Kampen om de dyre lægemidler
Medlemsblad for Pharmadanmark · Juli 2015 Magasinet for akademikere på lægemiddelområdet Avilex Pharma på vej med ny medicin imod slagtilfælde – side 4 Lederes bud på stresshåndtering – side 26 Fra patent til patient: Effektiv distribution – side 30 Kampen om de dyre lægemidler Side 12 Leder Brede forlig om sundhed og life science D Magasinet for akademikere på lægemiddelområdet 2 pharma juli 2015 anmark har i skrivende stund lige fået ny regering, tillykke til den nye sundhedsminister, Sophie Løhde (V), som vi i Pharmadanmark har haft et udmærket samarbejde med i forbindelse med moderniseringen af apotekerloven. Da folketingsvalget blev udskrevet, kom vi med en række ønsker til, hvad en ny regering skulle koncentrere sig om – uanset om den blev rød eller som nu blå. Vi kan nu med tilfredshed konstatere, at ambitionerne i Venstres regeringsgrundlag ”Sammen for fremtiden” passer godt overens med de ønsker, vi havde til vores interesseområder. På det sundhedspolitiske område står der i regeringsgrundlaget specifikt, at der skal gennemføres en målrettet indsats over for ældre medicinske patienter, bl.a. for at nedbringe antallet af unødige indlæggelser. Det er også positivt, at regeringen vil forbedre indsatsen over for kronikere. Ser man på regeringens tanker mht. erhvervs- og uddannelsespolitik, er det som talt ud af vores mund, at danske virksomheder skal kunne rekruttere den nødvendige højtkvalificerede arbejdskraft for fortsat at kunne udvikle sig. Det kan lyde som en selvfølgelighed, men realiteten er i dag, at virksomhederne melder om decideret mangel på arbejdskraft. Her kunne det i parentes bemærket nok være på sin plads at gøre opmærksom på, at dimittendledigheden blandt akademikere – også Pharmadanmarks nyuddannede – fortsat er alt for høj. Men under alle omstændigheder er der ingen tvivl om, at det måske mest afgørende parameter for en levedygtig life science industri på dansk grund er højtkvalificeret arbejdskraft, ikke mindst lægemiddelakademikere. Regeringsgrundlaget anerkender i den forbindelse også, at der er skal arbejdes for højere kvalitet på de videregående uddannelser. Det har Pharmadanmark længe peget på, at der er behov for. I de senere år har det politiske fokus nemlig alene været på hurtig gennemførsel af studierne. Pharmadanmarks medlemmer omfatter mange forskellige akademikere med job inden for alle aspekter af lægemiddel- og medicoindustrien. Det er lige fra den ph.d.-studerende, som laver grundforskning i fremtidens mulige lægemiddeltargets, til den industriansatte specialist som bringer en lægemiddelkandidat tættere på markedet, og til apoteksfarmaceuten som står i frontlinjen, når borgerne skal rådgives om korrekt brug af lægemidler. Det betyder, at vi som forening har en klar forståelse for, hvilke udfordringer lægemiddelområdet rummer – også når det handler om, hvilke kompetencer og kvalifikationer både offentlige og private arbejdsgivere efterspørger. Vi har derfor henvendt os direkte til sundhedsministeren, erhvervsministeren og forsknings- og uddannelsesministeren og tilbudt at være sparringspartner, når de skal tage konkrete initiativer på deres områder. Der har både før, under og efter valgkampen været talt meget om brede forlig. Både de sundhedspolitiske og erhvervspolitiske udfordringer kalder på brede forlig. Der bør således være bred politisk enighed i folketinget om initiativer, som kan værne om den lægemiddel-, medico- og biotek-industri, som har udviklet sig til at være uundværlig for Danmark – en industri som har 40.000 danskere på lønningslisterne og står for 11 procent af vores samlede vareeksport. Og der bør være bred politisk enighed om at investere i endelig at få løst problemerne med fejlmedicineringer, bivirkninger og dårlig kvalitet i særligt ældres og kronikeres lægemiddelbehandling. De sundhedsog erhvervspolitiske udfordringer kalder på brede forlig. Antje Marquardsen Formand Indhold 4 Endelig en effektiv behandling af slagtilfælde? 9 Kort om 10 Bindeled mellem Roche og Sundhedsstyrelsen 12 Prioritering af lægemidler lagt død i valgkampen 15 Kort om 16 Sygehusdriften stiger mere end medicinudgifterne 18 Dyr medicin sætter fut i udgifterne – stiger 10 procent næste år 20 Indfør forhandlingsret som i Norge 22 Merpris for at få medicin først 24 Matematikken holder ikke 25 Hvorfor prioritere i primærsektor men ikke på sygehuse? 26 Sådan tackler vi stress hos medarbejderne 29 Kort om 30 Fra patent til patient: Amgros forsøger at minimere skaderne 32 Medicin samles og distribueres 34 Sådan tjenes pengene 36 Substitution – Apoteket skal udlevere det billigste 38 Kort om 39 Ny bestyrelse 40 Pharma in English 42 Meddelelser Sygehusdriften stiger mere end medicinudgifter s.16 s.10 s. 4 Medlemsblad for Pharmadanmark · Juli 2015 Rygårds Alle 1, 2900 Hellerup Tlf.: 3946 3600, Fax: 3946 3639 Telefontid: 9.30-16.00 (fredag 9.30-14.00) pd@pharmadanmark.dk www.pharmadanmark.dk Formand Antje Marquardsen Tlf. 3946 3600 am@pharmadanmark.dk Magasinet for akademikere på lægemiddelområdet Avilex Pharma på vej med ny medicin imod slagtilfælde – side 4 Juli 2015 Lederes bud på stresshåndtering – side 26 Fra patent til patient: Effektiv distribution – side 30 Medlemsblad for Pharmadanmark Juli 2015 Kampen om de dyre lægemidler Side 12 Redaktion Kommunikationschef Christian K. Thorsted (Redaktør, ansv.) ckt@pharmadanmark.dk Tlf. 3946 3614 Anne Cathrine Schjøtt Journalist acs@pharmadanmark.dk Malene Dalmark Espeland Kommunikationskonsulent mde@pharmadanmark.dk Peter Arends Korrektør Annoncer Stillings- og produktannoncer: Connie Faaborg Nielsen, annoncer@pharmadanmark.dk Tlf. 3946 3600 s.26 Grafisk tilrettelæggelse Jørn Thomsen Elbo A/S Tryk Jørn Thomsen Elbo A/S Deadline for næste numre Nr.Udgives Deadline August 19. 4. august September 16. 1. september Oktober 14. 29. september ISSN 1902-7966 Oplag: 7.352 stk. pharma juli 2015 3 Virksomhed Boksord 4 pharma juli 2015 Af Christian K. Thorsted / Foto Camilla Schiøler Avilex Pharma: Endelig en effektiv behandling af slag tilfælde? Avilex Pharma er et af de få biotekfirmaer, som er etableret direkte baseret på forskning fra Københavns Universitet. Firmaet har nu fået tilført 28 millioner kroner til at komme videre med dets læge middelkandidat imod en af de sværeste nødder at knække: Slagtilfælde. pharma juli 2015 5 Virksomhed S lagtilfælde er på verdensplan den næsthyppigste dødsårsag, kun overgået af iskæmisk hjertesygdom. Behandlingsmulighederne er utilstrækkelige, men det tror biotekfirmaet Avilex Pharma, at det kan ændre på med et potentielt lægemiddel, som er baseret på banebrydende forskning fra Københavns Universitet. »Slagtilfælde er måske den sygdom, hvor der er det største “unmet medical need” for nye lægemidler, men udfordringen er, at der er så mange firmaer, som tidligere har fejlet i udviklingen af et nyt lægemiddel, at investorer generelt meget nødig vil røre ved det. Det bliver simpelthen vurderet til at være for risikabelt at investere i. Og skal man vælge en sygdom, som man skal gå udenom, hvis man vil rejse venturekapital, så ligger slagstilfælde på top tre. Vi har i den meget tidlige fase mødt himmelvendte øjne fra investorer, når vi har præsenteret ideen, men det er nu engang slagtilfælde, vi har valgt at fokusere på,« siger firmaets medstifter, professor, PhD, Kristian Strømgaard. Sammen med post.doc. Anders Bach oprettede han i 2012 Avilex Pharma med Novo Seeds som investor. Oprindelig havde firmaet fokus på smertebehandling, men allerede året efter stod det klart, at behandlingsprincippet ikke umiddelbart holdt mht. smerte. Derefter skiftede Avilex fokus tilbage til slagtilfælde, apopleksi. De to forskere har udviklet den forretningsmæssige del af firmaet i samarbejde med Novo Seeds, mens den helt indledende fase med udtagning af patenter og funding til yderligere forsøg blev hjulpet på vej af Tech Trans Kontoret ved Københavns Universitet. Nyt princip Avilex Pharma er baseret på et nyt princip inden for lægemiddeludvikling, hvor man angriber de såkaldte protein-protein interaktioner. Der er som noget nyt tale om at angribe hjernens glutamatreceptorer indefra i stedet for udefra. På baggrund af det princip har Kristian Strømgaard og Anders Bach designet et peptidlignende stof, UCCB01-144, som har potentiale til at at blive til et lægemiddel til behandling af hjerneskader som følge af slagtilfælde. 6 pharma juli 2015 Kristian Strømgaard forklarer, at et slagtilfælde får hjernen til på én gang at frigive store mængder af det aktiverende signalstof glutamat . Det betyder, at receptorerne i det omkringliggende raske væv bliver overaktiveret, og niveauet af calcium i cellerne stiger voldsomt. Det kickstarter en giftig kædereaktion, som resulterer i celledød. Ved udvikling af lægemiddelstoffer mod hjerneskader efter slagtilfælde har man tidligere fokuseret på at blokere receptorerne i hjernen for signalstoffer – fx glutamat. På den måde beskyttes receptorerne mod farlig overaktivering, men desværre påvirkes deres normale og livsvigtige funktioner også – og det resulterer i uacceptable bivirkninger. Effektivt stof I de senere år er der derfor opstået stor interesse for en alternativ strategi, hvor lægemidlet ikke påvirker receptoren direkte, men i stedet ændrer de vekselvirkninger, som receptoren har med proteiner inde i cellen. Avilex’ forskning er koncentreret om at bryde interaktionen mellem den såkaldte NMDA-receptor og det intracellulære protein PSD95. »Forsøg på dyremodeller viser, at det nye stof, vi har designet og fremstillet, reducerer det døde område i hjernen efter et slagtilfælde med 40 procent,« fortæller Kristian Strømgaard. Biologiske tests viser desuden, at det nye stof er i stand til at passere den genstridige blod-hjerne-barriere, der ellers er en fundamental udfordring i klinisk lægemiddeludvikling. I dag bruger man den såkaldte trombolysebehandling mod slagtilfælde. Behandlingen opløser blodpropper i hjernen, men færre end 10 procent af patienter med slagtilfælde får behandlingen. »Et af de afgørende problemer i forhold til effektiv behandling af slagtilfælde er, at der går for lang tid, fra man får et slagtilfælde, til man bliver behandlet. Men netop nu foregår der banebrydende ting på dette område, fx har man installeret scannere i ambulancer, så patienter allerede bliver diagnosticeret der og ikke først på hospitalet. Et af perspektiverne for Avilex Pharma er, at man ideelt set pharma juli 2015 7 Virksomhed kan give vores lægemiddel allerede i ambulancen,« siger Kristian Strømgaard. 28 millioner i støtte Selv om Avilex Pharma har valgt at beskæftige sig med den notorisk svære indikation slagtilfælde, så har firmaet haft bemærkelsesværdig succes med at rejse penge til dets fortsatte drift og udvikling. Sidste måned annoncerede firmaet således, at det havde modtaget en Translation Award fra det engelske Wellcome Trust på 18 millioner kroner. Avilex er det første firma i Skandinavien, der har fået denne pris. Samtidig modtog firmaet 10 millioner kroner fra Novo Seeds, som også havde skudt penge i firmaets opstartsfase. »Det er et kæmpe kvalitetsstempel at få denne pris fra Wellcome Trust, og vi lå i endog meget hård konkurrence med en lang række andre spændende projekter,« siger Kristian Strømgaard og fortsætter: »Tilsvarende er det fantastisk, at Novo Seeds har så meget tiltro til projektet, at de også har valgt at investere yderligere et stort millionbeløb.« Samlet set har Avilex altså 28 millioner kroner, og de penge skal de kommende to et halvt år bruges til at bringe UCCB01-144 helt frem til afprøvning i mennesker. Det indebærer bl.a. flere dyreforsøg og sikkerhedsstudier. Pengene skal også bruges til at ansætte en ny direktør, der får som hovedopgave får at finde nye investorer. Når den ny direktør er fundet, fortsætter Kristian Strømgaard som chief scientific officer, mens Anders Bach er senior scientist. Firmaet har desuden ansat en chief development officer, Mikael Thomsen, der var medstifter af Contera Pharma. Konkurrenten En canadisk lægemiddelkandidat, NA-1, baserer sig på samme princip som Avilex Pharma’s stof og afprøves i øjeblikket i fase 2/3-forsøg. »Vi har gentænkt designet af stofferne på dette felt og dermed opnået et nyt og langt mere effektivt stof. Vores stof binder fx 1.000 gange bedre til receptorerne end NA-1 og ser ud til at være langt mindre toksisk. Det giver os et potentielt meget 8 pharma juli 2015 større terapeutisk vindue,« forklarer Kristian Strømgaard. Han finder det kun positivt, at Avilex Pharma ikke står helt alene med den nye tilgang til behandling af slagtilfælde. »Det er et helt nyt protein, som ikke har været brugt før, så det er faktisk en stor hjælp for os, at nogle andre er med til at bane vejen og viser, at det her er et spændende og meget lovende target. Så er det vores opgave at vise, at vi er bedre, og dér er jeg foreløbig meget fortrøstningsfuld.« Kristian Strømgaard er udmærket klar over, at der stadig er lang vej til et godkendt lægemiddel, men nu har Avilex Pharma i alt fald pengene til at bringe sin lægemiddelkandidat det næste stykke frem. Nu skal det videnskabelige så holde vand. En lotteriseddel Kristian Strømgaard betegnede oprindeligt Avilex Pharma som en lotteriseddel, ligesom alt andet biotek, og nu er der blevet en lidt større chance for gevinst på for ham og de andre ejere. Men han understreger, at det aldrig har været penge, som har drevet værket for ham. »Intentionen var fra start ikke at udvikle et nyt lægemiddel – vi ville lave noget spændende forskning, et godt akademisk projekt hvor vi angreb glutamatreceptorer på en ny måde. Og indledningsvis havde vi faktisk en lang række fiaskoer, før vi fik gennembruddet med en ny klasse af stoffer. Og langsomt er det blevet mere og mere realistisk, at vi kan lykkes med det, så nu vil vi naturligvis gerne helt i mål – også fordi vi ved, at der er et så ekstremt stort behov for et nyt lægemiddel,« siger Kristian Strømgaard. Han lægger ikke skjul på, at det har krævet meget arbejde at nå dertil, hvor Avilex Pharma er i dag. »Det har været og er især lige nu super sjovt og ekstremt spændende, men jeg skal være ærlig og indrømme, at der har bestemt også været perioder, hvor jeg forsvor, at jeg nogensinde skulle have med biotek at gøre igen.« Kort om Biotekindustri runder skarpt hjørne Den globale biotekindustri når nye højder og sætter rekorder – både når det gælder børsværdi, omsætning, børsnoteringer, opkøb og fusioner. Børsværdien af den globale biotekindustri har således for første gang rundet 1.000 mia. dollars. Det viser EY’s årlige biotekrapport ”Beyond Borders: Reaching new heights”, der er udarbejdet for 29. gang. »De globale biotekindustri oplever en bølge af succeser, som igen er med til at styrke optimismen. Der bliver investeret rekordstore beløb i innovation, udvikling og opkøb for at skabe værdi og drive fremtidens gennembrud. Lige nu sker der rigtig meget og i rasende højt tempo i branchen,« siger Christian S. Johansen, Partner i EY og leder af EY’s sektorgruppe for Life Science i Danmark. Rapporten viser bl.a. også: • Det samlede nettoresultat i branchen steg med 231 procent. • Investeringer i forskning og udvikling (R&D) steg til 20 procent. • Hele 94 nye amerikanske og europæiske virksomheder blev børsnoteret. Personlig medicin i vækst Markedet for ”personalized medicine” har i dag en værdi af 42 milliarder dollars, men vil i 2019 være steget eksplosivt til 60 mia. dollars. Det viser en ny analyse fra den globale analysevirksomhed KellySciPub. Analysen viser også, at især kræft, men også kardiovaskulære sygdomme og infektionssygdomme fører an mht. brug af personlig medicin. Markedet består både af egentlig målrettede lægemidler og såkaldte companion diagnostics, altså farmakodiagnostiske test. Med disse test kan man opdele patienterne i biologiske undergrupper og med den viden i hånden vælge en optimal lægemiddelbehandling. I personlig medicin – eller individualiseret farmakoterapi – bruger man genetisk information til at personalisere behandlingen og dermed forbedre effekten og mindske bivirkningerne. Men personlig medicin kan på sigt faktisk også medvirke til at løse problemet med stærkt stigende lægemiddeludgifter. Fx bruges der i dag enorme midler på at give kræftbehandlinger til patienter, som ingen gavn har af det, men med personlig medicin kan man sikre, at kun de patienter, som har effekt af behandlingen, får den dyre medicin. Styrket sikkerhed omkring medicinsk udstyr Sundhedspersoner og fabrikanter er opmærksomme på, at de skal rapportere, hvis der er problemer med medicinsk udstyr, viser Sundhedsstyrelsens årsrapport for medicinsk udstyr. Antallet af indrapporterede hændelser er øget fra 2.001 indberetninger i 2013 til 2.391 i 2014. »Vi er meget tilfredse med, at det kommer flere indberetninger. Det forbedrer jo patientsikkerheden, at både sundhedspersonalet, fabrikanterne og borgerne holder et vågent øje med det medicinske udstyr, der bliver brugt. Samtidig styrker det også vores muligheder for effektivt at overvåge markedet og sætte ind over for de produkter, der ikke lever op til lovgivningens krav,« siger sektionsleder Kristine Rasmussen, SST. Medicinsk udstyr er et område, der spænder bredt med over 500.000 forskellige produkter på markedet. Produkterne strækker sig fra lavrisikoprodukter som rullestole og plastre over tandkroner til hjerteklapper og hofteimplantater. Årsrapporten viser også, at hvor der i 2011 og 2012 var et stort antal indrapporteringer om få specifikke produkter, fx metal mod metal hofteproteser, er indberetningerne for 2014 spredt over hele området. I de øvrige EU-lande ses der den samme tendens med et stigende antal indberetninger om medicinsk udstyr. pharma juli 2015 9 Boksord de flytter sig Af Malene Dalmark Espeland/ Foto Søren Hytting Bindeled mellem Roche og Sundhedsstyrelsen Hvorfor skifter du job nu? Jeg har nu arbejdet over fire år hos Meda i Danmark, hvor jeg havde flere forskellige kasketter på inden for regulatory affairs. Det har givet mig blod på tanden for at specialisere mig ydereligere inden for regulatory affairs, og netop det tilbyder min nye stilling hos Roche. Som en del af min uddannelse havde jeg et praktikantforløb på otte måneder i den daværende Lægemiddelstyrelse, og der fik jeg smag for samarbejdet mellem styrelsen og medicinalindustrien. Den erfaring, jeg fik i styrelsen, kommer jeg til at drage nytte af nu. Fremover skal jeg ud over at have kontakt til Roches hovedkontor i Basel også have tæt kontakt til de danske myndigheder. Hvad skal du lave i dit nye job? Roche er specialiseret bl.a. inden for behandling af kræft og infektionssygdomme. Jeg kommer til at have det regulatoriske 10 pharma juli 2015 ansvar i Danmark og på Island for porteføljen med lægemidler til behandling af brystkræft. En del af dem er nøgleprodukter for koncernen, hvilket betyder, at der ikke er plads til regulatoriske stopklodser. Derfor kommer jeg til at være i tæt kontakt med både interne og eksterne stakeholders. De fleste lægemidler i Roches portefølje er godkendt via den centrale procedure (CP), hvor den danske myndighed på nuværende tidspunkt er rapporteur for ni af lægemidlerne. Det giver det kontor, jeg sidder i, et særligt regulatorisk ansvar og status i forhold til kontakten og kommunikationen mellem de danske myndigheder og hovedkvarteret i Basel. Det betyder også, at jeg kommer til at deltage i scientific advice meetings med de danske myndigheder. Jeg får indblik i og bliver nødt til at have fingeren på pulsen, hvad angår myndighedernes nyeste krav og holdninger. Regulatoriske retningslinjer er et arbejdsfelt, som er dynamisk og i konstant udvikling. Det, synes jeg, er vildt spændende og interessant. Job siden sidst Anette Schnipper DTU, Fødevareinstituttet Line Rasmussen Tabs'n Caps Pack ApS Astrid Halling Henriksen Novo Nordisk A/S, Hillerød Mahmoud El-Yousef STADA Nordic ApS Birgitte Kristensen KLIFO A/S Masood Hosseini LEO Pharma Brian Holch Jensen Statens Serum Institut Mehtap Tellioglu Novo Nordisk A/S Caroline Marie Voss KU, Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi Michel Magnussen Sundhedsstyrelsen Dorte Hørlück Novo Nordisk A/S, Biopharmaceuticals Elisa Jytte Gimenz Origio A/S Blå bog: Volkan Kocak, 30 år 2015: Roche A/S, Regulatory Affairs Manager 2011-2015: Meda A/S, Regulatory Affairs Officer 2012-: HD, Copenhagen Business School 2010: Praktikantforløb – specialestuderende, Lægemiddelstyrelsen 2010: Cand. scient. pharm., Københavns Universitet Hvilke udfordringer ser du i dit nye job? Jeg skal for det første sætte mig ind i et helt nyt terapi- og sygdomsområde, da jeg ikke har arbejdet med brystkræft tidligere. Det er et fagligt kompliceret områder, som udvikler sig hurtigt. For det andet kommer jeg til at have en central rolle i kommunikationen mellem de danske myndigheder og Roches hovedkvarter i Basel. Så jeg skal levere et højt kommunikationsniveau. For det tredje er brystkræft jo desværre en sygdom, som langt de fleste af os kender til enten via familie, venner eller kollegaer – det giver derfor også en følelsesmæssig udfordring. Helle Thougaard Kristensen Iwa Consulting Ida Brorson AlfaNordic A/S Jacob Sørensen Quintiles Denmark Jeppe Madura Larsen Professionshøjskolen Metropol Joanna Sadiq Alcon Nordic A/S Lasse Blaabjerg KU, Københavns Universitet Line Mathiesen KU, Institut for Folkesundhedsvidenskab Mozhgan Ghasemiyani Brenntag Nordic A/S Nadia Rantzau Houlberg Christensen Region Hovedstadens Apotek Nicklas Nørgård Poulsen KU, Institut for Farmaci Pernille Meyer Christensen Rigshospitalet Stina Ehlig-Jensen Pfizer Danmark Theis Sander Wilbek Novo Nordisk A/S, Brogårdsvej Thomas Christesen Novo Nordisk A/S, Søborg Volkan Kocak Roche A/S Yi Huo Ferring Pharmaceuticals A/S Husk … … at give besked til Pharmadanmark, når du skifter job. Du kan sende en mail til pd@pharmadanmark.dk om jobskiftet. Med korrekte oplysninger kan Pharmadanmark bedre give dig målrettede medlemstilbud. pharma juli 2015 11 Politik Af Christian K. Thorsted Prioritering af lægemidler lagt død i valgkampen De to statsministerkandidater afviste i valgkampen begge kategorisk, at det kan komme på tale at fravælge lægemidler pga. deres høje pris. Patienterne har krav på det bedste og nyeste, lød løftet. Men problemet med eksorbitant dyre lægemidler går ikke væk, mener regionerne. P atienterne skal kunne få et hvilket som helst lægemiddel, uanset hvor dyrt det er, fastslog både statsminister Helle Thorning-Smith og oppositionens statsministerkandidat Lars Løkke Rasmussen i valgkampens hede. Intet tyder derfor på, at der skal prioriteres i og fravælges blandt de nye dyre lægemidler, som i stigende grad bekymrer regionerne. »Jeg kan ikke se for mig en situation, hvor vi skal til at prioritere. Borgerne forventer verdensklasse, når de møder det danske sundhedsvæsen,« sagde Helle Thorning-Schmidt i en TV2-debat. Fra Lars Løkke Rasmussen lød det i TV2-debatten: »Det er klart, at vi skal finde de penge, der skal til, for vi må aldrig komme i 12 pharma juli 2015 en situation, hvor en patient har et behandlingsbehov, som hans eller hendes læge siger, at ”det løser vi på den og den måde. Det vil være den bedste behandling. Men jeg er ked af det, vi har ikke penge til det”.« Spørgsmålet om fravalg af dyre lægemidler kom til debat, fordi udgifterne til sygehusmedicin stiger med en sådan hast, at de ifølge regionerne vil gøre det nødvendigt at fyre sundhedsfagligt personale. Udgifterne til sygehusmedicin beløb sig i 2007 til 4 mia. kroner, men var sidste år steget til 7,2 mia.kroner. Stigningen drives ikke mindst af nye dyre biologiske lægemidler. Og regionerne estimerer, at de årlige medicinudgifter i 2020 vil været steget til 13,2 mia. kroner – et tal, som dog blev tilbagevist af sundhedsminister Nick Hækkerup. Lande som England, Tyskland og Norge har taget konsekvensen af de stigende medicinudgifter og indført prioriteringsinstitutter. Ens for dem alle er, at de må tage økonomi med i overvejelserne, når de ser på nye lægemidler. I Danmark har vi RADS (Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin) og KRIS (Koordineringsrådet for ibrugtagning af sygehusmedicin), som begge ikke inddrager økonomi i deres vurderinger af, om et lægemiddel skal tages i brug. Større rolle til KRIS? På baggrund af de stigende udgifter har regionerne længe efterlyst mulighed for at kunne sige nej til et lægemiddel, hvis det er for dyrt i forhold til gevinsten ved at bruge det. Deres forsøg på at få politisk opbakning til at etablere et egentligt prioriteringsinstitut under regionerne er dog hidtil strandet. »Vi er nødt til at gøre noget ved de høje priser på medicin. Første skridt kunne være, at Koordineringsrådet for ibrugtagning af sygehusmedicin (KRIS) får mulighed for at inddrage pris i kriterierne,« siger formanden for Danske Regioner, Bent Hansen (S). KRIS blev oprettet i 2012 og skal sikre, at ny dyr medicin, ofte kræftmedicin, hurtigt indgår i standardbehandlingen på alle relevante afdelinger. Oftest behandler rådet lægemidler, hvor der ikke findes sammenlignelige præparater. Regionerne forsøger også på andre måder at presse prisen ned på den dyre sygehusmedicin. Det sker bl.a. ved at sætte et eksperthold til at vurdere, om Norges model til at skaffe sig ny medicin til billigere priser kan kopieres på danske breddegrader. »Nordmændene er tilsyneladende bedre til at skaffe sig større rabatter og dermed trykke medicinalvirksomhederne på prisen, og de er også bedre til at beregne, om en dyr medicin samfundsmæssigt kan betale sig,« siger Bent Hansen. SR: Flere penge Den nu afgåede regering lovede i udspillet ”Danmark på sikker vej”, som blev præsenteret under valgkampen, at afsætte 3 mia. kroner om året de næste fem år til at »løfte sundheden«, bl.a. til nye lægemidler. Der fulgte altså penge med Helle Thorning- Schmidts klokkeklare afvisning af, at prisen må afgøre, om ny, dyr medicin skal anvendes. Men samtidig slog statsministeren under præsentationen af sundhedsudspillet fast, at medicinpriserne fremover skal være »mere rimelige«. »Vi skal ikke sidde passivt og bare acceptere de priser, der er. Der skal selvfølgelig to til at handle, og derfor skal vi som samfund kræve lavere priser,« sagde hun. Det fik Bent Hansen til at påpege, at det ikke er muligt at kræve lavere priser, hvis regionerne ikke kan afvise præparater pga. prisen. Forhandlingen er reelt umulig. »I dag tager vi ikke hensyn til prisen overhovedet. Det gør stort set alle andre lande, og derfor er vi jo også nødt til at sige, at vi ikke har ubegrænsede midler,« siger Bent Hansen. Lif: Ikke noget problem I Lægemiddelindustriforeningen (Lif ) mener man, nok ikke overraskende, at medicinudgifterne ikke udgør noget stort problem for sundhedsvæsenet. »Det er naturligvis fornuftigt at vurdere, hvordan de offentlige midler bruges mest hensigtsmæssigt. Men debatten bør foregå på et informeret grundlag, og jeg anerkender ikke præmissen for den hidtidige debat – at pris- og udgiftsudviklingen på medicin underminerer råderummet til fortsat udvikling af det danske sundhedsvæsen,« siger koncernchef Ida Sofie Jensen, Lif. Hun mener, at der er behov for at få nogle fakta ind i den politiske debat, og peger bl.a. på, at de samlede offentlige udgifter til medicin kun er steget med 87 millioner kroner fra 2010 til 2014. »I debatten har regionerne fremlagt en prognose for de fremtidige udgifter, som angiveligt skulle betyde en fordobling af medicinudgifterne frem mod 2020. Det er en prognose uden sagligt grundlag,« fastslår hun. Ida Sofie Jensen peger også på, at medicins andel af de samlede regionale sundhedsudgifter har udvist en faldende tendens. »For det tredje er priserne på medicin ikke stigende. Nok kan man på det sam- lede lægemiddelmarked identificere og fremhæve eksempler på behandlingsområder, hvor ny innovativ medicin fører til højere behandlingspriser, som belaster specifikke sygehusafdelinger. Men det er ikke det samlede billede,« siger hun. Ida Sofie Jensen slutter: »Samlet set er det vanskeligt at få øje på, at pris- og udgiftsudviklingen på lægemiddelområdet underminerer de offentlige budgetter i en grad, der nødvendiggør forhastede beslutninger om fremover at bortprioritere danske patienters adgang til visse typer af ny innovativ medicin, som repræsenterer væsentlige behandlingsmæssige fremskridt.« Afsporet debat Danske Patienter er også utilfreds med debatten om prioritering. »Vi kan ikke acceptere, at løsningen skal findes ved at nægte patienter medicin, der virker – især ikke, når der er andre veje at gå. Det er uetisk og skubber til ulighed i sundhedsvæsenet, fordi de økonomisk stærkeste patienter har den mulighed at forsikre sig til at få medicinen eller at rejse til andre lande, hvor behandlingen tilbydes,« siger Morten Freil, direktør, Danske Patienter. Han efterlyser generelt, at der i debatten bliver tegnet et mere nuanceret og re- pharma juli 2015 13 Politik elt billede af, hvad medicinudgifterne bliver brugt til. Han mener således, at der ofte bliver tegnet et billede af, at hovedparten af hospitalernes medicinudgifter går til den livsforlængende kræftbehandling. Men listen toppes af medicin til eksempelvis gigt- og sclerosepatienter, siger han. »Det er medicin, der sikrer livskvalitet for patienterne i mange år, og sikrer, at patienterne kan gå på arbejde fremfor at leve med dårlig livskvalitet, være bundet til en kørestol og være sygemeldt på overførselsindkomst. Uden medicinen vil disse mennesker være storforbrugere af sundhedsydelser hos praktiserende læge og hjemmesygeplejen. Det vil ikke alene have voldsomme konsekvenser for patienterne, hvis vi skal til at fraprioritere denne medicin – det vil også have væsentlige samfundsøkonomiske omkostninger.« Danske Patienter ønsker derfor, at udgiftsstigningerne bliver sammenholdt med de samfundsøkonomiske gevinster ved at tilbyde medicin til patienterne. »Sundhedsvæsenet må aldrig blive betragtet som en forretning, der skal kunne betale sig økonomisk – men ikke desto mindre er det vigtigt at understrege, at medicin ikke kun er en udgift.« Morten Freil foreslår derudover, at regionerne genforhandler prisaftalerne med industrien. 14 pharma juli 2015 Skovler penge ind Enhedslisten lancerede under valgkampen et udspil, som skal gribe ind over for det, som partiet omtaler som »medicinprisernes himmelflugt«. Partiet ønsker, at der skal tages flere initiativer til at nedbringe medicinalselskabernes priser. De skovler alt for mange penge ind på at sælge livsnødvendig medicin, langt ud over omkostningerne til at udvikle og producere medicinen, står der i udspillet. »Medicinalvirksomhederne må fremlægge egentlige gevinster ved medicin. Når der sælges til offentlige ordregivere, må firmaerne fremlægge omkostningerne ved de enkelte medicinske produkter. Det er flere gange blevet påvist, at medicinprisen ikke hænger sammen med udviklings- og produktionsprisen. Dette må sikres gennem indsigt i omkostningssiden på de enkelte produkter. Der kan på den måde laves prisloft over bestemte medicin-produkter,« siger sundhedsordfører Stine Brix. Blandt forslagene er også, at medicinalindustriens store overskud skal beskattes ekstra hårdt. Det omtales i udspillet som en skat på »overnormal profit«, hvilket de økonomiske vismænd faktisk har foreslået i forhold til olieproduktion i Nordsøen. DF: Det bedste selvom det er dyrt Dansk Folkepartis sundhedsordfører Liselott Blixt (DF) fastslår, at lægerne skal kunne tilbyde patienterne den bedste medicin, også selv om den er dyr. »Jeg hører om patienter, der har fået en stor skyldfølelse på grund af den her debat om dyr medicin, bl.a. forældre til børn med cystisk fibrose. Det er synd og helt urimeligt. Vi skal ikke komme i en situation, hvor vi siger nej til medicin, som vi ved virker,« siger hun til Ritzau. Hun fortsætter: »Der findes andre måder at opnå besparelser på end prioritering. Vi er kommet med en række forslag, fx at indkøbe medicinen sammen med de øvrige nordiske lande og indgå i forhandlinger med industrien.« Kort om Ældre Sagen: Penge til medicin gennemgange Ældre Sagen har i forbindelse med valgkampen anbefalet, at samtlige kommuner får midler til ansættelse af farmaceut eller køb af konsulentydelser fra apotek med henblik på bedre medicinsikkerhed og medicingennemgang for beboere på plejehjem. Foreningen foreslår, at ordningen efterhånden kan udbygges med indsats målrettet andre grupper af polyfarmacipatienter end plejehjemsbeboere og deres plejepersonale. Pharmadanmark glæder sig over, at Ældre Sagen bakker op om behov for øget inddragelse af farmaceuter, og er på sekretariatsniveau i kontakt med foreningen. Bundrekord for ledighed De nye ledighedstal fra Akademikerne viser, at kun 1,9 procent af Pharmadanmarks medlemmer nu er ledige. Det er det hidtil laveste niveau siden finanskrisen. Måneden før var ledigheden 2,5 procent. Også dimittendledigheden hsr nu en klar faldende tendens. Den ligger på 17,3 procent, måneden før var den 21,2 procent. Regionernes formand har mest magt i sundhedsvæsenet For femte år i træk topper Bent Hansen, formand for Danske Regioner, listen over sundhedsvæsenets mest magtfulde personer. Han har også den største gennemslagskraft og den største faglige dygtighed. Det konkluderer Dagens Medicins Magtpanel, som har lavet den såkaldte ”Magtliste” over de 100 mest magtfulde personer i det danske sundhedsvæsen. På listen følges Bent Hansen af afgående finansminister Bjarne Corydon og afgående statsminister Helle Thorning-Schmidt. I alt har Bent Hansen indtaget førstepladsen seks gange. På listens top 10 optræder også regionsformændene Sophie Hæstorp Andersen, Region Hovedstaden, og Ulla Astman, Region Nordjylland, formand for Danske Regioners Sundhedsudvalg. Magtpanelet består af 12 fremtrædende personer fra sundhedsvæsenet, som har vurderet i alt 304 indflydelsesrige personer i sundhedssektoren. Novo Nordisk og KU i samarbejde om talenter Novo Nordisk og Københavns Universitet (KU) har underskrevet en treårig aftale om et stipendieprogram for talentfulde studerende. Novo Nordisk International Programme of Talents skal styrke studentermobiliteten mellem KU og udvalgte partneruniversiteter i elitesamlingen International Alliance of Research Universities (IARU), som Københavns Universitet er en del af. Novo Nordisk giver op til fem millioner kroner årligt til stipendieprogrammet. »Vi ønsker at bidrage til, at danske studerende rejser mere ud og henter ny viden, og at flere udenlandske studerende får smag for Danmark som et attraktivt sted at studere. Således håber vi, at aftalen med KU vil sikre et stærkere, mere globalt og konkurrencedygtigt studie- og forskningsmiljø i København,« siger koncernforskningsdirektør i Novo Nordisk, Mads Krogsgaard Thomsen. Stipendieprogrammet vil være fuldt implementeret i 2016. pharma juli 2015 15 Økonomi Af Anne Cathrine Schjøtt Sygehusdriften stiger mere end medicinudgifter I længere tid har stigninger i sygehusmedicinudgifterne båret skylden for den store sundhedsregning, som det offentlige sidder med. Men størstedelen af de stigende udgifter kan tilskrives andet end lægemidler. D »Hvis vi antager, at udgifterne til medicin var 10 pct. lavere i 2007 og fastholdt det frem til 2014, ville væksten stadig være høj. Det er andre steder i sygehusvæsnet, det er steget meget kraftigt,« siger han. En reel nedsættelse af priserne på sygehusmedicin på fx 10 procent i alle år fra 2007 til 2014 ville betyde en formindsket stigning i de samlede driftsudgifter fra 16,9 til 16,6 procent. Det er altså en begrænset formindskelse af de samlede sygehusudgifter, som et prisfald på medicinen alene på længere sigt ville have. et kan godt være, at en vækst i medicinudgifterne fra 2007 til 2014 på 57,7 procent (renset for inflation) lyder af meget sammenlignet med, at udgifterne til den samlede sygehusdrift (inklusive medicin) i samme periode er steget med 16,9 procent . Men når man ser isoleret på kroner og øre, drejer det sig om 2,3 mia. kroner i stigning på sygehusmedicin, men 7,6 mia. kroner som sygehusdriften i øvrigt er steget med. Samlet set kan en fjerdedel af stigningen i sygehusudgifterne på 9,9 mia. kroner siden 2007 altså tilskrives de stigende medicinudgifter. »Derfor bør politikerne se på andre muligheder end kun at begrænse medicinudgifterne. Hvis medicinen bliver ved med at stige, er det selvfølgelig et problem, men hvis man ikke stopper udgiftsflugten på andre driftsområder, står man med et endnu større problem,« siger Ole Henriksen, partner i konsulentbureauet Last Mile, der bl.a. laver sundhedsøkonomiske rapporter. Han advarer mod, at man udelukkende skeler til både England og Norge, hvor priserne på medicin er omkring 10 procent lavere end i Danmark. Udviklingen i sygehusudgifterne 2007-2014 Mia. kr. 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Vækst i procent siden 2007 Sygehusdrift (faste priser) 58,6 61,5 64,9 64,9 64,6 66,0 67,2 68,6 16.9% Sygehusmedicin (faste priser) 4,0 4,6 5,0 5,1 5,2 5,6 5,9 6,4 57.7% Sygehusdrift excl. Medicin (faste priser) 54,6 56,9 59,9 59,8 59,4 60,4 61,3 62,2 13.9% Medicins andel af samlede udgifter (procent) 6,9 7,5 7,7 7,9 8,1 8,5 8,8 9,3 13.9% Kilde: Danmarks Statistik, De regionale regnskaber konto 1.10.01 Sygehuse, AMGROS, samt P/L indeks Danske regioner, beregnet af Last Mile. Note: Omkostningerne er renset for inflationen. Dermed er priserne anderledes end de løbende priser. 16 pharma juli 2015 pharma juli 2015 17 Økonomi Udgifter til sygehusmedicin Udgifterne til sygehusmedicin har altid været støt stigende. Amgros har løbende forhandlet nogle bedre priser, hvormed den oprindelige pris og den betalte pris er forskellige. (mio. kr.) 10.000 9.000 8.000 7.000 6.000 5.000 4.000 2007 2008 Listepris 18 pharma juli 2015 2009 Pris efter rabat 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 Af Anne Cathrine Schjøtt Dyr medicin sætter fut i udgifterne – stiger 10 procent næste år M ed flere nye og dyre lægemiddelbehandlinger forventer sygehusenes indkøbscentral Amgros, at udgifterne til lægemidler vil stige med 10 procent både i år og igen i 2016. Med en udgift til lægemidler på knap 7,2 mia. kroner i 2014 vil det give en stigning på 7-800 mio. kroner årligt de næste par år. Amgros har ikke spået om, hvad udgifterne bliver senere hen, men hvis der ikke sker ændringer mht. prisstruktur eller forhandlingsmuligheder, vil udgifterne formentlig ikke stagnere. Som det ses i udgiftsgrafen, har medicinudgifterne siden 2007 konstant været stigende bortset fra i 2011, hvor stigningen på to procent svarede til inflationen. Sidste år var stigningen 8,4 procent. Forventningen til udgifterne i år og næste år baserer sig på kendskabet til kommende nye lægemidler, indikationsudvidelser, patientgrundlaget inden for de pågældende sygdomsområder, fremtidige patentudløb, eventuelle prisloftsaftaler med videre. pharma juli 2015 19 Økonomi Af Anne Cathrine Schjøtt Professor: Indfør forhandlingsret som i Norge Uden en mulighed for at sige nej kan det være svært at forhandle sig til en bedre pris. Sådan lyder det fra sundhedsøkonomisk professor, der skeler til Norge, hvor forhandlingsmuligheden giver lavere medicinpriser. D anske hospitaler betaler 22 procent mere for den dyreste medicin end norske sygehuse. Det viser en undersøgelse fra Danske Regioner, som dog er fra 2008. Ikke desto mindre er det en stor merudgift. Hvis den danske indkøbscentral for sygehusmedicin, Amgros, kunne opnå bare halvdelen af de norske besparelser, ville det svare til over en halv milliard kroner årligt. Undersøgelsen omfatter de 14 mest omkostningstunge lægemidler, der var i brug i 2008. Fem af dem er stadig i dag på listen over de 20 mest omkostningstunge lægemidler i det danske sygehusvæsen. Men at kunne indføre et system som i Norge vil kræve en lovændring. »I Norge har de et skarpere referenceprissystem, og de offentlige forhandlere har retten til at sige nej tak, hvis prisen er for høj. Tænk på mulighederne, hvis de danske forhandlere kunne gøre det, når de aftaler vilkår med lægemiddelindustrien. Men det må de ikke. Og det ved industrien selvfølgelig,« siger Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi. Presser ud fra billigste gennemsnitspris I Norge tager de udgangspunkt i de seks billigste priser for et lægemiddel i EU, hvorefter de tilbyder producenten at købe til et gennemsnit af de priser. Siger producenten nej, har myndighederne mulighed for at afvise at ville bruge lægemidlet i de offentlige sygehuse. »Det rummer risikoen for, at nogle lægemidler kommer lidt senere på sygehusene, men det skal modregnes i en mulig prisbesparelse på en halv til en hel milliard kroner årligt for de danske syghuse« understreger Jes Søgaard. 20 pharma juli 2015 Svær prioriteringskalkule I Storbritannien foretager instituttet Nice (The National Institute for Health and Care Excellence) en meget håndfast prioritering. Nice vurderer hvert enkelt lægemiddel ud fra en sundhedsøkonomisk vinkel. Hvis en lægemiddelbehandling koster for meget i forhold til den terapeutiske effekt, må lægerne ikke bruge den. Effekt omfatter både overlevelse og livskvalitet samt afledte besparelser andre steder i sundhedssystemet. »Det er en lidt for matematisk kalkule. Der er tale om en gennemsnitsbetragtning, hvor man afskærmer dem, der får bedre effekt end gennemsnittet, hvilket der jo altid er. Derfor kan denne metode gå ud over den del af patientgruppen, som oplever en markant forbedring eller endda helbredelse,« siger sundhedsprofessoren. Bedre kort på hånden med et nej Derfor vurderer han, at en model som den britiske næppe er en mulighed i Danmark. Men hvis man gør som i Norge, hvor man kan true med at sige nej, er der penge at hente. Det kan helt rationelt forklares sådan: »Hvis du skal have en ny bil med den nyeste teknologi, og hvis forhandleren samtidig ved, at du skal gå ud af butikken med bilen, har du ikke mange forhandlingsmuligheder. Men hvis du har en mulighed for at sige nej, står du stærkere som køber. Den samme præmis gælder med lægemidler,« forklarer han. Norge er markant billigere end Danmark Et udtræk på fem af de toptyve dyreste lægemidler – målt på omsætning – viser, at de norske myndigheder er meget skarpere i prisforhandlingerne end de danske. I Sverige, hvor man har et prioriteringssystem, der ligner det engelske, ligger priserne noget nærmere de danske. Medicin Tilbudspris i Danmark 2014 LIS pris (Norsk tilbudspris) 2014 omregnet til DKK Difference Humira 8.375,50 5.987,09 -40 pct. Remicade 4.084,48 3.152,96 -30 pct. Mabthera 9.783,51 7.856,12 -25 pct. Lucentis 5.775,00 4.610,10 -25 pct. Gilenya 10.748,00 9.926,78 -8 pct. Medicin Tilbudspris i Danmark 2014 Gennemsnits tilbudspris i Sverige 2014 omregnet til DKK Difference Humira 8.375,50 8.297,43 -1 pct. Remicade 4.084,48 3.980,07 -3 pct. Mabthera 9.783,51 9.545,54 -2 pct. Lucentis 5.775,00 5.646,25 -2 pct. Gilenya 10.748,00 12.500,23 14 pct. DanmarkNorge DanmarkSverige pharma juli 2015 21 Økonomi Af Anne Cathrine Schjøtt Merpris for at få medicin først Nok er medicin dyrere i Danmark end i mange andre europæiske lande. Til gengæld kan danske patienter få nye lægemidler hurtigere, end man kan i de andre lande. P atienter i Danmark er heldige. Danske patienter har nemlig hurtigst adgang til ny medicin, og det er formentlig bestemt af, at prisniveauet er højere i Danmark end i de fleste andre europæiske lande. I Danmark kommer et nyt lægemiddel på markedet gennemsnitlig 116 dage, efter at den er godkendt til markedsføring af EMA. »I Danmark er vi ofte et first-entry marked for medicinalproducenter. Det er vi, fordi den relativt høje danske pris i forhold til referenceprissystemerne i andre europæiske lande betyder, at virksomhederne prioriterer at lancere først i Danmark,« forklarer Ole Henriksen, partner i bureauet Last Mile. Danmark gør også selv brug af referencepriser i forhold til de andre lande i Europa. Men fordi medicinen ofte bliver lanceret i Danmark først, er der ikke andre europæiske lande at skele til for at fastsætte prisen ud fra eksisterende priser. Sygehusenes indkøbscentral Amgros kigger på priserne i ni europæiske lande, når de gør brug af referencesystemet. Et års ventetid Gennemsnitsventetiden for de lande, hvor der bliver brugt internationale referencepriser som primær reguleringsmetode, er 358 dage, fra et lægemiddel bliver godkendt til markedsføring. I lande, som bruger internationale referencepriser som sekundær parameter i prissætningen, venter patienterne i gennemsnit 301 dage. Den hurtigste gruppe af lande er dem, som bruger en værdibaseret tilgang til prisfastsættelsen, altså hvor effekten og kvaliteten af et lægemiddel er afgørende for pris- og tilskudsniveauet. Her tager det i gennemsnit 168 dage fra lægemidlet får markedsføringstilladelse til det er i brug. Det danske system betyder, at danskerne får lægemidlerne tidligst, mens patienterne i Estland, der anvender et meget skrapt referenceprissystem baseret 22 pharma juli 2015 på de absolut laveste priser i EU, får dem gennemsnitligt 2 år senere end her i landet. »At vi får lægemidlerne på markedet hurtigt er naturligvis meget positivt, men vi vil jo nødig i al evighed betale overpris for nye lægemidler. Det er dårligt købmandskab. Så spørgsmålet er, hvordan vi kan blive ved med at få lægemidlerne hurtigt, men samtidig sørge for, at vi ikke betaler overpris for dem,« lyder analysen fra Ole Henriksen. Forslag Fordi det traditionelt har været en prioritet at få adgang til lægemidlerne hurtigt i det danske sundhedssystem, har Ole Henriksen et par bud på, hvordan man fremadrettet kan løse problematikken . »Lad producenterne komme tidligt ind på markedet til en startpris og med en aftale om, at parterne efter fx 2 eller 3 år reviderer prisen i forhold til priserne i resten af EU. Dermed kan man være et tidligt lanceringsland og samtidigt sikre sig at få gavn af referenceprisaftalen.« En anden måde at gøre det på er at aftale med producenten i forbindelse med lanceringen, at denne i et studie efter 2 eller 3 år skal undersøge, hvordan medicinen hjælper de danske patienter. Det gør man eksempelvis i Sverige, hvor studiet anvendes til at revurdere, om der er et rimeligt forhold mellem pris og effekt. »Dermed kan man få en fornemmelse af, hvilken gavn danske patienter har af lægemidlet, og om denne modsvarer den pris, der betales for det, hvilket så indgår i en prisforhandling med producenten. « Så længe venter patienterne på godkendt medicin Kilde: Efpia og Last Mile. Note: IRF= International reference. HTA = Health Technology Assessment Danmark bruger referenceprisfastsættelse i sekundærsektoren, men i praksis bliver priserne sat gennem budrunder og generel konkurrence mellem producenterne. Dage 900 800 700 600 500 400 300 200 100 Andet IRF Værdibaseret Danmark UK Østrig Schweiz Norge Irland Holland Grækenland Finland Sverige Slovenien Frankrig Italien Spanien Belgien Portugal Slovakiet Rumænien Tjekkiet Estland 0 HTA pharma juli 2015 23 Økonomi Af Anne Cathrine Schjøtt Matematikken holder ikke Selvom både Venstre og Socialdemokratiet har meldt ud, at de vil øremærke flere penge til sundhedsvæsnet de næste år, er er kun lige nok til at dække den stigende ældrebefolkning, siger professor. D er skal afsættes mange flere penge end som så til sundhedsområdet, hvis den danske befolkning skal tilbydes dyr medicin. Det er ikke nogen overraskelse, men det går galt, når politikerne både antager uændret serviceniveau og lover, at der er råd til dyre behandlinger, siger sundhedsprofessor Jes Søgaard. »Når politikerne sætter flere penge af til et dyrere sundhedsområde, ser det positivt ud, men matematikken holder ikke. Socialdemokraternes udspil er det kun lige nok til at dække den stigende ældrebefolkning,« siger han. Inden valget lød udspillet fra Helle Thorning-Schmidt (S) på en forbedret sundhedssektor med 15 milliarder kroner til blandt andet kræft og bedre akutmodtagelse i de kommende år. Lars Løkke Rasmussen (V) præsenterede Venstres udspil på 16 milliarder. »Det er regnet meget stramt, da de indregner såkaldt sund aldring, men glemmer, at nogle sygdomme, fx demens og kræft, kommer, uanset hvor sundt man har det,« siger han. ››Konstant serviceniveau rummer jo ret beset ikke plads til bedre og dyrere lægemidler. Men det vil politi- 24 pharma juli 2015 kerne ikke sige nej til, så andre udgiftsområder må holde for. Det ser vi lige nu ude i regionerne. Bare i Region Midtjylland skal de spare ca. 600 mio. kroner årligt for at få råd til den dyre medicin,« noterer han ud fra de seneste meldinger. Hvis statsmagten vil holde fast i, at de ikke vil prioritere lægemidler og dermed enten spare penge på lægemidler eller presse dem ned i pris, må besparelserne findes andetsteds såsom med nedskæringer. »Derfor er den løsningsorienterede tænkning det næste skridt. Jeg har svært ved at se, hvor man kan hente de ekstra milliarder via skatten. Så er der spørgsmålet om prioritering af midler og muligheder,« understreger Jes Søgaard. (mia. kr.) 8 Dyrere sygehusmedicin kan betales af fald i medicintilskud Det lyder af meget, når sygehusenes udgifter til medicin er steget med 1544 mio. kroner fra 2010 til 2014. Men denne portion penge er stort set dækket af, at medicintilskuddet i den primære sektor i samme periode er faldet fra 7061 til 5606 mio.kroner – altså et fald på 1455 mio.kroner. 6 5 4 Kilde: Statens Serum Institut og Amgros Sygehusenes medicinudgifter Tilskud i primærsektor 7 Forskel fra 2010 til 2014 (mio. kr.) 3 2 1 1.544 0 2010 2011 2012 2013 2014 -1.455 Af Anne Cathrine Schjøtt Hvorfor prioritere i primærsektor, men ikke på sygehuse? S undhedsstyrelsen fastsætter jævnligt generelt tilskud eller klausuleret tilskud til lægemidler, som sælges på apotekerne. Men det er ikke alle produkter, som får det automatiske tilskud. For nogle lægemidler kan der kun søges om individuelt tilskud til patienten af lægen. Der foregår altså allerede en prioritering af, hvad det offentlige vil give tilskud til i den primære sektor. Eksempelvis fik smertemedicinen Targin ikke generelt klausuleret tilskud, hvilket blev offentliggjort tidligere i juni. Præparatet er godkendt til behandling af stærke smerter og opioidinduceret forstoppelse. Begrundelsen var, at Sundhedsstyrelsen vurderede, at generelt klausuleret tilskud ville medføre risiko for førstevalg, hvor det ikke burde være det. Besparelserne i primærsektoren skyldes umiddelbart patentudløb, hvilket har gjort mange produkter billigere som følge af den generiske konkurrence. Sundhedsstyrelsen prioriterer altså i primærsektoren, så hvorfor er det et spørgsmål, som politikerne helst vil undgå på sygehusområdet? En forklaring kan være, at det er svært at indføre prioriteringer som i primærsektoren, fordi det handler om liv eller død på sygehusene – det ses fx af, at de mest omkostningstunge produkter på sygehusene er cancermidler og sklerosebehandlinger. pharma juli 2015 25 Psykisk arbejdsmiljø Af Christian K. Thorsted Ledere: Sådan tackler vi stress hos medarbejderne Særrapporten fra Akademikernes store undersøgelse om psykisk arbejdsmiljø viste, at mange Pharma danmark-medlemmer oplever, at arbejdsmængden er for stor på deres job. Men hvordan skal man som leder forholde sig til stressede medarbejdere, og hvordan medvirker man til et godt psykisk arbejdsmiljø? A kademikernes omfattende undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø dokumenterer, at det moderne arbejdsliv risikerer at skabe stress hos medarbejderne og udfordrer det psykiske arbejdsmiljø. Undersøgelsen viser også, at lederne spiller en væsentlig rolle mht. at forebygge problemerne. Men hvordan ser problemerne med stress og dårligt psykisk arbejdsmiljø ud fra ledernes synspunkt? »Når man har med specialiserede vidensarbejdere at gøre, så må man helt klart være opmærksom på, at de kan rammes af stress, og man må forholde sig til den risiko. Det er en type medarbejdere, som modtager opgaverne og i et vist omfang selv finder ud af at løse dem – i praksis er de en slags miniprojektledere på løsningen af en opgave. Den selvstændighed og frihed i opgaveløsningen er en fordel for både virksomhed og medarbejdere, men det er en balance at sikre, at de i virkeligheden ikke kører sig selv for hårdt,« siger Lone Rahbek, director, CMC QA, Lundbeck. Hun mener, at det under disse vilkår kan være medarbejderne, der er deres egen værste dommer, og lederens opgave er i den sammenhæng at passe på medarbejderne og hjælpe med at prioritere. »Nogle gange må lederen gå ind og sige, at så skubber vi deadline for afleveringen eller flytter en opgave til en kollega,« siger Lone Rahbek. 26 pharma juli 2015 Hun bemærker, at det ikke nødvendigvis er et problem, at der i en periode er meget travlt på arbejdspladsen, og at der præsteres mange arbejdstimer. »Men som leder skal man følge op på, at medarbejderne ikke på den lange bane arbejder i for mange timer og har for travlt. Der skal være et arbejdsmiljø, som gør, at folk kan holde til at være på arbejdspladsen i længden. Man skal ikke risikere, at de brænder ud eller bliver stressede pga. en for stor arbejdsbelastning i en længere periode,« fastslår hun og tilføjer, at det ikke kun er forhold i arbejdslivet, som kan udløse stress. »Der kan også sagens være noget i privatlivet, som tynger, og som bliver taget med på arbejdspladsen. Det kan man som leder være nødt til at tage en samtale med medarbejderen om.« Introverte og ekstroverte Lone Rahbek erkender, at det kan være vanskeligt at spotte faresignalerne hos stressramte medarbejdere. »De ekstroverte opdager man nok, fordi man ofte vil høre dem give udtryk for frustration. Det er dem, som kan stå inde på ens kontor og fortælle, at de er stressede. Men man skal også have fokus på de introverte, hvor tegnene på stress ikke er så tydelige, fordi de går stille med dørene, selv om de måske har det svært,« siger hun. Derfor handler det om at kende sine medarbejde og at kunne mærke, om de har for travlt og ikke kan håndtere det. I de tilfælde må man så hjælpe med at prioritere opgaverne, mener hun. »Men det er også meget vigtigt både i forhold til stress og et godt psykisk arbejdsmiljø generelt at have fokus på respektfuld kommunikation. Som leder skal man være rollemodel i forhold til omgangstone og kommunikation. På en vidensarbejdsplads kan man naturligvis have faglige diskussioner, og man kan være fagligt uenige, men man skal kunne rumme den konflikt på arbejdspladsen, og man skal kunne håndtere konflikterne på en respektfuld måde,« siger Lone Rahbek. Åbenhed Med til kommunikation hører, at man bør kunne tale om stress på arbejdspladsen. »Jeg vil ønske, at man er åben om det, hvis man sygemeldes pga. stress, for så vil arbejdspladsen lettere kunne hjælpe, når man vender tilbage. Det skal ikke være tabu, hvis man rammes af stress. Det skal italesættes,« siger hun. Der er fokus på stress i Lundbecks arbejdsmiljøpolitik, og der er også en professionel arbejdsmiljøorganisation og HR, som der kan trækkes på. Medarbejderne kan få tilbudt en stresscoach, og der er også mulighed for anonym psykologhjælp. En omskiftelig hverdag Jakob Tjelum er souschef på Hørsholm Apotek, hvor han har den daglige ledelse af apoteket og dets enheder. Han har i sin tid som leder haft erfaring med medarbejdere, som er blevet syge af stress. »På apotek har vi en omskiftelig hverdag – vi har travlt, når kunderne er der, og så bruger vi tiden, hvor de ikke er der, til at forberede os på næste kunderykind. Men hvis vi i en periode har flere kunder, eller hvis de fordeler sig anderledes på dagen, så risikerer vi ikke at have tid til at forberede os. Det kan være et problem for nogle medarbejdere, hvis det står på i længere tid. Det er kunderne, der styrer vores hverdag – det er et grundvilkår for os på apotek,« siger Jakob Tjelum. Ansvarsbevidste medarbejdere Han har i sin tid som leder oplevet medarbejdere blive stresssyge og har set, at stressen både kan komme som et lyn fra en klar himmel eller efter en periode med spredte sygedage. »Vi er en arbejdsplads med ansvarsbevidste og samvittighedsfulde medarbejdere. Netop fordi de er så ansvarsbevidste, kan de knække sammen på, at de føler, at de har for travlt til at kunne gøre deres arbejde så godt, som de ønsker,« siger Jakob Tjelum og tilføjer: »Jeg har oplevet, at det ofte er en type medarbejder, som normalt er fuldstændig selvkørende og selv når i mål med en opgave, som kan få problemer. Pludselig kan der ske det, at de pga. stress ikke magter at løse opgaven.« Han peger på, at en af løsningsmulighederne for at aflaste en medarbejder, som er i fare for at få stress, er i en periode at nedsætte antallet af forstyrrelser i deres arbejde og give medarbejderen mulighed for at koncentrere sig om færre ting. Derudover vægter han det meget højt, at der på Hørsholm Apotek er et behageligt psykisk arbejdsmiljø og en god omgangstone mellem medarbejderne. »Jeg spørger selvfølgelig, om jeg må fortælle det til kollegerne, og jeg har endnu ikke oplevet, at nogen har sagt nej til det. At der har været talt åbent om det, betyder, at kollegerne kan ringe og spørge, hvordan det går, og den stressramte undgår at skulle bekymre sig om ”hvad de tænker om mig”. Åbenheden gør det lettere for den sygemeldte at komme tilbage på arbejdspladsen.« Han bemærker, at nogle stressramte blot skal have en kortere timeout for at komme ovenpå, mens det for andre udvikler sig til en længerevarende sygemelding. »Under alle omstændigheder skal man som leder tage en samtale med den stressramte med det mål at få medarbejderen tilbage på arbejdspladsen, når han eller hun er klar til det, og at få talt igennem, hvad arbejdspladsen kan gøre for at undgå, at problemet opstår igen,« siger Jakob Tjelum. Læs mere om Akademikernes rapport om psykisk arbejdsmiljø i juniudgaven af Pharma og læs rapporten på www.pharmadanmark.dk Forstyrrelser og åbenhed Jakob Tjelum fortæller, at der på apoteket er åbenhed omkring stress. Hvis en medarbejder er blevet syg af stress, så bliver det ikke gjort til noget hemmeligt eller mystisk. pharma juli 2015 27 Business coach: Mistrivsel koster dyrt Mistrivsel er dyrt – på både det personlige og professionelle plan – især for den medarbejder, der ikke trives . Men det er også dyrt for virksomheden. For når vi ikke trives, er vi heller ikke kreative, effektive eller produktive. Det mener Berit Tops, cand.pharm og certificeret business coach og ejer af konsulentvirksomheden ON-TOPS, der beskæftiger sig med bæredygtig ledelse. »Der er ofte flere faktorer, der gør sig gældende, når en medarbejder rammes af stress. Og de kan være af både privat og arbejdsmæssig karakter. Men stress kommer aldrig fra den ene dag til den næste. Jobrelateret stress er måske opstået som en utilfredshed på jobbet, der for nogen udvikler sig til frustration, som påvirker motivationen, og som igen påvirker samarbejdet med kollegaer osv. Det kan være en ond cirkel, der er svær at bryde,« siger Berit Tops. Personligt lederskab Hun mener, at det er vigtigt at tage personligt lederskab, kende sig selv og sine værdier og sige fra eller til, så man kan passe på sig selv. Det er afgørende for at undgå stress. Men et af problemerne er, at akademikere igennem hele deres uddannelsesforløb lærer at analysere med hovedet for igennem karrieren at skulle præstere og arbejde målrettet. »Men vi har glemt – eller ikke lært – at mærke efter og skabe forbindelse fra hoved til resten af kroppen og de indre pejlemærker. Man ser lidt skævt til dette udefinerbare og holistiske menneskesyn, nok mest fordi det netop er ukendt terræn for mange akademikere. Men sandheden er, at vi har forskellige tærskler for, hvad vi kan håndtere af ydre og indre pres. Og også forskellige måder at tilkendegive, når noget går skidt eller godt,« siger Berit Tops. Virksomhedens ansvar Men ud over det personlige ansvar er der også et ansvar, der hviler på virksomhederne, og som handler om ledelsesstilen. Flere virksomheder har i dag en stresspolitik for, hvordan man kan hjælpe en stressramt medarbejder, og som typisk involverer samtaler med en professionel, fx en stresscoach eller psykolog. »Men det er alt sammen reaktive handlinger. Vi er nødt til at tage proaktivt fat og forebygge mistrivsel og stress. Der er brug for, at den øverste ledelse i virksomheder anerken- 28 pharma juli 2015 der nødvendigheden af at implementere en bæredygtig tilgang til især personaleledelse,« fastslår Berit Tops. I hendes optik indbefatter det: 1. Autentisk ledelse Autenticitet i lederrollen er med til at skabe respekt og tillid. Hvis medarbejdere ikke kan stole på eller respekterer deres leder, så er frustration, demotivation eller anden non-produktiv adfærd uundgåelig. Der er flere ledere, der godt kunne trænge til en hjælpende hånd med at føle sig tilpasse og autentiske i lederrollen. 2. Meningsfulde opgaver der matcher medarbejderens indflydelse Procesbeskrivelser og jobbeskrivelser der matcher. Hvor processerne passer med virkeligheden. Og hvor medarbejderen har mandat og kompetence til reelt at løse opgaven og tage det ansvar, der er beskrevet. 3. En ‘More we – less me’ kultur Fokusér på, hvad vi kan udrette sammen med alle vores forskelligheder, baggrunde og kompetencer hen imod fælles mål og fejringer, i stedet for individuelle præstationer. 4. Konkurrencedygtig kompetenceudvikling. Ofte er fokus på de faglige kompetencer, men sjældent på de sociale kompetencer/soft skills, som fx forbedret samarbejde, relationer, kommunikation osv. Men det er jo ikke noget, man er født med at vide – eller mestre. Det er til gengæld her, man kan skabe en forskel på tværs af funktioner og organisationen. 5. (Gen)finde den rette balance mellem arbejde og privatliv (Work/Life Balance) Balancen er individuel. Hvad der er vigtigt for dig, er ikke nødvendigvis vigtigt for mig. Det er derfor, vi skal kende vores personlige værdier. Og så har alle brug for pauser – hvad den enkelte bruger pausen til er naturligvis forskelligt (søvn, meditation, sport, social samvær osv.) – men det er der, vi skal hente energi. Læs mere om, hvordan I skaber en bæredygtig tilgang til personaleledelse på www.on-tops.dk Kort om Ny app fra Akademikernes A-kasse styrker jobsøgningen EU afviser krav om dyreforsøgsforbud EU-Kommissionen afviser at forbyde brug af dyreforsøg i EU på trods af indsamling af over en million underskrifter imod forsøgene. Der er nemlig stadig brug for dyreforsøg i forskningen, konkluderer Kommissionen efter at have behandlet et krav fra 1.173.130 EU-borgere om en udfasning af alle dyreforsøg i Unionen. »Et fuldstændigt forbud vil være forhastet og indebære en fare for at jage den biomedicinske forskning ud af Europa,« siger næstformand i EU-Kommissionen Jyrki Katainen ifølge Altinget. Kravet kom fra gruppen ”Stop Vivisection” via et såkaldt borgerinitiativ, der giver mulighed for at rejse en sag i EU-regi, hvis der kan findes opbakning fra over en million europæere. Ifølge gruppens initiativtagere er der så store forskelle mellem mennesker og dyr, at det ikke giver mening at bruge dyr i medicinsk forskning, og at det tværtimod står i vejen for udviklingen af mere effektive forskningsmetoder. Afvisningen skaber lettelse i forskningskredse. »Det er glædeligt, at EU-Kommissionen udtrykker en nuanceret indstilling til ikke at forfølge initiativet som foreslået. Det ville have haft en fuldstændig ødelæggende virkning på mulighederne for at drive biomedicinsk forskning og farmakologisk udvikling til glæde for europæiske borgere samt mennesker og dyr i resten af verden,« siger formand for Det Frie Forskningsråd overlæge Jørgen Frøkiær. For at hjælpe ledige medlemmer til en effektiv jobsøgningsproces, har Akademikernes A-kasse udviklet app’en JobCoach. App’en er et supplement til den rådgivning, som ledige medlemmer i øvrigt tilbydes i A-kassen. Med udgangspunkt i en række spørgsmål, der indkredser, hvor den jobsøgende med fordel kan øge indsatsen, giver JobCoach dagligt gode råd til, hvordan man kan gribe jobsøgningen an. Der sættes i både tekst, videoer og podcasts bl.a. fokus på, hvordan man kan strukturere sin uge, researche på virksomheder, er mobil i sin jobsøgning, og hvordan man opbygger et godt cv. JobCoachens anden del tilbyder brugeren en kort personprofil-indikation, så den jobsøgende bliver skarp på sine personlige styrker og udviklingsområder. Takeda-OK stemt hjem 92 procent af Pharmadanmarks medlemmer ansat på Takeda Pharma stemte for den nye overenskomst for virksomhedens ansatte. Den nye overenskomst indeholder bl.a. en økonomisk ramme på 4,2 procent over to år. De fordeler sig med en lønregulering på 1,85 procent om året plus 0,25 procent, som lægges oven i medarbejdernes pension. Overenskomsten indeholder også forbedringer på de bløde områder, bl.a. er der skrevet mere tryghed ind i overenskomsten. Det indebærer bl.a. godtgørelse og outplacementforløb ved afskedigelse, hvis afskedigelsen skyldes Takedas forhold. Den gode sygdomsbeskyttelse på Takeda bliver fastholdt som et særvilkår for farmaceuter, og seniorordningen bliver tilpasset, så de såkaldte seniordage i realiteten bliver gjort mere anvendelige. Det er også skrevet ind i overenskomsten, at der fortsat skal arbejdes med tiltag, som kan fremme et sundt psykisk arbejdsmiljø på Takeda, herunder fokus på medarbejdernes arbejdspres. pharma juli 2015 29 Boksord fra patent til patient Af Anne Cathrine Schjøtt Restordrer: Amgros forsøger at minimere skaderne Restordrer har en negativ betydning for hospitalernes lægemiddelforsyning. Derfor forsøger hospitalernes indkøbscentral Amgros at minimere antallet af restordrer og dermed ulemperne for patientbehandlingen. S Fra patent til patient Forskning og udvikling Patentering Præklinisk udvikling Formulering idste år gik over 1100 lægemidler i restordre hos leverandørerne, hvilket udgjorde en potentiel bombe under behandlingerne på de danske sygehuse. Takket være en bedre dailog med leverandørerne, bedre dataindsamling og analyse afværgede Amgros dog, at omkring halvdelen af restordrerne nåede at betyde lægemiddelmangel på sygehusene. »For to år siden erkendte vi, at vi måtte finde ud af, hvad restordrer betød for os, og hvordan vi kunne minimere, at de skabte problemer for den endelige behandling,« fortæller Flemming Sonne, direktør for Amgros. Vil have overblik I over et år har Amgros derfor målt på, hvornår og hvorfor restordrer opstår, og hvilken betydning de har. »De fleste vil skyde skylden på parallelimportørerne, men det er ikke rigtigt,« understreger Flemming Sonne og forklarer: »Der er mange årsager til, at en restordre opstår. Det kan eksempelvis være, at producenten har skiftet en leverandør eller er stoppet med fremstilling af produktet. Men det kan også være andre led i kæden, der betyder, at vi ikke kan få leverancen, og en sjælden gang imellem sker det, at vores estimat har været skævt, så leverancen ikke er stor nok i forhold til forbruget.« Han understreger, at lige meget hvor optimeret systemet bliver, vil der altid være en risiko for restordrer. Det, Amgros kan, er til gengæld at minimere den risiko, der er for, at en restordre medfører, at beholdningen på sygehusenes medicinlagre slipper op. Produktion Klinisk udvikling fase 1, 2, 3 og 4 Medicinens vej til sygehuspatienter Registrering Pharmacovigilance Kvalitetssikring Enten Markedsføring Distribution og salg Klinisk farmaci 30 pharma juli 2015 Eller 1 2 3 Behov Bestilling Fremstilling Sygehuset vurderer, hvor stort behovet for et lægemiddel er Sygehuset bestiller lægemidlet på sygehusapoteket Sygehusapoteket fremstiller i nogle tilfælde selv lægemidlet Område »En hurtig reaktion fra vores side har betyder, at vi sidste år løste omkring halvdelen af restordreproblemerne, før de ramte sygehusene,« fortæller Flemming Sonne. Restordre er dyr Det er altid bedre at undgå, at en restordre rammer sygehusapotekerne og gangene på sygehusene, da det er dyrt, når den først rammer slutbrugerne. Det betyder nemlig, at et vareskift på lagre, i systemer og i medicinrum er nødvendig både i begyndelsen af restordren og igen, når det atter er muligt at få produktet på hylderne. Samtidigt kan et vareskift betyde, at medicinen og behandlingen med den vil være anderledes end tidligere, da navn, udseende og håndtering kan være anderledes, når medicinen ændres. I alt findes der 7000 varenumre på sygehusene. Amgros varetager indkøb og administration for alle otte sygehusapoteker i Danmark. Amgros arbejder med ca. 200 leverandører og holder udbudsrunder for forskellige lægemidler ca. en gang hvert år. Lægemiddel Samlet udgift 2014 Udvikling i procent Inflammatoriske sygdomme Humira 419.141.012 -6,36 Inflammatoriske sygdomme Remicade 335.348.993 -4,54 Inflammatoriske sygdomme Enbrel 244.689.200 -8,85 Blodkræft Mabthera 205.206.336 11,26 Brystkræft Herceptin 188.399.569 1,63 Mave-tarmkræft Avastin 187.032.450 22,23 Brystkræft Zytiga 151.104.862 29,65 Våd AMD Eylea 150.820.026 157,07 Våd AMD Lucentis 140.599.324 -45,95 Immunoglobulin Privigen 139.446.315 -0,14 Sclerose Gilenya 136.284.622 27,42 Sclerose Avonex 115.091.468 -29,08 Hepatitis C Sovaldi 106.822.817 - Sclerose Tysabri 102.923.388 9,68 Inflammatoriske sygdomme Simponi 99.930.040 35,79 CML-kræft Glivec 95.933.898 -7,53 Modermærkekræft Yervoy 92.969.685 102,66 Lungekræft Alimta 74.020.192 3,06 HIV Atripla 71.825.567 -7,41 Revlimid 65.708.532 -8,49 Cimzia 63.513.756 57,23 Neulasta 62.467.862 8,54 Knoglemarvskræft Gigt Blodkræft Sclerose Gigt Knoglemarvskræft Tecfidera 62.338.178 - RoActemra 61.701.921 25,52 Velcade 58.408.294 -0,71 3.431.728.310 7,96 Total (top 25) Top 25 varers andel af de totale lægemiddeludgifter 48% Kilde: Amgros 25 lægemidler repræsenterer halvdelen af sygehusenes udgifter til lægemidler I 2014 købte Amgros lægemidler for knap 7,2 mia. kroner og betalte 3,4 mia. kroner for de 25 dyreste lægemidler. Flere nye lægemidler forventes at komme ind på top-25 og dermed tippe nogle af de eksisterende ud, og Amgros estimerer en udgiftsstigning på 10 pct. i hhv. 2015 og 2016. I adskillige år er det lægemidlerne Humira, Remicade og Enbrel til behandling af inflammatoriske sygdomme, som har ligget i toppen. Tilsammen koster de tre dyreste lægemidler ca. en mia. kroner om året. Sygehusapotekerne er indslusningssystemet for medicin til patienter, der bliver behandlet for sygdomme på sygehusene. Inden en patient får adgang til medicinen, har den været igennem et stort system. 4 5 Ordreafgivelse Videresendelse Sygehusapoteket sender bestillingen til Amgros Amgros sender bestillingen videre til leverandøren eller grossisten 6 Varelevering Leverandøren eller grossisten sender lægemidlet direkte til sygehusapoteket 7 8 Distribution Anvendelse Sygehusapoteket distribuerer lægemidlet til den rigtige afdeling på sygehuset Sygehusafdelingen doserer (evt. udleverer) lægemidlet til patienten pharma juli 2015 31 fra patent til patient Af Anne Cathrine Schjøtt Grossister: Medicin samles og distribueres Det er et større logistisk arbejde, der foregår hos grossister, som samler markedsført medicin fra alle producenter og dagligt transporterer det land og rige rundt til apoteker og sygehuse. Størstedelen af den medicin, som går til behandling på sygehusene, bliver leveret direkte fra producenterne – evt. via en logistikpartner, som Nomecos industridivision. Leverancerne til landets apoteker kommer primært fra de to fuldsortimentsgrossister Nomeco og Tjellesen Max Jenne. Apotekerne vælger en primærleverandør Fra patent til patient Forskning og udvikling Patentering Præklinisk udvikling Formulering Produktion Klinisk udvikling fase 1, 2, 3 og 4 Registrering Pharmacovigilance Kvalitetssikring Markedsføring Distribution og salg Klinisk farmaci 32 pharma juli 2015 I modsætning til i fx Sverige og Finland har man i Danmark en helt unik struktur for apoteksgrossister. I Danmark har alle grossisterne nemlig adgang til at sælge alt medicin, hvorimod medicinproducenter i mange andre europæiske lande vælger én distributør til salg af deres produkt. Det gør Danmark unik med denne flerkanalstruktur, da det giver apotekerne mulighed for at hente et helt sortiment hos den samme grossist. Det betyder, at konkurrencen er ekstra skarp imellem grossisterne. »Hos apoteksgrossisterne har vi i Danmark en flerkanalstruktur, hvilket er helt specielt. Dermed er apotekerne ikke tvunget til at have flere grossister,« siger Henrik Kaastrup, direktør i Nomeco. Nomeco og Tjellesen Max Jenne er de to eneste fuldsortimentsgrossister i Danmark. Nomeco står for ca. to tredjedel af leverancerne, Tjellesen Max Jenne for den resterende tredjedel. Apotekerne er tilbøjelige til at samle så meget køb som muligt hos én grossist. Det sker ikke kun for at få de bestilte varer leveret på samme tidspunkt, men også på grund af den rabatstruktur, der findes, når apotekerne vælger samme grossist til hele leverancen. Derudover konkurrerer de store grossister på at have IT-systemer og services, som gør det lettere for apotekerne både at holde styr på deres lagerbeholdninger, minimere utilsigtede hændelser og lette dagligdagen for de apoteksansatte. Nomeco har et leverancesystem, hvor varerne leveres hver nat. Men hvis apotekerne har akut brug for medicin, kan det også leveres med ekspresfart midt på dagen. »For os er det vigtigste konkurrenceparameter at kunne forudsige lagerkapaciteten. Vi har i Nomeco et system, hvor vi baseret på det enkelte apoteks salg og individuelle ønsker hver nat fylder apoteks lager op. Derudover har vi medarbejdere, der holder øje med hvert eneste apoteks beholdning og forbrug.« Apotekerne kan bestille varer dagligt helt frem til apoteket lukker. Sygehusene er fri for det praktiske ven, som har en varighed af mellem seks måneder og to år. Licitationen er en aftale mellem Amgros og producenten, og distributionen foregår enten direkte fra producenterne eller gennem producentens logistikpartner såsom Nomecos industridivision, der hedder Nomeco HealthCare Logistics. »Vi er producentens partner og står for lagerføring og distribution. Størstedelen af medicinen til hospitalerne kommer altså enten fra producentens eget lager eller fra et outsourcet lager,« forklarer direktør i Nomeco Henrik Kaastrup. Ud over den medicin, som kommer direkte fra producenterne, bliver der også distribueret medicin fra Nomecos grossistdivision til sygehusene. Amgros står for udbud af offentlige licitationer over produkter til medicinsk behandling på sygehusene. Amgros aftaler priser med producenter, men det er ofte logistikpartnere såsom Nomecos industridivision eller Movianto, der lagerfører og distribuerer på vegne af producenterne og dermed står for den endelige leverance til sygehusapotekerne. For at optimere processen ordnes alt det praktiske med betaling og reklamationer af indkøbscentralen Amgros. Dermed lettes den administrative byrde for sygehusapotekerne, og de får tid til mere fokus på medicinhåndteringen. Størstedelen af leverancen sker altså gennem den offentlige licitation, hvor farmaproducenterne byder ind på opga- Varernes bevægelse fra producent til patient Amgros med Nomeco som eksempel på distributør Amgros aftaler pris med producent Hospitalet bestiller hos Amgros, og Amgros holder øje med beholdningen Nomeco HealthCare Logistics og Amgros ordner det praktiske Producent Hospital Nomeco HealthCare Logistics Blå: Apoteksdivisionen Sygehusmedicin Grøn: Medicin til apotekerne Apotek Her transporteres varerne fra den ene til den anden Her er samtale, forhandlinger og bogholderi hovedfokus. Der er ikke transport af varer mellem disse pharma juli 2015 33 fra patent til patient Af Anne Cathrine Schjøtt Sådan tjenes pengene Når producenter får grossister til at stå for logistikken omkring salget og leveringen af produkter til apoteker, skal grossisterne have betaling for det arbejde. O Fra patent til patient Forskning og udvikling Patentering Præklinisk udvikling Formulering Produktion Klinisk udvikling fase 1, 2, 3 og 4 Registrering Pharmacovigilance Kvalitetssikring Markedsføring Distribution og salg Klinisk farmaci 34 pharma juli 2015 ver 99 procent af alle lægemidler til apotekerne (dog ikke indregnet vacciner) bliver solgt gennem grossister. I Danmark har vi to store, som står for størstedelen af markedet: Nomeco og Tjellesen Max Jenne. Der opereres med forskellige former for priser i denne verden: grossistens indkøbspris, apotekets indkøbspris og apotekets udsalgspris. Ifølge Apotekerforeningen får et apotek et honorar på 17,46 kroner per ekspederet receptpakning, mens det er lavere for håndkøbsmedicin. Her er honoraret 9,46 kroner per pakning. Det gælder uanset om pakningen koster 10 kroner eller 1000 kroner. Indtjeningen skal dække alle udgifter til løn, husleje, varme, renter osv. Samme regler om honorar findes ikke i grossistbranchen. Her er indtjeningen, som skal dække drift, rabatter og profit, forskellen mellem grossistens indkøbspris og den pris, grossisten kan sælge produktet til apoteket for, altså apotekets indkøbspris (AIP). AIP’en er den pris på det enkelte varenummer, der bliver meldt ind hver fjortende dag til Sundhedsstyrelsen. Jo lavere AIP er, jo mindre vil grossisterne tjene per pakning, også selvom den procentvise indtjening er højere. Til gengæld vil den procentvise indtjening være lavere per pakning, når apotekernes indkøbspris stiger. Apotekerne kan frit vælge, hvilken grossist de vil købe hvilke varer hos. Ofte vælger et apotek dog den samme grossist til hele deres sortiment ud fra den leverancepakke, som grossisten kan tilbyde. Det giver mening, da fx Nomeco tilbyder en pakke bestående af både rabatter, services og IT-integration. Nomecos IT-system kan integreres med det system, apotekerne bruger, hvormed grossisten kan overvåge apotekets lager. Dermed kan grossisten ved hjælp af avancerede regnemodeller forudsige det præcise antal produkter, der er brug for, ud fra ændringerne i kundernes forbrug. Selvom apotekerne har mulighed for at skifte grossist fra dag til dag for at opnå andre vilkår, sker det dog sjældent, idet det vil betyde store forandringer på apoteket. Derfor er et skifte ikke hverdagskost. GIP AIP AUP Grossistens indkøbspris Apotekernes indkøbspris Apotekernes udsalgspris X% af AIP Grossisterne får forskellen mellem AIP og GIP. Dette skal dække rabatter til apotekerne, drift og profit. pharma juli 2015 35 fra patent til patient Af Anne Cathrine Schjøtt Substitution – Apoteket skal udlevere det billigste Apoteket skal spørge kunden, om denne ønsker det billigste produkt inden for samme kategori. Men da priserne ændrer sig hver anden uge, ændrer efterspørgslen sig konstant. N Fra patent til patient Forskning og udvikling Patentering Præklinisk udvikling Formulering Produktion Klinisk udvikling fase 1, 2, 3 og 4 Registrering Pharmacovigilance Kvalitetssikring Markedsføring Distribution og salg Klinisk farmaci 36 pharma juli 2015 år man står på apoteket, får man ofte spørgsmålet ”Vil du have det billigste?” Det er apotekets pligt at spørge kunderne derom, hvis de har fået ordineret et dyrere alternativ. Dette krav er med til at skabe en hel speciel prisstruktur og konkurrence blandt medicinalproducenterne om at have det produkt, der bliver tilbudt som substitution for det, der er skrevet på recepten. Sundhedsstyrelsen giver medicinalproducenterne mulighed for at ændre priser hver fjortende dag. Sundhedsstyrelsen inddeler lægemidlerne i et system – ABC-systemet – ud fra de priser, som medicinalproducenterne melder ind. Det eller de billigste lægemiddelpakninger inden for en given substitutionskategori bliver markeret A. Der kan kun være flere A-mærkede pakninger, hvis de har præcis samme pris. Hvis pakningen koster under 100 kroner, vil alle substituerbare pakninger med en pris mindre end 5 kroner dyrere blive markeret B, mens alle endnu dyrere vil blive markeret C. Hvis pakningen koster mellem 100 og 400 kroner, omfatter B-kategoriseringen alle de substituerbare pakninger, der højst er fem procent dyrere end A-kategorien, mens det for pakninger dyrere end 400 kroner er 20 kroner, der udgør forskellen. »Apotekerne har pligt til at tilbyde det billigste præparat, men det kan ikke altid lade sig gøre, eksempelvis hvis medicinen er i restordre og ikke kan fremskaffes af grossisterne. I disse tilfælde kan apoteket tilbyde nogle af de andre pakninger inden for samme substitutionsgruppe, som er markeret med B eller C. Det er dog kunden, som beslutter, om de ønsker at få udleveret den dyrere pakning,« fortæller farmaceut Wiki Ng fra Sundhedsstyrelsens afdeling for medicinpriser. En udfordring ved medicinprissystemet er, at det billigste produkt hurtigt kan forsvinde fra markedet, fordi det bliver voldsomt efterspurgt i de begrænsede perioder. Producenterne er som minimum forpligtigede til at kunne dække den forventede efterspørgsel i de første syv dage af en prisperiode for de pakninger, som danner grundlag for tilskudsprisen. Når en tilskudsberettiget A-markeret pakning går i restordre, vil der blive genberegnet tilskud til det næstbilligste produkt, der kan leveres. Dermed sikrer man, at kunden får det maksimale tilskud til det billigste tilgængelige produkt. Gældende priser og tilskudspriser kan ses på www.medicinpriser. dk Priserne på medicin ændres hver anden uge Et samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen, grossister og producenter ligger til grund for apotekernes substitution og priser, som ændrer sig hver fjortende dag Mandag kl. 00.00: Nye priser og nyt sortiment træder i kraft Mandag kl. 20.00: Deadline for medicinalproducenters anmeldelse af sortiment og næste periodes priser på produkter Uge 1: Uge 2: Mandag Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag formiddag: Sundhedsstyrelsen svarer medicinalproducenterne om godkendte prisfastsættelser og bemærkninger til nye produkter. Torsdag eftermiddag: Sundhedsstyrelsen offentliggør de foreløbige oplysninger på nye, genintroducerede og slettede pakninger for abonnenter på www.erhverv. medicinpriser.dk Tirsdag Tirsdag – torsdag formiddag: Sundhedsstyrelsens behandling, kontrol og vurdering af anmeldelserne. Gruppering i pakningsubstitutionsgrupper. Tilknytning af indikations- og doseringstekster. Onsdag Torsdag Torsdag Fredag Fredag Lørdag Søndag Fredag middag: Sundhedsstyrelsen offentliggør de foreløbige data med blandt andet oplysninger om hvilke produkter, der er de billigste – men uden priser – for abonnenter på www.erhverv. medicinpriser.dk Lørdag Søndag Fredag eftermiddag (eller sidste hverdag i uge 2): Baseret på grossisternes indberetninger af leveringssvigt fjernes produkter, der ikke kan leveres ved prisperiodens start, og som ville have dannet tilskudsgrundlag i en substitutionsgruppe. Fredag klokken 18 (eller sidste hverdag i uge 2): Alle priser og ændringer bliver offentliggjort for abonnenter på www.erhverv.medicinpriser.dk. Herefter skal apotekerne sikre, at deres lagerbeholdning er tilstrækkelig til mandag morgen, hvor den nye udgave af medicinpriser træder i kraft. pharma juli 2015 37 Kort om Novozymes opfører forskningscenter Novozymes har erhvervet en 140.000 kvm stor grund ved Lyngby nord for København og vil her opføre et nyt innovationscampus, som bliver en af hjørnestenene i Novozymes’ globale forsknings- og forretningsudvikling. »Det her er en investering i fremtiden, hvor den nye innovations-campus vil blive en hjørnesten i vores globale forsk- ning. I Novozymes er vi drevet af innovation, og centret skal være med til at styrke vores vækst med banebrydende bioteknologi,« siger Per Falholt, forskningsdirektør i Novozymes. Som en del af campussen vil Novozymes også etablere et læringscenter for biologi, hvor studerende og besøgende bliver inviteret indenfor. Læringscentret vil indeholde undervisningslaboratorier, mini-bio og cafe og vil fungere som et link til forskningsmiljøet i Lyngby. Novozymes udvikler bioteknologiske løsninger, som bl.a. skal erstatte fossile brændstoffer og skabe sundere fødevarer. Novozymes investerer årligt omkring 14 procent af omsætningen i forskning. Ny apotekerlov trådt i kraft 1. juli trådte en ny moderniseret apotekerlov i kraft. Loven blev vedtaget af et meget bredt politisk flertal i folketinget. Loven indebærer først og fremmest, at apotekerne forbliver en del af sundhedssektoren, og at farmaceutejerskabet til apotek bevares. Apotekernes sundhedsfaglige tilbud til borgerne styrkes bl.a. ved, at apotekerne skal tilbyde medicinsamtaler til kronikere. Disse skal gennemføres af farmaceuter. Samtidig skal der gennemføres forsøg med egentlige medicingennemgang på apotekerne. Der skal også ses på muligheden for, at apoteker kan udlevere lægemidler, hvis recepten mangler, og lægen ikke kan træffes. Målet med den nye lovgivning er også at øge konkurrencen imellem apotekerne. Dette sker ved, at apotekere nemmere kan oprette nye apoteksenheder, herunder også shop-i-shop-enheder i andre butikker. Omkring 10 nye apoteksfilialer er allerede åbnet. Loven indebærer også, at vagtordningen for apoteker beskæres. Døgnvagt, der i dag findes på 11 apoteker landet over, afskaffes. Og 16-18 byer især i provinsen står umiddelbart til at miste deres vagtapotek, når loven reducerer antallet af byer med vagtapotek fra 50 til 34 i nærheden af de regionale akutklinikker. 38 pharma juli 2015 Ny overens komst på apoteks området 2. juni blev der efter 19 timers forhandling i Forligsinstitutionen indgået en ny tre-årig overenskomst for apoteksfarmaceuterne mellem Pharmadanmark og Apotekerforeningen. Der er tale om en vedligeholdelsesoverenskomst, hvor lønnen bliver reguleret. Stigningerne over tre år svarer til 4,5 procent af lønsummen. Derudover bliver vagthonoreringen tilpasset den nye vagtordning, som forventes at blive gennemført i januar 2017 iht. den nye lov om modernisering af apotekssektoren. Ved en urafstemning stemte Pharmadanmarks apoteksansatte medlemmer ja til den nye overenskomst. Pharma danmark på Folkemødet Pharmadanmark deltog bl.a. med formand og næstformand samt direktør i årets folekmøde på Bornholm, Udover at tale med relevante aktører og samarbejdspartnere deltog direktør Niels Fugmann i en debat med bl.a. Simon Emil Ammitzbøll. Pharmadanmark Stigning i patient klager 2014 var kendetegnet af en betydelig vækst i antallet af klager, i form af både erstatningsankesager og patientklager. Der viser årsberetningen fra Patientombuddet. I 2014 oprettede Patientombuddet næsten 7.000 klagesager. De fleste af disse – cirka 5.700 sager – er klager over den sundhedsfaglige behandling, som afgøres af enten Patientombuddet eller Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn. Hertil kommer cirka 1.100 klager over tilsidesættelse af patientrettigheder eller over administrative afgørelser om fx befordringsgodtgørelse. Resten er klager til Det Psykiatriske Ankenævn. Antallet af patientklager er steget gennem årene. Fra 2013 til 2014 var stigningen på lidt over 15 procent. I 2014 blev der afsluttet godt 5.600 patientklager. Godt 1.900 klager blev afsluttet, fordi de var forældede eller blev trukket tilbage. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for patientklager blev 13,3 måneder. Selv om antallet af patientklager er stigende, så anser Patientombuddet ikke det samlede antal patientklager for at være højt, idet antallet af klager skal ses i lyset af de mange millioner patientkontakter, der er i sundhedsvæsenet hvert år. Ny bestyrelse i Pharmadanmark – Privat Bestyrelsen for Pharmadanmarks største sektion – Pharmadanmark – Privat – har nu konstitueret sig og holdt sit første møde. »Vi har allerede lagt planen for året, og det ser ud til, at vi får et godt miks af faglige og sociale arrangementer. Vi har nu 23 arrangementer i pipelinen i det kommende år – herunder smagningsarrangementer, som har været efterspurgt jf. den feedback, vi har fået af vores medlemmer,« siger Tanja Villumsen, formand for sektionen. Har man ideer til arrangementer, er man meget velkommen til at kontakte formanden direkte. På billedet ses: Maria Maryam Forghani Amag, Amra Dzajic, Selina Christensen, Anders Tybring Sørensen, Philip Væring, Maria Wriedt Pedersen, Peter Haase, Trine Kolding, Emilie H. Thaulow Christensen og Tanja Villumsen. Ikke tilstede på billedet: Kristian Ask Aabenhus (næstformand), Lasse Mayland Kolstrup, Simone Nielsen, Mette Lykke Rathje og Knud Lambaa. Amra Anders Philip Maria Peter Selina Maria Trine Emilie Tanja pharma juli 2015 39 pharma in english The July edition of Pharma includes an article in the From Patent to Patient series, articles on expensive hospital drugs and on a small biotech company researching a new treatment for stroke. A s a regular azine, part of the mag cludes pages Pharma now in h re readers wit in English whe ay m nd ou l backgr an internationa t os m s it mar y of get a brief sum s w ne t – both relevant conten anmark and d a m from Phar maceutical from the phar l. field in genera 40 pharma juli 2015 Avilex Pharma: finally an effective treatment of stroke? Avilex Pharma is one of the few biotech companies set up directly on the basis of research carried out at the University of Copenhagen. The company has now received a grant of DKK 28 million to support its continued development of its drugs candidate and to crack one of the hardest nuts in the pharmaceutical industry: strokes. Worldwide, strokes are the most frequent cause of death, surpassed only by heart disease – and medical treatment for strokes is inadequate. “Stroke is perhaps the illness with the largest ‘unmet medical need’ for new pharmaceutical drugs, but the problem is that so many companies have previously failed in their attempts to develop a new drug that investors are now very wary. It is simply regarded as an area that is too risky to invest in. For venture capitalists, stroke is among the top three conditions you would not touch with a bargepole. In the very early days when we presented our idea, we were met with rolling eyes from investors, but we have still chosen to focus on strokes,” says co-founder Professor Kristian Strømgaard. He set up Avilex Pharma with Novo Seeds as backer in partnership with postdoc Anders Bach in 2012. Avilex Pharma is based on a new principle in the development of pharmaceutical drugs where you attack so-called protein-protein interactions. This is a new way of handling the brain’s glutamate receptors where, instead of attacking the receptor from the outside, you attack it from within. On the basis of this technology, Kristian Strømgaard and Anders Bach have designed a peptide-like substance called UCCB01144 which has the potential to end up becoming a drug for the treatment of brain damage resulting from strokes. Prioritising drugs off the election campaign agenda How to tackle stress The special report contained in Akademikernes major survey on the psychological working environment showed that many Pharmadanmark members believe that their workloads are too heavy. The survey also showed that managers play an important role in preventing problems from arising in the first place. “When you work with specialised knowledge workers, you have to be aware that they may be affected by stress and you have to relate to that risk. These are employees who are given projects and to a certain extent need to find a way to solve them by themselves – in practice, they are a kind of mini project managers. This independence and freedom in their work is both a benefit for the company and the employees, but a balance needs to be struck to ensure that these employees do not drive themselves too hard,” says Managing Director Lone Rahbek from CMC QA, Lundbeck. She believes that these employees can sometimes be their own worst judges and that it is the task of managers or supervisors to look after their employees and help them prioritise. “Sometimes the manager has to step in and defer delivery deadlines or delegate tasks to colleagues,” says Lone Rahbek. She notes that it is not necessarily a problem that the workplace is very busy for a period and that people work long hours. “But as a manager you have to monitor that employees are not working too much and are not too busy over the long term. The working environment must be designed to ensure that people are able to work there in the long term. You cannot risk that they burn out or fall victim to stress due to workloads that are too heavy over an extended period,” she states. Both Prime Minister Helle Thorning-Smith and opposition prime ministerial candidate Lars Løkke Rasmussen stated in the heat of the election campaign that patients should be entitled to any drug, regardless of how expensive it may be. There seems to be no political will for setting priorities or ruling out of any of the new, expensive drugs. This is increasingly worrying the Danish regions. “I cannot imagine a situation in which we need to prioritise. Danish citizens expect worldclass treatment when they use the Danish health service,” said Helle Thorning-Schmidt in a debate on TV2. In the same debate, Lars Løkke Rasmussen concurred: “It is obvious that we need to find the money required.” The question of ruling out expensive drugs came up for debate as the costs of hospital drugs are increasing so rapidly that the Danish regions fear that they may have to sack health sector staff. The costs of hospital drugs were DKK 4 billion in 2007 while last year costs had ballooned to DKK 7.2 billion. The rise is being driven not least by new, expensive biological drugs – and the regions estimate that the annual costs of drugs will have risen to DKK 13.2 billion by 2020. Countries such as the UK, Germany and Norway have taken the consequences of the rising costs of drugs and introduced prioritising institutes. These institutes are all tasked with weighing up the financial cost when looking at new drugs. Denmark has RADS (Council for the Use of Expensive Hospital Medicine) and KRIS (Coordination Council for the Use of Hospital Medicine), neither of which take financial cost into consideration in their assessment of a drug’s suitability for use. pharma juli 2015 41 Se mere p INFO pharma danmark å .dk Økonomisk støtte Arrangementer for studerende Studiefonden Næste frist for ansøgninger til Studiefonden er den 1. august 2015. Læs mere på www.pharmadanmark.dk under fonde og legater Uddannelsesfonden Pharmadanmark – Hospital Næste frist for ansøgninger til Uddannelsesfonden Pharmadanmark – Hospital er den 1. september 2015. Læs mere på www.pharmadanmark.dk under fonde og legater Kandidatfest 2015 Fredag den 25. september 2015 kl. 18.00, First Hotel Skt. Petri, Krystalgade 22, 1172 København K Eksklusiv middag, fest og DJ. Pharmadanmark inviterer til den årlige kandidatfest, hvor vi fejrer de nye kandidater på pharma-medicoområdet. Arrangør: Pharmadanmark netværksmøder Få styrket din faglige identitet og udvikling med Pharmadanmarks netværk. Du er velkommen til at tage en kollega med, hvis du kender en, der vil se, om netværket også er noget for ham eller hende. Do's and don'ts i PV-agreements Tirsdag den 6. oktober 2015 kl. 17.30-19.30, Pharmadanmark, Rygårds Alle 1, 2900 Hellerup Kom og bliv klogere på PV-agreements og netværk med andre, der arbejder med pharmacovigilance. Arrangør: Pharmacovigilance netværket Arrangementer Faglig aften med Anton Pottegård Onsdag den 2. september 2015 kl. 19.00-21.30, Pharmadanmark, Rygårds Alle 1, 2900 Hellerup Hør Anton Pottegård fortælle om medicingennemgangsprojektet i København og få selv hands on-erfaring. Arrangør: Pharmadanmark - Apotek - København Koldkrigsmuseum Stevnsfort Lørdag den 12. september 2015 kl. 11.00 / kl. 12.00, Stevnsfort, Korsnæbsvej 60, 4673 Rødvig Stevns Kom til et spændende arrangement om Stevnsfortet, der er Danmarks eneste klippefæstning, og som blev landets sidste operative fort. Arrangør: Pharmadanmark - Privat De 5 valg til Ekstraordinær Produktivitet Mandag 5. oktober 2015 kl. 17.00-19.00, Pharmadanmark, Rygårds Alle 1, 2900 Hellerup Vil du udleve dit potentiale for ekstraordinær produktivitet? Så deltag i dette to timers arrangement. Arrangør: Pharmadanmark – Privat Sekretariatet holder ferielukket i uge 29 og uge 30 (13. juli – 24. juli) Har du behov for akut juridisk rådgivning, kan du ringe på vagttelefonen tlf. 3946 3603 på hverdage mellem kl. 10-11. Du kan også sende en mail til jura@pharmadanmark.dk 42 pharma juli 2015 Virksomhedsbesøg hos Genau & More Tirsdag den 6. oktober kl. 16.00-17.30, Genau & More, Incuba Science Park, Katrinebjerg, Aabogade 15, 8200 Aarhus N Genau & More inviterer studentermedlemmer på besøg til en snak om Life Science branchen samt Genau & Mores rolle i samarbejdet på tværs af branchen og karrieremuligheder i virksomheden Arrangør: Pharma Student KUSER I LEDELSE Pharmadanmark udbyder i samarbejde med IDA en række kurser i ledelse med medlemsrabat. Distanceledelse Mandag den 14. september 2015 kl. 9.00-16.00, Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33, 1780 København V Mandag den 23. november 2015 kl. 9.00-16.00, Scandic Aarhus City, Østergade 10, 8000 Aarhus C Sådan leder du succesfuldt på tværs af tid, sted og kultur. Bliv klædt på som ny leder Mandag den 28. september 2015 kl. 9.00-16.00, Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33, 1780 København V Mandag den 9. november 2015 Kl. 9.00-16.00, Scandic Aarhus City, Østergade 10, 8000 Aarhus C Kom godt fra start som ny leder med grundlæggende personlige og faglige ledelseskompetencer. Du får både en indføring i grundlæggende teori og konkrete værktøjer inden for ledelse. PRINCE2® Tirsdag den 6. oktober 2015 kl. 9.00-17.00, Scandic Aarhus City, Østergade 10, 8000 Aarhus C Tirsdag den 27. oktober 2015 kl. 9.00-17.00, Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33, 1780 København V Få en internationalt anerkendt projektledercertificering med PRINCE2®. Ledelse af medarbejdere Mandag den 12. oktober 2015 kl. 9.00-16.00, Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33, 1780 København V Mandag den 19. oktober 2015 kl. 9.00-16.00, Scandic Aarhus City, Østergade 10, 8000 Aarhus C På denne lederuddannelse styrkes dine lederkompetencer gennem et dynamisk forløb, der indeholder både træning i relevante lederværktøjer, indsigt i den nye virkelighed og personlig udvikling. Agil projektledelse Mandag den 26. oktober 2015 kl. 9.00-16.00, Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33, 1780 København V Langsigtet planlægning og estimater er en saga blot, når man taler om agil projektledelse. Lær at bruge agil værktøjerne. Farmaceut til Forsvarets Kompetencecenter for lægemidler i Aarhus Skal dine resultater være med til at skabe optimale vilkår for vores soldater og operationer? Som farmaceut i forretningsområdet vil du bl.a. arbejde med indkøb af og rådgivning om lægemidler til Forsvarets sundheds- og lægefaglige personale. Af øvrige opgaver kan nævnes: • Give input til controlling af driftsrammerne for at sikre et korrekt finansielt afløb på lægemiddelområdet. • Støtte i forbindelse med udarbejdelse af faglige og tekniske publikationer samt udvikling af procedurer og vejledninger for håndtering af lægemidler. Du er uddannet farmaceut og har minimum 2 års erhvervserfaring, gerne fra et privat apotek.. Læs mere om stillingen på www.forsvaret.dk/job Præstø Apotek søger farmaceut Vi ønsker os en farmaceut med interesse for apoteksarbejde, som kan starte 1. august eller snarest derefter. Vi tilbyder: • en fast stilling i fuld tid eller efter aftale • ansvar for intern/ekstern information • ansvar for kvalitet • ansvar for farmaceutstuderende • mulighed for indflydelse på egen jobprofil Vi ønsker at du: • har lyst til at arbejde på apotek • prioriterer kundeservice og faglighed højt • har lyst til at tage et ansvar • er udadvendt og har et godt humør • er fleksibel og samarbejdsvillig På Præstø apotek distribueres 2/3 af omsætningen over egen skranke, medens 1/3 distribueres via håndkøbsudsalg, medicinudleveringssteder samt via apotekets chauffør.. Apoteket er supplerende enhed under Fakse Apotek, og jobbet vil derfor også indebære timer på Fakse Apotek, ligesom personalemøder, farmaceutmøder, diverse efteruddannelse m.m. holdes samlet for begge enheder. Flere af farmakonomerne arbejder ligeledes på begge apoteker. Via apotekernes kvalitetsstyringssystem har vi forsøgt at ensrette arbejdsfunktionerne mest muligt, så det er let at flekse mellem apotekerne. Vi har været kvalitetssikret i mange år og siden 2012 har vi været akkrediteret under Den danske Kvalitetsmodel. Vi anvender PharmaNet. Apoteket er med i kæden A-apoteket. Kandidatfest 2015 Fredag den 25. september 2015 kl. 18.00 First Hotel Skt. Petri, Krystalgade 22, 1172 København K Der er blevet tid til at invitere til den årlige kandidatfest, hvor Pharmadanmark fejrer de nye kandidater på lægemiddelområdet med en eksklusiv middag, fest og DJ. Festen foregår igen i år på Skt. Petri Hotel, og vi håber at se alle kandidater, der har afsluttet deres studium i perioden fra 1. september 2014 til 30. september 2015. Du skal være medlem af Pharmadanmark for at deltage. Tilmelding på www.pharmadanmark.dk senest den 14. september. Spørgsmål og afbud til Pharmadanmark på tlf. 3946 3600 eller pd@pharmadanmark.dk På Præstø og Fakse Apotek er vi tilsammen 3 farmaceuter (inkl. apoteker), 11 farmakonomer, 5 elever og 4 servicemedarbejdere. Vi er desuden uddannelsesapotek for farmaceutstuderende. Vi har ikke lagt os fast på, om du er nyuddannet eller på vej i et karriereforløb, da ”kemien” vægter højt, og vi derfor er indstillet på at tilpasse jobbet til dine interesser/kvalifikationer. Har du lyst til at høre mere, kan du kontakte apoteker Bente Larsen på tlf. 5671 3055 ( Fakse Apotek), tlf 5599 1401 (Præstø Apotek) eller tlf. 5554 0009 (privat). Skriftlig ansøgning bilagt CV og eksamensbevis samt evt. referencer bedes snarest sendt til blfakse@apoteket.dk pharma juli 2015 43 Lederkurser med medlemsrabat ID-nr 42222 Sorteret Magasinpost (SMP) Pharmadanmark udbyder nu igen en lang række efter spurgte kurser i ledelse i samarbejde med IDA. Som medlem af Pharmadanmark får du mulighed for at deltage på kurserne til en favorabel pris. Al henvendelse: Pharmadanmark Mail: pd@pharmadanmark.dk Telefon: 3946 3600 Læs mere og tilmeld dig på www.pharmadanmark.dk Læs mere her
© Copyright 2024