1. No category

Energioptimering
af en administrationsbygning under
Aarhus Kommune
Bachelorprojekt
af
Jørgen Schulz
Aarhus Maskinmesterskole
Juni 2015
Jørgen Schulz A11001 Energioptimering af en administrationsbygning
under Aarhus Kommune
Bachelorprojekt på 9. Semester.
Forfatterens navn:
Studie nr.:
Praktikvirksomhed:
Jørgen Schulz
A11001
Aarhus Kommune
Teknik og Miljø
Center for Administration og Ejendomme
Uddannelse:
Uddannelsesinstitution
Vejleder:
Maskinmester
Aarhus Maskinmester skole
Lektor, Simon Djernæs
Dato for aflevering:
Antal nummererede sider:
Antal normalsider:
Antal anslag inkl. mellemrum:
Antal bilag:
01.06.2015
65
27,3
65.665
6, plus Excel dokument på cd.
Forside billede:
Eget arkiv
Jørgen Schulz A11001
2 Jørgen Schulz A11001 Abstract
This rapport investigates the possibility of reducing energy and water consumption in an
office building under Aarhus municipality. The energy usage was analysed and the
building is inspected according to the analyses in order to locate wasteful parts of the
technical installations. The problems that were encountered during the inspection were
examined in order to find their effect on the energy consumption. Different solutions were
studied to see if they were economically viable.
It is concluded that the circulation pump for domestic water should be changed for a new
and more energy efficient model.
The service line for district heating between two buildings is the same age as the building
and should be changed for a new and better insulated pipeline.
The problems with inadequate heating and draft in the entrance hall should be studied
further when the weather gets colder, and the need for heating increases.
3 Jørgen Schulz A11001 Indholdsfortegnelse
Nomenklaturliste 5 Forord 6 Indledning Energipolitik for Aarhus Helhedsplanen for Gellerup Administrationsbygningens fremtid Problemstilling Formål Problemformulering Metode Afgrænsning 7 7 7 8 9 9 9 9 10 Bygningens resurseforbrug Keepfocus Elforbrug Elforbruget Fjernvarme Varmesystemets opbygning Centralvarme Varmt brugsvand Ventilation Fjernvarmeforbrug Graddagetal Klimakorrigeret fjernvarmeforbrug Fordelingen af fjernvarmeforbruget Ventilation Varmt brugsvand Det resterende varmeforbrug Det samlede forbrug Vandforbrug Den samlede resurseomkostning Energiledelsesordningen Sammenligning Delkonklusion 11 11 12 13 14 14 14 14 15 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 26 27 28 Gennemgang af administrationsbygning Silkeborg 622 29 Varmt brugsvand Nyttevirkning Forslag til besparelser Forslag 1 Forslag 2 Forslag 3 Forslag 4 30 30 33 33 35 36 37 Delkonklusion 38 Lys i kantinen Delkonklusion 39 39 4 Jørgen Schulz A11001 Forhallen Forhallens udformning Fremløbstemperatur For små radiatorer Andre iagttagelser Delkonklusion 40 41 42 42 44 44 Transmissionstab i stikledning Varmesystemets opbygning Målt transmissionstab Vurdering af transmissionstabet Jordtemperatur Beregning af det reelle transmissionstab Logstor Delkonklution 45 45 47 47 48 49 49 50 Konklusion 51 Efterskrift 52 Bibliografi 53 Bilag 55 Nomenklaturliste
BBR:
ELO:
EMO:
GAF:
GUF:
VBV:
Qt:
Qk:
m:
c:
Bygnings- og Boligregistret
Energiledelsesordningen
Energimærkningsordningen
Grad afhængigt forbrug
Grad uafhængigt forbrug
Varmt brugsvand
Den totale Varmeydelse tilført varmt brugsvand [kJ]
Varmeydelsen brugt til kun at opvarme koldt vand [kJ]
Masse, [kg]
Specifik varmekapacitet [kJ/kg K]
Hvor der i rapporten er anvendt stofværdier for vand, er de aflæst i tabel 10.5.
(Lauritsen et al., 2007, p.244)
5 Jørgen Schulz A11001 Forord
Denne rapport er udarbejdet som afsluttende bachelorprojekt på
maskinmesteruddannelsen.
Emnet til projektet er energioptimering af en administrationsbygning under Aarhus
Kommune.
Bygningen blev jeg introduceret for under min bachelorpraktik hos Aarhus Kommunes
Center for Administration og Ejendomme, afdelingen for Bygninger under Teknik og Miljø.
Bygningen rummer nogle energimæssige udfordringer, som jeg under praktikken havde
mulighed for at undersøge.
Der skal lyde en stor tak til medarbejderne i Bygninger, og særligt til
Maskinchef Henrik Mortensen der under praktikken fungerede som min mentor.
6 Jørgen Schulz A11001 Indledning
Brabrand-Årslev Kommune lod i 1968 et nyt rådhus opføre på Silkeborgvej 622. Ved
kommunereformen i 1970 blev Brabrand-Årslev Kommune en del af Aarhus Kommune, og
Brabrand-Årslev Rådhus er derefter blevet brugt til administrationsbygning under Aarhus
Kommune.
Bygningen huser i dag Jobcenter Vest og er indrettet med kontorer, hall og en kantine.
Energipolitik for Aarhus
Aarhus Kommune er i gang med et stort energirenoveringsprojekt, der forventes afsluttet i
2019. Med undtagelse af kommunens boligejendomme skal alle kommunens bygninger
gennemgås og have udarbejdet en plan for nedbringelsen af energiforbruget. Målet med
at optimere kommunens ejendomme, der består af ca. 1 million kvadratmeter, er at
nedbringe CO2 udslippet med 40%.
Projektet, der blev godkendt af byrådet i marts 2013, udspringer af den overordnede
klimavision, der har resulteret i en politisk beslutning om, at Aarhus i 2030 skal være CO2
neutral.
(Aarhus Kommune, 2015)
Klimavisionen for Aarhus Kommune udmønter sig i mange forskellige projekter. F.eks. er
man i gang med at etablere en letbane, kommunens biler bliver udskiftet til elbiler, og på
sigt er det et mål at også varmeforsyningen skal være CO2 neutral.
Da denne rapport behandler en af kommunens bygninger, vil disse projekter ikke blive
belyst yderligere.
(Aarhus Kommune, n.d.)
Aarhus Kommune investerer 450 millioner kr. i projektet, som det dog forventes at få tjent
ind igen. De tiltag, der udføres, skal have en tilbagebetalingstid på under 15 år, og da
mange af udbedringerne har en teknisk levetid på over 15 år, forventes det, at projektet
derefter vil give overskud.
(Licitationen, 2014)
Helhedsplanen for Gellerup
Gellerupparken ved Aarhus er i dag et socialt udsat boligområde. Kommunen har i mange
år ydet en indsats for at vende udviklingen for området, men det har ikke været nok.
Aarhus Kommune har derfor besluttet at gennemføre en gennemgribende forandring og
renovering af området. Der er derfor udarbejdet en helhedsplan for området.
Helhedsplanen vil bl.a. indebære at området åbnes op, hvilket skal bane vejen for at
Gellerup kan blive en attraktiv bydel med erhverv, uddannelsesinstitutioner og ejer- og
lejeboliger.
(Aarhus Kommune, 2015)
7 Jørgen Schulz A11001 Aarhus Kommune har valgt selv at gå forrest ved at opføre en ny administrationsbygning i
området. Bygningen, der vil være på ca. 19.800 m2, skal huse ca. 900 kommunale
arbejdspladser. Den nye administrationsbygning skal huse medarbejderne fra Teknik og
Miljø samt dele af Sociale Forhold og Beskæftigelse. Det er planen at den nye bygning
skal være klar i slutningen af 2016 eller starten af 2017.
(Aarhus kommune, 2015)
Administrationsbygningens fremtid
Dette er relevant for ejendommen på Silkeborgvej 622, da de huser en afdeling af Sociale
Forhold og Beskæftigelse.
Medarbejderne på Silkeborgvej 622 forventer, at de bliver flyttet til den nye
administrationsbygning i Gellerup, når den står færdig, og at bygningen på Silkeborgvej
622 vil blive afviklet.
Der er dog ikke meldt noget officielt ud omkring planerne for bygningen.
Administrationsbygningens fremtid har i mange år været usikker, og derfor har man ikke
ønsket at investere i bygningen og bygningens installationer. De forbedringer, der er
blevet udført, har været nødvendige for bygningens drift.
Når der findes flere forskellige forventninger til, hvordan fremtiden for ejendommen ser ud,
vurderes det at være grundet i, at det ikke er blevet meldt klart ud, hvad der er besluttet for
ejendommen. En anden muglighed er, at der ikke er truffet nogen beslutning.
Det må dog konstateres, at forskellige medarbejderes forventninger for ejendommen, der
peger i flere retninger, må betragtes som de pågældendes egne meninger og
betragtninger. De kan ikke danne grundlag for en vurdering af bygningens fremtid.
Så længe der ikke træffes en klar beslutning om, hvad hensigt kommunen har med
administrationsbygningen, vurderes det, at kommunen fortsat vil være tilbageholdende
med investeringer i ejendommen. Der kan ikke laves en plan for vedligehold og
energioptimeringer af bygningens installationer.
Præmissen for denne rapport må derfor være, at bygningen vil forblive i kommunalt regi.
Det antages, at brugen af administrationsbygningen vil fortsætte i den nuværende form, og
at det derigennem giver mening at se på energioptimeringer, som kommunen vil være
interesseret i at gennemføre.
8 Jørgen Schulz A11001 Problemstilling
Der har i mange år har været usikkerhed om, hvorvidt bygningen på Silkeborgvej 622
skulle forblive i kommunalt regi, eller om den skulle afvikles.
Denne usikkerhed har medført, at kommunen ikke har prioriteret at investere i bygningen
og dens installationer. Der er kun blevet udført reparationer og forbedringer, der er strengt
nødvendige.
Der har samtidig ikke været fokus på resurseforbruget i bygningen, så der ikke er fuldt
overblik over forbruget af el, vand og fjernvarme, og hvordan disse resurser udnyttes.
Formål
Når ejendommens installationer ikke har været renoveret i større grad, og der ikke har
været dykket dybere ned i resurseforbruget i en årrække, kan der være komponenter, der
ikke fungerer korrekt og derigennem skaber et uhensigtsmæssigt stort forbrug. Disse
forbrug kan være kamuflerede og ikke direkte synlige i det samlede forbrug.
Formålet med dette bachelorprojekt vil derfor være at analysere resurseforbruget for at
identificere nogle af de energitekniske udfordringer i bygningen og for at komme med
løsningsforslag til energibesparende forbedringer.
Problemformulering
Problemformuleringen opstilles med udgangspunkt i problemstillingen:
-­‐
Hvordan kan bygningens installationer optimeres for derved at sænke bygningens
resurseforbrug?
Problemformuleringen besvares igennem belysning af følgende underspørgsmål:
-­‐
-­‐
-­‐
-­‐
Hvordan er resurseforbruget i ejendommen i forhold til bygninger med samme
anvendelse?
Hvilke installationer i bygningen kan optimeres med udgangspunkt i
resurseforbruget?
Hvordan kan bygningens installationer optimeres?
Hvilke af de foreslåede tiltag vil være fornuftige at gennemføre vurderet ud fra en
økonomisk indgangsvinkel?
Metode
Indgangsvinklen vil være positivistisk rettet. Med dette menes, at der gås videnskabeligt til
værks ift. analyser, indsamling og behandling af data.
Emnet vil blive belyst ud fra en teknisk og økonomisk indgangsvinkel med det
energitekniske som hovedfokus.
Der vil blive søgt vejledning og oplysninger i relevant litteratur og hjemmesider.
9 Jørgen Schulz A11001 Data til analyse af resurseforbruget vil komme fra Keepfocus.dk. Da der er tale om en
større mængde data og beregninger, vil de for overskuelighedens skyld blive behandlet i
et Excel dokument, der vedlægges opgaven.
Der er rigtig mange faktorer, der spiller ind ved beregninger på energiforbrug og
energioptimeringer. Det forventes, at der under behandling af ejendommens
problematikker vil opstå behov for yderligere data, det ikke er muligt at foretage empiriske
målinger af. I de tilfælde hvor dette ikke er muligt, vil det være angivet i rapporten. For
videre behandling af problematikkerne vil der enten blive foretaget en antagelse, der logisk
kan argumenteres for, eller der vil tages en generel tilgang til problemet, eller behandling
af problemet må opgives grundet manglende data.
Når der i denne rapport omtales priser på komponenter til energioptimeringstiltag, vil de
være baseret på skøn og/eller priser fra webshops på internettet. Kommunen har faste
aftaler med mange håndværkere, og disse håndværkeraftaler omfatter både priser på
standardkomponenter og arbejdsløn. Da disse aftaler dog ikke er offentligt tilgængelige, er
det ikke mugligt at bruge dem.
Afgrænsning
Det er valgt at afgrænse projektarbejdet til at omhandle bygningens installationer. Det
vurderes, at bygningens klimaskal indeholder potentiale for store energibesparelser, men
da denne opgave er rettet maskinmesterstudiet, prioriteres det at fokusere på bygningens
installationer frem for selve bygningen.
10 Jørgen Schulz A11001 Bygningens resurseforbrug
For at analysere administrationsbygningen resurseforbrug bør der skabes overblik over
forbruget, og hvad resurserne bruges på. Når resurseforbrugets sammensætning er
klarlagt, kan det analyseres, om der er tale om et almindeligt forbrug, eller om det er større
end det burde.
Dette gøres ved at sammenligne forbruget med bygninger med samme anvendelse vha.
ELO nøgletal
Formålet med denne analyse er samtidig at identificere de af bygningens installationer,
der har det største spild, og hvor en optimering eller udskiftning vil være rentabel.
Keepfocus
Aarhus Kommune benytter onlinetjenesten Keepfocus til at holde styr på resursebruget i
deres ejendomme. Tjenesten fungerer på den måde, at resurseforbruget for en ejendom
indrapporteres på hjemmesiden, enten ved at kommunens personale manuelt aflæser og
indtaster forbruget, eller ved at forbruget bliver elektronisk aflæst.
Via hjemmesiden kan alle, der har brug for det, logge ind og følge med i forbruget. På
hjemmesiden bliver forbruget visualiseret med grafer, og det er muligt at sammenligne
forbruget med tidligere år.
På Silkeborgvej 622 aflæser kommunens betjente resurseforbruget en gang om ugen og
indtaster det manuelt på hjemmesiden.
Med mindre andet er angivet, er de efterfølende værdier for bygningens resurseforbrug
dataudtræk fra Keepfocus.dk, og disse data er behandlet i et Excel dokument, der findes i
bilagene på den medfølgende cd.
11 Jørgen Schulz A11001 Elforbrug
Elforbruget i bygningen bliver målt af en hovedmåler og tre bimålere. Bimålerne blev
navngivet efter, hvad de forsynede, da de blev monteret. De tre bimålere er Kantine, EDB
Øst og EDB Vest. Resten af elforbruget bliver ikke målt af en bimåler.
Andel pr. måler Kantine EDB Øst EDB Vest Ikke målt af bi-­‐måler Figur 1 - Fordeling af Elforbrug, 2014
Figur 1, at langt størstedelen af elforbruget ikke måles af bimålerene. Det giver derfor ikke
mening at se på forbruget i forhold til bimålerne. Elforbruget vil derfor blive analyseret
samlet i forhold til hovedmåleren.
Siden bimålerene blev opsat, er kantinen lukket og bruges i dag som pauserum og til
større møder, og der er adgang til kaffemaskine og køleskab. I forbindelse med at
medarbejderne skifter til bærbare computere, bruges EDB stikkene heller ikke mere. Ifølge
husets betjente sætter medarbejderne deres computere til den stikkontakt der er nærmest,
uden hensyntagen til om det er et EDB-stik eller en almondelig stikkontakt.
Derved er aflæsningerne af bimålerne ikke af megen relevans for en analyse af
elforbruget.
Det antages, at den største enkeltforbruger, er ventilationsanlægget, men her har man
desværre valgt ikke at montere en bimåler. Det reelle forbrug for ventilationsanlægget kan
derfor ikke oplyses.
12 Jørgen Schulz A11001 Elforbruget
kWh Forbrug EL samlet 16000 14000 12000 10000 2011 8000 2012 6000 2013 4000 2000 0 2014 2015 Figur 2 - Elforbrug 2011-2015
På figur 2 ses elforbruget over de sidste 5 år. Der er her flere faktorer at lægge mærke til.
Der har i årene 2011-2012 været en tendens til, at forbruget falder hen over sommeren.
Dette fald kan tilskrives, at der om sommeren ikke er samme behov for belysning, og dette
kan betyde et fald i forbruget. Der er dog i 2013 et mindre fald, og i 2014 er der næsten et
konstant forbrug igennem hele året. Dette kan skyldes at man, ifølge husets betjente,
gradvist er overgået til sparepærer, hvorved belysning bliver en mindre faktor i det totale
forbrug. De største el forbrugere er ventilationssystemet og edb-udstyret, disse forbrugere
er mere eller mindre konstante igennem hele året.
I perioden 2011-2015 er der en tendens, der viser, at man bruger mindre strøm, og dette
underbygger, at man er gået helt over til sparepærer. Medarbejderne får gradvist udskiftet
deres computer til bærbare computere. Ifølge Energistyrelsen bruger en bærbar computer
under halv så meget strøm som en stationær.
(Energistyrelsen, 2015)
13 Jørgen Schulz A11001 Fjernvarme
Varmesystemets opbygning
For at sætte konteksten og give en lettere forståelse af anlæggets virkemåde, beskrives
her anlæggets opbygning kort.
Da bygningen blev opført, var centralvarmeanlægget udført med oliefyr som varmekilde,
dette var opstillet i en ekstern bygning, der indeholdt kedelcentral og garageanlæg.
Anlægget er siden overgået til fjernvarme, og den gamle kedelcentral bruges i dag primært
til opbevaring.
Fjernvarmeforsyningen er udført som direkte fjernvarmeanlæg, hvor fjernvarmevandet
løber i centralvarmenettet. Der er tre forbrugere på fjernvarmeforsyningen: centralvarme,
varmt brugsvand og en varmeflade i ventilationsanlægget
Varmesystemet er opbygget med en hovedmåler, der er placeret i den gamle kedelcentral,
og med bimålere der er monteret på forsyningen til henholdsvis varmt brugsvand og
varmefladen i ventilationsanlægget.
Centralvarme
Centralvarmeanlægget er opbygget af to blandesløjfer, der hver forsyner en gren på
centralvarmesystemet, der er opbygget som 2-strengsanlæg.
Kontorer i bygningens sydside er primært udstyret med konvektorer til opvarmning, disse
beskrives under afsnittet ventilation. Kontorer i nordsiden af bygningen og enkelte kontorer
i sydsiden opvarmes med radiatorer, der er udstyret med radiatortermostater.
Grunden til denne opdeling ligger i, at der oprindeligt kun var kontorer i sydsiden, mens
rummene i nordsiden af bygningen blev brugt til andre formål. I forbindelse med at
nordsiden er taget i brug til kontorer, har man monteret radiatorer, der er blevet tilsluttet
centralvarmeanlægget, som det har passet bedst. Dette bevirker også en lidt rodet
opdeling af de to blandesløjfer.
Varmt brugsvand
Varmt brugsvand produceres af en Redan gennemstrømningsveksler. Systemet er
opbygget med en cirkulationspumpe for at holde temperaturen oppe på det ønskede
niveau i hele systemet.
14 Jørgen Schulz A11001 Ventilation
Ventilationsanlægget, der er opstillet i kælderen, bruges både til udskiftning af luften og til
opvarmning. Luften trækkes ud af kontorerne og ned til ventilationsanlægget i kælderen.
Ventilationsanlægget er udstyret med en roterende regenerativ varmeveksler, og denne
veksler overfører varmen fra afkastluften til den friske luft, der trækkes ind. Efter veksleren
sidder der en varmeflade, der hæver temperaturen det sidste stykke op til det ønskede
niveau, dette styres af CTS-anlægget.
I kontorer udstyret med en konvektor indblæses luften gennem denne. Konvektoren
reguleres af en termostat, hvor kontorets bruger indstiller, hvor meget luften yderligere skal
opvarmes.
Fjernvarmeforbrug
kWh Forbrug Varme-­‐samlet 70000 60000 50000 40000 30000 20000 10000 2011 2012 2013 2014 2015 0 Figur 3 - Aflæst varmeforbrug 2011-2015
På figur 3, ses fjernvarmeforbruget for perioden 2011-2015. Som forventet falder
fjernvarmeforbruget betydeligt hen over sommeren.
Da forbruget svinger en del afhængigt af vejret, giver det ikke rigtig mening at
sammenligne forbruget fra år til år, som det aflæses direkte på måleren.
Ved at klimakorrigere forbruget vil det dog være sammenlignelig.
15 Jørgen Schulz A11001 Graddagetal
For at klimakorrigere forbruget bruges graddagetallet. Graddagetallet er et udtryk for, hvor
koldt det har været i løbet af en bestemt periode. Graddagetallet for et døgn beregnes
som forskellen mellem rumtemperaturen og den gennemsnitlige udetemperatur. Man
sætter normalt rumtemperaturen til 20° C, men da man antager at belysning, elektriske
apparater mm. giver et varmetilskud på 3° C, bruges 17° C til beregningen af
graddagetallet for et døgn.
Hvis udetemperaturen gennemsnitligt hen over et døgn har været 5° C, er graddagetallet
for det pågældende døgn (17° C. – 5° C.) 12.
Antallet af graddage opgøres ofte, enten pr. uge eller pr. måned.
Graddagetallet bruges sammen med normtallet for en normalmåned til at klimakorrigere
forbruget, hvorved forbruget for den pågældende måned kan sammenlignes med forbruget
for en normalmåned. Derigennem kan det klimakorrigerede forbrug sammenlignes med
samme måned fra år til år.
(Foreningen for Energi og miljø, 2002, p.177)
Når man klimakorrigerer, deles forbruget op i klimaafhængigt forbrug (GAF) og
klimauafhængigt forbrug (GUF). Det er kun GAF der korrigeres.
Fjernvarmeforbruget i bygningen er som før beskrevet opdelt mellem tre forbrugere.
Varmeforbruget til opvarmning af varmt brugsvand bliver i ringe grad påvirket af
temperaturen udenfor, dette forbrug er derfor at betragte som GUF. Varmeforbruget til
opvarmning af centralvarmesystemet og ventilationsanlægget er dog i høj grad afhængigt
af temperaturen, en del af forbruget må dog også betragtes som GUF, da der er tab i
systemet. Dette tab kan bekræftes ved at se på fjernvarmeforbruget i juli måned 2013 og
2014. Der er i disse to måneder henholdsvis 5,2 og 4,5 graddage, og det kan derudfra
konkluderes at der kun burde være et meget lille forbrug til opvarmning.
Forbrug juli måned 2013-2014
Forbrug varme samlet [kWh]
Forbrug varme Vent. [kWh]
Forbrug varme VBV [kWh]
2013 2014
7294 4867
68
0
1002 1275
Forbrug varme opvarmning [kWh]
6225 3592
Tabel 1 - Varmeforbrug juli 2013-2014
Som det ses i tabellen, er der i juli måned 2013 og 2014 stadig et fjernvarmeforbrug, der
ikke går til opvarmning af varmt brugsvand eller ventilation, og da de klimamæssige
16 Jørgen Schulz A11001 påvirkninger kendes gennem graddagetallet for de pågældende måneder, vil det være
nærliggende at antage, at en stor del af dette forbrug er GUF. Da der ikke er målinger eller
tal for, hvad forbruget er gået til, kan der ikke siges noget om, hvad forbruget er gået til,
men det antages, at en del af forbruget er varmetab forskellige steder i systemet.
At beregne det klimakorrigerede forbrug ved at antage hele fjernvarmeforbruget, på nær
forbruget til opvarmning af varmt brugsvand, kan betragtes som GAF, vil ifølge
gennemgangen herover ikke være korrekt. Når det klimakorrigerede forbrug beregnes,
bruges der derimod ofte en procentsats. I følge Energistyrelsen vil en kontorbygning typisk
have et GUF på ca. 18%.
(Energistyrelsen , 2009, p.9)
Klimakorrigeret fjernvarmeforbrug
Det klimakorrigerede forbrug beregnes også af keepfocus, og data derfra vil blive brugt til
den videre analyse.
kWh Klimakorrigeret Pjernvarmeforbrug 80000 70000 60000 50000 2011 40000 2012 30000 2013 20000 2014 10000 2015 0 Figur 4 - Klimakorrigeret fjernvarmeforbrug 2011-2015, Keepfocus
Figur 4 viser, at forbruget ligger tættere samlet, hvor der på den første figur 3 var en større
spredning. Dette underbygger at forbruget, for en måned kan sammenlignes med samme
måned i andre år.
17 Jørgen Schulz A11001 Fordelingen af fjernvarmeforbruget
For at analysere fjernvarmeforbruget nærmere ses her på, hvordan forbruget er opdelt på
de enkelte forbrugere. Ud fra figur 4 konkluderes det, at størrelsen af forbruget for 2014 er
repræsentativ for forbruget generelt i ejendommen. Forbruget fra dette år bruges til
analysen.
I den videre analyse ses der på de direkte aflæste værdier. Der ses ikke på de
klimakorrigerede værdier, da f.eks. forbruget til varmt brugsvand ikke er klimaafhængigt.
I analysen vil der udover det enkelte forbrug, målt i kWh, også blive set på afkølingen af
det leverede fjernvarmevand.
Dette er relevant, da AffaldVarme Aarhus opkræver et afkølingsbidrag på 6,66 kr. pr. grad
pr. MWh, hvis afkølingen, set som gennemsnit over et helt år, ikke er over 30° C.
(AffaldVarme Aarhus, 2015)
Hvis afkølingen i ejendommen ikke lever op til de opstillede krav, vil ejendommen blive
pålagt en afgift, der belaster bygningens energibudget.
Afkølingen kan beregnes ved hjælp af forbruget i kWh og m3:
kWh
∗ 0,861
m!
(AffaldVarme Aarhus, 2014)
1 Tallet 0,86 er en konstant, der henviser til det antal m der kan opvarmes 1° C af en kWh 3
18 Jørgen Schulz A11001 Ventilation
I ventilationsanlægget er der installeret en varmeflade, som opvarmer indtræks luften efter,
at den er trukket gennem varmeveksleren. Forbruget til denne varmeflade er i perioder
meget lavt, men afkølingen er generelt set rigtig god.
APkøling vent. 2014 ° C 50 40 30 20 0 Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August Septembe
Oktober November December December November Oktober Septembe
August Juli Maj Juni April Marts 10 Januar 1800 1600 1400 1200 1000 800 600 400 200 0 Forbrug vent. 2014 Februar kWh Figur 5 - Varmeforbrug og afkøling 2014, ventilation
I månederne juni, juli og september er der slet ikke noget forbrug, og i maj, er der kun et
forbrug på 3 kWh. Når forbruget ikke er højere, hænger det sammen med måden
anlægget er opbygget. Den roterende varmeveksler overfører megen varme, og luften
bliver i kontorene varmet op til den endelige temperatur af kontorets konvektorer. Der er
derfor kun et begrænset behov for at varme luften op via varmefladen.
I månederne hvor der ikke er noget forbrug, er afkølingen vist som lig nul. Dette er nok lidt
misvisende, da det i årsgennemsnittet ikke vil trække gennemsnittet ned. Afkølingen ligger
over hele året gennemsnitligt på 35,5° C, hvilket er ganske fint.
19 Jørgen Schulz A11001 Varmt brugsvand
Forbruget af brugsvand ligger forholdsvis stabilt over hele året, der er dog et fald i
forbruget hen over sommeren.
Forbrug VBV 2014 ° C 2000 25 1500 20 APkøling VBV 2014 15 1000 10 5 0 0 Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August Septembe
Oktober November December 500 Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December kWh Figur 6 - Varmeforbrug og afkøling 2014, VBV
Afkølingen ligger lavt hele året med en afkøling på kun 10° C i juli. Set over hele året har
varmt brugsvand en gennemsnitlig afkøling på kun 15,3° C. Denne lave afkøling bør give
anledning til nærmere undersøgelse, da den er meget langt fra, hvad der kræves af
AffaldVarme Aarhus.
20 Jørgen Schulz A11001 Det resterende varmeforbrug
Når forbruget, der er målt af de to bimålere, trækkes fra det samlede varmeforbrug, vil det
resterende forbrug være til opvarmning af bygningen. Dog bør man være opmærksom på
tab i systemet (transmissionstab mm.) også vil ligge i det resterende forbrug.
December November Oktober September August Juli Juni Maj April Marts Februar ° C 35,00 30,00 25,00 20,00 15,00 10,00 5,00 0,00 APkøling resterende forbrug 2014 Januar 60000 50000 40000 30000 20000 10000 0 Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Resterende forbrug kWh 2014 70000 Figur 7 - Forbrug og afkøling på det resterende varmeforbrug 2014
Fjernvarmeforbruget opfører sig som forventet. Den største del af forbruget går til
opvarmning af bygningen, og forbruget er betydelig mindre i løbet af sommerhalvåret.
Afkølingen derimod forløber i løbet af året ikke som forventet. Almindeligvis er det i løbet
af sommeren, hvor forbruget er lavere, sværere at holde en god afkøling. Dette opvejes af
en bedre afkøling i løbet af vinteren, hvor forbruget er højere.
(AffaldVarme Aarhus, 2014)
Den gennemsnitlige afkøling set over hele året ligger på 25,4° C., som set i betragtning af
at være den største del af forbruget, ikke er tilfredsstillende.
21 Jørgen Schulz A11001 Det samlede forbrug
APkøling samlet varmeforbrug 2014 ° C 30 25 20 15 10 December November Oktober September August Juli Maj Juni April Marts 0 Februar 5 Januar 70000 60000 50000 40000 30000 20000 10000 0 Samlet varmeforbrug 2014 Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December kWh Figur 8 - Samlet varmeforbrug og afkøling 2014
Afkøling for det samlede fjernvarmeforbrug har gennemsnitlig over hele året en temperatur
på 24,7° C. Dette betyder, at ejendommen bliver pålagt en ekstra regning fra
forsyningsselskabet AffaldVarme Aarhus.
22 Jørgen Schulz A11001 Vandforbrug
Da bygningen er en administrationsbygning, hvor der ikke er omklædning eller anden
mulighed for bad, er forbruget begrænset til toiletter, håndvaske, kaffe og opvask af
service.
Der er ikke blev udført nogle tiltag for at sænke vandforbruget, man har dog løbende
skiftet toiletterne, så de alle i dag er med dobbelt skyl, hvorved man sparer vand.
m3 Vandforbrug 70 60 50 2011 40 2012 30 2013 20 10 2014 0 2015 Figur 9 - Aflæst vandforbrug 2011-2015
Der er i bygningen flere bimålere, men da bygningens brug har ændret sig siden de er
blevet monteret, er det kun forbrugsmåler for varmt brugsvand der giver mening at
medtage i analysen. Her vil der lige som fjernvarmen blive set på forbruget i 2014.
m3 15,0 Vandforbrug VBV 2014 10,0 5,0 0,0 Figur 10 - Vandforbrug 2014, VBV
Forbruget af vand til varmt brugsvand svinger mellem 4,9 m3 i juli til 12 m3 i september.
Det samlede forbrug af vand til VBV i 2014 er 100,2 m3.
23 Jørgen Schulz A11001 Den samlede resurseomkostning
For at skabe et overblik over hvad de forskellige resurseforbrug bygning koster Aarhus
Kommune, beregnes udgiften for resurseforbruget. Dette er relevant, da det vil give et
godt overblik over, hvor de største udgifter i resurseforbruget ligger, og hvor det bedst kan
svare sig at foretage investeringer for at optimere resurseforbruget.
De oplyste priser er de aktuelle priser fra maj 2015. Priserne er kun for forbruget og
indeholder ikke abonnementbidrag mm. Alle priser er ekskl. moms.
El
1,2624 kr/kwh
Vand
42,11 kr/m3
Priser
Varme
444 kr/MWh
Afkølings-bidrag
6,66 kr/MWh °C
Forbrug 2014
El [kWh]
Vand [m3]
Varme [kWh]
Afkøling [° C]
109340
495
344353
24,7
Resurseforbrug 2014
El
Vand
Varme
Afkølings-bidrag
138.030,46 kr. 20.843,44 kr. 152.892,59 kr.
12.201,76 kr.
Tabel 2 - Beregning af samlet omkostning
Samlet resurseomkostning 2014
323.968 kr.24 kr.
(NRGi Net, 2015)
(Aarhus Vand, n.d.)
(AffaldVarme Aarhus, 2015)
24 Jørgen Schulz A11001 Udgiften for det samlede resurseforbrug fordeler sig på følgende måde.
Resurseforbrug 2014 El Vand Varme AZkølings-­‐bidrag Figur 11 - Resurseforbruget 2014
El
Vand
42,61
Fordeling %
Varme
6,43
Afkølings-bidrag
47,19
3,77
Tabel 3 - Fordeling af resurseforbrug i %
Det vil giver god mening at optimere på de områder med den største udgift. Afkølingen
udgør kun 3,77% af den samlede omkostning, det er dog en udgift, som man ikke får
noget ud af, og det er en unødvendig udgift. Det vil derfor også give god mening at
undersøge årsagen.
25 Jørgen Schulz A11001 Energiledelsesordningen
For at vurdere om bygningens resurseforbrug er stort eller lille, kan bygningens
resurseforbrug sammenlignes med ELO-nøgletal.
Energiledelsesordningen (ELO) er en forgænger til den nuværende
Energimærkningsordning (EMO). Nøgletallene er baserede på indrapporteringer foretaget
af energikonsulenter tilknyttet energiledelsesordningen.
(Foreningen for Energi og miljø, 2002, p.171)
Nøgletallene viser størrelsen af forbruget af resurser i bygninger opdelt efter
anvendelseskode.
Disse tal vil i denne rapport blive brugt til at vurdere, om forbruget i
administrationsbygningen ligger på linje med bygninger med samme anvendelse.
Der bør gøres opmærksom på, at disse nøgletallene ikke viser, hvordan forbruget burde
se ud, eller hvad det kan optimeres til. Der er alene tale om en indrapportering af forbrug i
forbindelse med gennemgangen af ejendomme under Energiledelsesordningen. Derfor
kan en sammenligning også kun vise, hvordan forbruget for ejendommen Silkeborgvej 622
ligger i forhold til indrapporterede resurseforbrug i bygninger med lignende anvendelse.
Yderligere skal det medtages i overvejelser omkring sammenligningen, at
indrapporteringerne er foregået i perioden januar 1997 til maj 2002. Det må forventes, at
forbruget siden da generelt er faldet. Der har været stort fokus på energibesparelser, og
dette må forventes at have haft en generel effekt på det gennemsnitlige forbrug.
Når tallene alligevel bruges i denne rapport, er det pga. et meget omfangsrigt
registreringsarbejde. Hvis der alene ses på anvendelsesområdet, der er aktuelt for denne
rapport, er der tale om mellem 1688-2232 registreringer (Fjernvarme: 1688, El: 2232 og
Vand: 2207).
Fjernvarmeforbrug
96 [kWh/m2/år]
ELO-nøgletal
Elforbrug
36,3 [kWh/m2/år]
Vandforbrug
0,2 [m3/m2/år]
Tabel 4 - ELO-nøgletal (Foreningen for Energi og miljø, 2002, p.171)
Nøgletallet for fjernvarme kan holdes op imod et nyere tal, for at validere, at de kan bruges
til sammenligning:
Rambøll har i rapporten ”Varmeplan Danmark 2008” opstillet nøgletal opdelt efter
anvendelsestype og opførelsesår. I denne rapport angives kontor, handel, lager og
offentlig administration, der er opført i perioden 1961-1972, til at have et fjernvarmeforbrug
på 105 kWh/m2/år. ELO-nøgletallet ligger ca. 10% fra Rambølls. Forskellen på tallene
antages at være grundet af opdelingen via opførelsesåret.
(Rambøll Danmark A/S, 2008, p.6)
26 Jørgen Schulz A11001 Når ELO nøgletallene bruges i stedet for nyere opdaterede tal, grunder det i, at der ved
brug af ELO-nøgletallene bruges data, der er indsamlet under ens forudsætninger, og at
der bruges samme datasæt til alle sammenligninger.
Det vurderes at Energiledelsesordningen ikke har interesse i at misinformere ved at
angive forbrug, der ikke er korrekte, da formålet med tallene har været at skabe overblik
over forbruget. Som afsender vurderes ELO som valid.
Det vurderes derfor, at ELO-nøgletallene, med de anførte bemærkninger i mente, kan
bruges som sammenligningsgrundlag.
Sammenligning
De brugte nøgletal er medianen af indberetningerne.
ELO-nøgletallet for fjernvarme er klimakorrigerede, og det er derfor også det
klimakorrigerede forbrug, som det skal sammenlignes med.
Ifølge BBR. har bygningen et areal på 2918 m2.
(Bygnings- og Boligregistret, n.d.)
Forbrug/år
Forbrug/år/m2
Resurseforbrug 2014
Fjernvarmeforbrug
Elforbrug
[kWh]
[kWh]
408455
140,0
Vandforbrug
[m3]
109340
37,5
ELO-nøgletal
Elforbrug
[kWh/m2/år]
Fjernvarmeforbrug
[kWh/m2/år]
96
495
0,17
Vandforbrug
[m3/m2/år]
36,3
0,2
Tabel 5 - ELO nøgletal (Foreningen for Energi og miljø, 2002, p.171)
Ved sammenligning mellem resurseforbruget i 2014 og ELO-nøgletal kan det konstateres
at:
- Bygningens vandforbrug er 15% under nøgletallene.
- Elforbruget ligger 3% over nøgletallene.
- Fjernvarmeforbruget ligger på 145% af nøgletallene.
27 Jørgen Schulz A11001 Delkonklusion
Vandforbruget er lavere end nøgletallene.
Da vand kun bliver brugt under toiletbesøg, til at lave kaffe og til opvask, vurderes det at,
mulighederne for at sænke vandforbruget yderligere er begrænsede.
Elforbruget ligger tæt på nøgletallene. Man er gået over til sparepærer, og de brugte
computere udskiftes gradvist til nye med lavere energiforbrug.
Fjernvarmeforbruget ligger 45% over nøgletallene. Det konkluderes, at der i bygningen er
et overforbrug af fjernvarme. Det, vurderes at en gennemgang af anlægget og bygningen,
men henblik på at lokalisere potentielle forbedringer, vil være gavnlig.
Afkøling af fjernvarmevandet lever ikke op til de opstillede krav fra forsyningsselvskabet.
Årsgennemsnittet på afkølingen ligger kun på 24,7° C , det er 5,3° C under de krævede
30° C. Dette resulterer i en ekstraudgift, der svarer til 3,8% af den samlede årlige udgift til
energi og vand. Da denne udgift er unødvendig, bør det undersøges, om det er muligt at
foretage forbedringer eller optimering af anlægget.
Afkølingen på den del af fjernvarmen, der bruges til opvarmning i ventilationssystemet,
lever fint op til kravene. Ventilationssystemet forbruger dog en meget lille del af det
samlede fjernvarmeforbrug. I 2014 udgjorde forbruget kun 2% af det samlede
fjernvarmeforbrug målt på energiforbruget [kWh].
Varmt brugsvand har en dårlig afkøling. I juli kom afkølingen helt ned på 10° C, og det er
interessant, da det er den måned med det mindste energiforbrug. Samtidig er det den
måned, hvor vandforbruget til VBV er mindst. Denne sammenhæng bør belyses nærmere.
Afkølingen på det resterende forbrug ligger gennemsnitligt på 25,4° C, og hvad man kunne
forvente, er den bedst om sommeren, når forbruget er mindst. I august kommer afkølingen
op over 31° C, i januar var afkølingen til gængæld kun 21,6° C.
28 Jørgen Schulz A11001 Gennemgang af administrationsbygning Silkeborg 622
Som det er påvist i analysen af resurseforbruget, har bygningen et stort forbrug af
fjernvarme. Det ønskes undersøgt, om det gennem optimering, reparation eller udskiftning
af dele af bygningens installationer er muligt at nedbringe forbruget.
Ved en gennemgang af bygningen redegøres der for problematikker, og forslag til
løsninger opstilles.
Ved gennemgang af ejendommen d. 17.03.2015 er der konstateret flere forhold, der bør
undersøges nærmere:
-­‐
-­‐
-­‐
-­‐
-­‐
Temperaturen af varmt brugsvand er ca. 58° C, der er aflæst på et termometer på
afgangsrøret. Måleusikkerheden for det pågældende termometer kendes ikke, men
der vælges at tage udgangspunkt i den aflæste temperatur. Det bør undersøges,
om der kan optimeres på temperaturen.
Den monterede cirkulationspumpe for varmt brugsvand er af ældre dato. Det bør
undersøges, om cirkulationspumpen skal udskiftes.
Lyset i kantinen er altid tændt, der bliver ikke slukket for lyset, når folk forlader
kantinen.
Husets betjente modtager på kolde dage klager over, at der er koldt i forhallen, og
at det trækker fra hoveddøren.
-­‐ I forhallen er der monteret radiatorer i gulvhøjde, hvor termostaten er skruet
helt op. Ved at mærke på afgangsrøret på radiatoren, vurderes det, at der er
en meget lille afkøling i disse radiatorer.
-­‐ Der er termostater på radiatorerne, der ikke lukker, når de skrues ned på
minimum.
Fjernvarmen bliver af AffaldVarme Aarhus leveret i den gamle kedelcentral, derfra
løber det gennem en stikledning ind i bygningen. Forbrugsmåleren er monteret i
den gamle kedelcentral. Fra kedelcentralen til varmerummet er der via
forbrugsmåler og bimåler målt et temperaturtab på det leverede vand på 2,2° C.
Dette kan indikere, at der er et transmissionstab i stikledningen (der tilhører
ejendommen), og det bør undersøges nærmere, og størrelsen af tabet bør
bestemmes.
Dette projekt vil arbejde videre med de ovennævnte forhold.
29 Jørgen Schulz A11001 Varmt brugsvand
Før vandinstallationen til varmt brugsvand behandles, undersøges det, hvilke relevante
krav der er på området:
Varmtvandstemperaturen bør på alle tappesteder være tilpasset formålet på tappestedet. I
administrationsbygningen bruges varmt brugsvand til at vaske hænder i og til opvask.
Ifølge SBi anvisning 235 bør vand:
-­‐ til personlig hygiejne som minimum have en temperatur på 40° C.
-­‐ til opvask 45-55° C.
(Statens Byggeforskningsinstitut, 2011, p.82)
Man bør dog være opmærksom på, at en for lav temperatur kan resultere i bakterievækst
som f.eks. legionella. En nærmere beskrivelse af legionella ligger uden for denne rapport,
men det er et problem, der med rette er fokus på, da det kan have fatale konsekvenser for
personer der smittes.
(Statens Serum Institut, 2014)
Generelt bør vandinstallationen udformes, så temperaturen på det fremførte vand ved
normal brug ikke falder til under 50° C og 45° C ved spidsbelastninger. i alle dele af
vandinstallationen
Videre skal det varme vand nå tappestedet uden besværende ventetid Jf. Norm DS 439.
(Dansk Standard, 2009, p.31)
Det kan sammenfattes at: temperaturen på varmt brugsvand skal være så høj, at den på
det fjerneste tappested ikke kommer under 50° C, og grundet den pågældende
bygnings/anlægs størrelse, er det nødvendigt med cirkulation.
Nyttevirkning
I analysen af resurseforbruget er det vist, at afkølingen i juli måned var helt nede på 10° C.
Samtidig er det måneden med det laveste varmeforbrug til opvarmning af varmt brugsvand
og det laveste vandforbrug, der tilføres det varme vandsystem.
Der kan derfor opstilles hypotesen, at der er et stort cirkulationstab i VBV-installationen.
Generelt har varmtvandssystemer med cirkulation et meget stort tab, dette kan
sammenlignes med et tomgangstab. Energiforbruget til varmt vand kan opdeles i fire
grupper:
-­‐
-­‐
-­‐
-­‐
Opvarmning af koldt vand.
Varmetab fra veksler.
Varmetab fra varmeledninger ved cirkulation.
Strømforbruget til cirkulationspumpe.
30 Jørgen Schulz A11001 Varmetabet i forbindelse med cirkulation udgør i de fleste installationer den største post på
energiregnskabet. Erfaringer siger, at cirkulationstabet for kontorbygninger typisk ligger på
50-90% af energiforbruget til VBV.
(Statens Byggeforskningsinstitution, 2009, p.37)
Ved at bestemme nyttevirkningen af VBV installationen, findes virkningsgraden for
vandinstallationen, der viser hvor meget af energieforbruget der reelt går til opvarmning af
vandet, og hvor stor en del af energiforbruget der går tabt.
For at bestemme nyttevirkningen bruges det samlede fjernvarmeforbrug, der tilføres VBV
systemet (Qt), og den energi der kun bruges til at opvarme det varme vand (Qk).
Qt er fjernvarmeforbruget fra bimåleren. For at finde Qk skal der flere faktorer i spil.
Mængden af koldt vand der tilføres kendes, og er vist i analysen, denne opvarmes til 58°
C. For at beregne energiforbruget er det nødvendigt at kende det antal grader, som vandet
skal opvarmes. Ved kontakt til Aarhus Vand er vandtemperaturer i distributionsnettet
blevet oplyst.
De oplyste temperaturer er målt med et ukendt udstyr med ukendt måleusikkerheder, det
er et dataudtræk fra Aarhus Vands databaser over prøver taget for kontrol af
vandkvaliteten. Prøverne er taget i en distributionsbrønd på Finderupvej i Aarhus.
Det vurderes, at målingerne er valide, da Aarhus Vand selv bruger målingerne i deres
databehandling, og at Aarhus Vand er troværdig som afsender.
Datasættet, der består af 500 målinger, er i Excel sammenfattet, og der er fundet
middelværdier for hver måned. Derved kan de bruges sammen med data fra Keepfokus.
Datasættet er lagt i bilag 6.
Energiforbruget Qk beregnes som følger.2
Q ! = m ∗ c ∗ ∆t
Nyttevirkningen kan derved bestemmes for VBV-installationen i administrationsbygningen.
Nyttevirkningen: η =
!!
!!
∗ 100
Beregningerne kan ses i bilag 1 og ligger i Excel-dokumentet på cd.
2 Densitet ved 70° C - 999,7 kg/m3, specifikvarmekapacitet ved 10° C - 4,19 kJ/kg 31 Jørgen Schulz A11001 Januar
Februar
Marts
April
Maj
Juni
Juli
August
September
Oktober
November
December
Nyttevirkning %
30,4
28,6
33,8
26,5
27,9
31,5
19,5
27,9
30,7
41,2
30,7
20,3
Tabel 6 - Nyttevirkning VBV
Beregningerne viser, at det i juli kun var 19,5% af fjernvarmeforbruget til VBV, der gik til
opvarmning af vand. De resterende 80,5% er gået til transmissionstab i forbindelse med
cirkulation eller fra veksleren.
Set over hele året er den gennemsnitlige nyttevirkning 29,1%.
Hvis bygningen i en periode ikke bruges f.eks. i forbindelse med ferie, kunne det nøjagtige
tomgangstab findes ved at måle energiforbruget over en periode, hvor der ikke er noget
forbrug af varmtvand. Dette har desværre ikke været muligt til denne rapport. Derfor er
nyttevirkningen i stedet beregnet.
Når så stor en del af energiforbruget går til at opretholde temperaturen i det varme
brugsvand, vil det være meget svært at få en god afkøling. Her i ejendommen ligger
afkølingen for varmt brugsvand mellem 10° og 19° C. Når det varme vand kommer retur til
veksleren efter at være cirkuleret gennem bygningen er temperaturforskellen til det
ønskede niveau mindre, og derved overføres der ikke nok varme fra fjernvarmevandet, der
derved ikke afkøles nok.
Det kunne overvejes, om en ejendom med et forbrug af varmtvand af denne bygnings
størrelse ville være bedre tjent med anden løsning til opvarmning af varmt vand.
Endvidere bør Varmetabet og cirkulationstabet også tages med i overvejelserne, da det
kun er en mindre del af disse tab, der vil komme bygningen til gode som rumopvarmning.
VBV holder den samme temperatur hele døgnet, også om sommeren hvor bygningens
varmebehov er begrænset.
Erfaringer siger, at det i bedste fald er 50% og ned til få procent, der nyttegøres, og
generelt vil nyttiggørelsen ligge på 25%.
(Statens Byggeforskningsinstitution, 2009, p.36)
32 Jørgen Schulz A11001 Forslag til besparelser
Forbruget af varmt vand er relativt lavt, og det bruges kun ved handvask på toiletter og til
let opvask i køkken. Det vil derfor give mening at overveje alternative løsninger eller
ændringer i driften af anlægget.
Man brugte i 2014 ca. 18,1 MWh på at opvarme lidt over m3 vand. Det giver et
energiforbrug på ca. 180 kWh pr m3, dertil kommer elforbrug til cirkulationspumpe.
Som vist i afsnittet ”Nyttevirkning” ifm. opvarmning af VBV er energiforbruget tre gange
højere, end hvad det ville kræve bare at opvarme vandet til den ønskede temperatur.
De følgende forslag til ændringer diskuteres og afsluttes med en delkonklusion.
Forslag 1
Hvis det ønskes at eliminere en stor del af varmetabet fra veksler og cirkulation, ville en
mulighed være at udskifte VBV-systemet med elektriske gennemstrømningsvandvarmere.
Ved at installere en gennemstrømningsvandvarmer som f.eks. Metro Therm Metromini 11
på alle toiletter og i køkkenet, kunne fjernvarme gennemstrømsveksleren og
cirkulationspumpen lukkes ned.
Maetro Therm har over telefonen oplyst, at de ikke har lavet målinger på, hvad
virkningsgraden er for Metromini, men enheden bliver lun under drift, og den energi bliver
derigennem ikke overført til vandet.
Det samlede fjernvarmeforbrug til opvarmning af varmt brugsvand var i 2014 var ca. 18
MWh.
Hvis det antages:
-­‐ At en elektriske gennemstrømningsvandvarmer, har en virkningsgrad på 85%.
-­‐ At vand skal opvarmes fra temperaturen oplyst af Aarhus vand til 55° C.
-­‐ At forbruget af varmt brugsvand, vil forblive på samme niveau.
Kan energiforbruget beregnes med følgende faktorer:
Vandforbrug VBV 2014:
Vandtemperatur gennemsnit 2014:
Specifik varmekapaciteten:
Densitet:
(Lauritsen et al., 2007, p.224)
100 m3
9,9° C
4,192 kJ/(kg K)
999,7kg/m3
Beregningen, der er lagt i bilag 1, er beregnet som følger:
q = m ∗ c ∗ ∆t
Det samlede energiforbruget til opvarmning af varmt brugsvand bliver årligt ca. 6200 kWh.
33 Jørgen Schulz A11001 Energiforbruget bliver ved skift til elektrisk opvarmning reduceret til ca. en tredjedel, hvilket
er rigtig godt.
Det er dog også nødvendigt at se på, hvad energien koster.
Her bruges de samme energipriser, der er anvendt i analysen, hvor fjernvarme koster 444
kr./MWh og elprisen er 1,2624 kr./kWh.
Hvis der kun ses på energiprisen bliver udgiften:
Nuværende løsning ca. 18 MWh fjernvarme koster årligt:
Elektrisk opvarmning af 100 m3 varmt brugsvand vil koste:
kr. 8035
kr. 7813
Det viser sig, at der kun er tale om en meget lille besparelse, og økonomisk vil det ikke
kunne svare sig.
I forbindelse med Aarhus Kommunes plan om at blive CO2 neutral i 2030 er målet, at
fjernvarmeproduktionen skal være CO2 neutral i 2017. Derigennem vil det heller ikke være
muligt at opnå en besparelse på CO2 udledningen.
(AffaldVarme Aarhus, 2015)
Fordele ved denne løsning:
-­‐ Elektriske gennemstrømningsvandvarmere opbevarer ikke vandet og skal ikke
bibeholde en vandtemperatur.
-­‐ Der opvarmes kun det vand, der bliver brugt. Vandvarmeren tændes ved et forbrug
på 2 l/min. via en flow-switch.
-­‐ Producenten oplyser, at Metromini 11 ved et flow på 3,5 liter i min. kan hæve
vandtemperaturen med 45° C. Ifølge Aarhus Vand var den laveste temperatur i
distributionsnettet i 2014 8,5° C, derved kunne Metromini levere vand ved 53° C.
-­‐ Enhedens fabriksindstilling er at afgive vand med en temperatur på 50° C, men kan
internt i enheden indstilles fra 30-60° C.
Ulemper ved denne løsning:
-­‐ Etableringsomkostningerne er alt for høje i forhold til den opnåede besparelse.
-­‐ Enheden har højt energiforbrug under drift. Metromini 11, bruger under drift 11 kW,
og skal tilsluttes 3x400 V. Da der her er tale om en kontorbygning, kan dette
betyde, at der skal laves nye elinstallationer.
-­‐ En søgning på internettet viser, at enheden koster omkring 3200 kr. inkl. moms,
dertil kommer montageomkostninger til vvs og el.
-­‐ Ved denne løsning skal der som minimum opsættes en af disse på alle toiletter.
(Metro Therm, n.d.)
(Billig VVS, n.d.)
34 Jørgen Schulz A11001 Forslag 2
Pumpen til cirkulation af VBV er af typen:
UM 24-08 Model A No:D420.
Denne type pumpe blev ifølge Grundfos produceret fra 1980
til starten af 1990’erne, men den nøjagtige alder kan ikke
oplyses, da pumpen er fra før Grundfos begyndte at påtrykke
produktionstidspunkt. Dette betyder at pumpen som minimum
er 25 år gammel. Pumpen bør udskiftes med en pumpe i
energiklasse A.
Pumpen har en effekt på 22 W, på årsbasis betyder det at
Figur 12 - Cirkulationspumpe
pumpen har et energiforbrug på 193 kWh.
VBV, eget foto
(22W*24timer*365dage/1000)
Ifølge en udskiftningstabel udgivet af Grundfos bør den
udskiftes med en pumpe af typen: Alpha2 20-40N. Denne pumpe har ifølge
udskiftningstabellen et årligt forbrug på 55 kWh.
En udskiftning vil derved give en årlig energibesparelse på 138 kWh.
(Grundfos A/S, 2014)
Mail er vedlagt i bilag 3.
Fordele ved denne løsning:
-­‐ En udskiftning af cirkulationspumpen vil betyde en besparelse i strømforbruget til
cirkulation.
-­‐ Den nuværende cirkulationspumpe kører med samme effekt hele døgnet uanset
forbrug. Den foreslåede cirkulationspumpe vil tilpasse effekten efter det reelle
forbrug.
-­‐ Ved at udskifte pumpen imødekommer man et havari, da pumpen minimum er 25 år
gammel.
Ulemper ved denne løsning:
-­‐ Pumpen er fundet online til ca. 3400 kr. inkl. moms, dertil kommer montage. Ved en
besparelse på 138 kWh/174 kr. pr. år (før brugte elpris), vil den simple
tilbagebetalingstid blive relativt lang.
(Billig VVS, n.d.)
35 Jørgen Schulz A11001 Forslag 3
Ved at stoppe cirkulationen når bygningen ikke bruges, vil varmetabet ved cirkulationen
sænkes betydeligt. Der skal monteres en tidsstyring på cirkulationspumpen. Nyere
cirkulationspumper har indbygget natsænkning, der tilpasser cirkulationen til forbruget.
Men her foreslås det helt at stoppe cirkulationspumpen, når bygningen ikke bruges.
Besparelsen herved er svær at beregne, da den afhænger af mængden af vand i systemet
og varmebehovet til opvarmning af rør. Når cirkulationspumpen starter op, vil
temperaturen være faldet i løbet af natten, og hele systemet skal varmes op igen.
Ved f.eks. at slukke cirkulationspumpen mellem kl. 18.00 og kl. 06.00 plus lørdag og
søndag vil man kunne begrænse driftstiden med 64%.
(5*12 timer + 2*24 timer = 108 timer => 108/7*24*100 = 64,3%)
Da vandmængden ikke kendes, kan dette ikke beregnes. Men da der på årsbasis kun er
en nyttevirkning på 29,1%, må det vurderes at der vil være en væsentlig besparelse ved at
slukke for cirkulationen.
Fordele ved denne løsning:
-­‐ Antallet af komponenter, der skal skiftes, er begrænset til en tidsstyrring til
cirkulationspumpen.
Ulemper ved denne løsning:
-­‐ Den varme, der er i det cirkulerede vand, vil gå til spilde, og vandet i systemet skal
varmes op igen.
-­‐ Ved at slukke for cirkulationen risikerer man at give gode forhold for legionella
bakterier.
-­‐ Ved en temperatur på 55° C dør legionellabakterier i løbet af 5-6 timer, ved 60° C
dør de inden for 30 min., og ved 66° C dør de på 2 min. Det kan derfor blive svært
at sikre brugsvandet mod legionella inden bygningen tages i brug, og det kan blive
nødvendigt at skylle anlægget i gennem ved opstart.
36 Jørgen Schulz A11001 Forslag 4
Problemet ved sænkning af temperaturen er primært
legionellabakterier. For at undgå legionellabakterier kan der
monteres en Oxiperm generator på vandforsyningen. Grundfos har i
samarbejde med Krüger Aquacare udviklet en meget præcis
dosseringspumpe, der blander saltsyre og natriumklorit, og derved
danner klordioxid, der så tilføres vandforsyningen. Det er kun
nødvendigt at tilføre 0,1 til 0,4 gram klordioxid pr. m3 vand, og
enheden er godkendt til rensning af drikkevand.
Ved at montere denne enhed på vandforsyningen kan VBVtemperaturen sænkes, samtidig med at faren for legionella fjernes.
Fordele ved denne løsning:
-­‐
Aarhus Kommune har allerede gode erfaringer med dette
anlæg, der har fjernet legionellabakterier til et ikke målbart
niveau.
Figur 13 - Grundfos
Oxiperm generator
(Grundfos A/S, n.d.)
Ulemper ved denne løsning:
-­‐ Anlægget er en ret dyr løsning. Ifølge Grundfos case story ligget indkøbsprisen på
omkring 90.000 kr. Derved er denne løsning rent økonomisk ikke rentabel.
-­‐ Drift af anlægget koster ca. 25 ører pr. m3.
(Grundfos A/S, n.d.)
37 Jørgen Schulz A11001 Delkonklusion
Når der skal konkluderes på de forskellige forslag, er man nød til også at se på
omkostningerne til opvarmning af VBV. Der bruges årligt ca. 18 MWh til opvarmning af
varmt vand, dette repræsenterer en årlig udgift på ca. 8000 kr. Deraf går ca. 29% til
opvarmning af vandet, resten er varmetab. Varmetabet har en værdi på ca. 5700 kr.
Hvis et forslag skal kunne svare sig, skal etableringsomkostningerne kunne forsvares over
for en maksimal besparelse på 5700 kr.
Forslag nr. 1 giver en god energibesparelse, men grundet forskellen på energipriserne,
bliver besparelsen meget lille. Etableringsomkostningerne må forventes at være store, når
der skal indkøbes og monteres en elektrisk gennemstrømningsvandvarmere på alle
toiletter og i køkkenet.
Dette forslag kan derfor ikke anbefales.
Forslag nr. 2 omhandler udskiftning af cirkulationspumpen. Selv om der kun opnås en årlig
besparelse på ca. 180 kr., anbefales det at gennemføre dette forslag. Da pumpen er 25 år
gammel, må det antages, at den nærmer sig sin forventede tekniske levetid.
Forslag nr. 3 vurderes at give en betydelig besparelse på transmissionstabet. Det er dog
nødvendigt at være opmærksom på problemer med legionellabakterier. Hvis det
gennemføres, anbefales det, at få lavet målinger på vandet for at klarlægge evt. problemer
legionella.
Forslag nr. 4 vil løse problemer med legionella, og det vil være muligt at sænke
temperaturen til f.eks. 45° C. Den store etableringsomkostning gør dog, at dette ikke vil
være økonomisk forsvarligt. Dette anlæg henvender sig primært til ejendomme med større
forbrug og med badefaciliteter.
38 Jørgen Schulz A11001 Lys i kantinen
I kantinen er lyset ofte tændt fra tidlig morgen til sen eftermiddag.
Det er observeret, at der sjældent er nogen, der slukker for lyset, når kantinen forlades.
Dette forbrugsmønster kan have flere årsager.
Det vurderes, at placeringen af kontakterne er af stor betydning for, at lyset ikke bliver
slukket.
Figur 14Døre spærrer for adgang til kontakter, eget foto
Kontakterne sidder på væggen i hjørnet lige inden for døren (markeret med hvid cirkel på
billede). Både døren til kantinen og døren til køkkenet står altid åbne, og dette gør, at
kontakterne er lukket inde. Derved er det gjort forholdsvis besværligt at slukke for lyset.
Desuden vender vinduerne i kantinen mod syd, og når solen skinner er der meget lyst, og
man lægger dermed ikke mærke til, at lyset er tændt
Delkonklusion
Det anbefales, at der opsættes en bevægelsescensor i kantinen. Derved vil man slippe
for, at lyset står tændt, uden at nogen bruger rummet. Hvis der yderligere bruges en
skumringssensor, vil lyset kun tænde, når der er behov for lys fra lamperne, og altså ikke
når solen skinner.
39 Jørgen Schulz A11001 Forhallen
Forhallen bruges af gæster i huset, som her venter inden deres møder med husets
medarbejdere. Kommunens betjente fortæller, at de får klager over, at der er koldt i
forhallen, og at det trækker fra indgangen.
Der er aldrig blevet lavet målinger på, hvor varmt der er i forhallen, når der er kommet
klager over temperaturen.
Figur 15 - Forhallen i administrationsbygning, eget foto
Hvis det antages, at de klager, der er kommet, er berettigede, og at det på kolde dage ikke
er muligt at opvarme forhallen til det ønskede niveau, selv om termostaterne skrues helt
op, og radiatorerne er meget varme. Betyder det, at varmesystemet ikke afgiver nok
varme, og dette må anses som et problem.
40 Jørgen Schulz A11001 Der kan være flere muligheder for, hvad der er galt:
-­‐ Forhallens udformning.
-­‐ For lav fremløbstemperatur til radiatorer.
-­‐ Hvis forholdene i rummet har ændret sig, kan de monterede radiatorer være blevet
for små.
Forhallens udformning
Det vurderes at, forhallens udformning har en indflydelse på indeklimaet.
Figur 16 - trappe i forhal, plantegning , eget foto,
plantegning: (Bygningsinspektoratet Aarhus Kommune,
n.d.)
Forhallen fungerer også som trappeopgang, hvor trappen går op til 1. og 2. sal. På
plantegningen ses det, at yderdøren ud til parkeringspladsen er få meter fra trappen. Når
yderdørene åbnes, er der mulighed for, at kold luft kan komme ind i forhallen og kan
påvirke indeklimaet på flere etager.
Radiatorerne sidder under vinduerne i stueetagen og på 1. sal.
I 2011 blev der udarbejdet en rapport i forbindelse med energimærkning af bygningen.
Rapporten beskriver tagkonstruktionen som ventileret og isoleret med 100 mm mineraluld.
I rapporten anbefales det, at tagkonstruktionen bygges om til ikke ventileret, og at der
efterisoleres med 250 mm isolering. Derudover anbefales det, at ovenlysvinduerne
udskiftes.
Udsnit af rapport til energimærkning er lagt i bilag 3.
Grundet en dårligt isoleret tagkonstruktion, mulighed for at varmen kan stige fra radiatorer
og helt op til loftet, kombineret med kold luft, der kommer ind gennem yderdøren,
41 Jørgen Schulz A11001 vurderes det, at forhallens udformning kan gøre det svært at holde den ønskede
temperatur i stueetagen omkring trappen.
Fremløbstemperatur
Fjernvarmevandet, der leveres til bygningen, har en temperatur på ca. 70° C.
Varmesystemet er opbygget som et direkte system, så det leverede fjernvarmevand
sendes ud i radiatorne. Temperaturen på vandet, der sendes ud i radiatorne, reguleres af
bygningens CTS-anlæg via bygningens
to blandesløjfer.
Blandesløjferne styrer
fremløbstemperaturen til varmegiverne,
ved at fremløbsvandet iblandes
returvand, for derigennem at sikre den
ønskede temperatur.
I CTS-anlægget indstilles hvordan det
ønskes, at blandesløjferne skal
regulere temperaturen i forhold til
udetemperaturen. Regulering af
fremløbstemperaturen har som et af de Figur 17 - CTS anlæg blandesløjfe nord, eget billede
primære formål at holde
vandtemperaturen så lav som muligt for derigennem at gøre varmetab fra rør mm. så lavt
som muligt.
(Statens Byggeforskningsinstitut, 2000)
Hvis denne reguleringen af blandesløjfen ikke er korrekt indstillet, vil vandet til
varmegiverne enten have en for lav temperatur, der medfører, at der ikke kan afgives nok
varme. Eller fremløbstemperaturen er for høj, hvilket resulterer i et større varmetab fra rør.
For små radiatorer
I analysen, på side 21, blev det påvist, at i de koldest måneder havde fjernvarmeforbruget,
der blev brugt til opvarmning, den dårligste afkøling. I juni og juli lå afkølingen på ca. 30°
C, mens den kun var ca. 21° C i januar. Varmeforbruget i januar var ca. 16 gange højere
sammenlignet med juli.
Normalt vil afkølingen være bedre, når forbruget er højere.
42 Jørgen Schulz A11001 Figur 18 - Typisk afkøling for en villa (HOFOR A/S, 2013)
Figur 18 viser den typiske afkøling for en villa med et årligt varmeforbrug på 20 MWh. Det
ses her, at afkølingen varierer hen over året, med god afkøling når forbruget er højt, og
med dårlig afkøling når forbruget er lavt. Når Aarhus AffaldVarme opkræver et
afkølingsbidrag, sker dette ikke på månedsbasis, men der ses på årsafkølingen, da den
dårlige afkøling hen over sommeren gerne skulle blive opvejet af en god afkøling om
vinteren.
Sammenhængen mellem den
relative varmeydelse og den
relative vandstrøm ved forskellige
værdier af fremløbstemperatur og
afkøling vises i figur 19. Der er
markeret to punkter. Det til
venstre er driftspunktet ved en
fremløbstemperatur på 70° C og
returtemperatur på 40° C. I
driftspunktet ligger den relative
varmeydelse på ca. 58% med en
afkølingen på 30° C.
Figur 19 - Sammenhæng mellem relativ vandstrøm og relativ
varmeydelse (Statens Byggeforskningsinstitut, 2000, p.181)
Hvis forholdene ændres, så en
relativ varmeydelse på 78% bliver
nødvendig, og fremløbstemperaturen ikke ændres, følges linjen for 70° C op til et nyt
driftspunkt med en varmeydelse på 78% og en fremløbstemperatur på 70° C.
I det nye driftspunkt er afkølingen dog faldet til 16° C.
(Statens Byggeforskningsinstitut, 2000)
Alder og varmeydelse på radiatorerne i forhallen kendes ikke. Bygningen gennemgik,
ifølge BBR en større ombygning i 1975, det vil derfor være nærliggende at antage, at hvis
de ikke blev monteret ved opførelsen af bygningen, blev de monteret under denne
43 Jørgen Schulz A11001 renovering. Det kan derfor ikke vides, om Figur 19 er retvisende for de monterede
radiatorer, den er dog medtaget for at forklare princippet.
(Bygnings- og Boligregistret, n.d.)
Andre iagttagelser
Under gennemgang af ejendommen blev det observeret, at der var termostater, der ikke
lukkede, når de blev skruet ned. Dette bør udbedres, da radiatoren i varme perioder stadig
vil have et flow. Dette er et spild af varme og kan give dårlig afkøling.
At ventilen ikke lukker, når den skrues ned, vurderes dog ikke at have indflydelse på den
manglende varme.
Delkonklusion
Ud fra de tilgængelige data er det ikke muligt at komme med en endelig konklusion på
grunden til den manglende varme.
Ifølge analysen af resurseforbruget falder afkølingen på opvarmningen i de kolde perioder,
og i forhallen er der observeret dårlig afkøling på radiatorerne.
Sammenfaldet mellem manglende afkøling og manglende varme i kolde perioder giver en
mistanke om, at radiatorerne i forhallen ikke er store nok og ikke kan levere den
nødvendige varmeydelse. Det vil dog kræve yderligere målinger at bekræfte dette
endeligt.
Det har desværre ikke været muligt at foretage yderligere målinger under arbejdet med
projektet, da varmebehovet ikke længere er så stort, at problemet optræder.
Det anbefales, at disse undersøgelser foretages i en periode med stort varmebehov.
44 Jørgen Schulz A11001 Transmissionstab i stikledning
Under gennemgang af bygningen, blev der observeret en temperaturforskel i
fjernvarmeforsyningen mellem kedelcentral ved hovedmåleren og på en bimåler i
varmerummet. Dette kan skyldes et transmissionstab og bør undersøges nærmere.
Varmesystemets opbygning
Bygningen havde oprindeligt centralvarmeanlæg med oliefyr som varmekilde Dette var
opstillet i en ekstern bygning, der indeholdte kedelcentral og garageanlæg. Anlægget er
siden overgået til fjernvarme, og den gamle kedelcentral bruges i dag primært til
opbevaring.
Da bygningens varmeforsyning overgik til fjernvarme, blev fjernvarmeforsyningen tilsluttet
det eksisterende rørsystem i den gamle kedelcentral. Forbrugsmåleren blev monteret i
varmerummet i kælderen under administrationsbygningen.
I slutningen af 2014 udskiftede AffaldVarme Aarhus fjernvarmemåleren for at
imødekomme et ønske om elektronisk aflæsning. AffaldVarme Aarhus flyttede i den
forbindelse målerens placering fra varmerummet i kælderen til den gamle kedelcentral.
Grunden til at AffaldVarme Aarhus har flyttet måleren kendes ikke, men da stikledningen
mellem kedelcentralen og administrationsbygningen ejes af ejendommen, antages det, at
AffaldVarme Aarhus ikke ønsker at finansiere transmissionstabet i stikledningen samt tab
ved evt. utætheder.
Da det først var i slutningen 2014, at måleren blev flyttet, har det kun haft lille indflydelse
på det analyserede forbrug for 2014. Det er dog stadig meget relevant at undersøge, da et
transmissionstab er spild af energi.
45 Jørgen Schulz A11001 Figur 20 - Udsnit af tegning "Situationsplan Varmekanaler - kloak m.m." (Bygningsinspektoratet Aarhus
Kommune, n.d.)
Stikledningen er den originale fra 1968, den er monteret i en betonskakt og er isoleret efter
daværende standard. Ifølge en rapport fra Energitilsynet og Rambøll har hoved- og
stikledninger i betonkanaler en forventet levetid på 20-50 år. Ejendommens stikledning
nærmer sig derved slutningen af sin forventede tekniske levetid.
(Energitilsynet, 2008)
Figur 21 - snittegning af betonskakt (Bygningsinspektoratet Aarhus Kommune, n.d.)
46 Jørgen Schulz A11001 Målt transmissionstab
For at kunne vurdere størrelsen af transmissionstabet i stikledningen, aflæses
temperaturer på fjernvarmeforsyningen i kedelcentralen og på bimåleren, for varmt
brugsvand, i varmerummet.
Herved findes det aktuelle temperaturtab på fjernvarmevandet. Ved yderligere at aflæse
flow, på hovedmåleren, kan tabet beregnes3. Beregninger er foretaget i Excel og kan ses i
tabel 7.
q!"# = m ∗ c ∗ (t !"#$%&å($) − t !"#å%&' !"! )
De aflæste værdier giver dog kun et øjebliksbillede af transmissionstabet. Derfor foretages
flere aflæsninger over en periode, og en beregnet gennemsnitsværdi anvendes som basis
for vurdering af transmissionstabet.
Aflæsning* Hovedmåler
Bimåler
Transmissionstab
foretaget T1*[°*C]
T2*[°*C]
∆T*[°*C]
Flow*[l/h]
T1*[°*C]
Tab*[°*C]
Tab*[kJ]
17.03.15
71,05
47,39
23,66
1848
68,84
2,21
17112
19.03.15
71,85
47,9
23,95
2688
70,85
1
11263
23.03.15
71,41
48,36
23,05
2304
69,66
1,75
16894
25.03.15
70,92
49,13
21,79
2472
69,98
0,94
9736
26.03.15
71,31
49,54
21,77
3216
70,5
0,81
10915
30.03.15
71,84
47,95
23,89
2036
69,58
2,26
19280
31.03.15
73,91
51,59
22,32
3744
72,28
1,63
25570
01.04.15
74,08
51,66
22,42
4608
73,58
0,5
9654
07.04.15
70,82
50,2
20,62
2928
69,29
1,53
18771
09.04.15
71,33
51,38
19,95
3528
69,98
1,35
19956
13.04.15
71,94
49,89
22,05
3096
70,45
1,49
19329
Middelværdi
71,86
49,54
22,32
2952
70,45
1,41
16225
Tabel 7 - Beregning af transmissionstab ud fra aflæsninger
Beregning viser en middelværdi for transmissionstabet på 16225 kJ. For at kunne
sammenligne med fjernvarmeforbruget i analysen omregnes transmissionstabet til
kWh/måned
Transmissionstabet =
q !"#
16225kJ
∗ 24timer ∗ 31dage =
∗ 24 ∗ 31 = 3245kWh/måned
3600s
3600s
I marts var det samlede fjernvarmeforbrug på 45090 kWh, ifølge ovenstående beregning
var transmissionstabet på 7,2% deraf.
Vurdering af transmissionstabet
Ud fra de aflæste tab i stikledningen vurderes det. at der i stikledningen er et tab i en
størrelsesorden, der gør, at det er værd at arbejde videre med.
Denne beregning er behæftet med stor usikkerhed, den er basseret på øjebliksværdier,
der er ganget op til, at vise hvordan tabet ser ud på månedsbasis.
3 Densitet ved 70° C - 977,8 kg/m3, specifikvarmekapacitet ved 70° C - 4,19 kJ/kg 47 Jørgen Schulz A11001 Det vurderes dog, at den giver en god indikation af, at der er et forholdsvis stort
transmissionstab, og det derved giver mening at arbejde videre med denne
problemstilling.
For at beregne det reelle transmissionstab for et helt år er der mange faktorer, der
mangles. Stikledningen og kanalens tilstand, omgivelsestemperatur, og stikledningens
længde har stor betydning.
Det er ikke muligt at sige noget om stikledningen eller kanalens tilstand uden at inspicere
den. Dette vil indebære at kanalen skal graves fri og åbnes.
Jordtemperatur
20 15 10 5 0 Figur 22 - Udvikling i jordtemperatur i løbet af året (Danmarks Meteorologiske Institut, 2013)
Grafen viser jordtemperaturen i løbet af året, i en dybde på 1 meter. Målingerne er fra
DMI’s målestation i Horsens, DMI har i alt 6 målestationer fordelt over hele Danmark.
Målingerne er foretaget af målestation nr. 6102 og dækker ifølge rapporten område nr. 3
på kortet og er derved også dækkende for Aarhus.
(Danmarks Meteorologiske Institut, 2013)
Figur 23 - Zoneinddeling af Danmark, i DRY rapporten (Danmarks Meteorologiske Institut, 2013)
48 Jørgen Schulz A11001 Når man ser på jordtemperaturen i den periode, aflæsningerne af transmissionstabet er
foretaget, ses det at jordtemperaturen er forholdsvis konstant, men at den set over hele
året svinger med ca. 11° C. Middeltemperaturen året igennem er 8,9° C.
Beregning af det reelle transmissionstab
Da stikledning og kanalens tilstand ikke kendes, og aflæsningerne af transmissionstabet
kun er lavet over en begrænset periode, hvor jordtemperaturen var forholdsvis konstant,
hvor denne ellers svinger med ca. 11° C, vurderes det, at en beregning af
transmissionstabet for et helt år, under disse forudsætninger ikke vil være retvisende. Der
vælges derfor at undlade denne beregning.
Logstor
Rørproducenten Logstor har på sin hjemmeside udviklet en beregner, hvor
transmissionstab mm. kan beregnes. Her er det også mugligt at beregne, hvad
energibesparelsen vil være ved at udskifte en eksisterende fjernvarmeledning.
For at beregne transmissionstabet skal faktorerne fremløbs- og returtemperatur og
stikledningens dimensioner kendes.
Middelværdier fra aflæsningerne, bruges til fremløbs- og returtemperatur.
Figur 24 - forklaring af dimensioner. (Logstor, n.d.)
Stikledningens dimensioner er målt til:
d1 = 80mm
C = 100mm
AffaldVarme Aarhus har gjort informationer om nedgravede stikledninger tilgængelige på
deres hjemmeside. Her kan varmeledningernes placering ses, div. informationer aflæses
og afstande måles. Stikledningens længde er fundet via denne service.
Målingen er medtaget i bilag 4.
Der er en stor usikkerhed knyttet til disse informationer, men det kan give en indikation om
længden af stikledningen. Den er her aflæst til 75 m.
(AffaldVarme Aarhus, n.d.)
49 Jørgen Schulz A11001 Ved indtastning i Logstors beregner bliver transmissionstabet angivet til 40,4 MWh pr. år.
På samme måde kan transmissionstabet for nye rør beregnes. Der er lavet beregninger på
to typer rør. Først med to ens rør monteret på samme måde som de eksisterende.
Dernæst med rørtypen Twinpipe hvor frem- og returløb ligger i samme isolering.
Beregningerne viser et årligt transmissionstab på henholdsvis 12 MWh og 7,8 MWh. Alle
tre beregninger er vedlagt i bilag 5.
Delkonklution
Der er flere grunde til at udskifte stikledningen ind til administrationsbygningen.
Rørene har været monteret i betonkanalen i over 45 år, og deres tilstand kendes ikke. Ved
at udskifte stikledningen imødekommer man et evt. rørbrud opstået pga. gennemtæring
eller skader.
Rent økonomisk vil en udskiftning betyde en væsentlig reduktion i udgiften til fjernvarme,
der går tabt via transmissionstabet. Den præcise besparelse kan der ikke siges noget om,
da der er for mange ukendte faktorer, der spiller ind. Hvis det antages, at det af Logstor,,
beregnede transmissionstab er retvisende, er den årlige udgift til transmissionstab ca.
18.000 kr. Transmissionstabet vil ikke forsvinde ved en udskiftning til nye, og 8bedre
isolerede rør, men det vil blive reduceret betydeligt.
50 Jørgen Schulz A11001 Konklusion
Analysen af resurseforbruget anskueliggør, at vandforbruget ligger under ELOnøgletallene, og at elforbruget ligger meget tæt på ELO-nøgletallene med et overforbrug
på ca. 3%. Fjernvarmeforbruget derimod har et overforbrug i forhold til ELO-nøgletallene
på 45%.
Bygningen blev på baggrund af analysen gennemgået med det formål at lokalisere
komponenter eller dele af bygningens installationer hvor forbruget var højt. Der blev
arbejdet videre med de fundne problemstillinger for at forsøge at klarlægge problemerne
og komme med en anbefaling.
Når der skal arbejdes med tiltag, der kan reducere spild, skal der tages hensyn til tabets
størrelse. De besparende tiltag må ikke have etableringsomkostninger, der er så høje, at
besparelsen ender med at blive til en større udgift.
I arbejdet med VBV-systemet er det beregnet, at kun 29,1% af den tilførte varmeenergi
reelt bliver udnyttet til opvarmning af vand. Resten går til at opretholde temperaturen og
går tabt som varmetab under cirkulation eller i gennemstrømsveksleren.
Der er opstillet fire forslag til besparelser.
Det vurderes, at cirkulationspumpen med fordel kan udskiftes til en A-mærket pumpe.
Forslaget om at installere el-gennemstrømsvarmere fjerner ganske vist en stor del af
varmetabet, men pga. forskellen på energipriserne, bliver den beregnede besparelse
meget lille.
Det bliver foreslået at lukke ned for cirkulationen, når bygningen ikke bruges, dette vil
reducere driftstiden med 64%. Denne løsning har de laveste etableringsomkostninger.
Men det kræver, at der med jævne mellemrum laves prøver af vandet for at imødekomme
risikoen for legionellabakterier.
Opsætning ar en Oxiperm generator ville fjerne problemer med legionellabakterier, men
med en indkøbspris på ca. 90.000 kr. kan det slet ikke svare sig.
Medarbejderne i huset slukker ikke lyset, når de forlader kantinen. Det anbefales at der
opsættes en bevægelsessensor, så lyset slukker automatisk, når kantinen ikke bruges
eller der er sollys nok.
Husets betjente har modtaget klager over, at det er koldt i forhallen, og at det trækker fra
yderdøren. Arbejdet med dette problem har ikke ført til noget løsningsforslag. Der har
været for mange faktorer, der ikke har været mulige at efterprøve. Problemet opstår
primært i vintermånederne. Det anbefales, at der laves yderligere målinger, når vejret igen
bliver koldere. Der blev dog fundet termostatventiler, der ikke fungerer korrekt, og disse
bør udskiftes.
Det anbefales, at stikledningen for fjernvarme mellem den gamle kedelcentral og
administrationsbygningen udskiftes. I perioden hvor der blev lavet målinger på
transmissionstabet, gik 7,2% af det samlede fjernvarmeforbrug tabt via varmetab i
stikledningen. Tabet for hele året kunne ikke beregnes, da ikke alle faktorer kendes, men
ifølge rørproducenten Logstor er det årlige tab på 40,4 MWh, hvor en ny stikledning kun vil
have et tab på 7.8 MWh pr. år.
51 Jørgen Schulz A11001 Efterskrift
Da jeg påbegyndte projektet havde jeg en forventning om at der ville være større
besparelser at hente på bygningens installationer. Det har dog vist sig ikke at være
tilfældet. Mange af de besparelser jeg har fundet har vist sig ikke at kunne svare sig, da
etableringsomkostningerne var for store.
52 Jørgen Schulz A11001 Bibliografi
AffaldVarme Aarhus, 2014. Afkøling. [Online] Available at: http://www.aarhus.dk/sitecore/content/Subsites/affaldvarmeaarhus/Home/Varme/Energir
aadgivning/xxx-­‐Varme-­‐raad/Afkoeling.aspx [Accessed 28 Maj 2015]. AffaldVarme Aarhus, 2015. CO2-­‐nautral varmeproduktion. [Online] Available at: https://www.aarhus.dk/sitecore/content/Subsites/affaldvarmeaarhus/Home/Varme/Varme
plan-­‐Aarhus/Varmeproduktion/CO2-­‐neutral-­‐varmeproduktion.aspx?sc_lang=da [Accessed 28 Maj 2015]. AffaldVarme Aarhus, 2015. Takster. [Online] Available at: http://www.aarhus.dk/~/media/Subsites/AVA/Om-­‐AVA/Bibliotek/Takstarkiv/2015-­‐
Varme/2015-­‐Fjernvarmetakster-­‐1-­‐januar.pdf [Accessed 28 Maj 2015]. AffaldVarme Aarhus, n.d. Min stikledning. [Online] Available at: http://tm.aarhuskommune.dk/varme/minstikledning/VisStikledning.aspx?SESSION=9e3350
b8-­‐07aa-­‐11e5-­‐8000-­‐
0050560102b0_en_0AD7182B0AFC0AFB0AFA&X=569479.94&Y=6223724.5&ADRESSEKOD
E=0751.7166.6220.00.0000 [Accessed 28 Maj 2015]. Aarhus Kommune, 2015. Energirenovering af kommunale bygninger giver store CO2-­‐
besparelser. [Online] Available at: http://www.gogreenwithaarhus.dk/da/Projekter/Energirenovering-­‐af-­‐kommunale-­‐
bygninger-­‐giver-­‐store-­‐CO2-­‐besparelser.aspx [Accessed 28 Maj 2015]. Aarhus Kommune, 2015. Helhedsplanen for Gellerup. [Online] Available at: http://www.helhedsplangellerup.dk/da/Helhedsplan/Baggrund.aspx [Accessed 28 Maj 2015]. Aarhus kommune, 2015. Tidsplan for projekter i helhedsplan Gellerup. [Online] Available at: http://www.helhedsplangellerup.dk/da/Helhedsplan/Overblik-­‐tidsplan.aspx [Accessed 28 Maj 2015]. Aarhus Kommune, n.d. Aarhus CO2 nautral i 2030. [Online] Available at: http://www.gogreenwithaarhus.dk/~/media/Subsites/CO2030/Dokumenter/PDF/klimafol
der-­‐aarhus-­‐co2-­‐neutral-­‐i-­‐2030.pdf [Accessed 28 Maj 2015]. Aarhus Vand, n.d. Det koster vandet. [Online] Available at: http://www.aarhusvand.dk/Dit-­‐
forbrug-­‐og-­‐din-­‐regning/Priser/Samlet-­‐pris/ [Accessed 28 Maj 2015]. Billig VVS, n.d. Grundfos Alpha2 20-­‐40N -­‐ 150mm brugsvandspumpe. [Online] Available at: http://www.billigvvs.dk/Varmesystemer-­‐Pumper-­‐Brugsvand-­‐Grundfos-­‐-­‐Grundfos-­‐Alpha2-­‐
20-­‐40N-­‐150mm-­‐brugsvandspumpe-­‐484679.html [Accessed 28 Maj 2015]. Billig VVS, n.d. Metromini 11. [Online] Available at: http://www.billigvvs.dk/Varmesystemer-­‐
Varmtvandsbeholdere-­‐El-­‐Vandvarmer-­‐-­‐Metro-­‐Metromini-­‐11-­‐El-­‐
Gennemstroemningsvandvarmer-­‐4,8-­‐ltr-­‐min-­‐583433.html [Accessed 28 Maj 2015]. Bygnings-­‐ og Boligregistret, n.d. Den offentlige Informationsserver. [Online] Available at: https://www.ois.dk [Accessed 27 May 2015]. Bygningsinspektoratet Aarhus Kommune, n.d. Byggesager i Aarhus Kommune. [Online] Aarhus Kommune Available at: http://byggesager.aarhuskommune.dk/VisByggesager.aspx?Ejendomsnummer=413297&hus
nummer=622&bogstav= [Accessed 26 Maj 2015]. Danmarks Meteorologiske Institut, 2013. 2001 – 2010 Dansk Design Reference Year Supplerende datasæt. Teknisk Rapport. København: Klima-­‐ og Energiministeriet Danmarks Meteorologiske Institut. Dansk Standard, 2009. Norm for vandinstallationer. 4th ed. København: Dansk Standard. 53 Jørgen Schulz A11001 Energistyrelsen , 2009. Bilag til håndbog for energikonsulenter. Energistyrelsen. Energistyrelsen, 2015. Sparenergi. [Online] Available at: http://sparenergi.dk/forbruger/el/it/computere [Accessed 28 Maj 2015]. Energitilsynet, 2008. Aktiver i fjernvarmesektoren. [Online] Rambøll (03) Available at: http://energitilsynet.dk/fileadmin/Filer/Afgoerelser/Vejledninger/Aktiver_og_Komponentov
ersigt_og_liste.pdf [Accessed 12 April 2015]. Foreningen for Energi og miljø, 2002. Energihåndbogen -­‐ med råd og vejledning. 1st ed. Virum: Energihåndbogen -­‐ med råd og vejledning. Grundfos A/S, 2014. Udskiftningstabel. [Online] Available at: http://dk.grundfos.com/products/find-­‐product/comfort.html#brochures [Accessed 28 Maj 2015]. Grundfos A/S, n.d. Slut med legionella. [Online] Grundfos A/S Available at: http://dk.grundfos.com/cases/find-­‐case/slut-­‐med-­‐legionella.html [Accessed 28 Maj 2015]. HOFOR A/S, 2013. Effektiv afkøling betaler sig. [Online] Available at: http://www.hofor.dk/fjernvarme/pjecer-­‐fjernvarme/ [Accessed 28 Maj 2015]. Lauritsen, A.B., Gundtoft, S. & Eriksen, A.B., 2007. Termodynamik. 2nd ed. København V.: Nyt Teknisk Forlag. Licitationen, 2014. 1,3 mio kvadratmeter skal spare på energien. [Online] Available at: http://www.licitationen.dk/article/view/177294/13_mio_kvadratmeter_skal_spare_pa_ener
gien [Accessed 28 Maj 2015]. Logstor, n.d. Logstor Calculator. [Online] Available at: http://calc.logstor.com/da/energibesparelser/ [Accessed 28 Maj 2015]. Metro Therm, n.d. Metromini 11. [Online] Available at: http://www.metrotherm.dk/Professionelle/Andre-­‐produkter/Professionelle/Andre-­‐
produkter/METROMINI.aspx?ProductID=PROD48 [Accessed 28 Maj 2015]. NRGi Net, 2015. Elpriser. [Online] Available at: http://www.nrginet.dk/privat/privat/priser-­‐
og-­‐gebyrer/elpriser/ [Accessed 28 Maj 2015]. Rambøll Danmark A/S, 2008. Varmeplan Danmark. Bilagsrapport. Aalborg Universitet. Statens Byggeforskningsinstitut, 2000. Varmeanlæg med vand som medium. 1st ed. Hørsholm: SBI. Statens Byggeforskningsinstitut, 2011. Vandinstallationer -­‐ dimensionering. 1st ed. Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut. Statens Byggeforskningsinstitution, 2009. Varmt brugsvand -­‐ Måling af forbrug og varmetab fra cirkulationsledninger. Statens Byggeforskningsinstitution. Statens Serum Institut, 2014. Legionærsydom. [Online] Available at: http://www.ssi.dk/service/sygdomsleksikon/l/legionaersygdom.aspx [Accessed 28 Maj 2015]. 54 Jørgen Schulz A11001 Bilag
Bilagsoversigt
Bilag 1 ................................................................................................................................................................................................. 56 Bilag 2 ................................................................................................................................................................................................. 57 Bilag 3 ................................................................................................................................................................................................. 58 Bilag 4 ................................................................................................................................................................................................. 59 Bilag 5 ................................................................................................................................................................................................. 60 Bilag 6 ................................................................................................................................................................................................. 63 55 ForbrugHvarmeHVBVH2014H[L]
2014
Januar
83084
Februar
76746
Marts
85283
April
73573
Maj
71540
Juni
91026
Juli
106072
August
102562
September
85591
Oktober
82940
November
75731
December
82268
SpecifikHvarmekapacitetHogHdensitetHvedH10°HC
m*c*dt
EnergiforbrugHvedHbrugHafHelektriskeHgennemstrømningsvandvarmer
VandforbrugH2014H[L] VandtemperaturH[°HC] EnergiforbrugH[kWh]
Januar
9983
8,5
540,0
Februar
8326
8,2
453,4
Marts
10375
8,7
558,8
April
7212
9,2
384,7
Maj
7139
10,0
373,7
Juni
8889
10,8
457,7
Juli
4926
11,6
248,6
August
7363
11,6
371,9
September
7940
11,1
406,1
Oktober
12022
10,5
622,3
November
9053
9,9
475,2
December
7020
8,8
377,6
EnergiforbrugHåretH[kWh]
5269,9
EnergiforbrugHvedHvirkningsgradHpåH85%H[kWh]
6199,8
PrisHvedHelprisHpåH1,2624kr/kWh
7827
18097
ForbrugHvarmeHVBVH2014H[kWh]
2014
Januar
1778
Februar
1584
Marts
1650
April
1450
Maj
1337
Juni
1454
Juli
1275
August
1334
September
1323
Oktober
1508
November
1546
December
1856
Januar
Februar
Marts
April
Maj
Juni
Juli
August
September
Oktober
November
December
1778
1584
1650
1450
1337
1454
1275
1334
1323
1508
1546
1856
2014
9983
8326
10375
7212
7139
8889
4926
7363
7940
12022
9053
7020
NyttevirkningH%
30,4
28,6
33,8
26,5
27,9
31,5
19,5
27,9
30,7
41,2
30,7
20,3
29,1
VandforbrugHVBVH[L]
NyttevirkningHVBVHsystem
Vandtemperatur
deltaHt
QkH[kWh]
QtH[kWh]
Januar
8,5
46,5
539,8
Februar
8,2
46,8
453,2
Marts
8,7
46,3
558,5
April
9,2
45,8
384,5
Maj
10,0
45,0
373,5
Juni
10,8
44,2
457,4
Juli
11,6
43,4
248,5
August
11,6
43,4
371,7
September
11,1
43,9
405,9
Oktober
10,5
44,5
622,0
November
9,9
45,1
475,0
December
8,8
46,2
377,4
NyttevirkningHgennemsnit
AfkølingH[HVBVH[°HC]
2014
Januar
18
Februar
18
Marts
17
April
17
Maj
16
Juni
14
Juli
10
August
11
September
13
Oktober
16
November
18
December
19
Jørgen Schulz A11001 Bilag 1
Beregninger på varmt brugsvand. 56 Jørgen Schulz A11001 Bilag 2
Mail fra Grundfos ang. cirkulationspumpe. Fra:
Emne:
Dato:
Til:
GDK BS gdk-bs@grundfos.com
FW: Ældre pumpe
30. mar. 2015 kl. 10.06
Jørgen Schultz joesc@aarhus.dk
Hej$Jørgen
$
Pumpen$er$desværre$fra$før$man$begyndte$at$skrive$produk:ons:dspunkt$på$pumperne,$men$den
type$er$produceret$fra$1980$:l$start$1990$erne.
$
Med$venlig$hilsen
$$
Søren&Laursen
GRUNDFOS&DK&A/S
Sales$Technician
1220
Direkte:$+45$87$50$50$69
EQmail:$slaursen@grundfos.com
$
Mar:n$Bachs$Vej$3
DKQ8850$Bjerringbro
Denmark
Tlf:$(+45)$87$50$50$50
www.grundfos.dk
$
From: René Smed Nielsen
Sent: 30. marts 2015 09:47
To: GDK BS
Subject: FW: Ældre pumpe
$
$
$
Med venlig hilsen
René Smed Nielsen
GRUNDFOS DK A/S
Salgs Tekniker
Team Vandforsyning.
Direkte: +45 87 50 50 52
E-mail: rsnielsen@grundfos.com
Martin Bachs Vej 3
DK-8850 Bjerringbro
Denmark
Tlf: (+45) 87 50 50 50
www.grundfos.dk
$
$
From: Jørgen Schultz [mailto:joesc@aarhus.dk]
Sent: 30. marts 2015 09:18
To: GDK-WS
Subject: Ældre pumpe
$
Hej Grundfos
Jeg forsøger at finde alderen på en pumpe, der cirkulere varmt brugsvand, i en af
57 Jørgen Schulz A11001 Bilag 3
Udsnit af energimærkningsrapport. 58 Jørgen Schulz A11001 Bilag 4
Længde af stikledning. 59 Jørgen Schulz A11001 Bilag 5
Beregninger via calc.logstor.com Eksisterende canal 60 Jørgen Schulz A11001 Nye rør, to ens rør. 61 Jørgen Schulz A11001 Twinpipe. 62 Februar
01/02/14%07.35
02/02/14%01.09
02/02/14%18.42
03/02/14%12.15
04/02/14%05.49
04/02/14%23.22
05/02/14%16.55
06/02/14%10.29
07/02/14%04.02
07/02/14%21.35
08/02/14%15.08
09/02/14%08.42
10/02/14%02.15
10/02/14%19.48
11/02/14%13.22
12/02/14%06.55
13/02/14%00.28
13/02/14%18.02
14/02/14%11.35
15/02/14%05.08
15/02/14%22.41
16/02/14%16.15
17/02/14%09.48
18/02/14%03.21
18/02/14%20.55
19/02/14%14.28
20/02/14%08.01
21/02/14%01.35
21/02/14%19.08
22/02/14%12.41
23/02/14%06.14
23/02/14%23.48
24/02/14%17.21
25/02/14%10.54
26/02/14%04.28
26/02/14%22.01
27/02/14%15.34
28/02/14%09.08
8,5 Gennemsnits%temp.
8,8
8,7
8,7
8,7
8,8
8,8
8,7
8,7
8,8
8,8
8,7
8,8
8,9
8,9
8,8
8,8
8,8
8,7
8,7
8,6
8,5
8,6
8,5
8,4
8,4
8,4
8,4
8,4
8,5
8,4
8,4
8,3
8,4
8,2
8,1
8,2
8,3
8,1
8,1
8,2
8,2
8,0
Gennemsnitlig%vandtemp.%[c]
Januar
8,5
Februar
8,2
Marts
8,7
April
9,2
Maj
10,0
Juni
10,8
Juli
11,6
August
11,6
September
11,1
Oktober
10,5
November
9,9
December
8,8
Middeltemp%år
9,9
Gennemsnits%temp.
Januar
01/01/14%14.17
02/01/14%07.50
03/01/14%01.23
03/01/14%18.57
04/01/14%12.30
05/01/14%06.03
05/01/14%23.36
06/01/14%17.10
07/01/14%10.43
08/01/14%04.16
08/01/14%21.50
09/01/14%15.23
10/01/14%08.56
11/01/14%02.30
11/01/14%20.03
12/01/14%13.36
13/01/14%07.10
14/01/14%00.43
14/01/14%18.16
15/01/14%11.49
16/01/14%05.23
16/01/14%22.56
17/01/14%16.29
18/01/14%10.03
19/01/14%03.36
19/01/14%21.09
20/01/14%14.43
21/01/14%08.16
22/01/14%01.49
22/01/14%19.22
23/01/14%12.56
24/01/14%06.29
25/01/14%00.02
25/01/14%17.36
26/01/14%11.09
27/01/14%04.42
27/01/14%22.16
28/01/14%15.49
29/01/14%09.22
30/01/14%02.55
30/01/14%20.29
31/01/14%14.02
8,2
7,9
8,1
8,1
8,0
8,1
7,9
7,6
7,9
8,0
8,2
8,0
7,9
8,1
8,1
8,2
8,1
8,2
8,1
8,0
8,1
8,2
8,1
8,2
8,3
8,3
8,3
8,4
8,5
8,4
8,5
8,5
8,5
8,6
8,6
8,6
8,6
8,6
8,6
Marts
01/03/14%02.41
01/03/14%20.14
02/03/14%13.47
03/03/14%07.21
04/03/14%00.54
04/03/14%18.27
05/03/14%12.01
06/03/14%05.34
06/03/14%23.07
07/03/14%16.41
08/03/14%10.14
09/03/14%03.47
09/03/14%21.21
10/03/14%14.54
11/03/14%08.27
12/03/14%02.00
12/03/14%19.34
13/03/14%13.07
14/03/14%06.40
15/03/14%00.14
15/03/14%17.47
16/03/14%11.20
17/03/14%04.54
17/03/14%22.27
18/03/14%16.00
19/03/14%09.33
20/03/14%03.07
20/03/14%20.40
21/03/14%14.13
22/03/14%07.47
23/03/14%01.20
23/03/14%18.53
24/03/14%12.27
25/03/14%06.00
25/03/14%23.33
26/03/14%17.06
27/03/14%10.40
28/03/14%04.13
28/03/14%21.46
29/03/14%15.20
30/03/14%09.53
31/03/14%03.26
31/03/14%21.00
Gennemsnits%temp.
8,6
8,6
8,6
8,6
8,6
8,6
8,6
8,6
8,6
8,6
8,7
8,7
8,6
8,6
8,7
8,8
8,7
8,8
8,8
8,7
8,7
8,7
8,7
8,7
8,8
8,9
8,9
8,8
8,9
9,0
8,9
8,8
8,9
8,9
8,8
8,8
8,8
8,8
8,7
8,8
8,9
8,8
8,8
8,7 Gennemsnits%temp.
April
01/04/14%14.33
02/04/14%08.06
03/04/14%01.39
03/04/14%19.13
04/04/14%12.46
05/04/14%06.19
05/04/14%23.53
06/04/14%17.26
07/04/14%10.59
08/04/14%04.33
08/04/14%22.06
09/04/14%15.39
10/04/14%09.13
11/04/14%02.46
11/04/14%20.19
12/04/14%13.52
13/04/14%07.26
14/04/14%00.59
14/04/14%18.32
15/04/14%12.06
16/04/14%05.39
16/04/14%23.12
17/04/14%16.46
18/04/14%10.19
19/04/14%03.52
19/04/14%21.25
20/04/14%14.59
21/04/14%08.32
22/04/14%02.05
22/04/14%19.39
23/04/14%13.12
24/04/14%06.45
25/04/14%00.19
25/04/14%17.52
26/04/14%11.25
27/04/14%04.58
27/04/14%22.32
28/04/14%16.05
29/04/14%09.38
30/04/14%03.12
30/04/14%20.45
Maj
01/05/14%14.18
02/05/14%07.52
03/05/14%01.25
03/05/14%18.58
04/05/14%12.31
05/05/14%06.05
05/05/14%23.38
06/05/14%17.11
07/05/14%10.45
08/05/14%04.18
08/05/14%21.51
09/05/14%15.25
10/05/14%08.58
11/05/14%02.31
11/05/14%20.05
12/05/14%13.38
13/05/14%07.11
14/05/14%00.44
14/05/14%18.18
15/05/14%11.51
16/05/14%05.24
16/05/14%22.58
17/05/14%16.31
18/05/14%10.04
19/05/14%03.38
19/05/14%21.11
20/05/14%14.44
21/05/14%08.17
22/05/14%01.51
22/05/14%19.24
23/05/14%12.57
24/05/14%06.31
25/05/14%00.04
25/05/14%17.37
26/05/14%11.11
27/05/14%04.44
27/05/14%22.17
28/05/14%15.50
29/05/14%09.24
30/05/14%02.57
30/05/14%20.30
31/05/14%14.04
9,2 Gennemsnits%temp.
8,9
8,9
8,9
8,9
8,9
9,0
9,0
9,0
9,0
9,1
9,1
9,2
9,2
9,0
9,0
9,3
9,3
9,0
9,1
9,2
9,2
9,0
9,2
9,4
9,3
9,1
9,3
9,3
9,1
9,1
9,3
9,5
9,2
9,3
9,6
9,6
9,1
9,5
9,6
9,5
9,5
Juni
01/06/14%07.37
02/06/14%01.10
02/06/14%18.44
03/06/14%12.17
04/06/14%05.50
04/06/14%23.23
05/06/14%16.57
06/06/14%10.30
07/06/14%04.03
07/06/14%21.37
08/06/14%15.10
09/06/14%08.43
10/06/14%02.17
10/06/14%19.50
11/06/14%13.23
12/06/14%06.57
13/06/14%00.30
13/06/14%18.03
14/06/14%11.36
15/06/14%05.10
15/06/14%22.43
16/06/14%16.16
17/06/14%09.50
18/06/14%03.23
18/06/14%20.56
19/06/14%14.30
20/06/14%08.03
21/06/14%01.36
21/06/14%19.09
22/06/14%12.43
23/06/14%06.16
23/06/14%23.49
24/06/14%17.23
25/06/14%10.56
26/06/14%04.29
26/06/14%22.03
27/06/14%15.36
28/06/14%09.09
29/06/14%02.42
29/06/14%20.16
30/06/14%13.49
10,0 Gennemsnits%temp.
9,8
9,9
9,5
9,6
9,9
9,7
9,4
9,7
9,7
9,7
9,4
9,8
10,2
9,7
9,6
9,9
10,0
9,5
9,8
10,0
10,3
9,7
10,4
10,5
10,1
9,7
10,3
10,3
9,9
9,9
10,6
11,1
10,5
10,6
10,5
10,3
9,8
10,6
10,7
9,9
10,1
10,7
Juli
01/07/14%07.22
02/07/14%00.56
02/07/14%18.29
03/07/14%12.02
04/07/14%05.36
04/07/14%23.09
05/07/14%16.42
06/07/14%10.15
07/07/14%03.49
07/07/14%21.22
08/07/14%14.55
09/07/14%08.29
10/07/14%02.02
10/07/14%19.35
11/07/14%13.09
12/07/14%06.42
13/07/14%00.15
13/07/14%17.49
14/07/14%11.22
15/07/14%04.55
15/07/14%22.28
16/07/14%16.02
17/07/14%09.35
18/07/14%03.08
18/07/14%20.42
19/07/14%14.15
20/07/14%07.48
21/07/14%01.22
21/07/14%18.55
22/07/14%12.28
23/07/14%06.01
23/07/14%23.35
24/07/14%17.08
25/07/14%10.41
26/07/14%04.15
26/07/14%21.48
27/07/14%15.21
28/07/14%08.55
29/07/14%02.28
29/07/14%20.01
30/07/14%13.34
31/07/14%07.08
10,8 Gennemsnits%temp.
10,7
9,8
10,2
10,4
10,7
10,0
11,0
11,1
10,8
10,4
10,9
11,2
10,2
10,0
10,7
11,1
10,0
10,8
10,8
10,5
10,0
10,6
10,9
10,5
10,4
11,2
11,2
10,3
11,0
11,4
10,9
10,3
11,0
10,8
11,2
10,7
11,2
12,1
11,8
11,2
11,5
August
01/08/14%00.41
01/08/14%18.14
02/08/14%11.48
03/08/14%05.21
03/08/14%22.54
04/08/14%16.28
05/08/14%10.01
06/08/14%03.34
06/08/14%21.07
07/08/14%14.41
08/08/14%08.14
09/08/14%01.47
09/08/14%19.21
10/08/14%12.54
11/08/14%06.27
12/08/14%00.01
12/08/14%17.34
13/08/14%11.07
14/08/14%04.41
14/08/14%22.14
15/08/14%15.47
16/08/14%09.20
17/08/14%02.54
17/08/14%20.27
18/08/14%14.00
19/08/14%07.34
20/08/14%01.07
20/08/14%18.40
21/08/14%12.14
22/08/14%05.47
22/08/14%23.20
23/08/14%16.53
24/08/14%10.27
25/08/14%04.00
25/08/14%21.33
26/08/14%15.07
27/08/14%08.40
28/08/14%02.13
28/08/14%19.47
29/08/14%13.20
30/08/14%06.53
31/08/14%00.26
31/08/14%18.00
11,6 Gennemsnits%temp.
11,4
11,3
11,4
11,5
12,2
10,6
11,8
12,7
11,6
10,7
11,7
11,5
10,5
10,7
11,3
11,7
11,3
11,7
12,9
13,0
11,5
12,2
12,8
12,1
11,6
12,3
12,9
11,4
11,4
11,4
11,7
10,7
11,7
11,6
11,6
11,1
12,1
11,8
10,9
11,1
11,7
12,0
Temperatur%O%Distributionsbrønd%Finderupvej
September
11,0 01/09/14%11.33
11,8 02/09/14%05.06
12,2 02/09/14%22.40
12,3 03/09/14%16.13
11,8 04/09/14%09.46
12,3 05/09/14%03.20
12,3 05/09/14%20.53
11,9 06/09/14%14.26
11,3 07/09/14%07.59
12,3 08/09/14%01.33
12,4 08/09/14%19.06
11,7 09/09/14%12.39
12,4 10/09/14%06.13
12,8 10/09/14%23.46
12,3 11/09/14%17.19
11,1 12/09/14%10.53
11,7 13/09/14%04.26
11,8 13/09/14%21.59
11,8 14/09/14%15.33
11,2 15/09/14%09.06
11,7 16/09/14%02.39
12,4 16/09/14%20.12
12,4 17/09/14%13.46
11,7 18/09/14%07.19
11,8 19/09/14%00.52
11,7 19/09/14%18.26
10,8 20/09/14%11.59
11,1 21/09/14%05.32
11,4 21/09/14%23.06
11,3 22/09/14%16.39
10,6 23/09/14%10.12
11,5 24/09/14%03.45
12,3 24/09/14%21.19
11,1 25/09/14%14.52
10,5 26/09/14%08.25
11,1 27/09/14%01.59
11,1 27/09/14%19.32
10,7 28/09/14%13.05
10,7 29/09/14%06.39
11,1 30/09/14%00.12
11,6 30/09/14%17.45
10,9
11,2
11,6 Gennemsnits%temp.
Oktober
01/10/14%11.18
02/10/14%04.52
02/10/14%22.25
03/10/14%15.58
04/10/14%09.32
05/10/14%03.05
05/10/14%20.38
06/10/14%14.12
07/10/14%07.45
08/10/14%01.18
08/10/14%18.52
09/10/14%12.25
10/10/14%05.58
10/10/14%23.31
11/10/14%17.05
12/10/14%10.38
13/10/14%04.11
13/10/14%21.45
14/10/14%15.18
15/10/14%08.51
16/10/14%02.25
16/10/14%19.58
17/10/14%13.31
18/10/14%07.04
19/10/14%00.38
19/10/14%18.11
20/10/14%11.44
21/10/14%05.18
21/10/14%22.51
22/10/14%16.24
23/10/14%09.58
24/10/14%03.31
24/10/14%21.04
25/10/14%14.37
26/10/14%07.11
27/10/14%00.44
27/10/14%18.17
28/10/14%11.51
29/10/14%05.24
29/10/14%22.57
30/10/14%16.31
31/10/14%10.04
11,1 Gennemsnits%temp.
11,2
11,2
10,6
11,5
11,3
11,1
10,8
11,8
12,4
10,9
11,0
11,2
11,4
10,4
11,2
11,1
11,2
11,2
11,3
11,4
11,0
10,7
11,1
11,2
10,6
10,8
11,4
11,2
10,8
11,1
11,2
11,0
10,7
11,0
11,2
10,6
11,0
10,9
10,8
10,4
11,0
November
01/11/14%03.37
01/11/14%21.10
02/11/14%14.44
03/11/14%08.17
04/11/14%01.50
04/11/14%19.24
05/11/14%12.57
06/11/14%06.30
07/11/14%00.04
07/11/14%17.37
08/11/14%11.10
09/11/14%04.44
09/11/14%22.17
10/11/14%15.50
11/11/14%09.23
12/11/14%02.57
12/11/14%20.30
13/11/14%14.03
14/11/14%07.37
15/11/14%01.10
15/11/14%18.43
16/11/14%12.17
17/11/14%05.50
17/11/14%23.23
18/11/14%16.56
19/11/14%10.30
20/11/14%04.03
20/11/14%21.36
21/11/14%15.10
22/11/14%08.43
23/11/14%02.16
23/11/14%19.50
24/11/14%13.23
25/11/14%06.56
26/11/14%00.29
26/11/14%18.03
27/11/14%11.36
28/11/14%05.09
28/11/14%22.43
29/11/14%16.16
30/11/14%09.49
10,5 Gennemsnits%temp.
10,7
11,1
10,6
10,6
10,8
10,7
10,4
10,8
10,9
10,3
10,7
10,9
10,9
10,4
10,7
10,9
10,6
10,4
10,5
10,8
10,2
10,5
10,5
11,0
10,3
10,3
10,6
10,6
10,1
10,4
10,5
10,4
10,1
10,5
10,7
10,1
10,2
10,5
10,5
10,0
10,5
10,6
December
01/12/14%03.23
01/12/14%20.56
02/12/14%14.29
03/12/14%08.02
04/12/14%01.36
04/12/14%19.09
05/12/14%12.42
06/12/14%06.16
06/12/14%23.49
07/12/14%17.22
08/12/14%10.56
09/12/14%04.29
09/12/14%22.02
10/12/14%15.36
11/12/14%09.09
12/12/14%02.42
12/12/14%20.15
13/12/14%13.49
14/12/14%07.22
15/12/14%00.55
15/12/14%18.29
16/12/14%12.02
17/12/14%05.35
17/12/14%23.09
18/12/14%16.42
19/12/14%10.15
20/12/14%03.48
20/12/14%21.22
21/12/14%14.55
22/12/14%08.28
23/12/14%02.02
23/12/14%19.35
24/12/14%13.08
25/12/14%06.42
26/12/14%00.15
26/12/14%17.48
27/12/14%11.21
28/12/14%04.55
28/12/14%22.28
29/12/14%16.01
30/12/14%09.35
31/12/14%03.08
31/12/14%20.41
9,9 Gennemsnits%temp.
10,2
10,4
10,4
10,4
10,2
10,2
10,6
10,3
9,9
10,1
10,3
10,1
9,8
9,8
10,0
9,8
9,7
10,1
10,3
9,8
10,0
10,4
10,1
9,6
9,9
9,9
9,9
9,5
9,8
10,0
9,7
9,6
9,7
9,7
9,3
9,5
9,5
9,5
9,3
9,5
9,6
9,3
9,1
9,3
9,3
9,1
9,1
9,1
9,2
9,1
9,1
9,1
9,0
8,8
8,9
8,9
8,8
8,8
8,8
8,8
8,7
8,7
8,7
8,7
8,7
8,7
8,8
8,7
8,7
8,7
8,7
8,7
8,7
8,8
8,7
8,5
8,5
8,5
8,4
8,4
8,4
8,4
8,4
8,4
8,8
Jørgen Schulz A11001 Bilag 6
Vandtemperaturer datasæt, Aarhus Vand 63