1. Lønningerne pr. 1. april 2015

Nr. 29
18.03.2015
INDHOLD
1. Lønninger pr. 1. april 2015. Moderniseringsstyrelsen har beregnet reguleringsprocent pr. 1. april
2015 til 2,1745 - afventer dog endelig godkendelse af CFU-forliget.
2. Arbejdstid og opgørelse af arbejdstid. Oversigt over de kommende års arbejdsdage/timer m.v.
3. Frie grundskoler og folkeskolerne samlet i undervisningsministeriet: Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen bliver til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK). Grundskole Center skal betjene
både folkeskoleområdet og de frie grundskoler.
4. Lovforslag om specialundervisning: Lovforslaget vil efter planen blive fremsat 26. marts 2015
5. Momskompensation for skoler lukket ned: Ændret bekendtgørelse trådt i kraft 6. februar 2015
6. Erstatning i praktik: Elever i praktik i frie skoler er omfattet af statens erstatningsordning - ny
bekendtgørelse
7. Konference om friheden på de frie skoler: Konference på Christiansborg 7. april - tilmelding 25.
marts 2015
8. KORT NYT: Åben Skole 2015; Fokus på radikalisering,: Fejl i beregningsgrundlaget for privatinstitutioner
9. Indlæg om netværk: Indlæg fra medlemsskole
10.Navnenyt
11.Kalender
1. Lønningerne pr. 1. april 2015
Principielt kendes lønningerne pr. 1. april 2015 først, når lønmodtagerorganisationerne ved de igangværende afstemninger har godkendt
forhandlingsresultaterne. Men allerede nu har Moderniseringsstyrelsen
foretaget en beregning af reguleringsprocenten pr. 1. april i år, således
som den vil være, hvis CFU-forliget godkendes.
Reguleringsprocenten anvendes til at opregne lønningerne i grundbeløb 31. marts 2012 til det aktuelle niveau. Pr. 1. april vil reguleringsprocenten være 2,1745%. Den nuværende reguleringsprocent er
på 1,7162%. Forhøjelsen betyder således, at lønningerne stiger med
0,45% fra marts 2015 til april 2015.
Nye løntabeller gældende fra 1. april vil kunne udsendes i løbet af en
uges tid – men tabellerne vil først være gældende, når overenskomstfornyelsen er godkendt. De kan dog med fordel bruges til fx budgetlægning og aconto lønudbetaling.
SkoleNyt udgives af Friskolernes Hus - et samarbejde mellem Lilleskolerne og Dansk Friskoleforening.
Skriv til os på redaktion@friskolerneshus.dk og find mere information på www.lilleskolerne.dk og www.friskoler.dk.
Nr. 29
Side 2
2. Arbejdstid og opgørelse af arbejdstid
Arbejdstiden for lærere, ledere og børnehaveklasseledere i de kommende skoleår vil
udgøre:
År
Arbejdsdage
Arbejdstimer
2015/16
227
1679,80
2016/17
229
1694,60
2017/18
227
1679,80
2018/19
227
1679,80
Ved skoleårets slutning skal arbejdstiden opgøres. I arbejdstidsbestemmelserne er det
et krav, at skolens ledelse kan gøre rede for, hvor mange timer læreren eller børnehaveklasselederen har præsteret i normperioden. Hvis ledelsens opgørelse er mangelfuld,
kan der opstå en uenighed på skolen, som i værste fald kan lede til en uskøn konflikt,
hvor lærerforeningen og skoleforeningen inddrages efter reglerne om tvistløsning i
overenskomsten. Det kan ingen være tjent med. Derfor anbefaler vi fra sekretariatets
side, at man på skolen har et gennemskueligt og tydeligt system til planlægning og opgørelse af arbejdstid.
Grunden til, at vi tager dette emne op netop nu, er, dels at skolerne om ca. 3 måneder
skal gøre årsnormen op, dels at planlægningen af næste skoleår formentlig er i gang,
dels at lærerforeningen rapporterer, at man allerede har set problemer med arbejdstidsopgørelsen for lærere, der er fratrådt i løbet af normperioden. Derfor vil vi gerne
henlede opmærksomheden på, at arbejdstidsopgørelserne og planlægningen af arbejdstiden er en vigtig administrations- og styringsopgave.
Reglerne om opgørelsen af den præsterede arbejdstid fremgår af §7 i cirkulæret om arbejdstid for tjenestemænd i staten. Her finde man 5 punkter:
1. Arbejdsdage, som medregnes med tiden mellem mødetidspunktet og det tidspunkt,
hvor den ansatte kan forlade arbejdsstedet.
Hvis skolen og den ansatte har aftalt, at medarbejderen kan arbejde et andet sted
end på skolen indenfor tidsrummet mellem mødetidspunkt og gå-hjemtidspunkt, er
det stadig arbejdstiden mellem de to tidspunkter, der gælder.
Hvis skolen har indgået aftaler eller forståelser, hvor medarbejderen disponerer
over en ”pulje” arbejdstid til nogle opgaver, uden at have fastsat tidspunkt og sted
for arbejdets udførelse, er det nødvendigt med nogle klare aftaler og systemer for,
hvordan denne arbejdstid opgøres. Det bemærkes i denne forbindelse, at sådanne
aftaler ikke kan sammenlignes med de gamle ”akkorder”, hvor aftalen om tidsforbrug og opgave var gensidigt bindende – i det nye system taler man om en opgaveportefølje og et skønnet timeforbrug, som løbende skal følges af ledelsen og medarbejderen, og som skal kunne gøres op på et hvilket som helst tidspunkt i året.
Pauser medregnes, hvis de varer mindre end 1/2 time, og den ansatte står til rådighed for arbejdsgiveren og ikke må forlade arbejdsstedet.
2. Dage med ret til fravær med løn, for eksempel sygdom eller omsorgsdage medregnes med det antal timer, den ansatte skulle have arbejdet den pågældende dag. Hvis
der ikke er fastsat noget timetal for den pågældende dag, medregnes for fuldtidsansatte 7,4 timer. For deltidsansatte medregnes et forholdsmæssigt timetal.
3. Rejsetid i forbindelse med tjenesterejser.
Nr. 29
Side 3
4. Eventuel rådighedstjeneste i hjemmet (medregnes med 1/3) eller
på arbejdsstedet (medregnes med 3/4).
5. Eventuelt tilkald med mindre end 24 timers varsel medregnes med mindst 3
timer. Det gælder dog ikke, hvis arbejdet ligger i umiddelbar tilknytning til det
normale arbejde, eller tilkaldet sker som led i rådighedstjeneste.
Cirkulære om arbejdstid for tjenestemænd i staten
3. Frie grundskoler og folkeskolerne
samles i Undervisningsministeriet
Undervisningsministeriet har offentliggjort en ændring af deres struktur, som træder i kraft 1. april 2015. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen bliver omdannet til Styrelsen
for Undervisning og Kvalitet (STUK), hvor der er oprettet et særligt Grundskole
Center, som både skal betjene folkeskoleområdet og de frie grundskoler. Det betyder
eksempelvis, at alle læringskonsulenterne kommer til at sidde på et kontor, som
også skal betjene de frie grundskoler.
I Departementet, som er den afdeling i ministeriet, der er knyttet direkte til ministeren, er der også oprettet en "Afdeling for Grundskole", der fremadrettet skal tage sig
af blandt andet lovgivningsarbejdet på vores område. Det betyder, at afdelingschef
Per Hansen ikke længere er de frie grundskolers direkte samarbejdspartner i lovgivningsarbejdet, idet han er blevet afdelingschef for "Juridisk Center".
4. Lovforslag om
specialundervisning fremsættes nu
Lovforslaget om ændring af tilskudsordningen til specialundervisning, som tidligere har været omtalt her i SkoleNyt, vil efter planen blive fremsat i Folketinget den
26. marts med henblik på førstebehandling den 10. april. Det er lidt sent i folketingsåret, men det skulle være tids nok til, at loven kan vedtages inden Folketinget
tager på sommerferie, og dermed træde i kraft 1. august, således som skoleforeningerne har forventet.
5. Momskompensation
for skoler lukket ned
En ændret bekendtgørelse om momskompensation for velgørende foreninger m.v.
er trådt i kraft den 6. februar 2015 med virkning for kompensation udbetalt i 2015
og herefter.
Bekendtgørelsen gælder altså både for skoler, der nu søger godkendelse efter ligningslovens §8 A og for de skoler, der allerede er godkendt.
Med de nye regler kan en skole alene kompenseres for købsmoms i forhold til den
enkelte skoles egenfinansieringsgrad. Skolen skal altså lave et regnskab, hvor de
private indtægter sættes op i forhold til de samlede indtægter. Private indtægter er
blandt andet: loppemarked, cafe, lotteri, indsamling, arv, kontingenter, abonnementer. Private indtægter omfatter ikke beløb modtaget som betaling for ydelser, hvortil
Nr. 29
Side 4
der gives taxametertilskud eller tilsvarende tilskud fra staten, samt beløb modtaget
fra stat, regioner, offentlige institutioner, offentlige fonde og EU eller tilsvarende internationale organisationer. Det betyder, at skolepenge og anden forældrebetaling til skolens undervisningsaktivitet og SFO ikke kan indgå som “private indtægter”. Modtagne
overskudsandele fra spil afholdt i Danmarks Radio, TV2 med videre må heller ikke indgå i private indtægter.
Skolerne vil således typisk have en så lille egenfinansieringsgrad, at omkostningerne til
at lave momsregnskabet vil være alt for store.
Læs bekendtgørelsen her:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=167413
6. Erstatning i praktik
Elever i frie grundskoler, der deltager i praktisk erhvervsorientering iværksat af skolen
eller af UU i samarbejde med skolen, er omfattet af statens erstatningsordning. Det betyder, at der ydes erstatning til praktikanten i tilfælde af tilskadekomst efter reglerne i
lov om arbejdsskadeforsikring. Ved skader forvoldt af praktikanten på personer eller på
praktikstedets ejendom, ydes der erstatning efter vurdering ud fra dansk rets almindelige regler om erstatningsansvar.
Undervisningsministeriet administrerer statens erstatningsordning, og skolen skal i tilfælde af skade indgive anmeldelse til Undervisningsministeriet.
Bekendtgørelsen om statens erstatningsordning for deltagere i praktisk erhvervsorientering er netop udsendt i en ajourført udgave, der trådte i kraft den16. marts og afløste
en tilsvarende bekendtgørelsen af den 7. marts 2014.
Hent bekendtgørelsen her:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710/aspx?id=168577
7. Konference om friheden på frie skoler
Den 7. april om formiddagen afholdes en konference om friheden på de frie skoler i Fæl
lessalen på Christiansborg. På konferencen vil man belyse og debattere emnerne: ”Kan
friheden på de frie skoler blive for stor?”, ”Integration - hvordan samfundet stigmatiserer de muslimske friskoler, og hvad det har af betydning for skolerne og eleverne?”,
”Hvordan sikres plads til og forståelse for skoler med religiøst grundlag i fremtiden?
Hvordan sikrer vi friheden og undgår radikalisering?”
Baggrunden for disse emner er, at vi i dag i et åbent og frit samfund som det danske
oplever, at radikalsering udfordrer rækkeviden af vores frihed. Den danske tradition for
frie skoler går 150 år tilbage til en tid, hvor man ikke kunne forestille sig, at friheden
kunne bruges til at begrænse andres frihed med. De frie skoler er afhængige af, at friheden ikke begrænses. Spørgsmålet er imidlertid om skolernes frihed kan bevares i en tid,
hvor radikaliseringen bliver et varmt politisk emne.
Alle er velkomne til konferencen, der er arrangeret af Esben Lunde Larsen og Anni Mathiasen, der begge er uddannelsesordførerer for Venstre.
Program og en nærmere omtale af konferencen – herunder oplysninger om tilmelding
udsendes sammen med dette SkoleNyt. Deadline for tilmelding er 25. marts 2015.
Nr. 29
Side 5
Husk Åben Skole
i planlægningen af næste skoleår
Åben Skole afvikles første torsdag i november. I 2015 er det torsdag den 5. november. Husk at få denne begivenhed med i skolens planlægning af næste skoleår.
Vi opfordrer til, at skolerne planlægger Åben Skole i tidsrummet 15 – 19.00 af hensyn til gæsterne. Men, det er naturligvis op til skolerne, ligesom det er den enkelte
skole, der skal beslutte, hvad der præcist skal foregå på dagen.
Der vil – ligesom de to foregående år – blive lagt gratis kampagnemateriale frem
til alle skoler. Der vil også være en idéliste til aktiviteter på dagen og inspiration
til, hvordan man sikrer, at Åben Skole bliver en god oplevelse – uanset antallet af
gæster.
Skriv til maren@friskoler.dk, og fortæl om jeres erfaringer fra Åben Skole-dagen.
Hvilke aktiviteter havde I planlagt? Hvem deltog? Hvem planlagde dagen? Vi hører
gerne om både de gode og mindre gode oplevelser. Disse input vil blive samlet til
en fælles idéliste.
Fokus på radikalisering
Efter begivenhederne i blandt andet Paris og København er der markant politisk
fokus på, hvordan vi undgår radikalisering af unge. Den omfor omtalte konference
om de frie skolers frihed fra Venstre vidner også om dette.
Desuden har undervisningsminister Christine Antorini nu svaret på en række
spørgsmål fra Børne- og Undervisningsudvalget:
Ministeren er blandt andet blevet spurgt om, hvordan ministeriet holder særligt
øje med, lovens påbud om, at skolerne skal forberede eleverne til at leve i et samfund med demokrati, folkestyre og ligestilling.
Se svaret her: http://www.ft.dk/samling/20141/almdel/buu/spm/175/
svar/1235280/1507664.pdf
Fejl i beregningsgrundlaget
for privatinstitutioner
Daginstitutionernes Landsorganisation (DLO) har foreløbigt afdækket, at seks
kommuner giver privatinstitutioner for lidt tilskud på grund af fejl i beregningsgrundlaget. De pågældende kommuner har erkendt disse fejl og efterbetalt pengene. I DLO’s tidsskrift Børns Hverdag er der kommet en artikelserie ud af sagerne.
På denne baggrund kan det vive god mening at efterkontrollere, hvordan din egen
kommune beregner tilskud, såfremt skolen også driver en privatinstitution.
DLO og Friskolernes Hus hører gerne om lignende historier, hvis du får kendskab
til flere regnefejl i relation til privatinstitutioners tilskudsberegning. Skriv til dlo@
dlo.dk eller redaktion@friskolerneshus.dk.
I øvrigt viser en ny undersøgelse fra KORA - Det Nationale Institut for Kommuners
og Regioners Analyse og Forskning - at der er store forskelle på kommunernes udgifter til dagtilbud. Nogle kommuner bruger næsten 30% mere om året pr. barn på
børnepasning.
Læs analysen og se hvordan det forholder sig i din egen kommune
Kort nyt
Nr. 29
Side 6
Indlæg om netværk
Det gode netværk…
Af Konrad Kriescher, skoleleder ved Ringsted Lille Skole
Når man som skoleleder, viceskoleleder eller afdelingsleder udfolder sine talenter på en skole, kan der være behov for kollegial sparring, udveksling af erfaringer og berigende holdnings- og meningsdebatter.
Et såkaldt ”Netværk” understøtter disse behov under forudsætning af, at man kan møde
åbenhed, tillid og sparring. Således findes der i dag et bredt spektrum af forskellige ledernetværk rundt omkring i skoleverdenen. Friskolers og Lilleskolers arbejde med ledernetværk stiler efter et forpligtende samarbejde skolerne imellem ved afholdelse af fælles
møder flere gange om året.
Et godt eksempel på et velfungerende netværkssamarbejde er de jyske lilleskoler, der mødes flere gange årligt og desuden afholder et 2-dages seminar hvert år. Her har man
valgt at udvide kredsen til at omfatte såvel skoleledere som viceskoleledere.
Indholdet for netværksmøderne er meget forskelligt og kan strække sig fra samtaler om
dagligdagens opgaver, såsom økonomiske udfordringer, til den enkelte skoles behov for
værdidebatten, visionerne, og m.m. Mange netværk begrænser deres samvær/mødetid til
at omfatte saglige og faglige betragtninger, mens andre ser netværket som et fællesskab,
der tillader at bringe sig selv i spil på godt og ondt. Fælles for alle er dog, at den fælles tid man ønsker at
skænke hinanden skal være udbytterig, berigende og udviklende (på et personligt eller organisatorisk plan).
I september 2013 grundlagdes et nyt netværk i det sydvestlige Sjælland: ”Bønderne”, en sammenslutning af
aktuelt 6 skoler og der kommer stadig nye til: Bregninge Bjergsted Friskole, Sofiehøj Friskole, Tybjerg Privatskole, Næstved Fri Skole, Allindelille Friskole og Ringsted Lilleskole er gået sammen i en fælles netværksgruppe og har sidenhen jævnligt holdt møder med hinanden (indtil jul 2014 var også Østerbro Lilleskole
medlem af gruppen). Kendetegnende for alle skoler er, at de aldersmæssigt er i samme klasse. Det vil sige,
at de alle er blevet grundlagt i løbet af de sidste 3-5 år. Elevtalsmæssigt ligger de alle mellem ca. 100 og 150
elever og derfor er personalenormeringen også nogenlunde ens. Desuden er den geografiske beliggenhed
for skolerne i den forbindelse medvirkende til at fremme netværkssamarbejdet
I netværket samler vi op på hinandens erfaringer og udfordringer for at fremme den enkelte skoles udvikling. Møderne afholdes skiftevis på de enkelte skoler, så man som gæst også får et lille indblik i den enkelte
skoles hverdag.
Vi har hidtil drøftet mange forskellige fælles skolerelevante emner. I begyndelsen lå naturligvis udfordringerne som skolereformen og den nye arbejdstidsaftale for lærerne for. I forlængelse af orienteringsmøderne
i foreningen valgte vi naturligvis at debattere med hinanden, om hvordan vi ønskede at implementere den
på vores skoler.
Men vi ”tør” også snakke om de ting, der muligvis er lidt mere ukonventionelle. Der opfordres til debat om
f.eks.: ”Hvilke aktuelle dilemmaer fylder mest på skolen?” - ”Det sidste tiltag, du som leder har gennemført,
og hvordan du gjorde (Top-Down eller demokratiske processer …) - ”Kommende udfordringer for jeres ”lilleskole” - ”Hvad ser du som din fornemmeste ledelsesopgave?”
Ved starten af vores møderække besluttede vi desuden at sende en beskrivelse af vores skole, vores lederrolle, med mere til hinanden forud for mødet.
Nr. 29
Side 7
Et godt tiltag
Det seneste tiltag i ”Bøndernes” netværk var et forsøg på at etablere en bredere platform for de enkelet skolers pædagogiske personaler. Og derfor besluttede vi at afsætte
en eftermiddag fælles for lærerne og pædagogerne de 6 skoler imellem. To ledere påtog
sig opgaven til udarbejdelse af ramme (tid og sted, varighed), program (oplægsholder,
tema, m.m.) og således blev der torsdag, den 5. marts afholdt en fælles pædagogisk
eftermiddag på Kongskilde Friluftsgård i Sorø. En dag der skulle bruges på faglige indlæg, men også gerne skulle munde ud i udveksling af erfaringer, holdninger, visioner på
tværs.
”Hvordan gør I?” og ”Hvad synes du der er svært?” skulle gerne være nogle af de
spørgsmål, der blev stillet til hinanden den dag… Programmet var sat sammen, så der
blev mulighed for at mødes med hinanden! De enkelte faggrupper (pædagoger, indskolings- mellemtrin og overbygningslærere) sad ved deres ”fagborde” for at understøtte
dette (det ville have været smart at have sørget for navneskilte til alle…).
Vi startede med en lækker og yppig frokost for alle en time inden det officielle program.
En veloplagt Ole Flemming Petersen styrede oplæg og slides til emner som den voksnes
rolle i skolen, forældresamarbejdet og nutidens børn, og tiden strøg bare afsted. Det
var meget underholdene og der kunne reflekteres og diskuteres ved de enkelte borde i
løbet af eftermiddagen. Kl. 18.00 blev der serveret aftensmad og så ”måtte” deltagerne
gerne tage hjem.
Allerede samme dag kom der positiv feedback fra nogle af deltagerne. Der blev påpeget
mulighed for etablering af venskabsklasser for Indskolingsklasser, fagmøder/sparring
for musikundervisningen, udveksling af lærere i undervisningsøjemed, arrangere fælles
teater og koncertoplevelser. Der kom et konkret forslag om ”lån” af f.eks. billedkunstlærere ved arbejdet med et ugelangt udsmykningsforløb på skolen og der var nysgerrighed at spore for at lære de andre skoler nærmere at kende.
Nu skal vi på vores kommende netværksmøde følge op på, hvordan feedbacken har
været på de enkelte personalegrupper, og kommer der nogle inspirerende, udviklingsorienterede forslag om samarbejde på tværs, så er det naturligvis vores opgave og forpligtelse at understøtte disse og skabe rammer for at de kan realiseres.
Tidligere erfaringer har vist, at det kan være svært for den enkelte lærer at holde fast i
samarbejdsinitiativerne, da dagligdagen i forvejen ofte byder rigeligt med udfordringer.
Dog kan bevidstgørelsen af mulige fordele (erfaringsudveksling, kompetenceudvikling
og kollegial sparring) være med til at styrke et mere intensivt samarbejde. Og så kan
det jo også blive ret sjovt.
Konrad Kriescher
Skoleleder Ringsted Lilleskole
SKOLEBYTTE???
Gjessø Skole søger en skole at bytte med i maj 2016. Skolen ligger 6 km. fra centrum af Silkeborg og har 170 elever i
0. - 6. klasse.
Hvis I er interesserede i at bytte skole, så kontakt Jens Møller, Viceinspektør jensmoller@silkeborg.dk
Nr. 29
Side 8
Sådan får du besked om kurser
Nyt om kurser og arrangementer på web, mail, folder og Facebook
Når foreningen udbyder nye kurser eller arrangementer kan du finde
dem online på www.friskoler.dk under ”kurser”.
Men også i vores nyhedsbrev hver anden uge, finder du en oversigt
over aktuelle kurser.
Vil du have direkte besked i din indbakke, så tilmeld
dig vores nyhedsagent – så går du ikke glip af nyhedsbreve, administrative nyheder og andet nyt fra
foreningen.
Vi udsender stadig trykte foldere til medlemsskolerne – så spørg på skolens kontor, hvis du savner en folder
Gratis møde for helt nye skoler
Dansk Friskoleforening afholder kurset ’Helt nye friskoler’ onsdag den
1. juli 2015 i Friskolernes Hus i Båring.
Et kursus, der er et godt afsæt på vejen til de skoler, der har skolestart i
august.
På dette en-dags-kursus gennemgår konsulenter fra Friskolernes
Hus blandt andet selve friskolens organisation (bestyrelse/
ansættelsesvilkår), friskolens økonomi, overenskomst og
arbejdstidsbestemmelser.
Tilbuddet er gratis for helt nye skoler, der etablerer sig i 2015/2016.
Læs mere om dagen og indholdet her, hvor du også kan tilmelde dig.
EKSTRA Instruktionsmøde:
Fyraftensmøde om
arbejdstidsplanlægning og OK15
Den 7. april 2015 i Friskolernes Hus
Rigtig mange har tilmeldt sig fyraftensmøderne om
arbejdstidsplanlægning og OK15.
Så mange, at vi vælger at holde endnu et - tirsdag den 7. april i
Friskolernes Hus på Fyn.
Tilmeld dig på www.friskoler.dk under ‘kurser’
Nr. 29
Side 9
Kalender
»Instruktionsmøder:
Arbejdstidsplanlægning og OK15«
23. og 24. marts samt 7. april 2015
Friskolernes Hus og Lejre
»Udeskole«
13.-14. april 2015
Den frie Lærerskole, Ollerup
»Skoleårets planlægning«
27.-29. april 2015
Brogården, Middelfart
»Læsevejleder modul II«
4.-6. maj 2015
Thaisen Hus, Ringe
»Gen-certificering«
5. maj 2015
Brogården, Middelfart
»Motorik og leg for børn 3-10 år«
6. maj 2015
Gerlev Legepark, Slagelse
»Matematik vejleder modul I«
18.-20. maj 2015
Brogården, Middelfart
»Introduktion til bestyrelsen«
19. maj - 25. august 2015
Hele landet
Landsmøde 18 - 19. april
Comwell Kolding
Tre faste
nyhedsbreve
• SkoleNyt udkommer
hver anden onsdag
• BestyrelsesNyt
udkommer 1. onsdag i
hver måned.
• Den frie Skole
udkommer hver
anden måned.
Redaktøren denne uge
Peter Højgaard Pedersen/
Jeanette Ebenhardt Veggerby
Maren Skotte
redaktion@friskolerneshus.dk
Redaktion
Maren Skotte
Søren Stein Brinck
Peter Højgaard Pedersen
Jeanette Ebenhardt Veggerby
Kontakt vedrørende
nyhedsbreve
redaktion@friskolerneshus.dk
Friskolernes Hus
- et samarbejde mellem Dansk
Friskoleforening og
Lilleskolerne
Middelfartvej 77, Båring
5466 Asperup
www.friskoler.dk
62 61 30 13
eller
Ny Kongens Gade 10, 1,
1472 København K
www.lilleskolerne.dk
44 22 79 20