Indbydelse 2016

Skal I vinde
DM I SCIENCE
2016?
for 1.g
EUSO Danmark inviterer hermed alle gymnasier i Danmark til at deltage i den Euro­
pæiske Unions Science Olympiade 2016 (EUSO 2016). Vinderne fra Danmark deltager
i den europæiske Science-olympiadefinale i Tartu, Estland.
Deltagelse
Gymnasiet (stx/htx) deltager med et hold bestående af tre elever. Deltagerne skal
vælges blandt gymnasiets 1.g-elever, idet ingen deltagere må være fyldt 17 år 31.
december 2015 (årgang 1999 og yngre).
Europæisk
finale i
Estland
Der vil blive konkurreret på kompetencer og eksperimentelle færdigheder inden for
fagene biologi, fysik og kemi. Der tages udgangspunkt i læreplanerne på C-niveau, og
der lægges vægt på holdenes evne til at anvende naturvidenskabelig tankegang og
gennemføre eksperimenter.
Tilmelding
Tilmelding fra skolen med oplysning om skolenavn og kontaktperson skal ske senest
fredag 27. november 2015 til styregruppen ved tilmelding på EMU (gå på EMU, skriv
EUSO i søgefeltet, så dukker tilmeldingssiden op). Oplysninger om navne og fødsels­
datoer for de indstillede elever skal sendes til hm@sag.dk senest fredag 8. januar 2016.
Tidsplan
Der afholdes kvalifikationsrunde af 1 dags varighed i uge 5, onsdag 3. februar 2016,
flere steder i landet. De 8 bedste hold herfra deltager i finalestævnet af 2 dages
varighed i uge 10, tirsdag-onsdag 8.-9. marts. Finalestævnet afholdes på Mærsk
Mc­Kinney Møller Videnscenter i Sorø med alt betalt, bortset fra rejseudgifter. De to
bedste hold fra finalen vil repræsentere Danmark ved EUSO 2016 i Estland i uge 19,
7.-14. maj 2016. Holdenes deltagelse i den internationale scienceolympiade betales
af værtslandet og omfatter fuld forplejning og indlogering, mens finaledeltagernes
rejseomkostninger til og fra Estland afholdes af EUSO Danmark.
Det fortæller finaledeltagerne
Da vi sagde ja til at deltage i EUSO, anede vi ikke, at vi samtidigt sagde ja til en
kæmpe faglig udvikling og social oplevelse.
Det første vi sagde, da vi kom ud fra den sidste konkurrence i Sorø, var: ”Ej, hvor er
det ærgerligt, at det er slut nu. Det ville være så fedt at få lov til at prøve igen”. Og
det fik vi, heldigvis! Til vores store overraskelse var vi et ud af to danske hold, der fik
lov at komme til den europæiske finale i Østrig.
Opgaverne gav et rigtig godt indblik i, hvad man bl.a. kan komme til at arbejde med
som fysiker, biolog og kemiker. Derudover var den hurtige faglige udvikling enormt
motiverende. Konkurrencerne blev kun bedre og bedre – hver gang, kunne man svare
og beregne lidt mere. EUSO viste os en helt ny side af videnskaben og har generelt
bare givet os meget mere blod på tanden efter naturvidenskab.
Kristine Aarup, Jeppe Thaibert og Sofie Thomsen / Dronninglund Gymnasium, 2015
Vi fik lov at opleve EUSOs specielle arbejdsmetode, et hold á tre personer med hver
deres fagområde, men med samarbejde i fokus. Det er det, der gør EUSO specielt fra
andre sciencekonkurrencer. Den afsluttende task var en forbrydelse, nemlig et kunst­
falskneri, hvori vi undersøgte blod, linser og mikroskopering af sukkulenter. Vi skulle
undersøge forskellige vinkler af sagen og til sidst samarbejde for at finde falskneren.
Efter en fin afslutningsceremoni var resultatet, at begge danske hold fik bronze. Men
den egentlige gevinst var ikke en plade metal, men noget langt mere værdifuldt – en
oplevelse for livet, uforglemmelige venner fra hele Europa og en større begejstring for
vores fag.
Rose Garly, Stefan Sajin-Henningsen og Lise Hagen / Sankt Annæ Gymnasium, 2015
Vi anbefaler
stærkt EUSO til de
nye deltagere
Vindere af bronze­medalje i
OL i Science, EUSO 2015, Østrig
Er dit hold de næste vindere?
se mere på www.emu.dk/gym/fag/bi/inspiration/euso
Yderligere information kontakt:
L
Hans Marker, national koordinator, mentor i biologi,
hm@sag.dk, 2990 5697
Lise Gade, mentor i fysik, lo@sag.dk
Søren Blanke, mentor i kemi, sb@sag.dk
L