Kommunikation og sprogudvikling
Lisbeth Nielsen Pædagog Bachelor 8 jan 2015 Resume: Dette bachelor projekt har til formål at belyse problemformuleringen: Hvorledes spiller relationer mellem pædagog og borger med varige nedsatte psykiske funktionsnedsættelser ind på kommunikationen? Hvordan kan vi som pædagoger hjælpe med alternative kommunikationsformer ved sprogudviklingen af mennesker med talenedsættelse? Hertil arbejder jeg desuden med problemstillinger angående de etiske overvejelse ved igangsætningen af projekter vedrørende sprogudvikling. Jeg har valgt at arbejde ud fra den kvalitative metode med casestudier, hvortil undersøgelserne tager udgangspunkt i nøje udvalgt litteratur, som er bestående af litteratur fra pensum samt suppleret med teori fra bøger, artikler og internettet, fundet til formålet. Opgaven indeholder således redegørelser over relationsformer, kommunikationsformer, sprogudvikling og etiske aspekter, efterfulgt af flere analyser og diskussionsafsnit vedrørende min problemstilling. Projektets resultat giver en forståelse for, hvorledes relationer påvirker kommunikationen mellem borger og pædagog. Den åbner desuden op for, hvordan pædagoger kan arbejde med sprogudvikling med mennesker med varige nedsatte psykiske funktionsevner og tage højde for etikken i det pædagogiske arbejde. 1 Lisbeth Nielsen Pædagog Bachelor 8 jan 2015 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning ...................................................................................................................................... 4 1.1 Problemformulering ................................................................................................................... 4 2.0 Metode ........................................................................................................................................... 5 2.1 Teoretisk metode ....................................................................................................................... 5 2.2 Empirisk metode ........................................................................................................................ 7 3.0 Begrebsafklaring ............................................................................................................................ 8 3.1 Mennesker med varige nedsatte fysiske og psykiske funktionsevner ...................................... 8 3.2 Hvad er en iPad .......................................................................................................................... 9 4.0 Relationsformer og disse påvirkning på det pædagogiske arbejde ............................................... 9 4.1 Relationsformer af Flemming Andersen .................................................................................... 9 4.2 Relationsteori ifølge Bae .......................................................................................................... 14 4.3 Hvordan påvirker de pædagogiske omgangsformer relationen mellem borger og pædagog 15 4.4 Analyse af indsamlet empiri med relationer som analyseredskab .......................................... 17 5.0 Kommunikation og sprogudvikling .............................................................................................. 18 5.1 Kommunikation og kommunikationsformer ........................................................................... 18 5.2 Definition af sprogudvikling ..................................................................................................... 20 5.3 Hvad pædagogen skal være opmærksom på........................................................................... 22 5.4 Analyse af indsamlet empiri med kommunikation som analyseredskab ................................ 23 6.0 Hjælpemidler til borgere med talehandicap eller nedsatte psykiske funktionsevner ................ 24 6.1 Hvad skal der tages hensyn til.................................................................................................. 25 6.2 Analyse af indsamlet empiri vedrørende hjælpemidler til sprogudvikling.............................. 26 7.0 Etiske overvejelser vedrørende kommunikation og sprogudvikling ........................................... 29 7.1 Definition af etik og Social Pædagogernes etiske grundlag ..................................................... 29 7.2 Analyse af etikkens indflydelse ved sprogudvikling og indsamlet empiri ............................... 30 2 Lisbeth Nielsen Pædagog Bachelor 8 jan 2015 8.0 Konklusion .................................................................................................................................... 35 9.0 Litteraturliste................................................................................................................................ 37 9.1 Bøger ........................................................................................................................................ 37 9.2 Fagblade ................................................................................................................................... 37 9.3 Folder ....................................................................................................................................... 37 9.4 Artikler...................................................................................................................................... 37 9.5 Internet .................................................................................................................................... 38 Bilag 1 Observationsguide til iPad kursus .................................................................................. 39 Bilag 2 Observationsguide til iPad kursus med observationer .................................................. 40 Bilag 3 Interviewguide................................................................................................................ 43 Bilag 4 Interviewguide med svar ................................................................................................ 44 3 Lisbeth Nielsen Pædagog Bachelor 8 jan 2015 1.0 Indledning Jeg har som studerende og vikar i forskellige dagstilbud og botilbud for mennesker med varige nedsatte fysiske og psykiske funktionsnedsættelser mødt mennesker med forskellige former for kommunikationsformer andet end det verbale. Dette har fået mig til at interesserer mig for alternative kommunikationsformer end det verbale og til at se på hvor vigtig den non-verbale kommunikation er og hvorledes relationer spiller ind på denne. Det nye ved alternative kommunikationsformer er, at teknologien har gjort sit indtog gennem de sidste par år med nye redskaber, programmer og medier. Som det helt store kan nævnes iPads og tablets, hvor brugeren kan personliggøre mediet til at fungerer optimalt med lige præcis det, de har brug for. I mit arbejde rundt på diverse bofælleskaber har jeg oplevet hvorledes flere borgere har stor glæde af iPads, både til det pædagogiske arbejde og til det private. Det være sig til at kommunikere med familie og venner, fortælle med billeder af fritiden hvad de går og laver samt underholdning ved spil. Men hvordan kan sproget udvikles eller sættes i gang ved mennesker med varige nedsatte psykiske funktionsnedsættelser igen? Skal jeg som pædagog udvikle deres eksisterende sprog eller kan vi gennem relation og kommunikation udvikle et nyt sprog ved hjælp af hjælpemidler. Gennem erfaring har jeg set, at introduseringen af iPad som et fælles tredje er en stor hjælp for flere ved sprogudviklingen, om det være sig ved enkelte ord eller med hele sætningen. Jeg er desuden interesseret i de etiske aspekter i det pædagogiske arbejde med mennesker med varige nedsatte psykiske funktionsevner, som jeg synes er vigtigt i forhold til at målgruppen ofte ikke selv kan sige til og fra ved nye udfordringer som sprogudvikling og nye hjælpemidler generelt. Dette har ført mig til følgende problemformulering. 1.1 Problemformulering Hvorledes spiller relationer mellem pædagog og borger med varige nedsatte psykiske funktionsnedsættelser ind på kommunikationen? Hvordan kan vi som pædagoger hjælpe med alternative kommunikationsformer ved sprogudviklingen af mennesker med talenedsættelse? Og hvorledes kan de etiske aspekter indgå i arbejdet med sprogudvikling ved målgruppen? 4 Lisbeth Nielsen Pædagog Bachelor 8 jan 2015 2.0 Metode Jeg vil i det følgende afsnit forklare hvilke teoretikere jeg bruger i hvilke afsnit og hvorfor. Jeg vil desuden forklare hvordan jeg har indsamlet empiri, en observationsguide samt lavet en interviewguide. 2.1 Teoretisk metode I afsnit 3.0 kommer jeg med en begrebsafklaring af min målgruppe og hvad jeg benævner dem i resten af opgaven. Desuden kommer jeg med en definition på hvad en tablet eller iPad er, og min benævnelse af disse. I afsnit 4.0 vil jeg besvare første del af problemformuleringen; Hvorledes spiller relationer mellem pædagog og borger med varige nedsatte psykiske funktionsnedsættelser ind på kommunikationen? Dette gøres med en kort definerer af begrebet relation af cand. psyk. Dion Sommer. Herefter redegør jeg for tre relationsformer af cand. pæd. psyk. Flemming Anders. Jeg vil definere relationsformerne, da jeg i et senere afsnit vil diskutere, hvorledes de påvirker relationen og kommunikationen mellem borger og pædagog. Desuden bruges Berit Bae, som er uddannet pædagog og har en doktorgrad i relationer mellem voksne og børn i børnehaven, til at konkludere hvordan pædagogers omgangsmåder påvirker relationer. Jeg sammenligner de to teorier med hinanden for at påvise om Andersen og Bae er enige eller uenige i relations påvirkning af kommunikationen mellem borger og pædagog, dette gøres i afsnit 4.3. Afsnit 4.4 afslutter afsnittet angående relationsformer og deres påvirkning af det pædagogiske arbejde med en analyse af det indsamlet empiri. Jeg vil her bruge redegørelsen vedrørende relationer som analyseredskab på det indsamlede empiri fra Udviklingscenter Ribes bofællesskaber. Anden del af problemformuleringen; Hvordan kan vi som pædagoger hjælpe med alternative kommunikationsformer ved sprogudviklingen af mennesker med talenedsættelse? besvares i afsnit 5.0 I afsnittet 5.1 definerer jeg kommunikation og sprogudvikling. I afsnit 5.1 til definering af kommunikation bruges hjemmesiden www.kommunikationsudvikling.dk med et projekt, som Socialt Udviklingscenter SUS gennemførte for Socialministeriet. SUS sluttede i 2002 projektet, som 5 Lisbeth Nielsen Pædagog Bachelor 8 jan 2015 omhandlede indførelsen af adskillelsens af støtte og bolig efter servicelovens fjernelse af institutionsbegrebet. Til at støtte definitionen bruges Reinar Svendsen, en privat erhvervsleder med en HD i organisation og ledelse fra 2011. Under verbal kommunikation anvendes Mag.art. i filosofi Mogens Pahuus. Pahuus beskriver de tre typer af samtaler, hvor verbal kommunikation er fremtrædende. Han bruges desuden i afsnittet nonverbal kommunikation sammen med Cand.mag. Nete Nørgaard-Nielsen og Cand.mag. Birthe Hougaard-Andersen. Her defineres nonverbal kommunikation, og hvilken indvirkning den har på relationen og kommunikationen mellem borger og pædagog. Herefter vil jeg forsøge at komme med en definition af begrebet sprogudvikling i afsnit 5.2, og hvilken relevans det har for borgere med varige psykiske nedsatte funktionsevner. Dette vil jeg undersøge med hjælp fra den anerkendte norske psykolog Per Lorentzen og se, hvad han mener vedrørende sprogudviklingen ved borgere med varig fysiske og psykiske nedsatte varige funktionsevner. Jeg vil også kigge lidt på, hvordan han mener, det skal gribes an. Jeg afslutter afsnittet 5.0 angående kommunikation og sprogudvikling med en analyse af det indsamlede empiri. Jeg vil her bruge redegørelsen vedrørende kommunikation og sprogudvikling som analyseredskab på det indsamlet empiri fra Udviklingscenter Ribes bofællesskaber. I afsnit 6.0 ser jeg på hjælpemidler og hvilke hensyn der skal tages ved udvælgelse af disse. Det gør jeg ved hjælp af Cand.mag. i audiologopædi Mette Christensen. Videre i afsnit 6.2 analyserer jeg, hvordan disse hensyn har påvirket den indsamlede empiri. Jeg bruger her observationerne i bilag 2 og svarene fra interviewet i bilag 4 samt de forskellige redegørelser vedrørende kommunikation, sprogudvikling og relationer. Jeg vil i afsnit 7.0 komme med en definition af etik, blandt andet bruger jeg etisk råd. Det gør jeg for at svare på sidste del af problemformuleringen; Og hvorledes kan de etiske aspekter indgå i arbejdet med sprogudvikling ved målgruppen? Etisk råd er en uafhængig organisation, der rådgiver folketinget og offentlige myndigheder. Derudover bruger jeg Cand.mag. og lektor Christian Aabro til at underbygge etisk råds definition af etik. Ligeledes bruges Socialpædagogernes Landsforbund(SL) etiske folder fra 2010. SL udarbejdede deres etiske folder på en kongres i 2004 og reviderede den i 2010. Den etiske folder indeholder SLs 5 etiske værdigrundlag og principperne under dem. 6 Lisbeth Nielsen Pædagog Bachelor 8 jan 2015 I afsnit 7.2 afslutter jeg afsnittet angående etisk og dens indvikling på det pædagogiske arbejde. Jeg analyserer på det indsamlede empiri med redegørelsen vedrørende etik som analyseredskab. Jeg bruger derudover Christian Aabros tre niveauer af perspektiver til anskuelse af et dilemma. Jeg slutter opgaven i afsnit 8.0 med en konklusion. Her besvarer jeg problemformulering med en opsamling af de forskellige afsnit. 2.2 Empirisk metode For at kunne svare på problemformuleringen er det nødvendigt at indhente empiri fra praksis. Jeg har derfor skulle tage stilling til, hvilken type undersøgelse, der skulle laves. Jeg besluttede mig for en kvalitativ1 undersøgelse, da jeg derved får mere dybdegående og specifikt materiale, der er mest mulig relevant i forhold til min problemformulering. På baggrund af dette besluttede jeg mig for at observere på samspillet mellem pædagog og borger med nedsat funktionsevne, idet det ikke er sikkert, at en borger med varige nedsatte psykiske funktionsevner er i stand til at gennemføre et interview. Jeg har, for at kunne systematisere og begrænse mine observationer til det relevante for problemformuleringen, valgt at lave et observationsdesign vedlagt som bilag 1. Jeg har i udarbejdelsen af dette ladet mig inspirere af Berit Bae, som er uddannet pædagog og har en doktorgrad i relationer mellem voksne og børn i børnehaven. Endvidere anvendes SL’s etiske værdigrundlag. Jeg har valgt at tage udgangspunkt i netop disse to, da jeg finder dem kompetent dækkende og relevante for vores undersøgelse. Jeg har taget kontakt til Udviklingscenter Ribe og aftalt tid og sted for en observation af en borgers undervisning i en iPad. Jeg valgte at observere på borgeren Q, en 30 årig mand med kommunikationsnedsættelse og kognitivforstyrrelser samtidig med at han er i autismespektrum. Med til observationen er en af Q’s pædagoger fra hans botilbud samt en lærer. De er alle gjort anonyme i opgaven, men jeg er bekendt med deres rigtige navne. Pædagogen kaldes H og læreren benævnes L i observationsskemaet. Der var andre borgere som fik undervisning samtidig, men dem observerer jeg ikke på. Alle observationer er skrevet ind i observationsskemaet i bilag 2. Jeg havde desuden gjort pædagogen H og læreren opmærksom på 1 ” […] fællesbetegnelse for en række videnskabelige undersøgelsesmetoder, der tages i anvendelse, når forskeren ønsker at undersøge en række forhold, som er vanskelige at iagttage og måle.” (www.denstoredanske.dk) 7 Lisbeth Nielsen Pædagog Bachelor 8 jan 2015 at jeg kom til undervisningen. Borgeren fik undervisning i brugen af programmet Tap Speak Choice(TSC), som skal hjælpe ham til at videre udvikle hans sprog og ordforråd. Q har haft iPaden i 7 måneder så han er stadig i opstartsfasen med at lærer den at kende, og ikke alle pædagogerne bruger den med ham endnu. Jeg valgte derudover at interviewe en pædagog fra samme bofællesskab under Udviklingscenter Ribe angående deres brug og indførelse af iPad med borgeren M. M er en 32 årig mand med venstre hjernelammelse, autisme og han er lettere mental retarderet. Jeg tog her ligeledes kontakt til Ms kontaktperson P og hørte om der var mulighed for et interview og hvad det ville omhandle. Jeg har gjort dem begge anonyme, men jeg er bekendt med deres navne. Jeg valgte inden interviewet at lave en interviewguide, se bilag 3, så jeg kom rundt om det, jeg mente var relevant. Jeg valgte desuden at lave det som et semistruktureret interview, så jeg havde en mulighed for at samle op på svarene og få dem uddybet. Til udformningen af interviewguiden brugte jeg professor i pædagogisk psykologi Steinar Kvales syv faser af en interviewundersøgelse. Interviewet blev ikke optaget, men jeg tog notater undervejs og skrev det rent senere, se bilag 4. Vi holdte pauser undervejs, så jeg fik alt skrevet ned. Efter endt interview gennemgik vi det nedskrevne materiale, hvor vi var opmærksomme på, om alt var med og at det rigtigt skrevet, så P kunne stå inde for det. M anvender en version af programmet Tap To Talk(TTT). Jeg har markeret det jeg bruger som citater fra bilagene med rødt. Dette er gjort for nemhedens skyld og derved nemt at finde de relevante citater i bilagene. 3.0 Begrebsafklaring Jeg vil i det følgende afsnit lave begrebsafklaring af de mest brugte begreber gennem opgaven. 3.1 Mennesker med varige nedsatte fysiske og psykiske funktionsevner Jeg vil i opgaven arbejde med mennesker med varige nedsatte fysiske og psykiske funktionsevner. Jeg vil gennem opgaven referere til dem som borger eller beboer. Jeg ved, at der er mange grader af nedsatte funktionsevner og jeg tager her udgangspunkt i et bofællesskab på Udviklingscenter Ribe efter serviceloven § 108. Der bor 18 unge og midaldrende borgere, flere med autist-lignende træk og psykiske problemstillinger, som har brug for struktur og overskuelighed i dagligdagen. 8 Lisbeth Nielsen Pædagog Bachelor 8 jan 2015 Nogle af beboerne har ikke et verbalt sprog og derfor bruges der forskellige alternative kommunikationsteknikker. Da jeg har arbejdet som vikar på bofællesskabet har jeg en viden angående borgerne som jeg har brugt i mit empiri. Noget af viden kommer fra mit arbejde med dem, og andet gennem samtaler med pædagogerne på bofællesskabet. 3.2 Hvad er en iPad Gennem opgaven vil jeg referer til en iPad, og se på, hvad den kan gøre for kommunikationen for mennesker med kommunikationsnedsættelser. Her vil jeg kort beskrive, hvad en iPad er: En iPad kan bedst karakteriseres som en lille håndholdt computer. En såkaldt tablet. En tablet er en computer uden et tastatur. Du navigerer direkte på skærmen med din finger, også kaldet en touch screen. iPads er ofte mere intuitivt og simpelt opbygget, hvilket bl.a. gør det meget nemt at zoome i teksten. En tablet kan være et godt valg, hvis du er nybegynder med en computer, da en tablet er meget brugervenlig. 4.0 Relationsformer og disse påvirkning på det pædagogiske arbejde Jeg vil i de følgende afsnit se på, hvilke relationsformer der er og hvorledes de påvirker kommunikationen og relationen mellem pædagog og borger. Jeg vil starte med Dion Sommers definition på en relation og derefter uddybe relationsformer af Flemming Andersen. Desuden bruges Berit Baes undersøgelse fra Norge til at redegøre for de rummelige og trange mønster. Jeg bruger herefter Berit Bae til at se på, hvordan relationsformerne bliver påvirket af pædagogernes omgangsmåder. Jeg slutter med en analyse af hvordan relationsformerne kommer til udtryk i det samlede empiri med redegørelsen som mit analyseredskab. 4.1 Relationsformer af Flemming Andersen Da menneskelige relationer er et essentielt vilkår samt ikke mindst et vigtig redskab i det pædagogiske arbejde med mennesker med nedsat funktionsevne, er det relevant at få afklaret, hvad begrebet relation dækker over. Derfor vil jeg her kort definere, hvad relationer er ved hjælp 9 Lisbeth Nielsen Pædagog Bachelor 8 jan 2015 af Dion Sommer, herefter vil jeg redegøre nærmere for begrebet ud fra Flemming Andersens teorier herom. Dion Sommer definerer begrebet relationer kort og præcist således: ”Relation kan defineres som en personlig erfaret forbindelse af en vis varighed mellem sociale aktører.”2 Ved at sammenholde med den latinske betydning af ordet ”referre”, som betyder at referere, vises her en sammenhæng med Sommers definition. At referere betyder henførelse, dvs. at en genstand fører hen eller henviser til. ”Altså en forbindelse mellem noget eller nogen, et forhold eller en sammenhæng, fx en forbindelse mellem en medarbejder på en socialpsykiatrisk institution og en sindslidende.”3 Selv med den latinske definition og Sommers definition, som er meget bred, er det derfor nødvendigt at præcisere definitionen af relationer yderligere. Dette vil jeg gøre ved hjælp af Flemming Andersens relations former. ”Relationerne spinder os ikke alene ind i et væv af ydre gensidige afhængigheder, men former også vores mentale udrustning via de historier(narrativer), som vi har hørt om os selv, og som vi selv har bidraget til at udforme.”4 Som man kan se i citatet, mener Andersen, at vi bliver os selv gennem relationer med andre. Vi bliver ikke født med en identitetskerne, men bliver dannet gennem sammenspil med andre mennesker. Når et barn begynder at forstå og se sig selv i andres øjne, vil det langsomt udvikle en personlighed. Personen træder ind og bliver et individ, hvor det før var en del af familiens/samfundets fællesskab. Barnet vil blive påvirket af mange blikke/historier, og det er ikke alle, der er lige betydningsfulde. Det er de primære mennesker omkring barnet, såsom forældre, familie og faste pædagoger, som har de afgørende blikke/historier, mens tilfældige besøgende, naboer eller søskendes legekammerater ikke spiller den store rolle i dannelsen af ens personlighed. 2 Sommer(2007) s. 197 3 Larsen(2000) s. 171 4 Andersen, Flemming(2010), s. 31 10 Lisbeth Nielsen Pædagog Bachelor 8 jan 2015 Derudover snakker Andersen om fire relationsformer, som vi mennesker inddrager hinanden i. Ud af de fire relationsformer vil jeg beskæftige mig med de tre af dem, da den sidste, den konfluente, ikke har nogen relevans for det pædagogiske arbejde. Relationsformerne er ikke sådan, at har pædagogen den ene form, kan det ikke ændres. Relationer mellem mennesker vil altid svinge mellem dem alle fire, også i en etableret relation. Jeg vil illustrere tre af relationsformerne med små tegninger og kommer med små praksiseksempler for at forbedre forståelsen af dem. Jeg har desuden skrevet eksemplar på hvor de ellers kan ske i et bofællesskab i løbet af en arbejdsdag. Pædagogen siger til Anders; ”Det er lige vejr til at arbejde med iPaden, kom lad os sætte os op til bordet.” Anders siger strengt; ”Nej”, og går væk fra pædagogen. Pædagogen henter Anders’ iPad, finder Anders og siger; ”Kom så går vi igang.” 5Den første, og den relationsform som Andersen mener er den mest almindelige, er den asymmetrisk relation, også kendt som den magtfordrejende. Her er der et magtforhold i relationen, som gør at den ene er ”herren” over den anden. Dog kun så længe at de begge bliver i relationen, ellers mister ”herren” sin magt og den underdanige sin ”herre”. Det kan være i lærer/elev forhold, forældre/barn forhold og pædagog/bruger. For det sidstnævnte forholdet vil det betyde, at pædagogen bestemmer, hvad der skal ske og ikke spørger brugeren, om de er enige. Det bliver trykket ned over hovedet på dem. Pædagogen viser her, at hun ikke forstår Anders’ kommunikation omkring arbejdet med iPaden. Den asymmetriske relation sker desuden løbende i dagligdagen i arbejdet med borgere med varige nedsatte psykiske funktionsevner. Pædagogernes magt ses tydelig gennem dagen ved at de bestemmer for eksempel hvornår borgerne skal op, hvor går de på dagscenter og om de for eksempel skal på slankekur. Vi som pædagoger har taget beslutninger for borgerne, som bliver ført ud i livet. Nogle gange er det for at få hverdagen til at fungere i et bofællesskab med seks 5 http://gruppe410maa.wordpress.com/2010/12/01/220/ 11 Lisbeth Nielsen Pædagog Bachelor 8 jan 2015 individer, der alle er meget egocentrede; ”hvad jeg vil, det skal vi her og nu.” Mens andre gange er det bare fordi det er nemmere for pædagogerne, at vi alle går en tur, selvom det ikke er alle, der er med på ideen. Pædagogen siger til Anders; ”Det er lige vejr til at arbejde med iPaden, kom lad os sætte os op til bordet.” Anders siger; ”Nej, det vil jeg ikke.” Pædagogen accepterer dette og lade Anders være i fred. 6 Den symmetriske eller parallelle relation er mærket af, at de involverede har brug for hinanden. De vil kende hinandens holdninger, men den bliver nok ikke anerkendt og påvirker ikke pædagogens pædagogiske arbejde. I forholdet mellem pædagog og bruger, kan brugeren komme til at få opfattelsen af ikke at have medbestemmelse, ikke være vigtig nok til at blive lyttet til, da brugerens mening bliver ignoreret. Konsekvensen kan være en bruger, der trækker sig fra pædagogen eller afreagerer sin afmagt med udadrettet adfærd. I dette eksempel er pædagogen opmærksom på Anders’ mening, men indleder ikke til mere, som om hun kun ville være sammen med ham, hvis det var ved at arbejde med iPaden. Som nævnt tidligere svinger vi mellem alle relationsformer i løbet af en arbejdsdag, og den parallelle relation kan blandt andet komme til udtryk ved kaffetid. Her spørger pædagogen ofte om borgeren vil have en kop kaffe eller andet at drikke. Hvis borgeren svarer; ”nej”, vil pædagogen accepterer dette som borgerens selvbestemmelse og ikke presse på. På den anden side kan borgeren få en fornemmelse af at blive ignoreret, hvis pædagogen aldrig forsætter en samtale efter en afvisning. 6 http://gruppe410maa.wordpress.com/2010/12/01/220/ 12 Lisbeth Nielsen Pædagog Bachelor 8 jan 2015 Pædagogen henvender sig til Anders og udbryder glad; ”Det er lige vejr til at arbejde med iPaden.” Hvortil Anders svarer; ” Det har jeg ikke lyst til.” Pædagogen accepterer svaret og svarer; ”Det er helt i orden, er der noget du hellere vil lave med mig i dag.” 7I den komplementære relationsform er de involverede i relationen sammen om, hvad der sker. De lytter til hinanden og lærer af hinandens erfaringer og oplevelser. Ved mødet får den involverede en fornemmelse og forståelse for egne og andres handlinger og reaktioner på disse, dvs. empati. Her går udveksling af meninger, handlinger og erfaringer begge veje, med respekt for at der er forskellige meninger, og at alle ikke behøver at være ens. I arbejdet mellem bruger og pædagogen er de ligeværdige, men dog ikke jævnbyrdige, da pædagogen har en større viden end brugeren. Ved at både bruger og pædagog er i bevægelse ved relationen, kan de begge drage nytte af hinandens viden. Pædagogen accepterer, at Anders ikke vil arbejde med iPaden, men mener at de så kan lave noget andet sammen, og udbygge deres relation denne vej. Det er denne relation vi stræber imod at have med borgerne. Som pædagoger viser vi respekt for borgeren og acceptere at han måske ikke altid er enig med os. Vi opfodrer borgerne til at lave aktiviteter sammen, og anerkender borgernes valg, selvom vi måske hellere ville have spillet ludo! Ved kaffetid presser vi måske mere på for at få dem til at acceptere en kop kaffe, end hvis vi kun var i den parallelle relation. Det gør vi, da vi ved at de elsker at få en kop, men ikke altid kan udtrykke det. Nogle borgere reagerer ved udtryk og bevægelse, da de ikke altid kan sætte ord på deres følelser. Det ved pædagogerne i den komplementære relation, fordi de interesserer sig for borgeren og deres ve og vel. 7 http://gruppe410maa.wordpress.com/2010/12/01/220/ 13 Lisbeth Nielsen Pædagog Bachelor 8 jan 2015 4.2 Relationsteori ifølge Bae ” (…) det er gennem vores afhængighed af andre vi har mulighed for at blive autonome. Centralt i dialektisk relationsteori er, at mennesker er gensidigt afhængige af hinanden.”8 Ligesom Flemming Andersen, mener Bae, at mennesker finder sig selv gennem andre, som citatet siger; ”mennesker er gensidigt afhængige af hinanden.” Baes relationsteori bygger på mange studier i børnehave omkring relationerne børn og pædagoger imellem. Jeg er opmærksom på at hendes studier er fra børnehaver, men min målgruppe har oftest en kognitive udvikling som ligger i alderen 2 til 10 år, og derved kan Baes teori overføres til arbejdet med mine borgere. I relationsteorien har hun et begreb, hun kalder for definitionsmagt, som Andersen ikke arbejder med. ”Begrebet definitionsmagt henviser til at voksne er i en overmægtig position i forhold til barnet, når det gælder dets oplevelse af sig selv.”9 Dette betyder, at pædagoger skal være meget mere bevidste mht. hvordan de reagerer på borgeres kommunikation både verbalt og nonverbalt. Her er pædagogerne nødt til at vise, at de forstår borgerens signaler, ellers kan man skade borgerens selvforståelse. Når det, som det første citat henviser til, at man danner en selvforståelse ud fra hvordan andre ser en, og man ser sig selv gennem andre, er det vigtigt, at de primære mennesker omkring borgeren støtter vedkommende i at finde sig selv. Når de primære mennesker omkring borgeren er anerkendende, bliver der skabt en kultur for subjekt - subjekt relation, hvor borgerens tanker er ligeværdige med de primære mennesker. Her skabes en borger med tro på sig selv. Bruges derimod relationen subjekt – objekt, hvor borgeren ikke anerkendes som et individ med egen meninger, dannes et misforhold til en selv (Schibbye, 1996). Bae er dog meget bevidst om, at anerkendende relationer ikke er en metode, men et begreb, der dækker over en grundlæggende væremåde i samspillet med andre. Bae er kommet frem til to måder at karakterisere relationer og samtalemønstre mellem borgere og pædagog på, disse kaldes for de rummelige og trange mønstre10. Det er to forskellige måder at gribe det pædagogiske arbejde an på. En pædagog kan aldrig kun være det ene mønster, men vil 8 Bae(1996), s. 7 9 Bae(1996), s. 7 10 Bae(2003); På vej i en anerkendende retning. 14 Lisbeth Nielsen Pædagog Bachelor 8 jan 2015 veksle mellem dem begge. Bae mener, at pædagoger skal bestræbe sig på mest at være i de rummelige tilgange. Her er de to mønstre: Rummelige mønstre Indlevelse Fokuseret opmærksomh ed Lytter Velvillig fortolkning Tolerance Tjekke at barnet har forstået Hente sig ind igen Trange mønstre Oplevelsesmæssig fjernhed Usynkroniseret Vurdering Nølende modtagelse Ros Ensidighed i rollefordeling Ved at bruge de rummelige mønstre blive borgeren støttet i sin udvikling i at finde sig selv, og hvem det skal være i fællesskabet. 4.3 Hvordan påvirker de pædagogiske omgangsformer relationen mellem borger og pædagog Jeg vil i dette afsnit koble Baes anerkendende relationer med Andersens tre relationsformer. Under dette vil jeg se på, hvordan det påvirker pædagogens arbejde. 15 Lisbeth Nielsen Pædagog Bachelor 8 jan 2015 ”At forstå den anden ud fra egne forudsætninger forudsætter lydhørhed. At være lydhør vil sige at være åben for den anden. Det betyder at kunne høre mere end kun ordene. (..) For at lytte må vi give afkald på at kontrollere den anden (…)”11 Citatet siger, at alle personer i en relation skal føle sig lige meget værd. Dette er et af hovedpunkterne i Baes anerkendende relationsteori, og ved at holde det op imod Andersens tredje relationsform, den komplementære, er han enig. Han forklarer, at fordi personer ikke ser verden ens, er der grundlag for en dialog, hvor man forklarer hinandens synspunkter og forståelse af situationen. Ved at pædagogen sætter sig ind i borgerens forhold, skaber han et miljø for den komplementære relationsform, som Bae henfører til hendes rummelige mønstre. I det foregående citat viser Bae, at vi som pædagoger skal lære at slippe kontrollen, hvilket kan være svært. Det kan ses i det næste citat fra Andersen. ”Konflikten i den komplementære relation rummer en fare for, at relationen overgår til en kamp om, hvem der har ret til at tænke og gøre som vedkommende gør.” 12 Udover at Bae og Andersen har en tæt forbundet forståelse af den komplementære relationsform, sker det også ved den mest hyppige relationsform, den asymmetriske relationsform. Begge to kigger på, at der er en magtfordeling i relationer, og denne ikke skal tage overhånd eller misbruges. Især Bae, der har en definitionsmagt inde i sin teori, har opmærksomhed på, hvad der sker ved forkert brug af definitionsmagten i en relation. Især ved arbejde med borgere med nedsatte psykiske funktionsevner skal pædagogen være på forkant med relationsdannelse, da en problematisk relation til borgeren kan skabe udviklingsmæssige tilbageskridt. Derimod styrker den komplementære eller anerkendende relation borgers selvstændighed, tro på sig selv, respekt for sig selv og andre. (Bae, 1996). 11 Bae(1996), s.10 12 Andersen(2010), s. 36 16 Lisbeth Nielsen Pædagog Bachelor 8 jan 2015 4.4 Analyse af indsamlet empiri med relationer som analyseredskab I dette afsnit vil jeg analysere på mit indsamlet empiri fra Udviklingscenter Ribe. Det vil jeg gøre med min redegørelse af relationsformer og deres påvirkning af det pædagogiske arbejde som analyseredskab. I mit observationsskema har jeg lagt vægt på om lærer og pædagog er i Berit Baes rummelige mønstre i relationen med Q, under undervisningen med iPaden. Q har nemt ved at tabe koncentrationen hvis tingene ikke går helt som han vil, såsom at iPaden ikke registrer hans tryk; ”Q har igen problemer med at TSC accepterer hans tryk og det gør ham irriteret.”13 Her handler det om for pædagogerne at vise Q at de forstår hans frustration og den er i orden, mens de samtidig føre Q videre i arbejdet med hans gøremål. Hvordan kan det ændres, så Q ikke komme ud presset situationer. Gennem hele undervisningen er pædagogen opmærksom på Qs nonverbale og verbale kommunikation og reagerer på den. Når Q viser at han er presset eller frustreret, viser H at hun har en fokuseret opmærksomhed på ham, ved blandt andet; ”H lægger hånden på Qs arm og beroliger ham, fortæller; ”der er snart en pause” som beroliger Q en smule.”14 Det at pædagogen reagerer på Qs tegn på viser at hun er i de rummelige mønster som anbefalet af Berit Bae. Da pædagogen samtidig viser at hun kender Q, da hun ved han bliver beroliget ved at hun lægger en hånd på hans arm. Det sker flere gange gennem undervisningen at H kan berolige Q ved små sætninger og anerkendelse af hans frustrationer. Som omtalt i 4.3 er det ikke sikkert borger og pædagog ser verden ens, men ved at pædagogen lytter og har indlevelse i Qs verden, vil de befinde eller nærme sig en komplementære relation. Som nævnt tidligere kan lærer og pædagog ikke være i de rummelige mønster hele tiden. De er nød til at stille krav til Q da det er hans sprogudvikling de arbejde med. Men ved at de kende Q, hans tegn på overstimuleret og hvornår han er presset, kan de i samarbejde udvikle hans sprog uden at det bliver negativ for Q. Det gør de blandt andet ved at indlægge pauser, når Q giver udtryk for overstimulering, som ses i observationsguiden bilag 2; ”H og L accepterer at Q har brug for pauser, og giver ham ro med musik og ingen krav.”15 13 Bilag 2,s. sidetal 14 Bilag 2,s. sidetal 15 Bilag 2, s. sidetal 17 Lisbeth Nielsen Pædagog Bachelor 8 jan 2015 Det samme ses i interviewet angående Ms sprogudvikling. Her er Ms uudnyttet potentiale taget op, og af respekt for M bliver der sat et projekt i gang angående udvikling af hans sprog. Det at kommunikationen med M var manglefuld, og at der var misforståelser, gjorde at M var selvskadende. Og som pædagogen P pointerer sidst i interviewet; ”Hvem vil ikke blive frustreret hvis de bliver misforstået konstant.”16 Ved at udnytte at de har en god relation til M, har de evnet at udviklet hans sprog og gjort ham mere forståelig for pædagoger og omverdenen. Desuden er relationen mellem M og pædagoger blevet forbedret, da M nu henter dem, hvis der er noget han ønsker. M hentede også pædagogerne før projektet, men der førte det ofte til misforståelser, som nu næsten er ryddet ud af verden. 5.0 Kommunikation og sprogudvikling I det kommende afsnit vil jeg definere kommunikation og se på, hvor vigtig den er for mennesker. Jeg ser på både verbal og nonverbal kommunikation. Herefter vil jeg komme ind på, hvad sprogudvikling er, og hvordan den kan spiller ind på mennesker med varige psykiske nedsatte funktionsevner. Jeg afslutter afsnittet omhandlende kommunikation og sprogudvikling med en analyse af indsamlede empiri angående kommunikation og sprogudvikling. 5.1 Kommunikation og kommunikationsformer Jeg vil i følgende afsnit definere kommunikation og diskutere hvilke former for kommunikation der findes. Hvad er kommunikation og hvordan forstås det verbale og non verbale. Jeg starter med det verbale, og vil kort slutte med nonverbal. ”At kommunikere” betyder ’at gøre noget fælles’. I dag anvendes udtrykket først og fremmest til at beskrive, hvordan en person delagtiggør en anden person i sine tanker, følelser, oplevelser og erfaringer. Denne brug af ordet har som forudsætning, at der findes en afsender, en modtager og et kommunikationsmiddel.”17 Her ses, at det at kommunikere foregår fra en afsender til en modtager og at der bruges en kommunikationsform. En anden definition af kommunikation, som støtter op om den forgående 16 Bilag 4, s. sidetal 17 www.kommunikationsudvikling.dk 18 Lisbeth Nielsen Pædagog Bachelor 8 jan 2015 citat, er: ”Kommunikation kan defineres som den samlede verbale og nonverbale interaktion mellem individer indbyrdes og/eller institutioner.”18 samt ”Kommunikation er udveksling af information mellem objekter.”19 Som regel foregår denne kommunikationsform med det verbale sprog, men med mennesker med talenedsættelse kan eller skal der bruges alternative kommunikationsformer. Talenedsættelsen kan være af flere grader, hvor pædagogerne vil se på borgerens vokabular forråd, som hvor mange ord og begreber kan borgeren forstå og bruge. Der tages her hensyn til alder og kognitiv udvikling. Habermas mener at kernefænomenet i kommunikation, er den verbale formidlede samtale mellem mennesker. Mennesker bruger den verbale kommunikation til samtaler, og der er 3 typer af situationer hvor vi føler en trang til at en formidling skal finder sted; Drøftelser: ved uventet situationer, hvor samtalen bruges til at drøfte, hvad der lige er sket og hvordan skal dette forstås eller forklares. Rådslagning: en uoverskuelig situation, hvor vi mangler viden til hvad der er bedst at gøre, rådgiver vi os med andre om, hvad vi skal gøre. Venskabelig snak: situationer der virkelig har gjort indtryk – glædelige eller sørgelige – vi gerne vil snakke om med en ven.20 I de tre former for samtaler dominerer beskrivelser, appeller og udtryk henholdsvis i drøftelse, rådslagning og venskabelig snak. Vi kan desuden se, at vi inddrager beskrivelser og appeller i venskabelig snak. Det er altså svært at holde de tre former adskilt, og de vil tit gribe ind i hinanden. Lige som Berit Bae henviser Mogens Pahuus til, at det er gennem kommunikation med andre, at ens identitet dannes. Det er gennem samtaler med primære personer, at borgeren får forståeliggjort og fortroliggjort verden, som vist i tidligere afsnit, og som hjælper borgeren til at tør tilegne sig verdenen. Disse egenskaber skabes gennem inspirerende samtaler omhandlende oplevelser, følelser og hvad der gør indtryk, hvad er vigtig for en. Sproget er oftest det, der bruges 18 www.reinar-svendsen.dk 19 www.reinar-svendsen.dk 20 Pahuus(2011) s. 23 19 Lisbeth Nielsen Pædagog Bachelor 8 jan 2015 i fantasi fortællinger og litteratur, hvilket gør introduktionen til læsning, fortællinger og højtlæsning vigtig for udviklingen af borgerens identitet. Jeg vil her komme med en definition på nonverbal kommunikation, da vi vil få brug for det i de følgende afsnit angående sprogudvikling ved mennesker med varig nedsatte psykiske funktionsevner. Nonverbal kommunikation indeholder; ”den del af kommunikationen, der ikke foregår med ord, men med tonefald, mimik og kropssprog.”21Som vist tidligere er kommunikation et vigtigt bindeled mellem borger og pædagog, og der foregår altid en form for kommunikation, selvom den ikke er verbal. Nete Nørgaard-Nielsen og Birthe Hougaard-Andersen har skrevet bogen ” Gennemslagskraft og nonverbal kommunikation – Bliv set, hørt og forstået” fra 2010, hvor de beskriver, hvor vigtigt nonverbal kommunikation er. De påstår, at vi bruger 90 % af vores kommunikation på nonverbal kommunikation frem for det verbale, de mener at kropssprog og stemmeføring overdøver det verbale sprog. Når vi ved dette som pædagoger, er det vigtig at vi arbejder med det nonverbale i kommunikationen med mennesker med varige nedsatte psykiske funktionsevner. Som omtalt tidligere i afsnittet vedrørende verbal kommunikation bruger vi kommunikationen til at fortolke verden og vores omgivelser, og ved at observerer på medmenneskers kropssprog og artikuleren, forstår vi bedre meningen ved fortællinger og samtaler. Ved at hjælpe borgerne til en større forståelse af verden, udvikler vi derved også deres viden om dem selv og deres identitet. I det følgende afsnit vil jeg komme ind på sprog og sprogudvikling, som er en direkte videreudvikling af kommunikation både verbalt og nonverbal. 5.2 Definition af sprogudvikling For at forstå sprogudvikling vil jeg se, om jeg kan komme med en definition af begrebet. Jeg har her valgt først at definere sprog, da det er svært at definere sprogudvikling uden først at vide, hvad sprog er for et begreb. 21 www.denstoredanske.dk 20 Lisbeth Nielsen Pædagog Bachelor 8 jan 2015 ”Sprog er et tegnsystem som mennesker anvender for at meddele sig til hinanden ved at tale, skrive eller bruge håndbevægelser og mimik.”22 Men sprog er så meget mere, og det er svært at have alle nuancer med i en kort definition af begrebet. Bl.a. bruges sproget til at definere erfaringer og forme tanker ved borgeren, og samfundet i dag er indrettet, så al information omkring samfundet bliver givet via sproget. At sproget bruges til at forme tanker og erfaringer, sker ved at mennesker får styr på det kaos af sanse- og følelsesudtryk, som verden er, når borgeren bevæger sig i den. Ved læring af sproget kan mennesket begynde at ordne dette kaos ved at sætte navn på ting, handlinger, følelser og efterhånden abstrakte begreber. Derudover er sproget også et kommunikationsmiddel. Sproget som kommunikationsmiddel bliver brugt til at udtrykke tanker, spørgsmål, ønsker og følelser over for andre mennesker. Sproget er afgørende for børn, da det danner grundlag for tre vigtige udviklingstrin, der alle tager fart i alderen 2-6 år: 1. Sprog er et redskab til kommunikation 2. Sprog tilegnes i de relationer barnet indgår i 3. Sprog berører barnets intellektuelle, følelsesmæssige og sociale udvikling Dermed sagt at hvis et barn mister sit sprog, vil det hurtig gå ud over barnets videre udvikling. Her er der set på, hvad det gør ved børns udvikling, men jeg mener, at det kan overføres til borgere med nedsatte psykiske funktionsevner, da de kognitiv har samme udvikling som børn. Sproget udvikles med en hjælp fra primære personer og pædagoger. Hvis hjælpen udebliver ved et underudviklet eller et ikke eksisterende sprog, kan det påvirke barnet gennem hele livet pga. forsinket udvikling. Her er pædagogen nødt til at kende borgeren for at vurdere, hvor borgeren er udviklingsmæssigt. Så relationen spiller ind, når det kommer til at motiverer borgeren i sin udvikling. Når en borger ikke kan udtrykke hvad han/hun føler eller vil sige, vil borgeren oftest reagere på andre måder. Frustrationer over ikke at blive forstået, kan føre til ændret adfærd, f.eks. at lukke sig inde i sig selv eller blive udadreagerende såsom at bide, råbe eller at slå. Dette vil- hvis ikke 22 (2003);, s. 513 21 Lisbeth Nielsen Pædagog Bachelor 8 jan 2015 forstået rigtig - sætte borgeren tilbage eller i stå i dens udvikling. Så det at forstå og hjælpe borgeren med sprogudvikling, er et meget vigtigt skridt i et menneskes liv. 5.3 Hvad pædagogen skal være opmærksom på ”(…), at usædvanlige23børn har samme sociale og relationelle behov som andre børn.(…)for en positiv udvikling hænger sammen med nær følelsesmæssige kontakt med andre mennesker, kærlig omsorg samt deltagelse i fælles aktiviteter, samspil og kommunikation.” 24 Som Lorentzen her gør opmærksom på, må der ikke gøres forskel på børn eller borgere, hvad enten de er sædvanlige eller usædvanlige. Han pointerer, at børn og borgere, uanset om de har en diagnose eller ej, udvikles gennem kontakt med primære personer og pædagoger, og at borgere med nedsatte psykiske funktionsevner har brug for det samme som andre, god omsorg. Lorentzen siger ligeledes ”Og noen trenger jo som kjent mye mer for å få like mye.”25 Herved mener han, at pædagoger skal være opmærksomme på forskellen mellem borgerne, dog uden at borgerne kommer til at føle det. At for at borgerne bliver behandlet ens, skal pædagogerne behandle dem forskelligt. Dette sker også ved normale borgere. Pædagogen skal forholde sig til at borgere med nedsatte funktionsevner ofte kommunikerer på andre måder og sikkert også langsommere end andre voksne. Derfor skal pædagogen være opmærksom på, at relationerne til disse borger skal foregår med god tid og tålmodighed. Det kan være, at der skal flere forsøg til, og borgerne skal være motiverede, ellers bliver det en negativ oplevelse for både borger og pædagog. Lorentzen henviser desuden til Schibbyes subjekt - subjekt tilgang, hvor man skal møde borger som en ligesindet. Denne relationstilgang til borger kræver en personlig involvering, som usædvanlige borger oftest har brug for at føle. Hvis pædagogen ser borgeren som et objekt, vil borgeren kunne mærke dette og trække sig fra relationen, til der kommer en pædagog, som 23 Per Lorentzens ord for børn med nedsatte funktionsevner. Er brugt i flere af hans bøger. 24 Lorentzen(2010), s. 26 25 Lorentzen(1997), s. 35 22 Lisbeth Nielsen Pædagog Bachelor 8 jan 2015 borgeren har positive oplevelser med. Ved at borgeren gøres til et objekt, er det svært for pædagogen at sætte sig ind i, hvad borgeren kommunikerer til vedkommende. Når pædagogen imidlertid ser borgeren som et subjekt, gøres relationen mellem dem bedre og pædagogen kan koncentrere sig om, hvad borgeren siger, og ikke hvad der kan gøre hverdagen nemmere for pædagogen selv. 5.4 Analyse af indsamlet empiri med kommunikation som analyseredskab I dette afsnit vil jeg analysere på mit indsamlet empiri fra Udviklingscenter Ribe. Det vil jeg gøre med min redegørelse af kommunikation og sprogudvikling som analyseredskab. Med den nemme definition af kommunikation som en udveksling af information mellem to eller flere individer, kan vi konkluderer at dette foregår i det indsamlet empiri. ”Q bruger TSC til at fortælle om hans morgen. Skal svare på Ls spørgsmål som:” Hvad laver du når du står op? Hvad får du til morgenmad?””26 er det tydeligt at det foregår en form for kommunikation. Læren stiller et direkte spørgsmål til Q, som han derved skal svare på. Dette er en meget klar form af kommunikation. Det foresætte løbende gennem hele undervisningen af Q, både at informationen foregår verbalt mens så sandelig også nonverbal. Det er ved den nonverbale kommunikation at den komplementære relation som omtalt i tidligere afsnit står sin prøve; forstår pædagogerne hvad Q udtrykker og respekterer de det? I observationsskemaet ses det blandt andet ved at; ”Q bliver urolig ved for store krav, det vises ved små spjæt og små udbrud” - her giver Q udtryk for at han føler sig utryg og han har svært ved at sætte ord på det. Q bruger derved så spjæt og udbrud i stedet for. Relationen gør, at pædagogen ved, at det er Qs måde at signalere at han har brug for hjælp eller pause. Hvis en ny pædagog møder Q, kan disse signaler misforstås og Q blive irettesat for at være urolig. Der skal være en tålmodighed til at kommunikere med borgere med talehandicap, da den ofte foregår langsommere og måske alternativt. I kommunikationen med M var der før problemer som udtrykt i interviewet; ”Før kommunikererede vi med få tegn, M henter os og viser hvad han gerne vil. Dette kunne dog stadig misforstås.”27efter at M har været igennem et forløb med sprogudvikling med iPad som 26 Bilag 2, s. sidetal 27 Bilag 4, s. sidetal 23 Lisbeth Nielsen Pædagog Bachelor 8 jan 2015 hjælpemiddel, er misforståelserne formindsket. M er knap så selvskadende som før som omtalt i interview og afsnit 4.4. Kommunikationen har haft en stor medvirkning til dette, mener pædagogen P, ses blandt andet i udtalelsen; ”M er knap så selvskadende som før. Jeg mener det er fordi han bliver mere forstået, så han er mindre frustreret end før.”28 Her ses et direkte tegn på, at kommunikationen mellem pædagoger og borgeren M virker. Som i observationerne med Q er det vigtig at respekter borgernes måde at kommunikere på, selvom det er på en alternativ måde, som på iPad ved M. Pædagogen P fortæller dog, at de i projektets begyndelse arbejdede hårdt med at starte det op. Da Udviklingscenter Ribe ikke var så langt fremme med projekter med iPad, måtte hun selv undersøge muligheder for at hjælpe M, så hun famlede lidt i blinde. De erfaringer har blandt andet gjort, at P i dag ville ændre lidt i forløbet, da hun tror M kan være blevet forvirret i starten. Det ville hun have gjort ved; ”Måske mindre valgmuligheder i starten og løbende udvidet dem. Tror det måske har forvirret M lidt i starten.”29 M kan have været forvirret over, hvad han skulle, men ved at pædagogerne har taget sig tiden ved opstarten af brugen af iPaden, har M lært at kommunikere med den. 6.0 Hjælpemidler til borgere med talehandicap eller nedsatte psykiske funktionsevner Når der skal vælges et hjælpemiddel til at hjælpe en borger med at kommunikere, kan man ikke bare vælge et tilfældigt. Jeg vil her komme med en kort gennemgang af, hvad man skal tænke på, når man skal vælge hjælpemidler til sprogudviklingen af borgere med varige psykiske nedsatte funktionsevner samt talehandicap. Jeg vil derefter analysere på hvilke former for alternative kommunikationsformer der er til borgere med talehandicap, hvor jeg lægger min opmærksomhed på iPads og dennes apps. 28 Bilag 4, s. sidetal 29 Bilag 4, s. sidetal 24 Lisbeth Nielsen Pædagog Bachelor 8 jan 2015 6.1 Hvad skal der tages hensyn til Når der skal vælges hjælpemiddel, er der visse komponenter, der skal analyseres og diskuteres inden pædagogen og primære personer sammen med borgeren vælger hjælpemiddel. Der er 4 komponenter: Vokabular/ordforråd Symboler Selve hjælpemidlet Teknikker30 Vokabular er, hvor mange ord og begreber en borger kan forstå og bruge. Her skal der tages hensyn til alder og grad af nedsat funktionsevne. Det skal også diskuteres hvad ordforrådet skal bestå af, enkelte ord, hele sætninger eller begreber. Skal kommunikationen gå på at afhjælpe pædagogen i hverdagen, ved at brugeren kan udtrykke sine behov, eller skal der være plads til sjov og leg. Det er svært på forhånd at vide, hvilket ordforråd der er brug for, og det kan hjælpe at prøve flere metoder. Symboler anvendes, hvor ord skrevet med bogstaver ikke slår til. Der er forskellige former for symboler, igen kan de deles op i ord eller begreber. Skal symbolerne kunne sættes sammen til sætninger og hvordan skal det så opbygges? Er symbolerne tegninger, enten simple eller avancerede, og skal der bruges billeder, måske ens egne?? Ved symboler kommer der et tillægsdilemma omkring opfindelsen af egne symboler, som vil påvirke opfattelsen fra sekundære personer og nye pædagoger. Selve hjælpemidlerne kan deles op i lavteknologiske og højteknologiske. De lavteknologiske kan være løse symboler, der enten kan peges på, hænges på en tavle eller til partnerstøttet auditiv scanning. Udpegningen kan forgå på flere forskellige måde, ved hjælp af kroppen, lyd eller aftalte metoder, alt efter hvor meget borgeren kan. De højteknologiske er oftest computere, talemaskiner eller i dag iPad, beskrevet i afsnit 3.2. Her findes mange forskellige typer, og det skal igen diskuteres, hvordan opsætning, ordforråd osv. skal foregå. Nogle talemaskiner fungerer som 30 Christensen(2011), s. 163 25 Lisbeth Nielsen Pædagog Bachelor 8 jan 2015 de lavteknologiske, mens andre kan læse de udvalgte ord og sætninger op. Et dilemma omkring disse talemaskiner kan være størrelsen samt at de løber tør for strøm, så man skal stadig bør lære borgeren en lavteknologisk talemåde. Denne metode skal minde om talemaskines i opbygning, da pædagogen ellers giver borgeren to sprog, hvor det ene vil blive som et fremmedsprog. Teknikken skal tænkes ind i de foregående komponenter, der skal tages hensyn til borgerens udvikling, og hvem der ellers skal bruge teknikken. Både kommunikationspartneren og personen med funktionsnedsættelsen vil begge bruge teknikken. Teknikken handler meget om udvælgelsesteknikken, hvordan vælges symbolerne eller ord på kommunikationshjælpemidlerne. Her er igen forskellige muligheder til at udvælge symbolerne, som nævnt i afsnittet om hjælpemidler. Udpegning med finger eller redskab kan bruges, når borgeren har en vis mobilitet, så som at kontrollere egne bevægelser. Ved øjenudpegning skal der lidt mere teknik indover, da øjnene jo skal nå at se alle muligheder, inden de falder til ro på det udvalgte ord eller symbol. Det samme gør sig gældende ved scanning, som går ud på at en partner/pædagog systematisk præsenterer valgmulighederne for borgeren, som så vælger et af dem. Her skal der igen tages hensyn til, at borgeren skal kende alle symboler, der er til rådighed. Der er aftalt et tegn for ja og nej, når borgeren vil markerer et symbol. Ved scanning og øjenudpegning skal teknikkerne mestres af både borger, men i ligeså høj grad af pædagoger og primære personer. Ellers nytter det ikke at givet borgeren et sprog, hvis vedkommende er den eneste, som taler det. 6.2 Analyse af indsamlet empiri vedrørende hjælpemidler til sprogudvikling Som omtalt i afsnit 6.1 er det nye inden for hjælpemidler iPads, og det er dem jeg vil sætte fokus på i det kommende afsnit angående det pædagogiske arbejde med sprogudvikling ved alternative kommunikation ved bofællesskaberne under Udviklingscenter Ribe. IPads har haft en god start på markedet da flere af de ældre kommunikationshjælpemidler kan konverteres til iPads. Derved kan borgerne blive ved deres nuværende form for sprog. Desuden er der udviklet flere nye kommunikationsprogrammer der kan udnyttes med egne fotografier og symboler. Andre fordele er, at iPaden er nem at medbringe, den kan indeholde flere forskellige programmer, så borgerne kan udnyttet dem til flere ting end lige kommunikation. IPads kan ligeledes som talemaskiner læse netop det op, som borgeren ønsker, derved kan de høre, om de ramte rigtig og ligeledes om de mente det, der bliver læst op, er det det rigtige. Pædagogen P udtaler sig om fordele og ulemper 26 Lisbeth Nielsen Pædagog Bachelor 8 jan 2015 ved iPads, da hun blev spurgt om, hvorfor de valgte en iPad til M; ”Fordi der er mange muligheder, jeg mener der er mange apps til målgruppen. Samt den er nem at have med rundt. Prismæssig er den bedre/billigere end en talemaskine. Ingen alternativ ved ”løb tør af strøm”, men det er det samme problem for andre talemaskiner også.”31 Som ses i interviewet med pædagogen P fra Udviklingscenter Ribe, bruges iPaden blandt andet til at give valgmuligheder, som de har svært ved at give udtryk for. Det ses blandt andet i at; ”Vi har indlagt aktiviteter som M kan lide og som han ikke kan lide. Os, pædagoger, har tit en mening om hvad M vil vælge, men han har overrasket mig flere gange, ved at vælge anderledes end jeg troede han ville.”32 Som ses i citatet, har borgeren M her en mulighed for at vælge mellem flere ting, som han ellers ikke have mulighed for at give udtryk for. Pædagogerne har valgt at indlægge valgmuligheder af ting som de umiddelbart ikke troede M ville vælge, og som de ikke har tegn for. M har et begrænset antal tegn og han har ikke lært nye gennem de sidste to til tre år, fortalte pædagogen mig inden interviewet. Herved udvider iPaden virkelig Ms samlede vokabular. M bruger iPaden til at; ”Ved valg, bl.a. i weekenderne til hvilken morgenmad han vil have, hvordan han vil i bad (bruser eller badekar). Om eftermiddagen er der valg af drikkelse til kaffen samt hvilke aktiviteter, han er interesseret i at lave.”33 M har fået lov til at udforske iPaden sammen med personalet, og er blevet fortrolig med den. Her er relationen mellem pædagogerne og M vigtig. ”Der skal være et velfungerende samarbejde mellem ”vigtige” voksne i barnets nærhed. Forudsætningerne for et godt samarbejde findes, hvor sprogtræningen ses som et fælles mål(…)”34I citatet fra bogen ”Sprogudvikling hos handicappede børn” ses det, at der ligges vægt på ”et velfungerende samarbejde”35og sammenlignes det med konklusionen fra afsnit 4.3, fremgår det, at Berit Bae og Flemming Andersen er enige heri. Her er det fælles tredje sprogudviklingen og ved M er det med iPaden som kommunikationsredskab. For at M ikke får en dårlig oplevelse med sprogudviklingen, er det vigtigt, at pædagogerne har en 31 Bilag 4, s. indsæt sidetal 32 Bilag 4, s. indsæt sidetal 33 Bilag 4, s. indsæt sidetal 34 Buschmann(2002), s. 9 35 Buschmann(2002), s. 9 27 Lisbeth Nielsen Pædagog Bachelor 8 jan 2015 komplementær relation til M, så han kan sige til og fra såfremt han presses i brugen af iPaden. Relationen spiller ind i det pædagogiske arbejde med M og i motivationen af ham til at lære en ny kommunikationsform. Hvis M presses for meget, bliver relation til ham asymmetrisk og bevæger sig over i de trange mønstre fra Bae. Dette kan gøre, at M trækker sig fra projektet og forbinder det med noget negativt. Er relationen og kommunikationen derimod åben og respekterende for Ms grænser, bliver det en positiv oplevelse, og kan fører til en bedre sprogudvikling. I interviewet bliver der konstateret, at han har lært af projektet blandt andet ved; ”Ja, han spørger selv efter iPaden hvis han vil fortælle noget. M er knap så selvskadende som før. Jeg mener det er fordi han bliver mere forstået, så han er mindre frustreret end før. Hvem vil ikke blive frustreret hvis de bliver misforstået konstant.”36 Pædagogerne har fået et bedre forhold til M efter introduktionen til iPad, da M har fået et større vokabular og ikke bliver misforstået, samt at pædagogerne ikke bare gætter sig til, hvad han vil. De giver ham en mulighed/chance for selv at vælge, og de respekterer hvis det er et for dem uventet valg. Ved Q er det ikke meningen at iPaden kun skal bruges ved specifikke valg, idet Q har et talesprog, og kan svare ja og nej ved valgmuligheder. Qs vokabular er større end Ms, men stadig begrænset til ca. 100 ord. Han kan dog kende langt flere samt forstå samtaler mellem pædagoger og andre borgere. Q kan svare kort på simple spørgsmål, men hvis han er usikker på svaret, undgår han at svare eller svarer det, han kunne tænke sig, svaret er. Qs sprogudvikling går derfor på at udvikle hans sammensætning af ord til sætninger, udvide hans vokabular og gøre ham i stand til fortælle om oplevelser ud fra billeder på iPaden. Ved valg af iPad som hjælpemiddel skulle der tages hensyn til Qs motorik angående det at trykke på iPaden. I mine observationen bliver det tydeligt, at Q har problemer med et let tryk på et billede, hvorimod tryk af længerevarende tid ikke volder problemer. ”Q har igen problemer med at TSC accepterer hans tryk og det gør ham irriteret”37 her ville Q måske have haft godt af en anden talemaskine, men hans kontaktperson har gennem samtaler med Q og læreren af kurset besluttet at give det en chance. Q har kun haft iPaden i 7 måneder og skal have en tilvænningsperiode, inden det besluttes, om det skal fortsætte. Pædagogen H fortæller, at han har udviklet sig med hensyn til at trykke på skærmen, og at de øver 36 Bilag 4, s. indsæt sidetal 37 Bilag 2, s. sidetal 28 Lisbeth Nielsen Pædagog Bachelor 8 jan 2015 med ham gennem forskellige spil. Ved Q er der også lagt billede ind af familie, venner og personale samt der løbende tages billede for at udvide galleriet, hvilket giver Q mulighed for at snakke om nye oplevelser og begivenheder. 7.0 Etiske overvejelser vedrørende kommunikation og sprogudvikling Jeg vil i de kommende afsnit se på hvad etik er og hvorledes den indvirker på det pædagogiske arbejde. Jeg vil starte med at definere etik ifølge etisk råd og bogen ”Pædagogers etik” af Christian Aabro. Herefter vil jeg se på, hvordan SL har udviklet et etik værdigrundlag til støtte for pædagoger i arbejdet med mennesker med varige nedsatte psykiske funktionsevner. Jeg vil derefter se på etikkens indflydelsen ved arbejdet med sprogudvikling. 7.1 Definition af etik og Social Pædagogernes etiske grundlag ”Etik drejer sig om, hvad vi bør gøre som enkeltindivider og som samfund. Etik er altså styrende for en del af vores handlinger.”38 Citatet stammer fra Etisk råd. Ud fra citatet kan vi se, at etik er noget, der påvirker vores daglig liv og er med til at bestemme, hvad vi synes er rigtigt og forkert. Vores habitus har en indvirkning på vores etiske grundlag. Tit og ofte tænker vi ikke over vores etik, før vi står i dilemmaer, hvor vi er i tvivl om, hvad der er rigtigst at gøre. Etisk råd mener desuden at; ”Etik er noget, man kan blive klogere på ved at diskutere med andre”39 Ved at følge etisk råds indstillinger om at snakke om dilemmaer og situationer generelt, kan det være, de kan undgås, og der kan komme fælles retningslinjer til håndteringen af disse. Christian Aabro er enig med etisk råd og kommer ligeledes med en forklaring på en etisk problemstilling; ”(…) har at gøre med en problemstilling, der ikke kalder på en umiddelbar løsning, men som berører et næsten umulig valg imellem to modstridende – men lige påskønnede - værdier.”40 I denne 38 www.etiskraad.dk 39 www.etiskraad.dk 40 Aabro(2010) s. 33 29 Lisbeth Nielsen Pædagog Bachelor 8 jan 2015 forståelse af et etisk dilemmaer ses desuden, at der ifølge Aabro er et truende nederlag i vente. Ud fra forståelsen kan man ikke vælge begge løsninger, og den ene løsning vil derfor ”tabe”. SL valgte i 2004 at lave et etisk værdigrundlag, som de reviderede på deres kongres i 2010, da der er sket udviklinger indenfor området siden 2004. Deres udgangspunkt er baseret på FNs erklæring om menneskerettigheder og lignende konventioner. SL har delt værdierne op i fem grundværdier: Værdighed; individets krav på ubetinget respekt fra andre Medmenneskelighed; at vise forståelse, engagement og ansvar for hvert enkelt menneske Social retfærdighed; fordeling af sociale goder efter behov og med særlig hensynstagen til samfundets svageste Frihed; det enkelte menneskes ret til at bestemme over sig selv, så længe dette ikke skader andres ret til at bestemme over sig selv Professionel integritet; at den professionelle i sin praksis overholder professionens etiske principper og standarder41 som de uddyber i folderen Etisk værdigrundlag for socialpædagoger.42 Formålet med folderen er at pædagogerne har en rettesnor at gå efter, når de kommer ud i etiske dilemmaer i det pædagogiske arbejde. Udover SLs etiske værdier handler det også om pædagogernes perspektiv på diverse dilemmaer. Det, som nogle ser som et dilemma, er det måske ikke for andre. Derfor opfodre SL arbejdspladserne til at diskuterer etik og at udvikle et etisk grundlag for stedet. Det bofællesskab, som jeg har indsamlet empiri ved, er under Udviklingscenter Ribe. Her er der lavet et fælles værdisæt til hele centeret og hver afdeling kan vælge at uddybe eller fremhæve det de synes passer til deres afdeling. 7.2 Analyse af etikkens indflydelse ved sprogudvikling og indsamlet empiri Jeg vil i det kommende afsnit analysere på etikkens indflydelse på det pædagogiske arbejde angående sprogudvikling på bofællesskabet under Udviklingscenter Ribe 41 Sonne(2010) s. 5 42 Sonne(2010) 30 Lisbeth Nielsen Pædagog Bachelor 8 jan 2015 Flere gange i mine observationer ses det, at Q bliver urolig og viser tegn på at han at han er presset eller overstimuleret; ” Q bliver flere gange ukoncentreret, især efter længerer periode med krav”43 Vi kan her, og værdigrundlaget fra SL opfordrer os også til det, diskuterer om Q skal ud i disse situationer, når han allerede er i stand til at kommunikere, dog med mangler. Har Q selv udtrykt ønsker om at blive sprogudviklet, eller har pædagogerne bestemt det for ham?? Og hvis det er pædagoger, der har bestemt det, hvorfor har de gjort det? Vi kan overføre det samme til M, men kommunikationen med M er mangelfuld og frustrerende for alle parter. Så for at forberede Ms kommunikation til omverden kom projektet med iPaden. De tidligere forsøg på at hjælpe M er slået fejl, som ses ved udtalelse fra pædagogen P; ”Lille bog med følelser og valgmuligheder, men den blev aldrig en succes”44 Ifølge det første svar i interviewet tyder det på, at pædagogerne fagligt har overvejet Ms muligheder indenfor sprogudvikling; ”Vi indså, at han havde et potentiale, som ikke blev udnyttet.”45 I diskussionen angående hvilke foranstaltninger vi skal foretage os angående Ms sprogudvikling, kan der ifølge Cristian Aabro anlægges 3 perspektiver. Aabro fremlægger 3 niveauer af perspektiver til at anskue et etisk dilemma fra: Længden af perspektivet; prioriteres det kortsigtet eller langsigtet Bredden af perspektivet; prioriteres det individuelle, det kollektive eller det samfundsmæssige horisont Retningen af perspektivet; fra hvis vinkel skal dilemmaet ses46 Kigger vi på det første perspektiv om sprogudviklingen er kortsigtet eller langsigtet, er det her begge dele. Hver gang M bruger iPaden og bliver forstået, mindskes hans frustration her og nu. Samtidig sættes der en sprogudvikling i gang, som holder på det langsigtet plan med M. At det har virket ses ved at; ”M er knap så selvskadende som før. Jeg mener det er fordi han bliver mere forstået, så han er mindre frustreret end før.”47Altså virker det både på kort og lang sigt. 43 Bilag 2 s. sidetal 44 Bilag 4 s. sidetal 45 Bilag 4 s. sidetal 46 Aabro(2010) s. 37 47 Bilag 4 s. sidetal 31 Lisbeth Nielsen Pædagog Bachelor 8 jan 2015 Perspektivet om hvem der prioriteres - gøres det for Ms skyld, medbeboerne eller for pædagogerne og samfundet? Sammenholdt med den korte prioritering er det for Ms skyld, men på lang sigt kommer det også medbeboer, familie og pædagoger til hjælp. Ved at M lærer at kommunikerer sine ønsker og fravalg, bliver han som vist i citatet mindre selvskadende. Dette påvirker M og hans medbeboere i en positiv retning, at der ikke er en negativ stemning i bofællesskabet. Denne kunne tidligere fremkomme ved misforståelser mellem M og pædagogerne, men M har lært at iPaden afhjælpe disse misforståelser. Ved at M ikke er selvskadende, påvirker det også samfundets perspektiv, da der ved selvskadende adfærd kan ske skader på personale, blandt andet når pædagogerne griber ind i Ms selvskadende adfærd. Her er det mest en økonomisk fordel, der ses ved Ms sprogudvikling, da sygedage pga. ”vold” eller stress er dyrere for institutionerne. Det sidste perspektiv er, fra hvilken retning skal det ses at M får et hjælpemiddel til sprogudvikling og hvem er det vi gør det for? Ved et projekt som dette; er det M selv der betaler for en iPad, og hvad hvis sprogudviklingen ikke havde fungeret, er det så spildte penge og skal M betale for det. Er det etisk korrekt at M betaler for noget, vi som pædagoger bestemmer han skal have? Begrundelsen for at sprogudvikle M er forskelligt fra henholdsvis M´s, pædagogernes og familiens synspunkt. M bruger det til at kunne kommunikerer sine hensigter og ønsker ud, og kan henvende sig til flere personaler, da iPaden er forståelig for dem, der ikke kender hans tegn. Pædagogerne vil gerne at formindske misforståelserne mellem M og dem, og derved mindske Ms selvskadende adfærd, mens familien bruger iPaden til at høre om Ms dag, som M ellers ikke ville kunne fortælle om, og hans oplevelser gennem billeder. Ved at se på de fem grundværdier fra SL og se på Qs situation angående undervisningen i iPad, kan jeg se, at pædagogen H og læreren L tage borgerens perspektiv, som er et af underpunkterne i værdien medmenneskelighed. Det sker blandt andet i situationerne, når Q bliver urolig efter langvarig koncentration. ”H og L tager Q’s perspektiv og giver ham en pause med musik”48 , idet Q har gjort opmærksom på, at han trænger til pause. Flere gange fortæller H også ,at Q har ret til at være irritere,t når iPaden driller og ikke accepterer hans tryk på den. Det sker ved at; ”H giver Q 48 Bilag 2 s. sidetal 32 Lisbeth Nielsen Pædagog Bachelor 8 jan 2015 ret i at det er irriterndet at det ikke reagerer,(…)”49 derved støtter pædagogen Qs perspektiv. Under værdien medmenneskelighed er desuden; ”At have empati og medfølelse.”50 som de udviser i samme situationer. Som tidligere nævnt gør deres relation også, at pædagog og lærer ved, at Q har brug for pauser, men at de også giver den, er etisk korrekt ifølge foregående citat Derudover lagde jeg vægt på i mit observationsskema vedrørende etik, at pædagogen samt læreren var ”ærlige og åben i deres hensigter”51 med kommunikationen til Q. Dette princip ligger under værdien professionel integritet sammen med ”At overholde aftaler, forpligtelser, løfter og det etiske værdigrundlag.”52 og ”At være ordholden og rent faktisk gør det, man siger, man gør.” 53 Dette gør pædagogen flere gange ved at fortæller ham, hvad der nu skal ske, og når Q mister koncentrationen, får han at vide, hvornår der kommer en pause. Q får klar besked om, hvornår pauserne ligger, og at ,de kommer som læreren lover. Det ses i observationen; ”H lægger hånden på Q’s arm og forklare hvad der skal ske og hvornår han får en pause.” 54 ved at pædagogen ligger hånden på hans arm, fanger hun hans opmærksomhed. Det gør hun, da hun fra tidligere erfaringer ved, at det fanger Qs opmærksomhed og han derved lytter til hende. I observationerne lagde jeg vægt på at se medmenneskelighed og professionel integritet, og mener, at de andre tre også er til stede i større eller mindre grad. Pædagogen respekterer og anderkender Qs værdighed, idet hun har en god relation til Q, ved at han har brug for pauser og at han viser det nonverbalt. Princippet om at beskytte borgeren mod psykiske overgreb benyttes samtidig, igen ved at indlægge pause når Q er overstimuleret, som vist i tidligere citater. Den sociale retfærdighed er ikke så tydelig i observationerne, men princippet om; ”At ressourcer skal fordeles, således at alle har lige muligheder for at blive en del af samfundsfællesskabet.”55 kan bruges ved at Q har ret til undervisning og iPad på lige fod med resten af samfundet. Q har selv købt iPaden, men har brug for hjælp til at håndtere den og lære den at kende, som andre 49 Bilag 2 s. sidetal 50 Sonne(2010) s. 6 51 Sonne(2010) s. 7 52 Sonne(2010) 53 Bilag 2 s. sidetal 54 Bilag 2 s. sidetal 55 Sonne(2010) s. 7 33 Lisbeth Nielsen Pædagog Bachelor 8 jan 2015 mennesker har det med ny/ukendt teknologi. Den femte grundværdi er frihed, hvor der lægges vægt på Qs selvbestemmelse. Q har en ret til at gå fra undervisningen, men er blevet bekendt med at der ikke er andre aktiviteter, mens undervisningen finder sted. Hvis han vælger at gå, vil pædagogerne prøve at tilskynde ham til at genoptage undervisningen. Desuden kan det være et tegn på at han er overstimuleret og at han nonverbalt prøver at fortælle, han har brug for en pause. 34 Lisbeth Nielsen Pædagog Bachelor 8 jan 2015 8.0 Konklusion Jeg vil her komme med en konklusion af problemformuleringen, hvor jeg vil besvare en del af gangen. Hvorledes spiller relationer mellem pædagog og borger med varige nedsatte psykiske funktionsnedsættelser ind på kommunikationen? Jeg kan på baggrund af redegørelsen og analysen i henholdsvis afsnit 4.3 og 4.4 konkludere, at relationer spiller ind på kommunikationen mellem borgere og pædagoger. Det ses ved at pædagogen H ved, hvordan Q reagerer i pressede situationer, og hvorledes hun beroliger ham. Ved at pædagogen har en indlevelse i borgerens verden, støtter hun op om de rummelige mønstre fra Bae samt kan være i en komplementær relation med borgeren. Har pædagogen ingen eller en asymmetrisk relation til borgeren, kan dennes reaktioner være at trække sig fra undervisningen eller lærerne. M viser også tegn på, at relationen har haft betydning for hans kommunikation. Da M ikke har et verbalt sprog, er det særligt vigtigt at relationerne er komplimentære, dvs. at kende hans tegn, idet flere af dem er selvopfundne. Anden del af problemformuleringen lyder; Hvordan kan vi som pædagoger hjælpe med alternative kommunikationsformer ved sprogudviklingen af mennesker med talenedsættelse? Først skal borgerne udredes til hvor meget og hvilken kommunikation, de allerede har. Herefter kan vi som pædagoger hjælpe med at finde den bedst mulige kommunikationsform til dem. Måske skal der introduceres nye hjælpemidler som iPad, hvor der så vil være en tilvænningsperiode for alle, borgere som pædagoger. Pædagogerne hjælper her borgerne ved undervisning af nyt hjælpemiddel, og udvidelsen af deres vokabular. Alt efter hvilke kommunikationsformer der anvendes, spiller relationerne fra tidligere afsnit ind, da nonverbalt kommunikation ofte er subjektiv. Kommunikationen er desuden borgernes mulighed for at udtrykke ønsker og behov, som pædagogerne ikke kan forudse. Det ses blandt andet ved at M vælger andet end forventet, da han præsenteres for valgmuligheden; ”(…)han har overrasket mig flere gange, ved at vælge anderledes end jeg troede han ville.”56 56 Bilag 4 s. sidetal 35 Lisbeth Nielsen Pædagog Bachelor 8 jan 2015 Den sidste del af problemformuleringen er; Og hvorledes kan de etiske aspekter indgå i arbejdet med sprogudvikling ved målgruppen? Som vist i afsnit 7.0 påvirker de etiske aspekter det pædagogiske arbejde. Det betyder, at inden pædagogen sætter et projekt vedrørende sprogudvikling i gang, skal de etiske grundværdier diskuteres igennem i personalegruppen. Her opfodrer SL som sagt til at have et samlet etisk værdisæt for arbejdspladsen, derved er forarbejdet gjort. Pædagogerne ved dermed, hvad der forventes er dem på det etiske område. Det forhindrer ikke personalegruppen i løbende at diskutere etikken ved nye projekter og opståede dilemmaer. 36 Lisbeth Nielsen Pædagog Bachelor 8 jan 2015 9.0 Litteraturliste 9.1 Bøger (2003); Gyldendals etbindsleksikon. Nordisk Forlag Aabro, Christian(2010); Etiske dilemmaer, s. 32-47 I Aabro, Christian(2010); Pædagogers etik. BUPL Buschmann, Tine, T. le Fevre, J. Fleischmann, E.B. Jensen, I.L. Madsen og U. Nielsen(2002):Sprogudvikling hos handicappet børn. Special-pædagogisk forlag Christensen, Mette(2011); Alternativ og supplerende kommunikation – pædagogisk arbejde med mennesker uden talesprog, s. 144-193 I Sørensen, Mogens(2011); Dansk, kultur og kommunikation. Akademisk Forlag Kvale, Steinar og Brinkmann, Svend(2009); Interview – Introduktion til et håndværk. Hans Reitzels Forlag. Kapitel 6, s. 119-137 Larsen, Henrik Dybvad(2000); Socialpsykiatri – et systemisk perspektiv. Munksgaard Lorentzen, Per(2010); Dialog med usædvanlige børn. Materialecentret Lorentzen, Per(1997); Vanlige og uvanlige barn. Tano Aschehoug Pahuus, Mogens(2011); Kommunikation, s. 21-39 I Sørensen, Mogens(2011); Dansk, kultur og kommunikation – et pædagogisk perspektiv. AKADEMISK FORLAG 9.2 Fagblade Fagsnuden. Blad nr. 6, årgang 9, maj 2012; Temanummer: Ipad i praksis på Djurslandsskolen. 9.3 Folder Sonne, Marie(2010); Etisk værdigrundlag for socialpædagoger. Socialpædagogen 9.4 Artikler Andersen, Flemming(2010); Relationen, det fælles tredje og det personlige narrativ, s.30-48 I Tom Richie; Relationer i teori og praksis. Billesø og Baltzer 2010 Bae, Berit(1996); Voksnes definitionsmagt og børns selvoplevelse, s 6-21 I Social Kritik nr. 47 37 Lisbeth Nielsen Pædagog Bachelor 8 jan 2015 Bae, Berit(2003); På vej i en anerkendende retning, s. 60-71I Social Kritik nr. 88 Lieth, Lars von der(2005); At være er at være i kommunikation – kommunikation og kommunikationshandicap på http://www.kommunikationsudvikling.dk/hvad-erkommunikation/at-vaere-er-at-vaere-i-kommunikation/ Mandag d. 8/12 2014 kl. 10.20 Sommer, Dion (2007), Barndomspsykologiens læringssyn, i Ritchie, Tom (red.): Teorier om læring – en læringspsykologisk antologi, side 181-201, Billesøe & Baltzer 9.5 Internet www.denstoredanske.dk Hentede torsdag d. 4/12 2014 kl. 15.57 fra http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Sociologi/Sociologisk_metodologi/kvali tative_metoder www.denstoredanske.dk Hentede fredag d. 2/1 2014 kl. fra 16.44http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Psykologi/Psykologiske_termer/n onverbal_kommunikation http://gruppe410maa.wordpress.com/2010/12/01/220/ Søndag d. 29/11 2014 kl. 11.13 www.kommunikationsudvikling.dk Hentede mandag d. 8/12 2014 kl. 10.20 fra http://www.kommunikationsudvikling.dk/hvad-er-kommunikation/at-vaere-er-at-vaere-ikommunikation/ www.reinar-svendsen.dk Hentede fredag d. 2/1 2015 kl. 14.27 fra http://www.reinarsvendsen.dk/forstaaelse/ www.etiskraad.dk Hentede mandag d. 5/1 2015 fra: http://etiskraad.dk/Temauniverser/Etikoglivetgym/Etik-og-samfundsfag/Hvad-er-etik.aspx 38 Lisbeth Nielsen Pædagog Bachelor 8 jan 2015 Bilag 1 Observationsguide til iPad kursus Observationsguide Tema & Ledetråde Iagttagelser Refleksioner Tema: Etik Ledetråde: 1. Tage borgerens perspektiv 2. Positiv særbehandling 3. Ærlig og åben om hensigter Tema: Relation Ledetråde: 1. Fokuseret opmærksomhed 2. Lader sig påvirke 3. Tolerance 4. Tjekker bruger har forstået 39 Lisbeth Nielsen Pædagog Bachelor 8 jan 2015 Bilag 2 Observationsguide til iPad kursus med observationer Jeg overvære et iPad kursus for borgeren Q. Q er bruger af et dagtilbud under Udviklingscenter Ribe. Medvirkerne er pædagog H fra Q’s botilbud og en lærer L. Tema & Ledetråde Tema: Etik Iagttagelser Ledetråde: 4. Tage borgerens perspektiv Q bliver flere gange Refleksioner H og L accepterer at Q har ukoncentreret, især efter brug for pauser, og giver længerer periode med ham ro med musik og ingen krav krav 5. Positiv særbehandling 6. Ærlig og åben om hensigter Q bliver urolig ved for H lægger hånden på Q’s store krav, det vises ved arm og forklare hvad der små spjæt og små udbrud skal ske og hvornår han får en pause. Q falder ned Q har problemer med L viser Q at hun forstå at hurtig tryk og løft af han er frustreret og viser fingeren, og det er gentagende gange hvordan frustrerer Q. Han mister det gøres. (Borgers koncentrationen efter perspektiv) flere mislykkede forsøg. H giver Q ret i at det er Q har igen problemer med irriteret at det ikke at TSC accepterer hans reagerer, og hjælper ham tryk og det gør ham efter flere forsøg irriteret H og L tager Q’s perspektiv og giver ham en pause med Q begynder er sidde urolig musik og virker ukoncentreret. H skal stille spørgsmål flere gange inden Q reagerer. 40 Lisbeth Nielsen Pædagog Bachelor 8 jan 2015 H forklare Q at pausen er Efter pausen. H stiller igen over og at de skal arbejde spørgsmål:” hvad skal i lidt igen. Men at han vil få have at spise en pause igen senere. nytårsaften?” Q er stadig Dette accepterer Q ukoncentreret og urolig. Tema: Relation Ledetråde: 5. Fokuseret opmærksomhed 6. Lader sig påvirke Q starter timen med at H er opmærksom på Q’s vælge et puslespil, H valg, men viser Q ideen hjælper med at om vælge med puslespil, ved at da det valgte puslespil henlede ham til et spil med består af en brik. flere brikker 7. Tolerance 8. Tjekker bruger har forstået Q spørger efter hjælp, H H tjekker at Q ved hvad der hjælper med at føre forventes i spillet og viser fingeren og opfodrer til hvorledes dette gøres færdiggørelse af spillet. (rummelig mønstre) Q bliver opfodret til at H tjekker at Q forstå finde et nyt spil, da han beskeden ved at se at han ikke kan holde vælger nyt spil. koncentrationen ved puslespillet. Q bruger TSC til at fortælle L og Q er i tæt samarbejde om hans morgen. Skal angående svarene, og L svare på L’s spørgsmål følger op på spørgsmål, som:” Hvad laver du når bl.a. så Q forstå dem. du står op? Hvad får du til (fokuseret morgenmad?” 41 Lisbeth Nielsen Pædagog Bachelor 8 jan 2015 opmærksomhed, fælles tredje) Ved spørgsmål som:” Hvad H tjekker om Q kan huske fik du til aftensmad i går?” hvad han fik, og forklare bliver Q ukoncentreret og det er i orden hvis han ikke behøver flere opfodringer ved det. inden han finder svaret Q begynder at sidde urolig H lægger hånden på Qs arm og kommer med små og beroliger ham, fortæller; udråb; ”Hi” eller ”Bøf”. ”der er snart en pause” som beroliger Q en smule. 42 Lisbeth Nielsen Pædagog Bachelor 8 jan 2015 Bilag 3 Interviewguide Hvorfor valgte i at M skulle sprogudvikles? Hvordan kommunikeret i med M før og er i forsat med denne metode? Hvorfor valgte i en iPad til M? Hvorfor begyndte i med en iPad til sprogudvikling ved M? Hvem udvalgte programmer til M? Hvorledes bruges iPaden i arbejdet med M? Har i oplært kollegaer i arbejde med iPaden? Er der noget i vil gøre anderledes hvis i begyndte arbejdet med iPaden i dag? Har i før lavet tiltag ang. Ms sprogudvikling? Har M lært noget, kan i se en udvikling ved ham? 43 Lisbeth Nielsen Pædagog Bachelor 8 jan 2015 Bilag 4 Interviewguide med svar Jeg har været ude at interviewe M’s primær pædagog P angående hans sprogudvikling. Hun fortalte inden vi gik i gang, at de ikke er så gode til at få brugt iPaden i dag, men hun håber at dette vil kick starte dem til at komme i gang igen. Hvorfor valgte I at M skulle Vi indså, at han havde et potentiale, som ikke blev udnyttet. sprogudvikles? Hvordan kommunikeret I med Før kommunikererede vi med få tegn, M henter os og viser M før og er i forsat med hvad han gerne vil. Dette kunne dog stadig misforstås. denne metode? Vi er forsat med begge dele. Hvorfor valgte I en iPad til M? Fordi der er mange muligheder, jeg mener der er mange apps til målgruppen. Samt den er nem at have med rundt. Prismæssig er den bedre/billigere end en talemaskine. Ingen alternativ ved løb ”tør af strøm”, men det er det samme problem for andre talemaskiner også. Derfor er det godt vi stadig kan bruge hans tegn. Hvorfor begyndte I med en Se svar 1 iPad til sprogudvikling ved M? Hvem udvalgte programmer Der var ingen vejledning. Jeg fik bl.a. hjælp af et til M? familiemedlem til at søge på nettet, efter hvad jeg troede vi skulle/kunne bruge. Hvorledes bruges iPaden i Ved valg, bl.a. i weekenderne til hvilken morgenmad han arbejdet med M? vil have, hvordan han vil i bad (bruser eller badekar). Om eftermiddagen er der valg af drikkelse til kaffen samt hvilke aktiviteter, han er interesseret i at lave. Vi har indlagt aktiviteter som M kan lide og som han ikke kan lide. Os, pædagoger, har tit en mening om hvad M vil 44 Lisbeth Nielsen Pædagog Bachelor 8 jan 2015 vælge, men han har overrasket mig flere gange, ved at vælge anderledes end jeg troede han ville. Har i oplært kollegaer i Ja, på personalemøde. Vikarene skulle vises løbende når de arbejde med iPaden? var på arbejde. Er ikke sikker på alle har fået det gjort, samt vi har fået nye siden sidst. Er der noget i vil gøre Jaaa. Måske mindre valgmuligheder i starten og løbende anderledes hvis i begyndte udvidet dem. Tror det måske har forvirret M lidt i starten. arbejdet med iPaden i dag? Har i før lavet tiltag ang. Ms Vi har hans billede på en dagstavle, som vi stadig bruger i sprogudvikling? hans lejlighed. For at forberede M på hvad der skal ske den næste dag. Lille bog med følelser og valgmuligheder, men den blev aldrig en succes. Har M lært noget, kan i se en Ja, han spørger selv efter iPaden hvis han vil fortælle udvikling ved ham? noget. M er knap så selvskadende som før. Jeg mener det er fordi han bliver mere forstået, så han er mindre frustreret end før. Hvem vil ikke blive frustreret hvis de bliver misforstået konstant. 45
© Copyright 2024