IC Bornholm Pendler Færgen og DSB IC Bornholm tilbyder et 6 måneders IC Bornholm Pendler produkt til pendlere mellem København og Bornholm via Ystad. Pendlere køber produktet til en attraktiv pris: Kr. 5.920,00 IC Bornholm Pendler inkluderer: IC Bornholm Pendler ID-kort med gyldighed i 6 måneder fra udstedelsesdato Ved udstedelse fra juni til og med august måned 2012 er gyldigheden dog forlænget til 7 måneder 3. stk. 10-turskort til DSB Standard med DSB IC Bornholm 1 stk. 10-turskort til DSB 1´ med DSB IC Bornholm Gratis tilslutning i tog/bus/Metro i Hovedstadsregionen (ALLE) og BAT/Bornholm Frit internet på hurtigfærgen Leonora Christina Der er mulighed for at rejse på alle IC Bornholm afgange og dage i gyldighedsperioden. Tillæg til DSB 1´ kan tilkøbes på den enkelte rejse som normalt, hvis dette ønskes udover de 10 enkeltrejser på DSB 1´, som er inkluderet. Børn under 12 år kan medtages gratis efter DSB´s gældende regler. Sådan bestiller og køber du IC Bornholm Pendler Du kan kun bestille og købe IC Bornholm Pendler hos Færgen. Bestilling sker pr. e-mail til Salgssupport salgssupport@faergen.dk Du skal oplyse navn, adresse, mobilnummer og e-mail adresse. Du skal vedhæfte pasfoto i form af billedfil som *.jpg. og billedfilen må ikke fylde mere end 3 MB. Du betaler dit IC Bornholm Pendler inden udstedelse med kreditkort pr. telefon 56 20 23 00 hos Salgssupport mandag-fredag kl. 9-15. Du skal regne med en ekspeditionstid på 5-10 arbejdsdage. Du modtager IC Bornholm Pendler ID-kort, 4 stk. 10-tursklippekort og adgangskode til frit internet på hurtigfærgen Leonora Christina pr. post. Det kan aftales, at der afhentes i terminalen i Rønne. Check in og billetkontrol IC Bornholm Pendler ID-kort, valideret klippekort og evt. pladsbillet skal forevises samlet ved manuel check in i Ystad og i Rønne. I modsat fald kan der ikke rejses via IC Bornholm Pendler, og der må købes standard billetter uden efterfølgende mulighed for refundering. Hvis du ikke kan fremvise både IC Bornholm Pendler ID-kort og valideret 10-tursklippekort i toget, udstedes der en DSB kontrolafgift efter DSB´s gældende regler. Pladsbillet Pladsbillet skal købes efter DSB´s gældende regler for IC Bornholm. Pladsbillet kan købes online på dsb.dk eller pr. telefon 70 23 15 15 eller 70 13 14 15. Der er pladsbilletkrav på fredage, lørdage, søn- og helligdage, mandage og hverdage før og efter en helligdag. Ændring og refundering Ikke brugte klip på 10-tursklippekort med samme gyldighed som det tilknyttede IC Bornholm Pendler ID-kort kan ikke benyttes og heller ikke refunderes efter gyldighedsperioden. Pladsbilletter ændres og refunderes efter DSB´s normale bestemmelser. Pladsbilletter kan ikke refunderes senere end dagen inden gyldighedsdagen. Mistet IC Bornholm Pendler ID-kort/10-tursklippekort Mister du dit IC Bornholm Pendler ID-kort kan du rekvirere et erstatningsID-kort til 100 kr. pr. mail til salgssupport@faergen.dk. Du skal regne med en ekspeditionstid på 5-10 arbejdsdage, og kan ikke rejse via IC Bornholm pendler i denne periode. Mister du 10-klippekort, er dette tabt og kan ikke erstattes. Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Salgssupport på telefon 56 20 23 00 mandag-fredag kl. 9-15 eller send mail til salgssupport@faergen.dk.
© Copyright 2024