Prækvalifikationsbetingelser

Prækvalifikationsbetingelser
Begrænset EU-udbud af levetidsforlængelser,
præventivt vedligehold og ombygninger af
lodsbåde for DanPilot
Myntevej 3, 8920 Randers NV ● H. C. Ørsteds Vej 50C, 1879 Frederiksberg
Tolstrup & Hvilsted ApS ● www.tolstruphvilsted.dk
Side 1 af 11
1
Indledning
Nærværende prækvalifikation og efterfølgende udbud vedrører indgåelse af rammeaftaler på
levetidsforlængelser, præventivt vedligehold og ombygninger af DanPilots lodsbåde (herefter benævnt
DanPilot).
Udbuddet gennemføres som et begrænset udbud i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr.
2004/17/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for
vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester (”forsyningsvirksomhedsdirektivet”) samt BEK nr.
936 af 16. september 2004 om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og
energiforsyning, transport samt posttjenester.
Udbuddet er bekendtgjort i Supplement til EU Tidende (TED) ved udbudsbekendtgørelse [reference], der
kan findes på http://ted.europa.eu.
2
DanPilot
Den ordregivende myndighed er:
DanPilot
Havnepladsen 3A
5700 Svendborg
udbud@danpilot.dk
www.danpilot.dk
Alle henvendelser, herunder spørgsmål mv., skal rettes til DanPilots rådgiver på dette udbud:
Tolstrup & Hvilsted ApS
Att.: Per Tolstrup
Myntevej 3
8920 Randers NV
E-mail: kontakt@tohv.dk
3
Kort beskrivelse af udbuddet
DanPilot er en selvstændig offentlig virksomhed, som varetager lodsningsopgaver i de danske farvande hele
året rundt og på alle tider af døgnet. DanPilots 29 lodsbåde bruges til at transportere lodser fra DanPilots
22 lodstationer til kundernes skibe. For at varetage lodsningsopgaverne skal lodsbådene holdes
funktionsdygtige og derfor er sikring af lodsbådenes kontinuerlige drift et vigtigt element for DanPilot.
DanPilot tilstræber, at vedligehold af lodsbådene varetages som levetidsforlængelser, præventivt
vedligehold og ombygning af lodsbådene.
Myntevej 3, 8920 Randers NV ● H. C. Ørsteds Vej 50C, 1879 Frederiksberg
Tolstrup & Hvilsted ApS ● www.tolstruphvilsted.dk
Side 2 af 11
DanPilots nuværende 29 lodsbåde betegnes alle som mindre erhvervsfartøjer jf. Bekendtgørelse om
Meddelelser fra Søfartsstyrelsen F, teknisk forskrift om mindre erhvervsfartøjers bygning og udstyr m.v.
(BEK nr 1460 af 14/12/2010) og er i kraft af det offentlige ejerskab klassificeret som statsskibe. Det
indebærer, at udenlandske havne i visse tilfælde kan stille krav om iagttagelse af særlige formalia som
betingelse for, at lodsbådene kan anløbe den pågældende havn, herunder krav om forudgående tilladelse
til anløb. DanPilots lodsbåde er desuden udstyret med farttilladelser udstedt af Søfartsstyrelsen.
Farttilladelserne indebærer, at lodsbådene ikke må sejle mere end 25 sømil fra land. Endvidere er der
geografiske begrænsninger i farttilladelserne, der indebærer, at lodsbådene ikke er registreret til sejlads i
internationalt farvand.
Nærværende
prækvalifikationsbetingelser
vedrører
udbud
af
en
landsdækkende
aftale
for
levetidsforlængelser, præventivt vedligehold og ombygninger af lodsbådene.
Levetidsforlængelserne omhandler primært udskiftning af fremdriftsmaskineriet og dertil tilknyttede
håndværksydelser, som af hensyn til lodsbådenes kontinuerlige drift foretages hvert 5.-10. år. Der er
primært, men ikke udelukkende, tale om smede- og elektrikerydelser. Levetidsforlængelserne skal udføres
på land i overdækkede faciliteter, såsom værfter eller maskinhaller.
Præventivt vedligehold omhandler primært inspektion af bådens mange systemer, med henblik på at
opdage og efterfølgende udbedre eventuelle uoverensstemmelser og-/eller fejl inden de udvikler sig til fejl,
der resulterer i driftstop. Inspektionerne kan være af visuel karakter, hvor et system inspiceres uden brug af
værktøj/adskillelse, men det kan også være inspektioner, der kræver adskillelse og efterfølgende udmåling.
Derudover vil der være tale om præventiv udskiftning af fuldt funktionsdygtige sliddele for at sikre, at de
kan holde til næste gang båden er planlagt til et større eftersyn. Sekundært vil præventivt vedligehold være
af mere kosmetisk karakter, hvor fx aptering opdateres eller renoveres. Præventivt vedligehold vil ikke
være afgrænset til en specifik håndværksydelse og omfanget vil altid være nøje beskrevet i det enkelte
miniudbud.
Ombygninger omhandler ændringer af konstruktiv karakter, hvor der foretages ændringer på skrog, kabine,
eller installerede systemer i forhold til tegninger, der er udarbejdet specifikt til formålet.
Den årlige totale volumen vedrørende levetidsforlængelser, præventivt vedligehold og ombygninger af
lodsbådene estimeres til DKK 8.000.000 ekskl. moms. Volumen er forbundet med betydelig usikkerhed, idet
denne baserer sig på forventninger til 2016, hvorfor volumen udelukkende er af vejledende karakter og
således ikke kan tages som udtryk for en garanteret fremtidig omsætningsstørrelse. Bilag 5 indeholder en
oversigt over DanPilots lods- og bådsstationer, samt lodsbådenes daglige placering på tidspunktet for
udarbejdelse af nærværende materiale. Det bemærkes, at lodsbådene flyttes efter behov og at bilag 5
således ikke kan tages som udtryk for en fast fordeling af lodsbådene.
Myntevej 3, 8920 Randers NV ● H. C. Ørsteds Vej 50C, 1879 Frederiksberg
Tolstrup & Hvilsted ApS ● www.tolstruphvilsted.dk
Side 3 af 11
Bilag 6 – Teknisk Oversigt indeholder en kort oversigt over fremdriftsmaskineriet i den enkelte lodsbåd.
Udbudsmaterialet, der fremsendes til de prækvalificerede virksomheder, vil indeholde en mere detaljeret
teknisk beskrivelse af den enkelte lodsbåd.
4
Levetidsforlængelser, præventivt vedligehold og ombygninger af lodsbådene
Der udbydes en landsdækkende aftale for planlagte levetidsforlængelser, præventivt vedligehold og større
ombygninger af lodsbåde uanset lodsbådenes geografiske placering. Levetidsforlængelser, præventivt
vedligehold og ombygninger af lodsbådene foregår på land og betragtes som værftsarbejde, hvor værftet
skal administrere og forestå udførelsen af reparationer på fartøjer. Arbejdet inkluderer flere forskellige
håndværksydelser. Krav til ansøgers faciliteter og de arbejdsopgaver ansøger skal kunne forestå beskrives i
punkt 6 i nærværende prækvalifikationsbetingelser.
DanPilot agter at indgå rammeaftaler med otte (8) tilbudsgivere. Rammeaftalerne vil blive tildelt i henhold
til tildelingskriteriet ”laveste pris” til 8 tilbudsgivere, der efter den kommende udbudsrunde har afgivet de 8
laveste priser, jf. nærmere anvisninger i udbudsmaterialet der udsendes til de prækvalificerede, forudsat
der er indkommet 8 eller flere konditionsmæssige tilbud. Hvis der er indkommet færre konditionsmæssige
tilbud forbeholder DanPilot sig ret til at indgå aftale med færre end 8 tilbudsgivere.
De konkrete planlagte levetidsforlængelser, det præventive vedligehold og ombygninger af lodsbådene
konkurrenceudsættes efterfølgende via et mini-udbud for den konkrete opgave. Ved mini-udbud
konkurrenceudsættes den specifikke opgave (levetidsforlængelse, præventivt vedligehold-
og-/eller
ombygning af en specifik lodsbåd) blandt rammeaftalehaverne, som afgiver tilbud på den konkrete opgave.
Den specifikke opgave tildeles den rammeaftalehaver, som afgiver det vindende tilbud på det enkelte miniudbud. De nærmere forhold omkring miniudbud, disses gennemførelse og konkurrencevilkår er overordnet
beskrevet i følgende punkt 4.1.1, og vil være uddybende beskrevet i udbudsmaterialet, der fremsendes til
de prækvalificerede virksomheder.
Aftalen omhandler større opgaver som forventes varetaget som værftsarbejde, hvor følgende arbejder
blandt andet udføres:

Installation og udskiftning af fremdriftsmaskineri



Opligning af aksler og motorer
Udføring af støjmålinger jf. Meddelelser fra Søfartsstyrelsen A, arbejdsmiljø i skibe, kapitel A III
B(1), fysiske arbejdsmiljøpåvirkninger, 1. januar 2006 (BEK nr 9092 af 20/12/2005), Regel 5 Måling
af støj.
Smedearbejde

Hydraulikarbejde

Overfladebehandling og malerarbejde
Myntevej 3, 8920 Randers NV ● H. C. Ørsteds Vej 50C, 1879 Frederiksberg
Tolstrup & Hvilsted ApS ● www.tolstruphvilsted.dk
Side 4 af 11

El-arbejde

Tykkelsesmåling med ultralyd af lodsbådens skrog
I forbindelse med mini-udbud vedrørende levetidsforlængelser, det præventive vedligehold og
ombygninger kan der i nogle opgaver være tale om, at ansøger skal sørge for bugsering lodsbåden til
værftet. Dette vil fremgå af det konkrete mini-udbud.
4.1.1
Kriterier for tildeling af specifikke opgaver
Specifikke opgaver tildeles ved gennemførelse af miniudbud blandt rammeaftalehaverne.
Ved gennemførslen af et mini-udbud for en specifik opgave kan DanPilot tildele opgaven enten ved brug af
tildelingskriteriet ”laveste pris” eller ved brug af tildelingskriteriet ”det økonomisk mest fordelagtige
tilbud”.
Tildelingskriteriet ”laveste pris” benyttes ved opgaver, hvor DanPilot kan udfærdige en konkret og
fyldestgørende opgavebeskrivelse for opgaven, hvor alle vilkår er fastsat på forhånd.
Tildelingskriteriet ”økonomisk mest fordelagtig” benyttes ved komplekse opgaver, hvor opgavens karaktér
fordrer særlige hensyn til udførslen af opgaven og hvor alle vilkår ikke kan fastsættes på forhånd. Ved
sådanne opgaver forbeholder DanPilot sig retten til at benytte følgende underkriterier:

Pris

Kvalitet

Tidsplan
Det bemærkes, at de tilbudte priser i forbindelse med miniudbud vil omfatte arbejdsløn, materialer og
transportomkostninger. Sidstnævnte vil, med mindre angives i miniudbudsmaterialet, blive beregnet af
DanPilot på baggrund af en objektiv og standardiseret transportpris pr. sømil opgjort fra den pågældende
lodsbåds placering til værft og retur.
Nærmere oplysninger fremgår af udbudsmaterialet, der udsendes direkte til de prækvalificerede
virksomheder.
5
Proces
5.1.1
Vejledende tidsplan
Prækvalifikation og efterfølgende udbud gennemføres efter nedenstående vejledende tidsplan:
Myntevej 3, 8920 Randers NV ● H. C. Ørsteds Vej 50C, 1879 Frederiksberg
Tolstrup & Hvilsted ApS ● www.tolstruphvilsted.dk
Side 5 af 11
Aktivitet
Tidspunkt
Udbudsbekendtgørelse fremsendes til TED
16.09.15
Tidsfrist for at
prækvalifikation
indsende
spørgsmål
til 05.10.2015, kl. 12.00
Tidsfrist for besvarelse af spørgsmål
09.10.2015
Ansøgningsfrist
16.10.15 kl. 12.00
Fremsendelse af underretning angående Uge 44
prækvalifikation, herunder fremsendelse af
udbudsbetingelser til de udvalgte ansøgere
Tidsfrist for at indsende
udbudsbetingelserne
spørgsmål
til 09.11.2015, kl. 12.00
Tidsfrist for besvarelse af spørgsmål
14.11.2015
Tilbudsfrist
20.11.2015, kl. 12.00
Forventet udsendelse af underretning og Uge 49-50
standstill
Forventet rammeaftaleindgåelse
Uge 51
Rammeaftalen træder i kraft
1.1.2016
5.1.2
Spørgsmål til prækvalifikationen
Ansøger opfordres til at søge eventuelle uklarheder og usikkerheder afklaret ved at stille spørgsmål til
prækvalifikationsmaterialet.
Alle henvendelser og spørgsmål vedrørende prækvalifikationsmaterialet bedes stillet skriftligt og skal rettes
til den i punkt 2 angivne kontaktperson fra Tolstrup & Hvilsted pr. e-mail, med emnet: "Spørgsmål –
Prækvalifikation til udbud af levetidsforlængelser, præventivt vedligehold og ombygninger af lodsbåde”
senest den 05.10.2015, kl. 12.00.
Spørgsmål modtaget inden ovenstående tidsfrist vil blive besvaret senest 6 dage inden udløbet af
ansøgningsfristen. Spørgsmål modtaget efter tidsfristens udløb vil blive besvaret, såfremt spørgsmålets
karakter ikke gør det uforholdsmæssigt byrdefyldt for DanPilot at besvare spørgsmålet 6 dage inden
ansøgningsfristen udløb.
Spørgsmål modtaget senere end 6 dage inden ansøgningsfristen vil ikke blive besvaret.
Myntevej 3, 8920 Randers NV ● H. C. Ørsteds Vej 50C, 1879 Frederiksberg
Tolstrup & Hvilsted ApS ● www.tolstruphvilsted.dk
Side 6 af 11
Supplerende oplysninger, herunder spørgsmål og svar, vil løbende, i anonymiseret form, være at finde på
DanPilots hjemmeside på adressen http://danpilot.dk/da/om-danpilot/udbud
Det er ansøgers eget ansvar at holde sig ajourført med materialet på hjemmesiden.
5.1.3
Underretning
Alle ansøgere vil i overensstemmelse med forsyningsvirksomhedsdirektivets artikel 49, stk. 2 samtidigt og
skriftligt blive underrettet om, hvilken afgørelse der er truffet med hensyn til prækvalifikationen.
6
Ansøgning om prækvalifikation
6.1.1
Levetidsforlængelser, præventivt vedligehold og ombygning af lodsbådene
Den nedenfor angivne dokumentation bedes vedlagt ansøgningen. Ansøgere som helt eller delvist undlader
at vedlægge den angivne dokumentation risikerer at blive afvist.
DanPilot henleder opmærksomheden på, at nedenstående dokumentation kan blive ændret i forbindelse
med besvarelsen af indkomne spørgsmål, så længe dette sker indenfor de udbudsretlige rammer.
1. Ansøgers personlige forhold:
 Oplysninger om ansøgers identitet (Udfyldes i Bilag 2)
 Udfyldt og underskrevet tro og love erklæring (Fortrykt formular er vedlagt som Bilag 1)
2. Økonomisk og finansiel formåen:
 I muligt omfang, dvs. afhængigt af hvornår ansøger blev etableret eller startede sin
virksomhed, oplysninger om ansøgers:
o Resultat før skat
o Egenkapital
i de seneste 3 afsluttede regnskabsår, hvis tallene for denne omsætning foreligger. (Udfyldes i
Bilag 2)
3. Teknisk og/eller faglig formåen:
I.
Referenceliste over de 3 betydeligste sammenlignelige opgaver, der er udført i løbet af de sidste tre
(3) år. På denne liste bør anføres
1) kundenavn inkl. kontaktperson og telefonnummer på denne,
2) en kort beskrivelse af opgaven samt
3) oplysning om opgavens værdi pr. år.
II.
Beskrivelse af ansøgers interne kvalitetssikringssystem og de foranstaltninger ansøger har iværksat
for at sikre og opretholde kvaliteten af de leverede ydelser for det udbudte område. Beskrivelsen
kan indeholde relevant ISO-certificering mv.
Myntevej 3, 8920 Randers NV ● H. C. Ørsteds Vej 50C, 1879 Frederiksberg
Tolstrup & Hvilsted ApS ● www.tolstruphvilsted.dk
Side 7 af 11
III.
Beskrivelse af ansøgers interne miljøforanstaltninger, som beskriver ansøgers indsats omkring de
væsentligste miljøforhold, som eksempelvis håndtering af affald og kemikalier og bekæmpelse af
ansøgers forurening af luft, vand og jord. Beskrivelsen kan indeholde forhold som relevant ISOcertificering; relevant miljømæssig uddannelse af medarbejdere; interne arbejdsgange for sikker
håndtering af miljøskadeligt affald og kemikalier mv.
Referencerne skal, jf. ovenstående underpunkt I, omhandle arbejde udført på et mindre erhvervsfartøj jf.
Bekendtgørelse om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen F, teknisk forskrift om mindre erhvervsfartøjers
bygning og udstyr m.v. (BEK nr. 1460 af 14/12/2010), eller større erhvervsfartøjer.
Med sammenlignelige opgaver, jf. ovenstående underpunkt I, forstår DanPilot opgaver af
levetidsforlængende karakter, opgaver med karakter af præventivt vedligehold samt ombygninger, der er
udført på mindre erhvervsfartøjer, jf. Bekendtgørelse om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen F, teknisk
forskrift om mindre erhvervsfartøjers bygning og udstyr m.v. (BEK nr. 1460 af 14/12/2010), eller større
erhvervsfartøjer.
Til dette formål bedes ansøger benytte Bilag 2.
Bemærk! Såfremt der afleveres flere end 3 referencer vil alene de første 3 referencer blive vurderet.
Mangler en eller flere af referencerne det udbedte indhold, vil dette kunne komme ansøgeren til skade ved
vurderingen.
Minimumskrav til egnethed:
Det er et minimumskrav, at ansøger jf. Forsyningsvirksomhedsdirektivet art. 54, stk. 2. råder over følgende
kompetencer, materiel og faciliteter ved udførelsen af levetidsforlængelser, præventivt vedligehold og
ombygninger af lodsbådene:




Kompetencer, egne eller via underleverandører, til at varetage de i punkt 4 beskrevne opgaver
Overdækkede faciliteter, så malerarbejde kan udføres uanset årstid og vejrlig.
Tilgang til maskinværksted med mulighed for spåntagende bearbejdning
Tilgang til smedeværksted med mulighed for stukning, udsmedning og svejsning.
Ansøger skal bekræfte opfyldelse af disse ved udfyldelse og underskrift af Bilag 2.
Forventede krav i udbudsmaterialet:
Myntevej 3, 8920 Randers NV ● H. C. Ørsteds Vej 50C, 1879 Frederiksberg
Tolstrup & Hvilsted ApS ● www.tolstruphvilsted.dk
Side 8 af 11
Det bemærkes at der i udbudsmaterialet vil være fremsat krav til at tilbudsgivere har svejsecertifikater til at
svejse i sort- og rustfast stål, samt aluminium.
Det bemærkes at der i udbudsmaterialet vil være fremsat krav til at tilbudsgivere har autorisation til at
udføre tykkelsesmålinger. Autorisationen skal være gældende og udstedt i henhold til Søsikkerhedsloven
(”Lov om sikkerhed til Søs”), LBK nr 72 af 17/01/2014.
Det bemærkes at der i udbudsmaterialet vil være fremsat krav til at tilbudsgivere har autorisation til at
udføre isolationsmålinger. Autorisationen skal være gældende og udstedt i henhold til Søsikkerhedsloven
(”Lov om sikkerhed til Søs”), LBK nr 72 af 17/01/2014.
Det bemærkes at der i udbudsmaterialet vil være fremsat krav til at tilbudsgivere har personale med
certifikat til at udføre arbejde med Epoxy og isocyanat, jf. Bekendtgørelse om arbejde med stoffer og
materialer (BEK nr 292 af 26/04/2001).
Det bemærkes at der i udbudsmaterialet vil være fremsat krav til at leverandører benytter MARAD, et
webbaseret vedligeholdelsessystem, hvor leverandører beskriver og dokumenterer de udførte arbejder og
de af leverandøren forbrugte materialer, som påkrævet i den enkelte opgave. Der vil ligeledes være fremsat
krav til at ansøger foretager daglig elektronisk afrapportering i MARAD, imens den konkrete opgave udføres
på værftet. DanPilot stiller system og licenser til rådighed uden beregning for rammeaftalehaver. Der skal
dog påregnes tid til ½ kursusdag i anvendelse af systemet. Nærmere oplysninger herom vil fremgå af
udbudsmaterialet.
7
Underleverandører
Såfremt ansøgere vil basere sig på eventuelle underleverandørers formåen vedr. udvælgelseskriterierne jf.
ovenstående punkt 6, skal der til ansøgningen, vedlægges en underskrevet erklæring, som er juridisk
bindende for ansøger og underleverandør. (Ansøger bedes anvende skabelonen i bilag 3).
Endvidere bedes punktpunkt 6.1.1, underpunkt 1 (Ansøgers personlige forhold) besvaret af både ansøger
og underleverandør, ligesom punkt 6.1.1, underpkt.. 2 (Økonomisk og finansiel formåen) og underpkt. 3
(Teknisk og/eller faglig formåen) bedes besvaret af underleverandøren for så vidt angår de forhold, hvor
ansøger baserer sig på dennes formåen. Der må maksimalt afleveres 3 referencer samlet for ansøger og
underleverandør – eksempelvis 2 fra ansøger og 1 fra underleverandør.
Bemærk! Prækvalificerede ansøgere, der baserer sin ansøgning på en eller flere underleverandører, er ikke
berettigede til at udskifte disse i forbindelse med tilbudsafgivelsen ligesom de tilbudsgivere, der tildeles en
delaftale, ikke er berettiget til at skifte underleverandør på den pågældende delaftale uden DanPilots
forudgående godkendelse.
Øvrige forhold omkring brug af underleverandører ved udførelse af specifikke opgaver vil være beskrevet i
udbudsmaterialet.
Myntevej 3, 8920 Randers NV ● H. C. Ørsteds Vej 50C, 1879 Frederiksberg
Tolstrup & Hvilsted ApS ● www.tolstruphvilsted.dk
Side 9 af 11
7.1.1
Konsortier
Ved sammenslutninger af ansøgere (konsortium) skal oplysningerne, jf. punkt 6.1.1, nr. 1-3, gives for hver
deltager i konsortiet. I henseende til punkt 6.1.1, nr. 2 og 3 vil det være konsortiets samlede egnethed, der
vurderes, hvorfor der alene må afleveres 3 referencer for hele konsortiet. Endvidere skal det af
ansøgningen fremgå, med hvilken virksomhed DanPilot kan føre afklarende drøftelser (primær
kontaktperson). Bilag 4 – Konsortieerklæring udfyldes og vedlægges i så fald ansøgningen.
8
Valg mellem flere kvalificerede ansøgere
Blandt de prækvalifikationsansøgere, som opfylder ovenstående dokumentationskrav i punkt 6, udvælges
på et objektivt og sagligt grundlag minimum 10 ansøgere, som får mulighed for at afgive tilbud, såfremt der
modtages minimum det anførte antal konditionsmæssige ansøgninger.
Udvælgelsen sker med udgangspunkt i bedste egnethed i forhold til den konkrete opgave vurderet på
baggrund af de adspurgte informationer i henholdsvis punkt 6.1.1 pkt. 2 (økonomiske nøgletal) og pkt. 3
(referencer). Særligt referencerne vil have betydning for udvælgelsen i henhold til bedste egnethed.
Udbuddet omfatter primært de i punkt 4 beskrevne opgaver, hvorfor ansøgere der ikke har eller forventer
at kunne tilvejebringe de fornødne kompetencer, inden aftalestart, opfordres til ikke at ansøge.
9
Ansøgnings- og formkrav
9.1.1
Ansøgning
Ansøgning bedes mærket med emnet: "Ansøgning - Prækvalifikation DanPilot” og ”Må ikke åbnes ved
postservice”.
Ansøgningen skal være DanPilot i hænde senest den 16.10.15 kl. 12.00 på følgende adresse:
Tolstrup & Hvilsted ApS
Myntevej 3,
8920 Randers NV
Att.: Per Tolstrup
Det samlede ansøgningsmateriale bedes afleveret i form af 1 skriftligt eksemplar samt 1 digitalt eksemplar
(vedlagt som USB-stik). Ved uoverensstemmende oplysninger imellem det skriftlige og digitale eksemplar
vil det skriftlige danne grundlag for udvælgelsen. Manglende oplysninger i enten det skriftlige eller det
digitale eksemplar anses ikke som ”uoverensstemmende oplysninger”.
Ansøger bærer ansvaret for, at ansøgning når rettidigt frem.
Myntevej 3, 8920 Randers NV ● H. C. Ørsteds Vej 50C, 1879 Frederiksberg
Tolstrup & Hvilsted ApS ● www.tolstruphvilsted.dk
Side 10 af 11
DanPilot er berettiget, men ikke forpligtet, til at indhente manglende oplysninger, såfremt dette kan ske i
overensstemmelse med LBK nr. 712 af 15. juni 2011 om fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige
vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter, jf.
dennes § 12.
10 Sprog
Ansøgningen skal være på dansk eller engelsk. Bilagsmateriale af generel karakter må være på svensk,
norsk, tysk eller engelsk. Såfremt DanPilot anmoder om det, skal ansøger sørge for oversættelse af
bilagsmateriale til dansk. Oversættelsen sker i så fald for ansøgers regning.
11 Ejendomsret
Ansøgningsmaterialet betragtes som DanPilots ejendom, og vil ikke blive returneret eller udleveret.
Der ydes ikke godtgørelse for udarbejdelse af ansøgningsmateriale i forbindelse med prækvalifikationen.
12 Åbning af indkomne ansøgninger
Der vil ikke være adgang til at overvære åbningen af ansøgningerne.
Myntevej 3, 8920 Randers NV ● H. C. Ørsteds Vej 50C, 1879 Frederiksberg
Tolstrup & Hvilsted ApS ● www.tolstruphvilsted.dk
Side 11 af 11