1. No category

Hjemløs i Danmark
!
!
Et pædagogisk perspektiv!
!
!
!
Homeless in Denmark - with a social workers perspective!
Antal anslag: 71. 956!
Navne: Toula Krøll & Tina Meyer
Toula Krøll, skbE11114
/
Tina Meyer, skbE11123
November 2014 -Januar 2015!
1.
Indholdsfortegnelse!
1.0 Indledning!
4!
1.1 Begrundelse for problemstilling!
4!
1.2 Problemstilling !
5!
1.3 Problemformulering!
5!
2.0 Hvem er de hjemløse?!
5!
2.1 Hvilke tilbud er der for hjemløse?!
6!
3.0 Metodisk opbygning!
6!
3.1 Begrebsdefinition!
6!
3.2 Præsentation af det videnskabsteoretiske udgangspunkt!
9!
3.3 Praksisfortællinger !
10!
3.4 Etiske overvejelser!
10!
3.5 Teoretisk ståsted!
11!
4.0 Empirisk forskningsmateriale!
11!
5.0 Præsentation af empiri!
12!
5.1 Indsatsmetoder for hjemløse !
13!
6.0 Samfund!
14!
6.1. Lovgivning!
15!
6.2 Menneskesyn!
16!
6.3. Marginalisering!
17!
6.3 Netværk !
20!
7.0 Anerkendelse!
21!
7.1 Anerkendende kommunikation!
21!
7.2 Privat anerkendelse!
23!
7.3 Retslig anerkendelse!
24!
7.4 Social/solidarisk anerkendelse!
25!
Toula Krøll, skbE11114
/
Tina Meyer, skbE11123
November 2014 -Januar 2015!
2.
7.5 Krænkelse!
25!
7.6 Definitionsmagt!
26!
7.7 Værdighed!
28!
8.0 Relationer, identitet og social identitet!
29!
8.1 Identitet og social identitet!
32!
9.0 Etik, magt og omsorg!
33!
9.1 Magt!
35!
9.2 Omsorg!
35!
10.0 Livsfortællinger, habitus og livskvalitet!
36!
10.1 Habitus!
37!
10.2 Livskvalitet!
38!
12.0 Analyseresultater!
39!
13.0 Metodekritik!
39!
14.0 Konklusion!
39!
15.0 Perspektivering!
40!
16.0 Referenceliste!
41!
Bilag 1 - Peter, pædagog på Sundholmen!
45!
Bilag 2 - Mikkel, socialrådgiver Mændenes Hjem !
51!
Bilag 3 - Hanne, Projekt Udenfor, socialrådgiver, gadeplansmedarbejder!
58!
Bilag 4 - Serviceloven § 81, 85 og 110, 111 & FNs menneskerettighedslov!
64!
Bilag 5 - Samtaler med hjemløse i København (erindret frit fra hukommelsen) !
66!
Bilag 6 - Empiri beskrivelse!
69!
Bilag 7 - Kvales 7 interview faser!
72!
Bilag 8 - Indsatsmetoder!
73
Toula Krøll, skbE11114
/
Tina Meyer, skbE11123
November 2014 -Januar 2015!
3.
1.0 Indledning!
Alle mennesker har ret til anerkendelse og omsorg og til at føle sig værdifuld. I
Danmark er knap 6.000 mennesker ramt af hjemløshed. Det kan skyldes dårligt socialt
netværk eller, at livet slår et uhensigtsmæssigt sving. At være udenfor det almindelige liv,
er noget af det som kendetegner hjemløshed, som er en ekstrem form for udsathed
(http://www.udsatte.dk/indsatsomrader/hjemloeshed). Det kan være en periodevis
tilstand som påvirker den psykiske og sociale udvikling for den enkelte borger. Det kan
medføre risiko for at blive marginaliserede i forhold til det omgivende samfund, hvor
man ikke kan tilpasse sig fællesskabet (Zeeberg, Guldager, 2011,s.13) !
Som medborgere i velfærdsstaten har vi et fælles ansvar for hinanden, og i det
pædagogiske arbejde betyder det, at vi med anerkendelse og omsorg møder den enkelte
borger. !
1.1 Begrundelse for problemstilling!
Vi blev nysgerrige på, hvordan vi som pædagoger i praksis kan hjælpe denne
målgruppe, med fokus på værdighed og støtte i den enkeltes valg. Vi ville møde de
hjemløse og høre deres livsfortællinger. Ud fra vores empiri og viden ønsker vi, at bidrage
til en udvikling af feltet, og belyse den pædagogiske opgave. Som udgangspunkt er
hjemløshed ikke en titel, men en konstatering; først og fremmest er man et menneske.!
!
!
Toula Krøll, skbE11114
/
Tina Meyer, skbE11123
November 2014 -Januar 2015!
4.
1.2 Problemstilling !
Det anerkendende pædagogiske arbejde med socialt udsatte og marginaliserede
borgere med fokus på etik, magt og omsorg i et inkluderende samfundsmæssig
perspektiv. !
1.3 Problemformulering!
•
Hvordan kan vi tilrettelægge den pædagogiske praksis med fokus på vores !
magtposition, og handle etisk korrekt og anerkendende i arbejdet med hjemløse?!
•
Hvad mener de hjemløse, at der skal til for at forbedre deres levevilkår? !
2.0 Hvem er de hjemløse?!
Mennesker, der er ramt af hjemløshed, hører til en af de særlig udsatte grupper i
samfundet. En hjemløs er et menneske, der ikke har nogen bolig eller noget tilhørsforhold
( http://www.faktalink.dk/titelliste/hjem/hjemhele). Det kan skyldes både sociale og
samfundsmæssige vilkår, at et menneske bliver hjemløs. Der er markant flere hjemløse
mænd end hjemløse kvinder( http://kfuksa.dk/content/hjemløshed). I 2013 havde 47%
af de hjemløse psykiske sygdomme og der er
sket en stigning på 10% siden 2009. Størstedelen af de psykisk syge er i aldersgruppen
18-29 år. En pludselig hændelse i livet, kan være årsag til at man bliver hjemløs. Det kan
også være misbrug, der er årsag til, at man mister familiemæssige og sociale relationer og
Toula Krøll, skbE11114
/
Tina Meyer, skbE11123
November 2014 -Januar 2015!
5.
ender i hjemløshed (http://www.faktalink.dk/titelliste/hjem/hjemhele). 65 % af de
hjemløse lider af misbrugsproblemer, så som alkohol, hash/khat, medicin og hårde stoffer.!
!
Tina Ussing Bømler refererer til Brandts definition af udstødte grupper: !
Det er mennesker, der på et tidligt tidspunkt af deres liv ikke har haft
mulighed for at lære socialiseringens svære kunst. Mennesker, som er blevet
svigtede, kærlighedsmæssigt udsultede. Eller mennesker, der ikke er blevet forstået
eller accepteret (Bømler, 2007, s.83). !
Dødeligheden blandt de hjemløse er markant større, end resten af befolkningen.
81% af de hjemløse er af dansk herkomst og 17 % er indvandrere eller flygtninge
(Socialstyrelsen, 2005, Viden til gavn, s.7). Fra 2011 til 2013 ses der en markant stigning af
unge hjemløse. Tallet stiger her fra 8 til 14 % i gruppen 18-24 år. !
Funktionelt hjemløse, er personer der befinder sig i et grænseområde. Det er
personer, som sover på gaden eller overnatter på herberger, sofaer, forsorgshjem,
varmestuer, som har egen bolig, men som de ikke kan benytte. (http://
www.socialstyrelsen.dk/udsatte/hjemloshed/tal-og-fakta-om-hjemlose-borgere/
funktionelt-hjemlose).!
2.1 Hvilke tilbud er der for hjemløse?!
Der findes varmestuer, herberger og botilbud rundt om i
landet, hvor hjemløse kan opholde sig, få et måltid mad
eller overnatte.!
!
3.0 Metodisk opbygning!
3.1 Begrebsdefinition!
For at give en bedre forståelse af de begreber vi
anvender i opgaven, vil vi i dette afsnit kort definere de
forskellige begreber.!
Toula Krøll, skbE11114
/
Tina Meyer, skbE11123
November 2014 -Januar 2015!
6.
•
Fællesskab: en gruppe af mennesker, der er sammen om noget og derigennem
oplever en vis samhørighed. Det er samspil, deltagelse og konflikter, der er afgørende
for personlig og social udvikling i fællesskaber. Herigennem påvirkes identiteten, som
har betydning for opfattelsen af selvet (Krogh, Smidt, 2010, s.196). Den pædagogiske
indsats i forhold til vores målgruppe, skal have fokus på fællesskab, da det fremmer
den enkeltes udvikling (Jørgensen, 2010, s.33). !
•
Marginalisering: ufrivillig, ufuldstændig deltagelse indenfor et livsområde. En
betegnelse for en social tilstand, hvor borgeren befinder sig i yderkanten af det, der af
samfundet betegnes som normalt (Larsen, Mortensen, 2009, s.7). Vores målgruppe
befinder sig i en tilstand af, at være udenfor samfundet, for nogen en ønsket og andre
en uønsket position. Her handler den pædagogiske rolle om, at støtte integrationsprocessen for borgeren.!
•
Selvbestemmelse: borgerens ret til selv at bestemme over eget liv og yde
indflydelse på egne livsomstændigheder (Poulsgaard, 2010, s.65). Udfordringen i det
pædagogiske arbejde med hjemløse er, at navigere i spændingsfeltet mellem borgerens
ret til at bestemme over eget liv, og samfundets forventning om aktiv deltagelse.!
•
Anerkendelse: at møde et andet menneske med accept, gensidighed og repekt,
som giver en følelse af at være betydningsfuld. Som samfundsborger er det af
afgørende betydning at mærke, at man bliver værdsat for sin indsats i samfundet
(Romild, 2010, s.257). Alt pædagogisk arbejde tager afsæt i anerkendelse, og for den
hjemløse er netop dette begreb kernen til at føle sig værdsat og set. Med udgangspunkt
i anerkendelse, skal det pædagogiske arbejde udføres. !
•
Magt: en kraft, der er til stede i enhver social relation. Magt er et mulighedsrum,
der opstår, når vi handler i fællesskab. Magten er som et forhold eller en tilstand, som
påvirker, forårsager og forandrer. (Sørensen, Kirkebæk, 2008, s.68) I det pædagogiske
arbejde indgår der en asymmetrisk magtrelation, pædagog og borger imellem. I praksis
er det vigtigt, at være bevidst om sin position, så den ikke misbruges. !
•
Omsorg: en relation mellem mennesker, der bærer præg af interesse, empati og
opmærksomhed. Handlingerne har særlig karakter. Som pædagog er det at møde et
Toula Krøll, skbE11114
/
Tina Meyer, skbE11123
November 2014 -Januar 2015!
7.
andet menneske med omsorg, vigtigt for relationsarbejdet. I forhold til vores
målgruppe handler det om, at støtte til trivsel og udvikling i hverdagsproblematikker.!
•
Etik: er et handleredskab i praksis, som tager udgangspunkt i omsorg, respekt,
interesse og forståelse for hinanden. Det betyder også at man har en rettesnor for, hvad
der moralsk set er rigtigt og forkert. Etik er refleksion over praksis (Lind, 2009, s.83).
Pædagogens etiske overvejelser i arbejdet med at støtte den hjemløse til udvikling og
yde omsorg, ser vi som udfordrende, da vi på den ene side gerne vil yde omsorg og
hjælpe dem til at træffe de “rigtige” beslutninger, og på den anden side må have tillid til
deres valg. !
•
Relationer: interaktion mennesker imellem, af både nær og overfladisk karakter.
Et forhold, hvor man kan udtrykke tanker, følelser og oplevelser. Anerkendende
relationer bygger på gensidighed og ligeværd og fremmer menneskers tillid til egne
oplevelser. (Krogh, Smidt, 2009, s.159). Vi blev nysgerrige på, hvordan vi kan lykkes i
det pædagogiske relationsarbejde med hjemløse. I udtalelser fra vores informanter viser
det sig, at de hjemløses livserfaringsgrundlag ofte bærer præg af svigt og fravær af nære
relationer. !
•
Identitet: et menneskets bevidsthed om egen personlighed, hvem man er og hvor
man hører til, samt iboende egenskaber. Identitet handler grundlæggende om, at have
et tilhørsforhold. Identiteten udvikles gennem hele livet (Skytte, 2011, s.153). I det
pædagogiske arbejde gælder det om at hjælpe borgeren til, at opnå større forståelse af
egne oplevelser, og derigennem en større forståelse af sig selv. !
•
Livsfortællinger: menneskets egen fortælling om sig selv. I pædagogisk praksis
kan livsfortællinger anvendes som en metode til, at skabe mening og sammenhæng i
den enkeltes oplevelser (Jensen, Abildstrup, 2013, s.395). Vi satte os for at undersøge,
om livsfortællingen er vigtig, for at kunne forstå baggrunden for den hjemløses
livssituation og historie. Fortællingerne kan give mening og skabe sammenhæng i deres
livsvilkår, for at kunne tilrettelægge den pædagogiske indsats. !
•
Menneskesyn: opfattelse og forståelse af hinanden, præget af nutidens samfund. I
interaktion med andre mennesker, er det pædagogens rolle, at forholde sig refleksiv til
Toula Krøll, skbE11114
/
Tina Meyer, skbE11123
November 2014 -Januar 2015!
8.
egen og andres praksis, og være i stand til at forholde sig til de modsætninger, som
ligger implicit i praksis. At pædagogen, med sin faglighed, kan identificere
problematikker uden at stigmatisere. Dette indebærer en bevidsthed om eget
menneskesyn og handlen herefter (Hamre, 2008, s.122).!
3.2 Præsentation af det videnskabsteoretiske udgangspunkt!
Som vidensteoretisk ståsted har vi valgt den fænomenologiske retning, til at belyse
vores ovennævnte problemstilling. Gennem fænomenologien ønsker vi at få kendskab til
de forskellige aspekter ved hjemløshed, for at afdække fænomenet. Vi tager afsæt i de
hjemløses verden, og vil gennem vores undersøgelser, komme til forståelse af det
pædagogiske arbejde og af de levevilkår, denne målgruppe er udsat for. Formålet med
videnskabsteori er, at den kan danne basis for øget refleksion i praksis (Jensen, 2010, s.
23).Vi har benyttet os af den kvalitative metode, som bærer præg af interaktiv
interviewform. Strukturen er hverdagssamtale, i vores tilfælde, med den hjemløse, der
giver sit syn på dagligdagen. Med udgangspunkt i baggrundsviden om hjemløshedens
problematikker, taler intervieweren med den hjemløse og deler holdninger og meninger i
interviewmødet. For at få kvalitet i vores undersøgelser, benyttede vi os af Kvales syv
faser i en interviewundersøgelse (Kvale, 2009, s.122),(Bilag 7) . !
!
Vores empiri er blandt andet bygget op over praksisfortællinger, samt
semistrukturerede interviews. I de forskellige interviews bliver målgruppen præsenteret
som brugere - vi kalder dem borgere og alle navne er anonymiserede. Da målgruppen, i
Kbh, har den højeste procentuelle udbredelse i landet, valgte vi Kbh til at gennemføre
vore interviews. I vores undersøgelse tager vi udgangspunkt i Lars Bo Henriksens metode
(Henriksen, 2011 s.146-147) og stiller os selv nogle spørgsmål, for at nærme os vores fokus
(Bilag 7).!
!
!
Toula Krøll, skbE11114
/
Tina Meyer, skbE11123
November 2014 -Januar 2015!
9.
3.3 Praksisfortællinger !
En praksisfortælling er det enkelte individs oplevelse af sin verden med de erfarings-!
dannelser, der er til stede. Essensen i
fortællingerne, er den oplevede
virkelighed og er altid subjektiv
som udgangspunkt.
Praksisfortællingerne giver mening
til at forstå de hjemløses vilkår, og
skaber mening for det pædagogiske
arbejde, som handler om sociale
samspil (Mørch, 2004, s.23-24).
Vores fokus er på mennesket selv, og ikke på diagnoser. Vi ser problematikkerne ud fra de
hjemløses perspektiv og deres oplevelse af hjemløshed som fænomen (Mørch, 2004, s.25). !
3.4 Etiske overvejelser!
Vores overvejelser gik på at lave interviews, som ikke ville være grænseoverskridende, i
forhold til de hjemløses privatsfære (Kvale, 2009, s.87). Goffman har et bestemt perspektiv
(Järvinen, 2005, s.30) i hans interviewtekniske analyse, hvor interviewerens rolle er, at
sikre sig en vis form for integritet i forhold til personen, der interviewes (Järvinen, 2005, s.
30). Det betyder, at personen ikke taber ansigt, men forsøger at præsentere sin sociale
identitet, så værdigt som muligt. Vores spørgsmål blev redigeret et par gange, fordi vi i
vores refleksion konstaterede, at nogle af spørgsmålene ikke var relevante.( Kvale, 2009,s.
87) I det øjeblik vi fik kontakt til en hjemløs, oplevede vi et engagement af nærvær og
valgte at blive i atmosfæren, i stedet for at afbryde, for at optage interviewet som vi
skønnede ville være for forstyrrende for processen og etisk ukorrekt og uansvarligt.
Efterfølgende refererede vi selv interviewet til bånd.!
Toula Krøll, skbE11114
/
Tina Meyer, skbE11123
November 2014 -Januar 2015!
10.
Vi valgte at indhente denne form for data for at komme helt tæt på borgerens liv og
omgivelser. Samtidig også med ønske om at få et indblik i den pædagogiske rolle i det
samfundsmæssige perspektiv, som arbejdet med socialt udsatte udspiller sig i. !
3.5 Teoretisk ståsted!
Af teoretiker vil vi argumentere for Axel Honneths teori om anerkendelse, samt Berit
Baes anerkendelsesdimensioner, da anerkendende relationsarbejde er det bærende
element i arbejdet med hjemløse. Lis Møller og Bent Madsen anvender vi til for at
fremhæve vigtigheden i vores tilgang og møde med borgerne, i det pædagogiske
relationsarbejde. Michael Foucaults definition af magt er væsentlig i det nære
omsorgsarbejde. Pierre Bordieus teoribegreber om habitus og kapital, benytter vi til at at
belyse baggrunden af den hjemløses historie og livsfortælling. Anthony Giddens benytter
vi til at at give et sociologisk blik på den nuværende samfundsstruktur.!
!
4.0 Empirisk forskningsmateriale!
I dette afsnit vil præsentere eksisterende forskning på området, som vi har ladet os
inspirere af. For at skabe fremskridt for den udsatte borger, kræver viden om hvad der
virker og hvorfor og hvordan det virker (Socialstyrelsen, 2013, s.4).!
!
Socialstyrelsens vidensnotat ”Mennesker, der er ramt af hjemløshed” er formålet,
at den hjemløse kan komme ud af sine akutte vanskeligheder og støttes i at få en
permanent/egen bolig og fastholde den. (Socialstyrelsen, 2013, s.12) Vidensnotatet bygger
på eksisterende forksningsoversigter og undersøgelser og opdateres hvert tredie år.!
!
SFI rapport er en kortlægning af hjemløshed i Danmark. Rapporten beskriver
omfanget og udviklingen af hjemløshed i Danmark og er den 4. rapport siden 2007. Der er
sket en stigning af hjemløse i Danmark i følge tallene fra 2007, hvor der var 5.253 hjemløse
og i 2013 ligger tallet på ca. 6.000. Der ses også en stigning af unge hjemløse mellem 18-24
år. Dog er andelen af langvarig hjemløshed faldet siden 2007 (SFIsrapport, 2013,s.17+141) ,
(SFIsrapport, 2007, s.135).!
Toula Krøll, skbE11114
/
Tina Meyer, skbE11123
November 2014 -Januar 2015!
11.
!
Rådet for Socialt Udsatte er et uafhængigt råd under Ministeriet for Børn,
Ligestilling, Integration og Sociale Forhold og fungerer som talerør for socialt udsatte og
hjemløse (http://www.udsatte.dk/om-radet/formal-og-opgaver/). !
!
SAND er en interesse organisation for de hjemløse i Danmark. Målet er at afskaffe
hjemløshed og forbedre vilkårene for hjemløse (http://www.sandudvalg.dk/Menu/Om
+SAND/Hvad+er+SAND).!
!
Projekt UDENFOR arbejder med gadeplansarbejde blandt de hjemløse med
undervisning og forskning i hjemløshed og udstødelse (http://udenfor.dk/dk/menu/
om-projekt-udenfor).!
!
5.0 Præsentation af empiri!
!
Vi har valgt at tage udgangspunkt i eksisterende forskningsmateriale samt relevant
litteratur og har lagt vægt på at tale med de hjemløse og de professionelle i de sociale
tilbud, som til dagligt arbejder med hjemløse. I
vores forundersøgelser anvendte vi forskellige
dokumentarfilm der er tilgængeligt på nettet.Vores
empiri tog udgangspunkt med et besøg hos
Aktivitetscenteret Sundholm. Det er et tilbud til
socialt udsatte borgere, som lever i hjemløshed,
enten i afhængighed eller borgere som har
psykiske problemer (http://www.acsu.dk/HvemErVi). V besøgte cafeen som er et
værested og interviewede en pædagog om hans arbejde (Bilag 1, s.45-51). Efterfølgende
tog vi ind til centrum af København, til steder som vi vidste, at de hjemløse holder til. Vi
henvendte os og spurgte om vi måtte tale med dem. I samtalerne fik vi indblik i deres
hverdag, deres vilkår og de udfordringer og kampe som de står i. Gældende for dem alle
er en barsk hverdag (Bilag 5, s.66-69). !
Toula Krøll, skbE11114
/
Tina Meyer, skbE11123
November 2014 -Januar 2015!
12.
!
Dagen efter gik turen til Nørrebro, til Projekt UDENFOR der er gadeplansprojekt
for hjemløse. Her fik vi mulighed for at tale med en af medarbejderne, der er
socialrådgiver (Bilag 3, s.58-64) Vi sluttede dagen af med et besøg på Mændenes Hjem,
der er et socialt og sundhedsfagligt tilbud til hjemløse og talte med en socialrådgiver
(Bilag 2, 51-58). !
Ved at få indblik i det pædagogiske arbejde med hjemløse, er det tydeligt for os at
relationsdannelse og anerkendelse og omsorg af den enkelte bruger, præger den daglige
praksis, hvad enten det er i den forebyggende indsats eller de eksisterende forhold. Alt
afgørende er den pædagogiske tilgang, som personale møder den enkelte med. !
5.1 Indsatsmetoder for hjemløse !
I vores undersøgelse refererede flere af de professionelle til metoder, der bruges i
indsatsen mod hjemløshed. Nedenstående er en beskrivelse af hvilke metoder, der er
tilgængelige, i den pædagogiske praksis.!
Housing First princippet går ud på først og fremmest at skabe stabil boligløsning for
den hjemløse og yde bostøtte til at klare hverdagen. Boliger kan tilbydes både i almen
byggeri og i kategoriboliger, hvor der overvejende bor mennesker der er ramt af
hjemløshed. !
Assertive Community Treatment (ACT) indsatsen består af ambulante teams
bestående af sygeplejersker, psykiatere, psykologer, pædagoger, misbrugskonsulenter og
beskæftigelseskonsulenter der rykker ud til borgerne når behovet opstår. !
Individual Case Management (ICM) den hjemløse tilbydes en case manager, der
bidrager til praktisk støtte i dagligdagen og holder løbende kontakt til den hjemløse, samt
sikrer kontakten til behandlingssteder, så som psykiatrisk behandling eller beskæftigelses
og sociale aktiviteter.!
Critical Time Intervention (CTI) er en tidsbegrænset indsats der støtter den
hjemløse i den kritiske overgang fra institutionsophold ex herberg til egen bolig. !
!
Toula Krøll, skbE11114
/
Tina Meyer, skbE11123
November 2014 -Januar 2015!
13.
Metoderne er målrettet og afprøvet af forskellige grupper af hjemløse. Disse
forskellige metoder og indsatser fungerer som værktøj for pædagogen og andet
tværfagligt personale, i arbejde med hjemløse, og et kendskab til dem, er med til at skabe
struktur i den pædagogiske tilrettelæggelse. Brugen af disse metoder vender vi tilbage til i
vores resultatanalyse.!
!
6.0 Samfund!
I dette afsnit kommer vi ind på samfundets normer og strukturelle rammer og deres
betydning for vores målgruppe. Vi kigger på lovgivningen og på nutidens menneskesyn
og betydning af dette i pædagogens arbejde med hjemløse.!
De marginaliserede grupper i vores velfærdssamfund er socialt udsatte og belastet af en
række problemer, der er svært at afgrænse. Nogle udstødte lever på gaden, andre på
institutioner og nogle kan leve
afsondret fra det normale
samfundsliv. Den tydelige forskel er,
at de udstødte grupper er socialt
invaliderede og ikke kan socialisere
sig til at begå sig i normalsamfundet
(Bømler, 2007, s.83). I den
pædagogiske praksis, handler omsorgs,- og relationsarbejdet med hjemløse om, at
overveje tilgangen til borgerne (Rothuizen, 2009, s.33). Det være sig måden vi ser og
omtaler målgruppen på, både institutionelt og i den offentlige samfundsdebat.!
Det pædagogiske arbejde skal ses i tæt samspil med de samfundsmæssige rammer og
vilkår som vi er underlagt (Hansen, 2011, s.165).!
Anthony Giddens beskriver samfundet som et globaliseret senmoderne samfund. Et
samfund præget af dynamikker og han peger på 3 afgørende faktorer i forhold til
Toula Krøll, skbE11114
/
Tina Meyer, skbE11123
November 2014 -Januar 2015!
14.
senmoderniteten, der bidrager til samfundets dybdegående forandringsprocesser.
(Pedersen, 2011, s.93-97: Kaspersen, 1999, s.122-127)!
• Adskillelse af tid og rum - Et abstrakt system, der er sammensat af symbolske tegn
og ekspertsystemer. Begivenheder skal koordineres, og det er ikke nødvendigt, at
befinder sig i samme rum, for at forhandle eller handle.!
• Udlejring af sociale relationer - Grundet manglende information og viden i en
dynamisk kompliceret verden, må borgeren have tillid til de professionelles
ekspertviden (Pedersen, 2011, s.95).!
• Øget refleksivitet – Giddens argumenterer for, at social refleksiv orden forudsætter,
at borgerens egne ressourcer og kompetencer kommer til syne i forbindelse med
sociale organisationsformer. Således at der i fællesskab lægges op til kollektiv og
personlig ansvar hos den enkelte borger. Vi er blevet bedre til at reflektere
(Pedersen, 2011, s.97: Kaspersen, 1999, s.125-126).!
Det gælder for de professionelle, om at finde en plads for det pædagogiske arbejde,
underlagt de samfundsmæssige vilkår, der fungerer i praksis. Det er en pædagogisk
opgave, at formulere en analytisk ramme, der kan rumme samspillet mellem
globalisering, udlejringen af tid og rum, det refleksive livsprojekt og borgerens
identitetsdannelse. (Antoft & Thomsen,2012, s.84-85)!
Mennesket er i sin livsopretholdelse afhængig af de regler, den politik og love, der er
udstukket enhver samfundsborger (Hansen, 2011, s.177). !
“Det at være integreret i det arbejdende, samfundsopbyggende og samfundsbevarende fællesskab,
med oplevelsen af her at være uundværlig eller i hvert tilfælde meget svær at undvære med lige
akkurat det, man har at byde på. Det giver selvværd” (Romild, 2010, s.257). Den pædagogiske
indsats med hjemløse må tage sit afsæt i anerkendelse og fokus på det enkelte individs
behov. !
6.1. Lovgivning!
Toula Krøll, skbE11114
/
Tina Meyer, skbE11123
November 2014 -Januar 2015!
15.
Til at belyse de samfundsmæssige rammer som den pædagogiske hverdag udspiller sig i,
refererer vi til Serviceloven §81, §85, §110 og §111 og FN´s menneskerettighedslov (Bilag 4,
s.64-66). Lov om Social Service fungerer som rettesnor i den pædagogiske praksis og tager
udgangspunkt i den nuværende samfundsudvikling. Pædagogen er i sin daglige praksis
repræsentant for den offentlige myndighed, der sætter rammerne og reglerne for det
pædagogiske arbejde (Mors, Mørch, 2009 s.61-62).!
6.2 Menneskesyn!
Som beskrevet i starten af afsnittet, er den pædagogiske praksis præget af samfundets
menneskesyn. Dette vil vi uddybe i følgende afsnit. Carsten Pedersen beskriver 3 typer
menneskesyn, der præger samfundet og den pædagogiske praksis (Pedersen, 2011, s.
304-306).!
• Deterministiske- Borgeren formes af sine vilkår, der ses som årsager til handlinger.
Samfundet tager ansvaret for, at forebygge de sociale problemers opståen.
Konsekvensen heraf kan være stigmatisering og klientgørelse (Pedersen, 2011, s.
307).!
• Voluntaristiske- Borgeren tager ansvar for eget liv gennem personlige valg og
samfundet pålægger den enkelte, at løse sine sociale problemer gennem
selvforvaltning. Konsekvensen kan også her være stigmatisering, og ulighed, dog
også frihed (Pedersen, 2011, s.307).!
• Dynamiske- Borgeren interagerer i sociale kontekster gennem relationer og
tilskriver disse kulturel mening. Samfundet tager udgangspunkt i den enkeltes
handlingspotentiale, for at styrke en social ansvarlig selvhjulpenhed. Her skal
arbejdet med borgerens vilje og de samfundsmæssige vilkår ses, ved at forholde sig
til mulighederne og begrænsningerne, i en given konkret kontekst (Pedersen, 2011,
s. 307).!
Delanalyse!
Toula Krøll, skbE11114
/
Tina Meyer, skbE11123
November 2014 -Januar 2015!
16.
I arbejdet med hjemløse, må pædagogen forholde sig refleksivt i relationen og
situationen med borgeren. Citat (ukendt): ”Vi bør behandle alle mennesker ens ved at
behandle dem forskelligt” (http://www.mindfocus.dk/etik/malrettet-kommunikationon-line- temapakke/) Mikkel fra mændenes hjem, svarer på vores spørgsmål om en
beskrivelse af hans arbejde som socialrådgiver:” Socialrådgivning i det pædagogiske felt. Vi
laver relationsdannelser med vores brugere og det er det vi arbejder med, personlige relationsdannelser for at komme til at lave socialrådgivningsarbejde. Der skal laves et stort pædagogisk
fodarbejde først”. Det lader til, at et dynamisk menneskesyn, set ud fra både samfundets og
den professionelles perspektiv, er til mest mulig gavn for den enkelte- set i et
anerkendende perspektiv.!
6.3. Marginalisering!
For at belyse vores målgruppes
position i samfundet, vælger vi at sætte
fokus på begrebet margina-lisering. At være
hjemløs er en form for marginalisering.
Marginalisering kan være påtvungen eller
frivillig, nogle borgere menes selv at have
valgt det. Disse ”valg” kan bero på
samfundets evne til, at diskriminere og udelukke, eller modsat, at fremme forandring og
udvikling (Larsen & Mortensen, 2009, s.7-11).!
Lektor i samfundsvidenskab ved Roskilde Universitet Catharina Juul Kristensen
definerer marginalisering som en …”ufrivillig, ufuldstændig deltagelse på et eller flere
livsområder, hvor der hersker en normativ forventning om deltagelse”(Kristensen, 2000, s.
141-153). !
Man kan være marginaliseret på forskellige livsområder. Marginalisering er
manglende deltagelse indenfor de livsområder. Selvom man befinder sig på flere
livsområder, kan man sagtens være marginaliseret, integreret eller udstødt indenfor kun
Toula Krøll, skbE11114
/
Tina Meyer, skbE11123
November 2014 -Januar 2015!
17.
et af områderne. Det kan være udstødelse fra et eller flere fællesskaber, samtidig med at
man er integreret på arbejdsmarkedet.!
Kristensen argumenterer for at der findes 3 former for marginaliseringsprocesser:
Integreret, Marginal og Udstødt. !
Nedenstående figur illustrere de tre processer.!
!
!
Marginal
Integreret
Udstødelses
Marginaliseringsproc
!
Udstødt
Integrationsproces
!
Det, at være udstødt, betyder udelukkelse fra en eller flere livsområder i en længere
periode (Kristensen, 2000, s.148-149).!
!
Marginalisering er en tilstand af udsathed,der
findes mellem to andre processer. Det er en
problematisk situation, som kan være svær for
borgeren, at ændre til det bedre.!
Vi bevæger os i de forskellige processer gennem
hele livet og det er vigtigt at understrege, at
processerne ikke er kausale, så en integrationsproces ikke nødvendigvis fører til
integration (Kristensen, 2000, s.141-148). Hjemløse tilhører en gruppe, som er
marginaliseret i forhold til arbejdsmarkedet. Selvom mange hjemløse sælger ”Husforbi”,
passer de stadig ikke ind i den normative forventning om aktiv deltagelse i samfundet.!
Marginalisering handler også om de øjne der ser. Det at være indenfor eller udenfor
fællesskabet, afhænger af hvilket perspektiv der anvendes (Larsen & Mortensen, 2009, s.
7-11).!
!
!
Toula Krøll, skbE11114
/
Tina Meyer, skbE11123
November 2014 -Januar 2015!
18.
Delanalyse!
!
Socialrådgiveren Hanne fra Projekt Udenfor fortalte os, at de fleste hjemløse befinder sig i
en udstødelsesproces i størstedelen af den tid, de er hjemløse (Bilag 3, s.58-64).
Anerkendelse og forståelse fra samfund og familie er svær at få øje på. De fleste hjemløse
har derfor et begrænset netværk, udover de medarbejdere, der er tilknyttet projektet og
andre hjemløse. Hanne pointerede også, at hjemløse ofte holder sig for sig selv. De er tit i
en så sårbar situation, at sociale fællesskaber- selv med ligestillede- kan virke
uoverkommelige. !
!
Vi har tidligere beskrevet historien om den hjemløse der boede under Langebro i
præsentationen af vores empiri. Hanne fortalte om ham og vi vil synliggøre hans
personlige udvikling ved brug af Kristensens model (Kristensen, 2000, s.148-149). Denne
hjemløse har i mange år befundet sig i en udstødelsesproces, som har ledt til hel eller
delvis udstødelse. Da Projekt Udenfor bliver bekendt med manden, indleder de et
relationsarbejde for at hjælpe ham til, at blive en del af samfundet igen. Idet de opsøger
ham og viser ham anerkendelse og omsorg, rykker han ligeså stille ind i midten og er
marginaliseret. Han er set og er ikke længere udstødt. Gennem årerne har han bevæget sig
frem og tilbage i de forskellige processer.!
Han modtager den mad de giver ham, uden at sige et ord og efter 4 år, begynder han så at
snakke med personalet, som hjælper ham til at flytte i lejlighed, og dermed rykke helt
over til venstre og være en integreret del af samfundet. !
Den pædagogiske indsats og den pædagogiske fokus byggede i dette tilfælde på
anerkendelse og relationsopbygning. Medarbejderne var bevidste om mandens
selvbestemmelsesret og hans valg, dog ønskede de samtidig et mere værdigt liv for ham.
Ved at møde ham med omsorg, anerkendelse og respekt, kunne de over en lang periode
opbygge en relation og herigennem hjælpe ham til et bedre liv. !
!
!
!
Toula Krøll, skbE11114
/
Tina Meyer, skbE11123
November 2014 -Januar 2015!
19.
6.3 Netværk !
Som nævnt i foregående afsnit er den hjemløses netværk ofte begrænset. De
professionelle lagde vægt på vigtigheden af at opbygge et netværk for de hjemløse. Godt
netværk har betydning for menneskers trivsel og et godt liv. I cafeen på Sundholm
summede det af liv og pædagogen udtalte følgende: “Ja, det kan være en, som er kommet her
et stykke tid og ikke talt med andre, og så pludselig begynder vedkommende, at snakke med
andre” (Bilag 1, s.48). Forskning indenfor begrebet netværk og netsværksarbejde
opsummerer, at et godt netværk har betydning for menneskers helbred - og viser at man
lever længere (Mørch, 2009,s.257). “Mennesker med stærke sociale relationer bliver ikke så let
syge og overlever længere end mennesker med svagt socialt netværk. Blandt syge kan en styrkelse
af det sociale netværk bidrage til bedring” (Mørch, 2009,s.257-258). !
!
Delanalyse!
Vores informant Cici beskrev sit netværk for os i interviewet (Bilag 5, s.66.). Hun
fortalte, at hendes hverdag deler hun med mange andre og kan ikke gå ind til sig selv og
lukke døren. Hendes boligløse situation har gjort, at hendes sociale omgangskreds og
netværk er begrænset til mennesker med samme vilkår. Hun beskriver at det er svært at
indgå i relationer og under interviewet bemærker vi, hvor svært det er for hende, at se os i
øjnene. Hun udtrykker det således: “Jeg kan ikke finde ud af at være sammen med andre
mennesker, og slet ikke nogen der ikke kommer her…”(Bilag 5, s.66). I Cicis situation går det
pædagogiske arbejde ud på, at integrere hende i små fællesskaber, så hun tør deltage i
sociale samspil. Den professionelle kan benytte sig af pædagogiske metoder som
Svedbergs model, til at hjælpe og støtte Cici til forandringsprocesser og social udvikling
(Kristensen, 2009, s.146). Som Honneth argumenterer, i sin anerkendelses teori, er det
afgørende for Cicis selvværd, selvtillid og selvrespekt, at føle sig anerkendt, privat, socialt
og retsligt (Olesen, 2011, s.253-254). !
Thomas netværk kommer til udtryk ved de faste kunder, der handler i Irma ved
Nørreport Station. Han står ved indgangen og sælger HusForbi og der er altid mennesker
som hilser på ham. Dette er betydningsfuld for Thomas, der også udtrykker, hvor let det er
Toula Krøll, skbE11114
/
Tina Meyer, skbE11123
November 2014 -Januar 2015!
20.
for ham at sælge avisen. Samtidig fortæller han, hvor dejligt det er at folk hilser og smiler,
og at han føler sig værdsat som menneske. Umiddelbart virker livet for Thomas
forholdsvis ukompliceret, men længere ind i samtalen blev det tydeligt, at Thomas har
svært ved at tilpasse sig samfundets normer og nære fællesskaber. Han udtrykker: ”Jeg har
gået på kostskole fra jeg var 6 til jeg var 16 år og har altid følt mig rodløs. Det er måske en af
årsagerne til at jeg ikke kan tilpasse mig…” (Bilag 5, s.67). Han har været hjemløs i 30 år og
den pædagogiske indsats kan her virke omsonst. Vi blev dog opmærksomme på
betydningen af den pædagogiske indsats i forhold til at skabe stabilitet i hverdagen.
Helbredelsesraten er 0,1 % og det kan være en udfordring, at have øje for, at se nye
vinkler og metoder i det pædagogiske arbejde (Bilag 2, s.55). !
7.0 Anerkendelse!
Vores hovedtema er anerkendelse, og som beskrevet i ovennævnte, ser vi på mennesket
Henrik og andre hjemløse, ud fra deres kompetencer og værd, og i dette afsnit vil vi
uddybe begrebet. At anerkende et andet menneske betyder, at møde den anden med
respekt og accept. Det handler om at blive lyttet til, og kunne leve sig ind i et andet
menneskes livssituation og oplevelser (Møller, 2014, 243). For målgruppen handler det
om, at forstå de udfordringer eller vanskeligheder, som de bevæger sig i. Det handler også
om at være opmærksom på det talte, og være omsorgsfuld og imødekommende i dialogen
i relationen til borgeren - hvordan vi taler til og med til borgeren. Er det med et positivt
blik, eller er der overlegne undertoner fra pædagogens side? (Krogh, Smidt, 2009, s.
160-161). Honneth argumenterer for, at alle sociale forhold er anerkendelsesforhold, og
alle former for social interaktion, mennesker imellem, indeholder gensidige moralske
krav. Anerkendelse er det mest væsentlige og centrale supplement til kommunikation
(Nørgaard, 2005, s.63).!
7.1 Anerkendende kommunikation!
”Anerkendende kommunikation er når relationer bygger på gensidighed og ligeværd og fremmer
menneskers tillid til egne og andres oplevelser, hvor ligeværdighed bygger på respekt for andres
Toula Krøll, skbE11114
/
Tina Meyer, skbE11123
November 2014 -Januar 2015!
21.
oplevelser og følelser og udgør grundlaget for at forstå deres handlinger og reaktioner" (Krogh &
Smidt, 2009, s.159). Ifølge Honneth er anerkendelse et væsentlig supplement til kommunikationen. Den måde
vi møder borgeren på og med er betydningfuld for den andens selvværd og selvfølelse og
udvikling. Det er i samspillet med hinanden, at der sker en udvikling som har betydning
for ens selvforståelse og dannelse. Som den ene af vores informanter udtrykker det:
…”Socialt samvær betyder langt mere end 20 kr, så mange tak fordi I gav jer tid til mig…” I
mødet gav vi os tid til at lytte på Henrik og hans livsfortælling. Det var tydelig at mærke
på ham, at den ligeværdige kommunikation og anerkendelse, gav en følelse af selvværd.
Dagen efter møder vi Henrik tilfældigt på gaden og han udtrykker igen, hvor meget vores
samtale og omsorg for ham, som menneske, havde betydet for ham. Dette understreger
for os, værdien af, at anerkende et andet menneske.
Bae skriver om anerkendende kommunikation, som hun mener giver borgeren en følelse
af, at blive set, hørt og forstået. Underkendende og ikke-anerkendende
kommunikationsformer derimod kan give borgeren en følelse af, at blive ignoreret, afvist,
bebrejdet og latterliggjort (Krogh & Smidt, 2009, s.158). !
Det syn og den anerkendelse som vi skal møde borgeren med må tage sit udgangspunkt i
at ville det bedste for borgerens og livsforudsætninger. Vi vil citere Kirkegaard som
vurderer al hjælpearbejde således:!
“At man, når det i sandhed skal lykkes én at føre et menneske hen til et bestemt sted, først og
fremmest må passe på at finde ham der, hvor han er, og begynde der. Dette er hemmeligheden i al
hjælpekunst. Enhver, der ikke kan det, han er selv i indbildning, når han mener at kunne hjælpe en
anden. For i sandhed at kunne hjælpe en anden, må jeg forstå mere end han- men dog vel først og
fremmest forstå det, han forstår” (Kirkegaard, 1859: 96). !
Honneth argumenterer: ”Anerkendelse er en universel betingelse for menneskets
identitetsdannelse”(Olesen, 2011, s.253).
Det er i samspil med andre, at vi vurdere os selv og særligt i arbejdet med de hjemløse, at
Toula Krøll, skbE11114
/
Tina Meyer, skbE11123
November 2014 -Januar 2015!
22.
pædagogens anerkendelsesarbejde kan have afgørende betydning, der enten svækker
eller styrke individets identitetsdannelse. Honneths anerkendelsesteori går ud på, at der
eksisterer tre former for anerkendelse, som kan være med til at opnå ”Det gode liv” for
det enkelte individ (Olesen, 2011, s.253). Ved at være opmærksom på de tre former for
anerkendelse i tilrettelæggelse af pædagogiske arbejde, kan det være en rettesnor der
sikrer, at borgerne bliver anerkendt på alle 3 områder og i personlig udvikling. !
7.2 Privat anerkendelse!
Privat anerkendelse, kan opnås i nære relationer med eks. familie eller venner og er med
til at udvikle borgerens selvtillid, og er forudsætning for, at kunne danne relationer og
indgå i venskaber med andre (Olesen, 2011, s.253). I den private sfære baseres
anerkendelsen emotionel og danner basis for at indgå i et intersubjektivt forhold. Kærligheden i denne anerkendelse skaber selvtillid. Bülow og Fribo gør opmærksom på,
at pædagoger skal være opmærksomme på dilemmaet, der kan ligge i den private
anerkendelse. Der skal være omsorg og nærvær tilstede, dog må det ikke blive et
personligt anliggende for pædagogen, for så er der stor risiko for, at det professionelle går
tabt (Bülow & Fribo, 2010, s.307). Der er en hårfin balance mellem selvstændighed og
binding, og er ofte tale om asymmetriske relationer (Nørregård, 2005, s.64).!
Delanalyse!
Gennem vores samtale med Cici, blev det tydeligt, at hun har ingen nære relationer
og er sårbar og skrøbelig, i udviklingen af hendes selvtillid. Hun udtrykker: “Jeg kan ikke
finde ud af at være sammen med andre mennesker, og slet ikke nogen der ikke kommer her. Jeg er
ikke sammen med andre og er for det meste for mig selv”(Bilag 5, s.66). For både Henrik og
Thomas gælder det faktum, at de ikke føler, at de har nære relationer til andre. De har
familiære relationer- både med familie og venner. Dog mangler de følelsen af kærlighed
og anerkendelse i deres hverdag. Så den private anerkendelse er ikke et eksisterende
faktum i deres hverdag, men mere en periodisk tilstand. Henrik sagde, at følelsen af at
være noget værd er meget svær at finde. Så det må være pædagogens opgave, at sørge for
Toula Krøll, skbE11114
/
Tina Meyer, skbE11123
November 2014 -Januar 2015!
23.
den private anerkendelse i sit arbejde med de hjemløse. I dette sammenhæng vil der ikke
være tale om en symmetrisk relation idet, pædagogen har en opgave i forhold til den
hjemløse, i form af integration og tilpasning af samfunds strukturen. Derfor kan følelsen
af selvtillid, anerkendelse og den nære relation (Olesen, 2011, s.253) opstå pædagog og
borger imellem. Udfordringen for de hjemløse er, at de ofte ingen nære relationer har. Her
er pædagogen den tætteste relation, der minder om et familiær forhold. Mikkel fra
Mændenes Hjem siger: …”Den relation de har til os, skal de bruge, så de udnytter situationen.
De er ikke interesseret i os, men skal bruge os. Vi er den tætteste og blivende relation de har. Vi har
idag og imorgen og om 14 dage, er vi her stadig. Den ø at stå på i deres dag…” (Bilag 2, s.54).!
7.3 Retslig anerkendelse!
For at borgeren kan opnå en følelse af selvrespekt, er det at blive retsligt anerkendt en
nødvendighed (Olesen, 2011, s.253). For hjemløse er netop denne form for anerkendelse
særligt udfordrende, fordi samfundet stiller store krav og forventning til aktiv deltagelse.
Her er en af de pædagogiske opgaver, at arbejde inkluderende.
Retslig anerkendelse er, når samfundet sikrer sine borgere fundamentale rettigheder
baseret på lovgivning og konventioner (Olesen, 2011, s.253). Her mødes vi med samme
muligheder og samme rettigheder. En borger bliver bl.a. retslig anerkendt gennem retten
til sociale ydelser. Når brugeren mødes med denne form for anerkendelse, styrkes
selvrespekten og selvagtelsen og anerkendelsen er af kognitiv art (Nørregård, 2005, s. 64).!
Delanalyse!
Serge som vi mødte på Strøget, var udlænding og havde derfor ikke de samme
rettigheder til social ydelser, som danske hjemløse har. Serge var afhængig af de
forbipasserendes gavmildhed. Han fik ingen hjælp nogle steder fra og var overladt til
egen skæbne. I forhold til at føle sig retslig anerkendt og føle sig respekteret, havde Serge
ingen forudsætninger for, at opnå anerkendelse på det punkt. Han fortalte også, at de
gange han havde søgt juridisk hjælp, var han blevet afvist. Så Serge havde en følelse af
ekskludering fra samfundet- både retslig og menneskeligt. Pædagogens rolle er i Serges
Toula Krøll, skbE11114
/
Tina Meyer, skbE11123
November 2014 -Januar 2015!
24.
tilfælde, at fungere som talerør til den offentlige myndighed, da han både psykisk og
sprogligt er udfordrende. Projekt Udenfor kom med et bud på hvad den professionelle
rolle er i given situation: ”…at hjælpe hjemløse, som ikke har samme sociale rettigheder som de
danske, og ikke har samme system at brobygge til” (Bilag 3, s.59).!
7.4 Social/solidarisk anerkendelse!
Social/solidarisk anerkendelse handler om, at borgeren har brug for social værdsættelse
fra andre mennesker. Denne form for anerkendelse kan fremme brugerens
handlingspotentiale og derigennem føle sig værdifuld i fællesskabet. Dette kan give
brugeren selvværd, idet brugeren føler deres person og meninger har betydning for andre
(Olesen, 2011, s.253).!
Delanalyse!
I de hjemløses verden er der en klar holdning til, at det har en højere status at sælge
HusForbi end at tigge penge af folk på gaden. Henrik fortalte os, at han i starten da han
blev hjemløs, havde svært ved at tigge penge på gaden. Han følte sig uværdig og
mærkede uvilje og lede, fra de folk han mødte. Han begyndte derfor at sælge Husforbi,
for at føle sig mere værdifuld og få en følelse af, at han tjener sine penge selv. Han fortalte:
“Det gav mig en følelse af uværdighed, og ofte tænkte jeg, at folk følte lede ved at kigge på
mig”(Bilag 5, s.68). For den hjemløse kan det være svært at få øje på eget bidrag til
fællesskabet. Det er derfor pædagogens rolle, at støtte borgeren i socialt samvær for
derigennem, at styrke den enkeltes selvværd. Pædagogen fra Sundholm udtaler: “…. Det
er ikke for pengene skyld, det er er for arbejdet skyld og for fællesskabet…Og finde det sociale i at
arbejde i stedet for at sidde på bænken” (Bilag 1, s.48).!
7.5 Krænkelse!
Honneth argumenterer for at der kan opstå krænkelser og disrespekt i forhold til de tre
anerkendelsesformer (Olesen, 2011, s.255 : Honneth, 2003, s.14-17).!
•
Privat krænkelse, kan være kropslig eller følelsesmæssig.!
Toula Krøll, skbE11114
/
Tina Meyer, skbE11123
November 2014 -Januar 2015!
25.
•
Retlig krænkelse, hvor borgeren kan blive nægtet sine rettigheder.!
•
Social/solidarisk krænkelse, her kan brugeren føle sig nedgjort eller ydmyget.!
Delanalyse!
I socialt arbejde er disrespekt og krænkelser særligt udbredt (Olesen, 2011, s.255). I al
vores empiri går ordet værdighed igen. Mange føler sig uværdigt behandlet af systemet og
samfundet, og de professionelle har stor fokus på, at alle skal behandles med omsorg,
respekt og værdighed. Mikkel fra Mændendes Hjem udtaler:!
…” Som misbruger er man frarøvet de normale sociale kompetencer og kan ikke særlig godt
indgå i sociale relationer. Abrupte. Lige her og nu, væk med dig jeg skal til. Rummelighed har de
ikke, det er det første der ryger og empati og forståelse for andre mennesker ryger fra dag 1 ved
misbrug. Det er bare med at skabe ro og skabe vilkår for brugerne ud i stuen, så de kan slappe af. Vi
er nødt til at behandle dem med værdighed. Det kræver også meget, så vi hele tiden er på tæerne, og
ved hvor brugerne er, i forhold til stof og aftaler og relationer og konflikter med de andre. Vi har
500 individuelle brugere, så der er en hel del der skal holdes øje med.” (Bilag 2, s.54).
!
7.6 Definitionsmagt!
Baes beskrivelse af definitionsmagt, tager udgangspunkt i barn/voksen relation, dog vil
der i det professionelles møde med et andet menneske altid være tale om, at den
professionelle har definitionsmagten. Det betyder, at pædagogen er i en overmægtig
position i forhold til borgeren.!
Denne magtposition kan bruges på en måde, som fremmer borgerens selvstændighed og
så borgeren opnår respekt for sig selv og andre. Det kan også misbruges og være med til,
at underminerer borgerens selvrespekt og selvstændighed (Krogh & Smidt, 2009, s.159).!
!
Ved at være reflekterende kan vi blive bevidste om, hvordan vi bruger definitionsmagten,
og skabe bedre forudsætninger for, at borgeren bliver mødt med respekt. Bae redegøre for
fire anerkendelsesdimensioner, som kan fungere som pædagogiske redskaber i arbejdet
med anerkendende relationer.!
Toula Krøll, skbE11114
/
Tina Meyer, skbE11123
November 2014 -Januar 2015!
26.
•
Forståelse og indlevelse: Evne til at decentrere, perspektivveksle, forstå, fornemme,
samt indleve sig i et andet menneske. Dette kaldes også for empati (Krogh & Smith,
2009, s.160). !
•
Åbenhed: Evnen til at undersøge hvad der foregår i andre mennesker og sætte sig ind i,
hvad andre mennesker føler, oplever, gerne vil eller ikke vil (Krogh & Smith, 2009, s.
160).!
•
Bekræftelse: Evnen til at møde et andet menneske og dele oplevelser og vise den
anden, at man har forstået, hvad den anden føler og oplever, gerne vil og ikke vil osv.
En bekræftelse af den empatiske handlekraft eller kompetence (Krogh & Smith, 2009, s.
160).!
•
Selvreflektion og selvafgrænsning: Denne dimension kan anskues som en
forudsætning for de de tre andre. Det handler om, at kunne adskille hvad der sker i en
selv og hvad der sker i den anden og samtidig kunne forene det i betydningen af, at
forsøge at skabe fælles løsninger, hvor de impliceret parters intentioner og følelser
anerkendes og evt. tilgodeses. Det indebærer selvrefleksion, at kunne holde
perspektiver og følelser adskilt og samtidig kunne se, hvordan de kan hænge sammen
og skabe kontakt og relationer, hvor begges perspektiver er lige gyldige (Krogh &
Smidt, 2009, s.160). !
Delanalyse!
Som pædagog skal vi navigere i et dilemmafyldt praksis felt (Pedersen, 2011, s.23).
Pædagogen skal i praksis forholde sig til den enkelte borgers behov og samtidig arbejde
på, at inkludere den hjemløse i samfundet og hjælpe til, at borgeren kan indgå i nogle
værdifulde relationer og fællesskaber (Jørgensen, 2010, s.25). Den professionelle har en
magt og med denne magt og ansvar som vi skal være os bevidst (Krogh & Smidt, 2009, s.
159). Magten kan bruges til at hjælpe en borger videre. Det er i mødet med anerkendelse,
at der sker udvikling for borgeren. Pædagogen skal være opmærksom på sin egen rolle i
Toula Krøll, skbE11114
/
Tina Meyer, skbE11123
November 2014 -Januar 2015!
27.
forhold til de forventninger, der er til borgeren og dennes udvikling. Pædagog Peter
beskrev dilemmaer således: !
”Det er et dilemma fordi, at man synes som pædagog, at der skal ske nogle resultater”(Bilag
1, s.47). Selvrefleksion er derfor en vigtig faktor i praksis med denne målgruppe, hvor
udvikling er så lidt målbar.!
7.7 Værdighed!
Vi vil i nedestående afsnit definere begrebet værdighed. Det læner sig op af
anerkendelse og Emmanuel Kant argumenterer for, at et menneske aldrig må betragtes
som et middel, men at mennesket er et mål. Mennesket har en iboende værdighed, som
ikke må krænkes (Hamre, 2008, s.129). Denne menneskelige værdighed forstås ved, at
man fortjener respekt fra omgivelserne. I det pædagogiske arbejde er der risiko for at
krænke borgerens sårbarhed og værdighed, da der ind imellem skal træffes valg på
borgerens vegne. Dette afføder krav til integritet overfor den hjemløse (Hamre, 2008, s.
129). !
Honneth argumenterer for, at viden om krænkelser er en afgørende forudsætning for, at
fremme anerkendelse (Pettersen & Simonsen, 2011, s.89) så pædagogen kan møde
borgeren med værdighed. !
Madsen definerer pædagogens faglige værdier som en dimension, der anvendes i praksis
og som redskab, til at respektere den hjemløses egne beslutninger. Det er vigtigt at
behandle den hjemløse med værdighed, til trods for at der evt. ingen udvikling eller
ændring ses (Madsen, 2005, s.64).!
Delanalyse!
Det pædagogiske arbejde handler om, at møde borgeren med værdighed og respekt.
Hanne fra Projekt Udenfor udtalte følgende: “Det lykkes, hvis man kan putte mere værdighed i
det liv de lever på gaden. Sørge for at de ikke er så synlige udstødte, så beskidte negle, ikke så lange
negle. Har lidt mere værdig fremtræden, så de ikke bliver lagt så meget mærke til. Vi måler tingene
i værdighed og synes det er uværdigt, hvis folk på gaden ikke kan tage vare på sig selv”(Bilag 3, s.
Toula Krøll, skbE11114
/
Tina Meyer, skbE11123
November 2014 -Januar 2015!
28.
61). Så der skal være en naturlig omsorg i relationen mellem borgeren og den
professionelle. Mikkel fra Mændenes hjem understreger: "De skal ses, høres og forstås som
hele mennesker trods deres misbrug. Resten af verden ser dem som pestilenser, de skider på dem og
er ligeglade med disse mennesker. De bliver sparket ud for de lyver og stjæler, sådan er misbrugere.
Så derfor er det godt for dem at have et sted, hvor de bliver set for hvem de er, og ikke kun
misbrugere, men mennesket, der er inden i dem” (Bilag 2, s.57).!
8.0 Relationer, identitet og social identitet!
En af kerneydelserne i det pædagogiske felt er relationsarbejdet, og i dette afsnit
sætter vi fokus på relationer og deres betydning. Relationer handler om interaktionen
med andre, og kommer til udtryk i vores oplevelser af den anden som person (Møller,
2014, s.141). Kendetegnende for relationer er interesse, involvering, engagement og
vedholdenhed (Møller, 2014, s.141). Relationer kan åbne mulighed for fællesskaber og
netværk.Vi forholder os til hinanden, da vi grundlæggende er sociale væsener (Madsen,
2005, s.267). Madsen pointerer også, at det ikke er muligt at udvikle sig, uden interaktion
med andre. Den gode relation fremmer udvikling og trivsel, og dynamikken i relationen
afgør, om den er god eller ej (Møller, 2014, s.143). Lis Møller skelner mellem “Den gode
relation” og “Den bærende relation”. I den gode relation er anerkendelse, tillid, interesse
og tryghed, kendetegnende kvaliteter. Relationen er også gensidig, hvor eksempelvis den
hjemløse gennem interesse for pædagogens opgave og ekspertise, får respekt for den
professionelle, som afføder tillid, som så afføder tryghed, og borgeren tør relationen til
pædagogen (Møller, 2014, s.150). Den bærende relation betyder, at relationen er
fundamentet og stilladset for det pædagogiske arbejde (Møller, 2014, s.146).!
Nyere hjerneforskning viser, at oplevelser af utryghed lukker for impulsen til at
bede om hjælp og indgå i en god relation - og oplevelser af tryghed åbner op for kontakt
(Møller, 2014, s.147).
!
Berit Bae argumenterer for, at anerkendende relationserfaringer, som at blive lyttet
til, mødt med undersøgende og åbne spørgsmål og indlevelse, er med til at udvikle en
god selvfølelse hos borgeren. Det kan give borgeren en følelse af at bidrage med noget til
Toula Krøll, skbE11114
/
Tina Meyer, skbE11123
November 2014 -Januar 2015!
29.
fællesskabet, og at borgerens mening har værdi (Krogh, Smidt, 2009, s.158).
Anerkendende relationer fremmer den enkeltes tillid til egne oplevelser og forståelser
(Krogh, Smidt, 2009, s.159). Vi lærer at vurdere os selv med andres øjne, i det vore
handlinger spejles i relationen. I relationen deles tanker, følelser og oplevelser, som kan
være udviklende for begge parter. Evnen til at indgå i sociale sammenhænge formes også i
relationen. !
I det pædagogiske omsorgs, - og relationsarbejde har den professionelle fokus på
borgeren og i relationen er det pædagogens faglige intentioner, om at støtte den hjemløse
til en meningsfuld tilværelse, samt borgerens forventninger til den pædagogiske autoritet,
der er gældende. Madsen argumenterer for at det relationelle kundskabsfelt, er et udtryk
for refleksioner og handlinger, som har betydning for borgeren, i form af anerkendelse og
betydning for pædagogens faglighed (Madsen, 2005, s.331). Det overordnede mål for
relationsarbejdet er, at integrere den hjemløse i samfundet. Lis Møller argumenterer for at
det vigtige i relationen mellem pædagogen og den hjemløse er, at den hjemløse vil
forbedring og udvikling af sine livsbetingelser (Møller, 2014, s.144-145). !
For ikke at misbruge magten, men skabe tillid i relationen, er det vigtigt at
pædagogen har etiske overvejelser med, i tilrettelæggelse og udførelse af praksis. Det er
en grundlæggende forudsætning i håndteringen af hverdagsproblematikker, at tillid er til
stede i relationen (Mors, Mørch, 2009 s.61-62). Hvor der er tillid, er der plads til borgerens
integritet og samhørighed, og Lis Møller pointerer, at det styrker borgerens livsmod og tro
på sig selv, når tilgangen og relationen er karakteriseret ved indlevelse og nærvær (Møller,
2014, s.145). !
Bent Madsen (Madsen, 2005, s.298-299) definerer fire relationstyper, som den
professionelle kan drage nytte af i den pædagogiske praksis: !
!
1. Den stedfortrædende relation - i denne relation går pædagogen ind og er støttende for
borgere, der er sprogligt udfordret og derfor har brug for støtte i eksempelvis samtaler med
kommunen. !
2. Den foregribende relation - i denne relation er pædagogen intervenerende i at skabe
forandring og udvikling.!
Toula Krøll, skbE11114
/
Tina Meyer, skbE11123
November 2014 -Januar 2015!
30.
3. Den kompenserende relation - i denne relation giver pædagogen professionel støtte til, at
borgerne kan leve i overensstemmelse med deres egen forestilling om en meningsfuldt tilværelse.!
4. Den ledsagende relation - denne relation adskiller sig fra de andre ved ikke at være
intervenerende og bygge på, at alle former for samvær bygger på relationer hvor mennesker
bekræfter hinanden.!
De fire relationstyper demonstrerer, at pædagogen i praksis er med til at sætte betingelser
for andre menneskers handlemuligheder.!
Delanalyse!
I vores møde med hjemløse Henrik gav han udtryk for at han mærkede vores
oprigtige interesse i ham som menneske. Som beskrevet i starten, vurderer vi os selv med
andres øjne. Det mærkede Henrik fra vores side og det påvirkede hans udtryk. Vi lyttede
til hans livsfortælling, som fik liv, da han delte den med os. I betydningsfulde relationer
som denne, får den enkelte formidlet en god spejling af sig selv. Det er værdifuldt for
Henriks selvværd og selvtillid og for hans rolle i samfundet som medborger, med samme
vilkår som os. I samtalen fortalte han om en mand, der, efter at have kastet en fyldt flaske
vodka to centimeter fra hans ansigt, råber: “Jeg vil hellere smadre denne flaske, end at dele den
med dig”. Som respons til dette, udtrykker Henrik: “Tænk, at man har lyst til at sparke til et
menneske, der allerede ligger så meget ned. Jeg har jo lige så meget ret til at være her, som alle
andre”(Bilag 5, s.68). For at styrke Henriks tro på sig selv og hans livsmod, er den
pædagogiske opgave, at hjælpe Henrik til, at styrke tilliden til andre mennesker.!
Det pædagogiske relationsarbejde handler om at engagere og involvere sig, og tager som
nævnt sit udgangspunkt i det enkelte menneske. !
Projekt Udenfor udtaler: ”Jeg har en fin relation til gl. posemand, som har levet på gaden i 20 år
og stadig sover på gaden. Det har virket og lige så langsomt med tid og tålmodighed, med masser af
kaffe og masser af cigaretter. Ligeså langsomt har jeg fået åbning til ham og kunne hjælpe med
indlæggelse (fik hjertestop) og genskabe og genskaffe dokumenter, levet uden dokumenter i 20 år.
Jeg har hjulpet ham til egen omsorg. Gå i bad mere regelmæssig. Han tør føle sig tryg” (Bilag 3, s.
61).!
Relationsarbejdet med de hjemløse kræver stor vedholdenhed for at opnå udvikling og
trivsel for den enkelte. Den pædagogiske praksis kan gøre god nytte af Madsens
Toula Krøll, skbE11114
/
Tina Meyer, skbE11123
November 2014 -Januar 2015!
31.
relationstyper, i arbejdet med hjemløse, der kan komme til at optræde som aktør - dels i
forhold til andre hjemløse, og i forhold til de professionelle. Betingelser kan ændres
gennem pædagogens bevidste valg af relationstype. I den stedfortrædende relation referer
vi til hjemløse Serge. Han er udlænding, har svært ved det danske sprog og svært ved at
kommunikere med bla. sagsbehandlere. Målet med denne tilgang er, at hjælpe Serge til at
formulere sine eventuelle behov. Følgende observationer er fra samtalen med Serge
…”Han har store udfordringer i forhold til det danske sprog og til de sociale myndigheder. Han har
stort set ingen anden kontakt end de mennesker han møder på gaden. På Serges dyne lå der
adskillige madrester og kaffekopper. På trods af hans begrænsede samvær med andre mennesker,
formår Serge at have forståelse for os, i det vi sætter os, retter dynen ud og børster madrester væk. !
Han lever af folks almisser og har brug for det anerkendende blik fra hans medmennesker. Han
møder os venligt. Dagen efter, når vi går forbi, tager han hænderne op til sit hjerte og smiler og
udtrykker sin form for taknemlighed, ved gensynet”. (Bilag 5, s.69).!
8.1 Identitet og social identitet!
Identitet betyder grundlæggende at have bevidsthed om, hvem man er og, hvor
man hører til. Det kan også betyde bevidstheden om, at tilhøre en bestemt kultur, eller en
bestemt social gruppe. Goffman argumenterer for at menneskets identitet er en social
konstruktion, (Jørgensen, 2008, s.32) hvor mennesket hele tiden præsenterer sig selv, for at
modtage accept fra andre, og i adfærden og de sociale samspil søger anerkendelse for sin
identitet. I følge Goffman er mødet med verdenen, som et rollespil og en slags
iscenesættelse af sig selv (Jørgensen, 2008, s.32). For at vende tilbage til Honneth,
fremhæver han vigtigheden i at blive anerkendt og opleve at andre tager imod ens
anerkendelse - både at elske og blive elsket og få omsorg. Honneth pointerer, at
menneskets identitet udvikles ved, at indgå i forskellige relationer, der formidler bestemte
former for anerkendelse (Olesen, 2011, s.256-257). Identiteten udvikles gennem hele livet
(Skytte, 2011, s.153).!
Den sociale identitet skabes på tre arenaer: Den personlige, den relationelle og den
kulturelle (Sørensen, 2009, s.149). Menneskers identitet udvikler sig som en
Toula Krøll, skbE11114
/
Tina Meyer, skbE11123
November 2014 -Januar 2015!
32.
selvkonstruktion, men også som en relationel konstruktion, hvor med- eller modspillet får
en betydning (Sørensen, 2009, s.149). Når vi anerkendes som menneske får det betydning
for identiteten og selvopfattelsen. Den sociale identitet er ikke noget man har, men noget
man er og gør og er indlejret i sociale relationer. Den hænger sammen med sociale roller og
positioner, som mennesket indtager (Jørgensen, 2008, s.38-39).!
Delanalyse!
I det pædagogiske arbejde handler det om at hjælpe borgeren til, at opnå større
forståelse af egne oplevelser, og en større forståelse af sig selv. Det, som vi ser som noget
af det stærkeste identitetsskabende instrument for de hjemløse, er salg af HusForbi. Her
udføres en meningsfuld opgave, de får tilhørsforhold til en social gruppe, til en kultur og
de får anerkendelse fra det omkringliggende samfund, der hvor de sælger et produkt der
på samme tid er kvalitet og som oplyser om de hjemløses vilkår. Man kan så spørge sig
selv om dette rollespil jvf. Goffman er med til at fastholde den hjemløse i sin hjemløse
identitet? Informant Thomas: ”Jeg trives med mit liv som hjemløs og har kun gode oplevelser,
med folk jeg møder” (Bilag 5, s.67) !
9.0 Etik, magt og omsorg!
Etik, magt og omsorg er nogle af de centrale nøgleord indenfor det pædagogiske felt. I de
følgende afsnit kommer vi ind på vigtigheden af, den professionelles rolle i at være
refleksiv i forhold til begreberne.!
K.E. Løgstrup argumenterer for…"at vi aldrig har med et andet menneske at gøre - uden at
holde noget af dets liv i vores hænder”. Det etiske ligger i, at se på den enkelte, som et værdigt
menneske, med omsorg, ligeværd og respekt og altid have øje for at handle etisk
overvejende overfor den enkelte borger (Hamre, 2008, s.128-129).!
Unni Lind argumenterer, at etik er et pædagogisk handleredskab, som kan bruges i
praksis. Lind taler om to dimensioner: !
!
•
Etik forstået som værdier for arbejdet og mig selv, dvs. værdier for, hvordan jeg bør
handle.!
Toula Krøll, skbE11114
/
Tina Meyer, skbE11123
November 2014 -Januar 2015!
33.
•
Etik forstået som refleksion og vurdering over arbejdet og mig selv, dvs. jeg
overvejer og vurderer, om mine handlinger m.m. er i overensstemmelse med mine
værdier.!
Pædagogens magtposition er et centralt element i pædagogisk arbejde og kan ikke
fravælges, dog kan den forvaltes på en etisk forsvarlig måde. Den etiske bevidsthed giver
os muligheden for, at se betydningen af måden vi forholder os til andre mennesker på
(Lind, 2009, s.83).!
Einar Aadland argumenterer, at der indenfor handlingsdeontologiske teorier, bl.a. er
omsorgsetik, som beskriver, at den professionelle skal være medlevende i interaktion med
andre og handle i tillid og omsorg overfor borgeren. I Teleologisk teori er konsekvensetik
beskrevet således, at den professionelle skal handle, så konsekvensen af handlingen bliver
til størst mulig nytte og lykke for borgeren (Aadland, 2011, s.72).!
!
Delanalyse:!
Som beskrevet i afsnittet om Etiske overvejelser, var det først da vi stod midt i en samtale,
at det slog os, at etisk kunne vi ikke forsvare, at stoppe samtalen for at rigge udstyret an
og valgte derfor en anden løsning. Omsorgsetikken (Aadland, 2011, s.72) blev synlig for os
i interaktionen med de hjemløse. Da vi taler med Serge og han fortalte om hans frustration
overfor det offentlige system, der ikke ville høre på ham, lytter vi og viser forståelse for
hans situation. Serge spørger om han må få vores mailadresse, hvis han skal bruge hjælp,
den giver vi ham. Serge udtrykker taknemmelighed. !
I forhold til konsekvensetikken kan det for nogle hjemløse være svært, at få øje på den
professionelles intention med arbejdet (Aadland, 2011, s.72). Hanne beskriver
konsekvensen af hendes handlinger i forhold til psykisk sårbare hjemløse, hun har fået
tvangsindlagt:..” Nogle er glade for at man har hjulpet dem, og andre kan slet ikke se, at man har
gjort noget godt for dem”. Derfor er etisk refleksion over praksis væsentlig i forhold til, at
videregive vigtigheden af de professionelle valg som pædagogen træffer.!
!
Toula Krøll, skbE11114
/
Tina Meyer, skbE11123
November 2014 -Januar 2015!
34.
9.1 Magt!
Magt er et kompleks begreb og ifølge Foucault er alle relationer en magtrelationer, i det at
magt er en kraft der ligger indlejret i enhver social relation (Kirkebæk, Sørensen, 2008, s.
68). Magten ses som et forhold eller tilstand som påvirker, forårsager og forandrer.
Magten er altid til stede og ikke nødvendigvis negativ og Foucault argumenterer, at hvor
der er magt, er der altid modmagt (Kirkebæk, Sørensen, 2008, s.68). For den hjemløse er
der tale om mennesker, der har behov for hjælp og støtte. Det socialpædagogiske arbejde
handler om dette, men det handler også om magt og kontrol. I relationen er der et
magtforhold og der er tale om et asymmetrisk magtforhold (Kirkebæk, Sørensen, 2008, s.
68). Pædagogen har magten, idet pædagogen er repræsentant for velfærdsstaten,
hvorimod den hjemløse er den som modtager hjælpen og støtten fra kommunen og
befinder sig i en kontrolleret situation (Järvinen, 2005, s.289). Foucault definerer at magt
fremtræder på to niveauer: synlig og skjult magt (Olesen, 2011, s.250). Den skjulte magt er
beskrevet som en humanistisk magt, som også kan virke manipulerende og
intervenerende. !
Delanalyse!
Essensen er at se på det mulighedsrum og de resourcer der er tilgængelige for den
hjemløse og for pædagogen i praksis og samtidig være bevidste om hvordan vi forvalter
magten i feltet. I praksis navigerer vi i den synlige og skjulte magt (Olesen, 2011, s.250). I
cafeen på Sundholm har de uskrevne regler om acceptable adfærd og Peter udtaler:
“Nogen gange foregår der måske noget udenfor - indenfor kan vi bedre styre det. De ved, at hvis de
slår på hinanden indenfor, får de henvisning. De er smarte nok til at vide. Meget sker når folk er
meget påvirket” (Bilag 1,s.49).!
9.2 Omsorg!
Et af nøglebegreberne i den pædagogiske praksis er omsorg, som altid går forud for magt,
og er ofte omtalt som en etisk værdi. Omsorg betyder at interessere sig for en anden eller
sørge for et andet menneske (Kirkebæk, Sørensen, 2008, s.67). At tage vare på et andet
Toula Krøll, skbE11114
/
Tina Meyer, skbE11123
November 2014 -Januar 2015!
35.
menneske og dets behov. Omsorg er noget der foregår imellem mennesker, og defineres
ved, at den som modtager omsorgen, viser sin accept af den anden. Det, som kentegner
omsorgen, er kvaliteten i den pædagogiske handlemåde, at den udføres med respekt og
omtanke og udføres med engagement og indlevelse i den andens livssituation (Sørensen,
2004, s.27). Kant definerer forskellige varianter af etikken og siger at omsorgsetikken skal
tage sit afsæt i tillid til og omsorg for den anden (Hamre, 2008, s.130).!
Den offentlige omsorg kendetegnes ved, at den bygger på nogle sociale rettigheder som
samfundsborger og skal forstås som en særlig samfundsmæssig opgave, hvor pædagogen
arbejder på samfundets vegne, for at hjemløse kan blive en del af fællesskabet.!
Delanalyse!
Omdrejningspunktet for det pædagogiske arbejde er omsorg og fordrer særlig
opmærksomhed på de etiske værdier. I vores interview med Mikkel fra Mændenes hjem
spørger vi ham ind til de hjemløses behov:!
“Ja, de har brug for det vi alle sammen har brug for. At blive taget op og få et kram og blive set og
hørt. Det har alle mennesker brug for og det kan de også godt nogle gange være i stand til at i
talesætte. De fleste gange kan de dog ikke, men vi ved det. Det er ren medmenneskelighed. Det vil
vi gerne alle sammen have, sådan er det. Og hvis de er gået 10 dage uden, at de har fået et kram
enten mentalt eller fysisk, så har de godt af det og så skal de fandeme have det”. (Bilag 3, s.57).
Sommetider er den pædagogiske opgave noget så simpelt, som et kram og et smil med på
vejen.!
10.0 Livsfortællinger, habitus og livskvalitet!
Alle mennesker har en historie at fortælle. I nedenstående afsnit vil vi belyse begrebet
livsfortællinger. !
Uanset økonomisk status, familiære baggrund, har alle noget at dele med hinanden.
Madsen pointerer, at livet leves ved at det konstant fortælles (Madsen, 2005, s.113).
I livsfortællinger giver vi noget særligt til hinanden og der skabes forståelse af livets
mangfoldighed. Livsfortællinger kan også ses fra et dannelsesperspektiv, i det det giver
mulighed for at have noget sammen. En følelse af folkelighed, hvor vi får kig ind i
Toula Krøll, skbE11114
/
Tina Meyer, skbE11123
November 2014 -Januar 2015!
36.
hinandens forskellige livsformer. Menneskers identitetsudvikling er knyttet til
livsfortællinger, som en proces hvor fortællingerne om os selv, formidles og
kommunikeres i forskellige sammenhæng (Madsen, 2005, s.83). !
Begrebet det fælles tredje kan være en oplevelse, man er fælles om, eller det kan være en
arbejdsproces aktivitet, hvor man i fællesskab udretter noget hvor fællesskabet er det
stærkeste (Erlandsen, 2013, s.31). Arbejdsprocessen har værdi, ikke kun som resultat, også
som proces som definerer os som mennesker. !
Delanalyse!
Henrik der bor på gaden fortalte os sin livsfortælling. Det gav os indblik i en anden
måde at leve på, til trods for helt andre livsvilkår end os, og dog med følelse af stolthed og
en solid selvidentitet. Livsfortællingen blev et “fælles tredje”, et slags læringsrum, hvor vi
efterfølgende reflekterede, over den fortælling Henrik gav os, som var med til at give os
opfattelse af de hjemløses verden (Høyer, 2008, s.386). I praksis betyder det, at vi kan vi
tage livsfortællingen og tilrettelægge relations- og omsorgsarbejdet med den hjemløse, ud
fra den viden vi har af dennes levede liv - og hvor fortællingen er begrænset, kan vi støtte
til, at en “helbredelse” kan blive tilrettelagt. Det er altså en proces, hvor der er fokus på
den enkeltes udvikling.!
10.1 Habitus!
Ifølge Bourdieu er begrebet habitus den rygsæk af tidligere erfaringer og samspil som den
enkelte borger tager med sig og bruger i livet og orienterer sig efter. Habitus er det der
ligger til grund for menneskers handlinger, meninger og de valg der træffes (Pedersen,
2011, s.91).!
Habitus er ikke kun knyttet til individet, den er også båret af en social relation.
Habitus er båret oppe af den position i samfundet, som den enkelte indtager, og de
sociale relationer, som positionen bæres oppe af. Habitus er resultat af en både
individuel og social relation proces og lægger en kropslig og mental ramme om
foregribelsen af verden (Lauritsen, 2008, s.139). !
Toula Krøll, skbE11114
/
Tina Meyer, skbE11123
November 2014 -Januar 2015!
37.
Det moderne samfund er i følge Bourdieu sammensat af tre forskellige kapitaler:!
Økonomisk kapital som defineres i form af penge, bolig, værdipapirer og materielle
goder.!
Social kapital refereres til ens familiebaggrund, relationer, netværk.!
Kulturel kapital refererer til dannelse, uddannelse, viden og erfaringer. !
Ud fra de tre kapitaler dannes symbolsk kapital, som værende meget værdifuldt. Her
refereres til stolthed, status, prestige, selvværd og selvtillid. Ved udveksling af de
forskellig ressourcer, kan den enkelte opretholde og udvikle sin kapitalsammensætning
(Lauritsen, 2008, s.139).!
Delanalyse!
Thomas som vi mødte ved Nørreport station havde vi en lang og lærerrig samtale med.
Han var et meget levende og positivt menneske og han fortalte os, at han havde været
selvstændig engang. Hans sidste job, inden han endte på gaden, var som tjener på en fin
restaurant. Vi talte med Thomas om samfundsaktuelle begivenheder og han udviste stor
viden indenfor forskellige emner. Den pædagogiske opgave med Thomas handler om at
stimulere hans intellekt og møde ham på hans niveau og der mennesket Thomas har brug
for udfordringer, så han føler sig værdig.!
10.2 Livskvalitet!
Som mennesker har vi alle forskellige drømme og forventninger til hvad et godt liv er, og
hvad der skal til for at leve et godt liv. Som pædagoger kan vi være med til at skabe
rammerne for livskvalitet for den hjemløse. For at tilegne sig følelsen af livskvalitet må
den enkelte selv tage aktiv del i at skabe rammerne og pædagogen i praksis reflektere
over hvilke livsbetingelser, der fremmer den enkeltes trivsel i hverdagen. Siri Næss
argumenterer, at livskvalitet er det samme som at have det godt. Hun fortolker
menneskers forventninger og behov og ønsker, udvikler og forandrer sig i forhold til
alderen, ens væsen, og sociale og kulturelle forhold, vi lever i. Livskvalitet handler om det
enkeltes menneske egne oplevelser og fortolkninger af livet (Henriksen, 2007, s.26-27). !
Toula Krøll, skbE11114
/
Tina Meyer, skbE11123
November 2014 -Januar 2015!
38.
Delanalyse!
Som sagt, er oplevelsen af livskvalitet individuelt og ingens til at bestemme værdien eller
kvaliteten af den. I den pædagogiske praksis handler det om, hvordan vi bedst støtter den
enkelte i, at opnå en tilværelse der er tålelig, og hvor de regler og krav samfundet som vi
er underlagt, bliver opfyldt på værdig vis. !
!
12.0 Analyseresultater!
Igennem denne opgave og vores delanalyser er vi kommet frem til, at det er
relationsarbejde, anerkendelse, omsorg, empati og refleksion over praksis, der er en
grundlæggende faktorer i det pædagogiske arbejde med hjemløse. Den pædagogiske
opgave må være at møde den enkelte på deres præmisser. For at sammenfatte vores
analyser, afslutter vi med følgende citat:!
“…Det lykkes, hvis man kan putte mere værdighed i det liv de lever på gaden. Sørge for, at de ikke
er så synligt udstødte, så beskidte negle, ikke så lange negle. Har lidt mere værdigt fremtræden så
de ikke bliver lagt så meget mærke til. Vi måler tingene i værdighed og synes det er uværdigt hvis
folk på gaden ikke kan tage vare på sig selv”(Bilag 3, s.61).!
13.0 Metodekritik!
I vores valg af teoretikere har vi ikke gjort brug af nogen, der er i direkte modsætninger til
hinanden. Det har ikke været vores intension, at finde modsætninger, men at belyse vores
forskellige temaer, og forholde os til dem og dermed udvikle vores egen pædagogiske
forståelse og praksis. Vi blev opmærksomme på det kritiske ved, at et menneske åbner op
for sit liv i interviewformen, for derefter blive “ladt” tilbage og befinde sig i en sårbar
position. !
14.0 Konklusion!
Vi er kommet frem til, at anerkendelsen af det enkelte menneske, er noget af det
vigtigste i den pædagogisk praksis. Nøgleordet gennem hele processen har været
Toula Krøll, skbE11114
/
Tina Meyer, skbE11123
November 2014 -Januar 2015!
39.
værdighed. Arbejdet er komplekst, og de hjemløse har individuelle problematikker, så
som boligmangel, misbrug eller er psykisk sårbare. Pædagogiske handlinger skal være
præget af etiske overvejelser, i forhold til de daglige dilemmaer den professionelle oplever
i feltet. Overvejelser der bla. indebærer, ikke at misbruge vores magt i relationen til
borgeren.!
Det må være samfundets og pædagogernes rolle, at anerkende denne målgruppe og
støtte dem til, at indgå på lige fod med alle andre, så den hjemløse undgår yderligere
eksklusion og udstødelse af samfundet. Det generelle udtryk fra vores informanter var
entydigt, at det at blive behandlet ordentlig og anerkendt, er det som har betydning for
deres trivsel. Respekten fra medmennesker er med til at give deres valg mening.
Informant Henrik afsluttede vores samtale: “Socialt samvær betyder langt mere end 20 kr, så
mange tak fordi I gav jer tid til mig” (Bilag 5, s.67).
!
En målorienteret tilgang i det pædagogiske arbejde med hjemløse, er ikke altid
relevant, da vores undersøgelser viser, at det er i det anerkendende møde, at borgeren
flytter sig og der sker en udvikling. Vi vil afslutte med følgende kommentar fra informant
Thomas, hvor en ung fyr går forbi igen og giver ham nogle mønter, og siger: “Blev sgu så
glad over at det var dig der stod her, at du skal have en ekstra mønt”. Thomas kigger på os
efterfølgende og siger: “Se, det er sådan nogle oplevelser, der gør mig glad”. (Bilag 5,s.65).!
Vi vil fremhæve Projekt Udenfor som vi oplevede meget troværdigt, både fagligt og
menneskeligt. Deres tilgang til arbejdet var i den grad præget af varme, værdighed og
anerkendelse - mennesker imellem. !
15.0 Perspektivering!
Socialstyrelsens vidensnotat med udgangspunkt i Hjemløsestrategien vurderer, at
bostøtte metoderne (s.13-14) er effektive, da størstedelen af de hjemløse fastholder den
tildelte bolig (Socialstyrelsen, 2013, s.12). Udfordringen består i, at støtte borgerne i at
blive i egen bolig. Mikkel fra Mændenes Hjem kommenterede: !
“Kbh kommune arbejder med ACT og det virker ikke. I teorien jo, men de mennesker der arbejder
med det kan ikke få det til at hænge sammen. Folk der bor rundt i lejlighederne har brug for støtte-
Toula Krøll, skbE11114
/
Tina Meyer, skbE11123
November 2014 -Januar 2015!
40.
kontaktperson dagligt og de kommer måske 1 gang om ugen. Det er ikke nok” (Bilag 2, s.56). Så
for at indsatsen skal virke, er der nødt til at være kontinuerlig støtte i hverdagen.!
Hvordan forholder vi os til de borgere, der ikke ønsker eller kan, deltage i
samfundet, og bevidst fravælger deres rettigheder? Hvem definerer livskvalitet, hvordan
måler vi det i praksis, og kan vi lykkes i at skabe gode rammer for den enkelte?
Perspektivet i arbejdet med hjemløse er langtsigtet og kræver en tålmodig, vedholdende
indsats. !
!
16.0 Referenceliste!
Aadland, E. (2011). Etik- dilemma og valg. Fem etiske teorier (Kap.5) Dansk psykologisk
Forlag: København!
Abildtrup, L., Jensen, P.(2013) (Red.) Socialpædagogik-en grundbog. Socialpædagogisk
arbejde med mennesker med sindslidelser (s.385-399) København: Hans Reitzel Forlag.!
Bømler, T.U. (2000) Når samfundet udstøder. Hvem er de udstødte? (s.80-116) København:
Hans Reitzel Forlag.!
Bulow, S. & Fribo, A. (2010) (Red.). I: Liberg, U. & Schou, C. Fællesskab i forskellighed.
Fællesskaber og relationer på lokalt børnehjem (s.293-318). København: Akademisk
Forlag.!
Erlandsen, T. (2013) (Red.) I: Socialpædagogik-en grundbog. Socialpædagogikkens udvikling i
Danmark (s.21-36). København: Hans Reitzel Forlag.!
Guldager, J.&Zeeberg, B. (2011) (Red.) Udsatte børn. Et helhedsperspektiv. Indledning (s.
13-14). København: Akademisk Forlag.!
Hamre, B., Høyer, B. (2008) (Red.) Pædagoguddannelsen på tværs. Dannelse i en verden af
foranderlighed. Menneske med nedsat funktionsevne (s 60 -71). Mennesker med sociale
problemer (s. 72 - 82) , Et filosofisk blik på pædagogik (s. 122- 139). Frederiksberg:
Frydenlund.!
Hansen, J. (2011) (Red.) I: Schou, C., Pedersen, C. Samfundet i pædagogisk arbejde - et
sociologisk perspektiv. Individ og fællesskab om inklusion og eksklusion. (s. 157-187).
Livsfortælling i pædagogisk arbejde (386-393). København: Akademisk Forlag.!
Henriksen, B.L. (2007) Livskvalitet - en udfordring. Begrebet livskvalitet - om at forklare det
uforklarlige (s. 19-37). København: Gads Forlag.!
Toula Krøll, skbE11114
/
Tina Meyer, skbE11123
November 2014 -Januar 2015!
41.
Henriksen, L. (2011) (Red). I: Brinkkjær, U., Høyen, M. Videnskabsteori for de
pædagogiske professionsuddannelser. Hvordan bruger man vidensskabsteori i sine egne
undersøgelser? (s.133-153). København: Hans Reitzel Forlag.!
Holm- Larsen, S., Mikkelsen, P. (2009) Pædagogik og pædagoger. Frederikshavn: Dafolo.!
Honneth, A. (2003), Behov for anerkendelse (s. 14-17) København: Hans Reitzel Forlag !
Järvinen, M. (2005). Kvalitative metoder i et interaktionistisk perspektiv. Interview i en
interaktionistisk begrebsramme (s.27-42). København: Hans Reitzel Forlag. !
Jensen, N.E. (2010) Metodebogen. Pædagogstuderende mellem profession og
akademisering. Professionsuddannelse placering i spændingsfeltet mellem profession og
akademisering (s. 17-26). København: Hans Reitzel Forlag.!
Jørgensen, C.R. (2008) Identitet. Psykologiske og kulturanalytiske perspektiver. Forskellige
opfattelser af identiten (s. 31-72). København: Hans Reitzel Forlag.!
Jørgensen, P. (2010) (Red.). I: Liberg, U. & Schou, C. Fællesskab i forskellighed.
Specialisering og det fælles i pædagogisk arbejde. Fællesskab i forandring (s.25-48).
København: Akademisk Forlag.!
Kaspersen, L. B. (1999) Anthony Giddens - introduktion til en samfundsteoretiker.
Modernitetsanalyse: Globalisering og intimitetens forandring (s. 120-152). København:
Hans Reitzel Forlag.!
Kirkebæk, B. (2010) Almagt og afmagt. Specielpædagogikkens holdninger, handlinger og
dilemmaer Funktionsnedsættelse som vilkår, relation som fordring (s. 125-162)
København: Akademisk Forlag. !
Kristensen, Juul, C. (2000) (Red.) I: Larsen, Elm, J. Marginalisering – en begrebsudredning.
(s.141-153). Frederiksberg: Dafolo Forlag.!
Krogh, S.& Smidt, S. (2009) (Red.) Pædagogisk og pædagoger. Anerkendelse og pædagogisk
praksis (s.157-161). Frederikshavn: Dafolo. !
Kvale, S., Brinkmann, S. (2009) InterView. Introduktion til et håndværk. Etiske spørgsmål i
forbindelse med interview (s. 79-95), Tematisering og design af en interviewundersøgelse (s.
143-161). København: Hans Reitzel Forlag.!
Lind, U. (2009) (Red) I: Holm-Larsen, S., Mikkelsen, P. Pædagogik og pædagoger.
Pædagogiske lærerplaner(s. 66-83) Frederikshavn: Dafolo.!
Larsen Elm, J & Mortensen, N.(2009) (Red). Udenfor eller indenfor. Sociale
marginaliseringsprocessers mangfoldighed. Indledning - Sociale
marginaliseringsprocessers mangfoldighed. (s.7-19), Kortlægning af social marginalisering
(s. 20-31)København: Hans Reitzel Forlag.!
Madsen, B. (2005) Socialpædagogik. Integration og inklusion i det moderne samfund.
Socialpædagogik i samfundets konfliktfelter (s. 74-114), Socialpædagogiske
Toula Krøll, skbE11114
/
Tina Meyer, skbE11123
November 2014 -Januar 2015!
42.
dannelsesprocesser (s. 259-296), Socialpædagogiske dannelsesfællesskaber (s. 301-333).
København: Hans Reitzels Forlag.!
Mørch, S.I, Mors, N. (2009) (Red.) Pædagog i en mangfoldig verden. Profession, udvikling
og forskning. På sporet af pædagogers professionsforståelse (s.15-27) Den pædagogiske
relation (s. 59-73), Socialt netværk og pædagogisk arbejde (s.257-269). København: Hans
Reitzel Forlag. !
Møller, L. (2014) Professionelle relationer. Gode relationer og mentalisering (s. 141-181).
!
København: Akademisk Forlag.!
Olesen, C. (2011) (Red.) I: Schou, C., Pedersen, C. Samfundet i pædagogisk arbejde - et
sociologisk perspektiv. Magt og anerkendelse (s.242-264). København: Akademisk
Forlag. !
Pettersen,K.S., Simonsen, E. (2011) Når anerkendelse ikke er nok. Professionsetik og
samfundsansvar. Frimodighed og profession (s.71-91) København: Akademisk Forlag. !
Romild, L. (2010) (Red.) I: Liberg, U. & Schou, C. Fællesskab i forskellighed. Specialisering
og det fælles i pædagogisk arbejde. Til ingen verdens nytte- frihed som meningsfyldt
vilkår for menneskers fællesskaber. (s. 253-288). København: Akademisk Forlag.!
Rothuizen, J. (2009) (Red.) I: Pædagog i en mangfoldig verden. Profession, udvikling og
forskning. På fremmed grund (s.27-43). København: Hans Reitzel Forlag. !
Pedersen, (2011)(Red.) I: Schou, C., Pedersen, C. Samfundet i pædagogisk arbejde - et
sociologisk perspektiv. Traditioner og fornyelse. (s. 70-111), Vilje og vilkår (s.299-323).
København: Akademisk Forlag.!
Poulsgaard, K. (2010) (Red.). I: Liberg, U. & Schou, C. Fællesskab i forskellighed.
Specialisering og det fælles i pædagogisk arbejde. Fællesskab som pædagogisk
fællesnævner. (s.51-74).!
Skytte, M. (2011) (Red.) I: Schou, C., Pedersen, C. Samfundet i pædagogisk arbejde - et
sociologisk perspektiv. Kategorisering og kulturopfattelse (s.115-134). København:
Akademisk Forlag.!
Sørensen, D. (2004) Omsorgskonstruktioner. Omsorg i offentlig regi (s. 25-33). Systime
Academic.!
Trangbæk, L-E. (2009). Den pædagogiske relation. I: Mors, N. og Mørch, S. (Red.), Pædagog
!
i en mangfoldig verden (s. 61). København: Academica.!
ARTIKLER / TIDSSKRIFTER!
Toula Krøll, skbE11114
/
Tina Meyer, skbE11123
November 2014 -Januar 2015!
43.
Antoft, R.&Thomsen, T. (2012) Samfundsteori og samtidsdiagnose. Anthony Giddens/
selvidentitet og tillid i en globaliseret verden (s. 73-91) Forlaget: Unge pædagoger og forfatter. !
En pamflet om hjemløshed. Refleksioner over og kritik af den gennemførte
hjemløshedsstrategi og efterfølgende evaluering (2013). Projekt Udenfor!
Benjaminsen, L., Lauritsen, H. H. (2013) Hjemløshed i Danmark. National kortlægning,
SFI!
Nørregaard, B. (2005) Axel Honneth og en teori om anerkendelse. (s.?)Tidsskrift for
Socialpædagogik nr. 16, 2005.!
Mennesker, der er ramt af hjemløshed. Sociale indsatser der virker. Aktuel viden til
udvikling og planlægning af den kommunale indsats. Socialstyrelsen!
Nielsen, J. (2004) I gadehøjde og i øjenhøjde. Socialpædagogen, nr. 12!
VERA, no. 50, Marts 2010. Udsat, udenfor, syg og intet fodfæste.!
!
WEB ADRESSER!
!
http://www.sus.dk/wp-content/uploads/tilbud-til-hjemlose-i-kobenhavn.pdf (http://
www.udsatte.dk/indsatsomrader/hjemloeshed/, lokaliseret 1/12/15, kl.12.46).!
(http://www.socialstyrelsen.dk/udsatte/hjemloshed/tal-og-fakta-om-hjemlose-borgere/
funktionelt-hjemlose, lokaliseret d.22/12/14, kl.19.25).!
(http://politiken.dk/indland/ECE1837506/hjemloese-og-misbrugere-plages-af-stress-ogsygdom/ lokaliseret d. 9-12-2014 kl. 12.07)!
(http://www.udsatte.dk/om-radet/formal-og-opgaver/lokaliseret den 23/12/14, kl.
12.40).!
(http://www.sandudvalg.dk/Menu/Om+SAND/Hvad+er+SAND, lokaliseret den
29/12/14, kl.18.40).!
(http://udenfor.dk/dk/menu/om-projekt-udenfor, lokaliseret den 3/1/15, kl.13.20).!
(http://www.acsu.dk/HvemErVi, lokaliseret den 2/1/15, kl.16.50).!
(http://www.amnesty.dk/side/fns-verdenserklaering-om-menneskerettighederne-1948)
lokaliseret, den 29 dec. kl. 08.47)!
!
Toula Krøll, skbE11114
/
Tina Meyer, skbE11123
November 2014 -Januar 2015!
44.
!
Kortfilm om hjemløse: !
https://www.youtube.com/watch?v=SXs5niuNEnE!
!
https://www.youtube.com/watch?v=C8-CLK-O70Q!
!
https://www.youtube.com/watch?v=4xIKVOFhw5s!
!
https://www.youtube.com/watch?v=ohMIMaiZuUM!
!
Bilag 1 - Peter, pædagog på Sundholmen!
Interviewer: !
!
Hvad er de største udfordringer i det pædagogiske arbejde - hvad kan være svært?!
Svar: !
!
De største udfordringer er, at man ikke kan hjælpe dem med det de har behov for
at få hjælp til. Mange kommer med et behov af en eller anden art. Vi er et lavtærskel
tilbud og for nogle handler det om, at komme ind og få et håndklæde, eller et bad og
overnatning. Det kan vi tilbyde, men hvis vi er ude i at folk har behov for lejlighed her og
nu og ikke kan klare tilværelsen, med en masse mennesker og vi ved der er 3 mnd
ventetid på en herbergs plads. Det er en kæmpe udfordring, der er ude at vores hænder.
At stå med mennesker, der er så presset. Som sted, som cafe, er vi et serviceorgan, der kan
henvise til folk. Vi kan tilbyde en madras for natten og de ting der hører til lavtærskel
tilbud, men vi kan ikke sige, her har du et værelse eller her har du kontanthjælp. De skal
gøre noget aktivt selv.!
Interviewer: !
!
Har du nogen fornemmelse af når de forlader stedet, hvor de så kommer videre
hen?!
Svar: !
Toula Krøll, skbE11114
/
Tina Meyer, skbE11123
November 2014 -Januar 2015!
45.
!
Ja, det kommer an på hvad de gerne vil. Dem vi hjælper og blir hjulpet havner
måske på et herbergsværelset eller Hørhuset, eller på gl. køgelandevej, Hillerødgade. Vi
har mange tilbud ude i det ganske land. Der havner en del rundt på herbergene. Der er
mange gengangere, ind og ud af de herberger, så bliver det forår og det kribler for at
komme ud at drikke og værestedet dækker ikke lige det. Der er en del, der ryger på de
værelser. For nogen er det også et springbræt til at komme videre i lejlighed, og som oftest
er det noget med støtte/kontaktperson.!
Interviewer: !
!
Fungerer du også som støtte/ kontaktperson?!
Svar: !
!
Nej, ikke her i cafeen. Det er ikke sådan vi arbejder. Her i cafeen kører vi ikke på
støtte/kontaktordning. Det gør man på herberg, for der har du samme brugere og kan
arbejde på den enkelte person som støtte-kontakt person. Her har vi dags- og nat
personale. Ting, der sker om natten, skal der følges op om dagen, og vi har døgnrapport,
hvor vi overleverer den enkelte brugers sag. Og dem der er på arbejde, arbejder på sagen
om dem det handler om.!
Interviewer: !
!
Alle der kommer i cafeen, er de registreret?!
Svar: !
!
De er registreret, men ikke nødvendigvis med navn alle sammen. Man må godt
være anonyme her. Om natten blir man registreret på sovelister med navn, og så har vi
ugentlige lister, hvor alle er inde. Udover det, er det ikke sådan hver dag vi har
registrering, men med et ugentlig overblik, ved vi hvem der kommer her af nye. Og ved
hvem der er nye i cafeen.!
Interviewer: !
!
Tænker du nogen gang over dit virke som pædagog, i forhold til at anerkende og
tage hensyn borgerens ret til at bestemme og samtidig hjælpe dem til at få struktureret
hverdag, så de på sigt kan indgå igen på lige fod med andre? Tænker du over det
Toula Krøll, skbE11114
/
Tina Meyer, skbE11123
November 2014 -Januar 2015!
46.
dilemma, der ligger i det pres du har oppefra, der siger at, du skal gøre dit bedste for at
integrere dem i samfundet ?!
Svar: !
!
Jeg skal ihvertfald her i cafeen gøre mit bedste, til at motivere dem til at komme
videre, fordi dette er midlertidigt ophold. Men uanset, hvor meget man motiverer, kan der
være nogen mennesker, der er meget langsomme i optrækket, og vi har mennesker, der
har været her i alt for mange år. Jeg har ikke noget pres oppefra i forhold til nogen, der har
sovet her i 5 år, kommer og slår mig i hovedet og spørger hvorfor han har sovet her. Der
sker bare ikke den ønskede effekt her og nu, men vi prøver med en indsats og mere kan vi
ikke gøre i forhold til det. !
Dilemmaet er, at man har ret til at gå i hundene, men har man ret til at få hjælp, til at gå i
hundene? Vil man hjælpes og arbejdes med? For der kommer folk, der bare vil have en
overnatning og ikke vil integreres. Det er et dilemma, for man synes som pædagog, at der
skal ske nogen resultater. Vi har ikke pres ovenfra om se nogen resultater - folk der
kommer ud og kommer igennem.!
Vi har åben dør politik, de kommer ind og går igen. Folk netværker. Selvfølgelig vil man
gerne se for deres skyld at der sker nogen ting i deres liv.!
Interviewer: !
!
Har du nogen succeshistorier?!
Svar: !
Ja, det syns jeg bestemt. !
Vi er på et sted, hvor der er langt fra at du er her og til endelig mål i succeshistorier. Den
kan være herfra til et herberg, for nogen er det en succes, og for andre ikke. Der hvor vi
kan se om det er en succes historie, er hvis nogen kommer tilbage, som nærmest var ved
at dø i deres eget druk. De har drukket fire flasker vodka om dagen og kommer tilbage og
siger tak. Jeg bor i lejlighed nu og drikker ikke mere. Det findes sådanne historier. !
Det er et fåtal der havner der - det handler om, hvem er det vi får ind i cafeen. Der
kommer én ind der har haft sit eget firma og har ligesom vidst hvad det vil sige og var
ved at dø af druk, han har haft en kerne, noget at falde tilbage på; en vilje. Nogen kommer
Toula Krøll, skbE11114
/
Tina Meyer, skbE11123
November 2014 -Januar 2015!
47.
fra elendige vilkår i sin barndom, og har oplevet historier, man ikke vil referere til og som
sætter spor i livet. En der har set sin far slå sin mor ihjel og så sig selv bagefter. Og
vedkommende har ikke samme kerne, som den person jeg fortalte om eget firma. !
Det er meget at forlange efter så mange års elendighed og udfordringer, pludselig at klare
sig igen… !
Svar: !
!
Ja, det er man bare også nødt til at have i baghovedet. At måle succes på hvad??
Rom blev ikke bygget på en dag. Små skridt er også succeshistorier.!
Interviewer: !
!
Ja, det kan være en, som er kommet her et stykke tid og ikke talt med andre, og så
pludselig begynder vedkommende at snakke med andre. !
Svar: !
!
Ja, eller en der ikke har villet lave noget. Her har vi beskæftigelse (aktivitet), og
pludselig kan de lave noget og det giver mening, i stedet for at bruge 6 timer på at drikke.
De er enten på kontanthjælp eller på pension. Og får kun et symbolsk beløb ved at arbejde
derover. Det er ikke for pengene skyld, det er er for arbejdets skyld. Og for fællesskabet.
Det sociale er også en del af arbejdet for dem. At finde det sociale i at arbejde, i stedet for
at sidde på bænken. Vores motivation går også på at motivere dem til at gå på arbejde!
Interviewer: !
!
ER der nogen af dem der kommer, som ikke må komme indenfor?!
Svar: !
!
Ja, det er individuelle skøn. Vi har nogle regler i forhold til adfærd. Man taler
ordentlig og er ikke fysisk. Hvis man overtræder de ting, ender man med en henvisning.
Vi gir ikke folk karantæne, men henvisning, betyder du ikke må være i cafeen men
henvises til andre herberger. !
Du kan ikke være i næste for du har slået ham derovre….!
Interviewer: !
!
Hvor tit oplever I at folk er meget udadregerende?!
Svar: !
Toula Krøll, skbE11114
/
Tina Meyer, skbE11123
November 2014 -Januar 2015!
48.
!
Det er meget forskelligt. Svært at sige. Måske et par gange om måneden. Nogle
gange foregår der måske noget udenfor - indenfor kan vi bedre styre det. De ved, at hvis
de slår på hinanden indenfor, får de en henvisning. De er smarte nok til at vide. Meget
sker når folk er meget påvirkede. !
Interviewer: !
!
Hvad med tværfagligt arbejde? Kan du beskrive det!
Svar: !
!
Ja, det har vi jo eksempelvis med sygeplejerskerne. Vi har en klinik, hvor der er 4
ansatte og hvor vi så kan sende alt derover- det er lige fra nursing til fodbad. Der er lidt
nursing i det. Og de gir hovedpinepiller. Det gør vi slet ikke.!
Vi har noget andet der hedder sundhedsteamet, det er hvis folk skal i
misbrugsbehandling, Så kan de tage kontakt til misbrugscenteret. Mere målrettet. Der er i
forhold til misbrugcenteret eller hvis en der skal have ADHD- medicin. Klinikken er mere
low-key.!
Interviewer: !
!
Har I fælles møder på tværs af faggrupperne?!
Svar: !
!
Ja, vi er under samme socialforvaltning. Der er 18 institutioner rundt her. Som
herberget, ungdomsfængsel, bo-centeret og plejekollektivet, etc. Vi er under §110. Det er
mange af de samme brugere, som kommer frem og tilbage. Kommer her og spiser og
bruger det som netværk og så værelse derudover. Nogen har måske startet med at bo her
og derefter til herberget.!
Der er bred enighed om at arbejde sammen om den enkelte borger.!
Interviewer: !
!
Du synes altså ikke, at du møder særlige udfordringer i forhold til det tværfaglige?!
Svar: !
!
Jeg synes at det fungerer godt herude. Personligt i mit daglige arbejde og nu
sammen vores praktikant, som er socialrådgiver og nærmeste kollega der også er
socialrådgiver- vi kører meget tværfagligt og indover hinandens områder. For brugeren
Toula Krøll, skbE11114
/
Tina Meyer, skbE11123
November 2014 -Januar 2015!
49.
vil vi fremstå som nogen, der laver noget af det samme. Vi laver de samme opgaver. Hun
(nærmeste kollega) laver også pædagogisk arbejde. Hun er også rundt. Og er med til at
lave motiverende arbejde og jeg har adgang til KMD. som er socialrådgiverens materiale,
hvor der er adgang til brugeren og se om de har fået kontanthjælp. Vi lapper meget ind
over hinanden. Det tværfaglige har jeg inde på livet hver eneste dag.!
Interviewer: !
!
Når man er forskellige…primært vil vi gerne det samme for borgeren, vil gerne til
det samme mål, vejen derhen kan være forskelligt fra alt efter din profession?!
Svar: !
!
Jeg synes herude i cafeen fungerer det. Sikkert ikke alle steder fungerer det ligeså
godt. Jeg har kun godt at sige.!
Interviewer: !
!
Hvordan er jeres vagter?!
Svar: !
!
Jeg møder ind kl. 6.30 om morgenen. Der er tre nattevagter på og så går der en, og
vi overlapper hinanden. Kl. 7 starter dagholdet, der er her om dagen indtil klokken er
halv tre. Cafeen er lukket fra 14-21. Det er spørgsmål om kroner og ører, at man har
bestemt, at der kun er åbent til kl 14. Ønsketænkning er at have døgnåbent. En af
udfordringerne er, at cafeen ikke er åben hele tiden. Lørdag og søndag lukker vi kl. 7 om
morgenen. Så kl. 7 skal vi lukke brugerne ud på gaden, selvom der er minus 7 grader
udenfor. Og vide, at der først er åbent kl.21. Den er hård. Det er så et vilkår vi skal
forholde os til, når man er ansat her. Når jeg tænker på det, er det ikke noget jeg selv
ønsker. !
Vi er jo så bestemt til den §110 at man har ret til sociale ydelse, det betyder ret til
kontanthjælp. Og til udenlandske borger. Hvis man er her som turist må man finde
overnatning andet steds.!
Interviewer: !
!
Hvilke sociale indsatser er relevante i forhold til de hjemløse?!
Svar: !
Toula Krøll, skbE11114
/
Tina Meyer, skbE11123
November 2014 -Januar 2015!
50.
!
Der er behov for flere herbergsværelser. Når vi nogle gange har ventetid på tre-fire
måneder på at folk kan komme videre og der så er overbelægning- for at komme ind på
sit eget værelse. Der kunne man i den grad sætte ind. Flere hænder vil kunne hjælpe med
mere. Vi kan ikke løbe stærkere end muligt er, derfor er der nogen der ryger igennem
nåleøjet som dem vi kalder panelluskere, at man ikke får fulgt op på dem. Så flere hænder
overalt- det vil være et godt sted at starte!
Interviewer: !
!
Nyere undersøgelser viser at flere og flere unge bliver ramt af hjemløshed. Er det
også noget i møder her?!
Svar: !
!
Der er lavet nogle indsatser rundt om og jeg ved at inde i midtbyen er det noget de
har prioriteret. Man skal være 18 år for at bruge vores tilbud og jeg ved, at mange af de
unge - selv aldersgruppen 18 til 25 - er der kommet steder som man har prioriteret penge
til. Vi kan mærke når vi henviser der til, at der er nogle der kan få værelser rimelig hurtig.
Det handler om at sætte ind så hurtigt som muligt. Ikke fordi vi ikke kan hjælpe dem der
er 50 år, men de ved hvad de er, hvor de helt unge ikke ved det. Hvis vi kan hjælpe inden
de bliver hardcore narkomaner, så vil det være at redde dem inden da. !
I sommerperioden har vi 30 sengepladser, men en gennemstrømning på 80 brugere i løbet
af nattevagt fra 21 aften til 7 morgen, Om sommeren hvor folk tit kommer sent fordi de er
på Christiania. I de andre ydermåneder er der altid fuld belægning, Vi har
vinterberedskab i vintermåneden og ansøgt om 20 ekstra pladser. I første omgang var det
fra den 20. november og indtil 1. februar, og kan få det forlænget hvis det er koldt.
Sværeste overgang er fra 30 pladser til 50. Med vinterberedskab følger ekstra personale.!
!
Bilag 2 - Mikkel, socialrådgiver Mændenes Hjem !
Svar: !
!
Mændenes Hjem er meget gammel organisation. Der er 180 ansatte, Dugnak og
den Runde firkant, stofrum, sundhedsrum. Lejlighedsprojekt til grønlændere, nat herberg
Toula Krøll, skbE11114
/
Tina Meyer, skbE11123
November 2014 -Januar 2015!
51.
til kvinder. Lavtærskel tilbud til kbh stofmisbrugere og arbejder udfra teorier som
Hardcore Harm Reduction og løsningsorienteret metoder. !
24 åbent kontaktsted hvor vi laver tælling 1x om året sidste år besøgte 700 individer fra 25
nationer, døren går op ca 3500 -4200 gange i døgnet. !
Det pres er i cafeen. Mændenes Hjem er det eneste sted der har åbent 24 timer i døgnet.
Al narko handel, prostitution og kriminalitet. Det foregår på vores hjørne, fra hovedbanen
til kødbyen og tilbage her. 80% af det foregår her. Koncentration af narko er størst i
Nordeuropa!
Kontaktsted Herberget er 70 pladsen og er under §110. Et midlertidigt sted. Man får et
værelse for en periode og er ikke tidsbegrænset. De må ikke hænge fast for lang tid. Her
gælder det at enten komme de i spjældet eller også dør de. De er her primært mellem
20-60 dage. Bofællesskab er under §108, det er de lidt ældre bruger og krav til
midlertidighed og arbejder på udslusning og sociale tiltage. Bofællesskabet er der 15
pladser med dobb diagnose, ud og ind af det psykiatriske system. Pt mangler der tre
værelser øverst. Vi kan selv rekruterer hvem der skal i vores bofællesskab og herberg, men
ikke med de dobbelt diagnosticeret,!
Interviewer: !
!
Kan du beskrive jeres metoder?!
Svar:!
!
Hardcore Harm Reduction : sørger vi for at der tilstrækkelig med værktøjer, at der
er fred og ro til at tage sine fix. Ingen stress under handling og indtag. Og stofrum siden af
hvor de lovligt kan tage deres stoffer. Vi har ansat 3 sygeplejerske i aften og dag timer, til
sårbehandling og forebyggende sundhedssamtaler. Der er mindst 2 sygeplejersker på vagt
i Sky.!
Løsningsorienteret: Vi ser folk som nogen der har misbrug, men fokuser på det de kan og
det de gør. Indeholder meget andet end din problemstilling. Vi fokuser på det de kan så vi
ikke fokusere på det uløselige stofproblem. Og brugerne her er mere end stofbruger, der
er også andet og vil vi gerne trække frem. !
Interviewer:!
Toula Krøll, skbE11114
/
Tina Meyer, skbE11123
November 2014 -Januar 2015!
52.
!
Minder om empowerment begrebet?!
Svar:!
!
Empowerment ved at forstå og anerkende dem som dem de er. I kraft af den
anerkendelse kan det frigøre nogle ressourcer. Hvis vi ser på misbrug som sygdom, så er
helbredelses% på 1,5. En sygdom man ikke ret tit bliver rask af. En statisk tilstand.
Entydig fokus på behandling, det kan vi have, men i forbindelse med Harm Reduction er
dit misbrug blevet så voldsomt, så nu må vi ind og få en behandling, og se hvad der sker.
Ingen forblommet målsætninger om at folk skal være stoffri- der ser vi dem ikke. Det er
ikke det tilbud vi kan give dem. Vi har tæt samarbejdspartner med Københavns
kommune udgående teams med hjemløse enheden og misbrugcenterne, som kommer i
huset her. Hvis nogen af vores bruger har problemstillinger som skal over i forvaltningen,
så er nemme at få kontakt med. For vores bruger gælder kontakt med forvaltning stort set
umuligt. Vi slås med at man kan blive sanktioneret, hvis man ikke kommer til jobsamtaler
og skrive cv. YY erklæring, ikke egnet til imødekomme de krav der blir stillet og ro på. De
bliver sanktioneret på deres penge, fordi de ikke magter at møde op til samtaler - og det er
en dårlig skrue - for hvis vores brugere ikke får deres penge, så laver de dem selv. Hvis
man vil være fri for det , det er stoffet de skal have først og fremmest og hvis der ikke er
nogen penge er de nødt til at gå ud og lave et knæk eller gå op til sagsbehandler og det
bruger vi en del tid på. !
Interviewer:!
!
Kan du ikke beskrive et dagsforløb her på stedet?!
Svar:!
!
Socialrådgivning i det pædagogiske felt. Vi laver relationsdannelser med vores
brugere og det er det vi arbejder med, personlige relationsdannelser for at komme til at
lave socialråd-givningsarbejde. Der skal lave et stort pædagogisk fodarbejde først. Vi har
pædagoger ansat her. Møder ind kl.7 og får huset gjort klart fra nattevagten. Overgang fra
nat til dag. De skal flyttes, op og igang og ud, så tit forbundet med mange konflikter. Vi
skal gøre klar til morgenmad indtil kl.10 De fleste af brugerne hænger ud i stuen og blir
lavet aftaler med sagsbehandlere med mere- gammeldags adfærdregulering i stuen. Som
Toula Krøll, skbE11114
/
Tina Meyer, skbE11123
November 2014 -Januar 2015!
53.
misbruger er man frarøvet de normale sociale kompetencer og kan ikke særlig godt indgå
i sociale relationer. Abrupte. lige her og nu, væk med dig jeg skal til. Rummelighed har de
ikke, det er det første der ryger og empati og forståelse for andre mennesker ryger fra dag
1 ved misbrug. Det er bare med at skabe ro og skabe vilkår for brugerne ud i stuen, så de
kan slappe af. Vi er nødt til, at behandle dem med værdighed. Det kræver også meget, så
vi hele tiden er på tæerne, og ved hvor brugerne er i forhold til stof og aftaler og
relationer og konflikter med de andre. Vi har 500 individuelle brugere, så en hel del der
skal holdes øje med. Det er de samme vi kender. Forfra med ny vinkel. Ikke nogle nye
konflikter. !
Interviewer:!
!
Er der noget tidspunkt på dagen hvor relationsarbejdet fungerer bedst?!
Svar:!
!
Nej, der er mange ting der styrer en stofbrugers hverdag. Primært at være i stand
til at få penge til at købe, finde sted hvor og er leverance til stede og tilstrækkelig og kan
jeg komme til at tage det. I den malmstrøm skal vi adfærdsregulere og skabe
relationsdannelser. Gælder om at finde ud hvor de er henne på given tidspunkt, mærke
efter og se på dem og bruge sit kendskab man har til dem og finde ud om det er nu vi skal
have en snak eller skal de ha at vide at nu skal de stoppe med det her. Gælder om at være
tilstede og føle hvor de er henne. Brugerne er skidegode til at mærke os. De kan fortælle
mig hvordan jeg har det. De er enormt fintfølende. Den relation de har til os skal de bruge,
de udnytter situationen, De er ikke interesseret i os, men skal bruge os. Vi er den tætteste
og blivende relation de har. Vi har idag og imorgen og om 14 dage er vi her stadig. Den ø
at stå på i deres dag. !
Interviewer:!
!
Hvordan er deres indbyrdes relationer? !
Svar:!
!
Jamen man ser at der er nogen, der er nogle venner. Og nogle venskaber der
overlever. Og nogen der bliver lavet. Ingen kærlighedsforhold, de kan lave men ikke
holde. Folk udnytter hinanden hele tiden. Man kan ikke lade være. Stoffet er for stærkt-
Toula Krøll, skbE11114
/
Tina Meyer, skbE11123
November 2014 -Januar 2015!
54.
Venskab kan bygge på, at vi to holder sammen og kan vi bygge alliance med andre, det
kan der være meget anerkendelse i. De passer på hinanden, men der er grænser for. Folk
kan ligge og dø siden af hinanden. Og når ens makker får en overdosis, ruller man har og
derefter ringer 112, sig selv nærmest. Så tæt er relationerne!
Interviewer:!
!
Hvad er din største udfordring i dit arbejde?!
Svar:!
!
Min største udfordring er at blive ved med at se og have en interesse at det jeg gør
er vedkommende og betyder noget for de mennesker. Det skal jeg tænke over og hvis jeg
ikke gør det og lægger mærke til de forandringer der sker eller den respons jeg får, så er
det op ad bakke. Det er meget statisk det som sker. Man skaber ikke meget forandring,
men hvis kan skabe noget der er status quo er det fremgang. Helbredelses % er 0,1% for
misbrugere. Normalt siger man at stagnation er tilbagegang, men ikke, for hvis du holde
dem her er det fremgang, ellers falder det hele i gennem.!
Interviewer:!
!
Deres udviklings og forandrings processer er virkelig små skridt, hvis
overhovedet?!
Svar:!
!
Selvfølgelig sker der forandringer, men der er også meget elastik i de forandringer,
for hver gang du når et nyt skridt, duuunggg, så hopper du lige tilbage. Du kan prøve at
strække elastikken, så ryger du lige tilbage, så er det for os at sige det anerkender vi, vi
bliver ikke skuffet på dine vegne og har ikke større forventninger, end at vi gerne vil se
dig igen selvom du har du været ude og været stoffri i tre uger. Så kommer du tilbage og
har du det godt.!
Interviewer:!
!
Samtaler, er det noget du har - skal folk booke en samtale eller er det noget der
opstår i øjeblikket?!
Svar:!
Toula Krøll, skbE11114
/
Tina Meyer, skbE11123
November 2014 -Januar 2015!
55.
!
Nej, det opstår i øjeblikket- men man kan godt booke en samtale hvis en siger jeg
har lige noget at tale med dig om. Kan du være der i morgen? Så jeg der. !
Det som præger vores brugere er at de tager kokain. Det gør man i hak hver 20 minut. Et
hak svarer til at 80-100 kroner kokain, det virker i 20-25 sekunder, ud at skaffe noget nyt.
Det har du 25-30 min til. Sådan kører det i 24 timer- Kokain bliver hurtig af det og holde
sig selv kørende i 3-4 dage. Uden at sove. Sådan nogle mennekser kan man ikke snakke
med, det er brændt sammen for dem, de er for hurtige, usammenhængende, kan ikke føre
en samtale, deres kognitive evner er lig nul, så man kan ikke få dem til at reflektere som vi
kan. Det gælder om få sat små tallerkener på hylden rundt omkring når de er der. Efter
3-4 dage sker der en sammensmeltning oppe i hjernen, den kan ikke holde til mere,
informationsniveauet er så højt at de ikke kan holde til mere. De bliver psykotiske. Det
har de fleste prøver og tager så en eller anden form for heroin, så falder de om og sover i 6
timer og så kører de igen. Stresset tilværelse. Det er hele tiden og meget belastende. Og
det er i den tilstand vi skal være i stand til at arbejde. Vi ser dem aldrig “frie”, de er altid
påvirket og altid i rusens vold. Der gælder det at være noget for dem. Nogen gange er de
svære at få lov at være gode for.!
Hjemløshed er mange ting. Man er ude af en deroute der er startet med misbrug eller på
routen fører til misbrug. Der er strukturelle ting der er med til at folk bliver hjemløse. !
Blandt andet folk der kommer i spjældet i mere end 30 dage, mister retten til at betale
deres husleje, Folk der smidt ud af hjemmet fordi de ikke har den rigtige bostøtte,
psykiske syge og alle kan man gøre noget ved strukturelt. Det er stort stykke arbejde.!
Kbh kommune arbejder med ACT og det virker ikke. I teorien jo, men de mennesker der
arbejder med det kan det ikke få det til at hænge sammen- Folk der bor rundt i
lejlighederne har brug for støtte-kontaktperson dagligt og de kommer måske 1 om ugen.
Det er ikke nok. De skæve boliger som vores alkoholmisbruger godt kan bruge, Der er
meget ballade det sker. Lidt anarki og socialvicevært og håber at det går- Vi har ikke
særlig godt samarbejde herbergerne imellem. Måske er det politisk beslutning. Vi er
privat institution og ikke kommunalt.!
Interviewer:!
Toula Krøll, skbE11114
/
Tina Meyer, skbE11123
November 2014 -Januar 2015!
56.
!
Kommer der kvinder her? Hvor mange vil du skønne?!
Svar:!
!
Det med kvinderne ,er et kapitel for sig- Der kommer nogen der er så dominerende
og slår sig på tæve og ikke finde sig til rette eller bliver smidt ud af Reden. Så kommer der
kvinder der ikke kan holde den fnidren ud. Og vil komme her. På samme vilkår som
mændene, cirka 10-12 faste brugere. Der er ingen kvinder der sover på Mændenes Hjem.
Vi kan simpelthen ikke skærme dem og passe på dem. Det er meget utrygt for kvinder, at
lægge sig til at sove her. Det sker at en enkel får lov, at overnatte hvis de er helt kokset
eller meget udsatte, men så skal vi se til dem hver 20 min, for vi vil ikke have nogen til at
lægge og dø her og det har vi ikke altid mandskab til. !
Vi uddeler mad -gratis mad om natten kl 10 og 01 til cirka 160 mennesker. Der 30-40 stk
der sover i kokse stolene, eller på gulvet, så uddeler vi tøj og modtager donationer af tøj.
Vi har fodterapeut, tandlægeklinik samt lægetjeneste 2 gange om ugen.!
Interviewer:!
Udover at stoffet er det, der fylder 99,9% af deres tanker har du så en ide om, hvad
de ellers har brug for- er der nogen der giver udtryk for behov for andet?!
Svar:!
Ja, de har brug for det vi alle sammen har brug for. At blive taget op og få et kram og
blive set og hørt. Det har alle mennesker brug for og det kan de også godt nogle gange
være i stand til at i talesætte. De fleste gange kan de dog ikke, men vi ved det. Det er ren
medmenneskelighed. Det vil vi gerne alle sammen have, sådan er det. Og hvis de er gået
10 dage uden, at de har fået et kram enten mentalt eller fysisk, så har de godt af det og så
skal de fandeme have det. Det kan være, at det er det enste smil eller kram de får den dag.
Og hvis vi kan give dem det, så gør vi det. De skal se høres og forståes som hele
mennesker trods deres misbrug. Resten af verdenen ser dem som pestilenser, de skider på
dem og er ligeglade med disse mennesker. De bliver sparket ud for de lyver og stjæler,
sådan er misbrugere. Så derfor er det godt for dem at have et sted, hvor de bliver set for
hvem de er og ikke kun misbrugere, men mennesket, der er inden i dem og det er det vi
Toula Krøll, skbE11114
/
Tina Meyer, skbE11123
November 2014 -Januar 2015!
57.
gør og det er det de har behov for….når det går godt-GRINER HØJT- og det gør det
noglegange.!
Men nu kan I jo selv sætte jer ned og drikke e kop kaffe og se…og hvis det bliver for vildt
må I lige trække ud og kommer herind på kontoret.!
Interviewer:!
Jeg lagde til, at da vi sad og ventede på at komme til at tale med dig, at det blev
registreret
at vi kom ind, men det var ikke fordi at der blev stirret særlig meget på os.
Er det naivt at tro, at det er fordi de rummer os og hinanden?!
Svar:!
Njaaah, altså de er jo vant til, at her kommer mange forskellige mennesker herinde,
der lige skal have et møde eller snakke. Så de registrere jer og at I ikke hører til herinde og
så er de videre i deres eget….medmindre du sidder så længe, at de tror de kan rulle dig, så
bliver du interessant igen eller hvis du får en snak med en, der har tid og som kan se, at
du godt gider at snakke med dem. så snakker vi, mennesker vil jo gerne være sammen når
det er hyggeligt og sådan er de jo også. Der er vi ikke så forskellige. Men som du selv
siger, ar der en stor rummelighed også, en accept af hinanden!
!
Bilag 3 - Hanne, Projekt Udenfor, socialrådgiver,
gadeplansmedarbejder!
Interviewer: !
!
Kan du beskrive jeres arbejde?!
Svar: !
!
I projekt Udenfor arbejder vi på gaden med en gadeplansindsats der er henvendt
hjemløse. Organisationen bygger på en værdi om vi ønsker at hjælpe dem andre ikke kan
eller vil hjælpe. Groft sagt at det ligesom to grupper. dem det kan være svært forandre at
hjælpe og det er typisk de psykisk syge der er kontakt afvisende og isoleret pga deres
psykiske sygdom og er faldet ud af systemet og faldet ned på bunden af samfundet og
lever på gaden. Dem prøver vi at hjælpe ved at opsøge dem på gaden. Hvad kan vi så
Toula Krøll, skbE11114
/
Tina Meyer, skbE11123
November 2014 -Januar 2015!
58.
tilbyde? Vi har forsk redskaber. Basale ting som mad, sko eller tøj. Vi har en mobil cafe der
deler mad ud. Eller en sovepose. !
Dette er blot et redskab til at få kontakt, for det primære arbejde er relations og
omsorgsarbejde. Prøve at møde folk der hvor de er og skabe en relation, der kan skabe
postiv forandring i deres liv. Der er på den lange bane, i første omgang handler det om at
få positv kontakt og finde ud hvilket menneske man står overfor og finde ud af hvad
vedkommende har brug for og lyst til, - man står overfor og nogen gange er folk så
psykisk sygdom så vi vurderer, at der skal psykiater til som kan tvangsindlægge folk. !
Der er meget brobygning i arbejde, med denne del af målgruppe som er de meget psykisk
syge hjemløse, som er faldet ud og arbejdet består i brobygning og handler om at komme
ind i systemet i gen og få bolig hvis det er muligt. Fra vi møder dem på gaden til det
endemål er rigtig langt og lykkes ikke altid.!
Altså der er to grupper: Dem som andre ikke kan hjælpe og så er der dem som andre vil
hjælpe: de udenlandske hjemløse. Som ikke har samme sociale rettigheder som de danske
og ikke har samme system at brobygge til. Det er ofte samme problematikker. psykisk
sygdom, misbrug, dårlig opvækst, folk der er væltet i livet og er endt på gade, og fordi
man har åbne grænser, ser vi også at der er udlændinge, der havner i den situation med
samme metoder. Omsorg og relation og praktiske ting. For mange af dem handler det
også at udgå at de ryger ned af social deroute. Der er stor gruppe udlændinge hjemløse
som er rimelig godt kørende, som er her som arbejdsmigranter og samler flasker og klarer
sig selvom de sover på gaden . For denne gruppe er de særlig sårbare, for de har de andre
problematikker, der også ligner de danske problematikker. !
Interviewer: !
!
Er det primært de samme steder i tager hen- er det de samme mennesker i møder?!
Svar: !
!
Ofte. Ved opsøgende arbejde kan man være opsøgende på personer eller på steder.
Hvis man er opsøgende på steder. hvem færdes i indre by. Hvem ser vi der?. Der en mand
sidder samme sted hver dag; Hvem er han? Kan vi hjælpe ham med noget? !
Toula Krøll, skbE11114
/
Tina Meyer, skbE11123
November 2014 -Januar 2015!
59.
Ofte kommer vi i indre by og indre Nørrebro, men faktisk over hele byen. Vi bliver ofte
ringet op fra folk der har bekymring ex. om en mand på gaden og så prøver vi at tage ud
og afdække, om det er en vi kender. Om det er et nyt ansigt i byen. Er det en der har bolig
og ikke kan bo der pga. stemmer? Dårlige energier eller andet? Er det en der er ny eller
dansker? Samme steder og nye steder hele tiden.!
Interviewer: !
!
Dem i opsøger hvordan er deres relationer? er de ekskluderet indenfor deres egen
gruppe?!
Svar: !
!
Det vil jeg sige at det er. Den del af de psykisk syge holder sig for sig selv og har
ikke noget med andre at gøre. Meget isoleret, Der er en sejr at få dem på varmstue, for at
få et varmt måltid. Og det lykkes ikke altid. De tager ikke på væresteder selv. Holder sig
helst for sig selv. Der er nogen grupperinger, folk der taler samme sprog, fra samme land
er måske sammen nogen gange, men oplever at udgangspunktet for de fleste er, at de er
alene. Livet på gaden er benhårdt, det er beskidt og ensomt og usundt og farligt. De fleste
vil helst klare sig selv, fordi der er risiko forbundet med at være sammen med andre. Man
kan blive svigtet eller berøvet og snydt på alle mulige måder og de har prøvet det mange
gange tidligere. Folk bliver hjemløse af nogen grunde. Og det kan være de mødes med
dem de deler sprog med, men det er korte møder. Og ikke at man holder sammen hele
tiden, men snakker sammen når man mødes. Der er meget ensomhed derude. Folk er
meget ensomme.!
Interviewer: !
!
Hvilke sociale indsatser lykkes bedst?!
Svar: !
!
I vores eget arbejde tror vi på at folk gerne vil relationer til andre mennesker. Lige
meget hvor langt ude man er vil man, vil man søge en relation og fællesskab og nærvær
med andre. For vores målgruppe virker det at vise, at man er interesset i folk, som det
menneske de er, og ikke prøver at fixe al muligt. Men fokus på omsorg og nærvær og lade
de andre ting komme bagefter hvis det er muligt.!
Toula Krøll, skbE11114
/
Tina Meyer, skbE11123
November 2014 -Januar 2015!
60.
Jeg har en fin relation til gl posemand som har levet på gaden i 20 år og sover stadig på
gaden. Det har virket og lige så langsomt med tid og tålmodighed, med masser af kaffe og
masser af cigaretter. Ligeså langsomt har jeg fået åbning til ham og kunne hjælpe med
indlæggelse (fik hjertestop) og genskabe og genskaffe dokumenter, levet uden
dokumenter i 20 år. Hjulpet ham til egen omsorg. Gå i bad mere regelmæssig. Han turde
føle sig tryg. Det tog lang tid og han var altid sulten og engang skulle vi gå forbi tre fire
gange før han kunne gå ind. Det kan tage lang tid. Det lykkes, hvis man kan putte mere
værdighed i det liv de lever på gaden. Sørge for at de ikke er så synlige udstødte, så
beskidte negle, ikke så lange negle. Har lidt mere værdigt fremtræden så de ikke bliver
lagt så meget mærke til. Vi måler tingene i værdighed og synes det er uværdigt hvis folk
på gaden ikke kan tage vare på sig selv. !
Interviewer: !
!
Hvordan tilrettelægger i jeres hverdag?!
Svar: !
!
Fra dag til dag, Når jeg møder ind har jeg som regel en lille plan for, hvem jeg skal
ud til og har en aftale og ex til tandlægen, eller på ambassaden eller banken. Hvis der ikke
er mange aftaler så er det noget med at gå på gaden og beslutte sig, om jeg bare skal
observere, eller leder jeg efter nogen bestemte eller tager kontakt til nogen jeg ikke kender.!
Det, at gå på gaden og være derude på forskellige tidspunkter af døgnet. Vi har både dag/
aften/nattevagter. Og være der på brugerens hjemmebane, på forskellige tider af døgnet
og nemmere at komme i kontakt midt om natten, når de ligger og fryser og man kan give
dem en sovepose, end på Købmagergade om dagen, hvor der er tusindevis af mennesker. !
Vi har et mantra vi arbejder ud fra ; PLANLÆG, UDFØR OG EVALUERE. Prøv at gøre
dig nogle tanker om hvad du vil, inden du går på gaden, og gør det og evaluer på det
bagefter- Fandt jeg ham der? Det gjorde jeg ikke, nå, så må jeg finde ham et andet sted, Jeg
fandt ham og han var afvisende, så skal jeg prøve på andet tidspunkt eller anden tilgang.
Det kan være en af mine kollegaer skal prøve. Det at brobygge til systemet bliver man
klogere på hele tiden. Lykkes det denne gang? Er systemet ikke håndteret til at modtage
folk der er røget ud? Jeg prøvede at lave en bankkonto til en bruger og der var rigtig
Toula Krøll, skbE11114
/
Tina Meyer, skbE11123
November 2014 -Januar 2015!
61.
svært for han havde ingen cpr-nummer, det havde han ikke fordi han ikke havde nogen
adresse. Tingene hænger sammen og er registreret i helt andet land og kan ikke få cprnummer, når han har adresse og job i dk. Og kan ikke få sted at bo hvis ingen penge til at
betale. Så denne lille ting at lave en bankkonto var kompliceret. Er man udstødt på et
parameter er man hurtig på mange andre parameter. !
Interviewer: !
!
Hvordan reagerer de hjemløse når I kommer ud?!
Svar: !
!
De psykisk syge er meget meget afvisende. har oplevet afvisende. nogle agressive
andre går bare. nogle ønsker ikke kontakten. nogle gange må man bare sige det lykkedes
ikke for mig. Vi prøver at nå dem der virkelig er afvisende, det er dem vi gerne vil nå.
Hvor det kræver tid og tålmodighed og komme igen flere gange. Der er det svært for den
kommunale indsats at afsætte resourcer til det. Der har vi en frihed til at komme igen. Før
min tid, var der en bruger der boede under langebro, hvor man kom hver dag og lagde en
madpakke til ham, i 4 år. Og pludselig en dag var han bare klar til at snakke. Og i dag bor
han i sin egen bolig. Og har forsørgelse og kan klare sig selv. Det viser at det er det lange
seje træk. Han ville bare passe sig selv og var sur på verden og boede under en bro i al
slags vejr. Ved at blive ved og selvfølgelig gøre det på en sensitiv måde, hvor man ikke
overskrider hans grænser. Etiske overvejelser er centrale, en hårfin balance mellem at ville
hjælpe og så ikke gå over grænsen og gøre noget dumt. Men vi tror jo grundlæggende, at
lige meget hvor langt ude eller syge folk er, så vil de gerne en relation til andre. Selvom
det sker også at det ikke går, fx syge der ikke kan rumme andre mennesker, der handler
det nogle gange om at få dem indlagt på en psykiatrisk afdeling. Der har vi oplevet at de
kom, når de var stabiliseret, og udtrykte at de var taknemmelige for at der var nogen som
gjorde noget for dem. de var så langt ude så de ikke selv kunne se at det var helt galt. !
Interviewer: !
Når I så har fået dem tvangsindlagt, besøger I dem så? !
Svar: !
Toula Krøll, skbE11114
/
Tina Meyer, skbE11123
November 2014 -Januar 2015!
62.
!
Ja, hvis det er en som man har haft en relation til, som man har været inde over for
at hjælpe. Nogle er glade for at man har hjulpet dem, og andre kan slet ikke se, at man har
gjort noget godt for dem. !
Interviewer: !
!
Vi talte med en hjemløs igår som sagde at det kostede ham 5000 om ugen at være
hjemløs. -hvad tænker du om det, er det et beløb der gælder for de hjemløse?!
Svar: !
!
Vi har undersøgt og hvis man skal købe mad, betale for at gå på toilettet, fx på
hovedbanegården 5 kr. Hvis du skal i bad, eller du mister dine ting og skal snakke dem
igen. eller hvis man får en bøde. Der er sikkert nogle der gør det billigere, men der er også
mange, der har et misbrug, som de skal vedligeholde. Vi har ikke så mange af de rigtig
hårde misbrugere, det er mere alkohol og hash. !
Interviewer: !
!
Kan du definere hjemløshed?!
Svar: !
!
Man er hjemløs, hvis man mangler en bolig, eller ikke kan bruge den bolig mand
har, og ikke er i stand til at bruge samfundet generelt. Ikke bruge kommunen, hospitalet
og det offentlig forsørgersystem. Stort set alle vores brugere, er folk der sover på gaden,
og så er det ligesom klart, at så er man hjemløs, fordi man mangler et hjem og er tvunget
til det. Så er der alle dem på herberg, men som ikke behøver at sove på gaden. Også at
man ikke er i stand til at tage imod den hjælp man kan få til at få en bolig. !
Interviewer: !
!
Har du mødt nogen som er glad ind til benet for at være hjemløs? !
Svar: !
!
De findes, landevejsridderen, men de er ikke repræsentative for hjemløse. Alle dem
jeg møder, har en skæbne i livet. De er væltet og har svært ved at rejse sig igen. Man bliver
hjemløs af nogle årsager. !
Toula Krøll, skbE11114
/
Tina Meyer, skbE11123
November 2014 -Januar 2015!
63.
Hvis det er den vej man er gået, er det også et fravalg af noget andet. Det er nemmere end
at bokse med normallivet, men jeg ved ikke om man kan tale om frit valg. Dem jeg taler
med ville gerne noget andet, men der er noget, der gør det svært for dem. !
SFI rapport - overordnet er det bemærkelsesværdigt man brugte halv milliard som man
har brugt, og alligevel er der blevet flere hjemløse. Det er en god ide, det her med at give
folk en bolig - Housing First, giver meget mening Udfordringen er, at der mangler boliger,
billige boliger, men ideen bag er fin. I et lille land er det mærkeligt at vi ikke kan løse det.
Der vil altid være nogle der falder ud, men det er mærkeligt, at vi ikke kan løse det. Det
giver mening at vende det om, så boligen kommer først, og så kan man løse de sociale
problemer bag efter efter. I stedet for at sige at man skal droppe alkoholen og så skal man
have bo-træning osv. før man kan få bolig. !
Men jeg ved ikke hvor meget det virker i praksis. Det er svært at få en bolig selvom du er
klar til det og selv om din økonomi kan bære og du har låg på dit misbrug. En stor del af
vores målgruppe har ikke de rettigheder, har ikke et system der kan hjælpe dem til at
komme indenfor, fordi de ikke har et cpr-nummer. Immigranthjemløse der bare går til,
fordi det er svært at hjælpe dem.!
Hus forbi -sælgerne er også folk med store udfordringer, men de har overskud nok til at
sælge en avis, give noget, de kan møde op og hente aviserne. At de kan tjene noget på at
sælge en vare der handler om hjemløshed. Vores brugere kan ikke komme til at sælge,
fordi de ikke taler dansk er udlændinge eller de er angste eller kaotiske. Men vi har et
godt samarbejde med Hus Forbi.!
!
Bilag 4 - Serviceloven § 81, 85 og 110, 111 & FNs
menneskerettighedslov!
§ 81. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde en særlig indsats til voksne med nedsat fysisk
eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer. Formålet med indsatsen
er!
1) at forebygge, at problemerne for den enkelte forværres,!
Toula Krøll, skbE11114
/
Tina Meyer, skbE11123
November 2014 -Januar 2015!
64.
2) at forbedre den enkeltes sociale og personlige funktion samt udviklingsmuligheder,!
3) at forbedre mulighederne for den enkeltes livsudfoldelse gennem kontakt, tilbud om
samvær, aktivitet, behandling, omsorg og pleje og!
4) at yde en helhedsorienteret indsats med servicetilbud afpasset efter den enkeltes
særlige behov i egen bolig, herunder i botilbud efter lov om almene boliger m.v. eller i
botilbud efter denne lov.!
§ 85. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt optræning
og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af
betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.!
§ 110. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer med
særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som
har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende
hjælp.!
Stk. 2. Optagelse i boformer efter stk. 1 kan ske ved egen henvendelse eller ved
henvisning fra offentlige myndigheder.!
Stk. 3. Lederen træffer afgørelse om optagelse.!
§ 111. Boformer efter denne lov er ikke omfattet af lejelovgivningen.!
Stk. 2. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætter
nærmere regler om lejerrettigheder for beboere i længerevarende botilbud efter denne lov.!
!
I FN's Verdenserklæring om Menneskerettighederne (1948), står der bl.a.: !
Toula Krøll, skbE11114
/
Tina Meyer, skbE11123
November 2014 -Januar 2015!
65.
Da anerkendelse af den menneskelige iboende værdighed og af de lige og umistelige rettigheder for
alle medlemmer af den menneskelige familie er grundlaget for frihed, retfærdighed og fred i
verden. (http://www.amnesty.dk/side/fns-verdenserklaering-ommenneskerettighederne-1948)!
I Artikel 3. og i Artikel 12 beskrives selvbestemmelse, anerkendelse og omsorg således:
Enhver har ret til liv, frihed og personlig sikkerhed. Ingen må være genstand for vilkårlig
indblanding i private forhold, familie, hjem eller korrespondance, ej heller for angreb på ære
og omdømme. Enhver har ret til lovens beskyttelse mod sådan indblanding eller angreb.
(http://www.amnesty.dk/side/fns-verdenserklaering-ommenneskerettighederne-1948)!
!
Bilag 5 - Samtaler med hjemløse i København (erindret frit
fra hukommelsen) !
To dage på gaden i København, fra Amager til City, Nørrebro og Vesterbro.!
!
…”Det at være hjemløs er som at være i det mørkeste hul, uden håb. Som en endelig tilstand..”
Cici, hjemløs 53 år gammel. Vi tog kontakt med hende på en bænk udenfor cafeen og
havde været hjemløs siden 2011 da hun blev smidt på gaden. Kæresten døde og hun var
ikke i stand til at betale husleje. Cici havde et hash og alkohol misbrug. Hun startede med
at bo på gaden og flyttede siden hen på herberg på Sundholm. Her arbejder hun i cafeen
for at få mad og havde udsigt til bolig…“Jeg kan ikke finde ud af at være sammen med andre
mennesker, og slet ikke nogen der ikke kommer her. Jeg er ikke sammen med andre og er for det
meste for mig selv…”Hun virkede
distancerende og indelukket.
Netværket var småt og trivedes
ikke med nære relationer.
Udenfor fællesskabet mellem de
hjemløse kunne hun ikke begå sig
socialt. !
Hele vejen igennem interviewet
Toula Krøll, skbE11114
/
Tina Meyer, skbE11123
November 2014 -Januar 2015!
66.
kiggede hun væk og undgik øjenkontakt, dog svarede hun på samtlige spørgsmål og
udviste stor sårbarhed. !
!
…”Jeg trives med mit liv som hjemløs og har kun gode oplevelser med folk jeg møder…”!
Thomas, hjemløs, 49 år gammel. Sofasurferen. Han har boet periodevis på gaden i cirka 30
år. Thomas har i sit liv haft mange forskellige jobs, og svært ved at fastholde dem. Det ene
af hans job var som tjener på restaurant og et andet som selvstændig. Han sover ikke på
gaden, men primært hos venner. !
!
!
For tiden sover han hos sin mor og sælger Hus forbi
om dagen. Han står ved Nørreport, da han føler en
relation til stedet og det er primært de samme
mennesker, han møder og taler med. Thomas er kokain
misbruger og har fornylig været i behandling på Skt.
Ols på Bornholm. Han har en søn på 15 år, som han
har et godt forhold til. Han trivedes ved at være
hjemløs …”Jeg har gået på kostskole fra jeg var 6 til jeg var
16 år og har altid følt mig rodløs. Det er måske en af
årsagerne til jeg ikke kan tilpasse mig…” Thomas havde
udsigt til bolig fra marts som han glædede sig til. Han
lagde stor vægt på hvor “dyrt” det er at være hjemløs. Midt i samtalen kommer en ung fyr
forbi og giver ham nogle mønter, og siger: “Blev sgu så glad over at det var dig der stod her, at
du skal have en ekstra mønt”. Thomas kigger på os efterfølgende og siger: “Se, det er sådan
nogle oplevelser, der gør mig glad”.!
!
…”Socialt samvær betyder langt mere end 20 kr, så mange tak fordi I gav jer tid til mig…”
!
Henrik, hjemløs. 48 år gammel. Psykisk syg og hjemløs i 5 år. Han ryger hash og har et
alkohol misbrug. Henrik har tidligere haft bolig, !
Toula Krøll, skbE11114
/
Tina Meyer, skbE11123
November 2014 -Januar 2015!
67.
men trives ikke med at være spærret inde. …” Jeg har faktisk aldrig trives bedre med mine
psykiske lidelser, siden jeg flyttede på gaden.” Henrik har 3 børn
og ser sin mellemste datter og sin søn,
han syntes han blev mødt med anerkendelse, af mennesker han møder på gaden. Henrik
har solgt HusForbi i flere år og for ham giver det mening, at tjene sine penge på den
måde. Til at starte med tiggede han om penge fra folk på gaden. Henrik udtrykte det
således: “Det gav mig en følelse af uværdighed, og
ofte tænkte jeg, at folk følte lede ved at kigge på mig”.
Henrik havde blandt andet oplevet at få kastet en
fyldt vodka flaske to centimeter fra sit ansigt,
men ordene: “Jeg vil hellere smadre denne flaske,
end at dele den med dig”. Som respons til dette
udtrykker Henrik: “Tænk, at man har lyst til at
sparke til et menneske, der allerede ligger så meget ned. Jeg har jo lige så ret til at være her som alle
andre”. Dagen efter skulle Henrik på ferie i sommerhus med sin datter og glædede sig til
det. Vi mødte ham tilfældig næste morgen og fik en sludder og taget billeder. !
!
…”Some people are nice, but all are crazy in the head…”!
Toula Krøll, skbE11114
/
Tina Meyer, skbE11123
November 2014 -Januar 2015!
68.
!
!
Serge, udenlandsk hjemløs, 57 år gammel fra
Bosnien.!
Han har boet på gaden i Danmark i tyve år og har et alkohol misbrug. Han har store
udfordringer i forhold til det danske sprog og til de sociale myndigheder. Han har stort
set ingen anden kontakt end de mennesker han møder på gaden. På Serges dyne lå der
adskillige madrester og kaffekopper. På trods af hans begrænset samvær til andre
mennesker formår Serge at have forståelse for os, i det vi sætter os, retter dynen ud og
børster madrester væk. !
Han lever af folks almisser og har brug for det anerkende blik fra hans medmennesker.
Han møder os venligt. Dagen efter når vi går forbi, tager han hænderne op til sit hjerte og
smiler og udtrykker sin form for taknemlighed ved gensynet. 10 minutters samvær kan
gøre en stor forskel…!
Bilag 6 - Empiri beskrivelse!
Vi har valgt at tage udgangspunkt i eksisterende forskningsmateriale og har lagt vægt på
at tale med de professionelle i de sociale tilbud, som til dagligt arbejder med hjemløse, -
Toula Krøll, skbE11114
/
Tina Meyer, skbE11123
November 2014 -Januar 2015!
69.
både af forebyggende karakter og af erfaringer. Vi startede ud med et besøg hos
Aktivitetscenteret Sundholm. Stedet er et tilbud
til socialt udsatte borgere, som lever i
hjemløshed, enten i afhængighed eller borgere
som har psykiske problemer. Aktivitetscentret
tilbyder et pusterum fra det hårde liv på gaden
og stiller en seng, bad og varmt tøj til rådighed, når behovet opstår. (http://
www.acsu.dk/HvemErVi, set den 2/1/15, kl.16.50). Peter, pædagog og daglig leder af
cafeen, viste os rundt og og gav sig tid til at sætte os ind i deres liv og hverdag på
Sundholm.!
!
…”Dilemmaet er, at man har ret til at gå i hundene, men har man ret til at få hjælp til at gå
i hundene? Vil man hjælpes og arbejdes med? For der kommer folk her vil bare have en
overnatning og ikke vil integreres. Det er et dilemma for man synes som pædagog, at der skal ske
nogen resultater. Vi har ikke pres ovenfra om, at nu skal vi se nogen resultater - folk der kommer ud
og kommer igennem.!
Vi har åben dør politik, de kommer ind og går igen. Folk netværker. Selvfølgelig vil man gerne se for
deres skyld, at der sker nogen ting i deres liv…” (Bilag 1).!
Som Peter beskriver det, kan arbejdet med hjemløse være en udfordring, hvor der ofte er
langt mellem positive resultater og lav succesrate i forhold til at hjælpe mennesker ud af
hjemløsheden. Samtidig man må også acceptere, at hjemløse passerer de sociale tilbud,
uden at de frivilligt/ufrivilligt bliver påvirket af den pædagogiske indsats. !
!
Efter besøget på Sundholm tog vi ind til centrum af København, til steder som vi
vidste, at de hjemløse holder til. Vi henvendte os til dem og spurgte om vi måtte tale med
Toula Krøll, skbE11114
/
Tina Meyer, skbE11123
November 2014 -Januar 2015!
70.
dem. I interviewet fik vi indblik i deres hverdag, deres vilkår og de udfordringer og
kampe som de står i. !
Gældende for dem alle var en barsk og formålsløs hverdag.!
…”Socialt samvær betyder langt mere end 20 kr, så mange tak fordi I gav jer tid til mig…” Dette
citat er fra en af vores informanter Henrik som er hjemløs
(bilag 5, s. 52). Han beskriver livet på gaden som meget !
!
Alt går ud på at overleve, og finde sig et uset, varmt og trygt sted at tilbringe natten. Han
fortæller også om hvordan han tit bliver hånt som menneske, og om andre der kaster ting
efter ham, eller går forbi uden at værdige ham et blik. Selv det mindste form for verbalt
overgreb antages at være krænkende og uværdigt, som i værste tilfælde kan føre til
fysiske overgreb, som i det højaktuelle eksempel fra København, hvor en hjemløse anden
juledag blev overfaldet (http://nyhederne.tv2.dk/samfund/2014-12-26-laeserne-raserover-overfald-paa-hjemloes-hvor-lavt-kan-man-synke, set 30/12/14, kl.13.43). !
Disse hændelser giver en intenst følelse af at alle ligeglade med en som menneske. Henrik
nævnte også det stressfaktor han lever med til dagligt ved Nørreport Station, som er
landets travleste trafikknudepunkt, hvor ca. 250.000 personer passerer dagligt enten med
tog, metro, bus, bil, på cykel eller som fodgænger (se bilag 5) !
I følge formanden for Rådet for Socialt Udsatte Jann Sjursen plages de hjemløse dagligt af
stress og sygdom (http://politiken.dk/indland/ECE1837506/hjemloese-og-misbrugereplages-af-stress-og-sygdom/ set d. 9-12-2014 kl. 12.07). De lever under vilkår som har stor
Toula Krøll, skbE11114
/
Tina Meyer, skbE11123
November 2014 -Januar 2015!
71.
påvirkning for deres helbred. Det må være et krav til de professionelle der arbejder med
målgruppen, at være i stand til at forstå omstændighedernes omfang, for bedst at kunne
støtte og hjælpe den hjemløse. !
Dagen efter gik turen til Nørrebro til Projekt UDENFOR som i deres arbejde tager
udgangspunkt i det enkelte individ som et værdigt menneske og deres tilgang til
brugerne bærer præg af anerkendelse. Vi fik mulighed at tale med en af medarbejderne,
Hanne der er socialrådgiver (se bilag 3) …”I vores eget arbejde tror vi på, at folk gerne vil
relationer til andre mennesker. Lige meget hvor langt ude man er, vil man søge en relation og
fællesskab og nærvær med andre. For vores målgruppe virker det at vise at man er interesset i dem
som det menneske de er, og ikke prøver at fixe alt muligt. Men fokus på omsorg og nærvær og lade
de andre ting komme bagefter hvis det er muligt…” (bilag 3, s. 46). !
Vi sluttede dagen af med et besøg på Mændenes Hjem, der er et socialt og
sundhedsfagligt tilbud til hjemløse. Her fik også mulighed for at tale socialrådgiver Mikkel
udtrykte det således: …”De skal se høres og forståes som hele mennesker, trods deres misbrug.
Resten af verden ser dem som pestilenser, de skider på dem og er ligeglade med disse mennesker. De
bliver sparket på fordi de lyver og stjæler, sådan er misbrugere. Så derfor er det godt for dem at have
et sted, hvor de bliver set for hvem de er og ikke kun misbrugere, men mennesket der er inden i dem,
og det er det vi gør, og det er det de har behov for….” (se bilag 2, s. 43), (http://
www.maendeneshjem.dk/mændenes-hjem).!
Ved at få indblik i det pædagogiske arbejde med hjemløse, er det tydeligt for os at
relationsdannelse og anerkendelse af den enkelte bruger, præger den daglige praksis,
hvad enten det er i den forebyggende indsats eller de eksisterende forhold. Alt afgørende
er den pædagogiske tilgang som personale møder den enkelte med. !
Bilag 7 - Kvales 7 interview faser!
1. Tematisering. Vi formulerede hensigten og formålet med vores undersøgelser.!
2. Design. Vi lavede aftaler med de valgte parter og planlagde de forskellige
interviews og nedskrev vores spørgsmål, for at at komme tættere på målet. Til
registrering af alle data, besluttede vi os for at lydoptage interviewene.!
Toula Krøll, skbE11114
/
Tina Meyer, skbE11123
November 2014 -Januar 2015!
72.
3. Interview. Vi gennemførte interviewene ud fra vores spørgsmål og optog dem
med diktafon.!
4. Transskription. Vores materiale lyttede vi efterfølgende igennem og skrev
interviewene ned, med nøjagtig ordlyd.!
5. Analyse. Ud fra vores indhentede materiale besluttede vi os for, hvordan vores
analyse af opgaven skulle bygges op.!
6. Verifikation. Her fastslår vi validiteten af materialet. !
7. Rapportering. I vores opgave forsøger vi via vores undersøgelser at påpege de
resultater, som giver nye perspektiver og vinkler, set fra pædagogisk syn. !
!
•
Hvad er det for en situation de hjemløse befinder sig i? !
•
Hvordan oplever en hjemløs sin hverdag og hvilke udfordringer møder dem?!
•
Hvordan bliver de “modtaget” af omgivelserne? !
•
Hvordan erkender de hjemløse verden omkring sig?!
•
Hvad sker der når vi sætter os i de hjemløses sted? !
•
Hvilken betydning og validitet giver det til vores undersøgelser? !
!
Bilag 8 - Indsatsmetoder!
Housing First princippet går ud på først og fremmest at skabe stabil boligløsning for
den hjemløse og yde bostøtte til at klare hverdagen. Boliger kan tilbydes både i almen
byggeri og i kategoriboliger, hvor der overvejende bor mennesker der er ramt af
hjemløshed. Under Housing First princippet er der tre forskellige metoder er blevet
afprøvet de senere år. Metoderne kan tilbydes efter serviceloven §85. Forskellen på
metoderne er måden bostøtten til borgeren tilrettelæggelse (Socialstyrelsen, 2013, s. 10).
En af metoderne er Assertive Community Treatment (ACT). Her består indsatsen i
ambulante teams bestående af sygeplejersker, psykiatere, psykologer, pædagoger,
misbrugskonsulenter og beskæftigelseskonsulenter der rykker ud til borgerne når behovet
Toula Krøll, skbE11114
/
Tina Meyer, skbE11123
November 2014 -Januar 2015!
73.
opstår. Metoden er ikke tilknyttet bestemt boligform, men kan tilbydes hvor som helst og
tidsubegrænset og afhængigt af borgerens behov (Socialstyrelsen, 2013, s. 11).
!
Individual Case Management (ICM) består metoden i at den hjemløse tilbydes en
case manager, der bidrager til praktisk støtte i dagligdagen og holde løbende kontakt til
den hjemløse, samt sikre kontakten til behandlingssteder, så som psykiatrisk behandling
eller beskæftigelses og sociale aktiviteter. Metoden er som ovennævnte også
tidsubegrænset og afhængig af borgerens behov (Socialstyrelsen, 2013, s. 11).
Critical Time Intervention (CTI) er en tidsbegrænset indsats der støtter den hjemløse i
den kritiske overgang fra institutionsophold ex herberg til egen bolig. Målet er at sikre
borgeren skal klare sig selv på sigt eller at andre støtteteams tager over (Socialstyrelsen,
2013, s. 11-12). !
Metoderne er målrettet og afprøvet af forskellige grupper af hjemløse. Disse
forskellige metoder og indsatser fungerer som værktøj for pædagogen og andet
tværfagligt personale i arbejde med hjemløse og et kendskab til dem, er med til at skabe
struktur i den pædagogiske tilrettelæggelse. Brugen af disse metoder vender vi tilbage til i
vores resultatanalyse.!
Toula Krøll, skbE11114
/
Tina Meyer, skbE11123
November 2014 -Januar 2015!
74.