Reynell IV NRDLS 2015 x
02/10/15 Program Ø Præsentation af underviser og NRDLS forfattere. Ø Reynell før og nu Ø NRDLS -‐ -‐ New Reynell Developmental Language Scales: NRDLS -‐ New Reynell Developmental Language Scales Reynell IV q Hvad er n yt? q Ændringer q Eksempler p å s coringer ______________ Helle I. Bylander Ø Evt. v idere udredning Ø Tak for i dag Lektor, MA i sprogtilegnelse, t ale-‐høre-‐ & læselærer Opsamling af n ormer og scoringer/normal fordeling v/ Martin Stolpe Andersen, testudvikler, cand.psych. HIB 2015 Besøg gerne S progin på F acebook, BLOG eller hjemmeside Præsentation – Helle Iben Bylander . Uddannels e Bes k æftigels e - udv algt • • Lek tor v ed Sprogin • • Lek tor v ed U CC PPR Bes ty rels es medlem i Audiologopædis k Forening Lek tor • Mas ter i s progtilegnels e, SDU . • Hørelærer 2002, DPU • Talelærer 2001, DPU • Ek s amineret s pec iallærer i læs ning 2002, DPU • • Spec iallærer, DPU 2 000 Forfatter, ov ers ætter og medredak tør - udv algt: • Pædagog, Ros k ilde 1 990 • • ”Sprog o g leg”, 2008 ”NRDLS - tes t”, 2015 • Hanen Teac her Talk , 2015 • • Hanen – ABC and Bey ond, Certific eret, 2015 ”Implementering af ev idens bas eret p rak s is – i det logopædis k e arbejds felt” • ”Sprogudv ik ling o g s progfors ty rrels e h os b ørn I • Hanen – SPARK, Certific eret, 2014 Hanen – Learning L anguage & Lov ing • ”Sprogudv ik ling o g s progfors ty rrels e h os b ørn II ”Sprogtilegnels e i et ink luderende p ers pek tiv ” • • • it, Certific eret, 2013 • ”Sprogets milepæle” Hanen – It Tak es Two to Talk , v ært, 2012 • ”Dit barns s prog” 2 3 Sprogin uploader løbende nyheder om sprog og specialpædagogik på Facebook og S progins Blog www.sprogin.dk HIB 2015 4 1 02/10/15 Sprogets milepæle 2014 Reynell, 2009 2013 2010, medredaktør Lille SOL, 2011 In press Sprogapp, 2015 PÅ V EJ På vej J Bidrag til ’Skrivelyst i børnehaven’ 2012 HIB 2015 2014 2015 2013 5 Forfatterene og introduktion af NRDLS 6 Reynell versioner Susan Edwards -‐ Carolyn Letts & I ndra Sinka https://www.youtube.com/watch?v=1KcFLoaHPlQ HIB 2015 HIB 2015 7 1969: Originalversionen Reynell Developmental Language Scales (The Experimental Edition) 1977: Reynell Developmental Language Scales (First Edition) Danmark 1983 ( Arb.11 år) 1985: Reynell Developmental Language Scales (Second Edition) 1997: Reynell Developmental Language Scales (Third Edition) Danmark 2 009 -‐ mere fokus p å d e lingvistiske s trukturer i sproget 2009: New Reynell Developmental Language Scales (Fourth Edition) D anmark 2015HIB –2015 mere fokus på n yere forskning 8 2 02/10/15 Joan Reynell om Reynell: Hvem bør anvende Reynell? Ø Skalaerne skal anvendes som vurderings-‐ redskaber, som en del af en detaljeret vurdering af det enkelte barns sproglige kunnen sammen med andre tests – også ikke-‐ sproglige former for tests og observationer. Ø Logopæder med øvelse og erfaringer i undersøgelse af s måbørn – ellers kan der stilles tvivl om normerne gælder. Ø Scorerne har kun en begrænset værdi alene ligesom i alle andre tests. Ø Sammenholdt med scoringsmøns tret og iagttagelse giver Reynell nyttige vink om stærke og svage sider ved sprogproduktione n HIB 2015 9 Ø Logopæder der er vant til at analysere og ”læse” tests s tyrker og svagheder. HIB 2015 10 Hvorfor er der behov for en ny udgave? Hvorfor er der behov for en ny udgave? Ø Siden den t redje udgave blev offentliggjort i 1997, har der været y derligere udvikling i v ores forståelse af sprogets stuktur og hvordan det udfolder sig i forhold til små børn. Ø Forskning har bidraget med ny v igtig v iden og har fremhævet områder af sproget, som ofte er svært for børn med sproglige udfordringer. Ø Reynell-‐t eamet har v algt at udvikle en ny t est, som t ager afsæt i forskningen og er mere fokuseret på potentielle problemområder. Ø Der har v æret ændringer i professionel praksis, logopæder har orienteret sig mere mod forskning og har dermed opnået en større forståelse for barnets sprogudvikling, og behovet for at undersøge områder af sprogets delelementer er øget. HIB 2015 Ø Logopæder som er opmærksomme på, at Reynell er tænkt som et diagnostisk redskab, og det derfor stiller store krav til undersøgerens specifikke formål, kooperationen mellem barn og u ndersøger -‐ samt hvad d er bør iværksættes efter testtagning. 11 Ø Praksis efterlyser en n øjagtig, pålidelig vurdering med stærk reliabilitet (sikkerhed for s amme resultat ved gentagelse), af s proget h os s må b ørn, fordi logopæder ofte end tidligere bliver b edt om at retfærdiggøre ressourcer, d er anvendes til intervention i kommunerne. Ø Fremtidige generationer af logopæder h ar b rug for evidensbaseret d iagnostik til u dredning. Ø Reynell er s om vurderingsværktøj b ygget p å evidensbaseret forskning og h ar via afprøvning opnået pålidelighed. HIB 2015 12 3 02/10/15 NRDLS info Ø Standardisering på 1200 engelske børn via stikprøve. Ø Forfattet af et hold af respekterede og erfarne sprogeksperter og forskere. Ø Klar og præcis vurderingsmanual med oplysninger om, hvad d er er testet og hvorfor. Ø Ekstra håndbog, der giver vejledning i at tilpasse og bruge NRDLS med børn, som ikke bliver testet på d eres modersmål. Ø Indeholder en række testprocedurer til at holde børnenes opmærksomhed q Et sæt af stimulus materialer til støtte i testen -‐ de er udviklet som legebaserede aktiviteter. q Testbog med farveillustrationer, der er præsenteret i et staffeli format. Det komplette sæt indeholder Test manual, Billedbog 1 til test forståelse (til den receptive skala), Billedbog 2 for at vurdere produktionen af sproget (til den produktive skala) – ”to-‐i -‐én”, og et sæt af stimulerende materialer og femogtyve registreringsark. Pris: 6400,-‐ kr. HIB 2015 13 Hvor anvendes den nye Reynell? Australien, Bahrain, Canada, Denmark, England, Finland, Hong Kong, Kuwait, Finland, New Zealand, Malaysia, Norge, Portugal, Singapore, Spanien, Syd Afrika, Sverige, Schweitz & Vietnam – til orientering, hvis der testes børn med modersmål fra de pågældende lande. Hvilken aldersgruppe kan NRDLS anvendes til? Ø NRDLS kan anvendes til børn mellem 3 og 5,11 år. Ø NRDLS tilbyder data fra typisk udviklede børn i alderen 2:0 og 5:11 år. Ø Dataene fra de toårige børn er medtaget for at tilbyde normative data til brug ved testning af ældre børn med svære sproglige vanskeligheder. HIB 2015 14 New Reynell Developmental Language Scales består af: Registreringsark 15 HIB 2015 16 4 02/10/15 New Reynell Developmental Language Scales består af: Vejledningens indhold Billedbogen x2 + k ortene er inkluderet i NRDLS – og anvendes henholdsvis ved den receptive skala og den produktive skala. De farverige illustrationer er m ed til, at engagere barnet i opgaverne. F x at pege på det rigtige billede eller beskrive opgaven. Billedbogen leveres i et staffeli format, hvilket gør det nemt at vise billederne til barnet. HIB 2015 17 KAPITEL 1 ·∙ INTRODUKTION KAPITEL 2 ·∙ TEORETISK BAGGRUND KAPITEL 3 ·∙ BESKRIVELSE AF SKALAERNE KAPITEL 4 ·∙ ENGELSK UDVIKLING OG VALIDERING KAPITEL 5 ·∙ DANSK ADAPTATION OG STANDARDISERING KAPITEL 6 ·∙ UDVIKLING OG STANDARDISERING KAPITEL 7 ·∙ VEJLEDNING TIL ADMINISTRERING AF TESTEN APPENDIKS 1 ·∙ OMREGNINGSTABELLER APPENDIKS 2 ·∙ CASESTUDIER APPENDIKS 3 ·∙ TAKSIGELSER APPENDIKS 4 ·∙ REFERENCER OVERSIGT OVER TABELLER Korrelationer mellem NRDLS, BVPS III og TROG-‐2 HIB 2015 18 NRDLS kan støtte logopæden i søgen efter at identificere: Registreringsskema NRDLSs registreringsskema er endnu nemmere at bruge end i de tidligere Reynell versioner. Der er detaljerede instruktioner og en enkel opsætning. Følgende kommunikationsproblemer Det er afgørende, at den nøjagtige ordlyd for hvert item er brugt for at resultaterne tolkes korrekt. De fleste dele af vurderingen har en opvarmningssektion, de kan anvendes for at testeren kan kontrollere om barnet forstår den anvendte procedure. De kan gentages, indtil testeren er overbevist om, at barnet forstår proceduren. HIB 2015 Ø Ø Ø Ø Ø Ø Ø Ø Ø Ø Ø Ø Ø 19 Ø Forsinket sprogudvikling. Ø Produktive vanskeligheder (ekspressive vanskeligheder) vanskeligheder ved at sammensætte sætninger. Ø Ordmobiliseringsvanskeligheder. Svært ved at huske ord og deres betydninger. Ø Receptive vanskeligheder. Svært ved at forstå hvad andre siger. Ø Pragmatiske vanskeligheder. Både ved talt og nonverbal kommunikation – med fokus på at interagere socialt. Ø Selektiv mutisme. Taler kun i visse situationer. Ø Dyspraksi/verbal dyspraksi. Svær motorisk påvirkning af udtalen. Ø Fonologiske vanskeligheder. Ikke udviklingsmæssigt alderssvarende udtalemønster. Ø Specifikke sprogforstyrrelser SLI – Specific Language Impairment. HIB 2015 20 5 02/10/15 Hvorfor kaldes den ekspressive skala nu den nye produktive skala? Den receptive skala Skalaen har 72 opgaver fordelt på otte sektioner. Ø Der er bibeholdt to skalaer – en receptive skala og en produktiv skala. ’Produktiv’ anvendes nu konsekvent i stedet for ’Ekspressiv’ indenfor den logopædiske verden. Ø Dette skyldes rapporteringer fra logopæder om at mange lærere forvekslede termen ekspressivt sprog med en forståelse, hvor ekspressiv opleves som et positivt og udtryksfuldt ord i både en kreativ og sproglig sammenhæng. For at undgå misforståelser er udtrykket blevet ændret. Ø Reynell ved, at meget intervention involverer lærere og pædagoger, og finder det derfor aktuelt at sørge for, at de udtryk, der anvendes, er lette at forstå for alle. HIB 2015 Ø Opvarmningssektion for yngre eller meget generte børn (disse svar skal ikke scores). Ø Sektion A: Valg af genstande. Forståelse af enkelte ord testes ved hjælp af genstande. Ø Sektion B: Relater to genstande. Barnet bliver bedt om at reagere på simple instruktioner, der indeholder to substantiver (navneord). Ø Sektion C: Verber (udsagnsord). Forståelse af intransitive verber (udsagnsord uden objekt) testes ved anvendelse af genstande og billeder. Ø Sektion D: Sætningsopbygning. Forståelse af enkle sætninger, som indeholder et lille udvalg af intransitive og transitive verber (udsagnsord uden og med objekt) testes ved hjælp af genstande og b illeder. Ø Sektion E: Verbers morfologi. Denne sektion tester barnets evne til at bemærke kontrasten mellem nutid/ datid ved hjælp af billedudpegningsopgaver. OBS! Der er forskning som viser: At udfordringer med tidsmarkering er kendetegnende for specifik sprogforstyrrelse (SLI). 21 22 Den produktive skala Den receptive skala II Skalaen har 64 opgaver fordelt på s yv s ektioner. Ø Sektion F: Pronominer (forholdsord). Barnets evne til at genkende ikke-‐refleksive versus refleksive pronominer (henførende stedord, der viser tilbage til sætningens objekt) testes ved hjælp af en opgave, hvor barnet skal konfirmere, om noget er rigtigt eller forkert. Undersøgelser har vist, at sektion F kan være problematisk på en række sprog for små̊ børn, og nogle børn med SLI. Ø Sektion G: Komplekse sætninger. Denne sektion tester forståelse af relative og passive sætninger ved hjælp af billedudpegningsopgaver. Ø Sektion H: Følgeslutninger. Forståelsen af inferens (den underforståede betydning) testes ved at bede barnet om at identificere personer på et komponeret billede ud fra en mundtlig beskrivelse. Børn med pragmatisk sprogforstyrrelse har ofte svært ved at lave gyldige slutninger. Undersøgelser har vist, at børn med sproglige vanskeligheder også̊ har vanskeligheder på dette område. Dette gælder også for børn med SLI. HIB 2015 23 Ø Opvarmningssektion til yngre eller meget generte børn (disse svar skal noteres ned, men i ndgår ikke i s coringen). Ø Sektion A: Navngivning af genstande. Barnet bliver bedt om at benævne velkendte genstande. Ø Sektion B: Relater to genstande. Denne opgave kræver produktion af mindst to s ubstantiver (navneord) (Bi) eller en p ræpositionel s ætning (Bii). Ø Sektion C: Verber (udsagnsord). Barnet navngiver handlinger. Ø Sektion D: Sætningsopbygning. Barnet beskriver en handling ved h jælp af en enkel sætning. Ø Sektion E: Verbers morfologi. En b eskrivelse af billedets h andlinger modelleres for barnet. Ø Sektion F: Komplekse sætninger. Der arbejdes med frembringelse af komplekse sætninger for at beskrive billederne. Ø Sektion G: Grammatisk vurdering. Barnet indikerer, om en s ætning er grammatisk korrekt eller ej. HIB 2015 24 6 02/10/15 New Reynell Developmental Language Scales består af: Størrelsesforhold RNDLS bevarer en blanding af legebaserede aktiviteter med en række stimulus materiale. D er er valgt materiale, der er universelt kendt. D e skal v ære lette at identificere fx et bord, stol, en and, æble og bold. Helt nyt i den fjerde udgave er en trio af tiltalende karakterer: Aben, bamsen og kaninen -‐ i størrelse, som børnene kan håndtere ved udførelsen af flere vurderingskriterier opgaver. I den receptiv del bedes barnet om at ” Få aben til at sidde” eller ”Sæt bamsen foran lastbilen”. Vær OBS! På størrelsesforhold er tænkt ind i testen af Reynell. I den produktive skala bliver barnet bedt om at forklare, hvad Aben, bamsen og kaninen gør. De nye k arakterer er også med i illustrationerne i billedbøgerne. Karaktererne er fremstillet for at opretholde børnenes opmærksomhed. Vigtigt: Ryd op mellem hver sektion, så materialerne 25 ikke forstyrrer. Hvad er nyt? – Her i overskrifter: Ø Forsat intet før-‐sprogligt afsnit, som k endes fra version 1983. Ø Legetøjet er t ilpasset de nye k rav (færre i antal, de der ikke anvendes er v æk, k unne t idligere v irke forstyrrende). Ø To-‐i-‐én opdateret billedbog (nemmere at engagere børnene -‐ der peges på rigtige billede eller beskrives en scene, som anvendes t il at analysere ordforrådsforståelse og grammatik, og barnets evne t il at bruge disse funktioner i dets sprog). Ø Mindre k uffert (Ikke så t ung at bære rundt med). Ø Mere fokus på nyere forskning. Ø Nye normer og referencedata. Ø Tillæg: Multikulturelt v ærktøjsmappe/Multilingual Toolkit. Eksempelvis: ”Sæt b amsen o ven p å lastbilen” HIB 2015 26 NRDLS kan anvendes til børn, der ikke har dansk som deres m odersmål Ø Testere, der ønsker at b enytte NRDLS p å b ørn med forskellige s proglige b aggrunde, kan roligt gøre d ette. Ø Men vær opmærksom p å, at resultaterne indikere barnets n iveau og kompetence p å d ansk i forhold til hans eller h endes etsprogede jævnaldrende. Ø Mange b ørn med en flersproglig b aggrund vil være alderssvarende p å b egge sprog, men h vis b arnet med en flersproglige b aggrund h ar s proglige u dfordringer, henvises til M ultilingual Toolkit for rådgivning og fortolkningen af resultaterne i NRDLS. OBS! M ultilingual Toolkit er endnu ikke oversat til d ansk. Prisen er: 1150,00 kr. HIB 2015 28 7 02/10/15 Kort om Multilingual Toolkit Kort om Multilingual Toolkit Ø Multilingual Toolkit er et tillæg, som har været ønsket af flere professionelle i erkendelse af behovet for evalueringsredskaber for børn fra forskellige kulturelle og sproglige baggrunde. Ø Tillægget beskæftiger sig med test af børn, for hvem testens sprog ikke er det primære sprog Ø Vejledningen er skrevet for at k omme testerne i møde, når de tester børn, hvor sproget der testes ikke er barnets førstesprog, og hvor ingen standardiseringsnormer er til rådighed. Ø Multilingual Toolkit kan ikke give et 'testresultat' for ethvert sprog. Målet er at give retningslinjer for, hvordan man kan tilpasse og bruge vurderingsmaterialer i forskellige sproglige og/eller kulturelle situationer. Ø Multilingual Toolkit behandler spørgsmål og giver forslag til håndtering af kulturelle spørgsmål, ud over at den beskæftiger sig med test af børn, for hvem testens sprog ikke er det primære sprog I Multilingual Toolkit står: q giver eksempler på passende tilpasninger for hver af de vurderingskriterier, der præsenteres i de forskellige sektioner i NDRLS. q henviser læserne til teori og relevant litteratur vedrørende børn, der tilegner sig sprog i en flersproget kontekst. Ø NRDLS anbefaler følgende, hvor det er muligt: q find en kollega, som taler barnets modersmål og drøft ækvivalenter (hvad der svarer til resultatet), passende ordforråd og strukturer, og de kulturelle forskelle. q test en række børn på barnets modersmål, som ikke har nogle sproglige vanskeligheder, brug din viden til at fortage en reel vurdering af barnet. (Indhent evt. viden fra andre kolleger, som har testet børn med det ønskede modersmål). HIB 2015 HIB 2015 Ø Direkte oversættelser af v urderinger er upassende af flere årsager, derfor er det vigtigt, at informere om de forskelle der opstår i forskellige sproglige og kulturelle sammenhænge. 29 Ændringer i en flersproget kontekst Ændringer Ø I p lanlægningsarbejdet med Reynell arbejdes d er med en s tørre s ensitivitet over for n utidens multikulturelle samfund. Ø Alle opgaver kan ikke være lige acceptable p å tværs af forskellige b aggrunde, og testleder h ar b rug for at være opmærksom p å d ette. Ø Der gives løbende eksempler i den n ye Reynell. q Fx i nogle k ulturer er det uacceptabelt at agere, navngive eller v ælge billeder med v erber, der indebærer fysisk kontakt, såsom k nus/kys/dans. Det k an blive nødvendigt at ændre v urderingen i overensstemmelse med denne viden. F x v ed at udelade disse elementer, og de endelige resultater skal derefter behandles med forsigtighed. HIB 2015 30 31 Ø Der er foretaget radikale ændringer i den n ye Reynell, s om i kke blot afspejler den teoretiske udvikling, men også den feedback, d er kan læses i resultaterne. Ø Dele af NRDLS vil b live genkendt som velafprøvede komponenter fra tidligere versioner, mens andre er helt nye. Ø Denne version af Reynell h ar et mål om gennemsigtighed og ønsket om at tydeliggøre, hvilket aspekt af sproget, som testes ved hver eneste sektion. Ø Der er tydelig fokus på o rdforråd og sprogstruktur, men inden for disse domæner er der valgte områder, der er diagnostiske, s å de strukturer, der testes, vil bidrage til at identificere børn m ed s proglige vanskeligheder langt tydeligere end tidligere. Ø Der lavet parallelle opgaver i den receptive og d en p roduktive skala, fordi forståelsen af ordforråd eller strukturer kan gå forud for produktionen af sprog. Hvilket har stor betydning på hvilken h andleplan, der er aktuel i HIB 2015 32 praksis. 8 02/10/15 Ændringer Scoring -‐ eksempel I Ø Den nye Reynell giver ikke blot et øjebliksbillede af barnets sproglige færdigheder, pga. resultaternes gennemsigtighed kan der med en kvalitativ analyse af resultaterne peges på yderligere, mere detaljerede test af for eksempel forståelse af tidsmarkører eller komplekse sætninger eller måske et behov for at undersøge barnets ordforråd yderligere. Ø Dette er en unik k valitet i vurderingen i den nye Reynell. (Eksempler på hvordan man k an fortolke scores er også en del af den nye Reynell, der er angivet i casestudierne i Appendiks 2) HIB 2015 33 Scoring – eksempel I Toby – 5,9 år Ujævn profil Receptiv 41 rigtige ud af 72 opgaver – Produktiv 26 rigtige ud af 64 opgaver. Man kan ikke direkte sammenligne de receptive og produktive scores pga. forskelligt indhold og antal af opgaver. D erfor er det vigtigt at k onvertere råscores til standardscores, hvilket gør det muligt at sammenligne resultaterne på tværs af skalaerne. Standardscores kan derefter omdannes til percentiler med henblik på at få informationer om Tobys placering i forhold til hvad der er repræsentativt. Tabellerne i Appendiks 1 tilbyder mulighed for at k onvertere råscoren til en standardscore, percentiler og aldersækvivalenter. HIB 2015 34 Scoring – eksempel I Tobys svar på den receptive sektion G Tobys svar på den produktive sektion Bii HIB 2015 35 HIB 2015 36 9 02/10/15 Scoring -‐ eksempel I Scoring -‐ eksempel II Tabel D: Konvertering af råscoren til aldersækvivalenter og 90 % konfidensinterval (estimation af m iddelværdien af den normalfordelte variabel i NRDLS). 41 3,04 2,07-‐4,02 26 3,03 1,10-‐4,10 Toby resultat har en standardscore på 68 og en percentilrang 1. 68 Jamie – 4,10 år 1 Se tabel A, side 38, følg den lodrette akse frem til 41 ( Tobys råscore), se på tværs frem til Tobys alder 5,9 år og læs v ærdien 68 ( Standardscoren) I tabel C, side 40, kan m an m ed Værdien 68 se, at percentilrangen er 1. G entag m ed den produktive skala. HIB 2015 37 Scoring – eksempel II Mindre ujævn profil: Receptiv 51 rigtige ud af 72 opgaver – Produktiv 43 rigtige ud af 64 opgaver. Receptiv skala: Jamies score v ar under gennemsnittet, men tæt på normalområdet. tyder på en m oderat forringelse af sprogforståelsen. Produktive skala: Jamies score placerede ham lige indenfor 1 standardafvigelse fra middelværdien. Dette antyder, at produktionen er et område, hvor Jamie er relativ stærk og placerer ham inden for normalområdet. Tabellerne i Appendiks 1 tilbyder mulighed for at k onvertere råscoren til en standardscore, percentiler og aldersækvivalenter. HIB 2015 38 Scoring – eksempel II Jamies svar på den receptive sektion H Jamies svar på den produktive sektion D Hvorfor ikke driller eller f ræk? HIB 2015 39 HIB 2015 40 10 02/10/15 Efter Reynell? Uddybning… Scoring -‐ eksempel II Ø CELF-‐4 ( Pearson). Tabel D: Konvertering af råscoren til aldersækvivalenter og 90 % konfidens-‐ interval (estimation af middelværdien af den n ormalfordelte variabel i N RDLS). Side 48 i vejledningen. 51 4,01 3,03-‐5,0 43 4,03 2,08-‐6,06 Jamies resultat har en standardscore på 80/85 og e n percentilrang 9/16. 80 9 85 Ø Token test undersøger graden af sprogforståelse, tester hvorvidt barnet forstår og reagerer på v erbale instruktioner. D et er uddybende v urdering af sprogforstyrrelser.– Kan først anvendes når barnet k an farverne. ( Hogrefe Psykologisk F orlag). Ø Peabody Picture Vocabulary test – IV ( PPVT – IV) ( Pearson). Ø CCC Childrens Communication Checklist har særlig fokus på børns pragmatiske sprogbrug fra 5 år ( Pearson/Special-‐pædagogisk forlag). Ø Bayley III Bayley Scales of I nfant and Toddler Development Third Edition (Pearson). 16 Receptiv skala: Råscore 51, standardscore 80 percentilrang 9, aldersækvivalent 4,01 (90 % konfidensinterval fra 3,03 til 5,0). Produktiv skala: Råscore 43, standardscore 85 percentilrang 16, aldersækvivalent 4,03 (90 % konfidensinterval fra 2,08-6,06). HIB 2015 Ø TROG – 2 Test for Reception of G rammar-‐2. Test for Reception of G rammar har fokus på manglende sprogforståelse, v anskeligheder v ed at forstå og tolke grammatiske strukturer hos børn og unge. Testens k onstruktion forsøger at udlukke andre k ilder til forståelsesproblemer som fx nedsat auditiv diskrimineringsevne, ringe ordforråd, begrænset korttidshukommelse m .m. ( Pearson). 41 Ø DIM Vurdering af forståelsen af grammatiske former. Belyser v ha. billedudpegning på hvilket alderstrin barnets forventes af k unne opfatte en række m orfemer og rodmorfemer ( Special-‐ pædagogisk forlag).-‐ Ø SVKS S kema til v urdering af k ommunikation og sprog,. Undersøgelse af k ommunikativ kompetence hos udviklingshæmmede ( Hogrefe Psykologisk forlag). HIB 2015 42 Tak fordi I lyttede! Helle Iben Bylander E-‐mail: helle@sprogin.dk Tlf.: 21 8 0 3 4 6 3 HIB 2015 43 11
© Copyright 2024