Klik her

Aon Risk Solutions
nr. 6 – 2015 / 6. årgang
Aon Ajour
1. Nye løsninger ved tab
af erhvervsevne
2. Livsvarige pensioner
rammes forskelligt af
den stigende levealder
3. Book plads på seniorseminar i 2016 nu!
4. Mindre sygefravær
batter på bundlinjen
Nye løsninger ved tab af erhvervsevne
Forsikringen ved tab af erhvervsevne, som indgår i de fleste pensionsordninger, bliver
udbetalt, hvis en medarbejder mister mere end 50 procent af den generelle erhvervsevne. Altså som udgangspunkt en god økonomisk forsikring, hvis uheldet er ude.
For 5-10 år siden var de kommercielle pensionsselskabers vilkår for forsikringen
stort set identiske. Men en højesteretsdom, flere offentlige reformer og ændret lovgivning, har de senere år fået stort set alle selskaber til løbende at tilpasse forsikringen – mange i dialog med specialister i Aon.
Aktuelt er det især forsikringens ”virkemåde” for forsikrede, som kommer i offentlige
jobafklaringsforløb eller ressourceforløb, der er i fokus. Her kan kommunerne nemlig modregne enhver løbende ydelse modtaget fra forsikringen. Med andre ord; hvis
udbetalingen fra forsikringen er højere end den offentlige ydelse, så får man ingen
offentlig ydelse. Medarbejderen vil i sådan en situation alene have forsikringen som
indtægt, i stedet for at den bliver lagt oveni den offentlige ydelse.
Selv om det næppe er mange medarbejdere i en virksomhed, der risikerer at blive
omfattet af et jobafklarings- eller ressourceforløb, skaber det naturligvis utryghed,
hvis man pludselig får indkomsten reduceret voldsomt, oven i købet i en svær personlig situation som følge af sygdom eller skade.
Hidtil har eneste alternativ i pensionsselskaberne været en kraftig overforsikring,
typisk med en dækning på op til 80 procent af lønnen, vel vidende, at det kun ville
være i meget få situationer, man risikerer at få brug for den ekstra og måske dyrt
tilkøbte forsikringsdækning.
Det er ikke en løsning vi har ønsket at anbefale. Derfor har vi løbende udfordret
pensionsselskaberne på at finde løsninger, der giver bedre økonomisk tryghed,
uden samtidig at flå pensionsopsparingen. For jo flere kroner, der skal betales for
forsikringer, jo færre går der naturligt nok til pensionsopsparing.
Senest har SEB Pension, PFA Pension og Danica Pension alle præsenteret løsninger, der i varierende omfang giver en større økonomisk tryghed under jobafklaringsog ressourceforløb uden den markante overforsikring. Desuden oplyser både Skandia og Nordea Liv & Pension, at de arbejder på nye tiltag. Topdanmark forventer at
præsentere et nyt forsikringsprodukt på området i løbet af 2016.
I Aon overvåger og vurderer vi konstant udviklingen, herunder om selskabernes
tiltag virker efter hensigten i praksis. Og særligt SEB Pensions løsning kan vi fremhæve som den måske bedste lige nu.
SEB Pension har indført en særlig ekstra forsikringsdækning på op til 215.000 kro-
Risk. Reinsurance. Human Resources.
ner årligt, som kun kommer til udbetaling, hvis man bliver omfattet af et jobafklarings- eller ressourceforløb.
Den blå søjle i grafikken viser den ekstra forsikringsudbetaling fra SEB Pension.
Havde SEB Pension ikke indarbejdet sådan en ekstra dækning i forsikringen, ville
medarbejderen skulle klare sig for 200.000 kroner – svarende til 50 procent af den
normale løn – da kommunen vil reducere de offentlige ydelser til nul på grund af
udbetalingen fra forsikringen.
Træerne vokser dog ikke ind i himlen. Selv om vilkårene er blevet forbedret, så kan
højtlønnede medarbejdere fortsat have behov for at tilkøbe yderligere forsikringsdækning, hvis de vil være sikre på at bevare et nogenlunde uændret indtægtsgrundlag.
Udfordringerne i forbindelse med jobafklarings- eller ressourceforløb er ikke uvæsentlige, men dog kun et lille hjørne af forsikringen ved tab af erhvervsevne. Således består forsikringen af mange forskellige faktorer, der både skal vurderes individuelt og i et større perspektiv:
Karensbestemmelser, dækning af subjektive lidelser, opfyldningsregler, modregningsregler, reguleringsmetoder samt vilkår for udbetaling til arbejdsgiver (hvis man
er lønnet under sygdom), er blot nogle af de mange elementer. Og de bør alle inddrages, når det samlet skal vurderes om pensionsvilkår og forsikringsbetingelser er
de bedst tænkelige for ens virksomhed.
Det hjælper Aon naturligvis med. Vi kender markedet og vilkårene indgående, og
sørger med jævne mellemrum for, at forandringerne slår igennem på virksomhedens konkrete pensions- og forsikringsløsning, så den er up-to-date.
Livsvarige pensioner rammes forskelligt
af den stigende levealder
Der har den senere tid været en del debat om de levetider, som pensionsselskaberne benytter til at regne på de
såkaldte livsvarige pensioner, også kaldet livrente. Her får
man en løbende udbetaling, så længe man lever, og risikerer derfor ikke at løbe tør for penge som pensionist.
Der er imidlertid forskel på, om den livsvarige pension er
sparet op i gennemsnitsrente (traditionel pensionsopsparing) eller i markedsrenteprodukt. I gennemsnitsrente
er der ikke kun en vis garanti for afkastet – det er der
også for de forudsætninger, der ligger til grund for beregningerne af levealder.
Det betyder i praksis, at selv om levetiden fortsætter med
at stige – som vi efterhånden har set over en længere
årrække – og vi dermed lever længere i gennemsnit, end
hvad pensionsselskaberne regner på, så går det ikke ud
over udbetalingerne. Det er pensionsselskabet, der i sidste ende, skal betale for den længere levetid.
Har man derimod en livsvarig pension, hvor opsparingen
sker i markedsrenteprodukt, så justeres den forventede
levetid løbende og i takt med den faktiske udvikling i
levetiden. Det betyder, at pensionen skal række længere
og længere, hvorfor man kan se frem til udbetalingerne
falder tilsvarende.
Det kan forekomme urimeligt, men forklaringen er, at man
Book plads på seniorseminar i 2016 nu!
De første seks åbne seniorseminarer i 2016 er nu åbne
for tilmelding. Der er foreløbig planlagt fire seminarer i
København og to i Kolding.
De positive tilbagemeldinger, vi har fået på seminarerne
i år, har fået os til at forsætte med samme hold af eksperter og indlægsholdere til næste år. Emnerne vil derfor
også fortsat dreje sig om pensionsøkonomi, arbejdsliv
og seniorliv.
Holdet består af vores egne seniorrådgivere Ken Buntzen og Jacob Boje-Andersen, som dykker ned i mulighederne for at optimere pensionsordningen og udbetalingerne både på kort og på lang sigt.
De får følgeskab af advokaterne Bent Riis (Therkildsen
Advokater) og Helle Brandt (Ret & Råd), henholdsvis i
København og Kolding, som giver nyttige råd om arv og
testamente – en problematik, som forhåbentlig har lange
udsigter for deltagerne, men som det er godt at have
styr på i god tid, inden det bliver aktuelt.
ved opsparing i gennemsnitsrente betaler for garantien,
altså en særskilt betaling for den ekstra sikkerhed. Herudover er afkastet (depotrenten) i de fleste pensionsselskaber meget lav, så her "betaler" man også en pris i
form af en opsparing, som vokser meget langsomt. Det
har især været meget udtalt siden finanskrisen i 2008.
I markedsrente er der som udgangspunkt ingen garanti,
så udbetalingerne vil hele tiden blive justeret i forhold til
den faktiske levetid. Til gengæld er der generelt et bedre
afkast i markedsrente, og i kroner og ører kan det give
en meget højere udbetaling – også med samme opsparingsniveau som i gennemsnitsrente – selv om stigningen i levealder fortsætter.
Aon anbefaler derfor fortsat opsparing i markedsrente –
også når det kommer til livsvarige pensioner. Vi mener,
at det højere afkast overstiger ulempen ved, at den livsvarige pension eventuelt skal række længere og udbetalingerne dermed bliver lidt mindre.
Det vil ofte også kunne betale sig at flytte en livsvarig
pension fra gennemsnitsrente til markedsrente. Men er
den oprettet tilbage i 1990'erne eller før, så er vilkårene
så gode, at vi anbefaler at beholde den i gennemsnitsrente og ikke flytter den til markedsrente – også selv om
man skulle få tilbudt en bonus for at skifte.
Hvis du vil vide mere om Aons anbefalinger om livsvarige pensioner, kan du kontakte os på pension@aon.dk,
eller tlf. 3269 7070.
Seniorkonsulent og coach Claus Allerup har fokus på
arbejdslivet, herunder hvordan man med god planlægning, dialog med arbejdspladsen og moden overvejelse
får en mere glidende indgang til pensionistlivet, frem for
den bratte overgang fra arbejde på fuld tid til ferie på fuld
tid, som mange oplever.
Jonna Sylow har – om ikke løsningen på et langt liv – så
en opskrift på, hvordan man undgår, at seniorlivet bliver
en kort fornøjelse. Som diætist har hun stor viden om og
erfaring i, hvordan man får et bedre, længere og sundere liv med små ændringer på tallerkenen.
Sidst men ikke mindst udfører sogne- og feltpræsten
Michael Brautsch et "servicetjek" på tilværelsen i form af
et både tankevækkende og underholdende foredrag –
blandt andet om, hvad der sker, når vi bliver tvunget til
forandringer på arbejdet og i privatlivet.
At sammensætningen af emner og foredragsholdere
virker, viser sig blandt andet i de langt overvejende positive evalueringer, som deltagerne giver. Kommentarer
som "Meget inspirerende seminar med oplysninger som
gjorde mig klogere", "God variation i forløbet" og "Meget
interessant og relevant indhold, både fagligt og underholdende" er typiske.
Vi spørger til det faglige/personlige udbytte på en skala
fra 0-4, og der ligger tilfredsgraden generelt på 3-3,8. Vi
spørger også til lokaler, forplejning, informationsmateriale
med videre. Her er der også generelt pæn tilfredshed.
Mindre sygefravær batter på bundlinjen
Over 150.000 mennesker er sygemeldt hver eneste dag
i Danmark. Det koster knap 40 milliarder kroner om året i
udgifter til sygedagpenge og løn under sygdom. Dertil
kommer værdien af det arbejde, som ikke kan udføres
på grund af sygemeldingen.
Ifølge Dansk Erhverv er for eksempel funktionærer på
handels- og kontorområdet syge omkring syv dage (3,24
%) årligt. En virksomhed med 50 funktionærer med en
månedsløn på 27.000 kr. i snit kan altså skrive godt en
halv million kroner på sygekontoen hvert år. Oveni er der
udgifter til vikarer og afløsere – eller ulempen ved at
kollegaerne skal løbe endnu hurtigere, hvilket i sig selv
kan udløse yderligere sygemeldinger. Dertil kommer
mistet omsætning, gener for kunder, omlægning af vagtplaner osv.
Er der tale om langvarige sygemeldinger, som ender
med at en medarbejder må stoppe, så løber det også op
i en anseelig udgift og en masse besvær. Konsulentvirksomheden Sundhed & Trivsel har beregnet, at ansættelsen af en ny medarbejder nemt koster et par hundrede
tusinde kroner, når man regner alle udgifter til jobannoncer, ansættelsesprocedure, oplæring af ny medarbejder,
mistet produktivitet, ulempe for kollegaer osv. sammen.
Så det er på alle måder sund økonomisk fornuft at forsøge at nedbringe sygefraværet – og skride ind så tidligt
som muligt.
Men det er tydeligt, at to dages seminar af næsten otte
timers varighed godt kan være lidt af en fysisk udfordring.
Især når man en stor del af tiden sidder ret op og ned på
en konferencestol og hele tiden skal have opmærksomheden rettet mod et bestemt punkt i lokalet. Det forsøger vi
dog at råde bod på med flere indlagte pauser undervejs.
Yderligere information om tid og sted samt tilmelding til
de åbne seniorseminarer i 2016 finder du her:
http://www.trippus.net/senior2016
sige er passive tilbud for alle, som man i princippet blot
kan håbe på har en effekt. En egentlig aktiv indsats, udover at hive regnearket frem fra år til år og kigge på sygdomsudviklingen, er noget de færreste har redskaberne
til. Og det er jo netop svært at gøre noget ved problemerne, hvis man ikke kender den dybereliggende årsag.
En intensiv og løbende kortlægning af alle forhold omkring sygemeldinger kan give en indsigt i årsager og
sammenhænge, som ellers ikke umiddelbart fremstår
som problematiske. Et af elementerne i vores nye sundhedskoncept Aon Health er netop sådan et rapporteringsværktøj. Sammen med en øget fokus på forebyggelse samt støtte og hjælp ved sygemeldinger kan det
spare virksomheden for store udgifter relateret til sygefravær – og ikke mindst dårlig trivsel, som vi ved, er en
afgørende faktor for mange sygemeldinger, som ikke
nødvendigvis bunder i fysiske skavanker.
Statens Institut for Folkesundhed (SIF) gennemførte i
2010 en landsdækkende sundhedsundersøgelse med
25.000 deltagere i den erhvervsaktive alder. Her viste
resultaterne blandt andet en kraftig tendens til, at medarbejdere, der gerne vil gøre noget ved deres usunde
livsstil – som manglende motion, overvægt, rygning og
alkoholforbrug – ofte også trivedes dårligt, blandt andet
på grund af stress og manglende indflydelse på eget
arbejde.
Kender man den sammenhæng, kan der nemmere sættes ind mere specifikt og målrettet med tiltag, der kan
medvirke til at nedbringe sygefraværet.
Sundhedsforsikringerne, som over to millioner efterhånden har, er uden tvivl medvirkende til, at sygefraværet
ikke er endnu højere. Brancheforeningen Forsikring &
Pension har ved flere lejligheder påvist, at operationskrævende sygemeldinger i gennemsnit er 3-15 uger kortere for sundhedsforsikrede end for ikke-forsikrede. En
ødelagt menisk betyder for eksempel kun syv ugers sygefravær mod normalt 10, mens man efter en operation for
galdesten er tilbage efter seks uger mod normalt 12.
I samme undersøgelse fremgik det i øvrigt, at medarbejdere med tilsvarende tendens til usund levevis – men
uden et ønske om at gøre noget ved det - faktisk trivedes langt bedre på deres arbejde. Dog havde især dem
med et alkoholforbrug over Sundhedsstyrelsens anbefalinger flere kortvarige sygemeldinger, mens svært overvægtige og andre med usundt kostmønster havde en
større tendens til langvarige sygemeldinger.
Men sundhedsforsikringer og andre typiske sundhedstiltag på arbejdspladsen - gratis frugt, massage, rabat på
fitness, rygestopkurser osv. – har det til fælles, at de så at
For yderligere information om mulighederne med Aon
Health, kontakt venligst Risk Executive Jesper Jensen
på tlf. 3269 7271 eller jesper.jensen@aon.dk.
Om Aon
Aon plc (NYSE: AON) er verdens førende forsikrings- og pensionsmægler og leverandør af ydelser inden for
Risk Management, HR og Outsourcing. Med over 69.000 medarbejdere verden over arbejder vi i Aon sammen
om at skabe bedre resultater for kunder i over 120 lande – via innovative og effektive løsninger, de bedste
værktøjer samt den største ekspertise i branchen. Aon er flere gange kåret som verdens bedste mægler, bedste
forsikrings - og genforsikringsformidler, bedste captives manager og bedste konsulentfirma inden for Health &
Benefits.
Besøg www.aon.dk for mere information om Aon og www.aon.com/manchesterunited for information om vores
globale partnerskab med Manchester United.