Bachelor Opgave 2015

_
ERGOTERAPEUTISK PROFFESSIONSBACHELORPROJEKT
”Den der frihed, jeg bliver helt i tvivl om jeg kan magte den"…"det er
næsten lige før der er en som skal tage mig i hånden og hjælpe mig”
ET SYSTEMATISK LITTERATURSTUDIE
Omhandlende forskningsbaseret viden fra udlandet, i forhold til
resocialisering, som kan knyttes til de danske fængsler.
Hold: E80
VIA University College Campus Holstebro
Maria Elstrøm Husum • Sara Breiner Mølgård
Ninna Irene Mau Olsen • Kamille Nielsen
Juni 2015
Vejleder: Tove Reese Ptak
Anslag: 81.763
Via University College, Campus Holstebro
Juni 2015 – Hold E80
Maria Elstrøm Husum, Ninna Irene Mau Olsen, Kamille Nielsen og Sara Breiner Mølgård
Abstract
The purpose of our review on systematic literature show existing knowledge
and experiences through international articles. Experiences in relation to
reducing recidivism in the prison context. Moreover, we want to investigate
information on how occupational therapists work with rehabilitation in
foreign prisons, and the knowledge we find might be integrated into the
Danish prisons. We hope to find knowledge that can support rehabilitation,
so the chance of recurrence is decreased.
The three studies we have selected to investigate, among other things, the
extent to which professional training and work programs in prisons and they
contribute to a social and professional reintegration of prisoners and former
prisoners.
Presumably, the criminals have difficulties whit adapting to the social
environment outside prison live. Here occupational therapy support in
relation to the release. One of the studies deals with men in three prisons in
England. The men approach their release one examines the difficulties
expected when former prisoners returns to society, for example, they must
integrate themselves in the workplace, and the thoughts they do care about
their health.
What is research-based knowledge from abroad, compared to rehabilitation,
which can be attached to the Danish prisons, with a view to reducing
recidivism. Furthermore it shows how occupational therapy can help
rehabilitate the prison service.
Keywords:
Prisoners or offenders or inmates, environment, occupational therapy,
prison or jail, health and perspective, re-offending or recidivism,
intervention.
Anslag: 1.364
Side 2 af 85
Via University College, Campus Holstebro
Juni 2015 – Hold E80
Maria Elstrøm Husum, Ninna Irene Mau Olsen, Kamille Nielsen og Sara Breiner Mølgård
Resumé
Formålet med vores systematiske litteraturstudie, er at indsamle og
opsummere eksisterende viden og erfaringer gennem internationale artikler.
Erfaringer i forhold til at mindske recidiv i fængsels kontekst. Desuden
ønsker vi at finde viden om hvordan ergoterapeuter arbejder med
rehabilitering i udenlandske fængsler, og om den viden vi finder eventuelt
kan integreres i de danske fængsler. Vi håber at finde viden der kan støtte
op om rehabilitering, så chancen for recidiv formindskes.
Hvad er der af forskningsbaseret viden fra udlandet i forhold til
resocialisering, som kan knyttes til de danske fængsler med henblik på at
mindske recidiv; og hvordan kan ergoterapi bidrage til rehabilitering i
kriminalforsorgen.
De tre studier vi udvælger, undersøger blandt andet i hvilket omfang
erhvervsmæssig uddannelse og arbejdsprogrammer i fængsler bidrager til
social og faglig reintegration af de indsatte og tidligere indsatte.
Formentlig har de kriminelle svært ved at tilpasse sig til det sociale miljø
uden for fængslet, og her kan ergoterapeutisk intervention støtte i forhold
til løsladelse. Et af studierne omhandler mænd i tre fængsler i England.
Mændene nærmer sig deres løsladelse, og man undersøger de
besværligheder man forestiller sig vil komme når mændene skal tilbage i
samfundet, hvor de for eksempel skal integrere sig på en arbejdsplads, og
de tanker de gør sig vedrørende deres sundhed.
Nøgleord
Fanger eller lovovertrædere eller indsatte, omgivelser, ergoterapi, fængsel,
sundhed og perspektiv, recidiv, intervention.
Anslag: 1.320
Side 3 af 85
Via University College, Campus Holstebro
Juni 2015 – Hold E80
Maria Elstrøm Husum, Ninna Irene Mau Olsen, Kamille Nielsen og Sara Breiner Mølgård
1
2
Indholdsfortegnelse
Problembaggrund .......................................................................... 7
1.1
Statistik og juridisk underbygning .............................................. 7
1.2
Samfundsrelevans .................................................................... 7
1.3
Ergoterapeutisk relevans......................................................... 10
1.4
Forskningslitteratur ................................................................ 11
Problemformulering ..................................................................... 12
2.1
Begrebsafklaring .................................................................... 12
3
Forforståelse ............................................................................... 14
4
Formål ....................................................................................... 15
5
Afgrænsning ............................................................................... 15
6
Teoretiske referenceramme .......................................................... 15
7
6.1
Charles Christiansen og Elizabeth A. Townsend .......................... 16
6.2
Model Of Human Occupation.................................................... 16
6.3
Oplevelse af sammenhæng ..................................................... 17
6.4
PEO-modellen ........................................................................ 18
6.5
Social Kognitiv Teori ............................................................... 18
6.6
Theory of planned behavior ..................................................... 19
Design og metode........................................................................ 20
7.1
Etiske overvejelser ................................................................. 22
7.2
Videnskabsteori ..................................................................... 22
7.3
Litteraturstudie ...................................................................... 24
7.4
Systematisk litteraturstudie ..................................................... 25
7.5
Søgestrategi .......................................................................... 25
Side 4 af 85
Via University College, Campus Holstebro
Juni 2015 – Hold E80
Maria Elstrøm Husum, Ninna Irene Mau Olsen, Kamille Nielsen og Sara Breiner Mølgård
7.5.1
Inklusionskriterier ............................................................ 25
7.5.2
Boolske Operatorer ........................................................... 26
7.6
Søgeord ................................................................................ 27
7.6.1
7.7
Første analyse ....................................................................... 29
7.7.1
Evidenstypologi ................................................................ 29
7.7.2
Relevans vurdering ........................................................... 30
7.8
8
Databaser........................................................................ 28
Udvælgelse af studier ............................................................. 30
7.8.1
Vurdering og resultat af kvalitativ forskning ......................... 32
7.8.2
Resultater af databasesøgning ........................................... 33
Resultatopgørelse ........................................................................ 33
8.1
Udvalgte studier .................................................................... 33
8.2
The matrix Method ................................................................. 34
8.3
Resumé af studierne............................................................... 37
8.3.1
Studie 1 .......................................................................... 37
8.3.2
Studie 2 .......................................................................... 40
8.3.3
Studie 3 .......................................................................... 41
8.3.4
Syntetisering af studierne .................................................. 42
8.4
9
Emneord ............................................................................... 43
Anden Analyse ............................................................................ 44
10
Analysen.................................................................................. 45
10.1
Omgivelsesdimensionen ....................................................... 45
10.2
Aktivitetsdimensionen .......................................................... 49
10.3
Persondimensionen ............................................................. 52
11
Diskussion ............................................................................... 55
Side 5 af 85
Via University College, Campus Holstebro
Juni 2015 – Hold E80
Maria Elstrøm Husum, Ninna Irene Mau Olsen, Kamille Nielsen og Sara Breiner Mølgård
11.1
Diskussion af anvendt metode .............................................. 56
11.2
Diskussion af anvendt Teori .................................................. 56
12
Konklusion ............................................................................... 59
13
Perspektivering......................................................................... 60
14
Referencer ............................................................................... 62
15
Bilag 1..................................................................................... 66
16
Bilag 2..................................................................................... 70
17
Bilag 3..................................................................................... 73
18
Bilag 4..................................................................................... 83
Side 6 af 85
Via University College, Campus Holstebro
Juni 2015 – Hold E80
Maria Elstrøm Husum, Ninna Irene Mau Olsen, Kamille Nielsen og Sara Breiner Mølgård
1
Problembaggrund
Igennem den seneste tid har der været en del opråb i medierne om, at den
danske kriminalforsorg er udfordret i forhold til at resocialisere fangerne i
samfundet efter endt afsoning, således at recidiv1 kan reduceres.
1.1 Statistik og juridisk underbygning
Ud fra kriminalforsorgens nyeste statistik for recidiv (2013) kan vi se, at
tallet for recidiv er steget. Fra 2006 til 2011 er recidivprocenten steget fra
31,4 % til 37,8 %, for personer der afsoner deres straf i fængsel, herunder
§ 782 anbragte. Hermed ses en stigning på 6,4 % (Årlige
statistikberetninger | kriminalforsorgen).
1.2 Samfundsrelevans
Samfundsøkonomisk er det en udfordring med recidivisterne. Ifølge
Kriminalforsorgen.dk koster en lukket plads cirka 55.000 kroner om
måneden eller 650.000 kroner om året.
Hvis vi undgår recidivister sparer samfundet penge. De samlede
omkostninger ved kriminalitet i Danmark i 2010, udgjorde 9 milliarder
kroner (Kriminalitet: Dobbeltstraf er et økonomisk og socialt selvmål «
RÆSON). En tredjedel af kriminelle udgør recidivister. I 2013 laver
regeringen ny udslusningstiltag som skal forhindre, at løsladte personer
falder direkte tilbage til kriminalitet. Justitsminister Mette Frederiksen siger:
Vi har i den forbindelse sat fokus på to ting: At man ikke kommer ud til
friheden uden en idé om, hvad der skal ske. Og at man ikke starter sit
nye liv op uden en krone på lommen (Regeringen vil lette overgangen fra
fængsel til frihed - politiken.dk).
Recidiv defineres som tilbagefald til kriminalitet. Tilbagefaldet kan være alle former for
kriminalitets- og sanktionstyper. Så som, bødestraf, betingede domme m.m. (Recidiv
statistik | kriminalforsorgen).
2 Straffuldbyrdelseslovens §78 giver mulighed for at en fængselsstraf kan afsones i en
behandlingsinstitution, når den dømte har behov for særlig behandling eller pleje som i
væsentlig grad kan tilgodeses i den pågældende behandlingsinstitution (Narkotikasituationen
i danmark 2004).
1
Side 7 af 85
Via University College, Campus Holstebro
Juni 2015 – Hold E80
Maria Elstrøm Husum, Ninna Irene Mau Olsen, Kamille Nielsen og Sara Breiner Mølgård
Hidtil har løsladte personer først haft mulighed for at henvende sig til
kommunen og søge om kontanthjælp på løsladelsesdagen. Januar 2014
bliver det en del af kontanthjælpsreformen, at indsatte personer har ret til,
senest 14 dage før løsladelse, at få afklaret deres muligheder for at få
engangshjælp til at forsørge sig selv i de første dage efter løsladelsen. Det
skal ske ved, at man vil forstærke samarbejdet med såkaldte
udslusningskoordinatorer, der hjælper løsladte med at finde en bolig,
arbejde eller uddannelse.
Kriminalforsorgens vicedirektør Annette Esdorf udtaler sig til Ritzau:
”Udslusningskoordinator er også en rigtig god ide, fordi de netop kan bistå
de indsatte, når de skal ud i samfundet igen” (Kriminalforsorgen: Nye tiltag
vil lette løsladtes liv - politiken.dk).
Dette understøttes af formanden for Kriminalforsorgsforeningen, John
Hatting som udtaler: ”Noget af det, der kunne nedbringe tilbagefaldet, er et
bedre samarbejde mellem kommuner og kriminalforsorgen”
(Kriminalforsorgen: Indsatte svigtes - nationalt | www.b.dk).
Som straffeloven §38 stk. 13 er på nuværende tidspunkt, er det kun de
fanger der prøveløslades, der føres tilsyn med. For disse tidligere indsatte er
der også en række krav, der skal opfyldes, for at de kan løslades. Blandt
andet skal der være en bolig, således de har tag over hovedet og der skal
være penge at leve for. For indsatte der har afsonet hele deres dom, gælder
dette ikke, de står alene når de kommer ud og må selv henvende sig til den
kommune de vælger at tage ophold i.
Socialrådgiver Puk Sabber udtaler at løsladelsessituationer ofte er meget
kaotisk. Der er ikke noget netværk - og hvis der er, er det ofte kriminelt.
Det kan være, at de har penge til gode, eller at de selv skylder penge. Hun
3 Efter straffelovens § 38, stk. 1, afgør justitsministeren eller den, der bemyndiges dertil,
om den dømte skal løslades på prøve, når 2/3 af straffetiden, dog mindst 2 måneder, er
udstået. Prøveløsladelse efter denne bestemmelse forudsætter alene, at den dømtes forhold
ikke gør prøveløsladelsen utilrådelig, at der er sikret den pågældende passende ophold og
arbejde eller andet underhold (Straffeloven| retsindformation.2015).
Side 8 af 85
Via University College, Campus Holstebro
Juni 2015 – Hold E80
Maria Elstrøm Husum, Ninna Irene Mau Olsen, Kamille Nielsen og Sara Breiner Mølgård
udtaler at mange prøveløsladte er helt rundt på gulvet og man kan kalde
det ”løsladelseskuller". Nogle er indespærret i flere år, og samfundet
ændrer sig i den tid. Den digitale virkelighed og komplekse regler og
systemer rammer dem som en betonklods, og de reagerer ofte med at blive
psykisk lammede, totalt passive eller aggressive og opgivende (Løsladelse
er som et lotteri | DenOffentlige.dk).
Der er den 13. april 2015 offentliggjort en ny rapport: Hvad er Planen?,
(Bedre handleplaner på vej | kriminalforsorgen.) fra kriminalforsorgen som
viser, at handleplaner for de indsattes fremtidige liv ofte ikke er
fyldestgørende. I fængslet står blandt andet socialrådgiveren og
fængselsbetjenten for at lave handleplanen, og her skal de samarbejde med
kommunen om, at den indsatte får en god løsladelse. Men koordineringen
mellem de to foranstaltninger er mangelfuld (Bedre handleplaner på vej |
kriminalforsorgen).
John Hatting udtaler i Tv udsendelsen fra 2015: DR2 undersøger: Hjælp jeg skal løslades:
Egentlig tænker jeg ikke det er kriminalforsorgen der har fejlet og jeg
tænker heller ikke det er kommunerne, men de har jo til sammen fejlet
Big Time, de sidste 10-20 mange år, fordi de er fuldt klar over, at de
løslader folk til gaden i rigtig mange tilfælde, de løslader folk til at begå
ny kriminalitet i rigtig mange tilfælde og at indsatsen er dårligt
koordineret. (dr.dk, 2015)
I programmet: DR2 undersøger: Hjælp - jeg skal løslades, følger de 34årige Karina som skal løslades efter 9 måneders afsoning. De følger den
svære overgang fra faste rammer til frihed. Blandt andet siger Karina i
dokumentaren ”Den der frihed, jeg bliver helt i tvivl om jeg kan magte
den"…"det er næsten lige før der er en som skal tage mig i hånden og
hjælpe mig” (dr.dk, 2015).
Retssociolog Annette Olesen understreger i DR dokumentaren (2015), at
det er under udslusningen, de indsatte, er mest sårbare og det er her de
har brug for al den støtte som samfundet kan give dem for at undgå recidiv.
Side 9 af 85
Via University College, Campus Holstebro
Juni 2015 – Hold E80
Maria Elstrøm Husum, Ninna Irene Mau Olsen, Kamille Nielsen og Sara Breiner Mølgård
For at understøtte en bedre prioritering af indsatserne er det pr. 1. januar
2015 besluttet, at der skal oprettes modtagelsesafsnit4 eller modtagelses
procedure på samtlige fængsler i Danmark. Kriminalforsorgen ser at
styrkerne på modtagelsesafsnittet er, at personalet kan skabe en god
relation til de indsatte og opnå et positivt afsoningsmiljø, for den enkelte og
for fællesskabet. På modtagelsesafsnittet afdækker man de indsattes behov
for blandt andet undervisning og arbejde, og det udmøntes i en
afsoningsplan (Flerårsaftaler og mål | kriminalforsorgen). Fra den 1. januar
2015 blev det indført, at alle indsatte inden syv dage skal have en
afsoningsplan for deres tid i fængslet.
Rapporten: Hvad er planen? er en undersøgelse af handleplansarbejdet,
som tager udgangspunkt i klientens forandringsproces. I handleplanerne
skal der være fokus på årsagerne til kriminalitet og recidiv. Rapporten viser,
at det netop er det, som er svært at udfylde i handleplanen. Der er ingen
fælles holdning til og forståelse af hvordan man udfylder det punkt i
handleplanen (Bedre handleplaner på vej | kriminalforsorgen).
1.3 Ergoterapeutisk relevans
Som ergoterapeuter har vi en stor faglig viden omkring udarbejdelse og
opfølgning på handleplaner. Vi anser derfor ergoterapeuter som værende en
kompetent faggruppe i forhold til at bidrage i det tværfaglige samarbejde
omkring handleplaner. Vi arbejder klientcentreret med holistisk tilgang,
hvilket vi ser vigtigt i forhold til arbejdet omkring de indsatte.
Der er tydeligvis udfordringer i det danske samfund med resocialisering af
indsatte i de danske fængsler.
Som en del af kriminalforsorgens principprogram er åbenhed et symbol på,
at man skal sikre de dømtes mulighed for at vedligeholde forbindelse til
Modtagelsesafsnittene er ved at blive etableret i de danske fængsler.
Modtagelsesafsnittene skal være med til at den indsattes behov for undervisning og arbejde
kan afdækkes og udmøntes i en afsoningsplan (REU, alm. del - 2012-13 - endeligt svar på
spørgsmål 899: REU alm. del - svar på spm. 899 om, hvordan det "markante løft i
uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen i kriminalforsorgen", der er aftalt i "aftale om
kriminalforsorgens økonomi i 2013-2016", konkret er udmøntet, fra justitsministeren).
4
Side 10 af 85
Via University College, Campus Holstebro
Juni 2015 – Hold E80
Maria Elstrøm Husum, Ninna Irene Mau Olsen, Kamille Nielsen og Sara Breiner Mølgård
samfundslivet. Gennem besøg og udgange, har den indsatte fortsat
mulighed for at bevare relationen til de pårørende (Brochurer |
kriminalforsorgen).
Begrebet Occupational Justice5 understøtter ovenstående, eftersom det
implicit i begrebet ligger at alle mennesker skal have lige ret til aktivitet og
deltagelse i samfundet, så man ikke diskriminerer i forhold til køn, kultur og
social status.
Occupational therapist and occupational scientist view humans as
occupational beings and believe that peoples engagement in occupations
that they themselves find meaningful and useful in their given
environment, is as fundamental to experiencing health and wellbeing as
eating, drinking, and being loved. (Kronenberg, Algado, & Pollard, 2005,
s. 63)
1.4 Forskningslitteratur
Vi stiller os undrende over for, at der i de danske fængsler ikke arbejder
ergoterapeuter. Vi formoder at der i andre lande vil være erfaringer med at
inddrage ergoterapiens kernekompetencer og herved øge den indsattes
handlekompetencer og virkekraft i forhold til at resocialisere sig i
samfundet. I artiklen: Do intervention plans meet criteria for effective
practice to reduce recidivism? How probation officers forget about social
capital and basic needs (Does the concept ‘rehabilitation’ need REHAB 5.pdf) undersøger man i den hollandske Kriminalforsorg, om indholdet i
interventionsplanerne er effektivt i forhold til at reducere recidiv.
Undersøgelsen viser indholdet i handleplanerne, hvor man beskriver de mål
og interventioner der skal til for at mindske recidiv. Derudover kan den
kommunale mentor bruge interventionsplanen til at finde ressourcer og
begrænsninger, og sikre at de indsatte ikke kommer ud i de omgivelser,
5Occupational
Justice defineres, at fremme sociale og økonomiske forandringer med henblik
på at øge det individuelle menneskets samfundsmæssige og politiske bevidstheder, samt
ressourcer og muligheder for aktivitet og deltagelse, som er med til at gøre mennesket I
stand til opleve velbefindende (Brandt, Madsen, & Peoples, 2013, s. 62)
Side 11 af 85
Via University College, Campus Holstebro
Juni 2015 – Hold E80
Maria Elstrøm Husum, Ninna Irene Mau Olsen, Kamille Nielsen og Sara Breiner Mølgård
som kan skabe risiko for at begå ny kriminalitet. Et resultat af
undersøgelsen viser, at 35 % ud af 122 tilfælde ikke anvender
interventionsplanen som den foreligger.
Artiklen analyserer 300 interventionsplaner, og resultatet viser, på hvilke
områder de kriminelle har størst behov for støtte, for at opnå
meningsfuldhed gennem økonomisk balance, relationer til familien,
uddannelse og arbejde. Kriterierne for en effektiv interventionsplan, skal
blandt andet være, at intensiteten skal matche risikoen for recidiv, således
at interventionsplanen indeholder specifikke mål. Derudover skal målene
formuleres, så det er realistisk at opnå dem. Konklusionen i artiklen
beskriver at formuleringerne af målene i interventionsplanerne er
tilstrækkelige, men ofte nedprioriteres de indsattes mål, hvilket ikke
hænger sammen med vigtigheden i at benytte en klientcentreret tilgang.
2
Problemformulering
Hvad er der af forskningsbaseret viden fra udlandet, i forhold til
resocialisering, som kan knyttes til de danske fængsler, med henblik på at
mindske recidiv; og hvordan kan ergoterapi bidrage til rehabilitering i
kriminalforsorgen.
2.1 Begrebsafklaring
Empowerment
Elementer i sundhedsfremme, der har til formål at tilbringe klienter
handleevne samt kontrol og ejerskab over beslutninger, der påvirker deres
livsvilkår og sundhed (Brandt, Madsen, & Peoples, 2013, s. 219).
En god løsladelse
Den gode løsladelse begynder ved den gode indsættelse, hvor problemer og
ressourcer hos den indsatte udredes. Det er vigtigt at opgaver er
identificeret og placeret hos den rette myndighed, og at en kompetent og
ansvarlig sagsbehandler er identificeret og involveret. Indsatsen for den
dømte skal planlægges og aftales, og det man aftaler udmøntes i en
Side 12 af 85
Via University College, Campus Holstebro
Juni 2015 – Hold E80
Maria Elstrøm Husum, Ninna Irene Mau Olsen, Kamille Nielsen og Sara Breiner Mølgård
handleplan. Der er ingen myndighed som slipper den dømte, før en anden
har fat (Projekt god løsladelse — socialstyrelsen - viden til gavn).
Frihedsberøvelse
Politiet og domstolene kan frihedsberøve borgere gennem anholdelse,
varetægtsfængsling eller en fængselsdom. Frihedsberøvelse sker normalt i
et fængsel eller et arresthus. Det er Kriminalforsorgen, der driver fængsler
og arresthuse i Danmark (Frihedsberøvelse | kriminalforsorgen).
Handleplaner
Handleplanen ser man som et redskab hvor man planlægger en koordineret
og systematisk indsats under afsoningen. Den skal være med til at sikre at
den dømte får muligheder for at leve en kriminalitetsfri tilværelse.
Handleplanen udarbejder man i samarbejde med den dømte. Det betyder at
den dømte får mere medansvar under afsoningstiden (Handleplaner |
kriminalforsorgen).
Occupational apartheid
En ekstrem eller langvarig blokering af adgangen til betydningsfulde
aktiviteter kan føre til berøvelse af de betydningsfulde aktiviteter. Udtrykket
aktivitetsmæssig berøvelse betegner fortsatte begrænsninger, der stammer
fra påvirkninger fra omgivelserne, og ikke fra personlige påvirkninger
(Townsend & Polatajko, 2008, s. 132)
Occupational Justice
Occupational Justice defineres som at fremme sociale og økonomiske
forandringer med henblik på at øge det individuelle menneskets
samfundsmæssige og politiske bevidstheder, samt ressourcer og
muligheder for aktivitet og deltagelse, som er med til at gøre mennesket I
stand til opleve velbefindende (Brandt et al., 2013, s. 62).
Occupational deprivation
Side 13 af 85
Via University College, Campus Holstebro
Juni 2015 – Hold E80
Maria Elstrøm Husum, Ninna Irene Mau Olsen, Kamille Nielsen og Sara Breiner Mølgård
Occupational deprivation defineres som fratagelse af valg i aktivitet og
deltagelse på grund af omstændigheder, der er uden for det enkelte
menneske eller gruppers kontrol (Brandt et al., 2013, s. 62).
Recidiv
Recidiv defineres som tilbagefald til kriminalitet. Tilbagefaldet kan være alle
former for kriminalitets- og sanktionstyper. Så som, bødestraf, betingede
domme med mere (Recidiv statistik | kriminalforsorgen).
Rehabilitering
Rehabilitering kan defineres som en række indsatser, der støtter det enkelte
menneske, som har eller er i risiko for at få nedsat funktionsevne, i at opnå
og vedligeholde bedst mulig funktionsevne, herunder at fungere i samspil
med det omgivende samfund (Rehabiliteringsdefinitioner).
Resocialisering
I kriminalforsorgen arbejder de med at hjælpe de dømte videre til en
kriminalitetsfri tilværelse. Det gør de ved at styre de indsattes sociale
færdigheder og sociale normer (Kriminalforsorgens rolle og opgaver |
kriminalforsorgen).
Well-being
Mental health is defined as a state of well-being in which every individual
realizes his or her own potential, can cope with the normal stresses of life,
can work productively and fruitfully, and is able to make a contribution to
her or his community. (WHO | mental health: A state of well-being)
3
Forforståelse
Forud for vores projekt forestiller vi os at ergoterapeuter kan bidrage til det
tværfaglige samarbejde i forhold til rehabilitering inde i de danske fængsler.
Vi har en hypotese om, at en god løsladelse opnår man ved at arbejde med
de indsatte inde i fængslet; det arbejde begynder man med allerede ved
Side 14 af 85
Via University College, Campus Holstebro
Juni 2015 – Hold E80
Maria Elstrøm Husum, Ninna Irene Mau Olsen, Kamille Nielsen og Sara Breiner Mølgård
afsoningens start. Man etablere en relation til den indsatte og samarbejder
fortsat med ham efter hans løsladelse. Vi forestiller os at meningsfulde
aktiviteter og en klientcentreret tilgang, kan være omdrejningspunkt for
samarbejdet. Vi forventer, at vi finder internationale artikler, der omhandler
hvordan ergoterapeuter arbejder i udenlandske fængsler og at den viden vi
opnår kan overføres til danske fængsler. Herudover forventer vi, at vi finder
nye redskaber i forhold til at mindske recidiv.
4
Formål
Formålet med vores systematiske litteraturstudie, er at indsamle og
opsummere eksisterende viden og erfaringer gennem internationale artikler.
Erfaringer i forhold til at mindske recidiv i fængsels kontekst. Desuden
ønsker vi at finde viden om, hvordan ergoterapeuter arbejder med
rehabilitering i udenlandske fængsler, og om den viden vi finder, eventuelt
kan integreres i de danske fængsler. Vi håber at finde viden der kan støtte
op om rehabilitering, så chancen for recidiv formindskes.
5
Afgrænsning
Vi vælger at fokusere på kvalitative studier, da vi gerne vil finde studier
med mennesker, som udtrykker eget livssyn. Ved kvalitative studier vil vi få
en dybere forståelse af menneskers holdninger, værdier og følelser. Det
betyder at vi vælger ikke at beskæftige os med kvantitative studier.
Kvantitative studier vil give os et andet svar end det svar vi søger via vores
problemformulering. I vores opgave lader vi os inspirere af hermeneutikken
som videnskabsteoretisk referenceramme. Den hermeneutiske tilgang
stemmer godt overens med, at vi vil fokusere på mennesket og dets
mulighed for deltagelse i samfundet efter løsladelse.
6
Teoretiske referenceramme
I de følgende afsnit vil vi redegøre for, hvilke teorier vi har valgt at inddrage
i vores analyse, og anvender som teoretisk referenceramme. Vi har anvendt
teori fra ergoterapi, sociologi og psykologi.
Side 15 af 85
Via University College, Campus Holstebro
Juni 2015 – Hold E80
Maria Elstrøm Husum, Ninna Irene Mau Olsen, Kamille Nielsen og Sara Breiner Mølgård
6.1 Charles Christiansen og Elizabeth A. Townsend
Townsend er uddannet Ergoterapeut og blandt andet en af hoved
forfatterne af ”Menneskelig aktivitet II” og ” Introduction to occupational
therapy-the art and science of living”, som vi benytter i vores opgave.
Christiansen er psykolog og ergoterapeut fra Texas, USA. Han er stiftende
redaktør af OTJR, som er oversat til beskæftigelse, deltagelse og sundhed.
Professionelt, er han interesseret i sundhedsfremme, velvære og livskvalitet
(Christiansen & Townsend, 2009). Han er medforfatter af ”Introduction to
occupational therapy-the art and science of living”.
6.2 Model Of Human Occupation
Model of human occupation (MOHO) er skrevet af Ergoterapeut og
psykolog, Gary Kielhofner (1949-2010). Han beskriver det dynamiske
samspil mellem det menneskelige system, omgivelser og opgaver ud fra
teoretiske begreber. Vi vælger i vores opgave, at benytte de nedenstående
komponenter fra ”Modellen for menneskelig aktivitet, Kielhofner, G, 2010”
(Kielhofner, 2010, s. 6).
Aktivitet
MOHO, beskriver de dagligdags aktiviteter som er de typiske livsopgaver.
Leg udføres for ens egen skyld og arbejde som både er lønnet eller ulønnet
(Kielhofner, 2010, s. 21).
Klientcentrering
MOHO understreger hvor vigtigt det er, at inddrage klientens perspektiv,
samt klientens ønsker. For det første fokusere klientcentrering på det
unikke hos klienten og fremsætter begreber, der tillader ergoterapeutens
perspektiv og situationer. For det andet er klientens valg, handlinger og
erfaringer nødt til at være en central del, af den ergoterapeutiske proces
(Kielhofner, 2010, s. 18).
Side 16 af 85
Via University College, Campus Holstebro
Juni 2015 – Hold E80
Maria Elstrøm Husum, Ninna Irene Mau Olsen, Kamille Nielsen og Sara Breiner Mølgård
Omgivelser
Ud fra MOHO defineres begrebet omgivelser, som de særlige fysiske og
sociale, kulturelle, økonomiske og politiske træk som har sammenhæng
med det mennesket indgår i. Der er en række forskellige faktorer i
omgivelserne, som kan påvirke menneskets aktivitetsliv (Kielhofner, 2010,
s. 102).
Roller
Ud fra MOHO defineres roller ud fra vores handlemønstre, som afspejler
hvad vi har erfaret. Det vil sige at mennesker opfører sig, på den måde som
de har lært i forbindelse med deres status eller identitet. Mennesker har
mange forskellige roller, og rollerne skifter hele tiden afhængig af hvilke
situationer eller omgivelser mennesket står i (Kielhofner, 2010, s. 30).
6.3 Oplevelse af sammenhæng
Aron Antonovsky (1923-1994) er israelsk professor i medicinsk sociologi,
han tager afsæt i at sundhed og sygdom ikke er modsætninger – enten er
man syg, eller også er man rask – men er tilstande, der opstår i ethvert
menneskes liv, som tilstande i et kontinuum (Hørdam & Pedersen, 2006, s.
103). Antonovskys perspektiv kaldes salutogenetisk og fokuserer på
menneskets evne til at mestre en situation. Når mennesker skal mestre nye
udfordringer er det ifølge Antonovsky afgørende, at mennesket oplever en
situation som begribelig, håndterbar og meningsfuld, og dermed opnår en
oplevelse af sammenhæng (OAS). Begribelighed er, at man opfatter at
stimuli, som man konfronteres med i de ydre eller indre miljøer, er kognitivt
forståelige, sammenhængende, strukturerede og tydeligt informerede.
Håndterbarhed forstås ved, at de krav der stilles imødekommer de
ressourcer som personen har til rådighed. Meningsfuldhed er vigtigheden af
at være involveret som deltager i de processer, der former ens skæbne
såvel som ens erfaringer og er et udtryk for begrebets motivationselement
(Antonovsky, 2000, s. 34-36).
Side 17 af 85
Via University College, Campus Holstebro
Juni 2015 – Hold E80
Maria Elstrøm Husum, Ninna Irene Mau Olsen, Kamille Nielsen og Sara Breiner Mølgård
6.4 PEO-modellen
The Person-Environment-Occupation Model (PEO) illustrerer et
handlingsorienteret syn på aktivitetsudførsel mellem de 3 komponenter,
person, omgivelser og betydningsfulde aktiviteter. Aktivitetsmæssige
udfordringer opstår, når der er en lav overensstemmelse mellem personens
kapacitet, de aktivitetsmæssige krav og omgivelsernes støtte eller
modstand (Townsend & Polatajko, 2008, s. 292-293).
6.5 Social Kognitiv Teori
Albert Bandura (1925-) er amerikansk professor i psykologi. Han har
skrevet teorien om Social kognitiv teori (SKT) og begrebet Self-efficacy.
Social kognitiv teori bygger på den grundlæggende ide i behaviorismen,
som omhandler at omgivelserne forårsager menneskers adfærd. Bandura
mener at omgivelserne ikke er statiske men forandrer sig over tid.
Mennesker og omgivelserne påvirker gensidigt hinanden i et dynamisk spil.
Den gensidige påvirkning kalder Bandura for reciprok determinisme, som
omfatter tre komponenter: Omgivelserne, adfærden og de psykologiske
processer, nærmere bestemt menneskets motivation. Samspillet mellem de
tre komponenter er, ifølge Bandura, central i al læring. Self-efficacy er
ifølge Bandura et af de vigtigste redskaber til adfærdsændring, da en
person ikke vil handle med mindre han tror på, at han kan. Det beskrives
som det karakteristiske for mennesket, at man i stort set alt det man gør,
stræber efter at få kontrol over egen tilværelse (Hørdam & Pedersen, 2006,
s. 124). Bandura beskriver Self-efficacy som noget der kan læres, det er
ikke noget man er født med og man kan udvikle det på fire forskellige
måder;
Mastery experiences (Succesoplevelser): ”Modstand gør stærk”. Selfefficacy kan øges, hvis personen har erfaringer fra tidligere, hvor han har
klaret en lignende situation godt og aktiviteten har budt på udfordringer,
nemme succeser udvikler ikke self-efficacy (Hørdam & Pedersen, 2006).
Vicarious experiences (Vikarierende erfaringer): Er en slags social
sammenligning, hvor personen vurderer sig selv ud fra andre personer,
Side 18 af 85
Via University College, Campus Holstebro
Juni 2015 – Hold E80
Maria Elstrøm Husum, Ninna Irene Mau Olsen, Kamille Nielsen og Sara Breiner Mølgård
observation af og samvær med rollemodeller. En persons self-efficacy vil
variere, alt efter hvem han sammenligner sig med. Self-efficacy kan kun
øges, når personen observerer en anden, som han anser for ligeså dygtig
som sig selv, og som er i en sammenlignelig situation, med mere (Hørdam
& Pedersen, 2006, s. 125).
Social persuasion (Overtalelse): En persons self-efficacy kan både øges og
mindskes alt efter andres reaktioner og signaler. For eksempel kan selfefficacy øges, hvis en anden giver støtte og udtrykker sin tiltro til, at
personen kan klare det. Modsat mindskes self-efficacy hvis en anden person
udtrykker tvivl. Her har støtte fra andre og social opbakning indflydelse på
self-efficacy. Det er vigtigt at man måler succes i forhold til hvordan man
selv klarede det tidligere i forhold til at måle sig med andre, og det de kan
nå (Hørdam & Pedersen, 2006, s. 125).
Den sidste er styrkelse af ens fysik, reduktion af negativ stress samt
træning i at tænke positivt (Bandura, 1995, s. 5-9; Hørdam & Pedersen,
2006, s. 125).
6.6 Theory of planned behavior
Theory of planned behavior (TOPB) af Icek Ajzens søger at forklare
menneskers viljebestemte adfærd og en antagelse om, at mennesker
normalt opfører sig på en rationel måde (Mark, Donaldson, & Campbell,
2011, s. 75). TOPB er i dag en af de mest indflydelsesrige modeller til at
forklare den menneskelige sociale adfærd og er en funktion af tre
grundlæggende determinanter: Attitude og Subjective Norm, og
komponenten Perceived Behavioral Control (PBC). PBC refererer til
individets opfattelse af, hvorvidt han besidder evnerne til at udføre
adfærden. PBC er udgjort af control beliefs, der referer til individets
overbevisning, om at der eksisterer faktorer, der hindrer eller muliggør
udførelsen af adfærden (ressourcer og muligheder) samt evalueringen af
faktorernes styrke. Generelt set vil et individs intention om at udføre en
given adfærd styrkes, hvis han opfatter konsekvenserne ved at udføre
Side 19 af 85
Via University College, Campus Holstebro
Juni 2015 – Hold E80
Maria Elstrøm Husum, Ninna Irene Mau Olsen, Kamille Nielsen og Sara Breiner Mølgård
adfærden som positive, oplever et socialt pres til at udføre adfærden, samt
føler at han er i stand til at udføre adfærden (Mark et al., 2011, s. 75).
7
Design og metode
I dette afsnit beskriver vi de udvalgte metoder, som vi vil anvende. Vi
beskriver de kriterier, vi vælger vores studier skal opfylde for at indgå i
vores systematiske litteraturstudie, samt de databaser og søgeord vi
benytter os af. Vi kommer også ind på vores søgestrategier og den
søgeproces vi skal igennem, for at sikre os kvaliteten af de relevante studier
vi vil finde frem til. Vi vil simplificere og gøre opgave struktur overskuelig, i
figur 1, hvor pilene viser projektets kronologi.
Side 20 af 85
Figur 1: opgavestruktur
7.1 Etiske overvejelser
I et litteraturstudie er det væsentligt, at man som forsker, gør sig nogle
etiske overvejelser forud for undersøgelsen. Vi finder det vigtigt at
metoden, hvorpå de inkluderede studier har indsamlet deres data, er
udarbejdet etisk forsvarligt. Vi vil være sikre på at etiske
menneskerettigheder er fulgt, og at man har lagt vægt på at respektere
personlige grænser. Alle de studier vi indfanger af vores søgestrategi,
inkluderes i litteraturstudiet, også selvom de eventuelt afkræfter den
hypotese vi har (Johannsen & Pors, 2013, s. 54).
Vi gør os overvejelser omkring vores syn på mennesker, vi har den
humanistiske tankegang med os gennem vores opgave, men for
læsevenlighedens skyld vælger vi at skrive han, hans, man, den
frihedsberøvede, den indsatte, den tidligere indsatte, om den person der er
frataget sin frihed på grund af en kriminel handling. Grunden til at vi kalder
personen for han og ikke hun er, at størstedelen af frihedsberøvede
personer i Danmark er mænd (Årlige statistikberetninger |
kriminalforsorgen).
7.2 Videnskabsteori
Vores opgave tager afsæt i den humanistiske og samfundsvidenskabelige
tilgang, der drejer sig om menneskelige erfaringer og oplevelser som
individer i grupper og i kulturer. Handlinger, betydninger og værdier og
subjektive perspektiver (Brandt et al., 2013, s. 399-401).
Vores grundlæggende menneskesyn, som består i, at alle mennesker har
ret til at være en aktiv deltager i deres eget liv, og det at være i stand til at
deltage i de sammenhænge og med de personer, man ønsker, i forhold til
aktiviteter, er central for oplevelsen af livskvalitet. Dette perspektiv finder vi
relevant, da denne tilgang kendetegnes ved at forsøge at finde en dybere
mening og fortolkning ud fra den hermeneutiske cirkelmodel (Brandt et al.,
2013, s. 399-401). Den videnskabsteoretiske referenceramme for opgaven,
er inspireret af hermeneutikken. Denne tilgang benytter vi til vores
bearbejdelse af problemformuleringen. Vi finder hermeneutikken
Via University College, Campus Holstebro
Juni 2015 – Hold E80
Maria Elstrøm Husum, Ninna Irene Mau Olsen, Kamille Nielsen og Sara Breiner Mølgård
anvendelig, da vi ønsker en ny viden, på baggrund af den viden vi allerede
har om emnet. Hermeneutik betyder læren om forståelse, hvori at
mennesker og samfundsliv skal forstås, ikke forklares.
Hermeneutikken beskæftiger sig med fortolkning og forståelse.
Hermeneutikkens forståelse bygger på, at mennesket er en aktiv deltager,
så i vores stræben efter at forstå, deltager vi aktivt i forståelsesprocessen
(Thornquist, 2003, s. 20-21). Ifølge Gadamer (fra: Thornquist 2003) opstår
forståelsesprocessen i mødet mellem to forståelseshorisonter (Thornquist,
2003, s. 171-173). Gadamer (fra: Thornquist 2003) hævder endvidere, at
det er umuligt for dem, som forsøger at forstå en tekst, at udelukke deres
egen forforståelse i forståelsesprocessen. Vi bruger vores fordomme som en
forudsætning for al forståelse. Vores fordomme er i sig selv ikke noget
negativt, men i arbejdet med tekster er man bevidst om sine fordomme og
kan korrigere dem, når de ikke holder stik.
Hermeneutik er altså et studie af hvad forståelse er, og hvordan vi skal
bære os ad med at opnå forståelse for en tekst og nå frem til en fortolkning
af teksten. I fortolkningen gælder det om, at forholde sig neutralt til
teksten, da fordomme altid vil være i spil ifølge Gadamer (fra: Thornquist
2003). Derfor må der erkendes, at mødet med teksten ikke kan foregå
fordomsfrit, og igennem åbenhed skal fordommene kontrolleres.
I den tid man har beskæftiget sig med fortolkning af tekster, har man været
klar over, at forståelse og fortolkning af en tekst indeholder en
cirkelbevægelse. For at skabe en forståelse af helheden af teksten, læser
man delene i den, såsom ord og sætninger, som inden for hermeneutikken
kaldes den hermeneutiske cirkel. Det er således helhedens betydning som
bestemmer de enkelte deles betydning og omvendt (Thornquist, 2003, s.
171-173).
I herværende projekt har vi en forforståelse om, at ergoterapi kan bidrage
til det tværfaglige samarbejde, i forhold til rehabilitering i de danske
fængsler, og denne forforståelse møder vi opgaven med. Vi vil igennem hele
forløbet be- eller afkræfte forforståelsen og danne nye helhedsbilleder.
Vores forforståelse lægger op til, at vi gerne vil vide hvordan man i andre
Side 23 af 85
Via University College, Campus Holstebro
Juni 2015 – Hold E80
Maria Elstrøm Husum, Ninna Irene Mau Olsen, Kamille Nielsen og Sara Breiner Mølgård
lande inddrager ergoterapi, og her er den hermeneutiske tilgang, med til at
forstå baggrunden for hvorfor folk agerer som de gør.
Vores problemformulering lagde op til en hermeneutisk tilgang, da vi
ønskede at forstå dele i en ny sammenhæng og opnå ny forskningsbaseret
viden, som ville udvide og modificere den forforståelse vi havde. På
baggrund af allerede eksisterende litteratur var formålet at opnå en ny
forståelse af, hvad der er af forskningsbaseret viden fra udlandet i forhold til
resocialisering, som kan knyttes til de danske fængsler, med henblik på at
mindske recidiv. Denne forståelse vil uundgåeligt være præget af den viden
og erfaring, vi allerede har på området, hvorfor en hermeneutisk tilgang er
nødvendig.
7.3 Litteraturstudie
Vi vælger at undersøge vores problemformulering igennem et internationalt
litteraturstudie. Den første tanke med vores overordnede emne, er at lave
en kvalitativ eller kvantitativ undersøgelse i et dansk fængsel. Men af
praktiske og tidsmæssige årsager vil det blive for omfattende. Der er
kommet en ny procedure i forhold til, at få adgang i de danske fængsler og
korrespondancen med fængslet, er af en langsommelig karakter. Herudover
er der usikkerhed omkring hvad kriminalforsorgen er villig til at give os
adgang til. Det giver os en usikkerhed om, hvorvidt vi kan få adgang til, at
indsamle de data vi har brug for, til at besvare vores problemformulering. I
danske fængsler arbejder der ikke ergoterapeuter, hvilket vil begrænse
vores indsamlede empiri. Herved bliver vi nysgerrige på, hvad der er af
forskning i udlandet, der omhandler problemstillingen med at reducere
recidiv. Derfor har vi valgt at udarbejde et internationalt litteraturstudie og
hermed se på allerede tilgængelig viden og forskning. Vi vil gerne
undersøge, om der er tilgængelig videnskabelig publiceret viden på området
med at reducere recidiv, som kan overføres til dansk kontekst og ikke om
der er evidens for den ene eller anden form for model og så videre.
Desuden er vi nysgerrige på hvordan ergoterapeuter i udlandet arbejder
inden for en fængselskontekst.
Side 24 af 85
Via University College, Campus Holstebro
Juni 2015 – Hold E80
Maria Elstrøm Husum, Ninna Irene Mau Olsen, Kamille Nielsen og Sara Breiner Mølgård
7.4 Systematisk litteraturstudie
Opgavens teoretiske ramme er et systematisk litteraturstudie, hvor vi som
udgangspunkt benytter ”Evidens og Systematiske Reviews en introduktion”,
med inspiration fra ”Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning” og
”Health Sciences Literature Review Made Easy”. Disse vælger vi, da de giver
os en god struktur, overblik og inspiration til systematisering af vores
litteraturstudie. Transparens, finder vi vigtig i vores opgave, for at give
læseren et godt indblik i undersøgelsen, opbygning og de anvendte metoder
(Johannsen & Pors, 2013, s. 53).
Et godt systematisk Review baserer sig på en meget omfattende
arbejdsproces, hvor et af hovedformålene gennem de mange procedurer
er at sikre, at resultaterne og processen bliver så systematisk,
gennemarbejdet og transparent som mulig. (Johannsen & Pors, 2013, s.
48)
Vi anvender den kvalitative metode fordi formålet er en humanistisk tilgang,
med borgeren i centrum. Heri benytter vi evidenstypologien som beskrives i
afsnit 7.7.1.
7.5 Søgestrategi
I vores systematiske søgestrategi, benytter vi os af databasesøgning i
databaserne, Cumulative Index of Nursing and Allied Health (CINAHL),
SocINDEX og SPORTDiscus. Vi vil anvende CAT-skabelonen (bilag 1), da
den tager udgangspunkt i den konkrete problemformulering, og
spørgsmålet er formuleret præcist og fokuseret, så det passer til det emne
vi ønsker at undersøge. Ved at vi anvender CAT som et redskab, udformes
vores søgeprofil og sikrer den optimale kvalitet (Lund, Juhl, Andreasen, &
Møller, 2014, s. 26-28)
7.5.1 Inklusionskriterier
Oversigt over vores inklusionskriterier:
Side 25 af 85
Via University College, Campus Holstebro
Juni 2015 – Hold E80
Maria Elstrøm Husum, Ninna Irene Mau Olsen, Kamille Nielsen og Sara Breiner Mølgård
Inklusionskriterier
Fængsler og arresthuse
Kvalitative studier
Publiceret efter 2010
Udgivet på dansk, engelsk, norsk
eller svensk.
Peer Reviewed
Målgruppen er:
Mænd og kvinder fra 18 år
7.5.1.1
Begrundelse for inklusionskriterier
Vi vil udarbejde nogle inklusionskriterier, som handler om, hvilke studier der
skal indgå i vores systematiske Review (Johannsen & Pors, 2013, s. 51).
Inklusionskriterierne indeholder søgeord, som de studier vi finder skal
indeholde, i forhold til at få svar på problemformuleringen. Samtidig kan de
anvendes til at afgrænse søgningerne i databaserne og bidrage til en
konsekvent og systematisk udvælgelse af fund i processen.
Vi vælger, at de skal være publiceret efter år 2010 da det emne vi vælger i
opgaven, er under en samfunds- og forskningsmæssig udvikling, hvor der
især er foregået rigtig meget inden for de sidste 5 år.
7.5.2 Boolske Operatorer
I vores søgning kombinerer vi flere ord, hvor vi bruger boolske operatorer;
AND og OR. Vi bruger AND i vores søgning, da vi vil have resultater hvor de
ord vi kombinerer, er med i. Den form for søgning er også med til at
indsnævre vores søgning. Når vi kombinerer flere ord med AND, resulterer
det i, at vi har færre resultater i vores søgning (Glasdam, 2013, s. 39).
I vores søgning har vi ord som kan være flere begreber. Derfor bruger vi
også OR. For eksempel begreberne prison OR jail, her finder vi artikler med
enten det ene, eller hvor begge begreber indgår (Glasdam, 2013, s. 39).
Side 26 af 85
Via University College, Campus Holstebro
Juni 2015 – Hold E80
Maria Elstrøm Husum, Ninna Irene Mau Olsen, Kamille Nielsen og Sara Breiner Mølgård
Figur 2 illustrerer hvordan vi benytter boolske operatorer igennem hele
vores søgningsproces.
Figur 2: søge matrix
7.6 Søgeord
Vi anvender engelske søgeord, da størstedelen af den videnskabelige
litteratur er udgivet på engelsk og de udvalgte databaser alle er
engelsksprogede.
Vi vælger at udarbejde en PICOC/T, da den ses som en slags tjekliste, som
kan være med til at sikre systematikken, hvor vi tager stilling til relevante
aspekter (Johannsen & Pors, 2013, s. 42). Vi vil derfor inddele søgeordene,
så de er mere hensigtsmæssigt strukturerede inden for de fem dele i
PICOC/T. Delene er P for population, I dækker intervention, C er
comparison, altså hvad man sammenligner interventionen med, O er
outcomes og C/T er context/time (Johannsen & Pors, 2013, s. 42-44).
Side 27 af 85
Via University College, Campus Holstebro
Juni 2015 – Hold E80
Maria Elstrøm Husum, Ninna Irene Mau Olsen, Kamille Nielsen og Sara Breiner Mølgård
Population
Men and
women
(18 year+)
Reoffenders
Inmates
Delinquents
Intervention
Rehabilitation
Comparison
International
knowledge
Intervention
Occupational therapy
Environment
Outcomes
Quality of life
Context/time
Reintegration
Motivation
Participation
Health and wellbeing
Meaningfulness
Occupation
Reduce recidivism
Recidivism
Figur 3 PICOC/T
7.6.1 Databaser
For at besvare problemformuleringen foretages en systematisk søgning i
relevante databaser. Vi anvender databaserne: Cumulative Index of Nursing
and Allied Health (CINAHL), SocINDEX og SPORTDiscus.
7.6.1.1
Cumulative Index to Nursing and Allied Health (CINAHL)
CINAHL indeholder tidsskrifter inden for blandt andet ergoterapi. Den
beskæftiger sig primært med kvalitativ forskning. Man kan finde artikler
omhandlende patienterfaringer og –oplevelser. For at lave en mere præcis
søgning og derved få færre resultater anvender vi CINAHL Headings, som
bygger på MeSH-systemet (Glasdam, 2013, s. 41-42). Et af vores
inklusionskriterier er netop, at vi er interesserede i at finde kvalitativ viden
inden for international erfaring med resocialisering af tidligere kriminelle. Ud
fra vores videnskabsteoretiske tilgang i form af hermeneutikken ønsker vi
den indsattes egen opfattelse af sin situation i forhold til resocialisering.
Eftersom denne database primært indeholder kvalitativ forskning, ser vi den
som et oplagt valg til vores videre søgning.
7.6.1.2
SPORTDiscus
Databasen henvender sig blandt andet til den sundhedsprofessionelle
faggruppe, og dækker over hovedbegreberne sport og sundhed.
Denne database indeholder artikler og journaler inden for blandt andet
sundhed, coaching, arbejdsmiljø og uddannelse (SPORTDiscus with full text
| ebsco health). Her benytter vi Thesaurus som er en slags ordbog der
Side 28 af 85
Via University College, Campus Holstebro
Juni 2015 – Hold E80
Maria Elstrøm Husum, Ninna Irene Mau Olsen, Kamille Nielsen og Sara Breiner Mølgård
indeholder en emneordsliste (Glasdam, 2013, s. 38-39). Den angiver den
præcise betydning af et bestemt ord, hvilket gør det lettere for os i den
videre søgeproces.
Vi anser arbejdslivet som en vigtig del af resocialiseringsprocessen, finder vi
det relevant at søge i denne database.
7.6.1.3
SocINDEX
SocIndex er en videnskabelig sociologisk forskningsdatabase, som
indeholder poster inden for sociologien. De emner vi hæfter os ved i denne
database er kriminologi, social udvikling og sociologisk forskning. Vi har
brug for en database som dækker over sociologien, da vi med vores
problemformulering, ønsker at belyse den eksisterende forskningsbaserede
viden om resocialisering for indsatte, i fængsler, i udlandet. Eftersom
SocIndex har en bred geografisk dækning, finder vi denne database
relevant til en bred søgning på tværs af landegrænserne (Udgiver socindex.pdf).
7.7 Første analyse
For at vurdere og analysere det materiale vi vil finde i vores søgning, er det
nødvendig at vi har nogle redskaber, som gør at vi kan holde styr på vores
arbejde (Glasdam, 2013, S. 49-50). I de næste afsnit kommer vi ind på
resultatet af databasesøgningen, udvælgelsen af studierne, samt vurdering
og resultat af kvalitativ forskning.
Efter udvælgelsen og vurdering af vores studier leder det os videre til den
anden analyse, som vi vil komme ind på senere i opgaven i afsnit 9.
7.7.1 Evidenstypologi
Der findes andre videnskabstraditioner end dem, der er baseret på
evidenshierarki. Som alternativ til evidenshierarkiet er evidenstypologien,
hvor forskellige forskningsmetoder ikke rangordnes, men i stedet grupperes
efter, hvad de er gode til at sige noget om.
Side 29 af 85
Via University College, Campus Holstebro
Juni 2015 – Hold E80
Maria Elstrøm Husum, Ninna Irene Mau Olsen, Kamille Nielsen og Sara Breiner Mølgård
Man kan godt tale om, at nogle studier er bedre end andre, og de kriterier
vi anvender til at vurdere kvaliteten, kan være systematik i indsamling af
data, vi er åbne over for de kriterier, for at være med i en undersøgelse,
samt at den udvalgte metode anvendes korrekt (Johannsen & Pors, 2013,
S. 19-22). Her benytter vi et skema som belyser styrker i
undersøgelsesdesign inden for kvalitative studier. Jo flere + der er inden for
forskningsspørgsmålet, jo større udsagnskraft har designet i forhold til den
nævnte problemformulering. Evidenstypologien inddrages i opgaven for at
vise, styrkerne ved valg af kvalitative studier, set i forhold til vores
videnskabsteoretiske tilgang til opgaven, hvor vi blandt andet har fokus på
brugerne i deres kontekst (Rieper & Hansen, 2007, s. 78-79).
Design
Kvalitative studier
Processen – hvorfor virker det?
++
Konteksten – er kontekstens karakter højt differentieret?
++
Tilpasning – er det det rigtige tilbud til målgruppen?
++
Er brugerne tilfredse?
++
Kilde: Skemaet er inspireret af Rieper og Foss Hansen (Rieper & Hansen, 2007, S. 78-79)
7.7.2 Relevans vurdering
For at vurdere de søgeresultater vi finder, foretager vi en vurdering af
materialet ud fra vores inklusionskriterier. Vi går derfor igennem en proces
(relevansvurdering), hvor vi gennemgår resultaterne omhyggeligt.
Processen foregår i tre stadier hvor, stadie ét udelukkende handler om, at
koncentrere sig om titlerne på de fundne studier. I stadie to laves der en
vurdering på baggrund af studiernes abstract, og til sidst i stadie tre,
vurderes studierne på baggrund af fuldteksten (SFI-campbell - guides).
Dette vil vi introducere i afsnit 7.8.
7.8 Udvælgelse af studier
Vi starter vores databasesøgning med en udforskende og opdagende
søgning som er præget af tilfældighed. Vi søger i databaser med de søgeord
Side 30 af 85
Via University College, Campus Holstebro
Juni 2015 – Hold E80
Maria Elstrøm Husum, Ninna Irene Mau Olsen, Kamille Nielsen og Sara Breiner Mølgård
vi har noteret i vores CAT (bilag 1) for at danne et overblik over den
forskningsbaserede litteratur der er på nuværende tidspunkt inden for vores
emne. Den første søgning giver rigtig mange resultater, som gør at vi går
videre til næste trin i søgningsprocessen. I søgning nummer to kommer
vores inklusionskriterier i spil, for at præcisere os nærmere ind på den
litteratur vi finder relevant i forhold til problemformuleringen.
De inklusionskriterier vi sætter i spil er, at studierne skal være fra år 20102015 og de skal være Peer Reviewed. Vi læser titlerne på vores fund, og
ved at placere dem i grupperne ”ja”, ”nej” og ”måske”, får vi skabt et
overblik over studierne, og vi kan nu frasortere de fund vi finder mindst
relevante. Studierne i ”måske”- og ”nej”-bunken bliver diskuteret i mellem
os i gruppen; vi er enige om hvilke studier der skal ekskluderes. Hvis der er
uenighed om et af studiernes relevans, vil det gå videre til næste runde i
relevansvurderingen. I anden sorteringsrunde frasorterer vi, ved at læse
studiets abstract, hvilket resulterer i 29 studier (Bilag 2), hvor vi læser den
fulde tekst og diskuterer det. Vores tilgang til opgaven ses ud fra et
humanistisk perspektiv, hvor vi vægter mennesket som et bevidst subjekt.
Vi vil forsøge at forstå dets værdier, hensigter, følelser og opfattelser for at
kunne forstå dets handlinger og aktiviteter (Birkler, 2005, s. 93-94).
Derfor vælger vi at frasortere de kvantitative studier og kun fokusere på de
kvalitative studier, som inddrager mennesket i undersøgelserne. I vores
relevansvurdering efter tredje sortering har vi i alt 11 studier som er
kvalitative (Bilag 3).
Side 31 af 85
Via University College, Campus Holstebro
Juni 2015 – Hold E80
Maria Elstrøm Husum, Ninna Irene Mau Olsen, Kamille Nielsen og Sara Breiner Mølgård
Figur 4: Flowchart over udvælgelsens processen.
7.8.1 Vurdering og resultat af kvalitativ forskning
Et kvalitativt studie er som udgangspunkt udarbejdet på baggrund af et
forskningsprojekt. I forskningsprojekter kan der opstå metodiske problemer
der påvirker forskningsprocessen (Lund et al., 2014, s. 130). Derfor er det
vigtigt at vi vurderer hvilken betydning disse metodiske problemer har i
forhold til troværdigheden af studiernes resultater, og ser kritisk på den
kvalitative forskning ved at stille spørgsmål til studiets metode. Med
inspiration fra ”Evidensbaseret praksis” (Hamer, 2003, s. 51-52) udarbejder
vi et skema, hvor vi stiller metodiske spørgsmål til studierne for at vurdere
deres forskningsevidens. I skemaet svares der på 21 spørgsmål som
henviser til forskellige sektioner i studierne. Spørgsmålene stilles så de kan
besvares med ”ja” eller ”nej” (bilag 4).
Med vores problemformulering i fokus, udvælger vi på baggrund af
skemaet, studie 3,6 og 7 som opfylder vores kriterier om metode og
dataindsamlingsevidens. De tre udvalgte studier spiller godt sammen med,
vores metodiske og teoretiske tilgang til opgaven.
Side 32 af 85
Via University College, Campus Holstebro
Juni 2015 – Hold E80
Maria Elstrøm Husum, Ninna Irene Mau Olsen, Kamille Nielsen og Sara Breiner Mølgård
7.8.2 Resultater af databasesøgning
Ved databasesøgning kommer vi frem til 11 studier, som opfylder vores
inklusionskriterier. I figur 5 er der vist hvor mange og hvilke studier der
fremkommer og i hvilke databaser.
Database
Antal studier
Studiernes numre
Sage
3
1,2,11
Socindex
3
3,8,10
Proquest
2
4,9
Sportsdiscus
2
5,6
Cinahl
1
7
Figur 5: resultat af databasesøgning
8
Resultatopgørelse
I dette afsnit nævner vi de studier vi udvælger og som vi foretager
kritisklitteraturlæsning på. Vi kommer ind på baggrunden for studierne,
resultater af studierne og, for at belyse vores problemformulering, kommer
vi ind på studiernes metodiske kvalitet. For at få overblik laver vi til sidst,
en syntetisering på alle 3 studier.
8.1 Udvalgte studier
Studie 1 (3)
Esteban, F., Albs, R., Jodar, P., & Miguelez, F. (2014).“‘Ex-inmates’ Job
Placement. A Qualitative Approach”.
Studie 2 (6)
Tatiana, B. N., & Constantin, B. (2012). “The role of occupational therapy in
social reintegration of the convicted and imprisoned persons during their
probation period”.
Studie 3 (7)
Side 33 af 85
Via University College, Campus Holstebro
Juni 2015 – Hold E80
Maria Elstrøm Husum, Ninna Irene Mau Olsen, Kamille Nielsen og Sara Breiner Mølgård
Woodall, J., Dixey, R., & South, J. (2013). ”Prisoner’s perspective on the
transition from the prison to the community: implications for settings-based
health promotion”.
8.2 The matrix Method
De 3 studier vi udvælger, gennemgår vi kritisk med inspiration fra Review
Matrix skema. Det gør vi for at få et systematisk overblik over de 3
udvalgte studier.
Matrix - Studie 1:
Titel
Ex-inmates’ Job Placement. A Qualitative
Approach.
Forfatter
Fernando Esteban, Ramon Alós, Pere Jódar y
Fausto Miguélez.
Tidsskrift
Revista Española de Investigaciones
Sociologicas.
Publikations år
2014.
Formål og Behov
Undersøger, i hvilket omfang erhvervsmæssige
uddannelser og arbejdsprogrammer i fængsler
bidrager til social og faglig reintegration af de
indsatte og tidligere indsatte.
Metodisk Design
Casestudie.
Etnografisk – Forståelse af de kriminelles adfærd
ude i samfundet.
Fænomenologisk.
Emneord
Prisons, Social Environment, Job Training, Social
Integration, Motivation, Prisoners, Support
Networks, Punishment, Rehabilitation
Relationship.
Undersøgelses
Semistrukturerede interviews &
redskaber
Ekspert interview.
Side 34 af 85
Via University College, Campus Holstebro
Juni 2015 – Hold E80
Maria Elstrøm Husum, Ninna Irene Mau Olsen, Kamille Nielsen og Sara Breiner Mølgård
Primær og/eller
Indeholder både primære og sekundære studier.
sekundær studie
Nyttedimensionen
I konklusionen får de svaret på
forskningsspørgsmålet igennem de nyttige
resultater.
Matrix – studie 2
Titel
The role of occupational therapy in social
reintegration of the convicted and imprisoned
persons during their probation period.
Forfatter
Balint Nela Tatiana, Buiciag Constantin
Tidsskrift
Scientific Journal of Education, Sports, and Health
Publikations år
2012.
Formål
Formentligt har de kriminelle svært ved at tilpasse
sig til det sociale miljø uden for fængslet, og her
kan ergoterapeutisk intervention støtte i forhold til
løsladelse.
Design
Etnografisk design
Grounded theory
Aktionsforskningsdesignet
Fænomenologisk
Follow up
Emneord
Occupational therapy, imprisoned subjects, social
integration.
Undersøgelses
Struktureret interviewguide
redskaber
COPM, CMOP, PEOM
Handleplan og målsætning
Primær og/eller
Primærstudie
sekundær studie
Side 35 af 85
Via University College, Campus Holstebro
Juni 2015 – Hold E80
Maria Elstrøm Husum, Ninna Irene Mau Olsen, Kamille Nielsen og Sara Breiner Mølgård
Nyttedimensionen
I konklusionen får de svaret på
forskningsspørgsmålet igennem de nyttige
resultater.
Matrix - Studie 3
Titel
Prisoners’ perspectives on the transition
from the prison to the community:
implications for settings-based health
promotion
Forfatter
James Woodall, Rachael Dixey and Jane South
Tidsskrift
Critical Public Health
Publikations år
2012
Formål
Igennem kvalitativ forskning med ”snart
løsladte” mænd i tre fængsler i England,
undersøger denne artikel de besværligheder de
kan forestille sig vil komme når de skal tilbage i
samfundet, hvor de skal indgå fx på en
arbejdsplads, og de tanker de gør sig
vedrørende deres sundhed.
Design
Etnografisk design
Fænomenologisk design
Emneord
Prison health, settings approach, anticipated
transition, health promotion, health promoting
prison
Undersøgelses
Interviews
redskaber
Fokusgruppe interview
Primær og/eller
Primærstudie
sekundær studie
Nyttedimensionen
I konklusionen får de svaret på
forskningsspørgsmålet igennem de nyttige
resultater.
Side 36 af 85
Via University College, Campus Holstebro
Juni 2015 – Hold E80
Maria Elstrøm Husum, Ninna Irene Mau Olsen, Kamille Nielsen og Sara Breiner Mølgård
Figur 6
8.3 Resumé af studierne
I det følgende gennemgår vi forskernes studier. Som tidligere nævnt er en
løsladelsessituation ofte meget kaotisk, og det netværk som de løsladte
møder uden for fængslerne er ofte kriminelt. Eftersom samfundet hele tiden
ændrer sig, kan løsladte opleve såkaldt ”løsladelseskuller”, når de skal
resocialisere sig i samfundet. Det mener vi giver en god forståelse for,
hvorfor forskerne har valgt at påbegynde undersøgelserne, også set i lyset
af, at denne problemstilling henvender sig til hele samfundet.
8.3.1 Studie 1
Denne artikel er baseret på en forskningsundersøgelse, der blev gennemført
i Catalonien ved Public Body Center for Re-entry initiativer. Undersøgelsen
søgte at forstå i hvilket omfang erhvervsuddannelse og lønnet beskæftigelse
i fængsler, påvirker resocialiseringen af tidligere indsatte på
arbejdsmarkedet. Forfatterne har skrevet et diskussionsstudie, da de ud
over deres primær studie inddrager andres studier og syntetiserer. Ud over
de forfattere, der er anført på selve studiet, deltager yderligere to forfattere
i undersøgelsen; Pedro López-Roldán og Vanessa Alcaide. Den er foretaget
af Center for Sociologisk Forskning.
Undersøgelsen anvender to fremgangsmåder. Den første er kvalitativ, og
har til formål at udlægge væsentlige aspekter af indsattes adfærd i relation
til deres resocialisering i samfundet og på arbejdsmarkedet; og de
mekanismer man iværksætter for at resocialisering kan opnås. De resultater
man finder frem til, ud fra den kvalitative del, danner grundlaget for studie
1. Den anden del består af en kombineret analyse af protokollerne for både
social sikring, autoriteter og fængselsinformationssystemet i Catalonien.
Formålet hermed er at teste graden af sammenslutningen for
prøveløsladelseskarriereveje med tidligere indsattes deltagelse i
resocialiserings forberedelses programmer.
Side 37 af 85
Via University College, Campus Holstebro
Juni 2015 – Hold E80
Maria Elstrøm Husum, Ninna Irene Mau Olsen, Kamille Nielsen og Sara Breiner Mølgård
Forfatterne beskriver deres baggrund for studiet med 3 hypoteser. Den
første hypotese beskriver, at mange af de kriminelle ikke betragter
beskæftigelse i samfundet, som en nødvendighed, før de er fængslet. Et
yderligere medvirkende element er, at de har et lavt uddannelsesniveau, og
dårlig faglig uddannelse. Mange indsatte kommer også fra fællesskaber eller
miljøer fjernet fra legitime erhverv.
Forfatterne fastholder, at beskæftigelsens historie og erfaring, kombineret
med personlig motivation til at forlade kriminalitet, har indflydelse på at
blive integreret i arbejdsmiljøet.
Den anden hypotese foreslår at opgive gamle vaner, og beslutningen om at
starte et nyt liv er en lang omstillingsproces. De mener, det er vigtigt at
bryde de gamle sociale forbindelser for at kunne etablere nye sociale
relationer. På den måde, mener forfatterne, at man kan opnå og bevare
stabil beskæftigelse.
Den tredje hypotese forfatterne henviser til, er den rolle, de workshops og
erhvervsuddannelser, de har inde i fængslerne, spiller, hvor de hævder at
indsatte ikke erhverver nogen faglig viden og færdigheder, idet de udførte
opgaver er manuelle og stort set ufaglærte.
Med hensyn til den første hypotese, er de indsatte karakteriseret ved at
dele en dårlig eller ikke-eksisterende arbejdskultur, som er svær at ændre i
et fængsel. Som en indsat har udtalt sig i et af deres interview: ”Inside you
can find the same that you had outside” (Esteban, Albs, Jodar, & Miguelez,
2014, s. 200) og i denne henseende ser de mere fængslet som en hindring
end en fordel, set i forhold til beskæftigelse på grund af den subkultur der
er inde i fængslet. Det er dog svært at fjerne det, da fængslets formål på
den ene side er at disciplinere og holde de kriminelle indespærret og på den
anden side, sikre deres resocialisering i samfundet og gøre dem
selvstændige.
Den anden hypotese, som omhandler resocialisering i samfundet, beskriver
forfatterne det som en omstillingsproces påvirket af det sociale miljø, som
er delt i to. Den første del af resultaterne indebærer processen med at flytte
sig væk fra kriminalitet, som er en kompleks overgang, og den bevæger sig
Side 38 af 85
Via University College, Campus Holstebro
Juni 2015 – Hold E80
Maria Elstrøm Husum, Ninna Irene Mau Olsen, Kamille Nielsen og Sara Breiner Mølgård
frem og tilbage. Overgangen indebærer forskellige stadier og kan blandt
andet være afhængig af alder, dommens varighed og social (og
følelsesmæssig) kapital. Det er også en proces, der er følsom over for
livsbegivenheder, såsom et kærlighedsforhold, fødsler eller
sundhedsforringelse.
Et andet område de berører, er at relationer med venner er vanskelige at
bevare og/eller bygge i fængslet, og de er kun positive, når de ikke er
relateret til kriminelle aktiviteter. Forfatterne konkluderer her, at en stabil
beskæftigelse og gode arbejdsforhold styrker resocialiseringsprocessen.
Den tredje hypotese vedrører den rolle, som uddannelse og beskæftigelse
inden for fængsler spiller, i forbindelse med optagelse af tidligere indsatte
på arbejdsmarkedet. Respondenterne, som de laver et interview med,
beskriver de vigtigste årsager til at engagere dem som:
a) at komme væk fra fængselsgården, for at undgå interaktion med
indsatte i forbindelse med kriminalitet og undgå påvirkning af fængslets
subkultur.
b) kæmpe imod kedsomhed og bevare følelsesmæssig balance.
c) at opnå en løn til at forbedre deres livskvalitet i fængslet eller sende
penge til deres familier.
d) for dem, der har normaliseret kriminalitet, at skabe et billede af god
opførsel med henblik på at deltage i belønningsprogrammer, og give tegn
på, at de agter at have en positiv resocialisering i samfundet og deres
beslutning om at opgive kriminelle aktiviteter.
Derudover, vil det være fordelagtigt at designe hver fase af
resocialiseringsprocessen til hver deltagers behov. Det er også afgørende
for at fastholde et job efter løsladelse, at der er en som fungere som en
mentor. Men eksperter og indsatte er klar over skrøbeligheden over for
arbejdsmarkedet, som ikke ligefrem bidrager til motivation. Som Bushway
udtrykker det i studiet; “Nothing Succeeds, Like Success” (Esteban et al.,
2014, s. 202).
Side 39 af 85
Via University College, Campus Holstebro
Juni 2015 – Hold E80
Maria Elstrøm Husum, Ninna Irene Mau Olsen, Kamille Nielsen og Sara Breiner Mølgård
8.3.2 Studie 2
Artiklens hypotese går på, at de kriminelle har svært ved at tilpasse sig til
det sociale miljø uden for fængslet, og at ergoterapeutisk intervention kan
støtte i forhold til løsladelse.
Når en kriminel kommer i fængsel og skal indgå i fængselsmiljøet forandres
personligheden, og den kriminelle erhverver skikke og værdier, som er
karakteristiske i et fængsel. Man bliver en slags passiv tilskuer til
omgivelserne, idet man går rundt i en konstant tilstand af at vente. Jo
længere tid den kriminelle er i fængslet, jo mere tilpasser han sig til miljøet,
og muligheden for resocialisering mindskes.
Ergoterapi repræsenterer en faggruppe, som kan være en del af
resocialisering, så de indsatte får mulighed for at tilpasse sig til de
omgivelser og det miljø som de står over for, når de bliver løsladt.
Forfatterne mener at der skal være fokus på de behov den kriminelle har, i
forhold til at kunne reintegreres i samfundet uden for fængslet, og derved
skal de tilegne sig kompetencer for at kunne udføre dagligdagsaktiviteter.
I artiklen præsenteres en intervention, mellem en tidligere kriminel (M.M.),
en ergoterapeut og resultaterne deraf.
Resultatet belyser hvorledes ergoterapeutisk intervention er med til at
identificere den indsattes ressourcer og begrænsning igennem den indsattes
perspektiv. I samarbejde med den indsatte udarbejdes en handleplan, hvori
der opsættes mål som implementeres i processen mod resocialisering.
Handleplanen er med til at indsamle data, i forhold til den indsattes
personlige forhold såsom følelser, behov, tanker og attitude for eventuelt at
kunne stille en diagnose. Ligeledes er handleplanen med til at vise den
indsattes motivation for at ændrer sig og få et forklarende billede af den
indsattes adfærd i forhold til kriminel historik, barndom, omgivelser og
relationer til pårørende. Alle disse data giver mulighed for en vurdering af
den indsattes evner, risiko og gentagende lovovertrædelser.
Resultaterne i artiklen bekræfter hypotesen, om at indsatte har
vanskeligheder ved at tilpasse sig det sociale miljø, når de løslades ud i
samfundet. Den største forhindring er den indsatte selv, da denne har et
Side 40 af 85
Via University College, Campus Holstebro
Juni 2015 – Hold E80
Maria Elstrøm Husum, Ninna Irene Mau Olsen, Kamille Nielsen og Sara Breiner Mølgård
ønske om at indhente den tabte tid fra fængslet. Fængselsmiljøet har givet
de indsatte en ekstrem selvtillid, og den mødes brat af samfundets barriere,
som er beskyttende for befolkningen. Her er det ergoterapeutens rolle at
støtte op om den indsattes ressourcer, som er nødvendige for at opnå
resocialisering.
Efter endt intervention mellem den tidligere kriminelle M.M. og
ergoterapeut, er resultatet, at M.M. bruger sine ressourcer til
resocialisering. M.M. formår at løse sine aktivitetsproblematikker, og M.M.
er blevet selvsikker i forhold til udførelse af aktiviteter.
8.3.3 Studie 3
Sundhed bliver skabt af mennesker, i de omgivelser de befinder sig i (WHO
| mental health: A state of well-being). I dag skal man investere i sundhed,
og undersøgelser viser, at mennesker har tendens til at leve deres liv i flere
forskellige livsstile. Men en kritik af livsstile siger, at nogle mennesker ikke
befinder sig i de mest typiske livsstile. Her mener forfatterne, at mennesker
som er arbejdsløse, som ikke går i skole, og som lever på kanten af
kriminalitet, for eksempel, er klassificeret som ”svære at nå”. Overgangen
mellem forskellige livsstile kan være fra grundskole til gymnasium eller fra
arbejde til pensionering, i denne artikel er det overgangen fra fængselslivet
til samfundet. Den sidstnævnte flytning kan være permanent eller
midlertidig. Løsladte er mere tilbøjelige til at vende tilbage til tætbefolkede
byområder hvor der hersker fattigdom og høj arbejdsløshed. Disse
samfundsforhold repræsenterer uhensigtsmæssige sundhedstilstande og
kan derfor have indflydelse på at recidivere.
Det hævdes at der er behov for en mere holistisk tilgang til at forbedre de
tidligere kriminelles sundhed. Der er særlig mangel på kvalitativ forskning
af overgangene mellem livsstile, og forskning i hvorfor tidligere kriminelle
vender tilbage til fængslerne.
Fundene i denne artikel er opstået fra et bredere studie som undersøger
konceptet af et ”sundhedsfremmende fængsel”.
Side 41 af 85
Via University College, Campus Holstebro
Juni 2015 – Hold E80
Maria Elstrøm Husum, Ninna Irene Mau Olsen, Kamille Nielsen og Sara Breiner Mølgård
Formålet med studiet er at udforske de indsattes perspektiver og
forudsigelser på overgangen fra fængsel til samfundet, med henblik på, at
fremme forståelse af sundhedsfremmende tiltag som kan inddrages i
fængsler. Igennem interviews og fokusgruppeinterviews sætter forfatterne
sig for, at belyse spørgsmål fra fangens perspektiv, og man vil ikke
nødvendigvis få et generaliserbart resultat.
Resultaterne fra undersøgelsen tyder på, at indsatte kan blive udsat for
mange udfordringer når de skal løslades, som kan have konsekvenser for
deres sundhed og trivsel. Der er behov for at forstå hvordan en ”vellykket”
overgang vil se ud i et tværfagligt samarbejde.
8.3.4 Syntetisering af studierne
Syntesen af studiernes resuméer bliver gennemgået i dette afsnit, for at
give en forståelse og et indblik i, hvad forskerne i hvert studie (1,2,3) har
konkluderet. Det gør vi for at tydeliggøre, om der er ligheder i fundene.
I beskrivelsen af resumeerne af studierne ser vi nogle ligheder. Det
bekræftes at processen, hvorved den kriminelle skal gå fra at være indsat
til at være løsladt, er kompleks og kræver en indsats, både fra den enkelte
kriminelle, men også fra samfundets side. Det er en proces som blandt
andet er afhængig af ens motivation og sociale relationer, såvel inden for
fængslet som uden for fængslet. Processen afhænger også af hvorvidt man
har en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Det pointeres at samarbejdet
mellem den indsatte og den fagprofessionelle skal være med en
Klientcentreret tilgang. Dette skal forstås således, at man tager hensyn til
individuelle forhold. Herved bekræftes forskernes hypotese om at der er
behov for en mere holistisk tilgang, for at forstå hvilke faktorer der gør sig
gældende i forhold til at mindske recidiv og bedre (for den enkelte)
resocialisering. Dette for at belyse hvordan der kan støttes op om vilkårene
og sundheden for den enkelte. Herudover ser vi også hvad der har rørt på
sig i samfundet forud for studierne. Hvilken forskningsmæssig viden, der
Side 42 af 85
Via University College, Campus Holstebro
Juni 2015 – Hold E80
Maria Elstrøm Husum, Ninna Irene Mau Olsen, Kamille Nielsen og Sara Breiner Mølgård
behandler emnet med at mindske recidiv inden for fængsels konteksten, der
danner baggrund for deres undersøgelse. Således foretager man i alle 3
studier et forarbejde i form af at undersøge allerede tilgængelig viden og
erfaring inden for området. Forinden undersøgelserne, er der en periode
med diskussioner om, at det netværk, som de tidligere kriminelle vender
tilbage til, når de bliver løsladt fra fængslet, ofte er kriminelt. Alt for mange
vender tilbage til deres gamle kultur og miljø, og herved øges risikoen for at
recidivere. Det viser sig som et faktum at mange tidligere kriminelle har en
fortid med fattigdom, lavt eller manglende uddannelsesniveau og
arbejdsløshed forud for deres tid i fængsel. Der mangler viden om, hvordan
man kan forbedre resocialisering af de tidligere kriminelle i samfundet og på
arbejdsmarkedet. Ud fra tilgængelig forskning, viser der sig et behov for en
mere holistisk tilgang til at forbedre vilkårene og sundheden for tidligere
kriminelle. Tidligere undersøgelser tydeliggør for forskerne, at der er
mangel på kvalitativ forskning, af overgangene mellem livsstil når man er
indsat i fængsel og livsstil uden for fængslet som tidligere kriminel.
Ligeledes finder man, at der er behov for forskning i, hvorfor tidligere
indsatte vender tilbage til fængslerne.
8.4 Emneord
Ud fra vores syntesering af studiernes resuméer, er vi igennem kodning
kommet frem til følgende emneord:
Emner
Samfund
Motivation
Sociale relationer
Arbejdsmarked
Samarbejde
Klientcentrering
Holistisk tilgang
Mindske recidiv
Resocialisering
Kultur
Miljø
Side 43 af 85
Via University College, Campus Holstebro
Juni 2015 – Hold E80
Maria Elstrøm Husum, Ninna Irene Mau Olsen, Kamille Nielsen og Sara Breiner Mølgård
9
Anden Analyse
I analysefasen anvender vi en teoristyret tilgang, hvor vi analyserer og
fortolker ud fra vores forforståelse (Thisted, 2010, s. 174). Dette
harmonere med vores hermeneutiske tilgang til analyse processen. Vi har
en forforståelse om, at flere komponenter skal være i samspil med
hinanden, og skabe en balance for at opnå aktivitetsudøvelse. Derfor
analyserer vi vores empiri ud fra PEO-modellen, på baggrund af de udvalgte
temaer (figur 7). Vi vil benytte PEO-modellens tre komponenter:
omgivelser, aktivitet og person, hvor de indsatte personers egne
erkendelser af virkeligheden kommer til udtryk og i en fortolkende proces,
knytter vi vores forforståelse ind i et aktivt samspil med empirien. Med
faktorerne fra PEO-modellen skabes struktur gennem analysen og
fortolkningen. Analysen er teoristyret, idet vi tager udgangspunkt i på
forhånd opstillede temaer fra teorien (Thisted, 2010, s. 174).
Ud fra vores syntetisering af studierne, vil vi udvælge tre temaer:

Omgivelser

Aktivitet

Person
Figur 7: PEO-model
Side 44 af 85
Via University College, Campus Holstebro
Juni 2015 – Hold E80
Maria Elstrøm Husum, Ninna Irene Mau Olsen, Kamille Nielsen og Sara Breiner Mølgård
10 Analysen
I det følgende vil vi lave en analyse, ud fra PEO, hvor vi inddrager vores
temaer og emneord.
10.1 Omgivelsesdimensionen
Når vi kigger på omgivelser, spørger vi os selv hvilke faktorer i
omgivelserne, der har en indflydelse på resocialisering.
Alle tre studier omtaler problemet med at de indsatte i fængslet kommer til
at høre til en fængselskultur; at man inde i fængslet ofte fastholdes i en
kriminel verden. For eksempel siger studie 2: "The penitentiaries are deeply
flawed environments, maintaining a subculture of criminality through the
kind of relations that the freedom deprived persons establish between them
inside their group" (Tatiana & Constantin, 2012, s. 146-147).
Derved vedligeholdes en kultur, hvor kriminalitet er omdrejningspunktet, og
det kan gøre det svært at forlade kriminalitet efter løsladelse. Både de
fysiske og sociale omgivelser formes og fortolkes af kulturen (Kielhofner,
2010, s. 109-110) Som det ses i studierne er kulturen et
altgennemtrængende træk i fængslets omgivelser.
Studie 2:
The adaptation to the penitentiary environment leads to a modification in
the personality of the imprisoned, the individual acquiring norms, customs
and values that are characteristic to prison, thus becoming almost a passive
spectator of the events around him, being in a constant state of waiting
(Tatiana & Constantin, 2012, s. 146).
Townsend og Wilcock siger at en langvarig blokering af adgangen til
betydningsfulde aktiviteter kan føre til berøvelse af de betydningsfulde
aktiviteter. Her taler man om Occupational deprivation (Townsend &
Polatajko, 2008, s. 132-133). Berøvelsen stammer fra en påvirkning fra
omgivelserne. I vores studier kommer denne påvirkning ud fra det faktum
at studierne enten inkluderer tidligere indsatte kriminelle og/eller personer
der fortsat er frihedsberøvet på undersøgelsestidspunktet. Under
Side 45 af 85
Via University College, Campus Holstebro
Juni 2015 – Hold E80
Maria Elstrøm Husum, Ninna Irene Mau Olsen, Kamille Nielsen og Sara Breiner Mølgård
fængselsopholdet opstår der aktivitetsubalance/Occupational imbalance.
Det en person vælger at foretage sig, og måden hvorpå personen gør det,
skyldes karakteristiske træk i miljøet (Kielhofner, 2010, s. 111). Et fængsel
er et konstrueret rum og skal fungere som straf, men denne
frihedsberøvelse sætter alvorlige begrænsninger for personens
aktivitetsudøvelse.
"Omgivelserne er tit den afgørende dimension, der enten støtter eller
forstyrrer et individs aktivitet" (Kielhofner, 2010, s. 32-33). Når man er
frihedsberøvet sætter omgivelserne en stærk begrænsning for, hvilke
aktiviteter man kan indgå i. Man har politisk taget et bevidst valg om at
udelukke den kriminelle fra det øvrige samfund.
Som frihedsberøvet er man derfor udsat for aktivitetsmæssig apartheid
(Townsend & Polatajko, 2008, s. 132).
Studie 3:
The criminal justice system as a whole is dealing with a socially
marginalised group. Within the prison system, many of those being
convicted of offences have already been subjected to a lifetime of social
exclusion, including poor educational backgrounds, low incomes, meagre
employment opportunities, lack of engagement with normal societal
structures, low self-esteem and impermanence in terms of accommodation
(including bouts of homelessness) and relationships with family members.
(Woodall, Dixey, & South, 2013, s. 195)
På et samfundsmæssigt plan repræsenterer de kriminelle en gruppe, der er
nægtet adgang til meningsfulde aktiviteter, de bliver herved
marginaliserede (Townsend & Polatajko, 2008, s. 99-100).
Mennesker strukturerer deres tid gennem deres meningsfulde aktiviteter, og
herved skabes et aktivitetsmønster (Kielhofner, 2010, s. 38). Aktiviteterne
er dermed med til at give vores hverdag en struktur og forudsigelighed. De
sociale og kulturelle forventninger har stor indflydelse på vores
aktivitetsudøvelse. I et fængsel er der en minimal forskel på timerne,
Side 46 af 85
Via University College, Campus Holstebro
Juni 2015 – Hold E80
Maria Elstrøm Husum, Ninna Irene Mau Olsen, Kamille Nielsen og Sara Breiner Mølgård
dagene, ugerne og månederne, alle dage ligner hinanden. Den form for
occopational deprivation har store negative konsekvenser for den indsattes
mentale helbred (Christiansen & Townsend, 2004 , s. 231). Lifestyle
imbalance kan man opleve, hvis man har problemer med at få opfyldt
fysiske, psykiske og sociale behov. Omgivelserne er en vigtig faktor, når vi
taler om lifestyle imbalance (Christiansen & Townsend, 2009, s. 231-236). I
et fængsel er man i stor risiko for at opleve lifestyle imbalance; der er
pludselig en masse tid til rådighed, men man er samtidig afskåret fra
selvstændigt at kunne vælge de aktiviteter man vil indgå i, og ikke mindst
hvornår man vil. Man er underlagt fængslets regler, vaner og rutiner.
Studie 1: "The majority of those interviewed agreed that the prison yard
makes time pass very slowly and is an ideal place in which to reproduce
criminal behaviour" (Esteban et al., 2014, s. 195). Antonovsky bruger
udtrykket stressorer om alle de oplevelser man bliver udsat for i
hverdagslivet. Her tænker han på stressfaktorer som man ikke umiddelbart
kan adaptere sig til. Når man er frihedsberøvet fratages man muligheden
for at opnå balance i forhold til meningsfulde aktiviteter. Studie 1: "Some
go just to qualify for the open prison regime, and are not motivated at all;
but very few become motivated there, the tasks are essentially routine,
mechanical, and they do not like to do them (Expert 3)" (Esteban et al.,
2014, s. 192). Hvis ikke den indsatte tilbydes aktiviteter der er
meningsfulde, er der umiddelbart ingen grund til at investere energi og
engagement i dem, men for at fordrive tiden deltager de indsatte alligevel.
Aktiviteterne er dermed ikke begribelige og giver ingen OAS. Relationen
mellem mennesker og deres omgivelser er kompleks. Bandura beskriver det
gennem begrebet reciprok determinisme. Relationen mellem den enkelte og
omgivelserne har betydning for forandring (Hørdam & Pedersen, 2006, s.
124). Som en del af omgivelserne tæller det personale der arbejder med og
omkring den enkelte frihedsberøvede person. Studie 3:"Tackling prisoners’
health and enabling them to take control over the determinants that
influence their health is a difficult and complex process requiring the issue
to be framed from a multidisciplinary perspective" (Woodall et al., 2013, s.
Side 47 af 85
Via University College, Campus Holstebro
Juni 2015 – Hold E80
Maria Elstrøm Husum, Ninna Irene Mau Olsen, Kamille Nielsen og Sara Breiner Mølgård
197). Studie 2: "The implementation of the occupation based intervention
plan, applied together with the client MM, and with the help of the
multidisciplinary team, brought major positive modifications in the lifestyle
of our client" (Tatiana & Constantin, 2012, s. 252).
For at opnå en succesfuld resocialisering er det vigtigt at der er et tæt og
klientcentreret samarbejde mellem den indsatte og fagpersonalet. Det er
også væsentligt at der arbejdes godt sammen tværfagligt. Forskellige
faggrupper har hver deres kompetenceområde og kommer med hver deres
bidrag for at den indsatte kan lykkes i forhold til at resocialisere sig.
Alle tre studier omtaler det problem at mange ikke har en fast
opholdsadresse når de bliver løsladt fra fængslet.
Studie 3:
Finding suitable accommodation after prison was a primary concern for
many men. Prisoners discussed a variety of accommodation options that
were available to them on their release. Some reported that they would be
returning to their family home, some had arranged temporary
accommodation with friends, whilst others anticipated spending time in
probation premises (predominantly hostels). Many prisoners, however, were
less fortunate and had no firm plans as to where they would stay once
released. (Woodall et al., 2013, s. 192-193)
Hvis vi belyser dette ud fra Antonovskys teori om OAS vil vi se at den
situation på ingen måde er forudsigelig for den indsatte. Det er en kæmpe
stressfaktor ikke at have et fast tilhørsforhold. Det at stå uden en bolig er
en livsbegivenhed der udløser mange stressorer. Det er styrken af OAS hos
den indsatte der bestemmer, hvordan den indsatte mestrer situationen. Den
indsatte vil ofte ikke møde en hensigtsmæssig rollemodel i de sociale
relationer den pågældende har. Ifølge Bandura er netop det at have en
hensigtsmæssig rollemodel et vigtigt og nødvendigt element i forhold til den
indsattes oplevelse af self-efficacy (Bandura, 2012, s. 17).
Side 48 af 85
Via University College, Campus Holstebro
Juni 2015 – Hold E80
Maria Elstrøm Husum, Ninna Irene Mau Olsen, Kamille Nielsen og Sara Breiner Mølgård
Studie 1:
The family ties (partner, children, siblings or parents, for the younger
inmates) appear in the experts’ discourse as playing an essential role in
achieving reintegration into society and employment, particularly when
leaving prison. (Esteban et al., 2014, s. 195-193)
“They highlighted the importance of emotional bonds; for example, the
more social capital (family, work) adults have, the more they curb their
criminal behavior” (Esteban et al., 2014, s. 184). Ud fra Banduras teori om
vicarious experiences vil den indsatte, få en oplevelse af at kunne
overkomme udfordringer, ved at se andre mennesker overvinde en
udfordring. Dette vil give den indsatte en oplevelse af at indeholde de
samme forudsætninger for at klare en udfordring (Bandura, 1995, s. 3-4).
I studie 1 belyser de vigtigheden af at have en mentor som rollemodel, når
man løslades. ”If you don’t have support, you will do crime, how else can
you live? Those with family are lucky, as in my case, but there are many
people who don’t have anyone” (Esteban et al., 2014, s. 200). Den anden
faktor, som påvirker intentionen om handling, er den indsattes subjektive
norm, det vil sige forventninger om at de nærmeste enten vil støtte ham
eller vil tvivle på hans kompetencer i forhold til at resocialisere sig. Hvis den
indsatte ikke forventer, at hans nærmeste synes, at han skal ændre sin
adfærd, vil hans intention om forandring sandsynligvis ikke være lige så
stærk, som hvis det modsatte var tilfældet.
10.2 Aktivitetsdimensionen
Når vi kigger på aktivitet, spørger vi os selv hvilke faktorer der har en
indflydelse på resocialisering.
I studie 3 belyser de problematikker omkring arbejdsløshed, når de indsatte
skal resocialiseres i samfundet.
Studie 3:
Side 49 af 85
Via University College, Campus Holstebro
Juni 2015 – Hold E80
Maria Elstrøm Husum, Ninna Irene Mau Olsen, Kamille Nielsen og Sara Breiner Mølgård
I’ve got twelve months left, and I’m already thinking about what I’m going
to do when I get out, it can be quite scary. I’m thinking, what the fuck am I
going to do, am I going to go back to what I was doing, selling this and
selling that. (Woodall et al., 2013, s. 192)
Arbejdsløse oplever psykisk og følelsesmæssigt at de har en lavere selvtillid,
lavere selvværd og oplever en lavere følelse af self-efficacy, end det er
tilfældet for mennesker der er en aktiv del af arbejdslivet (Christiansen &
Townsend, 2004, s. 226). Bandura påpeger at arbejdsløshed har indflydelse
på en personens well-being og forårsager en usikkerhed omkring fremtiden.
Arbejdsløshed har betydning for personens fysiske og mentale
velbefindende (Bandura, 1995, s. 180). Set ud fra Antonovskys teori OAS,
er løsladelsessituationen ikke håndterbar for den nu tidligere indsatte, man
er et offer for livsomstændighederne. Studie 2: “Occupational therapy
supports the people who encounter difficulties to
adapt, difficulties that obstruct or make their social réintégration harder”
(Tatiana & Constantin, 2012, s. 254).
Hvis man ikke selv har de nødvendige ressourcer til at håndtere de krav
man bliver stillet over for, har man brug for støtte og vejledning fra det
tværfaglige personale der er omkring én i resocialiseringsprocessen, for
eksempel i form af en professionel mentor. Som nævnt, repræsenterer de
tidligere indsatte en gruppe der er marginaliseret af samfundet.
Udfordringen i forhold til resocialisering af marginaliserede grupper hviler
først og fremmest på at ændre samfundets indstilling til forskelligheder.
Studie 1:
The route to reintegration starts when the Prison Board refers the inmate to
the employment counsellor ... The employment counsellor initiates a
protocol in order to identify any concerns, knowledge, experience and social
networks that could help in the process of re-entry into employment.
(Esteban et al., 2014, s. 187+191)
Side 50 af 85
Via University College, Campus Holstebro
Juni 2015 – Hold E80
Maria Elstrøm Husum, Ninna Irene Mau Olsen, Kamille Nielsen og Sara Breiner Mølgård
En mentor inddrager klienten i mere end bare at give verbal rådgivning. En
mentor hjælper den sårbare person indtil denne selv har opnået selfefficacy i forhold til at håndtere, de stressorer der er forbundet med at være
uden for arbejdsmarkedet (Christiansen & Townsend, 2009, s. 159). Ud fra
Antonovskys teori om OAS oplever den tidligere indsatte nu at være i stand
til at mestre sin situation. Situationen er blevet mere begribelig for ham og
han opnår følelsen af at kunne håndtere eget liv, en følelse af
meningsfuldhed og sammenhæng er opnået ud fra den støtte der er givet af
mentoren. Studie 3: “I have worked out there, a proper job like, and I felt
better about myself when I had a job, I was proud that I had a job, it gives
you a more positive way of thinking” (Woodall et al., 2013, s. 194).
Der findes adskillige årsager til hvorfor det at have et arbejde har betydning
for de tidligere indsatte. Generelt for den vestlige verden, fremhæver
personer deres arbejde frem for andre aktiviteter, også selv om arbejdet i
sig selv ikke har størst aktivitetsmæssig interesse (Christiansen &
Townsend, 2004, s. 226).
For at opnå resocialisering i samfundet, er det vigtigt for den tidligere
indsatte, at der tilbydes ham et arbejde når han er løsladt. Vejen til
resocialisering gennem arbejde stiller spørgsmål til marginalisering, den
tidligere indsatte hører som nævnt til en udsat gruppe i samfundet
(Kronenberg, Pollard, & Sakellariou, 2011, s. 367-368).
I en ramme for Occupational Justice ses adgang til betydningsfulde
aktiviteter, der har en personlig mening og en samfundsmæssig værdi, som
en rettighed (Brandt et al., 2013, s. 63). Det at have et arbejde tjener både
som indtægtskilde for den enkelte, men er også et væsentligt bidrag til
aktiv deltagelse i hverdagslivet og samfundet. Under frihedsberøvelsen har
den tidligere indsatte været udsat for aktivitetsmæssig apartheid og
occupational deprivation, herved har han ikke haft adgang til deltagelse i
arbejdslivet, og dermed deltagelse i betydningsfuld aktivitet. Dette har
betydning for hans følelse af well-being og livskvalitet.
Side 51 af 85
Via University College, Campus Holstebro
Juni 2015 – Hold E80
Maria Elstrøm Husum, Ninna Irene Mau Olsen, Kamille Nielsen og Sara Breiner Mølgård
10.3 Persondimensionen
Når vi kigger på person, spørger vi os selv hvilke faktorer der har
indflydelse på resocialisering.
I alle tre studier fremhæves det, at det er en vanskelig proces, at
resocialisere sig i samfundet efter endt afsoning. Studie 3: "Several
prisoners suggested that they were not being entirely equipped during their
sentence with the skills and resources necessary for successful
reintegration" (Woodall et al., 2013, s. 192).
Studie 2: “The basic models allow the occupational therapist to intervene
and help the inmate to use his own resources necessary for social
reintegration” (Tatiana & Constantin, 2012, s. 254).
Når den indsatte ikke har de fornødne ressourcer til at mestre sin
resocialiseringsproces, har han ikke en stærk OAS; det skyldes at processen
ikke er forudsigelig og derfor er den heller ikke håndterbar, dette set ud fra
Antonovskys teori om OAS. Når en situation ikke er håndterbar, har man
heller ingen kontrol over den. Ifølge Bandura påvirker oplevelse af kontrol
livskvalitet og well-being. Hvis den frihedsberøvede person ikke besidder
empowerment, formår han ikke at handle selvsikkert, i
resocialiseringsprocessen (Christiansen & Townsend, 2009, s. 343-344). Ud
fra Bandura har den indsatte person en lav følelse af self-efficacy.
Oplevelsen af self-efficacy påvirker alle faser i den frihedsberøvede persons
resocialiseringsproces, jo stærkere den selvregulerende efficacy er, jo større
held vil han have med at resocialisere sig i samfundet. Studie 2: "The main
barrier in the inmates' social réintégration process is themselves" (Tatiana &
Constantin, 2012, s. 254). Endvidere påpeges det, at når den
frihedsberøvede person skal sætte mål for sin resocialisering, har hans egen
vurdering af kapacitet og motivation indflydelse. Jo større opfattelse af selfefficacy, jo større er de udfordringer han vil opstille for sig selv i opfyldelse
af målene i resocialiseringsprocessen (Bandura, 1995, s. 5-6).
Engagementet han vil lægge i at indfri målene vil også være stærkere. De
frihedsberøvede personer der har et højt niveau af efficacy er i stand til at
visualisere, hvordan et successcenarie vil se ud - det giver en positiv
Side 52 af 85
Via University College, Campus Holstebro
Juni 2015 – Hold E80
Maria Elstrøm Husum, Ninna Irene Mau Olsen, Kamille Nielsen og Sara Breiner Mølgård
indstilling til resocialisering, og en vej at følge i processen om at nå dertil.
Følelsen af høj efficacy understøtter udførelse af de forandringer personen
skal gennemgå, for at han kan opnå succesfuld resocialisering. Det skal dog
påpeges at der, set i konteksten af et fængsel, vil være en overvægt af
indsatte personer som har lav self-efficacy, og her vil det modsatte princip
gøre sig gældende.
Studie 1: "Motivation is a key aspect in the process of re-entry into society"
(Esteban et al., 2014, s. 202). Tanker og tiltro til egen efficacy spiller en
afgørende rolle i den frihedsberøvede persons selvregulering af
motivationsfaktor. Ud fra Antonovskys teori om OAS påpeges det, at hvis
motivationsniveauet er lavt kan det være svært at håndtere
resocialiseringsprocessen. For at øge håndterbarheden, skal man udnytte de
ressourcer der findes i de forskellige sociale relationer man indgår i, og her
er karakteren af de sociale relationer vigtig.
Studie 1:
The family is a key part in this. You want to reenter, you believe in it, but
there are people who want to, but cannot, because of their environment, if
you are in a damaged environment, it is a thousand times more difficult, if
not impossible… if you are in dysfunctional environment you end up rotting
in the same way’ (Inmate 4). (Esteban et al., 2014, s. 199)
Ifølge Ajzens TOPB (Mark et al., 2011, s. 75) er det den indsatte persons,
intention om at ændre adfærden som påvirker personens handlinger i
forbindelse med at omlægge vaner. Intentionen om at handle inddeles i tre
faktorer. Den første faktor der påvirker personens resocialiseringsproces, er
hans indstilling til at omlægge sit liv og dermed fralægge sig gamle roller.
Set ud fra Banduras teori om self-efficacy, har personens grad af efficacy en
stor betydning for personens cognitive motivators (Bandura, 1995, s. 7).
Studie 2: "His level of self-esteem, these providing important information
regarding his chances of readjustment to a free life, as well as the risk of a
possible repetition of offense" (Tatiana & Constantin, 2012, s. 253-254).
Side 53 af 85
Via University College, Campus Holstebro
Juni 2015 – Hold E80
Maria Elstrøm Husum, Ninna Irene Mau Olsen, Kamille Nielsen og Sara Breiner Mølgård
Endvidere ud fra Ajzen: Har den frihedsberøvede person ikke vurderet, at
omlægning af adfærd er fordelagtig og attraktiv, vil det nedsætte styrken af
hans intention om at handle. Den anden faktor der påvirker intention om at
handle og dermed indgå i en forandringsproces, er personens subjektive
norm, det vil sige hans forventninger til støtte fra sine nærmeste sociale
relationer. Som nævnt i afsnittet omkring omgivelserne vil man ud fra
Banduras begreb social modelling, se at en positiv påvirkning fra de
relationer man indgår i, altså en rollemodel, kan være en metode til at øge
self-efficacy. Således vil en positiv påvirkning fra omgivelserne have
betydning for den frihedsberøvede persons ændring af adfærd. Den tredje
faktor i Ajzens teori TOPB omfatter den indsatte persons oplevelse af
kontrol over egen adfærd. Den frihedsberøvede persons oplevelse af egen
handleevne er en vigtig faktor i forhold til at praktisere en ændring i
adfærden og fremadrettet undgå at begå kriminalitet.
Kielhofner siger om følelsen af handleevne:
Man kan beskrive følelsen af handleevne som noget, der vokser ud af den
oprindelige bevidsthed om at være en årsag og udvikler sig i tidens løb gennem en vedvarende cyklus af foregribelse, valg, oplevelse og fortolkning
- til følelsen af personlig kapacitet og egen virkekraft. (Kielhofner, 2010, s.
46)
Som beskrevet gennem de nævnte teoretikere i de foregående afsnit, er
følelse af handleevne en kompleks følelse, og en velfungerende kognitiv
funktion er forudsætning for oplevelsen af egen virkekraft.
Studie 3: "Once released from prison, many suggested that they would
expect to feel a sense of helplessness, as Aaron noted: ‘there is nothing in
place for when you are getting out of prison" (Woodall et al., 2013, s. 192).
Når den kriminelle er frataget muligheden for at deltage i betydningsfulde
aktiviteter opstår occupational imbalance, herved kan han blive så mentalt
påvirket, at han oplever at udvise tegn på psykose, fordi han er isoleret og
inaktiv. Således kan occupational deprivation have store personlige
omkostninger, og har høj indflydelse på den frihedsberøvede persons
Side 54 af 85
Via University College, Campus Holstebro
Juni 2015 – Hold E80
Maria Elstrøm Husum, Ninna Irene Mau Olsen, Kamille Nielsen og Sara Breiner Mølgård
oplevelse af well-being og livskvalitet. Hvis de aktiviteter, den
frihedsberøvede person tilbydes under fængselsopholdet, ikke harmonerer
med hans vigtigste værdier, vil der opstå occupational imbalance. Det at
være fængslet fratager den indsatte persons muligheder for at deltage i
sociale arrangementer, der foregår uden for fængslet, som for eksempel
deltagelse i familiefester.
Studie 2:
Since the state is the one that has applied the punishment, through its
courts, it is its duty to ensure, using all the means at its disposal, that the
former inmates are helped to reintegrate, so that unwanted consequences
of the punishment could be avoided. (Tatiana & Constantin, 2012, s. 247)
Strukturelle faktorer kan, i interaktion med de personlige omgivelser, skabe
betingelser for Occupational justice. Fængslet er en institution, og når den
frihedsberøvede person lever sit hverdagsliv inden for fængslets rammer, vil
der være begrænsninger for hvilke aktiviteter han kan indgå i. Charles H.
Christiansen hævder at vores deltagelse i betydningsfulde aktiviteter skaber
vores aktivitetsidentitet. Aktivitetsidentitet skal forstås som en sammensat
følelse af hvem den frihedsberøvede person er, og hvordan han ønsker at
være som identitetsvæsen (Kielhofner, 2010, s. 119-120).
11 Diskussion
I følgende afsnit diskuteres de analyserede og fortolkede studier med
henblik på at nærme os en besvarelse af vores problemformuleringen;
samtidig vil vi have vores referenceramme for øje gennem diskussionen.
Vi kommer omkring begreber, vi ud fra vores analyse mener, har en tæt
tilknytning til at den tidligere indsatte kan opnå resocialisering i samfundet.
Vi kommer omkring begrebet occopational deprivation, occupational justice,
occupational apartheid, marginalisering, herunder hvad vi antager har en
tæt sammenhæng hertil.
Side 55 af 85
Via University College, Campus Holstebro
Juni 2015 – Hold E80
Maria Elstrøm Husum, Ninna Irene Mau Olsen, Kamille Nielsen og Sara Breiner Mølgård
11.1 Diskussion af anvendt metode
Her vil vi være kritisk overfor den metodiske tilgang, vi har anvendt i vores
opgave. Vi vil diskutere styrker og svagheder, som er anvendt i design- og
metodeafsnittet.
Vi har valgt at lave et litteraturstudie som skal ses med kritiske øjne, idet vi
indsamler empiri ud fra noget, som er skrevet til et andet formål end det vi
ønsker. Som modsvar på det kan vi vælge at udarbejde egne kvalitative
undersøgelser, hvor vi kan lave et interview med nogle indsatte og ansatte i
et fængsel med henblik på resocialisering. Hvis vi fremfor et litteratur studie
har mulighed for at interviewe indsatte, vil vi gøre det med en
fænomenologisk tilgang og følge den indsatte på hans vej, uden at fortolke.
Det vil give os et stort indblik i danske indsattes perspektiv, men frarøver
os samtidig muligheden for at finde international viden.
I vores inklusionskriterier beskriver vi, at vores fundne studier skal være
Peer Reviewed, hvilket kan have gjort, at vi herved er gået glip af nogle
mulige studier, som kan være interessante i forhold til vores
problemformulering.
11.2 Diskussion af anvendt Teori
Vi starter med at stille Townsend og Kielhofner over for hinanden i forhold
til, hvordan vi anvender deres udsagn omkring omgivelsernes betydning for
personen. Vi vil sammenholde dette med Antonovskys teori om OAS.
Townsend taler om Occupational deprivation, hvorved adgangen til
betydningsfulde aktiviteter for den frihedsberøvede person blokeres
(Christiansen & Townsend, 2004, s. 222-223). Det er omgivelserne i
fængslet, der danner rammen om hverdagslivet i fængselskontekst. Som
nævnt tidligere udtaler Kielhofner om omgivelserne, at de enten støtter
eller forstyrrer en persons aktivitet (Kielhofner, 2010, s. 32). Krav og
begrænsninger fra omgivelserne kalder han for påvirkning fra omgivelserne.
Kulturen i fængslet er med til at forme hvad den indsatte anser som
værende meningsfuld aktivitet. Endvidere siger Kielhofner, at oplevelse af
virkekraft er bestemmende for den indsattes interesser og aktivitetsvalg.
Side 56 af 85
Via University College, Campus Holstebro
Juni 2015 – Hold E80
Maria Elstrøm Husum, Ninna Irene Mau Olsen, Kamille Nielsen og Sara Breiner Mølgård
Gennem vanedannelse og aktivitetsmønster lever mennesker et
aktivitetsliv, hvorigennem man finder det der i en ergoterapeutisk kontekst
kaldes for meningsfuld aktivitet (Kielhofner, 2010, s. 38-39). Hvis vi stiller
Antonovskys teori om OAS op over for aktiviteternes forudsigelighed i
fængselskontekst, hvor alle dage er præget af samme rutiner og struktur,
ser vi med kritik på teorien. Townsend siger at når hverdagen gennem
længere tid, på grund af occupational deprivation, bliver for forudselig, vil
det have den modsatte effekt (Christiansen & Townsend, 2004, s. 231).
Hverdagen bliver netop ikke håndterbar og dermed formoder vi at den
frihedsberøvede person vil opleve lav OAS. Balancen mellem PEO
komponenterne vil som det ser ud lige nu i vores diskussion være i
ubalance, det ser vi ved at personen på dette stadie oplever en lav følelse af
OAS, som følge af at aktiviteterne er for forudsigelige, på grund af de
fysiske omgivelserne, og det påvirker personen således at hans
aktivitetsudøvelse er lav.
I nedenstående afsnit vil vi stille Banduras teori om self-efficacy op imod
Ajzens TOPB. Vi koncentrerer os fortsat om omgivelsernes betydning for at
den indsatte vil kunne opnå aktivitetskompetence til at resocialisere sig i
samfundet. Ud fra Kielhofner vil vi omtale ressourcerne i omgivelserne.
Ifølge Banduras teori om self-efficacy kan en rollemodel gennem social
modelling være en positiv påvirkning fra omgivelserne. Det skal dog
understreges at social modelling kun vil fungere, hvis det er en person, som
den indsatte umiddelbart kan identificere sig med. Ajzen påtaler, at
intentionen om at handle, hvilket i denne sammenhæng skal forstås som
hans intention om at fralægge sig tidligere roller og vaner, påvirkes af hans
subjektive norm, altså hans forventninger om støtte fra sine nærmeste
relationer. I fængselskontekst anser vi det ikke som værende sandsynligt,
at han kan finde en hensigtsmæssig rollemodel at identificere sig med. I en
ramme for opnåelse af occupational justice bør det tilstræbes at arbejde for
at muliggøre aktivitetsmæssig empowerment hos den frihedsberøvede
(Townsend & Polatajko, 2008, s. 100). Bandura siger at social modelling
kun vil fungere hvis det er en person som man umiddelbart lader sig
Side 57 af 85
Via University College, Campus Holstebro
Juni 2015 – Hold E80
Maria Elstrøm Husum, Ninna Irene Mau Olsen, Kamille Nielsen og Sara Breiner Mølgård
identificere med, men eftersom den ansatte i fængslet lige nu er en del af
de nærmeste relationer, på grund af occupational deprivation, er det vores
formodning at han kan opnå tillid til de ansatte. De indsatte er som omtalt
en marginaliseret gruppe, de er frihedsberøvede og har begrænset kontakt
til verden uden for fængslet; derfor har ergoterapeuter en rolle i at fungere
som talerør ud til samfundet. Ergoterapeuter skal advokere for den
indsatte, tale hans sag i forsøg på at opnå occupational justice. Ud fra den
canadiske model for klientcentreret muliggørelse skal vi synliggøre nye
valgmuligheder for den frihedsberøvede person. Gary Kielhofner påpeger
at: ”Alle omgivelser byder på potentielle muligheder og ressourcer"
(Kielhofner, 2010, s. 32).
Så selvom fængselskonteksten er grundlaget for occupational deprivation,
så argumenterer vi for, ud fra Kielhofner, at omgivelserne må anses som
værende en ny mulighed for at reflektere over sit hidtidige liv. Herunder en
mulighed for at fralægge sig sit gamle aktivitetsmønster inden for
kriminalitet. For at den frihedsberøvede person kan opleve lifestyle balance
efter løsladelse, så skal ergoterapeuten gennem rehabilitering støtte op om
hans mulighed for at indgå i betydningsfulde aktiviteter.
Ud fra PEO komponenterne vil personen som det ser ud lige nu opnå støtte
fra omgivelserne, det vil øge hans chance for resocialisering i samfundet,
der er fortsat ubalance i hans aktivitetsudøvelse, da de fysiske omgivelser i
fængslet er bestemmende for hans aktivitets muligheder.
I næste del af vores diskussion kommer vi ind på Antonovskys opfattelser af
stressorer, og understøtter hans teori med Pitkins udsagn om occupationel
deprivation. Herefter syntetiserer vi os frem til ergoterapeutisk relevans i en
resocialiseringsproces.
Ud fra Antonovskys teori om OAS påpeger vi at det er en stressor at stå
uden for arbejdsmarkedet. Det understøttes af Pitkin,H.F. som udtaler, at
det at stå uden for arbejdsmarkedet er en form for occupational deprivation
(Christiansen & Townsend, 2004, s. 226-227). De supplerer hinanden i en
kombination. Når vi ser på det faktum, at den indsatte nu er udsat for
Occupational deprivation både i form af at have været frihedsberøvet
Side 58 af 85
Via University College, Campus Holstebro
Juni 2015 – Hold E80
Maria Elstrøm Husum, Ninna Irene Mau Olsen, Kamille Nielsen og Sara Breiner Mølgård
gennem længere tid, og i form af at stå uden for arbejdsmarkedet ved
løsladelse, så påpeger vi at han nu befinder sig i en meget stressfuld
situation, hvor det kan være svært selvstændigt at opretholde motivationen
for at resocialisere sig i samfundet. Der vil være brug for støtte fra
omgivelserne. Vi har tidligere set at hvis han har troen på, at personer i
hans nærmeste relation vil støtte op om hans resocialisering i samfundet,
vil det på positiv vis påvirke hans intention om at handle, og hermed
gennemgå en forandringsproces for at fralægge sig det kriminelle
aktivitetsmønster. Eftersom han nu har været frihedsberøvet gennem
længere tid vil ansatte i fængslet, og de professionelle der arbejder for hans
rehabilitering, være en del af de nærmeste relationer. Derfor påpeger vi
vigtigheden i at den løsladte får tildelt en mentor ved løsladelse. Vi antager
at når den tidligere indsatte er løsladt, vil de nærmeste relationer han har
fra tidligere, være af kriminel karakter. Det stemmer godt overens med den
viden vi har opnået gennem vores studier. Derfor mener vi fortsat, at en
mentor vil være at betragte som en mere hensigtsmæssig relation.
Ergoterapeuter repræsentere en faggruppe, der besidder handlekompetence
til at støtte op omkring den forandring, den tidligere indsatte skal
gennemgå for at opnå succes med resocialisering i samfundet. Når vi igen
ser på komponenterne i PEO vil vi nærme os balance imellem dem, dog er
der begrænsninger i aktivitets udøvelsen, det skyldes blandt andet at han
står udenfor arbejdsmarkedet.
12 Konklusion
I dette afsnit vil vi, med baggrund i vores problemformulering, konkludere
på vores analyse og diskussion. Analysens resultater og fund er
udgangspunktet for vores diskussionsafsnit.
Vores empiri omfatter et studie fra Rumænien, et fra Spanien og et fra
England. Ud fra en hermeneutisk analytisk tilgang til vores empiri, har vi
analyseret ud fra de tre komponenter i PEO-modellen. Ud fra vores analyse
af de tre temaer: Omgivelser, aktiviteter og person, har vi fundet frem til
Side 59 af 85
Via University College, Campus Holstebro
Juni 2015 – Hold E80
Maria Elstrøm Husum, Ninna Irene Mau Olsen, Kamille Nielsen og Sara Breiner Mølgård
forskellige aspekter, der har betydning for, hvorvidt den tidligere indsatte
person kan opnå succes med at resocialisere sig i samfundet.
Vi kan konkludere, at samspillet mellem omgivelserne, aktiviteter og person
har en afgørende betydning for den frihedsberøvede persons oplevelse af
handlekompetence. I den vestlige verden fremhæver vi ofte vores arbejde,
når vi interagerer med andre personer i samfundet. Arbejdslivet er med til
at skabe vores aktivitetsidentitet. Vores undersøgelse peger i retning af at
faktorer som lav motivation, manglende tiltro til egen handlekompetence,
manglende tiltro fra de nære relationer til at han kan gennemgå en
forandringsproces, er væsentligt at forholde sig til, hvis man skal mindske
recidiv i dansk fængselskontekst.
Gennem rehabilitering skal han opnå handlekraft til at mestre eget liv,
herunder at træffe aktivitetsmæssige valg, der understøtter hans inklusion i
samfundet. Ergoterapeuter repræsenterer en faggruppe der besidder
handlekompetence til at støtte op omkring den forandring, den tidligere
indsatte skal gennemgå, for at opnå succes med resocialisering i
samfundet. Dette understøttes af studie 2, fra Rumænien, hvor det
pointeres at ergoterapeuter har handlekompetence til, at støtte de personer
der har vanskeligheder ved at agere i forandringsprocesser. Endvidere siger
samme studie at ergoterapeuter, har redskaber til at identificere og
tydeliggøre ressourcer og begrænsninger, i den frihedsberøvede persons
aktivitetsformåen, i forbindelse med resocialisering.
13 Perspektivering
Ud fra bearbejdelsen af vores studier og på baggrund af vores konklusion,
vil vi betragte indholdet i vores problemformulering fra et bredere
perspektiv. Vi vil bruge vores nye forståelse til at beskrive mulige fremtidige
problemstillinger.
Studie 3 fremhæver at de indsatte der har svag opbakning fra deres familie,
er bekymrede for, hvordan de skal klare sig i fremtiden, når de løslades. Vi
har analyseret os frem til, at manglende tiltro fra de nære relationer til at
Side 60 af 85
Via University College, Campus Holstebro
Juni 2015 – Hold E80
Maria Elstrøm Husum, Ninna Irene Mau Olsen, Kamille Nielsen og Sara Breiner Mølgård
han kan gennemgå en forandringsproces, har indflydelse på hans
handlekompetence i forhold til at resocialisere sig i samfundet.
Derfor vil det være interessant at få belyst, hvordan ergoterapeuten fra
starten af interventionen med den indsatte kan inddrage pårørende, således
at ergoterapeuten ser det hele menneske, da mennesket som helhed også
består af de relationer, han indgår i. I vores undersøgelse har vi fundet
frem til at mange af de indsatte bekymrer sig om hvordan de skal komme
ind på arbejdsmarkedet, idet de repræsenterer en gruppe der er
marginaliseret i samfundet; ofte er det svært at komme i betragtning til et
job når man ikke har en ren straffeattest.
Derfor vil det være spændende at arbejde på, hvordan man kan integrere
de indsatte på arbejdsmarkedet, allerede inden de løslades fra fængslet.
Hvilken rolle kan ergoterapeuter udfylde i den sammenhæng?
Hvis vi har brugt en kvalitativ metode og interviewet ergoterapeuter i
udlandet der arbejder i et fængsel, kan vi spørge dem, hvordan de har
arbejdet med rehabilitering med den indsatte, for at han kan opnå at
resocialisere sig i samfundet. Så vil vi få et andet svar på vores spørgsmål i
problemformuleringen. Vi formoder det vil give et mere præcist svar på,
hvorledes ergoterapi bidrager til rehabilitering. Det giver grundlag for et nyt
studie. Det vil være interessant at få belyst emnet, og især hvordan det kan
overføres til dansk kontekst.
Side 61 af 85
Via University College, Campus Holstebro
Juni 2015 – Hold E80
Maria Elstrøm Husum, Ninna Irene Mau Olsen, Kamille Nielsen og Sara Breiner Mølgård
14 Referencer
Antonovsky, A. (2000). Helbredets mysterium: At tåle stress og forblive rask (1st ed.).
København: Hans Reitzels Forlag.
Årlige statistikberetninger | kriminalforsorgen(u.å.). Retrieved from
http://www.kriminalforsorgen.dk/Årlige-statistikberetninger-1365.aspx
lokaliseret d. 25. marts 2015
Bandura, A. (1995). Self-efficacy in changing societies. Cambridge: Cambridge University
press.
Bandura, A. (2012). Self-efficacy. Kognition & Pædagogik, 22(83), 16-35.
Bedre handleplaner på vej | kriminalforsorgen(u.å.). Retrieved from
http://www.kriminalforsorgen.dk/Nyheder-19.aspx?M=NewsV2&PID=18&NewsID=1258
Lokaliseret d. 25. marts 2015
Birkler, J. (2005). Videnskabs teori: En grundbog (1st ed.). København: Munksgaard Danmark.
Brandt, Å, Madsen, A. J., & Peoples, H. (2013). Basisbog i ergoterapi: Aktivitet og deltagelse i
hverdagslivet (3rd ed.). København: Munksgaard Danmark.
Brochurer | kriminalforsorgen(u.å.). Retrieved from
http://www.kriminalforsorgen.dk/Brochurer-1385.aspx
Lokaliseret d. 26. marts 2015
Christiansen, C. H., & Townsend, E. A. (2004). Introduktion to occupation: The art and science
of living (1st ed.). New Jersey: Pearson Education.
Christiansen, C. H., & Townsend, E. A. (2009). Introduction to occupation: The art and science
of living (2nd ed.). New Jersey: Pearson Education.
Does the concept ‘rehabilitation’ need REHAB - 5.pdf(u.å.). Retrieved from
http://www.ejprob.ro/uploads_ro/784/5.pdf
Lokaliseret d. 28. marts 2015
dr.dk. (2015). DR2: Undersøger - hjælp jeg skal lødlades. Retrieved from
https://www.dr.dk/tv/se/dr2-undersoeger/dr2-undersoeger-hjaelp-jeg-skal-loeslades
Lokaliseret d. 15. april 2015
Esteban, F., Albs, R., Jodar, P., & Miguelez, F. (2014). 'Ex-inmates' job placement. A
qualitative approach. Revista Espanola De Investigaciones Sociologicas, (145), 181-204.
doi:http://dx.doi.org/10.5477/cis/reis.145.181
Side 62 af 85
Via University College, Campus Holstebro
Juni 2015 – Hold E80
Maria Elstrøm Husum, Ninna Irene Mau Olsen, Kamille Nielsen og Sara Breiner Mølgård
Flerårsaftaler og mål | kriminalforsorgen(u.å.). Retrieved from
http://www.kriminalforsorgen.dk/Flerårsaftaler-og-mål-267.aspx
Lokaliseret d. 15. april 2015
Frihedsberøvelse | kriminalforsorgen(u.å.). Retrieved from
http://www.kriminalforsorgen.dk/Frihedsberøvelse-34.aspx
Lokaliseret d. 10. maj 2015
Glasdam, S. (2013). Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område - indblik i
virdenskablige metoder (1st ed.). København: Nyt nordisk forlag Arnold Busk.
Hamer, A. C., G. (2003). Evidensbaseret praksis: En grundbog for sundhedspersonale (1st ed.).
København: Nyt nordisk forlag Arnold Busk.
Handleplaner | kriminalforsorgen(u.å.). Retrieved from
http://www.kriminalforsorgen.dk/Handleplaner-1344.aspx
Lokaliseret d. 23. marts 2015
Hørdam, B., & Pedersen, C. (2006). Vidensformer - pædagogik - sundhed (1st ed.). København:
Gads forlag.
Johannsen, C., G, & Pors, N., O. (2013). Evidens og systematiske reviews: En introduktion (1st
ed.). Fredriksberg: Samfundslitteratur.
Kielhofner, G. (2010). MOHO modellen for menneskelig aktivitet: Ergoterapi til uddannelse og
praksis (2nd ed.). København: Munksgaard.
Kriminalforsorgen: Indsatte svigtes - nationalt | www.b.dk(u.å.). Retrieved from
http://www.b.dk/nationalt/kriminalforsorgen-indsatte-svigtes
Lokaliseret d. 31. marts 2015
Kriminalforsorgen: Nye tiltag vil lette løsladtes liv - politiken.dk(u.å.). Retrieved from
http://politiken.dk/indland/ECE1998604/kriminalforsorgen-nye-tiltag-vil-lette-loesladtesliv/
Lokaliseret d. 31. marts 2015
Kriminalforsorgens rolle og opgaver | kriminalforsorgen(u.å.). Retrieved from
http://www.kriminalforsorgen.dk/Kriminalforsorgens-rolle-og-opgaver-241.aspx
Lokaliseret d. 1. april 2015
Kriminalitet: Dobbeltstraf er et økonomisk og socialt selvmål « RÆSON(u.å.). Retrieved from
http://raeson.dk/2015/kriminalitet-dobbeltstraf-er-et-oekonomisk-og-socialt-selvmaal/
Lokaliseret d. 1. april 2015
Side 63 af 85
Via University College, Campus Holstebro
Juni 2015 – Hold E80
Maria Elstrøm Husum, Ninna Irene Mau Olsen, Kamille Nielsen og Sara Breiner Mølgård
Kronenberg, F., Algado, S., S, & Pollard, N. (2005). Occupational therapy without borders:
Learning from the spirit of survivors (1st ed.). London: Elsevier Churchill Livingstone.
Kronenberg, F., Pollard, N., & Sakellariou, D. (2011). Occupational therapies without borders
volume 2: Towards an ecology of occupation-based practices (1st ed.). London: Churchill
Livingstone Elsevier.
Løsladelse er som et lotteri | DenOffentlige.dk(u.å.). Retrieved from
http://www.denoffentlige.dk/blog/losladelse-er-som-et-lotteri
Lokaliseret d. 8. april 2015
Lund, H., Juhl, C., Andreasen, J., & Møller, A. (2014). Håndbog i litteratursøgning og kritisk
læsning: Redskaber til evidensbaseret praksis (1st ed.). København: Munksgaard
Danmark.
Mark, M. M., Donaldson, S. I., & Campbell. (2011). Social psychology and evaluation. New
york: The guilford Publications.
Projekt god løsladelse — socialstyrelsen - viden til gavn(2009) Retrieved from
http://socialstyrelsen.dk/udgivelser/projekt-god-losladelse
Lokaliseret d. 3. april 2015
Recidiv statistik | kriminalforsorgen(u.å.). Retrieved from
http://www.kriminalforsorgen.dk/Recidiv-statistik-1366.aspx
Lokaliseret d. 7. april 2015
Regeringen vil lette overgangen fra fængsel til frihed - politiken.dk(u.å.). Retrieved from
http://politiken.dk/indland/ECE1998482/regeringen-vil-lette-overgangen-fra-faengsel-tilfrihed/
Lokaliseret d. 7. april 2015
Rehabiliteringsdefinitioner. Retrieved from http://www.marselisborgcentret.dk/forskningudvikling/rehabilitering/rehabiliteringsdefinitioner/
Lokaliseret d. 13. maj 2015
Rieper, O., & Hansen, H. F. (2007). Metodedebatten om evidens. København: AKF forlaget.
SPORTDiscus with full text | ebsco health(u.å.). Retrieved from
https://health.ebsco.com/products/sportdiscus-with-full-text/allied-health-nursing
Lokaliseret d. 8. maj 2015
Side 64 af 85
Via University College, Campus Holstebro
Juni 2015 – Hold E80
Maria Elstrøm Husum, Ninna Irene Mau Olsen, Kamille Nielsen og Sara Breiner Mølgård
Tatiana, B. N., & Constantin, B. (2012). The role of occupational therapy in social reintegration
of the convicted and imprisoned persons during their probation period. / rolul terapiei
ocupajionale ÍN reintegrarea SocialÀ a persoanelor private de libertate ÍN perioada de
probatiune. Gymnasium: Scientific Journal of Education, Sports & Health, 13(1), 246-268.
Thisted, J. (2010). Forskningsmetode i praksis: Projektorienteret videnskabsteori og
forskningsmetodik (1st ed.). København: Munksgaard Danmark.
Thornquist, E. (2003). Videnskabsfilosofi og videnskabsteori for sundhedsfagene (1st ed.).
København: Gads forlag.
Townsend, E. A., & Polatajko, H. J. (2008). Menneskelig aktivitet II (1st ed.). København:
Munksgaard Danmark.
Udgiver - socindex.pdf. Retrieved from
https://www.bibliotekerne.via.dk/sites/default/files/socindex.pdf
Lokaliseret d. 12. maj 2015
WHO | mental health: A state of well-being. Retrieved from
http://www.who.int/features/factfiles/mental_health/en/
Lokaliseret d. 14. maj 2015
Woodall, J., Dixey, R., & South, J. (2013). Prisoners’ perspectives on the transition from the
prison to the community: Implications for settings-based health promotion. Critical Public
Health, 23(2), 188-200. doi:10.1080/09581596.2012.732219
Side 65 af 85
15 Bilag 1
CAT-Skabelon
Critical Appraisal Topic
Titel
Systematisk Review
Forfatter (navn,
gruppe)
Publiceringsdato
Maria, Sara, Ninna, Kamille
Baggrund for
undersøgelsesspørg
smålet
Der har igennem den seneste tid, været en del opråb i medierne om, at den danske
Start dato: 17. marts 2015
Afslutning af søgning: 31. maj 2015
kriminalforsorg er udfordret i forhold til, at resocialisere fangerne i samfundet, efter endt
afsoning, således recidiv kan undgås. Ud fra kriminalforsorgens recidiv statistik kan vi se,
at tallet for recidiv er steget. Fra 2006 til 2011 er recidivprocenten steget fra 31,4 til 37,8
%, for fængselsdømte afsonet i fængsel, herunder § 786 anbragte. Hermed ses en
stigning på 6,4 %.
Via University College, Campus Holstebro
Juni 2015 – Hold E80
Maria Elstrøm Husum, Ninna Irene Mau Olsen, Kamille Nielsen og Sara Breiner Mølgård
Problemformulering
Hvad er der af forskningsbaseret viden fra udlandet, i forhold til resocialisering, som kan
knyttes til de danske fængsler, med henblik på at mindske recidiv. Og hvordan kan
ergoterapi bidrage til rehabilitering i kriminalforsorgen.
Inklusionskriterier
Inklusionskriterier:
 Fængsler og arresthuse
 Kvalitative studier
 Artiklerne skal være publiceret efter 2010, da der samfunds- og forskningsmæssigt
er sket en stor udvikling.
 Artiklerne skal være dansk, engelsk, norsk eller svensk.
 Peer Reviewed
 Målgruppen er:
 Mænd og kvinder fra 18 år, fordi man i det danske fængsels system skal være 18
år for at sidde i et fængsel.
Søgestrategi / Dato
og klokkeslæt for
søgning /
Udvælgelsesprocedu
re
Databaser:
SocIndex
SportDiscus
CINAHL
Proquest
Sage
Boolske operatorer:
Benytter AND, OR operatorer
Søgeord vi benyttede i vores 1. søgning:
Side 67 af 85
Via University College, Campus Holstebro
Juni 2015 – Hold E80
Maria Elstrøm Husum, Ninna Irene Mau Olsen, Kamille Nielsen og Sara Breiner Mølgård
Kritisk bedømmelse:
De udvalgte studier:
Studie 1
“‘Ex-inmates’ Job Placement. A Qualitative Approach”.
Studie 2
“The role of occupational therapy in social reintegration of the convicted and imprisoned
persons during their probation period”.
Studie 3
Side 68 af 85
Via University College, Campus Holstebro
Juni 2015 – Hold E80
Maria Elstrøm Husum, Ninna Irene Mau Olsen, Kamille Nielsen og Sara Breiner Mølgård
”Prisoner’s perspective on the transition from the prison to the community: implications
for settings-based health promotion”.
Erklæring om
forfatterens
uafhængighed
Undertegnede erklærer hermed at have følgende interessekonflikter i forhold til
ovenstående CAT:
Fagpolitiske ja nej
Økonomiske ja nej
Hvis ja – uddyb da på hvilken måde du har undgået at disse interessekonflikter har
påvirket konklusionen
Side 69 af 85
Via University College, Campus Holstebro
Juni 2015 – Hold E80
Maria Elstrøm Husum, Ninna Irene Mau Olsen, Kamille Nielsen og Sara Breiner Mølgård
16 Bilag 2
Kvalitative studier:
Kvantitative studier:
1:
Reentry Programming for High-Risk
Offenders: Insights From Participants
12:
The Systemic Model of Crime and
Institutional Efficacy: An Analysis of the
Social Context of Offender Reintegration
13:
Saving Our Criminal Justice System: The
Efficacy of a Collaborative Social Service
14:
A Description of the self identified Needs,
Service Expenditures, and Social
Outcomes of Participants of a PrisonerReentry Program
15:
Prison Inmates and Their Visitors: An
Examination of Inmate Characteristics
and Visitor Type
16:
Developing a Risk and needs assessment
instrument for prison inmates
2:
Rehabilitation: What does ‘good’ look like
anyway
3:
‘Ex-inmates’ Job Placement. A
Qualitative Approach
4:
Case Studies From Three States:
Breaking Down Silos Between Health
Care And Criminal Justice
5:
THE USE OF OCCUPATIONAL THERAPY
FOR A CONVICTED PERSON IN PRISON,
DURING THE PROBATION PERIOD
6:
The role of occupational therapy in social
reintegration of the convicted and
imprisoned persons during their
probation period
7:
17:
Acceptability of a Social Support
Intervention for Re-entering Prisoners
18:
Side 70 af 85
Via University College, Campus Holstebro
Juni 2015 – Hold E80
Maria Elstrøm Husum, Ninna Irene Mau Olsen, Kamille Nielsen og Sara Breiner Mølgård
Prisoners’ perspectives on the transition
from the prison to the community:
implications for settings-based health
promotion
8:
The Belief in change programme: leading
offenders to a better life!
9:
The health of prisoners
10:
The Role of Offender Risk Assessment: A
Policy Maker Guide
11:
The Will and the Ways to Becoming an
Ex-Offender
Transforming Rehabilitation: a summary
of evidence on reducing reoffending
19:
Occupational Therapy in the practice of
therapeutic groups and workshops with
mental health patients
20:
Recidivism among Participants of a
Reentry Program for Prisoners Released
without Supervision
21:
Examining Improvements in
Criminogenic Needs: The Risk Reduction
Potential of a Structured Re-entry
Program
22:
An appraisal of service users’ structured
activity requirements in an Irish forensic
setting
23:
Mentally disordered offenders’ daily
occupations after one year of forensic
care
24:
Occupational deprivation and
incarceration
25:
Side 71 af 85
Via University College, Campus Holstebro
Juni 2015 – Hold E80
Maria Elstrøm Husum, Ninna Irene Mau Olsen, Kamille Nielsen og Sara Breiner Mølgård
Do intervention plans meet criteria for
effective practice to reduce recidivism?
How probation officers forget about
social capital and basic needs
26:
Consumer choice over Living
environment, case management, and
mental Health treatment in Supported
Housing and its relation to outcome
27:
Engaging Individuals Recently Released
From Prison Into PrimaryCare: A
Randomized Trial
28:
Prisons: From occupational deprivation
to occupational enrichmen
29:
Together we can make a difference
Side 72 af 85
Via University College, Campus Holstebro
Juni 2015 – Hold E80
Maria Elstrøm Husum, Ninna Irene Mau Olsen, Kamille Nielsen og Sara Breiner Mølgård
17 Bilag 3
Titel
Abstrakt
Nøgleord
Forfatter
Database
Peer
Revi
ewed
Publikations
året
Studie 1
Stigninger i fængslet i de
sidste to årtier har ført til et
stigende antal voksne løsladt
fra fængslet. Ved hjælp af en
kvalitativ tilgang, foreslår
vores resultater, at
proceduremæssige og
materielle retfærdighed
påvirker deres tilfredshed og
engagement med
programmet. Denne
undersøgelse sætter fokus
på betydningen af at give
beskæftigelsesmuligheder,
social støtte og fair og
respektfuld levering af
tjenester til at hjælpe
indsatte i overgangen til
fællesskabet.
Denne artikel undersøger
behovet for en klarere vision
om, hvad "god" ser ud i
rehabilitering af
lovovertrædere, enten i
fængsel eller i samfundet. En
sådan vision er nødvendig
for at understøtte ikke kun
innovative og evidensbaseret
tjenestes udvikling, men
Prisoner reentry,
Gang members,
Reentry
programming.
Kimberly A.
Bender,
Jennifer E.
Cobbina,
Edmund F.
McGarrell.
Sage
Ja
2015
Rehabilitation,
desistance,
Transforming
Rehabilitation,
Voluntary sector.
Frazer,
Drinkwater,
Mullen, Hayes,
O’ Donoghue,
Cumbo.
Sage
Ja
2014
“Reentry
Programming for
High-Risk
Offenders:
Insights From
Participants”
Studie 2
“Rehabilitation:
What does ‘good’
look like
anyway”
Source:
International
Journal of
Offender
Therapy and
Comparative
Criminology
Source:
European
Journal of
Probation
Side 73 af 85
Via University College, Campus Holstebro
Juni 2015 – Hold E80
Maria Elstrøm Husum, Ninna Irene Mau Olsen, Kamille Nielsen og Sara Breiner Mølgård
Studie 3
“‘Ex-inmates’
Job Placement. A
Qualitative
Approach”
også resultater førte
idriftsættelse, og (i
forbindelse med England og
Wales) indkøb af pakker af
rehabilitering mest
sandsynlige til at understøtte
distance proces.
Analyserer, i hvilket omfang
erhvervsmæssige
uddannelse og
arbejdsprogrammer i
fængsler bidrager til social
og faglig reintegration af de
indsatte og tidligere indsatte.
Udgangspunktet er en
forskning, der udføres i
Catalonien gennem
dybdegående interviews med
eksperter, indsatte og
tidligere indsatte. De
vigtigste fund er: a) den
erhvervsmæssige
uddannelse og
arbejdsprogrammer bidrage
til reintegration af fanger
moderat, i henhold til deres
personlige motivation og
sociale ressourcer; b) ville
imidlertid disse programmer
være afgørende i
terapeutiske og
uddannelsesmæssige
aspekter med hensyn til at
opretholde orden og
Prisons,
Social
Enviroment,
Job Training,
Social Integration,
Motivation,
Prisioners,
Support,
Networks,
Punishment.
Fernando
Esteban,
Ramon Alós,
Pere Jódar,
Fausto
Miguélez
Socindex
Ja
2014
Source:
Revista
Española de
Investigaciones
Sociológica
Side 74 af 85
Via University College, Campus Holstebro
Juni 2015 – Hold E80
Maria Elstrøm Husum, Ninna Irene Mau Olsen, Kamille Nielsen og Sara Breiner Mølgård
Studie 4
”Case Studies
From Three
States: Breaking
Down Silos
Between Health
Care And
Criminal Justice”
indirekte til den sociale
rehabilitering af fanger.
De fængsel-involveret
population-folk med en
historie af anholdelse i de
tidligere år har høje rater af
sygdom, som fører til store
omkostninger for samfundet.
En betydelig procentdel af
fængsel-involveret folk
skønnes at blive nyligt
berettiget til dækning
gennem den overkommelige
Care Act udvidelse af
Medicaid, herunder dækning
af stofmisbrug behandling og
psykisk syge. I denne artikel
vil vi undersøge behovet for
at nedbryde de nuværende
politiske siloer mellem
sundhedspleje og strafferet,
til gavn for begge sektorer,
og reducere unødvendige
omkostninger som følge af
manglende koordinering. At
gøre opmærksom på de
skjulte omkostninger ved det
nuværende system, vi
gennemgå tre casestudier,
fra Washington State, Los
Angeles County i Californien
og New York City. Hvert
casestudie omhandler
forskellige aspekter af pleje
Studies,
Prisoners,
Ex-convicts,
Health care policy,
Correctional
institutions,
Health care
expenditures,
Health care
access.
Matthew J.
Bechelli,
Michael
Caudy, Tracie
M. Gardner,
Alice Huber,
David
Mancuso, Paul
Samuels,
Tanya Shah,
Homer D.
Venters
ProQuest
Ja
2014
Source:
Healt affairs
Scholarly
Journals
Side 75 af 85
Via University College, Campus Holstebro
Juni 2015 – Hold E80
Maria Elstrøm Husum, Ninna Irene Mau Olsen, Kamille Nielsen og Sara Breiner Mølgård
Studie 5
“THE USE OF
OCCUPATIONAL
THERAPY FOR A
CONVICTED
PERSON IN
PRISON,
DURING THE
PROBATION
PERIOD”
brug for eller gives til
fængsel-involveret
befolkningen, herunder
psykisk syge og
stofmisbrugere, akut
lægehjælp, og koordinering
af pleje overgange. I sidste
ende vil bøje
omkostningerne kurven for
sundhedspleje og strafferet
kræver større integration af
de to systemer.
Prøvetiden er et kompleks af
aktiviteter af vurderingen,
bistand, psykosocial
rådgivning, og overvågning
inde i fællesskab af den
person, der er i strid med de
strafferetlige love har til
formål at reintegrere den
pågældende person i
samfundet, og for at
beskytte samfundet mod
risikoen for, at personen
vender tilbage til
kriminalitet. Ergoterapi
repræsenterer manglende
link fra den sociale
reintegration proces af
frihed-berøvet personer.
Forskningens hypotese
starter fra den antagelse, at
ved profilstyrings tydelige
midler til anvendelse af
Occupational
therapy,
Self-care,
Productivity,
Leisure.
Balint Tatiana,
Buiciag
Constantin
Sportdiscus
Ja
2013
Source:
Sport & Society
/ Sport si
Societate
Side 76 af 85
Via University College, Campus Holstebro
Juni 2015 – Hold E80
Maria Elstrøm Husum, Ninna Irene Mau Olsen, Kamille Nielsen og Sara Breiner Mølgård
Studie 6
“The role of
occupational
therapy in social
reintegration of
the convicted
and imprisoned
persons during
ergoterapi i de tre
grundlæggende områder
(personlig pleje,
produktivitet og fritid), kan
vi bidrage til reintegration af
individet i det sociale liv. For
denne undersøgelse valgte vi
en dømt, fængslet emne, fra
Târgu Ocna Hospital
Penitentiary. Undersøgelsen
blev udført i løbet af de seks
måneder før sin løsladelse på
prøve, og efter sin
løsladelse, bliver bistået af
Bacău Kriminalforsorgen,
emnet der er
hjemmehørende i Bacau
County. I slutningen af vores
ergoterapi indgreb på vores
emne tilladt os at
konkludere, at der var
ændringer i hans
præstationer, og hans niveau
af tilfredshed.
Tilpasningen til
fængselsvæsenet miljøet
fører til en ændring i
personligheden, den enkelte
erhverver normer, skikke og
værdier, der er
karakteristiske i fængsel, og
bliver dermed næsten en
passiv tilskuer til
begivenhederne omkring
Occupational
therapy,
Imprisoned
subjects,
Social integration
Balint Tatiana,
Buiciag
Constantin.
Sportdiscus
Ja
2012
Source:
Gymnasium:
Scientific
Journal of
Education,
Sports & Health
Side 77 af 85
Via University College, Campus Holstebro
Juni 2015 – Hold E80
Maria Elstrøm Husum, Ninna Irene Mau Olsen, Kamille Nielsen og Sara Breiner Mølgård
their probation
period”
Studie 7
Prisoners’
perspectives on
the transition
from the prison
to the
community:
ham, at være i en konstant
tilstand til at vente. Jo mere
personen tilpasser sig denne
fængselsvæsens miljø, jo
mindre er hans chancer for
social reintegration.
Ergoterapi repræsenterer en
ny mulighed for reintegration
proces, så de indsatte
tilpasses omgivelserne, og
på samme tid, tilpasser
miljøet til deres behov,
generhverver de nødvendige
færdigheder til at udføre
deres daglige aktiviteter med
værdighed og selvrespekt.
Forskningsresultaternes
hypoteser blev som følger:
De indsatte oplever
formentlig vanskeligheder til
tilpasning i det sociale miljø,
når de er løsladt fra
fængslet; ergoterapi kan
udgøre et middel til at lette
de indsattes sociale
reintegration.
Kvalitative undersøgelser
med snart-til-at-være frigivet
mænd i tre fængsler i
England. Denne artikel,
undersøger de
vanskeligheder, som
fangerne forudser at vende
tilbage til i lokalsamfundet,
Prison health,
Settings
approach,
Anticipated
transition, Health
promotion, Health
promoting prison
James
Woodalla,
Rachael
Dixey,
Jane South.
Cinahl
Ja
2012
Source: Critical
public health
Side 78 af 85
Via University College, Campus Holstebro
Juni 2015 – Hold E80
Maria Elstrøm Husum, Ninna Irene Mau Olsen, Kamille Nielsen og Sara Breiner Mølgård
implications for
settings-based
health promotion
Studie 8
“The Belief in
change
programme:
leading
offenders to a
better life!”
Studie 9
“The health of
prisoners”
såsom arbejdspladser, og
konsekvenserne af
overgangen, kan have for
deres helbred. Interviews og
fokusgrupper blev
gennemført med 36 fanger,
hvoraf nogle er blevet dømt
for seksualforbrydelser, og
bygger på en sårbar fange
enhed. Selv om ikke alle
indsatte tilbydes
informationen, ca. to
tredjedele af prøven havde
recidiveret tidligere.
Studiet har til formål at
udforske seneste tilgange til
at reducere
gentagelsestilfælde og
beskrive en ny intervention
”Troen på forandrings
program”, som foreslår en
holistisk tilgang til at arbejde
med lovovertrædere.
Mere end 10 millioner
mennesker er fængslet på
verdensplan; dette antal er
steget med omkring en
million i det seneste årti.
Psykiske lidelser og
smitsomme sygdomme er
mere almindelige hos fanger
end i den almindelige
befolkning. Høje selvmord i
fængslerne og øget
Collective
leadership,
Crimes,
Re-offending,
Faith,
Values
Liz Bird.
Forensic
Psychologist
Socindex
Mental disorders,
Mortality,
Prisons,
Prisoner
treatment,
Chronic illnesses,
Violent crime,
Disease,
Community,
Personality
disorders,
Seena Fazel,
Jacques
Baillargeon
ProQuest
Ja
2011
Ja
2010
Source:
The British
journal of
leadership in
public
services
Source:
Lancet
Side 79 af 85
Via University College, Campus Holstebro
Juni 2015 – Hold E80
Maria Elstrøm Husum, Ninna Irene Mau Olsen, Kamille Nielsen og Sara Breiner Mølgård
Studie 10
“The Role of
Offender Risk
Assessment: A
Policy Maker
Guide”
dødelighed af alle årsager på
frigivelse er blevet
dokumenteret i mange
lande. Årsagen til øget
sygdom i fængsler er ukendt,
selv om mangler i behandling
og efterbehandling
bestemmelse bidrager til
negative resultater.
Forskning har vist, at
kvindelige, fanger i alderen
55 år og derover, og unge
har flere lidelser end andre
fanger. Initiativer for at
forbedre sundheden for
fangerne ved at reducere
byrden af smitsomme og
kroniske sygdomme,
selvmord, andre årsager til
for tidlig død og vold, og
modvirkning til den cyklus af
recidivister bør undersøges
nærmere.
Risikovurderinger tilbyde
Correctional agenturer en
klar forståelse af det
risikoniveau en
lovovertræder udgør for
samfundet, samt passende
mål for forandring.
Agenturer, der vedtager et
gyldigt risikovurdering
erkender, at de ressourcer,
det tager at foretage en
Drug use,
Mens health,
Health services,
Womens health,
Substance abuse
treatment.
Prisons,
Risk assessment,
Static indicators,
Dynamic
indicators,
Assessment
methods.
Edward J.
Latessa and
Brian Lovins
SocIndex
Ja
2010
Source:
Victims &
Offenders
Side 80 af 85
Via University College, Campus Holstebro
Juni 2015 – Hold E80
Maria Elstrøm Husum, Ninna Irene Mau Olsen, Kamille Nielsen og Sara Breiner Mølgård
Studie 11
“The Will and the
Ways to
Becoming an ExOffender”
risikovurdering opvejes af de
tidsbesparelser det giver i
det lange løb. Den seneste
avancement fra anden og
tredje generations værktøjer
til fjerde generation
værktøjer giver endnu mere
nytte for correctional
agenturer. Fjerde
generations værktøjer
tilbyder en integreret
handleplan, der drives
direkte af resultaterne af
vurderingen og assisterer
Correctional personale i at
målrette de kriminelles
behov, der er identificeret
som moderat risiko til høj
risiko. Valideret
risikovurdering er kun et
skridt i at gennemføre
evidensbaserede
interventioner, det er et
nødvendigt skridt for at
sikre, at agenturer er
målrettet den rigtige
gerningsmand og henvendes
til de rigtige mål.
Officielle anmeldelser og
akademisk forskning har
øget bevidstheden om, i
hvilket omfang frigivet
fanger står over for flere
ulemper og forhindringer.
Criminal Behavior,
Mental Health,
Mentally Ill
Offenders,
Prisoners
Ros Burnett,
DPhil
Sage
Ja
2010
Source:
International
Journal of
Side 81 af 85
Via University College, Campus Holstebro
Juni 2015 – Hold E80
Maria Elstrøm Husum, Ninna Irene Mau Olsen, Kamille Nielsen og Sara Breiner Mølgård
Men nyere statistik over de
fængslede i befolkningen og
resocialiserings satser i disse
to nationer. Fængsling er
sandsynligvis sat tilbage i
denne proces, måske
massivt. De fleste af de
indsatte har problemer med
en eller flere af følgende
fattigdom og gæld;
indkvartering behov;
psykiske problemer;
stofmisbrug spørgsmål;
beskæftigelse, uddannelse,
eller uddannelsesbehov;
urolige familieforhold-som,
hvis de ikke er et resultat af
fængsling, forværres af det.
Offender
Therapy and
Comparative
Criminology
Side 82 af 85
Via University College, Campus Holstebro
Juni 2015 – Hold E80
Maria Elstrøm Husum, Ninna Irene Mau Olsen, Kamille Nielsen og Sara Breiner Mølgård
18 Bilag 4
Overskrift
Spørgsmål
Titel
Angiver titlen klart
indholdet?
JA
JA
JA
Forfatter(e)
Har forfatteren(erne)
den rette akademiske
uddannelse?
Indgår der et
abstrakt?
Er problemet klart
defineret?
Er hypotesen entydig?
JA
JA
JA
JA
JA
JA
JA
JA
JA
NEJ
NEJ
JA
NEJ
JA
JA
NEJ
NEJ
JA
JA
JA
JA
JA
NEJ
JA
Abstrakt
Introduktion
Hypotese
Arbejdes
definitioner
Metodologi
Emne
Valg af
forskningsGrundlag
Er alle de anvendte
fagbegreber i
forskningsspørgsmåle
t/-problemet klart
defineret?
Er den anvendte
forskningsfremgangs
måde klart angivet i
metodeafsnit?
Er emnet klart
defineret?
Stemmer
fremgangsmåden ved
valg af
forskningsgrundlaget
Studie 1
Studie 2
Studie 3
Side 83 af 85
Via University College, Campus Holstebro
Juni 2015 – Hold E80
Maria Elstrøm Husum, Ninna Irene Mau Olsen, Kamille Nielsen og Sara Breiner Mølgård
Dataindsamling
overens med den
anvendte metode?
Er procedurerne til
dataindsamling
fyldestgørende
beskrevet?
Er der søgt om
informeret samtykke
med eventuelle
deltagere?
Er resultaterne
præsenteret tydeligt?
Er fremgangsmåden
hensigtsmæssig, hvad
angår de indsamlede
data?
Støtter diskussionen
sig på tidligere
forskning?
Støttes konklusionen
af de opnåede
resultater?
Foreslås der
yderligere
forskningsområder i
anbefalingerne?
JA
NEJ
JA
NEJ
NEJ
NEJ
JA
JA
JA
JA
NEJ
JA
JA
JA
JA
JA
JA
JA
NEJ
JA
JA
Peer Reviewed
JA
JA
JA
Kvalitativ
JA
JA
JA
JA
JA
JA
Etiske
overvejelser
Resultater
Dataanalyse
Diskussion
Konklusion
Anbefalinger
Litteraturoversig
t
Er litteraturen
tidssvarende?
Side 84 af 85
Via University College, Campus Holstebro
Juni 2015 – Hold E80
Maria Elstrøm Husum, Ninna Irene Mau Olsen, Kamille Nielsen og Sara Breiner Mølgård
Analyse af data
Var dataanalysen
induktiv?
JA
JA
JA
Side 85 af 85