1. TENDENSER I MEDIEUDVIKLINGEN: Hvordan påvirker medieudviklingen jer? DR og TV2 oplever et øget pres fra andre konkurrenter. TV2 har som følge heraf valgt at fokusere på de mere brede målgrupper og nicherne er udsatte. Det gælder børneområdet, som TV2 stort set fortolker og forvalter som del af et ”familiesegment”. Til gengæld er der store internationale spillere på det danske børnetvmarked, der også har et ønske om at producere indhold. De har dog ofte meget lavere budgetter til lokalt produceret materiale, da størstedelen af deres indhold er produceret med et internationalt marked for øje. Det internationale marked er svært at konkurrere i, da det er meget større økonomiske interesser på spil og dermed meget høje budgetter ikke mindst i udviklingsfasen og det indebærer en meget stor investering og satsning, hvilket er problematisk især for små producenter. DR har dermed stort set monopol på danskproduceret børnestof. Da størstedelen af deres penge går til intern produktion, er der meget ”lidt mad” til rigtig mange private producenter. Gennem de sidste 10 år er der kommet flere private produktionsselskaber til, der producerer public service indhold – i alle genrer og målgrupper. Har medieudviklingen de seneste år fået jer til at ændre praksis? Og hvis ja, på hvilken måde? Ja, vi er begyndt at orientere os mod et internationalt marked eller andre kommercielle muligheder for at skaffe penge til vores produktioner. Vi er i stigende grad begyndt at orientere os væk fra DR, da de midler der lægges til ekstern produktion er så små og konkurrencen dermed er meget hård. Hvad anser I som de største udfordringer ved medieudviklingen? Det er svært at skabe grobund i det private for en produktion af dansk indhold af høj kvalitet især til niche-målgrupperne, herunder børn. Kvaliteten af de internt producerede produkter har svært ved at følge med udviklingen og den ekstreme strøm af internationale produkter af meget høj kvalitet og med meget store budgetter og professionalisme. Hvad anser I som de største muligheder ved medieudviklingen? En øget demokratisering i kraft at nettet bidrager med ”iltning” af vandet. Brugeren er har fået mulighed for i langt højere grad at være aktiv og med til at vælge og skabe indhold. Dette stiller krav til forvaltning og uddeling af public-service midlerne, men fordelene er mange: Både i kraft af dyrkning og fremkomst af nye talenter, men også med en innovativ tilgang til skabelse af nye ”kanaler”, ”formater”, ”genrer” mm. Som producent er det internationale marked interessant og her er der tegn på nemmere adgang, mere udveksling og efterspørgsel af originalt materiale. 6. TEKNOLOGI: Hvordan påvirker den teknologiske udvikling mulighederne for produktion af indhold, herunder publicistisk? Den teknologiske udvikling gør det muligt for efterhånden alle at bidrage rent teknisk med indhold i broadcast kvalitet. Hvordan påvirker den teknologiske udvikling mulighederne for distribution af indhold? Indhold kan nemt distribueres og ofte med større gennemslagskraft ad andre vinduer end de traditionelle TV-kanaler. Hvordan påvirker den teknologiske udvikling den politiske regulering (eksempelvis on-demand, indholdskrav, registrering, reklamekrav m.v.)? Den politiske regulering bliver nødt til at kunne foregår hurtigere og mere smidigt. Derudover kræver udviklingen stor teknologisk og mediemæssig indsigt på det politiske niveau. Hvad anser I som de største udfordringer ved den teknologiske udvikling? Der ligger en stor udfordring i at følge med udviklingen. Der er brug for omstillingsparathed, mod, satsning og stor viden om området. Der ligger en udfordring i hurtigt nok at kunne klæde politikere på til at kunne træffe de overordnede nødvendige og store beslutninger. Uden at være grundigt inde i dette felt er min fornemmelse, at de politiske diskussioner, der fører til medieforligene ofte ikke følger med den teknologiske udvikling. At der er en stigende kløft mellem udviklingen og politikernes viden på området. At en udvikling, der før har været lineær, nu pludselig er eksponentiel og dermed har brug for kvantespring i forhold til måden den behandles på. For brugerne er der en udfordring i at skille skidt fra kanel – altså i at få hjælp til at navigere i et hav af tilbud og muligheder. Hvad anser I som muligheder ved den teknologiske udvikling? Mulighederne ved den teknologiske udvikling er en eksplosion af kreativitet og innovation. En demokratisering af hvilket indhold, der produceres og af hvem til hvem. Et stigende fokus på idéer og håndværk frem for udstyr er i vores øjne interessant. 7. PUBLIC SERVICE: Hvordan påvirker de nuværende public service-virksomheder jeres muligheder produktion af indhold, herunder publicistisk indhold? Der er meget få indgange til de store puljer af penge, som er øremærket public-service indhold. Konkurrencen er derfor hård - og ofte også tilfældig, ugennemsigtig og styret af andre parametre end kvalitet. Forretningsmæssigt kan det dårlig svare sig at specialisere sig i produktion af dansk publicservice indhold især til niche-målgrupperne. Hvordan påvirker public service-virksomheden jeres konkurrencesituation? Vi er selvsagt i en ulig konkurrencesituation med den interne produktion på DR. Vi producerer ikke på samme betingelser og vi sammenlignes ikke på samme grundlag. Ofte byder vi ind med idéer som senere ses anvendt i interne produktioner. Der er ikke sammenligningsgrundlag hvad angår økonomiske og produktionelle vilkår og der er ikke en konstruktion, der bidrager til at den bedste idé og det bedste indhold vinder. Derudover er vi i en diffus konkurrencesituation med andre producenter i branchen, da der mangler gennemsigtighed – på udbud, kriterier for udvælgelse og produktionsvilkår. Hvad anser I som de største udfordringer ved den nuværende indretning af public service? Intern produktion i DR er et fortidslevn. Helt firkantet sagt er det efter vores mening ikke en tidssvarende og professionel tilgang til produktion af højkvalitetsprodukter og har ingen paralleller i andre kreative og statsstøttede produktionsmiljøer – som fx film, billedkunst, bøger mm. En konstruktion som DFI eller TV2 er klart at foretrække med en relativ lille administration, der forvalter pengene til ekstern produktion. I det private er der større fleksibilitet i forhold til altid at sætte det dygtigste og bedste hold, der matcher opgaven. Enkelte områder kan varetages internt, som fx talentudviklingprogrammer, værksteder mm. DFI modellen har gennemsigtighed mht. ansættelses forhold, rotation, tydelig og offentlig tilgængelig afrapportering. Dette giver en mere fair konkurrencesituation – og højere kvalitet! Hvad anser I som de største muligheder/ fordele ved den nuværende indretning af public service? Det er godt med et stærkt og samlende brand, så man som seer ved hvor man kan lede efter public service indhold. Det er en fordel og en absolut nødvendighed med økonomisk støtte til public service. Har ændringerne i rammevilkårene ændret jeres syn på public servicemedierne og i givet fald på hvilken måde? Ja, den rivende udvikling udstiller især DRs manglende evne til at følge med tiden. Omstruktureringerne i organisationen de sidste 10 år er slet ikke i en størrelsesorden, der formår for alvor at strømline og moderniserer DR i en grad, der er nødvendig. Der mangler mod – internt i DR og politisk – til at foretage de efter min mening essentielle og grundlæggende ændringer, der er nødvendige. Hvad anser I som de største udfordringer for public service inden for de næste 10 år? På børneområdet er der allerede en alvorlig og målbar tendens til at seerne og brugerne søger væk fra DR og at DR mister terræn. Det er nødvendigt med en større professionalisme for at kunne konkurrere med udenlandske produktioner af meget høj kvalitet. Et hav af kanaler, der skal fyldes ud med indhold, hvorfor der bliver lavet for meget tv i for dårlig en kvalitet. Det matcher ikke den internationale strøm af produkter i en meget høj klasse. Der er brug for et stigende fokus på kvalitet frem for kvantitet og ”fyld”. Hvis ikke vil DRs brand som ”det sunde” alternativ til kommercielle produkter vil blive udhulet og dermed DRs berettigelse. Det er nødvendigt med et opgør og nuancering mellem det ”kommercielle og dermed usunde” og det ”statslige og dermed sunde”. Denne skelnen gør at DR kommer til at lukke sig om sig selv, i en grad hvor DR kommer til at miste forbindelse til samfundet. Desuden er det en skelnen, som ikke kan praktiseres fornuftigt, som når DR viser Disneysjov i primetime. Produkter fra kommercielle medier kan have lige så høj – og endda højere – public service værdi, men der er brug for øget fokus på de områder, som kommercielle medier ikke traditionelt opfylder. Men efter min mening er der brug for en nytænkning af området, så public service ikke blot ses som én institution, ét hus, men mere som en interesseorganisation med veldefinerede interesseområder, der kan opfyldes, forfølges og fremmes på mange måder. Herunder bør der kigges grundigt på ”huset” DR og hvilke aktiviteter, det er rimeligt der skal drives af public service midler. Orkestre, koncerthus, events mm. kan efter min mening varetages bedre af private kræfter. Hvad anser I som de største muligheder/ fordele for public service inden for de næste 10 år? Ønskescenariet er mindre DR mere public service. En mere fleksibel forvaltning af midlerne, der muliggør public service i mange forskellige formater og udgivelser og i et innovativt sammenspil med private, internationale og kommercielle aktører – med mere og bedre dansk public service indhold til brugerne for øje. Med en indgang (portal), der samler og forenkler adgangen til materialet. Danish Cable Television Association Kulturstyrelsen H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V 14. maj 2015 CJ/ljk Sendt via e-mail til: medi@kulturstyrelsen.dk Høringssvar vedr. forandringer af rammevilkår og udviklingstendenser inden for medieområdet_________________________________________________________________ Antennesammenslutningen af 2012 (A2012) takker for muligheden for at fremkomme med bemærkninger til ovennævnte høring. Indledning A2012 er interesseorganisation for danske brugerejede antenneforeninger, og er deres fælles talerør, som varetager deres interesser over for leverandører, offentlige myndigheder og medier. A2012 følger løbende udviklingen i branchen, og rådgiver medlemmer om alle forhold i relation til at drive og udvikle antenneanlæg. A2012 er en demokratisk ledet organisation, som blev stiftet i 2012. I Danmark modtager mere end 650.000 husstande tv-signaler gennem brugerejede antenneforeninger. A2012 skriver dette høringssvar, dels i sin egenskab af repræsentant for en del af disse husstande, og dels i sin egenskab repræsentant for de brugerejede, ikke-kommercielle distributører af tv-pakker - antenneforeningerne. Høringssvaret er begrænset til at omfatte de specifikke områder, der har relevans for A2012’s medlemmer. Høringssvar • Konkurrencesituationen A2012 oplever, at rettighedshaverne, herunder programselskaberne og forvaltningsorganisationerne opsætter barrierer, som dels har økonomiske konsekvenser for slutbrugerne, og dels begrænser deres valgfrihed for så vidt angår tv-kanaler og tv-udbyder. For programselskabernes vedkommende – fx TV2 Danmark A/S m.fl. - drejer det om krav om at antenneforeningerne skal placere tv-kanalerne i en eller flere af basis-tvpakkerne (grundpakke, mellempakke eller fuldpakke) for at ”opnå” rettigheder til at kunne tilbyde slutbrugerne de selv samme tv-kanaler i et fritvalgsunivers. Med andre opstiller programselskaber med dette eksempel en barriere for slutbrugernes mulighed for et direkte frit valg af tv-kanaler. Der eksisterer ingen teknologiske hindringer for, at alle slutbrugere kan vælge frit blandt tvkanalerne. …2 Side 2 For programselskabernes vedkommende, drejer det sig også om yderligere betalingskrav, hvis tv-kanalerne skal ses på andre enheder hos slutbrugerne, end fjernsynet. Med andre ord forlanger programselskaberne yderligere betaling for de tv-kanaler, slutbrugeren allerede har betalt for gang, hvis slutbrugeren ønsker at se helt de samme tv-kanaler på sekundære enheder som fx tablet, smartphone, PC eller MAC. Programselskabernes prisstruktur er penetrationsafhængig. Er en tv-kanal fx placeret i en grundpakke (hvor der er høj penetration), er den typisk 5-15% billigere, end hvis den placeres i en fuldpakke (hvor der er lav penetration). Programselskabernes prisstruktur betyder, at mange slutbrugere har adgang til – og betaler for – mange tv-kanaler, som de slet ikke ser på. Helt de 3 samme barriereforhold gør sig gældende hos forvaltningsorganisationerne, Copydan Verdens TV, KODA og Gramex. A2012 mener, at de 3 beskrevne betalings-barrierer er de største konkurrencemæssige udfordringer overfor internationale medieindtog i Danmark og til danske slutbrugere. Det drejer sig fx om streamingstjenesterne Netflix og HBO m.fl. A2012 mener også, at de 3 beskrevne betalings-barrierer hindrer eller sløver det slutbrugerne i virkeligheden ønsker: At have mulighed for at se tv på sekundære enheder, hvornår de vil, og hvor de vil. En ny undersøgelse: ”The fifth annual multinational Accenture Digital Consumer Survey”, som har et grundlag på 24.000 slutbrugere, dokumenterer slutbrugernes ændrede tv-vaner. Undersøgelsens hovedkonklusioner, er at der ses, og fremadrettet vil ses mere tv på sekundære enheder. Undersøgelsen kan ses her: http://mir.dk/Ny-analyse-understreger-at-TV.html Monopoliseringstendenser A2012’s kan konstatere, at udbuddet af tv-kanaler koncentreres omkring færre og færre kommercielle tv-udbydere. Konkurrencen på distributions- og rettighedssiden begrænses derfor mere og mere - til ugunst for slutbrugerne. A2012 kan også konstatere, at kommercielle tv-udbydere i nogle situationer underbyder lokalt, for at udelukke/begrænse ikke-kommercielle antenneforeningers muligheder for at levere billigst muligt tv og størst mulig valfrihed til slutbrugerne. Hvis antallet af tv-udbydere begrænses yderligere, vil monopoliseringstendenserne tiltage, med færre valgmuligheder for slutbrugerne til følge. Det gælder såvel a)valgmuligheder for så vidt angår tv-udbyder som b)valgmuligheder for så vidt angår tv-kanaler. -oOoA2012 er gerne til rådighed med oplysninger om området, og imødeser invitation til de 4 temamøder, der afvikles i løbet af 2015 og 2016. Med venlig hilsen Carsten Jørgensen Formand Public service-udvalget Kulturstyrelsen Medi@Kulturstyrelsen.dk Christian Edelvold Berg ( ceb@kulturstyrelsen.dk) Den 14. maj 2015 Vedr. Høring om forandringer af rammevilkår og udviklingstendenser inden for medieområdet. Berlingske Media takker Public Service udvalget for muligheden for at præsentere sit syn på forandringer af rammevilkår og udviklingstendenser inden for medieområdet, som input til arbejdet med hvordan public service medier skal udvikle sig fremover. De private medier er sammen med public service medierne fundamentet i danskernes medieforbrug, og er den vigtigste kilde til at kunne orientere sig i det danske samfund, blive uddannet som samfundsborger og kunne udvikle sig kulturelt og fagligt. Forbrugernes ændrede vaner, en dynamisk og hastig teknologiudvikling samt store globale aktørers indtog på det danske marked har betydet, at de private mediers gamle forretningsmodel er under opbrud og en eller flere nye modeller har endnu ikke nået et niveau, hvor de kan erstatte det tabte. De private medier skal finde helt nye måder at drive forretning på, og den gamle arbejdsdeling med public service medierne holder ikke længere. Vi arbejder mere og mere på de samme platforme og følger mere og mere den samme markedslogik. Derfor er der behov for en klar nydefinering af public service begrebet og begrundelsen for, at staten ejer og driver medievirksomhed. Forandringerne i markedet, af forbrugeradfærden og teknologierne gælder både de private medier og statens medier, men politikerne mangler at tage den kultur- og mediepolitiske konsekvens af forandringerne, som kan sikre, at vi også i fremtiden har et stort, mangfoldigt medieudbud i Danmark drevet af sund kombination af både statslige og private aktører, som supplerer hinanden. Som udviklingen tager fart lige nu, vil statens medier aktivt medvirke til at svække de private mediers position og gradvis presse de private medier mere og mere på markedet i samspil med Facebook og Google, og konkurrenceforvridningen vil tage til. En konkurrenceforvridning som mediestøtten til den private sektor ikke kan opveje. Det er nemt - offentlige og private medier i mellem - at stille diagnosen og være enige om den udfordring og de ændrede rammevilkår, vi står overfor: Større international konkurrence fra kapitalstærke, globale teknologigiganter og globale medievirksomheder, forskydninger på annoncemarkedet fra print og tv til internetannoncering, auktionsbaseret annoncering, den teknologiske udvikling der sker med stadig større fart, et ændret og mere individualiseret forbrug og mere on-demand forbrug. Berlingske Media A/S CVR 2920 7313 Pilestræde 34 DK-1147 København K T: +45 3375 7575 berlingskemedia.dk Det er langt sværere at blive enige om svarene på, hvordan vi i et lille sprogområde og et lille mediemarked med tilsvarende mindre økonomi og færre midler, skal imødekomme disse udfordringer. Det er både industripolitik og kulturpolitik i en skønsom blanding, vi taler om her. For public service medierne og DR især, har svaret indtil nu været meget mere DR til alle, fordelt på mange kanaler, på flere platforme, med flere brands, flere genudsendelser og mere internationalt tv. Der er samtidig talt om færre og bedre nyheder, men det ses ikke på udbuddet af nyheder på forskellige platforme, som synes at vokse. De seneste omprioriteringer af midler internt i DR med øget fokus på et digitalt fremstød vidner blot om, at DR målrettet satser på at skærpe konkurrencen for licensmidler rettet mod de private medier på web og mobil. DR skal samle Danmark, hedder det. Men sandheden er, at man spreder danskerne mere og mere og leverer stadig færre udsendelser med egentlig massemedie-niveau i traditionel forstand og stadig færre danske udsendelser. Public service skal naturligvis stadig beskæftige sig med det, der altid har været kernen i public service. De skal producere dansk kultur og dramatik af høj kvalitet, udvikle indhold til børn og unge, lave dokumentar-udsendelser, særlige reportageformater og andre former for meget ressourcekrævende produktioner, producere for dem som har særlige behov og sende nyheder med høj kvalitet og journalistisk dybde. Men public service begrebet må fornys i lyset af den kolossale medieudvikling, og befolkningen må gives friere mulighed for at vælge - også økonomisk. Hvis et bæredygtigt dansk privat mediemarked skal have mulighed for at udvikle sig og vokse ved siden af DR og TV, så er det nødvendigt at se på, om public service skal have indskrænket sit råderum og sine opgaver. Alle konkurrerer om forbrugernes tid og penge, og det stiller større krav til vores udbud og tilstedeværelse på forskellige platforme. Det betyder naturligvis også, at der er behov for at forstå public service i en ny kontekst. Public service skal agere sammen med de private medier og ikke på bekostning af de private medier. Derfor foreslår vi følgende: Opdel licensen så det tydeligt fremgår, hvad der går til tv/radio, og hvad der går til de digitale platforme. Lav et login så licensnummeret giver adgang til alt DR's indhold på nettet. Dette kan også hjælpe DR i kampen mod stadig flere sortseere. At antallet af DR kanaler på tv og radio indskrænkes og kræfterne samles om primært dansk produceret materiale på kanalerne med undtagelse af særlige højkvalitets produktioner af international art som f.eks. naturfilm eller større dramaproduktioner. Afskaf den høje moms på de mediestøttegodkendte digitale nyhedsmedier. Momsen på de digitale nyhedsmedier skal udlignes, så den bliver det samme som for printaviserne (0% i moms). De medier, der i dag kan modtage mediestøtte, får dispensation for deres online virksomhed, således at de bliver omfattet af de samme momsregler, som gælder for de trykte medier. Dette vil hjælpe de trykte mediers i transformationen til den helt nødvendige digitalisering, der kræver store investeringer i nye digitale platforme og risikovillighed i søgen efter nye forretningsmodeller. Som et minimum afskaffes moms-forskellen på helt identiske papir og digitale avisprodukter som e-aviserne, der i dag er pålagt 25 % moms, mens aviserne har nul-moms. Rettighedsbetaling. Alle nyheder, der ligger bagved de private nyhedsmediers betalingsmure skal modtage rettighedsbetaling, hvis de bliver benyttet af public service medierne. Dette Side 2 af 13 vil sikre, at den investering, der bliver foretaget for at kunne producere unikt indhold og nyheder bag betalingsmuren, modsvares af en eller anden form for betaling. Links fra DR til private aktører. Når DR anvender stof fra andre medier, skal de kort beskrive hvad artiklen vedrører samt linke til den originale artikel. Al produktion i DR, som ikke er rettighedsbelagt så det forhindrer videreudnyttelse, skal gøres tilgængeligt for mediestøtteberettigede private medier. Værdi- og markedstesten skal bringes til at fungere bl.a. ved at statens medier får anmeldelsespligt og Radio- og tv-nævnet initiativpligt til at overvåge, at der ikke opstår nye områder med unfair statslig konkurrence. Kulturstyrelsen bør foranledige en nærmere undersøgelse af de globale teknologivirksomheders indflydelse på det danske mediemarked herunder på annonceomsætningen og forbrugeradfærden og deres økonomiske bidrag til det danske samfund. Støtte til produktion af web-tv programmer og andre forsøg med udvikling af nye indholdsformater på dagbladene. I dag kan dagbladshusene kun modtage innovationsstøtte til nye produkter. Der er i ligeså høj grad brug for udvikling af eksisterende produkter eks. billeder og lyd i det digitale univers. Ligesom public service puljen har været med til at støtte produktion af drama og dokumentar programmer på de kommercielle TV stationer, kan en lignende pulje være med til at støtte udviklingen af nye kortere dokumentarformater eller nyhedsformater på dagbladenes hjemmesider. Filminstituttets støtte. Når Filminstituttet i dag yder støtte til udvikling af dokumentarprogrammer, kan dagbladene efter eget valg benyttes som et 4. vindue mod publikum efter biograf, TV og webtjenester, f.eks. i en nedklippet version på 10-15 minutter. Dette vil tilføre dagbladene nyt indhold, og det vil give dokumentaristerne nye mulighed for at komme i kontakt med et langt større publikum. Til sammen vil ovennævnte tiltag give svar på nogle af de udfordringer, som vi kæmper med i de private medier. Men det vil også være svar, der betyder, at vi - både public service institutioner og de private medier - sammen vil kunne tage konkurrencen op mod de internationale aktører og sammen kunne præsentere et stærkt dansk medieudbud, hvor vi ikke udkonkurrerer hinanden, men supplerer hinanden til gavn for danskerne og det danske samfund. Side 3 af 13 Baggrund 1. Tendenser i medieudviklingen Rammevilkårene for den trykte presse har ændret sig radikalt i løbet af de senere år. Antallet af dagblade falder, og det gør det samlede oplag også. Dette har stor betydning for indtjeningen i branchen. Med faldende oplag følger faldende bladsalgsindtægter og annonceindtægter. Dagblade efter oplagsstørrelse, ugedag, dagbladenes oplag og tid 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Dagblade i alt Hverdage Dagblade Oplag 36 37 37 35 33 33 32 1 728 1 843 1 660 1 471 1 402 1 248 1 194 10 10 10 11 11 12 11 1 077 1 006 931 877 833 764 701 Søndage Dagblade Oplag Kilde: Dansk Oplagskontrol. Gennemsnitlig oplag (blade pr. dag) målt i første halvår. Brugerne flytter i stigende grad over på nettet, og her kæmper alle dagblade med den manglende villighed til at få brugerne til at betale for brugen af nyheder på nettet. Derfor har stort set alle dagblade , både i Danmark og i udlandet, indenfor de sidste 5 år indført paywalls, betalingsuniverser eller digitale nyhedsabonnementer i forskellige varianter. Der er introduceret mange forskellige tilgange til et betalingsunivers på de digitale platforme. Hard- og soft paywall, Metered model, Freemium, Premium og andre, og alle justeres og ændres løbende for at optimere indtjeningen. AftonPosten, Helsingin Sanomat, Berlingske og Politiken er de eneste nationale titler i Skandinavien, der har valgt en Metered model eller New York Times modellen. De øvrige nationale titler har valgt Freemium modellen. Formålet med Metered modellen har været at opretholde trafikken, samtidig med at der tjenes penge på heavy-userne. New York Times har haft stor succes med modellen, selv om der fortsat kun er 4% af de 34 mio. unikke brugere om måneden, der reelt betaler for at læse artikler digitalt. Det kræver altså et meget stort publikum, at lave en god digital forretning. Derfor er de også i gang med at ekspandere i Europa og i andre engelsktalende lande. Andre medier har valgt en gratis model, hvor man forsøger at tjene penge gennem øgede digitale annonceindtægter ud fra betragtningen om, at en fjernet paywall betyder mere digital trafik, flere sidevisninger og dermed også mere inventory at kapitalisere på annonceindtjeningsmæssigt. Side 4 af 13 1.1 Overordnet oversigt for Berlingske Media Berlingske Media er et af landets største mediehuse, og vi har leveret nyheder i mere end 265 år. Gennem vores medier skaber vi relationer, øger danskernes informationsniveau og bidrager til samfundsdebatten. Vi værner om kvalitetsjournalistikken og ser den som en nødvendig del af det danske demokrati. Vi udvikler konstant vores udgivelser og er drevet af ambition og passion. Vores mål er at forsyne danskerne med unikke medieoplevelser, som vi ikke kan og vil undvære. Dette gør vi på en lang række platforme både på print og digitalt. Det betyder, at vi når ud til langt flere danskere end vi nogensinde har gjort. Vores printforretning er under et stadigt stigende pres, imens vi arbejder med hele den digitale transformation. Oplagstal1 Vægtede gennemsnitligt oplag* Berlingske BT Weekendavisen Århus Stiftstidende Dagbladet Holstebro - Struer/Lemvig Folkeblad Dagbladet Ringkøbing - Skjern Randers Amtsavis Viborg Stifts Folkeblad 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Var 05/14 128.101 126.455 122.941 112.068 106.206 104.010 101.488 91.440 81.492 76.863 -40% 101.658 97.518 93.579 87.963 79.214 72.727 70.672 61.785 54.670 49.563 -51% 8.667 8.437 8.639 8.311 7.592 7.588 7.744 7.019 6.655 6.690 -23% 51.511 41.876 31.214 28.362 23.973 22.513 20.621 17.675 15.541 14.994 -71% 12.660 12.483 12.177 11.637 10.569 10.081 10.458 9.199 8.928 8.963 -29% 5.897 5.622 8.982 8.406 7.688 7.425 7.287 6.843 6.310 6.510 10% 11.556 10.502 9.695 8.879 7.410 7.394 7.039 6.546 6.118 5.821 -50% 9.693 9.561 9.362 8.814 7.980 7.720 7.808 7.152 6.486 6.573 -32% * Vægtede gennemsnit beregnes på følgende måde: 6/7*Hverdagsoplag + 1/7*Søndagsoplag. Weekendavisen udgives kun 1 gang ugentligt og er dermed beregnet 1/7*oplag. Alle lokale dagblade udgives 6 gange ugentligt og er dermed beregnet 6/7*oplag, bortset fra Århus Stiftstidende, der også udgives søndag. Med en CAGR (den gennemsnitlige vækst/nedgang per år, set over en given periode. -red. ) på oplaget fra 2005-2014 på -5,5% for Berlingske og -7,7% for BT, er det tydeligt at se den store nedgang på printavisens efterspørgsel. Det er en naturlig konsekvens af den store bevægelse fra printavisen til de digitale platforme. Fra 2005 til 2014 ses en samlet nedgang på 40% for Berlingske og 51,2% for BT. Læsertal2 Vægtede gennemsnitligt læsertal i 1.000* Berlingske BT Weekendavisen Århus Stiftstidende Dagbladet Holstebro - Struer/Lemvig Folkeblad Dagbladet Ringkøbing - Skjern Randers Amtsavis Viborg Stifts Folkeblad 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Var 05/14 386 369 361 356 352 281 276 255 219 188 -51% 469 424 406 412 363 283 275 246 196 170 -64% 43 42 41 42 40 36 38 36 31 28 -36% 24 22 72 107 94 74 68 56 43 33 35% 36 39 39 41 36 34 33 32 27 25 -32% 30 25 25 21 24 20 21 18 18 16 -46% 0 0 18 38 33 30 29 25 22 20 30 29 27 30 31 26 25 21 21 18 -40% *Vægtede gennemsnit beregnes på følgende måde: 6/7*Hverdagslæsertal + 1/7*Søndagslæsertal. Weekendavisen udgives kun 1 gang ugentligt og er dermed beregnet 1/7*læsertal. Alle lokale dagblade udgives 6 gange ugentligt og er dermed beregnet 6/7*læsertal, bortset fra Århus Stiftstidende, der også udgives søndag. Læsertal har oplevet en endnu større nedgang end oplagstallene. Berlingskes CAGR på læsertal fra 2005 til 2014 er på -7,7% og BTs på -10.7% med en samlet nedgang fra 2005 til 2014 på henholdsvis 51,3% og 63,8%. I de senere år er udviklingen i nyhedslæsning flyttet fra primært desktop over mod mobil og tablet, og denne udvikling forventes at fortsætte. De mobile platforme har ændret forbruget, og der bliver konsumeret langt flere digitale nyheder end for bare få år siden. 1 2 Kilde: Dansk Oplagskontrol Kilde: Index DK/Gallup Side 5 af 13 Berlingske Media har samlet set aldrig haft så stor "reach" (kontakt til publikum print og digitalt samlet set), som vi har i dag for samtlige vores titler. Antallet af online brugere har været i en positiv udvikling, hvilket er en del af årsagen til den udvikling, der er sket for oplags- og læsertal. Fra 1. halvår 2008 til 2. halvår 2014 har b.dk og bt.dk haft en CAGR på henholdsvis 4,4% og 4,6%. De har hver især oplevet en vækst fra 2008 til 2014 på henholdsvis 75,3% og 79%. Tilsvarende tal for mobil og tablet belyses kun i perioden januar 2014 til februar 2015, hvilket skyldes at tal herfor først blev opgjort af Danske Medier fra januar 2014. Fra januar 2014 til januar 2015 er der sket en markant stigning i antallet af brugere på både mobil og tablet. Antallet af mobile brugere er steget med 52,6% på b.dk og med 42,1% på bt.dk. Antallet af tabletbrugere er steget med 70,3% på b.dk og med 46% på bt.dk. Lokale hverdags- og weekends dagblade De lokale medier har undergået store strukturelle forandringer i de sidste 10 år. Fra at være byens førende avis, er de nu i højere grad blevet konsolideret i lokale- og regionale mediehuse, der producerer til alle platforme og alle forskellige typer af medier i forskellige geografiske versioner og til forskellige segmenter. Vægtede gennemsnitligt5 oplag Århus Stiftstidende Dagbladet Ringkøbing - Skjern Viborg Stifts Folkeblad Dagbladet Holstebro - Struer/Lemvig Folkeblad Randers Amtsavis 60.000 40.000 20.000 0 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Side 6 af 13 Med en middel CAGR på oplaget fra 2005-20143 for de midtjyske dagblade (MJM) på -5,4%, er det tydeligt at se den store nedgang på de lokale dagblades efterspørgsel, hvilket hænger sammen med den store bevægelse fra printaviser til de digitale platforme. Fra 2005 til 2014 ses en samlet nedgang på 34% for MJM. Fælles for alle de lokale dagblade er, at de kæmper med en aldrende målgruppe, og har svært ved at tiltrække de yngre målgrupper. De yngre målgrupper skal hentes ind ved digitale investeringer og ved at udvikle nye digitale kompetencer. Lokalt konkurrerer de lokale medier mod andre lokale aktører på markedet samt med TV2 regionerne og DR's regionale nyhedsdækning på P4/regioner. En anden stor udfordring for de lokale mediehuse er de store strukturelle ændringer i annoncørleddet. Antallet af butikker i Danmark har været støt dalende gennem de sidste årtier. Især er antallet af de såkaldte lokale detailhandlere og specialbutikker faldet væsentligt, eks. bageren, slagteren, fiskehandleren og ostehandleren. Dette betyder, at der er langt færre potentielle annoncører til lokalaviserne. Og ydermere ligger størstedelen af den danske dagligvarehandel i dag i butikskoncepter som hypermarkeder, store og små supermarkeder, nærbutikker, discountbutikker og convenience-sektoren med hele kioskmarkedet. Det er købmændene og de to store kapitalkæder Coop og Dansk Supermarked, der dominerer den danske dagligvarehandel4. Dette betyder, at behovet for annoncering i lokale aviser er stærkt faldende. Den stigende urbanisering betyder tillige, at antallet af dagligvarebutikker i de mindre byer er stærkt faldende, hvilket nedenstående figur viser5. Det er især tydeligt for byer med under 2.000 indbyggere, hvordan antallet af dagligvarebutikker fra 2004 til 2014 er faldet med hele 36 %. Prognosen frem mod 2023 forudser, at dagligvarebutikkerne vil blive reduceret med mere end 1.100 butikker. Værst forventes det at gå for kiosksektoren, hvor man forventer en reduktion på mere end 800 kiosker. Dernæst følger nærbutikkerne med en forventet reduktion på 296 butikker, og endelig forventes det, at der bliver 126 supermarkeder færre6. Disse strukturelle ændringer har stor betydning for, hvor meget de lokale medier kan tjene på annoncering, som er en yderst essentiel del af indtjeningen. 1.2 Annonceomsætning Af nedenstående graf ses tydeligt effekten af de faldende oplags- og læsertal samt det stærkt stigende trafiktal. Annonceomsætningen for dagblade er tæt på halveret fra 2006 til 2013, og der er 3 CAGR er blevet beregnet enkeltvis for hver titel, hvorefter en middelværdi er blevet beregnet http://www.dsk.dk/alt-om-dagligvarehandel/viden-om-udviklingen-i-dansk-dagligvarehandel http://www.dsk.dk/images/pdf_filer/Udviklingen_i_dansk_dagligvarehandel2015.pdf 6 http://www.dsk.dk/images/pdf_filer/Hvordan_gaar_det_her_og_nu_for_dagligvarehandelen.pdf 4 5 Side 7 af 13 ingen tegn på, at denne tendens vil ændre sig. Annonceomsætningen på internettet er ca. fordoblet fra 2006 til 2013. Problemet for dagbladene er, at denne annonceomsætning skal deles blandt markant flere udbydere og udbydere, der er både langt større og stærkere, f.eks. Google, Facebook og TV2, der tager en stor bid af kage. Dagbladene skal ikke kun konkurrere mod hinanden, men også med de helt store aktører. Som det fremgår af Kulturstyrelsens egen redegørelse af mediernes udvikling i 2014, har de trykte medier været særlig hårdt ramt af vigende annonceomsætning. Hårdest ramt, målt i forhold til forskellen mellem 2000 og 2013 i løbende priser, var årlige publikationer (telefonbøger, vejvisere m.v.) med et fald på ca. 89% af annonceomsætningen og Dagbladene med et fald på ca. 55% af annonceomsætningen. De lokale og regionale ugeaviser har i samme periode tabt 16% af annonceomsætningen, mens magasiner/fagblade/tidsskrifter har mistet ca. 40% af omsætningen som mediegruppe. Samlet set har de trykte skrevne medier (defineret som dagblade, lokale og regionale ugeaviser, magasiner, fagblade og tidsskrifter samt årlige publikationer) tabt omkring 47% af annonceomsætningen7. Selvom noget af denne omsætning er blevet opvejet af de trykte mediers digitale udgaver og internetaviser, er det ikke i nærheden af at kunne opveje tabet. Omsætningen er i stedet blevet opsamlet af internationale tjenester som Facebook og Google samt lignende internationale tjenester. En stigende del af dagbladenes digitale omsætning kommer fra internationale annoncetjenester, der via automatiseret annoncesalg på diverse bannerbørser går under fællesbetegnelsen "programmatic". Ifølge Danske Medier steg omsætningen fra automatiseret salg fra ca. 315 mio. kr. i 2013 til ca. 600 mio. kr. i 2014, hvilket svarer til 11% af den samlede digitale annonceomsætning. Væksten i det automatiserede salg rammer specielt de mindre mediers og specielmediers annonceomsætning hårdt, idet de typisk foretager et mere kvalitativt annoncesalg med fokus på en særlig målgruppe eller har en særlig lokal betydning. 7 Kulturstyrelsen: Mediernes Udvikling i Danmark 2014: Brancheanalyse, Reklameforbrug og Pengestrømme Side 8 af 13 Dagbladene har, med deres tab i både oplag og læsertal, mistet en stor del af betydningen som det primære medier på medieplanlæggernes planer. De rangerer nu efter TV, net og mobil og bliver i stigende grad betragtet som et supplementsmedier. Dette påvirker den samlede indtjening signifikant. 2. Produktionsvilkår Berlingskes aktiviteter omfatter i dag både produktion af lokale og nationale dagblade, ugeaviser, radiokanaler, digitale medier, city-guides, magasiner og apps. Produktionsvilkårene har ændret sig dramatisk over tid, og behovet for at kunne producere indhold til alle medier på alle platforme har betydet, at der arbejdes på en langt mere holistisk måde. De regionale mediehuse er organiseret med hovedredaktioner i de største byer, Holstebro, Århus, Ringkøbing, Randers og Viborg og med lokalredaktioner i de mindre byer. Alle de regionale mediehuse modtager både produceret indhold fra en fællesredaktionen i Viborg, fra Berlingske Nyhedsbureau (BNB) og fra Berlingske. Behovet for at kunne dele indhold og genbruge det, er steget markant i takt med behovet for at holde omkostningerne nede - en direkte følge af de faldende oplagstal og indtægter. Dette gælder også for de nationale dagblade. Berlingske trykker på egne trykkerier i både Struer, Vonsild og Slagelse og Avedøre. Den digitale udvikling betyder, at hele vores produktionsapparat og organisationsmodel skal omstilles til en ny virkelighed. Vi skal kunne udkomme digitalt på alle platforme på alle tider af døgnet. Det kræver store investeringer i både teknologi og kompetencer, så udvikling og support af redaktionerne og annonceafdelinger kan understøttes bedst muligt i det daglige arbejde. 3. Teknologi Det historisk nye, der er sket, er ikke, at vi kan få nyheder udenfor hjemmet via mobil, radio i bilen og e-avis i toget. Det der sker nu er, at de digitale platforme gør det muligt at tilgå nyhederne i samme tempo, som de produceres. Ifølge rapporten fra RUC ”Danskernes brug af digitale medier og nyheder i 2014” betyder ”den eksplosive vækst i antallet af mobile platforme og nogle danskeres fornemmelse af, at man altid kun er et klik fra en nyhedshjemmeside, så foregår nyhedsbrug stadig primært i hjemmet, hvad enten det er i traditionel form med aftenkaffen foran fjernsynet eller avis ved morgenbordet, eller i nyere form alene på en bærbar eller med en tablet i sofaen. 87% af de adspurgte rapporterer, at de bruger nyheder hjemme, 25% på arbejdet eller deres uddannelsesinstitution, og 20% rapporterer de bruger nyheder mens de er på farten (kollektiv transport, i bil, på cafe, osv.)”. En anden interessant observation i denne undersøgelse er, at digitalt mediebrug ikke nødvendigvis er lig med digital nyhedsforbrug. Cirka en fjerdedel af de danskere, der har en smartphone og/eller en tabletcomputer, bruger ikke dette redskab regelmæssigt som en del af deres nyhedsvaner. Selvom det sociale medieforbrug har udviklet sig meget, er det ikke nødvendigvis lig med en tilsvarende stor distributions mulighed. Det er mindre end halvdelen af brugerne af en given social medieplatform, som svarer, at de bruger platformen til at finde, dele eller diskutere nyheder. Blandt online nyhedsbrugere som helhed er det kun 16% som finder nyheder via de sociale medier8. Hele medielandskabet er, grundet den teknologiske udvikling, blevet utrolig fragmenteret. Alt og alle er potentielle konkurrenter både på nyheder, men også på tid. Det afføder konkurrence ikke blot nationalt, men også internationalt på alt fra bloggere, niche-hjemmesider til Twitter accounts. Det er pga. af disse nye teknologier, at millioner af mennesker, der leverer indhold på nettet, nu kan være i konkurrence med os som mediehus. 8 Danskernes brug af digitale medier og nyheder i 2014, Rasmus Kleis Nielsen og Kim Schrøder. Roskilde Universitet Side 9 af 13 Det er blevet muligt at læse nyhederne, når man i forvejen befinder sig på fx Facebook, Linkedin og Twitter. På Twitter kan man læse artiklerne direkte uden at komme over på oprindelseskilden til artiklen. På disse store sites kan man få de nyheder som man anbefales eller selv læser, hvilket øger relevansen. Disse ”nye” konkurrenter betyder, at den traditionelle danske medieindustri er oppe imod spillere med helt andre økonomiske muskler og langt større kapaciteter end os selv. Virksomheder, som modsat os, har økonomisk råd til at fejle. Det er virksomheder, som er med på Big Data bølgen, og som udnytter den optimalt. De har langt større indblik i egne og til tider også vores kunder og kundebehov. Det betyder, at de er langt mere værdifulde for annoncørerne. De har også i langt højere grad de teknologiske algoritmer, der gør dem i stand til at genkende brugerne, og hermed målrette annonceringen langt bedre. 3.1 Konklusion Printforretningen er for nedadgående, og det ser ud til at fortsætte, upåagtet at dansk økonomi skulle blive bedre i fremtiden. Grunden til faldet er strukturelt og primært det øgede udbud af digitale nyheder samt øget tilgængelighed af digitale devices. Den største udfordring for avisbranchen er ubestridt, hvordan man fastholder indtjeningen på et passende højt niveau til at finansiere den ønskede journalistiske kvalitet, når indtægtssiden er stærkt faldende pga. af et vigende salg af printaviser. Salget af aviser er fortsat den største indtægtskilde og er langt større end den digitale omsætning. Det betyder, at et 5% fald i avissalget ikke kan opvejes af fx. 300% vækst i den digitale omsætning. Udviklingen giver dog også nye muligheder ift. at nå ud til en bredere målgruppe, og at involvere brugerne i en langt højere grad end tidligere. Vi har reelt aldrig læst og set så mange nyheder, som vi gør i dag, og det rummer naturligvis en mulighed for os som mediehus. Ingen af vores titler har nogensinde haft så stor en daglig kontakt med læserne og brugerne som i dag gennem de nye digitale medieplatforme. Men ingen er hidtil lykkedes med at kunne kapitalisere tilsvarende på den nye publikum-gevinst. Er vores udvikling som industri fundamentalt set anderledes end andre industriers udfordringer med en fundamental teknologisk omstilling og ændringer i forbrugeradfærden? Nej faktisk ikke. Men der er en afgørende forskel. Ingen andre industrier kæmper direkte i markedet mod statsejede, velpolstrede og ekspansive virksomheder, som tilbyder alt det nye digitale medieindhold gratis. 4. Konkurrencesituation 4.1 Konkurrence fra udlandet Den store konkurrence kommer fra de 2 giganter Facebook og Google, som sidder solidt på danskernes netbrug og dermed også på annoncekronerne. Som det ses på den nederste af de to nedenstående grafer tilgår 51% af den danske internetannonceomsætningen til udlandet i 2013. Dette svarer til 2,5 mia. kroner9, hvoraf Danske Medier har estimeret Google og Facebook til at aftage henholdsvis ca. 2,3 og 0,5 mia. kroner. Dette giver et billede af, hvor stor en konkurrence disse udbydere reelt udgør. Eftersom at nettet gør det muligt at komme helt tæt på brugerne via login på tværs af platforme, som benyttes af de store globale netbrands som Facebook, Google, Netflix og Spotify, giver det disse udbydere bedre 9 Kulturstyrelsen: Mediernes Udvikling i Danmark 2014: Brancheanalyse, Reklameforbrug og Pengestrømme Side 10 af 13 muligheder for at kapitalisere på brugerne – specielt ved at kunne ramme brugerne med målrettet indhold og annoncering på tværs af platforme10. Som Center for Magt, Medier og Kommunikation på Roskilde Universitet skriver det: ”Den tiltagende digitalisering af medierne har gjort en række store internetvirksomheder som Google og Facebook til en stadig vigtigere del af det danske mediebillede, også med hensyn til nyheder. Selvom såkaldte ”brandede” nyhedssider såsom ekstrabladet.dk og dr.dk står stærkere i Danmark, end i andre af de lande undersøgelsen dækker, så dokumenterer vores survey, at søgemaskiner (altovervejende Google) og sociale medier (primært Facebook) er en stadig mere udbredt måde at finde nyheder på”11. 4.1.1 Konkurrence mod Google Lande som Tyskland, Frankrig og Spanien har skubbet på for at få etableret nye nationale love om ophavsret, der tvinger Google og andre web nyhedslæsere til at betale licensafgifter - døbt Google Skat - når Google offentliggør uddrag af lokale medieaktørers nyhedsartikler. En ny lov i Spanien, udarbejdet på foranledning af de spanske Dagblades Forening AEDE, ville kræve, at Google skulle betale for retten til at anvende uddrag af deres historier på Google News. I december 2014 annoncerede Google, at de ville lukke Google News service i Spanien. Google har dermed valgt at lukke deres tjeneste og fjernet alle forbindelser til spanskbaserede nyhedskilder fra internationale versioner af sitet. Sidste år blev Google enige med rettighedshaverne i Frankrig om at betale 60 millioner euro til en særlig fond mhp. at hjælpe franske medier med at udvikle deres tilstedeværelse på internettet. Google vil dog ikke betale udgiverne i Frankrig for visning af indhold. I Tyskland valgte Springer at kæmpe mod Google ved at lukke ned for visning af deres nyheder på Google. Chief Executive, Mathias Doepfner opgav relativ kort tid efter med begrundelsen om, at de ville have tabt markedet, hvis de havde fortsat med deres krav til det amerikanske firma om at betale licensafgifter. Springer havde forsøgt at begrænse Googles brug af nyheder fra fire af sine mest solgte mærker: welt.de, computerbild.de, sportbild.de og autobild.de. Senest har de klaget til kommissionen, og det bliver nu behandlet i en generel sag mod Google om, hvorvidt de udnytter deres dominerende position på markedet. 4.1.2 Indholdsportaler Både Jubii og Yahoo er gået fra tidligere at have været søgesider, til i dag i højere grad at være selvstændige medier, der i samarbejde med indholdsleverandører har etableret et nyhedslignede univers. Google kan kopiere denne strategi og i højere grad skabe indholdssites for at sikre deres position som den primære søgemaskine i Europa. 5. Forbrugermønstre Betaling for indhold har kunderne i mange år kunnet forstå, da de hver dag fik avisen ind ad døren, et håndgribeligt fysisk produkt. Det skal man selvfølgelig betale for. Med internettets introduktion i midt 90’erne og dets hastige udbredelse samt den efterfølgende lynhurtige teknologiske udvikling til nutidens smartphones og tablets, er vores læsevaner i stigende grad blevet ændret fra print til nyhedskonsumering on-the-fly og gerne på mobilen eller tabletten. Alle analyser viser, at vi i dag har en stor udfordring med at nå ud med nyheder til de unge. Det er især målgruppen under 35 år, der konsekvent fravælger de traditionelle nyhedsmedier. Udover at det påvirker mediernes indtjening og udbredelse, har det også en mere fundamental konsekvens 10 11 Medieudviklingen 2014, DR Medieforskning. Center for Magt, Medier og Kommunikation Roskilde Universitet: Danskernes brug af nyhedsmedier 2013, s.20 Side 11 af 13 for vores demokrati. En vis grad af oplysning er nødvendig for at kunne deltage i den offentlige debat og deltage aktivt i valghandlinger. Således viste den seneste Kulturvaneanalyse fra 2012, at 34% af de unge mellem 20-29 aldrig læser et dagblad, og endnu flere fravælger de lokale eller regionale medier. De unge finder fortrinsvis deres nyheder på nettet og via de sociale medier. Den seneste analyse fra Center for Magt, Medier og Kommunikation viser, at blandt de 18-24 årige finder 27% sine nyheder på de sociale medier, hvor tallet er 24% blandt de 25-34 årige. De unge ser DR som nyhedsformidler nr. 1 og alle andre som sekundære medier, der i stedet for nyheder skal lave baggrundshistorier og livsstilshistorier. På en nyligt gennemført workshop i Århus med målgruppen 20-30 årige, påpegede flere af deltagerne, at vi, i stedet for selv at producere nyheder, bare kunne linke til DR's hjemmeside. Noget der fortæller os, at flere af de unge ikke ser os som et sted, hvor man går ind for at læse de daglige nyheder, men kun bruges, hvis man vil have mere fordybende stof. De unge bruger nettet, men vil ikke betale, da de er vant til at kunne få det gratis både hos mediehusene samt hos TV2 og DR. Det betyder, at når de store private mediehuse indfører betalingsmure, kan de unge blot gå over på dr.dk eller tv2.dk for at få nyhederne gratis, og dermed sikrer vi ikke en mangfoldighed i udbud og en livgivende tilførsel af unge nye brugere til de private medier. Det er altafgørende at få fat i disse unge læsere, eftersom de ældre ikke kan abonnere for evigt. Det er hos familierne, at hovedparten af forbruget finder sted. Forbrugsmønstret varierer naturligvis efter, om der er tale om den unge børnefamilie, teenagefamilien eller familien, hvor børnene har forladt reden og måske endda selv har stiftet familien. 6. Public service Public service orgaisationen DR har ændret sig over tid og er blevet meget mere drevet af at skulle være noget for alle ved at fragmentere tilbuddene og antallet af kanaler for stadig at kunne sige, at man servicerer et massepublikum, skabe legitimitet ift. licensbetalingen og sikre den politiske opbakning. Samtidig har man spredt sendetid og sendeflade over flere kanaler. Det har betydet, at man har lagt dannelsesopgaven bag sig, og i højere grad har valgt at fokusere på simpel markedslogik for at kunne betjene alle individer, på alle platforme, på alle tider med alle former for indhold (Stig Hjarvad). Typen af indhold har også ændret sig. Således var kun 28,4% af alle udsendelser på DR1 på dansk i 2014 mod 55% i 2010 (kilde; Mediawatich 1/4-2015). Af disse udsendelser på dansk er flere af dem udenlandskoncepter, der er blevet formateret til det danske marked fx X-factor og den store bagedyst. DR har en af Danmarks største hjemmesider og i 2013 kunne de glæde sig over en stigning i antallet af besøgende på 19% i forhold til 2012 (Regnskab fra 2013). Af dette regskab kan man også læse, at 25% af de samlede sidevisninger er besøg på DR's nyhedssider. Til sammenligning betyder det, at DR har ca. dobbelt så mange sidevisninger på nyhedsområdet som Berlingske har på hele sit site. (Totale sidevisninger for DRs nyhedsområde på 31.095.943 i februar 2015 mod sidevisninger på BM på 14.861.89312). DRs sidevisningstal er opgjort ved at tage 25% af de totale sidevisninger på sitet. Det er, ifølge dem selv, den andel, der læser nyheder på dr.dk. Det kunne godt tænkes, at andelen for 2014 er større end de 25%, man så i 2013 grundet paywalls, der for b.dk blevet lanceret i august 2013. Dr.dk er dobbelt så store målt på sidevisninger i forhold til Berlingske. Det kan godt være, at vi har de samme nyheder og deler med hinanden, 12 Danske Medier, FDIM. DRs sidevisninger er ganget med 25%, da Side 12 af 13 som DR ofte har påpeget, men det øgede krav fra dagbladenes side om, at brugerne skal betale for indhold, skaber flere og flere brugere for DR. En undersøgelse for 2014 har set nærmere på citatpraksis ift. kreditering af mediekilder i nyheder på danske netsteder13. Undersøgelsen viser, at der ikke er væsentlig forskel på citatpraksis ift. kreditering af mediekilder mellem de store elektroniske mediers netsteder eller på tværs af elektroniske medier og trykte mediers netsteder. Med andre ord er praksis omkring kreditering af mediekilder forholdsvis ens på de undersøgte danske netsteder. Ser man på historier, der i denne undersøgelse betegnes som egenproducerede, er det under halvdelen af alle nyheder på de undersøgte netsteder. 14 Som ovenstående figur viser er 61% af DR’s netavis artikler med eksplicit mediekilde og altså ikke egenproduceret. Tallet er næsten identisk med det der gør sig gældende for formiddagsavisernes netaviser, og kun TV2’s netavis anvender færre eksplicitte mediekilder. Opfølgende henvendelse Hvis ovenstående høringssvar giver anledning til ønsker om en uddybning, så er jeg naturligvis til rådighed på LIKN@berlingskemedia.dk eller mobil 21410000 Med venlig hilsen Berlingske Media A/S Lisbeth Knudsen Koncernchef og ansv. chefredaktør :/ Der gøres opmærksom på særskilt høringssvar fra Radio24syv vedr. medieudviklingen på radioområdet. 13 http://rudar.ruc.dk//bitstream/1800/13422/1/Rapport_om_citatpraksis_dec_2013.pdf Morgenavisernes netaviser: b.dk, business.dk, jyllands-posten.dk, epn.dk og politiken.dk med tilhørende undersider. Formiddagsavisernes netaviser: bt.dk, sporten.dk og ekstrabladet.dk med tilhørende undersider. Nicheavisernes netaviser: information.dk og kristeligt-dagblad.dk med tilhørende undersider. 14 Side 13 af 13 BOXER TV A/S POSTBOX 118, 1004 KØBENHAVN K TLF. 70 25 15 88 INFO@BOXERTV.DK WWW.BOXERTV.DK CVR-NR. 29939470 Public service-udvalget Kulturministeriet/Kulturstyrelsen Nybrogade 2 1203 København K medi@kulturstyrelsen.dk København, den 13. maj 2015 Høring – om forandringer af rammevilkår og udviklingstendenser hos medierne Boxer TV A/S takker hermed for muligheden for at kunne bidrage til ovennævnte høring. Den private mediebranche og dansk indhold generelt er i dag truet, mere end nogensinde. En række forhold er samlet set årsag til en markant forandringsproces for en mediebranche i et befolkningsmæssigt lille og således også kulturelt ganske sårbart land: • En ny globaliseret virkelighed med meget stærke og dominerende amerikanske konkurrenter, der vinder indpas på danske virksomheders bekostning og på ulige vilkår • Betalingsvilligheden falder pga. mængden af gratis eller billigt amerikansk indhold kombineret med adgangen til kvalitetsindhold fra DR, som brugerne opfatter som gratis • Og dermed en eksponentielt accelererende ændring i forbrugeradfærden væk fra kommercielt finansieret dansk indhold • Danske annoncører allokerer stadig flere reklamepenge på Google, Facebook og YouTube – penge der forlader landet og dermed produktion af dansk indhold Tilstedekomsten af gratis, meget billigt eller på anden vis attraktivt indhold fra US-baserede internettjenester som Netflix, HBO og YouTube har givet dansk tv en hidtil uset udfordring. Alle udbydere og producenter af dansk indhold - bortset fra DR - er kraftigt eksponerede for tab af indtægter, når forbrugerne lægger en stadig større andel af pengene i udlandet. Forandringerne forværres af, at også andre vigtige indtægtskilder er under pres. Reklameindtægter har historisk set været en central finansieringskilde til kommercielt dansk 1 BOXER TV A/S POSTBOX 118, 1004 KØBENHAVN K TLF. 70 25 15 88 INFO@BOXERTV.DK WWW.BOXERTV.DK CVR-NR. 29939470 indhold. Annoncørernes reklamebudgetter allokeres i dag i stigende grad ud af danske medier til Google, Facebook og YouTube, og hvor de ikke geninvesteres i dansk indhold. Også forbrugermønstrene ændrer sig som følge af den digitale globalisering og rammer de danske indholdsmedier, der i modsætning til de internationale tjenester alene skal leve af et dansk publikum, hvis størrelse tilmed er ganske begrænset set i international sammenhæng. Vilkårene for dansk indhold er således fundamentalt under markant pres og forandring. Det er nødvendigt at arbejde proaktivt frem for som hidtil reaktivt for at påvirke udviklingen på de områder, vi kan. Vi mener, det er nødvendigt med en tilbundsgående analyse, som kortlægger og beskriver udfordringerne sammen med et samlet kompleks af beslutninger, vi nødvendigvis må overveje at tage for at skabe et bæredygtigt fundament under dansk indhold. Vi må samarbejde på tværs af de statslige og kommercielle medier, myndigheder, politikere for at udvikle de rigtige og gennemtænkte løsningsmodeller og dernæst træffe beslutninger for at påvirke tingene i en anden og bedre retning, end den der er udsigt til lige nu. Der er først af alt behov for at fokusere politisk på deregulering frem for regulering. Vi skal fjerne de regulatoriske sten, der stiller dansk indhold og danske virksomheder ringere end de amerikanske, som vi nu må indse er helt inde på vores egen hjemmebane og konkurrere med os i fuld skala under bedre vilkår og med langt større fordele, kommercielt, regulatorisk mv. Alternativet til samarbejde og en effektiv national handlingsplan er tab af indtægter, af arbejdspladser og vækst i et erhverv, vi tillægger stor betydning, samt et uvurderligt tab af kulturarv for fremtidige generationer. DRs rolle skal forandres DR gør det rigtig godt og producerer indhold af mestendels meget høj klasse. DRs muligheder skal bevares og yderligere styrkes gennem DRs rammevilkår, så DR kan fokusere på at forbedre skabelsen af mest mulig alsidighed, mangfoldighed og kvalitet i hver eneste programproduktion. DRs definerede rolle og nuværende eksistens er under forældelse som følge af forandringerne, og DRs vilkår og opgaver må overvejes at ændres for at ruste DR og dansk indhold til fremtiden. 2 BOXER TV A/S POSTBOX 118, 1004 KØBENHAVN K TLF. 70 25 15 88 INFO@BOXERTV.DK WWW.BOXERTV.DK CVR-NR. 29939470 Hos Boxer anskuer vi DR, vor tids vigtigste medie- og kulturinstitution, som en muskel, med kapacitet til både at arbejde for, hvad der er bedst for DR og til, hvad der er bedst for samfundet, for dansk kultur, indhold og for borgerne. Den muskel er et uudnyttet potentiale. DRs succes kan måles på andet og mere end seertal, målgrupper og antal timers sendt dansk tv eller radio. Med de nødvendige incitamenter til at tilrettelægge arbejdet på en måde, så definitionen af et succesfuldt DR forstås bredere end i dag, vil DR gøre langt bredere gavn. DR er sammen med TV 2 fx. allerede i dag en stærk faktor for dansk films mangeårige succes. DRs filmforpligtelser ligger således over DRs egeninteresse, og det gavner begge parter. Man kan fx. se på ejerskabet af oparbejdede og udviklede rettigheder. Tilhører de DR og kun DR, eller tilhører DR og DRs værdier danskerne og det danske samfund, dvs. at rettigheder, brands mv. reelt tilhører fællesskabet? Kan man forestille sig, at enhver, under visse betingelser, gives ret til at anvende dette værdifulde danske indhold i nye sammenhænge og skabe fornyet værdiskabelse, glæde, vækst og beskæftigelse? DR har i sin nye strategi selv formuleret, at DR er værd at dele. Vi er helt enige. DR skal dele, deles og selv i videst muligt omfang dele ud af de værdier, som er skabt for fælles midler. Derudover er der behov for at forholde sig til, om DRs rolle på internettet reelt er den samme som på radio og tv i lyset af de klare forskelle. Internettet er kommet for at blive, og derfor er DRs tilstedeværelse på nettet heller ikke til diskussion. Derimod bør omfanget af tilstedeværelsen diskuteres i lyset af, at internettet allerede i dag er fyldt med fremragende og mangfoldigt indhold. Diskussionen skal både føres af hensyn til de mange indholdsvirksomheder, der lever af at sælge deres kvalitetsindhold på nettet, og fordi DR under de nye globaliserede, digitale tider har brug for at fokusere på mere af det, DR i forvejen er så gode til. Det er radio, og det er tv. Hverken DRs eller de private medieaktørers indhold er gratis, men selve betalingsstrukturen i form af licensen forvrider opfattelsen af, hvad man som forbruger betaler for. Forbrugerne forledes til at tro, at DRs indhold er gratis, mens andet indhold koster penge. Det billede har skabt et meget stærkt og velbesøgt DR på nettet, men på grund af en usund struktur. Derfor bør det sikres, at DR principielt koncentererer sig om at tilgængeliggøre det indhold, DR i forvejen udsender på radio og tv. 3 BOXER TV A/S POSTBOX 118, 1004 KØBENHAVN K TLF. 70 25 15 88 INFO@BOXERTV.DK WWW.BOXERTV.DK CVR-NR. 29939470 TV 2 tilbage til udfordrerrollen Da TV 2 blev født i 1988, skete det som svar på et akut behov for fornyelse i tv-mediet, og fordi DR havde brug for konkurrence. Til gengæld kan det diskuteres, om TV 2 efter de første 25 år stadig formår at forny i samme omfang som fra starten. Spørger man tv-seerne i dag, vil mange have svært ved at svare på, om de har set et givent tv-program på DR eller TV 2. De tidligere klare, sunde og nødvendige forskelle på DR og TV 2 synes i stadig stigende grad at blive udviskede. TV 2 er ikke udfordrer i dag som før, men nytænkningen i dansk tv bør netop især komme fra de statslige tv-stationer, fordi de er så meget større og kraftfulde, har ressourcerne og fylder så meget mere end de private. Udover dét findes der måske reelt ikke længere nogen veldefineret mening med, at staten driver to store tv-stationer og er så dominerende på tv-mediet. Som ejer af de to dominerende tv-stationer bør statens opgave omfatte, at man også anvender disse ressourcer på at støtte danske private interesser frem for at konkurrere og bekæmpe. Fair konkurrencevilkår Da Netflix entrerede det danske tv-marked i efteråret 2013, var det bla. i direkte konkurrence med Viaplay og daværende YouBio. Desværre fik Netflix en betydelig fordel i den vigtige lanceringsfase ved, at selskabet opererede med meget lav moms fra Luxembourg, og Netflix opnåede anslået 600.000-700.000 danske husstande som abonnenter med lav moms. Dette er et enkelt eksempel på, at dansk lovgivning af uforberedt på den digitale grænsehandel, som rammer os for fuld styrke i disse måneder og år. Lovgivningen er fyldt med en række andre regler, hvor danske virksomheder er under et betydeligt mere restriktivt regime end de amerikanske tjenester, som vi direkte konkurrerer med nu og på vores egen hjemmebane. Vi vil opfordre til, at public service-udvalget til brug for et videre beslutningsgrundlag initierer en tilbundsgående undersøgelse af samtlige regulatoriske forhold inden for relevante områder såsom forbrugeraftaleloven, momsloven, markedsføringsloven, reklamereglerne i relation til radio- og tv-loven, ophavsrettighedsreglerne osv. - forhold, som direkte eller indirekte 4 BOXER TV A/S POSTBOX 118, 1004 KØBENHAVN K TLF. 70 25 15 88 INFO@BOXERTV.DK WWW.BOXERTV.DK CVR-NR. 29939470 forringer vilkårene for dansk indhold. Det kan med fordel føre til overvejelser af, hvorvidt prisen for den selvpålagte svækkelse af dansk konkurrenceevne er blevet for høj. Én af de meget stærke konkurrencefordele som de amerikanske tjenester har er forbrugernes umiddelbare og ligefremme tilgang til indhold uanset tid og sted og uanset platform. Danske tv-udbydere har brug for samme muligheder uden de betydelige fordyrelser af adgangen til indholdet, som ophavsrettighedssystemet medfører. Da adgangen til indhold overalt er et forbrugerforlangende og i øvrigt er markedskonformt, er det ikke muligt at opnå særskilt betaling for denne adgang, mens tv-udbyderne derimod pålægges ekstra omkostninger. Det er vores oplevelse, at de amerikanske tjenester ikke har samme udfordring. Alt i alt bør udvalget sætte fokus på, at lovgiver og myndigheder tilstræber level playing field at udenlandske tjenester ikke er i stand til at operere på dansk jord under lempeligere vilkår end danske virksomheder. Man bør måske endda se nærmere på, om man kan styrke danske virksomheders regulatoriske stilling på bekostning af primært de amerikanske. Hjælp produktionsbranchen Ændrer vi grundlæggende DRs opgaver til også at påtage sig en rolle som inkubator, en dynamo til at understøtte hele den danske indholdsbranches helbredstilstand, vil det også kunne gavne produktionsbranchen og dermed gavne mangfoldighed og et levende og aktivt indholdsmiljø rundt om i landet og dermed styrke dansk indholds position. DR er allerede til en vis grad forpligtet til outsourcing, men der foreligger næppe væsentlige grunde til, at DR ikke i markant øget omfang kan lægge langt flere opgaver uden for huset, - ja, sågår måske hele tv-kanaler. DRs stærkeste og bedste kompetencer består især i at udvælge, redigere og sammensætte en programflade, at være garanti for kvalitet. Men selve produktionen kan stadig godt lægge eksternt og alligevel have meget høj produktionskvalitet. Det er i forvejen sædvanligt for DR at benytte sig af eksterne, private leverandører til produktion af formater, shows, programmer og events af ganske høj, velkendt DR-kvalitet. Som ovenfor nævnt er det videre relevant at overveje at tilgængeliggøre DRs omfattende arkivværdier for alle, der kan skabe ny værdi ud af det til gavn for danskerne. 5 BOXER TV A/S POSTBOX 118, 1004 KØBENHAVN K TLF. 70 25 15 88 INFO@BOXERTV.DK WWW.BOXERTV.DK CVR-NR. 29939470 Styrk distributionsleddet og investeringer i infrastruktur En redefinition af DRs rolle bør som før nævnt bør omfatte en styrkelse af DRs fokus på core business – dvs. public service-virksomheden som garant for dansk indhold af højeste kvalitet. DR bør afløftes fra opgaver, som ikke understøtter hovedfokus, for eksempel distribution. I dag beskæftiger DR sig en del med at sikre egne distributionskanaler for indholdet, men opgaven lader sig let løse af alle mulige andre og fokusere på DRs primære opgave - indholdsproduktion. DR er afhængig af, at DRs indhold kan nå ud i alle afkroge til enhver borger og licensbetaler, og distributionen af indholdet afhænger af, at der er velfungerende og økonomisk sunde distributionsnetværk, hvis drift og vedligeholdelse nødvendigvis må betales af forbrugerne. Betalingen af DRs indhold via licensen, omfatter ikke distributionen af dette indhold, og det er vigtigt, at man sikrer, at også DRs indhold ikke trækkes ud af den samlede værdikæde, der medvirker til finansiering af distributionsnetværk, herunder også drift og vedligeholdelse. Intet digitalt indhold kommer ud til forbrugerne uden omkostninger til distributionsleddet, og det bør heller ikke gælde for DRs indhold. Uden kommercielt finansieret distribution kunne DR ikke udkomme, og derfor bør DR indgå som en del af finansieringen af selvsamme distribution. Resumé De enorme forandringer kalder på handling fra både industrien og fra politisk side, hvis vi skal undgå, at dansk sprog, kultur og indhold lider varig skade i løbet af de næste 5-10 år. Gennem de rette rammevilkår kan vi ruste dansk indhold og kultur bedst muligt. Dét skal vi koncentrere os om i disse fem punkter: • • • • • 6 DRs rolle skal være anderledes og redefineres TV 2 tilbage til udfordrerrollen Fair konkurrencevilkår Hjælp produktionsbranchen Styrk distributionsleddet og investeringer i infrastruktur BOXER TV A/S POSTBOX 118, 1004 KØBENHAVN K TLF. 70 25 15 88 INFO@BOXERTV.DK WWW.BOXERTV.DK CVR-NR. 29939470 I Storbritannien overvejer Ofcom at gennemføre en større analyse af de samme forandringer af det britiske medie- og telemarked. Ofcom tilkendegiver nødvendigheden af deregulering. Tilsvarende overvejelser er nødvendige i Danmark, og Ofcoms arbejde bør følges nøje. Opsummeret vil vi opfordre til, at Public Service-udvalgets arbejde resulterer i en national handlingsplan med det klare formål at styrke det danske indhold, uanset hvor det kommer fra. Processen må nødvendigvis være fordomsfri, uden på forhånd fastlagte dagsordener og uden emner, der er undtaget for diskussion. Alt bør være i spil. Vi har noteret os, at sammensætningen af Public Service-udvalget afspejler et højt kompetenceniveau. Vi mener derfor, at man med stor fordel kan tillægge udvalget en helt central rolle i den egentlige politikudvikling med henblik på at fremsætte de nødvendige anbefalinger til fremtidens rammevilkår for dansk indhold. Vi anbefaler, at man rent politisk lader udvalgets arbejde være bærende i det videre arbejde og undgå politiske kompromiser, der vil udvande anbefalingerne og dermed også svække målet. Dertil er sagen alt, alt for vigtig. Boxer står naturligvis til rådighed for yderligere uddybning af ovenstående. Med venlig hilsen Pierre Helsén Konst. adm. direktør Boxer TV A/S Kilder: Financial Times, April 16, 2015: Ofcom considers deregulation of TV and telecoms sectors 7 Sendt digitalt til medi@kulturstyrelsen.dk 14. maj 2015 /LKR Vedr. høring om forandringer af rammevilkår og udviklingstendenser inden for medieområdet Branchen ForbrugerElektronik (herefter BFE) takker for lejligheden til at supplere Public Service-udvalgets (herefter Udvalget) arbejde med input om rammevilkår for medieområdet. BFE repræsenterer både producenter/leverandører af forbrugerelektronik til det danske marked samt indholdsleverandører i form af de danske tv- og radioudbydere, hvorfor foreningen i nærværende høringssvar vil fokusere både på apparatudviklingen samt trends for indhold indenfor tv- og radioområdet. BFE vil indledningsvist kommentere helt overordnet og derefter følge den ønskede opdeling som er fremsat i høringsbrevet: 1) Tendenser i medieudviklingen 2) Økonomi 3) Produktionsvilkår 4) Konkurrencesituation 5) Forbrugermønstre 6) Teknologi 7) Public service 8) Andet BFE bemærker, at kommissoriet for Udvalget blot er til orientering, men til grundlag for input til høringen er det essentielt at forstå, hvordan Udvalget ser sine succeskriterier. Opgaver til udvalget er primært rettet mod public service, mens ”dansk kvalitetsindhold”, ”sammenhængskraft” og ”samspillet” til private medier nævnes, herunder ”mellem de private publicister og public service-medierne”. Helt overordnet mener BFE, at Udvalget bør gøre sig helt klart om opgaven er at sikre tilstedeværelsen af public service i Danmark eller om fokus nærmere er at sikre tilstedeværelsen af dansk produceret medieindhold. Både TV 2’s nichekanaler, Discovery Networks, MTG m.fl. producerer dansk kvalitetsindhold uden at være publicister. Det er helt grundlæggende, at dansk kvalitetsindhold, der finansieres på markedsmæssige vilkår både påvirkes positivt og negativt af produktionen af skatte-betalt Public Service indhold – og omvendt. Det er BFE’s opfordring at Udvalget analyser hele økosystemet omkring finansiering af dansk kvalitetsindhold. Der er behov for at tydeligøre interaktionen mellem licensfinansieret public service, privat finansieret public service og privat finansieret dansk indhold i Udvalgets arbejde. BFE savner desuden ordet ”mangfoldighed” i kommissoriet for Udvalget, da det bør være tilstræbeligt, at det danske samfund ønsker at sikre et mangfoldigt tilbud af dansk kvalitetsindhold. Ad 1. Tendenser i medieudviklingen De mest tydelige strukturelle ændringer i medieudviklingen skyldes nye teknologiske muligheder, nye forbrugermønstre og en øget globalisering – og en deraf skærpet konkurrence situation. Tv-markedet: Medieudviklingen er i høj grad muliggjort af en teknologisk udvikling, der har ført nye muligheder med sig: • Digitaliseringen medfører stadigt øget kapacitet via nye krypteringsformer. Dette muliggør distribution af flere tv-kanaler og nye digitale tjenester – men også en øget kvalitet af både billedopløsning, lyd og farvespektrum, hvilket dog har en samtidig nedadgående effekt på kapaciteten i kraft. • De fleste tv-distributører tilbyder i dag internet og tv-streaming-tjenester og en del har triple play (tv-telefoni-internet), hvilket er populært for forbrugerne. • Tv-udbyderne kan nu tilbyde et samlet tv-tilbud som en kombination af flow-tv og on demand, som kan tilbyde forbrugerne valgfrihed og fleksibilitet i deres tv-forbrug. Medieudviklingen har samtidig medført en lang række udfordringer og øget konkurrence. De danske tvdistributørers rolle ændres fra at udbyde tv-pakke til at tilbyde et aggregeret og kvalitetssikret tilbud af indhold med en klar fokus på et alsidigt dansk udbud – kombineret med tiltagende nye måder at pakketere produktet med tiltagende valgfrihed og digitale tjenester. Branchen største udfordringer: • Pirateri er branchens største udfordring. Det gratis alternativ via nettet indebærer, at tv-branchens forretningsmodel bliver tiltagende udfordret i takt med, at tv-distributionen flytter til nettet. • Betalingsvilligheden for tv-indhold er faldende og branchens store alternative finansieringsformer er også udfordret.. • Investeringer i infrastruktur er stigende, da de danske tv-distributører både skal investere i den fysiske infrastruktur, men også i indkøb og udvikling af den software og det materiel, det kræver at tilbyde et godt tv-signal, hurtigt internet og attraktive digitale tjenester. Abonnement på en tvpakke er med til at finansiere Danmarks infrastruktur og de danske tv-distributører betaler eksempelvis i dag for at sende alle DR’s tv-kanaler ud til danskerne via kabel, internet, fiber, antenne og satellit. • Klarering af rettigheder udfordres af at omkostninger til rettighederne udgør en fortsat stigende andel af de danske mediedistributørers fast omkostninger. Samtidig håndhæves disse rettigheder ikke, så værdien af rettigheden reduceres. • Markedets størrelse er begrænset for dansk indhold og vil altid være det, mens prisen for at producere kvalitets-tv-programmer er det samme uanset antal seere. Det er en stor udfordring, når en af fremtidens konkurrenceparametre er international skalaeffekt. Det bliver ensidigt dyrere (pr. seer) at producere tv-indhold. • Konkurrencen fra DR er skærpet. Antallet af tv-kanaler er steget, hvilket har afstedkommet massive stigninger i indkøbt programindhold, herunder udenlandsk fiktion og infotainment, som tidligere stort set kun var tilgængeligt på danske betalingskanaler. Samtidig har DR udbudt en streaming-tjeneste, der yderligere udfordrer betaling-tv-branchen. • Trussel om politisk regulering om de danske tv-distributørers udbud af tv-kanaler vil skabe massive tilpasninger i hele tv-industrien. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen anbefaler en regulering ud fra et ønske om ”effektive markeder” og er opmærksomme på, at konsekvensen meget vel kan være, at dansksprogede tv-kanaler må lukke som konsekvens heraf. Derudover anbefaler Styrelsen, at de danske tv-udbydere skal sælge en tv-pakke bestående af statens licensfinansierede tv-kanaler, men dette udbud kan alle danskerne tilgå lovligt uden abonnement. Modellen forvrider den privatoffentlige balance og indebærer fundamentale konkurrencefordele for Statens licensfinansierede tv-kanaler, da lovindgrebet ikke medfører de samme frit-valgs-krav for det licensfinansierede tvudbud. • Tv-branchens overskud falder og dermed reduceres muligheden for reinvesteringen for alle led i tv-værdikæden. Dette presser kvalitetsindhold og innovationen. Udvikling af nye produkter og tjenester kræver risikovillig kapital og dermed et overskud. Radio-markedet: Medieudviklingen indenfor radio er sket med en helt anderledes hast sammenlignet med tv-markedet. Primært skyldes dette kapacitetsbegrænsninger, der indebærer, at public service radio historisk altid har haft monopol eller været dominerende i en monopolistisk konkurrencesituation. Det er særligt for radio, at der er behov for øget konkurrence, hvilket vil stimuleres af muligheden for at få mere kapacitet og dermed flere danske radio-kanaler. Ad 2. Økonomi Det er vigtigt at fokusere på, hvordan vi i Danmark finansierer og distribuerer dansk kvalitetsindhold. Den danske forretningsmodel sikrer et bredt og varieret udbud af kanaler, da den forudsigelige økonomi for branchen (broadcastere, distributører, produktionsselskaber og rettighedshavere) muliggør investeringer. De danske mediedistributører har en helt afgørende rolle i finansieringen af både det kreative danske tv- og filmmiljø og den digitale infrastruktur. Nedenfor er en illustration af fordelingen af branchens omsætning. Mediebranchen er i en transitionsfase og den store udfordring er at sikre, at den private tv-branche fortsat er tilstrækkelig lønsom til at finansiere produktionen af dansk kvalitetsindhold og sikre risikovillig kapital til udvikling. Betalingsvilligheden for tv-indhold er faldende kombineret med, at den er markant lavere for tv via internettet. Trends som cable cutting og cable shaving – henholdsvis opsigelse eller nedgradering af tvpakken – sker hurtigt i disse år. Da tv-pakken er øverste led i finansieringen af hele tv-industrien, medfører den faldende indtægt til tv-distributøren, at der er færre ressourcer til at købe tv-kanaler, hvorefter tvstationernes programbudget reduceres, hvilket rammer tv-produktionsmiljøet negativt. Samtidig er branchens store alternative finansieringsformer også udfordret. Tv-stationernes reklamebudget flytter delvist til sociale medier og YouTube, og tv-producenterne mangler en vigtig indtægtskilde fra det styrtdykkende DVD-salg. DR’s forretningsmodel er sikret, da tv-stationen får betaling uanset om man er bruger eller ej, men alle danskerne vil fremadrettet have brug for en internetforbindelse. Derfor er der efter BFE’s opfattelse tale om at sikre en god balance mellem DR og de øvrige medier, som producerer dansk medieindhold. Globale streaming-tjenester lokker med all-inclusive abonnementer for 79 kroner per måned, men dette indhold er slet ikke at sammenligne med det nuværende mangfoldige tilbud i en tv-pakke. Alle de dyre indholdselementer såsom dansk produceret underholdning, sportsbegivenheder og nyheder er ikke med i de internationale tilbud. Dertil kommer dansk produceret fiktion og drama, som i volumen kun udgør en brøkdel sammenlignet med de danske mediedistributører. Risikoen er at danskerne i højere grad vil nøjes med at supplere deres tvangsbetaling til DR med et billigt internationalt streaming abonnement. I BFE’s årlige analyse ”Forbrugere og Forbrugerelektronik” fra 2014 svarer 24 procent, at de abonnerer på Netflix, hvilket svarer til 600.000 husstande. Det skal siges, at Netflix har originalt amerikansk indhold, en god digital platform og er let at bruge. Derfor skal det ses som en konstatering og ikke en kritik af Netflix eller andre internationale streaming-tjenester, som sammenlignet med de danske mediedistributører vælger en discount-indholds-model stort set uden danske indhold. Det er eksempelvis Netflix’ strategi at investere i få, men stærkt brandede egenproduktioner, hvoraf 1-2 af disse egenproduktioner er lokale. Dertil fyldes op med billigt indhold af film og tv-serier. Netflix har stor succes med sin forretningsplan, som har den store force, at der kan tilbydes billige tv-abonnementer. Men hver eneste opsigelse af et gennemsnitligt tv-abonnement hos en dansk tv-distributør, som erstattes af et abonnement på en tv-streaming tjeneste som Netflix medfører, at tv-branchen mister indtægter for ca. 200 kr. pr. måned eller 2.400 kr. årligt (i betalinger videre ned i værdikæden til broadcasterne og tvproducenterne). Derudover mister danske arbejdspladser og medfinansiering af den digitale infrastruktur. Derfor er det helt afgørende, at de danske tv-distributører har samme rammevilkår som de globale streaming-tjenester når det handler om regulering, markedsføringsloven og grundlæggende erhvervsvilkår. Ad 3. Produktionsvilkår De danske mediedistributører producerer ikke indhold selv, men finansierer indirekte via broadcasterne eller indkøber direkte fra produktionsmiljøet via indkøb til tv-streaming. Dertil kommer betalingen for klarering af rettigheder. Indledningsvist skal BFE kommentere, at en ukendt faktor for fremtidens produktionsvilkår vil være, om branchen substantielle udfordring med at beskytte sit tv-indhold kan løses. Pirateri er branchens største udfordring. Det gratis alternativ via nettet indebærer, at hele fundamentet for dyr dansk produktion af kvalitetsindhold bliver tiltagende udfordret i takt med, at tv-distributionen flytter til nettet. Innovationen sker hurtigt, og nye tjenester som eksempelvis Popcorn Time er vanskelige at få bugt med – både teknisk men også fordi det kræver en international indsats. Og selv tjenester, der lukkes såsom Pirate Bay har det med at blive relanceret et andet sted. Pirateri er en lovovertrædelse, som sjældent har konsekvenser. Som et eksempel er filmatiseringen af Jusse Adler-Olsens bog "Fasandræberne" ifølge Berlingske streamet ulovligt 56.967 gange i første kvartal 2015. Også populære dansksprogede tv-serier og sportsbegivenheder fra betalingskanaler er blandt piraternes favoritter. Der er behov for en dedikeret indsats og langt mere hårdhændet og konsekvent håndhævelse for at komme problemet til livs. Med hensyn til BFE’s holdning til den kommende finansiering af dansk indhold, henvises til ovenstående afsnit 2 om finansieringen af den private tv-industri og det danske produktionsmiljø. Særligt det danske produktionsmiljø er udfordret, da en af branchen tidligere indtægtsstrømme fra DVDsalg er ved at tørre ud. Dertil kommer, at den gradvise flytning af seerne fra flow tv over til et fragmenteret marked vi internettet ikke opretholder den samme betalingsvillighed. DR’s nyeste udvikling med blive tv-distributør og nå forbrugeren direkte via en streaming-tjeneste vil skubbe på det negative udviklingsmønster for det danske entreprisemiljø. DR’s kannibalisering på betalingstjenester og denne interaktion til lokale produktionsvilkår er beskrevet i Producentforeningens analyse ”Effekten af DR’s streaming på dansk tv-produktion” af Copenhagen Economics fra 20141. BFE skal dertil bemærke, at en nødvendig forudsætning for gode produktionsvilkår er mulighed for at udvikle nye talenter. Dette er særlig vigtigt for de store public service broadcastere, der med høje seerandele har tilsvarende højere krav til kvaliteten i tv-produktionen. Public Service er i denne sammenhæng afhængig af en velfungerende privat tv-branche. De kommercielle kanaler har en funktion som ”rugekasse” for public service tv-kanalerne, da tv-værter, manuskriptforfattere, fotografer og mange andre tv-folk har haft en indledende karriere på mindre tvkanaler. Ingen begynder med at instruere DR’s store dramaudsendelser, så hele branchen har et behov for små dansksprogede tv-kanaler, der kan klække og udvikle nye tv-talender. Betalingen af rettigheder Danmark har som regel et effektivt klareringssystem, og det er særdeles vigtigt, at systemet holdes nationalt, da multinational klarering vil være endnu en måde at forbedre de internationale giganters konkurrencesituation. Klarering af rettigheder stiger i pris, da nye tekniske muligheder for at distribuere samme indhold til samme forbruger tillægges ekstra rettighedsgebyrer. Samtidig håndhæves disse rettigheder ikke, så krænkelser (både i form af streaming-tjenester, der omgår IP-blokering og pirateri) udvander værdien af rettigheden. Der er derfor et tiltagende mismatch mellem priserne og værdien af rettighedsklareringen. 1 Analysen kan tilgås her: http://www.copenhageneconomics.com/dyn/resources/Publication/publicationPDF/2/252/0/Effekten%20af%20DRs% 20streaming%20på%20dansk%20tv-produktion.pdf Retransmission betales i dag, når et tv-signal videresendes via en anden distributionsplatform. Derfor er der ikke tale om retransmission, når den primære distribution af tv-kanaler sker via internettet, og tvdistributørerne ønsker at videresende tv-signal via internettet. Som et eksempel går DR ind i nye markeder og ønsker at agere tv-distributør og sende indhold direkte til forbrugeren. Dette selvsamme indhold (som brugeren kan se uden betaling på DR’s streaming-tjeneste) kan tv-distributørerne ikke udbyde til samme forbruger uden at tillægges en ekstra rettighedsbetaling – på trods af, at tv-distributøren allerede har betalt for al DR’s indhold. Det danske rettighedssystem bliver tiltagende forvrænget af, at omsætningen for tv-indhold falder og de danske rettighedsaktører opfinder nye betalingskrav, der øger de faste omkostninger. Ad 4. Konkurrencesituation Afsnittet opdeles i den overordnede tv-konkurrencesituation, tv-konkurrencen mellem licensfinansierede medier og den private tv-branche samt konkurrencesituationen på radio-området. Både internationale streaming-tjenester og sociale medier er nyere konkurrenter på tv-markedet, da disse både er begyndt at udbyde tv-tjenester og reklametid, men det er ikke en rigtig tidssvarende opdeling at se på nye og gamle konkurrenter. Lige nu er Netflix en stor aktør, men Youtubes kommende betalingstjeneste, Facebook, Apple TV eller en ny international streaming-tjeneste kan overtage denne plads. Derfor forudsættes det blot, at den internationale konkurrence er stigende. Lokalt er der ligeledes muligheder for nye konkurrenter, hvis rettighedshavere eller tv-producenter vælger at lancere en tv-tjeneste direkte til slutbrugeren uden om de danske mediedistributører. Eksempelvis kunne Egmont og andre store spillere have den tilgængelige adgang til kapital. Aktøren ville samtidig overtage en række andre opgaver med at pakketere indhold og tilbyde god kundeservice, som er kernekompetencer hos de danske mediedistributører. Der forudsættes ligeledes en stigende lokal konkurrence, men det skyldes ikke nødvendigvis flere udbydere, men nærmere den tiltagende udfordring med at få finansieret dansk indhold. Derfor ligger konkurrencen i at tilbyde samme kvalitet ved en lavere indtjening. Den overordnede konkurrencesituation på tv-markedet I den tiltagende internationale konkurrence giver stor geografisk volumen enorme økonomiske synergifordele. Først og fremmest er den tværnationale konkurrence indenfor streaming-tjenester uafhængig af fysik infrastruktur, da den benytter sig at de lokale aktørers net. Dernæst er det langt billigere at købe indhold (målt pr. abonnent), da hovedparten er amerikansk og produceret til hele verden. Volumen giver imidlertid andre betydelige fordele. Stor rækkevidde indebærer større muskler, når der indkøbes indhold eller investeres i udvikling af den tekniske platform. Men også adgangen til det attraktive indhold lettes, når der på en gang kan købes ind fra de store Hollywood selskaber til betydelige geografiske territorier. Mange danske broadcastere indgår i dag i nordiske og europæiske indkøbsfællesskaber for at opnå den nødvendige volumen for at komme i betragtning til en aftale. De internationale aktører som Netflix og YouTube har desuden bedre rammevilkår sammenlignet med de lokale aktører. Der er tale om store selskaber som kan nedsætte sig globalt, hvor de betaler lav eller ingen skat og moms og uden at være underlagt de høje omkostninger ved at drive virksomhed i Danmark. Samtidig lukrerer tjenesterne på de danske dyre netværk og det danske område er af Netflix fremhævet som særdeles attraktivt i kraft af udrulningen af højhastighedsbredbånd kombineret med en høj penetration af computere, tablets og smartphones. De danske mediedistributører er funderet i det danske, hvilket på grund af det lille sprogområde gør forretningsmodellen sårbar, hvis betalingsvilligheden fremover ikke er til stede til at producere indhold til en lille befolkningsgruppe. Den internationale konkurrence gør det sværere at være en lille lokal aktør. Danmark har ellers europæisk rekord i antal tv-udbydere pr. indbygger og har derfor tv-udbydere i mange størrelser, som tilbyder en øget mangfoldighed. Dertil kommer truslen fra den politiske regulering af såkaldt ”frit kanalvalg”, der vil tvinge de danske mediedistributører til at fjerne betalings-kanaler fra grundpakken. Der vil imidlertid aldrig kunne tilbydes frit valg, da alle DR’s kanaler, TV2’s regioner og Folketings-tv SKAL indgå i tv-pakken. TV-distributørerne værner om de små tv-kanaler og alsidighed i tv-pakken. Derudover sikrer dette en vis sikkerhed for broadcasterne, der har behov for at planlægge og kende deres indtægter, så de kan investere i attraktive rettigheder op til fem år før de vises på skærmen. Indholdet på tv-kanaler i et a la carte univers bliver mere kommercielt på bekostning af egenproduktioner – hvilket var årsagen til, at Norge i deres undersøgelse ”Tv, mangfold og valgfrihet” fra 2011 konkluderede, at det var skadeligt for produktionsmiljøet at indføre en lignende politisk regulering. Indholdsmæssigt tilbydes valgfrihed i form af et hav af bland-selv og frit-valgs-løsninger. Helt fundamentalt er imidlertid, at man kun kan skræddersy sin tv-pakke, hvis husstandens tv-apparater kan forsynes med et individuelt krypteret tv-signal. Dette kræver digitalt modtage-udstyr i form af en digital tv-modtager eller et såkaldt CA-model (et digitalt tv-kort), der kan læses af en digital tv-boks som er indbygget i nyere fladskærme. Denne løsning skal tilkobles på alle husstandens tv-apparater. I dag har omkring 45 procent af danskerne valgt at de IKKE ønsker krypteret modtagelse. De kan dermed kun vælge imellem tre tv-pakker: En grundpakke, en mellem pakke og en stor tv-pakke. Gennemførelse af en politisk regulering medfører, at den nuværende grundpakke ikke må indeholde kanalerne TV 2, TV3 og Kanal 5. Nuværende analyser hos de danske mediedistributører viser, at konsekvensen vil være, at over 80 procent af de nuværende grundpakke-kunder vil skifte tv-pakke for primært at få adgang til TV 2. Såfremt det antages, at godt 80 procent enten flytter til mellempakken eller skaffer digitalt modtageudstyr, så er konsekvensen for TV 2 Danmark betydelig, da broadcasteren mister 100 mio.kr. i kabelvederlag, men også falder markant i dækning og dermed muligheden for at skabe effekt, hvilket vil medføre meget betydelige tab af tv-reklameindtægter – og nogle annoncører vil fuldstændig fravælge tv-reklame som medie, fordi det ikke længere kan tilbyde (næsten) landsdækkende penetration. For mindre stærke tv-brands hos broadcasterne MTG og Discovery Networks vil indtægtsnedgangen være langt mere betydelig. Den reducerede indtægt vil reducere andelen af danskproducerede programmer, som er det dyreste i broadcasternes programbudget. I modsætning hertil vil DR relativt styrkes, da de ikke vil mødes af et lignende krav om at udbyde deres kanaler enkeltvis. Også de internationale streaming-tjenester vil relativt styrkes i konkurrencen, da disse ikke vil mødes af en regulering på udbuddet af deres indhold, selv om der også pakketeres. Således skal en abonnent betale for gyserfilm, fantasy-serier eller børnefilm, selv om ingen af disse genrer benyttes. Nogle danske tv-streaming tjenester pakketerer deres udbud på forskellig vis (da de har investeret i langt dyrere indhold), men de internationale streaming-tjenester puljer al deres indhold i et abonnement. Konkurrencen mellem licensfinansierede og private medier Indledningsvis skal det slås fast, at Danmark har europæisk rekord, når det kommer til seerandele for public service. Derfor har dansk public service tv objektivt set særdeles gode vilkår. DR producerer masser af godt indhold og deres kanaler er særdeles populære. De danske mediedistributører bakker op om et stærkt DR, så længe statens broadcaster koncentrerer sig om kerneopgaverne: public service i form af danske dramaproduktioner, debatter og oplysende programmer i høj kvalitet. Men DR bliver tiltagende markedsforstyrrende, når de fylder deres mange nichekanaler op med indkøbt indhold og dette skader alle led i tv-værdikæden. Desværre konkurrerer DR mest på kvantitet fremfor kvalitet, når broadcasterens målet på udvikling i seer, lytter- og trafiktal. Det er en udfordring, at DR’s indhold er mere kommercielt sammenlignet med andre licensfinansierede tv-kanaler i Skandinavien og England. Sådanne udsagn ender desværre som postulater da en manglende måling af kvaliteten af lokal public service indebærer, at sammenligningen begrænses til at måle andelen af fremmedsproget indhold og kommercielle formater på DR1sammenlignet med SVT1, NRK og BBC One. I stedet burde der udvikles en form for måleenhed for kvalitet, eksempelvis en ”public service score” eller andet, så DR fik et nyt succeskriterium ud over de nuværende seer-, lytter- og trafiktal. DR er en konkurrent til de øvrige broadcastere med tv-kanaler rettet mod det danske marked. DR overbyder de kommercielle udbydere, når der købes tv-indhold internationalt og DR sikrer sig adgang til det bedste danske talent ved at sikre sig ”first look” på nye ideer i det danske entreprisemiljø. Når DR ønsker at udbyde det samme indhold digitalt opstår en helt ny konkurrencesituation. Samtidig øges risikoen for at vænne brugerne til ”gratis” tv-tjenester, som underminerer betalings-tv branchen og dermed hele økosystemet i den private tv- og filmindustri. DR’s nye kanaler skulle ellers begrænses i deres kommercielle udfoldelse ved at indføre samme mekanisme som BBC’s markedstestordning, således at alle nye tjenester checkes for deres indflydelse på det private marked. Den kom bare aldrig til at fungere i Danmark, da der er en betydelig modstand mod at begrænse public service på trods af, at der er en privat betalingsvillighed og dermed nærmer spørgsmålet sig nærmest religiøsitet. Andre lande har indbyggede begrænsninger på deres licensfinansierede. I Tyskland streames primært eget produceret indhold. I UK har BBC en restriktion om ikke at kunne tage pladsen for kommercielle initiativer og hele refinansieringen af BBC er under ny vurdering. BBC har mistet deres ”DR3”, som de ønsker at udbyde online. DR bør samarbejde langt mere med de private aktører, således at det samlede lokale tv-industri kan stå imod det internationale konkurrencepres, der er en trussel for dansk sprog og kultur. Populært sagt er det tilstræbeligt, at der bliver tale om en konkurrence af ”dansk indhold mod internationalt indhold” fremfor en situation med ”DR mod Netflix”. Eksempelvis bør DR sikre en vis åbenhed i deres produktion, som allerede i dag til dels sikres ved at kræve beskedne indkøb i det danske entreprisemiljø. Det er BFE’s opfattelse, at denne andel med fordel kan øges betragteligt. Derudover kunne det overvejes at en andel af DR’s licensmidler kunne gå direkte til filmmiljøet – eksempelvis som medfinansiering af film hos de regionale filmpuljer - i stedet for som i dag, hvor DR pålægges at medinvestere i dansk film. Dette ville desuden mindske den kulturelle centralisering, som produktionen hos DR indebærer. Derudover bør DR tilbyde deres on demand på samme vilkår til alle aktører, såfremt de ønsker at distribuere direkte til slutbrugere via DR TV. Samtidig bør DR ikke kunne kræve monopol via nye digitale tjenester såsom Hbbtv, så tv-distributørerne ikke kan tilbyde brede tv-tjenester på tværs af tv-kanalerne. Der kan peges på flere tiltag, hvor DR kan have en positiv indflydelse på tv-branchen. Konkurrencen på radio-markedet Radiomarkedet har beskyttet public service radio i kraft af den begrænsede kapacitet. Adgang til det mest betydende radionet, FM og de landsdækkende frekvenser er primært øremærket DR, mens FM4 og FM5 uddeles via offentlige udbud, hvor den ene er licensfinansieret til en privat udbyder. Der er således kun én udbyder af kommerciel radio. Derfor er forholdet mellem public service radio og kommerciel radio uhyre skævt og PS-radio udgør knap 80 procent. Der er derfor behov for, at public service radio fremadrettet opnår en reduceret andel af kapaciteten. Lytteradfærden er marginalt ændret, da en stigende andel af lytterne flytter fra FM-radio til lytning via digitale platforme, men danskerne lytter fortsat omtrent to timer dagligt. Der henvises til DR’s medieforsknings-rapport og den kommende 360-graders analyse, der faciliteres af Kulturstyrelsen. Det er særligt for radio, at der er behov for øget konkurrence, hvilket vil stimuleres af muligheden for at få mere kapacitet og dermed flere danske radio-kanaler. Samtidig er der behov for en privat aktør, der stimulerer dette udbud og ønsker at få nye spillere på markedet. Der er på nuværende tidspunkt en køreplan for digital radio med gode takter, da udviklingen af DAB-radio vil løse kapacitetsproblemet. Den nuværende besluttede politiske model med et sendesamvirke er dog ikke fordrende for at skabe øget konkurrence, som er nødvendigt for at udbyde godt kvalitetsindhold på radio. Ligesom ved udbuddet af Digitalt tv i 2007, bør man også vælge samme anbefalinger med en gatekeeper, som blev anbefalet som den model, der bedst sikrer konkurrence, mangfoldighed og innovation. Der er netop indgået en tillægsaftale til Medieaftalen 2015-18, som udsætter FM-slukket. Dette vil forsinke den naturlige overgang til DAB-radioer og det er BFE’s opfordring, at Udvalget ser på andre måder at stimere overgangen til DAB. Der er inspiration at hente fra svenske, norske og engelske forsøg på at lade den licensfinansierede public service radio stimulere udviklingen via lanceringen af nye ”DAB-only” radiokanaler. Ad 5. Forbrugermønstre De overordnede strukturelle ændring i medieudviklingen er primært forårsaget af, at indhold skal være tilgængeligt på alle platforme, til enhver tid og via den digitale enhed, som forbruger ønsker at benytte. Samtidig ønsker forbrugeren at deltage interaktivt i sit medieforbrug og dyrke andre interesser, hvilket har fået sociale medier, brugergenereret indhold samt bedre muligheder for at skræddersy sit mediebehov. Der henvises til TNS Gallups Tv-meter rapporter og DR Medieforskning for fakta om seer- og lytteradfærd. Dog suppleres med en planche om, hvilke digitale enheder, danskerne streamer på. I BFE’s Forbrugere og Forbrugerelektronik svarede 55 procent af danskerne, at de jævnligt benytter sig af en streaming-tjeneste. Disse fik derefter spørgsmålet om deres valg af digitale enheder og hyppigheden af deres tv-streaming i husstanden. Man kan svare, at man streamer på alle de i grafen nævnte platforme eller kun en enkelt, men man kan kun vælge ét svar for hyppighed. Grafen skal ses som et øjebliksbillede, som er præget af en stor gruppe med traditionelle tv-vaner. Det er helt klart BFE’s vurdering, at andelen af danskerne, der anvender tv-streaming vil være i vækst de kommende ti år, ligesom de vil benytte sig af flere enheder fremadrettet. Ad 6. Teknologi De mest banebrydende teknologiske trends er det stigende behov for indhold på alle tilgængelige enheder, der helst skal kunne bruges til mange funktioner. Det vil føre det for vidt til at gå i dybden med den tekniske udvikling, men nedenfor er oplistet en række megatrends. Derudover står BFE til rådighed for yderligere uddybning om den teknologiske udvikling. På apparatsiden kan medietrends opsummeres som følgende: • Medieforbrug skal tilgås ”on-the-go” – både indenfor boligen samt uden for hjemmets fire vægge. • ”All-in-one-device”, at en enhed skal kunne løse flere opgaver: se tv, lytte til radio, ringe, tage billeder mv. • Apparatet skal kunne tilkobles internettet ”always connected” • ”Wearables” – den stigende efterspørgsel efter bærbar elektronik Nedenfor er fakta om udviklingen i den danske hardware, som måske kan kvalificere Udvalgets arbejde. Der er tale om uddrag af BFE’s årlige analyse Forbrugere og Forbrugerelektronik, der udarbejdes af TNS Gallup. Ad 7. Public service I dag er alt indhold fra DR eller TV 2’s hovedkanal per definition public service, mens det selvsamme indhold distribueret via en kommerciel operatør ikke er. Således er et amerikansk talk show sendt på DR3 public service, mens et dansk produceret tv-program om privatøkonomi som Luksusfælden fra TV3 vil imidlertid ikke klassificeres som public service. Det har en betydelig negativ effekt på den kommercielle mediebranche, at der ikke er krav om kvalitet i public service begrebet, således at public service kanalerne kan blive mere kommercielle uden nogen form for konsekvens eller registrering af, at denne udvikling finder sted. BFE er særdeles positiv overfor, at man nedsætter et udvalg, der skal drøfte indholdet hos en public service aktør. Foreningen vil opfordre Udvalget vil forsøge at præcisere deres anbefalinger, så der tages højde for nedenstående spørgsmål om DR’s indhold: • • • • • Kan public service indeholde et kvalitetskrav og hvordan skal det i givet fald måles? Skal licenspengene bruges på unikt indhold eller distribution mv.? Kan DR virke som katalysator for hele branchen eller er det i orden, at de er ”sig selv nok”? Skal alt produceres in house i DR eller via udlicitering og partnerskaber? Skal DR dække alle genrer – er det en samfundsopgave at producere reality tv? Det er BFE’s holdning, at public service ikke bør være alt. Det bør være en samfundsopgave at sikre oplysning (nyheder, debat og dokumentar) samt kultur i form af information samt underholdning, der samler danskerne. Dette er eksempelvis danskproduceret drama. Det kan dog diskuteres om talentudviklings-programmer hører hjemme på en licensfinansieret broadcaster, og i givet fald bør det i hvert fald være karakteriseret som lavere prioriteret sammenlignet med oplysning. Udenlandsk fiktion som bør antage et absolut minimum og bør kun bestå af produktioner fra andre licensfinansierede broadcastere som eksempelvis BBC eller SVT. Fremtidens tv går online og denne udvikling vil desuden presse de danske mediedistributører, hvis udbuddet af DR’s streaming vil inkludere mere og bredere indhold fra DR. DR har helt enorme økonomiske muskler i kraft af et budget på 4,4 mia. kr. og kunne få en vigtig rolle i den danske tv-industri som en inkubator for at udvikle nye tjenester og talenter. Alle danskerne betaler for DR’s indhold og har de en rimelig forventning om kvalitetsindhold. Den samlende tv-station, DR, bør ikke have en niche-kanalstrategi. Det er en kommerciel forretningsmodel at have en såkaldt ”flagskibs-strategi” hvor en tv-kanal brandes for nogle udvalgte dyre tv-produktioner og fyldes op med billigere indkøbt fiktion og infotainment. Det er BFE’s holdning, at DR bør koncentrere sig om færre tvkanaler og øge kvalitetskravene til deres indhold. Det har en direkte negativ effekt på de danske mediedistributører, at DR tilbyder tv-indhold, som tidligere krævede betalings-tv. DR’s kommercielle tilgang reducerer behovet for betalings-tv. Børne- og unges tv-sening flytter i høj grad over på nettet, hvorfor DR bruge hele deres tv-produktion på høj kvalitet, som tilbydes online eller på DR’s andre kanaler. Besparelsen ved at lukke to tv-kanaler vil medføre en opgradering af den danske tv-produktion. DR’s børneindhold burde bestå udelukkende af kvalitetsindhold, med langt hovedparten (eksempelvis 75 procent) som originalt danskproduceret indhold. Det burde ikke være en statslig opgave at overbyde de kommercielle tv-kanaler i indkøbet af stærkt kommercielle udenlandske børne- og ungdomsserier. Ad 8. Andet BFE har ikke yderligere kommentarer, men står til rådighed for uddybende spørgsmål. Med venlig hilsen Laila Kelp Rasmussen Direktør BFE Kulturstyrelsen H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V København, 11-05-2015 Att: medi@kulturstyrelsen.dk Høring om forandringer af rammevilkår og udviklingstendenser inden for medieområdet Dansk Folkeoplysnings Samråd vil gerne give udtryk for glæde over nedsættelsen af public service udvalget, hvis kommissorium lægger op til en åben dialog med offentligheden og inddragelse af branchens og andre interessenters synspunkter ifm. fremtidens medieverden. DFS’ medlemsorganisationer, herunder Sammenslutningen af Lokale Radio- og Tv-stationer, arbejder til daglig med frivillighed, aktiv borgerdeltagelse og folkelig oplysning. Vi mener derfor, at det er vigtigt at udvalget også ser på public access-mediernes rolle i den aktuelle og fremtidige medievirkelighed, og ikke alene overvejer hvordan public service-medierne kan bidrage til samfundets oplysning og udvikling. Public access medierne kan være med til at give alle borgere en reel mulighed for at ytre sig og dermed kan public access medierne spille en rolle som borgerinddragende og ikke alene oplysende medievirksomheder. En fortsat udvikling af vores demokratiske samfund forudsætter, at borgerne er aktive og engagerede. Oplysning alene er ikke tilstrækkelig. Vi opfordrer derfor til, at udvalget i dets arbejde har levedygtige rammer og vilkår for øje for medieaktører, der spiller en både folkeoplysende og borgerinddragende rolle. Med venlig hilsen Trine Bendix Knudsen Sekretariatsleder 13. maj 2015 Til Kulturstyrelsen fremsendes pr. mail til medi@kulturstyrelsen.dk Dansk Journalistforbunds høringssvar vedrørende forandringer af rammevilkår og udviklingstendenser inden for medieområdet Efter DJ’s opfattelse er der noget meget væsentligt på spil, når emnet er tendenserne inden for medieområdet. For medierne er ikke blot en branche og nogle virksomheder. Medierne er en grundpille i et demokratisk samfund. Og mangfoldige og alsidige medier er en forudsætning for, at borgerne kan deltage i demokratiet på et oplyst grundlag. Derfor er det vigtigt at holde godt øje med udviklingen på området. DJ har de følgende input til Public Service-udvalgets arbejde: Tendenser i medieudviklingen: Teknologi og konkurrence De to mest markante udviklingstendenser på medieområdet er teknologi og international konkurrence: En teknologisk udvikling, som igennem de senest år har antaget en rivende hast, og som i øjeblikket er i færd med helt afgørende at ændre rammevilkårene ikke mindst for tv og radio. Og en konkurrencemæssig situation, som blandt andet er betinget af de fornyede teknologiske muligheder, og hvor den største udfordring for de danske medieaktører ikke længere er intern dansk konkurrence, men derimod de store internationale aktører. Facebook, Google og andre store internationale koncerner er allerede helt afgørende for danske medier, og nye spillere på mediemarkedet arbejder aktivt med at udvikle sig til egentlige mediekanaler. Det er og bliver en stor udfordring for danske medier og dansk produceret journalistisk indhold. Det er to udviklingstendenser, som på én og samme tid rummer store muligheder og lige så store farer: Den teknologiske og konkurrencemæssige udvikling skærper innovationen, og mediebranchen fremkommer løbende med nye produkter på alskens platforme. Men der er også grund til en betydelig bekymring, for Danmark er et lille sprogområde, og den danske mediebranche står over for nogle store udfordringer, der helt overvejende kommer ude fra. Alle parter i og omkring branchen bør derfor arbejde sammen om at imødegå disse udfordringer, så vi fremtidssikrer et stærkt dansk medieudbud, herunder et stærkt dansk fokus på public service. Økonomi Hvis medierne fortsat skal kunne være den grundpille, der kan understøtte den demokratiske udvikling og dialog, er det afgørende, at der fortsat er offentlig støtte til medierne. Mangfoldigheden af stærke private publicistiske danske medievirksomheder er nødvendig for et levende dansk medielandskab, der kan understøtte den demokratiske udvikling og dialog. Kriterierne for mediestøtten bør justeres, så den i endnu højere grad er uafhængig af, hvilken platform mediet udkommer på. Og for at sikre kvaliteten og etikken bør kun medier, der er omfattet af Medieansvarsloven eller er tilmeldt Pressenævnet, kunne komme i betragtning til støtte. Der bør desuden ske en forhøjelse af produktionsstøtten og en udvikling af innovationsstøtten til nye tiltag. Og efter DJ’s opfattelse bør der snart gennemføres en evaluering af innovationsstøtten med henblik på at undersøge, om kriterierne lever op til formålet om risikovilligt at understøtte udviklingen og nytænkningen. Fag- og organisationsbladene står bag en betydelig del af den originale journalistik, der bliver lavet i Danmark. Men de nuværende regler for tildeling af mediestøtte udelukker de fleste af dem fra at kunne få støtte. Dette bør ændres. Den eksisterende 0-moms-ordning for dagbladene er et udtryk for, at denne medieform spiller en helt central rolle i det danske demokrati. DJ anerkender imidlertid, at der kan påpeges nogle urimeligheder i ordningen. Derfor vil DJ anbefale, at der igangsættes et arbejde for at finde en model, der tager højde for disse. Ind til da er det DJ’s holdning, at 0-moms-ordningen skal fastholdes. Offentlige midler som for eksempel momsen på licensen og diverse koncessionsafgifter på radiosiden bør tilbageføres til medierne i form af direkte eller indirekte støtte til medierne. Produktionsvilkår Udviklingen i beskæftigelsen i medievirksomhederne er en kraftig indikator for, hvordan medierne har det. Og i særdeleshed er udviklingen i antallet af journalister og øvrige redaktionelle medarbejdere et direkte udtryk for, hvilke resurser den enkelte redaktion har til at producere sine egne artikler mv. Kulturstyrelsens brancheanalyser er på dette område med til at tegne et dystert billede (se http://www.kulturstyrelsen.dk/mediernes-udvikling2014/brancheanalyse/ansaettelsesstatistik/): Hvis vi ser på udviklingen i hele mediebranchen i perioden 2008-2011, så blev beskæftigelsen reduceret fra 26.575 til 24.560, svarende til et fald på 8 %. Når beskæftigelsen omregnes til årsværk udgjorde faldet hele 10 %. Hvis vi alene ser på dagbladene i den pågældende periode, blev beskæftigelsen reduceret med 11 %. Og inden for ugeblade og magasiner faldt den med hele 24 %. I Kulturstyrelsens analyse har man også kigget specifikt på udviklingen i antallet af journalister. I perioden 2008-2011 faldt antallet af journalistuddannede medarbejdere til 3.668 svarende til et fald på 7 %. Det er dog et lyspunkt at konstatere, at faldet er stagneret det seneste år, og der kan endda registreres en lille stigning i beskæftigelsen. DJ’s egne løn- og beskæftigelsesstatistikker bekræfter Kulturstyrelsens tal. Og med hensyn til lønudviklingen kan DJ’s statistikker supplere (se 2/4 http://journalistforbundet.dk/Job--lon/DJ-lonstatistik/Lonudvikling-20002010/): I perioden fra 2000 til 2014 steg et gennemsnitligt DJ-medlems realløn kun med 0,12 % om året, mens funktionærer på DA-området i den samme periode havde en reallønsstigning på 1,6 % om året. Samtidigt viser flere analyser, at antallet af producerede redaktionelle enheder er steget voldsomt. Eksempelvis opgjorde Anker Brink Lund m.fl., at der i perioden fra 1999 til 2008 skete mere end en fordobling til over 75.000 producerede enheder om året (Hvor kommer nyhederne fra, 2009). Når man sammenholder disse analyser, så giver det et billede af, at produktionsvilkårene i mediebranchen som helhed og for den enkelte redaktionelle medarbejder er blevet meget hårdere igennem de seneste år: Færre medarbejdere skal producere markant meget mere, og det risikerer at påvirke kvaliteten negativt, og skade mediernes forretningsmuligheder. Konkurrencesituationen Rammerne for konkurrencen mellem de forskellige medieaktører bør være lige og fair: Danske medievirksomheder, der har sendetilladelse i udlandet, men sender radio og tv til et dansk publikum, og udenlandske medier i Danmark, skal underordnes eller tilpasses den danske lovgivning med hensyn til medieansvar, annonceformater, annonceforbud, beskatning mm. On-demand-tjenester er under udvikling på alle medieplatforme. Det er DJ’s holdning, at disse tjenester skal leve op til de samme love og standarder for etik og medieansvar, som flow-radio/-tv og de skrevne medier skal. Der skal arbejdes for at sikre, at de relevante sendenet og øvrige distributionskanaler er til stede i en form, så både trykte, elektroniske og online medier kan distribueres uden væsentlige barrierer. Public Service Det er DJ’s opfattelse, at public service-medierne skal have mulighederne for at kunne producere og levere nyheder, reportager, underholdning mv. inden for et meget bredt spektrum af emner. Og det er DJ’s opfattelse, at public service-radio og -tv-virksomhederne (DR, TV 2-regionerne og Radio24syv) fortsat skal være en afgørende spiller på radioog tv-markedet med de nødvendige tilhørende kanaler på alle medieplatforme. Et stærkt dansk public service-radio og -tv er med til at sikre et solidt dansk mediemarked, og derfor skal økonomien for DR, TV 2, Radio24syv og TV 2’s regioner kunne følge med udviklingen. Den eksisterende licens-model er den bedste metode til at både at sikre en stabil økonomi i de licensfinansierede medier og til at sikre armslængdeprincippet mellem de bevilgende myndigheder og de public service-virksomheder, der modtager licensmidlerne. Hvis man fra politisk side skulle overveje andre finansieringsmodeller, så er det helt afgørende, at der ikke bliver ændret på hverken det økonomiske niveau eller den økonomiske og redaktionelle uafhængighed. Såfremt der bliver ændret ved ejerskabet bag TV 2 DANMARK, er det afgørende, at stationens public service-forpligtelse bliver fastholdt på minimum det eksisterende niveau, og at midlerne fra et eventuelt salg går tilbage til fortsat udvikling af medierne f.eks. som yderligere midler til mediestøtte. 3/4 Aftalen vedrørende Radio24syv skal fornys i 2019. Stationen bidrager til mangfoldigheden på radio-området og sikrer, at der er konkurrence blandt public service-stationer. Derfor er det vigtigt at opretholde en sådan radiostation, men samtidig på vilkår, der gør det muligt for stationen at agere mere frit i forhold til den øvrige public service-radio. Hvis høringssvaret giver anledning til yderligere spørgsmål eller kommentarer, står DJ gerne til rådighed. Vi kan kontaktes på mail DJ@journalistforbundet.dk. Venlig hilsen Lars Werge formand 4/4 Høringssvar om forandringer af rammevilkår og udviklingstendenser inden for medieområdet Hvordan finder man den musik, man ikke ved eksisterer? Det er det grundlæggende spørgsmål for os autorer og musikforlag, når vi bliver spurgt om udviklingstendenser inden for medieområdet i dag. Vi skaber musik og arbejder for at få musik ud i verden til lytterne. Al slags musik fra dansk top til den nyeste klassiske musik. Der er i disse år et varieret og rigt musikalsk landskab i Danmark, men stierne for at finde frem til de smalle genrer, og det som man ikke vidste eksisterede, de bliver langt mere snørklede. Hvis vi som musikskabere ser på medieudviklingen de seneste år, så har forbrugerne både fået flere valgmuligheder og færre. Flere fordi der er flere spillere på broadcastområdet og færre fordi det musikudvalg, der bliver præsenteret over en bred vifte, er det samme på de kommercielle kanaler og på DR’s FM-bånd. Vi anerkender, at DR er i en benhård konkurrence om at fastholde lyttere og seere, der i højere grad i dag kan sammensætte deres medieflade fra fx podcasts, Spotify og Netflix, men spørgsmålet er, om løsningen er at satse på et meget populistisk udbud, der minder om det, forbrugerne kan finde på alle de andre kanaler? Public Service handler grundlæggende om muligheden for at præsentere borgerne for ny viden og kultur, der åbner op for nye veje. Måske vil lytteren, der hører et stykke af XX på XX-kanal vælge aldrig at opsøge netop den genre af musik igen. Men det afgørende er, at man er blevet præsenteret for en genre, man måske ikke kendte, og selv har taget et til- eller fravalg. Public Service skal præsentere et varieret udbud, så lytterne og seerne selv beslutter, hvad de vil lytte og se. Men som udviklingen er i dag, så er det de allerede interesserede, der tuner ind på P8 DAB-kanalen. Dem, der allerede er blevet introduceret til, og har et kendskab til jazzgenren. Musikken skal kurateres – her kan DR gøre en forskel DR har indtil videre svaret på tidens udfordringer ved at minde mere og mere om en kommerciel kanal, snarere end at bruge sin statsstøttede styrke til at skabe så bred en platform som muligt. Men har de kommende generationer ikke mere brug for den dybdegående viden og det rige musiklandskab, der kendetegner den danske kultur og som ikke nemt kan findes på udenlandske apps, podcasts og streamingtjenester? Vi oplever, at kurateringen af musikken er vejen frem – og måske endnu vigtigere i dag, hvor valgmulighederne er så mange, men de fleste alligevel ender med at trykke på deres favoritliste på Spotify. DR kan gøre en forskel, og vi tror, at udvekslingen mellem omverdenen og dansk kultur vil finde et produktivt liv og fornyelse ved fx et forpligtet kuraterende DR. I dag er det en meget lille gruppe mennesker, der sidder på DR og afgører, hvad der skal spilles på fx P3 og P2. Hvor DR tidligere var en vigtig musikformidler - også for den musikalske bredde, herunder for dansk slagermusik, for folkemusik, for jazz og blues, for verdensmusik, for klassisk musik – både ny som gammel, for eksperimenterende musik i alle genrer – er DR’s rolle for disse genrer i dag ikke nær så vigtig, fordi lytterunderlaget er begrænset til DAB-brugerne – dem der allerede kender til disse genrer og ved, hvor de skal finde dem. Men vi synes, det er et public service svigt, at den generation, der nu vokser op, ikke får præsenteret alle disse mange genrer som mulige musikalske veje. Problemet bliver ikke mindre af, at den skrevne presse er i økonomisk krise og derfor i mindre grad end tidligere er i stand til at prioritere ressourcer til at orientere om ny musik inden for de smalle genrer. Betydningen af at vores børn og unge får 1 en bred “musikalsk opdragelse” kan ikke undervurderes. Nysgerrighed skal pirres, og det er vigtigt, at børn og unge - og alle i alle aldre - ved siden af den musik, de hurtigt kommer til at kende, også møder den musik, de ikke vidste eksisterede. Skal vi fortsat være i stand til at skabe musik af stor værdi, er en bred musikforståelse en basisforudsætning for den musikalske interesse og uddannelse. Lad det overraskende komme tilbage Når vi ser på udviklingstendenser, så ser vi som musikskabere, at produktionsvilkårene har ændret sig radikalt de seneste år. Det er blevet nemmere selv at producere og udgive musik, men kampen om butiksvinduet er større. DR-Radio har stadig ca. 75 procent af radiolytningen i Danmark og har derfor det største vindue ud til forbrugerne – og med det følger den magt, når man kan bestemme, hvad der skal præsenteres. Som svar på den større konkurrence præsenterer DR det, der kan fastholde lyttere på FMbåndet i stedet for det, der kan overraske lytterne. Vi håber, at overraskelsen kan komme tilbage i DR’s store butiksvindue. Vi vil derfor anbefale, at alle musikalske genrer får plads på de store DR radioflader, der hvor lytterne og seerne er. Vi mener ikke, DR bør konkurrere med private radiostationer om de "mange lyttere", men tværtimod varetage og sikre, at kvalitetsmusik, der ikke bliver spillet på private radiostationer, får god plads hos DR til at blive præsenteret for en bred skare af lytterne. Hvorvidt lytterne derefter vælger at tilføje nummeret til deres favoritliste på Spotify, det er helt deres eget valg. Men de har fået muligheden for et valg via den danske public service. Med venlig hilsen Bent Sørensen, formand for Dansk Komponistforening Niels Mosumgaard, formand for Danske Populær Autorer Ole Dreyer, formand for Dansk Musikforlæggerforening 2 Til Kulturministeriet Public Service Udvalget v/ Connie Hedegaard 13. maj 2015 Tak for invitationen til at bidrage med tanker og overvejelser til jeres arbejde med public service og udviklingstendenser inden for medieområdet. Dansk Kunstnerråd er en fælles interesseorganisation, der samler en lang række af de danske skabende og udøvende kunstneres faglige organisationer. Mange af disse organisationer har markante synspunkter og stærke interesser at gøre gældende om emnet; og flere af dem må forventes at sende egne høringssvar til jer. Dansk Kunstnerråd har sammensat en Public Service arbejdsgruppe med en bred repræsentation fra hele kunstlivet. Denne gruppe vil følge processen helt frem til den politiske debat, der vil blive resultatet af jeres udvalgsarbejde. Vi håber at kunne fortsætte en dialog med jer i hele forløbet – i første omgang arbejder vi på at arrangere et offentligt debatmøde om kunst og public service i løbet af efteråret 2015, hvor vi også håber på jeres deltagelse. Der har været tradition for at betragte mediernes kunst- og kulturproduktion som et væsentligt element i definitionen af begrebet public service. Og det er en realitet, at især Danmarks Radio indtager en meget dominerende rolle som kunstnerisk egenproducent inden for en række kunstområder (film, drama, musik etc.). Det har derfor vidtrækkende konsekvenser for produktionsmiljøerne og –vilkårene i dansk kunstliv, hvis diskussionen om public service mister kunsten som et fokusområde. Det bekymrer os, at Public Service Udvalgets kommissorium tilsyneladende går i den retning. Kunst og kultur er kun nævnt en passant, og der er ingen stærk kunstnerrepræsentation i udvalget. Også af den grund håber vi på, at vi kan få en løbende, konstruktiv dialog med jer! Vi vil gerne tage afsæt i kommissoriets betragtning om public service-mediernes særlige rolle ”i forhold til at bidrage til den demokratiske debat i det danske samfund”. Det er en vigtig public service opgave, som kalder på en uddybning af, hvad vores demokrati egentlig udgøres af. En kvalificeret demokratisk debat forudsætter viden, dannelse, tilgængelighed og mangfoldighed. Her spiller kunsten en helt afgørende rolle som et rum for erkendelse og for identifikation og samfundsmæssig identitetsdannelse. Kunsten medvirker til at etablere et nationalt kulturfællesskab. Derfor er befolkningens lige og uhindrede adgang til kunst og kultur et helt afgørende element i forståelsen af public service. Medieudviklingen går i disse år i en retning, hvor viden – og særligt den komplekse viden – flyttes væk fra ”dér, hvor folk er”. Viden og fordybelse marginaliseres. Den hurtige, kortfattede, overfladiske ytring dominerer billedet mere og mere. Selv vores store public service-medier formaterer i stigende grad deres platforme med lytter- og seertalslogik som væsentligste parameter. Alt for stor en del af kunst- og kulturformidlingen henvises til specialiserede nichekanaler; der er derfor behov for at præcisere, at public service-kanalerne (og i særdeleshed DR) har en forpligtelse til at formidle kunsten på sine hovedkanaler for derved at vise vejen til al kultur – også den, som seerne og lytterne ikke vidste, de ville have, eller vidste fandtes. Det er vigtigt og væsentligt at fastholde den public service opgave, der består i at sikre og styrke formidlingen af kvalitet og kompleksitet. En kvalificeret demokratisk debatkultur rummer plads til fordybelse og nuancer – ikke blot slagkraftige one-liners. Den moderne medievirkelighed er spraglet og flimrende. Nettet giver adgang til masser af information og viden, også om højt specialiserede emner. Men der ligger en betydelig public service opgave i at almengøre og kuratere denne viden – også på kunstens område. Der er endvidere et regionalt aspekt at tage i betragtning: i debatten om ”udkants-Danmark” fremføres det ofte, at der også sker en kulturel udsultning af landets yderområder. Biblioteker lukkes, skoler og kulturhuse forsvinder, de kulturelle ’vandhuller’ tørrer ud. Her kan de store nationale public service-medier faktisk gøre en betydelig forskel og medvirke til at afbøde denne udvikling. Kunsten er ethvert civiliseret samfunds DNA. Dansk Kunstnerråd vil derfor opfordre til, at Public Service Udvalget holder fast i den klassiske, stærke kobling imellem kunst/kultur og public service. Vi opfordrer til, at man lader sig inspirere af lande som Frankrig, Canada og Norge, hvor kunst- og kulturpolitik har en meget central placering i den demokratiske debat – og hvor kunst og kultur opfattes som selve fundamentet under den nationale selvforståelse. Vi glæder os til at følge og deltage i den videre debat om emnet. Med venlig hilsen Dansk Kunstnerråds arbejdsgruppe om public service Lena Brostrøm Dideriksen Katja Holm Susi Hyldgaard Jesper Grove Jørgensen Mette Sø Bjarne Werner Hansen Anders Laursen John Frandsen Public Service Udvalget medi@kulturstyrelsen.dk Høringssvar om forandringer af rammevilkår og udviklingstendenser inden for medieområdet 18. maj 2015 Danske Medier takker for, at Public Service Udvalget gennem denne høring ønsker at inddrage synspunkter og viden fra bl.a. de uafhængige private medier i udvalgets arbejde. Foreningen er dog som repræsentant for de uafhængige private medier ikke enig i alle de præmisser, som der via kommissoriet er lagt for udvalgets arbejde. Danske Medier finder, at formålet med udvalgets arbejde må være at tage udgangspunkt i, hvordan medierne samlet kan leve op til deres rolle i demokratiet, og herunder hvordan rammevilkårene for medierne kan udformes, så der sikres mest mulig uafhængig journalistik, pluralisme og mangfoldighed i mediebilledet. Formålet med mediepolitikken er ikke at beskytte enkelte mediegrupper, men at sikre borgerne et bredt udbud af kultur og redaktionelt indhold fra mange kilder. Det er Danske Mediers udgangspunkt, at dette alene opnås ved, at rammevilkårene for medierne udformes, så statens medier ikke gennem deres aktiviteter hæmmer og på langt sigt forhindrer uafhængige private mediers muligheder for at udvikle sig. Danske Medier foreslog derfor forud for medieforhandlingerne fem konkrete tiltag til at fremme dette formål: 1. Licensfinansieringen af statens medier bør reduceres til niveau 2010 og derefter udvikles, så det procentuelle styrkeforhold mellem de licensfinansierede medier og de private medier fastholdes uændret. 2. Udgangspunktet for public service-mediers virksomhed bør være: Der, hvor de nødvendige medieopgaver ikke løses af de private medier, bør statens medier sætte ind. Hvert enkelt public service-program skal leve op til lovens og public service-kontraktens bogstav. 3. Public service-mediernes udbud på de digitale platforme begrænses til: o Live-streaming af alle egenproducerede tv- og radioudsendelser o Digital adgang til arkivet med egne produktioner o Nyheder med lyd og billeder, men ikke tekstnyheder i artikelform o Tekst-tv o Interaktion med lyttere og seere. (Det er dog problematisk, at DR konsekvent flytter denne interaktion til udenlandske kommercielle platforme, særlig Facebook). 4. Public service-virksomhed bør samles på færre kanaler, mens underholdning i store træk helt kan overlades til private og for den sags skyld TV 2/Danmark, der overvejende arbejder på kommercielle præmisser. 5. Værdi- og markedstesten skal anvendes så snart en aktivitet, der kan have indflydelse på private medier, iværksættes. Statens medier skal have anmeldelsespligt til Radio- og tvnævnet, og det skal pålægges nævnet at være mere monitorerende og initiativtagende. Høringssvaret vil belyse en række af de spørgsmål, der beskrives i oplægget fra Public Service-udvalget og underbygger ovenstående fem ønsker til tiltag, der kan skabe balance imellem det private og det offentlige medieudbud. Der tages afsæt i en nødvendig definition af public service-mediernes formål. Hvad er egentlig public service Den nuværende definition af public service begrebet, som er formuleret i DRs public servicekontrakt, fastsætter: ”DR skal sikre et bredt udbud af programmer og tjenester til hele befolkningen via tv, radio, internet og andre relevante platforme. DRs udbud skal omfatte nyhedsformidling, oplysning, undervisning i form af uddannelse og læring, kunst og underholdning.” Det er umuligt at forestille sig et programindhold, der ikke ville kunne falde under den betegnelse, hvilket i sagens natur medfører, at DR i et ”legitimt ærinde” med at opfylde sine forpligtelser uundgåeligt vil overlappe områder, der naturligt bliver varetaget af uafhængige private medier. Her finder vi problemets kerne. Ved ikke at afgrænse public service-området udvandes den reelle berettigelse herfor, og statens medier degraderes til konkurrenceforvridende virksomheder med fokus på markedsandele på populært indhold for at sikre sig flest mulige licensmidler i stedet for at fokusere på, hvad der burde være deres fornemste opgave: at styrke bredden og de kulturelle nicheområder, der kan have svære kår for at klare sig på kommercielle vilkår. Den historiske kontekst for public service-medier er yderligere uddybet i bilag 1. Mediefrihed En anden helt central del af public service-spørgsmålet vedrører mediefrihed. Blandt de politiske fortalere for at udvide public service-mediernes virke mest muligt, fremhæves disse som værende ”uafhængige medier”, fordi de er ejet af staten, hvorimod private medier opfattes som afhængige af annoncører og ejere og dermed tendentiøse. Dette bliver imidlertid ikke rigtigt af at blive gentaget. Stærke uafhængige medier er forudsætningen for et moderne demokrati. Statens egne medier kan aldrig blive så frie, som de private medier, der lever uafhængigt af politiske interesser og i praksis ’crowdfundes’ af et indbyrdes totalt uafhængigt mangefold af annoncører, ejere og mediebrugere. Som nation bør vi derfor tilskynde et mangfoldigt mediemarked med virksomheder, der er ejet af såvel fonde som vidtspredte småaktionærer og professionelle mediekoncerner. Konkurrencen Side 2 af 14 De uafhængige private medier er udsat for konkurrence fra primært to sider: Fra statens medier og fra internationale mediekoncerner (især Google og Facebook). Den globale konkurrence er fælles for alle danske medier – både private og statslige. Det politiske flertals ønske er, at de statslige medier, særlig DR, skal ’samle danskerne’. Modspørgsmålet må være: Om hvad? Hidtil har svaret herpå i praksis vist sig at være: Om alt, koste hvad det vil. Set fra private mediers synspunkt er det Folketingets faktiske – om end muligvis uerkendte – strategi for DR og de regionale TV 2-stationer, at den primære opgave er at tage markedsandele, så mest mulig mediebrug ligger hos de statslige medier. Med en hovedsagelig markedsorienteret konkurrenceadfærd og ønsket om at samle den uhyre brede målgruppe ”danskerne” bliver der fra statens medier skabt en konkurrenceflade over for alle mediegrupper: Dagbladene på nyheder og baggrund, ugeaviserne på lokalstof, magasinpressen på underholdning, specialmedierne på specialstof samt lokalradioerne på nyheder og musik. Tydeligst ses konkurrencesituationen mellem statslige og private medier dog på de digitale platforme, hvor alle de nævnte områder kolliderer direkte. I en lille økonomi og et lille sprogområde er medieøkonomien en hjemmemarkedsøkonomi. Med et begrænset marked bliver medievirksomhederne efter internationale alen små og sårbare, og jo mere kommercialiserede i deres udbud public service-foretagenderne tillades at blive, des mere skadelig bliver effekterne af deres dominerede markedsposition. Den unfair konkurrence opstår både fra det underholdningsstof, der fungerer som fyldstof mellem nyheds-, dokumentar- og debatprogrammer og fra selve nyhedsprogrammerne, der ved den populistiske udformning af programfladerne får flere seere, lyttere og brugere. Fremkomsten af internettet blev samtidig startskuddet til, at konkurrencen gik fra mest at være en konkurrence om folks tid, men ved hjælp af forskellige medieformer, til at være en konkurrence om tiden på identiske (digitale) medieformer. Mens DR i kraft af sit monopol tidligere havde specifikke, afgrænsede muligheder, og de private medier med deres afskæring fra at måtte operere med radio og tv dog i det mindste havde den fordel, at DR ikke gik ind i deres forretning med det skrevne ord som uantastet domæne, er situationen i dag rykket i DRs favør. Gennem 70 år har radio-, tv- og print-markederne udviklet sig relativt uafhængigt mellem primært statslige medier på radio og tv- og private på print. Det digitale marked befærdes dog af begge parter, hvilket medfører, at de private medier samlet set taber terræn, dels fordi de trykte medier er stærkt udfordret af digitaliseringen, og dels fordi statsmedierne har en stor fordel i deres cross-promotion, hvor de massivt markedsfører deres digitale tilbud via radio og tv, der naturligvis fungerer sammen med digitale medier som second screen, hvilket ikke er tilfældet for printmedier. Den største udfordring for de private medier er, at de statslige virksomheder målrettet konkurrerer på alle stofområder og på alle medieplatforme i stedet for at koncentrere sig om de områder, hvor markedet ikke selv kan levere kvalitetsprogrammer og digitale tilbud. Side 3 af 14 Konsekvensen af udviklingen ses af den analyse, Erik Nordahl Svendsen har udarbejdet for Journalisten for perioden 2007 til 2014, hvor antallet af beskæftigede journalister i landsdækkende private medier faldet fra 1253 til 943, mens antal beskæftigede journalister i de statslige medier i samme periode er steget fra 1106 til 1142. Antal journalister 1400 1200 1000 800 600 400 200 0 Statsmedier Private landsdækn. medier år 2007 år 2014 Kilde: http://journalisten.dk/analyse-avisernes-nyhedskaede-svaekket-500-faerre-dj-medlemmer I den samme periode er licensen til DR vokset fra 3,1 mia. kr. til 3,8 mia. kr., mens værdien af mediestøtten og dagbladenes nulmoms er faldet fra 1,7 mia. kr. til 950 mio. kr. Tilført værdi til medier 4000 3500 3000 2500 2000 1500 1000 500 0 DR-licens 0-moms of produktionsstøtte år 2006 år 2014 Kilde: Skatteministeriet og DRs årsberetninger og Rambølls udredning af fremtidig mediestøtte (2009) På trods af betydeligt færre redaktionelle medarbejdere hos de private medier i 2014 i forhold til 2007 modtager disse alligevel 26 pct. mindre i støtte og momsfritagelse pr. medarbejder, mens DR både har fået flere redaktionelle medarbejdere og 19 pct. højere licensindtægter pr. medarbejder. Med 2006 som indeks 100 svarer det til, at de private medier i 2014 er på indeks 56, mens DR er på indeks 123. Side 4 af 14 De statslige medier er de private mediers største konkurrencemæssige udfordring, og hvis Folketinget lader udviklingen fortsætte uden at gribe ind, risikerer vi på de nye platforme en udvikling, som vi kender fra radio- og tv-området – nemlig en mastodont, som sidder så stærkt på markedet, at der ikke er plads til andre – til stor skade for mangfoldighed og pluralisme i mediebilledet. Erfaringen med, at privat radio og tv har vist sig så uhyre vanskeligt at få til at vokse, fordi monopolet trækker så lange skygger, hører også de sidste 20 år til og medvirker til frygten for, at det med statens mediers (særlig DRs) volumen, stabile økonomi og appetit på at blive udgivere på alle felter skal lykkes dem for alvor at erobre det digitale marked. Ingen står dem i hvert fald for alvor i vejen i det miljø, som skaffer penge og tilladelser til dem. Og det til trods for, at opbakningen til DR er faldende. En TNS Gallup-undersøgelse præsenteret i januar 2014 viste, at 29 pct. af befolkningen som helhed og 45 pct. af de 18-35-årige ville fravælge DR, hvis det indebar, at de kunne slippe for at betale licens. Der er ingen grund til at tro, at denne udvikling stopper. Den internationale konkurrence Den anden store konkurrencemæssige udfordring er de internationale mastodonter, særligt Google og Facebook. De har på få år skabt sig en position, der gør, at de har sat sig på mere end halvdelen af den digitale annonceomsætning i Danmark, hvilket indebærer, at danske private medier mister betydelige indtægter og dermed midler til at producere uafhængigt redaktionelt indhold. Udenlandsk andel af dansk digital annonceomsætning 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% år 2007 år 2008 år 2009 år 2010 år 2011 år 2012 år 2013 Kilde: Danske Medier Research for Kulturstyrelsen Mens det fra politisk hold i Danmark er muligt at styre, hvordan statens medier skal udvikle sig nationalt, er det vanskeligere at begrænse de internationale aktører. Presset skal her i stedet lægges gennem EU. Samtidig har internettet medført fremkomsten af tjenester, som ikke i samme omfang har kunnet opstå og trives i analogt regi. Det gælder i særlig grad tjenester som Google, YouTube og Facebook, der alle er kendetegnet ved, at de ikke er indholdsproducenter selv, men på forskellige vilkår – ofte gratis – stiller deres platform til rådighed for indholdsleverandører. Dette har fået mange til at opfatte disse tjenester som altruistiske ’feel good’-foretagender. Google, der i mange år bar mottoet ’Don’t be evil’, præsenterer sig selv som virksomheden, Side 5 af 14 hvis mission er ”…to organize the world’s information and make it universally accessible and useful.” De er imidlertid grundlæggende reklame- eller informationsbærere, der lever af andres ønske om at bringe information til befolkningernes kundskab og tjener meget store beløb derved. Hertil kommer deres rolle som sociale medier. Disse tjenester har haft en gigantisk indflydelse på mediebrugernes vaner, og for medierne har dette haft meget betydelige konsekvenser. For det første har de nye tjenester overtaget store dele af annoncemarkedet. For det andet har tjenesterne i forskellig grad tilvejebragt indhold på nettet i et omfang, så de redaktionelt baserede medier, både statens og de private, for nogen mennesker fremstår som overflødige. Dette er i sig selv et alvorligt problem i forhold til, at vores demokrati svækkes ved mangel på oplysning; men ved siden af dette optræder en mangedobling af det ophavsretlige misbrug af andres stof som et selvstændigt problem af stor rækkevidde. Igen er der tale om en traditionel problemstilling, som får langt større betydning på nettet, end de har haft i den analoge verden. Et yderligere problem, der opstår ved den stærke dominans af distributionskanaler og platforme for sociale medier som Facebook m.fl., er, at de insisterer på at censurere indholdet, selv om de har monopolagtig status. Dette medfører et de facto problem for såvel ytringssom informationsfriheden. Den herskende moralkodeks på flere af disse sociale tjenester giver på den ene side nærmest ubegrænset plads til de mærkværdigste excesser, men tillader på den anden side ikke naturlig nøgenhed og lignende. I en vesteuropæisk kontekst kan dette have karakter af censur, men en censur, der ikke kan modvirkes af almindelige krav om ytringsfrihed, fordi tjenesterne er private, og fra første brug opnår brugerens aktive samtykke i en større pakke med vilkår for anvendelsen. De sociale medier, der tillader alle brugere at kommunikere med hinanden og dele stof af enhver art og i virkeligheden er en hybrid mellem privat kommunikation som e-mail og broadcasting, virker som en konkurrent af dimensioner for de traditionelle medier. Det gælder både mht. indholdet og ikke mindst på grund af befolkningens enorme tidsforbrug på dem. Facebook, YouTube, Instagram og de utallige andre tjenester, som kan henregnes til kategorien, er centrum for mange menneskers mediebrug, og for den unge generation er de i mange tilfælde primær nyhedskilde. De pågældende tjenester er udprægede konkurrenter til de traditionelle medier, både statens og de private. Men samtidig omfavnes de af begge dele, fordi de har så stærk tiltrækningskraft for borgerne og viser sig effektive som led i mediernes udgivelsesstrategi. Her er der grund til at hæfte sig ved, at mens de private mediers tilvalg af f.eks. at arbejde med Facebook må antages at være et bevidst valg af publicistisk og/eller kommerciel karakter, vil det for DR alene kunne være en publicistisk overvejelse. DRs Facebooktiltag vil imidlertid automatisk være konkurrenceforvridende, fordi de har en negativ effekt på de private mediers annonceomsætning. De etablerede medier står med andre ord med tre store udfordringer: 1. Omstillingen af aktivitet og forretning fra analog til digital 2. Redaktionelle og annoncemæssige udfordringer fra digitale tjenester, der ikke kvitterer med produktion af redaktionelt stof. Side 6 af 14 3. De sociale mediers erobring af læsere, lyttere og seere. Rammevilkår Udviklingen med stadig hårdere konkurrence fra de statslige medier og fra internationale aktører er sket i en periode, hvor rammevilkårene for de private medier på en række områder er blevet forringet. Det er bl.a. sket ved afskaffelsen af portostøtte for magasiner og fagblade, øgede lønsumsafgifter for dagblade og dagbladslignende publikationer, hastigt faldende støtte til dagbladene, moms på dansksprogede importerede magasiner trykt uden for EU og afskaffelse af det offentliges informationspligt i trykte medier på en række områder. Den samlede effekt af de politiske beslutninger er, at balancen mellem de private medier og de statslige medier til stadighed forskubbes til fordel for statens medier. Markedet er også påvirket af, at der er sket en kraftig stigning i medieudbuddet, der har medført, at danskernes udgifter til medieforbrug er vokset stærkt. Ud over den reelt tvungne tvlicens betaler mange danskere tv-pakker, online-abonnementer og abonnementer på aviser, magasiner og tidsskrifter samt udstyr til at modtage digitale tjenester på mobil og bredbånd. Denne konkurrence om borgernes mediebudget er en stor udfordring for alle medier, som finansieres af brugerbetaling. Det øgede udbud af medier betyder også, at der er kommet en øget konkurrence om at få adgang til de enkelte brugeres ”medietid”. Økonomi De kraftige ændringer i mediesektoren i relation til teknologi, forbrugsmønstre, rammebetingelser og forretningsmodeller vil have stor indflydelse på de private mediers økonomiske muligheder på både kort og længere sigt. Den teknologiske udvikling betyder, at næsten alt indhold i form af tekst, lyd eller billede bliver digitaliseret, og at udbuddet stiger voldsomt i takt med at grænserne udviskes. Den digitale globalisering medfører, at geografiske grænser kun vil have betydning i forhold til medieøkonomi, så længe de opretholdes enten af politiske hensyn, eller fordi rettighedshavere søger at opretholde begrænsninger med henblik på at øge deres indtjening eller af gammel vane. Distributionsomkostningerne er stærkt reducerede, og forbrugerne anerkender ikke omkostninger til transport af indhold som en fordyrende faktor, man som forbruger er villig til at betale for. Man vil kun betale for kvantiteten og i et vist omfang for kvaliteten af indholdet. Udviklingen i rammevilkårene har påvirket de kommercielle mediers vilkår for at producerede dansk indhold, som det fremgår af ovenstående afsnit. Der er sket en forbedring i kraft af, at digitaliseringen har medført besparelser til den tekniske produktion og distribution, ligesom der er opstået nye muligheder i form af websites, webtv, podcasts, radiostreaming og apps, der alle kan etableres for relativt beskedne omkostninger i forhold til, hvad det f.eks. koster at etablere et trykt medie, en FM-radiokanal eller en tv-kanal. Det ændrer dog stadig ikke ved de omkostninger, der kræves til den redaktionelle produktion af indhold, som kan distribueres via de nye digitale kanaler. Side 7 af 14 De største udfordringer i forhold til produktion af dansk indhold, herunder journalistisk/publicistisk indholdsproduktion består i, at det økonomiske grundlag for at investere i denne produktion udfordres af følgende: Annonceindtægterne forsvinder i stigende grad og tilgår udenlandske virksomheder. Medierne genvinder ikke de tabte indtægter fra printannoncering på digitale platforme. Omstillingen til brugerbetaling for indhold på private medier begrænses i høj grad af fri adgang til tilsvarende licensfinansieret kvalitetsindhold fra statens medier. Mulighederne for de enkelte medier ligger i nemmere adgang til nye kanaler og større markeder, hvilket dog modsvares af tilsvarende større konkurrence fra udefrakommende udbydere. Den teknologiske udvikling Den teknologiske udvikling har allerede ændret de private mediers rammevilkår markant og vil også fremover betyde væsentlige ændringer i mediernes muligheder for at drive forretning. Udviklingen rummer fantastiske nye muligheder, men skaber også alvorlige trusler for de private medier. Digitaliseringen har skabt nye muligheder for produktion af indhold, navnlig i form af den betydeligt højere hastighed og de mere effektive metoder, hvormed indholdet kan produceres. Der er langt fra tidligere tiders nærmest møjsommelige samarbejde mellem en række redaktionelle medarbejdere om at få en artikel med tekst og billeder fra en begivenhed skabt og formidlet til læseren af en trykt avis til den måde en journalist med sin bærbare computer og et kamera i dag kan publicere samme indhold i real-time til brugerne på nettet. Disse forandringer i indholdsproduktionen rummer selvsagt økonomiske gevinster i form af højere produktivitet, da der kan skabes mere redaktionelt indhold pr. medarbejder end tidligere. Selve produktionsprocessen er med andre ord blevet mere effektiv på grund af den teknologiske udvikling. Ophavsretten i fare Den teknologiske udvikling påvirker blandt andet konkurrencesituationen ved, at mediernes ophavsretligt beskyttede indhold på nettet let kan kopieres og gøres tilgængeligt for andre. Danske Medier har gennem årene ført en hård kurs over for snyltning på nettet og begrænset dette problem, som udgør en væsentlig trussel for mediernes forretning. Der ses forskellige former for udnyttelse af mediernes indhold fra nyhedstjenester, der systematisk linker dybt til artikler på mediernes hjemmesider, til kopiering af hele artikler uden tilladelse. Som eksempel kan nævnes, at det kun efter trussel om sagsanlæg i 2006 lykkedes at forhindre Google i uden tilladelse at anvende danske dagblades artikler i den globale nyhedstjeneste Google News. Teknologien gør det også muligt for medier – og ikke-medier – at konkurrere på tværs af traditionelle udgivelsesformer, da alle i princippet kan publicere på nettet. Det er derfor også helt naturligt, at fx dagblade og magasiner på nettet oplever ny konkurrence fra fritstående internetmedier, blogs og lignende. Men Danske Medier finder det derimod urimeligt, at medierne også skal konkurrere med statens medier. (Se ovenfor) Side 8 af 14 EU-Kommissionen arbejder pt. med en reform af ophavsretten. Hvis de foreløbige udmeldinger står til troende, kan medierne imødese forslag om udvidet adgang til at anvende det ophavsretligt beskyttede materiale uden vederlag. Danske Medier ønsker i denne forbindelse at påpege, at enhver svækkelse af rettighedshavernes position vil betyde reduceret investering i medieproduktionen og dermed et yderligere pres på et bæredygtigt udbud af kvalitetshold af viden, nyheder og underholdning. Politisk regulering Danske Medier anbefaler derfor, at public service virksomhedernes arbejdsområde indsnævres, så det hovedsagelig dækker udbud af indhold, der ikke allerede i høj grad dækkes af private uafhængige medier. Som følge af mindre produktion og indkøb af udenlandsk materiale, der p.t. udgør 55 pct. af alle tv-udsendelser, vil licensen kunne sænkes, hvorved der frigøres flere midler til selvvalgte medier for den enkelte familie. Det vil også gøre det muligt og naturligt at samle tv-udbuddet og evt. radioudbuddet fra DR på færre kanaler. I det omfang, hvor statslige medier udbyder indhold i konkurrence med private medievirksomheder, bør dette ske på vilkår, der sikrer at de statskontrollede medier ikke underminerer en økonomisk bæredygtig, fri presse. Brugerbetaling for digital adgang til indhold på public service medierne, der er i konkurrence med uafhængige private medier, mindsker de skadelige effekter i forhold til at etablere et økonomisk grundlag for bæredygtige medier. Men statens mediers indtægter fra brugerbetaling må nødvendigvis modsvares af en nedsættelse af licensopkrævningen, da borgerne i modsat fald blot betaler mere for den samme ydelse. Det skal i denne forbindelse fremhæves, at det norske regeringsparti Høyre i april 2015 har fremsat forslag om en brugerbetaling efter dette mønster. Et tilsvarende initiativ drøftes for tiden mellem nogle af de politiske partier i Danmark. Endelig er det afgørende, at statens medier begrænses fra fortsat at kunne anvende deres dominerede markedsposition på licensfinansieret radio og tv til massivt at markedsføre deres digitale tilbud, der konkurrerer med de private medier, uanset om de måtte være brugerbetalte eller ej. En fri og pluralistisk presse sikrer en offentlig brydning af meninger, formidler viden og nyheder og stiller magthaverne til ansvar. På den måde spiller de frie medier en fuldt ud lige så vigtig public service rolle som de statskontrollerede medier. Og ofte er de bedre egnede til rollen, da de er fri for politisk kontrol. Danske Medier ser frem til en frugtbar dialog med udvalget om ovenstående spørgsmål og står naturligvis til rådighed for drøftelse og uddybning af nærværende notat. Med venlig hilsen Danske Medier Ebbe Dal Adm. direktør Side 9 af 14 Side 10 af 14 Bilag 1: Historisk baggrund for public service Public service er noget andet i det England, begrebet stammer fra, end det er i Danmark. Det er et langt bredere begreb, der også omfatter f.eks. jernbanedrift, postvæsen, kommunernes tjenester osv. Set i sammenhæng med betegnelsen for offentligt ansatte – civil servants – giver det en ganske anden forståelse af det offentliges virke, opgaver og stil end begrebet ’det offentlige’ og betegnelsen for the civil servants’ danske kolleger, ’embedsmændene’ i ’embedsværket’. For servant betyder ’tjener’, mens begrebet ’embedsmand’ kun akkurat har smidt præfixet ’kongelig’ og viser hen til den i centraladministrationen aldrig glemte enevælde, hvis embedsværk fortsatte – om end ikke uforstyrret – efter grundloven kom i 1849. I Danmark er begrebet public service kun blevet overtaget i betydningen public service på medieområdet, varetaget af DR, TV 2/Danmark og de regionale TV 2-stationer. Men det er tankevækkende at se public service i den oprindelige betydning af ordene, for så kommer DR og de øvrige til at fremstå i en sammenhæng på linje med foretagender som DSB, Bane Danmark, Post Danmark, teleselskaberne, og Kystdirektoratet Siden Poul Nyrup Rasmussens regering i 1990-erne privatiserede Postvæsenet og telekommunikationsnettet har det både i højre og venstre side af folketingssalen været et mantra at privatisere statens virksomheder eller endog nedlægge dem. Mange flere end de nævnte er i større eller mindre grad privatiseret, senest ganske opsigtsvækkende og meget omdiskuteret energiselskabet DONG. For tiden drøftes det, om staten fortsat skal drive det jernbaneselskab, som blev resultatet af en fusion med de store private selskaber i 1885, og Post Danmark, der er oprettet af Christian IV, er nu en del af et internationalt selskab, hvis aktier dog endnu er på statens hænder. Mens argumenterne for, at statslig virksomhed er gammeldags og mindre effektiv end private selskaber sidder på rygmarven af de fleste politikere fra Socialdemokraterne til Venstre, standses der op, når talen falder på public service-medierne. DR fejrer i år sin 90 års fødselsdag. Ligesom de øvrige statslige virksomheder blev stationen oprettet, fordi der var særlige grunde til at forvente, private ikke ville kunne løfte opgaven tilfredsstillende, og fordi der med tidens teknologi var behov for administration af radiofrekvenserne, hvis øvrige brugere var forsvaret og skibsfarten. Det skete under en socialdemokratisk ledet regering, men på et tidspunkt, hvor Socialdemokraten var landets største avis, så at tænke i, at beslutningen blev taget for at kompensere en borgerlig presse, vil ikke være rimeligt. Da fjernsynet kom omkring 1950, var det lige så oplagt for hele det politiske spektrum, at DR skulle have fjernsynsmonopol, som at DSB skulle drive det overordnede jernbanenet, og Postvæsenet have monopol på postbesørgelse. Det var få år efter besættelsestiden, hvor Danmarks Radio 9. april 1940 kl. 8.00 naturligvis rettede ind efter regeringens ønsker. I de kommende år var det de private dagblade og magasiner, der måtte tåle censur og schalburgtage af deres trykkerier, når det gik op for de nazistiske kræfter, hvad der stod mellem linjerne. Alligevel var det i 1950 ikke meget omdiskuteret, at staten nu satte sig på endnu en ny medieform. Denne brede forståelse eksisterer og udbygges den dag i dag, 60 år efter etableringen af tv-mediet. Side 11 af 14 De uafhængige private medier levede i det meste af efterkrigstiden med DRs monopol, men efterlyste fra omkring 1970 i stigende grad muligheden for at skabe et dansk reklame-tv og danske private radiostationer. Med forsøgslovgivningen fra 1981 og senere tilladelsen til at drive radio og fra 1988 reklamefjernsyn var således efterlyst af private medier. Det var dog en bemærkelsesværdig udvikling, at reklame-tv trods gode forsøg fra private medier i samarbejde (Weekend-tv), blev til en statsejet konkurrent, TV 2/Danmark i stedet for en mulighed for forretningsudvikling for private medier. Det var der naturligvis utilfredshed med blandt de private medier. Da internet omkring 1995 begyndte at blive alment kendt og erkendt som en udviklingsfaktor, der ikke kunne ses bort fra, var de private medier ikke i tide tilstrækkeligt opmærksomme på, hvor problematisk en statslig anvendelse af web kunne blive for forretningen på sigt, særligt hvis DR begyndte at publicere avislignende nyheder på nettet. Derfor problematiserede bl.a. dagbladene ikke i tide DRs parallelle udvikling af den nye distributionskanal. Det ændrer imidlertid ikke ved, at man i dag kan pålægge DR at ophøre med den konkurrerende virksomhed, hvis dens skadevirkning konstateres, eftersom det ikke kan være hævd, men samfundets behov, der afgør udstrækningen af DRs arbejdsområder. Side 12 af 14 Bilag 2: Danskernes medieforbrug I 2008 brugte danskerne i gennemsnit 422 minutter om dagen på medier, hvilket i 2014 var steget til 486 minutter, eller hvad der svarer til én time mere. Tidsforbrug på medieplatforme (min.) 160 140 120 100 80 60 40 20 0 Printmedier Radio TV 2008 2010 Computer 2012 2013 Mobiltelefon Tablet 2014 Kilde: IndexDK, Helår 2014 Det er grundlæggende en positiv tendens set fra et generelt mediesynspunkt, men problemet er, at en stor andel af tidsforbruget går til udenlandske, ikke indholdsproducerende aktører, der lægger beslag på en stigende del af annonceomsætningen uden at bidrage til mediernes samfundsbærende funktion. Tabel 1: Brugere og tidsforbrug på udvalgte sites Brugere Tid (timer) google.dk 3.983.671 27.776.499 facebook.com 3.298.472 22.958.122 dr.dk 2.688.123 3.284.096 tv2.dk 2.475.275 1.975.999 ekstrabladet.dk 2.349.497 5.446.813 bt.dk 2.095.777 1.911.422 politiken.dk 1.847.754 745.784 jp.dk 1.266.736 826.050 berlingske.dk 1.178.133 279.939 dagens.dk 1.159.097 166.904 mx.dk 840.976 118.458 information.dk 629.222 76.293 borsen.dk 566.485 569.124 avisen.dk 536.063 87.709 Kilde: Danske Medier Research / Gemius, februar 2015 Side 13 af 14 I mediepolitiske drøftelser argumenterer DR ofte med, at de licensfinansierede medier ikke er et problem for de private medier, der i stedet burde bekymre sig om Google og Facebook, som tager deres annonceindtjening. Men uanset, hvordan man opstiller det, så er DR og TV2 store spillere på det danske online marked, som det fremgår af Tabel 1. DR.dk er det redaktionelle onlinemedie med flest danske brugere, og TV2.dk er næststørst. De statskontrollerede medier kan derfor ikke underspille deres rolle på markedet som ubetydelig. I relation til at få brugere til at acceptere, at der er annoncering på websites, der udbyder redaktionelt indhold, har det en stor betydning, at brugerne kan vælge et alternativt website uden reklamer med tilsvarende indhold. Men særligt i forhold til udfordringen med at opdyrke et kommercielt marked for de redaktionelles mediers kerneydelse altså brugerbetaling for adgang til journalistisk indhold, er DR helt og aldeles afgørende. Hvis det største redaktionelle onlinemedie fastholder gratis adgang til journalistisk indhold, så vil det i praksis afholde de private medier fra at kunne etablere en bæredygtig økonomi baseret på brugerbetaling. Udfordringen understreges af udviklingen i reklameforbruget Mio. DKK (løbende priser) Dagblade Æn2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 dring i % 1.34 3.229 2.735 2.065 1.946 1.908 1.699 1.509 - 10,6 9 Lokale og regionale uge2.704 2.554 2.143 2.033 2.059 1.960 1.878 1.763 - 6,1 aviser Magasiner/Fag1.08 1.871 1.849 1.336 1.298 1.281 1.165 1.077 0,5 blade/Tidsskrifter 3 Købte magasiner 497 468 328 333 346 321 323 315 -2,4 Andre magasiner 367 382 266 258 250 221 192 187 -2,8 Fagblade og tidsskrif1.007 999 742 707 685 623 562 581 3,4 ter Årlige publikationer 873 829 624 468 310 192 145 127 - 12,5 Outdoor 473 516 491 499 537 452 409 394 - 3,7 2.251 TV 2.516 2.431 2.059 2.256 2.517 2.350 2.170 - 3,6 * Radio 285 250 217 232 270 278 288 307 6,4 Biograf 56 56 53 59 59 67 80 85 6,7 5.45 Internet 2.688 3.085 3.147 3.624 4.144 4.543 4.924 10,8 8 Annonceomsætning i 14.6 14.3 12.13 12.41 13.0 12.70 12.56 12.73 1,4 alt 95 05 5 5 85 6 1 6 * Omsætningen for 2013 er tilrettet ift. tidligere opgørelse på baggrund af ny indberetning Kilde: Dansk Reklameforbrugsundersøgelse 2014 Den samlede annonceomsætning er faldet med 13 pct. i perioden 2007-14, men steget 1,4 pct. det seneste år. Omsætningen flyttes fra trykte medier og tv til internettet, hvor en stigende andel tilfalder udenlandske aktører, der jf. tabel 1, står for langt det største tidsforbrug. Side 14 af 14 Den 14.maj 2015 Høringssvar til Kulturstyrelsen Vedr: Høring om forandringer af rammevilkår og udviklingstendenser inden for medieområdet Den2Radio har som udelukkende produceret netbaseret radio i public service traditionen i over 6 år uge efter uge skabt og leveret radioudsendelser i en bred vifte af genrer: montager, features, debatter, interviews, kommentarer og koncerter. Den2Radio har uden offentlig støtte fægtet sig frem gennem sponsorskoven og hidtil produceret professionel radio med nyt program hver uge på økonomisk lavt niveau og uden honorarudgifter. Den2Radios medarbejdere, bestyrelse og støttekreds mener at virksomheden er vigtig i tidens mediebillede, men må konstatere at initiativet, som er iværksat af frivillige og peger mod fremtidens radioformer, ikke i nævneværdig grad har haft kulturmyndighedernes bevågenhed. En netbaseret radio med overskueligt overhead kan byde på smidig overgang fra idé til udsendelse, den er i struktur og produktionsform fleksibel og kan hurtigt dække emner efter opstået behov. En netradio kan også påtage sig større og store udsendelsesopgaver, som normalt henregnes under de etablerede medier a la DR. Således har Den2Radio i en prøveperiode i 2014, i nært samarbejde med alle Danmarks landsdelsorkestre, foranlediget optaget og lagt orkestrenes koncerter ud på nettet under behørig professionel musikpræsentation. Koncerterne ligger herefter til fri afbenyttelse. Med andre ord har det for lytterne af Den2Radio været muligt at klikke sig ind på Den2Radios hjemmeside og høre landsdelsorkestrenes koncerter ubeskåret, hvor man end bor i landet og for den sags skyld i udlandet. Den2Radios programflade er alsidig og til stadighed fornyende. Beslutningsprocessen i Den2Radio er i overensstemmelse med nettets karakter uformel og effektiv, fjernt fra tunge kommandogange, hvilket har været en af hovedårsagerne til Den2Radios levedygtighed. I længden er det imidlertid meget vanskeligt at producere radio uden mulighed for systematisk aflønning af medarbejdere og medvirkende. Samarbejdet med landsdelsorkestrene er stillet i bero, da det ikke var holdbart at orkestrene betalte Den2Radio for at sende koncerterne. Det har under hele forløbet af Den2Radios første 6 leveår, der således har bevist ideens og radioens bæreevne, været kilde til undren, at man ikke har kunnet indpasse Den2Radio i et støttesystem af en eller anden art, al den stund Den2Radio i den grad har været en nyskabelse inden for medieområdet. Det er lykkedes med Den2Radio at skabe en institution der kan påberåbe sig journalistisk og kunstnerisk uafhængighed, og som ikke er gået på kompromis med kvaliteten. Endelig bør det fremhæves at de erfaringer Den2Radio har indhøstet i radioens levetid er værdifulde i henseende at producere radio på nettets mundtlige platform, hvor andre medier fortrinsvis anvender det skrevne ord. Med venlig hilsen på Den2Radios vegne Georg Metz Formand for bestyrelsen af D2R (tlf: 40638602) Høringssvaret er afleveret uden for fristen, da der opstod transmissionsproblemer. Overtegnede håber at svaret dog accepteres. DATO / 14.05.2015 REF / pdl HØRINGSSVAR Kulturministeriet har nedsat et sagkyndigt udvalg til at vurdere public service mediernes rolle fremadrettet. Udvalget har igangsat en høring for at opnå indsigt i, hvordan branchen og andre interessenter ser på mulighederne for produktion af indhold på det danske marked i fremtiden. Det Danske Filminstitut (DFI) tager i dette høringssvar udgangspunkt i Public Service-puljen (PSP), som DFI administrerer. DFI har tre hovedbudskaber til udvalget: PSP støtter danske produktioner, der har kulturel værdi og bidrager til den demokratiske debat; PSP giver mulighed for, at det gode program vejere tungere end institutionshensyn i vurderingen af støtteberettigelse og Gennem PSP kan der opnås gode resultater og samarbejder på området ved at blande offentlige og private penge. Public service og puljen - dansk drama som fælles fortællinger Befolkningen i Danmark vil gerne se tv. En opgørelse viser, at befolkningen i gennemsnit så 2 1 timer og 53 minutters tv dagligt i 2014. Borgerne skal derfor også have mulighed for at kunne se tv af høj kvalitet på tværs af kanalerne, ligesom programmerne også bør tilbyde et indhold, der debatterer og spejler det omkringliggende samfund. Midlerne fra PSP bidrager positivt til, at disse muligheder er til stede. Public service handler bl.a. om at sikre et programudbud, der omfatter nyhedsformidling, oplysning, undervisning, kunst og underholdning, jf. radio- og fjernsynslovens § 10. Programvirksomheden skal sikre befolkningen adgang til væsentlig samfundsinformation og debat samt give programtilbud, der reflekterer mangfoldigheden af kulturinteresser i det danske samfund. 1 Medieudviklingen 2014, DR TLF +45 FAX +45 Side 2 / 4 PSP blev med medieaftalen for 2007 - 2010 bl.a. etableret med henblik på at øge konkurrencen på levering af public service. Til formålet blev der afsat 75 mio. kr. i perioden. Beløbet er efterfølgende blevet justeret flere gange og ligger nu på godt 45 mio. kr. årligt. Puljen kan søges af tv-stationer rettet mod Danmark og som når mindst 50 pct. af de danske husstande, dog ikke DR. DFI støtter overvejende programmer, hvor hovedvægten er på drama og formen er voksenserier, børne- og ungdomsserier eller dokumentarprogrammer. Dramaserierne i dansk tv er blevet et sted, hvor en stor del af befolkningen samles til fælles fortællinger. Der er tale om serier med høj kulturel værdi: de skaber fælles referencer, de reflekterer os både som individer og som samfund, og de italesætter aktuelle problemstillinger på tværs af politikker, befolkningsgrupper, institutioner og tid. De puljestøttede programmer er, ud over public service, derfor også et bidrag til samfundsdebatten og den demokratiske dialog. Tv-drama og tv-dokumentar er traditionelle public service-genrer, og det er på dramaområdet, at behovet for støtte er størst, da de økonomiske satsninger her er forbundet med mest risiko. Programniveau – støtte på tværs af produktionsmiljøet PSP støtter public service på programniveau. I vurderingen af om et program skal modtage puljestøtte, vægtes tre kriterier for at sikre, at programmet har kulturel værdi: 1. Originalitet i indhold, form eller udtryk. Programmet skal være udviklet til danske seere. Der skal ikke være tale om et smalt og eksperimenterende indhold, men bredt og appellerende. 2. Betydning: Programmet skal bidrage med en kulturel, social eller samfundsmæssig merværdi til samfundet eller individet. Betydning vurderes ud fra, om indholdet har betydning – eller impact - for seernes virkelighedsopfattelse. 3. Kvalitet som fortællermæssig og produktionsmæssig kvalitet. Henvender sig til programmer, der ikke kan produceres - på samme kvalitetsniveau – uden puljestøtte. Side 3 / 4 Programmet og den gode idé er derfor grundlag for vurdering af, om DFI vil yde støtte. PSP er dermed ikke en støtte til en given institution eller virksomhed, men til den kreative idé med tyngde og dybde. Puljemidlerne stimulerer derfor i høj grad de kreative kræfter på tværs af det kommercielle produktionslandskab til at gå nye veje og satse på anderledes idéer og talent, end man har mulighed for på rene kommercielle betingelser. Puljen har som nævnt sit primære fokus på tv-drama og tv-dokumentar, og det bør puljen fortsat have. PSP har, programmernes bredde taget i betragtning, kontakt med de fleste voksne danskere i løbet af et år. Offentlige penge og private penge – mere end summen af seertal Det Danske Filminstitut er overbevist om, at PSP mange år frem kan være en vigtig bidragsyder til det samlede danske public service udbud og forøgede puljemidler vil selvsagt øge diversitet og gennemsalgskraft. Søgningen på ordningen er stor og der er mange støtteberettigede projekter og talent, der ikke kan prioriteres. Dansk tv-drama af høj kvalitet har i en årrække haft succes og tiltrukket det udenlandske markeds bevågenhed – både i form af direkte salg af serier, men også salg af rettigheder til genindspilninger. Dansk tv-drama er dermed også blevet en kulturel eksportvare, og tendensen forventes at fortsætte. Eksempelvis har 3. sæson af ”Rita” opnået betydelig medfinansiering fra Netflix i 2015. Det betyder, at en anden platform end flow-tv går aktivt ind og sikrer den fortsatte produktion af et populært tv-drama, samtidig med at tv-serien i sin helhed bliver tilgængelig i mange øvrige lande. Det er positivt, da danskerne derved dels får public service og at udgiften til produktionen medfinansieres af private og udenlandske penge. Det er meget lidt sandsynligt, at ”Rita” var blevet realiseret uden midler fra Public Service-puljen. Side 4 / 4 Puljen har gjort det attraktivt for også de kommercielle tv-stationer at producere tv-drama og tvdokumentar af høj kvalitet. Samlet set har Public Service Puljen efter DFIs opfattelse øget kvaliteten og diversiteten i det danske tv-udbud, og det har givet seerne adgang til et bredere og mere mangfoldigt udvalg af public service-programmer og øget andelen af originalt dansk indhold. Puljens samfundsøkonomiske effekt viser sig også, når man ser på produktionstallene. Den udbetalte støtte til tv-programmer har medført en samlet produktion hos de uafhængige produktionsselskaber af dansk public service tv på 315,9 mio. kr., svarende til en støtteprocent på ca. 30 pct. i perioden 2011 – 2013. Man kan konstatere, at det kan lade sig gøre at blande offentlige og private penge på en virksom og velfungerende måde til gavn for både borgere og produktionsmiljøet. Puljen virker ganske enkelt efter hensigten, hvilket også er et synspunkt interessenter har tilkendegivet overfor Filminstituttet. Udfordringen i Danmark er ikke, at der mangler ideer og talent til at skabe tv af høj kvalitet – det kan man se på mængden og kvaliteten af ansøgninger til puljen. Udfordringen er heller ikke at nå ud til publikum - det kan man se på seertallene. Udfordringen er at dække efterspørgslen – for befolkningen vil gerne se tv og vel og mærket allerhelst tv af høj kvalitet med kulturel værdi. PSP har siden den spæde begyndelse i 2007 gennemgået en betydelig udvikling seertalsmæssigt, kvalitativt og i samarbejdsrelationerne. Over tid er der sket en modning af samarbejdet mellem tv-stationerne og produktionsmiljøet og opnået gensidig læring. Resultaterne er derfor også mere end summen af seertal. 29. maj 2015 scp Att.: medi@kulturstyrelsen.dk Høringssvar: Forandringer af rammevilkår og udviklingstendenser inden for medieområdet Public service-udvalget ønsker at opnå indsigt i, hvordan mediebranchen og andre interessenter, der direkte eller indirekte påvirkes af medieudviklingen og de ændrede rammevilkår, ser på deres muligheder generelt og specifikt i forhold til at kunne producere indhold på det danske marked i fremtiden – både hvad angår journalistisk indhold såvel som andet indhold. DI ITEK takker for invitationen til at afgive høringssvar. Høringen omfatter endvidere en detaljeret fact finding undersøgelse opdelt på otte temaer. Dette høringssvar omfatter alene bidrag til hovedspørgsmålet i høringen vedrørende udfordringerne for mediebranchen. Generelt anser DI ITEK mediepolitik som et vigtigt redskab til at skabe innovation og vækst i et moderne samfund. Det er derfor afgørende, at den konkrete udformning af politikken understøtter dette formål. Samtidig skal mediepolitikken understøtte en mangfoldighed i mediebilledet og leve op til formålet med public service, så befolkningen er sikret kvalitetsnyheder og kulturprogrammer af en international standard. DR skævvrider et konkurrenceintensivt privat mediemarked Den danske private mediemarked er under pres fra flere sider. For det første udfordres markederne af, at store internationale spillere som fx Netflix, HBO og YouTube via digital distribution af indhold vinder betydelige markedsandele i disse år. Samtidig er reklamemarkedet præget af, at annoncørerne i stigende grad rykker over på globale platforme på internettet, hvorfor de kommercielle tv-kanaler og nyhedsleverandører presses på deres indtjening. Markederne inden for både tv, radio og internet udfordres dog også som følge af DR’s dominerende position. Der er i de senere år sket en øget popularisering af DR - blandt andet gennem oprettelsen af unge-kanalen DR3, men også gennem stadig popularisering af hovedkanalen DR1. I den forbindelse skal det bemærkes, at DR har ekspanderet antallet af kanaler fra to til seks i løbet af få år. Populariseringen, der sjældent tjener public service-formål, og det øgede antal kanaler har bidraget til, at DR har vundet betydelige markedsandele på tvområdet. Generelt har DR udviklet sig til en moderne flerstrenget medievirksomhed, der søger at vinde markedsandele, mere end en kulturinstitution, som søger at løfte sine public service-opgaver. Sammen med TV2, som også er statsligt ejet, sad DR på 2/3 af tv-seningen i Danmark i 2014. Denne statslige dominans betyder, at det private mediemarked i høj grad crowdes ud. Samlet set betyder denne udvikling, at konkurrencesituationen for de kommercielle medier i forhold til de statslige medier er blevet kraftigt forværret igennem de seneste år. Derfor ønsker DI ITEK en række hovedændringer vedrørende public service i en ny medieaftale. 1) Fasthold et seriøst public service-udbud Public Service er et vigtigt kulturpolitisk instrument, der kan sikre oplysning og tilsigte neutral og kvalificeret nyhedsformidling til borgerne. Det bør fastholdes gennem en fokusering på kerneforretningen. Derfor støtter DI ITEK følgende formulering i Mediepolitisk aftale for 2015-2018: DR skal levere indhold af høj kvalitet og med fokus på dansk sprog. DR skal fortsat udgøre en stærk modvægt til udenlandske medieudbydere og kommercielle aktører. Men DR skal ikke konkurrere med private aktører, hvor det ikke tjener et public serviceformål. Udvalget bør undersøge i hvilket omfang, DR i reelt fokuserer på traditionelle public service-områder, herunder som nyhedsformidling, debatprogrammer m.m. i forhold til de kommercielle formater som amerikanske film, tv-serier og reality-programmer. 2) Sæt licensen ned I lyset af den faldende indtjening, der rammer den private mediebranche, indstille, at medielicensen sænkes. DR modtager i dag ca. 3,7 mia. licensbetalinger. Dertil kommer indtægtsdækket virksomhed som følge af Bamse og Kylling-merchandise m.m. Herved opnår DR en markedslederposition på mediemarkedet. bør udvalget kr. i årlige salg af f.eks. usund høj 3) Frit valg – bør gælde både statslige og kommercielle kanaler Der er stort politisk fokus for at sikre forbrugere frit tv-valg, hvor tv-kanaler kan vælges enkeltvis. DI ITEK mener, at det frie tv-valg principielt bør omfatte alle tv-kanaler, herunder også DR’s kanaler. Udvalget bør iværksætte en analyse af konsekvenserne ved frit valg for det samlede TV-økosystem svarende til analysen som blev gennemført i Norge, før man træffer beslutning om tiltag til yderligere at fremme frit valg. DR’s kanaler bør ligesom de øvrige danske kanaler selvsagt indgå i en sådan analyse. I forlængelse heraf kan udvalget undersøge effekterne ved at omlægge licensordningen til en abonnementsordning – eller graduerede licenspakker. – eller en til en skat for at eliminere de sociale skævvridninger, der er indbygget i det nuværende licenssystem. 4) Konkurrenceudsæt Public Service Public service-puljen, som er tilgængelig for de private aktører, udgør blot 35 mio. kr. i 2015. Public service puljen udgør således mindre end 1 pct. af de licensmidler, der tilflyder DR. DI ITEK opfordrer til et egentligt regimeskifte, så en betydeligt større del af licensmidlerne bliver konkurrenceudsat. Det vil styrke mangfoldigheden og konkurrencen, som igen vil øge produktiviteten og dermed skabe vækst. Udvalget bør derfor undersøge mulighederne for at konkurrenceudsætte hovedparten af public serviceopgaverne. 5) Public service-puljen skal tilgås af alle Kravet om reklamefrihed i public service-puljen bør endvidere fjernes. Det afgørende må være, om programmernes kvalitet og originalitet lever op til public service-forpligtelserne – ikke ansøgers forretningsmodel. 6) DR skal kun have eget produceret indhold på sin webtjeneste DR bør ikke bruge licensmidler til at indkøbe eksternt produceret indhold til sin webtjeneste, da dette er stærkt konkurrenceforvridende over for de private aktører. 7) DR skal minimere tekstbaseret indhold DR er sat i verden for at producere TV og Radio. Det et derfor særligt problematisk, at DR har udviklet en stor webtjeneste, som direkte konkurrerer med de kommercielle nyhedsog underholdningssites. Det er vanskeligt at skabe levedygtige markedsbaserede nyhedssites, hvis de samme nyheder kan tilgås kvit og frit på dr.dk. Udvalget bør undersøge i hvilket omfang, DR’s webtjeneste undergraver markedet for kommercielle webbaserede tjenester. 8) Public service skal vises på 3. parts-platforme Der skal i langt højere grad åbnes op for, at indhold fra DR og TV2 skal kunne vises på 3. parts platforme. Offentligt finansieret indhold bør gøres så tilgængeligt som muligt. Derfor bør udvalget undersøge, hvordan der kan opstilles klare rammer for, at øvrige markedsaktører kan vise indhold produceret af DR og TV2. 9) Privatisér TV2 I et presset og konkurrenceintensivt tv-marked virker det ulogisk, at staten skal eje 2 tvstationer med 14 tv-kanaler under sig. Public Service udvalget bør undersøge, om TV2 skal privatiseres. 10) Analysér crowding out-effekt Som nævnt sidder statens medier på 2/3 af tv-kanals-seningen i Danmark. Udvalget bør undersøge, hvordan denne dominans påvirker reklamemarkedet og prisen på eksternt produceret indhold. Generelt er crowding out effekten, som følge DR og TV2’s markedsdominans, underbelyst. I public service-udvalget indgår der ikke virksomheder, der står direkte i et konkurrenceforhold til DR. DI ITEK repræsenterer derimod en række virksomheder, som oplever konkurrencen fra DR. Vi vil derfor meget gerne byde ind med vores erfaringer og samarbejde med public service-udvalget i det kommende arbejde. De bedste hilsener Søren Cajus Chefkonsulent, DI ITEK De kommercielle aktører ønsker Kulturministeriet Nordhavn 27. april 2015 Høringssvar om forandringer af rammevilkår og udviklingstendenser inden for medieområdet. Med henvisning til Kulturministeriets høringsbrev af 8. april 2015, der angiver frist for høringssvar 14. maj 2015, har DJBFA – komponister og Sangskrivere, følgende kommentarer og anbefalinger i forhold til styrkelse af Public Service begrebet: Tendenser i medieudviklingen og musikken Dansk musikliv kan umiddelbart synes at leve i bedste velgående, hvis man kigger på antallet af – og tilstrømningen til – populære musikfestivaler, der lokker med camping, døgnlange fester og livemusik. Men en nærmere analyse afslører et langt mere sårbart musikliv. Der er en stigende udfordring i at blive synlige overfor publikum for en lang række af musikkens genrer. Mediernes rolle som budbringer af diversitet og præsentation af det samlede musikudbud har gradvist ændret sig i retning af, at man udelukkende fokuserer på musikken ud fra den umiddelbare popularitet. Vi kan konstatere to umiddelbare konsekvenser af denne udvikling: De populære kunstnere oplever dermed, at de hjælpes til at blive endnu mere populære. De kunstnere, der ikke er opdaget af publikum får sværere og sværere ved at blive præsenteret og dermed få et afsæt for en karriere. Den smalle, nyskabende og fremadrettede musik ånder og lever i dag i reservater. Den brede befolkning møder sjældent andet end mainstream, med mindre de specifikt opsøger det. At dyrke mangfoldighed og få lov at mærke de mange nuancer i musikken og i dansk musikliv, er endt med at være de få forundt. DJBFA / Komponister og Sangskrivere vil på denne baggrund gerne pege på, at Public Service begrebet politisk udvides fra hovedsagelig at fokusere på den rene nyhedsformidling til også at indeholde mål for præsentation af dansk musik og kultur. Idet medierne ikke længere egenhændigt afspejler musik diversiteten i samfundet, og dermed ikke videregiver et billede af kulturen, der inspirer til den nysgerrige udforskning, bør der sikres en præsentation via public service begrebet. Medierne og musikken Synlighed omkring musikkens mangfoldighed og diversitet er lav i alle medier. Navigationsværktøjet til dansk musikliv, kurateringen af det smalle og præsentationen af musikkens diversitet er forsvundet ud af mediebilledet. Genreprogrammer findes ikke. Musikjournalister er en uddøende race. Det publikum ikke hører eller ser, kan de ikke efterspørge. Og de der kender det på forhånd og efterspørger det, kan ikke få det spillet, fordi det ikke passer ind i mainstreamkonceptet. Dermed tør spillesteder, koncerthuse og andre ikke binde an med de smalle kunstnere. De mangler anmeldelser, portrætter etc. Hvis musikken ikke spilles i radio og tv, bookes kunstnerne ikke. Det fører til, at musikbrugerne reelt ikke ved, hvilke muligheder der findes, og hvad man risikerer at gå glip af. Dermed møder publikum ikke længere de overraskende oplevelser, heller ikke på spillestederne, med musikkens mange nuancer. Konsekvensen er, at vi dermed ender med at nøjes med at give en begrænset kulturarv videre til næste generation. En negativ spiral der er startet ved, at medierne har begrænset præsentationen af musik til hovedsagelig at have fokus på den populære musik. Medier som DR og TV2, som tidligere har været en del af indtægtsgrundlaget for musikken, har i dag fokus på seer- og lyttertal, hvorfor ressourcer lægges i mainstream, der trækker mange lyttere og seere. Journalistisk formidling, der koster ressourcer, nedprioriteres til fordel for lyttertal. Resultatet er playlister, primært med mainstream musik, samt journalistik der ikke er funderet i musik fagkundskaber. DR har et minimum af grundfinansiering af musikjournalistik, musikformidling, programmer og musik på DRK, P2, P8, P5, samt enkelte programmer på P3 og P4. TV2 er ikke eksisterende i den musikalske bevidsthed, ligesom andre radiokanaler som SBS mfl. udelukkende spiller det absolut bredeste repertoire. En del af den public service der tidligere blev lagt i musikken er dermed forsvundet. Og dermed også fundamentet for udvikling af musikområdet i broadcast-regi. På samme måde presses landets øvrige private medier til at fokusere på den journalistik og formidling, der skønnes at have direkte salgspotentiale. Udviklingen rejser dermed også spørgsmålet, hvad vi bør indregne som en del af den offentlige public service forpligtigelse anno 2016. DJBFA / Komponister og Sangskrivere vil på denne baggrund argumentere for, at Public Service begrebet udvides. Og at der samtidig konkret stilles økonomi til rådighed til at løfte public service opgaven med at præsentere for eksempel dansk musikliv. Er det kun DR der skal løfte dansk musiklivs udvikling som statslig broadcaster, eller kan man forestille sig andre modeller? DJBFA / Komponister og Sangskrivere anbefaler, at der oprettes en public service musikpulje for private broadcastere og skrevne medier. Puljen skal sikre, at der både er incitament og bevilges økonomi til de medier, der vil prioritere en anderledes dækning af dansk musikliv. Det kan være i form af ny journalistisk dækning af musiklivet. Men det kan også være i form af konkrete spændende samarbejder på tværs af medier og kulturinstitutioner og spillesteder. Økonomisk har det unuancerede musikmediebillede betydning, for de ikkekommercielle komponister, idet afsætningsmarkedet er blevet væsentligt reduceret for andre, end dem der ligger i midterbanen. Det er vanskeligt at få afsat sin musik og leve af det at være komponist og musiker. Det kan tolkes både positivt og negativt, idet dem der bliver tilbage nødvendigvis må gøre sig dygtigere, men omvendt giver mange profilerede kunstnere op, fordi de ikke kan leve af det. Finder andre veje, og supplerer musikindtægter med indtægter fra andet arbejde. Med den konsekvens at kunstens højde naturligt bliver begrænset. Der er ganske simpelt ikke tiden til fordybelsen. Der er således også en konsekvens for den samlede kvalitet af musik og musikudviklingen, når indtægtsgrundlaget udhules. DJBFA /Komponister og Sangskrivere mener, at broadcastmedier har et stort uudnyttet potentiale i udvikling af formater og aktiviteter indenfor musikformidling, publikumsudvikling, talentmasse og børn. DJBFA / Komponister og Sangskrivere står naturligvis til rådighed for yderligere indsigt i de nuværende udfordringer i dansk musikliv som følge af den manglende præsentation af musikkens genrer via medierne og uddyber gerne det konkrete forslag om en ny Public Service Musikpulje. Med venlig hilsen Susi Hyldgaard Fmd. DJBFA / Komponister og Sangskrivere DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 DK-0999 Københavns C T +45 35203040 www.dr.dk Public Service-udvalget medi@kulturstyrelsen.dk 21. maj 2015 Kære medlemmer af Public service-udvalget Tak for brevet vedr. høring om forandringer af rammevilkår og udviklingstendenser inden for medieområdet. Vi er glade for, at I giver DR og andre muligheden for at bidrage med viden og fakta om den udvikling, som det danske medielandskab og public service står overfor. Udgangspunktet for at bevare et stærkt medielandskab i Danmark, hvor public service og kommercielle aktører sammen bidrager positivt til udviklingen af dansk kvalitetsindhold er godt. Med et alsidigt public service indhold til de mange og de få har DR en solid folkelig forankring på det danske mediemarked. Muligheden for at nå alle befolkningsgrupper med relevante tilbud på enten radio, tv eller net, giver public service en særlig rolle i forhold til at understøtte vores fælles demokrati og den danske kultur. Selvom tv og radio i dag har en stor gennemslagskraft, er antallet af folk, der ser de samme programmer, på det tidspunkt de bliver sendt, dalende. I stedet er konkurrencen om folks opmærksomhed gradvist ved at flytte på nettet. Både unge og større børn samt andre bruger i markant stigende omfang udenlandske online medieplatforme. Det gælder, hvad enten de vil se noget (Netflix/YouTube), høre noget (Spotify), vide noget (Google) eller dele noget (Facebook). Og vi er stadig kun i starten af udviklingen Disse ændringer i mediemarkedet og i danskernes medievaner giver på sigt tre hovedudfordringer for DR og dansk public service: • Internationaliseringen, digitaliseringen og den medfølgende individualisering af medieforbruget kræver at DR udfylder sin rolle med at understøtte det danske demokrati og formidle dansk kultur til befolkningen på nye måder og på nye platforme. • Det vil blive endnu sværere at samle befolkningen om fælles samtaler på tværs af befolkningsgrupper og geografi, hvis medieforbruget bliver stærkt individualiseret og kommercialiseret. DR har i dag gennemslagskraft til at sætte fælles samfundsmæssige dagsordener og skabe fælles oplevelser, men det forudsætter muligheden for at levere indhold på de medier, som befolkningen benytter sig mest af. • Med et øget digitalt udbud fra stærke internationale aktører skal kvaliteten af dansk indhold løftes kontinuerligt for fortsat at være appellerende og have gennemslagskraft i Danmark. Det gælder både det indhold som appellerer til mange og det, der appellerer til få. Det vil kræve en fokuseret og samlet indsats i hele det danske ’medie-økosystem’, så befolkningen får flere danske valgmuligheder fra både kommercielle udbydere og public service-udbydere. Vi har i Danmark vist, at vi godt kan skabe en modvægt til disse udfordringer. Dansk børne-tv er med til at give de mindste en fælles referenceramme og værdigrundlag. Dansk drama har de senere år samlet danskerne – og samtidig opnået stor succes uden for landet. Og de seneste valg har vist, at man godt kan nå hele Danmark med information om politik, hvis man tør tænke nyt og bruge alle kanaler og digitale tjenester til at nå ud. Formidlingen af dansk musik, historie, sprog, kultur og ikke mindst samfundsforhold har været en afgørende del af Danmarks historie. Det har været med til både at give en stor sammenhængskraft i Danmark og haft betydning for den enkelte dansker. De sidste 90 år har radio og senere tv spillet den afgørende rolle. Fremover bliver det i stigende grad de digitale tjenester, som danskerne vil samles om. For at lykkes med omstillingen skal DR formå at gribe mulighederne for udvikling af dansk public service, så det forbliver tidssvarende og fortsat kan spille en rolle for den enkelte og for vores fælles samfund: • DRs troværdighed og genkendelighed i den danske befolkning er et unikt udgangspunkt for omstillingen til en digital tilstedeværelse med gennemslagskraft der kan samle befolkningen om dansk kultur og demokrati. • Ved at bringe DRs public service-værdier med over på de nye medieplatforme vil DR fortsat kunne udfordre gængse holdninger om samfundet, skabe åbenhed og tolerance mellem samfundsgrupper og belyse samfundets udfordringer og mulige løsninger. • Public service-indhold kan blive distribueret på en række nye måder. Både af DR, distributører og af de mange danskere, som flittigt deler indhold på sociale medier. Det er altafgørende udfordringer og muligheder vi står over for. Vi kan gribe dem offensivt og udvikle danske digitale public service-tilbud. Eller vi kan ende i en skyttegravskrig, hvor vi fokuserer på sognerådsgrænser mellem forskellige typer af medier, mens de udenlandske tilbud overtager markedet. I DR håber vi selvfølgelig på det første. I er meget velkomne til at vende tilbage, hvis I har yderligere ønsker til fakta eller anden dokumentation. Med venlig hilsen Maria Rørbye Rønn Generaldirektør Michael Christiansen Bestyrelsesformand DRs HØRINGSSVAR TIL PUBLIC SERVICE-UDVALGET DRs HØRINGSSVAR TIL PUBLIC SERVICEUDVALGET 1 DRs HØRINGSSVAR TIL PUBLIC SERVICE-UDVALGET Indhold s.3 0 s.6 1 s.82 s.103 s.12 4 s.145 s.176 s.18 7 — 2 Indledning Tendenser i medieudviklingen Økonomi Produktionsvilkår Konkurrencesituationen Forbrugermønstre Teknologi Public service 2 DRs HØRINGSSVAR TIL PUBLIC SERVICE-UDVALGET 0 Indledning Danskernes medieforbrug er under kraftig forandring. De digitale tilbud udgør en stadig stigende del af medieforbruget og udenlandske og kommercielle tilbud fylder mere og mere. • Antallet af tv-programmer med mere end 1 mio. seere er faldet med mere end 75 %, siden starten af 90’erne. Det er efterhånden kun store sportsbegivenheder, drama og underholdning, der kan samle danskerne. Disse ændringer i mediemarkedet og i danskernes medievaner giver på sigt tre hovedudfordringer for DR i forhold til at opfylde sin mission om at samle, udfordre og oplyse: • Internationaliseringen, digitaliseringen og den medfølgende individualisering af medieforbruget kræver, at DR udfylder sin rolle med at understøtte det danske demokrati og formidle dansk kultur til danskerne på nye måder og på nye platforme • Det vil blive endnu sværere at samle danskerne om fælles samtaler på tværs af befolkningsgrupper og geografi, hvis medieforbruget bliver stærkt individualiseret og kommercialiseret. DR har i dag gennemslagskraft til at sætte fælles samfundsmæssige dagsordener og skabe fælles oplevelser, men det forudsætter muligheden for at levere indhold på de medier, som befolkningen benytter sig mest af • Med et øget digitalt udbud fra stærke internationale aktører skal kvaliteten af dansk indhold løftes kontinuerligt for fortsat at være appellerende og have gennemslagskraft i Danmark. Det gælder både det indhold, som appellerer til mange og det, der appellerer til få. Det vil kræve en fokuseret og samlet indsats i hele det danske ’medie-økosystem’, så befolkningen får flere danske valgmuligheder fra både kommercielle udbydere og public service-udbydere Udviklingen betyder, at der allerede i dag er kommet en markant opsplitning i befolkningen, hvor folk har et mere fragmenteret medieforbrug end nogensinde tidligere. I det følgende er danskernes medieforbrug, DRs tilbud og forskellen på public service-medier og kommercielle medier kort beskrevet. Der er samtidig et overordnet bud på, hvordan situationen vil se ud, når de nye iPad-generationer er blevet voksne. Efter de indledende afsnit er der konkrete fakta og svar på udvalgets spørgsmål. — Danskernes medieforbrug – i dag og i fremtiden Danskernes medieforbrug har ændret sig markant de senere år. Vi er blevet mere digitale, mobile og individuelle i vores valg. Udviklingen ses bl.a. i at: • De fleste børn har adgang til en iPad (eller anden tablet) og de vil hellere undvære deres fjernsyn end deres iPad • Netflix benyttes af hver fjerde dansker, og Spotify blev i 2013 brugt af hver fjerde dansker over 15 år • Flere og flere danskere opfatter nettet som deres primære nyhedskilde – især de unge. 77 % af danskerne har en smartphone og nyhedsforbruget rykker mobilt • De syv største danske hjemmesider står kun for 7 % af danskernes netforbrug. Helt dominerende er nogle få udenlandske sites 3 Der kommer fortsat nye teknologier, der vil medvirke til at skabe flere store omvæltninger i medieforbruget. Det kan være allerede eksisterende teknologier, der får et stort gennembrud, eller det kan være ting, vi slet ikke tænker på i dag. Men der er samtidig en række tendenser om medieforbruget i den fremtidige medievirkelighed, som vi godt kan forvente: • En stor del af vores medieforbrug vil foregå digitalt, hvor vi selv klikker og vælger, hvad vi vil se. Mediekoncernerne vil samtidig via big data og viden om brugerne blive bedre og bedre til at regne ud, hvad vi gerne vil se/lytte/læse/ opleve. Og de vil præsentere individuelt indhold til os, som er interessant for den enkelte. Dette kan potentielt udfordre sammenhængskraften, såfremt man hver især forsvinder ind i sin egen ”medieboble”. Konsekvensen heraf kan blive, at man kun møder holdninger og værdier, der er i overensstemmelse med ens egne og ikke bliver præsenteret for modsynspunkter eller udfordrende perspektiver • Danskerne vil i mindre grad bruge medier, hvor de bliver præsenteret for et samlet indhold. Det gælder avisen, og det gælder tv’s traditionelle flow-kanaler. For mange danskere vil det blive utroligt nemt at have et medieforbrug, hvor man helt undgår public service-indhold, ikke mindst de smallere genrer • Mediemarkedet vil blive domineret af et antal globale mediekoncerner. I dag er det koncerner, som f.eks. Netflix, Google/YouTube, Facebook, Apple og Disney, der står som de mest dominerende eksempler på de store globale medieaktører med kun meget begrænset nationalt, regionalt og lokalt fokus. Flere af dem vil sikkert fortsat være der, men der vil også komme nye til. — DRs tilbud – i dag og i fremtiden DR producerer og formidler hvert år tusinder af timers public service-indhold. Eksempler på dette er, at • DR hvert år sender 19.000 timers nyheder fra tv-avisen over P3-nyhederne til Deadline og Ultra-nyt • Sidste år viste DR tre succesfulde dansk-producerede drama-serier produceret af private selskaber eller af DR selv (Arvingerne, 1864, Bankerot) • 4.586 timers børne-tv med dansk indhold blev vist på DR Ramasjang og DR Ultra • 8.174 timers klassisk musik, 8.204 timers jazz og tusinder af timer med mange andre genrer blev bragt på DRs radiokanaler. DRs HØRINGSSVAR TIL PUBLIC SERVICE-UDVALGET DR er til stede i hele landet, og med sin regionale dækning afspejler DR hele landet på tværs af køn, alder, geografi, etnicitet og sociale skel. I DRs regionale journalistik er det DRs hovedfokus at gøre borgerne i stand til at træffe kvalificerede valg ved at perspektivere begivenheder, beslutninger og tendenser ud fra regionale værdier og rammevilkår, men med et helhedssyn og både nationalt og internationalt udsyn. Vi lever som nævnt midt i den digitale transformation. Udviklingen stiller på flere centrale områder nye krav til DRs indhold, hvorfor DR er i fuld gang med at tilpasse public service-indholdet til den nye medievirkelighed, men DR er, som andre medievirksomheder, udfordret af en høj forandringshastighed og stor uforudsigelighed på markedet. Brugerne vil i de kommende år med stor sandsynlighed dele deres tid og opmærksomhed mellem traditionel broadcast og digitale tjenester. De vil både efterspørge meningsfulde fællesskaber og skræddersyede tilbud. For DR vil det derfor indtil videre ikke være et ”enten-eller”, men et ”både-og”. DRs relevans tager stadig afsæt i det gode indhold, som skal ud til folk på både traditionelle og nye platforme. Omdrejningspunktet for DR vil i begge tilfælde være attraktivt medieindhold tilbudt i tidssvarende teknologiske løsninger. DR og public service når stadig bredt ud til danskerne. 96 % af danskerne bruger DRs tilbud i løbet af en uge. Og Megafonmålinger viser også, at danskerne bakker massivt op om, at vi har et samlet public service tilbud i Danmark i form af DR. 83 % af danskerne tilkendegiver, at DR har en væsentlig samfundsbetydning, og 78 % mener også, at DR er meget vigtig for dem selv og deres familie. Det lykkes også stadig at samle danskerne om f.eks. drama eller underholdning, men det er blevet markant sværere end tidligere. Den sene TV-avis’ flytning har været en succes, men antallet af seere til de store nyhedsudsendelser på tv har været faldende længe- ligesom seerne også er blevet ældre (2 ud af 3 er over 55 år) – også efter vi har fået smartphones, hvor vi ser nyheder (også videoer) i løbet af dagen, hvilket har resulteret i, at flere og flere danskere ikke længere føler behov for det store samlede nyhedsoverblik om aftenen. DR har stærkt fat i de mindste børn. Og det er også lykkedes at få godt fat i målgruppen digitalt. Halvdelen af de 3-6 årige bruger DR Ramasjang-app’en mindst en gang ugentligt, og næsten 40 % ser DR Ramasjang på nettet. Til gengæld halter det med at nå de store børn og de unge. Hvis alle danskere havde medieforbrug som de unge, ville TV-avisen kun have 170.000 seere (ca. ¼ af i dag), over halvdelen af alle stemmeberettigede ville ikke se tv-nyheder i løbet af en uge. Til gengæld ville Paradise Hotel have 348.000 seere. — DRs rolle – i dag og i fremtiden Selvom samfundet, teknologien og mediebrugen har udviklet sig, er DRs rolle stadig den samme: At levere originalt kvalitetsindhold til og for hele befolkningen. Medieforbruget begrænses ikke længere af tid og sted. I takt med at udbuddet vokser, stiger også efterspørgslen. Det skaber nye muligheder for DR og for public service. Muligheder for i endnu højere grad at være relevant for den enkelte, samtidig med at betydningen for samfundet fastholdes. Public service kan give løsninger på mange af de udfordringer, som det fragmenterede og globaliserede mediebillede fører med sig. Public service handler om, at der midt i myldret og virvaret af nationale og internationale medietilbud findes et uafhængigt dansk medie, som leverer troværdigt kvalitetsindhold og som samtidig leverer brede og smalle tilbud på tværs af alle befolkningsgrupper. 4 Public service vil i den nye medieverden fortsat være én stemme blandt mange, men kan med sin folkelige forankring og gennemslagskraft være et fælles mødested i den demokratiske debat og i det danske samfund. I den ny medievirkelighed er det derfor DRs overbevisning, at behovet for public service bliver større end nogensinde. Der er behov for, at public service: • Sikrer alsidighed i et digitalt univers • Reducerer fragmentering i befolkningen • Sikrer gennemslagskraft i nationale dagsordener • Samler på tværs af geografi og demografi • Engagerer borgerne i demokratiske samtaler • Bevarer og udvikler dansk sprog og kultur. — ”Værd at dele, Stadig original. Mere digital.” For at imødekomme de nye udfordringer og muligheder som følge af medieudviklingen, har DR lavet en ny strategi for perioden 2015-2018. Formålet med strategien ”Værd at dele, Stadig original. Mere digital.” er, at bringe public service ind i en forandret medievirkelighed til gavn for den danske befolkning og det danske samfund. Det kræver væsentlige omstillinger og nye satsninger. Strategien går på to ben. For det første skal DR fortsat skabe originalt indhold af høj kvalitet, og dette bliver endnu vigtigere, når DR skal skille sig ud i et globaliseret mediemarked med mange tilbud. Danskerne mener, at det er DRs vigtigste rolle, at sætte fokus på danske forhold og på den måde adskille sig fra internationale medieorganisationer, der ikke tager afsæt i danske værdier og historie, når de udvikler deres indhold. For det andet skal DR tilpasse sig den teknologiske udvikling, så public serviceindhold bliver stillet til rådighed på de platforme, som befolkningen benytter sig mest af. Hvis DR skal opfylde sin rolle i fremtiden, skal DR fortsat have et relevant tilbud med bred gennemslagskraft i befolkningen. På de nye digitale platforme bliver det på samme måde som for de traditionelle medier vigtigt, at DR både formår at give brugerne det, de søger, og samtidig formår at guide brugerne videre til andet relevant kvalitetsindhold, som udfordrer og inspirerer, og som kan give nye perspektiver. Med strategien har DR en målsætning om, at DRs digitale tilbud skal være lige så attraktive og relevante for den enkelte som DRs broadcasttilbud. På den baggrund vil DR bl.a.: • Sikre at formidlingen af politik, aktualitet og debat, ny dansk musik, indholdstilbud til børn, dansk drama osv. foregår på nye måder, hvis det skal være digitalt attraktivt. Dette f.eks. ved at udvikle og forbedre DRs apps til smartphones, tablets og smart-tv, så de følger med samfundet og brugerne og er en attraktiv indgang til DRs indhold • Sikre at alle danskere bliver præsenteret for attraktivt public service indhold på de digitale platforme, der er relevante for den enkelte, og som samtidig viser befolkningen vej til andet public service-indhold, der åbner nye perspektiver – noget de måske ikke selv efterspørger • Udnytte sin gennemslagskraft og troværdighed i fællesskab med de nye medier til at finde nye måder at samle danskerne på tværs af det fragmenterede medielandskab. Det kan være ved at skabe indhold, der er lavet specifikt til de nye platforme, og især ved at bruge de nye mediers særlige muligheder for at inkludere mange i diskussionerne om aktuelle temaer i samfundsdebatten • Hjælpe til med at skabe et demokratisk og oplyst samfund ved at levere indhold af høj kvalitet og sætte det ind i en sammenhæng. For at kunne løfte denne opgave kræver det imidlertid, at DR fortsat har stærke platforme, som er attraktive for danskerne at bruge. DRs HØRINGSSVAR TIL PUBLIC SERVICE-UDVALGET Når det tidspunkt kommer, hvor dette ikke længere er flow-tv, er det nye platforme som DR tv og andre apps, communities på sociale medier, dr.dk, events mv., som danskerne kan samles om. DR er desuden mere end en medievirksomhed og spiller en central rolle som skabende og formidlende kulturinstitution. Den rolle vil DR gerne påtage sig at videreføre i et digitalt medieunivers for at sikre kunstneriske og kulturelle oplevelser til hele befolkningen. I et fremtidigt perspektiv vil DR i højere grad åbne op for partnerskaber og inddrage relevante dele af det danske kulturliv for at skabe originale kulturoplevelser, der går på tværs af medieplatforme og skaber engagement i dansk kultur. — Forskellen på public service og kommercielle medier – i dag og i fremtiden DR befinder sig på et marked med mange forskellige kommercielle aktører, som strækker sig fra publicistiske medier, såsom dagbladene til danske og udenlandske broadcastere af radio og tv til store internetbaserede aktører som Google, Facebook og YouTube. Der er markante forskelle i måden, hvorpå public service og kommercielle aktører målretter indholdet til brugerne. Den teknologiske udvikling og globaliseringen af mediemarkedet har ført til en meget hård konkurrence, som på nogle områder presser de kommercielle medier økonomisk. Det betyder, at de i højere grad er blevet mere segmenterede i deres tilgang, og nødsaget til at målrette indholdet til særlige grupper i befolkningen. Det er en væsentlig forskel fra DR, som er uafhængig af økonomiske interesser, og som til gengæld er forpligtet til at servicere alle befolkningsgrupper, uanset deres interesser og købedygtighed. På tværs af DRs forskellige medier kommer nogle af forskellene til det kommercielle marked bl.a. til udtryk ved: • De fem største betalingsaviser når kun en del af befolkningen. Der er ca. 40 % af danskerne, der i løbet af en uge slet ikke er i kontakt med Ekstrabladet, BT, Politiken, Berlingske eller Jyllands-Posten – hverken på papir eller på nettet. DR når langt bredere ud, og kun 4 % er ikke i kontakt med DR i løbet af en uge (DR i kontakt med 96 % af befolkningen på en uge) • DRs nyheder scorer højt på troværdighed. I 2014 blev TV-avisen på DR1 opfattet som Danmarks mest troværdige nyhedstilbud, og Radioavisen blev opfattet som det næstmest troværdige. TV2-nyhederne var nummer tre, og Politiken var som det højst placerede dagblad nummer 10. • P4 sendte 400 timer kommunal valgdækning ved kommunalvalget i 2013, P3 dækkede valget intensivt for de unge via bl.a. Monte Carlo. De kommercielle radiokanaler havde kun få og korte nyhedsindslag om valget • Befolkningen vurderer oftest kvaliteten af DRs programmer langt højere end kvaliteten af programmerne hos de store kommercielle broadcastere. F.eks. finder 72 %, at DR sender de bedste faktaprogrammer, mens kun 1 % finder, at det er kanalerne fra MTG tv. Inden for ungdomsprogrammer finder 41 %, at DR sender de bedste programmer, mens kun 6 % finder, at det er kanalerne fra Discovery Networks. Udviklingen har en masse positive aspekter, hvor indhold kan gøres relevant for den enkelte. Men meget public serviceindhold er ikke kommercielt interessant, og derfor vil det få en stadig svagere placering, hvis der ikke er stærke platforme og institutioner med stor gennemslagskraft, der sikrer dets tilstedeværelse. I det følgende er der en lang række fakta, som belyser de enkelte aspekter af de spørgsmål, som udvalget har stillet. — 5 DRs HØRINGSSVAR TIL PUBLIC SERVICE-UDVALGET 1 Tendenser i medieudviklingen Mediemarkedet i Danmark og globalt gennemgår i disse år radikale ændringer. DR vil her fremhæve de væsentligste tendenser, kort beskrive hvordan udviklingen påvirker DRs arbejdsvilkår og fremhæve de centrale muligheder og udfordringer ved medieudviklingen. Medieudviklingen bærer i høj grad præg af den digitalisering, som i disse år slår igennem for fuld kraft, og den medfølgende individualisering af den enkeltes medieforbrug. Samlet set skaber dette et ryk væk fra de medieplatforme, som traditionelt har været samlende, hen imod nye digitale platforme, som i høj grad tilpasses den enkeltes ønsker og behov. En stor og voksende andel af danskerne bruger nu primært deres computer, mobiltelefon og tablet til at tilgå nyheder, underholdning og andet indhold. Figur 1 på næste side illustrerer, at mere og mere af denne brug flytter fra computer til mobil og tablet. På indholdssiden betyder medieudviklingen, at de globale mediekoncerner for alvor har indtog i Danmark. Google, YouTube og Facebook fylder massivt i danskernes brug af hjemmesider – faktisk står Google (inkl. YouTube) for 22 % af befolkningens tid på nettet og Facebook for 15 %, hvor de stor danske mediesites tilsammen kun står for 7 % af befolkningens tid på nettet (se figur 2 på næste side). Nye streamingtjenester som Netflix og Spotify har revolutioneret måden, hvorpå mange ser tv og hører musik. At både Netflix og Spotify efter ganske få år i Danmark bruges af ca. hver fjerde dansker over 15 år, demonstrerer forandringernes størrelse og hastighed. De nye tendenser i medieudviklingen skyldes massive og hastige teknologiske udviklinger, som DR beskriver nærmere i afsnittet om teknologi, og medfølgende forbrugeradfærdsændringer, hvilket DR beskriver nærmere i afsnittet om forbrugermønstre. Denne teknologiske udvikling og udviklingen i forbrugermønstre har stor betydning for, hvordan DR kan leve op til sin public service-forpligtelse. Som det fremgår af figur 3 på næste side, har der gennem årene været et markant fald i antallet af tv-programmer med mere end 1 million seere. Det vidner bl.a. om, at den digitale omstilling forstærker den fragmentering af det danske mediemarked, som har været undervejs i årevis. Borgerne vil i stigende grad orientere sig efter egne interesser og vennernes interesser, og mediernes position som dem, der prioriterer indholdet, vil blive yderligere udfordret. Og det sker på en måde, som i høj grad udfordrer dansk kultur og demokrati. — 6 Udfordringer • Forbruget af dansk indhold kommer under et stadigt voksende pres fra globale mediekoncerner, der tilbyder store mængder af internationalt indhold. • De yngre generationers medievaner er allerede i dag i høj grad præget af digitaliseringen. • Det er generelt sværere at samle danskerne om fælles tilbud, som vi har lyst til at dele med hinanden og tale om sammen. — Muligheder • DR skal sikre produktion af dansk public service indhold, som bliver formidlet i en digital verden. Formidlingen af politik, ny dansk musik, indholdstilbud til børn, dansk drama, nyheder, aktualitet og debat osv. skal være attraktiv i en digital kontekst • På de nye platforme bliver det på samme måde som for de traditionelle medier vigtigt, at DR både formår at give brugerne det, de søger, og samtidig formår at guide brugerne videre til andet relevant kvalitetsindhold. På de traditionelle medier har DR bl.a. har løftet denne opgave ved hjælp af flow-tv, hvor man f.eks. kan lede seere fra programmer med meget stor gennemslagskraft videre til programmer, de normalt ikke ser. Et kendt eksempel på dette er, når TV-Avisen får tilført en del seere ved at ligge lige efter f.eks. X-factor. På de nye medier skal dette gøres på andre måder. Når man f.eks. ser en serie, en film eller andet på DRs digitale platforme, kan DR i måden, som programmerne stilles til rådighed på, lede seerne videre til andet indhold, som overrasker og giver nye perspektiver. — DRs HØRINGSSVAR TIL PUBLIC SERVICE-UDVALGET FIGUR 1 BENYTTER INTERNETTET DAGLIGT ELLER NÆSTEN DAGLIGT PCT. 2012 2013 2014 100 80 60 40 20 VIA COMPUTER VIA MOBILTELEFON VIA TABLE T Noter: K ilde: TNS Gallup Index Danmark, Målgruppe:12+ år FIGUR 2 DANSKERNES BRUG AF NETTET OPGJORT MED FOKUS PÅ GOOGLE, FACEBOOK OG DANSKE MEDIESITES 55% ANDRE SITES 22% GOOGLE INKL . YOUTUBE 15% FACEBOOK . 7% DANSKE MEDIESITES Kilder: Gemius/Danske Medier/Research, Målgruppe: 15 år+, brug fra hjemmesider på almindelige computere FIGUR 3 PROGRAMMER PÅ DANSK TV MED OVER 1 MILLION SEERE 1993 ER INDEKS 100 PCT. 100 80 60 40 20 Kilde: DR Medieforskning/ TNS Gallup TV-Meter 7 2014 2013 2012 2011 2010 2009 2008 2007 2006 2005 2004 2003 2002 2001 2000 1999 1998 1997 1996 1995 1994 1993 0 DRs HØRINGSSVAR TIL PUBLIC SERVICE-UDVALGET 2 Økonomi DRs virksomhed finansieres i langt overvejende grad gennem DRs andel af licensmidlerne, hvorfor DR har relativt begrænsede muligheder for at øge indtægterne. DR arbejder målrettet på at sikre en så effektiv og virkningsfuld inddrivelse af licensmidlerne som muligt inden for rammerne af den relevante lovgivning mv. I de seneste 10 år har niveauet for DRs licensindtægter været omtrent uændret. Samtidigt er det øvrige mediemarked generelt præget af både stigende konkurrence og en samlet økonomisk vækst. Dette gælder både det danske tvmarked og særligt for de store internationale konkurrenter (Youtube, Facebook, Netflix mv.). I 2014 udg jorde DRs andel af de samlede licensindtægter ca. 3.696 mio. kr., og af den samlede husstandslicens på 2.436 kr. årligt tilgik ca. 67 % eller 1.627,3 kr. årligt DR, svarende til 4,50 kr. om dagen per husstand. I figur 4 på næste side vises, hvordan én husstandslicens blev fordelt i 2014. Det følger af medieaftalen 2015-2018, at erhvervslicensen afskaffes, og at DR fra 2015 og frem mister 2 % af licensindtægterne set i forhold til 2014 svarende til 75 mio. kr. fra 2015 og frem. For at kunne håndtere den løbende medieudvikling har DR et højt prioriteret fokus på at skabe en mere omstillingsparat og fleksibel virksomhed, så DR hurtigt og effektivt kan producere, tilpasse og publicere public service-indhold med udgangspunkt i brugernes ønsker og behov. DR har gennemgået en række effektiviseringer de seneste år, som både har betydet en reduktion af DRs administration samt en effektivisering af DRs produktionsapparat. Resultaterne af DRs effektiviseringer kan blandt andet ses i stigningen i DRs produktivitet. Fra 2005 og frem til 2014 er antallet af egenproducerede førstegangs tv-sendetimer steget med knap 90 % samtidig med at udlægningen til det private marked ligeledes er steget væsentligt. DR har inden for samme økonomiske råderum formået at følge med ændringerne i befolkningens medieforbrug, og har senest med kanalomlægningen i 2013 fået et mere relevant tv-tilbud til alle befolkningsgrupper med seks tv-kanaler, der gør det muligt for DR at levere relevant public service-indhold for de forskellige befolkningsgrupper og levere både brede og smalle formater – ikke mindst i primetime. Figur 5 på næste side illustrerer udviklingen i DRs medieudbud i dag og for 20 år siden. DR er således allerede meget langt i forhold til at få mest muligt ud af DRs andel af befolkningens licenskroner. Derfor vil medieudviklingen betyde, at DR fremadrettet også er nødt til at prioritere og fastholde fokus på public service-indhold af høj kvalitet til alle danskere. — 8 Udfordringer • DR er i et marked med større konkurrence, hvor både gamle og nye konkurrenter på tv-markedet modsat DR oplever markant økonomisk vækst, således at DRs relative økonomiske styrke gradvist reduceres. Dette skaber nye udfordringer for DR i en tid, hvor konkurrencen om forbrugernes tid hele tiden skærpes, hvor udbuddet er markant stigende, og hvor DRs muligheder for økonomisk vækst som nævnt er begrænset • Denne udvikling i mediemarkedet indebærer et potentielt øget pres på DRs omkostninger. Konkurrencen, væksten i medieøkonomien og det øgede udbud indebærer konkurrence om personaleressourcer, særligt specialister, teknikere, klippere, værter mv., og skaber dermed lønpres • Samtidig stiger efterspørgslen på indhold, hvilket betyder, at priserne på fremmedfilm, sport, rettigheder, koncepter og kvalitetsindhold stiger, hvilket ligeledes skaber et udgiftspres. Med andre ord opleves en gradvis stigning i omkostningerne, så gode ideer og det bedste indhold bliver stadigt dyrere • Medieudviklingen stiller markante krav til DRs økonomiske fleksibilitet, bl.a. fordi planlægningshorisonten bliver kortere. Det betyder, at det bliver sværere at forudse udviklingen og de mere langsigtede behov, hvorfor risikoprofilen på investeringer mv. alt andet lige bliver større. — Muligheder · DRs samlede økonomi og produktionsvolumen giver grundlag for stordriftsfordele og tværmedielt samarbejde mv., der understøtter løbende optimering af udnyttelsen af produktionsfaciliteter, produktionsudstyr, administration, teknologi, bygninger mv. på tværs af indholdsområder og medieplatforme i DR · DRs økonomi muliggør et konstruktivt samarbejde og samspil med markedet og andre aktører, der samlet set bidrager til løbende prioritering og sund konkurrence mellem intern og ekstern opgaveløsning, løbende fokus på omkostningseffektivitet og udvikling af innovative programmer. DR kan både bidrage til at opbygge og stimulere nichemarkeder og bliver samtidig løbende udfordret og beriget af udviklingen på det private marked · DRs økonomiske rammer fastlægges typisk for en fireårig periode i en Medieaftale. Dette muliggør, at DR kan planlægge langsigtet, strategisk og effektivt. — DRs HØRINGSSVAR TIL PUBLIC SERVICE-UDVALGET FIGUR 4 SÅDAN FORDELES HUSSTANDSLICENSEN, KR. INKL. MOMS DR 1627,3 KR MOMS 487,2 KR . T V 2-REGIONERNE RADIO 24/ 7 222,1,7 KR . 39,3 KR . MEDIEAF TALE 2015-2018* LOK ALRADIO OG -T V 8,3 KR . 22,6 KR . DE T DANSKE FILMINSTITUT 1 1 KR . PUBLIC SERVICE-PUL JEN K ULTURST YRELSEN STATION NEX T 1 1 KR . 3,8 KR . 2,5 KR . MARKEDSTEST AF NYE DR-INITIATIVER 0,9 KR . FIGUR 5 UDVIKLINGEN I DRS MEDIEUDBUD IDAG OF FOR 20 ÅR SIDEN 1 994 + DRs KOR & ENSEMBL ER 20 1 4 + DRs KOR & ENSEMBL ER 9 DRs HØRINGSSVAR TIL PUBLIC SERVICE-UDVALGET 3 Produktionsvilkår Medieudviklingen påvirker i vid udstrækning DRs produktionsvilkår. De store internationale konkurrenter og det stigende udbud af indhold skaber øgede forventninger til produktionskvaliteten, produktionshastigheden, brugervenligheden, billedkvaliteten, den indholdsmæssige kvalitet mv. DR vil i det følgende fokusere på vilkårene for produktion af nyheder, da det især er her, at forandringerne i mediebrugen påvirker rammerne for produktionen. Nyheder for alle Som public service udbyder af nyheder er det helt afgørende, at DRs nyhedsformidling er til for alle. Det betyder, at DR bestræber sig på at ramme den enkelte med nyhedsindhold, de enten selv efterspørger eller forventer, at DR udfordrer dem med. Og det betyder, at DR udkommer med nyheder, der hvor brugerne er. Siden 2006 har DRs nyheder ligget på en meget høj ugentlig dækning. 95 % af alle har benyttet et af DRs nyhedstilbud inden for den seneste uge, og 80 % har benyttet et nyhedstilbud fra DR inden for det seneste døgn. Figur 6 på den følgende side viser, hvordan den ugentlige brug af henholdsvis DRs og TV2s nyhedstilbud har udviklet sig siden 2006. DRs nyheder scorer også højt på troværdighed. I 2014 var TV-avisen på DR1 Danmarks mest troværdige nyhedstilbud (nr. 2 på listen var Radioavisen fra DR) . Af figur 7 på følgende side fremgår det, at tv stadig er danskernes foretrukne nyhedsmedie og herefter følger internet via computer, mobiltelefon og radio. Tallene er anderledes, hvis man ser på de 15-29 årige. Her vil de fleste have sværest ved at undvære internet via computeren som nyhedsmedie efterfulgt af mobiltelefonen. — Øget publiceringspres De ændrede medievaner i retning af web og mobil øger publiceringspresset i mere end én forstand. Blandt andet er døgnrytmen på web og mobil markant anderledes end på f.eks. tv. Efterspørgslen på nyheder begynder tidligere på morgenen og slutter senere på aftenen samtidig med, at der konstant efterspørges nye historier og udvikling i verserende historier. Dette sætter krav til medierne om løbende både at kunne følge med i nyhedsstrømmen, prioritere og sortere i den, og udkomme med nyhedsjournalistik i et konstant flow. DRs fokus er imidlertid ikke at producere så meget som muligt, men derimod at publicere bedre journalistik til hele befolkningen. Tilstedeværelsen af nyheder på tværs af platformene stiller også et øget krav om prioritering, koordinering, samarbejde og planlægning af den samlede nyhedsformidling. 10 At DRs nyhedsformidling er multimediel betyder til gengæld, at DR har mulighed for at levere nyheder til langt de fleste målgrupper – også de målgrupper, som f.eks. kun bruger mobilen eller får deres nyhedsbehov dækket via sociale medier. — Økosystem Produktionen af nyheder i Danmark kan anskues som et økosystem, hvor de producerende medier og journalister indgår i et indbyrdes samspil og afhængighedsforhold om udveksling af indhold mv. Produktionen af nyheder i Danmark kan med andre ord beskrives som en række konkurrerende virksomheder og organisationer, der producerer nyheder mv., som tilbydes borgerne via en række platforme (trykte medier, radio, tv, mobil mv.). De danske medier producerer således både egne historier og bruger hinandens historier. Når medierne bruger hinandens historier, kan de levere et bredere nyhedsudsnit til deres brugere. Ligesom de andre medier fokuserer DR på at producere sine egne historier og laver bl.a. flere egenproducerede nyheder på dr.dk end tidligere, men DR ser det også som sin rolle at bidrage til at give historier med bred samfundsmæssig interesse en stor gennemslagskraft. — Udfordringer • Brugernes øgede trafik på web og mobil har øget produktionskravet og vilkårene til nyhedsformidling dramatisk • Hvor det i begyndelsen var tilstrækkeligt at publicere tekstnyheder på nettet, er der i dag en forventning om et mangfoldigt udvalg af nyheder skræddersyet den enkeltes behov. Nyheder formidlet som audiovisuelt indhold, grafikker, tidslinier og interaktive kort, on-demand tilbud, live scrible og live dækning osv. • Hvor nyheder for få år siden alene skulle anskues i en dansk nyhedskontekst, hvor danske medieudbydere bidrog til og understøttede hinanden, er det samlede medieudbud i dag underlagt globale vilkår, hvor udenlandske nyhedsudbydere, internettjenester som Google og Youtube og en række sociale medier lægger beslag på danskerne opmærksomhed og dækker dele af den enkeltes nyhedsforbrug (samt tager en stor del af kagen ift. annoncekroner) • Den udvikling lægger alt andet lige pres på dansk produceret indhold og journalistik. Det betyder, at dansk produceret nyhedsindhold skal stå konkurrencen med udenlandsk produceret indhold på både indhold og form • At flere og flere får deres nyheder fra internationale udbydere og anbefalinger på sociale medier kombineret med, at flere danske medier i højere grad fokuserer på at lave nyheder specifikt til deres målgruppe resulterer i en mere fragmenteret nyhedsbrug. Denne fragmentering kan afføde, at færre får et bredt overblik over det danske nyhedsbillede, og at de fælles samfundsdebatter bliver færre med tiden. — DRs HØRINGSSVAR TIL PUBLIC SERVICE-UDVALGET Muligheder • Samtidig med at kravene og vilkårene har ændret sig, giver ny teknologi også nye muligheder for at nå målgrupper, som traditionelt ikke er de store nyhedsforbrugere. Blandt andet ved at bruge sociale medier, apps og andre nye platforme • Ny teknologi giver mulighed for nye fortælleformer. Audiovisuelle klip og interaktive grafikker i kombination med traditionel nyhedsformidling betyder, at det er muligt, at publicere svært tilgængeligt nyhedsstof på nye pædagogiske måder, som bl.a. tilgodeser brugere, der ellers ville have svært ved at følge med • De nye medier giver mulighed for at inkludere mange i diskussionerne om aktuelle temaer i samfundsdebatten. • Ved at bruge de nye platforme i kombination med de traditionelle er der mulighed for at kunne komme ud til endnu flere danskere med både det brede nyhedsoverblik og den dybdegående journalistik – hvilket kan gavne de fælles samfundsdebatter og den demokratiske sammenhængskraft • DR har allerede igangsat et nyt initiativ, hvor DR har oprettet en YouTube-kanal, der indeholder forskellige nyhedsklip mv., som andre kan bruge og embedde som de ønsker (bl.a. dagbladene). Hertil kommer, at DR i vid udstrækning indgår i samarbejder med andre medier om f.eks. at sætte fokus på væsentlige temaer. DR ønsker at afdække mulighederne for yderligere samarbejde med branchen. — FIGUR 6 HAR BENYTTET ET AF DRs / TV2s NYHEDSTILBUD INDENFOR DEN SENESTE UGE PCT. DR T V2 100 90 80 70 2006 2007 2008 2009 2010 2012 2013 2014 Kilder: DR Medieforskning 2014 FIGUR 7 HVILKET AF FØLGENDE MEDIER VILLE DU HAVE SVÆREST VED AT UNDVÆRE SOM NYHEDSMEDIE (2015) ALLE 15-29 ÅR 40 30 20 10 TV INTERNE T VIA COMPUTER Kilder: DR Medieforskning 2014 11 MOBIL TELEFON RADIO L ANDSDÆKKENDE DAGBL ADE TABLE T COMPUTER LOK ALE/ REGIONALE AVISER TEKST-T V GRATIS AVISER DRs HØRINGSSVAR TIL PUBLIC SERVICE-UDVALGET 4 Konkurrencesituationen De betydelige omvæltninger i produktionsvilkår, tekniske muligheder og forbrugermønstre har skabt en helt ny konkurrencesituation på det danske mediemarked. Udviklingen har bl.a. betydet, at Facebook sammen med Google i høj grad dominerer netbrugen blandt danskerne. Tilsammen står disse to aktører for mere end en tredjedel af danskernes tidsforbrug på nettet, når man medregner YouTube. Disse globale aktører er i høj grad også kommercielle succeser i Danmark, og de står for en stadig stigende del af annonceomsætningen, hvilket også er illustreret i figur 8 på næste side. Af figuren fremgår det, at andelen af annonceomsætningen i Danmark, der tilgår udlandet, er steget fra 3 % i 2007 til 20 % i 2013 (målt i løbende priser). Derudover har udviklingen åbnet op for de nye forretningsmodeller hos f.eks. Netflix og Spotify. Til sammenligning med de globale medievirksomheder bruger danskerne langt mindre tid hos danske udgivere. De store danske mediesider står for ca. 7 % af det samlede tidsforbrug i befolkningen. Befolkningens brug af internettet er desuden præget af andre typer af aktører. Store virksomheder som Amazon og Microsoft fylder meget, og en væsentlig del af danskernes forbrug foregår hos det enorme udvalg af små og mellemstore sites, som dækker alt fra f.eks. madblogs, DMI’s vejrudsigter og SKATs systemer. Det betyder, at internettet på mange måder er væsensforskelligt fra de traditionelle medier, der er domineret af få, store danske aktører. At både Netflix og Spotify på to år har formået at blive brugt af hver fjerde dansker over 15 år demonstrerer med al tydelighed, at der er tale om markante forandringer. Udviklingen med et globalt mediemarked på internettet betyder, at konkurrencen mellem de lokale danske medieaktører bliver af mindre betydning, da den primære konkurrence kommer fra de internationale aktører, som vinder indpas på markedet. De globale mediespilleres indtog via internettet har ændret konkurrencesituationen grundlæggende, og det betyder, at dansk indhold vil komme under pres. Mange private danske aktører oplever store udfordringer med omstillingen til den nye medievirkelighed. Der peges ofte på public service som årsag herfor, men den reelle baggrund er den teknologiske udvikling, brugernes nye medievaner og den markante internationale konkurrence (store internationale virksomheder sidder på en større og større del af annoncekronerne på det danske mediemarked). Et eksempel på at det er den teknologiske udvikling, der er af afgørende betydning, ses i USA, hvor der er et fravær af stærke public service-institutioner samtidig med, at de kommercielle medier står overfor præcis de samme udfordringer, som de danske medier gør. 12 I den forbindelse er det centralt, at et stærkt public service udbud sammen med stærke kommercielle aktører er et positivt supplement – og i sidste ende giver højere kvalitet af dansk medieindhold til gavn for befolkningen. Public service medvirker til at styrke og understøtte de private produktionsmiljøer. Det er med til at styrke økonomien, innovationen og talentudviklingen i hele den danske branche. En rapport fra Oxford Universitetet (fra december 2013) analyserede på de markeds- og forbrugermæssige konsekvenser af et tv-marked uden BBC og konkluderer, at markeder der har et stærkt public service udbud også har stærkere kommercielle aktører. Rapporten peger på, at uden BBC ville: • Omsætningen i det engelske tv-produktionsmiljø falde • Den samlede investering i engelsk indhold falde med 5-25 % • Investeringen i engelsk-producerede førstegangstimer falde med 25-50 % • Seerne opleve et mindre udvalg af indhold og højere priser. Når der sammenlignes på tværs af mediemarkederne i en række vestlige lande, er der en tydelig sammenhæng mellem styrken af public service udbuddet og de lokale kommercielle medieaktørers styrke, hvilket også fremgår af figur 9 på den følgende side. — Udfordringer • Dansk kultur, sprog, musik, nyheder og debat kommer under større og større pres, når udbuddet af tilgængeligt ikkedansk indhold mangedobles. Selvom der er betragtelige og voksende mængder dansk indhold online, er det en dråbe i det store hav af muligheder • Dansk public service udsættes – i lighed med de kommercielle aktører – i disse år for et massivt pres, som kommer primært fra globale online medievirksomheder. De nye stærke spillere får større og større markedsandele og indflydelse på både formater og distributionskanaler •På kort og mellemlang sigt kræver konkurrencesituationen, at DR laver store investeringer i omstillingen til det nye mediemarked online. — DRs HØRINGSSVAR TIL PUBLIC SERVICE-UDVALGET Muligheder • DRs indhold kan nu blive distribueret på nye måder. Både på DRs egne platforme, men også af de mange, som flittigt deler indhold på sociale medier. Det betyder, at DRs public service-indhold også kan komme ud til folk, som ikke benytter DRs tilbud på de traditionelle medier • DRs store genkendelighed og troværdighed i den danske befolkning er et unikt udgangspunkt for omstillingen til en stærk digital tilstedeværelse • Flere undersøgelser peger på, at et stærkt public servicetilbud ikke hæmmer et stærkt kommercielt marked – nærmere tvært imod • Andre virksomheder og institutioner, som har værdisæt og formål, der flugter med DRs, vil have et øget incitament til at samarbejde med DR om at nå fælles mål, når konkurrencen på befolkningens tid øges. Det være sig offentlige institutioner som museer, styrelser, biblioteker, universiteter, skoler eller helt andre partnere. Der ligger derfor store muligheder i at arbejde strategisk med partnerskaber, som sigter på at skabe større synlighed og værdi for brugerne af de enkelte indsatser – for DR og for de pågældende institutioner. — FIGUR 8 ANDEL AF ANNOCEOMSÆTNINGEN I DANMARK DER TILGÅR UDLANDET ANDEL AF SAMLE T ANNONCEOMSÆ TNING I LØBENDE PRISER ANDEL AF SAMLE T ANNONCEOMSÆ TNING I FASTE PRISER(2000) 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 2007 2008 20092010 20112012 2013 Kilde: Danske Medier Research for Kulturstyrelsen, egne beregninger FIGUR 9 CORREL ATION BETWEEN INDICATORS OF THE HEALTH OF THE PSB SECTOR AND HEALTH OF THE COMMERCIAL SECTOR 4.0 GB NO 3.5 AU COMMERCIAL SECTOR DK 3.0 US 2.5 BR 2.0 PT SE JA NL FR DE IT 1 .5 ES 1 .0 1 .5 Kilde: Oxford Universitet 2013 13 2.0 2.5 PSB SECTOR 3.0 3.5 4.0 DRs HØRINGSSVAR TIL PUBLIC SERVICE-UDVALGET 5 Forbrugermønstre Den teknologiske udvikling og det globaliserede mediebillede skaber et mere fragmenteret medieforbrug i befolkningen, som kan vælge mellem en lang række forskellige udbydere, kanaler og formater til at opfylde deres mediebehov. Antallet af tv-programmer med mere end 1 million seere er faldet med 75 % siden starten af 90’erne. Mere og mere medieforbrug samler sig omkring de mange nye digitale løsninger. Udviklingen betyder, at der stilles helt nye krav til, hvordan danske medieforbrugere kan tilgå indhold. Det kommer bl.a. til udtryk, når danskerne spørges, hvor vigtigt det er for dem at kunne tilgå DRs indhold via mobiltelefoner og andre bærbare devices. Af figur 10 på næste side fremgår det, at bare i perioden fra 2011 til 2014 har der været en markant udvikling. Hvor det i 2011 var 62 %, der fandt det vigtigt at kunne bruge DRs indhold på mobiltelefoner og andre bærbare enheder, var tallet steget til 78 % i 2014. Dette vidner om, at det er afgørende for DR at bruge de forskellige platforme til at komme ud til befolkningen og bl.a. sætte relevante temaer til debat – ligesom DR har g jort med temaerne ensomhed og psykisk sygdom, hvor temaerne blev dækket på tværs af kanaler og platforme, således at alle målgrupper kunne deltage i debatten. Det er imidlertid stadig langt fra alle forbrugere, der har ændret deres medievaner radikalt. Tv og radio står fortsat stærkt i befolkningen som helhed. 2 timer og 53 minutter blev der dagligt brugt foran tv’et i 2014. Der bliver også stadig lyttet meget til radio. 1 time og 56 minutter i gennemsnit sidste år. Det betyder bl.a., at DR i 2014 var i kontakt med 96 pct. af befolkningen i løbet af en given uge – langt de fleste af dem på tv og radio. De digitale platforme er utvetydigt i gang med at gnave sig ind på broadcast, men det kommer til at tage tid, før internettet – målt på tidsforbruget i hele befolkningen – kan måle sig med broadcast. Og det er værd at bemærke, at DR – i et faldende marked – står stærkt på både radio og tv. Faldet i tv-sening rammer indtil videre de kommercielle kanaler hårdere, da deres tilbud i langt højere grad end DRs minder om det, der tilbydes på streamingtjenesterne. Det er især hos de yngste brugere, at der sker markante udviklinger. Det daglige tidsforbrug på traditionelt broadcast-tv er faldet med 11 % blandt de 3-12-årige fra 2013 til 2014. Det er markant større end faldet på 4 % i befolkningen som helhed. Årsagen til faldet skal i høj grad findes i de muligheder, som tablet og smartphones giver. Op mod 90 % af danske børn har adgang til en tablet i hjemmet, og mere end 90 % har adgang til en smartphone. 14 Af figur 11 på næste side, fremgår det, at kun 26 % af de 7-12 årige ville savne tv’et mest, hvis de skulle vælge mellem enhederne i hjemmet. Derimod siger 35 %, at de ville savne deres tablet mest. Tv-indholdet er stadig relevant for dem, men traditionelt tv mister hurtigt relevans til fordel for de platforme, hvor de selv kan vælge, hvad de vil se, og hvornår de vil se det. De unge voksnes medievaner er også under betydelige forandringer. Hos dem fylder brugen af internettet meget, og de seneste år har der særligt været et voksende krav om at kunne tilgå online indhold fra mobiltelefoner og tablets. Men også generelt i befolkningen stiger forbruget af internet på mobiltelefon og tablet, hvilket er illustreret i figur 14 på side 16. Samlet set, gennemgår disse forbrugere grundlæggende ændringer i deres medievaner. I begyndelsen var tablets, smartphones og medfølgende apps for de mest teknologiinteresserede, men når teknologien og forretningsmodellen bliver robust nok, griber den om sig og bliver mainstream. F.eks. er det nu en gængs forventning hos disse brugere, at deres tjenester ”ved”, hvem de er. Og at det indhold, de bliver tilbudt, bliver tilpasset derefter. Man starter en ny app op ved at logge ind. For hvordan skal den ellers målrette indholdet præcis til én selv? Og hvordan skal man ellers holde pause og senere vende tilbage til det sted, hvor man var senest? I takt med at mediebrugerne har ændret forbrugsmønstre, har DR g jort en række tiltag for at imødekomme deres behov. DRs anvendelse af både tv, radio og net er en effektiv og nødvendig måde at sikre, at centrale debatter når ud til hele befolkningen, selvom brugerne anvender forskellige platforme. De unge er den gruppe, hvor dansk kultur og demokrati er under allermest pres. Derfor er det afgørende at udvikle nye former for dansk public service-indhold, der rent faktisk når ud til målgruppen. Derfor arbejder DR målrettet på at fremme den demokratiske deltagelse. Et eksempel på dækningen var kommunalvalget i 2013, som DR dækkede intensivt på både tv, radio og nettet – med indhold, der henvendte sig til alle aldersgrupper. Dette indebar bl.a. 400 timers regional valgdækning på P4 og kommunalvalgdækning til børn på DR Ultra og til unge i Monte Carlo på P3. Denne indsats var særligt vigtig for de unge. Efter kommunalvalget var hele 11 % af vælgerne under 30 år enige i, at mediernes dækning var med til at motivere dem til at stemme. Dækningen resulterede også i, at hele 35 % blandt de 18-30 årige, der fulgte med i valget, vurderede, at DR samlet set var det vigtigste nyhedsmedie til at følge med i valget (figur 13). DRs HØRINGSSVAR TIL PUBLIC SERVICE-UDVALGET Desuden vurderede 45 % af de 18-30 årige brugere af mere end én nyhedsside, at dr.dk var den nyhedsside, der overordnet havde den bedste dækning af kommunalvalget (figur 12). Et andet område, hvor DRs produkter har været med til at påvirke medieudviklingen, er blandt de yngste mediebrugere. For at imødekomme børnenes stigende brug af tablets har DR lanceret en DR Ramasjang børne-app. App’en har på kort tid opnået en meget stor udbredelse i de danske børnefamilier. Blandt de 3-6 årige benytter hele 68 % DR Ramasjang-app’en mindst en gang om måneden. Desuden ser 53 % af de 3-6 årige DR Ramasjang på nettet mindst en gang om måneden, og for de 7-12 årige er det 36 %, der ser DR Ultra på nettet mindst en gang om måneden. FIGUR 10 DR.DK - TILFREDSHED OG VIGTIGHED PCT. VIGTIGHED 80 60 40 20 — Udfordringer • Det er generelt sværere at samle danskerne om fælles tilbud • Medieudviklingen truer den brede debat i og om vores samfund, og vi risikerer, at de kommende generationer bliver koblet af den demokratiske proces • Børns ændrede medievaner hen imod nye typer af medier betyder, at deres mediebrug ikke i samme grad giver dem en grundlæggende forståelse for det danske samfund. — Muligheder • DR er i en god position ift. at gøre dansk public serviceindhold attraktivt i en digital kontekst, hvilket vil styrke DRs mulighed for at samle danskerne – bl.a. om centrale begivenheder såsom valg • Ved at anvende de nye platforme i kombination med de traditionelle vil DR også fremover kunne komme ud til de forskellige målgrupper og sætte centrale temaer til debat i befolkningen. DRs platforme giver god mulighed for fællesskaber og samtaler på sociale medier. DR har allerede meget positive erfaringer med dette fra politiske begivenheder, sportsbegivenheder og store underholdningsprogrammer. — TILFREDSHED 100 201 1 2012 2013 2014 Andel af svar 7-10 på 10-punkts skala Spørgsmål: Bruge DRs indhold på mobiltelefoner og andre bærbare enheder Kilde: DR Medieforskning 2014 FIGUR 1 1 HVAD VILLE DU SAVNE MEST? PCT. 50 40 30 20 10 TABLE T TV COMPUTER SMARTPHONE Hvilken enhed ville du savne mest, hvis du skulle undvære den, blandt 7-12 årige Kilde: Norstat for DR Medieforskning 15 DRs HØRINGSSVAR TIL PUBLIC SERVICE-UDVALGET FIGUR 12 HVILKEN NYHEDSSIDE PÅ NETTET HAVDE OVERORDNET DEN BEDSTE DÆKNING AF VALGET I UGERNE OP TIL VALGET D. 19 NOVEMBER? PCT. 40 30 20 10 DR .DK T V2.DK EB.DK 18 - 30 år, blandt brugerne af mere end en nyhedsside Kilde: DR Medieforskning / Norstat, nov. 2013 LOK ALT ELLER REGIONALT POLITIKEN.DK ANDRE DANSKE VED IKKE FIGUR 13 HVILKET NYHEDSMEDIE VAR SAMLET SET DET VIGTIGSTE FOR DIG TIL AT FØLGE MED I VALGET? PCT. 60 40 30 20 10 DR T V2 EKSTRA BL ADE T Blandt 18 -30 årige, som fulgte med i valget. Kilde: DR Medieforskning / Norstat, nov. 2013 T V2 REGIONALSTATION FIGUR 14 BENYTTER INTERNETTET DAGLIGT ELLER NÆSTEN DAGLIGT PCT. 2012 2013 2014 100 80 60 40 20 VIA COMPUTER VIA MOBILTELEFON Kilde: TNS Gallup Index Danmark, Målgruppe 12+ år 16 VIA TABLE T POLITIKEN ANDRE VED IKKE DRs HØRINGSSVAR TIL PUBLIC SERVICE-UDVALGET 6 Teknologi Den teknologiske udvikling inden for det globale mediemarked har været eksplosiv igennem en relativt kort årrække. iTunes er fra 2001. Facebook er fra 2004. YouTube er fra 2005. Twitter og Spotify er fra 2006. Netflix introducerede Video On Demand i 2007. Instagram er fra 2010. Og Snapchat er fra 2011. Det er et lille udpluk af de nyskabende forretningsmodeller, som ved hjælp af ny teknologi har revolutioneret mediemarkedet. Og få af dem er over 10 år gamle. På distributionssiden er det en grundpille i public service, at alle brugere kan tilgå public service-indholdet frit og uhindret og uden at skulle tegne abonnement hos en udbyder. Dette sikres bl.a. ved, at DR i dag udsender tv via det jordbaserede digitale sendenet (DTT), som giver hele befolkningen denne mulighed. Det må dog forventes, at denne distributionsmåde vil svækkes eller helt forsvinder på lang sigt, jf. senest beslutningen om at overdrage frekvenserne i 700 mhz-båndet til bredbåndsformål. Dette indebærer, at DTT-nettet omkring 2020 bliver indskrænket. I takt med at DTT svækkes vil internettet blive en essentiel distributionsplatform for public service-indhold i et langsigtet perspektiv, og generelt må det forventes at bidrage til, at on demand streamingtilbud som DR tv, Netflix og Viaplay m.fl. over tid vil overtage mere og mere af den traditionelle tv-sening. Den teknologiske udvikling skaber helt nye muligheder for at producere og distribuere indhold, som ikke har eksisteret tidligere. Og forandringerne i forbrugsmønstre skyldes især udviklingen af internettet og nye typer af enheder som f.eks. smartphones og tablets. Den teknologiske udvikling har hidtil haft størst gennemslagslagskraft blandt yngre mediebrugere. Men der er god grund til at forvente, at udbredelsen af de nye teknologiske løsninger – som smartphones og tablets – vil vokse markant hos resten af mediebrugerne. Udviklingen er allerede godt i gang, og allerede nu har 42 % af de 60-74 årige en tablet i husstanden (se figur 15). — Udfordringer • Den markante omvæltning af mediemarkedet, som lige nu finder sted i løbet af meget kort tid, udfordrer samtlige danske medieaktører – både kommercielle og public service – i forhold til meget hurtigt at skulle nytænke både produktion og distribution af indhold • For DR og public service er det en udfordring, at DRs traditionelle primære distributionsplatform for tv, DTTnettet, er under pres som følge af ønsket om at anvende disse frekvenser til bredbåndsformål. Det svækker den ”direkte kontakt” mellem DR og brugerne og princippet om, at public service skal kunne tilgås frit og uhindret og uden at brugerne skal tegne abonnement hos en udbyder •Den teknologiske udvikling genererer endvidere på en 17 række centrale områder pres på øgede udgifter til f.eks. distribution, streaming, apps, øvrig ny teknologi mv. Distribution på internettet indebærer en større økonomisk risiko, idet streaming er mere omkostningsvariabel end tv og radio. Hvor distributionsomkostningerne for traditionel broadcast udgør en fast omkostning uafhængigt af antallet af seere og lyttere, følger streamingomkostningerne kapacitetsforbruget, så omkostningen stiger jo mere DRs tilbud på nettet bliver set •Den teknologiske udvikling stiller krav om betydelige teknologiinvesteringer i DR for, at tjenester og indhold opfattes lige så attraktive for brugerne, som f.eks. Netflix, Google, Facebook mv., der dermed sætter kvalitetsbarren for brugernes forventning •Den teknologiske udvikling påvirker den danske befolkning forskelligt. Nogle grupper er meget langt fremme ift. deres anvendelse af de nye digitale platforme, men mange er stadig primært brugere af traditionel tv og radio. DR skal være noget for alle, hvilket stiller krav til DR, da nye teknologiske løsninger så vidt muligt skal implementeres uden, at traditionel broadcast af tv og radio nedprioriteres. — Muligheder • Brugerne kan nu selv producere, distribuere, anbefale og sammensætte deres indhold. Alt sammen fra en almindelig smartphone med internetforbindelse. Det skaber helt nye muligheder for fællesskaber og debat • Medieudviklingen har g jort det muligt at tilbyde indhold på en måde, der er mere tilrettet den enkelte brugers behov og præferencer. Det gælder både ift. hvornår og hvor (f.eks. på smartphone, tablet, computer eller tv) brugeren ønsker at høre eller se den pågældende udsendelse OnDemand. DR er imidlertid optaget af ikke kun at vise det indhold der forventes og efterspørges, men også at udfordre og tilbyde andet indhold end det, man måske selv ville søge efter. — FIGUR 15 HVOR MANGE ÆLDRE HAR EN TABLET I HUSSTANDEN? PCT. 40 30 20 10 201 1 2012 2013 2014 Andelen af danskere mellem 60 og 74 år, som har en tablet i hustanden. Perioden 2011-2014 Kilde: Index Danmark/Gallup DRs HØRINGSSVAR TIL PUBLIC SERVICE-UDVALGET 7 Public service Lige nu medfører medieudviklingen en fragmentering i befolkningens forbrugermønstre, der gør det sværere at samle befolkningen. Samtidig indebærer det øgede udbud af udenlandsk indhold, at det danske indhold vil komme under pres. Det er en altafgørende udfordring, som det danske samfund står over for i forhold til vores fælles kultur, vores demokratiske tradition og den fælles forståelse af Danmarks muligheder og udfordringer. Den udvikling har ikke g jort DRs opgave i samfundet mindre vigtig – tværtimod. Et DR med bred folkelig forankring kan sikre udviklingen af uafhængige tilbud, som kan samle, oplyse og udfordre i et marked, hvor internationale aktører med kommercielle interesser dominerer. Begynder man at bryde public service-begrebet op og skære enkelte genrer eller platforme fra, så forsvinder det brede og samlende public service. Man risikerer med andre ord at få et DR, som kun er for eliten og ikke den brede befolkning. Uden denne kontakt til alle grupper i samfundet kan DR ikke udfylde sin rolle, og understøtte den samlende demokratiske oplysning og debat. Public service har siden sin oprindelse været for alle. Alsidighed har været kernen sammen med uafhængigheden af politiske og kommercielle interesser. Hvis public service skal understøtte demokratiet, skal det være folkeligt forankret. Udgangspunktet herfor er godt, idet DR er i kontakt med 96 % af befolkningen på en uge, og da 81 % af den danske befolkning over 15 år finder, at DR er vigtig for befolkningen. — DR i en digital medieverden Derfor er det afgørende, at DR kan gribe udfordringen offensivt og udvikle digitale danske public service tilbud til befolkningen. I fremtiden vil det give DR muligheden for fortsat at bidrage til at løfte en vigtig demokratisk funktion i det danske samfund. Det indbefatter bl.a., at DR skal: • Producere dansk public service-indhold, der også formidles i de digitale universer. Formidlingen af politik, aktualitet og debat, ny dansk musik, indholdstilbud til børn, dansk drama osv. skal foregå på nye måder, hvis det skal være digitalt attraktivt. DR har allerede gode eksempler på, at det kan lykkes, men for fortsat at kunne levere relevant indhold, skal DR løbende følge med befolkningens medievaner, der er under hastig forandring • Sikre at alle danskere løbende bliver præsenteret for attraktivt public service-indhold af høj kvalitet. På de nye platforme bliver det på samme måde som for de traditionelle medier vigtigt, at DR både formår at give brugerne det, de søger, og samtidig formår at guide brugerne videre til andet relevant kvalitetsindhold, som udfordrer og inspirerer, og som kan give nye perspektiver. — 18 Stærke public service-institutioner kan leve side om side med stærke kommercielle aktører Der er vægtige argumenter for at forankre public service i stærke institutioner for at bevare kvalitet og demokratisk gennemslagskraft. DR kan med sin folkelige forankring og historiske troværdighed have gennemslagskraft i hele befolkningen og samle om relevante begivenheder på tværs af geografi og demografiske skel. På den måde kan DR være med til at skabe en fælles national referenceramme i en mere og mere fragmenteret medievirkelighed. Fordelen ved public service-institutioner med en fast bevilling er desuden, at det skaber mulighed for langsigtet strategisk planlægning, effektiv ressourceanvendelse og vedvarende talentudvikling, ikke mindst inden for dramaområdet med årelange produktionstider. Med en kombination af faste medarbejdere og tidsbegrænsede ansatte sikrer DR en mangfoldighed af kompetencer og en kontinuitet af erfaring, der er afgørende for produktionen af originalt kvalitetsindhold. Traditionen for at have interne produktionsmiljøer skaber stærke faglige og innovative miljøer, hvor der er fokus på public service værdien i indholdet og ikke kun på seer-, lytter- eller brugertal. DR påtager sig med sin public service-opgave et ansvar for at udvikle helt nye talenter og har i den forbindelse skabt ’Talentholdet i DR’, hvor talenter rekrutteres, udvikles og uddannes hos DR. Mange af disse talenter bidrager senere i deres karriere til det danske produktionsmiljø, hvor de ofte er eftertragtet og videreudvikler sig. Blandt andet derfor kan public service ikke anses som en modsætning til stærke kommercielle medieaktører. Det er synergien mellem de to former, der driver et stærkt nyheds-, medie- og produktionsmarked. Public service medvirker til at styrke og understøtte de private produktionsmiljøer. Sidste år lagde DR produktioner og produktionsfaciliteter ud for over 400 mio. kr., og DR oplever i det daglige at have en god og konstruktiv dialog med producenterne til gavn for udviklingen af kvalitetsprogrammer, og i sidste ende for danskerne. En rapport fra Oxford Universitetet (fra december 2013) analyserede på de markeds- og forbrugermæssige konsekvenser af et tv-marked uden BBC og konkluderer, at markeder, der har et stærkt public service udbud også har stærkere kommercielle aktører. Rapporten peger på, at uden BBC ville: • Omsætningen i det engelske tv-produktionsmiljø falde. • Den samlede investering i engelsk indhold falde med 5-25 %. • Investeringen i engelsk-producerede førstegangstimer falde med 25-50 %. • Seerne opleve et mindre udvalg af indhold og højere priser. DRs HØRINGSSVAR TIL PUBLIC SERVICE-UDVALGET Når der sammenlignes på tværs af mediemarkederne i en række vestlige lande, er der en tydelig sammenhæng mellem styrken af public service-udbuddet og de lokale kommercielle medieaktørers styrke. Desuden vidner erfaringerne også om, at de lande, hvor public service er blevet drastisk begrænset, oplever, at kvaliteten styrtdykker. Men DR er meget bevidst om sin betydning på markedet og de udfordringer, som også andre aktører møder i den nye medievirkelighed. Derfor påtager DR sig gerne et medansvar for at afsøge muligheder, der kan være for at understøtte en mere bæredygtig national indholdsproduktion – f.eks. gennem partnerskaber og andre modeller, hvor DR i højere grad giver andre aktører mulighed for at anvende DRs indhold. — Udfordringer • Internationaliseringen, digitaliseringen og den medfølgende individualisering af medieforbruget kræver, at DR udfylder sin rolle med at understøtte det danske demokrati og formidle dansk kultur til danskerne på nye måder og på nye platforme • Det vil blive endnu sværere at samle danskerne om fælles samtaler på tværs af befolkningsgrupper og geografi, hvis medieforbruget bliver stærkt individualiseret og kommercialiseret. DR har i dag gennemslagskraft til at sætte fælles samfundsmæssige dagsordener og skabe fælles oplevelser, men det forudsætter muligheden for at levere indhold på de medier, som befolkningen benytter sig mest af • Med et øget digitalt udbud fra stærke internationale aktører skal kvaliteten af dansk indhold løftes kontinuerligt for fortsat at være appellerende og have gennemslagskraft i Danmark. Det gælder både det indhold som appellerer til mange og det, der appellerer til få. Det vil kræve en fokuseret og samlet indsats i hele det danske ’medie-økosystem’, så befolkningen får flere danske valgmuligheder fra både kommercielle udbydere og public service-udbydere. — Muligheder • DRs indhold kan blive distribueret på en række nye måder. Både af DR, distributører og af de mange danskere, som flittigt deler indhold på sociale medier • DRs store genkendelighed og troværdighed i den danske befolkning er et unikt udgangspunkt for omstillingen til en digital tilstedeværelse med gennemslagskraft til at samle • Ved at bringe DRs public service værdier med over på de nye medieplatforme, samtidig med at DR bevarer sin brede gennemslagskraft i befolkningen, vil DR fortsat også i fremtidens mediebillede kunne: •Skabe kulturelle fællesskaber og demokratisk deltagelse og tilbyde kritisk, uafhængig og troværdig journalistik. •Give adgang til kunst, kultur og originalt indhold af højeste kvalitet og understøtte en fælles samfundsdebat. •Udfordre gængse holdninger om samfundet, skabe åbenhed og tolerance mellem samfundsgrupper og belyse samfundets udfordringer og mulige løsninger. — 19 Høringssvar til Public service-udvalget Maj 2015 Egmont Egmont er Danmarks største mediekoncern med aktiviteter i 30 lande, 6.300 medarbejdere og en omsætning på 11,6 mia. kr. Egmont står bag Norges største private public service-aktør, TV 2, med dets otte tv-kanaler, store filmselskaber i Norden som Nordisk Film og det delejede Zentropa, 39 biografer i Danmark og Norge, bogforlag som Lindhardt og Ringhof, Alinea og Cappelen Damm, udgiver over 700 magasiner og blade – bl.a. Alt for damerne, Euroman, Rum, Hjemmet og Anders And – samt står bag en række internet- og teknologibaserede selskaber. Vores DNA er We bring stories to life – med stærkt kvalitetsindhold og digital innovation. Egmont er en erhvervsdrivende fond, som omsætter for 11,6 mia. kr. og uddeler godt 80 mio. kr. om året til et bedre liv for børn og unge. Indledning Hermed fremsender Egmont sit høringssvar til Public service-udvalget. Egmont vil gerne takke udvalget for muligheden for at bidrage til det vigtige arbejde med at afdække de udfordringer og muligheder, dansk public service har i den ændrede medievirkelighed de kommende år. Egmont er Danmarks største mediekoncern med aktiviteter i 30 lande og 6.300 medarbejdere. Egmont består af fire divisioner: TV 2 i Norge, Nordisk Film, Egmont Books, der står bag forlagshusene Lindhardt og Ringhof i Danmark og Cappelen Damm i Norge, og Egmont Publishing, som udgiver mere end 700 magasiner og blade i 30 lande. Egmont er en erhvervsdrivende fond, der i 2014 omsatte for 11,6 mia. kroner. I 2013 kom 51 procent af omsætningen fra skærmbaserede medier, i 2014 var dette tal steget til 58 procent. Cirka 15 procent af overskuddet – mere end 80 mio. kr. i 2014 – går til at skabe et bedre liv for børn og unge, eksempelvis via signaturprojektet ”Lær for livet”. Det resterende overskud geninvesteres i medievirksomheden. Egmont har valgt at koncentrere sit høringssvar om følgende spørgsmål: ”tendenser i medieudviklingen”, ”produktionsvilkår”, ”konkurrencesituationen”, ”forbrugermønstre” og ”public service”. Egmont påvirkes af den nuværende indretning af public service i Danmark og af de nuværende statsejede public service-medier og deres produktion på en række områder. Derfor indgår elementer vedrørende public service i Danmark i alle høringssvarets punkter. 1. Tendenser i medieudviklingen Digitale hegnspæle De statslige medievirksomheder er oprindeligt sat i verden for at løse en opgave, private medier ikke var i stand til at løse. I dag underminerer de markedsgrundlaget for privat digital medievirksomhed. Både DR og TV 2 i Danmark har skruet op for antallet af kanaler samt online og mobile løsninger i direkte konkurrence med de private medier. Dr.dk er per februar 2015 Danmarks mest besøgte hjemmeside med knap 2,7 mio. brugere, tv2.dk er nummer to med knap 2,5 mio. brugere, mens ekstrabladet.dk og bt.dk er nummer tre og fire. DR har lanceret en digital strategi, hvis mål er at øge den licensbetalte public servicestations tilstedeværelse online med både tekstnyheder, unikt produceret indhold og repakketering af allerede eksisterende indhold. I øjeblikket foregår der en intensiv konkurrence på det digitale område, hvor lokale kommercielle mediehuse som Egmont lancerer og udvikler online-tjenester og onlinemedier i tillid til et markedsbaseret digitalt marked. 2 Imidlertid skævvrider DRs stadigt mere voldsomme online-tilstedeværelse konkurrencen, som bør foregå på markedsvilkår. Det presser de lokale, kommercielle mediehuses muligheder for at lave en fremtidssikret, sund og skalerbar digital forretning. Det er afgørende, at der sættes klare hegnspæle om DRs digitale tilstedeværelse og oprustning. 2. Økonomi Egmont har ingen bemærkninger til dette punkt. 3. Produktionsvilkår Tv-drama og eksterne producenter Danskproduceret tv-drama er et vigtigt element i public service. Men hvor TV 2 i Danmark målrettet samarbejder med eksterne producenter, er situationen anderledes i DR, som i dag producerer det meste tv-drama selv, uden at disse produktioner bliver sendt i udbud hos private producenter eller konkurrencemæssigt prisudsat. DR er i modsætning til private modtagere af støtte heller ikke forpligtet til at offentliggøre dets produktionsomkostninger til drama. DR vil ikke offentliggøre dets samlede produktionsbudget, men det anslås at udgøre 1,5 mia. kr., og ud af det budget er det i 2015 kun 300 mio. kr., der er blevet konkurrenceudsat, hvoraf op til 60 mio. kr., som ifølge seneste medieforlig skal udlægges til eksterne producenter, kan være til udlejning af produktionsfaciliteter og udstyr. I øjeblikket er det imidlertid næsten udelukkende faktaorienterede programmer og underholdningsprogrammer, som udlægges til eksterne producenter, mens DR selv står for dramaproduktionen. Det er ganske unikt. SVT i Sverige og BBC i Storbritannien samarbejder eksempelvis intensivt med filmbranchen og eksterne producenter bl.a. på grund af krav om at sende produktionsmidler i udbud, således laves f.eks. BBCsuccessen Downton Abbey af det uafhængige Carnival Films. Der bør være specifikke krav til, at DRs dramamidler skal sendes i udbud, således at eksterne producenter kan byde på produktion på lige vilkår med DR selv, så der sikres et rigere lokalt produktionsmiljø og talentudvikling samt produceres på markedsvilkår, så danskerne får mest muligt og højeste kvalitet for licensen. 4. Konkurrencesituationen Begrænsninger på streaming Dvd-salget falder markant, og det har ellers medvirket til finansiering af produktion. I 2012 havde Nordisk Film en samlet omsætning på dvd-markedet på 430 mio. kr. I 2014 var omsætningen faldet til knap 220 mio. kroner, og i 2018 er forventningen, at dvdmarkedet er nærmest ikke-eksisterende. Til gengæld stiger omsætningen på digitalt salg af film, ligesom kommercielle streamingtjenester, Video on Demand (VOD) og Subscription Video on Demand (SVOD) vinder frem, og det er forventningen, at det i lighed med andre lande delvist skal substituere dvd-salget. 3 DR har lanceret en de facto licensbetalt streamingtjeneste, DR TV, som reelt er i konkurrence med private streamingtjenester. Denne tjeneste indeholder ikke blot DRs egenproducerede programmer, men består i vid udstrækning også af købt indhold som eksempelvis TV-serier, og det underminerer kommercielle tjenester, som finansierer det private marked. DRs digitale strategi lægger op til, at indholdet på dette streamingtilbud skal øges væsentligt. Eksempelvis har DRs streamingtjeneste for nyligt udvidet sit dramarepertoire med en ny kategori, ”Nostalgisk drama”, som betyder, at langt flere nye og gamle dramaserier er tilgængelige – i direkte konkurrence med eksempelvis Nordisk Films streamingtjeneste ”Dansk Filmskat”. Staten underbyder således for licensmidler det private marked. Det private marked fungerer allerede med en række attraktive visningsmodeller for forbrugerne, og der synes ikke at være et public service-begrundet behov for en licensbetalt streamingtjeneste, tværtimod forhindrer det private tjenester i at kunne skabe en bæredygtig forretning. Som minimum bør det derfor sikres, at DR ikke kopierer private streamingtilbuds væsentligste aktiver: biograffilm, populære tv-serier og et stort katalog af børneindhold. I forhold til danske serier vil det forringe indtægterne væsentligt og måske umuliggøre salg, hvis serier ligger tilgængelige med catch up af tidligere sæsoner. I forhold til danske film produceret med tv-støtte har tv-stationerne visningsret fem-syv gange. Hvis hver enkelt visning genererer catch up, vil det vanskeliggøre salg af rettigheder til betalings-tv og premium SVOD parallelt med, at filmene findes gratis on demand hos DR. DR vil således underminere det eksisterende private marked. Det er afgørende, at indholdet på DRs streamingtjeneste begrænses til at afspejle de lineære visninger på DRs tv-kanaler med en catch up-periode på maks syv dage. DRs streamingtjeneste bør også begrænses til udvalgte indholdstyper, ligesom katalogets størrelse og tidsrummet, hvor universer er tilgængelige gratis, bør begrænses. Der bør særligt anlægges en public service-betragtning. Mindre dansk børneindhold Egmont har stor erfaring med børneuniverser. Figurer som Rasmus Klump, Magnus & Myggen m.fl. videreudvikles gennem on demand app-tjenester, f.eks. streamingtjenesten ”Min Bio”, hvor brugerne betaler for at se tv-episoder og interagere med figurerne gennem forskellige typer af oplevelser. Stilles lignende indhold gratis til rådighed, forsvinder størstedelen af indtjeningsgrundlaget og dermed muligheden for udvikling af stærke danske børnebrands. Det vil også true eksisterende børneuniverser, da der ikke er økonomisk grundlag for at videreudvikle dem til digitale kanaler. DR arbejder målrettet på at oprette en stærk, gratis licensbetalt on demand-børneflade, og det kan betyde, at lokal produktion af børneindhold reduceres kraftigt, da der kun er én kunde (DR) i Danmark, som i stort omfang producerer selv. Fortsætter denne udvikling, vil det meget sandsynligt medføre, at det kun er DRs streamingtjeneste samt globale aktører som Netflix, der udbyder børneindhold i nævneværdigt omfang. Samtidig 4 vil investeringer i danske rettigheder uden for DR falde, da rettigheder til f.eks. et univers som Rasmus Klump fratages en betydelig finansieringsmodel. DRs elektroniske børneunivers bør derfor afgrænses med tids- og indholdsbegrænsninger. Mediestøtte – unfair konkurrence i den digitale tidsalder De danske momsregler favoriserer aviser på tryk, som ikke alene er fritaget for moms, men som har nul-moms (statsstøtte), men dog skal betale lønsumsafgift på 3,5 procent. I vurderingen for momsfritagelse indgår, at publikationen skal fremtræde som avislignende i teknisk og typografisk henseende (papirkvalitet, tryk, layout), hvilket må siges at være forældede kriterier til dagens mediebillede. I Sverige bliver alle medier behandlet lige inklusiv magasiner med en fælles (reduceret) moms på seks procent. I Norge arbejder den siddende regering på at indføre 0% i momsprocent – eller som minimum en reduceret moms – for både print- og onlinemedier. I dag er aviser i Danmark fritaget via nul-moms, som de facto er at betragte som 20 procent statsstøtte, mens andre printmedier betaler 25 procent. Udover nul-moms modtager dagbladene betragtelig produktionsstøtte. 1. januar 2014 blev distributionsstøtte til trykte medier erstattet af en produktionsstøtteordning til dagblade, dagbladslignende publikationer og internetbaserede medier, der kan søge støtte i en særlig pulje. Der er oprettet en innovationspulje, der skal støtte etablering af nye medier og udvikling af eksisterende medier. Imidlertid reduceres forskellen mellem det redaktionelle indhold i dagspresse, tv-netsider og magasiner hastigt i disse år. En forskelsbehandling mellem produkttyperne er ikke fundet rimelig i andre EU-lande i erkendelse af, at der er betydeligt sammenfald mellem indhold f.eks. med dagbladenes tillæg om mode, bolig og livsstil og tv-hjemmesidernes fokus på kendte og underholdning, samt at magasiner og ugeblade behandler en lang række samfundspolitiske emner til forskellige målgrupper. Denne ulige konkurrencesituation kunne udlignes ved at ugeblade, magasiner og aviser sidestilles i forhold til mediestøtte, nul-moms og distribusionsstøtte, ligesom det er praksis i andre EU-lande. 5. Forbrugermønstre Piratkopiering Piratkopiering af film og tv-serier koster hvert år film- og tv-branchen store beløb i tabte indtægter. I Norden drejer det sig samlet set om 200 mio. euro, som producenter, distributører og kunstnere går glip af om året. Egmont forventer, at dette tal vil vokse til mindst 250 mio. euro i løbet af fem år. Piratkopiering rangerer således blandt de vigtigste forhindringer i udvikling af skandinavisk indhold, idet private aktører kun gør det i forventning om at skabe en tilbagebetaling af udviklingen og dermed en fremtidssikret forretning, som samtidig bevarer et bredt udbud af kvalitetsfilm og tvserier. 5 Piratkopieringen har rykket sig fra tidligere primært at handle om fildeling og download af ulovligt materiale til en situation, hvor professionelt udseende såkaldte BitTorrenttjenester som eksempelvis ”Popcorn Time” gør det muligt for forbrugerne at streame ulovligt materiale på en måde, der minder fuldstændigt om lovlige, kommercielle streamingtjenester som Netflix, HBO Nordic m.fl. I Storbritannien har landsretten afgjort, at en række af de største britiske internetudbydere skal lukke for adgangen til en række hjemmesider, heriblandt ”Popcorn Time”, og i Norge har Kulturministeriet understreget, at det er forbudt at bruge ”Popcorn Time” og lignende BitTorrent-tjenester. I Danmark har Rettighedsalliancen netop meldt ”Popcorn Time” til politiet med ønsket om at få blokeret adgangen til tjenesten. Egmont har deltaget i Kulturministeriets Dialogforum, som har til formål at fremme aftaleløsninger mellem aktører på internettet og på den måde gøre brugen af lovlige produkter til et nemt og enkelt valg for brugerne, og bakker aktivt op om dialogforummets arbejde. Egmont finder det afgørende, at teleselskaberne pålægges at blokere adgangen til BitTorrent-tjenester som ”Popcorn Time”. Såfremt Danmark modsat andre europæiske lande ikke håndhæver intellektuelle rettigheder effektivt, ødelægges grundlaget for at skabe dansk forankret kulturproduktion og medieindhold. 6. Teknologi Egmont har ingen bemærkninger til dette punkt. 7. Public service Privatisering af TV 2 Den danske stat ejer to public service-broadcastere, DR og TV 2, som sammen har 13 stats-tv-kanaler, dertil kommer TV 2 Regionerne. Til sammenligning er der i Norge tre, i Finland fem og i Sverige otte offentlige tv-kanaler. De øvrige nordiske lande har typisk etableret en privatejet public service-broadcaster, og i disse lande er der en sund konkurrence mellem den privatejede public service-broadcaster og det gamle statsmonopol. Egmont er den private public service-broadcaster i Norge ved TV 2. Lignende eksempler findes i Sverige og Finland. TV 2 Norge består af otte kanaler med høj kvalitet og national identitet og kan sammenlignes med dansk TV 2 og har f.eks. ligeledes med stor succes drevet 24 timers nyhedskanal i mange år. Foruden hovedkanalen, TV 2, og TV 2 Nyhetskanalen driver TV 2 i Norge TV 2 Zebra (målgruppe: 20-49-årige mænd), TV 2 Bliss (målgruppe: 15-34-årige kvinder), TV 2 Filmkanalen, TV 2 Sport Premium, TV 2 Humor samt streamingtjenesten TV 2 Sumo. TV 2 Norge har i 2014 vundet seerandele med satsning på styrket indhold bl.a. nyheder, sport og underholdning på tv, internet, mobiltelefoner og tablets. Væksten på mobile platforme var 66 procent. TV 2 Sumo er Norges største streamingservice målt på omsætning og havde i 2014 rekordvækst i omsætning og abonnementer. 6 TV 2 er i dag Norges største kommercielle mediehus målt på dagligt tidsforbrug, og TV 2s hovedkanal cementerede sin position som den største kanal i Norge i målgruppen 20-49 år bl.a. med stor succes med sport – f.eks. vinter-OL i Sochi, fodbold-VM i Brasilien og EM i håndbold – og et meget stærkt programindhold. På grund af den øgede konkurrence fra stadig større internationale aktører øges priserne på de attraktive rettigheder (f.eks. sport), og forbrugerne har forventninger til de teknologiske muligheder. Dermed vil TV 2 i Danmark i fremtiden få sværere ved at sikre indkøb af godt indhold samt leverance ved udnyttelse af de nyeste teknologiske muligheder. Samtidig er der et stigende pres på public service-broadcastere for at beholde og udvikle lokalt produceret indhold som nyheder, sport, drama, underholdning, aktualitetsstof mv., hvilket betyder, at man for at opretholde sin position i dag skal have en vis volumen – f.eks. på det nordiske marked – for at kunne tilbyde attraktive rettigheder og lokalt forankret indhold og dækning fra store verdensbegivenheder. Det er ikke statslig kernevirksomhed at være den dominerende medieejer i Danmark som ejer af to public service-broadcastere/mediehuse med stadig bredere involvering i nye medier og kommercielle markeder. Det er nødvendigt at styrke ejerskabet af dansk TV 2 for at imødekomme fremtidig konkurrence. De øvrige nordiske lande beviser, at et dansk TV 2 kan privatiseres, hvis blot betingelserne for koncessionen stiller klare krav til public service-forpligtelser. TV 2 kan derfor bibeholdes som en national public service-aktør og kommerciel modpol til internationale aktører også i en privatisering. 8. Andet Egmont har ingen bemærkninger til dette punkt. 7 1 Høring til Public Service-udvalget (maj 2015) fra Frands Mortensen, Preben Sepstrup, Erik Nordahl Svendsen. At styrke de lokale og regionale nyheder i provinsen 1. Indledende Formålet med dette høringssvar er at inddrage nyhedsformidlingen i provinsen i overvejelserne om public service og at spørge, om statsstøtten rettet mod denne nyhedsformidling bruges optimalt. Vi tager udgangspunkt i høringsgrundlagets ord om, at ”Udvalget skal analysere samspillet mellem public service medier og private medier med henblik på deres samlede bidrag til samfundets oplysning ... herunder muligheder for tættere samarbejde”, og i at udvalget skal kortlægge ”mediernes rammevilkår for produktion af journalistisk indhold”. Hermed rejses for en sjælden gangs skyld muligheden af en samlet dansk mediepolitik i et public service perspektiv på tværs af medier og ejerskab. Det er efter vores opfattelse ikke hensigtsmæssigt, at udvalget taler om ”de danske public servicemedier” som nogle på forhånd afgrænsede medier. Nye overvejelser forudsætter, at public service diskuteres som funktioner, ikke som institutioner. 2. Rammevilkår Vi vil særligt belyse to forhold, der kan opfattes som væsentlige rammevilkår for den lokale nyhedsformidling, nemlig 1) udviklingen i antallet af journalister, og 2) mediernes indtægter, herunder specielt statsstøtten. Dog vil vi først minde om, at det vigtigste rammevilkår for medier i Danmark er landets (og sprogets) afgræsning. Vi er ét land med én (stor) hovedstad, medlem af ét EU og ét verdenssamfund, og vi har for tiden delt landet ind i fem regioner og 98 kommuner med ca. 5,5 1 2 mio. indbyggere. Public service funktionen skal dække disse niveauer journalistisk med både rutinestof, kritisk granskning og formidling af demokratisk debat. Flertallet af danskerne lever deres daglige liv udenfor hovedstadsområdet. Her er ca. 60 kommuner at holde øje med, som er meget afgørende for dette daglige liv. Vi vil sætte fokus på provinsen og skitsere et scenarie for, hvordan den lokale journalistik kan fremtidssikres. Sammenlægningen til større kommuner i 2007 har gjort udfordringen for de lokale medier større. Borgerne føler det nemlig sværere at følge og forstå kommunalpolitikken. Det fremgår af et dansk forskningsprojekt med international opmærksomhed (David Dreyer Lassen og Søren Serritzlew, i Politica vol. 42, nr. 2), som resumerer: ”Det viser sig, at de nye store kommuner har skabt et demokratisk problem i den forstand, at den lokalpolitiske effektivitetsfølelse er faldet. Kommunestørrelse har en negativ kausal effekt på effektivitetsfølelsen.” Det lokale demokrati burde få mere og mere bevågenhed, og bedre funktionsvilkår, og ikke det modsatte, i og med både den nationale centralisering og globaliseringen, der flytter store politikområder meget langt ud over sprogets og landets grænser. Hvis ikke, efterlades de der bor i provinsen på mere end én måde ganske udenfor. Journalisternes opgave med at formidle og forklare de lokale nyheder er dermed blevet mere krævende. 2.1 Antallet af journalister Antallet af journalister er en direkte indikator for hvilke kræfter, der er til at løse opgaverne. Vi vil ikke gå ind på udenrigsdækningen, men blot sondre mellem hovedstaden (= landsdækkende) og provinsen. Der findes to kilder at øse af, når spørgsmålet er, hvor mange journalister, der er til rådighed: Danmarks Statistik opgør antallet af uddannede journalister med beskæftigelse i medietyper (fremgår for første gang af Kulturstyrelsens Medierapport 2014), mens Dansk Journalistforbund i sin lønstatistik opgør antal medlemmer på forskellige arbejdspladser (med mindst 5 medlemmer), som vi har kategoriseret. Tallene fra DJ er klart højere, fordi DJ også organiserer personer med journalistisk arbejde uden denne uddannelse. Særligt i hovedstaden har DJ åbenbart flere medlemmer med en anden (f.eks. højere) uddannelse. 2 3 Antal journalister? Fordelt geografisk og på medietyper År Hovedstad Dagblade Distriktsblade TV + Radio I alt "Uddannede journalister" iflg. Da.St., Kulturstyrelsen 2008 2011 Medlemmer af DJ på nyhedsmedier (lønstatistik) 2007 2012 2014 554 259 608 1421 475 284 626 1385 1253 … 1106 2359 1015 … 1032 2047 943 … 1142 2085 Provins Dagblade Distriktsblade TV + Radio I alt 980 56 418 1454 794 116 419 1329 1142 … 515 1657 950 … 490 1440 930 … 500 1430 Hele landet Dagblade Distriktsblade TV + Radio I alt 1534 315 1026 2875 1269 400 1045 2714 2395 … 1621 4016 1965 … 1522 3487 1873 … 1642 3515 De to kilder er enige om, at godt halvdelen af journalisterne arbejder i hovedstaden, og at omkring 60 % i hele landet er ansat i trykte medier. Tendenserne i udviklingen fremgår også af begge talsæt: 1. Der er de seneste syv år tilsammen forsvundet omkring 500 nyhedsjournalister. Tallene er stabiliseret på det seneste pga. fremgang i de elektroniske medier. 2. Størst tilbagegang på dagbladene. 3. Størst tilbagegang i provinsen – hvor dagbladene dog stadig er dominerende I provinsen er der 1300-1400 journalister til at betjene de ca. 4 mio. borgere, som ikke bor i hovedstaden. Målt ved journalisternes antal bliver dækningen af Danmark udenfor hovedstaden udtyndet. 2.2. Indtægter og statsstøtte Samtidigt med faldet i antal journalister falder læserne fra (jf. f.eks. fig. 4 i Kulturstyrelsens rapport om aviser/print), og frafaldet kan være en virkning af en ringere journalistik udført af færre journalister, ligesom frafaldet kan være en årsag til forringelsen, fordi dagbladenes indtægter fra 3 4 salg og annoncer falder med færre læsere. En meget negativ spiral. Der findes desværre ikke indholdsanalyser, som belyser, om eller hvordan lokaljournalistikken forringes over tid, men bidrag må forventes at fremkomme ved de forskningsprojekter om ”Lokale og regionale medier”, Kulturstyrelsen har i udbud og forhåbentlig også ved initiativer, Udvalget sætter i gang. Publikum er sevet fra dagbladene længe før internettet betød noget. Men nu er nettet her, og publikum anvender det i stigende grad til at få nyheder, og derfor skal også lokale nyheder være tilgængelige på nettet. Og af demokratiske grunde skal de være frit tilgængelige. I bilag 1-3 findes grundlag for de tal, der efterfølgende anvendes. Hovedtallene er disse: De egentlige nyhedsmedier – fraset TV 2-koncernen, som vi ikke har data for – havde i 2014 indtægter på ca. 6.350 mio. kr. Dagbladene tegnede sig for langt det største beløb, nemlig 5.169 mio. kr. (81 %), hvoraf bladsalgsindtægterne udgjorde 2/3 eller 3.421 mio. kr. Den samlede statsstøtte til nyhedsmedier var 2.384 mio. kr., hvoraf statens medier fik 46 % og de private 54 % eller 1.292 mio. kr. Hvis statens medier skulle true de private nyhedsmediers eksistens, kan det næppe være forårsaget af statsstøttens fordeling. De private får det meste. Nyhedsmedierne i hovedstaden eller ”Landsdækkende nyhedsmedier” (inkl. Morgenavisen Jyllands-Posten) får den største statsstøtte, nemlig 1.347 mio. kr. eller 57 %. Provinsens nyhedsmedier har tilsammen 1.037 mio. kr. i statsstøtte, der fordeler sig med 562 mio. kr. til de statsejede medier (54 %) og 475 mio. kr. til de private, der alle er dagblade. Eller trukket polemisk og groft op: de private medier får en større statsstøtte end statens medier, og hovedstadens eller de landsdækkende medier får mere i statsstøtte end provinsens nyhedsmedier. Vi anser det ikke for realistisk, at statsstøtten vil blive øget nævneværdigt i de kommende år. Skal noget ændres i fremtiden, må det være fordelingen af statsstøtten og en bedre anvendelse af den. Det spørgsmål, vi ønsker at stille og give et svar på, er dette: Kan man forestille sig en anderledes anvendelse af den milliard kr. store statsstøtte, der i dag leveres til provinsens nyhedsmedier? Præmissen for dette spørgsmål kan vi ikke dokumentere ud over opgørelserne over det faldende antal journalister. Præmissen er nemlig, at nyhedsdækningen i provinsen i dag ikke er tilfredsstillende. Den løser ikke de opgaver, et demokratisk samfund kræver, medierne skal. Den kritiske granskning af økonomiske, politiske og kulturelle forhold er under lavmålet, og borgernes mulighed for selv at fremføre synspunkter og debattere dem under offentlig bevågenhed er langt fra tilfredsstillende. Vi ved, at dette er kraftige påstande, men i private samtaler med redaktører og journalister fra radio, TV og dagblade i provisen er vi endnu ikke blevet modsagt, tvært imod. Det er en central opgave at få påstanden belyst, og vi kunne ønske os, at Udvalget ville påtage sig at få kvaliteten af nyhedsformidlingen undersøgt. Det er ikke let, idet det kræver, at der opstilles normer for, hvilke behov og opgaver nyhedsmedierne skal imødekomme og løse, og derefter skal selve undersøgelsen gennemføres – af økonomiske årsager formodentlig i nogle få afgrænsede 4 5 områder. Først derefter kan en velbegrundet ny fordeling af de statslige midler gennemføres. Lige nu er vi derfor tvunget til i vort forslag at udgå fra en præmis, vi ikke kan bevise. 2.3 Fra ideologi til virkelighed. Dagbladene og deres forening ”Danske Medier” fremstiller dagbladene som ”frie” og ”uafhængige” af staten. Det er også korrekt med hensyn til de daglige redaktionelle beslutninger. Men strukturelt er dagbladene via mediestøtteloven reguleret med hensyn til indholdskategorier, ejerskab, målgrupper, frekvens og prispolitik, for dels at opnå den direkte mediestøtte, dels at få ret til nul-moms. Med hensyn til den journalistiske profession og idé er det rimeligt at antage, at journalistikken har fælles normer i public service medierne og de private dagblade. De sidste fremhæver da også gerne, at de leverer ”public service for private money”. Betingelserne for statsstøtten og den journalistiske profession burde således skabe gode muligheder for en bedre fælles udnyttelse af de (færre) journalistiske kræfter, som er til rådighed til at dække det enkelte lokale samfund, både i de kendte medier – print, radio, tv - og i nye digitale medier på net osv. Vi vurderer, at hverken dagbladene, de regionale tv-stationer eller DR’s regionale radioer har eller får ressourcer til at løfte disse opgaver tilfredsstillende hver for sig, ej heller ved et samarbejde mellem alene regional radio og tv. Det er nødvendigt at slå alle pjalterne sammen. Tre ”fattige” enheder i konkurrence skaber ikke kvalitet, men efterlader store huller og går efter de samme nyheder. I den forbindelse kan vi pege på et forholdsvis nyt ”rammevilkår” for den lokale journalistik, nemlig at der er sket store oprustninger af informationsafdelingerne i alle kommuner og virksomheder. Informationsafdelingerne understøtter den daglige service journalistik, der skal produceres med færre journalister i medierne, men gør samtidigt den kritiske granskning vanskeligere, og de løser ikke debatfunktionen. Det er afgørende at holde liv i dagbladenes journalistiske ressourcer så længe som muligt, fordi dagbladene fra læserne, annoncørerne og statsstøtten genererer langt størstedelen af den indtjening, der skal finansiere nyhedsjournalistikken. 3. Scenarie Vi vil nu skitsere et scenarie, som ganske konkret viser, hvordan samspil og samarbejde for alvor kan komme i stand. Den afgørende faktor for synergi og stordriftsfordele er, at alle journalister i et geografisk område arbejder under en fælles ledelse og udnytter alle tværmediale fordele. Ad hoc samarbejder om temaer eller begivenheder, som der er en række gode eksempler på, er ikke det samme som en permanent og langsigtet løsning med rationaliseringsgevinster. Scenariets tanker om indholdsproduktion har til formål at skabe bedre journalistiske produkter, der bedst muligt kommer ud til alle via de foreslåede udsendelseskanaler. 5 6 Radio 24/7 er allerede et eksempel på, at offentlige midler (licens) kan anvendes til drift af en privat ejet radiostation, som overholder radio- og fjernsynslovens § 10 og endda flere detaljerede betingelser. Man kan gå videre ad denne vej, dog ikke med detailkrav. 3.1 Koncessionen Der udformes en koncession indenfor f.eks. hvert af de otte områder, de regionale TV stationer dækker, og som nogenlunde svarer til de områder, dagbladene via sammenlægninger har opdelt provinsen i. Koncessionen fordrer, at vinderen leverer nyheds- aktualitets- og debatstof efter § 10 ved at drive regional tv-virksomhed svarende til den nuværende regionale station, regional radiovirksomhed svarende til den nuværende station fra DR samt en ”stor hjemmeside” med indhold af nyheder og debat om de kommuner, der ligger i området, samt andre digitale medier alt sammen som public servicevirksomhed efter § 10. Med koncessionen følger et støttebeløb, der svarer til de nuværende licensudgifter til regionalt tv og radio i området (ca. 80-90 mio. kr. om året pr. område). Besparelser ved at nedlægge disse stationer som selvstændige virksomheder/afdelinger kan bidrage til at finansiere den store hjemmeside sammen med koncessionærens eget budget til netvirksomhed. Hjemmesiden skal være tilgængelig uden betaling for brugerne, men kan have annoncer, både fordi der er behov for et lokalt annonceorgan og fordi det giver indtægter. Efter de nødvendige ændringer af radio- og fjernsynsloven kan koncessionen udbydes af Radio- og tv-nævnet f.eks. for otte år, og vinderen findes ved såkaldt skønhedskonkurrence, hvor erfaring med og kobling til lokal nyhedsformidling er den vigtigste parameter. Det forventes, at regionale dagblade (et eller flere i forening) vil vinde koncessionen i deres område. Derved kan den afgørende synergi mellem print og elektroniske medier opstå, idet koncessionæren naturligvis fortsat kan udgive de dagblade eller distriktsblade, han måtte ønske, og han kan benytte arbejdskraften på tværs. Mediestøtte til disse trykte medier fortsætter efter gældende regler. Scenariet vil uden tvivl møde den indvending, at det fører til et monopol på den lokale/regionale nyhedsformidling. Det er korrekt, men for det første vil public service-reglerne og – tilsynet fra Radio- og tv-nævnet sikre alsidighed og hensyn til ytringsfrihed og informationsfrihed. For det andet vil selve den journalistiske professions normer om at adskille news og views sikre et smidigt samarbejde mellem de public service forpligtede dele af koncessionærens virksomhed og de ”frie”, trykte dele og evt. kommercielle radiostationer. Det er nemlig klart, at § 10 ikke skal gælde for den trykte avis eller de kommercielle radioer. Her har man ret til den ensidighed, man ønsker, ikke mindst i opinionsstoffet. 6 7 Naturligvis ville konkurrence være at foretrække, hvis der var ressourcer til det, men det er udgangspunktet, at det ikke (længere) er tilfældet. Scenariet lægger afgørende vægt på, at der opretholdes en lokal journalistik af public service karakter (et alsidigt, mangfoldigt indhold af kvalitet) også i den længere fremtid, hvor nettet gradvist måtte blive dominerende. På det nationale og internationale plan er det både ønskeligt og muligt at opretholde de nuværende konkurrenceforhold mellem print, radio og tv med hver deres brug af nettet, og de berøres ikke af scenariet. 3.2 Konsekvenserne af scenariet For dagbladene/koncessionæren: Dagbladene som virksomheder vil blive styrket p.gr.af volumen og synergi, så de bedre kan deltage i den digitale udvikling på længere sigt. Lokale dagblade, der ikke måtte kom med i arrangementet, vil få svært ved at overleve. For DR: DR er ikke mere ansvarlig for produktionen af regional radio, men skal fortsat sende udsendelserne på f.eks. P4. Ligeledes skal DR give plads for de regionale tv-udsendelser på f.eks. DR 1. (Ganske som TV 2/Danmark i dag skal iflg. sin public service tilladelse). DR må ikke drive regional nyheds-virksomhed på f.eks. hjemmesider. DR skal dog fortsat producere kulturstof og lign. fra hele landet. DR afgiver et licensbeløb svarende til regionalradioernes drift. For Regionale tv-stationer: De nedlægges som selvstændige virksomheder og bliver en del af koncessionærens koncern, og deres licensindtægter overføres. Regional tv udsendes i vinduer på DR 1 i stedet for TV 2/Danmark. De regionale 24-timers tv-kanaler kan videreføres, hvis der er midler til dem. For TV 2/Danmark: Stationen får fri adgang til de sendetimer, regional tv hidtil har besat, og skal selv bekoste udsendelserne. Grunden til, at TV 2/Danmark ikke kan gøres til centrum for distributionen af regional tv og radio er, at TV 2/Danmark er blevet en betalings kanal, og derved gøres de regionale programmer tilgængelige for færre. For medarbejderne: Som ved andre fusioner anvendes arbejdsmarkedslovgivningen. For borgerne: De bliver bedre betjent som læsere (på papir eller net), lyttere og seere og som brugere af mange koordinerede debatmuligheder om deres nære samfund. Licensbetalingen er uændret. Frands Mortensen, professor emeritus ved Aarhus Universitet, fmorten@dac.au.dk Preben Sepstrup, selvstændig konsulent og medieforsker, sepstrup@sepstrup.net Erik Nordahl Svendsen, fhv. direktør for Mediesekretariatet, erinor@live.dk 7 8 Bilag 1 – Om datagrundlaget DR’s andel af licensen til nyhedsproduktion er hentet fra DR’s public service-kontrakt for 2013-14. Tal for TV 2-regionerne og Radio 24Syv fra det seneste medieforligs s. 11. Dagbladenes bladsalgsindtægter er beregnet således: Oplagstallene er ganget med prisen på et årsabonnement. Størrelsen på nul-momsen er de 25 % heraf, som staten giver afkald på. Annonceindtægterne er hentet fra Dansk Oplagskontrols tal for første halvår 2014, der er ganget med 2. Produktionsstøtten er de endeligt officielle tal fra Kulturstyrelsen. Når statsstøtten til dagbladene på indtægtssiden opgøres, skal værdien af nul-momsen ikke med (bilag 2). I bilag 3 er statsstøtten fordelt på medier med hjemsted i provinsen og København, idet Morgenavisen Jyllands-Posten er medregnet i de landsdækkende (københavnske) aviser. Kun den produktionsstøtte, der går til de egentlige dagblade er med. Ud over dette gives der ca. 45 mio. kr. til andre nyhedsmedier, trykte og elektroniske. Flensborg Avis og Der Nordschleswiger er ikke medtaget, da der her gælder særlige forhold. Vi har ikke medtaget TV 2-koncernen, da vi ikke kan udskille udgifter og indtægter i tilknytning til nyhedsproduktion. Bilag 2: Nyhedsmediernes indtægter 2014 i mio. kr. TV 2-koncernens tal er ikke medtaget DR 587 TV 2-regionerne 505 Radio 24Syv 89 Dagblade 5169 Heraf Abonnement/løssalg 3421 Heraf Reklame 1400 Heraf Produktionsstøtte i alt 348 6350 8 9 Bilag 3: Statslige udgifter til nyhedsmedier 2014 i mio. kr. Hele landet Provinsen København DR 587 120 467 TV 2-regionerne 505 442 63 1203 475 728 Heraf Produktionsstøtte 348 163 185 Heraf Nul-moms 855 312 544 89 0 89 I alt 2384 1037 1347 Støtte til private medier 1292 475 817 Støtte til statens medier 1092 562 530 Dagblade Radio 24Syv 9 Dato: 20.5.2015 Afsender: Thomas Torp (adm. dir. Grakom) Grakoms høringssvar til høring om forandringer af rammevilkår og udviklingstendenser inden for medieområdet. Den fremtidige medievirkelighed er vigtig for den grafiske branche Det fremgår af høringsmaterialet, at Public service-udvalget ønsker indsigt i, hvordan branchen og andre interessenter, der påvirkes af medieudviklingen og de ændrede rammevilkår, ser på mulighederne for produktion af indhold på det danske marked i fremtiden. Som det desuden fremgår af høringsmaterialet fra udvalget, skal Public service-udvalget bl.a. forholde sig til de udfordringer og muligheder, der definerer den ændrede medievirkelighed i disse år. Disse områder har stor relevans for mange af Grakoms medlemmer, og derfor bidrager foreningen med et høringssvar. I høringsmaterialet efterspørges svar inden for flere relevante områder for Grakom, herunder 1) Tendenser i medieudviklingen, 2) Økonomi, 3) Produktionsvilkår, 4) Konkurrencesituation, 5) Forbrugermønstre, 6) Teknologi og 7) Public service. Nærværende høringssvar vil forholde sig til udvalgte områder med særlig relevans for vores medlemmer. Det beskrives i kommissoriet for Public service-udvalget, at det skal fremkomme med overvejelser om public service-mediernes rolle i den fremtidige medievirkelighed. Netop medievirkeligheden undergår i disse år, på fundamental vis, en hastig og dynamisk forandring. Dette har store konsekvenser for en række aktører, der opererer både som brugere og kommercielle virksomheder i denne sammenhæng. Denne hastige og konstante forandring kræver tidssvarende rammebetingelser, og et opdateret vidensgrundlag. I den kontekst byder Grakom Public service-udvalgets arbejde velkomment, og ser frem til at blive inviteret med i yderligere dialog. Public service vedrører en række forskellige områder i samfundet, og derfor skal rammevilkårene i alle disse sektorer indtænkes, når der udarbejdes en samlet public service-politik. Alle moderne og demokratiske samfund er afhængige af en mangfoldighed af velfungerende, troværdige og frie medier, samt en sikker distribution af disse medier. Både forretningsmæssige og samfundsmæssige beslutninger afhænger af, at opdateret viden er hurtig, enkel og let tilgængeligt på et frit marked. Derfor er publicistretten, ytringsfriheden og mangfoldigheden kerneværdier for hele samfundet. Medierne er ikke kun en del af fundamentet for vor velstand, de bærer Grakom - Brancheforeningen for Kommunikation, Design & Medieproduktion Frederiksholms Kanal 4 - 1220 København K også en lang række kulturprodukter, der er forudsætninger for demokratisk forståelse, dannelse og viden. Der er behov for frihed og pluralisme i både platform og indhold. Det er en kerneværdi i vort demokratiske samfund. Public service-området i Danmark har en helt speciel rolle som udgangspunkt for både produktion, distribution og udvikling af nye medieprodukter. Derfor bliver en optimal organiseringen og udvikling af public service-området også forudsætningen for velfungerende politikker på en række andre områder. Herunder kultur- og erhvervspolitik. Digitaliseringen har fundamentalt ændret vilkårene for den grafiske branche Forbruget af medier flytter sig i dag i betydeligt grad fra print til digitalt. Digitaliseringen og den mere pluralistiske mediestruktur skaber udfordringer for nogle aktører i mediemarkedet, og fordele for andre. Trykkerierne mærker, at der bliver trykt færre omnibusaviser, mens mangfoldigheden i mediebilledet, i forhold til udgivelse af nichemedier, kan betyde flere trykkeopgaver i andre dele af mediemarkedet. Skiftet fra brede trykte medier til digitale- og nichemedier har stor betydning både for trykkerierne og for den del af den grafiske branche, der beskæftiger sig med de nye områder – herunder med nye digitale medieløsninger. For nogle aktører i den grafiske branche skaber udviklingen nye jobs og nye muligheder. For andre aktører, f.eks. for trykkerierne, kan den betyde færre arbejdspladser pga. en faldende efterspørgsel. Udviklingen i mediebilledet stiller krav om forandringer, ændrede produktionsforhold og større fleksibilitet. Det giver både udfordringer og muligheder for den grafiske branche. Den grafiske branche undergår netop i disse år en fundamental omstilling. Her finder branchen nye måder at producere på, så virksomhederne fortsat kan være konkurrencedygtige og klare sig internationalt. I dag ser vi samtidigt, at meget få medier udelukkende udkommer på print. Ofte udkommer det samme medie også digitalt. Dermed opstår der helt nye sammenhænge mellem den trykte produktion og den digitale produktion. Denne innovation på området skaber nye virksomheder og forandrer virksomhederne i den grafiske branche. Medieudviklingen skaber reelle forandringer i produktionsformerne. Mediestøtte bør i mindre grad end i dag afhænge af medieform I dag gives der mediestøtte til en række trykte og elektroniske medier. Mediestøtten bør gentænkes, så den er mere bredt funderet end i dag. Flere medier skal være omfattet af mediestøttereglerne, og det skal være nemmere for lokale medier at få del i mediestøtten. Mediestøttereglerne bør indrettes, så de understøtter lokale medier i de områder, hvor befolkningsgrundlaget er svindende og det økonomiske fundament under lokale aviser er under pres. Lokale medier er en væsentlig del af lokalsamfundenes sammenhængskraft og væsentlige for udviklingen af de såkaldte yderområder. At lokale medier i høj grad er nødt til at tænke kommercielt for at få økonomien til at hænge sammen, bør ikke hæmme deres mulighed for at modtage mediestøtte, så længe de bidrager til lokalsamfundet med formidling af nyheder, viden og demokratisk Grakom - Brancheforeningen for Kommunikation, Design & Medieproduktion Frederiksholms Kanal 4 - 1220 København K 2 debat. Der er behov for, at der kommer et fremsynet bud på en løsning, der sikrer lige vilkår for mediestøtten i dagens Danmark. Dagblade kan i dag, på grund af statsstøtte, stå stærkere i konkurrencen om annoncekroner og læsere på f.eks. livsstilstof end f.eks. ugeblade og magasiner. Mediestøtten skal derfor indrettes, så der er fri konkurrence mellem sammenlignelige medier. Der er behov for lige vilkår mellem medier. Det gælder både for direkte støtte, for indirekte støtte i form af momsfritagelse, og i forhold til de øvrige rammebetingelser. Danske trykkerier og den danske grafiske branchen har en stolt tradition, der betyder at de besidder en stærk faglighed og unikke kompetencer. Det, og den innovation branchen hele tiden arbejder med, betyder, at de er konkurrencedygtige, også på den internationale scene. Danske trykkerier og den danske grafiske branche ønsker ikke særvilkår, men efterspørger rammebetingelser som ikke skævvrider konkurrencevilkårene på den hjemmelige bane eller i forhold til udlandet. Effektiv mediedistribution er forudsætningen for godt foreningsliv Forudsætning for et bredt medieudbud i hele landet er effektiv distribution. Det kræver et særligt fokus på distributionsvejene, både digitalt og fysisk. Det gælder for såvel tv-signaler, mobildækning, bredbånd og postdistribution. Udviklingen på den fysiske postdistribution, kombineret med bortfaldet af distributionsstøtten til trykte blade, har haft både kulturelle, foreningsmæssige og økonomiske omkostninger. Foreningslivet har brug for muligheden for at udgive egne medier til medlemmer og interessenter – ikke bare i elektronisk form, men også i trykt form. Særligt i de mere tyndt befolkede områder af Danmark er det væsentligt med gode distributionsmuligheder. En samlet public service- og mediepolitik bør understøtte muligheden for effektiv og økonomisk rentabel distribution, af såvel elektroniske som trykte medier, i foreningslivet. Med venlig hilsen Thomas Torp Adm. direktør Grakom Grakom - Brancheforeningen for Kommunikation, Design & Medieproduktion Frederiksholms Kanal 4 - 1220 København K 3 Til Kulturministeriet Att.: Public service udvalget v/ formand Connie Hedegaard 13. maj 2015 Høringssvar til høring om forandringer af rammevilkår og udviklingstendenser indenfor medieområdet. At være hørehæmmet indebærer blandt andet, at det kan være vanskeligt at høre – og mundaflæse konsonanter i det talte sprog. Det kan være svært at se og høre, om man siger P eller B, H eller K. Det kan være svært at se og høre, om der bliver sagt IKKE i en sætning. Meningen i det talte kan hurtigt gå tabt og risikoen for misforståelser øges markant. Der kan hos hørehæmmede opstå konstant usikkerhed over, om man har forstået det sagte eller ej. Man bruger som hørehæmmet store mængder energi på at mundaflæse de talende personer, der er på skærmen – hvilket selvsagt kræver, at man kan se personernes ansigter på skærmen hele tiden. Der er ofte telefoninterviews, nogle taler med ryggen til eller er ikke på skærmen, når der bliver talt. Eller baggrundsstøjen vanskeliggør, at man kan høre hvad der bliver sagt. Selv om lydkvaliteten kan være helt i top (hvilket det naturligvis også skal være) og der er en absolut minimum af baggrundsstøj og underlægningsmusik, så kommer vi ikke udenom, at der – ud af ca 800.000 personer med hørerelaterede udfordringer i Danmark – findes mindst 300.000, der i varierende grad er afhængig af undertekster på dansksprogede TV-programmer og film. Så har vi ikke talt de personer med, som kunne have stor gavn af undertekster på dansksprogede programmer – det kunne være læsesvage personer, der har et ønske om at lære at læse, udenlandske statsborgere på ophold i Danmark, indvandrere, der har et ønske om at blive integreret i det danske samfund hurtigere. De seneste 30 år har den teknologiske udvikling vedrørende tekstning af dansksprogede programmer på TV og biograffilm kørt med så højt et tempo og har nu så god en kvalitet, at man stort set kan tekste alle dansksprogede programmer og film, hvis man ville og selvfølgelig har udstyret til det. Både når det gælder LIVE-tekstning af direkte udsendelser og tekstning af båndede/forproducerede produktioner. Alligevel findes der kun 2 TV-stationer i Danmark, der er i stand til at yde den public service-tjeneste, der gavner landets hørehæmmede seere: Danmarks Radio og TV2´s hovedkanal. Hvad med de andre kommercielle TV-stationer? Hvorfor er de ikke også forpligtede i samme grad som DR og TV2? Hvorfor skal de kommercielle TV-stationer kun være forpligtede til at tekste udenlandsksprogede programmer? Hørehæmmede er også med til at finansiere tekstningen af de udenlandsksprogede til stor glæde for de hørende… det må også gå den anden vej, så der også er finansiering til at tekste de danske TV-programmer. DR og TV2´s hovedkanal tekster rigtig mange dansksprogede programmer til stor gavn og glæde for hørehæmmede, men der er stadig lang vej til det endelige mål: At der skal være undertekster på samtlige dansksprogede TV-programmer på samtlige danske TV-stationer – såvel licensfinansierede som kommercielle. Det er lige så stor en must, at der er tekstet for hørehæmmede på dansksprogede TV-programmer og danske film, som det er det for hørende, der er afhængige af undertekster på udenlandsksprogede TV-programmer og film. I USA findes ADA-loven, der sikrer, at alt der vises på TV skal være tekstede – herunder også reklamer. Vi er dog ikke helt sikre på, om det også gælder streamingstjenester som Youtube. Alle kommercielle danske TV-stationer – på nær TV2´s hovedkanal – sender danske programmer uden undertekster, hvilket udelukker mindst 300.000 hørehæmmede fra at få del i disse programmer hver eneste dag året rundt. Disse TV-stationer er af en eller anden årsag ikke forpligtede på samme måde som DR og TV2 til at levere danske programmer med undertekster. Kulturministeriet har oplyst over for os, at man ikke kan gøre ret meget via lovgivningen med at forpligte disse såkaldte London-kanaler til at sikre, at de dansksprogede TV-programmer skal være tekstet, hvis programmerne vises i Danmark, da disse TV-kanaler ikke hører under dansk jurisdiktion. Det er vores ønske, at disse skal have samme public service-forpligtelser med tekstning af dansksprogede programmer som DR og TV2 har, hvis programmerne sendes i Danmark – uanset hvilket andet land de sendes fra. Når man læser de forskellige materialer på Public service udvalgets hjemmeside vedrørende ”Læs om mediernes udvikling i Danmark 2014 på Kulturstyrelsen.dk”, ”Læs om medieudviklingen 2014 på dr.dk” samt ”Læs mere om public service”, så er det tankevækkende og forstemmende, at der – bortset fra i public service aftalerne med hhv Danmarks Radio og TV2 - ikke nævnes eet eneste ord om forpligtigelsen af undertekstning af dansksprogede TV-programmer og film for hørehæmmede på alle øvrige TV-stationer end netop DR og TV2. Samtidigt skrives der spalte op og spalte ned om, hvilke muligheder der kan være i hele mediebranchen med strategisk udvikling af nye TV-kanaler, nye streamingstjenester, nye digitale tiltag, nye alliancer mellem forskellige aktører i mediebranchen. Man overser fuldstændig den store gruppe af hørehæmmede i Danmark, der sakker mere og mere bagud informationsmæssigt fra alle andre medier end netop DR og TV2´s hovedkanal. Det hedder sig jo, at Europarådet i den forbindelse har knæsat et princip om, at public service-medier skal anvende den nyeste tilgængelige teknologi med henblik på at opfylde deres public service-forpligtelser. Det må vel også gælde for både de kommercielle TV-stationer og streamingstjenester? For er de i bund og grund ikke også indenfor public service området, selv om de tilsyneladende er fritaget for at blive kaldt public service-medier? Den aktuelle medieudvikling medfører en mærkbar stigende diskrimination af den store gruppe af hørehæmmede, idet de danske kommercielle TV-kanaler stadig ikke er public service forpligtede til at tekste de dansksprogede programmer – det samme gælder web-TV, der er i en voldsom udvikling med alliancer mellem dagblade og streamingstjenester. Som eksempel kan nævnes Berlingske Business og TV2 Play eller Ekstra Bladet og TV3 Play. Ekstra Bladet, Politiken, Berlingske, Jyllandsposten har såmænd deres eget web TV, Side 2 hvor der vises korte videoindslag uden undertekster. På Internettet og Youtube vrimler det med utekstede dansksprogede videoer. Selv Folketingets eget web-TV sender også deres videoer ud uden undertekster på trods af, at meget af det talte bliver optaget og skrevet ind. Man kunne på en eller anden måde få automatiseret, at det der bliver sagt på Folketingets video også bliver vist tekstet nogle få timer/dage efter. Et andet vigtigt område, som vi mener, at I bør tage med i betragtning er de danske biografers visning af tekstede dansksprogede film. Vi har oplevet utallige eksempler på, at selv om der er produceret en del danske film med tekster for hørehæmmede (operatøren kan til- eller fravælge underteksterne), så sker det tit, at biograferne viser filmene på de mest besynderlige tidspunkter. Som et eksempel har Nordisk Film biografer meddelt os, at de vil vise en ny dansk film med undertekster 3. weekend efter premieredatoen kl. 14.00 lørdag/søndag. Det er der ikke ret mange hørehæmmede, der har lyst til og mulighed for. Vi er – som alle andre hørende – også interesserede i at kunne se en biograffilm på en ganske almindelig hverdagsaften i forbindelse med en middag i byen eller når det nu passer os. Vi er også mennesker af kød og blod, der også er interesserede i at dele filmoplevelsen sammen med vore hørende venner, familiemedlemmer og at kunne snakke med andre om det dagen efter biografturen. Vi mener derfor, at public service-udvalget bør indtænke noget lovgivning i, at biograferne som minimum skal vise tekstede danske biograffilm på samme måde som man gør i Sverige, hvilket vil sige, at alle svenske film vises med svenske undertekster på alle forestillingerne. I Norge er det en forudsætning for at få støtte til norske biograffilm, at de norske film vises tekstet for hørehæmmede. Man kunne gøre det samme i Danmark. Teknologien er til stede, mulighederne er mange for at kunne vise biograffilm, så ALLE får glæde af det helt fra premieredatoen, men de fleste biografer mangler desværre viljen til at vise filmene med danske undertekster i ”bedste sendetider” af frygt for at skræmme publikum væk. Erfaringerne fra Sverige viser det modsatte. Såfremt der skulle være spørgsmål er man mere end velkommen til at kontakte undertegnede via loc@profibermail.dk eller sende en SMS til 2296 5186. Med venlig hilsen Leon Carlsen formand for Høreforeningens tilgængelighedsudvalg Side 3 Kulturstyrelsen, Udvalget om public service Høringssvar, public service-udvalget Med mail af 8. april 2015 har Public Service-udvalget under Kulturstyrelsen bedt Kirkeministeriet om bemærkninger til høringsbrev om forandringer af rammevilkår og udviklingstendenser indenfor medieområdet. Hermed følger Kirkeministeriets bemærkninger. Folkekirken har knapt 80 procent af befolkningen som medlemmer. Det er mange i både en europæisk og nordisk sammenhæng. Det er dog samtidig velkendt, at en langt mindre del af befolkningen kan betegnes som kirkeligt aktiv – kun få procent svarer ja til, at de går jævnligt i kirke, den kristne børnelærdom er presset af både skolereform og en mere marginal placering i religionsundervisningen, medlemstallet i folkekirken falder stille og roligt, ligesom dåbstallene viser, at nybagte forældre ikke tager det nær så selvfølgeligt som tidligere, at deres børn skal døbes. Traditionen er under pres, og der er tegn på, at folkekirken som institution og kristen kulturarv som en naturlig del af det at være dansk ikke er så stor en selvfølgelighed, som det har været. Med andre ord har folkekirken på den ene side en stor dominans igennem medlemstallet – på den anden side en vigende opmærksomhed i det almindelige samfundsliv. Det har igennem flere år afspejlet sig i medieudviklingen. Historisk har DR gennem public service aftaler haft pligt til at afspejle landets kristne kulturarv gennem transmission af morgenandagt og i øvrigt et særligt hensyn til kristen nyheds-og indholdsformidling. Det hedder i public service-aftalen: ” DR skal lægge særlig vægt på sin rolle som initiativtager til og formidler af dansk kunst og kultur og den danske kulturarv, herunder den kristne kulturarv.” Derfor transmitteres andagter og højmesser stadig i radio og tv – i radioen direkte på P1 kl. 10 søndag formiddag og i DR-Kirken kl. 14 søndag eftermiddag. Men forankringen af transmissionerne på P1 for radioens vedkommende og DR K for tv betyder, at der transmitteres på kanaler med begrænset lytter/seer potentiale. Naturligt nok har dette haft store konsekvenser for først og fremmest seertallet til tv-transmissioner fra gudstjenester. Varigheden af transmissionerne er også skåret ned. Den øvrige dækning af det folkekirkelige stof er ikke højt prioriteret. I den almindelige, redaktionelle arbejdsproces kan kristendom og folkekirke virke som så selvfølgelige men samtidig usynlige sider af dansk identitet, at det rent ud glemmes eller forbigås som uinteressant, da det i en moderne mediekontekst kan virke som velkendt og velbeskrevet stof. Nu har de ændrede medievaner, hvor streaming, podcasts og on demandtjenester er i voldsom vækst på bekostning af ”gammeldags” flow tv oplagt ført til et behov for at redefinere public service. For samtidig med at platformene ændrer sig, bliver levetiden på public service kanaler også stadigt kortere: Kun Frederiksholms Kanal 2121 Frederiksholms Kanal 1220 København Postboks 2123 K www.km.dk 1015 København K www.km.dk Telefon 3392 3390 Telefax 3392 3913 e-post km@km.dk Dokument nr.: 53883/15 Dette dokumentnr. bedes oplyst ved henvendelse til Kirkeministeriet Dato: få programformater overlever over længere tid. Redaktionelt har det den konsekvens, at for at ramme en stadigt mere flygtig seer/lyttergruppe kommer kendte formater og programmer under stadigt større pres for forandring. For emner med lang historik bag sig kan konsekvensen være, at de kommer til at virke bedagede og gammeldags, når nu resten af verden er under konstant forvandling. Public service-kanaler har dog stadig en forpligtelse til at producere programmer, der også beskæftiger sig med det tilsyneladende men reelt ikke så velkendte. Hvad er det, befolkningen har brug for at vide – men som man ikke kan regne med, at kommercielle kanaler producerer? Man kan spørge, om ikke et lands kulturelle arvegods og public servicebegrebet har et fælles skæbnefællesskab. Den kristne kulturarv i Danmark bør kunne finde plads i f.eks. DRs nye strategi, hvor begreber som etik, kunst, musik, historiefortælling og åndelighed stadig er indsatsområder. DRs ambition er altså også i fremtiden at producere programmer og formater, som det kommercielt drevne marked ikke kan forventes at ville producere. I den sammenhæng kan der være behov for at understrege, at det specifikt folkekirkelige stof bør have en fremtrædende placering – også på sendetidspunkter og kanaler, hvor en større del af befolkningen er potentielle lyttere/seere. Endelig bør de tekniske forudsætninger for at kunne imødekomme kommissoriets rammebetingelser naturligvis opfyldes. Det hedder i betingelserne, at de danske public service-medier skal kunne nå et bredt udsnit af befolkningen – herunder børn og unge. Det er stadig en uopfyldt målsætning i områder af landet, hvor teleselskaberne ikke har fundet det økonomisk attraktivt at levere brugbare datalinier og bredbåndsforbindelser. Her er de frie markedskræfter ikke tilstrækkelige til at sikre, at befolkningen har adgang til det indhold, en public service-aftale stiller i udsigt. Med venlig hilsen Simon Ankjær Andersen, informationskonsulent Dokument nr.: 53883/15 Side 2 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har følgende bemærkninger til den fremsendte høring om forandringer af rammevilkår og udviklingstendenser inden for medieområdet: Generelt bemærkes, at i forhold til formålet med public service (samfundets oplysning, udvikling og sammenhængskraft samt at fordre og understøtte den demokratiske debat) bliver det en vigtig opgave for udvalget at fokusere på, hvordan man når ud til et bredt udsnit af befolkningen, og at public service forbliver relevant for brugerne. Det er i forlængelse heraf, at ministeriet vigtigheden af tilgængelighed for brugeren samt, at brugeren oplever, at den pågældende er repræsenteret, f.eks. ved repræsentationen af journalister, skuespillere m.v., der har et handicap. Vedrørende afsnit 5 om forbrugermønstre bemærkes, udviklingen i forbrugeradfærd herunder faldende sending af traditionelt broadcast–tv og et stigende on-demand forbrug på internettet kan medføre, at den ældre generation får svært ved at følge med. Ofte er ældres kendskab til de teknologiske muligheder begrænset sammenlignet med den yngre del af befolkningen. Det kan være svært for ældre at orientere sig om de mange forskellige tilbud og typer af installationer, abonnementer osv., særligt hvis man ikke er bruger af eksempelvis tablets, smartphones og ondemand services. Det er vigtigt, at den ældre generations interesse for den samfundsmæssige debat også varetages i et public service perspektiv, bl.a. fordi den demografiske udvikling går i retning af flere ældre. Såfremt public service-medierne skal nå et bredt udsnit af danskerne, må denne gruppe også inddrages i overvejelserne. Der vil være forskel på børn, unge og ældres deltagelse i den samfundsmæssige debat, hvorfor der skal tages hensyn til, om rammebetingelserne kan tilgodese de forskellige målgrupper. Fremtidens ældre generation vil have mere eller mindre kendskab til forskellige teknologier. Såfremt denne generation skal kunne vedligeholde deres teknologiske færdigheder, må medielandskabet og public service også være relevant for opfyldelsen af deres behov. Mvh. Maria Schultz Fuldmægtig Tlf.: + 45 41851118 E-mail: masz@sm.dk Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Kontoret for Jura og International Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf.: +45 33 92 93 00 E-mail:sm@sm.dk www.sm.dk Til: Fra: Titel: Medier - Postkasse (MEDI@Kulturstyrelsen.dk) Medier - Postkasse (MEDI@Kulturstyrelsen.dk) Høring om forandringer af rammevilkår og udviklingstendenser inden for medieområdet – FRIST torsdag den 14. maj 2015 kl. 12.00 Sendt: 08-04-2015 15:02:34 På baggrund af den mediepolitiske aftale for 2015-2018 af 26. juni 2014 er der blevet nedsat et Public service-udvalg, som skal udarbejde et grundlag for overvejelser om public service-mediernes rolle i medievirkeligheden de kommende år. Udvalget skal i den forbindelse opstille scenarier for, hvad dansk public service kan/bør være i fremtidens samfund og individualiserede og fragmenterede medieverden. Udvalget skal afgive delrapporter, men ikke komme med indstillinger. Derudover skal udvalget afholde halvårlige temamøder med relevante interessenter, ordførere for partierne bag medieaftalen mv. med henblik på afrapportering og dialog inden for de forskellige emneområder. Public service-udvalget ønsker til brug for udvalgsarbejdet at opnå indsigt i, hvordan branchen og andre interessenter, der påvirkes af medieudviklingen og de ændrede rammevilkår, ser på mulighederne for produktion af indhold på det danske marked i fremtiden – både hvad angår journalistisk indhold såvel som andet medieindhold. Public service-udvalget opfordrer derfor alle interesserede til at komme med synspunkter på de spørgsmål, der er angivet i vedlagte høringsbrev om forandringer af rammevilkår og udviklingstendenser inden for medieområdet. Høringssvar, som skal indgives skriftligt, må gerne være begrænset til kun at omfatte et specifikt område eller inkludere flere eller samtlige spørgsmål. Fristen for at indgive høringssvar er torsdag den 14. maj 2015 kl. 12.00. Høringssvar sendes til medi@kulturstyrelsen.dk Spørgsmål til høringen kan rettes til chefkonsulent Christian Edelvold Berg, Kulturstyrelsen, på telefon 33733330 eller mail ceb@kulturstyrelsen.dk. De modtagne høringssvar vil blive offentliggjort i deres helhed på Public service-udvalgets hjemmeside på http://kum.dk/temaer/public-service-udvalget/. Venlig hilsen, Christian Edelvold Berg Chefkonsulent Medier Kulturstyrelsen/Danish Agency for Culture H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V T +45 3373 3330 M +45 3373 3330 ceb@kulturstyrelsen.dk kulturstyrelsen.dk Støt vækstlagenes kreative og konstruktive kritik så forstening og eksplosioner forebygges. Nørrebro Radio er en ikke-kommerciel foreningsradio, der arbejder for ytringsfriheden ved at støtte de ytringssvage. Det kan fx være lokale, mindre bemidlede foreninger, kulturmiljøer, lokal-politikere, nydanskere såvel som Hr. og Fru Jensen. Vi har set muligheden for at genopfinde tingstedet eller forsamlingshuset, genopbygge lokalsamfundet – selv i en millionby, mindske ensomheden og give de ordblinde og handicappede mulighed for at bruge deres demokratiske ret til at komme til orde. Vi har været med siden 1983. Vi er altså fra en tid med spolebånd og manuelle klippemaskiner, den teknologiske udvikling har gjort det lettere at lave radio, blandt andet fordi udstyret er blevet lettere og enklere at betjene. Vores største udfordring er økonomien – alt er steget siden 1983 og blandt andet er det meget svært at finde lokaler i København der kan betales af en fattig forening. En anden er den mængde administration, der kræves for at drive en lokalradio – også på græsrodsplan. Vi savner anerkendelse af, at det at drive en lokalradio på græsrodsplan også er et arbejde – vi bliver afkrævet professionalisme, men uden der er penge til at betale med. For os er den altoverskyggende aktuelle tendens i mediebilledet det udspil til en lokalradiolov, der er kommet fra Kulturstyrelsen. Udspillet gør op med muligheden for at drive lokalradio på rent frivillig basis. Blandt andet kræves det, at der sendes 15 timer dagligt, hvilket i praksis betyder, at der kun kan være én lokalradio pr. frekvens. Vi er bekymrede for, at den udvikling, medieudspillet lægger op til, vil forringe udbuddet i forhold til Public Service – mindre service for de læse- skrive- og synssvage og mere for kultureliten. Vi ønsker medier, der har mindre fokus på sensationer og fjendebilleder og mere fokus på nærhed, fordybelse og overraskelser. Vi går ind for to-vejskommunikation med beboerinddragelse, for et udviklet nærdemokrati og for løsninger skabt på tværs af postnumre og afstande. Med aktiv hilsen for Nørrebro Radio Bodil Hansen, Else Laursen, Bent Jensen Til: Public Service-Udvalget (medi@kulturstyrelsen.dk) Vedr.: Høring om rammevilkår for public service Alsidighed og mangfoldighed Producentforeningen takker for lejligheden til at bidrage til Public Service Udvalgets arbejde. For de uafhængige producenter er public service en værdifuld og vital del af det danske mediebillede. Public service forpligtelsen for radio- og tv-stationerne sikrer et alsidigt og mangfoldigt medieudbud på det danske sprog og med et bredt udgangspunkt i den danske kultur. Public service sikrer således grundlaget for at udvikle originale danske fortællinger i alle genrer. For producenterne er public service tillige en væsentlig faktor i udviklingen af et alsidigt og mangfoldigt produktionsmiljø, som er fundamentet for den nødvendige idegenerering og innovation i det danske medieindhold i en tid, hvor forbrugsmønstret har indledt en glidning fra de traditionelle flowmedier til nye on demand-tjenester, og hvor der samtidig sker en erosion af den kommercielle finansiering til fordel for udenlandske udbydere. For Producentforeningen er det centralt at påpege, at alsidighed og mangfoldighed i udbuddet fordrer bredde i ideudvikling og indholdsproduktion såvel kulturelt som økonomisk og geografisk. Public Service Udvalgets kommissorium omhandler muligheder og rammebetingelser for public service-formidlingen i den nye medievirkelighed. I kommissoriet såvel som i oplægget til denne høring nævnes specifikt samspillet mellem de danske public service-medier og private medier og mulighederne for et tættere samarbejde mellem 'de private publicister og public service-medierne'. Producentforeningen vil gerne fremhæve, at der eksplicit på tv-området er et succesfuldt og mangeårigt samarbejde mellem public service-medierne og private virksomheder med et bredt publicistisk sigte. Siden TV 2 | Danmarks etablering i 1988 har de uafhængige producenter udgjort en del af fundamentet for public service og siden har også de øvrige tv-stationer, inklusive DR, i stigende omfang anvendt produktionsselskaberne til udvikling og produktion af originalt dansk indhold. Gennem de sidste 30 år er der således sket en markant udvikling af branchen for audiovisuel indholdsproduktion. Fra få selskaber med udgangspunkt i filmproduktion til en branche, der omsætter for ca. 4 milliarder kroner alene i produktionsleddet. Branchen kan i dag levere i alle genrer: drama, dokumentar, fakta, aktualitet og underholdning. Branchen kan levere indhold målrettet traditionelt flow tv såvel som de formater web og app’s fordrer. Branchen kan levere computerspil og interaktive produkter. Branchen kan pakke produkterne ind i kampagner på sociale medier. Og branchen kan levere til alle målgrupper – herunder ikke mindst til børn og unge. Producentforeningen – Bernhard Bangs Allé 25 – 2000 Frederiksberg 3386 2880 – info@pro-f.dk - www.pro-f.dk Medieudviklingen rummer den særlige udfordring, at forbruget i stigende omfang flytter fra de medier, der er omfattet af public service, til medier og medieplatforme, der står uden for public service-forpligtelser og –traditioner. Producentforeningen vil med dette høringssvar bidrage til arbejdet med at udvikle public service, så det fortsat vil kunne stå stærkt i såvel udbud som forbrug – og således, som det er udtrykt, fortsat kan være både public og service. 1. Tendenser i medieudviklingen I medieudviklingen er det naturligt og rigtigt at hæfte sig ved den ovenfor nævnte glidning fra flow- til on demand-tjenester og fra danske udbydere til udenlandske udbydere.Udviklingen er særlig tydelig blandt de unge og yngre, som i stigende grad fravælger distributørernes tv-pakker eller vælger mindre tv-pakker med færre kanaler. Især DRs streamingtjeneste via dr.dk og DRs apps bidrager hertil, da tjenesten er betalt via medielicensen og af forbrugeren opleves som gratis. Tjenester som TV 2 Play, Netflix og HBO Nordic bidrager ligeledes til at flytte forbruget fra flow til on demand. Samtidig er second screen forbrug voksende. Især unge og yngre har ofte flere skærme i gang på en gang: TV, mobil, tablet og computer konkurrerer om opmærksomheden eller supplerer hinanden. Der er interessante perspektiver i at udvikle programmer, der formår at kombinere flere skærme til fx at skabe engagement og interaktivitet. Det er samtidig værd at fremhæve to faktorer i det danske mediebillede, der ikke har ændret sig: 1) udbuddet af og efterspørgslen efter originalt dansk og dansksproget indhold er fortsat markant; den store dramatiske eller episke fortælling i serieform tiltrækker og trækker stadig massive seertal, ligesom journalistiske dokumentarprogrammer samler danskerne og sætter dagsordenen i den demokratiske debat; 2) der er fortsat kun få danske betydende udbydere, nemlig de fire tv-stationer DR, TV 2, Viasat og Discovery, som alle – i varierende omfang på stationernes kanaler – satser på at sende dansksprogede programmer for at tiltrække og fastholde seerne. Dagblade og ugeblade har i stigende omfang etableret web-tv-redaktioner, men omfanget og udbuddet er fortsat begrænset og hovedsageligt baseret på in-house produktion, oftest sideløbende med indholdsproduktion til andre platforme i mediehusene. På online-markedet under et er der kun en marginal dansk produktion – og en endnu mere marginal produktion af originalt dansk kvalitetsindhold. Online er således – grundet det stigende forbrug – umiddelbart en trussel mod dansk public service. Det bør imidlertid også anskues som en mulighed, hvor udfordringen er at overføre og tilpasse public service-forpligtelsen til online-udbuddet. Producentforeningen – Bernhard Bangs Allé 25 – 2000 Frederiksberg 3386 2880 – info@pro-f.dk - www.pro-f.dk Markedet for de uafhængige producenter har udviklet sig positivt over de seneste år. Dels som en direkte effekt af de politiske medieaftaler, dels som et udtryk for broadcasternes fortsatte fokus på både originalt indhold og på produktionsøkonomi. I produktionsmiljøet er der dels sket en konsolidering, dels opstået en ny, kreativ underskov af indholdsproducerende selskaber. 2. Økonomiske rammevilkår Beskrivelsen af de økonomiske rammevilkår kan mest hensigtsmæssigt her ses i to perspektiver. Dels specifikt for de uafhængige producenter, herunder det danske licensaftalesystem, dels for det danske tv-marked generelt. Private indholdsproducenter investerer i udviklingen af nyt indhold, nye programmer. Som i alle andre brancher er det ikke alle udviklingsprojekter, der bliver realiseret. Kun få ideer lever hele vejen igennem til en produktionsaftale med en tv-station. Producentens ”markedsværdi” er således lig med producentens innovationskraft. Producentens forretningsmodel er at få udviklingsinvesteringen tilbagebetalt, dels via den fortjeneste der ligger i de projekter, der går i produktion, dels via efterfølgende udnyttelse af de IP-rettigheder et projekt genererer. Mængden af privat investering i dansk indholdsproduktion giver en tilsvarende forøgelse af de midler som tv-stationerne har til rådighed for programproduktion. Herved kan man også udlede, at jo større incitament producenten har til at investere i form af gode overordnede og rettighedsmæssige rammevilkår, des flere nye midler vil der være til udvikling og produktion af originalt dansk indhold. 2a. Økonomien i produktionsmiljøet Den uafhængige tv-produktionsbranche producerer indhold til de danske tvstationer og er derfor dybt afhængig af et marked, der er præget af få kunder og mange leverandører. Det er et marked, hvor tv-producenterne som en naturlig konsekvens heraf står svagt i forhandlingerne med tv-stationerne, og især i forhandlinger om originalt udviklet dansk indhold er producenternes forhandlingsposition svag. De økonomiske midler, som afsættes via medieaftaler og medieforlig, er grundlaget for at DR kan købe indhold hos uafhængige producenter. DR er forpligtet til at lægge 300 mio. kr. ud til eksterne producenter, hvilket er en lille stigning i forhold til den foregående medieaftale. TV 2 fungerer fortsat primært som entreprisestation. Entrepriseforpligtelsen bortfaldt for flere år siden, men TV 2 køber stadig langt hovedparten af programmerne hos private producenter, hvilket bekræfter synspunktet om, at den private produktionsbranche styrker det danske mediebillede. TV 2-regionerne er som TV 2 født med en enterpriseforpligtelse. I praksis har regionerne dog defineret hovedparten af deres produktion som nyheds- og Producentforeningen – Bernhard Bangs Allé 25 – 2000 Frederiksberg 3386 2880 – info@pro-f.dk - www.pro-f.dk aktualitetsprogrammer, der er undtaget fra forpligtelsen. Senest er forpligtelsen yderligere reduceret med public service-kontrakterne i 2013, hvorved den potentielle forøgelse af det åbne marked i forbindelse med regionernes 24-timers kanaler er udeblevet. En af årsagerne til, at regionerne ikke har kunnet udvikle entreprisemodellen er, at de ikke kan udbyde programproduktion med budgetter, der kan danne grundlag for en professionel leverance. Vi kan samtidig se en tendens til, at budgetterne er mere pressede. Producenterne forventes at levere mere indhold og flere programmer for de samme eller færre midler, og marginalerne er blevet mindre. I Producentforeningens Branchebarometer 2014 kan vi konstatere, at 47% af producenterne har oplevet, at virksomheden har været økonomisk truet i løbet af året. De private producenter optimerer midlerne ved at investere egne midler i udvikling og ved at udnytte rettighederne på andre platforme og til eksport af enten færdige programmer eller programformater – hvis rettighederne ikke er overgivet til tvstationerne. Grundlaget for at etablere en virksomhed i tv-branchen er således at opbygge en forretningsmodel med andre forretningsområder, således at den enkelte virksomhed og den enkeltstående produktion er økonomisk velfunderet og mindre påvirkelig over for negative udsving i efterspørgslen fra de fire primære kunder. Eksempelvis udgør postproduktion en indtjening for 32% af de tv-producenter, der har afledte forretningsområder. Andre indtjeningsmuligheder er undervisning og konsulentbistand eller kataloget med rettigheder. Overdragelsen af rettigheder til DR inkluderer i visse tilfælde også de nordiske rettigheder under Nordvisions-samarbejdet. Det betyder, at DR kan udveksle programmer med de øvrige nordiske tv-stationer uden betaling, og dermed afskæres producenterne fra at udnytte det nordiske marked. Der er ingen kompensation til producenten for dette. Tv-producenterne afgiver rettighederne til streaming til tv-stationerne som et led i forhandlingerne og uden særskilt betaling. Betalingen til producenterne er en omkostningsbaseret pris, der beregnes på grundlag af de direkte omkostninger ved produktionen, og online- eller streamingrettighederne prissættes ikke. Den omstændighed, at DVD salg er rykket over på tv-stationernes streamingtjenester, uden at der kompenseres for det, er også med til at presse økonomien yderligere på produktioner med en sammensat finansiering. Det er f.eks. produktion af sceneshows og nogle former for fiktionsserier som tvjulekalendere. DVD salg har tidligere været et vigtigt økonomisk bidrag i denne type produktioner. Også rettigheder som ikke udnyttes af tv-stationen kræves overdraget, uanset om producenten kunne udnytte rettighederne til eksport eller til salg til andre streamingtjenester. Det er ikke hensigtsmæssigt, at programmer, som der er investeret store summer i at udvikle og producere, ikke bliver videreudnyttet. Producentforeningen – Bernhard Bangs Allé 25 – 2000 Frederiksberg 3386 2880 – info@pro-f.dk - www.pro-f.dk Det danske aftalelicenssystem Tv-distributørerne i Danmark tilbyder de danske forbrugere et stort og varieret udbud af tv-tjenester, der giver let adgang til at se både danske og udenlandske public service tv-kanaler samt en lang række kommercielle tv-kanaler. Forbrugerne har herved adgang til et alsidigt udbud samt masser af dansk og dansk versioneret indhold af høj kvalitet. Hertil kommer at tv-distributørerne har et udbud af forskellige services, der imødekommer forbrugernes ændrede seervaner, f.eks. at man kan starte et program forfra, eller se det inden for 24 timer efter udsendelsen, eller tilgå programmet uden for hjemmet. Tv-produktet udvikles og tilpasses løbende. I Danmark har vi en moderne ophavsretslov, som gør det muligt for tv-distributører løbende at udvikle nye produkter og udbyde dem til forbrugerne. Platformen er aftalelicenssystemet, hvor kunstnernes og producenternes rettigheder til de enkelte programmer let kan klareres. Aftalelicenssystemet betyder, at tv-stationerne i aftaler med medvirkende i egenproducerede programmer eller i produktionsaftaler med produktionsselskaberne kan nøjes med at betale for at få overdraget basale udnyttelsesrettigheder, mens rettigheder til yderligere udnyttelser og produkter kan klareres og betales hvor denne brug og værdi skabes, f.eks. hos tvdistributørerne. Aftalelicenssystemet har udviklet sig til at være en afgørende økonomisk faktor for både kunstnere og produktionsselskaber. Uden aftalelicenssystemet vil tvstationernes programomkostninger reelt blive mange hundrede millioner kroner dyrere. Aftalelicenssystemet er baseret på, at public service tv-stationerne respekterer, at kunstnere og producenter har rettigheder i behold, og at public service tvstationerne samvirker med kunstnere og producenter samt tv-branchen om at udvikle tv-tjenester og services, så forbrugerne kan få nem adgang til det bedste indhold og de bedste services. At der løbende kan skabes nye tv-produkter. At public service tv-stationerne fremadrettet arbejder for samvirke og sameksistens med kunstnere og producenter samt tv-branchen er således en forudsætning for et stort og varieret udbud af tv i Danmark i årene som kommer, og en forudsætning for at opretholde public service tv’s fremtrædende plads i tvdistributørernes tilbud til forbrugerne. Det bør derfor indgå som et led i en fremtidig moderne public service definition, at kunstneres og producenters rettigheder og aftalelicenssystemet skal respekteres, samt at udviklingen af tv-distributørernes produkter skal understøttes. 2b. Økonomien i den danske tv-marked generelt Ud over medielicensen er markedet for indholdsproduktion i Danmark afhængigt af abonnements- og annonceindtægter. I takt med at Google, Facebook og andre udenlandske kommercielle tjenester tager voldsomme dele af annoncemarkedet uden at betale til danske interessenter, forsvinder der store summer ud af det samlede danske mediemarked. Grundlæggende er der potentielt tale om en egentlig underminering af den danske medieøkonomi, når udenlandske tjenester Producentforeningen – Bernhard Bangs Allé 25 – 2000 Frederiksberg 3386 2880 – info@pro-f.dk - www.pro-f.dk trækker penge ud af landet, og det er en udvikling, der allerede mærkes af alle indholdsproducenter. Fig. 1: Medarbejdere i tv-produktionsbranchen og tv-reklameomsætning 20092013 Antallet af medarbejdere er steget markant siden 2009. Reklameomsætningen, der samlet er den største indtægtskilde, er samtidig faldet. Årsagen er en markant flytning af danske kroner mellem reklamemarkederne: tv-markedet falder, onlinemarkedet vokser. Og online-markedet domineres i ekstrem grad af Google og Facebook, som ikke investerer i originalt dansk indhold. EU Kommissionen ønsker i disse år at etablere et indre marked for kulturprodukter, Digital Single Market, således at digitalt indhold frit kan udveksles på tværs af landegrænser og territorier. Dette er et indgreb i den aftalefrihed, der er med til at sikre en optimal udnyttelse af audiovisuelle produkter som film og tvprogrammer. For en rettighedsbaseret branche som film- og tv-branchen kan ønsket om at ophæve markedsgrænser ved at forbyde geo-blokering således ses som en trussel. Eller med andre ord: man kan inden for aftalefriheden sagtens opnå at film- og tv-programmer kommer ud på flere markeder. Tilsvarende er ønsket om portabilitet, altså ønsket om at kunne tage sine nationale tjenester med på ferie og forretningsrejser, ligeledes et aftalespørgsmål, hvilket bekræftes ved at tjenester som Netflix kan anvendes på tværs af grænser, ligesom en del af DR og TV2’s programmer kan. 3. Produktionsvilkår Vigtigheden af at supplere flow tv med tilstedeværelse på onlinetjenester betyder, at produktionen i dag ikke afsluttes med levering af et færdigt program til tvstationen. Produktion af ekstramateriale og social media-aktivitet fylder mere og mere både før, under og efter programmerne udsendes. DRs og TV 2s digitale strategier understreger denne udvikling. Det enkelte selskab skal derfor råde over flere kompetencer end tidligere på samme korte kontraktvilkår. Producentforeningen – Bernhard Bangs Allé 25 – 2000 Frederiksberg 3386 2880 – info@pro-f.dk - www.pro-f.dk De uafhængige producenters særkende er idégenerering og innovation baseret på en sund og stram produktionsøkonomi samt absolut forsyningssikkerhed i forhold til tv-stationerne. Dette ligger naturligt i en enhver producents forretningsmodel. Der arbejdes samtidig med korte kontrakter, som udnytter producenternes fleksibilitet. Det kunne være opskriften på et stresset arbejdsmiljø. Fra Branchebarometeret kan vi dog se, at 79% mener, at ganske vist er der perioder med stress, men overordnet set er miljøet fysisk, socialt og psykisk sundt. Omfanget af dansk produktion er samlet øget på alle tv-stationer, først og fremmest pga. forbrugernes præference for dansk tv og et øget antal kanaler, der må honorere dette krav. Det betyder, at der på visse fagområder er reel mangel på dygtige medarbejdere. Hvis det høje kvalitetsniveau i dansk public service-tv skal fastholdes vil det være oplagt at undersøge, om rekrutteringen til branchen fungerer hensigtsmæssigt samt om der er behov for en ekstra indsats på uddannelsesområdet, herunder efteruddannelse. 4. Konkurrencesituation Udviklingen i produktionsmiljøet er præget af betydelig vækst i efterspørgslen på originalt dansk indhold. I produktionsmiljøet er der dels sket en konsolidering, dels opstået en ny, kreativ underskov af indholdsproducerende selskaber. Konsolideringen har medført, at en række større produktionsselskaber, der hidtil har produceret til det lille danske marked, er overtaget af udenlandsk eller internationalt ejede selskaber med en bredere kundebase i flere lande. Konsolideringen giver selskaberne adgang til attraktive koncepter, der kan udvikles til de danske kunder. Den teknologiske udvikling har samtidig betydet, at flere selskaber på en smallere økonomisk baggrund kan producere indhold til tv, og der opstår således løbende nye, mindre produktionsselskaber i hård konkurrence. I dag er halvdelen af virksomhederne i branchen små og mindre målt på omsætning og medarbejdere. De største virksomheder genererer 90% af omsætningen i branchen. Konkurrencen på tv-markedet – og dermed på public service-området – er præget af, at der fortsat kun er fire betydende kunder, TV 2, DR, Discovery og Viasat, som alle takket være seernes præference for dansk tv i forskellig grad har en betydelig dansk andel af programmer på deres respektive kanaler. De selvstændige TV 2regioner er aldrig blevet den oprindeligt forventede aftager. Uden for broadcast er markedet for produktion af tv-indhold i vækst. Det gælder private virksomheder som fx Jyske Bank TV og rene web- og mobilkanaler som fx Vice TV. Som anført tidligere er produktionsselskaberne i dag i høj grad engageret på flere markeder for at sikre en stabil økonomi. De, der alene lever af at producere dansk tv-indhold bliver udsat for stadig mere konkurrence nationalt, mens de øvrige markeder, reklamefilm, web- og mobilkanaler samt spil også ligger i international konkurrence. Producentforeningen – Bernhard Bangs Allé 25 – 2000 Frederiksberg 3386 2880 – info@pro-f.dk - www.pro-f.dk Denne udvikling kan have to kritiske konsekvenser: 1. Produktionsselskaberne ansætter flere generalister og færre specialister, hvilket kan få en uheldig indflydelse på kvaliteten i produktionerne, især i forhold til ambitionen om at udvikle originalt dansk indhold. 2. Produktionsselskaberne kan være nødsaget til at fokusere mere på hvilke markeder, der skaber omsætning, end på de markeder, de ideelt ønsker at producere til. Det vil ikke være fremmende for udvikling og produktion af public service. I sagens natur vil en sådan udvikling påvirke såvel udbud som forbrug. Fig. 2: Tv-produktion er fortsat det største marked for de uafhængige producenter og var vækstlokomotiv for branchen frem til 2013, hvor film- og spil-sektorerne fik markant vækst. Det relativt nye spilområde har allerede i 2013 en større eksport end film, reklamefilm og tv sammenlagt. (Kilde: Danske Indholdsproducenter 2013). DRs programafdelinger og redaktioner fungerer i dag de facto som in house produktionsselskaber i direkte konkurrence med eksterne, uafhængige leverandører. De interne afdelinger budgetterer og afregner arbejdstimer og ressourcer som egentlige produktions- eller projektenheder, men afregningsprincipperne i denne konkurrence er ikke transparent. En række DRprojekter og –programmer især inden for undervisning og oplysning iværksættes kun, når ekstern finansiering fra offentlige styrelser, institutioner og fonde er etableret, hvorved DR optræder i direkte konkurrence med produktionsselskaberne i efterspørgslen efter ekstern finansiering. 5. Forbrugermønstre Danskernes medieforbrug og medievaner er relativt veldokumenterede. Producentforeningen vil derfor her nøjes med at påpege fire forhold: 1) Den generelle medieudvikling og specifikt de unge medieforbrugeres vandring fra de etablerede – og danske – flowkanaler til de nye – og udenlandske – on demand-tjenester sætter den danske medieøkonomi under alvorligt pres. Den Producentforeningen – Bernhard Bangs Allé 25 – 2000 Frederiksberg 3386 2880 – info@pro-f.dk - www.pro-f.dk største samlede indkomstkilde i tv-medieproduktionen er fortsat reklamer, som i sagens natur bevæger sig derhen, hvor kunderne er. 2) Udbydere som Netflix, HBO, YouSee Play, TDC Play, Viaplay, TV 2 | Play og andre har vænnet danske forbrugere til at streame indhold i en abonnementsbaseret løsning. Hvis dansk, originalt produceret indhold fortsat skal være umiddelbart tilgængeligt på befolkningens foretrukne medieplatforme, skal det fremover også være tilgængeligt hos disse udbydere. Dette sætter i sig selv medieøkonomien under pres, fordi distributions- og administrationsomkostningerne øges, mens indtjeningen skal deles med udbyderne. 3. Dansk produceret og dansksproget tv-indhold er fortsat et afgørende konkurrenceparameter. Det danske mediepublikum foretrækker tydeligvis danske programmer, der tager udgangspunkt i dansk kultur og danske samfundsforhold. Det stiller public service i en privilegeret position, hvis interessen kan fastholdes i nye generationer og i nye distributionsformer, men forudsætter også fortsat innovation og udvikling, fx med integration af interaktive medier og second screen indhold. 4. Debatten om udgifterne til betaling af dansk tv-indhold – herunder licensen til DR, abonnementsafgiften til TV 2 – bør ses i lyset af husstandenes samlede – og frivillige – indkøb af hardware som tv-apparater, videobåndoptagere og – må vi antage – nu også DVD-optagere, harddiscs, tv-bokse osv. Omkring 2010 overhalede det årlige indkøb af 'isenkram' udgifterne til indholdsafgift, som det fremgår af Kulturstyrelsens statistik (Fig. 3). Fig. 3: Kulturstyrelsens udgivelse 'Mediernes udvikling i Danmark 2014' fortæller, at danske husstande i 2012 brugte ca. 4,1 mia. kr. på 'licens, leje af tv-udstyr, film mv.' og ca. 4,6 mia. kr. på 'tv, videobåndoptagere'. Danskerne bruger dermed flere penge på 'isenkram' end på indhold. Producentforeningen – Bernhard Bangs Allé 25 – 2000 Frederiksberg 3386 2880 – info@pro-f.dk - www.pro-f.dk 6. Teknologi Den teknologiske udvikling styres hovedsagelig af markedskræfter, der ligger uden for broadcasternes, producenternes og regulatorernes rammer. Den teknologiske udvikling har på mange måder gjort tv-produktion billigere og har alene derigennem demokratiseret adgangen til at producere tv. Udviklingen og tvstationernes krav har imidlertid også på adskillige områder medført forøgelse af omkostningsniveauet. Producenterne vil her blot påpege, at tv-stationernes ønske om større og større tilstedeværelse på sociale medier ikke alene stiller krav til, at der produceres ekstra materiale. I stigende omgang skal der også bruges særlige teknologier eller udvikles fx apps i forbindelse med distribution af ekstramaterialet. Omkostningerne til udvikling, produktion og monitorering er en ekstraomkostning. 7. Public service Public Service er defineret ud fra indhold og udbud af indhold. Af alle de grunde der nævnes i høringssvaret, er public service og originalt udviklet dansk indhold under pres. Derfor er det vigtigt i fremtiden at styrke udvikling, produktion og udbud af public service indhold. Dette stiller krav om forandring af DR og TV 2’s rolle, fra at være medievirksomheder med udvikling, produktion, kor, orkestre og en lang række andre aktiviteter, til at være virksomheder udelukkende med fokus på den redaktionelle opgave at finde og bestille udvikling og produktion af indhold af høj kvalitet – i alle genrer, og til alle platforme. Det er i dag public service-stationerne, der er garanten for produktion af dansksproget public service-indhold. Derfor er DR og TV 2 altafgørende for producenternes muligheder for at producere dette indhold. Hvis ikke tv-stationerne bestiller programmer hos de uafhængige producenter, bliver programmerne ikke produceret. En udfordring ved den nuværende indretning af public service er risikoen for, at en 'smal' public service-definition vinder politisk gehør. Public service bør per definition være bredt. Public serviceindhold skal afspejle en mangfoldighed af virkeligheder og holdninger og oplevelser, og den største risiko for dansk tv er, hvis public service udvikler sig til kun at være det, som markedet ikke kan levere. Det vil svække public service-stationernes attraktion og medføre et tab af publikum, som kan medføre, at public service bliver 'service without a public' og ultimativt føre til, at public service-stationernes legitimitet som offentligt ejede institutioner – og for DRs vedkommende eksplicit legitimiteten som licensfinansieret institution – forringes eller forsvinder. En anden udfordring ved den nuværende model er imidlertid netop, at den er fastlåst til institutionerne. Public service tv udgøres i dag i praksis af de to tvstationer DR og TV 2 samt TV 2 Regionerne, hvortil kommer det private produktionsmiljø. Men public service bør først og fremmest være indhold, uanset hvor og hvordan det produceres. Målet med dansk public service må være at sikre Producentforeningen – Bernhard Bangs Allé 25 – 2000 Frederiksberg 3386 2880 – info@pro-f.dk - www.pro-f.dk et samlet public service-miljø, hvor de private og de statslige aktører til sammen sikrer borgerne et bredt og relevant medieudbud. DR og TV 2s primære public service-rolle er funktionen som broadcastere. Tvstationerne skal sikre kvaliteten i programfladen, og de private producenter skal bidrage med både produktion, udvikling og innovation. Public service er udbud af relevant og originalt indhold til brugerne, men bør ikke nødvendigvis være knyttet til en given produktionsform eller selskabsform. Endelig er public service-begrebet udfordret, når det kommer til de unge målgrupper og udviklingen i medieforbruget. Både DR og TV 2 har svært ved at nå de unge. De unge ser mindre flow-tv end andre målgrupper, og andelen af 'cable cutters' er større blandt de 15-29-årige end i øvrige aldersgrupper. Især på dette område har de store statsejede institutioner en indbygget svaghed. Public service-puljen er et eksempel på, hvordan det kan lade sig gøre at flytte public service ud fra institutionerne og i stedet for at se på, hvor programmet bliver vist, se på indholdet af programmet. Public service-puljen har eksisteret siden 2007 og har til formål at sikre public service-indhold på de kommercielle tvstationer. Puljen administreres af DFI, og det er tv-stationerne, der søger støtte til projekter. Kun projekter produceret af eksterne producenter kan støttes. I den nye medievirkelighed er streaming og on demand et væsentligt element, og det bliver en af de store udfordringer i de kommende år at sikre, at der er et bredt og mangfoldigt udbud af programmer, også på de platforme, hvor forbrugeren uafhængigt af tid og sted selv vælger sit indhold. I Public Service-udvalgets kommissorium nævnes, at Europarådet har identificeret de grundprincipper, der bør ligge til grund for medlemsstaternes fastlæggelse af public service-opgaven. Europarådet har således 'knæsat princippet om, at public service-medier skal anvende den nyeste tilgængelige teknologi med henblik på at opfylde deres public service-forpligtelser'. Hensigten med dette princip er formentlig, at public service-stationerne skal være til rådighed på de teknologier, hvor publikum faktisk søger nyheder, aktualiteter, information og underholdning. At møde kunderne, der hvor de er, eller med andre ord sikre, at de nye teknologer ikke bliver 'public without service'. I sin logiske konsekvens bør public service således også være et tilbud og en integreret del af det danske udbud på nye teknologiske platforme. Dette rummer imidlertid endnu et dilemma. De nye platforme er drevet og domineret af kommercielle, udenlandske aktører, som vil drage finansiel fordel af, at danske public service-stationer bidrager til indholdsudbuddet – sådan som det i parentes bemærket allerede sker med tv-stationernes anvendelse af især Facebook i deres interaktion med seere og lyttere. Konklusion: Dansk public service-tv står fortsat stærkt, og de uafhængige producenter har en væsentlig rolle i produktionen af dansk public service indhold til tv-stationerne. Men der er alvorlige trusler og udfordringer i det nuværende og kommende mediebillede. Udenlandske aktører presser det danske marked, medieudviklingen Producentforeningen – Bernhard Bangs Allé 25 – 2000 Frederiksberg 3386 2880 – info@pro-f.dk - www.pro-f.dk går mod øget fokus på streaming og on demand-tjenester og mediernes samlede økonomi er dermed under stigende pres. Derfor er denne høring og public service udvalgets arbejde væsentligt. Øget dialog og samarbejde mellem private og offentlige aktører er helt afgørende, hvis dansk public service indhold skal fastholde en stærk position i danskernes medieforbrug. Producentforeningen vil se frem til at indgå i en konstruktiv dialog om, hvordan den danske mediebranche griber de muligheder, som teknologien og markedet tilbyder uden at sætte den stærke danske public service profil over styr, og står til rådighed for yderligere oplysninger og kommentarer. Producentforeningen Klaus Hansen 22. maj 2015 Producentforeningen – Bernhard Bangs Allé 25 – 2000 Frederiksberg 3386 2880 – info@pro-f.dk - www.pro-f.dk SAML Søndergade 12, 1. Postboks 1221 9100 Aalborg tlf. 9813 9681 mobil 2020 9140 E-mail: saml@saml.dk Kulturstyrelsen H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Sendt per mail til: medi@kulturstyrelsen.dk Aalborg, den 13. maj 2013 Høring om forandringer af rammevilkår og udviklingstendenser inden for medieområdet. Sammenslutningen Af Medier i Lokalsamfundet, SAML, har følgende kommentarer til den udsendte høring om forandringer af rammevilkår og udviklingstendenser inden for medieområdet fra Public service-udvalget. Indledningsvist vil vi oplyse, at høringssvaret afgives på vegne af de tilknyttede organisationer i SAML: SLRTV, FAEM, IASTAR-Danmark, LTVS og DLS, der tilsammen organiserer omkring 100 af de ikke-kommercielle radio- og tv-stationer. SAML er glad for, at Kulturministeren har nedsat public service udvalget. Særligt at udvalgets kommissorium giver udvalget mulighed for i sit arbejde at lægge op til en åben dialog med offentligheden, herunder at inddrage branchens og andre interessenters synspunkter og at udvalget planlægger at afholde temamøder med relevante interessenter med henblik på afrapportering og dialog inden for de forskellige emneområder. Det fremgår yderligere af public service-udvalgets kommissorium, at udvalget er nedsat med det formål at udarbejde et grundlag for overvejelser om public service-mediernes rolle i medievirkeligheden de kommende år. Dette finder SAML er et prisværdigt formål – men, vi mangler det andet ben: public accessmedierne og deres rolle i den mere og mere fragmenterede, internationaliserede og kommercialiserede medieverden, som er virkeligheden nu. Kommissoriet nævner, at der er behov for at tage stilling til, hvorledes public service medierne kan eller skal hjælpe til med at tilgængeliggøre og fremme seningen og lytningen af kvalitetsindhold ikke bare i radio og tv, men på de medieplatforme, den danske befolkning gør brug af og understøtte en demokratisk debat med udgangspunkt i danske værdier. SAML vil dog gerne advare lidt mod begrebet ”kvalitetsindhold”. Hvem skal bedømme, hvad der er kvalitet og ud fra hvilke kriterier måles denne ”kvalitet”. Vi ser en risiko for smagsdommeri. Vi ser også en vis risiko for eksklusion / marginalisering ved begrebet ”danske værdier”. Hvilke værdier er det, der menes? Og hvordan og af hvem skal de defineres? SAML vil foreslå, at begrebet ændres til ”demokratiske værdier”. SAML Søndergade 12, 1. Postboks 1221 9100 Aalborg tlf. 9813 9681 mobil 2020 9140 E-mail: saml@saml.dk SAML er helt enig i, at behovet for at undersøge og overveje hvordan public service medierne kan understøtte og bidrage til samfundets oplysning, udvikling og sammenhængskraft, er stort. Men vi savner som nævnt, at også public access medierne inddrages og gives en rolle i denne proces. Udvikling af et demokrati kræver aktive og engagerede borgere, ikke kun oplyste borgere, men i høj grad aktive borgere. Public access medierne er de eneste medier, der kan være med til at give borgerne en reel ytringsmulighed. Vi har en grundlovssikret ytringsfrihed, men vi mangler en reel ytringsmulighed, som alle borgere kan benytte sig af. SAML finder det yderst vigtigt, at der skabes muligheder for, at borgerne kan inddrages og engageres aktivt på det lokale niveau, således at udviklingen fra aktive forbrugere til aktive borgere kan fremmes. Konkret til de opstillede spørgsmål i høringen: Tendenser i medieudviklingen, a. De største udfordringer ved medieudviklingen for de ikke-kommercielle radio- og tvstationer er udfordringen ved at kunne følge med teknologisk, med andre ord at kunne gøre brug af de mange forskellige medieplatforme, der i dag er tilgængelige. Udfordringen er også at finde kræfterne til vedblivende at inddrage borgerne aktivt. b. De største muligheder ved medieudviklingen er, på trods af ovenstående at det er muligt at nå flere lyttere og seere ved brug af de nye medieplatforme. Økonomi, a. Er i al almindelighed en udfordring af de større for de ikke-kommercielle medier. Ikke så meget pga. den pågående udvikling, den øgede globalisering med mere, men mere pga. den lille bevilling til disse medier på årsplan. Forbrugermønstre, a. Som nævnt indledningsvist er dette en udfordring SAML ser som en af de største: at lytterne og seerne mere er, og opfattes som, forbrugere end aktive medspillere. Men udviklingen og den øgede brug af de forskellige platforme er som nævnt ovenfor både en udfordring men også en mulighed for at nå flere og andre lyttere og seere. Public service, a. Den nuværende indretning af public service medierne påvirker os ikke på nogen nævneværdig facon. SAML finder det er en rimelig fornuftig indretning af public service medierne for indeværende. De største udfordringer de kommende år for public service medierne vil blive det øgede kommercielle pres. Andet, a. Som nævnt indledningsvist mangler SAML inddragelse af public access medierne, de ikke-kommercielle lokale, regionale og landsdækkende radio- og tv-stationer, samt overvejelser og understøttelse af disse mediers muligheder for at kunne opfylde rollen som borgerinddragende og folkeoplysende medievirksomheder. Vi ser det som et vigtigt supplement og det andet ben til public service medierne. Venlig hilsen Gitte Thomsen sekretariatsleder SAMRÅDET FOR OPHAVSRET Lautrupsgade 9 – 2100 København Ø E-mail: info@samraadetforophavsret.dk – www.samraadetforophavsret.dk Kulturstyrelsen H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Alene fremsendt pr. mail til medi@kulturstyrelsen.dk med emnefelt ”Høring om forandringer af rammevilkår og udviklingstendenser inden for medieområdet ” 3. juni 2015 Høringssvar til Public Service-udvalget vedr. forandringer af rammevilkår og udviklingstendenser inden for medieområdet Samrådet for Ophavsret takker for høringsskrivelsen af 8. april 2015 fra Public Service-udvalget om forandringer af rammevilkår og udviklingstendenser inden for medieområdet. Samrådet for Ophavsret er et uformelt samarbejde mellem alle danske organisationer, der repræsenterer ophavsmænd og udøvende kunstnere. Yderligere information om Samrådet for Ophavsret, herunder medlemsskaren, kan findes på www.samraadetforophavssret.dk. Høringssvaret fra Samrådet for Ophavsret fokuserer på de juridiske og især ophavsretlige aspekter af høringen. Vi henviser derudover også til at flere af de organisationer, der er medlemmer af Samrådet for Ophavsret, har afgivet selvstændigt høringssvar. Hovedkonklusioner til høringen Samrådet for Ophavsret peger på følgende otte hovedkonklusioner til høringen: 1. Den ophavsretlige beskyttelse skal være effektiv og balanceret og danne rammen for fleksible aftaleløsninger om adgang til kunst, viden og underholdning. 2. Kulturel mangfoldighed er et vigtigt samfundsmål. Vi bør sikre rammerne for skabelse af kreativt indhold, herunder en retssikkerhed, der bidrager til den kulturelle mangfoldighed. 3. Skabelse af ny dansk kunst har stor betydning for udvikling af Danmark som kulturnation. 4. De kreative og kulturelle erhverv betyder meget for økonomisk vækst og beskæftigelse. En undersøgelse fra 2014 viser, at de kreative erhverv i EU omsætter for over 500 mia. euro og har ca. 7,1 mio. job, hvilket svarer til 3,3 pct. af EU’s arbejdsstyrke. Samrådets Forretningsudvalg Sekretariatschef Anna-Katrine Olsen tlf. 22 92 14 61 – ako@skuespillerforbundet.dk Leder af DJ Ophavsret Lone Amtrup tlf. 3342 8000 – la@journalistforbundet.dk Sekretariatschef Sandra Anne Piras tlf. 3333 0888 – sandra@filmdir.dk Juridisk og international chef Jakob Hüttel tlf. 3330 6300 – jhl@koda.dk Chefjurist Morten Madsen tlf. 3524 0240 – mm@dmf.dk Chefjurist Christina Bergholdt Knudsen tlf. 33 45 40 30 – cbk@dramatiker.dk 5. Det er det samme billede i Danmark som i EU. Danske kunstneres rettighedsindtægter bare fra kollektiv forvaltning af deres rettigheder udgør årligt mange hundrede millioner kroner. Disse midler indgår i den kulturelle fødekæde med nyt kreativt indhold af høj kvalitet som resultat. 6. Kollektiv forvaltning er på mange områder en effektiv måde at sikre forbrugerne adgang til beskyttet indhold og samtidig vederlag til kunstnerne. 7. Beskyttelse af kreativt indhold er en væsentlig kilde til kunstneres indtægter og en afgørende faktor for skabelsen af nyt kreativt indhold. Ophavsret er en fundamental ret ifølge Nice-chartret og den europæiske menneskerettighedskonvention. 8. En forringelse af vilkårene for dansk indholdsproduktion til fordel for en styrkelse af vilkårene for internetdistributører som Google vil være en konkurrence- og markedsfordel for USA. Baggrund Samrådets organisationer er på mange måder tæt forbundne med de danske Public service medieinstitutioner i Danmark – navnlig DR og TV2, idet disse i stor stil understøtter skabelsen af ophavsretlige værker via deres støtte til film, tv-drama og musik. Af denne årsag er reguleringen af public service institutionerne og disses krav, behov og muligheder af afgørende betydning for de ophavsmænd, som skaber værkerne. Det er i visse kredse blevet moderne at mene, at ophavsmandens rettigheder begrænser udnyttelsen af værker og mindsker mangfoldigheden. Vores erfaring er, at det modsatte er tilfældet! De stærke ophavsretlige beskyttelsesregler i Danmark er med til at sikre et mangfoldigt kulturudbud, en fri demokratisk debat og et uafhængigt nyhedsudbud, idet monopollignende forhold er langt sværere at skabe, når den enkelte ophavsmand har rettighederne til sit eget værk i behold. Vores danske historier kan styres i en naturlig overensstemmelse med vores samfundsudvikling, når skaberen af værket har ret til at bestemme, hvordan værket udnyttes og distribueres. Af konkurrencemæssige og samfundsudviklingsmæssige årsager bør det undgås at en enkelt instans skal beslutte hvordan og hvornår vi må opleve et værk. Er der for megen eller for lidt nøgenhed, bliver der bandet osv. Stærke ophavsrettigheder er medvirkende til at modvirke ensretning. Samrådet for Ophavsret vil nedenfor fokusere på følgende områder: - De danske ophavsretlige regler - Aftalelicensløsningen - Konkurrencevilkår - Den teknologiske udvikling. De danske ophavsretlige regler Målet med ophavsretten er at sikre dem, der skaber kreativt indhold, rimelige indtægter for brug af deres indhold, samtidig med at ideelle interesser i værkerne bliver tilgodeset. Ønsket om rimelige indtægter kan ikke ske uden hensyntagen til samfundsinteresser; hvis ophavsretten ikke er i balance med samfundets interesser og befolkningens ønsker, vil det i sig selv have en negativ virkning på muligheden for at få så høje ophavsretsvederlag som muligt. Det er af afgørende betydning for samfundets økonomiske og kulturelle udvikling, at der sikres en fortsat betalingsstrøm til de kreative erhverv. Videns- og informationssamfundet står og falder med indhold til de digitale netværk og produkter. Indholdsproducenterne kan kun forventes at levere kvalitetsindhold, hvis de sikres en effektiv beskyttelse af deres rettigheder og dermed udsigt til økonomisk fortjeneste. side 2 Aftalelicensløsningen Den formentlig vigtigste faktor i udviklingen de seneste 25 år på ophavsretsområdet herhjemme må siges at være samarbejdsmodellen. Dette har og har haft stor betydning for public service-medievirksomheder. Samarbejdsmodellen er bl.a. udkrystalliseret i Copydan, Koda og Gramex. Modellen er gennem årene blevet udviklet i tæt samarbejde med staten, navnlig i form af Kulturministeriet, der har som mål at få ophavsretten til at fungere i praksis. Lovgivningsnøglen hedder aftalelicens. Samarbejdsmodellen er et dansk-nordisk særkende, men den er måske ved at brede sig til andre lande. Der er ikke tvivl om, at det på lang sigt forbedrer mulighederne for at opretholde aftalelicensmodellen inden for EU, hvis der er flere lande, der samarbejder og fx benytter aftalelicensen. Den danske aftalemodel og aftalelicensen bygger på en delikat balance. Hvis lovgiver eller public servicemedievirksomheder fjerner centrale elementer i modellen, kan balancen tippe til skade for mulighederne for fortsat at lave fleksible aftaleløsninger, som mange i udlandet i dag er misundelige på Danmark over. Ophavsretten er ikke til hinder for digitalisering og den digitale økonomi, tværtimod. Aftaler og licensering sikrer, at nye tjenester kan få let adgang til kreativt indhold, samtidig med at rettighedshaverne får en betaling. Et væsentligt element i denne model er, at public service-medievirksomheder kun bør erhverve og betale for første udnyttelsesvindue i Danmark. Det er hverken nødvendigt eller hensigtsmæssigt med en bredere eller dybere rettighedserhvervelse Aftalen mellem rettighedshaverne og DR om Bonanza fra 2007 er et godt eksempel på dette. Dette var en klareringsaftale, der var den første af sin art i verden og stadig tjener som et internationalt foregangsprojekt, indgået mellem DR og samtlige rettighedshaverorganisationer samlet i Copydan Arkiv. Herved fik DR adgang til at bruge flere hundrede tusind timers radio og ca. 100.000 timers tv-programmer og tv-film fra programarkivet på DR’s hjemmeside og som klip i gamle programmer uden at skulle indhente individuel tilladelse fra de mange bidragydere (i det omfang, DR ikke allerede havde erhvervet rettighederne). Her i 2015 er der netop indgået en ny Arkiv aftale mellem DR og rettighedshaverene, som udvider udnyttelsesområdet yderligere. Konkurrencevilkår Praksis om public service-medievirksomheders erhvervelse af rettigheder til beskyttet indhold bør være præget af principper om fair trade, dvs. fair vilkår i forhold til kunstnerne. Ikke mindst offentligt finansierede virksomheder bør stå vagt om sådanne principper. En af måderne at sikre princippets gennemførelse i praksis er, at vilkår for brug af kunstnernes bidrag aftales i overenskomster med kunstnernes organisationer. I forlængelse af dette er der endvidere grund til at ophæve en særlig regel i e-handelsdirektivet (og den danske e-handelslov), nemlig ansvarsundtagelserne for visse medier på internettet (”safe harbour”). Den går ud på, at såkaldte hosting service providers på internettet som udgangspunkt ikke er ansvarlige for brug af ophavsretsbeskyttet materiale på deres internettjenester, blot de fjerner det, når de får besked om, at konkret materiale krænker andres rettigheder. Denne regel bruger medier og tjenester som Google (Youtube) og Facebook til at undgå at tage ansvar for licensering og rettighedsbetaling for brug af det meget omfattende kreative indhold på deres tjenester – selv om ansvarsundtagelsen blev indført mange år, før man kendte til disse sociale medier, men derimod var møntet på noget helt andet, nemlig webhoteller. Vi synes, at det er urimeligt, at man kan skabe milliardomsætninger på at stille digitale tjenester til rådighed uden at have det ophavsretlige ansvar for dem. Vi mener, at der bør være et level playing field, hvilket indebærer en hel eller delvis ophævelse af safe harbour-ansvarsundtagelse, som ensidigt tilgodeser fx YouTube på bekostning af andre medievirksomheder og dermed også undergraver public servicemedievirksomhederne. side 3 Dette safe harbour-spørgsmål er et eksempel på, hvordan public service-medievirksomheder fungerer i samspil med andre aktører, bl.a. kommercielle medier og rettighedshaverne. Nøgleordet i dette samspil er fair og lige vilkår. I den forbindelse skal man være opmærksom på en tendens, der presser kunstnerne individuelt: Vederlag fra kollektive forvaltningsorganisationer er i stigende grad kilde til væsentlige indtægter for rettighedshavere, men samtidig bliver der flere og flere om at dele vederlagene fra de kollektive forvaltningsorganisationer. I endnu højere grad end tidligere stykkes kunstnernes indtægter sammen fra mange forskellige kilder. En væsentlig markedstendens er den, at de, der i dag tjener pengene på kreativt indhold, hovedsagelig er dem, der lukrerer på andres indhold. De, der producerer indhold (herunder kunstnerne og medierne) har sværere ved at skabe omsætning og tjene penge. Det er i samfundets interesse at korrigere denne tendens til fordel for indholdsleverandørerne, herunder ophavsmænd og udøvende kunstnere. Ikke mindst i en sådan situation, som vi har i dag, hvor det er vanskeligt at tjene penge på nyt kreativt indhold, skal man være varsom med at indføre mekanismer som salgs- og licenseringspligt og forbud mod licensopdelinger og geoblokering på nettet, da det kan afstedkomme uheldige og uforudsete konsekvenser; fx kan et sådant forbud betyde, at nationale public service-medievirksomheder vil have svært ved at erhverve licenser til at distribuere indhold på nettet, når de ikke længere kan afgrænse brugen til deres naturlige virkeområde, men skal klarere og betale for hele Europa. Dette kan betyde, at markedet i stigende grad bliver overtaget af multinationale koncerner, der i forvejen agerer internationalt. Vi risikerer at komme til at miste et mangfoldigt hjemmemarked. Public service-medievirksomheder bør ikke pålægges at skulle klarere rettigheder til brug i andre lande end der, hvor skatteyderne finansierer den offentlige institution. Den teknologiske udvikling Som skabere af ophavsretligt beskyttede værker omfavner vi den buldrende teknologiske udvikling, for med dens væsen, opstår realistiske muligheder for at distribuere vores værker til et langt større verdensomspændende publikum. Danske ophavsmænd og udøvende kunstnere er således ikke – som vi til tider beskyldes for teknologiforskrækkede, men vi reagerer mod lovløshed og pirateri. Vores værker skabes på basis af et tilegnet håndværk, som vi skal ernære os ved gennem et helt professionelt arbejdsliv, og det vanskeliggøres af bagvedliggende (manglende og direkte skadelige) reguleringer. Ikke ved den teknologiske udvikling i sig selv. Såfremt lovgiver skaber rammerne for en sund og levedygtig udnyttelse af vores værker, skal markedet nok sørge for, at der sker en fortsat udvikling og produktion af danske kvalitetsværker, som fx film, bøger og musik. Som en konsekvens af den tidligere nævnte danske samarbejdsmodel, har brugerne af beskyttet materiale således fået bedre og mere fleksible muligheder for at bruge værkerne. Ophavsretten har ikke til formål at forhindre adgang til kreativt indhold. Tværtimod er det blevet rettighedsorganisationernes mål at sikre, at public service-medievirksomheder og andre brugere så let og smidigt som muligt kan få adgang til det ophavsretsbeskyttede materiale. Fx har kunstnere og producenter via Copydan-aftaler om brug af digitalt kulturarvsmateriale givet DR, biblioteker m.v. en bedre adgang til at bruge dette materiale, end de kunne have opnået via regler herom i lovgivningen. Omdrejningspunktet i modellen er, at vi har en udbygget ophavsretlig infrastruktur med velfungerende og repræsentative kollektive organisationer og en udpræget vilje til samarbejde. side 4 Sammenfatning De stærke ophavsretlige beskyttelsesregler i Danmark er med til at sikre et mangfoldigt kulturudbud, en fri demokratisk debat og et uafhængigt nyhedsudbud, idet monopollignende forhold er langt svære at skabe, når den enkelte ophavsmand og udøvende kunstner har rettighederne til sit eget værk i behold. Relationen mellem public service-medieinstitutionerne og ophavsretten går overordnet ud på, at public service-medieinstitutionerne sikres muligheder for at levere kunst, viden og underholdning til borgerne, og at dette sker via aftaler med indholdsleverandører – såsom ophavsmænd og udøvende kunstnere – på vilkår, der tilgodeser såvel samfundets interesser i forsyningssikkerhed og høj kvalitet som kunstnernes interesse i en rimelig betaling for rettighederne. Fair rettighedsvilkår fører til, at samfundets såvel som kunstnernes interesser tilgodeses. Samrådet for Ophavsret stiller gerne op til en yderligere uddybning af ovennævnte i et foretræde for Public service-udvalget. Med venlig hilsen Samrådet for Ophavsret side 5 SLS – Sammenslutningen af Lytter og Seerorganisationer i Danmark Greve den 12. maj 2015 SVAR PÅ ”Høring om forandringer af rammevilkår og udviklingstendenser inden for medieområdet”: Sammenslutningens 4 brugerorganisationer, KLF, ARF, KMF og EU modstanderne, har kommentarer til - naturligt nok – kun få af de 7 problemfelter, som Public service – udvalget ønsker belyst. Dog vil vi straks udtrykke vor store ønske om at kunne deltage i de 4 temamøder hen over 2015/2016, ligesom vi ville finde det naturligt at blive inviteret til at deltage i behandling af relevante punkter ved Public service – udvalgets møder. Bemærkninger til Pkt. 5. Forbrugsmønstre: - Som forbruger har de mange platforme, vi benytter, skabt en radikal ændring af hvor, hvornår og med hvem vi modtager såvel public service ydelser som underholdning m.m. Fremtiden vi gøre forbrugerne endnu mere selekterende og ”utro” i forhold til traditionel radio og TV! - Som organisation kan vi godt frygte, at det etiske niveau for, hvilke midler, man som producent vil tage i brug for at fange forbrugernes opmærksomhed, vil skride i en forkert retning. Her ser vi et problem i forhold til svage brugergrupper - som f.eks. børn – hvis pengestærke producenter på det private marked vinder over lovregulerede public service producerende stationer. - SLS ser let en mere sensationslysten, ikke dansk/nordisk kulturbåren udvikling til skade for vor danske samfund, hvis vore folkevalgte beslutningstagere ikke bevidstgøres herom! Bemærkninger til ”Udkast til bekendtgørelse om ikke kommerciel lokalradiovirksomhed”: - Udarbejdet af ARF finder SLS, at der skal sættes fokus på kvalitet og lokalt indhold i ikke kommercielle lokalradioer! - Vi finder, at kravet om daglig minimumssendetid på 5 timers egenproduceret førstegangsudsendelser er urealistisk højt, da vi må konstatere, at disse radioer i vid udstrækning drives af frivillige i forening. Kravet bør nedsættes til 2-3 timer, ligesom minimumskravet til taleradio bør formindskes til 33% - Det er nødvendigt at foretage en fornyet gennemgang af de foreslåede destinationer for sendefrekvenser. Det virker uforståeligt, at Bornholm tildeles 8 frekvenser, mens Fyn kun tildeles 5! Hanstholm tildeles 4 frekvenser, medens Aarhus får 2 og Aalborg 3! Vi påstår ikke, at det ligner resultatet af en politisk magtstruktur, - vi opfordrer bare til, at man genovervejer situationen og refordeler frekvenserne efter befolkningstallet som en væsentlig faktor. På vegne af SLS Svenning Ravn – næstformand Ejgårdsminde 42, 2670 Greve 29467988 Kulturstyrelsen Sendt per mail til: medi@kulturstyrelsen.dk 14. maj 2015 Høringssvar vedr. forandringer af rammevilkår og udviklingstendenser inden for medieområdet Public Service-udvalget har i værksat en høring om forandringer af rammevilkår på mediemarkedet. SE/Stofa skal først og fremmest takke for høringen og skal fremkomme med følgende bemærkninger: Generelle bemærkninger. Der er tale om brede høringsspørgsmål, som udvalget formentligt kommer til at modtage mange modsatrettede svar på. Det må derfor forventes et sammensat resultat af høringen, der bliver meget svært at forholde sig til. SE/Stofa vil i stedet foreslå, at man lod udarbejde en konsulentrapport, som samlede hovedtendenserne og som herefter kunne sendes i høring. I vores høringssvar anviser vi flere steder forslag til, hvad der kan indgå i en rapport. Det betyder ikke, at vi ikke sætter pris på den åbenhed, som Public Service-udvalget lægger op til bl.a. med anvendelse at temamøder, men skal blot understrege, at denne åbenhed skal følges op af en stor indsats for at opsamle den producerede viden og lade den indgå hensigtsmæssigt i udvalgets arbejde. Ellers risikerer man blot, at samle en masse kendte synspunkter sammen og følgelig kan udvalgets endelige overvejelser risikere at blive et kompromis fremfor en ny og bæredygtig vej frem for dansk indhold og nye spændende distributionsformer. SE/Stofa vil i det følgende svare som tv- og bredbåndsdistributør og med særlig fokus på den aggregator-rolle som Stofa har i form af at samle og distribuere digitalt indhold dvs.: - Højhastighedsadgang til internettet, der muliggør streaming (OTT-tjenester) Distribution af kabel-tv Streamingtjeneste (Stofa WebTv ) Smart-tv med mulighed for at leje film, start forfra og pause på programmer, adgang til DR’s film og mediearkiv (Bonanza) mv. Konkrete bemærkninger til de stillede spørgsmål Streaming Der sker i øjeblikket en markant internationalisering af mediemarkedet, i meget stort omfang drevet af innovativ udnyttelse af ny teknologi, her tænkes på internetbaserede platforme og med aktører som Google, Netflix, HBO, Spotify osv. SE · Edison Park 1· 6715 Esbjerg N · Tlf. 7011 5000 · se@se.dk · se.dk Konsekvensen heraf er, at distributionsformerne overgår til at være disse internationale spillere. Tal fra BFE 2014 (nedenfor) viser, at YouTube og Netflix er de største udbydere af tvstreaming i Danmark. Årsagerne hertil er mange, men bl.a. også at disse tjenester har haft bedre vilkår end danske distributører grundet skatte- og momsregler, men også helt naturligt nyder en række massive stordriftsfordele grundet deres størrelse. Konsekvenserne for den danske medieudvikling kan meget vel blive, at dansk indhold og public service, som ikke er produceret af DR, kommer til at spille en mindre rolle end i dag, hvis markedet bliver domineret af internationale spillere. For SE/Stofa er konsekvensen bl.a., at nogle grupper nedgraderer til mindre tv-pakker, og enkelte afmelder deres tv-pakker helt til fordel for streaming-tjenester. Disse tendenser kan bl.a. aflæses i rapporten Medieudviklingen 2014 fra DR. SE/Stofa foreslår følgende tiltag: Der skal sikres ens rammevilkår for udbudte tjenester, herunder ens moms- og skattesatser og herunder regler for transfer pricing og regnskabspraksis, således at værdier genereret i et land (også selv om tjenesten er gratis) også bliver beskattet i det pågældende land. Det betyder bl.a. en indsats på EU-niveau. SE · Edison Park 1· 6715 Esbjerg N · Tlf. 7011 5000 · se@se.dk · se.dk Ens rammevilkår bør også gælde for medieregulering som omfatter danske udbydere på andre platforme, men ikke IP-baserede streamingtjenester, idet disse er undtaget en række regler, herunder fx product placement osv. DR dominerer det digitale marked En anden udvikling, der også understreges af ovenstående figur, er DR’s dominans på det digitale marked. Her er der tale om et i forvejen meget konkurrencebetonet marked, hvor det kan undre, at det licensbetalte DR skal have mulighed for at konkurrere med det private marked, uden relevante begrænsninger. Denne udvikling er på samme måde som ovennævnte udvikling med til at udhule dansk indhold og public service indhold produceret uden for DR. Det gælder i særdeleshed, når DR forfølger en kommerciel nichestrategi med det erklærede formål, at skaffe brugere til deres andre programmer. DR mener således, at det er nødvendigt at fastholde deres kunder i særlige DR universer, for at kunne vejlede med nyt relevant DRindhold. Denne rolle betragter SE/Stofa som helt misforstået. Tværtimod kan distributørerne sikre en endnu bedre vejledning til programmer på tværs hele markedets udvalg af programmer, fx inddelt i genrer, og dermed fremme anvendelsen af relevant indhold herunder dansk. Mao. det er fint, at DR skaber relevante universer, men deres indhold skal også være tilgængeligt for andre parter, således at markedsaktørerne kan skabe relevante tværgående universer også med DR-indhold. Det gælder fx hbb-tv, hvor SE/Stofa gerne vil tilbyde en hbb-grænseflade oven på DR’s programmer ved siden af DR’s egen hbb-grænseflade. Eller i forhold til DR TV-appen hvor SE/Stofa gerne vil have lige adgang til indhold heri herunder arkiv, for at kunne tilbyde mere tværgående distribution på tværs af hele markedet. I øjeblikket har vi denne adgang til Bonanza. SE/Stofa foreslår følgende tiltag: Digitalt indhold skal kunne distribueres af andre markedsaktører på samme vilkår som DR selv, idet de er licensbetalte og ellers blot er kilde til uens konkurrencevilkår. Retransmissionsafgifter bør således bortfalde, når operatører videredistribuerer arkivtjenester fra DR, der allerede er betalt over licensen. Forbrugeren ender med at betale 2 gange for det. Der bør udarbejdes en analyse, efter inspiration fra Norge, om konsekvenser af, at DR indfører betaling for adgang til deres digitale indhold. En tilsvarende nedsættelse af licensen kunne samtidig overvejes. Det vil fremme en fair konkurrence mellem DR og andre aktører. SE · Edison Park 1· 6715 Esbjerg N · Tlf. 7011 5000 · se@se.dk · se.dk Digital visning af film, tv og serier SE/Stofa oplever en stigende efterspørgsel for at kunne vise film og tv-serier digitalt, herunder dansk indhold. Vi oplever samtidig en begrænset fleksibilitet, når det handler om adgang, pris og vilkår for at kunne vise værkerne digitalt. Bl.a. er markedsudviklingen låst fast i mønstre med ufleksible karantæneregler for nye film (såkaldte biografvinduer). Dette skaber en samlet underudnyttelse af film og tv-serier, herunder dansk indhold. SE/Stofa foreslår følgende: For at fremme den samlede udnyttelse af bl.a. danske filmværker, er der behov for mere viden om hvilke konsekvenser mere fleksible karantæneregler har for bl.a. danske film. I den forbindelse kan man se på mindre vinduer, undtagelser for vinduerne mv. Videre bør man se på, om der er befolkningsgrupper, der slet ikke kommer i biografen (handicappede, beboere i udkantsområder osv.) og om den samlede udnyttelse kan fremmes gennem øget digital tilgængelighed i karantæneperioden (biografvinduet). Det er oplagt, af udvalget foranstalter en undersøgelse heraf. Rettigheder Vilkår for rettigheder udgør til tider en hæmsko for den digitale udvikling og kan ligeledes udgøre et problem for konkurrencen. Når Stofa skal betale retransmissions afgifter for digital indhold kan det undre, at dette ikke gælder alle aktører og alle teknologier. Det er et forældet kriterium at kigge på, om indholdet transmitteres via en ny platform/medie. KODA/Copydans vilkår kan desuden forværre distributionsleddets overgang til øget frit valg og mere konkurrence. Fx fastsættes nogle tariffer efter hvor mange husstande i et område der aftager en tjeneste. Hvis denne grad falder, fx som følge af konkurrence stiger tariffen. Dvs. disse vilkår fremmer ikke øget frit valg på tv-distributionsområdet, tværtimod. SE/Stofa foreslår følgende tiltag: Retransmissionsvilkårene er ikke teknologineutrale, og de bør justeres og herunder tage hensyn til, at de bedre skal passe til internetbaserede medier og fremme konkurrencen. Det bør være en politisk målsætning. Udvalget kan starte med at udarbejde en analyse heraf med henblik på at komme med relevante forslag til forbedringer. SE · Edison Park 1· 6715 Esbjerg N · Tlf. 7011 5000 · se@se.dk · se.dk Manglende konkurrence Den dårlige konkurrence på både tv-og bredbåndsmarkedet slår tydeligt igennem til skade for forbrugerne. Som det fremgår af Konkurrenceredegørelsen på bredbåndsmarkedet fra Erhvervs- og Vækstministeriet fra 20141 er Danmark det 3. dårligste land i EU i forhold til de alternative operatørers markedsandele. Det betyder, at TDC har store skalafordele alene på grund af deres store markedsandele. Årsagen hertil er ifølge samme redegørelse, at Danmark som noget helt unikt i EU, ikke har frasolgt kabel-tv delen til en anden operatør end det tidligere statsmonopol. Kabel-tv-platformen udgør således i mange andre lande en væsentlig kilde til konkurrence. Konsekvensen er klar for markedet. Både markedet for tv-distribution og bredbåndsmarkedet (fordi tv er integreret del af et bredbåndsprodukt) lider under dette strukturelle konkurrenceproblem. Det betyder bl.a., at der er stor forskel på de vilkår hvormed TDC kan erhverve rettigheder på til digitalt indhold sammenlignet med andre operatører. TDC kan således få adgang til rettigheder som andre udbydere ikke kan, og også oftere på bedre vilkår, dvs. pris og anvendelsesformål. Erhvervs- og Vækstministeriet har i ovennævnte redegørelse foreslået et frivilligt frasalg af YouSee-divisionen fra TDC. Det forekommer temmelig urealistisk. Hvis ikke man kan tage fat om problemet hvor problemet er, bør man måske se på symptombehandling, dvs. se på de vilkår, der kan erhverves rettigheder på for konkurrenterne til TDC. SE/Stofa foreslår følgende: Udvalget foranstalter en analyse om forskelle i pris og vilkår for erhvervelse af rettigheder til digitalt indhold på det danske tv- og mediemarked. Afsluttende SE/Stofa står naturligvis til rådighed for en uddybning af ovenstående. Med venlig hilsen SE/Stofa Jes B. Christensen 1 KONKURRENCEN PÅ BREDBÅNDSMARKEDET DECEMBER 2014 – Erhvervs- og Vækstministeriet SE · Edison Park 1· 6715 Esbjerg N · Tlf. 7011 5000 · se@se.dk · se.dk Carsten Corneliussen | Frederiksberg Alle 66 | DK-1820 Frederiksberg C www.strategix.dk | Mail: carsten@strategix.dk Til medi@kulturstyrelsen.dk Frederiksberg, den 14. maj 2015 Vedr. Høring om forandringer af rammevilkår og udviklingstendenser inden for medieområdet Tak for opfordringen til at fremsende synspunkter og kommentarer. Min bevæggrund for en besvarelse er frem for alt, at det er et samfundsmæssigt og betydningsfuldt emne, som netop fordrer en bred og samfundsengagerende debat. Besvarelsen er til formålet kort og resumerer i en oplistning udsagn omkring emner, der efter min mening også bør indgå i public service-udvalgets videre behandling i de kommende konferencer. Jeg antager, at mediemarkedets primære aktører vil ønske at besvare høringen med udgangspunkt i deres respektive strategiske udsyn for udvikling af deres nuværende og kommende mulige forretningsområder. Disse besvarelser bliver formodentlig indlæg med reference til udvalgets konkrete spørgsmål. Med mange års arbejde inden for flere forskellige områder af kommunikations- og medieteknologier – på tværs af IKT- og mediesektorerne – vil jeg derfor pege på flere andre og vigtige parallelle udviklinger og tendenser i den større sammenhæng af den accelererende eksponentielle udvikling på relaterede områder. Mit udgangspunkt er forandringer i definitioner af brancher og sektorer, hvor flere allerede har oplevet [disruption] effekten af et paradigmeskift der ligger ud over, hvad man kan karakterisere som innovativ udvikling af teknologisk og økonomisk karakter. En afgørende distinktion er erkendelse af, at medieområdet fremover hviler på en anderledes definition [af medier]. Helt overordnet gælder, at det nuværende aktuelle digitaliseringsparadigme er ved begyndelsen til enden, herunder at medierne (ud fra den klassiske definition af føde- og medieværdikæderne) allerede er dekonstruerede. Mediernes egen karakteristik af indholdsgenrer er yderligere udfordret af de såkaldte sociale medier med en ny definition af relevans for den enkelte. Kommercielle medier kæmper primært om det direkte ejerskab af kunden i en stigende global konkurrence. Public service-medierne kan meget vel tænkes opdelt. Det vil f.eks. ændre DR’s nuværende præmis om: ”at skulle samle, udfordre og informere danskerne”. Statens institutionelle opgaver, statusopgørelser og meddelelser om nye planer og tiltag, som involverer borgernes attention, kan med fremtidens infrastrukturteknologi formodentlig mere effektivt (og i hvert fald lige så godt) synliggøres i et direkte ikkekulturbåret kommunikationsformat mellem borger og det offentlige. I en fremskrivning til et fuldt digitaliseret og fuldautomatiseret forbundet samfund bliver ”information” blot en oplysningsfunktion på linje med andre offentlige ydelser. 2 Herunder har jeg resumeret udsagn, som måske kan inspirere public service-udvalget: Efter ca. 20 års digitalt tilløb er netværks- og mediekonvergensen en realitet. Netværkerne er klar – det er medierne ikke. Den totale digitalisering af vores globale kommunikationsinfrastruktur sætter en ny dagsorden for en definition af, hvad ”medier” egentlig er i fremtiden – eller måske især hvilken rolle medierne skal spille i destillatet af demokratiet i den digitale tidsalder. De gamle mediers egen opfattelse af medier er et raison d´etre om betydningen af information som formidling og en kommunikationsform, som ikke er en invitation til dialog mellem afsender og modtager. Hvis det alene er et økonomisk perspektiv, og public service-medier – på linje med den offentlige administration – skal effektivisere og tilpasse sig den digitale udvikling, så er både finansiering og organisering up for grabs. I sin teknologiske form kunne det f.eks. ligeså godt være et nationalt Facebook og et regionaliseret YouTube. Den næste generation af internettet er intelligent og vil forbinde alt. Det bliver det parallelt med at IA/AI (sensorer, maskinlæring og kunstig intelligens) allerede i dag implementeres i devices og i forbrugernes dagligdag. Hvis alle borgere om nogle få år har en universel bredbåndstilslutning (herunder kabel-tv, fiber eller trådløs adgang), hvorfor betragter vi så ikke bare netværksadgang som noget samfundsinfrastruktur – ligesom vandforsyning, elektricitet etc. Digitaliseringen af kommunikationen til og med det offentlige ændrer dramatisk på opfattelsen og forståelsen af demokratiets praktiske form. Overtager f.eks. robotter (læs: automatisering og ekspertsystemer) også dialogen i administrationen? Hvordan vil public service-medier udmønte sig i praksis i et stigende udliciteret, automatiseret selvbetjeningssamfund af anden public service, hvor borgeren opfattes som en ”kunde”. Samfundets sammenhængskraft i en mere og mere synlig konkurrencestat bliver et romantiseret ideologisk kulturelt ideal. Vi er alle lige – der er bare nogen, der er mere lige end andre. Det handler både om teknologisk og social inkludering eller ekskludering. Den sidste målestok for public service-medier bliver den [målbare] kvantitative brug af tilbuddet, der allerede udmøntes i en regulær markedsføringsfunktion om synlighed og attention. Vil brands i form af radio & tv kanaler – uanset promoveringen og teknologisk format og distributionsform i fremtiden – ikke blot blive til subkulturelle samlingspunkter for en segmentopfattelse af danskerne? Hvis broadcast og flow ikke længere repræsenterer en national samlende funktion om et kulturelt fællesskab, er public service opgaven med information og kommunikation så ikke blot et ”produkt” for staten? Et produkt der kan udliciteres. Svar på public service-udvalgets høring om medieudviklingen Carsten Corneliussen – den 14. maj 2015 3 For at høringen og konferencerne ikke ender i en politisk kulturdebat skal dialogen også indeholde en diskussion om value for money. Det bør tillige også indgå i udvalgets videre behandling, at arbejde med tidshorisonter, der tager udviklingen af ”det forbundne hjem” og et nyt digitalt forbundet samfund (Smart Society) med i betragtning. Dette ændrer samtidig brugeradfærden – og måske især opfattelsen af – at f.eks. smartphones, tablets og smart-tv mv. i realiteten blot er ”skærme og højtalere” – og jo ikke alene forbeholdt til brug for ”tv og radio” – men i højere grad et nyt universelt kommunikationsudstyr, hvor bl.a. statens strategi om digital kommunikation med det offentlige ligefrem kræver et ejerskab af et ”apparat” (uanset produkt, model og form). I det billede står udvalget overfor at der sikres et kvalificeret data- og analysegrundlag for den infrastrukturelle udvikling på tværs af de nuværende distinktioner af gamle og nye medier. Skulle dette behandles som en 360-graders markedsundersøgelse, som f.eks. den der er planlagt iværksat omkring digital radio, så bør den som minimum have overvejelser om følgende problemstillinger: 1. En status, udvikling og sammenligning på kapacitet og effektiv udnyttelse af distributionsplatforme, forbrugerudstyr og brugssituationer. 2. En analyse af broadcast i fremtiden via klassiske broadcast teknologier, herunder kombinationer med hybridløsninger f.eks. radio og tv i samme netværk. 3. En analyse af broadcast i fremtiden via internettet både fastnet og trådløst – herunder kombinationer med wi fi, small cells, hot spots, sensorer og ny Bluetooth i diverse devices. 4. En analyse af kombinationer af broadcast, streaming og on demand mellem high tower og low tower netværk (broadcast og mobile infrastrukturer). 5. En analyse af broadcast i fremtiden via kombinationer af de ovenstående netværkstopologier samt udviklingen omkring 4G/LTE og 5G teknologier. Pkt. 1-5 handler dybest set om teknologisk netværkskonvergens og den kommende samlede digitale infrastruktur. Hertil kommer et vurderingsgrundlag for en forventet ændret brugeradfærd på baggrund af de øvrige teknologiske udviklinger – f.eks.: 1. En analyse af nyt intelligent udstyr – f.eks. stemmestyret og AI-baseret – og i hvilket omfang det erstatter navigation til radio og tv. 2. En analyse af forbrugernes indkøb af nyt udstyr der bliver forbundet (Internet of Things og Smart Society). 3. En analyse af hvordan ”det forbundne hjem” og nyt digitalt udstyr vil blive anvendt i den digitale kommunikation til og med det offentlige. 4. En analyse af hvordan transport- og bilindustriens selvkørende biler og kommende audio- og videosystemer udvikler sig teknologisk. 5. En analyse af brugeradfærden pga. flere specialiserede apps på tværs af devices. Svar på public service-udvalgets høring om medieudviklingen Carsten Corneliussen – den 14. maj 2015 4 Staten hverken ejer eller kontrollerer internettet – og kan næppe påtvinge sig en ”synliggørelse” for statens egne medier (på samme måde som de har kunnet gøre det på de private kabel-tv netværk med en must carry). Hvad sker der f.eks. med free-toair definitionen, hvis der efter 2020-beslutningen om anden anvendelse af tvfrekvenserne ikke længere kan opretholdes et særligt antenne-baseret netværk? Vil statens medier så ende som ”play” apps? Public service-udvalget står således også med opgaven at sikre, at der diskuteres nye overvejelser om, hvordan staten f.eks. sikrer sig brand-identifikation [af statens medier] med universel synlighed på Internet [of Things]. Kan man f.eks. tale om en elektronisk programguide, hvis det er Google eller andre som har gatekeeper-rollen? Hertil skal overvejes hvordan og til hvem statens medier betaler for bl.a. markedsføring og synlighed [for at være ”statens medier”]. Til Google, Facebook m.fl. – og/eller til tele- og kabeloperatører m.fl. – og/eller til Netflix’erne, Smart TV-portalerne m.fl.? Hvad vil det f.eks. koste? Og hvilke aftaler kan realistisk gennemføres - jf. EU’s nylige 16 initiativer om digitaliseringen af det indre marked på medieområdet. Ligeledes skal public service-udvalget sikre en debat med problematikken om at opretholde definitionen af licensen på baggrund af ”apparatet”, idet den ny elektronik som nævnt ikke eksklusivt anvendes til radio og fjernsyn – men allerede nu og i større udstrækning fremad i lige så høj grad bliver nødvendige værkstøjer for bl.a. at kunne kommunikere med det offentlige. Jeg takker endnu en gang for muligheden for at kunne bidrage og vil gerne rose initiativet med den åbne høring. Jeg glæder mig til udvalgets videre behandling og tilrettelæggelse af konferencerne og vil være en engageret og aktiv iagttager. Med venlig hilsen Carsten Corneliussen Svar på public service-udvalgets høring om medieudviklingen Carsten Corneliussen – den 14. maj 2015 Returadresse: Public Affairs, Teglholmsgade 1, 0900 København C, medi@kulturstyrelsen.dk 13. maj 2015 Høring om forandringer af rammevilkår og udviklingstendenser indenfor medieområdet. TDC/YouSee fremsender herved nogle få overordnede bemærkninger til videre overvejelse baseret på det fremsendte høringsmateriale. Den teknologiske udvikling inden for tv-distribution vil i de kommende år medføre en markant ændring i mediebilledet, hvor public service tv ikke længere vil være sikret bred distribution. Det betyder, at public service tv i langt højere grad end tidligere vil være tvunget til at konkurrere på markedsvilkår med kommercielle tv-udbydere. Det vil medføre dels, at de eksisterende forpligtelser på distributionssiden vil blive undergravet af markedsudviklingen og dermed fremadrettet vil miste den ønskede i effekt i forhold til udbredelse af public service tv, dels at et eventuelt politisk indgreb i retning af at gennemtvinge frit valg af tv-kanaler samtidig vil medføre et pres på dansk sprogede tv-stationer og dermed lægge yderligere pres på det hjemlige produktionsmiljø. Vi finder derfor, at diskussionen om fremtiden for public service tv er for snæver og bør bredes yderligere ud til at omfatte en samlet analyse af konsekvenserne for det dansksprogede film- og tv-produktionsmiljø. Konkret vil vi henlede udvalgets opmærksomhed på følgende: 1) På tv-området ses en tydelig tendens til, at OTT-tjenester og aktører vil udfordre de traditionelle distributionskanaler og dermed også distributionen af public service/dansk indhold. OTT-platformen er – og bør være – ureguleret og grænseoverskridende, hvilket betyder at danske tv-stationer på dette punkt må konkurrere med internationale TDC A/S Teglholmsgade 1 0900 København C TDC A/S CVR-nr. 14 77 39 08 Public Affairs Teglholmsgade 1 0900 København C København Internet: www.tdc.dk E-mail: regulering@tdc.dk 2 udbydere, som f.eks. Netflix, Apple TV el. lign. Konsekvenserne heraf bør analyseres nærmere. 2) Udbredelsen af OTT-baseret indhold har samtidig medført en ændring i forbrugsmønstret, hvor en voksende andel af befolkningen prioriterer bredbånd frem for tv-adgang, fordi bredbåndsadgang er forudsætningen for at få adgang til OTT. Overordnet betragtet vil traditionel broadcast tv i højere grad blive second-choice, hvilket vil ændre grundlaget for traditionelt tv-udbud i fremtiden. 3) I lyset af den teknologiske udvikling bør man også være opmærksom på konsekvenserne af tvunget frit kanal-valg, jf. den politiske diskussion herom. Den teknologiske udvikling inden for OTT-distribution vil i sig selv medføre den ultimative valgfrihed, idet både traditionelle distributører, tv-stationer, producenter eller rettighedshavere teknologisk får adgang til at distribuere indhold. Det er indlysende, at det kreative økosystem, som gennem årene er opbygget af producenter, tvstationer og distributører omkring dansk tv-produktion, vil blive berørt og vil have behov for at tilpasse sig denne udvikling. Man må ligeledes antage, at produktionen af public service-tv nyder godt af den kvalitet og kapacitet, som ligger i det danske miljø, således at et lovindgreb på distributionssiden kan få negative konsekvenser for mulighederne for at producere public service tv af høj kvalitet i en situation hvor markedsvilkårene skærpes for public service tv. Der er derfor behov for en tilbundsgående analyse af konsekvenserne af indgreb på distributionssiden også i relation til produktionen af public service tv. 4) Evt. beslutninger vedr. tvunget frit kanal-valg vil – hvis modeller, som har været nævnt i den politiske debat og som indebærer, at de kommercielle distributører skal tilbyde markedet en basis tv-pakke indeholdende de licensbetalte public service stationer uden de private tvkanaler, bringes i anvendelse – få væsentlig indflydelse på konkurrencen mellem licensfinansierede public servicekanaler og kommercielle kanaler. Konsekvenserne heraf bør derfor nøjere vurderes. Public Service-udvalget Grundlovsdag 2015 medi@kulturstyrelsen.dk Kære medlemmer af Public service-udvalget! De regionale TV 2-stationer afgiver hermed høringssvar om forandringer af rammevilkår og udviklingstendenser inden for medieområdet. Stationerne har sammen analyseret de nye, spændende udfordringer, som alle medier stilles over for og kommer med en række bud på, hvordan TV 2-regionerne kan bidrage til en fremtid, hvor vi må udkomme på mange platforme for at nå borgerne med vores public service-indhold: Med et stort globalt medieudbud er der mulighed for, at TV 2-regionerne bliver det nære alternativ, der kan samle borgerne i nærområdet om lokale og regionale temaer af høj relevans for regionens borgere. Med det regionale public service-indhold og den store opbakning i den enkelte region har vi muligheden for at stimulere debatten, oplyse om og understøtte demokratiet fra et regionalt perspektiv, hvor borgerne lever deres daglige liv. Vi kan være det regionale public service-alternativ på alle relevante platforme, så danskerne ikke kun oplever et globalt, ensrettet og kommercielt indhold. Med vores fysiske tilstedeværelse i regionen har vi mulighed for at være det naturlige regionale omdrejningspunkt, der skaber nærhed i mediebilledet og understøtter fællesskaber i regionen - både i det digitale og det fysiske rum. TV 2-regionernes stærke position inden for regional formidling er et unikt udgangspunkt for omstillingen til en øget digital tilstedeværelse og til at tage kampen op med de store globale spillere. Ved at lave tværmediel produktion er der mulighed for at kombinere web og tv, som betyder, at vi kan komme ud til endnu flere danskere i regionen, og vi kan derved blive den enkelte regions samlingskraft, der stimulerer regions- og kommunaldebatter, det regionale og lokale engagement og demokrati. De regionale TV 2-stationer står gerne til rådighed med yderligere analyser og fakta, og så vel formænd som direktører vil meget gerne deltage i den kommende debat på de varslede temamøder. Med venlig hilsen Ivar Brændgaard Henning Nielsen Ordførende direktør Ordførende formand Fremtidens Public Service Høringssvar om forandringer af rammevilkår og udviklingstendenser inden for medieområdet TV 2-regionerne Juni 2015 Indhold Indledning ............................................................................................................................3 1. Tendenser i medieudviklingen .........................................................................................5 2. Økonomi...........................................................................................................................9 3. Produktionsvilkår ...........................................................................................................12 4. Konkurrencesituationen.................................................................................................14 5. Forbrugermønstre ..........................................................................................................17 6. Teknologi ........................................................................................................................19 7. Public Service .................................................................................................................21 2 Indledning De otte TV 2-regioner indsender med nærværende høringssvar et samlet høringssvar til forandringer af rammevilkår og udviklingstendenser inden for medieområdet, fordi vi gerne vil bidrage med et fælles og entydigt indspil i debatten om fremtidens public service. TV 2-regionerne udgøres af otte regionale virksomheder – TV 2/NORD, TV MIDTVEST, TV 2 | ØSTJYLLAND, TV SYD, TV 2/FYN, TV ØST, TV 2 Lorry og TV 2/BORNHOLM. Formålet med TV 2-regionerne er at drive public service-virksomhed. Stationerne er uafhængigt af økonomiske, kommercielle og politiske interesser og udgør en uundværlig del af den regionale demokratiske debat. TV 2-regionerne spiller en afgørende public service-rolle, hvor danskerne kan samles om fælles regionale medieoplevelser, de nære fællesskaber og regional samfundsoplysning. Medieforbruget undergår i disse år betydelige forandringer og udgangspunktet for regional public service relevans er godt. Vi hilser både medieudviklingen og den teknologiske udvikling velkommen, da den giver os nogle unikke muligheder: Nye teknologier giver mulighed for at nå nye befolkningsgrupper og fortsat facilitering af de nære fællesskaber, dansk kultur og vores fælles demokrati. Med et stort globalt medieudbud er der mulighed for, at TV 2-regionerne bliver det nære alternativ, der kan samle borgerne i nærområdet om lokale og regionale temaer af høj relevans for regionens borgere. Med det regionale public service-indhold og den store opbakning i den enkelte region har vi muligheden for at stimulere debatten, oplyse om og understøtte demokratiet fra et regionalt perspektiv, hvor borgerne lever deres daglige liv. Vi kan være det regionale public service-alternativ på alle relevante platforme, så danskerne ikke kun oplever et globalt, ensrettet og kommercielt indhold. Med vores fysiske tilstedeværelse i regionen har vi mulighed for at være det naturlige regionale omdrejningspunkt, der skaber nærhed i mediebilledet og understøtter fællesskaber i regionen - både i det digitale og det fysiske rum. TV 2-regionernes stærke position inden for regional formidling er et unikt udgangspunkt for omstillingen til en øget digital tilstedeværelse og til at tage kampen op med de store globale spillere. Vores public service-indhold kan komme længere ud med den grænseløse distribution, som streaming er - både til borgere i andre regioner og i udlandet, der stadig føler sig tilknyttet deres hjemregion. Den høje internetpenetration i Danmark sammenholdt med opblomstringen af sociale medier de sidste fem år giver mulighed for at engagere store dele af befolkningen i aktuelle regionale temaer af både demokratisk og kulturel betydning. Vi kan skabe mere levende og pædagogiske historier gennem brug af videoklip, interaktiv grafik og brugerinvolvering i udviklingen af historien. Ved at lave tværmediel produktion er der mulighed for at kombinere web og tv, som betyder, at vi kan komme ud til endnu flere danskere i regionen, og vi kan derved blive den enkelte regions samlingskraft, der stimulerer regions- og kommunaldebatter, det regionale og lokale engagement og demokrati. 3 TV 2-regionerne sender nyheds- og aktualitetsprogrammer i vinduerne på TV 2/Danmarks sendeflade. TV 2-regionerne har siden januar 2012 haft råderet over en 24-timers kanal i HD-kvalitet, hvor der sendes nyheder og programmer med regionalt indhold. De regionale nyhedsudsendelser kl. 19.30 er fortsat blandt de tre mest sete nyhedsudsendelser. Det skyldes en stor interesse for lokalt og regionalt nyhedsstof, som ikke dækkes af de landsTV 2-regionerne: dækkende medier. Derudover samTV 2-regionerne blev oprettet fra 1988 til 1990 som arbejdes der på alle hverdage om det selvstændige public service-institutioner med lokalt fællesregionale program ”Danmark valgte bestyrelser. Rundt”, som beskriver, hvad der er sket rundt omkring i Danmark det De regionale TV 2-stationer er 100 % finansieret af seneste døgn. I weekenderne udvællicens og modtager hver i 2015 ca. 63 mio. kr. til ger ”Danmark Rundt” forskellige driften. Beskæftigelsen er 70-80 årsværk på hver nyheds- og baggrundshistorier, feastation. tures og portrætter, som er blevet Stationerne har en public service-kontrakt med produceret af de regionale TV 2Kulturministeriet, som definerer, at de skal proregioner i den forløbne uge. ducere regionalt indhold (nyheder, aktualitet, kultur mv.) til tv og på internettet. I magasinerne, dokumentarprogrammerne og serierne har der været sendt et bredt udsnit af udsendelser - både på de regionale 24timers-kanaler og i vinduerne på TV 2-sendefladen. Nogle temaer går igen, idet der på alle stationerne har været fokus på den politiske udvikling og erhvervslivet i regionen. På tv produceres der regionale udsendelser til TV 2/ Danmarks hovedkanal. Hertil kommer udsendelser, der sendes på den enkelte regions egen HD-kanal, som er til rådighed 24 timer i døgnet. Medieforbruget er gennem de sidste år kendetegnet ved væsentlige forandringer, der centrerer sig om en forskydning til, at større og større dele af danskernes medieforbrug foregår på nettet, hvad enten dette er på websites, streaming af levende billeder on demand eller interaktiv tilstedeværelse på sociale medier. TV 2-regionerne har gennem mere end 20 år været med til at sikre sammenhængskraften i de danske landsdele. Skal vi fremadrettet også facilitere dette, skal vi følge de teknologiske muligheder for udvikling af public service-virksomheden, således at teknologien bruges til at bringe danskerne sammen – om end på nye platforme – frem for at blive polariseret i snævre, globale netværk, der understøttes af store kommercielle spillere. Således formidles nyheds- og aktualitetsprogrammer ikke kun på tv-stationerne, men også på stationernes hjemmesider i form af daglige nyhedsartikler, typisk med multimedieelementer som billeder og videoer. Magasinstoffet lægges på hjemmesiderne med omtale eller uddybende materiale, og net-tv giver live- og on demand-adgang til de fleste programmer. Desuden er det flere steder muligt at deltage i debatten via blog-indlæg på hjemmesiderne, og der er en klar trend i, at seere bliver til brugere. Forbrugerne vil ikke længere bare orienteres i nyhedslandskabet, men også kommentere, debattere og interagere i forhold til disse. Fx har TV 2-regionerne 192.000 følgere på deres Facebook-sider. TV 2-regionerne giver fri adgang til alle programmer sendt inden for de seneste år via et videoarkiv, som kan tilgås fra stationernes hjemmesider. 4 1. Tendenser i medieudviklingen Medieforbruget undergår i disse år betydelige forandringer, og gennem de sidste ti år har særligt tre store globale tendenser – der påvirker regional public service - været tydelige: Fra flow til on demand Både for tv, radio og aviser er tendensen den samme. Medieforbruget flytter sig stærkt fra flow-tv, flow-radio og trykte aviser, der udkommer dagligt, til, at medieforbrugerne vil forbruge medieindhold, når det passer dem - med teknologier som video-streaming on demand, podcast, radio-streaming og nyhedssites, der bliver opdateret hele døgnet. Platformsforskydning Der sker netop i disse år en enorm platformsforskydning, som vi ikke har set magen til siden lanceringen af tv i forrige århundrede. Indtil for bare ti år siden var hovedparten af medieforbruget centreret om de tre kendte platforme - tv, radio og trykte medier. I dag foregår en stigende andel af medieforbruget på nye platforme som smartphones, tablets, phablets, smart tv, pc, laptops, etc. Nye aktører Det sidste årti har været kendetegnet ved, at helt nye aktører er trådt ind på mediemarkedet og i løbet af ganske kort tid er blevet betydelige medieaktører for danske forbrugere. Tænk fx bare på Netflix, Facebook, Youtube, Spotify, HBO, Snapchat, Twitter samt en lang række illegale tjenester som PirateBay, Popcorn og diverse torrent sites. Alle disse tre trends er med til at sætte TV 2-regionernes public service-virksom-hed under pres, og vi oplever således et krydspres af både økonomisk, teknologisk og indholdsmæssig karakter, hvor vores evne til at følge ændringerne i forbrugeradfærd kræver både stor omstillingsparathed og økonomiske ressourcer til at omstille vores produktion og distribution, således at vi bevarer vores regionale public servicerelevans og samtidig er til stede på de platforme, hvor forbrugerne er, og på de tidspunkter, hvor de ønsker det. De regionale kommercielle mediehuse har på trods af statstilskud, svært ved at skabe en profitabel forretning. Derfor bliver det regionale public service-alternativ endnu vigtigere for regionens borgere, så de fortsat kan opleve et mangfoldigt medieudbud, der også behandler det nære, det lokale og regionale nyheds- og debatstof. Vi har i de sidste par år set fusioner af de regionale, kommercielle medier, og der bliver færre og færre regionale journalister, der dækker lokalområdet. Derfor oplever vi også som regionalt public service-alternativ, at vi aldrig har stået stærkere i form af relevans og seertal. Danskerne ser fortsat meget tv, og regionalt tv formår at samle danskerne om regionale temaer. I gennemsnit så danskerne levende billeder på en skærm i to timer og 53 minutter i 2014, men de nye teknologier og forbrugervaner sætter deres tydelige spor, idet 17 % af denne tid blev brugt på streaming-tjenester – en vækst på ikke mindre end 38 % fra 2013, og samtidig er forbruget af flow-tv målt på tid faldet med 1 12 % over en toårig periode fra 2012-2014 . Danskerne har dog aldrig tidligere brugt så meget tid sammenlagt på at se levende billeder, som de gjorde i 2014. 1 2014: DR Medieforsknings årlige rapport om Medieudviklingen udviklingen i danskernes brug af de elektroniske medier. 5 Dette skal sammenholdes med, at danskerne i gennemsnit brugte 15 minutter om dagen på Netflix i 2014 – en streaming-tjeneste, der først blev introduceret i Danmark i 2012. Danskerne brugte i gennemsnit derudover ca. seks minutter om dagen på Youtube i 2014, mens DR’s streaming-tjeneste – Danmarks største public serviceudbyder, der har lige så mange brugere som Netflix – kun kan mønstre et gennemsnitligt dagligt forbrug blandt danskerne på ca. to minutter. Mest markant er faldet i forbruget af flow-tv hos de yngre målgrupper og fremtidens public service-forbrugere. Således er tidsforbruget på flow-tv i perioden 2010 til 2013 faldet mellem 22 % og 27 % i aldersgruppen 12-34 årige. En væsentlig del af den regionale public service-opgave er at levere nyheder og aktualitetsprogrammer til danskerne - og samtidig facilitere de nære fællesskaber både på og udenfor skærmen. At danskerne har taget de nye teknologier og platforme til sig understreges af, at 60 % af danske internetbrugere anvendte en smartphone til 2 at læse danske online-medier i januar måned 2014 . Disse ændrede forbrugsvaner har afgørende indflydelse på TV 2-regionernes arbejdsvilkår, idet det tidligere så 2 Danske Medier Research: http://danskemedier.dk/nyhed/nye-og-mere-praecise-maalinger-af- danskernes-digitale-medieforbrug/ 6 fasttømrede nyhedsdøgn, hvor man arbejdede frem mod en tidlig og sen nyhedsblog i aftentimerne, ikke giver mening i denne nye kontekst. TV 2-regionerne skal levere nyheder hele døgnet rundt og være ligeligt til stede på både internettet og flow-tv for at nå de danske licensbetalere og dermed skabe værdi for dem. Samtidig er der en klar trend i, at seere bliver til brugere. Forbrugerne vil ikke længere bare orienteres i nyhedslandskabet, men også kommentere, debattere og interagere i forhold til disse. Fx har TV 2-regionerne 192.000 følgere på deres Facebooksider. Dette sammenholdt med den trend, at medieforbrugerne med nye medievaner orienterer sig mod det nære og egne og venners lokale interesser, giver store muligheder for en regional medievirksomhed for at levere interaktivt regionalt public service-indhold til medieforbrugere i og uden for regionen på tværs af gængse medieplatforme. Eksempelvis havde TV 2/Fyn i maj 2015 en ”konfirmations-historie”, der omhandlede en lokal præst, der i forbindelse med konfirmations-ritualet havde forbudt store amerikanerbiler på kirkens grund. Denne regionale historie skabte efterfølgende høj aktivitet på TV 2/Fyns Facebook-side og nåede ud til ikke mindre end 1.060.864 personer. Der var meget interaktivitet og debat blandt regionens brugere, og indslaget blev kommenteret hele 3.343 gange og fik 215.599 klik på opslaget og 42.044 ”synes godt om” tilkendegivelser. Således er det nære regionale indhold fortsat efterspurgt på både flow-tv og på de nye digitale platforme, selv om globaliseringen sætter sit tydelige præg på medieudviklingen og medievanerne. Muligheder Nye platforme giver os mulighed for at nå yngre målgrupper, som traditionelt ikke er store nyhedsforbrugere, og som har fravalgt os på tv ved at bruge sociale medier, apps og andre teknologier og platforme. Ved at inddrage brugerne i både nyhedsformidling og efterfølgende debat har vi mulighed for at komme helt tæt på brugerne og i højere grad engagere hele regioner i relevante temaer. Globaliseringen og den deraf afledte konsekvens med øget kompleksitet i samfundet og polarisering i medieudbuddet giver os en mulighed for at udfylde et tomrum omkring det nære og samle regionerne og brugerne omkring regionale temaer – som netop er kernen i vores regionale public service-forpligtelse. Det, at vi er det eneste regionale medie, der primært producerer levende billeder, giver os mulighed for sammen med de relevante regionale partnere at samle regionen om regionale temaer som fx regions- og kommunalvalg på en ny og mere debatskabende måde med øget interaktion brugerne imellem. Vi kan derved involvere mange i de aktuelle temaer i samfundsdebatten. Ny teknologi giver også mulighed for nye tilrettelæggelser af formidlingen med audiovisuelle klip og interaktiv grafik i kombination med traditionel regional nyhedsformidling. Dette kan styrke demokratiet og befolkningens vidensniveau generelt, da det er muligt at formidle svært tilgængeligt stof på nye pædagogiske måder. 7 Udfordringer Der er øget konkurrence om medieforbrugernes tid, og store globale virksomheder tager allerede i dag en stor del af særligt de unges tid på nettet. Med opblomstringen af sociale netværk vil medieforbrugerne i stigende grad orientere sig efter egne og relationers nære interesser, hvilket betyder, at vores position som regional public service-virksomhed bliver udfordret i relation til at prioritere indhold med regionalt public service-relevans. Generelt er tv som en fællesskabsskabende platform udfordret af de sociale medier på internettet. Særligt de yngre generationer er svære at fastholde på både flow-tv og vores tilhørende internet sites. At sikre målemetoder, der kan fortælle, om seerne flytter med over på de nye platforme. 8 2. Økonomi Udviklingen i mediesektoren med brugernes tilstedeværelse på mange forskellige platforme – tv, pc, tablets, smartphones etc. – sammen med deres forventning om on demand-tilgang til indhold sætter de regionale TV 2-virksomheder under massivt pres. Af vores public service-kontrakter fremgår det, at vi ”…skal sikre programmer og tjenester via fjersyn og internet eller andre relevante platforme til hele befolkningen i virksomhedens område...”. Da der samtidig er indskrevet et væsentligt fokus på nyhedsformidling og oplysning, er den store udfordring, at aldersgruppen under ca. 50 år ikke systematisk anvender flow-tv, og aldersgruppen over ca. 50 år ikke systematisk anvender internettet til trods for, at vi har verdens højeste internetpenetration også i de ældre befolkningsgrupper. Det er ikke nødvendigvis en teknologisk udfordring at skulle være til stede på flere platforme, og i det hele taget giver det ikke mening at forholde sig til regional public service, uden at det betyder tilstedeværelse på de platforme, hvor brugerne er. Udfordringen er dog i høj grad økonomisk, idet der selvsagt er betydelige omkostninger forbundet med at skulle tilgængeliggøre og tilpasse vores indholdsproduktion til mange forskellige platforme og samtidig ofte gøre indholdet tilgængeligt on demand, uden at der er fulgt ekstra bevillinger med. Med virkning pr. 1. januar 2015 blev grundlicensen reduceret med 2 %, hvilket svarer til ca. 1,3 mio. kr. årligt. Samtidig bortfaldt éngangs-licensbevillingen på ca. 2,2 mio. kr. årligt. For den enkelte region var det en samlet reduktion af budgetrammen for 2015 på 3,5 mio. kr. svarende til et fald på 5,2 %. En af de væsentligste økonomiske udfordringer ved ændringerne i rammevilkårene som følge af ændret medieforbrug er øgede omkostninger til tilstedeværelse på mange forskellige platforme (filkonvertering, betaling for rettighedskrav), øgede omkostninger til at følge med den teknologiske udvikling (vi ved ikke, hvem der er morgendagens vindere, men der må forventes omstillingsomkostninger til både nye hardware-formater og nye social media-integrationer) og øgede omkostninger til distribution (omkostninger ved upload i forbindelse med on demand). Disse øgede omkostninger er nødvendige for at kunne servicere licensbetaleren, hvor han/hun er, og kan med de nuværende licensbevillinger kun tages fra vores indholdsproduktion. Således bruger den enkelte region mellem 3,5 mio. kr. og 8,5 mio. kr. årligt på internetbaseret formidling svarende til mellem 5 og 12,5 % af de årlige driftsomkostninger for den enkelte region. Bare til understøttelse af streaming beløber distributionsomkostningerne (CDN, Storage, Cloud, app, serviceaftaler) for den enkelte region sig til mellem 200.000 og 400.000 kr. årligt. Dette skal ses i lyset af, at streaming stadig er i sin vorden, om end 17 % af danskernes skærm-tid blev brugt på streaming-tjenester i 2014. Dog er det særligt væsentligt at hæfte sig ved, at streaming af udsendelser oplevede en vækst på 38 % fra 2013 til 2014, og al medieforskning viser, at streaming på både tv og andre mobile enheder vil vokse eksplosivt de kommende år. Det kan derfor forventes, at omkostningerne til distribution vil blive øget betragteligt de kommende år for TV 2regionerne, mens distributionsomkostningerne for flow-tv ikke forventes at falde tilsvarende. Traditionel tv-distribution (broadcast) koster det samme uanset antallet af seere, hvorimod internetbaseret distribution (unicast) koster TV 2-regionerne penge pr. bruger, pr. 9 visning, og vi risikerer således at drukne økonomisk i vores egen succes, hvis vi leverer højt efterspurgt public service-indhold. TV 2-regionernes væsentligste udfordring bliver, at distribution af netbaseret indhold sker via unicast i modsætning til traditionel brodcast. Hvert eneste minut, der bliver set via TV 2-regionernes online platform, medfører således en distributionsomkostning. I modsætning til kommercielle udbydere, der kan tilknytte reklameindhold til programmateriale og derved sikre en finansiering, der følger forbruget, har TV 2-regionerne ingen mulighed for direkte at få finansieret de variable omkostninger, der er forbundet med distributionen. TV 2-regionerne vil frem til, at det jordbaserede sendenet nedlægges engang ude i fremtiden, være bundet af store faste omkostninger til det klassiske broadcast-sendenet samtidig med, at omkostningerne til netbaseret distribution forventes at stige voldsomt. Ligeledes vil omkostningerne til serverkapacitet og serverdrift stige i takt med, at besøgstallet og aktiviteten på regionernes hjemmesider øges. For så vidt angår sendenettet er vi blevet delvis kompenseret gennem en årlig bevilling på 1,6 mio. kr., som er øremærket udgifterne til sendenettet. Det dækker kun 2/3 af den samlede årlige sendenetsudgift, som er 2,6 mio. kr. for den enkelte region. Vi har tidligere haft udgifter til sendenettet, men med de nye 24-timers kanaler skal der findes yderligere en kvart million i programproduktionen for at dække den samlede sendenetsomkostning ind. Det er en betydelig udfordring fortsat at kunne rationalisere i en sådan grad, at det kan opveje de øgede omkostninger, der er forbundet med omstillingen som konsekvens af 3 medieudviklingen . Lønomkostninger er den suverænt største post i de regionale TV 2-virksomheders budgetter, og frem til og med 2002 var det kutyme, at netop lønsums-delen særskilt blev reguleret med, hvad der som minimum svarede til den almindelige pris-og lønudvikling. Siden 1. januar 2003 har licensbevillingen dog ikke fulgt den almindelige løn- og prisudvikling, og vi har således måttet rationalisere vores virksomhed svarende til lønudviklingen i mere end et årti. De økonomiske udfordringer blev øget 1. januar 2007, hvor TV 2-regionerne blev frataget muligheden for at udøve anden virksomhed. Det afskar os muligheden for at udnytte det eksisterende produktionsapparat til en værdifuld supplerende indtjening, der kunne styrke public service-indsatsen. De økonomiske udfordringer giver et dobbelt pres på vores indholdsproduktion, idet vi på den ene side har en stor og stigende fast seerskare på vores flow-tv, og på den anden side skal vi finde ressourcer til produktion og distribution af de nye digitale medier, fordi det er her, vi i overvejende grad træffer de yngre borgere i vores dækningsområder, og fordi også vores faste flow-tv-seere forventer vores tilstedeværelse her som supplement til vores udsendelser. Muligheder Se fx publikationen ” Udredning vedrørende de regionale TV 2-virksomheders muligheder for øget indbyrdes samarbejde - såvel programmæssigt som teknisk og administrativt” 3 10 Der er stadig mulighed for øget samarbejde mellem TV 2-regionerne, som beskrevet i Udredning vedrørende de regionale TV 2-virksomheders muligheder for øget indbyrdes samarbejde - såvel programmæssigt som teknisk og administrativt fra december 2013. At lave regional public service med andre midler, hvis der blev udvidede muligheder for at indgå partnerskaber. At opnå øgede økonomiske ressourcer gennem programsponsorater. Det er muligt at tænke langsigtet og foretage en effektiv teknologiomstilling, da vores bevillinger typisk tildeles for en fireårig periode ad gangen gennem medieaftalen. Ved at spare omkostninger ved den nye medievirkelighed er det muligt at etablere et fælles nationalt hosting- og streaming-center, der varetager streaming, storage og servervedligehold af alt public service-produceret indhold. Udfordringer De regionale TV 2-virksomheders licensbevillinger er blevet udhulet gennem en længere årrække, hvilket udfordrer os særligt i en tid, hvor konkurrencen om forbrugernes tid er blevet intensiveret med fremkomsten af nye aktører i mediemarkedet, hvor medieudbuddet er markant stigende, og fremkomsten af nye teknologier og platforme aftvinger investeringer i tilstedeværelse, hvor danskerne er, hvis vi fortsat skal levere relevant public service-indhold, der bliver set og brugt. Det er svært med vores begrænsede økonomiske midler at opnå en relevant og fyldestgørende tilstedeværelse på flere platforme på samme tid. Det er forventeligt, at medieudviklingen i fremtiden vil medføre øgede distributionsomkostninger til streaming, storage, digi-tv, serverkapacitet etc. Det er en grundpille i public service-tankegangen, at alle brugere kan tilgå public service-indholdet frit og uhindret, hvilket kan blive en udfordring fremadrettet, da brugerne er til stede på mange fragmenterede platforme med fragmenterede teknologier, der kan være svære at honorere inden for regionernes nuværende økonomiske bevillinger. Medieudviklingen medfører, at planlægningshorisonten for anlægsinvesteringer bliver kortere, da det bliver sværere at forudse den teknologiske udvikling og dermed forbrugernes langsigtede medieadfærd i relation til platforme og udbredte standarder, hvilket medfører, at investeringer i teknologi fremadrettet vil indebære en forøget risiko. Nye platforme med nye teknologiske standarder dukker jævnligt op, og det er svært at kunne agere på dem alle, selvom de bliver store. Derved er det udfordrende at forblive relevant for alle alders- og målgrupper. Nogle kommercielle medier oplever markant økonomisk vækst og investerer betydelige summer i tilstedeværelsen på alle platforme - mere end TV 2regionerne har mulighed for med de nuværende licensbevillinger. 11 3. Produktionsvilkår Medieudviklingen påvirker i høj grad TV 2-regionernes produktionsvilkår, da vi konkurrerer med store globale spillere, der er med til at løfte forbrugernes forventninger i relation til produktionskvalitet, brugervenlighed, billedkvalitet og ikke mindst hastighed i nyhedsstrømmen. Samtidig har den teknologiske udvikling betydet mulighed for omlægning af arbejdsgange og til tider også effektiviseringer i produktionen. Vi udnytter den nye teknologi til at nedbringe vores betydelige lønomkostninger ved at automatisere arbejdsprocesser og afvikling, bruge VJ-journalister, transmittere via det mobile netværk etc. Mest markant er udviklingen med brug af VJ-journalister, hvor en enkelt journalist med et letvægtskamera selv kan producere et helt indslag, i modsætning til tidligere hvor et indslag krævede et produktionsteam. De mange nye platforme kræver nye systemer og mange filkonverteringer for at sikre funktionaliteten af vores indhold på de relevante platforme. Den teknologiske udvikling betyder generelt, at meget hardware til tv-produktion bliver billigere, men dette modsvares af øgede software-omkostninger grundet de mange nye systemer og jævnlige ændringer i anerkendte formater i både produktion, redigering og distribution. Flere platforme og særligt de mobile enheders fremmarch har ændret brugernes forventninger til nyhedernes aktualitet, hvilket i høj grad har ændret vores produktionsvilkår med et forøget publiceringspres hele døgnet. Nyhedsdøgnet er markant udvidet på web og mobil i forhold til tv, hvor efterspørgslen både begynder tidligere på døgnet og slutter senere på aftenen samtidig med, at der er en øget forventning om interaktion og udvikling i verserende historier stort set døgnet rundt. Den hastige udvikling i produktionsteknologi i relation til såvel tv som web skaber en øget konkurrence om relevante kompetencer og skaber et deraf øget lønpres i branchen samtidig med, at der eksisterer et betydeligt og vedvarende behov for efteruddannelse til aktuelle teknologier og arbejdsmetoder. Ligeledes har den heftige udvikling af kvalitetskameraer i håndholdte enheder betydet, at befolkningen i højere grad kan bidrage aktivt til regionale historier, hvor de med smartphones selv er med til at filme og indsende klip til de regionale redaktioner. Som regional public service-virksomhed giver ændringerne i produktionsvilkårene også mulighed for at komme i tættere kontakt med brugerne både i form af interaktiv webtilstedeværelse og direkte involvering af brugerne i produktionen af indhold ved tværmediel produktion – fx kan der laves afstemninger, uploades videoklip på en regions Facebook-side parallelt med en flow-tv-udsendelse, og disse kan direkte indgå heri, hvorved vi kan opnå ægte brugerinvolvering. Den teknologiske udvikling har også betydet, at vi i dag er i stand til at nå flere brugere gennem en tilstedeværelse på flere platforme. Fx kan vi i dag også levere nyheder til de brugere, der kun tilgår nyheder gennem sociale medier eller fra mobile enheder som smartphones, tablets etc. 12 Muligheder At levere journalistik hele døgnet til alle platforme. Vi kan facilitere de regionale fællesskaber - vi kan være den samlende platform for brugernes egne videoer. At komme i tættere kontakt med borgerne gennem brug af ny teknologi som apps og sociale medier. Vi har en unik mulighed for at komme i kontakt med og levere relevant indhold til også de yngre målgrupper, der historisk har været svære at nå med regionalt public service-indhold og flow-tv. At skabe mere levende og pædagogiske historier gennem brug af videoklip, interaktiv grafik og brugerinvolvering i udviklingen af historien. Den høje internetpenetration i Danmark sammenholdt med opblomstringen af sociale medier de sidste fem år giver muligheder for at engagere store dele af befolkningen i aktuelle regionale temaer af både demokratisk og kulturel betydning. Ved at lave tværmediel produktion er der mulighed for at kombinere web og tv, som betyder, at vi kan komme ud til endnu flere danskere i regionen, og vi kan derved blive den enkelte regions samlingskraft, der stimulerer regionsdebatter og det regionale engagement og demokrati. Med fremkomsten af globale spillere som Google, Youtube, Facebook og Netflix, der lægger beslag på en stadig større del af danskernes tid, har vi muligheden for at være det attraktive regionale alternativ, der fokuserer på danskernes liv i nærområdet. At involvere borgerne i regionen i nyhedsproduktionen og formidlingen - fx kan naboen til en ildebrand lave et videoindslag med sin smartphone på tre minutter, inden vores VJ-journalist er ude af døren, men vi kan mangfoldiggøre videoen til de mange i regionen og redigere og udvikle videoklippet til en helhedshistorie. At samarbejde med andre medier/aktører via digitale platforme. Udfordringer Brugernes øgede tilstedeværelse på mobile enheder har øget publiceringspresset dramatisk, og vilkårene for aktuelle nyheder er ændret for altid. Det er ikke længere tilstrækkeligt at være til stede på internettet med tekstudgaver af vores største tv-historier. Der er forventninger om øjebliksaktuelle nyheder formidlet gennem video, grafik, interaktiv grafik og redaktionel stillingtagen til brugernes debattering af nyheder – og det hele on demand, når brugerne vil det, og på den platform de vil tilgå historien fra. Med fremkomsten af betydelige globale kommercielle spillere, der lægger beslag på en stadig større del af danskernes tid, lægges der et pres på danskproduceret indhold, der skal konkurrere om både nyhedsværdi, underholdningsværdi og produktionskvalitet med de nye aktører med en hel anden muskelmasse. 13 4. Konkurrencesituationen Konkurrencen for en ikke kommerciel regional public service-virksomhed, forstået som konkurrencen om medieforbrugernes tid, er blevet ekstremt intensiveret gennem de sidste par år. Særligt fremkomsten af store amerikanske spillere på det danske mediemarked samtidig med den store forskydning fra flow-tv til internetbaseret medieforbrug har vendt op og ned på konkurrencesituationen i det danske medielandskab det sidste årti. Faktisk står de to største spillere på internettet, Google (der også ejer Youtube) og Facebook, for intet mindre end 37 % af danskernes tid på internettet, mens de store danske mediesites tilsammen kun repræsenterer 7 % af befolkningens tid på internettet. Og forbruget af tid på de sociale medier og nye tjenester er ikke forbeholdt de unge generationer. Mere end en tredjedel af Facebooks brugere er over 40 år. Som det kan ses af nedenstående figur, ligger vi både i skarp konkurrence med de sociale medier om danskernes tid, men nyder samtidig godt af tilstedeværelsen på de sociale medier, da flere regioner får størstedelen af trafikken, der tilgår vores enkelte sites, direkte fra sociale medier. 14 De sociale medier er kommet - ikke bare for at blive, men for at blive større. Samtidig er det nemmere end nogensinde selv at opsøge de informationer, man måtte ønske. Herunder at afsøge internettet for artikler samt radio- og tv-indslag inden for ethvert tænkeligt område. Det påvirker dagligt vores konkurrencesituation således, at uanset hvor dygtige vi er, er udbuddet enormt og stigende. Helt overordnet kan dette på længere sigt udfordre vores demokratiske sammenhængskraft, fordi viden og oplevelser, som i dag er delt og kendt af mange, på længere sigt kan blive forbeholdt de få. De kommercielle regionale mediehuse, der modtager betydelig statsstøtte, må antages at være tvunget til at imødegå truslen fra internationale medieudbydere på to fronter: Ved at forsøge at tage kampen op med flere tilbud af populær karakter og samtidig fortsat søge efter en bæredygtig finansieringsform på uafhængig kvalitetsjournalistik. TV 2-regionerne, som er licensfinansierede medier, og hvis opgave før, nu og i fremtiden er at tilbyde uafhængig regional kvalitetsjournalistik og -programmer, er kun relevante, hvis en tilstrækkelig stor kritisk masse af borgere vælger at investere tid i at følge vores udgivelser. Derfor er vi som licensfinansierede medier tvunget til ikke bare at følge den teknologiske udvikling, men i vidt omfang gå foran med investeringer og udviklingsprojekter. Ganske enkelt fordi risikoen for at blive opfattet som gammeldags og bagud kan være livskritisk for ethvert medie. Allerede nu oplever vi, at de kommercielle regionale mediehuse konsoliderer sig i store enheder, og vi forventer, at denne trend vil fortsætte de kommende år. For de regionale kommercielle mediehuse betyder det, at det vil svække deres regionale forankring, fordi beslutningskompetencen bliver flyttet stadig længere væk fra det område, den enkelt redaktion dækker. Efterhånden som denne proces skrider frem, vil efterspørgslen efter regional og lokal journalistik søge andre leverandører, og det understreger nødvendigheden af fortsat at have et regionalt public service-tilbud. 15 Fusioner, besparelser og den teknologiske udvikling vil imidlertid også gøre det stadigt nemmere for traditionelle printmedier, herunder de regionale bladhuse, at træde ind på tv-scenen. Vi ser allerede i dag huse som Jysk Fynske Medier og Sjællandske medier have betydelige ambitioner på dette område. Indtil videre må konkurrencepåvirkningen dog betegnes som mindre betydende, fordi udbredelsen og kvaliteten stadig er på et overskueligt niveau. Mediehusene virker dog til at skimte et også kommercielt marked på tvindhold, hvilket kan vise sig at blive en konkurrencemæssig udfordring, idet de delvis statsstøttede medier så sent som ved seneste medieforlig forsøgte at gøre gældende, at licensmedier ikke burde have lov til at være til stede med eksempelvis stærke hjemmesider. Det vil være en stor, konkurrencemæssig udfordring, hvis de regionale public service-medier ikke har mulighed for at være til stede på den måde, fordi flow-tv, som vi kender det i dag, har en overskuelig fremtid foran sig. Fremtiden hedder on demand, og hvis regionalt public service-indhold skal have en fremtid, er det uomgængeligt at være til stede på de platforme, hvor brugerne er. De licensfinansierede mediers overlevelse vil afhænge af muligheden for at kunne producere relevant indhold, som på alle kvalitetsparametre kan matche udbuddet hos de øvrige spillere på mediemarkedet. Og eftersom disse øvrige spillere på mediemarkedet opruster og agerer offensivt i disse år, kræver det politisk vilje, hvis man fortsat ønsker at have stærke, relevante regionale medieudbydere, som kan sikre sammenhængskraften i samfundet. Dette gælder måske i særlig høj grad regionalt, hvor såvel regionalt radio og tv efterhånden som efterspørgslen efter dagbladsjournalistik er faldet, i høj grad står som garanter for udbredelsen af aktuel viden og kultur fra nærområdet. Muligheder Med et enormt globalt medieudbud er der mulighed for, at TV 2-regionerne bliver det nære alternativ, der kan samle borgerne i nærområdet om lokale og regionale temaer af høj relevans for regionens borgere. Med vores fysiske tilstedeværelse i regionen har vi mulighed for at være det naturlige regionale omdrejningspunkt, der skaber nærhed i mediebilledet og understøtter fællesskaber i regionen - både i det digitale og det fysiske rum. Gennem samarbejde kan vi være indgangsportalen, der hjælper de regionale borgere med at navigere i det lokale indhold på en global medieplatform. TV 2-regionernes stærke position inden for regional formidling er et unikt udgangspunkt for omstillingen til en øget digital tilstedeværelse og til at tage kampen op med de store globale spillere. Der ligger store muligheder i at arbejde sammen med regionale partnere og offentlige organisationer om at synliggøre de regionale tilbud og services til regionens borgere. Udfordringer Tilbuddet og forbruget af dansk indhold er under betydeligt pres fra globale kommercielle mediekoncerner, der tilbyder store mængder af internationalt indhold billigt eller gratis som konsekvens af enorm storskala-økonomi. Alle aldersgrupper bruger de nye medietilbud, men særligt de yngre generationer bruger Netflix, Google, Youtube, Facebook, Popcorn, Twitter, Snapchat osv. i et omfang, hvor de helt fravælger flow-tv, regionale nyheder og dansk kultur. Grundet det fragmentariske medieudbud, med diversificerede tilbud til den enkelte med egen radio- og tv-kanal, er det generelt sværere at samle danskerne om fælles samfundsrelevante temaer. 16 5. Forbrugermønstre Som allerede beskrevet i kapitlet ”Tendenser i medieudviklingen” er seernes og brugernes tilgang til TV 2-regionernes nyheder og programmer karakteriseret ved at gå mere og mere fra det traditionelle flow-tv til on demand og streaming på internettet. Der stilles stadig større krav til at kunne anvende redaktionelt stof på tværs af platforme og lave deciderede tværmedielle produktioner. Som beskrevet i forrige kapitel er særligt de sociale medier en stor kilde til både nye seere og mere indhold. De nye medievaner afspejles tydeligt i det daglige forbrug på flow-tv, som er faldet med næsten 14 % siden 2010, hvor det daglige forbrug var på 3 timer og 21 minutter. I 2014 var det faldet til 2 timer og 53 minutter. Det er i TV 2-regionernes primære målgrupper, at flow-tv oplever de mindste fald, og det understreger vigtigheden af, at vi stadig prioriterer vores indsats på flow-tv meget højt, men det må ikke ske på bekostning af vores indsats på websites og de sociale medier. Men fremskriver vi de yngre generationers medievaner, står tv’et som platform ikke 4 længere centralt. I rapporten ”Medieudviklingen 2014” fremgår det, at kun 26 % af de 7-12 årige ville savne tv’et mest, hvis de skulle vælge, hvilke digitale enheder de ville savne mest. I den yngre del af vores typiske seergruppe (40-59 år) benytter ca. 47 % sig af streaming-tjenester mindst en gang om ugen. I aldersgruppen 60-74 år bruger mere end en tredjedel streaming-tjenester mindst en gang om ugen, og selv i den ældste aldersgruppe, 75-89, år bruger ca. 25 % streaming-tjenester mindst en gang om ugen. En voksende del af befolkningen tilrettelægger ikke deres hverdag efter, hvornår flow-tv sender bestemte programmer, men forventer i stedet, at de kan få lige præcis det indhold, de ønsker, og de seneste nyheder præcis når de vil. Udviklingen betyder, at der stilles nye krav til, hvordan de danske licensbetalere kan tilgå det indhold, som TV 2-regionerne stiller til rådighed for borgerne i de otte dækningsom4 DR Medieforskning 17 råder. Er vi ikke til stede med det nære regionale indhold på de platforme, som borgerne bruger, taber de interessen for vores indhold. Streaming-tjenester, inkl. vores egne, vil uden tvivl blive brugt mere og mere på bekostning af det traditionelle flow-tv. Men det kommer dog stadig til at tage lang tid, før streaming generelt for befolkningen kan måle sig med flow-tv i tidsforbrug henover ugen. Det er vores vurdering, at de regionale TV 2-virksomheder ikke er dem, der er mest udfordret af globale streaming-tjenesters opblomstring, idet de kommercielle tv-kanalers tilbud i langt højere grad minder om de globale streaming-tjenesters indhold. TV 2-regionerne tilbyder unikt regionalt indhold, som brugerne ikke på nuværende tidspunkt kan tilgå andre steder, og det giver os en relevans i mediebilledet upåagtet af den teknologiske udvikling. Men som licensfinansieret medievirksomhed er det vores opgave og pligt at distribuere vores indhold på de platforme, hvor danskerne er – og de bliver kun flere og flere. Med den regionale nyhedsformidling og unikke levende billeder på nettet og de sociale medier har vi understøttet medieudviklingen og ændringen i brugernes medievaner. I kraft af vores tætte kontakt til seere og brugere har vi været med til at motivere dem til at hente vores indhold på de nye medier, og der er opbygget en forventning om, at vi altid er der, når der sker noget af relevans i vores område. Muligheder Tværmediel produktion og tilstedeværelse giver mulighed for at ramme brugere, der ikke er brugere af vores traditionelle flow-tv. De nye digitale platforme giver mulighed for øget interaktion, og vi kan samle regionens borgere i debat, samtaler og fællesskaber om regionalt vigtige temaer. Med den øgede globalisering i medieforbruget bliver der også en modtrend med orientering mod det nære, og der har vi regionale mediehuse en unik mulighed for at gøre regional public service attraktiv på tværs af platforme med en regional dagsorden fx ved kommunal- og folketingsvalg, udvikling i det regionale sygehusvæsen og regionalt kultur- og åndsliv. Udfordringer Særligt de yngre genrationers ændrede medievaner gør, at deres mediebrug ikke på samme måde som tidligere samles om brede fælles temaer, og det kan på sigt udfordre vores demokratiske forankring og samfundsdebat. Det bliver til stadighed sværere at ramme alle brugere med samme indhold, da medieforbruget bliver mere og mere fragmenteret. Det bliver en enorm udfordring at samle de yngre generationer op som fremtidens brugere af regionalt indhold og sikre relevansen af regional public service i denne målgruppe. 18 6. Teknologi Specielt brugen af mobilenheder og det voksende smart tv-marked giver TV 2-regionerne en række teknologiske muligheder og udfordringer. Hertil kommer, at det i dag og endnu mindre i fremtiden er nok, at indhold er tilgængeligt på den enkelte TV 2-regions hjemmeside. Indhold skal være tilgængeligt på en lang række sociale medier og eksterne platforme, hvilket stiller krav til løbende investeringer og drift af nye teknologiplatforme. Til mobile enheder skal indhold gøres tilgængeligt for Android-, Apple- og Windowsplatforme, der alle har deres egne styresystemer, der kræver specialtilpasning og udvikling. Alle nye smart tv giver i dag mulighed for at tilgå on demand-indhold direkte fra tv’et, men heller ikke her er der fælles standarder. Danskerne har en berettiget forventning om, at uanset hvilken enhed de anvender, skal det regionale public service-indhold være til rådighed. TV 2-regionerne er enige i, at denne forventning skal indfries. Ikke kun fordi udgangspunktet er, at der betales licens netop også for de mobile enheder og smart tv, men også fordi det er væsentligt, at der findes en regional public service-formidling, som er uafhængig af kommercielle interesser. Hvor teknologi- og distributionsplatforme for få år siden havde en levetid på adskillige år, er den nuværende mediesituation, at nye platforme og formater løbende dukker op, og det skal således være muligt at tilpasse platforme i løbet af få måneder, når en platform viser sig at være bredt etableret i befolkningen, såfremt indhold skal stilles til rådighed der, hvor brugerne er. Kompleksiteten i de mange online-teknologiplatforme har i de seneste år udviklet sig så kraftigt, at TV 2-regionerne kan blive tvunget til at bruge store ressourcer på at sikre tilgængelighed på nye platforme. TV 2-regionernes primære tekniske udfordring var for få år siden optagelse, redigering og afvikling af indhold, mens distributører (YouSee, Stofa, boxer etc.) tog sig af distributionen. I det fremtidige mediebillede vil TV 2-regionerne i langt højere grad selv få ansvaret for distribution af indhold via online-platforme. Det vil have den konsekvens, at vi flytter ressourcer fra indholdsproduktion til distribution. Muligheder Udviklingen giver TV 2-regionerne nogle unikke muligheder for, at brugerne kan tilgå den ønskede TV 2-region uden at opholde sig i regionen gennem den nye grænseløse distribution. Tilstedeværelsen på alle platforme giver større mulighed for at inddrage brugerne i fx udvælgelse af nyheder, deltagelse i debatter og dækning af valg o. lign. Endvidere kan brugerne nu selv producere, distribuere og sammensætte deres indhold fra en almindelig smartphone med internet-forbindelse. Med muligheden for at producere og redigere indhold af fornuftig kvalitet på en almindelig smartphone og distribuere dette over nettet med begrænsede itkompetencer får vi mulighed for at blive endnu mere relevante og lokale i vore indholdsproduktion ved at samarbejde med vores brugere og ikke kun sende énvejskommunikation. 19 Udfordringer Den hastige teknologiske udvikling stiller store krav til teknologiinvesteringer for TV 2-regionerne for til stadighed at kunne fremstå attraktive i den globaliserede medievirkelighed. Den danske befolkning tager de nye digitale muligheder til sig i forskelligt tempo og på forskellig vis. Som beskrevet tidligere, er nogle aldersgrupper teknologisk indfødte på de nye platforme, mens andre i høj grad stadig bruger klassisk flowtv. Som public service-udbyder skal vi levere noget til alle, og vi skal således kunne implementere nye teknologiske formater, uden at det traditionelle flowtv mister sin kvalitet i indhold og udtryk. Det bliver afgørende at lykkes med at fastholde tilstedeværelsen i et stort udbud af on demand-tjenester. Hvis brugerne ikke kan finde programmerne, hvis de er i en dårlig teknisk kvalitet, eller hvis udbuddet er for ringe, vil regionalt public service-indhold få en faldende betydning i Danmark. Distribution over internettet frem for det traditionelle sendenet betyder en øget økonomisk risiko, idet unicast er lig med variable distributions-omkost-ninger, mens broadcast er lig med faste kendte omkostninger. Det kan gøre det væsentligt sværere at håndtere såvel budgetlægning som økonomistyring. 20 7. Public Service Danmark er et af de lande i verden, hvor public service-medierne har størst gennemslagskraft og flest loyale brugere. TV 2-regionerne har i de sidste 25 år haft en afgørende rolle i dette. De otte TV 2-regioner er otte selvstændige public service-virksomheder, der producerer tv og indhold til en række digitale platforme. TV 2-regionerne er kendetegnet ved at producere indhold inden for de klassiske, definerede public service-genrer: Nyheder Oplysning Underholdning Undervisning Kirke, kunst & kultur Historie De regionale nyhedsudsendelser kl. 19.30 er fortsat blandt de tre mest sete nyhedsudsendelser. Det skyldes en stor interesse for lokalt og regionalt nyhedsstof, som ikke dækkes af de landsdækkende medier. I en tid med en overvældende nyhedsstrøm og et fragmenteret mediebillede, som beskrevet i de tidligere kapitler, spiller TV 2-regionerne en afgørende public service-rolle, hvor danskerne kan samles om fælles regionale medieoplevelser, de nære fællesskaber og opleve samfundsoplysning med et regionalt afsæt. Public service er kendetegnet ved upartiskhed og mangfoldighed, en uafhængig spiller, der ikke lader sig påvirke af kommercielle eller politiske interesser, og som har hensynet til ytringsfriheden som selve grundlaget for sit virke. Skal public service have en betydning i samfundet, er det afgørende, at public service-udbyderne er folkeligt forankret – således at public service-udbuddet bliver brugt og sætter sit aftryk i demokratiet og samfundet generelt. Regionalt public service-tv er vigtigt, fordi: Det understøtter det lokale og regionale demokrati, regionale samtaler og fællesskaber i en i en tid, hvor globalisering og national urbanisering fylder mere og mere TV 2-regionerne har gennem mange år sat en ære i at møde danskere, der på godt og ondt lever helt almindelige liv. Historier, som seerne kan spejle sig i. TV 2-regionerne er afgørende for demokratiet før, under og efter et valg – landsdækkende medier koncentrerer sig om meget få politikere. Det er på TV 2-regionerne, de lokale og regionale spørgsmål bliver diskuteret, og de mange politikere, der ikke er partiledere eller ministre, forklarer og forsvarer deres visioner for den kommende valgperiode. Tv 2-regionerne initierer, dækker og deltager aktivt i begivenheder af stor regional betydning Medarbejderne på de regionale tv-stationer er tæt på kilderne og kender deres landsdel i detaljen. Det sætter dem i stand til at gennemskue dagsordenerne, ligesom det giver kilderne en lokal indgang til de landsdækkende medier. Ofte har en historie været på en regional TV 2-station, inden den finder vej til de landsdækkende nyhedsudsendelser. 21 Regionalt public service-tv er med til at føre bemærkelsesværdige personer fra landsdelen frem, så de - hvis potentialet er der - kan blive nationalt markante inden for politik, erhverv, sport, kultur, etc. Regionalt public service-tv er med til at skabe fællesskaber og bringe seerne sammen om kultur- og idrætsbegivenheder. Muligheder Public service-tilbuddet kan komme længere ud med den grænseløse distribution både til borgere i andre regioner og udlandet, der stadig føler en tilknytning til deres hjemregion. At surfe på modbølgen til den store trend med globale mediespillere med ønsket om nære historier fra lokalområdet. At være det regionale public service-alternativ på alle relevante platforme, så danskerne ikke kun oplever et globalt, ensrettet og kommercielt indhold. Udfordringer At blive ved med at være relevante nok for flest mulige seere og brugere og dermed fastholde deres lyst til at betale licens. At flow-tv dør stille og roligt, og TV 2-regionerne skal være klar med gode digitale tilbud for at nå det samme antal danskere, som da flow-tv var på sit højeste. Globalisering, nye aktører i medielandskabet og digitaliseringen med mange personlige digitale enheder betyder også en øget individualisering af medieforbruget, hvilket er en trussel mod public service-ideen i fælleskabet. Det store tidsforbrug på internationale tjenester som Netflix, HBO, Facebook etc. sætter den danske kultur og det danske demokrati under pres. Øget konkurrence fra store internationale aktører med store kapitalmuskler gør det svært at leve op til produktionskvaliteter og dermed fastholde public service-virksomhedernes relevans i mediebilledet. 22 Christian Edelvold Berg Fra: Sendt: Til: Cc: Emne: Signe Jønsson <sigjon@um.dk> 19. maj 2015 14:43 Medier - Postkasse Maria Nilaus Tarp; Bo de la Porte Simonsen; Aase Mikkelsen UM bidrag: Høringen om forandring af rammevilkår og udviklingstendenser inden for medieområdet (deadline 20. maj efter aftale med Christian Edelvold Berg Kategorier: Rød kategori Til Kulturstyrelsen, Hermed fremsendes Udenrigsministeriets bidrag til: Høringen om forandring af rammevilkår og udviklingstendenser inden for medieområdet (deadline 20. maj efter aftale med Christian Edelvold Berg). På vegne af Public Diplomacy, Kommunikation og presse/ Venlig hilsen Signe Jønsson _______________________________________________________ SIGNE JØNSSON / SIGJON@UM.DK Journalist / Public Diplomacy, Communication and Press Phone: +45 3392 0848 / Mobile: +45 4190 4143 Ministry of Foreign Affairs of Denmark Asiatisk Plads 2 / DK-1448 KØBENHAVN K Phone: +45 3392 0000 Bemærkninger til afsnit 1) Tendenser i medieudviklingen og generelle kommentarer ift. pressearbejde og oplysning om udenrigspolitik: • • • • • • Fordele ved et mere blandet mediebillede, bl.a. plads til nichemedier. Den stærkt stigende segmentering i mediebilledet er der fordele og ulemper ved. Konkurrence-aspektet: plads til flere vinkler, dybde i journalistikken m.v. (konkurrence er sundt, eksempelvis radio24syv), men også en stigende intensitet (der både kan være negativ og positiv). Public-service kommer i stigende grad til at få hård konkurrence fra sociale medier. Således stigende tendens til at ministre og politikere sender deres budskaber ud fx via twitter. Ift. tidligere public-service forpligtelse og kriser ses også her en udvikling ift. at sociale medier er vejen til hurtig kommunikation med borgerne. Udenrigsministeriet har i de seneste år arbejdet målrettet på at udbygge platforme på sociale medier og bruger også disse platforme aktivt ifm. krisekommunikation. En tendens til at der er få journalistiske fagmedarbejdere, hvilket også påvirker research og dybde. UM oplever det fortsat meget relevant, at de danske medier indgår aktivt i de store danske kriseøvelser (som der i mange år har været tradition for). Bemærkninger til afsnit 1) Tendenser i medieudviklingen med fokus på Danida: 1 Danidas Oplysningsbevilling har igennem tiden støttet adskillige dokumentarudsendelser på tv målrettet det brede publikum. Den største mediesamarbejdspartner har igennem tiden været Danmarks Radio, herunder især DR2. I de senere år har vi oplevet, at tv-stationerne inkl. Danmarks Radio går væk fra public service forpligtelsen som oplysende tv-station til at fokusere på mere underholdende, reality-agtige udsendelser. For producenterne af dokumentarudsendelserne er det nødvendigt med et Letter of Committment fra en landsdækkende tv-station for at opnå støtte hos Danidas Oplysningsbevilling. Når producenterne præsenterer tv-dokumentarer, som ikke har en dansk tv-vært i programmet, kan de ikke få en visningsaftale med fx Danmarks Radio. Pt. har vi støttet tre dokumentarfilm, som DR ikke vil givet et LOC til, med den begrundelse, at Afrika fylder for meget i udsendelserne. Det betyder, at de midler, som handels- og udviklingsministeren har afsat til oplysning gennem tvmedierne, ikke kan anvendes fuldt ud. Udenrigsministeriet finder, at især Danmarks Radio som public service kanal burde have en tilgang, som også kan dække de oplysende dokumentarprogrammer. I modsat fald ender alle udsendelser med kun at have underholdsværdi. 2 Zibra Digital Media Group www.zibra.dk Til medi@kulturstyrelsen.dk Vi vil gerne sige tak for muligheden for at kunne bidrage til public service-‐udvalgets arbejde for at sikre en kvalificeret dialog for bedre rammevilkår for medieudviklingen i Danmark. Vi er i denne forbindelse, Zibra Digital Media Group, et privat ejet firma, der uden offentlige tilskud af nogen art forsøger at agere i det digitale mediebillede på frie konkurrencebetingelser. Vi ser vores markedsbetingelser ud fra følgende observationer: • Pris og tilgængelighed af produktionsudstyr for at kunne producere levende billeder i høj kvalitet er nu i et niveau hvor alle kan være med. • Et professionelt broadcast reportage sæt til tv produktion kan i dag erhverves fra 35.000 kr. ekskl. moms. • Et 3-‐kamera studie i broadcast kvalitet, inkl. videomixer og professionel encoder til at sende live på internettet, starter ved kr. 250.000 ekskl. moms. • En redigeringssuite til at redigere video og lyd i høj broadcast kvalitet starter ved 30.000 kr. ekskl. moms. Den økonomiske barriere er altså nu sat i et niveau, hvor den ikke længere bør være en forhindring for at komme i gang med at producere medie indhold. Mange net-‐baserede nyhedsformidlinger producerer på langt billigere udstyr. Et eksempel på dette er f.eks. to unge gamere https://www.youtube.com/user/RobinSamse. De har på YouTube omkring 100.000 abonnenter og flere af deres udsendelser har over 250.000 afspilninger, hvilket ville bringe dem i top-‐10 listen over en uges mest sete tv-‐udsendelser i den gamle verdens tv-‐målinger. En sådan succes er også udtryk for en ny formidlingsvirkelighed, hvor internettets overlegne multitransmissions mulighed overhaler alle proprietære sendesystemer. Alligevel oplever vi at DR – som er landets public service aktør nr. 1 – holder fast i forældede systemer som f.eks. DAB og fortsætter med at udvikle radio-‐ og tv-‐formater, som ikke formår at få fat i specielt den unge generation, der blot trækker på skulderen. Musiktjenesten Spotify leverer ”kanaler” til de unge, som ikke behøver særlig teknologisk viden for at skabe sit eget univers, i modsætning til DR’s digitale musikkanaler, som ikke har bevarende public service værdi. Det er for os uforståeligt, at der skal anvendes offentlige midler til DR’s mange broadcastede nichekanaler, der hovedsageligt bringer genudsendelser. Udsendelse af disse af kanaler er langt mere relevante, når de gøres åbent tilgængelige i forskellige on demand tjenester. Zibra har den 1. maj etableret Danmarks første 100 % privatfinansierede nichesportskanal: dreamsports.tv (http://horses.dreamsports.tv/) Denne kanal er den første nichekanal indenfor hestesport, hvor Dreamsports indenfor det næste år vil streame live fra ca. 100 danske og internationale hestesportsarrangementer. Produktionskvaliteten er af en sådan kvalitet, at udvalgte sekvenser også sendes på traditionelt tv i mange europæiske lande. Her er det paradoksalt at opleve, at Danmarks public service kanal (DR) presser sportsforbundene til at levere signalet uden omkostninger for DR. Det er ganske enkelt usympatisk. Og det bør ændres. DR opleves af os generelt som en begrænsning i udviklingen af den nye medievirkelighed. Den eneste måde at ændre det på, er ved at skabe mere åbenhed om DR´s prioriteringer samt at gøre public service virksomhedens succes afhængig af direkte relevans (læs: brugerbetaling) af de tjenester, hvor der findes tilsvarende private tjenester. Licensbegrebet er en ”sovepude” og specielt den unge generation vil gradvist vende sig væk fra public service begrebet, fordi det ikke giver mening for dem. Vi oplever mange unge som aldrig bruge DR´s tilbud, men som bruger både nyheder og underholdning fra andre kilder – og som de er villige til at betale for med penge eller anden ”digital økonomi”. Overskriften for fremtiden teknologiudvikling er disruptiv med dele-‐økonomier og produktions-‐ og distributionsteknologier, som bliver endnu mere tilgængelige og synlige for alle. F.eks. ejer verdens største taxiselskab Über ingen taxier; verdens største ferieudlejning Airbnb ejer ingen hoteller; og verdens største nyhedsformidlingsselskab Facebook producerer ikke selv indhold. Den virkelighed bør den danske mediepolitik indrettes efter. Alternativt vil de penge vi har som basis for at udvikle nye kreative og relevante tjenester ved med at søge ud af landet. Følg f.eks. strømmen af de milliarder af kroner, som danske virksomheder og forbrugere bruger til annoncering på Facebook og Google. De bliver med sikkerhed ikke geninvesteret i Danmark i er mediebillede som ikke følger med tiden. Det er efter vores opfattelse hovedsageligt, fordi man fra politisk hold fastholder en mediepolitik, der stadig er funderet i industrisamfundets velmagtsdage. Vi håber at public service-‐udvalget i sit videre arbejde med tilrettelæggelse af konferencer og i dialogen om fremtiden medievirkelighed, vil medtage de danske uafhængige interessenter. Vi vil også gerne give et bud på nogle konkrete anbefalinger for et fremtidigt mere åbent og et mere direkte forretningsmæssigt samarbejdsforhold på medieområdet. Anbefaling 1. Omlæg DR´s budgetter således at med minimum 50 % af pengene går til at understøtte dansk medieproduktion – f.eks. ved at doble op på betalinger af danske kunstneres afspilninger på de internationale musik tjenester. Outsourc endnu mere og gør projekterne større. Anbefaling 2 Afsæt en pulje til det danske foreningsliv med det formål at skabe niche medie platforme for sport-‐ og fritidsinteresser. Som nævnt er produktions-‐ og distributionsudstyr nu i et prisleje, hvor det ikke længere er en reel barriere. Barrieren er uddannelse og træning samt hjælp til at udvikle koncepterne i nichekanalernes første leveår. Anbefaling 3 I den digitale medieformidling kan alt måles. Det betyder at tiden nu er moden til at sætte skrappere krav til succeskriterier (seningen, lytningen) – selv smalle og dybe emner og områder bør have målbare succeskriterier – og falder de under ”niveau”, må interesseområdet selv finansiere en medieproduktion. Anbefaling 4. Hold flere offentlige auktioner over licenspuljer til produktion af public service forpligtelse og sæt et resultatkrav på. Taastrup den 14. Maj 2015 Birger Hauge CEO Zibra Digital Media Group Et selskab i GlobalConnect familien
© Copyright 2024