Session 3 - plancher fra Lene Eplov og Klavs Seerup
Klavs Serup Rasmussen Lene Falgaard Eplov Hvor langt er vi kommet med recovery? Hvem er vi Klavs Serup Rasmussen • Tidligere patient & førtidspensionist • Initiativtager til Udskrivningsguiden og Recoveryguiden – bruges i regioner og kommuner • Projektleder for Peer-støtte partnerskabsprojekt i Region Hovedstaden • Recovered? (i hvert fald gift) Hvem er vi • Lene • Overlæge i psykiatri • Forsker i recovery Hvor er vi på vej hen? Program: • Recovery – et kort rids • I praksis -Veje videre • Drøftelse i plenum RECOVERY - ET KORT RIDS Recovery - definition Der er mange, her er en af de mest brugte: “ Mental health recovery is a journey of healing and transformation enabling a person with a mental health problem to live a meaningful life in a community of his or her choice while striving to achieve his or her full potential”. National Consensus Statement on Mental Health Recovery. Rockville, Md, US Department of Health and Human Services, Substance Abuse and Mental Health Services Administration, 2004 De to skoler Klinisk recovery: • Et fravær af symptomer, et forbedret funktionsniveau og vedvarende remission • Der anvendes ofte begreberne fuldstændig og social recovery • Klinisk objektive, generaliserede definitioner som er egnet til måling De to skoler Personlig recovery • Unik proces • Holdninger, værdier, følelser, mål, evner og/eller roller forandres frem mod et tilfredsstillende, håbefuldt og bidragende liv, selv med de begrænsninger, som er forårsaget af sygdommen • Individuelle, subjektive definitioner Er en integration mulig? • Flere og flere advokerer for dette • Forskning tyder på at recovery indeholder flere dimensioner, f.eks. symptomreduktion, øget funktion, håb, mening, empowerment, dvs. både klinisk og personlig recovery. • Efterhånden enighed om, at det skal give mening for den enkelte: – Ikke symptomreduktion i sig selv men reduktion af symptomer, så de ikke overvælder og lammer personen Forløbet af en recovery-proces • De fleste anfører, at recovery ikke er en lineær proces, på trods af dette opererer de fleste med recovery faser, og arbejder f.eks. Ud fra modeller som ”Stages of Change” • Og at endemålet er at ”det er overstået” Den nuværende model Recovery som lineært forløb BEDRING STØTTE TID AKUT HJÆLP BEHAND- STØTTE I LING HVERDAGEN Alternativ: To-spors modellen To spor • Hvor færdigheder opøves og ny mening findes I PRAKSIS VEJE VIDERE Brobygning til borgerne • Medarbejdernes forståelse af hvad en psykisk lidelse er/hvad der skal til, kan være udslagsgivende for den retning man ønsker borgeren skal tage • Medarbejdernes og borgernes verden er 100% parallelle • For at komme sig skal man aktivt selv deltage = personlige mål er centrale 2. Giv borgerne færdigheder ”Når man får en psykisk lidelse, vil det man plejer at gøre, og det man ved, ofte ikke være nok til at føre en ud af krisen. Derfor skal man lære nyt” 3. Peer-støtte • Lige afprøver partnerskaber i Region Hovedstaden, Midt og Sjælland inddragelse af medarbejdere m. erfaringskompetencer (peerstøttemedarbejdere) • Det er en vej til at arbejde med – Nye positioner & ny viden – Færdigheder – Håb PEER STØTTEMEDARBEJDERE ER: … personer, der udtrykkeligt er ansat til at bruge deres levede erfaringer omkring psykiske vanskeligheder til at støtte personer, der gennemlever lignende erfaringer Steve Gillard og Sarah Gibson, St George's University of London OMSAT I ORD: ”[…] De ved, at jeg ikke er eksperten, de ved, at det bare er os to, at vi begge slås med de samme dæmoner og vi prøver at gå igennem det sammen… Jeg sagde til hende ´Jeg har min egen erfaring med en psykisk lidelse, jeg har selv været indlagt og så videre´, og så sprang hun op og gav mig denne kæmpe krammer.” FORDELE ved PEER-STØTTE Peer-støttemedarbejderen: • Højere selvværd • Mindre stigmatiseret i samfundet • Flere færdigheder, flere kompetencer Modtageren af peer-støtte • Forøget håb og tro på eget potentiale • Bedre mestringsevne • Bedre adgang til arbejde/uddannelse, bedre relationer, mere positivt syn på fremtiden FORDELENE for ORGANISATIOEN For arbejdspladsen og kollegaerne: • Styrker kvaliteten i den recovery-orienterede indsats • Er med til at øge gensidig forståelse og styrke samarbejdet med borgerne • Inddrage brugerperspektivet som ressource DER ER OGSÅ UDFORDRINGER ”[…]det afhænger meget af hvor godt peerstøttemedarbejdere bliver udvalgt, uddannet og hvor godt organisationen som skal modtage dem er forberedt.” ImROC, Implementing Recovery through Organisational Change Opsamlende Afprøvningen af peer-støtte er en del af bevægelsen hen imod: • Nye roller, der bygger på borgerens mål og aktive deltagelse • Et fokus på borgerens ressourcer • Udviklingen af borgernes færdigheder, ikke personalets Veje videre • Recovery er ikke – et ”add on” – noget vi gør udover det, der allerede gøres – småændringer i indsatsernes periferi • Dvs. det fordrer radikale ændringer, og spørgsmålet er, om vi som system vil foretage disse ændringer Veje videre • Der er behov for ændringer på to niveauer – organisatorisk og kulturelt “It is much more important to know what sort of patient has a disease than what sort of disease a patient has.” Sir William Osler, Professor of Medicine Johns Hopkins School of Medicine Oxford University School of Medicine, 1920 ”You keep talking about getting me in the ”drivers seat” of my life… when half the time I’m not even in the damm car!” Veje videre • Organisatoriske ændringer – Fra systemtænkning og siloopdeling til personcentered care – Fra pakkeforløb og indsatser udformet ud fra ”gennemsnitspatienter/borgere” til mindste middels princip og stepped care – Fra et styresystem hvor man måler på antallet af udførte enkeltaktiviteter til et styresystem hvor man måler indsatsernes samlede effekt på patientens livkommer patienten tilbage i job, kan fungere med deres familie og er tilfredse Veje videre • Kulturelle ændringer – Undervisning i hvad personlige mål er – Shared decision making – Bekæmp afmagt hos personalet Drøftelse i plenum • Vend jer mod jeres sidemand og brug de næste fem minutter på at drøfte, hvad vores oplæg giver jer anledning til at tænke over. • Derefter fælles opsamling i plenum Hvilken kvalitet taler vi om, når opvasken er vigtigst Kontakt Mange tak for jeres tid og opmærksomhed. I er velkomne til at kontakte os: • Klavs Serup Rasmussen, ksr@detsocialenetvaerk.dk • Lene Falgaard Eplov Lene.Falgaard.Eplov@regionh.dk
© Copyright 2024