Valutaterminsforretning Valutaterminsforretning Valutaterminsforretninger er ”røde” investeringsprodukter. Hvad er en valutaterminsforretning? En valutaterminsforretning er en bindende aftale mellem dig og BankNordik om køb eller salg af et fastsat beløb i én valuta mod betaling i en anden valuta til en aftalt kurs på en bestemt dato, dog tidligst 3 bankdage efter forretningens indgåelse. Der forekommer ingen form for provision eller præmie ved indgåelse af en terminsforretning. Den endelige terminskurs er alene beregnet på basis af den aktuelle spotkurs på aftaletidspunktet korrigeret med renteforskellen mellem de involverede valutaer. Anvendelse Virksomheder, som handler med udlandet og dermed er eksponeret overfor udsving i valutakurserne, har mulighed for at anvende terminsforretninger til afdækning af disse risici. Ved at kurssikre fremtidige valutatransaktioner med valutaterminsforretninger til en valutakurs, der fastsættes her og nu, elimineres kursrisikoen. Valutaterminsforretninger kan også anvendes i et spekulativt øjemed, hvorved investor udnytter rentespændet mellem de to involverede valutaer, samt kursbevægelserne mellem de to involverede valutaer. Fleksibilitet Normalt vil valutaterminsforretninger blive afviklet på forfaldstidspunktet i forbindelse med afregning af en betaling til eller fra udlandet. Hvis det hænder, at forudsætningerne ændres, f.eks. bliver salgsordren annulleret eller kursudviklingen ændrer sig markant, eksisterer der en række muligheder for at ændre forretningen: • • • • Forlængelse af valutaterminsforretningen Delafvikling Lukning af indgået valutaterminsforretning Førtidsindfrielse Hvis en virksomhed eller privat person har indgået en valutaterminsforretning , skal virksomheden/privatpersonen senest to bankdage før forfald give BankNordik besked om, hvad der skal ske med den pågældende valutaterminsforretning. Risici En valuta prisfastsættes i princippet hele døgnet rundt, og langt størstedelen af handlen foregår uden om autoriserede handelspladser. Kursrisiko på en aktuel valuta bliver udtrykt som volatilitet, hvor højrisiko valutaer har høj volatilitet og vice versa. Hvorvidt en valutaterminsforretning giver gevinst/tab er direkte afhængig af kursudviklingen og renteforskellen. Finanstilsynets risikomærkning Finanstilsynet har indført regler om risikomærkning af investeringsprodukter som inddeles i grønne, gule og røde mærkningskategorier. For yderligere information om risikomærkning, henvises til information om risikomærkning, som findes på bankens hjemmeside. Valutaterminsforretninger er ”røde” investeringsprodukter. For røde produkter gælder, at der er risiko for, at tabe mere end det investerede beløb, eller produkttypen er vanskelig at gennemskue Beskatning Som udgangspunkt beskattes valutatermins-forretninger efter Kursgevinstloven (detaljer kan læses i KGL § 29-33), og beskattes altså som kapitalindkomst. Reglerne er symmetriske med ganske få undtagelser omkring fradragsret. Realiserede såvel som urealiserede gevinster beskattes som kapitalindkomst. Realiseret såvel som urealiseret tab kan alene modregnes i gevinster på lignende finansielle instrumenter. I selskabsregi er tab dog fuldt fradragsberettiget. For præcis gennemgang af reglerne henvises til ligningsvejledningen på SKATs hjemmeside eller specialister. BankNordik opfordrer til at søge vejledning hos SKAT eller hos revisor. Generelt om investering At foretage en investering er altid forbundet med en risiko for, at forventningerne til den fremtidige udvikling viser sig ikke at holde stik. En investering i valuta vil kunne medføre et tab alt afhængig af kursudviklingen, og investor bærer risikoen herfor.
© Copyright 2024