Bilagt findes en oversigt over de indsatser, som Aarhus Kommune og Østjyllands Politi er fælles om.
3
På vej mod ungdomskriminalitet ’Hvilke faktorer i barndommen gør en forskel?’, SFI 2015
3
Der er også et ret entydigt mønster i tyngden af risikoadfærd hos den enkelte unge, idet unge,
der har en høj grad af risikoadfærd på én indikator, ofte vil have høj grad af risikoadfærd på
andre indikatorer. Dette skyldes, at de grundlæggende komplekse årsager til risikoadfærden
hænger sammen med graden af beskyttende faktorer og risikofaktorer.
Disse sammenhænge forklarer, at metoder til at mindske risikoadfærd – og mulige tegn på
mistrivsel - kan være de samme, selvom der er tale om vidt forskellige former for adfærd.
Mængden af beskyttende faktorer og risikofaktorer såvel som indikatorer og indsatser kan systematiseres ud fra tre felter, der her illustreres i form af en trekant:
Forebyggende
Foregribende
Indgribende
Denne trekant kaldes forebyggelsestrekanten. En central pointe er, at forebyggelsestrekanten
skal ses som en helhed. En anden central pointe er, at en indsats i det grønne felt også virker
på unge med problemstillinger af en tyngde, der er lokaliseret i trekantens røde felt.
Med udgangspunkt i forståelsesramme og model er der formuleret fire principper for en sammenhængende og helhedsorienteret forebyggelsesstrategi:
1. Forebyggelsen skal øge beskyttende faktorer og begrænse risikofaktorer
Sammenhængen mellem trivsel, mistrivsel og risikoadfærd forklarer, at metoder til at mindske
risikoadfærd kan være de samme, selvom der er tale om vidt forskellige former for adfærd.
Disse metoder knytter sig til det mønster af årsagssammenhænge, der er forbundet med de
beskyttende faktorer og risikofaktorerne. En virksom forebyggelsesindsats må derfor på alle
tre forebyggelsesniveauer tage udgangspunkt i indsatser, der dels fremmer de beskyttende
faktorer, som kan være forbundet med forældreinvolvering og familiens funktionsniveau; evne
til selvregulering og selvkontrol; social kompetence; skoletilknytning og skolepræstationer,
samt mindske de risikofaktorer, som er forbundet med fraværet af disse.
4
2. Forebyggelsen skal være for alle. Styrke de, der kan selv, understøtte de sårbare
og hjælpe de, der har behov.
Tænkningen i forståelsesrammen fordrer, at man rammesætter balancen mellem det generelle
og det specifikke i den forståelse, at man fastholder eller udvikler en passende volumen i den
generelle indsats i den forventning, at dette på længere sigt vil have en varig forebyggende
effekt på mistrivsel og risikoadfærd.
På samme tid er det naturligvis nødvendigt at have et beredskab til at kunne agere i forhold til
konkrete problemstillinger. Det er vigtig at pointere, at en sammenhængende ”grøn” indsats er
en forudsætning for, at der kan opbygges virksomme beredskaber til håndtering af de problemstilligner, der viser sig blandt risikogrupper og de mest udsatte børn og unge. Dette understreges af, at sidstnævnte gruppe har potentielt størst effekt af de indsatser, der rettes
mod alle børn og unge.
3. Forebyggelsen rettes mod den enkelte, fællesskabet og de institutionelle rammer
De beskyttende faktorer og risikofaktorerne kan opdeles efter et individuelt, socialt og strukturelt perspektiv. I forhold til det individuelle niveau vil der være tale om en kompetencemæssig
tilgang, hvor indsatsen fokuserer på at udvikle børn og unges mestringskompetencer. På det
sociale niveau vil der dels være tale om en kompetencemæssig tilgang, hvor indsatsen skal
sætte børn og unge i stand til at bidrage til og profitere af fællesskabet, men også om en
strukturel tilgang, hvor de rammer, der stilles til rådighed for fællesskabet, har en betydning
for, hvilke fællesskaber og aktiviteter der opstår. Den strukturelle tilgang har som selvstændigt
niveau desuden en stor betydning f.eks. i form af fysiske rammer, organisering eller lovgivning.
4. Forebyggelsen skal være sammenhængende og helhedsorienteret på tværs af alder og problemstillinger
En forebyggelsesindsats må være sammenhængende både set i forhold til et aldersmæssigt 018-års perspektiv, men også set i forhold til det samlede problemkompleks. Indsatserne skal
således som udgangspunkt ikke rettes mod enkeltstående problemer, men mod de bagvedliggende komplekse. De generelle trivselsfremmende indsatser rettet mod mindre børn bør således indgå i en samlet fremadrettet strategi for forebyggelse af mistrivsel og risikoadfærd, som
dermed er medvirkende til at forebygge problematikker, der endnu ikke er konkret aktuelle.
Hvad angår børn og unge i risikogrupper, må der i de beredskabs- og foranstaltningsmæssige
indsatser tages højde for, at de mistrivselssymptomer og eventuel risikoadfærd, der giver anledning til iværksættelse af indsatser, oftest vil være en del af et komplekst sammenspil af
problemstillinger, der kræver helhedsorienterede og differentierede indsatser, frem for et ensidigt fokus på enkeltstående problemstillinger hos barnet eller den unge.
Basen for det kriminalpræventive arbejde er således alt det positive arbejde, der dagligt leveres af såvel forældrene til børnene og de unge, de lærere og pædagoger, der arbejder for at
skabe gode og trygge rammer for vores alles børn og unge samt andre professionelle, som
træder til, når et barn eller en ung har det svært.
5
Dette er på glimrende vis udtrykt i Børn og unge-politikkens vision, ifølge hvilken Aarhus
Kommune arbejder for at skabe:

Glade, sunde børn og unge med selvværd

Personligt robuste, livsduelige og kreative børn og unge, som har et højt fagligt niveau
og er rustede til at møde fremtidens udfordringer

Børn og unge, der oplever medborgerskab – og bruger det

Børn og unge, der deltager i og inkluderer hinanden i fællesskaber
Målopfølgning
Nedenfor findes en kort status på udviklingen i ungdomskriminaliteten set i relation til to nyformulerede mål. I bilagsmaterialet findes desuden en nærmere uddybelse af udviklingen opgjort på forhold som f.eks. alder, køn og gerningsindhold. I den forbindelse er det vigtigt at
påpege, at der er tale om små tal og små bevægelser, når vi opdeler en så lille population
yderligere. Ser man på længere perioder, vil tendenser dog alligevel blive synlige.
Meget få børn og unge kommer i løbet af deres
barndom eller ungdom ud i kriminalitet.
Ud af 26.470 børn og unge i alderen 10-17 år
blev 377 individer sigtet for et kriminelt forhold i
2014.
Det udgør blot 1,4% af den samlede population.
Kriminalitet er et brud på en moral, som samfundet har ophævet til lov. Når man forbryder sig
mod denne, risikerer man derfor at begynde en proces med eksklusion. For denne gruppe gør
det sig derfor gældende, at kriminaliteten kan have store konsekvenser. Hvor disse konsekvenser relaterer sig til individet selv, har kriminalitet også konsekvenser for andre – navnlig
ofret.
Til trods for den lave kriminalitetsrate har Aarhus Kommune et mål om, at andelen at børn og
unge, som har en adfærd, der gør, at de sigtes for et kriminelt forhold, falder.
Overordnet mål
 Andelen af børn og unge, som sigtes, skal falde
Ungdomskriminaliteten i Aarhus Kommune fortsætter med at falde. På syv år er der sket et
fald på hele 43% i antallet af sigtede børn og unge. Samtidigt ses et fald på 40% i antallet af
sigtelser.
Alene siden sidste år kan der konstateres et fald på 15% i antallet af unge, der sigtes for et
kriminelt forhold. Samtidigt er antallet af forhold faldet med 6%.
6
Figur 1:
Udviklingen i ungdomskriminaliteten
i Aarhus Kommune
(antal sigtede og sigtelser under 18 år)
Antal sigtede
1463
700
Antal sigtede
600
1600
1394
1400
1255
662
634
500
1066
919
588
400
472
421
300
994
465
1200
931
870
1000
800
444
377
600
200
400
100
200
0
Antal sigtelser
800
Antal sigtelser
0
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
Læseforklaring: viser udviklingen i antallet af sigtede og sigtelser overfor unge under 18 år i Aarhus Kommune. Opgørelsen omfatter sigtelser efter: Straffeloven, Retsplejeloven, Våbenloven og Lov om euforiserende stoffer.
Folketinget har med en hensigtserklæring om, ”at unge ikke stemples som kriminelle” vedtaget, at det første forhold (som udgangspunkt) ikke fremgår af straffeattesten – også kaldet en
betinget notering.4
Når en ung således har begået sit første kriminelle forhold er det derfor afgørende at få igangsat en passende indsats, hvis unge er i risiko for tilbagefald, da den unge ellers risikerer at
ende i en situation, hvor hans/hendes adgang til den nok mest beskyttende faktor – uddannelse – begrænses eller i værste fald fjernes.
Aarhus Kommune har derfor også et ønske om at styrke indsatsen overfor de, hvor kriminalitet
er en tilbagevendende adfærd i deres liv.
Delmål
 Andelen af børn og unge med tilbagefald skal falde (recidiv)
Nedenfor ses nærmere på udviklingen blandt de unge ift tilbagefald til kriminalitet – også kaldet gentagelseskriminalitet eller recidiv.
4
’Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse nr. 218 af 27. marts 2001 om behandling af personoplysninger i det
Centrale Kriminalregister (Kriminalregisteret)’, april 2011
7
Ser vi over hele perioden kan der spores en meget svagt faldende tendens ift andelen, der ikke
sigtes året efter. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der i højere grad er tale om udsving
mellem de enkelte år end en generel tendens for perioden 2007/08 til 2013/14.
Overordnet set kan det bemærkes, at tre fjerde-dele af de børn og unge, som blev sigtet i
2013, ikke er blevet sigtet igen i 2014 (grøn søjle).
Figur 2
Gentagelseskriminalitet (recidiv)
Sigtede 10-17 årige
Ingen ny sigtelse
Tilbagefald
Tendenslinje
Andel af total antal sigtede
100%
90%
24,6%
21,3%
22,3%
20,6%
27,6%
24,9%
25,2%
75,4%
78,7%
77,7%
79,4%
72,4%
75,1%
74,8%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Læsevejledning: viser udviklingen i gentagelseskriminalitet for gruppen af unge under 18 år. De individer, der blev
sigtet i et kalenderår (måleperioden X), evalueres året efter (X+1) ift, om de her er blevet sigtet igen. Værdien 445
var således en opfølgning i 2014 på de, som blev sigtet i 2013. Y-aksen er opgjort i andele af det samlede antal sigtede for at gøre årene sammenlignelige.
Andelen af tilbagefald stiger altså svagt, men det skal samtidigt ses i sammenhæng med at
færre og færre unge sigtes (se figur 1, side 7). Derfor falder antallet af unge med tilbagefald
når opgjort i absolutte tal.
8
Eksisterende indsatser
Som nævnt indledningsvist er det i normalsystemet, at den primære kriminalitetsforebyggende
indsats skal findes.
Det er altså i stort omfang det grønne område af forebyggelsestrekanten.
Foruden normalområdets generelt forebyggende indsats skal de initiativer, som fremhæves
her, også ses som supplement til andre generelt forebyggende og foregribende og indgribende
indsatser.
Da der er tale om en årlig handlingsplan med fokus på udvikling, gør det sig selvfølgelig gældende, at der eksisterende en række andre indsatser end de, der her fremhæves som nye.
Blandt de eksisterende forebyggende indsatser, som retter sig mod alle børn og unge, kan
nævnes eksempelvist en fælles indsats omkring børn og unges adfærd i trafikken samt indsatser som social pejling og samtaler mellem generationer.
Social Pejling er et tilbud til alle kommunens 5. klasser, som sigter på at forebygge risikoadfærd gennem italesættelse af såkaldte ”flertalsmisforståelser”. Med indsatsen adresseres den
mekanisme, at mennesket er et socialt væsen, der i de fleste tilfælde søger at passe ind i en
social sammenhæng ved at efterligne, hvad andre (flertallet) gør. Menneskers adfærd påvirkes
således af, hvad man tror, andre gør og derved forventer af en.
Undersøgelser har dog vist, at det billede, mennesker har af andre, ikke altid er retvisende.
Ved at udfordre dette billede af flertallet bliver det således muligt at arbejde med eksempelvist
unges tilgang til rygning og alkohol, som er eksempler på risikoadfærd.
Med indsatsen Samtale mellem generationer sættes der fokus på risikoadfærd og socialkapital
gennem dialog på tværs af de unge og deres forældre. Målgruppen er eleverne i 7. klasser og
deres forældre, der mødes og drøfter temaer som venskab og mobning, fester og alkohol – og
hvad der ellers rører sig i den konkrete elev-/forældregruppe. Der afholdes årligt 70-80 arrangementer, som understøttes af et instruktørkorps på 20 medarbejdere på tværs af kommune
og politi.
Aarhus Kommune har sammen med Østjyllands Politi siden 2012 gennemført cirka 140 dialogbaserede workshops i folkeskolen 9. og 10. klasser og på ungdomsuddannelse med det formål
for at forebygge radikalisering og diskrimination. På workshops’ene drøfter man religiøs og
politisk radikalisering og ekstremisme. Der arbejdes også med klassens trivsel og fællesskab
og hvilken betydning diskrimination kan have i forhold til at starte en eventuel radikaliseringsproces.
Som led i indsatsen har man også oprettet et Infohus, hvor private og professionelle kan henvende sig, hvis de har en bekymring omkring en konkret person.
Ovenstående er eksempler på indsatser, som retter sig mod alle børn og unge.
9
Som målopfølgningen viser, er denne brede forebyggende og trivselsskabende indsats for klart
flertallet af Aarhus’ børn og unge nok til at sikre, at de trives i sådan grad, at de ikke påbegynder en kriminel løbebane.
Når først kriminalitet er opstået er en vurdering af risikoen for tilbagefald vigtig. Det er samtidigt vigtigt, at en passende indsats igangsættes. Én af hjørnestene i arbejdet med at screene
den unge i forhold til tilbagefald er de faste tværfaglige §115-møder.
På møder drøftes alle sager, hvor der er en kriminalitetsbekymring med det formål dels at afdække bekymringens karakter fra et bredt udbud af de professionelle omkring barnet. Formålet er samtidigt at få placeret et ansvar i forhold til ”bære” oplysningerne ud fra mødet og ind i
de besluttede samarbejdsfora mellem barn, ung, forældre og de professionelle. Det kan afhængigt af sagen ske via netværksmøder, bekymringsmøder og/eller underretninger.
Der har som en del af risikovurderingen igennem de sidste par år været et øget fokus på den
unges tilknytning til skole- og uddannelsessystemet. Dette sker ved at undersøge elevens fravær, (når der er tale om en skoleelev) og tilknytning og afbrud fra ungdomsuddannelse, når
der er tale om de lidt ældre unge. Skole og uddannelsesinstitution betragtes her om en institutionel ramme, hvor det er muligt at arbejde med den unges trivsel. Samtidigt vil fraværet heraf kunne indikere (mis-)trivsel og en øget risiko for tilbagefald. I vurderingen inddrages ligeledes forhold relateret til den unges familie, fritid, venner mv.
§115-mødet er således et eksempel på en indsats, der retter sig mod alle handlingsplanens tre
målgrupper (uddybes nedenfor).
Sidst er der også et ønske om at styrke indsatsen overfor de mest kriminelle. Overover denne
gruppe kan TUS5 nævnes som en af de centrale eksisterende indsatser.
Nye indsatser
Handlingselementet af planen (de nye indsatser) er bygget op med tre kapitler, som hver forholder sig til en målgruppe.
Det første kapitel ”Børn og unge som er kriminalitetstruede” er målrettet de, der kan betegnes
som kriminalitetstruet gennem tilstedeværelsen af andre risikofaktorer. Indsatserne her er
således i høj grad rettet de, der endnu ikke har begået kriminalitet.
Det næste kapitel ”Børn og unge som udviser kriminel adfærd” indeholder indsatser, der er
retter mod børn og unge, som allerede har begået kriminalitet.
5
Tværgående UngeSamarbejde (TUS) er et myndighedssamarbejde mellem Børn og Unge, Sociale forhold og Beskæftigelse og Østjyllands Politi.
10
Som beskrevet kan det have store konsekvenser at begå kriminalitet. Som ung vil en ”plet på
straffeattesten” også betyde, at det kan være svært at få f.eks. en læreplads og derved på sigt
en uddannelse.
Sidste kapitel ”Børn og unge som udviser gentagen kriminel adfærd” indeholder indsatsbeskrivelser målrettet de mest kriminelle unge. Målgruppen udgøres primært – men ikke udelukkende – af unge over 18 år. En yderligere udfordring med målgruppen er, at de ofte formår at
sætte en dagsorden, der gør det svært at arbejde med de unge 18 år. Nogle af de yngre børn
og unge er bange for dem og kan føle sig presset til ”at parere ordre”, mens andre ser op til
dem.
En præmis for arbejdet med denne målgruppe er, at rammerne for indsatser ændres markant,
da de lovgivningsmæssige rammer skifter ved det 18. år.
Hvor Folkeskoleloven og Serviceloven er styrende lovgivning for indsatsen overfor unge under
18 år, skifter dette for unge i målgruppen over 18 år til Beskæftigelsesloven og Straffeloven.
Under de tre kapitler knyttes tre tematiske indsatsområder, som Lokalråd Aarhus har peget på
– navnlig:

Situationel forebyggelse

Forældreansvar

Udsatte boligområder
Indsatser overfor børn og unge som er kriminalitetstruet
Nedenstående indsatser skal ses i det perspektiv, at de henvender sig til en gruppe unge, som
enten ikke har begået kriminalitet, men er risiko herfor, eller måske har begået en mindre forseelse.
Igen understreges det, at der er tale om indsatser, som prioriteres i et udviklings- og/eller afprøvningsmæssigt perspektiv. De skal således ses som supplement til alle de indsatser, der
allerede findes.
BUTIKSNETVÆRK
Til trods for at der over de seneste år generelt har været et fald i ungdomskriminaliteten, så
man mellem 2011 og 2013 en betragtelig stigning i antallet af unge, der er blevet sigtet for
butikstyveri. Samtidigt har flere dagligvarebutikker med lang åbningstid oplevet episoder, der
har skabt utrygge situationer for både personale og kunder såsom:

Episoder med unge, der åbenlyst stjæler fra butikkerne.

Grupper af unge, der samles omkring butikkerne og skaber en utryg atmosfære på
grund af deres antal og adfærd.

Trusler mod personalet
11
Butiksnetværket er et samarbejde mellem SSP Aarhus og Faktas og Nettos butikker beliggende
i Aarhus Kommune. Selve butiksnetværket består af butikschefer og ledelsesrepræsentanter
fra Fakta- og Netto butikkerne i Aarhus Kommune og repræsentanter fra SSP Aarhus herunder
Østjyllands Politi. I udgangspunktet afholdes der halvårlige møder.
Formålet med oprettelsen af et butiksnetværk er at skabe et tryghedsfremmende og kriminalpræventivt samarbejde mellem butikkerne, Aarhus Kommune og Østjyllands Politi, hvor der er
mulighed for at udveksle erfaringer og information samt udvikle og afprøve metoder, som kan
forebygge risikoadfærd og uro i og omkring butikker med lang åbningstid.
Den effekt, som ønskes opnået gennem butiksnetværket, er på den ene side rettet imod at
øge trygheden blandt personalet i butikkerne og mindske konfliktniveauet mellem lokale unge
og butikkernes medarbejdere og på den anden side at forebygge risikoadfærden blandt de unge særligt i og omkring butikkerne.
På den anden side ønsker man også at mindske butikstyveri til fordel for både butikkerne og
de unge.
Dette sker gennem fysisk indretning, der ud fra en tilgang med situationel forebyggelse kan
indrettes således, at man modvirker en eventuel ”fristelse” til at putte en vare i lommen.
Hvorledes man vælger at bemande butikken i aftentimerne kan også have betydning for de
unges adfærd.
Der er også mulighed for at byde ind med række forebyggende indsatser som kan understøtte
butiksnetværket:

Konflikthåndtering som kan temasættes på et netværksmøde eller tilkøbes som kursus
af de enkelte butikker

Etablering af samarbejde med gadeplansmedarbejdere,

Etablere kontakt til lokale skoler med henblik på samarbejde om at forebygge episoder i
frikvarterer

Råd og vejledning om, hvordan butikkerne og udearealer omkring butikkerne kan indrettes ud fra kriminalpræventive principper.
Der har været afholdt et opstartsmøde med deltagelse af butikschefer fra Netto og Fakta i Aarhus. Som udløber heraf er der i samarbejde med miljøkonsulenter fra Fakta og Netto aftalt, at
der arbejdes videre med pilotprojekter i fællesskab udvalgte butikker. Opstarten på det sker
efter sommerferien, hvor de respektive lokalområder også vil blive involveret.
Ønsket om at skabe erfaringer fra pilotprojekter forud for etablering af løbende netværksmøder kommer samstemmigt fra både Netto og Fakta.
SSP har en understøttende funktion ind i butiksnetværket, og bidrager med konsulentbistand
og viden.
12
FÆLLES OPSØGENDE GADEINDSATS
I forbindelse med byrådsindstilling om den fremtidige indsats vedr. HotSpot af Byrådet den 21.
maj 2014 at HotSpot fremadrettet skal fokusere på indsatser, ”der er kriminalpræventive, sikrer synlighed og inddrager lokale borgere og foreninger i arbejdet”.
Byrådet besluttede dernæst, at gadeplansindsatserne i MBU og MSB fortsat organiseres i henholdsvis MBU og MSB, men at samarbejdet styrkes.
Sociale Forhold og Beskæftigelse og Børn og Unge har som udgangspunkt forskellige positioner
i deres tilgang til det opsøgende gadeplansarbejde. Børn og Unge baserer sin indsats på de
unges frivillige medvirken og motivation med afsæt i Ungdomsskolelovgivningen. Sociale Forhold og Beskæftigelse har en mere myndighedsorienteret tilgang og har mulighed for at iværksætte foranstaltninger efter Serviceloven. Tilsammen supplerer de to tilgange hinanden, så
hele spektret i Forebyggelsesstrategien dækkes. Desuden er det en fordel at de to gadeplansindsatser, som det sker i dag, fortsat understøtter og hjælper hinanden i en lang række situationer via ledelseslinjer i hhv. MBU og MSB.
Byrådet vedtog samtidig følgende principper for samarbejdet:

Samarbejdspartnere skal opleve én indgang til gadeplansarbejdet

Gadeplansarbejdet er et fælles tværfagligt ansvar med forebyggelsesstrategien som
ramme

Indsatserne anvendes bydækkende, men forankres lokalt

Der samarbejdes med lokale organisationer, erhvervsliv, frivillige m.fl.

Der etableres fælles kompetence udvikling

Rekruttering til gadeplansarbejdet koordineres
Principperne er udfoldet og der er nedsat en arbejdsgruppe på tværs af MBU og MSB som i
fællesskab skal udarbejde et fælles fagligt fundament, en opgavedefinition, kompetenceprofiler
og en fremtidig organisering for at sikre, at vi også fremadrettet er bedst muligt rustet til opgaveløsningen i og omkring vores gadeplansindsats. Den effekt man ønsker at opnå afspejles i
de samarbejdsprincipper, som blev besluttet af Byrådet. En tydelig fælles faglig tilgang til opgaveløsningen som understøttes af en fælles kompetence udvikling vil betyde et fagligt løft i
gadeplansarbejdet. Der vil komme en tydelighed på hvilke opgaver som skal løses i regi af den
opsøgende indsats, hvilke opgaver som vores opsøgende medarbejdere skal kunne vise vej til
og hvilke typer af indsatser som vores opsøgende medarbejdere vil skulle kunne trække ind i
deres opgave løsning.
Samtidig understøttes også fremadrettet et tæt samarbejde med private og frivillige organisationer og erhvervslivet. Og der gives mulighed for at indsatserne anvendes bydækkende men
forankres lokalt. En fælles indgang og samlet en tættere koordinering i opgaveløsningen sikrer
en endnu stærkere opsøgende indsats fremadrettet. Og derved en styrkelse af vores indsats
mod målet om at færre børn og unge bliver sigtet fremover.
Indsatsen forankres i et samarbejde mellem Børn og Unge og Socialforvaltningen.
13
Indsatser overfor børn og unge som udviser kriminel adfærd
Dette afsnit indeholder de udviklingsinitiativer, som er målrettet de børn og unge, hvor kriminalitet er en adfærd – dvs. de børn og unge som allerede har begået kriminalitet.
I lyset af at kriminalitet kan være en betydende risikofaktor i barnet og den unges liv og udvikling, er det afgørende at vi i fællesskab sætter hurtigt ind med henblik på at forebygge gentagelseskriminalitet. Udviklingsinitiativerne afspejler at det i arbejdet med at reducere tilbagefald
til kriminalitet er afgørende at inddrage de unges netværk i bred forstand. Med afsæt i Forebyggelsesstrategien vil der primært være tale om foregribende og indgribende indsatser i det
gule og røde felt. Der er således lagt vægt på en øget inddragelse af de unges netværk i form
af venner, familie og en fortsat styrkelse af det tværfaglige samarbejde.
RÅD- OG VEJLEDNINGSSAMTALE
Med det formål at skærpe vurderingen af om unge er i risiko for at begå gentagen kriminalitet
har Socialforvaltningen som noget nyt besluttet at afholde obligatoriske råd- og vejledningssamtaler i alle sager, hvor børn og unge første gang bliver sigtet for et kriminelt forhold. Førhen var dette et tilbud.
Med de faste møder bliver det muligt for socialrådgiveren at vurdere risikoen for tilbagefald på
baggrund af faktorer såsom (manglende) forælderevne, trivsel mv. Mødet fungerer således
som en screening med henblik på en vurdering af, om der skal iværksættes yderligere handlinger fra myndighedsområdet. Denne screening skal ses i supplement på den mere tværfaglige screening på §115-møderne, hvor man blandt andet har fokus på skole, fritid, uddannelse
mv.
Ved manglende samarbejde fra forældrenes side kan socialforvaltningen vælge at benytte sig
af forældrepålæg.
Den effekt, som ønskes opnået gennem de obligatoriske råd- og vejledningssamtalerne er færre unge som begår gentagelseskriminalitet. Dette sker igennem et større fokus på forældreansvar og en hurtigere handlehastighed idet man ved alle råd- og vejledningssamtaler tager stilling til om råd og vejledningsforløbet er tilstrækkeligt eller om der allerede på dette tidspunkt
skal udarbejdes en handleplan.
Indsatsen forankres i Socialforvaltningen.
GRUPPEFORLØB
Erfaringerne fra forløb med en gruppe af unge ønskes udbredt. Kendetegnet for gruppen var,
at de unge formåede at trække hinanden i negativ retning.
Denne negative gruppedynamik gjorde, at den individuelle sagsbehandling ikke kunne stå alene. Hvor det i perioder kunne gå godt med flertallet af de unge, så skete der en form for dominoeffekt, når det gik skidt for den ene. Den effekt man ønsker at opnå ved en ændret gruppedynamik er, muligheden for at den enkelte i gruppen lykkes med de målsætninger som ar-
14
bejdes med i handleplanen. At eksempelvis uddannelse eller beskæftigelse bliver et alternativ
til en kriminel løbebane.
Man valgte derfor at adressere hele gruppen og den negative dynamik. Dette skete ved at italesætte ønsker, som alle unge har, om det gode ungdomsliv – herunder drømme, uddannelse,
familie og job. Man arbejdede med at få gruppen til at sætte hinanden fri som gruppe og få de
unge til at støtte op om hinanden i stedet for at trække hinanden ned. Misbrug og uroskabende
aktivitet blev her erstattet af velfungerende uddannelsesforløb.
Man har efterfølgende i andre sammenhænge forsøgt samme tilgang og har opnået tilsvarende
positive resultater.
De gode erfaringer hermed gør, at gruppeforløb vil blive forsøgt anvendt - hvor det er meningsfyldt - i endnu højere grad fremadrettet som redskab ind i myndighedsarbejdet på ungeområdet. Enten i et lokalområde eller i venskabskredse, hvor der er ved at komme en problem
skabende adfærd i form af eksempelvis misbrug eller kriminalitet.
Indsatsen forankres i Socialforvaltningen.
FÆDREGRUPPER
Socialforvaltningen og Beskæftigelsesforvaltningen igangsætter i fællesskab en koordineret
indsats for fædre til unge, som er omfattet af det Tværgående Unge samarbejde (TUS).
Fædre til unge som er omfattet af TUS, og som er på offentlig forsørgelse, vil som led i tilbud
efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats blive tilbudt muligheden for, at deltage i understøttende undervisning, som både gør dem i stand til at fungerer som rollemodeller i forhold til
deres egne børn, men som også gør dem i stand til, at være aktivt deltagende i forhold til andre unge i lokalområdet. Målet er at give fædrene til kriminalitetstruede unge en aktiv rolle i
forhold til at forebygge, at de unge bliver indblandet i kriminalitet. Derudover er målet, at fædrene via aktiv deltagelse i de unges liv, bliver i stand til at fungerer som rollemodeller for de
unge og dermed påvirke de valg, som de unge tager i forhold til skole, arbejde og fritid. Målet
for fædrene vil sideløbende også være, at de får en tilknytning til arbejdsmarkedet.
Undervisningen og indsats planlægges forankret i Ungerådgivningen i samarbejde med Jobcenteret og andre relevante samarbejdspartnere.
NETVÆRKSSAMRÅD
Som følge af ny lovgivning afholder Socialforvaltningen nu Netværkssamråd for unge under 18
år, der enten er blevet sigtet eller er mistænkt for at have begået alvorlig kriminalitet.
Netværkssamrådet er et samarbejdsmøde, hvor den unge, forældrene og relevante professionelle og personer i den unges netværk samles for at drøfte, hvordan den unge kan få et liv
15
uden kriminalitet og med øget trivsel og udviklingsmuligheder. Mødet skal udmunde i en handleplan for, hvilke initiativer og handlepligter, der kan modvirke yderligere kriminalitet.
Det nye er, at fokus med samrådet nu også flyttes til mistænkte. Hermed bliver det muligt at
skride ind i sager, hvor man førhen ikke havde et handlingsgrundlag.
Tanken med samrådet flugter med den samarbejdsform, som anvendes i Aarhus Kommune,
når der er bekymring om et barn eller en ung. Med netværksmødet er hensigten netop at reagere tidligt i et forløb og at trække på den unges netværk – bredt forstået.
Ved at inddrage forældrene, relevante fagpersoner og personer fra deres private netværk i at
hjælpe og understøtte børnene og de unge er den ønskede effekt, at børnene og de unge
kommer væk fra den kriminelle løbebane.
Indsatsen forankres i Socialforvaltningen.
Indsatser overfor børn og unge som gentagende gange
udviser kriminel adfærd
Dette afsnit indeholder de udviklingsinitiativer som er målrettet de børn og unge hvor kriminalitet er en afgørende adfærd – dvs. de mest kriminelle unge. Målgruppen udgøres primært,
men ikke alene af unge over 18 år. En præmis for arbejdet med netop denne målgruppe er, at
rammerne for indsatserne ændres markant som følge af at de lovgivningsmæssige rammer
skifter ved det 18. år.
Det er en udfordring at denne gruppe af dagsordenssættende og uroskabende unge påvirker
de to foregående målgrupper, idet det opleves at yngre børn og unge dels ser op til denne
gruppe mens andre er bange for denne målgruppe og derved kan føle sig presset til at agere
på uhensigtsmæssige måder. Hvorfor det også for vores arbejde med de to foregående målgrupper er afgørende, at vi formår at bryde den kriminelle løbebane og understøtte deres
drømme for et godt ungdomsliv i arbejdet med de mest kriminelle unge.
I arbejdet med denne målgruppe er det om muligt endnu vigtigere med en tæt koordineret
indsats på tværs af lovgivningsområder og organisatoriske skel. Nedenfor præsenteres udviklingsinitiativer omkring etablering af en Taskforce i Beskæftigelsesforvaltningen og etablering
af et forsøgsprojekt i form af et tværfagligt myndigheds- og vejledningsmiljø i Bispehaven.
Med afsæt i Forebyggelsesstrategien er det afgørende med en helhedsorienteret indsats på
tværs af de tre virkningsfelter – det forebyggende, foregribende og indgribende felt. Dette betyder, at man fortsat skal adressere tungere problemstillinger samtidig med understøttelse af
rammerne for de unges dagligdag – eksempelvis uddannelse og skole.
16
TASKFORCE I BESKÆFTIGELSESFORVALTNINGEN
Erfaringen viser, at vi i dag er udfordret på at igangsætte forløb og aktiviteter for denne målgruppe af unge, da vi har svært ved at fastholde dem. De er i systemet on off.
Disse unge har behov for en særlig koordineret og håndholdt indsats, hvis det skal være muligt
at fastholde dem i noget, der kan hjælpe dem ud af det kriminelle miljø. Der er behov for kontinuerlige samtaler, hyppig kontakt og hurtig udrykning, når der er behov for det, fx når den
unge er i gang med et forløb hos en arbejdsgiver. Desuden skal der være en løbende koordineret indsats mellem Beskæftigelsesforvaltningen og Socialforvaltningen, så der er et kontinuerligt samarbejde og viden om, hvad der sker i den unges liv
En mulighed kunne være at etablere en taskforce af sagsbehandlere, der har særlig viden om
disse 18+ unge.
Disse medarbejdere skulle for at kunne håndtere sagsbehandlingen af målgruppen arbejde
anderledes, have viden om kriminologi og hvad der virker for målgruppen. Der skal tages udgangspunkt i den enkelte unge med en målrettet individuel indsats, som på samme tid kobles
op på aktiviteter med andre unge for at udnytte fællesskabet og gruppedynamikken positivt.
Det kunne fx være sportsaktiviteter med en tilknyttet mentor, flere unge der starter op i virksomhedspraktikker i samme virksomhed med henblik på løntilskud, uddannelsesaftaler eller
andet.
Vi skal på flere måder turde arbejde anderledes med målgruppen end i dag, hvor de ofte får
samme indsats som alle andre unge.
MYNDIGHEDS- OG VEJLEDNINGSMILJØ
Foranlediget af en række episoder i og omkring Bispehaven er der indgået en partnerskabsaftale om en yderligere styrkelse af den samlede indsats samt koordineringen heraf gennem en
styrket organisering.
Det gør sig gældende, at udfordringerne har været eksisterende over en længere periode. Det
er samtidigt udfordringer, der ikke kan afgrænses til Bispehaven, da de i perioder også ses i
andre af byens udsatte boligområder. Hvor partnerskabsaftalen om et Myndigheds- og Vejledningsmiljø således eksplicit er knyttet op på Bispehaven, har man en forventning om, at de
konkrete handlinger ligeledes vil kunne benyttes andre steder i byen.
Med vejledningsmiljøet etableres der lokalt et fysisk sted, hvor unge (særligt aldersgruppen
15-25 år) kan henvende sig med henblik på at få hjælp. Udgangspunktet for indsatsen er, at
der er motivation til forandring blandt de unge.
Aftalen kan altså ses som en slags ’prototype’ med det formål at afprøve en lokal organisering
af tværfagligt samarbejde i udsatte boligområder.
Et væsentligt formål med det tværfaglige myndigheds- og vejledningsmiljø er at skabe endnu
bedre muligheder for- og kontakt med målgrupperne for derved sikre en bedre opgaveløsning.
17
Samtidigt bygger det tværgående vejledningsmiljø på et aktørperspektiv. Et lokalt vejledningsog kompetencemiljø skal i princippet kunne rumme og håndtere alle typer henvendelser fra
lokale brugere.
Der vil være mulighed for at træde ind direkte fra gaden og modtage åben vejledning. Til stede
vil være et bredt udsnit af repræsentanter fra de organisationer, institutioner og afdelinger,
der indgår i samarbejdet omkring vejledningsmiljøet. Henvendelser af ”lettere” karakter skal
kunne håndteres på stedet, mens de "tungere" henvendelser vil udmunde i formuleringen af
en handleplan. I udarbejdelsen af handleplanerne skal det være muligt at trække på back office, der er betegnelsen for den samlede pulje af indsatser og aktiviteter, som der skal indgås
samarbejdsaftaler om. Disse samarbejdsaftaler har til formål at sikre, at der kan handles hurtigt, hvorved aktørernes troværdighed opretholdes.
Handlehastighed og troværdighed er nøglebegreber overfor målgruppen. Som et afgørende led
i indsatsen etableres der derfor (efter inspiration fra TUS-samarbejdet6) et back office i form af
konkrete aftaler om konkrete indgange og tilbud. Disse aftaler omfatter blandt andet boligsocial tildeling, mentorindsats, beskæftigelsesindsatser, gældssanering, misbrugsbehandling, uddannelsestilbud, kontanthjælp mv.
For at understøtte realiseringen af den enkeltes handleplan, skal der via det tværgående myndigheds- og vejledningsmiljø tilbydes en mentorordning.
Indsatsen forankres i et samarbejde mellem Beskæftigelsesforvaltningen, Socialforvaltningen,
Børn og Unge, Østjyllands Politi og Østjysk Bolig.
Tiltag på tværs af målgrupperne
På tværs af de tre ovenstående målgrupper iværksættes yderligere en række udviklingsinitiativer som understøtter en tværfaglig tilgang enten metodisk eller organisatorisk.
SIGNS OF SAFETY
I arbejdet med at møde den enkelte unge der, hvor de er og at tilpasse indsatsen og løsningen
til den enkelte og dennes behov arbejdes blandt andet med Signs of Safety (SoS) som faglig
tilgang.
Dette betyder, at støtten altid bygges på familiens, barnets og/eller den unges egne ressourcer
og at deres synspunkter altid inddrages i overensstemmelse med deres alder og modenhed,
således at det sikre, at den enkelte aktivt får medindflydelse på egen udvikling. Familien, barnet, den unge er ekspert i eget liv og målet er, at vi med vores indsats og støtte sikrer at barnet, den unge og familien oplever forandring i eget liv.
6
Myndighedssamarbejde mellem Østjyllands Politi, Social- og Beskæftigelsesforvaltningen og Børn og Unge.
18
En af de metoder, der, i samarbejdet med forældrene og den unge, arbejdes med for at sikre
ejerskabet til egne problemer og løsningen deraf, er signs of saftety. Styrken ved SoS er, at
der er tale om en løsningsfokuseret og målbar tilgang, hvor der arbejdes på at familien og netværket såvel det professionelle som det private tager ansvar for de forandringer, der er behov
for i familien.
Signs of Safety er en metode til at styrke det tværfaglige samarbejde mellem familier og fagpersoner omkring udsatte børn og unge
Særligt i forhold til de udsatte unge bruges metoden med at inddrage nærområdet i samarbejdet, helt konkret kan det udmøntes ved at der udarbejdes sikkerhedsplaner for at forhindre en
anbringelse eller for betrygge området i forbindelse med hjemrejseweekends eller ferier.
Både de professionelle ved, Børn og unge medarbejder, udfører, politi og forvaltning samt de
private netværk kan involveres i sikkerhedsplanen.
Metoden indarbejdes i flere af de konkrete indsatser der er omkring en ung, herunder TUS det
tværgående ungesamarbejde (TUS), gruppe indsatser og anbringelser.
SoS er et konkret redskab, der kan anvendes til at foretage risikovurderinger i sager og vurdere tegn på fare og tegn på sikkerhed. I metoden rettes fokus mod de forhold omkring den unge som udgør en risiko, det være sig både i forhold til den unge selv men også i forhold til det
nærområde, hvor den unge færdes.
Indsatsen forankres i Socialforvaltningen i et tæt samarbejde med Børn og Unge og familiens
parter.
SAMARBEJDSMODEL I UDSATTE BOLIGOMRÅDER
Udsatte boligområder er karakteriseret ved en høj koncentration af en række sociale, uddannelsesmæssige og beskæftigelsesmæssige problemstillinger. For at styrke de udsatte boligområder etableres der en lokal samarbejdsmodel i form af Lederråd. Det overordnede formål med
Lederrådet er at styrke den relationelle koordinering mellem centrale ledelses aktører i boligområdet og skabe et lokalt forankret, dialogbaseret og inkluderende samarbejdsforum som
kan fremme gensidig tillid og personkendskab, fælles viden, rolleklarhed og målsætninger.
Et handlekraftigt samarbejde kan styrke boligområdet og rammerne for medborgerskab og et
aktivt fritids og foreningsliv i området – særligt for børn og unge. Et velfungerende samarbejde kan ligeledes reagere hurtigt, koordineret og samstemmigt i krisesituationer og trække på
samme hammel i det langsigtede arbejde for børn og unge i de udsatte boligområder og herigennem og øge tryghed og forebygge kriminalitet i boligområdet ved at arbejde med beskyttende faktorer omkring hash, hærværk og lignende.
19
Gellerupparkens Lederråd Gellerupmodellen, danner inspiration for etableringen af øvrige Lederråd, da det stærke samarbejde her ifølge CFBU7 har været en medvirkende årsag til faldende kriminalitet i området.
Det er besluttet, at der skal etableres Lederråd i følgende 7 områder; Bispehaven, Langkærparken, Trigeparken, Viby Syd, Skovgaardsparken, Vejlby Vest og Frydenlund.
Lederråd i udsatte boligområde indebærer etableringen af to samarbejdsfora: et Lederråd og
Samvirket. Lederrådene udgøres af relevante ledelsesrepræsentanter fra kommune, politi og
boligforening. Samvirket skal være et forum, hvor kommunale aktører og frivillige foreninger
mødes. Den nærmere organisering og intensitet af Samvirket tilpasses behov og lokale forhold
i de forskellige områder.
Lederrådet skal som minimum have deltagelse af Områdechef (Børn og Unge), Afdelingsleder
Familiekontor (Socialforvaltningen), Leder af Jobcenter (Beskæftigelsesforvaltningen), FU-leder
(Børn og Unge), Skoleledere (Børn og Unge), Dagtilbudsledere (Børn og Unge), Repræsentant
fra Sport & Fritid med ledelsesmandat (Kultur og Borgerservice), Ledelsesrepræsentant fra den
lokale boligforening.
Herudover har politiet en plads i alle de etablerede Lederråd.
Lederrådene skal som minimum løse følgende opgaver:

Udarbejdelse af værdisæt og kommunikationsstrategi

Etablering af beredskab og beredskabsplan

Etablering af Samvirke – netværk til samarbejde med frivillige

Fordeling af 500.000 til styrkelse af fritids og foreningsliv
Arbejdet med etableringen af Lederrådene, hvilket sker i løbet af foråret 2015, er forankret hos
Børn og Unge.
7
’Beredskabet i Gellerup – En effektiv strategi mod kriminalitet i et udsat boligområde’, Center for Boligsocial Udvikling 2011.
20
BILAG 1
Nedenfor præsenteres et overblik over udviklingen i ungdomskriminaliteten i Aarhus Kommune. Opgørelsen dækker perioden 2007-20148.
Indledningsvist er der fokus på de generelle tendenser i udviklingen. Dernæst brydes data ned
i en række yderligere forhold såsom kriminalitetsindhold, alder og køn. Dette har til formål at
komme en forklaring på udviklingen og derved mulige fokuspunkter nærmere.
Som beskrevet indledningsvist er kriminaliteten blandt børn og unge i Aarhus Kommune faldet
igennem en årrække.9 På syv år er der sket et fald på hele 43% i antallet sigtede og 40% i
antallet af sigtelser.
Figur 3:
Udviklingen i ungdomskriminaliteten
i Aarhus Kommune
(antal sigtede og sigtelser under 18 år)
Antal sigtede
1463
700
Antal sigtede
600
1600
1394
1400
1255
662
634
500
1066
919
588
400
472
300
421
994
465
1200
931
870
1000
800
444
377
600
200
400
100
200
0
Antal sigtelser
800
Antal sigtelser
0
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
Læseforklaring: viser udviklingen i antallet af sigtede og sigtelser overfor unge under 18 år i Aarhus Kommune indenfor perioden 2007-2014. Opgørelsen omfatter sigtelser efter henholdsvis: Straffeloven, Retsplejeloven, Våbenloven og
Lov om euforiserende stoffer.
Alene siden sidste år kan der i Aarhus konstateres et fald på 15% i antallet af sigtede og 6% i
antallet af sigtelser.
Samtidigt ses der generelt et fald i antallet af anmeldelser på 8% i samme periode.
8
Da databasen ikke benytter såkaldt ”frosne datasæt” og, der derfor kan forekomme mindre ændringer over tid, skal
det pointeres, at opgørelserne baserer sig på et udtræk ultimo januar 2015.
9
Målt på antallet af sigtede/sigtelser
21
Ifølge Justitsministeriet har der på landsplan været et forholdsvis konstant fald siden 2006. Fra
2006 til 2014 er der tale om næsten en halvering i antal registrerede forhold begået af 10-17årige. Mellem 2013 g 2014 er dette 3%.10
Generelt er mindskningen siden 2006 mere markant for dem under den kriminelle lavalder end
for de ældre.
ALDERSGRUPPER
Figuren nedenfor viser udviklingen opdelt på aldersgrupperne:

<10 år

10-14 år

15-15 år
Der ses en faldende tendens over perioden for både de 10-14 årige samt for de 15-17 årige.
Antallet af sigtede børn under 10 år ligger kontinuerligt meget lavt. Der vil for denne aldersgruppes vedkommende som oftest være tale om små forseelser, hvor barnet måske har stjålet
et stykke chokolade eller sager for forsikringsmæssige forhold gør, at man har behov for formelt at inddrage politiet.
Figur 4
Aldersgrupper
<10 år
[10-14] år
[15-17] år
450
400
Antal sigtede
350
300
250
200
150
100
50
0
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
Læseforklaring: viser udvikling i antallet af sigtede fordelt på aldersgrupperne <10 år; [10-14] år og [15-17] år gennem perioden 2007-2014.

Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet 2001-2014, april 2015
22
Det største fald i såvel numerisk værdi som i procent findes blandt de 10-14 årige. Her er faldet mellem 2013 og 2014 på 22,8%, mens udviklingen over hele perioden viser et fald på
65,1% for målgruppen. For de 15-17 årige er dette henholdsvis 12,8% mellem 2013 og 2014
og 27,9% over hele perioden.
Kriminaliteten falder altså mest blandt de yngste.
Det samme gør sig gældende på landsplan. Mens antallet af sigtelser (mistanker) i Danmark
mod de 10-14-årige er faldet med 67 pct. fra 2006 til 2014, er antallet af sigtelser mod de 1517-årige faldet med 41 pct.11
Ser man på gerningsindholdet af den kriminalitet, som de to grupper begår, er der også forskel:
Figur 5
10-14 ÅRIGE
15-17 ÅRIGE
Læseforklaring: viser fordelingen af sigtelser i perioden 2007-2014 for grupperne over og under den krim.lavalder
indenfor de 6 kriminalitetskategorier som andel af gruppens samlede antal sigtelser.
De største forskelle ses i andelen af berigelseskriminalitet og lov om euforiserende stoffer.
Som en målgruppeanalyse i en tidligere udgave af handlingsplanen viste, så var 97% af de
sigtede i 2013 var drenge og, at 93% var enten 16 eller 17 år.
Dette har betydning for indsatsen, da indsatsen i så fald skal tage højde for, at målgruppen
primært er unge, som har forladt grundskolen, og således institutionelt i stedet findes i uddannelsessystemet.
DRENGE OG PIGER
At det traditionelt set oftest er drengene, der kommer på tværs af lovgivningen, er der fortsat
ikke ændret ved. Drengene udgjorde 79% af de børn og unge, som blev sigtet i 2014.
Hvor billedet er nogenlunde konstant kan der ses en lille tendens til, at drenge udgør en voksende andel af ungdomskriminaliteten.
Det er ikke kun i omfanget af kriminalitet, hvor drenge og piger adskiller, men også i kriminalitetens karakter:
Figur 6

Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet 2001-2014, april 2015
23
Drenge
Piger
Læseforklaring: viser fordelingen af sigtelser i perioden 2007-2014 indenfor de 6 kriminalitetskategorier som andel af
gruppens samlede antal sigtelser opgjort på køn.
Når man sammenligner gerningsindholdet, ses den største forskel mellem kønnene i, at berigelseskriminaliteten udgør en betragteligt større andel hos pigerne.
BERIGELSESKRIMINALITET
Som det fremgår af ovenstående, så er der oftest tale om berigelseskriminalitet, når en ung
under 18 år sigtes. Kategorien omfatter følgende lovovertrædelser:

Butikstyveri

Tyveri

Brugstyveri

Indbrud
Ser vi på udviklingen specifikt indenfor disse forhold, ser det således ud:
Figur 7
24
Kategori: Berigelseskriminalitet
Brugstyveri
Butikstyveri
Indbrud
Tyveri
250
Antal sigtede
200
150
100
50
0
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
Læseforklaring: viser udviklingen i antallet af sigtede indenfor hver af kriminalitetstyperne under den samlede kategori
”berigelseskriminalitet”. En person, som både er sigtet for brugstyveri og butikstyveri indenfor samme år, vil tælle som
1 sigtet i begge.
Grundet den negative udvikling, som ses i butiketyveri mellem 2011 og 2013, indstillede
Lokalrådet i 2013 at have fokus på netop butikstyveri – særligt førstegangskriminalitet.
Derfor har der siden været et øget fokus på førstegangsforseelser hos de børn og unge, hvor
man ser en øget risiko for gentagelseskriminalitet (recidiv) gennem tilstedeværelsen af andre
risikofaktorer. Det primære arbejde her har ligget i henholdsvis §115-møderne og bekymringssamtaler.
Man foretog også en undersøgelse af recidiven blandt de, hvis første registrerede sigtelse var
butikstyveri.
Populationen omfattede 206 individer i alderen 6-17 år12, som igennem perioden i alt blev
sigtet 706 gange for et kriminelt forhold.
Figur 8
12
Når en ung i den mellemliggende periode (2009-2013) fylder 18 år, indgår han/hun fremadrettet ikke længere i
populationen. Hermed resterede der i 2013 i alt 87 individer fra den oprindelige population.
25
Gentagelseskriminalitet(recidiv)
- efter 1. sigtelse for butikstyveri
frekvensfordeling - antal sigtede indi.
som andel af samlet pop.
60,00%
52,43%
50,00%
40,00%
30,00%
20,00%
15,53%
8,25%
10,00%
5,83%
7,77%
4,37%
2,91%
2,91%
0,00%
Ingen ny 1 nyt forhold 2 nye forhold 3 nye forhold 4 nye forhold [5-10] nye ]10-20] nye ]20-51 nye
kriminalitet
(n=32)
(n=17)
(n=12)
(n=9)
forhold forhold (n=6) forhold (n=6)
(n=108)
(n=16)
Læseforklaring: Opgørelsen er lavet på baggrund af ovenfor beskrevne population og deres recidiv indenfor
henholdvist Straffeloven, Våbenloven, Retsplejeloven og Lov om Euforiserende Stoffer indenfor en 5 årig periode.
Figur 9
Kriminalitet
Ingen ny kriminalitet
Antal
individer
108
1 nyt forhold
32
2 nye forhold
17
3 nye forhold
12
4 nye forhold
9
[5-10] nye forhold
Ingen ny
kriminalitet
Ny kriminalitet
Antal
Andel
108
52,4%
98
47,6%
16
]10-20] nye forhold
6
]20-51 nye forhold
6
Undersøgelsen viste, at risikoen for tilbagefald til kriminalitet for gruppen umiddelbart er ca.
50%.
Datasættets karakter udelukker dog ikke, at de unge kan have være sigtet for anden
kriminalitet tidligere end 2009. Samtidigt kan det dog pointeres, at alt kriminalitet hverken
anmeldes eller fører til en sigtelse.
Som følge af undersøgelsen valgte man i efteråret 2014 at ændre praksis på myndighedsområdet, således at det hidtidige tilbud om råd- og vejledning nu er blevet gjort til et obligatorisk
møde.
Udebliver forældrene er det muligt at trække dem i børne-/ungdomsydelse.
26
PERSONFARLIG KRIMINALITET
Personfarlig kriminalitet er karakteriseret ved, at der i udpræget grad er et offer. Kategorien
omfatter følgende lovovertrædelser:

Vold

Kvalificeret vold

Drab og drabsforsøg

Røveri og gaderøveri

Samt øvrige personfarlige
Røveri og gaderøveri finder måske nok sit motiv i berigelse, men adskiller sig ved, at
indbefatte enten vold eller truslen herom.
Figur 10
Kategorien: Personfarlig kriminalitet
Drab og drabsforsøg
Vold
Vold, kvalificeret
Øvrige personfarlige
Røveri og gaderøveri
120
Antal sigtede
100
80
60
40
20
0
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
Læseforklaring: viser udviklingen i antallet af sigtede indenfor hver af kriminalitetstyperne under den samlede kategori
”personfarlig kriminalitet”. En person, som både er sigtet for vold og kval.vold indenfor samme år, vil tælle som 1
sigtet i begge.
Figur 10 ovenfor viser umiddelbart, at andelen af personfarlig kriminalitet hos henholdsvis
drengene og piger kan fremstå ens. Tager man dog med i betragtning, at drengene begår
størsteparten af kriminaliteten, betyder det, at drengenes står 80-90% af den personfarlige
kriminalitet.
Hvor dette billede har været konstant igennem en årrække, så ser vi en forskydning i retning
af, at de 15-17 åriges andel af sigtelserne stiger. Hvor andelen i 2007 var 60%, er dette steget
til 90% i 2014.
Personerne i denne målgruppe vil altså i klart overvejende grad være drenge over 15 år.
Med forbehold for at der var tale om meget små tal, så valgte Lokalrådet for to år siden at
have en øget opmærksomhed på den mest grove og alvorlige kriminalitet grundet en (om end
27
svag) men stigende tendens igennem flere år. Omdrejningspunktet for den personorienterede
handling har i mange tilfælde været det Tværgående Ungesamarbejde (TUS).
Uden at udviklingen her skal tilskrives effekten af TUS, så er det glædeligt at konstatere, at
denne svagt opadgående kurve er knækket.
ØVRIGE
Kategorien ”øvrige” omfatter en lang række overtrædelser, der hverken kan kategoriseres som
berigelse, personfarlig eller sædelighedsforbrydelser. Man har valgt at tage enkelte ud specifikt, og derudover at gruppere de resterende paragrafer i ”andre”.
Ser vi på udvikling her, springer først ”andre” og dernæst ”våben og sprængstoffer” i øjnene.
Figur 13
Kategori: Øvrige
Brandstiftelse
Dokumentfalsk
Hærværk
Retsplejeloven
Våben og sprængstof
Andre
120
Antal sigtede
100
80
60
40
20
0
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
Læsevejledning: viser udviklingen i antallet af sigtede indenfor hver af kriminalitetstyperne under den samlede
kategori ”Øvrige”. En person, som både er sigtet for hærvæk og dokumentfalsk indenfor samme år, vil tælle som 1
sigtet i begge. Underkategorien ”andre” kaldes i tidligere udgaver ”øvrige”.
Da ”andre” er så differentieret en størrelse kan det være svært at komme en forklaring på udviklingen nærmere. Politiet oplyser dog, at forklaringen nok skal findes i en øget brug af ordensbekendtgørelsen. Det kan f.eks. være episoder, hvor en ung nægter at efterleve henvisninger om at forlade et område.
De sidste par år har man også set et øget antal sigtelser efter våbenloven. Ifølge politiet skal
forklaringen dels findes, at man af sikkerhedshensyn er blevet grundigere i forhold til at visitere. Forklaringen skal dog også findes i flere sager med unge, der er i besiddelse af peberspray,
knive og paintballl-pistoler.
28
Gentagelseskriminalitet
Nedenfor ses nærmere på udviklingen i relation til målet om, at andelen af børn og unge med
tilbagefald falder.
Diagrammet nedenfor viser udviklingen i gentagelseskriminaliteten blandt børn og unge på
tværs af kalenderår.
Figur 11
Gentagelseskriminalitet (recidiv)
Sigtede 10-17 årige
Ingen ny sigtelse
Tilbagefald
Tendenslinje
Andel af total antal sigtede
100%
90%
24,6%
21,3%
22,3%
20,6%
27,6%
24,9%
25,2%
75,4%
78,7%
77,7%
79,4%
72,4%
75,1%
74,8%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Læsevejledning: viser udviklingen i gentagelseskriminalitet for gruppen af unge under 18 år. De individer, der blev
sigtet i et kalenderår (måleperioden X), evalueres året efter (X+1) ift, om de her er blevet sigtet igen. Værdien 445
var således en opfølgning i 2014 på de, som blev sigtet i 2013. Y-aksen er opgjort som andel af det samlede antal
sigtede for at gøre årene sammenlignelige.
Ser vi over hele perioden kan der spores en meget svagt faldende tendens ift andelen, der ikke
sigtes året efter. Tendenslinjen tegner et billede af et udvikling, hvor andelen af unge, der ikke
sigtes på ny, falder med 0,5% point per år). Det er vigtigt at være opmærksom på, at der i
højere grad er tale om udsving mellem de enkelte år end en generel tendens for perioden
2007/08 til 2013/14.
Overordnet set kan det bemærkes, at tre fjerde-dele af de børn og unge, som blev sigtet i
2013, ikke er blevet sigtet igen i 2014 (grøn søjle).
29
Andelen af tilbagefald stiger altså svagt, men det skal samtidigt ses i sammenhæng med at
færre og færre unge sigtes (se figur 1, side 7). Derfor falder antallet af unge med tilbagefald
når opgjort i absolutte tal.
I tabellen nedenfor, som viser graden af belastning blandt de, der gentagende gange sigtes for
et kriminelt forhold, er den røde del af søjlen ovenfor foldet yderligere ud:
Figur 12
Gentagelseskriminalitet
Mål2007Eval2008
(n=662)
Mål2008Eval2009
(n=634)
Mål2009Eval2010
(n=588)
Mål2010Eval2011
(n=472)
Mål2011Eval2012
(n=421)
Mål2012Eval2013
(n=466)
Mål2013Eval2014
(n=445)
Ingen sigtelser
1 ny sigtelse
2 nye sigtelser
3 nye sigtelser
Flere sigtelser
75,4%
13,9%
4,7%
2,4%
3,6%
78,7%
12,6%
4,6%
2,1%
2,1%
77,7%
12,1%
5,1%
2,7%
2,4%
79,4%
11,7%
3,4%
2,8%
2,8%
72,4%
15,2%
6,9%
0,7%
4,8%
75,1%
13,1%
4,7%
2,6%
4,5%
74,8%
13,7%
6,7%
2,2%
2,5%
I forhold den lille gruppe (cirka 10%), som opnår flere end 1 ny sigtelse, vil initiativer som TUS
og være centrale.
Det skal bemærkes, at denne svagt faldende tendens skal ses i sammenhæng med, at ungdomskriminaliteten generelt er faldende.
Opgøres udviklingen i numeriske værdier, så ses faldet mere tydeligt:
Figur 13
Gentagelseskriminalitet
Ingen sigtelser
1 ny sigtelse
2 nye sigtelser
3 nye sigtelser
Flere sigtelser
Mål2007Eval2008
(n=662)
Mål2008Eval2009
(n=634)
Mål2009Eval2010
(n=588)
Mål2010Eval2011
(n=472)
Mål2011Eval2012
(n=421)
Mål2012Eval2013
(n=466)
Mål2013Eval2014
(n=445)
499
499
457
375
305
350
333
92
31
16
24
80
29
13
13
71
30
16
14
55
16
13
13
64
29
3
20
61
22
12
21
61
30
10
11
30
Kriminalitetskategori
Berigelseskriminalitet
Kriminalitetstype*
Brugstyveri
Butikstyveri
Indbrud
Tyveri
Personfarlig kriminalitet
Vold
Vold, kvalificeret
Drab og drabsforsøg
Øvrige personfarlige
(Gade-)røveri
Gaderøveri
Røveri
Sædelighedsforbrydelse
Blufærdighedskrænkelse
Forbrydelser mod kønssædeligheden
Voldtægt
Lov om euforiserende stoffer
Euforiserende stoffer (Euf.)
Øvrige
Brandstiftelse
Dokumentfalsk
Hærværk
Politivedtægten
Retsplejeloven
Våben og sprængstof
Andre
*Størrelsen ”kriminalitetstype” er i forvejen en aggregeret størrelse, som kan indeholde flere
paragrafer indenfor enten Straffeloven, Retsplejeloven eller Lov om euforiserende stoffer.
31
BILAG 2
S AMARBEJDSOMRÅDER MELLEM A ARHUS K OMMUNE
OG Ø STJYLLANDS P OLITI
Nedenfor beskrives kort det samarbejde, der er etableret mellem Aarhus Kommune og Østjyllands Politi – et samarbejde der foregår på flere niveauer:

Strategisk niveau

Planlægningsniveau

Indsatsniveau
STRATEGISK NIVEAU
Politidirektøren har formandskabet for Kredsrådsmøderne med deltagelse af de 7 kommuner i
Østjyllands Politikreds. Borgmesteren deltager for Aarhus Kommune.
Det faste samarbejde mellem Aarhus Kommune og Østjyllands Politi er organiseret i Lokalråd
SSP Aarhus. I Lokalrådet sidder repræsentanter fra ledelsen for Magistratsafdelingen for Børn
og Unge, der har formandskabet, ledelsen for Socialforvaltningen og ledelsen for Beskæftigelsesforvaltningen og Østjyllands Politi. Det er i Lokalrådet at den samlede kriminalitetsforebyggende indsats på tværs af samarbejdsparterne koordineres og der træffes beslutninger om
indsatsen. Der afholdes møder mindst en gang i kvartalet.
I Lokalråd Aarhus Vest drøftes, behandles og koordineres den del af indsatsen, som er målrettet lokalpoliti-kredsens geografiske område og de særlige problematikker, der her findes.
PLANLÆGNINGSNIVEAU
På planlægningsniveau findes en række samarbejdsfora, hvis primære funktion er af den daglige drift.
Opsøgende Forum
Tværfagligt samarbejdsforum mellem Børn og Unges FU-opsøgende medarbejdere og gadeplansmedarbejdere fra Sociale forhold og Beskæftigelse, Politiets Forebyggelsessektion og SSP.
I særlige situationer indkaldes også repræsentanter for frivillige organisationer, boligforeninger
m.m. Koordinationsgruppe for Opsøgende Forum varetager den koordinerende funktion, når
der på Netops-møderne opstår behov for hurtige ledelsesbeslutninger. Sektions- og afdelingsledere fra Børn og Unge, Socialforvaltningen samt Politiet er faste deltagere i koordinationsgruppen.
§ 115-møder
Efter Retsplejelovens §115 må der under særlige omstændigheder udveksles fortrolige oplysninger i et kriminalitetsforebyggende øjemed.
32
I Aarhus Kommune findes der fem af disse kriminalpræventive fora(1 i Nord, 1 i Syd, og 3 i
Vest). På møderne deltager repræsentanter for Socialforvaltningen, Børn & Unge, Ungdommens Uddannelsesvejledning og Østjyllands Politis Forebyggelsessektion samt SSP Aarhus.
På møder drøftes alle sager, hvor der er en kriminalitetsbekymring med det formål dels at afdække bekymringens karakter fra et bredt udbud af de professionelle omkring barnet. Formålet er samtidigt at få placeret et ansvar i forhold til ”bære” oplysningerne ud fra mødet og ind i
de besluttede samarbejdsfora mellem barn, ung, forældre og professionelle. Det kan ske via
netværksmøder, bekymringsmøder og/eller underretninger afhængigt af sagen og den initierende aktør.
Byens Natteliv
Samarbejde mellem Aarhus Kommune, Østjyllands Politi og restauratørnetværket omkring unges brug af byens natteliv. Det omfatter samarbejde omkring eksempelvist ansvarlig udskænkning.
Samarbejdsaftale mellem Socialforvaltningen og Politiet
I 1991 indgik Socialforvaltningen og Politiet en skriftlig samarbejdsaftale med det formål at
effektivisere og kvalificere den forebyggende og behandlende indsats over for kriminalitetstruede børn og unge under 18 år samt yde støtte til deres familier. Det vil sige hurtigere og forbedrede underretninger og opfølgning herpå, forbedret grundlag for vilkårs- eller kontraktformuleringer til tiltalefrafald, betinget dom, ungdomskontrakt mv. Samarbejdsaftalen blev
revideret i 1996 og i 2006 suppleret med et tillæg, der giver politiet adgang til kommunens
database over kriminalitetsunderretninger vedrørende børn og unge under 18 år (Lokalsamfundsprofilen / Informationsportalen).
INDSATSNIVEAU
Der findes på indsatsniveau en række tiltag, initiativer, projekter mv, som samarbejdsparterne
er fælles om
Tværgående Ungesamarbejde (TUS)
Fælles myndighedssamarbejde mellem Østjyllands Politi, Sociale forhold og Beskæftigelse samt
Børn og Unge. Målgruppen er kriminelle unge primært i alderen 14-18 år, som har begået førstegangskriminalitet af et vist omfang, gentagen alvorlig kriminalitet, personfarlig kriminalitet,
eller som medvirker til at anstifte uro, men hvor den unge ikke er indstillet til ungesamråd.
TUS blev etableret som projekt under navnet YOT i Aarhus Vest i 2007. 1. januar 2013 blev
TUS gjort permanent og udvidet fra Aarhus Vest til bydækkende indsats.
Social pejling 5. klasse
Aarhus Kommune og Østjyllands Politi igangsatte i 2008 forebyggelsesprogrammet ”Social pejling 5. klasse”. Programmet retter sig mod forebyggelse af risikoadfærd. Det er aftalt, at Aarhus Kommune og Østjyllands Politi stiller instruktører til rådighed for projektet.
33
Samtale mellem generationer (SMG)
SMG er et trivselsfremmende tiltag, som sætter fokus på dialogen som det bærende element i
et udviklende og konstruktivt samspil mellem forældre og børn. SMG er et tværgående initiativ
styret af SSP-Aarhus. Indsatsen er knyttet til et tværfagligt team bestående af 20 instruktører
(lærere, politi, klubpædagoger og socialrådgivere).
Ungesamråd
Politikredsene er pålagt af Justitsministeriet at oprette Ungesamråd i hver kreds. Oprettelse af
Ungesamråd i Østjyllands Politikreds er 1. december 2011 besluttet i Kredsrådet, og samrådet
er under etablering med Østjyllands Politi som koordinerende myndighed.
PSP (Politi, Sociale myndigheder og Psykiatri)
PSP er et samarbejde mellem politi, sociale myndigheder og psykiatri og kører iht. Retsplejeloven på sit femte år. Indsatsen er forankret hos Østjyllands Politi. Der er nedsat en styregruppe
og en operativ gruppe. Operativ gruppen mødes hver måned og behandler ca. 3 nye sager på
hvert møde. Antallet af åbne sager ligger mellem 10- 20 sager.
Færdsel
I folkeskoleloven indgår færdselsundervisning som obligatorisk emne. Børn og Unges konsulent på færdselsområdet deltager sammen med politiets færdselsmedarbejder fra Forebyggelsessektionen i løsningen af opgaver som: Sikre skoleveje, skolepatruljer, færdselsundervisning
mv.
Konfliktmægling og konfliktråd
Lokalråd Aarhus SSP og Østjyllands Politi anser konfliktmægling /mediering for en væsentlig
indsats i kriminalitetsforebyggelsen. Under ledelse af Østjyllands Politi er der derfor igangsat
en uddannelsespakke, der omfatter fem undervisningsdage og en praksisfase med en tværfaglig deltagerkreds bestående af Politi og gademedarbejdere fra både Socialforvaltning og Børn
og Unge.
I forbindelse med etableringen af Konfliktråd i Østjyllands Politi er der indledt et samarbejde
med Aarhus Kommune om uddannelse af mæglere.
Kontaktsteder
Som en del af Urbanprogrammet 2002-2007 blev der indgået en partnerskabsaftale om kontaktsteder for børn og unge i Gellerup og Bispehaven, hvor politiet indgår som partner. I dag
er der kun kontaktsted i Gellerup.
SSP+ samarbejde
I sommeren 2012 indgik Aarhus Kommune og Østjyllands Politi en aftale om et fast samarbejde om kriminelle over 18 år, det såkaldte SSP+ samarbejde. Samarbejdet består af 5 indsatser, der beskrives nedenfor. Formålet med SSP+ er at fokusere indsatsen rettet mod familier
og voksne, som har begået gentagen alvorlig kriminalitet. Indsatsen sigter på den ene side på
at hjælpe målgruppen med at opnå en tilværelse uden kriminalitet, men har også et andet
element i forhold til at koordinere den offentlige indsats rettet mod at bekæmpe gruppens fort-
34
satte kriminelle adfærd. Dette sker i et tæt koordineret samarbejde mellem relevante myndigheder og forvaltninger.
Der er nedsat en følgegruppe bestående af ledelsesrepræsentanter fra kommune, Politi, SKAT
og Kriminalforsorg, der mødes 2 gange årligt og i det daglige er indgangsdør, hvis der er usikkerhed om, hvordan man går ind i de enkelte organisationer. Socialforvaltningen varetager
sekretariatsbetjeningen. Der er i november 2013 udarbejdet et halvårligt statusnotat. Nedenstående er et kort uddrag herfra.
Exit-programmet
Exit-indsatsen fungerer som et tværsektionelt og tværfagligt samarbejde mellem Østjyllands
Politi, kommunerne i Østjylland, SKAT og Kriminalforsorgen i Østjylland og er forankret hos
Østjyllands Politi. Exitprogrammet er oprettet som et tilbud til personer, der ønsker at forlade
organiseret kriminalitet. Der afholdes kvartalsvise møder. Der er siden maj 2011 gennemført
19 afklarende samtaler i Østjyllands Politikreds.
Den koordinerede indsats overfor kriminelle familier
Den koordinerede indsats overfor kriminelle familier er en tværsektionel indsats mellem Lokalpoliti Aarhus Vest, Magistraten for Sociale Forhold og Beskæftigelse, SKAT og Borgerservice.
Gennem den tværsektionelle indsats sættes der fokus på familier, hvor et eller flere familiemedlemmer, typisk unge sønner, løbende optræder i områdets kriminalitetsstatistikker. Projektet løb i første omgang i 2012 og 2013, hvor 25 familier skulle gennemgå indsatsen. Dette
mål blev opfyldt. Projektet er blevet forlænget i 2014 og 2015. Der skal i den forbindelse udarbejdes nyt kommissorium, der forventes fremsendt til socialdirektøren og politidirektøren i løbet af april måned. Indtil da arbejder aktionsgruppen efter et hidtidige kommissorium og aftaler.
Vurderingen fra følgegruppen er, at der har været tale om et godt og frugtbart samarbejde,
hvilket blandt andet begrundes ud fra, at der et åbent og tillidsfuldt miljø, der medvirker til en
let adgang myndighederne imellem. Internt i aktionsgruppen opleves at det tværfaglige samarbejde og koordineringen af oplysningerne understøtter den samlede indsats.
360graders-eftersyn
Samarbejde mellem Østjyllands Politi, Told og Skat og Aarhus Kommune, som sigter særligt på
økonomiske kriminalitet.
Projekt ”God løsladelse”
God Løsladelse er et samarbejde mellem Aarhus Kommune og Kriminalforsorgen, som blev
indledt i foråret 2010 i forbindelse med Aarhus Kommunes hjemløseplan. Det overordnede
formål med indsatsen er at sikre helhed, sammenhæng og klarhed i indsatser overfor borgere,
der har begået kriminalitet. Det vurderes, at cirka 130 sager årligt er omfattet af målgruppen
for God Løsladelse og at små 10 % af løsladelserne gennemføres i henhold til Køreplan for God
Løsladelse. Der arbejdes aktuelt på, hvordan samarbejdet omkring god løsladelse kan optimeres internt i Aarhus Kommune og sammen med Kriminalforsorgen.
35
Forebyggelse af radikalisering og diskrimination i Aarhus
Antiradikaliseringsindsats - målrettet indsats for under 18 år
Indsatsen er et samarbejde mellem Østjyllands Politi og Aarhus Kommune (Socialforvaltningen, Børn og Unge), der gennemføres som et supplement til den eksisterende kriminalpræventive indsats for unge op til 18 år.
Indsatsen har fra starten været målrettet unge op til 25 år.
Der arbejdes løbende med fire centrale delmål/indsatser:
-
Planlægning og udførelse af en koordineret forebyggelse af radikalisering.
-
Vejledning og rådgivning om radikalisering.
-
Afdækning af radikalisering i grupper eller hos enkeltpersoner.
-
Håndtering af enkeltsager vedrørende radikaliseringstruede unge.
Indsatsens daglige drift gennemføres af en tværfaglig arbejdsgruppe bestående af SSP, Socialog Beskæftigelsesforvaltningen, Østjyllands Politi samt Børn og Ungeforvaltningen.
A. Planlægning og udførelse af en koordineret forebyggelse af radikalisering:
-
Drive en tværsektoriel og tværfaglig arbejdsgruppe med deltagelse af Østjyllands Politi
og Aarhus Kommune.
B. Vejledning og rådgivning om radikalisering
-
Drive et Informationshus til modtagelse af henvendelser om radikalisering samt rådgivning og vejledning i forbindelse hermed.
-
Opkvalificere og udbrede viden om radikalisering og forebyggelsen heraf til medarbejdere, der underviser/arbejder med børn og unge.
-
Udbrede viden om radikalisering til institutioner og foreninger.
-
Udbrede erfaringerne fra indsatsen i Aarhus til de øvrige kommuner i Politikredsen.
-
Komme i direkte dialog med unge via den dialogbaserede workshop.
C. Afdækning af radikalisering i grupper eller hos enkeltpersoner
-
Ved henvendelser om bekymring for radikalisering at undersøge om der er tale om radikalisering, og hvorledes dette i givet fald kommer til udtryk.
D. Håndtering af enkeltsager om radikaliseringstruede personer
-
Ved konstatering af bekymrende radikaliseret risikoadfærd at rådgive og vejlede om
passende forebyggende indsats, og/eller iværksætte specialiseret mentorforløb til forebyggelse af eller stoppe yderligere udvikling af radikaliseret risikoadfærd.
-
Tilbyde potentielle eller hjemvendte Syriensfrivillige rådgivning, vejledning og evt. exitprogram.
-
Tilbyde forældre til radikaliserede eller radikaliseringstruede unge rådgivning og sparring – f.eks. i form af forældrenetværk.
36
Mentorindsats
Fra efteråret 2011 startede et samarbejde med Aarhus Universitet Psykologisk Institut ved
professor Preben Bertelsen, som via sit arbejde med begrebet tilværelsespsykologi har bidraget til kompetenceudvikling af mentorkorps (p.t. 12). Hensigten er at implementere brugbare
redskaber i arbejdet med de unge mentees, som ofte mangler grundlæggende tilværelseskompetencer, hvilket kan være medvirkende til at de fastholdes i ekstremistiske miljøer.
Dialogbaseret workshop for unge
Indsatsens idé er via tidlig indsats at opnå kontakt og komme i en mere nærværende og involverende dialog med de unge, end den der opnås ved en generel oplægsbaseret information.
Workshopmodellen består af et 2 timers forløb + materialepakke og lærervejledning inkl. elevopgaveforslag.
I perioden fra august 2012 til februar 2015 er der gennemført workshop i 140 klasser/hold.
Der er tilknyttet 7 instruktører, som gennemfører workshops.
Siden foråret 2013 er der sideløbende arbejdet med udvikling af en voksenmodel workshop
målrettet dels forældre, dels fagvoksne med tilknytning til unge. Fagmodellen testes i foråret
2015 færdig, så den er klar til at blive bredt ud til de potentielle målgrupper.
Forældremodellen er efter et par tests p.t. på stand by.
Antiradikaliseringsindsats - målrettet indsats for over 18 år
Beredskab ift. Syriensfrivillige fra Aarhus
Der er i slutningen af 2013 etableret beredskab ift. Syriensfrivillige fra Aarhus. Beredskabet er
forebyggende, og foregår i et samarbejde mellem Østjyllands Politi, Aarhus Kommune og Aarhus Universitet.
Der arbejdes forebyggende med personer med ophold i Aarhus-området. Der arbejdes på
grundlag af internationale forskningsresultater, der viser, at ophold i konfliktzoner øger risikoen for radikalisering betydeligt.
Beredskabet søger at forebygge radikalisering og voldelig ekstremisme som følge af deltagelse
i konflikten i Syrien med to typer ydelser:
-
Individuel vejledning og rådgivning til personer, der påtænker at rejse til Syrien og deltage i konflikten, enten som nødhjælpsarbejder eller kombattant, eller er kommet tilbage, efter at have deltaget i konflikten. For de tilbagevendte foregår der et efterværn,
der bl.a. kan indeholde debriefing, psykologsamtale, lægehjælp, mentorkontakt og deltagelse i exit-program.
-
Vejledning og rådgivning til pårørende til personer, der påtænker at rejse til Syrien og
deltage i konflikten eller er kommet tilbage, efter at have deltaget i konflikten. Foregår
både i netværk og individuelt. Der er i efteråret 2014 uddannet 3 forældrecoaches til at
facilitere netværk samt vejledning og rådgivning.
Dialog med bestyrelsen for moskeen Grimhøjvej og MUC
Det er under arbejdet med afdækning af risikogrupperinger ift. radikalisering konstateret, at
nogle persongrupperinger i denne målgruppe har deres gang i moskéen på Grimhøjvej – både
ift. Syriensrejsende og personer, hvor der er anden bekymring for radikalisering. Der er derfor
fra starten af 2014 indledt dialog med bestyrelsen for moskeen om håndtering af denne situa-
37
tion og mere generelt om forebyggelse af radikalisering. I forlængelse heraf er der indledt en
dialog med MUC (Muslimsk UngdomsCenter – en salafistisk forening), som har base i moskeen.
Dialog med det somaliske miljø
Der er åbnet dialog om hvilke samarbejdsfelter, der eksisterer mellem de somaliske foreninger
og kommune/politi vedr. fremme af integration og forebyggelse af radikalisering – bl.a. forebyggelse af Syriensrejser indgår som diskussionspunkt i denne dialog
Det somaliske miljø i Aarhus er klanbaseret og uden fælles repræsentation, hvorfor dialog og
samarbejde er en langsigtet investering, hvor en stor del af dialogen foregår med foreningerne/moskéerne enkeltvis.
Om at leve med sin religion i det danske samfund
Der er forår 2015 ved at blive dannet en tværreligiøs gruppe, som skal arbejde med temaet, at
kunne land sin religion og leve med den på fredelig vis i det moderne danske samfund.
Presse og besøg
Aarhus-modellen har oplevet en stor interesse fra presse og medier (flere end 200 henvendelser). Dette har også affødt en længere række af besøgsdelegationer inkl. politikere fra udlandet, som vil høre om og evt. lære af Aarhus-modellen.
38