Momsfritagelse - velgørende arrangement

Kundeservice
Erhverv
Returadresse: Skat, Nykøbingvej 76, 4990 Sakskøbing
Operation Dagsværk
Studiestræde 24, 3.
1455 København K
Lyseng Allé 1
8270 Højbjerg
Telefon 72 22 18 18
www.skat.dk
22. september 2015
J.nr. 15-2720852,
CVR-nr. 75 75 32 17
Momsfritagelse - velgørende arrangement
SKAT meddeler Operation Dagsværk v/sekretariatsleder Anders Reimars Larsen
momsfritagelse efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 17 i forbindelse med
afholdelse af følgende velgørende arrangement:
Operation Dagsværk i dagene 2. november 2015 - 6. november 2015.
Betingelser
Tilladelsen gives på nedennævnte betingelser, der alle skal være opfyldt.
Hvis betingelserne for momsfritagelse ikke fuldt ud er opfyldt, skal arrangøren
registreres og betale moms efter momslovens almindelige regler. Arrangøren
skal i sådanne tilfælde rette henvendelse til Erhvervsstyrelsen, www.virk.dk, for
at blive momsregistreret.
Anvendelse af overskud
Overskuddet ved arrangementer skal fuldt ud anvendes til velgørende eller på
anden måde almennyttige formål. Det fremgår af ansøgningen, at overskuddet
fuldt ud skal anvendes til
Fordel for gymnasieelever i Somaliland, den nordlige del af Somalia.
Projektet vil starte en studenterbevægelse og opbygge elevråd på gymnasier
i Somaliland. Det vil gennem aktiviteter i gymnasiet sikre, at tusindvis af
gymnasieelever får træning i universelle menneskerettigheder.
Salg af varer
Salg af varer og ydelser skal ske for arrangørens regning og risiko. Tilladelsen
omfatter således ikke erhvervsvirksomhed, der udøves i tilslutning til et
arrangement, der er omfattet af tilladelsen.
Arrangøren må ikke i øvrigt drive virksomhed med salg af tilsvarende varer og
ydelser.
Side 1 / 3
Tilladelsen giver ikke fritagelse for moms af de indkøb, der foretages i
forbindelse med afholdelsen af arrangementet.
Regnskab
Arrangøren skal føre et regnskab, som skal dokumentere, at hele overskuddet er
anvendt i overensstemmelse med denne tilladelse.
Arrangøren må ikke på fakturaer, afregningsbilag m.v. anføre momsbeløb eller
anden angivelse af, at fakturabeløbet er inklusiv moms.
Eventuelle lejlighedstilladelser fra politiet skal vedlægges regnskabet for det
pågældende arrangement.
Hvis SKAT beder om det, skal arrangøren indsende regnskab for det
momsfritagne arrangement samt eventuelt det almindelige regnskab til SKAT.
Regnskaberne med bilag skal opbevares i 5 år efter udløbet af regnskabsåret.
Ændringer
Ændringer i de oplysninger, der ligger til grund for tilladelsen, skal indsendes til
SKAT. Det gælder f.eks. ændringer i overskuddets anvendelse, vedtægterne samt
arten og omfanget (varigheden m.v.) af arrangementet, der er nævnt i tilladelsen.
Oplysnings- og indeholdelsespligt
Indgår der levende musik eller medvirker der andre honorarmodtagere i
arrangementet, skal I være opmærksomme på, at der påhviler arrangøren
oplysningspligt og eventuel indeholdelsespligt af de udbetalte honorarer.
Yderligere information kan findes på www.skat.dk under jura, tal og statistik –
Den juridiske vejledning – indeholdelse af A-skat, AM-bidrag – A.B. 2.2, eller
kontakt SKAT på telefon 72 22 18 18.
Yderligere oplysninger
Nærmere oplysninger om tilladelsens omfang og vilkår kan fås hos SKAT og i
Vejledning E 39 – Momsfritagelse for velgørenhed og almennytte. Vejledningen
kan findes på www.skat.dk/momsfritagelse.
Med venlig hilsen
Rita Kjær Poulsen , W04063
Direkte telefon 72 38 11 87
Side 2 / 3
Side 3 / 3