23.11.2015. NYT FRA FAGKONSULENTEN I SAMFUNDSFAG NYHEDSBREV NR. 30 - om FIP, nyt materiale på emu’en og skriftlig prøve Af Bent Fischer-Nielsen Materiale til FIP-kurser på emu’en De tre FIP-kurser i samfundsfag er i skrivende stund netop afviklet. Deltagerne er forhåbentlig kommet hjem med gode ideer til den faglige udvikling i samfundsfag på skolen. Jeg håber, at man i faggruppen får en god drøftelse til gavn for eleverne. På kurset var der mulighed for at få inspiration indenfor følgende bud på indsatsområder: Skriftlige kompetencer Digitale kompetencer. Innovative kompetencer Kvalitative undersøgelser Samspil med matematik Al materialet til kurset er sendt til kursusdeltagerne og ligger desuden på emu’en, således at alle i faggruppen har adgang til materialet. Du kan finde link til FIP-materialet på Samfundsfags side eller på fagkonsulentens side på emu’en, Nyt vejledningsark til alle opgavetyper Jeg vil særligt gøre opmærksom på, at der under ”Skriftlige kompetencer” ligger et ”Vejledningsark til opgavetyper”, som er mit bud på et A4-ark til hver opgavetype til eleverne. Det ligger i en Wordudgave, således at I frit kan kopiere og indsætte teksten i jeres eget A4-ark. Du kan bruge de generelle vejledningsark, som de er, eller du kan frit omskrive dem til et specifikt vejledningsark, som retter sig direkte mod den opgave, som du giver eleverne. Du kan fx erstatte opgaveeksemplerne i det generelle ark med den opgaveformulering, du giver eleverne og tilpasse vejledningsarket hertil. Vær dog opmærksom på, at eleverne til eksamen skal kunne klare sig med de generelle ark. Du er velkommen til at forkorte, forenkle eller ændre arkene, så eleverne får den vejledning, som du anser for bedst til dine elever. Digitale kompetencer Her er der et link til instruktion i at oprette og bruge blogs og andre digitale platforme. http://digitaldannelseigymnasiet.blogspot.dk/p/fip-ressourcemappe.html Innovative kompetencer Side | 1 I præsentationen omtales, hvordan innovation kan bruges som et didaktisk greb i samfundsfagsundervisningen. Innovation er oversat til daglig praksis i samfundsfagsundervisningen via en løsningsorienteret taksonomi og en løsningsorienteret synopsis og i tillæg blev der demonstreret diverse småøvelser til træning af innovative kompetencer i den daglige undervisning, eksempelvis kreative brain-booster øvelser, netværksøvelser og øvelser til træning af formidlingsevne. Øvelser før, under og efter interviews Under ”Kvalitative kompetencer” findes øvelser til eleverne før, under og efter et interview. Formålet er at lære eleverne en mere systematisk bearbejdning af interviews. Øvelserne inddrager brug af display og farvekodning. Desuden vises, hvordan farvekodning og display kan anvendes til bearbejdning af interviews i avisartikler. Øvelser til samspil med matematik Under ”Samspil med matematik” ligger en række instruktioner i Word og øvelser i Excel, som er lige til at bruge til eleverne. Der er øvelser i Lineær regression Indekstal, procentvis andel og procentvis stigning. Chi^2-test Statistisk usikkerhed Krydstabeller ud fra egen spørgeskemaundersøgelse i lectio. Multiplikatoren Lineær regression Da især fortolkningen af forklaringsgraden R^2 kan give anledning til diskussion mellem samfundsfagslærere og matematiklærere, ligger nedenstående materiale med matematiske forklaringer på forklaringsgraden. Materialet kan forhåbentlig bruges som fælles udgangspunkt for en forståelse af lineær regression. Herunder en forståelse af at man i samfundsvidenskab godt kan bruge R^2-værdier under 0,95 til noget under forudsætning af, at der fagligt/teoretisk kan argumenteres for en sammenhæng mellem de to målte variable. Sammenhænge vedr. menneskers adfærd og holdninger vil kun sjældent afspejle sig i R^2-værdier over 0,95. Man kan give de to førstnævnte materialer nedenfor til matematikkollegerne og høre om de vil inddrage det i undervisningen. Materialet består af: Matematiklæreforeningen: MATHIT 2010 side 63. Her gennemgås, hvordan man med ”mindste kvadraters metode” når frem til forklaringsgraden, og der konkluderes: ”Vi siger derfor, at den lineære model har en forklaringsgrad på 43,8 %, fordi den kan forklare 43,8 % af datapunkternes variation, men der er altså en betydelig restvariation, som modellen ikke kan forklare.” Aksel Bertelsen, lic. scient. i matematisk statistik: Statistik med matematik. Systime 2005 side 134137: Her gennemgås hvordan grundlæggeren af regression, Galton, sammenlignede forældres og børns højde. Det konkluderes, ”at r^2 angiver, hvor stor del af variationen i y-værdierne, der bliver Side | 2 forklaret ved regressionslinjen … I eksemplet bliver r^2 = 0,21, så forældrenes højde forklarede 21 % af variationen i børnenes højde.” Per Vejrup-Hansen: Statistik med Excel 2. udg. Samfundslitteratur 2012 side 92-94: Her vises, hvordan Excel helt praktisk kan anvendes til regression. Om R^2 står der: ”R^2-værdien … udtrykker hvor stor en del af variationen i den afhængige variabel y, der forklares af modellen eller linjen.” Bent Fischer-Nielsen: Lineær regression, hvordan. Denne side bygger på ovennævnte kilder og er velegnet til samfundsfag. Skriftlig prøve 2015 Der blev stillet seks sæt til skriftlig prøve i samfundsfag 2015: 27. maj: Regeringsmagten og Magt (net). 29. maj: Europæiske udfordringer og Grænser (net). 28. august: Stat eller privat og Ungdom (net). Der har været en konstant stigning i andelen af eksaminander, som er tilmeldt den digitale stillet prøve med fuld adgang til nettet: 2011: 10 %. 2012: 15 %. 2013: 20 %. 2014: 23 %. 2015: 31 % Censorernes vurdering af sættene var særdeleles positiv: Opgaveformuleringerne var klare og forståelige for eleverne, og opgaverne gav gode muligheder for at differentiere i bedømmelsen og for at bedømme elevernes evne til at opfylde faglige mål. Karakterfordeling 2015 Antal Procent karakterer 12 454 4,8 10 1857 19,8 7 3158 33,7 4 2578 27,5 02 1060 11,3 Side | 3 00 259 2,8 -3 13 0,1 9379 100 I alt Karaktergennemsnit 2015: I alt: 6,2. Ordinær: 6,2. Net: 6,2 Karaktergennemsnit 2011-2015: 2011: 6,1. 2012: 6,3. 2013: 6,2. 2014: 6,3. 2015: 6,2 Karakterfordeling og karaktergennemsnit er på niveau med tidligere år. Der er i forhold til 2014 sket et lille fald i andelen af 12-taller og andelen af ikke-beståede og dermed en lidt mindre spredning af karaktererne, således at andelen af 12-taller og andelen af ikke-beståede svarer til niveauet i 2013. Der er den sædvanlige store spredning i karaktergennemsnit for holdene. Bent Fischer-Nielsen Side | 4
© Copyright 2025