Projekt Særforanstaltninger Skovbrynet 17. – 18.6
Nyborg Strand Afstemt pædagogik Metoder og effektmålingsværktøjer tilpasset særforanstaltninger Bo Ertmann AP Metoden 1. December 2015 Side 1 Forandringsteori Projekt Særforanstaltning Når den socialpædagogiske indsats og de organisatoriske rammer i særforanstaltninger for børn, unge og voksne med problemskabende adfærd styrkes, vil det føre til en forbedret adfærdsprofil for målgruppen, kortere opholdstid i særforanstaltninger og et reduceret forbrug af ressourcer på særforanstaltninger i kommunerne Problem Men hvorfor? Strategi Aktiviteter I Danmark befinder sig hvert år omkring 200 børn, unge og voksne i særforanstaltninger med en normering på 1:1 og en årlig udgift på mellem gennemsnitligt 1,8 og 2,5 mio. kr. Opholdstiden i særforanstaltningen og udgiften til den er typisk omfattende, vurderet i lyset af den begrænsede viden, der foreligger om resultaterne af indsatsen Der mangler klare socialpædagogiske tilgange til arbejdet i Særforanstaltninger Styrkelse af den socialpædagogiske indsats via implementering af en viden baseret intervention (Low Arousal / Afstemt pædagogisk tilgang – AP metoden Der arbejdes for lidt med en optimering af den organisatoriske ramme omkring Særforanstaltninger Anvendelse af evidensinformeret tilgang til innovationsproces i Særforanstaltninger Ved projektslut Ressourceanvendelsen i Særforanstaltninger monitoreres i for lille omfang AP Metoden Udvikling og implementering af dokumentations- og resultatmålingsredskaber I projekt Særforanstaltninger På langt sigt Udvikling af metodekoncept Udvikling af uddannelseskoncept Udvikling af kvalitetskriterier Uddannelse af medarbejdere Færre konflikter Borgere, der mellem borgere og henvises til medarbejdere i særforanstaltning særforanstaltning opholder sig i dette tilbud i Mindre omfang af signifikant problemskabende kortere tid, og adfærd blandt kommunerne borgere i Særfor. anvender Udvikling af signifikant færre implementerings Større omfang af penge og andre anbefalinger prosocial adfærd udgiftsdrivende Opbygning af ressourcer på implementeringsteam til blandt borgere i Særfor. Særfor coaching og kvalitetssikring Indsatsen i særforanstaltninger dokumenteres og måles i for lille omfang Resultat Færre sygemeldinger blandt medarbejderne i Særfor Sammenhæng mellem VUM, FKO og Særforanstaltninger beskrives Målepunkter fastlægges Tendens mod faldende for baseline og ressourceforbrug i opfølgningsmåling Særfor Baseline måling i samtlige delprojekter Opfølgningsmålinger fastlægges 1. December 2015 Side 2 Hjørnesten i AP metoden Low Arousal ( Andrew McDonnell og Studio 3 ) Affekt, affektsmitte og affektregulering (Silvan Tomkins og Poul Ekman) Stressfølsomhed (Bo Hejlskov Elven og Trine Uhrskov) Dokumentation AP Metoden 1. December 2015 Side 3 Centrale antagelser bag low arousal tilgangen • En grundantagelse bag Low arousal tilgangen er, at den aggressive adfærd hos borgeren også påvirkes negativt af medarbejderes respons på og holdninger til aggressionen, som derfor bør håndteres gennem nedsættelse af krav, tilbagetog og en vedvarende refleksion over og analyse af egen adfærd. • Det er medarbejderen, der skal afstemme sig i forhold til borgeren, ikke omvendt, og ansvaret for at minimere den udfordrende adfærd ligger hos omgivelserne. AP Metoden 1. December 2015 Side 4 Stressfølsomhed AP Metoden 1. December 2015 Side 5 Praktiske kerneelementer Før hændelsen Under hændelsen Efter hændelsen Tegn Talesprog Reetablering af relationen Respons Kropssprog Registrering Rutiner Fysisk kontakt Dokumentation Afledning Udvikling Undgå belastning Organisering af miljø Krav AP Metoden 1. December 2015 Side 6 Stress Grundlæggende stressfaktorer Situationsbestemte stressfaktorer Svag central kohærens Svage eksekutive funktioner Sociale vanskeligheder Sansefølsomhed Smerte Søvnproblemer Svag struktur For høje eller for mange krav Ensomhed Familierelaterede vanskeligheder Intense følelser i omgivelserne Krav Konflikter Skæld ud Pludselige lyde Momenter smerte/ubehag Pludselige ændringer Mennesker man ikke kan lide Kontroltab Følelse af ikke at slå til Mad Uretfærdigheder Højtider og fester AP Metoden 1. December 2015 Side 7 Advarselstegn Irritabilitet Pessimisme Humørsvingninger Rastløshed Modløshed Angst/utryghed Tvangsadfærd Aggressivitet AP Metoden Nægte Skældsord eller trusler At skærme sig Usynlige venner Træthed og dovenskab Særinteresser 1. December 2015 Side 8 AP processen skridt for skridt AP Metoden 1. December 2015 Side 9 Dokumentation AP Metoden 1. December 2015 Side 10 Udvikling af projekternes indsatsmål: AP Metoden 1. December 2015 Side 11 AP Metoden 1. December 2015 Side 12 AP Metoden 1. December 2015 Side 13 Magtanvendelser i 2013 og 2014 AP Metoden 1. December 2015 Side 14 Brugerinddragelse Brugerinddragelse er sket og er tydeligt sket med succes i 6 af projekterne I de fleste tilfælde hvor det ikke sket, er der tale om en bias i forhold til kognitivt svage borgere. Der er tilsyneladende ikke gjort forsøg på at udvikle måder at inddrage de kognitivt svageste borgere på. ”Den unge har udtalt at hun profiterer af AP-metoden” Forstander citeret fra logbogen AP Metoden 1. December 2015 Side 15
© Copyright 2025