1. No category

1
2
NTN nyt
No. 5 - December 2015
Tema: Mobilitetsplanlægning
Temaet for Nyhedsbrev nr. 5 er
mobilitetsplanlægning.
NTN gennemførte i slutningen af
oktober en studietur til Gent med
udgangspunkt i dette tema. På
studieturens første dag var emnet
mobilitet og persontrafik, på anden
dagen var der arrangeret et besøg
på Gent Havn og DFDS’ terminal til
ro-ro skibe.
Gent ligger midt i det område, som
betegnes ”den blå banen”, et
område centralt i Europa med stor
befolkningskoncentration, og som
står for en betydelig del af den
samlede værdiskabelse i Europa.
Flandern, hvor Gent ligger, har en
høj
befolkningstæthed,
som
sammen med den store økonomiske aktivitet i regionen betyder, at
der er en høj mobilitet. Der er pres
på infrastrukturen med dagligt
mange trafikkøer på vejnettet.
Gent
Havn
har
en
årlig
godsomsætning på ca. 50 mio. ton
og står for en betydelig del af den
samlede beskæftigelse og værdiskabelse i regionen.
En fortsat vækst i regionen er
således afhængig af, at det
samlede transportsystem udvikles
så ressourcerne udnyttes bedst
muligt og, at de sparsomme arealer
i regionen forvaltes optimalt.
Gennem en række spændende
cases, fik deltagerne på studieturen
eksemplificeret de udfordringer,
som regionen står over for, og de
tiltag, der gennemføres for at
udvikle tilgængelighed og mobilitet.
Der var på studieturen også
perspektivering af turens tema i
forhold til NTN regionen. Erik
Ørskov fra Region Syddanmark
præsenterede
en
teoretisk
definition af mobilitet:
”The
new
mobility-paradigm”:
”MOBILTY is a contemporary
PARADIGM in the social sciences
that explores the movement of
people, ideas and things, as well as
the broader social implications of
those movements”.
Der er således ikke alene fokus på
hvad, hvordan og hvor meget, der
transporteres, men også på den
værdi, der skabes i samfundet.
Studieturen understregede således
den samfundsmæssige værdi ved
at sætte fokus på mobilitetsplanlægningen.
Her i dette nyhedsbrev er kan du
læse en resume af seminarindlæg
og besøg fra turen.
Den
danske
transportminister
præsenterede sammen med sin
kollega fra delstaten SlesvigHolsten
i
november
en
afrapportering fra den dansk-tyske
infrastrukturkomite,
som
de
seneste år har vurderet behov og
muligheder for at udvikle mobilitet
og infrastruktur i den dansk-tyske
del af Jyllandskorridoren. Sidst i
nyhedsbrevet er der en beskrivelse
af dette arbejde.
God læselyst.
Tommy Tvedergaard Madsen
Nordisk Transportpolitisk Netværk (NTN) er et regionalt transportpolitisk
samarbejde, der har eksisteret siden 1998. Netværket består af regioner med fælles
interesser i forbindelser mellem regionerne og fra det vestlige Skandinavien til
Centraleuropa. NTN arbejder for at skabe grundlag for transportpolitiske beslutninger
og kvalificere regional planlægning på transport og infrastruktur. Transport og
infrastruktur skal udnyttes på en effektiv og bæredygtig måde til at skabe regional
udvikling. Deltagere i NTN er 6 norske fylkeskommuner og 3 danske regioner.
NYT fra regionerne
Hirtshals: Godsbaneterminal i nyt udbud
Det lykkedes ikke i første omgang at
finde en operatør til den nye
godsbaneterminal i Hirtshals, der har
stået klar siden juni måned. Driften af
terminalen er derfor igen udbudt i
koncession. Det vil sige, at operatøren
bærer den økonomiske risiko, og selv
skal stå for adgang til jernbanenettet for
tog til og fra terminalen. Den danske
stat har betalt for opførelsen (33 mio.
kr.), men terminalen ejes af Hjørring
Kommune.
Havnekonferencer i
Kristiansand og Aalborg
28. august 2015 afholdt Kristiansand
Havn
konference
sammen
med
Kristiansand Kommune og Vest-Agder
Fylkeskomune. Præcis en måned
senere var Region Nordjylland og
Nordjysk
Transportklub
var
28.
september værter for en konference om
de 5 største havne i Nordjylland.
Konferencen i Aalborg havde 130
deltagere, mens der deltog ca. 250 i
Kristiansand. Ved begge konferencer
var deltagerne fra både næringsliv,
administration og politik. En række
danskere deltog i Kristiansang og
nordmænd i Aalborg. Der er rigtig stor
optimisme
og
interesse
omkring
havneudviklingen.
Aabenraa:
Norge
Fokus
på
Business Aabenraa, Sydbank og
Aabenraa Kommune holdt den 23.
november
en
konference
under
overskriften ”Få del i det norske
væksteventyr”. Konferencen satte fokus
mulighederne for virksomhederne i
lokalområdet ved at markedsføre deres
aktiviteter
i
forhold
til
norske
virksomheder. Gennem indlæg fra den
norske ambassadør, eksportrådgivning
og praktikere blev både mulighederne
og de særlige forhold i forhold til det
norske marked belyst.
1
2
NTN nyt
FAKTA: Belgien og Østflandern
Belgien er delt op i tre delstater: Flandern, (den
nordvestlige
del
af
Belgien),
Bryssel
(hovedstadsregionen)
og
Valonien
(Sydøstbelgien).
Øst Flandern har i alt 1,45 mio. indbyggere og
en befolkningstæthed på 490 indbyggere/km2
(til sammenligning er tallene for Danmark og
Norge: 132 indb/km2 og 13,3 indb/km2). Øst
Flandern er således karakteriseret ved en
relativt høj befolkningstæthed, som betyder at
infrastrukturen er under pres.
Transportarbejdet pr. indbygger med hhv. bil,
bus, bane og sporvogn/metro for hele Belgien
fremgår af nedenstående figur.
Den højere befolkningstæthed betyder, at
transportarbejdet kollektive transportmidler er
større i Belgien end i Danmark og Norge. Det er
imidlertid
bemærkelsesværdigt,
at
transportarbejdet med bil er større end i
Danmark.
Tabellen
illustrerer
således
udfordringen: nemlig at sikre en høj og effektiv
mobilitet
i
et
land
med
en
høj
befolkningstæthed.
Gent er med 244.000 indbyggere den største by
i Øst Flandern og den næst største by i
Flandern (den største by er Antwerpen med ca.
0,5 mio. indbyggere). Gent er en universitetsby,
der er ca. 70.000 studerende ved byens
uddannelsesinstitutioner, heraf ca. 30.000 på
byens universitet. Gent det største universitet i
Belgien.
Vækst og udvikling i
Østflandern
Oplæg fra Astrid Vliebergh, head of departement of Economy, European and
International Cooperation
Astrid Vlieberg indledte dagens seminar
med en introduktion til Østflandern
regionen: ”Vores region ligger midt i det
der er defineret som ”the blue banan”.
Det er en samlet region, der strækker
sig fra det sydlige England gennem det
centrale Europa til Norditalien. Området
tegner sig for 2/3 af det samlede BNP
for hele EU.
Region Østflandern har netop opdateret
det
strategiske
grundlag
for
præsentation af regionen. Det nye er
mere fokus på vidensøkonomien.
Regionen har traditionelt været en
industri- og havneregion. Det vil også
fremover være vigtige sektorer i
regionens økonomi, men de nye
sektorer
som
vidensøkonomi
og
oplevelsesindustrien får en stadig større
rolle. Med Belgiens største universitet
med over 30.000 studerende står Gent
og dermed regionen godt rustet til at
skabe nye vækstmuligheder.
At de traditionelle økonomier har en
vigtig rolle i regionen, illustreres af, at
den store havne i regionen, Gent Havn,
har en årlig godsomsætning på ca. 50
mio. ton. Den samlede beskæftigelsesmæssige effekt af Gent havn er opgjort
til ca. 60.000 personer. Der ligger i
forbindelse med havnen bl.a. to
bilfabrikker ejet af hhv. Volvo Trucks og
Volvo Cars.
Et havneafsnit af Antwerpen Havn,
Waasland Havn, ligger også i
Østflandern regionen. Her er den
samlede beskæftigelsesmæssige effekt
opgjort til ca. 35.000 personer.
Fakta om Belgien:
Indbyggere,
mio.
Areal, km2
Sprog
Flamsk
Flandern
6,4
13.522
Bryssel
1,1
161
Valonien
6,3
16.850
Fransk og
Flamsk
Fransk
Program:
NTN studietur til Gent
29. oktober
Seminar hos Region Øst Flandern om
mobilitetsplanlægning:
•
•
•
•
•
Præsentation af Øst-Flandern
BUZZ initiativet: mobilitetsplanlægning og alternative
transportmuligheder under infrastrukturarbejder
De Linj’s strategi for udvikling af rutenetværket af
busser og sporvogne i forstadskvartererne
Cykelpolitik i Østflandern
Besøg: Projekt Gent Siet Pieters station
30. oktober
Besøg på Gent Havn
•
•
•
Præsentation af Gent Havn og
udviklingsstrategien for havnen
Sejltur på havnen
Besøg på DFDS’ ro-ro terminal og
præsentation af DFDS
1
2
3
BUZZ initatiativet
Indlæg ved Koen Vande Sompele, projectkoordinator BUZZ
BUZZ er et offentligt-privat samarbejde i
regionen med fokus på at gennemføre
initiativer, som med få midler kan fremme
mobilitet. Der er særligt fokus på
forholdene i forbindelse med større
anlægsprojekter på vej- og banenettet,
mobiliteten omkring regionens store
sygehuse samt afvikling af trafikken i
forbindelse med større arrangementer,
f.eks. fodboldkampe.
De vigtigste tiltag, som BUZZ enten selv
har etableret eller været med til at
udvikle er:
En
interaktiv
www.buzzgent.be
hjemmeside:
Hjemmeside viser, om der er kø/langsom
trafik på infrastrukturen, og den viser
placeringen af P+R (park and ride) ppladser i tilknytning til den offentlige
transport
Bluebikes
Ved 44 jernbanestationer i Øst
Flandern er der mulighed for at leje
cykler fra automater. Forudsætningen
for at kunne leje de blå cykler, er man
er medlem af ordningen. Det koster 10
Euro pr år, at være medlem, og 3
Euro/dag at leje en blå cykel.
Blue Bikes drives af et selskab, hvor
bl.a. det belgiske jernbaneselskab,
SNCB, er medejer. Der var i 2013
4.500
registrerede
brugere
af
konceptet, de gennemførte i alt 33.000
ture med cyklerne. Ca. 2/3 af
omkostningerne ved at drive konceptet
er finansieret af tilskud fra delstaten og
de byer, cyklerne kan lejes i, medens
brugerbetalingen udgør den sidste
tredjedel (kilde: FlandersToday maj
2014)
Tele- og hjemmearbejdspladser
TAXIstop
En åben database på internettet, som
formidler samkørsel/carpooling.
Stimulering af udbredelse af tele- og
hjemmearbejdspladser i regionen
Transportløsninger i forbindelse
med store arrangementer
Ved
store
sportsarrangementer
etablerer BUZZ shuttle busser til/fra
P+R pladser i regionen.
1
2
3
NTN nyt
De Linj – strategi og udvikling
Ved Nele Huys, Manager Mobility
De Linj er det trafikselskab, der har ansvar for
drift af kollektiv trafikudbud af busser og
sporvogne i Flandern. Det tilsvarende selskab i
Valonien er TEC.
transport” (komfort og rejsehastighed)
samt miljø (mindre udledning af CO2,
færre partikler og NOx i bymiljøet samt
mindre støj).
I 2014 var den samlede produktion på 16 mio.
km med sporvogn og 191 mio. vognkm med
bus, heraf ca. 50 % med busser ejet af De Linj.
At sporvognen opleves som et bedre
produkt ens bussen står lidt til kontrast til,
at gns. hastigheden for en sporvogn i dag
er langsommere end bustransport (skal
måske også ses i lyset af, at sporvognen i
højere grad kører i de indre byområder
med større trafiktæthed). Der er igangsat
I Gent omfatter trafikudbuddet 4 sporvognslinjer og 195 buslinjer, det samlede net
omfatter ca. 2.800 km. Fra 2004 til 2014 er
passagertallet vokset med 32 %, dette dækker
over en vækst fra 2004 frem til 2010, og en
stagnation og et beskedent fald i passagertallet
efter 2010. Væksten fra 2004 frem til 2010 skal
ses i sammenhæng med, at der i den periode
blev investeret i udbygningen af det kollektive
trafikudbud.
initiativer med sigte på at hæve gns.
hastigheden i sporvognssystemet fra de
nuværende 14 km/timen til 25 km/timen.
Satsningen på udviklingen af linjenettet
med sporvogne er også en del af byens
byudviklingsstrategi. Det er vurderingen,
at nye områder med betjening af sporvogn
kan være med til at tiltrække investorer i
byudviklingen.
De Linj benytter 3 forskellige typer materiel i
sporvognsystemet:
•
•
•
PCC med plads til ca. 100 passagerer
Herkules med plads til 250 passagerer
Albatros med plads til 380 passagerer.
Der er 4 sporvognslinjer i Gent i dag, som i alt
transporterer ca. 50.000 passagerer pr dag.
Det samlede sporvognsnet i Gent er i dag på
ca. 30 km. Der er igangsat etablering af 2,33
km nye linjer, som vil være færdig i 2016.
Herudover er det planlagt at etablere yderligere
900 meter ny sporvognstrækning i forbindelse
med hospitalet i Gent. Dette anlægsarbejde
starter i 2016. En tredje udvidelse er ved at
blive vurderes.
Det er en strategi at udvide den kollektive trafik
ved at erstattet buslinjer med sporvogn.
Begrundelsen er mere kapacitet, ”bedre
Cykelpolitik i Øst Flandern
Ved Pieter Derudder, head of department of Mobility
Pieter Deruder fortalte om arbejdet med at
udvikle cyklen som et transportmiddel.
Indsatsområderne er:
•
•
•
•
Etablering af et sammenhængende
net af cykelstier
Udbygning af cykelstinettet
Designmanualer for cykelstier og
beskiltning langs stierne
Uddannelse og påvirkning af
befolkningens holdning til at bruge
cykel
Sammenhængende net af cykelstier
Cykelstinettet omfatter i Østflandern i dag
ca. 2.750 km stier. Den regionale
forvaltning udarbejder et samlet kort med
alle cykelstier og kortlægger med
udgangspunkt heri ”missing links”.
Etableringen af cykelstierne er et
samarbejde mellem de regionale og de
kommunale myndigheder.
Cykelstinettet omfatter både
lokale ruter og et system af
højklassede cykelstier ”Cycl
Highways”. Det er regionen,
som har ansvaret for at anlægge
netværket af ”Cycle Highways”. På
delstatniveau i Flandern arbejdes der i
fællesskab mellem de 4 regioner i
Flandern på at udvikle en designmanual
for de højklassede cykelstier.
Udbygningen af cykelstinettet understøttes
fra statslig side ved, at der gives tilskud til
etablering af nye cykelstier (tilskud på op til
40 %).
Uddannelse og adfærd
Et vigtigt mål er at stimulere børn til at cykle
til og fra skole. Der er derfor udviklet et
program, som bl.a. omfatter:
Uddannelse - børnene lærer at reparere
deres cykler
Cycling pool, hvor børnene opfordres til at
cykle sammen i grupper til/fra skole
sammen med en voksen. Der uddeles
gratis cykelhjelme og refleks veste til
børnene, som deltager i cycle pools.
Der udarbejdes kort over cykelruterne
omkring hver skole med ”grønne ruter” og
trafikfarlige kryds mm. Cykelkortene
opdateres årligt.
1
2
3
5
Erfaringer fra NTN regionen
På seminariet var der to korte indlæg fra hhv.
Erik Ørskov, Region Syddanmark, og Per
Kvaale Caspersen, Vestfold Fylkeskommune.
Per Kvaale Caspersen, Vestfold, tog i sit
indlæg udgangspunkt den norske nationale
infrastrukturplan, som
aktuelt er under
opdatering: En ny national transportplan bliver
færdiggjort i løbet af 2016 med sigte på, at den
bliver behandlet og vedtaget i det norske storting
i løbet af 2017.
Udvikling af mobilitet og fremkommelig er af
vigtig betydning for konkurrencekraft og
værdiskabelse i samfundet. I Norge vil der i
perioden 2014 til 2017, dvs. i den aktuelle
planperiode frem til vedtagelsen af en ny
national transportplan, blive investeret mere end
0,5 mia. NOK i vejprojekter i NTN
medlemsregionen (oversigt over projekterne
fremgår af figuren til højre).
Der vil også blive gennemført betydelige
investeringer i opgradering af banenettet – målet
er højere hastighed, kortere rejsetider og bedre
kapacitet på intercity banenettet. Et særligt
satsningsområde er jernbanerne i regionerne
omkring Oslo, hvor opgraderingen af banenettet
vil betyde markante reduktioner i rejsetiden. På
strækningen mellem Oslo og Porsgrund, der
ligger ca. 140 km syd for Norge, vil rejsetiden
med tog blive reduceret fra 2:45 til 1:36, når
udbygningen af banenettet er færdigt omkring
2030.
Figuren til højre: Vejinfrastrukturprojekter i den
norske NTN region
Figuren nedenfor:
Fingerplanen for Storkøbenhavn, som blev
lanceret i 1947
Erik Ørskov, Region Syddanmark tog i sit
indlæg udgangspunkt i begrebet mobilitet,
som opfattes meget forskelligt. Den enkle
opfattelse er, at mobilitet er det, der kan
måles i person-km eller ton-km. I mere
komplekse
opfattelser
minder
tilgængelighed og mobilitet meget om
hinanden.
Erik Ørskov refererede ”The new mobiltyparadigm” (som ser mobilitet som ”mere
end transport fra A til B): ”MOBILTY is a
contemporary PARADIGM in the social
sciences that explores the movement of
people, ideas and things, as well as the
broader social implications of those
movements”.
Der er således ikke alene fokus på hvordan
og hvor meget, der transporteres, men
også på den værdi, der skabes i
samfundet.
Værktøj til udvikling af mobiliteten er bl.a.
udbygning
af
infrastrukturen
og
opgradering af transportsystemerne, men
lige så vigtigt er den sammenhæng med de
øvrige
udvikling
af
samfundet
og
rammebetingelserne som har betydning for
effektiviteten
af
samfundets
transportsystem.
Erik nævnte som eksempel ”fingerplanen”
for Københavnsregionen, der blev lanceret
i 1947. Her var udgangspunktet, at
byudviklingen skulle ske sammen med
udvikling af transportinfrastrukturen i
regionen omkring de ”5 fingre”, som S-tog
nettet stråler ud i fra det centrale
byområder ”håndfladen”. Fingerplanen står
næsten 70 år efter, den blev lanceret,
stadig som et klassisk paradigme for
udvikling
af
en
sammenhængende
mobilitet i et storbyområde.
Et andet mere aktuelt eksempel er
introduktion af et rejsekort, som giver
mulighed for på en enkel måde at købe og
betale for rejser i det samlede kollektive
trafiksystem i hele Danmark. Det er faktisk
unikt med kun ét kort, der dækker al
kollektiv transport i et land.
Mobilitetsplanlægning knyttes ofte til
”mobility management”, men ”mobilitet” er
et noget bredere begreb. (Fx vil bedre
vilkår for bilisterne give bedre mobilitet,
men næppe være et mål for mobility
management). Erik Ørskov vurderede, at
der til trods for de gode eksempler ikke er
etableret
et
samlet
praksis
for
mobilitetsplanlægning i Danmark. Region
Syddanmark etablerede i 2008 et
mobilitetsråd med deltagelse af kommuner
og en lang række øvrige interessenter i
regionen.
1
2
3
NTN nyt
Project Gent Sint Pieters Station
Seminariet dag 1 blev afsluttet med et
besøg på Project Gent Sint Pieter Station
Gent Sint Pieters Station er hovedbanegården i Gent og knudepunktet for de
mange daglige rejsende med bane til/fra
Gent. Stationen blev opført i 1911-12 som
en del af de bygningsværker, der skule
markere verdensudstillingen i Gent i 2013.
Stationsbygningen blev i 1995 fredet og er
udpeget som kulturarv i Belgien. Der er ca.
50.000 daglige rejsende på stationen, tallet
er voksende.
I 2006 blev der igangsat et projekt med
sigte på at udvikle og opgradere stationen
som trafikknudepunkt. Det samlede budget
for projektet er på 496 mio. Euro, eller ca.
3½ mia. dkr. Der er således tale om et
ganske omfattende projekt, som ud over
modernisering og opgradering af det
samlede stationsområde, også omfatter
udvikling
af
byområderne
omkring
stationen. I lyset af det meget omfattende
projekt, vil den samlede anlægsperiode
også strække sig over næsten 20 år.
Projektet, der startede i 2006, er planlagt at
være afsluttet i 2024.
Projektet gennemføres i samarbejde mellem
en række partnere, bl.a. byen Gent, som har
medfinansieret projektet med 5 % af den
samlede anlægssum.
Den oprindelige fredede stationsbygning fra
1912 vil blive bevaret, men det er stort set
også det eneste, som ikke vil blive omfattet
af projektet. Nogle af de vigtigste dele af
projektet er:
•
•
•
Ombygning og modernisering af alle
perroner, så der bl.a. etableres
rulletrapper og elevatorer
De oprindelige smalle gangtunneler
under banesporerne erstattes af et nyt
åbent areal under spor og perroner,
som nu kommer til at ligge på en bro
over stationsanlægget.
Etablering af nye forpladser på begge
sider af stationen og udvikling af nye
grønne områder på nordsiden af
stationen
Billeder (fra øverst venstre)
De gamle tunneler, erstattes af et nyt sammenhængende område under sporene
Den historiske stationsbygning med det karakteristiske tårn bliver bevaret
Der bliver etableret godt 10.000 cykelparkeringspladser
Projektet omfatter også byudvikling på de stationsnære arealer med bl.a. kontorer og boliger
•
Ejendomsudvikling på en række
stationsnære arealer, som bl.a.
tidligere har rummet godshåndtering.
Her er der allerede bygget nye
stationsnære kontorbygninger og
boliger
•
Et ny underjordisk parkeringsanlæg til
2810 biler
•
Nye cykelparkeringsanlæg til i alt godt
10.000 cykler
•
En ny terminal for busser og
sporvogne og en ny tunnel under spor
og perroner til busser og sporvogne.
1
2
3
7
Gent Havn
Præsentation af Gent Havn ved Peter Mortier, dept. director general
Peter Mortier indledte: ”Gent rummer det
største universitet i Belgien, det er en god
platform for innovation i havnen”.
Gent Havn ligger inde i landet, fra slusen ved
kysten i Holland, skal skibene sejle 32 km op
ad indlandskanalen for at kunne komme til
Gent Havn. Slusen og kanalen sætter en
grænse for hvor store skibe, der kan sejle op til
havnen. De rammer, som er gælder for havnen
i Gent er de samme som for Panama kanalen,
de såkaldte Panamax dimensioner:
Længe: 262 meter, bredde
dybdegang: 12,5 meter.
37
meter,
Godsomsætningen var i 2014 på 47 mio. ton,
heraf 26 mio. ton søgående og 22 mio. med
indlandsfartøjer.
•
•
•
•
•
64 % af det gods, der håndteres er ”dry
bulk gods”, de vigtigste varegrupper er
stål, kul og gødning.
18 % er liquid bulk
12 % er ”general cargo”, som ikke er
containeriseret eller i løstrailere
5 % er Ro-Ro gods
medens ca. 1 % af dens samlede
godsomsætning er containeriseret gods.
Godsomsætningen var i 2014 den samme som
i 2004, dvs. der har i de seneste 10 år ikke
været vækst i godsomsætningen. En vigtig
årsag hertil er, at sluseanlæggene ved kysten
sætter en begrænsning for, hvor mange skibe,
der kan håndteres i havnen. Et nyt projekt,
hvor der vil blive etableret et ekstra
sluseanlæg, vil betyde, at kapaciteten kan
udvides og dermed, at godsomsætningen i
Gent Havn vil kunne vokse, den nye sluse
forventes at stå færdig i 2020.
Gent Havn er karakteriseret ved, at der er et
betydeligt antal virksomheder (ca. 300)
lokaliseret på havnens arealer. Det er både
produktionsvirksomheder
og
logistikvirksomheder.
Den samlede direkte beskæftigelse i havnen
(havneaktiviteter samt virksomheder på
havnen) er 27.400 beskæftigede.
Den indirekte beskæftigelse er vurderet til ca.
33.400 beskæftigede.
Dvs. den samlede direkte og indirekte
beskæftigelsesmæssige effekt af Gent
Havn er ca. 60.000 personer, herved tegner
havnen sig for ca. 13 % af den samlede
beskæftigelse i regionen.
Den samlede værdiskabelse (direkte og
indirekte) af aktiviteterne i havnen er opgjort
til 6,7 mia. Euro eller ca. 16 % af det
samlede BNP i Østflandern Regionen.
Vision 2020
Gent Havn har lavet en strategisk plan for
udviklingen af havnen frem til 2020.
Visionen er ”udvikling af værdiskabelsen
baseret på bæredygtig vækst og udvikling
af intermodalitet.
Indsatsområderne er:
Der investeres årligt ca. 425 mio. Euro i
havnen i dens virksomheder, ca. 10 % heraf
er offentlige investeringer, resten er private.
Øget
økonomisk
vækst
–
godsomsætning med skib excl. indlanske
vandveje skal øges fra 26 mio. ton til 30
mio. ton frem til 2020.
Et nyt sluseanlæg forventes at kunne tages
i brug i 2021. Den nye sluse får følgende
dimensioner (parentes de nuværende mål):
Udvikling af nye forretningsområder i
havnen:
Længde: 427 (290) meter, bredde: 55 (40)
meter, dybdegang: 16 (13,5) meter
Logistik
og
distribution
(bl.a.
distributionscenter for Honda og for
frugtjuice fra Brasilien)
Udvikling af klynger omkring havnens
virksomheder (automotive industry,
fødevarer og biomasse)
•
I 2021 er det også planen, at en ny
upgraded kanalforbindelse mellem Gent og
Paris vil stå færdig.
•
DFDS har en ro-ro terminal på Gent Havn.
Der er daglige forbindelse mellem Gøteborg
i Sverige og terminalen i Gent. Færdige
person- og lastbiler fra Volvo Cars og Volvo
Trucks udgør sammen med komponenter til
fabrikkernes produktion ca. 60 % af den
samlede godsomsætning på ruten.
Udvikling af den biobaserede økonomi i
og omkring havnen
Der er to ugentlige afgange med Ro-ro
skibe mellem Gent og Brevik havn i Norge.
Et af aktiviteterne vil bl.a. være
etablering af en testproduktion af biobrændsel
•
Space productivity: bedre udnyttelse af
den eksisterende infrastruktur og havnens
arealer
CSR
Forbedre
energieffektiviteten
i
havnen med 20 %
Bufferzoner mellem havnen og byen,
som skal udvikles til rekreative
områder for byens indbyggere
•
•
Udvikling af intermodalitet, så en større
andel af godstrafikken til og fra havnen
transporteres med bane og skib (målene
fremgår af nedenstående figur sammen
med fordelingen i 2009 og 2013). Det er
målsætningen, at andelen af gods med
bane øges fra ca. 9 % i 2013 til 15 % i
2020.
100%
75%
bane
50%
skib
lastbil
25%
0%
2009
2013
2020
(visionsplan)
1
2
3
NTN nyt
Rapport fra dansk-tysk
transportkommission
Af Erik Ørskov, Region Syddanmark
Den
dansk-tyske
transport
kommission
startede sig arbejde i juli 2011 og har nu
udgivet
sin
første
rapport
–
”Transportinfrastruktur i Jyllandskorridoren”.
Den originale rapport er udarbejdet på engelsk,
og både den engelske udgave samt en dansk
oversættelse
kan
hentes
på
Transportministeriets hjemmeside trm.dk under
menupunktet ”Publikationer”.
KOMMISSIONEN
Kommissionen
er
sammensat
af
12
medlemmer, 6 danske og 6 tyske. Både det
danske og det slesvig-holstenske ministerium
med ansvar for transport og infrastruktur er
repræsenteret i kommissionen og stiller på skift
sekretariat til rådighed.
Kommissionens opgave er med fokus på
Jyllandskorridoren at identificere og analysere
udfordringer og komme med anbefalinger.
Anbefalingerne skal der være enighed om.
Kommissionen er et rådgivende organ og dens
anbefalinger er hverken politisk eller juridisk
bindende for regeringerne i henholdsvis
Tyskland og Danmark.
RAPPORTEN
Rapporten indledes med tre kapitler om den
eksisterende infrastruktur, trafikudviklingen og
igangværende projekter. Dernæst kommer i
kap. 5 en beskrivelse af 20 projekter, som så
alle i kap. 6 indgår i kommissionens
anbefaling.
Har man gennem NTNs årlige statistik holdt sig
orienteret om udviklingen, vil der næppe være
de store overraskelser i de første beskrivende
kapitler.
Det vigtigste synes da også at være selve
anbefalingerne
samt
beskrivelsen
af
projekterne.
Anbefalingerne
opdeler
projekterne i to tidshorisonter – en kortmellemlang og en lang. Det er en forholdsvis
simpel prioritering, hvor der ikke tages særligt
hensyn
til
projekternes
vigtighed,
gennemførlighed
og
relevans
for
Jyllandskorridoren.
PROJEKTERNE
Selv
om
projekterne
er
opdelt
på
tidshorisonter, er der stor forskel på
horisonten. Under kort-mellemlang sigt findes
både ”Udvidelse af A7 fra Hamborg til
NTN nyt udgives af NTN
Kontakt:
Tommy Tvedergaard Madsen
Region Nordjylland
Mail: ttm@rn.dk
Mere information på:
www.ntn.dk
Bordesholm” og ”Udvidelse af A20 med en
fast forbindelse over Elben”. Det første af
disse er allerede i gang, mens det andet
endnu
ikke
er
afklaret
rent
finansieringsmæssigt.
Også på andre faktorer adskiller projekterne
sig fra hinanden. To af projekterne vedrører
trafikeringen
på
banerne
(”Jernbaneforbindelse Esbjerg-Hamborg” og
”Opgradering af Jyllandskorridoren”). Da der
her er tale om trafikeringen på banerne, er
projekterne derfor i høj grad afhængige af, at
DB og DSB støtter op om projekterne og kan
se kommercielle muligheder.
Mest iøjnefaldende er nok, at der ikke
skelnes mellem projekternes vigtighed. Fx er
”hastighedsopgradering af jernbanen mellem
Tinglev
og
Sønderborg”
eller
”Passagersejlads på Flensborg Fjord” nok
”nice to have”, men har ikke samme
vigtighed som ”Erstatning af Rader
Hochbrücke”. Denne nye forbindelse over
Kielerkanalen (Nord-Ostsee-Kanal) er, hvis
ikke det vigtigste, så i det mindste et af de
allervigtigste projekter. Restlevetiden er 10 år
eller en smule mere, og for at spare på
belastningen er der indført væsentlige
begrænsninger for tunge transporter – de
allertungeste må faktisk ikke benytte broen
og er henvist til at finde alternative ruter. Det
betyder fordyrelser for tunge transporter (fx
vil tunge maskindele ofte koste ca. 10.000 kr.
ekstra at transportere) og er en udfordring for
især dele af den danske eksport.
En række af de øvrige 20 projekter har også
stor betydning for den internationale
tilgængelighed via Jyllandskorridoren. Det
gælder udvidelsen af A7, forbedringer af
jernbanen mellem Hirtshals og Hamborg,
herunder etablering af dobbeltspor mellem
Tinglev og Padborg, fælles dansk-tysk
jernbanestation
(grænsebanegård)
ved
Flensborg, jernbaneforbindelse fra Esbjerg til
Hamborg via Tønder samt motorvej gennem
Midtjylland. Også den videre etablering af
Küstenautobahn (A20) nord om Hamborg er
vigtig (selv om den forløber øst-vest), fordi
den med en ekstra passage af Elben vest for
Hamborg vil give et alternativ til at benytte
Elb-tunnelen.
Det kan anbefales, at hente rapporten
frem og bruge lidt tid på at orientere sig i
de mange og forskelligartede projekter,
der præsenteres i rapporten.
HVAD SKER HEREFTER?
Først og fremmest er der enighed om, at
kommissionen fortsætter sit arbejde. Ét af
de årlige møder vil formentlig blive holdt
som et større, åbent møde, hvor
interessenter,
lokale
politikere,
transporterhvervet m.fl. vil blive inviteret.
Fremdriften i de anbefalede projekter vil
løbende blive overvåget. Et af forslagene
er at følge op med en årlig status for
udviklingen.