Sund kommune – Fælles ansvar Sundhedspolitik 2016-2018 Godkendt af byrådet den XXXXXXXX Indhold Forord3 Baggrund4 2 Hvordan har vi det – i Sønderborg Kommune? 7 Vision for sundhedspolitikken 8 Fra vision til praksis gennem sundhedsplaner 10 Kultur, fritid og udeliv 12 Børn og unge 14 Sundhed og trivsel – tilbud og indsatser 16 Arbejdsliv 18 Socialpsykiatri og handicap 20 Rehabilitering, genoptræning og behandling 22 Forord Sønderborg Kommune har fået en ny sundhedspolitik for 2016-2018. Den gælder for alle borgere – og også for dig. Det er kommunens tredje sundhedspolitik, og den bygger videre på sundhedspolitikken for 2012-2015. Byrådet i Sønderborg Kommune ser Det gode Liv som et aktivt liv, hvor borgerne kan udfolde sig og trives både fysisk, psykisk og socialt. Alle borgere skal have mulighed for at leve et sundt og meningsfuldt liv med plads til livskvalitet og livsglæde. Kommunens planstrategi beskriver, hvordan visionen om Det gode Liv skal indfries gennem fire overordnede indsatsområder: sammenhængskraft, vækst, viden og tilgængelighed. Planstrategien og visionen om Det gode Liv skal bl.a. implementeres gennem tre tværgående politikker for •bæredygtighed •medborgerskab •sundhed Politikken for sundhed er den, du sidder med her. Visionen for politikken er: Sund kommune – Fælles ansvar At indfri visionen er en opgave, der kun kan løses i et fællesskab mellem dig, kommunen og det øvrige samfund. Vi har inviteret kommunens borgere til at komme med input til sundhedspolitik 2016-2018. Mange borgere har bidraget, og det er med til at sikre, at politikken møder borgernes behov og bliver vedkommende for alle. Sundhedspolitikkens vision omsættes til praksis gennem seks sundhedsplaner. Erik Lauritzen Borgmester Helge Larsen Formand for sundhedsudvalget 3 Baggrund Sundhedspolitikken er kommunens overordnede politik for, hvordan opgaverne på sundhedsområdet prioriteres og løses bedst muligt med afsæt i en fælles vision for sundhedsarbejdet. Udgangspunktet er en bred forståelse af sundhed. Sundhed er mere end fravær af sygdom. Det handler også om fysisk, psykisk og socialt velvære. Helbred, sundhed og trivsel betyder noget for evnen til at lære nyt, gennemføre en uddannelse, varetage et arbejde og for overskuddet til at indgå i sociale relationer og tage aktivt del i samfundet. Sundhedspolitikken er ramme for kommunens indsatser på områderne sundhedsfremme, forebyggelse, rehabilitering, genoptræning og behandling. Inden for denne ramme arbejdes der med en fælles forståelse af begreberne: Sundhedsfremme Sundhedsrelaterede aktiviteter, rammer og processer, der fremmer den enkeltes sundhed og folkesundheden. Forebyggelse Sundhedsrelaterede aktiviteter, der søger at forhindre udviklingen af sygdomme, psykosociale problemer eller ulykker og dermed fremmer den enkeltes sundhed og folkesundheden. Rehabilitering Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. 4 Begreberne adskiller sig teoretisk fra hinanden, men fælles for dem er, at de handler om at forbedre borgerens sundhed, hvad enten borgeren er ung eller gammel, rask eller syg eller måske arbejder med at genvinde funktionsevnen efter sygdom eller tilskadekomst. For nogle handler det om at lære at mestre livet ud fra en ny livssituation med varig sygdom eller nedsat funktionsevne. I praksis kan begreberne være svære at skille ad – og i Sønderborg Kommune arbejdes der ud fra, at begreberne i stor udstrækning understøtter hinanden. For at sikre et bredt fundament for borgernes sundhed og trivsel arbejdes der på tværs af kommunens forvaltninger og afdelinger. Sundhedspolitikken er tværgående og skal ses i sammenhæng med politikkerne for bæredygtighed og medborgerskab. Der er ligeledes sammenhæng med en række af kommunens øvrige strategier og politikker, der bidrager til borgernes sundhed og trivsel og til opfyldelse af sundhedspolitikkens overordnede målsætninger og vision. Et vigtigt element i arbejdet med borgernes sundhed og trivsel er at fremme lighed i sundhed. Den sociale ulighed i sundhed er steget gennem de seneste år og viser sig blandt andet ved, at risikofaktorer og sygdomme er socialt skævt fordelt i samfundet. I planlægningen af tilbud og indsatser på sundhedsområdet skal der være fokus på, at nogle borgere har brug for en særlig indsats. Sundhedspolitikken understøtter regeringens nationale mål for danskernes sundhed fra 2014 og herunder regeringens målsætning om at sikre danskerne flere gode leveår samt reducere ulighed i sundhed. Sundhedspolitik 2016-2018 har ligesom de nationale mål fokus på at gøre det gode liv muligt for borgerne i Sønderborg Kommune. De nationale mål for danskernes sundhed de næste 10 år •Den sociale ulighed i sundhed skal mindskes •Flere børn skal trives og have god mental sundhed •Flere voksne skal trives og have god mental sundhed •Flere skal vælge et røgfrit liv •Færre skal have et skadeligt alkoholforbrug, og alkoholdebuten skal udskydes •Færre børn skal være overvægtige •Flere skal bevæge sig mere i dagligdagen I perioden 2012-2013 udgav Sundhedsstyrelsen 11 forebyggelsespakker. Pakkerne indeholder viden og faglige anbefalinger på en række områder og skal bidrage til at prioritere og udvikle det kommunale forebyggelsesarbejde. Kommunerne har fået og vil fortsat få nye opgaver på sundhedsområdet, som tidligere blev udført på sygehuset. Det stiller krav om sammenhæng i indsatserne på tværs af kommune, sygehus og praktiserende læger. Samarbejdet er beskrevet i Sundhedsaftalen 2015-2018, som udgør den formelle ramme om det tværsektorielle samarbejde mellem mellem region, almen praksis og kommuner. Det gode Liv, flere gode leveår og reduceret ulighed i sundhed for Sønderborg Kommunes borgere går via sundhedsfremme, forebyggelse, behandling og rehabilitering i et bredt samarbejde forankret i hele kommunen, på tværs af sektorer og med eksterne aktører i den private sektor og i civilsamfundet. 5 6 Hvordan har vi det – i Sønderborg Kommune? Med jævne mellemrum foretages den landsdækkende sundhedsprofilundersøgelse ”Hvordan har du det?” af danskernes sundhed og trivsel. Den seneste undersøgelse fra 2013 viser, at der er områder, hvor det går godt med sundheden i Sønderborg Kommune. Eksempelvis vurderer 84 % af borgerne i Sønderborg Kommune deres helbred som værende fremragende, vældig godt eller godt. Samtidig står vi i Sønderborg Kommune over for en række sundhedsmæssige udfordringer. Uddrag af undersøgelsens resultater: 1. Flere borgere med én eller flere kroniske sygdomme 34,9 % af borgerne har én eller flere kroniske sygdomme. Det er en stigning i antallet fra 2010, hvor 33,9 % af borgerne led af én eller flere sygdomme. 2. R ygning og alkohol – godt på vej, men fortsat en udfordring Både i forhold til andelen af borgere, der ryger, og borgere med for højt alkoholindtag ses et fald fra 2010 til 2013. 17,5 % af borgerne i kommunen ryger dagligt – hvilket er 4,6 procentpoint færre end i 2010. Andelen af borgere i kommunen med et for højt alkoholindtag udgør 16,8 %. Det er et fald fra 19,1 % i 2010. Der er fremgang, men det høje antal af borgere, der ryger eller drikker for meget, er stadig en sundhedsmæssig udfordring. 3. Flere overvægtige end gennemsnitligt i Region Syddanmark 52,1 % af borgerne i Sønderborg Kommune er moderat eller svært overvægtige. Det er den samme andel som i 2010. Andelen af borgere med svær overvægt udgør 18,0 %, hvilket er en stigning på 2,4 procentpoint fra 2010. Begge tal ligger væsentligt højere end gennemsnittet for kommunerne i Region Syddanmark. 4. Stigende fysisk inaktivitet blandt kommunens borgere 19,0 % af kommunens borgere angiver at være stillesiddende i deres fritid, hvilket er en stigning på 4,1 procentpoint fra 2010. Også her er andelen af borgere i Sønderborg Kommune højere end gennemsnittet for alle kommuner i regionen. ” At føle sig sund er et spørgsmål om livskvalitet og velvære. Når det harmonerer, føler jeg mig veltilpas. Bo r ge r i Sø une nderborg Komm 7 Vision for sundhedspolitikken Med fælles ansvar forstås, at en sund kommune kun opnås i fællesskab mellem borgere, kommune og det øvrige samfund. Sønderborg Kommune skal være med til at give borgerne de bedste muligheder og forudsætninger for at leve et sundt liv, men alle borgere har også et medansvar for selv at vælge det sunde liv og indtage en aktiv rolle omkring egen sundhed. Sund kommune – Fælles ansvar •Tidlig indsats •Samarbejde på tværs •Innovation og udvikling Med en sund kommune forstås sundhed i mere end én forstand. En sund kommune handler først og fremmest om borgernes sundhed og trivsel. Med fokus på både sundhed og trivsel understreges det, at borgernes sundhed ikke udelukkende kan måles på livsstil og helbred. Et vigtigt element er også at have det godt og at være tilfreds – at trives. En sund kommune betegner samtidig en kommune, hvor bæredygtighed, vækst, erhvervsliv og medborgerskab er i fokus og prioriteres. Tidlig indsats Samarbejde på tværs Innovation og udvikling 8 Det handler om, at kommunen med udgangspunkt i borgernes behov skaber tilbud og indsatser – som borgerne samtidig tager aktivt del i. Det handler om, at kommune, erhvervsliv og foreninger opstiller fysiske rammer, der gør det sunde valg om eksempelvis mere motion lettere for borgerne – og at borgerne samtidig udnytter de rammer i det omfang, det giver mening for den enkelte. Det handler om det, vi kan sammen – på tværs af kommune, erhvervsliv, foreninger og borgere. . Tidlig indsats Tidlig indsats kan handle om at etablere rammer og igangsætte strukturelle tiltag, der er med til at fremme borgernes sundhed samt forebygge udvikling af sygdom og dårligt helbred. Tidlig indsats kan også være tidlig opsporing af risikofaktorer eller symptomer på sygdom, så forværring af sygdom begrænses. En tidlig indsats kan være med til sikre, at børn og unge udvikler sunde vaner, som de kan tage med sig videre i livet. Samtidig betyder en tidlig indsats også noget for kronisk syge borgere, som skal lære at tackle en ny livssituation. Det gælder også for borgere, der udskrives fra sygehus og har brug for støtte fra kommunen. Samarbejde på tværs Samarbejde på tværs er med til at sikre relevante og kvalificerede indsatser til borgerne og skabe sammenhæng i indsatserne på tværs af de mange aktører på sundhedsområdet. Samarbejde på tværs handler om samarbejde mellem forvaltninger i kommunen, om samarbejdet med borgere, frivillige foreninger og private aktører samt om samarbejdet mellem region, praktiserende læger og kommune. Borgerens pårørende er ligeledes vigtige samarbejdspartnere i forhold til den enkelte borgers sundhed og trivsel. Inddragelse af borgerens og de pårørendes viden og ressourcer kan være med til at styrke kvaliteten af indsatsen og skabe større tilfredshed hos både borger og pårørende. Innovation og udvikling Innovation og udvikling kan være med til at kvalificere eksisterende og nye tiltag i arbejdet med sundhed og trivsel. Det er også med til at sætte fokus på, hvordan sundhedsvæsenet struktureres og ressourcerne anvendes bedst muligt. I flere dele af sundhedsvæsenet er der fokus på velfærdsteknologi og digitale løsninger, som kan støtte op om borgernes sundhed og livskvalitet. Det giver mulighed for, at forebyggelse, behandling og rehabilitering kan foregå tæt på borgeren. Det kan også være med til at lette borgerens møde med sundhedsvæsenet gennem øget kommunikation på tværs af aktører og sektorer. 9 Fra vision til praksis gennem sundhedsplaner Sundhedspolitikken skal både være visionær og praksisorienteret. Derfor er det nødvendigt at kunne omsætte visionen til praksis, så den kan anvendes til at udvikle og implementere kommunens indsatser og tilbud. Sundhedspolitikken implementeres således gennem seks sundhedsplaner, der bygger bro mellem sundhedspolitikkens vision og kommunens indsatser i praksis. Sundhedsplanerne skal sikre, at indsatserne i de forskellige afdelinger og enheder i kommunen forankres i den overordnede sundhedspolitik. Visionen og de tre elementer – Tidlig indsats, Samarbejde på tværs og Innovation og udvikling - er gennemgående i alle seks sundhedsplaner. Sundhedspolitik 2016-2018 Sund kommune – Fælles ansvar • Tidlig indsats • Samarbejde på tværs • Innovation og udvikling Kultur, fritid og udeliv Børn og unge Sundhed og trivsel - tilbud og indsatser Arbejdsliv Socialpsykiatri og handicap Sundhedsfremme-, forebyggelses-, behandlings- og rehabiliteringsindsatser i Sønderborg Kommune Borgerne i Sønderborg Kommune 10 Rehabilitering, genoptræning og behandling Sundhedsplanerne skal ses som et redskab til at strukturere kommunens indsatser. Sundhedsplanerne hænger sammen og mange indsatser går på tværs af flere sundhedsplaner. Mental sundhed og trivsel Det er centralt for alle indsatser på sundhedsområdet, at borgerens trivsel er i fokus. Derfor er mental sundhed og trivsel gennemgående for alle sundhedsplaner. Nogle områder er gennemgående for alle sundhedsplaner: Bevægelse og fysisk aktivitet Både sundhedsfremmende, forebyggende, behandlende og rehabiliterende indsatser bygger på en viden om, at dét at bevæge sig og være så aktiv som muligt er den mest effektive metode til at fremme sundhed og reducere risiko for sygdom eller forværring af sygdom. Frivillighed og medborgerskab Med henblik på at sikre lokal forankring og langtidsholdbare indsatser på sundhedsområdet er det vigtigt at inddrage frivillige, hvor det giver mening. De frivillige foreninger har en vigtig funktion og medvirker til at styrke sammenhængskraften mellem kommunen, lokalsamfundene og den enkelte borger. Hygiejne God hygiejne er en væsentlig faktor i forhold til at forebygge sygdom og fremme trivsel blandt både børn, voksne, på arbejdspladser og institutioner mv. Derfor er der i kommunen fokus på at fremme god hygiejne gennem indsatser lokalt og på tværs af afdelinger. Integration Sundhed og forebyggelse er væsentlige elementer i forhold til at understøtte nyankomne borgeres integration i Sønderborg Kommune. Disse elementer indgår i kommunens integrationsplan og understøtter mulighederne for uddannelse, integration på arbejdsmarkedet og et liv med sundhed og trivsel. Indsatser og forløb, der styrker integrationen, er gennemgående for alle sundhedsplaner. ” Et godt bagland (venner og familie), masser af frisk luft og varieret motion, sund kost, forårets komme og at gå på arbejde – det gør, at jeg føler mig sund og veltilpas. Bor une ger i Sønderborg Komm 11 Sundhedsplan 1 Sundhedsplan 1 Kultur, fritid og udeliv Kultur, fritid og udeliv udgør rammen for indsatser, der skaber rum og mulighed for, at kommunens borgere kan udfolde et aktivt fritidsliv, hvor både kultur- og fritidstilbud samt naturens mange muligheder udnyttes og anvendes i et sundhedsfremmende perspektiv. Sundhedsfremme kan, ud over at handle om den enkelte borgers sundhed og trivsel, også forstås i et befolkningsorienteret og strukturelt perspektiv. Det betyder, at rammer og processer i samfundet kan medvirke til at fremme hele befolkningens sundhed og trivsel, uden at de er målrettet enkelte borgere eller grupper. På den baggrund er det vigtigt for Sønderborg Kommune at sikre rammer, der indbyder til aktivt fritidsliv og sund transport. Disse rammer kan udvikles ved eksempelvis at gøre naturen tilgængelig for alle via veje og stier og ved at etablere rum til bevægelse i hele kommunen. ” At stier og vandreruter har loops, så man ikke skal gå frem og tilbage samme vej – det gør det sunde valg nemmere for mig. Bo 12 r ge r i Sø une nderborg Komm Tidlig indsats Strukturel forebyggelse i form af sundhedsfremmende indsatser for alle kommunens borgere kan på sigt være medvirkende til, at færre udvikler livsstilsrelaterede sygdomme. Samtidig kan det være af stor betydning for den enkelte borgers trivsel at kunne udfolde sig aktivt udendørs. I byplanlægning og udvikling af natur, by og kultur er det derfor relevant at indtænke sundhed og trivsel på et tidligt stadie i processen. Samarbejde på tværs I arbejdet med at gøre det sunde valg nemmere for borgerne er et samarbejde på tværs af forvaltninger nødvendigt for at sikre en bred forankring af indsatserne. Også samarbejde med eksterne aktører som frivillige foreninger, landsbylaug, kulturforeninger m.fl. har betydning for etablering af sundhedsfremmende rammer og tilbud. Overordnet mål med sundhedsplanen •At sikre nem adgang til sundhedsfremmende tilbud og muligheder i by og natur med henblik på at øge borgernes sundhed og trivsel gennem fællesskab, fysisk aktivitet og kulturelle oplevelser. Innovation og udvikling Forskning i sammenhænge, adfærdsændringer og effekter i relation til sundhed viser entydigt, at øget tilgængelighed til bevægelsesfremmende miljøer øger befolkningens aktivitets- og bevægelsesniveau. Samtidig viser nyere forskning, at der er en direkte sammenhæng mellem kulturelle oplevelser og øget trivsel. Mere viden på disse områder danner udgangspunkt for et nyt udviklingsperspektiv for sundhedsarbejdet i kommunen. 13 Sundhedsplan 1 Sundhedsplan 2 Børn og unge Sundhed og trivsel er et fundament for, at børn og unge kan udvikle sig og lære. Derfor er det vigtigt at sikre fokus på deres personlige og sociale udvikling – herunder udvikle og implementere indsatser, der sigter mod at fremme børn og unges robusthed på det personlige, det faglige og det sociale plan. De fleste børn og unge befinder sig hver dag mange timer i dagtilbud, skoler, sports- og fritidsklubber, ungdomsskole og på ungdomsuddannelser. De mange miljøer og platforme, som børn og unge færdes i og på, skaber gode muligheder for, at kommunen i samarbejde med relevante aktører (herunder især forældrene), kan iværksætte tiltag, der målrettet kan fremme børn og unges sundhed og trivsel. Strategien ”Sundhed og trivsel for børn og unge 0-30 år” vedtaget i 2014 har til formål at sikre en rød tråd for børn og unges sundhed og trivsel gennem hele opvæksten. Strategien implementeres med udgangspunkt i sundhedspolitikken. ” Nok søvn, ordentlig kost, moderat motion, faste rammer og kærlighed er vigtigt for børn og unges sundhed og trivsel. 1414 14 Bo r ge r i Sø une nderborg Komm Tidlig indsats En tidlig indsats støtter op om, at børn og unge udvikler sunde vaner, som de kan tage med sig videre i livet, og kan være af særlig stor betydning for udviklingen hos børn og unge i udsatte situationer. I arbejdet med at øge børn og unges sundhed og trivsel er det afgørende, at der fra kommunens side sættes tidligt ind i forhold til at opspore uhensigtsmæssig sundhedsadfærd og mistrivsel hos børn og unge. Samarbejde på tværs Mange afdelinger i kommunen har kontakt med børn og unge og deres familier. Det betyder, at mange af indsatserne i sundhedsplanen tager udgangspunkt i et tværfagligt samarbejde på tværs af kommunens forvaltninger. Det nødvendiggør et fokus på kommunikation mellem og på tværs af fagfolk og de platforme, hvor børn og unge færdes. Et vigtigt aspekt omkring kommunikationen er at arbejde mod et fælles udgangspunkt – et fælles sprog på tværs af de forskellige arenaer. Innovation og Udvikling Forskning i børn og unges sundhed og trivsel har i stigende grad fokus på sammenhængen mellem læring og bevægelse. Resultaterne inddrages løbende i udviklingen af indsatser. Den teknologiske udvikling giver mulighed for innovative løsninger i børn og unges hverdag og uddannelsesliv, som bl.a. kan bidrage til øget videndeling, informationssøgen og læring. Overordnede mål med sundhedsplanen •At samarbejde om en tidlig, sundhedsfremmende og forebyggende indsats for børn og unge. •At identificere potentielle indsatser for børn og unge i sårbare situationer. •At sikre en koordineret og sammenhængende sundhedsindsats på tværs af overgange i børn og unges liv. •At opnå øget sundhed og trivsel blandt børn og unge i Sønderborg Kommune. 15 Sundhedsplan 3 Sundhed og trivsel – tilbud og indsatser Sundhed og trivsel hænger sammen. Livsstil og livskvalitet har betydning for den enkelte borgers sundhed og risiko for udvikling af sygdom eller forværring af sygdom. Sundhedsplanen danner udgangspunkt for aktiviteter, der handler om kommunikation og formidling af viden til borgerne om kommunens tilbud og indsatser i forhold til livsstil, trivsel og mestring. Der findes meget viden om sunde vaner, men erfaringer viser, at det kan være svært at omsætte den viden til praksis i hverdagen. For mange kan det være nødvendigt med en særlig indsats for at ændre vanerne i dagligdagen. Nogle kroniske sygdomme kan forebygges eller udskydes. Som følge af bedre levevilkår og behandlingstilbud lever flere borgere i dag med én eller flere kroniske sygdomme. Når kronisk sygdom opstår, kan mange have behov for redskaber til at håndtere sygdommen og til at forebygge følgesygdomme. I tilrettelæggelsen af tilbud og indsatser er der behov for at vurdere kompleksiteten i borgerens konkrete situation. Udgangspunktet er borgerens forudsætninger, ressourcer og behov, og borgeren og dennes pårørende udgør en vigtig samarbejdspartner i forløbet. ” At min cykel er i orden, og der er let adgang til luft i dækkene, gør det sunde valg nemmere for mig. Bo 16 r ge r i Sø une nderborg Komm Tidlig indsats Sundhedsfremme, forebyggelse og tidlig indsats hænger sammen. Ved at sætte ind over for risikofaktorer og mistrivsel kan nogle tilstande og sygdomme forebygges, eller forværring af sygdom kan undgås. Tidlig indsats handler også om at informere borgerne om sunde vaner og om kommunens tilbud og indsatser. Samarbejde på tværs For nogle borgere opleves overgangen fra et kommunalt forløb til hverdagen udfordrende. Samarbejde med frivillige foreninger kan støtte op om kommunens sundhedstilbud, og gennem samarbejdet kan der udvikles tilbud, der henvender sig til forskellige målgrupper. Samtidig er samarbejde på tværs af kommunens forvaltninger og samarbejde på tværs af sygehus, kommune og praktiserende læger. en forudsætning for at sikre sammenhængende tilbud og forløb til borgerne. Innovation og udvikling Der forskes løbende i sammenhængen mellem livsstil og udvikling af sygdom, og resultater og viden herfra har betydning for kommunens tilbud og indsatser for sundhed og trivsel. Udvikling og innovative løsninger er fx med til at støtte op omkring borgere med kronisk sygdom i forhold til håndtering og mestring af den nye livssituation. Det giver borgeren nye muligheder for at følge op på egen sygdom – og det giver kommunen nye redskaber til at støtte op omkring borgerens sygdomsforløb. Overordnede mål med sundhedsplanen •At sikre tilgængelig viden omkring sundhed og forebyggelse for kommunens borgere og medarbejdere. •At sikre adgang til sundhedsfremmende og forebyggende tilbud med fokus på livsstilsfaktorer og mestring. •At tilbyde indsatser til borgere med kronisk sygdom med fokus på at håndtere den nye livssituation. •At tilbyde indsatser til borgere med rusmiddelproblematikker med fokus på at fremme sundhed og trivsel. 17 Sundhedsplan 4 Arbejdsliv Sundhedsplanen Arbejdsliv handler både om at fremme sundhed og trivsel på arbejdspladspladserne og om at sikre borgerne de bedst mulige vilkår i forhold til at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet eller komme i uddannelse. Arbejdspladsen er det sted, ud over vores hjem, hvor mange af os opholder os en stor del af vores hverdagsliv, og hvor vi har mange sociale relationer. Derfor er arbejdspladsen en velegnet arena for indsatser til at fremme borgernes sundhed. Samtidig kan sundhedsfremmende indsatser på arbejdspladserne have positiv effekt på sygefravær og øge medarbejdertilfredsheden. ” Motion ind i institutionerne og på arbejdspladserne kan gøre det sunde valg nemmere. Bo r ge r i Sø une nderborg Komm Undersøgelser viser, at tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet fremmer trivsel, sundhed og sociale relationer hos den enkelte borger. Borgere uden tilknytning til arbejdsmarkedet har forskellige udgangspunkter. For nogle kan helbreds- og/eller trivselsmæssige udfordringer stå i vejen for paratheden til og muligheden for at komme i job eller uddannelse. Indsatser for at styrke borgernes robusthed, kompetencer og tro på egne evner kan bidrage til bedre sundhed og trivsel og dermed øge borgernes muligheder for at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet. Sundhedsplanen støtter op om indsatsen på beskæftigelsesområdet, der går på tværs af forvaltningerne i Sønderborg Kommune. 18 Tidlig indsats Sundhedsfremme og forebyggelse på arbejdspladsen kan være med til at reducere borgernes risiko for at udvikle livsstilsrelaterede sygdomme. Samtidig har et godt og sundt arbejdsmiljø væsentlig betydning i forhold til at reducere risikoen for arbejdsrelateret stress og mistrivsel. En tidlig indsats er også vigtig i forhold til borgere med risiko for at falde ud af uddannelsessystemet eller arbejdsmarkedet på grund af sygdom. Samarbejde på tværs Samarbejde på tværs af kommunens forvaltninger er med til at sikre, at den enkelte borger får en helhedsorienteret indsats i forhold til at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet eller komme i uddannelse. På samme måde er samarbejde på tværs af sygehus, praktiserende læger og kommune centralt i forhold til borgere uden tilknytning eller i risiko for at miste tilknytning til arbejdsmarkedet. Sundhedsfremme og forebyggelse på arbejdspladserne fordrer samarbejde med virksomhederne i kommunen. Innovation og udvikling Overordnede mål med sundhedsplanen •At skabe rammer på arbejdspladserne i kommunen, der fremmer de ansatte borgeres sundhed og trivsel. •At understøtte en helhedsorienteret indsats gennem fokus på sundhed og trivsel, der fremmer borgernes arbejdsparathed og mulighed for at blive tilknyttet arbejdsmarkedet. Gennem forskning arbejdes der på at udvikle nye metoder og procedurer til fremme af arbejdsparatheden blandt borgere uden tilknytning til arbejdsmarkedet. Forskningsarbejdet er bundet op på en sammenhæng mellem den enkelte borgers sundhed og trivsel, herunder tro på egne evner. 19 Sundhedsplan 5 Socialpsykiatri og handicap Borgernes forudsætninger og muligheder for at leve et sundt liv er meget forskellige. Borgere med sindslidelse og/eller et handicap lever generelt et kortere liv end den øvrige befolkning, og de oplever at have flere sundhedsudfordringer. Samtidig oplever en større del af denne gruppe borgere at være ensomme. Sundhedsplanen sætter fokus på målrettede indsatser for borgere med sindslidelse og/eller et handicap. Dette fokus skal være med til at fremme livskvaliteten for borgerne. Sundhedsplanen skal ligeledes ses som en indsats til at fremme lighed i sundhed i Sønderborg Kommune. Udgangspunktet for sundhedsplanen er, at alle borgere i Sønderborg Kommune skal have mulighed for et sundt liv med livskvalitet og trivsel. Kommunen skal bl.a. gennem arbejde med rollemodeller være med til at sikre sunde rammer for borgere med sindslidelse og/eller et handicap samt tilgængelighed for alle til kommunens sundhedstilbud. Borgere med sindslidelse og/eller et handicap kan have behov for en målrettet indsats, der tager udgangspunkt i den enkeltes drømme, ønsker, ressourcer og behov. ” Når jeg er meget udenfor, har jeg det rigtig godt! Bo 20 r ge r i Sø une nderborg Komm Tidlig indsats Tidlig indsats handler i høj grad om sundhedsfremme og forebyggelse i hverdagsaktiviteter – der hvor borgerne er. Udvikling af livsstilssygdomme skal forebygges med fokus på meningsgivende aktiviteter, der fremmer livskvalitet og trivsel og forebygger social isolation og ensomhed. Aktiviteterne skal tilrettelægges lokalt for at sikre ejerskab og understøtte effekten af rollemodeller. Tidlig indsats Tidlig indsats handler i høj grad om sundhedsfremme og forebyggelse i hverdagsaktiviteter – der hvor borgerne er. Udvikling af livsstilssygdomme skal forebygges med fokus på meningsgivende aktiviteter, der fremmer livskvalitet og trivsel og forebygger social isolation og ensomhed. Aktiviteterne tilrettelægges lokalt for at sikre ejerskab og understøttes gennem effekten af rollemodeller. Samarbejde på tværs Der arbejdes med sundhed og trivsel for borgere med en sindslidelse og/eller et handicap på tværs af kommunens forvaltninger. Samarbejdet mellem sygehus, praktiserende læger og kommune samt pårørende og frivillige foreninger skal styrkes og udvikles for at sikre, at den enkelte borger får de bedste forudsætninger for at leve et sundt liv. Det er udgangspunktet for sammenhængende forløb og for, at der kan bygges bro til lokalsamfundet. Innovation og udvikling Der arbejdes med udvikling af sundhed og forebyggelsesindsatser, der kan integreres i hverdagen på kommunens bo- og væresteder. Kreativitet og innovation er med til at sikre ejerskab til indsatserne, der foregår i et samspil mellem borgere, ansatte og pårørende. Samtidig udvikles medarbejdernes kompetencer fortsat. Overordnede mål med sundhedsplanen •At sikre tilgængelighed til kommunens sundhedstilbud for alle borgere. •At tilbyde målrettede indsatser til borgere med en psykisk lidelse og/eller et handicap med udgangspunkt i borgernes drømme, ønsker, behov og ressourcer. •At sikre løbende kompetenceudvikling af medarbejderne med fokus på sundhed og trivsel 21 Sundhedsplan 6 Rehabilitering, genoptræning og behandling Udviklingen i sundhedsvæsenet har betydning for kommunernes arbejde med rehabilitering, genoptræning og behandling. Borgerne udskrives i dag tidligere i sygdomsforløbet, og samtidig er der i stigende grad fokus på at forebygge indlæggelser og genindlæggelser. Det medfører et øget behov for sundhedstilbud i borgerens nærmiljø. ”Rehabiliteringsstrategi – et selvstændigt og meningsfuldt liv” fra 2012 har til formål at sikre en fælles ramme for rehabiliteringsforløb og effektfulde forløb for borgerne. Sundhedspolitikken understøtter strategien. Rehabiliteringsindsatsen skal være med til at styrke borgerens muligheder for et selvstændigt og meningsfuldt liv, hvor borgeren i videst muligt omfang er uafhængig af hjælp fra kommunen. Det betyder noget for livskvaliteten at kunne klare sig selv. Udgangspunktet er borgerens hverdag og livssituation med borgeren og de pårørende som eksperter. ” Det er vigtigt for oplevelsen af sammenhæng i et behandlingsforløb, at der kommunikeres ordentligt ud parterne imellem. Således at det ikke er borgerens ansvar at referere til hver eneste involverede part. 22 Bo r ge r i e Sønderborg Kommun Tidlig indsats Tidlig indsats handler om at styrke borgerens muligheder for et selvstændigt og meningsfuldt liv ved at kommunen reagerer rettidigt i forhold til borgerens sygdomsforløb. Det muliggør, at en del af de borgere, som tidligere skulle behandles på sygehuset, i dag kan behandles og plejes i eget hjem eller nærmiljøet – i et tæt samarbejde med praktiserende læger og sygehus. Samarbejde på tværs Udviklingen i sundhedsvæsenet betyder, at der er behov for at udbygge og videreudvikle samarbejdet mellem sygehus, praktiserende læger og kommune. Et godt samarbejde er forudsætningen for, at borgerne oplever et koordineret og sammenhængende forløb. Samarbejde på tværs af kommunens forvaltninger er ligeledes med til at sikre de bedste forudsætninger for borgeren og dennes pårørende. Innovation og udvikling Der forskes løbende i udviklingen af sundhedsvæsenet. Begreber som kommunikation og kompetenceudvikling er centrale for udviklingen og er med til at skabe gode forudsætninger for samarbejdet på tværs. Samtidig kan udviklingen inden for velfærdsteknologi og telemedicin være med til at understøtte borgerens uafhængighed i hverdagen og gøre mødet med sundhedsvæsenet lettere. Overordnede mål med sundhedsplanen •At sætte fokus på sammenhæng i samarbejdet mellem sygehus, praktiserende læge og kommune og på tværs af kommunens forvaltninger og afdelinger. •At indsatserne tager udgangspunkt i den enkelte borgers behov og ressourcer. •At sikre et fortsat fokus på at udvikle medarbejdernes kompetencer i forhold til at varetage nye og specialiserede opgaver omkring rehabilitering, genoptræning og behandling. 23 Sønderborg Kommune Erhverv, Beskæftigelse og Sundhed Holger Drachmanns Plads 5 6400 Sønderborg www.sonderborgkommune.dk 08.2015 Sønderborg Kommune
© Copyright 2024